Børnehusene skal inddrages i sager, hvor der, på baggrund af en mistanke eller viden om, at et barneller en ung under 18 år har været udsat for overgreb, skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelseefter servicelovens § 50, og hvor det er relevant for kommunalbestyrelsen at inddragesygehusvæsenet og/eller politiet. Udover kommunen skal der således være mindst en anden sektorinvolveret i sagen.Der er altid tale om sager, hvor kommunalbestyrelsen har vurderet, at der er behov for at udarbejdeen børnefaglig undersøgelse af barnet eller den unge. Sager, hvor der eksempelvis er tale om voldmellem to unge i nattelivet, hvor kommunen ikke vurderer, at situationen udløser et behov for atudarbejde en børnefaglig undersøgelse, falder således ikke ind under målgruppen for børnehusene.Overgrebet kan være sket tidligere i barnets eller den unges liv, eller der kan være tale om en aktuelhændelse.Kommunen kan blive gjort opmærksom på en sag ad forskellig veje, eksempelvis via barnets besøgpå skadestuer, politianmeldelser om vold mv., men det er som udgangspunkt altid sagsbehandlerenfra barnets handlekommune, der står for at kontakte børnehusene, da det som nævnt forudsætter, atkommunen har truffet afgørelse om at foretage en børnefaglig undersøgelse.Børn og unge, der har oplevet et overgreb, som henvender sig til børnehuset alene eller medforældre, omsorgspersoner eller andre, uden at have haft indledningsvis kontakt med kommunen,skal børnehuset være behjælpelige. Børnehuset skal således være barnet eller den unge behjælpeligmed at få kontakt med de relevante myndigheder. Det vil som hoveregel være den relevantekommunes sociale forvaltning, men kan i akutte sager sideløbende hermed også væresygehusvæsenet og/eller politiet.Udover barnet, er barnets forældre eller nærmeste omsorgspersoner også en del af målgruppen, hvisderes barn er blevet udsat for overgreb fra en udenforstående, og børnehusets personale vurderer, atde har behov for krisestøtte for at være i stand til at håndtere deres barns situation og dermed væreen støtte for barnet.Endelig er kommunale sagsbehandlere, der behandler konkrete sager, hvor der er viden ellermistanke om seksuelle eller voldelige overgreb, en del af målgruppe.

Børnehusene skal have et fast personale, der er særligt kvalificeret til at varetage sager om overgrebmod børn og unge. Det kan eksempelvis være socialrådgivere, socialpædagoger, (børne-)psykologer, (børne-) sygeplejersker mv.Herudover kan børnehusene inddrage og få vejledning fra relevante fagfolk efter behov i konkretesager. Det vil hyppigst være politi og sundhedsfagligt personale, men kan herudover også væreeksempelvis sagsbehandlere fra statsforvaltningerne i forældreansvarssager, tolke o.a.Børnehuset skal inddrage myndighedssagsbehandleren fra barnets eller den unges handlekommune.I udredningen af den konkrete sag indgår myndighedssagsbehandleren således i praksis som en delaf børnehusteamet.

3.

Børnehusets opgaver: Rådgivning og vejledning til kommunale myndighedssagsbehandlere

Børnehusene skal yde rådgivning og vejledning primært til kommunale myndighedssagsbehandlerei forbindelse med en sag om et barn eller en ung, der har været udsat for overgreb, eller hvor der eren mistanke herom.I de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt det i en konkret sag er relevant at lade barnet eller denunge blive undersøgt i børnehuset, eksempelvis fordi der er tale om en yderst vag mistanke, kanmyndighedssagsbehandleren modtage rådgivning og vejledning fra børnehusets faste personale medhenblik på at vurdere sagen og på at vurdere, hvorvidt barnet eller den unge bør undersøges ibørnehuset. Myndighedsansvaret, og dermed kompetencen til at træffe afgørelser, ligger dog somnævnt fortsat hos barnets eller den unges handlekommune.Når kommunalbestyrelsen vurderer, at der er behov for at benytte et børnehus til undersøgelse afbarnets eller den unges forhold, bør kommunalbestyrelsen forinden kontakte børnehuset medhenblik på at advisere om den forestående sag samt modtage rådgivning og vejledning i forhold tilden indledningsvise håndtering af sagen ud fra det enkelte barns eller den enkelte unges ogfamiliens konkrete situation. Vejledningen kan eksempelvis omhandle spørgsmål i forhold til, omforældrene bør følge med barnet eller den unge i børnehuset, og om barnet eller den unge har behovfor akutte foranstaltninger efter servicelovens bestemmelser. Det gælder særligt i tilfælde, hvorovergrebet er begået af forældre eller en omsorgsperson, hvor det kan være nødvendigt at foretageen akut anbringelse af barnet eller den unge.Kommunalbestyrelsen skal som udgangspunkt, når den kontakter børnehuset med henblik på at fårådgivning og vejledning i en konkret sag, oplyse cpr.nr. på det barn eller den unge, somkommunalbestyrelsen ønsker at modtage rådgivning og vejledning omkring.

4.

Børnehusets opgaver: Udredning af barnet eller den unges behov for særlig støtte

barnets eller den unges forhold, der fremkommer under undersøgelser i børnehuset, inddrages i densamlede vurdering af barnets eller den unges behov for særlig støtte.Såfremt der allerede foreligger en børnefaglig undersøgelse på barnet/den unge, udarbejderhandlekommunen en revideret undersøgelse af barnets/den unges forhold. Handlekommune skal iden forbindelse være opmærksom på at børnehuset modtager relevante sagsakter i forbindelse medundersøgelsen/udredningen i børnehuset.Når barnets sag er modtaget i børnehuset planlægges og koordineres det videre sagsforløb ibørnehuset. Sagsforløbet afhænger af den konkrete sag, der kan eksempelvis være foretagetforskellige akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge, inden barnet eller den ungekommer i børnehuset. Personalet i børnehuset skal sikre, at de relevante fagpersoner fra deinvolverede myndigheder, eksempelvis den kommunale myndighedssagsbehandler, politiet og detlægefaglige personale, deltager i koordineringen af den videre indsats over for barnet.

5.

Børnehusets opgaver: Krisestøtte

at få igangsat akutte undersøgelser. Rådgivning, vejledning og koordination i sager, der ikke erakutte, sker i børnehusenes normale åbningstid.Det er ikke nødvendigt, at børnehuset er åbent døgnet rundt, det skal blot være muligt at komme itelefonisk kontakt og få rådgivning og vejledning i forhold til den akutte koordinerende indsats afen kvalificeret medarbejder, der repræsenterer børnehuset. Det er således børnehuset, der skal sikreog stå inde for, at der ydes en kvalificeret rådgivning, når børnehuset kontaktes uden for normalåbningstid. Rådgivningen kan også ydes af andre end børnehusets eget personale, eksempelvisdriftskommunens sociale døgnvagt, men det er børnehusets entydige ansvar at sikre, at de relevantemedarbejdere er kvalificerede til at yde denne rådgivning.Medarbejderen kan bistå myndighedssagsbehandleren med at vurdere, hvilke handlinger ogindsatser, der er akutte og bør iværksættes med det samme, eksempelvis akut anbringelse, og hvilkeindsatser, der kan vente til myndighedernes ”normale” åbningstid. Herudover kanbørnehusmedarbejderen bistå myndighedssagsbehandleren med at vurdere, hvilke fagpersoner, deter relevant at tage kontakt til med det samme, eksempelvis politiet, og evt. biståmyndighedssagsbehandleren med at tage kontakt til disse.

Myndigheder og fagpersoner, der inddrages i en konkret sag i et børnehus, har mulighed for atudveksle oplysninger i den konkrete sag, efter servicelovens § 50 c.Muligheden for at kunne udveksle oplysninger indbyrdes kan benyttes af hensyn til barnet eller denunge, for at beskytte og skåne barnet eller den unge fra selv at skulle videregive oplysninger ogeksempelvis skulle berette om hændelsesforløb, fysiske skader, oplevelse af sin situation m.v.gentagne gange.Det vil være hensigtsmæssigt for alle involverede, at barnet eller den unge indledningsvist i børnehuset får atvide, at de fagpersoner, barnet eller den unge kommer til at tale med, må fortælle hinanden, hvad barnet ellerden unge fortæller dem. Ligeledes er det hensigtsmæssigt at fortælle barnet eller den unge, at fagpersonernegør dette netop for – som nævnt – at skåne barnet eller den unge for gentagne gange at fortælle traumatiskeoplevelser til fremmede mennesker, samt for at sikre, at al den relevante viden om barnets oplevelser samles,så der kan ydes den bedst mulige indsats for barnet.

Hjemlen kan benyttes af hensyn til at afdække barnets eller den unges situation og behovfyldestgørende med henblik på at kunne yde barnet eller den unge en hjælp og støtte, derimødekommer barnets eller den unges behov samt med henblik på politiets efterforskning i en sagom overgreb mod barnet eller den unge. Hjemlen kan således benyttes til, at fagpersoner ogmyndigheder, der er involveret i en konkret sag i et børnehus, kan opbygge et fælles vidensgrundlagi sagen, og dermed kan samarbejde og koordinere sine indsatser hensigtsmæssigt, således at alleomstændigheder omkring sagen afdækkes, og barnet eller den unge kan modtage en højt kvalificeretog helhedsorienteret hjælp og støtte.Oplysningerne i en konkret sag kan udveksles op til, at et barn eller en ung undersøges i børnehuset,under forløbet i børnehuset og efter forløbet i børnehuset, når udvekslingen må anses for nødvendigaf hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling. Derudover kan der foretages udvekslingaf oplysninger som led i erfaringsudveksling og etablering af fælles vidensgrundlag myndighederneimellem.

De oplysninger, der efter bestemmelsen må udveksles, omfatter også oplysninger om rent privateforhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder,herunder oplysninger om helbredsmæssige forhold og væsentlige sociale problemer. Derudover kander ske udveksling af oplysninger om barnets eller den unges tilstand som eksempelvis barnets ellerden unges fortælling om hændelsesforløb, psykiske traumer, fysiske skader m.v. Endvidere kan derske udveksling af oplysninger i forhold til, hvilke undersøgelser og sagsskridt, de involveredemyndigheder og fagpersoner vurderer, er nødvendige i den konkretesag, således at myndighedernes indsatser kan koordineres, og der kan samarbejdes om indsatsenover for barnet eller den unge m.v.

10.

Indretning

Børnehusene og satellitter skal være børnevenligt indrettede, så barnet eller den unge opleveromgivelserne som så trygge som muligt.Børnehusene og satellitterne skal endvidere være indrettet, så de kan anvendes til de opgaver,børnehusene ifølge serviceloven skal varetage.Det vil eksempelvis sige, at de skal være indrettede, så de kan anvendes til at foretagevideoafhøringer, der lever op til Rigspolitiets krav, jf. cirkulære nr. 9356 fra Rigsadvokaten af 22.februar 2007.Det betyder eksempelvis også, at der skal være lokaler, der kan anvendes til den sundhedsfagligeindsats, til møder, til krisestøtte af barnet og nærmeste omsorgspersoner mv.Indretningen skal også leve op til lovkravene i anden relevant lovgivning, eksempelvis i forhold tiltilgængelighed for personer med handicap mv.

11.

Finansiering

Driftskommunen fastsætter børnehusets samlede budget.Kommunerne i hver region betaler samlet for driften af regionens børnehus samt eventuelttilhørende satellit.Betalingen er delt i to dele. En del er objektiv finansiering, og en del er et fast beløb for hvert barneller unge fra kommunen, som gennemgår et forløb i børnehuset.En del af børnehusene driftsudgifter finansieres via objektiv betaling fra kommunerne i regionen.Hver kommunes andel af den objektive finansiering af den løbende drift fastsættes på baggrund afkommunens andel af regionens 0-17-årige børn og unge pr. 1. januar i året før.Den øvrige del af driftsudgifterne finansieres via betaling pr. forløb fra barnets eller den ungeshandlekommune. Prisen for et forløb fastsættes ved at fordele den samlede sum, der skal finansieresvia forløbsbetaling, ud på årets forventede antal forløb.

Børnehusene kan i 2014 og 2015 indregne udgifter til etablering af børnehusene, som er blevetafholdt inden lovens ikrafttræden, i de objektive finansieringsandele.Det er vigtigt at understrege betydningen af, at de opstillede budgetter for børnehuset ertransparente for brugerkommunerne, så det er tydeligt, hvordan det er sammensat. Dette vil ogsågøre eventuelle regionale forskelle i udgiftsniveauet hos de forskellige børnehuse lettere forståelige.Det kan være hensigtsmæssigt, at opkrævning af den objektivt finansierede del af betaling sker frabørnehusdriftskommunen i begyndelsen af det år, udgiften vedrører. Endvidere kan det være tilgavn for den kommunale budgetlægning, at driftskommune orientere om niveauet for udgifterne inæste års budget inden den kommunale budgetvedtagelse i oktober.

Det enkelte børnehus skal have faste formaliserede samarbejdsaftaler med samtlige kommuner ogpolitikredse i regionen og med et retsmedicinsk institut og en sygehusafdeling, der er højtspecialiseret i relation til overgreb mod børn. Sådanne institutter og afdelinger er i dag beliggendepå henholdsvis Århus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet. For debørnehuse, der er placeret i Region Nordjylland og Region Sjælland, skal der endvidere være ensamarbejdsaftale med et af regionens egne sygehuse med en pædiatrisk afdeling. Aftalerne skalsikre, at der i det enkelte børnehus opretholdes et højt faglig niveau. Aftalerne skal endvidereunderstøtte en ensartethed i børnehusenes arbejde på landsplan.Alle fem børnehuse skal endvidere indgå i et samlet netværk, hvor der løbende udveksles erfaringerm.v. med henblik på at sikre et højt fagligt niveau på landsplan. Her kan eksempelvis drøftesarbejdsgange mv. med udgangspunkt i de kvalitetsstandarder, SISO udarbejder på området.

Undersøgelsen i børnehuset er et led i den samlede børnefaglige undersøgelse af barnet eller denunge efter servicelovens § 50, hvilket forudsætter, at der forinden er truffet afgørelse omgennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. servicelovens § 50. Reglerne om gennemførelseaf en børnefaglig undersøgelse finder således også anvendelse på undersøgelser, der af de socialemyndigheder foretages i et børnehus.I sager, hvor børnehuset benyttes til undersøgelse af barnets eller den unges forhold, gælder fortsat,at de lovpligtige sagsskridt efter serviceloven, herunder udarbejdelse af børnefaglig undersøgelseefter servicelovens § 50, udarbejdelse af handleplan efter servicelovens § 140, vurdering af, om derskal foretages børnefaglige undersøgelser af andre børn i familien mv.Der vil være tilfælde, hvor et barn eller en ung undersøges i et børnehus på baggrund af enmistanke, og hvor mistanken aldrig bliver be- eller afkræftet, og hvor politiet eksempelvis lukkerstraffesagen. I disse tilfælde kan barnet eller den unge fortsat have behov for særlig støtte efterservicelovens regler, og det er derfor vigtigt, at den børnefaglige undersøgelse af barnets eller denunges forhold fortsættes, så der kan træffes afgørelse om behov for støtteforanstaltninger over forbarnet eller den unge.Der kan endvidere være tilfælde, hvor viden eller mistanke om overgreb mod et barn eller en ungførst fremkommer nogen tid efter, at der er truffet afgørelse om foranstaltning. Det gældereksempelvis i situationer, hvor barnet eller den unge er anbragt og først efterfølgende beretter omovergreb. I disse tilfælde skal barnet eller den unge ligeledes henvises til en indsats i børnehuset. Isådanne sager vil der allerede foreligge en børnefaglig undersøgelse efter § 50 samt handleplan efter§ 140. Imidlertid vil viden eller mistanke om overgreb udgøre nye oplysninger i sagen, hvorfor derskal foretages en revidering af den børnefaglige undersøgelse samt handleplan sideløbende medindsatsen i børnehuset med henblik på at revurdere barnets samlede behov for foranstaltninger.Indsatsen i børnehuset er tilendebragt, når de involverede myndigheder har foretaget de nødvendigeundersøgelser m.v., samt når barnets eller den unges behov for støtte foranlediget af overgrebet erafdækket. Den nødvendige støtte til barnet eller den unge gives efter servicelovens bestemmelserherom. Det er barnet eller den unges handlekommune, der har kompetence til at træffe afgørelse omforanstaltninger på baggrund af de undersøgelser af barnets eller den unges forhold, der er foretageti børnehuset. Kommunalbestyrelsen i barnets handlekommune bevarer således myndighedsansvaretunder hele forløbet i børnehuset.I løsningen af en konkret sag i børnehuset indgår den kommunale sagsbehandler i praksis som endel af børnehusteamet. Ved gennemførelse af undersøgelser og udredninger, som ikke henhørerunder andre myndigheder, har sagsbehandleren fortsat ansvar for at foretage de nødvendigevurderinger og beslutninger under vejledning, rådgivning og bistand fra personalet i børnehuset.Myndighedssagsbehandleren kan vælge at lade sig bistå af børnehusets personale i gennemførelsenaf konkrete sagsskridt. Det kan eksempelvis være hensigtsmæssigt i forhold til gennemførelse afsamtaler med barnet eller den unge, hvis sagsbehandleren finder det vanskeligt at tale med barneteller den unge om selve overgrebet eller forhold, der relaterer sig hertil.Myndighedssagsbehandleren bevarer dog sit myndighedsansvar og skal derfor altid forestå dekonkrete sagsskridt, således at sagsbehandleren selvstændigt kan vurdere barnets eller den ungesbehov for støtte.

Som udgangspunkt følger barnets sagsbehandler med barnet til udredning, undersøgelse mv. ibørnehuset. Vurderer børnehusets personale dog, at barnet som led i krisestøtten i børnehuseteksempelvis skal have flere psykologsamtaler, og derfor skal besøge børnehuset ad flere omgang,vil det oftest være forældre eller andre relevante omsorgspersoner, der tager med barnet. I særligetilfælde, hvor en ung eksempelvis udtrykker ønske om selv at tage til gentagne psykologsamtaler,og det vurderes hensigtsmæssigt i forhold til eksempelvis den unges modenhed, transportforholdenemv., kan en ung tage af sted alene.Sagsbehandleren vil i de tilfælde dog stadig skulle sikre sig at få den information fra forløbet, somer relevant for barnets sag, eksempelvis ved at tage med til den afsluttende samtale og der få enoverlevering fra psykologen eller ved telefonisk at drøfte forløbet med psykologen.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.