Socialudvalget 2012-13
SOU Alm.del Bilag 34
Offentligt
Exitfra indsat til værdsatExit støtter indsatte og ex-indsatte, der vælgerat starte på en frisk uden kriminalitet
Exitfra indsat til værdsat
Historien om Exit begynder i 2006, hvor græsrøddernetager de første spæde skridt til en forening, der vil hjælpeindsatte til at komme godt i gang efter afsoningen. I 2008trækker foreningen i syvmilestøvler, da der kommer enstor bevilling fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, og de førstefuldtidsmedarbejdere bliver ansat. Flere projekter senereer Exit i 2012 oppe på 19 lønnede og 50 frivillige medarbej-dere og på vej til at blive landsdækkende.
Fra indsat til værdsater udgivet af Exit april 2012RedaktionAnn Skov Sørensen (ansv. redaktør)Bent Dahl Jensen, informationskoordinatorHans Andersen, informationsmedarbejderInger Dahl, redaktørFotoBent Dahl Jensen (hvor intet andet er anført)Design og layoutAndebyreauetTrykDe Grafiske Fag - Statsfængslet i NyborgForsidefotoBamse-fangen sidder i Exits café. Bamsen er fremstillet af designstuderendefra Københavns Erhvervsakademi (KEA).ExitSaxogade 51662 København VHjemmeside:www.exit-danmark.dk
2
IndholdSide 5Håndholdt indsats for dem,der vil ud af kriminalitetinterview med ann skovsørensen, Exits leder.
Side 6Jeg havde for mange mænd i mit livlouise adrian bliver af fangekoretsmænd kaldt for reservemor, og i ti år harhun været deres vigtigste forbindelse tillivet efter fængslet. nu har Exit overtagetnogle af opgaverne.
Side 8Vi bruger for meget straf i DanmarkOle Hansen er tidligere fængselsin-spektør og medlem af Exits bestyrelse. ien menneskealder har han været fortalerfor bedre behandling af de indsatte.
Side 11Exits indsats starter i fængsletHans andersen kender fængsletindefra og har siden efteråret 2011undervist i vestre fængsels introduk-tionsforløb alle nye indsatte.
Side 12Kunst bag tremmerindsatte sidder i deres celler ogmaler billeder, de ikke selv vidste, atde havde i sig, og alle billeder bliverudstillet uden for murene.
Side 16Juridisk hjælp nedefraHenrik Hasseris Olsen er advokat, ogi Exit hjælper han ex-indsatte, derkæmper med bl.a. gæld eller familie-sammenføring
Side 18Giv indsatte en ny chanceExit søger at påvirke samfun-dets beslutningstagere til athjælpe indsatte til at startepå en frisk.
Side 22Caffe latten serveres af ex-indsattei Café Exit møder gæsterne folkmed pletter på straffeattesten,både bag disken og ved bordene.
3
Exitfra indsat til værdsat
rt at slippeSvæle verdenn kriminelde
H
r ud på?” tænktevad fanden går det heførste gang varBrian Johnsen, da handag i Exit i majmed til kultureftermiddre indsatte fra2007 sammen med anl.Horserød Statsfængsedet var en sekt. De smileJeg var bange for, at de-der var en masse musik.mmen og gav kram, ogalle saender også kram, men i sidsteBlandt kriminelle er dertæller han.bliver man udnyttet, fo
Fik for mange gaver
ed, at Brian Johnsen fikroen forsvandt i takt mMist-tor fra Exit, og han beg i fængslet af sin menbesønsulent,Exits daværende jobkogyndte at snakke medk igen-om revalidering. Den gisom hjalp med at søgenem.mver på én gang, da jeg ko- Jeg fik alt for mange gau-ndte på Hotel- og Restafra Horserød. Jeg begyudatober læreplads hos Idolen i august og fik i okrantske jeg. Ved siden af arbejdedDavidsens Smørrebrøddags-Udenfor og i Exits Mansom frivillig i Projektessende, siger han.klub. Det var meget str
arbejde medelkirken, som har tæt samgør lige nu rent i ApostBrian Johnsen (th.)t denerat, for han har også lagr Nilssen er en god kammExit. Kirketjener Bergu.kriminelle fortid bag sig
en, jeg var, men jeg er ikkvil de have mig som deden kriminelle verdent, almindeligt liv, sigerrne leve et stille og roligkriminel mere. Jeg vil gehan.
Exit holdt fast
,som smørrebrødsjomfrumistede sin lærepladsBrianld ogn i 2008, begik han vofor efter prøveløsladelsefik haner. Til sin overraskelseblev indsat i 20 månedin nuværende cafélederstadig besøg af Exit. Desøgs-var dengang frivillig beExit, Henning Thonbo,slip.ntakten, når Brian gavn og har holdt fast i kovejulev inviteret til at holdeDet var stort, da jeg bl-Brian Johnsen.hjemme hos ham, siger
Fra en kriminel familie
r kom ihans alkoholiserede fakun omkring seks år, daBrian Johnsen vart.e i familien har været dersel, som så mange andrfængdet også var en sorg, foda min far døde, selv om- Det var en befrielse,n.mig forsvandt, siger hahans forventninger til
Får ny læreplads
Er ikke kriminel mere
hnsenog inde blev Brian JoEfter nogle ture ude2001, og dagen efterladt sidste gang i juniløsedarbejderbegyndte han som mhar lært dei Café Exit, hvor hani caféen,øvrige medarbejderensk smørre-hvordan et stykke dabrød skal laves.ed de be-- Jeg har det godt met i Exit, forkendtskaber, jeg har fån, jeg er. Ide vil have mig som de
t Metteolihallen. Jobkonsulenjder Brian Johnsen i Tivu enInden længe arbeering, og han får endnpet med en ny revalidTherkelsen har hjulm smørrebrødsjomfru.for at blive uddannet sochancer til hende, når jeg harjobkonsulent. Jeg ringe- Mette er mere end enfor at sige hej.problemer – eller bare
”
en it i den kriminelle verdJeg har værekommeet er hårdt arbejde at40 år, så dig. Hvisfor det sidder dybt i mud af det,ke havehavde Exit, ville jeg ikjeg ikkeelle miljø.andet end det kriminn, kommende smørrebrødsjomfruBrian Johnse
4.
”
Det allersværeste er at lade væremed at løse folks problemer, men istedet hjælpe dem til at kunne løsedem selv.
Ann Skov Sørensen, organisationschef i Exit”Vi skal kunne rumme dem, de andre ikke kan rumme,”siger Exits leder Ann Skov Sørensen.
Håndholdt indsats for dem,der vil ud af kriminalitet- Exit-metoden er, at vi tager os af hele mennesket og tager ud-gangspunkt i den enkelte og foretager en håndholdt indsats. Så-dan beskriver Ann Skov Sørensen med stolthed Exit, som hun harværet leder af siden 2008. Hun tager imod i et lille kontor, hvor toandre ansatte også har kontorpladser.- Det er vigtigt, at vores kontorer ikke ligner en sagsbehand-lergang, for vores brugere er systemtrætte, forklarer Ann Skov Sø-rensen de trange forhold for alle ansatte. og fortsætter: Vores med-arbejdere vil brugerne, og snakken med dem foregår uformelt.
lader være med at ryge så meget hash til morgen, så de kan snakkeordentlig sammen, når han kommer.
Alle får en ny chance
Holder i hånden og holder hånden under
Hvad består det håndholdte i?- Vi tager brugeren i hånden og går med på kommunen, men viholder også hånden under, svarer Ann Skov Sørensen, som oplever,at det allersværeste er at lade være med at løse folks problemer,men i stedet hjælpe dem til at kunne løse dem selv.Den personlige kontakt med en ansat eller en frivillig er central iExit, som heller ikke er en offentlig myndighed. Brugerne kommerfrivilligt, og hvis de ikke vil hjælpes, skal de ikke.- Vi har en anden relation end en sagsbehandler, og derfor kan vitillade os at være tydelige voksne, som mange af de unge indsattealdrig har haft i deres liv. Det kommer fx til udtryk, når en af medar-bejderne ringer til en bruger og siger, at det vil være smart, hvis han
Indsatsen lykkes ikke altid, men døren til Exit står stadig åben, selvom en bruger kommer ind at sidde igen.- Man har mere end én chance, og hvis en, der er i fængsel igen,beder fængselspræsten om at genoptage kontakten til Exit, har vinået det, vi gerne vil, siger Ann Skov Sørensen. Hun forventer ikkeandet, når man har at gøre med mennesker, der har siddet i fængselmange gange, men målet er at holde folk ude af kriminalitet.- Den tid, vi arbejder med folk, hvor de ikke er i fængsel, er givetgodt ud. Måske går der længere tid, inden de ryger ind igen, end derellers ville gøre, siger hun.
Møder den enkelte i øjenhøjde
Exit er et kirkeligt socialt arbejde, og for Ann Skov Sørensen er detensbetydende med, at ethvert menneske har værdi, fordi man er, ogikke for det, man gør.- Vi har et kristent grundlag, og det udmønter sig i, at vi ser denenkelte i øjenhøjde, med ligeværdighed og respekt. Vi kan godt tageafstand fra en handling, uden at tage afstand fra mennesket, sigerhun.
En fremragende samarbejdspartner”Exits nære kendskab til fængslers interne liv og problemstillinger gør organisationen til enfremragende samarbejdspartner for Kriminalforsorgen i arbejdet med at skabe de bedstmulige forudsætninger for indsattes udslusning og reintegration i samfundet.Exit udmærker sig navnlig ved en helhedstænkning omkring den indsattes situation, hvorden indsatte eller løsladte hjælpes med personlig sparring såvel som med materielleforhold (job, uddannelse, bolig, retshjælp mv.).Organisationen formår i meget høj grad at kombinere en dynamisk, innovativ tilgang med konkret ogpraktisk arbejde, hvilket sammen med en høj etik gør det muligt for Exit at samarbejde med alle lag i Kriminalforsorgen.”William Rentzmann,direktør for Kriminalforsorgen
5
Jeg havde for mangemænd i mit liv
J
Louise Adrianbliver af Fangekorets mænd kaldt for reservemor.I over ti år har hun været deres vigtigste forbindelse til livet efterfængslet, men nu har Exit overtaget nogle af opgaverne.2006 havde Fangekoret sin første øvedag i et af kirkenslokaler.- Direktoratet for Kriminalforsorgen gav os særlige reglerfor udgang en gang om måneden, så de kormedlemmer, dersad i åbne fængsler, kunne komme og være med sammen medde løsladte. Vi øvede en time, og derefter åbnede vi dørene fordem, der havde lyst til at høre på, siger Louise Adrian.
eg var slidt helt ned og følte, at ansvaret hang alene påmig. Exit reddede mig, da jeg var lige på kanten til atgå ned med stress, lyder det fra Louise Adrian, når hunfortæller om perioden frem til 2007, hvor hun var medtil at oprette Exit.- Jeg græd af glæde, da vi fik en bevilling og kunne ansætteen leder og medarbejder, for jeg orkede ikke mere, og der varbrug for fagfolk til opgaverne.
Løsladt til ensomhed
Kultureftermiddag i Exit
Så længe Fangekorets medlemmer var samlet i VridsløselilleStatsfængsel, kunne Louise Adrian bruge kræfterne på atskabe det fællesskab gennem musikken, som hun begyndtepå i 1996. Men efterhånden, som de begyndte at komme ud iåbne fængsler eller blive løsladt, opsøgte de hende for at fort-sætte kontakten.- Vi havde været sammen tre gange om ugen i mange år,, ogdet var hårdt at se dem komme ud til ensomhed, manglendenetværk og ingen muligheder. Jeg kunne ikke bare slippe dem,for så frygtede jeg, det ville gå ned ad bakke igen, siger hun.
Der kom flere og flere tilhørere, og den månedlige kulturef-termiddag er stadig Exits samlingspunkt mellem indsatte, ex-indsatte, frivillige og ansatte. Fangekoret optræder ikke kunsom sangere, men fortæller også om sig selv. Louise Adrian erklar over, at det er grænseoverskridende for alle nye i koret atsige: ”Jeg er forbryder”, for mange er vant til at skjule det.- Fangekoret er et forbillede, for de tør stå frem og stå vedderes fortid, og det er vejen videre til at få hjælp. De har vist,at de rummer andet og gerne vil starte på en frisk efter endtafsoning, siger hun.
Fangekor uden for murene
Ex-kriminelle har respekt
Fællesskabet om at synge var omdrejningspunktet, og Lou-ise Adrian ledte efter et sted, hvor hun kunne fortsættekontakten med sine ”mænd”. Apostelkirken sagde ja, og i
Exit og Fangekoret er tæt sammenvævet for Louise Adrian, oghun drømmer om, at flere med en kriminel fortid ansættes iExit til fx sociale aktiviteter og foredrag, for det er de ex-kri-minelle, der bliver hørt og respekteret.
”6
Fangekoret er et forbillede, for de tør stå fremog stå ved deres fortid, og det er vejen videretil at få hjælp.
Louise Adrian, leder af Fangekoret
Exitfra indsat til værdsat
”
Hun (Louise) ene og alene fraholder migved sin brænden for Fangekoret fra at begåny kriminalitet, og det er ikke lykkes Direk-toratet for Kriminalforsorgen i otte år. Jegfrygter den dag, jeg ikke kan være en del afFangekoret mere.Medlem af Fangekoret
Fangekoret optrådte for mereend 1000 begejstrede tilhørerepå Danske Kirkedage i 2010.
En omvejblev en udvej- Selv om jeg selv valgte den forkerte vej oghar lavet en kæmpefejl, så har Gud vendt dettil noget positivt, at jeg kom ind at sidde. Jeg harfået en ny familie, en søn og et arbejde, jeg er gladfor. Sådan lyder det fra Bergur Nilssen, som kom medi Fangekoret i 2008 under sin afsoning i VridsløselilleStatsfængsel. Tre år senere er han kirketjener i Apostel-kirken, cafémedarbejder i Exit og hjælper til som frivillig,når der mangler en hånd.- Exit har betydet, at jeg er kommet ind i et andet miljø, oghvis de indsatte snakker om kriminalitet, lader jeg det bare gåud af det andet øre, siger han. Bergur er stadig med i Fangekoret,og når han taler med indsatte på kultureftermiddagene, snakker deom job og fremtid.
Exits månedlige kultureftermiddag begyndte alleredei 2006, før Exit var blevet til, og var ramme for Fange-korets øvedag i det fri. Korets medlemmer fik udgangfra Vridsløselille og mødtes med de kormedlemmer, somvar blevet løsladt eller havde udgang fra åbne fængsler.Sådan er det stadig, og Fangekoret medvirker medLouise Adrian i spidsen på kultureftermiddagene.
7
J
Straf er meget værre,end man troreg savner mine gamle drenge i Fangekoret, ogjeg vil gerne bevare kontakten med dem, sigertidligere fængselsinspektør Ole Hansen, nårhan skal fortælle, hvorfor han er med i Exitsbestyrelse. Han bidrager med sine knap 40 årserfaringer fra fængselssystemet og Direktoratet forKriminalforsorgen.
De indsatte får værdighed
Ole Hansen har været med i Exits bestyrelse sidenbegyndelsen i 2007, hvor Exit især havde fokus påældre indsatte og løsladte, som han kender fra sin tidi Vridsløselille Statsfængsel.- I Vridsløse sad de i 10-12 år, og det påtvinger demet socialt handicap. Der har ikke været meget in-teresse for at give forsorg til dem efter løsladelsen,men det kan Exit. Her mødes de med værdighed ogbliver behandlet som andre mennesker. Det er vigtigt for de indsatte, for deres livhar været præget af mangel på anerkendelse, skuffelser, brudte forhold og børn, dealdrig ser, siger han.
Exit kan give menneskelighed
På Kierkegaards vis skal man ifølge Ole Hansen hjælpe, hvor de løsladte er og ikketræffe beslutninger for dem, for de skal genfødes til et ansvar for deres liv.- Exit er ikke en samfundsmæssig mangel, men står for en amatørisme - en men-neskelighed - som det offentlige aldrig kan tilbyde, også selv om Exit efterhåndenhar mange lønnede, men også i kraft af de mange frivillige, mener han.
Ole Hansen (th) er påbesøg i Café Exit ogtaler med fængselspræstPeter Walin, som hankender fra sin tid somfængselsinspektør iVestre Fængsel.
Forsvar for fangerne
”Vi bruger for meget straf i det her land, og straf er meget værre, end I tror.” Sådanhar Ole Hansen provokeret tilhørere i landboforeninger, Rotary osv. gennem utalligeforedrag om fængsler for at gå imod den udbredte modstand i befolkningen mod, atindsatte har ordentlige forhold.- Fx blev der på et tidspunkt bygget til et fængsel i Sønderjylland, og der opstodhysterisk raseri i befolkningen, da der kom billeder ud, for det var jo flottere endderes højskole, fortæller han.Tit har han gennem sine foredrag oplevet, at den første afstandtagen er blevetvendt til dialog.- Men det gør Fangekoret meget bedre end mig, og de er langt mere underhol-dende, synes Ole Hansen.
”
Bedre behandling af de indsatte
Straf har mange negative virkninger, mener Ole Hansen, og derfor har han altidværet fortaler for bedre behandling af de indsatte.- Vi har fået gode ændringer i fængslerne med at give fangerne ansvar. Danmarker det eneste sted i verden, hvor fangerne selv skal lave deres mad, vaske tøj og gørerent. Men trods de socialiserende elementer i afsoningen, er det ubehageligt og yd-mygende at sidde i fængsel, siger Ole Hansen.
Exit er ikke en sam-fundsmæssig man-gel, men står for enamatørisme - enmenneskelighed -som det offentligealdrig kan tilbyde.Ole Hansen, tidligere fængselsinspektørog medlem af Exits bestyrelse
8
Skaber bevægelse hen over muren“Vores tætte kontakt med de indsatte smuldrer, når de bareryger i et kæmpe hul på den anden side af muren. Der er ingenfællesskaber til at tage imod”. Sådan lød nødråbet fra PeterWalin til et møde med de øvrige 11 danske fængselspræsteri 2004.
Exitfra indsat til værdsat
Større end vi troede
Kirkerne ikke gearet til kriminelle
Peter Walin er en af initiativtagerne til Exit, fordi han gennemsamtaler med indsatte i Vestre Fængsel i ti år har fået kend-skab til deres dybe drømme og al deres frygt for, at det gårgalt igen, når de kommer ud.- De har forhåbninger og en længsel efter et bedre liv. Jegprøvede at lave kontakter til steder, hvor den gode forbindelsekunne fortsætte, men kirkerne var ikke gearet til at tage kri-minelle ind, siger han.
Gløderne ulmede stadig, og da Erik Adrian, som er gift medFangekorets leder, blev Peter Walins kollega i Vestre Fængsel,sprang gnisten igen. De kontaktede Apostelkirken på Vester-bro og søgte udviklingsmidler for at komme i gang.- Vi brugte bl.a. penge på en fundraiser, som fik os helt opat ringe, da hun sagde: ’Det her er større, end I tror’. Hun hjalpos med at søge en pulje i Arbejdsmarkedsstyrelsen, selv omvi bare havde forestillet os et lille værested i tilknytning tilkirken, fortæller Peter Walin.
Vi må holde fast i nærværet
Første tilløb til Exit
Nødråbet fra Peter Walin førte til et forsøgsprojekt i 2005 iform af Café Udenfor i Hans Egede Kirke på Østerbro sammenmed fængselspræst Hanne Storebjerg fra Horserød Stats-fængsel. Fangekoret med Louise Adrian i spidsen var med tregange i løbet af foråret, men projektet faldt til jorden.
Med en bevilling på 4,3 mio. kr. over to år kunne Exit folde sighelt ud med tilbud til indsatte og ex-indsatte om støtte til jobog uddannelse som supplement til et sted at kunne mødes.- Exit er blevet større end forventet, og jeg er stolt af atvære med, men det er vigtigt, at vi holder fast i nærværet, såvi ikke taber den enkelte. Hovedpointen er at være tæt på deindsatte, når de kommer ud og skal finde sig selv på ny, sigerPeter Walin.
Bygger bro mellem kirken og ExitNiels Nymann Eriksener præst iApostelkirken og har været med tilat starte Exit for at åbne dørene fortidligere indsatte.
- Det oprindelige incitament var et ønske om at skabe etfællesskab, der kunne støtte tidligere indsatte til at fastholdenogle af de gode intentioner, de havde fået, mens de var indenfor murene, siger Niels Nymann Eriksen, som straks sagde ja,da fængselspræsterne og Louise Adrian fra Fangekoret hen-vendte sig.- Vi har skrevet i Exits strategiplan, at vi ønsker at ud-nytte det resocialiserende potentiale, vi ser i kirkens fæl-lesskab. Men integrationen i kirken er svær, og vi kan ikkesige, at vi er lykkedes i stort omfang, siger han.- Det bliver hjulpet på vej ved, at nogle fra kirkensmenighed er frivillige. Desuden er kirkens tidligeresognemedarbejder, Johnny Pedersen, nu ansat i Exit, og en afExits brugere, Bergur Nilssen, er blevet kirketjener her i kirkenog har nogle timer i Exit, så han og Johnny er brobyggere i detdaglige, siger han.
”
Jeg talte med en, som harbegået et mord. Han talteom behovet for tilgivelse,og hvor svært det var forham at tro, at den er der.Niels Nymann Eriksen,sognepræst og formand for Exits bestyrelse
9
Exitfra indsat til værdsat
Indsatte får tip til at klare at være låst inde på sekskvadratmeter og til at bruge tiden i fængslet på atforberede, hvad de gerne vil bagefter.
Støv dine talenter af
H
vad har du arbejdet med før, hvilke posi-tive ting kan du sige om dig selv, og hvilkekvaliteter vil du fremhæve ved dig selv?Spørgsmålene er udfordrende, når LindaChristoffersen står ved tavlen og underviserseks gutter om kompetenceafklaring i Vestre Fængselsintroduktionsforløb. Hun er socialkoordinator i Exit og har efterhånden taltmed mange indsatte om deres længsler og drømme. Selv om de her er sam-men i en gruppe, tør de godt træde i karakter over for hinanden.
”
Det er lige så almindeligtat holde op med at værekriminel som at blive det.
Linda Christoffersen,socialkoordinator i Exit og terapeut
Hvad interesserer dig
- De indsatte fyrer løs og kommer med forslag til, hvor devil hen i fremtiden: ’Måske skal jeg tage et danskkursus’eller ’Jeg vil gerne afslutte min mekanikeruddannelse’. Debliver opmærksomme på, hvad der interesserer dem, oghvad der skal til, for at de får et værdigt liv, siger LindaChristoffersen. Selv om hun kalder sig selv naiv, er hunklar over, at det ikke er alle, der gider gå ind på hendesforslag.- De kan bruge det, hvis de er kørt død i det kriminelleliv og vil noget andet, og det er altså lige så almindeligtat holde op med at være kriminel som at blive det.
Vær din egen bedste ven
I Københavns Fængsler er vi megetglade for vores sade med Exit. Vi samarbej-marbejder på flereområder, hvilketfælles indsats i fægør denngslet mere helstøbt. På vores introdhold udtrykker inuktions-dsatte, at det er enrigtig god og brugoplevelse, når Hanbars fra Exit kommerog fortæller om,han selv oplevedehvordandét at være i fængsel. Det åbner opom, hvordan detfor at talei virkeligheden erat være fængsletfølelser det kan m, og hvilkeedføre.Konkret kommerExit også med nogle gode personligværktøjer, når Exeit eksempelvis i vores kommunikatiokommer og arbejdnsugeer med personligkompetenceafklavores indsatte. Saring afmtidig viser det også konkret de mulExit kan tilbyde inigheder,dsatte under varetægtsfængslingeløsladelse eller vin og veddere afsoning. Deter vigtigt for voreat vi sammen meds arbejde,Exit kan pege påkonkrete muligheden enkelte.der forEn sidste dimension, som er helt afgørende, er, at nåper frivillige medr der trop-arbejdere op fra Exit og bruger tid ogpå os, så opleverenergivores indsatte athave værdi for saAt nogen bekymremfundet.r sig og vil dem det godt. Samtidigen almindelig træsker derning af både de sociale og kommunrelationer til andrikativee. Netop derfor gør det hos os en stat det også er menor forskel,nesker udenfor fængslet, der kommgår i ligeværdig dier ind ogalog.Peter VesterhedenFængselsinspektøri
Fælles indsats i fæ
ngslet
Et fængselsophold gør noget ved alle, og Linda Christof-fersen har fokus på at lære de indsatte at håndtere devilkår, de må leve under.- Du skal ikke tænke på, om du har lyst til at gå tilkeramik eller tage et hygiejnekursus eller gå til guds-tjeneste. Gå til noget, som DU bestemmer, så dinetalenter ikke bliver støvede, siger hun til dem. Hun ved,det kan være svært at se, hvad man kan, når så megeter taget fra en.- Prøv, selv om du sidder i en fastlåst situation, fordu skal være din egen bedste ven.
Kom i form
10
- Lav armbøjninger, stå på hænder og hoved, få svedpå panden, selv om du kun har seks kvadratmeter.Linda opfordrer de indsatte til at få noget ud af livetlige nu også med kroppen, i stedet for at vente tilefter afsoningen.- De fleste tænker ikke på, hvor tæt fysikken erforbundet med det, der foregår oppe i hovedet, menman skal være i god form for at komme godt igen-nem en afsoning, siger hun.
Vestre Fængsel
”
Der er kun én,der kan forandredin situation, ogdet er dig selv.Hvis du beslutterdet, er der mangemennesker, dergerne vil hjælpedig.
Hans Andersen,informationsmedarbejder i Exit,til indsatte i Vestre Fængsel
Hans Andersen skal en tur inden for murene for at undervise nye indsatte i Vestre Fæng-sel. De hører efter hans opsang, fordi han selv har siddet inde.
J
Exits indsats starter ifængsletSiden efteråret 2011 har Exit deltaget i
eg har selv siddet i fængsel i ti år.Sådan indleder Hans Andersen, nårhan underviser i Vestre Fængsel.Han er ansat i Exit, og hver andenuge står han over for op til 12 ind-satte fordelt på to hold.
Vestre Fængsels introduktionsforløb foralle nye indsatte. De får hjælp til at klare af-soningen af en, der kender fængslet indefra.- Det er virkelighedsflugt af dimensioner, og det koster såmeget herinde, at du oparbejder en kæmpe gæld. Du kansagtens få kredit, indtil du bliver løsladt, men så har du storrisiko for, at du ryger ud i ny kriminalitet for at skaffe pengene.
Mange vil hjælpe dig ud
- Nu sidder du i fængsel, og hvad gør du nu? Du skal ikke haveondt af dig selv, men tænk på, at der er mennesker uden forfængslet, der regner med dig. Din kone, kæreste, forældre ellerdine børn, lyder det fra Hans, der oplever, at de indsatte spidserører, fordi han selv har siddet inde. Og han stryger dem ikke baremed hårene.- Der er kun én, der kan forandre din situation, og det er digselv. Hvis du beslutter det, er der mange mennesker, der gernevil hjælpe dig. I fængslet er der socialrådgivere, lærere og dinkontaktperson, hvis du lader være med at modarbejde dem.Uden for murene er der Exit, og vi samarbejder med mangeorganisationer, som også vil støtte dig efter afsoningen.
Tag et smut i Exit
Lyder som jeres far
Hans Andersen er bramfri og siger, at han er lige så røvirrite-rende at høre på, som deres far, når han advarer de indsattemod at ryge hash.
Umiddelbart preller ordene måske af, fordi mange indsatte erunge, og der er for meget spænding, lettilgængelige penge ogen omgangskreds udenfor, som gør det svært for dem at giveslip på kriminaliteten. Men Hans er overbevist om, at det kanrykke noget.- Jeg ved godt, at mange af jer nok vender tilbage mangegange, men husk at der er nogen i Exit, der gerne vil tale medjer. Når I kommer i udgangsforløb eller bliver løsladt, så tag nedtil os og spild et kvarter af jeres liv på at finde ud af, om vi kanhjælpe med noget. Fx et sted at bo, styr på økonomien, og helstet job.
11
tremmerKunst bagI Vestre Fængsel sidder indsatte ideres celler og maler billeder, deikke selv vidste, at de havde i sig.Exit tilbyder også indsatte i treandre fængsler materialer til atudtrykke sig kreativt.
E
n gang om ugen går Exits kulturkoordinator, PiRasmussen, rundt i Vestre Fængsel med et rullebordfyldt med pensler, lærreder og farver. Hun stopper op,når hun kommer til en celle med en indsat, som påforhånd har bedt om at få malergrej. Er det en nybe-gynder, udleverer Pi Rasmussen en startpakke.- De begynder med at male, som da de var børn: et hus medskorsten på en græsplæne. Men efterhånden udvikler de dereseget sprog, og billederne bliver meget forskellige, siger hun.
- Mange kender ikke sig selv, men ved at male får de noglefølelser ud, som de ellers ikke kan finde et positivt udtryk for, ogdet kan måske være grunden til, at de befinder sig i fængslet.Det kreative arbejde kan blive en vej til at kunne sætte ord pådet, der sker i den indre verden, siger hun.
Værdsættes af fængslerne
Giver en ny følelse af selvværd
De kreative indsatte omtales af Pi Rasmussen som kunstnere,og under besøget i deres celler kigger hun sammen med dempå det færdige værk, som veksles til nye lærreder og farver.Kunstneren fortæller hende måske om sin inspiration til bille-det, som nu skal udstilles, enten i Café Exit, på et bibliotek elleret tredje sted.- Oplevelsen af at skabe noget smukt eller meningsfuldt kangive en følelse af selvværd, som mange indsatte ikke kender til.At få udstillet sine værker og endda solgt dem vil øge dennefølelse af at have fundet noget, man er god til, siger hun.
Fængslerne er positive over for Exits kreative arbejde, som sup-plerer fængslernes egne tilbud om beskæftigelse af de indsatte.- For 20 år siden blev det betragtet som farligt at give ind-satte materialer til kreativ udfoldelse. Jeg mener, det er farligtat lade være, siger kulturkoordinatoren.
Fører til andre af Exits tilbud
Får udtrykt den indre verden
Det kreative arbejde styrker selvtilliden og kan få den indsattetil også at give sig i kast med at tænke uddannelse eller job, erPi Rasmussens erfaring efter godt to års arbejde med projektet,som Exit kalder Export Kunst.Fem af de kreative indsatte, som har været i kontakt med Ex-port Kunst, har siden henvendt sig i Exit for at benytte de andretilbud, som hun altid henviser til, hvis den indsatte nævner etproblem, som Exit kan hjælpe med at løse.
Når de indsatte er ribbet for image,for bevægelsesmuligheder og for selvat vælge, hvad de vil lave, åbner detfor, at de udfolder deres kreativitet, ogmange af dem har aldrig før brugt tidpå den slags. Interessen bliver vakt,men Pi Rasmussen ser det også som etterapeutisk middel.
”
For 20 år siden blev det betragtetsom farligt at give indsatte mate-rialer til kreativ udfoldelse. Jegmener, det er farligt at lade være.
Pi Rasmussen, kulturkoordinator i Exit
12
Mange indsatte er særdeles kreative. I mit dagligearbejde kan jeg også se, hvordan produktionen afkunst kan forandre psyken hos en indsat og giveham troen på en bedre fremtid.Niels Bak, lærer i Statsfængslet ved Sdr. Omme.Han har samlet fangekunst i danske og europæiske fængsler.
Export Kunstsudstillinger• Vigerslev Bibliotek• Café Sonja• Danske Kirkedage 2010 i Viborg• Direktoratet for Kriminalforsorgen• B&W Kunstforening• Sydhavnens Bibliotek• Apostelkirkens menighedssal• Bellahøj Kirkes menighedssal
Indsatte med Exit iDet Kongelige TeaterEn gruppe indsatte fra Horserød ogJyderup Statsfængsel var tirsdag den4. januar 2011 trukket i det pæne tøj, forde skulle se Det Kongelige Teaters fore-stilling “Forbrydelse og straf”, der byggerpå Dostojevskijs roman. Det KongeligeTeater havde doneret 15 billetter til Exit,og de blev givet videre til indsatte i de tofængsler. Inden forestillingen mødtedramaturg Solveig Gade de indsatte ogfortalte, hvordan hun har kogt romanensover 600 sider ned til en teaterforestilling.
www.exit-danmark.dk
Alle projektets billeder kan sespå hjemmesiden
nstkatalogerKutil indsatte
MusikundervisningIndsatte og ex-indsatte har mulighed for at få sang-og musikundervisning i Exit, og de kan medvirke vedden månedlige kultureftermiddag. Fangekorets leder,Louise Adrian, underviser og koordinerer med de trefrivillige musikundervisere, som hidtil ikke har fåetmange elever.Billedet er fra Fangekorets koncert i Apostelkirken påKulturnatten 2011.
e-for Kunst, Gl. HoltStatens MuseumordatlantensKunsthal samt Ngaard,et kunstkatalogerBrygge har donerar adgang til isom de indsatte hente inspirationngslerne og kan hfækunst.fra til deres egen
13
Exitfra indsat til værdsat
Johnny Crillesens aftaler at gøre samfundstjeneste i Exit medjobkonsulent Mette Therkelsen (tv.) og socialrådgiver UllaStraasø fra Kriminalforsorgen i Frihed.
I gang med job og uddannelse
E14
Vejen ud af kriminalitet går bl.a. via job eller uddannelse. Menindsatte kan have brug for en jobkonsulent, der også kan skældeud og gider blive ved med at hjælpe.
Exits jobkonsulent har i to år haft træffetid en efter-middag om ugen i Horserød og Jyderup Statsfæng-sel, hvor hun får den første kontakt med indsatte, dervil have hjælp til at komme i job.- En del af dem har erhvervserfaring, men storedele er ikke noget, skattevæsnet er bekendt med, og de har haftkorte ansættelser, fortæller jobkonsulent Mette Therkelsen.- Derfor prøver vi at finde de kompetencer, der ligger i det, dehar lavet – chauffør, nedriver eller stilladsarbejder. Det er typiskufaglært arbejde, siger hun.
En narkohandler med talent for organisering
Nogle arbejdsgivere kan godt se, når kriminelle har opbyggetkompetencer, som kan bruges konstruktivt. Mette Therkelsengiver som eksempel en person, som har demonstreret talent fororganisering og distribution ved at styre narkotransporter ind ilandet.
hjælp til et job, drejer den første snak sig om at få afklaret, hvorde er.- Mange har selv et stort netværk, de kan trække på. Ellershjælper jeg med at finde en arbejdsgiver og tager den førstekontakt, som er svær for mange af dem. Det er vigtigt at findeden helt rigtige arbejdsgiver, så det ikke bliver endnu en fiaskofor borgeren, så det bruger jeg en del tid på, siger Mette Ther-kelsen, der holder fast i termen borger, som hun er vant til fra“Marselisborg - Center for Udvikling, Kompetence & Viden”. Huner købt til Exit fra dette firma, som er et godt netværk for hendetil at finde arbejdsgivere.- Ellers må jeg gribe telefonbogen og starte fra en ende af. Deseneste to år har krisen gjort det sværere at hjælpe ex-indsattei job, og så prøver vi med løntilskudsordninger, praktik osv., sigerhun.
Motiverer til uddannelse
Finder den helt rigtige arbejdsgiver
Når ex-indsatte selv kontakter Exit efter løsladelsen for at få
Ufaglærte job bliver der stadig færre af, og derfor er uddannelsetit oppe at vende, når Mette Therkelsen rådgiver ex-indsatte.- De har ikke hentet mange succeser i skolesystemet, så jeg
”
Samfundstjeneste i ExitJohnny Crillesen blev løsladt i februar 2012 og skal afsone den sidstedel af sin dom med 135 timers samfundstjeneste i Exit fordelt over ethalvt år.Han skal planlægge og deltage i sommerens to familielejre i Exit,være med i Mandagsklubben og den månedlige kultureftermiddag,som han selv har deltaget i mange gange, siden han blev inviteretmed til kultureftermiddag i Exit for første gang i 2007 af en kam-merat.- På kultureftermiddagene møder jegandre, der lige som jeg selv har tagetet valg og vil videre i livet. I 2009 røgjeg selv ind og fik via fængselspræsteni Jyderup adgang til at komme med,fortæller Johnny Crillesen, der betragter Exitsom et godt tiltag.- Der mangler noget støtte, når en løsladtpludselig står på gaden og skal starte et nyt liv.De forskellige myndigheder burde samarbejdeom at sikre en god løsladelse. Der går Exit indog hjælper folk videre, men jeg synes, det er enfalliterklæring for Kriminalforsorgen, siger han.
Det er spild af men-neskeliv, og det er endårlig forretning forsamfundet, hvis vi ikkehjælper indsatte, dervil videre.
Mette Roger Therkelsen,beskæftigelseskonsulent
forklarer, at skole kan være andet end at siddened. Bl.a. er den gamle mesterlære genindførtmed få skoleophold, og jeg peger jeg på, at derer meget hjælp at hente i skolesystemet medlektiehjælp, mentortimer og it-rygsæk, hvisman er ordblind.Det lykkes for nogle at få taget 9.-10. klasseeller starte på hf, mens de afsoner, og noglekommer i gang med en håndværkeruddan-nelse.- Hotel- og Restaurantskolen er et hit, fordimange får lært at lave mad i fængslerne. Iden branche stiller man sig heller ikke såmeget på bagbenene over for en plettetstraffeattest, siger hun.Desuden kan en uddannelse betyde, atstraffeattesten når at blive ren, inden manskal søge job.
”
Den plettede straffeattestkan blive et aktiv
De skal selv ville
Johnny Crillesen har selv forberedt sinløsladelse ved allerede sidste år at søge omJohnny Crillesen,revalidering sammen med socialrådgiveren ii samfundstjeneste i Exitfængslet.- Jeg vil gerne i gang med en uddannelsesom pædagog for at arbejde med ungekriminelle. Jeg ved, hvad de snakker om, fordijeg selv har siddet inde, og på den måde kan jeg vende en plettetstraffeattest til noget positivt og støtte unge, siger han.
På kultur-eftermid-dagenemøder jegandre, derlige somjeg selv hartaget et valgog vil viderei livet.
Er der nogen, du ikke kan hjælpe?- Hvis de ikke vil et liv uden kriminalitet, kanjeg ikke hjælpe. Nogen gange lykkes det ikkeat fastholde dem, fordi de ikke er klar endnu.Hvad sker der, hvis de ryger ind igen?- Vi fordømmer dem ikke, hvis de laverdumme ting, men jeg kan godt skælde ud. Sågår der lidt ”mor” i mig. Vi stiller krav og harforventninger, for ellers vokser de ikke, sigerMette Therkelsen.
Genbrugsbutik med ting til løsladte
Exit inviterede i 2011 indsatte, ex-indsatte og frivillige til et idésemi-nar, som Johnny Crillesen deltog i. Han foreslog at lave en genbrugs-butik, hvor man kører rundt og samler ting ind fra fx dødsboer.
Job er kun en del af løsningen
Mange ex-indsatte har andre problemer, derskal tages fat på, før Mette Therkelsen kansende dem ud til en arbejdsgiver.- Hvis de fx har det psykisk dårligt, eller harrod i økonomien, tager de andre kolleger i Exitover med terapi, eller med hjælp til at styreøkonomien via Den Sociale Retshjælp. Vi invi-terer også til Exits sociale tilbud, for en del harbrug for at få et nyt netværk, siger hun.
Johnny Chrillesen spiller Backgammon med Abdul i Mandagsklubben,hvor indsatte, ex-indsatte, ansatte og frivillige hygger sig med spil, snakog spisning.
15
Juridisk hjælp nedefra
R
Exits advokat fører argumentation for ex-indsatte, der fxkæmper med gæld eller familiesammenføring.etshjælpen i Exit har siden 2009 givet juridiskbistand til ex-indsatte via advokat Henrik Has-seris Olesen.- Jeg deltager fast i Exits kultureftermidd-age, hvor jeg får kontakt med brugerne ogderes familier, og jeg er med til at fjerne sten på vejen til atleve en tilværelse uden kriminalitet, fortælle Henrik Has-seris Olesen, der oplever, at det kan være svært at kommeud af fængselssystemet.- I begyndelsen så jeg min vigtigste opgave i at løsesager, men har opdaget, at samtalen og tilstedeværelseni sig selv er væsentlig og betyder, at retshjælpen indgår inetværket omkring vores brugere, siger han.år, og det har mange af vores brugere. Dvs. at den socialestigmatisering af, at du har begået en forbrydelse, siddeti spjældet og har en plettet straffeattest, har oparbej-det gæld som følge heraf, kulminerer ved, at man lever iusikkerhed om, man får mulighed for at leve sammen meddet menneske, man elsker. Det er jo fuldstændig afgørendefor folks livskvalitet og mulighed for at komme videre, sigerhan.
Øjenåbner at se forvaltningen nedefra
Forhandler gæld med myndighederne
Mange ex-indsatte står med en tung gæld, når de bliverløsladt. I Danmark skal dømte selv betale sagsomkostnin-ger, og det kan sagtens løbe op i store beløb, og tit er derogså anden gæld.- Jeg går ind i sager om gæld og gældssanering, hvisman fx har haft virksomhed, da man blev varetægtsfængs-let, for så kan man hurtigt komme til skylde en halv elleren hel mio. kr. i skat eller moms. Der har myndighederneskønnet et beløb, som jeg kan gå i forhandling om, sigerHenrik Hasseris Olesen.
Det har været en kæmpe øjenåbner for Henrik HasserisOlesen at se forvaltningsapparatet arbejde nedefra.- Jeg har undervist i forvaltningsret på universitetet,været konstitueret landsdommer og har beskæftiget migmed jura oppefra. Nu oplever jeg, at folk, der ikke har enstemme og en position i samfundet, har vanskeligt ved atblive taget alvorligt, siger han.
Fokus på fremtiden
Samarbejder med Den Sociale Retshjælp
Advokaten bruger ikke tid på sager, hvor folk ikke kan styrederes økonomi. På det område samarbejder Exit med DenSociale Retshjælp, som yder gældsrådgivning.
Den oprindelige vision var en åben retshjælp for alle, menefterhånden er det blevet tydeligt, at fokus skal være på atmedvirke til en normal tilværelse i fremtiden.- Vi siger som regel nej til sager om indsattes afsonings-forhold, medmindre der er tale om hindringer for deresuddannelse eller arbejde. Vi ønsker ikke at fastholde denindsatte i et konfliktfyldt forhold til samfundet, siger Hen-rik Hasseris Olesen.Han oplever som de øvrige medarbejdere i Exit, at denstørste udfordring er, at det kan være svært at holde fast ibrugerne. Kontakten dør, og han hører ikke mere fra dem.
Hjælp til familiesammenføring
Flere sager har drejet sig omfamiliesammenføring, som haren social slagside ifølge HenrikHasseris Olesen.- Adgangen til at blive fami-liesammenført er blevet megetvanskelig siden 2000. Du måikke have modtaget offentlig hjælp i de seneste tre
”
Folk, der ikke har en stemme og enposition i samfundet, har vanske-ligt ved at blive taget alvorligt.Henrik Hasseris Olesen, advokat og leder af Exits Retshjælp
16
GælDSråDGIvnInGExit har siden sommeren 2009 haft tæt samarbejde med Den SocialeRetshjælp, der har stor erfaring med gældsrådgivning, socialret oganden juridisk rådgivning. Exits medarbejdere henviser indsatte ogex-indsatte til denne form for retshjælp, når de fx har problemer medat styre deres økonomi eller har brug for juridisk rådgivning. Exits egenretshjælp går ind i decideret sagsbehandling.
Exitfra indsat til værdsat
Bergur Nilssen (tv.) fra Fangekorethar haft mange samtaler medadvokat Henrik Hasseris Olesen,når Exit holder kultureftermiddagi Apostelkirken, hvor Bergur nu eransat som kirketjener.
Fører sag omfamiliesammenføring2011 var et skelsættende år for færøske Bergur Nilssen.27. januar blev han gift med Izanilda fra Brasilien, 1. fe-bruar fik han job som kirketjener i Apostelkirken efter utal-lige afslag på jobansøgninger, 21. april blev hans søn Tobiasfødt, og i maj blev han løsladt fra afsoningen af en dom påfire et halvt år.
opnå familiesammenføring må manikke have modtaget kontanthjælp deseneste tre år, forklarer Bergur Nilssen,som under den sidste del af afsoningenboede på en af Kriminalforsorgens pen-sioner.
Sagen er i sikre hænder
Har fået afslag på ophold til sin hustru
Glæden fik et skår, da Udlændingeservice 7. juli 2011 gav af-slag på ansøgningen om familiesammenføring for Bergursbrasilianske hustru.- Jeg fik kontanthjælp i fire måneder i 2010, fordi jeg ikkehavde tilladelse til at arbejde på det tidspunkt, og for at
Exits advokat, Henrik Hasseris Olsen, harhjulpet med at klage over afgørelsen tilJustitsministeriet.- Jeg kender ikke systemet, men det gør ad-vokaten, så nu ligger sagen i sikre hænder, sigerBergur. Han har stadig håb, fordi ministeriethar bedt om at få uddybende oplysninger om debetingelser, der var knyttet til afsoningen, og somtvang ham på kontanthjælp.
17
Giv indsatte en ny chance
Erfaringer fra ti års afsoning giver Hans Andersens ord vægt, nårhan taler indsattes sag. I fængslet var han fangernes talsmand,og som ansat i Exit søger han at påvirke samfundets beslutnings-tagere til at hjælpe indsatte til at starte på en frisk.
J
eg kan godt forstå, at almindelige danskereikke gider have med kriminelle at gøre. Førjeg selv kom i fængsel, var min holdning, atkriminelle var undermennesker, der ikke gadindrette sig under samfundets normer. Derforkunne man for min skyld bare spærre dem inde ogsmide nøglen væk. Men så fik jeg lige ti år til at studerefænomenerne på tæt hold. Sådan lyder det ofte fraHans Andersen, når han som informationsmedarbejderi Exit står over for en forsamling mennesker og vil udfor-dre dem, der deler hans oprindelige syn på lovovertræ-dere.
Hans Andersen lytter til sinkollega Johnny Pedersensammen med folketings-medlem Marlene Harpsøe(DF) og folketingsmedlem(nu socialminister) KarenHækkerup (S) under Rets-udvalgets besøg i Exit.
Mens Hans Andersen afsonede sin dom, fik han øje påandre sider af sine medindsatte end den aggressive ogkonfrontationssøgende yderside, som mange viser. Oghvis man taler om resocialisering af indsatte over for ham, kan man være sikker på svaret.- Det ikke kan lade sig gøre at resocialisere mennesker, der aldrig er blevet socialiseret.Mange af de indsatte har været udsat for omsorgssvigt i familien eller i skolen. Meget ideres liv er gået galt, og de har mistet tilliden til alt. Derfor skal samfundet se det som enGudgiven chance, når en indsat sidder med en lang dom, og sige: ”Nu har vi ham i voresvaretægt, skulle vi så ikke få givet ham kompetencer, så han kan blive klar til at fungere isamfundet.”
Lad os give indsatte hjælp til at fungere
Straffeattesten er hans aktiv
Hans Andersen bruger nu sit snakketalent og sin plettede straffeattest til at få befolknin-gen i tale, bl.a. ved Fangekorets koncerter.- Jeg har valgt at bruge min kriminelle fortid i stedet for at flygte fra den. I første om-gang var det af nød, fordi jeg ikke kunne vende tilbage til rederibranchen, hvor jeg var forkendt, siger han.Nu nyder han at deltage i symposier, konferencer og møder med politikere og andrebeslutningstagere.- Jeg præsenterer mig som Hans, der har siddet i fængsel i ti år, og det er min kvalifika-tion. Når jeg er med i en organisation, der har med kriminelle at gøre, giver det en fornem-melse af, at vi har noget erfaring, forklarer han.
18
”
Jeg kommer i kontakt med mennesker som direktøren forKriminalforsorgen, fængselsinspektører og ministre, og deaccepterer og respekterer mig, selv om de kender min fortid.
Hans Andersen, informationsmedarbejder i Exit
Exitfra indsat til værdsat
retsudvalgetbesøger ExitFolketingets Retsudvalg var i oktober 2010på besøg i Exit for at høre om Exits arbejds-metoder og resultater. Exits medarbejderefortalte om deres forskellige arbejdsop-gaver, og to af Exits brugere, Gert ogHenrik, havde dækket bord og forberedtoksesteg, kartofler og tilbehør samt en flotlagkage til kaffen.
Retsudvalgets medlemmer får serveret konditorlagkage af Gert, som er Exitbruger.
Stædig insisteren på, atalle er værdifulde”Der er ingen tvivl om, at Exits arbejde gør en stor og vigtig forskel forsamfundet og ikke mindst i nogle indsatte og ex-indsattes liv. Det, somisær gjorde indtryk, var jeres nærvær, rummelighed og stædige insi-steren på, at alle er værdifulde og fortjener en chance. Stemningen påstedet opsummeres måske bedst i den sætning, som I også selv bruger:Fra indsat til værdsat.”Maja Panduro, socialordfører (S),besøgte Exit som medlem af Folketingets Retsudvalg
Har hjertet med i arbejdet”Exit udfylder en meget væsentlig rolle ved at hjælpe tidligere dømtetilbage i samfundet på en fornuftig måde. De indsatte har mulighed for atopnå kontakt med Exit allerede i fængslet, og det betyder, at der er noget atkomme ud til, når de bliver løsladt,Man står ikke så alene, når man har et sted at komme hen og nogle men-nesker, der kan hjælpe til, hvis det bliver svært. Ellers vender man letteretilbage til de gamle såkaldte venner. Det skal man gerne undgå, så man istedet kommer ud til en kriminalitetsfri tilværelse.De mange frivillige i Exit betyder, at man har hjertet med i det, man laver,og en interesse for de indsatte, som får mulighed for at opbygge en nyomgangskreds.”Tom Benhke (KF),næstformand for Folketingets Retsudvalg
Tom Behnke (th.) har besøgt Exit sammen medRetsudvalget og taler under middagen med for-manden for Exits bestyrelse, sognepræst NielsNymann Eriksen.
19
Exitfra indsat til værdsat
Linda Christoffersen harerfaret, at bare nogle fåsamtaler giver en umid-delbar lettelse for brugere,der ikke er vant til, at nogengider høre på dem og mødedem, som de er.
Indsatte lærer sig selv atkende – lidt bedre
O
Exits tilbud om terapeutiske samtaler giver brugerne hjælp til atleve med sig selv, med angst, sociale fobier eller fastlåste relationer.det betyder, at mange indsatte i begyndelsen af afsoningenbefinder sig i chok.- Når de får at vide, hvad det vil sige at være i en chokfase,kan de blive så fortrolige med symptomerne, at de kan aflæsesig selv. Når man lærer sig selv at kende og får indsigt i sig selv,bliver man mere tryg og klar over, at man ikke er ved at bliveskør, forklarer Linda Christoffersen.En ung mand fik et angstanfald på vej tilbage fra en udgang.Han kunne ikke genkende sig selv, fordi han følte, han var ved atsmelte ned. Han fik hjælp til at se, at han reagerer helt normalt,for han var ganske enkelt blevet overstimuleret af at være påudgang efter at have været lukket inde i otte måneder.
mkring 15 indsatte er aktuelt i et samtaleforløb, ogantallet af brugere vokser i takt med, at Exit bliverkendt i fængslerne.- Vores tilbud til den indsatte er: ’Du møder etmenneske, der gider høre på dig, ser dig, som duer med det, du rummer lige nu’, fortæller Linda Christoffersen,der er uddannet gestaltterapeut og ansat i Exit som socialkoor-dinator.
Lærer at leve med vanskelige vilkår
- Gennem terapi kan vi hjælpe brugerne til at kunne håndtereog leve med de vanskelige vilkår, der er, når man sidder fængslet,hvis man selv bidrager og vil bruge redskaberne, siger hun.
Forstår sin egen situation
Løser op i familierelationer
De fleste indsatte bliver henvist fra en af kollegerne i Exit ellerfra sagsbehandlere i fængsler, hvor man har fundet ud af, at enindsat har fx en social fobi, angstanfald, ikke kan overskue atskulle ud i samfundet igen eller sidder håbløst fast i en familie-situation.- Når jeg har samtaler med en indsat, der fx er plaget af angst,arbejder vi med, at han lærer at holde ud til at være så fastlåst,som man er i et fængsel, siger Linda Christoffersen.- Det giver en umiddelbar lettelse, når man begynder at forståsin egen situation. Måske stopper angstanfaldene ikke helt,men hvis man forstår, hvad de kommer fra, kan man bedre selvhåndtere det, fx ved at gå ind på sit værelse og lægge sig ned.
Får indsigt i sine reaktioner
Et fængselsophold begynder som regel med en anholdelse, og
Et samtaleforløb kan også forme sig som oprydning i relationer,hvor en bruger har sin partner med til et par samtaler.- Der skal meget lidt støtte til, før de kan se tydeligere, hvorde sidder fast, når jeg lytter med og kan høre, hvor de taler forbihinanden. Det skaber plads for brugeren til at være i sin familie,siger hun.- Rigtig mange af vores brugere har fået for lidt kærlighed iopvæksten, og derfor ved de heller ikke, hvordan man giver kær-lighed i relationer. De ved ikke, at det de gør, ikke er godt. Ingenhar interesseret sig for, hvorfor de er, som de er, og deres voksnehar ikke lært dem at sætte grænser.Linda Christoffersen og de øvrige terapeuter har set eksem-pler på, at når kontakten med familien bliver genoptaget, be-gynder den indsatte at tro på, at der kan ske noget også på an-dre områder. Man får lyst til at bidrage til fællesskabet, når derer nogen, man betyder noget for.
20
”
Vi kan hjælpe brugernetil at kunne håndtere ogleve med de vanskeligevilkår, der er, når mansidder fængslet.Linda Christoffersen,socialkoordinator i Exit og terapeut
Tænker på smerten, jeg har påført andreJeg vil altid igennem fængsler vandreHvis jeg ikke ændrer mit syn på livetSkal lære ikke at tage ting for givetJeg skal lære mit indre at kendeMit negative liv skal vendeFinde frem til min egen styrkeTil jorden vil falde min egen byrde.Digt skrevet af Peter efter terapi
Ser mennesket indebagved
”
- Det er det hele værd, når brugere giver udtryk for, at de får det bedreefter nogle få samtaler, siger Jette Holm Nielsen, som er en af Exits trefrivillige terapeuter. Hun underviser til daglig i dansk som andetsprog.- De brugere, jeg taler med, vil gerne forandre noget i deres liv, ogdet er vigtigt for dem at få mulighed for at fortælle, hvad der rørersig indeni. I fortrolighed og under tavshedspligt. Min uddannelse ogegne livserfaringer gør, at jeg ser mennesket inde bagved. Jeg trorikke, at nogen som barn eller ung bevidst vælger en kriminel karriereeller at have et svært og kompliceret liv, siger hun.Brugerne i Exit kommer med alvorlige sager, og derfor sætter JetteHolm Nielsen stor pris på, at de frivillige terapeuter får professionelsupervision, så de kan give den bedst mulige terapi.
Brugerne vil gerneforandre noget i deresliv, og det er vigtigt fordem at få mulighedfor at fortælle, hvadder rører sig indeni.Jette Holm Nielsen, exam. gestaltterapeut
FAKTA
Når en indsat er henvist til terapi i Exit, typisk gen-nem sagsbehandlere, koordinerer Linda Christof-fersen, at den indsatte får udgang til samtalermed hende selv eller en af de to frivillige terapeu-ter eller Exits frivillige psykolog.Efter et forløb på fem-seks samtaler har de flestebrugere fundet ud af, hvordan de skal klare deressituation og kan gå videre med Exits andre tilbud.
21
I Café Exit møder gæsternefolk med pletter på straffe-attesten, både bag diskenog ved bordene.
U
Caffe latten serveresaf ex-indsatte
denfor på gaden står et skilt med en stortegning af en kop i stribet fangedragt ogmed en lænke om foden, og på bardiskenkan man dårligt undgå at se skiltet, der an-noncerer: ’Plettet straffeattest 1/2 pris’.- Det ikke er en hemmelighed, hvem der står i baren,siger Henning Thonbo, der har været caféleder siden2009.- Det sker, at gæster spørger til skiltet, og så kan det være enindgangsvinkel for de ex-indsatte i baren til at fortælle dereshistorie. Det kan være en hjælp for dem, og mange menneskersynes, det er interessant at høre om, siger han.
”
Vi går ikke op i deres for-tid, for når de kommer her,er det fordi, de vil starte påen frisk.
Henning Thonbo, leder af Exits café
Accepterer en smutter
Indsatte i jobtræning
Caféen er både for gæster, der vil have en kop kaffe og et godtstykke smørrebrød, og for ex-indsatte, som her kan møde andremed en kriminel baggrund, men i andre omgivelser.Desuden er caféen godkendt som et træningssted, hvorindsatte kan øve sig i at passe et job, til de er klar til at kommevidere. De kommer enten fra et af de åbne fængsler eller en afKriminalforsorgens pensioner.- Vi går ikke op i deres fortid, for når de kommer her, er detfordi, de vil starte på en frisk, siger Henning Thonbo, der står forjobsamtalerne.
Bag bardisken arbejder også tit personer, der afsoner i fodlænkeeller samfundstjeneste. De har typisk styr på det meste, mensandre cafemedarbejdere har brug for støtte og omsorg fra Hen-ning Thonbo, som dagligt taler med dem om, hvordan det går.En med kort lunte kan fx være gået og har smækket med døren.- Når vedkommende dukker op igen, snakker vi om, hvad dergik galt. Vi bruger ikke kræfter på at punke dem, men roser, nårde gør det godt, og vi accepterer, hvis der er en smutter en gangimellem, siger Henning Thonbo. Han samarbejder tæt med GitteBogholdt, der er fastansat og med en fortid som indsat har godeforudsætninger for at forstå, hvad der kan være på spil.
Giver nye chancer
Nogle fortsætter som frivillige i lange perioder, og andre kom-mer videre og har ikke længere brug for Exit. Eller jungletrom-merne skal i gang for at finde ud af, om en bruger, der ikkedukker op, er kommet i spjældet igen.- I starten blev jeg ked af det, når det skete, men jeg fandt udaf, at mange ikke kan finde ud af at være ude.Nu synes jeg, det er ærgerligt, men de skal have en ny chance.Vi fortsætter vores relation, og når man får deres historie, kanman måske hjælpe dem med at vinkle den anderledes, sigerHenning Thonbo.Hemmeligheden bag en caffe latte bliver af-sløret af Henning Thonbo (th.) for ClausJarslet, som er i samfundstjeneste i Café Exit.
22
Unge kriminelle var emnet for det speciale, Solvejg skrevpå baggrund af sine erfaringer som gadeplansarbejder og i2011 gav hende topkarakter til SocialpsykologiskPædagogiskDiplomeksamen. For atfå frivilligt arbejde vedsiden afskriveriet kontaktede hun Exit og blev mentor (kaldet Exit-guide) for somaliske Abdul, og siden har hun ogAbdul gåetmange ture rundt i byen, været på fisketur og tilkoncerterfor at lære hinanden atkende.- Han var skind og benog havde ingen stederat bo. Vi giken tur og snakkede ommusik og fodbold og svingede godtsammen med det samme, men det har tagettid at finde udaf, hvad hans problemerer, siger hun.Tid og tålmodighed erSolvejgs motto, og hendes ved-holdende indsats sombisidder og følelsesmæssig støtte forAbdul har motiveret ham til at komme i antabus-behandlingog trække sig fra et miljø, som trækker i den forkerte retning.- Det er fantastisk at se, hvor Abdul rykker. Jegved, det kanlykkes, uanset hvor slemt det har været, siger Solvejg. Hunkender selv til at klaresig, for som 15-årig stakhun af fra detcirkus, hun rejste rundtmed sammen med sinfar.- Nu er Abdul lige ved atvære der, og kunsten er,at jegbliver undværlig for Abdul, siger hun.Gennem den lange proces med at hjælpe Abdul på sporethar Solvejg haft et tætparløb med Exits socialkoordinator,Johnny Pedersen.- Jeg kan godt lide tonen og pulsen i Exit, der eråbenog ligefrem, og det er etgodt klima at arbejde udfra. Manspiller i en særlig toneart, siger Solvejg, der på cv’et også kanskrive musiker.
Erfaring med unge krim
Cirkusbarn, en indianskfar og en dansk mor, der forsvandt.Solvejg Barfoeds usædvanlige barndom har givet hende etsærligt blik for dem, der kører lidt skævt. Denforkærligheddriver også hendes engagement som frivillig i Exit.- Jeg kender fra mit eget liv følelsen af at blivesvigtet ogvære anderledes, mensamtidig har der væretvigtige per-soner, som så ressourcer i mig, og som jeg efterhånden komtil at stole på, fortællerSolvejg, der i 28 år hararbejdet medgadebørn, prostituerede, hjemløse og misbrugere.
Exit spilleri en særligtoneart
Exitfra indsat til værdsat
inelle
Gåture og snak om foldbold er uundværlige, nårAbdulmødes med Solvejg Barfoed, som har været hansmentori mere end et år.
Bisidder og social støtte
Tonen og pulsen i Exit
- Jeg har et sted at bo,gælden er stillet i bero, og jeg har fåetforrevalidering til at tage hf. Bagefter vil jeg gerne læse tildatamatiker. Jeg har længe haft lyst til at komme videre,og i Exit har jeg mødt mennesker, som vil hjælpemig, sigerAbdul. De næste måneder er han i praktik i CaféExit.Abdul flygtede fra borgerkrigen i Somalia somseks-årigsammen med en voksenhalvbror og fik oplevelser med ibagagen, som har givet ham posttraumatiskstress. For tiår siden flyttede hansbror tilbage til Somalia,og Abduls livbegyndte at falde fra hinanden. Da han blev henvist til Exitfra Jobcenteret i Skelbækgade, stod han på grund af alkohol-problemer med en uafsluttet uddannelse, flerevoldsdommeog gæld på grund af sagsomkostningerne.- Jeg har fået tillid til Solvejg og Johnny og harkunnet fåtalt ud om mine problemer. Jeg troede i 20 år, jegselv skulleklare det hele, og udende to ville jeg stadig flyde rundt, sigerAbdul.
Abdul har fået grundunder fødderne
”
Solvejg Barfoed, frivilligExit-guide
Kunsten er, at jegbliver undværligfor Abdul.
23
Exitfra indsat til værdsat
KultureftermiddagMellem 60 og 100 mennesker spiser sammen påExits månedlige kultureftermiddag i København,hvor man også hygger og lytter til Fangekoret.Indsatte fra Horserød og Jyderup Statsfængseler på en særlig udgang sammen med fængsels-præsterne, og indsatte fra andre fængsler kanogså få udgang til at deltage. Den brogede skarebestår desuden af ex-indsatte, Exits ansatte ogmange frivillige.
Kaffebrygger, terapeut, smykkeinstruktør, kok, musikunderviser,besøgsven og afspændingspædagog er nogle af de funktioner,som de omkring 50 frivillige i Exit udfører.
Exits stab af frivilligemedarbejderePsykolog Kim Gladovunderviser en flokfrivillige om, hvordanman bedst forholdersig i kontakten tilpersoner, der harPTSD eller ADHD, sommange indsatte ogex-indsatte lider af.
- De frivillige i Exit er mennesker, der vil de indsatteog ex-indsatte uden at få penge for det, og det be-tyder meget for vores brugere, for mange af demkan lugte en sagsbehandler på flere kilometersafstand, siger Ann Skov Sørensen, som er leder afExit.
Frivillige koster penge
”24
Kultureftermiddagene, Mandagscaféen, Kvinde-klubben og andre sociale aktiviteter skabes affrivillige og ansatte i fællesskab, og Ann SkovSørensen understreger, at det koster penge at havefrivillige, for der skal organisation til.- Der skal tilbydes ordentlig uddannelse, så manfår noget med hjem, og der skal være nogen til atbakke op og tage over, hvis en frivillig må stoppe,siger hun.
Undervisning af frivillige
For os, der er frivillige, er deter en vigtig del af vores liv atvære med i Exit, for vi får selvmeget ud af det.
Ole Hansen,tidl. fængselsinspektør, medlem af Exits bestyrelse
Alle Exits frivillige får tilbud om undervisning engang om måneden i emner som konflikthånd-tering, hjælperrollen, og hvad fængselsophold gørved mennesker.- Vi kender mange gode undervisere fra voresnetværk, som gerne vil fortælle om deres arbejde,og vi har økonomi fra Uddannelsespuljen til kursermed kvalitet, siger socialkoordinator Johnny Peder-sen, som tilrettelægger undervisningen.
50”
frivilligedriver Exit
Besøgsven ogkaffebrygger- Jeg kendte en fra Fangekoret, sominviterede mig med til en kulturefter-middag for tre år siden, siger MeretheLarsen, som siden har været fast frivilligkaffebrygger.Vridsløselille Statsfængsel var detførste sted, hvor Merethe fik kontaktmed indsatte. Hun var med til at holdeAlpha-kursus sammen med et teamfra Karlslunde Strandkirke. Merethebesøger nu en indsat i Herstedvesterhver 14. dag.- Han får ikke så mange andre besøg,og derfor betyder det ret meget forham at have en at snakke med, og jegfår meget igen, siger Merethe, der ligeer gået på efterløn efter at have rettetsøkort i mange år.
Fangefisken er oprettet af en Exitbruger, som selver vild med at fiske. Fiskestængerne har været påstandby i en periode, men i løbet af 2012 kommerder madding på krogen igen i Fangefisken medture for indsatte fra åbne fængsler og betjente,som har forstand på at fiske.
Merethe Larsensørger for litervis afkaffe til Exits kulturef-termiddag den sidstetorsdag i hver måned.
I Exit får jeg dækketbehovet for at snakkemed andre kriminelleuden at opsøge den kri-minelle verden.
Palle Helt,Exitbruger og frivillig
I Exit møder jeg mine kriminelle vennerFor to år siden drak Palle Helt en flaske sprut lige før jul for atkomme i fængsel igen. Han kendte reglerne, når man er løsladttil en af Kriminalforsorgens pensioner, og fik ni måneder mere ifængsel.- Når man har siddet sammen med de samme mennesker ifire år, er det blevet ens familie, og jeg savnede dem helt vildt,da jeg blev løsladt, siger Palle, som fik sit ønske opfyldt og holdtjul i Vridsløselille Statsfængsel.- Jeg har ikke levet i samfundet i mange år, og der er megetkærlighed blandt kriminelle og en humor, der kan være svær forandre at forstå, forklarer han.kriminelle uden at opsøge den kriminelle verden, og jeg ervelkommen, selv om jeg lige har brændt medarbejderne af togange. Tidligere ville jeg aldrig være vendt tilbage efter en tur,men her ved de, at det kan være svært. Og de stoler stadig påmig, siger han.
Gider ikke mere kriminalitet
Kan komme igen
I 2009 kom Palle i jobpraktik i Exit som vært i den daværendecafé, og siden er han blevet en af de faste brugere.- Herinde får jeg dækket behovet for at snakke med andre
Exit bidrager til, at Palle ikke kommer i fængsel igen, for hangider ikke kriminalitet mere efter sammenlagt 14 år i spjældet.- Den sidste dom fik mig til at tænke mig om. Jeg følte migsom et dumt svin, for det var en voldsom handling, jeg havdebegået. Desuden er Palle blevet morfar. Hans datter, Louise,kommer også i Exits mandagsklub med sin lille datter, og de varalle tre med på Exits sommerlejr i Helsingør i 2011.- Der kommer også mange i Exit, der ikke er kriminelle. Det erlige som at få en familie, siger han.
25
KrEATIvEKvInDErSKluBOtte frivillige kvinder fraExit har skabt en klubfor kvinder, både i Ves-tre Fængsel og udenfor.Det sker i samarbejdemed en ansat fra Exit ogto kvindelige fængsels-præster, som har dendaglige kontakt med deindsatte.
Fristed i fængslet
Fængselspræst Susanne Christiansen er i kvindeafdelingen iVestre Fængsel for at hente de kvinder, som har meldt sig tilen kreativ aften, og imens gør de frivillige bordet klar medfarvestrålende papir, glitrende dameblade, flotte servietterog glansbilleder. Lim og pensler sættes frem, for i dag skalkvinderne dekorere æsker og bøger ved hjælp af decoupage.- Saksen flyver rundt, og vi har lim på fingrene. Det er me-get afslappet, og vi kan grine sammen, når man er ved at blivehysterisk over, at det ikke vil lykkes, fortæller Maria HellstrømPedersen, som er uddannet afspændingspædagog og en af defrivillige i Exits kvindeklub.- Vi får skabt et fristed, og det kreative giver en anderledesmåde at være sammen på, som både giver glæde og selvtillid,siger hun.
Glemmer fængslet
Kvindeklubben begyndte i oktober 2010 i Vestre Fængsel isamarbejde med fængselspræst Susanne Christiansen. Togange om måneden kommer op til otte indsatte kvinderop på fængslets præstegang til kreative sysler og hyggeligtsamvær over en kop kaffe med brød til. Aftenen slutter altidmed en halv time med afspænding, ofte ledet af en anden afde frivillige, Alice Pedersen, som også er uddannet afspæn-dingspædagog.- Vi giver dem fri fra fængslet et par timer og har fleregange oplevet, at en af kvinderne har sagt: ”Jeg glemmer fuld-stændig, jeg er i fængsel, mens jeg er her”. De har også givetudtryk for, at afspændingen er et must for dem, fortæller hun.
Kvindeklub i det fri
En gang om måneden kører fængselspræst Hanne Storebjergfra Horserød til Apostelkirken på Vesterbro, hvor Kvindeklub-ben i det fri har holdt til siden marts 2011. Indsatte, ex-indsat-te og frivillige laver mad, spiser sammen og derefter maler de,laver smykker eller sæber eller andet kreativt. Kvindeklubbener også for kvinder, som har brug for støtte, når de er blevetløsladt.- De indsatte kvinder kommer ud i en anden sammenhæng,og det giver muligheder for fællesskab på et andet grundlagend den, fængselskulturen giver, siger Hanne Storebjerg, derogså ser det som social træning for kvinderne at komme iklubben.
”
Jeg glemmer fuldstændig, jeger i fængsel, mens jeg er her.Deltager i Kvindeklubben i Vestre Fængsel
Johanne Marie er katolsk nonne og fodterapeut. Hun kiggede forbi i Kvindeklubben, ogdeltagernes fødder var bløde og lækre efter behandlingen. (Foto: Inger Dahl)
26
Kun 10 procent af deindsatte er kvinder• Ca. 9 ud af 10 indsattei danske fængsler ermænd• Mænds tilbagefald tilkriminalitet er mereend dobbelt såhyppig som kvinders
Exitfra indsat til værdsat
Hanne Storebjerg (i midten) er på basar ved Gurre Kirke for at sælge huer, sjaler og trøjer, som erstrikket af kvinder i Horserød Statsfængsel, hvor hun er fængselspræst. Til højre i hvid trøje viserMaria Hellstrøm Pedersen sin nyerhvervelse til Alice Pedersen, begge frivilligei Kvindeklubben i Exit. (Foto: Inger Dahl)
Styrker selvværdet
- De indsatte kvinder har behov for at være sammen udenmænd og uden den hårde tone, som mændene i fængslethar. I Kvindeklubben er der rum for, at de lærer nye sider afhinanden at kende, og de møder frivillige, som er der, fordi degerne vil være sammen med dem. Det styrker deres selvværd,siger hun.Kvinder, som er blevet løsladt, kan komme og deltage iklubben, som kan være en støtte, mens de udsluses efterafsoningen.
”
De indsatte kvinder harbehov for at være sammenuden den hårde tone, sommændene i fængslet har.
Fængselspræst Hanne Storebjerg,Horserød Statsfængsel
Givende at være frivillig
Maria Hellstrøm Pedersen oplever at få noget igen for den tidog opmærksomhed, hun giver.- Kvinderne giver udtryk for deres glæde og taknemlighed,og det er det frivillige arbejde, der har givet mig mest at væremed i. Jeg havde troet, det ville være svært at komme i kon-takt, men de er meget åbne. Det virker som om, de ikke har såmeget at skjule, siger hun.Alice Pedersen har gjort samme erfaring.- Når kvinderne reagerer med at sige: ”Tænk, at I gidervære sammen med os”, bekræfter det, at vi dækker et behov.En aften havde de et knyttet armbånd med som en gave tilos for at vise, at de sætter pris på samværet, siger hun.
Sæbeproduktionen foregår i køkkenet, og Maria Hell-strøm Pedersen (tv.) instruerer. (Foto: Inger Dahl.)
27
Projekter påbeddingExit har udviklet enrække nye projekter,som er klar til at blivesøsat i løbet af 2012DANNELSESREJSE FoRUNGE LØSLADTEExit er fra 2. kvartal 2012 klar med etnyt projekt for unge ex-indsatte på18-30 år fra Københavns Kommune.Det skal bringe dem nærmere til ud-dannelse eller beskæftigelse og liggeri forlængelse af de gode resultater frametodeudviklingsprojektet ”Fra bar-riere til karriere” i 2010.- De unge får seks mentortimer omugen med Exits socialrådgivere ogsocialkoordinatorer, som støtter dem på deområder, den enkelte har brug for. Desudenvil vi undervise dem fem timer om ugen, menmange af de unge har ADHD og kan ikke siddestille, så vi har planlagt en dannelsesrejse medflere moduler. De skal fx lære at bruge banken,ved at vi tager med derhen, og vi invitererpolitifolk ind, så de kan møde dem fra enanden vinkel, fortæller Exits souschef ErlingTychsen.Næste skridt er at gøre projektet for deunge indsatte landsdækkende med sammemetode, men hvor målgruppen udvides til18-65 år.- Vi vil opbygge et varigt samarbejde medlandets kommuner, og det giver Exit mulighedfor selv at få indtægter til at supplere denhidtidige finansiering, siger Erling Tychsen.
Fyn fik sin første Exit-kultureftermiddag i marts 2012 med fuldt hus i Sct.Hans Kirkes menighedslokaler i Odense. En del af Fangekorets medlemmersang under ledelse af Louise Adrian. Indimellem fortalte de om, hvad korethar betydet for dem, og medarbejdere fra Exit fortalte om organisationensaktiviteter inden for og uden for murene.
Exit bliverlandsdækkende
DIREKTØRSKoLE I FæNGSLERNEEn iværksætteruddannelse skal prøves af medto hold på hver tre måneder i Søbysøgaard ogHorserød Statsfængsel fra sommeren 2012.- Exits rolle er at være social mentor på ud-dannelsen og skabe tillid hos de indsatte, såvi kan hjælpe dem videre, når de bliver løsladt,siger Erling Tychsen.En uformel undersøgelse har vist, at 70 % afde indsatte gerne vil være iværksættere, nårde bliver løsladt.- De indsatte er iværksættere af natur, ogvi vil gerne dreje deres kreativitet i retning afnoget konstruktivt, siger Erling Tychsen.
B
Exit er i gang med at oprette enlokal-afdeling i Odense og arbejderpå en tilsvarende i Aarhus.ehovet for at have afdelinger uden for hovedstadener opstået for at kunne fastholde kontakten til ind-satte i københavnske og sjællandske fængsler, fordide under afsoningen ofte flyttes til et fængsel påFyn eller i Jylland. Desuden ønsker Exit at udbredearbejdsmetoderne til de øvrige landsdele, så de indhøstedeerfaringer kan gavne flere indsatte.En initiativgruppe på Fyn har siden efteråret 2011 planlagtaktiviteter og har holdt sin første kultureftermiddag, og der erflere initiativer i gang i fynske fængsler. På Lolland-Falster erder siden december 2011 blevet holdt café-møder en gang ommåneden i skiftevis Nakskov og Nykøbing F.
28
”
Exitfra indsat til værdsat
Jobcenter København samarbejder med Exit om unge, der har hafttilknytning til et af landets fængsler.Det samarbejde finder vi værdifuldt, da Exit har mange frivil-lige og stor ekspertise i, hvilke udfordringer de enkelteunge har, når de har haft ophold i et af landetsfængsler.Exit arbejder med at skabe andet fællesskab ognetværk for den enkelte unge, sideløbende meden forberedende arbejdsmarkeds- og uddan-nelsesindsats. At deltage i tilbuddet Exit kanvære en god løsning for nogle af de unge, derhar tilknytning til Jobcenter København.Dorthe Bayer, afdelingschef i Jobcenter KøbenhavnHar samarbejdet med Exit om et metodeudviklingsprojekt for ungemellem 18 og 28 år i 2010. I 2012 er der oprettet en samarbejdsaftale omet projekt for unge ex-indsatte i alderen 18-30 år.
Finder ressourcerhos de indsatteSamordning under afsoningEfter sommerferien 2012 starter projektSamordning i Horserød, Søbysøgaard og Ny-borg Statsfængsel. Exit skal samle et netværkom den indsatte: venner, familie, fængsletssocialrådgiver og Kriminalforsorgen i det fri.Det sker sammen med den indsatte, og alleparter mødes for at aftale: ”Hvad kan vi gøre,mens du sidder inde, som kan forberede dinløsladelse.” Det kan være sikring af bolig,samkvem med børn, socialt netværk, handle-plan for job og uddannelse. Det skal give denindsatte ro under afsoningen, og det skal sikreen god løsladelse.
”
Horserød Statsfængsel har et meget positivtforhold til Exit, og vores indsatte dragergod nytte af Exits tilbud, som indtil nu harværet fritidsaktiviteter med fængselspræstHanne Storebjerg som primus motor.Vi ser frem til at få Direktørskolen i gang,som er en iværksætteruddannelse, i sam-arbejde med Exit, hvor man er gode til atfinde ressourcer hos de indsatte. Denindsatte sættes i fokus, så forløbet er til-passet til den enkelte.Exit formår at viske stregen ud mellem af-soning og det frie liv, som vi grundlæggendeikke selv er gode nok til. Exit kan skabeet andet netværk, end de indsatte har ifængslet.Lars Kure,beskæftigelsesleder i Horserød Statsfængsel
Mentorkursus for Exit-guider
De frivillige Exit-guider får fra midt i 2012tilbudt et kursus, som kan styrke dem i dereskontakt med brugerne, og de får det ogsåsom en cadeau for deres indsats. En mentorer en ældre person, som guider en yngre, ogdet er en del af Exit-guidernes virke. RoskildeTekniske Skole kommer til at stå for kurset.
Skoletjeneste
Det står højt på Exits ønskeliste at deltageendnu mere i kriminalpræventivt arbejde. Ex-indsatte skal holde foredrag i skoler om liveti det kriminelle miljø, for at skoleelever kan fået indblik i virkelighedens verden i stedet fordet, de ser i actionfilm og krimi-programmerpå tv.
Musikworkshop i fængsler
Louise Adrian, musikmedarbejder i Exit, for-bereder forløb på 14 dage for unge indsatte,der gerne vil rappe eller synge rytmisk musik.Forløbet kan udbydes til alle fængsler for atsparke noget liv ind.
29
Exit i tal
85 nye kontakterom åretSiden april 2008, hvor Exit gik i gang med beskæftigelsesprojektet ”Fraindsat til ansat”, og frem til udgangen af januar 2012 har Exit haft kon-takt med 329 borgere. Det svarer i snit til 85 nye kontakter om året.Ved udgangen af januar 2012 var 56 borgere i gang med et forløb i Exit.Ialt er der afsluttet forløb med 273 borgere.
Medarbejdere
Exit har pr. 1.4. 201219 lønnede medarbejdere og ca. 50 frivillige,ulønnede medarbejdere.
Mål og resultater - “Fra indsat til ansat”VisiteredeMål80Resultat1132119Procent90%
Ikke dømt for ny kriminalitetHar gennemført planlagte aktiviteter
I ordinært jobI job på støttede vilkårI gang med uddannelse på ordinære vilkårI gang med uddannelse på støttede vilkårI frivilligt arbejde mere end 10 timer ugentligti alt i job eller væsentligt tættere på arbejdsmarkedet601 Tallene i slutevalueringen er fra indberetningen pr. 31. december 2009 - altså en måned før projektperiodens ophør.
106151171523
71
54%
Fra indsat til ansatExits første beskæftigelsesprojekt, ”Fra indsat til ansat”, sluttede ved udgangenaf januar 2010. Det blev støttet via en pulje under Arbejdsmarkedsstyrelsen.Resultaterne viste, at der var blevet visiteret 132 personer, og målet var at få visi-teret 80 personer. Af de 132 visiterede er 119 ikke blevet dømt for ny kriminaliteti projektperioden. Det vil sige, at 90 % af de visiterede ikke er blevet dømt for nykriminalitet i projektperioden, og målet var 75 %.Projektet blev løbende evalueret af Rambøll. I slutevalueringen hedder det: ”54 %er kommet i job, uddannelse eller frivilligt arbejde over 10 timer om ugen, hvilketvurderes at være væsentligt bedre end resultatet af den ordinære indsats”.
30
Fra barriere til karriere- metodeudviklingsprojekt i 2010 i samarbejde med Københavns Kommuneindskrevne i projektet69
Exitfra indsat til værdsat
Antal borgere Andel i %
i aktivering, uddannelse, ordinært job eller job med løntilskud1)Heraf i aktiveringHeraf i uddannelseHeraf i ordinært jobHeraf i job med løntilskudFlyttet og udvandretFlyttetUdvandreti fængselikke længere i aktivering1) Summen af de fire kategorier giver kun 42%. Afvigelsen skyldes, at de enkelte tal er afrundet til nærmeste hele procenttal
30161031431531
43231441641745
Fra barriere til karriere43 % kom i uddannelse job eller aktiveringExit gennemførte i 2010 et metodeudviklingsprojekt for unge ex-indsatte fraKøbenhavns Kommune. Der blev i alt indskrevet 69 borgere i projektet, der hed”Fra barriere til karriere”. Det er 19 flere end målet for projektet.Slutevalueringsrapporten viser, at 43 % af de indskrevne borgere komi job, løntilskudsjob, i gang med en uddannelse eller i aktivering. 7 %blev fængslet i løbet af projektperioden, og 6 % flyttede, mens 45 %droppede ud af projektet af forskellige årsager.
Bidrag fra fonde og puljer• Apostelkirken• Arbejdsmarkedsstyrelsens pulje ”Personerpå kanten af arbejdsmarkedet”• Eliaskirkens fond for kirkeligt / socialtarbejde• Folkekirkens Udviklingsfond• Folkekirkens Feriefond• Københavns Kommune• Ole Kirks Fond• Pax Fondet• PUF• Socialministeriet (Tips- og Lottomidler,Særlig Soc.-puljen)• TrygFonden• Velfærdsministeriet (Særlig Soc.-puljen)• Velux Fonden• Vesterbro Lokaludvalg
Hvor kommerpengene fraExits økonomi er vokset fra 160.000 kr. i 2007 til over6 mio. kr. i 2011 (foreløbige regnskabstal). I 2012 rum-mer budgettet indtægter og udgifter på over 9 mio.kr. Indtægterne er kommet fra en række offentligepuljer og private fonde, som fremgår af oversigten tilhøjre. I 2011 og 2012 dækkes en del af udgifterne vedsalg af Exit-forløb til kommuner og jobcentre.
31
Kafkatten
er Retspolitisk Foreningshæderspris. Blev i 2008tildelt Exit.
Exitfra indsat til værdsat
Saxogade 51662 København Vwww.exit-danmark.dk
