SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 335: Offentliggørelse af regeringens sociale 2020 mål, fra social-, børne- og integrationsministeren

IndholdSociale 2020-mål .................................................................................................................................................................5Opfølgning ................................................................................................................................................................................................................................................. 10Styrket forebyggelse og øget effekt af indsatsen ............................................................................................................ 12Udsatte børn og unge skal opnå et højere uddannelsesniveau ................................................................................................................................ 12Færre udsatte unge begår kriminalitet .................................................................................................................................................................................... 14Større kontinuitet i anbringelser af udsatte børn og unge ........................................................................................................................................... 16Tidlig indsats over for udsatte børn og unge ........................................................................................................................................................................ 18Færre hjemløse i Danmark .............................................................................................................................................................................................................. 19Flere kvinder skal hjælpes ud af voldelige relationer ...................................................................................................................................................... 22Større effekt af stofmisbrugsbehandlingen og færre narkorelaterede dødsfald ............................................................................................. 24Større effekt af alkoholbehandlingen ........................................................................................................................................................................................ 26Prostituerede ............................................................................................................................................................................................................................................ 26Mennesker med psykisk sygdom ................................................................................................................................................................................................ 26

Sociale 2020-målRegeringen er optaget af at skabe et Danmark, derhænger sammen. Vi skal sikre social mobilitet og gøreop med den negative sociale arv, så den enkeltesmuligheder ikke afhænger af, hvilken baggrund manhar, hvor man er født og i hvilken familie. I Danmarkskal der være reelt lige muligheder for alle. Det gælderfor befolkningen som helhed, men også for mennesker,der har det svært.Regeringen har gennemført en række større reformerpå uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Det gælderfx folkeskolereformen, kontanthjælpsreformen ogreformen af førtidspension og fleksjob. Det er reformer,der alle bidrager til at forebygge social udsathed oger med til at bryde med den negative sociale arv.En bred indsats med fokus på uddannelse og varigbeskæftigelse er med til at sikre større social mobiliteti samfundet og bidrager til, at færrest mulig bliverfastholdt på passiv forsørgelse og ender i økonomiskfattigdom. Reformerne skal sikre, at vi får alle med.Samtidig har regeringen i sit sundhedspolitiske udspilsat fokus på ulighed i sundhed og har igangsat etlighedstjek af sundhedsvæsenet og etableret et ligheds-netværk. Regeringen vil desuden i efteråret fremlæggemål for forbedring af befolkningens sundhed.Regeringens målsætninger for og reformer afuddannelse og beskæftigelse i Danmark fremgåraf boks 1.1.Det er ikke alle, der umiddelbart får gavn af, at øko-nomien begynder at komme i gang igen, og der ermennesker i vores samfund, som ikke står forresti køen, når beskæftigelsen vender. Det er ofte borgere,som ikke har let ved at komme til orde, og som ikkehar mediernes bevågenhed. Vi har som samfunden særlig forpligtelse til, at de ikke bliver glemt.I Danmark sætter vi en ære i at behandle de mestudsatte og sårbare mennesker med respekt og omsorg.Vi er kendt som et land, hvor der bliver taget hånd omdem, der har behov for det, og hvor vi gennem voresvelfærdssamfund har skabt rammerne for lige mulig-heder i livet. Det skal vi fortsat være kendt for.Regeringen har løbende gennemført målrettedesociale initiativer. Det gælder fx afskaffelse af fattig-domsydelserne, indførelse af nye muligheder for hjælptil udsættelsestruede lejere, målrettede forbedringerfor pensionister med de laveste indkomster samt enstyrket indsats til beskyttelse af børn mod overgreb.Regeringen tilkendegav i forbindelse med rapporten fraEkspertudvalget om Fattigdom, at den tekniske grænsefor fattigdom ikke kan stå alene, men skal følges opmed sociale mål for dét, som kan lede til økonomiskfattigdom eller gøre det vanskeligt at komme ud afden – nemlig mangel på uddannelse, fravær af en fastbolig, et liv i kriminalitet eller misbrug.Forholdene for de mest udsatte mennesker i samfundeter således helt centrale for regeringen. Derfor vilregeringen sætte sociale mål for udviklingen fremmod 2020. De nye sociale målsætninger skal give etafsæt for at skabe bedre vilkår for de mest udsatte ogsårbare i samfundet ved at fremme den forebyggendeindsats og sikre, at den hjælp og støtte, der gives denenkelte borger, i højere grad gør en forskel.Med de sociale 2020-mål vil regeringen føre social-politikken i Danmark ind i en ny tid, hvor vi måles på,at den hjælp, der ydes, gør en forskel og fører til bedresociale forhold. Det afgørende er ikke at afsætte flerepenge. Det er ikke det, der er brug for. Der er derimodbrug for, at det sociale arbejde gør en forskel og hjælpermennesker og familier videre.Der ydes et stort arbejde af de ansatte i kommunernesforvaltninger, på institutioner og botilbud samt udeblandt borgerne. Regeringen anerkender, at medarbej-derne hver dag gør en forskel for mange udsatte borgere.De sociale 2020-mål skal understøtte dette arbejde.

Boks 1.1Eksisterende målsætninger og større reformerpå uddannelses- og beskæftigelsesområdet– 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføremindst en ungdomsuddannelse.– Der er som led i folkeskolereformen aftalten række målsætninger for folkeskolen:– Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliverså dygtige, de kan. Konkret er regeringensmålsætning, at 80 pct. af eleverne skal være godetil at læse og regne i de nationale test, og andelenaf de allerdygtigste elever skal stige år for år.– Folkeskolen skal mindske betydningen af socialbaggrund i forhold til faglige resultater. Konkreter regeringens målsætning, at andelen af elevermed dårlige resultater i de nationale test forlæsning og matematik skal reduceres år for år.– Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkesblandt andet gennem respekt for professionelviden og praksis. Konkret er regeringensmålsætning, at elevernes trivsel skal øges.– Det er desuden regeringens målsætning, at derskal være øget inklusion i folkeskolen. Konkret skalandelen af elever i almindelig undervisning i 2015være forøget fra 94,4 procent til 96 procent af detsamlede elevtal i folkeskolen.– Regeringen har i 2020-planen og Vækstplan.dkopstillet som mål, at beskæftigelsen i den privatesektor skal øges med 150.000 personer frem mod2020.– Reformen af førtidspensions- og fleksjobområdetskal grundlæggende sikre, at flest muligt bliveren del af fællesskabet, får et arbejde og kan forsørgesig selv. Der skal også i fremtiden være ordentligelevevilkår for de mennesker, der ikke kan arbejde,og et rummeligt arbejdsmarked med bedremuligheder for et aktivt arbejdsliv for menneskermed en begrænset arbejdsevne.– Med kontanthjælpsreformen er målet, at ungefår en uddannelse, og at flere får mulighed for atblive en del af arbejdsfællesskabet, gøre nytte ogrealisere det potentiale, som alle mennesker har.– Med det sundhedspolitiske udspil har regeringenen ambition om at skabe ét sammenhængendesundhedsvæsen, der tager udgangspunkt i denenkelte borger. Samtidig styrkes indsatsen forat reducere uligheden på sundhedsområdet.– Med regeringens Integrationsbarometer er dersat mål for, hvad en vellykket integration består af,og med barometret følges udviklingen i Danmarksom helhed, ligesom barometret kan anvendeslokalt til at understøtte en positiv udviklingi integrationen.

Vi skal som samfund sørge for, at udsatte børn og ungefår bedre og lige muligheder, også selv om de har haften hård start på livet. Udsatte voksne, som på grundaf hjemløshed, misbrug eller vold i nære relationerer i stor risiko for at blive marginaliseret i samfundet,skal hjælpes til en bedre tilværelse.Målet er, at vi i 2020 har skabt mærkbare ændringerfor mange mennesker. Vores krav om, at det, vi gør,for borgerne skal have en effekt, vil betyde bedrelivsvilkår og medvirke til at skabe reelt lige mulighederfor den enkelte.Med klare målsætninger på socialområdet vilregeringen skabe et stærkt, fælles og vedvarende fokuspå målet med den sociale indsats hos alle aktive påområdet; i kommuner og hos frivillige, i organisationer,på institutioner og tilbud samt på Christiansborg.

I Danmark er det primært kommunerne, der haransvaret for at udføre den sociale indsats. Men regerin-gen og Folketinget sætter rammebetingelserne og ermed til at udstikke retningen for udviklingen. Det liggerregeringen meget på sinde, at det, vi gør for at hjælpeden enkelte borger og familie, rent faktisk har en effekt.Vi bruger i dag mange penge på at hjælpe de mestudsatte til at få et bedre liv og lige muligheder. I 2012brugte kommunerne eksempelvis 14 mia. kr. på indsat-sen for de udsatte børn og unge. Men ofte ved vi ikke,om det, vi gør, rent faktisk hjælper, og i mange tilfældeer resultaterne ikke tilfredsstillende. Det er ikke godtnok. Særligt ikke, når metoderne til at sikre en bedrehjælp i mange tilfælde er til rådighed.Der er behov for at gentænke den eksisterende indsats,så de midler, der bruges på området, anvendes bedst

muligt. Der skal større fokus på, at det vi gør, hjælperde borgere, der har brug for det. Løsningen er ikke kunat bruge flere penge. Der skal i stedet fokus på, om vifaktisk gør en forskel for den enkelte.Vi skal derfor i højere grad bruge metoder, vi ved, virker,og vi skal lære af bedste praksis, både når vi finder denherhjemme, og når de er bedre i udlandet. Samtidig skalvi turde sammenligne på tværs og lære af hinandenserfaringer. Det gælder særligt for kommunerne, hvor derer rig mulighed for at lære af de kommuner, der haropnået gode resultater.Regeringen har samtidig fokus på, at der er dokumen-teret viden om, hvad der virker. Der er således iværksatet arbejde med at indsamle effektfulde metoder samtet arbejde, der skal føre til et bedre datagrundlag påsocialområdet. Det handler ikke om mere dokumen-tation og unødig bureaukrati. Tværtimod handlerdet om at få troværdige data, der viser effekten af det,der sættes i værk.Med afsæt i de sociale 2020-mål vil regeringen løbendedrøfte resultaterne af den sociale indsats med kommu-nerne. Samtidig vil de sociale 2020-mål og ambitionen

om effektive indsatser på socialområdet udgøre etredskab til regeringens prioriteringer på socialområdet,herunder fx ved udmøntningen af satspuljen. Priorite-ringerne kan også genfindes på regeringens forslagtil finanslov for 2014.Regeringen opstiller ni konkrete mål for, hvor udvik-lingen for de mest udsatte mennesker i vores samfundskal være i 2020, jf. boks 1.2 og 1.3.Regeringen vil samtidig fastsætte sociale 2020-målpå yderligere tre områder, jf. boks 1.4.Herudover vil regeringen på baggrund af den kom-mende underretningsstatistik nøje følge, om kommu-nerne reagerer hurtigt, når de modtager bekymrendeunderretninger om udsatte børn. Det er afgørende forregeringen, at der ikke er børn, der bliver ladt i stikken,når fagfolk, naboer eller andre har udtrykt deresbekymring.Regeringen sætter præcise mål for udviklingen for demest sårbare og udsatte borgere frem mod 2020. Måleneer ambitiøse, men de er samtidig realistiske. Udfordrin-gerne på socialområdet kræver, at vi tør sætte mål for

Boks 1.3Regeringens sociale 2020-mål– særlig indsats over for udsatte voksne–Antallet af hjemløse i Danmark reduceres med mindst25 pct. Det svarer til et niveau på højst 4.000 personer.–Andelen af borgere, der vender tilbage til et herbergeller et forsorgshjem inden for det første år efterudskrivning til egen bolig, må højst udgøre 20 pct.–Andelen af kvinder på kvindekrisecentre, der harbehov for mere end ét ophold, reduceres med mindst30 pct. Det svarer til en andel på højst 25 pct.–Andelen af borgere, som afslutter et behandlingsforløbfor stofmisbrug som stoffri eller med reduktion imisbruget, øges til mindst 50 pct.–Antallet af narkorelaterede dødsfald skal reduceresog fastholdes på et niveau på højst 200 personer.Det svarer til en reduktion på mindst 30 pct.

de mennesker, som med den rette hjælp kan kommetilbage i fællesskabet. Udgangspunktet for regeringensmålsætninger vil være 2011, hvor regeringen trådte til.De konkrete mål er udvalgt for at sætte fokus på netopde dele af den sociale indsats, som i følge den fagligeviden er centrale for at skabe en grundlæggendeforandring af borgerens situation. Eksempelvis er detcentralt for, hvordan udsatte børn og unge klarer sig somvoksne, at de får en uddannelse, har stabile anbringelserog undgår kriminalitet.Med det fokus, der kommer på at nå de opstillede mål,får vi sat en vigtig proces i gang for den enkelte. Hvis enhjemløs får og beholder en bolig, bliver det nemmereat holde sig rask, og der bliver mere overskud til athåndtere et eventuelt misbrug og få kontakt til familienigen. På samme måde får et udsat barn eller ungtmenneske en større ballast i livet, når han eller hunhar haft et godt folkeskoleforløb og påbegynder enungdomsuddannelse. Det kan påvirke både sundhed,sociale relationer og muligheden for beskæftigelse imange år frem. Derfor løser vi ikke blot et enkeltproblem – vi forebygger også andre.

Den forebyggende indsats er helt afgørende for atnå de sociale mål. Det er samtidig vigtigt, at den for-nødne koordinering mellem de enkelte områder findersted, så indsatsen i relation til sundhed, uddannelse,misbrug, beskæftigelse og sociale forhold koordineresbedre. Det, vi gør, skal således afspejle de ofte komplekseproblemstillinger, som mennesker på kanten afsamfundet slås med.Dagtilbud har en særlig opgave i relation til de børn,der enten er udsatte eller er i risiko for at blive det.Den tidlige indsats og omsorg, der ydes i dagtilbuddene,er et vigtigt element i forhold til at sikre alle reelt ligemuligheder i livet. På samme måde har folkeskolen enstor rolle i forhold til børnenes muligheder for en sundudvikling og videre uddannelse.De sociale 2020-mål er et centralt element i regeringenssocialpolitik og sætter mål for de socialt udsatte borgere.Men socialpolitikken er bredere og omfatter langtflere mennesker i vores samfund, herunder fx ældreog mennesker med handicap. Det ligger regeringenpå sinde, at vi også understøtter disse mennesker iat få et godt og selvstændigt liv. Det vil bl.a. afspejle sigi regeringens ældrepolitiske udspil og den kommendehandlingsplan for handicapområdet, der præsenteresi efteråret.Det frivillige Danmark og de mange tusinde danskere,der er engageret i frivilligt socialt arbejde, spiller envæsentlig rolle i indsatsen over for socialt sårbaremennesker i vores samfund. Regeringen har i sommeren2013 offentliggjort et nyt charter for samspil mellemden frivillige verden og det offentlige. Det nye charter,der er udarbejdet sammen med bl.a. kommunerneog den frivillige verden, understreger styrkerne i denfrivillige indsats og peger fremad mod et endnu tætteresamarbejde mellem kommuner og civilsamfund.De frivillige kan ofte bidrage med noget særligt.Det gælder i forhold til udvikling af nye løsninger isocialpolitikken, og de frivillige bidrager i høj grad tilat forebygge social udsathed og etablere netværkomkring borgere, som kan være afgørende for atfastholde en positiv udvikling væk fra fx stofmisbrugeller hjemløshed.

OpfølgningDer er syv år til 2020. Det er tid nok til at få ændretretningen og få sat den rigtige udvikling i gang.Men det er samtidig for kort tid til at løse alle problemer.Derfor er målene udtryk for, at der i 2020 skal væretaget et stort skridt i den rigtige retning. Men ambitio-nerne om at forbedre forholdene for de mest udsattemennesker stopper ikke i 2020.Det er afgørende, at der målrettet bliver arbejdet påat nå de sociale 2020-mål, så indsatsen over for udsattebørn og unge samt udsatte voksne løbende styrkes.Regeringen vil derfor løbende offentliggøre tal, somviser udviklingen i forhold til de sociale 2020-mål.Hovedparten af arbejdet sker i kommunerne. Derfor vilregeringen drøfte de nye sociale mål både i forbindelsemed de årlige kommuneaftaler og i regi af det eksiste-rende partnerskab med KL på det sociale område.På den måde kan regeringen og kommunerne holdehinanden op på, at der rent faktisk sker en udviklingfor socialt udsatte børn og voksne.Regeringen vil derudover udarbejde en national planfor forebyggelse af sociale problemer med fokus påde mest udsatte og sårbare mennesker. Planen skalunderstøtte en samlet og koordineret indsats for at nåde sociale 2020-mål. Et styrket fokus på forebyggelseog tidlig opsporing i forhold til sociale problemerer afgørende for at sikre den langsigtede udvikling,vi ønsker. Det er vigtigt, at der sættes tidligt indi forhold til sårbare borgere, så problemerne ikkevokser sig for store for den enkelte.Det kræver bl.a. et tæt samarbejde på tværs af dekommunale forvaltninger og institutioner, så der tageshånd om borgeren, så snart problemerne opstår uansethvilken forvaltning, der møder borgeren først. Det kunnefx være, når jobcentret eller uddannelsesinstitutionenmøder den unge med begyndende misbrugsproblemereller den unge, som er i risiko for at ende i hjemløshed.Det kan også være, når pædagogerne i dagtilbud ser,at et barn mistrives, og der er problemer i familien.Den nationale forebyggelsesplan udarbejdes på tværsaf alle relevante ministerområder og i tæt samarbejdemed kommunerne. Der vil desuden blive gennemført enåben dialog med inddragelse af de berørte grupper selv,interesseorganisationer, faglige eksperter, kommunermv. Det skal sikre gode bidrag til forebyggelsesplanenog forslag til, hvordan vi indretter og koordinerereksisterende indsatser bedst muligt for at nå de sociale2020-mål.Endelig vil udviklingen vedrørende økonomisk fattigeblive fulgt i en årlig redegørelse, jf. regeringens opfølg-ning på Ekspertudvalget om Fattigdom. I den forbindelsevil der blandt andet ske en belysning af gruppen aføkonomisk fattige ud fra en række sociale indikatorer.Indikatorerne skal bidrage til et bedre vidensgrundlagom de faktorer, som kan have betydning for den socialemobilitet ind i og ud af fattigdomsgruppen.

Styrket forebyggelseog øget effekt af indsatsenUdsatte børn og unge skal opnået højere uddannelsesniveauEn god skolegang og en efterfølgende ungdoms-uddannelse er vigtig for de udsatte børn og ungestrivsel i det daglige. Det er også nøglen til selvforsørgelseog et velfungerende voksenliv.Udsatte børns faglige niveau i folkeskolen er markantlavere end niveauet for børn i almindelighed, og langtfærre af de udsatte unge gennemfører en ungdoms-uddannelse. Regeringen vil styrke uddannelsesniveauetblandt udsatte børn og unge, så de får reelt lige mulig-heder for et velfungerende voksenliv.36 pct. af de 25-årige, der som børn eller unge harværet udsat, havde i 2011 gennemført en ungdoms-uddannelse, mens det gælder knap 72 pct. af de25-årige, som ikke har været udsat. Udsatte børn ogunge forstås som børn og unge, der på et tidspunkti deres liv har fået en foranstaltning efter servicelovensregler for børn og unge.Det er vigtigt for alle børn at få en ungdomsuddannelse.Regeringen sætter derfor en ambitiøs målsætning om,at mindst 50 pct. af de udsatte unge i 2020 skal havegennemført en ungdomsuddannelse og dermed nærmesig uddannelsesniveauet for ikke udsatte unge.Samtidig vil regeringen sætte fokus på de udsatte børnsfolkeskoleundervisning. Det er således regeringensmål, at andelen af udsatte børn og unge med dårligeresultater i læsning og matematik skal reduceres år

for år. Det har regeringen også tidligere aftalt med KL,jf. regeringens aftale med KL om kommunernesøkonomi for 2014.Regeringen vil derfor følge udviklingen og opstilleet konkret mål for udsatte børn og unges resultateri de nationale tests, når tallene foreligger i 2015.I forlængelse af aftalen om folkeskolen skal der somnoget nyt fra 2014 gennemføres obligatoriske trivsels-undersøgelser på alle folkeskoler. Regeringen vil,når redskabet til trivselsundersøgelsen er etableret,desuden følge de udsatte børn og unges trivsel.Opnåelse af målet forudsætter, at kommunerne harfokus på, at udsatte børn og unge får en god skolegang.Det sker bl.a. ved, at familien oplever, at der sker enkoordinering mellem skole og den sociale indsats meddet formål at gøre en forskel for det enkelte barn.Regeringen har iværksat en række initiativer, derskal styrke udsatte børns faglige niveau i folkeskolen,og vil også i de kommende år understøtte, at flereunge gennemfører en ungdomsuddannelse. Centralti indsatsen er folkeskolereformen med flere timertil eleverne, herunder i dansk, matematik og under-støttende undervisning, samt en styrket kvaliteti vejledningen og undervisningen af udsatte unge.

Boks 2.2Eksisterende initiativer og indsatser–Forsøgs- og udviklingsprojekt om styrketspecialundervisning i folkeskolen.–Krav i lovgivningen om styrkelse af kvaliteten afanbragte børn og unges undervisning på interne skoler.–Styrket undervisning for anbragte børn og ungepå interne skoler med henblik på, at flere udsattebørn og unge får en videre uddannelse endgrundskolen (satspuljeaftalen for 2013).–Styrket fokus på skolegang og skolefravær på -anbringelsesstederne som led i Tilsynsreformenpå det sociale område (aftalen ”Et Nyt Socialtilsyn”fra 2013).–Regeringen har iværksat en række initiativer,som skal understøtte kommunernes omstilling tilinklusion, herunder er der etableret et nationaltrådgivningsteam for inklusionsudvikling og etressourcecenter for inklusion og specialundervisning,som skal bidrage med viden om inklusion. I aftalenom et fagligt løft af folkeskolen er der bl.a. aftalt målom, at folkeskolen skal mindske betydningen af socialbaggrund i forhold til faglige resultater.–Kontanthjælpsreformen: I reformen indgår en nyog særlig uddannelsesrettet indsats for unge.

Færre udsatte ungebegår kriminalitetKriminalitet blandt unge har store konsekvenser forbåde ofrene, samfundet og den enkelte unges mulighedfor at få et arbejde og et stabilt livsforløb senere i livet.Kriminalitet er ofte en konsekvens af sociale problemerhos den unge, og kriminaliteten kan medføre, at denunge fastholdes i sociale problemer, ligesom den ungekan få en plettet straffeattest. Dermed mindskes denenkelte unges muligheder for at få et velfungerendevoksenliv.Ungdomskriminaliteten har været faldende gennemen årrække, men udsatte unge begår fortsat kriminaliteti højere grad end ikke-udsatte unge. Det er regeringensmål, at færre udsatte unge i 2020 begår kriminalitet.Knap 12 pct. af unge mellem 15 og 17 år, der på ettidspunkt i livet har modtaget særlig støtte, havdei 2011 modtaget en fældende strafferetlig afgørelse.Til sammenligning havde 2 pct. af ikke-udsatte ungei 2011 modtaget en fældende strafferetlig afgørelse.Opnåelse af målet forudsætter, at kommunerne mål-rettet arbejder på at have fokus på initiativer til fore-byggelse af kriminel adfærd med fokus på forældrenesansvar. Fx ved at anvende evidensbaserede familie-rettede indsatser.Samtidig er det generelt i den kriminalpræventiveindsats vigtigt at sikre et godt samarbejde bl.a. i SSP-regi, fordi man her bygger bro mellem socialforvaltning,skole og politiindsatsen.Udover at undgå, at unge ender i kriminalitet, er detvigtigt, at kommunerne fortsat har fokus på at hjælpeunge, der allerede har begået kriminalitet. De unge skallære at tage ansvar for egne handlinger og hjælpes ud afdet kriminelle miljø og i retning af uddannelse eller job.Regeringen har fokus på at sænke kriminaliteten blandtudsatte unge og har derfor præsenteret flere konkretetiltag, som skal forebygge kriminel adfærd blandt unge,jf. boks 2.4.

Boks 2.4Eksisterende initiativer og indsatser–Udbredelse af evidensbaserede familierettede indsatseri kommunerne – bl.a. i familier med kriminelle unge(satspuljeaftalen for 2012).–Styrkelse af kommunernes kriminalpræventive socialeindsatser med virkning fra 1. juli 2013 bl.a. gennemforlængelse af Ankestyrelsens kontrol med kommuner-nes konkrete sagsbehandling og en forlængelse af VISO’srådgivningsfunktion om en styrket kommunal indsatstil forebyggelse af ungdomskriminalitet.–Task force, som skal styrke forældreansvar i nydanskeudsatte familier, herunder ved at udbrede brugen afforældrepålæg.–Et led i forslag til finanslov for 2014 er en særlig indsatsi form af en task force med fokus på at bryde fødekædentil banderne.–I regeringens oplæg til satspuljen for 2014 vil derindgå initiativer til at styrke kommunernes tidligeog mål rettede indsats mod ungdomskriminalitet.

Boks 2.5Case – Jacob 35 årDet gik skævt mellem forældrene, allerede da Jacob var tre år, og Jacob har efterfølgende været anbragt på kostskole,efterskole og i et bofællesskab med andre unge drenge. På et tidspunkt mødte han en kæreste, som han flyttedesammen med. Hun blev gravid, og Jacob blev far som helt ung. Jacob fik job i et supermarked, hvor han begik under slæb,og kæresten stjal varer fra butikken.De blev begge opdaget, og Jacob endte med at få 200 timers samfundstjeneste i en ungdomsklub som straf. Her trivedesJacob rigtig godt, og han følte, at han kunne gøre en forskel. Straffen var et stort vendepunkt i hans liv og førte til,at han tog en uddannelse som erhvervssvejser og blev VVS’er. Han har siden hen læst videre, er nu projektlederog i gang med at realisere sit mål om at blive direktør.”Blive snuppet og få et gok i nøden og få at vide, at nu fik man en chance, sammenholdt med, at man havde fået barn,så ville det ikke være hensigtsmæssigt at sidde i fængsel(…) det gjorde, at nu var det nu. Jeg havde startet et godt kapiteli livet.”Kilde: Casen er baseret på Veje ind og ud af kriminalitet – Tidligere kriminelle unges erfaringer, Socialstyrelsen, 2012.

Større kontinuitet i anbringelseraf udsattebørn og ungeMange anbragte børn og unge oplever et sammen-brud i deres anbringelse. Det betyder, at de må forladederes plejefamilie, opholdssted eller døgninstitution.En rapport fra 2010 viste således, at lidt under halvdelenaf de 13-17-årige, som bliver anbragt uden for hjemmet,har oplevet et eller flere sammenbrud under deresanbringelsesforløb1.Sammenbrud i anbringelsen skaber endnu en voldsomændring i barnets eller den unges liv. Dermed mindskesmulighederne for at lykkes med den hjælp, vi giver.Ligesom de menneskelige konsekvenser for det enkeltebarn eller den enkelte unge er store. Barnet, der iforvejen er præget af en turbulent opvækst, udsættesfor et stort svigt, når fx et anbringelsessted opgiver dem.Derfor vil regeringen sætte som mål at nedbringeandelen af sammenbrud i anbringelser i det enkelte år.Andelen af sammenbrud i forhold til det samlede antalanbringelser var i 2011 på 5,7 pct.I opstillingen af målsætningen forstås et sammenbrud ianbringelsen, som når barnet selv forlader anbringelses-stedet, eller hvis anbringelsesstedet giver op over forbarnet.Regeringen vil frem mod 2020 arbejde for at nedbringeandelen af sammenbrud med 30 pct., så andelen i 2020højst er 4 pct. Det skal sikre en højere grad af stabilitet,så de udsatte børn og unge trives og kan fastholdes i enpositiv udvikling. Dermed øges den enkeltes mulighederfor at få et velfungerende liv som voksen.Regeringens målsætning opgør ikke, hvor mange gangedet enkelte barn oplever sammenbrud, men hvor storen andel af anbringelserne i det enkelte år, der brydersammen. Hvis vi får reduceret andelen af anbringelser,der bryder sammen, vil det enkelte barn også oplevefærre sammenbrud og en mere stabil opvækst.

Boks 2.7Case – Robert 16 årRobert og hans søster vokser op i en familie præget af voldog lejlighedsvist misbrug. I 7. klasse begynder Robertat få angstanfald, der hurtigt bliver værre, indtil han tilsidst ikke vil bevæge sig ud af lejligheden. Efter gentagneselvmordstrusler vælger man fra myndighedernes sideat anbringe Robert akut uden for hjemmet. Robertanbringes endnu tre gange. Den tredje anbringelse på”Fyrtårnet”, hvor Robert efter et hashmisbrug smides ud.Kort efter udsmidningen fra Fyrtårnet anbringes Roberttil udredning i den private institution Dykkerhuset,der bliver en succes for Robert.”Jeg var lige fyldt 17 år nøjagtigt. Så kom jeg hen påFyrtårnet. Så fik jeg prøvet det dårligste sted for mig.Det ødelagde virkelig det hele (…) Så kom jeg hen i Dykker-huset (…) Det er den bedste institution, jeg har været på.Jeg tror, det er meget personligt, for jeg var klar til atstoppe de forskellige ting. Jeg har ikke rørt hash sidendengang.”Kilde: Case baseret på Sammenbrud i anbringelser af ungeErfaringer, forklaringer og årsagerne bag, SFI, 2010.

Boks 2.8Eksisterende initiativer og indsatser–Styrket fokus på kvaliteten i indsatsen på anbringelses-stederne som led i Tilsynsreformen på det socialeområde (aftalen ”Et Nyt Socialtilsyn” fra 2013).–Udbredelse af det digitale sagsbehandlingssystem,DUBU (Digitalisering – Udsatte Børn og Unge), derbygger på den socialfaglige metode ICS (IntegratedChildrens System). Udbredelse af DUBU eller et til-svarende it-system indgår i aftale om kommunernesøkonomi for 2013.–Task force, som rådgiver kommunerne om udviklingaf den kommunale sagsbehandling over for udsatte børnog unge (satspuljen for 2012 og 2013).–Indsats til beskyttelse af børn og unge mod overgreb,der træder i kraft 1. oktober 2013. stiller krav tilkommunernes sagsbehandling for at understøtte,at kommunerne har bedre overblik over indsatsenfor anbragte børn og unge.

Tidlig indsats over forudsatte børn og ungeDer har gennem de senere år været flere eksemplerpå, hvor galt det kan gå, når udsatte børn og ungeikke tidligt får den hjælp og støtte, som de har brug for.Det gælder både børn, som vokser op i en hverdagmed utryghed, vold og seksuelle overgreb, samt børn,som af forskellige årsager oplever mistrivsel ogomsorgssvigt i deres opvækst. Det kan fx være børnaf forældre med et alkoholmisbrug, som er i særligrisiko for omsorgssvigt.Det er vigtigt, at kommunerne reagerer hurtigt, nårfagpersoner, naboer eller andre underretter kommunerom bekymring for et konkret barn. Det samme gælder,når der sker underretninger på tværs af kommuner– fx i forbindelse med, at de såkaldte nomadefamilierflytter. Hvis der er en konkret bekymring for et barn,skal vi sikre, at bekymringen ikke går tabt i systemet.Med indsatsen til beskyttelse af børn og unge modovergreb, som træder i kraft 1. oktober 2013, bliver derderfor sat yderligere krav til kommunernes håndteringaf underretninger, og der bliver etableret en nationalstatistik, således at kommunernes håndtering afunderretninger kan følges.Når underretningsstatistikken er klar, vil regeringennøje følge, at kommunerne reagerer hurtigt påbekymrende underretninger, og at der bliver handletpå problemerne, når det er nødvendigt.Vi skal sammen med kommunerne omstille indsatsensådan, at der bliver taget hånd om problemerne såtidligt som muligt. Det vil også hjælpe os i at nåmålsætningerne for udsatte børns uddannelseog kriminalitet samt understøtte, at børnene fåren så stabil opvækst som muligt.

Færre hjemløsei DanmarkI et velfærdssamfund som det danske bør der ikke væremennesker, som er nødt til at leve et liv på gaden ellerhave gentagne ophold på forsorgshjem eller herberg.Alle borgere i Danmark bør have mulighed for at leveet liv i egen bolig. Det er derfor regeringens ambitionat reducere hjemløsheden i Danmark markant.I forbindelse med satspuljeaftalen for 2008 blev der afsat500 mio. kr. til Hjemløsestrategien, som blev udmønteti perioden 2009-2013. Det bærende princip i arbejdet harværet, at der tidligt i et forløb etableres en permanentboligløsning med bostøtte (Housing First). Evalueringenaf Hjemløsestrategien viser tydeligt, at det kan lade siggøre at hjælpe borgere ud af hjemløshed. Erfaringerneviser, at ni ud af 10 borgere formår at fastholde deres nyebolig med den rette støtte.Trods de gode erfaringer er det siden 2009 gået denforkerte vej med antallet af hjemløse på landsplan.De kommuner, som har deltaget i arbejdet med Hjem-løsestrategien, har imidlertid markant bedre resultaterend landets øvrige kommuner.Regeringen vil derfor arbejde for, at de metoder fraHjemløsestrategien, som, vi ved, gør en forskel forborgeren, udbredes i kommunernes arbejde. På den

Boks 2.10Fiktiv case – Jens i starten af 30’erneJens, som er i starten af 30’erne, udvikler et alvorligtmisbrug og mister evnen til at få en hverdag til at fungereefter en fyring. Han får ikke betalt sine regninger, misterkontakten til jobcenteret og bliver til sidst sat ud af sinlejlighed og må søge ophold på et forsorgshjem.Forsorgshjemmets akutte tilbud er vigtigt for Jens,men han skal ikke opholde sig på stedet i længere tidend højst nødvendigt og risikerer yderligere margina-lisering. Derfor bliver den intensive bostøtte iværksatallerede kort tid efter ankomsten til stedet.Jens får hurtigt hjælp fra kommunen til at flytte i enny lejlighed og har allerede på forsorgshjemmet fåettilknyttet en kommunal bostøttemedarbejder, som følgerham tæt i de næste ni måneder. Her hjælper bostøttenmed alt fra at støtte op om praktiske gøremål til at fåigangsat misbrugsbehandling, iværksat gældsrådgivningog skrevet jobansøgninger. Med den intensive støttei overgangen til egen bolig bliver Jens i stand til atfastholde boligen, fordi han samtidig får mulighed for attage ansvar for sin samlede livssituation. Han får ogsåoverskud til at søge arbejde igen og genoptage kontaktentil sin familie.En konkret borger siger om sin bostøttemedarbejderi evalueringen af Hjemløsestrategien: ”Han hjælper migmed alt muligt – aftaler og papirer, kommunen og social-rådgiver, at få medicin og alt det der. Rådgivningssamtaler.Han giver mig en chance til at leve igen”.Anm.: Jens er en fiktiv case. Citatet fra borgeren er ægte.Kilde: Hjemløsestrategien – Afsluttende rapport.Rambøll og SFI, maj 2013.

Boks 2.11Eksisterende initiativer og indsatser–Regeringen har fremlagt en forankrings- og imple-menteringsplan for satspuljepartierne, som skalsikre forankring af de virkningsfulde indsatsersamt udbredelse af erfaringerne fra Den nationaleHjem løsestrategi til alle landets kommuner.Planen ventes igangsat i efteråret 2013.–Regeringen og KL har aftalt at arbejde for at udbredemetoder baseret på Housing First-princippet, som harvist gode resultater i Hjemløsestrategien. Det indgåri aftalen om kommunernes økonomi for 2014.–Regeringen og KL er desuden enige om at give borgeremed ophold på forsorgshjem en sammenhængendeog rehabiliterende social indsats. Der igangsættesderfor en analyse, der skal se nærmere på kom-munernes muligheder herfor.–Regeringen vil arbejde målrettet på at nedbringeantallet af unge hjemløse gennem en styrketforebyggende og tidlig indsats til udsatte unge,der er hjemløse eller i risiko for at blive det,jf. forslaget til finanslov for 2014.–I satspuljeaftalen for 2012 blev der afsat midler tilstartboliger for udsatte unge, der har brug for ekstrastøtte i overgangen mellem barne- og voksenliv.–Regeringen har sammen med Enhedslistengennemført flere tiltag til at modvirke, at lejerebliver sat ud af deres lejlighed. Herunder harkommunerne fået adgang til i en kortere periodeat hjælpe med at betale huslejen.

Flere kvinder skal hjælpesud af voldelige relationerVold i nære relationer er et alvorligt socialt problem.Det har vidtrækkende konsekvenser for den, somudsættes for vold, men i høj grad også for de børn, dervokser op i en familie præget af vold. Det gælder uanset,om ofret er en mand eller en kvinde.Kvinder, som oplever et akut behov for ophold på etkvindekrisecenter, skal have den nødvendige hjælp ogstøtte til at skabe sig en tilværelse uden vold for demselv og deres børn. Det forudsætter, at kvinderne får enhelhedsorienteret hjælp og støtte, både under opholdetpå kvindekrisecentret, men også i overgangen frakrisecenter til en selvstændig tilværelse.Et vigtigt skridt på vejen er, at de kvinder, der søgerhjælp på et krisecenter, hjælpes til en tilværelse udenvold, så det ikke bliver nødvendigt med gentagneophold på krisecenter. Regeringens mål er, at andelenaf kvinder, der har mere end ét ophold på et kvinde-krisecenter i deres liv, skal reduceres med mindst 30pct. frem mod 2020. Det betyder, at andelen i 2020 højstmå udgøre 25 pct.Samtidig er det vigtigt, at der bliver sat forebyggendeind så tidligt som muligt med hjælp til både denvoldsramte og voldsudøveren for at forebygge og brydeet voldsmønster.Når kvinder søger hjælp på et krisecenter, bliver despurgt, om de før har haft ophold på et krisecenter,men de behøver ikke svare. For dem, der ønskede atsvare, var det i 2011 36 pct., der også tidligere havdesøgt hjælp på et krisecenter.Opnåelse af målet forudsætter, at kommunerne isamarbejde med krisecentrene sikrer voldsramtekvinder en rehabiliterende hjælp og støtte. Kvinderneskal tilbydes et sammenhængende forløb både påkrisecentret, i overgangen til egen bolig samt, nårkvinden skal skabe sig en selvstændig tilværelseuden vold.Samtidig vil regeringen, som en del af finansloven for2014, afsætte midler til at udarbejde en ny handlings-plan for bekæmpelse af vold i familien og nærerelationer. Handlingsplanen skal også rette sig modvoldsramte mænd og skabe bedre viden om årsagertil vold mod mænd samt igangsætte forsøg med mål-rettede tiltag for voldsramte mænd.Regeringen vil sætte yderligere fokus på kommunernesmuligheder for at give voldsramte kvinder på kvinde-krisecenter en sammenhængende og rehabiliterendehjælp, der skaber grundlaget for en god og tryg over-gang til et liv i egen bolig.

Boks 2.13Eksisterende initiativer og indsatser–Der er i aftalen om satspuljen for 2012 iværksat enrække initiativer til bekæmpelse af vold i nære relatio-ner. Herunder et projekt med tilbud om psykologbistandtil kvinder på kvindekrisecenter. Evalueringerne fraindsatserne skal indgå i en samlet generel og overordnetevaluering af den samlede indsats på kvindekrisecentre-ne, som forventes afsluttet inden udgangen af 2015.–Regeringen og KL er i aftale om kommunernesøkonomi for 2014 enige om at give voldsramte kvinderen sammenhængende og rehabiliterende social indsats.Der skal på den baggrund igangsættes en analyse afreglerne for ophold på blandt andet kvindekrisecentresamt kommunernes praksis og styringsmuligheder påområdet.–Det fremgår af forslag til finansloven for 2014, at derskal udarbejdes en ny handlingsplan til bekæmpelse afvold i familien og i nære relationer.

Boks 2.14Gitte 45 årGitte på 45 år og datteren Sofie har gennem flere år leveti et hjem præget af vold. Efter en ny og meget alvorligvoldsepisode kommer Gitte og Sofie i 2009 på et kvinde-krisecenter i nærheden af deres bopæl, hvor de samtidigkan fastholde deres uddannelsesforløb og skolegang.De opholder sig på krisecenteret i knap en måned, menunder hele opholdet har Gitte tæt kontakt til sin kommune,som er underrettet om krisecenteropholdet fra starten.Kommunen kan på den måde sætte tidligt ind medforberedelse af en efterværnsindsats, når Gitte og Sofieer klar til at flytte i egen bolig igen. Gitte får hjælp frakommunen til at få styr på sin økonomi, som er kaotisk,hun modtager psykologsamtaler, og hun og datteren eri et forløb med familierådgivning i kommunen.Mor og datter lever nu på andet år en stabil tilværelse udenvold, og Gitte er kommet i virksomhedspraktik i et gartneri.Gitte siger selv om forløbet: ”Der er hjælp at få! Man skalbare bede om det, så får man det. Jeg har prøvet at kommevæk [fra den voldelige mand] mange gange, men til sidstlykkedes det endelig. Nu er det to år siden, at jeg flyttedefra krisecentret!”

Større effekt af stofmisbrugsbehandlingenog færre narkorelaterede dødsfaldI Danmark skønnes antallet af stofmisbrugere at værestigende, og antallet af narkotikarelaterede dødsfald harsvinget mellem ca. 240 og 285 de seneste år. Tallet harværet stigende siden 2008.Stofmisbrug er et alvorligt socialt problem, som kanhave store konsekvenser både for den enkelte borgerog for omgivelserne. Det gælder både i forhold tilsundhed og risiko for overdødelighed, men det gælderi høj grad også i forhold til den enkeltes mulighed forat gennemføre en uddannelse, passe et arbejde ogindgå i sociale relationer.Regeringen vil derfor sætte fokus på stofmisbrugeresmulighed for at komme ud af deres misbrug ellerreducere misbruget. Alle, der har et stofmisbrug, skalhave en effektiv og virkningsfuld misbrugsbehandling.Andre faktorer end kun behandling og skadesreduktionhar betydning for antallet af narkorelaterede dødsfald.Det er derfor svært at opnå og fastholde et lavt niveau.Ikke desto mindre vil regeringen fortsætte arbejdet for,at narkorelaterede dødsfald forebygges.Andelen af borgere, som afslutter deres behandlings-forløb som enten stoffrie eller med reduktion i stof-misbruget, har siden 2008 været omkring en tredjedel.Det er målet, at denne andel frem mod 2020 skal stigetil at udgøre mindst 50 pct. Frem mod 2020 skal antalletaf narkorelaterede dødsfald samtidig reduceres og søgesfastholdt på et niveau på højst 200, svarende til enreduktion på ca. 30 pct.Opnåelse af målet forudsætter, at kommunerne harfokus på høj kvalitet og effekt i den sociale stofmis-brugsbehandling. Regeringens stofmisbrugspakkefra efteråret 2012 skal understøtte kommunernesarbejde med at sikre høj kvalitet i den enkelte borgersbehandling.Samtidig skal borgerens handleplan sikre, at der er enlangsigtet rettesnor for den hjælp og støtte, den enkelteborger får før, under og efter behandlingen. Derudoverskal kommunerne sætte forebyggende ind med sund-hedsmæssige og sociale tilbud for de allermest udsattestofmisbrugere.

Boks 2.16Eksisterende initiativer og indsatser–Regeringen lancerede Stofmisbrugspakken i oktober 2012.Der er afsat i alt 103 mio. kr. over de kommende år tilat udmønte pakkens 10 konkrete initiativer. Initiativerneskal samlet bidrage til at løfte kvaliteten af den socialestofmisbrugsbehandling gennem brug af viden og metoder,som har en dokumenteret effekt for borgerne. Samtidig erformålet at sikre fokus på en helhedsorienteret indsats overfor borgeren.Stofmisbrugspakken indeholder 10 konkrete initiativer,hvoraf det centrale element i pakken er udvikling ogafprøvning af et samlet metodeprogram baseret påvirkningsfulde behandlingsindsatser med påvist evidensi international sammenhæng. Arbejdet vil have særligfokus på unge misbrugere og tilrettelægges medinddragelse af erfaringerne fra Hjemløsestrategien.–Folketinget har åbnet mulighed for oprettelse af stofind-tagelsesrum (de såkaldte fixerum) i kommunerne. Samtidighar regeringen sammen med Enhedslisten afsat midler tilat medfinansiere etablering og drift af stofindtagelsesrum.–På baggrund af evalueringen af ordningen med læge-ordineret heroin har regeringen og KL aftalt at udvideordningen til også at omfatte heroin i pilleform. På denmåde kan de brugere, der enten ikke kan eller vil sprøjtesig, også omfattes af ordningen.–Regeringen har sammen med Enhedslisten afsat midlertil en undersøgelse af narkotikadødsfald i København,Aarhus og Odense kommuner. I undersøgelsen gennemgåsalle narkorelaterede dødsfald i kommunerne med henblikpå at øge kendskabet til de faktorer, der fører til døds-faldene. Undersøgelsen skal medvirke til viden om, hvordannarkorelaterede dødsfald kan forebygges og forventesafsluttet i 2014.–Regeringen har sammen med Enhedslisten afsat midlertil et projekt, som skal gøre stofmisbrugere i stand tilat give hinanden en modgift i tilfælde af overdosis.Københavns, Aarhus, Odense og Glostrup kommunerdeltager i projektet.

Større effekt afalkoholbehandlingenAlkoholmisbrug er ikke kun et problem for misbrugeren,men for hele familien. Det gælder især der, hvor der erbørn involveret.Ifølge Sundhedsstyrelsen vokser omkring 122.000 børnop i en familie med et alkoholproblem. Børn af alkoho-likere er i særlig risiko for omsorgssvigt, og en stor delaf deres barndom er ofte præget af mangelfuld voksen-kontakt og utilstrækkelige udviklingsmuligheder.Regeringen har fokus på, at mennesker med et alkohol-misbrug bliver hjulpet ud af deres misbrug, og at de fårtilbudt en misbrugsbehandling, der virker. Regeringenhar bl.a. i Sundhedspolitisk Udspil afsat 112 mio. kr.i perioden 2014-2017 til at styrke alkoholbehandlingenog danskernes sundhed. Samtidig vil regeringen skærpeopmærksomheden om de forebyggende indsatser forbørn af misbrugere.Regeringen ønsker at følge resultaterne af alkohol-behandlingen og vil derfor igangsætte et arbejde medat forbedre datakvaliteten inden for alkoholmisbrugs-behandling med henblik på at opstille mål for indsatsenpå området.

Mennesker medpsykisk sygdomDer er et stigende antal danskere, der diagnosticeresmed en psykisk sygdom. For mange betyder det, at dei en sårbar periode i deres liv har brug for hjælp ellerbehandling fx hos deres egen læge, før de igen kangenoptage deres hverdag.Livet med en psykisk lidelse er forbundet med en rækkeudfordringer, bl.a. stigmatisering, risiko for ikke atgennemføre en uddannelse, sygemelding, arbejdsløshedog høj dødelighed. Vi ved imidlertid, at selv blandt de,som får de sværeste psykiatriske diagnoser, kommer60 pct. sig helt eller så meget, at de med den relevantebehandling og støtte kan leve et normalt hverdagsliv.Regeringen prioriterer indsatsen på det psykiatriskeområde højt og har på den baggrund nedsat et psykiatri-udvalg, som skal komme med forslag til, hvordanindsatsen for mennesker med psykisk sygdom tilrette-lægges og gennemføres bedst muligt. Psykiatriudvalgetafrapporter i efteråret 2013, og regeringen vil, som endel af regeringens handleplan for psykiatriområdet,opstille mål for den specialiserede behandling over formennesker med svær psykisk sygdom.

54

57

1T

RY

K

S

A

G

4