SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 338: Orientering om evaluering af Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling, fra social-, børne- og integrationsministeren

Konklusion ..................................................................................................... 8Kapitel 1: Karakteristik af deltagerne ......................................................... 10Alders- og kønsfordeling ............................................................................................................................ 12Uddannelse og arbejde ................................................................................................................................ 14Bolig og familie ............................................................................................................................................... 15Hovedstof .......................................................................................................................................................... 15Latenstid............................................................................................................................................................ 17Belastningsprofil ............................................................................................................................................ 20Årsager til at ønske anonymitet .............................................................................................................. 22Differentieret hvor stor vægt anonymitet tillægges ....................................................................... 25Opsamling/delkonklusion ......................................................................................................................... 27

Kapitel 2: Rekruttering ................................................................................ 29Formidlingsstrategi ...................................................................................................................................... 29Hvordan har borgerne hørt om tilbuddet ........................................................................................... 30Procedure ved henvendelse ...................................................................................................................... 31Motivation for at opsøge behandling..................................................................................................... 32Anonymitetens betydning for rekruttering ........................................................................................ 32Opsamling/delkonklusion ......................................................................................................................... 34

Kapitel 3: Behandlingstilbuddet - resultater, struktur og indhold ........... 36Deltagernes udbytte af behandlingen ................................................................................................... 36Væsentlige faktorer for fastholdelse i behandling ........................................................................... 39Udfordringer ved implementering af anonymitet i stofmisbrugsbehandlingen ................. 44Opsamling/delkonklusion ......................................................................................................................... 46

ForordProjekt anonym ambulant stofmisbrugsbehandling (PAS) blev igangsat af satspulje-partierne som et forsøgsprojekt. København og Odense har gennemført forsøg medanonym ambulant stofmisbrugsbehandling i perioden 1. januar 2011 – 31. december2012. Projekterne er blevet forlænget, så de drives videre i 2013.Formålet var at skabe viden om, hvorvidt der er en gruppe af borgere med stofmis-brug uden for behandlingssystemet, som det er muligt at få i behandling, når tilbud-det kan gives anonymt. Forsøget giver mulighed for at yde anonym social stofmis-brugsbehandling efter Servicelovens § 101, men ikke substitutionsbehandling (fxbehandling med metadon) efter Sundhedsloven.I forbindelse af udarbejdelsen af evalueringsrapporten er foretaget en række inter-views med deltagere og medarbejdere i projekt anonym stofmisbrugsbehandling. Iden forbindelse vil vi gerne takke deltagerne for, at de har bidraget med dereserfaringer og oplevelser om PAS, og medarbejderne for at de gennem hele forløbethar medvirket aktivt til at levere input til evalueringen.

IndledningProjekt anonym ambulant stofmisbrugsbehandling (herefter PAS) er målrettetborgere med et behandlingskrævende stofmisbrug, der har en forholdsvis tættilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Til indikation for match-ning til forsøget er sat en belastningsgrad ved ASI-score1på max 0,3 på indskriv-ningstidspunktet. Disse krav betyder, at målgruppen for projektet er personer, der errelativt lavt belastede på andre sociale parametre end deres stofmisbrug. Det er enmålgruppe, som traditionelt ikke har henvendt sig til stofmisbrugsbehandlingssy-stemet.PAS i Odense og København er primært organiseret omkring gruppebehandling, hvordeltagerne kan deltage en gang ugentlig i ca. fire måneder. Derudover er tilknyttet ettilbud om at deltage i en stoffrigruppe efter endt behandlingsforløb. Ud over gruppe-behandlingen har deltagerne mulighed for at modtage tilbud om fx: akupunktur ogyoga. I den oprindelige projektperiode på to år har i alt 430 deltagere indgået i etbehandlingsforløb. Målet for behandlingen er stoffrihed eller reduktion af rusmid-delbrug for de deltagere, der gennemfører behandlingen. I bilag 2 beskrives behand-lingstilbuddene i PAS nærmere.

Tilgang til evaluering og rapportens opbygningEvalueringen er tilrettelagt som en summativ evaluering men henblik på at indsamleog formidle viden og erfaringer fra forsøgsprojekterne. Det overordnede formål medevalueringen er at belyse betydningen af et anonymt behandlingstilbud med henblikpå at rekruttere en målgruppe af ressourcestærke personer med misbrugsproblema-tik. Evalueringen er bygget op omkring en kvalitativ og en kvantitativ analyse afmålgruppen. Herunder hvilke faktorer der påvirker rekruttering og fastholdelse ibehandling, samt hvilke resultater der er opnået med det anonyme misbrugsbehand-lingstilbud. Evalueringen bygger dels på registreringer knyttet til hver enkelt person,der har henvendt sig til PAS, og dels på interview med deltagere og medarbejdere iPAS.I rapporten sammenlignes data fra PAS projekterne med andre behandlingstilbudmålrettet personer med stofmisbrug. Det er særligt relevant at sammenligne PAS

deltagerne med deltagerne i København kommunes Hash- og kokainprojekt2. Hertilbydes ligeledes gruppeforløb til ressourcestærke borgere med et behandlingskræ-vende stofmisbrug. Der er desuden foretaget sammenligning med klienterne i dentraditionelle, ambulante stofmisbrugsbehandling3. I bilag 1 beskrives sammenlig-ningsgrundlaget yderligere.De centrale spørgsmål der er opstillet som udgangspunkt for evalueringen er knyttettil: rekruttering til projekterne, profil for borgere der indskrives i projekterne,anonymitetens betydning. Evalueringsrapporten er bygget op omkring tre kapitler,hvor betydningen af anonymitet behandles under alle kapitlerne. Evalueringenbelyser anonymitetens betydning for en afgrænset målgruppe og forholder sig ikketil anonymitet i forhold til stofmisbrugere generelt. Derudover er der et kapitel meden økonomisk analyse af nogle af de konsekvenser, det kunne få, hvis målgruppenikke modtager behandling i PAS.Kapitel 1: Karakteristika af deltagerneIndeholder en analyse af målgruppen. Dels karakteristika om: køn, alder, socialevariabler, rusmiddelmønster og belastningsgrad. Dels målgruppens behov foranonymitet i behandlingen.Kapitel 2: Rekruttering af borgere til projekterneIndeholder en beskrivelse af de rekrutteringsindsatser, der har været iværksat, hvemder har henvendt sig, hvordan de har oplevet rekrutteringen, og hvilken betydningmuligheden for anonymitet har for deres henvendelse.Kapitel 3: Centrale elementer i behandlingenKapitlet indeholder en analyse af deltagernes udbytte af behandling og de faktorer,der påvirker fastholdelse i misbrugsbehandling. Derudover ses på de udfordringer,der kan være forbundet med at implementere anonymitet i den sociale stofmis-brugsbehandling. Evalueringen indeholder ikke en vurdering af de konkrete behand-lingsmodeller, der er anvendt4.Kapitel 4: Antagelser om konsekvenser ved ikke at iværksætte misbrugsbehandlingmålrettet målgruppenKapitlet indeholder en sammenfatning af en omkostningsanalyse, der tilvejebringeren række beregninger over udgifter forbundet med et behandlingstilbud som PASmålrettet denne specifikke målgruppe. Kapitlet indeholder desuden en række2

Pedersen, Dorrit (2010).Rapport om gruppebehandling af hash- og kokainmisbrug.Socialforvaltnin-gen, Københavns kommune3Pedersen, Mads Uffe m.fl. (2012).DanRIS 2011 – Stof. Dansk Registrerings- og Informationssystem,ambulant behandling.Centre for Rusmiddelforskning4Projekterne bygger helt eller delvist på et koncept for behandling som Københavns kommune harudviklet. Dette er evalueret i rapporten: Rapport om gruppebehandling af hash- og kokainmisbrug –målgrupper, metode og resultater. Dorrit Pedersen, Københavns kommuner 2010.

antagelser over de økonomiske konsekvenser, der på sigt kan knytte sig til målgrup-pen, hvis de ikke modtager behandling. Dette kobles med en forskningsbaseretantagelse om, at en del af målgruppen på et tidspunkt i deres liv ville ophøre medmisbrug uden brug af misbrugsbehandling (self-change)Bilag 1: DataindsamlingIndeholder en nærmere beskrivelse af datakilder. Evalueringen bygger på tre pri-mære datakilder:Et elektronisk spørgeskema, der er udfyldt af medarbejderne i projekternefor samtlige deltagere ved indskrivning og ved afslutning af behand-ling/udskrivning. Derudover er alle henvendelser registreret.Gruppeinterview og enkeltpersons interviews med i alt 14 personer, der hardeltaget i gruppebehandlingen i enten København eller Odense.Et samlet gruppeinterview med medarbejdere fra Odense og København.

KonklusionMed ”Projektanonym ambulant stofmisbrugsbehandling”(PAS) er det lykkedes toprojekter i København og Odense at rekruttere en målgruppe til misbrugsbe-handling, der ikke tidligere har opsøgt behandlingssystemet. Målgruppen er ka-rakteriseret ved at være ressourcestærke personer, der er i arbejde eller uddan-nelse, og som har en ASI-score5ved indskrivning på maks. 0,3. De har et stortforbrug af rusmidler, som de oplever som problematisk, og lever et belastendedobbeltliv, hvor familie og arbejde ikke er klar over misbruget. Omkring halvde-len af deltagerne har en samlet ASI-score på max 0,15. Hovedparten har ikke tid-ligere været i kontakt med behandlingssystemet.I alt er 430 personer blevet indskrevet til behandling i PAS i Odense eller Køben-havn i perioden 1. januar 2011 til 31. december 2012. 59 % har gennemført be-handlingen, og 30 % er udeblevet fra behandlingen, efter de er startet op. De re-sterende er udskrevet til anden behandling eller mod råd fra medarbejderne. Afde deltagere, der har gennemført behandlingen, har 39 % ikke brugt stoffer desidste 30 dage inden udskrivning. De deltagere, der stadig bruger stoffer vedudskrivning, har kraftigt reduceret deres forbrug.Gennemsnitsalderen er 31 år for deltagerne, en femtedel af deltagerne i PAS erdog mellem 18 og 24 år. De deltagere, der ikke gennemfører behandlingen, haren højere samlet ASI-score end dem, der udskrives planmæssigt. De udeblevnehar en mindre stofbelastning, men er højere belastede på job og økonomi.Projekterne har rekrutteret en ressourcestærk gruppe af borgere, hvor 61 % haren lønindkomst og 20 % modtager SU. De ser ikke sig selv som brugere af mis-brugsbehandlingstilbud, og muligheden for at få behandling anonymt er afgø-rende for, at de henvender sig. Arbejde, uddannelse og fremtidige jobmulighederer den væsentligste årsag til, at deltagerne ønsker anonym misbrugsbehandling.Andre vigtige årsager er frygten for, at misbruget kan have konsekvenser for de-res børn, og at familien skal få kendskab til misbruget.Besværlighederne ved at leve et dobbeltliv, hvor misbruget holdes hemmeligt forfamilie og arbejde, er en vægtig årsag til at søge behandling. Formidlingen af PAShar appelleret til målgruppen. Formidlingen har lagt vægt på tre budskaber: atmisbrug forekommer i alle samfundslag, at behandlingen er anonym, og at målet5

er stoffrihed eller reduktion af forbrug. Formidlingen er nået bredt ud til mål-gruppen via bl.a. pjecer hos praktiserende læger, Tv- og radiospots og artikler ilokalblade. Hjemmesiden har fungeret som indgangsportal for mange henven-delser.Muligheden for anonymitet kan dog ikke alene tiltrække og fastholde målgrup-pen i behandlingen. En anden afgørende faktor er, at behandlingen er fysisk ad-skilt fra anden social misbrugsbehandling og har en diskret indgang, der ikke kanidentificeres som indgangen til et misbrugsbehandlingssted.En tredje afgørende faktor for deltagerne er, at de i behandlingen har mødt per-soner, de har kunnet identificere sig med i forhold til deres samlede situation –og derved ikke personer, der er stærkt socialt belastet.En del af de borgere, som et PAS behandlingstilbud er målrettet, vil formentligselv kunne komme ud af misbruget. Forskningsresultater peger på at mellem 20og 50 % af de mere ressourcestærke alkohol- og stofmisbrugere stopper misbru-get uden brug af misbrugsbehandlingssystemet. Andelen er dog størst inden foralkoholområdet. En anden del af målgruppen for PAS vil formentlig opleve enrække konsekvenser af misbruget over tid, som ud fra et økonomisk perspektivkan være forbundet med samfundsmæssige omkostninger. De mest sandsynligekonsekvenser er arbejdsløshed, forlængelse af eller afbrudt studie og somatiskeeller psykiatriske indlæggelser, som alle vil medføre øgede udgifter både på detkommunale og statslige niveau.

Kapitel 1: Karakteristik af deltagerneEt af målene med evalueringen af PAS har været at skaffe viden om de borgere,som kan profitere af et behandlingstilbud som PAS, og på hvilken måde dennegruppe adskiller sig fra andre i misbrugsbehandlingen.”Vihar identificeret en målgruppe, som bare er langt bedre kørende endden, vi traditionelt har set. Det er jo alt fra sygeplejersker til sosu-assistenter til skolelærere til taxachauffører. De kommer ind og får hjælp tillige nøjagtig den problematik[misbrugsproblematikken], og så er de hur-tigt videre. De har slet ikke behov for den samme hjælp som den traditionel-le stofmisbruger. Og det tænker jeg, det er noget af det vigtigste. Vi har etanonymt tilbud, men vi har også fået et tilbud, der er skabt til en målgruppe,man ikke har set før. Det er de bedst fungerende, og dem har man bare ikkehaft et tilbud til før. Det kræver en lavere grad af behandlingsintensitet ogmere målrettet i en afgrænset periode.”(Medarbejder)Dette kapitel bygger dels på data indsamlet gennem monitorering af samtligedeltagere, dels på interviews med udvalgte deltagere og medarbejdere. På bag-grund af disse data er det muligt at give en karakteristik af deltagerne, og hvilkeforskelle der er i henholdsvis København og Odense og mellem deltagere, der hargennemført behandlingen eller er udeblevet undervejs. I boksen nedenfor er dertegnet en profil af den typiske deltager i PAS – denne beskrivelse er baseret påde kvantitative data, der er indsamlet i forbindelse med evalueringen.Profil af den typiske deltager i PAS

Den typiske deltager i anonym stofmisbrugsbehandling er en mand mellem24 og 30 år. Han er dansk statsborger, har en videregående uddannelse og eri arbejde. Han har sin egen bolig, lever formentlig alene og har ikke børn Hanhar kontakt med både familie og venner mindst en gang om måneden, og hanhar mulighed for at få hjælp fra begge parter. Han er ikke blevet dømt forkriminelle handlinger.Den typiske deltager har hash som hovedstof. Han røg hash første gang, dahan var mellem 14 og 17 år. Han har et dagligt hashforbrug, og han har ople-vet forbruget som problematisk i op til fem år før, han kontaktede det ano-nyme behandlingstilbud. Han har ikke tidligere været i behandling for sitstofmisbrug. Hvis han har en partner, er partneren ikke misbrugende, menhan har både misbrugende og ikke misbrugende venner. Hans samlede ASI-score ligger under 0,3, hvilket har været et krav til deltagerne i projekterne.Nedenstående tabel 1 viser den procentvise fordeling på udvalgte karakteristikaDer er dog stor sandsynlighed for, at den samlede ASI-score ligger på 0,15for deltagere indskrevetisær hans ASI stof, der er2012.eller derunder. Det er i PAS i perioden 2011 – høj. Hans ASI-score for øko-nomi, job og familie viser, at han kan have begyndende problemer inden fordisse områder.10

Antal borgere indskrevet i anonym behandlingAndel indskrevne i København/Odense (%)Andel indskrevne mænd/kvinder (%)Andel gennemførte forløb (%)Andel udeblevne (%)Gennemsnitsalder for alle deltagereAndel med hash som hovedstof (%)Andel med kokain som hovedstof (%)Andel med amfetamin som hovedstof (%)Gennemsnitlig latenstid fra førstegangs brug til behandlingsstartGennemsnitlig ASI-scoreAndel med samlet ASI-score på 0,3 og derunder (%)Andel med samlet ASI-score på 0,15g derunder (%)Andel uden uddannelse udover grundskole/ungdomsuddannelse (%)Andel med kort videregående uddannelse (%)Andel med mellemlang og lang videregående uddannelse (%)Andel med lønindtægt (%)Andel med S.U. (%)Andel med arbejdsløshedsdagpenge (%)Andel med sygedagpenge (%)Andel med kontanthjælp (%)Andel med selvstændig bolig (%)Andel med ægtefælle eller partner (%)Andel med biologiske børn (%)

Både i København og Odense overstiger det faktiske antal deltagere projekternesestimerede mål. I Odense er der blevet indskrevet ca. 25 % flere end målet, og iKøbenhavn er det faktiske tal mere end dobbelt så stort som målet. I Københavnhar man derfor været nødt til at have en venteliste. Dette er kort beskrevet i ka-pitel 3, Rekruttering.Som det ses af tabel 1, er mere end halvdelen af deltagerne blevet udskrevetplanmæssigt. Det betyder, at andelen af gennemførte forløb er betydeligt større iPAS end i den ambulante behandling generelt, hvor 25 % af klienterne med hashsom hovedstof og 27 % af kokainbrugerne udskrives som færdigbehandlede6.Figur 1 neden for viser, hvordan deltagerne fordeler sig i forhold til ophør i6

Pedersen, Dorrit (2010).Rapport om gruppebehandling af hash- og kokainmisbrug.Socialforvaltnin-gen, Københavns kommune. Si 2310Pedersen, Mads Uffe m.fl. (2012).DanRIS 2011 – Stof. Dansk Registrerings- og Informationssystem,ambulant behandling.Centre for Rusmiddelforskning. Si 1211Pedersen, Dorrit (2010).Rapport om gruppebehandling af hash- og kokainmisbrug.Socialforvalt-ningen, Københavns kommune. Si 2312Pedersen, Mads Uffe m.fl. (2012).DanRIS 2011 – Stof. Dansk Registrerings- og Informationssystem,ambulant behandling.Centre for Rusmiddelforskning. Si 12

Der er en lidt større andel af PAS deltagere, der har et arbejde eller er under ud-dannelse, som gennemfører behandlingsforløbet planmæssigt, end dem der er påkontanthjælp. Dette stemmer overens med den klare tendens, der ses i undersø-gelsen ”Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark” om, at brugere, der fårløn, SU eller revalidering, har større sandsynlighed for at blive stoffri end bruge-re, der modtager overførselsindkomster eller førtidspension15. I både dag- ogaftengruppen i Hash- og kokainprojektet er der en betydelig større andel af del-tagerne end i PAS, der modtager kontanthjælp, også selv om der i disse tilbud harværet krav om tæt arbejdsmarkedstilknytning i aftengruppen.Det er bemærkelsesværdigt, at PAS deltagerne hører til den mere veluddannededel af befolkningen. Hovedparten (68 %) har en videregående uddannelse. Tilsammenligning har 30 % af den danske befolkning mellem 20 og 59 år en vide-regående uddannelse16. PAS deltagerne er også markant bedre uddannede enddeltagerne i anden form for stofmisbrugsbehandling, hvor 25 % har en færdig-gjort uddannelse ud over folkeskolen17.

Bolig og familiePAS deltagerne adskiller sig fra hovedparten af borgere i stofmisbrugsbehand-ling i forhold til deres bolig- og familiesituation. 90 % af PAS deltagerne har egenbolig, og for 88 % af dem, der har en ægtefælle eller samlever, har ægtefæl-le/samlever ikke et misbrug. Ifølge deltagerinterviews er problemerne med athemmeligholde misbruget for blandt andet familien en vigtig motivationsfaktorfor at gå i behandling. PAS deltagerne har jævnligt kontakt med familie og venner,og de fleste har både misbrugende og ikke misbrugende venner. En tredjedel afdeltagerne har børn under 18 år, og langt de fleste har også kontakt med børne-ne.

Fordelingen af deltagere med henholdsvis kokain og amfetamin som hovedstofer forskellig i København og Odense. Dette harmonerer med de regionale forskel-le, der er på hvor mange, der bruger de forskellige stoffer. Ifølge SUSY 2010 erandelen af de 16-64 årige, der har brugt kokain det seneste år, størst i hovedsta-den18. Denne sammenhæng kan dog ikke ses ved fordelingen af amfetaminbru-gere, hvor andelen, der bruger amfetamin ifølge SUSY 2010 er mindre i regionSyddanmark, hvor Odense ligger, end i region Hovedstaden.I Hash- og kokainprojektets aftengruppe ses samme fordeling mellem deltageremed hash og kokain/amfetamin som hovedstof. I daggruppen er andelen medhash som hovedstof derimod en del større. Dette harmonerer med resultatet fraSUSY 2010, hvor der er påvist en sammenhæng mellem brug af hash og det atvære uden for arbejdsmarkedet19.Der er en tydelig sammenhæng mellem hovedstof og hyppighed i indtagelse. Ne-denstående figur 7 viser dette.

førstegangsbrug af stoffer i 18 – 20 års alderen, det vil sige fire til fem år senereend deltagere med hash som hovedstof. I ”Den Nationale Sundhedsprofil Unge2011” topper debutalderen for brug af stoffer for de 16 – 20 årige ca. et år senereend for PAS deltagerne20. Der er altså ingen markant forskel i alder for stofdebutmellem PAS deltagerne og andre, der prøver stoffer.Latenstiden, det vil sige tiden fra stofdebut til henvendelse til PAS, er over 7 årfor langt hovedparten af deltagerne, og forskellen mellem dem, der har hen-holdsvis hash og kokain som hovedstof, er minimal. Se figur 9 nedenfor.Figur 9. Latenstid hovedstof hash og kokain. Procent. N=346

Der er kun minimal forskel på latenstiden for dem, der har gennemført behand-lingen planmæssigt og dem, der er udeblevet undervejs.Figur 10 nedenfor viser hvor mange år, deltagerne selv har oplevet at have pro-blemer med deres forbrug af hash eller kokain. Mellem 40 og 60 % har kun ople-vet at have problemer med stofbruget i op til tre år. Sammenlignet med latensti-den har de fleste deltagere kun oplevet problemer med stofforbruget i en for-holdsvis kort tid af den tid, de har brugt stoffer. Dette bekræftes af deltagerinter-viewene, hvor flere nævner, at de først inden for den seneste tid har oplevet pro-blemer relateret til stofforbruget.

Som det ses, er der en markant forskel mellem København og Odense på andelen,der tidligere har været i behandling. Dette på trods af, at der siden 2007 har væ-ret et tilbud om gruppebehandling for hash- og kokainmisbrugere i København,som PAS er bygget op over.I Hash- og kokainprojektet er det også kun en mindre del af deltagerne, der tidli-gere har været i misbrugsbehandling. Både hash- og kokainprojektet og PAS af-viger til gengæld markant fra klienterne i anden form for stofmisbrugsbehand-ling, hvor det i 2010 kun var godt en tredjedel af klienterne, der var nye i be-handlingssystemet22. Denne gruppe omfatter dog også klienter med heroinmis-brug, og disse er typisk betydeligt mere belastede end deltagerne i både PAS ogHash- og kokainprojektet.

BelastningsprofilEt inklusionskriterium til PAS behandlingen har været, at den samlede ASI-scorefor en deltager højst må være 0,3 ved indskrivningstidspunktet. Målgruppen forPAS er således betydelig mere ressourcestærk end deltagerne i andre former forstofmisbrugsbehandling bortset fra Hash- og kokainprojektet, der har sammeinklusionskriterium til aftengruppen.PAS deltagernes belastningsprofil vurderes på baggrund af deres ASI-score vedindskrivningstidspunktet. ASI-score er baseret på deltagernes egne vurdering af22

problemer og behov for støtte i forhold til stof- og alkoholforbrug, sociale relati-oner, fysiske og psykiske problemer, arbejde og økonomi. ASI-interviewet ergennemført efter den første visitationssamtale, men inden deltagerne starter ibehandlingen. I figur 13 nedenfor ses en sammenligning af ASI-score for delta-gerne i PAS og Hash- og kokainprojektet.Figur 13. Deltagernes ASI-score mål ved indskrivningstidspunkt for alle deltagere og del-tagere i København og Odense samt Hash- og kokainprojektets dag- og aftengruppe23. Pro-cent. PAS N=379. Hash- og kokainprojektet N=164.

Målt med ASI-score er deltagerne i Odense betydeligt mere belastede end delta-gerne i København. Det kan hænge sammen med, at de mere belastede borgere iKøbenhavn, hvor Hash- og kokainprojektet er beliggende, er blevet henvist dertili stedet for til PAS. I København bliver en lidt større andel end i Odense henvisttil andet tilbud, men der er ikke oplysninger om hvilke specifikke tilbud, derhenvises til.Belastningen for alle PAS deltagerne er mindre end for Hash- og kokainprojek-tets deltagere. Der er især forskel på belastningen mellem PAS og daggruppen iHash og Kokainprojektet, hvis deltagere hovedsagelig er modtagere af kontant-hjælp og derfor har en høj økonomisk belastning.Lidt mindre end en tredjedel af deltagerne er udeblevet undervejs i behandlin-gen. Figur 14 nedenfor viser, at der er betydelig forskel mellem de udeblevne ogdem, der har gennemført behandlingen på nogle af de områder, der indgår i ASIprofilen.

Som det ses, er den samlede ASI-score lidt større for deltagere, der er udeblevetundervejs i behandlingen. Det er især den økonomiske og jobmæssige belastning,der er højere for de udeblevne, men også den sociale ASI-score er lidt højere fordenne gruppe. Dette harmonerer med, at hovedparten af de deltagere, der mod-tager kontanthjælp, findes blandt dem, der er udeblevet fra behandlingen. Deudeblevne deltageres stofbelastning er betydeligt lavere end den er for dem, dergennemfører behandlingen.En sammenligning af ASI profilen for PAS deltagerne med ASI profilen for delta-gerne i Hash- og kokainprojektet24og klienter med hovedstof hash eller central-stimulerende stoffer i den ambulante behandling25, viser flere forskelle. PAS del-tagerne har en betydelig lavere ASI-score for den økonomiske, somatiske og psy-kiske belastning. Selv om de interviewede PAS deltagere fortæller om, at de op-lever begyndende belastninger, kan dette endnu ikke aflæses i deres ASI-score.

Arbejde og uddannelse”Ville på ingen måde løbe en risiko for at ødelægge min fremtid, så ville jegnærmest hellere fortsætte mit misbrug”.(Deltager)Ved indskrivning i behandlingen har deltagerne oplyst en række gennemgåendeårsager til at ønske anonymitet. Som vist i figur 15 er langt den hyppigste årsagde konsekvenser, deltagerne frygter, en registrering vil kunne have i forhold tilderes arbejdsmæssige situation.”Det var et problem, hvis min chef nu fandt ud af, at jeg gik her, så ville detvære et problem, han ville fyre mig lige med det samme”.(Deltager)I deltagerinterviewene kommer det til udtryk, at et par af informanterne har denopfattelse, at deres arbejdsplads kan få oplysning om, at de er i misbrugsbehand-ling, hvis dette ikke sker anonymt. De er bange for, at denne viden kan føre til enfyring. En informant er inde på, at hun har overvejet at gå til sin arbejdsgiver ogfortælle om sit misbrug, men har fravalgt dette på grund af de konsekvenser, hunfrygter, det kan have.”Jeg tror også at min arbejdsplads ville have hjulpet, hvis det var, men jegkan bare ikke lide tanken om, at det også kan misbruges”.(Deltager)Som illustreret i figur 15 er det ikke kun konsekvenser for deltagernes nuværen-de arbejdssituation, der spiller ind på deres behov for anonymitet. Der er ligele-des en udbredt forsigtighed i forhold til, om det kan begrænse deres fremtidige23

FremtidenDer er 19 personer der ved registreringen oplyser, at de frygter, hvilke konse-kvenser en registrering vil kunne have i fremtiden, uden af dette er nærmeredefineret. Interviewene viser, at ønsket om anonymitet for nogle er forbundetmed et ”forsigtighedsprincip” ud fra tanken om at ”manjo aldrig ved hvad dersker i ens liv”,og at det derfor er bedre ikke at være registreret i et system somstofmisbruger i behandling. Flere deltagerinformanter tilkendegiver, at de selvønsker fuld kontrol over hvem, der skal kende til deres misbrug, samt hvornår ogi hvilke sammenhænge, denne viden skal anvendes.”Konsekvenser [ved registrering]i forhold til alt muligt. Det kunne ogsåvære kommunen, man ved jo aldrig hvad der sker i ens liv. Det kunne sag-tens få nogle konsekvenser i ens liv – jeg ved ikke om det er sådan – men deter noget, jeg forestiller mig, at det altid kunne blive hevet frem og brugt imod mig. Det er sådan nogle ting, jeg har tænkt over. Så for mig var det rig-tigt befriende og ringe op og sige, hvad jeg hedder, og så var det det, ogkunne få hjælp alligevel.”(Deltager)Medarbejderne giver ligeledes udtryk for, at fremtiden og frygten for det uvissebetyder meget for deltagernes ønske om anonymitet. Medarbejderne ser det somet udtryk for, at der er en generel samfundsmæssig tendens til, at folk ønsker atholde alle muligheder åbne og ikke vil begrænses af noget – heller ikke i fremti-den.

Børn og familieSom det ses i figur 15, er der en relativ stor andel af deltagerne, der frygter hvil-ke konsekvenser, en registrering af deres misbrug kan få i forhold til deres børn,fx i forbindelse med samvær i forbindelse med skilsmissesager (nuværende ellereventuelt i fremtiden). I interviewene kommer det til udtryk, at dette for infor-manterne er knyttet til en mere generel frygt for, at en registrering kan betydeen kommunal indblanding i forhold til børn.”Specielt det der med når man har delebørn og sådan noget indover kom-munen, og så er der en sur ekskone og et eller andet..du kan sgu altid få detsmidt i hovedet”(Deltager)24

Der er 29 personer, der har angivet, at de ønsker anonymitet, så deres familieog/eller øvrige netværk ikke kan få kendskab til deres misbrug (Jf. figur 15).”For mig der var det familiemæssigt anonymitet, fordi jeg har voksne døtreog tidligere har været gået helt ned med flaget med alkohol og hash, hvordet virkelig gik hårdt ud over mine piger. De tror ikke, jeg har noget mis-brug mere, så derfor skal de heller ikke vide det”.(Deltager)Informanterne giver udtryk for en følelse af, at de har ”noget at miste” ved at sø-ge behandling for deres misbrugsproblematik, hvis de skal oplyse deres cpr-nummer. Registrering i et misbrugsbehandlingstilbud bliver koblet sammen medmuligheden for, at andre kan få oplysning om misbruget, og det frygter de kon-sekvenserne af. En informant opfatter det som en personlig frihed ikke at bliveregistreret. Hvis behandlingen ikke opleves som attraktiv, kan man stoppe, udenat det får konsekvenser. Hvis familien eller arbejdet ved, at man er i behandling,kan de have en forventning om, at man gennemfører den, en forventning man såskal leve op til.”Jeg synes også ligesom det der med, at man fortæller nogen, at nu gør jegdet her, hvis det så ikke går og man bliver ved med at falde tilbage i detgamle trummerum, så bliver det sådan lidt pinligt, og det synes jeg egentligogså, det gør, hvis man er registreret, så vil der stå i ens papirer, så holdtehun ikke det, så startede hun forfra eller også udeblev hun…her har mankun sig selv, man svigter, det bliver ikke registreret nogen steder ”(Delta-ger)En anden baggrund for ønsket om anonymitet er frygten for at blive stempleteller stigmatiseret på baggrund af et tidligere misbrug, og dermed blive fastholdti en situation, som man har lagt bag sig.”Også noget med at man klipper et bånd til fortiden. Og så om 10 år, nårman er kommet ud af det, så var det ikke rart, hvis man skulle blive mindetom det igen. ”(Deltager)

Differentieret hvor stor vægt anonymitet tillæggesAnonymitet er som nævnt afgørende for langt hovedparten de personer, der harmodtaget behandling i PAS, og ifølge registreringerne er der en meget lille udvik-ling i betydningen af anonymitet i løbet af behandlingsperioden. Der er såledeskun et fald på 12 % i de personer, der angiver anonymitet som afgørende vedhenholdsvis indskrivning og afslutning. Interview med deltagere og medarbejde-re indikerer dog, at anonymiteten for en lidt større del end de 12 % af deltagerneikke har den samme afgørende betydning ved afslutning som ved indskrivning.25

En informant fortæller, at for ham hænger dette sammen med, at den skam, hanhar haft på grund af misbruget, er forsvundet, og han har derfor meldt det åbentud til sin omgangskreds. Dette bakkes op af flere af de andre informanter i inter-viewet.”Det er først, når man kan sige det til sig selv. Det er sådan her, du er,det er sådan her, dit liv er, det er sådan her, du har levet dit liv, så detskal du ikke være flov over, så må du give en skid for, hvad andre folksiger. Når jeg har affundet mig med den tanke, så er anonymitetenikke længere vigtig”(Deltager)I interviewene fortæller en mindre del af informanterne (omkring en femtedel),at anonymitet ikke har været den afgørende faktor for at opsøge PAS. De sættergenerelt pris på anonymiteten, men det er ikke det, der har fået dem i behandling.Det afgørende har været, at behandlingen er adskilt for øvrig misbrugsbehand-ling, og at den er målrettet en ressourcestærk målgruppe. De har ved indskriv-ning oplyst anonymitet som afgørende, da de var klar over, at det var et kriteri-um for at blive visiteret til behandling. Selv om dette ikke nødvendigvis er re-præsentativt for den samlede deltagergruppe, giver det en indikation om, at be-tydningen af anonymitet ikke er så entydig afgørende for alle, som registreringenindikerer.”Det var rart nok, at det var anonymt. Jeg har også børn, og man ved jo al-drig, hvor tingene bliver skrevet op henne. Men det var egentlig ikke det, dervar det motiverende, det var mere, at jeg følte, jeg passede bedre ind her endnede på det almindelige misbrugscenter sammen med alle narkomanerne”(Deltager)De deltagere, der i interviewene giver udtryk for at, anonymitet har været afgø-rende, lægger også vægt på, at behandlingen er målrettet mere ressourcestærkemennesker, men de ville ikke have valgt at gå i behandling, hvis det ikke var mu-ligt at være anonym.En mindre del af PAS deltagerne har været i misbrugsbehandling før. De villemuligvis have søgt behandling igen, selv om det ikke havde været anonymt. Mennu hvor muligheden er der, foretrækker de anonymitet.”Deter også nogen, som har været registreret tidligere, som har været i or-dinær behandling, som siger, at når vi har muligheden for at komme i be-handling uden at blive registreret, så vil jeg selvfølgelig det”(Medarbejder)

Opsamling/delkonklusionDen typiske PAS deltager er en ressourcestærk mand, der har et arbejdeeller er under uddannelse, og hvor et dagligt forbrug af hash er begyndt atgive problemer. Han lever et dobbeltliv, hvor familie og arbejde ikke erklar over misbruget. Han har ikke tidligere være i behandling. Hans sam-lede ASI-score er under 0,3, muligvis endda under 0,15. Ud over stofpro-blemer har han begyndende problemer med familie, arbejde og økonomi.Mere end halvdelen af deltagerne i PAS gennemfører behandlingen somplanlagt, modsat den ambulante behandling generelt, hvor gennemfør-selsprocenten for klienter med hash- eller kokainmisbrug ligger mellem25 % og 27 %.Gennemsnitsalderen for deltagere i behandling er 31 år, hvilket er lidt hø-jere end i den generelle, ambulante behandling. Dette kan hænge sammenmed, at PAS deltagerne er betydeligt mindre belastede, og at de derfor harkunnet klare at have et misbrug i længere tid uden at opleve behov forstøtte. En anden forklaring kan være, at der først nu er mulighed for at fåbehandling anonymt.En femtedel af deltagerne i PAS er mellem 18 og 24 år. Muligheden foranonymitet kan have spillet en rolle for, at flere blandt de yngste er gået ibehandling i PAS. Det kan også hænge sammen med den formidlingsform,der er benyttet til at gøre opmærksom på behandlingstilbuddet (se Kapi-tel 2).De deltagere, der ikke gennemfører behandlingen, har en højere samletASI-score end dem, der udskrives planmæssigt. De udeblevne har en min-dre stofbelastning, men er højere belastede på job og økonomi. Andelenaf kontanthjælpsmodtagere er forholdsvis større blandt de deltagere, derdropper ud undervejs.Latenstiden er for hovedparten af deltagerne på 8 år og derover. Latens-tiden er lidt kortere end for deltagerne i Hash- og kokainprojektet. Detkan ikke med sikkerhed fastslås, hvorfor dette er tilfældet, men en anta-gelse er, at det kan skyldes muligheden for at få behandling anonymt iPAS. Antal år med selvoplevet forbrug ligger for en stor del af PAS delta-gerne på under fire år.

Hovedparten af deltagerne i PAS har ikke været i behandling før. Dettekan muligvis hænge sammen med, at deltagerne har oplevet stofbrugetproblematisk i relativt kort tid, og i øvrigt først har tænkt behandling somen mulighed, da de hørte om PAS.Konsekvenser i forhold til deltagernes nuværende og/eller fremtidige ar-bejdssituation er den hyppigst angivne årsag til at ønske anonymitet i PAS.Deltagerne er nervøse for, om arbejdsgivere kan skaffe sig oplysningerom, at de har været i misbrugsbehandling. Baggrunden for dette kan væremanglende kendskab til gældende regler om fortrolighed ved deltagelse imisbrugsbehandling. Det kan også hænge sammen med en manglende tropå, at fortroligheden overholdes.I PAS er der betydeligt færre deltagere, der modtager kontanthjælp end iHash- og kokainprojektet, der lige som PAS har haft et visitationskrav omtæt arbejdsmarkedstilknytning. En af forklaringerne på denne forskel kanvære, at anonymitet er en væsentlig faktor for at tiltrække borgere, der eri arbejde eller under uddannelse.

De udeblevne deltageres stofbelastning er betydeligt lavere end den er fordem, der gennemfører behandlingen.Muligheden for at få behandling anonymt har været afgørende for langtde fleste deltagere. Undervejs i behandlingen er der en mindre gruppe, forhvem anonymiteten ikke længere er så vigtig.Ud over arbejdet er uddannelse og fremtidige jobmuligheder de væsent-ligste årsager til, at deltagerne ønsker anonym misbrugsbehandling. An-dre vigtige årsager er frygten for, at misbruget kan have konsekvenser forens børn, og at familien skal få kendskab til misbruget. Desuden er der endel der har modvilje mod registrering.

Kapitel 2: RekrutteringDette kapitel beskriver, hvilke rekrutteringsaktiviteter der har været iværksat,hvem der har henvendt sig, hvordan de har oplevet rekrutteringen, og hvilkenbetydning muligheden for anonymitet har haft for deres henvendelse.Da PAS blev igangsat, var der ingen fyldestgørende viden om, hvorvidt der fand-tes en gruppe af ressourcestærke borgere med misbrug, der ikke opsøger mis-brugsbehandlingen pga. de registreringskrav, der er. Erfaringerne fra Hash- ogkokainprojektet har vist, at man gennem en målrettet informationskampagnehar fået kontakt med en gruppe relativt velfungerende borgere med familie ogarbejde, hvor misbruget har udviklet sig, så de potentielt er i risiko for at mistearbejde mv. På baggrund af disse erfaringer blev det besluttet, at PAS projekter-ne skulle sætte særlig fokus på, at formidlingen af tilbuddet både nåede ud imainstreamkulturen, og til professionelle (fx praktiserende læger), der kunnetænkes at have kontakt med målgruppen. Projekterne har samarbejdet om enfælles formidlingsstrategi, som er blevet tilpasset de lokale forhold. Data fra regi-strering af henvendelser og interview med deltagerne viser, at formidlingsstra-tegien har været en succes i forhold til at nå en målgruppe, som har et misbrug afhash eller centralstimulerende stoffer, men som ikke ser den eksisterende mis-brugsbehandling som et tilbud for dem.

FormidlingsstrategiProjekterne vurderede, at det var vigtigt, at henvendelsesformen i formidlingenvar i et sprog, som appellerede til mange forskellige mennesker, at sproget varforståeligt af alle, uden at nogen oplevede, at der blev talt ned til dem. Det fællesslogan blev ”Har festen varet for længe?”. Det skulle signalere, at stofmisbrug erudbredt i alle samfundslag, og at det er muligt at gøre noget ved det. To andrevigtige budskaber i formidlingen har været muligheden for at få behandling ano-nymt, og at målet med behandlingen ikke nødvendigvis skal være stoffrihed, menat et reduceret forbrug også kan være et mål.Projekterne har benyttet sig af forskellige kommunikationsstrategier afhængig afhvem, de ville have i tale. Der er oprettet en hjemmeside for hvert projekt, tryktplakater, pjecer og gocards, der er lavet reklamefilm, bus- og togreklamer og an-noncer i aviser og blade. Der har desuden været artikler om behandlingstilbud-dene i flere lokale såvel som landsdækkende aviser, i fagblade og indslag i for-skellige radio- og Tv-programmer. Desuden har projekterne skriftligt eller per-sonligt kontaktet praktiserende læger, biblioteker, supermarkeder, sygehuse,apoteker, borgerservice, gymnasier, VUC, erhvervsskoler, forskellige mellemlan-ge uddannelser, universiteter, studievejledning, kollegier, kriminalforsorgen,29

retshjælpen mv. for at få dem til at hænge plakater op og lægge pjecer og gocardssynligt for brugerne. Det er projekternes erfaring, at den personlige kontakt tilforskellige fagpersoner i højere grad sikrer, at materiale er synligt og let tilgæn-geligt for den potentielle målgruppe. Via den personlige kontakt har projekternedog også mødt modstand. Nogle uddannelsesinstitutioner, kollegier, fredagsba-rer og lignende synes initiativet er godt, men ikke relevant for deres elever, be-boere eller gæster. Disse steder synes også, at det ville sende et forkert signal tileleverne, beboerne eller gæsterne at have pjecer om behandling for stofmisbrugliggende.Projekterne har haft kontinuerlig kontakt med de lokale misbrugsbehandlings-tilbud, både for at orientere om udviklingen i PAS og for at sikre, at disse tilbudhenviser til PAS, hvis de får henvendelse fra en borger, der ønsker behandling,men som ikke vil opgive sit cpr-nummer.Alle deltagerinformanterne giver i interviewene udtryk for, at formidlingsformenhar appelleret til dem. Flere fortæller, at budskabet ”Har festen varet for længe?”har fået dem til at reflektere over, hvorvidt deres brug af rusmidler var ved attage overhånd. Informanterne tillægger det samtidig stor værdi, at de gennemformidlingen har kunnet identificere sig med målgruppen for behandlingstilbud-det.”Det var nok det der med, at jeg hørte[via et radiospot],at det var ganskealmindelige mennesker som mig selv, der passer arbejde og alt det der, somhar misbrugsproblemer. Når der er en skuespiller med, så tænkte jeg, ja, såkan jeg fandme også gøre det”.(Deltager)

”Andet” dækker over mange forskellige former for formidling, hvor Google ogmisbrugsbehandlingstilbud er nævnt hyppigst.Medarbejderne nævner i interviewet, at rygtet om behandlingstilbuddet harspredt sig i løbet af den tid, PAS har eksisteret, og at mange personer, der hen-vender sig til PAS, fortæller, at de har hørt om PAS fra nogen, der kender nogen,der har været i behandling. Det er desuden medarbejdernes indtryk, at de flestehar fundet tilbuddet via internettet eller læst om det i folderne hos de praktise-rende læger.

Procedure ved henvendelseStørstedelen af henvendelserne har ført til, at der bliver aftalt tid til en afkla-ringssamtale inden for en uge, hvor det afgøres, om borgeren hører til målgrup-pen for PAS. En mindre del bliver allerede ved den første henvendelse henvist tilet andet tilbud. Det drejer sig om borgere for hvem, anonymitet ikke er afgøren-de, borgere der har psykiske problemer og behov for lægefaglig vurdering, ellerborgere der enten er i substitutionsbehandling eller har et heroinmisbrug, hvorder typisk indgår substitutionsbehandling i behandlingsforløbet. Kun en enkeltborger har selv afvist tilbuddet om anonym behandling efter den første henven-delse.Deltagerinformanterne har oplevet det som positivt, at de har fået den førstesamtale hurtigt efter de kontaktede PAS. I interviewene bliver det diskuteret,hvorledes den motivation, deltagerne føler i det øjeblik, de ringer til PAS, erskrøbelig, og hurtigt kan forsvinde igen, hvis de oplever lang ventetid.

København har fået flere henvendelser, end det var muligt at skaffe plads til ibehandlingen, og man har derfor set sig nødsaget til at oprette en venteliste. Forat fastholde motivationen hos dem, der var på venteliste, blev de tilbudt indivi-duelle ugentlige samtaler i venteperioden, hvilket flere har benyttet sig af. Bor-gere på venteliste fik desuden tilbud om at deltage i behandlingstilbuddets tilbudom fx yoga og meditation i venteperioden. Projektledelsen skønner, at der årligter sket et frafald på 20 – 25 borgere på grund af ventetid. De borgere, der hartaget imod tilbuddet om individuelle samtaler, er typisk ikke faldet fra. På grundaf ventelisten har projektet øget antallet i gruppebehandlingen fra 8 – 10 delta-gere til12 – 13 deltagere.

Motivation for at opsøge behandlingEt fællestræk, der går igen i interviewene, er en oplevelse af at leve et dobbeltliv.På den ene side har de et forbrug af rusmidler, de oplever (eller begynder at op-leve) som problematisk, og på den anden side har de arbejde og familie, som ikkehar kendskab til deres misbrug. Dette dobbeltliv er en af de afgørende motivati-onsfaktorer for at opsøge behandling for misbruget.”Jeghar levet et fuldstændigt dobbeltliv. Den ene time så står jeg…altså jegkommer på direktionsgangene ved nogle af landets største virksomheder,og jeg har prøvet at køre i en kæmpe koger af masser af coke osv. Tog ud ogholdt et møde med de mennesker der, lige slappe lidt af og så tage et mødetil, og så ud og tage flere stoffer på toilettet.”(Deltager)Alle deltagerinformanter fortæller, at de oplever, at deres misbrug i stigendegrad får konsekvenser for dem, og derfor har de søgt behandling. Det kan fx væreen fornemmelse af at præstere dårligere på arbejdet, at de i øget grad isolerer sigsocialt og begyndende økonomiske vanskeligheder. Derudover beskriver ca.halvdelen, at de i stigende grad oplever fysiske og/eller psykiske konsekvenseraf deres rusmiddelbrug. De oplever at være inde i en negativ spiral, som de harbrug for hjælp til at bryde. En deltagerinformant midt i 30’erne fortæller, at hunoplever sig fanget i et ungdomsliv, hvor fester og rusmiddelbrug er i centrumfrem for et voksenliv med familie og karriere. Hun oplever livet passere forbi, ogat hun ikke har nået det samme som sine jævnaldrene ikke-misbrugende venner.

understreger, at hvis det ikke var fremgået af reklamerne for tilbuddet, at det varanonymt, så havde de aldrig fundet interesse for det.”Det var hvert fald det[anonymiteten] der gjorde, at jeg ringede. Jeg villeikke registreres nogen steder med hensyn til at være weekend far og sådannogle ting. De kan altid bruge et eller andet imod en. Det var egentlig detder gjorde, at jeg synes, det var et godt tilbud”.(Deltager)Som tidligere nævnt angiver 97 % af deltagerne, at anonymitet er afgørende forat de overhovedet har kontaktet PAS. Et par af deltagerinformanterne giver ud-tryk for, at deres modstand mod at gå i ikke anonym behandling er større endden motivation, de har for at få hjælp til at håndtere deres misbrugsproblematik.Dette underbygges af, at der er deltagerinformanter, der tidligere har overvejetat gå i behandling, men har afholdt sig fra det, fordi det ville indbefatte, at deskulle registreres. Medarbejderne fortæller ligeledes, at de har fået en del hen-vendelser fra borgere, der ikke har ønsket at oplyse deres cpr-nummer, henvistfra kommunens modtagerenheder. Medarbejderne i PAS oplever, at mulighedenfor anonymitet medfører, at deltagerne henvender sig tidligere til behandlingend de ellers ville have gjort. De vurderer, at hvis det ikke var muligt at væreanonym ville deltagerne først have opsøgt behandling, når konsekvenserne afderes misbrug var blevet langt mere omfattende. Der er dog også den mulighed,at flere af deltagerne ville have stoppet deres misbrug uden behandling. Dette ernærmere behandlet i kapitel 4.I deltagerinterviewene kobles registrering generelt med, at arbejdsgivere (nu-værende og kommende), familie og øvrige vil kunne få adgang til viden om, atman har modtaget misbrugsbehandling. I evalueringen af Københavns kommu-nes Hash- og kokainprojekt påpeges det, at der er brug for en oplysningskam-pagne i ”mainstream kulturen”, der afmystificere behandlingen, og oplyser omden fortrolighed og frivillighed, der er forbundet med at indgå i behandling26.Men selv en solid oplysningsindsats må dog antages ikke at kunne ”overbevise”alle i målgruppen om, at det er sikkert at lade sig registrere med cpr-nummer.Igennem deltagerinterviewene kommer det meget tydeligt frem, at deltagerin-formanterne ikke har en opfattelse af at høre til i et misbrugsbehandlingssystem.

”Det [PAS]lød egentlig meget interessant. Fordi jeg jo netop ikke betragtermig selv som en misbruger, og i hvert fald ikke en der vil i behandling i et sy-stem, og det skal stå alle mulige steder. Det ville jeg slet ikke kunne overskue,og jeg ville heller aldrig have gjort det, hvis ikke det var anonymt.”(delta-ger)Af deltagerinterviewene fremgår det, at størstedelen af deltagerinformanterneingen forventning har om, at der er tilbud, der matcher deres behov, og derfortager de ikke initiativ til at undersøge det nærmere.”Jeghenvendte mig dels fordi det var anonymt. Og dels fordi jeg ikke vidste,hvad jeg ellers skulle gøre. Havde ikke lyst til at gå til mit arbejde og sigedet. Og mit indtryk er, at når man nu i Danmark har et arbejde, så er der ik-ke så meget hjælp at få.”(Deltager)Anonymitetens betydning for rekruttering spiller også ind ved første kontaktmed PAS. Der er blandt informanterne bred enighed om at oplevelsen af, at ano-nymiteten efterleves, er afgørende for, at man kommer igen. Der er fx vigtigt, atbehandlingsstedet fremstår anonymt, så det ikke er tydeligt, at det er et mis-brugsbehandlingstilbud.

Opsamling/delkonklusionProjekterne har rekrutteret en ressourcestærk gruppe af borgere, der er iarbejde eller uddannelse, og som har et behandlingskrævende misbrug.De ser ikke sig selv som brugere af misbrugsbehandlingstilbud, og mulig-heden for at få behandling anonymt er afgørende for, at de henvender sig.Formidlingen af PAS har appelleret til målgruppen. Formidlingen har lagtvægt på tre budskaber: at misbrug forekommer i alle samfundslag, at be-handlingen er anonym, og at målet er stoffrihed eller reduktion af forbrug.Formidlingen har været bredt ud med henblik på at nå målgruppen, fx viapraktiserende læge, busreklamer og radiospot. Hjemmesiden har funge-ret som indgangsportal for mange henvendelser.Hovedparten af dem, der har kontaktet PAS, har selv et misbrug af rus-midler. Langt de fleste af disse er blevet visiteret til behandling. Besvær-lighederne ved at leve et dobbeltliv, hvor misbruget holdes hemmeligt forfamilie og arbejde, er en vægtig årsag til at søge behandlingKøbenhavn har fået flere henvendelser end der var plads til, og de harderfor haft en venteliste. Et tilbud om ugentlige individuelle samtaler har

Deltagernes udbytte af behandlingenResultaterne fra international forskning27viser, at social stofmisbrugsbehand-ling virker for de personer, der gennemfører behandlingen. I PAS har der væretindskrevet 430 deltagere. 220 har gennemført behandlingen, hvilket svarer til59 % af deltagerne. Det skal dog nævnes, at i 59 af besvarelserne er årsag til ud-skrivning uoplyst. I PAS er gennemførelsesprocenten lidt højere end i aftengrup-pen i Hash- og kokainprojektet (55 %)28. I den ambulante behandling er andelenaf færdigbehandlede klienter betydeligt lavere både for klienter med hashmis-brug (25 %) og klienter med misbrug af centralstimulerende stoffer (27 %)29.Målet med behandlingen i PAS er, at deltagere bliver stoffrie eller får nedsat de-res stofforbrug. Ved afslutningen af primærbehandlingen oplyser 85 ud af 220færdigbehandlede deltagere, at de ikke har taget stoffer de sidste 30 dage. Dettesvarer til 39 % af de deltagere, der har gennemført behandlingen. 50 deltagere(23 %) oplyser, at de bruger stoffer ved udskrivning, og 85 besvarelser (39 %) eruoplyste om forbrug af stoffer. Som nedenstående figur illustrerer, er der sket enændring siden indskrivning i fordeling af hovedstof.

Stort set alle deltagere vurderer, at behandlingen har ført til en positiv udviklingaf deres stofsituation. Hovedparten af deltagerne vurderer desuden, at behand-lingen har ført til en positiv udvikling af deres psykiske, sociale og økonomiskeforhold. De områder, som flere deltagere oplever som irrelevante i forhold tilbehandlingen, er også der, hvor færrest ser en positiv udvikling. Behandlerne er,bortset fra syv deltagere, enige i deltagernes vurderinger.På trods af lave ASI-scorer på ASI psykisk og ASI social ved indskrivning vurde-rer en væsentlig del af deltagerne, at behandlingen har medført en forbedring afderes psykiske og sociale forhold. Den gennemsnitlige ASI-score for begge disseområder på 0,13, og der er kun en mindre del af deltagerne, der scorer over 0,3.På denne baggrund kan det antages, at behandlingen ud over at afhjælpe stof-problematikken også har virkning i forhold til at tage psykiske og sociale pro-blemer i opløbet.

Væsentlige faktorer for fastholdelse i behandlingDer er en række faktorer, som fremstår som særligt væsentlige for deltagerne ideres vurdering af behandlingstilbuddet i PAS. Disse har været afgørende for atfastholde deltagerne i behandlingen.”Tilbuddetpassede bare på mig, og det var grunden til, at jeg opsøgte det oggjorde alvor af det. Det er klart, man står ikke til en døgnbehandling ellersådan noget, for det er ikke der, man hører til. Man bliver nødt til at vælgenoget, man føler sig tilpas i. Jeg ser så sådan på det, at hvis der ikke var no-get tilbud til mig, så er det nok i virkeligheden ikke et problem, det jeg har”.(Deltager)

Anonymitets betydningVed indskrivning i behandlingen er deltagerne blevet registreret ved fiktivt cpr-nummer og navn. Medarbejderne fortæller, at de har forsøgt at afmystificere re-gistrering i de tilfælde, hvor de har fået henvendelser fra personer, der ikke er imålgruppe for projektet, og som derfor skal henvises til anden behandling, hvorder er registreringskrav. Men i de tilfælde, hvor det er personer i målgruppen,der har udtrykt et behov for anonymitet, er der ikke blevet informeret yderligere.Dette begrundes med, at de ikke ønsker at sende et signal om, at deltagerne ikkeer velkomne.Et par deltagerinformanter fortæller, at de har oplyst et fiktivt efternavn. Gene-relt er der blandt informanterne en oplevelse af, at der ved indskrivning er ble-vet taget godt hånd om anonymiteten. De personer, hvor anonymitet har væretaltafgørende, har i løbet af behandlingen fastholdt en opmærksomhed på aldrigat oplyse fuldt navn, bopælsadresse, telefonnummer eller andet. Opmærksom-heden på, at anonymiteten efterleves i hele behandlingsforløbet, viser sig bl.a.ved, at der er en informant, der har undret sig over, at behandlerne på et tids-punkt i gruppeforløbet lagde op til at oprette telefonlister (frivilligt at skrive sigpå).Da anonymitet er en central faktor for deltagerne, er det relevant, om dette øn-ske harmonerer med det vilkår, at behandlingen hovedsageligt er foregået somgruppebehandling. Generelt er der blandt de interviewede deltagere bred enig-hed om, at de har følt sig trygge i grupperne, og de har haft tillid til, at de ikke vilblive ”afsløret” af andre fra gruppen, hvis de fx møder dem på gaden. Anonymiteter en samlende faktor, og der er således en oplevelse af, at behovet for anonymi-tet har været fuldt respekteret både af behandlere og af de øvrige deltagere igruppen.

Adskillelse fra øvrig misbrugsbehandlingProjekterne har været tilknyttet misbrugsbehandlingen i kommunen men er ble-vet oprettet med en selvstændig fysisk placering, hvor der er en diskret indgang.Der har ikke været et tydeligt skilt på døren om, at der her var tale om et mis-brugsbehandlingstilbud. Det, at behandlingen har været fysisk adskilt fra øvrigemisbrugsbehandlingstilbud i kommunen, tillægges afgørende værdi af deltager-informanterne. Størstedelen giver udtryk for, at de ikke ville henvende sig til etmisbrugscenter. Dette hænger dels sammen med anonymitetsbehovet, men ogsåmed at målgruppen ikke har en selvopfattelse af at være ”misbrugere”, og derforheller ikke ser sig selv som personer, der har brug for at opsøge et misbrugscen-ter.Behandlingen i PAS har været fysisk adskilt fra anden ambulant behandling i deto kommuner. Derfor har der ikke været et naturligt ”ejerskab” til PAS blandt deøvrige misbrugsbehandlere i kommunerne. I interviewet med medarbejdernefremhæver de vigtigheden af formidling af viden om PAS til den øvrige misbrugs-indsats i kommunen. Der har internt i kommunen været brug for at tydeliggøremålgruppen for PAS, således at der ikke er opstået uklarheder om, hvorvidt detanonyme tilbud ”tager kunder” fra de øvrige behandlingstilbud i kommunen.

IdentifikationI alle deltagerinterview bliver det fremført som en helt afgørende faktor for del-tagernes vurdering af PAS, at de føler, de har kunnet identificere sig med øvrigedeltagere i behandlingen. Dette understøttes af medarbejderne, som oplever, atidentifikationen har været vigtigere for deltagerne end selve behandlingsmeto-den. Ved første henvendelse er medarbejderne ofte blevet spurgt om hvilke ty-per af personer, henvenderen har kunnet forvente at møde i behandlingen ogkomme i gruppe med.”Maner forskellige steder. Hvis man er tungt belastet og måske lever på ga-den, det må jeg indrømme, det kan jeg ikke identificere mig med, det er lige-som en helt anden måde at være misbruger på. Det er nogle andre ting, derligesom ligger til grund, nogle andre løsninger. Så det betyder meget, atman er sammen med nogen, hvor man kan sige, at man nogenlunde er isamme båd”.(Deltager).40

Blandt deltagerinformanterne tillægges det stor værdi, at de i grupperne harkunnet spejle sig i hinandens udvikling og fortællinger. Det at deltage i en gruppehar givet en følelse af ”ikkeat være alene”.Både medarbejdere og deltagerinfor-manter fortæller, at en del gruppedeltagere undervejs har ændret målsætningfra at ville reducere rusmiddelbrug til at ville stoppe. Dette begrundes især med,at de via deltagelsen i gruppen har fået nye vinkler og indsigt i deres eget rus-middelbrug, der har motiveret til rusmiddelophør.

I forlængelse af ovenstående beskriver deltagerinformanterne, at de har opleveten meget stærk gruppedynamik. Deltagerne i grupperne har haft forventningertil hinanden, og informanterne har oplevet, at der i gruppen har været et positivtpres for at arbejde hen mod stoffrihed og for at leve op til hinandens forventnin-ger. I et gruppeinterview kommer det dog frem, at der blandt informanterne eren oplevelse af, at der er personer, der er udeblevet fra behandlingen, fordi dehar haft en følelse af ikke at leve op til gruppens forventninger. Dette understøt-tes af erfaringerne fra Hash- og kokainprojektet. Her beskrives det, hvorledes detbliver sværere for den enkelte at deltage i gruppen, hvis de ikke holder de mål-sætninger, de har sat i forhold til stofreduktion. For nogle bliver gruppepressetdet, som holder dem fast på målet eller øge ambitionen på målsætningen, og forandre bliver det en eksklusionsmekanisme30. Der er et indbygget dilemma i denmåde gruppedynamikken i nogle tilfælde har påvirket deltagernes målsætninger,da der i rekrutteringen til behandlingen er blevet lagt vægt på, at behandlingenhar kunnet sigte mod reduktion – og der så i selve behandlingen har været etpres i forhold til stoffrihed.”Igrupperne bliver der spillet tilbage til én selv[fra de andre delta-gere],hvor man selv bliver tvunget til at reflektere over det. Du bli-ver ikke dømt, men du får et spørgsmål retur som gør, at du lige bli-ver nødt til at vende den en gang”.(Deltager)Grupperne er delvist blevet sammensat ud fra et hensyn til køn, alder, stof mv.Men medarbejderne har samtidig fået positive tilbagemeldinger fra deltagere igrupper, der har været differentieret på disse parametre. Forskelligheden harskabt dynamik i gruppen. Både i Odense og København var der i det første halveår en gruppe for unge under 25 år. Denne blev begge steder nedlagt, dels pga.manglende deltagergrundlag, dels fordi medarbejderne oplevede, at alders-spredning gav god dynamik i grupperne.”Også er der en på 46, der siger til ham på 18 år: ”Sådan som du siger ligenu, at du siger, du bare vil ryge engang om måneden, det sagde jeg også den30

Vigtige elementer i tilrettelæggelse af behandlingenMålgruppens relativt høje homogenitet har haft stor betydning for tilrettelæggel-se af behandlingen. Der har ikke været brug at tage hånd om problematikker,som spiller ind på misbruget fx omkring bolig og forsørgelse i samme omfangsom i traditionel behandling. Medarbejderne fremhæver, at deltagerne skal kun-ne indgå i en gruppe og have evnen til at reflektere for at kunne profitere af be-handlingen, som den har været konstrueret i PAS. Deltagernes problematik skalhave en sådan karakter i forhold til stofmisbruget, at det på fire måneder vil væ-re muligt at ændre ved det. Hvis disse faktorer er opfyldt, vurderer medarbej-derne, at det er mindre vigtigt, hvordan deltagerens tilknytning til arbejdsmar-kedet er.Målgruppen bliver af medarbejderne beskrevet som personer, der har brug for,at behandlerne indtager en tilbagetrukket rolle. Samtidig er det personer, derstiller høje krav til behandlingen – herunder til medarbejdernes kompetencer.”Detder med at gå op og tegne en kognitiv model på tavlen og sige, det erdet, vi arbejder med i dag, det var nærmest umuligt[i en gruppe for ungemed større belastningsgrad].Fordi der altid var en helt masse kaos, derskulle styr på først, og når der så var kommet styr på det, så var der et kvar-ter tilbage. Hvor man kan sige her[i PAS]kommer de ikke ind med alt detder kaos, så jeg synes det, at der sidder sådan en homogen gruppe, gør, atdet er meget lettere at lave et stykke fagligt velfunderet arbejde, fordi dekommer med et vist funktionsniveau, som gør, at de kan modtage og reflek-tere over tingene, og de kan give hinanden spejling”(Medarbejder).Deltagerinformanterne giver i interviewene udtryk for, at de er blevet mødt medrespekt og tillid fra medarbejderne i PAS. Flere informanter tilkendegiver, at detfor dem har været helt afgørende, at de ikke er blevet mødt med krav om stoffri-hed og kontrol via fx urinprøver. De føler, at de i PAS har fået ”hjælp til selv-hjælp”. En informant stiller dette op mod erfaringer, han har fra NA (NarcoticsAnonymous), hvor han har en oplevelse af at være blevet placeret i en offerrolle.Informanter fra både Odense og København giver udtryk for, at det har væretvigtigt for dem, at de i PAS har fået konkrete redskaber og viden, som de kan an-vende i deres eget arbejde med at reducere/ophøre med misbrug.42

Derudover anses det som positivt, at der har været mulighed for at deltage i flereaktiviteter udover gruppebehandlingen, som akupunktur, yoga, BreatheS.M.A.R.T. Det har givet en følelse af sammenhæng og en fornemmelse af at kun-ne ”gøre noget ekstra” for sig selv. For flere har det at være startet i misbrugsbe-handling åbnet op for, at de selv har opsøgt hjælp hos psykolog for at gøre nogetved bagvedliggende problematikker.Åbne grupperBåde i Odense og København er der blevet arbejdet med åbent optag i grupperne.Deltagerinformanterne oplever, at der både er fordele og ulemper forbundetmed dette. På den ene side har de oplevet det som positivt, at der med nye delta-gere er kommet nye input til gruppen, det har været med til at holde gruppedy-namikken i gang. De giver udtryk for, at det som ny i en gruppe har givet håb atse andre, der har opnået resultater, man selv sigter mod. På den anden side ople-ves det også som frustrerende, hvis der har været for mange udskiftninger på engang, eller gruppens størrelse har oversteget det planlagte antal på 10-15 delta-gere.Behandlernes rolleI Odense har de arbejdet med behandlerrotation, hvorved der ikke har været engennemgående behandler tilknyttet hver gruppe, mens der i København har væ-ret faste behandlere tilknyttet den enkelte gruppe. Deltagerinformanter ser detsom en fordel, at nye behandlere har kunnet give ny input til refleksion. Der erdog to, der giver udtryk for, at udskiftningen af behandlere har været for stor, ogsærligt i tilfælde, hvor begge behandlere er blevet udskiftet på én gang, har detskabt uro31. Deltagerinformanterne fremhæver, at en ulempe ved behandlerud-skiftningen er, at viden om, hvad der er foregået den ene gang, ikke nødvendigviser blevet videreført til næste gang.Medarbejderne fra begge projekter vurderer, at målgruppen ikke har ”knyttet”sig til behandlerne på samme måde, som deltagere i traditionel misbrugsbehand-ling. De oplever, at deltagerne søger hjælp til deres misbrugsproblematik, og detikke er den specifikke behandler/klient-relation, der har været afgørende fordeltagerne. I deltager interviewene er der dog flere, der forholder sig til specifik-ke behandlere og deres relation til vedkommende, og deltagerne giver klart ud-tryk for, at de har haft deres ”favoritter”. Selv om gruppedynamikken i inter-viewene med deltagerne tillægges større vægt end relationen til en specifik be-handler, vægtes relationen stadig hos deltagerne. En lignende erfaring om be-

EfterbehandlingEfterbehandlingen har i begge projekter som udgangspunkt været bygget op omen mindfulness baseret tilbagefaldsforebyggelse, som tager udgangspunkt i, atman er stoffri. Medarbejderne vurderer, at det har en stærkt motiverende effekt,at der er en stoffri efterbehandlingsgruppe. Det er blevet udmeldt til deltagernehelt fra starten, at det var en del af forløbet i PAS, og det er de færreste, der ikkehar ønsket at komme i stoffrigruppen. Det har således virket som en motiveren-de faktor i forhold til at arbejde mod stoffrihed frem for reduktion. Medarbej-derne har oplevet eksempler på deltagere, som ikke har ønsket at ophøre medrusmidler, men som gerne har villet være stoffri det halve år, de deltager i stof-frigruppen. Det gør dog også, at der ikke har været noget reelt tilbud til de per-soner, som ikke er stoffri, men har reduceret deres misbrug (og måske har holdtfast i en målsætning, de har haft fra starten). Der er således et dilemma i, at be-handlingstilbuddet er rettet mod såvel personer, der ønsker at ophøre med brugaf rusmidler, som personer, der ønsker at reducere deres forbrug – hvilket harværet en væsentlig faktor for rekrutteringen. På den ene side har den stoffri ef-terbehandlingsgruppe fungeret som en motiverende faktor for deltagerne til atarbejde hen mod stoffrihed, på den anden side har det efterladt deltagere, derhar reduceret deres rusmiddelbrug, uden efterbehandlingstilbud.I København er det undervejs i projektperioden blevet indført, at efterbehand-lingen gennemføres efter SMART Recovery konceptet33. Det er brugerdrevneselvhjælpsgrupper, hvor nogle af deltagerne får et kort uddannelsesforløb medhenblik på at kunne fungere som moderatorer i grupperne. Dvs. der er tale om etefterværnstilbud frem for decideret efterbehandling.

Udfordringer ved implementering af anonymitet i stofmis-brugsbehandlingenI det nedenstående beskrives de centrale udfordringer, der kan være forbundetmed at implementere anonymitet i den sociale stofmisbrugsbehandling. Udfor-dringerne er beskrevet med udgangspunkt i den specifikke målgruppe for PASdvs. relativt ressourcestærke personer.Problematisk at lave en helhedsorienteret indsatsMedarbejderne i PAS oplyser i interviewet, at de har haft deltagere, som har af-sluttet et behandlingsforløb og er blevet stoffri. Men efterfølgende har det vistsig, at deltageren har behov for psykologhjælp pga. underliggende problemstil-32

linger (fx social angst). Det anonyme tilbud udgør en barriere i forhold til at ydeen tværfaglig og helhedsorienteret indsats, da det ikke er muligt at inddrage an-dre eventuelt relevante fagpersoner og etablere et koordineret samarbejde omden konkrete borger – fx i forbindelse med jobcenter eller børnefamilieafdelin-gen. Medarbejderne i PAS har guidet de enkelte deltagere til, hvor de kan få yder-ligere støtte. Dette forudsætter et bredt kendskab blandt misbrugsbehandlernetil de tilbud og muligheder, der er for støtte og yderligere indsats, da de ikke harmulighed for et direkte samarbejde med øvrige indsatser omkring den enkelteborger. Det skal understreges, at der i PAS er tale om en ressourcestærk delta-gergruppe, som selv kan henvende sig om yderligere behandling, hvis de harbrug for det (og i et vist omfang også selv finansiere dette).UnderretningerHvis der er brug for at lave en underretning, er det en udfordring, at medarbej-derne ikke har cpr-nummer på deltagerne. I PAS er deltagerne blevet informeretom den skærpede underretningspligt ved indskrivning. Medarbejderne fortælleri interviewet, at de i projektperioden samlet set har vurderet, at der har væretbrug for (og sendt) en underretning én gang vedrørende en person, der ikke blevindskrevet i behandling. Dette skal igen ses i lyset af den ressourcestærke mål-gruppe.FinansieringAnonymitet kan give en udfordring omkring finansiering, da det uden cpr-nummer ikke er muligt at fastlægge bopælskommunen og dermed betalings-kommunen. På andre områder, hvor anonymitet er muligt, løses dette fx ved, atborgeren alene oplyser bopælskommune uden at oplyse cpr-nummer, og regnin-gen sendes til den oplyste kommune. Der vil være en særlig udfordring omkringfinansiering, hvis der arbejdes målrettet med at rekruttere målgruppen for PAStil behandling. Ud fra erfaringerne fra PAS vil en del af denne gruppe ikke hen-vende sig til misbrugsbehandlingscenteret, heller ikke selv om der er et tilbudom anonym behandling. Det er afgørende for målgruppen, at behandlingen eradskilt for øvrig misbrugsbehandling, og at der er et tilbud, der er målrettet mål-gruppen. Alle kommuner vil antageligvis ikke have deltagergrundlag til at opret-te særlige tilbud til denne målgruppe fx i form af gruppeforløb (som i PAS) meden homogen sammensat deltagergruppe i forhold til belastningsgrad. Det måderfor være sandsynligt, at de kommuner, der opretter tilbud målrettet dennemålgruppe, vil tiltrække deltagere fra andre kommuner, der ikke har et tilsva-rende tilbud. Det vil kunne skabe uklarhed omkring finansieringen af den enkelteborgers behandling.

Gennemførelsesprocenten i PAS er 59 % hvilket er nogenlunde på niveaumed hash- og kokainprojektet og væsentlig højere end almen ambulantbehandling.39 % af de deltagere, der gennemfører behandlingen, har ikke brugt stof-fer de sidste 30 dage inden afslutning af behandlingen. Blandt dem, dertager stoffer ved af afslutning af behandling, er andelen med et dagligtforbrug faldet fra godt 50 % til mindre end 10 %96 % af de deltagere, der har gennemført behandlingsforløbet, vurdererved udskrivning, at der er sket forbedringer i deres rusmiddelforbrug – ogat dette skyldes behandlingen.Hovedparten af deltagerne vurderer ved udskrivning, at behandlingen harmedført en forbedring af deres psykiske og sociale forhold, selvom dengennemsnitlige ASI-score ved indskrivning er lav på disse parametre. Det-te må ses som udtryk for, at behandlingen kan have en virkning i forholdtil at tage psykiske og sociale problemer i opløbet.Deltagerne tillægger det stor betydning, at behandlingsstedet er fysiskadskilt fra øvrig misbrugsbehandling. De har behov for en anonym ind-gang, hvor det ikke fremgår, at der er tale om et misbrugsbehandlingssted.Derudover identificerer målgruppen sig ikke med at være ”misbrugere”og ser derfor heller ikke sig selv som personer, der frekventerer et mis-brugsbehandlingscenter.Det har afgørende værdi for deltagerne, at de i behandlingen har mødtpersoner, de har kunnet identificere sig med i deres samlede situation –og dermed ikke personer, der er stærkt socialt belastet.Deltagerne vægter, at de i behandlingen har fået redskaber, som de kananvende til rusmiddelophør/reduktion. Det anses som positivt af delta-gerne, at de har haft mulighed for supplerende tilbud som akupunktur,yoga og mindfulness. Det bidrager til en oplevelse af en sammenhængen-de behandling.Anonymitet i den sociale stofmisbrugsbehandling kan gøre det vanskeligtat lave en helhedsorienteret indsats i de tilfælde, hvor en deltager har be-hov, der rækker ud over selve behandlingen af en misbrugsproblemstil-ling. I sager hvor der er brug for en underretning er anonymiteten en væ-sentlig barriere.

Kapitel 4: Antagelser om konsekven-ser ved ikke at iværksætte behandlingmålrettet målgruppenI evalueringsrapporten fokuseres der på de personer, der har henvendt sig tilPAS for at indgå i misbrugsbehandling. Projekterne har haft en høj gennemførel-sesprocent og gode resultater i forhold til rusmiddelforbrug, når der sammenlig-nes med almen ambulantbehandling. PAS har været iværksat som et forsøgs- ogudviklingsprojekt. Det gør, at der har været en del udviklings- og opstarts om-kostninger forbundet med PAS. Dette betyder, at selv om behandlingen i PAS erbaseret på et relativt lavintensivt tilbud bestående primært af en ugentlig grup-pebehandlingssession over 4 mdr., er de udgifter, der er forbundet med PAS for-holdsvis høje (Jf. bilag 3 tabel 5.1). For at få et mere realistisk billede af de reelleudgifter der vil være forbundet med at iværksætte et tilbud som PAS integreret iden kommunale misbrugsindsats, har Rambøll estimeret de direkte omkostnin-ger pr. deltager34. Den estimerede pris pr. deltagerforløb er omkring 7.950 kr.Estimatet er illustreret og uddybet i bilag 3 tabel 5.2.Størstedelen af de personer, der har deltaget i PAS, ville med al sandsynlighedikke (på nuværende tidspunkt) have opsøgt misbrugsbehandlingen, hvis detanonyme tilbud ikke havde været tilgængeligt. Den økonomiske analyse, der erforetaget i forbindelse med evalueringen af PAS, bygger på en antagelse om, atnogle af deltagerne på sigt ville udvikle yderligere problemstillinger socialt, psy-kisk og fysisk som følge af deres misbrug, hvis de ikke havde fået hjælp til deresmisbrugsproblemstilling nu via PAS. Ud over de menneskelige omkostninger derer forbundet med dette for den enkelte og dennes netværk, vil det også kunne fåen række samfundsøkonomiske konsekvenser. Rambøll har som en del af om-kostningsanalysen opstillet fire potentielle scenarier, der i et samarbejde medprojekternes medarbejdere er vurderet som mest sandsynlige, at PAS-indsatsenforebygger. Dette er: mistet arbejde, afbrudt/eller forlænget uddannelse, ambu-lant stofmisbrugsbehandling eller indlæggelse (somatisk eller psykiatrisk). Deøkonomiske omkostninger der er forbundet med disse scenarier er kort illustre-ret herunder og uddybet i bilag 3.

Ud fra en økonomisk betragtning er en antagelse således, at målrettet misbrugs-behandling til målgruppen kan forebygge en række omkostninger på sigt til an-den indsats. Det må dog antages, at en del af de deltagere, der gennemfører etPAS behandlingsforløb, vil få tilbagefald. Hvor stor en del det drejer sig om, fin-des der ikke viden om.En anden relevant antagelse er, at en del af målgruppen på et tidspunkt i deresliv formodentlig ville være kommet ud af deres misbrug uden hjælp fra mis-brugsbehandling. Begrebet self-change dækker over, at der er personer, der selvformår at holde op med at bruge/misbruge rusmidler uden hjælp fra behand-lingssystemet eller etablerede selvhjælpsgrupper. Der er endnu ikke i Danmarklavet systematiske undersøgelser af self-change i relation til misbrug. Internatio-nalt eksisterer der forskning om emnet, dette er dog hovedsageligt relateret tilalkoholmisbrug. Undersøgelsesresultater knyttet til en gruppe af stof- og alko-holmisbrugere har vist, at et sted mellem en femtedel og halvdelen formåede atholde op eller signifikant reducere deres misbrug ved egen hjælp. Andelen erstørst inden for alkoholområdet35.Sammenlignet med personer, der modtager behandling, har gruppen af personerder kommer sig uden behandling typisk flere ressourcer socialt og økonomisk,og derudover er de mindre psykisk belastede. I forskningen om self-changefremhæves den stabilitet, en person er i stand til at udvise under et misbrug, somen faktor med afgørende betydning for muligheden for self-change. Dette dækkerover evnen til at fastholde betydningsfulde sociale relationer med ikke-misbrugende netværk, at kunne fastholde en normal hverdag, samt at de har etgodt helbred. De har ofte adgang til netværk, der kan give støtte på kritiske tids-punkter i processen. Forskning viser, at der er en lang række forhold, der danner35

baggrund for, at personer ophører med misbrug uden brug af behandlingssyste-met. Den væsentligst årsag er fysisk og psykisk belastninger på baggrund af mis-bruget. Derudover er pres fra netværk og skift i værdier hyppigt angivne årsa-ger36.International forskning viser, at der overordnet set kan udpeges tre grupper in-den for self-change37:1. De personer, der ikke mener, de har brug for det etablerede behandlings-system, og som har valgt at stoppe misbruget ”på deres egen måde”.2. De personer, der ikke har haft lyst til at kontakte det etablerede behand-lingssystem, da de finder det stigmatiserende. Denne gruppe har følt sigtvunget til at agere på egen hånd.3. En kombination af 1 og 2 - med forskellig vægtning.Netop de nævnte karakteristika samt årsager til at gøre noget ved misbruget, gørbegrebet self-change yderst relevant i forbindelse med målgruppen for PAS. Herer netop tale om en målgruppe, som ikke umiddelbart vil henvende sig til detetablerede behandlingssystem. Hvis PAS ikke havde været et tilgængeligt tilbud,er det sandsynligt, at en del af målgruppen på et tidspunkt ville være ophørt medmisbrug af sig selv. Men hvor stor en procentdel det er, og hvilke konsekvensermisbruget inden ophøret ville få for den individuelle borger samt samfundet, erikke til at vide.

Opsamling/delkonklusionDen estimerede omkostning pr. deltager i et PAS behandlingsforløb liggerpå omkring 7.950 kr.Målgruppen for et PAS behandlingstilbud vil sandsynligvis ikke søge an-den form misbrugsbehandling. Uden muligheden for et PAS behandlings-tilbud vil en del formentlig fortsætte misbruget. På sigt vil dette kunne gi-ve konsekvenser med samfundsøkonomiske tab i form af arbejdsløshed,afbrudt eller forlænget uddannelse, fysiske og psykiske problemer.Forskning peger på, at en del af de mere ressourcestærke misbrugere selvvil komme ud af deres misbrug – self-change. Der er ingen sikre tal på,hvor stor en del af de mere ressourcestærke personer med stofmisbrug,

Socialstyrelsen har trukket data fra registreringerne løbende i projektperioden.Dataudtræk er brugt til at følge projekternes udvikling i rekrutteringen af mål-gruppen. Data har indgået i forbindelse med afholdelse af følgegruppemøder,således at projekterne her har fået tilført viden generet på baggrund af registre-ringerne. Derudover er registreringsdata i projektperioden blevet brugt til sta-tusnotater til Social- og Integrationsministeriet.Registreringerne er blevet brugt til at give data om de borgere, der er skabt kon-takt til i forsøgsprojekterne. I et henvendelsesskema har fokus været på, hvordande har fundet frem til projektet, hvad årsagen er til, at de henvender sig, og vide-re visitering til behandling.Registreringen ved indskrivning er blevet brugt til at genere data til belysning afdeltagerens profil, og de problemstillinger de har forud for opstart i behandling.Der har været fokus på almene baggrundsdata herunder uddannelse, arbejde,familie- og boforhold og misbrugssituation. Herudover er der blevet spurgt tilbetydningen af anonymitet.Ved afslutning af den primære behandling har der været fokus på borgerens op-levede udvikling i løbet af behandlingen og anonymitetens fortsatte betydning.Ved udskrivning er det registreret, hvorvidt udskrivningen har været planlagt,deltageren er udeblevet undervejs eller er stoppet af anden årsag.

InterviewsDer er i forbindelse med evalueringen foretaget følgende interviews:Fire enkeltperson interviews med personer, der har deltaget i behandlin-gen – fordelt på to personer i henholdsvis København og Odense. Enkelt-person interviewene er foretaget med personer, der på interviewtids-punktet var i gang med et primærbehandlingsforløb.Tre fokusgruppeinterviews med deltagere – fordel på et i Odense med 5deltagere og to i København med henholdsvis 2 og 3 deltagere. I fokus-gruppen har det været personer, der havde afsluttet primær behandlingog var i efterbehandling/Smart Recovery gruppe.Et samlet fokusgruppeinterview med medarbejdere i PAS fra Københavnog Odense. I alt 5 personer. I interviewet deltog projektledere fra beggebyer samt yderligere en behandler fra Odense samt 2 behandlere fra Kø-benhavn.

Interviewene er blevet kodet ud fra de emner, som de enkelte kapitler repræsen-terer, samt et særligt fokus på anonymitet. Data indsamlet i forbindelse med re-gistreringerne har dannet baggrund for underkategorier.Deltagerinterview:Som beskrevet i det ovenstående er der i forbindelse medevalueringen interviewet i alt 14 personer. Deltagerinformanterne er blevetspurgt af projekternes medarbejdere, om de ville deltage i et interview, og erefterfølgende blevet kontaktet af Socialstyrelsen. Baggrunden for udvælgelsen afinformanterne var en række kriterier, som projekterne blev bedt om at sikre enspredning i forhold til:Både kvinder og mændAldersmæssig spredningPersoner, der har børn/ikke har børnPersoner, der er i arbejde/uddannelsePersoner, der er offentlig/privat ansatPersoner, der bor tæt på/længere fra tilbuddetPersoner, der tidligere har begået kriminalitet/ikke begået kriminalitetSpredning i stofbrug i forhold til hvilke rusmidler, der har været brugtSpredning i forhold til længden af problematisk stofbrugSpredning i forhold til intensiteten af stofbruget

Kriterierne for udvælgelse er opstillet for så vidt muligt at sikre en repræsentati-vitet, da der i evalueringen har været kontakt med et begrænset antal deltagere iprojekterne. På trods af dette kan de 14 informanter ikke ses som repræsentati-ve for den samlede deltagergruppe.Det har ikke været muligt at få et interview med en eller flere, der er udeblevetfra behandlingen. Dette kunne have styrket viden om den del af deltagerne, derikke har gennemført behandlingen, og muligvis nuanceret billedet af behandlin-gen, som nu udelukkende tegnes af deltagere, der har gennemført og medarbej-dere, der er ansat i projektet.Deltagerinterviewene er blevet gennemført som semistrukturerede interviewesbygget op omkring temaerne: rekruttering, motivation for at starte i behandling,anonymitet, behandling.Medarbejderinterview:Baggrunden for at afholde et samlet medarbejderinter-view var, at det ikke er selve behandlingsmetoden og de enkelte projekters for-valtning af denne, der er i fokus i evalueringen. Ved at afholde et samlet inter-view blev der skabt synergi mellem de forskellige vinkler projekterne i de to by-er repræsenterer.Medarbejderinterviewet er gennemført som semistruktureret interview byggetop omkring temaerne: rekruttering, målgruppe, anonymitet, behandling.

Øvrige datakilderStatusrapporter:Projekterne har indsendt en skriftlig status to gange årligt tilSocialstyrelsen. Dette er sket i en fast statusskabelon, som er udarbejdet i for-bindelse med projektet. Informationerne fra status har primært indgået i tilrette-læggelse og afholdelse af følgegruppemøder, og i begrænset omfang til selve eva-lueringen.Følgegruppemøder:Til projektet har været tilknyttet en følgegruppe som harbestået af: Socialstyrelsen, projektlederne af PAS Odense og PAS København, le-dere fra behandlingscentrene i henholdsvis Odense og København og eksterneeksperter på misbrugsområdet. Til enkelte møder har desuden deltaget repræ-sentanter fra Social- og Integrationsministeriets departement. Viden fra følge-gruppemøderne indgår ikke i evalueringsrapporten, men har dannet baggrundfor mindre justeringer af projekterne undervejs, samt bidraget til rammen fordataindsamlingen.

Data fra andre behandlingstilbud:Det er relevant at sammenligne PAS deltagernemed deltagerne i Hash- og kokainprojektets38dag- og aftengrupper. Begge pro-jekter tilbyder gruppeforløb til borgere med misbrug af hash eller centralstimu-lerende stoffer, hovedsagelig kokain og amfetamin. Målgruppen i både PAS ogHash- og kokainprojektet er ressourcestærke borgere med et behandlingskræ-vende stofmisbrug. I PAS og for aftengruppen i Hash- og kokainprojektet er derkrav om tæt tilknytning arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, og inklusi-onskriteriet har været en belastningsgrad i ASI-score på maks. 0,3 ved indskriv-ning. Hash- og kokainprojektets daggruppe er målrettet borgere uden for ar-bejdsmarkedet og med en lidt tungere belastningsprofil. Det er relevant også atsammenligne PAS deltagerne med denne gruppe, da det kan antages, at en delPAS deltagere ville udvikle samme problemtyngde, hvis de ikke var kommet ibehandling.Der er desuden foretaget sammenligning med klienterne i den traditionelle am-bulante stofmisbrugsbehandling39. DanRIS ambulant fra 2011 giver et overblikover klienter i ambulant stofmisbrugsbehandling. Klienterne fordeler sig ligeligtmellem misbrug af opioider, centralstimulerende stoffer (herunder kokain ogamfetamin) og hash. Hovedparten af klienterne har modtaget en ydelse mellemto og otte gange i løbet af en måned. Til sammenligning har PAS deltagerne mod-taget gruppebehandling ca. fire gange på en måned. Dertil kommer tilbud omindividuelle samtaler, mindfulness, Breathe S.M.A.R.T mv. PAS deltagerne harformodentlig modtaget et lidt mere intensivt tilbud end det, den ambulante be-handling omfatter. Behandlingstilbuddet i PAS og den ambulante behandling erikke direkte sammenlignelig. Klienterne i den ambulante stofmisbrugsbehand-ling er formentlig også mere belastede end PAS deltagerne. Alligevel er det rime-ligt at sammenligne de to tilbud, da den ambulante stofmisbrugsbehandling vilvære det eneste alternativ til PAS for de deltagere, der af geografiske årsagerikke har mulighed for at benytte Hash- og kokainprojektet, der er beliggende iKøbenhavn.I forbindelse med de sammenligninger, der i rapporten gøres mellem PAS og deøvrige behandlingstilbud, skal det nævnes, at rapporterne bygger på forskelligtdatagrundlag i forhold til antal deltagere og dataindsamlingsmetode.

PAS OdenseOrganiseringPAS Odense er organisatorisk tilknyttet behandlingscenter Odense, men er fysiskadskilt fra behandlingscentret. Der er tre medarbejdere tilknyttet PAS Odense.Odense har haft følgende typer gruppeforløb i projektperiodenTo grupper med aftenbehandling en gang ugentlig40En gruppe med dagbehandling en gang ugentligEn efterbehandlingsgruppe for de stoffrie. Denne gruppe mødes hver14. dag.Der er ca. 15 personer i hver gruppe, og hver deltager kan som udgangspunkt gåi primærgruppen i 4 måneder. Hver gruppegang varer 2½ time. Et behandlings-forløb varer ca. fire måneder og efterbehandlingsforløbet seks måneder. Grup-perne har løbende optagelse af nye deltagere. Der er to behandlere tilknyttet engruppe. I Odense arbejder de med behandlerrotation, så en gruppe ikke har desamme behandlere gennem hele deres forløb. Hver behandler deltager dog i togruppesessioner forskudt fra hinanden således at der altid er en gennemgåendebehandler fra gang til gang (se kapitel 3).Der var i Odense fra starten lagt op til, at der skulle være mulighed for individuelrådgivning, men dette har kun været anvendt i meget begrænset omfang.Udover gruppebehandlingen er der i Odense tilbud om mindfulness og NADAakupunktur.

projektets41manual, men har justeret denne undervejs, og udarbejdet deres egenbehandlingsmanual.Odense arbejder ud fra en fast temastruktur for gruppeforløbene. Gruppegange-ne er bygget op over 16 emner, som har en kronologi i forhold til rækkefølgen.Første tema er stofedukation. Dernæst følger temaer som forandring og ambiva-lens, løsningsfokuseret, håndtering af trang og de sidste gange har fokus på til-bagefaldsforebyggelse. Da grupperne har løbende optag starter den enkelte del-tager ikke nødvendigvis med det første tema.Efterbehandlingen er i Odense baseret på et Mindfulness-based Relapse Preven-tion program. Programmet er udformet til at forebygge tilbagefald hos personer ibehandling for misbrug af rusmidler.

PAS KøbenhavnOrganiseringPAS København er organisatorisk tilknyttet Rådgivningscenter København, mener fysisk adskilt fra behandlingscentret. Der er fem medarbejdere tilknyttet PASKøbenhavn.I København har haft følgende typer gruppeforløb:Tre grupper med aftenbehandling en gang ugentlig42To grupper dagbehandling en gang ugentligEn efterbehandlingsgruppe for de stoffrie. Denne gruppe mødes hver 14.dag.Hver gruppegang varer 2½ time, og som udgangspunkt kan hver deltager gå iprimærgruppen i 4 måneder. Der kan være maks. 10 deltagere i en gruppe.Grupperne har løbende optagelse af nye deltagere. Der er to faste behandleretilknyttet en gruppe.I starten af projektperioden var der tilbud om efterbehandlingsgruppe hver uge.Men målgruppen viste sig at have vanskeligt ved at komme hver uge pga. arbejdeosv. Hyppigheden blev derfor sat ned.Der er anvendt individuelle samtaler i de tilfælde hvor en deltager har udtryktbehov for det, fx fordi der er forhold han/hun ikke ønsker at diskutere i gruppen.41

BehandlingsmetodeBehandlingen bygger på kognitive og systemiske/løsningsfokuserede metoderog principper.I København arbejder de ud fra et arbejdskatalog/model, der er udviklet i for-bindelse med Hash- og kokainprojektet. Her er der en overordnet struktur for engruppesession med temaer som motivation, ambivalens, stofidentitet, trangs-håndtering, irrationelle tanker, psykoedukation, stofedukation, højrisiko håndte-ring, stop tanker tilladende tanker, tilbagefaldsforebyggelse, accept og egenom-sorg, mål arbejde, selværdsarbejde, følelseshåndtering. Ved start af hver gruppe-session vurderer gruppelederne stemningen i gruppen og gruppens behov, og påden baggrund sammensættes temaerne for dagens program.København er undervejs i projektperioden gået over til at tilbyde efterbehand-ling som SMART Recovery grupper. Det er brugerdrevne selvhjælpsgrupper,hvor nogle af deltagerne får et kort uddannelsesforløb med henblik på at kunnefungere som moderatorer i grupperne.