Socialudvalget 2012-13
SOU Alm.del Bilag 296
Offentligt
Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier(Vejledning nr. 3 til serviceloven)1.Vejledningen omhandler servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge og deres famili-
er, herunder børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt udsatte børn, un-ge og familier. I vejledningen behandles både reglerne for iværksættelse af hjælp og foranstalt-ninger på frivilligt grundlag og tvangsmæssige foranstaltninger. Endvidere behandles reglerneom tildeling af handicapkompenserende ydelser til børn og unge med nedsat fysisk og psykiskfunktionsevne.Vejledningen har virkning fra den 1. oktober 2013og erstatter vejledning nr. 11 af 15. februar 2011med senere ændringer om særlig støtte til børn og unge og deres familier.Vejledningen indgår som en del af en samlet fremstilling af Social- og Integrationsministeriets vej-ledning til lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august 2011, også kaldet ser-viceloven. Til serviceloven foreligger følgende vejledninger:Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven(Vejledning nr.1 til serviceloven)Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven(Vejledning nr. 2 til serviceloven)Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til ser-viceloven)Vejledning om botilbud mv. til voksne efter reglerne i almenboligloven, servicelovenog friplejeboligloven(Vejledning nr. 4 til serviceloven)Vejledning om særlig støtte til voksne(Vejledning nr. 5 til serviceloven)Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv.(Vejledning nr. 6 til servicelo-ven)Vejledning om borgerstyret personlig assistance(Vejledning nr. 7 til serviceloven)Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over forvoksne, herunder pædagogiske principper(Vejledning nr. 8 til serviceloven)Vejledning om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjem-met,(Vejledning nr. 9 til serviceloven)Vejledningerne til serviceloven har en samlet indholdsfortegnelse, der giver en let og enkel adgangtil både at søge i den enkelte vejledning og på tværs af den samlede serie. På sm.dk kan den samle-de indholdsfortegnelsedownloades.Ligesom de øvrige vejledninger til serviceloven, henvender denne vejledning sig primært til kom-munale sagsbehandlere.2.Vejledningerne bliver løbende opdateret, men det er vigtigt at være opmærksom på, om der er
sket ændringer af eksempelvis lovgivning og Ankestyrelsens praksis, der endnu ikke er afspejleti vejledningen.Det vil fremgå af Social - og Integrationsministeriets hjemmeside www.sm.dk eller på Retsinforma-tions hjemmeside www.retsinformation.dk, om der er sket ændringer af lovgivningen, og om der erudarbejdet nye og opdaterede vejledninger.
Det er ligeledes vigtigt at være opmærksom på, om Ankestyrelsen har truffet nye afgørelser på om-rådet eller ændret praksis. Ankestyrelsens afgørelser kan findes på www.ast.dk.Hvem yder vejledning?I forhold til vejledning og spørgsmål vedrørende servicelovens regler er det som udgangspunktkommunerne, der yder vejledning over for borgerne. Medarbejdere i kommunerne kan søge generelvejledning hos Ankestyrelsen gennem den juridiske hotline (indsæt link). . Lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område indeholder regler om Ankestyrelsenpligt til at yde vejledninginden for det sociale område. Der henvises for yderligere information til Social - og Integrationsmi-nisteriets vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.IndledningOpdateringer som følge af nyere regelændringer3.Indeværende vejledning er revideret og opdateret i forhold til ændringer af serviceloven og rets-sikkerhedsloven, som er trådt i kraft den 1. oktober 2013:Lov nr. 468 af 18. maj 2012 om ændring af lov om social service (Tabt arbejdsfortje-neste og handicapbil til familier med børn med funktionsnedsættelse anbragt uden forhjemmet).Lov nr. 162 af 28. februar 2012 om ændring af lov om social service (Afskaffelse afelektronisk overvågning af børn og unge og skærpelse af kriteriet for anbringelse påsikrede afdelinger).Lov nr. 222 af 6. marts 2012 om ændring af lov om social service (Ledsagelse til børnog unge mellem 12 og 15 år med nedsat funktionsevne).Lov nr. 286 af 28. marts 2012om ændring af lov om social service (Forhøjelse af ydel-sesloftet for tabt arbejdsfortjeneste).Lovnr. 595 af 18. juni 2012 om ændring af lov om social service (Ansvaret for plejefami-liers efteruddannelse og supervision og partsstatus til 12-14-årige ved domstolsprøvel-se af sager om særlig støtte til børn og unge m.v.)Lov nr. 596 af 18. juni 2012 om ændring af lov om social service og lov om retssik-kerhed og administration på det sociale område (Inddragelse af faglige og økonomiskehensyn, fastsættelse af serviceniveauer, refusion for særlig dyre enkeltsager, afreg-ningsfrister og opprioritering af juridisk sagkyndige i de sociale nævn m.v.)Lov nr. 597af 18. juni 2012 om ændring af lov om social service (Styrkelse af indsat-sen over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte).Lov nr. 493 af 21. maj 2013 om ændring af lov om retssikkerhed og administration pådet sociale område, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesind-sats og forskellige andre love (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæf-tigelsesmæssige område).Lov nr. 496 af 21. maj 2013 om ændring af lov om social service (Beskyttelse af bør-nog unge mod overgreb).
2
Hjælp til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne4.Som nævnt uddybes også de regler i serviceloven, der vedrører hjælp til børn og unge med ned-sat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier.For en generel omtale af principperne på handicapområdet henvises til vejledning nr. 1 til service-loven.Viden om praksis på området5.Ankestyrelsen gennemfører løbende praksisundersøgelser og andre uddybende undersøgelsermm. på området for udsatte børn og unge, som sammen med den elektroniske indberetning afafgørelserne bidrager til at give en detaljeret og aktuel viden om udviklingen på området. Påsamme måde gennemføres også praksisundersøgelser og andre undersøgelser på området forbørn og unge med funktionsnedsættelse.Om praksis på området kan der endvidere henvises til Ankestyrelsens principafgørelser og Nyt fraAnkestyrelsen samt Ankestyrelsens hjemmeside www.ast.dk.Generelt om økonomi6.Efter servicelovens regler må kommunalbestyrelserne ikke tage usaglige økonomiske hensynved valg af tilbud til det enkelte barn/den unge. Det betyder, at kommunalbestyrelsen ikke måvælge en foranstaltning eller handicapkompenserende ydelse, som ikke tilgodeser barnets ellerden unges behov fra starten, og at en nødvendig foranstaltning eller ydelse ikke må ophøre i uti-de af hensyn til besparelser i kommunen. Samtidig er der dog også tale om et område, hvor deranvendes betydelige midler. Det indebærer, at det er nødvendigt, at kommunalbestyrelsen tagersaglige økonomiske hensyn. Det kan f.eks. medføre, at kommunalbestyrelsen ved valg af foran-staltning kan vælge det konkrete tilbud, der både tilgodeser barnets eller den unges behov, sam-tidig med at det er den økonomisk mest hensigtsmæssige løsning. Et økonomisk hensyn kanimidlertid ikke være sagligt, hvis det varetages på bekostning af grundlæggende hensyn til etkonkret barn eller en ung.Relevante regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område7.Reglerne om barnets eller den unges opholdskommune eller handlekommune og om nedsættelseaf børn og unge-udvalget, der træffer afgørelse om tvangsmæssig gennemførelse af foranstalt-ninger m.v., findes i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indeholder også de almindelige reg-ler omsagsbehandling,oplysningspligt m.v.,kommunens generelle opgaver på det sociale område,de almindelige klageregler samtandre generelle forhold på det sociale område.Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indeholder endvidere regler om An-kestyrelsens pligt til at yde vejledning inden for det sociale område. Der henvises for så vidt angårdisse spørgsmål til Social - og Integrationsministeriets vejledning om lov om retssikkerhed og ad-ministration på det sociale område.
3
Tavshedspligtsregler8.Reglerne om offentligt ansatte personers tavshedspligt findes i forvaltningslovens § 27. Endvi-dere regulerer persondataloven behandling af personoplysninger, som helt eller delvist foretagesved hjælp af elektronisk databehandling, og ikke-elektronisk behandling af personoplysninger,der er eller vil blive indeholdt i et register, jf. persondatalovens § 1, stk. 1. En række af lovensbestemmelser, herunder lovens § 5, stk. 1-3, §§ 6-8, gælder også for manuel videregivelse afpersonoplysninger til en anden forvaltningsmyndighed.International ret9.Danmark har tiltrådtDen Europæiske Menneskerettighedskonvention, FN’s konvention om bar-nets rettigheder samt FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap. Servicelovensbestemmelser er udformet i overensstemmelse med konventionerne, og loven skal ligeledes ad-ministreres i overensstemmelse med konventionerne.Yderligere vejledning10.I forhold til vejledning og spørgsmål vedrørende servicelovens regler om hjælp til udsatte fami-lier og familier med børn eller unge med nedsat funktionsevne er udgangspunktet, at kommu-nerne yder vejledning over for borgerne, mens medarbejdere i kommunerne kan søge vejledningi Ankestyrelsen. Særligt for servicelovens regler om afgørelser, der træffes af børn og unge-udvalget, kan medarbejdere i kommunerne søge vejledning i Ankestyrelsen. Der henvises tilSocial - og Integrationsministeriets vejledning om lov om retssikkerhed og administration på detsociale område samt Ankestyrelsens hjemmeside.
Afsnit IGenerelle bestemmelserKapitel 1Generelle bestemmelser11.Dette kapitel gennemgår en række forskellige generelle bestemmelser om kommuners, regionersog privates opgaver over for børn og unge og deres familier. Kapitlet gennemgår den generelleformålsbestemmelse, som gælder hele indsatsen på området. Derudover beskrives kommunensgenerelle og overordnede opgaver i forhold til f.eks. vedtagelse af en sammenhængende børne-politik. Dernæst beskrives reglerne for nedsættelse af børn og unge-udvalg m.v., rådgivning,regler om finansiering generelt m.v. Endelig beskrives fagpersoners og den almindelige borgersunderretningspligt og mulighed for underretning.Målet for særlig støtte til børn og unge
4
Serviceloven§ 46.Formålet med at yde støtte til børn ogunge, der har et særligt behov herfor, er atsikre, at disse børn og unge kan opnå desamme muligheder for personlig udvikling,sundhed og et selvstændigt voksenliv somderes jævnaldrende. Støtten skal ydes medhenblik på at sikre barnets eller den ungesbedste og skal have til formål at1) sikre kontinuitet i opvæksten og ettrygt omsorgsmiljø, der tilbyder næreog stabile relationer til voksne, bl.a.ved at understøtte barnets eller denunges familiemæssige relationer ogøvrige netværk,2) sikre barnets eller den unges mulighe-der for personlig udvikling og opbyg-ning af kompetencer til at indgå i so-ciale relationer og netværk,3) understøtte barnets eller den ungesskolegang og mulighed for at gennem-føre en uddannelse,4) fremme barnets eller den unges sund-hed og trivsel og5) forberede barnet eller den unge til etselvstændigt voksenliv.Stk. 2.Støtten skal være tidlig og helheds-orienteret, så problemer så vidt muligt kanforebygges og afhjælpes i hjemmet eller i detnære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfældetilrettelægges på baggrund af en konkret vur-dering af det enkelte barns eller den enkelteunges og familiens forhold.Stk. 3.Støtten skal bygge på barnets eller denunges egne ressourcer, og barnets eller denunges synspunkter skal altid inddrages medpassende vægt i overensstemmelse med alderog modenhed. Barnets eller den unges vanske-ligheder skal så vidt muligt løses i samarbejdemed familien og med dennes medvirken. Hvisdette ikke er muligt, skal foranstaltningensbaggrund, formål og indhold tydeliggøres forforældremyndighedsindehaveren og for barneteller den unge.12.I servicelovens § 46 opstilles målsætningen for indsatsen for de børn og unge, som har et særligt
behov for støtte, dvs. et behov som rækker ud over de behov, som kan opfyldes af de tilbud,5
som i almindelighed står åbne for børn eller unge og deres familier, jf. lovens kapitel 7 og 8 omf.eks. dagtilbud m.v. til børn og klubtilbud m.v. til større børn og unge.13.I servicelovens § 46, stk. 1, understreges det, at kommunens opgave over for den gruppe af børn
og unge,herunder også børn og unge med funktionsnedsættelse, og deres familier, som har be-hov for særlig støtte, er at forsøge at sikre disse børns og unges opvækstvilkår, så de kan opnåde samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deresjævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste. Begrebet»barnets bedste« er et af de vigtige principper i FN´s konvention om barnets rettigheder. Vedanvendelsen af bestemmelserne om særlig støtte skal der således lægges afgørende vægt på, atstøtten ydes ud fra barnets eller den unges bedste. Hvis der er konflikt mellem forældrenes inte-resser og hensynet til barnets bedste, skal der lægges afgørende vægt på, at støtten ydes ud frabarnets eller den unges bedste. Hensynet til hvad der er bedst for barnet eller den unge, vejeraltså tungest. I denne sammenhæng skal der lægges vægt på, at barnet eller den unge får en sta-bil og god voksenkontakt og kontinuitet i opvæksten. Det er i denne forbindelse vigtigt ikke atse barnet eller den unge som en adskilt del af familien, da hele barnets eller den unges situationskal vurderes, herunder bl.a. forholdene i familien og det nære miljø. Det er også vigtigt at sebarnets eller den unges situation i et langsigtet perspektiv.Formålsbestemmelsen lægger en overordnet ramme for lovens øvrige bestemmelser vedrørendesærlig støtte til børn og unge, som skal fortolkes i lyset af lovens formål. I § 46, stk. 1, nr. 1-5.fremhæves en række opmærksomhedspunkter, som er centrale forhold i barnets udvikling og somskal være i fokus for indsatsen. Opmærksomhedspunkterne retter fokus på følgende forhold: Op-vækstvilkår og nære, kontinuerlige omsorgsrelationer, personlig udfoldelse, skolegang, sundhedog forberedelse til voksenlivet. De enkelte formål er ligestillede, og skal tilsammen danne en fæl-les ramme for indsatsen og være fokuspunkter for kommunalbestyrelsernes tilrettelæggelse af ind-satsen. De fem punkter afspejler de forhold, som efter serviceloven skal indgå, når der iværksæt-tes en undersøgelse af barnets forhold efter den børnefaglige undersøgelse efter § 50. Disse for-hold skal også indgå i handleplanerne, samt i godkendelse af og tilsyn med døgntilbud og op-holdssteder. Med bestemmelsen understreges det dermed, at der skal være sammenhæng i indsat-sen over for det enkelte barn eller den unge og dennes familie. Kommunalbestyrelsen skal i hverenkelt del af indsatsen holde sig for øje, om de forskellige dele hænger sammen, og om de til-sammen sigter mod at opfylde det ønskede formål.14.Det præciseres i § 46, stk. 1, nr. 1, at barnet eller den unge så vidt muligt skal sikres kontinuitet i
opvæksten og mulighed for at vokse op i et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile om-sorgsrelationer. Det er i den forbindelse centralt, at de familiemæssige relationer understøttesunder hensyn til, hvad der er barnets bedste, og at barnet eller den unge så vidt muligt bevarer etstabilt netværk i et eventuelt anbringelsesforløb. Der skal altså lægges vægt på at give barnet el-ler den unge en stabil og god voksenkontakt. Det er vigtigt at den nødvendige kontinuitet i op-vækstforløbet sikres, fordi brud i opvæksten, f.eks. gennem gentagne anbringelser, er en af defaktorer, der meget stærkt kan påvirke barnets eller den unges udviklingsbetingelser i negativretning.Støtten til det enkelte barn eller unge skal tilrettelægges, så der tages højde for, at barnets eller denunges mulighed for personlig udvikling og opbygning af sociale relationer sikres. Det understregesdermed, at barnet eller den unge kan have behov for hjælp til at udvikle personlige og sociale kom-petencer, f.eks. ved at få støtte til at opretholde venskaber og indgå i forskellige sociale netværk,fritidsaktiviteter mv.Støtte efter servicelovens kapitel 11 skal tilrettelægges, så den understøtter barnets eller den ungesskolegang og integration i uddannelsessystemet. Støtten skal altså også omfatte hensynet til udvik-
6
lingen af barnets eller den unges faglige kompetencer, så barnet eller den unge så vidt muligt kan fåen uddannelse og senere hen et arbejde. Det er vigtigt, at indsatsen fokuserer på, hvordan barneteller den unge kan få en ’god skolegang’. Det er vigtigt at det sikres, at barnet eller den unges skole-fremmøde er stabilt, at han eller hun får lektiehjælp, og at der generelt gives støtte til barnet ellerden unge, så han eller hun får en god skolegang både socialt og fagligt. Endvidere er det vigtigt atundgå, at barnet – f.eks. pga. af nyt anbringelsessted eller lignende - får lange perioder, hvor det afforskellige årsager ikke går i skole.Støtten skal efter stk. 1, nr. 4, fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel, bl.a. ved at sikre,at børn og unge med behov for særligt støtte, herunderbørn og unge med funktionsnedsættelsekommer til de forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis og igennem hele skoleforløbet,f.eks. med vejledning om kost og fysisk aktivitet samt forebyggelse af overdreven brug af rusmidlermv. i samarbejde med personalet i den kommunale sundhedstjenesteStøtten skal efter stk. 1, nr. 5, sigte mod at forberede barnet eller den unge til et selvstændigt vok-senliv. Bestemmelsen knytter sig til servicelovens tilbud til unge over 18 år, jf. servicelovens § 76.Støtten til børn og unge med nedsat funktionsevne kan i visse tilfælde haveet mere kompenserendesigte frem for forberedelse til et selvstændigt voksenliv. Det er altså vigtigt, at kommunalbestyrel-sen anlægger et helhedsperspektiv i forhold til den unges tilværelse og udvikling i indsatsen overfor det enkelte barn eller den unge. Der henvises til punkt 478 om efterværn og punkt 324 om hand-leplaner for unge over 16 år.15.Servicelovens § 46, stk. 2 og 3 angiver, hvilke principper der skal lægges til grund for tilrette-
læggelsen af støtten. Det fremgår således, at indsatsen skal ydes tidligt, så det i videst muligtomfang forebygger, at problemerne vokser sig store. Forskningen viser bl.a., at det er vigtigt foreffekten af den forebyggende indsats, at der sættes ind tidligt. En tidlig indsats forudsætter bl.a.,at der arbejdes tværfagligt med disse sager, for at den nødvendige viden er til stede, og at dersamarbejdes mellem forskellige sektorer og faggrupper.Målet om tidlig indsats er en vigtig forudsætning i reglerne om særlig støtte, jf. punkt, om service-lovens § 50-undersøgelser. En tidlig indsats kan være medvirkende til, at det undgås, at problemer-ne vokser sig så store, at de ikke kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø.I formuleringen »det nære miljø« ligger, at kommunalbestyrelsen både skal forsøge at drage nytte afressourcerne hos personer i hjemmet, typisk forældremyndighedsindehaverne og hjemmeboendesøskende, og også overveje, om der er andre nære pårørende og nærtstående personer i øvrigt, somvil kunne bidrage til løsning af problemerne. Det drejer sig f.eks. om bedsteforældre, onkler, tanter,naboer, venner, venners forældre, skolelærere, sundhedsplejersker og pædagoger. Forældre, derikke har del i forældremyndigheden, vil eventuelt også kunne inddrages i opgaveløsningen. I dennesammenhæng er det dog også vigtigt at være opmærksom på, om inddragelsen af det nære miljø iopgaveløsningen kan skabe konflikter og medføre uheldige følger for barnet eller den unge. I for-hold til inddragelsen af det nære miljø, kan der i øvrigt i forhold til anbringelse hos den nære fami-lie henvises til punkt -498, i forhold til samvær og kontakt mellem barnet og andre end forældreneunder en anbringelse henvises til punkt -584og i forhold til inddragelse i øvrigt henvises til punkt280.Servicelovens § 46, stk. 2, fastslår desuden, at støtte altid skal tilpasses det enkelte barn og den en-kelte families behov.16.Servicelovens § 46,stk. 3, hviler på principperne i FN’s konvention om barnets rettigheder.
Formuleringen indebærer, at barnet eller den unge skal hjælpes til at udforme sine egne syns-punkter i alle faser af undersøgelsen og indsatsen. Børn og unge med funktionsnedsættelse kanhave specielle behov for hjælp, f.eks. fordi funktionsnedsættelsen påvirker evnen til kommuni-
7
kation. Det understreges, at barnets eller den unges synspunkter altid skal inddrages og tillæggespassende vægt afpasset efter barnets alder og modenhed. Se i øvrigt punkt 254 om pligten til attilbyde barnet eller den unge en samtale, før der træffes afgørelser, som berører barnet eller denunge.Det fremgår endvidere, at løsningerne på barnets eller den unges problemer, så vidt det er muligt,bør findes i forståelse med familien og med dennes medvirken. Uanset problemerne er barnet ellerden unge en del af familien. Det er derfor væsentligt at bevare familieenheden, hvis mulighederneer til stede. På den anden side signaleres også, at denne forståelse med familien kun rækker til en visgrænse, dvs. at hvis barnets eller den unges forhold tilsiger et nødvendigt indgreb mod forældrenesvilje, så må dette finde sted. Når det er nødvendigt at gribe ind med en foranstaltning mod forældre-nes vilje, må begrundelserne, foranstaltningernes formål, det forventede forløb samt de konsekven-ser, der tilstræbes eller kan forudses, være beskrevet, så de er så tydelige som muligt for alle parter.Derved understreges det, at netop de tvangsmæssigt gennemførte foranstaltninger kræver en særligopmærksomhed og omhyggelighed i såvel kommunikation som i formuleringen af alle afgørelser.Dels fordi tvangsforanstaltninger er meget indgribende og dels fordi det erfaringsmæssigt vides, atdet i disse meget vanskelige situationer kan være overordentligt svært for forældre, børn og unge atforstå og overskue, hvad der sker, og hvilke konsekvenser det får for dem. Anvendelse af foran-staltninger, der kan gennemføres tvangsmæssigt, er nærmere beskrevet i kapitel 13.17.Som udgangspunkt har alene personer med lovligt ophold her i landet ret til hjælp efter service-
loven, jf. § 2. Børn og unge, der opholder sig i Danmark som asylansøgere eller uden et lovligtopholdsgrundlag, hører således under lovgivningen på udlændingeområdet. Det følger af ud-lændingelovens § 42 a, stk. 1, at en udlænding, der opholder sig her i landet, og som indgiveransøgning om asyl, får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dæk-ket af Udlændingestyrelsen, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse eller udrejser. Ud-lændinge, der ikke har ret til ophold her i landet, får efter udlændingelovens § 42 a, stk. 2, udgif-terne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen,hvis det er nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af udlændingen.Hvis der er børn, som er omfattet af udlændingeloven, og som har problemer af en sådan karakter,at udlændingemyndighederne vurderer, at de ikke kan håndteres i regi af asylcentrene, har udlæn-dingemyndighederne mulighed for at kontakte kommunen. Det følger således af praksis, jf. Anke-styrelsens afgørelse C-32-00, at kapitel 11 i serviceloven om særlig støtte til børn og unge kan findeanvendelse, hvis Udlændingestyrelsen på baggrund af en faglig vurdering fra kommunen godken-der, at der sættes yderligere foranstaltninger i værk over for et barn.Kommunerne skal anvende de samme procedureregler og foranstaltninger, som i øvrigt anvendes iforhold til børn og unge med særlige behov for støtte. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor det skøn-nes nødvendigt at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet. Det er Udlændingestyrelsen, derskal godkende og endeligt afholde udgifterne til særlige støtteforanstaltninger, jf. udlændingeloven§ 42 a. Hjælpen skal i øvrigt ydes i samarbejde med udlændingemyndighederne, således at indsat-sen over for hele familien koordineres.Det bemærkes i øvrigt, at repræsentanter efter udlændingelovens § 56a på samme måde som enforældremyndighedsindehaver har kompetence til at give samtykke til iværksættelse af foranstalt-ninger efter servicelovens regler om støtte til børn og unge.
8
Sammenhængende børnepolitikServiceloven§ 19.Kommunalbestyrelsen skal sørge for,at de opgaver og tilbud, der omfatter børn,unge og deres familier, udføres i samarbejdemed forældrene og på en sådan måde, at detfremmer børns og unges udvikling, trivselog selvstændighed. Dette gælder både vedudførelsen af det generelle og forebyggendearbejde og ved den målrettede indsats overfor børn og unge med nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne eller med et andetsærligt behov for støtte.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal udarbejdeen sammenhængende børnepolitik, der hartil formål at sikre sammenhængen mellemdet generelle og forebyggende arbejde ogden målrettede indsats over for børn og ungemed behov for særlig støtte. Den sammen-hængende børnepolitik skal udformes skrift-ligt, vedtages af kommunalbestyrelsen ogoffentliggøres.Stk. 3.Som en del af den sammenhængendebørnepolitik, jf. stk. 2, skal kommunalbesty-relsen udarbejde en plan for en sammen-hængende indsats over for ungdomskrimina-litet.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen skal sørge for,at den indsats, der iværksættes efter dennelov over for børn og unge med nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne eller med et an-det særligt behov for støtte, sættes i sam-menhæng med den indsats, der iværksættesover for de samme børn og unge efter andenlovgivning.Stk.5.Kommunalbestyrelsen skal udarbejdeet beredskab til forebyggelse, tidlig opsporingog behandling af sager om overgreb mod børnog unge. Beredskabet skal udformes skriftligt,vedtages af kommunalbestyrelsen og offent-liggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidereberedskabet løbende efter behov, dog medmaksimalt 4 års intervaller.
9
18.I servicelovens § 19 angives, at det er centralt at se hele den kommunale indsats på børne- og
ungeområdet i en sammenhæng.Det angives, at målet for indsatsen over for børn og unge principielt er det samme, uanset om bar-nets eller den unges behov er af generel eller særlig karakter. Det understreges således, at den sær-lige indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller et andetsærligt behov for støtte bygger på de generelle tilbud.Kommunalbestyrelsen skal efter bestemmelsen sikre, at den indsats over for børn og unge og de-res familier, der iværksættes efter serviceloven, indgår som en del af den samlede indsats over forbørn og unge. Den indsats, der iværksættes overfor børn og unge med særlige behov for støtte,skal dermed være sammenhængende og udføres på tværs af lovgivning, administrative strukturerog faglige kompetencer.Bestemmelsen lægger op til, at det i forbindelse med iværksættelse af hjælpeforanstaltninger vurde-res, i hvilken udstrækning de generelle tilbud i kommunen kan bidrage til at støtte op om indsatsenfor børn og unge med behov for særlig støtte. Eksempelvis kan barnets dagtilbud inddrages bådefør, under og efter iværksættelsen af særlig støtte, så den kan udgøre et alternativ eller supplementtil hjælpeforanstaltninger efter kap. 11 i lov om social service. Det kan bl.a. dreje sig om ekstra pæ-dagogtimer til barnet, at personalet vejleder familien eller lignende.Den sammenhængende børnepolitik, servicelovens § 19, stk. 219.Servicelovens § 19, stk. 2, forpligterkommunalbestyrelsen til at udarbejde en sammenhængendebørnepolitik. Formålet er at sikre, at den enkelte kommunalbestyrelse opstiller retningslinjer for,hvordan der lokalt kan opnås sammenhæng mellem det generelle forebyggende arbejde og denmålrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte, herunder børn og ungemed nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Den sammenhængende børnepolitik skal såledesvære med til at sikre en tidlig indsats og sikre, at kommunalbestyrelsen lever op til forpligtigel-sen om at yde hjælp efter denne lov i forbindelse med den indsats, der iværksættes over for desamme børn og unge efter anden lovgivning. I den forbindelse er det bl.a. vigtigt, at systemet ertilstrækkeligt rummeligt til, at der ikke sker en uhensigtsmæssig udstødelse af børn og unge medvanskeligheder.Den sammenhængende børnepolitik skal altså beskrive, hvordan der i kommunen sikres sammen-hæng mellem de forskellige sektorer, f.eks. dagtilbud, skole, sundhedssektor og den frivillige sektorog den særlige støtte til børn og unge. Her kan det være relevant at inddrage kommunens tværfagli-ge grupper, og SSP-samarbejdet (SSP er et samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi,hvis mål er at forebygge kriminalitet blandt børn og unge). Der henvises endvidere til punkt 286-289 om SSD-samarbejdet (SSD er et forebyggende samarbejde om den tidlige indsats mellem soci-alforvaltning, skole, sundhedspleje og dagtilbud). I forbindelse med udarbejdelsen af den sammen-hængende børnepolitik kan kommunalbestyrelsen hente inspiration i FN´s Børnekonvention, somDanmark, og dermed også kommunerne, har forpligtet sig til at efterleve. Konventionen omhandlerlangt de fleste aspekter af børn og unges hverdag og deres grundlæggende rettigheder. Der kan ogsåhentes inspiration i FN’s handicapkonvention, og der kan i denne forbindelse særligt henvises tilkonventionens artikel 7 om børn med funktionsnedsættelse.Kommunalbestyrelsen beslutter selv, hvor ofte den sammenhængende børnepolitik skal revideres.Dette kan f.eks. ske i forbindelse med, at en ny kommunalbestyrelse træder til, eller hvis kommu-nalbestyrelsen ønsker at sætte fokus på eller udarbejde en ny politik på området.Den sammenhængende børnepolitik udformes skriftligt og offentliggøres, f.eks. på kommunenshjemmeside eller på anden måde, som kommunalbestyrelsen finder hensigtsmæssigt. Kommunalbe-
10
styrelsen kan med fordel overveje, om den sammenhængende børnepolitik bør formidles på andenvis. Der er ikke herudover formkrav til den sammenhængende børnepolitik.Indholdet i den sammenhængende børnepolitik i forhold til dagtilbud, skole og den forebyggendeindsats20.Som et led i udarbejdelsen af den sammenhængende børnepolitik skal kommunalbestyrelsenbeskrive den rolle, som dagtilbuddene og skolen har til formål at spille i den forebyggende ind-sats, herunder dagtilbuds og skolers rummelighed i forhold til børn og unge med vanskelighe-der. Der kan f.eks. være behov for, at kommunalbestyrelsen er særligt opmærksom på indsatseni dagtilbud, der ligger i belastede områder. Hvis et dagtilbud har en særlig høj andel af børn medsociale problemer, bør kommunen således overveje, om der er behov for særlige initiativer –f.eks. differentieret normering - for at sikre, at dette tilbud kan tilgodese børnenes behov.Derudover spiller dagtilbuddene en vigtig rolle i forhold til barnets overgang til skolesystemet, ogdagtilbuddene skal aktivt være med til at forberede barnet på overgangen til skolen. Især i forholdtil børn med særlige behov kan det være nødvendigt med en særlig indsats for at sikre en smidigovergang mellem dagtilbud indbyrdes og mellem dagtilbud og skole.Har et barn i løbet af vuggestue- eller børnehavetiden haft særlige problemer, skal det overvejes, omder er behov for at formidle viden og erfaringer om dette barns situation videre til et nyt dagtilbudeller til skolesystemet. Der vil således være situationer, hvor viden om barnets særlige situation ogerfaringerne med indsatsen i forhold til dette barn vil være nyttig i forhold til at skabe en sammen-hæng i indsatsen. Det bør dog samtidig vurderes, om oplysningerne om barnets situation kan væremed til at fastholde og stigmatisere barnet, og derved forhindre barnet i at få lov at starte på en frisk.Derfor vil der altid skulle foretages en konkret vurdering af, hvad der er mest hensigtsmæssigt fordet enkelte barn. Den sammenhængende børnepolitik kan med fordel indeholde overordnede ret-ningslinjer for, hvordan dagtilbud og skole sikrer videregivelse af relevante oplysninger om det en-kelte barn, sikrer at det enkelte barn får en hensigtsmæssig overgang mellem institutionerne og sik-rer, at der generelt er et godt tværfagligt samarbejde mellem dagtilbud og skoler.Indholdet i den sammenhængende børnepolitik21.I den sammenhængende børnepolitik skal kommunalbestyrelsen inddrage de spørgsmål, somden finder relevante for at sikre en sammenhængende, tidlig og effektiv indsats. Kommunalbe-styrelsen kan f.eks. inddrage tilrettelæggelsen af sundhedsplejerskernes indsats, tilrettelæggel-sen af det tværfaglige samarbejde, kommunens organisatoriske strukturer, relationen til det fri-villige sociale arbejde m.v.Kommunalbestyrelsen kan også bruge den sammenhængende børnepolitik til at sikre, at oplysnin-ger, der findes ét sted i den kommunale forvaltning, og som kan have betydning for vurderingen af,om der er behov for særlig støtte i forhold til et konkret barn eller en konkret ung, f.eks. om, at enfamilie er blevet sat ud af sit lejemål, gives videre til den relevante del af den kommunale forvalt-ning.Sager om overgreb mod børn er heldigvis ikke almindelige, men kan være meget svære at håndtere.Derskal udarbejdes et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om over-greb mod børn og unge. Der henvises i øvrigt til punkt 30-32.Derudover kan den sammenhængendebørnepolitik anvendes til, at kommunalbestyrelsen formulerer klare mål for indsatsen overfor børnog unge med behov for særlig støtte. Det kan eksempelvis være konkrete mål om, at ungdomskri-minaliteten skal nedbringes med en given procent eller at skolefraværet skal reduceres med en givenprocent. Kommunalbestyrelsen kan da beskrive, hvilke indsatser der skal iværksættes for at nå hveraf de konkrete mål samt beskrive procedurer for, hvordan og hvornår der skal følges op på målene.
11
Derved bliver den sammenhængende børnepolitik også et redskab til at dokumentere politikkensvirkning og reelle indflydelse.Kravet om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik betyder, atdet politiske niveaus forventninger til indsatserne i de kommunale sektorer synliggøres. Bestemmel-sen danner således grundlag for udarbejdelsen af en gennemtænkt og hensigtsmæssig tilrettelæggel-se af indsatsen og et bedre grundlag for det tværsektorielle samarbejde.En sammenhængende indsats for børn og unge med funktionsnedsættelse22.Bestemmelsen i 19, stk. 4, understreger, at kommunalbestyrelsen skal se den særlige indsatsover for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med kronisk ellerlangvarig lidelse i tæt sammenhæng med de generelle tilbud, der iværksættes over for de sammebørn og unge efter anden lovgivning.Kommunalbestyrelsen skal sikre, at den indsats over for børn og unge samt deres familier, deriværksættes efter denne lov, indgår som en del af den samlede indsats over for børn og unge. Be-stemmelsen lægger således op til en samlet indsats, der på tværs af lovgivningen, administrativestrukturer og faglige kompetencer skal opfylde det overordnede formål.Dette betyder, at indsatsen efter serviceloven må tilrettelægges i sammenhæng med den indsats, deriværksættes f.eks. eftersundhedslovens § 120-126 om de forebyggende sundhedsydelserfor børnog unge og som led i pædagogisk-psykologisk rådgivning efter folkeskoleloven. Der tilsigtes såle-des en styrkelse af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde til gavn for alle børn og unge.Det er meget vigtigt, at de tilbud, der omfatter børn og unge med nedsat funktionsevne og kro-nisk/langvarig lidelse udføres i samarbejde med forældrene. Det er familien, der har problemernetæt på, og som kan bidrage med viden om, hvordan dagligdagen former sig. Uanset hvad proble-merne er for barnet eller den unge og deres familie, er barnet eller den unge en del af familien, ogdet er væsentligt at betragte familien som enhed, også når det gælder børn og unge med nedsatfunktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse.Det er ligeledes vigtigt, at begrundelserne, formålet med indsatsen, det forventede forløb samt dekonsekvenser, der tilstræbes eller kan forudses, bliver beskrevet, så de er så tydelige som muligt foralle parter.Det kan i den sammenhæng være et nyttigt redskab at udarbejde en skriftlig handleplan sammenmed forældrene. Handleplanen kan angive, hvilken indsats der skal iværksættes, mål og varighedfor indsatsen samt andre forhold, f.eks. hjælpemidler, dagtilbud, behandling mv. Handleplanen kanmedvirke til at sikre en koordineret indsats, hvor alle involverede personer og instansers ansvar ogforpligtelser klargøres. En handleplan kan også være et godt og nødvendigt redskab i forhold tilovergangen til voksenalderen, jf. også vejledning nr. 1 til serviceloven punkt 100. Det bemærkes iden forbindelse, at kommunalbestyrelsen altid skal udarbejde en handleplan, før der træffes afgørel-ser om foranstaltninger efter §§ 52, 58 og 76, jf. servicelovens § 140.Den sociale indsats over for familier med børn med funktionsnedsættelse er ofte meget omfattendeog indgribende i familiens liv. Forskellige undersøgelser peger på, at det er ret afgørende for famili-ernes tilfredshed med indsatsen, at kommunalbestyrelsen tilbyder en koordineret indsats. For atimødekomme dette er der nogle kommuner, der tilbyder familierne en ordning med en koordineren-de sagsbehandler. Denne sagsbehandler fungerer som familiens indgang til forvaltningen og sørgerfor kontakten til de øvrige dele af forvaltningen. Endvidere etablerer nogle kommuner teams om-kring barnet eller den unge, hvor der udpeges en koordinator i teamet. Endelig kan der henvises tilfamilievejlederordningen, jf. kapitel 5.
12
Nedsættelse af børn og unge-udvalg23.Efter § 18 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven)skal kommunalbestyrelsen nedsætte et børn og unge-udvalg til at træffe afgørelse i de sager, derer opregnet i servicelovens § 74.Efter § 19, stk. 1, i retssikkerhedsloven består udvalget af fem medlemmer. De to medlemmer væl-ges af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer. Der skal endvidere udpeges en byretsdommerfra retskredsen samt to pædagogisk-psykologisk sagkyndige. Er der flere dommere i retskredsen,bestemmer Domstolsstyrelsen, hvem af disse der skal modtage hvervet. De pædagogisk-psykologisk sagkyndige udpeges af statsforvaltningen for en periode på fire år, som svarer til denkommunale valgperiode. Denne periode forhindrer ikke, at statsforvaltningen udpeger de sammesagkyndige i flere valgperioder. Der er ikke krav om, at de pædagogisk-psykologisk sagkyndigevære af en bestemt uddannelse, og de kan således have en baggrund som eksempelvis pædagog,skolelærer, børnepsykolog eller en lægefaglig baggrund som børnepædiater eller -psykiater, og væ-re kvalificeret til opgaven gennem erfaring eller efteruddannelse inden for området. Statsforvaltnin-gen står ved udpegningen inde for, at det er en person med særlig børnefaglige kompetencer. Ud-over at være medlem af udvalget med stemmeret skal den børnesagkyndige yde udvalget vejledningom, hvorvidt der er indhentet de fornødne sagkyndige udtalelser og undersøgelser om barnet og detsforældre. Ud fra en bedømmelse af de foreliggende oplysninger om barnets eller den unges personog familie skal den sagkyndige vejlede om, hvilke foranstaltninger der må anses for bedst egnede tilat fremme barnets eller den unges udvikling i det enkelte tilfælde.Efter samme regler vælges ogudpeges tillige for hvert medlem en stedfortræder, der indkaldes til at give møde, når medlemmetselv er forhindret i at møde. Stedfortræderen kan agere som stedfortræder i flere kommuner.24.Efter retssikkerhedslovens § 19, stk. 3, kan den pædagogisk-psykologisk sagkyndige, som ud-
peges efter § 19, stk. 1, nr. 3, ikke deltage i behandling af andre sager vedrørende samme personeller samme familie inden for den offentlige forvaltning, herunder behandlingen af sager i stats-forvaltningen og klagesager. I tilfælde af inhabilitet indtræder en stedfortræder for den pædago-gisk-psykologisk sagkyndige i børn og unge-udvalget.Bestemmelsen i stk. 4 skal sikre børn og unge-udvalget en særlig - og uafhængig - status i forholdtil det udvalg, der varetager opgaverne vedrørende børns og unges sociale forhold i øvrigt. Børn ogunge-udvalget er en selvstændig forvaltningsmyndighed og har ingen overordnede funktioner i for-hold til den kommunale forvaltning.25.Ifølge retssikkerhedslovens § 21, stk. 1, fastsætter social- og integrationsministeren forretnings-
orden for børn og unge-udvalget og kan herunder dispensere fra kravet i § 19, stk. 2, om, at derfor hvert medlem udpeges en stedfortræder, jf. Social - og Integrationsministeriets bekendtgø-relse af forretningsorden for børn og unge-udvalgene, som kan findes påwww.retsinformation.dk.26.Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 6 kan social- og integrationsministeren endvidere efter ansøg-
ning godkende, at der udpeges mere end en stedfortræder for hvert medlem af udvalget. Dennemulighed forudsættes anvendt i et meget begrænset antal tilfælde, idet dispensationsbestemmel-sen tager sigte på enkelte af de største kommuner, hvor antallet af møder i børn og unge-udvalget har et sådant omfang, at det er forbundet med store vanskeligheder at beramme møder,og hvor medlemmerne og stedfortræderne kan have en vis oparbejdet erfaring, uanset at antalletaf stedfortrædere øges.27.Dommeren og de pædagogisk-psykologisk sagkyndige er egentlige medlemmer af udvalget med
stemmeret. Dommeren og de pædagogisk-psykologisk sagkyndige har i kraft af deres særligesagkundskab tillige en vejledningsopgave i udvalget. Da de sagkyndige er tillagt særlige funkti-
13
oner i udvalget, fastsættes i udvalgets forretningsorden, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelsen, at ud-valget kun er beslutningsdygtigt, når både dommeren og de pædagogisk-psykologisk sagkyndi-ge eller disses stedfortrædere er til stede.For så vidt angår de sagkyndiges særlige opgaver i børn og unge-udvalget henvises til kapitel 15.28.Børn og unge-udvalget vælger selv sin formand og næstformand blandt de medlemmer, der er
valgt af kommunalbestyrelsen. Det er formanden for børn og unge-udvalget eller i dennes fra-vær næstformanden, der træffer foreløbige beslutninger efter servicelovens § 75, jf. kapitel 15.Formanden eller næstformanden for børn og unge-udvalget skal altid være til at komme i kon-takt med.Kommunalbestyrelsen sørger for, at den fornødne sekretariatsbistand er til rådighed for udvalget.Der er ikke særlige krav i loven eller i forretningsordenen med hensyn til placeringen af sekretari-ats-funktionen for børn og unge-udvalget.Efter bekendtgørelsens § 7, stk. 3, må kun udvalgets medlemmer og protokolføreren deltage i mødetunder voteringen. Sagsbehandleren eller andre, der har beskæftiget sig med sagen i forvaltningen,kan således ikke deltage i mødet under voteringen. Der vil derimod ikke være noget i vejen for, atudvalget indkalder sagsbehandleren eller andre til mundtligt at redegøre for sagen, inden der træffesafgørelse, men forældrene, deres advokat og eventuelle andre parter har krav på at blive orienteretom, hvad forvaltningen mundtligt har oplyst.Efter retssikkerhedslovens § 21, stk. 2, fastsætter social- og integrationsministeren regler om veder-lag til formanden og de øvrige medlemmer, der er valgt af kommunalbestyrelsen.For så vidt angår de sager, der skal forelægges børn og unge- udvalget, henvises til kapitel 13.29.Det børn og unge-udvalg, som er nedsat efter retssikkerhedslovens § 18, er en selvstændig for-
valtningsmyndighed i forvaltningslovens forstand og dermed omfattet af reglerne om videregi-velse af oplysninger i persondatalovens § 5, stk. 1-3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40, jf.persondatalovens § 1, stk. 3, hvoraf det (også) fremgår, at Datatilsynet i overensstemmelse medlovens kapitel 16 fører tilsyn med manuel og elektronisk videregivelse af personoplysninger tilen anden forvaltningsmyndighed. Da det imidlertid er en forudsætning for udvalgets virksom-hed, at udvalget får de oplysninger, der er nødvendige for, at sagen kan afgøres i overensstem-melse med de i serviceloven opstillede krav, er videregivelse af oplysningerne berettiget. Sepunkt 417-421 for yderligere vejledning om børn og unge-udvalget. Se også § 8, stk. 3 i person-dataloven om videregivelse af personoplysninger.Beredskab om en tidlig og forebyggende indsats30.Efter servicelovens § 19, stk. 5, skal kommunalbestyrelsen udarbejde et beredskab til forebyg-
gelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet børindeholde klare procedurer for, hvordan der internt i kommunen skal arbejdes, samarbejdes oghandles i tilfælde af viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge.
31.Beredskabet bør omfatte hele kommunens børn- og ungeområde samt eksterne samarbejdspart-
nere, herunder eksempelvis politi, sundhedsvæsen, statsforvaltning samt det børnehus, somkommunen er tilknyttet. Se punkt 708-711 samt kapitel 27 for yderligere om børnehu-se.Kommunens fagpersoner, herunder frontpersonale som sundhedsplejersker, pædagoger, dag-plejere, skolelærere, ansatte i den kommunale tandpleje m.v. samt ansatte i den kommunale for-
14
valtning på børn og ungeområdet, bør have kendskab til beredskabet og de procedurer, der be-skrives i beredskabet samt være i stand til at efterleve procedurerne i praksis.Beredskabets indhold32.Beredskabet bør omhandle kommunens initiativer vedrørende forebyggelse af overgreb mod
børn og unge. Dette omhandler primært initiativer til at forebygge, at der ikke sker overgrebmod børn og unge, mens de opholder sig i kommunens institutioner m.v. Men beredskabet børogså omhandle kommunens initiativer i forhold til tidlig opsporing. I den forbindelse kan kom-munalbestyrelsen blandt andet tage stilling til, om de fagpersoner, der i kommunen arbejdermed børn og unge, har den fornødne viden til at opfange tegn og signaler fra børn og unge, derer eller har været udsat for overgreb. Herudover kan kommunalbestyrelsen overveje, hvordander blandt kommunens fagpersoner kontinuerligt er det fornødne opmærksomheds- og vidensni-veau til at sikre, at der reageres kvalificeret, når et barn eller en ung viser tegn og signaler påovergreb.Beredskabet bør endvidere beskrive, hvordan sager om overgreb mod børn og unge behandles.Dette omhandler eksempelvis, at der i beredskabet beskrives klare procedurer for, at fagpersonerskal handle ved viden eller mistanke om overgreb mod et barn eller en ung, samt hvordan derskal handles afhængig af den tilgængelige viden, og hvem mistanken eventuelt retter sig mod.Eksempelvis kan beredskabet angive, hvornår og hvordan fagpersoner skal indgive underretningtil den kommunale forvaltning, samt hvad en underretning skal indeholde.Det kan også beskrives, i hvilke situationer barnets eller den unges forældre ikke bør orienteresom underretningen, eksempelvis hvis mistanken retter sig mod en af barnets eller den ungesforældre. Beredskabet bør ligeledes omhandle den kommunale forvaltnings behandling af sagerom viden eller mistanke om overgreb mod børn eller unge. I den forbindelse kan der beskrivesprocedurer for kommunens håndtering af underretninger om, at et barn eller en ung har behovfor særlig støtte samt en sikkerhedsvurdering af risikoen for yderligere overgreb mod barnet.Beredskabet bør være koordineret på tværs af kommunens afdelinger og bør endvidere omfattekommunens samarbejde med andre relevante myndigheder som fx politi og børnehus (se punkt33 herunder om samarbejde mellem politi og børnehuse) samt sundhedsvæsen, statsforvaltning,krisecentre m.v,Samarbejde politi og børnehus33.Beredskabet bør adressere forvaltningens procedurer for samarbejdet med politiet, herunder
muligheden for at foretage en samtale med politiet ved de indledende sagsskridt efter servicelo-vens § 49 b. Se punkt 298 for yderligere herom.En væsentlig del af kommunens behandling af sager om overgreb mod børn og unge vil foregå isamarbejde med det børnehus, kommunen er tilknyttet, jf. servicelovens § 50 a.Se punkt 708-711 samt kapitel 27 for mere om børnehuse. Beredskabet bør derfor beskrive kommunens ret-ningslinjer for samarbejdet med børnehuset. Det bør blandt andet beskrives, hvordan kommunenkan kontakte børnehuset eksempelvis for at drøfte en mistanke og få rådgivning og vejledning iforhold til, hvordan mistanken bør håndteres. Kommunen kan ligeledes beskrive samarbejdetmed børnehuset, når kommunen vil benytte børnehuset til undersøgelse at et barn eller en ung,samt under og efter forløbet i børnehuset. Endelig bør kommunens samarbejde med børnehuset iakutte sager beskrives.
15
34.Beredskabet skal udformes skriftligt og vedtages af kommunalbestyrelsen. Der gælder således et
delegationsforbud. Beredskabet skal endvidere offentliggøres, således at fagpersoner i kommu-nen løbende har mulighed for at rekvirere beredskabet, ligesom eksterne parter kan gøres be-kendt med beredskabets indhold. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efterbehov dog med maksimalt fire års intervaller. Formålet hermed er at sikre, at beredskabet lø-bende holdes implementeret og opdateret i forhold til udviklingen og behovene i den enkeltekommune. Et behov for revidering af beredskabet kan eksepelvis opstå, hvis der sker ændringeri kommunens tilbudsvifte, hvis kommunalbestyrelsen bliver bekendt med uhensigtsmæssighederi det aktuelle beredskab eller lignende. I forbindelse med revideringen af beredskabet bør kom-munalbestyrelsen forholde sig til den udvikling, der i kommunen er på området. Kommunalbe-styrelsen bør eksempelvis vurdere, om der bør iværksættes yderligere tiltag med henblik på atyde børn og unge i kommunen den bedst mulige beskyttelse mod overgreb samt sikre en kvali-ficeret behandling af sager om viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge. Kommu-nalbestyrelsen bør ligeledes forholde sig til, om kommunen har tilstrækkelige tilbud til at sikre,at børn og unge, der har været udsat for overgreb, kan få en indsats, der imødekommer barnetseller den unges behov.SISO - det nationale Videnscenter for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb modbørn - yder kommunerne gratis konsulentbistand til udvikling og opfølgning på kommunale be-redskaber. Få mere information på www.socialstyrelsen.dk/siso.
Rådgivning
16
Serviceloven§ 11.Kommunalbestyrelsen skal sørge for,at forældre med børn og unge eller andre,der faktisk sørger for et barn eller en ung,kan få en gratis familieorienteret rådgivningtil løsning af vanskeligheder i familien.Kommunalbestyrelsen er forpligtet til vedopsøgende arbejde at tilbyde denne rådgiv-ning til enhver, som på grund af særlige for-hold må antages at have behov for det. Til-buddet om rådgivning skal også omfattevordende forældre.Stk. 2.Såvel forældre som børn og unge, deralene søger rådgivning efter stk. 1, skal kun-ne modtage denne anonymt og som et åbenttilbud.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen skal, når detmå anses for at være af væsentlig betydningfor et barns eller en ungs særlige behov forstøtte, tilbyde:1)konsulentbistand til børn, unge ogfamilier med hensyn til børn eller ungesforhold og2)rådgivning om familieplanlægning.Stk. 4.Kommunalbestyrelsenskal tilbydegratis rådgivning, undersøgelse og behand-ling af børn og unge med adfærdsvanskelig-heder eller nedsat fysisk eller psykisk funk-tionsevne samt deres familier. Opgavernekan varetages i samarbejde med andrekommuner.Stk. 5....35.Kommunen skal tilbyde gratis rådgivning til børn og unge og deres forældre, andre personer,
der faktisk sørger for et barn eller en ung samt vordende forældre. Kommunen er forpligtet tilved opsøgende virksomhed at rette sådant et tilbud til enhver, som må antages at trænge hertil.Kommunen må derfor bl.a. rette sit opsøgende arbejde mod særligt truede grupper af børn ogunge.Der kan f.eks. være grund til at være mere opmærksom på særlige vanskeligheder hos unge med enanden etnisk baggrund end dansk. Et eksempel herpå kan være en ung, som har brug for rådgivningog støtte i forbindelse med æresrelaterede konflikter i familien, såsom trusler om tvangsægteskabeller trusler om genopdragelsesrejse i forældrenes oprindelsesland. Læs mere herom i punkt 35ff. idenne vejledning.Der kan i en sådan situation også være brug for et rådgivningstilbud til familien.Der skal således være adgang til en familieorienteret rådgivning for både enkeltmedlemmer og helefamilien, også uden at der er iværksat eller skal iværksættes andre former for støtte. Ved en familie-orienteret rådgivning forstås, at der kan rådgives om alle aspekter, der har betydning for børn, unge
17
og deres familier. Rådgivningen kan i den forbindelse bestå i, at barnet, den unge og familien hen-vises til andre afdelinger i kommunen eller andre relevante myndigheder, som vil kunne yde denrelevante rådgivning og vejledning. Viser det sig i forbindelse med rådgivningen, at der er behovfor anden form for støtte, finder enten servicelovens § 11, stk. 3-4, jf. nedenfor i punkt 39 ff.ellerbestemmelserne i lovens kapitel 11 anvendelse.Der oprettes ingen sag i anledning af en henvendelse om rådgivning fra barnet, den unge eller devordende forældre, og der er ikke notatpligt, når det kun er rådgivning, der ønskes og udføres. Reg-len om notatpligt i offentlighedslovens § 6 gælder således ikke, når rådgivningen ikke har sammen-hæng med en afgørelse.Rådgivningen efter servicelovens § 11, stk. 1, skal kunne ydes som et anonymt og åbent tilbud tilvordende forældre samt forældre, børn og unge, der alene søger rådgivning. At rådgivningen skalkunne ydes som et åbent tilbud indebærer, at alle frit skal kunne henvende sig alene med det formålat blive rådgivet. Adgangen til anonym rådgivning betyder, at der ikke kan stilles krav til den, deralene søger rådgivning, om at opgive navn eller andre data.Særligt om rådgivning af børn og unge36.Adgangen og retten til rådgivning, herunder muligheden for anonym rådgivning og rådgivningsom et åbent tilbud, omfatter også børn og unge. Som et supplement til den tidlige og forebyg-gende indsats kan det være relevant for kommunen at udbrede kendskabet til rådgivningen di-rekte til børn og unge i kommunen. Almindelig rådgivning efter servicelovens § 11, stk. 1 og 2,kræver ikke, at der foreligger tilladelse fra forældremyndighedsindehaveren. Et barn eller enung har således ret til åben og anonym rådgivning på lige fod med forældremyndighedsindeha-veren. Der er ingen aldersgrænse for retten til rådgivning. Mange børn og unge kan have behovfor at fortælle om deres problemer til en voksen, der har tid til at lytte, og som kan give et godtråd. Dette behov afhænger mere af barnets eller den unges udvikling og modenhed end af denbiologiske alder.Den rådgivning, der kan blive tale om efter servicelovens § 11, stk. 1 og 2, er alene en rådgivning,der har til formål at hjælpe barnet eller den unge til selv at løse de problemer, som har givet anled-ning til henvendelsen.Børn og unge har ligesom alle andre, der henvender sig om råd og vejledning efter servicelovens§ 11, stk. 1 og 2, krav på, at oplysningerne ikke registreres eller videregives. Se ovenfor underpunkt 29. Også for børn betyder adgangen til anonym rådgivning, at der ikke kan stilles krav til den,der alene søger rådgivning, om at opgive navn eller andre data.En uddybende beskrivelse af den anonyme rådgivning findes i bogen »Anonym rådgivning af børnog unge - om telefonrådgivning, opsøgende socialt arbejde og åbne rådgivninger« af Ida Koch ogTorben Bechmann Jensen, Social - og Integrationsministeriet 1999.Placering af rådgivningen37.Rådgivning som et åbent tilbud vil ofte med fordel kunne etableres i utraditionelle omgivelser,der er geografisk adskilt fra den almindelige kommunale forvaltning, f.eks. i familiehuse, fami-lieværksteder, særlige ungdomsrådgivningscafeer el. lign. Dette kan medvirke til, at rådgivnin-gen bliver udnyttet af enkeltpersoner eller familier, der ellers ikke ville være opmærksomme pådenne mulighed, eller som ikke ønsker at henvende sig direkte til den kommunale forvaltning.Det bør desuden være et centralt placeret sted, så det er let tilgængeligt. Samtidig bør rådgiv-ningstilbudet være fysisk og kommunikativt tilgængeligt for børn og unge med nedsat funkti-onsevne.
18
Anonymiteten i rådgivningen kan også sikres ved at etablere telefonrådgivning, hvor barnet ellerden unge ikke behøver at være bange for at blive genkendt.Ved vejledning af familier tilhørende etniske minoriteter bør kommunen være særlig opmærksompå de forhold, som familiens etniske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrund giver anledning til.Når der er behov for andet end rådgivning38.Viser henvendelsen fra barnet eller den unge, at der er behov for andet end rådgivning, faldersituationen helt uden for anvendelsesområdet for servicelovens § 11, stk. 1 og 2.Hvis barnet eller den unge selv beder om hjælp, der ikke kan klares med rådgivning alene, og erbarnet eller den unge indstillet på, at anonymiteten ophæves, gælder de almindelige regler for star-ten af en børnesag eller en sag om tildeling af handicapkompenserende ydelser.Er der tale om alvorlige problemer, som barnet eller den unge ikke umiddelbart selv kan løse, ogfastholder barnet eller den unge sit ønske om at være anonym, må barnet eller den unge ikke pressestil at opgive sin anonymitet, men rådgiveren må sikre sig, at barnet eller den unge får præcise op-lysninger om, hvad der findes af hjælpemuligheder. Rådgivningen kan desuden bestå i, at barneteller den unge får det råd at tale med en slægtning eller en anden voksen, som barnet eller den ungeer tryg ved, om muligheden for at få hjælp. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at barnet ellerden unge får at vide, at der kan tilbydes hjælp, og at det er nødvendigt at inddrage forældrene, hvisder skal ydes hjælp.Hvis de problemer, som barnet eller den unge beskriver, er af en sådan karakter, at det giver anled-ning til meget alvorlig bekymring for barnets sikkerhed og udvikling, er myndighederne forpligtettil at gribe ind, uanset om det er en anonym rådgivning. Det er vigtigt, at barnet eller den unge bli-ver informeret om de skridt, der vil blive taget for at hjælpe med at løse problemerne. De almindeli-ge regler for at starte en børnesag gælder i disse tilfælde. Der skal således indledes en undersøgelseefter reglerne i servicelovens § 50 for at afklare, om der er behov for egentlige foranstaltninger.Dette indebærer, at der er notatpligt med hensyn til de faktiske oplysninger, som forvaltningenkommer i besiddelse af, og at forældrene skal underrettes og inddrages. I sådanne tilfælde måkommunen være opmærksom på den særlige konflikt, som barnets eller den unges oplysninger kangive anledning til i forhold til forældrene, og det deraf følgende behov for at beskytte barnet ellerden unge. En anmodning fra forældrenes side om aktindsigt må derfor altid føre til, at der foretagesen konkret afvejning med henblik på vurderingen af, om forvaltningslovens bestemmelser om und-tagelse fra aktindsigt kan bringes i anvendelse.Rådgivning, undersøgelse og behandling efter servicelovens § 11,stk. 339.Kommunalbestyrelsen har efter servicelovens § 11 stk. 3, nr. 1,pligt til at give konsulentbistand-til forældre og børn og unge, som har behov for et længerevarende og mere konkret rådgiv-ningstilbud, end hvad der kan ydes som rådgivning efter § 11, stk. 1 og 2. Rådgivningen kan så-ledes i højere grad målrettes de konkrete problemer, der søges om hjælp til, og der kan ydesstøtte over en længerevarende periode, hvis der er behov herfor. Der kan f.eks. være tale omsamlivsproblemer, opdragelsesproblemer, sociale eller psykiske problemer eller kriminalitet.Konsulentbistand efter § 11, stk. 3, forudsætter, at ydelsen er af væsentlig betydning for et barnseller en ungs særlige behov for støtte. Konsulentbistanden kan dermed tilbydes i de tilfælde,hvor det må antages, at bistanden er relevant i forhold til at løse konkrete, afgrænsede problem-stillinger, som giver sig udslag i et særligt støttebehov hos barnet eller den unge.Konsulentbistand rækker ud over det, den almindelige familieorienterede rådgivning kan give,f.eks. i form af tilbud om et forebyggende familieprogram (som f.eks. De Utrolige År) eller i form
19
af et afgrænset forløb med psykologbistand eller selvhjælpsgrupper. Dog retter konsulentbistandefter § 11, stk. 3, sig ikke i udgangspunktet mod problemer, der er så store, at der er behov for enbørnefaglig undersøgelse eller for særlige foranstaltninger efter servicelovens kapitel 11. Hvis deproblemer, som forældrene, barnet eller den unge beskriver, er af en sådan karakter, at der er anled-ning til yderligere bekymring for barnets eller den unges udvikling, er myndighederne således for-pligtigede til at gribe ind, og de almindelige regler efter servicelovens kapitel 11 gælder således idisse tilfælde.Der træffes ikke afgørelse om konsulentbistand efter § 11, stk. 3, og dermed er der heller ikke ad-gang til at klage over tilbuddet. Konsulentbistand forudsætter heller ikke en børnefaglig undersøgel-se efter lovens § 50 eller udarbejdelse af en handleplan efter lovens § 140.Det skal dog bemærkes, at konsulentbistand efter § 11, stk. 3, vil kunne ydes som opfølgning på enbørnefaglig undersøgelse, også selv om undersøgelsen viser, at der ikke er grundlag for at iværksæt-te særlig støtte efter § 52.40.Efter servicelovens § 11, stk. 3, nr. 2,skal kommunalbestyrelsen give rådgivning om familie-
planlægning, når det anses for at være af væsentlig betydning for et barns eller en ungs særligebehov for støtte.Rådgivning om familieplanlægning er en relevant del af rådgiverens eller sags-behandlerens rolle, og kan f.eks. være aktuel i forbindelse med eventuel anden rådgivning af en-lige og sårbare unge kvinder eller mødre, eller rådgivning af forældre, hvis børn er anbragt udenfor hjemmet. Det kan også være relevant i de tilfælde, hvor familiens ellerden enlige forælderssituation er af en sådan karakter, at vedkommende med fordel kan overveje at vente med at fåendnu et barn,indtil familien eller den enlige forælder har tilstrækkeligt overskud til at kunne ta-ge tilstrækkeligt vare på sig selv og barnet. Dette kan f.eks. være relevant, hvis forældrene har etalkohol- eller stofmisbrug, eller hvis der er vold i familien.Da der i disse tilfælde kan være en ri-siko for, at et nyt barn også vil skulle anbringes uden for hjemmet, kan det være nødvendigt atgå i dialog med familien om, hvordan dette kan håndteres og eventuelt undgås. Der vil ofte væ-retale om rådgivning til personer, som i forvejen har et barn, der har behov for særlig støtte, el-ler hvor der på anden vis er formodning om, at et yderligere barn vil betyde, at et kommendebarn eller det/de eksisterende børn ikke vil få tilstrækkelig omsorg. Formålet er at forebygge ri-sikoen for, at en familie får flere børn, hvis sundhed og udvikling vil være i alvorlig risiko for atlide alvorlig skade, og som derfor kan komme i fare for at blive anbragt uden for hjemmet. Det-te indebærer således, at samtalen om familieplanlægning vil omfatte en drøftelse af moderenseller forældrenes situation såvel som mulighederne for at kunne sikre et evt. kommende barnstrivsel og udvikling.Rådgivning om familieplanlægning bør foregå så tidligt som muligt med henblik på, at man såvidt muligt kan hjælpe kvinden til at tage hånd om sin egen situation og eventuelle ønske om at fo-rebygge en uønsket graviditet. Rådgivning om familieplanlægning kan bl.a. være hensigtsmæssigt iforbindelse med, at en kvinde har gennemført en graviditet eller har fået foretaget en abort, da der itiden efter sådanne begivenheder ofte vil være større risiko for uønsket graviditet.Det kan være en svær balancegang at skulle drøfte et emne, som vedrører private og etisk sværeovervejelser, og herunder samtidig sikre, at der gives en saglig og neutral rådgivning om familie-planlægning. Det er i den forbindelse meget vigtigt, at den pågældende rådgiver/sagsbehandler sik-rer sig, at kvinden ikke oplever, at hun bliver presset til at træffe beslutninger vedrørende f.eks. valgaf prævention eller abort, men at hun derimod oplever samtalen som en ligeværdig dialog. Service-loven giver således alene hjemmel til at tilbyde rådgivning og dialog med familien eller den enlige
20
mor om familieplanlægning. Det er derfor vigtigt, at den pågældende familie eller enlige forælder erindforstået hermed.I forbindelse med afholdelse af samtaler om familieplanlægning kan det være hensigtsmæssigtat lade kvinden tage en person med til samtalen, som hun har tillid til. Denne person vil kunne støttekvinden under samtalen og samtidig betrygge kvinden i, at der er tale om en drøftelse, som alenehar til formål at give kvinden et grundlag for selv at træffe beslutning om, hvorvidt hun ønsker at fået barn. Det kan endvidere være hensigtsmæssigt, at rådgiveren er opmærksom på at skabe tryggeog neutrale rammer for selve drøftelsen. I nogle tilfælde kan det f.eks. være en fordel at lade drøf-telsen foregå hjemme hos kvinden selv eller et tilsvarende sted, hvor rådgiveren vurderer, at kvin-den vil føle sig tryg, f.eks. i et familiehus eller andet tilbud, hvor kvinden føler sig hjemme.I forbindelse med en drøftelse af familieplanlægning kan det være hensigtsmæssigt, at rådgive-ren foretager en opsummering af samtalen sammen med kvinden, således at det sikres, at kvindenog rådgiveren efterfølgende har samme forståelse af drøftelsens indhold. Det er således afgørende,at kvinden har vished om sine rettigheder og muligheder i forhold til familieplanlægning. Det skaleksempelvis understreges, at en eventuelbeslutning vedrørende prævention eller abort er kvindenseget valg. Endvidere kan det være vigtigt at understrege de muligheder, kvinden har for at få støtteefter bl.a. serviceloven, hvis hun ønsker at gennemføre en graviditet. Det kan f.eks. være i forholdtil at få støtte i hjemmet eller modtage familiebehandling efter servicelovens § 52, stk. 3, på bag-grund af en børnefaglig undersøgelse. I den forbindelse er det også vigtigt, at rådgiveren sikrer, atkvinden forstår de eventuelle konsekvenser, der kan være forbundet ved, at hun vælger at få et barn.F.eks. kan det være nødvendigt, at kvinden bliver gjort bekendt med eventuelle overvejelser omanbringelse af barnet, hvis dette vurderes at være til barnets bedste.Hvis der i forbindelse med rådgivning om familieplanlægning også gives rådgivning om præ-vention, bør der lægges vægt på, at kvinden bliver opmærksom på, at hun kan vælge forskelligepræventionsformer, som passer til hendes præferencer og livsstil. Der er alene tale om rådgivningog dialog om muligheden for prævention generelt. Specifik rådgivning om valg af konkrete præven-tionsformer, herunder også helbredsundersøgelse, vejledning i anvendelse af præventionsmidlet ogudskrivning af recepter foretages fortsat af sundhedspersonale som f.eks. den praktiserende læge.Hvis den pågældende drøftelse om familieplanlægning berører spørgsmålet om muligheden for eneventuel abort, er det vigtigt, at sagsbehandleren henviser kvinden til egen læge (eller til et andetlignende tilbud), som efter sundhedsloven er forpligtet til at tilbyde støttesamtaler vedr. abort. Jf.nærmere herom i punkt 41.Der kan efter servicelovens § 52 a ydes støtte til udgifter, som følger af den vejledning, forældrefår som led i konsulentbistanden efter § 11, stk. 3. Der er således hjemmel til, at kommunen kan ydeøkonomisk støtte til udgifter til prævention, hvis der er behov herfor. Almindeligvis skal der, indender træffes en afgørelse efter § 52 a, afholdes en samtale med barnet eller den unge , jf. servicelo-vens § 48.I de tilfælde, hvor der er tale om familier med anbragte børn, vil der som udgangspunkt alleredevære gennemført børnesamtaler med disse børn. Da støtten til prævention i en vis forstand givesmed henvisning til et endnu ikke undfanget barn, vil det naturligt nok ikke være relevant med enbørnesamtale i dette tilfælde.
”Rådgivning om abort m. v. (Støttesamtaler, rådgivning om indgrebet m.v.)
21
41.Det følger af sundhedslovens § 100, at anmodning om svangerskabsafbrydelse skal fremsættes
over for en læge eller over for et regionsråd. Når anmodningen er fremsat, skal kvinden gøresopmærksom på, at hun ved henvendelse til regionsrådet kan få vejledning om de foreliggendemuligheder for støtte til gennemførelse af svangerskabet og for støtte efter barnets fødsel.Det følger desuden af sundhedslovens § 100, stk. 3, at kvinden af en læge skal vejledes om indgre-bets beskaffenhed og direkte følger samt om den risiko, der må antages at være forbundet med ind-grebet.Herudover skal kvinden forud for og efter indgrebet tilbydes en støttesamtale. Samtalen tilbydestypisk i regi af den praktiserende læge. Formålet med samtalerne før indgrebet er at give kvindenden nødvendige støtte til selv at træffe beslutning, om hun ønsker abort eller at gennemføre svan-gerskabet. Støttesamtalen må hverken presse kvinden i retning af at gennemføre eller afbryde svan-gerskabet. Støttesamtalen efter et indgreb har til formål at give kvinden støtte til at komme igennemeventuelle psykiske gener som følge af aborten. P.t. er der desuden mulighed for at modtage støtte-samtaler i regi af Mødrehjælpen.Der henvises i øvrigt til Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 25 af 4. april 2006 om svangerskabsaf-brydelse og fosterreduktion for nærmere beskrivelse af reglerne fastsat i og i medfør af sundhedslo-ven.Yderligere oplysninger kan findes her:http://www.sst.dk/Nyhedscenter/Nyheder/2011/Aborter2010.aspxhttps://www.borger.dk/Sider/Abort.aspxhttp://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Seksualitet/Abort/Handlingsplaner/Samtaler.aspxRådgivning, undersøgelse og behandling efter servicelovens § 11, stk. 442.Kommunalbestyrelsen har efter servicelovens § 11, stk. 4, en forpligtelse til at yde gratis råd-givning til børn og unge med adfærdsmæssige problemer eller med fysiske eller psykiske funk-tionsnedsættelser og deres familier. Rådgivningen rækker ud over den »familieorienterede råd-givning til løsning af vanskeligheder i familien«, jf. servicelovens § 11, stk. 1, men angår på denanden side ikke problemer, der er så store, at der skal sættes foranstaltninger i værk efter ser-vicelovens kapitel 11.Udover rådgivningen har kommunalbestyrelsen desuden efter bestemmelsen en forpligtelse til attilbyde undersøgelse og behandling. Den behandling, der kan være tale om efter bestemmelsen, kanf.eks. være psykologsamtaler, fysio- eller ergoterapeutisk behandling. Der kan blandt andet ydesgenoptræning til børn og unge, hvis genoptræningen ikke kan ydes efter anden lovgivning.Kommunalbestyrelsens forpligtelse efter servicelovens § 11, stk. 4, er et supplement til forpligtelsentil at foretage en undersøgelse efter servicelovens § 50 og til at tilbyde behandling af barnets ellerden unges problemer efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3. Det betyder, at hvis kommunalbestyrel-sen vurderer, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte, så skal der gennemføres en undersø-gelse efter servicelovens § 50, og evt. iværksættes foranstaltninger efter servicelovens § 52.Undersøgelsen kan foretages efter § 11, stk. 4, hvis barnets eller den unges problemer ikke er såstore, at betingelserne for særlig støtte efter servicelovens kapitel 11 er opfyldt, eller hvis den hjælp,
22
der er behov for, er hjælp efter bestemmelserne om tilbud til børn og unge med funktionsnedsættel-se, jf. kapitlerne 5-10 i denne vejledning.Målgruppen for rådgivning, undersøgelse og behandling efter § 11, stk. 4, er derfor de børn, ungeog familier, der har sociale og adfærdsmæssige problemer, der ikke er så store endnu, at der blivertale om foranstaltninger efter lovens kapitel 11, samt børn og unge med funktionsnedsættelse, somikke har behov for foranstaltninger, men for andre former for støtte. Der kan f.eks. være tale ombørn med funktionsnedsættelse, der skal have dækket merudgifter, hvor der i den forbindelse erbehov for en vurdering af behovet eller børn med mindre adfærdsmæssige vanskeligheder, f.eks. pågrund af et konkret traume, der kan håndteres ved nogle få psykologsamtaler.Formålet med rådgivning, undersøgelse og behandling efter § 11, stk. 4, er således dels at afhjælpede problemer, der allerede eksisterer, og som i nogle tilfælde kan have forbigående karakter, fordide f.eks. er opstået i forbindelse med en ulykke, dels at forebygge at problemerne vokser sig større,så der ikke senere bliver behov for at tage mere alvorlige foranstaltninger i anvendelse.Om servicelovens almindelige bestemmelser om rådgivning henvises der til vejledning nr. 1 til ser-viceloven om formål, målgrupper, rådgivning mv.Andre rådgivningstilbud43.Det er vigtigt, at kommunerne også er opmærksomme på den rådgivning, der er i andre sam-menhænge.Eksempelvis er der udover rådgivning i medfør af servicelovens § 11 mulighed for rådgivning forbørn og forældre i forbindelse med skolen. Det er pædagogisk psykologisk rådgivning, der normaltforkortes PPR. Der kan henvises til Ministeriet for Børn og Undervisnings bekendtgørelse nr. 885 af7. juli 2010 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og til Mini-steriet for Børn og Undervisnings vejledning nr. 4 af 21. januar 2008 om folkeskolens specialunder-visning og anden specialpædagogisk bistand. Kommunerne har mulighed for at udvide omfanget afPPR, så den omfatter alle dele af hverdagen for børn i dagtilbud og for skolesøgende børn.Hertil kommer den rådgivning, der ydes til forældre og børn af statsforvaltningerne i forbindelsemed etablering af samvær eller aftaler om forældremyndighed ved samlivsophævelse. Der kan iøvrigt henvises til forældreansvarsloven. Kommuner og statsforvaltninger bør informere hinandenom, hvilke rådgivningstilbud de har.Endvidere skal kommunalbestyrelsen efter sundhedslovens § 122 vederlagsfrit tilbyde alle børn ogunge med særlige behov en øget indsats indtil undervisningspligtens ophør, herunder øget rådgiv-ning samt yderligere forebyggende undersøgelser ved sundhedsplejerske eller læge. Med henblik påat tilgodese børn og unge med særlige behov, skal kommunalbestyrelsen efter sundhedslovens§ 123 oprette en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivselfremmes, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægefaglig, psykologisk og andensagkundskab.Herudover findes der forskellige former for rådgivning i privat regi, der retter sig mod både børn ogvoksne, og hvor det er vigtigt, at kommunen er opmærksom på disse tilbud. Der findes bl.a. netba-seret rådgivning og telefonrådgivning til børn, mens der er foreninger, der retter deres arbejde modforældre og pårørende. Rådgivningerne er ofte etableret af organisationer eller foreninger, der an-vender hel eller delvis frivillig arbejdskraft. Private rådgivningsmuligheder udgør et vigtigt supple-ment til de kommunale tilbud, men fritager ikke kommunalbestyrelsen for pligten til at yde rådgiv-ning. Der kan i den forbindelse henvises tilwww.boerneportalen.dk,der drives af Børnerådet. Bør-neportalen henviser til en række landsdækkende rådgivningstilbud til børn og unge inden for enrække områder, herunder anbringelse, overgreb, skilsmisse, handicap osv.
23
På handicapområdet kan henvises til Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, DUKH,som yder gratis og uvildige rådgivningstilbud.VISO44.Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation – VISO – bistår kommuner, regionale
tilbud og borgere med gratis vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplice-rede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkeltekommune. De nærmere regler herom findes i servicelovens § 13 – 13 a.Hvis kommunalbestyrelsen som led i behandlingen af en sag om særlig støtte til børn og ungeefter servicelovens kapitel 11 benytter rådgivning eller udredning fra VISO, kan kommunalbe-styrelsen uden samtykke videregive nødvendige oplysninger, herunder om barnets, den ungeseller familiens rent private forhold til VISO.Adgangen til at videregive sådanne oplysninger til VISO forudsætter, at der forinden forgæveshar været forsøgt indhentet samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og, hvis den unge erfyldt 15 år, tillige fra den unge. Samtykket kan udelades i tilfælde, hvor forældremyndighedsin-dehaveren eller den unge, der er fyldt 15 år, ikke har ønsket at give samtykke, eller hvor det ik-ke har været muligt at få kontakt til (en af) forældrene eller den unge.Det er det en forudsætning, at videregivelsen falder inden for VISO’s virksomhed, hvilketblandt andet vil sige, at det for så vidt angår rådgivning, kan ske i de mest specialiserede ogkomplicerede enkeltsager, og for så vidt angår udredning, kan ske i de få mest sjældent fore-kommende specielle og komplicerede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan for-ventes at være til stede i den enkelte kommunes eller regionens tilbud, jf. § 13, stk. 1 og 2,Inden videregivelsen og behandlingen af oplysninger, omfattet af persondatalovens §§ 7 og 8,om barnet, den unge og/eller dennes familie, skal henholdsvis kommunen efter stk. 4 og VI-SOefter stk. 5 i hvert enkelt tilfælde vurdere, om videregivelsen og behandlingen af de nævnteoplysninger er forenelig med de krav, som persondataloven almindeligvis fastsætter til databe-handlingen efter persondatalovens § 5.Databehandlingen skal endvidere ske i overensstemmelse med persondatalovens almindeligeregler om oplysningspligt efter lovens §§ 28 og 29.Om VISO henvises der i øvrigt til Vejledning 1 til serviceloven om formål, målgrupper, rådgiv-ning m.v.Regionernes opgaver vedrørende børn og unge45.Om regionernes opgaver henvises til Vejledning 1 til serviceloven om formål, målgrupper, råd-givning m.v.Inddragelse af forældre uden del i forældremyndigheden46.I en del af de familier, hvor der er behov for særlig støtte, vil der være tale om, at den ene foræl-der har forældremyndigheden alene. Hvis der skal træffes en afgørelse om foranstaltninger efterserviceloven, træffes beslutningen herom kun i forhold til forældremyndighedsindehaveren.Derfor er det som udgangspunkt alene forældremyndighedsindehaveren, der er part i sagen. Denforælder, der ikke har del i forældremyndigheden, er dog part i afgørelser, der gælder dennes ret
24
til at bevare kontakten til barnet eller den unge, og har ret til at klage over afgørelser, der be-grænser kontakten eller, hvor der gives afslag på støtte til samvær, som forældremyndighedsin-dehaveren har givet samtykke til.Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på de ressourcer, der kan ligge hos den anden forælder.Når familieforholdene skal afdækkes som led i servicelovens børnefaglige undersøgelse efter § 50,indebærer det bl.a., at forholdet til eventuelle forældre uden del i forældremyndigheden skal afdæk-kes, se evt. punkt 290. Forældre uden del i forældremyndigheden vil kunne spille en positiv rolle forbarnet og det er derfor vigtigt at trække på de eventuelle ressourcer, der findes her.Derudover skal kommunen være opmærksom på, at den almindelige adgang til at få information ombarnets eller den unges forhold, som fremgår af forældreansvarslovens § 23, også finder anvendelse,når det drejer sig om et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet. Det betyder, at den for-ælder, der ikke har del i forældremyndigheden, har ret til efter anmodning at blive orienteret ombarnets forhold fra skoler, børneinstitutioner samt fra social- og sundhedsvæsenet. Myndighedernekan ikke uopfordret videregive oplysninger, da forælderen selv skal tage initiativ til at bede de rele-vante myndigheder om oplysningerne. Myndigheden kan beslutte, at forælderen ikke skal have enorientering, hvis det vil være til skade for barnet. Statsforvaltningen kan endvidere beslutte, at for-ælderen ikke skal have adgang til at få en orientering om barnet, hvis adgangen bliver misbrugt.Adgangen til at få information omfatter alene oplysninger, der vedrører barnet og ikke oplysningerom forældremyndighedsindehaverens forhold. Se i øvrigt nærmere i vejledning nr. 9859 af 6. sep-tember 2007 om forældremyndighed og barnets bopæl.Samarbejde mellem statsforvaltning og kommuner47.I sager, hvor kun den ene forælder har forældremyndigheden, kan der være behov for et samar-bejde mellem statsforvaltningen og kommunen, f.eks. hvis begge myndigheder skal undersøgebarnets forhold.Hvis forældrene søger statsforvaltningen om overførsel af forældremyndigheden fra den ene foræl-der til den anden i forbindelse med en anbringelsessag, kan det være relevant, at kommunen ogstatsforvaltningen samarbejder om at få afdækket, om en overførsel vil være til barnets bedste. Det-te indebærer bl.a. et samarbejde omkring en evt. undersøgelse af forældrenes forhold.48.Når der skal udveksles oplysninger mellem kommunen og statsforvaltningen, er det vigtigt, at
der søges indhentet samtykke fra forældrene, jf. retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1, da det er etgodt udgangspunkt for det fortsatte samarbejde med forældrene. Hvis det ikke er muligt at fåsamtykke til at indhente oplysninger i en sag om særlig støtte til børn og unge, kan kommunal-bestyrelsen indhente oplysninger fra statsforvaltningen uden samtykke med hjemmel i retssik-kerhedslovens § 11 c, hvis det er nødvendigt for sagens behandling. Statsforvaltningen har mu-lighed for at bede kommunen om oplysninger, selv om der ikke er opnået samtykke fra foræl-drene, hvis det skønnes at være nødvendigt af hensyn til barnet eller den unge.Hvis statsforvaltningen beder om en vurdering af en families forhold i forbindelse med, at foræl-dremyndigheden søges overdraget til en tredjemand, er kommunen forpligtet til at videregive derelevante oplysninger, hvis de er i besiddelse af dem. Adgangen til at indhente oplysninger regule-res af forvaltningslovens §§ 28 og 29 og persondatalovens§ 6 stk. 1 nr. 6, § 7 stk. 2 nr. 4 og § 8 stk.1-3(§§ 6 og 8 er sidestillede). Når kommunen videregiver oplysninger fra børnesagen til statsfor-valtningen, vil disse oplysninger blive omfattet af retten til partsaktindsigt, jf. forvaltningslovens§ 9. Retten til aktindsigt kan begrænses efter forvaltningslovens§ 15, hvis der er afgørende hensyntil andre private interesser, herunder hensynet til barnet eller den unge eller den anden forælder, dertaler imod det.
25
Samvær med forældre uden del i forældremyndigheden49.En afgørelse om samvær, der er truffet af statsforvaltningen, ophæver eller indskrænker ikkekommunalbestyrelsens tilsynspligt over for det barn eller den unge, som sagen vedrører. Hviskommunen i forbindelse med barnets eller den unges ophold i kommunen på grund af samværmed en forælder bliver opmærksom på, at barnet kan have behov for støtte, må kommunen un-dersøge sagen gennem indhentelse af oplysninger fra parterne og eventuelt andre myndigheder,herunder f.eks. statsforvaltningen. Kommunen har efter retssikkerhedslovens § 11c krav på at fåde nødvendige oplysninger udleveret. Hvis det på baggrund af de indhentede oplysninger visersig, at der er behov for støtte under samværet eller, at det ikke er forsvarligt at gennemføre sam-været, skal kommunen underrette forældremyndigheds-indehaverens opholdskommune, så derkan foretages en vurdering af et evt. behov for støtte til samværet.Hvis statsforvaltningen eller kommunen bliver opmærksom på, at der er behov for særlig støtte iforbindelse med samvær for en forælder uden del i forældremyndigheden, kan det være relevant atkoordinere indsatsen. Statsforvaltningerne kan have foranstaltet overvåget samvær i en periode,men da statsforvaltningerne i praksis sjældent etablerer en permanent ordning, må kommunen trædetil, f.eks. i form af at give barnet en støtteperson, som kan være til stede under samværet, hvis detfortsat skønnes, at barnet har udbytte af samværet, og det på den baggrund besluttes, at samværetskal fortsætte, selv om samværet er problematisk. Kommunalbestyrelsen kan ikke fortsætte ellerfastsætte overvåget samvær på samme måde som statsforvaltningen, men kan med forældremyndig-hedsindehaverens samtykke tilbyde andre støtteforanstaltninger efter servicelovens § 52. Kommu-nalbestyrelsen kan inden for viften af foranstaltninger i servicelovens § 52, stk. 3, tilbyde den hjælp,som er nødvendig ud fra barnets individuelle behov, herunder også behov afledt af nedsat funkti-onsevne. Det kan f.eks. dreje sig om familiebehandling eller konsulentbistand. Samværsforælderenkan klage over en afgørelse om støtte til samvær efter servicelovens § 52, da pågældende har envæsentlig retlig interesse i afgørelsen.Kommunalbestyrelsen kan også yde støtte til en kontaktperson til barnet eller den unge. Iværksæt-telse af sådanne foranstaltninger forudsætter forældremyndighedsindehaverens samtykke, jf. ser-vicelovens § 52 stk. 1, da afgørelser om særlig støtte til børn og unge i lov om social service træffesi forhold til forældremyndighedsindehaveren. Det er dog muligt at tilbyde barnet en fast kontaktper-son efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 6, uden forældremyndighedsindehaverens samtykke, jf. ser-vicelovens § 56. Udgifterne til foranstaltningerne afholdes af forældremyndighedsindehaverensopholdskommune.Statsforvaltningen og kommunen bør i øvrigt overveje, om det i den konkrete sag kan være hen-sigtsmæssigt at koordinere eventuelle støtteforanstaltninger, der er sat i værk i forhold til forældre-myndighedsindehaveren, med fastsættelsen af samvær med den anden forælder. Eksempelvis kandet i en sag, hvor der foregår familiebehandling, være nyttigt, at den tidsmæssige fastlæggelse afsamværet med en forælder uden del i forældremyndigheden koordineres i forhold til, hvornår fami-liebehandlingen foregår.Kommunalbestyrelsen kan ikke regulere eller midlertidigt ophæve samværet for en forælder udendel i forældremyndigheden, der er fastsat af statsforvaltningen med mindre, der er tale om et an-bragt barn, herunder et barn anbragt med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Kommu-nalbestyrelsen kan alene rådgive og støtte forældre og børn samt oplyse statsforvaltningen om sinvurdering af forløbet af samværene. Kommunalbestyrelsen er dog forpligtet til at afbryde eller gribeind i et konkret samvær, evt. ved en akut fjernelse af barnet eller den unge, hvis situationen er afalvorlig karakter.
26
Bistand ved udpegning af forældremyndighedsindehaverServiceloven§ 57.Hvis ingen har forældremyndighedenover et barn eller en ung, skal kommunal-bestyrelsen i fornødent omfang medvirke til,at der udpeges en egnet indehaver af foræl-dremyndigheden.
50.Forpligtelsen for kommunen efter servicelovens § 57 til om nødvendigt at medvirke til, at der
udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden, gælder, hvad enten kommunen selv tagerinitiativ til at rejse sagen, eller af statsforvaltningen bliver bedt om at yde bistand. Kommunenbør altid orientere statsforvaltningen om forældremyndighedsindehaverens død, hvis denne harforældremyndigheden alene. Det er den hidtidige opholdskommune, der har forpligtelsen efterservicelovens § 57, hvis der ikke er en efterlevende forælder eller, hvis pågældende ikke erkendt af myndighederne. Ved forældremyndighedsindehaverens død bliver den efterlevendeforælders opholdskommune også opholdskommune for barnet. Det gælder også i de tilfælde,hvor der ingen kontakt er mellem barnet og den efterlevende forælder. Det kan gøre det nød-vendigt at etablere et samarbejde mellem den kommune, hvor den afdøde forælder boede, ogkommunen, hvor den efterlevende forælder bor, for at sikre en god overgang for barnet. Dette ersærligt vigtigt, hvis fraflytnings-kommunen vurderer, at der kan være behov for særlig støtte tilbarnet i anledning af dødsfaldet.51.Afgørelsen om, hvem der skal have forældremyndigheden, træffes af statsforvaltningen. Ved
afgørelsen inddrager statsforvaltningen tillige eventuelle tilkendegivelser efter § 16 i forældre-ansvarsloven fra indehavere af forældremyndigheden om, hvem der efter deres død bør have til-lagt forældremyndigheden (»børnetestamenter«). I en række tilfælde vil det ikke være nødven-digt at inddrage kommunen.Hvis statsforvaltningen anmoder om det, er kommunalbestyrelsen forpligtet til at afgive en udtalelseom barnet og om eventuelle ansøgere, jf. bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl ogsamvær m.v. Dette gælder også i de situationer, hvor der er en efterlevende forælder, og andre endforælderen beder om forældremyndigheden.Hvis kommunen eller statsforvaltningen ikke umiddelbart er bekendt med personer, som kan kom-me på tale, skal kommunen yde en aktiv indsats for at finde frem til egnede personer, da intet barnkan være foruden forældremyndighedsindehaver. Der henvises til Ankestyrelsens afgørelse (C-41-06).I denne saglagde Ankestyrelsen vægt på ordlyden af servicelovens bestemmelse om udpegningaf en egnet forældremyndighedsindehaver. Efter denne bestemmelse skalkommunen, hvis ingen harforældremyndigheden over et bar eller en ung, i fornødent omfang medvirke til, at der udpeges enegnet indehaver af forældremyndigheden.Kommunen må tage kontakt med barnet eller den unge selv, pårørende, bekendte eller andre, derstår barnet eller den unge nær, med henblik på at finde frem til den eller de personer, der vil væreegnede til t blive udpeget som indehaver af forældremyndigheden. Kommunen må være opmærk-som på, om der er behov for at bede statsforvaltningen om at få udpeget en midlertidig indehaver afforældremyndigheden og evt. komme med forslag til en egnet forældremyndighedsindehaver. Det
27
kan være nødvendigt, hvis der ikke umiddelbart er nogen, der ansøger om at få forældremyndighe-den, men også i tilfælde, hvor der er uenighed om forældremyndighedsspørgsmålet.52.Den, der udpeges som forældremyndighedsindehaver af statsforvaltningen, bliver samtidig vær-
ge, men får ikke forsørgelsespligt for barnet eller den unge. Det betyder, at hvis der er en efter-levende forælder, som ikke får tillagt forældremyndigheden, er denne forpligtet til at bidrage tilforsørgelsen. Bidragspligten iværksættes af statsforvaltningen ved at kontakte denne. Hvis for-ældremyndighedsindehaveren er afgået ved døden, kan kommunen yde hjælp til barnets forsør-gelse, med henvisning til lov om aktiv socialpolitik § 84. Der kan kun ydes kontanthjælp tilmindreårige i de tilfælde, hvor barnet eller den unge selv er forsørger, fordi pågældende har fåetet barn eller har indgået ægteskab.Finansiering53.Kommunerne har det fulde myndigheds- og finansieringsansvar for sociale tilbud. En kommu-nalbestyrelse kan derfor beslutte at visitere et barn eller en ung til et af kommunens egne tilbudeller vælge at anvende andre kommuners tilbud, regionale eller private tilbud.Kommunens udgifter til almindelig rådgivning, undersøgelse og behandling samt tilsyn efter ser-vicelovens §§ 10, 11 og 146 afholdes endeligt af kommunalbestyrelsen. Det samme gælder udgiftertil administration, f.eks. udgifter til undersøgelser, herunder de i servicelovens §§ 50 og 51 nævnte.54.Kommunalbestyrelsen afholder endeligt udgifterne vedrørende foranstaltninger for børn og un-
ge med særlige behov for støtte efter servicelovens § 52, stk. 3, § 52 a, § 54, og § 76, stk. 2-5 og7.
55.Efter servicelovens § 176 a, stk. 1,afholder staten i de tilfælde hvor kommunens udgifter til
hjælp og støtte efter loven til personer, som er under 18 år, eller som modtager støtte efter § 76,25 pct.af de udgifter, der overstiger 720.000 kr. årligt (2013-satser)og 50 pct. for den del af desamlede udgifter, der overstiger 1.440.000 kr. (2013-satser) .Det følger af § 176a, stk. 2, at refusionsgrænserne og – beløbene i § 176a, stk. 1, ligeledes gæl-der for en kommunes samlede udgifter til hjælp og støtte efter serviceloven til anbragte børn i enenkelt familie, når der er tale om anbringelse af 4 eller flere børn. Formålet er her at sikre, at denenkelte kommune ikke påføres store udgifter i indsatsen over for en enkelt familie, hvor det ernødvendigt at anbringe en hel søskendeflok. Ordningen gælder for anbringelser i henhold tilservicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, og for udgifter til ophold i et anbringelsessted efter servicelo-vens § 76, stk. 3, nr. 1 eller 3. Refusionsordningen træder i funktion, når én kommune anbringerbørn fra samme husstand og det samlede antal anbragte børn fra husstanden udgør 4 eller flerebørn. De udgifter, der kan medregnes, er alle udgifter til foranstaltninger efter serviceloven iforhold til de anbragt børn, dvs. ikke kun udgifterne til anbringelserne. Med ordningen sikreskommunerne således refusion på 25 pct. for den del af de samlede udgifter til de anbragte børn,der overstiger 720.000 kr. årligt (2013-satser) og 50 pct. for den del af de samlede udgifter, deroverstiger 1.440.000 kr. (2013-satser)56.Denævnte beløbsgrænser i punkt 55 reguleres årligt, se Social - og Integrationsministeriets be-
kendtgørelse nr. 873 af 29. august 2012 om statsrefusion i særligt dyre enkeltsager efter lov omsocial service og Social- og Integrationsministeriets vejledning om satser på det sociale område.
28
57.Staten refunderer 50 % af en kommunes udgifter til advokatbistand efter servicelovens § 72, jf.
servicelovens § 177, stk. 1, nr. 3.Finansiering af udgifter til flygtninge og børn af asylansøgere58.For udlændinge, der er omfattet af servicelovens § 181, stk. 1, afholder staten fuldt ud udgiftertil hjælp efter servicelovens § 11, stk. 3, § 52, stk. 3, nr. 1-6 og 8-9, § 54, § 76, stk. 2 og stk. 3,nr. 2 og 3, i de første tre år efter datoen for opholdstilladelsen. Derudover afholder staten udgif-terne til udlændinge, som inden 12 måneder efter dagen fra opholdstilladelsen på grund af bety-delig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtilden pågældende i en sammenhængende periode på to år har klaret sig selv. Endelig afholder sta-ten udgiften til mindreårige asylansøgere, der får opholdstilladelse, dog længst indtil de fylder18 år, eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.Disse udgifter er omfattet af bestemmelserne i Social - og Integrationsministeriets bekendtgørelserom regnskabsaflæggelse og refusion og revision.Straffebestemmelse59.Efter servicelovens § 156 straffes den, som tilskynder eller hjælper et barn eller en ung, der eranbragt uden for hjemmet efter serviceloven, til at undvige eller selv holder den undvegneskjult. Den pågældende kan straffes, med fængsel i indtil to år eller under formildende omstæn-digheder med bøde.60.Den, der i strid med reglerne i serviceloven anbringer eller modtager et barn eller en ung i pleje
eller fjerner et barn eller en ung fra familiepleje, straffes med bøde, jf. servicelovens § 157.Kapitel 2Æresrelaterede konflikter61.Kommunerne yder efter serviceloven særlig støtte til udsatte børn og unge og deres familierbl.a. med henblik på at forebygge sociale problemer.Behovet for støtte kan også udspringe afæresrelaterede konflikter. Det kan f.eks. være i sager om trusler eller vold, der udspringer af enæresrelateret konflikt, sager om tvangsægteskab eller tvungne religiøse vielser uden borgerliggyldighed, trusler om tvangsægteskab, genopdragelsesrejse eller trusler om genopdragelsesrej-se, social kontrol m.v.62.Behandlingen af sager, der udspringer af æresrelaterede konflikter, kan udgøre en særlig udfor-dring for kommunerne, bl.a. fordi de fleste kommuner ikke har mange af denne type sager, ogfordi fænomenet er ukendt for mange.Ved en æresrelateret konflikt forstås en konflikt, som knytter sig til opfattelsen i en familie af, atet familiemedlem har krænket familiens ære. Æren er tæt knyttet til den unges (kvindes) seksua-litet, som skal kontrolleres, så den ungebevarer sin ærbarhed. En krænkelse af familiens ære kanf.eks. opstå i tilfælde, hvor et familiemedlem har en kæreste, har sex uden for ægteskab eller harvalgt en ægtefælle mod familiens ønske m.v. Æreskodekset gælder kun i nogle familier, og deter ikke knyttet til bestemte religioner eller kulturer.Familiens ære er knyttet til en opfattelse af familien som en samlet enhed, hvor den enkelteshandlinger kan påvirke hele familiens ære positivt eller negativt. Familien kan både omfatte dennære familie og den udvidede familie – også transnationalt. Familiens ære skal således opret-
29
holdes både over for den etniske gruppe lokalt og transnationalt. F.eks. kan et fjernt, men ind-flydelsesrigt familiemedlem, der opholder sig i udlandet, have indflydelse på, hvordan en ungskal leve sit liv i Danmark, ligesom den justits, der i nogle tilfælde udøves i lokalmiljøet, har be-tydning for familiens ære. Hvis en ung handler på en måde, som i familiens øjne krænker æren,kan familien reagere på forskellig vis for at forhindre den unges handlinger. Det betyder, at fa-milien f.eks. kan opstille restriktioner i forhold til den unges skolegang, fritidsliv, valg af vennerm.v. Der kan også være tale om isolering af den unge, indespærring, trusler, vold, genopdragel-sesrejse, tvungen forlovelse, tvungen religiøs vielse uden borgerlig gyldighed, tvangsægteskabog i værste fald drab. I de sager, der eskalerer, vil der ofte være tale om, at familien i første om-gang har forsøgt at korrigere den unges adfærd på en mindre indgribende måde.
63.Kommunalbestyrelsens pligt til at yde rådgivning og støtte efter serviceloven omfatter også råd-
givning og støtte til børn og unge med henblik på at løse vanskeligheder i familien, som ud-springer af æresrelaterede konflikter.Ofrene for æresrelaterede konflikter er ofte unge piger og kvinder, idet det æreskodeks, der udløserkonflikterne, primært handler om kontrol med kvindens seksualitet og ærbarhed. Unge mænd kanimidlertid også være ofre. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor den unge mand har en kæreste imodfamiliens ønske, ved valg af ægtefælle, ved homoseksualitet eller i tilfælde, hvor en ung mand ikkekan eller vil leve op til familiens krav om at kontrollere et andet familiemedlem eller har en uhen-sigtsmæssig eller kriminel adfærd.64.Hvis en ung henvender sig til kommunen vedrørende en æresrelateret konflikt, er det vigtigt, at
kommunen tager den unge seriøst og sørger for at reagere første gang, den unge henvender sig.Hvis der er tale om en alvorlig konflikt, kan det være den eneste gang, den unge har mulighedfor at henvende sig, idet konflikten kan eskalere, så den unge herefter ikke har mulighed for athenvende sig. Det kan f.eks. ske, hvis den unge overvåges konstant, spærres inde, sendes til ud-landet eller i værste fald slås ihjel. Kommunen skal derfor også overveje, om der er behov for atinddrage politiet med henblik på, at der foretages en risikovurdering af den unges situation.Kommunen kan ligeledes få kendskab til en æresrelateret konflikt gennem en underretning, f.eks.fra den unges skole eller klubtilbud. Kommunen skal i den forbindelse være særligt opmærksom på,at det kan indebære en risiko for at konflikten eskalerer, hvis kommunen orienterer forældremyn-dighedsindehaveren om underretningen. Kommunerne bør derfor overveje denne risiko før eventuelorientering af forældremyndighedsindehaveren. Reglerne om fagpersoners underretningspligt frem-går af servicelovens § 153. Det skal understreges, at underretningspligten går forud for reglerne foroffentligt ansattes tavshedspligt.Det kan ofte være en meget stor overvindelse for den unge at henvende sig til kommunen, da enæresrelateret konflikt som regel vil være tabubelagt og omhandle meget personlige forhold. Derforer det afgørende, at den unge mødes med forståelse og accept, så den unge føler tillid til, at kom-munen og den unge sammen kan beslutte, hvad der skal gøres.Når en ung henvender sig vedrørende en æresrelateret konflikt, skal kommunen således f.eks. over-veje, om der er behov for rådgivning efter servicelovens § 11, eller om der er behov for at iværksæt-te en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50 af barnets eller den unges forhold og i for-længelse heraf, om der skal udarbejdes en handleplan og iværksættes foranstaltninger, herunder
30
f.eks. anbringelse uden for hjemmet. For en beskrivelse af reglerne om den børnefaglige undersø-gelse henvises til vejledningens punkt 294 ff. Reglerne om handleplaner og foranstaltninger efterservicelovens § 52 er nærmere beskrevet i vejledningens punkt 320 ff.65.Hvis et barn eller en ung kommer tilbage til Danmark efter at have været sendt på genopdragel-
sesrejse eller andet ufrivilligt udlandsophold f.eks. med henblik på at blive tvangsgift ellertvangsforlovet, skal kommunen ved modtagelsen af barnet eller den unge være opmærksom på,om barnet eller den unge har behov for særlig støtte efter serviceloven, f.eks. tilbud om psyko-loghjælp, kontaktperson eller en familierådgiver.66.Hvis kommunen har fået kendskab til, at en ung i en familie er udsat for en æresrelateret kon-
flikt, som f.eks. trusler, tvangsægteskab eller genopdragelsesrejse, er det vigtigt, at kommunener opmærksom på eventuelle søskende i familien, således at der kan sættes ind med hjælp i for-hold til disse børn og unge, hvis de vurderes også at være i risiko for en æresrelateret konflikt. Inogle tilfælde vil familiens æreskodeks betyde, at flere søskende er i risiko for at lide overlast,men i andre familier kan det ske, at kun et enkelt barn lider overlast, f.eks. fordi kun dette barnbryder familiens normer.67.Når kommunalbestyrelsenhandler efter serviceloven i forhold til en æresrelateret konflikt, er det
vigtigt, at kommunen er særlig opmærksom på familiens æreskodeks, som kan øge behovet forbeskyttelse af et barn eller en ung mod repressalier fra familiens side. Det er således vigtigt, atkommunen sørger for, at der er den rette faglige ekspertise til stede ved vurderingen af den un-ges situation, og at der er foretaget en risikovurdering evt. med inddragelse af politiet, således atder ydes beskyttelse af barnet eller den unge, hvis der er behov for det. Kommunen skal her og-så være opmærksom på, at den unge kan have behov for beskyttelse mod andre end den nærefamilie, f.eks. netværket i den etniske gruppe.68.Kommunalbestyrelsen kan søge bistand hos VISO (Den nationale Videns- og Specialrådgiv-
ningsorganisation) både i forhold til behandling af enkeltsager omhandlende æresrelaterede kon-flikter og i forhold til tilrettelæggelsen af kommunens indsats vedrørende æresrelaterede kon-flikter. Kommunen skal i forbindelse med bistand i enkeltsager være opmærksom på, at kom-munen, jf. servicelovens § 13, stk. 4 og 5, har adgang til at videregive nødvendige oplysningertil VISO med henblik på at sikre den mest optimale og fyldestgørende udredning af sagen. VI-SO kan desuden yde rådgivning i forhold til udarbejdelse af beredskabsplaner, etablering aftværfagligt samarbejde, etablering af netværk m.v. Kommunen kan desuden få rådgivning hosLOKK (Landsorganisationen af Kvindekrisecentre), som bl.a. tilbyder rådgivning samt kon-fliktmægling i konkrete sager.Kommunen kan desuden søge bistand hos politikredsen f.eks. i forbindelse med udarbejdelse afrisikovurderinger i æresrelaterede konflikter. Hver politikreds har en særlig kontaktperson vedrø-rende æresrelaterede konflikter, som kommunen kan henvende sig til i disse sager. Politiet kan ogsåmedvirke proaktivt ved tilrettelæggelse af forebyggende og beskyttende foranstaltninger, herunderforetage præventive samtaler med familierne samt udlevere alarmtelefoner/overfaldsalarmer. Så-fremt det er relevant, kan politiet endvidere gøre brug af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvis-ning.I medfør af den Nationale strategi mod æresrelaterede konflikter fra 6. juli 2012 er yderligere enrække tiltag mod æresrelaterede konflikter ved at blive udmøntet. Der kan findes oplysninger omdisse initiativer på Social- og Integrationsministeriets hjemmeside. www.sm.dk under ”Æresrelate-rede konflikter”. Bl.a. kan nævnes retningslinjer om håndtering af æresrelaterede sager for bl.a.31
sagsbehandlere, lærere og pædagoger, et informationsbrev til kommunerne om håndtering af gen-opdragelsessager samt særlige bosteder for unge under 18 år udsat for æresrelaterede konflikter.69.For så vidt angår anbringelse uden for hjemmet efter servicelovens § 58, stk. 3, hvor børne- og
ungeudvalget har en særlig adgang til at anbringe unge over 15 år uden for hjemmet, selv omforældremyndighedsindehaveren protesterer, hvis den unge erklærer sig enig i anbringelsen, erdet vigtigt, at kommunen er opmærksom på, at unge, der er blevet anbragt efter § 58, stk. 3, kanopleve et stort pres fra familie og omgangskreds med henblik på at få den unge til at skifte hold-ning, og dette pres må antages i særlig grad at kunne være tilfældet i sager om æresrelateredekonflikter.Desuden kan de unge, der anbringes i forbindelse med en æresrelateret konflikt, ople-ve en ekstra stor isolation og ensomhed, fordi de ofte vil opleve, at hele familien og deres net-værk ikke vil have kontakt med dem. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på at yde de un-ge støtte, så de ikke vender hjem til de samme problemer i familien igen på grund af pres og en-somhed. Kommunen skal i den forbindelse være opmærksom på, at børn og ungeudvalget, hvisdet er nødvendigt af hensyn til den unges sundhed eller udvikling, kan træffe afgørelse om atafbryde kontakt og samvær med familie og netværk, jf. servicelovens § 71, stk. 3. Endvidere gi-ver serviceloven § 71, stk. 3 mulighed for, at der træffes afgørelse om, at barnet eller den ungesanbringelsessted ikke må oplyses overfor forældrene (anonymisering af anbringelsesstedet).Der henvises til denne vejlednings punkt 5 ff.Det er ligeledes vigtigt, at kommunen er opmærksom på, at nogle unge, der er, eller har været, endel af en æresrelateret konflikt også efter at de er blevet anbragt, kan være udsat for et massivt presfra deres familie eller føle en så voldsom ensomhed, at de vælger at tage tilbage til familien. Mangeaf dem vender dog tilbage til den samme hverdag som før de blev anbragt. Hvis den unge igen hen-vender sig til kommunen for at få hjælp, er det vigtigt, at kommunen tager den unge alvorligt, selv-om den unge i første omgang ’frivilligt’ valgte at tage tilbage til familien. Det er vigtigt, at tage ud-gangspunkt i, at dette mønster ud fra et psykologisk perspektiv er normalt, da det kan være svært atløsrive sig fra sin familie fra den ene dag til den anden - på trods af konflikter og svigt. Det er derforet indbygget dilemma i de unges livsvilkår og ikke nødvendigvis et udtryk for utroværdighed hosden unge.70.Kommunalbestyrelsen skal også i æresrelaterede sager være opmærksom på den mellemkom-
munale underretningspligt efter servicelovens § 152, når en familie med et eller flere børn under18 år flytter fra en kommune til en anden, og fraflytningskommunen finder, at et eller flere børnhar behov for særlig støtte. Fraflytningskommunen har i forbindelse med den mellemkommuna-le underretning pligt til af egen drift at oversende nødvendigt sagsmateriale og herunder en op-summering af relevante vurderinger, som fraflytningskommunen har foretaget i sagen. Den mel-lemkommunale underretningspligt kan f.eks. være relevant i sager om eller mistanke omtvangsægteskab, genopdragelsesrejse, æresrelateret vold m.v.”
Kapitel 3Underretningspligt71.I dette kapitel beskrives underretningspligten, som er en personlig pligt, der gælder både forfagpersoner og den almindelige borger. Der er forskellige kriterier for, hvornår der skal under-rettes alt efter, om man er en fagperson eller en almindelig borger. Først beskrives fagpersonersskærpede underretningspligt, og dernæst beskrives den generelle underretningspligt, som omfat-32
ter alle borgere. Derefter beskrives de regler som er gældende for, hvordan kommunalbestyrel-sen skal behandle de underretninger, de modtager. Endelig beskrives reglerne om tværkommu-nal underretningspligt, som gælder, når udsatte familier med børn flytter mellem kommuner.
Fagpersoners underretningspligtServiceloven§ 153.Personer, der udøver offentlig tjenesteeller offentligt hverv, skal underrette kommu-nalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen aftjenesten eller hvervet får kendskab til ellergrund til at antage, at et barn eller en ung un-der 18 år kan have behov for særlig støtte,at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov forsærlig støtte på grund af de vordende forældres forhold,at et barn eller en ung under 18 år kan have behov forsærlig støtte på grund af barnets ellerden unges
ulovlige skolefravær eller undladelse af atopfylde undervisningspligten, eller at et barneller en ung under 18 år har været udsat forovergreb.Stk.2.Social- og integrationsministeren kanfastsætte regler om underretningspligt for an-dre grupper af personer, der under udøvelsenaf deres erhverv får kendskab til forhold ellergrund til at antage, at der foreligger forhold,som bevirker, at der kan være anledning tilforanstaltninger efter denne lov. Social- ogintegrationsministeren kan endvidere fastsætteregler om, at andre grupper af personer harunderretningspligt efter stk. 1, nr. 2 i forbin-delse med aktiviteter uafhængigt af deres er-hverv.
72.Servicelovens § 153 handler om underretningspligt for personer, der udøver offentlig tjeneste
eller offentligt hverv, som har pligt til at underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tje-nesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 årkan have behov for særlig støtte, at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særligstøtte på grund af de vordende forældres forhold, at et barn eller en ung under 18 år kan havebehov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelseaf at opfylde undervisningspligten, eller at et barn eller en ung under 18 år har været udsat forovergreb.Med »særlig støtte« i servicelovens § 153, stk. 1, sigtesprimærttil støtte efter servicelovens kapitel11 om særlig støtte til børn og unge, herunder børn og unge med funktionsnedsættelse. Der er såle-33
des ikkesom udgangspunktunderretningspligt i situationer, hvor barnets eller den unges vanskelig-heder har en karakter, som reglerne om særlig støtte efter servicelovens kapitel 11 ikke tager sigtepå at løse. Der vil dermed ikke være underretningspligt, hvis der alene er behov for handicapkom-penserende hjælp på grund af barnets eller den unges funktionsnedsættelse, såfremt hjælpen alenegives efter bestemmelser udenfor kapitel 11 i serviceloven. Som et andet eksempel kan nævnes for-hold, der alene kan begrunde en særlig socialpædagogisk indsats efter folkeskolelovens regler. Det-te betyder, at fagpersoner i f.eks. dagtilbud eller skole fortsat skal bruge de redskaber, de har i nor-malsystemet til at afhjælpe et givet problem, hvis det skønnes at være fyldestgørende i forhold tilbarnets eller den unges udvikling. Det er således først når barnet eller den unge antages at have be-hov for særlig støtte efter servicelovens regler, at underretningspligten indtræder, dvs. i de tilfældehvor normalsystemets redskaber ikke længere er tilstrækkelige. Vurderingen af dette afhænger af enindividuel vurdering i det konkrete tilfælde.Underretningspligten indtræder efter servicelovens § 153 uanset, hvad der er årsagen til, at barneteller den unge kan have behov for særlig støtte. Der er ikke i den sociale lovgivning en opremsningaf, hvad der konkret hører under underretningspligten. Omkring børn og unge kan det siges, at un-derretningspligten omfatter alle de tilfælde, hvor en offentlig ansat får kendskab til forhold, der gi-ver grund til at antage, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte. Dette kan eksempelvisvære tilfælde, hvor barnet eller den unge:har vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser eksempelvis med at begå sig so-cialt eller klare sig fagligt i skolen,undlader at opfylde undervisningspligten eller har et ulovligt skolefravær, som kan gi-ve anledning til at antage,at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte,udsættes forovergreb,vanrøgt, omsorgsvigt eller nedværdigende behandling fra foræl-dres eller andre opdrageres side,lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare,lever under forhold, der på andre måder er utilfredsstillende ellerhar behov for støtte på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.Derudover gælder underretningspligten i alle tilfælde, hvor en offentlig ansat får kendskab til vor-dende forældre med vanskeligheder af en karakter, der giver grund til at antage, at barnet efter føds-len vil få behov for særlig støtte. Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor:den ene eller begge vordende forældre er meget unge og har svært ved at tage vare påderes eget liv,den ene eller begge vordende forældre er misbrugere eller psykisk syge,den ene eller begge vordende forældre af andre årsager har svært ved at tage vare påsig selv, og må formodes at have vanskeligt ved at drage tilstrækkelig omsorg for etbarn.Underretningspligten er ikke betinget af, at der er tale om omsorgsvigt, overgreb eller lignende situ-ationer. Det er tilstrækkeligt, at barnet eller den unge eller de vordende forældre har vanskeligheder,som den pågældende fagperson ikke selv kan gøre noget ved. I disse tilfælde skal de sociale myn-digheder inddrages med det samme.Den, der underretter, skal ikke foretage en vurdering af, om barnet eller den unge vil kunneopnåsærlig støtte efter servicelovens kapitel 11. Denne vurdering foretages af kommunalbestyrelsen.Dermed understreges det også, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at vurdere, hvorvidt det måantages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, således at der skal igangsættes en børnefag-lig undersøgelse jf. § 50.
34
Efter servicelovens § 153, stk. 1, indtræder underretningspligten, når den pågældende får kendskabtil ellergrund til at antage,at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, at etbarn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres for-hold, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets ellerden unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller at et barneller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.Der stilles ikke krav til, at den pågældende fagperson har et kendskab til barnets eller den ungesforhold. Derimod skal der være tale om en antagelse, der er sagligt begrundet i barnets eller denunges forhold, og som har givet grund til bekymring for barnets eller den unges udvikling ellersundhed. En sådan antagelse kan således føre til en bekymring for, om barnet eller den unge kanhave behov for særlig støtte..Hvis der er tale om vanskeligheder, der har en karakter, som reglerne i servicelovens kapitel 11 sig-ter på at løse, vil der efter § 153 være underretningspligt. Det gælderuansetat den, der underretter,har mulighed for og fortsat kan benytte de redskaber, som findes inden for vedkommendes regi. Detbetyder f.eks., at skolen fortsat kan søge dialog med forældre og tilbyde specialundervisning, selv-om socialforvaltningen er underrettet om barnets eller den unges problemer.Der kan forekomme tilfælde, hvor ens bekymring angår så alvorlige forhold, at det er nødvendigt atinddrage de sociale myndigheder hurtigt. I situationer, hvor man som fagperson får mistanke om, atet barn er udsat for vold, seksuelt misbrug eller anden alvorlig omsorgssvigt bør der således altidstraks ske en underretning til kommunens sociale myndigheder.Hvilke fagpersoner har underretningspligt?73.Underretningspligten i § 153 påhviler alle offentligt ansatte og andre med offentlige hverv.Med »personer, der udøver offentlig tjeneste« sigtes til personer, som er ansat til at udfylde offent-lige opgaver på vegne af offentlige myndigheder (f.eks.statslige myndigheder, dvs. ministerier, di-rektorater, politi og domstole, og kommunale forvaltninger), som udøver deres virksomhed i hen-hold til lovregler eller bestemmelser, der er fastsat med hjemmel i lov. Der kan f.eks. være tale omskolelærere eller pædagoger, som er ansatte i dagtilbud, sundhedsplejersker, den kommunale tand-pleje og ansatte på sygehuse og hospitaler. Pligten påhviler også ansatte i andre dele af den kom-munale forvaltning samt ansatte ved statsforvaltningerne, der eksempelvis i forbindelse med be-handlingen af en sag om forældremyndighed eller samvær får kendskab til, at et barn eller en ungkan have behov for særlig støtte.Med »personer, der udøver offentligt erhverv« sigtes til personer, som ikke er ansat til at udfyldeoffentlig tjeneste, men som i kraft af deres erhverv udøver tjeneste for en offentlig myndighed, sommedfører visse handlebeføjelser udadtil. Der kan f.eks. være tale om en privatansat læge, der efteranmodning tilser en beboer på et kvindekrise-center. Underretningspligten omfatter derudover bl.a.ansatte ved frie grundskoler og frie kostskoler, dagpasningstilbud, der er drevet som selvejende in-stitutioner samt opholdssteder, krisecentre, familiepleje, præster i folkekirken og behandlingstilbudog andre private tilbud, der for det offentlige udfører opgaver rettet mod personer med sociale ellerandre særlige problemer.Retningslinjer for at foretage en underretning74.Underretningspligten er en personlig pligt. Enhver er således ansvarlig for at reagere og handlepå sin egen bekymring, hvis man bliver bekendt med et barn, som kan have brug for hjælp. Manhar dermed som enkeltperson pligt til at kontakte kommunens sociale myndigheder og videregi-ve sin bekymring for barnet eller den unge.
35
Det er et kommunalt anliggende at udarbejde de procedurer for håndtering af underretninger, somman ønsker internt i kommunen. Mange kommuner har vejledninger og retningslinjer for, hvordanman som fagperson bør håndtere en situation, hvor man vil foretage en underretning til kommunenssociale myndigheder. Disse vejledninger og retningslinjer vil ofte fremgå af den sammenhængendebørnepolitik, som kommunalbestyrelsen har pligt til at udarbejde efter servicelovens § 19. Læs her-om i punkt 18ff i denne vejledning.I nogle kommuner har forvaltningen fastsat en procedure for underretning, der medfører at en un-derretning altid skal gå gennem skolens eller institutionens ledelse, således at lederen på skolen,institutionen m.v. er den, der i alle tilfælde kontakter og underretter de sociale myndigheder. Sådan-ne aftaler og procedurer er ofte hensigtsmæssige, men man skal være opmærksom på, at de ikkefritager den enkelte fagperson for et ansvar, hvis lederen vælger ikke at underrette kommunalbesty-relsen. Underretningspligten må således aldrig tilsidesættes.Det er strafbart ikke at overholde sin underretningspligt. Dette følger af straffelovens § 156, somlyder, at når en person, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, nægter eller undlader at opfyldesin pligt, som tjenesten eller hvervet medfører, eller at efterkomme lovlig tjenstlig befaling, straffeshan/hun med bøde eller fængsel indtil fire måneder. Straffen kan i særlige tilfælde forhøjes, hvisden pågældende tidligere er fundet skyldig i en efter det fyldte 18. år begået strafbar handling.Underretning ved mistanke om seksuelle eller fysiske overgreb75.Efter servicelovens § 153, stk. 1, skal personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligthverv underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab tileller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år er udsat for overgreb. Bestemmelsenindebærer en særlig regulering af den underretningspligt, der ellers følger af den almindelige re-gel i § 153, stk. 1,. Formålet er at understrege vigtigheden af, at kommunalbestyrelsen så hurtigtsom muligt får mulighed for at gribe ind i de tilfælde, hvor der kan være tale om vold eller andreovergreb mod et barn eller en ung, da dette kan have særligt alvorlige konsekvenser for barnetsudvikling. Der henvises i den forbindelse til servicelovens § 155, stk. 2, og 155 a, stk. 2, somindeholder særlige regler vedr. kommunalbestyrelsens behandling af underretninger vedr. mis-tanke om overgreb mod børn.Medovergreb henvises til strafbare handlinger mod et barn eller en ung under 18 år, som er omfattetaf straffelovens kapitel 24-26 (forbrydelser med kønssædeligheden, forbrydelser mod liv og legemesamt forbrydelser mod den personlige frihed) samt straffelovens § 210 og § 213.Underretningspligten gælder i forhold til overgreb mod barnet eller den unge, der finder sted påvedkommendes sædvanlige opholdssted, herunderi hjemmet eller på en institution begået af perso-ner, som barnet eller den unge sædvanligvis omgiver sig med på dette sted. Den gælder også i for-hold til overgreb, der sker i omgivelser, hvor barnet eller den unge tilfældigvis har sin gang, og hvorgerningsmanden ikke er en person, som barnet eller den unge sædvanligvis omgiver sig med.Er der reel og kvalificeret mistanke om, at et barn bliver seksuelt misbrugt, udsat for vold eller an-dre fysiske overgreb, bør underretteren i samarbejde med den kommunale forvaltning ligeledes rettehenvendelse til politiet. Politiet får herved mulighed for at efterforske sagen. Der henvises i øvrigttil punkt 292 ff. om samarbejde mellem politi og kommune samt til kapitel 27 om indsatsen i deregionale ”Børnehuse” over for børn og unge, som er udsat for overgreb.Det er især personalet i institutioner, skoler, den kommunale forvaltning og på anbringelsessteder-ne, som skal være særligt opmærksom på tilfælde, hvor der er mistanke om seksuelle eller fysiskeovergreb mod børn og unge, herunder hvis der er unge, der har en uhensigtsmæssig seksuel adfærd,
36
så der kan træffes de fornødne foranstaltninger til beskyttelse af barnet eller den unge. Den særligeopmærksomhed skal ligeledes rettes mod seksuelle overgreb, når barnet er anbragt.Alle kommunalbestyrelser skal udarbejde skriftligeberedskaber til sikring af forebyggelse, tidligopsporingog behandling af sager, hvor der er viden eller mistanke om,at et barn eller en ung harværet udsat for overgreb. For nærmere herom se punkt 30-34 i kapitel 1.Underretning ved manglende opfyldelse af undervisningspligten eller ved ulovligt skolefravær76.Efter servicelovens § 153, stk. 1, skal personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt
hverv underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab tileller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år undlader at opfylde undervisnings-pligten ellerhar et ulovligt skolefravær. Det betyder, at underretningspligten indebærer en særligregulering af pligten til at underrette, når dette er tilfældet. Formålet er at understrege, at et be-kymrende ulovligt skolefraværkan indikere, at der er vanskeligheder i barnets eller den unges-forhold, som servicelovens regler om støtte til udsattebørn og unge og deres familier tager sigtepå at løse.Ulovligt skolefravær betegner de tilfælde, hvor eleven har mange forsømmelser af kortere ellerlængere varighed ellermeget lange fraværsperioder, som ikke skyldes for eksempelsygdom ellerekstraordinær frihed med skolelederens tilladelse.Ulovligt skolefravær kan også omfatte tilfælde,hvoreleven har meget lange fraværsperioder i forbindelse medfor eksempel udlandsophold, herun-der selvbestaltet feriefravær.Langvarigt ulovligt skolefravær kan således være ettegn på, at barneteller den unge står over for mere kompleksesociale udfordringer, eksempelvis hvis familien er præ-getaf psykisk sygdom, misbrug eller andre problemer, som kanforårsage, at elevens sundhed ogudvikling er i fare og sombetyder, at barnet eller den unge har behov for støtte efterservicelovensregler.Der kan imidlertid også forekomme tilfælde, hvor der vilvære grund til at underrette kommunalbe-styrelsen, selvomelevens fravær ikke af skolen er kategoriseret som ulovligt fravær, men hvor fra-været er kategoriseret som fravær på grund af elevens sygdom eller lignende. Det drejer sig om til-fælde, hvor der er grundlag for at antage, at elevens sygdom eller lignende skyldes vanskeligheder ibarnets eller den unges forhold, som servicelovens regler om støtte til udsatte børn og unge og deresfamilier, tager sigte på at løse. Det drejer sig derimod ikke om kortere eller længere perioder medsygdom, hvor det er utvivlsomt, at barnets sygdom ikke skyldes sådanne forhold.Det bemærkes, at underretningspligten ikke retter sig mod problemstillinger, der normalt kan løses idet almindelige skole/hjem-samarbejde eller ved andre initiativer og tiltag fra skolens side somf.eks. problemer med større elevers skolefravær på grund at skoletræthed.Foruden tilfælde at ulovligt skolefravær bemærkes endvidere, at underretningspligten generelt setogså omfatter tilfælde, hvor en elevs hyppige skoleskift giver grund til at antage, at barnet eller denunge har behov for særlig støtte. Der henvises i den forbindelse til ”Udvalget om mere frit skole-valgs”Notat om evaluering af mere frit skolevalg,hvoraf det fremgår, at elever, som gentagne gan-ge skifter skole uden samtidig at skifte bopæl, ofte kan have sociale problemer af et omfang derbetyder, at eleven har behov for særlig støtte. Skolelederne er således i disse tilfælde omfattede afunderretningspligten efter § 153, stk. 1.
37
Den endelige vurdering af, hvorvidt ulovligt skolefravær er af en karakter og af et omfang, der be-tyder, at der skal foretages en underretning, vil komme an på et konkret skøn. Det understreges iden forbindelse, at den, der underretter, ikke skal foretage en vurdering af, om barnet eller den ungevil kunne opnå særlig støtte, da denne vurdering alene er kommunalbestyrelsens ansvar. Underret-ningspligten gælder uanset at den, der underretter, har mulighed for fortsat at benytte den bistand,som findes inden for skolens regi, herunder eksempelvis støtte i regi af pædagogisk-psykologiskrådgivning eller specialundervisning. Skolen skal således fortsat varetage dialog med barnets ellerden unges forældre, jf. reglerne herom i bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen, lovnr. 360 af 19. maj 2004, eller for eksempel tilbyde specialundervisning, uanset at kommunen er un-derrettet om barnets eller den unges eventuelle behov for særlig støtte. Det bemærkes, at det i denforbindelse vil være hensigtsmæssigt at samarbejde om og koordinere eventuelle samtidige tiltag.
Tavshedspligt og underretning77.Mange personer er underlagt regler om tavshedspligt i forbindelse med deres arbejde, enten vialovgivning eller via interne regler. Eksempelvis er læger og folkeskolelærere underlagt lovgiv-ning om offentligt ansattes tavshedspligt, mens f.eks. præster i andre trossamfund kan være un-derlagt interne etiske retningslinjer vedr. tavshedspligt. De nævnte faggrupper er imidlertid for-pligtiget til at underrette kommunen i overensstemmelse med servicelovens §§ 153 og 154, selvi de tilfælde hvor de ifølge lov eller andre regler har tavshedspligt. Servicelovens regler om un-derretning vil således altid gå forud for andre regler om tavshedspligt, fordi underretningsplig-ten er fastsat ved lov, og derfor har forrang. Der kan derfor ikke henvises til f.eks. interne reglerom tavshedspligt som begrundelse for ikke at underrette kommunen efter serviceloven.Den, der underretter, bør altid overveje, om familien skal orienteres om, at underretningenforetages. Det kan være en fordel i forhold til det fremtidige samarbejde med familien, at søge at fåforældrene til at forstå, hvorfor man har valgt at underrette. Underretningspligten har dog altidforrang ift. den fare for brud på tillidsforhold, som en underretning kan medføre. Såfremtunderretningendrejer sig om en mistanke om overgreb begået af en eller begge forældre, måforældrene dog ikke orienteres om underretningen jf. punkt 75 om underretning ved mistanke omseksuelle eller fysiske overgrebBestemmelsen skal i øvrigt ses i sammenhæng med reglerne vedrørende lempelse af tavshedspligts-reglerne efter servicelovens § 49 a. Heraf fremgår, at der kan tages initiativ til at foretage en tvær-faglig afklarende samtale om et konkret barn eller en ung, hvis der foreligger en bekymring om det-te barns udvikling. Der henvises til punkt 286 og293. Se også pjecen »Dialog om tidlig indsats –udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt«(2011), som kan findes påwww.socialstyrelsen.dk.Om reglerne for udveksling af oplysninger i sager, der behandles i regi af børnehuse, henvises tilkapitel 27 om børnehuse.
Mulighed for at underrette direkte til Ankestyrelsen78.Hvis man som fagperson har indgivet en underretning om et barn eller en ung til den kommuna-le forvaltning, men har en oplevelse af at kommunen ikke iværksætter foranstaltninger, eller at
38
barnet eller den unge ikke får tilstrækkelig hjælp, da kan der underrettes direkte til Ankestyrel-sen. Efter servicelovens § 65 har Ankestyrelsen mulighed for at pålægge kommunalbestyrelsenat foretage de fornødne sagsbehandlingsskridt eller at træffe de fornødne afgørelser, se yderlige-re herom i kapitel 24.
Orientering om, hvad underretningen har givet anledning til79.
Efter servicelovens § 155b, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen videregive oplysninger til den person,der har foretaget underretning efter § 153, om hvorvidt underretningen har givet kommunen anled-ning til undersøgelser eller foranstaltninger efter serviceloven. Tilbagemeldingen vil på kommunal-bestyrelsens vegne kunne foretages af den del af kommunens forvaltning, der behandler de pågæl-dende undersøgelser eller foranstaltninger efter serviceloven.Alene i de tilfælde, hvor der foreligger særlige forhold, kan kommunalbestyrelsen undlade at orien-tere den, der har foretaget underretning efter § 153, om, hvorvidt den har iværksat en undersøgelseeller foranstaltninger vedrørende det barn eller den unge, som underretningen vedrører, jf. § 155 b,stk. 2, 2. pkt. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor familiens tillidsforhold til de offentligemyndigheder er af en sådan karakter, at udvekslingen af oplysninger vil skabe unødige barrierer fordet videre samarbejde mellem parterne. Det kan endvidere være i tilfælde, hvor der eventuelt eksi-sterer en konflikt mellem den konkrete fagperson og familien m.v.Orienteringen har til hensigt at bekræfte, at kommunen behandler sagen på behørig vis, f.eks. i til-fælde hvor fagpersonen overvejer at underrette Ankestyrelsen om sin bekymring, jf. servicelovens §65. Samtidig får den person, der har foretaget underretningen, mulighed for i tilrettelæggelse af detvidere arbejde med barnet eller den unge at tage højde for, at der er foretaget undersøgelser ellerforanstaltninger i forhold til barnet eller den unge under 18 år efter serviceloven. Der kan alene vi-deregives oplysninger om, hvorvidt der er iværksat undersøgelser eller foranstaltninger efter ser-viceloven vedrørende det barn eller den unge, som underretningen vedrører. Derimod kan der efter§ 155 b, stk. 2, ikke ske videregivelse af oplysninger om karakteren af eller indholdet af de pågæl-dende undersøgelser eller foranstaltninger, jf. dog nedenfor om servicelovens § 155 b, stk. 3.
Videregivelse af oplysninger om foranstaltningstype og varighed til fagpersonerEfter servicelovens § 155 b,stk. 3,kan kommunalbestyrelsen på baggrund af et konkretskøn videre-give oplysninger vedrørende type og varighedaf en givenindsats til den fagperson, der underretter,såfremtnærmere bestemte forhold gør sig gældende. De pågældende oplysningerkan udveksles, så-fremt de skønnes at have væsentlig betydningfor den støtte, som den pågældende under udøvelsenafhvervet eller tjenesten kan yde barnet eller den unge. Dettekan således ske, såfremt den, der un-derretter, er en fagpersonsom via sin ansættelse skønnes at kunne kvalificere denpågældende indsatsover for barnet eller den unge på en måde,der giver større sikkerhed for, at indsatsen vil få denønskedeeffekt.Det bemærkes i den forbindelse, at det som udgangspunktvil være fagpersoner i for eksempel dag-tilbud,skole og sundhedspleje, som er omfattet af bestemmelsen.Det forudsættes dermed, at denpågældende fagperson ikraft af sit daglige arbejde varetager en opgave over for barneteller den un-ge, som giver mulighed for at understøtteden indsats, der er igangsat for at afhjælpe de pågælden-
39
deproblemer. Eksempelvis vil en pædagog i et dagtilbud kunnebakke op om en iværksat familiebe-handling, der har til hensigtat afhjælpe udadreagerende adfærd. Den endelige vurderingaf, hvorvidtden pågældende fagperson vil kunne medvirke til at kvalificere effekten af en given indsats, vil af-hænge af et konkret skøn.Servicelovens § 155 b, stk. 2 og 3, regulerer alene videregivelsen af de nævnte oplysninger frakommunalbestyrelsen til den person, der har foretaget underretningen. Øvrige behandlinger af op-lysninger om rent private forhold, herunder de underrettendes videregivelse af oplysninger til andre,skal foretages i overensstemmelse med de gældende regler i persondataloven. Ligeledes finder deøvrige regler i persondataloven om bl.a. de registreredes rettigheder, den dataansvarliges anmeldel-sespligt og behandlingssikkerhed anvendelse, i det omfang det er relevant, også for oplysninger, dervideregives i forbindelse med tilbagemelding til den person, der har foretaget underretningen. Ad-gangen til at videregive oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvalt-ningsmyndighed er reguleret i persondatalovens § 5, stk. 1-3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og§ 40, jf. persondatalovens § 1, stk. 3 (vedr. manuel videregivelse af personoplysninger mellem for-valtningsmyndigheder).En underretning medfører ikke i sig selv, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at iværksætteforanstaltninger. Kommunen skal dog efter § 155 sikre, at der iværksættes et rettidig og systematiskvurdering af alle underretninger efter §§ 152-154 med henblik på at afklare, om barnet eller denunge har behov for særlig støtte.Der henvises til punkterne 286-289 for nærmere vejledningherom.
Borgerens underretningspligtServiceloven§ 154.Den, der får kendskab til, at et barneller en ung under 18 år fra forældres ellerandre opdrageres side udsættes for vanrøgteller nedværdigende behandling eller leverunder forhold, der bringer dets sundhed ellerudvikling i fare, har pligt til at underrettekommunen.80.Enhver person, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller
andre forhold, som er til fare for dets udvikling og sundhed, herunder vold, mishandling, seksu-elle overgreb, omskæring af piger m.v., har efter servicelovens § 154 en pligt til at underrettekommunen. Det kan bl.a. være i situationer, hvor borgeren bliver bekendt med, at barnet ellerden unge udsættes for vold, mishandling eller seksuelle overgreb.Den person, der underretter, bliver ikke part i barnets eller den unges sag, og underretteren vil der-for ikke kunne få oplysninger om sagens videre udvikling. Underretteren har således ikke krav på atfå oplyst eksempelvis om vedkommendes bekymring for barnet var begrundet, om underretningenfører til, at kommunen iværksætter en undersøgelse af barnet eller den unges forhold, om kommu-nen iværksætter støtte til barnet eller den unge samt af hvilken art støtten måtte være. Dog har mansom underretter krav på at få en kvittering fra kommunen på, at underretningen er modtaget. Kom-
40
munen har pligt til at sende en sådan kvittering inden for seks dage efter, at underretningen er mod-taget, jf. servicelovens § 155 b, se også punkt 82..Der er ikke formkrav til, hvordan en underretning skal finde sted. Det kan således både være skrift-ligt, telefonisk, mundtligt, via e-mail, sms etc. En underretning kan også ske anonymt, se punkt 84.Sammenhæng mellem underretningspligt og kommunens rådgivning81.Reglerne om underretningspligt efter §§ 153 og 154 har sammenhæng med, at det efter § 11påhviler kommunalbestyrelsen at yde rådgivning til vordende forældre, børn, unge, forældre-myndighedsindehavere eller andre, der sørger for et barn eller en ung, med henblik på løsning afvanskeligheder i familien. Underretningspligten skal ligeledes ses i sammenhæng med kommu-nalbestyrelsens pligt til at udarbejde en undersøgelse af barnets eller de unges forhold eller devordende forældres situation efter § 50, når kommunalbestyrelsen bliver bekendt med et barn,en ung eller vordende forældre, som kan have behov for særlig støtte. Se kapitel 10.
Kvittering for underretningerServiceloven§ 155 b.Kommunalbestyrelsen skal senest 6 hverdageefter modtagelsen af en underretning efter §§ 153-154bekræfte modtagelsen af underretningen over for den,derforetog underretningen.
82.Når kommunen har modtaget underretning efter § 152, 153 eller 154, skal kommunalbestyrelsen
efter servicelovens § 155bkvittere for modtagelsen inden seks hverdage. Dette er alene en be-kræftelse af, at kommunen har registreret underretningen. Kvitteringen må ikke indeholde op-lysninger om, hvad kommunen påtænker at foretage sig i den enkelte sag. Det kan være hen-sigtsmæssigt, at kvitteringen indeholder generelle oplysninger om, hvad kommunen normaltgør. Kvitteringen kan også oplyse om, at den, der foretager underretning, ikke bliver part i sa-gen, ikke vil blive løbende orienteret om sagens forløb og ikke kan klage over de skridt, somkommunen vælger at foretage eller vælger ikke at foretage. Da underretteren ikke er part, vil deralene være adgang til aktindsigt i de oplysninger, som den pågældende selv er fremkommetmed.Kommunalbestyrelsens behandling af underretninger
41
Serviceloven§ 155.Kommunalbestyrelsen skal sikre, at deriværksættes en rettidig og systematisk vurde-ring af alle underretninger efter §§ 152-154med henblik på at afklare, om barnet eller denunge har behov for særlig støtte. Kommunal-bestyrelsen skal foretage central registreringaf underretningerne med henblik på at under-støtte tilrettelæggelsen af indsatsen.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal senest 24timer eftermodtagelsen af en underretningefter stk. 1 vurdere, om barnets eller den un-ges sundhed eller udvikling er i fare, og omder derfor er behov for at iværksætte akutteforanstaltninger over for barnet eller den unge.
Efter § 155, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen senest 24 timer efter modtagelsen af en underretningvurdere, om underretningen giver grund til at antage, at der er behov for at iværksætte akutte foran-staltninger over for barnet eller den unge. For nærmere information om dette henvises til afsnittetvurderingefter 24 timernedenfor. Kommunalbestyrelsen skal endvidereefter § 155, stk. 1, sikre, atder iværksættes en rettidig og systematisk vurdering af alle indkomne underretninger efter §§ 152-154 med henblik på at afklare, om det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte.Dette omfatter dels de underretninger, som giver anledning til akutte foranstaltninger og dels deunderretninger, som ikke gør.Det reguleres ikke nærmere i serviceloven, hvordan sagsgangene for håndtering af underretningerkonkret skal organiseres, da dette afhænger af lokale forhold mv. Det er dog afgørende, at kommu-nens procedurer for behandling af underretninger understøtter en hurtig afklaring af, om en under-retning giver anledning til at iværksætte en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50.Kommunalbestyrelsen bør ligeledes sørge for, at behandlingen af underretninger gennemføres sy-stematisk, og at behandlingen så vidt muligt baseres på et socialfagligt grundlag for at sikre en fyl-destgørende belysning af den pågældende bekymring for barnet eller den unge. Dette kan bl.a., om-fatte indsamling af relevante oplysninger fra det pågældende barn eller den unge og dets familiesamt relevante fagfolk. Det kan også omfatte måden, hvorpå en eventuel overlevering af sagen til enanden sagsbehandler foregår, således at det sikres, at alle relevante oplysninger fremgår i sagen ogvideregives.Der er ikke tale om, at kommunalbestyrelsens behandling af en underretning skal antage sammeomfang som en børnefaglig undersøgelse. Kommunalbestyrelsen skal derimod på baggrund af un-derretningen vurdere, om der er grundlag for at iværksætte en undersøgelse på baggrund af en vur-dering af de relevante forhold, som kan belyse de forhold, underretningen bygger på..
42
Afhængig af indholdet af underretningen vil en henvendelse fra kommunens sociale myndighedertil dagtilbud, skole eller lignende kunne ske uden forudgående samtykke fra indehaveren af foræl-dremyndigheden, jf. retssikkerhedslovens§ 11 c, men kommunen bør i videst muligt omfang sikresig samtykke, jf. retssikkerhedslovens§ 11 a. Hvis der ikke foreligger et forudgående samtykke, børforældrene orienteres om underretningen og om, hvilke oplysninger der eventuelt er indhentet somfølge heraf. Dette gælder, hvad enten sagen henlægges eller giver anledning til overvejelser omiværksættelse af en egentlig undersøgelse efter servicelovens § 50, eller efter servicelovens § 51, jf.kapitel 10. Også i de tilfælde hvor kommunen ud fra sit forudgående kendskab til familien kan fast-slå, at underretningen er grundløs, bør kommunen orientere familien.
Registrering af underretningerKommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 155 stk. 1, foretage en central registrering af alleunderretninger. Dette indebærer, at underretningerne registreres centralt ved modtagelsen, således atder fremkommer overblik over antallet af modtagne underretninger i kommunen, hvor hurtigt un-derretningerne herefter behandles m.v. Formålet hermed er at understøtte kommunernes mulighedfor at anvende data vedrørende underretningerne i et strategisk øjemed for eksempel som led i dengenerelle ledelsesinformation og øvrige tilrettelæggelse af kommunens indsats på området. Eksem-pelvis kan der ved registrering af underretningernevise sig et behov for en særlig indsats på et kon-kretområde, for eksempel hvis kommunen registrerer en stigning i underretninger vedrørende kri-minelle børn og unge eller vedrørende for eksempel små børn af unge mødre.Formålet er endvidere at styrke den kommunale ledelsesinformation blandt andet med henblik på atansvarliggøre kommunalbestyrelsen politisk, som herved får mulighed for at følge området ogiværksætte tiltag, hvis der vurderes behov herfor. Der er ikke tale om specifikke krav til kommunal-bestyrelsens registrering af underretningerne, og registreringen kan således tilrettelægges i overens-stemmelse med kommunens øvrige procedurer på området, herunder for eksempel i forhold til omkommunen anvender DUBU eller andet tilsvarende it-system. Dette skal ses i sammenhæng medAnkestyrelsens statistik vedr. underretninger, som etableres pr. 1. januar 2014. Kommunerne erforpligtiget i retssikkerhedsbekendtgørelsen til fremover at indberette nøgledata til Ankestyrelsen påcpr. niveau om de underretninger, de modtager. På baggrund af disse data oprettes en landsdækken-de statistik over underretninger fra fagpersoner og borgere til kommunerne om konkrete børn ogunge, som de er bekymrede for. Det primære formål hermed er at kunne følge udviklingen i under-retninger og underretningsmønstre samt hvordan og hvor hurtigt der reageres på disse underretnin-ger på nationalt plan samt sikre, at kommunerne selv får et præcist grundlag for at følge udviklin-gen.Vurdering efter 24 timerEfter § 155, stk. 2 skal kommunalbestyrelsen inden for 24 timer efter, at en underretning er modta-get, vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, således at der straks skaliværksættes en indsats. Dette er relevant i de tilfælde, hvor kommunen modtager en underretningmed en alvorlig bekymring, eksempelvis hvis et barn eller en ung har været udsat for overgreb. Så-danne bekymringer må antages at være af så alvorlig karakter, at barnet eller den unge kan risikereat lide alvorlig skade og have behov for akut hjælp. Serviceloven indeholder derfor et krav om, atalle indkomne underretninger skal vurderes hurtigst muligt og senest inden for 24 timer med hen-blik på at afgøre, om der er behov for akut indsats i forhold til at hjælpe og beskytte barnet eller en43
unge. Hvis det vurderes, at der ikke er behov for en akut indsats, kan den pågældende underretningovergå til kommunens øvrige sagsgang for indkomne underretninger.Kravet om, at alle underretninger skal vurderes, inden der ergået 24 timer, omfatter også weekenderog helligdage m.v. Det bemærkes, at fristen gælder fra det tidspunkt, hvor underretningener modtaget i den del af forvaltningen, som behandler underretninger. Ved underretninger, som ind-kommer uden for kommunens åbningstid, kan kommunens eksisterende beredskab benyttes. Kom-munen kan i den forbindelse eventuelt vælge at oprette en særskilt mailadresse forakutte underret-ninger, som indgives uden for kommunens åbningstid. Kommunen kan endvidere vælge at opretteen autoreply på indkomne mails m.v., der angiver, hvor man skal henvende sig, hvis man ønsker atindsende en underretning, som kræver en akut indsats, således at kommunen ikke overser underret-ninger som sendes til mailadresser, som ikke bliver anvendt.
Genvurdering af en underretningServiceloven§ 155 a.Når kommunalbestyrelsen modtageren underretning om et barn eller en ung, overfor hvem kommunalbestyrelsen allerede hariværksat foranstaltninger, skal kommunalbe-styrelsen genvurdere sagen. En eller flere per-soner i den myndighed, der løser opgaver in-den for området for udsatte børn og unge, derikke tidligere har deltaget i behandlingen afsagen, skal deltage i genvurderingen.Stk. 2…
83.Kommunalbestyrelsen er efter servicelovens § 155 a stk.1, forpligtet til at genvurdere en kon-
kretsag, hvis der indkommer underretninger vedrørende et barn eller en ung, overfor hvemkommunalbestyrelsen allerede har iværksat en foranstaltning. Hvis underretningen modta-ges,mens der pågår en undersøgelse efter § 50, skal den som et led i den almindelige sagsbe-handling indgå som en del af undersøgelsen. I disse tilfælde skal der således ikke indgå en gen-vurdering.Genvurderingen skal afklare, hvorvidt underretningen giver anledning til at revidere indsatsen.Kommunalbestyrelsen skal som led heri inddrage en anden eller andre personer i den myndighed,der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge (som oftest betegnes denne del af denkommunale myndighed som ”Børne- og ungeforvaltningen” eller ”Familieforvaltningen”), der ikketidligere har deltaget i behandlingen af sagen. Dette har til hensigt at fremme en fælles faglige drøf-telse af den konkrete sag, således at det sikres, at den enkelte ansvarlige sagsbehandler får kvalifice-ret sparring og opbakning, herunder i forhold til at vurdere om den igangværende indsats er til-strækkelig, eller om underretningen giver anledning til at undersøge andre aspekter af barnets ellerden unges forhold og træffe afgørelse om ny foranstaltning. Formålet er at sikre, at en bekymringvedrørende et udsat barn eller en ung ikke overses i de tilfælde, hvor der er igangsat støtte, menhvor der fortsat kan være grund til bekymring for et konkret barns eller en ungs trivsel på trods af,at kommunalbestyrelsen har iværksat foranstaltninger overfor barnet eller den unge.
44
Kommunalbestyrelsen vælger selv, hvilken person i forvaltningen der skal inddrages i drøftelsen,herunder om drøftelsen for eksempel skal foregå i et fagligt team eller med en kollega eller en fag-lig leder. Det er dog afgørende, at den ansvarlige sagsbehandler sikres mulighed for at få kvalifice-ret sparring, således at der er mindre risiko for, at sagens forskellige aspekter overses eller fejltol-kes.Som udgangspunkt bør der ske en genvurdering af en sag første gang, der indkommer en ny under-retning på det pågældende barn eller den unge. I tilfælde, hvor der allerede er foretaget en genvur-dering af sagen, men hvor dette er sket for tid tilbage, bør sagen genvurderes på ny. Drøftelsenskarakter må bero på et konkret skøn og kan være af kortere eller længere varighed. Det bemærkes,at genvurderingen somudgangspunkt må antages at have karakter af et væsentligt sagsskridt, der bør noteres på sagen.Børnesamtale ved underretninger om overgreb
Serviceloven§ 155 a.Stk.2.Til brug for vurderingen af en underret-ning efter §§ 152-154, jf. stk. 1, kan der findeen samtale sted med barnet eller den unge.Samtalen kan finde sted uden samtykke fraforældremyndighedens indehaver og udendennes tilstedeværelse, når hensynet til bar-nets eller den unges bedste taler herfor. Vedunderretning om overgreb mod et barn elleren ung skal der finde en samtale sted medbarnet eller den unge. Ved underretning omovergreb mod et barn eller en ung fra barnetseller den unges forældres side, skal samtalenfinde sted uden samtykke fra forældremyn-dighedens indehaverog uden dennes tilstede-værelse.
Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at gennemføre en børnesamtale i forbindelse med behandlin-gen af underretninger, jf. servicelovens § 155 a, stk. 2.Det er således vigtigt, at kommunerne er op-mærksomme på muligheden for at afholde en samtale med barnet eller den unge i forbindelse medvurderingen af en underretning. Kommunen skal altid som led i sin behandling af en underretningoverveje, om det vil være relevant at gennemføre en samtale med barnet eller den unge.Endvidere skal kommunalbestyrelsen altid gennemføre en børnesamtale i forbindelse med underret-ninger om overgreb mod et barn eller en ung. Med underretninger om overgreb sigtes på de tilfælde,hvor underretningen omfatter et konkret tilfælde eller en konkret mistanke om overgreb mod et barneller en ung. Såfremt underretningen omhandler bekymring for, at en eller begge forældre begårovergreb eller har begået overgreb mod barnet eller den unge, skal samtalen gennemføres uden for-
45
ældremyndighedsindehaverens samtykke og tilstedeværelse. Formålet er blandt andet at sikre, atforældrenes tilstedeværelse ikke udgør en barriere for, at barnet eller den unge uforbeholdent kantilkendegive sine synspunkter.Efter § 155 a, stk. 2, 5. pkt.kan kravet om at afholde en børnesamtale undlades, hvis barnets ellerden unges modenhed eller sagens karakter taler imod samtalens gennemførelse. For eksempel er derikke krav om at gennemføre en børnesamtale, såfremt underretningen i sig selv fører til, at der træf-fes afgørelse om at igangsætte en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50. Endvidere kanen vurdering af barnets eller den unges modenhed lægges til grund for ikke at gennemføre en samta-le. Endelig kan det i tilfælde, hvor der åbenlyst er tale om chikane eller grundløse underretningerbetyde, at der ikke skal gennemføres en børnesamtale i forbindelse med kommunens behandling afen underretning.Det bemærkes, at undladelsesbestemmelsen efter § 155 a stk. 2, 5. pkt. afviger fra undladelsesbe-stemmelsen i servicelovens § 48, stk. 2 om børnesamtaler, da kriterierne for at undlade en samtaleefter § 48 skal tale i mod afholdelse af samtalen i afgørende grad.Såfremt kommunen modtager en underretning om overgreb mod et barn eller en ung sideløbendemed, at kommunen er i færd med at vurdere en tidligere underretning om en bekymring for barneteller den unge, skal den nye underretning indgå i en samlet vurdering af behovet for eventuelt atigangsætte en børnefaglig undersøgelse efter lovens § 50. Kommunalbestyrelsen skal i den forbin-delse gennemføre en samtale med barnet eller den unge, således at bekymringen vedrørende eteventuelt overgreb kan belyses. Der henvises til vejledningens punkt 276 ff, om børnesamtale vedden børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50 samt til oven for. I tilfælde, hvor kommu-nalbestyrelsen eventuelt allerede har gennemført en børnesamtale med barnet eller den unge, skaldet vurderes, om endnu en samtale vil være til unødig belastning for barnet eller den unge. Der børsåledes løbende tages højde for, om barnet eller den unge for eksempel kan bidrage til at belysebehovet for en børnefaglig undersøgelse yderligere.Ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung fra forældrenes side, skal samtalen altidfinde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaverog uden dennes tilstedeværelse. Her-udover vil det også i andre situationer være hensigtsmæssigt at gennemføre samtalen med barneteller den unge, inden forældremyndighedsindehaveren er orienteret om underretningen og dermeduden samtykke fra denne eller disse, samt uden at forældremyndighedens indehaver deltager i sam-talen. Det vil for eksempel være relevant i forbindelse med underretninger, der medfører en mistan-ke om overgreb begået af personer i den nære familie eller i det nære netværk.Gennemførelsen af en samtale med barnet eller den unge uden forældrenes samtykke eller tilstede-værelse bør altid bero på en konkret vurdering af underretningen. Kommunen bør forud for gen-nemførelsen af en samtale med barnet eller den unge, herunder særligt hvis samtalen gennemføresuden forældrenes tilstedeværelse, altid vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt at sørge for, atbarnet eller den unge kender til sin ret til at medbringe en bisidder til samtalen, jf. servicelovens §48a samt de muligheder der eksisterer i dag for at få en bisidder til et barn eller en ung via BørnsVilkårs bisidder-ordning. Der henvises til punkt 407 i vejledningen for nærmere information omdette.Kommunalbestyrelsen bør også være særligt opmærksom på at afholde samtalen i tryghedsskaben-de rammer for barnet eller den unge. Det kan være i et børnevenligt indrettet lokale eller et steduden for forvaltningen, hvor barnet eller den unge føler sig tryg, eksempelvis i barnets dagtilbudeller på barnets eller den unges skole.
46
I forhold til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan der endviderevære særlige kommunikative vanskeligheder som følge af funktionsnedsættelsen, som der bør tageshøjde for ved gennemførelse af samtalen. Kommunalbestyrelsen skal endvidere være særligt op-mærksom på at søge at opretholde en god dialog med barnets eller den unges forældremyndigheds-indehaver. Der bør forsøges at opnå forældremyndighedsindehaverens forståelse for, hvorfor detikke er hensigtsmæssigt, at vedkommende deltager i samtalen. Endvidere bør der efter samtalenvære en god dialog med forældremyndighedsindehaveren om samtalens formål m.v.Notatpligt ved underretning84.Kommunen har notatpligt, når den modtager oplysninger om en sags faktiske omstændigheder,når disse har betydning for en sags afgørelse. Dette fremgår af offentlighedslovens§ 6. Notat-pligten gælder kun i sager, hvor der skal træffes afgørelse. Det afgørende for notatpligten er, omder er modtaget oplysninger, der kan bidrage til at skabe klarhed om sagens faktiske omstæn-digheder, og disse oplysninger ikke allerede fremgår af sagen. Som udgangspunkt er der derfornotatpligt ved underretninger, fordi oplysningerne i underretningen ofte vil indgå som en del afgrundlaget for afgørelsen om, hvorvidt der skal iværksættes en undersøgelse af barnets eller denunges forhold efter servicelovens § 50.Anonyme underretninger85.Et særligt problem foreligger, hvor der er tale om anonyme henvendelser. Problemet kan opstå ito forskellige situationer. I den ene situation, hvor underretteren er anonym også i forhold tilkommunen, kan det være nødvendigt, at kommunen foretager en undersøgelse på baggrund afden anonyme henvendelse, men arten og omfanget må i høj grad afhænge af de konkrete om-stændigheder, og der kan i sådanne tilfælde være særlig grund til straks at orientere familien omunderretningen og om, at den er anonym.I den anden situation kan kommunen være bekendt med underretterens navn, men denne ønsker atvære anonym på grund af forholdet til familien. Der er efter forvaltningslovens § 15 mulighed for atundtage navnet på underretteren fra aktindsigt, men kun når dette kan begrundes med et særligt hen-syn til underretteren, og kun hvis dette hensyn klart overstiger hensynet til familiens behov for at fåoplyst identiteten på underretteren. Det følger heraf, at kommunen ikke på tidspunktet for underret-ningen kan love en underretter, at pågældende kan være anonym i forhold til familien.Borgeres mulighed for at underrette direkte til Ankestyrelsen86.I tilfælde, hvor man som borger har underrettet kommunen om et barn eller en ung men har ind-tryk af, at kommunen undlader at iværksætte foranstaltninger eller at barnet ikke får tilstrække-lig hjælp, så kan man henvende sig til Ankestyrelsen, som har mulighed for at gå ind i sagen, jf.servicelovens § 65. Se yderligere herom i kapitel 28Tværkommunal underretningspligt
47
Serviceloven§ 152.Hvis en familie med et eller flerebørn under 18 år eller vordende forældreflytter fra én kommune til en anden kommu-ne og fraflytningskommunen finder, at et el-ler flere børn eller de vordende forældre harbehov for særlig støtte af hensyn til barnetseventuelle særlige behov for støtte efterfødslen, skal fraflytningskommunen under-rette tilflytningskommunen herom.Stk. 2. I forbindelse med en underretning ef-ter stk. 1, skal fraflytningskommunen over-sende nødvendigt sagsmateriale, herunder enopsummering af relevante vurderinger, somfraflytningskommunen har foretaget i sagen.
87.Når en familie med et eller flere børn under 18 år eller vordende forældre, der har behov for
særlig støtte, flytter til en anden kommune, er det vigtigt, at den nye kommune bliver gjort op-mærksom på familiens behov. På den baggrund følger det af servicelovens § 152, at fraflyt-ningskommunen skal underrette tilflytningskommunen herom. I mange tilfælde vil forældreneeller de vordende forældre desuden selv tage kontakt til den nye kommune for at få hjælp tilløsning af problemerne, men der ses også eksempler på, at forældre eller vordende forældre flyt-ter til en anden kommune for at undgå iværksættelse af foranstaltninger, som den hidtidigekommune har påtænkt, men hvor der endnu ikke er truffet afgørelse herom. I sådanne tilfælde -og specielt hvis flytningen må antages at være forårsaget af en umiddelbart forestående anbrin-gelse uden for hjemmet – kan det være af afgørende betydning, at fraflytningskommunen under-retter tilflytningskommunen, så snart kommunen bliver opmærksom på, at familien flytter.Servicelovens § 152 fastslår, at fraflytningskommunen har pligt til at underrette tilflytningskommu-nen i situationer, hvor fraflytningskommunen finder, at de vordende forældre eller et eller flere afbørnene har behov for særlig støtte. Bestemmelsen omfatter alle tilfælde, hvor der efter fraflyt-ningskommunens vurdering er behov for foranstaltninger, herunder eventuelt foranstaltninger udensamtykke, således at tilflytningskommunen får mulighed for at sætte ind med hjælp til familien såtidligt som muligt.Underretningspligten omfatter alle oplysninger om forhold, der giver en formodning om, at familienhar behov for særlig støtte. Såfremt fraflytningskommunen vurderer, at der er akut grund til at fryg-te for barnets sundhed eller udvikling, evt. efter fødslen for vordende forældre, er det vigtigt, atkommunen angiver dette i underretningen.Den kommunalbestyrelse, der foretager en mellemkommunal underretning efter § 152, stk. 1 skal iforbindelse med den pågældende underretning også oversende nødvendigt sagsmateriale og en op-summering af relevante vurderinger, som fraflytningskommunen har foretaget, jf. § 152, stk. 2..
48
Det er ikke alt sagsmateriale, som skal oversendes, men alene det, som fraflytningskommunen vur-derer, er nødvendigt for tilflytterkommunens vurdering af familiens støttebehov. Dette kan eksem-pelvis være en nyligt udarbejdet børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50, en handleplanefter servicelovens § 140 eller andre vigtige vurderinger. Der kan også være tale om nylige under-retninger om familien.Desuden skal fraflytningskommunen (den underrettende kommune) udarbejde en kort opsummeringaf de vurderinger, som kommunen har foretaget. Formålet er, at tilflytningskommunen hurtigt kandanne sig et overblik over fraflytningskommunens foreløbige vurdering af karakteren af familienssociale problemer, således at kommunen får et bedre grundlag for at bedømme, om der kræves akuthandling i forhold til støtte til familien.Som udgangspunkt skal sagsakterne og herunder opsummeringen af de relevante vurderinger over-sendes i forbindelse med underretningen. Der kan dog være gode grunde til, at materiale først efter-sendes senere, fx hvis familien flytter pludseligt, og det findes nødvendigt at foretage en underret-ning hurtigt. I så fald skal sagsmaterialet eftersendes hurtigst muligt.Tilflytningskommunen er ikke forpligtet af de vurderinger, som fraflytningskommunen har foreta-get, men vurderingerne skal indgå i sagsoplysningen, på linje med andre fagpersoners vurderinger,som måtte være i kommunens besiddelse.Efter persondatalovens § 29 har myndigheden oplysningspligt over for den registrerede.Oplysninger, som ikke er relevante for tilflytningskommunens behandling af sagen, kan alene vide-regives med samtykke fra forældrene eller de vordende forældre, jf. persondatalovens § 5, stk. 3,hvoraf det følger, at oplysninger som behandles skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfat-te mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og deformål, hvortil oplysningerne senere behandles. I det omfang tilflytningskommunen har behov foryderligere oplysninger i den videre sagsbehandling, har kommunen adgang til at indhente de nød-vendige oplysninger fra fraflytningskommunen efter retssikkerhedslovens § 11 c og forvaltningslo-vens kapitel 8.Den nye kommune er forpligtet til at vurdere behovet for en børnefaglig undersøgelse og for støtteselv. Denne vurdering kan foretages både på baggrund af oplysninger, som kommunen selv har ind-hentet, og på baggrund af fraflytningskommunens oplysninger.Det bemærkes i øvrigt, at der er adgang til at aftale, at en tidligere opholdskommune fortsat skalvære handlekommune, hvis der foreligger særlige grunde. Dette forudsætter, at der foreligger sam-tykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år eller de vordende forældre. Ensådan aftale kan f.eks. være hensigtsmæssig, hvis der er tale om en familie, der flytter meget. SeSocial - og Integrationsministeriet vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område.Mellemkommunal underretningspligt til Grønland og Færøerne88.Det skal bemærkes, at der desuden i medfør af servicelovens § 196, stk. 2, er fastsat nærmere
regler om mellemkommunal underretningspligt fra danske kommuner til færøske og grønland-ske kommuner. Reglerne herom findes i § 1 a i bekendtgørelse nr. 1389 af 12. december 2006om ændring af bekendtgørelse om besøgsrejser og ophold i Danmark eller Grønland i tilbud iboformer med de ændringer, der følger af bekendtgørelse nr. 735 af 27. juni 2012, samt be-kendtgørelse nr. 1388 af 12. december 2006 om besøgsrejser og ophold i Danmark eller på Fæ-røerne i tilbud i boformer, med de ændringer, der følger af bekendtgørelse nr. xx af xx xx 2013.
49
Underretningspligten indtræder, hvis en familie med et eller flere børn under 18 år eller vorden-de forældre flytter mellem Danmark og Grønland, og den danske fraflytningskommune finder,at et eller flere børn eller de vordende forældre har behov for særlig støtte af hensyn til barnetseventuelle særlige behov for støtte efter fødslen. I forbindelse med en underretning til en grøn-landsk eller færøske kommune skal fraflytningskommunen oversende nødvendigt sagsmateriale,herunder en opsummering af relevante vurderinger, som fraflytningskommunen har foretaget isagen.Anmeldelse til politiet og afværgepligt89.Det er politiets og retsvæsenets opgave at tage sig af den strafferetlige efterforskning og vurde-ringen af strafferetlige forhold, herunder overgreb mod børn og unge.Derfor er det også vigtigt, at politiet får at vide, hvis man som borger eller offentlig myndighed harmistanke om overgreb eller andre alvorlige forbrydelser. Politiet kan på baggrund af oplysningernevurdere, om der er grundlag for at gå videre med sagen.Efter straffeloven er der ikke en almindelig pligt til at anmelde forbrydelser, men det er efter straffe-lovens § 141 strafbart ikke at gøre, hvad der står i ens magt for at forebygge eller afværge en for-brydelse, der indebærer fare for menneskers liv eller velfærd, som man har kendskab til. Der er så-ledes en »afværgepligt«. Denne pligt kan f.eks. være til stede, hvis en begået forbrydelse kan tæn-kes at gentage sig - hvilket f.eks. kan være relevant i forbindelse med overgreb på børn og unge.Afværgepligten gælder også for offentlige myndigheder.En borger, der har mistanke om voldelige eller seksuelle overgreb på et barn eller en ung, kanopfylde afværgepligten ved at foretage en underretning til kommunen. En kommune, der harmistanke om voldelige eller seksuelle overgreb mod et barn eller en ung, skal således vurderebarnets eller den unges behov for hjælp i den enkelte sag.Der kan i den sammenhæng også henvises til det beredskab, som alle kommunalbestyrelser skaludarbejde til sikring af forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager, hvor der er videneller mistanke om, at et barn eller en ung har været udsat for overgreb, jf. punkt30.Det afgørende i kommunens vurdering er beskyttelsen af barnet eller den unge mod eventuelle (nye)overgreb. Den strafferetlige side af sagen overlades til politiet. Kommunen har en forpligtelse til atvære opmærksom på barnets behov for særlig støtte på grund af overgrebene. Vurderingen af bar-nets eller den unges behov for støtte afhænger ikke af udfaldet af en evt. straffesag, da der ikke altidvil kunne ske domfældelse i denne type sager på grund af manglende beviser.
Kapitel 4Tilsyn90.Dette kapitel gennemgår servicelovens bestemmelser for kommunalbestyrelsens pligt til at føre
tilsyn med forhold, der har betydning for børn og unges vilkår. I kapitlet beskrives først det ge-nerelle tilsyn, der omfatter alle forhold, der har betydning for børn og unges samt vordende for-ældres livsbetingelser i lokalområdet. Dernæst beskrives det særlige tilsyn, hvor kommunalbe-styrelsen har pligt til at føre tilsyn med et konkret barn eller en konkret ung persons forhold,samt tilsyn med børn og unge med midlertidigt ophold i kommunen, herunder børn og unge, der
50
har ophold på krisecentre, asylcentre eller er på ferieophold m.v. Endvidere beskrives tilsynetmed børn og unge, som kommunalbestyrelsen har anbragt uden for hjemmet. Sidst i kapitlet be-skrives tilsynet med godkendte plejefamilier, opholdssteder, anbringelsessteder, døgninstitutio-ner samt særlige dag- og klubtilbud.Serviceloven§ 146.Kommunalbestyrelsen skal føre tilsynmed de forhold, hvorunder børn og ungeunder 18 år samt vordende forældre i kom-munen lever.Stk. 2.Kommunalbestyrelsenfører sit tilsynefter stk. 1 på en sådan måde, at kommunenså tidligt som muligt kan få kendskab til til-fælde, hvor der må antages at være behovfor særlig støtte til et barn eller en ung under18 år, eller hvor det må antages, at der kanopstå et behov for særlig støtte til et barnumiddelbart efter fødslen.
Den generelle tilsynsforpligtelse overfor alle børn og unge91.Servicelovens § 146 fastslår en tilsynsforpligtelse for kommunalbestyrelsen og dermed en pligt
for kommunalbestyrelsen til at interessere sig for de forhold, der har betydning for børn og un-ges vilkår. Tilsynspligten efter servicelovens § 146, stk. 1, er fortrinsvis af generel karakter ogomfatter alle forhold, der har betydning for vordende forældres samt børn og unges livsbetingel-ser i lokalområdet. Det er således kommunalbestyrelsens pligt at gøre andre myndigheder op-mærksomme på uhensigtsmæssige forhold, f.eks. utilfredsstillende bolig- og trafikforhold.Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at udarbejde en sammenhængende børnepolitik, jf. ser-vicelovens § 19 stk. 2, skal ses i sammenhæng hermed, da politikken skal bygge bro mellem degenerelle forhold i kommunen og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særligstøtte. Eksempler herpå kan være, hvordan man sikrer opmærksomhed på barnets udvikling iførste leveår gennem regelmæssig kontakt mellem sundhedsplejersken og forældrene samt børnog unge med behov for særlig støtte, herunder pga. funktionsnedsættelse i dagtilbud og skole el-ler på, om der er fritids- eller sundhedstilbud nok, som børn og ungemed behov for særlig støtte,herunder pga. funktionsnedsættelse kan gøre brug af.Den generelle tilsynspligt udføres bedst i samarbejde, ikke blot mellem de enkelte forvaltninger ikommunen, men også med andre offentlige myndigheder, som f.eks. embedslægen. Derudover erdet nødvendigt med et samarbejde med private og frivillige organisationer og foreninger for, atkommunalbestyrelsen kan danne sig et overblik over de sociale tilbud, sundhedsfaglige tilbud ogfritidsaktiviteter til børn og unge samt vordende forældre, der er i kommunen. Det er især vigtigt,fordi det giver et overblik over mulighederne for en tidlig forebyggende indsats i forskellige sam-menhænge. Bestemmelsen er således også grundlag for den forebyggende virksomhed, der foregår isamarbejdet mellem skole, politi og de sociale myndigheder, også kaldet SSP-samarbejdet (SSP eret samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi, hvis formål er at forebygge kriminalitetblandt børn og unge, jf. punkt 677).
51
Tilsynet med det enkelte barn eller den enkelte unge92.Tilsynspligten har imidlertid også en mere konkret karakter, idet kommunalbestyrelsen specieltbør være opmærksom på omstændigheder, der giver formodning om, at børn og unge har behovfor individuel støtte, jf. servicelovens § 146, stk. 2. Dette tilsyn bør føres på en sådan måde, atder kan sættes ind med en tidlig indsats i de tilfælde, hvor et barn eller en ung må formodes athave behov for særlig hjælp og støtte, herunder også som følge af nedsat funktionsevne.Tilsynet indebærer, at kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, om der i kommunen befin-der sig et konkret barn eller en ung, som kan have brug for støtte. Hvis et barn eller en ung antagesat have behov for støtte, har kommunalbestyrelsen pligt til at sikre, at der iværksættes en undersø-gelse af barnets eller den unges forhold efter servicelovens § 50. Læs yderligere om den børnefagli-ge undersøgelse efter servicelovens § 50 i kapitel 12.Ofte vil tilsynet med det enkelte barn eller en ung ske i dagtilbud og på skoler, da disse steder be-nyttes af næsten alle børn og unge. Her skal sundhedsplejersker, lærere, pædagoger og andet perso-nale være opmærksomme på omstændigheder, der giver formodning om, at et barn eller en ung harbehov for særlig støtte. Personer, der arbejder med børn i offentligt regi eller lignende, har en særligunderretningspligt, og det tilsyn, der udføres gennem personalets virke, er derfor normalt tilstrække-ligt til at opfylde tilsynspligten overfor børn og unge på offentlige institutioner.Særligt tilsyn med et konkret barns eller en ung persons forhold93.Der kan være en række særlige omstændigheder, som betyder, at kommunalbestyrelsen skalvære særligt opmærksom på et konkret barn eller en konkret ung persons forhold.Der kan eksempelvis være tale om børn fra familier, hvor forældrene har særlige problemer ellernedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Når en sagsbehandler eller lignende kommer i kontaktmed voksne med særlige sociale problemer, eksempelvis som følge af alkohol- eller narkotikamis-brug eller en sindslidelse, er det vigtigt, at der spørges til, om der er børn i hjemmet, således, at derkan iværksættes en familieorienteret og forebyggende indsats over for børn og unge i disse familier.Se også Social- og Integrationsministeriets vejledning nr. 5 til serviceloven om støtte til voksne. Deter også vigtigt at være opmærksom på børn i familier, hvor forældrene har nedsat fysisk eller psy-kisk funktionsevne, idet der kan være behov for særlig støtte med det formål, at familien kan få enalmindelig dagligdag til at fungere. For eksempel kan det være relevant at dække nødvendige mer-udgifter til en forælder med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter servicelovens § 100.I tilfælde, hvor den kommunale forvaltning har fået underretning fra fogedretten om, at en familievil blive udsat af deres lejemål, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der er behov for at sættestøtte i værk i forhold til familiens børn.Tilsyn med børn og unge med midlertidigt ophold i kommunen94.Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre tilsyn omfatter alle børn og unge, der har ophold ikommunen, også selv om deres ophold er af midlertidig karakter. Det betyder, at tilsynet ogsåomfatter børn og unge på krisecentre, asylcentre, ferieophold, samvær, i fængsler m.v. Denkommune, hvori barnet eller den unge har midlertidigt ophold, er således handlekommune bådei forhold til at føre tilsyn med barnet eller den unge, og i forhold til at iværksætte foranstaltnin-ger, hvis barnet eller den unge har behov herfor. Det er derfor vigtigt, at kommunalbestyrelsen ihandlekommunen sikrer, at personalet på disse steder orienterer handlekommunen, når der op-holder sig eller bor et barn eller en ung på stedet, og oplyser, hvem barnet eller den unge er.Denne viden giver handlekommunen mulighed for at vurdere tilsynets omfang, og hvorvidt derskal iværksættes støtteforanstaltninger overfor barnet eller den unge.
52
Hvilken kommune, der er handlekommune i forbindelse med tilsyn og iværksættelse af eventuelleforanstaltninger, reguleres i § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, læsherom under punkt 111.Tilsyn med børn og unge på krisecentre95.Børn og unge, der opholder sig på krisecentre eller i andre af de ovenstående tilbud, har oftebrug for særlig støtte. Samtidig gælder særlige rettigheder for kvinder med børn på krisecentersamt for børn eller unge, der følger med deres mor på krisecenter. Således har kvinder med børnpå krisecenter ret til at få tilbudt støtte og vejledning fra en familierådgiver, mens børn og unge,som følger med deres mor på krisecenter, har ret til at få tilbudt psykologbehandling, jf. service-lovens § 109, stk. 4 og 5. Læs mere herom under punkt 126 og 374. Derfor er det vigtigt, athandlekommunen sikrer sig, at der er kontinuerlig kontakt til krisecentrene, og løbende holdersig orienteret om forholdene for de børn og unge, der opholder sig på de i kommunen beliggen-de offentlige og private krisecentre m.v., med henblik på, at familierådgivningen, psykologbe-handlingen og evt. anden relevant støtte kan tilbydes til barnet eller den unge og familien på dettidligst mulige tidspunkt.Tilsyn med børn og unge på asylcentre96.Som udgangspunkt har alene personer med lovligt ophold her i landet ret til hjælp efter service-loven, jf. § 2. Børn og unge, der opholder sig i Danmark som asylansøgere (processuelt ophold)eller uden et lovligt opholdsgrundlag, hører under lovgivningen på udlændingeområdet. Det be-tyder, at det som udgangspunkt er personalet på asylcentrene, der skal varetage den daglige om-sorg for børnene på stedet, herunder yde den nødvendige særlige støtte. Selvom det er persona-let på stedet, der varetager det daglige arbejde, gælder kommunens generelle tilsynsforpligtelsedog også for de børn, der opholder sig på asylcentre. Hvis kommunen som led i sin tilsynsfor-pligtelse bliver opmærksomme på børn, som mistrives eller på anden måde er i en uheldig ud-vikling, har kommunen i første række derfor pligt til at kontakte udlændingemyndighederne, såder kan der kan blive taget hånd om disse problemer i regi af udlændingesystemet, jf. udlændin-gelovens § 42 a.Hvis der er børn, som er omfattet af udlændingeloven, og som har problemer af en sådan karakter,at udlændingemyndighederne vurderer, at de ikke kan håndteres i regi af asylcentrene, har udlæn-dingemyndighederne mulighed for at kontakte kommunen. Det følger således af praksis, jf. Anke-styrelsens afgørelse C-32-00, at kapitel 11 i serviceloven om særlig støtte til børn og unge kan findeanvendelse, hvis Udlændingestyrelsen på baggrund af en faglig vurdering fra kommunen godken-der, at der sættes yderligere foranstaltninger i værk over for et barn.Der henvises i øvrigt til punkt 96 herunder.Tilsyn med børn og unge på ferie- og rekreationsophold97.For så vidt angår børn og unge, der er på ferie- og rekreationsophold formidlet af private for-eninger og lignende, er det ligeledes den kommune, hvor børnene eller de unge har midlertidigtophold, som har tilsynsforpligtelse. Derfor er det vigtigt, at kommunalbestyrelsen i den kom-mune, hvor børnene eller de unge har midlertidigt ophold, sikrer sig, at de foreninger, komiteerog andre private organisationer, der formidler ferieophold eller kortvarige rekreationsophold forbørn og unge hos private, orienterer kommunalbestyrelsen om, hvor mange børn det drejer sigom, hvor de skal bo under opholdet, og hvor længe de skal opholde sig i kommunen, børnenesalder, hvornår børnene ankommer m.v. .
53
Hvis en kommune, som skal modtage børn eller unge på midlertidigt ophold, er bekendt med oplys-ninger, som gør, at et hjem må anses for uegnet til at modtage feriebørn, skal kommunalbestyrelsenunderrette den pågældende forening. Kommunalbestyrelsen skal ikke foretage en vurdering af eg-netheden som feriefamilie, men alene gøre opmærksom på forhold, der kan give anledning til be-kymring for børnenes sikkerhed under opholdet. Det samme gælder, hvis kommunalbestyrelsenefterfølgende bliver opmærksom på forhold, der giver anledning til betænkeligheder med hensyn tilbarnets fortsatte ophold i det pågældende feriehjem. Om nødvendigt kan kommunalbestyrelsen sør-ge for, at barnet sendes hjem eller får ophold et andet sted.Kommunalbestyrelsen må endvidere være opmærksom på, at opholdet bringes til ophør ved ferie-opholdets afslutning, hvis det drejer sig om børn under 14 år, da familien ellers skal godkendes somprivat døgnpleje. Se punkt 609 - 626.Tilsyn med børn og unge, som er anbragt uden for hjemmetServiceloven§ 148.Kommunalbestyrelsen i opholdskom-munen, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område, førertilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrel-sen i denne kommunei forhold til den enkelteperson har truffet afgørelse om, jf. § 3, stk. 1.Tilsynet omfatter ikke det generelle driftsori-enterede tilsyn, jf. § 148 a.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen i den kommune,der har pligt til at yde hjælp efter denne lov,jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og admini-stration på det sociale område, skal løbendefølge de enkelte sager for at sikre sig, at hjæl-pen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbe-styrelsen skal herunder være opmærksom på,om der er behov for at yde andre former forhjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtage-rens forudsætninger og så vidt muligt i samar-bejde med denne.98.Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, hvilket som oftest vil være den kommune, hvor
barnet eller den unge er registreret i folkeregisteret, skal føre løbende tilsyn med barnets ellerden unges forhold under opholdet uden for hjemmet, jf. servicelovens § 148. Det gælder uanset,hvilken type anbringelsessted barnet eller den unge er anbragt i, og uanset hvad årsagen til an-bringelsen er.
54
Serviceloven§ 70....Stk. 2.Vedanbringelse uden for hjemmetskal vurderingen af indsatsen efter stk. 1 ogbehovet for revision af handleplanen ske påbaggrund af det løbende tilsyn med barneteller den unge, jf. § 148, stk. 1, og efter kon-takt med forældremyndighedsindehaveren.Tilsynet efter § 148, stk. 1, skal omfattemindst to årlige tilsynsbesøg på anbringel-sesstedet, hvor kommunen taler med barneteller den unge. Samtalen skal så vidt muligtfinde sted uden tilstedeværelse af ansatte fraanbringelsesstedet. Vurderingen skal omfat-te en stillingtagen til, hvorvidt andre forholdend de hidtil beskrevne, jf. § 140, er relevan-te, og i så fald skal disse indgå i en reviderethandleplan.99.Kommunalbestyrelsen skal altid vurdere, hvor ofte og hvordan, der skal føres tilsyn. Det vil i
hvert enkelt tilfælde bero på det enkelte barns eller den enkelte unges behov. Bestemmelsen iservicelovens § 70, stk. 2, om, at kommunalbestyrelsen har pligt til at tale med barnet eller denunge på anbringelsesstedet mindst to gange årligt, er således alene et minimumskrav. I nogle sa-ger vil det være nødvendigt at besøge barnet eller den unge hyppigere, andre gange kan densupplerende kontakt foregå telefonisk eller via møder på forvaltningen. Erfaringerne viser, at engrundig opfølgning er central for at sikre et godt udbytte af anbringelsen, og for at sikre, at an-bringelsen ophører, når der ikke længere er grundlag for den. Hvordan tilsynet tilrettelæggesmest hensigtsmæssigt, vil variere fra sag til sag. Eksempelvis kan det i nogle sager være en for-del, at barnet eller den unge selv har sagsbehandlerens telefonnummer, så barnet eller den ungeogså selv kan kontakte sagsbehandleren.I nogle tilfælde kan det også være en fordel, hvis tilsynet tilrettelægges således, at det bliver sammeperson, som har kontakten med barnet eller den unge, og som forestår rådgivnings- og vejlednings-opgaver m.v. over for familien under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, såledesat personen får et godt kendskab til barnet eller den unge og familien.Hvis et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet på grund af nedsat funktionsevne, vil derkunne gøre sig særlige forhold gældende omkring tilrettelæggelsen og udøvelsen af tilsynet. F.eks.kan det være nødvendigt at tage højde for, at funktionsnedsættelsen kan give sig udslag i kommuni-kative vanskeligheder hos barnet.Det bemærkes i øvrigt, at det uanset anbringelsesform er opholdskommunen, der har ansvaret foranbragte børn og unge. Heri ligger også en pligt til at beskytte barnets eller den unges integritet.Opholdskommunen bør derfor sikre sig, at anbringelsesstedet ikke f.eks. gennem interviews, foto-grafering eller via internettet bringer anbragte børn og unge i en situation, der kan skade dem ellerderes familier.
55
Samtale med anbragte børn og unge100.
I forbindel-se med opholdskommunens tilsyn med barnet skal kommunalbestyrelsen minimum to gange år-ligt tale med barnet på anbringelsesstedet, jf. servicelovens § 70, stk. 2. Formålet med tilsynet erat få indblik i barnets eller den unges trivsel på stedet, få barnets eller den unges egen vurderingaf situationen samt sikre, at formålet med anbringelsen af barnet eller den unge på det pågæl-dende sted opnås.
Samtalen med barnet eller den unge skal så vidt muligt gennemføres uden tilstedeværelse af perso-ner fra anbringelsesstedet, uanset om barnet eller den unge er anbragt i en plejefamilie, på et op-holdssted eller på en døgninstitution. Det kan give barnet eller den unge god mulighed for at tale fritom, hvordan han eller hun har det, og om der er problemer. Barnet eller den unge kan dog efter egetvalg medbringe en bisidder eller en anden person til samtalen, hvis barnet eller den unge ønskerdette. Hvis barnet eller den unge har en funktionsnedsættelse, som gør, at der er behov for assistan-ce til gennemførelse af samtalen, må det overvejes, hvorledes denne assistance kan ydes på uvildigvis.Samtalen med barnet eller den unge kan kun undlades i særlige tilfælde, hvor hensynet til barneteller den unge taler imod, at samtalen foretages. Undladelse af samtalen bør begrundes i sagen.Tilsyn med børn og unge i privat familiepleje101.
Der gælderingen særskilt tilsynsforpligtelse med børn i privat familiepleje efter servicelovens § 78. Det på-hviler imidlertid den kommune, hvor plejefamilien bor, efter den almindelige tilsynsforpligtelsei servicelovens § 146, at være opmærksom på de forhold, barnet eller den unge lever under ifamilieplejen. Såfremt kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn i privat familie-pleje har særligt behov for støtte, bør der ske henvendelse til forældremyndighedsindehaverenog eventuelt dennes opholdskommune, så der kan iværksættes en børnefaglig undersøgelse efterservicelovens § 50, der kan afdække evt. behov for foranstaltninger. Det er forældremyndig-hedsindehaverens opholdskommune, der har beslutningskompetencen i forhold til iværksættelseaf foranstaltninger efter bl.a. servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge.Tilsyn med børn og unge i private døgnplejehjem
102.
Døgnpleje-hjem, dvs. hjem af mere institutionslignende karakter, der modtager børn og unge under 18 år,men som drives af private uden aftale eller offentlige midler, må efter servicelovens § 78, stk. 7,kun oprettes og drives med tilladelse fra den kommune, hvori institutionen er beliggende.
Tilladelsen gives til en bestemt person som leder og for bestemte lokaler. Der kan ligeledes fastsæt-tes særlige begrænsninger for tilladelsens omfang, f.eks. med hensyn til tilsyn, ledelse og byg-ningsmæssige forhold.Kommunalbestyrelsen fører efter bestemmelsen tilsyn med forholdene i hjemmet. Tilsynet omfatteren vurdering af, om forholdene på stedet er forsvarlige i forhold til at sikre børnenes sikkerhed ogtrivsel.Tilsyn med plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner
56
Serviceloven§ 148 a.Den stedlige kommunalbestyrelsefører det generelle driftsorienterede tilsynmed tilbuddets personale, bygninger ogøkonomi, herunder om grundlaget for afgø-relsen efter § 14, stk. 3, om optagelse af etprivat tilbud på Tilbudsportalen fortsat be-står.Stk. 2.Det generelle driftsorienterede tilsynmed anbringelsessteder for børn og unge,der er omfattet af § 66, nr.1,2,5 og 6, skalendvidere påse, at det enkelte anbringelses-steds pædagogiske målsætning og metoderfortsat gør anbringelsesstedet generelt egnettil at opfylde målgruppens behov, herunderbehov for nære, stabile relationer til voksne,opbygning af sociale relationer og netværk,skolegang, sundhed, trivsel og forberedelsetil et selvstændigt voksenliv. Det driftsorien-terede tilsyn med anbringelsessteder, der eromfattet af § 66, snr.5 og 6, skal omfattemindst et uanmeldt tilsynsbesøg om året.Stk. 3.Det generelle driftsorienterede tilsynomfatter ikke tilbud, hvor en anden kommu-ne eller region har indgået en generel aftaleom anvendelse af samtlige pladser i tilbud-det og om tilsyn, eller hvor tilbuddet er om-fattet af regionsrådets generelle driftsorien-terede tilsyn, jf. § 5, stk. 7.Stk. 4.Det generelle driftsorienterede tilsyn,jf. stk. 1 og 2, omfatter ikke plejefamilier,der er godkendt som konkret egnede efter§ 66, nr. 1, og § 142, stk. 1, nr. 2, konkretgodkendte kommunale plejefamilier efter§ 66, nr. 2, og § 142, stk. 1, nr. 2, netværks-plejefamilier efter § 66, nr. 3, og egne væ-relser m.v. efter § 66, nr. 4.Stk. 5.Social- og integrationsministerenfastsætter nærmere regler om tilsyn medprivate opholdssteder efter § 66, nr. 5, priva-te behandlingstilbud efter § 101 og privatebotilbud efter § 107.Kommu-nalbestyrelsen skal føre tilsyn med de plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner, som erbeliggende i kommunen. Dette gælder, uanset hvilke grupper af børn og unge de pågældende
103.
57
plejefamilier m.v. modtager. Denne tilsynsforpligtelse skal ses i sammenhæng med, at det ogsåer den stedlige kommune, som har godkendt anbringelsesstedet.Kommunalbestyrelsen skal føre minimum et uanmeldt tilsyn med anbringelsesstedet om året (dogikke med plejefamilier). Det skal bemærkes, at den stedlige kommune ikke skal føre driftsorienterettilsyn med konkret godkendte plejefamilier, konkret godkendte kommunale plejefamilier, net-værksplejefamilier og egne værelser, jf. servicelovens § 148 a, stk. 4. I de nævnte anbringelsestypervil der som oftest alene være anbragt et enkelt barn eller ung eller søskende, og i disse tilfælde vil etgenerelt driftsorienteret tilsyn, som ikke er koblet til det konkrete anbragte barn eller unge, ikkefremstå meningsfyldt.Tilsyn med generelt godkendte plejefamilier104.
For pleje-familier og kommunale plejefamilier, der er generelt godkendte efter servicelovens § 142, stk. 1,nr. 1, påhviler den generelle tilsynsforpligtelse den stedlige kommune som følge af, at den hargodkendt familien som generelt egnet anbringelsessted.
Det grundlæggende formål med tilsynet med plejefamilier er at sikre, at det grundlag, hvorpå kom-munalbestyrelsen godkendte familien som generelt egnettilat tage anbragte børn i pleje, stadig ergældende. Gennem tilsynet skal det således sikres, at de forhold, som plejefamilien oprindeligt blevgodkendt ud fra, ikke har ændret sig. Er plejefamilien eksempelvis generelt godkendt til at modtagebørn med bestemte problemstillinger, eller er der ved godkendelsen sat loft for, hvor mange børnfamilien må have i pleje, skal det via tilsynet sikres, at dette er overholdt. Kommunen skal derud-over påse, at den generelt godkendte plejefamilie eller kommunale plejefamilie fortsat er egnet til atopfylde målgruppens behov, herunder behov for nære, stabile relationer til voksne, opbygning afsociale relationer og netværk, skolegang, sund, trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksen-liv.Tilsynet omfatter også, om der er sket ændringer i plejefamilien, eksempelvis skilsmisse, syg-dom eller død m.v., som gør, at familiens vilkår og kapacitet har ændret sig, og at der derfor er be-hov for at justere godkendelsen.Der er ikke fastsat lovgivningsmæssige krav til, hvor ofte den stedlige kommune skal føre generelledriftsorienterede tilsyn med generelt godkendte plejefamilier og kommunale plejefamilier. Det vilderfor afhænge af en konkret vurdering af den enkelte familie, hvor hyppigt kommunen bør føretilsyn. Det er dog afgørende, at det generelle driftsorienterede tilsyn gennemføres løbende, såledesat kommunen jævnligt følger op på, om familien fortsat er egnet til at opfylde målgruppens behov,og om indholdet af den generelle godkendelse fortsat skal være gældende.
Tilsyn med opholdssteder og døgninstitutioner105.
Kravene tiltilsyn med opholdssteder er nærmere reguleret i Social - og Integrationsministeriets bekendtgø-relse nr. 475 af 8. maj 2013 om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visseprivate tilbud, som kan findes på www.retsinfo.dk.
For institutioner med driftsaftale varetages tilsynet med institutionens ledelse og drift, herunder detpædagogiske arbejde, af den driftsansvarlige kommune i forbindelse med udøvelsen af de beføjel-ser, der tilkommer kommunen efter aftalen.
58
Driver en kommune eller en region en døgninstitution, der er beliggende i en anden kommune ellerregion, påhviler det almindelige tilsyn, herunder med det pædagogiske arbejde, den driftsansvarligekommune eller region.Den tilsynsansvarlige kommune eller region har pligt til at føre tilsyn med indholdet af opholdsste-dernes eller døgninstitutionernes pædagogiske virksomhed og udviklingen af de metoder, som ar-bejdet løbende nødvendiggør. Gennem tilsynet skal det sikres, at opholdsstedet eller døgninstitutio-nen udøver et pædagogisk arbejde, der er hensigtsmæssigt i forhold til de børn og unge, som er påstedet, og deres baggrund og problematikker.Gennem tilsynet bør den tilsynsansvarlige kommune også forholde sig til, om opholdsstedet ellerdøgninstitutionen lever op til det pædagogiske arbejde, som stedet har anført på tilbudsportalen.Dette for at bidrage til, at formålet med anbringelsen kan opnås overfor de børn og unge, som er påstedet.Særlige forhold i tilsynet106.
I udøvelsenaf det driftsorienterede tilsyn med opholdssteder og døgninstitutioner for børn og unge, skal dentilsynsansvarligekommuneværeopmærksompåenkeltesærligeforhold,som skal administreres forsvarligt af anbringelsesstedet. F.eks. er det vigtigt, at anbringelsesste-det lever op til f.eks. arbejdsmiljølovens regler om beskæftigelse af børn og Ministeriet for Børnog Undervisnings regler for benyttelse af el-drevne maskiner og anvendelse af glasurer m.v. vedsløjdundervisning i skoler. Tilsynet skal ikke varetage andre myndigheders specifikke tilsyns-opgaver, men skal sikre, at anbringelsesstedet er opmærksomt på og iagttager reglerne.
Gennem tilsynet skal det endvidere påses, at anbringelsesstedet sikrer, at børn og unge regelmæssigttilses og undersøges af en læge og tandlæge. Det driftsorienterede tilsyn skal ikke omfatte, hvorvidtdet enkelte anbragte barn eller den unge tilses af læge eller tandlæge, da dette forhold omfattes afdet personrettede tilsyn. Men det skal sikres, at anbringelsesstedet generelt set varetager børnenesbehov for adgang til læge m.v., f.eks. via faste rutiner, sundhedspolitikker eller lign. Børn og ungeskal således under døgnanbringelse have adgang til de samme forebyggende børneundersøgelser ogvaccinationer som børn og unge i eget hjem. De skal ligeledes have adgang til sygesikringsydelserhos praktiserende læge på samme måde som andre børn og unge. Børn og unge vil under døgnan-bringelse have adgang til den kommunale skolesundhedstjeneste i den kommune, hvor deres skoleeller anbringelsessted er beliggende. De vil ligeledes være omfattet af den kommunale tandpleje iden kommune, hvor de er tilmeldt folkeregisteret. Er barnet eller den unge anbragt på døgninstituti-on er der dog fastsat særlige regler, jf. § 1, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 179 af 28. februar 2012 omtandpleje. Der henvises endvidere til punkt 107 for yderligere forhold, tilsynet skal være opmærk-som på.Offentlig omtale eller kritik, rømninger m.v.107.
Hvis der pået opholdssted eller en døgninstitution indtræffer forhold, der kan medføre offentlig omtale ellerkritik, bør institutionens bestyrelse, den driftsansvarlige kommune eller region samt de anbrin-gende kommuner omgående orienteres.
Det samme gælder i tilfælde af klager over forholdene på opholdsstedet, anbringelsesstedet ellerinstitutionen, ved hyppige rømninger og i tilfælde af ulykker eller dødsfald blandt børnene eller deunge.
59
Tilsyn med særlige dagtilbud og særlige klubtilbud108.
Kommu-nalbestyrelsen har efter retssikkerhedslovens § 16 pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kom-munale opgaver løses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverneudføres på. Tilsynet gælder både for de særlige dagtilbud og de særlige klubtilbud til børn ogunge med nedsat funktionsevne, som kommunalbestyrelsen selv driver og de tilbud, som kom-munalbestyrelsen og regionsråd eller selvejende særlige dagtilbud og særlige klubtilbud harindgået en aftale om. Den skriftlige aftale med den, der udfører opgaven, vil være udgangspunktfor indholdet i den kommunale tilsynspligt.
Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at tilbuddene er egnede til ophold for dengruppe børn og unge, som tilbuddet er bestemt for, og at opgaverne løses med det indhold, somkommunalbestyrelsen har besluttet. Kommunalbestyrelsen skal samtidig føre tilsyn med tilbuddenesøkonomi med henblik på at sikre, at det indholdsmæssige tilbud og omkostningerne svarer til, hvadkommunalbestyrelsen ønsker og vil tage ansvar for.Tilsynsforpligtelsen betyder, at kommunalbestyrelsen til stadighed må være i forbindelse med til-buddet, for at det kan konstateres, om de krav, der stilles, er opfyldt. Viser dette sig ikke at væretilfældet, må kommunalbestyrelsen foretage de nødvendige ændringer.Tilsyn med anbringelsessteder109.
Ved
ud-
øvelsen af tilsynet bør kommunalbestyrelsen være opmærksom på følgende forhold:Pædagogiske og behandlingsmæssige målsætninger og metoder. Kommunalbestyrel-sen skal via det driftsorienterede tilsyn påse, at anbringelsesstedets pædagogiske mål-sætninger og metoder fortsat gør anbringelsesstedet egnet til at opfylde målgruppensbehov, herunder behov for nære, stabile relationer til voksne, opbygning af sociale re-lationer og netværk, skolegang, sundhed, trivsel og forberedelse til et selvstændigtvoksenliv. Kommunalbestyrelsen skal fokusere på, om det konkrete anbringelsessted itilstrækkelig omfang har den pædagogik og de nødvendige kompetencer, der skal tilfor at støtte og udvikle den målgruppe, som stedet er godkendt til at modtage. Opstårder konflikter i tilbuddet, det være sig omkring det enkelte barn eller den unge ellerom det pædagogiske eller behandlingsmæssige arbejde, er det et led i kommunalbesty-relsens tilsynsforpligtelse at undersøge og bidrage til at løse disse konflikter i et sam-arbejde med tilbuddet og forældrene.Sikkerhed og hygiejne. Kommunalbestyrelsen bør være opmærksom på forhold, derkan forebygge ulykker, f.eks. legepladsens indretning og befordring af børn og ungeog være opmærksom på de hygiejniske forhold i tilbuddet.Økonomiske forhold. For at kunne føre tilsyn med økonomien må kommunalbestyrel-sen stille krav til budgetter og regnskabsaflæggelse, således at det er muligt at gen-nemskue og påse, at de økonomiske forhold udføres i overensstemmelse med reglerne.Særligt om tilsyn med konkret godkendte plejefamilier, konkret godkendte kommunaleplejefamilier og netværksplejefamilier110.Vedan-bringelse i konkret godkendt plejefamilie, konkret godkendt kommunal plejefamilie eller i net-værksplejefamilie påhviler tilsynsforpligtelsen ikke beliggenhedskommunen, men derimod denanbringende kommune. Dette følger af, at det er den anbringende kommune, som i disse tilfældehar godkendt familien som konkret egnet til at tage et bestemt barn eller en bestemt ung i pleje,
60
jf. § 142, stk. 1 og 2. Konkret godkendte plejefamilier, konkret godkendte kommunale plejefa-milier og netværksplejefamilier er således undtaget fra kommunalbestyrelsens forpligtelse til atføre generelt driftsorienteret tilsyn med de anbringelsessteder, der er beliggende i kommunen.Børn og unge anbragt i konkret godkendte plejefamilier, konkret godkendte kommunale pleje-familier eller i netværksplejefamilier er dog stadig omfattet af den anbringende kommunes for-pligtelse til at føre et personrettet tilsyn efter lovens § 148.I udøvelsen af tilsynet med barnet eller den unge anbragt i en konkret godkendt plejefamilie, i enkonkret godkendt kommunal plejefamilie eller i netværksplejefamilie skal det sikres, at det grund-lag, hvorpå kommunen godkendte familien som egnettilat tage det bestemte barn i pleje, stadig er tilstede. Gennem tilsynet skal kommunen således sikre, at de forhold, som familien oprindeligt blevgodkendt ud fra, ikke har ændret sig.Gennem tilsynet skal kommunen tillige sikre, at barnets anbringelsesforløb er tilfredsstillende og atbarnet trives i plejefamilien. Tilsynet skal således bidrage til at anbringelsesforløbet justeres efterbehov.Derudover kan kommunalbestyrelsen tillægge tilsynet andre funktioner, som vurderes relevante, påsamme vis som i tilsynet med generelt godkendte plejefamilier. Tilsynet kan eksempelvis benyttestil at orientere de konkret godkendte plejefamilier, de konkret godkendte kommunale plejefamiliereller netværksplejeforældrene om relevante informationer om overvejelser og beslutninger, som vilpåvirke anbringelsen. Det kan også være at yde rådgivning, vejledning og støtte til familien og vur-dere, om familien har brug for yderligere støtte, eksempelvis supervision. Endelig kan det være til atfå informationer om barnets fysiske og psykiske udvikling, samvær med de biologiske forældre,trivsel i skole og dagtilbud, aktuelle problemer og ressourcer med henblik på at medvirke til, at bar-net får tilbudt relevant støtte, herunder psykisk eller fysisk behandling, støtteforanstaltninger i skoleog dagtilbud eller relevante fritidstilbud.Da det for de anførte anbringelsessteder alene er den anbringende kommune, der har en tilsynsfor-pligtelse, har denne kommune således det fulde ansvar for anbringelsen, herunder for at anbringel-ser sker under betryggende rammer.111.
Vedrørende
tilsyn med skibsprojekter henvises til punkt 512.
Kapitel 5Handlekommune112.
I dette ka-pitel gennemgås reglerne for, hvornår en kommune er opholdskommune, handlekommune samtbetalingskommune i sager, der vedrører børn og unge.
Spørgsmålet om, hvilken kommune der er opholdskommune, handlekommune og betalingskommu-ne opstår som oftest i sager, hvor børn og unge,herunder også børn og unge med funktionsnedsæt-telse, anbringes uden for hjemmet, fordi der anbringes på et anbringelsessted beliggende i en andenkommune end barnets oprindelige opholdskommune eller fordi forældrene til et anbragt barn flytterkommune.I dette kapitel behandles spørgsmålet om opholdskommune, handlekommune og betalingskommunederfor særligt i forhold til anbringelser af børn og unge uden for hjemmet. Sidst i kapitlet redegøresogså for reglerne i de situationer, hvor børn eller unge følger med deres mor på kvindekrisecenter.
61
Reglerne om opholdskommune, handlekommune og betalings-kommune er reguleret i lov om rets-sikkerhed og administration på det sociale område §§ 9, 9a, 9b og 9c og er endvidere nærmere gen-nemgået i tilhørende vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006.
62
Retssikkerhedsloven§ 9 a.Opholdskommunen for et barn elleren ung under 18 år har pligt til at yde hjælp,jf. dog § 9 b.Stk. 2.Et barn eller en ung under 18 år harsamme opholdskommune som forældrene,jf. dog stk. 3-5. Et barn eller en ung under18 år, der bor mest hos den ene af forældre-ne, har opholdskommune hos denne. Hvisbarnet eller den unge bor lige meget hosbegge forældre, har barnet eller den ungeopholdskommune, hvor det er tilmeldt fol-keregistret.Stk. 3.Et barn eller en ung under 18 år, derikke bor sammen med nogen af forældrene,og som har klaret sig selv, har selvstændigopholdskommune.Stk. 4.Forældremyndighedsindehaverensopholdskommune har pligt til at yde hjælpefter kapitel 11 i lov om social service. Er etbarn eller en ung under 18 år anbragt udenfor hjemmet, får barnet eller den unge dogselvstændig opholdskommune i den kom-mune, som har truffet afgørelse om anbrin-gelsen efter kapitel 11 i lov om social ser-vice. Bliver et barn eller en ung, der harselvstændig opholdskommune efter 2. pkt.,visiteret til en kommune efter integrations-lovens § 10, får barnet eller den unge selv-stændig opholdskommune i denne kommunefra det tidspunkt, hvor ansvaret for den på-gældende overgår til kommunalbestyrelsen,jf. integrationslovens § 4.Barnets eller denunges selvstændige opholdskommune sam-arbejder med forældremyndighedens inde-havers opholdskommune om at løse famili-ens problemer og hører forældremyndig-hedsindehaveren samt barnet eller den unge,inden der træffes afgørelse efter kapitel 11 ilov om social service. Barnets eller den un-ges selvstændige opholdskommune træfferafgørelser vedrørende barnets eller den un-ges forhold. Afgørelser, der er målrettetforældremyndighedsindehaveren, træffes afforældremyndighedsindehaverens opholds-kommune.Stk. 5.En ung under 18 år, der selv har an-
63
svar for at forsørge en ægtefælle eller etbarn, har selvstændig opholdskommune.Stk. 6.Forældremyndighedens indehaversopholdskommune kan, når der er særligegrunde til det, uanset bestemmelsen i stk. 4,2.-4. pkt., indgå aftale med barnets eller denunges opholdskommune om, at den er hand-lekommune i forhold til barnet eller den un-ge. En sådan aftale er betinget af, at foræl-dremyndighedens indehaver og den ungeover 15 år giver samtykke.Stk. 7. Har en ung under 18 år selvstændig op-holdskommune efter stk. 4, 2. eller 3. pkt., be-varer denne kommune uanset § 9, stk. 1, pligtentil at yde hjælp efter lov om social service, nården unge fylder 18 år, hvis kommunen eller an-den offentlig myndighed har medvirket til, atden pågældende i umiddelbar forlængelse afanbringelsen får ophold i en boform omfattet af§ 9, stk. 7. § 9, stk. 8, 9 og 11, finder tilsvaren-de anvendelse.
Den generelle definition af opholdskommune og handlekommuneEt barn eller en ung under 18 år har som udgangspunkt samme opholdskommune som forældrene,jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 9 a, stk. 2. Hvis barnet eller denunge bor mest hos den ene af forældrene, har barnet eller den unge opholdskommune hos denne.Bor barnet lige meget hos begge forældre er opholdskommunen den kommune, hvor barnet ellerden unge er tilmeldt folkeregistret. Det er barnets biologiske forældres eller adoptivforældres op-holdskommune, som bestemmer barnets opholdskommune efter § 9a, stk. 2. Det er uden betydning,om forældremyndigheden er tillagt andre. Det er imidlertidforældremyndighedsindehaverens op-holdskommune,der skal træffe afgørelse om at yde særlig støtte til børn og unge efter reglerne iserviceloven, jf.§ 9 a, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. dogpunkt 3/113 om børn og unge, der er anbragt uden for hjemmetBarnets opholdskommune vil i de fleste tilfælde også være handlekommune i forhold til barnet, detvil sige, at kommunen har handleforpligtelse til at iværksætte særlig støtte og foranstaltninger, hvisbarnet har behov herfor. En kommune har handleforpligtelsen i forhold til et barn i følgende situati-oner:Kommunen er opholdskommune for barnet under 18 år i henhold til § 9 a, stk. 2.Kommunen er opholdskommune for barnet under 18 år, som ikke bor sammen mednogen af forældrene, og som har klaret sig selv i henhold til § 9 a, stk. 3.Kommunen er opholdskommune for det anbragte barn under 18 år i henhold til § 9 a,stk. 4.Kommunen er opholdskommune for et barn under 18 år, der selv har ansvar for at for-sørge en ægtefælle eller et barn i henhold til § 9 a, stk. 5.Kommunen har som følge af aftale påtaget sig handleforpligtelsen i henhold til § 9,stk. 6, eller § 9 a, stk. 6.
64
Kommunen er midlertidig/øjeblikkelig opholdskommune for barnet i henhold til § 9 b,stk. 1.
Børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet113.
Det er for-ældremyndighedsindehaverens opholdskommune, som træffer afgørelse om, at barnet eller denunge skal anbringes uden for hjemmet, jf. § 9 a, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administrationpå det sociale område..
Den kommune, som er forældremyndighedsindehaverens opholdskommune på afgørelsestidspunk-tet, og som træffer afgørelsen om anbringelse, vedbliver med at være opholds- og handlekommune iforhold til barnet eller den unge under anbringelsen. Det gælder også, når barnet anbringes i en an-den kommune eller i den situation, hvor forældremyndighedsindehaveren flytter fra kommunen.Barnet får således selvstændig opholds- og handlekommune under anbringelsen. Hvis barnet harværet anbragt flere gange er opholdskommunen den kommune, der senest har anbragt barnet.Retssikkerhedslovens regler herom trådte i kraft 1. juli 2003. Hvis der er truffet afgørelse om an-bringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet før 1. juli 2003, er det den 30. juni 2003, der erskæringsdato for, hvilken kommune der er opholdskommune for barnet eller den unge. I sager hvoret barn eller en ung er blevet anbragt før den 30. juni 2003 gælder retssikkerhedslovens tidligereregler herfor. Det betyder, at den kommune, der var opholdskommune og dermed handlekommunefor barnet eller den unge den 30. juni 2003, forbliver opholds- og handlekommune for barnet ellerden unge, uanset om forældremyndighedsindehaverne flytter til en anden kommune.Eksempel:Et barn er den 1. marts 1999 blevet anbragt af A kommune, hvor forældremyndighedsindehaverener bosiddende. Barnet er anbragt i plejefamilie i B kommune. Forældremyndighedsindehaveren erflyttet til C kommune den 1. april 2000 og flytter den 10. august 2003 til D kommune. I dette tilfæl-de vil A kommune være betalingskommune, og C kommune vil være opholds- og handlekommunefor barnet, og fortsætter med at være det, til barnet ophører med at være anbragt.Afgørelser somunder anbringelsekan træffes af barnets eller den unges opholdskommune114.Etbarneller en ung får i forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet selvstændig opholdskom-mune, jf. retssikkerhedslovens § 9a, stk. 4. Den selvstændige opholdskommune er den kommu-ne, der har truffet afgørelse om at anbringe barnet. I tilfælde hvor forældremyndighedsindehave-ren flytter til en anden kommune, vil barnet og forældrene da have hver sin opholdskommune.Barnets eller den unges selvstændige opholdskommune har kompetence til at træffe afgørelse om:foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3, 4 og 5, i det omfang foranstaltninger-ne udelukkende eller primært er knyttet til barnets eller den unges forhold under an-bringelsen,ændring af en frivillig anbringelse til en tvangsmæssig anbringelse efter servicelovens§ 58,valg af anbringelsessted efter servicelovens § 68b, stk. 1,ændring og revision af handleplanen efter servicelovens § 70,samvær og kontakt efter servicelovens § 71,hjemgivelse eller opretholdelse af anbringelse efter servicelovens § 68.65
Endvidere skal barnets eller den unges opholdskommune foretage genbehandlinger af afgørelserefter servicelovens § 58 om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke.Barnets eller den unges opholdskommune kan også yde støtte til udgifter til forældrenes transport iforbindelse med møder i barnets eller den unges opholdskommune, jf. servicelovens § 71, stk. 7.Endelig kan barnets eller den unges opholdskommune foretage indstilling til kommunens børne- ogunge-udvalg om adoption uden samtykke, jf. servicelovens § 74 nr. 13.Forholdet mellem barnets og forældremyndighedsindehaverens opholdskommune115.Hvis barneteller den unge ikke har samme opholdskommune som forældremyndighedsindehaveren, er detnødvendigt, at de pågældende kommuner indgår et samarbejde om de opgaver, der knytter sig tilfamilien, så barnet eller den unge sikres de bedst mulige forhold f.eks. under en anbringelse el-ler i forbindelse med samvær.Flere af afgørelserne efter servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge kan rette sig modbåde barnet eller den unge og mod forældremyndighedsindehaveren. Det drejer sig f.eks. om prak-tisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 2, familiebehand-ling efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3 eller kontaktpersonordningen efter servicelovens § 52, stk.3, nr. 6.Hvis barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren ikke har samme opholds- og hand-lekommune, er det vigtigt, at kommunerne holder hinanden orienteret om tiltag i forhold til parterneog samarbejder herom. På den måde kan det undgås, at beslutninger i de to kommuner modarbejderhinanden. For eksempel er det ikke hensigtsmæssigt at sætte en forældremyndighedsindehaver iaktivering om natten eller i weekenderne, således at det ikke er praktisk muligt at opretholde kon-takten til barnet eller den unge under en anbringelse.Det er vigtigt, at der ikke opstår tvivl om, hvilken kommune der er forpligtet til at træffe afgørelser iforhold til et barn eller en ung og forældrene. Det er fastsat i § 9 a, stk. 4, i lov om retssikkerhed ogadministration, at barnets eller den unges selvstændige opholdskommune træffer afgørelser vedrø-rende barnets eller den unges forhold, mens afgørelser, der er målrettet forældremyndighedsindeha-veren, træffes af forældremyndighedsindehaverens opholdskommune.:Hvis foranstaltningen eller den sociale indsats primært retter sig mod forældremyndig-hedsindehaverne, er det deres opholdskommune, der er kompetent til at træffe afgørel-se om støtte.Hvis afgørelsen derimod primært vedrører barnets eller den unges forhold og er rettetmod barnet eller den unge, fordi den er af væsentlig betydning for anbringelsen ellerfor andre forhold i barnets eller den unges liv, er barnets eller den unges opholdskom-mune kompetent.Eksempel 1:En ung er anbragt af og i A kommune. Forældremyndighedsindehaverne har opholdskommune i Bkommune. Det vurderes, at der er behov for konsulentbistand med henblik på, at den unge skal gå ien ungdomsskole, og at den unge har behov for en fast kontaktperson. I denne situation er A kom-mune kompetent til at træffe afgørelse, da den sociale indsats primært vedrører den unges forhold.
66
Eksempel 2:Samme situation. Det vurderes nu, at familien sammen har brug for en forældreevneundersøgelsemed henblik på at afklare en eventuel hjemgivelse. I denne situation er B kommune kompetent til attræffe afgørelse, men skal i sagens natur samarbejde med A kommune.Koordinering af handleplaner til forældrene og barnet eller den unge116.
Kompeten-cen til at træffe afgørelser vedrørende barnets eller den unges forhold under anbringelsen, ersom nævnt placeret i barnets opholdskommune. Det betyder, at barnets opholdskommune har-kompetence til at træffe afgørelse om ændring og revision af handleplanen efter servicelovens§ 70. Handleplanen forudsættes udarbejdet af barnets opholdskommune i et samarbejde medforældrenes opholdskommune. Barnets opholdskommune har pligt til at tage initiativ til støtte-foranstaltninger til forældremyndigheds-indehaveren i forbindelse med, at det efter servicelo-vens § 140, stk. 6 skal fremgå af barnets eller den unges handleplan, hvilken støtte der skal gi-ves til familien i forbindelse med anbringelsen uden for hjemmet. Kommunen skal tilbyde for-ældrene at udarbejde en særskilt plan for støtten, jf. servicelovens § 54, stk. 2. Se punkt 327.
Forældrenes opholdskommune vil være forpligtet til at iværksætte støtte til forældrene i overens-stemmelse med den handleplan, som barnets opholdskommune har udarbejdet, i det omfang det harvæsentlig betydning for selve anbringelsen.Forældrenes opholdskommune bidrager til handleplanen vedrørende andre af familiens forhold, derikke er direkte knyttet til anbringelsen, idet afgørelser herom træffes af forældrenes opholdskom-mune. Barnets opholdskommune kan ikke gennem handleplanen forpligte forældrenes opholds-kommune til at træffe afgørelser vedrørende andre af familiens forhold.Hvis der skal ske ændring og revision af handleplanen for så vidt angår forhold, der primært rettersig mod andre af familiens forhold, er det et krav, at forældrenes opholdskommune tilslutter sigændringerne.Forældrenes opholdskommune kan vælge at lave en selvstændig handleplan for forældrene. Detudelukker dog ikke, at de to kommuner koordinerer handleplanerne for forældrene og barnet og idet mindste sikrer, at der arbejdes mod et fælles mål med planerne.117.
Etgodtsamarbejde med forældrenes kommune eller kommuner har særlig betydning ved afgørelser omsamvær og kontakt efter servicelovens § 71. Den tværkommunale underretningspligt i service-lovens § 152 gælder også i de situationer, hvor forældrene flytter til en anden kommune efter, atderes barn eller børn er blevet anbragt uden for hjemmet. Det bevirker, at forældrenes nye op-holdskommune er forberedt på, at de skal yde forældrene den nødvendige støtte i forbindelsemed anbringelsen, og at de skal indgå i et samarbejde med barnets eller den unges handlekom-mune med henblik på at arbejde med familien for at løse de problemer i hjemmet, der har bevir-ket anbringelsen.Mellemkommunal udveksling af oplysninger
118.
Oplysnin-ger, der er af afgørende betydning for en konkret afgørelse kan efter reglerne i forvaltningslovenog persondataloven videregives til den kompetente kommune. For en nærmere præcisering herafhenvises til Social- og Integrationsministeriets vejledning om tavshedspligtsregler, der har be-tydning for kommunernes indsats med at hjælpe børn og unge gennem dialog og samarbejdemed forældrene. Vejledningen kan findes på www.retsinfo.dk.
67
Mellemkommunale aftaler om barnets eller den unges opholdskommune119.
Barnetseller den unges selvstændige opholdskommune kan med samtykke fra forældremyndighedsin-dehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, aftale med forældremyndighedsindehaverens op-holdskommune, at den tillige er handlekommune for barnet eller den unge, når der er særligegrunde til en sådan aftale. Betalingsforpligtelsen ændrer sig ikke som følge af aftalen, jf. § 9a,stk. 6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det kan f.eks. komme påtale, hvor der er behov for en fortsat social indsats over for familien, hvor aftalen er med til atsikre kontinuitet i indsatsen, eller hvor flytningen er led i den tidligere kommunes sociale ind-sats.
Aftaler mellem kommuner, som er indgået før den 1. juli 2003 berøres ikke af lovændringen og kanopretholdes uændret. Det gælder både for så vidt angår handleforpligtelsen og betalingsforpligtel-sen.Betalingskommune120.
Den kom-
mune, der træffer afgørelse om en foranstaltning, er også betalingskommune.Det betyder, at det er den samme kommune, der er handlekommune, som også er betalingskommu-ne, med mindre der er indgået en mellemkommunal aftale om ændring af handlekommune efter§ 9a, stk. 6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.Også i sager, hvor der er truffet afgørelse om anbringelse, og barnet anbringes i en anden kommune,vedbliver betalingsforpligtelsen med at påhvile den kommune, der i første omgang traf afgørelse omanbringelse uden for hjemmet.121.
Udgangs-punktet om, at der er overensstemmelse mellem betalingskommune og handlekommune, kanfraviges efter § 9c, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvor-efter det påhviler en tidligere opholdskommune at afholde udgiften til et tilbud eller en anbrin-gelse, hvis den tidligere opholdskommune var bekendt med de forhold, der er årsag til at tilbud-det blev givet, og at det var åbenbart, at der var grundlag for at gribe ind. Det gælder også, hvisen tidligere opholdskommune har truffet afgørelse om at hjemgive et barn eller en ung, når detefterfølgende viser sig, at der ikke var grundlag for at hjemgive barnet eller den unge. Se nær-mere i vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om retssikkerhed og administration på det socialeområde.Bestemmelsen stiller efter forarbejderne, jf. lovforslag L 37 2005-06, store bevismæssige kravbåde med hensyn til, at behovet var til stede, og at den tidligere kommune var bekendt med det-te behov.Fra praksis kan henvises til:Principafgørelse 73-11: C Kommune kunne rette krav mod den tidligere opholdskommune Aom refusion af udgifter til anbringelse af børn uden for hjemmet, selv om familien i en mellem-periode havde haft ophold i B Kommune. Det ville være i strid med formålene med retssikker-hedslovens § 9 c, stk. 5, hvis det blotte forhold, at mor og børn i en periode boede i B Kommu-ne, kunne skærme A Kommune mod et refusionskrav, når betingelsen om passivitet var opfyldt.Principafgørelse 90-10: B Kommune havde udvist passivitet i en sådan grad, at A Kommunekunne kræve refusion for udgifter til anbringelse af et barn uden for hjemmet.Familiens og barnets forhold havde over en længere årrække været kendt af B Kommune.Der var på baggrund af de vanskeligheder, der var beskrevet hos barnet sammenholdt med op-
68
lysningerne om forældrenes manglende ressourcer og forholdene i hjemmet i øvrigt, allerede in-den fraflytningen fra B kommune et klart børnesagkyndigt grundlag for at anbringe barnet udenfor hjemmet, ligesom der var åbenbar grund til at gribe ind for at støtte barnet.Principafgørelse 30-09: A Kommune havde ikke ret til refusion for udgifter i forbindelse medtvangsfjernelse af et barn, da fraflytningskommunen B ikke havde udvist passivitet i en sådangrad, at det kunne begrunde refusionspligt.
Ved uenighed om hvilken kommune der har handlepligt122.
Kommu-nerne skal sikre, at borgerne får den hjælp, de har behov for. En eventuel uenighed mellem tokommuner om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen, må ikke forsinke nødvendige for-anstaltninger. Kommunerne kan i tvivlstilfælde søge vejledning hosAnkestyrelsen.
Hvis to kommuner er uenige om, hvem af dem der har handlepligten, må den af de uenige kommu-ner, som personen har eller senest har haft folkeregisteradresse i, fungere som opholdskommuneindtil det er afklaret, hvilken kommune der er rette opholdskommune. Dette fremgår af retssikker-hedslovens § 9, stk. 7. Den fungerende handlekommune har pligt til at yde hjælp til borgeren, indtiluenigheden mellem de to kommuner er bilagt – f.eks. fordi Ankestyrelsen har afgjort, hvilkenkommune der har handlepligten.Opholdskommune efter hjemgivelse123.
Når et barneller en ung bliver hjemgivet inden det fylder 18 år, ophører barnet eller den unge med at haveselvstændig opholdskommune. Forældrenes opholdskommune bliver barnets opholdskommuneefter en hjemgivelse, efter retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 2,idetbestemmelsen om selvstændigopholdskommune kun gælder under anbringelsen.
Ved hjemgivelsenkan forældremyndighedsindehaveren beslutte, at barnet eller den unge skal tageophold hos enforælder, der ikke har del i forældremyndigheden eller i privat døgnpleje efter ser-vicelovens § 78. Forældremyndighedsindehaveren kan således bestemme, at barnet eller den ungeskal have ophold/bo mest hos den anden af forældrene, der kan være uden del i forældremyndighe-den. Det vil efter § 9 a, stk. 2, have den retsvirkning, at det bliver opholdskommunen for den foræl-der, som barnet eller den unge i realiteten bor hos, der også bliver opholdskommune for barnet.Selvom barnet har en anden opholdskommunen end forældremyndighedsindehaveren, vil afgørelserom særlig støtte til børn og unge altid skulle træffes i forhold til forældremyndighedsindehaveren,mens afgørelser efter andre bestemmelser vil skulle træffes af barnets opholdskommune. Det gælderogså i de tilfælde, hvor barnet eller den unge ikke bor sammen med forældremyndighedsindehave-ren. Initiativet til hjælpen vil normalt komme fra barnets eller den unges opholdskommune, menforældremyndighedsindehaverens opholdskommune vil til enhver tid have pligt til at yde den nød-vendige hjælp efter servicelovens kapitel 11, jf. retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4. Barnets opholds-kommune vil dermed ikke være kompetent til at træffe afgørelse om særlig støtte efter serviceloveni en situation, hvor barnet ikke bor hos forældremyndighedsindehaveren. En eventuel afgørelse omgenanbringelse skal derfor træffes af forældremyndighedsindehaverens opholdskommune – i ne-denstående eksempel vil det være A kommune.Eksempel:Et barn er anbragt af A kommune i B kommune. Barnet bliver hjemgivet ved en afgørelse truffet afA kommune. Forældremyndighedsindehaveren bor i A kommune, mens den anden forælder bor i C
69
kommune. Barnet vil få opholdskommune i A kommune, medmindre forældremyndighedsindeha-veren beslutter, at barnet skal bo hos den anden forælder. I dette tilfælde vil barnet få samme op-holdskommune som den anden forælder.
Handlekommune og betalingsforpligtelse ved efterværn for unge over 18 år124.Nårdenunge bliver 18 år, har den unge opholdskommune, der hvor den unge opholder sig efter de al-mindelige regler om opholdskommune, jf. § 9. Dette gælder også, hvor den unge har været an-bragt frem til sin 18 års fødselsdag i en anden kommune end den, der har været opholdskommu-ne under anbringelsen.Barnets eller den unges opholdskommune kan træffe afgørelse om efterværn, herunder om opret-holdelse af anbringelsen ud over det fyldte 18. år, jf. § 68, stk. 12. Hvis den unge skifter opholds-kommune ved det fyldte 18 år, er det den nye opholdskommune, hvor den unge er anbragt, der erhandlekommune og skal træffe afgørelsen om efterværn, jf. servicelovens § 68 stk. 12- 14.Den hidtidige betalingskommune betaler refusion til opholdskommunen for udgifter i forbindelsemed efterværn, jf. retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 3. Eksempel:Ankestyrelsen har i principafgørelserne R-7-05 og R-9-05 truffet afgørelse om, at den oprindeligeopholdskommune skal refundere udgifterne til en personlig rådgiver (fast kontaktperson), uanset atden unge ikke længere er anbragt, og uanset hvilken kommune den unge opholder sig i.Visitation til boform for voksne ved det 18. år i umiddelbar forlængelse af anbringelse uden forhjemmet125.Hvisenung i umiddelbar forlængelse af anbringelsen uden for hjemmet visiteres til en boform for voks-ne, jf. § 9, stk. 7, retssikkerhedsloven, i forbindelse med, at den unge fylder 18 år, forbliver denanbringende kommune, der hidtil har været opholdskommune, handlekommune i relation tilhjælp efter serviceloven, jf. § 9 a, stk. 7, i samme lov.Børn med midlertidigt ophold på krisecenter
126.
Nårenkvinde tager ophold på et krisecenter, jf. servicelovens § 109, får hun som ofteny opholdskom-mune i den kommune, hvor krisecenteret er beliggende, jf. punkt 134 i vejledning om botilbudm.v. til voksne (vejledning nr. 4 til serviceloven). Det er således som oftest beliggenhedskom-munen, som er handlekommune i forhold til beboere på krisecentre. Dog gælder der særlige reg-ler for, hvilken kommune, der er handlekommune for ydelser efter serviceloven. Her er det efterretssikkerhedslovens § 9, stk. 7, i alle tilfælde den oprindelige opholdskommune, der er handle-kommune. Opholdskommunen må derfor undersøge, hvor kvinden tidligere har haft opholds-kommune.Når et barn tager ophold på t kvindekrisecenter med sin mor, er det reglerne om fast-læggelse af moderens handlekommune, der afgør, hvilken kommune der har handleforpligtelsenbåde i forhold til at tilvejebringe fx familierådgivning til kvinden efter servicelovens § 109, stk.4, psykologbehandling til barnet eller den unge efter servicelovens § 109, stk. 5, og eventuel
70
støtte efter servicelovens § 52. Læs mere om handlekommunens forpligtelse til at iværksættefamilierådgivning og psykologbehandling i punkt 374-376.Efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2, er der endvidere refusion fra tidligere opholdskommune,også for en række andre udgifter end udgifter efter serviceloven i forhold til personer, der tager op-hold på et kvindekrisecenter.
Afsnit IITilbud til børn og unge med nedsat funktionsevneKapitel 6Familievejlederordning127.
I dette ka-pitel beskrives reglerne om kommunalbestyrelsens pligt til at etablere en særlig familievejleder-ordning for familier med børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne.
Kapitlet beskriver formålet med familievejlederordningen, personkredsen for ordningen og detnærmere indhold af familievejledningen og vejledningens omfang. Endelig beskrives samspilletmellem familievejlederordningen og andre typer af rådgivning og vejledning.Reglerne om familievejlederordningen findes i servicelovens § 11, stk. 5-6, og i bekendtgørelse omfamilievejlederordningen efter lov om social service (familievejlederbekendtgørelsen).FormålServiceloven§ 11.…Stk. 2-4.…Stk. 5.Kommunalbestyrelsen skal etablereen særlig familievejlederordning for familiermed børn under 18 år med betydelig og va-rigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsev-ne. Vejledningen skal tilbydes indenfor 3måneder, efter at kommunalbestyrelsen harfået kendskab til, at funktionsnedsættelsener konstateret.Stk. 6.Social- og integrationsministerenfastsætter nærmere regler om familievejle-derordningen.Kommu-nalbestyrelsen skal efter servicelovens § 11, stk. 5, etablere en særlig familievejlederordning forfamilier med børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsev-ne.
128.
71
Formålet med familievejlederordningen er at sikre, at disse familier i den indledende fase, efter atfunktionsnedsættelsen er konstateret, får et tilbud om indgående rådgivning og vejledning for atstyrke familiens og barnets videre udvikling og trivsel set i lyset af familiens ændrede livssituationsom følge af barnets funktionsnedsættelse. Rådgivningen og vejledningen skal medvirke til at øgefamiliens kendskab til muligheden for iværksættelse af social indsats og kendskabet til de tilbud omoffentlig hjælp på tværs af sektorerne, som barnets opvækst- og udviklingsvilkår i vidt omfang erbetinget af.Formålet med familievejlederordningen er således at give familien et tilbud om introducerende vej-ledning, og familievejlederen skal kunne håndtere nogle af familiens indledende spørgsmål. Ord-ningen er altså en form for »brobygning« mellem familien og det offentlige i den indledende fase,efter at barnets funktionsnedsættelse er konstateret. Derimod er ordningen ikke et stående tilbud tilfamilien i et længere forløb.Familievejlederordningen skal være synlig både for familierne og for relevante instanser såsom sy-gehuse, sundhedsplejen, praktiserende læger, dagtilbud, skoler m.fl.PersonkredsFamilievejlederbekendtgørelsen§ 1.Kommunalbestyrelsen skal etablere ensærlig familievejlederordning for familiermed børn under 18 år med betydelig og va-rigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsev-ne.Stk. 2.Familievejlederordningen omfatterbåde familier med nyfødte børn med nedsatfunktionsevne og familier, hvor funktions-nedsættelsen konstateres under barnets op-vækst.Person-kredsen for familievejlederordningen er, jf. familievejlederbekendtgørelsens § 1, familier, her-under også enlige forsørgere, med børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne. Ordningen omfatter både familier med nyfødte børn med nedsat funkti-onsevne og familier, hvor funktionsnedsættelsen konstateres under barnets opvækst.
129.
Der skal være tale om en varigt nedsat funktionsevne hos barnet, hvis konsekvenser er af indgriben-de karakter i den daglige tilværelse.Ved varig funktionsnedsættelse forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigttil bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid frem over vil være behov for at kom-pensere for følgerne af funktionsnedsættelsen. Normalt vil funktionsnedsættelsen være en belast-ning resten af livet.Begrebet »konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse« skal vurderes bredt i for-hold til den samlede livssituation. I denne vurdering vil bl.a. kunne indgå funktionsnedsættelsensbetydning i relation til den pågældendes aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personligeforhold, helbredsforhold etc.
72
Funktionsnedsættelse er et begreb, der bruges ved tildeling af de ydelser i serviceloven, der skalkompensere for en nedsat funktionsevne. Ved at lægge vægt på funktionsevnen betones det, at detikke er lidelsens art eller omfang, der er afgørende, men derimod følgerne af den nedsatte kropsligeeller kognitive funktion.Selv om årsagen til den nedsatte funktionsevne ofte vil være en lægelig diagnosticeret lidelse, derangiver en varig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner, er det imidlertid den samledevurdering af funktionsnedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse, der er afgørende i forhold tilvurderingen af begrebet nedsat funktionsevne. For en mere generel omtale af begrebet »nedsatfunktionsevne« henvises til vejledning nr. 1 til serviceloven.Den tidsmæssige afgrænsningFamilievejlederbekendtgørelsen§ 2.Familievejledningen skal tilbydes indenfor tre måneder efter, at kommunalbestyrel-sen har fået kendskab til, at barnets funkti-onsnedsættelse er konstateret.Familievej-ledningen skal efter familievejlederbekendtgørelsens § 2 tilbydes inden for tre måneder efter, atkommunalbestyrelsen har fået kendskab til, at barnets funktionsnedsættelse er konstateret.
130.
Det må i hvert enkelt tilfælde vurderes konkret, hvornår inden for tidsfristen familievejledningenskal tilbydes. Det afgørende må her være, hvornår familien er parat til at modtage familievejled-ning.Der vil således ikke være noget til hinder for, at familievejledningen i nogle tilfælde tilbydes umid-delbart efter, at kommunalbestyrelsen har fået kendskab til barnets funktionsnedsættelse. I andretilfælde kan det derimod vurderes, at udbyttet af familievejledningen vil blive større, hvis vejled-ningstilbuddet gives senere inden for tre måneders-fristen.Som eksempler på måder, hvorpå kommunalbestyrelsen kan få kendskab til barnets funktionsned-sættelse, kan nævnes underretning fra sygehus, praktiserende læge eller sundhedsplejen.Indhold
73
Familievejlederbekendtgørelsen§ 3.Familievejledningen skal indeholde enintroducerende og helhedsorienteret infor-mation og vejledning om familiens rettighe-der og hjælpemuligheder på tværs af sekto-rerne. Vejledningen skal endvidere indehol-de oplysninger om relevante vidensmiljøerog handicaporganisationer på området.Stk. 2.Familievejledningen skal rumme ettilbud om formidling af kontakt til andrefamilier med børn med nedsat funktionsevnemed henblik på dannelse af netværk.
131.
Familievej-lederen skal efter familievejlederbekendtgørelsens § 3, stk. 1, kunne tilbyde en introducerendeog helhedsorienteret information og vejledning om familiens rettigheder og hjælpemulighederpå tværs af sektorerne og oplyse om, hvad der findes af bl.a. vidensmiljøer og handicaporgani-sationer på området. Familievejlederen skal desuden,jf. § 3, stk. 2, kunne tilbyde at formidlekontakt til andre familier med børn med nedsat funktionsevne med henblik på dannelse af net-værk.
Den vejledning, der er indeholdt i familievejlederordningen, er således introducerende og af meregenerel og overordnet karakter.Det vurderes at være af stor vigtighed, at de medarbejdere, der skal fungere som familievejledere,har relevant faglig baggrund, den fornødne ekspertise og det fornødne kendskab til hjælpemulighe-derne på tværs af sektorerne. Det er kommunalbestyrelsen, der må sikre, at medarbejderne besidderden fornødne faglige viden i forhold til opgaveløsningen, ligesom kommunalbestyrelsen må sikre,at familievejlederen besidder den fornødne viden omkring muligheden for at henvise til landsdæk-kende ekspertise, hvis dette skønnes relevant, f.eks. på grund af karakteren af barnets funktionsned-sættelse.Det vil være en naturlig del af den rådgivning og vejledning, der finder sted i regi af familievejle-derordningen, at der gøres opmærksom på VISO. Det kan i øvrigt oplyses, at VISO yder faglig råd-givning i komplicerede enkeltsager på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VI-SO vil – som det i øvrigt er tilfældet generelt – stå til rådighed vedrørende alle problemstillinger,der falder inden for VISO’s formål.Ikke afgørelseskompetence
74
Familievejlederbekendtgørelsen§ 4.Familievejlederen har ikke kompetencetil at træffe afgørelse om hjælpen til famili-en.Stk. 2.Når familievejledningen er afsluttet,skal familievejlederen formidle kontakt ogviden om familien til socialforvaltningen.Familievej-lederen har ikke kompetence til at træffe afgørelse om hjælpen til familien, men skal kunneformidle kontakt og viden om familien til socialforvaltningen, jf. familievejlederbekendtgørel-sens § 4. Herved sikres det, at familievejlederens rolle i forhold til familien er rent vejledende.Endvidere vil det også falde uden for formålet med familievejlederordningen, som indeholderden introducerende vejledning og håndteringen af familiens indledende spørgsmål, at vurderespørgsmålet om familiens konkrete hjælpebehov.
132.
Vurderingen af familiens konkrete hjælpebehov ligger i socialforvaltningen i forbindelse med påbe-gyndelsen af den egentlige sagsbehandling med indsamling af nødvendige oplysninger m.v.Det bemærkes i forhold til familievejlederens formidling af kontakt og viden om familien til social-forvaltningen, at denne formidling må ske under iagttagelse af de almindelige forvaltningsretligeregler om myndighedernes videregivelse af oplysninger.OmfangFamilievejlederbekendtgørelse§ 5.Der kan efter en konkret vurdering til-bydes flere rådgivnings- og vejledningssam-taler ud over den første samtale, hvis detskønnes nødvendigt, for at formålet medfamilievejledningen kan opfyldes.Stk. 2.…
133.
Der kan,jf.familievejlederbekendtgørelsens § 5, stk. 1, efter en konkret vurdering tilbydes flere rådgiv-nings- og vejledningssamtaler ud over den første samtale, hvis det skønnes nødvendigt, for atformålet med familievejledningen kan opfyldes. I vurderingen af behovet for yderligere samta-ler vil der bl.a. kunne lægges vægt på karakteren og omfanget af barnets nedsatte funktionsevneog sagens kompleksitet i øvrigt.
Hjemmebesøg
75
Familievejlederbekendtgørelse§ 5.…Stk. 2.Familievejledningen skal så vidt mu-ligt gives ved besøg i hjemmet.Familievej-ledningen skal efter familievejlederbekendtgørelsens § 5, stk. 2, så vidt muligt gives ved besøg ihjemmet.
134.
Der kan dog være situationer, hvor det ikke vil være muligt at tilbyde familievejledningen i hjem-met. Som et eksempel herpå kan nævnes, at familien udtrykkeligt frabeder sig, at vejledningssamta-len foregår i deres hjem. Her vil samtalen kunne gennemføres hos kommunen.SamspilFamilievejlederbekendtgørelsen§ 6.Når rådgivningen og vejledningen i regiaf familievejlederordningen er afsluttet, vilfamilierne have ret til fortsat rådgivning ogvejledning efter de øvrige regler herom.Stk. 2.Specialiseret rådgivning og vejled-ning er ikke omfattet af familievejlederord-ningen, men skal fortsat ydes af de organisa-tioner, herunder VISO, der besidder en sær-lig ekspertise på det relevante område.Familievej-lederordningen indgår i et samspil med de øvrige regler om rådgivning og vejledning.
135.
Når rådgivningen og vejledningen i regi af familievejlederordningen er afsluttet, vil familierne haveret til fortsat rådgivning og vejledning fra kommunalbestyrelsen efter de øvrige regler herom, jf.familievejlederbekendtgørelsens § 6, stk. 1. Herved sikres det, at familierne får vedvarende rådgiv-ning og vejledning ud over de første tre måneder efter, at barnets funktionsnedsættelse er konstate-ret.Den specialiserede rådgivning og vejledning er ikke omfattet af familievejlederordningen, jf. § 6,stk. 2, men skal fortsat ydes af de organisationer, herunder VISO, der besidder en særlig ekspertisepå det relevante område. Det er derfor vigtigt, at kommunalbestyrelsen sikrer, at familievejlederenbesidder den fornødne viden omkring muligheden for at henvise til landsdækkende ekspertise ellertil VISO, hvis dette skønnes relevant, f.eks. på grund af karakteren af barnets funktionsnedsættelse.
76
Kapitel 7Særlige dagtilbud til børn med funktionsnedsættelse og godkendelse af forældres udførelse afhjælpen i hjemmet136.I dette ka-pitel beskrives reglerne om kommunalbestyrelsens pligt til at sørge for særlige dagtilbud til børnog unge med nedsat funktionsevne samt reglerne om godkendelse af forældres udførelse afhjælpen i hjemmet.Generelt om særlige dagtilbud og godkendelse af forældres udførelse af hjælpen i hjemmet
77
Serviceloven§ 32.Kommunalbestyrelsen træffer afgørel-se om hjælp til børn, der på grund af betyde-lig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne har behov for hjælp eller sær-lig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges i særli-ge dagtilbud, jf. stk. 3, i særlige klubtilbud,jf. § 36, eller i forbindelse med andre tilbudefter denne lov eller efter dagtilbudsloven.Hjælpen kan også udføres helt eller delvistaf forældrene i hjemmet, jf. stk. 6-8.Stk. 2.Social- og integrationsministerenfastsætter nærmere regler om samarbejdetmed forældre, om inddragelse af barnet ellerden unge, om udredning af barnets eller denunges behov, og om fremgangsmåden vedkommunens behandling.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen skal sørge for,at der er det nødvendige antal pladser i sær-lige dagtilbud til børn, der på grund af bety-delig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne har et særligt behov for støtte,behandling m.v., der ikke kan dækkes gen-nem ophold i et af de almindelige dagtilbudeller fritidshjem efter dagtilbudsloven.Stk. 4.Social- og integrationsministerenfastsætter i en bekendtgørelse regler omforældrebestyrelser i særlige dagtilbud.Stk. 5.Social- og integrationsministerenfastsætter i en bekendtgørelse regler om be-regning af tilskud og egenbetaling for ophold ide særlige dagtilbud.Stk. 6.Efter anmodning fra indehaveren afforældremyndigheden godkender kommunal-bestyrelsen under de betingelser, der er nævnti 2. og 3. pkt., at forældrene helt eller delvistudfører hjælpen efter stk. 1 i hjemmet. Hjælpudført i hjemmet skal imødekomme barnetseller den unges behov, og forældrene skalvære i stand til at udføre opgaverne. Træningaf barnet i hjemmet skal ske efter dokumen-terbare træningsmetoder. Kommunalbestyrel-sen fører løbende tilsyn med indsatsen overfor barnet.Stk. 7.Kommunalbestyrelsen skal yde hjælptil dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter§§ 42 og 43 til forældre, der forsørger og træ-
78
ner et barn eller en ung under 18 år med bety-delig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne i hjemmet.Stk. 8.Kommunalbestyrelsen sørger for træ-ningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., nårforældrene træner et barn eller en ung i hjem-met. Kommunalbestyrelsens udgifter til træ-ningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. til detenkelte barn eller den enkelte unge må ikkeoverstige 500.000 kr. årligt.Stk. 9.Social- og integrationsministeren fast-sætter nærmere regler om særlig støtte ihjemmet, herunder regler om dokumenterbaremetoder, om løbende tilsyn med indsatsen ogom træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v.Sigtet medbestemmelserne er at tilgodese børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevnes behov for særlig støtte, behandling og træning, således at de får gode mulighe-der for udvikling og trivsel.
137.
Bestemmelserne skal desuden sikre, at forældrene og deres børn bliver inddraget mere aktivt i ud-redningen af barnets behov og i indsatsen for børnene.Udgangspunktet for hjælpen er, at den kan tilrettelægges i særlige dagtilbud, i særlige klubtilbudeller andre tilbud efter serviceloven eller efter dagtilbudsloven. Kommunalbestyrelsen skal i densammenhæng sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til de børn, hvisbehov for støtte og behandling ikke kan tilgodeses i de almindelige dagtilbud.Bestemmelserne giver også mulighed for, at hjælpen under visse betingelser kan udføres helt ellerdelvist af forældrene i hjemmet, og at forældrene modtager en særlig støtte til træningen af barneteller den unge i hjemmet.Målgruppen138.
Målgrup-pen er børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-evne, som har et sådant behov for støtte og behandling, at der skal iværksættes et særligt tilbudtil barnet eller den unge.
Afgrænsning af målgruppen baserer sig ikke på bestemte diagnoser eller på karakteren af funkti-onsnedsættelsen, men på en fagkyndig vurdering af barnets behov for et særligt støtte- og behand-lingstilbud, herunder et træningstilbud.Det drejer sig om børn og unge, der har behov for en systematisk, helhedsorienteret tværfaglig un-dersøgelse og udredning forud for visitationen til et tilbud.Udredning og visitation139.
Målgrup-pen af børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har oftesammensatte behov, der kræver en indsats fra flere forskellige fagpersoner. Kommunalbestyrel-
79
sen skal derfor sikre en grundig, forsvarlig vurdering af det enkelte barns eller den enkelte ungesbehov for hjælp, støtte og behandling.En stor del af børnene vil være kendt i sundhedsvæsenet, da de ofte vil være udredt, have fået stilletdiagnoser og være blevet behandlet - typisk på en pædiatrisk afdeling. Det specialiserede sundheds-væsen vil derfor i mange tilfælde være en relevant samarbejdspartner i forbindelse med oplysningenaf de enkelte sager.Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af faglige undersøgelser af barnets ressourcer og behovkortlægge barnets funktionsevne og udarbejde forslag til den særlige støtte og behandling.I forbindelse med visitation til særligt dagtilbud, særligt klubtilbud eller andre tilbud efter service-loven eller dagtilbudsloven gælder der ikke et krav om, at der forinden visitation skal være udarbej-det en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50. For så vidt angår visitation til hjemmetræ-ning, er det dog et krav, at der forinden visitation udarbejdes en børnefaglig undersøgelse, jf. ser-vicelovens § 50.Der henvises i øvrigt til håndbogen om udredning, visitation og hjemmetræning, hvor der bl.a. erredegjort nærmere for inddragelse af forældre og børn.Forældresamarbejde, inddragelse af børn og unge og andre sagsbehandlingsregler140.Kommu-nalbestyrelsen skal inddrage forældrene i udredningsprocessen, således at de får mulighed for atvære aktive deltagere i processen. Forældrenes viden om egne ressourcer og barnets færdighe-der skal indgå i udredningen, og forældrene skal have mulighed for at få indsigt i barnets behov,og hvilke behandlings- og udviklingsmuligheder der findes for barnet.Barnet eller den unge skal ligeledes inddrages i udredningsforløbet. Kommunalbestyrelsen vurderersammen med forældrene, i hvilken udstrækning det er muligt at inddrage barnet eller den unge.Vurderingen foretages på grundlag af barnets og den unges egne ønsker, dets alder og modenhed,og hvad der skønnes at være bedst for barnet eller den unge. Et barns eller en ungs synspunkter skaltillægges passende vægt i overensstemmelse med barnets eller den unges alder og modenhed.Meget tidligt i udredningsprocessen er det en god idé at afstemme forventningerne til det kommen-de samarbejde og at drøfte forældrenes ønsker til inddragelse og involvering. Her kan forældre ogsåfå orientering om kravet om, at deres barn, så vidt muligt, skal inddrages i processen.Kommunalbestyrelsen skal sikre, at sagsbehandlingen fortsat også sker med iagttagelse af de allere-de eksisterende relevante sagsbehandlingsregler, som gælder ved siden af de her beskrevne sagsbe-handlingsværktøjer om udredning, forældresamarbejde, inddragelse af barnet eller den unge og visi-tation. Således gælder de almindelige sagsbehandlingsregler i forvaltningsloven, retssikkerhedslo-ven og almindelige retsgrundsætninger. Blandt andet kan fremhæves retssikkerhedslovens § 4 (bor-gerens medvirken), retssikkerhedslovens § 5, forvaltningslovens § 7 (vejledning), forvaltningslo-vens kap. 4 (partsaktindsigt), forvaltningslovens § 19 (partshøring), forvaltningslovens § 21 (ret tilat afgive udtalelse), forvaltningslovens § 22 (begrundelse), forvaltningslovens § 25 (klagevejled-ning) samt officialprincippet. Yderligere oplysninger findes i Social - og Integrationsministerietsvejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, afsnit III og kapitel 47.Der er yderligere oplysninger om styrket forældresamarbejde, metoder til inddragelse og udredningaf børn og unge i håndbogen om udredning, visitation og hjemmetræning.
80
Specielt om særlige dagtilbud141.
Kommu-nalbestyrelsens forpligtelse efter servicelovens § 32, stk. 3, er et supplement til den kommunaleforpligtelse efter dagtilbudslovens § 4 i det omfang, dette ikke kan tilgodese barnets særlige be-hov for støtte, behandling m.v. som følge af en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne.
Dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge under 18 år, der på grund af betydelig og varigtnedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikkekan dækkes gennem ophold i et af tilbuddene efter dagtilbudsloven, oprettes efter bestemmelserne iserviceloven. Forpligtelsen efter servicelovens § 32, stk. 3, omfatter for så vidt angår skolesøgendebørn kun meget små og helt specielle grupper med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne.Forskellen i forpligtelsens omfang hænger sammen med, at for børn under skolealderen er det ty-pisk dagtilbuddet, der giver barnet den særlige støtte og behandling, mens den særlige støtte og be-handling for børn i skolealderen primært varetages i skoletilbuddet.Formålet med de særlige dagtilbud142.
De særligedagtilbud skal ud over, hvad der fremgår af formålsbestemmelsen i dagtilbudsloven for de al-mindelige dagtilbud til børn, give særlig støtte, behandling m.v. til børn med betydelig og varigtnedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Herudover foretager de særlige dagtilbud observation og diagnosticering af børn med betydelig ogvarigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der opholder sig i hjemmet eller i et kommunaltdagtilbud, med henblik på at kunne tilbyde relevant støtte og behandling. Endvidere foretager desærlige dagtilbud observation i relation til behovet for specialpædagogisk bistand efter folkeskole-loven.Det påhviler det særlige dagtilbud at rette henvendelse til skolemyndighederne om at iværksætteeventuel specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven.De særlige dagtilbud kan tilbyde forældre til børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psy-kisk funktionsevne lejlighedsvis aflastning. Der kan i de særlige dagtilbud etableres aflastning, derindebærer overnatning i weekenden, hvis der er behov herfor.De særlige dagtilbud giver vejledning tildagtilbud, hvor der er optaget børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevneforældre med hjemmeboende børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne, der ikke er optaget i et særligt dagtilbudden kommunale forvaltning, der har ansvaret for børn f.eks. i forbindelse med visitati-on til dagtilbud af børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.Organisering af de særlige dagtilbud143.
De særligedagtilbud kan oprettes og drives som et selvstændigt dagtilbud eller oprettes og drives i forbin-delse med et dagtilbud.
Kommunalbestyrelsen kan herudover indgå aftale med regionsrådet, med andre kommuner ellermed selvejende særlige dagtilbud om oprettelse og drift af et særligt dagtilbud i form af f.eks. vug-gestuer, børnehaver, aldersintegrerede institutioner og fritidshjem.
81
For at kunne give børn optaget i et særligt dagtilbud den nødvendige støtte og behandling må detsærlige dagtilbud kunne trække på særlig ekstern ekspertise.Udgifter til transport af børn til og fra særlige dagtilbud afholdes i nogle tilfælde af det særlige dag-tilbud.De særlige dagtilbud afholder ligeledes i nogle tilfælde udgiften til forældrenes transport i forbin-delse med behandlingsmøder.Efter servicelovens § 112 skal kommunalbestyrelsen yde støtte til hjælpemidler til borgere medvarigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.For så vidt angår hjælpemidler til børn og dagtilbud til børn henvises til Social - og Integrationsmi-nisteriets vejledning nr. 6 til serviceloven om hjælpemidler, biler, boligindretning mv.Optagelse144.
Henvendel-se til kommunen om optagelse i et særligt dagtilbud kan komme dels fra forældrene, dels fra deinstanser, der i deres arbejde kommer i berøring med barnet, f.eks. sundhedsplejersker, kommu-nale dagtilbud, specialkonsulenter, praktiserende læger og hospitaler. Hvis henvendelsen kom-mer fra disse instanser, skal det som udgangspunkt ske i samråd med forældrene.
En undersøgelse af barnets særlige behov for støtte og behandling m.v. er en forudsætning for afgø-relse om optagelse i et særligt dagtilbud, jf. punkt 139 om udredning og visitation. Optagelse i etsærligt dagtilbud må derfor bygge på en vurdering af barnets individuelle behandlingsbehov samtmuligheder for personlig udvikling. Afgørelse om optagelse må ske i nært samarbejde med foræl-drene og f.eks. specialafdelinger inden for behandlingssystemet samt andre med ekspertise vedrø-rende den pågældende type af nedsat funktionsevne.Ved den konkrete anvisning af plads til barnet bør der i vid udstrækning tages hensyn til forældre-nes ønske om dagtilbud og til den geografiske beliggenhed.Det følger af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig ogvarigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte, at kommu-nalbestyrelsen visiterer barnet eller den unge til et tilbud på baggrund af sagens oplysninger, herun-der de faglige undersøgelser af barnets eller den unges ressourcer og behov. Det er ikke et krav, atder forinden visitation til disse tilbud udarbejdes en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens§ 50.Det følger af § 2, stk. 2, i bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen på baggrund af en undersøgelseaf barnets eller den unges forhold efter § 50 i lov om social service kan godkende, at forældrene helteller delvist træner barnet eller den unge i hjemmet. Det er således en betingelse, at barnets eller denunges funktionsevne, behov og trivsel, forældrenes ressourcer og familiens samlede situation, skalvære udredt og beskrevet af kommunalbestyrelsen, forinden der kan visiteres til hjemmetræning.Der kan derfor ikke træffes afgørelse om anvisning af et tilbud i form af hjemmetræning, før endder er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse i henhold til servicelovens § 50. Undersøgelsen skalgennemføres så skånsomt, som forholdene tillader og må ikke være mere omfattende, end formålettilsiger.Såfremt kommunalbestyrelsen allerede er i besiddelse af aktuelle og relevante oplysninger om denkonkrete sag, skal disse lægges til grund for sagsbehandlingen. Hjemmetræning er en ressourcekræ-vende opgave for en familie, og ved bevilling af hjemmetræning er det derfor vigtigt, at både bar-nets eller den unges forhold og resten af familiens forhold, herunder eventuelle søskendes forhold,er undersøgt grundigt.
82
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at en sag er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at kommunal-bestyrelsen kan træffe afgørelse. Det afgøres ud fra en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvilkeoplysninger kommunalbestyrelsen skal indhente. Udredningen og beskrivelsen kan efter behov sup-pleres med lægefaglige vurderinger af, om indsatsen og træningsmetoden er hensigtsmæssige ellerligefrem kan være skadelige for barnet eller den unge.Forældresamarbejde145.
Det frem-går af servicelovens § 32, stk. 4, at social- og integrationsministeren fastsætter regler om foræl-drebestyrelser i særlige dagtilbud. Disse regler fremgår af Social - og Integrationsministerietsbekendtgørelse om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud.
Forældrebestyrelsen skal som minimum have indflydelse påprincipperne for det særlige dagtilbuds arbejdeprincipperne for anvendelse af en budgetrammeindstillingsret til kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet i forbindelse med an-sættelse af personale.Forældrebestyrelsen skal ved fastlæggelsen af principper for det særlige dagtilbuds arbejde respek-tere såvel kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets overordnede retningslinier som dagtil-buddets målsætning, herunder f.eks. at dagtilbuddet er indrettet med henblik på at modtage børnmed bestemte funktionsnedsættelser.Børnene i de særlige dagtilbud har som udgangspunkt samme pædagogiske behov som alle andrebørn. Derudover har børnene behov for særlig støtte og behandling, som er begrundet i deres ned-satte funktionsevne.De pædagogiske principper må udformes med respekt for det særlige støttende og behandlingsmæs-sige sigte, som det enkelte særlige dagtilbud skal varetage.Forældrebestyrelsen har ikke indflydelse på den pædagogiske eller behandlingsmæssige indsats, derangår det enkelte barn.Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet kan tillægge forældrebestyrelserne i de særligedagtilbud yderligere kompetence.Kommunalbestyrelsen kan ikke overlade til en forældrebestyrelse opgaver med at udføre tilsyn efter§ 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 6,og kompetence til at træffe afgørelse om optagelse i dagtilbuddet samt at fastsætte forældrebetalin-gen.Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet kan ikke overlade beføjelser, der følger af kommu-nalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets bevillings- og arbejdsgiverkompetence til en forældrebe-styrelse.Ud over den formelle forældreindflydelse er det af hensyn til behandlingen af det enkelte barn vig-tigt med et meget tæt forældresamarbejde omkring behandlingsforløbet, hvor forældrene inddrages itilrettelæggelsen af behandlingen. Forældrene vil ofte også have behov for en særlig støtte fra dag-tilbuddet og for kontakt med andre forældre.Der bør derfor sikres mulighed for en tæt og løbende gensidig orientering og samarbejde forældreog dagtilbud imellem om det enkelte barns udvikling og trivsel samt om behandlingsindsatsen.
83
En måde at give mulighed for en fælles orientering og drøftelse af mere generelle spørgsmål vedrø-rende det særlige dagtilbuds arbejde kan være at afholde forældremøder, hvor også personalet del-tager.Forældrebetaling146.
Forældre-nes betaling for barnets ophold i særlige dagtilbud er reguleret i servicelovens § 32, stk. 5, ogbekendtgørelse om tilskud til ophold i særlige dagtilbud og særlige klubtilbud til børn og ungemed betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Kommunalbestyrelsen skal yde 100 pct. tilskud til ophold i et særligt dagtilbud, hvis barnet er opta-get alene eller i hovedsagen af behandlingsmæssige grunde.Hvis optagelsen er sket på et andet grundlag, er det dagtilbudslovens regler om tilskud og forældre-betaling, der anvendes i forhold til forældrenes betaling for pladsen, herunder reglerne om friplads-tilskud.Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om bortfald eller nedsættelse af betalingen i overens-stemmelse med reglerne ved brug af dagtilbud efter dagtilbudslovens § 4.Specielt om godkendelse af forældres udførelse af hjælpen i hjemmet (hjemmetræning)147.Hvis for-ældrene ikke ønsker at modtage et tilbud, der er anvist af kommunalbestyrelsen, kan kommu-nalbestyrelsen godkende, at forældre til børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktions-evne træner deres barn helt eller delvist i hjemmet.At forældrene træner delvist i hjemmet, betyder, at tilbuddet til barnet er en kombination af et of-fentligt tilbud, f.eks. en delvis plads i et særligt dagtilbud kombineret med træning i hjemmet.Træningen kan foregå efter konventionelle metoder, dvs. metoder som almindeligvis anvendes i deoffentlige tilbud såsom fysio- og ergoterapeutiske metoder, eller efter alternative metoder, dvs. me-toder der traditionelt ikke indgår i de offentlige tilbud.Det er ikke en betingelse for at kunne godkende træning i hjemmet, at træningsmetoden er viden-skabeligt dokumenteret. I næste afsnit er der redegjort nærmere for betingelser for godkendelse afhjemmetræning.Betingelser for godkendelse af hjemmetræning148.
Godken-delse af forældres træning i hjemmet er betinget af, at barnet eller den unge har været igennemet forløb, hvor barnet eller den unge er udredt og visiteret til et offentligt tilbud, og kommunal-bestyrelsen vurderer, at et tilbud i hjemmet kan imødekomme barnets eller den unges behov.
Kommunalbestyrelsen vurderer sammen med familien og ud fra familiens ønsker, om træning ihjemmet skal kombineres med et delvist offentligt tilbud, f.eks. et særligt dagtilbud.Forældrene skal være i stand til at varetage opgaven. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal fo-retage en vurdering af familiens samlede situation, forældrenes personlige ressourcer og forudsæt-ninger i øvrigt i forhold til at kunne påtage sig de opgaver og det ansvar, som hjemmetræningenkræver af dem, jf. servicelovens § 50.Det er desuden en betingelse, at hjemmetræningens metoder og målene hermed for barnet eller denunge er dokumenterbare. Betingelsen om at træningsmetoden skal være dokumenterbar betyder, at
84
kommunalbestyrelsen skal vurdere, om metoden indeholder nogle målbare indikatorer, som kananvendes til måling af, om metoden resulterer i den forventede effekt.Se i øvrigt nærmere om definition og vurdering af om en træningsmetode er dokumenterbar i Hånd-bog om udredning, visitation og hjemmetræning, som kan findes på www.socialstyrelsen.dk. Ihåndbogen er der desuden hjælp til vurdering af, om den ønskede hjemmetræningsmetode imøde-kommer barnets eller den unges behov, og om forældrene har tilstrækkelig med forudsætninger forat påtage sig de opgaver og det ansvar, som hjemmetræningen kræver af dem.Hvis forældrene og barnet eller den unge opfylder disse betingelser, kan kommunalbestyrelsen god-kende, at forældrene træner barnet eller den unge i hjemmet. En godkendelse betyder også, at for-ældrene har ret til at modtage økonomisk støtte til hjemmetræningen.Kommunalbestyrelsen kan ikke give afslag på støtte til hjemmetræning alene med den begrundelse,at kommunalbestyrelsen generelt ikke ønsker at støtte hjemmetræning. Afgørelsen skal altid bero påen konkret vurdering.Kommunalbestyrelsen kan heller ikke afvise at give støtte til hjemmetræning, fordi forældrene øn-sker at træne efter nogle bestemte metoder, som kommunalbestyrelsen ikke ønsker at anvende i denkommunale træningsindsats.Kommunalbestyrelsen skal således træffe afgørelsen om støtte til hjemmetræning på grundlag af ensaglig vurdering af, om den konkrete hjemmetræning imødekommer barnets eller den unges behovog familiens samlede trivsel m.v.Økonomisk støtte til hjemmetræning149.
Når kom-munalbestyrelsen har godkendt, at forældre træner deres barn eller den unge i hjemmet, har for-ældrene ret til at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i servicelovens§§ 42 og 43 til forældre, der forsørger et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigtnedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet.
Forældrene har desuden ret til hjælp til nødvendige træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., der erforbundet med hjemmetræningen. At træningsredskaber m.v. skal være nødvendige betyder, at træ-ningen efter den konkrete metode ikke kan gennemføres uden særlige træningsredskaber, kurser,hjælpere m.v.Dækning af udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. kan både omfatte enkeltstående ogløbende ydelser. Der kan eksempelvis efter en konkret vurdering gives hjælp til træningsredskaber iform af sliske, trampolin, hoppebolde og til supervision af forældrene fra fagligt relevante personer,hvis supervisionen er nødvendig, for at forældrene kan gennemføre træningen. Det er afgørende, atudgifterne efter en konkret og individuel skønsmæssig vurdering er nødvendige for, at forældrenekan gennemføre træningen. Intet træningsredskab er derfor på forhånd udelukket. Dog skal eventuelbrug af eksempelvis trykkamre og redskaber til respirationstræning ske i overensstemmelse medSundhedsministeriets regelsæt og retningslinjer, jf. også orienteringsskrivelse nr. 9150 af 6. maj2011.I nogle træningsprogrammer indgår, at barnet skal have et særligt kosttilskud og tilskud af mineralerog vitaminer. Hjælp til udgifter til kosttilskud m.m., der er en del af træningsprogrammet, og somefter en konkret og individuel skønsmæssig vurdering er nødvendigt, for at forældrene kan gennem-føre træningen, kan bevilges, såfremt det efter en lægelig vurdering er forsvarligt i forhold til bar-nets tilstand.
85
Der kan kun gives støtte til kurser, der er af relevans for træningen, hvis de afholdes her i landet.Der kan således ikke gives støtte til udgifter til kurser m.m. i udlandet, jf. bekendtgørelse om ydel-ser efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet.Den praktiske udbetaling af løn til privatantagede hjælpere, som medvirker ved træningen, kaneventuelt administreres af kommunen efter aftale med familien. Hjælp til nødvendige træningsred-skaber, kurser, hjælpere m.v. bevilges på grundlag af dokumenterede udgifter. Dokumentationenkan foregå enten i forbindelse med ansøgningen eller efter afholdelse af udgiften.Rammebeløb for træningsudgifter m.v.150.
Udgifter,der er forbundet med træningen må ikke overstige et beløb på 569.496 kr. (reguleret beløb sva-rende til 2013-sats) årligt til det enkelte barn eller den enkelte unge. Det betyder, at der ikke kanbevilges hjælp til de udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., som inden for ensammenhængende periode på 12 måneder overstiger dette beløb.
Nødvendige træningsudgifter, der overstiger beløbet på 569.496 kr. årligt, kan ikke bevilges sommerudgifter efter servicelovens § 41.Rammebeløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om ensatsreguleringsprocent.Tilsyn og opfølgning151.
Kommu-nalbestyrelsen skal føre tilsyn to gange årligt med et barns eller en ungs udvikling og trivsel, nårbarnet eller den unge trænes i hjemmet. I tilsynet skal der også indgå en vurdering af familienstrivsel som helhed, dvs. også eventuelle søskendes trivsel. Kommunalbestyrelsen kan tilrette-lægge tilsynet således, at det gennemføres samtidigt med, at kommunalbestyrelsen foretager op-følgning af træningsindsatsen.
På baggrund af tilsynet udfærdiges en tilsynsrapport, hvori der skal indgå en begrundet indstillingom, hvorvidt hjemmetræningen skal fortsætte eller eventuelt ophøre. Rapporten sendes til høringhos familien.Fire gange om året skal kommunalbestyrelsen foretage opfølgning af træningsindsatsen, hvor barneteller den unge observeres og eventuelt testes.I Servicestyrelsens håndbog om udredning, visitation og hjemmetræning er der givet eksempler påorganisering af tilsyn og opfølgning og på en tids- og faseplan for dokumentation af hjemmetræ-ning.Dokumentationen af, om barnet når de planlagte mål, kræver en vurdering af barnets situation, hanseller hendes udviklings- og funktionsniveau både før og efter træningsforløbet. Arbejdet med do-kumentation af hjemmetræningen og vurdering af dens effekt er primært rettet mod barnets udvik-ling set i forhold til de mål, der er opstillet.Særlige klubtilbud
86
Serviceloven§ 36.Kommunalbestyrelsen skal sørge for,at der er det nødvendige antal pladser isærlige klubtilbud til større børn og unge,der på grund af betydelig og varigt nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne har etsærligt behov for støtte, behandling m.v.,der ikke kan dækkes gennem deltagelse i etaf de tilbud, der er nævnt i §§ 65 og 66 idagtilbudsloven.Stk. 2.Social- og integrationsministerenfastsætter i en bekendtgørelse regler omberegning af tilskud og egenbetaling forophold i de særlige klubtilbud.
152.
Kommu-nalbestyrelsen har efter servicelovens § 36 en forpligtelse til at sørge for, at der er det nødvendi-ge antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigtnedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling mv., der ik-ke kan dækkes gennem deltagelse i et tilbud efter dagtilbudslovens §§ 65 og 66.Forpligtelsens omfang
153.
Kommu-nalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for klubtilbud over for skolesøgende børn og unge medbetydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er et supplement til den generelleforpligtelse, som kommunalbestyrelsen har også over for disse børn og unge.
I praksis omfatter den kommunale forpligtelse alene de forholdsvis få større børn og unge, der haret så særligt behov for støtte og behandling, at det ikke kan forventes imødekommet i de kommuna-le ordninger, herunder handicapafdelinger i almindelige klubtilbud mv. Forpligtelsen efter service-lovens § 36 omfatter således kun meget små og helt specielle handicapgrupper.Lovgivningen fastsætter ingen aldersgrænse for optagelse i særlige klubtilbud. Der er således intettil hinder for, at unge over 18 år kan forblive i klubtilbuddet, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt.Kommunalbestyrelsens forpligtelse efter servicelovens § 36 omfatter dog alene aldersgruppen under18 år.Organiseringen af de særlige klubtilbud154.
De særligeklubtilbud til større børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne kan oprettes ogdrives som selvstændige tilbud eller i forbindelse med et almindeligt klubtilbud oprettet efterdagtilbudslovens §§ 65 og 66.
Kommunalbestyrelsen kan herudover indgå aftale med regionsrådet, med andre kommuner ellermed selvejende særlige klubtilbud om oprettelse og drift af et særligt klubtilbud.
87
Optagelse155.
Det
er
kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om optagelse i et særligt klubtilbud.Henvendelse om optagelse i et særligt klubtilbud kan ske dels fra forældrene, dels fra de instanserder i deres arbejde kommer i berøring med barnet eller den unge.En undersøgelse af barnets eller den unges særlige behov for støtte og behandling m.v. er en forud-sætning for afgørelsen om optagelse i et særligt klubtilbud. Optagelse i et særligt klubtilbud må der-for bygge på en vurdering af barnets eller den unges individuelle behandlingsbehov samt mulighe-der for personlig udvikling. Afgørelse om optagelse må ske i nært samarbejde med barnet/den unge,forældrene og f.eks. specialafdelinger inden for behandlingssystemet samt andre med ekspertisevedrørende den pågældende funktionsnedsættelse.Forældrebetaling156.
Forældre-nes betaling for barnets ophold i særlige klubtilbud er reguleret i servicelovens § 36, stk. 2, ogbekendtgørelse om tilskud til ophold i særlige dagtilbud og særlige klubtilbud til børn og ungemed betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Kommunalbestyrelsen skal yde fuld dækning til ophold i et særligt klubtilbud, hvor et barn eller enung med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er optaget alene eller i ho-vedsagen af behandlingsmæssige grunde.Såfremt optagelsen i særligt klubtilbud er sket på et andet grundlag, gives tilskuddet til opholdetefter de regler, som er fastsat for ophold i klubtilbud efter §§ 65 og 66 i dagtilbudsloven. Tilskuddetskal dog som minimum udgøre, hvad der svarer til det gennemsnitlige tilskud til opholdskommu-nens klubtilbud til samme aldersgruppe.Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om bortfald eller nedsættelse af betalingen i overens-stemmelse med de regler, der er fastsat ved brug af klubtilbud efter dagtilbudslovens §§ 65 og 66.Kapitel 8Merudgiftsydelse157.
Dette kapi-tel gennemgår reglerne om dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen i hjemmet af etbarn eller en ung under 18 år med nedsat funktionsevne eller en langvarig lidelse, herunderdækning af udgifter ved ophold i udlandet. I kapitlet beskrives formålet med ydelsen samt reg-lerne om udgifternes beregning. I kapitlet fremgår også en række eksempler på udgifter, der vilkunne dækkes som en merudgift ved forsørgelsen.
88
Serviceloven§ 41.Kommunalbestyrelsen skal yde dækningaf nødvendige merudgifter ved forsørgelse ihjemmet af et barn under 18 år med betydeligog varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-onsevne eller indgribende kronisk eller lang-varig lidelse. Det er en forudsætning, at mer-udgifterne er en konsekvens af den nedsattefunktionsevne.Stk. 2.Til dækning af merudgifter beregnes enmerudgiftsydelse, der fastsættes med ud-gangspunkt i et månedligt standardbeløb på2.424 kr. Ydelsen beregnes på grundlag af detkonkrete behov og udbetales med en eller fle-re ottendedele af standardbeløbet. Merud-giftsydelsen kan tildeles med mere end étstandardbeløb.Stk. 3.Merudgiftsydelsen udgør mindst 1/8 afstandardbeløbet nævnt i stk. 2. Der skal sand-synliggøres merudgifter svarende til 12 gange1/8 af standardbeløbet inden for et år, førmerudgiftsydelsen kan komme til udbetaling.Stk. 4.Hjælpen efter stk. 1 er betinget af, atkommunalbestyrelsens anvisninger med hen-syn til pasning m.v. følges.Stk. 5.Social- og integrationsministeren kan ien bekendtgørelse fastsætte nærmere reglerom, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til, ogbetingelserne herfor.
Generelt om merudgiftsydelsen158.
Sigtet medbestemmelsen er at tilgodese, at børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psy-kisk funktionsevne eller med indgribende kroniske eller langvarige lidelser har nogle særligebehov, som kan give merudgifter ved forsørgelsen. Bestemmelsen giver således hjemmel til atdække de udgifter, som familien ikke ville have haft, hvis barnet eller den unge ikke havde haften nedsat funktionsevne eller en kronisk eller langvarig lidelse.
Familien skal selv afholde den del af udgifterne, som svarer til de udgifter, familien normalt villehave afholdt.159.
Dækning afmerudgifter ved forsørgelsen ydes som et fleksibelt standardiseret kontant tilskud, udmålt efteren konkret vurdering af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte ydelsesmodtager, jf.punkt 165 ff. Gennem denne ydelsesform får modtageren mulighed for selv at tilrettelægge,hvordan behovet bedst muligt kan dækkes.
89
Ydelsen er uafhængig af indkomst og ikke skattepligtig.Formålet med ydelsen160.
Formålet
med ydelsen er at medvirke tilat disse børn og unge kan forblive i familien og dermed undgå anbringelse på instituti-oner e.l., såfremt hensynet til barnets tarv tilsiger detteat familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets/den unges ned-satte funktionsevne eller den kroniskeeller langvarige lidelseog at hindre at barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller kroniske ellerlangvarige lidelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger.Særligt om rådgivningsindsatsen for ydelser efter servicelovens § 41161.
Hvis fami-lien ikke kan sandsynliggøre merudgifter af en størrelsesorden, der overskrider minimumsgræn-sen, jf. punkt 168 og derfor efter en konkret vurdering ikke kan få hjælp efter servicelovens§ 41, bør kommunalbestyrelsen være opmærksom på familiens behov for rådgivning og vejled-ning og anden form for støtte efter andre af lovens bestemmelser om børn og unge.
Muligheden for hjælp efter bestemmelserne om hjælpemidler eller boligindretning bør også overve-jes.Afgrænsning af målgruppen162.
Bestem-melsen i servicelovens § 41 omfatter borgere, der i hjemmet forsørger børn og unge under 18 årmed betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kroniske el-ler langvarige lidelser.
Som eksempler på funktionsnedsættelser eller lidelser, der vil kunne falde ind under bestemmel-sen,kan nævnes udviklingshæmning, sindslidelser, epilepsi,diabetes, nedsat bevægelsesfunktion,herunder respirationsinsufficiens, hjerneskade, nedsat talefunktion, manglende eller svagt syn samtmanglende eller nedsat hørelse.Eksemplerne er ikke udtømmende. Det betyder, at andre persongrupper, f.eks. børn og unge medudviklingsforstyrrelser, kan være omfattet af merudgiftsbestemmelsen, hvis betingelserne i øvrigt eropfyldt.Målgruppen for servicelovens § 41 omfatter som nævnt for det første børn og unge med betydeligog varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.Ved varig funktionsnedsættelse forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigttil bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid frem over vil være behov for at kom-pensere for følgerne af funktionsnedsættelsen. Normalt vil funktionsnedsættelsen være en belast-ning resten af livet.Ved betydelig funktionsnedsættelse skal forstås, at funktionsnedsættelsen har konsekvenser af ind-gribende karakter i den daglige tilværelse. Her skal foretages en bred vurdering i forhold til densamlede livssituation. I denne vurdering vil bl.a. kunne indgå funktionsnedsættelsens betydning irelation til den pågældendes aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold,helbredsforhold etc.
90
Funktionsnedsættelse er et begreb, der bruges ved tildeling af de ydelser i serviceloven, der skalkompensere for en nedsat funktionsevne. Ved at lægge vægt på funktionsevnen betones det, at detikke er lidelsens art eller omfang, der er afgørende, men derimod følgerne af den nedsatte kropsligeeller kognitive funktion.Selv om årsagen til den nedsatte funktionsevne ofte vil være en lægelig diagnosticeret lidelse, derangiver en varig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner, er det imidlertid den samledevurdering af funktionsnedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse, der er afgørende i forhold tilvurderingen af begrebet nedsat funktionsevne. For en mere generel omtale af begrebet »nedsatfunktionsevne« henvises til vejledning nr. 1 til serviceloven.Målgruppen for servicelovens § 41 omfatter endvidere børn og unge med indgribende kroniske ellerlangvarige lidelser.»Indgribende lidelse« betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, atden har alvorlige følger i den daglige tilværelse.»Kroniske lidelser« omfatter sygdomstilstande o.l., som fra det tidspunkt, hvor de opstår, normaltvil vare i flere år. Der lægges således i praksis vægt på, om lidelsen forventes at vare barnealderenud.At det skal være en »langvarig lidelse« betyder ikke, at det skal dreje sig om en uhelbredelig lidelse.I praksis lægges der vægt på, om lidelsen skønnes at vare et år eller mere. Det er dog ikke udelukketat yde støtte, selv om lidelsen kan forventes at vare mindre end et år. Der kan eksempelvis være taleom for tidligt fødte børn eller børn med hofteskred (calve perthes), hvor familien i en kortere perio-de på grund af barnets funktionsnedsættelse er særligt tungt belastet. Det, at et barn er for tidligtfødt, er dog ikke tilstrækkeligt til at få hjælp efter denne bestemmelse. Det afgørende er betydnin-gen af en nedsættelse af funktionsevnen.Med hensyn til betingelserne henvises i øvrigt til bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn medhandicap eller langvarig sygdom, som kan findes på www.retsinfo.dk.163.
En risikofor, at barnet rammes af en eller anden lidelse, er ikke tilstrækkeligt til at få støtte efter dennebestemmelse.
Børn, der f.eks. alene ikke kan ligge tørre i sengen om natten (enuresis nocturna), kommer normaltikke ind under servicelovens § 41. I specielle tilfælde, hvor alle behandlingsmuligheder er udtømte,barnet er i skolealderen, og der er udsigt til, at lidelsen er kronisk, kan der dog efter en konkret vur-dering ydes hjælp efter servicelovens § 41.Målgruppen omfatter heller ikke den brede gruppe af børn og unge med kortvarige eller mindreindgribende lidelser som f.eks. visse former for allergi.Ankestyrelsen har i en sag (principafgørelse C-13-99) truffet afgørelse om, at en 5-årig pige med eneksemlidelse ikke var omfattet af personkredsen for merudgiftsydelse. Begrundelsen var, at det ikkeer tilstrækkeligt, at der er tale om en langvarig lidelse. Der må også stilles krav om, at der er tale omen indgribende lidelse.Forsørgelse i hjemmet164.
At barnetforsørges i hjemmet betyder, at det skal bo hos forældrene eller andre pårørende i modsætningtil, at barnet ved medvirken af sociale myndigheder har ophold uden for hjemmet. Et barn, derer indlagt på sygehus, er på aflastning eller midlertidigt - som et led i almindelig skolegang - gårpå kost- eller efterskole, har ophold i eget hjem.
91
Det er barnets opholdskommune, der skal behandle ansøgningen. Det har f.eks. betydning i sager,hvor forældrene ikke bor i samme kommune. Ankestyrelsen har i en sag (principafgørelse C-15-03)truffet afgørelse om, at hjælp til dækning af nødvendige merudgifter er en ydelse, der er relateret tilbarnet. Det er derfor barnets opholdskommune, der skal behandle ansøgninger om hjælp til merud-gifter også i de tilfælde, hvor den af forældrene, der søger om hjælp, har en anden opholdskommuneend barnet.Hvis barnet er anbragt i pleje hos en plejefamilie, er der ikke tale om forsørgelse i hjemmet. Udgif-ter, som ellers ville være merudgifter ved forsørgelsen efter servicelovens § 41, ydes som en del afplejeydelsen efter servicelovens § 142, stk. 10. Afholdelse af udgifter for børn og unge i døgninsti-tutioner er omtalt i punkt 214.Sandsynliggjorte merudgifter165.
Modtage-ren af merudgiftsydelsen skal ikke søge kommunalbestyrelsenom hjælp for hver enkelt merud-gift. Merudgiftsydelsen udmåles efter en konkret vurdering af de sandsynliggjorte merudgifterfor den enkelte ydelsesmodtager.
Sigtet med ydelsen er at give modtageren mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan behovet bedstkan dækkes.At merudgifterne skal være sandsynliggjorte betyder, at kommunalbestyrelsen ikke kan kræve do-kumentation for afholdelsen af udgifterne. Der skal således laves et overslag over omfanget af debehov, som barnet efter al sandsynlighed vil få i det kommende år, og hvad det medfører af merud-gifter. Er der tale om et barn eller en ung, der på grund af nedsat funktionsevne slider meget på tøjog sko, laves der et overslag over, hvad merudgiften til dette vil være på årsbasis. Skal barnet ellerden unge til behandling, laves der et overslag over merudgiften til befordring hertil for det kom-mende år.Udgifter, som forældrene kan dokumentere, skal selvfølgelig indgå i det merudgiftsbeløb, der ud-måles.Merudgifterne vedrører såvel løbende udgifter som enkeltudgifter. Udgifter, der afholdes inden for1 år (12 på hinanden løbende måneder), sammenlægges.Eksempler på merudgifter er nævnt i punkt 170 - 196.166.
Der udle-veres en kopi til forældrene af den oversigt, der udfærdiges som grundlag for udmålingen afmerudgiftsydelsen. Det vil medføre en større gennemskuelighed for forældrene med hensyn til,hvilke beløb der ydes, og det vil være en lettelse ved senere regulering af ydelsen.Standardbeløb
167.
Merud-giftsydelsen fastsættes med udgangspunkt i et standardbeløb. Standardbeløbet er fastsat til 2.960kr. pr. måned i 2013. I medfør af servicelovens § 182 reguleres beløbet en gang årligt den 1. ja-nuar med satsreguleringsprocenten, jf. vejledning om regulering af satser på Social- og Integra-tionsministeriets område, der udkommer hvert år inden reguleringstidspunktet den 1. januar.
Merudgiftsydelsen udmåles månedligt som et eller flere gange 1/8 af standardbeløbet eller fleregange standardbeløbet. Det vil således blive muligt, at opnå individuelle månedlige ydelser på hen-holdsvis 370 kr., 740 kr., 1.110 kr., 1.480 kr. (2013-priser) osv.
92
Hvis der ved beregning af merudgifter nås frem til beløb, der ligger imellem standardbeløbene, run-des der op eller ned til den nærmeste del af standardbeløbet.Hvis der f.eks. er fundet frem til en månedlig merudgift på 1.125 kr., rundes der ned til 1.110 kr. Erder fundet frem til en månedlig merudgift på 590 kr., rundes der op til 740 kr. Der rundes dog ikkeop til minimumsbeløbet, jf. nedenfor.Minimumsbeløb168.
Ydelsenskal mindst udgøre en 1/8 af standardbeløbet (370 kr. pr. måned i 2013), som bliver minimums-beløbet. Minimumsgrænsen reguleres i takt med standardbeløbet. Der skal således kunne sand-synliggøres merudgifter svarende til 1/8 af standardbeløbet i gennemsnit pr. måned eller4.440kr. inden for et år, før merudgiftsydelsen kan komme til udbetaling. Der gives således ikkehjælp til merudgifter på f.eks. 310 kr. pr. måned.
Selv om merudgifterne udgør under 370 kr. i enkelte måneder, vil der kunne udbetales en merud-giftsydelse, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at de samlede udgifter i løbet af kalenderåret viloverstige 4.440 kr. (2013-satser).Hvis en familie har flere børn med nedsat funktionsevne eller kroniske eller langvarige lidelser, erdet de samlede merudgifter for disse børn, der lægges til grund ved beregningen.Regulering og opfølgning169.
Der skalske en opfølgning på, om den udmålte ydelse dækker de konkrete behov. Det er derfor vigtigt,at kommunalbestyrelsen med jævne mellemrum - som hovedregel mindst en gang årligt - afhol-der et møde med familien, hvor familiens situation og behov drøftes.
Det kan være svært i starten af et forløb at få alle de merudgifter med, som har tilknytning til bar-nets nedsatte funktionsevne eller kroniske eller langvarige lidelse. Det må derfor overvejes at laveen opsamling efter en kortere periode, f.eks. 2-3 måneder efter ydelsen udmåles første gang.Modtageren af ydelsen bør ved opfølgningen kunne sandsynliggøre eller eventuelt dokumentere devæsentligste udgifter, pågældende har haft, siden ydelsen blev fastsat. Det vil gøre det nemmere atfå fastsat en rimelig merudgiftsydelse, specielt når modtageren får ydelsen for første gang.Hvis der opstår behov for dækning af en enkeltstående merudgift, kan dette ske ved en enkeltståen-de udbetaling uden regulering af det månedlige beløb. Dette forudsætter, at familien er berettiget tilen merudgiftsydelse efter servicelovens § 41.Ved uventede eller høje udgifter, som forventes at være blivende, skal udmålingen af hjælpen revi-deres snarest. Det samme gælder i de tilfælde, hvor udgifterne viser sig at være lavere end oprinde-lig antaget. Opfølgningen bør herefter normalt fastsættes til senest et år efter det tidspunkt, hvorudmålingen af hjælpen senest blev revideret.Hvis der som led i opfølgningen skal ske ændringer i den udbetalte ydelse, skal kommunalbestyrel-sen træffe afgørelse herom. Udbetalingen af den ydelse, som borgeren hidtil har modtaget, skal fort-sætte, indtil der er truffet en ny afgørelse om enten nedsættelse eller standsning. Der bør så vidt deter muligt være et passende varsel, så borgeren får mulighed for at indrette sig på den nye situation,hvis ydelsen nedsættes væsentligt eller helt standses, for eksempel som følge af akut anbringelseeller dødsfald.
93
Eksempler på merudgifter170.
I det føl-gende opregnes der nogle eksempler på merudgifter som følge af betydelig og varigt nedsatfunktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse hos børn og unge.
Det skal fremhæves, at der ikke er tale om en udtømmende opregning. Der kan ofte være tale omkomplicerede situationer, som opstår i familierne på grund af barnets eller den unges nedsatte funk-tionsevne eller lidelse. Det er derfor ikke muligt at opregne alle de merudgifter, en sådan familiekan komme ud for.Kost og diætpræparater171.
Til børnog unge under 18 år kan der ydes tilskud til merudgifter til diætkost. Det forudsættes, at kom-munalbestyrelsen sørger for, at behovet er tilstrækkelig dokumenteret, f.eks. ved lægeerklæring.
Til spædbørn, der ikke kan tåle mælk, kan der f.eks. ydes hjælp til merudgifter til erstatningspræpa-rater.For så vidt angår spædbørn, som på grund af en allergisk disposition må formodes at have behov fordiætkost i form af mælkeerstatningspræparater, kan der ydes tilskud til de nødvendige erstatnings-præparater, selv om allergien endnu ikke er kommet i udbrud. Det er dog en betingelse, at kommu-nalbestyrelsen skønner, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at den kroniske lidelse vilbryde ud, hvis erstatningspræparaterne ikke anvendes.Når der i forbindelse med observations- og undersøgelsesformål og gentagne undersøgelser, og somen direkte følge af den nedsatte funktionsevne eller kroniske eller langvarige lidelse ordineres sær-lige diætpræparater, som barnet skal indtage i hjemmet over en kortere eller længere periode, kander ydes hjælp til dækningen af udgiften til disse præparater.172.
Vedbe-dømmelsen af dokumentationsgrundlaget kan det være nødvendigt at inddrage sagkyndig bi-stand fra specialafdelinger under sygehusvæsenet eller fra embedslægen, hvis kommunalbesty-relsen ikke selv råder over lægelig ekspertise.
Er der tvivl om, hvad udgiften til diætkosten er, kan det anbefales at tage kontakt med den pågæl-dende specialafdeling, som ofte har beregninger over udgiften. Ligeledes kan der foreligge bereg-ninger fra Forbrugerstyrelsen eller fra brugerorganisationer, patientforeninger og lignende.173.
Udgifternetil særlige diætpræparater, som fremstilles på sygehuset, og som pågældende skal indtage somled i en sygehusbehandling, afholdes af sygehusvæsenet.
Særlige diætpræparater til børn med de livsvarige sygdomme phenylketonuri (Føllings sygdom) ogAlcaptonori udleveres af Region Hovedstaden (Kennedy Centret), som opkræver betaling herfor frade øvrige regioner.
94
Medicin174.
Derkanogså ydes hjælp til egenbetalingen af tilskudsberettiget medicin, som er nødvendig på grund afen nedsat funktionsevne eller en kronisk eller langvarig lidelse hos børn og unge.
Bemærk dog, at der i særlige tilfælde efter sundhedslovens § 145 kan ydes enkelttilskud til medicin,der er lægeordineret, og som der ikke ydes generelt tilskud til efter sundhedslovens § 144. Tilskud-det ansøges af barnets eller den unges læge ved Lægemiddelstyrelsen.Der er ligeledes mulighed for, at Lægemiddelstyrelsen efter ansøgning fra lægen (sundhedslovens§ 147) kan bevilge et kronikertilskud til borgere med et stort, varigt og fagligt veldokumenteret be-hov for lægemidler. Den samlede egenbetaling til køb af lægemidler med tilskud efter §§ 144 og145 er årligt på 3.710 kr. (2013-satser).Sygeforsikring175.
Kommu-nalbestyrelsen kan ikke reducere hjælpen til dækning af merudgifter med eventuelle tilskud fraprivate sygeforsikringer. Baggrunden for dette er, at hjælp til dækning af merudgifter er udgif-ter, som det offentlige har påtaget sig, og hjælp til dækning af merudgifter efter servicelovens§ 41 er uafhængig af modtagerens økonomiske situation. Derfor skal tilskud fra en privat syge-forsikring ikke modregnes i ydelsen.Briller
176.
Derkannormalt ikke ydes hjælp til betaling af briller, da der normalt ikke vil være tale om en merudgiftsammenlignet med udgiften til briller til børn med et almindeligt behov for synskorrektion. Hvisder som følge af nedsat funktionsevne eller kronisk eller langvarig lidelse hos børn og unge un-der 18 år er særlige merudgifter til briller, som ikke kan ydes efter sundhedslovgivningen ellerbestemmelserne i servicelovens § 112 om hjælpemidler, kan merudgifterne dækkes efter ser-vicelovens § 41.
Det kan f.eks. dreje sig om et hyperaktivt barn, som ofte kommer til at ødelægge bl.a. briller, eller atbarnet eller den unge lider af en alvorlig øjensygdom, f.eks. grøn stær, der bevirker at synet ændres,så styrken i brilleglassene skal skiftes hyppigt.Sygehusophold177.
Hvisetbarn eller en ung indlægges på sygehus på grund af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, kander ydes hjælp til dækning af merudgifter til overnatning for forældrene på sygehusets gæste-hjem e.l., hvis sygehuset ikke yder gratis sengeplads og stiller forplejning til rådighed. Det er enforudsætning, at det er nødvendigt, at en eller begge forældre er til stede, f.eks. så de hurtigt kantilkaldes eller for at opnå den mest hensigtsmæssige behandlingsstrategi.
Der kan ligeledes ydes hjælp til dækning af merudgifter til f.eks. kost og befordringsudgifter forforældrene, når barnet eller den unge er indlagt, hvis det er nødvendigt, at de er til stede.Tilsvarende kan der ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, jf. kapitel 8 om hjælp til dæk-ning af tabt arbejdsfortjeneste.
95
Befordring178.
Dervilkunne ydes hjælp til dækning af merudgifter til befordring af barnet eller den unge til dagtilbud,uddannelse, behandling og fritid.
Befordringsydelser efter servicelovens § 41 er subsidiære til befordringsydelser efter andre be-stemmelser.Foregår befordringen i bil, kan hjælpen ydes, hvad enten den bil, barnet eller den unge bliver befor-dret i, er ejet af forældrene, lånt, lejet eller anskaffet med støtte efter servicelovens § 114. Tilskud-det kan fastsættes på grundlag af statens regler for godtgørelse for brug af egen bil efter laveste sats.Drift af bil179.
I ganskesærlige situationer kan der ydes hjælp til betaling af andre driftsudgifter i forbindelse med be-fordring af et barn eller en ung med nedsat funktionsevne eller lidelse i familiens egen bil.
Det vil især gælde den situation, hvor familien har en bil alene til befordring af barnet eller den un-ge.Det vil også gælde, hvis det kan sandsynliggøres, at familien ikke ville have bil, hvis der ikke var etsærligt kørselsbehov som følge af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller lidelse.Ankestyrelsen har i en sag (principafgørelse C-38-04) truffet afgørelse om, at det efter en konkretvurdering måtte anses for sandsynligt, at familien ikke ville have haft bil, hvis der ikke var et sær-ligt kørselsbehov som følge af barnets funktionsnedsættelse. Familien havde haft bil i forbindelsemed farens job som kørende konsulent, men i 1998 afhændede han bilen i forbindelse med, at hanophørte i konsulentjobbet, og familien havde herefter ikke bil, før den fik bevilget en handicapbil tildatteren.Det vil endvidere gælde den situation, hvor familien har en ekstraordinært stor og driftsmæssigkostbar bil som følge af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller lidelse.I disse situationer kan der ydes tilskud til betaling af f.eks. forsikringer, benzin, reparationer m.v.,når udgiften må anses som en merudgift ved forsørgelsen af barnet eller den unge. Merudgiften skalaltid beregnes konkret. I de tre nævnte situationer vil man kunne tage udgangspunkt i følgende:1) Forsikring, Falck abonnement såfremt det er nødvendigt af hensyn til barnets funktionsned-sættelse eller lidelse og afgift for brændstofforbrug (såfremt der ikke er givet fritagelse her-for) er altid en fuld merudgift, da der er tale om en ekstra bil. Udgiften til reparationer ogserviceeftersyn må vurderes forholdsmæssigt, idet der tages hensyn til, hvor meget af kørs-len, der drejer sig om transport forbundet med barnets funktionsnedsættelse eller lidelse,som f.eks. til behandling.2) Forsikring, Falck abonnement, såfremt det er nødvendigt af hensyn til barnets funktionsned-sættelse eller lidelse og afgift for brændstofforbrug (såfremt der ikke er givet fritagelse her-for) er altid en merudgift. Reparationer mv. vil som udgangspunkt være en merudgift, dafamilien ikke ville have haft bil, såfremt barnets funktionsevne ikke var nedsat. Der kan iberegningen fratrækkes de udgifter til offentlig transport familien sparer.3) Merudgiften til forsikring, reparationer og serviceeftersyn findes ved at sammenligne for-sikringsudgiften til den bil, familien tidligere anvendte, og den bil, der nu er anskaffet. Mer-udgiften til brændstof findes tilsvarende ved at sammenligne brændstofforbruget på den tid-ligere bil og den bil, der nu er anskaffet. På færdselsstyrelsens hjemmesidewww.hvorlangtpaaliteren.dk er de forskellige bilers brændstofforbrug oplyst.
96
Hjælp til anskaffelse af bil til befordring af børn og unge kan derimod ikke ydes efter servicelovens§ 41. Der vil således heller ikke efter servicelovens § 41 kunne ydes hjælp til betaling af afdrag påbil. Der henvises i stedet til reglerne i bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter servicelovens§ 114 (se vejledning nr. 6 til serviceloven).Befordring til dagtilbud180.
Forældre-nes merudgifter til befordring af børn med nedsat funktionsevne mv. til almindelige dagtilbudkan afholdes efter servicelovens § 41, hvis udgiften ikke dækkes af andre bestemmelser.Befordring til uddannelse
181.
Dervilkunne ydes hjælp til dækning af de nødvendige befordringsudgifter, hvis et barn eller en ung ividere omfang end normalt og som en direkte følge af den nedsatte funktionsevne eller lidelseskal befordres til eller fra skole eller andet uddannelsessted.
Det sker dog kun i det omfang, udgifterne hertil ikke dækkes efter andre bestemmelser eller vedandre ordninger, jf. Ministeriet for Børn og Undervisnings regler om befordring af børn og ungemed funktionsnedsættelse.Befordring til behandling182.
Derkanydes hjælp til betaling af befordringsudgifter, som er nødvendige ved ledsagelse af et barn elleren ung til behandling som følge af den nedsatte funktionsevne eller lidelse. Det sker dog kun idet omfang, udgifterne ikke dækkes efter andre bestemmelser eller ved andre ordninger. Befor-dringsudgifter til sygehus, hvor den nødvendige behandling kan finde sted, dækkes som ud-gangspunkt efter sundhedslovens § 171, hvis afstanden overstiger 50 km.
Der ydes hjælp til betaling af såvel barnets eller den unges som ledsagerens befordring. Normalt vildet være tilstrækkeligt, at der kun er en ledsager, f.eks. enten faderen eller moderen. Der kan imid-lertid være situationer, hvor det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt, at begge forældre ledsagerbarnet eller den unge, f.eks. fordi det er nødvendigt under selve befordringen, eller fordi begge for-ældre skal orienteres samtidigt ved en undersøgelse/behandling.183.
Derkanendvidere under barnets eller den unges ophold på sygehus e.l. ydes hjælp til betaling af foræl-drenes merudgifter til befordring til besøg hos barnet eller den unge, i det omfang besøgene ernødvendige af hensyn til barnet eller den unge.Behandling i udlandet
184.
Hjælp tildækning af befordringsudgifter mv. i forbindelse med behandling i udlandet kan kun ydes, hvisSundhedsstyrelsen har godkendt, at behandlingen skal foregå i udlandet. I sådanne tilfælde ydeshjælpen kun, hvis den ikke dækkes efter regler fastsat af Ministeriet for Sundhed og Forebyg-gelseeller andre ordninger.Befordring i fritiden
185.
Hvisetbarn eller en ung på grund af nedsat funktionsevne eller kronisk eller langvarig lidelse ikke er i
97
stand til at benytte offentlige transportmidler, kan der ydes hjælp til dækning af merudgifter tilbefordring i fritiden. Selvom barnet kan benytte offentlige transportmidler, kan der også væretale om merudgifter, hvis fritidstilbud i nærområdet f.eks. ikke kan benyttes. Der er ikke be-stemte grænser for, hvor meget der kan ydes, idet der må tages hensyn til hjemmets afstand tilfritidstilbud, kammeraters hjem, mulighederne for almindelig fritidsbeskæftigelse, leg i nærhe-den osv.Handicaprettede kurser til forældre og andre pårørende186.
Derkanydes hjælp til forældres og eventuelt andre pårørendes merudgifter som følge af nødvendig del-tagelse i kurser, som går ud på at sætte de pågældende i stand til at have barnet eller den ungehjemme, passe og pleje, opdrage og kommunikere med barnet eller den unge.
Det kan dreje sig om kurser, der giver familien indsigt i de forskellige funktionsnedsættelser ellerlidelser, i hvilken virkning det har på barnet eller den unge, og hvordan familien kan mestre de pro-blemer, der kan opstå mv. Der kan f.eks. være tale om kurser vedrørende børn og unge, der lider afcystisk fibrose, muskelsvind, er blinde, spastiske, døve eller udviklingshæmmede.Et klassisk eksempel er deltagelse i et kursus i totalkommunikation (tegnsprogsundervisning mv.)for pårørende til personer med betydelig og varigt nedsat hørelse.Der kan ydes hjælp til merudgifter til kurser i totalkommunikation (tegnsprogsundervisning mv.) tilandre end medlemmer af husstanden, hvis samværet med et barn eller en ung med høretab har ensådan karakter, at udgiften kan betragtes som nødvendig for barnets eller den unges fortsatte udvik-ling. Dette gælder f.eks. som udgangspunkt bedsteforældre, der må forventes ofte at kommunikeremed og have besøg af barnet eller den unge.187.
De udgif-ter, der kan være tale om, er f.eks. rejseudgifter, merudgifter ved måltider og ophold, kursusaf-gift, kursusmaterialer, pasning af børn, som ikke skal med på kurset.Sådannemerudgifter kan også omfatte hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for for-sørgerne, når der ikke er mulighed for at deltage i kurser uden for arbejdstiden. Dette gælder så-vel enlige som ægtepar, jf. servicelovens § 42 om tabt arbejdsfortjeneste.Foratbegge forældre kan passe, pleje, opdrage og kommunikere med barnet eller den unge, er det vig-tigt, at de begge deltager i kurser af ovennævnte art. Sådanne kurser giver kompetence til beggeforældre og vil ofte være en forudsætning, for at de begge kan bevare den nære kontakt medbarnet eller den unge.Beklædning
188.
189.
190.
Derkanydes hjælp til tøj, som skal udformes på en særlig måde, eller til ekstra beklædning eller skosom er nødvendig på grund af ekstraordinært slid.Særligebeklædningsgenstande, som f.eks. regnslag til kørestol, kørepose, hagesmæk og beskyttelses-bukser til svært inkontinente børn og unge, ydes dog efter reglerne om hjælpemidler mv. i ser-vicelovens § 112, jf. principafgørelse C-8-04.
191.
98
Efter denne bestemmelse ydes også støtte til beklædningsgenstande til børn og unge, som på grundaf sygdom, ulykke e.l. er blevet varigt invalideret, og som følge heraf er nødt til at få udskiftet helederes garderobe.Fodtøj192.
Hvis det ernødvendigt med ortopædisk fodtøj, herunder fodtøj der tilgodeser en foddeformitet, ydes hjæl-pen efter bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter ser-viceloven. Der kan dog også være tale om ekstraordinært slid på ortopædisk fodtøj, hvor egen-betalingen på ekstra ortopædiske sko i givet fald kan dækkes som en merudgift.Vask og vaskemaskine
193.
Hvis bar-nets nedsatte funktionsevne eller kroniske eller langvarig lidelse medfører merudgifter til vask,kan der ydes hjælp såvel til selve vaskeudgiften som til anskaffelse af vaskemaskine forudsat, aten sådan må anses for at være nødvendig for at imødekomme et ekstraordinært stort behov.
Til børn, der ikke kan holde sig tørre i sengen om natten (enuresis nocturna), ydes der normalt ikkehjælp efter denne bestemmelse, jf. punkt 162 om afgrænsning af målgruppen.Der kan ydes hjælp til betaling af særlige cremer og olier, som anvendes ved barnets personligehygiejne, hvis der kan sandsynliggøres eller dokumenteres en merudgift i forhold til, hvad andrebørns hygiejne kræver, f.eks. i forbindelse med alvorligt belastende allergi eller hudlidelser.Ferie194.
Der
kan
ydes hjælp til dækning af merudgifter til ferie, som familier i almindelighed holder.Ankestyrelsen har i principafgørelse O-111-93 fundet, at et ophold i en særlig sommerlejr for børnmed funktionsnedsættelser måtte anses for et ferieophold. Udgifter, der lå ud over det beløb, somforældre med raske børn sædvanligvis betalte for deres børns ophold i en sommerlejr eller lignende,som det offentlige ikke ydede tilskud til, måtte anses for merudgifter ved forsørgelsen, hvortil derkunne ydes hjælp.Dette gælder også kortvarig ferie i udlandet, hvor der efter bekendtgørelse om ydelser efter lov omsocial service under midlertidige ophold i udlandet i særlige tilfælde efter en konkret vurdering kangives tilskud til dækning af ekstra omkostninger, som f.eks. udgifter til rejse og ophold for en hjæl-per og udgifter til liftbus til transport mellem lufthavn og hotel, jf. principafgørelse C-40-03.Bolig og boligskift195.
Derkanydes støtte til forhøjede udgifter i forbindelse med boligændringer i form af til- og ombygningaf familiens bolig eller ved flytning til en større bolig som følge af et barns funktionsnedsættelseeller lidelse. Det kan dreje sig om merudgifter til forhøjet lejeværdig af egen bolig, forhøjelse afejendomsforsikring og større forbrug af el og varme, jf. principafgørelse C 18-00.
Der kan desuden dækkes merudgifter ved en flytning, som er betinget af nedsat funktionsevne ellerkronisk eller langvarig lidelse hos barnet eller den unge. Det kan dreje sig om indskud i en ny leje-bolig, jf. principafgørelse C-6-02, salgsomkostninger, f.eks. ejendomsmæglersalær ved salg af hid-tidig bolig, jf. principafgørelse C-3-02, leje af flyttebil, flytning af telefon mv.
99
Der kan desuden gives hjælp til dobbelt boligudgift i forbindelse med flytning til en handicapegnetbolig, f.eks. fordi familiens tidligere bolig ikke er blevet solgt på det tidspunkt, hvor indflytning iden handicapegnede bolig finder sted. Der kan desuden efter en konkret vurdering fastsættes entidsfrist for betaling af dobbelte boligudgifter jf. principafgørelse C-11-05.I forbindelse med en flytning kan et evt. tilbagebetalt indskud fra tidligere lejebolig eller salgspro-venuet ved salg af tidligere ejerbolig ikke modregnes i den bevilgede støtte, jf. principafgørelse C-32-06 og principafgørelse 0-108-94.Andre udgifter196.
Ud over denævnte eksempler vil andre udgifter kunne dækkes, hvis de efter en konkret vurdering må ansesfor velbegrundede, sandsynliggjorte merudgifter på grund af barnets eller den unges nedsattefunktionsevne eller kroniske eller langvarig lidelse. Som eksempler på andre merudgifter, somkan dækkes efter servicelovens § 41, kan nævnes:
Forhøjede forsikringspræmier vedrørende ulykkesforsikringer. Ankestyrelsen fandt dog i sin prin-cipafgørelse 71-10, at udgifterne til en børneulykkesforsikring ikke kunne medtages som en merud-gift ved forsørgelsen, da denne udgift ikke kunne betragtes som nødvendig.udgifter til flytning, som er betinget af nedsat funktionsevne eller kronisk ellerlangvarig lidelse hos barnet eller den unge, herunder eventuelt salær til ejendoms-mægler, leje af flyttebil mv.
Der kan også ydes tilskud til merudgifter til særligt legetøj og andre udgifter til beskæftigelse i friti-den.Ankestyrelsen fandt dog i sin principafgørelse (C-10-04), at det ikke i det konkrete tilfælde kunneanses for sandsynliggjort, at udgiften til den ansøgte spejlkarrusel var en merudgift sammenlignetmed de udgifter familier med ikke handicappede børn har til legetøj.Dækning af merudgifter til ny bolig eller udgifter til boligændringer skal ydes efter servicelovens§ 116.Aflastning197.
Forældretil børn og unge med nedsat funktionsevne eller kronisk eller langvarig lidelse har i varierendeomfang behov for aflastning. En tilstrækkelig aflastning vil kunne medvirke til at bevare barneteller den unge i hjemmet. Forældre kan ligeledes have behov for aflastning for at kunne giveomsorg til søskende, der også har behov for deres forældre, og give sig tid til samvær med dem.
Aflastning kan foregå i almindelige dagtilbud til børn efter dagtilbudsloven eller i særlige dagtilbudefter servicelovens § 32, efter reglerne om personlig hjælp og pleje og aflastning, jf. servicelovens§ 44, jf. §§ 83 og 84, ved timeaflastning ved privat antaget hjælp betalt eller ved timeaflastningformidlet gennem en kommunal aflastningsordning og betalt efter servicelovens § 41, i anbringel-sessteder for børn og unge, jf. servicelovens § 67.
100
Udgangspunktet er, at anvendelse af en af de øvrige aflastningsordninger nævnt ovenfor skal gåforud for anvendelsen af servicelovens § 41 til aflastningsformål. Aflastningen etableres efter gæl-dende regler på de nævnte områder.Aflastning i dagtilbud198.
Detfor-hold, at et barn er i dagtilbud, betyder ikke nødvendigvis, at forældrene dermed har fået til-strækkelig aflastning. Når det f.eks. drejer sig om børn, som kræver vedvarende pleje, omsorgeller overvågning på grund af nedsat funktionsevne eller kronisk eller langvarig lidelse, er detofte nødvendigt, at forældrene aflastes ud over dagtilbuddet. Det kan gælde børn, som f.eks. ik-ke eller kun i ringe omfang kan bevæge sig, og børn, som er særligt pleje- eller opmærksom-hedskrævende på grund af kommunikationsproblemer som døvhed, psykoser e.l.Aflastning i særlige dagtilbud
199.
De særligedagtilbud kan tilbyde forældre til børn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne lejligheds-vis aflastning. Der kan i de særlige dagtilbud etableres aflastning, der indebærer overnatning iweekenden, hvis der er behov herfor.Aflastning efter servicelovens § 44, jf. § 84
200.
Kommu-nalbestyrelsen har efter servicelovens § 44, jf. § 84, pligt til at sørge for tilbud om afløsning el-ler aflastning til forældre eller andre nære pårørende, der passer et barn eller en ung med nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne.
Det kan være en stor belastning - både fysisk og psykisk - at passe et plejekrævende barn eller enung i hjemmet. En familie eller en person, der passer et barn eller en ung med en nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne i hjemmet, kan derfor - efter en konkret, individuel vurdering af behovet - fåtilbud om afløsning eller aflastning efter servicelovens § 44, jf. § 84. Denne form for hjælp kan væ-re en forudsætning for, at et barn med nedsat funktionsevne eller kronisk eller langvarig lidelse kanblive boende i hjemmet.Afløsning og aflastning kan gives uafhængigt af, om betingelserne for at få midlertidig eller varighjælp efter servicelovens § 83 er opfyldt.Aflastning efter denne bestemmelse forudsætter ikke en forudgående børnefaglig undersøgelse afbarnets eller den unges forhold, jf. servicelovens § 50. Ligeledes skal aflastningssteder efter dennebestemmelse ikke formelt godkendes af kommunen. Kommunen skal dog stå inde for aflastnings-stedets kvalitet generelt.Aflastning efter servicelovens § 52201.
Endeligkan der etableres aflastningsophold efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 5, der giver en særlighjemmel til at iværksætte aflastningsophold for bl.a. børn og unge med nedsat funktionsevne el-ler kroniske eller langvarige lidelser, uden at aflastningen skal henføres under anbringelsesreg-lerne.
Efter bestemmelsen er det et krav, at aflastningsopholdet skal finde sted på en døgninstitution, i ennetværksplejefamilie, i en plejefamilie eller på et godkendt opholdssted for børn og unge.
101
Aflastning efter denne bestemmelse forudsætter en forudgående undersøgelse af barnets eller denunges forhold, jf. § 50, og at der udarbejdes en handleplan efter servicelovens § 140, se punkt 320 ffi denne vejledning.Aflastning efter servicelovens § 41202.
Hvis en afservicelovens øvrige aflastningsordninger ikke er tilstrækkeligt i det konkrete tilfælde, kan derydes hjælp til dækning af nødvendige merudgifter til ansættelse af en hjælper efter servicelo-vens § 41 til aflastning. Der ydes kun hjælp til dækning af merudgifter efter servicelovens § 41til aflastning i eget hjem.
Kommunalbestyrelsen bør være opmærksom på, at forældre ikke har mulighed for at indhente straf-feattest eller børneattest på privat antaget hjælp, hvorfor kommunalbestyrelsen evt. kan tilbyde atgøre dette.Når der ydes tilskud til privat antaget hjælp, bør kommunalbestyrelsen rådgive forældrene om detansvar, der følger med at være arbejdsgiver. Forældre bør ligeledes gøres opmærksom på, at dernormalt ikke kan antages personer, som er under 18 år.Kombination af regler203.
Hviseneller flere kommuner ønsker at etablere aflastningsforanstaltninger for børn med nedsat funkti-onsevne eller kronisk eller langvarig lidelse, kan dette ske efter de enkelte regler om dagtilbud,personlig og praktisk hjælp, afløsning eller aflastning efter servicelovens § 44 og døgntilbud ef-ter § 52, stk. 3, nr. 5, eventuelt disse regler i kombination med hinanden.Hvis disse former foraflastning ikke er tilstrækkeligt, kan der suppleres med ydelser efter servicelovens § 41 i form afhjælp til dækning af merudgifter ved ansættelse af en person til aflastning i eget hjem.
Det må konkret vurderes, hvilket omfang aflastningen skal have. Der bør tages hensyn til, om det eren enlig forælder, eller om der er to til at tage sig af barnet. Er der to forældre, bør de også kunneaflastes samtidig.Der bør som udgangspunkt foretages en samlet vurdering af de aflastningsbehov, familien har, her-under også hensynet til søskende til barnet med funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse, dadisse søskende kan have behov for deres forældres fulde opmærksomhed.Kommunalbestyrelsens anvisninger204.
Hjælpenefter servicelovens § 41 er betinget af, at kommunalbestyrelsens anvisninger med hensyn tilpasning mv. følges. Bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen mulighed for at komme med an-visninger med hensyn til barnets pasning.Afgrænsning over for andre bestemmelserBehandling og behandlingsredskaber
205.
Der givesikke støtte til behandling som en merudgift. Sansemotorisk træning regnes i denne sammen-hæng for behandling. Hjælp til behandling kan derimod ydes efter § 11, stk. 4, § 32, stk. 1, og§ 52, stk. 3, nr. 9, i serviceloven. De nævnte bestemmelser er omtalt andetsteds i denne vejled-ning.
102
Hjælp til lægebehandling af børn og unge med nedsat funktionsevne eller lidelse forudsættes af-holdt efter sundhedsloven. Hjælp til dækning af egenandelen af udgiften til særlig tandbehandling,fysioterapi og anden lignende behandling kan ydes efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik, hvis be-tingelserne i øvrigt er opfyldt. Udgiften til egenandelen af tilskudsberettiget medicin afholdes dogefter servicelovens § 41, jf. punkt 174.Ankestyrelsen har i principafgørelse C-47-05 fastslået, at udgifter til psykologbehandling ikke kun-ne dækkes efter servicelovens regel om merudgifter ved forsørgelsen af børn, da der ikke kan ydeshjælp til behandlingsudgifter efter denne bestemmelse. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der skalvære tale om egentlige forsørgelsesudgifter, der er tæt knyttet til barnet, som f.eks. merudgifter tildiætkost, særligt tøj, befordring, visse former for aflastning mv.206.
Udgifter til
behandlingsredskaber, herunder respirator, kanyle mv., afholdes af sygehusvæsenet.Undervisning207.
Merudgif-ter, der opstår i forbindelse med uddannelse af børn og unge med nedsat funktionsevne eller li-delse, f.eks. en computer til hjælp i skolen, afholdes efter Ministeriet for Børn og Undervisningsregler.Hjælpemidler
208.
Hjælp
til
dækning af udgifter til hjælpemidler ydes efter servicelovens § 112.Støtte til hjælpemidler, der alene anvendes til fritid eller leg, f.eks. til et barn, som ikke har andrelegemuligheder, vil dog kunne ydes efter § 41 – naturligvis under forudsætning af, at betingelsernefor støtte i § 112 ikke er opfyldt.Ankestyrelsen har således truffet principafgørelse 253-09, hvor en ung på 17 år med spastiske lam-melser i arme og ben var berettiget til at få dækket de merudgifter, der var forbundet meddeltagelse i el-kørestolsfodbold.Hjælp til særlige beklædningsgenstande, som et barn ikke ville have brug for, hvis barnet ikke hav-de en funktionsnedsættelse, ydes efter § 112, mens hjælp til midlertidigt tøj, som skal udformes påen særlig måde, ydes efter reglerne om merudgifter i § 41.Boligskift209.
Hjælp
til
dækning af udgifter til boligskift og boligindretning ydes efter servicelovens § 116.Ved flytning til en ny lejebolig eller fra en ejerbolig til en lejebolig skal evt. merudgifter ved flyt-ningen og højere husleje i den nye bolig mv. vurderes efter reglerne i § 41 om merudgifter.Ved flytning fra ejerbolig til ejerbolig eller fra lejebolig til ejerbolig, skal udgifter forbundet medselve anskaffelsen derimod vurderes efter § 116, stk. 4.I det omfang der er tale om merudgifter i forbindelse med fraflytning af tidligere bolig, skal dissevurderes efter bestemmelserne i § 41.
103
210.
Som bolig-indretning efter servicelovens § 116 anses mur- og nagelfaste genstande. Hvis det derimod dre-jer sig om møbler, gulvbelægning mv., som ikke er en integreret del af gulvet, eller forskelligttilbehør til boligindretning, kan servicelovens § 41 evt. bringes i anvendelse.Respirationshjælp o.l.
211.
Nåretbarn på grund af stærkt nedsat funktionsevne, som medfører behov for respirationshjælp ellerdermed ligestillede behov for hjælp, har behov for overvågning hele eller dele af døgnet pågrund af det apparatur, der anvendes, afholdes udgiften til overvågning (aflønning af respirati-onshjælpere m.v.) af sygehusvæsenet. Det vil sige, at der er tale om en regional opgave. Be-handling i hjemmet skal dog være lægeordineret i forbindelse med en sygehusbehandling.
Derudover afholder kommunalbestyrelsen udgiften til anden form for overvågning og pleje mv.I disse tilfælde anbefales det, at der tilstræbes en enstrenget opgaveløsning, således at kommuneog region kombinerer respirationshjælp med f.eks. personlig hjælp og pleje samt aflastning efterservicelovens § 44, jf. §§ 83-84, samt hjemmesygepleje. Hjælp efter specialregler som sundheds-lovgivning, lovgivning om hjemmesygepleje, specialbestemmelser i serviceloven om personlighjælp og pleje, aflastning mv. går således forud for anvendelse af den generelle regel i servicelo-vens § 41 om dækning af nødvendige merudgifter.212.
Hvisenperson kan klare både respirationsopgaver, som dækkes af sygehusvæsenet, og den øvrige pas-ning og pleje af barnet/den unge, som dækkes af kommunalbestyrelsen, anbefales det, at regio-nen og kommunen indgår aftale om at dele udgiften mellem regionsrådet og kommunalbestyrel-sen for disse timer i lighed med anbefalingerne på voksenområdet. Der henvises til kapitel 20 iVejledning 7 til serviceloven om borgerstyret personlig assistance.I de tilfæl-de, hvor forældre, der modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens§ 42 for at passe barnet, aftaler med sygehuset at påtage sig respirationsopgaven en del af døg-net, skal sygehuset ikke afholde en andel af udgifter til dækning af tabt arbejdsfortjeneste forden periode, hvor den af forældrene, der får tabt arbejdsfortjeneste, også varetager respirations-opgaven.
213.
Det forudsætter dog, at forældrene ønsker at påtage sig den opgave og aftaler med sygehusvæse-net, hvor mange timer de ønsker at varetage opgaven. Sygehuset skal dog altid betale for optræ-ning af forældrene og har fortsat ansvar for respiratoren, dens drift og vedligeholdelse, som ogsåer en sygehusudgift.Døgninstitution214.
Erbørnoptaget på en døgninstitution til fuld forsørgelse, skal alle udgifter normalt afholdes af instituti-onen. I forbindelse med besøg i hjemmet bør udgifter, som ellers skulle have været afholdt efterservicelovens § 41, således normalt afholdes som en institutionsudgift.
Afgørelsen om hvorvidt et barn med funktionsnedsættelse under en anbringelse skal tilbydes ensærlig fritidsaktivitet med henvisning til barnets særlige behov, må vurderes konkret efter service-lovens § 68b, stk. 1 i forhold til, om fritidsaktiviteten indgår som en del af formålet med anbringel-sen, jf. principafgørelse C 62-03.
104
Der er desuden mulighed for at yde økonomisk bistand efter servicelovens § 52 a til at støtte en sta-bil kontakt mellem forældre og børn under en anbringelse uden for hjemmet. Det en forudsætning,at der er klar sammenhæng mellem udgiften og formålet med at støtte en stabil kontakt mellem for-ældre og børn. Eksempelvis kan bestemmelsen anvendes til at yde hjælp til specielle udgifter, der ernødvendige for, at barnet eller den unge kan besøge forældrene i hjemmet, jf. principafgørelse O-76-98, hvor Ankestyrelsen fandt, at der kunne ydes hjælp til udgifter til hegn og til entrebilletter iforbindelse med et autistisk barns besøg i hjemmet.Der kan ydes hjælp til boligindretning i hjemmet efter servicelovens § 116, selv om barnet eller denunge er optaget permanent i en døgninstitution. Boligindretning kan ydes, hvis barnet eller den ungehar så hyppigt ophold i hjemmet, at boligændringerne må anses som påkrævet under hensyn til dennedsatte funktionsevne eller lidelse.Hvis barnet er i en situation, hvor der arbejdes på, at barnet kan hjemtages fra institutionen - ud-slusningssituation - kan der ydes hjælp efter servicelovens § 41 til sædvanlige merudgifter i forbin-delse hermed.Kapitel 9Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og særlig supplerende ydelse ved ledighed215.Idettekapitel beskrives reglerne om dækning af tabt arbejdsfortjeneste til borgere, der i hjemmet for-sørger et barn eller en ung under 18 år med nedsat funktionsevne eller langvarig lidelse. I kapit-let beskrives formålet med hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste samt en gennemgang afde nærmere regler om beregning og regulering af hjælpen. Endelig beskrives betingelserne forat modtage en særlig supplerende ydelse, hvis modtagere af tabt arbejdsfortjeneste bliver ledigefra deres erhvervsarbejde.Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste
105
Serviceloven§ 42.Kommunalbestyrelsen skal yde hjælptil dækning af tabt arbejdsfortjeneste tilpersoner, der i hjemmet forsørger et barnunder 18 år med betydelig og varigt nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne ellerindgribende kronisk eller langvarig lidelse.Ydelsen er betinget af, at det er en nødven-dig konsekvens af den nedsatte funktions-evne, at barnet passes i hjemmet, og at deter mest hensigtsmæssigt, at det er modereneller faderen, der passer det.Stk. 2.Kravet i stk. 1 om, at barnet skalvære forsørget i hjemmet, gælder ikke iforhold til de i stk. 1 nævnte børn, som eranbragt uden for hjemmet efter § 52, stk. 3,nr. 7, i forbindelse med barnets hospitals-besøg. Det er en betingelse, at moderenseller faderens tilstedeværelse på hospitaleter en nødvendig konsekvens af barnetsfunktionsnedsættelse, og at tilstedeværel-sen er det mest hensigtsmæssige for barnet.Stk. 3.Ydelsenfastsættes på baggrund afden tidligere bruttoindtægt, dog højst medet beløb på 27.500 kr. om måneden. Mak-simumbeløbet reduceres i forhold til denandel, de visiterede timer til tabt arbejds-fortjeneste udgør af den samlede arbejds-tid. Der beregnes bidrag til pensionsord-ning, som udgør 10 pct. af bruttoydelsen.Bidraget kan dog højst udgøre et beløbsvarende til det hidtidige arbejdsgiverbi-drag. Kommunen indbetaler efter reglerne ilov om Arbejdsmarkedets TillægspensionATP-bidrag af hjælp til dækning af tabt ar-bejdsfortjeneste. Ydelsesmodtageren skalbetale 1/3 af ATP-bidraget, og kommunenskal betale 2/3 af bidraget.Stk. 4.Social- og integrationsministerenfastsætter nærmere regler om beregning ogregulering af tabt arbejdsfortjeneste efterstk. 3, herunder om beregning og indbeta-ling af bidrag til pensionsordning, og efterindstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægs-pension regler om betaling af ATP-bidrag.«
106
Generelt om tabt arbejdsfortjeneste216.
Sigtet medbestemmelsen er at tilgodese, at børn og unge med nedsat funktionsevne eller kronisk ellerlangvarig lidelse har nogle særlige behov, som ud over at give merudgifter ved forsørgelsen kanmedføre tabt arbejdsfortjeneste, når barnet forsørges i hjemmet.
Tabt arbejdsfortjeneste er en løbende ydelse, der udmålespå baggrund af den tidligere bruttoindtægt.Dog gælder der et loft over ydelsen på 27.940 kr. om måneden (2013-priser).Formål217.
Formåletmed bestemmelsen om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er det samme som formåletmed at yde hjælp til dækning af merudgifter for børn og unge, jf. foregående kapitel punkt 158.Målgruppe
218.
Målgrup-pen er familier med børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-evne eller med indgribende kronisk eller langvarig lidelse. For en nærmere beskrivelse af dennemålgruppe henvises til punkt 162. Målgruppen for tabt arbejdsfortjeneste vil dog være snævrereend den målgruppe, der kan modtage hjælp til merudgifter, idet det er en forudsætning for atvære berettiget til ydelsen efter servicelovens § 42, at det drejer sig om de tilfælde, hvor det eren nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, at barnet eller den ungepasses i hjemmet,og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passerdet.Det kan f.eks. være (eksemplerne er ikke udtømmende):børn og unge, som har et stort behov for pleje og overvågning, fordi de fysisk er svage el-ler ofte får sygdomsanfald,børn og unge, som har et stort behov for tilsyn, fordi de ikke kan overskue konsekvenserneaf deres handlinger og derfor risikerer at komme til skade eller at skade andre,børn og unge, som sover meget uroligt eller sparsomt, så forældrene ofte skal tilse og hjæl-pe dem i løbet af natten,børn og unge, som skal deltage i mange behandlinger og undersøgelser,børn og unge, hvis sygdom er meget varieret med hensyn til kræfter, smerter og anfald, ogdet derfor må vurderes fra dag til dag, om barnet kan være i dagtilbud eller skole,børn og unge, som på grund af nedsat immunforsvar eller stor sygdomsrisiko ikke kan væ-re i et dagtilbud eller skolehensynet til søskende kan også indgå, hvor behovet for forældrenes omsorg ikke kan tilgo-deses på grund af ekstra opgaver i forhold til barnet med funktionsnedsættelsen eller denindgribende kroniske eller langvarige lidelse.Betingelser for at modtage hjælpen
219.
Det er enbetingelse, at barnet eller den unge forsørges i hjemmet. At barnet eller den unge forsørges ihjemmet betyder, at det skal bo hos forældrene eller andre pårørende i modsætning til, at barneteller den unge ved medvirken fra de sociale myndigheder har ophold uden for hjemmet, jf.
107
punkt 164. Se om muligheden for tabt arbejdsfortjeneste, når barnet eller den unge er anbragtuden for hjemmet nedenfor punkt 225 ff.Det er også en betingelse, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne ellerlidelsen hos barnet eller den unge, at barnet passes i hjemmet, jf. eksemplerne ovenfor i punkt 215.Endelig er det også en betingelse, at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen,der passer barnet eller den unge. Heri ligger en vurdering af, om barnet eller den unge vil kunnepasses af andre, f.eks. om en barnepige vil kunne passe barnet eller den unge i tidsrummet mellem,at barnet kommer fra dagtilbud eller skole, og forældrene kommer fra arbejde.Personkredsen omfatter begge forældre, selv om de ikke bor sammen, og den ene part ikke har del iforældremyndigheden. Det betyder, at den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden,også kan få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Der erogså mulighed for, at stedforældre kan få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, når de delta-ger i barnets forsørgelse, jf. principafgørelse C-01-01.Nedsættelse af beskæftigelse, tab af indtægt220.
Herudoverer det en forudsætning, at den pågældende forsørger helt eller delvis har måttet ophøre med sinbeskæftigelse for at passe barnet eller den unge. Se fra praksis om forståelsen heraf principafgø-relse C-38-06 og C-8-08 samt C-79-11. I principafgørelse C-38-06 fandt Ankestyrelsen, atenansøger ikke var berettiget til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med delta-gelse i 2-3 ekstraordinære møder i barnets skole, som skyldtes barnets funktionsnedsættelse,selvom barnet var omfattet af den personkreds, der efter serviceloven kunne begrunde, at derblev ydet forældrene kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Ankestyrelsen lagde herved vægtpå, at der var tale om 2-3 møder om året, og at disse møder, selvom de vedrørte tilrettelæggelseaf barnets skoleforløb i relation til hans funktionsnedsættelse, ikke gik ud over, hvad forældre tilikke-handicappede børn skulle deltage i, hvis børnene f.eks. af sociale eller faglige årsager hav-de problemer med skolegangen.
Af principafgørelse C-79-11 fremgår det, at en ret til tabt arbejdsfortjeneste omfattede alle kontrol-ler og behandlinger, der var iværksat på grund af den kroniske/langvarige lidelse. Kommunen kun-ne således ikke foretage fradrag for de 3 første kontroller eller ambulante behandlinger. Ankestyrel-sen lagde vægt på, at kommunen havde truffet afgørelse om, at der var tale om et barn med betyde-lig og varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig li-delse, og at familien således var omfattet af reglerne om tabt arbejdsfortjeneste.I principafgørelse C-8-08 har Ankestyrelsen fastslået, at der ikke kunne ydes tabt arbejdsfortjenestetil en ansøger, som 2-3 gange årligt skulle til hospitalskontrol med sit handicappede barn. Begrun-delsen var, at ansøger ikke skønnedes at have haft et betydeligt fravær fra sit arbejde. Der blev lagtvægt på, at der var tale om 2-3 kontrolbesøg på hospitalet, hvilket skønnedes at være i mode-rat omfang.Det er ligeledes en forudsætning for at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, at pågæl-dende har et indtægtstab ved at passe barnet. Indtægtstabet kan være både som lønmodtager og somselvstændig erhvervsdrivende. Der vil dog kunne ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste,selv om borgeren på ansøgningstidspunktet endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedetog dermed ikke har et indtægtstab, jf. punkt 215-224om beregning af hjælpen.
108
Endvidere er principafgørelse C-91-11 relevant, hvor en udenlandsk kvinde, som var familiesam-menført og gift med en herboende dansk mand, ikke var berettiget til hjælp til dækning af tabt ar-bejdsfortjeneste, idet hun ikke led et indtægtstab i forbindelse med pasning af datteren i hjemmet,men derimod et indtægtstab i forbindelse med indrejsen og opholdet i Danmark. Kvinden havdeikke haft en indtægt, inden hun søgte om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, og det varikke godtgjort, at hun havde indgået en aftale om ansættelse. Endvidere havde ægtefællen ifølgeudlændingelovgivningen pligt til at forsørge kvinden.For hvilke tidsrum kan hjælpen ydes221.
Det er mu-ligt at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fra nogle timer om dagen eller om ugen tildækning af en fuldtidsindtægt. Det afgørende er, hvor længe det er nødvendigt, at barnet ellerden unge bliver passet i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er en af forældrene,der passer det.
Der kan godt ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i en kortere periode, idet det er varig-heden af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, som er afgørende for at opnå denne ydelse og ikkevarigheden af hjælpen.Der kan f.eks. være behov for, at en af forældrene modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortje-neste for en kortere periode, fordi barnet skal optrænes intensivt af en af forældrene i hjemmet ellerikke må omgås andre i en periode af hensyn til smittefare. Det samme gælder, hvis en af forældreneskal oplæres i tilberedning af diætkost.222.
Forældrenekan eventuelt også dele dækningen af den tabte arbejdsfortjeneste. Det kan f.eks. være i tilfælde,hvor de begge har mulighed for at tage deltids orlov fra deres arbejde. Der kan dog i dette til-fælde højest ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for 37 timer pr. uge for forældrenetilsammen.Det er mu-ligt at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, selv om barnet eller den unge er i dagtil-bud eller skole eller på anden måde passes, plejes og trænes uden for hjemmet nogle timer omdagen eller om ugen. Det kan f.eks. være, fordi barnet bliver hurtigt træt og derfor ikke kan væ-re i dagtilbuddet en hel dag, eller hvor det må vurderes fra dag til dag, om barnet kan være idagtilbud eller skole på grund af sygdom eller smerte.
223.
Der kan også ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, selv om barnet eller den unge er idagtilbud eller skole en hel dag, f.eks. hvis der er et stort pasnings- og plejebehov, når barnet erhjemme, eller hvis forsørgeren er nødt til at være omkring barnet eller den unge hele tiden, når deter hjemme, således at det er umuligt at få lavet selv de mest almindelige huslige gøremål.224.
Hvis manallerede fra begyndelsen af et sygehusophold er klar over, at der i direkte forlængelse af ophol-det kræves pasning af barnet i hjemmet, kan der ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjenesteallerede fra indlæggelsestidspunktet, hvis det af behandlingsmæssige grunde er ønskeligt, at éneller begge forældre er til stede på sygehuset. Det samme gælder, hvis barnet skal passes hjem-me i en periode inden sygehusopholdet.
Der kan ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i indlæggelsesperioden, hvis det er nød-vendigt, at forældrene er til stede på sygehuset, fordi funktionsnedsættelsen/lidelsen er så alvorlig,at det kræver forældrenes tilstedeværelse.
109
Der kan i visse tilfælde ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samti-digt. Det kan f.eks. ske, hvis barnet skal indlægges på sygehus og opereres, og det er nødvendigt, atbegge forældre er til stede på grund af operationens alvor. Det kan også gælde, hvis begge forældreskal have information om, hvordan barnet skal behandles efter udskrivelsen fra sygehus. Dette gæl-der også, hvis forældrene ikke bor sammen, men begge forældre tager sig af barnet.Der kan også ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, når forældre skal have fri fra arbejdefor at kunne ledsage et barn eller en ung med nedsat funktionsevne eller kronisk eller langvarig li-delse til ambulant behandling. Også her vil der kunne tænkes tilfælde, hvor begge forældres tilste-deværelse kan være påkrævet, f.eks. hvis der skal gives information om iværksættelse af ny behand-ling, eller hvis der skal træffes afgørelse om den fremtidige behandling.
Tabt arbejdsfortjeneste til forældre, hvis børn er anbragt uden for hjemmet225.
I servicelo-vens § 42, stk. 2, fraviges kravet om, at barnet skal være forsørget i hjemmet som betingelse fortabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med anbragte børns hospitalsbesøg, når moderens eller fade-rens tilstedeværelse på hospitalet er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse,og tilstedeværelsen er det mest hensigtsmæssige for barnet. Hermed sikres det, at forældre tilbørn med funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse anbragt uden for hjemmet efter service-lovens § 52, stk. 3, nr. 7, får mulighed for at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjene-ste ved barnets hospitalsbesøg. Det er en betingelse, at barnet har en betydelig og varigt nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Der stillesdermed samme betingelser i forhold til barnets funktionsnedsættelse eller lidelse, som der gørved ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste i de tilfælde, hvor barnet forsørges i hjemmet.
Det bemærkes, at det er uden betydning for retten til hjælp, om forældrene har modtaget tabt ar-bejdsfortjeneste, mens barnet var forsørget i hjemmet. Det afgørende vil dermed være, at barnet haren funktionsnedsættelse eller lidelse som beskrevet ovenfor, og om barnet er anbragt uden forhjemmet efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7.226.
Endvidereer retten til tabt arbejdsfortjeneste til forældre, hvis børn er anbragt uden for hjemmet, betingetaf, at moderens eller faderens tilstedeværelse på hospitalet er en nødvendig konsekvens af funk-tionsnedsættelsen, og tilstedeværelsen skal være det mest hensigtsmæssige for barnet. Forældre-nes ret til tabt arbejdsfortjeneste gælder således ved hospitalsbesøg, herunder indlæggelser, am-bulante besøg eller kontrolbesøg.ved vurde-ringen af, hvorvidt en af forældrenes tilstedeværelse på hospitalet er en nødvendig konsekvensaf funktionsnedsættelsen, ud over barnets behov for forældreomsorg i en fremmedartet situation,kan der blandt andet lægges vægt på årsagen til hospitalsbesøget samt på, om barnet har kom-munikationsvanskeligheder som følge af sin funktionsnedsættelse eller let bliver angst.Vedrørendedet, at moderens eller faderens tilstedeværelse på hospitalet skal være det mest hensigtsmæssigefor barnet, bemærkes, at der kan være tilfælde, f.eks. hvis forældrene har alkoholproblemer,misbrugsproblemer, eller hvis forholdet til barnet er problematisk, hvor forældrenes tilstedevæ-relse på hospitalet ikke altid vurderes at være det mest hensigtsmæssige for barnet. Det er derfor
227.
228.
110
en betingelse for ret til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, at moderens eller faderenstilstedeværelse på hospitalet vurderes som det mest hensigtsmæssige for barnet.
Rådgivningen i forbindelse med beslutning om hjælp efter servicelovens § 42229.Når én afforældrene søger om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, bør rådgivning og vejledningske ud fra en helhedsvurdering for at skabe så normale rammer som muligt for den enkelte ogfamiliens tilværelse.I denne sammenhæng bør der bl.a. vejledes om, hvad det kan betyde for familiens økonomi, herun-der i forhold til indtægtsnedgang som en konsekvens af ydelsesloftet, i arbejdsmæssig henseendemv., og hvilke alternativer der eksisterer. Det sidste er også vigtigt, hvis en borger, der ansøger omhjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, ikke opfylder betingelserne for at modtage denne hjælp.De arbejdsmæssige konsekvenser kan f.eks. bestå i tab eller forældelse af faglige kvalifikationer,problemer i forhold til avancement, efteruddannelse og jobskifte, konsekvenser for efter-løn,sygedagpenge og pension.Forældre, der skal tage stilling til, om de vil overgå til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste,vil ofte føle, at dette vil være den umiddelbare løsning med baggrund i deres barns pasningsbehov,men kan have svært ved at tage stilling til de mere langsigtede konsekvenser af at modtage dennehjælp.Det vil være væsentligt at drøfte forældrenes mulighed for eventuelt at dele den tabte arbejdsfortje-neste, således at begge forældre kan bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet.For nogle familier vil alternativet til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste være praktisk hjælpi hjemmet ydet efter servicelovens § 44, jf. § 83, således at de bliver frigjort fra de huslige og prak-tiske gøremål og kan koncentrere sig om barnet eller den unge, når de er hjemme. Nogle forældrehar et stort ønske om at kunne bevare deres arbejde, og ingen bør tvinges til at opgive deres arbejde,såfremt hjælpen kan ydes på anden måde.For andre kan praktisk bistand i hjemmet være et vigtigt supplement til hjælp til dækning af tabtarbejdsfortjeneste. Dette kan f.eks. gælde, hvor et barn kræver konstant overvågning, så det er umu-ligt at nå andre gøremål.Der kan også tilbydes anden form for aflastning i hjemmet, jf. punkt 197-204, eller ledsagelse afbarnet efter servicelovens § 45.Forhold til a-kasse230.
Derbørydes en særlig vejledning i samråd med borgerens arbejdsløshedskasse om det efterfølgendeforhold til arbejdsløshedsdagpenge, læs mere i afsnittet om sammenhæng med andre bestem-melser punkt 247 - 251.Beregning af hjælpen - ydelsesloft
231.
I service-lovens § 42, stk. 3, og i bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller lang-varig sygdom, er der fastsat nærmere regler om beregning og regulering af hjælp til dækning aftabt arbejdsfortjeneste.
111
Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoydelse, hvoraf der betales A-skat, arbejds-markedsbidrag og ATP-bidrag.Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, jf. nedenfor i punkt 233, dog højstmed et beløb på 27.940 kr. om måneden i 2013-priser (svarende til 335.280 kr. om året) for modta-gere, der får udbetalt tabt arbejdsfortjeneste for hele deres hidtidige arbejdstid. Hvis borgerens brut-toindtægt uanset det timetal, hvori borgeren arbejdede forud for overgangen til tabt arbejdsfortjene-ste, er lavere end ydelsesloftet, påvirkes udmålingen af ydelsen ikke af ydelsesloftet. I disse tilfældeskal den tabte arbejdsfortjeneste fastsættes ud fra den tidligere bruttoindtægt, jf. punkt 233 ff., udenhensyntagen til ydelsesloftet.F.eks. vil en borger, der forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste havde en bruttoindtægt på25.000 kr. om måneden, ikke blive påvirket af ydelsesloftet, mens en borger, der havde en brutto-indtægt på 30.000 kr. om måneden, vil blive påvirket. Dette vil gælde uanset det timetal, hvori de toborgere arbejdede.Hvis borgeren på baggrund af sin hidtidige bruttoindtægt bliver omfattet af ydelsesloftet på 27.940kr. om måneden, og borgeren er visiteret til et lavere antal timer end den hidtidige arbejdstid, redu-ceres ydelsesloftet i forhold til den andel, som de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør afden hidtidige arbejdstid. Hvis en borger f.eks. forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste harhaft en bruttoindtægt på 30.000 kr. om måneden, og borgeren visiteres til tabt arbejdsfortjeneste påhalv tid i forhold til det oprindelige timetal, vil ydelsesloftet være på 13.970 kr. om måneden.Overgangsordning232.
Ydelses-loftet gælder alene for ansøgninger om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, der er indgi-vet fra den 1. januar 2011. Ansøgninger indgivet inden dette tidspunkt skal i forhold til udmå-ling af ydelsen behandles efter de hidtil gældende regler. Det vil sige, at ydelsen skal udmålespå baggrund af den tidligere bruttoindtægt uanset dennes størrelse og uden hensyntagen til ydel-sesloftet. Dette gælder også i de tilfælde, hvor ansøgningen er indgivet i 2010, men afgørelseførst træffes i 2011, og i de tilfælde, hvor timetallet på en løbende bevilling ændres opad ellernedad efter 1. januar 2011.
Endvidere gælder der en særlig overgangsordning, hvorefter borgere, der har fået udbetalt tabt ar-bejdsfortjeneste i 2010, skal have fastsat ydelsen uden hensyntagen til ydelsesloftet. Det vil sige, atydelsen skal fastsættes ud fra den tidligere bruttoindtægt uanset dennes størrelse. Denne overgangs-ordning gælder uanset omfanget af den hjælp, der er udbetalt i 2010 – det være sig udbetaling afhjælp på enkeltdage eller løbende udbetaling af hjælp hen gennem året – og uanset, at ansøgnings-tidspunktet ligger efter den 1. januar 2011. Det er en forudsætning, at betingelserne for at modtagehjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i øvrigt er opfyldt.Det bemærkes herved, at ydelsesloftet heller ikke vil gælde, hvis et forældrepar efter den 1. januar2011 vælger at dele den tabte arbejdsfortjeneste imellem sig eller at lade ydelsen overgå fra den eneforælder til den anden. Derimod vil ydelsesloftet skulle anvendes i den situation, hvor et forældre-par i løbet af 2010 har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i forhold til et barn, men efter den 1. ja-nuar 2011 får endnu et barn, som der skal ydes tabt arbejdsfortjeneste i forhold til. Her vil bereg-ningen af ydelsen i forhold til barnet født efter den 1. januar 2011 skulle foretages på baggrund afydelsesloftet.
112
Fastsættelse af den tidligere bruttoindtægt233.
Hvis bor-geren, der skal have udmålt tabt arbejdsfortjeneste, er lønmodtager, fastsættes den tidligere brut-toindtægt ud fra den seneste lønindtægt, som pågældende har haft inden modtagelsen af tabt ar-bejdsfortjeneste. Det bemærkes herved, at borgerens eget bidrag til pension ikke indgår som endel af bruttolønnen, jf. Ankestyrelsens principafgørelse nr. 69-10.
Tillæg, som er et integreret led i lønnen, indgår også i beregningsgrundlaget, hvis de normalt kom-mer til udbetaling.Ankestyrelsen har i en sag (principafgørelse O-48-99) truffet afgørelse om, at provision skulle indgåved beregning af tabt arbejdsfortjeneste i et tilfælde, hvor det fulgte af moderens ansættelseskon-trakt, at hendes løn bestod dels af en fast løn, dels af provision, der var afhængig af salgsresultatet.Det, der lægges til grund ved beregningen af den tidligere bruttoindtægt, er således den seneste løn-indtægt, og ikke arbejdsløshedsdagpenge, syge- eller barselsdagpenge eller kontanthjælp, som ydel-sesmodtageren har haft, inden han eller hun modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.Er der for en lønmodtager problemer med at fastsætte den tidligere løn, fordi pågældende f.eks. hargået arbejdsløs i lang tid eller ingen uddannelse har, kan beregningen tage udgangspunkt i enhjemmehjælperløn.Når ydelsesmodtageren endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet, må den indtægt, somhan eller hun ville have kunnet opnå, tages som udgangspunkt ved fastsættelsen af bruttoindtægten.Der kan i øvrigt henvises til Ankestyrelsens principafgørelser C-15-02, O-44-99 og C-4-03.Hvis borgeren, der skal have udmålt tabt arbejdsfortjeneste, er selvstændig erhvervsdrivende, kandet være svært umiddelbart at tilvejebringe oplysninger om den tidligere bruttoindtægt. Men ydel-sesmodtageren vil ofte via revisor, regnskaber mv. kunne sandsynliggøre et indtægtstab, som fast-læggelse af den tidligere bruttoindtægt kan tage sit udgangspunkt i. Man må dog her være opmærk-som på, at et indtægtstab også kan skyldes konjunktursvingninger.I de tilfælde, hvor det er umuligt at tilvejebringe et realistisk beregningsgrundlag, f.eks. fordi virk-somheden er nystartet, kan der tages udgangspunkt i udgiften til en vikar eller et beregnet beløb pågrundlag af ydelsesmodtagerens hidtidige disponible indkomst.Ankestyrelsen har i principafgørelse C 45-02 fastslået, at udgangspunktet for beregning af tabt ar-bejdsfortjeneste til en selvstændig landmand var indkomsten fra hans selvstændige virksomhed efterfradrag af afskrivninger, men før renter. I samme afgørelse udtales, at beregningsgrundlaget formoderens tabte arbejdsfortjeneste var den indtægt, der i følge virksomhedens regnskab var overførttil hende som medhjælpende hustru.Ankestyrelsen har i principafgørelse C 9-05 vurderet, at beregningen af hjælp til dækning af tabtarbejdsfortjeneste til en far, som var ansat i et anpartsselskab, skulle tage udgangspunkt i hans løn-indkomst som ansat i anpartsselskabet, uanset at selskabet var ejet af et holdingselskab ejet af hamselv. Faderen måtte således i relation til servicelovens regler om hjælp til dækning af tabt arbejds-fortjeneste betragtes som lønmodtager.Når beregningsgrundlaget er fundet, beregnes den tabte arbejdsfortjeneste på samme måde som tilen lønmodtager,herunder også i forhold til ydelsesloftet, jf. punkt 232, og udbetales som a-indkomst.
113
Bidrag til pensionsordning234.
I forbindel-se med beregning af hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal der indregnes bidrag tilpensionsordning. Bidraget skal beregnes alene for ydelsesmodtagere, der umiddelbart før over-gangen til tabt arbejdsfortjeneste havde en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Dvs., at detkun er ydelsesmodtagere, der tidligere har haft en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning, derer berettiget til at få indregnet et bidrag.
Bidrag til pensionsordning udgør 10 pct. af bruttoydelsen, der fremkommer ved anvendelsen af be-regningsreglerne beskrevet i punkt 232-234, dog højest et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgi-verbidrag. Bidraget skal så vidt muligt indsættes på kontoen i ydelsesmodtagerens pensionskasse.Kommunalbestyrelsen kan også efter aftale med den pågældende oprette en pensionsopsparing forpågældende, f.eks. i Kommunernes Pensionsforsikring.I forhold til ydelsesmodtagerens egen andel af pensionsbidraget har Ankestyrelsen fastslået, at derikke er hjemmel i lovgivningen til at medregne dette i indtægtsgrundlaget ved beregning af hjælp tildækning af tabt arbejdsfortjeneste, jf. Ankestyrelsens principafgørelse 69-10. Således skal ydelses-modtagerens egen andel til pension hverken indgå i beregningen af bruttoydelsen eller i beregnin-gen af pensionsbidraget.235.
For ydel-sesmodtagere ansat i staten med tjenestemandspensionsordning anses et pensionsdækningsbi-drag på 15 pct. som arbejdsgiverbidraget i relation til servicelovens § 42. Et sådant pensions-dækningsbidrag udgør således en overgrænse for det kommunale pensionsbidrag, jf. servicelo-vens § 42, stk. 3, 4. pkt.
Er en statslig eller kommunal ansættelsesmyndighed, hvor ydelsesmodtageren er ansat, indstillet påat indbetale et samlet pensionsdækningsbidrag til ydelsesmodtagerens pensionsordning, indbetalerkommunalbestyrelsen et bidrag til pensionsordningen til ansættelsesmyndigheden.Fradrag for sparede udgifter236.
Ved bereg-ningen af den tabte arbejdsfortjeneste skal der tages hensyn til de besparelser, som arbejdsophø-ret medfører, dvs. at der skal reduceres med de udgifter, som ydelsesmodtageren har haft ved atvaretage sit arbejde. Det drejer sig typisk om befordring til og fra arbejdet og udgifter til barnetsdagtilbud. Fradragene sker i den nettoydelse, som fremkommer, efter at der er foretaget bereg-ning af skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag.
Der skal dog ikke ske fradrag for de udgifter, der skal sikre, at ydelsesmodtageren kan vende tilbagetil arbejdsmarkedet, f.eks. fagforeningskontingent og arbejdsløshedsforsikring.237.
Vedbe-regning af eventuelt sparet befordring må der tages udgangspunkt i de faktiske udgifter ved be-fordringen til og fra arbejdet for den pågældende periode. Der må også tages hensyn til denskattemæssige fordel, som ydelsesmodtageren eventuelt mister, i de tilfælde, hvor pågældendebor langt fra sit arbejde.
238.
Som ho-vedregel skal der fratrækkes, hvad det ville koste at få barnet passet i dagtilbud, hvis barnet ikkehavde haft en nedsat funktionsevne eller en kronisk eller langvarig lidelse. Dette sker ud fra denbetragtning, at dette er en udgift, som er sparet set i forhold til forældre i al almindelighed. Deter dog ikke i alle tilfælde, en sådan udgift skal trækkes fra ved beregningen. Den kan f.eks. ikketrækkes fra, hvis barnet fortsat benytter et dagtilbud, f.eks. fordi moderen har deltidsarbejde.
114
Der skal ligeledes tages hensyn til, om barnet ville kunne optages i et særligt dagtilbud, hvor derikke ville være nogen betaling, eller om der kunne gives ½ behandlingsmæssig friplads.Andre fradrag239.
Udbetalingaf feriegodtgørelse efter ferieloven, der træder i stedet for lønindtægt, når ferie holdes, udeluk-ker udbetaling af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, uanset hvornår ferien holdes, jf.bekendtgørelsens§ 11.Regulering af hjælpen
240.
Ydelseslof-tet på 27.940 kr. om måneden (2013-priser) og bruttoydelsen,der fremkommer ved anvendelsenaf beregningsreglerne beskrevet i punkt 232 og punkt 234, reguleres en gang årligt pr. 1. januarmed 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov omen satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb. I Social- og Integrations-ministeriets vejledning om regulering af satser på det sociale område, der kan findes påwww.sm.dkunder lovstof, kan satsen for det kommende år ses.
Personer, der er omfattet af de indtil den 1. januar 2011 gældende regler om beregning af hjælp tildækning af tabt arbejdsfortjeneste, skal dog fortsat have reguleretderes bruttoydelse hvert år pr. 1.januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.Satsreguleringsprocentener beregnet på grundlag af et skøn over den forventede udvikling i lønninger på det almindeligearbejdsmarked.Senere lønstigninger eller opgradering af den tidligere stilling eller skift til bedre lønnet stilling skalikke indregnes ved regulering af ydelsen. Ligesom lønnedgang eller overgang til lavere lønnet stil-ling heller ikke skal inddrages ved regulering af ydelsen, jf. principafgørelse C-63-01.Tillæg til ferieformål241.
Kommu-nalbestyrelsen skal ved årsskiftet beregne et tillæg til ferieformål på 1 pct. af bruttoydelsen,derfremkommer ved anvendelse af beregningsreglerne beskrevet i punkt 232-234, i det forudgåen-de kalenderår. Udbetalingen finder sted pr. 1. maj.
Ankestyrelsen har i en sag (principafgørelse C-48-03) truffet afgørelse om, at en ansøger, som mod-tog hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage, var berettiget til at få beregnet 1 %tillæg til ferieformål. Ankestyrelsen fandt, at personer, der modtager hjælp til dækning af tabt ar-bejdsfortjeneste, har ret til at få beregnet et tillæg til ferieformål uanset omfanget af den bevilgedetabte arbejdsfortjeneste.Tillæg til ferieformål ved ophør242.
Til borge-re, som ophører med at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, skal kommunalbe-styrelsen udbetale et tillæg på 12,5 pct. af bruttoydelsen i det foregående kalenderår til feriefor-mål. Er der udbetalt tillæg til ferieformål med 1 pct. efter bekendtgørelsens § 13, indgår dettebeløb ikke i beregningsgrundlaget.
Der beregnes endvidere et tillæg på 12,5 pct. af bruttoydelsen i det kalenderår, hvor ophøret findersted. Beløbet udbetales til borgeren ved ferieårets start.
115
Ankestyrelsen har i en sag (principafgørelse C-50-03) truffet afgørelse om, at en ansøger, som hav-de modtaget og fortsat modtog hjælp til tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage, ikke var berettiget tilat få beregnet 12,5 pct. tillæg til ferieformål. Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke var ophørt med atmodtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, idet ansøger, i følge det oplyste, i flere år hav-de haft en løbende bevilling på hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage. Det for-hold, at kommunen havde stillet krav om at modtage en ansøgning hver gang, ansøger havde behovfor tabt arbejdsfortjeneste, kunne ikke begrunde en ændret vurdering.243.
Hvisenydelsesmodtager f.eks. går fra fuldtids til deltids kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, be-tragtes det som et delvist ophør, og der skal derfor udbetales 12,5 pct. tillæg til ferieformål efterreglerne i bekendtgørelsens § 14 i forhold til den del af den tabte arbejdsfortjeneste, som ydel-sesmodtageren ophører med.Ydelser aftillæg til ferieformål har baggrund i de almindelige regler om feriepenge og ferietillæg, og hen-sigten er at give borgere, som ophører med at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjene-ste efter servicelovens § 42, mulighed for at holde ferie på samme måde som andre, der har enlønindtægt. Da tillæggene til ferieformål ikke er feriepenge og ferietillæg i ferielovens forstand,vil man i praksis ikke direkte kunne sammenligne ydelserne efter de to regelsæt.
244.
Det betyder f.eks., at borgere, der ophører med tabt arbejdsfortjeneste skal have udbetalt tillægget tilferieformål direkte, henholdsvis ved ophøret og ved ferieårets start det kommende år, og at der ikkeskal udstedes feriekort. Der skal heller ikke kræves dokumentation for afholdelse af ferie.Ophør med pasning af barnet i hjemmet245.
Hjælp tildækning af tabt arbejdsfortjeneste udbetales i 3 måneder efter udgangen af den måned, hvor be-tingelserne for at modtage hjælpen er bortfaldet. Der skal i forlængelse heraf henvises til Anke-styrelsens principafgørelse nr. 231-10, hvor Ankestyrelsen fandt, at der ved nedsættelse af hjælptil dækning af tabt arbejdsfortjeneste var ret til fortsat fuld tabt arbejdsfortjeneste i en indret-ningsperiode på tre måneder. Ankestyrelsen lagde vægt på, at dækning for tabt arbejdsfortjene-ste er en ydelse til forsørgelse, som træder i stedet for mistet indtægt. Ankestyrelsen lagde end-videre vægt på, at dækningen for tabt arbejdsfortjeneste var blevet nedsat med 13 1/2 time omugen. Der var således tale om en betydelig nedsættelse af dækningen.Afviklingsperioden på tre måneder gælder dog ikke, hvis der på forhånd er aftalt en bestemt periodefor hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, eller fordi ydelsesmodtageren ønsker, at afviklings-perioden skal være kortere. Kommunalbestyrelsen skal dog være opmærksom på, om forholdenehar ændret sig, siden aftalen blev indgået.
Ankestyrelsen har udtalt, at det forhold, at hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er bevilgetfor en afgrænset periode, ikke i sig selv medfører, at der kan anses at være truffet en aftale mellemen kommune og en ansøger. En revision af ydelsen, der er fastsat af administrative grunde, medfø-rer ikke, at tilskuddet ydes i en på forhånd fastsat periode. Dette forudsætter, at man fra bevillingensstart kan se, hvornår bevillingen skalophøre, og at der foreligger en aftale herom (principafgørelseO 101-98).Hvis ydelsesmodtageren kommer i arbejde i afviklingsperioden, forkortes perioden fra det tids-punkt, hvor den pågældende har opnået arbejde. Kommunalbestyrelsen skal dog være opmærksompå det nye arbejdes omfang, således at hjælpen ikke inddrages fuldt ud i afviklingsperioden, hvisydelsesmodtageren f.eks. har opnået deltidsarbejde i modsætning til tidligere fuldtidsarbejde.116
Rådgivning ved ophør246.
Enlillegruppe forældre vil som konsekvens af pasningen af barnet eller den unge være langvarigt vækfra arbejdsmarkedet. Det vil som regel betyde, at de har mistet kvalifikationer i forhold til deresfag eller arbejdsområde. Derudover vil det langvarige fravær for nogle betyde, at de står usikreover for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, fordi de i en lang periode har været koncentreretom barnet eller den unge og hjemmet.
For nogle vil det være for belastende at vende tilbage til deres gamle fag. Det kan være, fordi ar-bejdstiderne er »umulige« i forhold til barnets behov, eller på grund af den belastning, det medfører.Det kan være, at det f.eks. er for psykisk belastende at arbejde med opgaver, som ligger for tæt påde arbejdsopgaver, borgeren varetager i hjemmet vedrørende barnet eller den unge.Det er vigtigt, at disse behov for ny uddannelse eller arbejde indgår i en intensiv rådgivning og vej-ledning. I denne sammenhæng bør muligheden for revalidering efter lov om aktiv socialpolitik un-dersøges. Desuden bør det lokale jobcenter kontaktes med henblik på støtte til en behovsorienteretbeskæftigelsesindsats.Sammenhæng med andre bestemmelserArbejdsløshedsforsikringsloven247.
En borger,der har modtaget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, skal som alle andre opfylde et be-skæftigelseskrav for at opnå ret til at få arbejdsløshedsdagpenge.
En borger, der er fuldtidsforsikret, kan opfylde kravet ved at have arbejdet som lønmodtager i entid, som sammenlagt svarer til fuld tid, i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år. Kravet kan ogsåopfyldes gennem drift af selvstændig erhvervsvirksomhed på fuld tid i mindst 52 uger inden for desidste 3 år.En borger, der er deltidsforsikret, kan opfylde kravet ved at have arbejdet som lønmodtager i en tid,som sammenlagt svarer til fuld tid, i mindst 34 uger inden for de sidste 3 år.De 3 år, som beskæftigelseskravet skal være opfyldt indenfor, forlænges, hvis en borger har modta-get hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Det vil sige, at borgeren har mulighed for at opfyldebeskæftigelseskravet på baggrund af lønarbejde, som den pågældende har haft, inden borgeren mod-tog hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, også selv om arbejdet ligger mange år tilbage. Kunlønarbejde, borgeren har haft, mens den pågældende har været medlem af en arbejdsløshedskasse,kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.Da pasning af eget barn i hjemmet – med hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter service-lovens § 42 – ikke er et lønarbejde, vil de timer, som en borger har modtaget tabt arbejdsfortjenestefor, ikke kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.Retten til at få arbejdsløshedsdagpenge er betinget af, at borgeren står til rådighed for arbejdsmar-kedet. Heri ligger bl.a., at borgeren søger henholdsvis kan overtage arbejde på fuld tid og på de vil-kår, der er almindelige inden for det pågældende fag, og at borgeren kan møde og møder til samta-ler, aktiviteter og forskellige tilbud om aktivering.Fuldtidsforsikrede borgere skal stå til rådighed op til 37 timer om ugen. Deltidsforsikrede skal stå tilrådighed op til 30 timer om ugen.Hvis en borger, der modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven for etantal timer om ugen, anmoder om at få arbejdsløshedsdagpenge, skal arbejdsløshedskassen vurdere,
117
om den pågældende står fuldt ud til rådighed, herunder vil kunne overtage arbejde på almindeligevilkår.Ofte er dét forhold, at borgeren modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, en indikatorpå, at den pågældende ikke kan stå fuldt ud til rådighed, da den tabte arbejdsfortjeneste jo givesnetop, fordi borgeren forudsættes at have et løn- eller indtægtstab som følge af, at pågældende ikkekan arbejde på fuld tid, fordi han eller hun skal passe sit barn i et antal timer om ugen.Hvis borgeren kun modtager tabt arbejdsfortjeneste for få timer om ugen og kan placere timerne tilpasningen af barnet frit, f.eks. fordi den pågældende i øvrigt har pasningsmulighed til barnet, vilborgeren efter en konkret vurdering godt kunne stå til rådighed. Men er der tale om, at borgerenmodtager tabt arbejdsfortjeneste i mange timer om ugen, eller at borgeren har forpligtelser omkringpasningen af barnet på faste tidspunkter, vil det være svært at blive vurderet til rådighed.En borger, der går ned i arbejdstid i forbindelse med, at pågældende modtager hjælp til dækning aftabt arbejdsfortjeneste, har som udgangspunkt tilkendegivet, at han eller hun ikke kan overtage fuld-tidsarbejde og dermed stå fuldt ud til rådighed.En borger, der modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, vil kunne få nærmere vejled-ning om bl.a. medlemskab, beskæftigelseskrav, ret til dagpenge og rådighed i sin a-kasse.Barselsorlov og barselspenge248.
En moderer berettiget til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, når hun ikke længere har ret til bar-selsorlov med fuld løn, hvis hun i øvrigt opfylder betingelserne i serviceloven for støtte til tabtarbejdsfortjeneste.
Hun har således valgfrihed mellem hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven ogdagpenge efter barselsloven, hvis hun opfylder betingelserne i begge love.I forlængelse heraf skal henvises til Ankestyrelsens principafgørelse C-28-01, hvor Ankestyrelsenfandt, at der fortsat er ret til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forhold til et handicappetbarn, når en person føder et rask barn, såfremt personen fortsat passer det handicappede barn ihjemmet.Dagpenge til forældre med alvorligt syge børn249.
Ankesty-relsen har i principafgørelse C 21-01 vurderet, at forældre kan vælge mellem tabt arbejdsfortje-neste efter serviceloven eller dagpenge efter barselslovens § 26, såfremt betingelserne efter beg-ge regelsæt er opfyldt.Ferieloven
250.
Hvisenborger modtager feriegodtgørelse efter ferieloven, kan der ikke ske udbetaling af hjælp til dæk-ning af tabt arbejdsfortjeneste, jf. bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicapeller langvarig sygdom, § 11.Pasning af nærtstående med funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom
251.
Bestem-melserne i servicelovens § 118 om pasning af nærtstående med funktionsnedsættelse eller alvor-lig sygdom omhandler også børn med funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom.
118
Forældre, der opfylder betingelserne for begge ordninger, vælger selv hvilken støtte de vil modta-ge.Kommunalbestyrelsen bør rådgive forældre om forskelle på de to ordninger, som f.eks. i forhold tilret til orlov fra arbejdspladsen og den tidsmæssige grænse for hjælpen efter § 118.Særlig supplerende ydelse ved ledighed
119
Serviceloven§ 43.I tilfælde af ledighed skal kommunalbe-styrelsen give en særlig supplerende ydelse tilpersoner, der modtager hjælp efter § 42, i optil 3 måneder efter udgangen af den måned,hvor ledigheden indtræffer. Betingelserne forudbetaling af ydelsen er, at personen1) er arbejdsløshedsforsikret,2) ikke er berettiget til at modtage dagpen-ge efter lov om arbejdsløshedsforsikringm.v.,3) ikke er selvforskyldt ledig,4) ikke har et rimeligt tilbud om ansættelsei et deltidsarbejde og5) ikke modtager andre ydelser til forsør-gelse efter anden lovgivning.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal give densærlige supplerende ydelse uden hensyn tilmodtagerens og ægtefællens indtægts- ogformueforhold.Stk. 3.Ydelsen udgør et beløb svarende tilhøjeste dagpengebeløb, jf. § -50, stk. 1, i lovom sygedagpenge. Ydelsen kan dog højestudbetales med et beløb, der udgør 90 pct. afpersonens arbejdsfortjeneste i det tidligerearbejde.Stk. 4.Den særlige supplerende ydelse ned-sættes med det beløb, som den ansatte eventu-elt modtager fra arbejdsgiveren eller fra Løn-modtagerens Garantifond i forbindelse medophør af ansættelsen.Stk. 5.Kommunen skal indbetale ATP-bidragaf den særlige supplerende ydelse efter lov omArbejdsmarkedets Tillægspension. Ydelses-modtageren skal betale 1/3 af ATP-bidraget,og kommunen skal betale 2/3 af bidraget. So-cial- og integrationsministerenkan efter ind-stilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension ien bekendtgørelse fastsætte regler om bi-dragsbetaling.Stk. 6.Kommunen skal indbetale bidrag tilden særlige pensionsopsparing efter § 17 f,stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen-sion til den særlige pensionsopsparing af densærlige supplerende ydelse. Social- og inte-grationsministerenskal efter indstilling fraArbejdsmarkedets Tillægspension i en be-
120
kendtgørelse fastsætte nærmere regler ombidragsbetaling og indberetning. Indbetalesopsparingsbeløbet ikke rettidigt, finder regler-ne i § 17, stk. 2-4 og 6, i lov om Arbejdsmar-kedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.
Formål252.
Formåletmed bestemmelsen er, at modtagere af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste med op til 37timer ugentligt efter servicelovens § 42, som bliver ledige fra deres erhvervsarbejde, kan få mu-lighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet under perioden med tabt arbejdsfortjene-ste. Mange af disse ydelsesmodtagere har indkomst fra et deltidsarbejde ved siden af den tabtearbejdsfortjeneste. I tilfælde af ledighed fra dette arbejde vil en del af dem ikke være berettigettil arbejdsløshedsdagpenge, da de ofte ikke kan opfylde rådighedskravet i lov om arbejdsløs-hedsforsikring mv.Betingelser for at modtage den særlige supplerende ydelse
253.
Betingel-serne for at modtage en særlig supplerende ydelse, jf. bekendtgørelse om tilskud til pasning afbørn med handicap eller langvarig sygdom § 15, stk. 1, er, at ydelsesmodtagerener arbejdsløshedsforsikretikke er berettiget til at modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv.ikke er selvforskyldt ledig (»selvforskyldt ledig« fortolkes i overensstemmelse medarbejdsløshedslovgivningen)ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i et deltidsarbejde ogikke modtager andre ydelser til forsørgelse efter anden lovgivning.Ydelsesniveau og varighed
254.
Ydelsenudgør et beløb svarende til højeste sygedagpengebeløb, jf. lov om dagpenge ved sygdom ogfødsel. Der kan dog kun udbetales et beløb, der svarer til 90 pct. af ydelsesmodtagerens arbejds-fortjeneste i det arbejde, som pågældende er blevet ledig fra.Ydelsenkan højest udbetales i 3 måneder efter udgangen af den måned, hvor ledigheden indtræffer. An-kestyrelsen har i en sag (principafgørelse C-33-05) afgjort, at særlig supplerende ydelse efterserviceloven skulle udbetales fra første ledighedsdag i et tilfælde, hvor en person, der modtogtabt arbejdsfortjeneste, blev ledig i sit deltidsjob. Hun var ikke berettiget til arbejdsløshedspen-ge. Ydelsen skulle løbe fra første ledighedsdag i en måned og i de efterfølgende tre kalendermå-neder.
Ydelsen udbetales uden hensyn til ydelsesmodtagerens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.255.
Baggrunden for den begrænsede periode på tre måneder er, at ydelsen skal ses som et økonomisksikkerhedsnet i en afgrænset periode, så der er mulighed for, at ydelsesmodtageren selv med kom-munalbestyrelsens bistand kan finde et nyt deltidsarbejde. Det er væsentligt, at ydelsesmodtagerenbevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet under perioden med hjælp til dækning af tabt arbejdsfor-
121
tjeneste. Kommunalbestyrelsen har derfor en forpligtelse til aktivt at medvirke til, at ydelsesmodta-geren hurtigt får et passende deltidsarbejde.Kapitel 10Personlig hjælp, pleje, aflastning og vedligeholdelsestræning mv.Serviceloven§ 44.Bestemmelsernei § 83, § 84, stk. 1,og § 86, stk. 2, finder tilsvarende anven-delse vedrørende børn, der er behov herfor.
Kommunalbestyrelsens forpligtelse256.
Kommu-nalbestyrelsen har efter servicelovens § 44, jf. § 83, pligt til at sikre, at børn og unge, der mid-lertidigt eller varigt har behov for personlig hjælp eller pleje og praktisk støtte til nødvendigeopgaver i hjemmet, kan få tilbud om hjælp til disse funktioner.
Endvidere skal kommunalbestyrelsen efter § 44, jf. § 84, stk. 1, tilbyde afløsning eller aflastning tilforældre eller andre nære pårørende, der passer et barn eller en ung med nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne. Aflastning efter servicelovens § 44, jf. § 84, kan gives i de tilfælde, hvor behovet foraflastning er opstået alene på grund af barnets eller den unges funktionsnedsættelse. Det er endvide-re en forudsætning, at aflastningen gives af hensyn til den øvrige familie, f.eks. for at give forældre-ne tid til eventuelle andre søskende, uden at barnet eller den unge med funktionsnedsættelse er tilstede. Aflastningen efter § 44, jf. § 84, kan gives uden en forudgående undersøgelse af barnets for-hold efter servicelovens § 50.Er der derimod tale om et behov for aflastning på grund af barnets eller den unges særlige behov forstøtte, kan bestemmelserne i servicelovens § 44, jf. § 84, ikke anvendes. I disse tilfælde skal aflast-ningen iværksættes efter servicelovens § 52, og der skal være gennemført en forudgående undersø-gelse af barnets forhold efter servicelovens § 50.Kommunalbestyrelsen skal ligeledes efter servicelovens§ 44, jf. § 86, stk. 2, sørge for, at børn ogunge, der midlertidigt eller varigt har behov for hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske fær-digheder, kan få tilbud herom.Bestemmelsen i § 86, stk. 1 om genoptræning kan ikke anvendes, når det drejer sig om børn og un-ge under 18 år. Hvis et barn eller en ung under 18 år har behov for støtte, herunder genoptræning,der ikke kan dækkes efter andre bestemmelser, vil der kunne ydes støtte efter servicelovens § 52,stk. 3, nr. 9. Herefter kan kommunalbestyrelsen tilbyde anden hjælp, der har til formål at yde råd-givning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte. Bestemmelsen giver kommunalbestyrelsenvide rammer i forhold til at målrette indsatsen efter barnets eller den unges særlige behov. Støtteefter denne bestemmelse forudsætter en forudgående undersøgelse af barnets eller den unges for-hold, jf. § 50, og at der udarbejdes en handleplan efter servicelovens § 140, se punkt 320 ff i dennevejledning.
122
Kapitel 11Ledsagelse for børn og unge mellem 12 og 18 år257.
Idettekapitel beskrives reglerne om kommunalbestyrelsens pligt til at tilbyde ledsagelse til børn ogunge mellem 12 og 18 år, der ikke kan færdes alene på grund af nedsat funktionsevne. Ledsage-ordningen er et supplement til servicelovens øvrige handicapkompenserende ydelser rette modbørn og unge.
Serviceloven§ 45.Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15timers ledsagelse om måneden til børn ogunge mellem 12 og 18 år, som ikke kanfærdes alene på grund af betydelig og va-rigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-evne. Dette gælder dog ikke for børn ogunge mellem 12 og 18 år, som har et døgn-ophold efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 7.Stk. 2.Enperson, som er berettiget til led-sagelse, jf. stk. 1, har ret til selv at udpegeen person til at udføre opgaven. Kommu-nen skal godkende og ansætte den udpege-de person.Stk. 3.Derkan normalt ikke ske ansættelseaf personer med en meget nær tilknytningtil den, der er berettiget til ledsagelse efterstk. 1.Stk. 4.Modtageren kan opspare timer in-den for en periode på 6 måneder. Kommu-nalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjerherfor.Stk. 5.Modtagerensudgifter til ledsagerensbefordring og andre aktiviteter med til-knytning til ledsageordningen kan dækkesmed et beløb op til 663 kr. årligt. Beløbetydes af kommunalbestyrelsen efter an-modning fra modtageren.Stk. 6.Social- og integrationsministerenkan i en bekendtgørelse fastsætte regler ombetingelser for ledsageordningen.
Generelt om ledsagelse til børn og unge258.
Ledsagelsekan ydes til børn og unge mellem 12 og 18 år, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne ikke kan færdes på egen hånd uden for hjemmet. Ledsageordningen
123
omfatter selve ledsagelsen og de funktioner, der er direkte forbundet med ledsagelsen, f.eks. athjælpe med at tage overtøj af og på, samt med kørestol og andre ganghjælpemidler. Ledsage-ordningen skal supplere de øvrige serviceydelser, men ikke erstatte dem, og omfatter såledesf.eks. ikke praktisk hjælp i hjemmet.Ledsagelse ydes af kommunalbestyrelsen som en naturalydelse fra kommunalt ansatte ledsagere.Børnene eller de unge har ret til selv at udpege en ledsager til at udføre opgaven, som kommunalbe-styrelsen skal godkende og ansætte.Børnene eller de unge skal tilbydes 15 timers ledsagelse pr. måned, uanset hvad de ønsker at bliveledsaget til.Formål med ledsagelse259.
Formåletmed ledsagelse til børn og unge er at medvirke til deres selvstændiggørelse og integration i sam-fundet. Børn og unge med nedsat funktionsevne har som andre børn og unge behov for at kunnekomme hjemmefra, gøre indkøb og deltage i kulturelle og sociale aktiviteter. Både for børn ogunge, der lever et relativt aktivt liv og for dem, der lever mere isoleret, vil ordningen kunnemedvirke til, at de kan deltage i aktiviteter uden for hjemmet efter eget valg. For børnene ellerde unge gælder det, at de kan have behov for at komme uden for hjemmet uden, at det er foræl-drene, der ledsager dem eller i øvrigt administrerer ledsagelsen for dem.Personkredsen
260.
Ledsage-ordningen kan med forældrenes accept tilbydes børn og unge mellem 12 og 18 år med betydeligog varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som ikke kan færdes uden for hjemmet udenledsagelse. Det kan være kørestolsbrugere og andre med svære bevægelseshandicap, blinde ogstærkt svagsynede, børn eller unge med psykisk udviklingshæmning og andre, der af den ene el-ler anden grund er ude af stand til at færdes på egen hånd.
Ordningen omfatter ikke børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse eller afsociale årsager. Dette skyldes, at arbejdet med denne gruppe børn og unge stiller nogle særlige kravmed hensyn til indsigt og træning, som ligger ud over de kvalifikationer, som de kommunalt ansatteledsagere forudsættes at skulle have.Hjemmeboende børn og unge261.
I modsæt-ning til ledsageordningen for voksne, der retter sig mod alle, der opfylder betingelsen for ledsa-gelse uanset boform, erledsageordningen for børn og unge rettet mod hjemmeboende. For børnog unge i familiepleje eller i institution vil det indgå i institutionens eller opholdsstedets fast-læggelse af behandlingsindsatsen, om og i hvilken form ledsagelse kan komme på tale.Tildeling af ledsagelse
262.
Kommu-nalbestyrelsen træffer efter en konkret vurdering afgørelse om, hvorvidt barnet eller den ungeopfylder betingelserne for at få ledsagelse. Denne afgørelse er uafhængig af, hvad ledsagelsenønskes brugt til.
Der vil være mange børn og unge, der selv vil søge ordningen. Erfaringerne viser dog også, at dervil være nogle børn og unge, der klart opfylder betingelserne, men som ikke efterspørger ordningen
124
på grund af lang tids isolation eller mangel på muligheder, og hvor der kræves opsøgende arbejdefor at få den enkelte til at gøre brug af tilbuddet.Afgørelsen træffes efter en konkret individuel vurdering, og et eventuelt afslag på ledsagelse skalbegrundes.Ledsageordningens indhold263.
Ledsagerenkan - inden for forældremyndighedens rammer - følge barnet eller den unge derhen, hvor denneselv vil, og barnet eller den unge bestemmer, hvad der skal ske. Ledsageordningen er ikke soci-alpædagogisk bistand.
Der er heller ikke tale om, at ledsageren skal fungere som kontakt- og støtteperson eller besøgsven.Ledsageren skal være opmærksom på, at tiden ikke bruges til at sidde hjemme, men sørge for op-fyldelsen af det egentlige formål - at komme ud til de ønskede aktiviteter.264.
Ledsage-opgaven kan være forskellig i forhold til børn og unge med forskellige funktionsnedsættelser ogforskellige ledsagebehov.
For børn og unge med bevægelseshandicap kan ledsageren f.eks. støtte brugeren, når denne skaludendørs, finde varer under indkøb og tage dem ned fra hylderne og bære indkøbte varer hjem.Ledsageren kan hjælpe til med kørestolen ved besværlige passager, hjælpe brugeren på toilettet,køre bil for brugeren, eventuelt tage med ud i naturen, i biograf eller andre forlystelser.F.eks. for spastikere eller andre, der har svært ved at gøre sig forståelig over for fremmede, kan led-sageren være behjælpelig med kommunikationen.For blinde eller svagsynede kan der ligeledes hjælpes til med indkøb af dagligvarer eller tøj og ga-ver eller med andre aktiviteter, hvor barnet eller den unge skal bruge hjælp, f.eks. motionere på tan-demcykel, være med ved svømning eller andre fritidsaktiviteter.Ledsageren må være opmærksom og klar til at sørge for hjælp, hvis barnet eller den unge får anfaldeller bliver dårlig.Opsparingsordning265.
Barnet ellerden unge kan inden for en periode på 6 måneder spare timer sammen. Timer, der er opsparet,men ikke forbrugt, bortfalder efter 6 måneder. Kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinierfor opsparing.
Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. ledsageordningen har vist, at der i et relativt stort antalsager, hverken er indgået aftale om opsparing eller vejledt om muligheden for opsparing eller frem-gangsmåden, såfremt der ønskes opsparing. Der er således heller ikke ved bevillingerne henvist tiltrykte brugervejledninger. Ankestyrelsen finder, at den enkelte kommunalbestyrelse bør sikre, at deri forbindelse med bevillinger af ledsagelse vejledes om berettigelsen til opsparing, og at der gøresopmærksom på, at det kræver aftale med kommunalbestyrelsen. Ankestyrelsen anbefaler, at der ividere omfang tages stilling til opsparingen i forbindelse med bevillingen.Ledsageordningen tilrettelægges, således at kommunalbestyrelsen har mulighed for i videst muligtomfang at imødekomme barnets eller den unges ønsker, men også således, at ordningen bliver mu-lig at administrere. Det betyder, at tilrettelæggelse af arbejds- og ansættelsesforhold for ledsagernekan gøre det nødvendigt for børnene eller de unge at indstille sig på, at ledsagelsen må foregå på etaf de tidspunkter, hvor der er ledig kapacitet. Børnene eller de unge må være indstillet på, at det i
125
særlige belastningssituationer kan være vanskeligt at imødekomme alles ønsker om bestemte tids-mæssige placeringer.For at sikre den bedst mulige overensstemmelse mellem børnenes og de unges ønsker og kommu-nalbestyrelsens muligheder er det derfor vigtigt, at barnet eller den unge i god tid inden tidspunktetfor den ønskede aktivitet træffer aftale med kommunalbestyrelsen om, hvordan opsparingen skaltilrettelægges, og hvornår den skal realiseres.Ved opsparingsordningen forudsættes det således, at kommunalbestyrelsen f.eks. kan fastsætte, atmed mindre, der er truffet aftale om opsparingen, kan kommunalbestyrelsen vælge, atikke forbrugte timer automatisk falder bort,alle timer i den indeværende måned skal anvendes, inden den opsparede tid bruges,brugen af den opsparede tid skal ske i rækkefølge fra den nærmest foregående månedog videre månedsvis bagud inden for de seks måneder,ikke forbrugte timer fra den første af de 6 måneder vil falde væk efter udløbet af 6måneders perioden, såfremt de ikke er blevet anvendt.Det betyder, at barnet eller den unge inden for en 6 måneders periode maksimalt kan disponere over90 timer til forbrug eller opsparing og således ikke i en given måned kan have mere end 90 timer tilrådighed.Opsparingsaftalen kan indgås, når der er behov for det og således også hen over et årsskifte.Ledsagetimer kan ikke bruges på forskud.266.
Barnetseller den unges forbrug af ledsagetimer til den enkelte ledsageopgave beregnes, så antallet aftimer som udgangspunkt svarer til det antal timer, hvor der i forbindelse med den enkelte ledsa-geopgave ydes løn til ledsageren. Det betyder, at børn eller unge, der ønsker ledsagelse til rejser,må gøres opmærksomme på, at den ekstra tid, der medgår til ledsagerens tilbagerejse, fratræk-kes i ledsagetimerne. Under ledsageopgaver inden for lokalområdet gælder dette ikke. Lønom-kostninger imellem de enkelte ledsageopgaver afholdes af kommunalbestyrelsen.
Hvis der i forbindelse med rejser er ventetid eller overnatning, som ikke honoreres som ledsageti-mer, men efter andre takster, kan de beregnede ledsagetimer, som fratrækkes i barnets eller den un-ges ledsagetimer, ikke overstige et tilsvarende antal timer efter omregning til fulde løntimer.Udgifter til aktiviteter og befordring267.
Barnet ellerden unge afholder sine egne udgifter til befordring mv. og egne samt ledsagerens udgifter til bi-ografbilletter, til spisning osv., hvis barnet eller den unge ønsker ledsagerens tilstedeværelse.Endvidere dækker barnet eller den unge ledsagerens befordringsudgifter under ledsagelsen.
Kommunalbestyrelsen bør vejlede barnet eller den unge om, at der kan ydes tilskud til dækning afudgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med op til 810 kr. (2013-priser) årligt. Belø-bet udbetales én gang årligt på baggrund af sandsynliggjorte merudgifter svarende til den opgørel-sesmetode, som anvendes til beregning af merudgifter efter servicelovens § 41.Kommunalbestyrelsen kan desuden i forbindelse med den enkelte ledsageopgave efter en konkretvurdering yde udgifter til ledsagerens lokalbefordring i forbindelse med en ledsagelse. Hvis ledsa-gerens tilstedeværelse i det konkrete tilfælde skønnes nødvendig, kan kommunalbestyrelsen endvi-dere vælge at afholde ledsagerens udgifter til biografbilletter, til spisning mv. inden for rimeligegrænser.
126
Det årlige beløb på 810 kr. (2013-priser) skal ikke være opbrugt, før kommunalbestyrelsen yderhjælp i forbindelse med enkelte ledsageopgaver.Ledsagerens kvalifikationer268.
Ledsager-ne bør rekrutteres blandt borgere, der har særlig interesse i eller erfaringer med at arbejde medmennesker med funktionsnedsættelse. Det kan være borgere, som tidligere har arbejdet indenfor handicapområdet eller lignende, men der kan også være tale om borgere, som viser interessefor, venter på eller er i gang med en uddannelse inden for det sociale eller pædagogiske område.Der kan også være tale om at ansætte borgere i arbejdstilbud, kontanthjælpsmodtagere og ledigea-kassemedlemmer. Ledsagejobbet forudsætter en høj grad af personlig balance, og ledsagerenbør derfor ikke have problemer ud over eventuel ledighed.
Ledsagerne bør have en introduktion til arbejdet som ledsager. Ledsageren bør have handicapkend-skab samt kendskab til etik og praktiske færdigheder i at udøve hjælpen, som f.eks. løfteteknik.Ved valg af ledsagelse til det enkelte barn eller den enkelte unge skal der tilstræbes et interessefæl-lesskab og så vidt muligt den samme ledsager til den enkelte bruger. Det bør herudover også til-stræbes, at ledsageren aldersmæssigt passer til den enkelte bruger.Afsnit IIIStøtte til børn og unge med særlige behovKapitel 12Sagsbehandling i sager om børn og unge med særlige behov269.
I dette ka-pitel beskrives de generelle krav til sagsbehandlingen i sager om børn og unge med særlige be-hov for støtte, herunder krav om inddragelse af familie og netværk samt kommunens pligt til athøre barnet eller den unge, forinden der træffes en endelig afgørelse.Generelle krav til sagsbehandlingen
270.
I forhold tilsagsbehandlingen i sager om børn og unge med behov for særlig støtte,herunder også børn ogunge med nedsat funktionsevne, skal det indledningsvist fremhæves, at udgangspunktet er, atsagsbehandlingen skal følge de almindelige bestemmelser i bl.a. retssikkerhedsloven, personda-taloven og forvaltningsloven om behandling af sager. Dvs. at sagsbehandlingen skal leve op tilde almindelige regler om oplysningspligt, tavshedspligt, videregivelse af oplysninger m.v. Derhenvises med hensyn til disse spørgsmål til forvaltningsloven, retssikkerhedsloven, Social- ogIntegrationsministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om lov om retssikkerhed og admi-nistration på det sociale område. På enkelte punkter er der i serviceloven fastsat nærmere reglerom sagsbehandlingen. Hovedparten af disse regler gennemgås i dette kapitel. Derudover gen-nemgås i kapitel 16 en række særlige regler om sagsbehandlingen i sager, hvor der træffes afgø-relser uden samtykke. Særlig støtte til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktions-evne efter kapitel 11 i serviceloven er også omfattet af reglerne om sagsbehandling, herunderundersøgelse jf. servicelovens § 50 og udarbejdelse af handleplaner jf. servicelovens § 140. Der-imod skal de særlige sagsbehandlingsregler ikke følges, når der behandles sager om støtte tilbørn og unge med funktionsnedsættelse efter de regler, som er gennemgået i afsnit II ovenfor.
127
271.
Dermågenerelt stilles store krav til sagsbehandlingen i sager om støtte til børn eller unge og deres fa-milier, da der er tale om meget følsomme sager. Det er sager, der har stor indflydelse på de in-volveredes liv, og som ofte indeholder meget personlige og private oplysninger. Desuden er derunder visse betingelser mulighed for at træffe afgørelser, som trods et manglende samtykke kangennemføres over for forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år. Dettegør det særlig vigtigt, at sagsbehandlingen lever op til lovgivningens krav, og hvad der i øvrigtfølger af god forvaltningsskik.En rækkekommuner anvender ICS (Integrated Children’s System) i sagsbehandlingen. ICS er den social-faglige systematik i det it-baserede sagsbehandlingssystem DUBU (Digitalisering – UdsatteBørn og Unge). ICS, som er udviklet i England og desuden anvendes i Sverige, er tilpasset dan-ske forhold og lovgivning, herunder anbringelsesreformen. For at kunne anvende ICS i sagsbe-handlingen, skal kommunen indgå en ICS licensaftale med Social- og Integrationsministeriet. Ikapitel 12 og 13 det præciseret, hvad kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på i sagsbe-handlingen, for at leve op til lovgivningen, når der anvendes ICS.Journalføring
272.
273.
I hver en-kelt sag skal der foreligge fyldestgørende journalisering og dokumentation for den foretagnesagsbehandling samt de eventuelle foranstaltninger, der iværksættes. Det skal således fremgåtydeligt af personsagen, at eventuelle foranstaltninger er iværksat med hjemmel i servicelovensbestemmelser, at de lovpligtige sagsbehandlingsskridt efter serviceloven er overholdt samt, atder ved sagsbehandlingen er foretaget de nødvendige vurderinger, overvejelser og skøn.
Det er vigtigt, at der i sagen føres en dækkende journal, både for at notatpligten overholdes, menogså for at andre efterfølgende har mulighed for at sætte sig ind i sagen. Det hører også med til godforvaltningsskik, at det fremgår, hvem der har udfærdiget noteringer i journalen eller har udstedterklæringer, udtalelser eller lignende til brug for sagen. Det er også vigtigt, at det i forbindelse medudfærdigelse af erklæringer fremgår, om disse er baseret på en egentlig undersøgelse af eller samta-le med den, som erklæringen angår, eller om erklæringen er udfærdiget alene på allerede forelig-gende skriftligt materiale eller foreliggende viden.Generelt om orientering af forældremyndighedens indehaver og den unge274.Kommu-nalbestyrelsen skal aktivt medvirke til, at forældremyndighedens indehaver eller den unge, derer fyldt 15 år, bliver orienteret om de rettigheder, de har efter forvaltningsloven. Det gælder og-så børn over 12 år i forbindelse med deres ret til at klage over forebyggende foranstaltninger oganbringelse uden for hjemmet efter § 52, stk. 3 m.v., jf. servicelovens § 167, stk. 1 og § 168. Forså vidt angår de tilfælde, der ikke er omfattet af reglen i servicelovens § 73 om den særlige pligttil at gøre forældremyndighedens indehaver og andre parter bekendt med retten til aktindsigtm.v., bør det også her overvejes, om det er hensigtsmæssigt at orientere parterne.Af hensyn til familiens retssikkerhed er det vigtigt, at der i hele sagsforløbet sker en grundig orien-tering af familien om de oplysninger, der ligger i sagen, samt om de overvejelser kommunen gør sigmed hensyn til indhentelse af andre oplysninger og eventuelle overvejelser om nødvendige foran-staltninger. Der gøres i den forbindelse opmærksom på persondatalovens §§ 28 og 29, hvoraf detfølger, at den dataansvarlige har en oplysningspligt over for den registrerede, når der sker en ind-samling af oplysninger om den registrerede hos enten den registrerede selv eller hos andre.
128
En grundig orientering og en god inddragelse af hele familien, herunder også barnet eller den unge,er således en nødvendig forudsætning for, at der kan etableres et reelt samarbejde mellem familienog kommunen om at finde de løsninger, der bedst tilgodeser familiens behov, således at familienkan bringes ud af vanskelighederne.Det er således væsentligt, at familien medvirker aktivt til løsningen af problemerne, og dette kankun ske, hvis familien undervejs bliver gjort bekendt med kommunens overvejelser, og får mulig-hed for at fremkomme med eventuelle kommentarer og korrektioner til de oplysninger, der er i sa-gen.Der bør således ske en løbende orientering i hele sagsforløbet.I sager om børn og unge med nedsat funktionsevne må man være opmærksom på, at orienteringeneventuelt må tilrettelægges på en særlig måde, fordi der kan være kommunikative vanskelighedersom følge af barnets eller den unges funktionsnedsættelse, som kan gøre en kommunes normaleprocedure ved orienteringen uhensigtsmæssige at anvende.Systematisk inddragelse af familie og netværkServiceloven§ 47.Kommunalbestyrelsen skal overveje,hvordan der kan ske en systematisk ind-dragelse af familie og netværk.Inddragelseaf barnet eller den unge, familien og netværket er et vigtigt grundlag for at nå formålet med densociale indsats. Inddragelsen sikrer først og fremmest, at familiens og netværkets viden om bar-net afdækkes grundigt, da det ofte er dem, der ved mest om barnets og familiens problemer. Detsikrer således, at de rigtige oplysninger ligger til grund for de beslutninger, der tages. Samtidigsikrer det, at de ressourcer, der er i familien og netværket, afdækkes og inddrages i løsningen afbarnets problemer. Det kan for eksempel være i form af, at personer fra netværket hjælper medat sikre, at barnet kommer i skole hver dag eller i form af, at barnet kommer i aflastning elleranbringes i netværket hos personer, som barnet kender eller er tryg ved. For det andet skal ind-dragelsen sikre, at de involverede parter oplever at blive taget alvorligt, at de støtter op om ind-satsen, og at man i videst muligt omfang undgår, at barnet eller den unge bliver midtpunktet ikonflikter mellem myndighederne og familien. Det er således et spørgsmål om at styrke retssik-kerheden for barnet og familien og inddragelsen af både forældrene og det øvrige netværk kanbidrage til at sætte fokus på ressourcerne frem for kun at se problemerne. I sager om vold ogseksuelle overgreb gør der sig – afhængig af overgrebets karakter og alvorlighed – særlige for-hold gældende omkring inddragelse af familie og netværk. Ved underretninger vedrørende voldeller seksuelle overgreb bør der altid gennemføres børnesamtale uden forældrenes tilstedeværel-se umiddelbart efter modtagelse af underretningen, med mindre væsentlige forhold taler moddette (for eksempel åbenlys grundløs underretning).
275.
Servicelovens § 47 giver derfor kommunalbestyrelsen pligt til at overveje, hvordan familie og net-værk kan inddrages systematisk. Den systematiske inddragelse kan eksempelvis ske ved at anvendemetoder som familierådslagning, netværksmøder eller familiekontrakter.
129
Servicelovens § 47 forpligter ikke kommunalbestyrelsen til at anvende en bestemt metode, menkommunalbestyrelsen kan efter behovene i den enkelte sag og den lokale prioritering på områdetselv beslutte, hvordan det skal sikres, at familien inddrages systematisk.Med henblik på at andre myndigheder eller sagsbehandlere skal behandle sagen, skal kommunalbe-styrelsens overvejelser om, hvordan familie og netværk kan inddrages i den konkrete sag samt efter-følgende, hvordan inddragelsen er sket, fremgå af journalen.Kommunalbestyrelsens inddragelse af familie og netværk skal naturligvis ske under hensyntagen tilreglerne om indhentelse og videregivelse af oplysninger, jf. retssikkerhedsloven, forvaltningslovenog persondataloven.Høring m.v. af barnet eller den ungeServiceloven§ 48.Indender træffes afgørelse efter §§51, 52, 52 a, 56, 57 a, 57 b, 58, 62 og 63, §65, stk. 2 og 3, og §§ 68-71 og 75, skal derfinde en samtale sted med barnet eller denunge herom. Samtalen kan undlades, hvisder umiddelbart forinden er gennemført ensamtale med barnet eller den unge vedgennemførelse af en børnefaglig undersø-gelse, jf. § 50. Samtalen kan finde steduden samtykke fra forældremyndighedensindehaver og uden dennes tilstedeværelse,når hensynet til barnets eller den ungesbedste taler herfor.Stk. 2.Samtalen kan undlades, i det om-fang barnets modenhed eller sagens karak-ter i afgørende grad taler imod samtalensgennemførelse. Kan samtalen ikke gen-nemføres, skal barnets holdning til den på-tænkte afgørelse søges tilvejebragt.
Hvornår skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge276.
Servicelo-vens § 48 giver myndigheden en pligt til at afholde en samtale med barnet eller den unge, indender træffes afgørelser, som berører barnet eller den unge. Det vil sige, at der skal afholdes ensamtale med barnet eller den unge, inden der træffes afgørelser om iværksættelse eller ophør afforanstaltninger, samt afgørelser om samvær under en anbringelse, valg af anbringelsesstedm.v.Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden den-nes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor. Samtalen medbarnet eller den unge efter servicelovens § 48 kan alene udelades, såfremt der umiddelbart for-inden er afholdt samtale med barnet eller den unge i forbindelse med undersøgelse efter service-lovens § 50.Konkret betyder servicelovens § 48, at der skal afholdes samtale med børn og unge iforbindelse med afgørelser efter
130
servicelovens § 51, om tvangsmæssig undersøgelse,servicelovens § 52, om foranstaltninger,servicelovens § 52a, om økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaverenservicelovens § 56, om afgørelser efter servicelovens § 52, stk. 3, nr.1, 6 og 7 udensamtykke,servicelovens § 57 a, om forældrepålæg,servicelovens § 57 b, om ungepålæg,servicelovens § 58, om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke,servicelovens § 62, om genbehandlingsfrister,servicelovens § 63, om lægelig undersøgelse og behandling uden samtykke,servicelovens § 65, stk. 2-3, om Ankestyrelsens beføjelser uden klage,servicelovens § 68, om ophør af foranstaltninger,servicelovens § 68 a, om videreførelse af en anbringelse,servicelovens § 68 b om kommunens opgaver i forbindelse med anbringelsenservicelovens § 68b, om valg af anbringelsesstedservicelovens § 70, om revidering af handleplanen,servicelovens § 71, om samvær og kontakt med forældrene ogservicelovens § 75, om foreløbige afgørelser.Formålet med samtalen med barnet eller den unge
277.
Formåletmed samtalen med barnet eller den unge er for det første, at den myndighed, som skal træffe af-gørelse i sagen - typisk kommunen - får et førstehåndskendskab til det barn eller den unge, somsagen drejer sig om. Der kan således gå væsentlige oplysninger tabt, hvis sagsbehandleren ikkeselv taler med barnet eller den unge. For det andet er det vigtigt, at der bliver taget hensyn tilbarnets eller den unges egen opfattelse af situationen. Samtalen skal derfor klarlægge barnets el-ler den unges egen holdning til den påtænkte afgørelse.Hvordan skal samtalen foregå?
278.
Samtalenmed barnet eller den unge skal ske på en kvalificeret og respektfuld måde. Det er centralt, atkommunen gør sig tilstrækkelige anstrengelser for at finde frem til barnets eller den unges egenmening i sagen, og derfor skal mødet foregå så afslappet, roligt og så tillidsvækkende som over-hovedet muligt.
Særligt for mindre børn skal samtalen foregå på en måde, der er afpasset barnets alder, modenhedog sagens art. Det er vigtigt, at barnet ikke sættes i situationer, som det ikke kan overskue og ikkehar forudsætninger for at tage stilling til.I forhold til børn og unge med væsentlige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser kan det værenødvendigt at tage særlige hensyn eller anvende særlige fremgangsmåder for at sikre inddragelsenaf også disse børn og unge. Kommunen kan i denne sammenhæng vælge at inddrage Den UvildigeKonsulentordning på Handicapområdet (DUKH) og lignende på området i forhold til den konkretefunktionsnedsættelse, som barnet eller den unge har.Kommunalbestyrelsen skal vejlede barnet eller den unge om, at der kan være mulighed for at haveen bisidder som personlig støtte under samtalen. Se nærmere under punkt 407 ff.Samtale uden forældremyndighedsindehaverens samtykke
131
279.
Afholdessamtalen uden forældremyndighedsindehaverens samtykke er det centralt, at kommunerne eropmærksomme på deres pligt til at oplyse barnet eller den unge om dennes ret til at lade sig bi-stå ved samtalen og den øvrige behandling af sagen, jf. § 48 a.
Muligheden for at gennemføre samtalen uden forældremyndighedsindehaverens samtykke og delta-gelse kan for eksempel være relevant i sager, hvor det vurderes, at forældremyndighedsindehave-rens tilstedeværelse kan udgøre en barriere for, at barnet eller den unge fyldestgørende kan udtrykkesine synspunkter.Når en samtale gennemføres uden forældremyndighedsindehaverens tilstedeværelse, skal kommu-nen sørge for, at samtalen foregår i tryghedsskabende rammer for barnet eller den unge. Det kanvære i et børnevenligt indrettet lokale eller et sted uden for forvaltningen, hvor barnet eller den ungeføler sig tryg, eksempelvis i barnets dagtilbud eller på barnets eller den unges skole.I forhold til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan der endviderevære særlige kommunikative vanskeligheder som følge af funktionsnedsættelsen, som der bør tageshøjde for ved gennemførelse af samtalen.Når en samtale gennemføres uden forældremyndighedsindehaverens tilstedeværelse, skal kommu-nen være særligt opmærksom på at søge at opretholde en god dialog med barnets eller den ungesforældremyndighedsindehaver. Der bør forsøges at opnå forældremyndighedsindehaverens forståel-se for, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt, at vedkommende deltager i samtalen. Endvidere bør derefter samtalen være en god dialog med forældremyndighedsindehaveren om samtalens formål m.v.Barnets eller den unges synspunkter skal tillægges passende vægt280.
Barnetseller den unges opfattelse skal jf. servicelovens § 46, stk. 3 tillægges passende vægt. Det bety-der, at barnets eller den unges opfattelse bør tillægges betydning i den samlede vurdering af,hvilken afgørelse der skal træffes. Dette gælder f.eks. i forhold til barnets eller den unges ønskeom, at der vælges en bestemt person som kontaktperson efter servicelovens § 52, stk. 3 nr. 6, el-ler at et anbringelsessted skal give mulighed for, at barnet eller den unge fortsat kan deltage ifodbold eller lignende. I afgørelser om barnets eller den unges samvær med forældre og netværkunder en anbringelse uden for hjemmet, skal hensynet til barnets eller den unges opfattelse ogbehov tillægges mere vægt end forældrenes ønske om samvær og kontakt, jf. servicelovens§ 71. Der henvises til punkt 572 i kapitel 22 om samvær og kontakt med forældrene og andre franetværket.
Servicelovens § 46, stk. 3, indebærer ikke en pligt til at følge barnets eller den unges holdning ogønsker. Der kan være faglige overvejelser, der umuliggør opfyldelsen af barnets eller den ungesønsker. I de tilfælde, hvor barnets eller den unges holdning til sagen ikke tillægges vægt, bør derimidlertid i sagen foreligge oplysninger om, hvorfor dette ikke er tilfældet, og sagsbehandleren kanmed fordel overveje at informere barnet eller den unge om beslutningen og baggrunden for den.Selv om børn og unge skal involveres, og deres synspunkter tillægges vægt, er det myndighedensansvar at træffe beslutning. Det er vigtigt, at kommunen gør barnet eller den unge opmærksom på,at der ikke er tale om, at barnet eller den unge selv kan vælge, hvad der skal ske. Dermed kan detfor det første undgås, at barnet eller den unge oplever selv at have ansvaret for beslutningen. For detandet sikrer dette, at barnet eller den unge ikke oplever unødig skuffelse, hvis kommunalbestyrelsenender med at træffe en anden afgørelse end den afgørelse, barnet eller den unge havde ønsket.
132
Høringen af barnet eller den unge træder ikke i stedet for dennes mulighed for at udtale sig for børnog unge-udvalget, jf. servicelovens § 74, stk. 2.Hvornår kan man undlade samtalen?281.
Udgangs-punktet er, at myndigheden har pligt til at afholde samtale med alle børn og unge – uanset deresalder.Samtalen kan dog undlades, hvis der umiddelbart forinden er gennemført en samtale medbarnet eller den unge ved gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50. Da en børne-faglig undersøgelse skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunalbestyrelsen bliver op-mærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte, jf. servicelovens § 50, stk.6, betyder umiddelbart forinden, at der er talt med barnet inden for denne tidsramme. Kommu-nen vil dog i disse tilfælde fortsat have pligt til at oplyse barnet eller den unge om afgørelsensindhold i overensstemmelse med de gældende forvaltningsretlige principper. Endvidere gælderdet, at hjælp efter serviceloven skal ske i samarbejde med den enkelte, jf. servicelovens § 46,stk. 3. Det gælder også at den børnefaglige undersøgelse skal indeholde oplysninger om, hvor-dan barnet eller den unge stiller sig til foranstaltningerne, jf. den gældende bestemmelse i ser-vicelovens § 50, stk. 5. Samtalen kan også undlades i enkelte situationer, hvor barnets moden-hed eller sagens karakter kan begrunde, at barnet ikke høres. Først bør det imidlertid altid vurde-res, om det vil være hensigtsmæssigt for gennemførelsen af samtalen, hvis barnet har en bisid-der med. Det kan eksempelvis være hensigtsmæssigt i situationer, hvor det overvejes at undladesamtalen på grund af barnets modenhed eller fordi barnet er udviklingshæmmet eller lignende,men hvor deltagelsen af en bisidder vil kunne muliggøre, at samtalen bliver gennemført.
Der kan forekomme situationer, hvor det af hensyn til barnet ikke er hensigtsmæssigt at gennemføresamtalen. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en samtale vil stille barnet i en urimelig presset situa-tion. I disse sager skal der foretages en konkret vurdering af, om hensynet til barnet eller den unge iafgørende grad taler imod, at barnet eller den unge høres eller inddrages. Der skal ved denne vurde-ring ikke tages udgangspunkt i, hvorvidt »det nytter noget« at høre barnet eller den unge – men ale-ne i om barnets situation tilsiger, at høring og inddragelse bør undlades.Barnet eller den unge har naturligvis ret til at afslå at udtale sig. Hvis barnet eller den unge ikkeønsker at udtale sig, vil oplysninger herom opfylde lovens krav om, at der skal finde en samtalested.Såfremt der ikke gennemføres en samtale med barnet eller den unge, skal dette fremgå af sagen meden konkret begrundelse for, hvorfor samtalen ikke har fundet sted. Samtidig bør myndigheden for-søge at afdække barnets eller den unges holdning til den påtænkte foranstaltning på anden vis. Dettekan f.eks. ske ved at tale med personer i barnets eller den unges netværk, som det har en fortrolig-hed med eller ved at se på tidligere oplysninger i sagen.Forældremyndighedens indehaver kan ikke modsætte sig, at kommunen giver barnet mulighed foren samtale. Forældremyndighedsindehaveren har ikke ret til at være til stede under samta-len.Samtalen kan således finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og udendennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor.I nogle tilfældekan det dog – f.eks. af hensyn til barnets tryghed - være hensigtsmæssigt, at forældrene er til stedeunder samtalen.Ankestyrelsens praksis vedr. samtaler med børn282.
Manglendeoverholdelse af reglerne i servicelovens § 48 om samtale med børn og unge kan medføre, at enafgørelse bliver ugyldig. Ankestyrelsen kan således erklære børn og unge-udvalgsafgørelser om
133
foranstaltninger ugyldige i situationer, hvor der ikke forud for mødet i børn og unge-udvalgethar været afholdt samtale med barnet eller den unge, hvor der ikke foreligger oplysninger ombarnets modenhed, der taler imod samtalens gennemførelse og hvor barnets eller den ungesholdning til afgørelsen ikke er kendt. I andre situationer kan Ankestyrelsen vælge at udtale kri-tik af manglende overholdelse af reglerne om børnesamtale.Hvis der ikke gennemføres en samtale med barnet eller den unge, lægger Ankestyrelsen vægt på, atder foreligger en konkret begrundelse for, hvorfor samtalen ikke er gennemført, og at der ikke alenehenvises generelt til f.eks. barnets alder.Ankestyrelsen har derudover påpeget, at det følger af den almindelige notatpligt, at der skal udar-bejdes et særskilt notat om samtalen. Dette notat bør bl.a. indeholder oplysninger om tidspunktet forog indholdet af samtalen. Ankestyrelsen lægger således vægt på, at der i sagen foreligger dokumen-tation for, at der er blevet afholdt en egentlig samtale med barnet eller den unge før afgørelsen, og atder ikke blot henvises til, at der løbende har været ført samtaler med barnet eller den unge.Endelig har Ankestyrelsen påpeget, at når der er tale om en sag, der skal forelægges børn og unge-udvalget med henblik på en afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, bør samtalen afholdes irimelig tilknytning til afholdelsen af mødet, således at oplysningerne er dækkende for barnets aktu-elle holdning.Information når afgørelse om foranstaltning er truffet283.
Detmåfremhæves, at det er vigtigt, at børn og unge informeres om, at der er truffet afgørelse om enforanstaltning, og hvad foranstaltningen indebærer, inden denne iværksættes. Dette er vigtigt forat sikre, at barnet eller den unge får det størst mulige udbytte af foranstaltningen og føler sigtryg ved forandringerne. Der er tale om en opgave, som det må anses for naturligt, at forældrenevaretager, men hvis kommunen bliver opmærksom på, at forældrene ikke kan eller evner at for-tælle barnet eller den unge, hvad der skal ske, er det forvaltningens opgave at søge sikret, atbarnet eller den unge får den nødvendige information. Dette kan ske enten ved at støtte foræl-drene i at gennemføre samtalen, finde en i familiens netværk, som alle føler sig trygge ved, derkan gennemføre samtalen, eller ved at sagsbehandleren selv påtager sig opgaven. I forhold tilbørn og unge med nedsat funktionsevne bør det sikres, at informationen gives på en sådan må-de, at barnet eller den unge så vidt muligt kan forstå, hvad der skal ske. Dette er særligt relevanti de tilfælde, hvor barnets eller den unges funktionsnedsættelse medfører kommunikative van-skeligheder, eller hvor der er tale om psykiske funktionsnedsættelser, f.eks. udviklingshæmning.Det tværfaglige samarbejde
284.
Det tvær-faglige samarbejde om indsatsen over for børn og unge med særlige behov for støtte er af væ-sentlig betydning for kvaliteten af indsatsen. Det er derfor vigtigt, at kommunerne tilrettelæggerarbejdet i sager om særlig støtte til børn og unge således, at den tværfaglige sagkundskab kaninddrages i sagsbehandlingen. Den enkelte kommunalbestyrelse har således en forpligtelse til atsikre, at der arbejdes tværfagligt og helhedsorienteret, hvilket bl.a. kommer til udtryk i service-lovens §§ 19, 46. og 49a. Dette svarer til § 14 i bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydel-ser for børn og unge, der også har til formål at styrke sammenhæng og helhed i tilbuddene til desvagest stillede børn og unge. Det er dog op til den enkelte kommunalbestyrelse at vurdere,hvordan det tværfaglige samarbejde bedst organiseres. Det tværfaglige arbejde kan styrke såvelden tidlige indsats som det forebyggende arbejde blandt vanskeligt stillede børn og deres famili-er. Som deltagere kan sagsbehandlere, pædagoger, lærere, læger og sundhedsplejersker, psyko-
134
loger, m.fl. indgå. I samarbejdet er det vigtigt at være opmærksom på vigtigheden af at inddrageforældrene til det eller de børn og unge, samarbejdet vedrører. Vedrørende tværfagligt samar-bejde om udarbejdelse af børnefaglige undersøgelseri sager, hvor der er viden eller mistanke omovergreb, sekapitel 27 om børnehuse.
Udveksling af oplysninger i det tidlige eller forebyggende arbejde285.
Udvekslingaf oplysninger som led i det tidlige eller tværfaglige samarbejde om børn og unge med særligestøttebehov er omfattet af straffelovens, forvaltningslovens og persondatalovens almindeligeregler om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger. Endvidere gælder sundhedsloven ogservicelovens nærmere regler om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger om rent privateforhold.
Reglerne om offentligt ansatte personers tavshedspligt findes i forvaltningslovens § 27. Her frem-går, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, når en oplysning vedlov er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at vare-tage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Hvis en offentlig ansat bryder sin tavs-hedspligt, kan vedkommende straffes efter straffeloven, jf. § 152 og §§ 152 c-152 f.Med lov nr. 503 af 12. juni 2009 blev forvaltningslovens § 28 ændret, således at bestemmelsen ikkelængere regulerer adgangen til at videregive oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger).Det er således persondataloven, som regulerer videregivelse af personoplysninger mellem forvalt-ningsmyndigheder. Adgangen til at videregive oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger)til en anden forvaltningsmyndighed er reguleret i persondatalovens § 5, stk. 1-3, §§ 6-8, § 10, § 11,stk. 1, § 38 og § 40, jf. persondatalovens § 1, stk. 3 om manuel videregivelse af personoplysninger.Efter persondatalovens § 8, stk. 3, må forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for detsociale område (offentligt ansatte), kun videregive oplysninger om rent private forhold (jf. person-datalovens § 8, stk. 1, og § 7, stk. 1), hvis betingelserne i § 8, stk. 2, nr. 1 eller 2 er opfyldt. Videre-givelse af oplysninger om rent private forhold kan altså finde sted, (1) hvis den registrerede har gi-vet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen, (2) hvis videregivelsen sker til varetagelse af priva-te eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmelig-holdelse, herunder hensynet til den oplysningen angår, (3) eller hvis videregivelsen er nødvendigfor udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skaltræffe, herunder f.eks. hvis videregivelsen er et nødvendigt led i en sags behandling eller nødvendigfor, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver. Der henvises til Datatilsynet foryderligere vejledning vedrørende Persondatalovens regler. Datatilsynet anbefaler i den sammen-hæng, at eventuelle spørgsmål først drøftes med kommunens jurister, som evt. herefter kan kontakteDatatilsynet.Om udveksling af oplysninger efter § 50 c, i sager, hvor børnehuse benyttes, fordi der er viden ellermistanke om overgreb, sekapitel 27 om børnehuse.
SSD-samarbejdet
135
Serviceloven§ 49 a.Skole, skolefritidsordning, sygeple-jersker, sundhedsplejersker, læger, tandlæ-ger og tandplejere ansat i den kommunalesundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem ogmyndigheder, der løser opgaver inden forområdet for udsatte børn og unge, kan ind-byrdes udveksle oplysninger om rent priva-te forhold vedrørende et barns eller en ungspersonlige og familiemæssige omstændig-heder, hvis udvekslingen må anses fornødvendig som led i det tidlige eller fore-byggende samarbejde om udsatte børn ogunge.Stk. 2.Udveksling af oplysninger efter stk.1 til brug for en eventuel sag, jf. kapitel 11og 12, om et konkret barn eller en ung kanske én gang ved et møde. I særlige tilfældekan der ske en udveksling af oplysningermellem de myndigheder og institutioner,der er nævnt i stk. 1, ved et opfølgendemøde.Stk. 3.Selvejende eller private institutio-ner, private klinikker eller friskoler, somløser opgaver for de myndigheder, der ernævnt i stk. 1, kan indbyrdes og med demyndigheder og institutioner, der er nævnti stk. 1, udveksle oplysninger i samme om-fang, som nævnt i stk.1.Stk. 4.De myndigheder og institutioner,der efter stk. 1-3 kan videregive oplysnin-ger, er ikke forpligtede hertil.Det er af-gørende, at forældre til børn og unge med behov for særlig støtte, herunder børn og unge medfunktionsnedsættelse, inddrages i den indsats, kommunerne iværksætter over for de enkelte børnog unge. Dette gælder også i det tidlige forebyggende samarbejde. Der vil imidlertid være situa-tioner, hvor fagfolk kan have behov for at tale om en konkret sag, inden forældrene inddrages.Derfor giver servicelovens§ 49 a adgang til at fravige persondatalovens regler om udveksling afoplysninger om rent private forhold. Bestemmelsen har til formål at understøtte og kvalificerefagpersoners tidlige eller forebyggende samarbejde over for konkrete børn og unge, som har be-hov for særlig støtte. Formålet er at give børn og unge en så tidlig og kvalificeret støtte som mu-ligt, så deres problemer ikke vokser sig store og vanskeligt håndterbare.
286.
Ifølge servicelovens § 49 a, stk. 1, kan skole, skolefritidsordning, sygeplejersker, sundhedsplejer-sker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritids-hjem efter § 52 i dagtilbudsloven samt myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsat-
136
te børn og unge, indbyrdes udveksle oplysninger om konkrete børns og unges rent private for-hold(personlige og familiemæssige omstændigheder). Dette gælder dog kun, hvis udvekslingen kananses for nødvendig, som led i det tidlige forebyggende samarbejde (Skole-,SundhedsplejeogDag-tilbuds- samarbejdet).Udvekslingen af oplysninger kan således kun ske mellem de myndigheder, der er nævnt i § 49 a,stk. 1 og 3. Dvs. de myndigheder, institutioner og fagpersoner, der agerer på den kommunale myn-digheds vegne inden for et bestemt myndighedsområde. Det drejer sig om myndigheder, der løseropgaver inden for området for udsatte børn og unge (eksempelvis socialforvaltningen eller børne-og ungdomsforvaltningen, herunder Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning (PPR), som er en del afforvaltningen på børne- og ungeområdet), ogsygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, tandlægerog tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste. Endvidere drejer det sig om dagtilbud, ellerskoler samt selvejende eller private institutioner eller friskoler, som løser opgaver for de myndighe-der, der er nævnt i bestemmelsens stk. 1).Efter § 49a, stk. 3 kan der også ske udveksling af oplysninger mellem myndighederne og selvejendeeller private institutioner, private klinikker eller friskoler, der løser opgaver for det offentlige indenfor social- og undervisningsområdet.Der er kun en bestemt persongruppe, som kan udveksle oplysninger med hjemmel i § 49 a. F.eks.kan private, der ikke løser opgaver for det offentlige på de nævnte områder, herunder f.eks. spejder-klubber og sportsforeninger, ikke udveksle oplysninger efter § 49 a. Andre grupper af offentligtansatte, herunder f.eks. privat praktiserende læger, familieplejere, klubtilbud og anbringelsesstederer således ikke omfattet af bestemmelsen.Nedenstående beskriver anvendelsen af § 49 a nærmere. Endvidere henvises til pjecen »Dialog omtidlig indsats – udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners under-retningspligt« (2011), som kan findes på www.servicestyrelsen.dk.287.
Betingelsenfor, at der kan udveksles oplysninger om rent private forhold,er, at det sker som led i kommu-nens tidlige eller forebyggende samarbejde på børn og unge-området. Samarbejdet har til formålat styrke sammenhæng og helhed i tilbuddene til de svagest stillede børn og unge og sikre, at deri tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til sundhedsfaglig, social, pædagogisk, psykologisk oganden sagkundskab, jf. nærmere herom i bl.a. § 14 i bekendtgørelse om forebyggende sund-hedsydelserfor børn og unge nr. 1344 af 3. december 2011samt § 19 i serviceloven.
Servicelovens § 49 a kan anvendes i tilfælde, hvor en fagperson i sit daglige arbejde med et barneller en ung bliver bekymret for et konkret barns eller den unges trivsel, udvikling eller sundhed, ogsom i den sammenhæng har behov for at drøfte bekymringen med en eller flere relevante fagperso-ner for nærmere at afklare problemets omfang. Drøftelsen har til formål at afklare, hvorvidt denkonkrete bekymring skal give anledning til et særligt tiltag overfor barnet eller den unge. Den ind-ledende drøftelse skal så vidt muligt at afdække problemets karakter og kan på baggrund af drøftel-sernes konklusioner føre til en række forskellige beslutninger. Den indledende drøftelse kan for detførste forsøge at afklare, om der er tale om et alvorligt problem, eller om bekymringen er grundløs.Hvis det viser sig, at det pågældende barn eller den unge kan have behov for støtte, kan de pågæl-dende fagpersoner så vidt muligt vurdere, om barnets eller den unges vanskeligheder er af en sådankarakter, at det kan løses i de generelle tilbud som f.eks. skole eller dagtilbud. Hvis det viser sig, atproblemet er af en sådan karakter, at de implicerede fagpersoner ikke kan vurdere dets omfang, ellerhvis der er grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støt-te,som ikke kan løses i de generelle tilbud, bør der efterfølgende foretages en underretning efter§ 153 i serviceloven. Jf. nærmere herom i kapitel 3, punkt 71-77.
137
I de tilfælde, hvor en afklarende drøftelse efter § 49 a fører til iværksættelse af et tiltag over for bar-net eller den unge, sker dette efter de gældende regler på området.288.
Det er ale-ne oplysninger om det konkrete barn eller unges personlige og familiemæssige forhold, der kanudveksles mellem de omfattede myndigheder. Personlige og familiemæssige forhold omfatter iden forbindelse også de forhold, der er nævnt i servicelovens § 50, stk. 2, dvs. oplysninger ombarnets eller den unges udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fri-tidsforhold og venskaber og andre relevante forhold. Der kan udveksles oplysninger om forholdi det konkrete barns og unges hjem, men kun hvis disse oplysninger er nødvendige i forhold tilindsatsen over for barnet eller den unge.
Der kan kun ske udveksling af oplysninger mellem de nævnte myndigheder / institutioner, hvis ud-vekslingen må anses for nødvendig af hensyn til det tidlige forebyggende samarbejde. Der skal så-ledes være tale om børn eller unge, hvis trivsel, udvikling og sundhed, der er en konkret bekymringfor, og som på den baggrund vurderes evt. at have behov for tidlig forebyggende og helhedsoriente-ret indsats. Udvekslingen af oplysninger om rent private forholdskal være med til så vidt muligt athindre, at barnet eller den unges problemer vokser sig så store og vanskelige at håndtere, at f.eks. enanbringelse uden for hjemmet kan blive nødvendig. Bestemmelsen bør kun anvendes i de tilfælde,hvor der er tale om børn og unge, som vurderes at være i risiko for at være i – eller senere hen atkomme i en udsat position f.eks. i relation til omsorgssvigt, skolefrafald eller kriminalitet. Hensynettil barnets tarv skal altså tale for, at en eller flere myndigheder udveksler oplysninger med henblikpå at afklare, om deres bekymring for barnet eller den unge skal give anledning til en tidlig indsats,herunder om der kan være behov for en underretning efter § 153 i serviceloven.289.
Udvekslin-gen af oplysninger om rent private forholdforudsætter, at de pågældende fagpersoner først harforsøgt selv at vurdere problemstillingens karakter. Det er i den forbindelse dog vigtigt at under-strege, at fagpersonerne netop ikke altid forventes at kunne afdække problemets karakter. Pro-blemernes omfang eller karakter kan være vanskelige at vurdere i begyndelsen og især i barnetstidlige år. Det er derfor vigtigt, at der i disse sager tages initiativ til en tværfaglig afklaring afproblemets karakter med henblik på at sikre, at der sker en tidlig eller forebyggende afklaring afbarnets problemer. Formålet med § 49 a er at understøtte og kvalificere myndighedernes fællesfaglige afklaring af problemerne, herunder om det berørte barn eller den unge kan have behovfor en forebyggende indsats i det generelle tilbud, eller om der er behov for en egentlig under-retning efter § 153. Der kan således alene udveksles oplysninger, som er nødvendige for, at deinvolverede myndigheder kan tage stilling til, om det pågældende barn eller den unge kan havebrug for støtte.
Der henvises i den forbindelse til servicelovens § 153 om underretningspligt for personer, der ud-øver offentlig tjeneste eller offentligt erhverv, jf. kapitel 3, punkt 71. Ved en konkret bekymring foret barn eller en ung, skal de pågældende fagpersoner således overveje 2 løsningsmodeller. Dels skaldet overvejes, om der er grundlag for først at afklare barnets eller den unges situation nærmere meden eller flere relevante kollegaer i det tværfaglige samarbejde, førend der tages stilling til, om derskal foretages underretning eller om barnet eller den unge skal have støtte i normalsystemet. Detkan f.eks. være relevant, hvor de pågældende fagpersoner er i tvivl om, hvad der kan observeres vedbarnet eller den unge. Dels skal de pågældende fagpersoner overveje, om bekymringen for det på-gældende barn eller den unge bør føre til, at der bliver foretaget en underretning med det samme, såsocialforvaltningen involveres i barnets eller den unges problem så rettidigt som muligt. Dette kanf.eks. være nødvendigt i tilfælde af bekymringer om vold mod barnet.
138
Inddragelse af forældrene290.
Det er vig-tigt, at de pågældende myndigheder som udgangspunkt har forsøgt eller har overvejet mulighe-den for at indhente samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år,før der udveksles de fornødne oplysninger om et barns eller den unges forhold. Som udgangs-punkt må det således forventes, at de fleste forældre ønsker at indlede et samarbejde med enfagperson om dennes bekymring. Imidlertid kan nogle forældre have svært ved at forholde sigtil fagpersoners ønske om at samarbejde om løsningen af barnets problemer. Det kan f.eks.skyldes, at forældrene er angste eller problemfornægtende og måske nærer en dybtliggende mis-tillid til offentlige myndigheder. Det kan også skyldes, at forældrene befinder sig i en misbrugs-situation, der gør dem ude af stand til at varetage barnets tarv, eller at forældrene har interesse iat skjule, at der kan være problemer i hjemmet. Om man i disse tilfælde alligevel skal forsøge atfå et samtykke fra forældrene, eller om oplysningerne blot skal videregives med hjemmel i ser-vicelovens § 49 a, må afgøres i de enkelte tilfælde på baggrund af myndighedernes kendskab tilfamilien.
De berørte fagpersoner bør kun vælge at gøre brug af § 49 a, hvis de på baggrund af en konkret be-kymring for et barns eller en ungs trivsel, udvikling eller sundhed vurderer, at der kan være behovfor støtte, og hvis forældrene som følge af særlige omstændigheder ikke kan forventes at ville delta-ge i samarbejdet. Herefter kan det så afklares, hvilke initiativer der vil være mest hensigtsmæssigefor at hjælpe det pågældende barn eller den unge ud af problemerne.Når en foreløbig drøftelse efter servicelovens § 49 a har vist, at der er behov for et nærmere samar-bejde, bør forældrene og barnet/den unge som udgangspunkt inddrages i samarbejdet. Hvis der ertale om en underretning og om en efterfølgende børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50,træder de gældende regler om inddragelse af forældre og den unge over 15 år i kraft, jf. servicelo-vens § 50. Det er i den forbindelse vigtigt, at forældrene forstår betydningen af, at de deltager isamarbejdet og giver samtykke til en drøftelse af familiens forhold mellem myndighederne. Foryderligere information henvises til pjecen »Dialog om tidlig indsats – udveksling af oplysninger idet tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt« (2011), som kan findes påwww.servicestyrelsen.dk.Udveksling af oplysninger kan kun ske én gang.291.
Ifølge § 49a, stk. 2, kanudveksling afoplysninger som udgangspunkt finde sted én gang. I særlige tilfældekan udvekslingen af oplysninger om et barn eller en ung dog finde sted ved et opfølgende møde.Udvekslingen af oplysninger om rent private forhold kan altså kun ske ved 2 møder i alt. Detkan f.eks. være aktuelt, hvis der sker afgørende nyt i barnets eller den unges situation, som nød-vendiggør, at man i det tværfaglige samarbejde drøfter situationen en ekstra gang. Derefter kanman så i det tværfaglige samarbejde træffe beslutning om, hvorvidt der er behov for at igangsæt-te en indsats og inddrage forældrene. Hvis der senere opstår et nyt problemkompleks vedrørendedet samme barn eller den samme unge og derved en eventuel ny sag, vil der ikke være tale omsamme forhold. Dermed kan der således ske udveksling af oplysninger inden for det tidlige ellerforebyggende samarbejde ved et nyt møde, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
De pågældende fagpersoner skal ved udvekslingen af oplysninger sikre, at det sker i fortrolighed, såoplysningerne kun videregives til den eller de myndigheder, der er omfattet af bestemmelsen og errelevante for videregivelsen.292.
Enmyn-dighed eller institution, der indgår i det forebyggende samarbejde, kan altid undlade at deltage i
139
udvekslingen. Dette er også tilfældet selvom myndigheden eller institutionen er berettiget til vi-deregivelsen efter § 49 a. Bestemmelsen fraviger på dette punkt bestemmelsen i forvaltningslo-vens § 31, hvorefter en myndighed eller institution, der er berettiget til at videregive oplysnin-ger, også normalt er forpligtet hertil på begæring af en anden myndighed, når oplysningerne harbetydning for den anden myndigheds virksomhed. Hvis der er tale om videregivelse fra ensundhedsperson, er det den enkelte sundhedsperson, der vurderer, om det konkret er nødvendigtat videregive oplysningerne.Det er vigtigt, at det forebyggende samarbejde om børn og unge ikke skader barnet eller den ungeeller de offentlige myndigheders samarbejde med forældrene og barnet eller den unge. De implice-rede fagpersoner skal således hver især vurdere, om det konkret er nødvendigt at videregive oplys-ninger om rent private forhold, samt om dette vil skabe unødvendige komplikationer i samarbejdetmed forældrene og barnet eller den unge.Sker der videregivelse af oplysninger i strid med de foreslåede regler, vil der efter omstændigheder-ne være tale om et brud på tavshedspligten, som vil kunne være omfattet af straffelovens § 152 omstrafansvar for uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger fra en myndighedsperson. Efterstraffelovens § 152 a finder § 152 tilsvarende anvendelse på den, som i øvrigt er eller har været be-skæftiget med opgaver, der udføres efter aftale med det offentlige.
Udveksling af oplysninger mellem politi og sociale myndighederServiceloven§ 49 b.Kommunale myndigheder, der løser opga-ver inden for området for udsatte børn og unge, ogpolitiet og anklagemyndigheden kan indbyrdesudveksle oplysninger om rent private forhold ved-rørende et barns eller en ungs personlige og fami-liemæssige omstændigheder, hvis udvekslingenmå anses for nødvendig som led i forebyggelsenaf overgreb mod børn og unge.293.
§ 49 b in-deholder en hjemmel til, at politi og myndigheder, der løser opgaver inden for området for ud-satte børn og unge, i en konkret sag kan udveksle følsomme personoplysninger, hvis udvekslin-gen må anses for nødvendig for at forebygge overgreb mod et barn eller en ung. Muligheden forat udveksle oplysninger omfatter ansatte ved politiet samt myndighedssagsbehandlere i denkommunale forvaltning. Muligheden for at udveksle oplysninger vurderes hovedsagelig relevanti den helt indledningsvise sagsbehandling, hvor der kun foreligger et sparsomt grundlag til vur-deringen af sagens karakter.
Oplysningerne kan udveksles uden samtykke fra den person, oplysningerne vedrører, i de situatio-ner, hvor det må anses for nødvendigt af hensyn til beskyttelsen af et barn eller en ung mod over-greb. Dette kan eksempelvis være tilfældet, når der foreligger en mistanke om, at barnets eller denunges forældre, nære slægtninge eller venner til familien begår overgreb mod barnet eller den unge,men hvor der endnu ikke er vished herfor.For de kommunale myndigheder kan muligheden for at udveksle oplysninger i sager om overgrebeksempelvis være relevant i de indledende sagsskridt, og hvor der alene er tale om en mistanke.
140
Erfaringen viser, at det i disse situationer kan være vanskeligt at vurdere, hvorvidt der er grundlagfor at foretage en politianmeldelse, og at myndighederne ikke i alle relevante tilfælde udveksleroplysninger af betydning for myndighedernes opfølgning i sagen. Det er derfor centralt, at denkommunale myndighed har en udtrykkelig hjemmel til at udveksle oplysninger i en konkret sagmed politiet med henblik på at afklare behovet for en anmeldelse. Politiet vil have mulighed for atnotere henvendelsen fra den kommunale myndighed, således at politiet efterfølgende kan se et møn-ster i eventuelt flere henvendelser vedrørende samme barn eller ung eller samme mistænkte kræn-ker.For politiet kan muligheden for at udveksle oplysninger i sager om overgreb mod børn og unge ek-sempelvis være relevant i situationer, hvor der netop er påbegyndt en strafferetlig efterforskning omovergreb mod et barn eller en ung, men hvor der endnu ikke er klarhed over sagens karakter og ud-fald. I disse situationer er det afgørende af hensyn til barnet eller den unge, at politiet oplyser denkommunale myndighed om sagen med henblik på at gøre den kommunale myndighed bekendt med,at der kan være et barn eller en ung, som kan have behov for særlig støtte. Det gælder også i sager,hvor der alene er mistanke om, at barnet eller den unge har været udsat for overgreb. Tidlig oriente-ring til kommunen fra politiet kan bidrage til, at denne hurtigere bliver opmærksom på barnet ellerden unge, og dermed kan vurdere behovet for iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse efterservicelovens § 50, herunder henvisning af sagen til børnehus efter servicelovens § 50 b. Endviderekan den kommunale myndighed hurtigere iværksætte undersøgelse af barnets eller den unges for-hold i det børnehus, kommunen er tilknyttet, således at barnet eller den unge kan få afdækket sinebehov for særlig støtte foranlediget af overgrebet.Muligheden for at udveksle oplysninger kan endvidere være relevant for, at politiet og den kommu-nale myndighed kan koordinere deres indsatser og oplyse om påtænkte sagsskridt, således at indsat-serne kan tilrettelægges hensigtsmæssigt. Dette kan afhjælpe, at den kommunale myndighed fejlag-tigt indstiller den sociale del af sagen, fordi politiet indleder en strafferetlig efterforskning. Politietog den kommunale myndighed har da mulighed for at tilrettelægge, hvorledes den sociale sag kanforløbe sideløbende med politiets efterforskning uden at give komplikationer i forhold til efter-forskningen.De oplysninger, der må udveksles, er oplysninger om rent private forhold om barnet eller den unge,herunder oplysninger om familiemæssige omstændigheder, helbredsmæssige forhold og væsentligesociale problemer. Endvidere kan der udveksles oplysninger om personer, der mistænkes for at havebegået overgreb mod barnet eller den unge.Den kommunale myndighed skal fortsætte den sociale del af sagen uafhængigt af, om politiet vur-derer, at der er grundlag for en strafferetlig efterforskning. Det er således fortsat den kommunalemyndigheds ansvar at afdække barnets eller denunges behov for særlig støtte, herunder som følge af eventuelle overgreb. Udveksling af oplysningermellem myndighederne i sager, som falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde, vil fortsatskulle ske i overensstemmelse med persondatalovens og forvaltningslovens almindelige regler. Så-fremt der vurderes at være behov for at undersøge barnets eller den unges forhold på grund af videneller mistanke om overgreb, skal barnet eller den unge henvises til det børnehus, som kommunen ertilknyttet.
141
Kapitel 13Undersøgelser294.
I dette ka-pitel beskrives reglerne om kommunens pligt til at undersøge forholdene nærmere, når det påbaggrund af foreliggende oplysninger må antages, at et barn eller en ung, herunder et barn elleren ung med funktionsnedsættelse, har behov for særlig støtte. I kapitlet beskrives indholdet iundersøgelsen, herunder hvem kommunen må inddrage i undersøgelsen. Efterfølgende beskri-ves betingelserne for den unges og forældremyndighedsindehaverens samtykke i forbindelsemed undersøgelsen og reglerne for kommunens frist for gennemførelse af undersøgelsen.
For de kommuner, som anvender ICS (Integrated Children’s System) i sagsbehandlingen er det i derelevante punkter præciseret, hvad kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på.Reglerne om gennemførelse af børnefaglige undersøgelser efter servicelovens § 50, som beskrives ide efterfølgende punkter, gælder også i sager, hvor dele af undersøgelsen foregår i regi af børnehuseefter serviceloven § 50 a og b, fordi der er viden eller mistanke om overgreb mod et barn eller enung. Særlige forhold i den sammenhæng beskrives nedenfor i kapitel 27 om børnehuse.Kommunens undersøgelse af barnets eller den unges forhold
142
ServicelovenBørnefaglig undersøgelse§ 50.Hvis det må antages, at et barn eller enung trænger til særlig støtte, herunder pågrund af nedsat fysisk eller psykisk funktions-evne, skal kommunalbestyrelsen undersøgebarnets eller den unges forhold. Undersøgel-sen, der betegnes som børnefaglig undersøgel-se, gennemføres så vidt muligt i samarbejdemed forældremyndighedsindehaveren og denunge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skalgennemføres så skånsomt, som forholdenetillader, og må ikke være mere omfattende,end formålet tilsigerStk. 2.Kommunalbestyrelsens undersøgelse,jf. stk. 1, skal anlægge en helhedsbetragtning,der med mindre konkrete forhold betyder, atet eller flere af nedenstående numre ikke errelevante i forhold til det pågældende barneller den unge, skal omfatte barnets eller denunges1) udvikling og adfærd,2) familieforhold,3) skoleforhold,4) sundhedsforhold,5) fritidsforhold og venskaber og6) andre relevante forhold.Stk. 3.Somled i undersøgelsen skal der findeen samtalested med barnet eller den unge.Samtalen kan undlades, i detomfang barnetseller den unges modenhed eller sagens karak-teri afgørende grad taler imod samtalens gen-nemførelse.Kan samtalen ikke gennemføres,skal oplysninger om barnetseller den ungessynspunkter søges tilvejebragt. Samtalenkanfinde sted uden samtykke fra forældremyn-dighedensindehaver og uden dennes tilstede-værelse, når hensynet tilbarnets eller den un-ges bedste taler herfor.Stk. 4. I sin undersøgelse skal kommunalbe-styrelsen afdække ressourcer og problemerhos barnet, familien og netværket. For unge,der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen afdækkede særlige forhold, der skal indgå ved valg afindsats for denne aldersgruppe, jf. § 52 og§ 76.
143
Stk. 5.Kommunalbestyrelsen skal som led iundersøgelsen inddrage de fagfolk, som alle-rede har viden om barnets eller den unges ogfamiliens forhold. Dette kan ske ved at ind-drage sundhedsplejersker, pædagoger, psyko-loger, lærere eller andre. Hvis det er nødven-digt, skal kommunen lade barnet eller denunge undersøge af en læge eller en autoriseretpsykolog.Stk. 6.Undersøgelsen skal resultere i en be-grundet stillingtagen til, om der er grundlagfor at iværksætte foranstaltningerne, og i be-kræftende fald af hvilken art disse bør være.Hvis der er iværksat foranstaltninger sidelø-bende med, at undersøgelsen gennemføres, jf.§ 52, stk. 2, skal der desuden tages stilling til,om disse foranstaltninger skal videreføres.Der skal være oplysninger om, hvordan for-ældremyndighedsindehaveren og barnet ellerden unge stiller sig til foranstaltninger, og omde forhold i familien eller i dennes omgivel-ser, som kan bidrage til at klare vanskelighe-derne.Stk. 7.Undersøgelsen skal afsluttes senest 4måneder efter, at kommunalbestyrelsen bliveropmærksom på, at et barn eller en ung kanhave behov for særlig støtte. Hvis undersøgel-sen undtagelsesvist ikke kan afsluttes inden 4måneder, skal kommunalbestyrelsen udarbej-de en foreløbig vurdering og snarest herefterafslutte undersøgelsen.Stk. 8.I forbindelse med undersøgelsen skalkommunalbestyrelsen vurdere, om der skalforetages en undersøgelse af eventuelle andrebørn i familien. En undersøgelse kan gennem-føres som én samlet undersøgelse for flerebørn i familien, dog således at der tages højdefor børnenes individuelle forhold.Stk. 9.Hvis det må antages, at der kan opstået behov for særlig støtte til et barn umiddel-bart efter fødslen, skal kommunen undersøgede vordende forældres forhold nærmere. Un-dersøgelsen gennemføres så vidt muligt isamarbejde med de vordende forældre. Stk. 4-8 finder anvendelse ved afgørelse.295.
Kommu-nalbestyrelsen er efter servicelovens § 50, stk. 1, forpligtet til at træffe afgørelse om iværksæt-telse af en undersøgelse efter § 50, når det på baggrund af de foreliggende undersøgelser må an-
144
tages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte. Undersøgelsen af de relevante forhold hosbarnet eller den unge og familien betegnes en børnefaglig undersøgelse. Det er en betingelse, atder er gennemført en nærmere undersøgelse af barnets eller den unges forhold, før der kaniværksættes støtte i form af foranstaltninger efter servicelovens § 52, § 57 a og § 57 b (se ogsåpunkt 341).Baggrunden for, at kommunalbestyrelsen iværksætter en undersøgelse, kan være en henvendelse frafamilien eller barnet eller den unge selv om hjælp eller særlig støtte. Kommunen kan endvideregennem underretningsreglerne i servicelovens §§ 153 og 154 blive gjort opmærksom på, at hjælpeller støtte til et barn eller en ung er eller kan blive aktuel, jf. kapitel 3. Endelig kan kommunen selvblive opmærksom på barnet eller den unge, f.eks. på grund af barnets eller den unges nedsatte funk-tionsevne, gennem undersøgelse af andre søskendes forhold eller fordi kommunen i anden sam-menhæng er blevet bekendt med, at der er problemer i familien, f.eks. fordi fogedretten har sendt enunderretning om, at familien vil blive udsat af deres lejemål.Kommunalbestyrelsen skal begrunde sin beslutning om, hvorvidt der i en given sag skal iværksæt-tes en § 50 undersøgelse eller ej, da denne beslutning i forvaltningsretlig forstand er en afgørelse.Det er derfor også muligt for forældremyndighedsindehaveren eller den unge over 15 år at klageover kommunalbestyrelsens afgørelse herom.Privatpersoner med kendskab til familien, f.eks. bedsteforældre, slægtninge eller andre, der står fa-milien nær, kan ønske at afgive udtalelser eller erklæringer. Sådanne henvendelser må efter de al-mindelige forvaltningsretlige principper indgå i sagen og dermed også i kommunalbestyrelsens be-slutningsgrundlag.Kommunalbestyrelsen må dog være opmærksom på, at reglerne om tavshedspligt kan forhindre, atsagen drøftes med andre end parterne og deres eventuelle repræsentant. Dette bør imidlertid ikkeføre til, at man afviser at modtage henvendelser eller lignende fra andre personer.”Lukkede familier”296.
Efter ser-vicelovens § 50 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at træffe afgørelse om iværksættelse af enbørnefaglig undersøgelse, hvis det må antages at et barn eller en ung trænger til særlig støtte. Ihelt særlige tilfælde kan der opstå situationer, hvor der ikke er vished om, hvorvidt der befindersig et barn, der kan have behov for særlig støtte, i familien.
Det forudsættes i denne situation ikke, at der er fuldstændig vished om, at der findes et barn eller enung i hjemmet, der kan have behov for særlig støtte, for at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørel-se om at iværksætte en børnefaglig undersøgelse. En børnefaglig undersøgelse kan dermed iværk-sættes med henblik på at undersøge, om der findes et barn i hjemmet. I denne situation vil kommu-nalbestyrelsen skulle foretage en konkret vurdering af, hvorvidt der er kvalificeret mistanke om, atder befinder sig et barn i hjemmet, der kan have behov for støtte. Det er muligt at få rådgivning fraVISO i særligt svære enkeltsager f.eks. om, hvordan kommunen etablerer samarbejde med en lukketfamilie.Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med lukkede familier være opmærksom på, at der efterservicelovens § 64, stk. 3, er mulighed for at få politiets bistand til at komme ind i et hjem udenretskendelse, hvis kommunen har truffet afgørelse om en børnefaglig undersøgelse efter servicelo-vens § 50. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at adgangen til hjemmet ernødvendig for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sund-hed eller udvikling, ligesom det er en forudsætning, at forældrene har modarbejdet, at der kan fore-145
tages en vurdering af barnets eller den unges støttebehov med andre, mere lempelige foranstaltnin-ger.Der henvises desuden til Social- og Integrationsministeriets pjece om handlemuligheder over forlukkede familier, fra juni 2011, der kan findes på:http://www.sm.dk/data/Lists/Publikationer/Attachments/524/Pjece_om_lukkede_familier.pdf
Samarbejdet om undersøgelsen297.
Afgørelsenom en undersøgelse af barnets eller den unges forhold skal så vidt muligt gennemføres i samar-bejde med forældremyndighedens indehaver og den unge, når denne er fyldt 15 år.
Familien, og i særlig grad forældremyndighedsindehaveren, kan opfatte kommunalbestyrelsens øn-ske om at gennemføre en børnefaglig undersøgelse i forhold til et eller flere børn i familien megetforskelligt. Nogle forældre vil f.eks. selv have gjort kommunalbestyrelsen opmærksom på barnets,den unges eller familiens udfordringer og bakke fuldt op omkring en sådan undersøgelse, mens un-dersøgelsen for andre forældre i større eller mindre grad opleves som et udtryk for mistillid, ind-blanding i familiens private forhold, unødig kontrol mv. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis under-søgelsen iværksættes for at afdække et eventuelt behov for særlig støtte hos et barn eller en ung medfunktionsnedsættelse. For at sikre det bedst mulige udbytte af undersøgelsen og et godt grundlag forde fremtidige samarbejdsrelationer mellem familien og kommunalbestyrelsen skal udgangspunktetfor den børnefaglige undersøgelse altid være, at kommunalbestyrelsen aktivt skal søge at opnå dia-log og samarbejde med forældrene om undersøgelsen. Kommunalbestyrelsen skal således altid søgeat opnå forældremyndighedsindehaverens accept af undersøgelsen og undersøgelsens formål, selv-om der ikke er tale om et formelt samtykkekrav. Det er vigtigt, at forældrene så vidt muligt oriente-res om undersøgelsens indhold og inddrages i arbejdet uanset deres holdning til undersøgelsen iøvrigt (se også punkt 275 om inddragelse af familie og netværk).Forældremyndighedsindehaverens forståelse for undersøgelsen har stor betydning, da undersøgel-sen bør være en indledning til et samarbejde mellem kommunen og forældremyndighedsindehave-ren om at løse barnets eller den unges vanskeligheder. Derfor bør der lægges vægt på at gennemgåformålet med og indholdet af undersøgelsen med forældrene og den unge, der er fyldt 15 år, samthvordan undersøgelsen tilrettelægges. I den forbindelse vil det være naturligt, at inddrage forældre-myndighedsindehaverens og den unges viden og forslag til, hvordan barnets eller den unges forholdbedst belyses, ligesom det f.eks. kan være hensigtsmæssigt at forklare, at man i forbindelse medundersøgelsen vil vurdere, om der skal foretages en undersøgelse af eventuelle andre børn i famili-en. Dette gælder også i de tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren eller den unge, der erfyldt 15 år ikke bifalder undersøgelsen (jf. nedenfor).I særlige tilfælde vil det ikke være muligt at indlede et positivt samarbejde med forældremyndig-hedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, ligesom der kan være tilfælde, hvor det vil væresærligtbesværligt eller meget tidskrævende. Det kan f.eks. være, hvis den ene af forældremyndig-hedsindehavernes bopæl ikke er kendt, og vedkommende ikke har kontakt med barnet, eller hvisforældremyndighedsindehaveren afviser eller ikke besvarer kommunalbestyrelsens forsøg på dia-log. I sådanne tilfælde kan kommunalbestyrelsen undtagelsesvist gennemføre den børnefaglige un-dersøgelse på trods af det helt eller delvist manglende samarbejde med forældremyndighedsindeha-veren og den unge, der er fyldt 15 år.Årsagen til, at der ikke stilles et formelt samtykkekrav er at forhindre, at situationer, hvor det af denene eller anden årsag ikke er muligt at indlede et samarbejde med forældrene, bliver en barriere for
146
at få undersøgt barnets eller den unges forhold og dermed for at give barnet eller den unge den nød-vendige støtte.Kommunalbestyrelsen bør dog, uanset modviljen hos forældremyndighedsindehaverne og/eller denunge, der er fyldt 15 år, søge at samarbejde med disse personer om undersøgelsen i det omfang, deter muligt.298.
Hvisfo-rældremyndighedsindehaveren ikke samarbejder om undersøgelsen, er det ikke umiddelbart mu-ligt, at barnet eller den unge opholder sig på en institution eller indlægges på et sygehus, mensundersøgelsen står på. Servicelovens § 51 giver dog mulighed for dette uden forældrenes sam-tykke, når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skadepå barnets eller den unges udvikling eller sundhed. Dette forudsætter dog, at børn og unge-udvalget træffer afgørelse herom. En sådan undersøgelse af barnet skal være afsluttet inden 2måneder, jf. punkt 380.Adgang til familiens hjem uden retskendelse som led i den børnefaglige undersøgelse
299.Kommunal-bestyrelsen har efter § 64, stk. 3, adgang til at træffe afgørelse om, at kommunen mod behørig legitima-tion og uden retskendelse har adgang til forældremyndighedens indehavers bolig og rum, når
1) adgangen til hjemmet sker som led i en den børnefaglige undersøgelse efter § 50og må anses for nødvendig for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skadepå et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, og2) forældrene har modarbejdet, at en vurdering af barnets eller den un-ges støttebehov kan gennemføres med andre mere lempelige foranstaltninger.
Ad »som led i den børnefaglige undersøgelse«Med dette kriterium forudsættes det, at der tidligere af kommunalbestyrelsen er truffet afgørelse omgennemførelse af en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50, og at adgangen til hjemmetsker som led i udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse og forventes at kunne bidrage til sag-soplysningen. Ved iværksættelsen af undersøgelsen er det således konstateret, at barnet eller denunge kan have behov for særlig støtte efter serviceloven.Ad »nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungssundhed eller udvikling«Med dette kriterium forudsættes det for det første, at adgangen til hjemmet er nødvendig for at kun-ne vurdere sagen. Med dette menes der, at det ikke har været muligt for kommunen at tilvejebringede oplysninger, som ønskes tilvejebragt ved adgangen til hjemmet, på anden vis.Dernæst er det en forudsætning, at det sker for at vurdere, hvorvidt der er åbenbar risiko for alvorligskade på barnets sundhed eller udvikling. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen skal have enbegrundet mistanke om, at der er forhold i hjemmet, som indebærer åbenbar risiko for alvorlig ska-de af en vis karakter på barnet eller den unge. Alvorlig skade kan eksempelvis påføres barnet vedutilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge eller ved vold eller andre alvor-lige overgreb.
147
Det bemærkes, at denne del af kriteriet er sammenfaldende med kriteriet for at gennemføre en bør-nefaglig undersøgelse uden for hjemmet under barnets eller den unges ophold på en institution ellerindlæggelse på et sygehus efter lovens § 51.Kommunen kan for eksempel ved en underretning få oplysninger, som kan begrunde bestemmel-sens anvendelse, herunder for eksempel om, at børn eller unge vokser op under sundhedsskadeligeforhold.Ad »forældrene har modarbejdet, at en vurdering af barnets eller den unges støttebehov kan gen-nemføres med andre mere lempelige foranstaltninger«Med dette kriterium forudsættes det, at kommunen har forsøgt at tilvejebringe de oplysninger, somdet forventes, at adgangen til hjemmet med tvangsmæssige beføjelser kan afdække, på anden vis,men at forældrene direkte har modarbejdet dette. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis der harværet aftalt flere hjemmebesøg, som forældrene hver gang har aflyst uden en plausibel grund, ellerhvis forældrene gentagne gange ikke har lukket døren op.Det nærmere indhold af beføjelsenSåfremt kommunen vurderer, at ovenstående kriterier er opfyldt, kan kommunen om nødvendigtanmode politiet om bistand for at få adgang til hjemmet.Adgangen kan alene anvendes til at påse forholdene i hjemmet og herunder også tale med barneteller den unge, men adgangen kan alene være af kortere varighed.Kommunen kan få adgang til opholdsrum mv. i hjemmet, men kan ikke efterse private gemmer,f.eks. skuffer, skabe eller andre steder, som ikke er umiddelbart synlige og tilgængelige, som det ertilfældet, hvis adgangen til hjemmet sker med henblik på at fuldbyrde en afgørelse efter § 64, stk. 1,jf. stk. 2.OplysningspligtDet skal bemærkes, at lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse aftvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse på sager omfattet af § 64, stk. 3. Dette inde-bærer som udgangspunkt, at parten skal underrettes forud for gennemførslen af en beslutning omiværksættelse af et tvangsindgreb, jf. lovens § 5, stk. 1. Det må dog antages, at undtagelsesbestem-melsen i lovens § 5, stk. 4, nr. 1, hvorefter stk. 1 kan fraviges, hvis formålet med tvangsindgrebetsgennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives, i praksis vil finde an-vendelse i størstedelen af denne type sager.Sammenhænge med §§ 50 og 51Kommunalbestyrelsen skal efter lovens § 50 træffe afgørelse om at gennemføre en børnefaglig un-dersøgelse, hvis det må antages, at barnet eller den unge trænger til særlig støtte. Afgørelsen træffesi samarbejde med forældremyndighedens indehaver og barnet eller den unge. Der stilles ikke for-melt samtykkekrav.Hvis kommunalbestyrelsen ikke mener at kunne foretage en afdækning af barnets ressourcer ogproblemer med mindre indgribende tiltag, kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om gennem-førelse af undersøgelsen ved barnets eller den unges ophold på en institution eller et sygehus, jf.
148
lovens § 51, efter de særlige kriterier herfor, jf. herom oven for. Desuden kan kommunalbestyrelsentræffe afgørelse om adgang til hjemmet efter den foreslåede § 64, stk. 3.Som det fremgår oven for, er kriteriet for de to tvangsindgreb til dels sammenfaldende, idet det forbegge tiltag kræves, at det vurderes, at indgrebet findes »nødvendigt for at afgøre, om der er åben-bar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges sundhed eller udvikling«.Muligheden for at gennemføre (dele af) den børnefaglige undersøgelse efter serviceloven § 50 kansåledes ske med et af de indgribende tiltag til hhv. at få adgang til hjemmet efter § 64, stk. 3, ellergennemføre undersøgelsen uden for hjemmet efter § 51, hvis det er relevant, hvis sagen ikke kanoplyses med mindre indgribende tiltag, og hvis kriterierne herfor er opfyldt.Afgørende for, hvilke af de to indgreb, som bør vælges – forudsat, at kriterierne i de to bestemmel-ser er opfyldt - er, hvorvidt kommunen vurderer det nødvendigt at kunne udrede sagen ved gennem-førelse af undersøgelsen uden for hjemmet henholdsvis ved at få adgang til hjemmet. Mulighedenfor at påse forholdene i forældrenes hjem vil i nogle tilfælde være mindre indgribende end at foreta-ge undersøgelsen af barnet eller den unge uden for hjemmet efter lovens § 51. Det skal dog under-streges, at en undersøgelse uden for hjemmet i nogle tilfælde kan være nødvendigt for at afdækkebarnets sundhed og udvikling.
Indhentning af oplysninger (retssikkerhedslovens bestemmelser)300.
Kommu-nalbestyrelsens mulighed for at indhente oplysninger til at oplyse en sag, dvs. også i forbindelsemed en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50, er fastsat i retssikkerhedsloven. Detbetyder, at indhentning af oplysninger til brug for en børnefaglig undersøgelse efter servicelo-vens § 50, skal ske i overensstemmelse med reglerne i retssikkerhedslovens § 11 a og c, somblandt andet regulerer myndighedernes mulighed for at indhente oplysninger uden samtykke.
Det følger af retssikkerhedslovens § 11 a, at myndigheden efter forudgående samtykke fra den, dersøger om eller får hjælp, kan forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner,sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler pådisses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaverfor det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen.Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger,ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndig-heden kan forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018,hvis oplysningerne ikke videregives.Efter samme bestemmelses stk. 2, kan myndigheden uden samtykke til brug for behandlingen af enkonkret sag eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold om den, deransøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myndighedersamt fra arbejdsløshedskasser. Tilsvarende oplysninger kan indhentes om andre husstandsmedlem-mer. Hvis borgeren ikke medvirker, eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente op-lysninger, skal myndigheden efter retssikkerhedslovens § 11 b behandle sagen om hjælp på det fo-religgende grundlag, medmindre oplysninger kan indhentes uden samtykke.Det følger af retssikkerhedslovens § 11 c, at hvis det er nødvendigt for sagens behandling, kan kra-vet om samtykke efter § 11 a fraviges i sager om blandt andet særlig støtte til børn og unge efterkapitel 11 i lov om social service. Herved kan myndighederne påbegynde en sag eller træffe afgø-relse uden forældrenes samtykke. Dette gælder også i forbindelse med undersøgelser efter § 50 i lov
149
om social service. Myndigheden skal dog uanset adgangen til at indhente oplysninger uden samtyk-ke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.Efter § 11 c, stk. 3 kan kommunalbestyrelsen også indhente oplysninger om andre parter end depersoner, som foranstaltningen efter serviceloven i sidste ende vil rette sig mod, dvs. barnet ellerden unge og forældremyndighedens indehaver. Det kan f.eks. være oplysninger om forældremyn-dighedsindehaverens samlever eller ægtefælle, der ikke har del i forældremyndigheden. Indhentningaf oplysninger om andre end de personer, der er nævnt i retssikkerhedslovens § 11 c, stk. 3, skal skei overensstemmelse med forvaltningslovens og persondatalovens regler. For en nærmere gennem-gang af reglerne om indhentning af oplysninger se det daværende Socialministeriums vejledning nr.73 af 3. oktober 2006 om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.Hvilken type oplysninger kan indhentes uden samtykke301.
Kommu-nalbestyrelsen kan uden forældrenes samtykke gennemføre en børnefaglig undersøgelse ved atindhente de nødvendige eksisterende oplysninger, jf. servicelovens § 50 og retssikkerhedslovens§ 11 c.
Begrebet eksisterende oplysninger dækker både oplysninger, som allerede er nedskrevne, og oplys-ninger i form af viden hos de personer, der har med barnet, den unge eller familien at gøre. Kom-munen kan således godt indhente nye udtalelser fra f.eks. dagtilbudspersonale, læger, privatpersonereller andre, der har kendskab til barnet og barnets forhold. At der kun kan indhentes eksisterendeoplysninger betyder dog, at der ikke kan foretages nye undersøgelser af barnet eller den unge hosf.eks. læge eller psykolog. Er der ikke givet samtykke, kan sådanne undersøgelser kun gennemføresefter servicelovens § 51.Kommunalbestyrelsen bør dog, jf. »Vejledning om retssikkerhed og administration på det socialeområde«, punkt 113ff. (Socialministeriet 2006), som hovedregel altid forsøge at indhente samtykketil indhentning af oplysninger for at oplyse sagen.Indholdet i den børnefaglige undersøgelse302.
Detmåtillægges stor betydning, at kommunalbestyrelsen foretager en tilstrækkelig grundig undersøgel-se af barnets eller den unges og familiens forhold. Der skal på så tidligt et tidspunkt som muligtske en kvalificeret afdækning af, om der er forhold, der bør resultere i iværksættelse af hjælpe-foranstaltninger. Undersøgelsen skal i bekræftende fald også tilvejebringe et godt grundlag forat kunne vurdere, hvilke foranstaltninger der vil være formålstjenlige ud fra karakteren af pro-blemerne. Den mest effektive indsats opnås således, hvis der fra starten iværksættes foranstalt-ninger, der er dækkende i forhold til barnets eller den unges problemer.
For de familier og børn, der modtager hjælp, er der ofte tale om en ophobning af flere sociale pro-blemer, og man kan ikke forvente, at en indsats på et enkelt område kan løse problemerne. Derfor erdet ofte nødvendigt med en bredspektret indsats, der sætter ind på flere niveauer af børnenes ellerde unges og familiernes liv. Med henblik på at få afdækket barnets eller den unges og familiensproblemer og ressourcer indeholder servicelovens § 50 krav om, at kommunalbestyrelsens børne-faglige undersøgelse som minimum skal omfatte seks faste punkter. Det drejer sig om følgende for-hold:1) Barnets eller den unges udvikling og adfærd, herunder om barnets eller den unges udvik-ling og adfærd påvirkes på en uhensigtsmæssig måde, der kan danne grundlag for særligstøtte, samt hvilke ressourcer barnet eller den unge har til at overvinde dette. For at bely-
150
2)
3)
4)
5)
6)
se barnets eller den unges udvikling og adfærd kan man bl.a. se på den kognitive, densociale og den motoriske udvikling.Familieforhold, herunder familiens og netværkets sammensætning, sociale og økonomi-ske forhold, forældrenes omsorgsevne og eventuelle problemer med misbrug eller hel-bred m.v. Dette er nødvendigt for at forstå barnets behov for støtte og for at få afdækketde ressourcer, der kan indgå i støtten til barnet. Denne viden er nødvendig for at kunnetilrettelægge den bedste indsats for barnet eller den unge, hvor ressourcerne i familien el-ler netværket kan bidrage til at undgå en mere indgribende foranstaltning. Det er ogsåcentralt at få afdækket barnets eller den unges relationer til søskende, forældre uden del iforældremyndigheden, bedsteforældre og andre personer fra netværket, bl.a. med henblikpå at hjælpe barnet eller den unge til at bevare vigtige relationer under en eventuel an-bringelse uden for hjemmet.Skoleforhold. Barnets skolegang er meget central. For det første spiller skolegangen enstor rolle for barnets eller den unges sociale liv her og nu. Skolegangen fylder således enstor del af barnets eller den unges hverdag. For det andet spiller skolen en vigtig rolle forbarnets og den unges senere mulighed for at få et godt liv og bl.a. klare sig på arbejds-markedet. Det er derfor vigtigt at fokusere på, hvordan man kan støtte børns og ungesskolegang. Navnlig hvis det kommer på tale at anbringe barnet uden for hjemmet, er detvigtigt, at man fastholder fokus på sammenhæng i uddannelses- og skoleforløbet. Under-søgelsen skal derfor afdække barnets skoleforhold, herunder hvordan barnet fungerer bå-de fagligt og socialt, således at en eventuel foranstaltning kan tilrettelægges, så der tageshøjde for barnets eller den unges skoleforhold. Det er også vigtigt, at undersøgelsen af-dækker, om barnet har et uacceptabelt højt skolefravær, da skolefravær kan være udtrykfor, at barnet mistrives eller har problemer på andre områder.Sundhedsforhold. Hos udsatte børn og unge ser man ofte uopdagede helbredsmæssigeproblemer, eventuelt fordi forældrene ikke selv tidligere har været tilstrækkeligt op-mærksomme på barnets helbred. Sundhedsmæssige problemer kan i sig selv give barneteller den unge dårligere livskvalitetogpåvirke barnets helbred på sigt,og de kan desudenspille sammen med og forværre de sociale problemer. Derfor skal barnets eller den ungessundhedsforhold indgå i undersøgelsen. Det kan f.eks. indgå, om barnets vækst og ud-vikling er alderssvarende, om barnet har gennemført de almindeligeforebyggende hel-bredsundersøgelser i almen praksis og i skolenog vaccinationer, og om der f.eks. er mis-brugsproblemer, om der er tegn på allergier, astma, overvægt eller andre problemer. Detafhænger af den konkrete situation, hvilke forhold der bør sættes fokus på, og om derskal gennemføres supplerende lægeundersøgelser. Punktet kan også være relevant i for-hold til børn og unge med nedsat funktionsevne.Fritidsforhold og venskaber. Fritidsforhold og venskaber kan være en del af problemet,idet vanskeligheder på disse områder kan bidrage til isolation og ensomhed. Omvendtkan de også være en del af løsningen når de kan bidrage til at bryde uheldige adfærds-mønstre, give nyttige netværk og give adgang til andre rollemodeller end dem, der findesi familien. Undersøgelsen skal derfor afdække barnets eller den unges aktuelle fritidsfor-hold og venskaber. Den forbindelse bør det overvejes, hvordan det kan gavne barnets el-ler den unges udvikling, hvis man i indsatsen fokuserer på at styrke fritidsforhold ogvenskaber.Andre relevante forhold. Undersøgelsen skal dække alle de relevante forhold. Pkt. 1-5angiver ikke udtømmende, hvilke spørgsmål kommunalbestyrelsen kan tage op i sin un-dersøgelse. Hvilke andre relevante forhold, der kan være tale om, vil afhænge af denkonkrete sag, men her vil det ofte være relevant at inddrage det dagtilbud, som barnetevt. går i.
151
For de kommuner der anvender ICS i sagsbehandlingen afdækkes de seks punkter på følgende må-de:1) Udvikling og adfærd afdækkes under punkterne følelsesmæssig og adfærdsmæssig udvik-ling, identitet, social fremtræden og selvstændighed (i venstre side af ICS trekanten).2) Familieforhold afdækkes under punkterne familieforhold – familierelationer (i venstreside af ICS trekanten), forældrekompetencer (højre side af trekanten) og familieforhold –familie og omgivelser (bunden af trekanten).3) Skoleforhold under punktet skoleforhold og læring (i venstre side af ICS trekanten). Manskal være opmærksom på, at skoleforhold i ICS systematikken ikke kun dækker læring iskolen, men også i f.eks. dagtilbud, ungdomsuddannelse og evt. arbejde.4) Sundhedsforhold afdækkes i det tilsvarende punkt sundhedsforhold (i venstre side af ICStrekanten). Man skal dog være opmærksom på, at sundhedsforhold i ICS systematikkenogså vedrører morens sundhedstilstand, når undersøgelsen vedrører et ufødt barn.5) Fritidsforhold og venskaber i det tilsvarende punkt fritidsforhold og venskaber (i venstreside af ICS trekanten).6) Andre relevante forhold afdækkes i de relevante punkter under barnets udviklingsmæssi-ge behov, forældrekompetencer og familiens forhold (de tre sider i ICS trekanten).
152
Kommunalbestyrelsen skal i den konkrete sag vurdere, hvorvidt og i hvilket omfang hvert enkeltaf de seks punkter er relevant at undersøge for det enkelte barn eller ung. I de tilfælde, hvorkommunalbestyrelsen vurderer, at et punkt ikke er relevant i den konkrete sag, skal det kort be-grundes, hvorfor et forhold ikke indgår i undersøgelsen (jf. punkt 304ff).303.
Nårdergennemføres en systematisk børnefaglig undersøgelse, som når hele vejen rundt om barnet ellerden unge, har man de bedste vilkår for at fastsætte realistiske målsætninger i handleplanen ogvælge de rigtige foranstaltninger. De seks faste punkter kan bidrage til dette og dermed give mu-lighed for løbende og systematisk at følge op på, om indsatsen virker efter hensigten, eller omder er behov for justering. Samtidig giver en systematisk børnefaglig undersøgelse samt målbe-skrivelsen i den handleplan, som skal udarbejdes efterfølgende jf. § 140, et bedre grundlag fordokumentation og evaluering.Omfanget af den børnefaglige undersøgelseServiceloven§ 50.(….) Undersøgelsen skal gennemfø-res så skånsomt som muligt, og må ikkevære mere omfattende, end formålet tilsi-ger.Stk. 2....Servicelo-vens § 50, stk. 1 præciserer, at den børnefaglige undersøgelse skal gennemføres så skånsomt,som forholdene tillader og ikke må være mere omfattende, end formålet tilsiger.
304.
Under hensyn til den belastning, som en undersøgelse kan udgøre både for familien og barnet el-ler den unge, må det løbende i undersøgelsesforløbet vurderes, hvor vidtgående undersøgelsenskal være. Det er i denne forbindelse væsentligt, at kommunalbestyrelsen nøje overvejer, hvilkeoplysninger der er brug for i den konkrete sag og alene indhenter disse.Samtidig er det som tidligere nævnt centralt, at kommunalbestyrelsen fra starten af undersøgel-sen afklarer, hvilke oplysninger myndigheden allerede har om barnets eller den unges forhold,og tager udgangspunkt i disse oplysninger, således at undersøgelsen ikke bliver mere vidtgåendeend nødvendigt. Denne afklaring vil ofte med fordel kunne ske i samarbejde med forældremyn-dighedens indehaver og barnet eller den unge og vil kunne danne baggrund for en aftale om un-dersøgelsens videre forløb.At undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt som muligt betyder desuden, at kommunalbe-styrelsen skal sørge for, at forældrene og barnet eller den unge er informeret om undersøgelsensformål, indhold og forløb, således at unødig utryghed omkring undersøgelsesforløbet undgås.Dette gælder også i de tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren ikke samarbejder medmyndigheden om undersøgelsen.
153
For at undgå unødig belastning af barnet, er det ligeledes relevant, at kommunalbestyrelsen sam-arbejder med statsforvaltningen, hvis der er tale om en sag, hvor statsforvaltningen samtidigtgennemfører en børnesagkyndig undersøgelse.305.
Præciserin-gen af, at undersøgelsen ikke må være mere omfattende, end formålet tilsiger, skal ses i relationtil kravet i servicelovens § 50, stk. 2, om at undersøgelsen skal omfatte seks faste punkter. Detbetyder, at det i forbindelse med undersøgelsen altid skal overvejes, hvorvidt og i hvilket om-fang hvert enkelt af de 6 punkter er relevant at undersøge for det enkelte barn eller ung. Kom-munalbestyrelsen skal i forhold til hvert af de seks punkter således foretage en konkret vurde-ring af, hvilke oplysninger der skal indhentes i forbindelse med undersøgelsen.
F.eks. vil punktet skoleforhold ikke være relevant for et barn under den skolepligtige alder, ligesomden børnefaglige undersøgelse ikke nødvendigvis kræver indhentning af oplysninger om fritidsfor-hold og venskaber fra mange forskellige kilder, hvis ressourcer og problemer vurderes belyst til-strækkeligt på baggrund af f.eks. forældrenes og barnets eller den unges eller skolelærerens udtalel-ser.Det vil dermed variere fra sag til sag, om alle de seks faste punkter kræver grundig undersøgelse,eller om der er enkelte punkter, der er af mindre relevans, og hvor undersøgelsen derfor kan væremere overordnet, eller om der er punkter, der helt kan udelades i undersøgelsen. Der er således mu-lighed for at foretage undersøgelser, der har forskelligt omfang og fokus alt efter hensynet til hvadder gavner barnets bedst, herunder en vurdering af problemstillingen og kompleksiteten i den enkel-te sag.Det er fortsat et væsentligt hensyn, at kommunalbestyrelsen foretager en grundig undersøgelse, såman så tidligt som muligt får en kvalificeret afdækning af barnets eller den unges og familiens pro-blemer og ressourcer. Derfor skal kommunalbestyrelsen i sin undersøgelse kort begrunde, hvorfor etforhold ikke indgår i undersøgelsen. Hvis skoleforhold ikke er beskrevet, fordi barnet er under denskolepligtige alder, skal dette således fremgå af undersøgelsens akter. Det vil gøre det lettere senerehen at overveje, om der er behov for at supplere undersøgelsen, f.eks. når barnet bliver ældre, og nården skolepligtige alder.Eksempel 1:Kommunalbestyrelsen er ved at foretage en undersøgelse efter § 50 af en pige på 4 år. Under punk-tet »skoleforhold« noteres det i undersøgelsen, at dette ikke er undersøgt med den begrundelse, atpigen ikke er i den skolepligtige alder. I stedet vælger kommunalbestyrelsen at inddrage udtalelserfra pædagogerne i pigens børnehave.Eksempel 2:Kommunalbestyrelsen skal til at foretage en undersøgelse efter § 50 af en dreng med stærkt fysiskfunktionsnedsættelse. Forældrene har indtil nu passet drengen hjemme, men kan ikke længere mag-te opgaven, fordi drengen er blevet for stor til at blive løftet etc., og de ønsker drengen anbragt påen institution. I undersøgelsen beskrives punktet »familieforhold« kun kort, da det ikke vurderescentralt for at vurdere, hvilket anbringelsessted der bedst imødekommer drengens behov.Eksempel 3:En dreng på 4 år trives ikke godt i dagtilbuddet, men det er ikke helt klart, hvad grunden til det er.Derfor foretager kommunalbestyrelsen en grundig undersøgelse af alle 6 forhold, for at kortlæggeårsagen til problemerne og afhjælpe drengen så tidligt som muligt.
154
Eksempel 4 (i kommune der anvender ICS i sagsbehandlingen):Kommunalbestyrelsen er ved at foretage en børnefaglig undersøgelse efter § 50 af en pige på 6 mdr.Under punkterne »identitet«, »selvstændighed« og »social fremtræden« noteres det i undersøgelsen,at udvikling og adfærd er beskrevet samlet under »følelsesmæssig og adfærdsmæssig udvikling«, dadet på grund af pigens alder ikke er muligt at adskille punkterne.I sager om adoption vil omfanget af undersøgelsen ofte afhænge af, om der er tale om en frivilligadoption eller adoption uden samtykke. I sager om frivillig adoption, og hvor der endnu ikke erfundet en adoptivfamilie, er det centralt, at undersøgelsen afdækker nogle konkrete relevante for-hold hos barnet og den biologiske mor, eksempelvis af barnets sundhed, hvis der er tale om etspædbarn, hvor moren har et misbrug, med henblik på at finde et anbringelsessted eller en plejefa-milie, som kan imødekomme spædbarnets særlige behov. Omvendt vil en undersøgelse i sager omadoption uden samtykke kræve en mere omfattende undersøgelse, som bl.a.afdækker om forældreneer varigt uden forældreevne. For mere uddybende vejledning i undersøgelser efter servicelovens§ 50 i adoptionssager henvises til vejledningom frigivelse af børn til national adoption af Ankesty-relsen, Familieretsafdelingen.Samtale med barnet eller den unge som del i undersøgelsen, servicelovens § 50, stk. 3Serviceloven§ 50.…Stk. 3. Som led i undersøgelsen skal derfinde en samtale sted med barnet eller denunge. Samtalen kan undlades, i det omfangbarnets eller den unges modenhed ellersagens karakter i afgørende grad talerimod samtalens gennemførelse. Kan sam-talen ikke gennemføres, skal oplysningerom barnets eller den unges synspunktersøges tilvejebragt. Samtalen kan finde steduden samtykke fra forældremyndighedensindehaver og uden dennes tilstedeværelse,når hensynet til barnets eller den ungesbedste taler herfor.Stk. 4. …
306.
I Service-lovens § 50, stk. 3 er det præciseret, at kommunalbestyrelsen skal gennemføre en samtale medbarnet eller den unge i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50.Hensigten med dette er at sikre, at barnet eller den unge inddrages tidligere i behandlingen af sinegen sag og inddrages i undersøgelsesfasen. Bestemmelsen bygger på en forventning om, atbarnet eller den unge kan bidrage til belysningen af forholdene og til identifikationen af relevan-te løsninger. Kravet om en samtale med barnet eller den unge skal herigennem bidrage til at op-fylde undersøgelsens formål, herunder at afdække barnets eller den unges behov for særlig støttesamt ressourcer og problemer hos barnet eller den unge, familien og i netværket, jf. servicelo-vens § 50, stk. 3.
155
307.
I forhold tilmuligheden for at afholde samtalen med barnet eller den unge uden samtykke fra forældremyn-dighedsindehaveren bemærkes det, at det overordnede princip om, at den børnefaglige undersø-gelse så vidt muligt skal gennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren, gæl-der.
Muligheden for at gennemføre samtalen uden forældremyndighedsindehaverenssamtykke og delta-gelse kan for eksempel være relevant i sager, hvor det vurderes, at forældremyndighedsindehave-rens tilstedeværelse kan udgøre en barriere for, at barnet eller den unge fyldestgørende kan udtrykkesine synspunkter. Det kan eksempelvis være tilfældet i sager, hvor der retter sig en mistanke omovergreb mod den ene eller begge af barnets eller den unges forældre eller mod andre nære slægt-ninge. I sådanne tilfælde kan det af hensyn til barnet eller den unge være hensigtsmæssigt, at foræl-drene ikke deltager i samtalen. I vurderingen lægges afgørende vægt på barnetseller den unges tarvfrem for hensynet til forældrene.Når en samtale gennemføres uden forældremyndighedsindehaverens tilstedeværelse, skal kom-munalbestyrelsen være særligt opmærksom på at afholde samtalen i tryghedsskabende rammer forbarnet eller den unge. Det kan være i et børnevenligt indrettet lokale eller et sted uden for forvalt-ningen, hvor barnet eller den unge føler sig tryg, eksempelvis i barnets dagtilbud eller på barnetseller den unges skole.I forhold til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan der endviderevære særlige kommunikative vanskeligheder som følge af funktionsnedsættelsen, som der bør tageshøjde for ved gennemførelse af samtalenNår en samtale gennemføres uden forældremyndighedsindehaverens tilstedeværelse skal kommu-nalbestyrelsen endvidere være særligt opmærksom på at søge at opretholde en god dialog med bar-nets eller den unges forældremyndighedsindehaver. Der bør forsøges at opnå forældremyndigheds-indehaverens forståelse for, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt, at vedkommende deltager i samta-len. Endvidere bør der efter samtalen være en god dialog med forældremyndighedsindehaveren omsamtalens formål m.v.Inden en samtale omfattet af bestemmelsen skal barnet eller den unge oplyses om retten til atmedtage en bisidder, jf. servicelovens § 48 a. Dette gælder særligt, hvis samtalen afholdes udendeltagelse af forældremyndighedsindehaveren. Bisidderen kan eksempelvis være en pædagog, lærereller en anden person, barnet eller den unge er tryg ved.308.
Der er mu-lighed for at undlade samtalen, i det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens ka-rakter i afgørende grad taler imod en gennemførelse af samtalen. Sidstnævnte kan for eksempelvære tilfældet, hvis samtalen stiller barnet i en urimeligt presset situation.
Det bemærkes, at de foreslåede undtagelsesmuligheder svarer til undtagelsesmulighederne i service-lovens § 48, stk. 2, om samtale med barnet eller den unge forud for afgørelser om særlig støtte tilbørn og unge.Hvis samtalen ikke kan gennemføres enten på grund af barnets eller den unges modenhed, sagenskarakter, eller fordi barnet eller den unge ikke ønsker at deltage i en samtale, skal oplysninger ombarnets eller den unges synspunkt søges tilvejebragt på anden vis.
156
Der skal fokuseres på ressourcerne, servicelovens § 50, stk. 4Serviceloven§ 50.…Stk. 4.I sin undersøgelse skal kommunal-bestyrelsen afdække ressourcer og proble-mer hos barnet, familien og netværket. Forunge, der er fyldt 15 år, skal undersøgelsenafdække de særlige forhold, der skal indgåved valg af indsats for denne aldersgruppe,jf. § 52 og § 76.Stk. 5. …I servicelo-vens § 50, stk. 4 er det præciseret, at kommunalbestyrelsen skal afdække både ressourcer ogproblemer i forhold til de seks punkter, som angives i servicelovens § 50, stk. 2. En familie elleret barn eller en ung kan have problemer inden for nogle områder samtidig med, at der kan væreressourcer inden for andre områder. Det er derfor også nødvendigt, at undersøgelsen afdækkerog indeholder oplysninger om de forhold i familien eller i dens omgivelser, der eventuelt kanbidrage til at klare vanskelighederne.Dette gælder bl.a. inddragelse af en evt. forælder uden del iforældremyndigheden eller andre dele af netværket, se punkt 46. Det kan være svært at hjælpefamilien til at løse udfordringerne, hvis der kun fokuseres på problemerne, da det kan indebære,at familien får den opfattelse, at der ikke er et realistisk billede af, hvem de er. En afdækning afressourcer hos netværk, familie og barnet eller den unge selv er således vigtig for at styrke fami-liens og barnets eller den unges egne muligheder for at indgå i en nødvendig forandringsproces.For nærmere inddragelse af viden og ressourcer i familie og netværk, se punkt 275 i kapitel 12.
309.
For de kommuner der anvender ICS i sagsbehandlingen betyder det, at man skal være opmærksompå, at ikke kun de udækkede behov (risikoforhold) medtages i analysen og den faglige vurdering,men at der også medtages forhold, som kan være en beskyttelsesfaktor for barnet eller den unge.Målrettet indsats over for unge, servicelovens § 50, stk. 4310.
Servicelo-vens § 50, stk. 4 præciserer, at undersøgelser af unge over 15 år skal afdække de særlige for-hold, der gør sig gældende i forhold til denne aldersgruppe, og som skal indgå ved valg af for-anstaltning efter servicelovens § 52 og § 76. I forhold til unge over 15 år er det særligt vigtigt attage hensyn til relationerne til nærmiljøet. Kommunalbestyrelsen bør derfor tillægge de særligeforhold for aldersgruppen afgørende vægt i overvejelserne om, hvorvidt hjælpen kan ydes ihjemmet eller i nærmiljøet.
I forhold til denne aldersgruppe skal kommunerne således være opmærksomme på, at det tilsynela-dende er vanskeligt at etablere anbringelser uden for hjemmet, som disse unge kan profitere af.SFI’s undersøgelse »Sammenbrud i anbringelser af unge « fra 2010 peger på, at op mod halvdelenaf de unge, som indgik i undersøgelsen, havde oplevet sammenbrud i anbringelsen. Disse sammen-brud skaber meget usammenhængende forløb for de unge. Sammenbrudene kan derfor forværreproblemerne ved f.eks. at ødelægge de unges muligheder for at få en stabil skolegang og varig til-knytning til venner og kammerater. For nogle unge vil en indsats eller en anbringelse i nærmiljøetkombineret med relevant støtte derfor være en fordel.157
Samtidig er det i forhold til de store børn i alderen 15-17 år muligt at bruge en bredere vifte af til-bud. F.eks. har disse større børn i mindre grad brug for et familielignende anbringelsessted og vilbl.a. - i de tilfælde hvor der i øvrigt ikke er særligt behandlingskrævende problemer - kunne tilbydesmere selvstændige boformer i nærmiljøet kombineret med anden form for støtte. Der er såledesbaggrund for at sætte særlig fokus på indsatsen for denne gruppe og bl.a. anvende og udvikle tilbudi nærmiljøet, så de unge ikke ved en anbringelse må sige farvel til de dele af deres liv, som er vel-fungerende, eksempelvis venner, skole eller fritidsliv.Undersøgelsen skal derfor afdække de særlige forhold, der gør sig gældende for denne aldersgruppefor at give grundlag for at løse problemerne i nærmiljøet og gøre brug af de ressourcer, der findesher. Disse særlige forhold kan bl.a. være den unges tilknytning til nærmiljøet, om den unge har etvelfungerende skole- eller uddannelsesforløb, som ikke bør brydes, fremtidige uddannelses- ellerarbejdsmarkedsforhold, der har betydning for, hvor den unge bør bo, fordele og ulemper ved at denunge får en mere selvstændig boligform, muligheden for at iværksætte eventuelt nødvendige be-handlingsforløb i hjemmet, den unges egne ønsker m.v. I denne sammenhæng kan det være særligtrelevant at overveje, hvordan indsatsen i forhold til unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsev-ne kan bidrage til at sikre en god overgang til voksentilværelsen, idet en stor del af disse unge vilskulle overgå til voksenforvaltningen, når de fylder 18 år frem for at være anbragt efter efterværns-reglerne i servicelovens § 76, ligesom nogle af disse unge fortsat vil skulle opholde sig i botilbudefter, at de er blevet voksne.Selv om mange unge har vanskeligt ved at profitere af en anbringelse, vil der være større børn, forhvem den bedste løsning vil være en anbringelse uden for hjemmet væk fra nærmiljøet. Nogle ungehar således på grund af kriminalitet, overgreb fra forældrene eller andre forhold bedst af at kommevæk fra nærmiljøet. Hvis en anbringelse vurderes at være den bedste løsning – også når der er tagethensyn til alderen – skal en anbringelse vælges fra begyndelsen. Det er ikke nødvendigt eller hen-sigtsmæssigt, at andre alternativer først er afprøvet. Det er dog nødvendigt, at kommunalbestyrelsenovervejer risikoen for, at anbringelsen bryder sammen, og overvejer hvilke initiativer, der eventuelter nødvendige for at forebygge dette. Kommunalbestyrelsen kan f.eks. vælge at drøfte risikoen forsammenbrud direkte med den unge og dennes forældre, således at de også er opmærksomme pårisikoen og bedre kan bede om hjælp, inden sammenbruddet eventuelt finder sted. Kommunalbesty-relsen kan også vælge at forsøge at mindske ulemperne ved et eventuelt sammenbrud ved alleredefra starten at have en plan for, hvad der skal ske, hvis anbringelsen bryder sammen.Kommunalbestyrelsen skal herudover, når der iværksættes foranstaltninger for unge over 15 år,være opmærksom på, at der som udgangspunkt vil være tale om, at foranstaltningerne alene skaliværksættes i en forholdsvis kort periode sammenlignet med foranstaltninger over for mindre børn,idet den unge bliver 18 år inden for et par år. I forlængelse af kravet om, at der i handleplanen, jf.§ 140, fra og med den unge er 16 år, skal være fokus på den unges overgang til voksenlivet, betyderdet bl.a., at kommunalbestyrelsen bør overveje, om der allerede på tidspunktet for foranstaltningensiværksættelse kan ses et behov for foranstaltninger ud over det fyldte 18. år, jf. servicelovens § 76,og i givet fald hvilke. Dette kan fremgå af handleplanen, jf. servicelovens § 140.Særligt om undersøgelse af vordende forældre
158
Serviceloven§ 50.…Stk. 9.Hvisdet må antages, at der kan opstået behov for særlig støtte til et barn umid-delbart efter fødslen, skal kommunen un-dersøge de vordende forældres forholdnærmere. Undersøgelsen gennemføres såvidt muligt i samarbejde med de vordendeforældre. Stk. 4-8 finder anvendelse vedafgørelsen.Hvis vor-dende forældre har problemer af en karakter, så det må antages, at der kan være behov for ativærksætte en indsats over for barnet umiddelbart efter fødslen, skal kommunalbestyrelsen fore-tage en undersøgelse af de vordende forældres forhold, jf. servicelovens § 50, stk. 9. Formåletmed at foretage en undersøgelse, inden barnet fødes, er så tidligt som muligt at afdække res-sourcer og problemer i familien, så den rigtige og tilstrækkelige foranstaltning kan vælges frastarten og eventuelt iværksættes, allerede inden barnet er født. Undersøgelsen kan eksempelvisafdække, om der er behov for særlig støtte, om der er grundlag for at anbringe barnet uden forhjemmet, herunder om anbringelsen skal ske for en tre-årig periode uden genbehandlingsfrist,læs herom i kapitel 16, eller om der er grundlag for at bortadoptere barnet uden samtykke, læsherom i kapitel 26.
311.
Ligesom i sager om særlig støtte til børn og unge er det vigtigt, at en afgørelse om foranstaltninger iforhold til vordende forældre træffes på et velunderbygget grundlag. Undersøgelsen skal ikke følgede seks punkter, som anføres i § 50 stk. 2, men undersøgelsen skal på samme vis afdække ressour-cer og problemer i de vordende forældres samlede situation, så det bliver muligt at iværksætte denrette foranstaltning. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med undersøgelsen indhente oplysnin-ger fra de fagfolk, der er i kontakt med familien, herunder både oplysninger om, hvorvidt de vor-dende forældre har andre børn, og hvordan disse i så fald trives, og i forhold til de vordende foræl-dres egne forhold.For de kommuner der anvender ICS i sagsbehandlingen er der på samme måde ikke noget krav om,at punkterne under barnets udviklingsmæssige behov alle beskrives. Dog vil moderens sundhedstil-stand kunne beskrives under »sundhedsforhold«. Til gengæld kan det være relevant at beskrive for-ældrekompetencer i forhold til barnets udviklingsmæssige behov samt familieforhold, så undersø-gelsen kan afdække forældrenes muligheder og barrierer for at tilgodese barnets fremtidige behov.Undersøgelsen af de vordende forældres forhold skal så vidt muligt gennemføres i samarbejde medde vordende forældre selv. Se også pkt. 273 ovenfor for generel vejledning om samarbejdet medforældre om undersøgelsen.Betegnelsenvordende forældreomhandler både gravide enlige kvinder, gifte og samlevende par,uanset om der er tale om den biologiske far.
Hvordan gennemføres undersøgelsen, servicelovens § 50, stk. 5
159
Serviceloven§ 50.…Stk. 5.Kommunalbestyrelsen skal som ledi undersøgelsen inddrage de fagfolk, somallerede har viden om barnets eller den un-ges og familiens forhold. Dette kan ske vedat inddrage sundhedsplejersker, pædago-ger, psykologer, lærere eller andre. Hvisdet er nødvendigt, skal kommunen ladebarnet eller den unge undersøge af en lægeeller en autoriseret psykolog.Stk. 6. …312.
Det præci-seres i servicelovens § 50, stk. 5, at undersøgelsesresultatet skal tilvejebringes ved en tværfagligindsats fra kommunens side, og at undersøgelsen i videst muligt omfang må inddrage alleredeforeliggende viden, f.eks. hos barnets dagtilbud, skole, sundhedsplejerske eller andre, der harkendskab til barnets eller den unges forhold.
Ved starten af en undersøgelse må det således afklares, hvad der allerede foreligger af værdifuldviden om barnets eller den unges forhold i kommunen og dermed hvilke forhold, der på denne bag-grund herefter kræver en yderligere undersøgelse. Herved opnås, at den foreliggende viden om bar-net eller den unge ikke går tabt, og at undersøgelsen ikke bliver mere vidtgående end højst nødven-digt.Oplysninger fra relevante fagfolk skal ikke nødvendigvis indhentes skriftligt. I nogle tilfælde vil detvære tilstrækkeligt, at sagsbehandleren telefonisk kontakter eksempelvis barnets klasselærer, sund-hedsplejerske, den praktiserende læge, de pædagoger i dagtilbuddet, som er tæt på barnet etc. Decentrale dele af fagfolkenes udtalelser om barnet skal blot refereres skriftligt i sagen.Normalt vil kommunen selv kunne foretage den fornødne undersøgelse, men undertiden vil det væ-re nødvendigt ved mere omfattende undersøgelser at indhente bistand fra særlige sagkyndige udenfor forvaltningen. Kommunen skal, hvis det er påkrævet, lade barnet eller den unge undersøge af enlæge eller en autoriseret psykolog. Selve udredningen kan foretages af en ikke-autoriseret psykolog,dog således at udredningen foretages under supervision af en autoriseret psykolog og under denautoriserede psykologs ansvar.Er der behov for at få barnet eller den unge undersøgt af en læge eller en psykolog, er det af hensyntil sagens forløb vigtigt at inddrage forældrene i forbindelse med valg af undersøgende læge ellerpsykolog.Hvis forældrene ønsker, at en bestemt læge eller psykolog gennemfører undersøgelsen, må det an-befales, at kommunen altid overvejer, om forældrenes ønske kan imødekommes. Det kan have storbetydning for forældrenes accept af det videre forløb, at de har tillid til undersøgeren.313.
Når et barnanbringes uden for hjemmet efter, at undersøgelsen efter servicelovens § 50 er tilendebragt, kander ikke igangsættes en psykologisk undersøgelse af barnet efter servicelovens § 50, stk. 5. Af-gørelse om en psykologisk undersøgelse skal da ske efter servicelovens § 69, stk. 1.
160
Det er væsentligt, at familiens, herunder barnets eller den unges egen opfattelse af problemerne ogeventuelle forestillinger, om på hvilken måde disse kan afhjælpes, indgår i sagsoplysningen, ogsagsbehandleren bør derfor prøve at afdække dette. Familiens aktive medvirken i en problemløsningkan få afgørende betydning for opnåelsen af et tilfredsstillende resultat.Det bør indgå som et naturligt led i sagsoplysningen, at sagsbehandleren og andre, der udtaler sig isagen, skaffer sig et førstehåndskendskab til familien og det eller de børn, som sagen drejer sig om,blandt andet gennem børnesamtale efter § 50, stk. 3, se punkt 306.Krav til redegørelsen for den børnefaglige undersøgelse efter § 50, stk. 6Serviceloven§ 50.…Stk. 6.Undersøgelsen skal resultere i enbegrundet stillingtagen til, om der ergrundlag for at iværksætte foranstaltninger,og i bekræftende fald af hvilken art dissebør være. Hvis der er iværksat foranstalt-ninger sideløbende med, at undersøgelsengennemføres, jf. § 52, stk. 2, skal der desu-den tages stilling til, om disse foranstalt-ninger skal videreføres. Der skal være op-lysninger om, hvordan forældremyndig-hedsindehaveren og barnet eller den ungestiller sig til foranstaltningerne, og om deforhold i familien eller i dennes omgivel-ser, som kan bidrage til at klare vanskelig-hederne.Stk. 7.…Servicelo-vens § 50, stk. 6 fastsætter, hvilke krav der skal stilles til kommunens redegørelse for undersø-gelsens resultater. Opregningen af disse krav i loven har til hensigt at understrege betydningenaf en grundig undersøgelse og skal tillige tjene som retningslinje for kommunens virksomhed.Et målrettet arbejde med de indledende undersøgelser må tillægges en betydelig værdi for sa-gens senere forløb.
314.
Bestemmelsen angiver en skillelinje i forhold til, om arbejdet for at hjælpe barnet eller den ungeskal fortsættes, fordi det vurderes, at det er nødvendigt at iværksætte en hjælpeforanstaltning, ellerom sagen skal henlægges. Uanset om sagen skal fortsættes eller henlægges, skal der ligge en be-grundelse for beslutningen på sagen.Viser undersøgelsen, at der er behov for at iværksætte en hjælpeforanstaltning, må der på baggrundaf den viden om barnet eller den unge, familien og omgivelserne, som er opsamlet gennem under-søgelsen, gøres rede for, hvilke af de mulige hjælpeforanstaltninger efter servicelovens § 52 der måanses for at være den eller de bedste i det foreliggende tilfælde.Hvis der er iværksat foranstaltninger sideløbende med, at undersøgelsen gennemføres, jf. § 52, stk.2, skal der i redegørelsen for undersøgelsens resultater tages stilling til, om disse foranstaltninger
161
skal videreføres. Det skal således vurderes, om den umiddelbare vurdering af barnets behov for støt-te bakkes op af resultaterne af den børnefaglige undersøgelse, ligesom der i beslutningen om, hvil-ken konkret støtte der skal iværksættes, skal tages højde for, at barnet eller den unge allerede er indei et støtteforløb, som det kan være hensigtsmæssigt at fortsætte, hvis det fortsat vurderes at opfyldebarnets eller den unges behov.Undersøgelsen og dens konklusioner er dermed grundlaget for, at der i handleplanen kan ske enmere omfattende og dækkende beskrivelse af indsatsen.Handleplanen skal angive indholdet af den valgte foranstaltning og opstille de mål, der søges opnåetmed hjælpeforanstaltningerne, mens redegørelsen i undersøgelsen kan pege på hvilken art af foran-staltninger, der bør overvejes. Da mål for den konkrete indsats først opstilles i handleplanen, er dersåledes ikke noget krav om, at der allerede i forbindelse med undersøgelsen redegøres for, hvilkenspecifik navngiven foranstaltning der skal anvendes. Det vil således være tilstrækkeligt, at redegø-relsen angiver, hvilke af barnets forhold det er nødvendigt at handle på, samt anfører hvilken art afhjælpeforanstaltninger, der må anses for egnede. Det kan f.eks. være, om der er brug for støtte ihjemmet eller om barnet skal anbringes uden for hjemmet, uden at det her afgøres, præcis hvilkenform for støtte i hjemmet der er brug for, eller hvor barnet konkret skal anbringes.Familiens egne ressourcer og spørgsmålet om, hvorvidt disse med den fornødne hjælp kan styrkes,er af afgørende betydning for valget af hjælpeforanstaltninger. Der skal derfor tillige redegøres forde forhold i familien og hos barnet eller den unge, som kan bidrage til at klare vanskelighederne, ogfor på hvilken måde disse forhold vil kunne styrkes. Ud over familiens og barnets eller den ungesforhold må der i denne forbindelse også redegøres for, om der i barnets eller den unges omgivelser iøvrigt, f.eks. gennem støtte fra andre nære familiemedlemmer, er mulighed for at hente hjælp tilovervindelse af vanskelighederne. Ligeledes bør redegørelsen ikke alene indeholde en angivelse af,hvilke muligheder inden for det sociale system der efter kommunens opfattelse vil kunne afhjælpeproblemerne, men den bør også inddrage andre muligheder, f.eks. i forhold til skole, fritid m.v.Med hensyn til valget af den rette hjælpeforanstaltning, skal kommunalbestyrelsen vælge den ellerde hjælpeforanstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem denbørnefaglige undersøgelse, jf. servicelovens § 52, stk. 1.315.
En beskri-velse af den holdning, som indehaveren af forældremyndigheden og barnet eller den unge har tilarten af foranstaltningerne, skal have en fremtrædende plads i undersøgelsens redegørelse. Denholdning, som forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge har til iværksættelse afen hjælpeforanstaltning, kan få stor betydning for sagens videre forløb. Et samtykke, der opnåsfra forældremyndighedsindehaveren uden at dække dennes reelle holdning til den eller de til-budte typer af hjælpeforanstaltninger, kan give anledning til problemer i sagens videre forløb,f.eks. i form af umotiverede begæringer om hjemgivelse. Disse problemer kan vise sig at værestørre end de problemer, som en tvangsmæssig anbringelse rejser. Det er derfor vigtigt, at for-valtningen fører en grundig dialog med forældrene og barnet eller den unge, så der i givet faldforeligger et informeret samtykke.
Tidsfrist for afslutning af undersøgelsen, servicelovens § 50, stk. 7
162
Serviceloven§ 50.…Stk. 7.Undersøgelsen skal afsluttes senest4 måneder efter, at kommunalbestyrelsenbliver opmærksom på, at et barn eller enung kan have behov for særlig støtte. Hvisundersøgelsen undtagelsesvist ikke kan af-sluttes inden 4 måneder, skal kommunal-bestyrelsen udarbejde en foreløbig vurde-ring og snarest herefter afslutte undersø-gelsen.Stk. 8. …For at sikreen tidlig indsats er det bl.a. vigtigt, at undersøgelsen af barnet eller den unge gennemføres hur-tigt, således at eventuel hjælp kan iværksættes så hurtigt som muligt. Samtidig er en hurtig gen-nemførelse af en undersøgelse en fordel, fordi langvarige undersøgelsesprocesser kan være enbelastning for de involverede parter.
316.
Servicelovens § 50, stk. 7fastsætter, at undersøgelsen skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kom-munalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte,f.eks. ved at kommunen har fået en henvendelse fra familien selv, har modtaget en underretningeller selv er blevet opmærksom på problemer. De 4 måneder tæller således ikke fra det tidspunkt,undersøgelsen igangsættes, men fra det tidspunkt kommunens sociale myndigheder bliver opmærk-som på barnet.En undersøgelse kan anses som afsluttet, når kommunen har forholdt sig til de forhold, der fremgåraf stk. 2, og stk. 4, og der, jf. stk. 6, er udarbejdet en begrundet stillingtagen til, om der skal iværk-sættes foranstaltninger.Forhold, som kommunalbestyrelsen ikke har indflydelse på, kan i særlige tilfælde betyde, at under-søgelsen ikke kan afsluttes endeligt inden for 4 måneder. Som eksempel kan nævnes de tilfælde,hvor der er længere ventetid i forbindelse med undersøgelser hos specialister. Hvis undersøgelsenundtagelsesvist ikke kan afsluttes inden 4 måneder efter henvendelsen, skal kommunalbestyrelsenudarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen.Under alle omstændigheder skal kommunalbestyrelsen altid tage stilling til, om der er et akut behovfor foranstaltninger, jf. servicelovens § 52, stk. 1, uanset om undersøgelsen er afsluttet. Det er såle-des centralt, at barnet eller den unge ikke oplever en periode uden relevant hjælp.
Undersøgelse af eventuelle andre børn i familien, servicelovens § 50, stk. 8
163
Serviceloven§ 50.…Stk. 8.I forbindelse med undersøgelsenskal kommunalbestyrelsen vurdere, om derskal foretages en undersøgelse af eventuel-le andre børn i familien. En undersøgelsekan gennemføres som én samlet undersø-gelse for flere børn i familien, dog såledesat der tages højde for børnenes individuelleforhold.Stk. 9. …Servicelo-vens § 50, stk. 8 fastsætter, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med en undersøgelse efterservicelovens § 50, skal vurdere, om der skal foretages en undersøgelse af eventuelle andre børni familien. Formålet med dette krav er at sikre en tidlig indsats over for eventuelle andre børn ifamilien, således at man kan opdage og hjælpe børn, som ellers først ville have fået hjælp, nårproblemerne havde vokset sig større og mere komplekse.
317.
Bestemmelsen betyder, at kommunalbestyrelsen skal vurdere, om eventuelle andre børn i familienmå antages at trænge til særlig støtte. Barnets egne oplysninger om andre børn i familien, der harproblemer, skal i den forbindelse tillægges vægt. Kommunalbestyrelsen skal således foretage enbørnefaglig undersøgelse af forhold hos andre børn i familien, hvis det efter en konkret vurderingmå antages, at de har behov for særlig støtte. Hvis kommunalbestyrelsen f.eks. er ved at foretage enundersøgelse i forhold til et barn, der hovedsageligt har problemer, som skyldes forhold, der vedrø-rer barnet selv, f.eks. nedsat funktionsevne, vil der ofte ikke umiddelbart være formodning for, atder bør foretages en undersøgelse af forhold hos eventuelle andre børn i familien, medmindre detvurderes, at barnets forhold direkte eller indirekte påvirker de øvrige børn i familien negativt. Om-vendt vil der ofte være grund til at antage, at der bør gennemføres en undersøgelse af eventuelleandre børn i familien, hvis et barns problemer f.eks. primært skyldes forhold i familien, f.eks. for-ældrenes misbrug eller psykiske lidelser.Hvis kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering finder, at der skal gennemføres en undersø-gelse efter servicelovens § 50 af eventuelle andre søskendes forhold, skal kommunalbestyrelsentræffe en afgørelse herom, jf. servicelovens § 50, stk. 1.318.
Hvis kom-munalbestyrelsen vurderer, at der bør gennemføres en undersøgelse af flere børn i samme fami-lie, kan kommunalbestyrelsen vælge at udarbejde én samlet undersøgelse for flere børn i sammefamilie, hvis det vurderes hensigtsmæssigt i den konkrete situation. Der skal i så fald tages høj-de for individuelle problemstillinger og behov hos det enkelte barn eller den enkelte ung i fami-lien, så det sikres, at børnenes individuelle støttebehov bliver udredt og afdækket i det omfang,det er nødvendigt. Der bør dog være en klar beskrivelse af individuelle forhold for det enkeltebarn, da f.eks. en familiemæssig situation kan påvirke børn forskelligt.
Der er tale om en selvstændig afgørelse om at igangsætte en børnefaglig undersøgelse for hvert barni familien.
164
Om behovet for ny § 50 undersøgelse319.
I sager meden igangværende foranstaltning kan der opstå behov for, at der foretages en ny § 50 undersøgel-se. Det betyder ikke, at hele undersøgelsen skal udarbejdes på ny, men at der er nye oplysningereller forhold omkring barnet eller den unge, som er nødvendige at undersøge og tilføje den op-rindelige undersøgelse i sagen.
Behovet for en ny § 50 undersøgelse vil som oftest opstå, når man i forbindelse med den løbendeopfølgning vedrørende barnet eller den unge bliver opmærksom på, at der er behov for andre elleryderligere foranstaltninger overfor barnet eller den unge, og at selve foranstaltningstypen såledesskifter karakter.Der kan eksempelvis være tale om en sag, hvor der på baggrund af en tidligere § 50 undersøgelseog § 140 handleplan er blevet bevilget forebyggende foranstaltninger i hjemmet, men hvor proble-merne i hjemmet fortsat forværres, og der viser sig behov for mere indgribende foranstaltninger.Der kan også være tale om, at et anbragt barn efter anbringelsen fortæller om sine problemer overfor plejefamilien eller personalet på anbringelsesstedet og eksempelvis fortæller om tidligere seksu-elt misbrug eller lignende. Således fremkommer nye oplysninger i sagen, som skal undersøges ogindarbejdes i den oprindelige § 50 undersøgelse med henblik på at afdække, om barnet f.eks. harbrug for yderligere hjælp eller behandling.Endelig kan et eksempel være, at den undersøgelse, der ligger til grund for en foranstaltning, erforældet. Det kan være et barn, der anbringes i plejefamilie og som, når det når slutningen af teen-ageårene, ønsker at blive anbragt på eget værelse. Der vil da være behov for at foretage en fornyetundersøgelse, der afdækker, om den unge har ressourcer nok til at klare sig på eget værelse, og omdet da er nødvendigt med supplerende støtteforanstaltninger mv.
Kapitel 14Handleplaner320.
I dette ka-pitel beskrives reglerne for kommunens pligt til at udarbejde en handleplan i sager om børn ogunge med behov for særlig støtte, herunder også som følge af nedsat funktionsevne, forinden dertræffes endelig afgørelse om foranstaltninger. I kapitlet beskrives kravene til indholdet i handle-planen, samarbejdet om handleplanens indhold med barnet eller den unge og indehaverne afforældremyndigheden, kravet om at forældre til børn og unge, som skal anbringes, tilbydes ensærskilt plan for støtte og sidst i kapitlet beskrives handleplaner til unge under 18 år, som har etbehandlingskrævende stofmisbrug.
For de kommuner, som anvender ICS (Integrated Children’s System) i sagsbehandlingen, er det i derelevante punkter præciseret, hvad kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på. For generelbeskrivelse af anvendelsen af ICS i sagsbehandlingen henvises til punkt 272.
Kommunalbestyrelsens udarbejdelse af handleplaner
165
Serviceloven§ 140.Kommunalbestyrelsen skal udarbej-de en handleplan, inden der træffes afgø-relse om foranstaltninger, jf. § 52 og § 76.Betyder hensynet til barnet eller den unge,at man ikke kan afvente udarbejdelsen afen handleplan, er en kortfattet angivelse afformålet med foranstaltningen tilstrække-lig. Det påhviler da kommunalbestyrelsensnarest muligt og senest inden 4 månederat opstille en handleplan.Stk. 2. …Somud-gangspunkt skal der altid udarbejdes en handleplan, før der iværksættes en foranstaltning efterreglerne om særlig støtte til børn og unge i servicelovens kapitel 11. Dette gælder også i forholdtil børn og unge med funktionsnedsættelse. Handleplanen skal sikre, at formålet med foranstalt-ningen er beskrevet, og at der er klare mål for indsatsen.
321.
Handleplanen skal som hovedregel udarbejdes efter, at kommunalbestyrelsen har foretaget en un-dersøgelse efter § 50 af barnets eller den unges forhold. Planen skal derfor udarbejdes med ud-gangspunkt i de oplysninger, der er fremkommet gennem undersøgelsen. Kommunalbestyrelsenskal med handleplanen således forholde sig til, hvilke af barnets eller den unges forhold og proble-mer der skal handles på og gøres en indsats i forhold til og angive, hvad målene er for denne ind-sats.Selvom handleplanen skal udarbejdes, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger, vil det ipraksis ofte være oplagt, at kommunalbestyrelsen forholder sig til, hvilke foranstaltningstyper derbedst muligt vil kunne opfylde målene for indsatsen. Handleplanen kan derfor udarbejdes i tætsammenhæng med, at relevante foranstaltningstyper vurderes og overvejes. Efter bestemmelsen i§ 140 skal kommunalbestyrelsen altid udarbejde en handleplan i følgende tilfælde:Før der træffes afgørelser om foranstaltninger efter servicelovens § 52 og§ 76 over foret barn eller en ung, der har behov for særlig støtte.Før der træffes afgørelse om foranstaltninger efter § 52 over for vordende forældre,hvor det må formodes, at det kommende barn vil få behov for særlig støtte umiddel-bart efter fødslen.Når et barn eller en ung under 18 år har et behandlingskrævende stofmisbrug.Når et barn eller en ung under 18 år har begået voldskriminalitet eller anden alvorligkriminalitet, læs herom i kapitel 25.Hvis forældrene til et barn eller en ung, som skal anbringes, ønsker en særskilt plan forden støtte, som forældrene gives.Ved varetægtssurrogat.
166
Tidsfrist for udarbejdelse af handleplanen322.
Somdetfremgår af servicelovens § 140 stk. 1, skal der udarbejdes en handleplan, før der træffes afgørel-ser om foranstaltninger efter servicelovens §§ 52og 76. Behovet for en foranstaltning kan imid-lertid opstå så akut, at det ville være i modstrid med hensynet til barnet eller den unge at afventeudarbejdelsen af en handleplan. Servicelovens § 140, stk. 1 fastsætter, at iværksættelse af enforanstaltning ikke behøver at afvente udarbejdelse af en handleplan, når hensynet til barnet el-ler den unge taler for det. Efter servicelovens § 140, stk. 1 er det således i akutte sager tilstræk-keligt med en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen. Kommunalbestyrelsen skalda snarest muligt og senest inden 4 måneder opstille en egentlig handleplan. De 4 måneder løberfra det tidspunkt, hvor afgørelsen om, at der skal iværksættes en foranstaltning, er truffet.
For så vidt angår foreløbige anbringelser uden samtykke skal handleplanen dog være opstillet, såden kan indgå i indstillingen ved sagens endelige forelæggelse for børn og unge-udvalget, da detfølger af servicelovens § 59, at indstillingen om en anbringelse uden samtykke efter servicelovens§ 58, skal indeholde en handleplan. Det betyder, at i sager, hvor der efter servicelovens § 75 træffesen foreløbig afgørelse om anbringelse uden samtykke, skal handleplanen være udarbejdet senest enmåned efter børn og unge-udvalgets godkendelse af den foreløbige afgørelse efter servicelovens§ 75, stk. 3.Indholdet i handleplanerne
167
Serviceloven§ 140.…Stk. 3.En handleplan skal angive formåletmed indsatsen, og hvilken indsats der ernødvendig for at opnå formålet. Handle-planen skal tage udgangspunkt i resultater-ne af den børnefaglige undersøgelse afbarnets eller den unges forhold, jf. § 50.Handleplanen skal i forhold til de proble-mer, der er afdækket i undersøgelsen, in-deholde konkrete mål i forhold til barnetseller den unges trivsel og udvikling i over-ensstemmelse med det overordnede formålmed støtten, jf. § 46. Herudover skal hand-leplanen for unge, der er fyldt 16 år, opstil-le konkrete mål for den unges overgang tilvoksenlivet, herunder i forhold til beskæf-tigelse og uddannelse.Stk. 4.En handleplan skal endvidere angi-ve indsatsens forventede varighed. I sagerom anbringelse uden for hjemmet, jf. § 52,stk. 3, nr. 7, og § 58, skal en handleplan til-lige angive, hvilke former for støtte derselvstændigt skal iværksættes over for fa-milien i forbindelse med, at barnet ellerden unge opholder sig uden for hjemmet,og i tiden efter barnet eller den ungeshjemgivelse.Stk. 5.…I servicelo-vens § 140, stk. 3 og 4, opregnes de emner, som handleplanen i alle tilfælde skal indeholde enbeskrivelse af. Det centrale er, at handleplanen på en klar og konkret måde angiver både formålog mål for indsatsen. Handleplanen skal sikre en tilstrækkelig systematik i disse sager, sikre engod opfølgning på effekterne af indsatsen, give familien et overblik over sagens forløb og giveen konstruktiv overlevering af sagen ved et eventuelt sagsbehandlerskift.Handleplanens enkelte elementer, jf. servicelovens § 140, stk. 3324.
323.
Handlepla-nen skal, jf. servicelovens § 140, stk. 3, angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der ernødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal tage udgangspunkt i resultaterne af den bør-nefaglige undersøgelse af barnets eller den unges forhold, der er gennemført efter servicelovens§ 50 og skal i forhold til de problemer, der er afdækket i undersøgelsen, indeholde konkrete målfor barnets eller den unges trivsel og udvikling. Målene skal være i overensstemmelse med detoverordnede formål med støtten, jf. servicelovens § 46. Handleplanen skal således også forholdesig til de relevante ressourcer og problemer, der som led i den børnefaglige undersøgelse er af-
168
dækket i barnets eller den unges familie og netværk. For nærmere om inddragelse af viden ogressourcer i familie og netværk, se punkt 275 i kapitel 12.Herudover skal der i handleplanen for unge, der er fyldt 16 år, opstilles konkrete mål for den ungesovergang til voksenlivet, herunder i forhold til beskæftigelse og uddannelse, så den unge bliver sågodt forberedt på senere at leve en så selvstændig voksentilværelse som muligt. Der bør i forbindel-se med fastsættelsen af disse mål indgå overvejelser om, hvilket forløb den unge bør have før ogefter sin 18 års fødselsdag, herunder være fokus på hvilke konkrete initiativer, der er nødvendige forat sikre en god overgang. I forlængelse heraf vil det være særligt relevant at have fokus på, hvordandet sikres, at den unge tilegner sig de nødvendige kompetencer for at kunne klare sig selv. Der kanf.eks. være tale om et særligt fokus på fastholdelse i uddannelse, fremtidige jobmuligheder, hus-holdningsøkonomi, tøjvask mv. I forhold til unge med funktionsnedsættelse bør kommunalbestyrel-sen være opmærksom på, at der på grund af funktionsnedsættelsen kan være behov for iværksættel-se af støtte efter servicelovens voksenbestemmelser umiddelbart ved den unges fyldte 18. år, hvilketbør indgå i handleplanen.I forbindelse med den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50 skal kommunalbestyrel-sen afdække barnets eller den unges forhold inden for seks faste punkter (jf. kapitel 13). Kravet iservicelovens § 140, stk. 3 betyder, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med udarbejdelsen afhandleplanen skal opstille konkrete mål for barnets eller den unges udvikling og trivsel i forhold tilde eventuelle problemer, der er afdækket under hvert af disse punkter. I det omfang, der under et afpunkterne ikke har vist sig at være forhold, der fremadrettet er behov for at have fokus på, skal derikke opstilles konkrete mål i relation til det pågældende punkt.Da handleplanen dermed alene skal berøre de punkter, hvor den børnefaglige undersøgelse har af-dækket problemer, er der behov for jævnligt at genoverveje, hvilke punkter der er relevante at havefokus på i indsatsen over for et barn eller en ung. Det skyldes bl.a., at der med tiden kan opstå nyebehov hos barnet eller den unge. F.eks. vil det for et 3-årigt barn ikke være nødvendigt at fokuserepå skolegang i handleplanen, men når barnet bliver 6 år, kan det meget nemt blive relevant at havefokus herpå. Derfor skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med revision af handleplanen, jf. ser-vicelovens § 70, stk. 1, overveje, hvorvidt nogle af de punkter som hidtil ikke har været relevante iforhold til det enkelte barn nu er relevante (jf. punkt 370).Kravet om konkrete mål betyder f.eks., at man ved beslutning om at anbringe et barn uden forhjemmet skal angive, hvilke forhold ved barnets eller den unges situation opholdet uden for hjem-met skal hjælpe med til at forbedre. Det kan eksempelvis angives, om det er barnets egne problemereller forholdet til forældrene eller helt andre forhold, der fører til, at barnet i en periode anbringesuden for hjemmet. Og det skal angives præcist, hvad der skal ske i forhold til problemerne, herun-der i forhold til de ressourcer, der ønskes bevaret eller videreudviklet. Dermed bliver det lettere atfølge op på effekterne af indsatsen.En klar sammenhæng mellem behov og indsats betyder, at man har et godt udgangspunkt for atstyrke kontinuiteten i den enkelte sag. En tæt sammenhæng mellem undersøgelse, handleplan ogopfølgning sikrer, at man undgår foranstaltninger, som ikke giver de ønskede forbedringer af situa-tionen. Først og fremmest fordi man i højere grad kan vælge den rette foranstaltning allerede frastarten, men også fordi man bedre kan vurdere, hvornår indsatsen bør ændres. Der skal således værefaglige argumenter for at ændre i indsatsen eller i handleplanen. Ændringerne kan f.eks. være be-grundet i, at mål er nået hurtigere end forudsat, eller at sagens udvikling viser, at målene alligevelikke kan nås med den valgte indsats.Handleplanens målsætninger skal derfor anføres så specifikt som muligt. Det betyder bl.a., at hand-leplanen skal give præcise og konkrete anvisninger på, hvad der skal ske i forhold til barnets ellerden unges problemer. Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt alene generelt at skrive, at der skal arbejdes på
169
at forbedre barnets eller den unges relationer til jævnaldrene. Det bør fremgå, hvad der konkret skalske, dvs. hvordan der skal arbejdes med barnets eller den unges relationer til jævnaldrene. Og detbør også fremgå konkret, hvad målet er, dvs. i dette tilfælde hvad det er, man vil opnå med indsat-sen i forhold til barnets eller den unges relationer til jævnaldrene. Indsatsen og målsætningerne skalmed andre ord beskrives så præcist, at de giver konkrete anvisninger på, hvad der skal ske i sagen.Samtidig skal målene også beskrives så præcist, at det er muligt for både barnet og den unge, fami-lien, kommunen og personalet i de enkelte foranstaltninger at vurdere sagen og tage stilling til, omog hvornår målene er opnået.En god handleplan med konkrete mål betyder således, at det bliver lettere for både barnet eller denunge og familien at danne sig et overblik over forløbet og forstå sammenhængen mellem de forskel-lige tiltag. Endelig betyder mere præcise beskrivelser af målene, at kommunalbestyrelsen får bedremuligheder for at foretage effektvurderinger og evalueringer. En klar beskrivelse af målene er såle-des den første forudsætning for at kunne vurdere, om en foranstaltning bidrager til, at målene blivernået. Dermed sikres ikke alene en bedre kvalitet i den enkelte sag, men også bedre muligheder forgenerelt at forbedre indsatsen via mere tværgående viden om effekterne af forskellige foranstaltnin-ger.Opfølgning på målsætningerne325.
Kommu-nalbestyrelsen får således mulighed for systematisk at følge med i, hvorvidt de forskellige for-anstaltninger, der typisk anvendes af kommunen, generelt bidrager til, at de opstillede mål i deenkelte sager nås. Kommunalbestyrelsen kan f.eks. afdække, om bestemte former for støtte ihjemmet eller om konkrete anbringelsessteder har særlige styrker eller svagheder i forhold tilbestemte typer af problemstillinger for børn og unge med behov for særlig støtte. Dvs. at kom-munalbestyrelsen kan blive opmærksom på, om et anbringelsessted eksempelvis er særligt godteller særligt dårligt til at imødekomme målsætninger i forhold til f.eks. skolegang, fami-lie,funktionsnedsættelse eller andre forhold. Kommunalbestyrelsen kan så bruge denne viden,dels i forhold til visiteringen af andre børn og dels i forhold til en dialog med anbringelsesstedetom indsatsen.
I forhold til beskrivelsen af hvilken indsats der er nødvendig for at opnå de opstillede formål, stillesder ikke noget fast krav om detaljeringsgraden. Kommunalbestyrelsen bør dog søge at give en fyl-dig beskrivelse af så mange aspekter som muligt i den indsats over for barnet eller den unge, somkommunalbestyrelsen forestiller sig er nødvendig for at opnå formålet med foranstaltningen. Ek-sempelvis kan det nævnes, at det i anbringelsessager bør beskrives, hvilken type af de forskelligeanbringelsessteder - døgninstitutioner, familiepleje, opholdssted - der menes egnet til at klare bar-nets eller den unges problemer. Må det forudses, at opnåelsen af formålet med anbringelsen vil in-debære, at der kan blive tale om anvendelse af forskellige typer af anbringelsessteder i forlængelseaf hinanden, f.eks. døgninstitution efterfulgt af ophold i familiepleje, bør beskrivelsen omfatte detteforhold.Angivelse af foranstaltningens forventede varighed, servicelovens § 140, stk. 4326.Handlepla-nen skal angive indsatsens forventede varighed. Selv om det nogle gange kan være vanskeligt atangive tidsperspektivet ved en foranstaltning, må det konkret overvejes, hvilken tid det vil tageat nå formålet. For forældrene er det vigtigt at kende resultatet af disse overvejelser, da varighe-den må anses at være et væsentligt forhold for forældrene ved enhver indsats. Det kan f.eks. væ-re belastende ikke at kende tidshorisonten for en forebyggende foranstaltning i hjemmet. En an-givelse af tidsperspektivet i anbringelsessager kan endvidere bidrage til at skabe en forståelse
170
hos forældrene for, at anbringelsen må forløbe i overensstemmelse med den lagte handleplan,for at formålet kan opnås. En fælles forståelse af tidsperspektivet kan derfor bidrage til, athjemgivelsesbegæringer i utide fra forældrene kan – om end ikke undgås - så dog formindskes.Kommunen kan her være opmærksom på, at en anbringelse af et barn eller en ung med funkti-onsnedsættelse ofte kan have længerevarende karakter, hvis anbringelsen finder sted, fordi bar-net eller den unge er så plejekrævende, at pasning ikke længere kan finde sted i hjemmet.
Angivelse af støtten til familien, servicelovens § 140, stk. 4327.
Som følgeaf den helhedsorienterede indsats omfattende både barnet eller den unge og familien skal hand-leplanen beskrive hvilke former for støtte, der selvstændigt skal iværksættes over for familien iforbindelse med, at barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet og i tiden efter barnets el-ler den unges hjemgivelse.
Det er vigtigt, at der under en anbringelse arbejdes med at støtte familien til en løsning af de pro-blemer, som har været medvirkende til barnets eller den unges vanskeligheder. For det første fordidet er vigtigt at arbejde på at løse familiens eventuelle problemer, således at barnet eller den ungeigen kan hjemgives. For det andet fordi det er centralt at støtte forældrene i at kunne udfylde deresforældrerolle også under anbringelsen. Det er i den forbindelse væsentligt at være opmærksom påde forældre, som på grund af egen eller barnets eller den unges funktionsnedsættelse, har et særligtbehov for støtte til at kunne udfylde deres forældrerolle under anbringelsen. Forholdet til forældreneer således væsentligt for barnet eller den unge også under anbringelsen, og forældrene kan spille envigtig rolle i forhold til at sikre en positiv udvikling for barnet eller den unge.Kommunerne har, jf. servicelovens § 54, pligt til at tilbyde forældrene til anbragte børn en støtte-person under anbringelsen, se punkt. 367. Det forudsættes derfor, at omfanget og det nærmere for-mål med tildelingen af denne støtteperson er et par af de elementer, som planen for støtten til foræl-drene kan omhandle. Derudover skal handleplanen beskrive den planlagte indsats i forhold til deproblemer, der er i den enkelte familie. Det kan eksempelvis være forældrenes arbejdsmarkedssitua-tion, behovet for familieterapi eller vejledning i forhold til forældrerollen, eventuelle problemermed misbrug eller psykiske lidelser m.v. Der vil ofte være tale om en bredspektret indsats for athjælpe familien, hvor det kan være relevant at koordinere hjælp ydet efter forskellig lovgivning.Beskrivelsen af støtten til familien kan således godt indeholde initiativer, der iværksættes efter an-den lovgivning, således at der skabes overblik og sammenhæng i indsatsen. I særlige tilfælde kandet være formålsløst at iværksætte nye støtteformer over for forældrene. Dette kan f.eks. være til-fældet i sager, hvor der tidligere har været iværksat flere forskellige former for støtte til familien,som har været resultatløse. De manglende resultater kan skyldes en række omstændigheder, men detkan bl.a. dreje sig om, at familien ikke har ønsket at indgå aktivt i et samarbejde med kommunenom løsning af problemerne, eller sager hvor familien har frasagt sig den tilbudte støtte efter kort tid.I sådanne særlige tilfælde vil oplysninger om, hvorfor det må anses for formålsløst at tilbyde famili-en yderligere støtte være tilstrækkeligt til at opfylde lovens krav om, at handleplanen skal angivestøtten til familien.Spørgsmålet om, hvilken støtte familien vil have behov for efter en hjemgivelse af barnet eller denunge, kan være vanskeligt at forudse på tidspunktet for handleplanens udarbejdelse, dvs. før afgø-relsen om anbringelse træffes. Dette element i handleplanen vil imidlertid kunne konkretiseres vedden løbende vurdering og ved eventuelle revisioner af handleplanen under barnets eller den ungesophold uden for hjemmet. Dette element i handleplanen skal i hvert fald kunne beskrives klart ved
171
den sidste revision af planen forud for en hjemgivelse, jf. servicelovens § 68, stk. 12. Der henvisesherom til punkt 600.Samarbejdet om handleplanen med forældremyndighedsindehavere og barnet eller den unge328.Da der er etgenerelt krav om, at der skal udarbejdes en handleplan, før der iværksættes støtteforanstaltnin-ger, kræver det ikke forældrenes samtykke at udarbejde handleplanen, men kommunalbestyrel-sen skal så vidt muligt altid udarbejde den i samarbejde med forældremyndighedens indehaverog barnet eller den unge, da det vil give en fælles forståelse af målet med indsatsen, der bl.a. kanmedvirke til at forhindre en tilbagekaldelse af et samtykke til en foranstaltning. Det kan eksem-pelvis være svært at få forældrenes samtykke til handleplanen i sager, hvor der er sandsynlighedfor, at der vil blive truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, selvom forældremyndig-hedens indehaver ikke vil give samtykke hertil.Det følger bl.a. af formålsbestemmelserne i servicelovens § 1 og § 46, at handleplanen så vidt mu-ligt skal udarbejdes i samarbejde med barnet eller den unge og forældremyndighedens indehaver. Etforpligtigende samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge er såledesdet bedste udgangspunkt for at afhjælpe problemerne. Derfor er det også vigtigt, at både barnet ellerden unge og forældrene forstår handleplanens enkelte elementer. Kommunen må i denne forbindel-se være opmærksom på de særlige tilfælde, hvor tilstedeværelsen af en funktionsnedsættelse hosbarnet eller den unge kan nødvendiggøre en særlig kommunikationsform, eller hvor det kan værevanskeligt at bibringe barnet eller den unge en forståelse af handleplanen.I forhold til anbringelser uden for hjemmet spiller handleplanen en særlig rolle. For en frivillig an-bringelse efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, er angivelsen af formålet tillige knyttet til bestem-melsen i servicelovens § 53 om det informerede samtykke, hvorefter samtykke fra forældremyndig-hedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, skal omfatte formålet med anbringelsen, se punkt341. Ved tvangsmæssige anbringelser indgår handleplanen i kommunalbestyrelsens indstilling tilbørn og unge-udvalget om, at der skal træffes en sådan beslutning, og er derfor af væsentlig betyd-ning for afgørelsen.En handleplan er således både kommunens eget arbejdsredskab i forhold til at sikre en systematiskplanlægning af sagen, og et redskab kommunen kan bruge aktivt i forhold til samarbejdet med fami-lien og barnet eller den unge.Leverandørens kendskab til handleplanens indhold329.
Handlepla-nen kan spille en positiv rolle i forhold til eventuelle leverandører af foranstaltninger, f.eks. an-bringelsessteder. Det er således en fordel, at aftalerne mellem kommunalbestyrelsen og anbrin-gelsesstedet kan bygge på de klare målsætninger, som kommunalbestyrelsen og familien i sam-arbejde har opstillet i handleplanen. Kommunalbestyrelsen skal dog være opmærksom på, athandleplanen i sager om døgnophold kan omfatte mere end de ydelser, der indgår i selve døgn-opholdet og f.eks. indeholde oplysninger om forældrene, som ikke er anbringelsesstedet ved-komne. Kommunalbestyrelsen skal derfor altid vurdere, hvilke af de oplysninger, der indgår ihandleplanen, der er egnede til videregivelse til anbringelsesstedet. Forældre eller andre invol-verede har dog mulighed for at give samtykke til videregivelse af oplysninger i handleplanen,der ellers ville blive undtaget af hensyn til de involverede selv.
172
Fælles handleplan for børn i samme familieServiceloven§ 140.…Stk. 6.Der kan udarbejdes én samlet hand-leplan for flere børn i familien. Handlepla-nen skal i så fald tage højde for børnenesindividuelle forhold.Servicelo-vens § 140, stk. 6, giver kommunalbestyrelsen mulighed for at udarbejde én fælles handleplanfor alle børn i samme familie i de tilfælde, hvor det vurderes hensigtsmæssigt. Handleplanenskal dog tage højde for individuelle forskelle hos børnene. Handleplanen skal således tage højdefor, at børn i samme familie kan have forskellige behov baseret på forskellige problemstillingerog ressourcer. Handleplanen skal ligeledes tage højde for, at ens problemstillinger og ressourcerikke nødvendigvis afhjælpes bedst med den samme indsats, når der er tale om forskellige børn.Hvis kommunalbestyrelsen vælger at udarbejde én fælles handleplan for børnene i familien skalder fortsat være fokus på de enkelte børns behov i handleplanen og i valg af støtteforanstaltnin-ger. Endelig skal der gøres opmærksom på, at det kan være hensigtsmæssigt at strukturere enevt. fælles handleplan på en måde, der gør det muligt at adskille oplysningerne om de enkeltebørn senere hen. Dette kan være nødvendigt i tilfælde af en evt. senere anmodning om aktind-sigt fra en person, som ikke nødvendigvis har ret til aktindsigt i alle børnenes forhold.
330.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at handleplanen både er kommunalbestyrelsens redskab i for-hold til at sikre en systematisk planlægning af sagen (dvs. over for det enkelte barn) og et redskab,som kommunalbestyrelsen kan bruge aktivt i forhold til samarbejdet med familien og barnet ellerden unge.Særligt om handleplan ved støtte til vordende forældre331.
Hvis vor-dende forældre har problemer af en karakter, så det må antages, at det vil være nødvendigt ativærksætte en indsats overfor barnet umiddelbart efter fødslen, skal kommunalbestyrelsen un-dersøge, om de vordende forældre har behov for særlig støtte, jf. servicelovens § 50, stk. 8. Un-dersøgelsen kan eksempelvis afdække, om der er behov for særlig støtte, om der er grundlag forat anbringe barnet uden for hjemmet, herunder om anbringelsen skal ske for en tre-årig periodeuden genbehandlingsfrist, læs herom i kapitel 16, eller om der er grundlag for at bortadopterebarnet uden samtykke, læs herom i kapitel 26. På baggrund af denne undersøgelse skal kommu-nalbestyrelsen udarbejde en handleplan for indsatsen overfor de vordende forældre og det kom-mende barn. Handleplanen skal opstille konkrete mål for alle relevante indsatser i forhold tilfamiliens samlede situation.
Handleplaner for unge under 18 år med behandlingskrævende stofmisbrug, servicelovens § 140,stk. 2
173
Serviceloven§ 140.…Stk. 2.For unge under 18 år med et be-handlingskrævende stofmisbrug skalkommunalbestyrelsen udarbejde en hand-leplan for den behandling, der skal iværk-sættes, og for den nødvendige støtte til denunge. Handleplanen udarbejdes i samar-bejde med den unge og dennes familie.Servicelo-vens § 140, stk. 2, fastsætter, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan for den be-handling, der skal iværksættes, samt for den nødvendige støtte, når unge under 18 år har et be-handlingskrævende stofmisbrug. Handleplanen skal udarbejdes i samarbejde med den unge ogdennes familie. Samarbejdet med den unge og dennes familie er centralt for at sikre de involve-redes opbakning og samarbejde i forhold til de initiativer, der iværksættes.
332.
Indholdet i handleplanerne til unge med behandlingskrævende stofmisbrug333.Handlepla-nerne skal beskrive den behandling, der skal iværksættes og beskrive den nødvendige støtte tilden unge. Handleplanen skal således bl.a. angive, hvilke former for støtte kommunen vil iværk-sætte for at løse den unges stofmisbrugsproblemer og øvrige sociale problemer. De almindeligebestemmelser i servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge, gælder også for dennegruppe af unge. Den støtte, som kommunen beskriver i handleplanen, kan således være foran-staltninger efter servicelovens § 52. Indholdet i handleplanerne skal i øvrigt leve op til de gene-relle krav til indholdet i handleplaner, som opstilles i servicelovens § 140, stk. 5 og 6, se punkt324 ff.Formålet med handleplanerne til unge med behandlingskrævende stofmisbrug334.Formåletmed at udarbejde en handleplan, når unge under 18 år har et behandlingskrævende stofmisbrug,er at styrke indsatsen, så der hurtigst muligt kan iværksættes en samlet, koordineret indsats.Der kan være en risiko for, at unge under 18 år med et behandlingskrævende stofmisbrug ikke mod-tager relevant behandling, fordi de eksisterende døgntilbud eller ambulante tilbud for børn og ungeikke i tilstrækkelig grad har faglig viden om stofmisbrugsbehandling.Kommunerne har generelt ansvaret for, at børn og unge, der har brug for særlig støtte – herunderunge med stofmisbrug – får den støtte, som de har behov for.De traditionelle tilbud for de over 18-årige på stofmisbrugsbehandlingsområdet matcher ikke altidde unges behov for behandling og støtte, ligesom tilbuddene ikke opleves som attraktive, idet deunge ikke ser sig selv som stofmisbrugere og ikke vil sættes i bås med ældre stofmisbrugere.Hvilke unge er omfattet af bestemmelsen?335.
De unge,som har et så stort misbrug af stoffer, at de har behov for misbrugsbehandling, er ofte unge, der
174
er opvokset under vanskelige vilkår. Der er sjældent tale om decideret afhængighed, men snare-re om et eksperimenterende misbrug. Disse unge har derfor udover misbrugsproblemet oftesvære sociale problemer som f.eks. manglende tilknytning til uddannelsessystemet eller ar-bejdsmarkedet og ringe sociale kompetencer. Misbrugsproblemet er således som regel ikke denunges eneste problem, og indsatsen skal derfor have fokus på viften af sociale problemer hosden unge og ikke kun på misbruget. Unge, der har et misbrug af hash eller andre stoffer, er om-fattet af bestemmelsen om handleplaner. En mindre del af gruppen af unge med misbrugspro-blemer er omfattet af en egentlig garanti for en indsats senest 14 dage efter henvendelse tilkommunen, jf. servicelovens § 101, stk. 3.Social behandlingsgaranti til unge stofmisbrugere under 18 år i særlige tilfælde, servicelovens§ 101, stk. 3Serviceloven§ 101.Kommunalbestyrelsen skal tilbydebehandling af stofmisbrugere.Stk. 2.Tilbud efter stk. 1 skal iværksættessenest 14 dage efter henvendelsen tilkommunen.Stk. 3.Social- og integrationsministerenfastsætter i en bekendtgørelse regler ombehandling efter stk. 1 og 2 af stofmisbru-gere under 18 år i særlige tilfælde.I forlæn-gelse af reglerne om handleplaner til unge med stofmisbrug skal det fremhæves, at servicelo-vens § 101, stk. 3, giver bemyndigelse til social- og integrationsministeren til at fastsætte reglerom garanti for social behandling efter stk. 1 og 2 af stofmisbrugere under 18 år i særlige tilfæl-de. På baggrund af denne hjemmel er der fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse om ga-ranti for social behandling for stofmisbrug af unge under 18 år i særlige tilfælde, som kan findespå www.retsinfo.dk. Formålet med bestemmelsen er, at kommunalbestyrelsen skal fremskyndeog handle hurtigt og effektivt for, at den unge kan komme i behandling for stofmisbruget. Medbestemmelsen sikres, at kommunalbestyrelsen iværksætter et behandlingstilbud til unge med al-vorlige stofmisbrugsproblemer inden for 14 dage fra henvendelsen.
336.
Målgruppen er unge, som på grund af stofmisbruget har alvorlige sociale og adfærdsmæssige pro-blemer, der medfører, at den unge ikke kan fungere i forhold til familie, uddannelse, arbejde ellerskole. Den sociale behandlingsgaranti dækker kun i de særlige tilfælde, hvor stofmisbruget har ud-viklet sig sådan, at de unge har svært ved at modtage den almindelige støtte efter reglerne for børnog unge i servicelovens kapitel 11, førend der er sat en behandling i gang i forhold til deres stofmis-brugsproblemer.Bestemmelsen ændrer ikke ved det ansvar for behandling af unge med stofmisbrugsproblemer, somer fastsat i servicelovens kapitel 11.Det er altså ikke alle de børn og unge, som er i behandling for stofmisbrug, der er omfattet af garan-tien, men derimod den del af disse børn og unge, der har et så massivt og skadende stofmisbrug, at
175
kommunalbestyrelsen vurderer, at en hurtig indsats er påkrævet af hensyn til iværksættelse af tilbudefter servicelovens kapitel 11.
Kapitel 15Foranstaltninger337.
I dette ka-pitel beskrives betingelserne for at iværksætte foranstaltninger i sager om børn og unge med be-hov for særlig støtte, herunder børn og unge med nedsat funktionsevne. Kapitlet herun-derbeskriverindholdet i de enkelte foranstaltninger, som kommunen med samtykke fra foræl-dremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år kan vælge, samt kommunens pligt til løben-de at følge op på en iværksat foranstaltning, herunder de proceskrav der gælder i forbindelsemed den løbende opfølgning. Sidst i kapitlet beskrives kommunens pligt til at tilbyde familie-rådgivning til kvinder med børn på krisecentre samt pligt til at tilbyde psykologbehandling til al-le børn, som følger med deres mor på krisecenter.Foranstaltninger efter servicelovens § 52Serviceloven§ 52.Kommunalbestyrelsen skal træffe af-gørelse om foranstaltninger efter stk. 3, nårdet må anses for at være af væsentlig be-tydning af hensyn til et barns eller en ungssærlige behov for støtte. Kommunalbesty-relsen skal vælge den eller de foranstalt-ninger, som bedst kan løse de problemerog behov, der er afdækket gennem denbørnefaglige undersøgelse efter § 50. Af-gørelsen træffes med samtykke fra foræl-dremyndighedsindehaveren, jf. dog §§ 56,57 a, 57 b, 58, § 68, stk. 2 og 3, og § 68 a.En afgørelse efter stk. 3, nr. 7, kræver tilli-ge samtykke fra den unge, der er fyldt 15år.Stk. 2.…
Betingelserne for at iværksætte foranstaltninger, servicelovens § 52, stk. 1 og 2338.Somud-gangspunkt skal tre betingelser være opfyldt, før der kan iværksættes foranstaltninger efter ser-vicelovens § 52. For det første skal det materielle kriterium for iværksættelsen af frivillige for-anstaltninger være opfyldt, se punkt 311. For det andet skal der som udgangspunkt være gen-nemført en undersøgelse af barnets eller den unges forhold, se punkt 341. Endelig skal der somhovedregel foreligge et samtykke fra forældremyndighedsindehaveren – og i anbringelsessagerfra den unge, der er fyldt 15 år, se punkt 340.
176
Det materielle kriterium for at iværksætte frivillige foranstaltninger339.
Kommunenskal efter servicelovens § 52, stk. 1 træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det måanses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov forstøtte. Hermed fastlægges det materielle kriterium for iværksættelse af frivillige foranstaltnin-ger. Det er således ikke ethvert behov, der udløser støtte efter servicelovens § 52, stk. 3. Det ud-trykkes ved, at det skal være af væsentlig betydning og ved, at det skal være af hensyn til et sær-ligt behov for støtte. Derudover så må der ikke efter denne lovgivning varetages hensyn, der hø-rer til andre sektorer, som f.eks. undervisningssektoren. Der kan eksempelvis være tale om, atdet vil være gavnligt for en ung at komme på efterskole, men hvor den unge ikke har behov forsærlig støtte, og derfor ikke falder inden for anvendelsesområdet for reglerne om særlig støtte.Det må dog samtidig understreges, at det har været hensigten at udforme kriteriet så rummeligt,at det ikke afskærer kommunen fra at yde hjælp, når det må ses som formålstjenligt ud fra envurdering af familiens situation sammenholdt med de hjælpemuligheder, som findes i loven.Samtykke, servicelovens § 52, stk. 1
340.
Afgørelseom iværksættelse af foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3, træffes som hovedregelmed samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år, hvis der er tale omen anbringelse uden for hjemmet efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7. Efter servicelovens»§§ 56, 57 a, 57 b, 58, § 68, stk. 2 og 3, og § 68 a er der dog adgang til at træffe afgørelse, selvom forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker foranstaltningen iværksat. For så vidt angårmuligheden for tvangsmæssigt at gennemføre en anbringelse uden for hjemmet henvises til ka-pitel 16.
Er der fælles forældremyndighed skal begge forældre give samtykke, også selv om forældrene ikkebor sammen. Dette gælder i alle tilfælde, også i de tilfælde, hvor der f.eks. er tale om et familiebe-handlingsophold, som kun omfatter den ene af forældremyndighedsindehaveren. Der henvises tilpunkt 364 om fælles forældremyndighed. Der henvises desuden til Ankestyrelsens PrincipafgørelseC-21-07.En afgørelse om anbringelse uden for hjemmet efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, kan kun gen-nemføres som en frivillig foranstaltning, når der foreligger samtykke fra både den unge, der er fyldt15 år, og fra indehaveren af forældremyndigheden. Samtykket skal omfatte formålet med anbringel-sen, se punkt 363. Bestemmelsen om samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år, omhandler aleneanbringelse uden for hjemmet, idet dette må anses for at være den mest vidtgående foranstaltning.Samme medvirken og motivation fra den unge vil imidlertid også være konstruktiv i forhold til deøvrige foranstaltninger, der er nævnt i stk. 3. Det vil derfor også være vigtigt at skabe et godt sam-arbejde med den unge, når der påtænkes at iværksætte andre foranstaltninger. Inden kommunentræffer afgørelse om foranstaltninger efter servicelovens § 52, skal der som udgangspunkt gennem-føres en samtale med barnet eller den unge, om dennes holdning til foranstaltningen, jf. servicelo-vens § 48. Se punkt 277 ff.Gennemførelsen af en undersøgelse før iværksættelse af foranstaltninger, servicelovens § 52, stk.2
177
Serviceloven§ 52.…Stk. 2.Støtteefter stk. 3 kan kun iværksæt-tes efter gennemførelse af en børnefagligundersøgelse, jf. § 50. Hvis særlige forholdtaler herfor, kan der dog iværksættes fore-løbig eller akut støtte efter stk. 3 sidelø-bende med undersøgelsen.Stk. 3. …341.
Støttenefter servicelovens § 52 kan i udgangspunktet kun iværksættes efter, at der er gennemført enundersøgelse efter servicelovens § 50. Dog kan der iværksættes foreløbig eller akut støtte side-løbende med undersøgelsen, hvis særlige forhold taler for det. Derudover følger det af service-lovens § 140, at der skal udarbejdes en handleplan for indsatsen inden afgørelsen om foranstalt-ning efter servicelovens § 52, stk. 3, så valget af konkret foranstaltning tager udgangspunkt i dekonkrete mål, der er opstillet for indsatsen.
Det er helt centralt, at der er sammenhæng mellem barnets eller den unges og familiens problemerog den indsats, der vælges. Foranstaltningen skal derfor vælges med udgangspunkt i den handle-plan, der er udarbejdet efter servicelovens § 140. En god undersøgelse er en betingelse for, at manfra starten kan vælge den rigtige hjælp, beskrive formålet med foranstaltningen og løbende følge oppå, om foranstaltningerne har de ønskede virkninger.Kravet om, at der skal være gennemført en undersøgelse, inden der iværksættes foranstaltninger,kan fraviges, hvis særlige forhold gør sig gældende. Det er således muligt at iværksætte foreløbigeller akut støtte, før undersøgelsen er afsluttet, hvis der er særligt behov for det,efter § 52, stk. 2.Sker det, skal kommunen gennemføre en undersøgelse efter servicelovens § 50 snarest herefter, jf.også servicelovens § 50, stk. 6, se punkt 314.
Valg af foranstaltninger, servicelovens § 52, stk. 1342.
Efter ser-vicelovens § 52, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen altid vælge en foranstaltning, som må forven-tes at kunne imødekomme de problemer og behov hos barnet eller den unge, som er afdækketgennem den børnefaglige undersøgelse efter § 50. Børn, unge og familier har forskellige pro-blemstillinger, og de løsninger, der kan hjælpe dem, er også forskellige. Ved valget af foran-staltning er det derfor afgørende at tage udgangspunkt i det enkelte barn, den enkelte unge ellerden enkelte familie og vælge en løsning, der bedst muligt imødekommer netop deres behov. Detvil derfor være hensigtsmæssigt, hvis kommunen er åben over for en bred vifte af løsningsmu-ligheder. Hvis der er tale om en anbringelse uden for hjemmet eller et aflastningsophold, vil detvære gavnligt at gøre brug af Tilbudsportalen, jf. servicelovens § 14, hvor alle anbringelsesste-derne står beskrevet nærmere, se punkt 550. Grundlaget for valg af foranstaltning er en grundigundersøgelse og en handleplan, der indeholder mål for indsatsen. Omkring undersøgelse sepunkt 295 ff., og omkring handleplaner, se punkt 321 ff.
I forhold til undersøgelsen understreges det i servicelovens § 52, stk. 1, at der skal være sammen-hæng mellem undersøgelsens resultat og den indsats, der vælges. Det betyder, at der skal vælges en
178
indsats, som er egnet til at imødekomme de behov, der er afdækket i undersøgelsen efter servicelo-vens § 50. Det er vigtigt, at der allerede fra starten vælges den eller de foranstaltninger, der kan bi-drage til en mere varig løsning af problemerne, frem for hjælp der alene sigter mod løsning af akutopståede problemer. Dette udelukker dog ikke, at der kan være situationer, hvor der er behov for atsætte fokus på akutte problemer i første omgang for derefter at sætte ind med en langsigtet indsats.Kommunen har mulighed for at iværksætte flere sideløbende foranstaltninger efter servicelovens§ 52, hvis det skønnes formålstjenligt for at hjælpe barnet eller den unge bedst muligt.Bestemmelsen i servicelovens § 52, stk. 1, skal ses i sammenhæng med formålsbestemmelsen i ser-vicelovens § 46, stk. 2, hvorefter problemerne så vidt muligt skal afhjælpes i hjemmet eller det næremiljø. Bestemmelsen bygger på de almindelige principper om proportionalitet og mindsteindgreb,som betyder, at der ikke må anvendes mere indgribende foranstaltninger, hvis mindre indgribendeforanstaltninger er tilstrækkelige, og at der skal være et rimeligt forhold mellem mål og middel.Princippet afspejler den forvaltningsretlige grundsætning om egnethed, hvorefter en foranstaltningaltid skal være egnet til at løse det formål, den skal opfylde. Kommunalbestyrelsen bør således sik-re, at foranstaltningen som middel er egnet til at opnå målet.Samlet set betyder det, at en afgørelse om iværksættelse af en foranstaltning ikke bør være så lidtindgribende, at den ikke er tilstrækkelig til at opnå målet, eller at den senere viser sig ikke at haveeffekt. Samtidig bør det altid sikres, at foranstaltningen ikke er så indgribende, at den har større bi-virkninger end fordele for barnet eller den unge. Der er altså tale om, at sagsbehandleren i de enkel-te tilfælde nøje må overveje balancen imellem disse forvaltningsretlige og faglige hensyn. Detteunderstreger betydningen af, at den valgte foranstaltning træffes på grundlag af en grundig vurde-ring af barnet eller den unge og familiens situation og konkrete problemer, samt de deraf afledtebehov for støtte. Det er en selvfølge, at hjælpen ikke skal gå ud over, hvad der er brug for i den en-kelte sag, men det er lige så vigtigt, at familien ikke som følge af en misforstået brug af det mindsteindgrebs princip skal gennemgå en række foranstaltninger, der hver især er utilstrækkelige til løs-ning af problemerne. Opregningen af mulige foranstaltninger i servicelovens § 52, stk. 3, er såledesikke et udtryk for en form for rangfølge, hvor det påhviler kommunen at gennemprøve rækken afmulige foranstaltninger eventuelt afsluttende med en anbringelse uden for hjemmet.Der vil være tilfælde, hvor det allerede fra sagens start viser sig, at den mest formålstjenlige foran-staltning er en anbringelse. Der skal i alle tilfælde med det samme satses på den hjælpemulighed –eventuelt en kombination af flere foranstaltninger - som efter en indledende undersøgelse af barnetseller den unges forhold må anses for den rette til opfyldelse af det konstaterede behov. Der skal iden forbindelse lægges afgørende vægt på, at støtten ydes ud fra barnets eller den unges bedste, jf.servicelovens § 46, stk. 1. Hvis man har valgt at sætte en eller flere foranstaltninger i værk, skal der,jf. servicelovens § 70 efterfølgende foretages en opfølgning af indsatsen, for at undersøge, om det erden eller de rigtige foranstaltning(- er), som man har valgt at sætte i værk. Se punkt 325 om revisionaf handleplaner.De enkelte foranstaltninger, servicelovens § 52, stk. 3
179
Serviceloven§ 52.…Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan iværksættehjælp inden for følgende typer af tilbud:1) Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ung-domsklub, uddannelsessted el.lign.2) Praktisk, pædagogisk eller anden støttei hjemmet.3) Familiebehandling eller behandling afbarnets eller den unges problemer.4) Døgnophold, jf. § 55, for både foræl-dremyndighedsindehaveren, barnet el-ler den unge og andre medlemmer affamilien i en plejefamilie, på et god-kendt opholdssted eller på en døgnin-stitution, jf. § 66, nr. 1, 5 og 6, eller iet botilbud, jf. § 107.5) Aflastningsordning, jf. § 55, i en pleje-familie, kommunal plejefamilie ellernetværksplejefamilie eller på et op-holdssted eller en døgninstitution, jf.§ 66, nr. 1-3, 5 og 6.6) Udpegning af en fast kontaktperson forbarnet eller den unge eller for helefamilien.7) Anbringelse af barnet eller den ungeuden for hjemmet på et anbringelses-sted, jf. § 66.8) Formidling af praktiktilbud hos en of-fentlig eller privat arbejdsgiver for denunge og i den forbindelse udbetalingaf godtgørelse til den unge.9) Anden hjælp, der har til formål at yderådgivning, behandling og praktisk ogpædagogisk støtte.Stk. 4.…343.
De enkeltetyper foranstaltninger er beskrevet i servicelovens § 52, stk. 3, og gennemgås nedenfor.
Som nævnt ovenfor er det vigtigt, at indsatsen efter servicelovens § 52 tager udgangspunkt i barnetseller den unges og familiens samlede situation. Indsatsen skal forsøge at løse problemerne og ikkeblot mindske symptomerne på problemerne. Indsatsen skal derfor tilpasses den konkrete situation.Derfor er der i servicelovens § 52, stk. 3 oplistet en række forskelligetyperaf foranstaltninger. Op-listningen betyderikke,at der kun findes én bestemt ’værktøjskasse’ med ni forskellige, givne, støt-temuligheder, man skal vælge mellem i den enkelte sag. Hver enkelt type af foranstaltning kan have
180
forskelligt indhold. De oplistede foranstaltningstyper kan og skal tilpasses behovene i den enkeltesag.De enkelte typer af foranstaltninger har hver især et indbygget formål - en kerne - men samtidignogle fleksible ydre grænser. Det betyder, at indsatsen kan udvikles inden for de givne rammer,således at oplistningen ikke forhindrer udviklingen af nye tilbud. F.eks. kan et tilbud om støtte ihjemmet med henblik på at undgå anbringelse uden for hjemmet sammensættes, så der ydes en såomfattende og specialiseret støtte i hjemmet, at tilbuddet kan sammenlignes med et døgntilbud.Med henblik på at sammensætte den rigtige hjælp i den konkrete situation kan foranstaltningernebåde tilbydes enkeltvis, i kombination med hinanden eller i forlængelse af hinanden. De forskelligetyper af foranstaltninger kan derfor godt anvendes samtidig, således at der f.eks. ydes familiebe-handling, mens barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet. Hvis barnet eller den unge tagerophold samme sted som forældremyndighedsindehaveren i forbindelse med familiebehandling,bortfalder beslutningen om anbringelse uden for hjemmet. Jf. punkt 356-357 og 360-361.Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted eller lignende, § 52, stk. 3, nr. 1344.Kommu-nalbestyrelsen kan vælge at foreslå, at et bestemt barn eller ung søger ophold i dagtilbud, fri-tidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted eller lignende. Dette kan tilbydes familier, når det måantages, at der over et vist forløb kan være behov for særlig støtte til barnet eller den unge ellerfamilien. Der kan være tale om f.eks. opdragelsesproblemer, sociale eller psykiske proble-mer,funktionsnedsættelse eller kriminalitet. Deltagelse i forskellige foreningsaktiviteter, f.eks.sportsforeninger, kan også være en del af den fremgangsmåde, som familien skal følge.Hvis kommunen vælger at foreslå, at barnet eller den unge f.eks. skal søge et dagtilbud, forudsætterdet normalt, at der et minimum af vilje til samarbejde hos barnets eller den unge og forældremyn-dighedsindehaveren. Beslutning om foranstaltningen kan dog træffes uden samtykke efter service-lovens § 56, jf. punkt 368.Der vil kunne ydes støtte til udgifter, der følger af de anvisninger vedrørende barnet eller den unge,der er blevet givet til forældrene, i det omfang forsørgeren ikke selv har midler dertil, jf. servicelo-vens § 52 a.Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, servicelovens § 52, stk. 3, nr. 2345.Denne for-anstaltning tager primært sigte på forskellige former for støtte i hjemmet (»hjemme-hos« ord-ninger) med det formål at sørge for, at familien holdes samlet. Det omfatter bl.a., at familien gø-res i stand til at tage vare på barnet eller den unge. Opgaverne er mangeartede, idet det er denenkelte families behov, der bestemmer, hvordan opgaverne løses.En støtte til familien kan f.eks. bestå i at hjælpe familien med at strukturere hverdagen. Det kanf.eks. dreje sig om, at forældrene hjælpes til at sikre, at børnene kommer i skole eller dagtilbud hverdag, eller at forældrene hjælpes til en bedre kontakt eller relation til børnene. Støtten kan derforvære af såvel pædagogisk karakter som af praktisk art, eller hvad der i øvrigt måtte være behov for.Støtten kan f.eks. også bestå i praktisk og pædagogisk vejledning til forældre med f.eks. udviklings-hæmning eller udviklingsforstyrrelser i, hvordan dagligdagen tilrettelægges i forhold til et barn, derreagerer anderledes end andre børn. Der vil være en glidende overgang mellem konsulentbistandefter servicelovens § 11 og støtte efter § 52, stk. 3, nr. 2.Til at yde denne støtte i hjemmet kan kommunen ansætte personer med de fornødne forudsætningerfor arbejdet. Afgørelsen om, hvilken person der skal udføre støtten, hviler på en vurdering af, hvil-
181
ken konkret sagkundskab, der skønnes nødvendig i forbindelse med det konkrete behov hos famili-en samt en vurdering af problemets karakter.Varigheden af støtten kan variere fra nogle få måneder til flere år, og tilstedeværelsen af en støtte-person i familien kan variere fra flere timer dagligt til et besøg 1-2 timer en gang om ugen eller hver14. dag alt efter, hvor stor en indsats en afhjælpning af problemerne må antages at kræve.Selvom et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet, kan det være relevant at iværksætte foran-staltninger i hjemmet efter servicelovens § 52, så der sikres en sammenhæng i den samlede støtte tilfamilien, og så der kan arbejdes for en hjemgivelse, hvor det er formålstjenligt jf. punkt 327, om deelementer der indgår i den plan, der udarbejdes i forbindelse med anbringelse uden for hjemmet.Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer, servicelovens § 52,stk. 3, nr. 3346.Familiebe-handling eller behandling af barnets eller den unges problemer kan efter servicelovens § 52, stk.3, nr. 3 anvendes som foranstaltningstype.Familiebehandling dækker forskellige typer af familierettede indsatser, der har til formål at bevarefamilien samlet. Familiebehandling eller anden lignende støtte over for hele familien kan ydes ihjemmet som ambulant behandling, i form af barnets eller den unges ophold i et dagbehandlingstil-bud eller kan tilbydes familien i tilknytning til, at barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmetefter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7. For så vidt angår familiebehandling ved døgnophold henvisestil servicelovens § 52, stk. 3, nr. 4.Udgangspunktet for familiebehandling efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3 er, at problemer og målbeskrives og aftales i samarbejde med forældrene, da deres opfattelse af situationen danner ud-gangspunkt for problem- og målformuleringen. Problem- og målformuleringen revideres i løbet afbehandlingen i takt med forældrenes ændrede forståelse af deres egen situation. Forældrene er fort-sat de primært ansvarlige for omsorgen for barnet under behandlingsforløbet. Formålet med fami-liebehandlingen er at give familien mere hensigtsmæssige samspilsformer og indbyrdes relationer.Midlerne vil være forskellige, men kan f.eks. bestå i udførelse af praktiske dagligdags opgaver, legeog spil, suppleret med familie- og gruppesamtaler og individuel støtte. Behandlingsarbejdet tilrette-lægges med udgangspunkt i den enkelte families problemer og ressourcer.Familier, der får et barn med nedsat funktionsevne, står ofte i den situation, at den viden, som fami-lien har om at være og blive en familie, ikke slår til. Her kan der være brug for støtte til at finde udaf, hvad der er normalt, og hvad der hænger sammen med barnets funktionsnedsættelse.Da det er afgørende for familiearbejdet, at forældrene har praktisk og økonomisk mulighed for atforpligte sig til at deltage i det nødvendige antal hele eller halve dage, kan der ydes økonomisk støt-te til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, jf. servicelovens § 52 a.Behandling af barnets eller den unges problemer efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3 kan ligeledesforegå på flere forskellige måder og efter forskellige behandlingsmetoder. Foranstaltningen kaneksempelvis bestå i, at barnet eller den unge bevilges dagbehandling i enten en offentlig eller privatinstitution eller bevilges en socialpædagogisk friplads. Behandling af barnets eller den unges pro-blemer kan også involvere familien, og der kan derfor være en glidende overgang mellem familie-behandling og behandling af barnets eller den unges problemer alene. Som eksempler kan nævnesbehandlingsmetoderne Parent Management Training (PMT), Multi Systemisk Terapi (MST) og NyStart samt familieprogrammer generelt. Der er muligt at finde mere information om evidensbasere-de programmer påhttp://www.servicestyrelsen.dk.Se også kapitel 17 om evidensbaserede pro-grammer.
182
Beslutning om behandling af barnets eller den unges problemer kan træffes uden samtykke efterservicelovens § 56, jf. punkt 368. Udgangspunktet for gennemførelsen af en behandling af et barneller en ung vil altid være, at kommunen så vidt muligt skal søge at opnå dialog og samarbejde medforældrene om behandlingen. Hvis behandlingen skal gavne barnet, vil det således som oftest væreen forudsætning, at begge forældre bakker op om det, herunder som minimum den forælder, sombarnet bor hos. Med bestemmelsen får kommunalbestyrelsen dog mulighed for at gennemføre be-handling i de særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at indlede et positivt samarbejde med beggeforældremyndighedsindehavere, samt i særlige tilfælde hvor den ene forældremyndighedsindehaverafviser eller ikke besvarer kommunalbestyrelsens forsøg på dialog. Servicelovens § 56 vil f.eks.kunne anvendes i tilfælde, hvor to forældremyndighedsindehavere ikke bor sammen, og kun denene vil give samtykke til, at et hjemmeboende barn eller en ung, der har behov for f.eks. psykolog-hjælp, uden at der dog er grund til en anbringelse uden for hjemmet. Servicelovens § 56 vil ogsåkunne anvendes i tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren selv f.eks. har udsat sit barn forgrov omsorgssvigt eller overgreb, og derfor ikke er interesseret i at lade barnet behandle for et pro-blem, vedkommende er mistænkt eller anklaget for. Formålet er at forhindre, at sådanne situationerbliver en barriere for at give barnet eller den unge den nødvendige støtte, eller at kommunalbesty-relsen eventuelt er nødt til at anbringe barnet uden for hjemmet uden samtykke alene med den be-grundelse, at barnet ellers ikke kan få den nødvendige behandling.Kommunen bør dog stadig så vidtmuligt informere forældremyndighedsindehaveren om behandlingsforløbet og om øvrige sagsskridt,herunder sikre sig at forældremyndighedsindehaveren forstår kommunens bevæggrunde og tiltag.Døgnophold for hele familien, servicelovens § 52, stk. 3, nr. 4347.
Bestem-melsen i servicelovens § 52, stk. 3, nr. 4, giver hjemmel til, at hele familien eller enkelte af densmedlemmer sammen med barnet eller den unge kan anbringes i et døgnophold. Formålet meddenne foranstaltning er at give familier et tilbud, der er mindre indgribende end døgnanbringelseaf barnet eller den unge alene. Der bør dog sikres, at døgnopholdet ikke anvendes, hvis der alle-rede forligger oplysninger som peger på, at en anbringelse uden for hjemmet, vil være bedst forbarnet eller den unge.
Opholdet vil oftest indgå som led i en familiebehandling, men kan også foregå som del af en under-søgelse af forældreevnen. Principperne herfor, jf. punkt 346, gælder tilsvarende ved døgnophold forhele familien.Opholdet skal ske på en døgninstitution, i en plejefamilie, på et andet godkendt opholdssted, eller iet godkendt botilbud efter reglerne i servicelovens § 107. For en gennemgang af reglerne vedr. ser-vicelovens § 107 henvises til Social- og Integrationsministeriets bekendtgørelse om godkendelse afog tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbruge-re, som kan findes på www.retsinfo.dkAflastningsophold, servicelovens § 52, stk. 3, nr. 5348.
Nårderiværksættes et aflastningsophold for et barn eller en ung, er der ikke tale om en anbringelseuden for hjemmet, selvom det skal foregå i et godkendt anbringelsessted. Bestemmelsen giveren særlig hjemmel til at iværksætte aflastningsophold, uden at aflastningen skal henføres underanbringelsesreglerne. Det gælder, hvad enten aflastningen angår børn og unge med nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne eller børn og unge med sociale vanskeligheder. Der kan være flereformål med en aflastningsordning, f.eks. aflastning af forældrene, støtte i opdragelsen af barneteller forskellige former for optræning af barnet. Tidsmæssigt kan de enkelte aflastningsopholdstrække sig fra en til to dage til to til tre uger ad gangen, typisk weekends og ferieperioder. Sel-
183
ve aflastningsordningen vil kunne fungere for en længere årrække, eventuelt under hele opvæk-sten.Aflastningsophold efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 5, er således beregnet til ophold af korterevarighed. Der henvises i den forbindelse til Ankestyrelsens principafgørelse C-39-02, hvor Anke-styrelsen traf afgørelse om, at et ophold i en aflastningsfamilie i 8 måneder var at sidestille med enanbringelse, selvom opholdet var etableret som en aflastningsordning.Endvidere henledes opmærksomheden på, at det er en betingelse for at bevare retten til børneydel-ser, at et aflastningsophold efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 5, er kortvarigt, jf. vejledning nr.10177 af 11. oktober 2007 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.Efter bestemmelsen er det et krav, at aflastningsopholdet finder sted i en netværksplejefamilie, i enplejefamilie, en kommunal plejefamilie, på en døgninstitution eller på et godkendt opholdssted. Af-lastningsordninger kan således kun finde sted på et anbringelsessted, der er oprettet efter reglerne iservicelovens §§ 142 og 66. Hvis kommunen har grundlag for at tro, at en anbringelse kan kommepå tale på et senere tidspunkt, f.eks. fordi en funktionsnedsættelse forværres over tid, kan det værerelevant at vurdere valget af aflastningssted i forhold til, om det er muligt at etablere en anbringelsepå det pågældende sted, så man undgår for mange brud i opvæksten.I praksis bruges aflastningsophold også i kombination med døgnanbringelse på institution eller ple-jefamilie eller opholdssted. I disse tilfælde er aflastningsopholdet en integreret del af døgnanbrin-gelsen, jf. servicelovens § 55, stk. 2.Der skal gøres opmærksom på, at det er muligt at yde aflastning med hjemmel i servicelovens § 44,jf. § 84, hvis aflastningen gives på grund af et barns eller en ungs funktionsnedsættelse og aleneudspringer af den øvrige families behov. I disse tilfælde vil det ikke være nødvendigt med forudgå-ende § 50 undersøgelse. Der henvises for en nærmere omtale af denne type aflastning til vejlednin-gens punkt 257. Ydes aflastningen derimod på grund af barnets eller den unges særlige behov forstøtte, kan den ikke gives med hjemmel i servicelovens § 44, jf. § 84. I disse tilfælde skal § 52, stk.3, nr. 5, anvendes.Kontaktperson, servicelovens § 52, stk. 3, nr. 6349.
Derkanudpeges en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien. En fast kontakt-person kan spænde fra en begrænset støttefunktion i forhold til f.eks. skolegang til en mere om-fattende støttefunktion, der kan yde vejledning og støtte i forhold til hele barnets eller den ungeslivssituation. Kontaktpersonen kan således udfylde flere forskellige funktioner alt efter, hvadden unge har behov for.
Hvis et barn eller en ung skønnes at have behov for vejledning og rådgivning vedrørende f.eks. ar-bejde, uddannelse, fritid eller som led i et vilkår ved tiltalefrafald kan kontaktpersonens rolle havekarakter af en personlig rådgiver, og vedkommende vil således have til opgave at vejlede og rådgiveom en række praktiske forhold, der skønnes at kunne støtte barnet eller den unge i opvæksten ellermed hensyn til de fremtidige leve- og arbejdsvilkår.En kontaktpersons opgave kan i højere grad også være at yde en støtte på det nære personlige planved at være til rådighed, når barnet eller den unge har behov for en voksen til at læsse bekymringerover på, tale med og blive opmuntret af. En kontaktpersons opgave er i sådanne tilfælde at forholdesig til barnets eller den unges totale situation på linje med, hvad der normalt ville være forældrenesopgave, og kontaktpersonen kan altså udfylde flere forskellige funktioner, alt efter hvad den ungehar behov for. Det er derfor væsentligt, at den, der udpeges, er en person, som barnet eller den ungeføler sig tryg ved. De særlige forudsætninger for den person, der udpeges, må være, at der eksisterer
184
et tillidsforhold mellem barnet eller den unge og den voksne, eller at det vurderes, at et sådant til-lidsforhold meget hurtigt vil kunne etableres. En mulig kontaktperson vil derfor ofte skulle findes ibarnets eller den unges nære omgivelser, f.eks. en pædagog, en lærer, en klubmedarbejder, enidrætstræner eller en anden voksen person, som barnet eller den unge har tillid til. Kontaktpersonenskal samtidig kunne stille krav til og korrigere eller om nødvendigt stoppe barnet eller den unge,hvis der udvises uacceptabel adfærd, f.eks. via rådgivning eller via en underretning til forvaltningenmv.En kontaktperson kan også fungere som mentor for f.eks. unge kriminelle, og hermed varetage enfunktion som rollemodel og sparringspartner for den unge. Mentoren skal fungere som en positivrollemodel for barnet eller den unge og støtte og vejlede den pågældende til f.eks. at leve en krimi-nalitetsfri tilværelse. Desuden er det vigtigt, at mentorfunktionen kun er et tilbud, som barnet ellerden unge kan vælge at modtage eller fravælge, og at barnet eller den unge i givet fald selv kan fåindflydelse på, hvem der udpeges til at varetage mentorfunktionen. I kraft af mentorens opgavebe-skrivelse kan det være relevant at udpege en person, der f.eks. aldersmæssigt og for så vidt angårsocial baggrund matcher den unge godt.En kontaktperson kan også anvendes ved tildeling af efterværn efter lovens § 76. F.eks. kan enmentor udgøre en gennemgående, stabil voksenkontakt for barnet eller den unge, der således ikkeforsvinder, fordi den unge afslutter en strafafsoning eller opnår en bestemt alder.Kontaktpersonen kan således være en person, som den unge kan tale med om eventuelle problemer,kontaktpersonen kan også gå med den unge til f.eks. møder i forvaltningen eller andre steder, hvorden unge har behov for en voksen til at skabe ekstra tryghed, kontaktpersonen kan fungere sommentor, der i højere grad skal agere rollemodel og sparringspartner for den unge, eller kontaktper-sonen kan have en mere rådgivende rolle i forhold til konkrete problemstillinger som f.eks. uddan-nelse.Børn og unge med nedsat funktionsevne kan også have behov for at have kontakt med en voksen udover forældrene. Dette kan f.eks. være medvirkende til at gøre barnet eller den unge mere uafhæng-ig af sine forældre og dermed støtte til selvstændiggørelse.For så vidt angår udpegning af en fast kontaktperson til hele familien, er denne mulighed bl.a. et ledi styrkelsen af den særlige indsats over for utilpassede unge. Der kan tilbydes en fast kontaktpersontil hele familien uafhængigt af, om der er truffet beslutning om andre foranstaltninger efter service-lovens § 52, stk. 3, dvs. også uanset om barnet eller den unge har eller får udpeget en fast kontakt-person.Hvis der er behov for én person til at fungere som kontaktperson for barnet eller den unge og enanden person til at varetage opgaven som kontaktperson for hele familien, må det sikres, at ordnin-gen tilrettelægges, så den ikke virker konfliktskabende, men bidrager positivt til en samlet løsningpå familiens problemer. Det bør i den forbindelse sikres, at de to kontaktpersoner forfølger et fællesmål, og at ansvarsfordelingen mellem kontaktpersonerne er klar og veldefineret. Forholdet mellemarbejdsopgaverne kan defineres nærmere i handleplanen efter servicelovens § 140.Det er kontaktpersonens opgave at medvirke til en koordineret indsats over for hele familien. Imodsætning til en støtteperson efter servicelovens § 54, som tilbydes forældremyndighedsindehave-ren i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, er det ikke en forud-sætning, at et eller flere af familiens børn eller unge er anbragt uden for hjemmet.Når kontaktpersonen tilknyttes hele familien indebærer det, at indsatsen udover at inddrage forældreog børn eller unge, også inddrager eventuelle andre familiemedlemmer, som kan være af betydningfor en forandring af forholdene i familien. Inddragelse af andre familiemedlemmer i arbejdet kanisær være relevant i forhold til familier med anden etnisk baggrund end dansk, hvor f.eks. onkler,
185
tanter, bedsteforældre, eller forældre uden del i forældremyndigheden m.v. kan spille en væsentligrolle i familiens hverdagsliv.350.
Der er ikkeregler for, hvem der kan være kontaktperson. Det vil således være en konkret vurdering, kom-munen foretager i det enkelte tilfælde. Det kan ikke udelukkes, at det i særlige tilfælde kan værerelevant, at et familiemedlem får denne rolle.
Den faste kontaktpersons tidsmæssige indsats vil variere efter forholdene i det enkelte tilfælde. Inogle tilfælde vil nogle få timer ugentlig være tilstrækkeligt, mens det i andre tilfælde er afgørende,at barnet eller den unge har mulighed for at kunne bruge kontaktpersonen døgnet rundt i en periode.Samme kontaktperson kan være tilknyttet flere børn eller unge med problemer og flere forskelligefamilier. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor der på grund af familiernes anden etniske baggrund endden danske kan være brug for en kontaktperson med særlig indsigt i disse forhold – f.eks. en person,der selv har samme etniske baggrund. En sådan person med samme baggrund, og som selv er velin-tegreret i det danske samfund, vil gennem sit virke som rolle-model eller forbillede kunne støtte oghjælpe familien med at ændre forholdene i hjemmet.Afgørelse om foranstaltningen kan træffes uden forældremyndighedsindehaverens samtykke efterservicelovens § 56.Foranstaltningen kræver i princippet ikke den unges samtykke, men beskikkelse af en kontaktper-son for en ung, der udtrykkeligt modsætter sig dette, vil dog som regel være udsigtsløst.Med den unges samtykke kan foranstaltningen opretholdes efter, at den unge er fyldt 18 år, dog ikkeudover det fyldte 23. år, jf. punkt 479 ff. om efterværn.Ved udpegning af kontaktperson for børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk bør kom-munalbestyrelsen overveje, om der er særlige forhold i forbindelse hermed, som man bør være op-mærksom på. Eksempelvis kan det være relevant at finde en person, der taler forældrenes sprogeller har forståelse for barnets eller den unges baggrund. Endelig kan kontaktpersonen tilbydes helefamilien, uafhængigt af, om der er truffet afgørelser om andre foranstaltninger efter § 52 stk. 3.Anbringelse uden for hjemmet, servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7351.
Bestem-
melsen giver hjemmel til at anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet.En anbringelse uden for hjemmet skal vurderes i sammenhæng med de øvrige foranstaltninger, somer nævnt i servicelovens § 52, stk. 3. For at kunne opfylde formålet med anbringelsen, jf. servicelo-vens § 140 om udarbejdelse af en handleplan forud for anbringelsen, kan der derfor være behov foren kombination af foranstaltninger. Der kan f.eks. være tale om, at der iværksættes støtte over forresten af familien, så der sideløbende med anbringelsen arbejdes for en hjemgivelse af barnet ellerden unge, se bl.a. punkt 346 om familiebehandling. Der kan også være tale om, at barnet eller denunge får en kontaktperson, der kan bistå barnet under anbringelsen og under den videre opvækst. Enkontaktperson kan være særligt relevant i visse situationer, f.eks. hvis barnet eller den unge opleveret turbulent anbringelsesforløb eller i forhold til et barn eller en ung med fængselsindsatte forældre,hvor der er behov for ekstra støtte til, at kontakten til forældrene kan opretholdes. Omkring anbrin-gelsen og forholdene under anbringelsen i øvrigt henvises til kapitel 19, 20 og 21.
186
Praktiktilbud, servicelovens § 52, stk. 3, nr. 8352.
Efter be-stemmelsen kan kommunen formidle et praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiverfor den unge og i den forbindelse udbetale en godtgørelse til den unge. Der kan ikke udbetalestilskud til en arbejdsgiver. Muligheden for at udbetale en godtgørelse til den unge i forbindelsemed formidlingen af et praktiktilbud er et led i indsatsen over for utilpassede unge, idet den gi-ver mulighed for at motivere særligt socialt belastede unge til at lade sig integrere i det alminde-lige samfundsliv. Målgruppen er således socialt belastede unge, der har problemer med at begåsig i livet. Det vil i denne sammenhæng primært sige i forhold til:At fastholde tilknytningen til uddannelsessystemetAt opnå eller fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet ved egen hjælpMålgruppen kan dog også omfatte unge med nedsat funktionsevne. Disse unge kan have et stortbehov for at afprøve sig i en arbejdspraktik, og de vil ofte have svært ved selv at finde et alminde-ligt arbejdeDe unge er ofte præget af problemer i forhold til deres familie. Samtidig er deres kammerater ofteogså præget af samme belastninger. Tilsammen kan disse forhold medvirke til at fastlåse de unge ien uacceptabel og marginal social position. Bestemmelsen skal således også ses i sammenhæng medmuligheden for at udpege en fast kontaktperson til hele familien, jf. punkt 350, og reglen i service-lovens § 140 om udarbejdelse af handleplaner for unge under 18 år, der har begået voldskriminaliteteller anden alvorlig kriminalitet.Opretholdelse af den unges kontakt til skolesystemet kan være et sigte i forbindelse med udbetalingaf godtgørelse ved deltagelse i et praktiktilbud, men behøver ikke være det. Det kan godt være ettilstrækkeligt formål i sig selv at støtte den unges indtræden på arbejdsmarkedet med henblik påforbedring af den unges sociale situation i det hele taget.Den enkelte kommune træffer afgørelse om størrelse og udbetaling af godtgørelse. Det er ikke hen-sigten med godtgørelsen at tilsidesætte grundprincippet om forældres forsørgelsesansvar over forunge under 18 år. Derfor er det forudsat, at godtgørelsen udgør et mindre beløb. Vejledende ret-ningslinjer for fastsættelse af godtgørelse er udarbejdet af de kommunale organisationer. Retnings-linjerne findes bl.a. på KL´s hjemmeside, www.kl.dk.Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at kræve udgiften til godtgørelsen betalt af den unges foræl-dre, når disse har midler hertil. Godtgørelsen er skattepligtig indkomst. For unge, der har ophold pået anbringelsessted for børn og unge, vil godtgørelsen være at betragte som indtægt ved eget arbej-de. Der henvises til Social- og Integrationsministeriets bekendtgørelse om betaling for ophold i an-bringelsessteder for børn og unge under 18 år samt døgnophold og udslusningsophold for unge ialderen 18 til og med 22 år, som kan findes på www.retsinfo.dk. Udbetaling af godtgørelse ophørerved den unges 18. år.Praktikophold er som udgangspunkt omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven via det såkaldte nyt-tekriterium, som dog beror på en konkret vurdering af den konkrete (skades-)sag. Der er i øvrigtogså mulighed for at tilbyde virksomhedspraktik efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats til dengruppe af marginaliserede unge, hvor praktikgodtgørelsen efter servicelovens § 52 ikke er tilstræk-kelig til, at den unge kommer på rette spor og får den fornødne tilknytning til arbejdsmarkedet, seBeskæftigelsesministeriets skrivelse nr. 9709 af 20. december 2004: »Orientering om virksomheds-praktik til særligt udsatte unge under 18 år efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
187
Anden hjælp og støtte, servicelovens § 52, stk. 3, nr. 9353.
Ud over deforanstaltninger, der er nævnt i stk. 3 nr. 1-8, er det muligt at iværksætte anden hjælp, der har tilformål at yde rådgivning, behandling, praktisk eller pædagogisk støtte. Formålet med bestem-melsen er at give kommunen vide rammer i forhold til tilrettelæggelsen af indsatsen, så det ermuligt at etablere nye foranstaltningstyper, der ikke er taget højde for i de foregående bestem-melser. Det er en forudsætning for at anvende bestemmelsen, at betingelserne for at iværksætteforanstaltninger i servicelovens § 52, stk. 1 er opfyldt, og at den pågældende foranstaltning eregnet til at løse de problemstillinger, som er afdækket i undersøgelsen efter servicelovens § 50og i handleplanen. Hvis behovet for hjælp til f.eks. genoptræning ikke er så omfattende, at der ergrundlag for at iværksætte en børnefaglig undersøgelse efter § 50, kan der iværksættes genop-træning efter servicelovens § 11, stk. 3.
Bestemmelsen kan ikke anvendes som hjemmel til at foranstalte anbringelser uden for hjemmet,men hjælpeforanstaltninger efter denne bestemmelse kan ydes i rammer, der rent fysisk er uden forhjemmet, f.eks. i et dagbehandlingstilbud. Der kan f.eks. være tale om fysio- eller ergoterapeutiskbehandling som led i genoptræning af børn og unge i det omfang, genoptræningen ikke kan dækkesaf anden lovgivning. Kommunalbestyrelsen skal imidlertid være opmærksom på muligheden for ativærksætte behandling mv. efter anden lovgivning. Se også »Vejledning om træning i kommuner ogregioner«, vejledning nr. 110 af 1. december 2009.Særligt om foranstaltninger overfor vordende forældreServiceloven§ 52.…Stk. 4.Kommunalbestyrelsen skal under engraviditet træffe afgørelse om foranstalt-ninger efter stk. 3, nr. 2, 3, 4, 6 eller 9, og§ 52 a, når det må anses for at være af væ-sentlig betydning af hensyn til barnets sær-lige behov for støtte efter fødslen. Afgørel-sen træffes med samtykke fra forældrene.Stk. 2 finder anvendelse ved afgørelsen.Servicelo-vens § 52, stk. 4, giver mulighed for at iværksætte foranstaltninger til vordende forældre, hvisde har behov for det. Foranstaltningerne kan iværksættes, hvis det er fundet nødvendigt for atsikre barnets udviklingsmuligheder og sundhed på baggrund af en undersøgelse efter servicelo-vens § 50, stk. 9. Læs herom under punkt 311.
354.
Vordende forældre omhandler både gravide enlige kvinder, gifte og samlevende par, uanset om derer tale om den biologiske far.Iværksættelse af foranstaltninger er relevant i de situationer, hvor der er behov for, at der tilbydesstøtte til en familie umiddelbart efter, at et barn er blevet født. Det kan f.eks. være nødvendigt atanbringe et barn direkte fra fødegangen. Det kan også være relevant at iværksætte foranstaltningerover for familien, før barnet er født. Fødslen af et barn indebærer en stor omvæltning for alle fami-lier. Hvis forældrene befinder sig i en udsat situation på grund af depression, misbrugsproblemer
188
eller andet, kan det være svært at overskue at tage imod hjælp, når først barnet er kommet til verdenog kræver ens opmærksomhed. Derfor er det væsentligt, at der tilbydes målrettede foranstaltningerpå et tidligt tidspunkt. Eksempelvis kan det for nogle udsatte familier være en fordel, at der sættesind med rådgivning, forældrekurser og lignende, så der allerede før fødslen kan arbejdes på at for-bedre forældreevnen.Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om støtte i hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 2, familiebe-handling efter § 52, stk. 3, nr. 3, døgnophold for de vordende forældre efter § 52, stk. 3, nr. 4, ud-pegning af kontaktperson til forældrene efter § 52, stk. 3, nr. 6, ligesom opsamlingsbestemmelsen i§ 52, stk. 3, nr. 9 finder anvendelse. Kommunalbestyrelsen kan derudover træffe afgørelse om atyde økonomisk støtte til familien efter § 52 a. Kommunalbestyrelsen skal i det konkrete tilfældevurdere, hvilken hjælp der er relevant. Rent indholdsmæssigt skal disse foranstaltninger i praksisudmøntes, så de retter sig mod at forberede de vordende forældre på den kommende familieforøgel-se.Økonomisk støtte i forbindelse med foranstaltninger, servicelovens § 52 aServiceloven§ 52 a.Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at yde økonomiskstøtte til forældremyndighedsindehaveren, når det må anses for at være afvæsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov forstøtte, jf. dog stk. 2. Der kan ydes økonomisk støtte til:1) Udgifter i forbindelse med konsulentbistand efter § 11, stk. 3.2) Udgifter i forbindelse med foranstaltninger efter § 52, stk. 3, ellerhvis støtten erstatter en ellers mere indgribende og omfattende foran-staltning efter § 52, stk. 3.3) …Servicelo-vens § 52 a giver adgang til at yde forældremyndighedsindehaveren økonomisk støtte i en rækkeforskellige situationer.
355.
Servicelovens § 52 a, stk.1, nr.1-2, giver både mulighed for at dække udgifter, der er en direkte føl-ge af en foranstaltning efter servicelovens § 52, stk. 3, udgifter, der er en del af foranstaltningensamt udgifter, der er en mere indirekte følge af en foranstaltning. Endvidere gives støtte til konsu-lentbistand efter § 11, stk. 3. Udgifterne til selve foranstaltningerne afholdes af kommunen efterreglen i servicelovens § 173. Forældrene kan have udgifter som følge af foranstaltningen, som deikke selv har råd til at afholde, og det er derfor muligt at yde støtte til disse udgifter efter servicelo-vens § 52 a, stk. 1, nr. 2. Der kan eksempelvis være tale om dækning af udgifter til f.eks. fritidsakti-viteter, efterskoleophold m.v., der indgår som en del af indsatsen.Der kan desuden være tale om tilskud til tabt arbejdsfortjeneste som følge af familiebehandlingiværksat efter § 52 stk. 3, nr. 3 og 4, hvis forældrene på grund af deres deltagelse i familiebehand-lingen i en kortere, afgrænset periode ikke kan varetage deres arbejde.Eksempel:Forældremyndighedsindehaveren er alene og har problemer med at takle sit barn, som er megetudadreagerende og grænsesøgende. Kommunalbestyrelsen vurderer, at forælderen har forældreev-
189
ne, men mangler redskaber til at håndtere barnet. Derfor bevilges et døgnophold, hvor forælder ogbarn skal modtage familiebehandling, efter § 52 stk. 3, nr. 4. I de uger, døgnopholdet varer, må for-ældremyndighedsindehaveren tage fri fra arbejde for at kunne deltage. Derfor bevilger kommunal-bestyrelsen tilskud til tabt arbejdsfortjeneste efter § 52 a.I det omfang tilskuddet skal dække udgifter, som familien også ville have haft, uanset om de skulledeltage i familiebehandling, er tilskuddet skattepligtigt.Servicelovens § 52 a, stk. 1, nr. 2, giver ogsåmulighed for at dække udgifter, der mere indirekte følger af en iværksat foranstaltning.Økonomisk støtte til dagtilbud, servicelovens § 52 a, stk. 1, nr. 2356.
Stillingta-gen til, om barnet har behov for et dagtilbud, er en naturlig del af en anbringelsessag. I mangetilfælde vil en plads i et dagtilbud eller et fritidstilbud være et både oplagt og givtigt led i en an-bringelse, da barnet gennem dagtilbuddet vil kunne blive integreret godt i lokalsamfundet, få etsocialt netværk og få styrket sine sociale kompetencer. Det er servicelovens regler om betalingfor foranstaltninger som led i en anbringelse, der gælder i forhold til betaling for pladsen, fordidagtilbuddet betragtes som en del af foranstaltningen/anbringelsen. Det betyder, at det er denanbringende kommune, der skal betale de fulde udgifter til en foranstaltning i form af en dagtil-budsplads. Dagtilbudslovens betalingsregler gælder således ikke i de tilfælde, hvor der er taleom et barn eller en ung, som er anbragt uden for hjemmet.Økonomisk støtte til efterskoleophold, servicelovens § 52 a, stk. 1, nr. 2
357.
I forhold tilefterskoleophold skal der gøres særskilt opmærksom på, at bestemmelsen i servicelovens § 52 a,stk. 1, nr. 2 også giver mulighed for at yde hjælp til dækning af forældrenes udgifter ved barnetseller den unges kost- eller efterskoleophold, uden at der skal ske en egentlig anbringelse af bar-net eller den unge uden for hjemmet. Et efterskoleophold kan i nogle tilfælde være tilstrækkeligttil at dække behovet for særlig støtte hos både børn og unge med funktionsnedsættelser og medsociale problemer.
Bestemmelsen i servicelovens § 52 a, stk. 1, nr. 2, vil derfor kunne anvendes i en række tilfælde,hvor barnet eller den unge har et særligt behov for støtte, jf. servicelovens § 52, stk. 1, men hvorbarnets eller den unges problemer er mindre alvorlige end det, der danner grundlag for en anbrin-gelse uden for hjemmet. Bestemmelsen kan ikke anvendes i de tilfælde, hvor barnets eller den un-ges behov er af en karakter, hvor der er grundlag for en anbringelse. Afgrænsningen må bero på, omder er behov for den opfølgning og hertil hørende beslutningskompetence for kommunen, som føl-ger af en afgørelse om anbringelse.Bestemmelserne er udtryk for et ønske om at forbeholde anbringelsesbegrebet for de situationer,hvor der er behov for de kommunale forpligtelser, som følger af en anbringelse.Der vil også være tilfælde, hvor der er behov for, at et ophold på en kost- eller efterskole sker somled i en anbringelse uden for hjemmet efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7. Om opholdet på enkost- eller efterskole skal ske som en anbringelse efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, eller om deralene skal ydes økonomisk støtte til opholdet efter servicelovens § 52 a, stk. 1, nr. 2, må bero på,om der er behov for den opfølgning og hertil hørende beslutningskompetence for kommunen, somfølger af en afgørelse om anbringelse uden for hjemmet.For at kunne yde støtte efter den sociale lovgivning til et kost- eller efterskoleophold skal kriteriet iservicelovens § 52 a, stk. 1 være opfyldt. Det vil sige, at barnet eller den unge skal have behov forsærlig støtte. De økonomiske forhold hos forældremyndighedsindehaveren eller prisen på et kost-
190
skoleophold er altså ikke i sig selv et tilstrækkeligt grundlag for, at en foranstaltning sættes i værkmed økonomisk støtte fra de sociale myndigheders side.Om muligheden for at yde børnetilskud m.v. under opholdet henvises til vejledning nr. 10177 af 11.oktober 2007 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.Lovgivningen stiller ikke krav om, at der skal foreligge en generel godkendelse af stedet for, at derkan ydes tilskud efter denne bestemmelse. Det er derfor kommunen, der konkret må vurdere, omman finder, at den givne kost- eller efterskole kan opfylde de behov, der er hos barnet eller den un-ge for støtte.Økonomisk støtte, der erstatter foranstaltninger, servicelovens § 52 a, stk. 1, nr. 2358.Servicelo-vens § 52 a, stk. 1, nr. 1-2, giver også mulighed for, at der kan ydes økonomisk støtte, hvis denøkonomiske støtte erstatter en ellers mere indgribende og omfattende foranstaltning efter ser-vicelovens § 52, stk. 3. Dermed dækkes f.eks. de situationer, hvor man i forbindelse med fami-lierådslagning, indgåelse af familiekontrakter og lignende aftaler en bestemt indsats, som foræl-dremyndighedsindehaveren har vanskeligheder med at afholde udgifterne til. Det kan eksem-pelvis være en aftale om at sørge for rent tøj til barnet, som forældre-myndighedsindehaverenikke kan gennemføre uden hjælp. I stedet for at yde praktisk hjælp i hjemmet kan det være bådebedre og billigere f.eks. at yde økonomisk støtte til en vaskemaskine.Hvad kan der ikke ydes økonomisk støtte til efter servicelovens § 52 a, stk. 1, nr. 2359.Genereltskal det fastslås, at bestemmelsen ikke giver mulighed for i al almindelighed at yde økonomiskstøtte eller forsørgelse til børnefamilier. De almindelige kriterier for hjælp efter servicelovens§ 52 a skal være opfyldt, dvs. at støtten skal være af væsentlig betydning af hensyn til barnetseller den unges særlige behov for støtte, jf. servicelovens § 52 a, stk.1. Derudover skal det un-derstreges, at sektoransvarlighedsprincippet er gældende. Det betyder eksempelvis, at det erskolemyndighederne, som er ansvarlige for tiltag i skoleregi og for at sikre, at der er de nødven-dige undervisningstilbud til alle børn uanset deres individuelle vanskeligheder. Servicelovens§ 52 a, stk. 1, nr. 2 kan derfor ikke anvendes til at yde støtte til pædagogiske eller uddannelses-mæssige formål i skoleregi. Eksempelvis vil servicelovens § 52 a, stk. 1, nr. 2, ikke kunne an-vendes til at afholde udgifter til en støttepædagog eller støttelærer i forbindelse med barnets del-tagelse i folkeskolens undervisning. Der henvises til Ankestyrelsens Principafgørelse C-11-07.Økonomisk støtte efter servicelovens § 52 a, stk. 1, nr. 2360.
Økonomiskstøtte efter servicelovens § 52 a, stk. 1, nr. 2, er trangsbestemt. Det betyder, at der kan ydesøkonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren i det omfang, denne ikke selv har midlertil afholdelse af udgifterne. Det afgørende for bedømmelsen af trangen vil være, om udgiften vilbringe et i øvrigt rimeligt budget ud af balance, men det er i øvrigt op til kommunen at fastlæg-ge, hvordan beregningen skal foretages. Hvis familiens økonomi er meget anstrengt, kan der og-så ydes hjælp til mindre udgifter.
Økonomisk støtte for at undgå en anbringelse, fremme en hjemgivelse eller støtte en stabilkontakt m.v., servicelovens § 52 a, stk. 1, nr. 3-5
191
Serviceloven§ 52 a.…3) Udgifter, der bevirker, at en anbrin-gelse uden for hjemmet kan undgåseller at en hjemgivelse kan frem-skyndes.4) Udgifter, der kan bidrage til en sta-bil kontakt mellem forældre ogbarn under barnets anbringelseuden for hjemmet.5) Udgifter i forbindelse med præven-tion.Stk. 2.Støtte efter stk. 1, nr. 1 og 2, kankun ydes, når forældremyndighedsindeha-veren ikke selv har tilstrækkelige midler tildet.Bestem-melsen giver mulighed for at yde økonomisk bistand som en formålsbestemt foranstaltning forat undgå barnets eller den unges anbringelse eller fremme en hjemgivelse eller støtte en stabilkontakt mellem forældre og børn under en anbringelse uden for hjemmet. Hjælp i medfør afservicelovens § 52 a, stk. 1, nr. 3-5 er ikke trangsbestemt. Det betyder, at den økonomiske støtteikke må afhænge af forældrenes økonomi, men alene af formålet med støtten.
361.
Når støtten ydes for at undgå en anbringelse eller for at fremme en hjemgivelse, er det en forudsæt-ning, at der er en klar sammenhæng mellem ydelsen af økonomisk støtte og muligheden for at und-gå anbringelse eller fremme hjemgivelse, hvilket skal fremgå af afgørelsen. Det er derfor af væsent-lig betydning, at støtten indgår som et led i en samlet løsning af familiens problemer, og at støttentilsigter at sætte familien i stand til selv at klare sine vanskeligheder. Bestemmelsen giver ikke mu-lighed for at yde en familie hjælp til løbende forsørgelsesudgifter. Som eksempler på bestemmel-sens anvendelsesmuligheder kan nævnes hjælp til bedre bolig, f.eks. hjælp til istandsættelse, flyt-ning og indskud, sanering af gæld, kortvarig betaling af husleje eller betaling af mindre anskaffel-ser.Bestemmelsen giver ligeledes mulighed for at yde hjælp til udgifter i forbindelse med forældre-myndighedsindehaverens samvær med barnet eller den unge under anbringelsen for at støtte en sta-bil kontakt mellem forældre og børn. I disse situationer er det en forudsætning, at der er klar sam-menhæng mellem ydelsen af økonomisk støtte og formålet at støtte en stabil kontakt mellem foræl-dre og børn. Bestemmelsen giver således ikke generel mulighed for at yde tilskud til fødselsdags-og julegaver. Eksempelvis kan bestemmelsen anvendes til at yde hjælp til forældrenes transportud-gifter i forbindelse med samvær eller til specielle udgifter, der er nødvendige for, at et barn medfysisk eller psykisk funktionsnedsættelsekan besøge forældrene i hjemmet. Der kan f.eks. ydes støt-te til udgifter til særlig indretning eller udstyr i hjemmet, som er nødvendigt for, at barnet eller denunge kan besøge forældrene i hjemmet. Det kan eksempelvis dreje sig om hjælpemidler eller bolig-indretning i forældrenes hjem.I relation til støtte til hjælpemidler skal det i øvrigt bemærkes, at det også er muligt efter en konkretvurdering at yde hjælp hertil efter servicelovens § 112 på såvel anbringelsesstedet som i hjemmet.
192
Det kræver dog, at betingelserne i § 112 er opfyldt. Hjælpemidlet skal således i væsentlig grad kun-ne afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne hos barnet eller den unge, eller det skal i væ-sentlig grad kunne lette den daglige tilværelse. Derudover må det kræves, at hjælpemidlet ikke udenunødigt besvær kan medtages mellem anbringelsesstedet og hjemmet. Som eksempler på sådannehjælpemidler kan nævnes større lifte eller plejesenge. For en nærmere omtale af de generelle reglerom støtte til hjælpemidler henvises til vejledning nr. 6 til serviceloven.Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen kan dække eventuelle merudgifter i forbindelse med bilefter servicelovens § 52 a, stk. 1, nr. 4, om støtte til udgifter, der bl.a. bevirker, at støtten i væsentliggrad kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og barnet eller den unge under anbringelsenuden for hjemmet. Det vil især gælde den situation, hvor familien har en bil alene til befordring afbarnet/den unge. Det vil også gælde, hvis det kan sandsynliggøres, at familien ikke ville have haftbil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov som følge af barnets/den unges nedsatte funktionsevneeller lidelse. Det vil endvidere gælde i en situation, hvor en familie har en ekstraordinær stor ogdriftsmæssig kostbar bil som følge af barnets /den unges nedsatte funktionsevne eller lidelse. I dissesituationer kan der ydes tilskud til betaling af f.eks. forsikringer, benzin, reparationer mv., når ud-giften må anses som en merudgift ved forsørgelsen af barnet/den unge. Merudgiften skal altid be-regnes konkret.I relation til særlig indretning af barnets hjem bemærkes, at der ud over hjælp hertil efter servicelo-vens § 52a også er mulighed for at yde støtte efter servicelovens § 116, stk. 1, om boligindretning.Permanent ophold uden for hjemmet for et barn eller en ung med nedsat funktionsevne er såledesikke i sig selv til hinder for, at der gives hjælp til boligindretning i barnets hjem. Det er dog en for-udsætning, at barnet eller den unge har hyppigt ophold hos forældrene, og at de omhandlede bolig-indretninger barnets eller den unges funktionsnedsættelse taget i betragtning må anses som nødven-dige for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for barnet eller den unge under besøgene. Foren nærmere omtale reglerne om boligindretning henvises til vejledning nr. 6 til serviceloven.Hvis der i forbindelse med rådgivning om familieplanlægning også er givet konkret rådgivning omprævention efter servicelovens § 11, stk. 3, kan der også gives økonomisk støtte hertil. Se punkt 40om dette.Den økonomiske støtte er skattefri362.
De beløb,der ydes til forældremyndighedsindehaveren efter servicelovens § 52 a, er skattefri for denne,jf.lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011, § 7, nr. 9.”Samtykke til anbringelsenServiceloven§ 53.Samtykke fra forældremyndighedensindehaver og den unge, der er fyldt 15 år,til en afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 7, skalomfatte formålet med anbringelsen, jf.§ 140, stk. 3, 1. pkt.
193
363.
Det er fast-sat i servicelovens § 53, at samtykket fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der erfyldt 15 år, til en anbringelse uden for hjemmet skal omfatte formålet med anbringelsen.
Servicelovens § 53 henviser til bestemmelsen i servicelovens § 140 om udarbejdelsen af handlepla-ner for barnets eller den unges ophold uden for hjemmet, se punkt 321 ff. Kommunen skal efterservicelovens § 140 udarbejde en handleplan inden anbringelsen. Handleplanen skal beskrive for-målet med anbringelsen samt opstille mål for indsatsen. Med henvisningen til bestemmelsen i ser-vicelovens § 140 opstilles der kvalitative krav til det samtykke, der skal foreligge forud for en an-bringelse på frivilligt grundlag. Det er således handleplanens beskrivelse af formålet, dvs. hvad derkan opnås med en anbringelse, og hvad der skal ske undervejs, der danner grundlag for afgivelsenaf samtykket fra forældremyndighedsindehaveren og tillige fra den unge, når denne er fyldt 15 år.Som nævnt under punkt 323 ff. er det væsentligt, at handleplanen på forståelig måde angiver nogletydelige rammer for indsatsen i form af opstillede mål. På den måde fremstår handleplanen som etrimeligt bedømmelsesgrundlag for, hvad formålet med anbringelsen er, således at det samtykke, dergives til en anbringelse, kan karakteriseres som et informeret samtykke.Der stilles ikke krav om samtykke til samtlige elementer i handleplanen. Det bør dog indgå som envigtig del af sagsbehandlingen forud for en anbringelse, at forældremyndigheds-indehaveren ogbarnet eller den unge får en grundig orientering om de elementer, der indgår i handleplanen.Når der henvises til handleplanen, og der dermed opstilles kvalitative krav til samtykket, er det hen-sigten, at indehaveren af forældremyndigheden i højere grad vil føle sig forpligtet af sit samtykke,fordi der er en fælles forståelse for formålet med anbringelsen. Med sin accept af formålet med an-bringelsen er det endvidere formodningen, at forældremyndighedsindehaveren vil acceptere at ind-gå i et konstruktivt samarbejde med kommunen om at få det bedste ud af anbringelsen til gavn forbarnet eller den unge og familien i øvrigt.Hvis forældremyndighedsindehaveren eller den unge over 15 år har givet samtykke til anbringelsen,men ikke er enig i hvad formålet er med anbringelsen, vil det ikke på denne baggrund kunne betrag-tes som et samtykke efter servicelovens § 53, hvorfor en anbringelse i et sådant tilfælde må vurde-res efter reglerne om anbringelse uden samtykke, jf. servicelovens § 58, stk. 1 og stk. 3.Den situation kan f.eks. opstå, hvis forældremyndighedsindehaveren mener, at formålet med an-bringelsen er at give en ung behandling for psykiske problemer, hvorimod kommunen mener, atformålet er at give den unge tydelige voksne, som kan være med til at forbedre adfærden hos denunge. Her kan der være enighed om, at den unge skal anbringes, men ikke hvad formålet skal være.Formålet med anbringelsen har stor betydning for indholdet af handleplanen. Det er derfor hen-sigtsmæssigt, at kommunen forsøger at få en fælles forståelse med forældremyndighedsindehaverenog den unge om, hvad formålet med anbringelsen er.Der er ikke opstillet formelle krav til afgivelsen af samtykket, men det må anses for formålstjenligt,at samtykket afgives skriftligt, så der ikke senere opstår tvivlsspørgsmål. Den praktiske fremgangs-måde kan i øvrigt fastlægges af kommunen. Kommunen må herved være opmærksom på de særligeforhold, der kan være omkring samtykke fra børn og unge med nedsat funktionsevne, hvor funkti-onsnedsættelsen kan have indflydelse på evnen til at afgive samtykke.Særligt om fælles forældremyndighed364.
Det er for-ældremyndighedsindehaveren, der skal give samtykke til anbringelsen, jf. servicelovens § 52,stk.1. Reglerne om fælles forældremyndighed indebærer, at det er hyppigt forekommende, atforældre, der ikke lever sammen, har fælles forældremyndighed over deres fælles børn. I sådan-
194
ne tilfælde skal begge forældre give samtykke. Dette gælder uanset, om barnet eller den ungebor fast hos den ene af forældrene.Hvis forholdene hos den af forældrene, som barnet eller den unge bor hos, er af en sådan karakter,at det er påkrævet, at barnet eller den unge ikke bliver boende der, skal kommunen i samarbejdemed forældrene undersøge, hvor barnet eller den unge kan bo. Da den anden af forældrene har del iforældremyndigheden og dermed har pligt til at drage omsorg for barnet eller den unge, skal kom-munen undersøge, om barnet eller den unge nu kan få ophold hos den anden af forældrene.Hvis forældrene kan blive enige om dette, er der ikke grundlag for at iværksætte foranstaltninger iform af en anbringelse uden for hjemmet.I tilfælde hvor den af forældrene, som barnet eller den unge bor hos, ønsker, at barnet eller den ungeskal anbringes uden for hjemmet og ikke bo hos den anden af forældrene, der er indstillet på at havebarnet eller den unge boende, må den anden forælder anmode om, at den fælles forældremyndighedbringes til ophør, og at forældremyndigheden bliver overdraget til denne, jf. reglerne herom i foræl-dreansvarsloven. Ønsker den anden af forældrene ikke at benytte sig af sin adgang til at kræve denfælles forældremyndighed bragt til ophør, må der iværksættes foranstaltninger over for dem begge.Kommunen kan ikke træffe afgørelse om, at barnet eller den unge skal anbringes hos den andenforælder, der har del i forældremyndigheden.Er forholdene hos den af forældrene, som barnet eller den unge bor hos sådan, at der er åbenbarrisiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade, hvis barnet ellerden unge bliver boende hos denne, kan en anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmetuden samtykke efter servicelovens § 58 kun ske i forhold til begge forældre, der har del i forældre-myndigheden. En afgørelse truffet af børn og unge-udvalget er således ugyldig, hvis afgørelsen ale-ne er truffet over for den ene indehaver af forældremyndigheden.Hvis den anden af forældrene har gode forhold, og er denne indstillet på at have barnet eller denunge boende, vil der normalt ikke være grundlag for at iværksætte en tvangsmæssig foranstaltning.Er den af forældrene, som barnet eller den unge bor hos, enig i, at barnet eller den unge kan bo hosden anden, kan barnet eller den unge blot flytte, hvilket medfører, at kommunen i almindelighedikke behøver at iværksætte foranstaltninger for barnet eller den unge. Ønsker den af forældrene,som barnet eller den unge bor hos, imidlertid ikke at give slip på barnet eller den unge, mens denanden af forældrene ønsker at have barnet eller den unge boende, kan denne anlægge sag om at fåforældremyndigheden alene. Er der behov for at få barnet eller den unge flyttet hurtigt, kan der træf-fes en midlertidig afgørelse om forældremyndigheden efter reglerne i forældreansvarsloven. Hen-vendelse herom skal ske til statsforvaltningen.Hvis situationen er sådan, at der er behov for øjeblikkelig indgriben, f.eks. i tilfælde af akut om-sorgssvigt, kan det være nødvendigt at gribe til en foreløbig afgørelse efter servicelovens § 75. Ensådan afgørelse har virkning over for begge forældre, der har del i forældremyndigheden, og beggeforældre skal derfor inden 24 timer efter afgørelsen have skriftlig besked om beslutningen og tilbudom advokatbistand, jf. servicelovens § 75, stk. 2. I forbindelse med en sådan foreløbig afgørelse kandet forekomme, at det ikke har været muligt inden for den givne tidsramme at kontakte den anden afforældrene. Det kan derfor forekomme, at der træffes afgørelse om en sådan tvangsmæssig foran-staltning over for denne, uanset om denne er egnet og villig til at have barnet eller den unge boende.Forvaltningen skal dog i disse tilfælde hurtigst muligt herefter forsøge, at få kontakt til den andenforælder.Viser det sig at være tilfældet, kan den foreløbige afgørelse imidlertid ophæves, således at barneteller den unge kan hjemgives. Det sker ved, at forældrene bliver enige om, at barnet eller den unge
195
flytter over til den anden af forældrene, eller at forældremyndigheden - eventuelt ved en midlertidigafgørelse - tillægges denne alene.Ophold uden for hjemmet for unge forældre under 18 år365.
Hvisenung under 18 år, der selv har et barn, anbringes uden for hjemmet sammen med barnet, betragtesopholdet som en foranstaltning for den unge og barnet under ét. Der skal således ikke træffes ensærskilt afgørelse vedrørende barnet, så længe barnet opholder sig sammen med den, der harforældremyndigheden. Samtykke til anbringelsen skal i denne situation foreligge både fra denunge over 15 år og dennes forældremyndighedsindehaver.Domfældte
366.
Derkanske overførsel af domfældte til behandlingsinstitutioner på børneområdet, jf. Justitsministerietsbekendtgørelse nr. 571 af 5. juli 2002 og cirkulære nr. 94 af 16. maj 2001 om anbringelse afdømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus efter straffuldbyrdelseslovens § 78. Deter en forudsætning for anvendelsen af servicelovens regler om børn og unge, at den domfældteer under 18 år ved visitationen.
Støtteperson til forældre i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmetServiceloven§ 54.Kommunalbestyrelsen skal tilbydeforældremyndighedensindehaver en støtte-person i forbindelse med barnets eller denunges anbringelse uden for hjemmet, jf.§ 52, stk. 3, nr. 7.Stk. 2.Under barnets eller den unges an-bringelse uden for hjemmet efter § 52, stk.3, nr. 7, skal kommunalbestyrelsen træffeafgørelse om støtte til forældrene efter stk.1, efter § 52, stk. 3, eller efter anden lov-givning. Støtten skal så vidt muligt med-virke til at løse de problemer, som har væ-ret årsag til anbringelsen med henblik på atstøtte forældrene i at varetage omsorgenfor barnet eller den unge ved en eventuelhjemgivelse eller i samvær med barnet el-ler den unge under anbringelsen. Kommu-nalbestyrelsen skal fastsætte en særskiltplan for støtten til forældrene.
Tilbud om en støtteperson367.
Kommunenskal tilbyde forældremyndighedsindehaverne en støtteperson i forbindelse med barnets eller den
196
unges anbringelse uden for hjemmet. Det er i den forbindelse også væsentligt, at være opmærk-som på de forældre, som pga. af funktionsnedsættelse, f.eks. udviklingshæmmede forældre, derhar et særligt behov for støtte til at kunne udfylde deres forældrerolle under anbringelsen.Det er forældremyndigheds-indehaverens opholdskommune, der skal bevilge støttepersonen ogdække udgifterne, der er forbundet dermed. Det er støttepersonens opgave at lytte og være der for atstøtte forældrene. En støtteperson til forældrene kan være med til at dække de behov, som forældre-ne har under barnets anbringelse og kan dermed også være med til at styrke forældrenes samarbejdeog involvering i arbejdet omkring barnet. Det styrkede forældresamarbejde kan medføre en størregensidig respekt, mellem på den ene side kommunen og anbringelsesstedet og på den anden sideforældrene, der kan medføre, at kommunen og anbringelsesstedet i højere grad forventes at respek-tere, at forældrene forsat er forældre, og hvor forældrene i højere grad oplever, at de fortsat har be-tydning for børnene også under anbringelsen.Støttepersonen skal give forældrene modspil, hjælpe med udredning af spørgsmål i forhold til denmåde det offentlige system fungerer på, hjælpe med forberedelse og evaluering af møder og hjælpemed at læse og forstå skriftligt materiale omkring anbringelsen. Det er vigtigt, af hensyn til foræl-drene, at støtteordningen gøres så fleksibel som mulig. Støttepersonen varetager dog ikke opgaveraf behandlingsmæssig karakter – f.eks. i forhold til forældrenes misbrug, psykiske problemer m.v.Støttepersonen kan medvirke til, at forældrene støttes til at blive afklaret i forhold til anbringelsen.Dette kan være relevant i forhold til alle forældre – også forældre hvis barn er anbragt uden forhjemmet alene på grund af nedsat funktionsevne,fordi forældrene ikke længere kan varetage pas-ningen af barnet i hjemmet.Forældrene kan under anbringelsen af støttepersonen hjælpes til at forbedre forældreskabet, herun-der fastholde kontakten til barnet. I forhold til kontakten til barnet eller den unge kan støttepersonensupplere kommunens indsats for at fremme kontakten efter servicelovens § 71. For forældrene kananbringelsesforløbet derved blive mindre smertefuldt, og barnet kan opleve en mindre grad af split-telse mellem forældrene og anbringelsesstedet. Herudover kan en støtteperson bidrage til at støtteforældrene på en række andre punkter, f.eks. med at løse de problemer der har været medvirkendetil, at barnet eller den unge måtte anbringes uden for hjemmet.Støttepersonen tildeles i forbindelse med anbringelsen, det vil sige fra det tidspunkt, hvor en an-bringelse af barnet indgår som et konkret element i de foreslåede foranstaltninger. Støttepersonenkan fortsætte i en kortere periode efter hjemgivelsen. Støttepersonen skal være et tilbud under selveanbringelsen.Da det er vigtigt,at det er et tilbud, som forældrene til anbragte børn frit kan vælge,at forældre selv kan vælge den konkrete støtteperson,at støttepersonen er uafhængig af forvaltningen,at støttepersonen er fleksibelat støttepersonen har en vidensmæssig og personlig baggrund i forhold til de krav, derbør stilles til en støtteperson,vil det være hensigtsmæssigt, at kommunen udarbejder en liste over »kvalificerede støttepersoner«,som forældrene kan vælge ud fra. Dette afskærer dog ikke familien fra selv at fremkomme med for-slag til en egnet person. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om den foreslåede per-son er egnet som støtteperson. Det er således ikke tanken, at nære familiemedlemmer eller andre fraforældrenes nære personlige netværk udpeges som støtteperson. Ordningen, hvorefter forældrenetildeles en støtteperson, er uafhængig af forældrenes eventuelle advokatbistand. Kommunen fastsæt-
197
ter tidsforbruget for støttepersonen og kan i den forbindelse vurdere forældrenes behov, herunderderes udbytte af støtten, og hvornår i anbringelsesforløbet støtten ydes.Det er ikke meningen med ordningen, at en støtteperson skal træde i stedet for en eventuel bisidder.Forældrene kan ud over støttepersonen også have en bisidder, og myndighederne kan således ikkeafvise bisidderdeltagelse med henvisning til støttepersonordningen. Der ydes dog ikke betaling tilen bisidder.Kommunens afgørelse i forbindelse med forældrenes eventuelle valg af en støtteperson, der ikke eropført på listen, kan indbringes forAnkestyrelsen, ligesom forældrene kan indbringe spørgsmåletom støttens omfang, jf. klagereglerne i kap. 26.Anden støtte til forældreneKommunalbestyrelsen skal, udover at tilbyde forældrene en støtteperson efter § 54, stk. 1, desudentræffe afgørelse om, hvorvidt forældrene har behov for anden støtte efter stk. 2. Samtidig skal dertræffes en afgørelse om, hvorvidt forældrene skal have støtte eller ej, og i givet fald hvad dennestøtte skal bestå af. Afgørelsen skal begrundes, ligesom der skal gives klagevejledning. Hvis dertræffes afgørelse om støtte, skal der udarbejdes en særskilt handleplan.Støtten til forældrene skal så vidt muligt medvirke til at løse de problemer, som har været årsag tilanbringelsen, med henblik på at støtte forældrene i at varetage omsorgen for barnet eller den ungeved en eventuel hjemgivelse eller i at have samvær med barnet eller den unge under anbringelsen.Uanset om der er mulighed for, at forældrene på sigt kan varetage omsorgen for barnet eller denunge, og barnet eller den unge dermed vil kunne hjemgives til forældrene, spiller forældrene ofte envigtig rolle for barnet eller den unge. Støtten kan derfor også iværksættes med henblik på at støtteforældrene i at have samvær med barnet eller den unge eller på anden måde bidrage til at sikre enpositiv udvikling for barnet eller den unge.Afgørelser om støtte til forældrene skal altid træffes under hensyntagen til muligheden for, at støt-ten kan bidrage til, at barnet udvikler sig positivt, jf. § 46 og § 70.Bestemmelsen om støtte til forældrene gælder under barnets eller den unges anbringelse uden forhjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, hvad enten afgørelsen træffes med samtykke efter lovens § 52, stk. 1,eller uden samtykke efter lovens § 58.Kommunalbestyrelsen skal som led i den børnefaglige undersøgelse efter lovens § 50 foretage enundersøgelse af familiens forhold, og de forhold, der kan begrunde, at forældrene kan have behovfor støtte, bør allerede være kortlagt i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse.Denne støtte kan være foranstaltninger efter lovens § 52, stk. 3, som f.eks. familiebehandling, for-ældrekurser, -programmer eller lignende eller økonomisk støtte efter § 52 a. Kommunalbestyrelsenskal som hidtil være opmærksom på, om der skal gives støtte efter anden lovgivning, f.eks. om al-koholbehandling, en arbejdsmarkedsindsats eller andet, der kan medvirke til, at forældrene kan støt-tes i at spille en positiv rolle for barnet.Foranstaltning af ophold i dagtilbud mv., behandling af barnet eller den unge og kontaktperson udensamtykke.
198
Serviceloven§ 56.Afgørelseefter § 52, stk. 3, nr. 1 og 3,for så vidt angår behandling af barnets ellerden unges problemer, og nr. 6, jf. § 52, stk.1, kan træffes, selv om forældremyndighe-dens indehaver ikke ønsker foranstaltnin-gen iværksat, når det må anses for at væreaf væsentlig betydning af hensyn til bar-nets eller den unges særlige behov for støt-te, og når formålet med foranstaltningenskønnes at kunne opnås uanset det mang-lende samtykke.Servicelo-vens § 56 giver mulighed for at træffe afgørelse om foranstaltninger i form af ophold i dagtilbudmv. (jf. § 52, stk. 3, nr. 1), behandling af barnets eller den unges problemer (jf. § 52, stk. 3, nr.3) udpegning af en fast kontaktperson (jf. § 52, stk. 3, nr. 6), selv om forældremyndighedsinde-haveren ikke ønsker foranstaltningen iværksat. Afgørelse herom skal træffes af den relevantefagforvaltning eller af den samlede kommunalbestyrelse. Der er således ikke forbud mod at de-legere afgørelser til forvaltningen i disse sager.
368.
Bestemmelsen kan kun anvendes, når det kan anses for formålstjenligt at iværksætte en foranstalt-ning på trods af modstanden fra forældremyndighedsindehaveren. Der skal foreligge forhold, dersandsynliggør, at der vil kunne opnås et positivt resultat af foranstaltningen trods den udviste mod-stand. Herudover skal betingelsen i servicelovens § 52, stk. 1, om at foranstaltningen skal være afvæsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte, være opfyldt.Foranstaltningen kan i princippet iværksættes uanset barnets eller den unges modstand, men i for-hold til større børn vil det normalt ikke være hensigtsmæssigt at træffe beslutning, hvis de modsæt-ter sig støtten.Opfølgning på foranstaltninger
199
Serviceloven§ 70.Kommunalbestyrelsen skal senest 3måneder efter, at der er iværksat en foran-staltning over for barnet, den unge eller devordende forældre, vurdere, om indsatsenskal ændres, og om handleplanen, jf. § 140,skal revideres. Kommunalbestyrelsen skalherefter med højst 6 måneders mellemrumforetage en sådan vurdering. Afgørelse omrevision af handleplanen træffes så vidtmuligt med samtykke fra forældremyndig-hedsindehaveren og den unge, der er fyldt15 år.Stk. 2.Ved anbringelse uden for hjemmetskal vurderingen af indsatsen efter stk. 1og af behovet for revision af handleplanenske på baggrund af det løbende tilsyn medbarnet eller den unge, jf. 148, stk. 1, og ef-ter kontakt med forældremyndighedsinde-haveren. Tilsynet efter § 148, stk. 1 skalomfatte mindst to årlige tilsynsbesøg påanbringelsesstedet, hvor kommunen talermed barnet eller den unge. Samtalen skalså vidt muligt finde sted uden tilstedevæ-relse af ansatte fra anbringelsesstedet.Vurderingen skal omfatte en stillingtagentil, hvorvidt andre forhold end de hidtil be-skrevne, jf. § 140, er relevante, og i så faldskal disse indgå i en revideret handleplanStk. 3.For unge, der er idømt en sanktionefter straffelovens § 74 a, skal vurderingog revision af handleplan og indsats særligvedrøre, hvordan det sikres, at den ungekommer i uddannelse eller beskæftigelse.Det skal senest i forbindelse med den før-ste vurdering konkretiseres, hvordan deoverordnede mål om uddannelse og be-skæftigelse nås i løbet af sanktionen.Stk. 4.Er der udarbejdet en særskilt planfor støtten til forældrene efter § 54, stk. 2,skal kommunalbestyrelsen tilbyde at revi-dere denne plan, når der er behov for det.Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måne-der efter, at barnet eller den unge har fåetophold uden for hjemmet, tilbyde en revi-sion af planen. Kommunalbestyrelsen skalherefter med højst 12 måneders mellem-
200
rum foretage en vurdering af, om der erbehov for at tilbyde en revision af planen.Når der eriværksat foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3, § 52 a samt § 54 over for et barn elleren ung,herunder også et barn eller en ung med nedsat funktionsevne, eller dennes familie, er detvigtigt, at kommunen løbende følger op på foranstaltningen. En god løbende opfølgning kan så-ledes sikre, at foranstaltningen hele tiden tilgodeser forældrene samt barnets eller den unges be-hov og fortsat bidrager til at nå de mål, der er opstillet i den enkelte sag, samt at foranstaltningenikke løber længere, end formålet tilsiger. Servicelovens § 70 opstiller en række minimumskravtil denne opfølgning.Opfølgning tre måneder efter iværksættelse af en foranstaltning370.
369.
Servicelo-vens § 70, stk. 1, giver kommunen pligt til at vurdere, om indsatsen skal ændres, og om handle-planen skal revideres, tre måneder efter, at der er iværksat en foranstaltning over for barnet ellerden unge.
Iværksættelsen af en foranstaltning kan betyde en radikal ændring af barnets eller den unges tilvæ-relse. Derfor kan der allerede kort tid efter iværksættelsen af en foranstaltning vise sig nye eller æn-drede behov, som betyder, at indsatsen skal ændres. Der kan f.eks. være tale om, at man på anbrin-gelsesstedet opdager, at barnet eller den unge har været udsat for seksuelle overgreb og ikke kunomsorgssvigt, som kommunen troede, hvilket kan betyde, at der er behov for psykologhjælp til bar-net eller den unge.Der kan vise sig forhold eller situationer, som man ikke fra starten var opmærksom på, der giverbehov for, at kommunen foretager en nærmere tilrettelæggelse og koordinering af indsatsen. Detkan eksempelvis være muligt at beskrive særlige forhold vedrørende indsatsen, som i den oprindeli-ge handleplan kun er beskrevet i hovedlinjer, fordi de voksne omkring barnet eller den unge efter-følgende har opnået en større viden.I forhold til anbringelsessager skal revisionen tre måneder efter iværksættelsen af en foranstaltningderudover ses i sammenhæng med, at risikoen for, at en anbringelse bryder sammen, er højst i denførste tid efter etableringen af en anbringelse. Derfor kan der specielt i denne periode opstå behovfor særlige initiativer for at forebygge sammenbrud. I anbringelsessager er det derfor vigtigt, atkommunen, i forbindelse med revisionen efter tre måneder, er opmærksom på, om der er tegn på, atanbringelsen kunne bryde sammen. Kommunen kan f.eks. være særligt opmærksom på forældrenesog den unges tilfredshed med anbringelsen og evt. støtte dem i overgangsfasen, og på om der erbehov for særlige tiltag, supervision, rådgivning eller lignende, for at anbringelsesstedet kan håndte-re barnet eller den unge.Opfølgning med højst 6 måneders mellemrum371.
Efterdeførste 3 måneder af forløbet, skal kommunalbestyrelsen med højst 6 måneders mellemrum vur-dere, om indsatsen skal ændres, og om handleplanen skal revideres. Det betyder, at kommunal-bestyrelsen som minimum skal vurdere en sag, hvor der er truffet afgørelse om foranstaltningerefter servicelovens § 52, stk. 3, eller § 76 to gange årligt. Kommunalbestyrelsen er dog i alle til-fælde forpligtet til at lave den opfølgning, som er nødvendig i den enkelte sag. I nogle sager vildet være nødvendigt med en hyppigere opfølgning, og kommunalbestyrelsen skal her sørge for
201
en hyppigere opfølgning, der kan ske i form af samtaler med de involverede parter eller, hvis detskønnes nødvendigt undersøgelser af barnet eller den unge.Samtalen med barnet eller den unge på anbringelsesstedet som led i tilsynet skal så vidt muligt gen-nemføres uden tilstedeværelse af ansatte på anbringelsesstedet uanset om barnet eller den unge eranbragt i en plejefamilie, på et opholdssted eller på en døgninstitution Det kan give barnet eller denunge god mulighed for at tale frit om, hvordan han/hun har det, og om der er problemer. Barnet el-ler den unge kan dog efter eget valg medbringe en bisidder eller en anden person til samtalen, hvisbarnet eller den unge ønsker dette.Indholdet i den løbende opfølgning372.
Bestem-melsen i servicelovens § 70, stk. 1, betyder, at kommunen for det første skal vurdere, om indsat-sen skal ændres, dvs. om indsatsen bidrager til at nå de mål, der er opstillet i handleplanen, ogom barnet eller den unge profiterer af indsatsen.
For det andet skal kommunen vurdere, om handleplanen skal revideres. Der kan f.eks. være tilfæl-de, hvor der ikke er behov for en revision af handleplanen, men alene behov for justeringer i indsat-sen. F.eks. vil en indsats i form af en kontaktperson, der ikke fungerer optimalt på grund af relatio-nen mellem den unge og den pågældende kontaktperson, kunne justeres ved, at der findes en nykontaktperson. Et andet eksempel kan være en anbringelsessag, hvor der er opstået problemer, somkan løses ved, at anbringelsesstedet modtager den nødvendige supervision. Omvendt vil der normaltskulle foretages en revision af handleplanen, hvis der skal ske ændringer i barnets eller den ungesbehandling, eller hvis der skal foretages nærmere undersøgelser af barnets eller den unges forholdeller lignende. I sådanne tilfælde er der ikke nødvendigvis behov for ændringer i handleplanen, menkun de nævnte justeringer i indsatsen.Opfølgningen skal ikke alene omfatte indsatsen over for barnet eller den unge, men også den indsatssom ydes over for familien. Indsatsen kan enten være beskrevet nærmere i forældrenes egen hand-leplan eller i barnets eller den unges handleplan, jf. 140. Det betyder, at kommunen skal vurdere,om der skal ske ændringer i den evt. støtte, der er iværksat for forældrene under barnets eller denunges ophold uden for hjemmet. Det gælder uanset, om der er udarbejdet en særskilt plan for støttentil familien, eller om støtten alene fremgår af barnets eller den unges handleplan.Sammenhæng mellem det personrettede tilsyn og opfølgning på handleplan373.
Servicelo-vens § 70, stk. 2, understreger den tætte sammenhæng mellem det personrettede tilsyn og op-følgningen på handleplanen. Kommunalbestyrelsen skal således beskrive den indsats, der ertruffet afgørelse om i handleplanen. Dette skal det personrettede tilsyn følge op på. Samtidig erdet løbende personrettede tilsyn og de samtaler, der føres med barnet eller den unge, grundlagetfor vurderingen af, om der er behov for at revidere handleplanen og eventuelt indsatsen. Sam-menhængen mellem tilsynet og handleplansopfølgningen er så tæt, at de med fordel kan foreta-ges samtidig i én arbejdsgang.
Da handleplanen alene skal berøre de punkter, hvor den børnefaglige undersøgelse har afdækketproblemer, jf. servicelovens § 140, kan der være behov for jævnligt at genoverveje hvilke punkter ihandleplanen, der er relevante for et barn eller en ung. Det skyldes, at der med tiden kan opstå nyebehov hos barnet eller den unge. F.eks. vil det for et 3-årigt barn ikke være nødvendigt at fokuserepå skolegang, men når barnet bliver 6 år, kan det meget vel være relevant at have fokus herpå.Kommunalbestyrelsen skal derfor i forbindelse med revisionen af handleplanen overveje, hvorvidtnogle af de punkter som hidtil ikke har været relevante i forhold til det enkelte barn nu er relevante.
202
Vurderingen skal omfatte såvel de dele af handleplanen og indsatsen, som retter sig mod barneteller den unge, som de dele der omhandler indsatsen overfor familien.Ved anbringelse uden for hjemmet skal vurderingen af, om handleplanen skal revideres, ske påbaggrund af det løbende tilsyn og samtalen med barnet eller den unge på anbringelsesstedet, og ef-ter kontakt med indehaveren af forældremyndigheden, jf. servicelovens § 148. Opfølgningen kandermed bygge direkte på sagsbehandlerens eget indtryk og samtale med barnet eller den unge, istedet for alene at bygge på indhentede udtalelser. Indhentede udtalelser kan dog samtidig spille envigtig rolle i opfølgningen. Normalt vil det være relevant at inddrage anbringelsesstedets iagttagel-ser og vurderinger af barnets eller den unges forhold.Hvis der er behov for at revidere handleplanen, træffes afgørelsen om revision af handleplanen såvidt muligt med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Derkan være tilfælde, hvor forældrenes samtykke til revision af handleplanen ikke kan opnås – og herkan kommunen trods det manglende samtykke revidere handleplanen, men indehaveren af foræl-dremyndigheden og den unge bør så vidt muligt inddrages i revisionen af handleplanen. Dermed erdet også muligt i disse sager at tilgodese et barns eller den unges behov for en ny handleplan.I forbindelse med opfølgningen på både anbringelser og andre foranstaltninger er det vigtigt, at mankan se kommunens tidligere overvejelser i en sag og derfor er det vigtigt, at journalarkene løbendeopdateres med kommunens overvejelser i forbindelse med opfølgningen af sagen. Det skal væresådan, at andre myndigheder eller sagsbehandlere senere skal kunne tage stilling til sagen.Familierådgivning til kvinder med børn på krisecentre og psykologhjælp til børn på krisecentre
203
Serviceloven§ 109.Kommunalbestyrelsen skal tilbydemidlertidigt ophold i boformer til kvinder,som har været udsat for vold, trusler omvold eller tilsvarende krise i relation til fa-milie- eller samlivsforhold. Kvinderne kanvære ledsaget af børn, og de modtager un-der opholdet omsorg og støtte.Stk. 2-3.…Stk. 4.Kommunalbestyrelsen skal tilbydestøtte og vejledning fra en familierådgivertil kvinder med børn på boformer efterdenne bestemmelse. Rådgivningen gives iforhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked,skole, daginstitutioner, sundhedsvæsenm.v. og skal understøtte de enkelte dele ikommunalbestyrelsens øvrige tilbud. Råd-givningen iværksættes, når forberedelsentil udflytning fra boformen påbegyndes, ogindtil kvinden og børnene er etableret iegen bolig.Stk. 5.Kommunalbestyrelsen skal tilbydepsykologbehandling til alle børn, som led-sager moderen under dennes ophold i bo-former efter denne bestemmelse. Behand-ling skal have et omfang på mindst fire ti-mer og op til ti timer afhængigt af barnetsbehov. Behandlingen skal udføres af en au-toriseret psykolog. Pligten til at tilbydepsykologbehandling gælder uanset ophol-dets varighed. Tilbuddet skal iværksættesunder selve opholdet eller i umiddelbarforlængelse heraf.Børn, somfølger med deres mor på krisecentre, er erfaringsmæssigt en særlig sårbar gruppe, der ofte harbrug for hjælp til at komme over traumatiserende oplevelser. Af tal fra Landsorganisationen forKvindekrisecentre fra 2008 fremgår det, at 27 pct. af de børn, der følger med deres mor på kri-secenter, selv er blevet udsat for fysisk vold og at 41 pct. har været udsat for psykisk vold. Sam-tidig har 84 pct. overværet vold mod deres mor. Undersøgelser viser, at det at være vidne til fy-sisk vold mellem forældrene er lige så belastende for barnet – målt ved de følgevirkninger, dethar for barnet – som selv at være udsat for fysisk vold. Dette er blandt andet dokumenteret i»Barn som upplever våld«, Nordisk Forskning og Praktik 2007.
374.
Derfor er kommunalbestyrelsen forpligtet til at tilbyde en familierådgiver til kvinder med børn, somtager ophold på krisecentre samt tilbyde psykologbehandling til de børn og unge, som følger medderes mor på krisecenter, jf. servicelovens § 109, stk. 4 og 5.
204
Forpligtelsen til at tilbyde familierådgivningen og psykolog-behandlingen påhviler kommunalbesty-relsen i den kommune, der er handlekommune for ydelser efter serviceloven i forhold til kvindensophold på krisecentret, jf. punkterne 134 og 141 i vejledning om botilbud mv. til voksne (vejledningnr. 4 til serviceloven).Familierådgivning til kvinder med børn på krisecentre375.
Efter ser-vicelovens § 109 stk. 4 skal kommunalbestyrelsen tilbyde familierådgivning til alle kvinder medbørn, som tager ophold på et krisecenter. Formålet med familierådgivningen er at bidrage til, atkvinden og hendes børn ikke falder tilbage i den uholdbare situation, de kom fra inden opholdetpå krisecenteret.
Forpligtelsen til at tilbyde familierådgivning gælder uanset kommunalbestyrelsens vurdering af,hvilken støtte og hjælp kvinden og hendes børn i øvrigt har brug for.Familierådgivningen skal så vidt muligt iværksættes inden kvinden flytter ud fra krisecenteret ogskal fortsætte efter etableringen i egen bolig. Det skal være en støtte, som kan gøre kvinden og hen-des børn parate til udflytningen fra krisecenteret, hjælpe familien med at påbegynde en ny og merestabil tilværelse og styrke kvinden i sin forældrerolle som eneforsørger.Familierådgiveren skal være den gennemgående og koordinerende person, som familien kan støttesig til, og støtten og rådgivningen skal ske på tværs af sektorerne i forhold til bolig, økonomi, ar-bejdsmarked, skole, dagtilbud, sundhedsvæsen m.v. og således bidrage til, at de enkelte dele afkommunalbestyrelsens øvrige indsatser realiseres, så målene med disse nås.Psykologbehandling til børn på krisecentre376.
Kommu-nalbestyrelsen er også forpligtet til at tilbyde psykologbehandling til alle børn og unge under 18år, som følger med deres mor på krisecenter, jf. servicelovens § 109, stk. 5.
En stor del af de børn og unge, som følger med deres mor på krisecenter, har overhørt eller overvæ-ret vold mod moren. Mange har også selv været udsat for vold. Formålet med psykologbehandlin-gen er derfor at give dem en professionel og hurtig hjælp til at håndtere deres situation.Der skal ikke udarbejdes en § 50-undersøgelse eller handleplan inden iværksættelse af psykologbe-handlingen, idet barnet eller den unge er berettiget til at modtage behandlingen alene i kraft af atvære flyttet på krisecenter. Retten til psykologbehandling gælder uanset, hvor længe barnet ellerden unge opholder sig på krisecenteret, og den skal iværksættes under opholdet eller i umiddelbarforlængelse heraf.Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog. Omfanget af behandlingen kan strække sigfra mellem fire og ti timer alt efter det enkelte barns behov. Har et barn efter ti timers behandlingbehov for yderligere behandling, må denne bevilges efter servicelovens § 52 eller anden lovgivning.Pligten til at tilbyde psykologbehandling supplerer de allerede eksisterende forpligtelser, som kom-munalbestyrelsen har i forhold til at hjælpe børn og unge med behov for særlig støtte. Kommunal-bestyrelsen skal således fortsat iværksætte en undersøgelse efter servicelovens § 50 og foranstalt-ninger over for barnet eller den unge, når der er behov for det.Den viden om barnet eller den unge, der fremkommer af psykologbehandlingen, kan indgå i denkommunale myndigheds vurdering af behovet for en § 50 undersøgelse, ligesom den kan indgå iselve § 50 undersøgelsen og i vurderingen af, hvorvidt der er behov for videre foranstaltninger.
205
Kommunalbestyrelsen kan kun undlade at tilbyde psykologbehandling af et barn eller en ung påkrisecenter, hvis behandlingen vurderes at være til skade for barnet eller den unge. Det kan eksem-pelvis være, hvis barnet eller den unge allerede er i et behandlingsforløb og iværksættelse af psyko-logbehandlingen vil forstyrre dette.UngepålægOver for unge i alderen 12 til 17 år kan kommunalbestyrelsen foranstalte et ungepålæg efter ser-vicelovens § 57 b. Pålægget skal gives, hvis det vurderes, at den unge har ulovligt skolefravær,har begået kriminalitet, har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer eller nægter at samar-bejde med relevante myndigheder om løsningen af sine problemer. Reglerne for ungepålæg gen-nemgås nærmere i kapitel 17 i denne vejledning.Kapitel 16Foranstaltninger m.v. der kan gennemføres tvangsmæssigt377.
I dette ka-pitel beskrives de særlige betingelser for en tvangsmæssig foranstaltning i de tilfælde, hvor derikke kan opnås samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden eller den unge, der er fyldt15 år, til den påtænkte foranstaltning. Endvidere beskrives fremgangsmåden ved foranstaltnin-gen m.v. der gennemføres tvangsmæssigt. I kapitlet beskrives også reglerne for børn og unge-udvalgets genbehandling af sagen. Dernæst beskrives reglerne for forældremyndighedsindeha-verens ret til at udtale sig i sagen og ret til at gøre sig bekendt med sagens akter, inden afgørel-sen træffes samt reglerne om advokatbistand. Endvidere beskrives de særlige regler, der gælder,når kommunen forelægger en sag om en tvangsmæssig foranstaltning for børn og unge-udvalget, herunder de elementer der som minimum skal indgå i indstillingen. Endelig beskrivesbørn og unge-udvalgets kompetence i sager om tvangsmæssige foranstaltninger, herunder deenkelte medlemmers opgaver.Afgørelser der træffes af børn og unge-udvalget
206
Serviceloven§ 74.Børn og unge-udvalget træffer i etmøde afgørelse om1) gennemførelse af en undersøgelseefter § 51,2) anbringelse uden for hjemmet efter§ 58,3) opretholdelse af en anbringelse efter§ 62,4) gennemførelse af en lægelig under-søgelse eller behandling efter § 63,5) videreførelse af en anbringelse efter§ 68 a,6) godkendelse af en foreløbig afgø-relse efter § 75, stk. 3,7) ændring af anbringelsessted efter§ 69, stk. 3 eller 4, jf. § 58,8) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter§ 71, stk. 3-59) flytning eller hjemtagelse efter§ 78, stk. 4,10) brev- og telefonkontrol efter § 123,stk. 2,11) anbringelse i delvis lukkede døgn-institutioner efter § 123 b, stk. 1,12) tilbageholdelse efter § 123 c og13) anbefaling til Ankestyrelsen afadoption uden samtykke, jf. adop-tionsloven.Stk. 2.…Sombe-skrevet i kapitel 15 er det ved iværksættelse af en foranstaltning, herunder en anbringelse udenfor hjemmet, vigtigt, at der sker en grundig orientering og inddragelse af forældrene og barneteller den unge. Det er vigtigt, at forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15år, får en reel mulighed for at tage stilling til, om de vil give samtykke til den påtænkte foran-staltning. Det kan være nødvendigt med en længerevarende dialog og et længerevarende samar-bejde for at sikre familiens medvirken til foranstaltningen, så barnet eller den unge får størstmuligt udbytte af indsatsen. Hvis der på trods af dialogen ikke kan opnås samtykke fra indeha-veren af forældremyndigheden eller den unge, der er fyldt 15 år, til den påtænkte foranstaltning,kan den kun gennemføres, hvis de særlige betingelser for en tvangsmæssig foranstaltning er op-fyldt.
378.
Afgørelser om tvangsmæssige foranstaltninger ophører, når den unge fylder 18 år.Nedenfor beskrives de foranstaltninger, der kan gennemføres tvangsmæssigt, jf. servicelovens § 74.
207
Undersøgelse uden for hjemmetServiceloven§ 50.Hvis det må antages, at et barn elleren ung trænger til særlig støtte, herunderpå grund af nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne, skal kommunalbestyrelsenundersøge barnets eller den unges forhold.Undersøgelsen, der betegnes som en bør-nefaglig undersøgelse, gennemføres så vidtmuligt i samarbejde med forældremyndig-hedsindehaveren og den unge, der er fyldt15 år. Undersøgelsen skal gennemføres såskånsomt, som forholdene tillader, og måikke være mere omfattende, end formålettilsiger.Stk. 2.…§ 51.Når det må anses for nødvendigt forat afgøre, om der er åbenbar risiko for al-vorlig skade på et barns eller en ungssundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyn-dighedsindehaveren og den unge, der erfyldt 15 år, beslutte at gennemføre under-søgelsen under ophold på en institution el-ler indlæggelse på sygehus, herunder psy-kiatrisk afdeling. En sådan undersøgelseskal være afsluttet inden 2 måneder efterbørn og unge-udvalgets afgørelse.Stk. 2.…Det er mu-ligt at træffe afgørelse om, at der skal foretages en børnefaglig undersøgelse efter § 50, uden atder skal indhentes samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15år. Om kravene til og gennemførsel af undersøgelsen mv. henvises til vejledningens punkt 298.
379.
I de tilfælde, hvor forholdene anses for så alvorlige, at en undersøgelse må anses nødvendig for atafgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges sundhed eller udvik-ling, kan børn og unge-udvalget efter servicelovens § 51 beslutte at gennemføre en undersøgelseunder ophold på institution eller ved at indlægge barnet eller den unge på sygehus. Dette kan ligele-des gøres uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren eller den unge, der er fyldt 15 år.Hvis der skal træffes beslutning om lægelig undersøgelse og behandling, uden at der foreliggersamtykke fra indehaveren af forældremyndigheden, finder servicelovens § 63 anvendelse. Se punkt383. Servicelovens § 51 tager alene sigte på de situationer, hvor det er nødvendigt at få afklaret, omder er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling. Bestem-melsen finder ikke anvendelse i de situationer, hvor kommunalbestyrelsen allerede har tilstrækkeli-
208
ge oplysninger til at vurdere, om der er grundlag for en anbringelse. Efter bestemmelsen kan under-søgelsen ske under ophold på institution eller ved indlæggelse på sygehus, såvel på somatisk som påpsykiatrisk afdeling. I sidstnævnte situation forudsættes undersøgelsen at skulle ske på en børne-eller ungdomspsykiatrisk afdeling. Indlæggelse til undersøgelse på sygehus forudsætter tilslutningfra afdelingens overlæge. Kravet om tilslutning fra den behandlende overlæge fremgår ikke direkteaf bestemmelsen, men en sådan tilslutning må i almindelighed skulle foreligge forud for en indlæg-gelse.Børn er ifølge lov om tvang i psykiatrien tillagt selvstændige rettigheder. Modsætter et barn eller enung, der er omfattet af denne lovs særlige retssikkerhedsgarantier, sig en indlæggelse på psykiatriskafdeling, må kommunen følge den fremgangsmåde, der er fastsat i lov om tvang i psykiatrien. Psy-kiatriloven finder alene anvendelse i forhold til mindreårige, når der ikke foreligger et informeretsamtykke til indlæggelse, undersøgelse eller behandling.Undersøgelse under ophold på institution eller indlæggelse på sygehus380.
Kommu-nalbestyrelsen har mulighed for at lade undersøgelsen af barnet eller den unge ske ambulant el-ler ved døgnindlæggelse, således at barnet eller den unge må opholde sig på sygehuset eller in-stitutionen, indtil undersøgelsen er tilendebragt. Det skal fremgå af indstillingen til børn og un-ge-udvalget, hvordan undersøgelsen skal foregå. Forholdene i det enkelte tilfælde og især foræl-dremyndigheds-indehaverens holdning og indstilling er afgørende for, hvilken fremgangsmådeder kan vælges i den konkrete situation. Kommunalbestyrelsen bør vælge den mest skånsommemåde til at få gennemført undersøgelsen. Viser forældremyndighedsindehaverens indstilling, atdet vil være forsvarligt at gennemføre undersøgelsen ambulant, bør denne mulighed vælges, daen ambulant undersøgelse må anses for at være mest skånsom for barnet eller den unge og fami-lien.
Dog er der mulighed for, at børn og unge-udvalget under gennemførsel af en § 51-undersøgelse afbarnet eller den unge uden for hjemmet for en bestemt periode kan træffe afgørelse om, at samværkun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen (overvåget samvær) når det»er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling«, jf. § 71, stk. 5, jf. stk.3. Under de samme betingelser og ligeledes for en bestemt periode kan børn og unge-udvalget træf-fe afgørelse om at afbryde forbindelsen i form af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelsemellem forældrene og barnet eller den unge, ligesom der kan træffes afgørelse om, at barnets ellerden unges anbringelsessted ikke må oplyses over for forældrene. For en nærmere beskrivelse afreglerne omkring regulering af samvær under en § 51-undersøgelse, se punkt 583Samværet og kontakten mellem forældrene eller netværk og barnet eller den unge i undersøgelses-fasen kan desuden – af undersøgelsesstedet - reguleres ud fra undersøgelsesstedets almindelige be-søgsregler eller ud fra anstaltsbetragtninger. Hvis undersøgelsen foregår på en institution, vil dervære mulighed for at afslå besøg, hvis det i den konkrete situation vurderes som bedst for barneteller den unge. Det kan f.eks. være i tilfælde af, at forældrene møder påvirkede op eller er megetophidsede.Af hensyn til familien og barnet eller den unge er der i servicelovens § 51 fastsat en frist for under-søgelsens maksimale varighed. Undersøgelsen skal således være afsluttet inden 2 måneder regnetfra børn og unge-udvalgets afgørelse om gennemførelsen af undersøgelsen.Når undersøgelsen er afsluttet, dvs. når barnets eller den unges tilstedeværelse på institutionen ellersygehuset ikke længere er nødvendig for at sikre undersøgelsens gennemførelse, skal barnet ellerden unge hjem til forældrene. Bestemmelsen giver således ikke adgang til at beholde barnet ellerden unge på undersøgelsesstedet, mens kommunen udarbejder sin redegørelse om undersøgelsens
209
resultater. Hvis det på baggrund af undersøgelsen vurderes, at der er grundlag for en øjeblikkeliganbringelse, kan formanden for børn og unge-udvalget træffe en midlertidig afgørelse om anbrin-gelse uden for hjemmet. Der kan også træffes afgørelse om anbringelse efter forelæggelsen for børnog unge-udvalget.I de tilfælde, hvor Ankestyrelsen efter servicelovens § 168, stk. 3, giver en anke over en afgørelseom gennemførelse af en tvangsmæssig undersøgelse opsættende virkning, løber 2-måneders fristenfra Ankestyrelsens afgørelse om gennemførelse af undersøgelsen.Er behovet for at kunne iværksætte en undersøgelse så akut, at der må handles hurtigt af hensyn tilbarnet eller den unge, kan afgørelsen om iværksættelse af en tvangsmæssig undersøgelse træffesefter reglerne om foreløbige afgørelser, jf. servicelovens § 51, stk. 2. I dette tilfælde regnes 2 måne-ders fristen fra formandens afgørelse.Undersøgelse eller behandling for sygdom uden samtykkeServiceloven§ 63.Hvis forældremyndighedsindehave-ren undlader at lade et barn eller en ungundersøge eller behandle for en livstruendesygdom eller en sygdom, der udsætter bar-net eller den unge for betydelig og varigtnedsat funktionsevne, kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om at gennemfø-re undersøgelsen eller behandlingen.Stk. 2.…I de tilfæl-de, hvor der udelukkende er behov for at sikre, at der foretages en lægelig undersøgelse ellerbehandling af barnet eller den unge, er det ikke nødvendigt at foretage en anbringelse af barneteller den unge. Der vil efter bestemmelsen være mulighed for at lade behandlingen foregå am-bulant, således at barnet eller den unge i øvrigt har ophold i hjemmet. En afgørelse om lægeligbehandling indebærer, at barnet eller den unge i fornødent omfang kan indlægges under behand-lingen. Afgørelsen vil også kunne omfatte tilfælde, hvor der er tale om flere på hinanden føl-gende behandlinger med kort tidsinterval, og hvor barnet eller den unge i de mellemliggende pe-rioder kan opholde sig i hjemmet. Her vil afgørelsen kunne træffes således, at den dækker detsamlede behandlingsforløb.
381.
Kommunalbestyrelsens indstilling til børn og unge-udvalget skal være baseret på, hvad der er denmindst indgribende, formålstjenlige foranstaltning, da en foranstaltning efter servicelovens § 63, børvære så skånsom som mulig.Betingelserne for at iværksætte en lægelig undersøgelse eller behandling382.
Anvendel-sen af servicelovens § 63 forudsætter ligesom ved indlæggelse på sygehus til undersøgelse efterservicelovens § 51, at der foreligger tilslutning fra den behandlende overlæge. Det bør endvide-re oplyses fra sygehus eller behandlende læge, hvilken behandling barnet eller den unge har be-hov for, og hvilke konsekvenser det vil få, hvis denne behandling undlades. Det må i øvrigt
210
formodes, at initiativet til en afgørelse efter servicelovens § 63 oftest vil udgå fra lægelig side,eksempelvis i forbindelse med et behov for blodtransfusion i tilslutning til anden behandling,som forældremyndighedens indehaver ikke modsætter sig.Bestemmelsen giver kun adgang til at træffe afgørelse om lægelig undersøgelse eller behandling,hvis der foreligger en livstruende sygdom eller en sygdom, der udsætter barnet eller den unge forbetydelig og varig nedsat funktionsevne. Afgørelsen heraf vil i høj grad bero på den lægelige vurde-ring i hvert enkelt tilfælde. Afgrænsningen af lidelser, der medfører betydelig og varigt nedsat funk-tionsevne, kan være vanskelig. Der bør imidlertid lægges vægt på, at der også ved risiko for betyde-lig og varigt nedsat funktionsevne foreligger en situation, hvor forældremyndighedens indehaversret til at træffe beslutning om undersøgelse eller behandling må vige til fordel for barnets eller denunges behov for nødvendig lægebehandling.En undersøgelse eller behandling efter servicelovens § 63 er ikke en anbringelse uden for hjemmet.Der kan derfor ikke i forbindelse med en undersøgelse eller behandling træffes afgørelse om sam-vær og kontakt, jf. servicelovens § 71, men sygehuset eller det børnepsykiatriske sygehus eller an-dre steder, hvor barnet eller den unge opholder sig i forbindelse med undersøgelsen eller behandlin-gen kan begrænse forældremyndighedsindehaverens adgang ud fra anstaltsbetragtninger. Se punkt381.Barnets eller den unges retsstilling ved undersøgelse eller behandling for sygdom uden samtykke383.Bestem-melsen i servicelovens § 63 angår alene adgangen til at tilsidesætte modstand fra indehaveren afforældremyndigheden. Hvis barnet eller den unge modsætter sig behandlingen, må det afgøresud fra de retningslinjer, der i øvrigt gælder om lægelig behandling imod patientens ønske, ombehandlingen kan eller bør gennemføres, jf. sundhedsloven.I forhold til behandling på psykiatrisk afdeling gælder reglerne i lov om tvang i psykiatrien. Deselvstændige rettigheder, der efter disse to love er tillagt barnet eller den unge, kan ikke tilsidesæt-tes ved en beslutning efter servicelovens § 63. Derfor må barnets eller den unges holdning til ind-læggelsen indgå som en væsentlig del af beslutningsgrundlaget.Tilfælde der falder uden for servicelovens § 63384.
Forældre-nes modstand mod at lade barnet eller den unge få fornøden lægebehandling kan være led i etmere omfattende kompleks af overgreb eller manglende omsorg for barnet eller den unge. I såfald bør afgørelsen ikke træffes efter servicelovens § 63, da denne bestemmelse alene giver ad-gang til at foranstalte den lægelige behandling. Modstanden mod lægebehandling kan imidlertidindgå som et moment ved afgørelsen af, om der er behov for at træffe afgørelse om anbringelseuden for hjemmet, hvilket kan ske ved tvang efter servicelovens § 58, hvis det ikke er muligt atopnå forældremyndighedsindehaverens samtykke til anbringelsen. I tilslutning til en anbringel-sesafgørelse efter servicelovens § 58, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, vil der kunne træffes afgørelse omnødvendig undersøgelse og lægebehandling efter servicelovens § 69, stk. 1, og en sådan afgørel-se vil i modsætning til afgørelser efter servicelovens § 63, ikke være begrænset til livstruendesygdom eller sygdom, der kan medføre betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Hvis et barneller en ung er anbragt uden for hjemmet, finder servicelovens § 63 ikke anvendelse, da afgørel-sen skal træffes efter servicelovens § 69, stk. 1.Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke
211
Serviceloven§ 58.Er der en åbenbar risiko for, at bar-nets eller den unges sundhed eller udvik-ling lider alvorlig skade på grund af1) utilstrækkelig omsorg for eller be-handling af barnet eller den unge,2) overgreb, som barnet eller den ungehar været udsat for,3) misbrugsproblemer, kriminel adfærdeller andre svære sociale vanskelig-heder hos barnet eller den unge eller4) andre adfærds- eller tilpasnings-problemer hos barnet eller den unge,kan børn og unge-udvalget uden samtykke fraforældremyndighedens indehaver og den un-ge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, atbarnet eller den unge anbringes uden forhjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7. Der kan kuntræffes en afgørelse efter 1. pkt., når der erbegrundet formodning om, at problemerneikke kan løses under barnets eller den ungesfortsatte ophold i hjemmet.Stk. 2.…
Betingelser for anbringelse uden samtykke385.
Det centra-le kriterium for, at kommunalbestyrelsen kan gennemføre en anbringelse tvangsmæssigt, er, atder foreligger åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges sundhed eller udvik-ling. Ved sundhed forstås i denne sammenhæng barnets eller den unges almentilstand, hvori derindgår ikke blot helbredsmæssige forhold, men også andre forhold af betydning for barnets ellerden unges trivsel.
Begreberne »åbenbar risiko« og »sundhed eller udvikling« angiver endvidere, at der skal tages hen-syn til såvel barnets eller den unges øjeblikkelige tilstand som til de fremtidige opvækstbetingelser.Behovet for at beskytte børn tilsiger, at der bør være mulighed for at gribe ind inden det tidspunkt,hvor barnet eller den unge er skadet i en sådan grad, at det bliver meget vanskeligt at hjælpe. Det ersåledes ikke en betingelse for tvangsmæssig anbringelse, at der kan konstateres en allerede indtruf-fet alvorlig skade. Bestemmelsen giver adgang til tvangsindgreb i tilfælde af åbenbar risiko for al-vorlig skade på sundhed eller udvikling. En sådan åbenbar risiko vil efter omstændighederne kunneforeligge, hvis det – f.eks. på grund af forældremyndighedsindehaverens tidligere adfærd over forsøskende til barnet - kan fastslås, at denne er helt ude af stand til at tage vare på barnet. Dette skalses i sammenhæng med servicelovens § 50 stk. 7, der fastslår, at kommunalbestyrelsen i forbindelsemed en undersøgelse af barnets eller den unges forhold skal vurdere, om der er behov for en under-søgelse af eventuelle andre børn i familien.Som supplement til denne vejledningstekst henvises også til Ankestyrelsens »Guide til Anbringelseuden samtykke - Eksempler fra Ankestyrelsens praksis«.
212
Årsager til åbenbar risiko for alvorlig skade på sundhed eller udvikling386.
For at tyde-liggøre hvornår der foreligger en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed lider al-vorlig skade, er der i servicelovens § 58 stk. 1, nr. 1-4, nævnt de forhold, der kan begrunde enanbringelse uden samtykke. Der er tale om forhold, der enten kun omhandler forælderen, ho-vedsageligt omhandler barnet eller den unge eller forhold der relaterer sig til både forælderen ogbarnet eller den unge.
Forholdene, der er opregnet i nr. 1-4 giver ikke i sig selv grundlag for en beslutning om tvangsmæs-sige foranstaltninger. Selv om forældremyndighedens indehaver har fået stillet en bestemt diagnoseeller har specifikke problemer, kan dette ikke i sig selv begrunde en tvangsmæssig anbringelse. Detafgørende vil altid være, hvilken indflydelse en eventuel lidelse hos indehaveren af forældremyn-digheden har på det enkelte barns eller unges sundhed eller udvikling. Kun når de forhold, der ernævnt i nr. 1-4, fører til åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges sundhed ellerudvikling, og når problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjem-met, er betingelserne for tvangsmæssig anbringelse opfyldt.Opregningen af forholdene i nr. 1-4 indebærer, at de besluttende myndigheder udtrykkeligt skalangive, hvad årsagen er til, at det vurderes, at der foreligger åbenbar risiko for alvorlig skade påbarnets eller den unges sundhed eller udvikling. Opregningen er således udtryk for et krav om, atden afgørelse, der træffes, udførligt begrundes efter forholdene i § 58, stk. 1, nr. 1-4.Utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge387.
En anled-ning til at anbringe et barn eller en ung er, når forælderen ikke giver barnet eller den unge til-strækkelig omsorg eller sikrer det behandling.
Årsagen til, at forælderen ikke formår dette, kan skyldes flere forhold. Der kan være tale om mang-lende personlige ressourcer hos forælderen som følge af for eksempel dårlig begavelse, forstyrrelseri personligheden eller andre psykiske lidelser samt eksempelvis alkohol-, stofmisbrug eller andetmisbrug. Der kan være tale om manglende evne til at sætte sig ind i barnets behov eller en adfærdfra forælderens side, der udelukkende er styret af pågældendes egne behov, hvorved barnet eller denunge enten tilsidesættes eller udsættes for en ødelæggende omklamring, der forhindrer barnet ellerden unge i at udvikle sig på normal vis. Forælderen kan også mangle evne til at stimulere barnet,skabe ro og tryghed eller sikre stabile og forudsigelige ydre rammer for barnet eller den unge. Eteksempel på omsorgsvigt kan også være, når forælderen ikke sørger for, at barnet eller den ungemøder stabilt i skole, så undervisningspligten ikke overholdes, og barnets udvikling lider skade pågrund af manglende skolegang.Hvis en samlever til forældremyndighedsindehaveren eller andre udsætter barnet for overgreb, vildette være at betragte som utilstrækkelig omsorg fra forældremyndighedsindehaverens side, hvisdenne ikke har søgt at beskytte barnet.Endelig kan eksempler på utilstrækkelig omsorg også være, at forælderen mangler samarbejdsvilje,er negativ overfor at modtage hjælp og ændre adfærd eller mangler forståelse for, at barnet har brugfor hjælp.Vold eller andre alvorlige overgreb388.
Barnetseller den unges sundhed og udvikling er i alvorlig fare, når der er tale om, at barnet eller denunge udsættes for eller overværer vold eller seksuelle overgreb fra forældremyndighedsindeha-
213
verens side. Hvis forældremyndighedsindehaveren imidlertid ikke er dømt for volden ellerovergrebet eller ikke selv erkender at have begået det, er en formodning om vold eller overgrebsom udgangspunkt ikke i sig selv grundlag for en anbringelse. I disse tilfælde er det vigtigt, atman undersøger, om der er andre forhold, der kan begrunde en anbringelse. Eksempelvis at bar-net har overværet vold eller overgreb, at der er begået vold eller overgreb mod søskende eller atbarnet er blevet udsat for vold eller overgreb af andre, uden at forældremyndighedsindehaverenhar grebet ind.Endvidere vil årsagerne til, at et barn eller en ung udsættes for vold eller overgreb, ofte skyldes al-vorlige problemer i familien i form af misbrug, sindslidelser eller svækket åndelig og følelsesmæs-sig udvikling. Disse forhold optræder ikke sjældent i kombination med andre belastende faktorer,såsom svagt socialt netværk, marginal arbejdsmarkedstilknytning, dårlig økonomi, eneansvar forbarnet eller den unge og ustabile forhold, måske med skiftende partnere.Såfremt forældremyndighedsindehaveren frifindes for vold eller overgreb eller afventer dom derpå,må sagen ikke henlægges. Her må barnets eller den unges øvrige tegn på trivsel eller mistrivsel væ-re udgangspunktet for, hvilken indsats der skal ske. Såfremt barnet eller den unge viser tegn på mis-trivsel, og der er mistanke om, at barnet eller den unge har været udsat for eller har overværet voldeller overgreb, kan en anbringelse eventuelt begrundes med, at der er åbenbar risiko for, at barnetseller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg forbarnet eller den unge, jf. servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1. Jf. også kapitel 3 om underretninger omovergreb mod børn samt kapitel 27 om børnehuse.Misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller denunge389.I visse til-fælde er det barnet eller den unge, der selv udviser så betydelige vanskeligheder, at indgreb ernødvendigt. Her vil de konstaterede vanskeligheder hos barnet eller den unge i sig selv kunnebegrunde indgrebet. Det vil typisk dreje sig om børn eller unge med misbrugsproblemer, udtalteindlærings- og skoleproblemer samt børn med kriminel adfærd. Der kan således ske en tvangs-mæssig anbringelse med udgangspunkt i barnets eller den unges egen situation. Samtidig kandet naturligvis i behandlingsmæssigt øjemed være afgørende at få klarlagt årsagerne til proble-merne.Andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge390.
Inogletilfælde kan der være tale om flere faktorer, der tilsammen udgør en åbenbar risiko for alvorligskade på barnets eller den unges sundhed eller udvikling. Der vil ofte være tale om en kombina-tion af utilstrækkelig omsorg fra forældremyndigheds-indehaverens side og problemer, der kankonstateres hos barnet eller den unge, uden at de hver for sig er så udtalte, at de i sig selv kanbegrunde et tvangsmæssigt indgreb. Det karakteristiske for denne gruppe børn og unge vil imid-lertid være, at der kan påvises problemer af adfærdsmæssig, følelsesmæssig eller lignende art,samtidig med at det ikke er muligt at bidrage til en løsning af barnets eller den unges problemerved familiens hjælp eller, mens barnet eller den unge opholder sig i hjemmet.
Der skal være begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses i hjemmet391.Deteryderligere en betingelse for at træffe beslutning om tvangsmæssig anbringelse efter servicelo-vens § 58, stk. 1, at der er en begrundet formodning for, at problemerne ikke kan løses under
214
barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet. Denne betingelse skal ses i sammenhængmed kravene i servicelovens § 50, stk. 5, hvorefter en undersøgelse af barnets eller den ungesforhold skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foran-staltninger og i bekræftende fald, af hvilken art disse bør være, jf. punkt 295 ff.Det følger også af betingelsen, at kommunalbestyrelsen, inden der træffes beslutning om at indstilletil en tvangsmæssig anbringelse, skal sørge for en grundig vejledning af forældremyndighedensindehaver, således at denne får kendskab til, hvilke andre muligheder for hjælp der findes, som vilkunne anvendes med forældremyndigheds-indehaverens medvirken.En begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatteophold i hjemmet, betyder, at det ikke er en betingelse for at iværksætte en anbringelse, at kommu-nalbestyrelsen først har afprøvet alternative foranstaltninger. Dette har især betydning i sager medmassiv omsorgssvigt over for helt små børn. En begrundet formodning om, at problemerne ikke kanløses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet, vil f.eks. kunne foreligge, hvis bar-net eller den unge har søskende, som det har været nødvendigt at tvangsanbringe på grund af util-strækkelig omsorg fra forældremyndighedsindehaverens side, og hvor det ud fra de foreliggendeoplysninger om dennes aktuelle situation må forudses, at forebyggende foranstaltninger i hjemmetikke vil være tilstrækkelige til at sikre, at barnet eller den unge får den fornødne omsorg og pleje.Også i andre situationer, hvor det ud fra det foreliggende materiale må forudses, at forebyggendeforanstaltninger i hjemmet ikke vil være tilstrækkelige til at sikre, at barnet eller den unge får denfornødne omsorg og pleje, vil der ud fra de eksisterende oplysninger kunne træffes afgørelse omanbringelse uden for hjemmet.Det må i hvert enkelt tilfælde vurderes, om det er nødvendigt at indhente nye ekspertundersøgelsereller udtalelser til belysning af forældremyndighedsindehaverens omsorgs- eller forældreevne i for-hold til det konkrete barn eller den unge, eller om det foreliggende materiale er tilstrækkeligt, til atder kan træffes afgørelse i sagen. Blandt de formålstjenlige foranstaltninger i servicelovens § 52,skal der altid vælges den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der erafdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter § 50, jf. § 52, stk. 1, 2. pkt. Der henvises tilpunkt 341 ff. herom. Læs mere om begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses der-hjemme i Ankestyrelsens »Guide til Anbringelse uden samtykke - Eksempler fra Ankestyrelsenspraksis«.Anvendelse af tvangsreglerne uanset samtykkeServiceloven§ 58.…Stk. 2.Når hensynet til barnet eller den un-ge på afgørende måde taler for det, kanbørn og unge-udvalget beslutte, at barneteller den unge skal anbringes uden forhjemmet efter stk. 1, selv om forældre-myndighedens indehaver og den unge gi-ver samtykke til anbringelse efter § 52, stk.3, nr. 7.Stk. 3-4.…
215
392.
Selvomforældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, giver samtykke til anbringelse,så er det muligt at gennemføre anbringelsen efter § 58, stk. 1, hvis hensynet til barnet eller denunge på afgørende måde taler herfor. Der tænkes her på tilfælde, hvor det kan frygtes, at barneteller den unge vil blive krævet hjemgivet umiddelbart efter, at anbringelsen har fundet sted, selvom der er behov for en længerevarende indsats over for barnet eller den unge og familien. Someksempel kan nævnes tilfælde, hvor der kan herske tvivl om, hvorvidt samtykket er alvorligment, herunder om forældremyndighedens indehaver fuldt ud har forstået retsvirkningerne af enanbringelse. Et afgørende hensyn til barnet eller den unge kan være, at barnet eller den unge haret særligt behov for med sikkerhed at vide, hvor han eller hun skal bo. I øvrigt forudsætter an-vendelsen af bestemmelsen, at betingelserne i servicelovens § 58, stk. 1, er opfyldt, jf. punkt.386-392.
For forældremyndighedens indehaver er konsekvensen, at barnet eller den unge ikke kan begæreshjemgivet med efterfølgende afgørelse om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 68, stk. 2,som det ville have været tilfældet ved en frivillig anbringelse. I stedet gælder de processuelle reglerfor en tvangsmæssig afgørelse efter servicelovens § 58, stk. 1, fuldt ud ved en afgørelse efter § 58,stk. 2, hvilket blandt andet betyder, at sagen skal forelægges til afgørelse i børn og unge-udvalget,hvis kommunalbestyrelsen ikke kan imødekomme afgørelsen om hjemgivelse, jf. § 68, stk. 6.Særligt om anbringelse af en ung, der er fyldt 15 årServiceloven§ 58.…Stk. 3.Såfremt en ung, der er fyldt 15 år,erklærer sig enig i anbringelsen, kan børnog unge-udvalget uanset betingelserne istk. 1, træffe afgørelse om at anbringe denunge uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr.7, når anbringelsen må anses for at være afvæsentlig betydning af hensyn til den un-ges særlige behov og problemerne ikke kanløses under den unges fortsatte ophold ihjemmet.Stk. 4.…
393.
Som nævnti punkt 341 vil en anbringelse af en ung, der er fyldt 15 år, kun kunne gennemføres som en fri-villig anbringelse efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, jf. stk. 1, hvis både indehaveren af for-ældremyndigheden og den unge giver samtykke til anbringelsen. For unge der er fyldt 15 år, ogsom er enige i anbringelsen uden for hjemmet, er der en særlig adgang for børn og unge-udvalget til at beslutte at anbringe den unge uden for hjemmet, selv om forældremyndighedensindehaver protesterer. Det er en betingelse for at anvende bestemmelsen, at anbringelsen skalvære af væsentlig betydning af hensyn til den unges særlige behov. Denne betingelse er densamme, som gælder for iværksættelsen af foranstaltninger efter servicelovens § 52 med samtyk-ke. Der er således tale om et lempeligere kriterium end angivet i servicelovens § 58, stk. 1. Omindholdet af kriteriet i servicelovens § 58, stk. 1 henvises til punkt 386 ff. Det er endvidere en
216
betingelse for anvendelse af servicelovens § 58, stk. 3, at problemerne ikke kan løses under denunges fortsatte ophold i hjemmet.Da en beslutning efter servicelovens § 58, stk. 3, er frivillig i forhold til den unge, der er fyldt 15 år,men tvangsmæssig i forhold til indehaveren af forældremyndigheden, skal beslutningen træffes ef-ter de samme procedureregler, som gælder for beslutninger om tvangsmæssig anbringelse.Den unge kan selv rette henvendelse til kommunen for at bede om at blive anbragt uden for hjem-met, men det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om der er grundlag for en anbringelse. Det er for-udsat, at bestemmelsen ikke har som formål at løse de almindelige generationskonflikter, der opstår,når de unge gradvis frigør sig fra forældrene. På den anden side er der et antal tilfælde, hvor pro-blemerne i hjemmet er af en sådan karakter, at forældrene ikke bør kunne hindre iværksættelsen afen i øvrigt velbegrundet foranstaltning, som den unge selv ønsker iværksat.Den unge, der er fyldt 15 år, vil i øvrigt kunne klage på egen hånd, hvis kommunalbestyrelsen ikkefinder grundlag for, at den unge får ophold uden for hjemmet. Der henvises til kapitel 28, hvor kla-gereglerne gennemgås.Genbehandling
217
Serviceloven§ 62.Hvis barnet eller den unge ikke harværet anbragt uden for hjemmet inden fordet seneste år før datoen for den aktuelleanbringelse, forudsætter opretholdelse afen foranstaltning efter § 58 ud over 1 år frabørn og unge-udvalgets afgørelse fornyetafgørelse i udvalget.Stk. 2.Hvis barnet eller den unge har væretanbragt uden for hjemmet inden for det se-neste år før datoen for den aktuelle anbrin-gelse, forudsætter opretholdelse af en for-anstaltning efter § 58 ud over 2 år fra børnog unge-udvalgets afgørelse fornyet afgø-relse i udvalget.Stk. 3.Er sagen efter stk. 1 og 2 indbragtfor Ankestyrelsen eller forelagt domstole-ne, regnes fristen fra den endelige afgørel-se eller dom. Uanset bestemmelsen i stk. 1og 2 kan børn og unge-udvalget, Ankesty-relsen eller retten fastsætte en kortere fristfor fornyet behandling i udvalget.Stk. 4.Børn og unge-udvalget kan ved af-gørelser efter § 58 undtagelsesvis fastsætteen længere frist end nævnt i stk. 1-3, når deforhold, der ligger til grund for afgørelsen,med overvejende sandsynlighed må anta-ges at vedvare ud over fristen. Samme be-føjelser har Ankestyrelsen og retten.Stk. 5. …394.
Når børnog unge-udvalget træffer afgørelse om en tvangsmæssig anbringelse efter servicelovens § 58,skal der altid tages stilling til genbehandlingsfristen, jf. servicelovens § 62, hvilket vil sige tids-punktet for børn og unge-udvalgets genbehandling af sagen for at påse, om betingelserne forden tvangsmæssige anbringelse fortsat er opfyldt. Efter servicelovens § 62, stk. 1, forudsætteropretholdelse af en foranstaltning efter servicelovens § 58 ud over 1 år fra børn og unge-udvalgets afgørelse fornyet afgørelse i udvalget, hvis barnet eller den unge ikke har været an-bragt uden for hjemmet inden for det seneste år før datoen for den aktuelle anbringelse. Den 1-årige genbehandlingsfrist gælder således i de tilfælde, hvor barnet i en længere periode, det vilsige 1 år eller mere, ikke har været inde i et frivilligt eller tvangsmæssigt anbringelsesforløb.
Hvis barnet eller den unge derimod har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år førdatoen for den aktuelle anbringelse, er børn og unge-udvalget først forpligtet til at genbehandle ensag om tvangsmæssig anbringelse efter servicelovens § 58, 2 år efter afgørelsen blev truffet, jf. ser-vicelovens § 62, stk. 2. Et barn eller en ung, der i året forud for sagens behandling har været anbragtved en foreløbig beslutning, betragtes som anbragt første gang ved den endelige beslutning om an-
218
bringelse, og der gælder således en genbehandlingsfrist på 1 år. Dette gælder uanset, om den forelø-bige afgørelse er blevet godkendt på det efterfølgende møde i børn og unge-udvalget eller ej.Den 2-årige genbehandlingsfrist gælder således i de tilfælde, hvor barnet eller den unge allerede er -eller for nylig har været - inde i et anbringelsesforløb, frivilligt eller tvangsmæssigt.Er sagen indbragt for Ankestyrelsen eller forelagt for domstolene, regnes fristen fra den endeligeafgørelse eller dom. Dette gælder både for den 1-årige og den 2-årige genbehandlingsfrist. Ved an-kemyndighedernes behandling af en klage, der alene drejer sig om genbehandlingsfristen, regnesden fastsatte frist, hvis der ikke træffes anden beslutning, fra afgørelsen i børn og unge-udvalget, daanbringelsesgrundlaget ikke vil blive efterprøvet i disse sager.Ved genbehandlingen skal der tages stilling til, om de materielle betingelser i servicelovens § 58 forfortsat at opretholde anbringelsen uden samtykke er opfyldt.Eksempel 1:Barnet har ikke været anbragt, før børn og unge-udvalget træffer afgørelse herom den 3. januar2010. Afgørelsen bliver indbragt for Ankestyrelsen, der ved afgørelse af 29. januar 2010 fastholderbørn og unge-udvalgets afgørelse. Genbehandlingsfristen er på 1 år fra Ankestyrelsens afgørelse, dabarnet ikke har været anbragt inden for det seneste år før datoen for den aktuelle anbringelse, det vilsige i perioden fra den 3. januar 2009 til 3. januar 2010, hvor børn og unge-udvalget traf afgørelseom den aktuelle anbringelse. Børn og unge-udvalget træffer fornyet afgørelse den 17. januar 2011om opretholdelse af anbringelsen. Afgørelsen bliver ikke indbragt for Ankestyrelsen. Genbehand-lingsfristen er på 2 år fra børn og unge-udvalgets afgørelse den 17. januar 2011, da barnet har væretanbragt inden for det seneste år før datoen for den aktuelle anbringelse, det vil sige i perioden fraden 17. januar 2010 til den 17. januar 2011, hvor børn og unge-udvalget har truffet afgørelse omden aktuelle anbringelse.Eksempel 2:Barnet blev frivilligt anbragt ved en beslutning i kommunen den 6. februar 2010. Samtykket blevtilbagekaldt den 6. maj 2010, og barnet blev hjemgivet. Barnet blev på ny frivillig anbragt ved enbeslutning truffet i kommunalbestyrelsen den 1. september 2010. Der træffes beslutning i børn ogunge-udvalget den 5. november 2010 om anbringelse uden samtykke. Genbehandlingsfristen er på 2år fra børn og unge-udvalgets afgørelse, da barnet har været anbragt inden for det seneste år før da-toen for den aktuelle anbringelse.Ændring af fristen for genbehandling395.
Efter ser-vicelovens § 62, stk. 3, sidste pkt., kan børn og unge-udvalget, Ankestyrelsen eller retten fast-sætte en kortere frist for fornyet behandling af sagen i udvalget, end de frister der gælder somhovedregel på henholdsvis 1 eller 2 år, hvis der er begrundet tvivl om, at anbringelsesgrundlagetfortsat vil være til stede 1 eller 2 år senere. Der skal forefindes væsentlige omstændigheder i denkonkrete sag, før der er grundlag for ikke at anvende de almindelige genbehandlingsfrister.F.eks. kan der lægges vægt på en gunstig udvikling hos forældremyndighedens indehaver, somder er en forventning om fortsætter, eller at der er iværksat en undersøgelse af forældreevnenmed henblik på fremtidige forebyggende foranstaltninger i hjemmet. Af disse grunde kan der udfra en konkret vurdering være behov for at vurdere anbringelsesgrundlaget tidligere end hen-holdsvis 1 og 2 år.
Efter servicelovens § 62, stk. 4, kan børn og unge-udvalget, Ankestyrelsen eller retten undtagelses-vis fastsætte en længere frist for genbehandling end de frister, der er nævnt i servicelovens § 62, stk.
219
1-3. Denne mulighed kan kun benyttes i de tilfælde, hvor det er forudsat, at anbringelsen må forven-tes at blive af længere varighed. Det er en betingelse for at anvende bestemmelsen, at de forhold,der ligger til grund for afgørelsen, med overvejende sandsynlighed må antages at vare ved ud overfristerne for genbehandling, der efter hovedreglen er på henholdsvis 1 eller 2 år, jf. servicelovens§ 62, stk. 1 og 2. Ved vurderingen af, om genbehandlingsfristen skal forlænges, skal forlængelsensættes i forhold til den generelle genbehandlingsfrist.En forkortet eller forlænget genbehandlingsfrist vil altid løbe indtil en bestemt fastsat dato, og erikke som en almindelig 1-årig eller 2-årig genbehandlingsfrist påvirket af, om sagen indbringes forAnkestyrelsen eller forelægges for retten.Genbehandlingsfristen har til formål at sikre, at anbringelsesgrundlaget af retssikkerhedsmæssigegrunde løbende efterprøves af børn og unge-udvalget, således at det sikres, at grundlaget for dentvangsmæssige anbringelse fortsat er opfyldt. I tiden mellem genbehandlingen af sagen i børn ogunge-udvalget kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om hjemgivelse, da det er vigtigt heletiden at være opmærksom på, om formålet med anbringelsen er nået, jf. servicelovens § 68. Detteskal ses i sammenhæng med den regelmæssig gennemgang af handleplanen og det årlige tilsynsbe-søg på anbringelsesstedet, jf. servicelovens § 70 og § 148. Hvis formålet er nået, skal en eventuelhjemgivelse ikke afvente en afgørelse herom i børn og unge-udvalget.Anbringelse uden genbehandling i en tre-årig periodeServiceloven§ 62.…Stk. 5.Børn og unge-udvalget kan i særligetilfælde træffe afgørelse om, at en anbrin-gelse uden for hjemmet efter § 58 af etbarn, der ikke er fyldt 1 år, skal gælde i 3år, hvis det er overvejende sandsynligt, atde forhold, der begrunder anbringelsen, vilvære til stede i denne periode. Samme be-føjelser har Ankestyrelsen og retten.Børnogunge-udvalget kan i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at en anbringelse af et barn under 1 åruden for hjemmet uden samtykke, jf. § 58, skal gælde i tre år, hvis det er overvejende sandsyn-ligt, at de forhold, der begrunder anbringelsen, vil være til stede i hele denne periode. Det bety-der, at sagen ikke følger de normale frister for genbehandling i § 62, stk. 1 og 2. Anbringelses-grundlaget skal således ikke prøves under den 3-årige periode, medmindre forældrene begærerhjemgivelse, og der samtidig er sket væsentlige ændringer af forhold hos forældrene, anbringel-sesstedet eller barnet.
396.
I denne type sager bør det imidlertid overvejes, om det bedste for barnet vil være en bortadoption,læs herom i kapitel 26.Formålet med at anbringe uden genbehandling i 3 år397.
Det centra-le formål med at anbringe et barn under 1 år uden genbehandling i en treårig periode er at skabe
220
ro om barnets situation. Bestemmelsen giver således mulighed for at styrke kontinuiteten i an-bringelsesforløbet for de helt små børn ved at begrænse forældrenes adgang til at genåbne sageni en periode på tre år, medmindre der er væsentligt ændrede forhold hos barnet eller forældrene.Forskning viser, at forældrene til anbragte børn over en årrække ofte ikke ændrer deres sociale situ-ation i en sådan grad, at de bliver i stand til at imødekomme barnets behov i dagligdagen i hjemmet.Det fremgår af SFI’s rapport »Anbragte børns udvikling og vilkår – resultater fra SFI’s forløbsun-dersøgelse af årgang 1995« fra 2008. Dertil kommer, at det er af afgørende betydning for helt småbørns udvikling, at de gives mulighed for at etablere tilknytning til stabile omsorgspersoner og harstabilitet i deres omgivelser.Da formålet er at give barnet mulighed for en stabil tilknytning gennem de 3 år, bør der fra startenaf anbringelsen vælges en anbringelsesform, som giver dette.Hvornår det er relevant at anbringe uden genbehandling i 3 år398.
Mulighe-den for at anbringe et barn under 1 år uden genbehandling i 3 år er relevant i de tilfælde, hvorder er formodning om, at forældrenes problemer vil være gældende i hele anbringelsesperioden.Der kan være tale om meget forskellige situationer, men overordnede eksempler herpå kan væ-re, når der er tale om spædbørn født af alvorligt psykisk syge forældre, forældre med psykisk el-ler kognitiv funktionsnedsættelse eller forældre med vedvarende misbrugsproblemer.
Et eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan være en sag om et barn, hvis mor er psykisksyg og har været det over en årrække. Eller hvor barnet har søskende, som har været anbragt sidenfødslen, og som stort set ikke har haft nogen kontakt med moderen under anbringelsen. I kommu-nalbestyrelsens indstilling til børn og unge-udvalget skal familiens eventuelle misbrugs- og syg-domshistorik således indgå, ligesom en vurdering af barnets og eventuelle andre søskendes anbrin-gelseshistorik. Oplysninger om forældres misbrug eller sygdom til brug for at sammensætte en syg-doms - eller misbrugshistorik, vil allerede efter gældende regler jf. § 50, stk. 8 være oplyst i sagen.Ligeledes vil informationer om eventuelle søskendes anbringelseshistorik være belyst jf. bl.a. § 50og § 140.Muligheden for at anbringe uden genbehandling i 3 år er særlig relevant i forhold til vordende for-ældre, da der derved er mulighed for meget tidligt i barnets liv at sikre det kontinuitet. Kommunal-bestyrelsen vil da på baggrund af en undersøgelse af de vordende forældres forhold efter § 50, stk.8, kunne vurdere, om der, allerede straks efter at barnet er født, er grundlag for at indstille til børnog unge-udvalget, at barnet skal anbringes uden for hjemmet efter denne bestemmelse.Barnets kontakt til forældrene399.
Selvom dertræffes afgørelse om en længerevarende anbringelse, skal der arbejdes på at skabe eller vedlige-holde kontakt og tilknytning mellem barnet og forældrene. Det er begrundet både i hensynet tilbarnets øjeblikkelige behov, og i hensynet til barnets behov på længere sigt.
Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at kommunens generelle forpligtelser over for foræl-drene fortsat er gældende. Forældrene skal således have tilbudt, at der udarbejdes en særskilt hand-leplan for støtten til dem og de skal tilbydes en støtteperson, jf. servicelovens § 54. Samtidig skalder tages stilling til, om der er grundlag for at regulere barnets eller den unges samvær og kontaktmed forældrene efter servicelovens § 71.
221
Hvis forældrenes forhold forbedres i løbet af den treårige periode400.
Hvis kom-munen i forbindelse med den løbende vurdering af forholdene finder, at forholdene i hjemmetgradvist forbedres, kan treårs perioden anvendes til at øge kontakten mellem forældrene og bar-net. Det kan ske gradvist for eksempel med hyppigere kontakt, længere besøg i hjemmet og i fe-rier. Det vil kunne give grundlag for en beslutning om barnets fremtidige forhold og en merestabil situation for barnet.Når den treårige periode udløber
401.
Påbag-grund af en vurdering af barnet og dets behov kan der, efter udløbet af den treårige periode,træffes afgørelse om, at barnet hjemgives, hvis forældrenes forhold vurderes at være varigt for-bedrede. Hvis der træffes afgørelse om, at barnet ikke kan hjemgives efter denne periode, skalder træffes afgørelse om den fortsatte anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 7, eventuelt uden sam-tykke, jf. § 58. Hvis barnet har opnået en stærk tilknytning til anbringelsesstedet, vil der eventu-elt kunne være grundlag for at træffe afgørelse om videreførelse af anbringelsen, jf. servicelo-vens § 68 a, også selv om det oprindelige anbringelsesgrundlag ikke længere er til stede.
Kommunalbestyrelsens støtte til børn og unge med behov for særlig støtte skal i hvert enkelt tilfæl-de udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges ogfamiliens forhold. For nogle af disse børn vil støtten bedst kunne ske gennem en adoption, og kom-munen skal derfor løbende vurdere, om der skal laves en undersøgelse af forældrenes forældreevnemed henblik på eventuel adoption. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis kommunen i rekrutte-ringen af plejefamilier til helt små børn, der anbringes efter denne bestemmelse, afsøger mulighe-den for at finde plejefamilier, der også kunne have et ønske om at blive adoptivforældre for barnet.Klageadgang402.
Børnogunge-udvalgets afgørelse om anbringelse uden samtykke med en forlænget genbehandlingsfristefter § 62 kan påklages til Ankestyrelsen efter de almindelige regler, jf. servicelovens § 168 ogkapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Fremgangsmåden ved foranstaltninger m.v. der gennemføres tvangsmæssigt403.Børnogunge-udvalgets kompetence til at træffe afgørelser om iværksættelse af foranstaltninger udensamtykke er opregnet i servicelovens § 74, stk. 1. Forvaltningen kan således kun foretage enindstilling om godkendelse af de foranstaltninger, der er opremset i servicelovens § 74, stk. 1.Forvaltningens indstilling skal være klar og entydig, således at der ikke kan opstå tvivl om, hvadder træffes beslutning om. Der kan som udgangspunkt ikke foretages alternative indstillinger,således at der eksempelvis primært indstilles til afbrydelse af samvær og sekundært til overvågetsamvær under en anbringelse uden for hjemmet.For så vidt angår indstilling om videreførelse af en anbringelse pga. barnets eller den unges tilknyt-ning til anbringelsesstedet efter § 68 a, har Ankestyrelsen i en principafgørelse (nr. 128-10 af 30.juni 2010) fastslået, at»der administrativt skal foreligge 2 indstillinger fra forvaltningen til børn ogunge-udvalget, når der foreligger en anbringelsessag, hvor der er grundlag for at kunne træffe af-gørelse om videreført anbringelse efter § 68 a og om fortsat anbringelse efter § 58«.Ankestyrelsenfastslår i afgørelsen, at en indstilling om videreført anbringelse efter § 68 a, ikke automatisk inde-bærer, at børn og unge-udvalget også kan træffe afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden
222
samtykke efter servicelovens § 58. Dertil skal der forelægge en særskilt indstilling, hvis børn ogunge-udvalget skal kunne tage stilling til det.Dette betyder, at kommunalbestyrelsen i sager, hvor der sker indstilling om en videreført anbringel-se efter § 68 a, samtidig skal udarbejde en indstilling om en fortsat anbringelse efter § 58.Børn og unge-udvalget har kun kompetence til at tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for atgennemføre de tvangsmæssige foranstaltninger, som forvaltningen indstiller til. Udvalget kan såle-des eksempelvis ikke træffe beslutning, om at forbindelsen mellem barnet og forældrene skal afbry-des, hvis der kun foreligger en indstilling om, at samværet skal være overvåget. Børn og unge-udvalget har heller ikke kompetence til at fastsætte vilkår i forbindelse med en afgørelse om, at bar-net eller den unge skal anbringes et specifikt sted eller, at der skal foranstaltes et bestemt behand-lingstilbud.De beføjelser, der er henlagt til børn og unge-udvalget, kan ikke varetages af andre, hverken i for-valtningen eller i andre udvalg i kommunen. Hvis afgørelsen af hensyn til barnets eller den ungesøjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i udvalget, kan formanden eller i dennesfravær næstformanden træffe en foreløbig afgørelse efter reglerne i servicelovens § 75, jf. punkt423. Forvaltningen kan således ikke iværksætte akutte foranstaltninger uden, at formanden for børnog unge-udvalget eller dennes stedfortræder har truffet afgørelse i sagen.Aktindsigt m.v.Serviceloven§ 73.Inden der træffes afgørelse i en sagefter § 72, påhviler det kommunalbestyrel-sen at gøre indehaveren af forældremyn-digheden og den unge, der er fyldt 12 år,bekendt med retten til efter forvaltningslo-ven at se sagens akter og retten til at udtalesig, inden afgørelsen træffes.Stk. 2.Tilsvarende forpligtelse har kom-munalbestyrelsen over for de personer, derer nævnt i § 72, stk. 2 og 3, for så vidt an-går de heri nævnte afgørelser.Forindender træffes afgørelse i en sag som nævnt i servicelovens § 72, påhviler det kommunalbestyrelsenefter servicelovens § 73 at gøre indehaveren af forældremyndigheden bekendt med retten til ef-ter forvaltningsloven at se sagens akter og udtale sig om sagen.
404.
Forvaltningslovens regler gælder fuldt ud for de afgørelser, der træffes efter reglerne i servicelovenom tvangsmæssig gennemførelse af foranstaltninger i sager vedrørende børn og unge, herunder og-så børn og unge med funktionsnedsættelse. Servicelovens § 73 fastsætter imidlertid en egentlig pligtfor kommunalbestyrelsen til at gøre indehaveren af forældremyndigheden bekendt med de rettighe-der, der tilkommer denne efter forvaltningsloven, først og fremmest retten til aktindsigt samt rettentil at udtale sig om sagen, forinden der træffes afgørelse. Det bemærkes herved, at kommunalbesty-relsen skal være særlig opmærksom på denne pligt i de tilfælde, hvor forældrene ikke ønsker at gørebrug af tilbuddet om advokatbistand. Selv om kommunalbestyrelsen har en vejledningsforpligtelse
223
efter servicelovens § 73, er den stadig forpligtet til at partshøre over oplysninger, der indføres i sa-gen, og som parterne ikke kan forventes at kende, jf. forvaltningslovens§ 19. Partshøringen kan ikkeførst ske ved mødet i børn og unge-udvalget, med mindre der er truffet en foreløbig afgørelse efterservicelovens § 75, hvor det ikke har været muligt at nå at partshøre inden sagens forelæggelse.Inden den efterfølgende godkendelse i børn og unge-udvalget af formandens beslutning skal kom-munalbestyrelsen forsøge at nå at høre parterne inden mødet i børn og unge-udvalget, men på grundaf tidspresset vil dette ikke altid være muligt. Vejledningspligten i servicelovens § 73 gælder foralle de afgørelser, hvor indehaveren af forældremyndigheden skal have tilbud om advokatbistand,eller hvor der indstilles til en tvangsmæssig foranstaltning.Hvis der træffes afgørelser efter servicelovens § 72, stk. 1-3, der vedrører en ung, der er fyldt 12 år,plejeforældrene i forbindelse med privat døgnpleje efter servicelovens § 78, eller en forælder udendel i forældremyndigheden, har kommunalbestyrelsen en tilsvarende vejledningspligt, som i forholdtil forældremyndighedens indehaver efter servicelovens § 73, stk. 1. Bestemmelsen er alene et på-læg til kommunalbestyrelsen om at gøre parten bekendt med de rettigheder, der følger af forvalt-ningsloven. Retten til aktindsigt i den enkelte sag, herunder omfanget og formen, afgøres efter reg-lerne i forvaltningsloven. Bestemmelsen er således ikke udtryk for, at der tillægges parterne en vi-deregående adgang til aktindsigt, end hvad der følger af forvaltningsloven. Undtagelsesbestemmel-serne i forvaltningsloven vedrørende aktindsigt finder således tilsvarende anvendelse.En anmodning om aktindsigt fra forældrenes side bør altid medføre, at der foretages en konkretvurdering af, om undtagelses-bestemmelserne fra aktindsigt skal bringes i anvendelse for at beskyt-te barnet eller den unge, når det har betroet sig til offentlig ansatte eller andre om problemer ihjemmet.Forældre uden del i forældremyndigheden har ret til aktindsigt i sager om indskrænkning af sam-værsretten med deres børn. Udgangspunktet er derfor, at der er ret til aktindsigt i hele dokumentet,men adgangen til aktindsigt kan begrænses, hvis der er afgørende hensyn til andre personer i sagen,f.eks. forældremyndighedens indehaver eller barnet.Advokatbistand
224
Serviceloven§ 72.Kommunalbestyrelsen skal tilbydeforældremyndighedens indehaver og denunge, der er fyldt 12 år, gratis advokatbi-stand under en sag om1) gennemførelse af en undersøgelse ef-ter § 51,2) anbringelse uden for hjemmet efter§ 58,3) opretholdelse af en anbringelse efter§ 62,4) gennemførelse af en lægelig under-søgelse eller behandling efter § 63,5) videreførelse af en anbringelse efter§ 68 a,6) godkendelse af en foreløbig afgørelseefter § 75, stk. 3,7) ændring af anbringelsessted efter§ 69, stk. 3 eller 4, jf. § 58,8) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter§ 71, stk. 3-5,9) brev og telefonkontrol efter § 123,stk. 2,10) anbringelse i delvis lukkede døgnin-stitutioner efter § 123 b, stk. 1, og11) tilbageholdelse efter § 123 c.Stk. 2.Forældremyndighedens indehaver,den unge, der er fyldt 12 år, og plejeforæl-drene skal have tilbud om gratis advokatbi-stand under en sag om flytning eller hjem-tagelse fra privat familiepleje efter § 78,stk. 4.Stk. 3.Under en sag om afbrydelse af for-bindelsen m.v. efter § 71, stk. 3-5, og ensag om brev- og telefonkontrol efter § 123,stk. 2, med den af forældrene, der ikke hardel i forældremyndigheden, skal denne ha-ve tilbud om gratis advokatbistand.Stk. 4.Om salær og godtgørelse for udlægtil advokater gælder samme regler som itilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf.retsplejelovens kapitel 31.Den, der er
405.
part i en sag om tvangsmæssige foranstaltninger, har ret til gratis advokatbistand.
225
Loven fastsætter, at der skal gives et tilbud om advokatbistand, men det er forældremyndighedensindehaver, den unge eller andre berettigede, der afgør, om de vil tage imod tilbuddet, og hvilkenadvokat de ønsker at lade sig bistå af. Kommunalbestyrelsen kan ikke påtvinge forældremyndighe-dens indehaver eller andre en advokat mod deres vilje. Der er imidlertid ikke noget til hinder for, atkommunalbestyrelsen som en del af den almindelige vejledning opfordrer parterne til at benytte sigaf tilbuddet. I de tilfælde, hvor de af f.eks. forældremyndighedens indehaver eller den unge, der erfyldt 12 år, gives udtryk for ønske om at tage imod tilbuddet, men hvor den pågældende ikke selv eri stand til eller ikke selv ønsker at tage kontakt med en advokat, bør kommunen gøre en aktiv ind-sats for at skaffe en advokat til den pågældende. Hvis der er sket tilstrækkelig vejledning, er detikke ugyldighedsgrund, at parten møder uden advokat, hvis parten alligevel ønsker mødet gennem-ført. Men der bør foretages en konkret afvejning af, om sagen bør udsættes, når partens advokatikke møder op.Indehavere af forældremyndigheden, som bor sammen, og som er enige, er berettigede til gratisbistand fra én advokat. Loven stiller ikke krav om, at indehaveren af forældremyndigheden og denunge, der er fyldt 12 år, får hver sin advokat. Forældremyndighedens indehaver og den unge der erfyldt 12 år kan dog have modsatrettede interesser. Det vil derfor være uhensigtsmæssigt af retssik-kerhedsmæssige grunde, hvis den unge og forælderen har samme advokat. Adgangen til advokatbi-stand udelukker ikke indehaveren af forældremyndigheden eller andre fra at benytte en bisidder, derkan være til støtte for den pågældende under sagen. Udgifterne til bisidder til forældremyndigheds-indehaveren eller til barnet eller den unge kan ikke dækkes af kommunen.Der er ikke i loven fastsat et tidspunkt for, hvornår der skal gives et tilbud om advokatbistand. Detmå imidlertid anses for afgørende for advokatens mulighed for at bistå under sagen, at advokatenfår en rimelig tid til at sætte sig ind i sagen inden mødet i børn og unge-udvalget.Gratis advokatbistand er først og fremmest tænkt som støtte til forældremyndighedens indehaver iforbindelse med mødet i børn og unge-udvalget, således at det sikres, at forældrene får tilstrækkeligadgang til at gøre indsigelse med hensyn til sagens faktiske og retlige omstændigheder, inden dertræffes afgørelse om tvangsmæssige foranstaltninger. Retten til gratis advokatbistand omfatter der-for ikke situationer, hvor der endnu ikke er berammet møde i børn og unge-udvalget, eller hvorkommunalbestyrelsen fortsat arbejder med forældremyndighedens indehaver på at finde en løsningog således endnu ikke har truffet beslutning om at beramme et møde i børn og unge-udvalget.Advokatsalær406.
Efter ser-vicelovens § 72, stk. 4, gælder der de samme regler om salær og godtgørelse til advokater som isager, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.
Dommeren i børn og unge-udvalget træffer beslutning om salær og godtgørelse for udlæg, jf. for-retningsordenens § 9, kan findes på www.retsinfo.dk. Ved sagens behandling i Ankestyrelsen er detforvaltningen, der træffer afgørelse om salær og godtgørelse. Der er ikke mulighed for at klage oversalærfastsættelsen. I tvivlstilfælde kan forvaltningen evt. rådføre sig med dommeren, men domme-ren er ikke forpligtet til at yde rådgivning. For reglerne om kommunens adgang til refusion for ud-gifter til advokatbistand henvises til kapitel 31 i serviceloven.
Børn og unge hvis sag behandles efter servicelovens kap 11 har ret til en bisidder
226
Serviceloven§ 48 a.Et barn eller en ung, hvis sag be-handles efterdenne lov, har på ethvert tids-punkt af sagens behandling ret til at ladesig bistå af andre.Stk. 2.…
407.
Ved be-handlingen af sager om særlig støtte til børn og unge, er det af afgørende betydning, at barnetseller den unges holdning og interesser bliver belyst. Der kan i disse sager være tale om udsatteog sårbare børn og unge, for hvem det kan være belastende og utrygt at deltage i samtaler medkommunen. Endvidere kan det være vanskeligt for barnet eller den unge at give udtryk for sinuforbeholdne mening.Når det gælder børn og unge med behov for særlig støtte, har de ikke altidforældre, som de kan støtte sig til.Derfor er det afgørende at understøtte, at barnet eller den ungefår hjælp til at lade sin mening komme fyldestgørende frem under behandlingen af deres sag.Dette bidrager til at sikre, at barnet eller den unge får den støtte, som barnet eller den unge harbehov for. I den forbindelse er det vigtigt, at barnet eller den unge kan medtage en bisidder vedmøder og samtaler med kommunen. Bisidderen kan virke tryghedsskabende for barnet eller denunge og kan fungere som barnets eller den unges garant for, at barnets eller den unges meningerog interesser bliver tilkendegivet og belyst fyldestgørende under sagsbehandlingen.Kommunerne har pligt til at oplyse barnet eller den unge om dennes ret til at lade sig bistå vedsamtalen og den øvrige behandling af sagen. Det kan f.eks. være en person i barnets netværk,som det føler sig tryg ved og er fortrolig med. Kommunen kan desuden oplyse om, at BørnsVilkår tilbyder professionelle bisiddere til børn og unge, der eksempelvis ikke har en person i sitnetværk, de ønsker at lade sig bistå af, jf. nærmere herom nedenfor. Børn og unge bør derfor op-lyses om denne mulighed for at inddrage en ekstern person, der kan hjælpe og støtte barnet ellerden unge gennem sagens behandling.
Det er vigtigt, at sagsbehandlerentaler med barnet eller den unge om den støtte, som en bisidder kangive, og om de forskellige former for bisidning, der findes. Sagsbehandleren kan endvidere vælge athjælpe barnet eller den unge med at finde den rette person og kontakte vedkommende.Der kan være tilfælde, hvor barnet eller den unge i første omgang vurderer, at der ikke er behov foren bisidder, men hvor sagen over tid udvikler sig på en måde, der skærper barnets eller den ungesbehov for en bisidder. Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at sagsbehandleren løbende drøfterspørgsmålet om bisidning med barnet eller den unge, således at en tidligere afvisning af tilbuddetom en bisidder kan ændres, hvis barnet eller den unge ønsker detteInformationen til bisidderen skal foregå gennem barnet eller den unge, da det er vigtigt, at det erbarnets eller den unges selvstændige ret til at blive hørt, der er i centrum. Hvis bisidderen modtagermere information end barnet eller den unge, vil der være en risiko for, at bisidderen overtager sagenpå bekostning af barnets eller den unges interesse. Beføjelserne for bisidderen er således alene atvære til stede under møderne og ikke at kommunikere med forvaltningen uden om barnet eller denunge selv. Det er op til barnet eller den unge selv, hvor meget bisidderen i øvrigt skal informeres
227
om sagen. Barnet eller den unge har dog mulighed for at aftale med kommunen, at de skal udsendemødeindkaldelser med videre til bisidderen.Barnet eller den unges ret til en bisidder er ikke en foranstaltning i forhold til barnet eller den unge,men alene en ret som barnet eller den unge kan gøre brug af efter egen lyst og behov.Professionel bisidderEn professionel bisidder fra Børns Vilkår er en børnefagligt uddannet person med særlig erfaring ibørnesamtaler, der kan støtte barnet socialfagligt og lovgivningsmæssigt. Bisidderen tager altid ud-gangspunkt i barnets perspektiv. En professionel bisidder kan endvidere hjælpe barnet og den ungetil at se tingene i et nyt perspektiv. En professionel bisidder kan være med til at hjælpe barnet tilrefleksion og nuancering samt folde forskellige muligheder ud sammen med barnet. Naturligvismed forståelse af og respekt for barnets perspektiv.Beføjelserne for den professionelle bisidder er således at forberede barnet eller den unge på mødermed myndigheder, være til stede under møderne og hjælpe barnet med at få formuleret, hvad der ervigtigt for barnet, evaluere mødet og hjælpe barnet med at forstå afgørelser og eventuelt udformeklage sammen med barnet eller den unge. Derudover vil den professionelle bisidder gennem helesagsforløbet kunne hjælpe barnet eller den unge med kontakt til myndighederne. Bisidderen kan påden måde også være med til at understøtte den enkelte sagsbehandler i arbejdet med at inddrage ogkommunikere med barnet eller den unge.
Tilsidesættelse af barnets eller den unges valg af bisidderServiceloven§ 48 a.…Stk. 2.Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvismyndigheden træffer afgørelse om, at bar-nets eller den unges interesse i at kunne la-de sig bistå bør vige for væsentlige hensyntil offentlige eller private interesser, ellerhvor andet er fastsat ved lov. Myndighedenkan endvidere træffe afgørelse om at til-sidesætte barnets eller den unges valg afbisidder, hvis der er bestemte grunde til atantage, at bisidderen vil varetage andre in-teresser end barnets eller den unges.Stk. 3.Myndigheden kan træffe afgørelseom at udelukke en bisidder helt eller delvisfra et møde, hvis det skønnes af betydningfor at få barnets eller den unges uforbe-holdne mening belyst.Stk. 4. …
228
408.
Der er ikkefastsat generelle regler om, at en bisidder skal være myndig. Der er endvidere heller ikke fastsatnærmere regler om, hvilke personer, der kan fungere som bisidder.
Den kommunale myndighed kandog i særlige tilfælde træffe afgørelse om at tilsidesætte barnetseller den unges valg af bisidder, hvis der er bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil vare-tage andre interesser end barnets eller den unges, jf. § 48 a, stk. 2. Udgangspunktet for at afvisebarnets eller den unges valg af bisidder skal altid være barnets eller den unges tarv. Vurderingenskal samtidig baseres på en saglig vurdering af de omstændigheder, der gør, at den pågældendeikke kan fungere som bisidder for barnet eller den unge, f.eks. hvis det vil kunne bringe barnet ien interessekonflikt m.v.. Det må derfor bero på en konkret vurdering af, hvorvidtvalget af denpågældende bisidder kan påvirke barnet eller den unge på en måde, der ikke er i barnets eller denunges interesse.Detkanl f.eks. være tilfældet, hvis bisidderen reelt er valgt af forældrene i stridmed barnets eller den unges interesser. Forældrene eller eksempelvis personale fra et anbringel-sessted vil ligeledes kunne udelukkes som bisiddere, hvis det ud fra en konkret vurdering vurde-res, at de lægger pres på barnet eller den unge.Det bemærkes, at en mistanke om, at en bisidder ikke vil kunne gavne et barns sag ikke er til-strækkelig til at tilsidesætte valget af bisidder, og der bør således forlægge saglige argumenterfor at afvise barnets valg af bisidder. Endvidere bør sagsbehandleren i sådanne tilfælde hjælpebarnet med at finde en anden bisidder, herunder f.eks. en professionel bisidder fra Børns Vilkår.Barnet eller den unge kan påklage en afgørelse, som fratager dem retten til at tage en bestemtperson med som bisidder, jf. servicelovens § 167, stk. 3.409.
Forældre-myndighedsindehaveren kan gøre indsigelse mod barnets eller den unges valg af bisidder, jf.§ 48 a, stk. 3. Baggrunden herfor er, at der kan være situationer, hvor barnets eller den ungesvalg af bisidder kan give anledning til alvorlige konflikter med forældremyndighedsindehave-ren. For at undgå dette bør der så vidt muligt gives forældremyndighedsindehaveren adgang tilat rejse indsigelse mod barnets eller den unges valg, hvorefter den myndighed, der behandlersagen, vil skulle tage stilling til, om barnets eller den unges interesse i at vælge den pågældendebør vige for forældrenes modvilje over for den pågældende som bisidder, f.eks. fordi der er taleom et nærtstående familiemedlem.Bisidderen skal være fyldt 15 årServiceloven§ 48 a.…Stk. 4.Enbisidder for et barn eller en ungskal være fyldt 15 år og er omfattet afstraffelovens § 152 om tavshedspligt.En bisidderefter servicelovens § 48 a for et barn eller ung skal være fyldt 15 år, og bisidderen er omfattet afstraffelovens § 152 om tavshedspligt, jf. § 48 a, stk. 4. Baggrunden herfor er, at bisidderen påmøderne med barnet eller den unge kan blive bekendt med en række oplysninger om barnets el-ler den unges familie, herunder navnlig barnets eller den unges forældre og barnet eller den un-ge selv. I det omfang, forvaltningen berettiget videregiver fortrolige oplysninger til barnet eller
410.
229
den unge, f.eks. i forbindelse med høring af barnet eller den unge, vil den bisidder, der følgerbarnet eller den unge til møde med det offentlige, berettiget blive gjort bekendt med disse op-lysninger. Forvaltningen har ikke ret til at videregive oplysninger til bisidderen ud over de op-lysninger, bisidderen modtager under møder sammen med barnet eller den unge.Forskel på bisidder og legal repræsentant411.
Nårdetdrejer sig om børn og unge under 18 år, som er umyndige, og hvor der er en forældremyndig-hedsindehaver, er det nødvendigt at sondre mellem en bisidder og en legal repræsentant. Denlegale repræsentant for børn og unge under 18 år vil normalt være indehaveren af forældremyn-digheden, som også er værge, jf. værgemålslovens kapitel 1. Unge over 15 år har dog ret til de-res egen advokat, der således bliver legal repræsentant for den unge, jf. ovenfor under punkt405.
Den legale repræsentant må ikke forveksles med en personlig støtte for barnet, altså en bisidder.Ved bisidder forstås i denne sammenhæng alene en personlig støtte for barnet eller den unge, derunder sagen kan give barnet eller den unge råd og vejledning eller blot ved sin tilstedeværelse ind-gyde barnet eller den unge tryghed.Forelæggelse for børn og unge-udvalget412.
I Social- ogIntegrationsministeriets bekendtgørelse om forretningsorden for børn og unge-udvalgene, somkan findes på www.retsinfo.dk, er det bl.a. fastsat, at kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, atsagen om tvangsmæssige foranstaltninger forelægges børn og unge-udvalget sammen med sa-gens akter og en indstilling, der bl.a. skal indeholde en redegørelse for sagen.Indstilling vedrørende anbringelse efter servicelovens § 58Serviceloven§ 59.En indstilling om anbringelse udenfor hjemmet efter § 58 skal omfatte1) den børnefaglige undersøgelse, jf.§ 50, herunder beskrivelsen af, atbetingelserne i § 58 anses for op-fyldt og af de ressourcer hos barnet,familien og netværket, som kan bi-drage til at klare vanskelighederneunder anbringelsen, jf. § 50, stk. 6,2) den handleplan for anbringelsen, jf.§ 140, herunder den støtte og de ini-tiativer, som er påtænkt for barneteller den unge og dennes familieunder anbringelsen uden for hjem-met og i tiden derefter, og3) barnets eller den unges holdning tilden påtænkte foranstaltning.
230
413.
Der opstil-les i servicelovens § 59 en række basale krav til indstillingen til børn og unge-udvalget om entvangsmæssig anbringelse. Formålet med kravene er at få en større gennemsigtighed i forhold tilbeslutningsgrundlaget, som det foreligger for udvalget. Kravet til indstillingen har endvidere tilformål at højne kvaliteten i sagsbehandlingen. For indehaveren af forældremyndigheden, denunge over 15 år og dennes advokat betyder det, at de kan stille krav om, at de oplysninger, derer indeholdt i indstillingen, skal foreligge inden mødet i børn og unge-udvalget. Det giver par-terne mulighed for at forstå kommunalbestyrelsens bevæggrunde for at foretage indstillingen oget bedre grundlag for, at de kan få deres synspunkter og yderligere oplysninger til sagen frem.Børn og unge-udvalget er bundet af kommunalbestyrelsens indstilling.
Selv om kravene til indstillingen kun er lovfæstede for så vidt angår visse sager efter serviceloven,vil der også i alle andre situationer skulle udfærdiges en indstilling forud for en afgørelse om ettvangsmæssigt indgreb, således at børn og unge-udvalget får det bedst mulige grundlag for at træffeafgørelsen, jf. § 3 i bekendtgørelsen om forretningsorden for børn og unge-udvalgene, som kan fin-des på www.retsinfo.dk. Det følger også af de almindelige regler om god forvaltningsskik, at sagenskal være tilstrækkeligt oplyst, før der kan træffes afgørelse. Det påhviler dommeren at vurdere, ombeslutningsgrundlaget er tilstrækkeligt, jf. § 20, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration pådet sociale område og bekendtgørelsen om forretningsordenen for børn og unge-udvalgene § 6.Vedrørende dommerens opgaver i børn og unge-udvalget henvises til punkt 418.Elementerne i indstillingen414.
Opregnin-gen i servicelovens § 59 angiver de elementer, der som minimum skal indgå i indstillingen.Herudover kan der være behov for supplerende oplysninger under hensyn til den enkelte sagssærlige omstændigheder.
Kravet om, at indstillingen, skal omfatte en beskrivelse af, at betingelserne i § 58 anses for opfyldt,skal ses i sammenhæng med, at kriterierne for gennemførelsen af en anbringelse uden samtykke erudførligt angivet i servicelovens § 58.Alle foranstaltninger skal ikke nødvendigvis have været forsøgt, før der træffes beslutning om atindstille til anbringelse uden samtykke, og der kan være tilfælde, hvor ingen øvrige foranstaltningerbør forsøges, da de må anses for uanvendelige. Dette skal ses i sammenhæng med, at kommunalbe-styrelsen skal finde den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der erafdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter § 50, jf. § 52, stk. 1, 2. pkt., hvilket i nogletilfælde kan føre til at en anbringelse uden for hjemmet er nødvendig som det første skridt i sagen.Det er vigtigt ikke ensidigt at beskæftige sig med manglerne og svaghederne hos barnet eller denunge eller i familien. Derfor skal der redegøres for de ressourcer, der findes i barnets eller den un-ges familie eller i netværket, jf. servicelovens § 50, stk. 3, og § 59, nr. 1. Det kan give mulighed forat afdække, om der er andre løsninger end en anbringelse uden for hjemmet og om anbringelsen kanske i barnets eller den unges netværk, jf. servicelovens § 66, nr. 2.Handleplanen for indsatsen over for barnet eller den unge under anbringelsen skal laves, før et barneller en ung anbringes uden for hjemmet, jf. servicelovens § 140, og skal ligeledes indgå i indstil-lingen, jf. servicelovens § 59, nr. 2.Endelig skal det af indstillingen fremgå, hvorledes barnet eller den unge forholder sig til anbringel-sen, jf. servicelovens § 59, nr. 3. Servicelovens § 46, stk. 3, og § 48 fastsætter, at der altid bør skeen inddragelse af barnet eller den unge i hele sagsforløbet. Det betyder, at man løbende bør oriente-re barnet eller den unge om, hvad der sker i sagen. I servicelovens § 59, nr. 3, understreges inddra-
231
gelsen af barnet eller den unge i sagen, idet der skal ske en orientering af barnet eller den unge omanbringelsen uden for hjemmet, inden der træffes beslutning om tvangsmæssig anbringelse. Barnetseller den unges reaktion på indstillingen om en anbringelse uden for hjemmet skal beskrives. Det ervigtigt, at denne pligt til at inddrage barnet eller den unge i processen ikke forveksles med et forsøgpå at få barnet eller den unge til at give samtykke. Derfor er der heller ikke fastsat en nedre alders-grænse. Der vil naturligvis være tilfælde, hvor et barn er så lille, at det bliver meningsløst at beskri-ve dets holdning. Det må dog samtidig understreges, at selv små børn har behov for og ret til at vi-de, hvad der skal ske med dem. Noget tilsvarende vil kunne være tilfældet i forhold til børn og ungemed funktionsnedsættelse, som på grund af den nedsatte funktionsevne har vanskeligt ved at forståbetydningen af en anbringelse. Se i øvrigt punkt 277 ff. om høring af barnet.Barnet eller den unge må på ingen måde presses til at have en holdning, men man bør forsøge atsikre sig, at barnet eller den unge har forstået, hvad der skal ske. Hvis barnet eller den unge vægrersig mod at udtale sig, vil oplysningerne herom være tilstrækkelige til at opfylde kravet i bestemmel-serne.Genbehandling415.
Servicelo-vens § 59 om de indholdsmæssige krav til indstillingen finder tilsvarende anvendelse ved gen-behandling af en sag ved børn og unge-udvalget efter servicelovens § 62 med de modifikationer,der følger af, at der er tale om genbehandling og ikke en førstegangsbehandling af en indstillingom tvangsmæssig anbringelse uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen kan ikke nøjes med athenvise til tidligere afgørelser, men skal forelægge indstillingen igen. Kommunalbestyrelsenskal i forbindelse med forelæggelsen for børn og unge-udvalget være opmærksom på, at handle-planen kan være revideret, jf. servicelovens § 70, stk. 1, hvilket betyder, at det er den revideredehandleplan, der primært skal forelægges udvalget, jf. servicelovens § 59.Foretræde for udvalget
416.
Inden dertræffes afgørelse, skal indehaveren af forældremyndigheden, barnet eller den unge, advokatenog eventuel anden bisidder for forældremyndighedens indehaver eller barnet eller den unge efterservicelovens § 74, stk. 2, 1. punktum have lejlighed til at udtale sig over for børn og unge-udvalget. Barnets opholdskommune kan yde støtte til forældrenes transport til møder i barnetsopholdskommune, jf. servicelovens § 71, stk. 7. Tilbud efter § 74, stk. 2, 1. punktum til barneteller den unge kan undlades, hvis barnet er under 12 år, eller det må antages at være til skade forbarnet eller den unge, men udgangspunktet er, at barnet eller den unge har ret til at udtale sigover for børn og unge-udvalget. Bestemmelsen angår alene retten til at udtale sig over for ud-valget. Se punkt 277 ff. om høring af barnet.
Inden der træffes afgørelse i en sag om afbrydelse af forbindelsen m.v. efter servicelovens § 71, stk.3, eller om brev- og telefonkontrol efter servicelovens § 123, stk. 2, der angår den af forældrene, derikke har del i forældremyndigheden, skal denne, dennes advokat eller en bisidder efter servicelo-vens § 74, stk. 3, ligeledes have lejlighed til at udtale sig over for udvalget. Forældremyndighedensindehaver har også ret til at udtale sig over for børn og unge-udvalget, inden der træffes afgørelseom samvær og kontakt m.v. med den anden af forældrene. Plejeforældrene ved privat familieplejeefter servicelovens § 78 har ligeledes ret til at udtale sig, inden der træffes afgørelse om flytningeller hjemtagelse efter servicelovens § 78, stk. 4.Børn og unge-udvalgets sammensætning
232
417.
Det følgeraf servicelovens § 74, hvilke afgørelser, som udvalget kan træffe afgørelse om. Af retssikker-hedslovens § 19, fremgår sammensætningen af børn og unge-udvalget således, at der fremoversidder 2 kommunalbestyrelsesmedlemmer, 2 pædagogisk-psykologisk sagkyndige og 1 dommeri udvalget.Dommerens opgaver i børn og unge-udvalget
418.
Dommerenleder møderne og påser, at kommunalbestyrelsen har foretaget de nødvendige undersøgelser ef-ter servicelovens § 50, og om sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en retssikker-hedsmæssig forsvarlig afgørelse i sagen. Dommeren kan beslutte, at der skal indhentes flere op-lysninger, og kan forlange, at der optages retsligt forhør efter retsplejelovens § 1018, hvilket vilsige, at dommeren kan indkalde personer til afhøring, hvis de nægter at udtale sig til sagen.Dommeren yder også vejledning om, hvordan reglerne skal forstås og anvendes, samt giver enretslig vurdering af de foreliggende oplysninger, jf. § 20, stk. 2, i lov om retssikkerhed og admi-nistration på det sociale område. Dommerens opgaver er nærmere beskrevet i forretningsorde-nen for børn og unge-udvalgene, der kan findes på www.retsinfo.dk, hvor det i § 6 bl.a. fastsæt-tes, at dommeren kan beslutte, at andre end de i servicelovens § 74, stk. 2 og 3, nævnte personerskal have lejlighed til at udtale sig over for udvalget.
Endvidere påser dommeren, at indehaveren af forældremyndigheden, den unge, der er fyldt 15 år,og eventuelle andre parter samt deres advokater har fået tilbud om at se sagens akter, at de er gjortbekendt med retten til at udtale sig, og at parterne er sikret partshøring, inden der træffes afgørelse,jf. servicelovens § 73 og § 74, stk. 2 og 3.Det er dommeren, der leder udvalgets møde, og dommeren kan af hensyn til mødets forsvarligeafvikling træffe beslutning om at begrænse antallet af bisiddere for de personer, der efter servicelo-vens § 74, stk. 2 og 3, skal have lejlighed til at udtale sig om sagen, før der træffes afgørelse, jf.forretningsordenens § 6, stk. 3.De pædagogisk-psykologisk sagkyndiges opgaver419.
De pæda-gogisk-psykologisk sagkyndige yder udvalget vejledning med hensyn til, om der er indhentet defornødne sagkyndige udtalelser og undersøgelser til at belyse sagen samt vejledning med hensyntil, hvilke foranstaltninger der ud fra en børnesagkyndig vurdering må anses for bedst egnede tilat fremme barnets eller den unges udvikling.
I forretningsordenen for børn og unge-udvalgene § 4 er det for så vidt angår inhabilitet fastsat, at depædagogisk-psykologisk sagkyndige ikke kan deltage i behandlingen, hvis pågældende tidligere harudtalt sig i sagen eller på anden måde har deltaget i sagens behandling i forvaltningen. Samme kravgælder for stedfortræderne. Det fastsættes samtidig, at der kan ses bort fra kravet, hvis udvalget pågrund af bestemmelsen i forretningsordenens § 4 mister sin beslutningsdygtighed, dvs. hvis bådemedlemmet og stedfortræderen er inhabile i sagen efter reglen i § 4. Hvis de pædagogisk-psykologisk sagkyndige har medvirket ved en sag om forældremyndighed og samvær ved statsfor-valtningen, eller i øvrigt har haft kontakt med parterne i sagen, skal det overvejes, om pågældendeer inhabil efter forvaltningslovens regler.
233
Sagens afgørelse i børn og unge-udvalget420.
Børnogunge-udvalget er kun beslutningsdygtigt, når såvel dommeren som de pædagogisk-psykologisksagkyndige - eller deres respektive stedfortrædere - er til stede.
Efter servicelovens § 74, stk. 4, kræves der til vedtagelse af afgørelser efter servicelovens § 51,§ 58, § 62, § 63, § 68 a, § 69, stk. 3 og 4, § 71, stk. 3, § 75, stk. 3, § 123, stk. 2, § 123 b, stk. 1,§ 123 c samt ved afgørelse om anbefaling af adoption uden samtykke, at mindst 4 af samtlige afbørn og unge-udvalgets medlemmer stemmer for afgørelsen. Udvalget er således kun beslutnings-dygtigt, hvis mindst 4 af udvalgets medlemmer (inkl. dommer og en pædagogisk-psykologisk sag-kyndig) er til stede, og vedtagelse af beslutningen kræver, at samtlige skal stemme for beslutningen,jf. forretningsordenen for børn og unge-udvalgene § 7, stk. 2.Ved en afgørelse efter servicelovens § 78, stk. 4, er udvalget beslutningsdygtigt, når 3 af udvalgetsmedlemmer, herunder dommer og en pædagogisk-psykologisk sagkyndig, er til stede, jf. servicelo-vens § 74 stk. 4. Afgørelsen træffes i disse tilfælde ved almindelig stemmeflerhed, dvs. at et flertalaf de fremmødte skal stemme for beslutningen.I forretningsordenens § 7, stk. 3, fastsættes, at ingen udover udvalgets medlemmer og protokolføre-ren må deltage i mødet under voteringen.Afgørelsen og begrundelsen for denne indføres umiddelbart efter voteringen i protokollen. Et med-lem af udvalget kan kræve, at der tilføres protokollen en kort begrundelse for sit standpunkt. Nårmødet er afholdt vil alene de dokumenter, som kommunen og parterne har tilført sagen samt proto-kollen være genstand for aktindsigt. Eventuelle notater som medlemmerne af udvalget og sekretari-atet har gjort sig undervejs er at betragte som interne arbejdsdokumenter, som der ikke er ret til akt-indsigt i, jf. forvaltningslovens§ 12.I servicelovens § 74, stk. 5, fastsættes, at såfremt dommeren ikke er enig i den trufne afgørelse, skaldette tilføres udvalgets protokol, og meddelelsen om udvalgets afgørelse skal indeholde oplysningom dommerens afvigende opfattelse.Der skal gives meddelelse om den trufne afgørelse snarest muligt. Meddelelsen skal omfatte denfastsatte genbehandlingsfrist efter servicelovens § 62, og at en evt. anke medfører udsættelse afgenbehandlingstidspunktet. Børn og unge-udvalgets afgørelser skal efter servicelovens § 74, stk. 6meddeles skriftligt. Alle afgørelser truffet af børn og unge-udvalget skal være begrundede, jf. for-valtningslovens §§ 22-24 og indeholde oplysning om klageadgang, jf. forvaltningslovens § 25. Sepunkt 23-25 for yderligere vejledning om børn og unge-udvalget.Fuldbyrdelse af børn og unge-udvalgets afgørelser421.
Deterkommunalbestyrelsen, der har ansvaret for, at de afgørelser, der træffes af børn og unge-udvalget, jf. servicelovens § 74 eller af formanden for udvalget efter reglerne om foreløbige af-gørelser, jf. servicelovens § 75, bliver ført ud i livet.
Fuldbyrdelsen af en anbringelse skal ske så skånsomt som muligt over for barnet eller den unge ogfamilien. En god information og inddragelse af barnet eller den unge og familien i det forberedendearbejde forud for anbringelsen, jf. servicelovens § 46 stk. 3 og 4, kan give såvel barnet eller denunge som familien en bedre oplevelse og forståelse af, at barnet eller den unge skal bo et andet sted,således at selve anbringelsen bliver mindre problemfyldt. Kommunen kan f.eks. lade familien ogbarnet eller den unge besøge det påtænkte anbringelsessted, eller der kan foranstaltes et møde meden person fra stedet.
234
En afgørelse truffet af børn og unge-udvalget skal iværksættes i umiddelbar tilknytning til afgørel-sens vedtagelse for at kunne bevare sin retsvirkning.Efter servicelovens § 64 fuldbyrdes afgørelser efter servicelovens §§ 51, 58 og 63, § 68, stk. 2 og§ 68 a af kommunalbestyrelsen. Kommunen har med henblik på at fuldbyrde børn og unge-udvalgets afgørelser adgang til forældremyndighedens indehavers bolig uden retskendelse. Da afgø-relsen om en tvangsmæssig anbringelse er truffet i forhold til forældremyndighedens indehaver, vilder normalt være en formodning for, at barnet eller den unge opholder sig hos denne. Børn og unge-udvalgets afgørelse udgør et tilstrækkeligt grundlag for, at kommunen kan få adgang til hjemmetuden retskendelse, jf. servicelovens § 64. Der vil derfor ikke være noget grundlag for en domstol attage stilling hertil. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med fuldbyrdelsen overholde lov omretssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. I forbindelsemed fuldbyrdelsen af afgørelsen har kommunalbestyrelsen kun ret til at lede efter barnet eller denunge i forældremyndighedsindehaverens bolig, rum eller gemmer, og medtage barnet eller den un-ge, jf. servicelovens § 64, stk. 2. Repræsentanterne fra kommunen skal legitimere sig, når de an-kommer til hjemmet. Kommunalbestyrelsen har ikke adgang til andre mulige tilholdssteder for bar-net eller den unge. Kommunalbestyrelsen kan anmode om politiets bistand til at udøve disse befø-jelser.Hvis barnet eller den unge opholder sig hos andre end forældremyndighedsindehaveren, reguleresspørgsmålet om adgang til disses bopæl af retsplejelovens almindelige bestemmelser. I det omfangandre end forældremyndighedens indehaver gemmer barnet eller den unge med henblik på at und-drage barnet eller den unge fra kommunalbestyrelsens fuldbyrdelse af børn og unge-udvalgets afgø-relse, vil der efter omstændighederne kunne foreligge en overtrædelse af straffelovens § 215. Hvisdette er tilfældet, kan politiet foretage en ransagning, hvis betingelserne for ransagning i retspleje-loven er opfyldt. Ransagningen vil oftest foregå på baggrund af en anmodning fra kommunalbesty-relsen. Det er en forudsætning, at en repræsentant fra kommunen er til stede i forbindelse med eneventuel ransagning.I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at afhente barnet eller den unge i detdagtilbud eller skole,som han eller hun går i. Dette bør være undtagelsen, og det bør ikke ske, mens der er andre børneller unge til stede.Det er som nævnt væsentligt i alle tilfælde, hvor der er truffet afgørelse om at gennemføre en foran-staltning tvangsmæssigt, at den trufne afgørelse gennemføres på en måde, der belaster barnet ellerden unge mindst muligt. Heri ligger, at der skal udvises så meget hensynsfuldhed og skånsomhedsom muligt i det enkelte tilfælde. Dette gælder også i de tilfælde, hvor der skønnes at være behovfor at bede om politiets bistand.Henvendelsen til politiet bør så vidt muligt ske skriftligt, eventuelt ledsaget af et udskrift af børn ogunge-udvalgets protokol vedrørende den trufne afgørelse. Henvendelsen skal angive, hvilken bi-stand der ønskes, og hvorfor det anses for nødvendigt med politiets bistand til at hente barnet ellerden unge. Kommunalbestyrelsen kan endvidere anmode om, at politiet ikke optræder i uniform elleranvender politibiler, såfremt dette ud fra en konkret vurdering må anses for at være en fordel. Da entvangsmæssig anbringelse ofte er en voldsom oplevelse for et barn eller en ung, vil det i de flestetilfælde være hensigtsmæssigt, hvis politiet optræder i civil. I forbindelse med en afhentning af bar-net eller den unge kan det blive nødvendigt med fysisk fastholdelse, men dette bør så vidt muligtundgås og kan kun foretages af politiet. Magtanvendelsen skal afpasses efter forholdene i den en-kelte situation, og den må ikke gå ud over det strengt nødvendige. Det er i det hele taget vigtigt, atpolitiets bistand skal være en støtte til kommunalbestyrelsens fuldbyrdelse af afgørelsen, således atpolitiet kun går aktivt ind i fuldbyrdelsen, hvis situationen udvikler sig, så det er absolut påkrævet.
235
Afhængig af den konkrete situation kan det være hensigtsmæssigt, at forældrene får mulighed for atledsage barnet eller den unge til anbringelsesstedet. I alle tilfælde er det vigtigt, at barnet eller denunge ved, hvad der skal ske, og hvor barnet eller den unge bringes hen.Foreløbige afgørelserServiceloven§ 75.Formanden eller i dennes fraværnæstformanden for børn og unge-udvalgetkan træffe foreløbige afgørelser efter§§ 51, 58, 63, 68 a, § 71, stk. 3-5, § 78, stk.4, § 123, stk. 2, § 123 b, stk. 1, og § 123 c,stk. 1, som af hensyn til barnets eller denunges øjeblikkelige behov ikke kan afven-te, at sagen behandles i børn og unge-udvalget.Stk. 2.…Efter ser-vicelovens § 75 kan børn og unge-udvalgets formand eller næstformanden træffe en foreløbigafgørelse om gennemførelse af undersøgelse efter servicelovens § 51, anbringelse uden forhjemmet, jf. servicelovens § 58, lægelig undersøgelse og behandling efter servicelovens § 63,videreførelse af en anbringelse, jf. servicelovens § 68 a, afbrydelse af forbindelsen m.v., jf. ser-vicelovens § 71, stk. 3, forbud mod flytning og hjemtagning fra privat familiepleje, jf. service-lovens § 78 stk. 4, anbringelse på delvist lukkede døgninstitutioner, jf. servicelovens § 123 b,stk. 1, tilbageholdelse umiddelbart efter en anbringelse, jf. servicelovens § 123 c, stk. 1, ogbrev- og telefonkontrol, jf. servicelovens § 123, stk. 2.
422.
I de tilfælde, hvor en foreløbig afgørelse skal følges op af en afgørelse om opretholdelse af foran-staltningen, vil der normalt være tale om en behandling af sagen i tre dele. Da afgørelser om under-søgelse efter servicelovens § 51 har en indlagt tidsbegrænsning i bestemmelsen, gælder der særligeregler herfor. For afgørelser efter servicelovens § 75, stk. 4, gælder der ligeledes særlige regler, jf.nedenfor punkt 428.Betingelserne for at træffe en foreløbig afgørelse423.
Betingelsenfor at træffe en foreløbig afgørelse er, at en afgørelse om iværksættelse af den pågældende for-anstaltning m.v. af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente fore-læggelse for børn og unge-udvalget. Anbringelsen skal således være akut nødvendig. Dette vilf.eks. ikke være tilfældet, hvis et barn er indlagt på sygehus med forældrenes medvirken, og derikke er frygt for, at barnet vil blive hjemtaget. Herudover skal de betingelser i den bestemmelse,som den foreløbige afgørelse angår, være opfyldt.
Behovet for foreløbige afgørelser kan opstå i en række forskellige situationer. Det kan således drejesig om akut opståede behov for en ganske kortvarig foranstaltning men også om situationer, hvorder udover det øjeblikkelige behov kan være eller vise sig at være behov for en længerevarendeindsats, f.eks. hvis der er viden eller formodning om, at den person, som et anbragt barnet skal have
236
samvær med jf. SEL § 71, stk. 4, har begået overgreb imod det. Det skal bemærkes, at adgangen tilat træffe en foreløbig afgørelse efter servicelovens § 75 i denne forbindelse alene vedrører foran-staltninger, hvortil der ikke kan opnås samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden, idet detforudsættes, at kommunalbestyrelsen har forsøgt at opnå samtykke inden forelæggelsen for forman-den. Om akutte anbringelsermedsamtykke henvises til punkt 339-340 og 351Når der skal træffes en foreløbig afgørelse, kan der være tilfælde, hvor afgørelsen ikke kan afvente,at det bliver almindelig arbejdstid. Kommunerne skal derfor sikre sig, at det er muligt at fat i enmedarbejder fra kommunen og formanden eller næstformanden for børn og unge-udvalget, der kantage hånd om et barn eller en ung i de tilfælde, hvor der er akut brug for støtte til barnet eller denunge. Det kan for eksempel være tilfælde, hvor politiet skal afhøre et barn eller en ung under 18 år iforbindelse med kriminalitet. I disse situationer skal politiet kunne tilkalde en kommunal repræsen-tant, der kan bistå den unge, jf. Social- og Integrationsministeriets bekendtgørelse om kommunensbistand til børn og unge i forbindelse med uden- og indenretlig afhøring, som kan findes påwww.retsinfo.dk. Der kan endvidere være situationer, hvor der er begået alvorlige overgreb mod etbarn eller en ung, således at det ikke er forsvarligt at lade barnet eller den unge forblive i hjemmet.Kommunerne kan søge social- og integrationsministeren om tilladelse til at oprette en fælles socialvagtordning, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 9 d.Ankestyrelsen har en døgntelefon, som man kan rette henvendelse til, hvis en kommune undlader attræffe foranstaltninger over for et barn eller en ung, der har akut behov for støtte, jf. punkt 425.Kompetencen til at træffe foreløbige afgørelser424.
En forelø-big afgørelse efter servicelovens § 75, stk. 1, træffes af formanden for børn og unge-udvalget el-ler i dennes fravær af næstformanden. Det er alene formanden, eller i dennes fravær næstfor-manden, der kan træffe foreløbige afgørelser. Kompetencen kan således ikke overlades til deresstedfortrædere eller forvaltningen.
Desuden har styrelseschefen for Ankestyrelsen eller den ankechef og eventuelt konsulent, der afstyrelseschefen er bemyndiget hertil, adgang til at træffe en foreløbig beslutning efter servicelovens§ 75, stk. 5, jf. nedenfor. Der er i Ankestyrelsen etableret et nødberedskab, således at man ogsåuden for Ankestyrelsens normale åbningstid, kan komme i kontakt med Ankestyrelsen pr. telefon.Nødberedskabet er beregnet til de situationer, hvor det vurderes, at en akut anbringelse af et barneller en ung er nødvendig, og hvor det enten ikke er muligt at komme i kontakt med formanden forbørn og unge-udvalget eller næstformanden, eller hvor denne ikke finder, at det er nødvendigt attræffe en foreløbig afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, jf. servicelovens § 75 stk. 5 og 6.Nødberedskabet forudsættes alene anvendt, hvor der foreligger ekstraordinære omstændigheder.Meddelelse om den foreløbige afgørelse
237
Serviceloven§ 75.…Stk. 2.Forældremyndighedens indehaverog eventuelle andre parter, jf. § 72, skal in-den 24 timer efter iværksættelsen af en fo-reløbig afgørelse have skriftlig meddelelseom afgørelsen samt en begrundelse for af-gørelsen. Meddelelsen skal tillige indehol-de oplysning om retten til efter forvalt-ningsloven at se sagens akter og til at udta-le sig om sagen samt om retten til veder-lagsfri advokatbistand.Stk. 3-6.…Derskalinden 24 timer gives skriftlig meddelelse om den foreløbige afgørelse til forældremyndighedensindehaver og eventuelle andre parter. Meddelelsen skal endvidere indeholde oplysning om ret-ten til at se sagens akter, retten til gratis advokatbistand efter servicelovens § 72, samt retten tilat udtale sig. 24 timers fristen for meddelelsen til forældremyndighedens indehaver og eventuel-le andre parter regnes fra kommunens iværksættelse af den foreløbige afgørelse. Tidspunktet foriværksættelsen vil være det tidspunkt, hvor afgørelsen føres ud i livet. I de tilfælde, hvor afgø-relsen ikke umiddelbart kan effektueres, fordi barnet eller den unge holdes skjult, vil iværksæt-telsen være det tidspunkt, hvor kommunen tager skridt til iværksættelse af afgørelsen, f.eks. vedat anmode politiet om bistand til at få barnet eller den unge eftersøgt. Hvis det ikke er muligt atoverbringe meddelelsen til forældremyndighedens indehaver eller eventuelle andre parter, indender er gået 24 timer, fordi det ikke har været muligt at lokalisere den pågældende, selv om derhar været gjort en aktiv indsats, vil dette ikke være ugyldighedsgrund.Godkendelse af en foreløbig afgørelseServiceloven§ 75.…Stk. 3.En foreløbig afgørelse efter stk. 1skal snarest muligt og senest inden 7 dageefter iværksættelsen af afgørelsen forelæg-ges børn og unge-udvalget til godkendelse,uanset om foranstaltningen er ophørt.Stk. 4-6.…Forman-dens afgørelse efter servicelovens § 75, stk. 1 skal snarest muligt og senest 7 dage efter, at afgø-relsen er truffet, forelægges udvalget til godkendelse, uanset om foranstaltningen måtte væreophørt, jf. servicelovens § 75 stk. 3. 7-dages fristen for forelæggelsen for børn og unge-udvalgetregnes fra iværksættelsen. Ved beregningen af 7-dages fristen medregnes dagen for iværksættel-
425.
426.
238
sen samt søn- og helligdage. Hvis der ikke er taget stilling til den foreløbige afgørelse inden 7dage, bortfalder afgørelsen. 7-dages fristen er ufravigelig, uanset om forældremyndighedens in-dehaver ikke kan deltage på mødet, da det er et tilbud og ikke en pligt.Godkendelsen af den foreløbige afgørelse efter servicelovens § 75, stk. 3, drejer sig alene om denforeløbige afgørelse, som formanden har truffet. Bedømmelsen af gyldigheden af afgørelsen skerkun med udgangspunkt i det beslutningsgrundlag, som kommunalbestyrelsen forlagde formanden,da formanden for børn og unge-udvalget traf sin afgørelse. Der skal ikke på dette tidspunkt tagesstilling til, om der er grundlag for efterfølgende at træffe afgørelse om eksempelvis barnets eller denunges anbringelse uden for hjemmet, jf. servicelovens § 58, men dette er dog muligt, såfremt det erhensigtsmæssigt, at afgørelsen træffes samtidigt. Dette gælder f.eks., hvis sagen alligevel er på vejtil at blive forelagt børn og unge-udvalget. Formanden bliver ikke inhabil som medlem af børn ogunge-udvalget, selv om pågældende traf den foreløbige afgørelse.Ved godkendelsen skal udvalget tage stilling til, om betingelserne for den pågældende foranstalt-ning var opfyldt, og om foranstaltningen af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behovikke kunne afvente, at der blev holdt et møde i børn og unge-udvalget.Hvor længe gælder en foreløbig afgørelse427.
Efter ser-vicelovens § 75, stk. 4, har en foreløbig afgørelse, der er godkendt efter stk. 3, gyldighed i 1måned. Se undtagelserne herfra nedenfor. Derefter skal foranstaltningen ophøre, med mindrebørn og unge-udvalget i mellemtiden har truffet afgørelse om at opretholde foranstaltningen ef-ter servicelovens § 74.
Fristen beregnes fra afgørelsen om børn og unge-udvalgets godkendelse af den foreløbige afgørelse.I de tilfælde, hvor foranstaltningen er ophørt inden udløbet af fristen i stk. 4, kræves der ikke forny-et forelæggelse for børn og unge-udvalget, da formålet med en fornyet forelæggelse vil være at tagestilling til, om der fortsat skal være tvangsmæssige foranstaltninger. Selv om foranstaltningen erophørt, inden 7-dages fristen er udløbet, skal børn og unge-udvalget alligevel godkende den forelø-bige afgørelse, jf. servicelovens § 75, stk. 3.Der er to undtagelser fra bestemmelsen om gyldighedsperioden for en foreløbig afgørelse.Hvis der er truffet afgørelse om undersøgelse af barnet eller den unge efter servicelovens § 51, skalafgørelsen ikke forelægges udvalget inden 1 måned, da afgørelsen om en undersøgelse efter service-lovens § 51, jf. servicelovens § 75, stk. 4, har gyldighed, indtil undersøgelsen er afsluttet, dog højst2 måneder. I dette tilfælde regnes 2 måneders fristen fra formandens afgørelse efter servicelovens§ 75, stk. 1.Hvis der træffes en foreløbig afgørelse om, at et barn eller en ung ikke må hjemtages fra en privatfamiliepleje, jf. servicelovens § 78 stk. 4, vil dette ikke ændre på det forhold, at der er tale om etprivat plejeforhold, foranstaltet af forældremyndighedens indehaver selv. Afgørelsen vil derfor havegyldighed, indtil der træffes en ny afgørelse om flytning eller hjemtagelse, eller kommunalbestyrel-sen vælger at træffe afgørelse om foranstaltninger efter kap. 11 i serviceloven.Særligt om klage over foreløbige afgørelser428.
Forældre-myndighedens indehaver, den unge over 12 år, samt andre parter i sagen har adgang til at klageover foreløbige beslutninger, jf. servicelovens § 168. Hvis der ikke skal ske fornyet forelæggel-se for børn og unge-udvalget inden 1 måned, vil dette være en selvfølge, da der dermed er truf-fet endelig afgørelse i sagen, når børn og unge-udvalget har godkendt afgørelsen inden 7 dage.
239
Der er adgang til at indbringe børn og unge-udvalgets godkendelse af formandens foreløbige af-gørelse for Ankestyrelsen og dermed en mulighed for at få prøvet grundlaget for den foreløbigeafgørelse også i de tilfælde, hvor sagen på ny forelægges udvalget til endelig afgørelse om fort-sat iværksættelse af de tvangsmæssige foranstaltninger inden udløbet af gyldighedsperioden (1måned) for den foreløbige afgørelse. Dette gælder også, selvom børn og unge-udvalget efterføl-gende træffer beslutning om anbringelse uden for hjemmet.For at undgå at sagen behandles flere steder samtidig, er det fastsat, at klagen over den foreløbigeafgørelse ikke kan behandles i Ankestyrelsen, så længe der verserer en sag om anbringelse efterservicelovens § 58 ved udvalget. Dvs. at sagen ikke kan behandles, før endelig afgørelse om an-bringelse uden for hjemmet er truffet i børn og unge-udvalget, eller barnet eller den unge er blevethjemgivet.Ankestyrelsens kompetence vedrørende foreløbige afgørelser429.
Styrelses-chefen for Ankestyrelsen (eller den ankechef, der af styrelseschefen er bemyndiget hertil) harefter servicelovens § 75, stk. 5, samme adgang som formanden for børn og unge-udvalget til attræffe en foreløbig afgørelse og kan pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre afgørelsen.Styrelseschefens foreløbige afgørelse, der har gyldighed en måned, skal ikke godkendes. Styrel-seschefen kan dog undtagelsesvis bestemme, at den foreløbige afgørelse skal godkendes af An-kestyrelsen snarest muligt og senest inden 7 dage efter iværksættelsen af afgørelsen, uanset atforanstaltningen er ophørt. Reglerne i servicelovens § 75, stk. 2 og 4, om underretning af foræl-dremyndighedens indehaver og om gyldighedsperiode, finder tilsvarende anvendelse i situatio-ner, hvor styrelseschefen træffer en foreløbig afgørelse.
I tilfælde, hvor styrelseschefen for Ankestyrelsen har truffet en foreløbig afgørelse efter servicelo-vens § 75, stk. 5, og hvor børn og unge-udvalget ikke inden 1 måned træffer afgørelse i fuld over-ensstemmelse med styrelseschefens foreløbige afgørelse, skal børn og unge-udvalget straks oriente-re Ankestyrelsen herom, jf. servicelovens § 75, stk. 6.Børn og unge-udvalgets afgørelse om ikke at træffe afgørelse i overensstemmelse med styrelsesche-fens foreløbige afgørelse har i disse tilfælde ikke virkning, før styrelseschefen snarest muligt ogsenest inden 10 dage efter afgørelsen har taget stilling til, om afgørelsen alligevel skal have virk-ning. Formålet hermed er at sikre barnet eller den unge mod at blive flyttet frem og tilbage, såledesat der bliver kontinuitet i barnets eller den unges anbringelsesforløb.Hvis styrelseschefen træffer afgørelse om, at børn og unge-udvalgets afgørelse om ikke at iværksæt-te foranstaltninger ikke skal have virkning, træffer Ankestyrelsen afgørelse efter reglerne i service-lovens § 65, stk. 3, jf. servicelovens § 75 stk. 6, senest 8 uger fra børn og unge-udvalgets afgørelse.Herved træffer Ankestyrelsen en endelig afgørelse, som det påhviler kommunalbestyrelsen at gen-nemføre. Afgørelser efter § 65, stk. 3, og § 168 kan ved henvendelse til Ankestyrelsen inden 4 ugerefter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, kræves forelagt for retten, jf. servicelovens§ 169, stk. 1.Hvis styrelseschefen ikke finder grundlag for, at sagen behandles efter servicelovens § 65, stk. 3,kan børn og unge-udvalgets afgørelse iværksættes umiddelbart herefter.Om Ankestyrelsens beføjelser i øvrigt til at gå ind i en sag, uden at der foreligger en klage, henvisestil servicelovens § 65 og punkt 738.
240
Kapitel 17Evidensbaserede familieprogrammer, forældrepålæg og ungepålæg430.
I dette ka-pitel beskrives reglerne for anvendelse af evidensbaserede familieprogrammer (forældrepro-grammer), forældrepålæg og ungepålæg. Indledningsvis redegøres for den forståelse af ansvaretsom forældremyndighedsindehaver, som ligger til grund for reglerne for evidensbaserede fami-lieprogrammer og forældreansvar. Efterfølgende behandles evidensbaserede familieprogram-mer, som er en af de muligheder kommunen har for at tilbyde forældrene hjælp til at styrke de-resforudsætninger for at løfte forældrerollen. Dernæst beskrives reglerne for, hvornår kommu-nen skal meddele forældre, der ikke lever op til deres forældreansvar, et forældrepålæg, herun-der hvilke sanktioner der er ved manglende efterlevelse. Sidst i kapitlet gennemgås reglerne foranvendelse af ungepålæg til unge, som kan anvendes til udsatte børn og unge mellem 12 og 17år, som er inde i en uheldig udvikling.Ansvaret som forældremyndighedsindehaver
431.
Hovedfor-målet med servicelovens bestemmelser om forældrepålæg samt muligheden for at tilbyde evi-densbaserede familieprogrammer, er at yde støtte til udsatte børn og unge ved athjælpe ogstillekrav til deres forældre om, at de påtager sig ansvaret som forældre.
Som forældremyndighedsindehaver har man et særligt ansvar over for sit barn, indtil det fylder 18år, medmindre barnet før det fyldte 18. år har indgået ægteskab. Forældremyndighedens indehaverskal drage omsorg for barnet og kan træffe beslutning om dets personlige forhold ud fra barnetsinteresse og behov. Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sinperson og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling. Dette føl-ger af forældreansvarslovens § 2.Dette forældreansvar bygger på antagelsen om, at et barns nærmeste er dets forældre, og at dissederfor er nærmest til at yde barnet beskyttelse og varetage dets interesser.Forældremyndigheden og den pligt, der følger heraf, er ikke bare en formel ting. Forældre er i defleste tilfælde – hvor børn og forældre bor sammen – de vigtigste personer i styringen af opdragel-sen. Forældre bliver særligt vigtige for børnene på grund af de følelsesmæssige bånd og de fælleserfaringer og oplevelser. Forældrenes egen adfærd er den vigtigste påvirkning, idet børn læggermærke til, hvad forældrene gør.Forældrene bliver derved rollemodeller for børnene. Forældrene er stadigvæk helt centrale figurer iet barns eller en ungs liv, selv om børnene, efterhånden som de bliver ældre, i stigende grad påvir-kes af andre som f.eks. søskende, kammerater og andre voksne. Forældrene har en afgørende ind-flydelse i forhold til barnets eller den unges udvikling, adfærd og holdninger.Sammenhæng mellem evidensbaserede familieprogrammer, forældrepålæg og øvrigeforanstaltninger432.
Somdetfremgår af servicelovens § 19, er det centralt at se hele den kommunale indsats på børne- og un-geområdet i en sammenhæng. Kommunen skal sikre, at den indsats, der iværksættes over forbørn og unge og deres familier efter serviceloven, indgår som en del af den samlede indsats overfor børn og unge. Der lægges dermed op til en sammenhængende indsats, der på tværs af lov-givning, administrative strukturer og faglige kompetencer skal opfylde det overordnede formål.
241
Evidensbaserede familieprogrammer og forældrepålæg skal derfor ses i sammenhæng med de øvri-ge foranstaltninger, der er mulige i medfør af bl.a. lov om social service. De foranstaltninger, somkommunen kan vælge at iværksætte, omfatter dels tilbud om forskellige former for hjælp og støtte ihjemmet og nærmiljøet, og dels anbringelse af barnet uden for hjemmet med eller uden samtykkefra indehaveren af forældremyndigheden. En anbringelse uden for hjemmet uden samtykke fra for-ældremyndighedsindehaverens side vil alene komme på tale i de situationer, hvor der er en åbenbarrisiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af f.eks.utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge, vold eller andre alvorlige over-greb.Der er som udgangspunkt ingen direkte sammenhæng mellem evidensbaserede familieprogrammerog forældrepålæg. Evidensbaserede familieprogrammer kan tilbydes forældrene som en forebyg-gende foranstaltning efter servicelovens § 11 eller § 52, uden at det får som følge, at der træffesafgørelse om forældrepålæg, hvis forældrene ikke vil modtage tilbuddet eller reelt ikke deltager iprogrammet. På den anden side er det også muligt at skride direkte til en afgørelse om forældrepå-læg, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt, eller det vil være formålsløst i den konkrete sagat sætte et evidensbaseretfamilieprogram i gang på frivillig basis.Hvis problemerne i en familie har en karakter, så et forældrepålæg vurderes at være relevant menikke tilstrækkeligt til at løse problemerne, kan kommunen – samtidig med at der træffes afgørelseom forældrepålæg – gøre brug af de muligheder, den i øvrigt har f.eks. for iværksættelse af fore-byggende foranstaltninger efter servicelovens § 52.Det bemærkes i den forbindelse, at der i almindelighed bør iværksættes en forebyggende indsatsover for unge og deres forældre, der har behov for hjælp til at forstå samfundets forventninger ogkrav.Frivillighed før tvang433.
Det gene-relle udgangspunkt er, at frivillighed går forud for tvang. Det følger af det almindelige proporti-onalitetsprincip. Det skal således først vurderes, om en frivillig løsning er mulig, inden der træf-fes afgørelse om forældrepålæg.
Efter servicelovens § 11 og § 52 har kommunen mulighed for at iværksætte forskellige typer af fri-villige foranstaltninger. En indsats efter servicelovens § 52 skal med udgangspunkt i barnets ellerden unges og familiens konkrete situation forsøge at løse problemerne og ikke blot mindske symp-tomerne på problemerne. Det vil derfor ofte være relevant at tilbyde frivillige evidensbaserede fami-lieprogrammer med udgangspunkt i servicelovens § 52 til forældre, der ikke opfylder deres foræl-dreansvar, men som gerne vil indgå i et samarbejde om at forbedre forholdene. Iværksættelse af deevidensbaserede familieprogrammer adskiller sig derfor væsentligt fra afgørelse om forældrepålæg,idet en afgørelse om forældrepålæg ikke kræver samtykke.Evidensbaserede familieprogrammer434.
Et evidens-baseret familieprogramkarakteriserestypisksom fastlagte forløb, hvor indsatsen fokuseres påforældrenes evne til at udfylde forældrerollen.Programmerne kaldes bl.a. evidensbaserede af følgen-de anvendte metoder er godt beskrevetprogrammerne har en dokumenteret virkning over for specifikke målgrupperprogrammerne indeholder dokumenteret viden om implementering
de grunde:
242
der er udarbejdet ”cost-benefit” analyser af en række af programmerne
Formålet med et evidensbaseret familieprogram er at hjælpe udsatte børn og unge ved at skabe enholdningsændring hos forældrene, således at forældrene i højere grad søger at leve op til deres for-ældreansvar. Dette hjælper dem til at understøtte barnets eller den unges behov og udvikling og tilat de påtager sig deres forældreansvar. Herudover skal de evidensbaserede familieprogrammer giveforældrene nogle konkrete redskaber, så de bliver i stand til at skabe en adfærdsændring i forhold tilansvaret for deres barns udvikling.Tilbud om deltagelse i et frivilligt, målrettet evidensbaseret familieprogram vil ofte være et velegnetførste skridt i en indsats som skal give forældrene bedre forudsætninger for at løfte forældrerollen.Kommunen kan således på baggrund af en konkret vurdering af barnets og familiens problemer medhjemmel i servicelovens § 52 tilbyde frivillig deltagelse i et familieprogram. I servicelovens § 52,stk. 3, oplistes en række forskellige typer af foranstaltninger, og kommunen kan eksempelvis an-vende servicelovens § 52, stk. 3, nr. 2 (praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet), medhjemmel i servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3 (familiebehandling eller lignende støtte) eller efter ser-vicelovens § 52, stk. 3, nr. 9 (anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling ellerpraktisk og pædagogisk støtte).Indholdet af evidensbaserede familieprogrammer435.
Deevi-densbaserede familieprogrammer fungerer efter erfaringerne bedst, når de målrettes mod enspecifik gruppe af forældre med konkrete problemer. Hvis det på baggrund af kortlægningen iforbindelse med servicelovens § 50-undersøgelse viser sig, at forældrene har nogle konkreteproblemer i forhold til at tage ansvar for deres børn - eksempelvis problemer med at håndterekonflikter i hjemmet, eller manglende kendskab til de sociale normer i det danske samfund - kankommunen tilbyde forældrene deltagelse i et evidensbaseret familieprogram, der er målrettet iforhold til de konkrete problemer.
Programmerne har ikke et fast defineret indhold, men vil ofte have karakter af et kursusforløb elleren konkret indsats i familien. Udover selve undervisningsdelen vil et alsidigt program lægge vægtpå rådgivning og supervision om forældrerollen samt på hvordan den unge og dennes netværk kaninddrages i indsatsen.Tilbud om vejledning og processtøtte om de evidensbaserede metoder via SocialstyrelsenI dag arbejder ca. halvdelen af alle danske kommuner med et eller flere evidensbaserede program-mer (PMTO, DUÅ, MultifunC, MST og MTFC), og de foreløbige erfaringer viser som nævnt, atdeevidensbaserede programmer giver en positiv effekt for udadreagerende børn og deres forældre.Derfor er der nu oprettet en enhed i Socialstyrelsen, som kan rådgive alle interesseredekommunerom, hvordan de bedst kan implementere programmerne. Socialstyrelsen tilbyder bl.a. processtøtteundervejs i processen, når implementeringen er sat i gang.Formålet er at forbedre udsatte børn ogunges trivsel ved at udbrede brugen af programmerne til kommuner, regioner og private leverandø-rer, der arbejder med udsatte børn og unge og deres familier.For mere information henvises til www.Socialstyrelsen.dk.
243
ForældrepålægServiceloven§ 57 a.Kommunalbestyrelsen skaltræffeafgørelse om at meddele forældremyndig-hedsindehaveren et forældrepålæg, jf. stk.3, når der er risiko for, at et barns eller enungs udvikling er i fare, og det vurderes atbero på, at forældremyndighedsindehave-ren ikke lever op til sit forældreansvar.Stk. 2.…Hvis for-ældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar i en sådan grad, at barnets ellerden unges udvikling er i fare,skalkommunalbestyrelsen træffe afgørelse om et forældrepålæg.
436.
Et forældrepålæg er et specificeret, fremadrettet krav om en eller flere konkrete opgaver og pligter,som indehaverne af forældremyndigheden skal påtage sig. Med et forældrepålæg stilles således kravom konkret, aktiv deltagelse fra indehaverne af forældremyndigheden i forbindelse med deres barnsudvikling.Forældrepålæg er en pålagt foranstaltning i modsætning til frivillige foranstaltninger efter service-loven, som f.eks. støtteforanstaltninger efter servicelovens § 52. Der er derfor en række betingelser,som skal være opfyldt, før der kan meddeles et forældrepålæg. I punkt 443 ff beskrives og uddybesbetingelser og rammer for ordningen med forældrepålæg.Hvis forældre ikke efterlever et forældrepålæg, skal kommunen træffe afgørelse om, at pålæggetikke er efterlevet med den virkning, at betingelserne for at få udbetalt børne- og ungeydelse ikke eropfyldt. Det forudsætter dog, at klare oplysninger viser, at et pålæg ikke er efterlevet, og at detteikke beror på undskyldelige omstændigheder. Reglerne ved manglende efterlevelse af et forældre-pålæg uddybes i punkt 458-459.Afgørelse om forældrepålæg437.
Hvis for-ældrene nægter at tage imod et frivilligt tilbud, eller hvis kommunen ikke mener, at det i detkonkrete tilfælde er formålstjenelig at iværksætte et frivilligt evidensbaseret familieprogram,skal kommunen træffe afgørelse om et forældrepålæg.
Det skal imidlertid altid først vurderes, om en frivillig løsning er mulig, inden der træffes afgørelseom forældrepålæg, men der er samtidig mulighed for at gå direkte til et forældrepålæg uden først atgive et frivilligt tilbud, hvis de konkrete problemers karakter taler for det.For eksempel kan en skole oplyse kommunen om, at et forældrepar konsekvent nægter at deltage iforældremøder, konsultationer og lignende. Hvis kommunen efter en undersøgelse af barnets ellerden unges forhold vurderer, at forældrenes manglende deltagelse er et væsentligt problem i forholdtil det konkrete barns skolegang, og at det er af væsentlig betydning af hensyn til barnets behov forsærlig støtte, kan kommunen skønne, at det mest hensigtsmæssige er at gå direkte til at pålæggeforældrene at deltage i forældremøder og forældre-konsultationer frem for først at tilbyde en frivil-lig foranstaltning.
244
Målgruppen for forældrepålæg438.
Forpligtel-sen til at meddele forældre et forældrepålæg supplerer de eksisterende muligheder for at ydesærlig støtte efter § 52 i serviceloven. Målgruppen for anvendelsen af forældrepålæg er derforfamilier, hvor en § 50-undersøgelse har vist, at der er behov for at iværksætte en foranstaltning.Det er således vigtigt at se forpligtelsen til at meddele et forældrepålæg i sammenhæng med deøvrige foranstaltninger, der er mulige i medfør af serviceloven.
Mere specifikt er målgruppen for forældrepålæg de forældre, der faktisk er i stand til at påtage sigderes ansvar som forældre, men som af forskellige årsager ikke vil eller ikke har intentioner om atgøre det.I de fleste sager, hvor et barn eller en ung har behov for særlig støtte, vil kommunen have et løben-de samarbejde og en løbende dialog med forældrene. Kommunen har på baggrund af samarbejdetog dialogen mulighed for at vurdere, om forældrene er villige til at samarbejde. Det kan bl.a. ind-drages i vurderingen, om forældrene har været lydhøre og samarbejdsvillige i forhold til tidligereforslag om foranstaltninger og løsningsforslag fra kommunens side.Før der meddeles et forældrepålæg, skal kommunen for det første vurdere, at det vil hjælpe det kon-krete barn eller ung i forhold til eksempelvis at få en god skolegang eller at stoppe en kriminel ud-vikling, hvis forældrene udfører nogle konkrete pligter eller opgaver. For det andet skal det vurde-res, at forældrene er i stand til at udføre de konkrete opgaver og pligter, og at de vil blive styrket ideres forældrerolle, hvis de efterlever pålægget.Forældre med individuelle vanskeligheder, f.eks. fordi de er udviklingshæmmede eller psykisk sy-ge, vil som udgangspunkt ikke være omfattet af målgruppen, idet de netop på grund af deres særligeforhold ikke kan forventes til enhver tid at opfylde deres forældreforpligtelser.I visse tilfælde kan der være tale om normalt begavede forældre, som er både fysisk og psykisk ra-ske, men som ikke har de nødvendige ressourcer til at varetage opgaven som forældre f.eks. pågrund af manglende forståelse for børneopdragelse og evt. manglende forståelse af danske normerog adfærd. Et forældrepålæg vil ikke kunne stå alene over for disse forældre, idet det ikke alene vilkunne bidrage til løsning af problemerne i familien. Disse forældre og børn vil ofte også have brugfor rådgivning og vejledning omkring forældrerollen, hvorfor de bør støttes på anden vis, f.eks. vedat kommunen tilbyder familien at deltage i et nærmere tilrettelagt familieprogram.Eksempel inden for målgruppen:439.
Tine er 16år og har netop afsluttet 9. klasse. Tine har begået grov kriminalitet i form af hærværk og tyveri,og kommunen skal derfor lave en handleplan efter servicelovens § 57 c. I den forbindelse ind-kalder kommunen Tines forældre til et møde. Forældrene nægter at deltage i mødet og forholdersig generelt afvisende overfor at samarbejde med kommunen om at løse problemerne.
Efter en undersøgelse af Tines forhold vurderer kommunen, at forældrene grundlæggende er i standtil at påtage sig deres forældreansvar, samt at det er vigtigt, at forældrene inddrages og deltager iløsningen af problemerne. Forældrene falder derfor med deres adfærd inden for målgruppen for etforældrepålæg, og de meddeles et pålæg om at deltage i de møder, som kommunen indkalder demtil i forbindelse med deres datters kriminalitet. Et forældrepålæg vil her kunne mindske risikoen for,at der bliver behov for en mere indgribende foranstaltning.Der henvises endvidere til eksemplerne under punkt 452.
245
Eksempel uden for målgruppen:440.
David er 13år og går i 6. klasse. Han er en meget vild dreng, og hans opfarende adfærd er blevet mere ogmere forstyrrende for undervisningen. Da David en dag på et ret uskyldigt drilleri reagerer me-get voldeligt overfor en kammerat og overfor den lærer, der forsøger at løse konflikten, kontak-ter Davids klasselærer først Davids forældre og dernæst kommunen.
Davids forældre var ikke opmærksomme på, at David har adfærdsmæssige problemer. Forældrenetilkendegiver klart over for kommunen, at de gerne vil samarbejde om at løse problemerne. Foræl-drene er derfor ikke inden for målgruppen for et forældrepålæg, da det mest hensigtsmæssige vilvære at iværksætte en frivillig foranstaltning efter servicelovens § 52.Betingelser for at meddele et forældrepålæg441.
I servicelo-vens § 57 a stk. 1 opstilles der to generelle betingelser, der skal være opfyldt, før der skal med-deles et forældrepålæg.
Den første generelle betingelse for at meddele et forældrepålæg er, at et barns eller en ungs udvik-ling er i fare. Et barns eller en ungs udvikling vil være i fare, hvis det antages, at barnet eller denunge har sociale problemer og vanskeligheder af en sådan karakter, at barnet eller den unge somfølge af sine individuelle vanskeligheder ikke udvikler sig på lige fod med andre jævnaldrende, bl.a.for så vidt angår personlig udfoldelse og opnåelse af gode sociale relationer. Samtidig skal mulig-heden for at meddele et forældrepålæg ses i sammenhæng med de øvrige foranstaltninger, der ermulige i medfør af lov om social service. Det vil sige, at kommunen skal vælge den foranstaltning,der bedst kan hjælpe den unge.Før der meddeles et forældrepålæg, skal der derfor, på baggrund af § 50-undersøgelsen, foreligge ensagligt velbegrundet stillingtagen, som tilkendegiver, at barnets eller den unges udvikling er i fare.Den anden betingelse er, at kommunen vurderer, at forholdene beror på, at forældremyndighedsin-dehaveren ikke i tilstrækkelig omfang har levet op til sit ansvar som forælder og dermed har væretmedvirkende til barnets eller den unges negative udvikling. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis for-ældremyndighedsindehaveren ikke har reageret på meddelelser fra skolen om et barns fravær. Den-ne betingelse hænger nøje sammen med definitionen af målgruppen og er nøjere beskrevet ovenfor.
Ved fælles forældremyndighed442.
Afgørelserom forældrepålæg kan kun træffes i forhold til forældremyndighedsindehaveren. Hvis forældre-ne har fælles forældremyndighed, træffes afgørelsen i forhold til begge indehavere af forældre-myndigheden. Det vil således være op til forældremyndighedsindehaverne sammen at sikre, atpålægget efterleves.
I de tilfælde, hvor et barn eller en ung har fast ophold hos andre end forældremyndighedsindehave-ren, vil der ikke kunne anvendes et forældrepålæg. Begrundelsen herfor er, at det alene er indehave-ren af forældremyndigheden, der i kraft af indholdet i forældremyndigheden kan holdes fast på etdefineret ansvar for barnet.I nogle tilfælde kan der være problemer i forhold til flere børn eller ungei en familie. Hvis kommunen overvejer at anvende forældrepålæg for at løse problemerne, skal be-tingelserne være opfyldt og afgørelserne træffes individuelt i forhold til hvert enkelt barn på bag-grund af konkrete vurderinger.
246
Situationer som udløser et forældrepålæg443.
I servicelo-
vens § 57 a stk. 2, opstilles, hvilke konkrete situationer der skal begrunde et pålæg.Serviceloven§ 57 a.…Stk. 2.Meddelelse af et forældrepålæg for-udsætter, at der foreligger oplysninger om,1)at barnet eller den unge har ulovligt sko-lefravær, eller undervisningspligten i øvrigtikke opfyldes,2)at barnet eller den unge har begået kri-minalitet af et vist omfang eller en visgrovhed,3)at barnet eller den unge har alvorlige ad-færds- eller tilpasningsproblemer, eller4)at forældremyndighedsindehaveren næg-ter at samarbejde med de relevante myn-digheder om løsningen af barnets eller denunges problemer.Stk. 3. …De fire nævnte situationer i servicelovens § 57 a stk. 2 udgør en udtømmende liste over forhold, derskal føre til en afgørelse om forældrepålæg. Nedenfor gennemgås nærmere, hvornår der kan væretale om de fire forskellige forhold:Ulovligt fraværServiceloven§ 57 a....Stk. 2.…1) at barnet eller den unge har ulovligtskolefravær, eller undervisnings-pligten i øvrigt ikke opfyldes,...Regelmæs-sig deltagelse i undervisningen er en forudsætning for, at den enkelte elev får det maksimalefaglige og sociale udbytte af den undervisning, der tilrettelægges i folkeskolen. Ifølge folkesko-lelovens § 35 skal forældremyndighedens indehaver eller den, der faktisk sørger for barnet,medvirke til, at barnet opfylder undervisningspligten, og må ikke lægge hindringer i vejen her-for.
444.
Undervisningspligten indebærer bl.a., at anmodning om fravær, der ikke er begrundet i sygdom,skal godkendes af skolen. I modsat fald er der tale om ulovligt fravær.
247
Ulovligt fravær kan have mange årsager. Skyldes fraværet, at en elev har svært ved at følge med iskolen, forudsættes det, at problemet bliver løst i samarbejde mellem skolen, eleven, forældrene ogeventuelt pædagogisk-psykologisk rådgivning med henblik på en eventuel iværksættelse af special-undervisning eller anden specialpædagogisk bistand.Ulovligt fravær kan være begrundet i, at en elev udebliver fra skolen i kortere eller længere tid,uden at forældrene griber ind (dvs. pjækkeri), eller begrundet i, at forældrene selv lægger hindringeri vejen for deres barns opfyldelse af undervisningspligten, f.eks. ved at tage deres barn med på enkortere eller længere ferie i udlandet. I sådanne tilfælde kan et forældrepålæg om eksempelvis atfølge barnet i skole være en formålstjenlig foranstaltning.Der kan også være andre årsager til ulovligt fravær. Der kan være tale om børn fra familier, somikke har tradition for uddannelse, eller hvor der ikke er forståelse for betydningen af elevers konti-nuerlige fremmøde i skolen. I sådanne tilfælde vil det ofte være formålstjenligt at tilbyde rådgivningog vejledning til forældrene om skolegangens betydning for barnets udvikling.Ulovligt fravær vil ofte medføre, at eleven ved genoptagelse af sin normale skolegang får vanske-ligheder ved at følge undervisningen på det klassetrin, som eleven tilhører.For nærmere information om ulovligt fravær i folkeskolen henvises til det daværende Undervis-ningsministeriets bekendtgørelse nr. 822 af 26. juli 2004 om elevers fravær fra undervisning i folke-skolen. Reglerne om fravær fra undervisning i friskoler er reguleret af lovbekendtgørelse nr. 755 af24. juni 2010 om friskoler og private grundskoler m.v. Det fremgår af lovens § 6, stk. 2, at skolensleder skal påse, at de undervisningspligtige elever deltager i undervisningen, og at forældrene kananmodes om at give skolen skriftlig oplysning om grunden til en elevs udebliven fra undervisning.Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end to ugers varighed, kan skolens leder forlange lægeattest.Hvis en elev ikke opfylder undervisningspligten, indberetter skolens leder det til kommunalbesty-relsen i elevens bopælskommune.Bestemmelsen om forældrepålæg omfatter både ulovligt fravær fra undervisning i folkeskolen og ifriskolerne.Ved »undervisningspligten ikke i øvrigt opfyldes« forstås, at barnet eller den unge ikke modtager enundervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. I tilfælde, hvor barneteller den unge hjemmeundervises eller hjemtages til hjemmeundervisning under sådanne omstæn-digheder som nævnt i servicelovens § 57 a, stk. 1, skal der således foretages en vurdering af, omundervisningspligten opfyldes. Efter friskolelovens § 35, stk. 1, fører kommunalbestyrelsen tilsynmed den undervisning, børnene eller de unge får i hjemmet m.v. (hjemmeundervisning).KriminalitetServiceloven§ 57 a....Stk. 2.…2) at barnet eller den unge har begåetkriminalitet af et vist omfang eller envis grovhed,…
445.
Fokuserher de tidlige faser, hvor barnet eller den unge er på vej ud i en kriminel løbebane. Formålet
248
med et forældrepålæg i disse tilfælde er at forebygge, at barnet eller den unge ender i alvorligerekriminalitet f.eks. bandekriminalitet. Et enkeltstående butikstyveri vil typisk ikke være tilstræk-keligt til at begrunde et forældrepålæg. Et forældrepålæg vil typisk heller ikke være egnet vedmeget alvorlige forbrydelser, hvor der ofte skal en mere omfattende indsats til.Det er ikke et krav, at barnet eller den unge er dømt for kriminalitet. I den forbindelse bemærkes, atunge under den kriminelle lavalder på 15 år ikke kan ifalde strafferetligt ansvar.Politiet skal underrette kommunerne skriftligt, når der er mistanke om at unge under 18 år har begå-et kriminalitet.Herudover skal politiet underrette kommunen om et barn eller en ungs kriminalitet i en række andretilfælde.For så vidt angår unge under 15 år, er der i retsplejelovens § 821 d, stk. 1 og 2, fastsat regler ompolitiets underretning af de sociale myndigheder i forbindelse med sager, hvor børn under 14 år ermistænkt. Politiet skal som udgangspunkt underrette de sociale myndigheder i forbindelse med an-holdelse og afhøring.For så vidt angår unge mellem 15 og 18 år skal politiet underrette de sociale myndigheder om sa-gen, når en sigtet mellem 1 og 18 år skal afhøres, og sigtelsen angår overtrædelse af straffeloveneller forhold, der efter loven kan medføre frihedsstraf. Underretningen sker til de sociale myndighe-der i den kommune, hvor sigtede bor. En repræsentant for de sociale myndigheder skal så vidt mu-ligt have adgang til at overvære de afhøringer, der foretages af politiet eller af retten.I andre tilfælde – dvs. når den unge ikke anholdes eller afhøres – skal de sociale myndigheder i denkommune, hvor den unge har bopæl, underrettes, hvis den unge har begået kriminalitet, der ikke erbagatelagtig, og hvor der kan være behov for støtte fra de sociale myndigheder. Underretning af desociale myndigheder skal også ske, hvis der i øvrigt foreligger oplysninger, der giver formodningom, at den unge har behov for særlig støtte.Yderligere information om politiets underretning af de sociale myndigheder kan findes i Rigsadvo-katens meddelelse nr. 4/2007.Adfærds- eller tilpasningsproblemerServiceloven:§ 57 a....Stk. 2.…3) At barnet eller den unge har alvorligeadfærds- eller tilpasningsproblemer,...446.
Alvorligeadfærds- eller tilpasningsproblemer hos et barn eller en ung kan være flere forskellige ting, ogdet kan komme til udtryk på en række forskellige måder.
Der kan f.eks. være tale om problemer, der kommer til udtryk i skolen, ved at barnet eller den ungeopfører sig truende eller på anden måde uacceptabelt over for jævnaldrende eller lærere. Er det ikkemuligt at skabe den nødvendige dialog med eleven og forældrene, skal skolen inddrage de kommu-nale skolemyndigheder.
249
Andre eksempler kan være ekstremt indadvendt adfærd, der alene skyldes et barns isolering fra om-verden. Det kan eksempelvis være et barn i børnehavealderen, hvor en børnefagligundersøgelsepeger på, at barnets udvikling og trivsel er i fare, og at dette forhold skyldes forældrenes manglendestimulering af barnet.Det er særlig vigtigt at være opmærksom på børn med funktionsnedsættelse. Når det drejer sig ombørn med funktionsnedsættelse som eksempelvis ordblindhed eller ADHD, kan det være svært at seden nedsatte funktionsevne. Man skal her være opmærksom på, om manglende forældreansvar er endel af årsagen til eventuelle problemer, eller om adfærden alene skyldes barnets funktionsnedsættel-se. Forældrepålægget skal kun anvendes, der hvor et større forældreansvar vil bidrage til at løseproblemet. På samme måde skal man være særligt opmærksom på børn, der eventuelt endnu ikkehar fået en diagnose som årsag tilden nedsatte funktionsevne.Forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejdeServiceloven§ 57 a....Stk. 2.…4) at forældremyndighedsindehaverennægter at samarbejde med de relevantemyndigheder om løsningen af barnetseller den unges problemer.…447.
Det er somhovedregel nødvendigt, at forældrene deltager aktivt i løsningen af et barns eller en ungs pro-blemer og samarbejder med kommunen herom. Her kan være tale om situationer, hvor forholdomkring f.eks. barnet eller den unges skolegang eller den sociale situation i øvrigt kræver, atforældrene tager særlig del i løsningen af problemerne.
Manglende samarbejde kan eksempelvis tænkes at bestå i, at forældremyndighedens indehaver ikkekommer til forældremøder eller ikke møder op, når kommunen har indkaldt dem til et møde, f.eks. iforbindelse med udarbejdelse af en handleplan, jf. servicelovens § 140.Der kan også være tale om en situation, hvor forældremyndighedsindehaveren afviser at samarbejdemed Ungdommens Uddannelsesvejledning om planlægning af den unges uddannelse efter folkesko-lens 9. klasse. Det forudsættes, at grundbetingelsen om, at barnets eller den unges udvikling er ifare, stadig er opfyldt. Kommunen kan og skal til brug for vurderingen af, om disse betingelser eropfyldt, indhente relevante oplysninger fra offentlige myndigheder og private. Problemernes art ogomfang skal kortlægges og beskrives gennem den § 50-undersøgelse, der skal foretages.Indhentning af oplysninger448.
Det er cen-tralt i forhold til barnets, den unges og forældremyndighedsindehavernes retssikkerhed, atkommunen indsamler de nødvendige relevante oplysninger for at kunne foretage en kvalificeretvurdering af, om betingelserne er opfyldt.
250
§ 11 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indeholder en udtømmendebeskrivelse af, hvem kommunen kanforlangeat få oplysninger af. Efter denne bestemmelse kankommunen indhente oplysninger fra:andre offentlige myndigheder (hvor »myndigheder« også omfatter institutioner),uddannelsesinstitutioner (både private og offentlige uddannelsesinstitutioner, selv-ejende uddannelsesinstitutioner, frie grundskoler og højskoler),sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, derhandler på disses ansvar,arbejdsløshedskasser,pengeinstitutter,arbejdsgivere ogprivate, der udfører opgaver for det offentlige.
Kommunen kan desuden anmode private (naboer, frivillige foreninger og andre private, der ikke eromfattet af § 11 a, stk. 1), der har kendskab til forholdene, om at belyse sagen. De har dog ikke pligttil at give oplysninger, og de skal gøres opmærksom på, at de ikke er forpligtet til at svare.Hvis forældrene til et barn ikke selv ønsker at medvirke til oplysningen af en sag, kan kommunenmed hjemmel i § 11 c, stk. 1, nr. 1, indhente alle relevante oplysninger uden samtykke.Forældrepålægs indhold
251
Serviceloven§ 57 a.…Stk. 3.Et forældrepålæg angiver en ellerflere konkrete handlepligter for forældre-myndighedsindehaveren, som skal væreegnede til at bidrage til en løsning af bar-nets eller den unges problemer, og som ståri rimeligt forhold til formålet. Det kan her-under fastsættes, at forældremyndigheds-indehaveren skal1) sikre barnets eller den unges frem-møde i skolen ved personligt atfølge barnet eller den unge i skole,2) deltage i forældremøder og konsul-tationer vedrørende barnets ellerden unges skolegang,3) sikre barnets eller den unges delta-gelse i konkrete fritidsaktiviteterved at følge barnet eller den ungetil det pågældende sted,4) sikre, at barnet eller den unge erhjemme på et nærmere fastsat tids-punkt,5) deltage i et af kommunen tilbudtfamilieprogram eller6) deltage i møder med relevantemyndigheder om løsningen af bar-nets eller den unges problemer.Stk. 4.…Det frem-går af servicelovens § 57 a stk. 3, at et forældrepålæg skal angive en eller flere konkrete handle-pligter for indehaveren af forældremyndigheden. Forældrepålægget skal være et specificeret,fremadrettet krav om en eller flere konkrete handlepligter, som forældremyndighedsindehaverenskal påtage sig med henblik på, at barnets eller den unges udvikling bringes uden for fare. For-målet er at sikre, at forældremyndighedsindehaveren bidrager til løsningen af barnets eller denunges problemer. Det afgørende er, at forældrepålægget skal være egnet til at løse problemerne iden konkrete sag.
449.
Det er en konkret vurdering, hvilke handlepligter der er egnede til at løse problemerne i den konkre-te sag. Det er også en konkret vurdering, om det er tilstrækkeligt at lade forældrepålægget indeholdeén handlepligt, eller om det skal være en sammensætning af flere handlepligter. Forældrepålæggetskal dog stå i rimeligt forhold til formålet, og det er samtidig vigtigt at holde sig for øje, at foræl-drepålæg kan være en indgribende foranstaltning for den enkelte forælder.I pålægget skal kommunen klart angive, hvad den eller de konkrete handlepligter skal bestå i.
252
Kommunen har således mulighed for at fastlægge de konkrete pålæg inden for visse rammer, somafgrænses af:At pålæggene skal være egnede til at bidrage til en løsning af problemerne i den kon-krete sag. Det vil sige, at der skal være en direkte sammenhæng mellem pålæggenesindhold og den adfærd eller ændring i adfærd, som man ønsker hos barnet eller denunge.At efterlevelsen af pålægget skal være realistisk for forældrene. Det betyder, at der vedfastlæggelsen af pålægget f.eks. skal tages højde for barnets eller den unges alder iforhold til, om forældrene har reel mulighed for at efterleve pålægget.At pålæggets indhold skal stå i rimeligt forhold til formålet med pålægget og de pro-blemer, der søges løst. Det vil sige, at der skal være et rimeligt forhold mellem, hvorindgribende pålægget er, og hvor omfattende problemet er.At forældrene kun kan pålægges at foretage handlinger eller lignende, som ligger in-den for rammerne af ansvarlig forældremyndighedsudøvelse. Det vil eksempelvis sige,at forældrene naturligvis ikke kan pålægges at låse deres børn inde.At forældrepålæggene skal være sagligt velbegrundede og i øvrigt ligge inden for for-målet i lov om social service. Det vil sige, at forældrepålægget skal være egnet til atløse problemet, således at barnet gives samme udviklingsmuligheder som andre børn.At pålæggets indhold i den konkrete sag skal fastlægges, så forældrene har mulighedfor at opfylde deres øvrige forpligtelser f.eks. i forhold til familiens øvrige børn og iforhold til arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen.Foranstaltninger uden forældremyndigheds indehaverens samtykkeServiceloven§ 57 a....Stk. 4.Hvisder er truffet afgørelse om for-ældrepålæg efter stk. 1, kan kommunalbe-styrelsen træffe afgørelse efter § 52, stk. 1,om at iværksætte foranstaltninger efter§ 52, stk. 3, nr. 1, 2, 3, 6 og 9, selv omforældremyndighedsindehaveren ikke øn-sker foranstaltningen iværksat, når det vur-deres, at formålet med foranstaltningen vilkunne opnås uanset det manglende sam-tykke.Stk. 5.…Når kom-munen har truffet en afgørelse om forældrepålæg efter § 57 a, stk. 1, giver det adgang til ativærksætte en række forskellige foranstaltninger efter § 52, stk. 3, nr. 1,2,3,6 og 9. Efter § 57 a,stk. 4 kan disse foranstaltninger iværksættes, uanset forældremyndighedsindehaveren ikke sam-tykker til dette. For at kunne iværksætte foranstaltninger imod forældremyndigheds-indehaverens ønske er det et krav, at kommunen har vurderet, at formålet med foranstaltningenvil kunne opnås uanset det manglende samtykke. Iværksættelsen af en foranstaltning vil være enselvstændig afgørelse.
450.
253
Tidsmæssig afgrænsning af forældrepålægServiceloven§ 57 a....Stk. 5.Afgørelsen om forældrepålæg træf-fes for en afgrænset periode af højst 12måneders varighed. Forældrepålægget kanforlænges med højst 6 måneder ad gangen.Stk. 6.…Et foræl-drepålæg skal meddeles for en på forhånd fastlagt periode, der højst kan være 12 måneder. Deter vigtigt af hensyn til forældremyndighedsindehavernes retssikkerhed, at det af afgørelsenfremgår klart, hvor længe forældrepålægget gælder.
451.
Kommunen kan beslutte, at pålægget skal forlænges med højst 6 måneder ad gangen, hvis betingel-serne for at træffe afgørelse om forældrepålæg stadig er opfyldt. Inden forældrepålægget kan for-længes, skal der foretages en ny vurdering af, om de handlepligter, der er indeholdt i forældrepå-lægget, stadig er egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den unges problemer.Der er ikke fastsat en grænse for, hvor mange gange et pålæg kan forlænges, eller hvor længe enforældremyndighedsindehaver i alt kan være underlagt forældrepålæg.Der er dog en naturlig grænse for den tidsmæssige udstrækning ved, at betingelserne til stadighedskal være opfyldt herunder den betingelse, at forældrepålægget skal være egnet til at løse proble-merne.Både for den enkelte afgørelse og for afgørelsen inklusiv forlængelser gælder det, at den tidsmæssi-ge udstrækning skal stå i rimeligt forhold til formålet med pålægget og de problemer, der søges løst.Som eksempel kan nævnes et pålæg om at deltage i et evidensbaseret familieprogram bestående afto weekend-ophold. Et sådan pålæg vil typisk kun skulle vare den periode, som de to weekend-ophold varer. Hvis forældremyndighedsindehaveren ikke møder op til weekend-opholdene, vil på-lægget kunne forlænges, ligesom udbetalingen af børne- og ungeydelsen vil kunne stoppe, jf. punkt458-459 om manglende efterlevelse af forældrepålæg.Krav til en afgørelse om forældrepålæg452.
Det er vig-tigt, at både forældrene og barnet eller den unge informeres om, hvilken foranstaltning der ertruffet afgørelse om. Herudover skal selve afgørelsen om forældrepålæg indeholde en rækkenødvendige informationer.
Både afgørelser om forældrepålæg og afgørelser om manglende efterlevelse af et forældrepålægskal være skriftlige. Det følger af forvaltningslovens generelle regler om skriftlighed.Det er kommunens opgave at sikre, at det klart fremgår for forældremyndighedsindehaverne, hvilkekonkrete opgaver og pligter de får pålagt. Kommunen skal også sikre, at det står tydeligt for dem,hvordan de kan efterleve det og dermed også, hvornår et pålæg anses for ikke at være efterlevet.Når det gælder to-sprogede forældre bør kommunen derfor være opmærksom på, om det er nødven-digt at få pålægget oversat til forældrenes modersmål.
254
Serviceloven§ 57 a....Stk. 6.Kommunalbestyrelsen skal oplyseforældremyndighedsindehaveren om, atoverholdelse af pålægget er en betingelsefor at modtage børne- og ungeydelsen, jf.lov om en børne- og ungeydelse, og for, atdet pågældende barn eller den pågældendeunge medregnes ved beregningen af bolig-støtten, jf. lov om individuel boligstøtte.Stk. 7.…Herudover skal kommunen, som det fremgår af servicelovens § 57 a, stk. 6, oplyse forældrene omkonsekvenserne af, at et forældrepålæg ikke efterleves. Dette kan således betyde, at betingelsernefor at få udbetalt børne- og ungeydelse ikke længere er opfyldt, og at udbetaling af ydelsen derforvil blive stoppet.En afgørelse om forældrepålæg er omfattet af de almindelige klageregler. Afgørelsen skal være led-saget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangs-måden ved indgivelse af klagen.Eksempler på forældrepålægEksempel 1:Mads er 13 år og går i 7. klasse. Mads er enebarn. Han har boet alene med sin mor, fra han var 5 år,da forældrene blev skilt, og moderen har den fulde forældremyndighed.Mads møder meget ofte for sent eller slet ikke i skole og har som regel ikke lavet lektier. Lærernevurderer det som et væsentlig problem i forhold til hans skolegang, at Mads har så stort ulovligtfravær. Mads’ lærere har desuden i flere tilfælde taget Mads i at sniffe lightergas. Derudover ople-ver Mads’ lærere, at Mads’ mor ikke møder op til forældremøder og forældrekonsultationer, så dehar svært ved at få en dialog i gang med Mads’ mor om problemerne.Når Mads’ mor bliver kontaktet fra skolen, afviser hun lærernes oplysninger om, at Mads ikkekommer til tiden, og at han ikke har lavet lektier. Og hun er ikke enig i, at der er et problem medMads’ skolegang.Skolen underretter de sociale myndigheder, som vurderer, at Mads har behov for særlig støtte ogderfor laver en undersøgelse af Mads’ forhold efter servicelovens § 50. I den forbindelse indhenterkommunen en række oplysninger, og på baggrund af en helhedsbetragtning af familiens ressourcerog problemer vurderes det, at det er problematisk i forhold til Mads’ udvikling, at han har så stortulovligt fravær. Kommunen vurderer, at Mads’ mor grundlæggende er i stand til at påtage sig sitansvar, men at hun ikke prioriterer sin søns skolegang særlig højt.Mads’ mor stiller sig stadig afvisende i forhold til problemerne, og det lykkes ikke at blive enige omen frivillig foranstaltning. Undersøgelsen resulterer derfor i, at kommunen meddeler Mads’ mor etforældrepålæg.
255
I forældrepålægget fastsættes det, at moderen personligt skal følge Mads i skole til undervisnings-start hver dag i tre måneder. Herudover pålægges hun at deltage i samtlige forældremøder og foræl-drekonsultationer på skolen i seks måneder.Kommunen underretter Mads’ skole om, at der er meddelt et forældrepålæg til Mads’ mor, samthvilke pligter pålægget indeholder.Kommunen følger herefter løbende op på pålæggets efterlevelse ved at tage kontakt til skolelederen.Samtidig overvejes det løbende, om pålægget stadig er relevant i forhold til Mads’ problemer.Eksempel 2:Anna er 13 år, går i 7. klasse, og bor hjemme hos sine forældre. Forældrene bor sammen og delerforældremyndigheden.Anna er del af en gruppe unge, som politiet flere gange har set i gang med at stjæle cykler og knal-lerter. Herudover har politiet flere gange taget Anna for besiddelse og brug af euforiserende stoffer.Anna er stadig mindreårig, hvorfor politiet kontakter forældrene og gør opmærksom på, at deresdatter indgår i en kriminel gruppe. Forældrene accepterer ikke politiets forklaring om, at Anna er påvej ud i kriminalitet. De mener, at hun er ung, og at hun skal have lov til at prøve sine egne grænseraf.Politiet kan ikke nå ind til forældrene og kontakter derfor kommunen. Anna og hendes familie erallerede kendt i kommunen, da Anna også har haft problemer i skolen. Skolen har kontaktet kom-munen, fordi de ikke kan få en dialog i gang med forældrene omkring Annas problemer. Anna haren truende adfærd – både over for skolelæreren og over for de andre børn.Kommunen foretager en § 50-undersøgelse af Anna og hendes families forhold, hvor der bl.a. ind-hentes oplysninger fra politi og skole. På baggrund af denne undersøgelse, vurderer kommunen, atAnna har problemer, der er så store, at der skal sættes en foranstaltning efter serviceloven i værk forfamilien. Det vurderes, at forældrene mangler viden om børneopdragelse og konkrete redskaber tilat sætte grænser for deres barn.På denne baggrund tilbyder kommunen Annas forældre at deltage i et evidensbaseret familiepro-gram. Familieprogrammet strækker sig over 3 måneder med undervisning og rådgivning 2 hver-dagsaftener hver uge.Annas forældre nægter at deltage i et sådan familieprogram, da de for det første ikke mener, at derer problemer og for det andet mener, at det vil tage for meget af deres tid.Idet forældrene ikke frivilligt vil deltage i familieprogrammet, vælger kommunen derfor at meddeleAnnas forældre et forældrepålæg. Forældrene pålægges at deltage i det pågældende familieprogram,da kommunen bl.a. vurderer, at det vil være egnet til at løse problemerne, står i rimeligt forhold tilproblemerne og ikke hindrer forældrene i at udfylde deres øvrige familiemæssige og arbejdsmæssi-ge forpligtelser.Kommunen underretter kursuslederen om, at der er meddelt et forældrepålæg til Annas forældre,som forpligter dem til at deltage i kursuslederens familieprogram.Kommunen følger herefter løbende op på pålæggets efterlevelse ved at tage kontakt til kursuslede-ren en gang om måneden. Kursuslederen oplyser, at Annas forældre møder op til samtlige undervis-ningsgange.
256
Eksempel 3:Thomas er 4 år og enebarn, og bor alene med sin far. Faren er førtidspensionist, og tilbringer detmeste af dagen derhjemme, hvor han hovedsageligt ser fjernsyn.Kommunen vurderer, efter at have udarbejdet en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50,at Thomas’ udvikling og trivsel er i fare, da Thomas har behov for kontakt med andre jævnaldrene,fordi Thomas ikke opnår tilstrækkelig stimulering af at være hjemme med faderen alene. Kommu-nen vurderer på baggrund af den børnefaglige undersøgelse endvidere, at Thomas’ far i øvrigt er istand til at tage vare på Thomas og også, at han er i er i stand til at følge sin søn i dagtilbud. Tho-mas’ far udtrykker tydeligt over for kommunen, at han sagtens selv kan tage sig af Thomas, og atThomas ikke har brug for andet kontakt end faderen. Kommunen forsøger at få faderen til at forståThomas’ behov for kontakt med andre, men det vil han ikke høre på.På baggrund af kommunens vurdering af Thomas’ behov bliver det besluttet at pålægge Thomas’far at søge dagtilbud til Thomas efter servicelovens § 56, jf. § 52, stk. 3, nr. 1, uden samtykke frafaderen. Da Thomas’ far hører dette fortæller han, at han absolut ikke har tænkt sig at skulle følgeThomas i dagtilbud hver morgen. På den baggrund vurderer kommunen det nødvendigt at træffeafgørelse om at meddele Thomas’ far et forældrepålæg om at følge Thomas i dagtilbud hver dag itre måneder. Kommunen underretter Thomas’ nye dagtilbud om, at der er meddelt et forældrepålægtil Thomas’ far, samt hvilke pligter pålægget indeholder.Efter 3 uger henvender Thomas’ far sig til kommunen og fortæller, at Thomas har været meget me-re udadvendt siden han har startet i dagtilbuddet, og at han derfor fremadrettet gerne vil samarbejdeom støtten til Thomas, herunder ved at følge Thomas i dagtilbud. Kommunen træffer herefter afgø-relse om, at pålægget bortfalder, da formålet med det er opnået.Opfølgning453.
I de tilfæl-de, hvor kommunen vurderer, at betingelserne for at meddele et forældrepålæg er opfyldt, skalkommunen træffe en afgørelse og fastsætte det nærmere indhold i forældrepålægget. Et foræl-drepålæg kan variere i indhold og udstrækning, alt efter hvilke konkrete problemer der søges af-hjulpet i den enkelte familie.
Forudsætningen for, at forældrepålægget får den nødvendige effekt, så barnet eller den unge medstøtte og opbakning fra forældrene kommer ind i en positiv udvikling, er, at forældrepålægget ogsåefterleves i praksis.For at kunne sikre, at forældrepålægget efterleves i praksis, følger der en forpligtelse for kommunentil løbende at holde sig orienteret om barnets eller den unges forhold og i særdeleshed om forældre-nes efterlevelse af de handlepligter, som forældrepålægget fastsætter.Opfølgning er også central i forhold til den løbende vurdering af, om forholdene, der lå bag pålæg-get, stadig eksisterer, og om forældre-pålægget stadig er egnet til at løse barnets eller den ungesproblemer.Inddragelse af fagpersoner og private personer454.
Kommu-nens muligheder for at følge op på et forældrepålæg ville være af meget begrænset omfang, hviskommunen ikke kunne drage nytte af den viden, som de fagpersoner, der er tættest på barnet el-ler den unge, sidder inde med. Ordningen lægger derfor op til, at fagpersoner kan inddrages isagsforløbet omkring et forældrepålæg, i det omfang det er nødvendigt for kommunernes vurde-ring af, om et meddelt forældrepålæg efterleves i praksis.
257
Fagpersonerne har ofte den direkte kontakt til barnet eller den unge og dets forældre, hvorfor deogså er de nærmeste til at kunne bemærke eventuelle problemer i forhold til et barn eller en ung, ogforældrenes evne eller vilje til at samarbejde omkring løsningen af barnets eller den unges proble-mer. Det er derfor naturligt, at kommunen først og fremmest inddrager disse fagpersoner i sagsfor-løbet og gør brug af deres viden og erfaringer i forhold til den involverede familie.For at sikre, at kommunerne kan holde sig orienteret om forældrenes aktiviteter og efterlevelse af etmeddelt pålæg, kan kommunen meddele de relevante fagpersoner f.eks. pædagogerne i et klubtilbudeller folkeskolelæreren, oplysninger om forældrepålægget og dets indhold i forhold til de implicere-de forældre, hvis meddelelse herom er et nødvendigt led i sagens behandling.Kommunernes adgang til at videregive oplysninger af fortrolig karakter er reguleret i persondatalo-ven. Hvis kommunen konkret skønner, at der er behov for eksempelvis skolens inddragelse for atfølge med i, om forældrene efterlever et pålæg om f.eks. at følge barnet i skole, har kommunen be-føjelse til at give skolen meddelelse om, at der i forhold til de implicerede forældre er truffet afgø-relse om et pålæg bestående i, at forældrene skal følge barnet i skole hver dag i en bestemt periode.Det skal understreges, at der i alle tilfælde vil være tale om en konkret vurdering, om kommunenkan videregive fortrolige eller følsomme oplysninger, jf. persondatalovens §§ 6-8.Kommunens adgang til at videregive oplysninger om et meddelt forældrepålæg til relevante privatepersoner er reguleret i forvaltningslovens § 27 sammenholdt med straffelovens § 152. Det følger afdisse regler, at fortrolige oplysninger kan videregives bl.a. til private, hvis videregivelsen i det kon-krete tilfælde må anses for berettiget. I det omfang videregivelsen af oplysningerne om forældrepå-lægget er nødvendig for kommunens mulighed for at påse overholdelsen af pålægget, må videregi-velsen anses for berettiget.Hvis kommunen sender orienteringen til fagpersoner eller andre private på en måde, der medfører,at videregivelsen af oplysningerne er omfattet af lov om behandling af personoplysninger (person-dataloven), f.eks. ved at maile eller faxe orienteringen, skal reglerne i persondataloven iagttages. Enoplysning om forældrepålæg er en oplysning, som er omfattet af persondatalovens § 8, der bl.a.omhandler behandling af oplysninger om væsentlige sociale problemer. Videregivelsen fra kommu-nens forvaltning til andre (uanset om det er kommunale tilbud, selvejende institutioner i kommunen,andre myndigheder eller helt private) kan ske, hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens be-handling.Den omstændighed, at kommunerne skal bruge oplysningerne om forældrenes aktiviteter og efterle-velse af pålægget med henblik på at vurdere, om betingelserne for at få udbetalt børne- og unge-ydelsen er opfyldt, nødvendiggør, at kommunerne med de beføjelser, der består i henhold til §§ 11 a– 11 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, kan indhente alle oplysnin-ger, der må anses for nødvendige for at behandle sagen.Kommunen har ansvaret for at følge op455.
Forpligtel-sen til at holde øje med, om et forældrepålæg efterleves, ligger udelukkende hos kommunen,som til brug for vurderingen heraf inddrager relevante fagpersoner eller privatpersoner og ind-henter oplysninger, som kan belyse, om et pålæg efterleves. Der påhviler ikke de pågældendefagpersoner eller privatpersoner en egentlig tilsynsforpligtelse, hvorefter de af egen drift skalpåse, at forældrene efterlever pålægget.
Kommunen kan som led i opfølgningen f.eks. løbende tage kontakt til skolen, som vil være oriente-ret om forældrepålægget, og bede om oplysninger om, hvorvidt skolen er bekendt med, at forældre-ne har sørget for at følge barnet i skole i overensstemmelse med det meddelte pålæg. Skolen har
258
ikke pligt til aktivt at følge med i, om pålægget efterleves, men kan benytte sig af deres viden om-kring forældrenes fremmøde med barnet. Kommunen kan i disse tilfælde indhente oplysningernehos skolen efter de gældende bestemmelser i §§ 11 a – 11 c i lov om retssikkerhed og administrati-on på det sociale område, som kan findes på www.retsinfo.dk.Hvornår skal der følges op?456.
Den om-stændighed, at forældrepålæggene kan sammensættes på flere forskellige måder, indebærer, atder ikke på forhånd kan sættes intervaller eller tidsmæssige grænser for, hvornår og i hvilketomfang kommunen skal søge at indhente oplysninger omkring forældrenes efterlevelse af på-læggene.
Et forældrepålæg kan f.eks. indeholde tre forskellige handlepligter, hvorefter forældrene skal:Følge barnet eller den unge i skole hver dag i en periode på 30 dage begyndende fra enbestemt dato.Sørge for, at barnet eller den unge deltager i fritidsaktiviteter ved at følge barnet ellerden unge dertil i en periode på 3 måneder.Deltage i forældremøder og konsultationer vedrørende barnets eller den unges skole-gang i et helt skoleår.I disse tilfælde vil kommunen skulle følge op på forældrepålægget på forskellige tidspunkter forderved at kunne vurdere, om forældrene efterkommer de enkelte handlepligter i forældrepålægget.Kommunen kan f.eks. følge op på et sådant forældrepålæg ved at rette henvendelse til barnets skoleefter ca. 14 dage fra kommunens afgørelse for at få oplyst, om forældrene er mødt frem med barneteller den unge i overensstemmelse med forældrepålægget om, at barnet eller den unge skal følges iskole hver dag.På samme måde kan kommunen vælge at rette henvendelse til den fritidsklub, som skal modtagebarnet eller den unge, fortløbende i den angivne periode på 3 måneder for at få oplyst, om barneteller den unge reelt møder op til fritidsaktiviteten, herunder om forældrene har været synlige vedbarnets fremmøde i det konkrete fritidstilbud.Endelig kan kommunen med deres kendskab til, hvornår skolen afholder deres konsultationer ogforældremøder, rette henvendelse til skolen umiddelbart efter møderne for derved at få oplyst, omforældrene er mødt op i overensstemmelse med forældrepålægget.Bortfald af forældrepålæg
259
Serviceloven§ 57 a....Stk. 8.Kommunalbestyrelsen skaltræffe afgørelse om bortfald af pålæg-get, hvis kommunalbestyrelsen vurde-rer,1) at forholdet, der lå bag pålægget,ikke længere eksisterer, eller2) at forældrepålægget ikke længere eregnet til at løse barnets eller denunges problemer.Servicelo-vens § 57 a, stk. 8 regulerer, hvornår et pålæg bortfalder. Der er tale om en udtømmende opreg-ning.
457.
Pålægget bortfalder ved kommunalbestyrelsens beslutning, hvis det forhold, der har begrundet på-lægget, ikke længere er til stede, f.eks. hvis barnet eller den unge, som tidligere har haft et omfat-tende ulovligt skolefravær, nu møder i skole hver dag.Et forældrepålæg, der er meddelt på grund af ulovligt skolefravær, eller fordi undervisningspligten iøvrigt ikke opfyldes, bortfalder ikke som følge af, at forældrene hjemtager barnet eller den unge tilhjemmeundervisning. Kun hvis det vurderes, at undervisningspligten rent faktisk opfyldes, er dergrundlag for at træffe afgørelse om bortfald.Et pålæg bortfalder endvidere ved kommunalbestyrelsens beslutning, hvis det ikke længere er egnettil at løse de foreliggende problemer. Det kan f.eks. være i en situation, hvor et pålæg om at sikrebarnets eller den unges deltagelse i bestemte fritidsaktiviteter i kommunen ikke længere er menings-fyldt, fordi indehaveren af forældremyndigheden og barnet er flyttet til en anden landsdel, eller hvorforældremyndighedsindehaveren har efterlevet pålægget, men det har vist sig, at det ikke har påvir-ket barnets eller den unges problemer i en positiv retning.Kommunerne skal i øvrigt være opmærksomme på, at bortfald af et konkret pålæg kan kombineresmed et nyt pålæg med nye handlepligter.Kommunen kan træffe afgørelsen om bortfald af pålægget af egen drift ogskalgøre det, hvis denbliver opmærksom på, at grundlaget har ændret sig. Kommunen kan også tage sagen op på bag-grund af en henvendelse fra forældrene.Afgørelse om manglende efterlevelse
260
Serviceloven§ 57 a....Stk. 7.Hvis kommunen vurderer, atden, der er meddelt et forældrepålægefter stk. 1, ikke efterlever pålægget,og at den manglende efterlevelse ikkeberor på undskyldelige omstændighe-der, skal kommunalbestyrelsen træffeafgørelse om dette. Afgørelsen er gæl-dende for ét kvartal.Stk. 8.…Hvisenkommune, på baggrund af de informationer den får under den løbende opfølgning på et foræl-drepålæg, vurderer, at forældrepålægget ikke er efterlevet, skal kommunen træffe afgørelse om,at forældrepålægget ikke er efterlevet. En sådan afgørelse resulterer i, at udbetalingen af børne-og ungeydelsen for det kommende kvartal stoppes, hvilket beskrives nærmere i næste afsnit omstop for udbetaling af børne- og ungeydelsen.
458.
Efter servicelovens § 57 a, stk. 7 er det kommunens opgave at følge op på og vurdere, om et med-delt forældrepålæg er efterlevet. Det betyder f.eks., at kommunen skal undersøge, om en forældre-myndigheds-indehaver, som har fået pålæg om at sikre, at barnet opholder sig hjemme på vissetidspunkter, har taget skridt til at sikre dette. Kommunen kan i den forbindelse tage kontakt til poli-tiet for at få bekræftet, at politiet ikke længere møder barnet eller den unge på gaden sent om natten.Udgangspunktet er, at et forældrepålæg skal efterleves fuldt ud i hele den periode, pålægget er ikraft.Hvis forældremyndighedsindehaveren pludselig viser vilje til at efterleve pålægget omkring dettidspunkt, hvor betingelserne for at være berettiget til børne- og ungeydelsen skal være opfyldt, skalkommunen vurdere, om den opståede vilje er reel, eller om der er tale om forsøg på omgåelse. Hviskommunen træffer afgørelse om, at pålægget ikke er efterlevet, med henvisning til forældrenes for-søg på at omgå reglerne, kræver det dog klare oplysninger, der støtter denne antagelse.Det skal ikke vurderes, i hvilken grad et forældrepålæg er efterlevet, men blot konstateres om det erefterlevet eller ej, og om en eventuel manglende efterlevelse skyldes undskyldelige omstændighe-der. Det vil sige, at ét tilfælde af manglende efterlevelse skal føre til afgørelse om manglende efter-levelse, med mindre der er undskyldelige omstændigheder. Da stop for udbetaling af børne- og un-geydelsen kan have alvorlige konsekvenser for den pågældende familie, er det dog vigtigt, at kom-munen træffer sin afgørelse om manglende efterlevelse på baggrund af klare informationer.Herudover er det en forudsætning for at træffe afgørelse om manglende efterlevelse, at der ikke erundskyldelige omstændigheder ved den manglende efterlevelse. Det kan f.eks. være, hvis en foræl-dremyndighedsindehaver er blevet pålagt at deltage i et familieprogram, som den pågældende ikkehar haft mulighed for at deltage i på grund af sygdom og f.eks. kan fremlægge en lægeerklæring.Det er kommunen, der vurderer, om der i de konkrete tilfælde foreligger undskyldelige omstændig-heder.Efter servicelovens § 57 a, stk. 7 skal afgørelse om manglende efterlevelse af et pålæg træffes medvirkning for det førstkommende kvartal og for ét kvartal ad gangen. Hvis indehaveren af forældre-
261
myndigheden efter et kvartal med stop for udbetaling af børne- og ungeydelsen stadig ikke efterle-ver pålægget, og kommunen vurderer, at betingelserne for at opretholde pålægget stadig er gælden-de, skal kommunen træffe en ny afgørelse med efterfølgende stop for udbetaling af børne- og unge-ydelsen for det næste kvartal også.Kommunen skal i den forbindelse være opmærksom på de tidsterminer, der gælder i forhold til ud-betalingen af børne- og ungeydelsen.Der liggerikkei forbindelse med afgørelsen om manglende efterlevelse af pålæg en vurdering hoskommunen om det hensigtsmæssige i at stoppe for udbetalingen af børne- og ungeydelsen i denkonkrete sag. Der er alene tale om en konstatering af, at et forældrepålæg ikke er efterlevet.Stop for betaling af børne- og ungeydelse459.
Med reg-lerne om styrkelse af forældreansvaret er det blevet tilføjet som en betingelse for at få børne- ogungeydelse efter lov om en børne- og ungeydelse, at kommunalbestyrelsen ikke for det pågæl-dende kvartal har truffet afgørelse om manglende efterlevelse af et forældrepålæg, jf. lov om enbørne- og ungeydelse§ 2, stk. 1, nr. 5.
262
Lov om en børne- og ungeydelse§ 2.Retten til børne- og ungeydelsen er be-tinget af,1) at den person, der har forældremyndig-heden over barnet eller har taget barneti pleje med henblik på adoption, erfuldt skattepligtig efter kildeskattelo-vens § 1,2) at barnet faktisk opholder sig her i lan-det, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om børne-tilskud og forskudsvis udbetaling afbørnebidrag, jf. dog lovens § 5, stk. 3,3) at barnet ikke har indgået ægteskab,4) at barnet ikke er anbragt uden forhjemmet efter lov om social service,ikke sammen med en indehaver af for-ældremyndigheden er optaget i endøgnforanstaltning efter lov om socialservice eller i øvrigt forsørges af offent-lige midler,5) at kommunalbestyrelsen ikke for detpågældende kvartal har truffet afgørelseom manglende efterlevelse af et foræl-drepålæg efter lov om social service§ 57 a, stk. 6 og6) at kommunalbestyrelsen ikke for denpågældende måned har givet meddelel-se til told- og skatteforvaltningen om,at en afgørelse om manglende efterle-velse af pligten til uddannelse, beskæf-tigelse eller anden aktivitet for 15-17-årige, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om vejled-ning om uddannelse og erhverv samtpligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.,skal have den virkning, at ungeydelsenskal standses,7) at mindst en af de personer, der har for-sørgelsespligten over for barnet, harhaft bopæl eller beskæftigelse i Dan-mark i mindst 2 år inden for de seneste10 år forud for den periode, udbetalin-gen vedrører. Hvis kravet i 1. pkt. ikkeer opfyldt, udbetales en forholdsmæssigandel af ydelsen efter 3. pkt., hvis be-tingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.Efter 6 måneders bopæl eller beskæfti-gelse i Danmark inden for de seneste10 år udbetales 25 pct. af ydelsen, efter
263
12 måneders bopæl eller beskæftigelsei Danmark inden for de seneste 10 årudbetales 50 pct. af ydelsen, og efter 18måneders bopæl eller beskæftigelse iDanmark inden for de seneste 10 år ud-betales 75 pct. af ydelsen1), og8) at kommunalbestyrelsen ikke for detpågældende kvartal har truffet afgørelseefter dagtilbudslovens § 12, stk. 2, omstandsning af børneydelsen.Stk. 2.…Det fremgår af lov om en børne- og ungeydelse, at betingelserne for at få udbetalt børne- og unge-ydelsen skal være opfyldt den første dag i kvartalet f.eks. den 1. januar. Det betyder, at hvis enkommune har truffet afgørelse om et forældrepålæg den 15. november og en måned herefter vurde-rer, at pålægget ikke efterleves, så skal der træffes en afgørelse om dette inden den 1. januar, meddet resultat at udbetalingen af børne- og ungeydelsen for januar kvartal stoppes.Børne- og ungeydelsen udbetales af told- og skatteforvaltningen med en fjerdedel i hvert kvartal.Ydelsen udbetales som hovedregel til moderen og gives første gang for det hele kvartal efter detkvartal, hvori barnet er født og sidste gang i det kvartal, hvor den unge fylder 18 år.Ungepålæg
264
Serviceloven§ 57 b.Kommunalbestyrelsen skaltræffe afgørelse om at meddele et barneller en ung i alderen 12-17 år et unge-pålæg, når barnet eller den unge haradfærdsproblemer eller udviser negativadfærd af en sådan karakter, at der errisiko for, at barnets eller den ungesudvikling er i fare, og når det vurderes,at et frivilligt samarbejde med barneteller den unge og forældremyndig-hedsindehaveren om støtte efter § 52,stk. 3, ikke er tilstrækkeligt til at af-hjælpe barnets eller den unges proble-mer. Afgørelsen om ungepålæg kantræffes uden forældremyndighedsinde-haverens samtykke.Stk. 2.Meddelelse af et ungepålægforudsætter, at der foreligger oplysnin-ger om, at barnet eller den unge1) har ulovligt skolefravær, eller atundervisningspligten i øvrigt ik-ke opfyldes,2) har begået kriminalitet af et vistomfang eller en vis grovhed,3) har alvorlige adfærds- eller til-pasningsproblemer eller4) nægter at samarbejde med de re-levante myndigheder om løsnin-gen af barnets eller den ungesproblemer.Stk. 3.Et ungepålæg skal angive en el-ler flere konkrete handlepligter forbarnet eller den unge, som vurderes atvære egnede til at bidrage til en løs-ning af barnets eller den unges pro-blemer, og som står i rimeligt forholdtil formålet. Det kan herunder fastsæt-tes, at barnet eller den unge skal1) modtage en eller flere foranstalt-ninger efter § 52, stk. 3, nr. 1, 3,6, 8 eller 9,2) være hjemme på et nærmere fast-sat tidspunkt eller3) bidrage til at genoprette forrettetskade.Stk. 4.Hvis der er truffet afgørelse om
265
ungepålæg efter stk. 1, kan kommu-nalbestyrelsen træffe afgørelse efter§ 52, stk. 1, om at iværksætte foran-staltninger efter § 52, stk. 3, nr. 1, 3, 6,8 eller 9, selv om forældremyndig-hedsindehaveren ikke ønsker foran-staltningen iværksat, når det vurderes,at formålet med foranstaltningen vilkunne opnås uanset det manglendesamtykke.Stk. 5.§57 a, stk. 5 og 8, finder tilsva-rende anvendelse på ungepålægget ef-ter stk. 1.Stk. 6.Kommunalbestyrelsen skal vedafgørelse om ungepålæg efter stk. 1overveje, om der samtidig bør træffesafgørelse om forældrepålæg efter § 57a.Stk. 7.Politietkan yde bistand tilkommunen ved udøvelsen af beføjelserefter § 64, stk.2, når disse beføjelserudøves i forbindelse med en afgørelseom ungepålæg.Stk. 8.Social-og integrationsministerenkan efter forhandling med justitsmini-steren fastsætte nærmere regler om po-litiets bistand til kommunerne i forbin-delse med gennemførelse af ungepå-læg.Kommu-nalbestyrelsen er forpligtet til at træffe afgørelse om ungepålæg over for børn eller unge i alde-ren 12-17 år, som har adfærdsmæssige problemer eller udviser negativ adfærd af en sådan ka-rakter, at det udgør en risiko for barnets eller den unges udvikling, og hvor det ikke umiddelbarter muligt at imødegå denne risiko gennem frivilligt samarbejde med barnet eller den unge, jf.servicelovens § 57 b. Afgørelsen om ungepålæg kan træffes uden forældremyndighedsindehave-rens samtykke.
460.
Ungepålæg vil ofte kunne anvendes i sammenhæng med et forældrepålæg. Eksempelvis kan detvurderes nødvendigt at sikre forældrenes aktive opbakning til barnets eller den unges efterlevelse afet ungepålæg, og i sådanne situationer skal der som udgangspunkt træffes afgørelse om forældrepå-læg. Læs mere om ungepålæg i sammenhæng med forældrepålæg under punkt 475 i dette kapitel.Formålet med ungepålæg461.
Formåletmed ungepålægget er at få barnet eller den unge ind i en positiv udvikling, og det er afgørendefor anvendelse af ungepålægget, at det indgår i en fremadrettet bestræbelse på at ændre barnetseller den unges adfærd og ikke som en straf med bagudrettet perspektiv. Pålægget gives efter en
266
konkret vurdering, er et led i den forebyggende indsats og har ikke karakter af en enkeltståendereaktion eller sanktion over for et bestemt forhold.Ungepålægget skal i forlængelse heraf ses i sammenhæng med øvrige forebyggende foranstaltnin-ger og den samlede indsats over for det enkelte barn eller den enkelte unge og dennes familie. På-lægget vil typisk anvendes, hvor samarbejdet er »kørt fast«, men det er ikke påkrævet, at der er gåetet længere forløb forud med sociale foranstaltninger eller forsøg på iværksættelse af sådanne. Detskal dog altid vurderes, om en frivillig løsning er mulig, inden der træffes afgørelse om ungepålæg,jf. et almindeligt proportionalitetsprincip.Betingelser for at meddele et ungepålægServiceloven§ 57 b.…Stk. 2.Meddelelse af et ungepålægforudsætter, at der foreligger oplysnin-ger om, at barnet eller den unge1) har ulovligt skolefravær, eller atundervisningspligten i øvrigt ik-ke opfyldes,2) har begået kriminalitet af et vistomfang eller en vis grovhed,3) har alvorlige adfærds- eller til-pasningsproblemer eller4) nægter at samarbejde med de re-levante myndigheder om løsnin-gen af barnets eller den ungesproblemer.Stk. 3.…Det er enforudsætning for at træffe afgørelse om ungepålæg, at barnet eller den unge grundlæggendevurderes at være i stand til at bidrage til og tage ansvar for sin egen udvikling. Børn eller unge,der f.eks. er udviklingshæmmede eller psykisk syge, vil som udgangspunkt ikke være omfattetaf målgruppen, idet de netop på grund af deres særlige forhold ikke kan forventes at kunne tageansvar for deres egen udvikling.
462.
I § 57 b, stk. 2 anføres de problemstillinger, som skal være tilstede hos barnet eller den unge, for atder kan træffes afgørelse om et ungepålæg. Tilstedeværelsen af en eller flere af disse problemstil-linger hos barnet eller den unge skal forstås som indikatorer på, at barnets eller den unges udviklinger i fare. Der skal således foreligge mindst en af fire nedenfor angivne situationer for, at kommunenhar grundlag for at træffe afgørelse om ungepålæg:ulovligt skolefravær eller manglende opfyldelse af undervisningspligten i øvrigt,kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed,alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer ellernægtelse af samarbejde med relevante myndigheder om løsningen af barnets eller denunges problemer.
267
Om de konkrete forhold udgør en trussel for barnets eller den unges udvikling skal altid gøres tilgenstand for en konkret vurdering. Vurderingen foretages på baggrund af en undersøgelse af barnetseller den unges forhold, jf. servicelovens § 50.Tilstedeværelsen af en eller flere af disse problemstillinger fører ikke per automatik til et ungepå-læg. Afgørelse om ungepålæg skal træffes på baggrund af en konkret vurdering af, om de samledebetingelser for at anvende pålægget er opfyldt, herunder at pålægget vurderes at ville bidrage tilbarnets eller den unges udvikling. De fire problemstillinger uddybes i det følgende.Ulovligt fraværServiceloven§ 57 b.…Stk. 2.Meddelelse af et ungepålægforudsætter, at der foreligger oplysnin-ger om, at barnet eller den unge1) har ulovligt skolefravær, eller atundervisningspligten i øvrigt ikkeopfyldes,…463.
Det frem-går af Ministeriet for Børn og Undervisnings bekendtgørelse nr. 822 af 26. juli 2004 om eleversfravær fra undervisningen i folkeskolen, at hvis en elev i folkeskolen udebliver fra undervisnin-gen, skal forældrene mundtligt eller skriftligt oplyse skolen om grunden hertil. Hvis udeblivel-sen skyldes sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolen forlange lægeattest. Skolen harsåledes ret til at kende årsagen til en elevs fravær og pligt til at undersøge baggrunden for fravæ-ret, hvis forældrene ikke selv oplyser om årsagen. Fravær, der ikke er begrundet i sygdom, skalgodkendes af skolen. I modsat fald er der tale om ulovligt fravær.
Der vil foreligge ulovligt skolefravær i bestemmelsens forstand, hvis der er tale om ulovligt fraværefter disse bekendtgørelsers definitioner. Det afgørende er dog ikke nødvendigvis antallet af ulovli-ge fraværsdage, men i lige så høj grad, hvorvidt fraværet har et mønster eller en karakter, der giveranledning til bekymring i forhold til den unges sociale og faglige udvikling. Det er en vurderings-sag, om barnets eller den unges fravær har et omfang eller et mønster, der begrunder anvendelse afungepålæg. Det er imidlertid centralt, at den manglende opfyldelse af undervisningspligten skyldesbarnets eller den unges egne forhold og ikke f.eks., at kommunen ikke stiller et passende skoletilbudtil rådighed, læs evt. mere om ulovligt fravær under punkt 444 i dette kapitel.Kriminalitet
268
Serviceloven§ 57 b.…Stk. 2.Meddelelse af et ungepålægforudsætter, at der foreligger oplysnin-ger om, at barnet eller den unge…2) har begået kriminalitet af et vist om-fang eller en vis grovhed,…464.
I forhold tilkriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed er bestemmelsen tiltænkt de tidlige faser, hvorbarnet eller den unge er på vej ud i en kriminel løbebane. Formålet er således at forebygge, atbarnet eller den unge ender i alvorligere kriminalitet, f.eks. bandekriminalitet.
Det afhænger af en konkret vurdering, om kriminalitetens omfang og karakter sammenholdt med deøvrige oplysninger om barnet eller den unge og barnets eller den unges situation, herunder øvrigeforebyggende indsatser, der allerede måtte være igangsat, er grundlag for at træffe afgørelse om etungepålæg.Der henvises i øvrigt til reglerne om politiets underretning af de sociale myndigheder i forbindelsemed sager, hvor unge under 18 år anholdes og afhøres. Læs mere herom under punkt 445 i dettekapitel.Adfærds- eller tilpasningsproblemerServiceloven§ 57 b.…Stk. 2.Meddelelse af et ungepålægforudsætter, at der foreligger oplysnin-ger om, at barnet eller den unge…3) har alvorlige adfærds- eller tilpas-ningsproblemer, eller…
465.
I forhold tilalvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer kan der f.eks. være tale om problemer, som kom-mer til udtryk gennem udadreagerende eller anden bekymrende adfærd i skolen eller på arbejds-pladsen, om problemer, der på andre måder kommer til udtryk i »det offentlige rum«, f.eks. vedtruende adfærd i grupperingsmæssige sammenhænge og om problemer, som kommer til udtrykved barnets eller den unges misbrug eller anden selvskadende adfærd.
Det er en vurderingssag, om barnets eller den unges adfærdsmæssige problemer har en tyngde og enkarakter, der begrunder anvendelse af ungepålæg.
269
Den unge nægter at samarbejdeServiceloven§ 57 b.…Stk. 2.Meddelelse af et ungepålægforudsætter, at der foreligger oplysnin-ger om, at barnet eller den unge…4) nægter at samarbejde med de relevantemyndigheder om løsningen af barnetseller den unges problemer.Stk. 3.…I forhold tilmanglende samarbejde med relevante myndigheder om løsningen af barnets eller den ungesproblemer kan dette eksempelvis bestå i, at barnet eller den unge ikke møder op, når kommunenhar indkaldt pågældende til et møde. Der kan også være tale om en situation, hvor der er blevetlavet en aftale med barnet eller den unge om, at pågældende skal deltage i et behandlingspro-gram, som vurderes at være vigtigt for den unges udvikling, men barnet eller den unge efterføl-gende alligevel ikke vil deltage.Ungepålæggets indholdServiceloven§ 57 b....Stk. 3.Et ungepålæg skal angive en el-ler flere konkrete handlepligter forbarnet eller den unge, som vurderes atvære egnede til at bidrage til en løs-ning af barnets eller den unges pro-blemer, og som står i rimeligt forholdtil formålet. Det kan herunder fastsæt-tes, at barnet eller den unge skal1) modtage en eller flere foranstaltnin-ger efter § 52, stk. 3, nr. 1, 3, 6, 7eller 9,2) være hjemme på et nærmere fastsattidspunkt eller3) bidrage til at genoprette forrettetskade.Stk. 4.…Det frem-går af servicelovens § 57 b, at ungepålægget skal angive et specificeret, fremadrettet krav om en
466.
467.
270
eller flere konkrete handlepligter, som barnet eller den unge skal påtage sig. Bestemmelsen in-deholder en liste over mulige pålæg. Listen er ikke udtømmende, da det ikke er muligt på for-hånd at forudse, hvilke konkrete pålæg der kan være egnede til at løse konkrete problemer.Kommunen har således mulighed for at fastlægge de konkrete pålæg inden for visse rammer, somafgrænses af,at pålæggene skal være klart formulerede, så det er tydeligt for barnet eller den unge,hvad pågældende skal gøre for at efterleve pålægget,at pålæggene skal være egnede til at bidrage til en løsning af problemerne i den kon-krete sag. Det vil sige, at der skal være en direkte eller indirekte sammenhæng mellempålæggets indhold og den adfærd eller ændring i adfærd, som man ønsker hos barneteller den unge. Handlepligterne skal i forlængelse heraf hjælpe barnet eller den ungetil at handle anderledes,at de konkrete handlepligter, barnet eller den unge pålægges, er realistiske at efterleve,at pålæggets indhold skal stå i rimeligt forhold til formålet med pålægget og de pro-blemer, der søges løst ogat pålæggene skal være sagligt velbegrundede og i øvrigt ligge inden for formålet iserviceloven.468.Efter be-stemmelsen i servicelovens § 57 b kan barnet eller den unge f.eks. pålægges at:tage i mod en foranstaltning efter § 52, stk. 3, nr. 1, 3, 6, 8 eller 9, f.eks.:tage imod et klubtilbud (nr. 1: konsulentbistand),deltage i et kursus i vredeshåndtering, hvis barnet eller den unge udviser udadreage-rende adfærd og ikke kan udtrykke eller håndtere sine følelser på anden vis (nr. 3: fa-miliebehandling eller behandling af den unges problemer),deltage i et relevant socialpædagogisk behandlingstilbud, f.eks. i tilfælde hvor der erbehov for en samlet indsats i familien for at undgå anbringelse, men hvor barnet ellerden unge ikke gider deltage, selvom forældrene er indstillede på det (nr. 3: familiebe-handling eller behandling af barnets eller den unges problemer),tage imod en kontaktperson, hvis barnet eller den unge har behov for stabil og vedva-rende voksenkontakt at støtte sig til for at holde fokus på de rette ting, f.eks. uddannel-se og beskæftigelse, men ikke umiddelbart ønsker at samarbejde med en kontaktperson(nr. 6: fast kontaktperson) ellertage imod et praktiktilbud, hvis barnet eller den unge vurderes i øvrigt at være klar tilarbejdsmarkedet, men ikke umiddelbart er motiveret til at arbejde (nr. 8: formidling afpraktiktilbud).være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt, hvis barnet eller den unge flere gangehar begået småkriminalitet eller udvist negativ adfærd i bestemte tidsrum, f.eks. fredagog lørdag aften, ellerbidrage til at genoprette forrettet skade, f.eks. ved deltage i oprydning i lokalområdetefter hærværk eller lignende, så det bliver tydeligt, at barnets eller den unges handlin-ger har negative konsekvenser for lokalområdet. Se punkt 470.Der er mulighed for at lade ungepålægget indeholde flere handlepligter, hvis det kon-kret vurderes at være hensigtsmæssigt i forhold til formålet.Særligt i forhold til pålæg om arbejdspligter469.
For så vidtangår muligheden for at pålægge børn og unge konkrete arbejdspligter, f.eks. i forbindelse med
271
oprydning i lokalområdet, skal det bemærkes, at der skal tages højde for arbejdsmiljølovgivnin-gens regler om, hvilke former for arbejde unge under 18 år må udføre, i det omfang de pålagtehandlepligter må betragtes som arbejde for en arbejdsgiver. Reglerne er uddybet i bekendtgørel-sen om unges arbejde nr. 239 af 6. april 2005 og finder anvendelse i det omfang, der er tale ombeskæftigelse af unge under 18 år ved arbejde for en arbejdsgiver. Arbejdsmiljølovens reglerbygger på EF-direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen, somblev implementeret i dansk ret i 1996.Der er ikke strafferetlige sanktioner forbundet med manglende efterlevelse af et ungepålæg.Hvis ungepålægget vurderes ikke at være tilstrækkeligt, eller barnet eller den unge ikke overholderpålægget, skal kommunalbestyrelsen vurdere behovet for en relevant reaktion, herunder om der ergrundlag for at iværksætte andre foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3.Iværksættelse af foranstaltninger uden samtykke på baggrund af ungepålægServiceloven§ 57 b....Stk. 4.Hvis der er truffet afgørelse omungepålæg efter stk. 1, kan kommu-nalbestyrelsen træffe afgørelse efter§ 52, stk. 1, om at iværksætte foran-staltninger efter § 52, stk. 3, nr. 1, 3, 6,8 eller 9, selv om forældremyndig-hedsindehaveren ikke ønsker foran-staltningen iværksat, når det vurderes,at formålet med foranstaltningen vilkunne opnås uanset det manglendesamtykke.Stk. 5. …Hvis der ertruffet afgørelse om ungepålæg efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse efter§ 52, stk. 1, om at iværksætte foranstaltninger efter § 52, stk. 3, nr. 1, 3, 6, 8 eller 9, selv omforældremyndighedsindehaveren ikke ønsker foranstaltningen iværksat, når det vurderes, atformålet med foranstaltningen vil kunne opnås uanset det manglende samtykke. Der vil i så faldvære tale om selvstændig afgørelse.Ungepålæggets varighed471.
470.
Detbe-mærkes, at der gælder samme regler for varigheden af afgørelser for ungepålæg samt afgørelseom bortfald af ungepålægget som for forældrepålægget, jf. § 57 a, stk. 5 og 8. Læs herom underpunkt 452 samt 457 i dette kapitel.
Af hensyn til barnets eller den unges retssikkerhed skal det fremgå klart af afgørelsen om ungepå-læg, hvor længe pålægget gælder. Den tidsmæssige udstrækning skal i forlængelse heraf stå i rime-ligt forhold til formålet med pålægget og de problemer, der søges løst, jf. også proportionalitets-grundsætningen. Afgørelse om ungepålæg træffes for en afgrænset periode af højst 12 måneders
272
varighed og kan forlænges med 6 måneder ad gangen, hvis betingelserne for at træffe afgørelse omungepålæg fortsat er opfyldt. Det skal i forbindelse med forlængelse af pålægget vurderes, om deoprindelige handlepligter fortsat er egnede til en løsning af barnets eller den unges problemer, ellerom der er behov for at justere indholdet. Der er ikke fastsat en grænse for, hvor mange gange etpålæg kan forlænges.Bortfald af ungepålæg472.
Et ungepå-læg skal bortfalde ved kommunalbestyrelsens beslutning, hvis det forhold, der har begrundet på-lægget, ikke længere er til stede, herunder hvis pålægget har levet op til sit formål. Pålæggetskal ligeledes bortfalde, hvis det ikke længere er egnet til at løse barnets eller den unges pro-blemer, herunder hvis pålægget efterleves, men ikke påvirker barnets eller den unges problemeri en positiv retning. Der er tale om en udtømmende opregning.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om bortfald af pålægget af egen drift og skal gøre det,hvis den bliver opmærksom på, at grundlaget har ændret sig. Kommunalbestyrelsen kan også tagesagen op på baggrund af en henvendelse fra forældrene eller andre.Bortfald af et pålæg kan eventuelt kombineres med afgørelse om et nyt ungepålæg med nye - ogmere egnede - handlepligter.Manglende efterlevelse af ungepålæg473.
Manglendeefterlevelse af et ungepålæg er ikke forbundet med egentlige sanktioner. Serviceloven rummermulighed for anbringelse uden samtykke, og dette vil formentlig også i en del tilfælde være enreel mulighed ved manglende efterlevelse af et ungepålæg, fordi manglende overholdelse af un-gepålægget indebærer en forværring af barnets eller den unges situation. Men anbringelse udensamtykke må ikke ske per automatik eller som en sanktion ved manglende efterlevelse, idet ensådan afgørelse forudsætter en konkret vurdering af, om anbringelsesgrundlaget er opfyldt.Ungepålæg i sammenhæng med forældrepålægServiceloven§ 57 b.…Stk. 6.Kommunalbestyrelsen skal vedafgørelse om ungepålæg efter stk. 1overveje, om der samtidig bør træffesafgørelse om forældrepålæg efter § 57a.Stk. 7. …Hvis det ernødvendigt og formålstjenligt for at sikre forældrenes aktive opbakning til barnets eller den un-ges efterlevelse af ungepålægget, skal der som udgangspunkt træffes afgørelse om et forældre-pålæg over for forældremyndighedsindehaveren samtidig med, at der træffes afgørelse om un-gepålæg, jf. også ændringen i nr. 1, som betyder, at der fremover skal træffes afgørelse om for-ældrepålæg i visse situationer. Afgørelse om et sådant ledsagende forældrepålæg forudsætter, at
474.
273
kriterierne for anvendelse af forældrepålægget er opfyldt, også når afgørelsen om forældrepålægtræffes for at understøtte et ungepålæg.Hvis der træffes afgørelse om forældrepålæg, kan forældrene pålægges konkrete handlepligter, sombidrager til eller supplerer barnets eller den unges efterlevelse af ungepålægget. Hvis barnet ellerden unge f.eks. pålægges at deltage i et socialpædagogisk forløb, kan forældrene pålægges også atdeltage. Eller forældrene kan pålægges at sørge for, at barnet eller den unge møder op i skole, til enfritidsaktivitet eller til oprydning efter hærværk - alt afhængig af, hvad barnet eller den unge pålæg-ges.Der vil dog også kunne tænkes situationer, hvor det ikke vil give mening at ledsage ungepålæggetmed et forældrepålæg, f.eks. i situationer hvor forældrene i forvejen bakker aktivt op om afgørelsenom ungepålæg og derfor kan forventes selv at bidrage til den unges efterlevelse af pålægget.Et ledsagende forældrepålæg skal håndhæves på samme måde som andre forældrepålæg, dvs. ved atstoppe udbetalingen af børne- og ungeydelse, hvis forældrene ikke efterlever de konkrete handle-pligter i det ledsagende forældrepålæg. Der vil dog være en del tilfælde, hvor forældrene overholderderes forældrepålæg, men hvor barnet eller den unge ikke overholder ungepålægget. F.eks. hvorforældrene er blevet pålagt at følge den unge i skole, mens barnet eller den unge er blevet pålagt atfølge undervisningen hele dagen. I sådanne tilfælde kan der ikke træffes afgørelse om manglendeefterlevelse af forældrepålægget.Fuldbyrdelse af ungepålæg475.
Kommunenhar ansvaret for, at afgørelser om ungepålæg efter § 57 b fuldbyrdes, jf. § 64, stk. 1. Kommunenkan, jf. § 64, stk. 2, hente og bringe barnet eller den unge til stedet, hvor ungepålægget skal op-fyldes, med henblik på at fuldbyrde afgørelser efter § 57 b. Politiet kan bistå kommunen med athente og bringe barnet eller den unge for at sikre overholdelsen af et ungepålæg.
Kommunalbestyrelsen skal i hvert enkelt tilfælde, hvor det besluttes, at politiet skal anmodes om atbistå ved gennemførelse af et ungepålæg, foretage en vurdering af indgrebets proportionalitet, dvsom beslutningen om, at politiet skal bistå ved gennemførelsen af ungepålægget står i rimeligt for-hold til overtrædelsen af den konkrete pålagte handlepligt.Klageadgang476.
Forældre-myndighedsindehaveren kan påklage kommunalbestyrelsens afgørelse tilAnkestyrelsen, jf. ser-vicelovens § 166, stk. 1, og kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det socialeområde. Afgørelser om ungepålæg efter § 57 b, kan, jf. servicelovens § 167, stk. 1, af barnet el-ler den unge, der er fyldt 12 år indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikker-hed og administration på det sociale område.Kapitel 18Efterværn - Tilbud til unge over 18 år
477.
Dette kapi-tel gennemgår reglerne om kommunens pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt der skal iværk-sættes efterværn, herunder kommunens pligt til i samarbejde med den unge der fylder 18 år, atrevidere handleplanen og tage stilling til, hvad der i øvrigt skal ske i forhold til den unges ud-
274
dannelse, beskæftigelse og andre relevante forhold. I kapitlet beskrives også reglerne om denunges betaling for døgnophold i et anbringelsessted og udslusningsophold.Hjemgivelse i forbindelse med, at den unge fylder 18 årServiceloven§ 68.Foranstaltninger efter § 52, stk.3, skal ophøre, når formålet er nået,når de ikke længere opfylder deresformål eller når den unge fylder 18 år,jf. dog § 76.…Stk. 12.Kommunalbestyrelsen i den ungesopholdskommune skal senest 6 måneder forudfor ophør af en anbringelse ved det fyldte 18.år træffe afgørelse om, hvorvidt den unge harbehov for efterværn, og i givet fald træffe af-gørelse om, hvilke foranstaltninger, der skaliværksættes efter § 76. Kommunalbestyrelsenskal forinden da i samarbejde med den ungehave revideret handleplanen og herunder havetaget stilling til den unges videre forløb medhensyn til uddannelse og beskæftigelse samtøvrige relevante forhold.Når en ungfylder 18 år, er det væsentligt, at kommunen får planlagt en ordentlig overgang til voksenlivetfor den unge, herunder i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Det gælder, uanset om den un-ge har været anbragt uden for hjemmet eller har modtaget andre typer af foranstaltninger efterservicelovens kapitel 11. En del af de unge, der har været anbragt uden for hjemmet, har behovfor rådgivning om, hvordan de skal håndtere voksenlivet. For så vidt angår unge med funktions-nedsættelse eller med sociale problemer, der kræver en særlig indsats, kan det være hensigts-mæssigt, hvis de relevante afdelinger i kommunen holder et møde, hvor sagen overleveres, såder er taget hånd om den unges sag fra det tidspunkt, hvor pågældende fylder 18 år.
478.
For unge, der er anbragt uden for hjemmet, har kommunalbestyrelsen servicelovens § 68, stk. 12,pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt der skal iværksættes efterværn efter servicelovens § 76,senest seks måneder før den unge fylder 18 år. Inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter§ 68, stk. 12, skal handleplanen revideres i samarbejde med den unge. Således vil den revideredehandleplan danne grundlag for afgørelsen efter § 68, stk. 12. Afgørelsen efter § 68, stk. 12, skalangive, hvilke konkrete foranstaltningstyper, der påtænkes iværksat og kommunalbestyrelsen skaltage stilling til, hvad der i øvrigt skal ske i forhold til den unges uddannelse, beskæftigelse og andrerelevante forhold.Den unge kan klage over kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvorvidt der skal iværksættes efter-værn samt indholdet heraf.
275
Såfremt den unges forhold ændrer sig væsentligt, fra der er truffet afgørelse efter § 68, stk. 12, og tilden unge fylder 18 år, må kommunalbestyrelsen på ny revidere den handleplan, der dannede grund-lag for afgørelsen efter § 68, stk. 12, og træffe fornyet afgørelse.Hensigten med reglerne om tilbud til de 18-22 årige er ikke at fastholde unge over 18 år i tilbud tilbørn og unge. Det er derimod hensigten at give de unge, der har behov for denne særlige støtte, mu-lighed for en mere glidende overgang til voksentilværelsen, herunder i forhold til uddannelse ogbeskæftigelse. Når der efter servicelovens § 68, stk. 12, skal laves en handleplan for en ung, der eranbragt uden for hjemmet i forbindelse med, at pågældende fylder 18 år, skal der tages udgangs-punkt i den unges behov og normalmiljø. Det er ikke alle anbragte unge, der har behov for efter-værn, da nogleungeuden væsentligt større problemer end deres jævnaldrende vil kunne træde ud ivoksenlivet uden særlige vilkår.Det væsentlige kriterium ved vurderingen af, om der skal iværksættes efterværn efter servicelovens§ 76, er, om efterværnet vil kunne bidrage til, at den unge får en bedre overgang til voksenlivet.Efterværnet kan eksempelvis bidrage til en bedre indføring på arbejdsmarkedet, give støtte til gen-nemførelsen af en uddannelse eller give en mere glidende overgang til selvstændig bolig. Det erafgørende, at der sker en udvikling i den unges liv i løbet af den periode, hvor den unge fortsat eranbragt ud over det 18. år. Hvis det således fremgår af handleplanen, at en ung person med funkti-onsnedsættelse skal flytte fra en institution for børn og unge til et tilbud for voksne uden, at der el-lers sker ændringer i den unges levevilkår f.eks. i form af uddannelse eller job, kan det ikke ansesfor at være en overgang til voksenlivet, som det er forudsat i forhold til servicelovens § 76. Der vilsåledes ikke være tale om efterværn efter servicelovens § 76, men alene et ophold efter voksenreg-lerne.Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 68, stk. 12, tage stilling til den unges videre ud-dannelses- eller beskæftigelsesforløb. Dette skal sikre, at den unge efter anbringelsen fortsætter i ethensigtsmæssigt og fremadrettet forløb. I de tilfælde, hvor den unge allerede er inde i et godt ud-dannelses- eller beskæftigelsesforløb, der ikke afbrydes ved hjemgivelsen, er det tilstrækkeligt forkommunen at konstatere dette i handleplanen. I andre tilfælde kan der være behov for initiativer frakommunens side, f.eks. med et samarbejde mellem de relevante afdelinger i kommunen. Efter gæl-dende ret på uddannelsesområdet og beskæftigelsesområdet har den unge en række muligheder forog ret til rådgivning og støtte.Hvilke forhold, kommunen i øvrigt skal inddrage i revisionen af handleplanen, vil afhænge af denkonkrete sag. Der kan f.eks. være tale om boligforhold, familiesituation m.v.Kommunalbestyrelsen bør udnytte den tid, der er, fra der træffes afgørelse efter § 68, stk. 12, til denunge fylder 18 år, til at sikre, at den unge kommer i kontakt med de relevante hjælpesystemer, her-under centrene for Ungdommens Uddannelsesvejledning, således at efterværnet er velforberedt ogveltilrettelagt, og det sikres, at den unge kommer i gang med relevant uddannelse eller beskæftigel-se.Hvis den unge skifter opholdskommune ved det fyldte 18. år, er det den nye opholdskommune, hvorden unge er anbragt og bor, der er handlekommune og skal træffe afgørelse om efterværn, jf. 68,stk. 12-14.Der henvises til punkt 478 ff om handle og betalingsforpligtelser ved efterværn for ungeover 18 år (se kapitel 4).Når der er tale om opretholdelse eller genetablering af foranstaltninger efter lovens kapitel 12, beva-res kommunens forpligtelse efter reglerne om særlig støtte til børn og unge, for så vidt angår tilsynog revision af handleplaner.
276
Når den unge skifter opholdskommuneServiceloven§ 68....…Stk. 13.Hvis en ung i alderen 18 til 22år, der har været anbragt indtil sit fyld-te 18. år, eller som har haft en fast kon-taktperson indtil sit fyldte 18. år, skif-ter opholdskommune, skal den hidtidi-ge opholdskommune forud for skiftetoversende den unges reviderede hand-leplan, jf. stk. 12, til den nye opholds-kommune. Oversendelse af handlepla-nen skal ske med samtykke fra den un-ge og forældremyndighedsindehave-ren.Stk. 14.Den nye opholdskommuneskal inden 30 dage fra modtagelsentræffe afgørelse om, hvorvidt den ungehar behov for støtte efter § 76, og i gi-vet fald træffe afgørelse om, hvilkeforanstaltninger der skal iværksættes.Hvis der iværksættes støtte efter § 76,skal der udarbejdes en ny handleplan,jf. § 140.Når en ungfylder 18 år, vil den unge, jf. retssikkerhedslovens§ 9, stk.1, få opholdskommune i den kommu-ne, hvor den unge opholder sig. Det vil sige, at det bliver den kommune, hvor anbringelsesstedetligger, der bliver handlekommune, hvis den unge bliver boende i denne kommune.
479.
Hvis der er behov for afgørelser om iværksættelse af foranstaltninger efter servicelovens § 76, jf.§ 68, stk. 12-14, er det således den nye opholdskommune, der træffer afgørelse herom.Ansvaret for at revidere handleplanen seks måneder før den unge fylder 18 år, ligger i den kommu-ne, der på det tidspunkt er opholdskommune for den unge, og dermed ansvarlig for den unges sag.Det betyder, at det ikke nødvendigvis er den samme opholdskommune, der laver handleplanen, in-den den unge fylder 18 år, som efterfølgende skal træffe afgørelse om og udføre beslutningerne. Daden hidtidige opholdskommune ikke kan forpligte den kommende opholdskommune økonomisk, vilhandleplanen i disse situationer alene kunne indeholde anbefalinger til, hvad der skal ske, og derkan ikke gives konkrete løfter til den unge. Den endelige beslutning om, hvad der skal ske med denunge efter, at denne er fyldt 18 år, træffes af den nye opholdskommune.Det betyder, at det er vigtigt, at de involverede kommuner indleder et samarbejde omkring den ungei forbindelse med, at handleplanen skal laves 6 måneder før, den unge fylder 18, således at det sik-res, at den unge ved, hvordan fremtiden ser ud, efter at han eller hun er fyldt 18. Den koordinerede
277
indsats er væsentlig, da mange af de unge, der tilbydes efterværn, er skrøbelige unge, der har behovfor stabilitet og viden om, hvad fremtiden bringer.Den hidtidige opholdskommune skal oversende den unges reviderede handleplan jf. lovens § 68,stk. 12, til den nye opholdskommune, hvis kommunen får kendskab til, at den unge skifter opholds-kommune, når den pågældende fylder 18, og anbringelsen dermed ophører. Det vil typisk ske, hvisden unge har været anbragt i en anden kommune end den anbringende kommune, og han eller hunså vælger at blive boende der. Hvis kommunen først senere får kendskab til, at den unge skifter op-holdskommune, skal handleplanen oversendes snarest derefter.Den oprindelige opholdskommunes handleplan skal bidrage til den nye opholdskommunes grundlagfor at træffe ny afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn, og i givet fald træffe afgø-relse om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes. Denne afgørelse skal træffes inden 30 dageefter modtagelsen af handleplanen. I den forbindelse skal der også udarbejdes en ny handleplan.Den nye opholdskommune skal, ligesom den tidligere opholdskommune, lægge vægt på hensynet tilkontinuitet i den unges forløb. En ny opholdskommune skal derfor ved afgørelserne i sagen læggevægt på den hidtidige indsats og målsætningerne i tidligere handleplaner.Det er den unge selv, der er part i forhold til tilbud, der rækker ud over det 18. år. Om tilbud til over18-årige efter servicelovens § 76 henvises i øvrigt til punkt 481 ff.
278
Tilbud til de over 18-årigeServiceloven§ 76.Kommunalbestyrelsen skal tilby-de hjælp efter stk. 2-5 til unge i alderenfra 18 til 22 år, når det må anses for atvære af væsentlig betydning af hensyntil den unges behov for støtte, og hvisden unge er indforstået hermed. Hjæl-pen skal bidrage til en god overgang tilen selvstændig tilværelse og herunderhave fokus på at understøtte den ungesuddannelse og beskæftigelse samt øv-rige relevante forhold, f.eks. anskaffel-se af selvstændig bolig.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan træf-fe afgørelse om, at en udpeget fastkontaktperson, jf. § 52, stk. 3, nr. 6,kan opretholdes efter det fyldte 18. år.Stk. 3.For unge, der er eller var an-bragt uden for hjemmet i et anbringel-sessted efter reglerne i kapitel 11umiddelbart inden det fyldte 18. år,kan kommunalbestyrelsen træffe afgø-relse om,1) at døgnophold, jf. § 55, på et an-bringelsessted, jf. § 66, oprethol-des,2) at udpege en fast kontaktperson forden unge, jf. § 52, stk. 3, nr. 6,3) at etablere en udslusningsordning,jf. § 55, i det hidtidige anbringel-sessted og4) at tildele andre former for støtte, derhar til formål at bidrage til en godovergang til en selvstændig tilvæ-relse for den unge.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen kan træf-fe afgørelse om, at støtte efter stk. 2 og3 kan tildeles eller genetableres indtildet fyldte 23. år, hvis1) den unge fortryder tidligere at haveafvist støtte, og behovet fortsat ertil stede,2) den unges situation ændrer sig, såder senere opstår et behov for støt-te eller,3) støtte er ophørt, jf. stk. 7, og beho-
279
vet herfor opstår igen.Stk. 5.Kommunalbestyrelsen skal til-byde unge, der umiddelbart inden detfyldte 18. år er eller var anbragt udensamtykke fra forældremyndighedsin-dehaveren og den unge, der er fyldt 15år, jf. § 58, støtte i form af en kontakt-person frem til det fyldte 23. år. Støt-ten tilbydes unge, der ikke tilbydesstøtte i form af opretholdelse af døgn-ophold efter stk. 3, nr. 1.Stk. 6.Kommunalbestyrelsen skal til-byde unge, der umiddelbart inden detfyldte 18. år er eller var anbragt udenfor hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, påeget værelse, kollegium eller kollegie-lignende opholdssteder, jf. § 66, nr. 4,støtte i form af en kontaktperson fremtil det fyldte 19. år. Støtten tilbydesunge, der ikke tilbydes støtte i form afopretholdelse af døgnophold efter stk.3, nr. 1.Stk. 7.Tilbud efter stk. 2-6 skal ophø-re, når de ikke længere opfylder deresformål under hensyn til den unges be-hov for støtte, eller når den unge fylder23 år.Stk. 8.Kommunalbestyrelsen skal, idet omfang det er muligt, sørge for, atunge, som har været anbragt uden forhjemmet efter reglerne i kapitel 11,umiddelbart inden det fyldte 18. år fårmulighed for at vende tilbage til dettidligere anbringelsessted kortvarigt,uanset om der iværksættes foranstalt-ninger efter stk. 3.Efter ser-vicelovens § 76 kan visse foranstaltninger for børn og unge opretholdes eller genetableres, indtilden unge fylder 23 år. Samtidig kan visse nye tilbud iværksættes for unge i alderen fra det 18. tildet fyldte 23. år, der er eller var anbragt uden for hjemmet efter reglerne i servicelovens kapitel12, umiddelbart inden det fyldte 18. år. Denne hjælp til unge, der er fra 18 til og med 22 år, kal-des ofte efterværn.
480.
Kommunen kan yde hjælp efter servicelovens § 76, når det må anses for at være af væsentlig betyd-ning af hensyn til den unges behov for støtte, og når den unge er indforstået hermed. I forbindelsemed tilrettelæggelsen af støtten, skal der være et fremadrettet fokus på den unges livssituation ogevne til at føre en selvstændig tilværelse. Dette indebærer fokus på den unges uddannelse og be-skæftigelse samt andre relevante forhold. Det kan f.eks. være en stabil og selvstændig boligsituation
280
for den unge eller økonomihåndtering, husholdning mv. Der lægges vægt på, at støtten skal bidragetil en bedre overgang til en selvstændig tilværelse ogherunder have fokus på at understøtte den un-ges uddannelse og beskæftigelse, samt andre relevante forhold f.eks. opnåelse af selvstændig bolig.Er der tale om en anbragt ung, skal kommunen, jf. servicelovens § 68, stk. 12, træffe en afgørelseom, hvorvidt den unge har behov for foranstaltninger efter servicelovens § 76, senest seks måneder,før den unge fylder 18 år. Se herom i punkt 470 ff. Når den unge fylder 18 år, får den unge selv-stændig opholdskommune i den kommune, hvor den unge er anbragt og bor, jf. retssikkerhedslo-vens§ 9.Tilbud til de unge efter servicelovens § 76, stk. 2 - 6, skal ophøre, når de ikke længere opfylder de-res formål under hensyn til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år. Det er kom-munen, der træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for tilbuddet er opfyldt, ligesom kommu-nen træffer afgørelse om ophør af tilbuddet. Den unge har adgang til at klage over kommunens af-gørelser om efterværn efter servicelovens § 76, se kapitel 28.Tilbud til unge efter servicelovens § 76, stk. 2 og 3Serviceloven§ 76.…Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan træf-fe afgørelse om, at en udpeget fastkontaktperson, jf. § 52, stk. 3, nr. 6,kan opretholdes efter det fyldte 18. år.Stk. 3.For unge, der er eller var an-bragt uden for hjemmet i et anbringel-sessted efter reglerne i kapitel 11umiddelbart inden det fyldte 18. år,kan kommunalbestyrelsen træffe afgø-relse om,1) at døgnophold, jf. § 55, på et an-bringelsessted, jf. § 66, oprethol-des,2) at udpege en fast kontaktperson forden unge, jf. § 52, stk. 3, nr. 6,3) at etablere en udslusningsordning,jf. § 55, i det hidtidige anbringel-sessted og4) at tildele andre former for støtte, derhar til formål at bidrage til en godovergang til en selvstændig tilvæ-relse for den unge.Kommunenkan efter servicelovens § 76, stk. 2, træffe afgørelse om, at en fast kontaktperson, der er tildeltden unge før det 18. år, opretholdes.
481.
281
Den faste kontaktperson kan over en længere periode være med til at give den unge råd, vejledningog tryghed, ligesom kontaktpersonenkan sikre eller fastholde den unge i et godt forløb. For en nær-mere beskrivelse af formålet med at udpege en fast kontaktperson henvises til punkt 349-350.Efter servicelovens § 76, stk. 3, kan kommunen træffe afgørelse om at tildele støtte til unge, der ereller var anbragt uden for hjemmet umiddelbart op til det fyldte 18. år, dog længst indtil det fyldte23. år. Den unge kan efter servicelovens § 76, stk. 3, nr. 1, fortsætte med at være anbragt enten pådet nuværende eller et nyt anbringelsessted. Den unge kan efter § 76, stk. 3, nr. 2, få tildelt en fastkontaktperson, eller kommunen kan etablere en udslusningsordning for den unge efter servicelovens§ 76, stk. 3, nr. 3. Udslusningsordningen er et tilbud rettet mod den gruppe af unge, der har væretanbragt uden for hjemmet, der har behov for ophold af kortere varighed i det tidligere anbringelses-sted. Der kan f.eks. være tale om tilbud til unge, som ikke har en naturlig familiemæssig hjemme-base, hvor de kan være i forbindelse med ferier, weekender m.v. Den unge får hermed mulighed forat »læne« sig op af anbringelsesstedet, hvor andre unge tilsvarende har mulighed for at »læne« sigop af deres forældre. I forbindelse med udslusningen fra anbringelsesstedet er det vigtigt, at de ungehar eller får et netværk. Anbringelsesstedet kan på forskellig måde være med til at forberede dettebåde under anbringelsen og under udslusnings-ordningen, f.eks. ved at etablere netværks- eller råd-givningsgrupper, som tidligere anbragte børn og unge kan trække på.Tidsmæssigt forudsættes det, at opholdet ligesom ved aflastningsophold for unge under 18 år, jf.servicelovens § 52, stk. 2, nr. 5, kan strække sig fra en til to dage til to til tre uger ad gangen. Selveudslusningsordningen vil kunne fungere for en længere periode afhængig af den enkelte unges situ-ation.Servicelovens § 76, stk. 3, nr. 4, giver desuden mulighed for at tildele andre former for støtte end deovenfor nævnte til unge, der er eller har været anbragt uden for hjemmet umiddelbart op til det fyld-te 18. år. F.eks. kan der tildeles psykologsamtaler til unge, som har gavn heraf, eller de unge kantilbydes støtte via netværks- eller samtalegrupper, mødesteder for tidligere anbragte mv. Bestem-melsen er tiltænkt situationer, hvor den unge har et behov, som de øvrige støttemuligheder i § 76ikke i tilstrækkeligt omfang modsvarer.Genetablering af støtten til unge mellem 18 og 23 år, servicelovens § 76, stk. 4Serviceloven§ 76.…Stk. 4.Kommunalbestyrelsen kan træf-fe afgørelse om, at støtte efter stk. 2 og3 kan tildeles eller genetableres indtildet fyldte 23. år, hvis1) den unge fortryder tidligere at haveafvist støtte, og behovet fortsat ertil stede,2) den unges situation ændrer sig, såder senere opstår et behov for støt-te eller,3) støtte er ophørt, jf. stk. 7, og beho-vet herfor opstår igen.
282
482.
Mulighe-den for at tildele støtte til unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet umiddelbart op til detfyldte 18. år, gælder i hele perioden fra den unge er fyldt 18 år og til denne fylder 23 år. Be-stemmelsen i servicelovens § 76, stk. 4, giver således mulighed for at tildele støtte efter § 76,stk. 2 og 3, i perioden frem til, at den unge fylder 23 år. Bestemmelsen giver endvidere mulig-hed for at genetablere støtten, hvis den unge fortryder tidligere at have afvist støtte, og behovetfortsat er til stede, hvis den unges situation ændrer sig, så der senere opstår et behov for støtte,eller hvis støtten efter § 76 er ophørt, jf. stk. 7, men behovet for støtte opstår igen.
Det betyder, at kommunen på et hvilket som helst tidspunkt i perioden, hvor den unge er mellem 18og 22 år, f.eks. kan anbringe den unge på et tidligere eller på et nyt anbringelsessted. Selv om denunge afslår et tilbud om efterværn, kan kommunen f.eks. genetablere en anbringelse eller tilbydeden unge en kontaktperson på et senere tidspunkt, hvis den unge f.eks. efterfølgende får problemereller fortryder et tidligere afslag på støtte. Det er ikke nødvendigt, at rollen som kontaktperson per-sonligt varetages af den samme person som tidligere.Som udgangspunkt giver det dog ikke mening at tale om genetablering af udslusning, da den unge isådanne tilfælde vil have forladt institutionen. I stedet må andre former for støtte overvejes.Kontaktperson til anbragte ungeServiceloven§ 76.…Stk. 5.Kommunalbestyrelsenskal til-byde unge, der umiddelbart inden detfyldte 18. år er eller var anbragt udensamtykke fra forældremyndighedsin-dehaveren og den unge, der er fyldt 15år, jf. § 58, støtte i form af en kontakt-person frem til det fyldte 23. år. Støt-ten tilbydes unge, der ikke tilbydesstøtte i form af opretholdelse af døgn-ophold efter stk. 3, nr. 1.Kommu-nalbestyrelsen skal tilbyde unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år, er eller var anbragtuden for hjemmet uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt15 år, en kontaktperson. Disse unge er fortsat omfattet af de øvrige bestemmelser i lovens § 68og § 76.
483.
Retten til en kontaktperson må ikke erstatte mere egnede indsatser, medmindre den unge selv øn-sker det. Kontaktpersonen kan med fordel tænkes sammen med indsatsen i forbindelse med udslus-ningsordningen eller øvrige relevante støtteformer.Unge, der tilbydes støtte i form af opretholdelse af døgnophold efter servicelovens § 76, stk. 3, nr.1, har ikke ret til en kontaktperson efter stk. 5, hvis anbringelsen fortsættes umiddelbart efter detfyldte 18. år, da personalet på anbringelsesstedet forventes at kunne varetage samme funktion somen støtteperson. Når den unge ikke længere modtager støtte i form af et døgnophold, har vedkom-mende dog igen ret til en kontaktperson frem til det fyldte 23. år efter § 76, stk. 5. Endvidere skal
283
den unge kunne opretholde en tildelt støtteperson efter stk. 5, hvis den unge vælger at genoptage etdøgnophold, jf. § 76, stk. 3 nr. 1, frem til det fyldte 23. år efter § 76, stk. 4. Kommunen skal fortsat,jf. § 76, stk. 1, vurdere den unges støttebehov, herunder om den unge, der er fyldt 18 år, og somtidligere har fået tildelt en kontaktperson efter § 52, kan opretholde eller få tildelt en kontaktpersonefter § 52 igen under anbringelsen, jf. § 76, stk. 2.Hvis en ung, der tilbydes og takker ja til en kontaktperson efter stk. 5, tidligere har haft en kontakt-person, som den unge har tillid til, og som har positiv effekt for den unge, vil det være hensigts-mæssigt, hvis det så vidt muligt bliver den samme person, som fortsætter med at være kontaktper-son for den unge i forbindelse med efterværn efter § 76, stk. 5.
Serviceloven§ 76.…Stk. 6.Kommunalbestyrelsenskal til-byde unge, der umiddelbart inden detfyldte 18. år er eller var anbragt udenfor hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, påeget værelse, kollegium eller kollegie-lignende opholdssteder, jf. § 66, nr. 4,støtte i form af en kontaktperson fremtil det fyldte 19. år. Støtten tilbydesunge, der ikke tilbydes støtte i form afopretholdelse af døgnophold efter stk.3, nr. 1.
484.
Kommu-nalbestyrelsen skal tilbyde unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragtuden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, på eget værelse, kollegium eller kollegielignende op-holdssteder, jf. § 66, nr. 4, støtte i form af en kontaktperson frem til det fyldte 19. år.
Der er således tale om en ret for den unge. Hvis en ung, der tilbydes og takker ja til en kontaktper-son efter stk. 6, tidligere har haft en kontaktperson, som den unge har tillid til, og som har positiveffekt for den unge, vil det være hensigtsmæssigt, hvis det så vidt muligt bliver den samme person,som fortsætter med at være kontaktperson for den unge i forbindelse med efterværn. Kontaktperso-nen kan med fordel tænkes sammen med indsatsen i forbindelse med udslusningsordningen ellerøvrige relevante støtteformer.Forpligtelsen for kommunen gælder alene i forhold til unge, som ikke tilbydes støtte i form af etdøgnophold efter servicelovens § 76, stk. 3, nr. 1, idet denne gruppe får anden støtte under anbrin-gelsen.Fleksibelt efterværn, servicelovens § 76, stk. 8
284
Serviceloven§ 76.…Stk. 8.Kommunalbestyrelsen skal, idet omfang det er muligt, sørge for, atunge, som har været anbragt uden forhjemmet efter reglerne i kapitel 11,umiddelbart inden det fyldte 18. år fårmulighed for at vende tilbage til dettidligere anbringelsessted kortvarigt,uanset om der iværksættes foranstalt-ninger efter stk. 3.Efter ser-vicelovens § 76, stk. 8 skal kommunen sørge for, at unge, som har været anbragt uden forhjemmet efter reglerne i servicelovens kapitel 11 på det tidspunkt, hvor de fyldte 18 år, har mu-lighed for at vende tilbage til det tidligere anbringelsessted kortvarigt. Servicelovens § 76, stk. 8giver således kommunen et ansvar for at sikre, at denne mulighed findes, eksempelvis ved attræffe aftaler med anbringelsesstederne herom. Under alle omstændigheder skal afgørelsen værebaseret på en aftale mellem anbringelsesstedet og kommunen, for at det praktisk kan gennemfø-res.
485.
Hvis det er muligt, skal tidligere anbragte således have mulighed for at komme tilbage på besøg påanbringelsesstedet kortvarigt, f.eks. i forbindelse med ferier og højtider. Unge, der har været anbragtlang tid et sted, har ofte opbygget et særligt forhold til de voksne på anbringelsesstedet. Ligeledeskan nogle unge have behov for at kunne komme tilbage f.eks. i forbindelse med ferier og højtider.Nogle tidligere anbragte kan således have et meget sparsomt netværk og savne nogle at fejre ek-sempelvis fødselsdag og jul sammen med.Hensigten med bestemmelsen er at give alle tidligere anbragte mulighed for at vende tilbage til an-bringelsesstedet, hvis de selv mener, at de har behov for dette. Kommunen har derfor ikke adgangtil at lade muligheden afhænge af kommunens vurdering af behovet. Kommunen skal dog stadigtage stilling til, om der er behov for mere omfattende efterværn i form af udslusning, kontaktpersonel. lign. Bestemmelsen i servicelovens § 76, stk. 8, omhandler således alene kortvarige besøg påanbringelsesstedet, og omfanget er begrænset til et mindre antal dage i løbet af året. Det er hellerikke noget krav, at den unge skal kunne overnatte på det tidligere anbringelsessted. Der kan såledesvære tale om, at kommunen beslutter, at der skal være adgang til besøg på anbringelsesstedet, menat det ikke indebærer en ret til overnatning på stedet. Derudover kan der være tale om et samvær,der kan bidrage til at opretholde en kontakt.Forudsætningen for, at servicelovens § 76, stk. 8 kan finde anvendelse, er naturligvis, at anbringel-sesstedet fortsat eksisterer. I forhold til anbringelsessteder, som fortsat eksisterer, vil den overve-jende hovedregel være, at den unge har mulighed for fleksibelt efterværn.Der kan dog undtagelsesvist være situationer, hvor dette ikke er muligt, f.eks. hvis forholdene om-kring anbringelsen eller hensynet til nuværende anbragte børn gør dette umuligt. Det kan f.eks. væ-re uhensigtsmæssigt at gennemføre det fleksible efterværn, hvis en plejefamilie har modtaget et nytog meget skrøbeligt barn, som ikke vil kunne håndtere besøg af et eller flere tidligere anbragte un-ge. Den unge kan klage over et afslag på fleksibelt efterværn.
285
Der kan ligeledes være særlige anbringelsessteder som f.eks. sikrede afdelinger og skibsprojekter,hvor det ikke umiddelbart er praktisk muligt eller relevant med muligheden for fleksibelt efterværn.Den unges forsørgelse og betaling i forbindelse med anbringelsenServiceloven§ 160.Den unge betaler for døgnop-hold efter § 76, stk. 3, nr. 1, og for ud-slusningsophold efter § 76, stk. 3, nr.3, efter regler, der fastsættes af social-og integrationsministeren i en be-kendtgørelse.Unge, derer anbragt uden for hjemmet, er under offentlig forsørgelse, og derfor har de ikke adgang til atfå SU. Den unge har dog ret til at modtage kontanthjælp, hvis betingelserne for dette er opfyldt,jf. lov om aktiv socialpolitik. Dette indebærer bl.a., at man skal stå til rådighed for arbejdsmar-kedet. Hvis den unge ikke opfylder betingelserne for at få kontanthjælp, er kommunen forpligtettil at sørge for den unges forsørgelse og betale for kost, logi, tøj og lommepenge m.v. på sammevis, som hvis det drejede sig om et barn eller en ung under 18 år (Se nærmere om handlekom-mune i forbindelse med efterværn i punkt479).
486.
Den unge, der er fyldt 18 år, betaler efter servicelovens § 160 for døgnophold i et anbringelsesstedfor børn og unge og for udslusningsophold efter regler, der er fastsat af social- og integrationsmini-steren i bekendtgørelse om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 årsamt døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år, som kan findes påwww.retsinfo.dk. Bekendtgørelsens § 13 indeholder regler om, at kommunen fastsætter betalingenefter de regler, der er fastsat for betaling m.v. for midlertidige ophold i kommunale boformer efterservicelovens §§ 107 og 110. De nærmere regler er beskrevet i bekendtgørelse om betaling for bo-tilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108,bekendtgørelse. nr. 1387 af 12. december 2006. Der kan endvidere findes oplysninger om betalings-reglerne i Social- og Integrationsministeriets vejledning nr. 4 om botilbud m.v. til voksne.Efter bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. § 2, fastsætter kommunen betalingen ved opholdi boformer. Betalingen beregnes ud fra indtægten, og der kan således ikke fastsættes betaling medudgangspunkt i formue, som f.eks. en arv. Betalingen fastsættes på den måde, at der beregnes beta-ling for selve opholdet eller logiet, herunder varme og el. Desuden betales for kost (kost + tilbered-ning) under opholdet og andre ydelser, herunder vask. Der skal ikke betales for behandling. Det skalfremgå, hvilke serviceydelser der danner grundlag for beregningen af taksten.Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 3, er der mulighed for enten at fastsætte betalingen som et samletbeløb med de nævnte elementer i betalingen, eller at fastsætte betalingen under hensyn til de ydel-ser, der modtages. Der er således adgang til at give beboerne mulighed for at fravælge et eller fleremåltider eller andre ydelser.Det fremgår af § 2, stk. 4, at beboere, der bevarer egen bolig under opholdet som udgangspunktikke betaler for boligen. Der betales dog for andre ydelser, herunder kost, jf. bekendtgørelsens § 2,stk. 1 og 3.
286
Personer, der ikke har en indtægt, opkræves ikke betaling for opholdet, jf. bekendtgørelsens § 3, stk.1. Der tænkes her f.eks. på udlændinge og personer, der ikke tidligere har været i kontakt med kon-tanthjælpssystemet.Punkt 178 i Social- og Integrationsministeriets vejledning nr. 4 om botilbud m.v. til voksne handlerom den administrative tilrettelæggelse af betalingen. Ifølge denne bør det være udgangspunktet, atbeboeren selv af sin kontanthjælp eller pension betaler for opholdet for at fremme en økonomiskansvarliggørelse og ligestilling med andre grupper af borgere.For så vidt angår spørgsmålet om, hvilken kommune der fastsætter betalingen, vil det være den un-ges opholdskommune, der skal fastsætte betalingen, med mindre det er aftalt, at den tidligere op-holdskommune fortsat har forpligtelsen til at yde hjælp, jf.retssikkerhedslovens § 9, stk. 6.Kapitel 19Anbringelsessteder487.
I dette ka-pitel beskrives de forskellige typer af anbringelsessteder, herunder hvordan disse godkendes.Derudover beskrives kommunens pligt til i forbindelse med godkendelsen at sørge for, at pleje-familier og netværksplejefamilier deltager i et kursus i at være plejefamilie. I kapitlet beskrivesogså reglerne om ophold i socialpædagogiske skibsprojekter. Endelig beskrives reglerne for op-rettelse af døgninstitutioner m.v., herunder sikrede døgninstitutioner samt kommunens pligt tilat sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på døgninstitutioner for børn og unge, derskal anbringes uden for hjemmet på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne eller på grund af sociale problemer eller adfærdsmæssige problemer.Forskellige typer af anbringelsesstederServiceloven§ 66.Anbringelsessteder for børn ogunge kan være1) plejefamilier, jf. § 142, stk. 1,2) kommunale plejefamilier, jf.§ 142, stk. 1,3) netværksplejefamilier, jf. § 142,stk. 2,4) egne værelser, kollegier ellerkollegielignende opholdssteder,jf. § 142, stk. 6,5) opholdssteder for børn og unge,jf. § 142, stk. 7, eller6) døgninstitutioner, herunder del-vis lukkede døgninstitutioner ogdelvis lukkede afdelinger pådøgninstitutioner, jf.§ 67.
287
488.
Anbringel-se uden for hjemmet efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7 kan ske i følgende anbringelsessteder:Plejefamilier for børn og unge, der er godkendt som generelt egnede af den stedligekommune eller som konkret egnede af den anbringende kommune, jf. servicelovens§ 142, stk. 1. Se nærmere herom under punkt 490-495Kommunale plejefamilier for børn og unge, der er godkendt som generelt egnede afden stedlige kommune eller som konkret egnede af den anbringende kommune, jf. ser-vicelovens § 142, stk. 1. Se nærmere herom under punkt 491-495.Netværksplejefamilier, der er godkendt af den anbringende kommune til at have detkonkrete barn eller den unge boende, jf. servicelovens § 142, stk. 2. Netværksplejefa-milien får dækket omkostningerne ved at have barnet eller den unge boende og kaneventuelt modtage tabt arbejdsfortjeneste, jf. servicelovens § 142, stk. 9. Se nærmereherom under punkt 501.Egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdsteder, hvor den unge selv råderover sin egen bolig, og som er konkret godkendt af den anbringende kommune, jf. ser-vicelovens § 142, stk. 6. Se nærmere herom under punkt 505.Opholdssteder for børn og unge, det vil sige private anbringelsessteder, der er god-kendt som generelt egnede af den stedlige kommune, jf. servicelovens § 142, stk. 7, oghvor betalingen sker på baggrund af et godkendt budget, herunder skibsprojekter. Senærmere herom under punkt 506 og 512 ff.Døgninstitutioner for børn og unge, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og del-vis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, jf. servicelovens § 67. Se nærmere heromunder punkt 520 ff.Anbringelsessteder dækker således over en række indbyrdes forskellige anbringelsesmuligheder fraden traditionelle familiepleje til en egentlig døgninstitution. Børn og unge, der skal anbringes udenfor hjemmet, er meget forskellige og bliver anbragt af forskellige årsager. Det er derfor vigtigt atfastholde bredden i anbringelsesmulighederne, så man ud fra en konkret vurdering altid har mulig-hed for at finde det rette tilbud til barnet eller den unge.Både de årlige rammeaftaler mellem regioner og kommuner, jf. Social- og Integrationsministerietsvejledning nr. 17 af 3. marts 2006 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almeneældreboligområde, og Tilbudsportalen, jf. punkt 549, er med til at give de enkelte kommuner etoverblik over den samlede vifte af anbringelsessteder. Dette skal både bidrage til et kvalificeret valgaf anbringelsessted i den konkrete sag og til en hensigtsmæssig overordnet planlægning af anbrin-gelsesområdet. I den overordnede planlægning skal det sikres, at der er det nødvendige antal pladsertil de børn og unge i området, der skal anbringes uden for hjemmet, og at der er den nødvendigevariation i indholdet på anbringelsesstederne, således at det bliver muligt at imødekomme de for-skellige behov, som de anbragte børn og unge har.Ekstraordinær pasning som led i civilt beredskab
489.
Om mulig-heden for ekstraordinær pasning i bl.a. døgninstitutioner af børn af frivilligt personel i forsvaretog redningsberedskabet i tilfælde af krise eller krig henvises til Beredskabsstyrelsens vejledningi planlægning af kommunalt civilt beredskab.Plejefamilier m.m. for børn og unge
288
Serviceloven§ 142.Plejefamilier og kommunaleplejefamilier for børn og unge, jf. § 66,nr. 1 og 2, skal være godkendt enten1) af kommunalbestyrelsen i den sted-lige kommune som generelt egne-de, eller2) af kommunalbestyrelsen i den an-bringende kommune som konkretegnede i forhold til et eller flerenærmere angivne børn eller un-ge.En sådan godkendelse udeluk-ker som udgangspunkt, at kommu-nalbestyrelser i andre kommunerkan benytte familien som plejefa-milie.Stk. 2.…Efter ser-vicelovens § 142, stk. 1 skal plejefamilier være godkendt som enten generelt egnede af den sted-lige kommune eller som konkret egnede af den anbringende kommune. En plejefamilie kan så-ledes kun have én type godkendelse ad gangen. En plejefamilie kan defineres som en familie,der på foranledning af en kommune tager imod børn og unge, der anbringes i plejefamiliens egethjem. Plejefamilien honoreres typisk med vederlag for at have barnet eller den unge boende ogfår derudover dækket udgifterne til barnets eller den unges ophold i hjemmet. Plejefamilier harikke adgang til at ansætte personale til at varetage opgaverne med plejebarnet med mindre, derer tale om en barnepige eller lignende, der vil falde inden for det almindelige familiebegreb.Kommunale plejefamilier491.
490.
Kommuna-le plejefamilier er plejefamilier, som i kraft af deres kompetencer og kvalifikationer er godkendttil at have børn i pleje, som har tungere problemer, end børn i plejefamilier normalt har. Udoverat de kommunale plejefamilier, i lighed med andre plejefamilier, kan tilbyde barnet eller denunge en opvækst i et familielignende omsorgsmiljø, kan den kommunale plejefamilie på grundaf de kompetencer og kvalifikationer, der lå til grund for godkendelsen, løfte en større ind-holdsmæssig opgave i indsatsen overfor barnet eller den unge. Der vil typisk være tale om pleje-familier med særlige forudsætninger, f.eks. lang erfaring med familieplejehvervet og/eller særli-ge uddannelsesmæssige kvalifikationer. Derudover vil der typisk også være tale om plejefamili-er, der har en aftale om hel eller delvis erhvervsbegrænsning som følge af, at der er behov for atanvende mere tid på det anbragte barn, end hvad der almindeligvis kræves. Der kan f.eks. væretale om akut-plejefamilier, som står til rådighed til at modtage børn eller unge, som har behovfor at blive anbragt med kort varsel, eller plejefamilier som modtager særligt behandlingskræ-vende børn, der kræver en ekstraordinær indsats af plejefamilien.
Det er vigtigt, at den indsats, som kommunalbestyrelsen vælger, i alle tilfælde er den indsats, derbedst muligt afhjælper barnets behov. I forbindelse med anbringelsen af et barn eller en ung i enkommunal plejefamilie skal det derfor også altid overvejes, om plejefamilien selv kan tage hånd om
289
barnets eller den unges udfordringer, eller om der skal tilbydes anden støtte, som f.eks. psykolog-hjælp eller behandling på en specialiseret institution sideløbende med anbringelsen i plejefamilien.De kommunale plejefamilier er godkendt til at løfte en tungere opgave, som kan være meget kræ-vende. Derfor kan det være nødvendigt, at de kommunale plejefamiliers arbejdsvilkår er tilrettelagt,så plejefamilien får mulighed for bedst muligt at yde plejebarnet den nødvendige støtte. Derfor skalkommunale plejefamilier have mere supervision og efteruddannelse end andre plejefamilier, og derskal tages stilling til deres arbejdsvilkår senest i forbindelse med indgåelsen af familieplejekontrak-ten, jf. servicelovens § 142, stk. 5.Kommunale plejefamilier kan enten ansættes af kommunen eller indgå aftale med kommunen. Deter den kommune, der indgår familieplejekontrakten med plejefamilier, der er forpligtet til at sikresig, at plejefamilien har ordentlige arbejdsvilkår. Både i tilfælde hvor kommunen ansætter en kom-munal plejefamilie og i tilfælde, hvor der indgås kontrakt med en kommunal plejefamilie, bør dersom minimum tages stilling til de arbejdsmæssige vilkår såsom pension og opsigelsesvarsel.I forbindelse med indgåelse af en familieplejekontrakt mellem den kommunale plejefamilie og enanbringende kommune, skal den anbringende kommune sikre sig, at der er taget stilling til de på-gældende arbejdsvilkår. Det betyder, at der skal tages stilling hertil i selve familieplejekontrakten,hvis der ikke allerede er taget stilling hertil i forbindelse med en evt. ansættelse.Serviceloven regulerer ikke egentlige krav til familieplejekontraktens indhold. Men det forudsættes,at der skal tages stilling til arbejdsvilkår mv. Som en naturlig del heraf skal der også tages stillingtil, om plejefamiliens forudsætninger for at påtage sig opgaven og karakteren af barnets eller denunges problemer tilsiger, at de kommunale plejeforældre skal have et tilbud om aflastning.Derudover gælder samme regler for godkendelse, tilsyn, indgåelse af konkrete plejeaftaler mv. forde kommunale plejefamilier som for andre plejefamilier.Generel godkendelse af plejefamilier og kommunale plejefamilier492.
Kommunenskal vurdere familiens egnethed med henblik på at afgøre, om der kan gives en generel godken-delse, således at familien kan modtage plejebørn både fra den godkendende kommune og fraandre kommuner. En generel godkendelse kan ikke være målrettet konkrete børn og unge. God-kendelsen skal basere sig på en konkret vurdering af den enkelte families kvalifikationer. God-kendelsen gives på baggrund af en undersøgelse af plejefamiliens samlede forhold, herunderplejefamiliens familiemæssige, uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige forhold. Selvom god-kendelsen kun gives til den ene forælder, er det altid familiens samlede forhold, der skal dannegrundlag for godkendelsen, herunder omfanget af udearbejde for begge ægtefæller. Det kan in-kludere en vurdering af eksempelvis faglig relevant baggrund eller særlig erfaring fra beslægte-de opgaver. Plejeforældrenes samliv og alder, samt antal og alder af eventuelle egne børn børogså indgå i vurderingen. Endvidere drøftes familiens netværk, boligforhold og omgivelserne,herunder fritidsmuligheder, skole m.v.
I forbindelse med godkendelsen bør kommunen sikre sig, at familien har overvejet rollen som pleje-familie og den betydning det vil få for deres familieliv, herunder for familiens egne børn. Det ervigtigt, at plejefamilien er klar over, at opgaven som plejefamilie kan være en forpligtelse, der ræk-ker langt frem i tiden, og at opgaven også indeholder et følelsesmæssigt engagement, bl.a. i forholdtil barnet, dets familie og netværk. Ovenstående emner vil ofte også indgå i det obligatoriske kursusfor plejefamilier, jf. servicelovens § 142, stk. 3. Se nærmere punkt 503.Inden godkendelsen indhentes, med ansøgerens samtykke, oplysninger om indtægtsforhold og al-mindelig straffeattest samt en børneattest fra Kriminalregisteret. Indhentelsen af børneattest er regu-
290
leret i bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer ivisse tilbud efter lov om social service og i frivillige sociale organisationer, som kan findes påwww.retsinfo.dk. De nærmere regler for indhentelse af den almindelige straffeattest er fastsat i Ju-stitsministeriets bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregi-ster. Heraf fremgår det, at straffeattesten rekvireres af ansøgerens opholdskommune fra den politi-kreds, hvor ansøgeren bor. I begæringen skal det angives, at straffeattesterne skal benyttes i forbin-delse med en ansøgning om godkendelse af en plejefamilie efter servicelovens § 142.Ansøgerne bør i en helbredserklæring stå inde for, at de helbredsmæssigt er i stand til at påtage sigopgaven. Egentlige helbredsattester for ansøgerne bør kun indhentes, hvis kommunen finder et sær-ligt behov herfor. Den kommune, der ønsker at se en helbredsattest, afholder udgiften dertil.Plejefamilien skal i øvrigt deltage i et kursus i forbindelse med godkendelsen, se punkt 503.Indholdet af kommunens generelle godkendelse af plejefamilier og kommunale plejefamilier493.Kommu-nens vurdering af familiens generelle egnethed som plejefamilie skal munde ud i en begrundetskriftlig afgørelse. Hvis kommunen ikke kan godkende plejefamilien som generelt egnet, skalder ske en nærmere begrundelse af afslaget. Reglerne i forvaltningsloven om partshøring, akt-indsigt, skriftlig begrundelse m.v. gælder også i disse sager. Plejefamilier og kommunale pleje-familier, som ønsker at påklage kommunernes afgørelse om godkendelse, kan indbringe afgø-relsen forAnkestyrelsen, jf. § 142, stk. 8. Klageadgangen gælder alene kommunens vurdering af,om familien kan godkendes som plejefamilie. Der kan således ikke klages over, hvordan kom-munen vælger at godkende familien, herunder om kommunen vælger at godkende familien som»konkret« eller »generelt egnet«, eller over, hvorvidt plejefamilien efter kommunens vurderingkan godkendes som »kommunal plejefamilie«.I ganske særlige tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at forsyne en plejefamilie med en foreløbiggodkendelse. Dette kan f.eks. komme på tale i en akut sag, hvor det vurderes som mest hensigts-mæssigt, at anbringelsen sker i nærmiljøet, hvor der er en mulig plejefamilie, der endnu ikke er en-deligt godkendt som plejefamilie, men hvor godkendelsen utvivlsomt vil foreligge umiddelbart ef-ter.Den stedlige kommune kan ikke på forhånd afvise at foretage en generel egnethedsvurdering, selvom der ikke lokalt er brug for de pågældende pladser. Det betyder, at kommunen skal foretage engenerel vurdering af familiens egnethed som plejefamilie og i den forbindelse tilbyde familien atdeltage i kurset for kommende plejefamilier, så godkendelsen er klar, når der er en kommune, derønsker at benytte den pågældende familie som plejefamilie til et konkret barn.Der er ingen begrænsning i adgangen til at benytte generelt godkendte plejefamilier beliggendeuden for egen kommune, når blot der forinden er foretaget en generel egnethedsvurdering og god-kendelse af den stedlige kommune, herunder at det lovpligtige kursus for plejefamilier som ud-gangspunkt skal være gennemført inden anbringelsen i plejefamilien indledes. Af hensyn til kontak-ten til barnets eller den unges netværk bør det dog overvejes nøje, før et barn eller en ung anbringesi en plejefamilie langt væk fra forældrene.Den endelige godkendelse af en plejefamilie som generelt egnet skal indeholde en stillingtagen til,hvor stor en opgave plejefamilien kan løfte, baseret på de forhold der gør sig gældende i familien pågodkendelsestidspunktet. Opgavens omfang påvirkes af antallet af børn og unge, deres alder ogsammensætningen af plejebørnene. Godkendelsen skal angive, hvilke aldersgrupper og særlige ka-rakteristika hos børnene eller de unge, som plejefamilien er vurderet egnet til at have boende. Detkan fremgå af den generelle godkendelse, at familien er fundet bedst egnet til at have børn og unge i
291
aflastning, men kravene til den generelle godkendelse som plejefamilie og aflastningsfamilie er densamme. Godkendelsen gives på baggrund af en undersøgelse af plejefamiliens samlede forhold, somindgår som grundlag for godkendelsen. Der er således tale om, at godkendelsen kommer til at inde-holde en række forudsætninger for godkendelsen, herunder antallet af egne børn, boligforhold ogomfanget af udearbejde. Godkendelsen må ikke gøres afhængig af krav, som det tilkommer denanbringende kommune at stille. Det betyder, at kommunen ikke må inddrage konkrete børn i god-kendelsen eller stille konkrete krav til, hvilke typer af stillinger plejefamilien må varetage, men ale-ne godkende på baggrund af en forudsætning om omfanget af udearbejde og forholdene i øvrigt.Et eksempel på en generel godkendelse kan være, at der godkendes til tre børn med lettere belast-ningsfaktorer. Hvis plejefamilien efterfølgende modtager et barn med tungere problemstillinger, ogden generelt godkendende kommune har vurderet, at familien kan magte opgaven, hvis der derud-over kun modtages et plejebarn mere, vil der skulle tages forbehold for denne situation i godkendel-sen.Det kan tilkendegives, om forældremyndighedsindehaveren kan komme i døgnophold sammen medbarnet. Hvis der er tale om, at et barn eller en ung kommer på døgnophold sammen med forældre-myndighedsindehaveren, vil der dog ikke længere være tale om en anbringelse efter servicelovens§ 52, stk. 3, nr. 7 men om et døgnophold efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 4.Det anbefales, at der ikke anbringes mere end 4 børn i en plejefamilie, men det kan fraviges ud fraen konkret vurdering. Der kan f.eks. være tilfælde, hvor der allerede eksisterer en aflastningsord-ning for nogle plejebørn samtidig med, at der kommer fuldtidsplejebørn ind, eller der kan være taleom en søskendeflok. Der skal desuden tages hensyn til, hvor mange børn plejefamilien selv har.Kommunen skal herefter følge udviklingen i plejefamilien og påse, at der ikke modtages flere per-soner, end plejefamilien er godkendt til, samt at de øvrige forudsætninger for godkendelsen er op-fyldt. Den anbringende kommune skal give den kommune, der har givet den generelle godkendelse,meddelelse om, at der anbringes et barn hos familien, således at der kan føres tilsyn med, at pleje-familien fortsat opfylder den generelle godkendelse. Se nærmere om det driftsorienterede tilsynunder punkt 102-103.Konkret godkendelse af plejefamilier og kommunale plejefamilier494.
Det er vig-tigt, at anbringelsen af et barn eller en ung er individuelt tilrettelagt og målrettet det enkelte barneller den enkelte unge. For at sikre den størst mulige fleksibilitet for kommunen i tilrettelæggel-sen af indsatsen, giver serviceloven mulighed for, at plejefamilier og kommunale plejefamilierkan godkendes som konkret egnede til et barn eller en ung af den anbringende kommune. Detteskal ses som et alternativ til muligheden for generel godkendelse, der er beskrevet under punkt494-495.
I modsætning til generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilierer konkret godkendte plejefamilier alene godkendt som egnede til en specifik anbringelse af denanbringende kommune. Familien skal vurderes at være egnet til at modtage et eller flere bestemtebørn, og det er ikke afgørende, om familien vil være egnet som plejefamilie til andre børn. Det af-gørende er, at familien er særligt egnet til at give det konkrete barn eller den unge den støtte og om-sorg, som barnet eller den unge har behov for. Godkendelsen foretages af den anbringende kommu-ne, da det er denne, som kender barnet eller den unge bedst, og som derfor kan foretage det indivi-duelle match, som er hensigten med reglerne om konkret godkendelse. Udgangspunktet er, at denkonkrete godkendelse bortfalder, når anbringelsen af det barn eller de børn ophører, som godken-delsen knytter sig til.
292
I forbindelse med en konkret godkendelse af en plejefamilie skal den godkendende (dvs. den an-bringende) kommune tage stilling til, om plejefamilien - under hensyn til det konkrete barns ellerden konkrete unges behov - vurderes at kunne modtage andre børn. Dette skal fremgå af godkendel-sen. Når den anbringende kommune har godkendt en familie som konkret egnet, kan andre kommu-nalbestyrelser som udgangspunkt ikke anbringe børn i familien. Ligeledes kan der ikke gives enkonkret godkendelse til familier, der allerede har en generel godkendelse som plejefamilie.Der kan dog opstå situationer, hvor det er nødvendigt, at flere kommuner koordinerer indsatsen iforhold til anbringelse i konkret godkendte plejefamilier. Der kan f.eks. i konkrete tilfælde værebehov for at anbringe flere søskende sammen. Hvis disse søskende ikke har samme opholds-/handlekommune og det først anbragte barn er anbragt i en konkret godkendt plejefamilie, har deøvrige søskendes opholds-/handlekommune(r) som udgangspunkt ikke mulighed for at anbringe iden samme plejefamilie, jf. ovenfor. De involverede kommuner kan dog drøfte konkret, hvorvidtanbringelse af flere børn i den konkret godkendte plejefamilie tilgodeser de pågældende børns be-hov. Det er den kommunalbestyrelse, der som udgangspunkt godkendte plejefamilien som konkretegnet, der foretager den endelige vurdering.Det vil som udgangspunkt ikke være nødvendigt, atplejefamilien modtager det lovpligtige grundkursus i forbindelse med en konkret godkendelse, hvisplejefamilien tidligere har gennemført grundkurset i forbindelse med enten en konkret eller en gene-rel godkendelse.Hvad angår konkret godkendte plejefamilier og konkret godkendte kommunale plejefamilier, er detkun den anbringende kommune, der skal godkende og føre tilsyn med plejefamilien og barnet, selv-om plejefamilien geografisk hører hjemme i en anden kommune. Konkret godkendte plejefamilierog konkret godkendte kommunale plejefamilier er således ikke omfattet af den stedlige kommunesforpligtelse til at føre driftsorienteret tilsyn efter lovens § 148 a. Tilsynet bliver sikret ved den an-bringende kommunes pligt til at føre personrettet tilsyn med barnet eller den unge. Se nærmere omtilsyn i forbindelse med konkret godkendte plejefamilier under punkt 109.Det skal dog understreges, at den anbringende kommune i forbindelse med en anbringelse af et barneller en ung i en plejefamilie i en anden kommune, skal orientere denne kommune (den stedligekommune) om anbringelsen, jf. servicelovens § 68b, stk. 1. Dette er af hensyn til den stedligekommunes pligt til at føre tilsyn med alle børn og unge i kommunen, jf. § 146.Konkret godkendte plejefamilier og konkret godkendte kommunale plejefamilier har ret og pligt tilsamme uddannelse, efteruddannelse og supervision som generelt godkendte plejefamilier og gene-relt godkendte kommunale plejefamilier. Herunder gælder også, at det lovpligtige kursus for pleje-familier som udgangspunkt skal være gennemført inden anbringelsen indledes, jf. servicelovens§ 142, stk. 3.Kommunens vurdering af familiens konkrete egnethed som plejefamilie i forbindelse med en speci-fik anbringelse skal munde ud i en begrundet skriftlig afgørelse. Hvis kommunen ikke kan godken-de plejefamilien som konkret egnet, skal der ske en nærmere begrundelse af afslaget. Reglerne iforvaltningsloven om partshøring, aktindsigt, skriftlig begrundelse m.v. gælder også i disse sager.Plejefamilier og kommunale plejefamilier, som ønsker at påklage kommunernes afgørelse om god-kendelse, kan indbringe afgørelsen for Ankestyrelsen, jf. servicelovens § 142, stk. 8. Klageadgan-gen gælder alene kommunens vurdering af, om familien kan godkendes som plejefamilie. Der kansåledes ikke klages over, hvordan kommunen vælger at godkende familien, herunder om kommu-nen vælger at godkende familien som »konkret« eller »generelt egnet«, eller over, hvorvidt pleje-familien efter kommunens vurdering kan godkendes som »kommunal plejefamilie«.
293
Ændring i forholdene hos plejefamilien495.
Forholdenei såvel konkret som generelt godkendte plejefamilier og kommunale plejefamilier kan ændresig, f.eks. i tilfælde af ændrede arbejdsvilkår, graviditet, sygdom eller skilsmisse, hvilket kan fåkonsekvenser for det antal eller den type børn og unge, der kan modtages. Plejefamilien skalorientere den godkendende kommune om større ændringer, således at det bliver muligt at vurde-re, om godkendelsen skal trækkes tilbage. Dette gælder både, når det er anbringende kommune,der har givet en konkret godkendelse, og når det er stedlig kommune, der har givet en generelgodkendelse. Ved en opsigelse af kontrakten mellem plejefamilien og kommunen, der er be-grundet i plejefamiliens forhold, skal plejefamilien høres om oplysninger, som de ikke kan for-ventes at være bekendt med, at kommunen er i besiddelse af, således at eventuelle misforståelserkan afklares. Derudover gælder, at plejefamilier og kommunale plejefamilier, som ønsker at på-klage kommunernes afgørelse om godkendelse - eller opsigelse af en godkendelse - kan ind-bringe afgørelsen for Ankestyrelsen, jf. servicelovens § 142, stk. 8.
Såfremt den generelt godkendende kommune på baggrund af sit løbende tilsyn med forholdene iplejefamilien finder, at forholdene i plejefamilien ikke længere er acceptable og godkendelsen der-for må trækkes tilbage, skal de anbringende myndigheder underrettes herom, så de kan sørge for, atde børn og unge, der er anbragt på stedet, får tilbudt et andet anbringelsessted. I forbindelse medflytningen er det vigtigt, at de anbragte børn og unge får mulighed for at sige farvel til både børn ogvoksne i familien. Hvis det er muligt, bør der ligeledes være en overgangsperiode, hvor børnene ogde unge kan vænne sig til det nye anbringelsessted og til tanken om at flytte. En flytning til et andetanbringelsessted kan opleves som meget traumatisk for anbragte børn og unge og der skal derfortages de fornødne hensyn til dette.KL udsender årligt en vejledning om opholdsbetaling ved formidlet døgnophold efter servicelovens§ 142, stk. 10 med vejledende satser for plejevederlag, lommepenge, beklædning m.v. Se f.eks.KL´s hjemmeside: www.kl.dk.Anbringelse hos en biologisk forælder496.
Kommunenkan vælge at anbringe et barn eller en ung hos en forælder, der ikke har del i forældremyndighe-den, hvis det vurderes, at denne forælder er bedre egnet til at varetage omsorgen for barnet ellerden unge, og hvis det ikke er muligt at få overført forældremyndigheden til den anden forælder,f.eks. fordi forældrene ikke ønsker at søge om overførsel. Da forældre har forsørgelsespligt overfor deres børn, uanset hvem der har forældremyndigheden, jf. § 2 i lov om aktiv socialpolitik og§ 13 i lov om børns forsørgelse, er der ikke hjemmel til at give vederlag til forælderen i forbin-delse med anbringelsen. En anbringelse hos den forælder, der ikke har del i forældremyndighe-den, vil i øvrigt være en netværksanbringelse, jf. servicelovens § 142 stk. 2. I forbindelse meden anbringelse forudsættes det, at barnet eller den unge ikke længere bor hos forældremyndig-hedsindehaveren. Hvis forældrene har delt forældremyndighed, vil det derfor ikke blive betrag-tet som en anbringelse, hvis barnet eller den unge med kommunens mellemkomst flytter hen tilden anden forælder.Ved en anbringelse hos den af forældrene, der ikke har del i forældremyn-digheden, skal kommunen godkende forælderen som netværksplejefamilie efter servicelovens§ 142 stk. 2, hvilket også udelukker, at der udbetales vederlag. Da barnet er anbragt uden forhjemmet i henhold til serviceloven, kan der ikke udbetales børnetilskud eller børne- og unge-ydelse, selv om barnet eller den unge anbringes hos den forælder, der ikke har del i forældre-myndigheden, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag § 5 stk. 1, nr. 4samt lov om en børne- og ungeydelse§ 2 stk. 1, nr. 4.
294
Hvis den forælder, der har barnet anbragt hos sig, får behov for økonomisk hjælp, kan kommunenf.eks. yde hjælp i særlige tilfælde efter lov om aktiv socialpolitik kapitel 10, forudsat at betingelser-ne for hjælp i denne lov i øvrigt er opfyldt. Se vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktivsocialpolitik. Om anbringelse hos slægtninge i øvrigt se punkt 498.Plejeforældre får tillagt forældremyndigheden over plejebarnet497.
Såfremtplejeforældre får tillagt forældremyndigheden over plejebarnet, er barnet ikke længere anbragtuden for hjemmet, idet »hjemmet«, således som dette udtryk anvendes i servicelovens § 52, erensbetydende med forældremyndighedsindehaverens bopæl. I disse tilfælde er der således ikketale om en anbringelse i medfør af servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, hvilket medfører, at der ikkeer hjemmel til at udbetale vederlag til plejeforældrene. Da børne- og ungeydelse udbetales tilforældremyndighedsindehaveren, jf. lov om en børne- og ungeydelse, vil plejeforældrene over-tage retten til denne ydelse i forbindelse med, at de får overført forældremyndigheden.
Det er dog kun de biologiske eller retlige forældre, der har forsørgelsespligt over for deres børn, jf.§ 2 i lov om aktiv socialpolitik og § 13 i lov om børns forsørgelse. Ved retlige forældre forståsadoptivforældre.I tilfælde hvor forældremyndighedsindehaver dør og forældremyndigheden tillægges personer, derikke har forsørgelsespligt over for barnet, vil en eventuel efterlevende forælder fortsat være forplig-tet til at bidrage til forsørgelsen af barnet eller den unge. Bidragspligten iværksættes ved at kontakteforælderens bopælskommune. Hvis forældremyndighedsindehaveren er afgået ved døden, kankommunen yde hjælp til barnets forsørgelse med henvisning til lov om aktiv socialpolitik § 84.Ydelser efter § 84 i lov om aktiv socialpolitik er skattefri og udbetales uafhængigt af forældremyn-dighedsindehaverens økonomiske forhold, men er afhængig af barnets eller den unges indtægt. Seevt. www.bm.dk for yderligere oplysninger om dette. Der kan kun ydes kontanthjælp til mindreåri-ge i de tilfælde, hvor barnet eller den unge selv er forsørger på grund af, at pågældende har fået etbarn eller har indgået ægteskab.Anbringelse i netværksplejefamilierServiceloven§ 142.…Stk. 2.Netværksplejefamilier skal væregodkendt som konkret egnede i forholdtil et bestemt barn eller en bestemt ungaf kommunalbestyrelsen i den anbrin-gende kommune.Stk. 3.…Netværks-anbringelser er anbringelser hos familiemedlemmer eller andre fra barnets eller den unges net-værk. Ordet netværksanbringelser anvendes – i stedet for slægtsanbringelser – for at understre-ge, at der ikke nødvendigvis skal være et biologisk bånd mellem barn og plejeforældre. Det cen-trale er, at der er en vis tilknytning mellem barn og plejeforældre.
498.
295
Det er vigtigt, at ressourcerne i barnets familie og netværk udnyttes, da det kan give en mere stabilopvækst for børn og unge med behov for særlig støtte. SFI’s forløbsundersøgelse»Anbragte børnsudvikling og vilkår«fra2008 viser, at stabiliteten i slægtspleje ser ud til at være højere en i alminde-lig familiepleje. Selvom de børn, der anbringes i slægtspleje ofte har samme baggrund som børn,der anbringes i almindelig familiepleje, så viser undersøgelsen, at børn i slægtspleje generelt er an-bragt i kortere tid og oplever færre anbringelsessteder og omsorgsmiljøer. Slægts- og netværksan-bringelser kan således bidrage til, at der er kontinuitet i barnets opvækst, selvom barnet anbringes.I modsætning til plejefamilier efter servicelovens § 142, stk. 1, skal netværksplejefamilier efter ser-vicelovens § 142, stk. 2, alene være godkendt, som konkret egnede af den anbringende kommune.Godkendelsen foretages af den anbringende kommune, da dette er mest hensigtsmæssigt, eftersomden anbringende kommune kender barnet eller den unge bedst.Familien skal vurderes til at være egnet til at modtage ét bestemt barn, og det er ikke relevant, omde ville kunne modtage andre børn. En netværksplejefamilie vil godt kunne godkendes til flere børnsamtidig, f.eks. søskende. Netværksplejefamilien skal i de tilfælde have en godkendelse for hvertenkelt barn.Det generelle egnethedskriterium er ikke altid velegnet, når der er tale om netværksanbringelser. Inetværksanbringelser kan barnets kontakt og relation til familien have større betydning end eksem-pelvis familiens alder og uddannelsesmæssige baggrund. Kommunen kan derfor ikke opstille gene-relle kriterier for godkendelse af netværksplejefamilier, men skal i hvert enkelt tilfælde foretage envurdering af relationen mellem barnet eller den unge og den pågældende familie.I kommunernes vurdering af, om der er tale om en plejefamilie, der skal godkendes som genereltegnet, eller om der er tale om en netværksplejefamilie, er det afgørende, at der lægges vægt på denpersonlige relation mellem plejefamilien og barnet eller den unge. Hvis den personlige relation mel-lem familien og barnet eller den unge er afgørende for, at denne familie vælges som anbringelses-sted, er der tale om en netværksanbringelse.Er der tale om anbringelse hos familiemedlemmer som f.eks. bedsteforældre, mostre, onkler, foræl-dre uden del i forældremyndigheden m.v., vil det som udgangspunkt altid være en netværksanbrin-gelse. Det gælder også i tilfælde, hvor der ikke er tale om biologisk familie, men alene social fami-lie eller stedfamilie.I de tilfælde, hvor det eksempelvis kan være fodboldtræneren, skolelæreren eller klubpædagogen,der har en god relation til barnet eller den unge, vil vurderingen ofte bero på, hvorvidt den pågæl-dende generelt ønsker at arbejde som plejefamilie, eller om ønsket alene vedrører det konkrete barn.Der kan godt ske godkendelse som netværksplejefamilie, selv om pågældende i princippet kunneopnå en godkendelse som generelt egnet.Hvis der derimod er tale om personer, som primært har fået tilknytningen i forbindelse med deresprofessionelle virke, hvor personerne har været ansat til at arbejde med familiens eller barnets so-ciale problemer, vil udgangspunktet være, at disse personer ikke skal behandles som netværkspleje-familier. Eksempelvis bliver en tidligere aflastningsfamilie, som gennem deres aflastning, dvs. gen-nem deres professionelle virke, har skabt en god relation til barnet eller den unge, som gør, at detnetop er den familie, der vælges som plejefamilie, som udgangspunkt ikke netværksfamilie.Kun i tilfælde hvor personer, som har tilknytning til barnet gennem et professionelt virke, på egetinitiativ ytrer ønske om at have barnet eller den unge anbragt som netværkspleje, kan denne mulig-hed overvejes. Eksempelvis hvis bedsteforældre tidligere har fungeret som aflastningsfamilie forbarnet, og senere ønsker barnet anbragt i netværkspleje, vil dette være en mulighed. Der kan ogsåvære tilfælde, hvor en plejefamilie har haft et barn anbragt i adskillige år, og på baggrund af detteønsker at ændre anbringelsen til et netværksanbringelse, og da vil dette også være muligt. Det cen-
296
trale er imidlertid, at personerne, som har tilknytning til barnet gennem et professionelt virke, påeget initiativ konkret ytrer, at de hellere vil have barnet anbragt i netværkspleje frem for en almin-delig anbringelse.En familie vil godt kunne være godkendt som både netværksplejefamilie og almindelig eller kom-munal plejefamilie på samme tid. Dette kan f.eks. ske, hvis familien både skal modtage et barn frafamilien, f.eks. en nevø eller en niece, men samtidig kan og vil modtage plejebørn, der ikke kom-mer fra familien eller netværket.499.
Kriterietfor, at en netværksplejefamilie kan godkendes, er, at familien skal have de fornødne ressourcertil at give det konkrete barn eller den unge den støtte og omsorg, som barnet eller den unge harbehov for, evt. suppleret med den nødvendige professionelle behandling udefra. Den professio-nelle hjælp kan f.eks. bestå i psykologhjælp, supervision m.v.
Det er hensigten, at målgruppen for netværksplejeanbringelser er børn, der ellers skulle have væretanbragt i familiepleje. Netværksplejefamilier vil derfor ofte ikke kunne godkendes til børn og ungemed så omfattende støtte- eller behandlingsbehov, at de efter praksis på området vil blive placeretpå specialinstitution eller særligt opholdssted. I disse tilfælde kan det imidlertid også overvejes, ombarnet kan anbringes i netværkspleje suppleret med massiv støtte og behandling for barnets proble-mer.Det beror på en konkret vurdering, om et barn eller en ung, der skal anbringes uden for hjemmet,har gavn af at blive anbragt i en netværksplejefamilie. Eksempelvis kan et barn med relativt tungeproblemer have gavn af en anbringelse i netværket, hvis der i den konkrete netværksplejefamilie ersærlige kompetencer til stede, f.eks. i kraft af en særlig uddannelse. En anbringelse i en netværks-plejefamilie udelukker heller ikke, at andre foranstaltningstyper i servicelovens § 52 kan finde an-vendelse, som f.eks. aflastning efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 5 eller udpegning af en fast kon-taktperson for barnet eller den unge efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 6.Der kan f.eks. være tale om en onkel, der er uddannet pædagog, og gennem flere år har arbejdetmed børn med funktionsnedsættelser, hvilket gør ham i stand til at løfte opgaven med sin nevø, derhar psykisk nedsat funktionsevne. Hvis der er behov for, at onklen går hjemme i perioder pga. ne-vøens funktionsnedsættelse, er det muligt at give tabt arbejdsfortjeneste, men ikke vederlag, sepunkt 501.Det afgørende for, om der i den konkrete situation vælges en netværksanbringelse, skal være hensy-net til barnets bedste. Valget af anbringelsessted skal således ske ud fra undersøgelsen og handle-planen efter servicelovens § 50 og § 140 og en konkret vurdering af, hvorvidt der i barnets eller denunges netværk findes personer, som har ressourcer til at imødekomme barnets eller den unges be-hov. Det vil i øvrigt være helt afgørende, at netværksplejefamilien er parat til at modtage barnetmed de opgaver, der følger med.Der kan imidlertid også være problemer i forhold til at anbringe børn i netværket. Netværkspleje-familien skal derfor ligesom plejefamilierne sættes grundigt ind i de konflikter, der kan opstå. Sam-været med de biologiske forældre kan her være særligt vanskeligt. Forudsætningen for netværksan-bringelser er derfor, at kommunen bidrager med den nødvendige supervision og støtte. Det skalbemærkes, at netværksplejeforældre har samme ret og pligt til efteruddannelse og supervision somplejefamilier og kommunale plejefamilier, jf. servicelovens § 142, stk. 4. Det gælder også, at net-værksplejefamilien som udgangspunkt skal have gennemført det lovpligtige familieplejekursus,inden anbringelsen indledes, jf. servicelovens § 142, stk. 3. Se nærmere under punkt 503.
297
Godtgørelsesregler for netværksplejefamilier500.
Der gældersærlige godtgørelsesregler for netværksplejefamilier i servicelovens § 142, stk. 9, idet de ikkemodtager vederlag, men i stedet får dækket de omkostninger, der er forbundet med at have bar-net eller den unge boende. Denne ordning skyldes, at det er vigtigt, at barnet eller den unge un-der anbringelsen ved, at det ikke er en økonomisk belastning for familien, og at barnet eller denunge i højere grad får følelsen af, at de mennesker, som det allerede har en tilknytning til, alenehar påtaget sig opgaven på baggrund af tilknytningen til barnet. Det er derfor vigtigt, at beta-lingsordningen for barnets eller den unges ophold hos en netværksplejefamilie er økonomiskneutral for netværksplejefamilien. Derfor gælder det også, at familien skal kunne fortsætte sinlivsførelse, som den har set ud inden anbringelsen, og at barnet skal kunne deltage i familielivetpå lige fod med familiens andre medlemmer.
Netværksplejefamilierne får udbetalt godtgørelse for kost og logi efter Social- og Integrationsmini-steriets bekendtgørelse af satser for kost og logi ved formidlet døgnophold efter lov om social ser-vice, der revideres en gang årligt. Det er derudover forudsat i anbringelsesreformen, at børn og un-ge, der anbringes i netværket, skal sidestilles fuldt ud med de andre børn i familien. Det er derforafgørende, at kommunen medvirker til, at barnet indgår i familiens almindelige livsførelse, uden atdette økonomisk belaster netværksplejefamilien. Det indebærer, at kommunen f.eks. skal dækkeudgifter til udlandsrejser eller andre udgifter som følge af, at barnet eller den unge skal deltage ifamilielivet på lige fod med familiens andre medlemmer, og hvor netværksplejefamiliens alminde-lige livsførelse giver anledning til større udgifter, end man kan forvente dækket af ydelsen til kostog logi. Derudover kan der dækkes udgifter, der er en konsekvens af, at der kommer et ekstra fami-liemedlem. Det kan dreje sig om anskaffelser i opstartsfasen, f.eks. en seng, møbler i børneværelset,ekstra tøj, m.m., eller etableringsudgifter i øvrigt, der er nødvendige for, at familien kan fortsættesin livsførelse, som den har set ud inden anbringelsen. Som eksempel på andre udgifter, kommunenkan dække, kan nævnes udgifterne til barnets konfirmationsfest eller barnedåb, større transportud-gifter der medvirker til barnets eller den unges deltagelse i familie- eller fritidslivet, udgifter somfølge af barnets behandlingsbehov, herunder tekniske hjælpemidler eller medicin, hvor sygesikrin-gen eller andre ikke dækker den fulde udgift, m.m.Der vil altid være tale om, at udgiftsdækningen skal ske efter en konkret vurdering i den enkeltesag. Ovenstående eksempler kan derfor ikke betragtes som en udtømmende liste over udgifter, somkommunen kan dække, ligesom de nævnte eksempler heller ikke er noget, som alle netværkspleje-familier har ret til.Udgifterne kan udbetales skattefrit, hvis dækningen sker på baggrund af en regning. Det vil sige påbaggrund af et eksternt udgiftsbilag, der dokumenterer, at familien har afholdt den konkrete udgift.Det anbefales, at kommunen og netværksplejefamilien ved anbringelsens opstart afdækker net-værksplejefamiliens almindelige livsførelse og normale aktiviteter, herunder rejser, fritidsaktivite-ter, familiebesøg, m.m., og at man i fællesskab afstemmer forventningerne til kommunens dækningaf udgifter i forbindelse med disse aktiviteter.Tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier501.
Det er isærlige tilfælde muligt for kommunen at godtgøre tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefami-lier. Godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste kan gives i de tilfælde, hvor hensynet til barnet ellerden unge konkret betyder, at netværksplejeforældre ikke har mulighed for at passe deres almin-delige arbejde eller må gå ned i arbejdstid. Det kan f.eks. være nødvendigt, at den ene plejefor-ælder i en periode tager orlov fra sit arbejde, hvis det barn, der skal anbringes i pleje, er et
298
spædbarn, der endnu ikke er i dagtilbud. Der kan også være tale om et barn, der har behov for ensærlig opmærksomhed fra plejeforældrene, og hvor plejeforældrene i indkøringsfasen tager helteller delvist orlov, eller hvor et barn eller en ung i en periode på grund af sin særlige situationhar behov for ekstra omsorg.Der kan som udgangspunkt ikke udbetales tabt arbejdsfortjeneste i tilfælde af, at netværksplejefor-ældrene har skiftende arbejdstider, der indebærer aften- og weekendarbejde. Hvis det er nødvendigt,at der er en voksen til stede i sådanne perioder, er det muligt at dække udgifterne til en barnepige, jf.reglerne om at netværksplejefamilien skal have dækket alle udgifter. Se punkt 486. Reglerne omtabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier er fastsat i bekendtgørelse om tabt arbejdsfortjene-ste til netværksplejefamilier, som kan findes på www.retsinfo.dk.Det forudsættes, at godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste kun finder sted, når hensynet til barneteller den unge gør det nødvendigt. Hovedreglen er, at netværksplejefamilien lader barnet eller denunge indgå i den hverdag, familien havde før anbringelsen. Hvis barnet eller den unge har et særligtbehov for støtte, bør denne hjælp som udgangspunkt ydes professionelt, dvs. ikke af netværkspleje-familien, men af andre professionelle, som kommunen betaler for denne ydelse. Kommunen kansåledes beslutte at yde forskellige foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3 samtidig med an-bringelsen.502.
Udoverreglerne om godtgørelse til netværksplejefamilier skal en anbringelse i en netværksplejefamiliefølge de almindelige regler om anbringelser. Det betyder, at barnet eller den unge, forældreneog netværksplejefamilien skal have den samme støtte som ved anbringelse i almindelig familie-pleje. Samtidig gælder kommunens forpligtelse efter servicelovens § 71 til at støtte op omkringsamarbejdet mellem anbringelsessted og forældre også i forhold til netværksplejefamilier, ognetværksplejefamilien skal deltage i det lovpligtige kursus for plejefamilier, inden anbringelsenindledes, se herom punkt 503. Der skal udarbejdes handleplan og forældrene skal tilbydes enstøtteperson m.v. Endelig gælder der de samme regler om, at der under anbringelsen kan ydesanden støtte efter servicelovens § 52, hvis barnet har behov for det.
Det skal dog bemærkes, at den stedlige kommune ikke skal føre driftsorienteret tilsyn med net-værksplejefamilier. Tilsynet bliver sikret ved den anbringende kommunes pligt til at føre personret-tet tilsyn med barnet eller den unge. Se nærmere om tilsyn i forbindelse med netværksanbringelsermv. under punkt 109.Kursus til plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier
299
Serviceloven§ 142.…Stk. 3.Den kommunalbestyrelse, dergodkender, jf. stk. 1 og 2, skal i for-bindelse med godkendelsen sikre, atplejefamilien gennemfører et kursus iat være plejefamilie. Medmindre sær-lige forhold gør sig gældende, skalkurset være gennemført, inden pleje-familien modtaget et barn eller en ungi pleje, og kurset skal som minimumhave en varighed svarende til 4 helekursusdage.Servicelo-vens § 142, stk. 3 stiller krav om, at den kommune, der godkender plejefamilien, jf. stk. 1 og 2,skal sørge for, at både plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier deltageri et kursus, som giver dem den fornødne information og viden om at være plejefamilie. Kursetskal gives i forbindelse med godkendelsen og har til formål at opkvalificere tilbuddene og mind-ske risikoen for, at plejeforholdet bryder sammen. Kurserne skal derfor både give kommendeplejeforældre viden om, hvilken opgave de går ind til, og redskaber til at løse opgaven. Kursetomfatter begge plejeforældre og skal være gennemført, inden familien modtager børn eller ungei pleje, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Særlige forhold kan f.eks. være, at barneteller den unge har et akut anbringelsesbehov, og at der er forhold, der gør, at netop denne pleje-familie er særligt egnet til barnet uanset den manglende gennemførelse af kurset. Hvis en pleje-familie modtager et barn eller en ung, inden kurset er gennemført, skal kurset gennemføres hur-tigst muligt herefter.
503.
Kurset skal som minimum omhandle følgende tre aspekter:1) Omsorg for og opdragelse af børn, herunder forståelse for anbragte børns særlige situati-on og eventuelle forstyrrelser i børnenes udvikling samt forståelse for relationen mellemplejefamilie, plejebarn og plejefamiliens egne børn.2) Samarbejdet med barnets forældre, herunder hvordan barnets og forældrenes relation støt-tes.3) Plejefamiliens rolle i samarbejdet omkring barnet eller den unge i forhold til de professi-onelle, herunder også de kommunale myndigheder.Kurset skal både i omfang og indhold svare til det såkaldte RUGO-kursus, som i sin tid blev ud-viklet af Social- og Integrationsministeriet og de centrale organisationer på området. Kurset skalsom minimum have en varighed af fire hele kursusdage.Det gælder dog for aflastningsfamilier, at kurset skal have en varighed svarende til minimum 2 helekursusdage. Dette er begrundet i en vurdering af, at aflastningsfamilier som udgangspunkt kun harbarnet eller den unge boende i korte perioder. Det vurderes derfor, at der ikke er behov forsammeomfang i grundkurser som til fuldtidsplejefamilier.Det er som udgangspunkt den godkendende kommune, der skal afholde udgifterne til kurset. Hvisder er tale om en netværksanbringelse eller en anbringelse i en konkret godkendt plejefami-
300
lie/kommunal plejefamilie, er det den anbringende kommune, der skal afholde udgiften til kurset, daden anbringende kommune i disse tilfælde også er den godkendende kommune.Efteruddannelse og supervision til plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier504.Det er vig-tigt, at familier, der har børn og unge i pleje, har de bedst mulige rammer og forudsætninger forarbejdet. Derfor er det væsentligt, at de løbende får faglig støtte til at håndtere den opgave, devaretager. Plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier har i den forbindel-se ret og pligt til efteruddannelse og løbende supervision.Familier, der har børn i pleje, har derfor ret til, hvad der svarer til minimum 2 årlige dages efterud-dannelse udover det lovpligtige kursus i at være plejefamilie, jf. servicelovens § 142, stk. 4. Det erkommunen, der vurderer, hvilke temaer plejefamilierne har brug for at blive opkvalificeret i forholdtil. Kommunen skal endvidere sikre den fornødne supervision. Da de kommunale plejefamilier ergodkendt til at løfte en tungere og mere krævende opgave, vil behovet for efteruddannelse og sær-ligt supervision forventeligt være højere – f.eks. med månedsvise supervisionssamtaler. Omfangetaf supervision og efteruddannelse skal afspejle tyngden i den opgave, som den kommunale plejefa-milie varetager. Det er helt afgørende, at efteruddannelse og supervision i både indhold og omfangtilpasses familiens konkrete behov, så indsatsen kan varieres efter familiens erfaring og i forhold tiltyngden af problemer hos de børn eller unge, som familien aktuelt har i pleje.Som udgangspunkt bør begge plejeforældre modtage efteruddannelse og supervision, også selvomgodkendelsen kun er givet til den ene plejeforælder. Der kan dog være særlige omstændigheder, dergør det mest hensigtsmæssigt, at det udelukkende er den forælder, der har fået godkendelsen, dermodtager efteruddannelse og supervision. Særlige omstændigheder kan f.eks. være hensynet til ple-jefamiliens muligheder for pasning af plejebarnet på undervisnings-/supervisionstidspunktet, hen-synet til plejeforældrenes særlige arbejdstider, eller hvis der f.eks. er tale om efteruddannelse inden-for et emne, som det vurderes kun vil være relevant for den ene plejeforælder at modtage. Listen erikke udtømmende. Som minimum gælder det dog altid, at den plejeforælder, der har godkendelsen,har ret og pligt til efteruddannelse og supervision.Bestemmelsen om ret og pligt til efteruddannelse og supervision omfatter ikke de plejefamilier, derfungerer som aflastningsfamilier, idet disse familier ikke har det samme behov for efteruddannelseog supervision, da de som udgangspunkt kun har barnet eller den unge boende i korte perioder. Denbeskrevne ret og pligt til efteruddannelse og supervision knytter sig således til, om en familie har etbarn anbragt i (fuldtids-)pleje, og ikke alene til om familien er godkendt som plejefamilie.Den kommune der har truffet afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung i en plejefamilie,kommunal plejefamilier eller netværkspleje, har pligt til at sikre den nødvendige efteruddannelse ogsupervision til plejefamilien.I de tilfælde, hvor flere kommuner har anbragt børn eller unge i densamme plejefamilie eller kommunale plejefamilie, vil plejefamilien eller den kommunale plejefami-lie samlet set have ret og pligt til minimum 2 dages årlig efteruddannelse. De anbringende kommu-ner vil her være forpligtet til at sikre plejefamilierne, de kommunale plejefamilier og netværkspleje-familierne kommunens forholdsmæssige del af de 2 årlige kursusdage målt i forhold til antallet afanbragte børn (for eksempel 1 dag til hver kommune, hvis der er anbragt 2 børn fra to forskelligekommuner). De anbringende kommuner har mulighed for at koordinere indsatsen, for eksempelsåledes at kommunerne indgår aftale om, hvilket kursus plejefamilien, den kommunale plejefamilieeller netværksplejefamilien skal tilbydes, og/eller om hvordan udgifterne til efteruddannelsen skalfordeles mellem de anbringende kommuner.
301
Den anbringende kommune skal endvidere sikre, at plejefamilier, kommunale plejefamilier og net-værksplejefamilier modtager supervision efter behov og i overensstemmelse med den konkrete ple-jeopgaves omfang. Også hvad angår supervision, vil kommunerne have mulighed for at fordele densamlede supervisionsindsats mellem sig efter en konkret vurdering af plejeopgavernes omfang.Det bemærkes, at der desuden er tale om en pligt for plejefamilien til at modtage supervision ogefteruddannelse. Såfremt plejefamilien ikke ønsker at modtage supervision og efteruddannelse, skalden kommune, der har godkendt og fører tilsyn med plejefamilien, overveje hvilke konsekvenserdette skal have for plejefamilien fortsatte godkendelse.
Anbringelse på eget værelseServiceloven§ 142.…Stk. 6.Egne værelser, kollegier og kol-legielignende opholdssteder, hvor denunge selv råder over sin egen bolig, jf.§ 66, nr. 4, skal være godkendt somkonkret egnede i forhold til den på-gældende unge af kommunalbestyrel-sen i den anbringende kommune.Ungekan
505.
anbringes på eget værelse eller kollegium efter servicelovens § 142, stk. 6.I kollegier eller kollegielignende opholdssteder, hvor den unge selv råder over en bolig i form af enlejlighed eller et værelse, anses den enkelte bolig eller det enkelte værelse for et anbringelsessted,og disse anbringelsessteder skal konkret godkendes af den anbringende kommune. Det gælder uan-set, om der er visse fælles faciliteter eller om der ydes en begrænset personlig støtte til de unge.Det er den anbringende kommune, der foretager godkendelsen og fører tilsyn med stedet, herunderden daglige drift og det pædagogiske arbejde. Kommunen kan således skride ind, såfremt der på etværelse anbringes en ung, der har behov for mere støtte, end det er forudsat i godkendelsen.Det kan være vanskeligt at sondre mellem et værelse og et opholdssted specielt i de situationer,hvor der er tilknyttet pædagogisk støtte til den unge. Hvis det besluttes, at et anbringelsessted skalgodkendes som et værelse, er det vigtigt, at den unge har en vis alder og modenhed, således at det ermuligt for den unge at klare sig på egen hånd. Den unge, der skal anbringes på værelset, skal væreegnet til at kunne klare dagligdagen på egen hånd, og behovene hos den unge skal primært havekarakter af dækning af de daglige fornødenheder som f.eks. kost, logi og beklædning. Hvis der ertilknyttet en kontaktperson til den unge, vil det stadig være muligt at godkende stedet som et værel-se. Dette gælder i visse tilfælde også, selvom der er ansat en voksen, som bor på stedet, såfremtdenne primært fungerer som en stabil voksen eller rådgiver i den unges liv. Det er dog udgangs-punktet, at den målgruppe, som primært vil profitere af anbringelse på eget værelse, kollegium ellerkollegielignende opholdssted, er unge, som er på vej ud i en selvstændig tilværelse og følgelig kunhar brug for begrænset personlig støtte.
302
Hvis den anbringende kommune ikke vil konkret godkende et værelse, kan kommunalbestyrelsen istedet søges om godkendelse som opholdssted, se punkt 506.Såvel værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder som opholdssteder for børn og ungeskal ikke indberettes til og oprettes i Tilbudsportalen.Opholdssteder for børn og ungeServiceloven§ 142.…Stk. 7.Ved afgørelser om optagelse afopholdssteder for børn og unge, jf.§ 66, nr. 5, på Tilbudsportalen efter§ 14, stk. 2, skal kommunalbestyrelseneller regionsrådet foretage en vurde-ring af, om opholdsstedets pædagogi-ske målsætning og metoder gør op-holdsstedet generel egnet til at opfyldemålgruppens behov, herunder behovfor nære, stabile relationer til voksne,opbygning af sociale relationer og net-værk, skolegang, sundhed, trivsel ogforberedelse til et selvstændigt voksen-liv.Alle gene-relt godkendte kommunale, regionale og private anbringelsessteder i servicelovens § 67, stk. 1-3lægges ind i Tilbudsportalen, der er internetbaseret, jf. servicelovens § 14. Kommunerne må kunanvende anbringelsessteder, som er beskrevet i Tilbudsportalen, medmindre der er tale om kon-kret godkendte plejefamilier, konkret godkendte kommunale plejefamilier eller egne værelser,som ikke skal registreres på portalen. Efter servicelovens § 142, stk. 7, skal kommunalbestyrel-sen eller regionsrådet foretage en vurdering af, om opholdsstedets pædagogiske målsætning ogmetoder gør opholdsstedet generel egnet til at opfylde målgruppens behov, herunder behov fornære, stabile relationer til voksne, opbygning af sociale relationer og netværk, skolegang, sund-hed, trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv. Den stedlige kommune har ligeledespligt til at føre tilsyn med opholdsstedet. Hvis en kommunalbestyrelse har indgået en generel af-tale med opholdsstedet om at anvende pladserne og om at føre tilsynet, er det den pågældendekommune, der skal føre tilsyn med stedet, selvom opholdsstedet ikke ligger i den pågældendekommune. Kommunen kan sælge enkelte af pladserne til andre kommuner, men det vedbliver iså fald med at være den pågældende kommune, der har forpligtelsen til at føre tilsyn med stedetog sørge for, at stedet er på Tilbudsportalen.
506.
Opholdssteder dækker over et bredt spekter af anbringelsesmuligheder strækkende sig fra det lilleopholdssted, der drives af en professionel familie, og som kan modtage nogle få anbragte børn tilstørre opholdssteder med ansatte og til socialpædagogiske skibsprojekter og kost- og efterskoler.
303
Da der er tale om så bredt et spekter af anbringelsesmuligheder, vil den undersøgelse, der skal læg-ges til grund, før opholdsstedet kan optages på Tilbudsportalen, således altid variere afhængig afopholdsstedets karakter.Socialpædagogiske opholdssteder, der er oprettet med det formål at modtage børn og unge, vurde-res som en helhed, hvilket indebærer en samlet vurdering af f.eks. opholdsstedets socialpædagogi-ske tilbud, herunder antal medarbejdere og deres personlige og faglige ressourcer, sammenholdtmed stedets fysiske rammer og de organisatoriske og økonomiske forhold. Endvidere må vurderin-gen omfatte de alders- og persongrupper, som opholdsstedet er indstillet på at modtage og den beta-ling, som kræves for opholdet. For de generelle regler om godkendelse og tilsyn med opholdsstederse bekendtgørelse nr. 475 af 08/05/2013 om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn medvisse private tilbud.Det er vigtigt, at der foretages en vurdering af, om opholdsstedet er i stand til at lære de anbragtebørn og unge, hvordan de skal klare sig selv, når de bliver voksne.Der skal desuden foretages en vurdering af, i hvilken grad stedet er i stand til at støtte op om barnetseller den unges samvær og kontakt med forældrene.For de mindre og de lidt større børn er det vigtigt, at de sædvanligvis har fælles bolig med noglemedarbejdere, eller at der er fastboende medarbejdere i en særskilt afdeling.For unge kan det være udviklende, hvis de i forbindelse med en overgangsfase til en selvstændigtilværelse kan få deres egen bolig eller kan bo i et fællesskab med afpasset støtte fra medarbejdere.Modtages der børn i skolealderen, er det væsentligt, at opholdsstedet er i stand til at skabe et godtsamarbejde med skolen, og at der kan sikres støtte til skolearbejdet.Hvis opholdsstedet modtager større børn og unge, må opholdsstedet tilbyde meningsfulde og udvik-lende aktiviteter, herunder opbakning til deltagelse i fritidsaktiviteter uden for opholdsstedet.Mulighederne for at kunne støtte børnene eller de unge, i tiden fra de forlader opholdsstedet til dehar fået fodfæste i den nye tilværelse, må indgå i vurderingen af opholdsstedet. Eksempelvis kander her bevilges støtte i form af en kontaktperson.507.
Opholds-stedet er selv ansvarlig for at indhente børneattest efter lov om indhentelse af børneattest. Ved-rørende indhentelse af helbredserklæring og den almindelige straffeattest gælder det samme somanført i punkt 614.Definition af opholdssted vs. satellit
508.
I de tilfæl-de hvor et opholdssted opretter en underafdeling beliggende i en anden kommune, afhængerplaceringen af godkendelses- og tilsynsforpligtelsen af, hvorvidt underafdelingen er at betragtesom et selvstændigt tilbud eller en satellit. I sidstnævnte tilfælde vil forpligtelsen være placerethos den kommune, hvor opholdsstedet er beliggende. Det vil dog være hensigtsmæssigt, at den-ne kommune som led i godkendelsen orienterer eller på anden vis inddrager den kommune, hvorsatellitten tænkes placeret. Det må således formodes, at denne har et bedre kendskab til en ræk-ke relevante forhold end opholdsstedets beliggenhedskommune, herunder eksempelvis lokalpla-ner mv.
Hvorvidt en institution kan betragtes som en satellitinstitution, må i alle tilfælde bero på en konkretvurdering, dels af selve tilbuddets indhold og organisering og dels af den samlede ramme af tilbudog indsatsmuligheder, som tilbuddet fungerer i sammenhæng med og som på forskellig vis under-støtter eller understøttes af det konkrete tilbud. Der er som udgangspunkt tale om satellitter, hvis
304
tilbuddet ikke kan eksistere som et selvstændigt tilbud, og hvis tilbuddets ydelse indgår i et behand-lingsforløb med andre tilbud fra opholdstedet.Anbringelse på kost- og efterskoler509.
Derkanvære mange forskellige grunde til, at et barn bliver kostskoleelev. Et gennemgående kendetegner dog, at der er tale om børn, hvis forældre i en kortere eller længere periode ikke er i stand tilat have barnet boende hjemme. Det kan der være flere grunde til.
For en hel del børn gælder det, at de ikke har kunnet trives i deres hjem eller skole, og at det efter-hånden har taget til i et sådant omfang, at barnets udvikling på et vist tidspunkt kan være truet. I defleste tilfælde er forældrene i stand til at erkende denne situation og derfor positive over for, at bar-net eller den unge får ophold uden for hjemmet.Kostskolen er i mange tilfælde det tilbud, som forældrene kan acceptere, og som de kan samarbejdemed de sociale myndigheder om. Man må i den forbindelse være opmærksom på, at skolerne gene-relt er vant til at håndtere børn og unge, hvis personlige fremtræden og sociale funktionsevne kanvariere betydeligt.Friskoler og private grundskoler.510.
Enfrigrundskole, der modtager tilskud i henhold til lov om friskoler og private grundskoler m.v., kanomfatte en kostafdeling for 6.-10. klassetrin, jf. Bekendtgørelse af lov om friskoler og privategrundskoler (Friskoleloven), lovbekendtgørelse nr. 755 af 26. juni 2010, § 2, stk. 4.
For så vidt angår kostafdelinger indeholder loven derudover alene bestemmelser om tilskud, herun-der betingelser for at modtage tilskud til kostafdelingen. En skole skal f.eks. have mindst 18årskostelever for at modtage tilskud til kostafdelingen.Stedlig kommunes generelle godkendelse af pladser til anbringelse511.
Indenenkommune kan anbringe et barn eller en ung på en kostskole, jf. servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7,skal der foreligge en generel godkendelse af, om skolens pladser til anbragte elever. Kan opta-ges på Tilbudsportalen. Kommunen har derefter en generel tilsynsforpligtelse vedrørende kost-eller efterskolens godkendte pladser til anbragte børn.
Godkendelsen angår således alene pladser til anbragte børn og unge efter servicelovens § 52, stk. 3,nr. 7.Kommunens godkendelse sker på grundlag af en anmodning fra kostskolen, indeholdende en rede-gørelse for skolens tilbud generelt, herunder det samlede antal elever samt det antal pladser, derønskes godkendt til anbragte børn og unge, hvilke aldersgrupper der kan modtages, prisen for til-buddet, samt særlige karakteristika hos de børn og unge, som stedet mener at kunne modtage somled i en anbringelse.Ved anbringelse af et barn eller en ung på f.eks. en efterskole eller en fri grundskole med kostafde-ling eller en tilsvarende skole, jf. servicelovens § 142, stk. 7, der allerede er godkendt af Ministerietfor Børn og Undervisning efter reglerne herom, og hvor myndighederne løbende fører tilsyn medstedet, kan den stedlige kommunes godkendelse basere sig på oplysningerne fra kost- eller eftersko-len. Det vedrører det antal pladser, der er til rådighed for anbragte børn og unge, hvilke aldersgrup-per der kan modtages, prisen for tilbuddet og særlige karakteristika hos de børn og unge, som stedetmener at kunne modtage som led i en anbringelse. Den kommunale godkendelse kan på denne bag-
305
grund indskrænke sig til at lægge de nævnte oplysninger til grund for en godkendelse. Det bemær-kes, at Ministeriet for Børn og Undervisning ikke fører løbende tilsyn med skolen eller kostafdelin-gen, men at ministeriet fører tilsyn med vedtægter, regnskaber, tilskudsbetingelser og undervisnin-gens kvalitet m.v. Dette indebærer ikke nødvendigvis, at der foretages årlige tilsynsbesøg.Det er kun i de tilfælde, hvor der foreligger såvel en godkendelse som et tilsyn fra Ministeriet forBørn og Undervisning, at den kommunale undersøgelse kan basere sig på de nævnte oplysninger(dvs. ikke kostafdelinger).Kommunen vil i øvrigt altid ud fra sit lokale kendskab skulle vurdere, om der er brug for suppleren-de oplysninger, forinden der kan udstedes en generel godkendelse af stedet.Prisen pr. plads for anbragte elever og for ikke anbragte elever på kost- og efterskoler må som ud-gangspunkt være den samme. Når en kommune beslutter at anbringe en ung på en kost- eller efter-skole, er det fordi, der er tale om et skoletilbud, som principielt retter sig til alle børn og unge, ogsom børn og unge, der skal anbringes uden for hjemmet, kan have gavn af.Den unge kan have behov for særlige ydelser både i forbindelse med opholdet og undervisningen.Udgiften kan i visse tilfælde afholdes af kost- eller efterskolen efter aftale med den anbringendekommune, som dækker udgifterne efter dokumentation i det enkelte tilfælde.Skolens muligheder for at kunne være et positivt anbringelsessted for visse børn og unge, er somudgangspunkt, at en kostskole ikke er et socialpædagogisk opholdssted, men netop en skole, hvorundervisning er det væsentligste virkemiddel. Denne undervisning må derfor, kombineret med detpædagogiske arbejde uden for skoletiden, have en sådan karakter, at alle elever får de bedste mulig-heder for at udvikle deres faglige, sociale og personlige potentialer.I overvejelserne vedrørende en godkendelse kan følgende inddrages:De sociale problemer hos den målgruppe, som skolen mener at kunne modtage sam-menholdt med det tilbud, som skolen har.Om skolen er udstyret med personale, undervisningsfaciliteter, fritidstilbud, boforholdetc. der sikrer, at der kan optages et antal elever med sociale funktionsvanskeligheder.Om skolen evt. over en årrække har haft gode undervisningsmæssige og personlig-hedsmæssige resultater med anbragte elever (bortvisning bør her betragtes som et dår-ligt resultat, medmindre skolen kan dokumentere, at bortvisningen har været velbe-grundet, og skolens procedurer og samarbejde med myndigheder i den forbindelse ertilfredsstillende).Om skolen evner at inddrage forældrene og ikke mindst at etablere samarbejde med deforældre, hvis børn og unge er anbragte uden for hjemmet.Om skolen har et godt og konstruktivt forhold til de anbringende kommuner, herunderden oprindelige skole, pædagogisk-psykologiske rådgivning og den sociale forvalt-ning.Om indholdet af tilbuddet og pris står i et rimeligt forhold til hinanden.Kommunens beslutning om en generel godkendelse af pladser til anbragte børn og unge beror heref-ter på en samlet vurdering af tilbuddet set i forhold til tyngden af de problemer hos de børn og unge,skolen mener at kunne modtage. Der er tale om en konkret vurdering, hvor det ikke på forhånd kanfastsættes, hvor stort antallet af godkendte pladser for anbragte elever kan være set i forhold til sko-lens samtlige pladser. Det kan derfor ikke udelukkes, at samtlige pladser på skolen efter en konkretvurdering ville kunne godkendes til at kunne modtage anbragte børn og unge.Kommunen skal være opmærksom på, at der ikke godkendes flere pladser på skolerne, end disseønsker rent faktisk at bruge til anbragte børn og unge.
306
Socialpædagogiske skibsprojekter512.
Ophold isocialpædagogiske skibsprojekter kan finde sted enten efter reglerne om døgninstitutioner forbørn og unge i servicelovens § 67 eller efter reglerne om opholdssteder i servicelovens § 142.
Alle skibsprojekter for mere end én ung skal have en fast landbase, dvs., at projektet skal være endel af et godkendt opholdssted, jf. servicelovens § 142, eller en døgninstitution, jf. servicelovens§ 67.For skibsprojekter med mere end én ung gælder det, at den kommune, der har ansvaret for at god-kende og føre tilsyn med skibsprojektets landbase, dvs. det opholdssted eller den døgninstitution,som projektet er en del af, også har ansvaret for at føre et generelt driftsorienteret tilsyn med skibs-projektet. For skibsprojekter for én ung føres det generelle tilsyn af den anbringende kommune. Deter et nødvendigt led i tilsynet med skibsprojekter at aflægge besøg på skibene, føre tilsyn medhvordan det daglige arbejde foregår, samt om der kan være forhold, som kan være farlige for deanbragte unge.Den kommune, som har truffet afgørelse om at anbringe en ung i et skibsprojekt, har pligt til at føreet personrettet tilsyn med den anbragte unge. Hyppigheden af tilsynsbesøg fastsættes af den anbrin-gende kommune, men der bør aflægges tilsynsbesøg regelmæssigt med tanke på anbringelsesfor-mens karakter. Der henvises i øvrigt til servicelovens § 70, stk. 2. Om støtte til ophold i udlandetefter servicelovens regler henvises til punkt 543.I forbindelse med anbringelse på skibe efter serviceloven skal skibet og dets besætning godkendesaf Søfartsstyrelsen efter de retningslinjer, der gennemgås nedenfor. Den tekniske godkendelse ogdet eventuelle tilsyn, der foretages af Søfartsstyrelsen, omhandler alene, om skibet og besætningenopfylder gældende søfartsregler, og ikke om skibet er velegnet til at blive brugt til anbringelse efterserviceloven. Alene den godkendende kommune afgør, om skibet er egnet til et socialpædagogiskprojekt.Om Søfartsstyrelsens godkendelse af skibet513.
VedSø-fartsstyrelsens tekniske godkendelse af skibe skelnes der ikke mellem, om skibene medtageralmindelige passagerer eller personer anbragt i henhold til serviceloven. Sejlads med personeranbragt efter serviceloven betragtes som erhvervssejlads. Skibe, der sejler med personer anbragtefter serviceloven, skal altså godkendes af Søfartsstyrelsen efter de almindelige regler for god-kendelse af erhvervsfartøjer, uanset om skibet tidligere har været anvendt til fritidsbrug. Fartø-jer, der alene er godkendt som fritidsfartøjer, kan ikke anvendes til anbringelse efter servicelo-ven.
Når et skib er godkendt, vil det bl.a. være forsynet med en »fartstilladelse«, hvoraf det fremgår,hvor skibet må sejle (fartsområde). Dette er fastsat efter retningslinjerne for tilsvarende skibe, derikke medfører personer anbragt efter serviceloven. Fartsområdet fastsættes ud fra en sikkerheds-mæssig vurdering og er ikke nødvendigvis det samme, som den godkendende kommune i øvrigtfinder hensigtsmæssigt. Se punkt 516 nedenfor.Regler for godkendelse af skibe findes i Søfartsstyrelsens tekniske forskrifter. Disse regler medfø-rer, at skibene skal være i besiddelse af nationalitetsbevis, målebrev, fartstilladelse, samt besæt-ningsfastsættelse, jf. punkt 514.Der findes særlige regler om godkendelse af skibe til særlige formål (bevaringsværdige skibe, lyst-fiskerskibe mv.), og som er ombygget til formålet, inden reglerne trådte i kraft den 1. januar 2001.Disse skibe kan, hvis de allerede er godkendt, ligeledes anvendes til sejlads med anbragte personer.
307
Fartsområdet for disse skibe fastsættes i hvert enkelt tilfælde af Søfartsstyrelsen efter en konkretvurdering. Sejlads med passagerer og personer, der er anbragt i henhold til serviceloven, tilladesdog kun i danske farvande.Om Søfartsstyrelsens godkendelse af besætningen514.
Skibe, somsejler med personer anbragt i henhold til serviceloven, skal have besætning efter reglerne i lovom skibes besætning. Krav til besætningen fastsættes af Søfartsstyrelsen. Rederen skal indsendeansøgning om besætningsfastsættelse. Fastsættelsen foretages for hvert enkelt skib under hensyntil skibets type, indretning, udstyr, anvendelse, fartsområde og passagerantal, herunder antalletaf personer anbragt efter serviceloven. Ved vurdering af størrelse og sammensætningen af be-sætningen indgår en vurdering af alle de opgaver og funktioner, der har betydning for de om-bordværendes og skibets sikkerhed.
Søfartsstyrelsen kan i henhold til Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere ogom sønæringsbeviser § 53 under særlige omstændigheder udstede et sønæringsbevis, eventuelt medbegrænsede rettigheder, til besætningsmedlemmer, der ikke fuldt ud opfylder de krav, der er fastsatfor erhvervelse af de krævede beviser i henhold til besætningsfastsættelsen. Fritagelse for opfyldel-se af eksamens- og fartstidskrav kan dog kun gives, for så vidt det ved en vurdering af pågældendesrealkompetencer, herunder uddannelse og praktiske erfaring, dokumenteres og om nødvendigt de-monstreres, at vedkommende på anden måde har erhvervet sig tilstrækkelig teoretisk og praktiskuddannelse. Der kan findes en vejledning om disse særlige tilladelser på hjemmesidenwww.fuldskrue.info.Den unges arbejde ombord515.
Anbragtepersoner er ikke en del af skibenes besætning og må derfor ikke udføre særlige kvalifikations-krævende opgaver, herunder dæks- og maskintjeneste, som skal udføres af besætningsmedlem-mer. Dette indebærer bl.a., at de anbragte personer ikke kan indgå i foreskrevne brand- ogbådruller (beredskab for redning og brandbekæmpelse). Det eftersyn og vedligeholdelse af red-ningsudstyr og brandbekæmpelsesudstyr, som er foreskrevet i søfartslovgivningen, kan såledesikke varetages af de anbragte personer.
De anbragte personer må derfor kun – under forudsætning af, at det sker sikkerheds- og sundheds-mæssigt fuldt forsvarligt – arbejde med oprydning, rengøring, proviantering, madlavning, opvask,optælling af udstyr, tovværksarbejde og lignende, samt almindelig gåen til hånde.Når de anbragte personer som et led i driften af skibet udfører arbejde om bord, gælder de alminde-lige arbejdsmiljøregler. Bestemmelserne herom findes i Søfartsstyrelsens tekniske forskrift A omarbejdsmiljø i skibe. Forskriften indeholder i Kapitel 1, Afsnit B, særlige regler om arbejde i skibefor unge under 18 år. Det samme gælder for så vidt angår aktiviteter, der foretages som led i eneventuel undervisning.Kommunens opgaver ved skibsprojekter for mere end én ung516.
Den kom-mune, der efter serviceloven har det generelle tilsyn med landbasen, herunder skibsprojektet,skal forud for godkendelse af skibsprojektet påse, at skibet er godkendt af Søfartsstyrelsen. Derskal derfor være fremvist dokumentation fra skibet i form af de i punkt 513nævnte dokumenter.Såfremt der er tvivl om, hvorvidt et konkret skib er godkendt efter bestemmelserne i søfartslov-givningen, kan der rettes henvendelse til Søfartsstyrelsen.
308
Søfartsstyrelsen bemærker, at der i øvrigt gælder en række særlige forhold for anbringelser på ski-bene:De anbragte personer bør inden anbringelsen gennemgå et søsikkerhedskursus.Ved længerevarende ophold til søs bør der foretages en lægeundersøgelse, der påviser,at den anbragte person er egnet til at gennemføre opholdet.Der bør være en skriftligt formuleret alkoholpolitik.Der bør påbydes sejlads i farvande, hvor skibet ikke udsættes for særlig risiko for pi-ratoverfald, røveri eller lignende.Der bør være en skriftligt formuleret plan for, hvordan anbragte personer får behand-ling og eventuelt bliver fragtet hjem i tilfælde af skade, sygdom eller lignende. Så-fremt de anbragte personer ikke er omfattet af den offentlige sygesikring, bør der teg-nes forsikring.I større skibe, der sejler med last (coastere), bør der ikke anbringes mere end én ung.Ved anbringelse af flere end tre unge på et skib bør den godkendende kommune fore-tage en særlig vurdering af de pædagogiske og sikkerhedsmæssige forhold med hen-blik på at beslutte, om der skal være ekstra pædagogisk mandskab med om bord. Veden sådan vurdering bør man tillægge bl.a. følgende forhold vigtighed: Antallet af be-sætningsmedlemmer i forhold til det samlede antal anbragte unge, skibets planlagterejse, de anbragte unges baggrund og alder, samt anbringelsens varighed.Jf. punkt 513 fastsætter Søfartsstyrelsen i forbindelse med den tekniske godkendelse af skibet enfartstilladelse, hvoraf det fremgår, hvor skibet må sejle (fartsområde). Dette er fastsat efter retnings-linjerne for tilsvarende skibe, der ikke medfører personer anbragt efter serviceloven. Fartsområdetfastsættes ud fra en sikkerhedsmæssig vurdering og er ikke nødvendigvis det samme, som den an-bringende myndighed i øvrigt finder hensigtsmæssigt.Det er derfor den godkendende kommune, der skal begrænse skibets fartsområde, såfremt det afSøfartsstyrelsen givne fartsområde findes at være for stort. I forbindelse med denne vurdering børden godkendende kommune blandt andet overveje mulighederne for at føre et forsvarligt tilsyn medprojektet.517.
Alle skibs-projekter for mere end én ung skal have en fast landbase, dvs. at projektet skal være en del af etgodkendt opholdssted efter servicelovens § 142, eller en døgninstitution efter servicelovens§ 67, jf. punkt 512. Den kommune, der efter servicelovens § 148 a har det generelle tilsyn medlandbasen, har pligt til løbende at sikre sig, at skibet og besætningen har de fornødne godken-delser.
Den anbringende kommune har pligt til at føre det løbende personrelaterede tilsyn med den ungeombord på skibsprojekter, jf. servicelovens § 148.Den anbringende kommune må ligeledes sikresig, at den unge inden anbringelsen gennemgår en lægeundersøgelse med henblik på at afklare, omden unge fysisk og psykisk er i stand til at opholde sig om bord på et skib. Kommunen skal ligele-des sikre sig, at den unge inden anbringelsen gennemgår et af Søfartsstyrelsen godkendt søsikker-hedskursus. Kommunen skal derudover foretage en vurdering af, om den unge har en modenhed,der gør anbringelsen på et skib forsvarlig. Disse forpligtelser og vurderinger er særligt vigtige vedanbringelse i skibe med et større fartsområde.Kommunens opgaver ved skibsprojekter for én ung518.
Skibspro-jekter for én ung kan iværksættes af den anbringende kommune. Kommunen skal i så fald påse,at skibet er godkendt af Søfartsstyrelsen. Der skal derfor være fremvist dokumentation fra skibet
309
i form af de i punkt 513nævnte dokumenter. Såfremt der er tvivl om, hvorvidt et konkret skib ergodkendt efter bestemmelserne i søfartslovgivningen, kan der rettes henvendelse til Søfartssty-relsen.Den anbringende kommune skal begrænse skibets fartsområde, såfremt det af Søfartsstyrelsen givnefartsområde findes at være for stort. I forbindelse med denne vurdering bør den anbringende kom-mune blandt andet overveje mulighederne for at føre et forsvarligt tilsyn med anbringelsen.Ved anbringelse af én ung gælder samme særlige forhold for anbringelse på skibe som ved skibs-projekter for mere end én ung, jf. punkt 515.Den anbringende kommune må sikre sig, at den unge inden anbringelsen gennemgår en lægeunder-søgelse med henblik på at afklare, om den unge fysisk og psykisk er i stand til at opholde sig ombord på et skib. Kommunen bør ligeledes sikre sig, at den unge inden anbringelsen gennemgår et afSøfartsstyrelsen godkendt søsikkerhedskursus. Kommunen skal derudover foretage en vurdering af,om den unge har en modenhed, der gør anbringelsen på et skib forsvarlig. Disse forpligtelser ogvurderinger er særligt vigtige ved anbringelse i skibe med et større fartsområde.Det løbende tilsyn med den unge om bord på skibsprojekter med kun én ung føres af den anbrin-gende kommune.Skibsprojekter og Tilbudsportalen519.
Alle skibs-
projekter skal registreres på Tilbudsportalen.Hvis skibsprojektet er del af et socialpædagogisk opholdssted, som er godkendt efter servicelovens§ 142, stk. 7, skal det registreres som sådan i Tilbudsportalen af den stedlige kommune eller denkommune, som eventuelt har indgået en generel aftale med skibsprojektet om anvendelse af projek-tet, herunder om tilsyn.Hvis skibsprojektet er en del af en døgninstitution, jf. servicelovens § 67, skal det registreres somsådan på Tilbudsportalen af den kommune eller det regionsråd, der har oprettet og driver døgninsti-tutionen eller den kommune eller det regionsråd, der har indgået aftale med en selvejende døgninsti-tution, herunder om tilsyn.Hvis et skibsprojekt er beregnet for én ung og derfor ikke er generelt godkendt som socialpædago-gisk opholdssted, har det karakter af eget værelse, kollegium eller kollegielignende opholdssted ogskal derfor registreres som sådan på Tilbudsportalen af den anbringende kommune.Døgninstitutioner
310
Serviceloven§ 67.Kommunalbestyrelsen skal sørgefor, at der er det nødvendigeantal pladser på døgninstitutioner, her-under på delvislukkede døgninstitutio-ner og delvis lukkede afdelingerpå døgninstitutioner for børn og unge,som på grund af socialeeller adfærds-mæssige problemer har behov for atbliveanbragt uden for hjemmet. Kom-munalbestyrelsen skal herundersørge for, at der er mulighed for ambu-lant behandling.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal sør-ge for, at der er det nødvendige antalpladser på døgninstitutioner for børnog unge, som på grund af nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne har behovfor at blive anbragt uden for hjemmet.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen skal sør-ge for, at der er det nødvendige antalpladser på sikrede døgninstitutioner.Stk. 4.Døgninstitutioner kan oprettesog drives af en kommune, jf. § 4, af enregion, jf. § 5, eller som selvejende in-stitutioner, som kommunalbestyrelseneller regionsrådet indgår aftale med.Efter ser-vicelovens § 67 skal kommunen sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på døgninstitu-tioner for børn og unge, der skal anbringes uden for hjemmet, herunder på grund af en betydeligog varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Endvidere skal kommunen sørge for, at derer det nødvendige antal pladser og mulighed for ambulant behandling på institutioner for børnog unge med sociale adfærdsproblemer.Kommunenkan opfylde sin forpligtelse efter servicelovens § 67 på følgende måder:ved at oprette og drive døgninstitutioner, eventuelt i fællesskab med andre kommuner,jf. servicelovens § 4,ved at købe pladser på regionale institutioner,ved at købe pladser på selvejende institutioner, som kommunen selv eller regionsrådethar indgået aftale med og ved at købe pladser af andre kommuners døgninstitutioner.Generelt om døgninstitutioner522.
520.
521.
Kommu-nens opgave er ifølge servicelovens § 67, stk. 1-3, at supplere opholdsstederne, så det sikres, at
311
der samlet set er de fornødne tilbud til de børn og unge, der har behov for at blive anbragt udenfor hjemmet.For hjemmeboende børn og unge, herunder børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne, kan der være behov for aflastningspladser, og kommunen kan tilgodese det-te behov enten ved at have særlige aflastningsinstitutioner eller aflastningspladser på døgninstituti-oner for børn og unge eller i særlige dagtilbud efter servicelovens § 32.Nedenfor beskrives de typer af døgninstitutioner, som er anført i servicelovens § 67, stk. 1-3. De tretyper døgninstitutioner oprettes og drives som udgangspunkt inden for de samme rammer.Kun for de sikrede døgninstitutioner gælder der på enkelte områder særlige regler, som fremgår afservicelovens § 123 og Social- og Integrationsministeriets bekendtgørelse om magtanvendelse overfor børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, som kan findes på www.retsinfo.dk.Nogle døgninstitutioner er udstyret med en særlig ekspertise, så institutionen har mulighed for atmålrette sit arbejde mod særlige grupper inden for den generelle målgruppe, jf. nedenfor.Kommunen kan drive alle typer døgninstitutioner, men der er begrænsninger i regionens mulighedfor at drive døgninstitutioner for børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer. Se nær-mere om regionens opgaver vedrørende børn og unge i Vejledning 1 til lov om social service omformål, målgrupper, rådgivning m.v.Døgninstitutioner for børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer523.
Døgninsti-tutioner efter servicelovens 67, stk. 1, har som deres primære målgruppe børn og unge, som pågrund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for hjem-met. Målgruppen omfatter også børn og unge, som skal anbringes uden for hjemmet på grund afforhold hos forældrene, som gør, at de ikke kan tage vare på deres børn, f.eks. misbrug ellerpsykiske problemer.
Kommunen er desuden forpligtet til at sørge for, at der på disse institutioner findes det nødvendigeantal pladser til ambulant behandling af børn og unge med sociale adfærdsproblemer.Døgninstitutionerne efter servicelovens § 67, stk. 2 har som deres primære målgruppe børn og unge,som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for behandling eller anden ud-viklingsmæssig støtte, f.eks. undervisning, og som i den sammenhæng har ophold uden for hjem-met, eller børn og unge med psykiatriske lidelser.Det drejer sig således om institutioner, hvis målgruppe er omfattet af det klassiske handicapbegrebog om institutioner, hvis målgruppe er børn og unge med psykiatriske lidelser, og hvor behandlin-gen på institutionen indeholder en væsentlig psykiatrisk indsats med sammenhæng til det øvrigepsykiatriske system.Disse institutioner kan karakteriseres ved målgruppens behov for behandling og udviklingsmæssigstøtte i relation til deres nedsatte funktionsevne og dermed ved behovet for, at institutionerne i deresindsats inddrager viden fra de generelle handicap – og psykiatriområder og dermed også i et vistomfang fra voksenområdet.Delvis lukkede institutioner og afdelinger
312
524.
En delvislukket døgninstitution for børn og unge eller en delvis lukket afdeling på en åben døgninstituti-on efter servicelovens § 123 b er karakteriseret ved, at det er muligt i perioder at aflåse yderdøreog vinduer. Delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på åbne døgninstituti-oner er målrettet børn og unge med en negativ og udadreagerende adfærd, misbrugsproblemereller kriminel adfærd med behov for længerevarende behandlingsforløb. Formålet er, at indsat-sen på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger kan tilrettelægges mindreindgribende, end det er tilfældet på en sikret afdeling, idet tilbageholdelse og fastholdelse kanbegrænses til de perioder, hvor barnet eller den unge har behov for en insisterende indsats for atkunne fastholdes i den socialpædagogiske behandling.
Delvis lukkede døgninstitutioner og afdelinger skal tilbyde en intens og struktureret socialpædago-gisk behandling. Under opholdet skal der arbejdes målrettet med barnets eller den unges udvikling.Dette kan f.eks. gøres ved anvendelse af afprøvede behandlingsprogrammer målrettet den ungesproblemer, herunder misbrugsbehandling, vredeshåndtering, psykologhjælp eller socialpædagogiskbehandling. Den unge skal sikres skolegang under opholdet, og der skal være fokus på beskæftigel-se i de tilfælde, hvor det er relevant. For nærmere information om delvis lukkede døgninstitutionerog delvis lukkede afdelinger på åbne døgninstitutioner henvises til vejledning om magtanvendelseover for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet punkt 49.
Døgninstitutioner for børn og unge med funktionsnedsættelse, servicelovens § 67, stk. 2525.Døgninsti-tutionerne efter servicelovens § 67, stk. 2 har som deres primære målgruppe børn og unge, sompå grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for behandling eller anden ud-viklingsmæssig støtte, f.eks. undervisning, og som i den sammenhæng har ophold uden forhjemmet, eller børn og unge med psykiatriske lidelser.Det drejer sig således om institutioner, hvis målgruppe er omfattet af det klassiske handicapbegrebog om institutioner, hvis målgruppe er børn og unge med psykiatriske lidelser, og hvor behandlin-gen på institutionen indeholder en væsentlig psykiatrisk indsats med sammenhæng til det øvrigepsykiatriske system.Disse institutioner kan karakteriseres ved målgruppens behov for behandling og udviklingsmæssigstøtte i relation til deres nedsatte funktionsevne og dermed ved behovet for, at institutionerne i deresindsats inddrager viden fra de generelle handicap – og psykiatriområder og dermed også i et vistomfang fra voksenområdet.Sikrede døgninstitutioner, servicelovens § 67, stk. 3526.
Sikrededøgninstitutioner er karakteriseret ved, at de omfatter mindst én sikret afdeling, jf. servicelovens§ 123 og Social- og Integrationsministeriets bekendtgørelse om magtanvendelse over for børnog unge, der er anbragt uden for hjemmet, som, der af Social- og Integrationsministeriet er god-kendt til at have yderdøre og vinduer konstant aflåst. En sikret døgninstitution kan bestå af bådeåbneafdelinger og en eller flere sikrede afdelinger.
313
Kapitel 20Dagligdag og driftsmæssige forhold m.v. på anbringelsesstederne527.
I dette ka-pitel beskrives de driftsmæssige forhold m.v. på anbringelsesstederne, herunder de ydelser sombarnet eller den unge modtager under et døgnophold samt vederlag til plejefamilier og beløb tilkost og logi ved et barns eller den unges ophold på et anbringelsessted. I kapitlet beskrives ogsåreglerne om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.
Serviceloven§ 55.Under et døgnophold efter § 52, stk. 3,nr. 4, 5 og 7, og efter § 76, stk. 3, nr. 1 og 3,modtager barnet, den unge eller de vordendeforældre omsorg, personlig støtte, socialpæ-dagogisk rådgivning og behandling. Ved sær-lige behov kan der endvidere foretages under-søgelser og observation samt ydes terapi elleranden behandling.Stk. 2.Et aflastningsophold, som ydes underet døgnophold, indgår som en ydelse efter stk.1.Stk. 3.Hjælp efter stk. 1 kan ydes af detsted, hvor barnet, den unge eller de vordendeforældre har døgnophold, eller på anden må-de.Når kom-munalbestyrelsen vælger et anbringelsessted, skal der udarbejdes en aftale med stedet, der nær-mere definerer, hvad kommunalbestyrelsen kan forvente, at anbringelsesstedet leverer inden forden økonomiske ramme, som der opnås enighed om. I forbindelse med kommunalbestyrelsensaftale med anbringelsesstedet, skal det defineres nærmere i aftalen, hvad der er indeholdt i an-bringelsen. Udgangspunktet for denne fastsættelse er servicelovens § 55, der definerer,hvad etdøgnophold for børn, unge og vordende forældre omfatter. Bestemmelsen omfatter også unge,der er fyldt 18 år men ikke 23 år, der får tilbud efter servicelovens § 76. Begrebet døgnopholddækker her over døgnophold for:barnet eller den unge,vordende forældre,forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af fami-lien,aflastningsophold for barnet eller den unge ogudslusningsophold.Servicelovens § 55 omfatter alle former for døgnophold, jf. stk. 3.
528.
314
Indholdet i et døgnophold529.
Når kom-munalbestyrelsen vælger et anbringelsessted efter servicelovens § 68b, stk.1, sker det med ud-gangspunkt i undersøgelsen og handleplanen, jf. servicelovens § 50 og § 140. På den måde defi-neres det, hvad det er for en opgave, som det pågældende anbringelsessted skal være i stand tilat løfte, herunder hvilken skolegang og fritidstilbud det skal være muligt at tilbyde barnet ellerden unge under anbringelsen.Det er ikkeafgørende, om det konkrete anbringelsessted selv er i stand til at yde hjælpen i forbindelse medden almindelige drift, eller om der i forbindelse med anbringelsen af det enkelte barn eller denunge er behov for at købe nogle af ydelserne til barnet eller den unge uden for anbringelsesste-det. Den konkrete hjælp vil kunne ydes af det sted, hvor barnet eller den unge har døgnopholdeller på anden måde.
530.
Det er vigtigt, at de kommunale myndigheder ved beslutningen om visitation omhyggeligt får be-skrevet, hvilke former for hjælp der er opnået enighed om, at anbringelsesstedet skal levere og hvil-ke, der skal leveres i et andet regi, idet det fastlægger den økonomiske aftale mellem anbringelses-stedet og den anbringende kommune.Hverken de sociale klagemyndigheder eller Social- og Integrationsministeriet kan træffe afgørelse isager om eventuel uenighed om, hvad der indgår i døgnopholdet.Ydelserne i et døgnophold531.
Servicelo-vens § 55 angiver en ramme for, hvad et døgnophold bør omfatte. Døgnopholdet omfatter bl.a.omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling samt varetagelse af bar-nets, den unges eller de vordende forældres særlige behov. Der kan ikke laves en udtømmendebeskrivelse af, hvad døgnopholdet kan omfatte, da det afhænger af behovene hos det enkeltebarn eller den unge, der skal anbringes uden for hjemmet, eller hos de vordende forældre, somer beskrevet i handleplanen. Det er formålet med hjælpen samt barnets eller den unges behovunder opholdet, der er grundlaget for visitationen af det enkelte barn eller den unge til et anbrin-gelsessted, og dermed hvad der indgår i døgnopholdet.
Ved særlige behov kan der foretages undersøgelser og observation samt ydes terapi eller anden be-handling. Undersøgelser efter servicelovens § 51 kan foregå på et anbringelsessted godkendt efterservicelovens § 66.Et aflastningsophold, som ydes i forbindelse med et døgnophold, indgår i døgnopholdet.532.
Der er enrække grundlæggende ydelser, der er forbundet med selve døgnopholdet for børn og unge, somden anbringende kommune kan forvente er til stede ved et døgnophold.
De omhandler blandt andet, at barnet eller den unge får støtte til at benytte relevante tilbud svarendetil barnets eller den unges alder, udvikling og interesser i form af skolegang eller undervisning, ud-dannelse og/eller beskæftigelse og fritidstilbud.Barnet eller den unge skal også sikres den nødvendige omsorg i form af en god og stabil voksen-kontakt. Derudover skal der sikres adgang til den nødvendige praktiske hjælp, såsom mad, tøj, bo-lig, lommepenge, transport, sundhedspleje og adgang til samfundets øvrige tilbud. Der skal ske enløbende systematisk vurdering af barnets eller den unges individuelle udvikling, så man kan identi-
315
ficere, hvor barnet eller den unge har vanskeligt ved at opnå det samme niveau for personlig udfol-delse, udvikling og sundhed som jævnaldrende børn og unge.I forbindelse med den løbende systematiske vurdering skal barnets eller den unges behov for særli-ge interne eller eksterne tilbud overvejes. Det kan blandt andet omfatte tilbud om psykologbehand-ling, fysioterapi, specialundervisning m.v. Hvis det skønnes nødvendigt, skal der udarbejdes over-ordnede behandlingsplaner for barnet, den unge eller familien, der skal indgå i handleplanen, somudfærdiges af kommunen efter servicelovens § 140. Det er op til anbringelsesstedet at udforme me-re detaljerede behandlingsplaner. Barnet eller den unge skal sikres den nødvendige socialpædagogi-ske behandling gennem en generel støtte til den fysiske, emotionelle og sociale udvikling.Det kan også forventes, at døgnopholdet yder socialfaglig rådgivning og socialfagligt samarbejdemellem anbringelsesstedet, kommunen, barnet eller den unge, familien og andre samarbejdspartne-re, som f.eks. uddannelsesinstitutioner og sundhedsvæsen. Samarbejdet inkluderer orientering omudviklingen i forhold til handleplanen og en evt. revidering af denne. Se punkt 321 om handlepla-ner. Forældresamarbejde, støtte til barnets eller den unges kontakt og relationer til familien og idenne forbindelse omsorg til forældrene er også en del af de grundlæggende ydelser.Endvidere bør døgnopholdet yde hjælp svarende til servicelovens § 44, jf. § 83, dvs. til personlighjælp og pleje.Hvilke af de ovennævnte ydelser, der er nødvendige, samt i hvilket omfang tilbuddene skal ydes forat sikre barnets eller den unges udvikling, vil afhænge af det enkelte barns eller den enkelte ungesbehov ud fra en konkret vurdering. Der vil normalt være væsentlig forskel på eksempelvis de nød-vendige tilbud til en 19-årig, der er i efterværn efter servicelovens § 76 og tilbuddene til en 13-årig,der går i folkeskolen.Udstyr og inventar, som almindeligvis hører til et døgntilbud, blandt andet seng, bord, stol m.v. ersom hovedregel dækket af betalingen for døgnopholdet. Særligt udstyr og inventar, som knytter sigtil det enkelte barn eller den enkelte unge, og som vil blive fjernet fra anbringelsesstedet, når barneteller den unge ikke længere opholder sig på stedet, kan efter en individuel vurdering og beslutningydes ved siden af døgnopholdet, og der skal derfor være en supplerende finansiering til dette. Eteksempel kunne være en seng, som på grund af særlige fysiske forhold hos barnet eller den ungeskal have nogle bestemte mål eller skal kunne noget særligt, som ikke kan opnås gennem standard-udstyr.533.
Udoverovennævnte grundlæggende ydelser er der en række tilbud, der kan være behov for som en delaf opholdet for at dække barnets eller den unges særlige behov. Det er elementer, som kommu-nen ikke automatisk kan forvente, at anbringelsesstedet leverer, og det vil derfor ofte være nød-vendigt at købe disse ydelser ved siden af døgnopholdet. Det kan dreje sig om:Intern dagbeskæftigelse og evt. ophold i særlige dagtilbud efter servicelovens § 32 ogsærlige klubtilbud efter servicelovens § 36.Særlige undersøgelser og observationer, herunder f.eks. bidrag til forældrekompeten-ceundersøgelser, observationer med henblik på erklæringer, bidrag til undersøgelserefter servicelovens § 51 og pædagogisk eller psykologisk undersøgelse.Terapi, herunder familieterapi, gruppeterapi m.v.Anden behandling af barnet eller den unge, herunder afrusning, afgiftning, pædago-gisk familiebehandling m.v.Hjælp svarende til f.eks. servicelovens § 45, dvs. ledsagelse til unge som på grund afbetydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan færdes alene.Hjælpemidler til fælles brug.
316
Disse former for ydelser kan indgå som en del af et døgnophold.Foranstaltninger, der ligger uden for rammerne af servicelovens § 55534.Der er for-mer for ydelser, som barnet, den unge eller de vordende forældre kan modtage under et døgnop-hold, som ikke kan betragtes som en del af selve opholdet. Det drejer sig f.eks. om:Dagtilbud, klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til børn efter dagtil-budslovenUdgifter til tilsyn, administration samt rådgivning og vejledning.Hjælp som ydes efter anden lovgivning, som f.eks. arbejdsforhold eller beskæftigelseog egentlige uddannelsesforløb, der er omfattet af lov om aktiv socialpolitik, lov omen aktiv beskæftigelsesindsats, specialundervisning eller vidtgående specialundervis-ning efter Ministeriet for Børn og Undervisnings regler herom.Personlige hjælpemidler efter servicelovens § 112 og merudgifter efter servicelovens§ 41.Heller ikke ydelser, der primært er rettet mod forældrene, indgår i et døgnophold. Det drejer sigf.eks. om:Økonomiske tilskud efter servicelovens kapitel 9, som blandt andet omfatter tilskud tilforældre, der vælger privat pasning eller modtager orlovsydelse under børnepasnings-orlov efter servicelovens §§ 39 og 40. Disse udgifter er heller ikke efter gældende reg-ler omfattet af delt finansiering.Hjælp efter servicelovens § 52 a, dvs. forskellige former for økonomisk hjælp til for-ældre. Økonomisk støtte efter § 52 a, stk. 1, nr. 1 og 2, kan kun ydes, når forældre-myndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler.Støtteperson til indehaveren af forældremyndigheden efter servicelovens § 54.Terapi eller misbrugsbehandling af forældrene.535.
Hvis der ertvivl om, hvorvidt en mulig form for hjælp falder inden for eller uden for den ramme, som ser-vicelovens § 55 angiver, må kommunalbestyrelsen afveje, om det pågældende tilbud primærtmå anses for at være et led i anbringelsen af barnet eller den unge, jf. den udarbejdede handle-plan for barnet eller den unge, eller om der er tale om et tilbud, hvor formålet er tættere på atligne de ovennævnte eksempler på former for tilbud, som ligger uden for rammerne for service-lovens § 55.
Ved vurderingen af, om tilbuddet primært kan anses som et led i anbringelsen efter servicelovens§ 55, kan der lægges vægt på, at udgangspunktet efter bestemmelsen er, at døgnopholdet omfatteromsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling samt varetagelse af barnets,den unges eller de vordende forældres særlige behov. Inkluderet i dette er forsørgelse af barnet ellerden unge og alle behandlingsmæssige ydelser, der i forskelligt omfang og forskellige kombinationerindgår i døgnopholdet.Særligt om hjælpemidler til børn og unge med funktionsnedsættelse536.
Kommu-nalbestyrelsen afholder endeligt udgifterne til hjælpemidler og forbrugsgoder, der bevilges afkommunalbestyrelsen, jf. servicelovens § 112, stk. 1, og § 113, stk. 1, medmindre ydelserne erindeholdt i døgnopholdet.
317
Hjælpemidler, der ikke er personlige, kan være indeholdt i døgnopholdet, men det forudsætter, atdet er særligt besluttet i forbindelse med visitationen, at hjælpemidlerne fremover skal indgå i detinventar, der hører til anbringelsesstedet.Hjælpemidler, der er personlige, er uden for rammerne (i servicelovens § 55) for døgnopholdet.Om et hjælpemiddel er personligt, vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Grænse-dragningen er belyst ved en række principafgørelser, der er gengivet i Ankestyrelsens praksisover-sigt om afgørelser truffet efter serviceloven under § 112. Afgørelserne, hvoraf kan nævnes O-54-97om hjælp til ortopædisk fodtøj som personligt hjælpemiddel og O-52-96 om ståredskaber som in-ventar, der hører til anbringelsesstedet, står anført i afsnittet om institutionsudgift/personligt hjæl-pemiddel.Der henvises vedrørende afgrænsningen mellem inventar, der hører til anbringelsesstedet og person-lige hjælpemidler til § 8 i bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoderefter serviceloven samt til Social- og Integrationsministeriets vejledning nr. 6 om hjælpemidler,biler, boligindretning m.v.Spørgsmålet om, hvornår et hjælpemiddel har karakter af et særligt personligt hjælpemiddel er ogsåbehandlet i vejledning nr. 6 om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v.Erstatning og forsikring537.
Børnene ogde unge er erstatningsansvarlige for skadevoldende adfærd efter dansk rets almindelige regler.Når et barn eller en ung er anbragt, er det generelt barnets eller den unges handlekommune, derbærer ansvaret for forholdene under anbringelsen, herunder forsikringsdækningen. Hvis detskønnes hensigtsmæssigt at tegne en forsikring, er det handlekommunen, der sørger for det ikraft af, at den indgår aftalen med en plejefamilie, opholdssted eller døgninstitution i forhold tildet konkrete barn eller den unge.
For børns og unges uagtsomme skadevoldende adfærd bør der tegnes ansvarsforsikring, med min-dre de er dækket af forældrenes ansvarsforsikring. Der kan desuden peges på muligheden for at teg-ne ansvarsforsikring for ledere og de øvrige medarbejderes erstatningsansvar for uagtsom skadevol-dende adfærd.Der kan normalt ikke tegnes forsikring, der dækker skader forvoldt af et anbragt barn eller en ungpå plejefamiliens ejendom eller indbo, da barnet eller den unge indgår i husstanden.Da det er disse skader, der giver de største problemer i praksis, vil det være hensigtsmæssigt, at denanbringende kommune og plejefamilien ved indgåelse af aftalen om plejeforholdet bliver enige omnogle retningslinjer for, hvornår skaden må bæres af plejefamilien, og hvornår det er billigst forkommunen eventuelt at erstatte skaden helt eller delvist.Plejefamiliens (eller eventuelt de biologiske forældres) familieforsikring (indbo- og ansvarsforsik-ring) dækker ansvar for personskader forvoldt af et plejebarn på plejefamilien og dækker normaltogså skader på personer uden for plejefamilien og deres ejendele, men plejefamilien og kommunenbør inden modtagelsen sikre sig, at det er tilfældet.Der kan i denne forbindelse henvises til, at KL og Kommunernes gensidige forsikringsselskab harindgået en aftale om forsikringen for plejefamilier og opholdssteder. Aftalen om forsikring er nær-mere beskrevet i den vejledning om opholdsbetaling m.v. for formidlet døgnophold, som KL harudsendt.
318
538.
Børnogunge, der er anbragt på opholdssteder efter servicelovens § 142, stk. 7, og på døgninstitutionerefter servicelovens § 67, er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Hvis barnet eller den ungebor på et opholdsted eller en døgninstitution, skal institutionen tegne en arbejdsskadeforsikring,der dækker personskader, som de anbragte børn eller unge udsættes for under ophold på institu-tionen, jf. bekendtgørelse nr. 1272 af 29. november 2006 om sikring efter lov om arbejdsskade-sikring for personer i døgnophold efter lov om social service. Arbejdsskadeforsikringen dækkerkun personskade, der sker, mens barnet eller den unge deltager i institutionens aktiviteter elleropholder sig på stedet.Plejefami-lier er som udgangspunkt omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Kommer et medlem af pleje-familien til skade eller får en erhvervssygdom under udførelsen af plejefamiliearbejdet, er ved-kommende således typisk sikret erstatning og/eller godtgørelse efter arbejdsskadesikringsloven.Der kan i den forbindelse henvises til Ankestyrelsens Principafgørelse 45-10.Kost og logi
539.
540.
Beløbet tilkost og logi tilsigter at dække de helt almindelige udgifter ved et barns ophold i et anbringelses-sted, dvs. især kost, daglige fornødenheder, fritidsaktiviteter og fornøjelser. Hertil kommer ud-gifter til værelse og opvarmning samt udgifter på grund af forøget slid på bygning, møbler m.v.,uden at der er tale om en kompensation for en evt. lejeindtægt, som man ville kunne have opnå-et, hvis barnet eller den unge ikke havde boet der. Der er tale om et beløb, der er fastsat ud franogle gennemsnitsbetragtninger, der ikke skal aflægges regnskab for. Social- og Integrationsmi-nisteriet udsender en gang årligt en bekendtgørelse med satserne for godtgørelse for udgifter tilkost og logi i forbindelse med formidlet døgnophold efter servicelovens § 142.
For anbringelsessteder med fast budget udgør kommunens opholdsbetaling for anbringelse af etbarn eller en ung en beregnet takst, der skal dække alle udgifter til barnet eller den unge. Lomme-penge, arbejdsvederlag m.v. samt vedligeholdelse af beklædning afholdes under opholdet over op-holdsstedets drift.KL udsender årligt en vejledning om opholdsbetaling ved formidlet døgnophold efter servicelovens§ 142 med vejledende satser for vederlag, lommepenge, arbejdsvederlag m.v.Særligt om lommepenge, beklædning, gaver m.v.541.
Kommunenovertager den fulde forsørgelse af barnet eller den unge ved en anbringelse uden for hjemmet.Forældremyndighedsindehaveren kan ikke længere modtage børnebidrag eller børne- og unge-ydelse. Det indebærer, at nogle af de ydelser, som forældre normalt vil give deres børn, må af-holdes af kommunen under anbringelsen. Det gælder f.eks. lommepenge til barnet eller den un-ge. Kommunen må ligeledes sørge for, at barnet eller den unge kan blive forsynet med en pas-sende beklædning under opholdet.
Hensigten med udbetaling af lommepenge m.v. er, at børn og unge skal vænnes til at administrereegne penge, så de forberedes på, at de på et tidspunkt skal ud at bo på egen hånd. Kommunen træf-fer afgørelse om, hvilke beløb børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, skal have til rådighedi lommepenge, arbejdsvederlag og andre ydelser.Lommepengebeløbet tilpasses barnets alder og bør forhøjes ved det 16. år, så den unge kan betalefor visse personlige fornødenheder. Lommepengene udbetales kontant til børnene og de unge.
319
Arbejdsløn, der tilfalder skoleelever ved arbejde for fremmede og ved udførelse af særlige opgaverpå institutionen, bør som alt overvejende hovedregel tilfalde barnet eller den unge selv, for dervedat ligestille dem med hjemmeboende børn og unge. Det vil desuden kunne bidrage til at give denunge en forståelse for, hvordan pengene skal administreres, hvilket kan være med til at forberededen unge til at skulle stå på egne ben.Ud over de egentlige lommepenge og beklædningstilskud kan der gives tilskud til køb af gaver vedsærlige lejligheder, såsom fødselsdag, jul, eksamen, konfirmation og lignende.Forældremyndighedsindehaveren kan søge kommunen om at få udbetalt kostpengene til barnet ellerden unge i forbindelse med fravær fra institutionen eller opholdsstedet, men det vil bero på en kon-kret vurdering, om ansøgningen skal imødekommes.Der bør under hensyn til den almindelige prisudvikling foretages en årlig regulering af taksterne tillommepenge, arbejdsvederlag, beklædning, kostpenge m.v. til børn og unge, der er anbragt uden forhjemmet.KL udsender en gang årligt vejledende satser for de nævnte ydelser.Særligt om udgifter til forrevalidering542.
For så vidtangår muligheden for at yde hjælp til en forrevalidering, der sker som led i et udslusningsforløbfor en ung, og hvor forløbet strækker sig over en periode efter døgnopholdet, henvises der tilBeskæftigelsesministeriets vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik.Andre bestemmelser
543.
Rejseudgif-ter i forbindelse med ferier og weekender betales af institutionen eller opholdsstedet. For børnog unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der ikke kan rejsealene, kan rejseudgifterne til en ledsager dækkes. I de særlige tilfælde, hvor barnet eller den un-ge på grund af sin tilstand ikke er i stand til at rejse hjem, kan institutionen afholde udgifter tilbesøgsrejser for forældrene.
Hvis forbindelsen mellem barnet eller den unge og dets hjem i øvrigt vanskeliggøres af økonomiskegrunde, giver servicelovens § 52 a kommunen mulighed for at yde økonomisk støtte til forældrenesudgifter i forbindelse med besøg hos barnet eller den unge, se punkt 355 ff.Børn og unge under 18 års egenbetaling for ophold på anbringelsesstederServiceloven§ 159.Social- og integrationsministe-ren kan fastsætte regler om, at foræl-drene og barnet eller den unge betalerfor døgnopholdet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7.Der kan ikke fastsættes betaling for etdøgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 7, nårder er tale om en videreførelse af enanbringelse efter § 68 a.
320
544.
Efter ser-vicelovens § 159 kan social- og integrationsministeren fastsætte regler om, at forældre samtbørn og unge under 18 år skal bidrage til udgifterne ved ophold på et anbringelsessted. De nær-mere regler herfor er reguleret i Bekendtgørelse om betaling for ophold i anbringelsessteder forbørn og unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til ogmed 22 år nr. 610 af 15. juni 2006. Bekendtgørelsen indeholder rammerne for, hvordan kom-munalbestyrelsen kan fastsætte betalingsbeløbet i det konkrete tilfælde.
Når kommunalbestyrelsen fastsætter barnets eller den unges egenbetaling for opholdet, er det vig-tigt, at der samtidig tages højde for handleplanen for barnet eller den unge. Betalingen kan benyttessom pædagogisk instrument overfor barnet eller den unge, og det må vurderes i den konkrete sag,hvad der er hensigtsmæssigt. I nogle tilfælde vil det eksempelvis være hensigtsmæssigt, at den ungemotiveres til at arbejde, mens det i andre tilfælde vil være hensigtsmæssigt, at den unge bruger sintid på sin uddannelse.Der kan ikke fastsættes betaling for en videreført anbringelse efter § 68 a. Baggrunden herfor er, atder ellers ville kunne forekomme situationer, hvor anbragte unge risikerer at skulle tage stilling til,om deres forældre eller om de selv skal betale for den videreførte anbringelse. Der ville således væ-re risiko for, at betaling for anbringelsen ville påvirke den unges ønske om fortsat at være anbragt.Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet545.I bekendt-gørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, (kan findespå www.retsinfo.dk), findes en udtømmende opregning af, hvornår det inden for det sociale om-råde kan være tilladt at anvende magt over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.Anvendelse af magt over for anbragte børn og unge skal således have hjemmel i denne bekendt-gørelse. Findes der ikke lovhjemmel til en given foranstaltning, vil der være tale om ulovligmagtanvendelse.Magtanvendelse må efter bekendtgørelsen ikke erstatte omsorg og socialpædagogisk bistand, ogmagtanvendelsen skal begrænses til det absolut nødvendige samt stå i rimeligt forhold til det, dersøges opnået hermed. Det kan derfor være hensigtsmæssigt løbende at evaluere på det pædagogiskearbejde på stedet med henblik på at minimere antallet af magtanvendelser.Som eksempel på fysisk magtanvendelse kan nævnes, at barnet eller den unge fastholdes eller førestil et andet opholdssted. Hertil kræves det imidlertid som en betingelse, at barnet eller den unge ud-viser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarligt, eller at barnet eller den ungederved forhindres i at skade sig selv eller andre. Endvidere skal den fysiske magtanvendelse væreafpasset efter forholdene i den enkelte situation og må ikke gå ud over det strengt nødvendige.Et andet eksempel på fysisk magtanvendelse er, at børn og unge på opholdssteder og døgninstituti-oner, herunder delvist lukkede døgninstitutioner, kan tilbageholdes i op til 14 dage i starten af an-bringelsen, når det må anses for at være af væsentlig betydning for at imødekomme et barns eller enungs særlige behov for støtte og det vurderes at have afgørende betydning for den socialpædagogi-ske behandling.Der gælder forskellige magtbeføjelser for forskellige anbringelsessteder, idet magtanvendelsesmu-lighederne i opholdssteder for børn og unge og i ikke sikrede afdelinger i døgninstitutioner for børnog unge er meget begrænsede, mens der er nogle flere magtmidler til rådighed i sikrede og særligtsikrede afdelinger, hvis betingelserne herfor er opfyldt.Magtanvendelse er ikke tilladt i plejefamilier og kommunale plejefamilier for børn og unge eller påandre typer af anbringelsessteder end opholdssteder og døgninstitutioner.
321
I bekendtgørelsen om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, fin-des der desuden regler om registrering og indberetning af magtanvendelse og om proceduren herforsamt regler om klageadgang m.v.Børn og unges indflydelse på hverdagen546.
Børnogunge på døgninstitutioner og opholdssteder bør i videst muligt omfang inddrages i drøftelserneomkring institutionernes og opholdsstedernes daglige drift. Hensigten med inddragelsen af børnog unge i beslutninger vedrørende hverdagen på anbringelsesstedet er at lære dem at deltage ialmindelige beslutningsprocesser gennem dialog og samarbejde samt at lære dem, at deres me-ning betyder noget, hvorved deres selvstændighed styrkes. Det kan ske gennem regelmæssig af-holdelse af møder, hvor der orienteres om udviklingen på institutionen, og hvor leder og medar-bejdere kan høre om børnenes eller de unges opfattelse af institutionen eller opholdsstedet ogdet daglige arbejde.
Hvis der på institutionen eller opholdsstedet findes et tilstrækkeligt antal børn eller unge, der harden fornødne modenhed, kan det være hensigtsmæssigt at oprette et råd for de anbragte børn ogunge.Forældreindflydelse på døgninstitutioner og opholdssteder547.
Forældre tilbørn og unge, der er optaget i døgninstitutioner og opholdssteder, skal medinddrages i stilling-tagen til spørgsmål, der i almindelighed berører forældrenes forhold til institutionen, jf. service-lovens § 1 og § 46.
Døgninstitutioner og opholdssteder bør have et forældreråd. Et forældreråd har normalt udtaleret ispørgsmål, der vedrører institutionen, og kan i øvrigt tage ethvert spørgsmål om institutionens driftop til behandling, men forældreråd har normalt ikke nogen indflydelse ved konkrete forhold, herun-der ansættelser.I tilfælde, hvor et forældreråd ikke kan etableres, kan der i stedet udpeges en talsmand for forældre-ne.De selvejende institutioner har normalt forældrerepræsentanter i bestyrelsen. Valgperioden fremgåraf vedtægten.Valg af forældrerepræsentanter til bestyrelse og forældreråd for døgninstitutioner og opholdsstedersker ved forældremøder, hvor der i øvrigt kan ske orientering af forældrene om institutionens arbej-de og eventuelle planer for institutionens fremtid.
Kapitel 21Anbringelse og forholdene under anbringelsen548.
I dette ka-pitel beskrives først Tilbudsportalen, som er en landsdækkende oversigt over de kommunale,regionale og private tilbud, samt Tilbudsportalens anvendelse ved valg af anbringelsessted. Der-efter beskrives de forskellige hensyn, der skal tages ved valg af anbringelsessted, herunderkommunens pligt til medinddragelse af forældrene og barnet eller den unge, når der skal træffesafgørelse om valg af konkret anbringelsessted i overensstemmelse med den udarbejdede hand-leplan. Efterfølgende beskrives reglerne for ændring af anbringelsessted med eller uden samtyk-
322
ke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. I kapitlet beskrives ogsåreglerne for hjemgivelse og ophør af anbringelsen. Endelig beskrives reglerne om regulering afbarnets forhold under anbringelsen, herunder om kommunens overtagelse af den fulde forsør-gelse af barnet eller den unge ved anbringelsen.Tilbudsportalen
323
Serviceloven§ 14.Social- og integrationsministerensamler og formidler oplysninger omkommunale, regionale og private til-bud efter §§ 32 og 36, § 66, nr. 1 og 2,jf. § 142, stk. 1, nr. 1, § 66, nr. 5 og 6,§§ 101, 103, 104 og 107-110 i enlandsdækkende oversigt (Tilbudsporta-len).Stk. 2.Kun tilbud, som er registreret iTilbudsportalen, kan indgå i kommu-nalbestyrelsens forsyning, jf. § 4,stk. 2.Stk. 3.Private tilbud efter § 66, nr. 5,og §§ 101 og 107 kan kun registreres iTilbudsportalen, hvis den stedligekommunalbestyrelse har truffet afgø-relse om optagelse af tilbuddet somgenerelt egnet. Har en anden kommu-nalbestyrelse eller et regionsråd indgå-et en generel aftale om anvendelse afsamtlige pladser i tilbuddet, træffes af-gørelse efter 1. pkt. dog af dennekommunalbestyrelse eller dette re-gionsråd.Stk. 4.Social- og integrationsministe-ren kan foretage anmeldte og uanmeld-te tilsynsbesøg i de registrerede tilbudfor at kontrollere, om de faktiske for-hold er i overensstemmelse med regi-streringerne i Tilbudsportalen. Efter ettilsynsbesøg kan social- og integrati-onsministeren påtale uoverensstem-melser over for henholdsvis kommu-nalbestyrelsen i den kommune eller re-gionsrådet i den region, som fører til-syn med tilbuddet, og underrettekommunalbestyrelsen i de kommuner,der har pligt til at yde hjælp til bruger-ne efter denne lov. Social- og integra-tionsministeren sender tilsynsrappor-terne til handicapråd i de berørtekommuner.Stk. 5.Social- og integrationsministe-ren fastsætter i en bekendtgørelsenærmere regler om Tilbudsportalen,herunder om afgørelse om optagelse
324
efter stk. 3 og om kommuners og regi-oners pligt til at give oplysninger tilTilbudsportalen. Social- og integrati-onsministeren kan endvidere beslutte,at Tilbudsportalen skal omfatte andretilbud end de tilbud, som er nævnt istk. 1.Alle gene-relt godkendte kommunale, regionale og private anbringelsessteder i servicelovens § 67, stk. 1-3lægges ind i Tilbudsportalen, der er internetbaseret, jf. servicelovens § 14 stk. 1. Kommunernemå kun anvende anbringelsessteder, som er beskrevet i Tilbudsportalen, medmindre der er taleom netværksplejefamilier, konkret godkendte plejefamilier, konkret godkendte kommunale ple-jefamilier eller egne værelser, som ikke skal registreres på portalen.Formålet med Tilbudsportalen er at skabe et overblik og et sammenligningsgrundlag mellemtilbuddene inden for det sociale område, så det i højere grad bliver muligt for kommunen atvælge det bedst mulige tilbud til det enkelte barn eller den unge, der skal anbringes uden forhjemmet. For forældrene, barnet eller den unge bliver det lettere at finde oplysninger om til-buddene, så det både er muligt at vurdere om det anbringelsessted, som kommunen har fore-slået, er et egnet tilbud eller vælge et tilbud ud, som borgeren kan opfordre kommunen til atvælge som konkret anbringelsessted. I følge Social- og Integrationsministeriets bekendtgø-relse nr. 475 af 8. maj 2013 om Tilbudsportalen, § 7 skal den indeholde oplysninger om føl-gende:de organisatoriske forhold,antal pladser i tilbuddet,ydelser, behandlingsmetoder og værdigrundlag,takster,personaleforhold,fysiske forhold,sammensætningen af bruger eller pårørenderåd,brugerbetaling,samarbejdsrelationer, herunder til andre sektorer,evalueringer af tilbuddetsærlig specialrådgivningsenhed, der er tilknyttet tilbuddet, og om der er indgået aftalemed VISO om anvendelsen af specialrådgivningenI forhold til generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamili-er skal kommunen alene indberette oplysninger om antallet af generelt godkendte plejefami-lier/kommunale plejefamilier og antallet af pladser i generelt godkendte plejefamili-er/kommunale plejefamilier i kommunen, samt hvilke målgrupper af børn og unge, som degenerelt godkendte plejefamilier/kommunale plejefamilier er egnede til at modtage. Derud-over skal det fremgå, hvem der er den godkendende myndighed. Forskellene i oplysnings-krav skyldes, at der er forskel på anbringelsesstedernes karakter og dermed, hvad man kanforvente og forlange, at et tilbud kan give oplysninger om.Efter serviceloves § 14 stk. 4 kan der foretages tilsynsbesøg på de registrerede tilbud medhenblik på at sikre, at de forhold, som er beskrevet i portalen, er i overensstemmelse med defaktiske forhold. Som del af tilsynet skal der udarbejdes en tilsynsrapport efter hvert tilsyns-
549.
325
besøg, som skal lægges på Tilbudsportalen i tilknytning til det enkelte tilbud. Hvis der bliverudstedt påbud, skal det ligeledes fremgå af Tilbudsportalen. Påbuddet bliver fjernet, når derigen er overensstemmelse mellem de offentliggjorte oplysninger og de faktiske forhold. Deter kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at der til enhver tid er overensstemmelse mellemoplysningerne og de faktiske forhold, uanset om det er et privat eller et offentligt tilbud.For yderligere vejledning om Tilbudsportalen henvises til Vejledning om formål og andregenerelle bestemmelser i serviceloven. Vejledning nr. 1 til serviceloven.Kommunens opgaver i forbindelse med anbringelsen
326
Serviceloven§ 68 b.Kommunalbestyrelsen skaltræffe afgørelse om valg af konkretanbringelsessted i overensstemmelsemed handleplanen, jf. § 140. Samtidigmed valg af anbringelsessted skal dertages stilling til barnets eller den ungesskolegang. Er anbringelsesstedet be-liggende i en anden kommune endbarnets eller den unges opholdskom-mune, har opholdskommunen pligt tilat underrette den stedlige kommuneforud for anbringelsen.Stk. 2.Ved valg af anbringelsesstedskal kommunen vælge det anbringel-sessted, som bedst kan imødekommebarnets eller den unges behov. Kom-munen skal lægge vægt på anbringel-sesstedets mulighed for at tilbyde næreog stabile voksenrelationer og herun-der vurdere, om en anbringelse i enplejefamilie, jf. § 66, nr. 1-3, er mesthensigtsmæssig.Stk. 3.Hvis barnet eller den unge harsøskende, der er anbragt uden forhjemmet, skal kommunalbestyrelsenvælge samme anbringelsessted, med-mindre de øvrige søskendes eller bar-nets eller den unges behov eller andrevæsentlige forhold taler imod dette.Stk. 4.Forud for anbringelsen skalkommunalbestyrelsen hjælpe barnet el-ler den unge med at finde en person ibarnets eller den unges familie ellernetværk, som kan udpeges til at væredennes støtteperson under anbringel-sen. Kommunen kan efter behov dæk-ke støttepersonens udgifter til telefon,transport og lign.Når det erbesluttet at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, skal kommunen træffe afgørelse omvalg af konkret anbringelsessted, så det er i overensstemmelse med den handleplan, der efterservicelovens § 140 skal være udarbejdet forud for beslutningen.Kommunen skal vælge, hvilket konkret anbringelsessted der skal anvendes. Kommunen kanmed fordel anvende Tilbudsportalen, der er et redskab til at vælge det konkrete anbringelses-
550.
327
sted, se punkt 549. En afgørelse efter servicelovens § 68 b, stk. 1 er ikke alene en afgørelseom, hvilken type af anbringelsessted der skal anvendes, dvs. at det ikke alene er en afgørelseom, hvorvidt der skal anvendes døgninstitution, eget værelse, netværksplejefamilie, plejefa-milie eller et godkendt opholdssted. En afgørelse efter servicelovens § 68 b, stk. 1 dækkervalget af det konkrete fysiske sted, dvs. om der f.eks. vælges den ene plejefamilie frem forden anden. De forskellige typer af anbringelsessteder gennemgås i kapitel 19.551.
Kommu-nens afgørelse om valg af anbringelsessted skal træffes i overensstemmelse med handleplanen,hvilket indebærer, at der ud fra det beskrevne formål og de konkrete mål med anbringelsen skalvælges et anbringelsessted, der kan bidrage til at disse mål opnås. Formålet med anbringelsen ogde konkrete mål for anbringelsen skal således være styrende for valget af anbringelsessted.
Derfor er det centralt, at barnets eller den unges forhold er grundigt undersøgt med en undersøgelseefter servicelovens § 50, og at målene med anbringelsen er klart beskrevet i handleplanen. Når detindledende arbejde er gjort grundigt, har kommunen et godt udgangspunkt for at identificere egnedeanbringelsessteder, som kommunen har mulighed for at indgå i en dialog med. På den måde sikresdet, at kommunen og anbringelsesstedet, der har et medansvar for at sikre, at det modtager børn ogunge, som det er egnet til at hjælpe, fra starten får valgt det rigtige anbringelsessted. Det er vigtigtfor kontinuiteten i barnets eller den unges liv, at der fra starten vælges det rigtige anbringelsessted,således at barnet eller den unge i videst muligt omfang kan undgå de brud og belastninger, som æn-dringer af anbringelsesstedet altid vil indebære. Hvis barnet eller den unge tidligere har været i af-lastning i en plejefamilie,vil det være relevant at overveje, om det pågældende sted kan anvendessom anbringelsessted, således at der skabes kontinuitet i opvæksten.Hvis kommunen vælger et generelt godkendt anbringelsessted, vil det være hensigtsmæssigt, hvisden anbringende kommune foretager en vurdering, der sikrer, at barnet eller den unge vil være vel-placeret i netop dette anbringelsessted. F.eks. kan der foretages en vurdering af, om de personligeressourcer i anbringelsesstedet og tilbuddene i tilknytning til anbringelsesstedet svarer til barnetseller den unges behov og målene med anbringelsen. Det vil f.eks. også ofte være relevant, at barneteller den unge og forældrene besøger stedet, inden der træffes afgørelse om valg af anbringelses-sted.Jf. bestemmelsen i servicelovens § 140 om handleplaner kan målene med anbringelsen dække etbredt spektrum af forhold. Kommunen skal derfor anlægge en bred vurdering af anbringelsesstedetsegnethed. Det betyder, at ikke blot anbringelsesstedets egne tilbud skal vurderes, men at der ogsåskal lægges vægt på f.eks. barnets eller den unges mulighed for at bevare kontakten til familie, ven-ner, fritidsaktiviteter m.v., og på hvorvidt det pågældende lokalsamfund har de tilbud, f.eks. pas-nings-, uddannelses-, eller arbejdstilbud, det pågældende barn eller den pågældende unge har behovfor, og som er fastlagt i handleplanen, jf. servicelovens § 140. Desuden er det hensigtsmæssigt iforhold til at sikre et godt forløb, at barnets eller den unges ønsker søges tilgodeset, hvis ønskerne eri overensstemmelse med formålene med anbringelsen.Hvis et barn eller en ung har været hjemgivet i en periode, og det senere bliver nødvendigt med engenanbringelse, bør kommunen overveje, om det er hensigtsmæssigt og muligt for barnet eller denunge at vende tilbage til det anbringelsessted, hvor det tidligere har været anbragt.Desuden er det oplagt, at kommunen i forbindelse med valget af det konkrete anbringelsessted,lægger vægt på tidligere erfaringer med brug af netop dette anbringelsessted. Kommunen kan f.eks.selv foretage en systematisk opsamling af erfaringerne med forskellige anbringelsessteder eller kon-takte andre kommuner, der tidligere har gjort brug af det pågældende sted. Dette skal ske underhensyntagen til de generelle regler om videregivelse og indhentelse af oplysninger.
328
Ved valg af anbringelsessted til børn og unge fra etniske minoriteter må kommunen tage tilbørligthensyn til de særlige forhold, som barnets eller den unges etniske, religiøse, kulturelle og sprogligebaggrund giver anledning til. Der må særligt lægges vægt på hensynet til, at der skabes sammen-hæng i barnets eller den unges opvækst. UFC Børn og Unges bog »Fra Udfordring til Udvikling«fra 2005 om anbringelser af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk redegør for, at detofte ikke er nødvendigt med særlige arbejdsmetoder og -redskaber over for disse børn og unge. Dethandler i højere grad om at have forståelse for de vilkår, der kan gøre det sværere for forældre ogbørn at håndtere en anbringelse: Det kan f.eks. være sprogproblemer, andre samfundsforståelser,eller forhold som at anbringelsesstedet mangler personale med samme etniske baggrund eller perso-nale med forståelse for familiens etniske baggrund.Ved valg af anbringelsessted i sager om adoption bør kommunen overveje at kontakte Adoptions-nævnet for at forhøre sig, omder er godkendte adoptanter, som ønsker at være plejefamiliemed hen-blik på adoption. Se punkt 695 for yderligere om anbringelse med henblik på adoption.552.
Kommunenskal vælge anbringelsessted ud fra en konkret vurdering af stedets egnethed til at imødekommebarnets eller den unges behov for særlig støtte. I den forbindelse skal kommunen vurdere an-bringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og stabile omsorgsrelationer. Af servicelovens§ 68b, stk. 2, fremgår det således, at børn og unge skal anbringes i en plejefamilie, en kommunalplejefamilie eller i en netværksplejefamilie, hvis det konkret vurderes at være hensigtsmæssigtaf hensyn til barnets eller den unges behov. Servicelovens § 68b, stk. 2, ændrer ikke ved, atkommunalbestyrelsen ved valg af konkret anbringelsessted altid skal vælge det anbringelses-sted, som bedst kan imødekomme barnets eller den unges behov. Bestemmelsen har i stedet tilformål at præcisere, at børns og unges behov for et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære ogkontinuerlige relationer til voksne, skal indgå i kommunalbestyrelsens valg af anbringelsessted.Servicelovens § 68 b har således til hensigt at sikre, at børn og unge bliver anbragt hos en pleje-familie i de tilfælde, hvor det vurderes at være mest hensigtsmæssigt at give dem mulighed forat profitere af de mere familiære rammer, som denne anbringelsesform indebærer. Det betyder,at det i hvert enkelt tilfælde konkret skal overvejes, om det vil være mest hensigtsmæssigt forbarnet at blive anbragt hos en plejefamilie, og at der, hvis det vurderes hensigtsmæssigt, herefterskal vælges en plejefamilieanbringelse. Servicelovens § 68b lægger ikke op til, at kommunalbe-styrelsen skal vurdere, i hvor stort omfang de enkelte ansatte/fagpersoner på et opholdssted elleren døgninstitution kan tilbyde barnet eller den unge nære og kontinuerlige omsorgsrelationer.
Det skal understreges, at ikke alle børn og unges behov vil kunne varetages bedst i en plejefamilie.Nogle grupper af børn og unge vil have et behandlingsbehov, der tilsiger, at de anbringes i en pleje-familie og modtager den nødvendige støtte og behandling sideløbende hermed efter de støttemulig-heder, som § 52, stk. 3, rummer. Anbringelsen i en plejefamilie i sådanne tilfælde skal derfor sessom et supplement til en professionel indsats. F.eks. kan et barn eller en ung være anbragt i en ple-jefamilie sideløbende med, at det modtager behandling på en specialiseret institution. I andre tilfæl-de vil barnet derimod have et støttebehov, der tilsiger, at der i stedet må ske anbringelse på en spe-cialiseret døgninstitution eller et opholdssted.553.
Kommu-nalbestyrelsen i den anbringende kommune skal så vidt muligt vælge det samme anbringelses-sted, hvis der er flere søskende i en familie, der skal anbringes eller er anbragt, jf. servicelovens§ 68b, stk. 3 Kommunalbestyrelsen kan dog undlade at anbringe barnet eller den unge på sam-me anbringelsessted som eventuelle søskende, hvis de øvrige søskendes behov, barnets eller denunges behov eller andre væsentlige forhold taler imod dette. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor
329
barnet har et støttebehov, der er meget forskelligt fra den eller de anbragte søskendes, og at denindsats, der er behov for, derfor ikke kan tilbydes på det samme anbringelsessted.554.
Kommu-nalbestyrelsen er forpligtet til aktivt at hjælpe barnet eller den unge, som skal anbringes, med atidentificere en person i familien eller netværket, som barnet eller den unge har tillid til, og somkan være barnet eller den unges støtteperson under anbringelsen, jf. servicelovens § 68b, stk. 4Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med kommunalbestyrelsens forpligtigelse til systematiskat inddrage familie og netværk, jf. servicelovens § 47, samt forpligtelsen til forud for anbringel-sen at have undersøgt de forhold i familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at kla-re vanskelighederne jf. lovens § 50, stk. 5.
Kommunalbestyrelsens forpligtelse består i at tale med barnet eller den unge om, hvem i familieneller netværket, de har en særlig tillid til, og som de selv kunne forestille sig kunne være deres støt-teperson. Det kan f.eks. være en skolelærer, nabo, fodboldtræner, familiemedlem eller en anden inetværket, som barnet har tillid til. Denne forpligtelse kan f.eks. opfyldes ved at gennemføre ensamtale herom i forbindelse med børnesamtalen, jf. lovens § 48 samt i sagsbehandlerens løbendedialog med barnet eller den unge om, hvordan denne trives m.v. Kommunalbestyrelsen må i forholdtil børn og unge med nedsat funktionsevne være opmærksom på, at der kan være forhold omkringfunktionsnedsættelsen, der kan vanskeliggøre denne dialog. Dette bør der i størst mulig omfangtages højde for ved samtalen med barnet eller den unge.Der er tale om en ret for barnet eller den unge til, at kommunalbestyrelsen aktivt undersøger mulig-hederne for en støtteperson i barnets eller den unges familie eller netværk. Det betyder dels, at derikke er en pligt for barnet til at modtage en støtteperson. Der kan derfor være tilfælde, hvor barneteller den unge ikke ønsker, at den eksisterende relation med en voksenperson bliver formaliseretved at udpege denne som støtteperson. Endvidere betyder det, at der ikke er pligt til at give barneten støtteperson, hvis årsagen hertil alene er, at det ikke er muligt for kommunen at finde en person,som vurderes at være egnet til at være støtteperson til barnet, eller hvis den eller de personer, somvurderes egnede, ikke ønsker at være støttepersoner for barnet eller den unge.Hvis barnet identificerer en støtteperson, skal det overvejes, om støttepersonen vil kunne udgøre enstabil voksenkontakt i barnets eller den unges liv med positiv betydning for barnets eller den ungesfremtidige udvikling.Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at den identificerede person vil være hensigtsmæssig for bar-net eller den unge at have som støtteperson, skal der tages kontakt til vedkommende for at afklare,om denne ønsker at være støtteperson for barnet. Hvis dette er tilfældet kan der i samarbejde medbarnet eller den unge og støttepersonen udarbejdes en aftale om, hvordan kontakten vedligeholdesunder anbringelsen. Der er ikke krav om formaliserede møder mellem barnet eller den unge ogstøttepersonen, en bestemt mødefrekvens eller andet. Det vil være barnet eller den unge, støtteper-sonen og kommunalbestyrelsen, der skal aftale omfanget.Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse vurdere, om der er behov for at dække støttepersonensudgifter til transport, telefon eller andre lignende udgifter, således at manglende mulighed for atbetale for dette ikke kommer til at fungere som en barriere for, at kontakten kan vedligeholdes. Deter dog ikke hensigten med bestemmelsen, at støttepersonen skal ansættes eller aflønnes af kommu-nalbestyrelsen, da der netop lægges op til at styrke barnets eller den unges forbindelse til en person,der har et personligt engagement og/eller en følelsesmæssig forpligtelse over for barnets eller denunge.
330
Støttepersonen kan få de relevante kontaktoplysninger om barnet sag, som er nødvendige, for atstøttepersonen kan opretholde kontakten med barnet eller den unge. Det kan f.eks. dreje sig om op-lysninger vedr. adresse og kontaktperson på anbringelsesstedet.Akutte sager der ikke kan afvente udarbejdelsen af en handleplan555.
Selvom detkan være nødvendigt at gennemføre en anbringelse akut, og det således ikke er forsvarligt at af-vente udarbejdelsen af en handleplan efter servicelovens § 140, skal valget af anbringelsesstedtræffes på baggrund af den foreliggende viden, og den kortfattede beskrivelse af formålet medanbringelsen, som kommunen under alle omstændigheder har pligt til at udfærdige. Kommunenskal snarest muligt udarbejde en handleplan derefter, se herom i punkt 324.Ved udlandsophold
556.
Efter ser-vicelovens § 2 er det en forudsætning for ydelse af hjælp, at modtageren opholder sig lovligt heri landet.
Der er derfor ikke hjemmel i serviceloven til at finansiere børns og unges ophold i udlandet. Dettegælder, uanset om anbringelsen formelt sker på et her i landet beliggende anbringelsessted, der dri-ver afdelinger eller andre projekter i udlandet. Der er heller ikke hjemmel til at dispensere herfra.I denne forbindelse ses der dog bort fra almindelige ferieophold eller lejrskoler, der indgår i ophol-det på et anbringelsessted, der ligger i Danmark, ligesom der ses bort fra længerevarende udlands-ophold for børn og unge anbragt i plejefamilier i tilfælde, hvor opholdet er en naturlig følge af, atbarnet eller den unge indgår i familielivet på lige fod med eventuelle andre børn. Det skal bemær-kes, at kommunens pligt til at føre et løbende tilsyn med anbringelsen, jf. servicelovens§ 148, fortsat vil gælde under sådanne længerevarende udlandsophold, samt at der skal tages højdefor barnet eller den unges mulighed for samvær med forældrene.Samtidig kan der ydes støtte til ophold på et dansk skib, der sejler i dansk eller udenlandsk farvandunder forudsætning af, at skibsprojektet og fartplanen er godkendt af Søfartsstyrelsen, jf. punkt 513om skibsprojekter. Opholdet på skibet anses i dette tilfælde for ophold på dansk territorium.Særlige regler for Grønland og Færøerne557.
Der er dogmulighed for at anbringe børn og unge i Grønland eller på Færøerne, ligesom de grønlandske ogfærøske myndigheder kan anbringe et barn eller en ung her i landet. Det følger af bekendtgørel-senr. 1389 af 12. december 2006 om besøgsrejser og ophold i Danmark eller Grønland i tilbud iboformer for personer fra Grønland og Danmark, som skal opholde sig i Danmark eller Grøn-land i tilbud i boformer samt bekendtgørelsenr. 1388 af 12. december 2006 om besøgsrejser ogophold i Danmark eller på Færøerne i tilbud i boformer, der beskriver de tilsvarende regler foraftaler med Færøerne.
Anbringelsen skal ske på initiativ fra de sociale myndigheder i det land, hvor barnet eller den ungeaktuelt bor. Anbringelsen etableres på baggrund af en aftale mellem myndighederne i de pågælden-de lande. De sociale myndigheder i det land, hvor barnet eller den unge skal anbringes udarbejder etforslag til en handleplan for opholdet, der skal angive formålet, den forventede varighed samt vilkå-rene for tilsynet. Derudover skal den anbringende kommune udarbejde en handleplan i samarbejdemed den kommune i anbringelseslandet, hvor barnet eller den unge får ophold. Den anbringendekommune skal mindst hver halve år sende en redegørelse for anbringelsen til myndighederne i an-bringelseslandet, der skal anvendes ved revisionen af handleplanen. Den anbringende kommune
331
skal dække udgifterne til samvær med barnet eller den unge. Det er den anbringende kommune, derskal afholde udgifterne til anbringelsen.Eksempel:Peter er født i Danmark, hvor han har boet sammen med sin færøske mor. Da moderen ikke længereer i stand til at tage sig af ham pga. psykisk sygdom, beslutter den danske kommune sig for at tagekontakt til en kommune på Færøerne med henblik på en anbringelse på Færøerne, hvor hans far ogøvrige familie bor. Den færøske kommune accepterer, at Peter anbringes på Færøerne. Begge kom-muner udarbejder en handleplan for indsatsen, der i det hele finansieres af de danske myndigheder.Den danske kommune dækker rejseudgifterne til, at Peter sammen med en pædagog kan besøgemoderen i Danmark nogle gange om året.Inddragelse af forældrene og barnet eller den unge i valget af anbringelsessted558.Forældre-nes og barnets eller den unges accept af det konkrete anbringelsessted har stor betydning for, atindsatsen kan blive til barnets bedste. Forskningen har således vist, at konflikter mellem foræl-drene og anbringelsesstedet påvirker barnet meget negativt. Derfor bør der lægges vægt på atinddrage både forældrene og barnet eller den unge i valget af anbringelsessted. Det vil f.eks. of-test være konstruktivt, at forældrene og barnet eller den unge besøger anbringelsesstedet, før dertræffes afgørelse om valg af anbringelsessted. Det er under alle omstændigheder et krav, at bar-net eller den unge tilbydes en samtale, før der træffes afgørelse om valg af anbringelsessted, så-ledes at barnets eller den unges holdning og ønsker så vidt muligt kommer til at indgå somgrundlag for valget af anbringelsesstedet, Samtalen kan dog undlades, hvis der umiddelbart for-inden har været afholdt samtale med barnet/den unge efter servicelovens § 50, stk. 3, se punkt277 for mere herom.Der er ikke krav om, at forældremyndighedsindehaveren eller barnet eller den unge samtykker tilkommunens valg af anbringelsessted, men det er hensigtsmæssigt, at der så vidt muligt søges tilve-jebragt en fælles forståelse for valget eller et egentligt samtykke, da det kan gøre det efterfølgendesamarbejde mellem forældrene og anbringelsesstedet lettere. Kommunalbestyrelsen må i forhold tilbørn og unge med nedsat funktionsevne være opmærksom på, at der kan være forhold omkringfunktionsnedsættelsen, der kan vanskeliggøre denne dialog. Dette bør der i størst mulig omfangtages højde for ved samtalen med barnet eller den unge.Til gengæld har både forældremyndighedsindehaveren og børn, der er fyldt 12 år, adgang til at kla-ge over kommunens afgørelse om valg af det konkrete anbringelsessted. Dvs. at der f.eks. kan kla-ges over, at kommunen vælger et bestemt opholdssted frem for et andet. En klage over kommunensvalg af anbringelsessted har som hovedregel opsættende virkning. Se i øvrigt punkt 726 om reglernei forbindelse med klage over valget af anbringelsessted.Stillingtagen til skolegang i forbindelse med valg af anbringelsessted559.
I forbindel-se med valget af anbringelsessted skal der tages stilling til barnets eller den unges skolegang, jf.servicelovens § 68b, stk. 1. Det betyder, at der som udgangspunkt skal være taget stilling til detkonkrete skoletilbud, inden anbringelsen iværksættes. Derfor bør valget af anbringelsessted fin-de sted på grundlag af en tværfaglig vurdering, hvor også pædagogisk psykologisk rådgivning(PPR) inddrages.
Skolegangen er meget vigtig for anbragte børn og unge. Både socialt set i forhold til barnets ellerden unges hverdag og muligheder for venskaber. Men også i forhold til barnets eller den unges vi-
332
dere muligheder for uddannelse og beskæftigelse. Derfor er det vigtigt, at der fra starten bliver tagethånd om denne problemstilling. Kravet om stillingtagen til skolegang allerede i forbindelse medvalget af anbringelsessted skal således sikre, at det som hovedregel er besluttet, hvor barnet ellerden unge skal gå i skole, før en anbringelse gennemføres.Baggrunden for denne bestemmelse er for det første, at barnets eller den unges behov i forhold tilskoletilbud kan have stor betydning for, hvilket anbringelsessted der vælges. F.eks. kan det spille enrolle for valget af anbringelsessted, at der findes en folkeskole tæt på en plejefamilie, hvor det vur-deres, at barnet vil kunne få et konstruktivt skoleforløb både fagligt og socialt eller, at der er en spe-cialskole, som er egnet til at varetage barnets eller den unges særlige behov. Ved valget af anbrin-gelsessted skal kommunen således sikre sig, at barnet eller den unge kan få dækket behovet for un-dervisning, helst på en lokal folkeskole eller, hvis det er nødvendigt, på opholdsstedets interne skoleeller i et andet specialundervisningstilbud. Baggrunden for bestemmelsen er derudover et ønske omat undgå, at barnet eller den unge i forbindelse med en anbringelse oplever en periode uden skole-gang, alene fordi spørgsmålet om skolegang ikke er afklaret.Hvis det overhovedet er muligt, er detvigtigt, at børn i den undervisningspligtige alder søger de lo-kale skoler, blandt andet med det formål at det sikres, at de bliver en del af lokalsamfundet. Det ervigtigt, at der etableres en god kontakt mellem anbringelsesstedet og skolen, så det sikres, at barnetbliver en integreret del af klassen fra starten af undervisningsforløbet. Det indebærer en god forbe-redelse af skolestarten. Udviklings- og Formidlingscentret for Socialt Arbejde med Børn og Unge(UFC Børn og Unge) har lavet en undersøgelse af, hvorvidt anbragte børn og unge formår at bliveen integreret del af undervisnings- eller pasningstilbuddet. Undersøgelsen viser, at det er svært fordisse børn og unge at blive integreret, og det er derfor vigtigt, at der etableres et godt samarbejdeinden skolestart. Se »Normalsystemets rummeliggørelse og anbringelser« fra 2005.I de tilfælde, hvor et barn eller en ung på grund af alvorlige skoleproblemer anbringes i en instituti-on eller et opholdssted med egen skole, må det tilstræbes, at barnet eller den unge så snart som mu-ligt flyttes til den lokale folkeskole. Undervisningen i døgninstitutionen eller på opholdsstedet må isamarbejde med den lokale skole tilrettelægges på en sådan måde, at dette formål fremmes.Hvis det skønnes nødvendigt at undervise et anbragt barn på anbringelsesstedet, skal barnet have enundervisning, der står mål med undervisningen i folkeskolen, herunder afgangsprøve, men den skaltilrettelægges, så den svarer til hver enkelt elevs særlige behov, og således at der arbejdes for, atbarnet kommer i den lokale folkeskole. Der skal f.eks. tages hensyn til, at barnet har koncentrati-onsproblemer, der gør det nødvendigt med meget afvekslende undervisning. Der henvises til be-stemmelserne i folkeskolelovens § 22, stk. 5 og 6, og til Ministeriet for Børn og Undervisnings vej-ledning nr. 9319 af 26. juni 2009 om specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelses-steder. Det er skoleforvaltningen i den stedlige kommune, der skal føre tilsyn med undervisningenpå stedet.Stillingtagen til spørgsmål om skolegang må dog ikke medføre, at en anbringelse forsinkes. Detbetyder, at kommunen om nødvendigt må træffe afgørelse om valg af anbringelsessted, selv omskolemyndighederne ikke har taget stilling til, hvilket skoletilbud barnet eller den unge skal haveunder anbringelsen. Det kan f.eks. være nødvendigt i situationer, hvor anbringelsen skal ske akut,eller hvor skolemyndighederne har brug for tid til udredning og vurdering, før valg af skoletilbudkan træffes. I alle tilfælde skal tilrettelæggelsen af barnets eller den unges skolegang dog påbegyn-des samtidig med valget af anbringelsessted.
333
Hvilken kommune træffer afgørelse om skoletilbuddet, og hvilken kommune betaler forskoletilbuddet560.Selve afgø-relsen om, hvilket skoletilbud barnet eller den unge skal have, træffes af skolemyndigheden iden stedlige kommune, hvilket vil sige den kommune, hvor anbringelsesstedet er beliggende.Derfor bør der fra starten etableres et samarbejde mellem den anbringende kommune og skole-myndigheden i den stedlige kommune, hvor anbringelsesstedet er beliggende.Når et barn eller en ung er anbragt, har den stedlige kommune i henhold til folkeskoleloven forplig-tigelse til at tilbyde barnet eller den unge den relevante undervisning. Det betyder, at skolemyndig-heden i den kommune, hvor anbringelsesstedet er beliggende, har en forpligtigelse til at tilbyde bar-net eller den unge den relevante undervisning – herunder beslutte om barnet eller den unge kan un-dervises i den almindelige folkeskole eller skal modtage specialundervisning. Ifølge folkeskolelo-ven har kommunalbestyrelsen således det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen, ogkommunalbestyrelsen skal påse, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folke-skolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.Skolemyndigheden i den stedlige kommune har således ansvaret for undervisningen af det anbragtebarn. Skolemyndigheden i den stedlige kommune har ligeledes pligt til at føre tilsyn med det under-visningstilbud, som barnet eller den unge modtager. Se i øvrigt »Manual om tilsyn med specialun-dervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder «, Ministeriet for Børn og Undervisningshåndbogsserie nr. 2-2010, der også omhandler retningslinjer i forbindelse med visitationen til skole-tilbud.Udgangspunktet er, at det er den kommune, hvor barnet er tilmeldt folkeregistret, der skal dækkeudgifterne til skolegangen. Hvis folkeregisterkommunen beder den anbringende kommune om atdække udgifterne til skolegangen, er den anbringende kommune forpligtet til at dække udgifterne.Det gælder, selv om det er den stedlige kommune, som beslutter, hvilket undervisningstilbud barneteller den unge skal have. Den anbringende kommune har således pligt til at refundere de udgifter,som den stedlige kommune har i forbindelse med undervisningen af barnet eller den unge. Dettegælder også udgifter til f.eks. støttepædagog i undervisningen. Se i øvrigt Ministeriet for Børn ogUndervisnings bekendtgørelse nr. 355 af 24. april 2006 om hvilken kommune udgifterne til folke-skolens undervisning m.v. endeligt påhviler.Fritidsliv og kontakt med det omgivende samfund561.
Derbørtilstræbes en så nær kontakt mellem børnene eller de unge og det omgivende samfund, som detfindes muligt og forsvarligt. Denne opmærksomhed følger også af, at det skal fremgå af handle-planen efter servicelovens § 140, hvilke mål man vil opstille i relation til fritidsliv og venskaber.Anbringelsesstedet bør så vidt muligt etablere kontakt til de lokale klubber og fritidstilbud m.v.,da anbragte børn og unge ofte vil opleve fritidstilbuddene som et fristed uden professionellevoksne, hvilket er vigtigt at tilbyde dem. Kontakten kan gå begge veje, således kan der skabesen naturlig kontakt til egnens børn og unge ved at give disse adgang til at benytte opholdsstedetseller institutionens sportsplads eller lignende.Bevilling af plads i et dagtilbud
562.
Ligesomved skoletilbud bør det overvejes, om det er hensigtsmæssigt for barnet at få tilbudt en plads i etdagtilbud, da dagtilbuddet ofte vil kunne styrke barnets integration blandt andre børn. En plads i
334
et dagtilbud samt eventuelle udgifter til en støtteperson til barnet kan bevilges som et led i an-bringelsen efter servicelovens § 52 a. Se punkt 356.Kommunens aftaler med anbringelsesstedet563.
Før barnetanbringes, indgår den anbringende kommune aftale med anbringelsesstedet om anbringelsensforventede varighed, og om de særlige forhold vedrørende barnets eller den unges pleje, be-handling, uddannelse m.v., der er angivet i handleplanen. Det bør fremgå af aftalen, hvilken ind-sats der i det hele skal ydes af anbringelsesstedet. Det anbefales, at der indgås en skriftlig aftaleherom med anbringelsesstedet.
I forbindelse med indgåelse af aftalen skal det tydeliggøres, at der forudsættes et tæt samarbejdemellem den anbringende kommune, forældrene og anbringelsesstedet.Det er meget vigtigt for anbringelsesstedet, at det modtager alle de oplysninger vedrørende barneteller den unge, som har betydning for anbringelsesstedets opgave med hensyn til barnet eller denunge. Der kan i den forbindelse henvises til, at private, der efter aftale udfører opgaver efter service-loven, er omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven, når opgaven udføres. Der henvises tilSocial- og Integrationsministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om retssikkerhed og admi-nistration på det sociale område.Den handleplan for barnet eller den unge, som den anbringende kommune har udarbejdet, er pri-mært et arbejdsredskab for kommunen selv. Indeholder handleplanen alene oplysninger, som er afrelevans for anbringelsesstedet, vil handleplanen kunne udleveres til anbringelsesstedet til støtte forarbejdet med barnets eller den unges problemer. Det væsentligste er imidlertid, at kommunen i sinaftale med anbringelsesstedet på baggrund af handleplanen klart definerer, hvilken indsats der skalydes over for barnet eller den unge. Hvis forældremyndighedsindehaveren giver samtykke til det,kan både handleplan og undersøgelse efter servicelovens § 50 udleveres til anbringelsesstedet, hvisde ikke indeholder oplysninger om rent private forhold vedr. andre personer.Inden anbringelsen aftales arten og omfanget af den anbringende kommunes bistand, herunder denfornødne faglige støtte og supervision under opholdet, som er afhængig af anbringelsesstedets res-sourcer og faglige viden samt barnets eller den unges særlige problemstillinger.Endvidere aftales det nærmere, hvordan og i hvilket omfang anbringelsesstedet skal indgå i et sam-arbejde med den anbringende kommune om barnets eller den unges samvær og kontakt med foræl-drene. I en række tilfælde vil samværet foregå på anbringelsesstedet, men der kan være tilfælde,hvor det er nødvendigt at flytte samværet væk fra stedet af hensyn til barnet eller den unge.Aftalen bør desuden indeholde bestemmelser om opsigelsesvarsel for begge parter samt om betalin-gen for opholdet og eventuelt nærmere om, hvad betalingen skal dække. En plejefamilie kan ikke fådækket merudgifter efter servicelovens § 41, da der ikke er tale om, at barnet bliver forsørget ihjemmet, som er betingelsen for hjælp efter denne bestemmelse. Hvis der er udgifter forbundet medbehandlingen af et barn eller en ung med en funktionsnedsættelse, skal udgifterne hertil såledesdækkes som led i selve anbringelsen.En kontrakt mellem den anbringende kommune og en plejefamilie eller et opholdssted bør ikke ind-gå i selve børnesagen, da det alene angiver retsforholdet mellem plejefamilien og kommunen. Op-lysninger om vederlag og supervision vil indgå i kontrakten, mens dækningen af øvrige ydelser tilplejebarnet skal fremgå af børnesagen. Forældrenes adgang til aktindsigt i kontrakten mellemkommunen og anbringelsesstedet kan alene ske med henvisning til offentlighedsloven.
335
Underretning af stedlig kommune564.
Efter ser-vicelovens § 68 b, stk. 1 skal den anbringende kommune altid underrette den stedlige kommuneforud for anbringelsen, hvis anbringelsesstedet ligger i en anden kommune end den anbringen-de. På den måde sikres det, at den stedlige kommune er bevidst om sit ansvar for at føre tilsynmed forholdene på generelt godkendte anbringelsessteder, og at der tages hånd om skolegang,pasningstilbud og lignende. Desuden vil den stedlige kommune skulle oplyse den anbringendekommune om forhold på anbringelsesstedet, som giver anledning til bekymring.
Regulering af barnets forhold under anbringelsen, servicelovens § 69, stk. 1565.Efter ser-vicelovens § 148 skal den anbringende kommune løbende føre tilsyn med barnet eller den ungeog sikre, at barnets eller den unges behov tilgodeses under anbringelsen.Når et barn eller en ung bliver anbragt uden for hjemmet, bliver forældremyndigheden ikke fratagetforældrene. Det betyder, at der er en række forhold, som det som udgangspunkt alene er forældrene,der kan tage stilling til. I nogle tilfælde vil barnet eller den unge selv kunne tage et spørgsmål op.Det beror på lovgivningen inden for det enkelte område, hvilke rettigheder barnet eller den ungehar.Retten til at bestemme over en række meget personlige forhold vedrørende barnet eller den unge vilfortsat under en anbringelse tilkomme forældremyndighedsindehaveren. Som typiske eksempler påspørgsmål, som det tilkommer forældrene at træffe bestemmelse om, kan nævnes spørgsmål om dåb(navngivning) og konfirmation.Selvom barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet, og dermed hører under den anbringendekommunes ansvar, er det vigtigt at holde opmærksomheden på, at det normalt fortsat er de flesteforældre, der ønsker indflydelse på deres børns liv. Mange forældre ønsker at samarbejde medkommunen, hvilket blandt andet bør tilskyndes ved så vidt muligt at give forældrene indflydelse påvæsentlige beslutninger i barnets eller den unges liv.Hvis der er tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, som f.eks. valg af en praktiserende læge, skole,indkøb af tøj og lignende skal der ikke træffes afgørelse efter denne bestemmelse. Normalt vil detvære ting, som den anbringende kommune i samarbejde med anbringelsesstedet beslutter om, mendet bør overvejes, hvilke af disse ting, som forældremyndighedsindehaveren med fordel kan få ind-flydelse på, så vedkommende stadig har indflydelse på sit barns liv og oplever sig som forælder.Anbringelsesstedet har mulighed for at handle inden for rammerne af kommunens beslutninger efterdenne bestemmelse, men kan ikke beslutte, at et barn f.eks. skal vælge skoletilbud og lignende, dadet alene er den anbringende kommune, der kan træffe beslutning efter servicelovens § 68b, stk. 1.Forældrene bevarer forældremyndigheden under anbringelsen, men i praksis har den anbringendekommune en vidtgående adgang til at træffe beslutninger om barnets eller den unges forhold, nårdet er nødvendigt.Hvis forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker at samarbejde med kommunen, eller hvis denanbringende kommune vurderer, at der er behov for en afgørelse om barnets eller den unges for-hold, som forældremyndighedsindehaveren ikke er enig i, kan den anbringende kommune træffeafgørelse efter servicelovens § 69, stk. 1. Der kan træffes afgørelse om barnets eller den unges be-handling, uddannelse, anbringelsessted m.v.Hvilke forhold, forældremyndighedsindehaveren selv kan beslutte, og hvilke forhold den anbrin-gende kommune træffer afgørelse om, reguleres af, hvad der er nødvendigt af hensyn til formåletmed anbringelsen. De afgørelser, som kommunen kan træffe vedrørende barnets eller den unges
336
forhold under opholdet uden for hjemmet, skal angå forhold, som det under hensyn til formålet medanbringelsen må anses for nødvendigt at træffe bestemmelse om. Afgørelser, der omhandler størreting, bør indarbejdes i handleplanen.De afgørelser, som den anbringende kommune kan træffe, kan angå såvel forhold, som udtrykkeligter omhandlet i handleplanen, som forhold, der er nye eller uomtalte. En række praktiske spørgsmålom barnets eller den unges dagligdag kan ligeledes nødvendiggøre en egentlig afgørelse fra kom-munens side, såfremt der opstår konflikter med forældrene om disse spørgsmål.Det følger af det vidtgående ansvar for barnet eller den unge, som den anbringende kommune over-tager ved anbringelsen, at kommunen om nødvendigt kan træffe afgørelse om undersøgelse og læ-gebehandling af barnet eller den unge, herunder om indlæggelse til behandling på sygehus, såvel påsomatisk som på psykiatrisk afdeling. Kommunen har kompetence til at vælge en praktiserendelæge til barnet eller den unge, men særlige forhold vedrørende barnets eller den unges pleje ellerbehandling bør fremgå af handleplanen.Sådanne beslutninger bør så vidt muligt træffes i forståelse med forældremyndighedsindehaveren,ligesom forældremyndighedsindehaveren som klart udgangspunkt bør informeres i forbindelse medbesøg på skadestuen eller lignende.Den anbringende kommune kan også i forbindelse med udarbejdelsen af og revision af handlepla-nen bestemme, at forældremyndighedsindehaveren i overensstemmelse med formålet med anbrin-gelsen kan få indflydelse på nærmere afgrænsede forhold som f.eks. skolevalg og fritidsaktiviteterog evt. selv afholde udgifterne hertil.Fremsætter forældremyndighedsindehaveren anmodning om at få barnet eller den unge undersøgtfor egen regning hos en læge, psykolog eller anden sagkyndig, som de selv vælger, træffer den an-bringende kommune afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan efterkommes. En sådan anmodningbør som udgangspunkt efterkommes, medmindre ganske tungtvejende modstående hensyn gør siggældende. Disse hensyn må vurderes i forhold til formålet med anbringelsen samt en eventuel risikofor, at den ønskede undersøgelse kan volde barnet eller den unge skade.Forældremyndighedsindehaveren kan klage til Ankestyrelsen over afgørelser efter denne bestem-melse.Ændring af anbringelsessted566.
En ændringaf barnets eller den unges anbringelsessted kan føles som en meget indgribende afgørelse forforældrene og barnet eller den unge. Derfor kræver en ændring af anbringelsesstedet samtykkefra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf. servicelovens § 69, stk.2, jf. dog punkt 568. Det gælder uanset, om anbringelsen af barnet eller den unge uden forhjemmet er iværksat med eller uden samtykke. Desuden skal der efter servicelovens § 48 gen-nemføres en samtale med barnet eller den unge, før der træffes afgørelse om ændring af anbrin-gelsesstedet, så det sikres, at barnet eller den unge har haft mulighed for at give sine holdningerog ønsker til kende, se punkt 277.
I de tilfælde, hvor der ikke kan opnås samtykke, forudsætter en ændring af anbringelsesstedet somhovedregel, at der træffes (fornyet) afgørelse i børn og unge-udvalget om, at anbringelsesgrundlagetefter servicelovens § 58 er opfyldt. Forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år har rettil advokatbistand, hvis der ikke er givet samtykke til flytningen. Dette gælder også for de unge, derer fyldt 12 år, når sagen behandles i børn og unge-udvalget. Flytningen kan i disse tilfælde ikkeiværksættes, før børn og unge-udvalgets afgørelse foreligger. Hvis behovet for flytning er så akut, at
337
det ikke kan afvente en behandling i børn og unge-udvalget, vil en afgørelse kunne træffes som enforeløbig afgørelse efter reglerne herom.Børn og unge-udvalget har i disse situationer alene til opgave at tage stilling til anbringelsesgrund-laget, dvs. hvorvidt kriterierne i servicelovens § 58 for anbringelse uden for hjemmet uden samtyk-ke (fortsat) er til stede. Børn og unge-udvalget skal således ikke forholde sig til selve ændringen afanbringelsesstedet. Når børn og unge-udvalget har truffet afgørelse, er det kommunen, der træfferafgørelse om valg af anbringelsessted, hvilket med fordel kan ske ved hjælp af Tilbudsportalen, sepunkt 549. Forældremyndighedsindehaveren og børn, der er fyldt 12 år, kan klage over kommunensafgørelse om valg af anbringelsessted. En klage over kommunens valg af anbringelsessted har somhovedregel opsættende virkning, se nærmere om klage over valg af anbringelsessted punkt 726.Ændring af anbringelsessted ved frivillige anbringelser567.
Hvisan-bringelsen af barnet eller den unge er sket efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, dvs. som en fri-villig anbringelse, og der ikke kan opnås samtykke til ændret anbringelsessted, følger det af ser-vicelovens § 69, stk. 3, at anbringelsesstedet kun kan ændres, hvis børn og unge-udvalget træf-fer afgørelse om, at anbringelsesgrundlaget efter servicelovens § 58 er opfyldt. Den frivilligeanbringelse ændres således til en anbringelse uden samtykke. Når børn og unge-udvalget hartruffet afgørelse om, at der er grundlag for en anbringelse uden samtykke, skal kommunen træf-fe afgørelse om, hvilket nyt anbringelsessted, der vælges, jf. servicelovens § 68 b, stk. 1.Ændring af anbringelsessted ved anbringelser uden samtykke
568.
Hvisan-bringelsen er sket uden samtykke efter servicelovens § 58, kræver en ændring af anbringelses-stedet som hovedregel ligeledes en afgørelse i børn og unge-udvalget, om at anbringelsesgrund-laget efter servicelovens § 58 fortsat er opfyldt, hvis der ikke gives samtykke til ændringen. Iden forbindelse fastsættes en ny genbehandlingsfrist efter servicelovens § 62.
Hvis forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, giver samtykke til, at der ikkeskal træffes en fornyet afgørelse efter servicelovens § 58, kan kommunen træffe afgørelse om æn-dring af anbringelsessted uden at forelægge sagen for børn og unge-udvalget til efterprøvelse af, omtvangskriterierne i servicelovens § 58 fortsat er opfyldt. Hvis sagen ikke forelægges børn og unge-udvalget, kan forældremyndighedsindehaveren og den unge over 12 år fortsat klage over afgørelsentilAnkestyrelsen, jf. servicelovens § 167.Baggrunden for, at der ikke er et ubetinget krav om forelæggelse for børn og unge-udvalget, nåranbringelsesgrundlaget er servicelovens § 58, er, at børn og unge-udvalget alene har til opgave attage stilling til anbringelsesgrundlaget. Hvis forældremyndighedsindehaveren og den unge, der erfyldt 15 år, ikke ønsker en fornyet efterprøvelse af, om tvangsgrundlaget er opfyldt, men alenemodsætter sig kommunens plan om at ændre anbringelsesstedet, kan de derfor give samtykke til, atder ikke træffes fornyet afgørelse i børn og unge-udvalget efter servicelovens § 58, før kommunentræffer afgørelse om ændret anbringelsessted. Forældremyndighedsindehaveren og den unge, der erfyldt 15 år, kan i nogle tilfælde ønske at undgå en fornyet behandling i børn og unge-udvalget, fordide finder dette for belastende.Når børn og unge-udvalget har truffet afgørelse om, at der fortsat er grundlag for en anbringelseuden samtykke efter servicelovens § 58, skal kommunen træffe afgørelse om, hvilket nyt anbringel-sessted der skal vælges, jf. servicelovens § 68 b.
338
569.
De særligeregler i servicelovens § 69, stk. 2-4 finder kun anvendelse på de egentlige flyttesituationer, hvorændringen af anbringelsesstedet er bestemt af det formål, der søges opnået ved anbringelsen.Bestemmelserne omfatter ikke de flytninger, der er nødvendige som følge af udefrakommendebegivenheder, som f.eks. lukning af opholdsstedet eller plejefamiliens ophør som plejefamilie. Ide tilfælde skal kommunen dog træffe afgørelse om valg af nyt anbringelsessted, jf. servicelo-vens § 68 b, hvilket giver forældrene og barnet, der er fyldt 12 år, klageadgang.
Ferieophold, indlæggelse af barnet eller den unge på sygehus el. lign. er ikke en ændring af anbrin-gelsesstedet i bestemmelsens forstand, selv om der er tale om en fysisk flytning af barnet eller denunge. I de tilfælde skal kommunen ikke træffe afgørelse om valg af anbringelsessted efter service-lovens § 68 b. Barnet eller den unge vil således stadig være anbragt det samme sted, selv om barneteller den unge i en periode opholder sig et andet sted, f.eks. på ferie.Uanset hvad der er baggrunden for flytningen, eller om der er tale om en ændring af anbringelses-stedet, der er omfattet af reglerne i servicelovens § 69, stk. 2-4, er det centralt, at barnet eller denunge forberedes godt på en flytning. For barnet eller den unge vil en flytning normalt opfattes somet nyt brud, og det vil kunne skade barnets eller den unges mulighed for at skabe gode relationersiden hen, hvis flytningen ikke forberedes ordentligt. I forhold til det nye anbringelsessted gælderdet ligesom ved førstegangsanbringelser, at det ofte vil være hensigtsmæssigt, at barnet eller denunge får mulighed for at besøge anbringelsesstedet inden flytningen. Det er vigtigt, at barnet ellerden unge får lejlighed til at forberede sig på situationen og tage ordentligt afsked med børn ogvoksne på det hidtidige anbringelsessted. Er der tale om et barn eller en ung, der har været anbragtgennem længere tid, er det relevant, at kommunen overvejer, om det vil være nyttigt, at barnet ellerden unge opretholder kontakten til børn eller voksne på det tidligere anbringelsessted. Barnet ellerden unge kan således have fået så stærk tilknytning til børn eller voksne på anbringelsesstedet, atdet kan være relevant, at kommunen træffer afgørelser om samvær og kontakt med disse børn ellervoksne.Kommunens pligt til høring af anbringelsesstedet inden afgørelser om samvær, hjemgivelse og skiftaf anbringelsessted570.Under enanbringelse af et barn eller en ung er anbringelsesstedet det sted, der til daglig får indtryk og vi-den om barnet og dets situation og behov. Derfor er kommunen forpligtet til at høre anbringel-sesstederne i 3 indgribende typer af afgørelser vedrørende anbragte børn og unge, jf. servicelo-vens § 69, stk. 5:Afgørelser om samværAfgørelser om hjemgivelseAfgørelser om skift af anbringelsesstedHøringspligten indebærer, at kommunen forud for disse afgørelser skal høre anbringelsesstedet.Det, som udtalelsen skal omhandle, er anbringelsesstedets viden om barnets eller den unges behov,herunder særligt oplysninger om barnets eller den unges udvikling og trivsel, relationer, forhold tilfamilien osv.. I den forbindelse er det vigtig at være opmærksom på, at det er kommunen og ikkeanbringelsesstedet, som har kompetencen til at træffe de endelige afgørelser i forhold til barnet ellerden unge. Anbringelsesstedet kan bidrage til at oplyse sagen og kvalificere de afgørelser, somkommunen træffer, men kommunen er ikke forpligtet til at følge anbringelsesstedets udtalelse. Ud-talelsen skal indgå i grundlaget for og tillægges passende vægt i afgørelsen, afhængigt af sagens ogoplysningernes karakter. Udtalelsen indgår derved også som materiale i eventuelle klagesager. Enanmodning efter § 69, stk. 5, giver ikke anbringelsesstedet pligt til at udtale sig.
339
Der er ingen formkrav for selve høringen. Høringen kan således have karakter af en skriftlig udta-lelse, et møde eller udtalelse per telefon. Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, atden kommunale forvaltning har notatpligt. Ved akutte sager kan kommunalbestyrelsen undlade athøre anbringelsesstedet, inden afgørelsen træffes. Anbringelsesstedet skal dog efterfølgende høres,og udtalelsen skal lægges på sagen.Det skal bemærkes, at anbringelsesstedet ikke med bestemmelsen i § 69, stk. 5, får partsstatus i sa-gen.
Kapitel 22Samvær og kontakt med forældrene og andre fra netværket571.
I dette ka-pitel beskrives reglerne for samvær og kontakt med forældrene og andre fra netværket underbarnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, herunder kommunens pligt til at sikre, atforældrene får information om barnets hverdag samt om kommunens bidrag til, at der er et godtsamarbejde mellem forældre og anbringelsessted. Dernæst beskrives procedurerne i forbindelsemed afbrydelse af kontakt m.v. I kapitlet beskrives også reglerne for børn og unge-udvalgetsmulighed for at træffe afgørelse om kontrol med barnets eller den unges brevveksling, telefon-samtaler og anden kommunikation med nærmere angivne personer uden for institutionenSamvær og kontakt med forældrene
340
Serviceloven§ 71.Barneteller den unge har ret tilsamvær og kontakt med forældre og-netværk, herunder søskende, bedste-forældre, øvrige familiemedlemmer,venner m.v. under anbringelsen udenfor hjemmet. Kommunalbestyrelsenskal under hensyntagen til barnets ellerden unges bedsteog under hensyntagentil beskyttelsen af barnets eller den un-ges sundhed og udvikling og beskyttel-sen af barnet eller den unge mod over-grebsørge for, at forbindelsen mellembarnet eller den unge og forældrene ognetværket holdes ved lige. Ved tilrette-læggelse af samværet, skal der læggesvægt på, at barnet eller den unge ogsåpå længere sigt har mulighed for atskabe og bevare nære relationer tilforældre og netværket. Kommunalbe-styrelsen har i den forbindelse pligt tilat sikre, at forældrene får informationom barnets hverdag, og til at bidragetil et godt samarbejde mellem foræl-drene og anbringelsesstedet. En ret tilsamvær og kontakt, der er aftalt mel-lem forældrene eller er fastsat i medføraf forældreansvarsloven, opretholdesunder barnets eller den unges anbrin-gelse uden for hjemmet, men kan regu-leres eller midlertidigt ophæves efterreglerne i stk. 2-5.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal omfornødent træffe afgørelse om omfan-get og udøvelsen af samværet og kon-takten og kan fastsætte nærmere vilkårfor samværet og kontakten. Ved afgø-relsen lægges særlig vægt på hensynettil barnet eller den unge og formåletmed anbringelsen. Der kan ikke efter1. pkt. træffes afgørelser, som medfø-rer, at samvær og kontakt kun må findested mindre end en gang om måneden.En sådan afgørelse sidestilles med enafbrydelse af forbindelsen og skal træf-fes af børn og unge-udvalget efter stk.3 og 4. Kommunalbestyrelsen kan med
341
samtykke fra forældremyndighedensindehaver og den unge, der er fyldt 15år, træffe afgørelse om, at samværetmellem forældre og barnet eller denunge skal støttes ved, at der er en tred-je person til stede.Stk. 3.Når det er nødvendigt af hensyntil barnets eller den unges sundhed el-ler udvikling, kan børn og unge-udvalget for en bestemt periode træffeafgørelse om, at samvær kun må fore-gå under tilstedeværelse af en repræ-sentant for kommunen. Under desamme betingelser og ligeledes for enbestemt periode kan der træffes afgø-relse om at afbryde forbindelsen i formaf samvær eller brev-, mail- eller tele-fonforbindelse mellem forældrene ellernetværket og barnet eller den unge, li-gesom der kan træffes afgørelse om, atbarnets eller den unges anbringelses-sted ikke må oplyses over for foræl-drene eller netværket.Stk. 4.Ved viden eller formodning om,at den person, som barnet eller den un-ge skal have samvær med, har begåetovergreb mod et barn eller en ung, skalbørn og unge-udvalget, medmindresærlige forhold taler imod det, for enbestemt periode træffe afgørelse om atafbryde den pågældendes forbindelsemed barnet eller den unge i form afsamvær eller brev-, mail- eller telefon-forbindelse eller om, at samvær kunmå foregå under tilstedeværelse af enrepræsentant for kommunen.Stk. 5.Stk. 2-4 finder tilsvarende an-vendelse under gennemførelsen af enbørnefaglig undersøgelse efter § 50under ophold på en institution, indlæg-gelse på et sygehus eller ved benyttelseaf det børnehus, som kommunen er til-knyttet, jf. § 50 a, jf. § 51, stk. 1 og 2.Stk. 6.Enafgørelse efter stk. 3og 4kantræffes foreløbigt efter reglerne i § 75,når betingelserne herfor er opfyldt.Stk. 7.En afgørelse om kontrol medbarnets eller den unges brevveksling,telefonsamtaler eller anden kommuni-
342
kation med forældrene kan alene træf-fes efter § 123, stk. 2.Stk. 8.Kommunalbestyrelsen i barnetsopholdskommune kan yde støtte tiludgifter til forældrenes transport i for-bindelse med møder i barnets opholds-kommune.Børnogunge, som anbringes uden for hjemmet, har ret til samvær og kontakt med deres forældre ognetværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer og venner mv. Det be-tyder, at hensynet til barnet eller den unges behov for og ønske om samvær skal stå over foræl-drenes ønske om kontakt og samvær. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om omfangetog om udøvelsen af samværet i de tilfælde, hvor samværet begrænses eller afbrydes Ved afgø-relsen lægges særligt vægt på barnets eller den unges bedste og formålet med anbringelsen. Ud-gangspunktet for forvaltningens afgørelse om samvær skal være, at barnet eller den unge somhovedregel har brug for at bibeholde kontakten til de biologiske forældre. I den konkrete vurde-ring af omfanget af samvær med forældrene skal det derfor tillægges betydning, at et barn elleren ung som udgangspunkt har behov for og interesse i en hyppig kontakt til forældrene. Afgø-relsen skal også inddrage forældrenes ønske om samvær med barnet eller den unge. Det er afgø-rende, at kommunalbestyrelsen i sine afgørelser tager hensyn til, at barnet eller den unge ikkeskal opleve et samvær eller en kontakt med en forælder i de situationer, hvor selve kontaktenvurderes som skadelig for barnets trivsel og udvikling. Det kan f.eks. være i situationer, hvor enforælder tidligere har udsat barnet eller den unge for vold eller seksuelle overgreb, og hvor sam-vær derfor vurderes at være til skade for barnet.
572.
I forbindelse med vurderingen af barnets behov er kommunalbestyrelsen forpligtet til at sikre, at derfinder en samtale sted med barnet eller den unge, jf. lovens § 48, hvorved barnet eller den ungesholdning til om samværet kan tilvejebringes. På den baggrund skal barnet eller den unges meningtillægges vægt i forhold til barnets eller den unges modenhed og udvikling. Her bør kommunen væ-re opmærksom på, at børn og unge med nedsat funktionsevne på grund af funktionsnedsættelsenkan have vanskeligheder ved at udtrykke deres mening. Dette bør der tages højde for ved samtalenmed barnet eller den unge.Selvom § 71 tillægger hensynet til barnet eller den unge en større vægt end hensynet til forældrene,er det forsat kommunalbestyrelsen, der efter en konkret vurdering træffer afgørelse om begrænsningeller afbrydelse af samværet. Det bør fremgå af afgørelsen, hvis og hvorfor barnets eller den ungesholdning ikke følges. Det er vigtigt, at kommunalbestyrelsen åbent og tydeligt gør barnet eller denunge opmærksom på, at der ikke er tale om, at barnet eller den unge selv skal tage beslutningen omsamvær. Dermed kan det for det første undgås, at barnet eller den unge oplever selv at stå med an-svaret for beslutningen om samvær. For det andet skal barnet eller den unge vide, at kommunalbe-styrelsen ud fra hensynet til barnet selv kan træffe en anden afgørelse, der går imod, hvad barneteller den unge selv har peget på. Kommunen kan opfordre barnet eller den unge til at benytte denbisidder, som denne har ret til efter servicelovens § 48 a, herunder med henblik på at understøtte, atbarnet eller den unge inddrages i afgørelsen og desuden forstår konsekvensen af og begrundelsenfor kommunens afgørelse om at begrænse eller afbryde samværet.Barnets ret til samvær omfatter både en ret til at forældrene kan besøge barnet eller den unge og enret til, at barnet eller den unge kan besøge forældrene. Dette gælder også for samværet med det øv-rige netværk, bedsteforældre og søskende m.v. Retten til kontakt omfatter også brev-, e-mail- og
343
telefonkontakt samt anden kommunikation. Udtrykket forældrene dækker både forældremyndig-hedsindehavere og forældre, der ikke har del i forældremyndigheden.Det er ofte af stor betydning for barnets eller den unges forhold under opholdet uden for hjemmet,at kontakten med forældrene opretholdes. Efter servicelovens § 71, stk. 1, påhviler det den anbrin-gende kommune at sørge for, at forbindelsen mellem forældrene og barnet eller den unge holdesved lige. Forpligtelsen omfatter begge forældre, uanset hvem der har forældremyndigheden. Denneaktive forpligtelse for kommunen vil især få betydning, når det drejer sig om svage forældre. Hvisder er en ustabil kontakt, kan kommunen bede en støtteperson efter servicelovens § 54 om at støtteforældrene i at opretholde kontakten eller ved, at man hjælper forældrene med transporten til an-bringelsesstedet. Det er også muligt at se på, om der er personer i netværket, der kan støtte foræl-drene i at opretholde kontakten.Foruden selve bestræbelsen på at holde kontakten ved lige kan det i nogle sager være hensigtsmæs-sigt, at der arbejdes på at forbedre kontaktens kvalitet. I disse tilfælde kan der efter servicelovens§ 52 træffes afgørelse om f.eks. rådgivning eller familiebehandling sideløbende med anbringelsen.Der kan desuden være behov for særlige tiltag, hvis forældrene ikke taler dansk. Det er således cen-tralt, at forældrene og barnet eller den unge ikke med tiden mister evnen til at kunne kommunikerenuanceret på grund af sproglige problemer. I sådanne tilfælde kan der sættes ind både i forhold til atsikre, at barnet eller den unge vedligeholder sit modersmål og i forhold til at sikre forældrene bedredanskkundskaber.Udgifter til samvær med barnet eller den unge er som udgangspunkt udgifter, som forældrene selvmå afholde. Familien har dog mulighed for at søge om, at anbringelsesstedet udbetaler kostpengefor den periode, hvor barnet eller den unge er på samvær hos forældrene. Servicelovens § 52 a, gi-ver endvidere mulighed for at yde støtte til udgifter til samvær, f.eks. til transport i forbindelse medsamværet, se punkt 355 ff.Om samvær og kontakt med andre end forældrene henvises til punkt 584.Information til forældrene og forebyggelse af konflikter mellem forældre oganbringelsessted573.I forbindel-se med at den anbringende kommune skal sørge for, at forbindelsen mellem forældrene og bar-net eller den unge holdes ved lige, skal kommunen sørge for, at relationen mellem børn og for-ældre i videst muligt omfang er til barnets eller den unges bedste.Da det påvirker anbragte børn og unge negativt, hvis der er konflikt mellem forældrene og anbrin-gelsesstedet, skal den anbringende kommune bl.a. medvirke til at forebygge sådanne konflikter. Forforældrene er det som oftest en vanskelig proces, at barnet anbringes, og forældrene ønsker ofte godinformation om barnets hverdag og en fornemmelse af, at de fortsat opfattes som forældrene til bar-net eller den unge. Derfor har kommunen pligt til at sikre, at forældrene får den relevante informati-on om barnets eller den unges hverdag, og til at bidrage til et godt samarbejde mellem forældre oganbringelsessted.Forældrene skal have mulighed for at danne sig et indtryk af barnets eller den unges dagligdag, her-under forholdet til dagtilbud, skole eller uddannelsessted, samt forholdet til venner, aktiviteter oglignende. Der er ikke tale om, at forældrene har krav på en detaljeret beskrivelse af alle forhold ibarnets eller den unges liv, men forældrene skal føle, at de opnår en rimelig indsigt i barnets ellerden unges dagligdag. Det vil i mange tilfælde være naturligt, at anbringelsesstedet selv informererforældrene om barnets eller den unges hverdag i forbindelse med det løbende samarbejde mellemforældrene og anbringelsesstedet, men der kan være tilfælde, hvor det er mest hensigtsmæssigt, at
344
orienteringen sker via den anbringende kommune. Kommunens forpligtelse er alene at sikre, at for-ældrene modtager de nødvendige informationer. Det kan f.eks. påses i de aftaler, kommunen indgårmed anbringelsesstedet.Samtidig understreges den anbringende kommunes pligt til at forebygge og afhjælpe eventuellekonflikter mellem forældre og anbringelsessted. Det kan bl.a. ske ved, at kommunen sørger for, atder er klare aftaler mellem kommune, anbringelsessted og forældre om forholdene under anbringel-sen, herunder om graden af samarbejde med og inddragelse af forældrene i de daglige beslutninger.Det kan desuden være hensigtsmæssigt at foranstalte løbende møder mellem forældrene og anbrin-gelsesstedet, så eventuelle konflikter kan tages i opløbet, fordi man får snakket ud om mulige kon-fliktområder. Hvis der på trods af bestræbelserne opstår konflikter, kan den anbringende kommunespille en vigtig rolle i mæglingen mellem forældrene og anbringelsesstedet, således at det søgesundgået, at barnet eller den unge kommer i klemme.Støtte under samværet, servicelovens § 71, stk. 2574.
Denan-bringende kommune kan med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, derer fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at samværet mellem forældre og barnet eller den unge skalstøttes ved, at der er en tredje person til stede. Det kan f.eks. være en professionel støtteperson,en bisidder, en ven, et familiemedlem eller lignende.
Støtten er primært rettet mod forældrene og kan være relevant i de tilfælde, hvor forældrene til etanbragt barn eller ung har brug for råd, hjælp og vejledning under samværet med barnet eller denunge, og hvor der ikke er decideret risiko for barnets eller den unges sikkerhed ved samværet.Kommunens afgørelser om omfang af eller afslag på støttet samvær med forældrene kan indbringesfor Ankestyrelsen.Hvis der er behov for overvågning af samværet, f.eks. fordi der er bekymring for barnets eller denunges sikkerhed under samværet, skal der træffes afgørelse om at iværksætte overvåget samværefter servicelovens § 71, stk. 3 og 4, se punkt 580 ff.Forskellen mellem støttet samvær og overvåget samvær er bl.a., at der normalt skal laves rapporterom forløbet af samværet ved overvåget samvær, da det overvågede samvær etableres af hensyn tilbarnet eller den unge. Overvåget samvær etableres ofte, fordi der er bekymring for barnets sikker-hed under samværet, eller fordi barnet har det meget svært med samværet, f.eks. fordi barnet ikkehar set forælderen igennem lang tid, eller fordi der er behov for at genetablere tilliden mellem etbarn og forældre. I modsætning hertil er det støttede samvær både en støtte til forældrene og til bar-net eller den unge, og det skal således i højere grad betragtes som en hjælp og ikke som en egentligkontrol eller en »overvågning«.Samvær og kontakt med forældre uden del i forældremyndigheden575.
Som nævntdækker retten til kontakt og samvær også forældre uden del i forældremyndigheden. Kommunenskal derfor være opmærksom på, at også kontakten til og samværet med forældre uden del iforældremyndigheden holdes ved lige. For det anbragte barn eller den anbragte unge kan relati-onen til en forælder uden del i forældremyndigheden således spille en vigtig rolle under anbrin-gelsen. Det gælder også i tiden efter en anbringelse, hvor barnet eller den unge har brug forvoksne at støtte sig til. Kommunalbestyrelsen træffer om fornødent afgørelse om samvær ogkontakt mellem det anbragte barn og forældrene, jf. servicelovens § 71, stk. 2.
345
Regulering af samvær og kontakt, servicelovens § 71, stk. 2576.
Afviklin-gen af samvær og kontakt kan rejse en række praktiske problemer. Samværet og kontakten kannaturligvis ikke udøves af forældrene eller netværket uden hensyntagen til, at barnet eller denunge nu er i et nyt miljø, og at anbringelsesstedet har sin tilrettelæggelse af dagligdagen, sommå respekteres. Udgangspunktet er derfor, at forældrene eller netværket og anbringelsesstedetaftaler, hvornår samværet skal foregå inden for de rammer, der er udstukket af kommunen, såle-des at afviklingen af samværet kommer til at passe begge parter.
I nogle tilfælde kan det dog blive nødvendigt, at kommunen regulerer afviklingen af samværet.Kommunen har efter servicelovens § 71, stk. 2, adgang til om nødvendigt at træffe afgørelse omomfanget, herunder hyppighed og tidsmæssig varighed og udøvelsen af samværet eller kontaktenmellem forældrene eller netværket og barnet eller den unge. Det kan dreje sig om både tilrettelæg-gelsen af de gensidige besøg og om, hvordan brev- og telefonkontakten eller anden kommunikationskal foregå. Kommunen kan endvidere fastsætte nærmere vilkår for samværet, f.eks. at en gennem-førelse af samværet forudsætter, at forældrene eller netværket ikke er påvirket af alkohol eller stof-fer. Dette indebærer dog ikke, at kommunen kan opstille vilkår om f.eks. indtagelse af antabus ellerlignende for afgørelsen om retten til samvær. Der kan også træffes afgørelse om, at samværet skalforegå et bestemt sted, f.eks. på institutionen eller et neutralt sted. Kommunens adgang til at træffeafgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet eller kontakten omfatter også den forælder, derikke har del i forældremyndigheden samt netværket.Kommunens adgang til at regulere samværets praktiske afvikling har til hensigt at tilgodese barneteller den unge, og det præciseres i bestemmelsen, at der ved afgørelsen skal lægges særlig vægt påhensynet til barnet eller den unge og formålet med anbringelsen.Loven sætter en grænse for, i hvilket omfang samvær og kontakt kan reguleres af kommunen. Deter fastsat i servicelovens § 71, stk. 2, 3. pkt., at der ikke efter 1. pkt. kan træffes afgørelser, der med-fører, at samvær og kontakt kun må finde sted mindre end en gang om måneden. En afgørelse, sommedfører, at samvær og kontakt kun må finde sted mindre end en gang hver måned, vil være at be-tragte som en afgørelse om afbrydelse af forbindelsen mellem forældrene og barnet eller den ungeog skal behandles efter reglerne herom, jf. servicelovens § 71, stk. 3 og 4.Der kan ikke generelt fastsættes en tidsmæssig ramme for samværets varighed. Det må bero på enkonkret vurdering, hvornår et månedligt samvær er så beskedent, at der i realiteten er tale om enafbrydelse af forbindelsen.Adgang til enkeltstående reguleringer i samvær og kontakt577.
Anbringel-sesstedet vil i kraft af det såkaldte anstaltsforhold i enkeltstående situationer kunne forhindresamvær eller kontakt mellem forældrene eller netværket og barnet eller den unge, hvis det erpåkrævet af hensyn til orden og sikkerhed.
Anbringelsesstedet har således adgang til at afvise den forælder eller den person fra netværket, derf.eks. møder op for at besøge barnet sent om aftenen efter børnenes sengetid eller møder op i stærktpåvirket tilstand. Der må ligeledes være adgang til at afvise den forælder eller den person fra net-værket, der i stærkt påvirket tilstand ønsker telefonisk kontakt med barnet.Hvis der ikke er tale om enkeltstående tilfælde, hvor anbringelsesstedet finder det nødvendigt atforhindre samvær eller kontakt, men det gentager sig, må anbringelsesstedet rette henvendelse tilkommunen. Kommunen kan derefter træffe afgørelse efter servicelovens § 71, stk. 2, om omfanget
346
og udøvelsen af samværet og kontakten, herunder fastsætte nærmere vilkår for samværet og kontak-ten.
Afbrydelse af forbindelsen, overvågning m.v., servicelovens § 71, stk. 3 og 4578.Forholdeneved anbringelsen kan være af en sådan art, eller de kan senere udvikle sig på en sådan måde, atdet kan være nødvendig at regulere samværet på en mere indgribende måde, end det er muligtefter servicelovens § 71, stk. 2.Efter servicelovens § 71, stk. 3, kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om afbrydelse af for-bindelsen i form af samvær eller brev-, mail- og telefonforbindelse, om overvåget samvær og omanonymisering af opholdssted, når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhedeller udvikling. Afbrydelsen af forbindelsen kan omfatte alle former for kontakt samtidig eller kunvisse former for kontakt. Det betyder f.eks., at der kan træffes afgørelse om, at samværet skal af-brydes, uden at den telefoniske forbindelse afbrydes.Endvidere skal børn og unge-udvalget efter servicelovens § 71, stk. 4, medmindre særlige forholdtaler imod det, træffe afgørelse om afbrydelse af forbindelsen i form af samvær eller brev-, mail- ogtelefonforbindelse eller om overvåget samvær, når der er viden eller en formodning om, at den per-son, som barnet eller den unge skal have samvær med, har begået overgreb mod et barn eller enung. Bestemmelsen skal sikre, at kommunen er opmærksomme på beskyttelsen afanbragte børn ogunge mod nye overgreb eller mod at blivekonfronteret med en person, der har begået overgrebmodbarnet eller den unge.Kun hvis særlige forhold taler imod, kan børn og unge-udvalgetundlade at træffe afgørelse om af-brydelse af forbindelsen mellem barnet eller den unge og den person som formodes at have begåetovergreb. Dette forudsætter,at det skønnes bedst for barnet eller den unge, at der er samværudenovervågning eller at brev- mail- eller telefonforbindelse er tilladt. Dette kan eksempelvis være til-fældet,hvor overgrebet var rettet mod andre end barnet ellerden unge og var af en karakter, der ikkegiver anledning tilen formodning om, at samværspersonen vil begå overgrebmod barnet eller denunge. Det kan også være tilfældet, hvorovergrebet er begået tilbage i tiden, og samværspersonenharværet i behandling og ikke sidenhen har haft en adfærd, dergiver anledning til bekymring.Det er i forbindelse med en afgørelse efter § 71, stk. 4, vigtigt at skelne mellem de forskellige for-mer for afbrydelse af kontakten. For eksempel kan der være tilfælde hvor det vurderes, at det vilvære gavnligt for barnet at bevare telefon- eller brevkontakt til den formodede krænker, selvom detvurderes, at samvær vil være skadeligt for barnet - fx hvis der er tale om et nærtstående familiemed-lem, som barnet er tæt knyttet til. Der kan i øvrigt også henvises til muligheden for at udøve kontrolmed kommunikationen efter § 123, stk. 2, som alternativ til en fuldstændig afbrydelse af kommuni-kationen.En afgørelse efter servicelovens § 71, stk. 3 og 4, skal angive, for hvilken periode, den er gældende.Adgangen til at afbryde kontakten mellem en forælder og barnet eller den unge omfatter også denforælder, der ikke har del i forældremyndigheden, uanset at statsforvaltningen har lavet en sam-værsresolution.
Afbrydelse af forbindelsen579.
Afbrydelseaf samvær eller kontakt er et meget alvorligt indgreb. En afgørelse om ikke at måtte have for-bindelse med barnet eller den unge kan af barnet, den unge og forældrene eller netværket føles
347
som endog mere vidtgående end en afgørelse om at anbringe barnet eller den unge uden deressamtykke. Det skal derfor være nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed ellerudvikling eller beskyttelse af barnet eller den unge mod overgreb at træffe en sådan afgørelse.En afgørelse truffet overfor barnet og forældremyndighedsindehaveren, som medfører, at samværog kontakt kun må finde sted mindre end en gang om måneden, skal betragtes som en afgørelse omat afbryde forbindelsen mellem forældrene eller netværket og barnet eller den unge. En afgørelseom, at samvær eller kontakt skal være helt afbrudt i en periode, eller kun må finde sted mindre enden gang om måneden, f.eks. hvert kvartal, skal derfor træffes af børn og unge-udvalget efter ser-vicelovens § 71, stk. 3 og 4. Børn og unge- udvalget og Ankestyrelsen skal konkret i disse afgørel-ser tage stilling til hyppigheden af samvær.Der kan i denne forbindelse henvises til Ankestyrelsens Principafgørelse C-50-00. I denneprinci-pafgørelse behandlede Ankestyrelsen 2 sager, hvor Ankestyrelsen tiltrådte Børn og unge-udvalgetsafgørelse om begrænsning i samværet mellem forældre af børn anbragt uden for hjemmet.I sag nr. 1 tiltrådte Ankestyrelsen Børn og unge-udvalgets afgørelse om, at samværet mellem enmoder og hendes barn skulle være overvåget, men ændrede perioden til 1 år fra Ankestyrelsens af-gørelse. Ligeledes tiltrådte Ankestyrelsen Børn og unge-udvalgets afgørelse om begrænsning afsamvær til mindre end én gang om måneden, således at samvær i perioden på 1 år fra Ankestyrel-sens afgørelse skulle finde sted én gang i kvartalet. Afgørelsen vedrørende varigheden af det enkeltesamvær bortfaldt på grund af ugyldighed, idet nærmere vilkår for omfanget og udøvelsen af samvæ-ret og kontakten er kommunens kompetence, og ikke Børn og unge-udvalgets.I sag nr. 2 bemærkede Ankestyrelsen i forbindelse med behandling af en sag om afbrydelse af sam-vær, at der ikke kunne træffes afgørelse om overvåget samvær på forhånd. Når samværet blev gen-optaget, skulle det vurderes, hvorvidt betingelserne for overvåget samvær var til stede, hvoreftersagen skulle forelægges for Børn og unge-udvalget.Hvis kommunen indstiller til børn og unge-udvalget, at samværet eller kontakten skal afbrydes medforældremyndighedsindehaveren eller en samværsforælder har indehaveren af forældremyndighe-den eller samværsforælderen ret til advokatbistand efter servicelovens § 72, når afbrydelsen vedrø-rer den pågældende forælder selv.Der kan her henvises til Ankestyrelsens Principafgørelse C-3-01. Her havde børn og unge-udvalgeti en sag, hvor børnene var anbragt med samtykke fra moderen, der havde forældremyndigheden,bl.a. truffet afgørelse om overvåget samvær over for faderen, der ikke havde del i forældremyndig-heden. Moderen og hendes advokat var indkaldt til mødet i børn og unge-udvalget. Faderen havdeindbragt sagen for Ankestyrelsen. Moderen og hendes advokat havde efterfølgende ønsket at klageover børn og unge-udvalgets afgørelse. Indehaveren af forældremyndigheden havde ikke klagead-gang,daafgørelseikkevartruffetoverforhende.Ankestyrelsen fandt, at indehaveren af forældremyndigheden i sager om overvåget samvær mv.truffet over for den anden forælder havde partsstatus ved sagens behandling i børn og unge-udvalgetsamt i Ankestyrelsen. Denne partsstatus medførte ret til gratis advokatbistand, ret til aktindsigt ogudtaleret. Der var tale om en ændret praksis, som gjaldt for den fremtidige retsanvendelse.Der henvises ligeledes til Ankestyrelsens Principafgørelse C-19-02. Her havde en forældremyndig-hedsindehaver ikke ret til at klage over kommunens afgørelse om regulering af samvær og kontakttruffetoverfordenandenforælder.Forældremyndighedsindehaveren havde endvidere ikke ret til at klage over kommunens afvisningaf, at forelægge spørgsmålet om overvåget samvær med den anden forælder for børn og unge-udvalget. Ankestyrelsen bemærkede dog, at nævnet ikke direkte havde forholdt sig til dette spørgs-mål.
348
Af momenter, der kan begrunde afbrydelse af samvær eller brev-, mail- eller telefonkontakt kan fraAnkestyrelsens praksis nævnes (ikke udtømmende):at barnet eller den unge har brug for at blive beskyttet mod negativ kontakt fra foræl-derenat forælderen mangler evnen til at leve sig ind i barnet eller den unges behovat samvær med forælderen gør barnet eller den unge utrygEn afbrydelse af forbindelsen mellem forældrene eller netværket og barnet eller den unge angår iførste række forældrenes eller netværkets kontakt til barnet eller den unge. Afgørelsen bør derimodikke automatisk medføre, at barnet eller den unge afskæres fra at sende breve til forældrene ellernetværket, da barnet eller den unge uanset den skadelige virkning, som den gensidige kontakt med-fører, kan have et væsentligt behov for at meddele sig til især forældrene såvel positivt som negativtom situationen. En afskæring heraf bør kun ske, hvis denne ensidige kontakt kommer i direkte mod-strid med formålet med anbringelsen.Der skal også gøres opmærksom på, at servicelovens § 71, stk. 3 og 4, alene giver mulighed for atafbryde brev, mail og telefonforbindelsen, men ikke adgang til at kontrollere barnets brev-, mail-eller telefonforbindelse med forældrene eller netværket. Brev- og telefonkontrol kan kun finde stedefter reglerne i servicelovens § 123, se punkt 586.
Overvåget samvær580.
Efter ser-vicelovens § 71, stk. 3og 4kan der træffes afgørelse om, at samværet skal være overvåget. Dergælder de samme betingelser som ved afbrydelse af samværet. Et overvåget samvær betyder, atsamværet kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen, dvs. en per-son, der er udpeget af kommunen. En afgørelse om overvåget samvær bør kun træffes, når for-målet ikke kan opnås med mindre indgribende forholdsregler som for eksempel en stedlig regu-lering af samværet efter servicelovens § 71, stk. 2. Dog skal samværet efter serviceloven § 71,stk. 4, for en bestemt periode afbrydes eller overvåges, hvis der er viden eller formodning om, atden person, som barnet eller den unge skal have samvær med, har begået overgreb mod et barneller en ung.Hvis kommunen indstiller til børn og unge-udvalget, at samværet med forældre-myndighedsindehaveren eller en samværsforælder skal være overvåget, har forældremyndig-hedsindehaveren eller samværsforælderen ret til advokatbistand efter servicelovens § 72, nårsamværet vedrører den pågældende forælder selv.
Overvåget samvær etableres ofte, fordi der er bekymring for barnets sikkerhed under samværet,eller fordi barnet har det meget svært med samværet, f.eks. fordi barnet ikke har set forælderenigennem lang tid, eller fordi der er behov for at genetablere tilliden mellem et barn og forælderen.Hvis der primært er tale om, at forælderen har behov for støtte til at gennemføre samværet, er dertale om støttet samvær efter servicelovens § 71, stk.2, jf. punkt 574.Af momenter, der kan begrunde overvåget samvær, hvis mindre indgribende tiltag ikke er tilstræk-kelige eller ikke anses tilstrækkelige til at beskyttet barnet eller den unge under samvær, kan fraAnkestyrelsens praksis nævnes (ikke udtømmende):at barnet eller den unge viser, at hun/han ikke er tryg under samvær med forælderenat forælderen har svært ved at skabe kontakt med barnet eller den ungeat forælderen har svært ved at tage initiativ til samtale og aktiviteter under samværat forælderen under samvær er optaget af egne behovat forælderen under samvær overser barnets eller den unges behov
349
at forælderen flere gange under samvær har overskredet barnets eller den unges græn-serat forælderen under samvær inddrager barnet eller den unge i sine egne problemerat forælderens psykiske tilstand svingerat forælderens sindsstemning svingerat barnet eller den unge på grund af følelsesmæssige problemer i særlig grad har brugfor tryghed og forudsigelighed, også under samværene med forælderenDer skal normalt udarbejdes rapporter om forløbet af samværet, så det løbende kan tages op tilovervejelse, om det er nødvendigt at fastholde afgørelsen om overvåget samvær.Kommunen bør være omhyggelig ved valget af den repræsentant, der skal foretage overvågningenaf samværet for at undgå, at der opstår loyalitetskonflikter. Risikoen for konflikter kan opstå, hviskommunen udpeger en person, der er tæt på familien i forvejen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvisopgaven overlades til en plejeforælder.Hvis forældrene taler et andet sprog end dansk, kan der opstå vanskeligheder, hvis overvågeren ikketaler samme sprog, og pågældende derfor ikke kan høre, hvis samtalen mellem forælderen og barneteller den unge forløber på en måde, der kan være skadelig. Kommunen skal derfor overveje om, deter nødvendigt at vælge en overvåger, der taler samme sprog som forælderen.Anonymisering af anbringelsesstedet581.
Servicelo-vens § 71, stk. 3 giver endvidere adgang til at træffe afgørelse om, at barnets eller den unges an-bringelsessted ikke må oplyses over for forældrene eller netværket (anonymisering af anbringel-sesstedet). Der kan f.eks. være grund til at anonymisere opholdsstedet over for en forælder, hvisforælderen truer med at ville hente barnet. Betingelserne for at træffe en sådan afgørelse er desamme som for at træffe afgørelse om overvåget samvær og om at afbryde forbindelsen. Det be-tyder, at det alene er børn og unge-udvalget, der kan træffe afgørelse om at anonymisere anbrin-gelsesstedet.Procedurer i forbindelse med overvåget samvær, afbrydelse af kontakt m.v.
582.
Afgørelseom overvåget samvær, afgørelse om at afbryde forbindelsen mellem forældrene og barnet ellerden unge og afgørelse om ikke at oplyse barnets eller den unges opholdssted over for forældreneeller netværket, skal træffes i et møde i børn og unge-udvalget efter reglerne i servicelovens§ 74.
Hvis det er påkrævet at etablere overvåget samvær, afbrydelse af kontakt m.v. af hensyn til barneteller den unge, skal sagen forelægges børn og unge-udvalget. Det gælder også, hvis forældrene hargivet samtykke.Der er ikke adgang til at træffe afgørelse om, at samværet skal være overvåget af hensyn til foræl-drenes behov for støtte under samværet, her skal der i stedet træffes en afgørelse med samtykkeefter servicelovens § 71, stk. 2.Hvis der er et akut behov for at overvåge samværet, for at afbryde forbindelsen mellem forældreneeller netværketog barnet eller den unge eller for at anonymisere anbringelsessted, så der må handleshurtigt af hensyn til barnet eller den unge, kan afgørelser om dette træffes efter reglerne om forelø-bige beslutninger, jf. servicelovens § 71, stk. 6. Der kan eksempelvis opstå et akut behov for at be-skytte barnet eller den unge, hvis der er truffet en foreløbig afgørelse om anbringelse uden for
350
hjemmet, hvor der er risiko for, at forældrene vil kontakte barnet eller den unge på en måde, der kanvære til skade for barnets sundhed eller udvikling.583.
Efter ser-vicelovens § 71, stk. 5 kan børn og unge-udvalget regulere samværet, mens en børnefaglig un-dersøgelse efter § 50 gennemføres uden for hjemmet efter § 51, hvis dette anses for påkrævet, sepunkt 380. Reguleringen sker efter samme hensyn som ved en anbringelse uden for hjemmet, jf.§ 71, stk.2 -4.
Udgangspunktet for en undersøgelse uden for hjemmet og for en evt. regulering af samvær i denforbindelse er, at det så vidt muligt skal ske i dialog og samarbejde med forældrene. Hvis undersø-gelsen skal gavne barnet eller den unge, vil det således som oftest være en forudsætning, at foræl-drene bakker op om undersøgelsen, herunder også at indehaveren af forældremyndigheden forstårkommunens bevæggrunde for evt. at regulere samværet. Forældremyndighedsindehaveren bør såvidt muligt informeres om undersøgelsesforløbet og om eventuelle øvrige sagsskridt, herunder hvadundersøgelsen kan føre til, og hvad dette kan få af konsekvenser for samværet senere hen.Særligt om samvær med personer fra netværket under en anbringelse
584.
Ud over atarbejde for at bevare kontakten til forældrene, skal kommunen sørge for samvær med andre frabarnets eller den unges netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer,venner m.v., jf. § 71, stk.1. Kommunen skal altså vurdere, om barnet eller den unge har behovfor at bevare kontakten til personer i netværket. I den forbindelse skal det vurderes, om der erbehov for særlige initiativer for at fremme og holde kontakten ved lige, i det omfang, det vurde-res at være til gavn for barnet eller den unge. Der skal lægges vægt på, at barnet eller den ungeogså på længere sigt har familie og netværk at støtte sig til, så barnet eller den unge kan bevareforholdet til f.eks. de bedsteforældre og søskende, der også i tiden inden anbringelsen har spilleten stor rolle i barnets liv. På samme måde skal samværet ses som led i, at barnet eller den ungekan bevare eller skabe nære relationer, som i sig selv kan være med til at støtte barnet eller denunge, også efter en anbringelse er ophørt.
Kommunen skal i den forbindelse lægge vægt på barnets eller den unges egne ønsker om at bevaretilknytningen til bestemte personer. Behovet for kontakten til en eller flere personer fra netværketvil således ofte kunne afdækkes gennem samtalerne med barnet eller den unge selv, jf. servicelo-vens § 48. Barnets eller den unges relationer til personer i netværket, f.eks. søskende, bedsteforæl-dre, andre familiemedlemmer, venner m.v. skal være afdækketmed den børnefaglige undersøgelse iforbindelse med, at punkterne om familieforhold og fritidsforhold og venskaber beskrives. På denmåde vil der allerede fra sagens start være et godt indblik i, hvilke værdifulde relationer der børbevares under anbringelsen. Se punkt 295 ff. om om den børnefaglige undersøgelse. Se også punkt354 om støtteperson til anbragte børn og unge, jf. § 68b, stk. 4.Samvær og kontakt med andre personer fra netværket kan være centralt i forhold til at sikre barneteller den unge stabile relationer til andre børn og voksne under anbringelsen. Der er en del unge, derhar været anbragt i løbet af deres opvækst, der oplever at stå uden et netværk, når anbringelsen op-hører. Derfor kan kontakten til personer fra netværket spille en vigtig rolle i tiden efter en anbrin-gelse og forhindre, at barnet eller den unge oplever at stå uden netværk.Såfremt der er søskende, der er anbragt forskellige steder, skal den anbringende kommune så vidtmuligt vælge det samme anbringelsessted. Det gælder også, hvis der er flere søskende i en familie,
351
der skal anbringes, jf. servicelovens § 68 b, stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dog undlade at an-bringe barnet eller den unge på samme anbringelsessted som eventuelle søskende, hvis de øvrigesøskendes behov, barnets eller den unges behov eller andre væsentlige forhold taler imod dette. Detkan f.eks. være tilfældet, hvor barnet har et støttebehov, der er meget forskelligt fra den eller deanbragte søskendes, og at den indsats, der er behov for, derfor ikke kan tilbydes på det samme an-bringelsessted.Kontakten til andre søskende kan ofte have stor betydning for disse børn og unge, da de vil kunnedele deres oplevelser med en, der ofte vil have haft samme oplevelser fra tiden i hjemmet. Ligeledesviser erfaringerne, at søskende kan spille en stor rolle for hinanden i tiden efter en anbringelse.I nogle tilfælde vil forældrene selv sørge for, at der finder samvær sted med andre personer fra net-værket. Andre gange er det alene kommunen, der bidrager til, at samværet og kontakten oprethol-des.Et særligt behov for at støtte kontakten til andre personer kan opstå i situationer, hvor den ene afforældrene eller begge er fraværende eller selv ude af stand til at være sammen med barnet eller denunge, f.eks. på grund af fængsling, dødsfald eller sygdom. I tilfælde, hvor barnets eller den ungesanbringelse er begrundet i alvorlige overgreb fra forældrene, kan det være af væsentlig betydningfor barnet eller den unge at opretholde sin kontakt med sit bagland gennem kontakt med andre nært-stående end forældrene.For små børn vil kommunen typisk skulle sikre, at de har jævnligt samvær og kontakt med de per-soner, som er af væsentlig betydning for dem. Betydningsfulde personer for barnet eller den ungekan være med til at tilføre ekstra ressourcer til barnets eller den unges liv, f.eks. kan pågældendevære med til motivere barnet eller den unge til at deltage i fritidsaktiviteter, følge sin skolegang el-ler deltage i behandling.585.
Kommunenhar adgang til at træffe afgørelse om at begrænse eller afbryde en kontakt, som forældremyn-dighedsindehaveren ønsker opretholdt.
I de tilfælde hvor et barn eller en unghar samvær med andre, hvor det er imod forældremyndigheds-indehaverens ønsker, skal kommunen forsøge at undgå konfliktsituationer, der kan skade barneteller den unge. Der kan f.eks. opstå konflikter, der kan påvirke barnet eller den unge, hvis barneteller den unge harsamvær med en mormor, men hvor moderen ikke ønsker det. I de tilfælde skalkommunen foretage en afvejning af, hvor stor belastningen vil være for barnet eller den unge, hvisder fastsættes samvær, i forhold til hvad barnet eller den unge får ud af samværet.I tilfælde, hvor det findes nødvendigt at afbryde forbindelsen mellem barnet eller den unge og depårørende, skal det ske som en beskyttelse af barnet eller den unge. En sådan afgørelse bør somudgangspunkt ikke medføre, at barnet eller den unge afskæres fra at sende breve eller postkort. Bar-net eller den unge kan - uanset den skadelige virkning, som den gensidige kontakt medfører - haveet væsentlig behov for at sende en hilsen til sine nærtstående. En afskæring heraf bør derfor kunske, hvis denne ensidige kontakt kommer i direkte modstrid med formålet med anbringelsen.Brev- og telefonkontrol
352
Serviceloven§ 123.…Stk. 2.Under ophold i institutioner el-ler på opholdssteder beregnet til døgn-ophold for børn og unge kan børn ogunge-udvalget, såfremt det er nødven-digt af hensyn til barnets eller den un-ges sundhed eller udvikling, uden rets-kendelse træffe afgørelse om kontrolmed barnets eller den unges brevveks-ling, telefonsamtaler og anden kom-munikation med nærmere angivne per-soner uden for institutionen. Afgørel-sen træffes for en bestemt periode.Kontrol af breve og andre henvendel-ser til og fra offentlige myndighederog til og fra en eventuel advokat, jf.§ 72, stk. 3, må ikke finde sted. En af-gørelse efter 1. pkt. kan træffes forelø-bigt efter reglerne i § 75, når betingel-serne herfor er opfyldt. Social- og in-tegrationsministeren fastsætter i en be-kendtgørelse regler om kontrol medbrevveksling, telefonsamtaler og andenkommunikation.Stk. 3-4.…Efter ser-vicelovens § 123, stk. 2, kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om kontrol med brevveks-ling, telefonsamtaler og anden kommunikation mellem forældrene og barnet eller den unge. Mu-ligheden for brev- og telefonkontrol er også angivet i servicelovens § 71, stk. 7, for derved atgive en fuldstændig oversigt over de reguleringer, der kan ske vedrørende forbindelsen mellemforældrene og barnet eller den unge under anbringelsen. Forældremyndighedsindehaveren og enevt. samværsforælder har ret til advokatbistand i en sag om kontrol med brevveksling, telefon-samtaler og anden kommunikation med forælderen selv, jf. servicelovens § 72.
586.
Kontrol med breve og telefonsamtaler m.v. kan alene ske, når betingelserne i servicelovens § 123,stk. 2, er opfyldt, herunder at barnet eller den unge har ophold på en døgninstitution eller et op-holdssted. Afgørelsen skal i øvrigt træffes for en bestemt periode og for nærmere angivne personeruden for anbringelsesstedet.Er barnet eller den unge i plejefamilie eller på et opholdssted kan kontrol med breve og telefonsam-taler således ikke finde sted. Er barnet eller den unge i plejefamilie eller på et opholdssted kan regu-lering af samværet, herunder regulering af telefonkontakt, kun finde sted efter servicelovens § 71,stk. 2-6.Kommunens adgang til at træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet eller kontaktenomfatter også den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden.
353
En afgørelse om brev- og telefonkontrol kan sammenlignes med en afgørelse om overvåget samvær.I begge tilfælde gør hensynet til barnets eller den unges sundhed eller udvikling det ikke påkrævethelt at afskære kontakten med forældrene, men barnets eller den unges forhold tilsiger dog, at det ernødvendigt at have kendskab til, hvordan samværet eller kontakten forløber.De nærmere regler om kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation er fast-sat i Social- og Integrationsministeriets bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge,der er anbragt uden for hjemmet, der kan findes på www.retsinfo.dk.
Kapitel 23Hjemgivelse, ophør eller videreførelse af en anbringelse587.
I dette ka-
pitel beskrives reglerne for hjemgivelse, ophør eller videreførelse af en anbringelse.Hjemgivelse eller ophør af anbringelsen
354
Serviceloven§ 68.Foranstaltninger efter § 52, stk.3, skal ophøre, når formålet er nået,når de ikke længere opfylder deresformål, eller når den unge fylder 18 år,jf. dog § 76.Stk. 2.Et anbragt barn eller en anbragtung kan først hjemgives, efter at kom-munalbestyrelsen har truffet afgørelseom hjemgivelse og om hjemgivelses-periodens længde, jf. stk. 4. I særligetilfælde kan kommunalbestyrelsen be-slutte, at der ikke skal være en hjemgi-velsesperiode.Stk. 3.I tilfælde, hvor forældremyn-dighedsindehaveren anmoder om at fåhjemgivet et barn eller en ung, der eranbragt med samtykke efter § 52, stk.1, skal kommunalbestyrelsen tage stil-ling til spørgsmålet om hjemgivelse,senest 7 dage fra anmodningen frem-sættes. Det samme gælder, såfremt enung over 15 år, der er anbragt medsamtykke efter § 52, stk. 1, anmoderom at blive hjemgivet.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen skal fast-sætte længden af en hjemgivelsesperi-ode. Hjemgivelsesperioden kan vareop til 6 måneder, og længden fastsæt-tes under hensyn til:1) muligheden for at sikre en skånsomog planlagt hjemgivelse for barneteller den unge,2) forberedelse af eventuel støtte tilbarnet eller den unge eller foræl-drene efter hjemgivelsen efter § 52,stk. 3, nr. 1, 3, 5 eller 6, og3) kommunens mulighed for at foreta-ge en vurdering af, om der ergrundlag for at træffe afgørelse ef-ter § 58 eller § 68 a i situationer,hvor forældrene har tilbagekaldt etsamtykke til en frivillig anbringel-se efter § 52, stk. 3, nr. 7.Stk. 5.Hjemgivelsesperioden er en vi-dereførelse af den eksisterende anbrin-gelse efter § 52, stk. 3, nr. 7.
355
Stk. 6.Hvis kommunalbestyrelsentræffer afgørelse om hjemgivelse af etbarn eller en ung, der er anbragt efter§ 58 eller § 68 a, skal kommunalbesty-relsen umiddelbart orientere børn ogunge-udvalget herom. Hvis kommu-nalbestyrelsen ikke kan imødekommeen begæring om hjemgivelse, forelæg-ges sagen til afgørelse i børn og unge-udvalget, jf. § 58 eller § 68 a.Stk. 7.Kommunalbestyrelsen kan afvi-se at behandle en begæring fra foræl-drene om hjemgivelse af et barn elleren ung, der er anbragt efter1) § 58 med en længere genbehand-lingsfrist efter § 62, stk. 5, hvis derikke er sket væsentlige ændringeraf forholdene hos forældrene, an-bringelsesstedet, barnet eller denunge, eller2) § 68 a, hvis der ikke er sket væsent-lige ændringer af forholdene hosanbringelsesstedet, barnet eller denunge.Stk. 8.Afvises begæringen om hjemgi-velse ikke, skal kommunalbestyrelsentræffe afgørelse om hjemgivelse.Stk. 9.Hvis kommunalbestyrelsen ikkekan imødekomme begæringen omhjemgivelse, forelægges sagen til afgø-relse i børn og unge-udvalget.Stk. 10.Kommunalbestyrelsen har ikkepligt til at behandle en begæring omhjemgivelse i den periode, hvor en sager under behandling i Ankestyrelseneller ved retten.Stk. 11.Forud for hjemgivelse skalkommunalbestyrelsen revidere handle-planen, jf. § 140, og angive den videreindsats i forbindelse med hjemgivel-sen. I forbindelse med en sanktion ef-ter straffelovens § 74 a skal revisionensærlig vedrøre, hvordan målene omuddannelse eller beskæftigelse nås.Stk. 12.Kommunalbestyrelsen i denunges opholdskommune skal senest 6måneder forud for ophør af en anbrin-gelse ved det fyldte 18. år træffe afgø-relse om, hvorvidt den unge har behov
356
for efterværn, og i givet fald træffe af-gørelse om, hvilke foranstaltninger derskal iværksættes efter § 76. Kommu-nalbestyrelsen skal forinden da i sam-arbejde med den unge have reviderethandleplanen og herunder have tagetstilling til den unges videre forløb medhensyn til uddannelse og beskæftigelsesamt øvrige relevante forhold.Stk. 13.Hvis en ung i alderen 18 til 22år, der har været anbragt indtil sit fyld-te 18. år, eller som har haft en fast kon-taktperson indtil sit fyldte 18. år, skif-ter opholdskommune, skal den hidtidi-ge opholdskommune forud for skiftetoversende den unges reviderede hand-leplan, jf. stk. 12, til den nye opholds-kommune. Oversendelse af handlepla-nen skal ske med samtykke fra den un-ge og forældremyndighedsindehave-ren.Stk. 14.Den nye opholdskommuneskal inden 30 dage fra modtagelsentræffe afgørelse om, hvorvidt den ungehar behov for støtte efter § 76, og i gi-vet fald træffe afgørelse om, hvilkeforanstaltninger der skal iværksættes.Hvis der iværksættes støtte efter § 76,skal der udarbejdes en ny handleplan,jf. § 140.
Generelt588.
En anbrin-gelse uden for hjemmet skal som andre hjælpeforanstaltninger ophøre, når formålet med foran-staltningen er opnået, når foranstaltningen ikke længere er formålstjenlig, eller når den ungefylder 18 år, jf. servicelovens § 68.
Opholdet i anbringelsesstedet vil dog eventuelt kunne opretholdes efter det fyldte 18. år efter reg-lerne om efterværn i servicelovens § 76, hvis den unge er indforstået med det. Der henvises tilpunkt 481.Foranstaltningen skal ophøre, hvis kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune i forbindelsemed sin løbende opfølgning af en forebyggende foranstaltning eller af en anbringelsessag konstate-rer, at det i handleplanen angivne formål med foranstaltningen er nået, eller at foranstaltningen ikkelængere er formålstjenlig. Dette gælder både for frivillige og tvangsmæssigt gennemførte foran-staltninger. Derudover gælder der forskellige regler for kommunalbestyrelsens fremgangmåde ogforældrenes rettigheder ved hjemgivelser for frivillige og tvangsmæssigt gennemførte anbringelser.Derfor gennemgås reglerne for hjemgivelser særskilt for henholdsvis frivillige og tvangsmæssigeanbringelser nedenfor.357
Efterfølgende beskrives reglerne for videreførelse af en anbringelse på grundlag af barnets eller denunges tilknytning til anbringelsesstedet.Afgørelse om hjemgivelse og fastsættelse af hjemgivelsesperiode589.
Etbarneller en ung, der er anbragt uden for hjemmet, kan kun hjemgives til forældrene, når kommunal-bestyrelsen forinden har truffet en afgørelse herom, jf. § 68, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skalsåledes altid i forbindelse med en hjemgivelse træffe afgørelse om, at en hjemgivelse skal skesamt om en hjemgivelsesperiode. Hjemgivelsesperioden kan vare op til seks måneder.
Hvis barnet eller den unge er frivilligt anbragt, skal kommunalbestyrelsens afgørelse om hjemgivel-se og fastsættelse af hjemgivelsesperiode træffes inden 7 dage, fra forældrene henvender sig medønske om at få hjemgivet barnet eller den unge, eller hvor en ung der er fyldt 15 år anmoder om atblive hjemgivet fra en frivillig anbringelse. Af hensyn til både børn og forældre, der ønsker enhjemgivelse, er det vigtigt, at tidsperspektivet for hjemgivelsen hurtig fastlægges, således at bådebørn og forældre får tryghed i at vide, hvornår deres livssituation forandres.Kommunalbestyrelsen kan alene undlade at fastsætte en hjemgivelsesperiode i særlige tilfælde. Detaltovervejende udgangspunkt er således, at der skal fastsættes en hjemgivelsesperiode. Særlige til-fælde kan for eksempel være, hvis plejeforældrene flytter eller siger op samtidig med, at barnet ellerden unge af andre årsager skal hjemgives. I sådanne tilfælde vil det ofte være bedre for barnet ellerden unge at komme hjem med det samme end at blive anbragt hos nye plejeforældre i en korterehjemgivelsesperiode. Det kan også være, at hjemgivelsen sker lige op til skolestart, hvor det vurde-res at være til barnet eller den unges bedste at komme hjem hurtigt og starte i ny skole samtidigmed, at de øvrige børn starter i skole. Endelig er der tilfælde, hvor et barn eller en ung anbringeskortvarigt, for eksempel på grund af moderens hospitalsindlæggelse. I sådanne tilfælde vil det ikkevære hensigtsmæssigt, at der fastsættes en hjemgivelsesperiode. Der kan også være tilfælde, hvorbarnet eller den unge har været anbragt i lokalmiljøet og desuden været i tæt kontakt med forældre-ne, hvor der ikke vil være anledning til at fastsætte en hjemgivelsesperiode.Formålet med hjemgivelsesperioden590.
Formåletmed at fastsætte en hjemgivelsesperiode er at hindre, at en hjemgivelse sker pludseligt og udenforberedelse, så den er til skade for barnets eller den unges trivsel og udvikling. Det kan for ek-sempel være, at barnet eller den unge er ved at afslutte et igangværende skole- eller uddannel-sesforløb på anbringelsesstedet, at barnet eller den unge har brug for tid til at vænne sig til atskulle hjem gennem hyppigere samvær med forældrene, eller at barnet eller den unge har brugfor tid til at tage ordentligt afsked med venner og omsorgspersoner på anbringelsesstedet.
Med fastsættelsen af en hjemgivelsesperiode får kommunalbestyrelsen samtidig mulighed for attilrettelægge hjemgivelsen. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse vurdere, om der er behovfor støtte til barnet eller den unge eller forældrene efter hjemgivelsen efter servicelovens § 52, stk.3, nr. 1, 3, 5 eller 6 og forberede denne støtte. Ofte vil der også være behov for, at kommunalbesty-relsen i samarbejde med forældrene sikrer, at der er gode forhold for barnet eller den unge efterhjemgivelsen, for eksempel ved at sikre, at barnet har et passende fritids-, skole- og/eller dagtilbudstraks efter hjemgivelsenEndelig skal kommunalbestyrelsen overveje, om en hjemgivelsesperiode skal benyttes til at vurde-re, om sagen skal forelægges børn og unge-udvalget med henblik på afgørelse om tvangsmæssiganbringelse efter servicelovens § 58 eller opretholdelse af en anbringelse på grund af barnets ellerden unges tilknytning til anbringelsesstedet efter § 68 a. Denne mulighed bør dog alene anvendes i
358
særlige tilfælde, da kommunalbestyrelsen, uanset forældremyndighedsindehaverens samtykke tilanbringelsen, i forbindelse med det løbende tilsyn med barnet eller den unge og ved revision afhandleplanen, bør have overvejet muligheden for at træffe afgørelse om anbringelse uden samtykkeefter lovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1. Samtidig skal henvises til muligheden for at træffe en foreløbigafgørelse om anbringelse uden samtykke, jf. lovens § 75 og vejledningens punkt 423.Hjemgivelsesperiodens varighed591.
Hjemgivel-sesperioden kan vare fra få dage til seks måneder afhængigt af behovet. Hjemgivelsesperiodenmå ikke vare længere, end formålet med at fastsætte perioden tilsiger. I kommunalbestyrelsensvurdering af periodens længde skal der tages højde for barnets og eventuelle søskendes anbrin-gelseshistorik, som blandt andet kan udledes af de § 50-undersøgelser og handleplaner efter§ 140, der er foretaget på familien og således i forvejen er på sagen. Således vil det også værerelevant i forhold til det konkrete barn, om der har været hjemgivelser og efterfølgende genan-bringelser for barnets søskende. Ligeledes vil der kunne være grundlag for, at forældrenes even-tuelle sygdoms- og misbrugshistorik medtages i kommunens vurdering af hjemgivelsesperio-dens længde. Endelig skal forholdene og behovene for særlige støttetiltag, skoletilbud, fritidstil-bud mv. indgå. I hjemgivelsesperioden kan kommunalbestyrelsen lave et udslusningsforløb, dersåledes langsomt giver barnet eller den unge mulighed for at vænne sig til det nye liv.Fuldbyrdelse af hjemgivelsesperioden
592.
Indførslenaf kravet om, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om hjemgivelse og herunder evt.fastsætte en hjemgivelsesperiode, betyder, at forældrene ikke som tidligere kan få barnet hjemved at tilbagekalde samtykket til enhver tid, f.eks. ved ophør af samvær med barnet eller denunge. Uanset, at barnet eller den unge er anbragt med samtykke fra forældremyndighedens in-dehaver, kan der ikke ske hjemgivelse eller hjemtagelse førend kommunalbestyrelsen har truffeten afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens længde, jf. § 68, stk. 2.
Det følger af § 64, stk. 1, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at afgørelser efter bl.a. § 68, stk.2, fuldbyrdes. Dette indebærer, jf. § 64, stk. 2, at kommunen mod behørig legitimation og udenretskendelse har adgang til forældremyndighedens indehavers bolig, rum eller gemmer for at efter-søge og medtage barnet eller den unge med henblik på at fuldbyrde en afgørelse om en hjemgivel-sesperiode. Det følger af § 64, stk. 3, at politiet kan bistå kommunen med fuldbyrdelse. Jf. punkt421 om fuldbyrdelse og herunder politiets bistand. Længden af hjemgivelsesperioden skal fastsættesunder hensyntagen til de hensyn, der er opregnet i lovens § 4, nr. 1-3, se nærmere herom oven forunder punkt 565.Kommunalbestyrelsen skal dog i beslutningen om, hvorvidt fuldbyrdelsen skal gennemføres medmagt, overveje, om der er proportionalitet imellem det, som søges opnået med hjemgivelsesperiode– f.eks. at sikre en skånsom og planlagt hjemgivelse, jf. § 68, stk. 4, nr. 1, - og fuldbyrdelsens ka-rakter. F.eks. vil det alene i særlige tilfælde være proportionalt at hente et barn hos forældrene medpolitiets bistand for at gennemføre en hjemgivelsesperiode på en uge, som skal sikre barnet en skån-som og planlagt hjemgivelse.Klage over hjemgivelsesperioden593.
Kommu-nalbestyrelsens afgørelse om fastsættelse af en hjemgivelsesperiode kan påklages til Ankestyrel-sen efter de almindelige regler i kapitel 10 i retssikkerhedsloven, jf. servicelovens § 166. Kom-
359
munalbestyrelsen skal forelægge en anmodning fra forældrene om hjemgivelse af barnet ellerden unge til afgørelse i børn og unge-udvalget, hvis kommunalbestyrelsen ikke kan imødekom-me forældrenes ønske om hjemgivelse.Hjemgivelse eller hjemtagelse ved frivillige anbringelser594.
En frivilliganbringelse kan ophøre enten på baggrund af, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse omhjemgivelse eller på baggrund af, at forældremyndighedsindehaveren eller den unge, der fyldt15 år, tilbagekalder samtykket, jf. servicelovens § 68.
Ved frivillige anbringelser kan samtykket fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der erfyldt 15 år, til enhver tid tilbagekaldes. Ved tilbagekaldelse af samtykket er betingelserne for denfrivillige anbringelse ikke længere opfyldt. Kommunalbestyrelsen skal herefter træffe afgørelse omhjemgivelse samt om, hvor lang hjemgivelsesperioden skal være, jf. § 68, stk. 2. Det vil dog kunsjældent være relevant at fastsætte hjemgivelsesperioder af længere varighed, da op til seks månederer ganske lang tid i et barns perspektiv.I hjemgivelsesperioden skal kommunalbestyrelsen i samarbejde med forældrene forberede barnetseller den unges hjemtagelse. Endvidere skal kommunalbestyrelsen forud for hjemgivelsen reviderehandleplanen, jf. § 68, stk. 11, herunder tage stilling til barnets eller den unges fortsatte skolegangeller uddannelse, læs herom under punkt 600.Kommunalbestyrelsen skal altid tilbyde barnet eller den unge en samtale, før der træffes afgørelseom hjemgivelse, så barnet eller den unge får mulighed for at give sin holdning til hjemgivelsen tilkende. Det kan i samme forbindelse være hensigtsmæssigt også at høre anbringelsesstedet.Det er generelt vigtigt, at der er et godt samarbejde med både barnet eller den unge og forældreneomkring hjemgivelsen og i løbet af hjemgivelsesperioden. I de tilfælde, hvor barnet eller den ungeog/eller forældrene modsætter sig, at anbringelsen ophører, skal kommunen være særligt opmærk-som på, at barnets eller den unges behov tilgodeses. Forældremyndighedsindehaveren og den unge,der er fyldt 12 år, har i øvrigt mulighed for at klage over kommunalbestyrelsens afgørelse om hjem-givelse og hjemgivelsesperiode.Når forældrene og den unge, der er fyldt 15 år, ikke er enige om at tilbagekalde et samtykke595.Er foræl-dremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, enige om at tilbagekalde samtykkettil anbringelsen, gælder det ovenfor anførte. Anderledes stiller det sig i tilfælde, hvor der eruenighed mellem forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, om tilbage-kaldelse af samtykket.Hvis forældremyndighedsindehaveren ønsker at hjemtage den unge, mens den unge modsætter sighjemgivelsen og opretholder sit samtykke til anbringelsen, bør kommunalbestyrelsen overveje, omder er grundlag for at indstille til børn og unge-udvalget, at der træffes afgørelse om at anbringe denunge uden forældremyndighedsindehaverens samtykke efter bestemmelsen i servicelovens § 58, stk.1 eller stk. 3. Kommunen bør afdække, hvad der er baggrunden for, at den unge modsætter sighjemgivelsen, således at der kan sættes ind over for de bekymringer, som den unge måtte have. Detkan ske ved at gennemføre en samtale med den unge.Er det den unge, der begærer sig hjemgivet, mens forældremyndighedsindehaveren modsætter sighjemgivelsen, f.eks. fordi der er tale om en behandlingskrævende ung, som forældrene ikke selv kanmagte, må kommunen være opmærksom på, at en forsvarlig hjemgivelse forudsætter, at hjemmet erindstillet på at modtage den unge. I en sådan situation bør kommunen overveje, om der er grundlag
360
for at indstille til børn og unge-udvalget, at der træffes afgørelse om at anbringe den unge efter be-stemmelsen i servicelovens § 58, stk. 1.Hjemgivelse ved tvangsmæssigt gennemførte anbringelser596.
Tvangs-mæssigt gennemførte anbringelser kan ligeledes ophøre enten på initiativ af kommunalbestyrel-sen eller på initiativ af forældremyndighedsindehaveren eller den unge, der er fyldt 15 år, jf.servicelovens § 68.
Ligesom ved frivillige anbringelser skal kommunalbestyrelsen løbende påse, at betingelserne for atopretholde foranstaltningen er opfyldt. Hvis kommunen ikke længere finder, at der er grundlag foren anbringelse uden samtykke, skal kommunen træffe afgørelse om hjemgivelse af barnet eller denunge og fastsætte en hjemgivelsesperiode, jf. § 68, stk. 2. Inden kommunalbestyrelsen træffer afgø-relse om ophør af anbringelsen, skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge, jf. service-lovens § 48, stk. 1, og det kan være hensigtsmæssigt at høre anbringelsesstedet.Anmodning om hjemgivelse fra forældremyndighedsindehaveren eller den unge over 15 år597.Indehave-ren af forældremyndigheden og den unge, der er fyldt 15 år, kan på ethvert tidspunkt fremsættebegæring om hjemgivelse. Forældremyndighedsindehaveren og den unge behøver således ikkeat afvente, at børn og unge-udvalget alligevel skal behandle sagen på baggrund af den fastsattegenbehandlingsfrist efter servicelovens § 62.Udgangspunktet er, at kommunen skal behandle begæringen om hjemgivelse og vurdere, hvorvidtkommunen mener, at der stadig er grundlag for den tvangsmæssige foranstaltning.Forældremyndighedsindehaveren kan begære hjemgivelse umiddelbart efter, at der er truffettvangsmæssig afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, og uanset, at sagen samtidig behandles iankesystemet. Dette kan imidlertid være belastende for barnet eller den unge, som ikke får den for-nødne ro og stabilitet. Det er samtidigt uhensigtsmæssigt, at flere instanser behandler den sammesag på samme tid. Derfor har kommunalbestyrelsen ikke pligt til at behandle en anmodning omhjemgivelse, når en sag er under behandling i Ankestyrelsen eller ved domstolene, jf. § 68, stk. 10.I de tilfælde, hvor sagen ikke er under behandling i Ankestyrelsen eller ved domstolene, skal kom-munalbestyrelsen altid behandle en anmodning om hjemgivelse.Kommunalbestyrelsens behandling af en anmodning om hjemgivelse kan føre til, at kommunalbe-styrelsen vurderer, at barnet eller den unge skal hjemgives. I sådanne tilfælde har kommunalbesty-relsen selv kompetence til at træffe afgørelsen om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode, jf. § 68.Kommunalbestyrelsens behandling af anmodningen kan også føre til, at kommunalbestyrelsen vur-derer, at hjemgivelsen bør nægtes, fordi betingelserne for at opretholde den tvangsmæssige anbrin-gelse fortsat er til stede, jf. servicelovens § 58. Hvis en begæring om hjemgivelse ikke kan imøde-kommes af kommunalbestyrelsen, skal sagen på ny forelægges for børn og unge-udvalget. Dettegælder uanset, at begæring om hjemgivelse fremsættes lige efter, at der er truffet afgørelse i sagen iAnkestyrelsen eller ved domstolene.Sideordnet med kommunalbestyrelsen og børn og unge-udvalget har Ankestyrelsen og domstolenekompetence til at træffe afgørelse om hjemgivelse. Afgørelsen kan kun træffes på baggrund af enklage indgivet af forældremyndighedsindehaveren eller en ung over 15 år. Hvis Ankestyrelsen ellerdomstolene ved sagens behandling efter servicelovens § 62, eller på baggrund af en hjemgivelses-begæring fra indehaveren af forældremyndigheden eller den unge, der er fyldt 15 år, finder, at der
361
ikke længere er grundlag for anbringelsen efter servicelovens § 58, er det denne afgørelse, der dan-ner grundlag for hjemgivelsen.Orientering af børn og unge-udvalget598.
Hvis kom-munalbestyrelsen træffer afgørelse om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt udenfor hjemmet uden samtykke efter servicelovens § 58, skal kommunalbestyrelsen efter servicelo-vens § 68, stk. 6, i umiddelbar forbindelse hermed orientere børn og unge-udvalget om afgørel-sen. Det gælder uanset, om baggrunden er en begæring om hjemgivelse fra forældremyndig-hedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, eller om baggrunden er, at kommunalbestyrel-sen selv har taget initiativ til hjemgivelsen.
På den måde får børn og unge-udvalget indblik i kommunalbestyrelsens praksis i sager om hjemgi-velse og får dermed mulighed for at reagere, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt kommunalbestyrel-sens afgørelser om hjemgivelse er i overensstemmelse med loven. Børn og unge-udvalget kan ikkeselv gribe ind i de enkelte afgørelser, som kommunalbestyrelsen træffer, men udvalget eller enkeltemedlemmer af udvalget kan underrette Ankestyrelsen. Ankestyrelsen træffer ikke afgørelse omhjemgivelse, men vil have mulighed for at tage sagen op af egen drift og evt. pålægge kommunalbe-styrelsen at opretholde anbringelsen, jf. punkt 738.Revision af handleplanen ved hjemgivelseServiceloven§ 68....…Stk. 11.Forud for hjemgivelse skalkommunalbestyrelsen revidere handle-planen, jf. § 140, og angive den videreindsats i forbindelse med hjemgivel-sen. I forbindelse med en sanktion ef-ter straffelovens § 74 a skal revisionensærlig vedrøre, hvordan målene omuddannelse eller beskæftigelse nås.Det er vig-tigt, at hjemgivelsen er godt forberedt og sker så skånsomt som muligt, uanset om det er foræl-dremyndighedsindehaveren eller kommunen, der har taget initiativet til, at anbringelsen skalophøre og uanset, om der er tale om en tvangsmæssig eller en frivillig anbringelse.
599.
Forud for ophøret af en anbringelse skal kommunen revidere handleplanen, jf. servicelovens § 68,stk. 11, og i handleplanen skal det videre forløb for barnet eller den unge angives. Det skal sikre, atbørn og unge ikke hjemgives, før der er taget stilling til det videre forløb, og at der er planlagt tiltag,som barnet eller den unge kan komme hjem til. En revision af handleplanen betyder således, at derbliver lagt en plan for blandt andet skolegang, eventuelle fritidsaktiviteter og andre tiltag, der skalstøtte barnet eller den unge og familien i tiden efter hjemgivelsen. I planen må det blandt andet an-føres, i hvilken udstrækning der vil blive taget kontakt til det dagtilbud eller klubtilbud, skole m.v.,
362
som barnet eller den unge skal fortsætte i efter hjemgivelsen, således at der sikres en god overgangfor barnet eller den unge.Revisionen af handleplanen i forbindelse med hjemgivelsen bør så vidt muligt foregå i samarbejdemed forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge. Samarbejdet er blandt andet vigtigt,fordi revision af handleplanen blandt andet sker med henblik på at beskrive den støtte, der kan til-bydes familien i forbindelse med selve hjemgivelsen og på lidt længere sigt efter hjemgivelsen. Deter derfor vigtigt, at familien er indforstået med, at kommunen iværksætter den beskrevne støtte efterhjemgivelsen, idet det ellers vil blive vanskeligt at hjælpe familien.Forberedelse og støtte i forbindelse med hjemgivelse600.
Kommu-nalbestyrelsen kan indgå en aftale med anbringelsesstedet om forberedelse og støtte ved et barnseller den unges hjemgivelse. Anbringelsesstedet vil ofte være velegnet til at yde barnet eller denunge støtte i forbindelse med hjemgivelsen og i en periode herefter. Det vil f.eks. være en mu-lighed at udpege en medarbejder fra anbringelsesstedet som en fast kontaktperson for barnet el-ler den unge, såfremt der er behov herfor, jf. servicelovens § 52, stk. 3. Det kan være relevantfor kommunen at tage højde for, om anbringelsesstedet har mulighed for at tilbyde denne ydelsei forbindelse med valget af anbringelsessted. Derudover er det væsentligt, at de nødvendige in-formationer om barnet eller den unge følger med til de personer, der efter anbringelsen skal va-retage en støtte til barnet, den unge og familien.
Kommunen skal også være opmærksom på, om der er behov for særlige initiativer i tiden før hjem-givelsen. Hjemgivelsen er således et miljøskift for barnet eller den unge, og det er vigtigt, at barneteller den unge og familien forberedes på ændringen gennem besøg i hjemmet, f.eks. weekendbesøgi en periode. Det samvær og den kontakt, der hele tiden bør have været mellem barnet eller den un-ge og familien, skal derfor intensiveres i takt med, at familiens problemer løses og situationen bed-res.Videreførelse af en anbringelse på grund af barnets eller den unges tilknytning tilanbringelsesstedet
363
Serviceloven§ 68 a.Børnog unge-udvalget kantræffe afgørelse om, at et barn eller enung, der efter § 52, stk. 3, nr. 7, harværet anbragt uden for hjemmet imindst 3 år, fortsat skal være anbragtuden for hjemmet i en videreført an-bringelse, hvis barnet eller den ungehar opnået en så stærk tilknytning tilanbringelsesstedet, at det på kortere oglængere sigt må antages at være af væ-sentlig betydning for barnets eller denunges bedste at forblive på anbringel-sesstedet. Afgørelser om videreførelseaf en anbringelse efter 1. pkt. skal ikkeforelægges for børn og unge-udvalgettil fornyet afgørelse efter § 62.Stk. 2.For et barn eller en ung, der erfyldt 15 år, kan der kun træffes afgø-relse om videreførelse af en anbringel-se efter stk. 1, hvis barnet eller den un-ge samtykker i afgørelsen.Stk. 3.Børn og unge-udvalget kantræffe afgørelse om videreførelse af enanbringelse efter stk. 1, uanset at be-tingelserne i § 52, stk. 1, eller § 58,stk. 1, ikke længere er opfyldt.Stk. 4. …Børnogunge-udvalget kan beslutte, at en eksisterende anbringelse skal videreføres, hvis barnet eller denunge har været anbragt i mindst tre år og efter denne periode har opnået så stærk en tilknytningtil anbringelsesstedet, at det på kortere såvel som længere sigt må antages at være af væsentligbetydning for barnet eller den unges bedste at forblive på anbringelsesstedet. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse herom, uanset om barnet eller den unge har været anbragt frivilligteller tvangsmæssigt efter hhv. § 52 eller § 58, og uanset om barnet stadig har et støttebehov.
601.
Kommunalbestyrelsen kan indstille til børn og unge-udvalget, at der skal træffes en afgørelse efterservicelovens § 68 a, uanset om forældrene anmoder om at få barnet eller den unge hjemgivet. Forbørn og unge, der har været anbragt mere end 3 år, vil muligheden for at træffe en sådan afgørelsenår som helst under anbringelsen medvirke til at give børn og unge tryghed i anbringelsen, så deikke skal være usikre på, om de kan blive boende eller ej, hvis de føler sig tæt knyttet til anbringel-sesstedet.En afgørelse om anbringelse uden for hjemmet efter servicelovens § 68 a, kan ikke kun træffes forbørn og unge, der har været anbragt på samme anbringelsessted i hele anbringelsesperioden, menogså for børn og unge, der har været anbragt på flere anbringelsessteder. Det afgørende er barnets
364
eller den unges tilknytning til det aktuelle anbringelsessted sammenholdt med tilknytningen til for-ældrene.I de sager, hvor det på baggrund af en forældreevneundersøgelse vurderes, at forældrene er udenforældreevne, vil det efter bestemmelserne i adoptionsloven samtidig skulle vurderes, hvorvidt derer mulighed for, at barnet kan blive adopteret af plejefamilien. Læs herom i kapitel 24.Særligt om videreførelse af en anbringelse på en døgninstitution602.
Bestem-melsen om videreførelse af anbringelser kan primært anvendes i forhold til børn og unge, der eranbragt i plejefamilier, men vil også kunne anvendes i forhold til børn og unge, der er anbragtpå en døgninstitution eller på et opholdssted. Et barn eller en ung kan således godt have en stærktilknytning til et opholdssted eller en institution, dels i form af tilknytning til en eller flere pæ-dagoger eller andet personale, dels i forhold til selve stedet og omgivelserne. Barnet eller denunge kan også være tæt knyttet til andre børn på anbringelsesstedet, skolen, fritidsaktiviteterm.v. Tilknytning til en eller flere personer er en forudsætning for, men er ikke eneafgørende, iforhold til at kunne træffe afgørelse efter denne bestemmelse. I vurderingen af barnets eller denunges tilknytning til opholdsstedet eller institutionen bør imidlertid indgå, om det kan forventes,at opholdsstedet eller institutionen har rammer, der sikrer, at der fortsat vil være personer, somvil kunne være en del af barnets eller den unges tilværelse både gennem hele anbringelsen og ef-ter anbringelsen.Kommunalbestyrelsens opgaver under en videreført anbringelse
603.
For en vi-dereførelse af en anbringelse efter § 68 a, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, gælder alle de normale regler un-der en anbringelse. Det betyder, at kommunalbestyrelsen således fortsat skal føre tilsyn medbarnet og herunder revidere handleplanen og vurdere, om der er grundlag for at ændre indsatseneller hjemgive barnet. Desuden gælder de almindelige regler for samvær og kontakt, ligesomforældremyndighedsindehaveren fortsat skal have tilbudt en støtteperson.Ingen egenbetaling ved videreført anbringelse
604.
Derkanikke fastsættes betaling for en videreført anbringelse efter § 68 a. Dette følger af servicelovens§ 159. Baggrunden herfor er, at der ellers ville kunne forekomme situationer, hvor anbragte un-ge risikerer at skulle tage stilling til, om deres forældre eller om de selv skal betale for den vide-reførte anbringelse. Der ville således være risiko for, at betaling for anbringelsen ville påvirkeden unges ønske om fortsat at være anbragt. De nærmere regler for betaling ved foranstaltningerfastsættes af social- og integrationsministeren i en bekendtgørelse, jf. servicelovens § 159.Indstilling til børn og unge-udvalget om videreførelse af en anbringelse
365
Serviceloven§ 68 a....…Stk. 4.Til brug for børn og unge-udvalgets afgørelse om videreførelseaf anbringelsen, jf. stk. 1, skal kom-munalbestyrelsen udarbejde en indstil-ling, der indeholder1) en revideret undersøgelse af barnetsforhold, jf. § 50,2) en revideret handleplan, jf. § 140,3) en psykologisk, lægefaglig eller an-den børnesagkyndig helhedsvurde-ring af barnets eller den unges til-knytning til anbringelsesstedet og4) barnets eller den unges holdning tilvidereførelse af anbringelsen.Når kom-munalbestyrelsen skal forelægge en indstilling for børn og unge-udvalget om opretholdelse afen anbringelse uden tidsbegrænsning, er der krav om, at sagen skal indeholde en revideret un-dersøgelse af barnets forhold, jf. § 50, en revideret handleplan, jf. § 140, en psykologisk, læge-faglig eller anden børnesagkyndig helhedsvurdering af barnets eller den unges tilknytning tilanbringelsesstedet, samt barnets eller den unges holdning til videreførelsen af anbringel-sen.Indstillingen skal give børn og unge-udvalget det bedst mulige grundlag at træffe afgørelsenpå.
605.
Revision af undersøgelse og handleplan følger de almindelige regler herfor, jf. servicelovens § 50og § 140. Den børnesagkyndige vurdering og afklaring af barnets eller den unges holdning uddybesi det følgende.Børnesagkyndig helhedsvurdering af barnets eller den unges tilknytning tilanbringelsesstedet606.Somgrundlag for en beslutning om videreførelse af en anbringelse uden for hjemmet på grund afbarnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet skal kommunalbestyrelsen foretage enbørnesagkyndig vurdering af tilknytningen. Undersøgelsen skal indeholde en helhedsvurderingaf barnets eller den unges tilknytning til selve anbringelsesstedet og til anbringelsesstedets om-sorgspersoner, samt barnets eller den unges tilknytning til netværk og omgivelserne i form af foreksempel dagtilbud, skole, fritidsinteresser mv. I undersøgelsen skal det også vurderes, hvilkenbetydning det vil have for barnet eller den unges sundhed og udvikling, hvis barnet eller denunge flyttes fra anbringelsesstedet.Der skal i denne vurdering - med lige så stor vigtighed - indgå en vurdering af barnet eller den un-ges tilknytning til sine forældre, eventuelle søskende, bedsteforældre mv. samt forhold hos foræl-drene, der kan have betydning for barnets tilknytning til forældrene. I helhedsvurderingen af barneteller den unges tilknytning skal der endvidere indgå en vurdering af, hvordan tilknytningen på sigt
366
må antages at kunne udvikle sig, herunder når barnet eller den unge bliver voksen. Det skal såledesvurderes, hvilket netværk barnet eller den unge må forventes at have, når det bliver 18 år og fremef-ter, dels hvis barnet eller den unge hjemgives, dels hvis barnet eller den unge forbliver på anbringel-sesstedet. Der skal således lægges vægt på, om for eksempel plejeforældrene eller institutionen ogsåvil være der for barnet eller den unge, når barnet eller den unge bliver voksen. Der skal ligeledeslægges vægt på, om barnet eller den unge med tiden vil antages at kunne få en så stærk tilknytningtil de biologiske forældre, at det på langt sigt vil være bedst for barnet eller den unge, hvis der skeren hjemgivelse.Barnets eller den unges holdning til videreførelsen af anbringelsen607.
Barnetseller den unges holdning til videreførelsen af anbringelsen skal fremgå af kommunalbestyrel-sens indstilling til børn og unge-udvalget, jf. § 68 a, stk. 4. Dette skal ses i sammenhæng medservicelovens § 48, der præciserer, at der skal finde en samtale sted med barnet uanset barnetsalder, inden der kan træffes afgørelse efter blandt andet § 68 a.
For unge over 15 år kan der kun træffes afgørelse om opretholdelse af en anbringelse, hvis den ungeer enig i afgørelsen. Begrundelsen for denne vetoret for de store børn og unge er, at uanset, at enbørnesagkyndig måtte finde, at barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet er størreend til forældrene, vil det være svært at fastholde dem i en anbringelse og at sikre, at videreførelsenaf anbringelsen lever op til formålet omkring øget stabilitet, hvis barnet eller den unge ikke selvønsker videreførelsen. Sagen skal ikke automatisk behandles på ny, når den unge fylder 15 år, menhvis den unge ikke længere ønsker anbringelsen opretholdt, skal der tages stilling til, hvad der skalske i sagen.Hjemgivelse og genbehandling ved videreførte anbringelser608.
En videre-førelse af en anbringelse efter servicelovens § 68 a er uden tidsbegrænsning. Herved forstås, atde almindelige regler om genbehandling efter § 62 ikke er gældende, og at anbringelsesgrundla-get således ikke tages op til genbehandling uden, at der er klaget i sagen, eller at kommunalbe-styrelsen vurderer, at der ikke længere er grundlag for en videreført anbringelse. Kommunalbe-styrelsen har alene pligt til at behandle en anmodning om hjemgivelse af barnet eller den unge,hvis der foreligger væsentlig ændrede forhold.
I forhold til § 68 a vil væsentlige ændringer for eksempel kunne være, at barnet eller den unge ikkelængere føler et tilhørsforhold til anbringelsesstedet men langsomt har opnået større tilknytning tilforældremyndighedsindehaveren. Det kan også være, at der er forhold hos anbringelsesstedet, somer væsentlig ændrede. For eksempel kan den primære omsorgsperson i plejefamilien have forladtfamilien på grund af skilsmisse eller død.Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at forholdene for barnet eller indehaveren af forældremyndig-heden har ændret sig væsentligt, skal kommunalbestyrelsen realitetsbehandle forældrenes anmod-ning om hjemgivelse. I så fald skal kommunalbestyrelsen iværksætte de fornødne undersøgelser,med henblik på at træffe afgørelse om hjemgivelse eller, hvis kommunalbestyrelsen ikke finder, atder er grundlag for hjemgivelse, forelægge sagen for børn og unge-udvalget.Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at forholdene ikke er væsentligt ændrede, kan forældremyn-dighedsindehaveren indbringe kommunens afvisning af at behandle sagen for Ankestyrelsen, jf.servicelovens § 166, stk. 1 og kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det socialeområde.
367
Som udgangspunkt vil barnet eller den unge ikke kunne skifte anbringelsessted uden, at der skal skehjemgivelse til forældrene, da det netop er egenskaber ved det konkrete anbringelsessted, der be-grunder, at en anbringelse efter denne bestemmelse kan videreføres. Det kan dog være, at barnetstilknytning til for eksempel en bestemt pædagog på en døgninstitution kan betyde, at dennes job-skifte kan begrunde en opretholdt anbringelse på et andet anbringelsessted. Man kan også forestillesig, at en plejefamilie beslutter sig for at oprette et opholdssted, og at der derfor formelt sker en æn-dring af anbringelsesstedet. I sådanne situationer vil der kunne ske fortsat opretholdelse af anbrin-gelsen, men da der ofte vil være tale om væsentlig ændrede forhold, vil en bedømmelse af den kon-krete situation kunne føre til, at forældrene kan forlange sagen forelagt for børn og unge-udvalgetefter § 68, stk. 9.Kapitel 24Privat døgnpleje609.
I dette ka-pitel beskrives reglerne om et barns eller den unges mulighed for at bo hos andre end forældre-ne, uden at forældrenes opholdskommune har medvirket ved etableringen af opholdet, herunderreglerne om hvornår der kræves en plejetilladelse. I kapitlet beskrives også, hvad der gælder forudenlandske børn.
368
Serviceloven§ 78.Ingen må modtage et barn under14 år til døgnophold i privat familie-pleje i en sammenhængende periodeud over 3 måneder uden at have tilla-delse dertil fra kommunalbestyrelsen iden stedlige kommune.Stk. 2.Plejetilladelse kan kun udstedes,når det efter en undersøgelse af fami-lieplejen må antages, at opholdet vilvære til gavn for barnet. Ved udstedel-se af plejetilladelse skal kommunengøre forældremyndighedens indehaveropmærksom på bestemmelserne i stk.4.Stk. 3.Det påhviler forældremyndig-hedens indehaver at sikre sig, at pleje-hjemmet har fornøden plejetilladelse.Stk. 4.Børn og unge-udvalget i foræl-dremyndighedsindehaverens opholds-kommune kan efter begæring af pleje-forældrene eller barnet eller den ungebeslutte, at et barn eller en ung ikke måflyttes eller hjemtages fra en privatfamiliepleje, såfremt det må antages atskade barnet eller den unge. Forud forafgørelsen indhentes en udtalelse fraden stedlige kommune.Stk. 5.En afgørelse efter stk. 4 kantræffes foreløbigt efter reglerne i § 75,når betingelserne herfor er opfyldt.Stk. 6.Reglerne i stk. 1-5 gælder ikke itilfælde, hvor kun den ene af forældre-ne har forældremyndigheden, menbarnet eller den unge får døgnopholdhos den anden af forældrene.Stk. 7.Døgnplejehjem, der modtagerbørn og unge under 18 år, og som dri-ves af private uden offentlige midler,må kun oprettes og drives med tilladel-se af kommunalbestyrelsen i den sted-lige kommune. Kommunalbestyrelseni den stedlige kommune fører tilsynmed forholdene i hjemmet.
369
Generelt om privat familiepleje610.
Ved privatfamiliepleje efter servicelovens § 78 forstås ethvert tilfælde, hvor et barn eller en ung bor hosandre end forældrene, uden at forældrenes opholdskommune har medvirket ved etableringen afopholdet.
Der er ikke tale om en anbringelse, idet en anbringelse kræver en beslutning fra kommunens side,der er baseret på en undersøgelse efter servicelovens § 50, der er begrundet i en bekymring for bar-nets eller den unges trivsel. Privat familiepleje er således ikke en hjælpeforanstaltning efter service-loven, men beror alene på en aftale mellem forældremyndighedsindehaveren og den private fami-liepleje. Privat familiepleje kan f.eks. komme på tale, hvis forældremyndighedsindehaveren skal ifængsel, på sygehuset eller tager arbejde i udlandet i en periode.Hvornår kræves plejetilladelse611.
Hvisdetpågældende barn er under 14 år gammelt, og hvis der er tale om et ophold hos plejefamilien, derskal vare længere end 3 sammenhængende måneder, kræves der en plejetilladelse fra den stedli-ge kommune. Selvom det fra starten var forventet, at opholdet ville vare kortere tid end 3 måne-der, skal der indhentes en plejetilladelse, når man bliver klar over, at opholdet kommer til at va-re ud over tidsgrænsen på de 3 måneder.Udstedelse af plejetilladelse
612.
Derkankun udstedes plejetilladelse, hvis opholdet kan anses for at være til gavn for barnet. Det væsent-ligste element er således barnets forhold, men der er tale om et fleksibelt kriterium, der kan for-tolkes under hensyntagen til opholdets længde, barnets alder og tilknytning til plejefamilien.
Ved udstedelse af plejetilladelse må der foretages en nærmere undersøgelse af forholdene i den fa-milie, som barnet skal opholde sig hos. Det nærmere omfang af en sådan undersøgelse vil imidlertidafhænge af de konkrete omstændigheder, såsom barnets tilknytning til plejefamilien og opholdetsforventede varighed. I punkt 613 er det nærmere beskrevet, hvad der skal lægges vægt på ved læn-gerevarende ophold. For plejeophold hos nære slægtninge henvises til punkt 614.Plejetilladelsen udstedes af den kommune, hvor plejefamilien bor.Tilladelsen skal altid vedrøre et bestemt barn, og der er dermed ikke tale om en generel godkendelsetil at være plejefamilie. Det er indehaveren af forældremyndigheden, der har pligt til at sikre sig, atplejefamilien har den fornødne plejetilladelse. Det indebærer, at indehaveren af forældremyndighe-den har pligt til at underrette den kommune, hvor barnet er i pleje, hvis et plejeforhold varer udoveren sammenhængende periode på tre måneder.Det vil bero på et individuelt skøn hvor mange børn, der kan gives plejetilladelse til. Antallet afbørn, herunder om der er tale om søskende, vil dog være af betydning ved vurderingen af, om op-holdet vil være til gavn for barnet.Længerevarende plejeforhold613.
Hvis det frastarten af plejeforholdet er klart, at barnet skal opholde sig i længere tid i plejefamilien, bør derforeligge plejetilladelse, inden barnet tager ophold i plejefamilien. Ved sådanne længerevarendeophold opstår der ofte et følelsesmæssigt bånd mellem barn og plejefamilie. Dette gælder sær-ligt, hvis der er tale om mindre børn. Sådanne længerevarende ophold kan desuden resultere i, at
370
der senere indgives ansøgning om adoption. Derfor er det af hensyn til barnet vigtigt, at der for-inden påbegyndelsen af plejeforholdet er taget stilling til, om opholdet er til gavn for barnet. Omplejeforhold med henblik på adoption henvises til punkt 693.Ved undersøgelsen og afgørelsen af, om der kan gives plejetilladelse til længerevarende ophold, børder normalt lægges vægt på de samme forhold som ved ansøgning om adoption. På den måde und-gås det, at et langvarigt plejeforhold må afbrydes, fordi det senere viser sig, at adoptionsmyndighe-derne ikke kan godkende plejeforældrene som adoptanter.Den indledende undersøgelse vil normalt bestå i en indledende samtale med plejefamilien, hvorkommunen danner sig et indtryk af familien. Ved den indledende undersøgelse må familien giveoplysninger om alder, ægteskabelige forhold, samlivets varighed, antal børn i hjemmet, økonomi,helbredsforhold m.v., som kommunen kan bruge i sin vurdering af, om der kan gives plejetilladelsei den konkrete sag. Således vil kommunen kunne tillægge det betydning i forbindelse med afgørel-sen om plejetilladelse, om ansøgerne f.eks. er enlige eller personer med kortvarigt forudgåendesamliv, ligesom hensigtsmæssigheden af en betydelig aldersforskel mellem barnet og ansøgerenogså kan overvejes. Det må dog understreges, at der altid skal foretages en konkret individuel vur-dering, og at der i den enkelte sag kan foreligge særlige forhold, f.eks. et nært slægtskab mellembarnet og ansøgerne eller anden forudgående tæt tilknytning.Hvis det allerede efter denne indledende undersøgelse anses for udelukket at give den ønskede ple-jetilladelse, bør der ikke indhentes yderligere oplysninger.Ved ansøgning om plejetilladelse i forbindelse med længerevarende ophold er det vigtigt, at under-søgelsen drejer sig om de forhold, der er afgørende for vurderingen af, om opholdet vil være tilgavn for barnet. Det må derfor i samtaler med ansøgerne afklares, hvad der er baggrunden for an-søgningen, hvilke forventninger ansøgerne har til barnet og plejeforholdet og til varigheden af pleje-forholdet. Det er også vigtigt at danne sig et indtryk af plejefamilien, dens baggrund og indbyrdesrelationer. Det må også indgå i vurderingen, hvilke erfaringer og forudsætninger familien har medhensyn til børneopdragelse, og om der er andre børn, hvad enten det er egne børn eller andre pleje-børn og aldersfordelingen af eventuelle børn i hjemmet. Herudover vil oplysninger om bolig, skole-og fritidsmuligheder samt familiens kontakter til det omgivende samfund indgå i vurderingen.Den kommune, der skal give plejetilladelsen, kan også indhente oplysninger om barnet og dets for-ældre i det omfang, det er nødvendigt for at tage stilling til, om opholdet vil være til gavn for barnet.Det kan f.eks. være, hvis barnet har en funktionsnedsættelse, eller hvis der tidligere har været behovfor at iværksætte hjælpeforanstaltninger for barnet. Hvis der reelt er behov for en anbringelse udenfor hjemmet eller for anden særlig støtte, skal kommunen foretage en nærmere undersøgelse efterservicelovens § 50 af forholdene, således at der kan udarbejdes en handleplan for indsatsen over forbarnet eller den unge og på den baggrund iværksætte de fornødne foranstaltninger. Foranstaltnin-gerne kan med forældremyndighedsindehaverens samtykke gennemføres under opholdet i den pri-vate familiepleje.Forinden udstedelse af plejetilladelse indhentes med ansøgernes samtykke oplysninger om indtægts-forhold. Ligeledes med ansøgernes samtykke indhentes straffeattest fra Kriminalregisteret. Denærmere regler herom er fastsat af Justitsministeriet i bekendtgørelse herom. Heraf fremgår det, atstraffeattest rekvireres af ansøgernes opholdskommune fra den politikreds, hvor ansøgeren bor. Ibegæringen skal det angives, at straffeattesterne skal benyttes i forbindelse med en ansøgning omtilladelse til at have børn i privat familiepleje.Herudover bør ansøgerne i en helbredserklæring stå inde for, at de helbredsmæssigt er i stand til atpåtage sig opgaven. Egentlige helbredsattester for ansøgerne og plejebarnet indhentes, når kommu-nen finder behov for det. Den kommune, der forlanger helbredsattest, afholder udgiften dertil.
371
Plejeforhold hos næreslægtninge614.
Hvis barnetopholder sig hos nære slægtninge eller andre nærtstående, som barnet i forvejen har et tæt for-hold til, vil der normalt være en formodning om, at opholdet vil være til gavn for barnet, og detvil, medmindre de konkrete forhold taler imod, ikke være nødvendigt at foretage en dyberegå-ende undersøgelse. Det gælder også, selvom opholdet forventes at vare i en længere periode.For udenlandske børn gælder reglerne i punkt 616.Plejeforhold med henblik på adoption
615.
Derskalforeligge plejetilladelse for børn, der modtages i privat pleje med henblik på adoption. For atundgå, at den stedlige kommune griber ind i adoptionsmyndighedernes behandling af adoptions-sagen, bør der ikke udstedes plejetilladelse, før ansøgerne er godkendt som adoptanter til barnet,hvis adoptionen kræver en sådan godkendelse.
Godkendes ansøgerne som adoptanter til et bestemt barn, sender adoptionsmyndighederne sagentil ansøgernes opholdskommune, der herefter giver plejetilladelse med henblik på adoption. I dissetilfælde vil kommunen kunne give plejetilladelsen på grundlag af de undersøgelser, der er foretageti forbindelse med godkendelsen som adoptanter, medmindre der foreligger særlige forhold, der kangive grundlag for indhentelse af supplerende oplysninger om ansøgerne. I forbindelse med en an-søgning om udstedelse af en plejetilladelse til brug for en adoption bør kommunen i hvert enkelttilfælde overveje, om der er behov for at supplere tilladelsen med uddybende oplysninger af betyd-ning for sagen. Det vil derefter være op til adoptionsmyndighederne at vurdere, om de supplerendeoplysninger giver anledning til yderligere overvejelser.Udenlandske børn616.
Vedan-søgning om plejetilladelse til et udenlandsk barn skal kommunen sikre sig, at ansøgerne har fåetopholdstilladelse til det pågældende barn. Ved behandlingen af en ansøgning om plejetilladelsegælder der som hovedregel det samme som ved plejetilladelse i plejeforhold af længere varig-hed, jf. punkt 613.
Nordiske børn er fritaget for opholdstilladelse, jf. § 1 i udlændingeloven.Et barn, der ikke er statsborger i Danmark, Finland, Island, Norge eller Sverige, må ikke bringes hertil landet med henblik på adoption, før der foreligger opholdstilladelse og eventuelt indrejsevisum.Er barnet født her i landet, og var moderen på fødselstidspunktet ikke bosat her, må barnet ikkeuden opholdstilladelse opholde sig her med henblik på adoption, jf. bekendtgørelse om adoption.En udlænding, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, skal udrejse af landet. Udrejser udlæn-dingen ikke frivilligt, drager politiet omsorg for udrejsen, jf. udlændingelovens § 30, stk. 1 og 2.Hvis et barns opholdskommune bliver opmærksom på, at et barn, der er bragt her til landet medhenblik på adoption, ikke har ret til at opholde sig her i landet, og hvis barnets opholdskommune iden forbindelse træffer afgørelse om, hvor barnet midlertidigt skal anbringes, må det så vidt muligtundgås, at valget af barnets midlertidige anbringelsessted foregriber den endelige afgørelse om an-søgernes godkendelse som adoptanter. Det vil sige, at hvis ansøgerne endnu ikke er godkendt somadoptanter, bør barnet normalt ikke anbringes hos ansøgerne. Barnet bør derfor almindeligvis an-bringes et neutralt sted.617.
Opholdstil-ladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, til mindreårige udlændinge med henblik på va-
372
rigt ophold hos andre end forældremyndighedsindehaveren gives til adoption, hvor adoptionsan-søgeren er godkendt som adoptant, og hvor barnet ligger inden for den godkendelse, som adop-tanterne har modtaget. Derudover skal adoptionsansøgeren have givet sit samtykke til at modta-ge det konkrete barn, jf. udlændingebekendtgørelsen.Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, til mindreårige udlændinge med henblikpå varigt ophold hos andre end forældremyndighedsindehaveren gives endvidere til ophold hos bar-nets nærmeste familie, når der foreligger en særlig begrundelse for, at barnet ikke kan bo hos foræl-drene eller andre nære slægtninge i hjemlandet, jf. udlændingebekendtgørelsen.Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3 til mindreårige udlændinge med henblikpå varigt ophold hos andre end forældremyndighedsindehaveren gives endelig til ophold hos andre,når ganske særlige omstændigheder foreligger, og når plejeforholdet anbefales af kommunal-bestyrelsen på grundlag af en tilsvarende undersøgelse som ved adoption af udenlandske børn, ellervedrørende børn over 14 år, når plejeforholdet på baggrund af andre oplysninger må anses for be-tryggende, jf. udlændingebekendtgørelsen. Opholdstilladelse efter udlændingebekendtgørelsen medhenblik på adoption kan ikke gives, før der foreligger en udtalelse fra adoptionsmyndighederne om,at adoption vil kunne forventes gennemført, jf. udlændingebekendtgørelsen. Det er desuden en be-tingelse, at plejeforældrene afgiver erklæring om at ville påtage sig forsørgelsen af barnet, jf. ud-lændingebekendtgørelsen.Et udenlandsk barn under 18 år, som har fast ophold hos forældremyndighedsindehaveren, er frita-get for bevis for opholdstilladelse under ophold her i landet, når barnet er meddelt opholdstilladelseefter udlændingelovens §§ 7, 8, 9, stk. 1, nr. 2 eller 9b-9e, eller når barnet er født her i landet, ogforældremyndighedsindehaveren har lovligt ophold har i landet i medfør af en opholdstilladelseefter udlændingelovens §§ 7-9e, jf. udlændingebekendtgørelsen. Såfremt barnet får ophold hos an-dre end indehaveren af forældremyndigheden, skal der indgives ansøgning om opholdstilladelse forbarnet.Flytning til ny kommune618.
Flytter ple-jeforældrene til en anden kommune, skal fraflytningskommunen underrette den nye kommuneom plejeforholdet. Tilflytningskommunen tager selv stilling til, om forudsætningerne for pleje-tilladelsen fortsat er til stede.Ophør af privat familiepleje
619.
I de tilfæl-de, hvor forældrene selv har anbragt barnet eller den unge i privat familiepleje, er udgangspunk-tet, at forældrene også har adgang til at hjemtage barnet eller flytte barnet til en anden familie-pleje.Afslag på flytning eller hjemtagelse
373
Serviceloven§ 78.…Stk. 4.Børn og unge-udvalget i foræl-dremyndighedsindehaverens opholds-kommune kan efter begæring af pleje-forældrene eller barnet eller den ungebeslutte, at et barn eller en ung ikke måflyttes eller hjemtages fra en privatfamiliepleje, såfremt det må antages atskade barnet eller den unge. Forud forafgørelsen indhentes en udtalelse fraden stedlige kommune.Stk. 5.…Efter ser-vicelovens § 78, stk. 4 kan børn og unge-udvalget i forældremyndigheds-indehaverens opholds-kommune efter begæring fra plejeforældrene eller barnet eller den unge beslutte, at et barn elleren ung ikke må flyttes eller hjemtages fra en privat familiepleje, såfremt det må antages at skadebarnet. Forud for afgørelsen indhentes en udtalelse fra den stedlige kommune. Formålet med hø-ringen er en sikring af, at det samtidig overvejes, om der er behov for en opfølgning på sagen,herunder om der er behov for særlig støtte til familien efter servicelovens § 52.
620.
Bestemmelsen tilgodeser hensynet til det barn eller den unge, som måske i en længere årrække harhaft ophold hos plejeforældrene. Hvis flytningen eller hjemtagelsen må antages at skade barnet ellerden unge, kan hjemtagelse eller flytning nægtes. Kriteriet »skade barnet eller den unge« kan siges atligge imellem kriterierne for henholdsvis frivillige og tvangsmæssige foranstaltninger, jf. punkt 386ff.Reglen i servicelovens § 78, stk. 4 om muligheden for at nedlægge forbud mod flytning eller hjem-tagelse er en beskyttelsesregel for plejebarnet (eller den unge) og omfatter derfor børn og unge optil 18 år.Anvendelsen af bestemmelsen er ikke betinget af, at opholdet har varet i et nærmere fastsat tidsrum,men det må formodes, at jo kortere opholdet har varet, jo mindre er risikoen for, at flytningen ellerhjemtagelsen vil være til skade for barnet eller den unge.621.
En afgørel-se om, at barnet eller den unge ikke må flyttes eller hjemtages, kan træffes efter begæring af ple-jeforældrene eller barnet eller den unge. Hvis kommunen modtager en begæring, skal sagen fo-relægges børn og unge-udvalget. Hermed får barnet eller den unge en egentlig adgang til selv atstarte sagen. Der er i dette tilfælde ikke fastsat nogen aldersgrænse for den initiativret, der her-ved tillægges barnet eller den unge, hvilket betyder, at en begæring fra et mindre barn kan med-føre, at sagen må forelægges børn og unge-udvalget til afgørelse.
Afgørelsen om, at barnet eller den unge ikke må hjemtages eller flyttes, træffes af børn og unge-udvalget. Der skal ikke fastsættes en genbehandlingsfrist, da der fortsat er tale om et privat familie-plejeforhold. Da udvalget kun kan nægte flytning eller hjemtagelse, hvis flytningen eller hjemtagel-sen kan antages at være til skade for barnet eller den unge, er der ikke tale om, at der gives barneteller den unge en adgang til frit at bestemme, hvor barnet eller den unge vil bo.
374
Hvilken kommune træffer beslutning om flytning eller hjemtagelse622.
En beslut-ning efter servicelovens § 78, stk. 4 træffes af børn og unge- udvalget i forældremyndighedsin-dehaverens opholdskommune.
En afgørelse, om at barnet eller den unge ikke må flyttes eller hjemtages, vil kunne give anledningtil overvejelser, om der er behov for at iværksætte hjælpeforanstaltninger over for barnet eller denunge. For at sikre at dette indgår i overvejelserne og for at sikre en eventuel opfølgning af sagen, erbeslutningen henlagt til forældremyndighedsindehaverens opholdskommune.Reglen om genbehandling efter servicelovens § 62 finder ikke anvendelse ved en afgørelse efterservicelovens § 78, stk. 4.623.
Af hensyntil barnet eller den unge skal der forud for afgørelsen indhentes en udtalelse fra den stedligekommune, dvs. plejeforældrenes opholdskommune, som vil være nærmest til at bedømme bar-nets eller den unges forhold og dets relation til plejefamilien. Der er således tale om en obligato-risk høring, der skal give en helhed i vurderingen af situationen. En fyldig dokumentation frabegge kommuner vil også være en forudsætning for ankemyndighedens bedømmelsesmulighe-der.Foreløbig afgørelseServiceloven§ 78.…Stk. 5.En afgørelse efter stk. 4 kantræffes foreløbigt efter reglerne i § 75,når betingelserne herfor er opfyldt.Stk. 6.Reglerne i stk. 1-5 gælder ikke itilfælde, hvor kun den ene af forældre-ne har forældremyndigheden, menbarnet eller den unge får døgnopholdhos den anden af forældrene.Stk. 7.Døgnplejehjem, der modtagerbørn og unge under 18 år, og som dri-ves af private uden offentlige midler,må kun oprettes og drives med tilladel-se af kommunalbestyrelsen i den sted-lige kommune. Kommunalbestyrelseni den stedlige kommune fører tilsynmed forholdene i hjemmet.Efter ser-vicelovens § 78, stk. 5 kan en beslutning om forbud mod flytning eller hjemtagelse træffes fore-løbigt efter reglerne i servicelovens § 75, når betingelserne herfor er opfyldt, jf. kapitel 23.
624.
375
Biologiske forældre uden del i forældremyndigheden625.
Efter ser-vicelovens § 78, stk. 6 gælder reglerne om privat familiepleje i stk. 1-5 ikke i de tilfælde, hvorkun den ene af forældrene har forældremyndigheden, men barnet eller den unge får døgnopholdhos den anden af forældrene.
Eventuelle tvivlsspørgsmål forældrene imellem må således løses af forældrene selv eller om nød-vendigt efter reglerne i forældreansvarsloven.626.
Detbe-mærkes dog, at kommunen i særlige tilfælde kan anbringe barnet eller den unge hos den foræl-der, der ikke har del i forældremyndigheden. Der vil i så tilfælde ikke være tale om privat fami-liepleje, men en netværksanbringelse, se punkt 498.
Kapitel 25Børn og unge, der har begået kriminalitet627.
I dette ka-pitel beskrives de regler, der vedrører børn og unge, der har begået kriminalitet, såsom ind-brudstyveri og lignende, voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet. Det drejer sig bl.a.om ordningen med ungdomskontrakter og reglerne i serviceloven om udarbejdelse af handle-planer, netværksstøtte og ungdomssanktionen.
For at understøtte arbejdet med en hurtig indsats over for børn og unge, der begår kriminalitet givesligeledes en beskrivelse af politiets og de sociale myndigheders opgaver i den forbindelse.Udover beskrivelsen af den gældende retstilstand behandles nogle væsentlige punkter i forbindelsemed en hurtig indsats som inspiration til mulig organisering og udførelse af indsatsen på lokalt plan.Formålet er alene at beskrive nogle handlemuligheder i indsatsen over for børn og unge, der begårkriminalitet.UngdomskontrakterGenerelt om ordningen med ungdomskontrakter628.
Enung-domskontrakt er en aftale, hvorved den unge med samtykke fra indehaveren af forældremyndig-heden forpligter sig til at deltage i visse nærmere opregnede aktiviteter m.v. mod, at anklage-myndigheden afstår fra yderligere retsforfølgning.Sigtet medordningen er at udbygge samarbejdet mellem politiet og de sociale myndigheder, således at desociale myndigheder inddrages umiddelbart efter en lovovertrædelses opklaring og i større om-fang end hidtil. Ungdomskontrakten skal desuden ses som en reaktion, der både er umiddelbartmærkbar og giver en ramme og et perspektiv for den unge.Ungdoms-kontrakt kan især tilbydes unge 15-17-årige, der ikke er kommet ind i et mere fast kriminali-tetsmønster. Det er unge, som efter tidligere gældende retspraksis skulle have tiltalefrafald medvilkår om tilsyn af de sociale myndigheder m.v. eller eventuelt den første betingede dom.
629.
630.
376
Der vil typisk være tale om unge, der har begået indbrudstyveri eller andet tyveri, visse hærværks-forhold eller brugstyveri af cykler eller knallerter.631.
Ved indgå-else af en ungdomskontrakt kan den unge opnå, at lovovertrædelsen anføres på straffeattesten ikortere tid (1 år, hvis det er første gang den unge modtager en afgørelse for overtrædelse afstraffeloven eller lov om euforiserende stoffer), ligesom den unge normalt ikke vil blive pålagtvilkår om bøde.
Tiltalefrafald uden ungdomskontrakt, men med vilkår om andre hjælpeforanstaltninger efter ser-viceloven, anføres på straffeattesten i 2 år. Det samme gælder for tiltalefrafald uden særlige vilkår.Hjemmelen til at afgøre sagen med tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt er retsplejelovens§ 722, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. § 723, stk. 1 og servicelovens § 52 om foranstaltninger.Fremgangsmåden ved indgåelse af en ungdomskontraktPolitiets visitation632.
Under ef-terforskningen af en sag vedrørende en ung lovovertræder vurderer politiet, om sagen egner sigtil at blive afgjort med et tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt. Det er en forudsætningfor at anvende ungdomskontrakt, at den unge er 15-17 år på gerningstidspunktet og at tilståelsener underbygget.
Skønner politiet, at sagen egner sig til afgørelse ved indgåelse af en ungdomskontrakt, underretterpolitiet snarest muligt den unges opholdskommune.Kommunens visitation633.
I den socia-le forvaltning bør hovedansvaret for udarbejdelse af ungdomskontrakter hvile på få personer.Det vil bl.a. være hensigtsmæssigt, ikke mindst for at sikre en hurtig kontrakt, at der udpeges enperson, som står for koordination og sikrer, at alle relevante parter inddrages, og som kan mod-tage underretning fra politiet om begåede lovovertrædelser. Den nærmere tilrettelæggelse kandog variere fra kommune til kommune, bl.a. under hensyn til kommunens størrelse. Det formel-le ansvar for ungdomskontrakterne vil altid påhvile kommunalbestyrelsen.
Hvis den unge ikke vil indgå en ungdomskontrakt, kan politiet søge sagen afgjort ved dom eventueltmed vilkår om foranstaltninger efter serviceloven. Hvis der ikke foreligger en tilståelse, må sagenligeledes afgøres ved dom.Tiltalefrafald uden ungdomskontrakt, men med vilkår om foranstaltninger efter servicelovens § 52,kan undtagelsesvis anvendes efter indstilling fra kommunen.Kommunen bør derfor under alle omstændigheder - også i situationer, hvor der ikke er grundlag foren ungdomskontrakt - undersøge, om der bør iværksættes foranstaltninger efter serviceloven, ogindstille til politiet, hvilke foranstaltninger kommunen kan foreslå som led i sagens afgørelse.Det må forventes, at politiet, der har den første kontakt med den unge lovovertræder, orientererdenne om muligheden for eventuelt at afgøre sagen med en ungdomskontrakt. Det er imidlertidkommunen, der på baggrund af en nærmere undersøgelse af den unges sociale og personlige situati-on konkret vurderer, om der i den enkelte sag er grundlag for at anvende en ungdomskontrakt.
377
Derfor er det vigtigt, at kommunen ved det første møde med den unge og forældrene giver en grun-dig information om, hvad ordningen med ungdomskontrakter indebærer, og hvilke alternativer derer til ordningen.Hvis kommunen skønner, at en ungdomskontrakt kan anvendes, udarbejdes der i fællesskab medden unge og dennes forældre et udkast til de sociale foranstaltninger i en ungdomskontrakt.Udkastet skal forelægges politiet til godkendelse og med henblik på, at politiet kan fastsætte de vil-kår om straffri vandel m.v., der skal indgå i ungdomskontrakten.Kontrakten skal underskrives af den unge, indehaveren af forældremyndigheden, kommunen ogpolitiet. Det bør tilstræbes, at underskrivelsen sker på et møde med deltagelse af de involveredeparter, hvor indholdet af kontrakten og betydningen af dens overholdelse gennemgås.Den underskrevne kontrakt fremsendes af politiet til den stedlige byret, som skal godkende vilkåre-ne og kontrakten.Straks efter rettens godkendelse underretter politiet kommunen, således at de initiativer, som erfastsat i kontrakten, kan iværksættes snarest muligt.Ungdomskontraktens indholdSociale foranstaltninger634.
Enung-domskontrakts indhold vedrørende de sociale foranstaltninger skal udarbejdes således, at der(konkret) tages hensyn til den unges særlige forhold. I princippet kan der anvendes alle de for-mer for foranstaltninger, der er nævnt i servicelovens § 52, herunder økonomisk støtte til udgif-ter der følger af foranstaltningerne.
Som udgangspunkt skal foranstaltningerne - som altid ved iværksættelse af hjælpeforanstaltningerefter serviceloven - bygge på den unges og forældrenes motivation til samarbejde.Der bør specielt fokuseres på de områder, hvor der er behov for at få den unge til at arbejde med atændre holdning og adfærd og hvor der er behov for at støtte den unge i udvikling af et positivt for-løb. Indholdet i kontrakten vedrørende den sociale indsats, herunder de forhold som den unge for-pligter sig til at overholde, bør derfor være fremadrettet og behøver ikke at relatere sig til den ellerde kriminelle handlinger, som den unge har begået.Kontrakten skal indeholde en plan, som detaljeret fastlægger de foranstaltninger, som inden for etbestemt tidsrum skal udgøre en samlet indsats over for den unge og udgøre en forpligtelse for denunge. Det kan indgå som en del af kontrakten, at familien skal følge en bestemt fremgangsmåde,eventuelt i tilslutning til nærmere angivne foranstaltninger.F.eks. kan det fastsættes i kontrakten, at den unge skal søge en skole eller andet uddannelsessted, enungdomsklub eller lignende, eller deltage i forskellige foreningsaktiviteter, f.eks. i sportsforeninger.Endvidere kan kontrakten indeholde bestemmelser om, hvor den unge skal bo, f.eks. hos familieeller et sted der er anvist af de sociale myndigheder, eventuelt i forbindelse med en anbringelseuden for hjemmet.Det kan også indgå i kontraktens plan for den samlede sociale indsats, at den unge får beskikket enfast voksen kontaktperson efter § 52, stk. 3, nr. 6, i et nærmere fastlagt omfang. I særlige tilfælde vildet efter en konkret vurdering kunne fastsættes i kontrakten, at den unge indgår i behandling modalkohol- og narkotikamisbrug.
378
Kontrakten skal indeholde bestemmelser om de sociale myndigheders tilsyn med den unges over-holdelse af de forpligtelser, der følger af de sociale foranstaltninger.Vilkår fastsat af politiet635.
Udoverkontraktens sociale vilkår som fastsættes af kommunen i samarbejde med den unge og dennesforældre, indeholder kontrakten vilkår, som fastsættes af politiet. En ungdomskontrakt gøres så-ledes altid betinget af straffri vandel, dvs. at den pågældende ikke begår strafbare forhold i prø-vetiden. Prøvetiden fastsætter politiet i reglen til 1 år.
I en ungdomskontrakt vil der kunne indgå vilkår om betaling af erstatning og konfiskation. Der børnormalt ikke fastsættes vilkår om bødebetaling. Hvis ungdomskontrakten kun indeholder mindreforpligtelser over for den unge, f.eks. krav om at fastholde et påbegyndt skole- eller uddannelsesfor-løb, kan der dog være behov for at fastsætte vilkår om bøde.Virkningen af, at kontrakten ikke overholdes af den unge, herunder betydningen af ny kriminalitet iprøvetiden, skal anføres i kontrakten.Varighed636.
Enung-domskontrakt bør normalt ikke løbe i mere end et år og ikke i kortere tid end 3 måneder. De so-ciale foranstaltninger kan imidlertid godt fortsætte udover kontraktperioden afhængig af denunges behov for social støtte, og eventuelt som en opfølgning af den sociale plan der er lagt forstøtten til den unge.
Ungdomskontrakter ophører normalt ved det fyldte 18. år. En ungdomskontrakt med vilkår i form afen fast kontaktperson eller døgnophold i institution, plejefamilie eller andet egnet opholdssted vildog kunne række ud over det fyldte 18. år. Der henvises til servicelovens § 76, stk. 2 og 3, hvorefterdisse foranstaltningsformer kan opretholdes, indtil den unge fylder 23 år, hvis den unge er indfor-stået hermed.OpfølgningKontraktens gennemførelse637.
Baggrun-den for ordningen med ungdomskontrakter er bl.a. at skabe mulighed for at sætte hurtigt indmed umiddelbart mærkbare reaktioner over for unge lovovertrædere og samtidig at give enramme og et perspektiv for de unge. Det er derfor vigtigt, at de initiativer, som er fastsat i kon-trakten, iværksættes hurtigst muligt.
Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for, at kontraktens sociale foranstaltninger bliveriværksat, og for tilsynet med at den unge overholder de forpligtelser, der følger af foranstaltninger-ne. Udførelsen af opgaverne kan overlades til medarbejdere i nærmiljøet, som har en løbende per-sonlig kontakt med den unge, f.eks. klubmedarbejdere, pædagoger, lærere eller nære familiemed-lemmer bortset fra forældre.Efter § 9a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har børn og ungesamme opholdskommune som forældremyndighedens indehaver.Reglerne indebærer, at hvis den unge skifter opholdskommune, ophører fraflytningskommunensforpligtelser i henhold til kontrakten. I disse tilfælde forudsættes det, at fraflytningskommunenstraks kontakter tilflytningskommunen med henblik på, at denne kan vurdere spørgsmålet om den
379
fortsatte opfyldelse af kontrakten. Fraflytningskommunen skal samtidig underrette politiet om flyt-ningen. Tilflytningskommunen giver politiet meddelelse om sin stillingtagen.Er den unge anbragt uden for hjemmet, bliver den anbringende kommune den unges selvstændigeopholdskommune eller handlekommune. Den anbringende kommune vil således fortsat være op-holds- eller handlekommune for barnet eller den unge, selv om forældrene flytter til en anden kom-mune.Vilkårsovertrædelse638.
Ungdoms-
kontrakten træder formelt i kraft, når vilkårene er godkendt af retten.Det er politiet, der påser overholdelsen af vilkåret om straffri vandel. Kommunen skal føre tilsynmed, at den unge overholder forpligtelserne i henhold til kontraktens bestemmelser om sociale for-anstaltninger.Konstaterer den eller de medarbejdere, som efter kommunens bestemmelse har ansvaret for tilsynet,at den unge bryder kontraktens bestemmelser vedrørende de sociale foranstaltninger, skal der fore-tages en vurdering af, om overtrædelsen er så væsentlig, at der bør ske underretning til politiet.Grov eller gentagen misligholdelse skal hurtigst muligt indberettes til politiet med angivelse af,hvilke foranstaltninger kommunen kan foreslå, f.eks. i form af ændring af vilkår, tidsmæssig for-længelse af kontrakten eller med oplysning om, at man ikke har mulighed for at tilbyde den ungeyderligere foranstaltninger.Hvem der foretager vurderingen af, om politiet skal underrettes, vil afhænge af, hvorledes den en-kelte kommune har tilrettelagt samarbejdet med politiet, herunder om kommunen har udpeget enperson som ansvarlig for koordinationen i forbindelse med arbejdet med ungdomskontrakter.639.
Foretagesder underretning, afgør politiet, hvad der videre skal ske, herunder om sagen skal forelægges forretten.
Anklagemyndigheden kan forelægge sagen for retten enten med henblik på rettens godkendelse afen ændring af ungdomskontraktens vilkår eller løbetid - hvilket forudsætter, at der kan opnås sam-tykke hertil fra den unge, dennes forældre og kommunen - eller til godkendelse af et tiltalefrafald påvilkår eller med henblik på, at der rejses tiltale med påstand om idømmelse af sanktioner - typisk iforbindelse med en betinget dom.Særligt om kriminalitetstruede børn og unge
380
Serviceloven§ 57 c.Forbørn og unge under 18 år,der har begået voldskriminalitet elleranden alvorlig kriminalitet, skal kom-munalbestyrelsen udarbejde en hand-leplan for en indsats, der kan modvirkeyderligere kriminalitet og yde dennødvendige støtte til den unge. Hand-leplanen udarbejdes i samarbejde medden unge og dennes familie.Stk. 2-5....Servicelo-vens § 57 c, stk. 1, giver kommunerne pligt til at udarbejde en handleplan, når et barn eller enung under 18 år har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet. Handleplanen skalbeskrive en indsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet, så der kan ydes den nødvendigestøtte til den unge. Udover voldskriminalitet omfatter begrebet anden alvorlig kriminalitet, så-som voldtægt, røveri, grovere former for hærværk og tyveri samt forsøg på sådanne forbrydel-ser.
640.
Det er ikke et krav, at den unge er dømt, eller at det på anden måde er bevist, at den unge faktisk harbegået voldskriminalitet eller anden form for alvorlig kriminalitet. Det er hensigten, at der skal sæt-tes ind så tidligt som muligt. Det er derfor ikke formålstjenligt at afvente en eventuel domsfældelse.I den forbindelse bemærkes, at unge under den kriminelle lavalder på 15 år ikke er omfattet af straf-feloven, således at skyldspørgsmålet ikke kan afgøres ved domstolene. Der skal dog alligevel udar-bejdes handleplaner for denne aldersgruppe.Kommunens behandling af sagen kan, i de tilfælde hvor der ikke er tale om bevist kriminalitet, ale-ne ske ud fra, at der er foretaget en underretning om formodet kriminalitet. Dokumentationen frapolitiet er et udgangspunkt for aktivt at inddrage barnet eller den unge og forældrene i sagen.Handleplaner, som forebygger yderligere kriminalitet641.
Bestem-melserne om handleplaner i forbindelse med kriminalitet er et led i den særlige indsats over forutilpassede unge. Målgruppen er unge under 18 år, som har begået voldskriminalitet eller andenform for alvorlig kriminalitet. For denne gruppe af unge har kommunen en forpligtelse til at ud-arbejde en handleplan for indsatsen, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nød-vendige støtte til den unge.
Formålet er at sikre, at der i disse tilfælde iværksættes en planlagt og kontrolleret indsats med hen-blik på at forpligte den unge, forældrene og forvaltningen i et gensidigt samarbejde for at medvirketil at få den unge på rette vej allerede, når den unge første gang kommer ud i kriminalitet. Hermedfastholdes forældrenes og kommunens ansvar for den unge.Foreløbig handleplan, servicelovens § 57 c, stk. 2
381
Serviceloven§ 57 c....Stk. 2.Kommunalbestyrelsenskal ud-arbejde en foreløbig handleplan, jf. stk.1, senest 7 dage efter, at kommunenhar modtaget dokumentation fra politi-et om den begåede kriminalitet. Detskal i den forbindelse overvejes, omdet vil være relevant at træffe afgørelseom ungepålæg, jf. § 57 b.Kommunenskal efter servicelovens § 57 c, stk. 2, udarbejde en foreløbig handleplan senest syv dage efter,at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet. Hvis denpågældende i forvejen er kendt af kommunen, vil en handleplan ofte kunne foreligge hurtigere. Idet omfang kommunen imidlertid ikke i forvejen kender barnet eller den unge, der pågribes i al-vorlig kriminalitet, kan selv syv dage anses for kort tid til at udarbejde en langsigtet handleplanfor indsatsen.
642.
Kravet omfatter i disse tilfælde alene en foreløbig handleplan. Den foreløbige handleplan indebæ-rer, at der er mulighed for efterfølgende justeringer, når barnets eller den unges situation er under-søgt yderligere. Fristen på syv dage skal således vise barnet eller den unge og familien, at der reage-res hurtigt på kriminaliteten. I den foreløbige handleplan skal kommunen tage stilling til, hvad derher og nu skal gøres for at hindre, at den unge begår ny kriminalitet. Den foreløbige handleplan kanf.eks. omfatte:at der straks indkaldes til et møde med forældrene og den unge, hvor det drøftes, hvadder kan gøres for at forebygge yderligere kriminalitet,at den unge får tilknyttet en kontaktperson, ellerat den unge anbringes uden for hjemmet for at hindre, at der begås ny kriminalitet.Den konkrete indsats tilrettelægges af kommunen. For de 15-17-årige bør kommunen overveje atinddrage kriminalforsorgen. Det bør i denne forbindelse indgå, at kriminalforsorgen i enkelte tilfæl-de kan foranledige udarbejdet en personundersøgelse, jf. retsplejelovens § 808 om sigtedes forhold,der må antages at være af betydning for sagens afgørelse ved retten inden for en kortere tidsfrist.Handleplan og ungdomskontrakt643.
Reglerne ilov om social service er et supplement til ordningen med ungdomskontrakter, se punkt 628 ff.om ungdomskontrakter.
Ungdomskontraktordningen omfatter ikke børn under 15 år, idet de ikke kan straffes. Ordningenomfatter heller ikke unge på 15 år og derover, der har begået voldskriminalitet og anden alvorligkriminalitet. I de tilfælde, hvor den unge er omfattet af ordningen med ungdomskontrakter, vil kra-vet i servicelovens § 140 være opfyldt ved indgåelsen af ungdomskontrakt. Der skal derfor ikkeudarbejdes en handleplan efter servicelovens § 140.
382
Tilfælde, hvor der i forvejen foreligger handleplan644.
Også i an-dre tilfælde, hvor der er lagt en handleplan for indsatsen ud fra andre bestemmelser, herunderhandleplaner i forbindelse med foranstaltninger efter § 52 i serviceloven, er lovens krav opfyldt,og der skal ikke udarbejdes en ny selvstændig handleplan i forbindelse med kriminaliteten.
I lyset af den modtagne dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet, kan der evt. væregrundlag for at overveje en revision af den tidligere udarbejdede handleplan.Samarbejde med den unge og familien645.
Handlepla-nen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie. I kommunens overvejelser om-kring planen indgår således den unges og familiens motivation til at indgå i et langsigtet samar-bejde med henblik på at forebygge ny kriminalitet.
Planen skal angive formålet med indsatsen, samt hvilken indsats der er nødvendig for at opnå for-målet. Handleplanen skal under hensyn til dette formål tillige angive indsatsens forventede varig-hed, særlige forhold vedrørende den unge, herunder behandling, uddannelse m.v. og bygge på ret-ningslinjerne i servicelovens § 140, stk. 3, se punkt 323 ff. Indholdet af den enkelte handleplan vilsåledes være helt afhængig af de konkrete forhold. Kommunerne vil her kunne lade sig inspirere afde planer, der allerede anvendes i forbindelse med afgørelser om foranstaltninger efter servicelo-vens § 52, § 58 eller § 76. Der henvises endvidere til punkt 674 ff. om hurtig indsats over for børnog unge, der begår kriminalitet.Koordinering af handleplaner med kriminalforsorgen646.
Kommunenhar en pligt til at koordinere handleplaner efter servicelovens § 140, stk. 1, og § 57 c, stk. 1, medkriminalforsorgen, jf. bekendtgørelse nr. 642 af 15. juni 2006 om kommunernes pligt til at ko-ordinere handleplaner med kriminalforsorgen for visse persongrupper, som findes påwww.retsinformation.dk
Formålet er at understøtte en langsigtet indsats og sikre kontinuitet i samarbejdet overfor bl.a. de15-17-årige. Det drejer sig om følgende målgrupper:15-17-årige, der har fået en ubetinget fængselsstraf som følge af voldskriminalitet elleranden alvorlig kriminalitet, og som kommunen har pligt til at udarbejde en handleplanfor efter servicelovens § 140, stk. 1.15-17-årige, der udstår straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, jf. ka-pitel 13a i lov om fuldbyrdelse af straf, og som kommunerne har pligt til at udarbejdeen handleplan for efter servicelovens § 140, stk. 1.15-17-årige, der har fået en betinget dom med tilsyn af kriminalforsorgen og med vil-kår om hjælpeforanstaltninger efter servicelovens § 52 som følge af voldskriminaliteteller anden alvorlig kriminalitet, hvor kommunen har pligt til at udarbejde en handle-plan for efter servicelovens § 57 c, stk. 1.Det er kriminalforsorgen, der skal tage kontakt til kommunen, når en handleplan skal koordineres.Kommunen har ansvaret for at følge op på henvendelsen og har ligeledes ansvaret for, at handlepla-nerne koordineres med kriminalforsorgen. Kommunen skal løbende sikre sig, at kommunens støtte-foranstaltninger og indsatser i øvrigt koordineres med kriminalforsorgens tiltag og at eventuelleandre relevante samarbejdsparter inddrages i arbejdet.
383
Hvis den unge er placeret i varetægtssurrogat i forbindelse med anholdelsen, skal arbejdet medhandleplanen efter § 140 og dermed undersøgelsen (jf. § 50 i serviceloven) af den unge påbegyndes,mens den unge er placeret på en sikret afdeling, jf. § 27, stk. 4, i bekendtgørelsenr. 18 af 15. januar2013om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, som kan findes påwww.retsinformation.dk.Samarbejdet mellem kriminalforsorgen og kommunerne, når en ung har fået en dom647.Unge under18 år, der er idømt en ubetinget fængselsstraf, anbringes efter straffuldbyrdelseslovens § 78, stk.2 i en social institution mv., med mindre afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod an-bringelse uden for fængsel og arresthus. Det er Direktoratet for Kriminalforsorgen, der træfferbeslutning om, den unge skal anbringes i en social institution eller i en af kriminalforsorgens in-stitutioner.Direktoratet for Kriminalforsorgen modtager fra politiet underretning om personer i alderen 15-17år, der skal afsone en ubetinget fængselsstraf. Herefter sender direktoratet hurtigst muligt – typisk iløbet af 1-2 dage – en høring til den af kriminalforsorgen lokale afdelinger, hvor den unge hører til.I høringen anmodes om afdelingens forslag til en plan for straffens udståelse.Når afdelingen har modtaget høringsskrivelsen og sagens akter, etablerer afdelingen, hvis placeringpå en institution uden for kriminalforsorgens regi er relevant, kontakt til den unges opholdskommu-ne med henblik på hurtigst muligt at finde et egnet afsoningssted til den unge og herunder afklarespørgsmålet om betalingstilsagn fra kommunen.Når kriminalforsorgen har truffet beslutning om, at den unge skal afsone dommen på et socialt an-bringelsessted og har kontaktet kommunen, er det kommunens ansvar at finde et egnet anbringel-sessted til den unge hurtigst muligt. Det er kommunen, som afholder udgifterne i forbindelse medden unges anbringelse under afsoning af dommen på et socialt anbringelsessted.Serviceloven§ 57 c....Stk. 3.Kommunalbestyrelsenskal iforbindelse med løsladelse give ungeunder 18 år, der har afsonet friheds-straf, været varetægtsfængslet eller an-bragt i varetægtssurrogat et tilbud omudslusning. Tilbuddet om udslusningskal så vidt muligt etableres inden løs-ladelsen og have en varighed påmindst 6 måneder efter løsladelsen.Tilbuddet skal som minimum have etomfang, svarende til en kontaktpersonefter § 52, stk. 3, nr. 6.Stk. 4....Unge under18 år, der har afsonet en frihedsstraf, været varetægtsfængslet eller anbragt i varetægtssurrogat,skal have et tilbud om udslusning i form af en kontaktperson, en mentor, et gruppeforløb eller
648.
384
andet, der kan lette den unges overgang til et selvstændigt voksenliv. Udslusningsordningen kanbl.a. støtte og hjælpe den unge med – hvor det er relevant – at finde bolig, skabe sig en struktu-reret hverdag, finde uddannelse eller arbejde, administrere sin økonomi, styrke sit netværk ogfinde fritidstilbud.Målgruppen er unge, der løslades efter ophold i åbent eller lukket anbringelsessted i socialt regiefter afsoning af dom, arresthus eller fængsel i forbindelse med varetægtsfængsling, eller anbringel-se i varetægtssurrogat.For unge i varetægt skal der udarbejdes en § 50 undersøgelse og en handleplan efter § 140 i service-loven. Det er imidlertid ikke en forudsætning for tilbuddet om udslusning, at kommunen har udar-bejdet en § 50 undersøgelse eller en handleplan efter § 140, stk. 1.Allerede mens de unge opholder sig på sikrede afdelinger, er det vigtigt at sætte fokus på uddannel-se. Unge på sikrede afdelinger er omfattet af undervisningspligten efter folkeskoleloven, herunderogså reglerne om specialundervisning og skal have tilbudt skolegang, som er tilpasset deres behov,mens de opholder sig på sikrede afdelinger.Tilbuddet om udslusning efter stk. 3, skal så vidt muligt etableres inden løsladelsen, for at sikre, atde nødvendige sagsbehandlingsskridt og praktiske forhold er på plads så hurtigt som muligt, så denunge ikke står uden relevant støtte på tidspunktet for løsladelsen. I nogle tilfælde vil det være van-skeligt at nå at etablere udslusningen inden løsladelsen, f.eks. i forbindelse med kortvarige vare-tægtsfængslinger hhv. anbringelser i varetægtssurrogat. Det må dog forventes, at det altid vil væremuligt at etablere udslusningen før løsladelsen, når der er tale om løsladelse fra afsoning eller læn-gerevarende varetægtsfængslinger.For unge der løslades, bør tilbuddet om udslusning indgå som led i de handleplaner, kommunernehar pligt til at udarbejde efter § 57 c, stk. 1, for unge, der har begået voldskriminalitet eller andenalvorlig kriminalitet, i handleplanerne efter § 140 for unge i varetægt samt i de handleplaner, somkommunerne skal koordinere med kriminalforsorgen jf. bekendtgørelse nr. 642 af 15. juni 2006 omkommunernes pligt til at koordinere handleplaner med kriminalforsorgen for visse persongrupper.649.
Tilbuddetom udslusning skal have en varighed på mindst 6 måneder efter løsladelsen og minimum haveet omfang svarende til en kontaktpersonordning efter § 52, stk. 3, nr. 6, i serviceloven. Hermedsikres tilstrækkelig tid til at gennemføre en hensigtsmæssig udslusning, herunder i forhold til atfå den unge i uddannelse eller beskæftigelse.
Forpligtelsen til at tilbyde udslusning erstatter ikke kommunens forpligtelse efter de almindelige,gældende regler til at iværksætte støtte efter § 52, hvis § 50 undersøgelsen og handleplanen efter§ 140 i serviceloven viser, at den unge har behov for særlig støtte ud over tilbuddet i forbindelsemed udslusningen.I nogle tilfælde vil det f.eks. være relevant at formidle et praktiktilbud efter servicelovens § 52, stk.3, nr. 8, for at styrke den unges tilknytning til arbejdsmarkedet, mens det i andre tilfælde vil værerelevant at iværksætte behandling af den unges problemer efter § 52, stk. 3, nr. 3, med henblik på atsikre en vedvarende forandring i den unges adfærd og handlemønstre. Det kan f.eks. være i form afpsykologhjælp eller misbrugsbehandling.Hvis et barn eller en ung, der løslades, har behov for mere omfattende støtte efter servicelovensregler og/eller støtte af en anden karakter, skal denne iværksættes. Kommunalbestyrelsen skal her-under være opmærksom på, om barnet eller den unge har en fysisk eller psykisk funktionsnedsæt-telse, der indebærer, at den pågældende har krav på handicapkompenserende ydelser m.v.
385
Ulønnet netværksstøtte til børn og unge, der har begået voldskriminalitet eller andenalvorlig kriminalitet650.Børnogunge, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, har ofte et stort behovfor at få et andet perspektiv i deres liv.De unge har ikke brug for flere professionelle, når de f.eks. skal hjælpes i gang med uddannelseeller beskæftigelse. Derimod kan voksne fra barnets eller den unges netværk, som frivillige ogulønnede, have en særlig tilgang til problemerne alene ud fra et ægte medmenneskeligt engagement.De kan derfor bruges som et supplement til en kontaktperson efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 6der, i modsætning til de frivillige, modtager vederlag, og dermed kan opfattes som en professionel.Den frivillige skal kunne rumme den unge og medvirke til at skabe en frugtbar dialog, der skal kun-ne støtte den unges udvikling.Erfaringerne fra projekter, der sigter på, at udsatte unge kan blive integreret på arbejdsmarkedet,viser, at medarbejderen på arbejdspladsen i almindelighed ikke ser det som en opgave, som haneller hun skal betales penge for. Det handler mere om engagement og medmenneskelighed og om atkunne lide at blive udfordret.Kommunen opfordres derfor til at afdække disse unges netværk for at finde en voksenperson, derhar opnået, eller som formodes at kunne opnå en god relation til den unge, og som kan anses foregnet til at støtte den unge.Ungdomssanktionen651.
Straffelo-vens § 74 a giver mulighed for, at retten kan bestemme, at en ung, der på gerningstidspunktetikke var fyldt 18 år, og som har begået grovere personfarlig kriminalitet eller anden alvorligkriminalitet, skal undergive sig en ungdomssanktion. Ungdomssanktionen er en dom til enstruktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling af to års varighed. En ungdomssanktionkan idømmes i sager, hvor domstolene ellers ville idømme en ubetinget fængselsstraf i interval-let fra 30 dage op til et år, og hvor det må anses for formålstjenligt for at forebygge yderligerelovovertrædelser. Retten kan give den dømte pålæg svarende til de vilkår, der kan fastsættes ef-ter straffelovens § 57 om betingede domme.
En ungdomssanktion kan kort beskrives som en dom til længerevarende socialpædagogisk behand-ling, hvori der indgår et element af fastholdelse. Ungdomssanktionen kan sammenlignes med dommed fastsættelse af særvilkår med behandlingsmæssigt sigte. Dette formuleres i reglen som en be-myndigelse til tilsynsmyndigheden, (typisk kommunen for de 15 – 17-årige) til på baggrund af sær-vilkårene at træffe beslutning om, hvordan særvilkårene skal opfyldes efter reglerne i den socialelovgivning. I almindelighed formuleres særvilkår i generelle vendinger, således at der overladestilsynsmyndigheden vide beføjelser med henblik på at kunne tilpasse vilkårene efter den dømtesaktuelle behov.Ungdomssanktionen giver dermed mulighed for at fastholde den unge i et behandlingsforløb, der pålængere sigt kan få den unge på rette kurs især ved at styrke den unges muligheder for at opnå ud-dannelse og beskæftigelse. En ungdomssanktion idømmes af retten bl.a. på baggrund af en indstil-ling fra de sociale myndigheder. I de følgende punkter vil der være specielt fokus på de socialemyndigheders opgaver og roller i forbindelse med ungdomssanktionen. For yderligere oplysningerom ungdomssanktionen henvises til »Håndbog om ungdomssanktionen« udgivet af Socialstyrelsen-februar 2008 (kan downloades på: www.socialstyrelsen.dk/ungdomssanktionen).
386
Hvem kan idømmes en ungdomssanktion652.
Målgrup-pen for ungdomssanktionen er unge mellem 15 og 17 år, der har begået alvorlig kriminalitet, ogsom samtidig har et massivt socialpædagogisk behandlingsbehov.
Der er fire kriterier for afgrænsning af den personkreds, som ungdomssanktionen skal kunne anven-des overfor:Et objektivt alderskriterium.Et kriterium, der knytter sig til gerningsmandens personlige profil (»social profil«).Et kriterium, der angår kriminalitetens art (kriminalitetskravet).Et kriterium, der knytter sig til den straf, den unge lovovertræder ellers ville bliveidømt (strafkravet).Alderskriteriet653.
Det er alde-ren på gerningstidspunktet, der er afgørende for, om der kan idømmes en ungdomssanktion. Af-viklingen af ungdomssanktionen kan strække sig ud over det fyldte 18. år, uanset at den ungeikke giver samtykke. Almindeligvis vil det ikke komme på tale at idømme en ungdomssanktion,hvis den tiltalte på domstidspunktet er fyldt eller forholdsvis kort tid efter fylder 18 år. Dettekan dog finde sted, hvis det bliver anset for formålstjenligt på grund af tiltaltes personlige for-hold, herunder den tiltaltes mangel på modenhed.Social profil
654.
For så vidtangår den sociale profil er målgruppen for ungdomssanktionen kendetegnet ved, at der er taleom unge med markante tilpasningsproblemer. Det vil sige unge med en mangelfuld udviklet ev-ne til at skabe normale sociale relationer, besvær med at orientere sig i normale sociale sam-menhænge og ofte præget af et højt angstniveau med deraf følgende uhensigtsmæssige og græn-seoverskridende reaktionsformer, herunder kriminelle handlinger af særlig voldsom eller volde-lig karakter. Deres adfærd er i mange tilfælde karakteriseret ved, at de ved truende eller lignen-de aggressiv adfærd optræder på en måde, der skaber frygt og utryghed i de områder, hvor defærdes.
Anvendelsen af ungdomssanktionen forudsætter, at foranstaltningen må anses for formålstjenlig iforhold til at imødekomme den unges særlige behov for behandling, og for at undgå at den ungebegår ny kriminalitet. Det er derfor en forudsætning for anvendelsen af ungdomssanktionen, at denunge efter en individuel vurdering ikke findes uegnet til behandling. Det er forudsat, at der kun heltundtagelsesvist bliver tale om at erklære en ung, der opfylder den sociale profil, for uegnet til be-handling. Unge kan findes uegnet, hvis de f.eks. har psykiske lidelser, som medfører, at de ikke kannås med socialpædagogisk behandling, eller hvis det vurderes, at den unge ikke kan drage nytte afen socialpædagogisk behandling. Unge, som undtagelsesvist findes uegnet til behandling inden fordet sociale system, må i sidstnævnte tilfælde idømmes en straf efter straffelovens andre bestemmel-ser.Kommunen skal i forhold til reglerne i servicelovens § 50 udarbejde en undersøgelse af den ungesforhold, der blandt andet dækker sundhedsforhold. I den forbindelse vil det være relevant at overve-je, om der skal nærmere undersøgelser til, for at konstatere om den unge f.eks. har psykiske pro-blemer, har et misbrug, har lav IQ eller er mentalt retarderet.
387
Det er ikke en betingelse for idømmelse af ungdomssanktionen, at den pågældende giver samtykketil foranstaltningen. Der henvises i øvrigt til overvejelserne om samtykke og egnethed i »Rapportom ungdomskriminalitet« s. 125-130, Ekspertgruppen om ungdomskriminalitet, 2001, Justitsmini-steriet.Kriminalitetens art655.
For så vidtangår kriminalitetens art skal ungdomssanktionen anvendes ved grovere personfarlig kriminali-tet f.eks. vold, røveri og voldtægt. Ungdomssanktionen kan endvidere anvendes i tilfælde af an-den alvorlig kriminalitet, herunder mere omfattende berigelseskriminalitet, brugstyverier ellerhærværk.Straffekravet
656.
Ungdoms-sanktionen bør anvendes i sager, hvor domstolene ellers ville idømme en ubetinget fængselsstrafi intervallet fra 30 dage op til ca. et år. Det er dog ikke udelukket at anvende sanktionen over forunge, der står til en lidt længere ubetinget fængselsstraf, f.eks. 1 år og 6 måneder, hvis ung-domssanktionen anses som mere formålstjenlig end fængselsstrafAfvejning af kriterierne
657.
Det er ret-ten, som på baggrund af bl.a. kommunens indstilling og kriminalitetens alvor afvejer kriterierneog vurderer, om den unge skal dømmes til en ungdomssanktion, samt fastsætter rammer fordommen.Elementerne i en ungdomssanktion
658.
Enung-domssanktion har en samlet varighed på to år. En ungdomssanktion består typisk af tre faser.Der er tale om følgende tre faser:1) Et indledende ophold i en sikret afdeling.2) Et ophold i en døgninstitution eller et egnet opholdssted.3) En periode i ambulant regi med tilsyn af de sociale myndigheder.Den dømte kan ved dommen f.eks. pålægges at overholde kommunens nærmere bestemmelser omden socialpædagogiske behandling og efterkomme de sociale myndigheders pålæg om opholdssted,herunder overførsel, tilbageførsel eller fortsat anbringelse på sikret afdeling eller døgninstitutioneller godkendt opholdssted ud over det i dommen fastsatte, men inden for de generelle længstetider.1. fase – sikret afdeling
659.
Ungdoms-sanktionen indledes med et institutionsophold, der som udgangspunkt foregår i en sikret afde-ling. Formålet med dette ophold er dels at få standset den unges kriminelle handlinger ved atfjerne den unge fra lokalmiljøet og dels at tilvejebringe grundlaget for den videre socialpædago-giske behandling. Det er vigtigt, at der fra både institutionens eller opholdsstedets og kommu-nens side er fokus på udviklingen af den unges sociale og faglige kompetencer.
Der skal allerede fra 1. fase arbejdes på, at den unge er eller kan gå i gang med en uddannelse, ellerer i en eller anden form for beskæftigelse senest ved afslutningen af ungdomssanktionen. Det bety-
388
der, at uddannelse og beskæftigelse allerede fra starten af ungdomssanktionen skal være et konkretmål, og at tiden i ungdomssanktionen skal bruges til at arbejde hen mod dette mål.Varigheden af 1. fase vil almindeligvis være to måneder, svarende til den normale varighed af ensocialpædagogisk observation. Den unge skal ikke opholde sig længere tid i sikrede institutioner,end behovet for udredning, visitation til 2. fase og justering af handleplanen tilsiger. Har den på-gældende ikke behov for at være i en sikret afdeling, er der ikke noget til hinder for, at de socialemyndigheder indstiller, at ungdomssanktionen indledes på en almindelig døgninstitution eller op-holdssted. Der kan i dommen fastsættes kortere eller længere varighed, eller der kan fastsættes enmaksimal varighed, f.eks. »indtil fire måneder«. Det samlede ophold på en sikret afdeling må dogikke overstige 12 måneder.Det anbefales, at fase 1 primært bruges til udredning af den unge, udarbejdelse af handleplaner ogtil, i samarbejde med den unge og forældrene, at finde et egnet anbringelsessted til 2. fase. At fase 1primært bruges til udredning, udelukker ikke, at der også gives tilbud om socialpædagogisk behand-ling og undervisning efter reglerne i folkeskoleloven, herunder specialundervisning. Også omsorgeni forhold til den unge er vigtig i fase 1.2. fase – åben institution eller opholdssted660.
Efterdetindledende institutionsophold skal kommunen anbringe den unge under lempeligere former,f.eks. på en (ikke sikret) døgninstitution, delvis lukket døgninstitution, en delvis lukket afdelingpå en åben døgninstitution, eller et andet egnet opholdssted.
Det anbefales, at anbringelsesstedet så vidt muligt findes allerede i forbindelse med udredningen ogindstillingen til ungdomssanktionen.Varigheden af dette ophold bør almindeligvis være op til 12 måneder, således at det samlede institu-tionsophold bliver på højst 14 måneder. Den samlede maksimale tid for ophold på institution elleropholdssted, inkl. opholdet på sikret afdeling, må ikke overskride et år og seks måneder.Det anbefales, at kommunen, i god tid inden den unge overgår til fase 2, finder en egnet institutioneller opholdssted, og at den unge orienteres om dette, så snart institutionen er fundet. For at skabekontinuitet i forløbet, kan man lade den unge besøge institutionen inden overførslen fra fase 1 tilfase 2.Det anbefales endvidere, at kommunen forsøger at skabe en sammenhæng i forløbet ved at anvendesikrede og åbne pladser i samme organisatoriske regi, samtidig med at andre relevante hensyn, somf.eks. afstand til uddannelsesmiljø, afstand til bopælskommune i sanktionens sidste fase m.v. så vidtmuligt bør iagttages.3. fase – ambulant regi661.
En
tredje
periode foregår i ambulant regi med tilsyn af de sociale myndigheder.I 3. fase skal der følges op på den socialpædagogiske indsats og udslusning, der er foretaget i fase 2.I 3. fase skal den unge være i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse. Fase 3 kan følges opmed efterværn, hvis der er behov for det.Koordinator
389
Serviceloven§ 54 a.Kommunalbestyrelsen skal til-knytte en koordinator til unge, der eridømt en sanktion efter straffelovens§ 74 a. Koordinatoren skal være til-knyttet gennem hele forløbet og væreden unges rådgiver, sikre sammen-hængen i faserne og afholde mødermed den unge, forældrene og andre re-levante parter med henblik på at fast-holde de målsætninger, der er fastlagt ihandleplanen, jf. § 140.Alle ungeskal have tilknyttet en koordinator gennem hele forløbet. Koordinatoren skal være udpeget, nårkommunen indstiller til en ungdomssanktion. Koordinatoren skal både fungere som kontaktper-son, koordinere indsatsen i de 3 faser og sikre, at de unge, forældrene og andre relevante parterinddrages i udformningen af og ansvarliggøres i forhold til de målsætninger, der opstilles ihandleplanen. Inddragelsen af de unge, forældrene, sagsbehandler og andre relevante parter skergennem afholdelse af gennemsnitligt 5 netværksmøder i løbet af de 2 år. Afholdelse af net-værksmøder er specielt relevant i starten af sanktionen og i forbindelse med overgangen mellemfaserne, hvor repræsentanter fra anbringelsesstederne får mulighed for at samle op på, hvorlangt man er nået i forhold til målsætningerne for indsatsen i handleplanen og videregiver rele-vante oplysninger fra den ene fase til den næste fase. Netværksmøderne kan bruges til at følgeop på og give input i forhold til konkretiseringen af handleplanen.
662.
I fase 1 og 2, hvor den unge opholder sig på anbringelsesstedet, vil den unge blive støttet af perso-nalet. Behovet for, at koordinatoren fungerer som kontaktperson, er derfor størst i fase 3, hvor denunge ikke længere er anbragt.Koordinatoren kan være en ansat fra et af anbringelsesstederne i fase 1 og 2, én den unge kender iforvejen f.eks. fra skole eller fritidsaktiviteter eller én, som kommunen udpeger.For at sikre at koordinatorerne er klar over deres rolle og har forudsætninger for at afholde net-værksmøder, deltager de som led i ansættelsen i et kortere kursus arrangeret af Socialstyrelsen.Der er udarbejdet en håndbog om ungdomssanktionen til brug for koordinatorerne og sagsbehand-lerne. Socialstyrelsen bistår tillige med rådgivning og vejledning om arbejdet i forbindelse medungdomssanktionen.HåndbogenkandownloadespåSocialstyrelsenshjemmeside:www.socialstyrelsen.dkSelvom den unge får tilknyttet en koordinator, som skal fastholde sammenhængen i de 3 faser, erdet fortsat kommunen, som i sidste ende har ansvaret for at sikre sammenhængen mellem de 3 fasersamt for at træffe afgørelser i henhold til afviklingen af ungdomssanktionen og evt. yde supplerendestøtte via serviceloven. Der skal derfor være tæt kontakt og samarbejde mellem den unges sagsbe-handler og koordinator.
390
Sikring af sammenhængen mellem de tre faser663.
Handlepla-nen er bl.a. et redskab, som kan være med til at sikre sammenhængen mellem faserne ved at op-stille målsætninger på kort og på lang sigt i forhold til de enkelte faser og i forhold til hele for-løbet og ved at justere løbende i forhold til opstillede mål eller opståede problemer i forhold tilsupplerende udredninger.
En handleplan efter servicelovens § 140 skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats derer nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal bygge på de undersøgelser, der er gennemførti forbindelse med § 50-undersøgelsen, og opstille mål med hensyn til den unge, samt hvilken ind-sats, både fra den unge og anbringelsesstedet, der skal til for at nå disse mål. For unge i ungdoms-sanktionen er det specielt vigtigt, at det af handleplanen fremgår, hvordan det i løbet af det 2-årigeforløb sikres, at de unge senest ved afslutningen af forløbet, men helst før, er i gang med en uddan-nelse eller beskæftigelse.Kommunen skal løbende følge op på handleplanen og skal tilpasse den undervejs i forløbet. Detløbende arbejde med handleplanen er afgørende for et vellykket forløb. Den unge bør opleve med-ejerskab til handleplanen. Det er derfor vigtigt, at kommunen i så høj grad som muligt inddragerbåde koordinator, den unge selv, forældrene samt institutionen eller opholdsstedet fra starten af for-løbet og løbende. Dette vil styrke både den unges og personalets bevidsthed om forløbet af og måletmed sanktionen.Handleplanen angiver de overordnede mål med de 3 faser samt den overordnede målsætning forhele forløbet over de 2 år. For fase 1 og 2 er det normalt anbringelsesstederne, som i samarbejdemed kommunen, koordinator, den unge og forældrene konkretiserer, hvordan målene skal nås viaden indsats og de aktiviteter, anbringelsesstedet har ansvaret for og de øvrige tilbud, som den ungeskal benytte i lokalområdet. For fase 3 er det kommunen, som har ansvaret for og skal konkretisere,hvad indholdet skal være og koordinatoren, som har ansvaret for at følge op på målsætningerne ihandleplanen og støtte den unge i forløbet.Når der sker en konkretisering af, hvad der skal ske i fase 2, er det væsentligt, at der tages udgangs-punkt i handleplanen, dvs. at anbringelsesstedet kender handleplanen, og at der samarbejdes medkommunen, anbringelsesstedet, koordinatoren, den unge og forældrene om planlægningen af, hvilkemålsætninger der skal arbejdes med i fase 2. Der kan her skelnes mellem de langsigtede mål, somfremgår af handleplanen, og de mere konkrete og kortsigtede mål i behandlingsplanen, som anbrin-gelsesstedet er med til at opstille og arbejde hen mod.Opfølgning på handleplanen
391
Serviceloven§ 70.…Stk. 3.For unge, der er idømt en sank-tion efter straffelovens § 74 a, skalvurdering og revision af handleplan ogindsats særlig vedrøre, hvordan detsikres, at den unge kommer i uddan-nelse eller beskæftigelse. Det skal se-nest i forbindelse med den første vur-dering konkretiseres, hvordan de over-ordnede mål om uddannelse og be-skæftigelse nås i løbet af sanktionen.Kommu-nalbestyrelsen skal ifølge § 70, stk. 1 i serviceloven senest 3 måneder efter, at der er iværksat enforanstaltning, vurdere om indsatsen skal ændres, og om handleplanen, jf. § 140 i serviceloven,skal revideres. Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst 6 måneders mellemrum foretageen sådan vurdering, jf. § 70, stk. 1, i serviceloven.
664.
Også for unge idømt en ungdomssanktion skal indsatsen og handleplanen vurderes efter senest 3måneder, og derefter skal behovet for revision af handleplanen ske på baggrund af det løbende til-syn med barnet eller den unge. I forbindelse med vurderingen skal der for unge idømt en ungdoms-sanktion særligt tages stilling til målene om uddannelse og beskæftigelse.Det indebærer, at det senest i forbindelse med den vurdering, der foretages inden for de første 3måneder, skal konkretiseres, hvordan de overordnede mål om uddannelse og beskæftigelse nås iløbet af sanktionen. Kommunen skal således sikre, at handleplanen indeholder konkrete mål for,hvordan der skal arbejdes hen imod, at den unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse. Der skalkonkret beskrives, hvilke aktiviteter og tiltag der skal gennemføres for at sikre, at den unge kommeri uddannelse eller beskæftigelse. I nogle tilfælde vil handleplanen allerede fra starten kunne inde-holde en sådan konkretisering af indsatsen. Men i de tilfælde, hvor det fra starten kun er muligt atbeskrive mere overordnede mål, skal konkretiseringen således ske senest inden for 3 måneder.Vurdering af indsatsen og handleplanen kan med fordel knyttes sammen med afholdelse af net-værksmøder, idet netværksmøderne kan bruges til at følge op på, om de opstillede målsætninger ernået, og om der i den forbindelse er behov for at justere eller ændre målsætningerne. Ved at brugenetværksmøderne til at vurdere indsatsen og handleplanen, vil man samtidig kunne trække på denviden og de observationer, som anbringelsesstedet har gjort sig i den daglige kontakt med den unge.
392
Serviceloven§ 68....Stk. 11, 2. pkt.I forbindelse med ensanktion efter straffelovens § 74 a skalrevisionen særlig vedrøre, hvordan må-lene om uddannelse eller beskæftigelsenås.Forud forhjemgivelse skal kommunalbestyrelsen revidere handleplanen, jf. § 140 i serviceloven, og angi-ve den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen.
665.
Afslutningen af fase 2 i ungdomssanktionen og overgangen til fase 3 er også en hjemgivelse i hen-hold til § 68, stk. 11, i serviceloven. Når der er tale om en ung i ungdomssanktionen, skal revisionenaf handleplanen i forbindelse med hjemgivelsen særligt rette sig mod, hvordan målene om uddan-nelse og beskæftigelse nås i fase 3.Der skal være en konkret plan for, hvilken uddannelse eller beskæftigelse den unge skal i gang medi fase 3. Når den unge afslutter opholdet i fase 2 af ungdomssanktionen, skal kommunen sørge for,at den unge har en uddannelsesplads eller er i beskæftigelse.Revision af handleplanen kan med fordel knyttes sammen med et af de netværksmøder, der skalafholdes i forbindelse med ungdomssanktionens afvikling.Tilsyn og pålæg666.
Underungdomssanktionen har kommunen den sædvanligetilsynsforpligtelse med den unge i alle trefaser af forløbet.
Den unge skal i øvrigt efterkomme pålæg fra de sociale myndigheder om opholdssted, herundertilbageførsel til eller fortsat anbringelse på sikret afdeling eller døgninstitution eller godkendt op-holdssted inden for de længstetider, der er fastsat i straffelovens § 74 a, stk. 2, 2. pkt.Ny kriminalitet667.
I tilfældehvor en ung, der er idømt en ungdomssanktion, begår ny kriminalitet, kan retten forlænge foran-staltningen, herunder de maksimale tider for ophold i døgninstitution eller godkendt opholdsstedmed indtil seks måneder, jf. straffelovens § 74 a, stk. 2.
Bestemmelsen indebærer, at retten i stedet for at idømme straf for den ny kriminalitet, kan forlængeungdomssanktionen. Det betyder, at den maksimale tid for ungdomssanktionen på to år kan forlæn-ges til to år og seks måneder, at den maksimale tid for institutionsophold på et år og seks månederkan forlænges til to år, og at den maksimale tid for ophold i sikret afdeling på 12 måneder kan for-længes til et år og seks måneder.Efter straffelovens § 89 a, stk. 2, kan retten endvidere træffe bestemmelse om bortfald af en tidlige-re idømt foranstaltning efter straffelovens § 74 a, hvis den person, der er undergivet en sådan foran-staltning, efterfølgende idømmes straf.
393
Udgang under ophold i sikret institution668.
Spørgsmålom udgangstilladelse m.v. til unge, der som led i ungdomssanktionen er anbragt på en sikret af-deling på en døgninstitution for børn og unge, er reguleret i §§ 4-6 i bekendtgørelse nr. 200 af25. marts 2004 om udgangstilladelse m.v. til personer, der er anbragt i sygehus eller institution ihenhold til strafferetlig afgørelse eller i medfør af farlighedsdekret.
Kommunens opgaver i forbindelse med idømmelsen af en ungdomssanktion669.For at tilve-jebringe et grundlag for sanktionsfastsættelsen indhenter anklagemyndigheden i forbindelsemed forberedelsen af straffesager mod unge under 18 år oplysninger om sigtedes personligeforhold hos kommunen. Kommunen tager i denne forbindelse stilling til, hvorvidt socialpæda-gogisk behandling må anses for formålstjenlig. Som led i den handleplan, der, jf. punkt 314, erpligt til at udarbejde, bør kommunen ligeledes tage stilling til, hvilke pålæg der må anses forformålstjenlige i forhold til den unge.Kommunen udarbejder således en indstilling, der indeholder forslag til, hvordan ungdomssanktio-nen for den pågældende unge bør udformes. Kommunen bør i denne forbindelse indstille, hvor læn-ge den unge bør opholde sig på en sikret afdeling, og i hvor lang tid den unge efterfølgende skalvære anbragt på en åben døgninstitution, en delvis lukket døgninstitution, en delvis lukket afdelingpå en åben døgninstitution eller et opholdssted. Har den unge under sagen været anbragt i vare-tægtssurrogat i sikret afdeling og er der her gennemført en pædagogisk observation, der viser, at denpågældende ikke har behov for at være i en sikret afdeling, er der ikke noget til hinder for, at desociale myndigheder indstiller, at ungdomssanktionen indledes på en almindelig døgninstitution,delvis lukket døgninstitution, en delvis lukket afdeling på en åben døgninstitution eller et opholds-sted.I forbindelse med indstillingen, skal kommunen udpege en koordinator for den unge.De sociale myndigheder udarbejder en handleplan, som forudsættes at være en del af indstillingen,eventuelt som bilag. Til brug for udarbejdelsen af både den foreløbige handleplan og indstillingen,kan kommunen undersøge, om kriminalforsorgen eventuelt har udarbejdet en personundersøgelse,jf. retsplejelovens § 808, og i bekræftende fald indhente og inddrage resultaterne heraf.Det er centralt, at sagsbehandlingen foregår hurtigt i sager, hvor idømmelse af ungdomssanktionenkan komme på tale.Kommunens opgaver under forløbet af en ungdomssanktion670.
Under af-soning af en ungdomssanktion har kommunen ansvaret for den socialpædagogiske behandlingaf den unge. En dom til en ungdomssanktion angiver alene rammer for forløbet. Det er kommu-nens ansvar inden for bemyndigelsen i dommen at udfylde disse rammer, således at formåletmed foranstaltningen bedst muligt kan opnås.
Handleplanen kan således inden for dommens overordnede rammer løbende tilpasses af kommunen.Et kvalificeret arbejde med handleplanen er afgørende for et vellykket forløb. Linjerne heri skalvære gennemdrøftet med den unge og dennes forældre og stå klart for den unge. Det er vigtigt forkommunen at have fokus på den behandlingsmæssige del i samtlige faser af ungdomssanktionen, oglinjerne i forløbet skal derfor også stå klart for koordinatoren og de ansatte, der yder den socialpæ-dagogiske indsats i forhold til den unge.
394
Det er kommunen, der – inden for de rammer, der følger af dommen - træffer afgørelse om på hvil-ken institution eller hvilket opholdssted, anbringelsen skal finde sted. Det er således kommunensopgave at afgøre, hvilke institutioner eller opholdssteder den unge skal anbringes på i alle faser afungdomssanktionen.Kommunens ansvar medfører ligeledes, at kommunen inden for bemyndigelsen i dommen kan til-passe handleplanen løbende uden rettens godkendelse, selv om handleplanen er en del af indstillin-gen til retten ved idømmelsen af sanktionen. Samtidig skal det understreges, at serviceloven ligele-des gælder for unge, der er idømt ungdomssanktion, hvilket bl.a. betyder, at unge, når de fylder 18år, får ny opholdskommune og at servicelovens foranstaltninger kan tilbydes sideløbende med enafsoning af ungdomssanktionen. Det kan f.eks. være, at den unge efter afslutningen af ungdoms-sanktionen, fortsat har behov for at have en kontaktperson tilknyttet, evt. som led i et efterværn efter§ 76, hvis den unge er fyldt 18 år ved afslutningen af ungdomssanktionen.671.
Kommunenbør tilstræbe størst mulig kontinuitet i ungdomssanktionsforløbet. Tilbudsportalen kan være enhjælp med hensyn til at finde plads i et egnet døgntilbud, der kan magte den unge. Kontinuitetvedrører også den behandlingsmæssige indsats. Det er derfor vigtigt undervejs at føre dialogmed både personalet på de pågældende institutioner eller opholdssteder, den unge og dennesforældre. Ligeledes kan det være værdifuldt, hvis der er mulighed for, at personale kan følgeden unge gennem flere faser i forløbet, f.eks. fra den sikrede afdeling til et åbent døgntilbud ogevt. i det videre forløb. Dette kan være en mulighed på institutioner, som både omfatter lukkedeog åbne afdelinger. Kommunen bør også grundigt forberede den unge på evt. skift, således atformålet med at yde en særlig indsats til stadighed står klart for den unge.
Kommunen bør, fra tidspunktet hvor et ungdomssanktionsforløb anses for en realistisk mulighed forden pågældende unge, afdække mulighederne for et kontinuerligt forløb.At den unge er idømt en ungdomssanktion betyder alene, at kommunen ikke kan ændre på varighe-den af den samlede indsats eller nedsætte varigheden af institutionsopholdene, hvis dommen angi-ver faste rammer for disse. Normalt vil dommen dog give mulighed for, at varigheden af instituti-onsopholdene kan forkortes eller forlænges alt efter den unges adfærd og udvikling.Kommunen kan efter bemyndigelse i dommen lempe foranstaltningen ved at afkorte det indledendeophold i en sikret afdeling eller lade den unge overgå til den ambulante periode tidligere, end manoprindeligt havde regnet med, hvis den unges opførsel og udvikling taler for dette.Kommunen kan ligeledes efter bemyndigelsen i dommen træffe beslutning om, at den unge skaltilbageføres til eller forblive på en sikret afdeling, på en døgninstitution eller et opholdssted, ogsåselv om det måtte indebære, at den unge kommer til at tilbringe mere tid i institutionen eller op-holdsstedet end oprindeligt forudsat i dommen.Forbliven i, overførsel eller tilbageførsel til en sikret afdeling kræver dog, at kommunalbestyrelsensafgørelse om anbringelse i en sikret afdeling meddeles til den kommunalbestyrelse eller det regions-råd, som er ansvarlig for oprettelse og drift af den pågældende sikrede døgninstitution. Forbliven i,overførsel eller tilbageførsel til en sikret afdeling kan ske, når der forekommer ny kriminalitet, iforbindelse med rømninger, eller når det må anses for formålstjenligt for at forebygge yderligerelovovertrædelser, f.eks. i forbindelse med voldelig optræden.Kommunens afgørelser om, at en ung skal overføres, tilbageføres eller forblive på en sikret afde-ling, en (delvis lukket)døgninstitution/afdeling eller et opholdsted, kan af den unge kræves indbragtfor domstolene. Det samme gælder i det omfang, de sociale myndigheder med hjemmel i dommentræffer afgørelse om, at den pågældende skal forblive i institutionen ud over det i dommen fastsattetidsrum for opholdet. Sagens indbringelse for retten har ikke opsættende virkning. Der er ikke kla-
395
geadgang gennem det sociale ankesystem, når kommunens afgørelse træffes med hjemmel i en be-myndigelse i dommen - og ikke efter serviceloven.672.
Et pålæg ien dom om ungdomssanktion kan gennemtvinges umiddelbart. Hvis en person, som er undergi-vet ungdomssanktion, undviger fra en sikret døgninstitution, vil det derfor være muligt ved ef-terfølgende pågribelse at bringe pågældende tilbage til en sikret døgninstitution på ny med hen-blik på den fortsatte gennemførelse af ungdomssanktionen.
De længstetider, der nævnes i punkt 658 og 659 for ophold i lukkede, delvis lukkede og åbne insti-tutioner, må ikke overskrides. Et eventuelt institutionsophold i en situation, hvor en ung idømt ung-domssanktionen allerede har opholdt sig et år og seks måneder i institution eller opholdssted, kansåledes ikke ske i henhold til den idømte ungdomssanktion, men må ske efter servicelovens regler.Det bemærkes dog, at retten kan forlænge længstetiderne ved ny kriminalitet med indtil 6 måneder.Eksempel på ungdomssanktion673.
Søren på16 år (opfylder 1. kriterium - alder) sigtes for grovere personfarlig kriminalitet i form af røveri(opfylder 3. kriterium – kriminalitetskravet). Det vurderes, at Søren vil blive idømt en ubetingetstraf på op til ni måneder (opfylder 4. kriterium – strafkravet). Søren har tidligere begået person-farlig vold, og de sociale myndigheder vurderer, at Søren har store tilpasningsproblemer, og athan efter bl.a. en undersøgelse af, om han måtte have psykiske lidelser, ikke er uegnet til enungdomssanktion(opfylder 2. kriterium – social profil).
Sørens opholdskommune indstiller på denne baggrund til anklagemyndigheden, at det vil være for-målstjenligt at give Søren socialpædagogisk behandling. Indstillingen anfører desuden, hvor længeSøren bør anbringes i henholdsvis en sikret døgninstitution og i en åben institution, en delvis lukketdøgninstitution/afdeling eller opholdssted. Søren har under sagen i kortere tid været anbragt i vare-tægtssurrogat i sikret afdeling, men da der ikke er gennemført en tilstrækkelig pædagogisk observa-tion, vurderer kommunen, at ungdomssanktionen i Sørens tilfælde skal indledes på en sikret afde-ling.Retten afsiger på denne baggrund dom til ungdomssanktion, som i Sørens tilfælde får følgende for-løb:I to år undergives Søren tilsyn af kommunen, og efter kommunens nærmere bestem-melser undergiver han sig socialpædagogisk behandling.Søren får tilknyttet en koordinator, der afholder netværksmøder med Søren, hans for-ældre, sagsbehandleren i kommunen, repræsentanter fra anbringelsesstederne og andrerelevante parter.Søren anbringespå en sikret afdeling på en døgninstitution for børn og unge i op til tomåneder, hvor grundlaget for den videre socialpædagogiske behandling tilvejebringes.Samtidig gennemgår Søren et kursus ianger management.Efter netværksmøderne vi-dereudvikler kommunen handleplanen for Søren, så der udover den almindelige skole-gang planlægges et fagligt uddannelsesforløb. Dette skal starte i den åbne døgninstitu-tion og fortsætte i ambulant regi.I de efterfølgende ti måneder anbringes Søren af kommunen i en åben døgninstitution,hvor der både lægges vægt på at udvikle Sørens sociale og faglige kompetencer.I de sidste 12 måneder overgår Søren til ambulant regi under tilsyn af de sociale myn-digheder. Koordinatoren fungerer som kontaktperson for Søren i 3. fase og det sikres,at Søren er i gang med et fagligt uddannelsesforløb ved afslutningen af ungdomssank-
396
tionen. I forløbet af Sørens ungdomssanktion vurderes det af de sociale myndigheder,at det ikke er nødvendigt at træffe afgørelse om tilbageføring.Hurtig indsats - formål og indholdSamarbejde674.
Et velfun-gerende samarbejde mellem politi og sociale myndigheder er et væsentligt element i indsatsenmod kriminalitet. Et effektivt samarbejde mellem politi og sociale myndigheder, hvor politietskriftligt underretter de sociale myndigheder om børns og unges kriminalitet med henblik påhurtig handling i forhold til barnet eller den unge samt dennes forældre, er således centralt.
Der er brug for, at de lokale myndigheder tager stilling til, hvordan et beredskab til en hurtig indsatsover for børn eller unge, der første gang har gjort sig skyldig i kriminalitet, kan tilrettelægges, så deikke kommer ind på en kriminel løbebane.Den primære opgave i forbindelse med den hurtige indsats er at sørge for, at der gennemføres ensamtale med barnets forældre så hurtigt som muligt, efter at barnet første gang er blevet grebet i atbegå en kriminel handling.Det umiddelbare formål er todelt:at få lejlighed til at drøfte med forældrene hvad de kan gøre ogat finde ud af om der er behov for yderligere støtte.Indsatsen i forbindelse med det enkelte barn skal på én gang signalere en klar afstandtagen til det,barnet har foretaget sig, og kunne danne grundlag for tilbud om støtte, i det omfang barnet eller detsfamilie har behov herfor.Det er et grundlæggende krav til den hurtige indsats, at indsatsen skal markere en afstandtagen udenat stigmatisere barnet eller den unge. Der skal tages afstand fra barnet eller den unges handlinger,ikke fra barnet eller den unge selv.Et væsentligt element i tankerne bag den hurtige indsats er, at kriminalitet kan betragtes som indika-tor for sociale problemer - pågribelsen er i den forbindelse en anledning til vurdering af behovet forstøtte.Reaktioner på den kriminelle handlingPolitiets opgaver675.
Handlinger
foretaget af børn under 15 år straffes ikke ifølge straffelovens § 15.I Rigsadvokatens Meddelelse nr. 4/2007 er der fastlagt regler for, hvordan politiet skal håndteresager mod unge lovovertrædere.Politiet kan efterforske sager mod unge lovovertrædere, bl.a. for at:klarlægge omfanget af kriminaliteten,konstatere om andre personer kan mistænkes ellerfå eventuelle stjålne genstande tilbagegivet.Tilbageholdte børn under 15 år skal anbringes i et almindeligt kontor, vagtlokale eller lignende.Anbringelse i venterum eller detentionslokale må kun ske, såfremt anden anbringelse ikke er mulig.Anbringelse i arresthus må ikke finde sted. Håndjern og lignende magtmidler må ikke benyttes.
397
Hvis et barn tilbageholdes eller barnet skal afhøres, skal politiet sørge for at:tilkalde en repræsentant for de stedlige sociale myndigheder til overværelse af afhø-ringen, ogsnarest underrette barnets forældre (forældremyndighedsindehaveren), hvis barnet borhjemme.Underretning kan udsættes i det omfang, efterforskningen nødvendiggør dette.Underretningspligt676.
Politietskal underrette de sociale myndigheder skriftligt, når der er mistanke om, at børn og unge harbegået kriminalitet.
Politiet skal tillige, hurtigst muligt og senest når efterforskningen er afsluttet, underrette de socialemyndigheder i den kommune, hvor barnet har bopæl, hvis kriminaliteten eller andre oplysninger isagen giver formodning om, at barnet har behov for social bistand. Sagens akter kan vedlægges ifornødent omfang. Reglerne om underretningspligt fremgår af servicelovens § 153.SSP-samarbejdet677.
SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem politi, kriminalforsorgen, skole og socialforvaltning, derhar til formål at forebygge eller hindre yderligere kriminalitet blandt børn og unge i kommunen.Det er politidirektøren, der skal virke for at etablere et kriminalitetsforebyggende samarbejdemellem politiet, kriminalforsorgen og hver kommune i politikredsen, herunder inddragelse afskole og sociale myndigheder.
Målet med SSP-samarbejdet er at afklare, hvilke forebyggelsesmuligheder der findes lokalt og ko-ordinere indsatsen mellem de relevante lokale myndigheder og institutioner. Samarbejdspartnerekan ud over skole, de sociale myndigheder og politi være kriminalforsorgen, institutioner, boligom-råder, fritidsområder og det kulturelle område. Inden for rammerne af SSP-samarbejdet tages derinitiativ til projekter og specielle indsatser, som kan forhindre, at børn og unge udvikler en uhen-sigtsmæssig adfærd, der kan lede til kriminalitet.SSP-samarbejdet foregår i lokale SSP-udvalg efter de retningslinjer, som Det KriminalpræventiveRåds udvalg for børn og unge udarbejder. SSP-samarbejdet er organiseret forskelligt i kommunerne.I enkelte kommuner har man valgt at inddrage fritids- og kulturforvaltningen i arbejdet.Politiet har i medfør af retsplejelovens § 115 hjemmel til at videregive oplysninger om enkeltperso-ners rent private forhold til andre myndigheder. Videregivelsen kan ske, hvis det må anses for nød-vendigt af hensyn til det kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem skole, socialforvaltning,kriminalforsorg og politi.Bestemmelsen er som udgangspunkt tænkt anvendt i tilfælde, hvor der er behov for en uformeldrøftelse af et barns forhold, inden der er påbegyndt en konkret indsats i forhold til barnet. Bestem-melsen kan derfor være relevant, f.eks. når politiet kommer i kontakt med børn, der har tilknytningtil en gruppe, hvoraf en eller flere medlemmer er grebet i at begå en kriminel handling.Det bør som hovedregel sikres, at forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge er ind-forstået med, at oplysningerne udveksles. Oplysningerne må ikke anvendes til efterforskning afstraffesager, og den enkelte myndighed er ikke forpligtet til at videregive oplysningerne. For så vidtangår retningslinjerne for udveksling af oplysninger i tilslutning til det kriminalitetsforebyggendearbejde (SSP), der forudsætter samarbejde mellem skole, sociale myndigheder, kriminalforsorgen
398
og politiet, henvises til Justitsministeriets vejledning nr. 163 af 17. august 1990 om udveksling afoplysninger i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politiet og kom-munerne m.v. Der henvises også til punkt 286-289 i denne vejledning om SSD-samarbejdet i dettidlige eller forebyggende samarbejde.De sociale myndigheders opgaver678.
Kommunener efter servicelovens § 146 forpligtet til at føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og ungeunder 18 år i kommunen lever, jf. vejledningens kapitel 4. Tilsynet skal efter servicelovens§ 146, stk. 2 føres på en måde, så kommunen så tidligt som muligt kan få kendskab til tilfælde,hvor der må antages at være behov for særlig støtte til et barn eller en ung.
Den hurtige indsats over for et barn, der begår kriminalitet, må - udover at markere grænser for uac-ceptabel adfærd i forhold til barnet og forældrene - anses for at være en passende anledning til at fåafdækket, om barnet har behov for særlig støtte.Politiet skal underrette kommunen skriftligt, når der er mistanke om at børn og unge har begåetkriminalitet. På baggrund af underretningen skal kommunen vurdere, om der er behov for at kontak-te forældrene eller på anden måde følge op på underretningen.Når politiet i forbindelse med en afhøring af et barn eller en ung, der har begået en kriminel hand-ling, tilkalder en repræsentant for de stedlige sociale myndigheder, skal kommunen handle i hen-hold til bekendtgørelse om kommunens bistand til børn og unge i forbindelse med uden- og inden-retlig afhøring, som kan findes på www.retsinformation.dk. I relation til kommunens forpligtelseskelnes der således ikke mellem, om der er tale om afhøring af et barn (under 15 år) eller en ung(15-17 år).Der skal således sendes en repræsentant i følgende tilfælde:når den pågældende efter det oplyste ikke tidligere har været sigtet,når der efter det oplyste kan blive tale om fremstilling i retten med varetægtsfængslingaf den pågældende,når den pågældende selv eller dennes forældre efter det oplyste ønsker, at en repræsen-tant for kommunen er til stede, ognår den pågældende er under 15 år, medmindre der er tale om rene bagatelsager, ellerforældrene efter det oplyste vil være til stede.Repræsentanten skal under afhøringen støtte barnet eller den unge og påse, at afhøringen foregårmed en skånsomhed, der er afpasset sagens karakter og barnets eller den unges alder. Endvidereskal repræsentanten forholde sig neutral under afhøringen og må ikke deltage aktivt i udspørgnin-gen.I relation til den hurtige indsats er det væsentligt med en så direkte inddragelse af de sociale myn-digheder som muligt, idet man herved får bedre muligheder for med det samme at få klarlagt, hvor-vidt der er behov for en yderligere indsats fra kommunens side.Efter servicelovens § 50 skal kommunen sørge for, at barnets eller den unges forhold undersøges,hvis det må antages, at barnet eller den unge trænger til særlig støtte. Undersøgelsen vil kunne af-dække, om der er behov for at iværksætte foranstaltninger, jf. servicelovens § 52.
399
Organisering af den lokale indsatsSpørgsmål, der bør tages stilling til, når den lokale indsats planlægges679.I planlæg-ningen af den kommunale indsats overfor kriminelle unge kan kommunalbestyrelsen blandt an-det tage stilling til disse spørgsmål:Hvad har man af indsatsformer i forvejen?Hvori består den faglige opgave?Hvordan sikres den nødvendige respekt for børn og forældre?Hvilke typer medarbejdere kan løfte opgaven?Hvordan kan et tværfagligt samarbejde tilrettelægges under de givne betingelser?Hvad er der i forvejen af tværfagligt samarbejde?Hvor skal det overordnede ansvar og styringen ligge?Hvordan vil man sikre opbakning hos myndigheder og befolkningen?Hvor mange børn og unge begår kriminalitet?Forankringsmuligheder680.
I relation tilforankringen af den konkrete indsats er der forskellige muligheder for, hvor opgaven kan læg-ges:SSP-samarbejdetSocial vagtordning (særlig børn- og ungemedarbejder i forvaltningen - antallet afmedarbejdere må fastlægges efter dimensioneringen af indsatsen)Skoleordning (skolesocialrådgiver, fritidskonsulent - antallet af medarbejdere må fast-lægges efter dimensionering af indsatsen)Andre kommunale institutioner og teams (familierådgivning, opsøgende teams/gadeplansarbejder).Indsatsen kan endvidere tilrettelægges som et samarbejde mellem flere kommuner.Nøglepersonen
681.
Uansethvordan indsatsen forankres, kan det være hensigtsmæssigt, hvis planen for indsatsen indehol-der udpegningen af en (eller flere) nøgleperson(er), der skal kunne forestå kontakten til foræl-drene. Nøglepersonen kan f.eks. udpeges fra en af forankringsmulighederne og kan således væ-re:en børn- og ungemedarbejder med særopgave, som er knyttet til socialforvaltningenen SSP-konsulent med socialfaglig baggrund og uddannet til samtale med børn og fa-milieren skolesocialrådgiver, som er knyttet til skolevæseneten familierådgiver, som er knyttet til en lokal familierådgivningen ungdomsrådgiver, som er knyttet til en lokal børn- og ungerådgivningen fritids-/skole-/ungdomskonsulenten opsøgende medarbejder, der kender det lokale ungdomsliven udgående medarbejder fra socialforvaltningen (ungeteam)
400
I valget af en nøgleperson må indgå en vurdering af pågældendes socialfaglige kompetence særligtmht. børns forhold. Endvidere er det vigtigt, at personen nyder tillid hos alle myndigheder, der ermed i den hurtige indsats, dvs. politi og kommunale myndigheder.Det kan være hensigtsmæssigt, hvis nøglepersonen tillægges forskellige formelle kompetencer,f.eks.:adgang til at bevilge forskellige former for støtte, betale udgifter til fritidsaktiviteteradgang til at bevilge deltagelse i lommepengeprojekter.Man skal dog være opmærksom på, at delegation af kompetence til en person, der ikke direkte hørerind under den kommunale forvaltning kan være forbundet med udfordringer f.eks. i forhold til atholde et samlet overblik over indsatsformer og støttemuligheder i kommunen.Udførelse af indsatsenSamtalen med barnet682.
Politietsafhøring af et barn eller en ung, der er grebet i at begå en kriminel handling skal afdække for-hold som:hvad barnet eller den unge har gjort eller taget,hvorfor handlingen blev foretaget,hvad barnet eller den unge foretog sig på stedet på det givne tidspunkt (særligt hvis detsker om aftenen/natten),hvem der normalt har opsyn med og ansvar for barnet eller den unge,om det er første gang barnet eller den unge begår handlingen,hvad den bagvedliggende hensigt med handlingen var,om handlingen er foretaget alene, eller sammen med andre.Formålet hermed er dels at skabe klarhed over typen af og omstændighederne i forbindelse med denbegåede kriminelle handling, dels at tilvejebringe oplysninger, der kan bruges til en vurdering af,hvordan det videre forløb skal gribes an.Afhængigt af omstændighederne er det vigtigt, at der herefter - eksempelvis ved nøglepersonen -gennemføres en grundig samtale med barnet eller den unge. Denne samtale er af stor betydning fordet videre undersøgelsesforløb og skal skabe klarhed over følgende fire forhold i barnets eller denunges tilværelse:Familieliv/-tilknytningSkole-/uddannelseslivOrganiseret fritidslivSelvorganiseret fritidsliv.Er der tale om, at barnet eller den unge har begået kriminalitet af et vist omfang og barnet eller denunge er på vej ud i kriminalitet kan bestemmelserne om forældrepålæg, jf. punkt 445 og ungepålæg,jf. punkt 464, tages i anvendelse.Inddragelsen af forældrene
683.
Inddragel-sen af forældrene er en hjørnesten i den hurtige indsats over for et barn eller en ung, der har be-gået en kriminel handling.
401
Inddragelsen af forældrene kan være vanskelig, da forældre erfaringsmæssigt reagerer meget for-skelligt på en meddelelse om, at deres barn har begået kriminalitet.Mange forældre vil tage imod et tilbud om en samtale om barnets eller den unges handlinger og detssituation i øvrigt, mens andre enten kan tage meget kraftigt afstand fra barnet eller den unge eller framyndighedens indgriben.Det er vigtig i løbet af samtalen at få en fornemmelse af forældrenes holdning og især at finde fremtil i hvilket omfang, det er muligt for dem at støtte barnet eller den unge og medvirke aktivt i for-hold til at ændre en eventuel uheldig udvikling, som barnet eller den unge er i.Planlægningen af, hvordan henvendelse til forældrene skal foregå samt den konkrete udførelse afopgaven, må derfor så vidt muligt tage højde for disse problemstillinger.Det er vigtigt, at opgaven udføres med respekt for barnet eller den unge og forældrene, samtidigmed at det står klart, at det, barnet eller den unge har gjort, er uacceptabelt.I relation til samtaler med forældre med ringe eller slet ingen danskkundskaber er det uheldigt, hvisbarnet eller den unge selv eller en af dets søskende fungerer som tolk. Efter forvaltningslovens § 7,skal der tilbydes tolkebistand til personer, der ikke behersker det danske sprog tilstrækkeligt godt.Jf. vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område (2006), punkt 33.Samtalen med forældrene bør indeholde følgende elementer:afstandtagen til barnets eller den ungeshandlingerafklaring af familiens forhold genereltafklaring af barnets eller den unges (ogevt.familiens) eventuelle behov for støtte.Inspiration til indsatsens gennemførelse684.
Hurtig,præcis og effektiv handling er afgørende for indsatsen over for kriminelle og kriminalitetstruedebørn og unge. Samtidig må indsatsten bygge på et veltilrettelagt samarbejde mellem de relevan-te myndigheder, forældrene og barnet eller den unge. Som inspiration henvises til VISO samtdet daværende Socialministeriums guide om Indsats over for kriminelle unge fra 2003 og detdaværende Socialministeriums Inspirationskatalog til hurtig indsats over for børn, der begårkriminalitet fra 2000 samt inspirationshæftet »Ungdomskontrakter« fra 2001.
Guiden tager først og fremmest udgangspunkt i eksempler på konkrete sager, der er beskrevet medsagsforløb, forskrifter, muligheder og løsninger. Inspirationskataloget indeholder beskrivelser afhele feltet børn og kriminalitet, herunder hvilke børn der er i risikozonen, samt erfaringer fra kom-muner, der på forskellig måde har indrettet en hurtig indsats i forhold til børn og unge, der har be-gået kriminalitet.Som inspiration til, hvilke metoder der kan anvendes i indsatsen over for kriminelle unge er ogsårapporten »Indsatser over for kriminelle unge under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk«udgivet af Socialstyrelsen i 2010.Begyndende kriminalitet hænger ofte sammen med skoleproblemer og – fravær. Derfor er det vig-tigt, at den indsats, der gennemføres over for kriminelle eller kriminalitetstruede børn og unge, tagerhøjde for, at barnet eller den unge skal sikres skolegang eller uddannelse.
402
Kapitel 26Adoption uden samtykke685.
I dette ka-pitel beskrives kommunens mulighed for at iværksætte sager om adoption uden samtykke samtsagsbehandlingen af disse sager. Indledningsvist beskrives de generelle hensyn omkring adopti-on uden samtykke, derefter betingelserne for at adoptere børn under 1 år, børn der har været an-bragt uden for hjemmet i mindst 3 år samt adoption i andre tilfælde. Efterfølgende beskriveskommunens sagsbehandling i disse sager, herunder undersøgelse af forældreevne samt indstil-ling til børn og unge-udvalget. Afslutningsvist beskrives Ankestyrelsens sagsbehandling af sa-ger om adoption uden samtykke. For yderligere vejledning i sager om adoption henvises til vej-ledning om frigivelse af børn til national adoptionGenerelle betingelser og det overordnede hensyn til barnet
403
Adoptionsloven§ 2.Adoption må kun bevilges,når den efter foretagen undersø-gelse kan antages at være til gavnfor den, som ønskes adopteret, ogdenne enten ønskes opfostret hosadoptanten eller har været opfo-stret hos denne, eller der foreliggeranden særlig grund til adoptionen.§ 9.Tilbagekaldes et i overens-stemmelse med § 8 meddelt sam-tykke, kan adoptionsbevilling dogmeddeles, såfremt tilbagekaldelsenunder særlig hensyntagen til bar-nets tarv ikke er rimeligt begrun-det.Stk. 2.Selv om forældrene ikke vilgive samtykke efter § 7, stk. 1, kanadoptionsbevilling i særlige tilfæl-de meddeles, hvis væsentlige hen-syn til, hvad der er bedst for bar-net, taler for det. Er barnet anbragtuden for hjemmet, kræver medde-lelse af bevilling samtykke fra An-kestyrelsen.Stk. 3.Adoption af et barn under 1år kan meddeles efter stk. 2, hvisdet er godtgjort, at forældrene va-rigt vil være ude af stand til at va-retage omsorgen for barnet og hel-ler ikke vil være i stand til at spilleen positiv rolle for barnet i forbin-delse med samvær.Stk. 4.Adoption af et barn, der harværet anbragt uden for hjemmet imindst 3 år, kan meddeles efterstk. 2, hvis det er godtgjort, at for-ældrene varigt vil være ude afstand til at varetage omsorgen forbarnet.Det gælderfor alle typer af adoption, at adoptionen skal være til gavn for barnet, uanset om adoptionen skermed eller uden samtykke, jf. adoptionslovens § 2.
686.
404
I adoptionslovens § 9, stk. 2-4, fastsættes betingelserne for at gennemføre en adoption uden sam-tykke fra barnets forældremyndighedsindehavere. Bestemmelsen inddeler adoptioner uden samtyk-ke i tre kategorier af sager, hvor en sådan adoption kan gennemføres når en række betingelser eropfyldt. De tre kategorier af adoptioner uden samtykke er beskrevet nedenfor i punkt 688-690.Bestemmelserne om adoption uden samtykke har det hovedformål at sikre børn, der ellers ville haveværet anbragt hele deres barndom, en mulighed for kontinuitet og stabilitet i de tilfælde, hvor detvurderes, at forældrene aldrig vil kunne tage sig af dem og give dem en stabil familierelation.Adoption uden samtykke er en meget indgribende foranstaltning, der stiller store krav til sagsbe-handlingen. På grund af sagernes særlige karakter og hensynet til barnet, er det afgørende, at deenkelte myndigheder tilrettelægger deres sagsbehandling på en sådan måde, at sagerne behandleshurtigst muligt.Det er kommunen, børn og unge-udvalget og Ankestyrelsen, der skal foretage den indledendeskønsmæssige vurdering af, om hensynet til barnet afgørende taler for, at en adoption uden samtyk-ke gennemføres. Barnets forhold skal i sagens natur være grundigt belyst, hvilket navnlig sker i for-bindelse med udarbejdelsen af en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50. Ved bortadop-tion af helt små børn inddrages desuden fødselsoplysninger fra hospitalet. Afhængig af barnets alderkan det også være nødvendigt at belyse barnets perspektiv gennem samtale med barnet. I kommu-nens, børn og unge-udvalgets og Ankestyrelsens vurdering indgår bl.a., om barnet i dets opvækstmå antages at have behov for professionel bistand i et omfang, som gør, at adoption ikke vil væreden bedste løsning for barnet. En grundig beskrivelse af barnets forhold er også nødvendig i forholdtil at kunne placere barnet ved den bedst egnede adoptivfamilie. Hvis et barn eksempelvis har noglesærlige fysiske eller psykiske problemer, er det afgørende, at den kommende adoptivfamilie er eg-net til at adoptere et barn med sådanne problemer.Statsforvaltningen og Ankestyrelsen, Familieretsafdelingenhar ansvaret for, at de materielle betin-gelser for at gennemføre adoption uden samtykke er opfyldt. Disse myndigheder påser også, at deformelle regler om indhentelse af samtykke og vejledning af de involverede overholdes, og at denhidtidige praksis på området følges. Kommunen vil som led i sin vurdering af sagen have indhentetdokumentation for forældrenes og barnets forhold. Det er dog statsforvaltningens ansvar at sørgefor, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse.Retssikkerheden i sager om adoption uden samtykke sikres således bl.a. ved, at en række myndig-heder inddrages i sagen med henblik på en grundig vurdering af, om en adoption vil være til barnetsbedste. Statsforvaltningens beslutning om tilladelse til en adoption uden samtykke kan indbringesfor domstolene af de involverede parter, dvs. forældrene, værgen, ansøgere til adoption eller pleje-forældre, som har haft barnet i pleje med henblik på adoption. Barnets retssikkerhed er endvideresikret ved, at barnets holdning til adoptionen skal inddrages.Om samtykke687.
I en situati-on, hvor et barn efter myndighedernes vurdering bør bortadopteres for at sikre barnet stabilitet iopvæksten, bør myndighederne altid forsøge at gennemføre adoptionen som en frivillig adopti-on med samtykke fra barnets forældre. I medfør af adoptionslovens § 7, stk. 2, kræves der kunsamtykke til adoption fra den forælder, som har del i forældremyndigheden.
Først hvis forældremyndighedsindehaveren ikke vil medvirke til adoptionen, og myndighedernefortsat vurderer, at barnet bør bortadopteres, vil der kunne blive tale om en adoption uden samtykkeefter § 9. På grund af beslutningens indgribende karakter skal myndighederne i en sådan situationhave forsøgt at få samtykke fra begge forældre. Det gælder, uanset om forælderen har forældre-
405
myndighed over barnet eller ej. Adoptionslovens § 13 om indhentelse af en erklæring fra en foræl-der, der ikke har del i forældremyndigheden, finder ikke anvendelse i sager om adoption uden sam-tykke. Et samtykke til adoption fra en værge eller fra indehaveren af forældremyndigheden, hvisdenne er en anden end forældrene, vil ikke have den virkning, at adoptionen bliver frivillig, og atbetingelserne i § 9, stk. 2-4, dermed kan omgås.Et samtykke til bortadoption er kun gyldigt, hvis det afgives over for statsforvaltningen. Det er så-ledes ikke tilstrækkeligt, at forældrene skriftligt eller mundtligt over for kommunen har givet sam-tykke til bortadoptionen, Hvis en forælder udtrykker ønske om at ville samtykke til bortadoption,bør kommunen derfor kontakte statsforvaltningen, og i øvrigt være forældrene behjælpelig med atopnå kontakt med statsforvaltningen.Adoption af et barn under 1 år (§ 9, stk. 3)688.
Efter adop-tionslovens § 9, stk. 3, kan adoption af et barn under 1 år meddeles efter stk. 2, hvis det er godt-gjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet og heller ikkevil være i stand til at spille en positiv rolle for barnet i forbindelse med samvær.
Efter § 9, stk. 2, kan adoptionsbevilling i særlige tilfælde meddeles, selv om forældrene ikke vilgive samtykke efter § 7, stk. 1, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det.Er barnet anbragt uden for hjemmet, kræver meddelelse af bevilling samtykke fra Ankestyrelsen.Efter bestemmelsens forarbejder kan adoption uden samtykke af børn under 1 år kun ske i de tilfæl-de, hvor det kan forudses, at barnet ikke vil kunne komme til at vokse op hos forældrene, og at for-ældrene heller ikke gennem samvær med barnet vil være i stand til at spille en positiv rolle for bar-net. Ved at gennemføre en adoption på dette tidlige tidspunkt i barnets liv giver man barnet mulig-hed for at etablere den vigtige tidlige følelsesmæssige kontakt til de personer, som skal være barnetsforældre fremover.For at kunne indlede en sag om adoption uden samtykke efter adoptionslovens § 9, stk. 3, krævesdet, at betingelserne i servicelovens § 58 for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke er op-fyldt.Det skal kunne dokumenteres, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen forbarnet (manglende forældreevne) og ude af stand til at spille en positiv rolle for barnet i forbindelsemed samvær. Bestemmelsen bør således kun anvendes, hvor der med sikkerhed ikke over tid vilkunne udvikle sig en egentlig familierelation mellem barnet og forældrene.Forældrenes situation vil naturligvis altid skulle vurderes individuelt, og det er ikke muligt udtøm-mende at opregne, hvornår forældreevnen er af en sådan karakter, at en adoption uden samtykkekan komme på tale. Se nærmere beskrivelse af kommunens vurdering af forældreevne under punkt699.Dokumenteres det inden 1 år efter barnets fødsel, at forældrene varigt er uden forældreevne og sådårligt fungerende, at de ikke bør være alene med barnet og derfor heller ikke vil være i stand til atspille en positiv rolle for barnet i forbindelse med samvær, vil barnet kunne adopteres uden samtyk-ke til en godkendt adoptivfamilie.Der kan opstå tilfælde, hvor kommunen, inden barnet fylder 1 år, vurderer, at betingelserne for atbortadoptere barnet uden samtykke fra forældrene er opfyldt, men hvor sagsbehandlingen hos øvri-ge myndigheder ikke er afsluttet, inden barnet er fyldt 1 år. I sådanne tilfælde må det vurderes, ombarnet alligevel kan bortadopteres uden samtykke efter § 9, stk. 2, da 1-årsfristen i stk. 3 vil væreoverskredet. Se punkt 700 om bestemmelsen i § 9, stk. 2.
406
Den tidsmæssige begrænsning i bestemmelsen gør det helt nødvendigt, at de involverede myndig-heder tilrettelægger deres sagsbehandling sådan, at adoptionssagen kan afsluttes inden for barnetsførste leveår.Det er selvsagt ikke muligt at opregne alle situationer, hvor adoption uden samtykke vil være bedstfor barnet. Som et eksempel på, hvornår det bør vurderes, om et barn kan adopteres uden samtykkeallerede fra fødslen, kan nævnes den situation, hvor forældrenes forhold inden barnets fødsel er ble-vet undersøgt. Undersøgelsen kan være foretaget i forbindelse med anbringelse af ældre søskendeeller i forbindelse med undersøgelser foretaget under graviditeten. Der kan foreligge speciallægeer-klæringer eller erklæringer fra en autoriseret psykolog, derkonkluderer, at de kommende forældrevarigt er uden forældreevne samt eventuelle oplysninger om, at ingen af forældrene har evnet atholde kontakten med de ældre søskende, således at samværet med disse er ophørt trods kommunensinitiativ og tilbud om iværksættelse af samvær. Det er dog altid nødvendigt at foretage en vurderingaf, om der konkret er mulighed for at skabe kontakt mellem forældrene og det barn, der påtænkesbortadopteret. Hvis en eller begge forældre har evnet at holde kontakten med en ældre søskende, vildet ikke være muligt at gennemføre en adoption uden samtykke fra barnets fødsel. Ligeledes viladoption ikke være muligt, hvis det forventes, at der vil kunne fastsættes samvær mellem en af for-ældrene og barnet.Adoption af et barn, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år (§ 9, stk. 4)689.Efter adop-tionslovens § 9, stk. 4, kan adoption af et barn, der har været anbragt uden for hjemmet i mindsttre år, meddeles efter stk. 2, hvis det er godtgjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til atvaretage omsorgen for barnet.Det er et krav for at indlede en sag om adoption uden samtykke efter adoptionslovens § 9, stk. 4, atservicelovens betingelser for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke er opfyldt. Som det gæl-der børn under et år efter bestemmelsen i adoptionslovens § 9, stk. 3, kræves det også efter § 9, stk.4, at det skal kunne dokumenteres, at forældrene varigt er uden forældreevne. Derimod er det ikke idenne kategori af adoptioner uden samtykke en betingelse, at forældrene skal være ude af stand tilat spille en positiv rolle for barnet i forbindelse med samvær.En sag om adoption uden samtykke af børn, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst tre år,kan rejses uafhængigt af, om forældrene gentagne gange har anmodet om hjemtagelse af barnet.Den omstændighed, at der har været opretholdt kontakt mellem barnet og de biologiske forældreunder anbringelsen, »afbryder ikke tidsgrænsen«, men indgår i vurderingen af relationen mellembarnet og forældrene.I situationer, hvor de biologiske forældre og barnet har bevaret en kontakt under anbringelsen, somhar spillet en positiv rolle for barnet, og som må antages også at ville gøre det fremover, vil det efteromstændighederne være muligt efter forældreansvarsloven at fastsætte samvær eller anden form forkontakt mellem barnet og forældrene efter adoptionen, hvis det anses for at være bedst for barnet.Der henvises herom til vejledning om frigivelse af børn til national adoption.Det er dog forudsat i lovens forarbejder, at det forhold, at der kan skabes åbenhed i adoptionen, ikkemå indgå som et moment i afvejningen af, om en adoption er til barnets bedste. Muligheden foråbenhed må således ikke få den virkning, at man generelt anser muligheden for at gennemføreadoptioner uden samtykke som mindre indgribende. Det bør således heller ikke udstedes bevillingermed vilkår om, at adoptionen er åben.Bestemmelsen i adoptionslovens § 9, stk. 4, sigter bl.a. mod at give mere sikre rammer for nærerelationer mellem de større børn og deres plejeforældre, idet en plejebarnsadoption vil kunne gen-
407
nemføres efter tre års anbringelse, hvis det er godtgjort, at forældrene varigt vil være ude af stand tilat tage sig af barnet. Med indførelsen af denne bestemmelse i 2009 skete således samtidig en lem-pelse af det tidligere opfostringskrav på 7-10 år, som blev nedsat til 3 år.Som et eksempel på, hvornår det bør vurderes, om et barn, der har været anbragt uden for hjemmet imindst 3 år, vil kunne adopteres uden samtykke, kan nævnes den situation, hvor et 4-årigt barn harværet anbragt uden for hjemmet i 3½ år, og hvor barnet de seneste 3 år har været hos samme pleje-familie. Begge forældre har et massivt misbrug af alkohol og euforiserende stoffer, og indtil barnetblev anbragt hos plejefamilien, var der sporadisk samvær mellem barnet og forældrene. Efter bar-nets anbringelse hos plejefamilien kan det sporadiske samvær mellem barnet og forældrene værefortsat eller ophørt. På baggrund af de seneste 4 års erfaringer foreligger der specialerklæringer om,at forældrene varigt er uden forældreevne.Muligheden for at gennemføre en adoption uden samtykke af børn, som har været anbragt uden forhjemmet i mindst tre år, er ifølge lovens forarbejder ikke betinget af, at det kan ske til den plejefa-milie, hvor barnet aktuelt er anbragt. Der vil være børn, som er anbragt på et opholdssted eller eninstitution, og enkelte børn vil være anbragt hos en plejefamilie, der ikke er interesseret i at adopterebarnet, eller hvor det ikke vil være til gavn for barnet, at plejeforældrene adopterer. Sådanne børnvil kunne adopteres af personer, der er godkendt efter de almindelige regler om godkendelse somadoptanter.Det må dog understreges, at sådanne beslutninger kræver, at myndighederne foretager nøje under-søgelser af barnets forhold, navnlig fordi det må tilstræbes, at barnet oplever så få brud i dets relati-oner som muligt. Det vil derfor også altid skulle vurderes, om konsekvenserne af en flytning bådepå kort og lang sigt er så skadelige for barnet, at adoption ikke vil være til barnets bedste.Adoption i andre tilfælde (§ 9, stk. 2)690.
Af adopti-onslovens § 9, stk. 2, følger det, at selv om forældrene ikke vil give samtykke efter § 7, stk. 1,kan adoptionsbevilling i særlige tilfælde meddeles, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedstfor barnet, taler for det. Er barnet anbragt uden for hjemmet, kræver meddelelse af adoptionsbe-villing samtykke fra Ankestyrelsen.
Opsamlingsbestemmelsen i § 9, stk. 2, vil eksempelvis kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor bar-net har været anbragt uden for hjemmet i en længere årrække, og hvor barnets forældre ikke ønskerat have kontakt til barnet (de såkaldte »glemte børn«), men hvor forældrene ikke er udenforældreevne. Det kræves i disse situationer normalt, at kontakten mellem barnet og de biologiskeforældre har været afbrudt i en vis årrække, typisk i en periode på 5-6 år, og den manglende kontaktskal som udgangspunkt skyldes forældrenes manglende forsøg på kontakt.Som et eksempel på bestemmelsens anvendelse kan også nævnes det tilfælde, hvor kommunen, in-den barnet fylder 1 år, vurderer, at betingelserne for at bortadoptere barnet uden samtykke fra for-ældrene er opfyldt, men hvor sagsbehandlingen ikke afsluttes, inden barnet er fyldt 1 år. Ligeledesvil det kunne forekomme, at det - efter at barnet er fyldt 1 år - vurderes, at forældrene varigt vil væ-re ude af stand til at varetage omsorgen for barnet og heller ikke vil være i stand til at spille en posi-tiv rolle for barnet i forbindelse med samvær. Der vil også kunne være tilfælde, hvor et barn harværet anbragt uden for hjemmet i f.eks. 2 år, og hvor det er godtgjort, at forældrene varigt vil væreude af stand til at varetage omsorgen for barnet.Bestemmelsens formål er at sikre, at det ikke med afgrænsningen af de to kategorier af børn, somefter § 9, stk. 3 og 4, kan adopteres uden samtykke, udelukkes, at også andre børn kan bortadopteres
408
uden samtykke, selv om de ikke er omfattet af disse kategorier, hvis væsentlige hensyn til, hvad derer bedst for barnet, taler for det.I de nævnte tilfælde vil en bortadoption i særlige tilfælde kunne gennemføres uden samtykke, hvisvæsentlige hensyn til barnet taler derfor, dvs. selv om de tidsmæssige betingelser i § 9, stk. 3, ogstk. 4, ikke er opfyldt.Sagsbehandlingen i kommunen691.
En sag omadoption uden samtykke starter typisk i barnets handlekommune. Anledningen til, at kommunenpåbegynder en sådan sag, vil som oftest være, at en undersøgelse af barnets og familiens forholdefter servicelovens § 50 rejser tvivl om, hvorvidt barnets forældre har nogen form forforældreevne. I disse tilfælde skal kommunen som en del af den børnefaglige § 50-undersøgelseforetage en undersøgelse af deres forældreevne. Hvis det gennem denne undersøgelse kan do-kumenteres, at forældrene varigt er uden forældreevne, og forældrene ikke ønsker at bortadopte-re deres barn, kan der rejses en sag om adoption uden samtykke for kommunens børn og unge-udvalg. De øvrige betingelser for adoption uden samtykke efter adoptionslovens § 9 skal ogsåvære opfyldt. Børn og unge-udvalget træffer herefter beslutning om, hvorvidt det kan anbefalesat gennemføre en adoption uden samtykke. Kommunen er ikke part i sagen om bortadoption.Adoption eller anbringelse
692.
Betingel-serne for at gennemføre en adoption uden samtykke efter adoptionslovens § 9, stk. 3 og 4, ervæsentligt strengere end betingelserne for at gennemføre en anbringelse uden samtykke, jf. ser-vicelovens § 58, stk. 1. F.eks. kan en afgørelse om anbringelse uden samtykke træffes på grund-lag af et forhold, der på trods af en aktuel alvorlig situation, kan forventes at have en midlertidigkarakter, og hvor der er udsigt til, at forholdet ændres, således at barnet kan hjemgives. Herud-over kan en anbringelse uden samtykke også begrundes i forhold hos barnet, f.eks. misbrugs-problemer, kriminel adfærd eller andre sociale vanskeligheder.
Bestemmelserne om adoption uden samtykke efter adoptionslovens § 9, stk. 3 og 4, omfatter til for-skel herfra alene de tilfælde, hvor forhold hos forældrene gør, at disse varigt er uden forældreevne.Forhold hos barnet, f.eks. misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre sociale vanskeligheder,vil derimod ikke være tilstrækkelige til, at der kan gennemføres en adoption uden samtykke. Enadoption – med eller uden samtykke – vil i disse situationer ofte slet ikke være til barnets bedste.En betingelse for at indlede en sag om adoption uden samtykke efter adoptionslovens § 9, stk. 3 og4 er, at servicelovens bestemmelser for anbringelse uden samtykke er opfyldt. Servicelovens be-stemmelser herom fastsætter bl.a., at anbringelse uden samtykke kan gennemføres, når der er åben-bar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund afutilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge, vold eller andre alvorlige over-greb. For grundigere vejledning i servicelovens bestemmelser om anbringelse uden samtykke hen-vises til punkt 385 ff.Hvorvidt servicelovens bestemmelser om anbringelse uden samtykke er opfyldt, skal dokumenteresgennem den undersøgelse af barnets og familiens forhold, som kommunen er forpligtet til at gen-nemføre efter servicelovens § 50. Det er børn og unge-udvalget, som træffer afgørelse om, hvorvidtdet kan anbefales at gennemføre en adoption uden samtykke, og herunder også om betingelserne iservicelovens § 58 er opfyldt.
409
Anbringelse med henblik på adoption693.
Derkanvære tilfælde, hvor det kan dokumenteres, at forældrene er uden forældreevne, men hvor det eruklart, om den manglende forældreevne er varig. I disse tilfælde må behandlingen af sagen medhenblik på at bortadoptere barnet indstilles.
Hvis det imidlertid vurderes, at muligheden for at udvikle forældreevnen hos forældrene enten erstærkt reduceret eller meget usikker, kankommunalbestyrelsen vælge at anbringe barnet med hen-blik på adoption. Det følger af servicelovens § 68c, at anbringelse med henblik på adoption så vidtmuligt skal ske til en plejefamilie, som er indstillet på at adoptere barnet eller den unge, således atbarnet eller den unge undgår et skifte i sine primære omsorgspersoner. Servicelovens § 68c vedrø-rer ikke de tilfælde, hvor der er rejst spørgsmål om frivillig national bortadoption efter kapitel 8 ibekendtgørelse om adoption (bekendtgørelsen nr. 662 af 25. juni 2012), medmindre Statsforvaltnin-gen eller Adoptionsnævnet anmoder kommunalbestyrelsen om at placere barnet med henblik påadoption efter bestemmelsen.Oftest vil en anbringelse med henblik på adoption navnlig være relevant i de tilfælde, hvor kommu-nen vurderer, at forældrene varigt er uden forældreevne, men hvor det endnu er usikkert, om foræl-drene vil være i stand til at spille en positiv rolle for barnet. Hvis børn og unge-udvalget i en sådansag har truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, jf. servicelovens § 58, stk.1, har kom-munen i forbindelse med valg af anbringelsessted mulighed for at rette henvendelse til Adoptions-nævnet, hvis det vurderes, at en anbringelse med henblik på adoption er den bedste løsning for bar-netRekruttering af plejefamilier694.
Plejefami-lier til denne anbringelsesform kan rekrutteres ved, at kommunalbestyrelsen retter henvendelsetil Adoptionsnævnet, som da kan undersøge, om der findes godkendte adoptivfamilier, som igodkendelsesforløbet har tilkendegivet, at de vil være indstillet på at modtage et barn eller ung ipleje med henblik på adoption. Hvis dette er tilfældet, foretager Adoptionsnævnet en matchningmellem barnet eller den unge og adoptanten og vurderer herunder, om adoptanten skønnes egnettil at varetage barnets eller den unges behov og til at håndtere den vanskelige situation, som detkan være at have et barn eller ung i pleje med henblik på adoption. Kommunalbestyrelsen skalsamtidig vurdere familiens egnethed som plejefamilie, og familien skal godkendes til plejefami-lie efter servicelovens bestemmelser herom.
Plejefamilier til denne anbringelsesform kan endvidere rekrutteres ved, at en familie, som er god-kendt somplejefamilie efter serviceloven, efterfølgende søger om godkendelse til adoptant.695.
En ansøg-ning om godkendelse som adoptant behandles efter reglerne i adoptionsbekendtgørelsen, be-kendtgørelsen. Afgørelsen om godkendelse, jf. adoptionslovens § 4 a, stk. 1, træffes af adopti-onssamrådet. En plejefamilieanbringelse med henblik på adoption er ikke en afgørelse om adop-tion, eller en tilkendegivelse af, at plejefamilien, såfremt denne endnu ikke er godkendt til adop-tant, vil kunne blive godkendt til adoptant af adoptionsmyndighederne.
410
696.
Det er cen-tralt, at plejefamilierne oplyses grundigt om den særlige situation, plejefamilien vil befinde sig i,mens familien har barnet eller den unge boende, og det er uafklaret, om adoptionen realiseres.Kommunalbestyrelsen skal vurdere, om plejefamilien skønnes at være i stand til at håndtere devanskeligheder, der kan være forbundet med at have et barn eller ung i pleje med henblik påadoption.
Påbegyndelse af adoptionssag, mens barnet er anbragt697.
Der kanvære tilfælde, hvor barnet eller den unge er anbragt, og hvor det med tiden viser sig, at der ergrundlag for at bortadoptere barnet eller den unge. I disse tilfælde er det muligt at påbegynde ensag om adoption. Muligheden for at gennemføre en adoption uden samtykke af børn og unge,som har været anbragt uden for hjemmet i mindst tre år, jf. adoptionslovens § 9, stk. 4, er ikkebetinget af, at det kan ske til den plejefamilie, hvor barnet eller den unge aktuelt er anbragt. Dervil være børn og unge, som er anbragt på et opholdssted eller en institution samt børn og unge,der er anbragt hos plejefamilier, der ikke ønsker at adoptere barnet eller den unge, eller hvor detikke vil være til gavn for barnet eller den unge, at blive adopteret af plejeforældrene. I disse til-fælde kan barnet eller den unge adopteres af personer, der er godkendt efter de almindelige reg-ler om godkendelse som adoptanter.Faglig støtte til plejefamilierne
698.
Efter ser-vicelovens § 68 c, stk. 2, har plejefamilier, der har et barn eller en ung anbragt med henblik påadoption, ret til faglig støtte målrettet situationen før adoptionen. Den faglige støtte skal navnligforberede plejefamilien på den fremtidige adoption og støtte plejefamilien i at håndtere denuvished, der er omkring, hvorvidt den konkrete adoption realiseres. Den faglige støtte kan ek-sempelvis bestå af kurser eller undervisning. I den forbindelse kan kommunalbestyrelsen kon-takte Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, som blandt andet udbyder adoptionsforberedendekurser til kommende adoptanter, med henblik på at lade Familieretsafdelingens undervisere ellerøvrige rådgivere forestå den faglige støtte til plejefamilien. Derved sikres det, at den fagligestøtte ydes af undervisere og rådgivere med psykologfaglig baggrund og specifik viden om ogindsigt i forskellige adoptionsforhold. Den faglige støtte kan iværksættes ved påbegyndelse afen sag om adoption og frem til, at der er truffet endelig afgørelse, så længe støtten vurderesnødvendig. Støtten skal tilbydes alle plejefamilier, der ønsker at adoptere deres plejebarn, uaf-hængigt af om adoptionen forventes gennemført med eller uden forældremyndighedsindehave-rens samtykke.Undersøgelse af forældreevne
699.
Somgrundlag for at rejse en sag om adoption uden samtykke efter adoptionslovens § 9, stk. 3 og 4skal kommunen kunne dokumentere, at begge barnets biologiske forældre varigt er udenforældreevne. Undersøgelsen af forældrenes forældreevne udføres som en del af undersøgelsenaf barnets og familiens forhold efter servicelovens § 50.
411
Forældrenes situation skal altid vurderes individuelt, og det er ikke muligt udtømmende at opregne,hvornår forældreevnen er af en sådan karakter, at en adoption uden samtykke kan komme på tale.Som eksempler på forhold, der kan give anledning til overvejelser herom, kan nævnes:Svær, kronisk psykisk lidelse hos en forælder, hvor den psykiske lidelse medfører, atforælderen igennem en længere årrække har haft vanskeligt ved at drage omsorg forsig selv i dagligdagen.Svære personlighedsforstyrrelser, evt. kombineret med langvarigt misbrug hos en for-ælder, der gør, at forælderen ikke stabilt magter at drage omsorg for sig selv i daglig-dagen, eller hvor dagligdagen igennem en længere årrække har været præget af bety-delig mangel på stabilitet.Mental retardering hos en forælder, som gør, at forælderen ikke i dagligdagen kandrage omsorg for sig selv.Langvarigt misbrug, som medfører betydelig ustabilitet i evnen til at drage omsorg forsig selv.En forælder som i relation til ældre børn har vist meget mangelfuld forældreevne in-den for de seneste år, og hvor det ikke med støtte og behandling har været muligt atbedre forældreevnen.Selv om der foreligger en situation, der er omfattet af de eksempler, der er opregnet ovenfor, vil ensag om adoption uden samtykke ikke kunne komme på tale, uden at der inddrages en eller flere uaf-hængige specialundersøgelser for at afdække den aktuelle forældreevne samt den forventedeforældreevne i fremtiden, jf. adoptionsbekendtgørelsens § 17, stk 1 nr. 2Ved vurderingen af forældreevnen er det nødvendigt at inddrage forældrenes livsforløb for at kunneopstille en prognose for, om det er sandsynligt, at forældreevnen kan genvindes. En prognosevurde-ring skal som hovedregel indeholde oplysninger om forældrenes psykiske tilstand, herunder dereseventuelle psykiske forstyrrelser (f.eks. kroniske psykiske lidelser og/eller svære personlighedsfor-styrrelser), deres intellektuelle funktionsniveau, omfanget og varigheden af eventuelle misbrug,eventuelle fysiske sygdomme samt tidligere iværksat behandling. Prognosevurderingen skal ogsåindeholde oplysninger om forældrenes eventuelle andre børn og deres trivsel og kontakt til foræl-drene. Den manglende forældreevne skal vise sig som et gentaget mønster, dvs. på tværs af situatio-ner ogtid, samt fysisk og psykisk tilstand. Til brug for prognosevurderingen vil der skulle inddragesen eller flere specialundersøgelser fra eksempelvis en psykiater, psykolog eller anden relevant fag-person med henblik på at afklare forældreevnen. Herudover er det nødvendigt at vurdere, om foræl-drene har været tilbudt relevant behandling, om de har kunnet samarbejde om behandlingen og deneventuelle effekt af behandling.Relevant behandling vil eksempelvis være samtaler med en psykolog eller medicinsk behandling formisbrugsproblemer. Det er væsentligt at få belyst, om forældrene har vilje og evne til at ændre deforhold, der gør, at de vurderes at være uden forældreevne. Ved denne vurdering er det relevant, omforældrene har kunnet samarbejde om behandlingen, f.eks. ved at tage ordineret medicin eller ved atoverholde aftaler, som er indgået under behandlingsforløbet.Det forhold, at forældrene i en kort periode har været (absolut) uden forældreevne, er ikke ensbety-dende med, at det derved kan lægges til grund, at forældrene varigt er uden forældreevne.Forældrenes situation og forældreevnen skal således altid vurderes individuelt ud fra den konkretesituation. Forhold som psykisk sygdom eller misbrug udelukker ikke i sig selv, at forældreevnenkan være til stede eller vil kunne genvindes. Hvis det skønnes, at forældreevnen er til stede ellereventuelt vil kunne genvindes, er betingelserne for at gennemføre en adoption uden samtykke ikketil stede.
412
Det forhold, at forældre har nedsat funktionsevne og har behov for f.eks. praktisk hjælp til at vare-tage deres forældreskab, er ikke i sig selv et udtryk for, at forældrene er uden forældreevne. Hvisforældre med funktionsnedsættelse skal have undersøgt deres forældreevne i forbindelse med bort-adoption uden samtykke, skal det sikres, at forældrene har modtaget den støtte og kompensation,som deres funktionsnedsættelse giver anledning til, herunder særligt i forbindelse med varetagelsenaf forældrerollen, jf. artikel 23 i FN’s konvention om rettigheder for personer med funktionsnedsæt-telse.Forældre til børn med nedsat funktionsevne vil normalt også kunne give deres børn en stabil fami-lierelation, selv om barnet er anbragt uden for hjemmet på grund af barnets funktionsnedsættelse.Indstilling til børn og unge-udvalget om adoption uden samtykke700.
Når kom-munen i en konkret sag vurderer, at betingelserne for at gennemføre en adoption uden samtykkeer til stede og der er gennemført en undersøgelse af de biologiske forældres forældreevne, somdokumenterer, at forældrene varigt er uden forældreevne, indstilles sagen til kommunens børnog unge-udvalg. I indstillingen skal indgå de sagsakter, som ligger til grund for kommunensvurderinger, herunder undersøgelsen af barnets og familiens forhold efter servicelovens § 50samt undersøgelsen af forældrenes forældreevne.
På baggrund af oplysningerne i sagen træffer børn og unge-udvalget herefter afgørelseom, hvorvidtdet kan anbefales at gennemføre en adoption uden samtykke. Hvis børn og unge-udvalget er enig ikommunens indstilling om adoption, videresendes sagen til Ankestyrelsen med anbefaling omadoption uden samtykke.Børn og unge-udvalgets afgørelsebeslutning om anbefaling til Ankestyrelsen af adoption uden sam-tykke er procesledende og kan derfor ikke indbringes for anden myndighed.Afgørelsen om adoption uden samtykke træffes af statsforvaltningen, og denne afgørelse kan ind-bringes for domstolene.Sagsbehandlingen i Ankestyrelsen701.
Ankesty-relsen skal meddele samtykke til gennemførelse af en adoption uden samtykke, hvis barnet eranbragt uden for hjemmet, jf. adoptionslovens § 9, stk. 2.
Forud for sagens behandling i Ankestyrelsen har børn og unge-udvalget anbefalet adoption udensamtykke, jf. servicelovens § 74, stk. 1, nr. 13.Ankestyrelsen skal i forbindelse med sagens behandling påse, at der foreligger tilstrækkelig doku-mentation for forældrenes manglende forældreevne og det øvrige grundlag for, at der kan ske adop-tion uden samtykke.Til brug for børn og unge-udvalgets anbefalinghar kommunen foretaget en grundig undersøgelse afbarnets og forældrenes forhold, herunder en forældreevneundersøgelse, jf. servicelovens § 50.En sådan undersøgelse omfatter en belysning af barnets udvikling og adfærd, familie-, skole-, sund-heds- og fritidsforhold samt andre relevante forhold.Denne undersøgelse samt alle øvrige oplysninger i sagen, herunder aktuelle udtalelser fra barnetsopholdssted, skal foreligge til brug for sagens behandling i Ankestyrelsen.
413
De materielle krav702.
Under sa-gens behandling skal Ankestyrelsen påse, om den manglende forældreevne er tilstrækkeligt do-kumenteret, herunder om oplysningerne i forældreevneundersøgelsen er aktuelle. Hvis dette ik-ke er tilfældet, kan Ankestyrelsen bede kommunen om at indhente yderligere oplysninger, ogsåom anbringelsens varighed, hyppigheden af kontakten mellem barnet og forældrene og barnetsudvikling.
Ved vurderingen af barnets udvikling kan hele barnets livsforløb inddrages, da genetiske og op-vækstmæssige forhold kan have stor betydning herfor. Der kan således lægges vægt på, om barnethar haft en vanskelig start på livet på grund af f.eks. for tidlig fødsel, abstinenser eller omsorgssvigti den første tid. Herudover bør der ses på, hvordan barnet fungerer socialt og i andre sammenhænge.For større børn kan det eksempelvis også indgå i vurderingen, om barnet går i en almindelig skole.I forhold til formålet med at gennemføre en adoption har det betydning, at det (på trods af et even-tuelt familieskifte) vil give barnet ro, at der bliver skabt stabilitet og sikkerhed om barnets fremtidi-ge tilværelse.Herudover skal Ankestyrelsen vurdere, om barnets eget ønske/perspektiv er tilstrækkeligt belyst.Ud over barnets holdning til selve adoptionsspørgsmålet kan det eksempelvis være relevant at fåbelyst barnets holdning til sin biologiske familie og kontakten med denne, samt barnets holdning tilden eventuelt kommende adoptivfamilie.I de situationer, hvor der er en plejefamilie, som ønsker at adoptere barnet, skal Ankestyrelsen vur-dere oplysningerne om forholdene i plejefamilien, herunder om plejefamilien har forståelse for bar-nets situation og har været i stand til at yde omsorg for et barn, som måske i særlig grad har behovfor ro, stabilitet og tryghed, således at det har udviklet sig og fortsat vil udvikle sig positivt.I situationer, hvor en adoption vil medføre et familieskifte for barnet, fordi barnet ikke kan adopte-res af den aktuelle plejefamilie, må Ankestyrelsen foretage en afvejning af flere forhold under hen-syn til barnets tarv. På den ene side kan en adoption sikre barnet en stabil opvækst, hvor barnet bli-ver et fuldgyldigt medlem af en familie. På den anden side kan barnet have tæt tilknytning til depersoner, som det har ophold hos, og en flytning vil rykke barnet ud af dets sædvanlige omgivelserog betyde flere brud i dets relationer. Det må således vurderes, om konsekvenserne af en flytningbåde på kort og lang sigt er så skadelige for barnet, at adoptionen ikke er i barnets tarv.Spørgsmål omfastsættelse af samvær mellem barnet og dets oprindelige slægt efter adoptionen, hø-rer under statsforvaltningens kompetence. Ankestyrelsen skal ikke tage stilling til dette spørgsmål.Der henvises til kapitel 4 i vejledningom frigivelse af børn til national adoptionDe formelle krav703.
Ankesty-relsen skal påse, om sagens parter har været indkaldt til mødet i børn og unge-udvalget og sørgefor, at disse parter også bliver indkaldt til mødet i Ankestyrelsen. Som parter anses barnet, for-ældrene, indehaveren af forældremyndigheden, hvis denne er en anden end forældrene samtbarnets eventuelle plejeforældre, hvis de søger om adoption Ved at give barnet partstatus uansetalder har barnet ret til at deltage i møder på lige fod med andre parter. Oftest vil barnet dog værerepræsenteret på disse møder af en advokat.
Ankestyrelsen påser også, om sagens parter har fået tilbudt gratis advokatbistand, jf. punkt 705.
414
Ankestyrelsens beslutning704.
Ankesty-relsen behandler efter retssikkerhedslovens § 55 sagen på et møde, hvor der deltager to medar-bejdere fra Ankestyrelsen, to beskikkede medlemmer udpeget af social- og integrationsministe-ren samt en børne- og psykiatrisk lægekonsulent, som giver lægefaglig vejledning. Lægekonsu-lenten har ikke stemmeret.
Beslutning om samtykke til adoption gives med almindeligt stemmeflertal.Ankestyrelsen kan beslutte enten at give samtykke til den anbefalede adoption uden samtykke ellergive afslag herpå. Ankestyrelsen har ikke hjemmel til at hjemvise sagen med henblik på indhentelseaf yderligere oplysninger, da disse skal foreligge, når sagen sendes til Ankestyrelsen. Derimod harAnkestyrelsen mulighed for at bede kommunen om at indhente yderligere oplysninger til brug forAnkestyrelsens behandling af sagen.Ankestyrelsens meddelelse om samtykke tiladoption uden samtykke er procesledende og kan derforikke indbringes for anden myndighed.En afgørelse om adoption uden samtykke træffes af statsforvaltningen og denne afgørelse kan ind-bringes for domstolene eller retten.Beskikkelse af advokater705.
Under denadministrative behandling af en sag om adoption uden samtykke skal statsforvaltningen beskik-ke en advokat for barnet, jf. adoptionslovens § 15 a. Dette gælder uanset barnets alder.
Herudover skal statsforvaltningen i disse sager tilbyde advokatbeskikkelse for forældrene, uansetom de har del i forældremyndigheden, for forældremyndighedens indehaver, hvis denne er en andenend forældrene, og for eventuelle plejeforældre. Om fremgangsmåden ved advokatbeskikkelse hen-vises til vejledning om frigivelse af børn til national adoption.Advokatbeskikkelsen er først og fremmest tænkt som en støtte til forældrene, forældremyndighe-dens indehaver, hvis denne er en anden end forældrene og for eventuelle plejeforældre, for at sikre,at de får tilstrækkelig adgang til allerede under den administrative behandling af sagen at gøre ind-sigelse med hensyn til sagens faktiske og retlige omstændigheder, inden der træffes afgørelse omadoption uden samtykke. Advokatbeskikkelsen er uafhængig af parternes økonomiske forhold.Inden en sag om adoption uden samtykke forelægges for børn og unge-udvalget, skal kommunensende de relevante oplysninger fra sagen til statsforvaltningen med henblik på statsforvaltningensafgørelse om advokatbeskikkelse. Statsforvaltningen vil beskikke en advokat, således at beskikkel-sen gælder for hele sagens administrative behandling – dvs. både i børn og unge-udvalg, Ankesty-relsen og statsforvaltningen.Det er ikke børn og unge-udvalget – eller udvalgets formand – der har kompetence til at udmålesalær for advokatens arbejde i forbindelse med behandlingen af en sag om adoption uden samtykke.Statsforvaltningen træffer således afgørelse om størrelsen af salæret for hele sagen, også selvombørn og unge-udvalget måtte have udmålt et salær.Hvis en sag om adoption uden samtykke behandles i Ankestyrelsen, og det af sagen fremgår, atforældrene, barnet, forældremyndighedens indehaver, hvis denne er en anden end forældrene og foreventuelle plejeforældre ikke har fået beskikket en advokat under sagens behandling i børn og unge-udvalget, skal Ankestyrelsen sende de relevante oplysninger til statsforvaltningen, med henblik påstatsforvaltningens fornyede afgørelse om advokatbeskikkelse.
415
416
Kapitel 27Børnehuse
Målgruppe706.
Personale707.
708.
Børnehu-sets opgaver: Rådgivning og vejledning til kommunale myndighedssagsbehandlere
709.
Børnehu-sets opgaver: Udredning af barnet eller den unges behov for særlig støtte
710.
Børnehu-sets opgaver: Krisestøtte
711.
Børnehu-sets opgaver: Videoafhøring
712.
Vederlags-frit brug af børnehusets faciliteter
713.
Salg afrelaterede ydelser
714.
Børnehu-sets opgaver: Akutfunktion
Udveksling af oplysninger i børnehuset715.
417
Indretning716.
.Finansiering717.
.
718.
Transport-udgifter
Samarbejde719.
Dataregistrering720.
Særligt om handlekommunens opgaver721.
Afsnit IVKlagereglerKapitel 28Klagemuligheder722.
I dette ka-pitel beskrives de forskellige klagemuligheder, som den part, afgørelsen vedrører, kan benyttesig af. Det beskrives samtidig, hvilke afgørelser der kan indbringes for henholdsvis Ankestyrel-sen og domstolene. I kapitlet beskrives også Ankestyrelsens egendriftskompetence.Generelt
723.
En forvalt-ningsafgørelse kan som hovedregel indbringes for en ankeinstans af den, som er part i sagen.Afgørelser skal efter forvaltningslovens§ 25 generelt være ledsaget af en vejledning om klage-adgang.
418
Klagesystemet på børn og unge-området er grundlæggende bygget op omkring toforskellige ankein-stanser: Ankestyrelsen og domstolene. Om de almindelige klageregler, herunder om klagefrister,genvurdering af sagen m.v., henvises til kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på detsociale område.I sager om adoption uden samtykke kan der ikke klages over børn og unge-udvalgets indstilling tiladoption, da dette kun er en anbefaling til Ankestyrelsen. Afgørelsen om adoption uden samtykketræffes af statsforvaltningen, og denne afgørelse kan indbringes for domstolene. Læs herom i vej-ledning om frigivelse af børn til national adoption.Klage til Ankestyrelsen over afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen
419
Serviceloven§ 166.Kommunalbestyrelsens af-gørelser efter denne lov kan,medmindre andet er fastsat i dennelov eller i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale om-råde, indbringes for Ankestyrelsenefter reglerne i kapitel 10 i lov omretssikkerhed og administration pådet sociale område.§ 167.Følgende afgørelser kan afbarnet eller den unge, der er fyldt12 år, indbringes for Ankestyrel-sen efter reglerne i lov om retssik-kerhed og administration på detsociale område:1) Forebyggende foranstalt-ninger samt anbringelseuden for hjemmet efter§ 52, stk. 3,2) ungepålæg efter § 57 b,3) hjemgivelse og hjemgivel-sesperiode efter § 68, stk. 2,4) Valg af anbringelsessted ef-ter § 68 b, stk. 1, samt æn-dret anbringelsessted efter§ 69, stk. 1.5) Behandling, uddannelse ogsamvær med personer franetværket m.v. efter § 69,stk. 1.6) Samvær og kontakt efter§ 71, stk. 2.7) Anvendelse af alarm- ellerpejlesystemer efter § 123 d.Stk. 2.I det omfang afgørelsen ef-ter stk. 1, nr. 5 og 6, angår den afforældrene, der ikke har del i for-ældremyndigheden, kan afgørelsenaf denne på samme måde indbrin-ges for Ankestyrelsen.Stk. 3.Afgørelser i sager om bi-sidder til børn og unge efter § 48 akan af barnet eller den unge ind-bringes for det Ankestyrelsen efterreglerne i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale om-
420
råde.Ankesty-relsen har mulighed for at afvise, stadfæste, hjemvise, ophæve eller ændre en kommunal afgø-relse, der er klaget over. Styrelsenefterprøver dog i ovenstående sager alene de retlige spørgs-mål, jf. retssikkerhedsloven § 69. Nedenfor listes de afgørelser, der kan indbringes for Ankesty-relsen om henholdsvis støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse, undersøgelse og foran-staltninger, valg af anbringelsessted, forhold under anbringelsen, efterværn samt om privatdøgnpleje. Det angives tillige, hvem der er klageberettiget i de konkrete afgørelser.Afgørelser om støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse725.
724.
Følgendeafgørelser om støtte til børn og unge kan indbringes for Ankestyrelsenaf forældremyndigheds-indehaveren:Afgørelser om hjemmetræning efter servicelovens § 32- Afgørelser om optagelse i særlige dag- eller klubtilbud efter servicelovens § 32 og §36.Afgørelser efter servicelovens § 41 om merudgifter ved forsørgelsen i hjemmet af etbarn under 18 år, servicelovens § 42 om tabt arbejdsfortjeneste og servicelovens § 45om ledsagelse.Afgørelser om undersøgelse og foranstaltninger mv.
726.
Forældre-myndighedens indehaver kan indbringe kommunalbestyrelsens afgørelser truffet over for barnet,den unge eller forældremyndighedsindehaveren for Ankestyrelsen. Dette omfatter herunder:Afgørelser om børnefaglige undersøgelser efter servicelovens § 50.Afgørelser om foranstaltninger efter § 52, stk. 3.Afgørelser efter servicelovens § 52 a om økonomisk støtte.Afgørelser efter servicelovens § 54 om en støtte til forældremyndighedsindehaveren iforbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet.Afgørelser truffet efter servicelovens § 56 om foranstaltninger efter servicelovens§ 52, stk. 3, nr. 1 og 3, fsva. behandling af barnets eller den unges problemer, og nr. 6.Afgørelser efter servicelovens § 68 om ophør af foranstaltninger efter servicelovens§ 52, stk. 3.Afgørelser efter servicelovens § 68 b, stk. 1, om valg af anbringelsessted og om æn-dret anbringelsessted efter servicelovens § 69, stk. 1.Følgende afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen af forældremyndighedsindehaveren eller bar-net eller den unge der er fyldt 12 år:Afgørelser om foranstaltninger efter § 52, stk. 3.Afgørelser om ungepålæg efter § 57 b.Afgørelser om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 68, stk. 2.Afgørelser om valg af anbringelsessted efter § 68 b, stk. 1.I det omfang afgørelser vedrørende behandling, uddannelse og samvær angår den af forældrene, derikke har del i forældremyndigheden, kan afgørelsen af denne på samme måde indbringes for detAnkestyrelsen.
421
Afgørelser i sager om bisidder til børn og unge efter § 48 a kan indbringes for Ankestyrelsen efterreglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område af barnet eller den unge,uanset barnets eller den unges alder.For at sikre at børn og unge kan udnytte deres klagemuligheder, skal der gøres opmærksom på, athvis et barn eller en ung retter henvendelse til en sagsbehandler, en pædagog eller andre, fordi bar-net eller den unge ønsker at klage over valg af anbringelsessted eller ændret anbringelsessted m.v.,skal denne person sørge for at videregive klagen til rette myndighed.Særligt om klager over hjemgivelse, valg af anbringelsessted og ændret anbringelsessted727.Klage overafgørelser om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode, om valg af anbringelsessted og om ændretanbringelsessted har opsættende virkning, jf. retssikkerhedslovens § 72, stk. 1. Dette betyder, atafgørelsen som udgangspunkt ikke kan iværksættes førend klagen har været behandlet ved An-kestyrelsen.Hvis særlige forhold gør det påkrævet, kan kommunen dog samtidig med afgørelse om hjemgivelse,valg af anbringelsessted eller ændret anbringelsessted, træffe afgørelse om at iværksætte afgørelsenstraks, jf. retssikkerhedslovens § 72, stk. 2. Det kan være tilfældet, hvis det er nødvendigt af hensyntil barnets eller den unges sundhed og udvikling f.eks. ved akutte førstegangsanbringelser, hvor derer risiko for overgreb eller alvorlige omsorgssvigt. Der bør lægges vægt på, om det vil være i mod-strid med formålet med anbringelsen, hvis en eventuel klage får opsættende virkning. Afgørelsenom, at en afgørelse iværksættes straks, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.Hvis et anbringelsessted lukker, giver lukningen i sig selv ingen klageret. Lukning af et anbringel-sessted vil dog medføre, at kommunen skal træffe en ny afgørelse om valg af anbringelsessted, jf.servicelovens § 69, stk. 1, og denne nye afgørelse kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. ovenfor.Afgørelser om forhold under anbringelsen728.
Følgende
afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen af forældremyndighedsindehaveren:Afgørelser efter servicelovens § 70 om en revision af handleplanen, som der ikke eropnået enighed om med forældremyndighedsindehaveren eller den unge, der er fyldt15 år samt afslag på en ønsket ændring af handleplanen. Dette kan desuden indbringesaf den unge, der er fyldt 15 år.Afgørelser efter servicelovens § 159 om forældrenes og barnets eller den unges beta-ling for døgnophold.729.Følgendeafgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen af forældremyndighedsindehaveren eller barnet el-ler den unge der er fyldt 12 år:Afgørelser om ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse, samvær med perso-ner fra netværket mv. efter § 69, stk.1.Afgørelser om samvær og kontakt efter § 71, stk. 2.Afgørelser om efterværn730.
Følgende
afgørelser vedrørende efterværn kan indbringes for Ankestyrelsen af den unge selv:Afgørelser om tilbud efter servicelovens § 76, stk. 2 og 3.
422
Afgørelser om, at anbringelse uden for hjemmet ikke skal opretholdes, jf. servicelo-vens § 76, stk. 3, nr. 1.Afgørelser efter servicelovens § 76, stk. 6, om ophør af tilbud efter servicelovens § 76,stk. 2 og 3.Afgørelser efter servicelovens § 160 om den unges betaling for døgnophold efter ser-vicelovens § 76, stk. 3, nr. 1, og for udslusningsophold efter servicelovens § 76, stk. 3,nr. 3.Afgørelser om privat døgnpleje
731.
Følgende
afgørelser vedrørende privat døgnpleje kan indbringes for Ankestyrelsen:Afgørelser efter servicelovens § 78, stk. 2, om afslag på ansøgning om plejetilladelsekan påklages af plejeforældrene.Afgørelser efter servicelovens § 78, stk. 7, om afslag på ansøgning om tilladelse til op-rettelse og drift af et døgnplejehjem kan påklages af ansøgeren.Klage til Ankestyrelsen over afgørelser truffet af børn og unge-udvalget
423
Serviceloven§ 168.Afgørelser truffet af børnog unge-udvalget, jf. § 74, kanindbringes for Ankestyrelsen inden4 uger efter, at klageren har fåetmeddelelse om afgørelsen. En kla-ge over en afgørelse efter § 75, stk.3, kan dog ikke behandles af An-kestyrelsen, så længe der versereren sag om anbringelse efter § 58for børn og unge-udvalget.Stk.2. Berettiget til at indbringe ensag for Ankestyrelsen er foræl-dremyndighedens indehaver ogden unge, der er fyldt 12 år. Afgø-relser efter § 71, stk. 3 og 4, og§ 123, stk. 2, der angår den af for-ældrene, der ikke har del i foræl-dremyndigheden, kan tillige afdenne indbringes for Ankestyrel-sen. Endvidere kan plejeforældre-ne indbringe afgørelser efter § 78,stk. 4.Stk. 3.Indbringelse af sagen forAnkestyrelsen hindrer ikke iværk-sættelse af de besluttede foran-staltninger m.v. Dog kan styrelses-chefen under ganske særlige om-stændigheder bestemme, at en af-gørelse ikke må iværksættes, førAnkestyrelsen har truffet afgørelsei sagen.Stk. 4.Ved behandlingen i Anke-styrelsen finder § 72, § 73 og § 74,stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.Dette gælder også, når Ankestyrel-sen af egen drift tager en sag omsærlig støtte til børn og unge, jf. §65, og Ankestyrelsen i den forbin-delse vurderer, at det ikke kan ude-lukkes, at behandlingen af dagenkan resulterer i, at Ankestyrelsenselv træffer afgørelse efter § 65,stk. 3.Stk. 5.I forbindelse med behand-lingen af sagen i Ankestyrelsen harforældremyndighedens indehaver
424
og den unge, der er fyldt 12 år, rettil at få dækket udgifter til trans-port til møder i Ankestyrelsen.Afgørelsertruffet af børn og unge-udvalget kan i første omgang ankes til Ankestyrelsen og derefter til ret-ten. Ankestyrelsen er ikke begrænset af retssikkerhedslovens § 69 i disse sager og har derformulighed for fuld efterprøvelse af børn og unge-udvalgets afgørelser.Der kan under ganske særlige omstændigheder gives opsættende virkning i forbindelsemed en klage til Ankestyrelsen over en afgørelse truffet af børn og unge-udvalget.Nedenstå-ende afgørelser truffet af børn og unge-udvalget kan indbringes for Ankestyrelsen af forældre-myndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 12 år. I de tilfælde, hvor det er angivet, er og-så plejeforældrene og forælderen uden forældremyndighed klageberettiget:Afgørelser om tvangsmæssig gennemførelse af en undersøgelse efter servicelovens§ 51.Afgørelser om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke efter servicelovens § 58.Afgørelser om genbehandlingsfrister i forbindelse med en anbringelse uden for hjem-met efter servicelovens § 62.Afgørelser om gennemførelse af lægelig undersøgelse eller behandling efter servicelo-vens § 63.Afgørelser om nægtelse af hjemgivelse efter servicelovens § 68 stk. 6 og 9, jf. service-lovens § 58 og § 68a.Afgørelser om videreførelse af en anbringelse efter servicelovens § 68a.Afgørelser om ændring af anbringelsessted efter servicelovens § 69, stk. 1 og 2, jf.servicelovens § 58.Afgørelser om afbrydelse af forbindelsen, om begrænsning af samvær til mindre enden gang om måneden, om begrænsning af kontakt og kontrol til mindre end en gangom måneden, om overvågning af samvær og om anonymisering af anbringelsesstedetefter servicelovens § 71, stk. 3. Den forælder, som er uden del i forældremyndighedener tillige klageberettiget i det omfang, afgørelsen angår denne.Afgørelser om godkendelse af foreløbige afgørelser efter servicelovens § 75, stk. 3,dog ikke så længe der verserer en sag om anbringelse efter servicelovens § 58 for børnog unge-udvalget.Afgørelser om flytning eller hjemtagelse fra privat familiepleje efter servicelovens§ 78, stk. 4. Plejeforældrene er tillige klageberettigede.Afgørelser om brev- og telefonkontrol efter servicelovens § 123, stk. 2. Forælderenuden del i forældremyndigheden er tillige klageberettiget i det omfang, afgørelsen an-går denne.Afgørelse om anbringelse på en delvist lukket døgninstitution, jf. § 123 b, stk. 3.Tilbageholdelse umiddelbart efter en anbringelse, jf. § 123 c, stk. 1.734.Børnogunge-udvalgets afgørelser skal oplyse om klagemulighederne og klagefristerne. Ved klage tilAnkestyrelsen over børn og unge-udvalgets afgørelser er der ikke dispensationsadgang for anke-frist, og reglerne om genvurdering af sagen (remonstration) gælder ikke.733.
732.
425
Der kan under ganske særlige omstændigheder, gives opsættende virkning i forbindelse med enklage til Ankestyrelsen over en afgørelse truffet af børn og unge-udvalget.735.
Vedbe-handlingen af sag, som Ankestyrelsen har taget har op af egen drift, jf. servicelovens § 65, oghvor Ankestyrelsen vurderer, at det ikke kan udelukkes, at behandlingen af sagen kan resulterei, at Ankestyrelsen træffer afgørelse om en tvangsmæssig foranstaltning, jf. stk. 3, har foræl-dremyndighedsindehaveren samt den unge, der er fyldt 12 år, samme rettigheder som ved be-handlingen af sagen i børn og unge-udvalget. Det gælder for eksempel retten til advokatbistand,jf. § 72, § 73 og § 74, stk. 2 og 3. Hvis Ankestyrelsen kan udelukke, at sagen vil ende med enafgørelse om en tvangsmæssig foranstaltning, behandles sagen uden advokatbistand. Dette kaneksempelvis være hvis forældrene selv har anmodet Ankestyrelsen om at tage sagen op, fordi deikke mener, at kommunalbestyrelsen har gjort tilstrækkeligt for at hjælpe deres barn, eller hvorder i øvrigt ikke er noget, der tyder på, at forældrene ikke ønsker at samarbejde,
Hvis Ankestyrelsen i en sådan sag mod forventning ender med at behandle sagen efter servicelo-vens § 65, stk. 3, skal der indkaldes til nyt ankemøde, hvor sagens parter vil have ret til gratis advo-katbistand m.v. Kan barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke afvente afholdelse af et nyankemøde, kan Ankestyrelsen træffe en foreløbig afgørelse om iværksættelse af støtte, jf. servicelo-vens § 75, stk. 5.I forbindelse med behandlingen af sagen i Ankestyrelsen har forældremyndighedsindehaveren ogden unge, der er fyldt 12 år, ret til at få dækket udgifter til transport til møder i Ankestyrelsen efterservicelovens § 168, stk. 5. Ydelsen er ikke trangsbestemt. Det er forældrenes og barnets eller denunges opholdskommune, der finansierer ydelser efter bestemmelsen.Ankestyrelsens afgørelse skal foreligge inden otte uger efter, at klagen er modtaget. Samtidig medAnkestyrelsens afgørelse skal Ankestyrelsen oplyse om adgangen til at forlange sagen forelagt fordomstolene og om fristen herfor, jf. § 73 i lov om retssikkerhed og administration på det socialeområde.Domstolsprøvelse
426
Serviceloven§ 169.Ankestyrelsens afgørelserefter § 65, stk. 4, og § 168 kan vedhenvendelse til Ankestyrelsen in-den 4 uger efter, at klageren harfået meddelelse om afgørelsen,kræves forelagt for retten.Stk. 2.Er Ankestyrelsens afgørelsestadfæstet ved dom, kan fornyetprøvelse for retten kun kræves,hvis sagen på ny har været forelagtAnkestyrelsen til afgørelse.§ 170.Byretten tiltrædes underhovedforhandlingen af et retsmed-lem, der er sagkyndig i børnefor-sorg, og et retsmedlem, der er sag-kyndig i børne- eller ungdomspsy-kiatri eller i psykologi.Stk. 2....Stk. 3.Som parter anses forældre-myndighedens indehaver og denunge, der er fyldt 12 år, uanset omden pågældende har krævet afgø-relsen forelagt for retten.Ankesty-relsens afgørelser, jf. punkt 730, kan kræves forelagt byretten efter servicelovens § 169, stk. 1.Dette gælder også i de tilfælde, hvor Ankestyrelsen har truffet afgørelsen i medfør af servicelo-vens § 65.
736.
Er Ankestyrelsens afgørelse stadfæstet af byretten ved dom, kan fornyet prøvelse ved byretten kunkræves, hvis sagen på ny har været forelagt Ankestyrelsen til afgørelse.737.
Byrettensdom kan ankes til landsretten, jf. retsplejelovens § 475, stk. 1. Ankefristen er 4 uger fra dom-mens afsigelse, og anke sker ved meddelelse til byretten. Der medvirker ikke børnesagkyndigedommere i landsretten.Landsret-tens dom kan kun ankes til Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse (tredjeinstansbe-villing), jf. retsplejelovens § 475, stk. 3. Ansøgning om tredjeinstansbevilling skal indgives tilProcesbevillingsnævnet inden 8 uger efter dommens afsigelse.Kommu-nalbestyrelsens afgørelse om, at en ung i forbindelse med afsoning af en ungdomssanktion skalforblive i eller tilbageføres til en sikret afdeling, en døgninstitution eller et opholdssted, kanindbringes for domstolene af den unge.
738.
739.
427
740.
Under ensags behandling ved domstolene beskikkes der en advokat for den eller de klageberettigede imedfør af retsplejeloven.Ankestyrelsens egendriftskompetence
428
Serviceloven§ 65.Ankestyrelsen kan af egendrift tage sager om særlig støtte tilbørn og unge op, når det må anta-ges, at en kommunalbestyrelse ienkonkret sag ikke har foretaget defornødne sagsbehandlingsskridt el-ler ikke har truffet de fornødne af-gørelser i overensstemmelse medbarnets eller den unges bedste.Ankestyrelsen kan da pålæggekommunalbestyrelsen at foretagede fornødne sagsbehandlingsskridteller at træffe de fornødne afgørel-ser.Stk. 2.Hvis der er behov for foran-staltninger efter §§ 52 eller 52 a ogkommunalbestyrelsen undlader ativærksætte disse i fornødent om-fang, kan Ankestyrelsen selv træf-fe en foreløbig afgørelse om foran-staltninger.Stk. 3.Ankestyrelsen kan endvide-re selv træffe afgørelse efter §§ 51,58, 63 og 68 a.Stk. 4.Ankestyrelsen kan pålæggekommunalbestyrelsen at gennem-føre afgørelser efter stk. 1-3 ogkan desuden bestemme, at afgørel-serne skal gennemføres inden foren nærmere angivet tidsfrist, nårdet må anses for nødvendigt afhensyn til barnets eller den ungesbedste.Stk. 5.Hvis borgere, fagpersonereller andre har grund til at antage,at kommunalbestyrelsen ikke harforetaget eller truffet de i loven fo-reskrevne fornødne sagsbehand-lingsskridt eller afgørelser i over-ensstemmelse med barnets ellerden unges bedste, kan disse under-rette Ankestyrelsen. Ankestyrelsenvurderer herefter, om der er grund-lag for at tage sagen op efter stk. 1.
429
741.
Ankesty-relsen har kompetence til at tage sager op af egen drift, jf. servicelovens § 65. Det er i dag aleneAnkestyrelsen, der kan tage sager op af egen drift efter bestemmelsen. Ankestyrelsen har mu-lighed for at gå ind i alle sager om særlig støtte efter servicelovens kapitel 11 og 12, samt §§123 og 140, hvor kommunalbestyrelsen ikke har truffet de i loven foreskrevne fornødne sagsbe-handlingsskridt, eller hvor foretagne sagsbehandlingsskridt og trufne afgørelser ikke er foretageteller truffet i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste. Der er ingen begrænsningermed hensyn til, hvem der kan rette henvendelse til Ankestyrelsen og gøre opmærksom på ensag, som kan være relevant at tage op af egen drift. Oftest vil anledningen til at tage en sag opvære en henvendelse fra andre myndigheder, et sygehus eller slægtninge, men også henvendel-ser fra et barn eller en ung eller omtale af en sag i medierne kan give anledning til, at en sag ta-ges op efter denne bestemmelse. Ankestyrelsen vurderer konkret, om henvendelsen giver grund-lag for at træffe afgørelse.Ankestyrelsen kan tage sager op af egen drift, når det må antages, at en kommunalbesty-relse i en konkret sag ikke har foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller ikke hartruffet de fornødne afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste.Bestemmelsen omfatter både formelle sagsbehandlingsskridt, som f.eks. gennemførelseaf børnesamtalen, jf. servicelovens § 48, der har til formål at bidrage til sagsoplysnin-gen. Et andet eksempel er afgørelser om undersøgelser, jf. servicelovens § 50 og om for-anstaltninger, jf. § 52.Ankestyrelsens mulighed for at gå ind i sagerne af egen drift gælder både i de tilfælde,hvor det lovpligtige sagsbehandlingsskridt slet ikke er foretaget eller afgørelse ikke ertruffet og i de tilfælde, hvor sagsbehandlingsskridtet er foretaget eller afgørelsen er truf-fet, men hvor de ikke lever op til lovens krav. Det kan f.eks. være, hvor den børnefagligeundersøgelse efter § 50 er mangelfuld, hvor der ikke er sammenhænge mellem undersø-gelsen og den valgte foranstaltning efter lovens § 52, eller hvor en afgørelse om samværmellem barnet eller den unge og forældre eller netværk ikke er truffet under fornødenthensyntagen til barnets bedste.Ankestyrelsen vurderer den konkrete sag på grundlag af sagens akter, som er indhentetfra kommunen. Ankestyrelsen har 3 handlemuligheder, når den går ind i en sag af egendrift:1) Ankestyrelsen kan pålægge kommunen at »foretage de fornødne sagsbehand-lingsskridt eller at træffe de fornødne afgørelser«Hvis det f.eks. af sagsakterne fremgår, at sagen ikke er tilstrækkelig oplyst, ellerhvis der i begrundelse og afgørelse er vægtet hensyn, der er i strid med loven, kanAnkestyrelsen pålægge kommunalbestyrelsen at foretage de fornødne sagsbe-handlingsskridt eller at træffe de fornødne afgørelser. Ankestyrelsen kan såledespåpege, at kommunens afgørelse ikke imødekommer barnets eller den unges be-hov, og at kommunen derfor skal træffe en ny afgørelse, som dækker barnets ellerden unges behov. Kommunalbestyrelsen vurderer efterfølgende, hvilken afgørel-se, der bør træffes.2) Ankestyrelsen kan selv træffe en foreløbig afgørelse om iværksættelse af foran-staltninger, jf. servicelovens § 65, stk. 2Ankestyrelsens styrelseschef kan træffe foreløbig afgørelse og pålægge kommu-nalbestyrelsen at gennemføre afgørelsen efter servicelovens § 75, stk. 5, jf. punkt429.3) Ankestyrelsen kan selv træffe afgørelse i tvangssager (f.eks. § 58)
430
Ankestyrelsen kan selv træffe afgørelse efter §§ 51, 58, 63 og 68 a, hvis Ankestyrelsenvurderer, at der er behov for det, f.eks. i de situationer, hvor barnets eller den ungesakutte situation tilsiger en hurtig afgørelse.Ankestyrelsen kan endvidere fastsætte en tidsfrist for, hvornår afgørelser efter § 65, stk.1 – 3, skal være gennemført, når det må anses for nødvendigt af hensyn til barnets ellerden unges bedste. Fristen skal fastsættes ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag,afhængigt af, hvad pålægget omhandler, og hvor akut barnets eller den unges situationvurderes at være.
Særregler742.
Kommu-nalbestyrelsens afgørelser om godkendelse af plejefamilier, kommunale plejefamilier og op-holdssteder, kan påklages til Ankestyrelsen, jf. servicelovens § 166.For så vidt angår plejefamilier, herunder kommunale plejefamilier, gælder klageadgan-gen alene kommunalbestyrelsens vurdering af, om familien kan godkendes som pleje-familier. Der kan således ikke klages over, hvordan kommunalbestyrelsen vælger atgodkende familien, herunder om kommunalbestyrelsen vælger at godkende plejefamili-en som »konkret« eller »generelt« egnet, eller om hvorvidt plejefamilien kan godkendessom »kommunal plejefamilie«, servicelovens § 142, stk. 8.Kommunalbestyrelsens fastsættelse af plejevederlag til en plejefamilie, kan ikke ind-bringes for anden administrativ myndighed, da der er tale om et aftalespørgsmål mellemkommunen og plejefamilien. Anbringelsessteder for børn og unge, herunder plejefamili-er, har i øvrigt ikke adgang til at klage over afgørelser, der træffes vedrørende barnets el-ler den unges forhold under anbringelsen, men har høringsret i forbindelse med visse af-gørelser truffet over for barnet.Se i øvrigt punkt 490-495 om godkendelse af plejefamilier.
743.
Tilsidesæt-ter en kommune reglen i servicelovens § 142 ved at anbringe børn og unge i et ikke godkendtanbringelsessted, som er beliggende i en anden kommune, og bringes forholdet ikke til ophøruanset henstilling herom, kan det kommunale tilsyn i statsforvaltningen i den region, hvor denanbringende kommune er beliggende, tage stilling hertil. Det samme vil være tilfældet, hvis enkommune tilsidesætter reglen i servicelovens § 68 b, stk. 1, hvorefter der skal ske underretningforud for en anbringelse i en anden kommune end barnets eller den unges opholdskommune.Klagerover rent praktiske ting vedrørende børns og unges anbringelse uden for hjemmet, kan i de til-fælde, hvor der ikke er truffet en afgørelse om spørgsmålet af kommunen efter servicelovens§ 69, stk. 1, jf. punkt 742, indbringes for kommunalbestyrelsen.Klager, deralene vedrører personalets optræden, sagsbehandlingstiden, ekspeditionsfejl, personalenorme-ring, lokale forhold eller lignende, skal indgives til kommunalbestyrelsen eller til borgmesteren,som er den politisk ansvarlige.
744.
745.
431
432
433
