SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 336: Høring af Hjemmehjælpskommissionens rapport, fra social- og integrationsministeren

1. IndledningDet daværende Social- og Integrationsministeriet sendte Hjemmehjælpskom-missionens rapport ”Fremtidens hjemmehjælp – ældres ressourcer i centrum foren sammenhængende indsats” i høring i perioden fra den 4. juli til 14. august2013. Rapporten blev sendt i en bred høring med henblik på at give interessen-terne på området lejlighed til at udtale sig om rapporten og dens anbefalinger.Kommissionsrapporten har været sendt til en række organisationer (se vedlagtehøringsliste) samt været offentligt tilgængelig på Høringsportalen.Der er modtaget bemærkninger fra 24 organisationer: Alzheimerforeningen,Center for Sund Aldring, KU, Dansk Blindesamfund, Dansk Erhverv, DanskIndustri (DI), Dansk Sygeplejeråd, Danske Bioanalytikere, Danske Fysiotera-peuter, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Professionshøjskoler,Danske Regioner, Danske Ældreråd, DemensKoordinatorerne i Danmark, Er-goterapeutforeningen, Foreningen af social-, sundheds- og arbejdsmarkedsche-fer i Danmark, FTF, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet, KL, Kost& Ernæringsforbundet, Landsforeningen for de forebyggende hjemmebesøg(SUFO), Nationalt Videnscenter for Demens (NVD), Socialpædagogisk Lands-forbund, Ældremobiliseringen/Danske Seniorer og Ældre Sagen.Følgende hørte organisationer har meddelt, at de ikke har bemærkninger tilkommissionsrapporten: Dansk Arbejdsgiverforening, Foreningen af offentligtansatte – FOA og SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.Følgende hørte organisationer har ikke afgivet høringssvar: BoligforeningernesLandsforening, BUPL, Dansk center for Aldringsforskning, SDU, Dansk Soci-alrådgiverforening, Danske Diakonhjem, De Samvirkende Menighedsplejere,Det Centrale Handicapråd, EGV, Foreningen af ledere ved institutioner, derudbyder erhvervsrettet social- og sundhedsuddannelse, Institut for Folkesund-hedsvidenskab, Københavns Universitet, Kommunale Tjenestemænd og Over-enskomstansatte (KTO), KORA, Lederforum, LOs Faglige Seniorer, Lægefor-eningen, OK-Fonden, PLO, Pårørendegruppen for svage ældre, Rådet for frivil-ligt socialt arbejde, Selveje Danmark og ÆldreForum.

2. IndholdHjemmehjælpskommissionen beskriver udfordringerne på hjemmehjælpsområ-det og kommer med 29 anbefalinger til, hvordan der kan sikres en bedre ogmere sammenhængen indsats for ældre borgere i eget hjem.Kommissionen mener, at der er behov for et paradigmeskift på området, dertager afsæt i det mere differentierede ældrebillede, der tegner sig i disse år. Derskal tages højde for det potentiale, som den voksende gruppe af ressourcestær-ke ældre kan bidrage med, og samtidig skal det sikres, at der er den rigtigehjælp og støtte til svage ældre, som har brug for omfattende hjælp.

3. Generelle bemærkningerAlzheimerforeningen roser kommissionen for et omfattende og relevant arbej-de. Center for Sund Aldring synes, at kommissionsrapporten er en vigtig rap-port, der sætter borgeren i centrum. Rapporten har mange fine redegørelser fordet komplekse fænomen, som en ældrebefolkning rummer - også af de svageældre. Ifølge Center for Sund Aldring mangler der dog en mere indgående be-skrivelse af ældre indvandrere fra især ikke-vestlige lande.Dansk Erhverv støtter overordnet de fremsatte forslag. Dansk Industri er enig ihjemmehjælpskommissionens hovedkonklusion om, at fremtidens hjemme-hjælp i højere grad skal fokusere på at hjælpe den enkelte ældre i at klare sigselv.Danske Handicaporganisationer og Dansk Blindesamfund mener, at det er etproblem, at rapporten kun ser på de plus 65-åriges behov for hjemmehjælp,fordi hjemmehjælp ikke er betinget af alder, men af behov. Desuden menerforeningerne, at der i rapporten burde være et større fokus på andre typer funk-tionsnedsættelse og behov end fysisk rehabilitering og demens. Det anslås ek-sempelvis, at der er 10- 15.000 døvblinde/syns- og hørehæmmede ældre. End-videre mener Danske Handicaporganisationer, at FNs Handicapkonvention ogdens begreber burde være indtænkt i rapporten.Dansk Sygeplejeråd bakker op om anbefalingerne, som tager hånd om mangeaf de udfordringer, der er i ældreplejen i dag og fremover. Kost & Ernærings-forbundet tilkendegiver, at forbundet også nikker til kommissionens forslag oggenkender mange af de udfordringer, som kommissionen beskriver. Demens-Koordinatorerne i Danmark er ligeledes positive overfor kommissions anbefa-linger.Danske Regioner finder anbefalingerne relevante, aktuelle og fremadskuende iforhold til den større og mere differentierede gruppe af ældre, som vi vil se ifremtiden. Regionerne ser frem til at samarbejde med kommunerne om en styr-ket indsats på området. KL mener ligeledes, at rapporten giver et godt afsæt fordet videre arbejde på ældreområdet.Nationalt Videnscenter for Demens finder ligeledes, at anbefalingerne udgør etgodt udgangspunkt for udviklingen af fremtidens hjemmehjælp. Særligt op-mærksomheden på differentieringen af ældregruppen.

Danske Ældreråd stiller sig positivt til rapportens anbefalinger og støtter, atrapportens fire værdier om værdighed, selvhjulpenhed, selvbestemmelse ogtryghed er omdrejningspunkt for fremtidens hjemmehjælp. Ergoterapeutfor-eningen mener ligeledes, at værdighed, selvhjulpenhed, selvbestemmelse ogtryghed er tungtvejende grundværdier, men aktivitet og deltagelse er lige såvigtige.Socialpædagogerne støtter den individuelle tilgang til det hele mennesker ogiværksættelsen af en særlig indsats i forhold til de særligt udsatte ældre.Ældremobiliseringen/Danske Seniorer finder, at rapporten indeholder mangepositive tanker og forslag, der især er til glæde for de ressourcestærke ældre.Men rapporten mangler forslag til at støtte og forbedre livskvaliteten for desvage og sårbare ældre.Ældre Sagen støtter rapportens hovedsigte om en sammenhængende indsatsmed øget vægt på forebyggelse og rehabilitering, velfærdsteknologi, tværgåen-de organisering i kommunerne, bedre uddannelse og udvikling af det frivilligearbejde. Men Ældre Sagen beklager, at kommissoriet blev for snævert. Organi-sationen mener bl.a., at de senere års nedskæringer og omlægninger i hjemme-hjælpen ikke i tilstrækkeligt grad bliver analyseret, at det er et problem, at an-befalingerne skulle holde sig indenfor den eksisterende økonomiske ramme, ogder er et utilstrækkeligt fokus på borgernes retssikkerhed.Ældre Sagen finder det positivt, at Ascot-undersøgelsen fra Aalborg Universitetviser, at hjemmehjælp løfter modtagernes livskvalitet. Center for Sund Aldring,KU mener, at Ascot-analysens resultater ikke i tilstrækkeligt grad er forklaret,og Nationalt Videnscenter for Demens mener, at Ascot-undersøgelsens metodeer uegnet i forhold til at identificere tilfredshed vedrørene hjælpen hos borgeremed demens.

4. Paradigmeskiftet i ældreplejen – omlægning af kommunernespraksis på hjemmehjælpsområdetKL mener, at de demografiske ændringer i befolkningssammensætningen harnødvendiggjort, at kommunerne foretager et paradigmeskifte på hjemmepleje-området. Det er derfor positivt, at hjemmehjælpskommissionens anbefalingertager udgangspunkt i paradigmeskiftet og bygger videre på kommunernes ar-bejde med rehabilitering.Dansk Erhverv og Danske Fysioterapeuter er enig i behovet for et grundlæg-gende paradigmeskift i ældreplejen, hvor ældre i langt højere grad støttes i atleve en selvstændig og aktiv hverdag på egne præmisser, og at der er et størrefokus på forebyggelse, rehabilitering og træning. Danske Regioner er ligeledesenig i paradigmeskiftet og er positiv over for, at man sætter hensynet til borge-ren i centrum. Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkeds-chefer i Danmark og FTF mener også, at det er positivt, at der er fokus på para-digmeskiftet og begrebet ”hjælp til selvhjælp”, og at den fremtidige udviklinginden for ældreplejen tager afsæt deri.

5. ForebyggelseForeningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Dan-mark mangler en større fokus på generel sundhedsfremme og forebyggelse forældre – særligt demensområdet.Danske Fysioterapeuter, Danske Ældreråd, Foreningen af social- sundheds- ogarbejdsmarkedschefer i Danmark, KL og Nationalt Videnscenter for Demensstøtter at aldersgrænsen for de forebyggende hjemmebesøg hæves fra 75 til 80år. Danske Handicaporganisationer og Landsforeningen for de forebyggendehjemmebesøg (SUFO) finder ikke, at aldersgrænsen for de forebyggendehjemmebesøg skal hæves fra 75 til 80 år, da det vil betyde, at det vil blive van-skelige at samle de svageste dele af de ældre mellem 75 og 80 år op, f.eks. dedøvblinde/syns- og hørehæmmede ældre.KL og Nationalt Videnscenter for Demens finder, at det er fornuftigt, at målret-te de forebyggende hjemmebesøg til de grupper, der har mest behov herfor,frem for alene at anvende et alderskriterium. Landsforeningen for de forebyg-gende hjemmebesøg (SUFO) mener, at ældre i særlige risikosituationer under75 år bør have tilbudt et forebyggende hjemmebesøg.Dansk Sygeplejeråd, Danske Ældreråd, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeut-foreningen, Landsforeningen for de forebyggende hjemmebesøg (SUFO) ogNationalt Videnscenter for Demens er enig i, at der skal udvikles screenings-værktøjer til vurdering af borgernes behov for forebyggende indsatser, såledesat der tidligt kan iværksætte en særlig indsats i forhold til udsatte grupper somf.eks. alkohol- og medicinbrugere, demente og socialt isolerede mennesker.Dansk Sygeplejeråd mener, at forebyggende hjemmebesøg bedst foretages ibeboerens hjem, men alternativt kan man mødes med borgeren uden for hjem-met, da det kan få flere til at tage imod tilbuddet. Landsforeningen for de fore-byggende hjemmebesøg (SUFO) mener ikke, at gruppebaserede tilbud skalerstatte et forebyggende hjemmebesøg, da gruppebaserede tilbud især benyttesaf de mere ressourcestærke borgere. Desuden foreligger der kun få undersøgel-ser med evidens om effekten af gruppebaserede tilbud.

Danske Fysioterapeuter, Danske Ældreråd, Ergoterapeutforeningen og FTFfinder, at rapportens 8 grundlæggende principper om rehabilitering er relevanteog fornuftige for det fremtidige arbejde med rehabilitering bl.a. for at ensartekommunernes praksis. Der støttes op om definitionen af rehabilitering i Hvid-bog om rehabiliteringsbegrebet, og det tilkendegives, at det er godt, at kommis-sionen har valgt den brede og tværfaglige tilgang til rehabilitering. Ergotera-peutforeningen tilføjer endvidere, at det er vigtigt, at ergoterapeuter deltager irehabiliteringsarbejdet, da kognitiv træning og sociale færdigheder er vigtigeparametre på linje med fysisk træning.Danske Handicaporganisationer finder det positivt, at der er fokus på borgernesmuligheder for at klare sig selv og på at gøre noget i samarbejde med borgerne.Men det er afgørende at have fokus på borgernes retssikkerhed og tryghed.Derfor er det vigtigt, at rehabiliteringsforløb igangsættes med udgangspunkt iborgernes behov og ønsker, og at det er frivilligt for den enkelte.Ældre Sagen mener ligeledes, at rehabilitering skal være frivillig for den enkel-te borger. Udgangspunktet skal være motivation. Ældre Sagen finder, at det eretisk rigtigt at sikre borgeren en ”nødudgang”, der giver mulighed for at sigefra over for rehabilitering. En borger må ikke tvinges til at udføre praktiskeopgaver i hjemmet, hvis det er forbundet med store gener eller tager ufor-holdsmæssigt meget tid.Danske Regioner mener, at det kræver en bred faglighed, når man visiterer tilrehabiliteringsforløb, og anbefaler, at det bl.a. uddybes, hvordan vurderingenforetages, når en borger udskrives fra hospital.Demenskoordinatorer i Danmark finder, at borgere med demenssygdommeogså skal indgå i kompenserende rehabiliteringsforløb. Borgere med en de-mensdiagnose må ikke fratages retten til rehabilitering. Nationalt Videnscenterfor Demens stiller sig positivt overfor betragtningerne om rehabilitering ogpointerer, at borgere med komplekse behov, bl.a. demente, skal have sammerettigheder til rehabiliterende tilbud på lige for med andre.Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet mener, at meget taler for atrehabilitering er et rigtigt tiltag, men der er kun sparsom evidens for rehabilite-ringens positive virkninger, derfor anbefaler instituttet, at der fra centralt holdiværksættes en stor forskningsindsats for at få indsatsen funderet på sikre evi-densanalyser.KL mener, at rapporten har et positivt fokus på rehabilitering. Det er også for-nuftigt at arbejde med at tilvejebringe mere evidensbaseret viden.Dansk Erhverv mener, at den øgede fokus på rehabilitering giver en rækkeuafklarede relationer til frit valg af hjemmehjælp. De private aktører er ikke itilstrækkelig grad indtænkt i rehabiliteringsforløbet. Dansk Erhverv foreslårderfor en lovgivningsmæssig afklaring af rehabilitering.

7. Hjælp til svage ældreAlzheimerforeningen frygter, at personer med en demenssygdom risikerer atfalde mellem de to kategorier, som kommissionen stiller op, så personer meddemens først i sygdomsforløbet ikke modtager den nødvendige kompenserendehjælp og senere i sygdomsforløbet ikke bliver tilbudt den nødvendige rehabili-tering.Nationalt Videnscenter for Demens roser rapporten for dens opmærksomhedrettet mod borgere med komplekse behov herunder borgere med demens, mensavner en stillingtagen til etniske minoritetsgrupper med demens.I forhold til svage borgere anbefaler DemensKoordinatorerne i Danmark, atarbejdet i tværfaglige teams oprustes, og Socialpædagogerne påpeger, at det iforhold til indsatsen overfor særligt udsatte ældre er vigtigt at indtænke densocialpædagogiske faglighed.Ældremobiliseringen/Danske Seniorer savner i rapporten et større fokus påhjælp til de svageste ældre.

8. Organisering og ledelseDansk Sygeplejeråd understreger, at der er behov for et tæt samarbejde mellemhjemmeplejen og hjemmesygeplejen. FTF ser positivt på en organisering, derunderstøtter samarbejdet mellem hjemmehjælp og hjemmesygepleje.Danske Fysioterapeuter mener, at der for at sikre sammenhængende forløbmellem hospital, kommune og praktiserende læger skal arbejdes på forskelligefronter. Borgerne kan eksempelvis tilbydes et visitationsbesøg under indlæg-gelse, og man bør udvikle nye samarbejdsformer mellem hospital og kommune.Danske Fysioterapeuter pointerer, at ledelse er vigtig for realisering af para-digmeskiftet, derfor savner foreningen mere konkrete anvisninger på, hvordanden enkelte leder kan løfte opgaven.DemensKoordinatorerne i Danmark ser gerne visitation til ydelsespakker, daydelsespakker medvirker til, at det er borgerens ønsker og aktuelle behov samtmedarbejdernes faglighed, der er styrende for, hvordan hjælpen konkret tilrette-lægges.Dansk Erhverv foreslår, at rehabilitering tænkes i pakker, hvor alle kommunerfølger de samme retningslinjer, at borgeren skal have frit valg af rehabilite-

ringsleverandør, og at der sker en prissætning og afregning, der er gennem-skuelig. Dansk Industri bakker op om, at kommuner udvikler og arbejder medafregningsmodeller, der giver både private og offentlige leverandører et øko-nomisk incitament til at arbejde målrettet med en rehabiliterende indsats. KLanerkender væsentligheden af at få private aktører bedre ind i arbejdet medrehabilitering, det gøres bl.a. gennem dialog og ved at finde bedre måder til atskabe incitamenter i forhold til at få de private leverandører til at forbedre bor-gernes funktionsniveau.Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Dan-mark mener, at der bør ses på incitamentsstrukturen hos leverandørerne, daønsket om at gøre borgerne mere selvhjulpne ikke understøttes af den nuvæ-rende afregningspraksisErgoterapeutforeningen mener, at bevillingssystemet bør indrettes, så det førstbelønner et rehabiliteringsforløb, når det er afsluttet.

9. Medarbejdernes kompetencerAlzheimerforeningen er enig med kommissionen i, at der er behov for, at per-sonalet er kvalificeret og har de nødvendige kompetencer. Alzheimerforenin-gen foreslår, at alle medarbejdere har den nødvendige faglige uddannelse til atarbejde med mennesker med en demenssygdom, og at medarbejderne løbendeefteruddannes. Foreningen anbefaler derfor indførelsen af adgangskrav og ad-gangsbegrænsning til social- og sundhedshjælperuddannelsen.Dansk Erhverv mener, at uddannelse af medarbejderne er en forudsætning forat gennemføre de ønskede ændringer i hjemmeplejen, og at offentlige og ikke-offentlige aktører skal sikres lige adgang til relevante kurser mm.Danske Professionshøjskoler finder, at deres sundhedsfaglige uddannelser ak-tivt kan understøtte intentionerne i kommissionens anbefalinger, og at man kandrage nytte af den praksisnære forskningsindsats på professionshøjskolerne.Danske Professionshøjskoler tilkendegiver endvidere, at det er positivt, at derer et eksplicit fokus på, at de ansatte, der arbejder med borgerne, har de rele-vante kompetencer, samtidig anbefaler organisationen, at der tænkes i relevanteefter- og videreuddannelser for både social- og sundhedsassistenter, sygeplejer-sker, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Endvidere opfordres der til, at anbefa-lingerne med fordel kunne tage mere eksplicit stilling til, hvilket konkret ud-dannelsesniveau medarbejderne i hjemmeplejen fremadrettet bør have.Ældremobiliseringen/Danske Seniorer ser positivt på anbefalingen omkringmedarbejdernes kompetence. Medarbejderne skal have de nødvendige fagligekompetencer og relevante uddannelser. Danske Handicaporganisationer finderogså, at det er vigtigt, at medarbejderne har de rette kompetencer til at løfteopgaverne, så medarbejderne kan blive bedre til at tage udgangspunkt i borger-nes livssituationDansk Sygeplejeråd mener, at den øgede fokus på rehabilitering stiller nye kravtil personalets kompetencer, tværfagligt samarbejde og inddragelse af borger og

pårørende. Danske Ældreråd fremhæver rapportens anbefalinger om behovetfor at efteruddanne personalet og lederne. FTF ser også positivt på kompeten-ceudvikling af medarbejderne.Nationalt Videnscenter for Demens finder også, at der på demensområdet erbehov for særlige kompetencer, der ikke i tilstrækkeligt opfang er beskrevet irapporten. Medarbejderne bør løbende opdateres om demens samt tilbydessupervision i hverdagen. DemensKoordinatorerne i Danmark pointerer også, atder skal være faglært personale med særlig viden om demens, der bistår borge-re med demenssygdomme.Danske Fysioterapeuter undrer sig over, hvorfor det terapeutfaglige ikke erbedre repræsenteret i rapporten, for kompetente medarbejdere er en afgørendeforudsætning for, at borgerne får den rette hjælp, især i forbindelse med et pa-radigmeskifte. Der bør også være en årlig plan for kompetenceudvikling af allemedarbejderne. Ergoterapeutforeningen tilkendegiver, at det er vigtigt, at ergo-terapeuter er med til at løfte rehabiliteringsopgaven.

10. Dokumentation og viden om effekterAlzheimerforeningen ser gerne, at der indføres nationale og bindende standar-der, der sikrer, at hjemmeplejen lever op til vedtagne kvalitetsmål.Dansk Erhverv mener, at det fremadrettet bør prioriteres, at de forskelligekommunale systemer skal kunne tale samen, så man bedre kan dele relevantinformation.Danske Fysioterapeuter støtter rapportens anbefalinger om dokumentation, fordokumentation og kvaliteten heraf er en væsentlig faktor for kvaliteten af enfremadrettet indsats overfor borgeren. Organisationen mener, at der skal arbej-des systematisk med både rammer og indhold i faggruppernes dokumentationog afsættes tilstrækkelige midler til konstant opfølgning og kvalitetssikring.Danske Professionshøjskoler finder, at dokumentationskrav kan medvirke tilyderligere kvalificering af indsatser på hjemmehjælpsområdet, og er i tråd meddet sundhedsfaglige indhold på professionsuddannelserne. Foreningen af kom-munale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark mener, at anbe-falingen om systematisk dokumentation om rehabilitering er væsentlig for attilvejebringe mere evidensbaseret viden på området.KL anerkender etableringen og nytten af at etablere fælles nationale mål forkvalitet, men det skal gøres under respekt for de kommunalt fastsatte service-mål og under hensyntagen til ikke at påføre kommunerne ekstra administrativebyrder.Ældremobiliseringen/Danske Seniorer mener, at dokumentation og viden, derkan bruges af andre kommuner er udmærket, men det må ikke betyde, at denreelle hjælp drukner i dokumentationsarbejde.

11. Digital velfærd.Dansk Erhverv og Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmar-kedschefer i Danmark er enige i anbefalingerne om digital velfærd.Danske Ældreråd synes, at hvis den kommunale praksis og holdning på vel-færdsteknologiområdet følger anbefalingen om, at borgerne sættes i centrumfor arbejdet med velfærdsteknologi, så vil man på bedste vis imødekommemange borgeres tøvende holdning til indføring af velfærdsteknologi.Ældre Sagen mener, at kommissionen kommer med mange gode formuleringerom den hensyntagen, der skal tages til ældre i forbindelse med indførelse af nyteknologi. Men Ældre Sagen mener, at det tydeligt skulle være præciseret, atdet skal være muligt for ældre at sige nej til teknologi, uden at det har konse-kvenser for borgeren i form af forringet hjælp.Ældremobiliseringen/Danske Seniorer mener, at velfærdsteknologi brugt medomtanke er sund fornuft, men indførslen af velfærdsteknologi må ikke betyde,at borgeren mister den menneskelige kontakt.KL mener, at velfærdsteknologi bliver hjørnestenen i fremtidens hjemmehjælp,og at det er vigtigt, at kommuner og borgere arbejder sammen om at finde godeløsninger.Danske Professionshøjskoler mener, at krav til inddragelse af velfærdsteknolo-gi kan medvirke til yderligere kvalificering af indsatsen på hjemmehjælpsom-rådet. Danske Handicaporganisationer finder også, at der er et vigtigt potentialei udviklingen af velfærdsteknologiske løsninger i forhold til at skabe øget vel-færd og livskvalitet for borgerne. De velfærdsteknologiske løsninger bør testesog afprøves i samarbejde med de relevante borgere.Nationalt Videnscenter for Demens stiller sig positivt overfor brug af velfærds-teknologiske og digitale løsninger som supplement til den demente, men rap-porten mangler et særligt afsnit om velfærdsteknologi målrettet borgere meddemens.Danske Industri mener, at for at få mere gang i udviklingen af ny teknologi påældreområdet, så er der behov for, at den offentlige sektor i et større omfangåbner op for private virksomheder.Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet mener, at der fra centralt holdbør iværksættes en forskningsindsats for at få vurderet virkningen af velfærds-teknologiske og digitale løsninger, da det er urealistisk at forvente, at kommu-nerne kan løfte denne opgave.

fund mener også, at man skal bringe det frivillige Danmarks kompetencer ianvendelse, men det skal være med frivilligheden i centrum. Danske Handi-caporganisationer tilkendegiver også, at frivilligheden skal forankres i det civi-le samfund ikke i kommunerne.Danske Ældreråd er positiv over for, at frivillige inddrages til opgaver i hjem-met hos ældre, men den frivillige hjælp må aldring omfatte visiterede ydelser.FTF finder ligeledes, at det er en god ide at inddrage frivilligt arbejde i et sam-spil med den offentlige opgaveløsning, men det frivillige arbejde skal være etsupplement, og der skal være sat nogle klare grænser for civilsamfundets an-svar og kompetence, så borgerne ikke bliver afhængige af frivillige kræfter.Ældremobiliseringen/Danske Seniorer mener, at det frivillige arbejder liggerbedst i de frivillige organisationer, den frivillige indsats må ikke opbyggesomkring kommunale medarbejdere. Organisationen støtter anbefalingen om atskabe gode rammer for det frivillige arbejde.13. AndetDanske Bioanalytikere anbefaler, at kommunerne sætter fokus på monitoreringog behandling af kroniske sygdomme.FTF oplyser, at mundhygiejne kan være årsag til en række sygdomme, derforbør der i forbindelse med visitering altid indgå en vurdering af borgerens behovfor hjælp til tandbørstning.Kost & Ernæringsforbundet er især optaget af maden, kosten og ernæringensbetydning for borgernes funktionsevne og livskvalitet. Ifølge forbundet er derfor stor ulighed i indsatserne i forhold til de ældres ernæringstilstand. Kost &Ernæringsforbundet mener derfor, at en ernæringsvurdering bør indgå som endel af visitationen og betragtes som et sundhedsfremmende initiativ.