Oplysninger om helbred, arbejdsevne, jobsøgning, alkoholmisbrug og psykisk sygdom kan bruges til

at forudsige, om ikke-arbejdsmarkedsparate ledige vil komme tættere på arbejdsmarkedet. Det

dokumenterer et nyt pilotprojekt fra SFI.

Mange kontanthjælpsmodtagere med fx dårligt helbred, psykiske problemer, nedsat arbejdsevne eller stortalkoholforbrug bliver vurderet som ”ikke-arbejdsmarkedsparate”. Selv om det kan have lange udsigter med atfå et job, indgår en stor del af dem i forskellige former for beskæftigelsesindsatser. Men hvordan måler man,om indsatserne gør en forskel, når man nu ikke kan måle på, om de får et job?

Flere målepunkter

SFI-rapportenArbejdsmarkedsparathed og selvforsørgelsebeskriver et pilotprojekt, som peger på flere muligemålepunkter: Kontanthjælpsmodtageres helbred, arbejdsevne, jobsøgning og eventuelle alkoholmisbrug kanalle bruges til at måle arbejdsmarkedsparathed. Målene kan sige noget om, i hvilken retningkontanthjælpsmodtageren bevæger sig, for der er en klar sammenhæng mellem disse mål og graden afselvforsørgelse.

Det vil sige, at fx kontanthjælpsmodtagere, som drikker over 21 genstande om ugen, er markant mindretilbøjelige til at komme til at tjene deres egne penge, end ledige der drikker under 10 genstande om ugen.

Psykiske problemer

Når det gælder kontanthjælpsmodtagere med psykiske lidelser, så er de mere tilbøjelige til at komme påførtidspension eller i fleksjob. Men der skal arbejdes mere, inden målene evt. kan bruges i praksis, vurdererSFI-forsker Henning Bjerregård Bach, der har lavet undersøgelsen:

”Pilotprojektet bygger på de lediges egne vurderinger. Der er behov for at få indkredset nogle flere dimensioneraf fx psykisk helbred end blot de lediges egne vurderinger, så man får et mere nuanceret måleredskab,” sigerseniorforskeren.

Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Beskæftigelsesministeriet.