Socialudvalget 2012-13
SOU Alm.del Bilag 327
Offentligt
ÅRSBERETNING 2012Adoptionsnævnets årsberetning 2012
Adoptionsnævnets kontaktoplysninger:Amaliegade 251022 København KTlf. 33 41 12 00
Adoptionsnævnet20121. udgavePublikationen kan hentes på www.adoptionsnaevnet.dk
ÅRSBERETNING 2012
2
INDHOLDSFORTEGNELSEIndholdsfortegnelseForordKapitel 1: Nævnets opgaver og sammensætning1.1.1.2.1.3.1.4.NævnetsNævnetsNævnetsNævnetssammensætningopgaver i hovedtrækrådgivende børnelægerhjemmeside
3455589
Kapitel 2: Nævnets behandling af klagesager2.1. Klager over adoptionssamrådenes afgørelser2.2. Klager over de formidlende organisationer ogindberettede sager
101012
Kapitel 3: Særlige temaer3.1. Fokusområder3.1.1. Informations- og tilsynsrejse til Kina3.1.2. Fase 3 undersøgelsen3.1.3. Nye retningslinjer vedrørende HIV3.1.4. Anvendelsen af psykologiske undersøgelser3.1.5. Temadag på Færøerne3.1.6. Landsmøde 20123.1.7. Etiopien
151515161719212324
Kapitel 4: Nationale bortadoptioner4.1. Procedure ved anvisning af børn til national adoption4.2. Antallet af børn og godkendte ansøgere
282829
Øvrige aktører på adoptionsområdetOrdforklaring
3436
ÅRSBERETNING 2012
3
FORORDAdoptionsnævnet afgiver hvert år en beretning om sin virksomhed i det forgangneår.Denne årsberetning omfatter en almindelig orientering om nævnets sammensætningog væsenligste opgaver og en orientering om arbejdet i løbet af beretningsåret.Herudover omfatter årsberetningen en statistisk del med forskellige talmæssigeopgørelser på adoptionsområdet. Nævnet offentliggør løbende en lang rækkeoplysninger på sin hjemmeside, www.adoptionsnaevnet.dk, herunder resuméer afkonkrete afgørelser, statistiske oplysninger m.v. De allerede offentliggjorteoplysninger vil ikke blive nærmere omtalt i denne årsberetning, idet der i stedethenvises til nævnets hjemmeside herom.2012 har på flere måder været et begivenhedsrigt år. Adoptionsnævnet har i løbetaf året blandt andet afholdt et landsmøde for adoptionssamrådene,statsforvaltningerne og øvrige aktører på adoptionsområdet. Nævnet har endvidereafviklet en tilsynsrejse til Kina sammen med Ankestyrelsen, ligesom enarbejdsgruppe under nævnet har afgivet en redegørelse med forslag til en meredækkende og nutidig beskrivelse af fase 3 undersøgelsen. Og sidst men ikke mindsthar nævnet behandlet en række konkrete sager, som på forskellig vis har haft storbetydning for de involverede parter.København, den 27. august 2013Anne ThalbitzerFormand for Adoptionsnævnet
ÅRSBERETNING 2012
4
KAPITEL 1: NÆVNETS OPGAVER OG SAM-MENSÆTNING1.1. Nævnets sammensætningAdoptionsnævnet er et uafhængigt klage- og tilsynsorgan og består af en formand,der skal være landsdommer eller højesteretsdommer, samt ni medlemmer.Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, stiller sekretariatsbistand til rådighed forAdoptionsnævnet.Nævnsmedlemmerne udpeges for en periode på fire år ad gangen.Nævnets sammensætning var i 2012:Formand, landsdommer Anne ThalbitzerNæstformand, jurist og afdelingschef Dorrit Sylvest NielsenPsykolog Lisbeth LiebmannPsykiater Hans Mørch JensenSocialrådgiver Pia EriksenIntern mediciner Jan Erik HenriksenPædiater Charlotte OlesenBørne- og ungdomspsykiater Meta JørgensenJournalist Søren Bernstorff Olufsen (lægmedlem)Ingeniør Morten Kaare Hansen (lægmedlem)
1.2. Nævnets opgaver i hovedtrækDer er fastsat en forretningsorden for nævnet, som i § 2 beskriver nævnetsvæsentligste opgaver.Nævnets opgaver vedrører følgende tre hovedområder:Klager over afgørelser truffet af adoptionssamrådene eller de danske adop-tionsformidlende organisationer. Det drejer sig navnlig om klager over entenet samråds afslag på en ansøgning om godkendelse som adoptant, eller enformidlende organisations behandling og vurdering af en matchningssag (seordforklaring bagerst i beretningen). Nævnet behandler derudover klagerover samrådene og samrådssekretariaternes sagsbehandling i forbindelsemed afgørelse af konkrete sager.Tilsyn med adoptionssamrådene og de formidlende organisationer. Tilsyns-virksomheden med samrådene består navnlig i at sikre en ensartet praksispå området. Tilsynet med de formidlende organisationer retter sig mod de-res behandling af matchningssager, samt deres virksomhed i udlandet. Detbemærkes, at opgavefordelingen pr. 1. juli 2012 er præciseret, således attilsynsvirksomheden med organisationerne fremover retter sig mod de for-midlende organisationers behandling af matchningsforslag (som hidtil) samt
ÅRSBERETNING 2012
5
mod den del af organisationernes virksomhed, der relaterer sig til børnenespsyko-sociale og helbredsmæssige forhold.Indsamling, bearbejdning og formidling af viden om adoptionsområdet i så-vel national som international sammenhæng.Herudover er det nævnets opgave at anvise børn til national fremmedadoption. Hviset barn født i Danmark ønskes bortadopteret (eller skal bortadopteres udensamtykke), er det nævnets opgave at vælge de ansøgere, der skønnes bedstegnede til at adoptere det pågældende barn.Endvidere har nævnet udpeget et antal børnelæger, som har til opgave at rådgiveansøgerne, når de har fået stillet et udenlandsk barn i forslag.Endelig besvarer Adoptionsnævnet løbende generelle henvendelser fra andremyndigheder, organisationer og private personer, ligesom nævnet også i 2012 hardeltaget i arbejdsgrupper m.v. under Ankestyrelsen.
Processen for nævnets behandling af klager overadoptionssamrådenes afgørelser
ADOPTIONSLOVEN § 25 B, STK. 3Et samråds afgørelser i medfør af denne lov kan indbringes for Adoptions-nævnet.
Nævnets behandling af en klagesag sker på grundlag af den undersøgelse, der erforetaget i statsforvaltningen. Nævnet har dog mulighed for at beslutte, at der –som oftest ved statsforvaltningens foranstaltning – skal tilvejebringes nyeoplysninger.Nævnet behandler som udgangspunkt alle klagesager på et møde. Ansøgeren harmulighed for at møde personligt frem på mødet og redegøre nærmere for sinesynspunkter over for nævnet. En del ansøgere vælger at benytte sig af dennemulighed. I 2012 mødte 44 % af ansøgerne personligt for nævnet. I 2011 var dentilsvarende andel 30 %.Når nævnet har truffet afgørelse i en klagesag, meddeles afgørelsen direkte tilansøgeren. Der sendes en kopi af afgørelsen til ansøgerens statsforvaltning.Ansøgeres klager til nævnet over samrådsafgørelser vedrører hovedsageligtfølgende problemstillinger:Afslag på godkendelse som adoptant i fase 1 eller fase 3 (se ordforklaringbagerst i beretningen)Samrådets beslutning om at iværksætte yderligere undersøgelser af ansø-gerne i godkendelsesforløbetSamrådets afgørelse om at tilbagekalde en godkendelse som adoptant6
ÅRSBERETNING 2012
Matchningsforslag
Processen for nævnets tilsyn med adoptionssamrådeneADOPTIONSNÆVNETS FORRETNINGSORDEN § 22:Stk. 1.Nævnet kan indkalde sager fra adoptionssamrådene til gennemsyn inævnet.Stk.2.Nævnet underretter adoptionssamrådet om resultatet af gennemgan-gen.Stk.3.Nævnet kan ikke som led i sin tilsynsvirksomhed omgøre adoptionssam-rådenes afgørelser.ADOPTIONSNÆVNETS FORRETNINGSORDEN § 23:Nævnet kan afholde møder med adoptionssamrådene. Nævnet kan endvidereafgive vejledende udtalelser og henstillinger til adoptionssamrådene.
Nævnets tilsyn med adoptionssamrådene har navnlig til formål at fremme størstmulig kvalitet og ensartethed i samrådenes afgørelser. Nævnet har ikke mulighedfor alene gennem sin funktion som klageinstans at sikre en høj grad af ensartethed isamrådenes praksis, da nævnet kun behandler en mindre andel af samrådenesafgørelser.Blandt andet derfor indkalder nævnet årligt en række sager til gennemsyn i nævnet.Derudover foretager nævnet som led i sin tilsynsvirksomhed en løbendeorientering af samrådene om praksis, herunder ved offentliggørelse af udvalgtenævnsafgørelser på hjemmesiden.
Processen for klager over og tilsynet med de formidlendeorganisationerBEKENDTGØRELSE OM ADOPTION § 72, stk. 2 og 3 (som ændret med virkningfra 1. juli 2012)Stk. 2. Adoptionsnævnet fører tilsyn med de formidlende organisationers be-handling af matchningsforslag og med den del af organisationernes virksomhed,der relaterer sig til børnenes psyko-sociale og helbredsmæssige forhold.Stk. 3. Statsforvaltningen indberetter til Adoptionsnævnet, hvis statsforvaltnin-gen bliver opmærksom på forhold vedrørende de formidlende organisationersbehandling af matchningsforslag eller med den del af organisationernes virk-somhed, der relaterer sig til børnenes psyko-sociale og helbredsmæssige for-hold, der kan give anledning til at overveje tiltag.
ÅRSBERETNING 2012
7
Nævnet behandler klager over og fører tilsyn med de formidlende organisationersbehandling af matchningsforslag og med den del af organisationernes virksomhed,der relaterer sig til børnenes psyko-sociale og helbredsmæssige forhold.Tilsynet med de formidlende organisationer varetages navnlig ved, at nævnetindkalder en række sager til gennemsyn, indhenter udtalelser fra de formidlendeorganisationer vedrørende nærmere angivne problemstillinger samt foretagertilsyns- og informationsrejser til afgiverlande, se nærmere nedenfor under afsnit3.1.1. og afsnit 3.1.7.
1.3. Nævnets rådgivende børnelægerI 2012 havde nævnet seks børnelæger ansat, som kunne rådgive ansøgere om dehelbredsmæssige og psyko-sociale forhold, der gjorde sig gældende for det barn, dehavde fået bragt i forslag.Når ansøgerne skulle tage stilling til et barn i forslag, havde de således mulighed forat søge gratis rådgivning hos disse børnelæger. Ansøgere skulle henvende sig til denlæge, der dækkede den statsforvaltning, hvor ansøgeren boede.På nævnets hjemmeside findes navne og kontaktoplysninger på de seksbørnelæger.Da nævnets børnelæger alene har en rådgivende rolle, skal de ikke tage stilling til,om det foreslåede barn ligger inden for eller uden for ansøgernes godkendelse. Råd-givningen er udelukkende et tilbud til ansøgerne, og ansøgerne bestemmer selvhvilke dokumenter, de eventuelt ønsker at drøfte med nævnets rådgivendebørnelæge. Af samme grunde munder rådgivningen ikke ud i en skriftlig erklæringom barnets helbredsforhold.I 2012 ydede nævnets børnelæger rådgivning til ansøgere i 67 tilfælde (66 i 2011).I forhold til det samlede antal af hjemtagne børn i 2012 blev der ydet rådgivning i31 % af sagerne.I 1 tilfælde blev rådgivningen ydet til statsforvaltningen, som efter nævnetshenstilling af 6. april 2010 har fået mulighed for at konsultere nævnets børnelæger iforbindelse med sager om konkrete matchningsforslag uden for ansøgernesgodkendelse.44 rådgivninger (66 %) vedrørte børn formidlet gennem AC Børnehjælp, og 19rådgivninger (28 %) vedrørte børn formidlet gennem DanAdopt. 4 rådgivningervedrørte børn formidlet gennem Adoptionsnævnet. Dette skal sammenholdes med,at 68 % af alle internationale adoptioner i 2012 blev formidlet gennem ACBørnehjælp, mens 32 % blev formidlet gennem DanAdopt.
ÅRSBERETNING 2012
8
Nævnet lader det være op til børnelægerne selv at vurdere, hvordan rådgivningenmest hensigtsmæssigt kan gennemføres, herunder om rådgivningen skal ske tele-fonisk, under hjemmebesøg eller på anden måde.Som det ses af tabellen nedenfor, foregik en overvejende del af alle rådgivninger i2012 telefonisk. I 2012 varede den gennemsnitlige rådgivning 2,46 timer.
HVILKEN TYPE RÅDGIVNING ER DER YDET?AntalPersonlig rådgivning i ansøgerens hjem eller andet stedTelefonrådgivningBåde personlig rådgivning og telefonisk rådgivningI alt0551267
Procent-82 %18 %100 %
1.4. Nævnets hjemmesidePå Adoptionsnævnets hjemmeside (adoptionsnaevnet.dk) findes blandt andetgenerelle oplysninger om nævnets arbejdsopgaver og sammensætning, reglerne påadoptionsområdet, samt en beskrivelse af godkendelses- og adoptionsprocessen iDanmark. Herudover er der offentliggjort en række anonymiserede resuméer afudvalgte afgørelser truffet i nævnet, som vurderes relevante for blandt andetsamrådets behandling af lignende sager, samt for ansøgere, der påtænker at klagetil nævnet. Hjemmesiden indeholder også en række statistiske oplysninger omadoptionsområdet. Nævnets publikationer er tilgængelige på hjemmesiden.
ÅRSBERETNING 2012
9
KAPITEL 2: NÆVNETS BEHANDLING AF KLA-GESAGER2.1. Klager over adoptionssamrådenes afgørelserI 2012 behandlede nævnet 56 klager over samrådenes afgørelser igodkendelsessager. I 2010 og 2011 behandlede nævnet henholdsvis 54 og 43klager i godkendelsessager.I 2012 vedrørte 14 af de 56 sager enlige ansøgere, mens de øvrige 41 sagervedrørte par.De 56 sager fordeler sig på de fem statsforvaltninger som beskrevet i nedenståendetabel. Tabellen viser ligeledes, hvor mange afslag på godkendelse, de enkeltesamråd har givet i 2012. Det skal dog understreges, at nævnet kan have behandletklagesager, der er afgjort i samrådet før 2012.
NÆVNETS KLAGESAGER I 2012:Antal afslag i sam-rådet på godken-delse iFase 1 og fase 3HovedstadenSjællandSyddanmarkMidtjyllandNordjyllandRigsombudet Færøer-ne/GrønlandI alt46 (30 %)10 (18 %)8 (15 %)8 (22 %)29 (26 %)0101(25 %)
Samrådetsafgørelser i alt
Antal klagesa-ger behandletaf nævnet24117122056
1545753361120412
Søjlediagrammet nedenfor viser fordelingen af begrundelser for samrådenes afslag ide 56 klagesager, som nævnet behandlede i 2012. Den typiske begrundelse forsamrådets afslag var, at ansøgeren ikke opfyldte de helbredsmæssige krav, eller atsamrådet efter en individuel vurdering af ansøgerens ressourcer ikke havde fundetansøgeren egnet som adoptant.
ÅRSBERETNING 2012
10
BEGRUNDELSER FOR SAMRÅDENES AFSLAG I 2012 (KLAGESAGERNE)
KlagesagerNævnet ændrede i 12 sager samrådets afgørelse. Herudover blev 10 sagertilbagesendt til samrådet, da nævnet enten gav en dispensation (f.eks. fraalderskravet) eller besluttede, at der skulle indhentes nye oplysninger, indensamrådet på ny kunne træffe en afgørelse i sagen.
ADOPTIONSNÆVNETS AFGØRELSER 2003 – 2012
ÅRSBERETNING 2012
11
NÆVNETS AFGØRELSER I GODKENDELSESSAGER I 2011 OG 20122011Stadfæstelse af afslag, delvis godkendelse eller iværk-sættelse af yderligere undersøgelseÆndring af afslag til en godkendelse eller delvis godken-delse (fase 3)Ændring af afslag i fase 1 til meddelelse af tilsagnTilbagesendt til fortsat behandlingAndetI alt29643143
2012308410456
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i de 56 klagesager, som nævnet behandledei 2012, var 56 dage. Dette er opgjort som bruttosagsbehandlingstiden, dvs. densamlede sagsbehandlingstid fra klagen er modtaget af nævnets sekretariat, tilafgørelsen er truffet og sendt til ansøgerne. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstidvar i 2010 og 2011 henholdsvis 46 og 45 dage.
Andre sagerNævnet behandlede i 2012 desuden 1 klage over samrådets afgørelse i en sag omet matchningsforslag.Derudover behandlede nævnet 11 sager, som ikke var godkendelsessager ellermatchningssager, men vedrørte andre forhold, som navnlig omhandlede afgørelserom bortfald af en godkendelse til adoption og forespørgsler om helbredsforhold.Nævnet, der tillige fører tilsyn med adoptionssamrådene, behandlede i 2012 25tilsynssager.
2.2. Klager over de formidlende organisationer ogindberettede sagerAdoptionsnævnet fører tilsyn med de formidlende organisationer og behandlerklager over disse.Indtil den 1. juli 2012 var nævnets tilsyn med de formidlende organisationer fastlagttil at omfatte ”de formidlende organisationers virksomhed i udlandet ogorganisationernes behandling af matchningsforslag”. Ankestyrelsen,Familieretsafdelingen, fører ligeledes tilsyn med de formidlende organisationersvirksomhed, og i forbindelse med en ændring af adoptionsbekendtgørelsen ogforretningsordenen for Adoptionsnævnet, der trådte i kraft den 1. juli 2012, blevnævnets tilsyn med organisationerne præciseret, således at det nu fremgår afadoptionsbekendtgørelsens § 72, at Adoptionsnævnet fører tilsyn med ”deformidlende organisationers behandling af matchningsforslag og med den del af
ÅRSBERETNING 2012
12
organisationernes virksomhed, der relaterer sig til børnenes psyko-sociale oghelbredsmæssige forhold”.Nævnets tilsyn med organisationerne er blandt andet baseret på indberetninger frastatsforvaltningerne om forhold vedrørende de formidlende organisationersbehandling af matchningsforslag og med den del af organisationernes virksomhed,der relaterer sig til børnenes psyko-sociale og helbredsmæssige forhold, der kangive anledning til at overveje tiltag. Adoptionsnævnet er også kompetent til atbehandle klager fra ansøgere m.v. på dette område.Tilsynet med organisationerne er endvidere baseret på, at Adoptionsnævnetindkalder og gennemgår enkeltsager, ligesom nævnet indhenter statistiskeoplysninger. Hertil kommer at Adoptionsnævnet årligt har foretaget en informations-og tilsynsrejse til et afgiverland, hvor nævnet finder det relevant at få belystadoptionsprocesserne og struktureringen af organisationernes arbejde via dialog ogmøder med afgiverlandets myndigheder og organisationer. I 2012 foretogAdoptionsnævnet og Ankestyrelsen en fælles informations- og tilsynsrejse til Kina,se nedenfor under afsnit 3.1.1.I den tilsynsvirksomhed, der udføres ved nævnets behandling af klager ogindberetninger vedrørende de formidlende organisationers behandling afmatchningssagerne, vil nævnet som regel skulle forholde sig til den pågældendeorganisations lægefaglige vurdering af et konkret barn på baggrund af deforeliggende oplysninger.Ved langt de fleste internationale adoptioner foretages matchningen af denkompetente instans i afgiverlandet. Derefter vurderer den formidlende organisation,om matchningsforslaget ligger inden for ansøgerens godkendelse.Hvis den formidlende organisation er i tvivl om, hvorvidt barnet ligger inden foransøgerens godkendelse, skal sagen sendes til samrådet, som derpå skal tagestilling til matchningsforslaget. Hvis den formidlende organisation vurderer, atbarnet ligger uden for ansøgerens godkendelse, og ansøgeren ønsker at hjemtagebarnet, skal sagen ligeledes sendes til samrådet, som i disse tilfælde skal tagestilling til, om ansøgerens godkendelse kan udvides til at omfatte det konkrete barn.Samrådet inddrages også i matchningssager, hvor en ansøger har reflekteret på engenerel omtale af et konkret barn i eksempelvis de formidlende organisationerslister over børn med særlige behov (”barn søger forældre”).I 2012 behandlede og afsluttede nævnet 25 sager, hvoraf 1 sag var en indberetningfra Adoptionsnævnets rådgivende pædiater, og 1 sag var en indberetning fraAnkestyrelsen, Familieretsafdelingen.En stor del af de indberettede sager har omhandlet henvendelser frastatsforvaltningerne, som har ønsket nævnets stillingtagen til de formidlendeorganisationers vurderinger af børn stillet i forslag til danske adoptionsansøgere.
ÅRSBERETNING 2012
13
Disse sager er blevet indberettet, enten fordi statsforvaltningen har satspørgsmålstegn ved vurderingen af barnet som værende inden for ansøgerensgodkendelse, eller fordi statsforvaltningen har fundet, at oplysningsgrundlaget ombarnet i forbindelse med matchningen har kunnet give anledning til tvivl.Nævnet behandlede således i alt 11 sager indberettet af statsforvaltningerne pågrund af tvivl om organisationernes vurdering af barnet inden for en almengodkendelse. 10 af disse sager gav anledning til bemærkninger over fororganisationerne, herunder at organisationen burde have fremsendtmatchiningssagen til samrådet til afgørelse, at pædiaterklæringenpå et nærmere angivet punkt var utilstrækkelig, og at nævnets retningsliniervedrørende HIV-tests hos børn i forslag til adoption ikke var efterlevet fuldt ud.Endvidere behandlede nævnet i alt 5 sager indberettet af en af de formidlendeorganisationer, fordi ansøgerne valgte at sige nej til at adoptere de børn, de varblevet matchet med. 2 af sagerne gav anledning til bemærkninger over forstatsforvaltningen, herunder at ansøgernes godkendelse ikke burde have væretudvidet til at omfatte tvillinger, og at der ved tvivl om spasticitet burde have væretindhentet yderligere oplysninger.Nævnet har endvidere behandlet 3 sager, der gav anledning til bemærkninger overfor den formidlende organisation i relation til, at de oplysninger, der forelå påmatchningstidspunktet om et barn, havde været mangelfulde eller ikke opdateredei tilstrækkeligt omfang.Herudover behandlede nævnet 4 generelle sager, der omhandlede henholdsvisforhold omkring international adoption fra Sri Lanka, oplysningsgrundlaget i sagerfra Nigeria og et hjemtagelsesbesøg, hvilket bestod i at Statsforvaltningen aflagdeet besøg hos adoptanterne, da barnet havde svært ved at knytte sig til den eneadoptant efter hjemtagelsen. Den fjerde og sidste sag omhandlede et barn, derefter hjemtagelsen viste sig at være HIV-positiv. Ingen af disse sager gav anledningtil bemærkninger.
ÅRSBERETNING 2012
14
KAPITEL 3: SÆRLIGE TEMAER3.1. Fokusområder3.1.1. Informations- og tilsynsrejse til KinaI perioden den 2. – 9. november 2012 foretog Adoptionsnævnet og Ankestyrelsenen fælles informations- og tilsynsrejse til Kina.Adoptionsnævnet har to gange tidligere foretaget tilsynsrejser til Kina, ogformålet med rejsen til Kina i 2012 var at indsamle opdaterede oplysninger om denaktuelle formidlingssituation i Kina, herunder mere aktuelle oplysninger om dekinesiske adoptivbørns psyko-sociale og helbredsmæssige forhold samt om ”detonline system” og ”one to one agreement”, som de kinesiske adoptionsmyndighederhar gennemført siden nævnets tilsynsrejse til Kina i 2006.Formidlingssituationen i relation til Kina har ændret sig i de senere år. Antallet afinternationale adoptioner fra Kina er således faldet markant, samtidig med atantallet af nationale adoptioner er steget i Kina. Samtidig er den største del af børntil international adoption fra Kina i dag børn med særlige behov.Som led i forberedelserne til tilsynsrejsen havde nævnets sekretariat gennemgået ialt 15 matchningssager fra de formidlende organisationer. Formålet medgennemgangen var at give delegationen et indblik i vurderingen af børn tilbortadoption fra Kina, navnlig af omfanget og kvaliteten af baggrundsoplysningernesamt de formidlende organisationers vurdering af børnene.Under selve tilsynsrejsen mødtes delegationen blandt andet med CCCWA (ChinaCentre for Children`s Welfare and Adoption), som er den øverste ansvarligemyndighed i forhold til international adoption i Kina, ligesom man besøgte etbørnehjem. Endvidere mødtes delegationen med UNICEF og den danskeambassadør i Kina.Som anført i rejseberetningen vedrørende tilsynsrejsen til Kina i 2012 var detAdoptionsnævnets og Ankestyrelsens vurdering, at de ændringer, der er konstateretpå adoptionsområdet i Kina, generelt er positive og i tråd medsubsidaritetsprincippet i Haagerkonventionen. Det var samtidig Adoptionsnævnetsog Ankestyrelsens indtryk, at adoptionsformidlingen fra Kina er inde i en udvikling,der også i fremtiden vil sætte fokus på adoption af børn med særlige behov.I forhold til de helbredsmæssige m.v. oplysninger om børnene var detAdoptionsnævnets og Ankestyrelsens opfattelse, at myndighederne i Kina tilstræberat indsamle så gode helbredsoplysninger om børnene som muligt, således atmodertagerlandene kan finde den familie, der passer bedst til det enkelte barn.
ÅRSBERETNING 2012
15
Det var dog Adoptionsnævnets og Ankestyrelsens opfattelse, at organisationernefortsat bør være opmærksomme på at sikre, at der foreligger så fyldestgørendehelbredsoplysninger om børnene som muligt, og at eventuelle usikkerheds-momenter i videst muligt omfang søges afdækket.I rejseredegørelsen er der således blandt andet peget på, at helbredsoplysningernetilvejebringes af mange forskellige børnehjem, hvorfor CCCWA på trods afbestræbelser på det modsatte ikke med sikkerhed kan afvise, at der også fremovervil kunne forekomme tilfælde, hvor de helbredsmæssige oplysninger erutilstrækkelige. Adoptionsnævnets og Ankestyrelsens opfattelse var derfor, atorganisationerne bør orientere ansøgere, som står på ventelister til Kina, om deusikkerhedsfaktorer ved de helbredsmæssige oplysninger om børnene, som vilkunne opstå.Den samlede rejseberetning fra informations-og tilsynsrejsen til Kina kan læses påAdoptionsnævnets hjemmeside.
3.1.2. Fase 3 undersøgelsenSom led i en revision af vejledning om adoption bad Ankestyrelsen, Familieretsafde-lingen, i oktober 2011 Adoptionsnævnet om at komme med forslag til udformningenaf et fremtidigt afsnit i vejledning om adoption vedrørende statsforvaltningernesopgaver i forbindelse med fase 3 undersøgelsen.Adoptionsnævnet nedsatte på denne baggrund en arbejdsgruppe bestående af næv-nets formand, nævnets socialrådgiverfaglige medlem, nævnets psykologfagligemedlem samt en repræsentant fra hver af de 5 statsforvaltninger.Til brug for arbejdet indhentede arbejdsgruppen baggrundsmateriale, herunder in-terne arbejdsskabeloner fra de enkelte statsforvaltninger, ligesom gruppen indhen-tede de retningslinjer vedrørende forundersøgelsen, der er gældende i henholdsvisNorge og Sverige.Arbejdsgruppens forslag til et nyt afsnit i adoptionsvejledningen vedrørende fase 3undersøgelsen blev tiltrådt af det samlede Adoptionsnævn på et møde i december2012. Arbejdsgruppens forslag har som forudsætning, at de forslag, som en ar-bejdsgruppe under Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, er fremkommet med ved-rørende godkendelsesrammerne, gennemføres. Arbejdsgruppens opfattelse er dog,at forslaget med enkelte tilrettelser tillige er anvendeligt i relation til de nugældendegodkendelsesrammer.I forslaget er der lagt op til, at fase 3 samtalerne sædvanligvis ikke tager mere end5-7 timer. Det fremgår af den nugældende vejledning, at den samlede varighed afsamtalerne normalt ikke bør overstige 4-5 timer. Det har været arbejdsgruppensopfattelse, at det foreslåede timeantal er mere realistisk i forhold til de emner, derskal belyses under samtalerne. Formentlig svarer dette også til, hvad der i dag alle-rede reelt anvendes på samtalerne.
ÅRSBERETNING 2012
16
Til brug for belysning af ansøgernes ressourcer i forhold til det at blive forældre erder i forslaget opregnet nogle overordnede fokusområder og emner, som det oftekan være relevant at tage udgangspunkt i under fase 3 samtalerne.Afslutningsvist er der i forslaget opregnet forskellige kategorier af ansøgere, eksem-pelvis flergangsansøgere og eneadoptanter, og hvilke områder, der i den forbindelsesærligt skal belyses samt hvilke områder, der kan belyses i mindre grad.
3.1.3. Nye retningslinjer vedrørende HIVAdoptionsnævnet har gennem 2012 arbejdet med nye retningslinjer vedrørendeHIV-infektion. Det førte til, at Adoptionsnævnet i marts 2013 bestemte, at det ermuligt for HIV-positive ansøgere at blive godkendt som adoptanter. Dette er en æn-dring af den hidtidige praksis, hvor HIV-positive fik afslag på godkendelse somadoptanter, da prognosen for hiv-positive personer og patienter med aids blev be-traget som så alvorlig, at det medførte afslag på ansøgning om godkendelse.Nævnets udmelding skete på baggrund af et antal konkrete sager, som var blevetpåklaget til Adoptionsnævnet, efter at adoptionssamrådene ved statsforvaltningernehavde meddelt ansøgerne, at de ikke opfyldte de helbredsmæssige krav for godken-delse som adoptant.
Ændring af hidtidig praksisI slutningen af 2011 modtog Adoptionsnævnet den første af flere klagesager, hvoransøgeren havde fået afslag på godkendelse som adoptant med den begrundelse, atansøgeren var HIV-positiv.Nævnet besluttede i denne sag – ligesom det også blev besluttet i de senere mod-tagne sager – at der skulle udarbejdes en speciallægeerklæring, som skulle belyseansøgerens helbredsmæssige forhold, inden nævnet kunne træffe afgørelse om,hvorvidt ansøgeren opfyldte de helbredsmæssige betingelser for at kunne fortsætteundersøgelses- og godkendelsesforløbet i fase 1.Nævnet åbnede således for første gang op for muligheden for, at en HIV-positiv an-søger kunne fortsætte undersøgelses- og godkendelsesforløbet i fase 1. Nævnetbemærkede i den forbindelse, at vejledningen om adoptionsansøgeres fysiske ogpsykiske helbredsforhold ikke i sig selv kunne udelukke en HIV-positiv ansøger fraat blive godkendt som adoptant. Nævnede vurderede, at det måtte bero på en kon-kret vurdering af den pågældendes helbredstilstand.Nævnet bemærkede samtidigt, at behandlingsmulighederne for personer med HIVvar forbedret siden udarbejdelsen af vejledningen, og at de forbedrede behand-lingsmuligheder gjorde, at HIV-positive havde en bedre prognose med hensyn tiloverlevelse og sygdomsforløb, end de havde haft tidligere.
ÅRSBERETNING 2012
17
Adoptionsnævnets henstilling vedrørende behandling af ansøgnin-ger om godkendelse som adoptant, hvor en ansøger er HIV-positivaf 4. marts 2013Efter afslutningen af et antal af de klagesager, hvori en ansøger var konstateret atvære HIV-positiv, besluttede nævnet at udarbejde nærmere retningslinjer for, hvor-dan statsforvaltningerne og adoptionssamrådene skulle behandle disse sager frem-over.I henstillingen nævnes det indledningsvist, at HIV er en kronisk infektionssygdom,der ubehandlet erfaringsmæssigt stort set altid fører til AIDS og på sigt med en dø-delig udgang. Der gives derfor som udgangspunkt afslag på godkendelse som adop-tant, hvis en adoptionsansøger er HIV-positiv.Efter en konkret vurdering vil der dog kunne gives tilladelse til, at en ansøger fort-sætter undersøgelses- og godkendelsesforløbet i fase 1, uanset vedkommende erHIV-positiv.Betingelserne for at en ansøger kan fortsætte undersøgelses- og godkendelsesforlø-bet i fase 1, uanset vedkommende er HIV-positiv, er, at der foreligger en erklæringfra en speciallæge i infektionsmedicin, hvoraf det fremgår, at ansøgeren opfylderalle nedenstående kriterier:1. Ansøgeren skal have været behandlet med antiviral medicin i mindst et år,og det skal gennem kontrollen af sygdommen være dokumenteret, at ansø-gerens HIV RNA er umåleligt lavt på ansøgningstidspunktet.2. Der må ikke være konstateret væsentlig comorbiditet, f.eks. i form af hjer-tekarsygdom eller anden alvorlig kronisk infektionssygdom.3. Der skal være dokumenteret en udtalt grad af compliance til såvel behand-ling som kontrol af sygdommen.Speciallægeerklæringen skal så vidt muligt være afgivet af en anden læge end an-søgerens behandlingsansvarlige læge og på et andet hospital end der, hvor ansøge-ren er blevet behandlet og/eller kontrolleret.I de tilfælde, hvor et ansøgerpar søger om godkendelse som adoptanter, og den eneansøger er konstateret HIV-positiv, og hvor forholdet er etableret forud for, at denene ansøger er påbegyndt behandling for HIV, er det en betingelse for, at ansøgernekan godkendes i fase 1, at den anden ansøger har fået foretaget en aktuel HIV-test.Resultatet af den aktuelle HIV-test skal være enten negativ, eller det skal være do-kumenteret, at vedkommende, hvis den pågældende er konstateret HIV-positiv,også opfylder samtlige ovenstående krav.Henstillingen kan læses i sin helhed på Adoptionsnævnets hjemmeside.
ÅRSBERETNING 2012
18
3.1.4. Anvendelsen af psykologiske undersøgelserNævnets sekretariat har i 2012 indkaldt sager fra statsforvaltningerne, hvori ansø-gerne undervejs i ansøgningsprocessen har gennemgået en psykologisk undersøgel-se. Der blev i alt gennemgået 17 sager.I forbindelse med gennemgangen har nævnet vurderet følgende 4 punkter:Forekommer beslutningen om iværksættelse af en psykologisk undersøgelseumiddelbart rimelig?Er afgørelsen tilstrækkeligt begrundet?Overholder opdraget nævnets vejledning til samrådene om psykologunder-søgelser i adoptionssager?Har psykologen foretaget en vurdering af ansøgerens egnethed i strid mednævnets vejledning til psykologer om undersøgelser i adoptionssager?Adoptionsnævnet udtalte kritik i følgende sager, hvor der var givet afslag på god-kendelse, efter at en eller begge ansøgere havde gennemgået en psykologisk un-dersøgelse.
Sagen vedrørte en enlig ansøgerinde, der søgte om godkendelse til et barn ialderen 0-36 måneder. Samrådet traf i 2009 afgørelse om iværksættelse afen psykologisk undersøgelse. Efterfølgende traf samrådet afgørelse om af-slag på adoption. Nævnet fandt, at afgørelsen ikke var tilstrækkelig konkretbegrundet. Nævnet mente, at samrådet burde have redegjort for de forhold,der gjorde, at samrådet var i tvivl om ansøgerindens psykiske ressourcer iforhold til at adoptere et barn. Efter nævnets opfattelse var det ikke til-strækkeligt blot at henvise til forundersøgelsen og en udtalelse fra en psyko-log. Nævnet fandt, at samrådets opdrag til den psykolog, der skulle foretageen undersøgelse, var for vidtgående i forhold til kravene i nævnets vejled-ning om psykologundersøgelser, idet samrådet reelt bad psykologen vurde-re, om ansøgerinden var egnet som adoptant. Nævnet fandt endvidere, atpsykologens konklusion manglede en egentlig besvarelse af opdraget, og atgrundlaget for konklusionen virkede uklart. Undersøgelsen syntes at værebaseret på en omfattende testning, og der syntes ikke i tilstrækkelig grad atvære foretaget inddragelse af de kliniske samtaler og oplysninger fra fase 3samtalerne. Samrådet burde efter nævnets opfattelse have påpeget detteover for psykologen og bedt psykologen om en supplerende udtalelse.
Sagen vedrørte et ansøgerpar, der søgte om godkendelse til et udenlandskbarn/søskende i alderen 24-60 måneder. Samrådet traf i 2009 afgørelse omiværksættelse af en psykologisk undersøgelse af ansøgerparret. Efterfølgen-de godkendte samrådet ansøgerparret som adoptanter til et barn i alderen24-60 måneder. Samtidig meddelte samrådet ansøgerparret afslag på udvi-delse af godkendelsen til at omfatte søskende. Nævnet bemærkede i forholdtil samrådets afgørelse om at afslå at godkende ansøgerparret til søskende,at det forhold, at man ikke har haft professionelt ansvar for børn eller har
ÅRSBERETNING 2012
19
boet sammen med børn, efter nævnets opfattelse, ikke i sig selv kan be-grunde afslag på en adoption af søskende. Derimod fandt nævnet det posi-tivt, at samrådet i den konkrete sag havde valgt at bede psykologen om enuddybende udtalelse, efter at samrådet observerede, at der i den psykologi-ske undersøgelse ikke var en klar skelnen mellem resultaterne af tests og dekliniske samtaler. Den psykologiske undersøgelse levede således ikke op tilretningslinjerne i nævnets vejledning.Sagen vedrørte et ansøgerpar, der søgte om godkendelse til et konkretbarn. Samrådet traf i 2009 afgørelse om iværksættelse af en psykologiskundersøgelse. Efterfølgende godkendte samrådet ansøgerparret som adop-tanter. Nævnet fandt, at konklusionen i den psykologiske undersøgelse i forhøj grad konkluderede på ansøgerparrets egnethed som adoptanter, og så-ledes ikke var i overensstemmelse med nævnets vejledning til psykologer.Nævnet fandt det derfor relevant, at samrådet fremover indskærpede over-for psykologerne, at opgaven ikke omfatter en vurdering af egnethed.Sagen vedrørte et ansøgerpar, der søgte om godkendelse til et barn i alde-ren 0-36 måneder. Samrådet traf i 2009 afgørelse om iværksættelse af enpsykologisk undersøgelse. Samrådet traf efterfølgende afgørelse om afslagpå godkendelse. Nævnet bemærkede i forhold til konklusionen i den psyko-logiske undersøgelse, at testningen syntes vægtet meget i forhold til denkliniske del af undersøgelsen, samt at sammenfatningen i vidt omfang varbaseret på testning. Nævnet fandt, at der i undersøgelsen manglede ensamlet vurdering, der forholdt sig dels til opdraget, dels til vurderingen påbaggrund af såvel samtaler som test. Samrådet burde efter nævnets opfat-telse have indskærpet dette over for psykologen og bedt om en supplerendeudtalelse. Endvidere bemærkede nævnet, at samrådet i for høj grad havdebegrundet afgørelsen med udvalgte delelementer fra psykologundersøgel-sen.Sagen vedrørte en enlig ansøgerinde, der søgte om godkendelse til et barn ialderen 0-36 år. Samrådet traf i 2009 afgørelse om iværksættelse af enpsykologisk undersøgelse. Efterfølgende traf samrådet afgørelse om afslagpå godkendelse som adoptant. Nævnet fandt, at konklusionen i den psyko-logiske undersøgelse i for høj grad konkluderede på ansøgerindens egnethedtil adoption og derfor ikke var i overensstemmelse med nævnets vejledningtil psykologer. Nævnet fandt det relevant, at samrådet fremover indskærpe-de over for psykologerne, at opgaven ikke omfattede en vurdering af egnet-hed.Sagen vedrørte et ansøgerpar, der søgte om godkendelse til et barn i alde-ren 24-84 måneder. Samrådet traf i 2008 afgørelse om iværksættelse af enpsykologisk undersøgelse. Samrådet godkendte efterfølgende ansøgerparretsom adoptanter til et barn i alderen 24-84 måneder. Nævnet fandt, at kon-klusionen i den psykologiske undersøgelse i for høj grad konkluderede påansøgerparrets egnethed som adoptanter og således ikke var i overens-
ÅRSBERETNING 2012
20
stemmelse med nævnets vejledning til psykologer. Nævnet fandt det derforrelevant, at samrådet fremover indskærpede over for psykologerne, at op-gaven ikke omfattede en vurdering af egnethed.Tilsynsgennemgangen synliggjorde samlet set blandt andet, at psykologerne i vissetilfælde var for konkluderende i forhold til ansøgernes egnethed til at adoptere.Undersøgelsen viste endvidere, at ansøgerne i 10 af sagerne efterfølgende blevgodkendt (enten helt eller delvist) til adoption, mens ansøgerne i 7 af sagerne fikafslag på godkendelse.Adoptionsnævnet vil følge op på resultatet af gennemgangen af anvendelsen af psy-kologiske undersøgelser i vejledning til psykologer.
3.1.5. Temadag på FærøerneAdoptionsnævnet har i 2012 foretaget en tilsynsgennemgang af i alt 19 sager omgodkendelse som adoptant fra Rigsombudsmanden på Færøerne. Sagerne blev ind-kaldt i 2011. Formålet med tilsynsgennemgangen var at få et overordnet indblik iRigsombudsmandens behandling af sager om fremmedadoption.I forbindelse med tilsynsgennemgangen gjorde Rigsombudsmanden opmærksom på,at der i den senere tid var iværksat en række initiativer for at styrke sagsbehandlin-gen på adoptionsområdet, herunder ved at styrke samtalerne i forbindelse med be-handlingen af ansøgningerne, ved øget opmærksomhed på indhentelse af erklærin-ger m.v., øget inddragelse af eventuelle børn i familien, øget fokus på partshøringerm.v. Det blev endvidere oplyst, at Rigsombudsmanden havde fastansat en social-rådgiver, der idag står for at foretage den individuelle undersøgelse af ansøgerne.Følgende regelsæt finder anvendelse ved adoption på Færøerne:Anordning nr. 1169 af 25. november 2006 om ikrafttræden for Færøerne omlov om adoptionBekendtgørelse nr. 288 af 26. marts 2007 for Færøerne om godkendelsesom adoptantBekendtgørelse nr. 287 af 26 marts 2007 for Færøerne om adoption
Reglerne i den færøske lovgivning er senest blevet ajourført i 2006 og 2007. Reg-lerne afspejler de gældende danske regler, dog således at de er tilpasset til færøskeforhold. Dette betyder bl.a., at adoptionsprocessen ikke er faseopdelt som i Dan-mark.På Færøerne er det Rigsombudsmanden, der behandler sager om fremmedadoption.Ansøgning om godkendelse som adoptant indgives således til rigsombuddet, derindhenter de nødvendige personlige, økonomiske og helbredsmæssige oplysninger,
ÅRSBERETNING 2012
21
ligesom der indhentes bopælsattester, straffeattest og oplysninger om skattefor-hold.Når rigsombuddet har modtaget en ansøgning om godkendelse som adoptant, ind-kaldes ansøgerne til et møde ved rigsombuddet. På dette møde modtager ansøgerneinformationsmateriale og information om sagens videre forløb, ligesom de forhold,der vedrører de generelle godkendelseskrav, drøftes nærmere. Den individuelle un-dersøgelse af ansøgerne udføres af en socialrådgiver, der oftest afholder to samtalermed ansøgerne, herunder en samtale i hjemmet. Når sagen er tilstrækkeligt oplyst,forelægges den for samrådet, der udarbejder en indstilling til Rigsombudsmandenom, hvorvidt ansøgerne kan godkendes som adoptant. Rigsombudsmanden træfferden endelige afgørelse herom. En beslutning om at iværksætte medicinsk, psykia-trisk, psykologisk eller anden specialundersøgelse træffes ligeledes af Rigsombuds-manden efter indstilling fra samrådet.Rigsombudsmandens afgørelser kan påklages til Adoptionsnævnet, der ligeledes fø-rer tilsyn med Rigsombudsmanden og samrådet.I lyset af de nye initiativer, som Rigsombudsmanden på det seneste har taget påadoptionsområdet, viste nævnets gennemgang af de 19 konkrete sager fra Færøer-ne sig i vidt omfang at have karakter af at være en bagudrettet undersøgelse ogderfor af mindre relevans for det fremadrettede arbejde på området.For at fastholde et fremadrettet fokus valgte Adoptionsnævnet derfor i fælles forstå-else med Rigsombudsmanden på Færøerne at afholde en temadag i februar 2013 forRigsombudsmandens medarbejdere og for medlemmerne af samrådet på Færæøer-ne. På temadagen, der blev forestået af Adoptionsnævnets formand, Anne Thalbit-zer, og medlem af Adoptionsnævnet, socialrådgiver Pia Eriksen, blev der sat fokuspå hensynene bag godkendelsessystemet og den aktuelle formidlingssituation samtpå den individuelle undersøgelse og godkendelse af adoptanterne. Derudover varder lejlighed til at drøfte forskellige mere specifikke spørgsmål på baggrund af etantal cases. Anne Thalbitzer og Pia Eriksen havde endvidere et møde med Rigsom-budsmanden og dennes medarbejdere, hvorunder man drøftede særlige færøskeudfordringer vedrørende fremmedadoption.Møderne med Rigsombudsmanden og temadagen gav nævnet et nyttigt indblik ibehandlingen af adoptionssager vedrørende færøske ansøgere. Sammenfattende vardet Adoptionsnævnets indtryk, at Rigsombudsmanden på Færøerne har betydeligfokus på at sikre en hensigtsmæssig sagsstyring og på at styrke sagsoplysningen ide konkrete sager. Det er ligeledes nævnets opfattelse, at der er iværksat en rækkemålrettede initiativer med henblik på at understøtte dette. Nøglemedarbejdere fraFærøerne har været på udvekslingsophold i Danmark, og det vil fremadrettet væremuligt, at medarbejderne kan modtage faglig sparring. Nævnet har endeligt noteretsig, at der er iværksat initiativer med henblik på at udbygge den socialrapport, derskal sendes til afgiverlandets myndigheder mv., når ansøgerne er blevet godkendtsom adoptanter.
ÅRSBERETNING 2012
22
3.1.6. Landsmøde 2012Den 10. – 11. oktober 2012 afholdt nævnet landsmøde for statsforvaltningerne ogadoptionssamrådene. På landsmødet deltog desuden Rigsombudet i Grønland, Rigs-ombudet på Færøerne, AC Børnehjælp, DanAdopt, Adoption & Samfund og Ankesty-relsen, Familieretsafdelingen.Et af emnerne var betydningen af HIV hos henholdsvis voksne og børn. Overlæge,professor Court Pedersen redegjorde for behandlingen af voksne HIV-smittede i dag,hvor der er etableret en god behandling mod HIV. Den største gruppe af HIV-smittede klarer sig rigtigt godt. Livslængden er næsten som resten af befolkningens.HIV er en alvorlig livstruende sygdom, men sygdommen kan holdes i ro ved be-handling. Ved at overholde medicineringen er den forventede levealder for HIV-positive 70 til 80 år. Overlæge Vibeke Rosenfeldt redegjorde herefter for betydnin-gen af HIV hos børn. Hun oplyste blandt andet, at HIV-smittede børn på grund afmeget effektiv behandling ikke er mere syge end andre børn, og at de, bortset fra atde dagligt skal tage medicin, kan leve et helt normalt liv. Ved meget sent iværksatbehandling kan immunfunktionen dog være langt nede, og det kan være svært at fåden op igen.Dernæst gjorde Trine Hede, ankechef i Ankestyrelsen, status på arbejdsgruppensdrøftelser om nye godkendelsesrammer. Arbejdsgruppens opgave var at overvejeom matchningsproceduren og sondringen mellem almen og udvidet godkendelse ertidssvarende, og om den i tilstrækkelig grad sikrer barnets bedste.Arbejdsgruppen indstillede til, at der fremover kun skal arbejdes med én godkendel-sesramme, således at ansøgerne ikke vil kunne vælge mellem en almen eller udvi-det godkendelse. Det skal ikke være muligt på forhånd at afgrænse sin ansøgning tilbestemte helbredsmæssige forhold hos børnene. Dog vil godkendelsesrammen i for-hold til antallet af børn og børnenes alder fortsat kunne variere.Med den nye godkendelsesramme er det vigtigt, at der udarbejdes grundige beskri-velser af børnene, således at ansøgerne har mulighed for at forholde sig til et barn,som de har fået i forslag.Arbejdsgruppens arbejde sluttede i juli 2011, og der har efterfølgende været afholdten temadag om den nye godkendelsesramme med deltagelse af 40 repræsentanterfra Adoptionsnævnet, Ankestyrelsen, samrådene, statsforvaltningerne, de formid-lende organisationer og Adoption & Samfund. Overordnet set var der enighed omden foreslåede generelle definition af, hvad en godkendelse skal omfatte.Nævnsmedlem Charlotte Olesen orienterede om, hvad en eventuel ny godkendel-sesramme betyder for vurderingen af børnene. Indledningsvis nævnte CharlotteOlesen, at godkendelsesrammens formulering om, at et barn med tiden vil kunneblive selvhjulpent og i stand til at klare en almindelig tilværelse, eventuelt med be-grænset brug af støtteforanstaltninger, indebærer, at et barn ikke vil falde inden for
ÅRSBERETNING 2012
23
den nye godkendelsesramme, hvis barnets helbredsmæssige vanskeligheder kræverprofessionel hjælp i hjemmet.Til belysning af, om et barn skal vurderes inden for eller uden for den nye godken-delsesramme, gennemgik Charlotte Olesen en række eksempler inden for områder-ne vedrørende for tidlig fødsel, udviklingsforsinkelse og misdannelser.Nævnsmedlem Lisbeth Liebmann redegjorde dernæst for status fra arbejdsgruppenvedrørende arbejdet med vejledningen til fase 3 undersøgelsen. Arbejdsgruppenhavde blandt andet drøftet, hvordan forældrekompetencer vurderes, undersøgerensrolle under samtalerne samt vigtigheden af, at der blandt undersøgerne er mulighedfor supervision i forhold til det faglige arbejde.For ansøgerne er det vigtigt, at de får en forståelse af, hvad fase 3 undersøgelsenskal bruges til, og hvad ansøgerne undersøges for.AC Børnehjælp og DanAdopt holdt et oplæg om den aktuelle formidlingssituation.For begge organisationer gjaldt det, at børn med særlige behov (special-needs) fyl-der mere i adoptionsverdenen. I en række giverlande er der en klar forventning om,at modtagerlandene modtager flere børn med særlige behov. Der blev opfordret til,at adoptionsmotivet i nogle sammenhænge udfordres og gør adoptanterne klar tilogså at adoptere børn med visse fysiske eller psykiske vanskeligheder.Nævnsmedlem og socialrådgiver Pia Eriksen adresserede emnet omkring åbenhed inationale bortadoptioner herunder åbenheden i forhold til adoption uden samtykke,pleje med henblik på adoption, åbenhed over for de biologiske forældre og for børnmed særlige behov. I forhold til opfølgningsrapporter er der indkommet mange tilAdoptionsnævnet vedrørende de nationale adoptioner, men der er endnu ikke man-ge af de biologiske forældre, der efterspørger disse. Pia Eriksen forventer, at dettevil ske i de kommende år.Med hensyn til den udvidede adgang til adoption uden samtykke og adoptanternesholdning hertil har det vist sig, at der på tidspunktet for landsmødet kun var 4 sa-ger, hvori adoptanterne havde taget stilling hertil. Pia Eriksen henstillede til, atadoptanternes holdning til denne situation bliver beskrevet i sagerne.Det samlede referat fra nævnets landsmøde i 2012 kan læses på Adoptionsnævnetshjemmeside www.adoptionsnaevnet.dk.
3.1.7. EtiopienAdoptionsnævnet foretog en informations- og tilsynsrejse til Etiopien i 2011. Rejsener nærmere beskrevet i årsberetningen 2011 samt i en rejseberetning, hvortil derhenvises. Efter rejsen i 2011 fortsatte Adoptionsnævnet i samarbejde med Ankesty-relsen, Familieretsafdelingen, det øgede fokus på Etiopien, hvor man bl.a. koncen-trerede sig om frigivelsesprocesserne i landet.
ÅRSBERETNING 2012
24
Det skærpede tilsyn har bl.a. givet sig udslag i, at nævnet i samarbejde med Anke-styrelsen, Familieretsafdelingen, den 12. januar 2012 bl.a. skrev følgende til de toformidlende organisationer:”På trods af [den] positive udvikling er det på baggrund af rejsen Adoptionsnævnetog Familiestyrelsens opfattelse, at der fortsat er grund til, at de formidlende organi-sationer udviser skærpet opmærksomhed i forbindelse med adoption af etiopiskebørn til Danmark. Navnlig er der grund til fortsat at have fokus på den del af frigi-velsesprocessen, som vedrører afgivelse af samtykke til bortadoption af børnene;dvs. i forhold til den gruppe af børn, som frigives til adoption med et samtykke (”re-linquished children”).Nævnet og styrelsen er således – både på baggrund af informationer fra rejsen,men også på baggrund af en række konkrete tilsynssager – bekymrede for, om debiologiske forældre modtager den fornødne rådgivning i forbindelse med afgivelse afsamtykke. Vi finder derfor, at der er særlig grund til at have fokus på, om forældre-ne på adækvat vis er informeret om retsvirkninger af at afgive samtykke til adoptionmed henblik på, at deres børn bortadopteres til lande, i hvilke en adoption indebæ-rer, at der sker et fuldt familieskifte (en stærk adoption), jf. adoptionslovens § 16,hvoraf bl.a. fremgår, at der ved adoption indtræder samme retsforhold mellemadoptant og adoptivbarn som mellem forældre og deres barn, og at retsforholdetmellem adoptivbarn og oprindelig slægt samtidig bortfalder.Selv om den føderale domstolsbehandling i Etiopien indebærer, at de biologiskeforældre møder op i retten og bekræfter deres samtykke til adoptionen (The RevisedFamily Code article 191, subsection 1, og MoWAs Internal Directive of Procedure forProvision of Transnational Adoption Service section 6.3.4.), er det nævnets og sty-relsens opfattelse, at der ikke i tilstrækkelig høj grad er sikkerhed for, at der er taleom et egentligt informeret samtykke til stærk adoption, når børnene frigives til in-ternational adoption. Som bekendt er adoptioner i Etiopien – modsat Danmark –såkaldte svage adoptioner. Hertil kommer, at delegationen under rejsen fra fleresider fik oplysninger om, at der er tilfælde, hvor det har vist sig, eller hvor man harbestyrket mistanke om, at der ikke i tilstrækkeligt omfang har foreligget et sådaninformeret samtykke.Med henblik på at tilvejebringe størst mulig sikkerhed i forhold til adoptionerne fraEtiopien til Danmark er det på denne baggrund vores vurdering, at der bør iværk-sættes særlige tiltag med henblik på at sikre, at de biologiske forældre vejledes påfyldestgørende vis.På baggrund af ovenstående finder vi i forhold til den fortsatte formidling fra Etiopi-en, at det er nødvendigt, at organisationerne fremover påtager sig at rådgive oginformere forældrene – eller andre, der måtte skulle afgive samtykke til adoptionen– om betydningen af, at der gennemføres en adoption til danske adoptivfamilier.Dette ”ekstra samtykke” bør indhentes af AC Børnehjælp eller Dan-Adopt, og detkan derfor ikke overlades til f.eks. de enkelte institutioner at indhente dette. Det erligeledes afgørende, at de personer, som foretager samtalerne med de biologiske
ÅRSBERETNING 2012
25
forældre har den fornødne indsigt i de danske regler, og samtidig også formår atformidle dette på en forståelig måde over for de biologiske forældre.Et andet forhold, som nævnet og styrelsen finder anledning til at adressere på bag-grund af rejsen vedrører spørgsmålet om betaling dels i forhold til dækning af deudgifter, som de biologiske forældre måtte have i forbindelse med adoptionssagensbehandling i Addis Ababa, dels i forhold til bistand til de etiopiske myndigheders be-handling af adoptionssagerne.For så vidt angår udlevering af kontanter til de biologiske forældre eller andre priva-te personer er det vores opfattelse, at sådanne betalinger ikke bør finde sted. Hvisder er behov for dækning af udgifter af nogen art i forbindelse med sagsbehandlin-gen, herunder udgifter til forældrenes transport til Addis Ababa i forbindelse meddomstolsbehandlingen, bør betalingen altid foretages på en sådan måde, at der ikkeudleveres kontanter til de involverede personer.Med hensyn til bistand til de etiopiske myndigheders behandling af adoptionssager-ne blev det under rejsen oplyst, at de danske formidlende organisationer, sammenmed de øvrige udenlandske formidlende organisationer, som arbejder i Etiopien, viaet netværk har ydet bistand til de etiopiske myndigheders sagsbehandling. Uanset,at en sådan støtte sker ud fra et legitimt ønske om at opkvalificere eller bistå myn-dighederne, således at sagerne ikke forsinkes unødigt, er det nævnet og styrelsensvurdering, at en sådan direkte eller indirekte økonomisk støtte til myndighedernesbehandling af adoptionssagerne ikke bør finde sted.Vi agter derfor at pålægge organisationerne at iværksætte tiltag med henblik på atsikre, at ovennævnte betalinger ikke fremadrettet finder sted”.Efter at have modtaget organisationernes bemærkninger meddelte Ankestyrelsen,Familieretsafdelingen i samarbejde med Adoptionsnævnet bl.a. følgende i brev af25. maj 2012 til de to organisationer:”Vi har noteret os, at både AC Børnehjælp og DanAdopt er indforståede med kravetom, at der ikke må udleveres kontanter til biologiske forældre eller andre privatper-soner, der måtte være involveret i en given adoptionssag.Vi har ligeledes noteret os, at såvel AC Børnehjælp som DanAdopt har taget til ef-terretning, at økonomisk støtte til de etiopiske adoptionsmyndigheder ikke bør findested, og at man har orienteret organisationernes netværk i Etiopien om de danskemyndigheders holdning til spørgsmålet.I forhold til sikringen af frigivelsesprocessen har både AC Børnehjælp og DanAdoptmeddelt, at man er indforståede med, at det foreløbigt er nødvendigt, at de danskeorganisationer påtager sig at sikre, at adoptivbørnenes biologiske forældre/værger ifornødent omfang er vejledt om retsvirkninger af en bortadoption til Danmark, og atde pågældende i øvrigt har modtaget en adækvat vejledning i forbindelse med afgi-velsen af samtykke til adoption.
ÅRSBERETNING 2012
26
Det er vores opfattelse, at denne procedure vedrørende sikring af den fornødne vej-ledning er en nødvendig forudsætning for at fortsætte formidlingen af adoptivbørnfra Etiopien. Ankestyrelsen og Adoptionsnævnet er opmærksomme på, at man iGuide to Good Practice forudsætter at vejledningen af adoptivbørnenes biologiskeforældre/værger og indhentelsen af disses samtykke til adoption forestås af afgiver-landets myndigheder. For nuværende finder vi det dog påkrævet, at de danske for-midlende organisationer sikrer, at det fornødne samtykke er indhentet og den rele-vante vejledning givet inden adoptionssagen gennemføres i Etiopien.Imidlertid er det nævnets og styrelsens forventning, at de etiopiske myndigheder,qua deres øgede fokus på adoptionsområdet, arbejder for at forbedre de juridiskeforanstaltninger på området, således at ansvaret for frigivelsesprocessen på længe-re sigt vil kunne varetages egenhændigt af afgiverlandets myndigheder”.På baggrund af tilsynsrejsen og det fortsatte fokus på Etiopien udarbejdede Adopti-onsnævnet endvidere den 5. september 2012 en henstilling, der udover spørgsmåletom børnenes frigivelsesgrundlag blandt andet fastsatte krav til de formidlende orga-nisationers forpligtelser i relation til at tilvejebringe et mere fyldstgørende grundlagfor vurderingen af et barns alder og i sager, hvor det var oplyst, at en eller beggede biologiske forældre var afgået ved døden. Der henvises i det hele til nævnetshenstilling af 5. september 2012, der er gengivet på Adoptionsnævnets hjemme-side.
ÅRSBERETNING 2012
27
KAPITEL 4: NATIONALE BORTADOPTIONERAdoptionsnævnet varetager opgaven med at anvise børn født i Danmark tilgodkendte adoptanter med henblik på national anonym adoption.En ændring af adoptionslovgivningen i 2009 betød blandt andet, atAdoptionsnævnets opgave med at anvise børn, født i Danmark, til godkendteadoptanter blev udvidet til også at omfatte børn, der ønskes anbragt i pleje medhenblik på adoption med bistand fra Adoptionsnævnet. Anbringelse af et barn i plejemed henblik på adoption kan blandt andet være relevant i de tilfælde, hvor adoptionikke umiddelbart kan gennemføres på trods af, at der foreligger et endeligtsamtykke fra moren, men hvor der verserer en faderskabssag. Det kan også værerelevant i tilfælde, hvor der er tale om et hittebarn eller i de tilfælde, hvorkommunen påtænker at gennemføre en adoption uden forældrenes samtykke, oghvor børn og unge-udvalget har truffet afgørelse om, at barnet skal anbringes udenfor hjemmet efter servicelovens § 58, stk. 1.Derudover betød regelændringerne, at ansøgere, der ønsker en national adoption,nu også er omfattet af det faseopdelte godkendelsessystem, og de skal derfor på etadoptionsforberedende kursus på lige fod med ansøgere, der ønsker internationaladoption. Tidligere var ansøgere, der ønskede at adoptere et barn født i Danmark,ikke omfattet af det faseopdelte godkendelsessystem og skulle derfor ikke på etadoptionsforberedende kursus.
4.1. Procedure ved anvisning af børn til nationaladoptionNår ansøgerne er godkendt og ønsker national adoption, indsendersamrådssekretariatet godkendelsessagen til Adoptionsnævnet. Herefter vil envoteringsgruppe, der består af tre nævnsmedlemmer, gennemgå sagen.Voteringsgruppen bestod i 2012 af Anne Thalbitzer, Jan Erik Henriksen og PiaEriksen.Når der er et barn til national bortadoption, eller som ønskes anbragt i pleje medhenblik på adoption med bistand fra Adoptionsnævnet, foretager det pædiatriskemedlem af nævnet en lægefaglig vurdering af barnet. På baggrund af deforeliggende oplysninger om barnet, herunder den lægefaglige vurdering ogoplysninger om de biologiske forældre vælger voteringsgruppen fra ventelisten deansøgere, der efter en konkret vurdering skønnes bedst egnede til at adoptere detkonkrete barn eller at have det pågældende barn i pleje med henblik på adoption. Iden forbindelse har blandt andet følgende forhold betydning:Hel- og halvsøskende placeres som udgangspunkt hos samme adoptivfami-lie.
ÅRSBERETNING 2012
28
Barnet placeres i en passende geografisk afstand fra de biologiske forældreog deres netværk, således at sandsynligheden for, at anonymiteten brydesminimeres.
De biologiske forældres ønsker vedrørende barnets kommende forældre ogderes miljø.At adoptivforældrenes baggrund, værdier og interesser stemmer overensmed de biologiske forældres.Ansøgerne har indsigt og rummelighed i forhold til barnets eventuelle fami-liære dispositioner for sygdomme eller fysiske og psykiske handicap.Hvis et barn har særlige behov – for eksempel på grund af fysiske ellerpsykiske forhold – vil det have betydning, hvilken familie der skønnes bedstegnet til at imødekomme disse behov.
Når voteringsgruppen har udvalgt de ansøgere, der skønnes bedst egnede til atadoptere barnet, giver nævnet besked til den statsforvaltning, hvor ansøgerne bor.Statsforvaltningen orienterer herefter ansøgerne om nævnets beslutning.I 2012 var nævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid i de nationalebortadoptionssager 39 dage (mellem 9 og 170 dage).Sagsbehandlingstiden omfatter perioden, fra nævnet modtog sagen, til barnet blevanvist til en familie. I 2011 var sagsbehandlingstiden 18 dage. Fra det tidspunkt,hvor alle oplysninger i sagen er klar, herunder samtykket fra de biologiske forældre,prioriteres det højt, at sagen bliver ekspederet så hurtigt som muligt.Børnene var i 2012 mellem 3 og 11 måneder ved matchningen og i gennemsnit lidtover 6 måneder gamle.
4.2. Antallet af børn og godkendte ansøgereI 2012 formidlede Adoptionsnævnet i alt 14 børn til national adoption. 3 børn blevanvist til ansøgere, som tidligere havde adopteret et barn ved national adoption.Adoptionsnævnet blev i 2012 ikke anmodet om at bistå med at anbringe et barn ipleje med henblik på adoption.De seneste 10 års udvikling i antallet af børn til national bortadoption fremgår afdiagrammet nedenfor. Der er i denne periode anvist i alt 149 børn til anonymnational bortadoption. I samme periode stod 376 ansøgere på venteliste til anonymnational adoption. Set over en 10-årig periode er det 40 % af ansøgerne, der harfået anvist et barn til national adoption.
ÅRSBERETNING 2012
29
BØRN ANVIST TIL NATIONAL (ANONYM) BORTADOPTION
8 af de 14 børn, som blev bortadopteret ved national adoption i 2012, blev vurderetinden for en almen godkendelse. 6 af børnene var til adoption uden for en almengodkendelse, hvilket kræver, at adoptanterne får deres godkendelse udvidet til atomfatte barnet. (se ordforklaring bagerst i beretningen).Alle børnene var under et år gamle på matchningstidspunktet.
BØRNENES ALDER PÅ MATCHNINGSTIDSPUNKTETAntal børn3-4 måneder5-6 måneder7-12 måneder13 måneder eller mere5450
Alle 14 børn har været anbragt i plejefamilie før bortadoptionen.Den yngste biologiske mor var 18 år og den ældste var 38 år. I 53% af sagerne hardet været muligt at registrere en far til børnene. Den yngste biologiske far var 19 årog den ældste var 38 år.
ÅRSBERETNING 2012
30
De fleste faderskabssager (77%) blev afsluttet i statsforvaltningerne, mens deresterende blev afsluttet i retten. Alle de kendte biologiske fædre har gennemførtfolkeskolen, men i kun 14 % af sagerne har fædrene gennemført yderligereskolegang eller taget en egentlig erhvervsuddannelse.I 86 % af sagerne var de biologiske fædre vurderet sunde og raske, mens der i 14% af sagerne var problemer med alkohol og indtagelse af stoffer, ellerpsykisk/fysisk sygdom.70% af de kvinder, der valgte bortadoption, var sunde og raske kvinder. Deresterende 30 %, der valgte bortadoption, havde fysiske/psykiske problemer ellervar stof- og/eller alkoholmisbrugere.
ANTAL ANSØGERE, DER ØNSKER NATIONAL ADOPTION
ÅRSBERETNING 2012
31
14 familier er i 2012 blevet matchet med et barn via national adoption.Om de 14 familier kan der oplyses følgende:
STATSFORVALTNING DER HARAFGIVET
BØRNENE2012Statsforvaltningen HovedstadenStatsforvaltningen SjællandStatsforvaltningen SyddanmarkStatsforvaltningen MidtjyllandStatsforvaltningen NordjyllandI alt3461014
Procent21 %29 %43 %7%-100 %
STATSFORVALTNING DER HARMODTAGET
BØRNENE2012Statsforvaltningen HovedstadenStatsforvaltningen SjællandStatsforvaltningen SyddanmarkStatsforvaltningen MidtjyllandStatsforvaltningen NordjyllandI alt3054214
Procent21 %-36 %29 %14 %100 %
ALDER PÅ ADOPTANTERNEObserveretminimumKvinden/adoptant 1Manden/adoptant 22931
Observeretmaksimum4545
Gennemsnit35,636,2
HAR ADOPTANTERNE, DER I 2012 ER BLEVET MATCHET MEDET BARN, ANDRE BØRN2012Ja – har tidl. adopteret nationaltJa – har tidl. adopteret internationaltJa – har tidl. adopteret søskendeJa – har biologisk barn/børn/særbarnNej210011
Procent15 %8%--79 %
ÅRSBERETNING 2012
32
Der er ingen af ovenstående 14 adoptanter, der har stået på venteliste til internati-onal adoption, inden de kom på den nationale venteliste.
HAR ADOPTANTERNE, DER I 2012 ER BLEVET MATCHET MEDET BARN, UDTALT EN HOLDNING TIL ÅBENHED I ADOPTIONEN2012Adoptanterne har afvist detteAdoptanterne er indstillet på yderl. åbenhedend blot opfølgningsrapporter (fx foto, mø-des med biologiske forældre osv.)Adoptanterne vil være åbne om adoptionenoverfor barnetDer er ingen oplysninger herom / adoptan-terne ses ikke adspurgt herom01
Procent-7%
112
7%86 %
TID PÅ VENTELISTEN I MÅNEDERObserveretminimumVentetid1,5
Observeretmaksimum27
Gennemsnit10,1
Af ovenstående tabel fremgår det, at de adoptanter, der har stået kortest tid påventelisten, inden de fik barn i forslag, har ventet i 1½ måned, og dem, der harventet længst, har ventet i 27 måneder.De adoptanter, der har fået matchet et barn i 2012, har i gennemsnit ventet i 10måneder.
ÅRSBERETNING 2012
33
ØVRIGE AKTØRER PÅ ADOPTIONSOMRÅDETAdoptionssamrådeneAdoptionssamrådene er nedsat af social- og integrationsministeren for indtil fire årad gangen og er placeret i hver af de fem statsforvaltninger. Et samråd består af etmedlem med social uddannelse, en jurist og en læge.Samrådet træffer i fremmedadoptionssager blandt andet afgørelse om, hvorvidt enansøger kan godkendes som adoptant. Samrådet kan i den forbindelse træffebeslutning om, at en specialundersøgelse kan iværksættes, ligesom samrådet kantræffe afgørelse om bortfald af en godkendelse som adoptant, hvis betingelserne forat blive godkendt som adoptant ikke længere er opfyldt, eller hvis ansøgeren i øvrigtikke kan anses for egnet som adoptant.
StatsforvaltningerneAdoptionsopgaverne er samlet i statsforvaltningerne, der behandler alle ansøgningerom adoption.I forbindelse med ansøgninger om godkendelse som adoptant varetager statsfor-valtningen sekretariatsfunktionen for adoptionssamrådet. Statsforvaltningen tilveje-bringer i den forbindelse blandt andet de oplysninger, der er nødvendige for, atsamrådet kan træffe afgørelse i sagerne, ligesom statsforvaltningen forbereder sa-gernes behandling i samrådet i øvrigt.Hvis statsforvaltningen i fase 1 vurderer, at ansøgeren utvivlsomt opfylder degenerelle betingelser for godkendelse, træffer statsforvaltningen afgørelse om, atundersøgelses- og godkendelses forløbet kan fortsætte uden forelæggelse af sagenfor samrådet. Hvis statsforvaltningen vurderer, at der foreligger tvivl om, hvorvidtansøgeren opfylder betingelserne, forelægges sagen for samrådet, der træffer afgø-relse i sagen.Den endelige afgørelse om godkendelse i fase 3 træffes altid af samrådet.Se også statsforvaltningens hjemmeside på statsforvaltning.dk
Ankestyrelsen, FamilieretsafdelingenIfølge adoptionsloven fastsætter social- og integrationsministeren regler om god-kendelse som adoptant og om adoptionssagers behandling med videre. I praksis erdisse opgaver i 2012 varetaget af Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, der herud-over er centralmyndighed i henhold til Haagerkonventionen af 1993 om beskyttelseaf børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner.Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, tilrettelægger og udbyder de adoptionsforbe-redende kurser, der udgør fase 2 af undersøgelses- og godkendelsesforløbet.
ÅRSBERETNING 2012
34
Familiesretsafdelingen fører desuden tilsyn med de formidlende organisationers fag-lige, økonomiske og organisatoriske forhold. I sager, hvor samtykke til adoption ergivet i udlandet, og hvor den udenlandske adoptionsafgørelse umiddelbart ikke an-erkendes i Danmark, skal Familiesretsafdelingen tage stilling til, om samtykket kanligestilles med et samtykke afgivet for en dansk myndighed eller institution.Ankestyrelsen, FamilieretsafdelingenAmaliegade 25Postboks 90801022 København Kfamiliestyrelsen.dk
De formidlende organisationerOrganisationerne yder bistand til at etablere forbindelse mellem en godkendtadoptant og et udenlandsk barn med henblik på adoption samt bistand til at gen-nemføre adoptionen.Social- og integrationsministeren har autoriseret AC Børnehjælp og DanAdopt til atyde adoptionshjælp.AC BørnehjælpElkjærvej 31Postboks 1528230 Åbyhøja-c.dkDanAdoptBirkerød Hovedgade 243460 Birkerøddanadopt.dk
Landsforeningen Adoption & SamfundAdoption & Samfund er en interesseorganisation, som har til formål at skabe debedst mulige betingelser for adopterede og deres forældre.Adoption & SamfundSekretær Carl Erik AgerholmTeglvej 4, Frifelt6780 Skærbækadoption.dk[email protected]
ÅRSBERETNING 2012
35
ORDFORKLARINGAlmen godkendelseEr den mest almindelige godkendelse. Ansøgere, der har en almen godkendelse, ergodkendt til et barn i alderen 0-36 måneder uden væsentlige kendte fysiske ellerpsykiske problemer.
Udvidet godkendelseEn godkendelse, som ligger uden for den almene godkendelse, dvs. en godkendelsetil at adoptere et ældre barn, søskende eller et barn, som på grund af kendte fysiskeeller psykiske helbredsmæssige forhold må anses for særligt ressourcekrævende.Hvis et barn i forslag falder uden for ansøgernes godkendelse, og ansøgerne ønskerat få godkendelsen udvidet til at omfatte barnet, er det samrådet, som skal tagestilling til, om en sådan ansøgning kan imødekommes.
HaagerkonventionenDanmark har tiltrådt Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børnog om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner. Konventionen er trådt ikraft i Danmark den 11. november 1997. Konventionsteksten findes på Haager-konferencens hjemmeside: hcch.net/e/conventions/text33e.html
Det Permanente Bureau i HaagDet permanente bureau varetager forberedelse og tilrettelæggelse af Haagerkonfe-rencens samlinger, møderne i Rådet og i de særlige udvalg, samt det øvrige sekre-tariatsarbejde for Haagerkonferencens samlinger. Haagerkonferencen om Internati-onal Privatret er en international organisation, der igennem en lang årrække hararbejdet med harmonisering af international privatret, hovedsagelig gennem udar-bejdelse og forhandling af internationale konventioner. Haagerkonferencens arbejdehar resulteret i et betydeligt antal vigtige konventioner på forskellige områder indenfor international privatret. Organisationen har hidtil vedtaget 35 konventioner, her-under Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samar-bejde med hensyn til internationale adoptioner og tæller i dag 65 medlemmer, her-iblandt alle Den Europæiske Unions medlemsstater.
Det faseopdelte undersøgelses- og godkendelsesforløbAlle ansøgere, uanset hvorfra de ønsker at adoptere, skal gennemgå det faseopdelteundersøgelses- og godkendelsesforløb, og dermed deltage i det adoptionsforbere-dende kursus.
Fase 1
I fase 1 af undersøgelses- og godkendelsesforløbet vurderes det, om ansøgerenopfylder de generelle godkendelseskrav, som stilles til ansøgerens alder, samliv,helbred, strafforhold, boligforhold og økonomi. Kravene er nærmere fastlagt igodkendelsesbekendtgørelsen. Hvis ansøgeren opfylder de generelle krav, giversamrådet tilladelse til, at undersøgelses- og godkendelsesforløbet kan fortsætte.Opfylder ansøgeren ikke betingelserne, giver samrådet afslag på ansøgningen.36
ÅRSBERETNING 2012
Fase 2
Fase 2 består af et adoptionsforberedende kursus. Kurset er obligatorisk for alle,der ikke tidligere har adopteret. Kurset består af to weekendkurser og afviklestre steder i landet.
Fase 3
Fase 3 kan påbegyndes, når ansøgeren – efter at have deltaget i det adoptions-forberedende kursus – på ny retter henvendelse til samrådet. I fase 3 skal detvurderes, om man også efter en individuel vurdering kan anses for egnet til atadoptere.
FremmedadoptionFremmedadoption er adoption af et barn, hvor ansøgerne ikke har en sådan tilknyt-ning (i form af for eksempel familierelationer) til barnet eller dets forældre, at der ertale om en familieadoption. Ved fremmedadoption kender ansøgeren i langt de fle-ste tilfælde ikke i forvejen det barn, som han eller hun ønsker at adoptere. Barnetvil normalt blive anvist igennem en af de formidlende organisationer (ved internati-onal fremmedadoption) eller af Adoptionsnævnet (ved national fremmedadoption).Barnets biologiske forældre vil normalt ikke kunne få kendskab til, hvem adoptiv-forældrene er (anonym adoption).
MatchningEn matchning finder sted, når en af de formidlende organisationer bringer et kon-kret barn i forslag til en ansøger eller et ansøgerpar. Hvis den formidlende organisa-tion selv har matchet barnet med ansøgeren, skal sagen altid sendes til samrådet tilorientering. Hvis det er organisationens udenlandske samarbejdspart, der har mat-chet, sker et af følgende hændelsesforløb:Ligger matchningforslaget ifølge den formidlende organisation inden for an-søgerens godkendelsesramme, sendes matchningsforslaget direkte til ansø-geren, der skal tilkendegive, om barnet ønskes hjemtaget.Hvis den formidlende organisation er i tvivl, om barnet ligger inden for an-søgerens godkendelse, forelægger organisationen sagen for adoptionssam-rådet, der tager stilling til, om matchningforslaget ligger inden for ansøge-rens godkendelsesramme.Ligger matchningforslaget ifølge den formidlende organisation uden for an-søgerens godkendelse, skal organisationen gøre ansøgeren bekendt med, atforslaget vurderes at ligge uden for godkendelsen, og at ansøgeren har mu-lighed for at søge om at få udvidet den abstrakte godkendelse til at omfattedet konkrete barn. Erklærer ansøgeren, at vedkommende ønsker at ansøgeom dette, forelægges dette spørgsmål samrådet.Herudover matcher Adoptionsnævnets voteringsgruppe børn født i Danmark (natio-nal fremmedadoption) til godkendte ansøgere, der ønsker at gennemføre en natio-nal adoption.
ÅRSBERETNING 2012
37
Stærk adoptionStærk adoption tillader den totale integration af barnet i den udvidede adoptivfami-lie på lige fod med et biologisk barn. Denne adoptionstype er årsag til, at de juridi-ske slægtsbånd til den oprindelige familie brydes, inklusiv de biologiske forældreseller en værges ansvarsområder og forpligtigelser, som udelukkende udøves afadoptanterne.*
Svag adoptionSvag adoption skaber juridiske slægtsbånd mellem adoptanterne og det adopteredebarn, hvor samtidig båndene til den oprindelige familie består; der er derfor ikke etkomplet brud af de juridiske slægtsbånd.*
*International Reference Centre for the Rights of Children Deprived of their Family (ISS/IRC)
ÅRSBERETNING 2012
38
