Socialudvalget 2012-13
SOU Alm.del Bilag 318
Offentligt
HJEMLØSHED IDANMARK 2013NatIONaL KOrtLÆgNINg
13:21LarS BeNjamINSeNHeIDI HeSSeLBerg LaurItzeN
13:21
HJEMLØSHED I DANMARK 2013NATIONAL KORTLÆGNING
LARS BENJAMINSENHEIDI HESSELBERG LAURITZEN
KØBENHAVN
2013
SFI – DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD
HJEMLØSHED I DANMARK 2013Afdelingsleder: Kræn Blume JensenAfdelingen for socialpolitik og velfærdsydelserUndersøgelsens følgegruppe:Rafai Al-Atia, Kommunernes LandsforeningMie Carstensen, Social- og Integrationsministeriet.Jakob May, Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse i Danmark (SBH)Hanne Ramsbøl, SocialstyrelsenJan Sjursen, Rådet for Socialt UdsatteAsk Svejstrup, SANDISSN: 1396-1810ISBN: 978-87-7119-179-0e-ISBN: 978-87-7119- 180-6Layout: Hedda BankForsidefoto: Hedda BankOplag: 300Tryk: Rosendahls – Schultz Grafisk A/S� 2013 SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 33 48 08 00[email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’spublikationer, bedes sendt til centret.
INDHOLD
FORORD
7
RESUMÉ
9
1
INDLEDNINGRapportens opbygning
1516
2
DEFINITION AF HJEMLØSHEDDefinition af hjemløshedBegrebslig definitionOperationel definition
17171919
3
METODEOverblik over sociale tilbud og myndigheder
2121
Kortlægningens gennemførelsePersonskemaetSvarprocentKontrol for dobbelttællingerOmfanget af underestimeringRapportens opgørelser
222424272930
4
HJEMLØSHEDENS OMFANG OG UDVIKLINGHjemløshedens omfang og udviklingUdviklingen i hjemløshed fra 2009 til 2013Sammenfatning
31313336
5
DEMOGRAFISK PROFILKønAlderIndkomstgrundlagDe hjemløses børnSammenfatning
373738434953
6
GEOGRAFISK FORDELINGFordeling på byerFordeling på regioner og kommunerUdviklingen i hjemløsheden i storbyerneSammenfatning
5555657378
7
HELBRED OG MISBRUGFysisk sygdomPsykisk sygdomMisbrugPsykisk syge misbrugereGeografisk variation i psykisk sygdom og misbrug
798081848990
Sammenfatning
92
8
HJEMLØSE UNGEUdvikling i antal unge hjemløseDe unges hjemløshedssituationDe hjemløse unges etniske baggrundPsykisk sygdom og misbrugÅrsager til de unges hjemløshedSociale indsatser for de hjemløse ungeSammenfatning
95959797100103104106
9
HJEMLØSE MED ETNISK MINORITETSBAGGRUNDNationalitetPsykisk sygdom og misbrug blandt hjemløse med etniskminoritetsbaggrundÅrsager og indsatserHjemløse uden fast/legalt opholdSammenfatning
109109116120121124
10
FAKTORER BAG HJEMLØSHEDSamspil mellem individuelle og strukturelle forholdVarighed af hjemløshedenFaktorer bag hjemløshedssituationenFunktionelt hjemløseSammenfatning
127127128130138141
11
SOCIALE INDSATSERSociale indsatser i DanmarkViden om indsatserSociale indsatser blandt de hjemløse borgereHjemløsestrategiens kommuner
143143144147158
Perspektiver for at styrke indsatsen
159
BILAGBilag 1Bilag 2Bilag 3Kortlægning af hjemløshed i danmarkPersonskemaOrganisationsskema
163164170173175
Bilag 4 Bilagstabeller
LITTERATUR
183
SFI-RAPPORTER SIDEN 2012
185
FORORDI denne rapport fremlægges resultaterne af den fjerde nationale kortlæg-ning af hjemløshed i Danmark. Undersøgelsen er bestilt og finansieret afSocial- og Integrationsministeriet og udført af SFI - Det NationaleForskningscenter for Velfærd.I kortlægningen anvendes samme metode som i de tidligere kort-lægninger, der blev gennemført i 2007, 2009 og 2011. Sociale tilbud ogmyndigheder med kontakt eller kendskab til hjemløse har udfyldt etspørgeskema for hver person, der befandt sig i en hjemløshedssituation iuge 6 i 2013. Vi retter i den forbindelse en tak til de medvirkende socialetilbud og lokale myndigheder.Rapporten er udarbejdet af forsker Lars Benjaminsen og forsk-ningsassistent Heidi Hesselberg Lauritzen. Marcel Mirzaei-Fard og UlrikHøjmark Pedersen har været studentermedhjælp på undersøgelsen.Forskningschef Evelyn Dyb, Norsk Institutt for By- og Region-forskning (NIBR), Norge, har været referee på undersøgelsen. Undersø-gelsen har desuden været fulgt af en følgegruppe. Både følgegruppe ogreferee takkes for deres kommentarer.København, august 2013JØRGEN SØNDERGAARD
7
RESUMÉDenne rapport indeholder resultaterne af den fjerde nationale kortlæg-ning af hjemløshed i Danmark. Kortlægningen foretages for at kunnefølge udviklingen i omfanget og karakteren af hjemløshed i Danmark.RESULTATER
Antallet af hjemløse borgere i uge 6, 2013 er opgjort til 5.820 personer.Det er en stigning på 530 personer i forhold til kortlægningen i 2011,svarende til en stigning på 10 pct. Sammenholdt med 2009, hvor talletvar 4.998 personer, er der sket en stigning på 16 pct. over fire år.Antallet af gadesovere er steget fra 426 personer i 2011 til 595 i2013. Det er således 1 ud af 10 hjemløse borgere, der har overnattet pågaden i tælleugen. 349 personer har overnattet på natvarmestuer, 2.015personer har overnattet på herberger, 70 på hoteller og vandrerhjem, og1.653 har overnattet midlertidigt hos familie og venner. 211 befinder sig iet midlertidigt udslusningstilbud, 64 skal løslades fra fængsler, og 119skal udskrives fra hospitaler eller behandlingssteder inden for den næstemåned, uden at der er en boligløsning. 370 personer er opgjort i katego-rien ’andet’, der bl.a. dækker over personer, der overnatter i camping-vogne og kolonihavehuse.
9
Over halvdelen, 57 pct., har været hjemløse i under et år, hvilkettyder på, at der sker en fortsat nytilgang af borgere, der kommer ud i enhjemløshedssituation.Antallet af hjemløse unge mellem 18 og 24 år er i uge 6, 2013opgjort til 1.138 personer. Det er en kraftig stigning fra 633 personer i2009 og 1.002 personer i 2011. Hver femte hjemløse borger i Danmarker således en ung mellem 18 og 24 år. Yderligere 617 personer, svarendetil 11 pct., er mellem 25 og 29 år. 3 pct. af de hjemløse borgere er børnog unge under 18 år, svarende til 144 personer.Antallet af hjemløse borgere er steget kraftigt i de københavnskeomegnskommuner. Siden 2009 er tallet næsten fordoblet fra 701 til 1.341personer. Sammenlagt er lidt over halvdelen af de hjemløse borgerehjemmehørende i hovedstadsområdet, svarende til 3.100 personer. 1.581af de hjemløse borgere er hjemmehørende i Københavns Kommune.617 hjemløse borgere er hjemmehørende i Aarhus mod kun 110personer i Odense. Sammenlagt befinder 70 pct. af landets hjemløseborgere sig i de fire største byområder – hovedstadsområdet, Aarhus,Odense og Aalborg.Andelen med psykisk sygdom blandt de hjemløse borgere er ste-get fra 37 pct. i 2009 og 44 pct. i 2011 til 47 pct. i 2013. Ligeledes er an-delen af psykisk syge misbrugere steget fra 25 pct. i 2009 og 29 pct. i2011 til 31 pct. i 2013. Andelen med psykisk sygdom er højest blandt dehjemløse unge mellem 18 og 24 år med 51 pct. og blandt de 25 til 29 åri-ge med 54 pct.Andelen af de hjemløse borgere, som hverken har psykisk syg-dom eller misbrug, er på 21 pct. Denne andel er højere i hovedstadsom-rådet med 26 pct. i København og i Københavns omegnskommuner og35 pct. på Frederiksberg.45 pct. af de hjemløse borgere, der har en psykisk sygdom, mod-tager psykiatrisk behandling. Kun 23 pct. af de psykisk syge gadesovereog 26 pct. af de psykisk syge brugere af natvarmestuer modtager psykia-trisk behandling, mens det gælder 47 pct. af de psykisk syge på herbergerog 48 pct. af de psykisk syge, der overnatter hos familie og venner.For 32 pct. angives økonomiske vanskeligheder at være en væ-sentlig årsag til hjemløsheden, og for 21 pct. angives mangel på egnedeboliger eller botilbud.
10
Kun 32 pct. af de hjemløse borgere er skrevet op til en bolig.Andelen, der er skrevet op til bolig, er nogenlunde uændret i forhold tilde tidligere kortlægninger med 30 pct. i 2011 og 31 pct. i 2009.Det er samtidig kun 28 pct. af de hjemløse borgere, der angivesat have en støttekontaktperson, bostøtte eller lignende. Også denne an-del er uændret i forhold til kortlægningerne i 2011 og 2009.61 pct. af de hjemløse borgere, der misbruger hårde stoffer,modtager stofmisbrugsbehandling, mens det kun gælder 36 pct. af hash-misbrugerne. 24 pct. af dem, som har et alkoholmisbrug, er i alkoholbe-handling.PERSPEKTIVER
Stigningen i hjemløsheden er først og fremmest sket i hovedstadsområ-det. Sammenholdt med resultaterne af evalueringen af den nationalehjemløsestrategi (Rambøll og SFI, 2013) vurderer vi, at en hovedårsag tilden stigende hjemløshed er en tiltagende mangel på boliger med en hus-leje, der modsvarer de hjemløse borgeres betalingsevne. Her skal det ta-ges i betragtning, at hovedparten af de hjemløse borgere er kontant-hjælpsmodtagere.Udviklingen er forstærket af flere strukturelle forhold. Omfat-tende renoveringer i den almene boligmasse, der generelt højner bolig-kvaliteten, finansieres i vid udstrækning gennem stigende huslejer. Samti-dig betyder brugen af fleksibel udlejning i en række boligområder, hvorder fx stilles krav om beskæftigelse til nytilflyttere, at færre boliger er tilrådighed for socialt udsatte borgere.Særligt for de unge må den kraftige stigning i antallet af hjemløseunge ses i sammenhæng med, at der gennem de senere år er sket en kraf-tig stigning i antallet af unge kontanthjælpsmodtagere som følge af denøkonomiske krise. Her kan der peges på, at kun en del af de socialt ud-satte unge er undtaget fra den lavere kontanthjælpsydelse for unge under25 år, nemlig unge med psykiatriske diagnoser inden for skizofrenispek-tret mv., mens andre grupper af udsatte unge, fx unge med ADHD, ikkeer omfattet af denne undtagelse. Den lavere kontanthjælpsydelse for endel af de udsatte unge må antages at forstærke problemet med at skaffeboliger, som de unge har råd til at betale set i lyset af, at antallet af boli-ger med en lav husleje samtidig falder.Den lave andel blandt de hjemløse borgere, der er opskrevet tilen bolig og den ligeledes lave andel med en støttekontaktperson, bostøtte
11
eller lignende, tyder på, at Housing First-strategien, som består i, at derhurtigst muligt bør etableres en permanent boligløsning og gives denfornødne individuelle sociale støtte, og som har været det bærende prin-cip i den nationale hjemløsestrategi, ikke er slået fuldt igennem i landetskommuner.Den lave andel med en støttekontaktperson, bostøtte eller lig-nende indikerer samtidig et behov for at styrke den sociale støtteindsats.Resultaterne fra Hjemløsestrategien peger her på, at intensiv bostøtte eren effektiv metode til at hjælpe borgere ud af hjemløshed (Rambøll &SFI, 2013). Det forhold, at under en tredjedel af de hjemløse borgere haren støttekontaktperson, bostøtte eller lignende tilknyttet, peger på et be-hov for at udvide dækningsgraden med sådanne støtteindsatser til heleden gruppe af hjemløse borgere, der har behov for disse indsatser.Der kan særligt rettes opmærksomhed mod, at en tredjedel af dehjemløse borgere har både psykisk sygdom og misbrugsproblemer. Denmest intensive af de bostøttemetoder, der har været afprøvet i Hjemløse-strategien – Assertive Community Treatment (ACT) – er særligt rettetmod denne gruppe, som har vanskeligt ved at benytte det eksisterendestøtte- og behandlingssystem, og som ofte falder mellem to stole i detpsykiatriske behandlingssystem og i misbrugsbehandlingssystemet. Vivurderer her, at der er stort potentiale for at styrke indsatsen ved at ud-brede ACT-indsatsen til en større del af denne målgruppe.Ud fra den profil af de hjemløse borgere, der tegner sig i kort-lægningen, vurderer vi samtidig, at der også er et potentiale for at udbre-de de to øvrige bostøttemetoder, som har været afprøvet i Hjemløsestra-tegien, nemlig Intensive Case Management (ICM) og Critical Time Inter-vention (CTI).Det forhold, at knap 6.000 borgere befinder sig i en akut hjem-løshedssituation, peger endvidere på vigtigheden af at opretholde akuttil-buddene til denne gruppe, såsom natvarmestuer, herberger og væresteder.En svækkelse af disse tilbud kan have væsentlige konsekvenser for dehjemløse borgere.Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at kortlægningengiver et øjebliksbillede af omfanget og karakteren af hjemløsheden i denuge, hvori kortlægningen foretages. Over en længere periode vil flereborgere blive ramt af hjemløshed. Vi anslår, at de knap 6.000 borgere,som var hjemløse i uge 6, svarer til, at mellem 13.000 og 15.000 borgererammes af hjemløshed på et år.
12
GRUNDLAG
Kortlægningen er foretaget i uge 6, 2013 ved at sociale tilbud og myndig-heder på hjemløseområdet har udfyldt et spørgeskema for hver person,de har haft kontakt med eller kendskab til, som befandt sig i en hjem-løshedssituation i den pågældende uge. Kortlægningen er gennemførtefter samme metode som ved de tidligere kortlægninger i 2007, 2009 og2011.
13
KAPITEL 1
INDLEDNINGVi præsenterer i denne rapport resultaterne fra den fjerde nationale kort-lægning af hjemløshed i Danmark. Kortlægningen er bestilt og finansieretaf Social- og Integrationsministeriet og er gennemført af SFI – Det Nati-onale Forskningscenter for Velfærd. Kortlægningen tager udgangspunkt iresultaterne fra en landsdækkende tælleuge, uge 6 i 2013.I tælleugen har sociale tilbud og myndigheder på området ud-fyldt et spørgeskema for hver enkelt person, de har kontakt med ellerkendskab til, som befandt sig i en hjemløshedssituation i uge 6.Der er i kortlægningen gjort brug af samme metode som ved detidligere kortlægninger, der fandt sted i 2007, 2009 og 2011. Ligesom veddisse kortlægninger bygger den hjemløshedsdefinition, der anvendes, påden europæiske hjemløshedsklassifikation, ETHOS, tilpasset danske for-hold.Kortlægningen har til formål at skildre hjemløshedens omfangog karakter, herunder hvordan hjemløsheden har udviklet sig over tid.Således sammenholder vi i rapporten omfanget og karakteren af hjem-løshed i 2013 med de tidligere kortlægninger. Vi afdækker omfanget afhjemløshed fordelt på geografiske områder, samtidig med at vi ser nær-mere på, hvordan borgere der befinder sig i en hjemløshedssituation,fordeler sig på en række demografiske forhold. Vi belyser ligeledes ud-bredelsen af fysisk sygdom, psykisk sygdom og misbrugsproblemer
15
blandt de borgere, der befinder sig i en hjemløshedssituation. Derudoverafdækker vi de væsentligste årsager til, at borgeren befinder sig i en hjem-løshedssituation samt de sociale indsatser, som borgeren modtager.
RAPPORTENS OPBYGNING
I kapitel 2 gennemgår vi definitionen af hjemløshed. I kapitel 3 gennem-går vi metoden bag kortlægningen. I kapitel 4 belyser vi omfanget afhjemløshed på landsplan og udviklingen over tid. I kapitel 5 gennemgårvi demografiske forhold. Vi ser bl.a. på, hvordan de hjemløse borgerefordeler sig på alder og køn, deres indkomstgrundlag, samt hvor stor enandel af de hjemløse borgere der har mindreårige børn. I kapitel 6 be-skriver vi, hvordan de hjemløse borgere fordeler sig geografisk mellemde enkelte byer, kommuner og regioner, samtidig med at vi ser på dengeografiske udvikling i hjemløsheden over tid. I kapitel 7 afdækker viomfanget af fysisk og psykisk sygdom samt misbrug blandt de hjemløseborgere. I kapitel 8 ser vi nærmere på de hjemløse unge mellem 18 og 24år, og i kapitel 9 belyser vi de hjemløse borgeres nationalitet og etnisketilhørsforhold. Vi ser i kapitlet også på gruppen af hjemløse, som ikkehar fast/legalt ophold. I kapitel 10 gennemgår vi, hvilke faktorer der lig-ger bag hjemløshed, varigheden af hjemløsheden, og hvilke årsager der erde væsentligste til, at borgeren befinder sig i en hjemløshedssituation.Endelig belyser vi i kapitel 11, hvilke sociale indsatser de hjemløse borge-re modtager, og hvorvidt der ud fra kortlægningens resultater, sammen-holdt med øvrig viden på området, herunder resultater og erfaringer fraden nationale hjemløsestrategi, kan identificeres behov for at styrke ind-satsen for borgere, der befinder sig i en hjemløshedssituation.
16
KAPITEL 2
DEFINITION AF HJEMLØSHEDI dette kapitel gennemgår vi den definition af hjemløshed, vi anvender ikortlægningen. Vi har ved denne kortlægning i 2013 anvendt samme be-grebslige og operationelle definition af hjemløshed som ved de tidligerekortlægninger.
DEFINITION AF HJEMLØSHED
Den definition af hjemløshed, der benyttes i kortlægningen, er baseret påden såkaldte ETHOS1-klassifikation, udarbejdet af FEANTSA2. Måletmed ETHOS-klassifikationen har været at videreudvikle og syntetisereeuropæiske nationale definitioner af hjemløshed for at skabe en fælleseuropæisk definition, der i det omfang, nationale kortlægninger og opgø-relser tager udgangspunkt i ETHOS-klassifikationen, også kan give mu-lighed for tværnationale sammenligninger.ETHOS-klassifikationen tager udgangspunkt i personens bolig-situation og omhandler ikke personens øvrige sociale situation. Det teo-retiske grundlag bygger på tre forskellige dimensioner af boligmæssig1. ETHOS står for European Typology on Homelessness and Housing Exclusion (se Edgar &Meert, 2005).2. FEANTSA står for European Federation of National Organisations Working with the Homeless.
17
eksklusion, nemlig den fysiske, juridiske og sociale dimension. På denmåde indbefatter definitionen mere end den ”synlige” hjemløshed somfx personer, der overnatter på gaden, i parker og lignende. Den tager og-så hensyn til omstændigheder, hvor boligen ikke er juridisk beskyttet,eller hvor man ikke har mulighed for at have et socialt liv i sin bolig.Dermed betragtes også personer, der opholder sig på midlertidige bo-former, og som overnatter midlertidigt og tilfældigt hos familie, vennerog bekendte, som hjemløse. På den baggrund sondres der i ETHOS-klassifikationen mellem fire begrebslige kategorier: personer uden op-holdssted (rough sleeping), boligløshed (houselessness), usikker bolig(insecure housing) og utilstrækkelig bolig (inadequate housing). ETHOS-klassifikationen definerer således et kontinuum mellem hjemløshed ogboligmæssig eksklusion. Ved at tage udgangspunkt i boligsituationen erdet muligt at betragte hjemløshed som en situation, en person på et gi-vent tidspunkt befinder sig i. Denne definition giver mulighed for atsondre mellem hjemløshed som situation og hjemløshedens årsager ogkonsekvenser.De fire begrebslige kategorier i ETHOS-klassifikationen er un-deropdelt i en række operationelle kategorier, som dækker over den kon-krete boligsituation, personen befinder sig i, eller den opholdsform, per-sonen benytter.3Det er vigtigt at understrege, at en definition af hjemløshed ba-seret på boligsituationen ikke implicerer, at boligmæssige forhold nød-vendigvis udgør de væsentligste årsager til hjemløshed. Tværtimod måårsagerne til hjemløshed forstås som et komplekst samspil mellem struk-turelle og individnære forhold, der bevirker, at individet er særligt sårbarti forhold til at bevare kontrollen over egne ressourcer og således også atfastholde en bolig. Derfor indikerer den boligmæssige definition af hjem-løshed heller ikke, at hjemløsheden blot kan afhjælpes gennem bolig-mæssige indsatser. I stedet vil både en boligløsning og den fornødne so-ciale støtte, en behandlingsmæssig indsats og en tilstrækkelig koordinati-on mellem disse indsatser ofte være en forudsætning for, at personen kanopnå en stabil boligsituation. Dette uddyber vi i kapitel 11 om de socialeindsatser.
3. For en nærmere gennemgang af ETHOS-klassifikationen og den danske hjemløshedsdefinitionsammenlignet med ETHOS-klassifikationen henviser vi til afrapporteringen af kortlægningen fra2007 (Benjaminsen & Christensen, 2007). Rapporten kan downloades på www.sfi.dk.
18
BEGREBSLIG DEFINITION
Den danske definition af hjemløshed, der blev benyttet ved de tre natio-nale kortlægninger af hjemløshed i henholdsvis 2007, 2009 og 2011, togsom nævnt udgangspunkt i ETHOS-klassifikationen, dog tilpasset dan-ske forhold. Definitionen og metoden, der blev anvendt ved de første tredanske kortlægninger, er også udgangspunktet for denne kortlægningDen begrebslige definition er følgende:Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen(ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midler-tidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakthos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes ogsåpersoner uden et opholdssted den kommende nat.I forhold til den begrebslige definition i de tre tidligere kortlægninger harvi dog erstattet ordet ”slægtninge” med ”familie”.
OPERATIONEL DEFINITION
I den operationelle definition af, hvem der skal medregnes som hjemløsei undersøgelsen, afgrænser vi otte konkrete situationer, som vi definerersom hjemløshed. Personer, som har befundet sig i én eller flere af dissesituationer i uge 6 i 2013, indgår i kortlægningen.TABEL 2.1Hjemløshedssituationer anvendt i kortlægning af hjemløshed i Danmark, 2013.Kategori1.2.3.4.5.6.7.8.9.Overnatter på gaden, i trappeopgang, i et skur eller lignende.Overnatter på natvarmestue/værested med nødovernatning eller lignendeOvernatter på akut/midlertidigt botilbud som herberger og forsorgshjem.Opholder sig på hotel, vandrerhjem eller lignende pga. hjemløshed.Bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte.Bor i midlertidig udslusningsbolig uden permanent kontrakt.Afsoner under Kriminalforsorgen, skal løslades inden for 1 måned og mangler enboligløsning.Opholder sig på hospital/behandlingstilbud, skal udskrives inden for 1 måned ogmangler en boligløsning.Andet.
19
Tabel 2.1 indeholder en oversigt over de situationer, der er benyttet ikortlægningens spørgeskema kaldet ”personskemaet”, som gennemgåsnærmere i kapitel 3. Ud over de otte situationer indgår også kategori-en ”andet”, der blandt andet dækker over personer, der overnatter i ko-lonihavehuse, campingvogne o.l. I rapportens øvrige tabeller benytter viforkortede betegnelser for disse kategorier.Der er i vejledningen til kortlægningen endvidere defineret enrække konkrete afgrænsninger af personer, som ikke regnes som hjemlø-se (vejledningen findes i bilag 1). Det drejer sig om:•
•
•••
•
Personer, der bor i fremlejet bolig, eller som bor varigt hos familie,venner eller bekendtePersoner i botilbud, der er beregnet til længerevarende ophold (fxalternative plejehjem og bofællesskaber), herunder beboere på visite-rede boformer under Servicelovens § 107 og § 108Studerende, der søger tilflytning til anden by ved studiestartUnge, der ønsker at flytte hjemmefraPersoner, der midlertidigt er uden bolig på grund af brand eller lig-nendePersoner, der opholder sig på et krisecenter på grund af vold i fami-lien.
Ligesom ved de tidligere kortlægninger er det kun visse krisecentre i Kø-benhavn, der medvirker i undersøgelsen. Det skyldes, at disse tilbud bådehar en krisecenter- og en herbergsfunktion. Personalet på disse krisecen-tre er blevet bedt om ikke at indberette personer, der udelukkende op-holder sig på krisecentret på grund af vold i familien. Ligesom ved kort-lægningen i 2011 indgår kvinder på disse krisecentre under kategori-en ”andet”.
20
KAPITEL 3
METODEI dette kapitel gennemgår vi den metode, som ligger bag kortlægningen.Vi giver først et overblik over de sociale tilbud og myndigheder, som harværet relevante for kortlægningen, hvorefter vi beskriver indsamlings-metoden og kortlægningens gennemførelse. I forlængelse heraf præsente-rer vi de anvendte spørgeskemaer og opgør svarprocenten. Afslutnings-vis redegør vi for omfanget af dobbelttællinger og foretager en vurderingaf graden af underestimering.Kortlægningen er gennemført i to trin. Først er der foretaget enidentificering af samtlige relevante sociale tilbud og myndigheder forkortlægningens gennemførelse. Efterfølgende er de sociale tilbud ogmyndigheder, der har kontakt med eller kendskab til hjemløse, blevetbedt om at udfylde et personskema (spørgeskema) for hver person, dehar kontakt med eller kendskab til, som i uge 6 befandt sig i én eller flereaf de definerede hjemløshedssituationer.
OVERBLIK OVER SOCIALE TILBUD OG MYNDIGHEDER
Med henblik på at afdække, hvilke sociale tilbud og myndigheder somville være relevante for kortlægningen, har vi taget udgangspunkt i de1.428 sociale tilbud og myndigheder, som indgik i kortlægningen i 2011.
21
En liste over de 1.428 sociale tilbud og myndigheder er blevet sendt udtil de samme enheder, som figurerede i oversigten med henblik på atsupplere listen med nye, relevante sociale tilbud og myndigheder. Denneliste er således blevet suppleret dels ud fra de oplysninger om yderligererelevante enheder, som vi har fået fra de sociale tilbud og myndigheder,og dels med relevante enheder, vi på anden vis har fået kendskab til. Dethar ført til en bruttoliste med 1.518 sociale tilbud og myndigheder, somalle efterfølgende har fået tilsendt personskemaet samt øvrigt relevantmateriale. Som ved de tidligere kortlægninger omfatter de sociale tilbudbl.a. § 110-boformer (herberger og forsorgshjem) og væresteder for soci-alt udsatte, og derudover indgår også forskellige behandlingsenheder,som fx misbrugscentre og psykiatriske behandlingstilbud. Myndigheder-ne spænder ligeledes vidt og dækker over kommunale enheder, som fxsocial- og ydelsesafdelinger og jobcentre såvel som øvrige myndigheder,som fx politiet, Kriminalforsorgen mv.Sammenlagt er materialet således blevet sendt ud til 1.518 socialetilbud og myndigheder. Det viste sig efterfølgende, at 38 enheder er ble-vet nedlagt eller lagt sammen med øvrige enheder siden sidste kortlæg-ning. 75 enheder meddelte, at det var irrelevant for dem at deltage.Blandt irrelevante enheder er fx væresteder, der henvender sig til andremålgrupper samt tilbud, der ikke hører under definitionen (fx § 107-,108- og 109-boformer) mv. Derudover indgår i det samlede antal også 13enheder, der har fået materialet om kortlægningen tilsendt vejledende, fxcentralforvaltninger i store byer, hovedkontorer for landsdækkende for-eninger mv. Ved opgørelsen af svarprocenten ser vi bort fra de enheder,som har oplyst, at det var irrelevant for dem at deltage samt fra de over-ordnede enheder. Dermed er svarprocenten opgjort på baggrund af1.392 sociale tilbud og myndigheder, for hvilke det har været relevant atdeltage i kortlægningen.
KORTLÆGNINGENS GENNEMFØRELSE
Efter afdækningen af, hvilke sociale tilbud og myndigheder der var rele-vante og skulle indgå i undersøgelsen, er selve kortlægningen blevet fore-taget i uge 6, 2013.Præcis som ved de tidligere kortlægninger har også denne fore-gået ved, at samtlige sociale tilbud og myndigheder har fået tilsendt det
22
såkaldte personskema (se bilag 2), som de er blevet bedt om at udfyldefor hver person, de er i kontakt med eller har kendskab til, der befandtsig i en hjemløshedssituation i uge 6. I forbindelse med besvarelsen afpersonskemaet har der dels været mulighed for, at personalet har kunnetudfylde skemaet alene, og dels at borgeren har kunnet medvirke ved ud-fyldelsen af skemaet. Knap 10 pct. af de besvarede personskemaer erblevet udfyldt med deltagelse af borgeren selv.Udover personskemaet indeholdt det fremsendte materiale ogsåen vejledning til kortlægningen (se bilag 1) samt et såkaldt organisations-skema (se bilag 3). I vejledningen er myndighederne blevet opfordret tilat videresende personskemaerne til relevante medarbejdere, som kunnetænkes at have kendskab til eller kontakt med personer, som befandt sig ien hjemløshedssituation i tælleugen. I de øvrige tilbud er der blevet op-fordret til, at lederen organiserede, at skemaerne blev udfyldt af alle til-buddets afdelinger. I organisationsskemaet, som hver især af de socialetilbud og myndigheder er blevet bedt om at udfylde, var det muligt atangive antallet af udfyldte og indsendte personskemaer. For de enheder,som ikke har udfyldt og indsendt personskemaer, kunne det endvidereangives, hvorvidt det skyldes, at de ikke har haft kontakt med eller kend-skab til hjemløse i tælleugen, eller at de har været i kontakt med eller haftkendskab til hjemløse, men ikke har haft mulighed for eller ønsket at del-tage i kortlægningen.Umiddelbart efter indsendelsesfristen er der blevet sendt et på-mindelsesbrev til de sociale tilbud og myndigheder, der ikke havde ind-sendt en besvarelse. De enheder, som herefter ikke har indsendt en be-svarelse, er efterfølgende både forsøgt kontaktet telefonisk og pr. e-mail.Dog er der nogle enheder, som der ikke er opnået kontakt med. Hoved-parten af de enheder, der er opnået kontakt med, har oplyst, at de entenikke havde haft kontakt med eller kendskab til hjemløse i tælleugen, ellerat de ikke havde haft mulighed for at deltage, fx som følge af ressource-mangel eller af hensyn til brugernes anonymitet. Derudover er der en del,som har oplyst, at den manglende tilbagemelding skyldes, at det var irre-levant for dem at deltage.Der er i overensstemmelse med persondataloven og sundheds-loven indhentet de relevante tilladelser fra både Datatilsynet og Sund-hedsstyrelsen til kortlægningens gennemførelse.
23
PERSONSKEMAET
Udover en række oplysninger om det pågældende sociale tilbud eller denmyndighed, som udfylder personskemaet, indeholder skemaet 16spørgsmål vedrørende den hjemløse borger. Der spørges om, hvilkenhjemløshedssituation borgeren befinder sig i, herunder hjemløshedensvarighed, ligesom skemaet indeholder spørgsmål om baggrundsforholdsom køn, alder, etnicitet, indkomstforhold samt om, hvorvidt personenhar børn.I forhold til nationalitet har det i de tidligere kortlægninger aleneværet muligt at angive, hvorvidt den hjemløse borger har dansk nationali-tet, er fra de øvrige nordiske lande, det øvrige EU og så fremdeles. Somnoget nyt er der i indeværende kortlægning også inkluderet en kategorifor, om borgeren har dansk nationalitet med grønlandsk baggrund.Ligesom ved kortlægningen i 2011 er det for de personer, somhar flygtninge- eller indvandrerbaggrund muligt at angive, om personenikke har fast/legalt ophold i Danmark.Derudover spørges der om den hjemløse borgers fysiske og psy-kiske tilstand, samt hvorvidt vedkommende har misbrugsproblemer. Fordenne kortlægning er der som noget nyt også spørgsmål om, hvorvidtden hjemløse borger er i substitutionsbehandling, det vil sige i medicinskbehandling for opiatmisbrug.Endelig indeholder personskemaet spørgsmål om dels, hvilkeforhold der vurderes at være de væsentligste årsager til, at personen be-finder sig i en hjemløshedssituation, og dels hvilke sociale og behand-lingsmæssige indsatser personen modtager.Med henblik på at kontrollere for dobbelttællinger har vi i per-sonskemaet bedt om personidentificerbare oplysninger i form af CPR-nummer og initialer. Såfremt det ikke har været muligt at angive et fuld-stændigt CPR-nummer, har der været mulighed for at udfylde denne op-lysning delvist, fx ved angivelse af fødselsdato.
SVARPROCENT
Svarprocenten angiver, hvor stor en andel af de relevante sociale tilbudog myndigheder som har deltaget i kortlægningen. Opgørelsen af svar-procenten kompliceres imidlertid af, at materialet i en række tilfælde er
24
videresendt lokalt til andre enheder, samtidig med at 121 enheder harindsendt besvarelser koordineret med én eller flere andre lokale enheder.En sådan koordinering er særligt sket mellem kommunale enheder i denenkelte kommune, og denne koordinering bidrager generelt til at styrkekortlægningens validitet.Materialet blev, som tidligere nævnt, sendt ud og fordelt til i alt1.518 sociale tilbud og myndigheder, hvoraf de 1.392 efterfølgende vistesig at være relevante enheder for kortlægningen. Det er 27 enheder mereend ved kortlægningen i 2011. I alt har 1.160 enheder indsendt besvarel-ser, hvilket giver en samlet svarprocent på 83,3 pct. Det er en lidt laveresvarprocent end ved kortlægningen i 2011, hvor svarprocenten var 87pct., men samme svarprocent som i 2009, som også var på 83 pct. Menda materialet, som nævnt, samtidig er sendt ud til flere enheder i indevæ-rende kortlægning, og i forhold til kortlægningen i 2011, hvor 1.189 en-heder deltog, er det således et nogenlunde tilsvarende antal, som har del-taget i 2013.Af de 1.160 enheder, der har deltaget i denne kortlægning, har670 sociale tilbud og myndigheder haft kontakt med eller kendskab tilpersoner i en hjemløshedssituation og dermed indsendt personskemaer,mens 490 enheder angiver, at de ikke har haft kontakt med eller kend-skab til hjemløse borgere i løbet af tælleugen.16,7 pct., svarende til 232 sociale tilbud og myndigheder, har ik-ke deltaget i kortlægningen. Heri indgår enheder, der ikke har svaret samtenheder, der i organisationsskemaet, over telefonen eller via e-mail haroplyst, at de ikke har haft mulighed for eller har ønsket at deltage i tæl-lingen. 76 af disse enheder har angivet, at de har haft kontakt med ellerkendskab til hjemløse borgere i uge 6, men at de ikke har haft mulighedfor eller ønsket at deltage.Som det fremgår af tabel 3.1, dækker den samlede svarprocentpå 83,3 pct. over en betydelig variation i svarprocenten opgjort særskiltfor de forskellige typer af sociale tilbud og myndigheder. Denne opgørel-se er baseret på enhedernes egne klassificeringer i organisationsskemaet.Det skal bemærkes, at nogle sociale tilbud har klassificeret sig som væ-rende tilbud, der hører under flere af kategorierne. Det gælder fx fornogle misbrugscentre, der både varetager alkohol- eller stofbehandling ogsamtidig har en rådgivende funktion. I sådanne tilfælde har vi foretageten vurdering af, i hvilken kategori det pågældende tilbud skal klassificeres.
25
I lighed med de tidligere kortlægninger er svarprocenten navnlighøj blandt § 110-boformerne, hvor 95 pct. har deltaget. Blandt de kom-munale enheder har 88 pct. deltaget, hvilket er 6 procentpoint færre end i2011. Dog skal det bemærkes, at der er 344 kommunale enheder, somindgår i denne kortlægning mod 210 i 2011. Det skyldes primært, at flereunderenheder i den enkelte kommune indgår som selvstændige enheder idenne kortlægning. Det er de kommunale enheder, der sammen med §110-boformerne bidrager med hovedparten af registreringerne.TABEL 3.1Svarprocenter særskilt for typer af sociale tilbud og myndigheder. Procent ogantal.Type af tilbud§ 110-boformerØvrige botilbudVærested, varmestueAlkohol-/stofbehandlingRådgivningPsykiatri/skadestueKommunale enhederJobcentreAnden myndighedØvrige sociale tilbud/andetAlleHar svaret9585808185828876946983Har ikke svaret/kan ikke/vil ikke deltage I alt, procent51001510020100191001510018100121002410061003110017100I alt, antal6353220158461983441061031011.392
80 pct. af værestederne og varmestuerne har deltaget i kortlægningen,hvilket er et lille fald sammenholdt med 86 pct. i 2011. Svarprocenten erligeledes faldet lidt i kategorien ’psykiatri/skadestue’, hvor 4 procentpo-int færre enheder har deltaget i 2013 sammenlignet med 2011. I kategori-en ’alkohol-/stofbehandling’ er der også færre, 81 pct., som har deltaget iindeværende kortlægning sammenholdt med 86 pct. i 2011. Lavest ersvarprocenten blandt de øvrige sociale tilbud, hvor blot 69 pct. har delta-get mod 93 pct. i 2011. Svarprocenten er derimod steget ien ’anden myndighed’, som dækker over Kriminalforsorgen, fængsler ogarresthuse samt lokale politienheder med en svarprocent på 94 pct.sammenholdt med 83 pct. i 2011. En nogenlunde uændret svarprocentfinder vi i kategorierne ’øvrige botilbud’ og ’jobcentre’.
26
KONTROL FOR DOBBELTTÆLLINGER
I løbet af tælleugen er der mulighed for, at der for samme person er ble-vet udfyldt to eller flere personskemaer. Det hænger sammen med denmåde, kortlægningen gennemføres på, hvor de sociale tilbud og myndig-heder bedes indsende et personskema for samtlige personer, som de harkendskab til eller kontakt med, og som befandt sig i en hjemløshedssitua-tion i løbet af ugen. Således kan en hjemløs person have været i kontaktmed flere forskellige sociale tilbud og myndigheder i tælleugen, hvorforpersonen kan være blevet registreret flere gange. I det omfang CPR-nummer eller fødselsdato og initialer fremgår af personskemaet, har detværet muligt at gennemføre en kontrol for dobbeltregistreringer.Der er i alt udfyldt 7.288 personskemaer. Ved hjælp af fuldstæn-dige CPR-numre eller unikke kombinationer af fødselsdato og initialerhar det været muligt at identificere 1.214 skemaer som dobbeltregistre-ringer. 5 personskemaer er det højeste antal, som er registreret for énperson. Når der er udfyldt flere skemaer for den samme person, har vigenerelt prioriteret at benytte oplysningerne i de skemaer, som personenselv har været med til at udfylde. Dernæst har vi anvendt de skemaer, derhar de mest fyldestgørende oplysninger samt skemaer fra sociale tilbud,hvor personen overnatter eller er i behandling. Sidstnævnte begrundes udfra en antagelse om, at personalet på tilbud, hvor personen overnatter ien periode, eller på behandlingssteder alt andet lige har et bedre kend-skab til personens aktuelle situation end tilbud med en mere sporadiskkontakt.Med udgangspunkt i oplysningerne fra personskemaerne har viendvidere frasorteret 181 personer, da vi har vurderet, at disse personerikke falder ind under undersøgelsens hjemløshedsdefinition. Det drejersig bl.a. om personer, der afsoner under Kriminalforsorgen eller ophol-der sig på et hospital eller behandlingstilbud, som først henholdsvis løs-lades eller udskrives mere end en måned efter tælleugen. Derudover erkvinder, som befinder sig på krisecentre, som følge af vold i familien,ekskluderet fra kortlægningen, ligesom det er tilfældet for personer, somopholder sig i § 107- og 108-botilbud.Som ved kortlægningen i 2011 har vi foretaget opgørelserne irapporten uden gruppen af hjemløse, som ikke har fast/legalt ophold iDanmark. Vi har i 2013 registreret 73 hjemløse personer, som ikke harfast/legalt ophold i landet. Denne gruppe bliver nærmere beskrevet i ka-
27
pitel 9. Vi opgør denne gruppe for sig, da tallet for denne gruppe ikkehar samme grad af validitet som for personer med fast/legalt ophold ilandet. Det skyldes dels, at gruppen uden fast/legalt ophold i landet ge-nerelt ikke er berettiget til at benytte offentlige tilbud, og således hellerikke indberettes af disse, dels at det ikke er muligt at gennemføre en til-strækkelig kontrol for dobbeltregistreringer i denne gruppe, da personeruden fast/legalt ophold ikke har et CPR-nummer.For 488 personskemaer har vi imidlertid ikke tilstrækkelige op-lysninger til at kunne afgøre, om der kan være tale om dobbelttællinger.Ligesom for de øvrige kortlægninger antager vi, at det er mere sandsyn-ligt, at personskemaerne med usikker identifikation ikke er dobbelttællin-ger, end at der er tale om dobbelttællinger, og derfor er også disse perso-ner inkluderet i opgørelsen. Imidlertid må det påpeges, at der er en risikofor, at nogle af disse personer også kan være indberettet fra andre tilbud,og at der således kan være dobbelttællinger i denne gruppe. De 488 per-sonskemaer med utilstrækkelige identifikationsoplysninger svarer til 8 pct.af de samlede antal personer, vi har opgjort som hjemløse i kortlægnin-gen. Denne andel varierer naturligt nok meget mellem de enkelte hjem-løshedssituationer. Blandt gadesoverne er det således for 20 pct. af per-sonerne, at der ikke er sikre identifikationsoplysninger, og for brugerneaf natvarmestuer (der generelt kan benyttes anonymt) er det hele 46 pct.Blandt dem, der har overnattet på herberger og forsorgshjem, er det der-imod kun for 3 pct., at der er usikre identifikationsoplysninger og fordem, der har overnattet hos familie og venner, er denne andel 5 pct. En-delig skal det påpeges, at vi i de 488 personskemaer med usikker identifi-kation har fraregnet de 73 personskemaer, hvor der samtidig er oplysnin-ger om, at personen ikke opholder sig fast/legalt i landet, da dennegruppe, som nævnt, opgøres separat. Imidlertid er der en gruppe på 216personer ud af de 488, for hvem der ikke er nogen oplysning om, hvor-vidt personen opholder sig fast/legalt i landet eller ej. Vi kan ikke ude-lukke, at denne gruppe kan inkludere personer, som ikke har fast/legaltophold i landet.Med kontrollen for dobbelttællinger og frasorteringen af perso-ner, som ikke er hjemløse ud fra vores definition, betyder det samlet set,at 5.820 personer er identificeret som hjemløse borgere i tælleugen. In-klusive gruppen af hjemløse uden fast/legalt ophold er der i tælleugenregistreret 5.893 personer som hjemløse.
28
OMFANGET AF UNDERESTIMERING
Vi antager, at der i forbindelse med kortlægningen af omfanget af hjem-løshed er et vist ”mørketal” forbundet med opgørelserne. Det skyldes, atder er en risiko for, at nogle personer ikke indgår i opgørelserne på trodsaf, at de befinder sig i en hjemløshedssituation, hvis de enten ikke er ikontakt med det sociale system eller de sociale tilbud og myndigheder,som de henholdsvis benytter eller har kontakt til, ikke har deltaget i un-dersøgelsen.Omfanget af underestimering afhænger således dels af antallet afpersoner, som ikke er i kontakt med det sociale system og dels af antalletaf sociale tilbud og myndigheder, som ikke har deltaget i tællingen. Medhensyn til sidstnævnte er det dog kun en mindre gruppe af enheder, derikke har deltaget i tællingen. Samtidig vurderer vi, at langt hovedparten afde største og mest centrale sociale tilbud og myndigheder er med i un-dersøgelsen. Med hensyn til gruppen, som ikke er i kontakt med socialetilbud, må underestimeringen antages navnlig at forekomme blandt gade-soverne og personer, som overnatter hos familie og venner.Det skal således understreges, at de 5.820 registrerede hjemløse,der opgøres i kortlægningen, må betragtes som et minimumstal. Det mådog samtidig antages, at langt hovedparten af de hjemløse i et eller andetomfang faktisk er i kontakt med det sociale system, både i forbindelsemed udbetaling af overførselsindkomst og i forbindelse med sociale ser-viceydelser, herunder på § 110-boformerne. Vi antager derfor, at langthovedparten af de hjemløse borgere indgår i kortlægningen. Et forsigtigtskøn over det reelle omfang af personer, der i uge 6 har befundet sig i enhjemløshedssituation, på landsplan udgør mellem 6.000 og 6.500 perso-ner.Kortlægningen giver et øjebliksbillede af hjemløsheden og af-spejler hjemløshedens omfang og karakter i én uge. Mens kortlægningensåledes er en såkaldt ”stock-opgørelse”, er Ankestyrelsens årsstatistik for§ 110-boformerne et eksempel på en ”flow-opgørelse”, der dækker overen længere periode. Der er en væsentlig forskel på de to opgørelsesme-toder, idet der på årsbasis er godt tre gange så mange personer, som be-nytter § 110-boformerne, end der er indskrevet på disse boformer på etgivent tidspunkt. Det afspejler, at der i løbet af et år er et betydeligt høje-re antal personer, der bliver berørt af hjemløshed, end der på et giventtidspunkt befinder sig i en hjemløshedssituation. Ankestyrelsens opgørel-
29
ser viser, at der på et givent tidspunkt er ca. 2.000 personer indskrevet påboformerne, men at der på årsbasis er ca. 6.000 personer, som benytterboformerne (Ankestyrelsen, 2013: 3).Idet § 110-boformer (herberger og forsorgshjem) udgør denhjemløshedssituation, hvori der befinder sig flest personer, giver oplys-ningerne om forholdet mellem antallet af indskrevne på et givent tids-punkt og det årlige antal mulighed for, at vi kan foretage et forsigtigtskøn af hjemløshedens samlede omfang på årsbasis. Eftersom en del afgadesoverne, brugerne af natvarmestuer og de hjemløse, der overnatterhos familie og venner, også har overnattet på § 110-boformerne, hvilketantageligt også vil forekomme på årsbasis, benytter vi en omregningsfak-tor på 2,4. Med en usikkerhed på 1.000 personer til hver side skønner vipå baggrund af det øjebliksbillede, som kortlægningen giver os, at mel-lem 13.000 og 15.000 personer på årsbasis oplever at være berørt afhjemløshed i Danmark. Det er godt 1.000 personer flere i forhold tilkortlægningen i 2011.
RAPPORTENS OPGØRELSER
Hovedparten af tabellerne er opgjort i andele i procent, samt hvilket be-regningsgrundlag (antal) som andelene er opgjort på baggrund af. Ande-lene angives i hele procent, hvorfor disse ikke nødvendigvis summerer til100 pct. på grund af afrunding.Det skal nævnes, at der for nogle opgørelser i rapporten er et in-ternt bortfald i det omfang, der er svaret ’ved ikke’ på de enkeltespørgsmål. Hvor dette er tilfældet, vil det fremgå af anmærkningerne un-der tabellerne.Endelig er der i tabeller, hvor en sammenhæng mellem to fakto-rer belyses, fx mellem hjemløshedssituation og byområde, opgjort en p-værdi for sammenhængens signifikansberegnet ud fra χ2–metoden.
30
KAPITEL 4
HJEMLØSHEDENS OMFANG OGUDVIKLINGVi ser i dette kapitel nærmere på omfanget af hjemløsheden i Danmarksamt karakteren heraf ud fra de otte situationer, der indgår i vores defini-tion af hjemløshed. Derudover belyser vi udviklingen i omfanget og ka-rakteren af hjemløshed i 2013 i forhold til kortlægningerne i henholdsvis2009 og 2011.
HJEMLØSHEDENS OMFANG OG UDVIKLING
Som det fremgår af tabel 4.1, har vi samlet set registreret 5.820 personer,som befandt sig i én af de otte hjemløshedssituationer i uge 6 i 2013. Detsvarer til 0,104 pct. af befolkningen i Danmark.4Med andre ord var såle-des 1 ud af 963 borgere i Danmark hjemløse i tælleugen og er blevet re-gistreret i undersøgelsen. Når vi vender blikket mod de enkelte hjem-løshedssituationer, ser vi, at 595 personer, svarende til 10 pct. af dehjemløse borgere, i løbet af tælleugen har overnattet på gaden, i en trap-peopgang eller lignende. For en del af disse gadesovere gælder tillige, atde i ugens løb har benyttet en række af de øvrige overnatningsformer.Således har 156 gadesovere også overnattet på natvarmestuer i tælleugen,mens knap hver tredje gadesover, svarende til 193 personer, også har4. Pr. 1. januar 2013 var befolkningstallet i Danmark 5.602.628 (Danmarks Statistik, 2013).
31
overnattet hos familie og venner i ugens løb. Det er således en relativtstor andel af gadesoverne, som også har opholdt sig på natvarmestuereller overnattet tilfældigt hos familie og venner, hvorimod kun en mindredel, 79 gadesovere, ligeledes har benyttet sig af herberger og forsorgs-hjem. 247 gadesovere angives ikke at have overnattet andre steder end pågaden i løbet af tælleugen.TABEL 4.1Hjemløse borgere, fordelt efter hjemløshedssituation. Antal og procent.GadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI altAntal personer5953492.015701.653211641193703745.820Procent af alle hjemløse borgere1063512841266100
Anm.: Kategorierne i tabellen refererer til hjemløshedssituationerne opgjort i tabel 2.1. I denne og de følgende tabeller erder gjort brug af forkortelser for de enkelte situationer defineret i tabel 2.1.
349 personer, svarende til 6 pct., har overnattet på natvarmestuer, som erakutte tilbud om nødovernatning, og som kan benyttes anonymt. Herafer 63 personer desuden angivet at have overnattet på herberger og for-sorgshjem, mens 71 personer ligeledes har overnattet hos familie ogvenner. Hertil kommer de 156 personer, der er opgjort som gadesovere,men som også har overnattet på natvarmestuer. I alt er det således 505personer, der har overnattet på natvarmestuer i tælleugen.Ifølge opgørelsen har flest hjemløse overnattet på herberger ogforsorgshjem, det vil først og fremmest sige på § 110-boformerne. 2.015personer, svarende til 35 pct., er opgjort i denne kategori. I løbet af tæl-leugen er der dog et lidt større antal, der har opholdt sig på herbergerneog forsorgshjemmene, men da disse, som nævnt ovenfor, ligeledes erangivet at have overnattet på gaden og/eller befundet sig på natvarme-stuer, er de opgjort i disse kategorier. Medregner man også dem, der eropgjort som gadesovere eller brugere af natvarmestuer, men som ligele-des i løbet af tælleugen har overnattet på et herberg, er det i alt 2.156personer, der har overnattet på et herberg eller forsorgshjem i tælleugen.
32
Den næststørste gruppe udgøres af personer, som har overnattethos familie, venner eller bekendte. 1.653 personer, svarende til 28 pct., erangivet at befinde sig i denne hjemløshedssituation, hvoraf det kan anta-ges, at en del overnatter hos venner og bekendte i misbrugsmiljøer. Detskal samtidig påpeges, at det alene er de personer, som de kommunalemyndigheder og/eller de sociale tilbud har kontakt med eller kendskab til,som indgår i opgørelsen, hvorfor der her må formodes at være et mørke-tal af personer, som ikke er i kontakt med sociale tilbud og/eller myn-digheder.70 personer, svarende til 1 pct., har grundet hjemløshed overnat-tet på hotel, vandrerhjem eller lignende.211 personer, svarende til 4 pct., har opholdt sig i et udslus-ningstilbud. Det må antages, at det navnlig er personer i udslusningstil-bud, der er tilknyttet § 110-boformerne, som indgår i opgørelsen, efter-som § 107-boformer, som tidligere nævnt, ikke indgår i kortlægningen.Også andre udslusningsboliger, herunder i privat regi, indgår dog i tallet.64 personer, svarende til 1 pct., er opgjort som hjemløse underKriminalforsorgen, hvor der er under en måned til løsladelsen, uden atder er fundet en boligløsning. Tilsvarende er det 119 personer, svarendetil 2 pct., der opholder sig på et hospital eller behandlingstilbud medmanglende boligløsning.6 pct. er opgjort i ”andet”-kategorien, og ligeledes 6 pct. er op-gjort i ”uoplyst”-kategorien. I ”andet”-kategorien indgår bl.a. personer,som befinder sig på de københavnske kvindekrisecentre på grund afhjemløshed. Som omtalt i kapitel 2 varetager nogle af kvindekrisecentre-ne i København også en herbergsfunktion. Derudover er en del personeri denne kategori angivet at opholde sig i campingvogne eller kolonihave-huse.
UDVIKLINGEN I HJEMLØSHED FRA 2009 TIL 2013
Vi ser i tabel 4.2 på udviklingen i både omfanget og karakteren af hjem-løshed over de seneste tre kortlægninger i uge 6 i henholdsvis 2009, 2011og 2013. Vi belyser ikke udviklingen helt tilbage fra den første kortlæg-ning i 2007, hvilket skyldes, at sidstnævnte ikke er helt sammenligneligmed de derpå følgende kortlægninger som følge af de justeringer, derblev foretaget i definitionen af hjemløshedssituationer mellem den første
33
og anden kortlægning i 2007 og 2009.5Endvidere gør vi opmærksom på,at tallene, som nævnt i kapitel 3, alene udgør et øjebliksbillede af hjem-løshedens omfang og karakter for den uge, kortlægningerne er foretaget i,og de udgør derfor ikke et tal for, hvor mange borgere der har værethjemløse i årets løb.Som det fremgår af tabellen, er antallet af hjemløse steget overde seneste kortlægninger. Fra tællingen i 2009 til 2011 steg antallet afhjemløse fra 4.998 personer til 5.290 personer, hvilket svarer til en stig-ning på knap 6 pct., mens antallet i 2013 er oppe på 5.820 personer. Servi på udviklingen fra 2011 til 2013, svarer det således til en stigning i an-tallet af registrerede hjemløse på knap 10 pct., mens der er tale om enstigning på hele 16 pct. fra 2009 til den seneste kortlægning.6TABEL 4.2Hjemløse fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for 2009, 2011 og 2013.Procent og antal.Antal20095063551.952881.086164861723162734.998Procent20091073922232366100Antal20114262831.874681.433227881733673515.290Procent2011853512742377100Antal20135953492.015701.653211641193703745.820Procent20131063512841266100
GadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI alt
Når der tages højde for, at befolkningen i samme periode er steget fra ca.5,51 mio. indbyggere i 2009 og 5,56 mio. indbyggere i 2011 til 5,60 mio.indbyggere i 2013 (Danmarks Statistik, 2013) svarer det til, at 0,091 pct.
5. Der blev i 2009 foretaget ændringer i de operationelle definitioner af kategorierne ”udslus-ning”, ”Kriminalforsorgen” og ”hospital”. Derudover blev ophold på natvarmestuer, værestedermed nødovernatning eller lignende til en selvstændig kategori, hvorimod disse ophold i 2007indgik i samme kategori som herberger og forsorgshjem. For en uddybning se Benjaminsen(2009), s. 20-21.6. Det skal nævnes, at der i forbindelse med kortlægningerne af hjemløsheden i henholdsvis 2011 og2013 blev foretaget en mindre ændring, der gør, at antallet af hjemløse i 2009 ikke er helt sam-menligneligt med de to seneste kortlægninger. I 2011 og 2013 indgår hjemløse uden fast/legaltophold ikke i opgørelserne, mens det i 2009 ikke har været muligt at udskille denne gruppe afhjemløse særskilt. Når opgørelserne foretages med denne gruppe, er der i 2011 registreret 5.397hjemløse, mens der i 2013 er registreret 5.893 hjemløse.
34
af befolkningen befandt sig i en hjemløshedssituation i uge 6, 2009, menstallet var steget til 0,095 pct. i 2011 og 0,104 pct. i uge 6, 2013 (ikke vist).Denne stigning er først og fremmest sket i antallet af hjemløseborgere, der overnatter midlertidigt hos familie og venner. Mens der i2009 blev registreret 1.086 personer, som befandt sig i denne hjem-løshedssituation, var tallet i 2011 oppe på 1.433 personer, og i 2013 vardet 1.653. Derudover er antallet af herbergsbrugere også steget. At dertilsyneladende ser ud til at være registreret et fald på 78 personer i dennehjemløshedssituation fra 2009 til 2011, skyldes alene det forhold, at dekøbenhavnske krisecentre, der både varetager en krisecenter- og her-bergsfunktion i 2009 blev opgjort i ”herberg”-kategorien, mens de fra2011 og frem er kategoriseret under ”andet”. Uagtet dette er antallet afhjemløse borgere, der opholder sig på herberger og forsorgshjem, stegetfra 1.874 personer i 2011 til 2.015 personer i 2013.Der er i 2013 også registreret flere personer, der har overnattetpå gaden. Hvor der i 2009 og 2011 blev registreret henholdsvis 506 og426 gadesovere, er der i 2013 hele 595 personer, som har overnattet pågaden i tælleugen.7Sammenholdes tællingerne i henholdsvis 2009 og 2013, er antal-let af hjemløse, der benytter natvarmestuer, nogenlunde stabilt. Hvor deri 2009 blev registreret 355 personer i denne kategori, er antallet i 2013 på349 personer.Antallet af hjemløse i kategorien ”hotel” faldt fra 2009 til 2011fra 88 personer til 68 personer. Denne kategori, som også omfatter per-soner, der har opholdt sig på vandrerhjem eller lignende grundet hjem-løshed, har været stabil fra 2011 til 2013, da der i den seneste kortlægninger registeret 70 personer her.Mens gruppen af hjemløse i udslusningstilbud steg fra 164 per-soner i 2009 til 227 personer i 2011, er tallet faldet en smule igen i 2013,hvor 211 personer er blevet registreret i denne kategori.Det gælder for såvel kategorien ”Kriminalforsorgen” som ”hos-pital”, at antallet har været forholdsvis stabilt fra 2009 til 2011, mens derer et fald i begge disse kategorier fra 2011 til 2013. I 2011 var det 88 per-soner, der stod over for en løsladelse fra Kriminalforsorgen inden for enmåned, uden at der var fundet en boligløsning, mens dette tal er nede på64 personer i 2013. Samme billede tegner sig, når det gælder antallet af7. Inkluderes gruppen af hjemløse uden fast/legalt ophold, var der i 2011 465 gadesovere, menstallet i 2013 er oppe på 621 personer i denne kategori.
35
personer, der står over for en udskrivning fra et hospital eller behand-lingssted uden en boligløsning. Her er tallet faldet fra 173 personer i2011 til 119 personer i 2013. Faldet i disse kategorier kan skyldes, at der iHjemløsestrategien har været indsatser rettet mod at styrke samarbejdetmellem fængsler og kommuner, herunder at sikre en boligløsning vedløsladelse8, samt at der ligeledes har været fokus på at styrke samarbejdetved udskrivning fra hospitaler.Endelig er der fra 2011 til 2013 et nogenlunde ens antal hjemlø-se i kategorien ”andet”. Stigningen fra 2009 til 2011 kan i høj grad tilskri-ves, at de københavnske krisecentre, der som nævnt fra 2011 og frem, eropgjort i ”andet”-kategorien.
SAMMENFATNING
Der er på landsplan sket en stigning i omfanget af hjemløshed fra 4.998personer i 2009 og 5.290 personer i 2011 til 5.820 personer i 2013. Stig-ningen fra 2011 til 2013 er på 10 pct., mens den fra 2009 til 2013 er på16 pct. Stigningen er først og fremmest sket i antallet af borgere, derovernatter midlertidigt hos familie og venner, hvor tallet er steget fra1.433 personer i 2011 til 1.653 personer i 2013. Også antallet af gadeso-vere er steget, fra 426 personer i 2011 til 595 personer i 2013, ligesomantallet af personer, der har overnattet på et herberg eller forsorgshjem,er steget fra 1.874 personer i 2011 til 2.015 personer i 2013. Derimod erder sket et fald i antallet af personer, der afventer en løsladelse fra fæng-sel eller udskrivning fra et hospital eller behandlingssted uden en bolig-løsning.
8. Denne del af Hjemløsestrategien har bygget på metoden ’Køreplan for God Løsladelse’, der erudviklet i et samarbejde mellem Socialstyrelsen, Kriminalforsorgen og kommunerne.
36
KAPITEL 5
DEMOGRAFISK PROFILI dette kapitel tegner vi en demografisk profil af de hjemløse borgere iDanmark. Vi indleder med at se på fordelingen af de hjemløse borgerepå køn og alder, hvorefter vi belyser deres indkomstgrundlag. Slutteligtser vi på gruppen af børn, der befinder sig i en hjemløshedssituation ogpå gruppen af hjemløse borgere med mindreårige børn.
KØN
Hovedparten af de personer, der befandt sig i en hjemløshedssituation iuge 6, 2013, er mænd. Som det fremgår af tabel 5.1, er 78 pct. af dehjemløse borgere mænd, mens der således kun er 22 pct. kvinder. Ande-len af henholdsvis mænd og kvinder er uændret i forhold til tællingerne i2009 og 2011. Også i de enkelte hjemløshedssituationer er der en generelovervægt af mænd. Særligt blandt dem som overnatter på gaden, natvar-mestuer, herberger og forsorgshjem eller befinder sig under Kriminalfor-sorgen eller på et hospital eller behandlingstilbud, er langt hovedpartenmænd med mellem 80-95 pct. Dog er andelen af kvinder, blandt dem derbenytter natvarmestuer, steget fra 17 pct. i 2011 (ikke vist) til 20 pct. i2013. Omkring hver fjerde hjemløse borger, der enten opholder sig på ethotel, vandrerhjem eller lignende eller overnatter hos familie og venner,
37
er kvinder. Derimod er der relativt flere kvinder i gruppen, der befindersig i udslusningstilbud, hvor 56 pct. er mænd og 44 pct. kvinder. For 20personer er der ikke oplysninger om personens køn.TABEL 5.1Hjemløse borgere fordelt efter køn. Særskilt for hjemløshedssituationer. Procentog antal.GadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI altAnm.: Internt bortfald: 20. P = 0,000.
Mænd8580817576569581678278
Kvinder152019252444519331822
I alt, procent100100100100100100100100100100100
I alt, antal5943442.013701.653210641183693655.800
ALDER
Langt de fleste hjemløse borgere er i alderen 18-59 år, mens der er for-holdsvis få ældre hjemløse og tilsvarende få børn og unge under 18 år,som befinder sig i hjemløshed. I figur 5.1 er vist udviklingen i antallet afhjemløse borgere i de enkelte aldersgrupper for kortlægningerne i 2009,2011 og 2013. I tabel 5.2 ses aldersfordelingen blandt de hjemløse borge-re inden for hver hjemløshedssituation, mens tabel 5.3 viser fordelingenpå hjemløshedssituationer inden for de enkelte aldersgrupper. De to ta-beller indeholder således samme fordeling, men med modsat procentue-ring. Der skal gøres opmærksom på, at for 196 personer er der ikke op-lysninger om personens alder.Som det fremgår af de to tabeller, er der 3 pct. børn og unge un-der 18 år, svarende til 144 personer, blandt dem, som befandt sig i enhjemløshedssituation i uge 6. Her skal det understreges, at hovedpartenaf disse børn og unges hjemløshed er betinget af deres forældres situati-on, og at langt de fleste i denne aldersgruppe opholder sig sammen medderes hjemløse forældre – navnlig sammen med en hjemløs mor – entenpå familieinstitutioner, der henvender sig til denne målgruppe eller i for-
38
skellige former for nødboliger/midlertidige boliger, der er rettet modhjemløse familier. Der er ligesom i 2011 heller ikke i denne kortlægningregistreret gadesovere blandt gruppen af børn og unge under 18 år iDanmark. Vi ser nærmere på gruppen af hjemløse børn og unge under18 år i det sidste afsnit i dette kapitel.FIGUR 5.1Antal hjemløse borgere, særskilt for aldersgrupper, 2009-2013.1.6001.4001.200Antal1.000800600400200020090-17 år40-49 år201118-24 år50-59 år24-29 år60+ år201330-39 år
31 pct. af de hjemløse borgere er mellem 18 og 29 år, hvilket er sammeandel som i 2011 og 8 procentpoint flere end i 2009. Eftersom den sam-lede gruppe af hjemløse imidlertid er vokset, betyder det, at der i 2013 er1.755 hjemløse mellem 18 og 29 år, mens der i 2011 var 1.598 og i 2009var 1.123. Fra 2011 til 2013 er antallet af 18-29-årige hjemløse borgeresteget med 10 pct., mens antallet er steget med hele 56 pct. siden 2009.Ser vi særskilt på de to aldersgrupper, var der i 2009 633 hjemlø-se unge i alderen 18 og 24 år, mens antallet er steget til 1.002 i 2011 og1.138 i 2013. Fra 2011 til 2013 er antallet af hjemløse borgere mellem 18og 24 år således steget med 14 pct., mens antallet over de seneste fire årer steget med 80 pct. Også antallet af hjemløse borgere mellem 25 og 29år er steget om end ikke i så stort et omfang. Fra 2011 til 2013 er antalletaf hjemløse mellem 25 og 29 år steget med 3 procent, mens det fra 2009til 2013 er steget med 25 pct.
39
Når vi ser på de enkelte hjemløshedssituationer, overnatter cirkahalvdelen af de 18-24-årige hos familie og venner. Det er også denne al-dersgruppe, der med 35 pct. udgør den største gruppe af samtlige perso-ner, der er registreret i denne hjemløshedssituation. 22 pct. af de ungemellem 18 og 24 år er herbergsbrugere, mens 5 pct. har overnattet pågaden, hvilket svarer til 11 pct. af samtlige gadesovere. Blandt de 25-29-årige er det også de fleste, 36 pct., der overnatter hos familie og venner,mens henholdsvis 26 pct. er herbergsbrugere og 11 pct. gadesovere.I aldersgrupperne 30-39 år og 40-49 år finder vi 46 pct. af dehjemløse borgere. Hovedparten befinder sig på herberger og forsorgs-hjem, henholdsvis 33 pct. af de 30-39-årige og 43 pct. af de 40-49-årige,mens en lidt mindre andel overnatter hos familie og venner. Det er ogsåinden for disse aldersgrupper, at vi finder hovedparten af de hjemløse,der opholder sig på gaden, natvarmestuer eller herberger og forsorgs-hjem. 51 pct. af herbergsbrugerne er mellem 30 og 49 år, mens disse al-dersgrupper ligeledes udgør 65 pct. af brugerne af natvarmestuer og 56pct. af gadesoverne.15 pct. af de hjemløse borgere er mellem 50 og 59 år, mens blot5 pct. er 60 år og derover. Blandt de 50-59-årige opholder 49 pct. sig påherberger og forsorgshjem, og blandt dem på 60 år og derover er denneandel på 56 pct. Andelen af gadesovere er steget i begge grupper. Mensdet i 2011 var 8 pct. af de 50-59-årige og 7 pct. blandt dem på 60 år ogderover, er der i disse aldersgrupper registreret henholdsvis 11 pct. og 9pct. gadesovere i 2013. Den forholdsvis lave andel af ældre hjemløse på60 år og derover må formodes at hænge sammen med, at der er en højdødelighed i hjemløsegruppen, idet mange hjemløse dør tidligere endgennemsnitsbefolkningen (Nielsen m.fl., 2011). Samtidig kan det antages,at en del af de ældre socialt udsatte borgere i risiko for hjemløshed i stør-re omfang opfanges af det sociale system, end hvad der er tilfældet medde øvrige aldersgrupper. For eksempel er der igennem en årrække blevetoprettet en del alternative plejehjemspladser til gruppen af ældre hjemlø-se, eftersom en stor del af de hjemløse, navnlig efter et langvarigt mis-brug, udvikler egentlige plejebehov forholdsvis tidligt.
40
TABEL 5.2
Hjemløse borgere fordelt efter aldersgrupper. Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent.18-24 år11612243513272621242025-29 år1210871411112010121130-39 år232720172218351920212140-49 år333831221718222017252550-59 år1715201810758151215≥ 60 år558132309655I alt, procent100100100100100100100100100100100I alt, antal5702781.995681.607209631113673505.624
GadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI alt
≤ 17 år0<110129001113
Anm.:
Internt bortfald: 196. P = 0,000.
41
4218-24 år5122149223771001.13825-29 år114261364146710061730-39 år11633130322661001.18940-49 år13843119312561001.41450-59 år1154911820175100833
TABEL 5.3
Hjemløse borgere fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for aldersgrupper. Procent.≥ 60 år95563920386100289
GadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI alt, procentI alt, antal
≤ 17 år01130134200273100144
Anm.:
Internt bortfald: 196. P = 0,000.
I tabel 5.4 er opgjort kønsfordelingen blandt de hjemløse borgere separatfor hver aldersgruppe. I gruppen af hjemløse børn og unge under 18 årer der en ligelig kønsfordeling, hvilket naturligvis afspejler, at børneneshjemløshedssituation for langt hovedpartens vedkommende, er afledt afhjemløshedssituationen for den eller de forældre, de opholder sig hos.Udelades børn og unge under 18 år af opgørelsen, er 79 pct. af de voks-ne hjemløse borgere mænd og 21 pct. kvinder. Blandt de 18-24 årige erandelen af kvinder lidt højere med 26 pct., mens den er lidt lavere blandtbåde de 25-29 årige, de 30-39 årige og dem på 60 år og derover med 19pct. i alle tre grupper. I hovedparten af tabellerne i den resterende del afrapporten vil vi udelade gruppen af børn og unge af opgørelserne, når vifx ser på forhold som helbred og misbrug, samt på hvilke sociale indsat-ser de hjemløse borgere modtager. Vi belyser særskilt gruppen af hjemlø-se børn og unge i det sidste afsnit af indeværende kapitel.TABEL5.4Hjemløse borgere fordelt efter, køn. Særskilt for aldersgrupper. Procent.≤ 17 år18-24 år25-29 år30-39 år40-49 år50-59 år≥ 60 årI altAnm.: Internt bortfald: 206. P = 0,000.
Mænd4674818180808178
Kvinder5426191920201922
I alt, procent100100100100100100100100
I alt, antal1431.1386161.1851.4118322895.614
INDKOMSTGRUNDLAG
I tabel 5.5 ser vi på de hjemløses indkomstgrundlag inden for hver enkelthjemløshedssituation. Det skal her bemærkes, at SU (Statens Uddannel-sesstøtte) ikke var en på forhånd defineret indkomstkategori i person-skemaet, som blev udfyldt for hver registreret hjemløs borger i tælleugen.Derimod var det i personskemaet muligt at angive en anden indtægtskil-de end de definerede kilder, og denne ”andet”-kategori er i høj grad ble-vet brugt til at angive SU. I modsætning til de tidligere kortlægninger op-gør vi derfor andelen af hjemløse borgere, som modtager SU, særskilt for
43
henholdsvis hjemløshedssituationer (tabel 5.5) og aldersgrupper (tabel5.6).Det fremgår af tabel 5.5, at det kun er 3 pct. af de personer, derbefinder sig i en hjemløshedssituation, som har en lønindkomst. Medandre ord er det en meget lille andel, der har en egentlig tilknytning tilarbejdsmarkedet. Denne andel er faldet kraftigt siden den første kortlæg-ning i 2007, hvor 9 pct. af de hjemløse borgere, havde en lønindkomst,til 5 pct. i 2009 og 4 pct. i 2011. Det afspejler formentlig, hvordan denøkonomiske krise har ramt de socialt udsatte grupper særligt hårdt, og atsocialt svage grupper er i særlig høj risiko for at miste arbejdet, når krisensætter ind.Den perifere tilknytning til arbejdsmarkedet kommer ligeledes tiludtryk ved, at det blot er 4 pct., som modtager dagpenge. I sidstnævntekategori indgår både arbejdsløsheds- og sygedagpenge. For begge ind-komstkilder gælder, at hovedparten af de hjemløse borgere, som entenhar en lønindkomst eller modtager dagpenge, opholder sig i et udslus-ningstilbud. Sammenholdes den samlede andel hjemløse borgere, dermodtager én af disse to indtægter, med fordelingen på aldersgrupper itabel 5.6, ses det, at der er en nogenlunde jævn fordeling på tværs af deenkelte aldersgrupper.Hovedparten af de hjemløse borgere modtager kontanthjælp.Samlet set modtager 67 pct. kontanthjælp, dog er der en del variation påtværs af både hjemløshedssituationer og aldersgrupper. Andelen på kon-tanthjælp er med 78 pct. størst blandt dem, som overnatter hos familieog venner, mens den med 50 pct. er lavest blandt brugerne af natvarme-stuer. Med hensyn til fordelingerne på aldersgrupper er det er hele 82 pct.af de 18-24-årige og 80 pct. af de 25-29-årige, der modtager kontanthjælp.Den næststørste indkomstkilde blandt de hjemløse borgere erførtidspension, som i alt 17 pct. modtager. Det kan særligt bemærkes, atdenne andel er faldet fra 23 pct. i 2009 og 19 pct. i 2011. Faldet skyldesikke blot, at der er kommet en større andel af unge blandt de hjemløse,idet faldet i andelen af førtidspensionister også er sket i de midaldrendealdersgrupper. I aldersgruppen mellem 40 og 49 år var 29 pct. førtids-pensionister i 2009, mod 24 pct. i 2013, mens andelen af førtidspensioni-ster blandt de hjemløse 50-59 årige er faldet fra 45 pct. i 2009 til 33 pct. i2013. Faldet i andelen af førtidspensionister blandt de hjemløse borgere,er formentlig først og fremmest udtryk for, at omfanget af hjemløshedengenerelt er steget, og at det særligt er kontanthjælpsmodtagere, der er
44
blevet ramt af hjemløshed. Andelen af førtidspensionister er mindstblandt dem, der overnatter hos familie og venner, med 9 pct.2 pct. af de hjemløse borgere modtager SU, og ligeledes 2 pct.modtager folkepension, og variationen for begge ydelser er nogenlundeens på tværs af de enkelte hjemløshedssituationer. Dog er der 8 pct. af dehjemløse borgere, som opholder sig i et udslusningstilbud, der modtagerSU. Fordelt på aldersgrupperne er andelen af SU-modtagere højestblandt de unge med 6 pct. blandt de 18-24-årige og 3 pct. blandt de 25-29-årige, mens det naturligvis er de ældste hjemløse, der modtager folke-pension.3 pct. af de hjemløse borgere angives at have et andet indkomst-grundlag. Andelen er højest blandt de ældste hjemløse, hvilket hængersammen med, at en del i denne ”andet”-kategori er angivet at modtageenten pensioner fra de nordiske lande eller efterløn. Herudover er derikke nogen egentlige tendenser i kategorien, dog kan det nævnes, at enmindre del angives at være sælgere af bladetHus Forbi.Det skal bemærkes, at 5 pct. af de hjemløse angives ikke at havenogen officiel indkomst. Højest er andelen blandt de hjemløse på nat-varmestuer med 19 pct., mens det samme gør sig gældende for 16 pct. afgadesoverne. Siden kortlægningen i 2011 er andelen uden indtægt stegetmed 4 procentpoint blandt gadesoverne og med 7 procentpoint blandtdem, der har overnattet på natvarmestuerne (ikke vist).En yderligere opgørelse viser, at 63 pct. af de hjemløse borgereuden officiel indkomst angives at være personer uden indvandrerbag-grund. 7 pct. i gruppen uden indkomst er førstegenerationsindvandrere,mens 6 pct. er efterkommere (ikke vist). Der er dog i gruppen uden ind-komst en overrepræsentation af personer uden oplysninger om indvan-drerbaggrund, idet denne gruppe udgør 25 pct. af gruppen uden ind-komst. Disse tal svarer til, at det er 4 pct. af de hjemløse borgere udenindvandrerbaggrund, der er uden indkomst, mens det gælder 3 pct. af dehjemløse førstegenerationsindvandrere og 4 pct. af de hjemløse efter-kommere. Derimod er det 14 pct. (54 personer) af personerne uden op-lysninger om indvandrerbaggrund, der samtidig angives at være udenindkomst. Det kan ikke udelukkes, at der kan være personer udenfast/legalt ophold i landet i denne gruppe.I gruppen af personer uden indvandrerbaggrund er der en lidthøjere andel uden indkomst blandt dem, der samtidig hverken angives athave misbrug eller psykisk sygdom, idet 7 pct. i denne gruppe ikke har
45
nogen officiel indkomst, mens det omvendt kun er 2 pct. af de psykisksyge og 3 pct. af misbrugerne uden indvandrerbaggrund, der ikke har enofficiel indkomst. Det spiller endvidere ikke nogen rolle for denne sam-menhæng, om personen er i behandling eller ej for psykisk sygdom ellermisbrug, ligesom det ikke spiller nogen rolle, om løsladelse fra Kriminal-forsorgen angives som årsag til hjemløsheden.Blandt de hjemløse førstegenerationsindvandrere er der derimodden modsatte sammenhæng, idet kun 1 pct. af dem uden psykisk sygdomeller misbrug ikke har nogen indtægt, mens det er 5 pct. af dem med en-ten psykisk sygdom eller misbrug, der ikke har en indtægt.
46
TABEL 5.5
Hjemløse borgere fordelt efter indkomstgrundlag. Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent.Dagpenge*215431005624Kontanthjælp*5650665878565861596867SU*11202822212Førtidspension*212321229131323161517Folkepension*1122<1203312Andet*352622103613Ingen indtægt*16191931153565
GadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI alt
Løn*122331022563
Anm.:
Internt bortfald: 375. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.
47
48Dagpenge*2235634Kontanthjælp*82807061532867SU*631<1002Førtidspension*161524333017Folkepension*00000292Andet*3222473
TABEL 5.6
Hjemløse borgere fordelt efter indkomstgrundlag. Særskilt for aldersgrupper. Procent.Ingen indtægt*4565435
18-24 år25-29 år30-39 år40-49 år50-59 år≥ 60 årI alt
Løn*3343213
Anm.:
Internt bortfald: 461. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.
DE HJEMLØSES BØRN
3 pct. af de personer, som befandt sig i en hjemløshedssituation i uge 6,er børn og unge under 18 år. Det svarer til, at 144 personer mellem 0 og17 år er blevet registreret på selvstændige personskemaer i løbet af tælle-ugen. For 136 af de hjemløse børn og unge mellem 0 og 17 år er der op-lysninger om, hvorvidt de befinder sig i en hjemløshedssituation sammenmed mindst én forælder, hvilket er tilfældet for 130 af de hjemløse børnog unge, mens 5 børn og unge overnatter hos familie og venner udenderes forældre. 1 person under 18 år er angivet i kategorien ’andet’ udenat opholde sig sammen med en forælder.TABEL 5.7Hjemløse børn og unge under 18 år. Antal og procent.0 år1 år2 år3 år4 år5 år6 år7 år8 år9 år10 år11 år12 år13 år14 år15 år16 år17 årI altAntal111511111337511889655565144Procent8108892538666433343100
Af de 130 børn og unge mellem 0 og 17 år, der angives at opholde sigsammen med mindst én forælder, opholder de 19 børn og unge sig meden forælder på en § 110 boform. Der er her navnlig tale om to boformer,som tilbyder ophold for hjemløse familier. 14 børn og unge overnattersammen med mindst én forælder hos familie og venner. 61 opholder sigmed én eller begge forældre i en udslusningsbolig, mens 31 er opgjort ikategorien ’andet’, hvor der navnlig er tale om ophold på de københavn-
49
ske kvindekrisecentre, der også tilbyder ophold for hjemløse kvindermed børn.Ligesom i 2011 er der, som tidligere nævnt, heller ikke i dennekortlægning registreret gadesovere blandt gruppen af børn og unge under18 år. Én person under 18 år er angivet at have overnattet på en natvar-mestue, og for denne person er der ikke oplysninger om, hvorvidt per-sonen opholder sig sammen med en forælder.I lighed med de tidligere kortlægninger har det i personskemaetværet muligt at angive, hvorvidt de hjemløse har mindreårige børn ogherunder, i hvilket omfang de har samværsret med disse børn. Det skalunderstreges, at der alene er spurgt om mindreårige børn, hvorfor talleneikke viser, om de hjemløse – særligt de hjemløse i de ældre aldersgrupper– måtte have voksne børn. Opgørelsen over samværsret er opgjort sær-skilt for køn, hvor tabel 5.8 viser de hjemløse mænd fordelt efter, om dehar mindreårige børn og samværsret særskilt for aldersgrupper, mens detilsvarende fordelinger for kvinder er opgjort i tabel 5.9.Som det fremgår af svarene, har henholdsvis 28 pct. af de hjem-løse mænd og 33 pct. af de hjemløse kvinder mindreårige børn. Formændenes vedkommende er det 2 procent, der har daglig omsorg forbørn, og de fleste af disse mænd er i alderen 25-39 år. Af de hjemløsemænd har 10 pct. delt omsorg/samværsret, mens 13 pct. har mindreårigebørn, men ingen samværsret. Blandt de 30-39 årige mænd, hvor andelenmed mindreårige børn er højest, har 4 pct. daglig omsorg for børn, 17pct. har delt omsorg/samværsret og 19 pct. har mindreårige børn, meningen samværsret.Hele 14 pct. af de hjemløse kvinder har daglig omsorg for børn,hvilket gør sig gældende for 26 pct. af de 25-29-årige og 22 pct. af de 30-39-årige. Samtidig er det 11 pct. af de unge kvindelige hjemløse mellem18 og 24 år, som har daglig omsorg for børn mod blot 1 pct. blandtmændene i denne aldersgruppe. Andelen af kvinder med enten delt om-sorg/samværsret eller slet ingen samværsret ligger på henholdsvis 9 pct.og 8 pct., hvilket er en smule lavere end blandt gruppen af hjemløsemænd med mindreårige børn.For 3 pct. af de hjemløse mænd og 2 pct. af de hjemløse kvinder,som har angivet at have mindreårige børn, er det uklart, hvilken karaktersamværsretten har, hvorfor de er anført i ”andet”-kategorien.Samlet set er der således en betragtelig del af de hjemløse, somer forældre, af hvilken grund det fortsat er vigtigt at påpege vanskelighe-
50
den ved at skulle varetage en forældrerolle og skabe en ramme for sam-været med børnene, når den voksne befinder sig i en hjemløshedssituati-on.
51
52Har børn, men har ikke om-sorg/samværsret* Andet* Har ikke mindreårige børn*21939277195552056110378719013372Har børn, men har ikke om-sorg/samværsret* Andet* Har ikke mindreårige børn*1<18782551554113456309020948267I alt, procent100100100100100100100
TABEL 5.8
Hjemløse mænd fordelt efter, om de har mindreårige børn, herunder daglig omsorg og delt omsorg. Særskilt for aldersgrupper. Procent.
18-24 år25-29 år30-39 år40-49 år50-59 år≥ 60 årI alt
Har daglig omsorg for børn* Har delt omsorg/samværsret*14394172122611210
I alt, procent I alt, antal1007351004061007501008581005141001821003.445
Anm.:
Internt bortfald: 1.026. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.
TABEL 5.9
Hjemløse kvinder fordelt efter, om de har mindreårige børn, herunder daglig omsorg og delt omsorg. Særskilt for aldersgrupper. Procent.I alt, antal25410719424112446966
Har daglig omsorg for børn* Har delt omsorg/samværsret*18-24 år11125-29 år26930-39 år221740-49 år121550-59 år43≥ 60 år40I alt149
Anm.:
Internt bortfald: 220. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p<0,05.
SAMMENFATNING
Andelen af hjemløse kvinder er 22 pct., hvilket er nogenlunde uændret iforhold til de tidligere kortlægninger. Andelen af kvinder er dog stegetlidt i gruppen, der har overnattet på en natvarmestue, fra 17 pct. kvinderi 2011 til 20 pct. i 2013. Blandt gadesoverne er 15 pct. kvinder.144 børn og unge under 18 år befandt sig i uge 6, 2013 i enhjemløshedssituation, svarende til 3 pct. af de hjemløse borgere. For de136 er der oplysninger om, hvorvidt de opholder sig sammen medmindst én forælder. Det er tilfældet for 130 børn og unge, der primærtopholder sig på familieinstitutioner, krisecentre eller i udslusningsboliger,mens 6 hjemløse børn og unge opholder sig uden deres forældre, herafde 5 hos familie og venner. Ingen hjemløse børn og unge har overnattetpå gaden, mens 1 person under 18 år har overnattet på en natvarmestue.Antallet af unge hjemløse mellem 18 og 24 år er steget kraftigtfra 633 personer i 2009 til 1.002 i 2011 og 1.138 i 2013, svarende til enstigning på 80 pct. 20 pct. af de hjemløse borgere er således mellem 18og 24 år, og yderligere 11 pct. er mellem 25 og 29 år. Det vil sige, at hvertredje hjemløse borger i Danmark er under 30 år.46 pct. af de hjemløse borgere er mellem 30 og 49 år, mens 15pct. er mellem 50 og 59 år. 5 pct. af de hjemløse borgere er 60 år ellerderover.Hovedparten af de hjemløse, i alt 67 pct., modtager kontant-hjælp, mens 17 pct. modtager førtidspension. Andelen af førtidspensio-nister er faldet fra 23 pct. i 2009 til 17 pct. i 2013, hvilket navnlig afspej-ler et fald i andelen af førtidspensionister i de midaldrende aldersgrupperblandt de hjemløse. Hovedparten af de hjemløse er langt fra arbejdsmar-kedet – kun 3 pct. har en lønindkomst, og 4 pct. modtager enten arbejds-løshedsdagpenge eller sygedagpenge. 2 pct. er på SU – dog med en andelpå 6 pct. blandt de 18-24 årige. 5 pct. af de hjemløse angives ikke at havenogen indkomst.14 pct. af de hjemløse kvinder har daglig omsorg for børn, modkun 2 pct. blandt mændene. 11 pct. af de unge kvindelige hjemløse mel-lem 18 og 24 år har daglig omsorg for børn, og 26 pct. af de 25-29-årigeog 22 pct. af de 30-39-årige kvinder har daglig omsorg for børn.
53
KAPITEL 6
GEOGRAFISK FORDELINGI dette kapitel tegner vi et billede af, hvordan hjemløsheden er fordelt pålandsplan. Vi ser på fordelingen af hjemløshed mellem byområder,kommuner og regioner og på udviklingen i de forskellige områder.
FORDELING PÅ BYER
Tabel 6.1 viser fordelingen af de hjemløse borgere på byområder ved detre seneste tællinger i 2009, 2011 og 2013. Kategorierne er baseret på eninddeling af landets kommuner, hvor ”Københavns omegn” består af deomegnskommuner, der indgik i det, der svarede til den ”gamle” hoved-stadsregion, dvs. det tidligere Københavns Amt, Frederiksborg Amt ogRoskilde Amt. Kategorierne af øvrige kommuner er baseret på størrelsenaf kommunens største by på henholdsvis over og under 20.000 indbyg-gere. I den efterfølgende tabel 6.2 er angivet den procentvise stigning ihjemløsheden i de forskellige byer i forhold til kortlægningerne i 2009 og2011. Endvidere er samme udvikling vist grafisk i figur 6.1. Tabellerne erbaseret på en opgørelse af borgerens ’hjemkommune’, dvs. den kommu-ne, hvori borgeren har folkeregisteradresse. Hvis borgeren opholder sigpå sociale tilbud i en anden kommune, kan hjemkommunen være for-skellig fra den kommune, hvor borgeren er blevet registreret som hjem-
55
løs i kortlægningen (’registreringskommunen’). Det ser vi nærmere på itabel 6.3.Der har været en ret forskellig udvikling i hjemløsheden i de for-skellige områder. I 2013 er 53 pct. af de hjemløse borgere hjemmehø-rende i hovedstadsområdet. Det tal er steget fra 49 pct. ved kortlægnin-gen i 2009. Samlet set er antallet af hjemløse borgere i hovedstadsområ-det steget fra 2.428 i 2009 til 2.738 i 2011 og 3.100 i 2013, dvs. en stig-ning på 28 pct. fra 2009 til 2013.TABEL 6.1Hjemløse borgere fordelt efter byområder, opgjort for hjemkommuner. 2009,2011 og 2013. Antal og procent.2009Antal1.4942337014662082181.0566224.9982009Procent3051494421121002011Antal1.5072031.0285881782311.0535025.2902011Procent29419113420101002013Antal1.5811781.3416171102591.1985365.8202013Procent273231124219100
KøbenhavnFrederiksbergKøbenhavns omegnAarhusOdenseAalborgØvrige kommuner > 20.000Øvrige kommuner < 20.000I alt
TABEL 6.2Procentvis ændring i antallet af hjemløse borgere mellem 2009, 2011 og 2013.Særskilt for byområder, opgjort for hjemkommuner.2009Antal1.4942337014662082181.0566224.9982011Antal1.5072031.0285881782311.0535025.2902013 Procentvis ændring, Procentvis ændringAntal2009-20132011-20131.58165178-24-121.3419230617325110-47-3825919121.1981314536-1475.8201610
KøbenhavnFrederiksbergKøbenhavns omegnAarhusOdenseAalborgØvrige kommuner > 20.000Øvrige kommuner < 20.000I alt
56
FIGUR 6.1Antal hjemløse borgere. Særskilt for byområder. 2009-2013, opgjort for hjem-kommuner.1.8001.6001.400Antal hjemløse1.2001.00080060040020002009KøbenhavnKøbenhavns omegnOdenseØvrige kommuner > 20.00020112013FrederiksbergAarhusAalborgØvrige kommuner < 20.000
Det kan særligt bemærkes, at der er sket en kraftig stigning i antallet afhjemløse borgere hjemmehørende i de københavnske omegnskommunermed en stigning på 92 pct. fra 2009 til 2013 fra 701 personer til 1.341personer. Denne kraftigt stigende tendens sås allerede i kortlægningen i2011, hvor tallet var 1.028. Antallet af hjemløse borgere hjemmehørendei de københavnske omegnskommuner er således sammenlagt næsten ligeså stort som i centralkommunen. I Københavns Kommune er antallet afhjemløse borgere steget lidt, med 5 pct., siden 2011 til i alt 1.581. I evalu-eringen af Hjemløsestrategien (Rambøll & SFI, 2013) pegede alle femmedvirkende kommuner i hovedstadsområdet (Albertslund, Frederiks-berg, Hvidovre, Høje-Taastrup og København) på, at der er en megetpresset boligsituation i hovedstadsområdet, hvilket gør det vanskeligt atskaffe tilstrækkeligt med boliger til socialt udsatte borgere. Det skyldes etsamspil mellem en række faktorer. Den kraftige befolkningstilvækst i ho-vedstadsområdet indebærer generelt en stor efterspørgsel på boliger.Samtidig falder antallet af billige lejeboliger som følge af omfattende re-noveringer i den almene boligmasse, der generelt finansieres gennem
57
huslejestigninger. Endelig angives også, at brugen af fleksibel udlejning ien række boligområder forstærker manglen på boliger til socialt udsattegrupper, idet der ved brug af fleksibel udlejning typisk stilles det krav tilnyindflyttere, at de skal være i beskæftigelse. Disse forhold skaber til-sammen store vanskeligheder med hensyn til at skaffe tilstrækkeligt medboliger til de hjemløse borgere.Også i Aarhus er der sket en betydelig stigning i antallet af hjem-løse borgere i perioden fra 2009 til 2013 fra 466 til 617 personer, svaren-de til 32 pct. Stigningen ser dog ud til at være taget af, idet stigningen fra2011 til 2013 var på 5 pct. I evalueringen af Hjemløsestrategien peges der,ligesom i hovedstadsområdet, på en presset boligsituation i Aarhus, og atdet er vanskeligt at skaffe tilstrækkeligt med boliger til anvisning til dehjemløse borgere.Derimod har der været et kraftigt fald i hjemløsheden i Odensepå 47 pct. fra 2009 til 2013. Faldet er særligt sket fra 2011 til 2013. I eva-lueringen af Hjemløsestrategien peges der på, at der i Odense meldes omen langt mindre presset boligsituation end i København og Aarhus, og atdet i vid udstrækning har været muligt at skaffe det fornødne antal boli-ger til de hjemløse borgere.I Aalborg har der derimod været en vis stigning i antallet afhjemløse borgere. Der var 218 i 2009, 231 i 2011 og 259 i 2013, svarendetil en samlet stigning på 19 pct. over hele perioden og 12 pct. siden denseneste kortlægning i 2011.Det kan således bemærkes, at 70 pct. af det samlede antal hjem-løse borgere på landsplan er hjemmehørende i de fire største byområder,det vil sige hovedstadsområdet, Aarhus, Odense eller Aalborg, svarendetil 4.086 personer. 53 pct. er som nævnt hjemmehørende i hovedstads-området, 11 pct. i Aarhus, 2 pct. i Odense og 4 pct. i Aalborg. 30 pct. erhjemmehørende i de mindre og mellemstore kommuner, heraf dog ho-vedparten i de mellemstore kommuner. 21 pct. af de hjemløse borgere,svarende til 1.198 personer, er således hjemmehørende i de øvrige kom-muner, hvis største by har over 20.000 indbyggere. I denne gruppe erantallet af hjemløse borgere steget med 14 pct. fra 2011 til 2013. I demindre kommuner, hvis største by er under 20.000 indbyggere, er dersket en lille stigning på 7 pct. fra 2011 til 2013, men et fald på 14 pct., nårvi sammenligner med 2009.De ovenstående opgørelser i tabel 6.1 og 6.2, samt figur 6.1 erbaseret på den hjemløse borgers hjemkommune. En del af de hjemløse
58
borgere er i kortlægningen blevet registreret i andre kommuner end denkommune, hvor de har deres folkeregisteradresse. Det kan fx være, hvisde opholder sig på et socialt tilbud i en anden kommune. Nedenståendetabel 6.3 opgør antallet af hjemløse borgere for henholdsvis registrerings-og hjemkommune. Her kan det ses, at lidt flere borgere er blevet regi-streret i de store bykommuner, end der er hjemmehørende i disse kom-muner, hvilket typisk skyldes, at nogle hjemløse borgere fra de omkring-liggende kommuner opholder sig i byen.TABEL 6.3Hjemløse borgere fordelt efter byområder. Særskilt for registrerings- og hjem-kommuner. Antal og procent.Registrerings-kommune,antal1.6282061.2886281412691.2084525.820Registrerings-kommune, Hjemkommune, Hjemkommune,procentantalprocent281.5812741783221.3412311617112110252594211.19821853691005.820100
KøbenhavnFrederiksbergKøbenhavns omegnAarhusOdenseAalborgØvrige kommuner > 20.000Øvrige kommuner < 20.000I alt
Tabel 6.4 specificerer yderligere sammenhængen mellem registrerings- oghjemkommune. Her kan vi fx se, at der er 96 borgere, som er hjemme-hørende i de københavnske omegnskommuner, som blev registreret påtilbud i Københavns Kommune, mens der omvendt også er 46 borgere,som er hjemmehørende i København, som blev registreret i omegns-kommunerne. Også mellem de små og mellemstore kommuner ser vi endel vandring hen over kommunegrænsen, idet 74 borgere hjemmehøren-de i de mindre kommuner blev registreret i de mellemstore kommuner,mens omvendt 33 borgere blev registreret i de mindre kommuner, mener hjemmehørende i de mellemstore kommuner. Her er der typisk taleom, at den hjemløse borger opholder sig på en § 110-boform i en andenkommune end hjemkommunen.
59
60Københavns omegn96121.2140401051.341Aarhus7026011042617Odense2020102022110Aalborg4003024633259Øvrige kommuner>20.000134131312101.100331.198
TABEL 6.4
Hjemløse borgere fordelt efter registreringskommune (lodret) og hjemkommune (vandret). Antal.
KøbenhavnFrederiksbergKøbenhavns omegnAarhusOdenseAalborgØvrige kommuner >20.000Øvrige kommuner <20.000I alt, antal
København Frederiksberg1.4851326162463102000150601.581178
Øvrige kommuner< 20.000 I alt, antal81.628220681.288106282014113269741.2084014525365.820
Tabel 6.5 viser fordelingen af de hjemløse borgere på de forskelligehjemløshedssituationer inden for hvert byområde. Vi kan her se, at gade-soverne, med 16 pct., udgør en lidt højere andel af de hjemløse i Køben-havn end på landsplan. Den laveste andel af gadesovere blandt de hjem-løse finder vi i de mindre kommuner, hvor denne gruppe udgør 6 pct. afalle de hjemløse borgere. Også andelen af de hjemløse borgere, der harovernattet på en natvarmestue, er højere i de store byer med den højesteandel på 13 pct. i Odense, efterfulgt af 11 pct. i København, 10 pct. påFrederiksberg og ligeledes 10 pct. i Aarhus.Særligt i Københavns omegn er det en lav andel af hjemløseborgere, der har overnattet på et herberg eller forsorgshjem med kun 22pct., mens andelen, der har overnattet hos familie og venner, er megethøj med 40 pct.De højeste andele af hjemløse borgere, som overnatter på her-berg, finder vi i de mindre og mellemstore kommuner, hvor henholdsvis44 og 51 pct. har overnattet på herberg.Tabel 6.6 viser inden for hver hjemløshedssituation, hvor stor enandel der er hjemmehørende inden for hvert byområde. Tabel 6.6 inde-holder således samme fordeling som tabel 6.5 blot procentueret modsat.Vi kan her se, at 44 pct. af gadesoverne er hjemmehørende i Køben-havns Kommune, og at 65 pct. af gadesoverne er hjemmehørende i ho-vedstadsområdet. 50 pct. af dem, der har overnattet på natvarmestuerne,er hjemmehørende i Københavns Kommune og 17 pct. i Aarhus Kom-mune. 33 pct. af alle dem, der overnatter hos familie og venner, erhjemmehørende i Københavns omegn.Tabel 6.7 viser fordelingen af de hjemløse borgere på alders-grupper inden for hvert byområde. Andelen af 18-24 årige er højest iAarhus, hvor denne aldersgruppe udgør 25 pct. af de hjemløse borgere,efterfulgt af 24 pct. i Københavns omegn og 23 pct. i de mindre kom-muner. I København er denne andel 15 pct.I København og i de mindre og mellemstore kommuner findervi en lidt højere andel på 60 år og derover med 6-7 pct., mens denne an-del på Frederiksberg og i Odense er nede på 2 pct.
61
62Natvarmestue Herberg1133103812210251343532351344635Hotel Familie/venner Udslusning Kriminalforsorgen Hospital119412320402240613034612126010234103126111128144128412Andet oguoplyst1414181391381012
TABEL 6.5
Hjemløse borgere fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for byområder (hjemkommuner). Procent.
KøbenhavnFrederiksbergKøbenhavns omegnAarhusOdenseAalborgØvrige kommuner > 20.000Øvrige kommuner < 20.000I alt
Gaden1610810888610
I alt,procent I alt, antal1001.5811001781001.3411006171001101002591001.1981005361005.820
Anm.:
P = 0,000.
TABEL 6.6
Hjemløse borgere fordelt efter byområde (hjemkommune). Særskilt for hjemløshedssituation. Procent.
GadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndet og uoplystI alt
København Frederiksberg Københavns omegn4431850542631520730182332943814022203303033227323
Aarhus10178113181281011
Odense2421202012
Aalborg3449512754
Øvrige kommuner Øvrige kommuner> 20.000< 20.000 I alt, procent15510012410030121002661001991008310014341001319100127100219100
I alt, antal5953492.015701.653211641197405.820
Anm.:
P = 0,000.
63
64≤ 17 år553500<00318-24 år15142425151522232025-29 år912131416121091130-39 år21232218272321222140-49 år28322321163125232550-59 år161212132316161515≥ 60 år I alt, procent610021005100410021003100610071005100
TABEL 6.7
Hjemløse borgere fordelt efter aldersgruppe. Særskilt for byområde (hjemkommune). Procent og antal.I alt, antal1.4831731.3245971042481.1705255.624
KøbenhavnFrederiksbergKøbenhavns omegnAarhusOdenseAalborgØvrige kommuner > 20.000Øvrige kommuner < 20.000I alt
Anm.:
Internt bortfald: 196. P = 0,000.
FORDELING PÅ REGIONER OG KOMMUNER
I tabel 6.8-6.12 er vist antallet af hjemløse borgere fordelt efter hjem-løshedssituationer for hver enkelt region og kommune.Tabel 6.8 viser fordelingerne i Region Hovedstaden. Samlet seter antallet af hjemløse borgere i regionen steget fra 2.647 i 2011 til 2.926 i2013. 1,7 personer pr. 1.000 indbyggere er hjemløse i 2013, mod 1,6 pr.1.000 indbyggere i 2011. Udover i København og på Frederiksberg fin-der vi også et betydeligt antal hjemløse borgere i en del af de københavn-ske forstadskommuner. Målt pr. indbygger er andelen af hjemløse borge-re højest med 2,8 pr. 1.000 indbyggere i København og i Hvidovre. An-delen er dog næsten lige så høj i flere af de vestlige forstadskommunermed 2,7 i Herlev, 2,4 i Glostrup og 2.1 i Ishøj. I flere af kommunerne erder sket betydelige stigninger i antallet af hjemløse, navnlig i Brøndby,Herlev og Ishøj. Det er kommuner med en relativt lav gennemsnitsind-komst, og hvor en høj andel af befolkningen bor i almene boliger. Blandtde forstadskommuner, der har deltaget i Hjemløsestrategien (Albertslund,Hvidovre og Høje-Taastrup), meldes der generelt om et stort pres på atskaffe boliger til udsatte grupper og andre grupper med et akut boligbe-hov gennem den kommunale boliganvisning (Rambøll & SFI, 2013), ogvi må antage, at dette også gør sig gældende for de øvrige kommuner. Viser endvidere, at der i disse kommuner er et stort antal hjemløse borgere,der overnatter midlertidigt hos familie og venner.I tabel 6.9 er opgjort antallet af hjemløse borgere for kommu-nerne i Region Sjælland. Også i Region Sjælland er antallet af hjemløseborgere steget betydeligt fra 463 til 630 personer, dvs. en stigning på 36pct. I 2013 er 0,8 personer hjemløse pr. 1.000 indbyggere sammenholdtmed 0,6 pr. 1000 indbyggere i 2011. Stigningen er sket i en række kom-muner, navnlig i Holbæk, Køge, Lejre, Næstved, Ringsted, Slagelse ogSorø. Det højeste antal hjemløse finder vi i Guldborgssund Kommune,hvor to af regionens § 110-boformer er beliggende, og hvor 1,6 personerpr. 1.000 indbyggere er hjemløse.I tabel 6.10 er opgjort antallet af hjemløse borgere i kommuner-ne i Region Syddanmark. Modsat tendensen i den øvrige del af landet erantallet af hjemløse i Region Syddanmark faldet fra 723 i 2011 til 684 i2013, dvs. et fald på 5 pct. Afrundet er tallet dog 0,6 personer pr. 1.000
65
indbyggere i både 2013 og 2011. Tallet er særligt båret af et stort fald iOdense Kommune, hvor antallet af hjemløse borgere er faldet fra 178 i2011 til 110 i 2013. Også i Svendborg og Vejle er antallet faldet. I Svend-borg fra 45 personer i 2011 til 32 i 2013, og i Vejle fra 98 personer i 2011til 64 personer i 2013. Derimod er antallet steget lidt i Esbjerg fra 130personer i 2011 til 144 personer i 2013. Esbjerg er i 2013 den kommune iRegion Syddanmark, der har det højeste antal hjemløse både absolut setog målt pr. indbygger med 1,3 personer pr. 1.000 indbyggere. Også iKolding har der været en lille stigning fra 52 til 63 personer. Antallet afgadesovere er generelt forholdsvis lavt i Region Syddanmark, men detkan dog bemærkes, at vi finder det højeste antal gadesovere i VejleKommune med 10 personer, hvor det kan anføres, at Vejle er den enesteaf de større byer i regionen uden en § 110-boform.I Region Midtjylland (tabel 6.11) er antallet af hjemløse borgeresteget fra 1.139 til 1.228 i 2013, dvs. en stigning på 8 pct. 1,0 ud af 1.000indbyggere er hjemløse i 2013 sammenholdt med 0,9 pr. 1.000 indbygge-re i 2011. Stigningen er særligt sket i regionens større byer. I Aarhus harder været en stigning fra 588 til 617 borgere, i Randers fra 64 til 92 bor-gere, i Horsens fra 57 til 77 borgere og i Silkeborg fra 39 til 56 borgere.Målt pr. indbygger er tallet højest i Aarhus Kommune med 1,9 pr. 1.000indbyggere. Dog er der i Herning sket et fald fra 167 til 149 borgere. Detskal her anføres, at en væsentlig grund til det relativt høje antal hjemløseborgere i Herning Kommune er, at den statslige § 110-boform MøltrupOptagelseshjem er beliggende i kommunen. Langt hovedparten af gade-soverne og de borgere, der har overnattet på natvarmestuer i regionen,befinder sig i Aarhus.I Region Nordjylland (tabel 6.12) er antallet af hjemløse borgeresteget fra 318 i 2011 til 352 i 2013 svarende til en stigning på 11 pct. Deter 0,6 per 1.000 indbyggere, mens tallet var 0,5 i 2011. Stigningen er pri-mært sket i Aalborg Kommune, hvor tallet er øget fra 231 personer i2011 til 259 personer i 2013 svarende til 1,3 personer pr. 1.000 indbygge-re. Derimod er tallet faldet i Frederikshavn – fra 22 til 14 personer og iThisted fra 24 til 10 personer. Næsten alle regionens gadesovere og bor-gere, der har overnattet på natvarmestuer, er hjemmehørende i AalborgKommune.
66
TABEL 6.8
Hjemløse borgere fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for hjemkommuner. Region Hovedstaden. 2013. Antal.
AlbertslundAllerødBallerupBornholmBrøndbyDragørEgedalFredensborgFrederiksbergFrederikssundFuresøGentofteGladsaxeGlostrupGribskovHalsnæsHelsingørHerlevHillerødHvidovreHøje-TaastrupHørsholm
Gaden Natvarmestue4000111101101010181761004150103130110216515110000
Herberg111627026682368257326213644170
Hotel2001002351003001101200
Familie/venner Udslusningsbolig Kriminalforsorgen Hospital19020100041100320103261211100112500910235803140028701180003110112017160001420014000420011861259963300037002
Andet oguoplyst I alt 2013 I alt 201114524635103655033220196734252224270229241782035312462510433371160627535533029225110524567342189358614513036363095
Pr. 1.000indb. 20131,90,21,30,82,00,40,10,61,70,70,70,40,92,40,70,80,82,71,92,81,30,4
(Fortsættes)
67
68Herberg152421441838Hotel0140011139Familie/venner Udslusningsbolig Kriminalforsorgen Hospital1600029561924250010601371011200220008211352063Andet oguoplyst I alt 2013 I alt 20112445262201.5811.5072148828281462512246471884322.9262.647
TABEL 6.8 FORTSAT
Hjemløse borgere fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for hjemkommuner. Region Hovedstaden. 2013. Antal.Pr. 1.000indb. 20132,12,80,30,51,71,10,51,7
Gaden NatvarmestueIshøj31København259175Lyngby-Taarbæk30Rudersdal20Rødovre40Tårnby41Vallensbæk30I alt371207
TABEL 6.9
Hjemløse borgere fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for hjemkommuner. Region Sjælland. 2013. Antal.
FaxeGreveGuldborgsundHolbækKalundborgKøgeLejreLollandNæstvedOdsherredRingstedRoskildeSlagelseSolrødSorøStevnsVordingborgI alt
Gaden Natvarmestue Herberg00520434831041900441310520611232122306503240332006021010035513240
Hotel Familie/venner Udslusningsbolig Kriminalforsorgen Hospital06000019011060010310120001019022000000500023020109002320010128150061601005000063000100004000131952079
Andet oguoplyst I alt 2013 I alt 20114151593635299100875230571032720261111429686662181213414788564644729211850313182178630463
Pr. 1.000indb. 20130,40,81,61,10,10,61,00,31,10,61,01,10,80,40,60,10,20,8
69
70Hotel00100000000001010011005Familie/venner Udslusningsbolig Kriminalforsorgen Hospital10005010357230000150004100320010001700000003000130001100028010610040012004300113000280110000200019411510Andet oguoplyst I alt 2013 I alt 20110710114121314413011343336212101514401111635213111933164619181011017803245218190878282862918106498020010680684723
TABEL 6.10
Hjemløse borgere fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for hjemkommuner. Region Syddanmark. 2013. Antal.
AssensBillundEsbjergFanøFredericiaFaaborg-MidtfynHaderslevKertemindeKoldingLangelandMiddelfartNordfynNyborgOdenseSvendborgSønderborgTønderVardeVejenVejleÆrøAabenraaI alt
Gaden Natvarmestue Herberg0060079470000419104324000080270020015000002914474021217002211350410581010265830291
Pr. 1.000indb. 20130,20,51,30,30,70,20,90,00,70,20,50,50,60,60,50,20,20,60,70,60,30,20,6
TABEL 6.11
Hjemløse borgere fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for hjemkommuner. Region Midtjylland. 2013. Antal.Hotel Familie/venner Udslusningsbolig Kriminalforsorgen11000101123000520019010801500000001050002911000100001110109110310000004001900121138853384330Hospital0011020203000010011021Andet ogPr. 1.000uoplyst I alt 2013 I alt 2011 indb. 20131340,10530,181491671,7548430,8577570,9029160,701760,807380,21990,4192641,00840,10020,0256390,611880,3313130,30760,305120,1068600,7766175881,91031.2281.1391,0
Gaden Natvarmestue HerbergFavrskov000Hedensted003Herning21698Holstebro2033Horsens6145Ikast-Brande112Lemvig1016Norddjurs004Odder012Randers6249Ringkøbing-Skjern106Samsø000Silkeborg0041Skanderborg204Skive005Struer007Syddjurs001Viborg2154Aarhus6160152I alt8482522
71
72Hotel Familie/venner Udslusningsbolig Kriminalforsorgen Hospital0300411000040000300000000010010100000000120110100168921881052215
TABEL 6.12
Hjemløse fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for hjemkommuner. Region Nordjylland. 2013. Antal.
BrønderslevFrederikshavnHjørringJammerbugtLæsøMariagerfjordMorsøRebildThistedVesthimmerlandAalborgI alt
Gaden Natvarmestue Herberg2052072190120000031010120050062014842717124
Andet ogPr. 1.000uoplyst I alt 2013 I alt 2011 indb. 20131024180,7314220,2117140,30600,20000,00510,11410,20330,1010240,221040,3352592311,3523523180,6
UDVIKLINGEN I HJEMLØSHEDEN I STORBYERNE
I de følgende afsnit ser vi nærmere på hjemløsheden i landets største by-er, hvor hovedparten af de hjemløse borgere på landsplan er hjemmehø-rende. Vi ser således på udviklingen i hjemløshed fordelt på hjem-løshedssituationer i henholdsvis København, Frederiksberg, Køben-havns omegn, Aarhus, Odense og Aalborg, der som nævnt repræsenterer70 pct. af den samlede hjemløshed i Danmark, svarende til 4.086 perso-ner.KØBENHAVN
I tabel 6.13 er opgjort udviklingen i hjemløsheden i Københavns Kom-mune. Som det ses er tallet i 2013 steget lidt sammenlignet med 2009 og2011. Stigningen fra 2011 til 2013 er primært sket i gruppen af gadesove-re og blandt dem, der har overnattet på en natvarmestue.TABEL 6.13Hjemløse borgere i Københavns Kommune fordelt efter hjemløshedssituation.2009, 2011 og 2013. Antal.GadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI alt200917421363736181361338102641.4942011139128527182875618421721201.50720132591755241429561924145751.581
Det skal anføres, at der er en betydelig usikkerhed omkring antallet afgadesovere i København. Det hænger sammen med, at der for en del afdenne gruppe ikke er en unik personidentifikation, dvs., at det for en delaf personerne ikke kan udelukkes, at der kan være tale om ”gengangere”.Det skyldes, at særligt en betydelig del af personskemaerne for gadeso-verne mangler oplysninger om initialer og personnummer, ligesom derfor en del personer mangler oplysninger om, hvorvidt personen ikke har
73
fast/legalt ophold. Der er således kun tilstrækkeligt med oplysninger til atafgøre, at der er tale om unikke personer, der samtidig har fast/legaltophold for 134 ud af de 259 gadesovere i København.I evalueringen af Hjemløsestrategien (Rambøll & SFI, 2013) pe-ges der på en stigende mangel på billige boliger til anvisning til de udsattegrupper som en væsentlig årsag til det fortsat høje omfang af hjemløshedi København. Det hænger bl.a. sammen med omfattende renoveringer iden almene boligmasse og deraf følgende huslejestigninger. Samtidig erdet kun er en mindre del af de hjemløse borgere i kommunen, der harværet omfattet af Hjemløsestrategiens bostøtteindsatser.FREDERIKSBERG
På Frederiksberg er antallet af hjemløse borgere faldet fra 233 i 2009 og203 i 2011 til 178 i 2013. Antallet af gadesovere var 28 i 2009, faldt til 13i 2011, og er derefter steget lidt til 18 i 2013. Antallet af borgere, der harovernattet på herberg, er nogenlunde uændret, mens der er sket et fald iantallet af borgere, der har overnattet hos familie og venner – fra 56 i2009, og 51 i 2011 til 35 i 2013. Der er også færre borgere, der står foranen udskrivning fra hospital eller behandlingssted uden en boligløsning.TABEL 6.14Hjemløse borgere i Frederiksberg Kommune fordelt efter hjemløshedssituation.2009, 2011 og 2013. Antal.GadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI alt20092811641556551115232332011131971551151118920320131817685358031212178
Ligesom i København peges der i evalueringen af Hjemløsestrategienogså i Frederiksberg Kommune på den vanskelige boligsituation som enstor udfordring i arbejdet med hjemløsheden, men det er dog lykkedes atfå en del hjemløse borgere ud i bolig, bl.a. gennem særlige aftaler mednogle af de almene boligorganisationer (Rambøll & SFI, 2013).
74
KØBENHAVNS OMEGN
Københavns omegn omfatter kommunerne i de tidligere Københavns,Frederiksborg og Roskilde Amter. Vi benytter denne afgrænsning, daboligsituationen i disse kommuner i høj grad må antages at være påvirketaf nærheden til København. Samlet set er omfanget af hjemløsheden ste-get kraftigt i disse kommuner fra 701 personer i 2009 til 1.028 i 2011 og1.341 personer i uge 6, 2013. Den største stigning har været i gruppen,der overnatter hos familie og venner med en stigning fra 231 i 2009 til361 i 2011 og 538 personer i 2013. I gruppen, der overnatter på herber-ger, er antallet steget fra 172 personer i 2009 til 234 i 2011 og 293 i 2013.Antallet af gadesovere er steget fra 81 i 2009 til 100 i 2011 og 107 i 2013.Antallet af personer, der har overnattet på natvarmestuer, er derimodmeget lille for de hjemløse borgere, der er hjemmehørende i disse kom-muner. Tre af kommunerne i Københavns omegn har været med iHjemløsestrategien, og i disse kommuner peges der på, at den pressedeboligsituation i hovedstadsområdet generelt også mærkes i de pågælden-de kommuner i form af lange ventelister til almene boliger og mangel pået tilstrækkeligt antal boliger til anvisning til socialt udsatte borgere.TABEL 6.15Hjemløse borgere i Københavns omegn fordelt efter hjemløshedssituation. 20092011 og 2013. Antal.GadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI alt2009819172162318172782587012011100122348361601937851121.028201310715293215388014361001371.341
AARHUS
I Aarhus har antallet af hjemløse borgere været stigende over de senereår, med 466 personer i 2009, 588 i 2011 og 617 i 2013. Antallet af gade-sovere har dog ligget nogenlunde konstant og er i uge 6, 2013 på 61 per-soner. Derimod er antallet af brugere af natvarmestuer steget lidt og er iuge 6, 2013 på 60 personer. Den største gruppe blandt de hjemløse bor-
75
gere i Aarhus er dem, der overnatter hos familie og venner med 211 per-soner i 2013, mens 152 borgere har overnattet på herberg i uge 6, 2013. Ievalueringen af Hjemløsestrategien peges der på, at boligsituationen iAarhus er presset, og at der er mangel på billige boliger til anvisning tilde socialt udsatte grupper. Det påpeges, at udover en kraftig befolknings-tilvækst i byen, forstærkes denne udvikling af både renoveringer i denalmene boligmasse og deraf følgende huslejestigninger sammen medbrugen af fleksibel udlejning i en del boligområder.TABEL 6.16Hjemløse borgere i Aarhus Kommune, fordelt efter hjemløshedssituation. 2009,2011 og 2013. Antal.GadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI alt2009664910621285910121420466201153451596209415131839588201361601521211388101759617
ODENSE
I Odense er antallet af hjemløse borgere faldet kraftigt over de seneste år.Tallet er næsten halveret fra 208 i 2009 til 110 i 2013. Både antallet afgadesovere, herbergsbrugere og gruppen af personer, der overnatter hosfamilie og venner, er faldet betydeligt. Ifølge evalueringen af Hjemløse-strategien kan det kraftige fald i antallet af hjemløse borgere i Odense ihøj grad tilskrives Hjemløsestrategiens indsatser kombineret med engunstig boligsituation, hvor der i vid udstrækning har været et tilstrække-ligt antal boliger til rådighed for indsatsen (Rambøll & SFI, 2013). Ogsåantallet af borgere i udslusningsboliger er faldet, hvilket også kan tagessom et tegn på, at Housing First-tilgangen er slået igennem. Ligeledes erder stort set ingen borgere, der afventer en løsladelse eller udskrivning,uden en boligløsning.
76
TABEL 6.17Hjemløse borgere i Odense Kommune, fordelt efter hjemløshedssituation. 2009,2011 og 2013. Antal.GadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI alt2009341385037764101220820118209113271211517820139144712801073110
AALBORG
I Aalborg er antallet af hjemløse borgere steget siden den sidste kortlæg-ning. Hvor antallet var 218 i 2009 og 231 i 2011, er det på 259 borgere i2013. Stigningen er først og fremmest sket i antallet af personer i grup-pen, der overnatter hos familie og venner. I modsætning til de øvrigestorbyer har Aalborg kun indgået i Hjemløsestrategien som såkaldt ”bo-støttekommune”, der kun har haft et bostøtteprogram modsat Køben-havn, Aarhus og Odense, der har været ”aftalekommuner”, kendetegnetved et mere omfattende program samt ved en stærkere politisk foran-kring.9Særligt når vi sammenligner med udviklingen i Odense, kan denret markante forskel i udviklingen mellem de to byer være tegn på, at detmindre program i Aalborg ikke har været i stand til at afbøde en stigningi hjemløsheden.
9. Hjemløsestrategien omtales nærmere i kapitel 11 om de sociale indsatser.
77
TABEL 6.18Hjemløse borgere i Aalborg Kommune, fordelt efter hjemløshedssituation. 2009,2011 og 2013. Antal.GadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI alt2009131594145119327218201124587065591581323120132014846892181619259
SAMMENFATNING
En betydelig del af den kraftige stigning i hjemløsheden på landsplansiden kortlægningerne i 2009 og 2011 er sket i de københavnske om-egnskommuner, hvor antallet af hjemløse næsten er fordoblet siden 2009.Sammenlagt tegner hovedstadsområdet sig for lidt over halvdelen af lan-dets hjemløse borgere, mens 1 ud af 10 hjemløse borgere befinder sig iAarhus. Omvendt er antallet af hjemløse borgere faldet markant i Oden-se, der samlet set kun tegner sig for 2 pct. af landets hjemløse borgere.Antallet af hjemløse borgere er steget lidt i Aalborg, der tegner sig for ca.4 pct. af de hjemløse borgere på landsplan. Det markant højere omfangaf hjemløshed i hovedstadsområdet og Aarhus-området må i høj gradtilskrives forhold omkring boligsituationen i de to storbyer. I begge byerer der en tiltagende mangel på billige boliger til anvisning til socialt udsat-te borgere. Navnlig den kraftige stigning i omfanget af hjemløsheden iomegnskommunerne rundt om København over få år må i høj grad sessom udtryk for et tiltagende problem med mangel på boliger i disse om-råder. Derimod kan faldet i omfanget af hjemløsheden i Odense ses somudtryk for en kombination af en forholdsvis gunstig boligsituation meden rimelig tilgængelighed af boliger og et forholdsvis intensivt socialtstøtteprogram i regi af Hjemløsestrategien.
78
KAPITEL 7
HELBRED OG MISBRUGI dette kapitel ser vi nærmere på de hjemløse borgeres helbred og om-fanget af misbrugsproblemer.10Ligesom i forbindelse med de tidligerekortlægninger har det i denne kortlægnings personskema været muligt atangive, hvorvidt den hjemløse borger har en psykisk og/eller en fysisksygdom, hvor det til sidstnævnte ligeledes har været muligt at angive,hvilke sygdomme der er tale om. Det skal understreges, at der ikke nød-vendigvis er tale om diagnosticerede psykiske og fysiske sygdomme,hvorfor besvarelserne således i et vist omfang kan være baseret på etskøn over, hvorvidt den hjemløse har fysiske og psykiske sygdomme.Derudover er der spurgt, om den hjemløse borger har et misbrug, hvorder er skelnet mellem alkoholmisbrug, misbrug af hash/khat, misbrug afhårde stoffer (fx heroin, kokain, amfetamin og ecstasy) og medicin (fxStesolid, Ketogan, Rohypnol). Som noget nyt i forhold til de tidligerekortlægninger har det også været muligt at angive, om borgeren er i sub-stitutionsbehandling.Det skal påpeges, at der for omkring en fjerdedel af de hjemløseborgere er svaret ”ved ikke” til spørgsmålene om fysisk sygdom, psykisksygdom og misbrug, hvilket afspejler sig i de relative høje interne bort-fald i enkelte opgørelser. Eftersom hovedparten af personskemaerne er10. Opgørelserne i dette kapitel omfatter kun hjemløse i alderen 18 år og derover. Vi ser således bortfra de 144 hjemløse børn og unge under 18 år.
79
udfyldt af andre end den hjemløse selv, kan den høje andel med ”vedikke” som svar formodes at hænge sammen med, at den indberettendemyndighed eller det sociale tilbud ikke har kendskab til den pågældendehjemløses fysiske og psykiske tilstand, samt om vedkommende har ellerikke har misbrugsproblemer. Den høje andel med ”ved ikke”-svar kanogså være et udtryk for, at den enkelte hjemløse borger ikke har værettilstrækkeligt udredt til, at det har været muligt at besvare disse spørgsmål.
FYSISK SYGDOM
Vi ser i tabel 7.1, at 27 pct. af de hjemløse angives at have en eller flerefysiske sygdomme. Andelen er dermed en smule højere end i 2011, hvor25 pct. var angivet med fysisk sygdom. Det er en bred vifte af forskelligefysiske sygdomme, der nævnes. Blandt de sygdomme, som typisk er an-givet, finder vi astma og øvrige lungesygdomme, hjerte- og karlidelser,diabetes, gigt, rygproblemer, hepatitis, hiv samt en række forskellige al-koholforårsagede skader.TABEL 7.1Hjemløse borgere fordelt efter, om de har en fysisk sygdom eller ej. Særskilt forhjemløshedssituationer. Procent.Har en fysisk sygdom Har ikke en fysisk sygdom I alt, procentGaden3169100Natvarmestue2674100Herberg3268100Hotel2080100Familie/venner2179100Udslusning1783100Kriminalforsorgen2080100Hospital2278100Andet2674100Uoplyst2575100I alt2773100Anm.: Internt bortfald:1.582. P = 0,000.
I alt, antal3632151.689551.17111546942291174.094
Som det fremgår af tabellen, er der navnlig en høj andel med fysisk syg-dom blandt herbergsbrugerne og gadesoverne, nemlig henholdsvis 32pct. og 31 pct. Det er værd at bemærke, at andelen med fysisk sygdomblandt gadesoverne er betydeligt højere i 2013 end i 2011, hvor andelenvar på 19 pct. Også blandt de hjemløse borgere, som benytter sig af nat-
80
varmestuer, er der en forholdsvis høj andel på 26 pct., der har fysiskesygdomme.Når vi ser på andelene særskilt for køn (ikke vist), er der ikkeden store forskel mellem de hjemløse mænd og kvinder. 26 pct. af kvin-derne er angivet at have én eller flere fysiske sygdomme, mens det formændenes vedkommende er 27 pct.Der er en betydelig variation i andelen af hjemløse borgere medfysisk sygdom, når vi ser på de enkelte aldersgrupper. Som det fremgår aftabel 7.2, er andelen med fysisk sygdom stigende med alder og højestblandt de 50-59-årige. 43 pct. af de hjemløse borgere i alderen mellem 50og 59 år har en fysisk sygdom, mens det gør sig gældende for henholds-vis 33 pct. af de 40-49-årige og 31 pct. blandt de hjemløse borgere på 60år og derover. Den lavere andel med fysiske sygdomme blandt de ældrehjemløse kan være udtryk for en høj dødelighed, men kan også være ud-tryk for, at en del tidligere hjemløse nu bor på alternative plejehjem formisbrugere, der relativt tidligt har udviklet plejebehov. Andelen med fysi-ske sygdomme er lavest blandt de 18-24-årige med 12 pct., mens knaphver femte i alderen mellem 25 og 29 år og lidt mere end hver fjerde ialderen mellem 30 og 39 år angives at have fysiske sygdomme.TABEL 7.2Hjemløse borgere fordelt efter, om de har en fysisk sygdom eller ej. Særskilt foraldersgrupper. Procent.18-24 år25-29 år30-39 år40-49 år50-59 år≥ 60 årI altHar en fysisk sygdom Har ikke en fysisk sygdom1288188227733367435731692773I alt, procent100100100100100100100I alt, antal8314568781.0456192104.039
Anm.: Internt bortfald: 1.637. P = 0,000.
PSYKISK SYGDOM
For knap halvdelen (47 pct.) af de hjemløse borgere er det angivet, at dehar en psykisk sygdom. Siden den første kortlægning tilbage i 2007 harandelen med psykisk sygdom været støt stigende. I 2007 udgjorde grup-pen med psykisk sygdom 30 pct., i 2009 var andelen på 37 pct., mens
81
den i 2011 var oppe på 44 pct. Over de seneste seks år er andelen afhjemløse borgere med psykisk sygdom således steget med 17 procentpo-int.TABEL7.3Hjemløse borgere fordelt efter, om de har en psykisk sygdom eller ej. Særskilt forhjemløshedssituationer. Procent.GadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI altHar en psykisk sygdom Har ikke en psykisk sygdom I alt procent I alt, antal5248100391376310020444561001.63057431006047531001.173356510012037631004684161001034852100231524810012047531004.078
Anm.: Internt bortfald: 1.598. P = 0,000.
Inden for de enkelte hjemløshedssituationer er der en relativt stor varia-tion i andelen med psykisk sygdom. Andelen er, ikke overraskende, hø-jest blandt gruppen af hjemløse borgere, der står over for en snarlig ud-skrivning fra et hospital eller behandlingstilbud, hvor der i en stor del aftilfældene er tale om udskrivning fra psykiatriske afdelinger. I denne ka-tegori er det hele 84 pct., som angives at have en psykisk sygdom. I deøvrige kategorier finder vi en høj andel med psykisk sygdom blandtgruppen af hjemløse, der overnatter på hotel og på gaden, hvor hen-holdsvis 57 pct. og 52 pct. angives at have en psykisk sygdom. Derud-over bør det bemærkes, at det i gruppen af hjemløse borgere, som over-natter hos familie og venner, er 47 pct., der oplyses at have en psykisksygdom. Alt andet lige understreger denne høje andel med psykisk syg-dom blandt hjemløse borgere, der opholder sig hos familie og venner, atdenne gruppe ligesom den øvrige del af hjemløsegruppen i høj grad harkomplekse problemer ud over hjemløsheden. Andelen med psykisk syg-dom blandt hjemløse borgere på herberger og forsorgshjem udgør 44pct., mens der blandt brugerne af natvarmestuer og borgere, der afventeren løsladelse uden en boligløsning, er 37 pct. i begge kategorier, der harpsykiske sygdomme.
82
Andelen af psykisk syge er højere blandt de yngre end blandt deældre aldersgrupper. Dog fremgår det af tabel 7.4, at andelen med psy-kisk sygdom generelt er høj i alle aldersgrupper.TABEL 7.4Hjemløse borgere fordelt efter, om de har en psykisk sygdom eller ej. Særskilt foraldersgrupper. Procent.18-24 år25-29 år30-39 år40-49 år50-59 år≥ 60 årI altHar en psykisk sygdom51545043424047Har ikke en psykisk sygdom49465057586053I alt procent100100100100100100100I alt, antal8084608641.0406372024.011
Anm.: Internt bortfald: 1.665. P = 0,000.
Som tidligere nævnt er andelen af hjemløse borgere med psykisk sygdomsteget med 17 procentpoint siden kortlægningen i 2007, og denne stig-ning kan i høj grad tilskrives, at andelen med psykisk sygdom er stegetvoldsomt blandt gruppen af 18-24-årige og 25-29-årige. Mens det i 2007var 25 pct. af de hjemløse unge mellem 18 og 24 år, der blev angivet athave en psykisk sygdom, ser vi i tabellen, at det i 2013 er 51 pct. Alenefra 2011 er andelen steget med 8 procentpoint fra 43 pct. (ikke vist).Samme billede tegner sig for de 25-29-årige, hvor andelen med psykisksygdom i 2007 udgjorde 30 pct., mens det nu gælder for 54 pct. Siden2011 er andelen i denne aldersgruppe vokset med 6 procentpoint fra 48pct.Ser vi på de øvrige aldersgrupper, er det halvdelen af de 30-39-årige, som angives at have en psykisk sygdom, 43 pct. blandt de 40-49-årige efterfulgt af de 50-59-årige med 42 pct. psykisk syge. Den lavesteandel finder vi blandt de hjemløse borgere på 60 år og derover, hvor 40pct. oplyses at have en psykisk sygdom.Når vi opgør andelen med psykisk sygdom særskilt for køn (ikkevist), er der en lidt større andel af kvinderne, 49 pct., der angives at haveen psykisk sygdom mod 46 pct. for mændenes vedkommende.
83
MISBRUG
I tabel 7.5 er andelen med misbrug opgjort for hver enkelt hjemløsheds-situation. Tabellen er opgjort for andelen med henholdsvis alkohol-,hash/khat-, narkotika- og medicinmisbrug, hvor der med ”narkotikamis-brug” menes misbrug af hårde stoffer. Derudover fremgår også andelen,som har et misbrug inden for mindst én af de fire kategorier. Som nogetnyt i forhold til de tidligere kortlægninger ser vi tillige på andelen i substi-tutionsbehandling.En meget høj andel af de hjemløse borgere, 65 pct., har et mis-brug inden for mindst én af de fire kategorier. I forhold til de tidligerekortlægninger er denne andel dog faldet en smule, 2 procentpoint siden2011 og 5 procentpoint siden 2007. Da antallet af hjemløse borgere ge-nerelt er steget, er det lille fald i andelen med misbrugsproblemer dogikke udtryk for et fald i antallet af hjemløse borgere med misbrugspro-blemer.TABEL 7.5Andelen af hjemløse borgere med misbrug af forskellige rusmidler. Særskilt forhjemløshedssituationer. Procent.Alkohol*Gaden44Natvarmestue50Herberg47Hotel20Familie/venner26Udslusning20Kriminalforsorgen33Hospital35Andet27Uoplyst31I alt38Mindst én afHash/de firekhat* Narkotika* Medicin* kategorier*402821713926177234191170221894739191060138230503715673724136633181151422387336201265Substitution*181613911622571113I alt,antal4152541.828551.167125541022381114.349
Anm.: Internt bortfald: 1.327. Med *) er angivet en signifikant sammenhæng, p < 0,05.
Som vi ser i tabellen, er andelen med misbrug højest blandt gadesoverneog gruppen som enten benytter natvarmestuer eller overnatter på her-berger og forsorgshjem. Henholdsvis 71 pct., 72 pct. og 70 pct. i dissegrupper har således et misbrug. Andelen er også høj blandt gruppen, derstår over for enten en forestående løsladelse fra fængsel eller en snarligudskrivning fra et hospital eller behandlingstilbud, hvor to tredjedele er
84
angivet at have et misbrug. 60 pct. af de hjemløse, som overnatter hosfamilie og venner, er opgjort med misbrug inden for mindst én af de firekategorier. Dette er lige som med opgørelserne omkring psykisk sygdommed til at understrege, at også en væsentlig del af dem, der overnattermidlertidigt hos familie og venner, ligesom de øvrige grupper, har bety-delige psykosociale problemer ud over hjemløsheden. Derimod er detkun 30 pct. af de hjemløse i udslusningstilbud, som har mindst ét af defire misbrug.38 pct. af de hjemløse borgere angives at have et alkoholmisbrug,og andelen er størst blandt brugerne af natvarmestuer, hvor halvdelenhar et alkoholmisbrug. Også blandt herbergsbrugerne og gadesoverne erandelen med et alkoholmisbrug stort, henholdsvis 47 pct. og 44 pct. An-delen med et alkoholmisbrug blandt dem, der overnatter hos familie ogvenner, er på 26 pct. At andelen er relativ lav blandt denne gruppe afhjemløse borgere skyldes i høj grad, at der er færre alkoholmisbrugere ide yngre aldersgrupper, hvor der samtidig er flere, der overnatter hosfamilie og venner. Andelen med et alkoholmisbrug er lavest med 20 pct.blandt de hjemløse borgere, som opholder sig i udslusningstilbud.Misbrug af hash er også meget udbredt blandt de hjemløse bor-gere, hvor 36 pct. angives at have et hashmisbrug. Inden for de enkeltehjemløshedssituationer er andelen højest med 50 pct. blandt dem, derstår over for en løsladelse uden en boligløsning. 40 pct. af gadesovernehar et hashmisbrug og blandt brugerne af natvarmestuer og hjemløse,som overnatter hos familie og venner, er andelen i begge kategorier på39 pct. Andelen er igen klart lavest, med 13 pct., blandt de hjemløse iudslusningstilbud.Hver femte hjemløse borger angives at have et misbrug af hårdestoffer. Igen er der en tydelig overrepræsentation af narkotikamisbrugereblandt gruppen, der står foran en løsladelse uden en boligløsning, hvor37 pct. har et misbrug af hårde stoffer. Ligeledes er det også en betydeligdel af gadesoverne og dem, der overnatter på natvarmestuer, henholdsvis28 pct. og 26 pct., der har et narkotikamisbrug. 19 pct. af herbergsbru-gerne og ligeledes 19 pct. af dem, der overnatter hos familie og venner,har et narkotikamisbrug, mens det kun gælder 8 pct. af dem, der er i etudslusningstilbud.12 pct. angives at have et medicinmisbrug. Gadesoverne og bru-gerne af natvarmestuer er de grupper, der har de største andele, nemlig21 pct. og 17 pct. og blandt dem, der står foran en løsladelse uden bolig-
85
løsning, er andelen 15 pct., mens det alene er 2 pct. blandt hjemløse, deropholder sig i udslusningstilbud, der er medicinmisbrugere.Samlet set er det karakteristisk, at gruppen af hjemløse i udslus-ningstilbud i langt mindre grad befinder sig i et misbrug end hjemløse ide øvrige kategorier. Dette må antages at skyldes en selektionseffekt, fxved at der stilles en række krav for at komme i betragtning til et ophold idenne boligtype. Særligt er der en betydelig gruppe af mødre med børnregistreret i udslusningsboliger. Omvendt er det en betydelig del af dehjemløse borgere, der overnatter på gaden, natvarmestuer eller på her-berger og forsorgshjem, som er ude i et misbrug. Dette gør sig også gæl-dende for en forholdsvis stor del af gruppen, der afventer en løsladelse,hvilket indikerer, at det kan være særligt vanskeligt at finde en bolig tildenne gruppe, som har misbrugsproblemer omkring tidspunktet for løs-ladelse.Endelig er det 13 pct., som modtager substitutionsbehandling.Andelen er med 22 pct. højst blandt gruppen under Kriminalforsorgen,efterfulgt af 18 pct. blandt gadesoverne, mens det er 16 pct. af de hjem-løse på natvarmestuer, som er i substitutionsbehandling.Mens det typisk er alkoholmisbrug, som er kendetegnende forde midaldrende og ældre hjemløse er det i højere grad hash og misbrugaf hårde stoffer, som er udbredt hos de yngre hjemløse. Dog er der envis variation i omfanget af misbrug blandt hjemløse mænd og kvinder,hvor vi i de følgende opgørelser ser på andelen af misbrugere fordelt in-den for de enkelte aldersgrupper og særskilt for køn.Betragter vi først omfanget af misbrug blandt de hjemløse mændi tabel 7.6, ser vi, at 68 pct. angives at have mindst ét af de fire misbrug.Andelen er lavest blandt de ældre hjemløse mænd, hvor cirka halvdelenangives at have et misbrug efterfulgt af 64 pct. blandt de 18-24-årige.Flest findes der blandt de 30-39-årige og 40-49-årige, hvor 72 pct. i beggealdersgrupper har et misbrug.Alkohol er det mest udbredte misbrug, hvor 40 pct. angives athave dette misbrug, efterfulgt af 38 pct. med et hashmisbrug, mens 21pct. angives at have et misbrug af hårde stoffer. Færrest er medicinmis-brugere, og gruppen udgør 12 pct. af de hjemløse mænd.
86
TABEL 7.6Andelen af hjemløse mænd med misbrug af forskellige rusmidler. Særskilt foraldersgrupper. Procent.Alkohol* Hash/khat* Narkotika*18-24 år13552125-29 år21512530-39 år43442940-49 år52322150-59 år582213≥ 60 år44101I alt403821Medicin*810151510312Mindst én af defire kategorier*64667272705168Substitution*38191815313I alt,antal6163637419065521813.359
Anm.: Internt bortfald: 1.112. Med *) er angivet en signifikant sammenhæng, p < 0,05.
Det fremgår meget tydeligt, at der er en betydelig forskel i andelen afhjemløse mænd med et alkoholmisbrug på tværs af de enkelte alders-grupper. Andelen med dette misbrug er med 13 pct. lavest blandt de 18-24-årige og er stigende med alder. Højest er andelen blandt de 50-59-årige med 58 pct. Den modsatte sammenhæng mellem misbrug og alderfindes blandt de hjemløse med et hashmisbrug. Her er andelen størstblandt de 18-24-årige mænd, hvor 55 pct. angives at være hashmisbruge-re, og den falder med stigende alder og er nede på 10 pct. blandt dehjemløse i alderen 60 år og derover. Det er også blandt de ældste hjemlø-se, at andelen med et narkotikamisbrug er lavest. Blandt de 50-59-årigeangives 13 pct. at være narkotikamisbrugere, mens den tilsvarende andeler på 1 pct. blandt de hjemløse på 60 år og derover. Andelen med etmisbrug af hårde stoffer topper blandt de 30-39-årige med 29 pct. Ogsåandelen med et medicinmisbrug er lavest blandt de ældste hjemløse med3 pct., efterfulgt af de 18-24-årige, hvor 8 pct. angives at have et sådantmisbrug. Andelen er højest blandt de 30-39-årige og 40-49-årige med 15pct. i begge aldersgrupper.Ser vi til sidst på andelen af mænd, som modtager substitutions-behandling, er andelen samlet set på 13 pct. Andelen er lavest blandt deyngste og ældste hjemløse, hvor 3 pct. i begge aldersgrupper er i substitu-tionsbehandling. I aldersgruppen, hvor der også er flest hjemløse, somhar et misbrug af hårde stoffer, er andelen, der modtager substitutions-behandling, også højest med 19 pct. blandt de 30-39-årige.Når vi dernæst ser på omfanget af misbrug blandt de hjemløsekvinder, fremgår det af tabel 7.7, at andelen med ét eller flere misbrugs-problemer generelt er lavere end blandt hjemløse mænd. Som sagt er det
87
68 pct. af de hjemløse mænd, som angives at have mindst ét af de firemisbrug, mens det tilsvarende er gældende for halvdelen, 51 pct., af dehjemløse kvinder. Andelen er højest blandt de 40-49-årige hjemløsekvinder, hvor 62 pct. angives at have mindst ét misbrug og lavest blandtde ældste hjemløse kvinder, hvor den er 34 pct.TABEL 7.7Andelen af hjemløse kvinder med misbrug af forskellige rusmidler. Særskilt foraldersgrupper. Procent.Alkohol* Hash/khat*113515243029462551182753126Narkotika* Medicin*1551682917192098051712Mindst én af defire kategorier*41395562603451Substitution*29211810212I alt,antal2169519523012441901
18-24 år25-29 år30-39 år40-49 år50-59 år≥ 60 årI alt
Anm.: Internt bortfald: 285. Med *) er angivet en signifikant sammenhæng, p < 0,05
Også blandt kvinderne er alkohol det mest udbredte misbrug. 31 pct.angives at have et alkoholmisbrug, efterfulgt af 26 pct. med et hashmis-brug, mens 17 pct. angives at have et narkotikamisbrug. Også blandtkvinderne er andelen med medicinmisbrug lavest med 12 pct.Det gælder også for de hjemløse kvinder, at andelen med et al-koholmisbrug er klart lavest blandt de 18-24-årige med 11 pct., mensandelen er jævnt stigende med alder og højest blandt de 50-59-årigekvinder med 51 pct. alkoholmisbrugere. Dog er andelen kun på 27 pct.blandt de ældste kvindelige hjemløse.Gruppen af hashmisbrugere er størst blandt de 18-24-årigekvinder, hvor 35 pct. angives at have et sådant misbrug. Andelen er klartlavest blandt de ældste hjemløse kvinder med 5 pct., efterfulgt af 18 pct.blandt de 50-59-årige, mens andelen er nogenlunde ens i de øvrige al-dersgrupper, svingende mellem 24 pct. og 29 pct.Hvad angår narkotikamisbrug, er der ingen i aldersgruppen 60 årog derover, som angives at have dette misbrug, mens andelen af dennetype misbrugere udgør 8 pct. blandt de 50-59-årige. Også blandt de kvin-delige hjemløse topper andelen med et misbrug af hårde stoffer blandtde 30-39-årige med 29 pct., mens narkotikamisbrugere udgør 19 pct.
88
blandt de 40-49-årige efterfulgt af henholdsvis 15 pct. og 16 pct. blandtde 18-24-årige og 25-29-årige.Den største andel med medicinmisbrug finder vi blandt de 40-49-årige hjemløse kvinder med 20 pct. og 17 pct. blandt de 30-39-årige.Lavest er andelen blandt de yngste og ældste hjemløse kvinder med 5 pct.i hver kategori, mens 8 pct. blandt henholdsvis de 25-29-årige og 50-59-årige angives at være misbrugere af medicin.Samlet set modtager 12 pct. af de hjemløse kvinder substituti-onsbehandling. Som det også var tilfældet blandt de hjemløse mænd, erandelen blandt kvinderne lavest i alderen mellem 18 og 24 år samt blandtkvinderne på 60 år og derover. I disse to aldersgrupper angives 2 pct. atvære i denne type behandling. Ligeledes er det blandt de 30-39-årige og40-49-årige, at andelen i substitutionsbehandling er højest med hen-holdsvis 21 pct. og 18 pct.
PSYKISK SYGE MISBRUGERE
En betydelig del af de hjemløse borgere har både psykisk sygdom ogmisbrugsproblemer. Som det fremgår af tabel 7.8 er andelen af psykisksyge misbrugere på 31 pct. Her skal der dog gøres opmærksom på, at derer et stort internt bortfald på både spørgsmålene om misbrug og psykisksygdom. Ligesom andelen af psykisk syge er steget er også andelen afpsykisk syge misbrugere steget i forhold til de tidligere kortlægninger,hvor denne andel var på 25 pct. i 2009 og 29 pct. i 2011.Andelen af psykisk syge misbrugere er højest blandt de hjemløse,der står foran en udskrivning fra et hospital eller behandlingssted med 50pct. Det peger på, at det særligt er for de psykisk syge misbrugere, at derer udfordringer med at finde en boligløsning efter ophold på et hospitaleller behandlingssted. Samme billede gør sig til en vis grad gældendeblandt dem, der står for en løsladelse fra fængsel uden en boligløsning,hvor andelen af psykisk syge misbrugere er 34 pct.Blandt gadesoverne er andelen af psykisk syge misbrugere 37pct., mens den blandt herbergsbrugerne er på 31 pct. Blandt dem, somovernatter hos familie og venner, er det 29 pct., der er psykisk syge mis-brugere, hvilket understreger, at der også i denne gruppe er en høj andelmed komplekse psykosociale problemer.
89
TABEL 7.8Andelen af psykisk syge misbrugere, særskilt for hjemløshedssituationer. Pro-cent.GadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI altAnm.: Internt bortfald: 2.143.
Psykisk syge misbrugere3728311929123450283531
I alt, antal3031871.553479411054192195693.533
Som vi ser i tabel 7.9, er andelen af psykisk syge misbrugere generelt høj ibåde de yngre og midaldrende aldersgrupper, men væsentligt lavereblandt dem på 60 år og derover med kun 13 pct. Højest er andelen afpsykisk syge misbrugere blandt de 25-29 årige med 37 pct. Andelen afpsykisk syge misbrugere er endvidere højere blandt mænd med 32 pct.(tabel 7.10) mod 24 pct. blandt kvinder (tabel 7.11).TABEL7.9Andelen af psykisk syge misbrugere, særskilt for aldersgrupper. Procent.18-24 år25-29 år30-39 år40-49 år50-59 år≥ 60 årI altAnm.: Internt bortfald: 2.196.
Psykisk syge misbrugere32373529281331
I alt, antal6853827629205541773.480
GEOGRAFISK VARIATION I PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG
Der er en betydelig geografisk variation i andelen med psykisk sygdomog misbrug mellem de forskellige byområder, ligesom der ydermere er envariation i dette mønster, når vi sammenligner mænd og kvinder.
90
Som det fremgår af tabel 7.10 er andelen med psykisk sygdomblandt hjemløse mænd lavere i København, på Frederiksberg og i Oden-se end i de øvrige områder. En særlig høj andel med psykisk sygdom fin-der vi i Aarhus, hvor 65 pct. af de hjemløse mænd angives at have enpsykisk sygdom. Dette giver sig også udslag i en høj andel af psykisk sygemisbrugere blandt de hjemløse mænd i Aarhus med 48 pct. mod 16 pct.på Frederiksberg, 18 pct. i Odense og 21 pct. i København.TABEL 7.10Andelen af hjemløse mænd med psykisk sygdom og/eller misbrug, særskilt forbyområder (hjemkommuner). Procent.Psykisksygdom* Misbrugsproblemer*3667315749626572267843764870537846693.1673.418Psykisk sygemisbrugere*2116324818363643322.746Uden misbrug ogpsykisk sygdom*2228231416171913202.746
KøbenhavnFrederiksbergKøbenhavns omegnAarhusOdenseAalborgØvrige kommuner > 20.000Øvrige kommuner < 20.000I alt, procentI alt, antal
Anm.: Med *) er angivet en signifikant sammenhæng, p < 0,05
Det er endvidere karakteristisk, at andelen uden psykisk sygdom og mis-brug blandt de hjemløse mænd er højere i hovedstadsområdet med 28pct. på Frederiksberg, 23 pct. i Københavns omegn og 22 pct. i Køben-havn mod 13 pct. i de mindre kommuner. Det kan være udtryk for, athjemløsheden i hovedstadsområdet forstærkes af manglen på boliger,mens hjemløsheden i de mindre kommuner, hvor der generelt er en godtilgængelighed af boliger, i højere grad er koncentreret blandt borgeremed komplekse psykosociale problemer.Samme mønster finder vi i endnu mere udpræget grad blandt dehjemløse kvinder, hvor andelen uden psykisk sygdom eller misbrug erhele 60 pct. på Frederiksberg og 37 pct. i København og 34 pct. i Kø-benhavns omegn, mens denne andel blot er 10 pct. blandt de hjemløsekvinder i Aalborg og 11 pct. i Odense. Det kan her også påpeges, at vifinder en meget høj andel med psykisk sygdom blandt de hjemløse kvin-der i de mindre kommuner med 68 pct., ligesom denne andel også er høji Aarhus med 63 pct. og i Aalborg med 60 pct.
91
TABEL 7.11Andelen af hjemløse kvinder med psykisk sygdom og/eller misbrug, særskilt forbyområder (hjemkommuner). Procent.Psykisksygdom* Misbrugsproblemer*424512294441634730916068556868654952904924Psykisk sygemisbrugere*17017243238364724782Uden misbrug ogpsykisk sygdom*376034171110161427782
KøbenhavnFrederiksbergKøbenhavns omegnAarhusOdenseAalborgØvrige kommuner > 20.000Øvrige kommuner < 20.000I alt, procentI alt, antal
Anm.: Med *) er angivet en signifikant sammenhæng, p < 0,05
SAMMENFATNING
Det er 27 pct. af de hjemløse borgere, der angives at have en form forfysisk sygdom. Andelen er lavest blandt de 18-24 årige med 12 pct. oghøjest blandt de 50-59 årige med 43 pct. Blandt dem på 60 år og deroverer andelen med en fysisk sygdom på 31 pct., hvilket kan være udtryk for,at en høj dødelighed sætter ind relativt tidligt, navnlig blandt personermed et langvarigt misbrug.Andelen med psykisk sygdom er i 2013 på 47 pct. Det er enkraftig stigning sammenholdt med 30 pct. i 2007, 37 pct. i 2009 og 44 pct.i 2011. Blandt gadesoverne angives 52 pct. at have en psykisk sygdom,mens det er 44 pct. af dem, der har overnattet på herberg og 47 pct. afdem, der har overnattet blandt familie og venner. Andelen med psykisksygdom er højest blandt de yngre aldersgrupper med 51 pct. blandt de18-24 årige og 54 pct. blandt de 25-29 årige, mens den er 40 pct. blandtdem på 60 år og derover.Andelen med misbrug af enten alkohol, hash, hårde stoffer ellermedicin er samlet set på 65 pct. 38 pct. har et alkoholmisbrug, 36 pct.har misbrug af hash eller khat, 20 pct. har misbrug af hårde stoffer, og 12pct. har et misbrug af medicin. 68 pct. af mændene har et misbrug mod51 pct. af kvinderne. Alkoholmisbrug er mest udbredt i de ældre alders-grupper, mens misbrug af hårde stoffer er mest udbredt i de yngre og
92
midaldrende aldersgrupper. Misbrug af hash er mest udbredt i de yngrealdersgrupper.Andelen af psykisk syge misbrugere er på 31 pct. i gruppen afhjemløse borgere som helhed. Denne andel er steget i forhold til de tidli-gere kortlægninger, og var 25 pct. i 2009. Blandt gadesoverne er 37 pct.psykisk syge misbrugere, mens det gælder 31 pct. af herbergsbrugerne og29 pct. af dem, der overnatter hos familie og venner. Andelen af psykisksyge misbrugere er højest blandt de 25-29 årige med 37 pct. og lavestblandt dem på 60 år og derover med 13 pct.Der er en betydelig geografisk variation i andelen med psykisksygdom og i andelen af psykisk syge misbrugere blandt de hjemløse bor-gere. Begge andele er generelt lavere i hovedstadsområdet end i resten aflandet. Tilsvarende er der en højere andel uden psykisk sygdom ellermisbrug i hovedstadsområdet, hvilket kan være en indikation af, at bo-ligmangel i hovedstadsområdet forstærker omfanget af hjemløsheden ogøger risikoen for, at også borgere uden psykisk sygdom eller misbrugbliver hjemløse.
93
KAPITEL 8
HJEMLØSE UNGEI dette kapitel sætter vi særligt fokus på de hjemløse unge mellem 18 og24 år. Vi ser på udviklingen i gruppen over tid, hvilken hjemløshedssitua-tion de unge befinder sig i, og hvad der karakteriserer gruppen. Vi ser på,hvilke årsager der er til hjemløsheden blandt de unge, og hvilke indsatserde modtager.
UDVIKLING I ANTAL UNGE HJEMLØSE
Der er gennem de senere år sket en kraftig stigning i antallet af hjemløseunge mellem 18 og 24 år. Hvor tallet i 2009 var på 633 personer, var det i2011 steget til 1.002 personer. Denne stigning er fortsat frem til 2013,hvor 1.138 personer mellem 18 og 24 år er opgjort som hjemløse i tælle-ugen. Det svarer til en samlet stigning på 80 pct. fra 2009 til 2013 og enstigning på 14 pct. fra 2011 til 2013. Udviklingen er vist i figur 8.1.
95
FIGUR 8.1Hjemløse unge mellem 18 og 24 år. 2009-2013. Antal.1.2001.000800Antal600400200020092011Hjemløse unge2013
TABEL 8.1Hjemløse unge mellem 18 og 24 år. 2009-2013. Antal og procentvis ændring.Særskilt for byområder (hjemkommuner).2009Antal150251125231141291206332011Antal2283824611925331931201.0022013Antal2252431214816382531221.138Procentvisændring2009-201350-4179185-4817196280Procentvisændring2011-2013-1-372724-361531214
KøbenhavnFrederiksbergKøbenhavns omegnAarhusOdenseAalborgØvrige kommuner > 20.000Øvrige kommuner < 20.000I alt
I tabel 8.1 er vist udviklingen i antallet af hjemløse unge fordelt på byom-råder fra 2009 til 2013. Tabellen viser, at stigningen i antallet af hjemløseunge har været særlig kraftig i omegnskommunerne rundt om Køben-havn samt i Aarhus, hvor antallet af hjemløse unge i begge områder næ-sten er tredoblet i 2013 sammenholdt med 2009.
96
DE UNGES HJEMLØSHEDSSITUATION
Som vist i tabel 8.2 er det halvdelen af de hjemløse unge, der har over-nattet hos familie og venner i tælleugen. 22 pct. har overnattet på herber-ger og forsorgshjem, 6 pct. har overnattet på gaden, mens kun 1 pct. harovernattet på en natvarmestue.Der er en vis forskel mellem byerne med hensyn til, hvilkenhjemløshedssituation de unge befinder sig i. Således er der i Københavnog på Frederiksberg flere, der har overnattet på herberg – henholdsvis 28og 42 pct. i de to kommuner og tilsvarende færre, der har overnattet hosfamilie og venner. Også i de mellemstore byer er der en højere andel afde unge, der har overnattet på herberg (35 pct.).74 pct. af de unge hjemløse er mænd, og 26 pct. er kvinder. Derer ikke nogen nævneværdig forskel mellem de 18-24 årige mænd ogkvinders fordeling på de forskellige hjemløshedssituationer. Eksempelviser andelen, der har overnattet på herberg, 22 pct. for både de unge hjem-løse mænd og kvinder (ikke vist).
DE HJEMLØSE UNGES ETNISKE BAGGRUND
Omkring en femtedel af de hjemløse unge har første- eller andengenera-tionsindvandrerbaggrund (tabel 8.3). 6 pct. af de hjemløse unge er før-stegenerationsindvandrere, mens 16 pct. er andengenerationsindvandrere(efterkommere). Denne andel er størst i de store byer. I København er31 pct. af de hjemløse unge efterkommere, mens 6 pct. er førstegenerati-onsindvandrere. I Aarhus er tallene henholdsvis 27 pct. og 13 pct.
97
98Hotel281005211525022622345<1<11547367Familie/venner Udslusning Kriminalforsorgen383125005841553263006100Hospital443208Andet Uoplyst8441310115140055221212235100100100
TABEL 8.2I alt, procent I alt, antal1002251002410031210014810016100382531221.138
18-24-årige hjemløse borgere fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for byområder. Procent.
Gaden Natvarmestue Herberg9228404230103115019190133
KøbenhavnFrederiksbergKøbenhavns omegnAarhusOdenseAalborgØvrige kommuner> 20.000Øvrige kommuner< 20.000I alt
6
46
Anm.:
P = 0,000.
TABEL 8.3
18-24-årige hjemløse borgere fordelt efter, om de har flygtninge-/indvandrerbaggrund eller ej. Særskilt for byområder (hjemkommuner). Pro-
cent.Flygtning/indvandrer60613014426Efterkommer313216271264216I alt, procent100100100100100100100100100I alt, antal189192701141635209100952
KøbenhavnFrederiksbergKøbenhavns omegnAarhusOdenseAalborgØvrige kommuner > 20.000Øvrige kommuner < 20.000alt
Ikke flygtninge-/indvandrer-baggrund636878608880929678
Anm.:
Internt bortfald: 186. P = 0,000.
99
PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG
En stor del af de hjemløse unge har en psykisk sygdom og/eller mis-brugsproblemer. Det er således 51 pct. af de hjemløse unge, der har enpsykisk sygdom og 58 pct., der har misbrugsproblemer (tabel 8.4). Sam-menlagt er 74 pct. af de unge hjemløse angivet at have en psykisk syg-dom og/eller misbrugsproblemer. 32 pct. er psykisk syge misbrugere. 26pct. af de hjemløse unge angives dog hverken at have psykisk sygdomeller misbrug. Denne andel er lidt højere blandt dem, der overnatter hosfamilie og venner med 29 pct. end blandt de unge hjemløse, der overnat-ter på herberg, hvor andelen uden psykisk sygdom eller misbrug er 22pct. Særligt har mange af de unge, 50 pct., et hashmisbrug, mens 19 pct.har et misbrug af hårde stoffer. ”Kun” 13 pct. af de unge hjemløse angi-ves at have et alkoholmisbrug.Andelen af de unge hjemløse, som hverken har en psykisk syg-dom eller et misbrug, er ifølge tabel 8.5 lidt højere i hovedstadsområdetmed 28 pct. i København og 32 pct. i omegnskommunerne mod tilsammenligning 18 pct. i de mindre byer. Det kan skyldes, at manglen påbillige boliger i hovedstadsområdet forstærker omfanget af hjemløshedenblandt de unge, og at flere unge uden komplekse problemer derfor i hø-jere grad rammes af hjemløshed.
100
TABEL 8.4
Andelen af 18-24-årige hjemløse borgere med psykisk sygdom og/eller misbrug af forskellige rusmidler. Særskilt for hjemløshedssituationer.
Procent.Uden misbrug og psykisksygdom*2117228296322531726685
Psykisk sygdom* Alkohol Hash/khat* Narkotika Medicin* Mindst én af de fire kategorier* Psykisk syge misbrugere*Gaden52175731196941Natvarmestue7186742258367Herberg539521965830Hotel57155423156942Familie/venner4813481765628Udslusning33914502313Kriminalforsorgen428543106944Hospital8917542146759Andet56235326186142Uoplyst38137022137427I alt, procent5113501985832I alt, antal808832832832832832685
Anm.:
Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.
101
102Alkohol* Hash/khat*7441967124514496563067145715471350832832Narkotika*12101893827262719832Medicin*456201713107832Mindst én af de firekategorier* Psykisk syge misbrugere502371215330543675227046663563425832832685
TABEL 8.5
18-24-årige hjemløse borgere med psykisk sygdom og/eller misbrug af forskellige rusmidler, særskilt for byområder (hjemkommuner). Pro-
cent.Uden misbrug ogpsykisk sygdom282132251112231826685
Psykisk sygdom*København48Frederiksberg26Københavns omegn47Aarhus64Odense33Aalborg57Øvrige kommuner > 20.00049Øvrige kommuner < 20.00063I alt, procent51I alt, antal808
Anm.:
Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.
ÅRSAGER TIL DE UNGES HJEMLØSHED
I kapitel 10 og 11 ser vi generelt nærmere på årsager til hjemløsheden, oghvilke indsatser de hjemløse borgere modtager. I de følgende tabeller harvi opgjort henholdsvis årsager til hjemløshed, og hvilke indsatser dehjemløse unge modtager, særskilt for køn.TABEL 8.6Andelen af 18-24-årige hjemløse med forskellige årsager til hjemløshed. Særskiltfor køn. Procent og antal.Psykisk sygdom*Stofmisbrug*AlkoholmisbrugFysisk/somatisk sygdomSkilsmisse*Økonomiske vanskelighederGæld til det offentligeLøsladt fra fængsel*Udskrevet fra hospitalUdsættelse af boligMangel på egnet bolig eller lignende botilbudKunne ikke længere bo hos familie/vennerNervøsitet ved at bo alene*I alt, antalAnm.: Internt bortfald: 175.
Mænd31356273881531925317711
Kvinder38243115334<1415283516252
I alt33326293771131826329963
Det ses af tabel 8.6, at både psykisk sygdom og stofmisbrug angives somvæsentlige årsager til hjemløsheden for de unge. For unge kvinder angi-ves psykisk sygdom som en væsentlig årsag for 38 pct., mens andelen formænd er på 31 pct. Stofmisbrug angives derimod som væsentlig årsag forflere af de unge mænd med 35 pct., mens andelen blandt de unge kvinderer 24 pct. Det kan endvidere bemærkes, at skilsmisse for de unge kvinderer en væsentlig årsag for 15 pct., mens denne andel for mændene er 7 pct.Også økonomiske vanskeligheder er en væsentlig årsag til, at deunge befinder sig i en hjemløshedssituation. Det gælder for 38 pct. af deunge mænd og 33 pct. af de unge kvinder. For 19 pct. af mændene og 15pct. af kvinderne angives en udsættelse fra boligen som en væsentlig år-sag til hjemløsheden. Mange udsatte unge mister således boligen, der formanges vedkommende formentlig er deres første bolig, og de står heref-ter i en hjemløshedssituation.
103
For 26 pct. af de hjemløse unge angives en mangel på egnedeboliger eller botilbud som en væsentlig årsag til hjemløsheden, mens 32pct. ikke længere havde mulighed for at bo hos familie og venner.
SOCIALE INDSATSER FOR DE HJEMLØSE UNGE
I tabel 8.7 er opgjort de sociale indsatser, som de unge hjemløse modta-ger. Som det ses, er det kun 34 pct. af de hjemløse unge, der har en støt-tekontaktperson, bostøtte eller lignende tilknyttet. Ligeledes er det kuncirka en tredjedel af de unge, der er opskrevet til en bolig, nemlig 30 pct.der er opskrevet til egen bolig og 4 pct., der er opskrevet til et botilbudeller lignende. Kun 24 pct. af de hjemløse unge angives at have en kom-munal handleplan. Der er dog en del af de unge, der følger aktiveringstil-bud, 18 pct., mens 8 pct. følger en form for uddannelse, hvilket for beg-ge indsatstypers vedkommende er en højere andel end blandt de hjemlø-se borgere over 25 år (jf. kapitel 11).TABEL 8.7Andelen af 18-24-årige, der modtager forskellige indsatser. Særskilt for køn. Pro-cent og antal.Psykiatrisk behandling*Behandling, alkoholmisbrugBehandling, stofmisbrugStøtte-/kontaktperson eller lignendeTilsyn fra Kriminalforsorgen*Aktivering/revalideringUddannelse/undervisningHandeplan hos kommunen*Opskrevet til egen bolig*Opskrevet til § 107-/108-boform, særbolig eller lignendeIngen øvrige tilbudI alt, antalAnm.: Internt bortfald: 165.
Mænd2132133201882626311716
Kvinder302163761791939511257
I alt2322034161882430411973
I evalueringen af Hjemløsestrategien peges der på nogle særlige forhold,der kendetegner situationen for de hjemløse unge, og på hvad der liggerbag den kraftige stigning i antallet af hjemløse unge (Rambøll & SFI,2013). Der har således i perioden fra 2009 og frem, hvor den økonomi-ske krise satte ind, været en kraftig stigning i antallet af unge kontant-hjælpsmodtagere. Denne stigning sammenholdt med, at de unge kon-
104
tanthjælpsmodtagere har en lavere ydelse, og at antallet af billige boligertil rådighed for kommunal anvisning samtidig har været faldende, er envæsentlig årsag til, at antallet af unge hjemløse stiger. Netop de sårbareunge, og herunder navnlig unge med psykisk sygdom og misbrugspro-blemer, rammes i særlig grad af denne udvikling, da denne gruppe i vidudstrækning både er ekskluderet fra arbejdsmarkedet og uddannelsessy-stemet og samtidig i høj grad er afhængig af kommunal boliganvisning,da det er vanskeligere for de udsatte unge at gøre brug af andre boligmu-ligheder som fx leje af private værelser. Der peges i evalueringen på, atdet er meget vanskeligt at skaffe boliger til de hjemløse unge, som de harråd til at betale. Ligeledes peges der på, at kun en del af de udsatte ungeer undtaget fra den lavere kontanthjælpsydelse, nemlig unge med psykia-triske diagnoser inden for skizofrenispektret, øvrige psykoser, samt bor-derline personlighedsforstyrrelse (Jf. gældende lov om aktiv socialpolitik).Det betyder, at andre grupper af udsatte unge ikke er undtaget fra denlavere ydelse – det gælder fx unge med ADHD.Evalueringen af Hjemløsestrategien viser imidlertid også, at detfor de unge, der gennem Hjemløsestrategien har fået både en boligløs-ning og en social indsats, er en høj andel, der er kommet ud af hjemløs-hed. Af de unge, som har modtaget en bostøtteindsats, har 66 pct. stabiltværet i bolig eller har fået en bolig. Yderligere 5 pct. har mistet en bolig,men har fået en ny, mens 6 pct. har mistet en bolig og ikke fået en ny. 23pct. har imidlertid slet ikke fået en bolig og navnlig manglen på boliger,som de unge kan betale, fremhæves som en væsentlig årsag hertil (Ram-bøll & SFI, 2013, s. 38). Andelen, der har fastholdt boligen, er såledeshøj, men dog lidt lavere end for dem på 25 år og derover. Den lidt lavereandel af de unge, som har fastholdt boligen, kan dels være udtryk for, atde unge mangler kompetencer til at kunne fastholde boligen, men kanogså være udtryk for, at de unge, også efter at have fået en bolig, har enpresset økonomisk situation med et lavt rådighedsbeløb, når huslejeud-gifterne er betalt. Resultaterne tyder imidlertid på, at også langt de flesteunge hjemløse, ligesom det gælder den øvrige gruppe af hjemløse, kankomme ud af hjemløshed, hvis de vel at mærke får den rette indsats, dvs.både en boligløsning og intensiv social støtte. Ligesom det gælder forden øvrige hjemløsegruppe, peger også resultaterne fra Hjemløsestrategi-ens indsatser for de unge på, at en almindelig bolig er den mest optimaleboligform for langt hovedparten af de unge vel at mærke under forud-sætning af, at der samtidig gives den nødvendige individuelle sociale støt-
105
te. Derimod kan der være problemer med at samle udsatte unge, ognavnlig unge med misbrugsproblemer, i såkaldte ”kategoriboliger” – dvs.boliger, hvor alle beboerne fx er udsatte unge – da der i sådanne tilbudlet opstår konflikter og et miljø præget af misbrug (Rambøll og SFI,2013).På den baggrund er det problematisk, at det kun er ca. en tredje-del af de hjemløse unge, som er skrevet op til en boligløsning og ligele-des, at det kun er en tredjedel, der har en støttekontaktperson, bostøtteeller lignende tilknyttet. Her er der således et behov for at styrke indsat-sen for de hjemløse unge, både hvad angår boligdelen og den socialestøtte.
SAMMENFATNING
Antallet af hjemløse unge mellem 18 og 24 år er steget kraftigt gennemde seneste år. Antallet var 633 ved kortlægningen i 2009, 1.002 i 2011 og1.138 i 2013. Det er en stigning på 80 pct. fra 2009 til 2013 og på 14 pct.fra 2011 til 2013.50 pct. af de hjemløse unge har overnattet hos familie og venner,22 pct. har overnattet på et herberg, 6 pct. har overnattet på gaden, og 1pct. har overnattet på en natvarmestue.En femtedel af de hjemløse unge har indvandrerbaggrund (førsteeller anden generation). I København er det 37 pct. og i Aarhus 40 pct.af de hjemløse unge, der har indvandrerbaggrund, hovedparten som ef-terkommere, der udgør henholdsvis 31 pct. og 27 pct. af de hjemløseunge i de to byer.51 pct. af de hjemløse unge har psykisk sygdom, og 32 pct. erpsykisk syge misbrugere. Særligt mange af de unge, 50 pct., har et hash-misbrug, mens 19 pct. har et misbrug af hårde stoffer. Kun 13 pct. af dehjemløse unge angives at have et alkoholmisbrug. 26 pct. af de unge an-gives dog hverken at have psykisk sygdom eller misbrug.Kun en tredjedel af de hjemløse unge er skrevet op til en bolig-løsning, og ligeledes kun en tredjedel har en støttekontaktperson, bostøt-te eller lignende tilknyttet. Kun en fjerdedel af de hjemløse unge har enkommunal handleplan. I betragtning af at evalueringen af Hjemløsestra-tegiens indsatser viste, at størsteparten af de hjemløse unge kan kommeud af hjemløshed, hvis de vel at mærke både får en boligløsning og indi-
106
viduel social støtte, er der et betydeligt behov for at styrke indsatsen forde hjemløse unge.
107
KAPITEL 9
HJEMLØSE MED ETNISKMINORITETSBAGGRUNDI dette kapitel ser vi nærmere på de hjemløse borgeres etniske baggrund.Vi har i personskemaet spurgt om både personens nationalitet, og ompersonen har flygtninge- eller indvandrerbaggrund af første eller andengeneration.Som ved kortlægningen i 2011 har der også i 2013 været muligtat anføre i personskemaet, hvorvidt personer med flygtninge- eller ind-vandrerbaggrund ikke har fast/legalt ophold i Danmark. Hjemløse udenfast last/legalt ophold i landet indgår ikke i de øvrige opgørelser i rappor-ten. Vi runder kapitlet af med at se nærmere på denne gruppe af hjemlø-se.
NATIONALITET
I denne kortlægning har vi for første gang i personskemaet gjort det mu-ligt at afkrydse, hvorvidt en person er dansk med grønlandsk baggrund.Her skal det understreges, at borgere med grønlandsk baggrund er dan-ske statsborgere. Denne nuancering i forhold til de tidligere kortlægnin-ger skyldes, at der erfaringsmæssigt er en del af de hjemløse borgere, somhar en grønlandsk baggrund, at aktører på området har efterspurgt viden
109
om denne gruppe, og at der indtil nu ikke har været nogen mulighed forat belyse omfanget af hjemløshed blandt grønlændere i Danmark.I tabel 9.1 er de hjemløse borgere fordelt efter nationalitet, sær-skilt for de enkelte hjemløshedssituationer.11Samlet set angives 81 pct. afde hjemløse at have dansk nationalitet (inklusive personer med grøn-landsk baggrund), hvor de 6 procentpoint har grønlandsk baggrund. An-delen på 81 pct. med dansk nationalitet er uændret i forhold til kortlæg-ningen i 2011. 2 pct. kommer fra de øvrige nordiske lande, 3 pct. fra detøvrige EU, mens 2 pct. har en anden europæisk baggrund. Derudover er5 pct. fra Mellemøsten, 6 pct. er af afrikansk herkomst, mens 1 pct.kommer fra de øvrige verdensdele. Fordelingen på nationalitet svarer imeget stor udstrækning til den, vi så ved kortlægningerne i 2009 og 2011.Inden for de enkelte hjemløshedssituationer er der en overvægtaf hjemløse med dansk baggrund. Dog er det væsentligt at bemærke, atdet kun er 43 pct. af de hjemløse, der benytter natvarmestuer, som hardansk nationalitet eksklusive gruppen med grønlandsk baggrund, mens14 pct. er danskere med en grønlandsk baggrund. 43 pct. af dem, der harovernattet på en natvarmestue, har en anden nationalitet end dansk, hvil-ket er en kraftig stigning blot siden 2011, hvor andelen med anden natio-nalitet var 23 pct. blandt dem, der havde overnattet på en natvarmestue.Hele 16 pct. af de hjemløse, der overnatter på natvarmestuer, har afri-kansk nationalitet, mens 12 pct. er fra EU (ekskl. de nordiske lande).Dette er en kraftig stigning siden 2011, hvor andelen fra Afrika og øvrigeEU var 7 pct. i begge grupper.Blandt de personer, der afventer en snarlig løsladelse fra Krimi-nalforsorgen, uden at der er fundet en boligløsning, har 83 pct. danskbaggrund, mens 10 pct. er af mellemøstlig herkomst. For de øvrige kate-gorier er der ingen nævneværdige udsving, hvad angår fordelingerne pånationalitet.I tabel 9.2 ser vi, at 83 pct. af de hjemløse borgere angives ikkeat have indvandrerbaggrund (flygtninge- eller indvandrerbaggrund). 10pct. er opgjort som værende førstegenerationsindvandrere og 7 pct. somefterkommere (anden generation). 25 pct. af de hjemløse borgere, deropholder sig i et udslusningstilbud, er førstegenerationsindvandrere ellerefterkommere, mens det tilsvarende gør sig gældende for 24 pct. af dem,der afventer løsladelse fra Kriminalforsorgen uden en boligløsning.11. Med mindre gruppen af personer under 18 år er eksplicit nævnt i tabellerne, ser vi bort fra dennealdersgruppe i kapitlet.
110
TABEL 9.1
Hjemløse borgere fordelt efter nationalitet. Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent.EU Øvrige Europa95126112313330031313232Mellemøsten Afrika Andet I alt, procent I alt, antal43210058231611003294811001.977460100697411001.6005531001491022100635311001167521003215601003295611005.535
GadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI alt
Danmark Danmark med grønlandsk baggrund Øvrige nordiske lande657443144777181317951773183238413764176627562
Anm.:
Internt bortfald: 141. P = 0,000.
111
112Ikke indvandrer8382868679757682808483Førstegenerationsindvandrer915117819116131110Efterkommer74371361312757I alt, procent100100100100100100100100100100100
TABEL 9.2
Hjemløse borgere fordelt efter indvandrerbaggrund. Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent.I alt, antal4542131.746591.34612953982642404.603
GadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI alt
Anm.:
Internt bortfald: 1.073. P = 0,000.
I tabel 9.3 er opgjort fordelingen på hjemløshedssituation inden for hveraf grupperne uden indvandrerbaggrund, førstegenerationsindvandrere ogefterkommere. Det vil sige, at tabel 9.3 indeholder samme fordeling somi tabel 9.2, blot procentueret modsat. Vi ser her, at hvor herbergsbruger-ne udgør 40 pct. både i gruppen uden indvandrerbaggrund og med før-stegenerations indvandrerbaggrund, er andelen, der har overnattet påherberg, kun 18 pct. i gruppen af efterkommere. Derimod er andelen,som har overnattet hos familie og venner, markant højere i gruppen afefterkommere med 52 pct. mod 28 pct. i gruppen uden indvandrerbag-grund og 23 pct. i gruppen med førstegenerationsindvandrerbaggrund.Andelen af førstegenerationsindvandrere og efterkommere ervæsentligt højere blandt de hjemløse borgere i landets største byer sam-menlignet med de øvrige byområder. Her skal det tages i betragtning, atogså andelen af hele befolkningen, som har indvandrerbaggrund, er be-tydeligt højere i storbyerne end i den øvrige del af landet. Vi ser i tabel9.4, at gruppen sammenlagt (første og anden generation) udgør 26 pct. afde hjemløse borgere i København, 33 pct. på Frederiksberg, 17 pct. i dekøbenhavnske omegnskommuner og hele 35 pct. i Aarhus. Det skal dogbemærkes, at mens det blot var 4 pct. af de hjemløse borgere i Odense,som var indvandrere eller efterkommere i 2011, er andelen i 2013 oppepå 14 pct., ligesom det tilsvarende billede tegner sig i Aalborg, hvor an-delen i 2013 udgør 10 pct. af den samlede gruppe af hjemløse mod 5 pct.i 2011. Derimod er det blot henholdsvis 5 pct. i de mellemstore og 4 pct.i de mindre provinsbyer, der enten har indvandrerbaggrund eller er ef-terkommere.I tabel 9.5 er opgjort fordelingerne på nationalitet inden forhvert byområde. Gruppen med grønlandsk baggrund udgør 26 pct. af dehjemløse borgere i Aalborg og 11 pct. i København. I Aarhus er andelenmed grønlandsk baggrund 8 pct. og i Odense 9 pct., mens den kun er 1pct. blandt de hjemløse borgere i Københavns omegnskommuner. Vi serogså, at der er betydelige grupper med henholdsvis mellemøstlig og afri-kansk baggrund blandt de hjemløse borgere i de store byer. I Københavnhar 6 pct. af de hjemløse borgere mellemøstlig nationalitet, og 12 pct. harafrikansk nationalitet. På Frederiksberg er de tilsvarende tal 10 pct. og 13pct., og i Aarhus er det 11 pct., der har mellemøstlig nationalitet og lige-ledes 11 pct., der har afrikansk nationalitet.Ser vi på andelene med indvandrerbaggrund fordelt på alders-grupper, fremgår det af tabel 9.6, at der er en betydelig variation på tværs
113
af de enkelte aldersgrupper. Blandt de 0-17-årige er det blot 1 pct., derhar indvandrerbaggrund, mens hele 45 pct. er efterkommere. Blandt de18-24-årige er 6 pct. førstegenerationsindvandrere, og 16 pct. er efter-kommere, mens de tilsvarende tal blandt de 25-29-årige er henholdsvis11 pct. og 16 pct. Blandt de 18-24 årige hjemløse borgere er andelen afefterkommere steget fra 13 pct. i 2011 til 16 pct. i 2013, mens stigningeni andelen af efterkommere blandt de 25-29 årige er steget fra 10 til 16 pct.på blot 2 år. 11-12 pct. af de hjemløse i aldersgrupperne mellem 25 og 59år har førstegenerationsindvandrerbaggrund.TABEL 9.3Hjemløse borgere fordelt efter hjemløshedssituation, særskilt for indvandrerbag-grund. Procent.GadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI altIkke indvandrer1054012821265100Førstegenerations-indvandrer Efterkommer I alt91010725401838111235229523121142766635100100 100I alt, antal4542131.746561.33612453982662384.603
Anm.: Internt bortfald: 1.073. P = 0,000.
TABEL 9.4Hjemløse borgere fordelt efter indvandrerbaggrund. Særskilt for byområde. Pro-cent.Ikke Førstegenerationsindvandrerindvandrer Efterkommer74161067151883896522138610490829532963183107I alt,procent100100100100100100100100100I alt,antal1.1671391.110469972079764384.603
KøbenhavnFrederiksbergKøbenhavns omegnAarhusOdenseAalborgØvrige kommuner > 20.000Øvrige kommuner < 20.000I alt
Anm.: Internt bortfald: 1.073. P = 0,000.
114
TABEL 9.5Danmark med grønlandsk Øvrige nordiskebaggrundlande Øvrige EU11372431128129122614411112623Mellemøsten61071132115Afrika121321153126Andet231310101ØvrigeEuropa433301102
Hjemløse borgere fordelt efter nationalitet, særskilt for byområde. Procent.I alt, procent I alt, antal1001.4571001641001.2791005611001051002551001.1851005281005.534
KøbenhavnFrederiksbergKøbenhavns omegnAarhusOdenseAalborgØvrige kommuner > 20.000Øvrige kommuner < 20.000I alt
Danmark566284608065909375
Anm.:
Internt bortfald: 142. P=0,000.
115
TABEL 9.6Hjemløse borgere fordelt efter indvandrerbaggrund. Særskilt for aldersgrupper.Procent.Ikke indvandrer5478738186889382Førstegenerations-indvandrer Efterkommer I alt, procent I alt, antal14510012961610094611161005031181009611221001.164111100694701002441081004.641
≤ 17 år18-24 år25-29 år30-39 år40-49 år50-59 år≥ 60 årI alt
Anm.: Internt bortfald: 1.035. P = 0,000.
PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG BLANDT HJEMLØSE MEDETNISK MINORITETSBAGGRUND
I tabel 9.7 er vist andelen med psykisk sygdom og misbrug efter nationa-litet, og i tabel 9.8 er vist andelen med psykisk sygdom og misbrug forindvandrere og efterkommere. I gruppen med grønlandsk baggrund fin-der vi en markant lavere andel med psykisk sygdom med 26 pct. end ihjemløsegruppen som helhed. Omvendt finder vi blandt de hjemløseborgere med grønlandsk baggrund den højeste andel med misbrug med81 pct. Der er blandt de grønlandske hjemløse særligt en høj andel medalkoholmisbrug med 70 pct. og med hashmisbrug med 49 pct., mens detkun er 4 pct. blandt de grønlandske hjemløse, der angives at have et nar-kotikamisbrug. Vi finder også en høj andel med alkoholmisbrug, 54 pct.blandt de hjemløse med øvrig nordisk nationalitet, mens der dog i dennegruppe også er en betydelig del, der har et narkotikamisbrug med 27 pct.Vi ser i tabel 9.8, at andelen med psykisk sygdom generelt ogsåer høj blandt de hjemløse indvandrere og efterkommere med 51 pct.blandt de hjemløse indvandrere og 41 pct. blandt de hjemløse efter-kommere sammenholdt med 48 pct. i gruppen uden indvandrerbaggrund.Andelen med misbrugsproblemer er derimod lidt lavere med 53 pct.blandt både indvandrere og efterkommere mod 68 pct. i gruppen udenindvandrerbaggrund. Det skyldes særligt, at andelen af alkoholmisbruge-re er lavere i indvandrergruppen. Derimod finder vi den største andelmed et hashmisbrug i gruppen af hjemløse efterkommere med 44 pct. Viser en næsten ligeså høj andel af psykisk syge misbrugere blandt de hjem-
116
løse borgere med indvandrerbaggrund som i gruppen uden indvandrer-baggrund. Derimod ser vi en større andel uden hverken psykisk sygdomeller misbrug med 37 pct. i gruppen af efterkommere og 29 pct. i grup-pen med indvandrerbaggrund mod 19 pct. i gruppen uden indvandrer-baggrund. Det er formentlig udtryk for, at der i højere grad ligger andreforhold end psykisk sygdom og misbrug bag hjemløsheden for borgeremed etnisk minoritetsbaggrund, herunder at denne gruppe formentlig ihøjere grad rammes af generel boligmangel.
117
118Alkohol* Hash/khat* Narkotika* Medicin*3835231470543728122926384.29749331624334228364.297427710221226204.297219568520124.29781795148475554654.2972113615420134.297Mindst én af defire kategorier* I substitionsbehandling*67152134188292624313.500Psykisk sygemisbrugere*3326473433604045474.032
TABEL 9.7
Hjemløse borgere med psykisk sygdom og/eller misbrug, særskilt for nationalitet. Procent.Uden misbrug ogpsykisk sygdom*1916164231253733213.500
DanmarkDanmark med grønlandskbaggrundØvrige nordiske landeEUØvrige EuropaMellemøstenAfrikaAndetI alt, procentI alt, antal
Psykisk sygdom*49
Anm.:
Med * er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.
TABEL 9.8
Hjemløse borgere med psykisk sygdom og/eller misbrug, særskilt for indvandrerbaggrund. Procent.
Ikke indvandrerFørstegenerationsindvandrerEfterkommerI alt, procentI alt, antal
Psykisksygdom Alkohol* Hash/Khat*4842355126354112444838363.524 3.7163.716Narkotika* Medicin*221316818721123.7163.716
Mindst én af de firekategorier*685353653.716
I substitutions-behandling*14125133.716
Psykisk syge Uden misbrug ogmisbrugere psykisk sygdom*32192829273731213.0883.088
Anm.
Med * er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.
119
ÅRSAGER OG INDSATSER
Tabel 9.9 viser, at der også for indvandrere og efterkommere er en bety-delig del, for hvem psykisk sygdom eller stofmisbrug angives som væ-sentlige årsager til hjemløsheden. Samtidig er der dog navnlig blandt ef-terkommerne en højere andel, hvor mangel på en egnet bolig angivessom væsentlig årsag til hjemløsheden med 29 pct. mod 20 pct. i gruppenuden indvandrerbaggrund, ligesom der i efterkommergruppen er 34 pct.,der ikke længere kunne bo hos familie og venner mod 17 pct. i gruppenuden indvandrerbaggrund.Blandt førstegenerationsindvandrere angives skilsmisse som envæsentlig årsag til hjemløsheden for 28 pct. mod kun 15 pct. i gruppenuden indvandrerbaggrund og 13 pct. i gruppen af efterkommere. Det kanendvidere bemærkes, at for efterkommerne er der 20 pct., hvor løsladelsefra fængsel nævnes som væsentlig grund mod 7 pct. i både gruppen udenindvandrerbaggrund og blandt førstegenerationsindvandrere.Ser vi på de sociale indsatser (tabel 9.10), er der derimod ikkestørre forskelle på hjemløse borgere med og uden indvandrerbaggrund.Både andelen med en støttekontaktperson, bostøtte eller lignende og an-delen der er skrevet op til en bolig eller et botilbud, samt andelen der haren kommunal handleplan, er stort set den samme for både førstegenera-tionsindvandrere, efterkommere og dem uden indvandrerbaggrund.Ser vi på, hvor stor en del af de psykisk syge og misbrugerne derer i henholdsvis psykiatrisk behandling og stofbehandling, er der dogvisse forskelle i forhold til, om personen har indvandrerbaggrund eller ej.For de hjemløse borgere med psykisk sygdom er der en lidt højere andelblandt førstegenerationsindvandrerne og efterkommerne, der er i psykia-trisk behandling end blandt de hjemløse psykisk syge borgere, der ikkehar indvandrerbaggrund. Billedet er derimod omvendt, når det gælderandelen af henholdsvis stof- og alkoholmisbrugere, som er i henholdsvisstof- eller alkoholbehandling, hvor andelen i behandling er lidt lavere forbåde førstegenerationsindvandrere og efterkommere end blandt demuden indvandrerbaggrund (ikke vist).
120
TABEL 9.9Årsager til hjemløsheden, særskilt for indvandrerbaggrund. Procent.Psykisk sygdomStofmisbrug*Alkoholmisbrug*Fysisk/somatisk sygdomSkilsmisse*Økonomiske vanskelighederGæld til det offentligeLøsladt fra fængsel*Udskrevet fra hospitalUdsættelse af bolig*Mangel på egnet bolig eller lign.botilbud*Kunne ikke længere bo hos fami-lie/venner*Nervøsitet ved at bo alene*I alt, antalIkke indvandrer32313041533873232017113.316Første generations-indvandrer Efterkommer353025251755328133234767203221122124742529347287I alt32302741633883222119104.028
Anm.: Internt bortfald: 1.648. Med * er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.
TABEL 9.10Sociale indsatser, særskilt for indvandrerbaggrund. Procent.Psykiatrisk behandlingBehandling, alkoholmisbrug*Behandling, stofmisbrug*Støtte-/kontaktperson eller lignendeTilsyn fra Kriminalforsorgen*Aktivering/revalidering*Uddannelse/undervisning*Handeplan hos kommunenOpskrevet til egen bolig*Opskrevet til § 107-/108-boform,særbolig eller lignendeIngen øvrige tilbudI alt, antalIkke indvandrer201122291010323285153.284Førstegenerations-indvandrer Efterkommer I alt23202143101515212927297191081710473242123352929717428451315289 4.001
Anm.: Internt bortfald: 1.675. Med * er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.
HJEMLØSE UDEN FAST/LEGALT OPHOLD
I lighed med kortlægningen i 2011 er der i 2013 spurgt om, hvor mangeaf de borgere, der er indberettet, som ikke har fast/legalt ophold i landet.Denne gruppe uden fast/legalt ophold er ikke inkluderet i rapportensøvrige opgørelser og behandles separat i dette afsnit.
121
73 personer blev i tælleugen registreret som hjemløse udenfast/legalt ophold. Tages der højde for denne gruppe befandt 5.893 per-soner sig i en hjemløshedssituation i tælleugen. Det svarer til, at 1 pct. afalle registrerede hjemløse angives at opholde sig uden fast/legalt ophold iDanmark. Vi må understrege, at der er en stor usikkerhed forbundetmed dette tal. Det hænger til dels sammen med, at personer uden op-holdstilladelse generelt ikke kan benytte offentlige sociale tilbud og der-for ikke bliver registreret på disse, og dels at vi for denne gruppe afhjemløse heller ikke har CPR-numre, hvorved kontrollen for dobbelttæl-linger ikke kan gennemføres på tilsvarende måde som for hjemløse bor-gere med fast/legalt ophold. Antallet af personer uden fast/legalt ophold,der er registreret i kortlægningen, skal således ikke ses som en egentligoptælling for denne gruppe.I 2011 blev der registreret 107 personer uden fast/legalt ophold,men eftersom der således er en stor usikkerhed forbundet med opgørel-sen af denne gruppe af hjemløse, kan vi ikke herudfra antage, at der ersket et fald i antallet af hjemløse uden fast/legalt ophold. Ligeledes vil viikke sammenligne opgørelserne fra 2013 med 2011, men alene give etbillede af de hjemløse, som blev registreret i forbindelse med denne kort-lægning.Som vi ser i tabel 9.11, overnatter hovedparten, henholdsvis 26og 21 hjemløse uden fast/legalt ophold, på gaden og på natvarmestuer,mens 6 overnatter hos familie og venner, og 4 har benyttet sig af herber-ger og forsorgshjem.TABEL 9.11Hjemløse uden fast/legalt ophold fordelt efter hjemløshedssituation. Antal.GadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI alt, antalI alt, antal26214060119573
122
32 hjemløse uden fast/legalt ophold kommer fra EU (eksklusive de nor-diske lande og inklusive de østeuropæiske EU-lande), 12 fra det øvrigeEuropa, 9 fra de mellemøstlige lande og 6 fra Afrika (ikke vist).En overvejende del af denne gruppe af hjemløse befinder sig ihovedstadsområdet. Som det fremgår af tabel 9.12, befinder 32 af dehjemløse uden fast/legalt ophold sig i København, mens 17 personeropholder sig på Frederiksberg og 3 i de københavnske omegnskommu-ner. Det er således hovedparten af de hjemløse, som er registreret udenfast/legalt ophold, som befinder sig i hovedstadsområdet. 13 hjemløseuden fast/legalt ophold er angivet at befinde sig i Aarhus.TABEL 9.12Hjemløse uden fast/legalt ophold fordelt efter byområde. Antal.KøbenhavnFrederiksbergKøbenhavns omegnAarhusOdenseAalborgØvrige kommuner > 20.000Øvrige kommuner < 20.000I alt, antalI alt, antal3217313035073
Vi ser i tabel 9.13 på alderen blandt gruppen af hjemløse uden fast/legaltophold, og det fremgår, at der er 9 personer, som er mindreårige. Merepræcist er samtlige i denne aldersgruppe mellem 13 og 17 år, og alle op-holder sig i København. 10 personer er unge mellem 18 og 29 år, mensgodt og vel halvdelen er mellem 30 og 49 år. 12 hjemløse uden fast/legaltophold er 50 år eller derover.Ser vi endeligt på, hvilke årsager der vurderes som de væsentlig-ste for gruppens hjemløshed, er det nogle enkelte årsager, der er gen-nemgående. Tabel 9.14 viser, at 8 personer angiver, at psykisk sygdom eren væsentlig årsag til deres hjemløshedssituation, mens 7 angiver, athjemløsheden skyldes alkoholmisbrug. 3 personer kunne ikke længere bohos familie og venner, mens 28 personer har angivet, at der er andre væ-sentlige årsager til deres hjemløshedssituation. Her er der bl.a. nogle, somhar angivet, at deres hjemløshed skyldes fattigdom, at de er afviste asyl-ansøgere, eller at de er uledsagede mindreårige.
123
TABEL 9.13Hjemløse uden fast/legalt ophold fordelt efter aldersgruppe. Antal.≤ 17 år18-24 år25-29 år30-39 år40-49 år50-59 år≥ 60 årI altAnm.: Internt bortfald: 12.
I alt, antal93719119361
TABEL 9.14Hjemløse uden fast/legalt ophold fordelt efter årsag til deres hjemløshed. Antal.Psykisk sygdomStofmisbrugAlkoholmisbrugFysisk/somatisk sygdomSkilsmisse/samlivsophørØkonomiske vanskelighederGæld til det offentligeBlevet løsladt fra fængselUdskrevet fra hospital/behandlingNervøsitet ved at bo aleneUdsættelse af boligMangel på egnet bolig eller botilbudKunne ikke længere bo hos familie/vennerAndetI altAnm.: Internt bortfald: 1.
I alt, antal82710100101632872
SAMMENFATNING
81 pct. af de hjemløse borgere har dansk nationalitet (inklusive personermed grønlandsk baggrund), hvor de 6 procentpoint har grønlandsk bag-grund. Andelen på 81 pct. med dansk nationalitet er uændret i forhold tilkortlægningen i 2011. 2 pct. kommer fra de øvrige nordiske lande, 3 pct.fra det øvrige EU, mens 2 pct. har en anden europæisk baggrund. 5 pct.er fra Mellemøsten, 6 pct. er af afrikansk herkomst, mens 1 pct. kommerfra de øvrige verdensdele.83 pct. af de hjemløse borgere angives ikke at have indvandrer-baggrund, mens 10 pct. er opgjort som værende førstegenerationsind-
124
vandrere og 7 pct. som efterkommere. 26 pct. af de hjemløse borgere iKøbenhavn, 33 pct. på Frederiksberg, 17 pct. i de københavnske om-egnskommuner og hele 35 pct. i Aarhus er indvandrere eller efterkom-mere.Andelen med psykisk sygdom er nogenlunde ensartet for hjem-løse borgere uden indvandrerbaggrund og førstegenerationsindvandrere,mens den er lavere blandt efterkommere. Andelen med misbrug er gene-relt lavere i både grupperne af hjemløse indvandrere og efterkommere.Det betyder, at andelen uden psykisk sygdom eller misbrug er højereblandt de hjemløse indvandrere med 29 pct. og blandt de hjemløse efter-kommere med 37 pct. mod 19 pct. blandt hjemløse uden indvandrerbag-grund. Det tyder på, at der i højere grad er andre faktorer end psykisksygdom og misbrug, der er årsager til hjemløshed for indvandrere og ef-terkommere. Navnlig mangel på boliger, og at man ikke længere kunnebo hos familie og venner nævnes som en væsentlig årsag til hjemløshedfor en højere del af efterkommerne end blandt personer uden indvan-drerbaggrund.
125
KAPITEL 10
FAKTORER BAG HJEMLØSHEDI dette kapitel ser vi på, hvilke forhold der ligger bag hjemløsheden. Viser her på både varigheden af hjemløsheden og på betydningen af enrække faktorer som psykisk sygdom, misbrug, økonomiske vanskelighe-der, mangel på boliger, og udsættelse af tidligere bolig.
SAMSPIL MELLEM INDIVIDUELLE OG STRUKTURELLEFORHOLD
Nyere teorier om hjemløshed betoner generelt, hvorledes hjemløshedopstår i et samspil mellem individuelle og strukturelle forhold (Metraux& Culhane, 1999; Avramov, 1999; Fitzpatrick, 2005). Ifølge Fitzpatrick(2005) skaber samfundsstrukturelle forhold de betingelser, ud fra hvilkehjemløsheden opstår, og individer med personlige sårbarheder er mere irisiko for at blive ramt af vanskelige samfundsmæssige sociale og øko-nomiske forhold end andre borgere. Det kan fx være forhold som bo-ligmangel eller arbejdsløshed. Samtidig er der i de senere år sket et skifte iforståelsen af hjemløshedens sociale dynamik fra den såkaldte ”down-ward spiral” teori (teorien om en nedadgående social spiral) til en meredynamisk forståelse af hjemløshed i form af den såkaldte ”pathways”-teori (Clapham, 2003). Ifølge ”downward spiral”-teorien blev hjemløshe-
127
den set som en form for social endestation skabt af en tiltagende socialmarginalisering, herunder brud af sociale bånd. Denne forståelse er ef-terhånden blevet afløst af en forståelse af, at socialt sårbare individergennem et livsforløb kan have flere eller mange episoder af hjemløshed,og at der således for den enkelte kan ske bevægelser både ind og ud afhjemløshed. Samtidig med en forståelse af, hvordan samfundsmæssigeforhold kan øge eller mindske risikoen for hjemløshed, har der også væ-ret en stigende forståelse af, hvorledes de sociale indsatser kan påvirkerisikoen for hjemløshed, herunder både individets risiko for at kommeud i en hjemløshedssituation og chancen for at komme ud af hjemløshedigen. Betydningen af de sociale indsatser ser vi nærmere på i kapitel 11.
VARIGHED AF HJEMLØSHEDEN
Tabel 10.1-10.3 opgør de hjemløse borgere fordelt efter varigheden afderes hjemløshed, særskilt for henholdsvis hjemløshedssituationer, by-områder og aldersgrupper. Vi har i tabel 10.1 og 10.2 udeladt børn ogunge under 18 år, da deres hjemløshedssituation i vid udstrækning er be-tinget af deres forældres hjemløshed.22 pct. af de hjemløse har været hjemløse i mere end 2 år ogyderligere 21 pct. i mellem et og to år. Andelen af langvarigt hjemløse erfaldet lidt i forhold til kortlægningerne i 2011, hvor andelen, der havdeværet hjemløse i mere end to år, var 25 pct. og i 2009, hvor tallet var 26pct. når børn og unge under 18 år udelades af opgørelsen. Der er dog enstor andel i gruppen af gadesovere, der har været hjemløse i mere end 2år, nemlig 40 pct.23 pct. af alle de hjemløse borgere har været hjemløse i 0-3 må-neder, og yderligere 34 pct. har været hjemløse i 4-11 måneder. Det tyderpå, at der sker en fortsat stor nytilgang af borgere, der kommer ud i enhjemløshedssituation.Der er en betydelig variation mellem byområderne i varighedenaf hjemløsheden. Andelen af langvarigt hjemløse er højest i Københavnog på Frederiksberg, hvor henholdsvis 35 pct. og 28 pct. har været hjem-løse i mere end 2 år. Andelen af langvarigt hjemløse er derimod bemær-kelsesværdigt lav i Odense med blot 6 pct., der har været hjemløse i mereend 2 år og 13 pct., der har været det i 1-2 år. Det tyder på, at det storefald, der er opnået i hjemløsheden i Odense, i høj grad er sket ved, at en
128
stor del af gruppen af langvarigt hjemløse er kommet ud af hjemløshed.Tilsvarende har 44 pct. af de hjemløse i Odense kun været hjemløse i 0-3måneder. Det understreger igen, at der sker en fortsat nytilgang af borge-re, der kommer ud i en hjemløshedssituation.TABEL 10.1Hjemløse borgere fordelt efter varigheden af deres hjemløshed. Særskilt forhjemløshedssituationer. Procent.GadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI alt0-3 mdr. 4-11 mdr.112623292235274225382137253746302430273223341-2 år Mere end 2 år23402126202314172116291321171212202622192122I alt, procent100100100100100100100100100100100I alt, antal4992491.867661.414141521022892394.917
Anm.: Internt bortfald: 759. P = 0,000.
TABEL 10.2Hjemløse borgere fordelt efter varigheden af deres hjemløshed. Særskilt for by-områder (hjemkommuner). Procent.KøbenhavnFrederiksbergKøbenhavns omegnAarhusOdenseAalborgØvrige kommuner > 20.000Øvrige kommuner < 20.000I altAnm.: Internt bortfald: 759.
0-3 mdr. 4-11 mdr.132517372335173944362536293934362334
1-2 år Mere end 2 år27351828231923211361821161614172122
I alt,procent100100100100100100100100100
I alt,antal1.2031331.183486972371.0954834.917
Ser vi på varigheden af hjemløsheden i forhold til aldersgrupper, er nytil-gangen til hjemløshed særligt bemærkelsesværdig for de unge. Blandt de18-24-årige har sammenlagt 71 pct. været hjemløse i mindre end 1 år,men også blandt de 25-29 årige er denne andel høj med 61 pct. Det un-derstreger, at der er en stor tilgang af unge, som kommer ud i en hjem-løshedssituation.
129
TABEL 10.3Hjemløse borgere fordelt efter varigheden af deres hjemløshed. Særskilt for al-dersgrupper. Procent.≤ 17år18-24 år25-29 år30-39 år40-49 år50-59 år≥ 60 årI alt0-3 mdr.27292320221820234-11 mdr.43423833303224341-2 år Mere end 2 år I alt, procent I alt, antal264100135209100994221710054423241001.05921271001.2371831100742173910025521221004.966
Anm.: Internt bortfald: 854. P = 0,000.
FAKTORER BAG HJEMLØSHEDSSITUATIONEN
For at belyse, hvilke faktorer der har haft størst betydning for, at borge-ren befinder sig i en hjemløshedssituation, har vi spurgt om, hvad svar-personen ser som de væsentligste årsager til, at borgeren er hjemløs. Detskal her tages i betragtning, at det i hovedparten af tilfældene er persona-let i de sociale tilbud, der har udfyldt personskemaet.Tabel 10.4-10.6 belyser betydningen af psykisk sygdom, alkohol-eller stofmisbrug, fysisk sygdom og skilsmisse, fordelt efter henholdsvishjemløshedssituation, byområder og aldersgruppe. I tabel 10.13 senere ikapitlet er opgjort de forskellige årsager til hjemløsheden opdelt på køn. Itabellerne indgår kun personer fra 18 år og opefter. Både psykisk sygdom,stofmisbrug og alkoholmisbrug angives for en stor del af de hjemløseborgere at være væsentlige årsager til hjemløsheden. For 31 pct. vurderespsykisk sygdom at være en væsentlig årsag, mens stofmisbrug angivessom en væsentlig årsag for 29 pct. og alkoholmisbrug som en væsentligårsag for 26 pct. af de hjemløse borgere.Det kan bemærkes, at andelen, for hvem psykisk sygdom ogstofmisbrug angives som væsentlige årsager, er næsten ligeså høj blandtdem, der overnatter hos familie og venner, som for hjemløsegruppensom helhed. Det understreger, at også mange hjemløse borgere, derovernatter midlertidigt hos familie og venner, har alvorlige psykosocialeproblemer. Andelen med alkoholmisbrug er dog lavere i denne gruppemed 14 pct., hvilket også hænger sammen med alderssammensætningenaf gruppen af hjemløse, der overnatter hos familie og venner, hvor der er
130
en overvægt af unge, hvor andelen med alkoholmisbrug generelt er lave-re end i de midaldrende og ældre aldersgrupper. Vi ser således, at andelen,for hvem alkoholmisbrug angives som en væsentlig årsag til hjemløshe-den, er markant lavere blandt de unge, med 6 pct. blandt de 18-24-årigeog 12 pct. blandt de 25-29-årige. Derimod er andelen, hvor psykisk syg-dom og stofmisbrug angives som væsentlige årsager ligeså høj i unge-gruppen som i de øvrige aldersgrupper.Andelen, hvor psykisk sygdom angives som årsag, er lidt højereblandt de hjemløse kvinder, med 33 pct. mod 31 pct. blandt mænd, mensandelen, hvor misbrug angives som årsag, er højere blandt mænd endblandt kvinder. Blandt de hjemløse mænd angives stofmisbrug som envæsentlig årsag for 30 pct. mod 24 pct. blandt de hjemløse kvinder, mensandelen, hvor alkoholmisbrug angives som væsentlig årsag, er 28 pct.blandt mændene og 20 pct. blandt kvinderne.TABEL 10.4Årsager til borgerens hjemløshed. Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent.GadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI altPsykisksygdom*3627324028211273292631Stofmis-brug*3533312126153732212229Alkohol- Fysisk/somatiskmisbrug*sygdom* Skilsmisse* I alt, antal2931047035413249386161.876731467142191.36411430141140759176121141741527815415155264164.773
Anm.: Internt bortfald: 903. Med * er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.
131
TABEL 10.5Årsager til borgerens hjemløshed. Særskilt for byområder (hjemkommune). Pro-cent.Psykisksygdom*252230441733323731Stofmis-brug*272422294630343329Alkohol- Fysisk/somatiskmisbrug*sygdom275203194246294303312926444Skils-misse I alt, antal171.17622142191.0481851218107112291412161.0814784.773
KøbenhavnFrederiksbergKøbenhavns omegnAarhusOdenseAalborgØvrige kommuner> 20.000Øvrige kommuner< 20.000I alt
Anm.: Internt bortfald: 903. Med * er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.
TABEL 10.6Årsager til borgerens hjemløshed. Særskilt for aldersgrupper. Procent.Psykisksygdom*33333430282831Stofmis-brug*3233392818429Alkohol-misbrug*6122937412926Fysisk/somatisksygdom* Skilsmisse*2941731861971969416I alt, antal9635231.0141.2187162454.679
18-24 år25-29 år30-39 år40-49 år50-59 år≥ 60 årI alt
Anm.: Internt bortfald: 997. Med * er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.
I forhold til byområder skiller Aarhus sig ud med en højere andel, hvorpsykisk sygdom angives som en væsentlig årsag til hjemløsheden med 44pct. Samme mønster fandtes ved kortlægningerne i 2009 og 2011 og detsamsvarer med at andelen med psykisk sygdom blandt de hjemløse bor-gere også er højest i Aarhus sammenlignet med de andre byer. Derimoder andelen, hvor stofmisbrug angives som en væsentlig årsag højest iOdense med 46 pct. hvor andelen, hvor psykisk sygdom angives som envæsentlig årsag, til gengæld er lavest med 17 pct. I Odense afspejler dette,at den forholdsvis store reduktion i hjemløsheden i byen betyder, athjemløsheden i højere grad er koncentreret blandt byens stofmisbrugere.
132
Fysisk sygdom angives kun at være en væsentlig årsag til hjemløshedenfor en lille gruppe på i alt 4 pct. Andelen er lidt højere i de ældre alders-grupper.Skilsmisse angives som en væsentlig årsag til hjemløshed for enforholdsvis stor gruppe på 16 pct. af de hjemløse borgere. Det kan be-mærkes, at andelen allerede blandt de 25-29 årige er på 17 pct. Andelener højere blandt de hjemløse kvinder, med 23 pct. mod 14 pct. blandtmændene (tabel 10.13). Andelen er lavere blandt gadesoverne, hvorskilsmisse angives som væsentlig årsag for 10 pct. mod 16 pct. blandtherbergsbrugerne og 19 pct. blandt dem, der overnatter hos familie ogvenner. Endvidere er andelen, hvor skilsmisse angives som en væsentligårsag, lidt højere i de store byer end de mindre og mellemstore byer.I tabel 10.7-10.9 er opgjort andelen, hvor henholdsvis økonomi-ske vanskeligheder, gæld til det offentlige, udsættelse af boligen og man-gel på egnet bolig eller botilbud angives som en væsentlig årsag til hjem-løsheden.For 32 pct. angives økonomiske vanskeligheder at være en væ-sentlig årsag til hjemløsheden. Andelen er lidt højere blandt de unge med37 pct. end blandt de 18-24-årige og 36 pct. blandt de 25-29-årige. Øko-nomiske vanskeligheder kan både hænge sammen med, at langt hoved-parten af de hjemløse er kontanthjælpsmodtagere og generelt har en for-holdsvis lav indkomst, men det kan også hænge sammen med misbrugs-problemer. Blandt de hjemløse kontanthjælpsmodtagere er andelen, hvorøkonomiske vanskeligheder angives som væsentlig årsag til hjemløshe-den, 37 pct. mod 19 pct. blandt dem, der ikke er på kontanthjælp. Bådeblandt dem, som har et misbrug af hårde stoffer og et misbrug af hash,er det 36 pct., hvor økonomiske vanskeligheder angives som en væsentligårsag til hjemløsheden mod 29 pct. blandt dem, der ikke angives at haveet misbrug (ikke vist).Økonomiske vanskeligheder kan også skyldes gæld. Her er derspurgt, om gæld til det offentlige udgør en væsentlig årsag til hjemløshe-den. Dette angives at være tilfældet for 8 pct. af de hjemløse borgere.Denne andel er nogenlunde ensartet på tværs af hjemløshedssituationer,byområder og aldersgrupper. Derimod er der ikke spurgt, om betydnin-gen af privat gæld, der dog hyppigt nævnes under kategorien ’andet’, ogsom vi derudfra må antage også er et betydeligt problem for en del af dehjemløse borgere. Her kan der både være tale om gæld til fx banker og
133
andre kreditorer, men også gæld til privatpersoner, herunder gæld relate-ret til misbrug.TABEL 10.7Årsager til borgerens hjemløshed. Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent.Økonomiske Gæld til det Udsættelse afvanskeligheder*offentligebolig*359213081732823364303481921225223822518366202142532821Mangel på egnetbolig eller lignen-de botilbud*2324241117121038231121I alt,antal4702491.876671.364141591142781554.773
GadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI alt
Anm.: Internt bortfald: 903. Med * er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.
TABEL 10.8Årsager til borgerens hjemløshed. Særskilt for byområder (hjemkommune). Pro-cent.Økonomiskevanskelig- Gæld til det Udsættelseheder*offentligeaf bolig*3172231613347262681724517296203610223371532821Mangel påegnet boligeller lignen-de botilbud231719202521222021I alt,antal1.1761421.0485121072291.0814784.773
KøbenhavnFrederiksbergKøbenhavns omegnAarhusOdenseAalborgØvrige kommuner > 20.000Øvrige kommuner < 20.000I alt
Anm.: Internt bortfald: 803. Med * er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.
134
TABEL 10.9Årsager til borgerens hjemløshed. Særskilt for aldersgrupper. Procent.Økonomiske Gæld til det Udsættelse afvanskeligheder*offentligebolig*37718368173282131923328262252632822Mangel på egnet boligeller lignende botilbud*26221721192321I alt,antal9635231.0141.2187162454.679
18-24 år25-29 år30-39 år40-49 år50-59 år≥ 60 årI alt
Anm.: Internt bortfald: 997. Med * er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.
Udsættelse af boligen angives at være en væsentlig årsag til hjemløshedenfor 21 pct. af de hjemløse borgere. Denne andel var 20 pct. ved kortlæg-ningen i 2011 og 19 pct. i 2009. Det skal her påpeges, at der særligt fordenne faktor kan være et mørketal, idet svarpersonerne, der som oftester personalet på sociale tilbud, eventuelt ikke har haft kendskab til enudsættelse tidligere i borgerens forløb.Antallet af udsættelser er generelt steget gennem de senere år, ogligger på cirka 4.000 udsættelser om året, som omfatter ca. 6.000 perso-ner. (Høst m.fl., 2012, s. 10). Der er dog tegn på, at tallet er faldet lidt i2012. Undersøgelser af konsekvenserne af en udsættelse af boligen viser,at cirka hver fjerde borger, der bliver sat ud af boligen, året efter befindersig i en hjemløshedssituation (Christensen & Nielsen, 2008, s. 217; Høstm.fl., 2012, s. 161). Her skal der peges på, at de bostøttemetoder (se ka-pitel 11), der er afprøvet i Hjemløsestrategien, også må antages at værevelegnede til at kunne forebygge hjemløshed bl.a. gennem at mindskerisikoen for en udsættelse af boligen, ligesom det høje antal udsættelserpeger på vigtigheden af, at der samarbejdes på tværs – både mellem afde-linger og forvaltninger i kommunen, og mellem kommune og boligorga-nisationer.En mangel på egnet bolig eller botilbud angives som en væsent-lig årsag til hjemløsheden for 21 pct. Dette kan både dække over en kva-litativ eller en kvantitativ mangel på boliger, i form af en mangel på be-stemte typer af botilbud – som socialpsykiatriske bosteder – eller påmangel på almindelige boliger, fx ventetid på kommunal boliganvisning.Denne andel er lidt højere for de unge med 26 pct. blandt de 18-24-årige.Andelen er endvidere 23-24 pct. for både grupperne af gadesovere, nat-varmestuebrugere og herbergsbrugere, men lidt lavere for dem, der bor
135
hos familie og venner med 17 pct. Endvidere er andelen ret ensartet påtværs af byområder. Det kan forekomme overraskende, at andelen, hvormangel på en egnet bolig angives som en væsentlig årsag, ikke er væsent-ligt højere. Det kan tyde på, at de psykosociale vanskeligheder i højeregrad opfattes som de væsentligste årsager til hjemløsheden blandt perso-nalet i de sociale tilbud. Tallet kan endvidere sammenholdes med, at kun32 pct. af de hjemløse er skrevet op til en bolig (jf. kapitel 11). Det kantyde på, at der lokalt ikke i praksis er mulighed for eller rettes et tilstræk-keligt fokus på at tilvejebringe både en boligløsning og den fornødnebostøtte til den hjemløse borger.Tabel 10.10-10.12 viser, i hvilket omfang løsladelse fra fængsel,udskrivning fra hospital, ikke længere at kunne bo hos familie og venner,og nervøsitet ved at bo alene udgør væsentlige årsager til hjemløsheden.For 8 pct. af de hjemløse angives løsladelse fra fængsel som envæsentlig årsag til hjemløshed. Blandt de hjemløse mænd er tallet 10 pct.,mens det blandt de hjemløse kvinder kun er 2 pct. Blandt dem, der over-natter hos familie og venner, er det 12 pct., for hvem løsladelse fra fæng-sel angives som en væsentlig årsag. Tallet er endvidere højere blandt deunge hjemløse med 11 pct. blandt de 18-24 årige og 10 pct. blandt de 25-29 årige. Tallet er endvidere steget lidt, da det var 6 pct. i 2009 og 7 pct. i2011. Det tyder på, at der stadig er et væsentligt problem med at sikre, atder tilvejebringes en boligløsning ved løsladelse efter fængselsophold påtrods af, at antallet af personer i tælleugen, der afventer en løsladelse in-den for en måned, uden at der er en boligløsning, er faldet siden den sid-ste kortlægning. Der skal således gøres opmærksom på, at mens det kuner 64 personer, der i uge 6 er opgjort til at afvente en løsladelse inden foren måned, uden at der er en boligløsning (jf. tabel 4.1) er det således etlangt større antal (cirka 400 personer), der akut befinder sig i en hjem-løshedssituation efter at være blevet løsladt fra fængsel, og hvor det måformodes, at der ikke har været en boligløsning ved løsladelsen.Udskrivning fra hospital eller behandlingssted angives derimodkun at være en væsentlig årsag til hjemløshed for en lille del af de hjemlø-se borgere – andelen er i alt 3 pct. Andelen var 4 pct. ved kortlægninger-ne i 2009 og 2011.For 18 pct. af de hjemløse borgere angives en væsentlig årsag tilhjemløsheden at være, at borgeren ikke længere kunne bo hos familie ogvenner. Det kan være udtryk for, at mange borgere, der kommer ud i enhjemløshedssituation, først forsøger at skaffe overnatning i egen om-
136
gangskreds, men at opholdet slider på relationen, og at det efter en peri-ode ikke længere er muligt at benytte denne overnatningsmulighed.TABEL 10.10Årsager til borgerens hjemløshed. Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent.Løsladt fra Udskrevet fra Kunne ikke længere bo Nervøsitet vedfængsel*hospital*hos* familie/vennerat bo alene*1021474313105421148118112218765218412122311157631567166831810I alt,antal4702491.876671.364141591142781554.773
GadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI alt
Anm.: Internt bortfald: 903. Med * er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.
TABEL 10.11Årsager til borgerens hjemløshed. Særskilt for byområder. Procent.Løsladt fra Udskrevet frafængselhospitalKøbenhavn73Frederiksberg82Københavns omegn94Aarhus92Odense71Aalborg53Øvrige kommuner > 20.00083Øvrige kommuner < 20.00094I alt83Kunne ikke Nervøsitetlængere bo ved at bohos familie/venner*alene*217212185211122161512141615121810I alt,antal1.1761421.0485121072291.0814784.773
Anm.: Internt bortfald: 903. Med * er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.
For 10 pct. af de hjemløse borgere angives nervøsitet ved at bo alenesom en væsentlig årsag til hjemløsheden. Denne andel er 14 pct. blandtherbergsbrugerne. Andelen med nervøsitet for at bo alene er lidt lavere ihovedstadsområdet med 7 pct. i København, 2 pct. på Frederiksberg og5 pct. i omegnskommunerne. Tallet er højere blandt de hjemløse kvinder,med 13 pct. mod 9 pct. blandt mændene. Derimod er andelen ensartet påtværs af aldersgrupperne. En yderligere opgørelse (ikke vist) viser, at detnavnlig er blandt de psykisk syge, at vi finder en højere andel med nervø-
137
sitet for at bo alene med 13 pct. mod 6 pct. blandt de hjemløse borgere,der ikke angives at have en psykisk sygdom.TABEL 10.12Årsager til borgerens hjemløshed. Særskilt for aldersgrupper. Procent.Løsladt fra Udskrevet frafængsel*hospital1131031037433<1483Kunne ikke længere bo Nervøsitet vedhos familie/venner*at bo alene32923714101210131111101810I alt,antal9635231.0141.2187162454.679
18-24 år25-29 år30-39 år40-49 år50-59 år≥ 60 årI alt
Anm.: Internt bortfald: 997. Med * er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.
TABEL 10.13Årsager til borgerens hjemløshed. Særskilt for køn. Procent.Psykisk sygdomStofmisbrug*Alkoholmisbrug*Fysisk/somatisk sygdomSkilsmisse*Økonomiske vanskelighederGæld til det offentlige*Løsladt fra fængsel*Udskrevet fra hospitalUdsættelse af boligMangel på egnet bolig eller lignende botilbudKunne ikke længere bo hos familie/venner*Nervøsitet ved at bo alene*I alt, antalMand31302851433810321211793.733Kvinde33242042330624232221131.029I alt31292641632883212118104.762
Anm.: Internt bortfald: 914. Med * er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.
FUNKTIONELT HJEMLØSE
I Serviceloven defineres målgruppen for § 110-boformerne som dem,der ikke har en bolig, eller som ikke kan benytte boligen på grund af so-ciale problemer. Det kan fx være borgere, som på grund af angst ikke tørsove alene i boligen eller borgere, hvis bolig benyttes af andre, fx be-kendte fra misbrugsmiljøet. Disse borgere befinder sig samtidig ofte i højrisiko for at miste boligen gennem en udsættelse. Denne gruppe af bor-gere, som har en bolig, men ikke kan benytte den på grund af psykiske
138
eller sociale problemer og derfor opsøger tilbud for hjemløse, betegnessom ”funktionelt hjemløse”. Da den danske lovgivning er indrettet sådan,at tilbud for hjemløse også er åbne for denne gruppe, er gruppen affunktionelt hjemløse også inkluderet i kortlægningen, idet omfang deovernatter i en hjemløshedssituationer, det vil sige hvis de fx overnatterpå en natvarmestue eller på et herberg. For at kunne opgøre omfanget affunktionelt hjemløse indgår der i personskemaet et spørgsmål om, hvor-vidt borgeren har en bolig, som vedkommende ikke kan benytte.Tabel 10.14 opgør andelen af funktionelt hjemløse borgere for-delt på hjemløshedssituationer. I alt er det 7 pct. af de hjemløse borgere,der angives at have en bolig, som de ikke kan benytte. Andelen er faldetlidt fra 9 pct. i 2009 og 8 pct. i 2011.TABEL 10.14Hjemløse borgere fordelt efter, om de er funktionelt hjemløse (har egen bolig)eller ej. Særskilt for hjemløshedssituation. Procent.Funktionelt hjemløs61481051312647Ikke funktionelt hjemløs9486929095999788949693I alt,procent100100100100100100100100100100100I alt,antal5412521.935681.516143621133022605.192
GadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI alt
Anm.: Internt bortfald: 484. P = 0,000.
Da antallet er hjemløse borgere samlet set er steget over perioden, harantallet af funktionelt hjemløse været nogenlunde uændret over tid. An-delen af funktionelt hjemløse er højest blandt dem, der har overnattet pånatvarmestuer med 14 pct. Blandt herbergsbrugerne er det 8 pct., der erfunktionelt hjemløse, mens andelen er 6 pct. blandt gadesoverne. Det erendvidere påfaldende, at andelen af funktionelt hjemløse er lavere i stor-byerne end i de mindre byer. Det kan dog være udtryk for, at andelen afhjemløse pr. indbygger generelt er højere i storbyerne. I storbyerne hvorder er en presset boligsituation, vil sandsynligheden for, at personer medpsykosociale vanskeligheder har en bolig, således alt andet lige være min-
139
dre, og antallet af funktionelt hjemløse vil som andel af den samledegruppe af hjemløse tilsvarende være lavere.TABEL 10.15Hjemløse fordelt efter, om de er funktionelt hjemløse (har egen bolig) eller ej.Særskilt for byområder (hjemkommuner). Procent.Funktionelthjemløs433510812137Ikke funktionelthjemløs969797959092888793I alt,procent100100100100100100100100100I alt,antal1.3251531.1815531072491.1314935.192
KøbenhavnFrederiksbergKøbenhavns omegnAarhusOdenseAalborgØvrige kommuner > 20.000Øvrige kommuner < 20.000I alt, procentAnm.: Internt bortfald: 484. P = 0,000.
Endvidere kan vi af tabel 10.16 se, at antallet af funktionelt hjemløse erhøjest i de ældre aldersgrupper og højest blandt dem på 60 år og derovermed 12 pct. Andelen af funktionelt hjemløse er endvidere lidt højereblandt kvinderne, med 9 pct. mod 6 pct. blandt mændene (ikke vist).TABEL 10.16Hjemløse borgere fordelt efter, om de er funktionelt hjemløse (har egen bolig)eller ej. Særskilt for aldersgrupper. Procent.18-24 år25-29 år30-39 år40-49 år50-59 år≥ 60 årI altFunktionelt hjemløs346910127Ikke funktionelt hjemløs97969491908893I alt, procent100100100100100100100I alt, antal1.0545731.1081.3147712685.088
Anm.: Internt bortfald: 588. P = 0,000.
Det må antages, at antallet af funktionelt hjemløse generelt vil kunnenedbringes gennem en mere intensiv social støtte til disse borgere gen-nem de bostøttemetoder, der er afprøvet i Hjemløsestrategien (jf. kapitel11). Det kan her anføres, at blandt de funktionelt hjemløse har 37 pct. enstøttekontaktperson, bostøtte eller lignende tilknyttet mod 24 pct. blandtdem, der ikke har en bolig.
140
SAMMENFATNING
22 pct. af de hjemløse borgere har været hjemløse i mere end 2 år, ogyderligere 21 pct. imellem 1 og 2 år. Andelen af langvarigt hjemløse erfaldet lidt i forhold til kortlægningerne i 2011, hvor andelen, der havdeværet hjemløse i mere end to år, var 25 pct. og i 2009, hvor tallet var 26pct. 40 pct. af gadesoverne har været hjemløse i mere end 2 år.23 pct. af alle de hjemløse borgere har været hjemløse i 0-3 må-neder, og yderligere 34 pct. har været hjemløse i 4-11 måneder. Det tyderpå, at der sker en fortsat nytilgang af borgere, der kommer ud i en hjem-løshedssituation.For 31 pct. af de hjemløse borgere vurderes psykisk sygdom atvære en væsentlig årsag, mens stofmisbrug angives som en væsentlig år-sag for 29 pct. og alkoholmisbrug som en væsentlig årsag for 26 pct. afde hjemløse borgere.For 32 pct. angives økonomiske vanskeligheder at være en væ-sentlig årsag til hjemløsheden. Andelen er højere blandt de unge med 37pct. blandt de 18-24-årige og 36 pct. blandt de 25-29-årige.En mangel på egnet bolig eller botilbud angives som en væsent-lig årsag til hjemløsheden for 21 pct. Denne andel er lidt højere for deunge med 26 pct. blandt de 18-24-årige. Udsættelse af boligen angives atvære en væsentlig årsag til hjemløsheden for 21 pct. af de hjemløse bor-gere.
141
KAPITEL 11
SOCIALE INDSATSERI dette afsnit belyser vi, hvilke sociale indsatser de borgere, der befindersig i en hjemløshedssituation, modtager. Som det er fremgået af de tidli-gere kapitler, har en stor andel af de hjemløse borgere forskellige psyko-sociale problemer. Navnlig er der en høj andel med psykisk sygdom ellermisbrugsproblemer, hvilket betyder, at mange af de hjemløse borgere udover en boligløsning har behov for støtte- og behandlingsindsatser.
SOCIALE INDSATSER I DANMARK
I Danmark defineres indsatsen over for de hjemløse primært i Servicelo-ven samt i almenboligloven. Personer, der befinder sig i en hjemløsheds-situation, har ikke ifølge dansk lovgivning krav på en bolig, men en ræk-ke indsatser i Serviceloven er henvendt til gruppen af hjemløse og socialtudsatte borgere generelt.Kommunerne har ifølge Servicelovens § 110 en forpligtelse til attilbyde ”midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige socialeproblemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og somhar behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg ogefterfølgende hjælp”. § 110-boformerne benævnes også af og til somherberger og forsorgshjem.
143
Ud over § 110-boformerne er der i Serviceloven også definereten række andre indsatstyper, der henvender sig til gruppen af hjemløseog/eller gruppen af socialt udsatte. Det drejer sig om støtte- og kontakt-personer efter § 99, som er henvendt til psykisk syge, stofmisbrugere oghjemløse og bostøtte efter § 85, som kan tildeles, hvis en person har brugfor praktisk og social støtte efter tildeling af bolig. Også de midlertidigeog længerevarende boformer under § 107 og 108 kan anvendes til mål-gruppen af hjemløse borgere. Desuden indeholder Serviceloven be-stemmelser om sociale væresteder (§ 104) og social behandling til stof-misbrugere (§101).Endelig er en meget vigtig indsatsform i forhold til boligbehovetblandt socialt udsatte kommunernes ret til at anvise borgere med et akutboligbehov til 25 pct. af de boliger, der bliver ledige i den almene bolig-masse (i København er der indgået en aftale mellem kommune og bolig-organisationer om anvisning til 33 pct. af de ledige almene boliger). Deter kommunerne, der fastlægger, hvilke kriterier der skal være opfyldt forat få tildelt en bolig gennem den kommunale boliganvisning.
VIDEN OM INDSATSER
Der er gennem de senere år sket en betydelig vidensudvikling om socialeindsatser på hjemløseområdet. Forskning fra udlandet har særligt pegetpå, at indsatser baseret på Housing First-princippet er effektive, til athjælpe borgere ud af en hjemløshedssituation.HOUSING FIRST ELLER TREATMENT FIRST
Housing First går ud på tidligt i et indsatsforløb at etablere en permanentboligløsning, dvs. en fast bolig med egen lejekontrakt og samtidig give enmålrettet individuelt tilpasset og fleksibel social støtte til den enkelte.Derved adskiller Housing First-tilgangen sig fra den såkaldte ”TreatmentFirst-tilgang”, ifølge hvilken det antages, at det er nødvendigt, at borge-ren får behandlet fx psykisk sygdom eller misbrugsproblemer, før dennekan flytte i egen bolig. Treatment First-tilgangen har også været be-nævnt ”Housing Ready”-tilgangen eller ”boligparatheds-tilgangen”, daden hjemløse borger først skal væreparattil at flytte i bolig, før en per-manent boligløsning tilbydes. En variant af Treatment First-tilgangenfinder vi i den såkaldte ”trappetrinstilgang”, ifølge hvilken borgeren i et
144
indsatsforløb skal gennemgå en række trin. Typisk starter borgeren medat bo på et herberg, og når borgeren skønnes parat hertil, kan der ske enudflytning til en udslusningsbolig eller en træningslejlighed. Indflytning iegen bolig er det sidste trin på ”boligtrappen”, der først nås, når borge-ren har demonstreret en evne til at bo på egen hånd i en udslusningsbolig(Atherton & McNaughton-Nicholls, 2008).I vore nabolande er trappetrinsmodellen udbredt i Sverige, hvordet er udbredt praksis, at den hjemløse borger efter et herbergsopholdførst tilbydes en lejlighed med en ”andenhåndskontrakt”, hvor denkommunale socialafdeling lejer boligen af en boligorganisation, således atkommunen har den primære lejekontrakt, og hvor borgeren først tilby-des egen lejekontrakt, hvis han eller hun vurderes parat hertil.Trappetrinsmodellen har imidlertid været udsat for en omfatten-de kritik af, at den snarere er med til at fastholde individet i ustabilitet ogmidlertidige tilbud og således fastholde borgeren i hjemløshed, da det ervanskeligt at indfri de nødvendige krav til at få tilbudt en permanent bo-lig (Sahlin, 2005). Det kan fx være vanskeligt for borgeren at følge psyki-atrisk behandling eller misbrugsbehandling og opnå et reduceret ellerophørt misbrug, når denne ikke har en stabil boligsituation.I modsætning til Treatment First-tilgangen betones i HousingFirst-tilgangen vigtigheden af, at der tidligt i et indsatsforløb etableres enfast, permanent boligløsning, og at der samtidig gives den fornødne indi-viduelle sociale støtte til, at borgeren kan opretholde en dagligdag ogfastholde boligen. En stabil boligsituation antages at være en forudsæt-ning for at kunne arbejde med borgerens øvrige problemstillinger, somfx misbrug eller psykiske vanskeligheder.EVIDENSBASERET BOSTØTTE
Housing First-modellen blev udviklet i USA og har siden spredt sig til enrække andre lande, herunder i Europa. Særligt i USA har en rækkerandomiserede effektstudier vist, at kombinationen af en permanent bo-ligløsning og individuel social støtte markant øger chancen for, at borge-ren kommer ud af en hjemløshedssituation. De amerikanske effektstudi-er har typisk vist, at op til 80-85 pct. af indsatspersonerne er i stand til atkomme ud af hjemløshed og opnå en stabil boligsituation gennem Hou-sing First-baserede indsatser, mens personer i kontrolgruppen i sådanneforsøg, og som ikke har fået en Housing First-indsats, generelt har haften væsentligt lavere chance for at komme ud af hjemløshed. Endvidere
145
er der i de amerikanske studier afprøvet specifikke sociale støtteindsatser,og navnlig metoderne Assertive Community Treatment (ACT), IntensiveCase Management (ICM) og Critical Time Intervention (CTI) har vist sigeffektive til at hjælpe borgeren til at kunne fastholde boligen og kan såle-des betegnes som evidensbaserede indsatser (Tsemberis m.fl., 2004;Coldwell & Bendner, 2007; Nelson & Aubry, 2007).AFPRØVNING AF HOUSING FIRST I HJEMLØSESTRATEGIEN
I Hjemløsestrategien, der blev vedtaget i 2008, blev det besluttet at Hou-sing First skulle være det overordnede princip, og at der skulle udviklesog afprøves evidensbaserede bostøtte-metoder i en dansk kontekst. Derblev i de medvirkende kommuner igangsat bostøtte efter metoderneACT, ICM og/eller CTI (Rambøll og SFI, 2013).Evalueringen af Hjemløsestrategien viser, at disse metoder også iDanmark er meget effektive til at hjælpe borgere ud af en hjemløshedssi-tuation. Ca. 9 ud af 10 borgere, der har fået en af disse tre indsatsersammen med en boligløsning, har således været i stand til at fastholdeboligen gennem observationsperioden (Rambøll & SFI, 2013). En vigtigerfaring fra Hjemløsestrategien er endvidere, at en almindelig bolig (ty-pisk en almen lejebolig) for hovedparten af de hjemløse er den mest op-timale indsats, og at bostøtten (i form af CTI, ICM eller ACT) muliggør,at flere hjemløse borgere, end det hidtil har været antaget, kan bo i egenalmindelig bolig. Der er dog også en gruppe, for hvem det ikke lykkes atbo i en almindelig bolig, og som i stedet har brug for forskellige formerfor botilbud, støttede bomiljøer eller alternative boligløsninger somde ”skæve huse”. En erfaring har endvidere været, at det for de flesteborgeres vedkommende ikke på forhånd er muligt at udpege, hvem derikke vil kunne bo i egen bolig, og at Housing First (egen bolig med bo-støtte) derfor bør være det primære tilbud til hovedparten af de borgere,der befinder sig i en hjemløshedssituation, og som ud over en bolig harbehov for social støtte.Hvad angår boligdelen har en betydelig del af de borgere, der be-finder sig i en hjemløshedssituation, brug for hjælp til at skaffe en bolig.Her er den kommunale boliganvisning som nævnt en vigtig mekanismetil at skaffe boliger til socialt udsatte borgere, herunder til hjemløse. Deborgere, der befinder sig i en akut hjemløshedssituation, ”konkurrerer”dog med andre grupper af borgere med et særligt boligbehov som fxbørnefamilier ved en skilsmisse, handicappede og flygtninge.
146
I evalueringen af Hjemløsestrategien peges der, som tidligerenævnt, på, at manglen på lejeboliger til anvisning udgør en væsentlig bar-riere for at kunne tilbyde hjemløse borgere en boligløsning (Rambøll ogSFI, 2013). Det gælder navnlig i storbyerne – i hovedstadsområdet og iAarhusområdet. Det er endvidere en forudsætning for, at boliger kanbenyttes til anvisning, at huslejen er på et niveau som borgeren kan beta-le, hvor det skal tages i betragtning, at hovedparten af de hjemløse borge-re er på kontanthjælp. Her peger evalueringen af Hjemløsestrategien på,at der i mange kommuner meldes om et faldende antal billige boliger.Det skyldes bl.a. de omfattende renoveringsprojekter i mange almeneboligområder, som generelt bidrager til at forbedre boligkvaliteten, mensamtidig i vid udstrækning finansieres af huslejestigninger. Endviderepeges der i en del kommuner på, at brugen af udlejningsredskaber, derbenyttes til at ændre beboersammensætningen i retning af flere ressour-cestærke borgere, som en ikke-intenderet effekt har, at færre boliger er tilrådighed for de socialt udsatte grupper. Det gælder navnlig brugen affleksibel udlejning, hvor der opstilles kriterier for indflyttere – fx at bor-geren skal være i beskæftigelse. Der peges i evalueringen endvidere på, atdet særligt for unge hjemløse kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 24år, som har en væsentligt lavere ydelse end borgere på 25 år og derover,er vanskeligt at skaffe tilstrækkeligt med boliger, som de unge har råd tilat betale. Endelig peges der i evalueringen på, at der kan være udfordrin-ger forbundet med at omstille den kommunale boliganvisning fra ”bolig-paratheds”-tilgangen til en Housing First-baseret tilgang. På den måde erder en række strukturelle, organisationsmæssige og kulturelle barrierer,der kan vanskeliggøre etableringen af en Housing First-baseret indsatsfor den enkelte borger.
SOCIALE INDSATSER BLANDT DE HJEMLØSE BORGERE
I det følgende vil vi se på de indsatser, som de hjemløse borgere modta-ger, ifølge kortlægningens personskema. Dette er opgjort i tabellerne11.1-11.6 fordelt på henholdsvis hjemløshedssituationer, byområder ogaldersgrupper og i tabel 11.7 for henholdsvis kvinder og mænd. Endeliger der i tabel 11.8 foretaget en opgørelse af andelen, der modtager for-skellige indsatser for henholdsvis de kommuner, der har indgået i Hjem-løsestrategien og de øvrige kommuner.
147
Ser vi på den ene hovedkomponent i en Housing First-baseretindsats – boligdelen – er det bemærkelsesværdigt, at kun 32 pct. angivesat være skrevet op til en bolig, herunder 27 pct. til egen bolig og 5 pct. tilbotilbud og lignende (som § 107- eller § 108-boformer). Denne andel erkun steget marginalt siden 2011, hvor andelen var 30 pct., ligesom denvar 31 pct. i 2009. Andelen er dog højere blandt borgere, der opholdersig på herberg, med 38 pct., mens den er 22 pct. blandt gadesoverne ogkun 13 pct. blandt dem, der har overnattet på en natvarmestue (tabel11.4). Der er en betydelig variation mellem byområderne i andelen, der erskrevet op til en boligløsning. Andelen er højest i de københavnske om-egnskommuner med 44 pct. og 35 pct. i Aarhus, mens den er blot 19 pct.på Frederiksberg og i Odense og kun 18 pct. i de mindre kommuner (ta-bel 11.5). Ikke mindst den lave andel i de mindre kommuner er påfal-dende, da det formentlig er i disse kommuner, at der er mindst mangelpå billige boliger. Der er ikke nogen nævneværdig forskel mellem alders-grupperne i andelen, der er skrevet op til en bolig. Også for de unge mel-lem 18 og 24 år er det således kun 34 pct., der er skrevet op til en bolig-løsning (tabel 11.6). Derimod er der en højere andel, der er skrevet op tilegen bolig blandt de hjemløse kvinder, med 36 pct., mens andelen er la-vere blandt mændene med kun 25 pct. Andelen, der er skrevet op til etbotilbud, er derimod den samme for begge køn (tabel 11.7).Hvad angår den anden del af en Housing First-baseret indsats –den individuelle sociale støtte – er det ligeså bemærkelsesværdigt, at kun28 pct. af de hjemløse borgere angives at have en støttekontaktperson,bostøtte eller lignende (tabel 11.1). Det skal dog påpeges, at ikke nød-vendigvis alle de hjemløse borgere har brug for en støtteperson (støtte-kontaktperson, bostøtte eller lignende), men taget i betragtning, at ca. 80pct. af de hjemløse borgere har psykisk sygdom og/eller misbrugspro-blemer, må vi antage, at det er en høj andel, der har behov for en støtte-person i et eller andet omfang. Andelen med en støtteperson er stort setuændret i forhold til de tidligere kortlægninger med 28 pct. ved kortlæg-ningen i 2011 og 27 pct. i 2009. Andelen er dog højere for dem, der op-holder sig på et herberg med 37 pct., hvilket dog er et lille fald fra 39 pct.i 2011. Blandt gadesoverne er der dog derimod sket en lille stigning i an-delen med en støtteperson fra 23 pct. i 2011 til 27 pct. i 2013. I den storegruppe af hjemløse borgere, der opholder sig midlertidigt hos familieeller venner, er det kun 21 pct., der har en støtteperson til trods for, atomfanget af de psykosociale problemstillinger generelt er lige så højt i
148
denne gruppe som i de øvrige grupper. Andelen med en støtteperson erhøjest i København samt i de mindre kommuner med 34 pct., mens an-delen kun er 19 pct. for den store gruppe af hjemløse borgere i de kø-benhavnske omegnskommuner (tabel 11.2). I forhold til aldersgrupper erandelen med en støtteperson højest blandt de 18-24 årige med 34 pct. oglavest blandt de 30-39 årige med 24 pct. (tabel 11.3). Endvidere er ande-len med en støtteperson lidt lavere blandt de hjemløse mænd med 27 pct.mod 31 pct. blandt de hjemløse kvinder (tabel 11.7).Endelig har vi set på andelen med en støtteperson i forhold til,om borgeren har psykisk sygdom eller misbrug (ikke vist). Andelen meden støtteperson er højest med 35 pct. i gruppen af hjemløse borgere medbåde psykisk sygdom og misbrug, hvor også behovet for at have en støt-teperson må antages at være størst. I hele gruppen med psykisk sygdomer det 32 pct., der har en støtteperson, mens det i hele misbrugergruppener 25 pct. Andelen med en støtteperson er lavest med 17 pct. i gruppen,der ikke angives at have psykisk sygdom eller misbrug, og hvor behovetfor en støtteperson også må antages at være mindst.På trods af at netop den individuelle, sociale støtte har været ethovedindsatsområde i Hjemløsestrategien, er det således ikke lykkedes atøge den andel af de hjemløse borgere, som har en støtteperson. Det skalher bemærkes, at hovedparten af de borgere, der har fået en social bo-støtteindsats gennem Hjemløsestrategien, netop er kommet ud af hjem-løshed og således ikke indgår blandt de borgere, der er opgjort somhjemløse i indeværende kortlægning. Det samme gælder borgere, der erkommet i bolig, og som har fx en social vicevært, en hjemmevejleder el-ler er tilknyttet områdebaserede boligrådgivere. Den fortsat lave andelmed en støtteperson sammenholdt med, at der er evidens for at en støt-teperson sammen med en boligløsning markant øger chancen for atkomme ud af hjemløshed understreger imidlertid, at der stadig er et be-tydeligt behov for at udbygge den sociale støtteindsats.Mange af de hjemløse borgere har en psykisk sygdom eller psy-kiske vanskeligheder, ligesom mange har misbrugsproblemer. Der er så-ledes et betydeligt behov for psykiatrisk behandling og/eller misbrugsbe-handling. Samlet set er det 20 pct. af de hjemløse borgere, der modtagerpsykiatrisk behandling. Ligeledes 20 pct. er i behandling for stofmisbrug,mens 9 pct. modtager alkoholbehandling. Disse andele var henholdsvis18 pct., 20 pct. og 9 pct. ved kortlægningen i 2011. Det kan endviderebemærkes, at andelen, der er i psykiatrisk behandling eller misbrugsbe-
149
handling, er lige så høj blandt dem, der overnatter hos familie og vennersom for personerne i de øvrige hjemløshedssituationer. Det understreger,at denne gruppe i ligeså stort omfang som de øvrige grupper har pro-blemer med psykisk sygdom eller misbrug.Ser vi mere specifikt på gruppen, der angives at have psykisksygdom, er det 47 pct., der modtager psykiatrisk behandling (ikke vist).Her er ikke medregnet dem, der tidligere har modtaget behandling, ellersom har afbrudt en behandling. Andelen af de hjemløse med psykisksygdom, som modtager psykiatrisk behandling, er uændret i forhold til2011, hvor andelen var 46 pct. Andelen af de hjemløse med psykisk syg-dom, som modtager psykiatrisk behandling er ret forskellig for de for-skellige hjemløshedssituationer. Både blandt de psykisk syge gadesovereog brugere af natvarmestuer er det kun 25 pct., der modtager psykiatriskbehandling. Blandt de psykisk syge, der overnatter på herberger, er ande-len i psykiatrisk behandling derimod 50 pct. og blandt de psykisk syge,der overnatter hos familie og venner, er 48 pct. i psykiatrisk behandling.44 pct. af de hjemløse borgere med både psykisk sygdom og misbrugangives at modtage psykiatrisk behandling.Andelen af de psykisk syge hjemløse, der modtager psykiatriskbehandling, er lidt højere i de yngste aldersgrupper med 50 pct. blandt de18-24-årige og 51 pct. blandt de 25-29-årige mod kun 37 pct. blandt de50-59-årige psykisk syge, hvor andelen i psykiatrisk behandling er lavest.Andelen er endvidere lavest blandt de mandlige psykisk syge med 43 pct.mod 52 pct. blandt kvinderne (ikke vist).Blandt gruppen med et misbrug af hårde stoffer (heroin, kokain,amfetamin og lignende) modtager 61 pct. stofmisbrugsbehandling (ikkevist). Andelen er lavest blandt de 18-24-årige misbrugere af hårde stoffer,hvor 49 pct. angives at være i misbrugsbehandling. Endvidere viser enopdeling på hjemløshedssituation, at også blandt gadesoverne er andelenaf misbrugere af hårde stoffer, som er i misbrugsbehandling, ret høj med60 pct. Blandt herbergsbrugerne er 67 pct. af misbrugerne af hårde stof-fer i misbrugsbehandling. Mange af de hjemløse misbrugere er således imisbrugsbehandling, men samtidig tyder det på, at Housing First-paradigmet ikke i særlig høj grad er slået igennem i misbrugsbehandlings-systemet. Det er et forhold, som også påpeges i evalueringen af Hjemlø-sestrategien (Rambøll & SFI, 2013). Der kan her være et behov for, atbehandlingssystemet bliver mere opmærksomt på boligens betydning foret behandlingsforløb.
150
Der er endvidere en betydelig forskel mellem byområderne i an-delen af misbrugerne af hårde stoffer, som er i misbrugsbehandling, hvorandelen er højest i Odense med 87 pct. mod kun 51 pct. i Aalborg og 54pct. i Aarhus. I København er andelen 61 pct. (ikke vist).I gruppen med et hashmisbrug er det dog kun 36 pct., der er imisbrugsbehandling (ikke vist). Denne andel er nogenlunde ensartet påtværs af aldersgrupper, køn og hjemløshedssituationer. Også blandt de18-24-årige hjemløse, hvor andelen med hashmisbrug generelt er høj, erdet således kun 36 pct. af hashmisbrugerne, der er i misbrugsbehandling.Derimod er der også for andelen af hashmisbrugere i stofmisbrugsbe-handling en forskel mellem byområderne med en andel på 59 pct. iOdense mod 20 pct. i Aalborg, 25 pct. i Aarhus og 30 pct. i København.Blandt dem, som har et alkoholmisbrug, er det 24 pct., der angi-ves at være i alkoholbehandling (ikke vist). Denne andel er ret forskellighjemløshedssituationerne imellem, idet 31 pct. af herbergsbrugerne medalkoholmisbrug er i alkoholbehandling mod kun 9 pct. af både gadeso-verne og natvarmestuebrugerne. Blandt dem, der har overnattet hos fa-milie og venner, er andelen af alkoholmisbrugerne, som er i alkoholbe-handling, 24 pct.10 pct. af de hjemløse borgere er i tilsyn fra Kriminalforsorgen.Denne andel er væsentligt højere blandt de unge med 16 pct. blandt de18-24-årige og 14 pct. blandt de 25-29-årige. Dette understreger, at derfortsat er et betydeligt problem med at etablere en boligløsning for per-soner, der løslades efter ophold i fængsel.Kun 11 pct. af de hjemløse borgere er i aktivering/revalidering,og blot 3 pct. er i en form for uddannelsesforløb. Det understreger gene-relt, at hovedparten af de borgere, der befinder sig i en hjemløshedssitua-tion, er langt fra arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Her er derendvidere sket et fald i andelen i aktivering/revalidering sammenlignetmed kortlægningen i 2011, hvor denne andel var 16 pct., mens andelen iuddannelse også i 2011 var 3 pct. Det kan endvidere bemærkes, at ande-lene i aktivering/revalidering eller uddannelse er væsentligt højere i un-gegruppen, hvor 18 pct. af de 18-24-årige hjemløse borgere er i aktive-ring/revalidering, og 8 pct. er i gang med et uddannelsesforløb. Ogsåblandt de unge hjemløse er der dog sket et betydeligt fald i andelen afpersoner i aktivering/revalidering, idet denne andel i 2011 var 23 pct.,mens andelen i uddannelse uændret var 8 pct.
151
Ifølge Servicelovens § 141, stk. 2, nr. 2 skal kommunerne tilbydeen handleplan for indsatsen, når hjælp gives til personer med alvorligesociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholdesig i egen bolig. Borgeren har dog mulighed for at afslå tilbuddet om enhandleplan. Tabel 11.5 viser, at kun 22 pct. af de hjemløse borgere har enhandleplan hos kommunen. Denne andel er nogenlunde ensartet påtværs af byområderne, dog er der en særlig lav andel i Aalborg med kun 6pct. Andelen med en handleplan er 29 pct. blandt borgere, der overnatterpå herberg, mens den er 17 pct. blandt gadesoverne og kun 13 pct.blandt dem, der overnatter på natvarmestuerne. Andelen med en hand-leplan er også særligt lav blandt dem, der står foran en løsladelse frafængsel uden en boligløsning, hvor 11 pct. har en handleplan og blandtdem, der står foran en udskrivning fra et hospital eller et behandlingssteduden en boligløsning, hvor kun 12 pct. har en handleplan. Fraværet afkommunale handleplaner for en stor del af de hjemløse borgere er pro-blematisk, idet handleplanen både fastlægger borgerens indsatsbehov ogden samlede plan for, hvilke indsatser borgeren tilknyttes. Endelig kandet anføres, at andelen med en handleplan er uændret i forhold til kort-lægningen i 2011, hvor denne andel var 21 pct., mens den dog er stegetlidt siden 2009, hvor andelen var 17 pct. Tallene peger på, at der er etbehov for i højere grad at implementere lovgivningens bestemmelsermed hensyn til at tilbyde og udarbejde handleplaner for de hjemløse bor-gere.
152
TABEL 11.1Behandling, alkoholmisbrug*4515264511639Behandling, stofmisbrug Støtte-/kontaktperson* Tilsyn fra Kriminalforsorgen*2327816145203771528820211416366268252221191524914147202810I alt, antal4652351.812611.392135611162661544.697
Andelen af hjemløse borgere, der modtager forskellige indsatser. Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent.
Psykiatrisk behandling*Gaden11Natvarmestue9Herberg21Hotel26Familie/venner20Udslusning13Kriminalforsorgen8Hospital72Andet26Uoplyst12I alt, procent20
Anm.:
Internt bortfald: 979. Med * er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.
153
154Psykiatriskbehandling*18152223916202320
TABEL 11.2
Andelen af hjemløse borgere, der modtager forskellige indsatser. Særskilt for byområder (hjemkommuner). Procent.
KøbenhavnFrederiksbergKøbenhavns omegnAarhusOdenseAalborgØvrige kommuner > 20.000Øvrige kommuner < 20.000I alt, procent
Behandling,alkoholmisbrug* Behandling, stofmisbrug* Støtte-/kontaktperson* Tilsyn fra Kriminalforsorgen* I alt, antal9193471.1969211881448151991.06661629105019501912103410328232112628129961221341445992028104.697
Anm.:
Internt bortfald: 979. Med * er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.
TABEL 11.3
Andelen af hjemløse borgere, der modtager forskellige indsatser. Særskilt for aldersgrupper. Procent.Behandling, stofmisbrug* Støtte-/kontaktperson* Tilsyn fra Kriminalforsorgen*20341620261427241020277142743282202810I alt, antal9735241.0021.1897052374.630
18-24 år25-29 år30-39 år40-49 år50-59 år≥ 60 årI alt, procent
Psykiatrisk behandling* Behandling, alkoholmisbrug*23225522917131615136209
Anm.:
Internt bortfald: 1.046. Med * er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.
155
156Uddannelse/undervisning*12422951313Handeplan hoskommunen*1713291119221112231222
TABEL 11.4
Andelen af hjemløse borgere, der modtager forskellige indsatser. Særskilt for hjemløshedssituation. Procent.Opskrevet til Opskrevet til § 107/108-boform,egen bolig*særbolig eller lignende* Ingen øvrige tilbud* I alt, antal1752546510340235326131.8123421161282131.39256581352302061182211162441926611127154275164.697
Aktivering/revalidering*Gaden5Natvarmestue5Herberg10Hotel5Familie/venner15Udslusning8Kriminalforsorgen2Hospital3Andet9Uoplyst13I alt, procent11
Anm.:
Internt bortfald: 979. Med * er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.
TABEL 11.5
Andelen af hjemløse borgere, der modtager forskellige indsatser. Særskilt for byområder (hjemkommuner). Procent.Uddannelse/undervisning432331333Handeplan hos Opskrevet til Opskrevet til § 107/108-boform,kommunen* egen bolig*særbolig eller lignende* Ingen øvrige tilbud* I alt, antal26247141.196231721914419404161.066223051950121190111036254252322525514996211531645922275164.697
Aktivering/revalidering*København9Frederiksberg6Københavns omegn11Aarhus12Odense2Aalborg9Øvrige kommuner > 20.00014Øvrige kommuner < 20.0009I alt, procent11
Anm.:
Internt bortfald: 979. Med * er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.
TABEL 11.6
Andelen af hjemløse borgere, der modtager forskellige indsatser. Særskilt for aldersgrupper. Procent.
18-24 år25-29 år30-39 år40-49 år50-59 år≥ 60 årI alt, procent
Aktivering/revalidering*1815887411
Uddannelse/undervisning*8421<103
Handeplan hoskommunen Opskrevet til egen bolig2430233022262326203017232228
Opskrevet til § 107/108-boform,særbolig eller lignende Ingen øvrige tilbud* I alt, antal4119733115245151.0025181.1896197055272375164.630
157
Anm.:
Internt bortfald: 1.046. Med * er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.
TABEL 11.7Andelen af hjemløse borgere, der modtager forskellige indsatser. Særskilt forkøn. Procent.Psykiatrisk behandling*Behandling, alkoholmisbrug*Behandling, stofmisbrug*Støtte-/kontaktperson*Tilsyn fra Kriminalforsorgen*Aktivering/revalideringUddannelse/undervisning*Handleplan hos kommunenOpskrevet til egen bolig*Opskrevet til § 107/108-boform, særbolig eller lignendeIngen øvrige tilbud*I alt, antalMand191021271111323255173.657Kvinde2561631510521365131.029I alt20920281011322275164.686
Anm.: Internt bortfald: 990. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.
HJEMLØSESTRATEGIENS KOMMUNER
I tabel 11.8 er opgjort andelen af de hjemløse borgere, der modtager for-skellige indsatser, fordelt efter om kommunen har deltaget i Hjemløse-strategien eller ej. Kommunerne, der har deltaget i Hjemløsestrategien, eropdelt i to grupper. Den første gruppe er de såkaldte ’aftalekommuner’,hvori der både har været et bostøtteprogram og forskellige øvrige indsat-ser (Rambøll og SFI, 2013). Aftalekommunerne er Albertslund, Esbjerg,Frederiksberg, Høje-Taastrup, København, Odense, Randers og Aarhus.Den anden gruppe er de såkaldte ’bostøttekommuner’, hvori der har væ-ret et bostøtteprogram, men ikke yderligere elementer i programmet, ogsom generelt har haft en væsentligt mindre økonomisk ramme for ind-satsen end aftalekommunerne. Bostøttekommunerne omfatter Herning,Horsens, Hvidovre, Guldborgsund, Næstved, Svendborg, Varde, Viborg,Aalborg. Den tredje kommunegruppe er de kommuner, der ikke har del-taget i Hjemløsestrategien.Som det ses i tabellen, er der kun ret små forskelle mellem de trekommunegrupper på, hvor stor en andel af de hjemløse borgere dermodtager de forskellige indsatser. Andelen, der angives at have en støt-tekontaktperson, bostøtte eller lignende, er dog lidt højere i aftalekom-munerne med 31 pct. mod 27 pct. i bostøttekommuerne og 24 pct. i deøvrige kommuner. Andelen, der er opskrevet til enten egen bolig eller etbotilbud, er derimod lidt højere i de øvrige kommuner med 35 pct. mod
158
32 pct. i aftalekommunerne og 28 pct. i bostøttekommunerne. Andelenaf de hjemløse borgere, som har en handleplan, er 24 pct. i aftalekom-munerne, 17 pct. i bostøttekommunerne og 22 pct. i de øvrige kommu-ner.TABEL 11.8Andelen af hjemløse borgere, der modtager forskellige indsatser. Særskilt forkommuner under Hjemløsestrategien. Procent.Psykiatrisk behandling*Behandling, alkoholmisbrug*Behandling, stofmisbrug*Støtte-/kontaktperson ellerlignende*Tilsyn fra Kriminalforsorgen*Aktivering/revalidering*Uddannelse/undervisningHandeplan hos kommunen*Opskrevet til egen bolig*Opskrevet til § 107-/108-boform,særbolig eller lignende*Ingen øvrige tilbud*I alt, antalAftalekommuner Bostøttekommuner Øvrige kommuner I alt19172420881192116202031910324266152.27227913217244238282411113223128101132227
4514161.597 4.697
Anm.: Internt bortfald: 979. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.
PERSPEKTIVER FOR AT STYRKE INDSATSEN
Stigningen i hjemløsheden og det forhold, at en betydelig del af de hjem-løse borgere fortsat ikke er omfattet af en række af de indsatser, der for-bedrer muligheden for at komme ud af hjemløshed, peger på, at der fort-sat er et betydelig behov for at styrke indsatsen for borgere, der rammesaf hjemløshed. Det gælder på trods af den omfattende indsats, der ergennemført i regi af Hjemløsestrategien.Det er her vigtigt at være opmærksom på, at strukturelle, sam-fundsmæssige forhold efter alt at dømme er en væsentlig årsag til denstigning i hjemløsheden, der er sket i løbet af de seneste år, herunder denkraftige stigning i hjemløsheden blandt de unge. En væsentlig del af for-klaringen er en tiltagende mangel på lejeboliger med en tilstrækkeligt lavhusleje til, at borgere på kontanthjælp har mulighed for at betale huslejen.På boligsiden forstærker flere forhold denne udvikling. Det gælder sær-ligt, at omfattende renoveringer i den almene boligmasse, som genereltløfter boligkvaliteten, i vid udstrækning finansieres gennem huslejestig-
159
ninger. Samtidig medfører brugen af fleksibel udlejning i en del boligom-råder, at der alt andet lige er relativt færre boliger til udleje til ressource-svage grupper og socialt udsatte borgere. Manglen på billige boliger ersærligt et problem i Hovedstadsområdet og i Aarhusområdet, de to by-områder, hvor langt hovedparten af stigningen i hjemløsheden har fun-det sted.Det skal fremhæves, at manglen på billige boliger i særligt højgrad gør sig gældende for de hjemløse unge, hvor problemet forstærkesaf den relativt lave kontanthjælp for de unge. Det betyder, at udbuddet afboliger med en husleje, der er tilstrækkeligt lav til at de unge kan betaleden, er yderligere begrænset. Her kan der også peges på, at gruppen afudsatte unge mellem 18 og 24 år, som er undtaget for den lavere kon-tanthjælp, er afgrænset til de unge, der har psykiatriske diagnoser indenfor skizofrenispektret, øvrige psykoser samt borderline, mens en brederegruppe af udsatte unge, herunder unge med ADHD, ikke er omfattet afdenne undtagelse (Rambøll & SFI, 2013).En afgørende forudsætning for at kunne bremse stigningen ihjemløsheden og for at kunne nedbringe omfanget af hjemløshed iDanmark er, at den tiltagende mangel på billige boliger, navnlig i storby-erne, bliver adresseret – herunder samspillet med de hjemløse borgeres,og navnlig de hjemløse unges, lave betalingsevne.Evalueringen af Hjemløsestrategien viser – i tråd med uden-landsk forskning – at hovedparten af de hjemløse, herunder også en stordel af gruppen med komplekse støttebehov, med en intensiv bostøttekan bo i almindelige boliger. Hvad angår den sociale indsats, peger erfa-ringerne fra Hjemløsestrategien på, at en forudsætning for at komme udaf hjemløsheden er, at der gives en intensiv social støtte. Her giver debostøttemetoder, der er anvendt i Hjemløsestrategien, og som er diffe-rentieret til forskellige målgrupper af hjemløse borgere, en høj chance forat kunne fastholde en bolig. Ud fra profilen af de hjemløse, hvor 80 pct.har enten psykiske problemer eller misbrugsproblemer og ud fra, at kuncirka en tredjedel af de hjemløse angives at have en støttekontaktperson,bostøtte eller lignende, vurderer vi, at der fortsat er et betydeligt behovfor at sikre, at disse indsatser udbredes til hele den gruppe af hjemløseborgere, som har behov for disse indsatser.Sammenholdt med at ligeledes kun cirka en tredjedel af de hjem-løse borgere er skrevet op til en bolig, må det vurderes, at Housing First-
160
indsatsen endnu ikke er slået fuldt igennem, og at der således er et bety-deligt behov for en styrkelse af indsatsen.I betragtning af at gruppen af psykisk syge misbrugere udgør 31pct. af de hjemløse borgere, og at kun 35 pct. i denne gruppe angives athave en støtteperson, er der formentlig et betydeligt behov for at styrkeindsatsen for denne gruppe. Her kan der særligt peges på, at den mestintensive af de bostøttemetoder, der har været afprøvet i Hjemløsestrate-gien, nemlig metoden Assertive Community Treatment, særligt er rettetmod borgere med svære misbrugsproblemer – navnlig de psykisk sygemisbrugere – som har vanskeligt ved at benytte de eksisterende behand-lingssystemer. ACT-metoden består af et tværfagligt udgående indsats-team, som kan yde støtte til borgeren i eget hjem. Erfaringerne fra Hjem-løsestrategien viser, at det med denne indsats er muligt i vid udstrækningat skabe en helhedsorienteret indsats rundt om borgere med kompleksestøttebehov, og at en betydelig del af denne målgruppe kan bo i egenbolig, når de får støtte ud fra denne metode (Rambøll & SFI, 2013). Me-toden benyttes dog kun i meget begrænset omfang på hjemløseområdet idag, idet der kun findes ét team (i København), som betjener ca. 80 bor-gere. Ud fra den profil af hjemløsegruppen, der tegner sig i kortlægnin-gen, vurderer vi, at der er et stort potentiale for at udbygge denne indsats.Ud fra profilen i hjemløsegruppen med en høj andel af borgeremed psykisk sygdom eller misbrug generelt er der formentlig ligeledes etpotentiale for at styrke indsatsen med Intensive Case Management tilborgere, som har et behov for individuel støtte i en længere periode, mensom samtidig er i stand til at benytte det øvrige støtte- og behandlingssy-stem. Ligeledes er der formentligt et potentiale for at styrke indsatsenmed Critical Time Intervention til de borgere, der har brug for støtte i enkritisk overgangsfase fra herberg til egen bolig.Endvidere er det vigtigt at gøre opmærksom på, at der forment-lig også er en del af de hjemløse borgere, der ikke har brug for intensivsocial støtte, men som primært har behov for en bolig. Her kan der pe-ges på, at andelen, som hverken har misbrug eller psykisk sygdom, erhøjere blandt de hjemløse borgere i hovedstadsområdet samt blandthjemløse indvandrere og efterkommere, hvilket tyder på, at der i højeregrad ligger andre forhold end psykisk sygdom og misbrug bag hjemløs-heden for disse grupper, herunder mangel på boliger.Behovet for at udvide dækningen med bostøtte og andre socialestøtteindsatser, herunder spørgsmålet om, hvilke delmålgrupper der har
161
behov for de enkelte indsatser, er forhold, der kunne undersøges merespecifikt.I betragtning af at kortlægningen viser, at knap 6.000 personer iuge 6, 2013 befandt sig i en akut hjemløshedssituation, og at tallet er ste-get siden den seneste kortlægning, må det endvidere understreges, at derogså er et stort behov for de akutte tilbud og indsatser, såsom natvarme-stuer, herberger, opsøgende gadeteam, væresteder mv., ligesom det kanhave væsentlige konsekvenser for de hjemløse borgere, hvis denne ind-sats svækkes.
162
BILAG
163
BILAG 1
KORTLÆGNING AF HJEMLØSHED I DANMARK
164
Kortlægning af hjemløshed i Danmark 2013SFI gennemfører i uge 6 (4-10. februar) 2013 en kortlægning af hjemløshed i Danmark forSocialministeriet. Kortlægningen foregår på samme måde som tilsvarende kortlægninger i 2007, 2009og 2011. Kortlægningen sker for at kunne følge udviklingen i antallet af hjemløse, og derved give etbedre grundlag for udviklingen af indsatsen for de hjemløse.Kortlægningen foregår ved, at alle myndigheder, sociale tilbud og behandlingssteder, der er i berøringmed hjemløse, udfylder ét skema for hver person, de har kontakt med eller har kendskab til er hjemløs iuge 6. Der er vedlagt såkaldte personskemaer, hvor vi beder jer udfyldeét personskema for hverhjemløs person.På side 4 i dette følgebrev findes en definition af hjemløshed samt en række situationer, som hjemløsekan befinde sig i. Situationerne genfindes i personskemaets spørgsmål 3.Vi beder jer bemærke, at også personer, der står foran en løsladelse/udskrivning frafængsler/hospitaler/behandlingstilbud inden for én måned, men hvor en boligløsning ikke er etableret,samt personer der overnatter hos familie/venner, midlertidigt og uden kontrakt, indgår i definitionen.I de kommunale forvaltninger vil vi bede modtagerne af dette brev organisere, at personskemaerneudfyldes af sagsbehandlere/socialrådgivere/opsøgende medarbejdere mv., som er i kontakt med og/ellerhar kendskab til hjemløse personer, og at skemaerne samles ind og returneres samlet til SFI-Survey iden vedlagte svarkuvert.I de kommunale og private/frivillige sociale tilbud samt behandlingssteder vil vi bede lederen aftilbuddet om at organisere, at skemaerne udfyldes af alle organisationens/tilbuddets afdelinger/enheder,og at skemaerne samles ind og returneres.Vi beder den ansvarlige person om at omdele en kopi af dette følgebrev, herunder definitionen afhjemløshed, til de medarbejdere, der deltager i udfyldelsen af personskemaer.Der er desuden vedlagt etorganisationsskema,hvor vi beder den ansvarlige person påføre, hvormange personskemaer, der samlet er indsendt fra pågældende myndighed/tilbud. Vi beder jer også iorganisationsskemaet anføre, hvis der er indsendt skemaer samlet fra flere enheder (fx vedkoordinering).
Vi sender dette brev til mange aktører for at afdække det fulde omfang af hjemløshed i Danmark.Derfor er det vigtigt, at også de, som ikke har kendskab til hjemløse personer, indsenderorganisationsskemaet til os, og anfører, hvis I ikke har haft kontakt med/kendskab til hjemløse personeri uge 6.
Vi vil også gerne vide, hvis I ikke har kontakt til eller kendskab tilhjemløse personer
1165
Uge 6 er tælleuge
Undersøgelsen måler hjemløsheden i uge 6 (4-10. februar 2013). Spørgsmålene gælder forhold i denneuge, hvor intet andet er angivet.
Vi vil bede om oplysninger om samtlige personer, som erhjemløse i uge 6, og som I er i kontakt med/kender til
Det er vigtigt, at I indsender ét skema for hver person, I har kontakt med og/eller kender til. Vi bederogså om skemaer for børn og unge, som er hjemløse, herunder børn, der opholder sig sammen medderes hjemløse forældre.
Personskemaer og organisationsskema vedlagt
Der er vedlagt et antal personskemaer, der består af én dobbeltside per person. Vi vil bede jer noteremyndigheden/organisationen/tilbuddets navn og adresse på hvert af de returnerede personskemaer, evt.ved brug af label/stempel. I organisationsskemaet bedes I påføre, hvor mange personskemaer der i alter indsendt, det vil sige, hvor mange personer, som I samlet har kendskab til/kontakt med, der erhjemløse i uge 6.
Vi beder personalet udfylde skemaerne
Personskemaet er beregnet på, at socialrådgivere mv. i kommunerne og personalet iorganisationer/tilbud udfylder skemaet. Der er mulighed for at udfylde skemaet både med eller udentilstedeværelsen af brugerne. Vi beder personalet om, at foretage et skøn over, om det erhensigtsmæssigt at brugeren inddrages i udfyldelsen af skemaet, ud fra brugerens situation. Vi bederom, at oplysningerne fra kommunerne er baseret på konkret kendskab til personerne frem for fxgenerelle lister/folkeregisteroplysninger over adresseløse personer, da sådanne lister erfaringsmæssigtogså dækker over andre grupper end hjemløse.
Vi beder om personnumre og initialer for at kunne undgådobbelttælling
Vi beder om personernes personnumre for at kunne vide, om der er indsendt skemaer om sammeperson fra forskellige tilbud, myndigheder eller organisationer, og således kunne kontrollere fordobbelttælling.Hvis I ikke kender/har adgang til hele personnummeret, beder vi jer udfylde de oplysninger, I har, fxfødselsdag, måned og år. Vi beder jer også udfylde personens initialer (første bogstav i første fornavnog første bogstav i sidste efternavn) for at kunne foretage kontrol for dobbelttælling. Vi beder såledesogså om initialer i det tilfælde, hvor det fulde personnummer er oplyst, for at kunne kontrollere fordobbelttælling, hvis personen er registreret uden fuldt personnummer af et andet tilbud.Eksempel på initialer:Anne-Marie Bech-Petersen har initialerne AP. Jens Erik Andersen har initialerne JEA.Hvis personen er hjemmehørende (har folkeregisteradresse) i en anden kommune, end hvorregistreringen sker, beder vi jer anføre dette i rubrikken på side 1 i personskemaet.Vi beder om, at der også indsendes skemaer for personer uden fast ophold i Danmark, såfremt personenbefinder sig i én af de otte hjemløshedssituationer. Her beder vi jer sætte kryds i kategorien ’Har ikke2166
fast/legalt ophold’ i spørgsmål 8. For personer uden opholdstilladelse (som ikke har et CPR-nummer),beder vi jer oplyse om initialer og fødselsdato, i det omfang det er muligt.
Tilladelse fra datatilsynet og sundhedsstyrelsen
SFI har tilladelse til undersøgelsens gennemførelse fra henholdsvis Datatilsynet og Sundhedsstyrelsen ihenhold til Persondataloven og Sundhedsloven (for hospitaler og behandlingstilbud).I forhold til politiets medvirken i kortlægningen gør vi særligt opmærksom på, at politiet ikke måbenytte politimyndighed til at bede om udlevering af CPR-nummer i forbindelse med kortlægningen.
Angiv de oplysninger, I har – selvom de ikke er fuldstændige
Der indgår i skemaet en række baggrundsoplysninger, som er vigtige for, at vi bedre kan forstå, hvadder kendetegner den situation, som de hjemløse befinder sig i. Vi beder jer give de informationer, I har,også selvom I ikke har mulighed for at besvare alle spørgsmål.
I analyser og rapporter vil det ikke være muligt at identificere personer og enkelttilbud. Viunderstreger, at undersøgelsen er omfattet af fortrolighed for både de personer, der indberettes og desociale tilbud, lokale myndigheder mv., der indsender skemaerne.
Anonymitet
Det er vanskeligt for os at beregne, hvor mange personskemaer, I har brug for. Vi beder jer derforkopiere nye skemaer (dobbeltsidet) efter behov eller rekvirere flere skemaer ved at kontakte SFI.
Hvis skemaet slipper op – kopier nye eller kontakt SFI
Send spørgeskemaer retur i den medsendte svarkuvert
Når personspørgeskemaer og organisationsskemaet er udfyldt, sendes de retur i den vedlagtefrankerede svarkuvert. Skemaerne må indsendes med almindelig post. Vi beder om, at skemaerafleveres til den ansvarlige person inden for myndigheden/tilbuddet/organisationen, og at alle skemaerfra samme enhed sendes samlet retur. Hvis I har brug for flere svarkuverter, kan I kontakte SFI. Hvisegne kuverter benyttes, bedes anvendt mærket: ”Hjemløshedsundersøgelsen US-4558”.
SEND SVARKUVERTEN RETURSENESTFREDAG DEN 1. MARTS.Spørgsmål besvares af SFI:Heidi Hesselberg Lauritzen, telefon 3348 0882, [email protected]Lars Benjaminsen, telefon 3348 0910, [email protected]På forhånd tak for Jeres medvirken.SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
3167
Definition af hjemløshedSom hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse,men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakthos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted denkommende nat.Desuden registreres personer, som befinder sig under kriminalforsorgen, psykiatriske hospitaler ogbehandlingsinstitutioner for stofmisbrugere eller lignende tilbud, hvis der er tale om personer, der skalløslades eller udskrives inden for den næste måned uden at have en bolig til rådighed, og uden at der eriværksat en boligløsning forud for løsladelsen/udskrivningen.Nedenfor følger de situationer, der registreres i kortlægningen af hjemløshed i Danmark. Dissesituationer genfindes i personskemaets spørgsmål 3, der beskriver personens bosituation i uge 6.Tabel 1: Situationer, der registreres i personskemaetKategori Situation1Personen mangler tag over hovedet den kommende nat. Herunder regnes personer, somsover på gaden, i en trappeopgang, i et skur e.l.2Personen overnatter på natvarmestue/værested med nødovernatning3Personen overnatter på et akut/midlertidigt botilbud, som fx herberger og forsorgshjem4Personen opholder sig på hotel, vandrehjem e.l. pga. hjemløshed5Personen bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte6Personen bor i midlertidig udslusningsbolig e.l. uden permanent kontrakt7Personen er under kriminalforsorgen, skal løslades inden for én måned, og der er IKKEiværksat en boligløsning forud for løsladelsen.8Personen er indlagt på en psykiatrisk afdeling eller opholder sig på enbehandlingsinstitution og planlægges udskrevet inden for én måned, og der er IKKEiværksat en boligløsning forud for udskrivningen.Campingvogne, kolonihavehuse o.l:Hvis personen overnatter i en campingvogn, kolonihavehus e.l.pga. hjemløshed beder vi jer anføre dette under kategorien andet i personskemaets spørgsmål 3.Udslusningsboliger (kategori 6):Her medregnes personer i udslusningsboliger under §110, samtlignende korterevarende tilbud. Personer i visiterede tilbud under servicelovens §107 og 108 regnesIKKE som hjemløse.Løsladelse/udskrivning (kategori 7 og 8):Såfremt der i situation 7 og 8 løslades/udskrives frafængsler/hospitaler/behandlingsinstitutioner til en situation, som er beskrevet under situation 1-5udfyldes et personskema for pågældende person.Kvindekrisecentrene:Kvindekrisecentre uden for København indgår ikke i kortlægningen. Påkvindekrisecentrene i København beder vi personalet foretage en vurdering af, om personen erindskrevet pga. vold i familien, og om personen har en bolig. Der udfyldes ikke skemaer for personer,der er indskrevet pga. vold i familien og som har en bolig.Funktionelt hjemløse:Også såkaldt ’funktionelt hjemløse’ (personer som har egen bolig, de ikke kanbenytte pga. sociale eller psykiske problemer) regnes som hjemløse, såfremt personen overnatter på4168
gaden eller på herberger, forsorgshjem, natvarmestuer o.l. i uge 6. I personskemaet registreres detsamtidig, at personen har egen bolig (spørgsmål 11).Personer uden fast ophold/opholdstilladelse:Der udfyldes også personskemaer for personer udenfast ophold/opholdstilladelse, og som befinder sig i én af de otte situationer. Her beder vi jer anføre ipersonskemaets spørgsmål 8, kategori 4, at personen (evt. ud fra et skøn) ikke har fast/legalt ophold.BEMÆRK: Følgende personer regnes IKKE som hjemløse:•Personer, som bor i fremlejet bolig, eller som bor varigt hos familie/pårørende.•Personer i botilbud, der er beregnet til længerevarende ophold (fx alternative plejehjem ogbofællesskaber).•Studerende, der søger tilflytning til anden by ved studiestart.•Unge, der ønsker at flytte hjemmefra.•Personer, der midlertidigt er uden bolig pga. brand e.l.•Personer, der opholder sig på et krisecenter pga. vold i familien.
5169
BILAG 2
PERSONSKEMA
170
PERSONSKEMA
(Kortlægning af hjemløshed i Danmark 2013) Us. 4558Dato for udfyldelse af skemaetdagmånedIPNR.:
Navn på person der har udfyldt skemaet:Navn på myndighed/tilbud hvor skemaet er udfyldt:Adresse:Kommune:I hvilken kommune har den hjemløse folkeregisteradresse(hvis anden kommune end ovenstående):Telefon:E-mail:Label/stempel:
1. Har personen været med til at udfylde skemaet:
2. Den hjemløses initialer:
og personnummer:
dagmånedJa
1
Nej
5
år
4 sidste
3. Personens bosituation i uge 6, 2013 (SKAL UDFYLDES).
(Flere svar kan angives).1. Sover på gaden, i trappeopgang, i et skur e.l.2. Natvarmestue, værested med nødovernatning e.l.3. Herberg, forsorgshjem4. Hotel, vandrehjem e.l. anvendt som midlertidig løsning pga. hjemløshed5. Bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte6. Midlertidig udslusningsbolig uden permanent kontrakt7. Afsoner under kriminalforsorgen, skal løslades inden for én måned, og mangler boligløsning8. Opholder sig på hospital/behandlingstilbud, skal udskrives inden for én måned, og mangler boligløsning9. Andet, angiv hvilket: _______________________________________________________________10. Ved ikke11111111114. Personens køn og alder
Mand
1
Kvinde
5
Alder:
år
5. For børn og unge under 18 år:
Opholder personen sig på tilbuddet sammen med sin(e) forældre?
Ja
1
Nej
5
6. Har personen daglig omsorg for eller samværsret med mindreårige børn?
(Flere svar kan angives).1. Har ingen mindreårige børn2. Daglig omsorg3. Delt samvær/samværsret1114. Har børn, men har ikke omsorg eller samværsret5. Andet: _____________________________________6. Ved ikke
111
171
7. Hvad er personens nationalitet?
DanmarkDanmark med grønlandsk baggrundØvrige Nordiske landeØvrige EU-27Øvrige Europa (inkl. Rusland)MellemøstenAfrika(Kun ét kryds)123456789
14. Er personen afhængig af rusmidler og i givet
fald hvilke?
(Flere typer af rusmidler kan angives)1. Alkohol2. Hash, khat3. Narkotika (fx heroin, kokain, amfetamin,ecstacy)4. Medicin (stesolid, ketogan, rohypnol m.v.5. Personen er i substitutionsbehandling6. Andet: ______________________________7. Nej, personen er ikke afhængig af rusmidler8. Ved ikke11111111Andet, angiv hvilket: __________________Ved ikkeIkke flygtninge/indvandrerbaggrundFørste generations flygtning/indvandrerAnden generations flygtning/indvandrerHar ikke fast/legalt opholdVed ikke
8. Har personen flygtninge/indvandrerbaggrund?
1234815. Hvad ser du som væsentligste årsag(er) til at
personen er hjemløs?
(Gerne flere kryds)1. Psykisk sygdom2. Stofmisbrug (fx heroin, hash m.v.)3. Alkoholmisbrug4. Fysisk/somatisk sygdom5. Økonomiske vanskeligheder6. Gæld til det offentlige7. Skilsmisse/samlivsophør8. Blevet løsladt fra fængsel9. Blevet udskrevet fra hospital/behandling10. Nervøsitet ved at bo alene11. Kunne ikke længere bo hos familie/venner12. Udsættelse af bolig13. Mangel på egnet bolig e.l. botilbud14. Andet:15. Ved ikke____________________________1111111111111119. Modtager personen?
1. Løn2. Dagpenge3. Kontanthjælp4. Starthjælp/introduktionsydelse5. Førtidspension6. Folkepension7. Ingen indtægt(Gerne flere kryds)111111111
8. Andet, hvilket: ______________________9. Ved ikke
10. Hvor længe har personen været hjemløs?
(Kun ét kryds)0-3 måneder4-11 måneder1-2 årOver 2 årVed ikke1234816. Hvilke indsatser/behandlingstilbud modtager
personen i øjeblikket?
(Gerne flere kryds)1. Psykiatrisk behandling2. Behandling for alkoholmisbrug3. Behandling for stofmisbrug4. Støtte/kontaktperson, bostøtte e.l.5. Er i tilsyn fra kriminalforsorgen6. Er i aktivering/revalidering7. Er under uddannelse/modtager undervisning8. Har en handleplan hos kommunen9. Opskrevet til egen bolig via kommunalboliganvisning eller almen boligorganisation10. Opskrevet til §107/108-boform, særbolig e.l11. Andet: ___________________________12. Modtager ingen øvrige tilbud13. Ved ikke111111111111111. Har personen egen bolig,
men kan ikke opholde sig i
den (funktionelt hjemløs)?
12. Har personen en psykisk
sygdom?
Ja1
Nej5
Vedikke8
1
5
8
13. Har personen en kropslig/somatisk sygdom(me)
og/eller handicap?
JaNej1hvilke(n):__________________________________________________________________________58Ved ikke
172
BILAG 3
ORGANISATIONSSKEMA
173
+
ORGANISATIONSSKEMA
(Kortlægning af hjemløshed i Danmark 2013)Navn på myndighed/tilbud:US 4558Adresse:Kommune:Navn på person der har udfyldt organisationsskema:Telefon:E-mail:
1. Myndigheden/tilbuddets type (myndighed/tilbud, der har udfyldt dette skema):Herberg/Forsorgshjem e.l..................................Værested/Varmestue .........................................Alkohol/Stofmisbrugsbehandling .....................Rådgivningstilbud .............................................Hospital/Psykiatri/Skadestue ............................Kommune ..........................................................Anden myndighed (politi mv.) ..........................Andet ________________________________2. Antal personskemaer, som er indsendt i alt:3. Vi har IKKE haft kontakt med eller kendskab til hjemløse personer i uge 6 (sæt kryds):111111111
4. Hvis der er indsendt skemaer fra flere enheder, angiv venligst nedenfor hvilke øvrige enheder, derer indsendt skemaer fra:_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________+
+
174
BILAG 4
BILAGSTABELLER
175
176Herberg502050138832233352024266234160Hotel1000102261003101101200Familie/venner1713819221125341261728269716444057297Udslusningsbolig Kriminalforsorgen01000010320050104000700000120020031061260000Hospital00231001501011000004122Andet og uoplyst123422022020553109310621630
BILAGSTABEL B4.1
Hjemløse borgere fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for registreringskommuner. Region Hovedstaden. 2013. Antal.I alt 201339446275432312206282146518817135683150124609
AlbertslundAllerødBallerupBornholmBrøndbyDragørEgedalFredensborgFrederiksbergFrederikssundFuresøGentofteGladsaxeGlostrupGribskovHalsnæsHelsingørHerlevHillerødHvidovreHøje-TaastrupHørsholm
Gaden30010010236026332124915100
Natvarmestue00010000261010100026100
(Fortsættes)
BILAGSTABEL B4.1 (FORTSAT)
Hjemløse borgere fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for registreringskommuner. Region Hovedstaden. 2013. Antal.Herberg050401230844Hotel0140011139Familie/venner1130701126125819Udslusningsbolig Kriminalforsorgen001012000010000013517Hospital0240211061Andet og uoplyst242382812211443I alt 2013381.628424474292.952
IshøjKøbenhavnLyngby-TaarbækRudersdalRødovreTårnbyVallensbækI alt
Gaden325722442374
Natvarmestue018100000220
177
178Herberg2287150112251340420220225Hotel0000010020317000014Familie/venner62043109023792230135503196Udslusningsbolig01000000200140030020Kriminalforsorgen000201000010100005Hospital0112020022000000010Andet og uoplyst48270720262064110171
BILAGSTABEL B4.2
Hjemløse borgere fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for registreringskommuner. Region Sjælland. 2013. Antal.I alt 2013123410171025228871732967081734607
FaxeGreveGuldborgsundHolbækKalundborgKøgeLejreLollandNæstvedOdsherredRingstedRoskildeSlagelseSolrødSorøStevnsVordingborgI alt
Gaden023110412111353261055
Natvarmestue0043000022000000011
BILAGSTABEL B4.3
Hjemløse borgere fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for registreringskommuner. Region Syddanmark. 2013. Antal.Herberg04680425503801210772030140600304Hotel00100000100001010010005Familie/venner Udslusningsbolig Kriminalforsorgen100504377200014000013201001600000300120011023000820500002300120030010002001931112Hospital002000100010000231010011Andet og uoplyst011434110111126920054100075I alt 201311414132646617411715191413613525216615695
AssensBillundEsbjergFanøFredericiaFaaborg-MidtfynHaderslevKertemindeKoldingLangelandMiddelfartNordfynNyborgOdenseSvendborgSønderborgTønderVardeVejenVejleÆrøAabenraaI alt
Gaden Natvarmestue000082004000310080000000001113401100204011710035727
179
180Herberg03106514301412400033110061159515Hotel10100000000010000148Familie/venner10236219005300011910410213343Udslusningsbolig Kriminalforsorgen00030020000150001001100000011100000003884329Hospital0021000004000000021019
BILAGSTABEL B4.4
Hjemløse borgere fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for registreringskommuner. Region Midtjylland. 2013. Antal.Andet og uoplyst I alt 20131306615966667602601502181830100248116360004076776281041.223
FavrskovHedenstedHerningHolstebroHorsensIkast-BrandeLemvigNorddjursOdderRandersRingkøbing-SkjernSamsøSilkeborgSkanderborgSkiveStruerSyddjursViborgAarhusI alt
Gaden Natvarmestue000041700511110000051100010210000001162578379
BILAGSTABEL B4.5
Hjemløse fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for registreringskommuner. Region Nordjylland. 2013, Antal.Natvarmestue00100000001112Herberg1032050023291127Hotel010000000034Familie/Venner412200002091102Udslusningsbolig Kriminalforsorgen Hospital Andet og uoplyst I alt 201300410210001400008000040000000005000010000000302800103211040269211851343
BrønderslevFrederikshavnHjørringJammerbugtLæsøMariagerfjordMorsøRebildThistedVesthimmerlandAalborgI alt
Gaden21200010002026
Brødtekst. Efterfølgende bilag (Bilag 2, 3 osv.) oprettes ved at vælge typografien "Bilagsoverskrift 1".
181
LITTERATURAtherton, I. & C. McNaughton-Nicholls, C. (2008): “Housing First as aMeans of Addressing Multiple Needs and Homelessness”,Euro-pean Journal of Homelessness,Vol. 2, s. 289-303.Avramov, D. (1999): Coping with Homelessness: Issues to be tackledand Best Practices in Europe. Aldershot: Ashgate.Benjaminsen, L. & I. Christensen (2007): Hjemløshed i Danmark 2007.National kortlægning. København: SFI – Det Nationale Forsk-ningscenter for Velfærd, 07:22.Benjaminsen, L. (2009): Hjemløshed i Danmark 2009. National Kort-lægning. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter forVelfærd, 09:25.Christensen, G. & T.H. Nielsen (2008): Hvorfor lejere bliver sat ud afderes bolig. Og konsekvenserne af en udsættelse. København:SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 08:09.Clapham, D. (2003): “Pathways Approaches to Homelessness Research”,Journal of Community and Applied Social Psychology 13(2),s.119-127.Coldwell, C. & W. Bendner (2007): ”The Effectiveness of AssertiveCommunity Treatment for Homeless Populations with SevereMental Illness: A Meta-Analysis”. American Journal of Psychia-try 164(3).
183
Danmarks Statistik (2013):www.statistikbanken.dk(05-08-2013).Edgar, B. & H. Meert (2005): Fourth Review of Statistics on Homeless-ness in Europe. Brussels, Feantsa.Fitzpatrick, S. (2005): “Explaining Homelessness. A Critical Realist Per-spective”.Housing, Theory and Society22(1), s. 1-17.Høst, A., B. Boje-Kovacs, D.L. Stigaard & T. Fridberg (2012):Når fogedenbanker på. Fogedsager og effektive udsættelser af lejere.København: SFI– Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 12:27.Lauritzen, H.H, B. Boje-Kovacs & L. Benjaminsen (2011):Hjemløshed iDanmark 2011. National Kortlægning.København: SFI – Det Na-tionale Forskningscenter for Velfærd, 11:45.Metraux, S. & D. Culhane (1999): “Family Dynamics, Housing and Re-curring Homelessness Among Women in New York CityHomeless Shelters”.Journal of Family Issues,20(3), s. 371-396.Nelson, G. & T. Aubry (2007): ”A Review of the Literature on the Ef-fectiveness of Housing and Support, Assertive CommunityTreatment, and Intensive Case Management Interventions forPersons with Mental Illness Who Have Been Homeless”.Ameri-can Journal of Orthopsychiatry77(3), s. 350-61.Nielsen, S.F., C.R. Hjorthøj, A. Erlangsen & M. Nordentoft (2011):“Psychiatric disorders and mortality among people in homelessshelters in Denmark: a nationwide register-based cohort study”.Lancet,377, s. 2205-2014.Rambøll & SFI (2013):Hjemløsestrategien. Afsluttende rapport.København:Rambøll & SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.Sahlin, I. (2005): ”The Staircase of Transition: Survival through Failure”.Innovation18(2), s.115–135.Tsemberis, S. (2010)Housing First, The Pathways Model to End Homelessnessfor People with Mental Illness and Addiction. Manual.Center City: Ha-zelden.Tsemberis, S., L. Gulcur & M. Nakae (2004) ”Housing First, ConsumerChoice and Harm Reduction for Homeless Individuals with aDual Diagnosis”.American Journal of Public Health,94(4), s. 651-656.
184
SFI-RAPPORTER SIDEN 2012SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.12:01Lyk-Jensen, S.V., A. Glad, J. Heidemann & M. Damgaard:Soldater efter udsendelse. En spørgeskemaundersøgelse.117 sider. e-ISBN: 978-87-7119-075-5. Netpublikation.Lausten, M., H. Hansen, A.-K. Mølholt, K.S. Vammen & A.-C.Legendre:Forebyggende foranstaltninger 14-17 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 5.235 sider. ISBN:978-87-7119-078-6. e-ISBN: 978-87-7119- 079-3. Vejledendepris: 230,00 kr.Rostgaard, T., T.N. Brunner & T. Fridberg:Omsorg og livskvalitet iplejeboligen.150 sider. ISBN: 978-87-7119-080-9. e-ISBN: 978-87-7119-081-6. Vejledende pris: 150,00 kr.Mølholt, A.-K., S. Stage, J.H. Pejtersen & P. Thomsen:Efterværnfor tidligere anbragte unge. En videns- og erfaringsopsamling.222 sider.ISBN: 978-87-7119-082-3. e-ISBN: 978-87-7119-083-0. Vejle-dende pris: 220,00 kr.Ellerbæk, L.S. & A. Høst:Udlejningsredskaber i almene boliger. Enanalyse af brugen og effekterne af udlejningsredskaber i almene boligområder.
12:02
12:03
12:04
12:05
185
12:06
12:07
12:08
12:09
12:10
12:11
12:12
12:13
12:14
12:15
12:16
258 sider. ISBN: 978-87-7119-084-7. e-ISBN: 978-87-7119- 085-4. Vejledende pris: 250,00 kr.Høgelund, J.:Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte.En litteraturoversigt.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119-086-1. Net-publikation.Rasmussen, P.S. & P.S. Olsen:Positiv adfærd i læring og samspil(PALS). En evaluering af en skoleomfattende intervention på 11 pilotsko-ler.159 sider. ISBN: 978-87-7119-087-8. e-ISBN: 978-87-7119-088-5. Vejledende pris: 150,00 kr.Fridberg, T. & M. Damgaard:Frivillige i hjemmeværnet 2011.120sider. ISBN: 978-87-7119-089-2. e-ISBN: 978-87-7119-090-8.Vejledende pris: 120,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann & A. Glad:Soldater – før og efterudsendelse. En analyse af motivation, økonomiske forhold og kriminalitet.164 sider. e-ISBN: 978-87-7119-091-5. Netpublikation.Bengtsson, S.:Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde.120sider. ISBN: 978-87-7119-092-2. e-ISBN: 978-87-7119-093-9.Vejledende pris: 120,00 kr.Dines, A., V. Jakobsen, V.M. Jensen, S.S. Nielsen, S., K.C.Z.Pedersen, D.S. Petersen & K.M. Thorsen:Indsatser for tosprogedeelever. Kortlægning og analyse.162 sider. e-ISBN: 978-87-7119-094-6.Netpublikation.Christensen, E.:Nakuusa – vi vil og vi kan. En opfølgning på YouthForum i Ilulissat 2011.48 sider. e-ISBN: 978-87-7119-096-0. Net-publikation.Christensen, E.:Nakuusa – piumavugut saperatalu. 2011-mi ilulissaniYouth Forum pillugu nangitsineq.50 sider. e-ISBN: 978-87-7119-097-7. Netpublikation.Larsen, M. & L.S. Ellerbæk:Evaluering af jobplanen. Nuværende ogkommende pensionisters kendskab til og betydning af reglerne for at arbejde.111 sider. ISBN: 978-87-7119-100-4. e-ISBN: 978-87-7119-101-1. Vejledende pris: 110,00 kr.Larsen, M., H.B. Bach & A. Liversage:Pensionisters og efterlønsmod-tageres arbejdskraftpotentiale. Fokus på genindtræden.181 sider. ISBN:978-87-7119-102-8. e-ISBN: 978-87-7119-103-5. Vejledende pris:180,00 kr.Ottosen, M.H. & S. Stage:Delebørn i tal. En analyse af skilsmisse-børns samvær baseret på SFI’s børneforløbsundersøgelse.111 sider. ISBN:
186
12:17
12:1812:19
12:20
12:21
12:22
12:23
12:24
12:25
12:26
978-87-7119-104-2. e-ISBN: 978-87-7119-105-9. Vejledende pris:110,00 kr.Nilsson, K. & H. Holt:En vurdering af arbejdsskadestyrelsens fastholdelse-scenter. Kommuners, fagforeningers, arbejdsgiveres og forsikringsselskaberserfaringer med fastholdelsescentret.89 sider. ISBN: 978-87-7119-106-6. e-ISBN: 978-87-7119- 107-3. Vejledende pris: 80,00 kr.Holt, H:Lokal løn på kommunale arbejdspladser. Forskelle i kvinders ogmænds løn.82 sider. e-ISBN: 978-87-7119-108-0. Netpublikation.Bengtsson, S. & M. Røgeskov:Et liv i egen bolig. Analyse af bostøtte tilborgere med sindslidelser.145 sider. ISBN: 978-87-7119-109-7. e-ISBN: 978-87-7119-110-3. Vejledende pris: 140,00 kr.Graversen, B:Effekter af virksomhedsrettet aktivering for udsatte ledige.En litteraturoversigt.72 sider. e-ISBN: 978-87-7119-112-7. Net-publikation.Albæk, K., H.B. Bach & S. Jensen:Effekter af mentorstøtte for udsatteledige. En litteraturoversigt.68 sider. e-ISBN: 978-87-7119-114-1.Netpublikation.Jensen, T.G., K. Weibel, M.K. Tørslev, L.L. Knudsen & S.J. Ja-cobsen:Måling af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse.134sider. ISBN: 978-87-7119-115-8, e-ISBN: 978-87-7119-116-5.Vejledende pris: 130,00 kr.Madsen, M.B. & K. Weibel:Delt viden. Aktiveringsindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.152 sider. ISBN: 978-87-7119-117-2. e-ISBN: 978-87-7119-118-9. Vejledende pris:150,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann, A. Glad & C.D. Weatherall:Danske hjemvendte soldater. Soldaternes psykiske sundhedsprofil før og ef-ter udsendelse.210 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 119-6. Netpublika-tion.Lausten, M., H. Hansen, K.S. Vammen & K. Vasegaard:Forebyg-gende foranstaltninger 18-22 år. Dialoggruppe – Om forebyggelse som al-ternativ til anbringelse. Delrapport 6.164 sider. ISBN: 978-87-7119-121-9. e-ISBN: 978-87-7119-122-6. Vejledende pris: 160,00 kr.Lauritzen, H.H., R.N. Brünner, P. Thomsen & M. Wüst:Ældresressourcer og behov. Status og udvikling på baggrund af Ældredatabasen.180 sider. ISBN: 978-87-7119-123-3. e-ISBN: 978-87-7119-124-0. Vejledende pris: 180,00 kr.
187
12:27
12:28
12:29
12:30
12:3112:32
12:33
12:34
12:35
12:36
13:01
Høst, A.K, T. Fridberg, D.L. Stigaard & B. Boje-Kovacs:Nårfogeden banker på. Fogedsager og effektive udsættelser af lejere.422 sider.ISBN: 978-87-7119-125-7. e-ISBN: 978-87-7119-126-4. Vej-ledende pris 420,00 kr.Nielsen, H., A. Mølgaard & L. Dybdal:Procesevaluering af boligsocia-le indsatser. Delrapport 2. Kvalitativ kortlægning af Landsbyggefondens2006-2010-pulje med fokus på projektorganisering og samarbejde.118sider. e-ISBN: 978-87-7119-127-1. Netpublikation.Andrade, S.B.:Levekår i dansk landbrug. Analyse af sammenhængemellem risikofaktorer og dyrværnssager i landbruget fra 2000 til 2008.176 sider. ISBN: 978-87-7119-128-8. e-ISBN: 978-87-7119-129-5. Vejledende pris: 170,00 kr.Ottosen, M.H. (red.):15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport frafemte dataindsamling af forløbsundersøgelsen af børn født i 1995.348 si-der. ISBN: 978-87-7119-130-1. e-ISBN: 978-87-7119-131-8. Vej-ledende pris: 340,00 kr.Bach, H.B.:Arbejdsmarkedsparathed og selvforsørgelse.36 sider. e-ISBN: 978-87-7119-133-2. Netpublikation.Christensen, E. & A.P. Langhede:Evaluering af psykologhjælp tilbørn på krisecentre.61 sider. ISBN: 978-87-7811-197-5. Netpubli-kation. Udgivet af Ankestyrelsen og SFI.Termansen, T. & C.S. Sonne-Schmidt:Forebyggende fysisk træningtil ældre. En undersøgelse af effekten af en kort træningsindsats på ældresfysiske funktionsevne.64 sider. ISBN: 978-87-7119-135-6. e-ISBN:978-87-7119-136-3. Vejledende pris: 60,00 kr.Hansen, H., P.R. Skov & K.M. Sørensen:Støtte til udsatte børnefa-milier. En effektmåling af familiebehandling og praktisk pædagogiske støtte.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 137-0. NetpublikationEllerbæk, L.S., V. Jakobsen, S. Jensen & H. Holt:Virksomhederssociale engagement. Årbog 2012.182 sider. ISBN: 978-87-7119-138-7. e-ISBN: 978-87-7119-139-4. Vejledende pris: 180,00 kr.Jakobsen, T.B., S.V. Lyk-Jensen & D.L. Stigaard:Lige muligheder –metodisk grundlag for en effektevaluering. Evalueringsrapport 2.82 sider.e-ISBN: 978-87-7487-140-0. Netpublikation.Kjeldsen, M.M., H.S. Houlberg & J. Høgelund:Handicap og be-skæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og 2012.176 sider. ISBN: 978-87-7119-141-7. e-ISBN: 978-87-7119-142-4. Vejledende pris:170,00 kr.
188
13:02
13:03
13:04
13:05
13:06
13:07
13:08
13:09
13:10
13:11
13:12
Liversage, A, R. Bille & V. Jakobsen:Den danske au pair-ordning.281 sider. ISBN: ISBN 978-87-7119-143-1. e-ISBN: 978-87-7119-144-8. Vejledende pris 280,00 kr.Oldrup, H., A.K. Høst, A.A. Nielsen & B. Boje-Kovacs:Nårbørnefamilier sættes ud af deres lejebolig.222 sider. ISBN: 978-87-7119-145-5. e-ISBN: 978-87-7119-146-2. Vejledende pris: 220,00kr.Lausten, M., H. Hansen & V. M. Jensen:God praksis i forebyggendearbejde – samlet evaulering af dialogprojektet. Dialoggruppe – om forebyggelsesom alternativ til anbringelse.173 sider. ISBN: 978-87-7119-147-9. e-ISBN: 978-87-7119-148-6. Vejledende pris: 170,00 kr.Christensen, E.:Ilasiaq. Evaluering af en bo-enhed for udsatte børn.75sider. ISBN: 978-87-7119-149-3. e-ISBN: 978-87-7119-150-9.Vejledende pris: 70,00 kr.Christensen,E.:Ilasiaq.Meeqqanutaarlerinartorsiortunutnajugaqatigiiffimmik nalilersuineq.88 sider. ISBN: 978-87-7119-151-6.e-ISBN: 978-87-7119-152-3. Vejledende pris: 70,00 kr.Lausten, M., D. Andersen, P.R. Skov & A.A. Nielsen:Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport fra tredje dataindsamling afforløbsundersøgeslen af anbragte børn født i 1995.153 sider. ISBN: 978-87-7119-153-0. e-ISBN: 978-87-7119-154-7. Vejledende pris: 150,00 kr.Luckow, S.T. & V.L. Nielsen:Evaluering af ressource- og risikoskema.Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge.90 sider. e-ISBN:978-87-7119-156-1. Netpublikation.Winter, S.C. & V.L. Nielsen (red.):Lærere, undervisning ogelevpræstationer i folkeskolen.265 sider. e-ISBN: 978-87-7119-158-5.Netpublikation.Kjeldsen, M.M., & J. Høgelund:Handicap og beskæftigelse i 2012.Regionale forskelle.59 sider. ISBN: 978-87-7119-159-2. e-ISBN: 978-87-7119-160-8. Vejledende pris: 60,00 kr.Manuel, C. & A. K. Jørgensen:Systematic review of youth crime preventionintervention – published 2008-2012.309 sider. e-ISBN: 978-87-7119-161-5. Netpublikation.Nilsson, K. & H. Holt:Halvering af dagpengeperioden og akutpakken.Erfaringer i jobcentre og A-kasser.80 sider. e-ISBN: 978-87-7119-162-2.Netpublikation.
189
13:13
13:15
13:18
13:21
Nielsen, A.A. & V.L. Nielsen:Evaluering af projekt SAMSPIL. Enudvidet mødregruppe til unge udsatte mødre.66 sider. e-ISBN: 978-87-7119-163-9. Netpublikation.Bengtsson, S. & S. Ø. Gregersen:Integrerede indsatser over for menneskermed psykiske lidelser. En forskningsoversigt.106 sider. ISBN: 978-87-7119-169-1. e-ISBN: 978-87-7119-170-7. Vejledende pris: 100,00 kr.Vammen, K.S. & M.N. Christoffersen:Unges selvskade ogspiseforstyrrelser. Kan social støtte gøre en forskel?156 sider. ISBN: 978-87-7119-173-8. e-ISBN: 978-87-7119- 174-5. Vejledende pris: 150,00kr.Benjaminsen, L. & H.H. Lauritzen:Hjemløshed i Danmark 2013.National kortlægning.182 sider. ISBN: 978-87-7119-179-0. e-ISBN:978-87-7119- 180-6. Vejledende pris: 180,00 kr.
190
HJEMLØSHED I DANMARK 2013NatIONaL KOrtLÆgNINgDenne rapport præsenterer resultaterne af den fjerde nationale kortlægning af hjemløshed i Danmark. Op-tællingen er, ligesom i de øvrige kortlægninger, foretaget i uge 6.rapporten beskriver en fortsat stigning i det samlede antal af hjemløse borgere, fra 5290 i 2011 til 5820 i2013. Det er især i de københavnske omegnskommuner, at hjemløsheden er steget. Hovedårsagen til stig-ningen er mangel på boliger.Kortlægningen viser også, at antallet af hjemløse unge og antallet af hjemløse borgere med psykisk sygdomfortsat stiger. Hver femte hjemløs er et ungt menneske mellem 18 og 24 år, og næsten halvdelen af allehjemløse borgere har en psykisk sygdom. Samtidig viser kortlægningen, at mindre end én ud af tre hjemløseborgere har en støtteperson, der kan hjælpe med at skabe sammenhæng i indsatsen for den enkelte borger.Kortlægningen er bestilt og finansieret af Social- og Integrationsministeriet.
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd13:21ISSN: 1396-1810
