SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 333: Baggrundsmateriale fra Socialudvalgets studietur til Japan den 31/8-6/9-13

DANSKE ÆLDREI dette notat beskrives i korte træk den demografiske udvikling i Danmark og dendanske ældrepleje. Notatet er inddelt i tre afsnit: (1) Først beskrives den demogra-fiske udvikling. (2) Dernæst beskrives den nuværende organiseringen af dansk æld-repleje. (3) I tredje afsnit præsenteres kort debatten om organiseringen af fremti-dens ældrepleje.

DEMOGRAFISK UDVIKLINGANTALLET AF ÆLDRE STIGERIfølge Danmarks Statistik vil den danske befolkning stige fra 5.535.000 i dag til6.047.000 i 2050. Det svarer til en stigning på 9 pct. Den samlede vækst i befolknin-gen skyldes hovedsageligt, at der bliver 60 pct. flere danskere, som er fyldt 65 år.Den største tilvækst vil ske indtil 2020, men andelen vil fortsætte med at vokse heltindtil 2042. I de ti år frem mod 2020 vil der være 234.000 flere personer, der erfyldt 65 år.Figur 1, som er udarbejdet af Danmarks Statistik, viser, at andelen af dendanske befolkning, der er fyldt 65 år, forventes at stige fra 16 pct. i dag til 25 pct. i2042, hvorefter andelen falder svagt.

Selvom der er tale om en stigning i andelen af borgere over 65 år, er det værd atbide mærke i, at stigning i andelen af ældre borgere er mindre udtalt i Norden end ide fleste andre lande. Eksempelvis er ældreandelen i Japan i dag omtrent densamme, som den forventes at være i Danmark i 2050.

KARAKTERISTIK AF FREMTIDENS ÆLDREI juni 2012 nedsatte et enigt Folketing en Hjemmehjælpskommission til at kommemed ideer til organisering af fremtidens ældrepleje i lyset af den forventede demo-grafiske udvikling. Kommissionen, der afrapporterede i juli 2013, anbefaler at skel-ne imellem tre overordnede grupper af ældre: Én gruppe af ældre, som klarer siguden hjælp, én gruppe af ældre som har behov for moderat hjælp, f.eks. i form afteknologiske velfærdsløsninger, og en tredje gruppe af ældre, som har behov foromfattende pleje.Inddelingen tydeliggør, at fremtidens ældre forventes at udgøre en mere hetero-gen gruppe, end det er tilfældet i dag, og at plejebehovet derfor ikke forventes atstige i samme omfang eller hastighed, som den demografiske udvikling umiddelbartkunne indikere.

DANSK ÆLDREPLEJEÆldre, der behov for omfattende pleje, har mulighed for at flytte på plejehjem. Æl-dre, der bor i eget hjem, har mulighed for at få en række ydelser, bl.a. forebyggen-de hjemmebesøg, træning oghjemmehjælp. Her beskrives først reglerne om hjem-mehjælp og derefter om plejehjem og plejeboliger.HJEMMEHJÆLPHjemmehjælp består overordnet af tre former for hjælp: (1) Hjælp til personlig ple-je. (2) Hjælp til praktiske opgaver i hjemmet og (3) Madservice. Hjælp til personligpleje kan f.eks. være hjælp til personlig hygiejne, hjælp til påklædning og hjælp tilbad. Praktisk hjælp omfatter bl.a. hjælp til rengøring, tøjvask og indkøb. ”Madservi-ce” refererer til de ordninger, hvor borgeren enten får maden bragt hjem eller spi-ser den på et lokalt ældrecenter.

Hvor mangeborgere modtager hjemmehjælpI 2012 modtog 157.222 borgere hjemmehjælp. 18.543 borgere modtog udelukken-de hjælp til personlig pleje, 75.360 modtog udelukkende praktisk hjælp, og 63.319borgere modtog både personlig pleje og praktisk hjælp.

Hvordan er hjemmehjælpen fordelt på timerI 2012 var det samlede antal visiterede timer pr. uge 570.159 timer. Det samledeantal visiterede timer til personlig pleje pr. uge var 464.924 timer, og for praktiskhjælp var det tilsvarende tal 105.235 timer.

I gennemsnit var hver borger visiteret til 3,6 timers hjemmehjælp om ugen. Visite-rede timer til personlig pleje pr. uge pr. modtager var 5.7 timer, og visiterede timertil praktisk hjælp pr. uge pr. modtager var 0,8 timer.

Frit valg af leverandørAlle hjemmehjælpsmodtagere har ret til at vælge mellem forskellige leveran-dører af hjemmehjælp. Som regel kan hjemmehjælpsmodtageren vælge mel-lem den kommunale hjemmehjælp og et eller flere private hjemmehjælpsfir-maer. Det er den kommunale myndighed, der har ansvaret for hjemmehjæl-pen, uanset om hjælpen leveres af en kommunal eller privat leverandør.Modtagerne af hjælpen kan godt have flere forskellige leverandører afhængigaf, hvilke ydelser hjemmehjælpsmodtageren får fra kommunen. Hvis borge-ren eksempelvis både har behov for praktisk hjælp og hjælp til personlig pleje,kan den praktiske hjælp komme fra et privat firma og den personlige pleje fraden kommunale hjemmehjælp.36 % af alle borgere, som modtager hjemmehjælp, får hjælp fra en privat le-verandør. Det dækker over, at 48 % af de borgere, som får praktisk hjælpog/eller madservice, får det fra en privat leverandør, mens kun 7 % af de bor-gere, som får hjælp til personlig pleje, får det fra en privat leverandør.

Udgifterne til hjemmehjælpDe offentlige udgifter til hjemmehjælp udgjorde i 2012 13,9 mia. kr. Udgifter-ne omfatter både kommunale og private leverandører. Ud af de 13,9 mia. kr.skønnes udgifterne til praktisk hjælp at udgøre ca. 2,1 mia. kr., og udgifternetil personlig pleje skønnes at udgøre ca. 11,8 mia. kr. Ud af de 13,9 mia. kro-ner gik 1,7 mia. kr. til private hjemmehjælpsleverandører i 2012.PLEJEHJEM OG PLEJEBOLIGERDet, der i daglig tale kaldes plejehjem, refererer til en række forskellige ty-per af boliger til ældre, der alle er karakteriseret ved at have tilknyttet per-sonale døgnet rundt.Siden 1988 har det ikke været muligt at etablere plejehjem og beskyttedeboliger efter servicelovens § 192, og de eksisterende plejehjem er under ud-fasning. I stedet bygger man almene plejeboliger medservicearealer, somopføres i henhold til Almenboligloven § 105 stk. 2 og § 115 stk. 2 og

Antal beboereAndelen af ældre, som bor i eget hjem, er størst blandt de 67-79-årige.Blandt de ældre mellem 67 og 74 er det kun 1 %, som ikke bor i eget hjem,og blandt de 75 til 79-årige er det 3 %, som ikke bor i eget hjem. Herefterfalder andelen yderligere til 7 % blandt de 80-84-årige for yderligere at daletil 14 % for de borgere som er over 85 år.Figur 2: Andelen af ældre i eget hjem100%1%

FREMTIDENS ÆLDREPLEJEDebatten om organiseringen af fremtidens ældrepleje omhandler ofte be-tydningen af velfærdsteknologi og rehabilitering. Danmarks anvendelses afvelfærdsteknologiske løsninger præsenteres i notatet om ”Velfærdstekno-

logi på ældre- og handicapområdet i Danmark”.REHABILITERINGOrdet rehabilitering anvendes som oftest som en fællesbetegnelse for til-bud, der forsøger at forbedre ældre borgeres funktionsevne med henblik påat gøre borgerne mest mulig selvhjulpne i hverdagen.Socialstyrelsen har i maj 2013 udgivet en kortlægning af kommunernes erfa-ringer med rehabilitering på ældreområdet. Heraf fremgår, at 92 ud af 98kommuner har iværksat rehabiliteringsprogrammer, men at kommunerneanvender mange forskellige rehabiliteringsprogrammer. Kortlægningen vi-ser, at det kræver vedholdenhed hos ledere og medarbejdere at arbejdemed rehabilitering, fordi kommunerne oplever arbejdet med rehabiliteringsom et brud med en velkendt måde at arbejde på. Kortlægningen viser og-så, at kommunerne griber det meget forskelligt an. Der er således betydeligvariation i forhold til bl.a. målgruppe, indhold, borgerinddragelse og organi-sering.