SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 338: Orientering om evaluering af Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling, fra social-, børne- og integrationsministeren

Projekt anonym ambulant stofmisbrugsbehandling (herefter PAS) er et forsøg med tilbud om anonymgruppebehandling målrettet borgere med et behandlingskrævende misbrug. Tilbuddet henvender sigtil en gruppe af borgere, som hidtil har stået uden for behandlingssystemet. Borgerne adskiller sig fraøvrige grupper af stofmisbrugere ved at være mere ressourcestærke og have en forholdsvis tæt til-knytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Det er således en gruppe af borgere, dernormalt ikke vælger at henvende sig til det etablerede stofmisbrugsbehandlingssystem. Formålet medPAS-indsatsen er at give borgerne et tilbud om stofmisbrugsbehandling, før misbruget eskalerer yder-ligere og får personlige, sociale og økonomiske konsekvenser. Målet for de borgere, der gennemførerbehandlingsforløbet er stoffrihed eller reducering af rusmiddelforbruget.PAS er igangsat som et projektforsøg af satspuljepartierne. Formålet med forsøget er at skabe videnom, hvem og hvor mange fra målgruppen, det er muligt at komme i kontakt med, og få til at vælgestofmisbrugsbehandling via et anonymt tilbud. Forsøget giver mulighed for at yde anonym socialstofmisbrugsbehandling efter Servicelovens § 101, men ikke substitutionsbehandling efter Sundheds-loven. København og Odense er udvalgt som projektkommuner for forsøget. Begge kommuner hargennemført PAS i perioden 1. januar 2011- 31. december 2012. PAS-tilbuddet er blevet forlænget ibegge kommuner og drives således videre i 2013.Evalueringen af projektet tyder på, at tilbuddene har en række forebyggende effekter, i relation til atfastholde borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Formålet med dettenotat er at tilvejebringe en række betragtninger over de økonomiske konsekvenser det vil have forsamfundet, hvis borgerne fra målgruppen ikke deltager i et af de to PAS-forløb. Konsekvenserne vilderfor tage udgangspunkt i PAS-tilbuddenes forebyggende effekter.Notatets opbygningIafsnit 2beskrives indsatsen og målgruppen for PAS-tilbuddene nærmere. Iafsnit 3præsenteresanalysens design, herunder udarbejdelsen af indsatsens forebyggende scenarier.Afsnit 4indeholderden egentlige analyse de økonomiske omkostninger af PAS-tilbuddenes forebyggende effekter.

PAS – INDSATS OG MÅLGRUPPEMålgruppenPAS er målrettet borgere med et behandlingsskrævende stofmisbrug, der ikke tidligere har været istofmisbrugsbehandling. Borgerne karakteriseres som mere ressourcestærke end deltagere i an-dre former for stofmisbrugsbehandling. For at blive indskrevet på tilbuddet er der et krav om enforholdsvis tæt tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Som mere konkret in-dikation for matchning af borgere til behandlingstilbuddet er der et krav om en ASI-score på max0,3 på tidspunktet for visitation og indskrivning på projektet. Det er netop denne relativt ressour-cestærke gruppe af borgere, der ikke tidligere har henvendt sig med deres stofmisbrug til detetablerede behandlingssystem.

IndsatsenHelt konkret består den enkelte deltageres forløb i PAS-indsatsen af en ugentlig gruppebehandlingi 4 måneder. Udover gruppebehandlingssessionerne tilbydes deltagerne eksempelvis akupunktur,yoga og efterværn i form af stoffrie behandlingsgrupper. I alt er 434 personer blevet indskrevet iPAS, hvoraf 59 pct. har gennemført behandlingsforløbet. Ved endt behandling ses kun marginaleændringer af deltagernes tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, hvilket skal sesi lyset af deres allerede tætte tilknytning ved indskrivningstidspunktet. Der har dog vist sig at væ-re en ændring i størstedelen af deltagernes oplevelse af eget stofbrug. Således vurderer 96 pct. afdeltagerne, at PAS har ført til en positiv udvikling af deres stofsituation. Trods den lave ASI-scorevurderer en væsentlig del af deltagerene, at behandlingen har medført en forbedring af deres psy-kiske og sociale tilstand. På baggrund af disse evalueringer konkluderer Socialstyrelsen, at be-handlingen, udover at afhjælpe stofproblematikken, også har haft en effekt i forhold til at over-komme psykiske og sociale problemer før de eskalerer som konsekvens af vedvarende eller sti-gende stofmisbrug.

ANALYSEDESIGNOmkostningsanalysens opbygning er illustreret i figur 3. Udgangspunktet er målgruppen - borge-re med et behandlingskrævende misbrug, tæt tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelses-systemet og en ASI-score på max 0,3. Borgerne kan enten deltage i PAS-tilbuddet eller ikke del-tage i PAS-tilbuddet. Begge udfald har hver sine økonomiske omkostninger. Der opstilles firescenarier som det vurderes, at PAS-tilbuddene er med til at forebygge. De fire scenarier er dekonsekvenser, der betragtes som mest sandsynlige for målgruppen, i fald deikkemodtagerstofmisbrugsbehandling via PAS-tilbuddene. Dernæst fastsættes en økonomisk omkostning forhvert af de fire scenarier.Figur 3: Analysedesign

Udarbejdelse af forebyggelsesscenarierneForebyggelsesscenarierne er udarbejdet på en workshop i samarbejde med Socialstyrelsen ogbehandlerne på de to PAS-tilbud. Workshoppens formål var at konkretisere, hvilke scenarier, derer realistiske og relevante for gruppen af borgere. Det blev gjort med udgangspunkt i behandler-nes faglige viden og praktiske erfaringer fra arbejdet med deltagerne og med målgruppen meregenerelt. Derudover blev Socialstyrelsens kvantitative og kvalitative evaluering af indsatsen ind-draget. Workshoppen blev indledt med en faglig vurdering af de deltagende borgeres tilstand før,under og efter PAS-indsatsen. Dernæst blev indsatsens konkrete effekter for målgruppen vurde-ret og prioriteret. De fire scenarier, der blev vurderet mest sandsynlige, blev udvalgt og gennem-gået mere detaljeret med henblik på at kunne opstille de konkrete økonomiske omkostninger.

Første scenariumgælder de borgere, der er i arbejde. For deltagere indskrevet i PAS udgør ande-len med lønindtægt 61 pct. Det vurderes, at manglende behandling af deltagernes stofmisbrugmed kan betyde, at de vil miste deres arbejde. Den økonomiske konsekvens for stat og deltager-nes beboelseskommune er tabte skatteindtægter, hvis omfang afhænger af deltagernes uddan-nelsesniveau.Andet scenariumgælder de borgere, der er under uddannelse. 20 pct. af deltagerne indskrevet iPAS modtager SU og er dermed under uddannelse. Det vurderes, at et ubehandlet stofmisbrugkan ende med forlængelse af uddannelsesforløbet for denne gruppe. Et forlænget uddannelses-forløb vil betyde en senere start på arbejdsmarkedet og dermed tabt arbejdsindkomst. Dette fårøkonomiske konsekvenser for stat og kommune i form af tabte skatteindtægter.Tredje scenariumer den stofmisbrugsbehandling, som borgerne vurderes at skulle modtage, hvisikke de deltager i PAS. Det vurderes, at ambulant dagsbehandling er den mest sandsynlige formfor stofmisbrugsbehandling, da målgruppens misbrug ikke er omfattende og massivt nok til etdøgnbehandlingstilbud. Det vurderes dog, at langt størstedelen af deltagerne ikke vil benytte etregulært tilbud om stofmisbrugsbehandling, idet disse tilbud ikke er anonyme og har en mere he-terogen målgruppe end PAS De økonomiske omkostninger er de 100 pct. kommunalt finansieredeudgifter til ambulant dagsbehandling af stofmisbrug.Fjerde scenariumomhandler somatiske og psykiatriske konsekvenser ved ubehandlet stofmis-brug. Det vurderes, at et ubehandlet stofmisbrug vil resultere i somatiske og psykiatriske ind-læggelser. De konkrete former for indlæggelser og behandlinger, der er udvalgt, er alle mis-brugsrelaterede. Indlæggelserne, der vurderes som mest sandsynlige er: behandlinger af psyko-se, behandling relateret til misbrug - herunder afgiftningsbehandlinger og behandlinger af psyki-ske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser pga. rusmidler inkl. alkohol. De økonomiske om-kostninger er således de 25 pct. kommunalt- og 75 pct. regionalt finansierede udgifter, ved ettypisk behandlingsforløb.

OMKOSTNINGSANALYSESamlede omkostninger ved implementering af PAS-tilbuddeneI tabel 5.1 er de økonomiske omkostninger ved afprøvning af PAS-tilbuddene opgjort. Der er ud-regnet to priser for henholdsvis PAS-København og PAS-Odense. Én gennemsnitlig pris for etgennemførtbehandlingsforløb, og én gennemsnitlig pris for etopstartetbehandlingsforløb.Tabel 5.1: Omkostninger ved behandlingsforløb i PASKøbenhavnAntal påbegyndte behandlingsforløbAntal gennemførte behandlingsforløbBudget på baggrund af bevilling, 2010-2012, kr.Samlet pris propstartetborger -over hele projektforløbet, kr.Samlet pris prgennemførtborger –over hele projektforløbet, kr.Egne beregninger, Socialstyrelsen, PAS-København og PAS-Odense3091578.724.33327.78555.569Odense121636.775.50053.774107.548Samlet43022015.499.83335.22770.454

Priserne på henholdsvis et gennemført- og et opstartet PAS-forløb er udregnet på baggrund afbudgetter for opstart og drift af forsøgsprojekterne Omkostningerne forbundet med opstart ogdrift af PAS er mere omfattende i Odense end i København. Det skyldes, at færre borgere opta-ges og gennemfører et behandlingsforløb i Odense sammenlignet med København, mens perso-nalebemandingen er den samme. Da PAS-tilbuddet er et forsøg, og omkostningerne for tilbudde-ne er forbundet med en række opstartsudgifter, formodes det, at driftsprisen på sigt vil falde.Derfor formodes det, at den gennemsnitlige pris for henholdsvis et gennemført- og et opstartetforløb i PAS, tilsvarende vil blive lavere fremadrettet.5.2Estimerede direkte omkostninger ved PAS-forløbOmkostningerne ved PAS-forløbende er som nævnt beregnet med udgangspunkt i budgetter fraen implementerings- og forsøgsfase. Det antages derfor, at priserne fordriftaf et PAS-forløb vilkunne holdes på et væsentligt lavere niveau. I tabel 5.2 er der, med udgangspunkt i oplysningerfra de to PAS-forløbs driftsbudgetter samt Socialstyrelsen budgetter, beregnet en estimeret di-rekte pris for driften af ét deltagerforløb i PAS. Priserne er således et bud på, hvor meget ét PAS-forløb vil koste, hvis der udelukkende tages udgangspunkt i den direkte tid forbundet med etPAS-forløb og de direkte omkostninger til indsatsen. Det antages således, at PAS-forløbet udføresaf eksisterende personale i den pågældende kommune.Tabel 5.2: Estimerede direkte omkostninger pr. deltager ved PAS-forløbAktivitetGennemsnitligtantal timer,medarbejdereForberedelseForsamtaleIndskrivningssamtaleGruppeforløb med 9deltager 16 gangeForberedelse og evalue-ring af gruppeAfholdelse af gruppe51.1247899RambøllPAS-projektet Odense,PAS-projektet Køben-havnPAS-projektet OdensePAS-projektet Køben-havn

I det følgende vil estimaterne, for de forskellige aktiviteter og forhold for beregning af den direk-te pris for et PAS-forløb, blive gennemgået.ForberedelseForberedelsen af en borgers deltagelse i PAS indebærer en forsamtale og en indskrivningssamta-le. Estimaterne for tidsforbruget herfor er foretaget på baggrund af PAS-Odenses budgetopgø-relse. Således estimeres det, at der i gennemsnit bruges 1,5 timer på forberedesen af en borgertil deltagelse i et PAS-forløb i København og Odense. Prisen for en medarbejdertime, er på bag-grund af oplysninger fra PAS-Odense, sat til 225 kr.GruppeforløbPå baggrund af oplysninger fra de to PAS-forløb er det gennemsnitlige antal deltagere pr. gruppeestimeret til henholdsvis 10 i København og 12 i Odense. Selve afholdelsen af en gruppesessionvarer 2,5 timer i begge PAS-forløbene. Ud fra oplysninger fra de to PAS-tilbud estimeres det, atder i gennemsnit bruges syv timer på forberedelse af en gruppesession.FrafaldIdet, der samlet set er et deltagerfrafald på 41 pct. for PAS-forløbene antager Rambøll, at hverfjerde PAS-deltager stopper i gruppebehandling efter at have deltaget i gennemsnitlig tre grup-pebehandlinger. Der optages løbende nye deltagere på PAS-projekter og derfor også på gruppe-behandlingsforløbene. Der er dog en række omkostninger forbundet med de 41 pct. af deltager-ne, der afbryder behandlingen efter at have deltaget i tre gruppebehandlinger. Rambøll antager,at dette samlet set vil betyde, at der henholdsvis er ti deltagere pr. gennemført gruppe. I tabel5.2 er deltagerfrafaldet indregnet ved, at det gennemsnitlige antal deltagere pr. gruppe er sat tilti.Individuel behandlingAlle deltagere i et PAS-forløb modtager en form for individuel behandling som supplement til dengruppebaserede behandling. Dette estimerer Rambøll til at udgøre 6,5 timer pr. deltager pr. for-løb. Estimatet er baseret på oplysninger fra de to PAS-projekter og Socialstyrelsen.1deltagerfor-løb.OverheadDa der er en del administrationsomkostninger forbundet med atdrivePAS, har Rambøll estimereten overhead på 30 pct. for begge PAS-projekter. Overheaden indeholder blandt andet:annonceringforplejning af deltagereregnskab, administrationledelse og supervision.Overheadens størrelse må forventes at variere fra kommune til kommune og projekt til projektved drift af et PAS-projekt. Derudover vil det for nogle kommuner være nødvendigt at leje eks-terne lokaler.

Potentielle gevinsterI det følgende gennemgås beregningerne af de økonomiske omkostninger ved de fem scenarier,der vurderes at kunne indtræffe for borgerne ved manglende misbrugsbehandling. Derfor er deøkonomiske omkostninger forbundet med hvert scenarie relevante i evalueringen af PAS-indsatsen, og kan betragtes som gevinster, hvis de forebygges for deltagerne i PAS-projekterne.I tabel 5.3 er omkostningerne ved de forskellige scenarier angivet. Omkostninger er mulige øko-nomiske gevinster, hvis PAS forebygger scenarierne for deltagerne. I de tilfælde, hvor PAS-indsatsen eksempelvis forebygger, at en deltager får behov for regulær ambulant stofmisbrugs-behandling kan det samfundsøkonomisk betragtes som en gevinst.Tabel 5.3: Økonomiske omkostningerMistet ar-bejde i etårForlængetuddannelsei et år -mand133.245[85.270]Ambulantmisbrugs-behandlingIndlæggelse -afgiftningIndlæggelse- psykoseIndlæggelse- psykiskelidelser

Samlede90.16890.168-2.4854.6876.780statslige[63.356][63.365]omkost-ninger kr.Kommu-43.07743.07731.0307.45614.06220.339nale om-[21.914][21.914](48.848)kostnin-ger kr.Note: Udgiften til misbrugsbehandling i parentes angiver de gennemsnitlige udgifter i København mens tallene udenparentes angiver de gennemsnitlige udgifter i OdenseNote: Omkostningerne ved mistet arbejde og forlænget uddannelse i klammer angiver de gennemsnitlige omkost-ninger, hvis en kvinde mister arbejdet et år, mens tallene uden for klammerne angiver de gennemsnitlige omkost-ninger for en mand.Note: ved indlæggelse af psykiatriske lidelser menes adfærdsmæssige forstyrrelser pga. rusmidler inkl. alkohol

For at kunne kvantificere konsekvenserne for den enkelte deltager, for staten samt beboelses-kommunen er det nødvendigt først at beregne et gennemsnitligt lønniveau for deltagerne i PAS.Ud fra information om PAS-deltagernes højest gennemførte uddannelse samt data fra DanmarksStatistik, er de gennemsnitlige lønninger for mænd og kvinder beregnet. I tabel 5.4 tages derudgangspunkt i borgere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da denne grup-pe udgør 47 pct. af PAS-deltagerne med en videregående uddannelse. Den gennemsnitlige årslønfor en sådan borger er henholdsvis 563.763 kr. for mænd og 482.404 kr. for kvinder. Hvis dendeltagende borger mister sit arbejde, vil borgeren miste løn i den periode, hvor vedkommende erarbejdsløs. Borgeren vil i stedet opnå en indtægt i form af dagpenge eller kontanthjælp, der fi-nansieres af borgerens a-kasse. Staten og kommunen vil dermed gå glip af skatteindtægter afdifferencen mellem lønnen og overførselsindkomsten.Størrelsen af tabet vil varierer alt efter borgerens køn, uddannelse og løn, samt hvilken overfør-selsindkomst den pågældende er berettiget til. I tabel 5.3 er de tabte skatteindtægter opgivet forhenholdsvis en kvinde og en mand med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, derved mistet arbejde vil modtage dagpenge eller sygedagpenge. Den samlede årlige tabte skatte-indtægt for en mandlig borger udgør 133.245 kr., der fordeler sig med 90.168 kr. for staten og43.077 for borgerens beboelseskommune. Tilsvarende er det samlede årlige skattetab for enkvindelig borger 85.270 kr., der fordeler sig med 63.356 kr. for staten og 21.914 kr. for kommu-nen.5.3.2Forlænget uddannelse

Hvis en borger forlænger sin uddannelse med et år vil det betyde, at vedkommende tilknyttesarbejdsmarkedet et år senere og dermed mister et års livsindkomst. Det betyder, at Staten ogkommunen vil gå glip af skatteindtægter for det år. I tabel 5.3 tages der i denne situation ligele-des udgangspunkt i borgere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da dennegruppe udgør 47 pct. af PAS-deltagerne med en videregående uddannelse. Den samlede årligetabte skatteindtægt for en mandlig borger udgør 133.245 kr., der fordeler sig med 90.168 kr. forstaten og 43.077 for borgerens beboelseskommune. Tilsvarende er det samlede årlige skattetab7

I tabel 5.4 er kilderne til de økonomiske omkostninger ved de øvrige scenarier angivet. Der er ta-le om somatiske og psykiatriske indlæggelser og regulær misbrugsbehandling. Der er indhentetén samlet pris for de to kommuneres omkostningerne ved somatiske og psykiatriske indlæggel-ser. For regulær ambulant stofbehandling er der derimod indhentet en pris på den årlige netto-udgift pr. borger for hver af de to kommuner.Tabel 5.4: takster til omkostningerScenarieKildeÅrlige kommunale nettodriftsudgifter til ambulantDanmarks Statistik, Statens Serum Institut 2010stofbehandling (kr. pr. person i behandling) Kø-benhavnÅrlige kommunale nettodriftsudgifter til ambulantDanmarks Statistik, og Statens Serum Institut, 2010stofbehandling (kr. pr. person i behandling) Oden-seUdgift pr. behandlingsforløb - Psykiatrisk indlæg-Vejledende psykiatritakster 2012, Statens Serum Institutgelse ved psykiske lidelser og adfærdsmæssigeforstyrrelser pga. stoffer inkl. alkoholSomatisk behandling, indlæggelse, Alkohol- ellerDRG-takster, Statens Serum Institut, 2012stofmisbrug eller afgiftningSomatisk behandling, indlæggelse – ved psykose.DRG-takster, Statens Serum Institut, 2012Udgift pr. behandlingsforløbTaksterne for kommunale nettodriftsudgifter til ambulant stofbehandling er ikke opdateret siden 2010