SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 325: Udkast til lovforslag om ændring af lov om social service (Ændring af revisionsbestemmelse vedrørende brug af alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge, der er anbragt i døgninstitution eller på opholdssted, og som har betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne), fra social-, børne- og integrationsministeren

revisionsbestemmelse i lovens § 3, hvorefter forslag til revision af lovens § 123 d skal fremsættessenest i folketingsåret 2013-14. Da det ikke har været muligt at tilvejebringe et tilstrækkeligt oplysterfaringsgrundlag, som revisionen ifølge lovens forarbejder skal ske på grundlag af, foreslås det atudskyde revisionen af § 123 d i serviceloven til folketingsåret 2015-16, hvor oplysningerneforventes at foreligge.2. Lovforslagets baggrund og formålEfter § 3 i lov nr. 153 af 26. februar 2011 om ændring af lov om social service skal forslag tilrevision af lovens § 123 d om anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer over for børn ogunge med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne anbragt på døgninstitution elleropholdssted fremsættes senest i folketingsåret 2013-14.Det fremgår af forslaget til den gældende regel i lovens § 123 d (L 99 – 2010-11), at formålet medbestemmelsen er med henblik på at skabe øget tryghed for disse børn og unge samt deres forældre isærlige tilfælde at give adgang til at anvende alarm- eller pejlesystemer, herunder GPS, over for denlille gruppe af børn og unge med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der er anbragtpå døgninstitution eller opholdssted, og som mangler evnen til at færdes alene i trafikken eller finderundt på steder, og hvor omgivelserne kan udgøre en fare for barnet eller den unge. Der er tale omen meget begrænset gruppe på antalsmæssigt 55-110 børn og unge på landsplan, der konkretforventes at blive berørt af reglen i § 123 d.Af forarbejderne til servicelovens § 123 d fremgår, at selv om lovforslaget for målgruppen er megetlille, er der tale om en meget indgribende foranstaltning i forhold til den enkelte, og at det derfor ervigtigt at følge udviklingen på området. Det fremgår endvidere, at det ligeledes er vigtigt, at detløbende vurderes, om der er behov for yderligere tiltag for at sikre, at bestemmelsen finderanvendelse i overensstemmelse med dens formål. Det forudsættes, at lovrevisionen gennemføres pået oplyst grundlag, der omfatter omfanget af, varigheden af og grundlaget for anvendelsen af alarm-eller pejlesystemer, herunder også om der er sket en udvikling, hvilke grupper der er omfattet afbestemmelsen, og i en retning, som ikke har været hensigten med lovændringen. Af betænkningenafgivet af Socialudvalget den 3. februar 2011 fremgår det endvidere, at flertallet ønsker at følge,hvordan lovforslaget gennemføres af kommunerne. I forbindelse med lovrevisionenforventer flertallet, at der kommer en afklaring af, i hvilket omfang lovændringen har haftbetydning.Med henblik på at fremskaffe det ovennævnte oplysningsgrundlag har Social- ogIntegrationsministeriet (nu Social-, Børne- og Integrationsministeriet) i foråret 2013 gennemført enundersøgelse af kommunernes anvendelse af reglen. Undersøgelsen viste, at kommunernes brug afreglen har været meget begrænset, jf. afsnit 3.2. Revisionen foreslås derfor udskudt med henblik påat kunne gennemføre revisionen på et længerevarende og mere oplyst erfaringsgrundlag, da detforudsatte erfaringsgrundlag for en revision af servicelovens § 123 d om anvendelse af alarm- ogpejlesystemer således ikke er til stede på nuværende tidspunkt.Baggrunden for lovforslaget er desuden, at revisionen af reglen i servicelovens § 123 d, bør ses isammenhæng med afrapporteringen fra Udvalget om magtanvendelse på anbringelsessteder forbørn og unge (Magtanvendelsesudvalget). Udvalget skal bidrage til at afklare de etiske, juridiske ogpraktiske grænsedragninger for anvendelse af magt over for børn og unge, der er anbragt, ogkomme med forslag til et nyt regelsæt i serviceloven, der giver de redskaber omkring

magtanvendelse, som er nødvendige på anbringelsesstedet eller i plejefamilien under hensyn tilbarnets eller den unges retssikkerhed. Da udvalgets afrapportering vil kunne indeholde forslag ogviden af relevans for revisionen af servicelovens § 123 d, foreslås det derfor tillige at afventeudvalgets afrapportering, som forventes at foreligge ved udgangen af 2014. Formålet medlovforslaget er således at ændre revisionsbestemmelsen vedrørende servicelovens § 123 d, såledesat loven tages op til revision i folketingsåret 2015-16 frem for i 2013-14.3. Lovforslagets indhold3.1. Gældende ret – Personlige alarm og pejlesystemerServicelovens § 123 d omhandler to former for systemer: 1) alarmsystemer, der kan advarepersonalet eller pårørende, hvis barnet eller den unge forlader boligen, og 2) pejlesystemer, der kananvendes til at lokalisere barnet eller den unge, hvis denne er bortkommet fra døgninstitution elleropholdssted. Alarm- eller pejlesystemer vil alene kunne anvendes, når der er risiko for, at denpågældende udsætter sig selv for eller andre for at lide personskade.Anbringelsesstederne har med § 123 d således mulighed for i særlige tilfælde at supplere denpædagogiske støtte og indsats og det omsorgsmæssige arbejde, således at alarm- eller pejlesystemerom nødvendigt efter afgørelse herom og for en afgrænset periode kan tages i brug for at undgåpersonskader hos de pågældende børn og unge samt hos andre borgere, f.eks. trafikanter. Det skalunderstreges, at der alene er tale om et supplement til den pædagogiske indsats. Alarm- ellerpejlesystemer giver ikke barnet eller den unge en større trafiksikkerhed, men er et redskab til atlokalisere barnet eller den unge, og dermed et redskab, der må formodes at kunne bidrage til atafværge risikoen for alvorlig personskade.Alarm- eller pejlesystemer hverken kan eller må således erstatte det pædagogiske arbejde hos detprofessionelle personale på anbringelsesstederne, og der skal løbende arbejdes med denpædagogiske indsats i forhold til barnet eller den unge, så der udvikles pædagogiske metoder, derkan erstatte anvendelsen af alarm- eller pejlesystemet i det konkrete tilfælde.3.2 Undersøgelse af kommunernes brug af servicelovens § 123 dSocial- og Integrationsministeriet (nu Social-, Børne- og Integrationsministeriet) gennemførte iforåret 2013 en undersøgelse af kommunernes anvendelse af reglen. Undersøgelsen blevgennemført som en spørgeskemaundersøgelse til landets 98 kommuner. 71 kommuner besvaredespørgeskemaet, og af disse havde kun én enkelt kommune truffet afgørelse om tilladelse til atanvende alarm efter servicelovens § 123 d. Derudover havde en anden kommune modtaget enenkelt ansøgning, som endnu ikke var færdigbehandlet. Undersøgelsen viste således, atkommunernes brug af reglen har været meget begrænsede.3.3. Den foreslåede ordningDet foreslås at udskyde revisionen af reglerne i servicelovens § 123 d til folketingsåret 2015-16,hvor der i kommunerne forventes at foreligge flere indhøstede erfaringer med brug af reglen, ogsom følge af afrapporteringen fra Udvalg om magtanvendelse på anbringelsessteder for børn ogunge (Magtanvendelsesudvalget), hvis rapport om magtanvendelse på børne- og ungeområdet først

forventes at foreligge ved udgangen af 2014, jf. beskrivelsen i afsnit 2. Der vil til brug forrevisionen i folketingsåret 2015-16 blive gennemført en ny undersøgelse af kommunernesanvendelse af reglen. For så vidt angår målgruppen forventes denne at være uforandret og såledesdreje sig om en begrænset gruppe af børn og unge, jf. beskrivelsen i afsnit 2.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Deøkonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ikke konsekvenser for erhvervslivet.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for forældrene.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.9. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:Advokatrådet, Ankestyrelsen, Center for Ligebehandling af Handicappede, DanskHandicapforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, DanskeRegioner, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd,Høreforeningen, KL, Sjældne Diagnoser og Socialchefforeningen.10. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterIngenNegative konsekvenser/udgifterIngen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Ved lov nr. 153 af 26. februar 2011 om ændring af lov om social service er der i lovens § 3 indsaten revisionsbestemmelse, der fastsætter, at forslag til revision af lovens § 123 d fremsættes senest ifolketingsåret 2013-14.Ved lovændringen er det blandt andet af Socialudvalget forudsat, at der skal foreligge viden omkommunernes brug af reglerne forud for revisionen. Da den nævnte undersøgelse, jf. afsnit 3.2. i dealmindelige bemærkninger, om kommunernes brug af reglerne har vist, at reglerne kun har væretbrugt i begrænset omfang, og da der nu er nedsat et Magtanvendelsesudvalg om anvendelse af magtpå børne- og ungeområdet, foreslås det at udsætte revisionen med henblik på, at den gennemførespå et mere nuanceret oplysningsgrundlag.Da det forudsatte oplysningsgrundlag således ikke foreligger, er der på nuværende tidspunkt ikkegrundlag for at gennemføre revisionen af reglerne i servicelovens § 123 d inden for den fastsattetidsramme, hvorfor det foreslås, at revisionsbestemmelsen af lovens § 123 d udskydes tilfolketingsåret 2015-16.Senest på det tidspunkt vil der blive fremsat et forslag om revision af reglerne på et brederekommunalt erfaringsgrundlag og på grundlag af rapporteringen fra Magtanvendelsesudvalget.Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2014.