SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 35: Pressmeddelelse og rapport fra SFI: Arbejdsmarkedsparathed og selvforsørgelse

ARBEJDSMARKEDSPARATHED OG SELVFORSØRGELSEAfdelingsleder: Lisbeth PedersenAfdelingen for beskæftigelse og integrationISSN: 1396-1810e-ISBN: 978-87-7119- 133-2Layout: Hedda BankForsidefoto: Michael DaugaardNetpublikation� 2012 SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 33 48 08 00[email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’spublikationer, bedes sendt til centret.

FORORDFormålet med denne rapport er at undersøge, om nogle konkrete må-linger på kontanthjælpsmodtageres fysiske og psykiske helbred, alkohol-og narkoforbrug samt jobsøgning kan bruges som mål for deres arbejds-markedsparathed. Der er behov for et eller flere mål på arbejdsmar-kedsparathed, fordi man ad den vej kan måle, om kontanthjælps-modtagere kommer nærmere arbejdsmarkedet fx som følge af deltagelsei aktiveringsforløb. Rapporten ligger i forlængelse af Brian GraversensrapportTættere på arbejdsmarkedet(SFI, 2011).Rapporten er udarbejdet af seniorforsker Henning BjerregårdBach. Den er læst og kommenteret af programleder ved KORA – DetNationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning,Nicolai Kristensen, som takkes for nyttige råd og kommentarer. Beskæf-tigelsesministeriet har finansieret undersøgelsen.København, oktober 2012.JØRGEN SØNDERGAARD

Der findes på nuværende tidspunkt ikke et mål eller instrument til målingaf arbejdsmarkedsparathed, dvs. et redskab, som gør det muligt at måle,om ikke-arbejdsmarkedsparate ledige kommer tættere på arbejdsmarke-det fx efter at have deltaget i en beskæftigelsesindsats, hvis de ikke opnårustøttet beskæftigelse.Formålet med dette pilotprojekt er at undersøge, om bestemtemålinger af kontanthjælpsmodtageres helbred, misbrug og jobsøgningbruges som indikatorer for deres arbejdsmarkedsparathed. Ideen er atmåle fremgang eller progression i arbejdsmarkedsparathed fx som følgeaf aktivering, behandling eller anden støtte, uden at kontanthjælpsmodta-gere har opnået ustøttet beskæftigelse. En test for, om indikatorer er etgodt mål for arbejdsmarkedsparathed, er, om der er en sammenhængmellem disse indikatorer og selvforsørgelse i årene efter.Dette pilotprojekt viser, at kontanthjælpsmodtagere med forskel-lige grader af nedsat arbejdsevne og forskelle i helbredstilstand, alkohol-forbrug og jobsøgning er tilbøjelige til at blive selvforsørgende i forskel-lig grad de efterfølgende år. Kontanthjælpsmodtagere med psykisk lidelseer mere tilbøjelige til at ende på førtidspension eller i fleks- eller skånejob.Derfor er psykisk lidelse et tegn på, at kontanthjælpsmodtagere kan være

tilbøjelige til at bevæge sig i den modsatte retning af selvforsørgelse. Der-for kan de fem mål – helbred, nedsat arbejdsevne, alkoholforbrug, psy-kisk lidelse og jobsøgning – bruges som mål på arbejdsmarkedsparathed.Pilotprojektet har vist følgende konkrete resultater:1.Kontanthjælpsmodtagere, som selv vurderer deres helbred som me-get godt, hvad 13 pct. gør, er meget mere tilbøjelige til at blive selv-forsørgende i de nærmeste efterfølgende år end kontanthjælpsmod-tagere, som selv vurderer deres helbred som dårligt eller meget dår-ligt, hvad ca. 40 pct. gør.Kontanthjælpsmodtagere, som selv vurderer, at deres arbejdsevne ihøj grad er nedsat, hvad hver tredje gør, er meget mindre tilbøjeligetil at blive selvforsørgende og meget mere tilbøjelige til at komme påførtidspension eller i fleks- eller skånejob i de efterfølgende år, isammenligning med kontanthjælpsmodtagere, som slet ikke vurde-rer deres arbejdsevne som nedsat eller ikke særlig nedsat.Cirka hver femte af undersøgelsens kontanthjælpsmodtagere oplyserselv, at de har en psykisk lidelse, og at en læge eller psykiater har be-kræftet denne lidelse. En psykisk lidelse forøger markant sandsyn-ligheden for at komme på førtidspension eller i fleks- eller skånejobi de efterfølgende år, især hvis lidelsen ikke behandles.Hver tiende af undersøgelsens kontanthjælpsmodtagere oplyser selv,at de har et ugentligt alkoholforbrug på mindst 21 genstande. Så-danne personer er markant meget mindre tilbøjelige til at blive selv-forsørgende og tilsvarende meget mere tilbøjelige til at komme påførtidspension eller i fleks- eller skånejob i de efterfølgende år isammenligning med kontanthjælpsmodtagere, som indtager under10 genstande, eller som oplyser, at de slet ikke indtager alkohol.Kontanthjælpsmodtagere, som er aktivt jobsøgende, er meget meretilbøjelige til at blive selvforsørgende i sammenligning med kontant-hjælpsmodtagere, som slet ikke er jobsøgende. Kontanthjælpsmod-tagere, som selv siger, at de søger efter job, uden at angive nogle ak-tive handlinger, er også mere tilbøjelige til at blive selvforsørgendeend dem, som slet ikke søger job, selv om forskellen de to grupperimellem ikke er så stor eller systematisk i alle efterfølgende år.

Det er næppe overraskende, at mål på kontanthjælpsmodtageres arbejds-evne, helbredstilstand, alkoholforbrug og jobsøgning kan bruges sommål på arbejdsmarkedsparathed, selvom der ikke findes ret meget forsk-ning på området. Pilotprojektet retter sig primært mod udviklingskonsu-lenter i staten og kommuner, som arbejder med arbejdsmarkedsparathed,aktivering, behandling og måling heraf. Inden man eventuelt anvenderdisse mål i praksis, er der en række forhold, man bør være opmærksompå.I vores datamateriale er de fem mål på arbejdsmarkedsparathedingenlunde objektive, og kontanthjælpsmodtagerne kan af menneskeligegrunde være tilbøjelige til eller have interesse i at undervurdere elleroverbetone et forholds tilstedeværelse og vægt, når de selv afgiver oplys-ninger herom. Til vores oprindelige formål blev respondenterne lovetanonymitet, hvorfor de ved, at besvarelserne ikke danner grundlag foradministrative afgørelser og beslutninger for deres vedkommende. Der-for var der oprindeligt formentlig kun menneskelige grunde til stede,som kunne få respondenterne til fx at undervurdere deres alkoholforbrugeller skjule psykiske lidelser.Men begynder man at indsamle den slags mål på fysisk og men-tal helbredstilstand, alkoholforbrug og jobsøgning, kan mere bevidstekontanthjælpsmodtagere begynde at spekulere i at afgive svar, som frem-kalder tilbud, de formoder at kunne opnå eller undgå. Kontanthjælps-modtagere, som fx ønsker at komme på førtidspension, kan have interes-se i at undervurdere deres arbejdsevne og helbredstilstand. Med de gæl-dende kontrol- og vurderingsprocedurer i kommunerne opfyldes sådan-ne ønsker ikke uden videre. Kontanthjælpsmodtagere, som derimod øn-sker at komme i virksomhedspraktik eller løntilskud, kan have interesse iat undervurdere deres alkoholforbrug eller psykiske lidelser. Det er derikke nødvendigvis noget problem med i praksis, hvis det ikke er i åbenlysmodstrid med deres adfærd. Lykkes det for dem, kan deres lidelser ogalkoholforbrug måske minimeres som følge heraf.De fem mål på arbejdsmarkedsparathed er heller ikke fyldestgø-rende for alle dimensioner af fysisk og psykisk helbred, alkoholforbrugog jobsøgning. Hvis fx helbred og arbejdsevne skal beskrives fyldestgø-rende, skal der stilles et batteri af spørgsmål om forskellige dimensioneraf nedsat arbejdsevne, sygdom, handicap og kroniske lidelser. Der reste-rer et mindre udviklingsarbejde.

Hvis myndigheden – jobcenteret – stiller krav om en vis jobsøg-ningsaktivitet, kan kontanthjælpsmodtagere være tilbøjelige til at oplyseom jobsøgning, så det passer med kravene, forudsat jobcenteret ikke kankontrollere det oplyste. Dermed mister et sådant mål på arbejdsmar-kedsparathed delvist sit formål.Nogle kommuner har i samarbejde med virksomheder, konsu-lentfirmaer og andre udbydere af aktivering i nogle år været i gang medstørre forsøg med indikatorsystemer for arbejdsmarkedsparathed, somogså involvere vurderinger af lediges evner til at begå sig og udføre ar-bejde i virksomheder. Der foreligger ikke endelige erfaringer herfra.GRUNDLAG

Dette er et pilotprojekt, som har til formål at undersøge, om nogle alle-rede indsamlede spørgeskemadata fra 2006 om kontanthjælpsmodtagereshelbred, arbejdsevne, alkohol- og narkotikaforbrug og jobsøgning kanbruges som mål for arbejdsmarkedsparathed hos kontanthjælpsmodta-gerne. Disse data er udvalgt, fordi de kan indsamles og måles uden atpersoner er i ordinært arbejde. Hvis disse mål hænger sammen med deresefterfølgende selvforsørgelse, er der tegn på, at de faktisk kan brugessom indikatorer for arbejdsmarkedsparathed. Ved gentagne målinger afdisse indikatorer på de samme personer kan man i givet fald måle, ompersonerne kommer tættere på det ordinære arbejdsmarked fx som følgeaf deltagelse i aktivering eller anden behandling og indsats. Derved kander måles om der sker en progression i lediges arbejdsmarkedsparathed,hvilket er et væsentligt formål med at opstille indikatorer og mål for ar-bejdsmarkedsparathed. Projektet er begrænset af disse data, som var ind-samlet uden nærværende formål for øje. Men hvis der ikke kan påvisesden omtalte sammenhæng med disse begrænsede data, er det måske ikke

Undersøgelsens datamateriale er allerede indsamlede spørgeskemadataved telefoninterview fra ledige kontanthjælpsmodtagere fra maj-juni 2006,som er suppleret med registerdata om deres efterfølgende modtagelse afforskellige offentlige ydelser til forsørgelse fra det såkaldte DREAM-register. De interviewede kontanthjælpsmodtagere er karakteriseret ved,at de er udvalgt fra en bestand af kontanthjælpsmodtagere, som modtogkontanthjælp til forsørgelse i ugerne 46-49 2005, og som fortsat var ledi-ge eller aktiverede kontanthjælpsmodtagere i maj-juni 2006 efter deresegne oplysninger. De er altså interviewet 20-33 uger efter, at de er regi-streret for at have modtaget kontanthjælp til forsørgelse. Undersøgelsenssurveydata er nærmere beskrevet i Bach & Petersen (2007).Her skal vi koncentrere os om de mulige indikatorer for ar-bejdsmarkedsparathed, som undersøgelsen indeholder. Vi begynder medhelbredsforholdene. Der er tre spørgsmål om fysisk helbred og et ompsykisk helbred med opfølgende spørgsmål, jf. tabel 1.1. Spørgsmålenelød: ”Hvordan vil De alt i alt vurdere Deres helbred?” ”Er Deres ar-bejdsevne nedsat fx på grund af sygdom, ulykke, handicap eller slid?”og ”Har De nogle kroniske sygdomme eller lidelser (fx migræne, astma,mavesår, kræft)?” De tilhørende svarkategorier fremgår af tabellen. Hvisrespondenterne bekræftede en kronisk lidelse, blev de bedt om at navn-give denne, og den blev nedskrevet.Hele 52 pct. mener at have en kronisk lidelse. Hovedparten af deangivne lidelser ser også ud til at være længerevarende, omend de næppealle i klinisk forstand ville blive klassificeret således.Forekomsten af psykiske lidelser afgøres indledningsvis vedspørgsmålet: ”Har De en psykisk lidelse for tiden?” I givet fald suppleresmed det opfølgende spørgsmål: ”Har en læge/psykiater sagt, at De haren psykisk lidelse?” De to spørgsmål kunne besvares med et ”Ja” el-ler ”Nej”. De fik imidlertid alle stillet spørgsmålet: ”Har De nogensindeværet til behandling for en psykisk lidelse eller personlige problemer?”Hvis der blev svaret ja hertil, kunne det yderligere uddybes, om behand-ling foregår på interviewtidspunktet, eller er foregået tidligere. Ved at

Der er stillet tre spørgsmål om forbrug og misbrug af alkohol og narkoti-ske midler. Spørgsmålene lød: ”Omtrent hvor mange genstande (øl, vin,spiritus) drikker De i løbet af en uge?” ”Bruger De hash, narko eller lig-nende?” og ”Har De nogensinde været ude i et misbrug af alkohol, stof-fer eller lignende?” Besvarelserne og svarkategorierne fremgår af tabel1.2. Det ugentlige alkoholforbrug og brugen af hash og narko er for-mentlig underkantsskøn, men når respondenterne vedkender sig et hyp-pigt eller omfattende forbrug, er det givetvis ikke mindre. Hvis underdri-velsen er lige udtalt overalt på skalaen, kan besvarelserne bruges til rang-ordning mellem respondenterne.

Der er stillet nogle spørgsmål om jobsøgning. Det centrale spørgsmållød: ”Søger De erhvervsarbejde?” Hvis svaret var bekræftende, stilledesspørgsmålet: ”Hvad har De gjort inden for den seneste måned for at fåarbejde?” Til dette sidste spørgsmål kunne man angive flere bestræbelserfor at få arbejde. De to første muligheder var, at man kunne henvendesig til enten kommunen eller AF for at høre om arbejde. Herefter var derseks mere aktive måder at søge job på, herunder direkte henvendelser tilvirksomheder, læse og eventuelt svare på annoncer, kontakte venner ogtidligere arbejdskolleger mv. foruden en ”Andet”-kategori. Endelig varder svarmuligheden: ”Har ikke gjort noget”. Besvarelsen af de tospørgsmål er kombineret sammen til variablen ”Søgeaktivitet” med tilhø-rende fire svarkombinationer, jf. tabel 1.3. Knap 25 pct. er aktivt søgende,hvilket vil sige, at de bruger de aktive måder i deres jobsøgning. 18 pct.bekræfter at være jobsøgende, men har kun henvendt sig til kommunenog enkelte til AF for at søge arbejde. 7 pct. oplyser, at de slet ikke hargjort noget for at finde arbejde. 53 pct. ville ikke bekræfte, at de varjobsøgende overhovedet.

De beskrevne mål på helbred, alkohol og narkoforbrug og jobsøgning ersamvarierende. Har en person et dårligt helbred på det ene mål, har per-sonen det ofte på det andet helbredsmål og er derfor ikke jobsøgende.Mønsteret i samvariationen illustreres i følgende tabel 1.4.Man ser, at søgeaktivitet er mere eller mindre korreleret med deøvrige mål på nær ”Misbrug nogensinde”. En regressionsanalyse, somikke vises her, bekræfter, at sammenhængene er som forventet. Personer,som efter egen opfattelse har dårligt helbred eller nedsat arbejdsevne el-ler er under behandling for en psykisk lidelse eller har et højt forbrug afnarkotiske midler eller alkohol, er også mindre aktivt jobsøgende enddem, som ikke angiver et eller flere af de nævnte forhold.TABEL 1.4Samvariation mellem mulige mål på arbejdsmarkedsparathed.Misbrug Psykisknogensinde lidelse0*****Vurdering Vurdering afaf nedsat ar-helbred bejdsevne*******0*********Antalgenstandeom ugen****000Brug afhash,narko******0***

Undersøgelsens registerdata er de såkaldte DREAM-data, som er et regi-ster over samtlige personer, som modtager offentlige indkomsterstatten-de ydelser af forskellig slags opgjort på ugebasis. Vi har grupperet dissemange ydelser i syv grupper, som det fremgår af tabel 1.5. Personer, somikke modtager nogen ydelse i en periode, kalder vi ”selvforsørgede”, ogsåselvom nogle af dem måske modtager SU. Kontanthjælpsmodtagere,som deltager i virksomhedsrettede aktiveringsforløb, har deres egen ka-tegori ved siden af kontanthjælpsmodtagere, som deltager i anden aktive-ring eller passivt modtager kontanthjælp. Tabel 1.5 viser, at de interview-ede kontanthjælpsmodtagere er selvforsørgende i 9 pct. af de 52 uger,som er det første år efter interviewet. I 7 pct. af de 52 uger deltager de ivirksomhedsrettet aktivering for kontanthjælpsmodtagere, og i 75 pct. afugerne modtager de kontanthjælp eller er aktiverede på en måde, somikke er virksomhedsrettet. I det femte år efter interviewet er kontant-hjælpsmodtagerne i 32 pct. af ugerne på førtidspension, fleksjob ellerskånejob. Da stort set ingen forlader førtidspension, fleksjob eller skåne-job efter at have fået det tildelt, er det udtryk for, at 32 pct. af kontant-hjælpsmodtagerne i det femte år er endt på førtidspension, fleksjob ellerskånejob, hvor førtidspension er den helt dominerende af de tre ydelser.

TABEL 1.5Andele af en 12-måneders periode, efter interviewet, hvor fortsat ledige kontant-hjælpsmodtagere modtager forskellige grupperede ydelser eller er udvandredeeller døde eller er uden offentlige ydelser. Procent.Uden offentlige ydelserA-dagpenge, aktivering f. forsikredeUddannelse med SU eller udenVirksomhedsrettet aktivering for kontant-hjælpsmodtagereKontanthjælp eller ikke virksomhedsrettetaktiveringSyge- og barselsdagpengeFørtidspension, fleksjob, skånejobEfterløn, fleksydelse, folkepensionDøde, udvandredeBeregningsgrundlag1. år90277515001.2742. år1803458211021.2743. år1913346419121.2744. år1623338427131.2745. år1533333332241.274

Tabellen viser, at kontanthjælpsmodtagerne især afgår til to tilstandenemlig dels selvforsørgelse, og dels til førtidspension, fleksjob og skåne-job. Andelen, som modtager førtidspension mv., er støt stigende gennemde fem år, mens andelen, som er selvforsørgende, stiger, indtil konjunk-turen topper i 2008, hvorefter den falder. Andelen, som modtager ydel-ser fra dag- og sygedagpengesystemet – arbejdsløshedsdagpenge, aktive-ring for forsikrede, syge- og barselsdagpenge – stagnerer også. Gruppen,som fortsat modtager kontanthjælp, svinder ind over de fem år, hvilketprimært drives af den støt stigende andel på førtidspension. Andelen afkontanthjælpsmodtagere, som deltager i virksomhedsrettede aktivering,er også aftagende, hvilket givetvis beror på den svindende bestand afkontanthjælpsmodtagere over de fem år.Selvforsørgelse og indikatorer på arbejdsmarkedsparathed er ifokus i denne undersøgelse. Vi skal derfor have selvforsørgelse nærmeredefineret. Vi har valgt at definere selvforsørgede inden for ét år, som depersoner, som ikke modtager offentlige ydelser i 70 pct. af tiden i et år.Skæringspunktet på de 70 pct. er arbitrært valgt, men valget er ikke sær-ligt afgørende, fordi de fleste personer – bortset fra de døde og udvan-drede – hele året modtager en eller anden form for offentlig ydelse ellerer helt uden offentlig ydelse. Således modtager 67-76 pct. af samtlige op-rindelige interviewede kontanthjælpsmodtagere i hvert af det 2.-5. år of-fentlige ydelser hele året, mens 7-10 pct. slet ikke modtager nogen ydel-ser i hvert af disse år. Med denne definition af selvforsørgelse varierer

andelen af selvforsørgede mellem 12 og 15 pct. mellem det 2. år og det 5.år. Det første år efter interviewet ligger andelen kun på 5 pct.Selv om fokus er på sammenhængen mellem selvforsørgelse ogmulige mål på arbejdsmarkedsparathed, har vi også valgt at se på sam-menhængen mellem disse mål og modtagelse af førtidspension mv.,hvorfor den andel, der modtager førtidspension mv. ved årets udgang,også indgår i tabel 1.6.TABEL 1.6Andele af en 12-måneders periode, efter interviewet, hvor fortsat ledige kontant-hjælpsmodtagere er selvforsørgende eller på førtidspension, fleksjob eller skåne-job. Procent.SelvforsørgelseFørtidspension, fleksjob og skånejobBeregningsgrundlag1. år591.2742. år13161.2743. år15241.2744. år13311.2745. år12351.274

I kapitel 1 redegjorde vi for de mulige mål for arbejdsmarkedsparathedog definitionen af selvforsørgelse. I dette kapitel fremlægges resultaterneaf analyserne, og de fortolkes og vurderes. Forinden redegør vi kort foranalysestrategien. Den simple ide med at finde mulige sammenhængemellem de præsenterede mål for arbejdsmarkedsparathed og selvforsør-gelse forfølges her ved at bruge en statistisk model til at afgøre, om derer en sådan sammenhæng. Dette gøres ved en binær logistisk regressi-onsanalyse, hvor selvforsørgelse i de forskellige år efter interviewet bru-ges som afhængig variabel, og de mulige mål for arbejdsmarkedsparathedbruges som forklarende variabler.Tabel 1.4 viser en betydelig samvariation mellem de mulige målfor arbejdsmarkedsparathed, især mellem målet for jobsøgning og de øv-rige mål, men også mellem helbredsmålene indbyrdes og målene mellemforbrug og misbrug af alkohol og narkotiske midler. Det er oplagt, atjobsøgning er et muligt mål for arbejdsmarkedsparathed. Jobsøgning erimidlertid holdt uden for analyserne i første omgang, fordi jobsøgninghænger så tæt sammen med især mål for fysisk og psykisk helbred.

Tabel 2.1 viser resultaterne fra sådanne regressionsanalyser. Sammenlig-ningsgrundlaget eller referencen for en kategori i en variabel angives med(ref.). Jo mere positiv en koefficient er, desto mere sandsynligt er det, atpersoner, som har egenskaber, som kategorien angiver, er selvforsørgen-de i sammenligning med sammenligningsgrundlaget. Tilsvarende gælderdet, at jo mere negativ en koefficient er, desto mindre sandsynligt er det,at personer med egenskaber, som kategorien angiver, er selvforsørgendei sammenligning med dem, som har egenskaber som sammenlignings-kategorien.TABEL 2.1Estimerede koefficienter og (marginale effekter) fra logistisk regressionsanalysetil estimering af sandsynligheden for at være selvforsørgende.2. år3. år1,30 **(0,15)0,720,590,034. år0,41-0,22-0,00-0,415. år0,790,190,10-0,22

Er en estimeret koefficient signifikant på et 10-procents-signifikansni-veau eller mindre angives samtidig hermed kategoriens beregnede margi-nale effekt i parentes under den pågældende koefficient.1Den marginaleeffekt angiver, hvor meget mere eller mindre sandsynligt det er, at kon-tanthjælpsmodtagere med egenskaber, som kategorien angiver, er selv-forsørgende i sammenligning med referencen.Resultaterne viser som forventet, at jo bedre helbred kontant-hjælpsmodtagerne selv vurderer, at de har, desto mere sandsynligt er det,at de er selvforsørgende de efterfølgende år. I det andet og det tredje årefter interviewet, viser den beregnede marginale effekt, at kontant-hjælpsmodtagere har henholdsvis 0,12 og 0,15 procentpoint større sand-synlighed for at blive selvforsørgende i sammenligning med kontant-hjælpsmodtagere, som vurderede eget helbred som meget dårligt. Tabel-len viser også, at jo mere de vurderer deres arbejdsevne som nedsat somfølge af sygdom, ulykke, handicap eller slid, desto mindre sandsynligt erdet, at de er selvforsørgende. Vurderer kontanthjælpsmodtagere i højgrad arbejdsevnen som nedsat, har de i de følgende fire år mellem 7 og12 procentpoint lavere sandsynlighed for at blive selvforsørgende i sam-menligning med kontanthjælpsmodtagere, som vurderer, at de slet ikkeselv har nedsat arbejdsevne.Tabellen viser videre, at kontanthjælpsmodtagernes ugentlige al-koholforbrug har afgørende indflydelse på sandsynligheden for, at de erselvforsørgende i årene derefter, og betydningen bliver ikke mindre medårene. Det var nødvendigt at gruppere det ugentlige alkoholforbrug yder-ligere, fordi der var relativt få, der selv angav forbrug over 21 genstande,jf. tabel 1.2. Det er netop personer, som angiver forbrug over 21 gen-stande om ugen, som afviger mest signifikant fra sammenligningsgrup-pen af personer, hvis forbrug ligger på 1-10 genstande om ugen. Afvigel-sen svarer til mellem 16-21 procentpoint lavere sandsynlighed for at væreselvforsørgende i det 2.-5 år efter interviewet. Personer, hvis ugentligeforbrug ligger på 11-20 genstande, afviger signifikant fra sammenlig-ningskategorien i det 3.-5. år efter interviewet. Kontanthjælpsmodtagere,som selv oplyser, at de ikke har noget alkoholforbrug, afviger fra sam-menligningskategorien i det 4. og 5. år. Sidstnævnte sammenhæng inde-bærer altså, at modellen viser, at personer, som ikke bruger alkohol, skul-le have en mindre sandsynlighed for at blive selvforsørgende end perso-ner, som oplyser at forbruge under 10 genstande om ugen. Det rejser1. Marginale effekter er bergenet ved brug af STATA’s margins-kommando.

spørgsmålet om, hvorvidt svarkategorien ”Ingen” ugentlige genstandeopfanger overnormal underdrivelse fra personer, som helt benægter, atde har et alkoholforbrug, hvad svarkategorien ”under 10” ikke tilsvaren-de gør, selvom der også her kan optræde underdrivelse. Endelig kan ka-tegorien ”Ingen” også være udtryk for reelle besvarelser afgivet af perso-ner, som af principielle, helbredsmæssige, religiøse eller andre grundeikke forbruger alkohol. Hvis sådanne andre grunde også tenderer til atmedføre lavere selvforsørgelse over årene, kan kategoriens koefficientvære udtryk herfor.Det har også været undersøgt, om variablen for hash og narko-forbrug og variablen for misbrug nogensinde skulle have afgørende be-tydning. Variablen for hash og narkoforbrug er ikke signifikant, hellerikke når den indgår alene i regressionsanalysen uden andre end de to an-dre variabler for alkoholforbrug og misbrug nogensinde, som den sam-varierer med. Variablen for misbrug nogensinde er signifikant for selv-forsørgelse i det 2.-4. år, når de to variabler for alkohol og narkoforbrug,som den samvarierer med, ikke indgår i analysen. Variablen psykisk lidel-se er signifikant for selvforsørgelse i det 2.-4. år efter interviewet, når deto andre mål for helbred, som den samvarierer med, ikke indgår i analy-sen. Sammenhængen er den forventede, at kontanthjælpsmodtagere, somikke selv rapporterer om nogen psykisk lidelse, er mere tilbøjelige til atvære selvforsørgende end dem, som selv oplyser, at de har en psykisklidelse. Vi vender tilbage til betydningen af denne variabel for tilbøjelig-heden til at gå på førtidspension.Alt i alt er der – underdrivelse til trods – næppe tvivl om, at kon-tanthjælpsmodtageres selvrapporterede alkoholforbrug er en indikator påsandsynligheden for at være selvforsørgende nogle år senere.Jobsøgning er også et muligt mål for arbejdsmarkedsparathed. Vihar derfor lavet en regressionsanalyse, hvor variablen for jobsøgning er-statter de to mål for henholdsvis helbred og nedsat arbejdsevne, fordi dei for høj grad er samvarierende. Det viser sig, at det kun er variablen forjobsøgning og ugentlig alkoholforbrug blandt de mulige mål for ar-bejdsmarkedsparathed, som bliver signifikante i denne regressionsanalyse.Resultaterne vises i tabel 2.2. Mønsteret i den indbyrdes størrelsesordenblandt koefficienterne til ugentlig alkoholforbrug er meget lig, hvad vi såi tabel 2.1. Det kommenteres derfor ikke.De tre øverste kategorier i variablen for jobsøgning er udtryk for,at kontanthjælpsmodtageren selv har oplyst, at vedkommende er job-

søgende. Kategorien ”Aktivt jobsøgende” er udtryk for, at vedkommen-de angiver nogle aktive søgemåder, mens kategorien ”Ikke gjort nogetaktivt” er udtryk for, at vedkommende slet ikke kan angive nogen somhelst søgemåde – ikke engang som tilmeldt AF eller kommunen, som erden tredje kategori. Kontanthjælpsmodtagere, som er aktivt jobsøgende,er over alle årene mere tilbøjelige til at blive selvforsørgende i sammen-ligning med kontanthjælpsmodtagere, som slet ikke søger job. Afvigelsensvarer til, at de aktivt jobsøgende kontanthjælpsmodtag har 11-17 pro-centpoint mere sandsynlighed for at blive selvforsørgende end kontant-hjælpsmodtagere, som slet ikke er jobsøgende.TABEL 2.2Estimerede koefficienter og (marginale effekter) fra logistisk regressionsanalysetil estimering af sandsynligheden for at være selvforsørgende.2. år3. år4. år5. år

Mål på arbejdsmarkedsparathed, som angiver ringe chance for at bliveselvforsørgende, kunne muligvis angive tilsvarende større sandsynlighedfor førtidspensionering. Vi har derfor gennemført regressionsanalyser forat undersøge, om det forholder sig sådan. De to mål ”Nedsat arbejdsev-ne” og ”Psykisk lidelse” er de to mål, som systematisk er signifikantegennem årene. De estimerede koefficienter fremgår af tabel 2.3.Det første hovedresultat er, at i jo højere grad kontanthjælps-modtagere vurderer deres arbejdsevne som nedsat som følge af sygdom,ulykke, handicap eller slid, desto mere sandsynligt er det, at de overgår tilførtidspension, fleks- eller skånejob i sammenligning med de kontant-hjælpsmodtagere, som slet ikke vurderer at have nedsat arbejdsevne. Af-vigelsen svarer til en mersandsynlighed for at komme på førtidspensionmv. på 19-35 procentpoint over de fire efterfølgende år.Det andet hovedresultat er, at hvis kontanthjælpsmodtagere haren psykisk lidelse, er de mere tilbøjelige til at komme på førtidspension,fleks- eller skånejob. Det er endvidere således, at hvis de er under be-handling for denne lidelse, er de i det 2.-3. år derefter mindre tilbøjeligetil at komme på førtidspension mv. end dem, som på samme tidspunktikke er under behandling for en psykisk lidelse. Det forekommer sand-synligt, at betydningen af en behandling aftager med tiden, fordi behand-lingen nok er tidsmæssigt begrænset, og fordi andre kontanthjælpsmod-tagere, som ikke modtager behandling på samme tidspunkt, måske harfået det tidligere eller senere. Betydningen af psykisk lidelse harmonerermed, at tilkendelserne til førtidspension for omkring halvdelens ved-kommende er begrundet med en psykisk diagnose.

Der er altså fire mål på arbejdsmarkedsparathed, som snævert hængersammen med sandsynlighed for at være selvforsørgende i de efterfølgen-de år: generelt helbredsmål, nedsat arbejdsevne, ugentlig alkoholforbrugog jobsøgning. Nedsat arbejdsevne og psykisk lidelse er også gode indi-katorer på tilbøjeligheden til at komme på førtidspension, fleks- ellerskånejob. Forenklet kan man sige, at hvis kontanthjælpsmodtagere liggeri den ene ende af hvert måls skala, så peger det på, at de kunne bliveselvforsørgende med tiden. Hvis de derimod ligger i den anden ende afskalaen på mål for især nedsat arbejdsevne og psykisk lidelse, så pegerdet på, at der er risiko for, at de kunne ende på førtidspension, i fleksjobeller i skånejob.

I vores datamateriale er de fem mål på arbejdsmarkedsparathed ingen-lunde objektive, alene fordi de er fremkommet som kontanthjælpsmod-tagernes besvarelser ved interview. Kontanthjælpsmodtagerne kan afmenneskelige grunde være tilbøjelige til eller have interesse i at under-vurdere eller overbetone et forholds tilstedeværelse og vægt. Til voresoprindelige formål blev respondenterne lovet anonymitet, hvorfor de ved,at besvarelserne ikke danner grundlag for administrative afgørelser ogbeslutninger for deres vedkommende. Derfor var der oprindeligt for-mentlig kun menneskelige grunde tilstede, som kunne få respondenternetil fx at undervurdere deres alkoholforbrug eller skjule psykiske lidelser.Et enkelt mål – helbred – er måske konjunkturfølsomt, fordi be-tydningen af at have et godt eller dårligt helbred for selvforsørgelse afta-ger markant efter det 3. år efter interviewet, som afsluttes medio 2008,hvor konjunkturomslaget er indtruffet. Et mål for arbejdsmarkedspara-thed er ikke nødvendigvis et dårligt mål, fordi det er konjunkturfølsomt.Det er tænkeligt, at visse egenskaber hos kontanthjælpsmodtagere, somarbejdsgivere tillægger positiv betydning, er mindre attraktive under enlavkonjunktur, hvor kontanthjælpsmodtagere står vanskeligere i konkur-rencen om jobbene. Det er imidlertid at foretrække, hvis et mål for ar-bejdsmarkedsparathed også samvarierer med efterfølgende grad af selv-forsørgelse under en lavkonjunktur.Med de foreliggende data kan vi ikke udelukke, at de fem mål forarbejdsmarkedsparathed opfanger andre underliggende forhold, som og-så hænger sammen med efterfølgende selvforsørgelse. Dette problemkan fremadrettet mindskes, fx ved at hvert mål sammensættes afspørgsmål om forskellige dimensioner, som tilsammen indkredser hvertmål.Der kan givetvis også tænkes andre situationsuafhængige eller mere situa-tionsafhængige mål på arbejdsmarkedsparathed end dem, som vi brugte isurveyen i 2006. Mulige mål kunne være mødestabilitet, omhu, vilje til atlære nye ting og samarbejdsevne. Sådanne egenskaber ønskes også hosufaglærte, jf. Rosdahl (1986) og Filges (2008). Sådanne mål kan forment-lig bedst vurderes efter et forløb – aktiveringsindsats eller praktikforløb –af en anden end kontanthjælpsmodtageren selv.

LITTERATURBach, H.B. (2009):Lediges motivation og forsørgelse.København: SFI – DetNationale Forskningscenter for Velfærd, 09:20.Bach, H.B. & K.N. Petersen (2007):Kontanthjælpsmodtagerne i 2006.Kø-benhavn: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,07:02.Filges, T. (2008):Virksomheders rekruttering. En undersøgelse af fremstillings- ogservicevirksomheder.København: SFI – Det Nationale Forsknings-center for Velfærd, 08:12.Graversen, B.K. (2011):Tættere på arbejdsmarkedet. Om effektmåling af beskæf-tigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige.København: SFI– Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 11:11.Rosdahl, A. (1986):Arbejdsgiveres arbejdskraftefterspørgsel.København: Soci-alforskningsinstituttet, Publikation 156.

SFI-RAPPORTER SIDEN 2011SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.11:01Liversage, A., V. Jakobsen & I.R. Hansen:”Det var ikke nemt, menjeg klarede det!” Interviewundersøgelse med etniske minoritetskvinder omuddannelse.156 sider. ISBN: 978-87-7119-000-7. Vejledende pris:150,00 kr.Filges, T. & H. Holt:AC-arbejdskraft i den vestlige del af RegionMidtjylland. Muligheder og barrierer.96 sider. ISBN: 978-87-7119-001-4. Vejledende pris: 90,00 kr.Lausten, M., A.-K. Mølholt, H. Hansen, L.H. Schmidt & M.Aaquist:Forebyggende foranstaltninger 5-9 år. Dialoggruppe – om fore-byggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 3.184 sider. ISBN:978-87-7119-002-1. Vejledende pris: 180,00 kr.Jacobsen, J. & M. Lindstrøm:Lokal integration af førtidspensionister.110 sider. ISBN: 978-87-7119-003-8. Vejledende pris: 110 kr.Deding, M. (red.):Forskning om tvang i misbrugsbehandling. En kort-lægning foretaget af SFI Campbell.110 sider. ISBN: 978-87-7119-004-5. Netpublikation.

Oldrup, H., M. Lindstrøm & S. Korzen:Vold mod førskolebørn.Praksis og barrierer for opsporing og underretning.110 sider. ISBN:978-87-7119-005-2. Netpublikation.Christensen, E.:Væk fra Grønland. Udsatte grønlændere, der er flyttettil Danmark med deres børn.88 sider. ISBN: 978-87-7119-006-9.Vejledende pris: 90,00 kr.Brink Thomsen, L. & J. Høgelund:Handicap og beskæftigelse. Ud-viklingen mellem 2002 og 2010.140 sider. ISBN: 978-87-7119-007-6. Vejledende pris: 140,00 kr.Bengtsson, S., H. Hansen & M. Røgeskov:Børn med en funk-tionsnedsættelse og deres familier. Den første kortlægning i Norden.108 si-der. ISBN: 978-87-7119-008-3. Vejledende pris: 110,00 kr.Vitus, K. & A.A. Kjær:PSP-samarbejdet. En kortlægning af PSP-Frederiksberg, Odense, Amager og Esbjerg.201 sider. ISBN: 978-87-7119-009-0. Netpublikation.Graversen, B.K.:Tættere på arbejdsmarkedet? Om effektmåling af be-skæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige.78 sider.ISBN: 978-87-7119-010-6. e-ISBN: 978-87-7119-048-9. Vejle-dende pris: 70,00 kr.Andersen, D., R. Thomsen, A.P. Langhede, A.A. Nielsen & A.T.Hansen:Skolernes samarbejde. Kortlægning af skolernes kontakt medkommunale forvaltninger og andre institutioner.249 sider. ISBN: 978-87-7119-011-3. Netpublikation.Larsen, M., H.B. Bach & L.S. Ellerbæk:55-70-åriges forbliven påarbejdsmarkedet. Adfærd, forventninger, aftaler og kendskab til regler.222sider. ISBN: 978-87-7119-012-0. e-ISBN: 978-87-7119-045-8.Vejledende pris: 220,00 kr.Christoffersen, M.N. & I. Hammen:ADHD-indsatser. En forsk-ningsoversigt.129 sider. ISBN: 978-87-7119-013-7. Vejledende pris:130,00 kr.Oldrup, H., S. Korzen, M. Lindstrøm & M.N. Christoffersen:Vold mod børn og unge. Hovedrapport.95 sider. ISBN: 978-87-7119-014-4. Vejledende pris: 90,00 kr.Rostgaard, T., L. Bjerre, K. Sørensen & N. Rasmussen:Omsorg ogetnicitet. Nye veje til rekruttering og kvalitet i ældreplejen.207 sider.ISBN: 978-87-7119-015-1. Vejledende pris: 200,00 kr.

Bengtsson, S., W. Alim, H. Holmskov & A. Lund:Sociale indsatser tilmennesker med ADHD. En kortlægning.166 sider. ISBN: 978-87-7119-017-5. e-ISBN: 978-87-7119-040-3. Vejledende pris: 160,00 kr.T.B. Jakobsen, A.P. Langhede & K. Sørensen:Lige muligheder –støtte til udsatte børn og unge. Evalueringsrapport 1: Beskrivelse af igang-satte forsøgsprojekter.87 sider. ISBN: 978-87-7119-016-8. Netpub-likation.Albæk, K. & L.B. Thomsen:Er kvindefag lavtlønsfag? En analyse afsammenhængen mellem løn og andelen af kvinder i enkelte arbejdsfunktioner.97 sider. ISBN: 978-87-7119-018-2. Vejledende pris: 97,00 kr.Knudsen, L. & T. Egelund:Effekter af slægtspleje. Slægtsanbragte børnog unges udvikling sammenlignet med plejebørn fra traditionelle plejefamilier.161 sider. ISBN: 978-87-7119-019-9. Vejledende pris: 160,00 kr.Kofod, J., T.F. Dyrvig, K. Markwardt, N. Lagoni, R. Bille, T.Termansen, L. Christiansen, E.J. Toldam & M. Vilshammer:Pro-stitution i Danmark.395 sider. ISBN: 978-87-7119-020-5. Vejle-dende pris: 390,00 kr.L.B. Thomsen & J. Høgelund:Handicap og beskæftigelse i 2010.Regionale Forskelle.68 sider. ISBN: 978-87-7119-021-2. e-ISBN:978-87-7119-022-9. Vejledende pris: 60,00 kr.Amilon, A.:Supplerende arbejdsmarkedspension. Hvorfor vælger ellerfravælger førtidspensionister ordningen?92 sider. ISBN: 978-87-7119-023-6. e-ISBN: 978-87-7119-024-3. Vejledende pris: 90,00 kr.Christensen, E. & H. Hansen:Den sociale indsats for børn og unge i Grøn-land. Kortlægning af aktiviteterne 2011.44 sider. ISBN: 978-87-7119-025-0. e-ISBN: 978-87-7119-026-7. Vejledende pris: 40,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., C.D. Weatherall, J. Heidemann, M. Damgaard,& A. Glad:Soldater før og under udsendelse. En kortlægning.190 sider.e-ISBN: 978-87-7119-028-1. Netpublikation.Ottosen, M.H. & S. Stage:Dom til fælles forældremyndighed. En evalu-ering af forældreansvarsloven.257 sider. ISBN: 978-87-7119-029-8. e-ISBN: 978-87-7119-030-4. Vejledende pris: 250,00 kr.Liversage, A. & L.L. Knudsen:Kvinder i byggefag. En interviewunder-søgelse.131 sider. ISBN: 978-87-7119-031-1. e-ISBN: 978-87-7119-032-8. Vejledende pris: 130,00 kr.Christensen, E. & H. Hansen:Kalaallit nunaanni meeqqanut inuusut-tunullu isumaginninnikkut suliniutit.46 sider. ISBN: 978-87-7119-033-5. e-ISBN: 978-87-7119-034-2. Vejledende pris: 40,00 kr.

Lausten, M., A.-K. Mølholt, H. Hansen, K.S. Vammen, L.H.Schmidt & A.-C. Legendre:Forebyggende foranstaltninger 10-13 år.Dialoggruppe – om forebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 4.184 sider. ISBN: 978-87-7119-036-6. e-ISBN: 978-87-7119-037-3. Vejledende pris: 180,00 kr.Bengtsson, S.:Danmark venter stadig på sin psykiatrireform. Et rids afudviklingen de seneste årtier.78 sider. ISBN: 978-87-7119-038-0. e-ISBN: 978-87-7119-039-7. Vejledende pris: 70,00 kr.Oldrup, H.H. & K. Vitus:Indsatser over for udsatte 0-3-årige og deres foræl-dre. En systematisk forskningsoversigt.213 sider. ISBN: 978-87-7119-041-0.e-ISBN: 978-87-7119-042-7. Vejledende pris: 210,00 kr.Madsen, M.B., S. Jacobsen & S. Jensen:Socialt bedrageri. Et litteratur-studie.100 sider. e-ISBN: 978-87-7119-044-1. Netpublikation.Christoffersen, M.N., P.S. Olsen, K.S. Vammen, S.S. Nielsen, M.Lausten & J. Brauner:Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn ogunge. Risiko- og beskyttelsesfaktorer.207 sider. ISBN: 978-87-7119-046-5. e-ISBN: 978-87-7119-047-2. Vejledende pris: 200,00 kr.Olsen, R.F., T. Egelund & M. Lausten:Tidligere anbragte som ungevoksne.145 sider. ISBN: 978-87-7119-043-4. e-ISBN: 978-87-7119-051-9. Vejledende pris: 140,00 kr.Thomsen, L.B. & J. Høgelund:Køn, Handicap og beskæftigelse i2010.47 sider. e-ISBN: 978-87-7119-053-3. Netpublikation.Liversage, A. & T.G. Jensen:Parallelle retsopfattelser i Danmark. Etkvalitativt studie af privatretlige praksisser blandt etniske minoriteter.191sider. ISBN: 978-87-7119-054-0. e-ISBN: 978-87-7119-055-7.Vejledende pris: 190,00 kr.Ottosen, M.H., S. Stage & H.S. Jensen:Børn i deleordninger. Enkvalitativ undersøgelse.209 sider. ISBN: 978-87-7119-056-4. ISBN:978-87-7119-057-1. Vejledende pris: 200,00 kr.Pedersen, M.J., A. Rosdahl, S.C. Winther, A.P. Langhede & M.Lynggaard:Ledelse af folkeskolerne. Vilkår og former for skoleledelse.283 sider. e-ISBN: 978-87-7119-058-8. Netpublikation.Espersen, L.D., M. Eiberg & D. Andersen:Veje til ungdomsuddan-nelse 2. Kvalitative interview med skoleledere, lærere, elever og UU-vejledere.169 sider. e-ISBN: 978-87-7119-060-1. Netpublikation.Nielsen, L.P. & P.S. Olsen:11-åriges trivsel og risiko. Statistiske ana-lyser af 11-åriges trivsel.115 sider. ISBN: 978-87-7119-061-8. e-ISBN: 978-87-7119-062-5. Vejledende pris: 110,00 kr.

Thuesen, F., M.K. Tørslev & T.G. Jensen:Rekruttering og fasthol-delse af højtuddannet arbejdskraft. Danmark, Norge, Holland, Storbri-tannien og Canada.244 sider. ISBN: 978-87-7119-063-2. e-ISBN:978-87-7119-064-9. Vejledende pris: 240,00.Thomsen, L.B., H. Holt, S. Jensen & F. Thuesen:Virksomhederssociale engagement. Årbog 2011.194 sider. ISBN: 978-87-7119-065-6. e-ISBN: 978-87-7119-066-3. Vejledende pris: 190,00 kr.Bengtsson, S. & D.L. Stigaard:Aktuel skandinavisk og britisk handi-capforskning. En kortlægning af miljøer.318 sider. ISBN: 978-87-7119-067-0. e-ISBN: 978-87-7119-068-7. Vejledende pris: 310,00 kr.Lauritzen, H.H., B. Boje-Kovacs & L. Benjaminsen:Hjemløshed iDanmark 2011. National kortlægning.148 sider. ISBN: 978-87-7119-069-4. e-ISBN: 978-87-7119-070-0. Vejledende pris: 140,00 kr.Stigaard, D.L.:Fra hjemløshed til egen bolig. Et interviewstudie blandt tidlige-re hjemløse.68 sider. e-ISBN: 978-87-7119-071-7. Netpublikation.Andersen, S.C. & S.C. Winter (red.):Ledelse, læring og trivsel i folke-skolerne.164 sider. ISBN: 978-87-7119-072-4. e-ISBN: 978-87-7119-073-1. Vejledende pris: 160,00 kr.Holt, H. & M. Larsen:Kønsopdelt lønstatistik og redegørelse om lige løn.Evaluering af loven.118 sider. e-ISBN: 978-87-7119-074-8. Net-publikation.Brauner, J., P.S. Olsen & T. Egelund:Muligheder for Dokumentationaf anbringelser. En gennemgang af målemetoder.168 sider. ISBN: 978-87-7119-076-2. e-ISBN: 978-87-7119-077-9. Vejledende pris:160,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., A. Glad, J. Heidemann & M. Damgaard:Soldater efter udsendelse. En spørgeskemaundersøgelse.117 sider. e-ISBN: 978-87-7119-075-5. Netpublikation.Lausten, M., H. Hansen, A.-K. Mølholt, K.S. Vammen & A.-C.Legendre:Forebyggende foranstaltninger 14-17 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 5.235 sider. ISBN:978-87-7119-078-6. e-ISBN: 978-87-7119- 079-3. Vejledendepris: 230,00 kr.Rostgaard, T., T.N. Brunner & T. Fridberg:Omsorg og livskvalitet iplejeboligen.150 sider. ISBN: 978-87-7119-080-9. e-ISBN: 978-87-7119-081-6. Vejledende pris: 150,00 kr.Mølholt, A.-K., S. Stage, J.H. Pejtersen & P. Thomsen:Efterværnfor tidligere anbragte unge. En videns- og erfaringsopsamling.222 sider.

ISBN: 978-87-7119-082-3. e-ISBN: 978-87-7119-083-0. Vejle-dende pris: 220,00 kr.Ellerbæk, L.S. & A. Høst:Udlejningsredskaber i almene boliger. Enanalyse af brugen og effekterne af udlejningsredskaber i almene boligområder.258 sider. ISBN: 978-87-7119-084-7. e-ISBN: 978-87-7119- 085-4. Vejledende pris: 250,00 kr.Høgelund, J.:Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte.En litteraturoversigt.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119-086-1. Net-publikation.Rasmussen, P.S. & P.S. Olsen:Positiv adfærd i læring og samspil(PALS). En evaluering af en skoleomfattende intervention på 11 pilotsko-ler.159 sider. ISBN: 978-87-7119-087-8. e-ISBN: 978-87-7119-088-5. Vejledende pris: 150,00 kr.Fridberg, T. & M. Damgaard:Frivillige i hjemmeværnet 2011.120sider. ISBN: 978-87-7119-089-2. e-ISBN: 978-87-7119-090-8.Vejledende pris: 120,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann & A. Glad:Soldater – før og efterudsendelse. En analyse af motivation, økonomiske forhold og kriminalitet.164 sider. e-ISBN: 978-87-7119-091-5. Netpublikation.Bengtsson, S.:Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde.120sider. ISBN: 978-87-7119-092-2. e-ISBN: 978-87-7119-093-9.Vejledende pris: 120,00 kr.Dines, A., V. Jakobsen, V.M. Jensen, S.S. Nielsen, S., K.C.Z.Pedersen, D.S. Petersen & K.M. Thorsen:Indsatser for tosprogedeelever. Kortlægning og analyse.162 sider. e-ISBN: 978-87-7119-094-6.Netpublikation.Christensen, E.:Nakuusa – vi vil og vi kan. En opfølgning på YouthForum i Ilulissat 2011.48 sider. e-ISBN: 978-87-7119-096-0. Net-publikation.Christensen, E.:Nakuusa – piumavugut saperatalu. 2011-mi ilulissaniYouth Forum pillugu nangitsineq.50 sider. e-ISBN: 978-87-7119-097-7. Netpublikation.Larsen, M. & L.S. Ellerbæk:Evaluering af jobplanen. Nuværende ogkommende pensionisters kendskab til og betydning af reglerne for at arbejde.111 sider. ISBN: 978-87-7119-100-4. e-ISBN: 978-87-7119-101-1. Vejledende pris: 110,00 kr.Larsen, M., H.B. Bach & A. Liversage:Pensionisters og efterlønsmod-tageres arbejdskraftpotentiale. Fokus på genindtræden.181 sider. ISBN:

978-87-7119-102-8. e-ISBN: 978-87-7119-103-5. Vejledende pris:180,00 kr.Ottosen, M.H. & S. Stage:Delebørn i tal. En analyse af skilsmisse-børns samvær baseret på SFI’s børneforløbsundersøgelse.111 sider. ISBN:978-87-7119-104-2. e-ISBN: 978-87-7119-105-9. Vejledende pris:110,00 kr.Nilsson, K. & H. Holt:En vurdering af arbejdsskadestyrelsens fastholdelse-scenter. Kommuners, fagforeningers, arbejdsgiveres og forsikringsselskaberserfaringer med fastholdelsescentret.89 sider. ISBN: 978-87-7119-106-6. e-ISBN: 978-87-7119- 107-3. Vejledende pris: 80,00 kr.Holt, H:Lokal løn på kommunale arbejdspladser. Forskelle i kvinders ogmænds løn.82 sider. e-ISBN: 978-87-7119-108-0. Netpublikation.Bengtsson, S. & M. Røgeskov:Et liv i egen bolig. Analyse af bostøtte tilborgere med sindslidelser.145 sider. ISBN: 978-87-7119-109-7. e-ISBN: 978-87-7119-110-3. Vejledende pris: 140,00 kr.Graversen, B:Effekter af virksomhedsrettet aktivering for udsatte ledige.En litteraturoversigt.72 sider. e-ISBN: 978-87-7119-112-7. Net-publikation.Albæk, K., H.B. Bach & S. Jensen:Effekter af mentorstøtte for udsatteledige. En litteraturoversigt.68 sider. e-ISBN: 978-87-7119-114-1.Netpublikation.Jensen, T.G., K. Weibel, M.K. Tørslev, L.L. Knudsen & S.J. Ja-cobsen:Måling af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse.134sider. ISBN: 978-87-7119-115-8, e-ISBN: 978-87-7119-116-5.Vejledende pris: 130,00 kr.Madsen, M.B. & K. Weibel:Delt viden. Aktiveringsindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.152 sider. ISBN: 978-87-7119-117-2. e-ISBN: 978-87-7119-118-9. Vejledende pris:150,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann, A. Glad & C.D. Weatherall:Danske hjemvendte soldater. Soldaternes psykiske sundhedsprofil før og ef-ter udsendelse.210 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 119-6. Netpublika-tion.Lausten, M., H. Hansen, K.S. Vammen & K. Vasegaard:Forebyg-gende foranstaltninger 18-22 år. Dialoggruppe – Om forebyggelse som al-ternativ til anbringelse. Delrapport 6.164 sider. ISBN: 978-87-7119-121-9. e-ISBN: 978-87-7119-122-6. Vejledende pris: 160,00 kr.

Lauritzen, H.H., R.N. Brünner, P. Thomsen & M. Wüst:Ældresressourcer og behov. Status og udvikling på baggrund af Ældredatabasen.180 sider. ISBN: 978-87-7119-123-3. e-ISBN: 978-87-7119-124-0. Vejledende pris: 180,00 kr.Nielsen, H., A. Mølgaard & L. Dybdal:Procesevaluering af boligsocia-le indsatser. Delrapport 2. Kvalitativ kortlægning af Landsbyggefondens2006-2010-pulje med fokus på projektorganisering og samarbejde.118sider. e-ISBN: 978-87-7119-127-1. Netpublikation.Ottosen, M.H. (red.):15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport frafemte dataindsamling af forløbsundersøgelsen af børn født i 1995.348 si-der. ISBN: 978-87-7119-130-1. e-ISBN: 978-87-7119-131-8. Vej-ledende pris: 340,00 kr.Bach, H.B.:Arbejdsmarkedsparathed og selvforsørgelse.36 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 133-2. Netpublikation .

ArbejdsmArkedspArAthed ogselvforsørgelseDet primære formål med beskæftigelsesindsatsen er at få de ledige i beskæftigelse. Mange af de ikke-arbejdsmarkedspa-rate kontanthjælpsmodtagere har imidlertid så store og komplekse problemer, at det vil kræve en langvarig og intensivindsats af få dem i beskæftigelse. Succeskriteriet for en indsats vil derfor på kort sigt snarere være, at de ledige bliver merearbejdsmarkedsparate, end at de hurtigt kommer i ordinær beskæftigelse.Men der mangler mål for arbejdsmarkedsparathed, så man kan måle, om de offentlige indsatser bevæger de ikke-arbejds-markedsparate ledige nærmere arbejdsmarkedet. Denne rapport undersøger om kontanthjælpsmodtageres fysiske ogpsykiske helbred, alkohol- og narkoforbrug samt jobsøgning kan bruges som mål for arbejdsmarkedsparathed.Undersøgelsen er finansieret af Beskæftigelsesministeriet.