Handicapkørsel til døvblinde.

Med henvisning til brev af 2. februar 2012 vil Foreningen DanskeDøvBlinde spørge om, hvorvidt sagen er blevet behandlet,og hvornårFDDB kan forvente et svar.Behovet for individuel handicapkørsel til fritidsbrug er ikke blevet mindrehos brugerne. Men i modsætning hertil oplever vi, at kommunerne i stadigstigende grad strammer grebet omkring døvblindes trivsel.Muligheden for at søge om kørsel via serviceloven er ifølge loven fortsatgældende, men fungerer desværre ikke i praksis, da der stort set givesafslag til alle uanset økonomiske forhold. Der gives ofte et standardsvarmed begrundelse i ”kommunens serviceniveau”.Det kan måske undre, at blot en tur ud af sit hjem en gang imellem kangøre en forskel, men det betyder rigtig meget for døvblinde, der i forvejener en isoleret gruppe, at kunne besøge slægtninge eller fx selv komme udog købe beklædning, fodtøj eller lignende.FDDB er bekendt med, at ud af 104 ture, som man får bevilget hvis manbliver godkendt til handicapkørsel, bliver kun 20 ture anvendt om året igennemsnit pr. bruger. Vi taler altså ikke om et større millionbeløb ved atudvide personkredsen til også a inkludere døvblinde, hvor vi anslår at ca.400 på landsplan vil benytte ordningen.Foreningen Danske DøvBlinde håber, at sagen vil blive drøftet og givedøvblinde mulighed for at søge om handicapkørsel til fritidsbrug, da detvirkelig vil kunne give ensomme døvblinde en mulighed for at komme ud afderes hjem – og ufrivillige isolation.