Landefakta og overblik ........................................................................................................................... 2Ældrepolitik i Japan ................................................................................................................................. 6Handicappede borgere i Japan ............................................................................................................... 8Robot- og velfærdsteknologi i Danmark og Japan.............................................................................. 9Japans økonomiske politik - Abenomics ............................................................................................ 11Japans frihandelsambitioner ................................................................................................................. 14Japans energipolitik ............................................................................................................................... 15Japans landbrug...................................................................................................................................... 16Japans udenrigspolitik – baggrund: forholdet til naboerne.............................................................. 17Japans historie indtil 1952 .................................................................................................................... 19

Landefakta og overblikGeografiAreal: 377.899 km2(Danmark: 43.094 km2)Indbyggertal: 126,5 mio.SprogJapanskRegeringStatsoverhoved: Kejser Akihito (siden 1989)Regeringsleder: Premierminister Shinzo Abe (siden 26.12.12)Udenrigsminister: Fumio Kishida (siden 26.12.12)Vicepremierminister og finansminister: Taro Aso (siden 26.12.12)ØkonomiBNI per capita: 34.788 USD i 2011(Economist Intelligence Unit)Vækst i BNP i 2012: 1,9%BNP-vækst i fra 2007-2011: -0,1(Economist Intelligence Unit)Valuta: Yen (�, JPY)ReligionShintoisme/buddhismeDiet - Japans parlamentDiet består af to kamre, den Rådgivende Forsamling og Repræsentanternes hus.Repræsentanternes Hus (underhuset) er den lovgivende magt og har 480 medlemmer, dervælges for fire år af gangen. Premierministeren udpeges af et flertal i underhuset, der desudenkan gennemtrumfe lovforslag, der måtte blive stemt ned af den Rådgivende Forsamling,såfremt der kan mønstres 2/3 flertal. Den Rådgivende Forsamling (overhuset) har 242medlemmer, der vælges for en seksårig periode. Hvert tredje år er halvdelen af medlemmernepå valg (juli 2013).IndenrigspolitikDet konservative Liberal-demokratiske Parti (LDP), der har siddet på magten i langthovedparten af Japans efterkrigshistorie, vandt en jordskredssejr ved underhusvalget december2

BaggrundsnotitsSocialudvalgets besøg i Japan den 1. – 6. september 20132012 og smed eftertrykkeligt Japans Demokratiske Parti (DPJ) på porten efter kun 3½ år iregeringskontorerne. Premierminister Shinzo Abe kunne således på ny sætte sig i den stol, han i2007 måtte forlade efter kun et lille år på posten. LDP’s mandattal voksede fra 119 til 294 af480 sæder. LDP besidder dermed over halvdelen af pladserne i underhuset, og har sammenmed et mindre samarbejdsparti (New Komeito) over 2/3 af pladserne i underhuset.Ved Overhusvalget i juli 2013 sejrede LDP endnu en gang, og har dermed alene absolut flertal ibåde under- og overhuset. Valgsejren ved Overhusvalget udlægges mere som et personligtmandat til Abe og et ønske om politisk stabilitet end som en overvældende vælgertilslutning tilLDP’s partiprogram. Det hører også med i billedet, at oppositionspartierne stort set erimploderede eller har gjort sig selv irrelevante.Abes skal udnytte de næste tre år til at vise politisk lederskab og få truffet de beslutninger, derskal til for at skabe ny økonomisk vækst i Japan. Det er det, han og LDP vil blive bedømt påom tre år.Baggrunden for valgsejren er ”Abenomics” og den bemærkelsesværdige effekt på kort sigt, somAbes økonomiske politik allerede har haft, siden han overtog premierministerposten for godt ethalvt år siden. Efter to årtiers lav vækst er optimismen pludselig vendt tilbage i det japanskesamfund. Aktieindekset på Tokyos børs er steget 80 % siden årsskiftet, og Japans økonomiskevækst i 1. kvartal 2013 (4,1% annualiseret) var den højeste blandt G-7 landene. Alt sammenindtil videre mest på grundlag af klare udmeldinger og en ekspansiv finans- og pengepolitik.Nationalisme i JapanLDPs sejr ved underhusvalget blev af mange internationale medier, herunder Economist udlagtsom en markant højredrejning i det japanske parlament. Og der er risiko for, at de territoriellekonflikter, særligt den med Kina, vil skubbe Japan i mere nationalistisk retning. Mengrundlæggende er nationalismen i den japanske befolkning ikke steget afgørende, og det erheller ingen umiddelbare tegn på, at det vil ske. Bekymringen blandt landene i NØ Asien er storfor et mere nationalistisk Japan. Men en del af hvad landene i regionen betegner som øgetnationalisme, må også betegnes som en ”normalisering” af Japan, der siden 2. verdenskrig harunderspillet sine sikkerhedspolitiske kort.Japan regionalt og globaltForholdet til Europa er godt og hviler primært på handelsmæssige relationer. Det er bådeDanmarks og Japans ambition, at EU og Japan i de kommende år udbygger det handelsmæssigesåvel som det politiske samarbejde. Ambitionen omfatter bl.a. en EU-Japan frihandelsaftale

BaggrundsnotitsSocialudvalgets besøg i Japan den 1. – 6. september 2013(FTA), hvis indledende forhandlingsrunde blev holdt i april 2013. Det ambitiøse mål er atundertegne en aftale allerede i 2014.Den nye regering prioriterer forholdet til USA og ASEAN-landene særlig højt. Den militærealliance med USA har siden anden verdenskrig været en hjørnesten i japansk udenrigs- ogsikkerhedspolitik. Alliancen med USA indebærer også et samarbejde om missilforsvar, som erafgørende i forhold til afbalanceringen af Kina og i forhold til Nordkorea, som har gennemførtflere missilaffyringer og atomprøvesprængninger.ØkonomiJapan er verdens tredjestørste økonomi efter USA og Kina. Produktionsapparatet erhøjteknologisk, verdens mest energieffektive, hvilket danner grundlag for en række storeinternationalt konkurrencedygtige og innovative japanske virksomheder. Med jordskælvet imarts 2011 fik også Japans økonomi sig en rystetur. De berørte områder på Japans nordøstkystvil være år om at komme sig ovenpå ødelæggelserne efter jordskælvet, tsunamien ogatomkatastrofen.En aldrende befolkning, stigende offentlige udgifter og en række erhvervssektorer, som erbeskyttet imod udenlandsk konkurrence er de væsentligste strukturproblemer, der skal løses forat få japansk økonomi på ret køl igen. Den offentlige gæld er stigende og udgjorde ca. 240 % afBNP i 2012.Japan har en lav fertilitetsrate på 1,21, hvilket medfører, at befolkningen skrumper oggennemsnitligt bliver ældre og ældre. Japan er blandt de lande i verden, som har flest borgereover 65 år (22,9%), hvoraf hele 8,5 mio. er over 80 år. Arbejdsstyrken udgjorde i 2010 cirka50% af den samlede befolkning.Handelspolitik/ forholdet til DanmarkCa. 75 danske virksomheder er etableret i Japan, heraf adskillige med en mangeårig, udbytterigtilstedeværelse. Men potentialet for dansk eksport er langt fra udtømt, især set i lyset af et øgetfokus på grøn energi og energieffektivitet. Vedvarende energikilder og energirigtige løsninger tilbolig- og byggesektorerne er efterspurgt i Japan, men også medicinske og farmaceutiskeprodukter og dansk design er på fremmarch i det japanske marked.Japan var i 2012 Danmarks 12. største eksportmarked, og Danmark er et af de få EU-lande,som har overskud på betalingsbalancen med Japan. Den samlede danske eksport til Japanudgjorde 21,8 mia. kroner i 2012, hvoraf 12 mia. kroner er eksport af varer, og 9,8 mia. kronereksport af tjenesteydelser. Dette svarer til 2% af den samlede danske eksport. Japans

BaggrundsnotitsSocialudvalgets besøg i Japan den 1. – 6. september 2013

Ældrepolitik i Japan

Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde,stigende sundhedsudgifter, et begrænset økonomisk råderum og på sigt mangel på arbejdskraft.Det er Danmark dog ikke ene om. Japan står allerede ansigt til ansigt med disse udfordringer.Det er derfor oplagt at skæve til Japan som et levende laboratorium i forsøget på at findeløsninger til at håndtere et aldrende samfund. Japan har verdens ældste befolkning med engennemsnitlig levealder på hhv. 80 år for mænd og 86 for kvinder. Knap � af befolkningen erover 65 år, og det forventes, at andelen vil stige til 1/3 i 2035.I Japan har den førstefødte søn traditionelt taget sig af sine forældre. Da kvinder ofte erhjemmegående i Japan, har det almindeligvis været svigerdatteren, som reelt har stået for plejen.Men den traditionelle konfucianske familiekultur i Japan eroderer, og det bliver mindrealmindeligt, at flere generationer bor under samme tag. I 1980 levede 53% af ældre menneskerover 65 år med deres børn. I 2010 var tallet blot 18%, og i det forventes, at antallet af ældre,som bor alene, vil vokse markant de kommende år.Som mange andre avancerede økonomier er Japan i færd med at hæve pensionsalderen for atimødekomme længere levetid og færre hænder på arbejdsmarkedet. Japans pensionsalder -mindstealderen for at modtage pensionsydelser - blev i april d.å. hævet til 61 år, og vil blivegradvist hævet til 65 år i 2025. Tallene kan forekomme bemærkelsesværdige lave, når man tagerJapanernes høje levealder i betragtning, men en OECD undersøgelse fra 2011 viser, at Japanligger helt i toppen af OECD målt påfaktisktilbagetrækning. Den gennemsnitslige faktiskealder hvor ældre mennesker trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i Japan er således 69 år formænd og 67 for kvinder. De tilsvarende tal for Danmark i undersøgelsen er hhv. 64 og 61 år.Alle japanere er dækket af en pensionsordning ved lov. ”Employees' Pension InsuranceSystem” er for fuldtidsansatte med et månedligt pensionsbidrag på 16,8% af lønnen, hvorafhalvdelen betales af arbejdsgiver. Det er meget almindeligt at pensionssystemet suppleres medandre ordninger i både private firmaer og offentlige institutioner.Pensionssystemet har været heftigt debatteret i Japan. I 2009 hævede man andelen, som statenindbetaler til National Pension System, fra 1/3 til halvdelen, men uden at finde yderligerefinansiering. Det er nu planlagt at momsen skal hæves fra 5 til 8% i april 2014, og til 10% i 2015for at finansiere de voksende pensionsudgifter uden at forøge Japans gæld.

BaggrundsnotitsSocialudvalgets besøg i Japan den 1. – 6. september 2013

Handicappede borgere i Japan

Den nuværende japanske handicappolitik er baseret på ”The fundemental law for disabledpersons” vedtaget i 1993 af det japanske parlament. Loven sikrer de handicappedesgrundlæggende rettigheder og forbyder diskrimination. FN erklærede årtiet fra 1993 til 2003 forde asiatiske handicappedes årti og loven skal derfor ses ind i den kontekst. En person med ethandicap derfineres i japansk lov som en “whose daily life or life in society is substantiallylimited over the long term due to a physical, mental retardation or men disability.”I 1960erne vedtog Japan en lov, der henstillede til japanske virksomheder og institutioner om atøge andelen af handicappede borgere på arbejdsmarkedet. Målet var en handicapkvote på 1,3%(statslige institutioner 1,6%). Selvom loven kun var af moralsk karakter blev målene hurtigtopnået – ikke mindst på grund af den høje økonomiske vækst og den høje efterspørgsel påarbejdskraft dengang. Men oliekrisen i 1970erne betød, at mange handicappede blev afskedigetog den japanske regering indførte derfor juridisk bindende krav om at virksomheder skulle haveen handicapkvote på 1,5% (statslige institutioner på 1,9%). Kvoterne blev i 1998 hævet til 1,8%(statslige institutioner 2,1%) blandt andet på baggrund af, at psykisk handicappede blevmedregnet fra 1988.Japanske handicappedes juridiske rettigheder er i overensstemmelse med FNs, menimplementeringen kritiseres bl.a. af organisationen DPI-Japan. Langt over halvdelen afhandicappede går på specialskoler, hvilket distancerer dem fra arbejdsmarkedet, og tal viserogså at handicappedes erhvervsfrekvens er bemærkelsesværdigt lavere end i andre lande. I enWHO rapport fra 2011 fremgår det, at erhvervsfrekvensen for handicappede er på 22,7%hvilket er langt under det normale for udviklede lande. Efter specialskoler får mangehandicappede borgere såkaldte ”skånejobs” med lav løn. Derfor kan kun mindretallet afhandicappede borgere forsørge sig selv. Det betyder at få handicappede borgere har mulighedfor at leve samme liv som resten af befolkningen. Samtidig har man i skånejobs færrerettigheder i forhold til arbejdsmarkedet og pension end folk med almindelig arbejde.Japans handicappede er sikret grundlæggende rettigheder til at kunne have et ”normalt” liv – imedfør af FNs konventioner. Men når det kommer til realiteterne halter Japan dog bagefter, oghandicappede er i højere grad ekskluderet fra samfundet end vi ser i andre udviklede lande.Japans sans tekniske løsninger har været til gavn for handicappede i Japan. Det japanskeIndenrigsministerium har som mål for 2017 at alle mulige TV-programmer skal være tekstet tilgavn for døve. Samtidigt har Japan designet mobiltelefonen Raku Raku, solgt i 8 mio.eksemplarer, der med ekstra store taster er nemmere at bruge for handicappede. Desuden kanden omdanne indtalte beskeder til tekstbeskeder.8

BaggrundsnotitsSocialudvalgets besøg i Japan den 1. – 6. september 2013

Robot- og velfærdsteknologi i Danmark og Japan

Japan er berømt for robotter og integrationen af dem på velfærdsområdet. Sammen med it-løsninger er de med til at forbedre livskvaliteten hos de ældre og syge. De kan skabe et bedrearbejdsmiljø for pleje- og sundhedspersonale, da de aflaster og ofte sparer dem tid, som de istedet kan bruge på omsorg til de ældre. Endelig kan robotterne varetage opgaver, som i dagvaretages af menneskehænder, så vi i fremtiden kan opretholde vores velfærdssystem, selvomder bliver færre hænder på arbejdsmarkedet. Robotterne er med andre ord med til at opfyldemålsætningen om, at vi alle skal kunne leve et godt og uafhængigt liv - også når vi bliver ældre.Ved at satse på robot- og velfærdsteknologi søger Japan at bruge det aldrende samfund somvækstmotor ved bl.a. at opnå større markedsandele inden for robot- og velfærdsteknologi, menogså ved at muliggøre at ældre kan blive længere på arbejdsmarkedet.Desværre er der mange af de nye teknologiske løsninger udviklet i Japan, som ikke kommer påmarkedet. Det skyldes, at sikkerhedsreglerne i Japan er meget restriktive, hvilket sammen meddet forhold at japanernes ofte ikke ønsker at agere som ”testpersoner”, gør det svært forvirksomhederne at teste de nyudviklede apparater.Derfor har flere japanske virksomheder efter devisen: ”If you want to get to know the tiger,you go to the jungle not to the zoo” søgt til Danmark, hvor de har indgået aftaler med danskekommuner om at teste deres apparater i den virkelige verden. En stor offentlig sektor, offentligstøtte til forskning og udvikling samt offentlig-private partnerskaber gør Danmark til etinteressant testland. Det danske nationale sundhedsvæsen, som registrer hele den danskebefolkning fra foster til grav, gør det nemt at rekruttere og fastholde testpersoner, hvorfordanskerne har et lavt frafald i tests. Endvidere er de danske ældre, i modsætning til deresjapanske jævnaldrende, ikke blege for at udtrykke deres utilfredshed med et givet produkt.Kombinationen af disse faktorer inklusiv Danmarks stærke position i både life science og ICTgiver frugtbare betingelser for udvikling og afprøvning af nye produkter.Det dansk-japanske samarbejde inden for velfærdsteknologi har medført flere gode resultater.Den terapeutisk sælrobot Paro til blandt andet demente udviklet af AIST (National Institute ofAdvanced Industrial Science and Technology) og en ny prototype af den kombinerede seng ogkørestol RoboticBed udviklet af japanske Panasonic er begge testet af danske brugere. Senest erprofessor Ishiguros kommunikationsrobot, Telenoid, blevet testet af bl.a. Aalborg ogSvendborg kommune. Danmark er så fast integreret i japanernes bevidsthed, når det kommertil robottestning, at forskere ved Osaka Robot Laboratory ligefrem har udtalt, at ”Fyn er eteuropæisk Silicon Valley for robot og velfærdsteknologi”. Ved fortsat at indgå testaftaler medJapan tiltrækker Danmark i første omgang japanske investeringer. Derudover sikrer vi, atprodukterne tilpasses europæiske standarder, så vi efterfølgende får unik adgang til den nyeste9

BaggrundsnotitsSocialudvalgets besøg i Japan den 1. – 6. september 2013velfærdsteknologi inden for velfærdsområdet. Det er forhåbningen, at det japanske engagementi Danmark med tiden vil resultere i forsknings- og uddannelsesaktiviteter i Danmark og dervedet endnu stærkere og bedre samarbejde.Der har i en række år været drøftelser mellem Danmark og Japan om en formelsamarbejdsaftale på velfærds/robotområdet. Målet med aftalen skal være at udviklesikkerhedsstandarder for service- og velfærdsrobotter, en international standardisering afservice- og velfærdsrobotter samt nye rammevilkår for feltforsøg med velfærds- ogservicerobotter i Danmark herunder feltforsøg med nye teknologier uden CE-mærkning.

BaggrundsnotitsSocialudvalgets besøg i Japan den 1. – 6. september 2013

Japans økonomiske politik - Abenomics

Siden Abenomics blev lanceret under valgkampen til Underhuset (den 12. december 2012) harpremierminister

Abes tre ”pile”

påkaldt sig stor national og international opmærksomhed.Formålet med de tre pile er at dræbe Japans økonomiske dæmon, deflation, der har plagetlandet i næsten to årtier, og at få gang i øget økonomisk vækst.Den

første pil,

quantitative/qualitative easing (QQE), ramte plet. Aktiemarkedet steg franovember til maj med næsten 80% og yen/dollar-kursen dykkede med over 30% til gavn foreksporten. Men måske vigtigst begyndte stemningen at forandre sig i Japan. Det var som om, atbefolkning og virksomheder begyndte at genvinde optimismen. Det satte sig klart igennem ivæksttallene, med en vækst i årets første kvartal på 4,1% (på årsbasis). Særligt glædeligt var det,at væksten primært blev drevet af øget privatforbrug. Forbrugertillidsindekset var med 45,7 imaj på et niveau, der ikke er set siden før Lehman-chokket i 2008. Også maskinindkøb er stegetsvagt, hvilket er en indikation på øget fremtidig vækst. Nationalbankens ”Tankan-indeks”, sommåler virksomheders forventninger til fremtiden, har vist en støt stigende forbedring sidendecember. Endnu har det økonomiske opsving ikke for alvor sat sig igennem i almindeligemenneskers økonomi. Direktøren for drikkevarefirmaet Kirin fortalte ambassaden, at man ikkehavde set en stigning af salget af kerneprodukterne øl og sodavand. Til gengæld var salget af dyrchampagne gået gennem loftet…Kuroda har gentagende gange understreget, at han vil gøre ”whatever is necessary” for atoverkomme deflationen og fortsætte den løse pengepolitik i ”så lang tid det er nødvendigt” forat opnå en stabil inflation på 2%. Kuroda har lovet at nå inflationsmålet på 2% i løbet af to år,hvilket alle er enige om vil blive en særdeles stor udfordring. Et kritikpunkt er, at Kuroda harigangsat en ”tidsindstillet bombe” ved at love, at målet nås om kun to år. I dette finansårforventer Nationalbanken en inflation på 0,7%.Abenomics

anden pil,

igangsættelsen af offentlige arbejder, tales der mindre om, hvilket er enerkendelse af, at her ikke meget nyt. Japan har gennem de sidste 20 år forsøgt at bekæmpe lavvækst med offentlige arbejder uden at det for alvor har gjort en forskel. Parlamentet vedtog etsupplerende budget på 13,1 billioner JPY. Pengene vil primært blive brugt til genopbygning,"vækstskabelse" og revitalisering af ”udkants-Japan”. Anden pil har stærkt præg af at være lidtsukkervand, der skal få de bitre piller til at glide ned.

Tredje pil - vækstplanen

Den 14. juni blev Abenomics længe ventede

tredje pil,

vækststrategien, fremlagt i fuldtomfang. Mens første og anden pil havde til hensigt at kickstarte økonomien, var formålet med

BaggrundsnotitsSocialudvalgets besøg i Japan den 1. – 6. september 2013sidste pil at præsentere de tiltag, som skal gøre væksten bæredygtig på længere sigt, og dermedadskille Abenomics fra de sidste knap to årtiers mange kortsigtede væksttiltag.Målet er, at Japan skal have en årlig nominel vækst på 3% (2% reel) de næste ti år. Det skal bl.a.sikres ved at støtte kvinder (laveste i OECD) og unges deltagelse i arbejdsmarkedet, et størreudbud af pladser i dagsinstitutioner, en fordobling af landbrugsindtjening- og eksport samt entredobling af eksport af højteknologisk infrastruktur (fx atomteknologi og højhastighedstog)inden 2020. Strategien indeholder også en lovende liberalisering af elektricitetsmarkedet samt enopfordring til at genstarte atomkraftværkerne, som alle på nær ét har været slukket siden 2012.Endelig er der i strategien et forslag om at indføre ”special economic zones” med særliglempelig regulering. Zonerne skal tiltrække udenlandske investorer og gøre det mere attraktivtat bo i Japan for højtuddannet arbejdskraft.Vækststrategien er rig på numeriske målsætninger, men fattig på konkrete bud på, hvordan manskal nå de ambitiøse mål, og tiltagene ligner til forveksling de i alt fem vækstplaner, somJapanske regeringer har præsenteret i de sidste fire år. Fordoblingen af landbrugsindtjening skalnås ved at sammenlægge de mange mindre jordlodder, der er den primære årsag til japansklandbrugs ineffektivitet, men der præsenteres ikke konkrete forslag til, hvordan det skal foregå.”All we got was mere targets” var den skuffede opsummering af professor Takatoshi Ito, Abesøkonomiske rådgiver i hans forrige regeringsperiode (2006), der ellers har været en særdelesvarm fortaler for Abenomics. Særligt skuffende var det, at den nødvendige liberalisering af detstive og skæve japanske arbejdsmarked, som bl.a. skulle gøre det lettere for virksomheder atafskedige medarbejdere, glimrede ved sit fravær i den endelige version af strategien.Markedet havde på baggrund af premierministerens retorik og den dristige monetære politiktydeligvis forventet en mere dristig og nytænkende vækstpolitik. Den fik de ikke, og reaktionenkom prompte. Nikkei-indekset fald med næsten 20% siden det toppede i slut-maj og tilmed eryennen siden blevet styrket med 5% ift. dollaren.Abes regering har med vækststrategien skulle ramme en svær balance mellem at sende et signalom tilstrækkelig handlekraft til at foretage de hårde reformer uden samtidig at træde LDP’skernevælgere over tæerne inden lokalvalget til bl.a. Tokyos byråd afholdt i juni samt detføromtalte overhusvalg i juli.Med en sikker valgsejr til Overhusvalget, har Abe når parlamentet åbner efterårssamlingeningen undskyldning for endnu en gang at udskyde de tiltrængte reformer.

En fjerde pil?

Ambassaden deltog i World Economic Forum i Tokyo den 11. juni, hvor Abe optrådtesærdeles overbevisende og determineret. Han gentog flere gange et af Margaret Thatchers12

BaggrundsnotitsSocialudvalgets besøg i Japan den 1. – 6. september 2013valgsprog: ”TINA – There Is No Alternative”. Reformerne vil komme, lovede Abe ogøkonominister Amari. Japans elite, der lyttede, var tydeligvis imponerede og Abes tale blevmodtaget med et stående bifald.Den tredje pil – arbejdsmarkedsreformerne - ramte ikke målet. For at markedet skal bevaretiltroen til Abenomics, bliver Abe nødt til at skyde den tredje vækstpil af igen, og næste gangskal den være ladet med større dristighed. Mange økonomer venter uden tvivl i spænding på atparlamentsåret begynder og de forventede reformer iværksættes.Buen må også spændes med

en fjerde pil

for at bekæmpe Japans enorme offentlige gæld, dernærmer sig 240% af BNP. Hvis pilene skal virke, kommer det til at gøre ondt på store dele afbefolkningen, ikke mindst LDPs kernevælgere (de ældre og landbefolkningen). Abe har førudvist det nødvendige lederskab og trodset stærk modstand i eget parti med beslutningerne omat indtræde i forhandlinger om TPP og EU FTA, som er helt nødvendige løftestænger for såvelstrukturreformer som for at skabe handel og vækst i Japan, men som er særdeles upopulære hosen af LDPs vigtigste vælgergrupper – landmændene. Samme lederskab skal udvises fraseptember, hvis Abenomics skal blive en succes.I sidste ende er det virksomhederne, der skal drive væksten opad. Derfor er det måske vigtigst,at virksomhedernes ”animal spirit” vækkes til live og de aggressivt begynder at investere igen.Spæde tegn indikerer, at det er tilfældet. Men troværdige, konkrete vækstinitiativer,strukturreformer samt indgåelse af frihandelsaftaler vil være nødvendige for at genskabe

”et

stærkt Japan”,

som premierminister Abe ønsker. Det bliver ikke let for regeringen atgennemtrumfe reformerne, men det ambassadens vurdering, at Abes og Kurodas eksperimentstadig har en god mulighed for at blive en succes.

BaggrundsnotitsSocialudvalgets besøg i Japan den 1. – 6. september 2013

Japans frihandelsambitioner

Frihandelsaftaler er en central del af regeringens vækstplan. Udover øget eksport ogprivatforbrug er gevinsterne ved aftalerne, at de skaber et pres for deregulering og reformerinternt i Japan, herunder særligt landbruget, hvor pres udefra er nødvendigt.Japan indtrådte her til sommer i forhandlingerne om TPP/Trans-Pacific PartnershipAgreement. Med Japan omfatter TPP således verdens største og tredjestørste økonomier og 38pct. af den samlede verdenshandel.Ambitionerne for TPP er særdeles høje da man som udgangspunkt vil fjerne af alletoldbarrierer mellem alle deltagende lande. Det er planen, at forhandlingerne skal være afsluttetallerede dette år. Det er dog ambassadens vurdering, at det vil blive særdeles vanskeligt at blivefærdig i år – trods det momentum som regionale frihandelsaftaler har i øjeblikket.Kommer TPP-aftalen på plads, har den japanske regering anslået, at dette vil kunne give enstigning i Japans BNP på 0,66 pct. (3,2 billioner JPY). Flere økonomer har dog pointeret, atregeringens beregninger undervurderer afkast fra investeringer og services. Indregnes disse, vilstigningen i Japans BNP være knap 2 pct. af BNP (9,5 billioner JPY).Japans økonomiske tyngde gør, at landet kommer til at indtage en central position i TPP-forhandlingerne. Men Japans tøven – man har barslet med at indmelde sig forhandlingerne iover 2 år - har svækket forhandlingsposition. Ikke mindst fordi de øvrige parter allerede harforhandlet en række forhold på plads, som Japan nu kan blive tvunget til at acceptere.Abe skal træde varsomt, idet et af LDP’s valgløfter var, at Japan kun ville tiltræde TPP, hvisJapan kan opnå beskyttelse af sensitive landbrugsprodukter. Beskyttelse af sensitive produkterer dog svært foreneligt med målet om en omfattende og ambitiøs TPP-aftale.Regeringen har foruden TPP-forhandlingerne åbnet frihandelsforhandlinger med EU ogtrilaterale frihandelsforhandlinger med Kina og Sydkorea. EU-forhandlingerne består af enfrihandelsaftale og en politisk rammeaftale, som er koblet sammen. Første forhandlingsrundefor de to aftaler fandt sted i april i hhv. Bryssel og Tokyo. EU-aftalen skal i princippet værefærdigforhandlet til foråret 2014.

BaggrundsnotitsSocialudvalgets besøg i Japan den 1. – 6. september 2013

Japans energipolitik

For 2½ år siden lå Japans energipolitik på en fast kurs på grundlag af en tæt forståelse mellempolitikerne og storindustrien - og uden nævneværdig offentlig debat: Fremtiden var baseret påen væsentlig udbygning af antallet af kernekraftværker, således at nuklear energi ville stige fra atdække knap 30% af elforsyningen i 2010 til at dække 53% i 2030.Den 11. marts 2011 ændrede alt. Det kraftige jordskælv og den altødelæggende tsunami gikhårdt ud over Fukushima Daiichi-atomkraftværket med nedsmeltning og radioaktivt udslip tilfølge. Håndteringen af katastrofen underminerede den japanske befolknings tiltro tilatomkraftværkers sikkerhed og fik almindelige borgere til at gå på gaden i demonstrationer i etomfang, som ikke er set i Japan siden 1960’erne. I skrivende stund producerer kun 1 (et) afJapans atomkraftværker strøm. Kun 1% af Japans energiproduktion kommer fra vedvarendeenergi. 10% kommer dog fra vandkraft.På baggrund af Fukushima-ulykken lancerede DPJ (Japans Demokratiske Parti) i september2012 en helt ny energi- og miljøpolitik - ”Innovative Energy and Environment Strategy”. Detmest kontroversielle element var en fuldstændig udfasning af kernekraft inden 2040, et forslagsom mødte stor modstand i industrien.Efter LDP kom til magten i december 2012, annoncerede Premierminister Shinzo Abe, at”Innovative Energy and Environment Strategy” skal tages op til total revurdering. Atomkraftspiller en væsentlig rolle regeringens vækststrategi både i form af ønsket om systemeksport samtfor at nedbringe den dyre import af fossile brændstoffer.LDP-regeringen er dog positivt indstillet over for andre elementer i DPJs energistrategi,eksempelvis indeholdt vækststrategien også ambitioner om at liberalisere elektricitetsmarkedet:Elforsyningen i Japan er overladt til 10 regionale monopoler, som har opdelt Japan i 10 energi-øer uden større forsyningslinjer på tværs, og som står for både produktion og distribution.Resultatet af denne indretning er nogle af verdens højeste priser på el. Kursen kursen ift.vedvarende energi & energieffektivitet ventes heller ikke at blive ændret betydeligt, selvommålene måske vil blive mindre ambitiøse. I japanske husholdninger er der ingen tradition ellersærlig tilskyndelse til at tænke på energieffektivitet. Japanske boliger bygges uden fokus påisolation m.v. – på trods af kolde vintre og meget varme, fugtige somre – menbyggereglementet er under revision og flere tiltag er taget til at gøre japanske bygninger mereenergieffektive.

BaggrundsnotitsSocialudvalgets besøg i Japan den 1. – 6. september 2013

Japans landbrug

Landbrug i Japan spiller en særdeles vigtig religiøs og sentimental rolle. Landbruget betegnesofte som ”the foundation of a nation”. Det er således et stolt og traditionelt erhverv medpolitisk særstatus. Landbrugssektoren er beskyttet af kvoter og endog meget høje toldsatser forimporterede fødevarer, ligesom sektoren modtager en meget væsentlig statsstøtte, herunder iform af prisstøtte for f.eks. ris.Japan importerer over 70% af sine fødevarer, såvel råmaterialer som forarbejdede varer. Derkan ikke ekspanderes, fordi der ikke er mere land at bruge til landbruget – resten af Japan erbjerge eller massiver, hvor det er umuligt at dyrke jorden.Landbruget står over for et aldersbetinget kollaps. Gennemsnitsalderen for en japansklandmand er over 66 år. Sidst men ikke mindst er den gennemsnitlige størrelse på bedrifterneunder 2 ha (i Danmark er den 50). Effektiviteten er derfor lav, og det er svært at gørelandbrugene profitable. Størstedelen er drevet som deltidslandbrug.Fremtiden for den japanske landbrugssektor afhænger derfor af dens omstillingsevne. Der skalen effektivisering af landbrugsproduktionen og fokus på øget eksport til. PremierministerShinzo Abe har fremlagt sin plan for landbruget, hvor det mest iøjefaldende er en fordobling afeksporten af landbrugsprodukter over en tiårig periode – fra 450 milliarder JPY i 2012 til 1billion JPY i 2023. Målsætningerne er rost af landbruget og dets støtter, men kritiske røstermener at det kun er med til at øge bureaukratiet og mængden af mellemmænd. Desuden lignerudspillet et tiltag fra 2006, hvor eksporten ligeledes skulle fordobles i 2013, men forblev påcirka samme niveau.En anden proces der kan være med til at skabe omvæltninger i landbruget er TPP-forhandlingerne. I forbindelse med indtræden i TPP-forhandlingerne, har den japanske regeringberegnet at den japanske landbrugssektor kan tabe op imod 3 billioner yen (DKK 174 mia.),fordelt med et tab på 34 pct. for landets risbønder, hhv. 15 pct. og 12 pct. for de japanskesvine- og oksekødsproducenter, 10 pct. for mejerisektoren og 8 pct. for fiskerisektoren.Frihandelsfortalere argumenterer for, at TPP (og andre frihandelsaftaler) vil være en(nødvendig) katalysator til at effektivisere det japanske landbrug, der alligevel står over for etaldersbetinget kollaps. Modstanderne (heriblandt den altdominerende landbrugsforening JAZenchu) mener, at TPP-aftalen vil ødelægge både landbrug og den traditionelle japanske kulturi landdistrikterne.

BaggrundsnotitsSocialudvalgets besøg i Japan den 1. – 6. september 2013

Japans udenrigspolitik – baggrund: forholdet til naboerne

Forholdet mellem Japan og SydkoreaJapan og Sydkorea er meget vigtige handelspartnere, men også konkurrenter, idet begge landesspidskompetencer ligger indenfor de samme områder, herunder biler og elektronik. Derudoverindgår de begge i nære alliancer med USA. USA har dermed en klar interesse i styrketsamarbejde mellem de to lande, hvis indbyrdes historie til stadighed har forhindret det.Forholdet mellem Korea og Japan er stadig ikke helet efter japanske overgreb underbesættelsen fra 1905-1945. Særligt de japanske soldaters brug af koreanske kvinder som sex-slaver (’comfort women’) skaber stadig vrede i Korea.Dertil kommer en territorialstrid i det Japanske Hav (East Sea), om Takeshima (Dokdo) øerne.Øerne har siden 1952 været under koreansk kontrol og bebos i dag af et ældre ægtepar samt enudstationeret politibetjent. Japan opfatter Takeshima som japansk territorium, hvorfor densydkoreanske ”besættelse” anses som illegitim og ulovlig. Sydkorea betragter Dokdo som enintegreret del af landet og afviser derfor, at der er tale om en territorialstrid. Striden blussede opi 2012, da den sydkoreanske Præsident Lee besøgte øerne. Japan opfattede dette som enprovokation, og foreslog at landene sammen indbragte sagen for ICJ (international Court ofJustice), hvilket Sydkorea afviste med henvisning til, at der ikke var tale om nogenterritorialkonflikt.Forholdet mellem Japan og Nordkorea (DPRK)Japan og Nordkorea har ikke formelle diplomatiske relationer. Man genoptog dog i november2012 den bilaterale dialog efter 4 års pause. Formålet med dialogen var at fremme de bilateralerelationer med udgangspunkt i Japan-DPRK Pyongyang erklæringen fra 2004. Et nyt møde varfastsat til 5.-6. december i Beijing men Japan udskød mødet på ubestemt tid i protest overDPRKs planlagte ”satellit”-test. Med den efterfølgende atomprøvesprængning fik udsigterne tilen eventuel genoptagelse af dialogen et signifikant længere perspektiv.Indenrigspolitisk er det vigtigst for Japan at få en afklaring på sagerne om bortførte japanskeborgere til DPRK. Af de 18 japanske borgere, som regeringen mener at have sikkert bevis for atde blev bortført, er 5 vendt tilbage.Det samme historiske forhold vedr. anden verdenskrig, som gør sig gældende i forhold tilSydkorea, gør sig også gældende i forhold til DPRK.

BaggrundsnotitsSocialudvalgets besøg i Japan den 1. – 6. september 2013Forholdet mellem Japan og KinaJapan og Kina er hinandens vigtigste handelspartnere. I 2012 udviklede forholdet de to lande imellem dog i betydelig negativ retning. Striden stod, og står, om Senkaku (Diaoyu) øgruppen,som Japan kontrollerer, men Kina gør krav på. Øerne har begrænset strategisk betydning, mener genstand for symbolpolitik med et indenrigspolitisk publikum i begge lande, samt enprincipiel strid om suverænitet. Der findes desuden betydelige fiskeressourcer og formentligtogså olie/gasforekomster, som selvsagt er af betydning for det ressourcehungrende NØ-Asien.I 2012 købte Japan 3 af 5 øer i den omstridte øgruppe fra deres private ejer, hvilket medførteomfattende anti-japanske demonstrationer i Kina samt en kraftig nedkøling af det bilateraleforhold.

BaggrundsnotitsSocialudvalgets besøg i Japan den 1. – 6. september 2013

Japans historie indtil 1952

StenalderenDen japanske stenalder begyndte omkring 40.000 år f.Kr. og sluttede omkring 12.000 f.Kr., dermarkerede slutningen af den sidste istid.

Jomon-perioden

(14.000 til 300 f.Kr.) var et jæger-samler-samfund med en rudimentær form for landbrug.

Yayoi-perioden

(300 f.Kr. til 250e.Kr.) var karakteriseret ved introduktionen af en række nye praksisser som vævning ogrisdyrkning samt forarbejdelsen af jern og bronze. I

Kofun-perioden

(begyndende omkring250 e.Kr.) blev der for første gang etableret deciderede militære stater samt nære relationer medde tre kongeriger i Korea.Japans klassiske periodeI

Asuka-perioden

(538-710) blev Japan en mere samlet nation med en centraliseret stat.Buddhismen blev introduceret til Japan i 538 fra den koreanske halvø. I

Nara-perioden

fortsatte nationsdannelsen, og perioden er ofte portrætteret som den japanske guldalder. I 710blev hovedstaden flyttet fra Asuka til Nara.

Heian-perioden

(794-1185) anses forhøjdepunktet for det kejserlige styre i Japan, og perioden er især kendt for sin ekstraordinærekunst og litteratur.Det Feudale JapanDen feudale periode i Japans historie var dominereret af magtfulde, regionale familier, ogkejseren fungerede primært som kransekagefigur. I

Kamakura-perioden

(1185-1333) blevJapan i realiteten styret af shogunatet fra Kamakura. I 1333 blev shogunatet væltet ved etstatskup kendt som Kemmu Restoration. Kuppet var anført af kejser Go-Daigo. I løbet af

Muromachi-perioden

(1336-1573) overtog Ashikaga Takauji dog den politiske magt fra kejserGo-Daigo. I 1467 blev der for første gang etableret kontakt med vesterlændinge – nemlig deportugisiske "Nanban"-handelsrejsende.

Azuchi-Momoyama-perioden

(1568-1603)markerede en periode af militær og politisk genforening under én leder. I

Edo- eller

Tokugawa-peioden

(1803-1868) kom magten i hænderne på et nedarvet shogunat, der togkontrollen over samtlige samfundsanliggender og etablerede et bureaukrati. I hele periodenundgik Japan at involvere sig i internationalt. Tokugawa-perioden bragte fred og velstand til ennation med et befolkningstal på 31 millioner mennesker.Meiji-restaurationenBegyndende i 1868 foretog Japan gennemgribende politiske, økonomiske og kulturelleforandringer. Den 77 år lange periode, der varede indtil 1945, var en tid med hastig økonomiskvækst.

BaggrundsnotitsSocialudvalgets besøg i Japan den 1. – 6. september 2013I løbet af 1910'erne og 1920'erne udviklede Japan sig i en mere demokratisk retning. Imidlertidblev parlamentarismen ikke rodfæstet dybt nok til at modstå det økonomiske og politiske presfra den store internationale depression. I denne periode fandt en omfattende militarisering afJapan sted. Dette skred i militaristisk retning var muliggjort af Meiji-forfatningens uklarhed ogtvetydighed - navnligt fordi det lovgivende organ udelukkende havde ansvar over for kejserenog ikke over for folket.Japan blev en imperialistisk magt og koloniserede Korea og Taiwan. I 1931 begyndte Japan ende facto besættelse af Manchuriet og Kina på trods af modstand fra Folkeforbundet og USA.I spidsen for invasionen stod oberstløjtnant Kanji Ishiwara, og efterfølgende oprettede denjapanske regering en marionetregering under den sidste kinesiske kejser, Pu Yi. Fra 1937-45 varkejser Hirohito øverstkommanderende for militæret. Efter at have sluttet sig tilAntikominternpagten i 1936 dannede Japan Axis-pagten med Tyskland og Italien den 27.september 1940. Mange japanske politikere var af den opfattelse, at en krig med Vesten varuundgåelig på grund af kulturelle forskelle og den vestlige imperialisme. Den japanskeimperialisme blev retfærdiggjort ved at genoplive den traditionelle opfattelse af Hakko ichiu –Kejserens guddommelige ret til at samle og regere verden.Som resultat af rapporter om japanske grusomheder i Kina – så som Nanking-massakren – stegspændingerne mellem Japan og USA. USA støttede Kina med penge, forsyninger etc. Somgengældelse for Japans invasion begyndte en embargo mod Japan, og den 25. juli 1941 blev allejapanske aktiver i USA indefrosset. Mange civile japanske ledere, herunder premierministerKonoe Fumimaro, mente, at en krig med USA ville ende i nederlag, men følte samtidig, at deindrømmelser, som USA krævede, ville frakende Japan sin stormagtsstatus og gøre landet til etmuligt offer for de vestlige magters beslutninger.Krigen blev en kamp på masseproduktion og logistik, hvor amerikanerne var i stand til atproducere og opretholde en langt stærkere flåde og et stærkere luftvåben end japanerne.Derudover var amerikanernes kommunikations- og logistiksystemer japanernes overlegne.Japanernes forsyningslinjer blev strukket til det yderste, og landet var ikke i stand til at forsynesine tropper - mange soldater endte med at død af sult.Tokyo og andre store industribyer blev fra begyndelsen af marts 1945 bombet i grus. Selvomkrigen så håbløs ud for japanerne, var kredsen omkring kejseren ikke villig til at indgå iforhandlinger om en overgivelse. Først i august 1945 - efter de to atombomber og densovjetiske invasion af Manchuriet - godkendte Kejser Hirohito en overgivelse. En overgivelse,der indfattede, at han kunne bibeholde pladsen på tronen.

BaggrundsnotitsSocialudvalgets besøg i Japan den 1. – 6. september 2013Besættelsen af JapanJapan havde aldrig før været besat af en fremmed magt, og amerikanernes intention om atomdanne Japan til et fredeligt demokrati fik langvarig effekt. Japan kom under ledelse afGeneral Douglas MacArthur. Det vigtigste for amerikanerne var at gøre Japan til en fredelignation og etablere et demokratisk selvstyre. Shigeru Yoshida spillede i den forbindelse encentrale rolle som premierminister (1946-1954). Hans mål var en hurtig genopbygning af Japanog et samarbejde med den amerikanske besættelsesmagt. Han ledte Japan baseret på treprincipper (Yoshida Doktrinen): Økonomisk vækst som den primære nationale målsætning,ingen deltagelse i internationale politisk-strategiske spørgsmål og en stærk alliance med USA.Doktrinen viste sig at være en succes for Japan.FredsaftaleUSA og 45 andre allierede nationer underskrev en fredstraktat med Japan i september 1951.Gennem traktaten genvandt Japan fuld suverænitet den 28. april 1952.