Socialudvalget 2012-13
SOU Alm.del Bilag 290
Offentligt
/ 1
sequ iatinciis aut est, conseditibus is que pore laccusaut que core serum fugia con reium, venti is pliquoea soluptatecea quas re, ut latur sincte eum di cusaut et iligendio volorrovid que rem enihill aboriberferae exceperspe culparum volorio dolorepro vellaessumet ex essit et labore, quaepta temquamaliquod mo blabo. Ita quunt eum sam facipsunt ea-rum velendicid qui utatiatus digene im cone necae-risit mo illorio dolectat.
labor sa aut alibus eatur aditissint aut volut quatumea cum fuga. Et ipsanimus ut ipit di omnis reratiaeeni dellandi resequi ommoluptam quam facerum sincomnia volo beaquis excea dignitatur apiciam re ar-chic totam facepres estis inus. Lupic torit dolobeaquae dolutem est, saectatio omni culliquid mo-lor asimet voles simincitate nest excessit re poraque volore delia vendaecte verit, ut as untemos se-quam doloriora nis eiur, utet odit perest, omnihictus,sapit, quiat as vel id eos cumenda doloratur rehenimillibus.Anto que volorum animodit maior acerio. Namust
HjemmeHjælpskommissionenAnbefalinger fra HjemmehjælpskommissionenEhenis aciamet ureprae. Um ra dolorest atur solup-tatur re sam est quae dolores trumquunt. Natet idet, sequi demquaeseque velluptas doloria tendaniacum quiati con niscime ndaerum hicidit ationsequismo comnim serum, eture laccati nveliaalias et facerum diam deres dellacc aborpor empo-rum faccum aut prero qui utet veles num quenament latur, ilitem volupta ecatureriate nosapietveles venducium fuga. Nemque excerio nsequia tio-nect aquamus aliqui que pa andanis ullabor ehendi-simus et et labo. Atem reratur sitaerio doluptas per-fero cuptius ciisserspiet volumquis non rectum raeNim quodi sit omnihic ieniendeIcientus, tem quae volorae. Et aut es aut laccae.Nustias invenie ntemolu pidigent, cum qui omnihil-
anbefalingerFremtidens hjemmehjælp – ældres ressourceri centrum for en sammenhængende indsats
2 /
/ 3
neDSÆTTelSe af HJeMMeHJÆlPS-KOMMiSSiOnenEt enigt Folketing besluttede i juni 2012 at nedsætteen Hjemmehjælpskommission, der har haft til opga-ve at beskrive udfordringerne på hjemmehjælpsom-rådet og komme med forslag til, hvordan ressour-cerne kan anvendes bedst muligt på området.Kommissionen er sammensat af 12 medlemmer, der erudpeget på baggrund af deres personlige kapacitet ogekspertise indenfor kommissionens fagområder:• Thomas Børner, kommitteret i Finansministeriet(formand)• Jørgen Goul Andersen, professor på Institut forStatskundskab, Aalborg Universitet• Helene Bækmark, administrerende direktør i Ældre-og Handicapforvaltningen, Odense Kommune• Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd• Kirsten Feld, formand for Roskilde KommunesÆldreråd og tidligere formand for Danske Ældreråd• Bjarne Hastrup, administrerende direktør i ÆldreSagen• Tina Jørgensen, centerchef for Social, Sundhedog Ældre, Stevns Kommune• Lillian Knudsen, landsformand for LO Faglige Seniorer• Jakob Scharff, markedschef i Oplevelse og vel-færd, Dansk Erhverv• Mette Rose Skaksen, branchedirektør i DI Service,Dansk Industri• Karen Stæhr, formand for Social- og sundheds-sektoren, FOA• Jes Søgaard, Adjungeret professor på Institut forMedicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet.Kommissionen har afholdt i alt 11 møder og 1 seminarmed oplæg fra praktikere og eksperter på området.
flere ÆlDre – nYe UDfOrDringerDer bliver flere ældre i fremtiden. I løbet af de næste30 år vil antallet af ældre over 80 år således væremere end fordoblet. Mange af fremtidens ældre vilvære ressourcestærke på en lang række områder: Etgodt helbred, et godt socialt netværk, et aktivt fritids-liv og en god økonomi. De ældre vil generelt havemere overskud og flere ressourcer, og mange vil værei stand til at klare sig selv – også i de sene år af livet.Samtidig vil der være ældre med behov for hjælp ivarierende omfang. Der vil være en stigende andelaf ældre, hvis hjælpebehov må forventes at kunneløses i form af hjælp til selvhjælp og egenomsorg.Men der vil også være en gruppe af ældre med om-fattende og komplekse plejebehov og med få elleringen ressourcer til at klare sig uden hjælp. Det skyl-des bl.a. forventningen om en stor stigning i antalletaf borgere med demens og kroniske lidelser samt entendens til stigende ulighed i sundhed.
beHOV fOr eT ParaDigMeSKifTe– OMlÆgning af KOMMUnerneS PraKSiSDet er afgørende, at fremtidens ældrepleje tager af-sæt i det mere differentierede ældrebillede, der teg-ner sig i disse år. Der skal tages højde for det poten-tiale, som den voksende gruppe af ressourcestærkeældre kan bidrage med, og samtidig skal det sikres, atder er den rigtige hjælp og støtte til svage ældre, somhar brug for omfattende hjælp. Ældre skal i langt hø-jere grad, end tilfældet er i dag, have hjælp til at leveså uafhængigt et liv som muligt og mødes med for-ventninger om, at alle deres ressourcer bringes i spil.
KOLOFONTitel: Fremtidens hjemmehjælp – ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsatsUdgivet af: Hjemmehjælpskommissionen, Sekretariatet, juli 2013Design og produktion: mouret & coOplag: 1.000Fotos: Mikkel Hindhede og Mikal SchlosserISBN: 978-87-7546-444-9 (trykt udgave)ISBN: 978-87-7546-443-2 (online-udgave)Publikationen kan bestilles hosSocial- og IntegrationsministerietHolmens Kanal 221060 København KE-post: [email protected]
4 /
/ 5
Hjemmehjælpen har i mange år fokuseret på at tageover for borgeren og løse de konkrete opgaver, somborgeren ikke selv kan klare, fx rengøring, toiletbe-søg og bad. Fokus har i mindre grad været på at gørenoget ved det bagvedliggende problem – nemligden nedsatte funktionsevne. Der er behov forgrundlæggende at gentænke måden at anskuehjemmehjælpen på, så den bliver mere i overens-stemmelse med servicelovens oprindelige målsæt-ninger om at fremme den enkeltes mulighed for atklare sig selv. Det vil sige, at den sociale lovgivningsmangeårige begreb ”hjælp-til-selvhjælp” skal revi-taliseres og bruges aktivt i praksis.Der er behov for at understøtte det igangværendeparadigmeskifte i den kommunale praksis – et skiftefra at gøre noget for borgerne til at gøre noget isamarbejde med borgerne. De borgere, der har etpotentiale for at forbedre deres funktionsevne, skalhave hjælp og støtte til dette. For nogle borgere vildette betyde, at de kan forblive selvhjulpne i længe-re tid og leve så vidt muligt i overensstemmelse medderes hidtidige liv. For andre borgere kan det mind-ske behovet for hjælp.De borgere, som på grund af karakteren og tyngdenaf deres funktionsnedsættelser ikke kan opnå for-bedringer, skal i stedet have en overvejende kom-penserende hjælp, svarende til den hjemmehjælp vikender i dag. Det er dog vigtigt, at der i forhold til den-ne gruppe borgere ydes støtte med henblik på at be-
vare den nuværende funktionsevne længst muligt.Der er samtidig behov for at have særskilt fokus på,hvordan der for svage og syge borgere med kom-plekse plejebehov kan sikres en bedre koordinationmellem hjemmehjælpen på den ene side og hjemme-sygeplejen på den anden.
fOrebYggelSe – freMMe af eTaKTiVT ÆlDreliVDer er uden tvivl et stort potentiale i at styrke denforebyggende indsats målrettet midaldrende og æl-dre borgere. En effektiv forebyggende indsats kanbidrage til at sikre ældre borgere et liv med mindstmulig sygdom, tab af funktionsevne og afhængig-hed af hjælp. Samtidig kan en god forebyggendeindsats bidrage til, at borgerne kan få en hverdagmed meningsfulde gøremål og social kontakt, hvoregne ressourcer bringes i spil.en tidlig og alsidig indsatsDen forebyggende indsats skal indledes tidligt, oghelst før borgerne selv henvender sig for at få hjælp.Der bør tænkes i alternative indgange til opsporingaf ældre, som kan have gavn af tilbud om forebyg-gende aktiviteter. Udover forebyggende hjemme-besøg og borgernes praktiserende læger bør derderfor også gøres brug af ældrecaféer, seniorklub-ber, præster, idrætsforeninger, viceværter i almeneboligområder m.v. som indgange til at nå ud medforebyggende indsatser. Det er endvidere vigtigt at
ANBEFALING #1At fremtidens hjemmehjælp tager afsæt i det igangværendeparadigmeskifte i kommunerne, hvor:• Borgere, der har et potentiale for at forbedre deres funkti-onsevne, hjælpes til så vidt muligt selv at klare dagligda-gen og dermed forblive uafhængige af hjælp længst muligt• Borgere, der har omfattende og komplekse plejebehov,modtager en mere kompenserende hjælp, der er koordineretmed sygeplejefaglige indsatser.
6 / IndlednIng
/ 7
ANBEFALING #2At kommunerne i den forebyggende indsats øger opmærksomheden på gruppenaf socialt udsatte ældre, og at dette arbejde understøttes gennem tilvejebring-else af ny viden om effektive indsatser på området.
ANBEFALING #3At forebyggende hjemmebesøg tilrettelægges mere målrettet og fleksibelt, herunder:• at aldersgrænsen for obligatoriske tilbud om forebyggende hjemmebesøgforhøjes fra 75 til 80 år• at ældre under 80 år i særlige risikogrupper skal have tilbud om forebyggendehjemmebesøg• at der i øget omfang anvendes screeningsværktøjer til vurdering af borgerensbehov for forebyggende indsatser• at der åbnes op for gruppebaserede tilbud frem for udelukkende individuellebesøg i borgerens eget hjem.
ANBEFALING #4At kommunerne styrker forebyggelsesindsatsen i hjemmeplejen, herunder:• implementerer eksisterende effektive værktøjer til tidlig opsporinghos ældre borgere• sikrer kompetenceudvikling af medarbejderne inden for forebyggelse.
have fokus på, hvordan man bedst når de socialt ogøkonomisk dårligst stillede ældre. Erfaringer viser, atdisse grupper er vanskelige at nå, selvom de måskehar allermest gavn af forebyggende indsatser. Derbør derfor gennem målrettet forskning tilvejebrin-ges ny viden om effektive forebyggende indsatserover for udsatte ældre.Målretning af de forebyggende hjemmebesøgDet mere differentierede ældrebillede gør, at der børses på det aldersbaserede kriterium for de lovpligti-ge forebyggende hjemmebesøg, og at der bør skeen øget målretning af indsatsen. Alle borgere på 75
år og derover skal efter de gældende regler havetilbud om mindst ét årligt forebyggende hjemmebe-søg. Der er imidlertid mange 75+ årige, som er i fuldtvigør og hverken har behov for eller lyst til et årligtforebyggende hjemmebesøg. Samtidig findes derborgere under 75 år, som vil kunne have stor gavn afen forebyggende indsats, fx socialt isolerede og en-somme borgere samt borgere, der lige har mistetderes ægtefælle.Det bør i højere grad være borgernes samlede res-sourcer og risiko for tab af funktionsevne, som erafgørende for, om der tilbydes et forebyggende
8 /
/ 9
hjemmebesøg. Der bør derfor bl.a. arbejdes på atudvikle screeningsredskaber, som kan understøttekommunerne i vurderingen af borgernes behov.Samtidig bør aldersgrænsen for obligatoriske tilbudom forebyggende hjemmebesøg hæves fra 75 til 80år, og der bør være krav om, at ældre under 80 år isærlige risikogrupper skal have tilbud om en fore-byggende indsats. Endelig bør der åbnes op formere differentierede forebyggelsestilbud, hvorgruppebaserede indsatser kan fungere som alter-nativ til individuelle besøg i borgernes hjem.Mere forebyggelse i hjemmeplejenDen forebyggende indsats i hjemmeplejen skal styr-kes. Medarbejderne i hjemmeplejen er i hyppig og di-rekte kontakt med borgerne, og derfor har de godemuligheder for både at understøtte borgerne i ensund livsstil og for tidligt at opspore ændringer i bor-gernes tilstand og adfærd. Det er væsentligt, at med-arbejderne er fagligt klædt på til denne opgave, og atkommunerne sikrer, at der i dagligdagen gøres brug afeffektive værktøjer til tidlig opsporing hos ældre. Entidlig opsporing i hjemmeplejen skal sikre, at de nød-vendige tiltag iværksættes i tide, så det bliver muligtat undgå fx uhensigtsmæssige indlæggelser.
munen kan få gavn af at arbejde med en rehabilite-rende indsats. Den eksisterende viden om effekter afrehabiliterende indsatser tyder på, at den enkelteældre gennem en kvalificeret rehabiliteringsindsatsvil kunne opnå en bedre fysisk funktionsevne, for-bedrede færdigheder med hensyn til at klare prakti-ske gøremål i hverdagen samt et generelt øget vel-befindende. Derudover er der tegn på, at indsatsernekan reducere behovet for plejebolig samt reducereantallet af faldulykker og hospitalsindlæggelser.I det videre arbejde med omlægning af indsatsernebør den eksisterende viden bruges aktivt. Der er dogbrug for, at der sker en mere systematisk dokumen-tation af kommunernes indsatser, og at der tilveje-bringes mere evidensbaseret viden om effekterne.en bred og fælles forståelse af rehabiliteringRehabilitering på hjemmehjælpsområdet bør tageafsæt i en bred og fælles forståelse af rehabilite-ringsbegrebet. Det betyder bl.a., at rehabiliteringikke kun er rettet mod fysisk funktionsnedsættelse,men også omfatter indsatser rettet mod den psyki-ske og den sociale funktionsnedsættelse. Samtidigbør målgruppen for rehabilitering på hjemmehjælpsom-rådet defineres bredt og rumme ikke alene ældre, der kanprofitere af et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb, menogså svage ældre med komplekse plejebehov, som kanhave gavn af længerevarende hjemmehjælp med reha-biliterende sigte.
TrÆning Og reHabiliTering- fOKUS PÅ bOrgerenS reSSOUrCerKommunerne har i løbet af de seneste år haft fokuspå, hvordan ældre borgere via træning og rehabili-terende indsatser kan hjælpes til så vidt muligt selvat kunne klare dagligdagens gøremål. Ændringen afkommunernes praksis er et markant skifte i forholdtil, hvordan der hidtil er givet hjælp til ældre, som pågrund af funktionsnedsættelser ikke kan klare hver-dagens opgaver.Der findes på nuværende tidspunkt en del doku-mentation for, at både den enkelte ældre samt kom-
10 /
/ 11
tilrettelæggelsen og gennemførelsen af et rehabili-teringsforløb. Det er derfor vigtigt, at det bliver bor-gerens egne mål og ønsker, som udgør omdrej-ningspunktet for indsatsen, og at forløbet ertilrettelagt sammen med den ældre. Det er i høj gradden ældres egne mål for indsatsen, der udgør driv-kraften for borgerens egen aktive indsats.borgeren som aktiv medspiller– dialog og eget ansvarDen rehabiliterende tilgang stiller nye krav til borge-ren om en aktiv deltagelse og indebærer bl.a., at derskal ses på, om borgeren har ressourcer og poten-tiale til at forbedre sin funktionsevne, før der kantages endelig stilling til behovet for kompenserendehjælp. Det er vigtigt at være opmærksom på, at denkonkrete dialog med og motivation af den enkelteborger er en afgørende forudsætning for et gensi-digt udbytte af et rehabiliteringsforløb. Borgerneskal kunne være trygge ved, at de får den nødvendi-ge hjælp og støtte undervejs, samt at der løbendefølges op og tages hånd om eventuelle forværringer– også når rehabiliteringsforløbet er afsluttet. Forborgeren er det afgørende, at den rehabiliterendeindsats bidrager til oplevelsen af at være i positivbevægelse på vej mod sine mål. Er der ikke balancemellem borgerens egen indsats og oplevelsen af atbevæge sig mod de fastsatte mål, så skal der fore-tages de nødvendige ændringer. Ændringerne kan fxbestå i at justere i indsatsen eller at ændre målene.Hvis borgeren vedvarende ikke magter opgaven,indgår det i en faglig vurdering, om borgeren skaltilbydes anden hjælp.løbende tilpasning af hjælp og støtteDen rehabiliterende tankegang forudsætter, at dersker en løbende opfølgning og tilpasning af denhjælp, som borgeren modtager. Som reglerne er idag, er kommunerne forpligtede til at sikre, at hjæl-pen tilpasses borgerens aktuelle behov, men der ersamtidig en sproglig sondring i lovgivningen mellemmidlertidig og varig hjælp. Den retlige betydning af
ANBEFALING #5At kommuner og relevante statslige myndigheder sikrer, at der sker ensystematisk dokumentation og tilvejebringes mere evidensbaseret viden omeffekter af rehabilitering.
ANBEFALING #6At kommunerne arbejder systematisk med rehabiliteringsforløb på hjemmehjælps-området ud fra en bred og fælles forståelsesramme, hvor både den fysiske, psykiskeog sociale dimension indgår. Indsatsen bør baseres på følgende grundprincipper:• Borgerens aktive deltagelse i forløbet• Individuel og fleksibel tilrettelæggelse med afsæt i borgerens behov og ressourcer• Helhedsorienteret tilgang i forhold til borgerens samlede livssituation• Målorientering og tidsperspektiv• Tværfagligt og tværsektorielt• Koordinering• Planlægning• Vidensbasering og kvalitet.
Mere systematisk tilgangEn målrettet og systematisk tilgang er afgørende forden samlede effekt af rehabiliteringsindsatserne. Idag er det langt fra alle kommuner, der arbejdermålrettet og systematisk med rehabiliteringsindsat-sen over for ældre. Ud fra den eksisterende videnom forudsætninger for et rehabiliteringsforløb medpositive effekter foreslås de tidsafgrænsede rehabi-literingsforløbene tilrettelagt ud fra følgende grund-principper:• Borgerens aktive deltagelse i forløbet• Individuel og fleksibel tilrettelæggelse med afsæti borgerens behov og ressourcer• Helhedsorienteret tilgang i forhold til borgerenssamlede livssituation• Målorientering og tidsperspektiv• Tværfagligt og tværsektorielt• Koordinering• Planlægning• Vidensbasering og kvalitet.Vægtningen af de enkelte elementer vil skulle tilpas-ses den enkelte borgers situation.borgerens egne mål som omdrejningspunktDen ældre borger skal have en central rolle i både
ANBEFALING #7At målgruppen for rehabilitering på hjemmehjælpsområdet defineres bredt,således at målgruppen både omfatter borgere, som kan profitere af et tids-afgrænset rehabiliteringsforløb, samt borgere med meget komplekse behov,der kan have gavn af længerevarende hjælp med et rehabiliterende sigte.
ANBEFALING #8At kommunerne løbende har fokus på, at motivationen af og dialogen med denenkelte borger og dennes pårørende er et vigtigt omdrejningspunkt i et rehabi-literingsforløb. Hvis borgeren er vedvarende demotiveret og ikke magter opga-ven, indgår det i en faglig vurdering, om borgeren skal tilbydes anden hjælp.
ANBEFALING #9At der tilvejebringes et lovgrundlag, som understøtter kommunerne i at arbejdemed rehabiliteringsforløb ud fra en fælles og bred forståelsesramme.
ANBEFALING #10At servicelovens sondring mellem midlertidig og varig hjælp på hjemme-hjælpsområdet ophæves.
12 /
/ 13
opgave at være borgernes sociale netværk, børmedarbejderne have øje for det hele menneske ogobservere den ældres samlede situation – også pådet psykiske og sociale plan. Gennem dialog kan denudførende medarbejder, som i det daglige er i kon-takt med borgeren, yde støtte til og facilitere, atborgeren eksempelvis kommer i et dagcenter ellerfår kontakt til tilbud i frivilligt regi, fx en spiseven.Den borgeroplevede kvalitetUd fra viden om brugernes oplevelser, kan der op-stilles en række parametre, som er vigtige for en højbrugertilfredshed i indsatsen over for svage borgere:•Tryghed– at borgeren har tillid til medarbejder-ne og føler, at medarbejderne er fagligt kvalifice-ret til at varetage opgaverne.•Sammenhæng– at borgeren oplever, at de for-skellige dele af støtten hænger sammen, og at enbesked til en medarbejder også kommunikeres til deøvrige medarbejdere, der har kontakt til borgeren.•Stabilitet og struktur– at borgeren kan forudsi-ge, hvornår hjælpen leveres, samt oplever konti-nuitet i den indsats, der gives.•Hurtighed– at borgeren oplever, at der reagereshurtigt, og at man ikke skal vente længe på ydel-ser eller støtte.•Fleksibilitet– at borgeren selv kan påvirke,hvordan hjælpen gives og kan få den tilpasset.•Kendskab– at borgeren kender de personer,som kommer i hjemmet.•dialog og kommunikation– at borgeren harhørt om ændringer og har fået tydeligt forklaret,hvad man kan forvente hjælp til.I den fremadrettede indsats er det væsentligt atvære opmærksom på, at der i løbet af de kommen-de år vil blive flere ældre i eget hjem, som har læn-gerevarende sygdomme og omfattende behov forpleje og behandling. Ofte vil disse borgere modta-ge flere forskellige ydelser ud over hjemmehjælp.Flere svage og syge borgere med mere kompleksebehov stiller nye krav til indsatsen på hjemme-
ANBEFALING #11At kompenserende hjælp målrettes svageældre, som efter en faglig vurdering entenikke har potentiale til at indgå i et rehabili-teringsforløb, eller som efter endt rehabilite-ringsforløb fortsat har brug for hjælp.
ANBEFALING #12At kommunerne i tilrettelæggelsen af indsat-sen over for svage borgere med omfattende ogkomplekse behov arbejder ud fra følgende 3kvalitetsparametre:• at skabe sammenhængende og koordinere-de borgerforløb• at tage afsæt i borgernes egne mål og res-sourcer og sikre løbende opfølgning• at sikre fagligt kompetente medarbejdere,som kan løfte de mere komplekse pleje- ogbehandlingsopgaver.
sondringen er relateret til, om der kan opkræves be-taling for hjælpen (det kan der for midlertidig hjælp).Sondringen bør ophæves. Dels fordi den ikke har-monerer med den rehabiliterende tankegang og detgennerelle princip om løbende tilpasning af hjælpen.Dels fordi den giver mulighed for at opkræve beta-ling for hjælp og støtte i et tidsafgrænset rehabilite-ringsforløb, hvilket er uhensigtsmæssigt i forhold tilat motivere borgeren til at deltage.Det er vigtigt at understrege, at borgere med fx be-tydelig varig funktionsnedsættelse fortsat skal havedækket behovet for længerevarende kompense-rende hjælp. Hensigten er at gøre det mere tydeligt,at hjælpen løbende skal tilpasses, uanset om beho-vet er længerevarende eller midlertidigt, og uansetom behovet for hjælp er stigende eller faldende.
rende for indsatsen på hjemmehjælpsområdet, men dervil altid være borgere, der er så svage, at en rehabilite-rende indsats hverken helt eller delvist vil gøre dem istand til selv at klare dagligdagen. Disse svage borgereskal fortsat kunne tilbydes kompenserende hjælp.Hjemmehjælpen gør en forskelPå baggrund af en analyse af hjemmehjælpens be-tydning for borgernes livskvalitet kan det konklude-res, at den overvejende kompenserende hjemme-hjælp, som leveres i dag, i væsentlig grad bidrager tilat forbedre ældre borgeres livskvalitet. Den løfterisær borgernes livskvalitet, når det gælder boligenog kontrollen over dagligdagen. Borgere, der mod-tager hjemmehjælp i større omfang, oplever ogsåen forbedret livskvalitet, når det gælder den person-lige pleje og det at føle sig tryg i dagligdagen.ensomhed er et problem
HJÆlP Til SVage ÆlDre– TrYgHeD i inDSaTSenDen rehabiliterende tankegang skal fremover være sty-
Manglende social kontakt og ensomhed er et stortproblem blandt ældre, der modtager omfattendehjælp og pleje. Selv om det ikke er hjemmehjælpens
14 / IndlednIng
/ 15
hjælpsområdet, som først og fremmest skal havefokus på at skabe sammenhængende og koordine-rede borgerforløb. Det er ligeledes vigtigt, at front-medarbejderne har de nødvendige faglige kompe-tencer til at løfte de ofte komplekse pleje- ogbehandlingsopgaver. Endelig bør der også, når detgælder svage ældre, arbejdes ud fra en rehabilite-rende tankegang. Der bør hele tiden være fokus påborgerens mål for indsatsen, samt at borgerensegne ressourcer bringes i spil med henblik på atgøre borgeren mindre afhængig af hjælp eller hin-dre yderligere funktionstab.OrganiSaTiOn Og leDelSe Der freMMeren SaMMenHÆngenDe inDSaTSKommunernes organisering af hjemmehjælpsområ-det har stor betydning for kvaliteten og sammen-hængen i indsatsen over for borgerne. Typisk vilborgerne modtage flere forskellige indsatser påsamme tid (fx både hjemmehjælp, hjemmesygeple-je, træning og hjælpemidler), og derfor er det vigtigt,at der sker en løbende koordinering på tværs af ind-satser og faggrupper – både internt i kommunen ogpå tværs af sektorer.figUr 1bOrgerenS TYPiSKe KOnTaKTflaDer
løbende opfølgningDialog og samarbejde mellem visitator og leveran-dør er en central forudsætning for, at borgerne op-lever et godt og sammenhængende forløb på hjem-mehjælpsområdet. Visitator og leverandør har etfælles ansvar for at afdække borgerens behov ogsikre, at der systematisk og hyppigt følges op påindsatsen og graden af målopfyldelse. Det skal væretydeligt for både visitator og leverandør, hvad der ergrundlaget for afgørelsen, hvad der er målet medindsatsen, og hvordan målet kan nås.fra detailstyring til ydelsespakkerHjemmeplejen har i årevis praktiseret en detaljeretstyring af både ydelser og den tid, der afsættes til atudføre dem. Styringen må dog aldrig blive så detalje-ret, at hjælpen bliver ufleksibel, og medarbejdernefratages et rum til faglighed. Det er derfor også posi-tivt, at flere og flere kommuner i dag går væk fra atvisitere til enkeltydelser (fx af- og påklædning, barbe-ring, hjælp til væskeindtag m.v.) og i højere grad ar-bejder med visitationer, der er baseret på ydelses-pakker og klare mål for indsatsen. En ydelsespakkebestår af de opgaver, som en borger med en vis ple-jetyngde typisk har brug for hjælp til, og angiver engennemsnitlig tidsramme for udførelsen af opgaver-ne. Tanken er, at det skal være borgernes ønsker ogaktuelle behov samt medarbejdernes faglighed, somskal være styrende for, hvordan hjælpen konkret til-rettelægges inden for rammerne af ydelsespakken.effektiv understøttelse af rehabiliteringKommunernes organisering bør sikre en effektiv un-derstøttelse af den rehabiliterende indsats. Et godtrehabiliteringsforløb kan være organiseret på flereforskellige måder, men det væsentlige er, at organi-sationen sætter medarbejderne i stand til at mestreen tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der reelttager udgangspunkt i borgerens behov. Det forud-sætter bl.a., at man vælger en anden organisations-form end den traditionelle funktionsopdelte. Ikke
Kommunen
Privateleverandører
HjemmehjælpTræning og rehabiliteringHjælpemidlerHjemmesygeplejeForebyggelse ogsundhedsfremme• Hjemmehjælp• Tilkøbsydelse• Behandling• Medicinering• Rehabilitering
•••••
Sygehus
egen læge
• Medicinering• Løbende kontaktvedr. borgerenstilstand ogfunktionsniveau
Civil-samfund
• Aktiviteter• Socialt netværk m.v.
16 /
/ 17
kun træningsområdet, men også hjælpemiddelom-rådet og hjemmesygeplejen bør tænkes mere sy-stematisk ind i rehabiliteringsforløbene.Hvis den rehabiliterende tankegang skal implemen-teres og fastholdes som en bærende kultur i kom-munerne, forudsætter det et kontinuerligt ledelses-fokus fra top til bund i den kommunale organisation.Det er også afgørende, at der etableres en økono-misk incitamentsstruktur i kommunerne, som til-skynder både offentlige og private leverandører tilat arbejde målrettet med rehabilitering og forfølgeøget kvalitet og målopfyldelse for borgerne.inddragelse af private leverandørerDer er behov for en større klarhed over, hvilken rolleprivate leverandører kan spille på rehabiliterings-området, og hvor grænsen går i forhold til borgerensfrie valg af leverandør. Vurderingen er, at der også iforhold til rehabiliteringsforløb er en platform forprivate leverandører, men at platformen vil variereog bl.a. afhænge af leverandørernes faglige spænd-vidde samt graden af kompleksitet og tværfaglighedi de indsatser, der skal leveres.Formentlig er det kun en lille del af de private leveran-dører, der i dag leverer hjemmehjælp, som vil kunneløfte komplekse, tværfaglige rehabiliteringsforløb.Men det er væsentligt at være opmærksom på, atde ændrede regler om frit valg fra 1. april 2013 giverkommunerne nye muligheder for at kombinere ud-bud af de opgaver, der udføres i hjemmeplejen, medeksempelvis udbud af hjemmesygepleje og træning.Det kan åbne op for andre typer af private og ik-ke-offentlige aktører med kompetence og erfaringpå sundheds- og velfærdsområdet.Sammenhængende borgerforløbFor kommunerne er der væsentlige udfordringerforbundet med at skabe sammenhængende ogtværfaglige forløb for ældre borgere med komplek-se behov. Det er eksempelvis tankevækkende, atDesuden bør kommunerne sikre, at ældre borgere,der har komplekse behov og modtager flere forskel-lige indsatser – fx både hjemmepleje, hjemmesyge-pleje og træning – får tilbud om en samlet handle-plan for den kommunale indsats. Handleplanen skalgå på tværs af indsatsområderne, have fokus påborgernes mål og understøtte samarbejdet mellemalle de involverede aktører, herunder også praktise-rende læge, sygehus og pårørende.
ANBEFALING #13At kommunerne sikrer hyppig og relevant opfølgning og dialog mellem myndig-hed og leverandør i borgerforløbet.
ANBEFALING #14At kommunerne begrænser den detaljerede styring af tid og enkeltydelser medhenblik på at sikre større fleksibilitet og mere plads til faglighed i mødet mel-lem borger og medarbejder.
ANBEFALING #15At kommunernes organisation og ledelse effektivt og tydeligt understøtter enrehabiliterende indsats med tværfaglige og sammenhængende borgerforløb.
borgerne oplever større udfordringer med koordi-nering internt i kommunerne end mellem kommuneog fx sygehus. Der bør derfor arbejdes på at skabemere sammenhængende borgerforløb i kommuner-ne. Det kan bl.a. være relevant med en mere tvær-faglig visitation på ældreområdet, hvor medarbej-dere i visitationen har de nødvendige fagligeforudsætninger for at sammenholde behovet forhjemmehjælp med behovet for ydelser som fx træ-ning, hjælpemidler og hjemmesygepleje. Det vil givemere sammenhængende afgørelser og en bedremulighed for at understøtte borgerne i at være mestmulig selvhjulpne i dagligdagen.
ANBEFALING #16At kommunerne udvikler og arbejder med afregningsmodeller, der giver bådeprivate og offentlige leverandører et økonomisk incitament til at arbejde mål-rettet med en rehabiliterende indsats og forfølge øget kvalitet, målopfyldelse ogeffekt for borgerne.
ANBEFALING #17At kommunerne arbejder med en tværfaglig visitation på ældreområdet, hvorbehovet for hjemmehjælp sammenholdes med behovet for fx hjælpemidler, træ-ning og hjemmesygepleje.
ANBEFALING #18At kommunerne organiserer sig med henblik på at sikre tæt samarbejde ogfaglig sparring mellem udførende medarbejdere i hjemmeplejen og hjemmesyge-plejen.
ANBEFALING #19At kommunerne udarbejder en samlet handleplan for indsatsen til ældre borge-re, der har komplekse behov og modtager flere forskellige kommunale ydelser,fx både hjemmepleje, hjemmesygepleje og træning.
18 /
/ 19
ANBEFALING #20At det fremadrettet sikres, at medarbejdernehos både kommunale og private leverandørerhar de nødvendige faglige kompetencer ogrelevante uddannelser til at udføre de nyeopgaver på hjemmehjælpsområdet.
ANBEFALING #21At kommunerne sikrer høj faglig kvalitet i dokumentationen af det enkelteborgerforløb, herunder at der arbejdes systematisk med beskrivelse af og op-følgning på mål, indsatser og effekter.
ANBEFALING #22At kommunerne anvender it-løsninger, som giver mulighed for udveksling afoplysninger dels internt i kommunerne på tværs af funktioner og faggrupper,dels eksternt i forhold til sygehuse og praktiserende læger.
ANBEFALING #23MeDarbeJDere KlÆDT PÅ Til freMTiDenUdviklingen i hjemmeplejen stiller nye krav til medar-bejdernes kompetencer. Det gælder ikke mindst demere komplekse plejeforløb og omlægningen til re-habiliterende indsatser samt øget brug af digital vel-færd. Den rehabiliterende tankegang betyder bl.a., atmedarbejderne skal have større fokus på at arbejdetværfagligt og gennem motiverende og pædagogi-ske tiltag støtte borgerne i at gøre tingene selv. Detstiller samtidig krav om en grundlæggende kulturæn-dring og omstillingsparathed i organisationen.Der er i dag mange dygtige og engagerede medar-bejdere i hjemmeplejen, og revisionen af social ogsundhedsuddannelsen pr. 1. januar 2013 har detrigtige fokus i forhold til de fremtidige udfordringerpå området.Det tager dog tid, inden revisionens virkninger slårigennem, og der er fortsat en del uuddannede med-arbejdere i sektoren. Kommunerne og de private le-verandører bør derfor løbende have fokus på, omder er behov for at stille nye uddannelsesmæssigekrav til medarbejderne samt etablere nye efterud-dannelses- og opkvalificeringstilbud, så medarbej-derne kan løse de nye og mere komplekse opgaver.Kompetenceudviklingen kan fx bestå af efteruddan-nelse, sidemandsoplæring, workshops, tværfagligtDOKUMenTaTiOn MeD fOKUS PÅ KValiTeTHjemmehjælpsområdet har igennem flere år væretkarakteriseret ved en detaljeret dokumentations-og registreringspraksis for de udførende medarbej-dere. Et såkaldt ’minuttyranni’. Flere kommuner harpå det seneste valgt at løsne op for registrerings-kravene til de udførende medarbejdere. Det er posi-tivt, fordi det giver medarbejderne en bedre mulig-hed for at fokusere på det, som indsatsen ivirkeligheden handler om – nemlig kvalitet ogmålopfyldelse.Et fremtidigt fokuspunkt består i at sikre en mereoptimal brug af it-systemerne på ældreområdet.Det er vigtigt, at kommunernes it-løsninger talersammen og allerhelst er integrerede på tværs af dePerSPeKTiVer i DigiTal VelfÆrDVelfærdsteknologier og digitale løsninger, der er ve-lafprøvede, og som implementeres og bruges påDet er også vigtigt, at der arbejdes mere systematiskmed måling af kvalitet. Der bør opstilles fælles nati-onale mål for den faglige kvalitet på hjemmehjælps-området, som gør det muligt at monitorere kvalitetog målopfyldelse i indsatsen og samtidig sætte bor-gerne i stand til at foretage sammenligninger påtværs af kommuner og leverandører.teamsamarbejde og jobrotation. Det er desudenvigtigt, at arbejdet tilrettelægges på en sådan måde,at medarbejderne i det daglige bruger deres kompe-tencer og indgår i tværfaglig sparring.Endelig bør der i forbindelse med kommunernes til-syn på hjemmehjælpsområdet være fokus på læringog på at sikre, at de udførende medarbejdere har denødvendige faglige kompetencer og relevante ud-dannelser til at løfte de opgaver, de varetager.
At der udarbejdes nationale kvalitetsindikatorer på hjemmehjælpsområdet, som kan:• fungere som et monitoreringssystem for kvaliteten i indsatsen• sætte borgerne i stand til at foretage sammenligninger af kvalitet på tværs afkommuner og leverandører.
forskellige funktioner og faggrupper, og at der erensartede procedurer for, hvordan der dokumente-res og arbejdes med borgerens mål. Kommunernebør i højere grad arbejde ud fra et princip om fællesudredning af borgerens funktionsevne på tværs affunktioner og faggrupper, så omfanget af dob-beltregistreringer begrænses mest muligt.
hensigtsmæssig vis i dialog med borgerne, vil udentvivl være en central del af løsningen på de kom-mende års udfordringer på ældreområdet. Velfun-gerende teknologiske hjælperedskaber kan givesmartere og mere fleksible muligheder for, at denenkelte ældre vil kunne klare konkrete opgaver selvog dermed forblive uafhængig af hjælp i længere tid.Teknologiske arbejdsredskaber kan aflaste medar-bejderne for tunge, besværlige og manuelle opga-ver. Digitale teknologier kan give lettelser i medar-bejdernes administrative sagsbehandling og i denfaglige dokumentation. Derudover kan digitale tek-nologier forbedre kommunikationen og koordine-ringen indenfor og på tværs af fagområder og sek-torer samt gøre det nemmere hurtigt at følge op påældre borgeres aktuelle situation.
20 /
/ 21
ANBEFALING #24At de relevante myndigheder kontinuerligt har fokus på at udnytte de perspek-tiver og potentialer, som er forbundet med brug af velfærdsteknologi og digitaleløsninger på hjemmehjælpsområdet.
ANBEFALING #25At brugerne sættes i centrum for arbejdet med velfærdsteknologi på hjemme-hjælpsområdet, herunder• at den brugeroplevede kvalitet får en central plads i såvel udvikling somimplementering af teknologien• at borgere, der er utrygge ved teknologien, mødes med forståelse og særligopmærksomhed• hvis en borger ikke kan gøres tryg ved eller ikke magter at bruge teknologien,eller hvis teknologien ikke på fornuftig vis løser borgerens behov for hjælp,skal kommunen finde andre løsninger.
ANBEFALING #26At medarbejderne er fagligt klædt på til at håndtere teknologierne og til atintroducere dem over for borgerne.
ANBEFALING #27At der sker en systematisk opsamling af viden om kommunale erfaringer medudvikling og implementering af velfærdsteknologier og digitale løsninger påhjemmehjælpsområdet.
Digital velfærd kan både styrke kvaliteten i hjælpenog understøtte en effektiv prioritering af ressour-cerne. Derfor er det også rimeligt at inddrage brugaf velfærdsteknologiske og digitale løsninger i vur-deringen af, hvilke opgaver en borger er eller kanblive i stand til at løse selv. Det er dog vigtigt atvære opmærksom på, at der skal ydes særligt støt-te til de ældre borgere, som har meget vanskeligtved at håndtere teknologiske eller digitale løsnin-ger som en del af deres dagligdag. Hvis borgerneikke magter eller ikke kan gøres trygge ved at an-
vende en teknologisk løsning, eller hvis teknologienikke på fornuftig vis løser borgerens behov forhjælp, må kommunen finde andre løsninger.Hvis perspektiverne for digital velfærd skal kunneudnyttes fremadrettet til gavn for både borgerne,medarbejderne og kommunernes ressourcepriori-tering, bør kommunerne især fokusere på følgende:• Sæt brugerne af teknologierne i centrum – denenkelte borger og medarbejderne skal kunne seperspektiverne i teknologierne.
• Fokuser på borgerens parathed og skab tryg-hed– gå i dialog og skab tryghed for borgeren iforhold til hjælpebehovet.• Erkend teknologiernes begrænsninger – tekno-logierne løser ikke alt, er ikke altid egnede til atblive brugt af alle og giver heller ikke nødvendig-vis de forventede gevinster. Vær parat til atjustere strategier i overensstemmelse hermed.• Erkend egne organisatoriske begrænsninger –og tag i givet fald afsæt i allerede afprøvede tek-nologier frem for selv at bruge ressourcer på atudvikle og afprøve.
• Tilpas arbejdsgange og arbejdskultur og fastholdledelsesfokus – store forandringer kræver foku-seret ledelse og vedvarende ledelsesopbakning.• Systematiser viden og erfaringer med digital vel-færd – der er brug for systematiseret viden omevalueringsresultater, som alle kommuner kantrække på.
22 /
/ 23
OPTiMale raMMer fOr Den friVilligeSOCiale inDSaTSDer er et stort potentiale for at udvikle det frivillige so-ciale arbejde over for ældre borgere i eget hjem. Denfrivillige sociale verden er bred og dækker både frivilli-ge, foreninger og organisationer. Det kan fx være æl-dreorganisationer, kirkelige organisationer, faglige or-ganisationer, idrætsforeninger, boligorganisationer,patientforeninger og mange flere. De frivillige har oftemere tid og en anden tilgang til den enkelte borger endmedarbejderne i ældreplejen. De frivillige har derformulighed for at hjælpe de ældre borgere på mangeforskellige måder. De kan fx være besøgsvenner, ellerde kan have en mere aktiv eller forebyggende rollesom gå-venner eller motionsfrivillige.Det er vigtigt at holde fast i, at rygraden i det danskevelfærdssamfund er den service, som det offentligeleverer til borgerne. Hjemmeplejen skal derfor fort-
sat stå for de ydelser, som borgeren er visiteret til,men de frivillige skal i højere grad ses som en vigtigsamarbejdspartner. Der skal derfor fortsat arbejdespå at skabe gode rammer for den frivillige indsats.Det er væsentligt, at kommunerne løbende er i dia-log med foreninger, organisationer og øvrige frivilli-ge om, hvordan samarbejdet skal være, og at kom-munerne skaber kontakt mellem borgerne og defrivillige. Et tættere samarbejde mellem borgerne,de frivillige, de pårørende og medarbejderne i æld-replejen rummer mange muligheder til gavn for deældre borgere, ikke mindst i relation til indsatsområ-der som ensomhed, forebyggelse og digitalisering.
ANBEFALING #28At der både nationalt og kommunalt fortsat arbejdes for atskabe gode rammer for den frivillige sociale indsats på æl-dreområdet.
ANBEFALING #29At kommunerne løbende har fokus på at inddrage foreninger,organisationer og øvrige frivillige i indsatsen over for ældreborgere i eget hjem.
24 /
Hil iusciliquame voles diascorentusdam voluptat fuga. Ut voloressum volorro-re cuptatiberum verchil ex et, to dolore, omni a do-lorio nseque porio blaudig enist, sequi quoste nonet,omnihilis accuptur ra volupta quuntecest, qui re etvel mil intem audis dioremp orioreperrum aut am
sunti dipitiaturi dolo et elitioribusa dolo et evendeli-bus, consendis voluptati sitistr untumqu untescidmo bla sapieneceres sunt mo quae laturibus endig-nis etures simagnit alibus, consed quam dolorrorerite nobitiunt.
volorio tempor sandi doluptate sanimolestem fuga.Nim quodi sit omnihic ieniendeFremtidens hjemmehjælp – ældres ressourcer
Facepuda il ium sitatem volorro ruptatiacentrum for en sammenhængende indsats
i
plitiam ant, excese volorestin peratem voluptur reristotamsandenis modit harupta vollia cus as alias es ercideexernatia plibusam excestis molupic itissimpores maconem eum es di ulpa volore, occusci magnihi ctas-si offic tectia conseribus.Et as rem aut que nessi ut earcimi llesenda volorumas utendebis aspe volores non poreratem resequemagnim qui odi omnis dolupta tissini hiciet enditaquiantes enihicid eostrum quissitia qui consequamquature secatiosaera volorit qui torum a pa sit anisquid quos et faciiscillit untis delit qui voluptaquamullabo. Ostis as ut pratur sime sum et et, siminciet etodisquis estemquis in rem et litiae cum quuntiori im-por renis rerum dolorecum quia nos am verrorecuptass inturempor susa net, in porionescim ullori-bus, quunto tem siminvenist eiciet que maio cus, utfugia int ipsam volut quist, omniae. Obisqui atempevernatem velit vel ma nonsecus ex eumque conse-qui cum am nit voloratur? Quiatempos re non co-reptatibus qui ducieni hillupt atenien imolece pero-vid undantist, occum qui officimus ipsandi taerrorsum fuga. Nequamus peri dit fugia volut ant quioccusda nonsenim doluptatur aut mo omnit laccusnobit laccuptat abo. Sedit qui reptatur alit liae co-nest laborem volorrore prem faccab in es doluptionnonse consequibus.Udis excepud iatatiatus essinti dest pos mod ea vo-luptatem corrunt ex eveligenimi, cone pos remporiacoriore consed que nonsedi qui comnimin et ommovolore entus de pro beati con perio. Nam vendusautaecusam in posse odicitio dis sincia pedit lacepeApiet atur maximos num atiunt illabor epudaectatadoluptatur soluptur, to occupid unt rempore volorecteceruptur ma poruptur autem faciame nos qui ilitquaecus vendigenist, quo volluptatur? Qui dolupta-tiam, coreped ma velit et experorem et, volori oditest molorem. Gitibusda voluptur?Nam, eumquaes adic tecabor escitiisque vollabo.Que consequo explabore est, uteni ut faccatias vo-lorit, sus et, ipsum laut quature delia venecata con-aut ullo voluptatur? Piendipsam quia nusdae dolup-taero et, qui blabo. Ullorat ibustrum qui doloratiossiabore placcae consendias eossequ oditiatium essi-tat emolupt aesciat de voluptin pa deles eum a vel-lam et ma nullati onsequas que remolor re nonetdendignis et officat pe non necaboribus aliquo diatfugitatur, cupit quas vendi re perspel mollatum qua-sini accupta tiatinc ilitaquasit, ommolore rehendaesandam vellaut fugitinci intions erferum quatibeatu-sa suntibusdant officienihil moluptat offictem quiommo omnisiti dolupta tinvelluptas mi, nosa aut etquaturesequi is ex et faccaectem volorepratur rate-sto rempore rferior emquibus mo quature iciuntiavenis nus aliquiandis volestrum fuga. Nam quis ne-secte caectus quis doloriat fugit velendi aut pe deet, omnis rerferes maxim incimodi num vendis exentem qui consequi debitas simagnistiur arum quidees aliquatiist magnihi llitis es unt aspere, et aut quevoluptatia excestius non re derro officatus elibus.
