Notat

om

servicelovens ydelser på voksenhandicapområdet

Formålet med serviceloven er at forebygge sociale problemer og tilbyde råd-givning, støtte og en række almene serviceydelser samt tilgodese behov, derfølger af blandt andet nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.I forhold til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særligesociale problemer er formålet med serviceloven også at yde en samlet og hel-hedsorienteret indsats, der kan bidrage til at forbedre den enkeltes sociale funk-tion, udviklingsmuligheder og livsudfoldelse samt understøtte den enkeltesmuligheder for en selvstændig tilværelse. Loven fremhæver endvidere fore-byggelseselementet.BoformerI forbindelse med at serviceloven trådte i kraft den 1. januar 1998 blev institu-tionsbegrebet på voksenområdet ophævet. Bolig og service blev adskilt, ogmålet var at fortsætte en udvikling, hvor hjælpen i botilbud tilpasses den enkel-te borger. Boliger og service er dermed adskilt i lovgivningen. Det betyder, atboligen anvises efter reglerne herom, primært almenboligloven og servicelo-ven, mens tildeling af hjælp alene sker efter servicelovens bestemmelser. Hjæl-pen kan f.eks. være personlig og praktisk hjælp, socialpædagogisk bistand ellerledsagelse.Almene ældre- og handicapboliger, jf. almenboliglovens § 5Kommunalbestyrelsen skal ifølge almenboliglovens § 5 sørge for, at der i nød-vendigt omfang tilvejebringes almene ældreboliger, der kan udlejes til ældre ogpersoner med handicap. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde almene ældre- oghandicapboliger til personer, der har særligt behov for en sådan bolig. Ældre-og handicapboliger skal med hensyn til udstyr og udformning opfylde bestemteindretningskrav. Boligerne skal f.eks. være særligt indrettet til brug for køre-stolsbrugere og have selvstændigt toilet og bad.Tilbuddene er forskellige for at kunne imødekomme de forskellige behov, sommennesker med handicap har til boligen og til den service, der leveres i boli-gerne. Nogle tilbud er f.eks. målrettet fysisk handicappede og andre tilbud ermålrettet udviklingshæmmede.Mennesker med handicap, der er visiteret til en almen ældre- og handicapbolig,har ret til frit at vælge en sådan bolig uanset boligens beliggenhed, dvs. bådeinden for og på tværs af kommunegrænser. Hvis valget falder på en bolig i enanden kommune end bopælskommunen, er det dog en forudsætning, at betin-gelserne for at få anvist en almen ældre- og handicapbolig er opfyldt både ibopælskommunen og i tilflytningskommunen.Botilbud til midlertidigt ophold, jf. servicelovens § 107

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold til personer med betyde-lig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattendehjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periodehar behov for særlig behandlingsmæssig støtte.Der kan ikke sættes bestemte tidsmæssige grænser for ophold i midlertidigebotilbud. Det afgørende for opholdets varighed er, at formålet med opholdet eropfyldt, at den pågældende kan klare sig uden den støtte, der ydes i den midler-tidige boform, eller at den pågældende har et varigt behov for en boform medstøtte, og dermed skal visiteres til et længerevarende botilbud.Botilbud til længerevarende ophold, jf. servicelovens § 108Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længere-varende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige,daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan fådækket disse behov på anden vis.DagtilbudPersoner under 65 år med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsev-ne tilbydes dagtilbud. Det kan enten være i form af beskyttet beskæftigelseeller i form af aktivitets- og samværstilbud. Kommunen sørger for dagtilbud-dene.Beskyttet beskæftigelse, jf. servicelovens § 103Formålet med at tilbyde beskyttet beskæftigelse er, at mennesker med nedsatfunktionsevne skal have samme muligheder som mennesker uden handicap forat bruge deres evner og få et indhold i tilværelsen. Det kan øge livskvalitetenog selvværdet at yde en produktiv indsats.Beskyttet beskæftigelse kan foregå i beskyttede værksteder. Det kan også orga-niseres i virksomheder, der har behov for at få udført arbejdsopgaver, som kanudføres af personer med nedsat funktionsevne.Arbejdets karakter og indhold kan være meget forskelligt. Der kan være taleom egentlige produktionsrettede opgaver, og der kan være tale om mere ser-viceorienterede funktioner. Beskyttet beskæftigelse kan også kombineres medandre tilbud, som f.eks. undervisnings- og fritidsaktiviteter.Aktivitets- og samværstilbud, jf. servicelovens §104Formålet med aktivitets- og samværstilbud er at medvirke til, at personer medbetydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige socialeproblemer har mulighed for at komme hjemmefra og deltage i sociale aktivite-ter, hvor der er mulighed for at udfolde sig sammen med andre og deltage i etsocialt fællesskab. Der kan være tale om tilbud med visitation og åbne tilbududen visitation.De enkelte tilbud kan indholdsmæssigt tilrettelægges således, at de imøde-kommer bestemte behov for forskellige målgrupper. I tilbud for personer med

betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan der være behov foraktiverende støtte, så som træning i dagligdags funktioner, sprogstimulation oglystbetonede aktiviteter. For andre grupper, herunder personer med særligesociale problemer, kan det centrale behov være omsorgsmæssige foranstaltnin-ger, f.eks. rådgivning, socialt samvær, tøjvask eller madlavning. Tilbuddet kanogså bestå i mere aktiverende aktiviteter som udflugter, idræts- eller fritidstil-bud. Tilbuddene skal bl.a. medvirke til at forebygge udviklingen af yderligeresociale problemer.Personlig hjælp, omsorg og plejeKommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 83 tilbyde personlig og prak-tisk hjælp (hjemmehjælp) til mennesker med handicap. Det kan både være enmidlertidig eller en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der bety-der, at man ikke selv kan udføre disse opgaver.Derudover tilbyder kommunalbestyrelsen mulighed for at få socialpædagogiskstøtte efter servicelovens § 85, når man har behov for omsorg, støtte og/ellerhjælp til udvikling af færdigheder, så man kan leve et liv på egne præmissereller så selvstændigt som muligt. Det kan for eksempel være behov for træningi at klæde sig på, spisetræning, hjælp til indkøb, hjælp til at tilrettelægge ogoverskue egen økonomi, ledsagelse til fx lægebesøg eller fritidstilbud, behovfor støtte til at opretholde sociale netværk.Kommunalbestyrelsen kan (servicelovens § 102) udover tilbud efter § 85 givetilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbud-det gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre bor-gerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner.Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 86 tilbyde genoptræning ogvedligeholdelsestræning i forbindelse med sygdom, der ikke behandles i for-bindelse med en sygehusindlæggelse, eller med henblik på at bevare psykiskeeller fysiske færdigheder.Borgerstyret personlig assistance, jf. servicelovens § 96Borgersyret personlig assistance (BPA) efter servicelovens § 96 ydes af kom-munalbestyrelsen som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælperetil pleje, overvågning og ledsagelse af borgere til voksne med betydelig ogvarigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der ikke, eller kun i megetbegrænset omfang, kan bevæge sig og udføre almindelige daglige funktioner.BPA er således som udgangspunkt rettet mod borgere med massive og sam-mensatte hjælpebehov, hvor borgerens behov ikke kan dækkes ved f.eks. al-mindelig praktisk og personlig hjælp og pleje mv.Ledsagerordning, jf. servicelovens § 97Ledsagerordningen har til formål at øge mennesker med handicaps selvstæn-dighed, valgfrihed og ansvar for egen tilværelse. Ordningen skal give menne-sker, der har en funktionsnedsættelse, mulighed for at deltage i aktiviteter udenfor hjemmet efter eget valg. Ledsagelse har ikke alene til formål at undgå isola-

tion, men skal også medvirke til, at mennesker med nedsat funktionsevne inte-greres i samfundslivet.Efter servicelovens § 97 (voksne) kan der bevilges 15 timers ledsagelse ommåneden til mennesker, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig ogvarigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.Kontaktpersonordningen, jf. servicelovens § 98Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson tilpersoner, som er døvblinde.Merudgifter, jf. servicelovens § 100Serviceloven giver mulighed for at få tilskud til dækning af nødvendige mer-udgifter, der er en følge af den nedsat funktionsevne, når visse betingelser eropfyldt. Formålet med at yde dækning af merudgifter er at medvirke til, at enperson med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og dennes familiekan leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede på samme alder og isamme livssituation.Hjælpemidler og forbrugsgoder, jf. servicelovens §§ 112 og 113Personer med varig nedsat funktionsevne kan søge om støtte til hjælpemidlerog forbrugsgoder. Støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder er en hjælp til atkompensere for den pågældendes handicap. Formålet er, at mennesker mednedsat funktionsevne får mulighed for at have en så normal og selvstændigtilværelse som muligt uafhængig af andres bistand i dagligdagen.Et hjælpemiddel vil sædvanligvis være til mennesker med nedsat funktionsev-nes eget brug. Det gælder f.eks. benprotese, kørestol eller rollator. Hjælpemid-let kan dog også være til brug for de, der bistår brugeren i dagligdagen, f.eks.en personløfter.Et forbrugsgode er et produkt, som er fremstillet med den almindelige befolk-ning som målgruppe. Det vil sige, at alle har mulighed for at købe produktet.Produktet er altså ikke fremstillet specielt med henblik på at afhjælpe en nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne. Hjælpen ydes som udgangspunkt med etkontant beløb svarende til 50 procent af prisen på et almindeligt standardpro-dukt af den type, der er behov for, for at man kan afhjælpe den nedsatte funkti-onsevne.Støtte til køb af bil, jf. servicelovens §114Personer med en varig og betydelig funktionsnedsættelse har mulighed for at fåstøtte til at købe en bil, hvis den nedsatte funktionsevne betyder, at 1) evnen tilat færdes er væsentlig forringet, eller 2) muligheden for at opnå eller fastholdearbejde er væsentligt nedsat uden brug af bil, eller 3) muligheden for at gen-nemføre en uddannelse er væsentligt nedsat uden brug af bil.Kørselsbehovet skal være af en vis størrelse og skal ikke kunne dækkes hen-sigtsmæssigt af andre kørselsordninger, f.eks. ordninger om individuel handi-capkørsel med offentlige befordringsmidler.

Boligindretning, jf. servicelovens § 116.Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til indretning af bolig til personer medvarigt nedsat fysik eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig forat gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende.Støtte til individuel befordring, jf. servicelovens § 117.Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til personer, som på grund af varigt ned-sat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuel-le transportmidler.Pasning af nærtstående, jf. servicelovens § 118En person med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe nærtståendemed betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgri-bende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse i hjemmet, skalansættes af kommunalbestyrelsen, når 1) alternativet til pasning i hjemmet erdøgnophold uden for hjemmet eller plejebehovet svarer til fuldtidsarbejde;2)der er enighed mellem parterne om etablering af pasningsforholdet; 3) kom-munalbestyrelsen vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, atdet er den pågældende person, der passer den nærtstående.

Reform af servicelovens voksenbestemmelser

Det er vigtigt for den enkelte borger, at den sociale indsats, der tilbydes ersammenhængende og helhedsorienteret og medvirker til at sikre borgeren enpositiv udvikling. Det stiller store krav til det regelsæt, der skal understøttesagsbehandlingen i kommunerne.Derfor ønsker regeringen at forenkle servicelovens voksenbestemmelser, så dei højere grad understøtter målsætningen om en effektfuld, målrettet og fleksibelindsats, der passer til alle borgeres behov, og som understøtter kommunernesmuligheder for at prioritere, så der skabes de bedst mulige resultater inden forde givne rammer.Arbejdet er i gang, og regeringen forventer at fremsætte lovforslag om ændrin-gen i 2014. KL, handicaporganisationerne og andre centrale interessenter vilblive inddraget løbende.Vedlagt notatet er et faktaark med oversigt over udgifter til ydelser til voksnemed nedsat funktionsevne.