IndholdsfortegnelseForord ................................................................................................................................................................ 1Resume .............................................................................................................................................................. 2Kapitel 1: Indledende del................................................................................................................................... 4Indledning ...................................................................................................................................................... 4LIVa og LivaRehab .......................................................................................................................................... 5Deltagerne ..................................................................................................................................................... 6Mål med metodeudvikling............................................................................................................................. 6Projektets og evalueringens forudsætninger ................................................................................................ 6Disposition og læsevejledning ....................................................................................................................... 8Kapitel 2: Metodisk fremgangsmåde for evalueringen ..................................................................................... 8Kvantitative data ........................................................................................................................................... 9Kvalitative data ............................................................................................................................................ 11Interview med tre af deltagerne ............................................................................................................. 11Interview med medarbejdere.................................................................................................................. 13Interview med en samarbejdspartner ..................................................................................................... 13Begrebsafklaring .......................................................................................................................................... 14Rehabilitering: ......................................................................................................................................... 14Sundhedsbegrebet: ................................................................................................................................. 15Anerkendelse: .......................................................................................................................................... 15Empowerment: ........................................................................................................................................ 16Metodeudvikling:..................................................................................................................................... 16Kapitel 3: Deltagerne i LivaRehab .................................................................................................................... 16Aldersfordelingen i gruppen .................................................................................................................... 17Deltagernes etnicitet ............................................................................................................................... 17Kontaktskabelse til deltagerne i LivaRehab ................................................................................................. 18Deltagernes problematikker ........................................................................................................................ 19Helbred: Fysisk, psykisk og medicinbrug ..................................................................................................... 21Uddannelsesbaggrund og arbejde............................................................................................................... 24Hvad deltagerne har ønsket hjælp til ved start i LivaRehab........................................................................ 26De tre interviewede deltagere om deres baggrund og problemstillinger .................................................. 27Kapitel 4: Aktiviteter, succeskriterier og formål .............................................................................................. 29

Rehabiliteringsprogrammet i LivaRehab ..................................................................................................... 29Aktiviteter, succeskriterier og formål på det sociale og sundhedsmæssige område .................................. 30Aktiviteter i forhold til arbejdsmarkedet..................................................................................................... 35Ikke realiserede aktiviteter .......................................................................................................................... 42Sammenfattende om effekterne af projektets aktiviteter .......................................................................... 43Kapitel 5: Metodeudvikling afstedkommet fra projektet................................................................................ 44Tværfaglig indsats og tværsektorielt samarbejde: .................................................................................. 45Den sundhedsfremmende indsats:.......................................................................................................... 46Den løsningsfokuserede og anerkendende samtale: .............................................................................. 46Det frivillige arbejde i LivaRehab: ............................................................................................................ 47Fremtidsperspektiv ...................................................................................................................................... 48Afsluttende bemærkninger ......................................................................................................................... 49Litteraturliste ............................................................................................................................................... 50

ForordNærværende evaluering er baseret på LivaRehabs 12 måneders forløb: LivaRehab - Selvforsørgelseog sundhed for kvinder. Projektet er bevilliget af Københavns kommunes Beskæftigelses- ogIntegrationsforvaltning. Under dette forløb er der bl.a. blevet samarbejdet medSocialforvaltningen, Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune og utallige privateog offentlige organisationer, der har villet være med til at gøre en forskel. Mange tak til alleLivaRehabs samarbejdspartnere, bidragydere og medlemmer. Tak fordi I har troen på LivaRehabsarbejde for kvinder, der bl.a. har fået skader af prostitution.En særlig tak går til LivaRehabs tidligere og nuværende medarbejdere, der arbejder ud fra deresviden på området, arbejder ud fra anerkendelse og empowerment, samt tror på at forandring ermulig.Min største tak går til alle LivaRehabs nuværende og tidligere deltagere. Deres mod på livet, dereskampgejst, deres evner til forandring giver mig og andre ansatte LivaRehab lysten til at fortsættemed vores arbejde sammen med dem.Evalueringen er udarbejdet af Pernille Johansen.

ResumeLivaRehabs rehabiliteringstilbud”Selvforsørgelse og sundhed for kvinder”er løbet fra 1. marts2011 til 29. februar 2012, og er en del af Københavns Kommunes Beskæftigelses- ogIntegrationsudvalgs metodeudviklingspulje. I denne periode har 53 kvinder, kontanthjælps- ogstarthjælpsmodtagere i matchgruppe 2, har kontaktet LivaRehab. De er fordelt på tre kommuner..47 af dem er visiteret af Københavns Kommune, to fik ingen henvisning fra KøbenhavnsKommune. Denne evaluering handler kun om deltagere fra Københavns Kommune.En stor del af deltagerne har været i prostitutionsmiljøet og en tilsvarende del har været udsat forvoldelige, psykiske og seksuelle overgreb i både barndom og voksenliv. Generelt for deltagerne er,at de har komplekse og forskelligartede problematikker som følge af til dels disse hændelser, menogså som følge af en opvækst og et liv med svigt og kaos. De har et ønske om at få det bedre oggenerobre overskuddet til at deltage i samfundets mange arenaer, bl.a. på arbejdsmarkedet.LivaRehabs rehabiliteringsarbejde bygger på en forståelse af rehabilitering, som indbefatter enhelhedsorienteret tværfaglig og tværsektoriel indsats i forhold til både sundhed, sociale forholdsamt beskæftigelsesområdet. Selve rehabiliteringsprogrammet er derfor fordelt på aktiviteter medkarakter af disse forskellige områder.I projektperioden er programmet blevet sammensat af individuelle afklarende samtaler tilafdækning af behov og ressourcer samt løsningsfokuserede samtaler med det formål at motiveredeltagerne til at øge deres handlekapacitet. Samtaler både varetaget af centrets socialrådgiver,psykolog, læge, pædagogisk medarbejder og virksomhedskonsulent. Planlægningsmøder med denenkelte deltager om deltagelsen i rehabiliteringsprogrammets tilbud og koordinering med andreinstanser om bl.a. job- og behandlingsplan, har tillige været centralt. Derudover har programmetindeholdt gruppeforløb til at styrke netværk, selvværd og sætte grænser, samt undervisning imestring af smerter, sygdom og traumer, gruppecoaching om den ”nye arbejdsidentitet”. Der harværet kurser i virksomhedskultur, jobsøgning og matchning af virksomheder, virksomhedsbesøg,foredrag og praktik. Dertil kommer motion og bevægelse, gælds- og økonomisk rådgivning,netværksarrangementer med frivillige.Datagrundlaget for at kunne evaluere effekten af disse aktiviteter har bestået af både kvantitativedata (i form af spørgeskemaer ved start/slut i projektet) samt kvalitative data (i form af interview

med tre deltagere samt medarbejderne i LivaRehab). Evalueringen har ønsket at fremvise eneffektmåling af aktiviteterne på hovedsagligt tre områder; bedring af helbred, påbegyndelse ogfastholdelse af behandling samt deltagelse på arbejdsmarkedet.Data har frembragt en indsigt i både hvilke problematikker deltagerne har, samt hvad de harønsket hjælp til, og ikke mindst hvad de har oplevet som positivt og brugbart ved deltagelse iLivaRehab. Deltagerne giver overordnede udtryk for, at det har været helt afgørende, at komme etkønsspecifikt sted, hvor de kan være ”dem selv”, og tale helt åbent om deres problematikker,både til de ansatte i LivaRehab og med hinanden. Deltagerne har det fået opbygget en tillid dermuliggør, at de har mod på at deltage i rehabiliteringen.Effektmålingen (både kvantitativt og kvalitativt) viser at der i overvejende grad er en tendens til atdeltagerne på flere områder har fået det bedre helbredsmæssigt. Hovedsageligt er det følelsen afmere overskud og energi der dominerer. Lyst og overskud til at stå op om morgenen og deltage iprojektet samt energi til at handle på nogle af de ting der tales om i projektet f.eks. at opsøge sinlæge med henblik på at blive henvist til en psykiater. Flere af deltagerne er blevet motiveret til atpåbegynde og fastholde behandling. I forhold til de aktiviteter der har væretarbejdsmarkedsrettet, så er de fleste af deltagere kommet tættere på arbejdsmarkedet i størreeller mindre omfang. Deltagerne har fået kendskab til deres kompetencer og hvordan disse kanbruges fremadrettede bl.a. på arbejdsmarked. De er blevet bevidste om, hvordan de skal kommevidere bl.a. via praktik og uddannelse, samt hvad der skal til for at de kan komme videre.Effektmålingen viser også, at flere af deltagerne oplever at have fået styrket deres netværk ogselvværd, gennem de planlagte gruppeforløb der har været i LivaRehab. Samtidig har mange afdeltagerne fået hjælp til at håndtere deres økonomiske problemer, hvilket tillige har væretcentralt i den helhedsorienteret indsats, da denne del fylder for mange af deltagerne.Metoderne i LivaRehab understøtter den effekt der har været ønsket. Dog er det tydeligt, atLivaRehabs rehabiliteringsarbejde med denne målgruppe ikke er en kortsigtet indsats, men enindsats der skal understøttes i længere tid for at have den ønskede effekt.

Kapitel 1: Indledende delIndledningDenne rapport er en evaluering af LivaRehabs rehabiliteringstilbud”Selvforsørgelse og sundhed forkvinder”fra projektperioden 1. marts 2011 til 29. februar 2012. Tilbuddet er en del afmetodeudviklingspuljen som Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsudvalg hartildelt.I projektperioden er 47 kvinder blevet henvist fra Københavns kommune, og har været igennemkortere eller længere forløb i projektperioden. Målgruppen (Senere bliver de nævnt somdeltagere) for projektet er kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 undtagen én,som har været fra matchgruppe 11. En stor del af deltagerne har været i prostitutionsmiljøet og entilsvarende del har været udsat for voldelige, psykiske og seksuelle overgreb i både barndom ogvoksenliv. Generelt for deltagerne er, at de har komplekse og forskelligartede problematikker somfølge af disse hændelser.Projektet har haft (og har fortsat2) til hensigt at reducere kvindernes skadevirkninger med detformål at understøtte en rehabilitering og forandring mod en bedre tilværelse med remedier forskaderne bl.a. med tværfaglighed i arbejdet med målgruppen.Evalueringen af projektet har løbende bestået af en monitorering af projektet i samarbejde medKøbenhavns Kommune, samt denne slutevaluering bestående af kvantitative og kvalitative data.LivaRehabs arbejde og projektets resultater formidles bl.a. via evalueringskonference hvor en bredsammensætning af forskere, embedsmænd, samarbejdspartnere, aktører og interesseredeindenfor området deltager. Formålet er at drøfte den beskæftigelsesrettede ogsundhedsfremmende indsats, der arbejdes med i LivaRehab i forhold til at bringe kvinder medprostitutionsbaggrund i anden beskæftigelse og til en tilværelse med færre skadesvirkninger ud fradeltagernes egne ønsker.1

LIVa og LivaRehabLivaRehab – Selvforsørgelse og sundhed for kvinder er organiseret under LIVa – Forening modskadesvirkninger af prostitution. Foreningen blev dannet i 2009 med det formål at sikre enskadesreduktion for kvinder i og efter prostitution, seksuel udnyttelse og vold. Dertil et ønske omat skabe muligheder for, at kvinderne kan ændre deres liv (såfremt de ønsker det), og styrkekvindens handlekompetencer i forhold til egen situation. Grundlaget for arbejdet i LIVa er etrespektfuldt og ligeværdigt møde med det enkelte menneske, og der arbejdes løbende for atforbedre og udvikle metoder til det helhedsorienterede og videns baserede arbejde med kvinder iog efter endt prostitution.LivaRehab - Center for behandling og rehabilitering af kvinder – blev dannet i 2011 af foreningen,og har siden februar 2011, arbejdet med det formål at skabe et helhedsorienteret og tværfagligtbehandlingstilbud til kvinder, som enten har været eller er i prostitution, udsat for seksueltmisbrug, udnyttelse og vold, og som herfra har psykosociale og fysiske skader. Viametodeudviklingspuljen og projektet”Selvforsørgelse og sundhed for kvinder”har LivaRehab haftkontakt til over 50 kvinder fra tre kommuner, som har udvist et behov for hjælp. LivaRehab harherigennem forsøgt at udvikle frugtbare metoder i rehabiliteringsarbejdet med denne målgruppe.Projektet er et udviklingsprojekt for kvinder, for hvem jobcentermedarbejdere eller andrekommunalt - og sundhedsansatte ofte har svært ved at nå, da kvindernes fastlåste situation ofteer svær at lokalisere årsagen til og ofte svært at tale om pga. stigma, og derved problematisk atmålrette den rette indsats. Kvinderne kan henvises til LivaRehab såfremt de nærer mistanke til, atnogle af problematikkerne er til stede og medvirkende til kvindens fastlåste situation.LivaRehab har haft til hensigt, at skabe et helhedsorienteret og skræddersyet forløb medudgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov. Et forløb der kan være medvirkende til at lindreog afhjælpe de skader kvinderne har pådraget sig. Tilbuddene i projektet har omfattetsocialrådgivning, arbejdsmarkeds- og uddannelsesvejledning, coaching i forandring og identitet,gældsrådgivning, psykolog- og lægesamtaler, gruppeforløb med psykolog og læge, foredragudefra, undervisning i andre relevante fag/emner og udfoldelser som bl.a. kreative- og kropsligeaktiviteter, koordinering af behandling bl.a. pga. misbrug og eller psykiatriske lidelser, samtvirksomhedspraktik. I forløbet arbejdes der med at afklare, motivere og styrke deltagernes

ikke muligt at ansætte en lægefaglig konsulent med specialviden om kvinderne og traumer fraopstartsfasen i projektet, men dette blev først muligt senere i projektperioden. Ligeledes var derikke økonomi nok til at ansætte en psykolog mere end tre timer om ugen. LivaRehabs psykolog erfrivillig med ekspertise indenfor krisepsykologi og kvinder. Psykologen har ugentligt individuellesamtaler med deltagerne.Målet om at skabe et efterværn, hvor frivillige tager hånd om kvinderne efter endt deltagelse iprojektet, er ikke blevet udviklet i den oprindelige form. Efterværn til deltagerne i projektperiodener hovedsageligt blevet varetaget af centrets medarbejdere. Tidligere deltagere har mulighed forat komme, hvis de har behov for det, ringe og sende mails når det brænder på etc. F.eks.kommer/kontakter flere af deltagerne ofte LivaRehab selvom de er startet uddannelse/arbejde.LivaRehab har sidenhen modtaget støtte fra Socialministeriet og Københavns- og Frederiksbergkommunes frivillighedspuljer. Der er blevet ansat en frivillighedskoordinator til at udbyggecentrets frivillige arbejde og målrette det endnu mere end hidtil. Der er blevet etableret en åbenanonym rådgivning og netværkscafe for nye og tidligere brugere. Her kan tidligere deltagere påprojektet henvende sig og modtage rådgivning, blive en del af en netværksgruppe og/ellerstøtte/efterværn ved endt deltagelse i rehabilitering. Rådgivningen er ellers åben for kvinder, derønsker at være anonyme og modtage rådgivning3.Målet om ekstern evaluering har ikke været mulig at gennemføre af samme årsag. Efter aftalemed Københavns kommune ved opstart af projektet i marts 2011 har LivaRehab fået tilladelse tilat udarbejde en intern evaluering.Evalueringen har til formål at delagtiggøre effekten af projektdeltagelsen på tre områder: detsociale-, beskæftigelses- og sundhedsmæssige område. Den skal dertil beskrive deltagerneshandlingsorienterethed i forhold til at skabe sammenhæng mellem de tre situationer. Dertil vilevalueringen prøve at give et indblik i hvordan enikke-offentligorganisation styrkerkoordineringen mellem sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet.

Disposition og læsevejledningRapporten vil til at begynde med byde på en kort gennemgang af den metodiske fremgangsmåde– herunder en præsentation af dataindsamlingen samt de informanter der har bidraget med videntil evalueringen. Dernæst præsenteres en grundig karakteristik af målgruppen for at tegne etbillede af, hvilken gruppe og problematikker der arbejdes med i LivaRehab, og ikke mindst, hvilkebarrierer der er dominerende for deltagerne i forhold til at genskabe en styrke til at komme videreog tættere på bedre sundhed og selvforsørgelse.Dernæst vil de aktiviteter der blev ansøgt om støtte til at iværksætte, blive evalueret én for én iforhold til i de succeskriterier og formål, som blev fremsat for henholdsvis hver aktivitet. Til brugfor denne evaluering af aktiviteterne inddrages data og informanternes udsagn dér, hvor det errelevant for de henholdsvise aktiviteter.Sidst sammenfattes disse data i forhold til en samlet effektmåling af aktiviteterne. Det vil sige enevaluering af LivaRehabs erfaringer med deltagerne, deres problematikker og udfordringer, deanvendte arbejdsmetoder og - processer samt resultater. Dette udgør tilsammen grundlaget forden metodeudvikling som er fremkommet og forankret under projektperioden. Demetodeudviklende erfaringer sammenfattes under tre overordnede overskrifter. Herefter afsluttesevalueringen med nogle bud på et fremtidsperspektiv, hvori der fremsættes nogle forhold somLivaRehab ønsker at forbedre/skabe fremadrettet i arbejdet med denne målgruppe.

virkeligheden kan beskrives og forstås ud fra, hvordan individet oplever det. Schutz betegner dettesom et studie af menneskets livsverden og hverdagsbevidsthed (Jørgensen 2008).I denne evaluering vil mange af deltagernes oplevelser af LivaRehab fremtræde alene uden videreteoretisk fortolkning, da det er relevant og interessant at få indblik i deres subjektive og reneoplevelse af deres forløb. Dette kan bidrage til, at man kan se på, hvorvidt rehabiliteringen harhaft den ønskede virkning for deltagerne.Det skal tilføjes, at man i den fænomenologiske forskning mener at ’forskeren’ kan og skal ståudenfor forskningsprocessen (Jørgensen 2008). Dette mener LivaRehab generelt ikke er muligtidet, at der forinden projektets påbegyndelse forlagde en stor viden indenfor området, hvilketselvfølgelig påvirkede/påvirker projektets udformning og dermed også evalueringen af denne.Derudover er ’forskerens’ forforståelse (jf. den hermeneutiske forståelse, Højberg 2004) ogsåkommet til udtryk gennem de spørgsmål, der stilles til deltageren både i det kvantitative materiale(spørgeskema) og i det kvalitative materiale (interview).At evalueringen er foretaget internt, kan selvfølgelig medføre en form forbiased.LivaRehab,evaluator og de ansatte i rehabiliteringen, har uundgåeligt påvirket data og fremstillingen af data, iet eller andet omfang – både grundet den forforståelse og viden der er til stede, men tillige at detkan være svært, at få øje på f.eks. kritiske forhold når der evalueres internt. LivaRehab ønsker dogikke at fremlægge et farvet glansbillede af arbejdet med denne målgruppe, da dette ikke er ioverensstemmelse med LivaRehabs erklærede formål; nemlig at arbejde for at udvikle arbejdetmed denne målgruppe. Og udvikling og viden er der brug for! Både før og efter at denneevaluering et blevet udfærdiget, da det er et videns- og erfaringsfattigt område generelt.

For at få yderligere indblik i deltagerne, deres problematikker og skadesvirkninger har en gruppeaf deltagerne udfyldt etstart-skemaved starttidspunkt i rehabiliteringsforløbet. Skemaet er blevetudfyldt anonymt af deltagerne som har været i stand til at svare på spørgsmålene – nogle harsimpelthen været for dårlige til at tage stilling til dem. Skemaet bestod af spørgsmål både affaktuel karakter som alder, uddannelse, tidspunkt for hvornår de sidst har været i arbejde mm.Samt kvindernes egen vurdering af deres aktuelle situation, f.eks. ift. ressourcer på forskelligeområder; arbejdsmæssigt, uddannelsesmæssigt, socialt etc. De har vurderet dereshelbredssituation, fysisk og psykisk, brug af medicin og rusmidler, hvordan de har det i forhold tilderes dagligdag f.eks. i hvilken grad de føler sig;Glad og tilfreds? Frisk til at gøre hvad du vil?Problemer med at sove?De er også blevet bedt om at tage stilling til, hvad de ønsker hjælp til. Detvil sige et forsøg på, at få deltagernes egen oplevelse af deres situation fremlagt, for at få enforståelse af deres udfordringer i dagligdagen.Efter endt deltagelse i rehabiliteringsforløbet har deltagerne udfyldt etslut-skemamedrelaterede/opfølgende spørgsmål, herunder bl.a. hvordan de føler, at deres situation har ændretsig i deres tid i LivaRehab. Dertil er de blevet bedt om, at vurdere de forskellige aktiviteter som dehar deltaget i f.eks.rådgivningssamtaler, psykologiske samtaler, jobsøgningsaktiviteter mv.De erblevet spurgt, om de efter deltagelsen føler sig mere motiveret til at deltage i uddannelse ellerarbejde, fastholde behandling osv.Data fremkommet af disse to skemaer kan bruges på to måder: For det første giver de viden om,hvilken målgruppe der arbejdes med – herunder de problematikker og følgevirkninger deltagernehyppigst har. Og for det andet kan data bruges til, at sammenligne hvordan/om deltagerne harudviklet sig/fået det bedre efter endt deltagelse i projektet.Kritiske overvejelser i forhold til brugen af skemaerne er, at skemaerne ikke har været parretsåledes, at man har kunnet følge den enkelte deltagers udvikling i evalueringsøjemed. Dette erudeladt af metodiske årsager, da deltagerne skulle have mulighed for at udfylde skemaerne trygtog anonymt. Vurderingen af dette indbefatter en overbevisning om, at man som deltager udtalersig ærligst såfremt skemaet er anonymt, hvorimod det modsat gør det svært at måle en konkretprogression. Dog har medarbejderne i LivaRehab en klar indsigt i den udvikling, som flere af

deltagerne har gennemgået, hvilken tillige er inddraget i evalueringen. I de kvalitative interview erdet tillige blevet tydeligt om og hvordan, de har udviklet sig.Skemaerne er som sagt ikke udfyldt af samtlige deltagere, hvilket ville have været ideelt i forholdtil evalueringen, da man således kunne have fået en større volumen i det kvantitative materiale.Ud af de 47 deltagere har 26 udfyldt et start-skema og 11 har udfyldt et slut-skema. Særligt slut-skemaet har været problematisk at få udfyldt, da det har været meget sporadisk og sommetideruventet, hvornår en deltager er stoppet. - Desværre fordi LivaRehab i mange tilfælde ikke har fåetbesked fra det respektive jobcenter om, at deltageren er udskrevet fra rehabiliteringen. En andenårsag har været hvis en deltager bliver akut indlagt på psykiatrisk afdeling, hvorvedmedarbejderne i LivaRehab vurderer at skemaet kan forværre deltagerens tilstand. Andre harsimpelthen ikke kunnet overskue at udfylde skemaet og/eller har frabedt sig at udfylde det.Ikke desto mindre kan spørgeskemaerne, sammenholdt med de kvalitative data og den videnmedarbejderne har om deltagerne, samlet set danne grundlag for en evaluering af projektetsarbejde med denne målgruppe.

Kvalitative dataDeltagernes udvikling er selvfølgelig blevet fuldt nøje af de medarbejdere, der har været omkringdeltagerne i projektforløbet bl.a. ved ugentlige samtaler og progressionsrapporter mv. For atuddybe denne viden og netop høre deltagerens egen oplevelse af deltagelsen i projektet, er derblevet foretaget interview med tre af deltagerne.Derudover er en samarbejdspartner blevet interviewet, samt de medarbejderne der har haft detfaglige ansvar for de henholdsvise aktiviteter.Interview med tre af deltagerneInterviewene har væretsemistrukturerede livsverdensinterviewmed afsæt i en kortsemistruktureret interviewguide, hvori hovedpunkter til interviewet er nedfældet (Kvale &Brinkmann 2009). De fire hovedspørgsmål i denne har været: 1) Kan du fortælle om hvorfor dunetop startede i LivaRehab? 2) Hvordan har din tid været her? 3) Hvad har du fået konkret ud af atvære i LivaRehab? 4) Er der forhold, som du ikke har været tilfreds med?

Udvælgelsen af de tre deltagere har beroet på en vurdering af flere forhold. For det første er detre udvalgt pga. aldersspredningen, samt at de alle tre har hver deres udgangspunkt for at starte iLivaRehab. Dernæst er det blevet vurderet hvem af deltagerne, det ville være forsvarligt atinterviewe taget i betragtning af, at man under et sådan interview kommer ind på emner ogspørgsmål, der kan være svære at tale om. Deltagerne har alle på tidspunktet for interviewetværet tilknyttet LivaRehab i længere tid, og føler sig trygge ved situationen og de ansatte. Dernæster de nået dertil i deres udvikling, at de har overskud til at reflektere over deres situation, hvilkethar været ønsket at få indblik i til denne evaluering. Såfremt LivaRehab havde fået bevilling til atgennemføre en mere omfattende evaluering, ville det have været muligt at lave f.eks. 10kvalitative interviews.En kort præsentation af de tre interviewede deltagere er som følger:Deltager 1 er mellem 25-30 år og har været på kontanthjælp i de sidste mange år. Hun har værettilknyttet LivaRehab fra projektets opstart. Det første halve år kom hun hver dag i centret. Hunpåbegyndte derefter uddannelse (i sommer), og trappede langsomt ned. Nu bruger hun LivaRehabsom efterværn, og kommer en dag ugentligt.Deltager 2 er mellem 40-47 år og har været tilknyttet LivaRehab ca. tre kvart år. Det første langestykke tid havde deltager 2 meget svært ved at komme af sted om morgen, og måtte blive fulgt afen pårørende for overhovedet at kunne komme i centret. Aktuelt har hun fået det bedre, ogkommer flere dage om ugen og skal snart påbegynde en praktik. Deltager 2 har været påkontanthjælp i de sidste 6 år, men har tidligere arbejdet indenfor omsorgsområdet.Deltager 3 er mellem 22-24 år og har været på kontanthjælp siden hun var 18 år. Hun har deltageti projektet siden juli måned. Deltager 3 har et ønske om at få en uddannelse, hvilket hun er i gangmed at søge ind på.Fælles for de tre deltagere er at de kommer fra en opvækst/liv præget af kaos og omsorgssvigt,seksuelle overgreb, vold og alkohol i familien. De har alle haft tilknytning til prostitutionsmiljøet oghaft problemer med henholdsvis stofmisbrug og alkoholmisbrug.

Interview med medarbejdereDe medarbejdere der hovedsageligt er blevet interviewet til denne evaluering er centretssocialrådgiver, læge, jobkonsulent, og centerchef. En kort præsentation af disse er som følger:Centrets lægekonsulent er Speciallæge i almen medicin. Hun har været læge siden 1981 – bl.a.praktiserende læge i 15 år, distriktslæge i Grønland, arbejdet på RCT og senest inden LivaRehab påen tværfaglig smerteklinik.Virksomhedskonsulenten i LivaRehab har flere års erfaring med virksomhedskonsulent arbejdetbåde som selvstændig jobkonsulent og som ansat i Vikon.Centret daglige leder både har medvirket til, og bidraget til viden om projektet og metoderne bag.Centerchefen er uddannet socialrådgiver og sociolog og har flere års erfaring med arbejdetomkring udsatte grupper i samfundet, særligt kvinder i udsatte positioner. Hun er samtidiginitiativtager til både LIVa- forening mod skadevirkninger af prostitution og LivaRehab.Centrets socialrådgiver er nyansat i LivaRehab, hvilket betyder at hun ikke har været en del af helesidste periodes projektperiode. Dog er metoden hun praktiserer sammenstemmende med denmetode som den tidligere socialrådgiver praktiserede på de centrale områder i arbejdet. F.eks.brugen af den løsningsfokuserede samtale, hvorfor hun er informant på vegne afsocialrådgiverarbejdet i LivaRehab. Hun har mange års erfaring i arbejdet med socialt udsatte.Derudover har der i projektperioden været tilknyttet to psykologer. Den ene psykolog har væretansvarlig for gennemførelse af psykologiske gruppeforløb. Blandt andet et forløb omhandlendebegrebsliggørelse af sammenhængen mellem tanker, følelser, krop og handling. Den andenpsykolog har varetaget (varetager fortsat) individuelle samtaler. I evalueringen bliver disseaktiviteter evalueret som en del af henholdsvisgruppesamtalerog deindividuelle samtaler(sekapitel 4). Der har ikke været ressourcer til at gennemføre formaliseret interview med de topsykologer.Interview med en samarbejdspartnerFor at få et udefrakommendes blik på rehabiliteringen er en af de vigtigste samarbejdspartnere –nemlig dem der henviser deltagerne – blevet interviewet. Den beskæftigelseskonsulent der har

BegrebsafklaringI det følgende præsenteres de teoretiske begreber som LivaRehabs arbejde ogmetodeudviklingsprojektet tager afsæt i.Rehabilitering:Rehabilitering betyder i sin oprindelige formgenerhvervelse af borgerrettighedermod at blive enligeværdig borger i samfundet (Rådet for Social Udsatte, årsrapport 2011). Der findes mangedefinitioner af rehabilitering og i mange henseender bruges begrebet til en mere sundhedsfagligindsats som genoptræning og behandling. LivaRehab læner sig tæt op ad Rådets definition heraf,da denne henvender sig til en socialfaglig indsats for socialt udsatte, der netop arbejder både meddet sundhedsfaglige, beskæftigelses- og uddannelsesområdet og det sociale område. Det vil sigeen tværsektoriel tilgang til mennesket mod social inklusion i samfundet – en proces der betegnesrehabilitering.Rådets præcise forståelse af rehabilitering:”Rehabilitering er en helhedsorienteret proces, hvori et menneske, som har eller er i risiko for at fåeller blive fastholdt i betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne,får mulighed for at opnå og opretholde fysiske, psykisk og social formåen. Målet for den samlederehabilitering fastlægges sammen med den enkelte ud fra dennes egne behov”(Rådet for SocialtUdsatte, årsrapport 2011).Det understreges tillige, at hjælpen beror på en helhedsorienteret tværfaglig indsats somtilrettelægges i samspil med den enkelte og de forskellige aktører, der er involveret irehabiliteringsarbejdet om den enkelte.Denne tilgang til rehabiliteringsarbejdet praktiserer LivaRehab, og ser samtidig rehabilitering somen ikke-tidsbegrænset proces, da den enkelte i længere tid kan have brug for støtte. Dette

henviser til tanken om at rehabilitering af socialt udsatte ikke er en proces med en konkrettidsbegrænset indsats, der derefter kan sikre inklusion i samfundet, men i stedet er enlængerevarende indsats med efterfølgende efterværn.Sundhedsbegrebet:LivaRehab arbejder med et åbent sundhedsbegreb inspireret af Steen Wackerhausens:”Sundheder evnen til at indfri mål, og at det, som afgør graden af subjektet sundhed – kvaliteten afgeneraliseret handlekapacitet – er relationsforholdet mellem subjektets mål, dets livsbetingelse ogdets subjektbundne handlefærdigheder.”(Wackerhausen 2005, sewww.livarehab.dk).Måden hvorpå dette omsættes i LivaRehabs arbejde kan forklares således:”Metodeudvikling i densundhedsfremmende indsats overfor udsatte kvinder drejer sig om at udvikle metoder der tagerudgangspunkt i det enkelte menneskes behov og omstændigheder og understøtter dets mulighederfor at handle hensigtsmæssigt på måder, der respekterer det omgivende samfunds krav. Detopfatter vi som kernen i idealer som anerkendelse og empowerment, når disse søges omsat tilsocialt og behandlingsmæssigt arbejde. På et mere konkret og pædagogisk plan vilmetodeudviklingen dreje sig om at udvikle erfaringer med løsningsfokuserede samtaler medborgeren i centrum”(www.livarehab.dk).Anerkendelse:”En anerkendende tilgang ser[LivaRehab]som grundbetingelsen for overhovedet at få kvinderne itale og for at de kan opnå et ejerskab til de forløb, der sættes i værk. Ligeledes vil denanerkendende tilgang i mødet med det andet menneske være afgørende for at eliminere ellerreducere noget af den modstand, som mange af målgruppens kvinder nærer mod det offentligesystem.”(www.livarehab.dk).LivaRehabs brug af begrebet anerkendelse tager afsæt i Honneths afgrænsning af anerkendelse,som kort sagt indbefatter en tanke om at et menneske skal have opfyldt tre grundlæggendeforhold for at føle sig anerkendt;kærlighed(en følelse og kropsbaseret anerkendelse),retlig(enrespekt for borgernes rettigheder i praksis) ogsocial værdsættelse(anerkendelse af at en personbesidder visse evner der har værdig for et konkret fællesskab) (Honneth i Høilund & Juul 2005).Teorien beror på, at såfremt man som individ ikke får opfyldt disse tre former for anerkendelse, vil

der opstå tre (modsatte) former for disrespekt, som vil nedbryde den personlige identitet vedmennesket. En af hovedpointerne ved Honneths teori, og som er centralt for LivaRehabsanerkendende arbejde er, at individet ikke må bliveusynligfor socialarbejderen. Usynlighed er enaf de største farer (disrespekt) ved manglende anerkendelse, da individet derved ikke bliver setsom et individ med en unik personlighed (Høilund & Juul 2005). Det vil sige, at der i LivaRehabbliver arbejdet meget med atsedet enkelte individ selvstændigt, og anerkende den enkeltesunikke personlighed, problematikker og behov for hjælp.Empowerment:”Empowerment søger at hjælpe klienter med at opnå handlekraft og beslutningsmagt over deresegne liv ved at reducere konsekvenserne af sociale eller personlige forhindringer for at udøve magt,øge klienternes handlekapacitet og selvtillid til at udøve magt og overføre magt fra grupper ogenkeltpersoner.”(Payne 2005). Således kan empowerment afgrænses, og synliggøre netop hvadkernen i begrebet indbefatter: at støtte individet i at opnå handlekraft over eget liv. Begrebetligger sig tæt op af den definition for sundhed som LivaRehab jf. Wackenhausen bruger og viser engrundlæggende værdi i det arbejde, der udføres i LivaRehab.Metodeudvikling:Metodeudviklingen i LivaRehabs metodeudviklingsprojektSelvforsørgelse og sundhed for kvinderindbefatter en fremvisning af vores erfaringer med arbejdet med denne målgruppe på en rækkeområder. Særligt fordi der i Danmark ikke eksisterer meget erfaring med det tværfaglige arbejdemed denne målgruppe, finder LivaRehab det yderst relevant at fremvise, hvordan man i LivaRehabhar grebet indsatsen an, samt hvilke resultater LivaRehab har haft med de metoder, derpraktiseres. Således håber LivaRehab at kunne bibringe feltet en brugbar viden/evt. enbestpractice,i forhold til et tværfagligt og tværsektorielt rehabiliteringsarbejde med denne målgruppe.

samt en indsigt i hvordan kvinderne har det ved start i projektet, deres baggrund, samt hvad deønsker/og har fået ud af forløbet i LivaRehab.Aldersfordelingen i gruppenSom man kan se i figur 1 er aldersfordelingen domineret omkring alderen 26-45 år.Medarbejdernes erfaring er, at aldersspredningen har flere fordele. For det første opleves der det,at de unge f.eks. falder godt i snak, da de ofte har mere tilfælles end dem, der er lidt ældre.Omvendt har flere af deltagerne givet udtryk for, at det er rart at kunne se op til nogen (såfremtman er en af de yngre), og omvendt finder de lidt ældre det givtigt, at kunne give deres erfaringerog råd til de unge.LivaRehab kan dog ikke kontrollere alderssammensætningen da det er afhængigt af, hvem derhenvises til projektet. Man kan risikere at gruppedynamikken ikke fungerer optimalt i perioderogså pga. de problematikker og baggrunde deltagerne har, hvilket stiller store krav til personalet iforhold til at lave færre gruppeforløb og flere individuelle forløb eller dele gruppen op.Figur 1: Aldersfordelingen af deltagerne.

Kontaktskabelse til deltagerne i LivaRehabProjektet har som udgangspunkt haft til hensigt at arbejde med kvinder, der har været/er iprostitution, med det formål at reducere de skadevirkninger, der måtte være og understøttekvinderne i at få det bedre. Det er LivaRehabs erfaring, at det er svært at identificere- og komme ikontakt med kvinder i prostitution for offentlige ansatte social og sundhedsarbejdere, fordi det eret meget tabubelagt og følsomt emne, og mange kvinder lever i det skjulte med deres liv iprostitution. Dertil har det været et krav fra initiativtagerne, at prostitution eller kvinder der harværet i prostitution, ikke skal være den eneste adgangsbillet til projektet og dermed afskæremålgruppen til at søge hjælp. Dvs. at her behøver kvinderne ikke udlevere om deres erfaring medprostitution i de første møder.At tale om prostitution kan være svært at bringe på banen til en jobsamtale på jobcenteret ellerhos sin læge. Udover det tabubelagte der er omkring prostitution, kan der tillige foreligge en risikofor, at blive mistænkt for at tjene sorte penge ved siden af offentlige understøttelse.Beskæftigelseskonsulenter fra Københavns Jobcenter peger på at mange af kvinderne indenformålgruppen tillige virker bange for, hvad der skulle blive skrevet i deres sag, som kan bruges moddem senere hen.I LivaRehabs metoder fremgår det tydeligt, at deltagerne ikke skal udlevere deres liv i den førstesamtale de har i LivaRehab. Det er vores erfaring, at det kan være utrolig svært, at fortælle andre,at man enten er/eller har været i prostitution, været udsat for seksuelle overgreb eller vold.Måske er det første gang man skal tale med fremmede mennesker om det, fordi man har levetmed det i det skjulte. Derfor er det heller ikke et krav, at en deltager skal uddybe sine

problematikker med det samme ved start i projektet. Der udvises en respekt for, at deltageren kanfortælle det, når hun bliver tryg ved miljøet.At målgruppen i LivaRehab er bredere defineret end ”alene” prostitution (men også vold ogseksuelle overgreb) skyldes derfor, at det er lettere at identificere og henvende sig til kvinderne.Det nedsætter samtidig stigmatiseringssegmentet, at deltageren ikke får en label som værendeprostitueret ved at blive henvist hertil. Samtidig er det LivaRehabs erfaring, at det er nemmere athenvise en deltager fra myndighedernes side, uden at hun skal uddybe, om hun har prostitueretsig, eller hvad hun har været udsat for specifikt. Jobcentermedarbejderen kan have enfornemmelse, og ud fra denne spørge, om kvinden har lyst til at starte i LivaRehab, uden atkvinden skal sige, at hun har været i prostitution. Derudover er det LivaRehabs erfaring, atproblematikkerne ofte er relateret og medfører mange af de samme skadesvirkninger.Beskæftigelseskonsulenten fra Københavns Kommune, der er blevet interviewet til evalueringen,understøtter denne erfaring og fortæller, at de kvinder som hun er i kontakt med ikke fortællerhende, om de har været i prostitution. Hun fortsætter med at forklare, at de på jobcenteret hellerikke har tid til at gå i dybden med de problematikker som borgerne måtte have, og derfor er detofte en fornemmelse eller viden hun har om borgeren fra sagsakterne, som hun tagerudgangspunkt i og spørger om kvinden er interesseret i at starte i LivaRehab.

I forhold til den samlede gruppe på 47 deltagere oplyser 20 af dem at have en decideret diagnose.Det er dog bemærkelsesværdigt, at der ud af de 20 ”kun” er 7, der oplyser at have en decideretpsykisk/psykiatrisk diagnose. Hvorimod 14 af dem har anført, at de har en fysisk diagnose.Selvom deltagerne ikke har skrevet psykiske problemer som et hovedproblem, eller krydset af ispørgeskemaet ved at have en decideret diagnose, så har stort set alle deltagerne psykiskeproblemer i et eller andet omfang, som følge af det de har oplevet, hvad enten det har været vold,misbrug, omsorgssvigt, prostitution mv. Dette understøtter centrets læge, der ud fra hendeskendskab til deltagerne (gennem individuelle samtaler og gruppebaseret undervisningsforløb), harfået et grundigt indblik i hvad deltagerne har af problemer. Hun nævner angstproblematikker,depressive symptomer, og et højt stressniveau som gennemgående problematikker. Desidstnævnte problematikker forårsager følgevirkninger som rastløshed, indsovningsbesvær,koncentrationsbesvær, irritabilitet, dødsangst, kvalme, uro, muskelsmerter mv.Hun tilføjer at mange af deltagerne ikke er klar over, at de har disse symptomer før der sættes ordpå det fra hendes og de andre deltageres side. Hun forklarer, at det høje stressniveau er forårsagetaf spekulationer som økonomi, bolig, børn, arbejde, kontakt til jobcenteret, gentagne traumer iforbindelse med seksuel udnyttelse mv.

I forhold til de ressourcer deltagerne har vurderet at have, er det bemærkelsesværdigt at de selvvurderer deres ressourcer på disse to områder forholdsvist små, taget i betragtning af at mange afdem faktisk har skole- og uddannelsesdeltagelse bag sig. Dette kan indikere at deltagerne genereltikke har så høje forventninger og tanker om dem selv – dvs. et dårligt selvværd. Dette aspekt ermeget centralt i rehabiliteringsarbejdet – netop at støtte og anerkende deltagerne således at degenvinder troen på sig selv, nok til at kunne deltage på livets arenaer – f.eks. som forældre,arbejdsmarkedet eller uddannelsessteder.I forhold til tilknytning til arbejdsmarkedet er denne forholdsvis svag generelt for gruppen.Eftersom de alle er matchkategori 2, så har de problemer udover ledighed og dermed længerevæk fra arbejdsmarkedet. 10 ud af de 26 deltagere der har udfyldt start-skema anfører, at de harværet i arbejde sidst indenfor de sidste 6 måneder til 2 år. 6 ud af de 26 anfører at de har været iarbejde sidst indenfor 5 år, og 9 anfører, at det er mere end 5 år siden, at de var i arbejde.

De dominerende forhold, der ønskes hjælp til, er som det ses”Bedre fysisk og psykisk helbred”samt”Overblik over min situation og muligheder”,hvilket falder godt i tråd med det somLivaRehab ved projektansøgningen har søgt at arbejde hen imod.Deltagerne havde i skemaet mulighed for at knytte kommentarer til ovenstående, hvilke kan ses iboksen nedenfor.Figur 11: Citater fra deltagerne ved start i LivaRehab:Jeg kunne godt tænke mig opbakning og hjælp til at tage hånd om mine problemer.Jeg ønsker hjælp til at få styrke og mod til at gå efter mine drømme, og få et bedre selvværd. Jeg vilgerne møde kvinder i samme situation. Jeg vil gerne overleve. Jeg vil gerne blive bedre til ikke atspille glad, hvis jeg er ked af det.Jeg ønsker hjælp til at få en lejlighed, et arbejde, en uddannelse og et liv uden prostitution.Jeg vil gerne gennemføre en 9-10 klasse.Jeg vil gerne blive bedre til at være social med andre mennesker. Lære redskaber til at bruge/findemine ressourcer. Jeg vil gerne finde en god retning privat og blive klar til den.Jeg ønsker at blive et helt menneske igen, der kan føle uden at knække sammen.Jeg ønsker hjælp til at få sovet nok, og hjælp til at tackle min angst for fiasko, følelser ogoplevelser.Jeg ønsker hjælp til at komme tilbage til et almindeligt liv igen.Jeg ønsker at få ressourcer tilbage og få rettet livet ind på rette kurs.

blev ikke bevilget, og hun startede i LivaRehab i stedet. Hun forklarer selv, at hun gerne ville startei projektet, fordi hun synes det kunne være”… rart at komme ud og øve sig i at være sammen medandre mennesker, møde til tiden, deltage i aktiviteter[…]blive integreret i et almindeligt liv”. ”Deter vigtigt at kunne, når man skal starte på uddannelse”.Den anden interviewet deltager (herefter deltager 2), er 45 år og har været tilknyttet LivaRehab ica. et ½ år, fortæller om hendes baggrund og forudsætninger for at starte i LivaRehab, at hun harhaft en dårlig opvækst præget af alkohol i familien, seksuelle overgreb, kommet væk fra hjemmetsom lille. Hun har i sit liv haft svære depressioner og har også været indlagt på psykiatrisk. Hunlider af ADHD, som hun har fået diagnosticeret i en sen alder, men tager ikke medicin herfor, dahun ikke kan tåle det. Hun har haft problemer med et for stort alkoholforbrug, og er sideløbendemed forløbet i LivaRehab (med hjælp fra LivaRehab) fået overskud til at blive tilknyttetalkoholbehandling. Har tidligere arbejdet med omsorg af ældre mennesker.Hun fortæller, at hun har kørt eskorte i en del år. I de seneste 6 år har hun været på kontanthjælpog herigennem været tilknyttet forskellige aktiveringsprojekter, som hun ikke magtede, da altomkring hende var kaos (bl.a. blev hendes eget barn psykisk syg, dårlig økonomi mv.). Deltager 2,fortæller at hun fra sine tidligere erhverv har fysiske skader – bl.a. gigt– hvorfor hun ikke kanarbejde særlig meget. Hun vil gerne ændre sin situation ved at få et fleksjob i et skånsomt miljø.Den sidste deltager der er blevet interviewet (herefter deltager 3), er mellem 22-24 år, og harværet på kontanthjælp siden hun var 18 år. Hun har været stofmisbruger, og i prostitution (bordel,eskorte og på gaden). Hun fortæller, at hendes barndom har været præget af brud,alkoholmisbrug, flere anbringelser og kaos. Deltager 3 blev afhængig af stoffer og har været ibehandling for dette. Hun har haft enkelte tilbagefald, men har kunnet håndtere det. Hun har ogsåen psykisk diagnose. Hun ønskede hjælp til at starte en uddannelse.De tre deltageres fortællinger om deres baggrund og årsag til at de er startet i LivaRehab giver etbillede af, hvilken målgruppe der kommer i LivaRehab, og hvilke komplekse problemstillinger derskal arbejdes med, for at opnå en vellykket rehabilitering. Som de tre fortællinger viser, erproblematikker som f.eks. prostitution, eller misbrug sjældent isoleret, men en del af flereproblematikker affødt af en dårlig opvækst præget af svigt, overgreb og alkoholmisbrug.

Kapitel 4: Aktiviteter, succeskriterier og formålI det følgende præsenteres først og fremmest det rehabiliteringsprogram som LivaRehab hartilbudt deltagerne i projektperioden. Dernæst gennemgås og evalueres nogle af dehovedaktiviteter, der er væsentlige i rehabiliteringsarbejdet og som der er blevet ansøgt om ativærksætte fra metodeudviklingspuljen. Dernæst berøres de aktiviteter, som ikke er realiseretenten på grund af manglende økonomiske ressourcer eller fordi deltagerne vurderede, at de ikkehavde brug for det.Som led i at være en del af Københavns Kommunes metodeudviklingsprojekt har LivaRehabdeltaget i en workshop omkring de aktiviteter mål og resultater der ønskes med projektet. Detteer lavet ved hjælp atforandringsteori5og udmøntet i en klar plan for projektet, dets aktiviteter ogikke mindst den ønskede effekt med aktiviteterne. Denne effektmåling samles der op på slutteligt idette kapitel, inden selve metodeudviklingen sammenfattes i kapitlet efter.Inden data gennemgås i forhold til nedenstående aktiviteter, succeskriterier og formål, skal detpræciseres at antallet af deltagere tager udgangspunkt i det antal som LivaRehab har forpligtet sigtil jf. metodeudviklingspuljen (30 kvinder). Her må det tilføjes, at der i LivaRehab i alt har værethenvist 47 kvinder fra Københavns kommune i projektperioden, udover er der kommet kvinder fraandre kommuner, men de ikke er medtaget i denne evaluering.

Aktiviteter, succeskriterier og formål på det sociale og sundhedsmæssigeområdeAktivitet:

Løsningsfokuserede samtaler til at motivere borgere til at øge handlekapacitet ift. at

nedbryde barrierer

Succeskriteriet for denne aktivitet har været at 80 % bliver motiveret til at øge dereshandlekapacitet bl.a. ved at følge deres behandlingsplaner. Formålet med dette har været ca. 75 %er motiveret til et sundere liv og 60 % vedligeholder koordineret behandlingsforløb efter endtaktivering. Den løsningsfokuseret samtale er en samtaleform, som generelt bruges i arbejdet meddeltagerne i LivaRehab, hvorfor 100 % har deltaget i aktiviteten.Hovedsageligt er det centrets socialrådgiver, der afholder flest samtaler med deltagerne, menogså virksomhedskonsulenten, pædagogiske medarbejdere, lægen og psykologen har individuellesamtaler. Der er både tale om samtaler, der er planlagte, de uformelle i køkkenet over en kopkaffe, og de mere akutte samtaler. Metoden til denne type samtale er grundlæggende baseret påen empowerment tilgang til deltagerne, hvor dennes egen handlekapacitet bliver fremtrædende iforhold til at nedbryde barrierer. Det handler derved om at forsøge at få deltageren selv til at se,hvad der er godt/dårligt for hende og handle på det. Et eksempel som centrets socialrådgivergiver:En af deltagerne kommer og er rigtig ked af det. Socialrådgiveren spørger derfor deltageren,hvornår hun sidst følte sig glad, og deltageren forklarer om en dag, hun kan huske, hvor hun sidst

var glad. Socialrådgiveren får deltageren til at nævne de forhold, der den dag gjorde hende glad,og spejler efterfølgende de elementer, hun fortæller, således at deltageren selv kan se, hvad dergør hende glad og derfor skal handle på for at blive glad igen.Et andet eksempel er at en deltager er begyndt at ryge mere og mere hash og søger råd herom.Socialrådgiveren spørger, hvordan hun tidligere har klaret at begrænse sit misbrug. Deltagerenkommer selv med forslaget og derefter støtter socialrådgiveren og andre medarbejdere med til atmotivere deltagerne til at styre sit misbrug og senere stoppe.Centrets læge bruger den løsningsfokuseret samtale således: For hende handler det først ogfremmest om at forklare deltageren, hvad der forårsager hende ubehagelige symptomer. Dernæsthvilken behandling der ville kunne afhjælpe disse således, at hun kan få det bedre. Deltageren kanderved arbejde på at acceptere hendes tilstand og samtidig forstå, at det er nødvendigt, at hun viasin egen læge får handlet på det – f.eks. bliver henvist til en psykiater, der kan behandle hende forkronisk depression, traumer mv.Lægen har den oplevelse, at deltagerne handler på baggrund af de konsultationer, hun har meddem. De bliver motiveret til at tage kontakt til deres læge eller til psykiateren, de prøver at tageden anbefalede medicin og forsøger at stoppe med at drikke, begrænse stofmisbrug osv.Dette kan sammenholdes med succeskriteriet for denne aktivitet, nemlig at 80 % er motiveret tilat øge handlekapaciteten, bl.a. til at følge behandlingsplaner. Det er lægens oplevelse, at dem derfår lavet en behandlingsplan følger den, netop fordi de gennem samtaler med hende kan senødvendigheden i at gøre det.Det har ikke været muligt, at måle denne aktivitets resultater i præcist procenttal, men der er entendens til, at deltagerne lever et sundere liv bl.a. ved at lægge kosten om, følge behandling, tagekontakt til lægen. De bliver motiveret til at gå til psykologsamtaler og psykiatersamtaler mv.I forhold til spørgeskemaet har 6 ud af 11 der har udfyldt slut-skema svaret, at de er meremotiveret til at fastholde behandlingsforløb.Ud fra de tre interview med deltagerne, kan man spore flere forhold, hvor handlekapaciteten erøget. For det første nævner alle tre deltagere, at de efter at være startet i projektet er blevet

bedre til at møde op til en planlagt aktivitet. At stå op om morgenen og komme af sted er deblevet bedre til, fordi de har kunnet mærke, at det var godt for dem, og at det”… var et rart stedat komme, søde mennesker og plads til at være”.Deltager 2 fortæller, at hun i starten ikke kunneoverskue at møde op og hun måtte blive fulgt af en pårørende for overhovedet at komme af sted.Nu er hun utrolig glad for at komme, og skal snart til at starte i praktik. Samme deltager fortæller,at hun via LivaRehab er kommet i gang med at gå i alkoholbehandling, fordi hun har haftproblemer med alkohol, hun forklarer:”Det er ikke fordi jeg er alkoholiker, men det kan jo blive formeget og tage over. Nu tager jeg selv antabus og er ret stolt”.Hun forklarer fortsat, at hun opleverat have fået bedre handlefærdigheder, som f.eks. mere energi til at få samlet sagsakter, gå tilbehandling for at kunne søge om et fleksjob. Disse udtalelser viser meget konkret at deltageren erblevet motiveret til at leve et sundere liv, og har fået øget sin handlekapacitet på en rækkeafgørende områder. Dette er et godt eksempel på, hvordanhjælp til selvhjælpfungerer i praksis,da deltageren er blevet motiveret til at handle på sit alkoholproblem fra deltagelse i projektet, ogmed støtte fra LivaRehab selv opsøger og går til behandling. Deltagelsen i LivaRehab planlægges isamarbejde med deltageren ud fra, at der skal være mulighed for at følge denne behandling.Deltager 3 fortæller, at hun har fået handlet på at søge ind på uddannelse. Skrevet ansøgninger,cv, undersøgt det mv. Deltager 1 forklarer, at hun har fået søgt ind på HF efter hun startede iLivaRehab – hun fik selv ideen, men fik hjælp i LivaRehab til at lave ansøgningen og efterfølgendestøtte til at gennemføre uddannelsen.Aktivitet:

Planlægningsmøde med den enkelte borger for fleksible og rummelige aftaler

Succeskriteriet for denne aktivitet har været at 80 % af borgere opnår stabilt fremmøde iprojektet, og formålet har været, at 65 % oplever, at de medvirker aktivt i udformning ogkoordinering af deres egne. Fundamentet til denne aktivitet er de individuelle afklarende samtaler,som socialrådgiveren i centeret er ansvarlig for. Ved start i projektet drøfter socialrådgiver ogdeltager i fællesskab hvor meget deltageren skal komme og til hvilke aktiviteter, samt den enkeltesrettigheder og pligter. Denne plan drøftes løbende i en dialog, og jo bedre deltageren får det, jomere kan hun deltage i. F.eks. er der deltagere som ikke det første lange stykke tid kan overskue atdeltage i gruppeforløbene, pga. social angst. Andre har ikke behov for at have individuellesamtaler med lægen eller psykologen, fordi de måske har deres egen læge at tale med og en

anden psykolog de går hos i forvejen etc. En af de interviewede deltagere forklarer f.eks. at hunvar med i projektet næsten fra start, hvor hun kom og deltog i ugeprogrammet – i sommerbegyndte hun på en uddannelse, men ville gerne fortsatte med at være tilknyttet LivaRehab,hvorfor der blev lavet en aftale om dette.Fra LivaRehabs registrering af fremmøde, har ca. 70 % af deltagere opnået et stabilt fremmøde og100 % af deltagere i projektet, er medvirkende aktivt til at planlægge deres deltagelse.I interviewene fremhæver deltagerne selvdet fleksible og rummeligesom en positiv ting vedLivaRehab og fremhæver, hvordan programmet er tilpasset det de kan magte, og er blevet justeretløbende. Deltager 2 fremhæver f.eks. at hun blev glad for den måde, hun blev mødt i LivaRehab –at der var plads til, at hun kunne tage det i hendes tempo, at det blev tilpasset hvad hun kunnemagte.Aktivitet:

Gruppesamtaler til at styrke netværk, selvværd og sætte grænser (anerkendelse og

kognitive metoder)

Succeskriteriet for denne aktivitet har været at 70 % oplever at de får styrket deres netværk ogselvværd. Formålet har været at 50 % vedligeholder deres nye netværk, 50 % får ikke tilbagefaldog 30 % øger deres selvværd.Denne aktivitet er dominerende for mange af aktiviteterne i LivaRehab. F.eks. afholder centeretslæge en gang ugentligt undervisning i smertehåndtering. Her sidder deltagerne sammen, og lægenhar forberedt et tema de skal tale om (f. eks. angst). Lægen fremlægger den lægefaglige viden pådet aktuelle område og deltagerne skal derefter drøfte det i fællesskab. Det er LivaRehabs erfaringefter tilbagemeldinger fra deltagerne, at det er rigtig godt at være sammen omopgaver/undervisning og høre hvad de andre har oplevet. Således føler de sig ikke, som de enesteder har oplevet det. Det er en lettelse at kunne fortælle om egne oplevelser til personer man ved,har prøvet noget lignende og derfor ikke bliver overrasket eller rystet. Som en af deltagerne siger iinterview;”Her er der ingen tabuer – man kan bare snakke.”og”… det er rart ikke at blive sendt udi et aktiveringstilbud, hvor man er alene[underforstået alene om at have været i prostitution]–her er der nogle der kender til de samme problematikker. Man tør sige tingene. Man lever jo lidtlivet med prostitution som en hemmelighed. At snakke med andre i samme situation har jeg ikke

prøvet før. Det hjælper at nogen sidder ved siden af og siger ’det har jeg også prøvet’ og ’sådanhar jeg også haft det’. Det er livsbekræftende – jeg har altid følt mig sådan ikke tilstede isamfundet”.Hun tilføjer, at hun har kunnet åbne sit hjerte her.I gruppeundervisning med jobkonsulenten, er deltagerne gode til at hjælpe, rose og anerkendehinanden når de arbejder i grupper, med henblik på deres kompetencer, ressourcer og evner iforhold til at indgå på arbejdsmarkedet.På den sociale front i forhold til netværk, er det relevant at fremhæve, at flere af deltagerneoplever at have fået rigtig gode relationer undervejs i projektet - nogle er endda blevet venner ogses privat. Dvs. at målet med at danne nye netværk er lykkedes.En deltager forklarer, at hun i mange år har følt sig meget alene, fordi hun ikke havde mangeveninder, men har gennem projektet fået en veninde, som hun ses med privat. Hun fortæller, athun gennem projektet lærer andre deltagere der er i samme båd at kende, hvilket er rigtig godt,da hun dermed bryder ensomheden. Hun forklarer, at de har det godt sammen, når de er her,hvilket gør det lettere for hende at komme op og af sted om morgenen. Hun fortæller, at hun harlært at begå sig socialt ved at være sammen med de andre kvinder – hun har lært at have ennormal samtale med andre, lytte til andre, i stedet for at tale selv og optage scenen fordi hunbliver usikker.En anden deltager fremhæver særligt at gruppesamtaler, selvværds- og netværksdannelsen harværet lettere i dette projekt, fordi der ikke har været mænd til stede. Hun forklarer, at hun havdeet meget fjendtligt og anstrengt forhold til mænd (som følge af at have været i prostitution),hvorfor det var rart, at der ikke var nogen. Det er medvirkende til, at hun kunne slappe mere af,åbne mere op og få mere ud af forløbet i gruppesammenhængene. Et af hendes formål og ønskermed at komme i LivaRehab var at lære at begå sig socialt, for at forberede sig på at deltage i ”detnormale liv”. Det føler hun, at hun har opnået, netop ved at være sammen med andre kvinder igruppeforløbene. Hun fremhæver i forlængelse heraf, at hun oplever at der er plads til alle igruppen – også hvis man ikke har lyst til at snakke, er ked af det eller vred, kan man få lov til atvære det.Aktivitet:

Koordinering af jobplan og behandlingsplan

Succeskriteriet for denne aktivitet har været at 85 % modtager information om LivaRehabs tilbud ikoordinering af jobplan og behandlingsplan. Formålet med dette har været at 65 % får målrettetbehandling og deres jobplaner understøtter deres behandlingsplaner.Det kan fremhæves at 25 af deltagere er fælles borgere (53 %), dvs. borgere der er tilknyttet bådeBIF og SOF6og her har centrets socialrådgiver fungeret som koordinator for, at de kunne følgebåde deres behandlinger i SOF og SUF7regi og samtidig deres jobplan i BIF. Under projektperiodenlykkedes for alle de deltagere der var boligløse at få hjælp til bolig ved koordinering af samarbejdemed socialcentret og jobcentret. Derudover har der været samarbejde med forskelligebehandlingscentre og herberg for at kunne målrette støtten til den enkelte.Aktivitet:

Gældsrådgivning

Succeskriteriet med aktiviteten består i at alle der har brug for det, får mulighed for at fåøkonomisk overblik. Formålet har været at 40 % kan få styr på deres gæld og økonomiske poster.Mange af deltagerne har ikke mange penge, da de er på kontanthjælp og det er et dominerendeproblem, at deltagerne har kaos i deres økonomi. I start-skemaet har 25 af 26 svaret påspørgsmålet omkring økonomiske problemer – her svarer 9 at de har ”store problemer” og 8 at dehar ”meget store problemer” og 8 svarer ”nej”. Det kan være enormt stressende at haveproblemer med økonomien, hvorfor denne aktivitet prioriteres til alle, der har lyst til at modtageøkonomisk rådgivning fra en revisor der er frivillig i foreningen. Deltagerne har været glade for atmodtage denne hjælp, og alle, der har haft behov for det, har modtaget denne hjælp.

opfyldt, da alle deltagere har fået individuelle afklarende samtaler, hvor man har søgt at afdækkebehov og ressourcer. Disse samtaler er hovedsageligt blevet varetaget af centrets socialrådgiver(e)samt centrets virksomhedskonsulent. De individuelle afklarende samtaler som socialrådgiverenhar haft med deltagerne, har bestået i at afdække hvilke problematikker den enkelte har, samthvilke barrierer der skal arbejdes med, for at komme videre og til at skabe et liv hvor man kanhåndtere de skader man har pådraget sig håndtere deres skader. Disse samtaler har væretudgangspunktet for at sammensætte et relevant rehabiliteringsprogram med de nødvendige tiltag– f.eks. hvilke gruppeforløb deltageren skal deltage i, om deltageren skal tale med lægen eller/ogmed psykologen, koordinering af- og henvisning til psykiater mv. Efter de mere afklarendesamtaler og iværksættelse af tiltag herfor har virksomhedskonsulenten langsomt taget over ogdeltageren bliver tilknyttet denne del af rehabiliteringen.De afklarende samtaler som virksomhedskonsulenten har haft med deltagerne omkring behov ogressourcer i forhold til arbejdsmarkedet, har både været individuelle og i gruppeforløb. Deindividuelle samtaler har haft til formål at frembringe de kvalifikationer deltagerne konkret har,som kan bruges målrettet til at finde en plads på arbejdsmarkedet. Virksomhedskonsulenten talerisær om ”skyggekvalifikationer”, som består af de egenskaber som deltagerne udviser i kraft afderes fritid/hobbyinteresser. De skal bruges aktivt til at kortlægge deres kvalifikationer ogmålrette job- og praktiksøgningen derefter. Det gælder generelt for deltagerne, at de har megetsvært ved at sætte ord på, hvad de selv er gode til, da de ikke synes, at de er gode til noget. De harmeget lettere ved at sætte ord på, hvad de ikke kan klare eller hvad de ikke er gode til.Virksomhedskonsulenten har derfor gode erfaringer med, at deltagerne i en gruppesessionfortæller, hvad de oplever hinanden er gode til. Det fungerer rigtig godt, da deltagerne generelt ergode til at rose og anerkende hinanden og komme med ideer til hvilken typepraktik/arbejde/uddannelse, de ville egne sig til at varetage.I forhold til at opfylde formålet ved denne aktivitet om at 10 % kommer i ordinært eller støttet jobefter denne aktivitet, kan det sammenfattes således; Én af deltagerne er kommet i ordinærtarbejde, fire er kommet i praktik/løntilskud og to er startet uddannelse. Det vil sige at ud af de 30deltagere som LivaRehab i ansøgningen forpligtede sig til, er 23 % meget konkret kommet en deltættere på arbejdsmarked/i arbejde. I skrivende stund er flere af deltagerne, der er fortsat i det

De problematikker som deltagerne måtte have, søges hele tiden at blive afhjulpet/afklaret vedhjælp af rehabiliteringens andre indsatser, som f.eks. forskellige gruppeudviklingsforløb,socialrådgivning, psykolog- og lægesamtaler mv. Barriererne i forhold til at indgå påarbejdsmarkedet arbejder virksomhedskonsulenten med via to hovedaktiviteter, som også eranført i ansøgningen til metodeudviklingspuljen;Gruppecoaching om den ”nye arbejdsidentitet”samtKurser i virksomhedskultur, jobsøgning, matchning af virksomheder.Aktivitet:

Gruppecoaching om den ”nye arbejdsidentitet”

Succeskriteriet for denne aktivitet har været at 65 % deltager i gruppecoaching og at formålet meddette er, at 45 % ønsker at starte en uddannelse eller et arbejde.Virksomhedskonsulenten fortæller, at mange af kvinderne har en arbejdsidentitet fra deres ”virke”i prostitution, den er bare meget langt fra den arbejdsidentitet, som der forventes i forhold til atindgå på det ordinære arbejdsmarked. Arbejdsidentiteten som mange af kvinderne har, bærerpræg af deres ”arbejdserfaring” enten er meget begrænset eller har foregået i et miljø langt fradet ordinære ”normale” arbejdsmarked. De har tjent hurtige penge, de har været alene om attjene dem bl.a. ved at sælge seksuelle ydelser, ikke indgået i et kollegialt samarbejde, ikke har haften leder, ikke andre der har stillet krav om tilstedeværelse på samme måde, som hvis man indgårpå en normal arbejdsplads. Her er der forventninger både formelle og uformelle. Derfor handlergruppecoaching om en ”ny arbejdsidentitet” også om de konkrete og basale forhold, som f.eks.det at stå op om morgenen, komme ud af døren, smøre madpakke og sende børnene i skole tiltiden, så man kan møde på arbejdet. Samtidig hvordan man indgår i et ”normalt” arbejdsmiljø.Generelt for deltagerne er deres angst for at blive presset og at der bliver stillet for store krav tildem, netop fordi de har dårligt selvværd, skal der ikke meget til, at de bliver nervøse og utryggefor ukendte forhold som f.eks. en ny arbejdsplads og nye kollegaer er.Virksomhedskonsulenten fortæller, at på trods af at ikke alle deltagere er klar til at komme ipraktik mv., så er det ingen tvivl om, at samtlige af deltagerne er meget motiveret for atpåbegynde/genindtræde på arbejdsmarkedet eller tage en uddannelse. Viljen og lysten er bestemttil stede, hvorfor der arbejdes mod at det bliver omsat til en reel praktik eller uddannelse.Virksomhedskonsulenten fortæller, at der for nogles vedkommende bliver taget store skridt og forandres vedkommende er skridtene mindre.Side | 38

Aktivitet:

Kurser i virksomhedskultur, jobsøgning, matchning af virksomheder

Succeskriteriet for denne aktivitet er at 70 % får indsigt i det rummelige arbejdsmarked, ogformålet med det er at 35 % kommer i virksomhedspraktik i minimum 3 måneder. Succeskriterieter opfyldt da 70 % har deltaget i aktiviteten. Aktiviteten har indbefattet flere delaktiviteter.Kurser omkring virksomhedskulturer har omhandlet undervisning i hvilke kulturer, man kanforvente på forskellige arbejdspladser – både de formelle kendte, men særligt også de uformelle.Hvilken opførsel er passende/upassende, hvordan håndterer man forskellige situationer medleder/kollegaer, hvad siger man/siger man ikke til frokostpausen osv. Dvs. grundlæggendeuformelle kulturelle forhold som forskellige arbejdspladser har, er ikke noget alle deltagerne erbekendte med, da de ikke har prøvet at indgå i et sådan arbejdsmiljø før. Mange af dem har levet iet parallelt samfund.Som en af de interviewede deltagere siger, at fordi hun har levet et så anderledes liv og aldrig harfølt sig tilstede i det ”normale” samfund har hun brug for, at blive en del af det normale samfundigen. Hvilket f.eks. indebærer at lære at tale med andre mænd end kunder eller udlejer fraprostitutionsmiljøet. En af de andre interviewede deltagere giver udtryk for samme følelse; Hun

har været glad for at komme et sted, hvor hun har kunnet lære at begå sig socialt, så hun kunneforberede sig på at starte i skole, møde klassekammerater, møde til tiden, begå sig socialt, etc. Idag har hun til sommer færdiggjort første år af sin HF uddannelse, og vil gerne læse viderebagefter.Den del af aktiviteten som indbefatter matchning af virksomhed og deltager, fremlæggervirksomhedskonsulenten som en helt central og meget afgørende aktivitet, som hun vægter tungti hendes arbejde med denne målgruppe. Hun forklarer, at det eralfa og omega,at det er den rettevirksomhed deltagerne skal ud til i praktik, da de ikke tåler flere negative oplevelser. Hun arbejdermeget på at afsøge, hvilken type virksomheden er, og om den kan rumme deltageren; taler meddem, forbereder dem på de problematikker den pågældende deltager har, laver aftaler omlangsom opstart f.eks. 2 dage i praktik/2 dage i LivaRehab, osv.Selve jobsøgningsdelen af aktiviteten har hun tillige brugt tid på med deltagerne, i forhold til at de1-2 sammen har siddet og kigget på de forskellige jobindekser, skrive cv og ansøgninger. Dogmener hun ikke, at det er den bedste måde at få denne målgruppe i arbejde. Det mener hunderimod, er gennem praktikpladser, hvorfor mere energi lægges her. Det er afgørende at”virksomheden” møder kvinden og ser, hvad hun kan og den vej igennem får lyst til at ansættehende.Virksomhedskonsulenten peger på, at det er afgørende for denne indsats, at man i dette regi, somLivaRehab befinder sig i, kan tilbyde en anden meget mere målrettet indsats, da man her har tid tilat lære mennesket at kende i forhold til at lave en plan. Deltageren og jobkonsulenten opbyggeren relation og en tillid som skal bære ”planen” igennem. En fast støtteperson under helepraktikken, der følger op, der er der til at gribe, hvis det går galt, hjælper og anerkenderdeltageren mv.I forhold til formålet med aktiviteten om at 35 % kommer i praktik i minimum tre måneder må detkonstateres, at det ikke har været muligt at efterleve bl.a. pga. deltagernes kompleksepsykosociale problemer. Deltagernes parathed i forhold til at komme i praktik har krævet mere tidend projektets varighed (særligt dem der er startet i projektet halvvejs i projektperioden ellersenere). Samtidig har mange af deltagernes opmærksomhed været på de andre dele afrehabiliteringen som f.eks. deres behandlingsforløb, tilvænning til at møde op til planlagteSide | 40

aktiviteter og være sammen med andre osv. Som gennemgået ovenfor er 23 % kommet konkrettættere på arbejdsmarkedet herfra er 4 af deltagerne kommet i praktik, to i uddannelse og en iordinært arbejde.Aktivitet:

Deltagelse i foredrag

Succeskriteriet for denne aktivitet var at 70 % af alle deltagere deltager i diverse foredrag omarbejdslivet og om at være inkluderet og om at komme sig. Formålet med aktiviteten har været at45 % får mod på at starte deres arbejdsliv.Ud fra de registreringer, der er foretaget under projektperioden har ca. 90 % af deltagernedeltaget i denne aktivitet. Aktiviteterne har bestået af forskellige besøg ud af huset – bl.a.rundvisning på forskellige uddannelsessteder; medieskolen, social- og sundhedsskolen, hotel- ogrestaurationsskolen og besøg udefra af forskellige oplægsholdere og aktører fra erhvervslivet; bl.a.fra reklamebranchen, en studievejleder, en professionel sportsudøver, oplæg om fagforeninger,mv. Derudover har LivaRehab haft et samarbejde med Voksen Uddannelsescenter Frederiksberg(VUF) som har afholdt flere individuelle vejledninger og gruppevejledninger om studiemulighedertil deltagerne.Aktiviteterne er valgt for at inspirere deltagerne i forhold til, hvilke brancher/erhverv der findes,og hvad man laver i de forskellige brancher.I forhold til at måle, hvorvidt 45 % er blevet mere motiveret til at starte deres arbejdsliv, henvisesder til den tidligere omtalte udregning, som viste at 23 % er kommet tættere på arbejdsmarkedetplus virksomhedskonsulentens udtalelse om, at mange af deltagerne er motiveret for og har viljeog lyst til, at komme på arbejdsmarkedet. –”Der er bare nogle seriøse barrierer der skal arbejdesmed først og det tager tid.”I forhold til om deltagerne efter endt forløb har oplevet at de er blevetmere motiveret så har 10 ud af de 11 svarede på spørgsmålet i slut-skemaet og her svarede syv atde er blevet”mere motiveret”og en at hun er blevet”meget mere motiveret”,to at der”ikke ernogen forskel”og ingen har svaret, at de er blevet”mindre motiveret”.Opsamlende omkring aktiviteter i forhold til arbejdsmarkedet kan det fremhæves at de fleste afdeltagerne er meget positive i forhold til disse aktiviteter, og oplever at have fået god hjælp.Deltagerne er rigtig glade for virksomhedskonsulentens tilgang til dem – hun er ’hård’ menSide | 41

Ikke realiserede aktiviteterEn række aktiviteter som fra start har været ønskværdige at implementere i projektet, har ikkeværet mulige at iværksætte, da hele den ansøgte bevilling som sagt ikke blev bevilget. Derfor erder blevet nedjusteret og prioriteret i aktiviteterne.Først og fremmest har”Motion med fysioterapeuten”ikke kunne lade sig gøre i den oprindeligeform, da der i bevillingen ikke var økonomi til at ansætte en fysioterapeut. I stedet har alle iprojektet fået tilbudt andre former for motionsaktiviteter. Herunder bl.a. træning i etfitnesscenter, yoga, is skøjtning og gåture. Dertil har”Cafearrangementer med frivillige”heller ikkeværet mulig at iværksætte i sin oprindelige form, da der ej heller har været økonomi til dette. Dethar været formålet med denne aktivitet, at hver deltager får tilknyttet en frivillig mentor fraerhvervslivet hvis rolle skulle være at støtte deltagerne i selv at deltage på arbejdsmarkedet bådeunder projektdeltagelsen og efterfølgende. Det vil tilmed sige, at aktiviteten ”Virksomhedspraktik(tilpasset efter borgerens behov og ressourcer)”,som henviser til at alle får afprøvet ordningen omat komme i praktik med deres frivillige mentor ved deres side, ikke er blevet realiseret. Det erstadig en ide som LivaRehab i fremtiden vil arbejde videre på, og forhåbentligt en dag vil kunnegennemføre. Som nærliggende aktivitet har LivaRehab i mellemtiden fået mulighed for at opretteen netværkscafe, hvor de nuværende og tidligere deltagere har mulighed for at mødes.Aktiviteten”Koordinering med BIF og SOF om VIP og Brobyggerordning”med succeskriteriet omalle får kendskab til de to ordninger samt at deltagerne vil benytte ordninger efter endt aktivering,er til dels blevet opfyldt. Koordinering mellem BIF/SOF har været således, at LivaRehab hardeltaget i et fællesmøde med brobyggerne under SOF og har gerne villet deltage yderligere i detteforum. Derudover er alle relevante deltagere blevet orienteret om VIP og brobyggerordningen.Om de har brugt ordningen vides ikke, da ordningerne er anonymt tilbud.

Sammenfattende om effekterne af projektets aktiviteterForud for opstart af projektet og evalueringsarbejdet, har LivaRehab og Københavns Kommune ifællesskab udviklede enforandringsteoretisk planfor arbejdet i LivaRehab. Denne plan giverblandt andet en konkret fremstilling af de ønskede effekter, man i LivaRehab har haft medaktiviteterne samlet set. Effekterne er som følger 1)Målgruppen får ordinært eller støttet arbejde,2)Påbegynder en kompetencegivende uddannelse eller HF,3)Påbegyndelse af VUC- kurser oglignende,4)Varig forbedring af fysisk og psykisk helbred, ophør af prostitution og5)At udviklemetoder der tager udgangspunkt i det enkelte menneskes behov.I forhold til de effekter der vedrører arbejdsmarkedet og deltagelse på uddannelse, har der somgennemgået ovenfor, været konkrete fremskridt i form af job, uddannelse eller praktik.I forhold til varig forbedring af fysisk og psykisk helbred er der generelt sket positiv udvikling formange af deltagerne:De afsluttende svar i slut-skemaet viser, at 4 ud af 11 oplever at have fåetforbedret deres fysiskehelbredog 6 svarer at dehar det nogenlunde.5 ud af 11 svarer, at deføler deres psykiske helbredret forbedretog 2 føler atdet er nogenlunde.Ved spørgsmålet om hvorvidt deltagerne har fået et bedre helbred er der 9 ud af 11 der har svaretog 6 af demoplever at have fået meget hjælp.I forhold til igangsættelse af behandling har 9 ud af11 svaret, og 5 af demoplever at have fået meget hjælp.Ved spørgsmålet om de har fået hjælp tilmisbrug har 10 ud af 11 svaret, 2 af demoplever at have fået god hjælp,8 har ikke haft behov fordet/ikke haft misbrugsproblemer. Ved spørgsmålet om kvinderne oplever at have fået øgetselvværd, har 9 ud af 11 svaret, heraf har 6 svaret atde oplever at have fået rigtig god hjælptildet. 2 har svaret at deikke har haft behov for det.

Det vil sige, at der i overvejende grad er en tendens til at deltagerne, på flere områder, har fåetdet bedre, eller som minimum har fået det nogenlunde. Dog må det understreges at disse datablot ydmygt kan give en indikation af bedringer, hvilket der er flere årsager til. Bl.a. fordi det ikkeer alle deltagerne der har udfyldt skemaet, og andre faktorer kan påvirke deres svar – f.eks. om dedagen, hvorpå de har besvaret skemaet, har haft en god/dårlig dag mv.De tre interviewede deltagere fortæller, at de har fået det markant bedre af at komme iLivaRehab. Den ene af deltagerne fortæller, at hun klart har fået mere overskud og energi og lysttil at stå op om morgenen og komme af sted. Hun er begyndt at deltage i alkoholbehandling ogtage antabus selv. Hun har lyst til at komme i praktik og søge om fleksjob, hvor hun inden starthavde lyst til at få pension. Hun føler, at hun har brudt ensomheden, og indholdet i hverdagengiver hende mere overskud generelt. Hendes” … nattesøvn er blevet markant bedre”,som hunselv siger – før hun startede,”sov hun nærmest aldrig, men nu får hun tre timer i hvert fald og erglad om morgenen”.En anden af deltagerne forklarer, at hun som følge af prostitutionen havde rigtig dårligt selvværd,hvilket hun ved hjælp af samtaler med LivaRehabs psykolog har fået hjælp til at forbedre.”Jeg haraltid følt at jeg var mindre værd pga. det jeg har oplevet. Det gik pludselig op for mig at jeg varmere værd end de omgivelser jeg var i ”.Hun fortæller, at hun har svært ved at slippeprostitutionen helt, da det sommetider er fristende at tjene de ”hurtige” penge. Hun ønsker dog atstoppe, da hun er klar over at det ikke gavner hende. Til gengæld er hun stoppet helt med at rygehash, hvilket hun er rigtig glad for. Hun forklarer, at hun har fået et”håb for livet …[at hun]erblevet bekræftet i, at det er nogle dårlige ting hun gør for sig selv og hvad hun gerne vil i livet, ogdet vokser hun af – ser andre vokse af det”.Hun forklarer, at hun i LivaRehab”… har fået mere styrpå det personlige.”

De tre andre områder sammenfattes i det følgende. Til sidst drøftes et fjerde område somLivaRehab havde ønsket at arbejde mere med – det frivillige område – samt hvilke overvejelser oginitiativer LivaRehab har herom.Tværfaglig indsats og tværsektorielt samarbejde:Første område tager afsæt i den kendsgerning, at der ikke i Danmark og formentlig i hele nordenfindes et lokalt forankret tilbud for målgruppen, der koordinerer behandling, socialfaglig indsats ogbeskæftigelsesfremmende aktiviteter. En central del af metodeudviklingen består derfor i atindsamle erfaringer med en tværfaglig indsats og et tværsektorielt samarbejde.Den tværfaglige indsats i LivaRehab består i, at forløbet er sammensat af en bred sammensætningaf fagpersoner (socialarbejdere, psykolog, læge, jobkonsulent, bevægelsesvejleder, pædagogiskemedarbejdere mv.). Disse fagpersoner komplementerer hinandens arbejde, så deltagerne ikke skalrundt mellem forskellige instanser. Det kan dog ikke helt undgås, hvis de f.eks. skal til psykiatereller egen læge. Derfor er det LivaRehabs ønske at opdyrke denne tværfaglige sammensætning affagpersoner f.eks. hvis man fik mulighed for at ansætte en fysioterapeut, misbrugskonsulent og enpsykolog på fuld tid.Den tværsektorielle indsats har været en nødvendighed i arbejdet med målgruppen, bl.a. pga.deres kaotiske liv med mange forskellige problematikker, behandlere i forskellige regi og skiftendesagsbehandlere mv. Det giver mere kaos for den enkelte, såfremt samarbejdspartnere ikkeinddrager hinanden. I LivaRehab er det efter visitationen af den enkelte blevet kortlagt, hvormange behandlere og samarbejdspartere, der var involveret i den enkeltes sag. Derefter har detværet socialrådgiverens opgave at arrangere netværksmøde til at koordinere forskellige opgaver,så alle kunne arbejde mod samme målsætning og vidste, hvad hinanden arbejdede med.LivaRehab har bl.a. oplevet, at nogle af deltagerne havde mere end 9 forskellige behandlere ogsocialrådgivere i forskellige regi involveret, uden der blev samarbejdet. I sådan et tilfælde forsøgerLivaRehab systematisk at styrke og effektivisere samarbejdet, til gavn for borgeren, i stedet for atskabe mere kaos ved ikke at koordinere og samarbejde.Det må dog understreges, at dette tværsektorielle samarbejde er tids- og ressourcekrævende ogtil tider mangler der accept fra de forskellige involverede sektorer/samarbejdspartnere om

forståelser for hinandens arbejde. Men LivaRehab ser det som en god investering for samfundetog arbejder fortsat på at forbedre dette samarbejde, så vidt det er muligt.Den sundhedsfremmende indsats:Det tredje område som projektet har ønsket at metodeudvikle på, omhandler detsundhedsteoretiske aspekt, som tager afsæt i sundhedsteoretikeren Wackerhausens fortolkning afWHO:”Sundhed er evnen til at indfri mål, og at det, som afgør graden af subjektets sundhed –kvaliteten af generaliseret handlekapacitet – er relations forholdet mellem subjektets mål, detslivsbetingelser og dets subjektbundne handlefærdigheder ”(Wackerhausen2005). Med afsæt herihandler projektets sundhedsfremmende del om, at udvikle metoder der fokuserer på forholdetmellem subjektets mål, dets livsbetingelser og handlefærdigheder. I dette arbejde mener vi atkunne praktisere anerkendelse og empowerment som værende centrale for den sociale- ogbehandlingsmæssige indsats.LivaRehabs erfaring er, at den sundhedsfremmende indsats er, at der arbejdes tværfagligt, netopfordi den sundhedsfremmende indsats går hånd i hånd eller endda forud forbeskæftigelsesfremmende tiltag. Problematikkerne og barriererne for at øge deltagerens egenhandlekapacitet hænger jo tæt sammen. Det er LivaRehabs erfaring, at når deltagerne får støttepå det sundhedsmæssige og sociale plan, så rykker de også tættere på arbejdsmarkedet. Såledeser det LivaRehabs oplevelse, at man kan se de mere langvarige resultater, da man komme mere tilbunds i problematikkerne og behandlingen. I og med at deltagerne taler med både lægekonsulent,psykolog og socialrådgiver oplever vi, at de bliver mere motiveret til at opsøge behandling modrusmidler, psykiatrisk behandling, få styr på bolig og økonomi og andre forhold, der barrierer for atskabe et sundere liv.Den sundhedsfremmende indsats handler også om, at gøre deltagerne bevidste om, at krop ogpsyke er en del af deres identitet, idet mange deltagere har en oplevelse af at det er mindresmertefuldt, hvis de adskiller kroppen fra hovedet/psyken.Den løsningsfokuserede og anerkendende samtale:Metodeudviklingen har særligt drejet sig om, at udvikle erfaringer med løsningsfokuseredesamtaler med borgeren i centrum. LivaRehab antager i dette møde med et andet menneske, at en

anerkendende tilgang er grundbetingelsen for at få denne målgruppe til at tale og åbne op, ogopnå ejerskab af det forløb, som de i projektet skal deltage i. Erfaringer og metoder for at opnådette mener LivaRehab, har været centralt og relevant at udvikle/skabe i dette projekt.Fokus i dette arbejde, har ikke været at få kvindernes deltagelse ved hjælp afpisk,men snarereved at få dem til at tage ejerskab af deltagelsen. Hjælpe dem med at se, at de ville kunne få nogetud af deltagelsen. Fokus er i denne proces på de ressourcer deltageren har og en anerkendelse afdisse, for at flytte fokus således at der ikke kun tales om begrænsninger, da det kan virkeopgivende for den enkelte. Dog er det vigtigt, at man samtidig anerkender deltagernesbegrænsninger og barrierer således, at de oplever at blive taget alvorligt. Det er en svær kunst atmestre begge disse metoder i samtalen mod at gøre deltageren mere aktiv i at løse deresproblemer. For at gøre dette arbejde mere håndgribeligt, har LivaRehab bl.a. udviklet enrehabiliteringsplan sammen med deltagerne, hvor deltageren og socialarbejderen og lægen sætterord på, hvilke indsatsområder der skal prioriteres i hvilken rækkefølge og, hvem der skal væretovholder på hvad. Planen vil blive udarbejdet efter de to til tre første samtaler og tageudgangspunkt i det deltageren selv fortæller som værende problematisk. Planen skal revurderesmed passende tidsrum for at kunne se udviklingen, men også for at tilføje elementer, som måskekommer frem senere hen i kvindens deltagelse i projektet – når hun føler sig tryg ved miljøet.Det frivillige arbejde i LivaRehab:Det fjerde metodeudviklingsområde som LivaRehab ønskede at arbejde med i projektperioden,bestod af udvikling og brugen affrivillige mentorer.Denne metode handler om at koble frivilligementorer fra det private erhvervsliv til hver af de deltagere, der starter i arbejde, praktik ellerstøttet job. Dette har ikke været muligt at realisere, da kun meget få er kommet påarbejdsmarkedet under projektperioden. Vores erfaring med målgruppen er, at de ikke har magtetat have et arbejde under projektdeltagelsens varighed pga. deres komplekse problemer som tagerlængere tid at arbejde med, samtidig har der pga. lavkonjunkturerne heller ikke været mange jobsat søge/forsøge at varetage, hvilket tillige har været en barriere.De af deltagerne der er kommet i praktik eller på arbejdsmarkedet bruger (stadigvæk)medarbejderne i LivaRehab som støttende instans/mentorer og efterværn.

I projektperioden har der været frivillige kræfter tilknyttet rehabiliteringen. Bl.a. har en af centretspsykologer været frivillig, og kommet/kommer fortsat en dag om ugen og har individuellesamtaler. Centret bruger en pensioneret socialrådgiver til at håndtere vanskelige børnesager.Undervisning og foredrag fra virksomhederne har været baseret på frivillige kræfter og der harværet tilbud om frivillig bisidder og sociale mentorer.Selvom brugen af frivillige kræfter ikke indebærer lønudgifter kræver det stadig økonomi ogressourcer at dyrke det frivillige område i en ny og spinkel forening som LivaRehab. Som nævnttidligere, er LivaRehab i gang med at opprioritere dette område, da der i 2012 er bevilget midler tilat ansætte en frivillighedskoordinator, der kan igangsætte og pleje aktiviteter hvorhovedkræfterne er frivillige. Frivillighedskoordinatorens opgave er at sørge for, at klæde defrivillige på, til at varetage arbejdet med denne målgruppe netop fordi det kræver viden ogkvalifikation at arbejde med denne målgruppe.

FremtidsperspektivI LivaRehab er det et fremtidsønske at opdyrke det tværsektorielle samarbejde endnu mere endhidtil. Det er grundlæggende for rehabiliteringsarbejdet at instanserne omkring deltagerensamarbejder – særligt i forhold til koordineringen af jobplan, behandlingsplan og forløb.Derudover ønskes det særligt, at samarbejdet med deltagernes sagsbehandlere i jobcentret ogsocialcentret samt behandlingssteder opprioriteres. Blandt andet for at undgå, at en deltagerbliver udskrevet fra den ene dag til den anden, uden at der er blevet samarbejdet.LivaRehab ønsker samtidig fremover at øge fokus på rehabiliteringen i forhold til den tværfagligeindsats i centret: Det vil sige mere personale med lægefaglig baggrund, en fuldtidsansat psykolog,misbrugskonsulent og fysioterapeut. Således kan der tilbydes et endnu mere helhedsorienteretforløb end nuværende. Den enkelte kan modtage behandling under samme tag, så kvinden ikkeskal løbe fra det ene behandlingssted til det andet uden koordinering eller mangelfuldkoordinering. Samtidig arbejdes der aktuelt på at udvikle et strategisk selvforsvarskursus som endel af rehabiliteringsindsatsen.En sidste ting som LivaRehab ønsker at opruste i arbejdet med denne målgruppe er det opsøgendearbejde. I arbejdet med målgruppen bekræftes det gang på gang, at der findes mange kvinder i

prostitutionsmiljøet eller lignende, som ikke får hjælp. Måske ved de ikke hvilkehjælpeforanstaltninger der eksisterer, eller også har de svært ved at bryde ud af det miljø debefinder sig i, og skal have hjælp til dette i deres tempo. I denne forbindelse er det her centralt, atLivaRehab opprioriterer og opruster samarbejdet med jobcentermedarbejderne og andrefaggrupper, der har kontakt til kvinder i udsatte positioner. Netop for at styrke måden hvorpå derskabes kontakt til målgruppen og/eller måden hvorpå man får indblik i de problematikker dermåske i mange år er blevet skjult fra omverdenen. Det handler om, at udvikle metoder der gør detnemmere for medarbejdere at få øje på de kendetegn der er fremtrædende for personen mansidder overfor, samt at blive dygtigere til at skabe den tillid der skal være til stede, for at man kantilbyde den rette indsats. LivaRehab holder gerne kurser i samtaleteknikker for offentligefrontmedarbejdere, der kan komme i kontakt med kvinderne.

Afsluttende bemærkningerEfter første år af LivaRehabs helhedsorienteret og tværfaglige rehabiliteringsprojekt er afsluttet,og denne evaluering er blevet sammenfattet, kan LivaRehab ydmygt konkludere, at den tilgang ogmetode som LivaRehab arbejder ud fra har haft en positiv virkning i forhold til målgruppen. Derhersker på nuværende tidspunkt ingen tvivl om, at det helhedsorienterede arbejde er afgørende,da deltagernes problematikker er komplekse og forskelligartede og ikke kun kan løses ved f.eks.kun alene stående psykologbehandling eller jobsøgningskursus med blandede målgrupper. Detkræver en grundig indsats, der inddrager alle aspekter og arenaer i deltagerens liv, hvorfor dettværfaglige og tværsektorielle aspekt er centralt. At deltagerne kommer i et center med andrekvinder med samme eller lignende baggrund og problematikker er vigtigt for at deltageren følersig tryg ved at åbne sig op, hvilket gør det muligt at påbegynde rehabiliteringsarbejdet, der kangive nyt mod på livet og en positiv forandring.LivaRehab ved, at dette arbejde er givende, men samtidig at det er en proces, der nødvendigvistager tid. LivaRehab fortsætter arbejdet og håber på at kunne fremvise metodeudvikling, evidensog forankring, der understøtter vigtigheden i, at der skal eksistere et helhedsorienteret ogtværfagligt tilbud til denne målgruppe fremover.