SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 300: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fra social- og integrationsministeren

§1I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012, som ændret senest ved § 1 ilov nr. 651 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:1.I§ 50, stk. 3, 2. pkt.,ændres »§ 52 og § 76« til: »§§ 52, 76 og 76 a«.2.I§ 55, stk. 1, 1. pkt.,ændres »og efter § 76, stk. 3, nr. 1 og 3,« til: »§ 76, stk. 3, nr. 1 og 3, og §76 a, stk. 2,«.3.§ 66 a, stk. 4,affattes således:»Stk.4.Når der er truffet afgørelse om at anbringe et barn eller en ung i en plejefamilie, en kom-munal plejefamilie eller en netværksplejefamilie, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, skal den kommunalbesty-relse, som har pligt til at yde hjælp til barnet eller den unge efter reglerne i kapitel 11 og 12 i dennelov, sikre, at plejefamilien under anbringelsen løbende gennemfører den fornødne efteruddannelse.Kommunalbestyrelsen skal endvidere sikre den fornødne supervision i overensstemmelse med ple-jeopgavens omfang.«4.I§ 68, stk. 1,ændres »§ 76« til: »§§ 76 og 76 a«.5.Efter§ 68, stk. 14,indsættes som nyt stykke:»Stk.15.Kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune skal senest 6 måneder forud forophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov foropretholdt anbringelse, jf. § 76 a. Kommunalbestyrelsen skal inden da i samarbejde med den ungehave revideret den unges handleplan og herunder have taget stilling til den unges videre forløb.«6.Efter § 76 indsættes før kapitel 13:

»§76 a.Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp efter stk. 2 og 3 til unge i alderen 18 til 22 årmed betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når det må anses for at være afvæsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge eller dennes værge erindforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til voksenlivet og herunder have fokuspå omsorg og forberedelse på den unges næste boform f.eks. i botilbud.Stk. 2. For unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er anbragtuden for hjemmet efter reglerne i kapitel 11 umiddelbart inden det fyldte 18. år i et anbringelsesstedefter § 66, nr. 1-3, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at døgnophold, jf. § 55, oprethol-des.Stk. 3. Opretholdelse af døgnophold efter stk. 2 skal ophøre, når de ikke længere opfylder deresformål under hensyn til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år.«7.I§ 140, stk. 1, 1. pkt.,ændres »§ 52 og § 76« til: »§§ 52, 76 og 76 a«.8.I§ 160ændres »efter § 76, stk. 3, nr. 1, og« til: »efter § 76, stk. 3, nr. 1, og § 76 a, stk. 2, samt«.9.I§ 167, stk. 4,indsættes efter »§ 76«: »eller opretholdt anbringelse efter § 76 a«.10.I§ 176 a, stk. 1, 1. pkt.,ændres »§ 76« til: »§§ 76 eller 76 a«.11.I§ 176 a, stk. 2,indsættes efter »§ 76, stk. 3, nr. 1 eller 3«: », eller § 76 a, stk. 2«.§2I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af17. september 2012, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 651 af 12. juni 2013, foretages følgendeændringer:1.I§ 9 a, stk. 7,indsættes efter 1. pkt.:»Det samme gælder, hvis en ung med funktionsnedsættelse ved det fyldte 18. år får forlænget sitophold i plejefamilie efter § 76 a i lov om social service, og hvis den unge i umiddelbar forlængelseheraf får ophold i en boform omfattet af § 9, stk. 7.«2.I§ 9 c, stk. 2, nr. 5,udgår »eller«.3.I§ 9 c, stk. 2, nr. 6,indsættes »efter lov om social service«; »eller«.4.I§ 9 c, stk. 2,indsættes somnr. 7:»7) døgnophold efter § 76 a i lov om social service.«§3

Loven træder i kraft den 1. januar 2014.§4Stk. 1.For børn og unge under 18 år, der før den 1. juli 2003 er anbragt uden for hjemmet, overtagespligten til at yde hjælp efter lov om social service af den kommune, der er refusionspligtig efter § 4,stk. 4, 3. pkt., i lov nr. 1168 af 19. december 2003 om ændring af lov om retssikkerhed og admini-stration på det sociale område og andre love, når den unge fylder 18 år, hvis den unge i umiddelbarforlængelse af anbringelsen får forlænget sit ophold i plejefamilie efter § 76 a i lov om social ser-vice, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5. Kommunen bevarer pligten til at yde hjælp efter lov omsocial service, hvis den unge i umiddelbar forlængelse af opholdet i plejefamilie efter § 76 a i lovom social service, får ophold i en boform omfattet af § 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed og admini-stration på det sociale område.Stk. 2.Hvis den kommunalbestyrelse, der efter stk. 1, 1. pkt., skal overtage pligten til at ydehjælp efter lov om social service, ikke umiddelbart forud herfor var opholdskommune for den unge,kan kommunalbestyrelsen dog, inden den unge fylder 18 år, under hensyntagen til den pågældendesforhold og af administrative hensyn træffe afgørelse om ikke at overtage pligten til at yde hjælpefter lov om social service til den pågældende. Afgørelsen efter 1. pkt. om ikke at overtage pligtentil at yde hjælp kan indbringes for Ankestyrelsen efter kapitel 10 i lov om retssikkerhed og admini-stration på det sociale område.

Formålet hermed er at imødekomme den unges behov for støtte og omsorg i plejefamilienstrygge rammer. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til voksenlivet og herunder havefokus på omsorg og forberedelse på den unges næste boform f.eks. i botilbud.Forslaget har endvidere til formål at skabe mere fleksibilitet i regelsættet for unge med funk-tionsnedsættelser og dermed også imødekomme et ønske om mere smidige løsninger i for-hold til denne målgruppe.Baggrunden for lovforslaget er, at det efter de gældende regler for efterværn i § 76 i lov omsocial service (serviceloven) kun er muligt at fortsætte unges anbringelse i plejefamilie efterderes 18. år, hvis anbringelsen bidrager til at skabe en god overgang til en selvstændig vok-sentilværelse og herunder har fokus på den unges uddannelse og beskæftigelse. Det er såle-des en betingelse for fortsættelse af anbringelsen, at der er et udviklingssigte hen mod enselvstændig voksentilværelse.Det betyder, at unge med særlige problemer, som f.eks. svære psykiske lidelser eller fysi-ske funktionsnedsættelser, og som forventes at skulle videre i botilbud, bofællesskab ellerlignende med fuld forsørgelse efter deres ophold i plejefamilie, falder uden for målgruppenfor efterværn, og skal derfor flytte hjemmefra, når de fylder 18 år.En del af disse unge er dog ikke modne til at forlade deres plejefamilie ved deres fyldte18. år, men vil have gavn af at blive i deres plejefamilies trygge og omsorgsfulde rammer etpar år endnu og blive støttet i overgangen til deres voksentilværelse.Endelig foreslås med dette lovforslag, at reglerne om at yde supervision og efteruddannelsetil plejefamilier ændres, så ansvaret for denne opgaver i forhold til alle børn og unge place-res hos den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter servicelovens regler om særlig støt-te til børn og unge samt reglerne om tilbud til unge mellem 18 og 22 år.Baggrunden for denne del af lovforslaget er, at det med lov nr. 595 af 18. juni 2012, som se-nest blev ændret med lov nr. 651 af 12. juni 2013, blev fastsat, at det er den kommune, derhar anbragt et barn eller en ung i en plejefamilie, der har ansvaret for at yde supervision ogefteruddannelse til plejefamilien. Imidlertid er der for nogle børn og unge ikke er sammen-fald mellem den kommune, der oprindeligt har anbragt barnet eller den unge og den kom-mune, der i øvrigt har pligt til at yde hjælp efter serviceloven og som på baggrund heraf hardet bedste kendskab til barnet og de bedste forudsætninger for at tilrettelægge supervisionog efteruddannelse målrettet plejefamiliens behov. Det gælder i situationer, hvor barnet ellerden unge var anbragt før den 30. juni 2003, og hvor forældremyndighedsindehaveren efteranbringelsen af barnet eller den unge var flyttet til en anden kommune.2.Lovforslagets indhold2. 1. Opretholdelse af anbringelse af unge med funktionsnedsættelse2.1. 1 Gældende retReglerne om tilbud til unge fra 18 til 22 år er fastsat i § 76 i serviceloven. Der er fastsatregler om betaling i servicelovens § 160, som er udmøntet i bekendtgørelse nr. 498 af 25.

maj 2011, og regler om statsrefusion i servicelovens § 176, som er udmøntet i bekendtgørel-se nr. 873 af 30. august 2012.Efter servicelovens §§ 52 og 66 kan børn og unge som led i en foranstaltning anbringesblandt andet i plejefamilie indtil den unges 18. år.Hvis det vurderes, at den unge efter det fyldte 18. år har behov for støtte, skal kommunal-bestyrelsen efter § 76, stk. 1 og 3, tilbyde hjælp f.eks. i form af opretholdelse af anbringel-sen indtil den unges 23. år (efterværn). Det er en betingelse, at hjælpen anses for at være afvæsentlig betydning for den unges behov for støtte, og at den unge er indforstået hermed.Hjælpen skal endvidere bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og her-under have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige rele-vante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig.For at den unge kan blive boende i sin plejefamilie efter det fyldte 18. år, er det således enbetingelse efter de gældende regler om efterværn, at der er et udviklingssigte hen mod enselvstændig voksentilværelse.Ifølge servicelovens § 160 skal den unge betale for anbringelse i plejefamilie efter § 76,stk. 3, nr. 1, efter regler, der fastsættes i bekendtgørelse nr. 498 af 25. maj 2011. Af § 13 idenne bekendtgørelse fremgår, at betaling for opholdet i plejefamilien fastsættes af kom-munen efter reglerne om betaling m.v., jf. servicelovens § 163, svarende til reglerne om be-taling for midlertidige ophold i boformer efter §§ 107, 109 og 110 i lovens kapitel 20. Derer tale om en indkomstafhængig brugerbetaling. Kommunen afholder efter servicelovens §173 som udgangspunkt de udgifter, der ikke er dækket af brugerbetaling.Hvis de årlige udgifter overstiger 720.000 kr. (2013-priser), skal staten ifølge servicelo-vens § 176 a, stk. 1, refundere 25 procent af den del af kommunens udgifter til hjælp ogstøtte til unge efter § 76, der ligger over dette beløb. For den del af udgiften, der overstiger1.440.000 kr. årligt (2013-priser), udgør statsrefusionen 50 procent.Efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven)§ 9 a, stk. 7, bevarer den oprindelige opholdskommune handlepligten efter servicelovenover for en ung, der i umiddelbar forlængelse af en anbringelse uden for hjemmet får op-hold i en boform for voksne omfattet af lovens § 9, stk. 7. Bestemmelsen skal ses i sam-menhæng med, at den oprindelige opholdskommune efter retssikkerhedslovens § 9, stk. 7,bevarer handlepligten efter serviceloven, hvis kommunen eller anden offentlig myndighedmedvirker til, at en person, der hidtil har boet i kommunen, får ophold i en boform i en an-den kommune. Reglerne herom blev indført ved lov nr. 550 af 26. maj 2010 om sammen-hæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialom-råde.Efter servicelovens § 167, stk. 4, kan den unge klage til Ankestyrelsen over afgørelser omefterværn efter § 76, der træffes i medfør af § 68, stk. 12 og 14, inden den unge fylder 18 år.2.1.2 Den foreslåede ændringMed lovforslaget foreslås indført en ny bestemmelse i § 76 a i serviceloven, hvorefterkommunalbestyrelsen kan give unge i alderen 18 til 22 år med betydelig og varigt nedsat

funktionsevne mulighed for opretholdt anbringelse i deres pågældende plejefamilie indtilderes 23. år.Når et barn eller en ung anbringes i en plejefamilie, bliver der ofte knyttet tætte relationer,som kan være til gavn for den unge at fastholde i en overgangsfase, hvis den unge ikke ermoden til at flytte hjemmefra som 18 årig. For disse unge vil det være en hjælp at blive i de-res plejefamilies trygge og omsorgsfulde rammer et par år endnu og bruge den opbyggedefamiliære relation som en støtte i forbindelse med forberedelsen af deres voksentilværelse.Formålet med lovforslaget er dermed at imødekomme den unges behov for støtte og om-sorg i plejefamiliens trygge rammer og derigennem bidrage til en god overgang til voksen-tilværelsen f.eks. i botilbud, bofællesskab eller lignende.Med den foreslåede ændring kan kommunen i forbindelse med, at den unge fylder 17,5 år,ligesom ved efterværn, træffe afgørelse om evt. opretholdt anbringelse i plejefamilie efterden nye bestemmelse i § 76 a.Lovforslagets målgruppe foreslås at være unge, der vurderes at være afhængig af massivstøtte i deres voksentilværelse, og som forventes at komme på førtidspension og flytte vide-re i botilbud, bofællesskab eller lignende som følge af deres funktionsnedsættelse. Det kanf.eks. være unge med svære multiple funktionsnedsættelser, svære psykiske lidelser m.v. afet sådan omfang, at de uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgiv-ning, herunder beskæftigelse i et fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgendeved indtægtsgivende arbejde eller gennemføre en kompetencegivende uddannelse.Unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som på trods af deres funktionsned-sættelse vurderes at kunne gennemføre en kompetencegivende uddannelse eller opnå ogfastholde et arbejde, falder således uden for lovforslagets målgruppe, idet disse unge vil væ-re omfattet af målgruppen for efterværn i servicelovens § 76.Derudover er det en betingelse, at fortsættelsen af anbringelsen i plejefamilien bliver ansetfor at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og at den ungeeller dennes værge samtykker. Hvis den unge vurderes at være klar til at flytte hjemmefra,og selv ønsker det, eller hvis plejefamilien ikke vurderes egnet til at fortsætte anbringelsenunder hensyn til formålet, vil den unge således heller ikke være omfattet af målgruppen. Itilfælde, hvor plejefamilien ikke vurderes egnet til at fortsætte anbringelsen, vil den ungeikke kunne få tilbudt en anden plejefamilie, da formålet med lovforslaget er at drage nytteaf den relation, der allerede er etableret og derigennem skabe stabilitet i en overgangsfase tilvoksentilværelsen. I disse tilfælde vurderes det således at være til den unges bedste f.eks. atkomme i et botilbud, et bofællesskab eller lignende, hvor der er et længere fremtidsperspek-tiv, end der ville være ved at flytte i en ny plejefamilie, indtil den unge bliver 23 år.Endvidere foreslås, at fortsættelsen af anbringelsen i plejefamilien skal ophøre, når denikke længere opfylder sit formål under hensyn til den unges behov for støtte, eller når denunge fylder 23 år. Hensigten hermed er at understrege ordningens karakter af at være enmidlertidig støtteordning i overgangen til den unges voksentilværelse.Desuden foreslås det at denne gruppe unge omfattes af reglerne om statsrefusion efter §176 a i lighed med unge, der opretholder en anbringelse efter reglerne i § 76 om efterværn.

Det foreslås endelig ved en ændring af § 9 a, stk. 7, i retssikkerhedsloven, at den oprinde-lige opholdskommune forbliver den unges handlekommune efter serviceloven, hvis en ungmed funktionsnedsættelse som anført i umiddelbar forlængelse af en anbringelse uden forhjemmet får opretholdt anbringelsen i den hidtidige plejefamilie efter den foreslåede nyebestemmelse i § 76 a i serviceloven. Det samme foreslås at gælde, hvis den unge i umiddel-bar forlængelse af § 76 a får ophold i boform for voksne jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 7.For unge omfattet af de gældende overgangsregler om handlekommune for børn og ungeanbragt uden for hjemmet før 1. juli 2003 foreslås en overgangsbestemmelse, jf. forslagets §4.2.2. Ændring af regler om ansvaret for supervision og efteruddannelse til plejefamilier2.2.1 Gældende retEfter servicelovens § 142, stk. 4 og 5, er det den anbringende kommune, der har pligt til atsikre den fornødne efteruddannelse og supervision i forhold til plejefamilier, kommunaleplejefamilier og netværksplejefamilier. Reglen blev ændret med lov nr. 595 af 18. juni2012, hvor det blev fastsat, at handle- og betalingsforpligtelsen for efteruddannelse og su-pervision påhviler den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse af et barn eller enung i en plejefamilie, en kommunal plejefamilie eller en netværksplejefamilie, ligesom derblev fastsat regler om forholdsmæssig deling af udgiften, når flere kommuner har anbragtbørn eller unge i samme plejefamilie. Efterfølgende er bestemmelsen om supervision og ef-teruddannelse til plejefamilier som konsekvens af lov om socialtilsyn m.v., med lov nr. 651af 12. juni 2013 flyttet til en ny § 66 a, som træder i kraft 1. januar 2014.Formålet med lov nr. 595 af 18. juni 2012 var at fastsætte, at ansvaret og pligten til at sikresupervision og efteruddannelse skal placeres hos den kommune, der har det bedste kend-skab til barnets vanskeligheder og som gennem det løbende tilsyn med barnet har kendskabtil barnets situation og dermed til, hvilke kompetencer den pågældende plejefamilie kan ha-ve brug for i relation til plejeopgaven. Tilsvarende blev det med lovændringen fastsat, atden anbringende kommune skal dække omkostningerne til supervision og efteruddannelse,da det blev vurderet, at det var uhensigtsmæssigt, at den godkendende kommune skulledække omkostningerne hertil i de tilfælde, hvor kommunen ikke selv benytter en plejefami-lie i kommunen.Med lovændringen blev der dog ikke taget højde for den lille gruppe af børn og unge, dervar anbragt før 1. juli 2003 og hvor forældremyndighedsindehaveren efter anbringelsen afbarnet var flyttet til en anden kommune.Før 30. juni 2003 var forældremyndighedsindehaverens aktuelle opholdskommune handle-kommune i forhold til særlig støtte til barnet. Pr. 1. juli 2003 blev ved lov nr. 397 af 28. maj2003 indført nye regler, hvorefter børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, har selv-stændig opholds- og handlekommune i den kommune, som har truffet afgørelse om anbrin-

gelse af barnet eller den unge. Barnet eller den unge bevarer således denne opholdskommu-ne, uanset om forældrene efterfølgende flytter. I en overgangsbestemmelse til lov nr. 1168af 19. december 2003), som blev indført i forlængelse af de ændrede regler, blev præciseret,at barnet eller den unge har opholds- og handlekommune i forældremyndighedsindehave-rens opholdskommune pr. 30. juni 2003, mens den oprindeligt anbringende kommune fort-sat skal afholde udgifterne i forbindelse med anbringelsen.I forhold til denne gruppe børn og unge, er der med lovændringen fra 2012 dermed ikkesammenhæng mellem, hvilken kommune, der har pligt til at handle i forhold til barnet ogherunder pligt til at føre det personrettede tilsyn med barnet eller den unge, og den kommu-ne, der har pligt til at sikre efteruddannelse og supervision til plejefamilien og betale herfor.Med lov nr. 651 af 12. juni 2013 (L 206), ophæves den nuværende § 142 i sin helhed. Reg-lerne om supervision og efteruddannelse er dog i vidt omfang videreført i § 66 a. Dog er be-stemmelsen ændret, så det årlige antal kursusdage for efteruddannelse fremover ikke regule-res i loven, men fremover reguleres i en ny bekendtgørelse om plejefamilier.2.2.2 Den foreslåede ændringMed lovforslaget foreslås § 142, stk. 4 og 5, ændret således, at det i forhold til alle børn ogunge gælder, at den kommune, der har pligt til at handle i forhold til reglerne i servicelo-vens kapitel 11 og 12 om særlig støtte børn og unge og reglerne om tilbud til unge fra 18 til22 år, også har pligten til at yde supervision og efteruddannelse, når barnet eller den unge eranbragt i en plejefamilie, en kommunal plejefamilie eller en netværksplejefamilie.Hensigten med ændringen er dermed at sikre samme retstilstand for alle børn og unge i for-hold til pligten til at yde supervision og efteruddannelse. Med ændringen gennemføres in-tentionerne fra lov nr. 595 af 18. juni 2012 om, at den kommune, der har det bedste kend-skab til barnets situation og dermed de bedste muligheder for at vurdere plejefamiliens kon-krete behov for supervision og efteruddannelse også skal have ansvaret for denne opgaveogså når der er tale om børn og unge anbragte før 1. juli 2003, som er omfattet af over-gangsbestemmelsen i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for detoffentlige4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for er-hvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget vurderes ikke at have EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, Ankestyrelsen, BUPL – Forbundetaf Pædagoger og Klubfolk, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fæl-lesråd, Børns Vilkår, Danske Handicaporganisationer, Dansk Arbejdsgiverforening, DanskErhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening, DanskeRegioner, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapom-rådet, Det Centrale Handicapråd, Fagligt Fællesforbund, Familieplejen Danmark, FOA –Fag og Arbejde, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, ForældreLandsforeningen (FBU),HK/Kommunal, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kristelig Fagbevægelse, KristeligForening til Bistand for Børn og Unge, Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og sko-lebehandlingstilbud, Landsforeningen Aktive Bedsteforældre, Landsforeningen BoPaM,Landsforeningen for Socialpædagoger, LO, Plejefamiliernes Landsforening, Red Barnet,Sjældne Diagnoser, Socialchefforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund, TABUKA,Ungdommens Vel og Ungdomsringen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Efter de gældende regler i servicelovens § 50, stk. 3, om en børnefaglig undersøgelse, skal kommunalbe-styrelsen i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse afdække ressourcer og problemer hos barnet, fa-milien og netværket. For unge, der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen afdække de særlige forhold, der skalindgå ved valg af indsats for denne aldersgruppe, jf. § 52 om foranstaltninger og § 76 om tilbud til unge fra18 til 22 år. Med den foreslåede ændring vil tilbud efter den nye bestemmelse i § 76 a om opretholdelse afanbringelse i pågældende plejefamilie efter det fyldte 18. år for unge med funktionsnedsættelse i alderen fra18 til 22 år, jf. forslagets § 1, nr. 5, også indgå i undersøgelsens afdækning. Den foreslåede ændring vil med-føre, at den børnefaglige undersøgelse af unge over 15 år kan resultere i, at det foreslåede nye tilbud i § 76 abliver valgt som indsats for den pågældende unge.Til nr. 2Efter de gældende regler i servicelovens § 55, stk. 1, skal barnet, den unge eller vordende forældre modta-ge omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling på døgnophold efter § 52, stk. 3, nr.4, 5 og 7, og efter § 76, stk. 3, nr. 1 og 3, i serviceloven. Med den foreslåede ændring af § 55, stk. 1, foreslåsdet, at unge anbragt i plejefamilie efter forslaget i § 76 a, jf. forslagets § 1, nr. 5, også får ret til at modtageomsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling under den opretholdte anbringelse ideres plejefamilie.Til nr. 3Efter de gældende regler i servicelovens § 142, stk. 4, som er ophævet og flyttet til § 66 a, stk. 4, der træderi kraft 1. januar 2014, er det den anbringende kommune, der har pligt til at sikre supervision og efteruddan-nelse, når barnet eller den unge er anbragt i en plejefamilie, en kommunal plejefamilie eller en netværksple-jefamilie.Med den foreslåede ændring fastsættes at den kommune, der har i øvrigt pligt til at yde hjælp til barneteller den unge efter reglerne i servicelovens kapitel om særlig støtte til børn og unge eller servicelovens kapi-tel om tilbud til unge mellem 18 og 22 år, også har pligt til at yde supervision og efteruddannelse til plejefa-milien.Det betyder, at pligten til at sikre supervision og efteruddannelse flyttes fra anbringende kommune til bar-nets eller den unges handlekommune, når der er tale om børn og unge, der var anbragt før 1. juli 2003, oghvor forældremyndighedsindehaveren efterfølgende var flyttet til en ny kommune.

Ændringen sikrer, at det er den kommune, der gennem det personrettede tilsyn har kendskab til barnet ellerden unge, og som derigennem har indsigt i og kan vurdere, på hvilke temaer plejefamilien har brug for atblive opkvalificeret i forhold til.Denne kommune har efter § 4 i lov nr. 1168 af 19. december 2003 ret til refusion for udgifter til anbringel-sessteder for børn og unge, herunder plejefamilie.Til nr. 4Den nugældende § 68, stk. 1, i serviceloven fastlår, at foranstaltninger om hjælp efter § 52, stk. 3, skalophøre, når formålet er nået, når de ikke længere opfylder deres formål, eller når den unge fylder 18 år, jf.dog § 76 under henvisning til, at § 76 er målrettet unge mellem 18 til 22 år. Med den foreslåede ændringforeslås det ligeledes at undtage lovforslagets § 76 a fra alderskriteriet i § 68, stk. 1, da den foreslåede nyebestemmelse i § 76 a også er målrettet unge mellem 18 og 22 år.Til nr. 5Ifølge servicelovens § 68, stk. 12, skal kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune senest 6 må-neder forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har be-hov for efterværn. Med den foreslåede indførelse af en ny § 68, stk. 15, vil tilsvarende gælde for unge, der eromfattet af den foreslåede nye bestemmelse i § 76 a i forslagets § 1, nr. 5. Denne indførelse vil medføre, atafgørelser om eventuelt opretholdt anbringelse af unge med funktionsnedsættelse ligesom afgørelser omeventuelt efterværn skal træffes senest 6 måneder forud for ophør af en anbringelse ved den unges fyldte 18.år. Dermed stilles unge i de to forskellige målgrupper retssikkerhedsmæssigt lige.Da målgruppen er unge med svære funktionsnedsættelser er der dog ikke i forbindelse med handleplanenfor disse unge samme fokus på uddannelse og beskæftigelse som ved efterværn. I forbindelse med handle-planen for disse unge skal kommunalbestyrelsen tage stilling til den unges videre forløb og herunder overve-je formålet med indsatsen, hvilken indsats der er nødvendig forhold hertil, den forventede varighed af indsat-sen og andre relevante forhold.Handleplanen skal endvidere udarbejdes ud fra den unges forudsætninger og så vidt muligt i samarbejdemed den unge.Til nr. 6Med den foreslåede indførelse af § 76 a etableres en mulighed for opretholdt anbringelse i samme plejefa-milie for unge med funktionsnedsættelse fra 18 til 22 år, der har været anbragt uden for hjemmet i den på-gældende plejefamilie, før det fyldte 18 år.I § 76a, stk. 1, foreslås, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde opretholdelse af døgnophold i familieplejetil unge i alderen 18 til 22 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når det måanses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge eller den-nes værge er indforstået hermed. Med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne forstås, at funktions-nedsættelsen medfører, at den unge ikke forventes at kunne bo i selvstændig bolig, gennemføre en uddannel-se eller passe et arbejde. Disse unge vil således ofte komme direkte på førtidspension og efter de nugældenderegler flytte i f.eks. botilbud, bofællesskab eller lignende, når de fylder 18 år.Med væsentlig betydning for den unges behov for støtte forstås, at opretholdelse af anbringelse i plejefami-lien forudsætter, at den unge ikke er klar til at flytte hjemmefra, men har behov for den familiære støtte ogomsorg, som deres plejefamilie kan give i kraft af de relationer, der allerede er blevet knyttet gennem an-bringelsen. Hvis den unge således ikke vurderes at kunne drage nytte af denne familiære omsorg efter sitfyldte 18. år, men vurderes at ville have mere gavn af at flytte i f.eks. botilbud, bofællesskab med videre, deri højere grad kan understøtte den unges særlige behov, falder den unge således uden for målgruppen for lov-forslaget.

At den unge eller unges værge skal være indforstået med anbringelsen medfører, at der alene er tale om enfrivillig anbringelsesform. Hvis den unge eller dennes værge ikke ønsker at fortsætte anbringelsen, skalkommunalbestyrelsen finde et andet tilbud til den unge.Det foreslås endvidere i § 76 a, stk. 1, 2. punkt, at hjælpen skal bidrage til en god overgang til voksenlivetherunder have fokus på omsorg og forberedelse på den unges næste boform f.eks. i botilbud. Hermed menes,at fortsættelsen af anbringelsen skal ses i et udviklingsperspektiv, hvor den pågældende plejefamilie gennemfamiliær omsorg og nærvær skal støtte den unge i forberedelsen til voksenlivet. Det kan f.eks. gøres ved athave samtaler med den unge om, hvad der kommer til at ændre sig, når han/hun en dag flytter hjemmefra,hvordan relationen til plejefamilien bliver fremover, besøge det næste sted, den unge skal bo, m.v. I tilfælde,hvor den unge har forudsætninger for det, kan hjælpen f.eks. bestå i at støtte den unge i at udvikle autonomi,selvbestemmelse og deltagelse i de fællesskaber, som den unge indgår i. Dette kan f.eks. være unge, der er pågrænsen til at falde i målgruppen for efterværn, men som alligevel vurderes til at høre under målgruppen fordette lovforslag pga. deres funktionsnedsættelse.I § 76 a, stk. 2, foreslås at give kommunalbestyrelsen hjemmel til at træffe afgørelse om, at unge med bety-delig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbragt i plejefamilie efter § 66, nr. 1-3, i servicelo-ven kan opretholde anbringelsen indtil den unges 23. år. Afgørelsen skal træffes under hensyn til den ungeseller den unges værges ønske og på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den unges støttebe-hov, plejefamiliens egnethed, og hvorvidt fortsættelsen af anbringelsen er den form for hjælp, der bedst op-fylder den unges behov for støtte i overgangen til voksentilværelsen. Med støttebehov forstås den unges be-hov for personlig pleje, omsorg og familiære relationer i hverdagen samt støtte af mere social karakter somf.eks. at tale om forhold i den unges dagligdag og tilværelse generelt og understøtte den unge i at kunne del-tage i de aktiviteter og fællesskaber, som den unge ønsker.I § 76 a, stk. 3, foreslås, at tilbuddet om opretholdt anbringelse skal ophøre, når det ikke længere opfyldersit formål under hensyn til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år. Såfremt det viser sig,at anbringelsen ikke længere imødekommer den unges behov for støtte som uddybet ovenfor, eller den ungefylder 23 år, skal kommunalbestyrelsen således finde et andet tilbud til den unge.Ud over anbringelse i plejefamilie giver de gældende regler om efterværn til unge mellem 18 og 22 år ogsåmulighed for opretholdelse af anbringelse på egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder,jf. § 142, stk. 6, opholdssteder for børn og unge, jf. § 142, stk. 7, eller døgninstitutioner, herunder delvis luk-kede døgninstitutioner, jf. § 67. Disse anbringelsesmuligheder foreslås ikke medtaget i den foreslåede nyebestemmelse i § 76 a, da de ikke vurderes at være relevante for unge med betydelig og varigt nedsat funkti-onsevne.Efterværnsreglerne giver desuden mulighed for at udpege en kontaktperson for den unge, jf. § 52, stk. 3,nr. 6, at etablere en udslusningsordning, jf. § 55, i det hidtidige anbringelsessted og tildele andre former forstøtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge. Disse ord-ninger vurderes ligeledes ikke at være relevante for unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne,hvorfor de ikke foreslås medtaget i lovforslaget.Til nr. 7Efter de gældende regler i servicelovens § 140, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handle-plan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger, jf. servicelovens §§ 52 og 76. Med den foreslåede æn-dring af § 140, stk. 1, foreslås det, at kommunalbestyrelsen inden der træffes afgørelse om fortsættelse afanbringelse af unge med funktionsnedsættelse efter den foreslåede bestemmelse i § 76 a, ligeledes skal revi-dere den unges handlingsplan. Konkret vil det betyde, at unge med nedsat funktionsevne, hvor det påtænkesat opretholde anbringelse i plejefamilie efter det 18. år, skal have indarbejdet formålet med foranstaltningenog de videre planer i den unges handlingsplan.

Til nr. 8Efter de gældende regler i servicelovens § 160 skal den unge betale for døgnophold efter § 76, stk. 3, nr. 1,og for udslusningsophold efter § 76, stk. 3, nr. 7, efter regler, der fastsættes af social- og integrationsministe-ren i bekendtgørelse nr. 498 af 25. maj 2011 om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og ungeunder 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år. Af § 13 i den-ne bekendtgørelse fremgår, at betaling for ophold i døgntilbud og udslusningsophold fastsættes af kommu-nen efter reglerne om betaling m.v., jf. servicelovens § 163, svarende til reglerne om betaling, for midlertidi-ge ophold i boformer efter §§ 107, 109 og 110 i lovens kapitel 20.Med den foreslåede ændring af § 160 foreslås det, at unge anbragt i pågældende plejefamilie efter det fyldte18. år efter bestemmelsen i § 76 a, jf. forslagets § 1, nr. 5, også skal betale for deres døgnophold efter regler-ne i samme bekendtgørelse som de øvrige døgnophold. Hensigten hermed er at ligestille målgruppen for denforeslåede nye bestemmelse i § 76 a med andre anbragte unge i alderen mellem 18 og 22 år.Til nr. 9Efter de gældende regler i servicelovens § 167, stk. 4, kan den unge klage til Ankestyrelsen over afgørelserom efterværn efter § 76, der træffes i medfør af § 68, stk. 12 og 14, inden den unge fylder 18 år. For at lige-stille målgruppen for § 76 a i nærværende lovforslag med disse unge mellem 18 og 22 år, foreslås med denneændring at give unge med funktionsnedsættelser mulighed for at klage over deres afgørelse om foranstalt-ninger efter § 76 a til Ankestyrelsen. Dette kan være aktuelt i sager, hvor kommunalbestyrelsen ikke giverden unge mulighed for at opretholde anbringelsen i plejefamilien mod den unges ønske.Til nr. 10Efter de gældende regler i servicelovens § 176 a, stk. 1, skal staten refundere 25 procent af den del afkommunens udgifter til hjælp og støtte til unge efter § 76, der ligger over 730.000 kr. årligt (2014-priser),hvis dette er tilfældet i en konkret sag. For den del af udgiften, der overstiger 1.470.000 kr. årligt (2014-priser), udgør statsrefusionen 50 procent Med den foreslåede ændring vil disse regler om statsrefusion ogsåomfatte kommunale udgifter til hjælp og støtte tildelt efter den foreslåede nye bestemmelse i § 76 a om op-retholdt anbringelse af unge med funktionsnedsættelse i alderen fra 18 og 22 år.Til nr. 11Ifølge servicelovens § 176 a, stk. 2, gælder refusionsgrænserne og – beløbene i § 176 a, stk. 1, ligeledes foren kommunes samlede udgifter til hjælp og støtte, hvis fire eller flere børn i samme husstand er anbragt efter§ 52, stk. 3, nr. 7, eller har ophold på et anbringelsessted efter § 76, stk. 3, nr. 1 eller 3. Med den foreslåedeændring foreslås det, at denne regel også skal gælde for opretholdte anbringelser efter det fyldte 18. år efter §76 a.Til § 2Til nr. 1Når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet i en anden kommune end den anbringende kommune,forbliver den anbringende kommune opholdskommune for barnet eller den unge efter retssikkerhedslovens §9 a, stk. 4. Når den unge fylder 18 år, får den unge selvstændig opholdskommune i den kommune, hvor denpågældende bor, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 2.

Har en ung under 18 år selvstændig opholdskommune efter retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4, 2. eller 3. pkt.,bevarer denne kommune imidlertid efter retssikkerhedslovens 9 a, stk. 7, pligten til at yde hjælp efter ser-viceloven, når den unge fylder 18 år, hvis kommunen eller anden offentlig myndighed har medvirket til, atden pågældende i umiddelbar forlængelse af anbringelsen får ophold i en boform omfattet af § 9, stk. 7. § 9,stk. 8, 9 og 11, finder tilsvarende anvendelse.Med det foreslåede nye 2. pkt. i § 9 a, stk. 7, i retssikkerhedsloven, vil den oprindelige opholdskommunetilsvarende forblive handlekommune for ydelser efter serviceloven, hvis en ung med funktionsnedsættelseved det fyldte 18. år får opretholdt ophold i plejefamilie efter den foreslåede § 76 a i serviceloven i en andenkommune end opholdskommunen.Det foreslås endvidere, jf. forslagets § 2, nr. 1, at den oprindelige opholdskommune herudover forbliverhandlekommune efter serviceloven, hvis den unge i umiddelbar forlængelse af et ophold i en plejefamilieefter § 76 a, får ophold i et botilbud for voksne omfattet af retssikkerhedslovens § 9, stk. 7.Forslaget indebærer, at den oprindelige opholdskommune forbliver handle- og betalingskommune for ungemed funktionsnedsættelse, uanset om den unge får ophold i et botilbud for voksne i umiddelbar forlængelseaf en anbringelse, jf. den gældende § 9 a, stk. 7, eller den unge får ophold i et botilbud for voksne efter etforlænget ophold i en plejefamilie efter den foreslåede § 76 a i serviceloven.Til nr. 2 og 3Ændringerne er konsekvensændringer som følge af forslagets § 2, nr. 4, hvor der foreslås indsat et nyt nr. iretssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2, om døgnophold efter § 76 a i serviceloven.Til nr. 4Det foreslås udtrykkeligt fastsat, at den oprindelige opholdskommune forbliver betalingskommune for enung i døgnophold efter den foreslåede § 76a i serviceloven også for de ydelser efter andre love end lov omsocial service, der er nævnt i § 9 c, stk. 1.Til § 3Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2014.

Til § 4Den gældende regel i retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4, om, at et barn eller en ung, der anbringes uden forhjemmet, bevarer den anbringende kommune som opholdskommune, trådte i kraft den 1. juli 2003. Indtildette tidspunkt havde et anbragt barn opholdskommune i forældremyndighedsindehaverens opholdskommu-ne. Flyttede forældremyndighedsindehaveren, fik barnet ny opholdskommune i forældremyndighedsindeha-verens nye kommune, mens den oprindeligt anbringende kommune, skulle betale mellemkommunal refusiontil den nye opholdskommune.For børn anbragt før den 1. juli 2003 er det ved § 4, stk. 4, i lov nr. 1168 af 19. december 2003 fastsat, atdisse bevarer den kommune, der var opholdskommune den 30. juni 2003, som opholdskommune. Dennekommune har ret til refusion i det omfang, anbringelsen er foretaget af en anden (forældremyndighedsinde-haverens tidligere) kommune, der måtte være refusionspligtig den 30. juni 2003. I øvrige tilfælde vil denneopholdskommune også være betalingskommune for den anbragte unge.Ved § 4 i lov nr. 550 af 26. maj 2010 om sammenhæng mellem finansieringsansvar og visitationskompe-tence er fastsat, at for anbragte unge, der har opholdskommune efter den nævnte overgangsbestemmelse bli-ver den kommune, der hidtil har betalt for ydelserne efter serviceloven, den unges handlekommune efterserviceloven, hvis den unge i umiddelbar forlængelse af anbringelsen visiteres til en voksenboform omfattet

af § 9, stk. 7, i retssikkerhedsloven. Endvidere er fastsat, at i det omfang, den kommune, der får handlefor-pligtelsen efter serviceloven, ikke er den unges opholdskommune umiddelbart forud herfor (fordi forældre-myndighedsindehaveren og den unge efter anbringelsen har skiftet opholdskommune før 1. juli 2003), kankommunalbestyrelsen beslutte, at kommunen ikke skal overtage handleforpligtelsen efter serviceloven overfor den pågældende, men i stedet fortsætte med at betale mellemkommunal refusion. Træffes en sådan be-slutning, bliver den kommune, der bliver den unges opholdskommune, når den unge fylder 18 år, også hand-lekommune efter serviceloven, og den refusionspligtige kommune skal betale refusion til denne kommunefor udgifter til ydelser til den unge efter serviceloven.I § 4, stk. 1, foreslås tilsvarende, at den kommune, der hidtil har været betalingskommune får handleplig-ten efter serviceloven, hvis den unge i umiddelbar forlængelse af anbringelsen får opretholdt ophold i pleje-familie efter den foreslåede § 76 a i serviceloven. Kommunen bevarer efter forslaget pligten til at yde hjælpefter serviceloven, hvis den unge i fortsættelse af opholdet i plejefamilie efter § 76 a i serviceloven, får op-hold i en boform omfattet af § 9, stk. 7, i retssikkerhedsloven.I § 4, stk. 2, foreslås endvidere på samme måde som i § 4, stk. 3, i ovennævnte lov nr. 550, at i det omfang,den kommune, der får handleforpligtelsen efter serviceloven ved den unges fyldte 18. år ikke er den ungesopholdskommune umiddelbart forud herfor (fordi forældremyndighedsindehaveren og den unge efter an-bringelsen har skiftet opholdskommune før 1. juli 2003), kan kommunalbestyrelsen beslutte, at kommunenikke skal overtage handleforpligtelsen efter serviceloven over for den pågældende, men i stedet fortsættemed at betale mellemkommunal refusion. Træffes en sådan beslutning, bliver den kommune, der bliver denunges opholdskommune, når den unge fylder 18 år, også handlekommune efter serviceloven, og den refusi-onspligtige kommune skal betale refusion til denne kommune for udgifter til ydelser til den unge efter ser-viceloven.Beslutningen efter § 4, stk. 2, skal træffes, inden den unge fylder 18 år.Den unge, sagen vedrører, har mulighed for at klage til Ankestyrelsen efter retssikkerhedslovens alminde-lige regler for klager over kommunale afgørelser, jf. lovens kapitel 10.

Bilag 1