SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 290: Hjemmehjælpkommissionens rapport: "Fremtidens hjemmehjælp - ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats"

Socialudvalget 2012-13
SOU Alm.del Bilag 290
Offentligt

Den fremaDretteDe inDsats / 1

HjemmeHjælpskommissionenRapport fra Hjemmehjælpskommissionen

rapport fra

Fremtidens hjemmehjælp – ældres ressourceri centrum for en sammenhængende indsats

KL og PLO (2011):Kortlægning af den kommunale praksiskonsulentordning.

NEDSÆttELSE af HJEMMEHJÆLpSKoMMISSIoNENEt enigt Folketing besluttede i juni 2012 at nedsætte en Hjemmehjælpskommission, der har haft tilopgave at beskrive udfordringerne på hjemmehjælpsområdet og komme med forslag til, hvordanressourcerne kan anvendes bedst muligt på området.Kommissionen er sammensat af 12 medlemmer, der er udpeget på baggrund af deres personligekapacitet og ekspertise indenfor kommissionens fagområder.Formand:• Thomas Børner, kommitteret i FinansministerietMedlemmer:• Jørgen Goul Andersen, professor på Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet• Helene Bækmark, administrerende direktør i Ældre- og Handicapforvaltningen, Odense Kommune• Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd• Kirsten Feld, formand for Roskilde Kommunes Ældreråd og tidligere formand for Danske Ældreråd• Bjarne Hastrup, administrerende direktør i Ældre Sagen• Tina Jørgensen, centerchef for Social, Sundhed og Ældre, Stevns Kommune• Lillian Knudsen, landsformand for LO Faglige Seniorer• Jakob Scharff, markedschef i Oplevelse og velfærd, Dansk Erhverv• Mette Rose Skaksen, branchedirektør i DI Service, Dansk Industri• Karen Stæhr, formand for Social- og sundhedssektoren, FOA• Jes Søgaard, Adjungeret professor på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet.Kommissionen har afholdt i alt 11 møder og 1 seminar med oplæg fra praktikere og eksperter på området.

Rapport fra Hjemmehjælpskommissionen

Fremtidens hjemmehjælp– ældres ressourcer i centrum foren sammenhængende indsats

KOLOFONTitel: Fremtidens hjemmehjælp – ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsatsUdgivet af: Hjemmehjælpskommissionen, Sekretariatet, juli 2013Design og produktion: mouret & coOplag: 1.000Fotos: Mikkel Hindhede og Mikal SchlosserISBN: 978-87-7546-411-1 (trykt udgave)ISBN: 978-87-7546-410-4 (online-udgave)Publikationen kan bestilles hosSocial- og IntegrationsministerietHolmens Kanal 221060 København KE-post: [email protected]

4 / Den fremaDretteDe inDsats

inDholD / 5

INDHoLDKapitel 1 /IndledningKapitel 2 /Sammenfatning og anbefalingerKapitel 3 /Ældregruppen – i dag og i fremtidenKapitel 4 /Hjemmehjælp i dagKapitel 5 /Et paradigmeskifte– omlægning af kommunernes praksis på hjemmehjælpsområdetKapitel 6 /Den fremadrettede indsats6.1 Forebyggelse – et aktivt ældreliv6.2 Træning og rehabilitering – fokus på borgernes ressourcer6.3 Hjælp til svage borgere – tryghed i indsatsenKapitel 7 /organisering og ledelseKapitel 8 /Medarbejdernes kompetencerKapitel 9 /Dokumentation og viden om effekterKapitel 10 /Digital velfærdKapitel 11 /Den frivillige sociale indsatsBilag 1.Kommissorium for HjemmehjælpskommissionenBilag 2.Hjemmehjælpskommissionens arbejdsform7132335

495556677987105113121131136138

Kapitel 1.

INDLEDNINgKapitlet giver en introduktion til kommissionensarbejde og afgrænsningen heraf.

HjemmehjælpskommissionenSekretariatet28. maj 2013

8 / inDleDning

inDleDning / 9

Hjemmehjælpsområdet udgør en central del af ind-satsen for mange ældre borgere i eget hjem. I 2012fik ca. 133.000 borgere over 65 år hjemmehjælp.Den demografiske udvikling betyder, at der i løbet afde kommende år vil ske en markant stigning i antalletaf ældre. Selvom dansk økonomi er forberedt på dedemografiske udfordringer, er det vigtigt at overveje,om ressourcerne kan udnyttes bedre, så der blivermere velfærd for pengene.En del af fremtidens ældre forventes at være mere res-sourcestærke end tidligere generationer af ældre bor-gere. Flere vil have et godt helbred og ressourcer til atbevare kontrollen med og tage ansvaret for deres egetliv – også i de sene år af livet. Det er dog væsentligt atvære opmærksom på, at der også vil være flere ældre,som ikke er så ressourcestærke, og som har langvarigesygdomme. En del af denne gruppe vil have omfatten-de og komplekse plejebehov og vil have få eller ingenressourcer til at klare sig uden hjælp. Alene ud fra videnom udviklingen i antallet af borgere med demens for-ventes der at være en voksende gruppe af svage ældremed komplekse plejebehov.

lægger vægt på, at ældre borgere via systematiskeog tværfaglige rehabiliterende forløb hjælpes til atkunne klare sig selv længst muligt, og at svage ældre,som ikke kan blive helt eller delvist selvhjulpne, tilby-des en indsats af høj kvalitet baseret på værdier somtryghed og værdighed. Kommissionen er optaget af,hvordan borgere i eget hjem kan sikres en mere hel-hedsorienteret og sammenhængende indsats. Man-ge ældre borgere modtager flere forskellige ydelser,og det er derfor væsentligt, at hjemmehjælp ikke sesisoleret, men som en del af en bredere indsats.afgrænsning af kommissionens arbejdeKommissionens arbejde fokuserer på hjemmehjælpen(defineret som praktisk hjælp, personlig pleje og mad-service) samt andre ydelser i serviceloven, der leveres tilældre borgere i eget hjem, bl.a. forebyggende indsatser,aflastningstilbud og ydelser med et rehabiliterende sigte,herunder træning. Sundhedsområdet, herunder hjem-mesygeplejen, er ikke en del af kommissoriet, men kom-missionen har fundet det relevant at se på samspilletmellem hjemmehjælp og sundhedsydelser.Målgruppen afgrænses til ældre borgere i eget hjem.

De økonomiske rammer forkommissionens arbejdeKommissionen har haft til opgave at komme medforslag til konkrete forbedringer af indsatsen i hjem-meplejen inden for de eksisterende økonomiskerammer. Det betyder, at kommissionens anbefalin-ger samlet set ikke må medføre merudgifter. Kom-missionen har dog ikke foretaget en egentlig bereg-ning af anbefalingernes økonomiske konsekvenser.rapportens strukturI kapitel 2sammenfattes kommissionens overve-jelser, og alle 29 anbefalinger opsummeres.

udvikling ud, og hvordan er de ældres helbredsmæs-sige forhold? Endvidere gennemgås tal for de ældresøkonomi, boligsituation og sociale forhold.I kapitel 4beskrives hjemmehjælpsområdet, somdet ser ud i dag. Der indledes med et kort tilbageblikpå hjemmehjælpens historie. Derefter beskrives delovgivningsmæssige rammer. Kapitlet tegner des-uden et billede af hjemmehjælpsmodtagerne, udgif-terne til hjemmehjælp og hjælpens omfang. Endvi-dere beskrives hjemmehjælpens betydning formodtagernes livskvalitet.I kapitel 5præsenteres det paradigmeskifte i den

I kapitel 3præsenteres fakta om ældregruppen idag og i fremtiden. Hvordan ser den demografiske

kommunale praksis, som bør udgøre afsættet forfremtidens indsats på hjemmehjælpsområdet.

Det er kommissionens opfattelse, at fremtidens æld-repleje skal tage afsæt i det mere differentierede æl-drebillede, som tegner sig i disse år. Der skal tageshøjde for det potentiale, som den voksende gruppeaf ressourcestærke ældre kan bidrage med, og sam-tidig skal det sikres, at der er den rette hjælp og støt-te til de borgere, som er svage og har brug for om-fattende hjælp. Ældre skal i langt højere grad, endtilfældet er i dag, have hjælp til at leve så uafhængigtet liv som muligt og samtidig mødes med forventnin-ger om, at alle deres ressourcer skal bringes i spil.I denne rapport fremlægges i alt 29 anbefalinger,som tilsammen skal bidrage til at sikre en bedre ogmere sammenhængende indsats for ældre borgere ieget hjem, der på grund af funktionsnedsættelserhar brug for hjælp i dagligdagen. Kommissionen

Kommissionen har valgt at definere ældre borgeresom personer over 65 år, da det er den nuværendefolkepensionsalder. Det er dog vigtigt at være op-mærksom på, at flere af de centrale ydelser, herun-der hjemmehjælp, tildeles efter behov frem for alderog dermed også til yngre borgere med fx et handi-cap.1Det er kommissionens opfattelse, at mange afrapportens overvejelser og anbefalinger også er re-levante for personer under 65 år. Der bør dog i op-følgningen på kommissionens arbejde tages højdefor, at kommissionen særskilt har haft til opgave atse på gruppen af ældre borgere, og at der kan væreandre hensyn, når det gælder borgere under 65 år.Borgere i eget hjem er i denne sammenhæng define-ret som borgere, der ikke bor i plejebolig, plejehjem,friplejebolig eller lignende.

1 /Der var ca. 25.000 borgere under 65 år, der modtog hjemmehjælp i eget hjem i 2012.

10 / inDleDning

inDleDning / 11

I kapitel 6beskrives den fremadrettede indsats påhjemmehjælpsområdet. Indledningsvist ses der påden forebyggende indsats, og hvorledes en tidligindsats kan mindske behovet for hjemmehjælp samtforebygge bl.a. uhensigtsmæssige genindlæggelserhos modtagere af hjemmehjælp.Efterfølgende ses der på, hvorledes man via en sy-stematisk træning og rehabiliterende indsats kanunderstøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne.Endelig beskrives det, hvad der kan bidrage til at sikreen indsats af høj kvalitet for de ældre, der er så svage,at en rehabiliterende indsats hverken vil gøre dem helteller delvist i stand til at klare dagligdagen selv.

I kapitel 8beskrives medarbejdernes uddannelses-mæssige baggrund og forudsætninger for at kunneudføre de fremtidige opgaver i hjemmeplejen.I kapitel 9ses der på dokumentationskravene ihjemmeplejen og behovet for øget fokus på resulta-terne af indsatsen.I kapitel 10beskrives perspektiver og udfordringer iarbejdet med digital velfærd på hjemmehjælpsom-rådet.I kapitel 11beskrives afslutningsvis den frivillige socialeindsats og samspillet mellem kommuner og frivillige.I bilag 1ses Hjemmehjælpskommissionens kom-

I Kapitel 7ses der på, hvorledes organiseringen ogtilrettelæggelsen af indsatsen på hjemmehjælpsom-rådet kan have afgørende betydning for, hvordander kan skabes kvalitet og sammenhæng i indsatsenfor borgerne.

missorium, ogi bilag 2er der en beskrivelse af kom-missionens arbejdsform.

Kapitel 2.

SaMMENfatNINgog aNBEfaLINgErKapitlet opsummerer kommissionens 29 anbefalinger.

14 / sammenfatning og anbefalinger

sammenfatning og anbefalinger / 15

Et mere differentieretældrebilledeKommissionen tager afsæt i, at der bliver flere ældre ifremtiden, og at de ældre fremover vil udgøre en meredifferentieret gruppe. Mange af fremtidens ældre for-ventes at være ressourcestærke på en lang række om-råder: et godt helbred, et godt socialt netværk, et aktivtfritidsliv og en god økonomi. De vil have flere ressourcertil at tage ansvar for deres eget liv og klare sig selv –også i de sene år af livet. Samtidig vil der være ældremed behov for hjælp i varierende omfang. Der vil væreen stigende andel af ældre, hvis hjælpebehov må for-ventes at kunne løses i form af hjælp til selvhjælp ogegenomsorg. Men der vil også være en gruppe ældremed omfattende og komplekse plejebehov og med fåeller ingen ressourcer til at klare sig uden hjælp. Detskyldes især forventningen om en stor stigning i antal-let af borgere med demens og kroniske lidelser samt entendens til stigende ulighed i sundhed.Den fremtidige indsats på hjemmehjælpsområdet skaltage afsæt i det mere differentierede ældrebillede, dertegner sig i disse år. Den skal tage højde for det poten-tiale, som den voksende gruppe af ressourcestærkeældre kan bidrage med, og samtidig skal det sikres, atder er den rigtige hjælp og støtte til svage ældre, derhar brug for omfattende hjælp.Behov for et paradigmeskifte – omlægningaf praksis på hjemmehjælpsområdetHjemmehjælpen har i mange år fokuseret på at tageover for den ældre borger og løse de konkrete opgaver,som borgeren ikke selv kan klare. Fokus har i mindregrad været på at gøre noget ved det bagvedliggendeproblem – nemlig den nedsatte funktionsevne. Der erbehov for grundlæggende at gentænke måden at an-skue hjemmehjælpen på, så hjælpen bliver mere i over-ensstemmelse med servicelovens oprindelige målsæt-ning om ”hjælp-til-selvhjælp” og fremme af denenkeltes mulighed for at klare sig selv. Dette paradig-meskifte i den kommunale praksis – et skifte fra at gøre

noget for borgerne til at gøre noget i samarbejdemed borgerne – skal understøttes gennem en styr-ket forebyggelsesindsats, en mere systematisk re-habiliteringsindsats og en øget målretning af indsat-sen i forhold til svage ældre, som har omfattende ogkomplekse behov.forebyggelse – fremme af et aktivt ældrelivDen forebyggende indsats skal indledes tidligt, og helstfør borgerne selv henvender sig for at få hjælp. Der erbehov for at have særlig fokus på gruppen af socialtudsatte ældre, som ofte er vanskelige at nå, selvom demåske har allermest gavn af forebyggende indsatser.Det mere differentierede ældrebillede gør det relevantat se på det aldersbaserede kriterium for forebyggendehjemmebesøg og sikre en øget målretning af indsatsen.Aldersgrænsen for obligatoriske tilbud om forebyg-gende hjemmebesøg bør således hæves fra 75 til 80 år,ligesom der bør være krav om, at ældre under 80 år isærlige risikogrupper skal have tilbud om en forebyg-gende indsats.Samtidig skal den forebyggende indsats i hjemmeple-jen styrkes. Frontmedarbejderne i hjemmeplejen er ihyppig og direkte kontakt med borgerne, og de harderfor gode muligheder for både at understøtte bor-gerne i en sund livsstil og at foretage tidlig opsporing afændringer i borgernes tilstand og adfærd. Det er vig-tigt, at kommunerne implementerer effektive værktøjertil tidlig opsporing samt sikrer kompetenceudvikling afmedarbejderne inden for forebyggelse.træning og rehabilitering–fokus på borgernes ressourcerDer er på nuværende tidspunkt tilvejebragt en del do-kumentation for, at både den enkelte ældre samt kom-munen kan få gavn af at arbejde med en rehabiliteren-de indsats. I det videre arbejde med omlægning afindsatserne bør den eksisterende viden bruges aktivt.Der er dog brug for, at der sker en mere systematisk do-

kumentation og tilvejebringes mere evidensbaseret vi-den om effekterne af rehabilitering.Rehabilitering på hjemmehjælpsområdet bør tage af-sæt i en bred og fælles forståelse af rehabiliteringsbe-grebet. Det betyder bl.a., at rehabilitering ikke kun errettet mod fysisk funktionsnedsættelse, men også om-fatter indsatser rettet mod den psykiske og den socialefunktionsnedsættelse. Samtidig bør målgruppen forrehabilitering på hjemmehjælpsområdet defineresbredt og rumme ikke alene ældre, der kan profitere af ettidsafgrænset rehabiliteringsforløb, men også svageældre med komplekse plejebehov, som kan have gavnaf længerevarende hjælp med rehabiliterende sigte.Rehabiliteringsforløb på hjemmehjælpsområdet fore-slås tilrettelagt ud fra følgende 8 grundprincipper: 1)Borgerens aktive deltagelse i forløbet, 2) Individuel ogfleksibel tilrettelæggelse med afsæt i borgerens behovog ressourcer, 3) Helhedsorienteret tilgang i forhold tilborgerens samlede livssituation, 4) Målorientering ogtidsperspektiv, 5) Tværfagligt og tværsektorielt, 6) Ko-ordinering, 7) Planlægning, 8) Vidensbasering og kvali-tet. Grundprincipperne understøtter en mere systema-tisk måde at arbejde med rehabilitering på.Den rehabiliterende tankegang indebærer, at derskal ses på, om borgerne har ressourcer og poten-tiale til at forbedre deres funktionsevne, før der kantages endelig stilling til behovet for kompenserendehjælp. Det er vigtigt at være opmærksom på, at denenkelte borger skal have en central rolle i både tilret-telæggelsen og gennemførelsen af rehabiliterings-forløbet. Borgeren skal selv være med til at fastsæt-te mål for forløbet og være en aktiv medspiller i heleforløbet. Den konkrete dialog med og motivation afden enkelte borger er en afgørende forudsætningfor et gensidigt udbytte af indsatsen.Manglende social kontakt og ensomhed er et stortBorgerne skal samtidig kunne være trygge ved, at defår den nødvendige hjælp og støtte undervejs, samt atproblem blandt ældre, der modtager omfattende hjælpog pleje. Selvom det ikke er hjemmeplejens opgave atHjælp til svage borgere – tryghed i indsatsenDen rehabiliterende tankegang skal fremover værestyrende for indsatsen på hjemmehjælpsområdet, mender vil altid være borgere, der er så svage, at en rehabi-literende indsats hverken helt eller delvist vil gøre dem istand til selv at klare dagligdagen. Disse svage borgereskal fortsat kunne tilbydes kompenserende hjælp.der løbende følges op og tages hånd om eventuelleforværringer – også når rehabiliteringsforløbet er af-sluttet. For borgerne er det afgørende, at den rehabi-literende indsats bidrager til oplevelsen af at være ipositiv bevægelse på vej mod sine mål. Er der ikke ba-lance mellem borgerens egen indsats og positive op-levelser af at bevæge sig mod de fastsatte mål, så skalder foretages de nødvendige ændringer. Ændringernekan fx bestå i at justere i indsatsen eller at ændre må-lene. Hvis borgeren vedvarende ikke magter opgaven,indgår det i en faglig vurdering, om borgeren skal til-bydes anden hjælp.

16 / sammenfatning og anbefalinger

sammenfatning og anbefalinger / 17

være borgernes sociale netværk, bør medarbejdernehave øje for det hele menneske og observere den æl-dres samlede situation – også på det psykiske og so-ciale plan. Gennem dialog kan medarbejderne støtteensomme borgere og facilitere, at borgerne eksempel-vis kommer i et dagcenter eller får kontakt til tilbud ifrivilligt regi, fx en spiseven.I den fremadrettede indsats er det væsentligt at væreopmærksom på, at flere ældre i eget hjem vil have om-fattende pleje- og behandlingsbehov og typisk modta-ge flere forskellige ydelser ud over hjemmehjælp. Demere komplekse behov stiller nye krav til indsatsen påhjemmehjælpsområdet, som først og fremmest skalhave fokus på at skabe sammenhængende og koordi-nerede borgerforløb. Det er ligeledes vigtigt, at medar-bejderne har de nødvendige faglige kompetencer til atløfte de ofte komplekse pleje- og behandlingsopgaver.Endelig bør der også over for svage ældre arbejdesmed en rehabiliterende tilgang. Der bør hele tiden værefokus på borgerens mål for forløbet, og hvordan bor-gerens egne ressourcer kan bringes i spil med henblikpå at gøre borgeren mindre afhængig af hjælp ellerhindre yderligere funktionstab.organisation og ledelse skal fremme ensammenhængende indsatsOrganiseringen af hjemmehjælpsområdet har stor be-tydning for kvaliteten og sammenhængen i indsatsenover for borgerne. Typisk vil borgerne modtage flere for-skellige indsatser på samme tid (fx både hjemmehjælp,hjemmesygepleje, træning og hjælpemidler), og det erderfor vigtigt, at der sker en løbende koordinering påtværs af indsatser og faggrupper – både internt i kom-munen og på tværs af sektorer. Dialog og samarbejdemellem visitator og leverandør er bl.a. en central forud-sætning for, at borgerne oplever et godt og sammen-hængende forløb på hjemmehjælpsområdet.

tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der reelt tagerudgangspunkt i borgerens behov. Det forudsætter bl.a.,at man går bort fra den traditionelle funktionsopdelteorganisationsform, og at der fra top til bund i den kom-munale organisation er et kontinuerligt ledelsesfokuspå omlægningen til rehabiliterende indsatser. Endeligbør der etableres en økonomisk incitamentsstruktur ikommunerne, som tilskynder både offentlige og privateleverandører til at arbejde målrettet med rehabiliteringog forfølge øget kvalitet, målopfyldelse og effekt forborgerne.Der bør ligeledes arbejdes på at skabe mere sammen-hængende borgerforløb i kommunerne. Det kan bl.a.være relevant med en mere tværfaglig visitation på æl-dreområdet, hvor medarbejdere i visitationen har denødvendige faglige forudsætninger for at sammenhol-de behovet for hjemmehjælp med behovet for ydelsersom fx træning, hjælpemidler og hjemmesygepleje.Derudover bør ældre borgere, der har komplekse be-hov og modtager flere forskellige ydelser – fx bådehjemmepleje, hjemmesygepleje og træning – få tilbudom én samlet handleplan for indsatsen. Handleplanenskal gå på tværs af indsatsområderne, have fokus påborgernes mål og understøtte samarbejdet mellem alleinvolverede parter.Medarbejdere klædt på til fremtidenUdviklingen i hjemmeplejen stiller nye krav til medar-bejdernes kompetencer. Det gælder ikke mindst om-lægningen til rehabiliterende indsatser, som betyder, atmedarbejderne skal have større fokus på at arbejdetværfagligt og støtte borgerne i at gøre tingene selvgennem motiverende og pædagogiske tiltag. Samtidigskal medarbejderne være klædt på til at håndtere demere komplekse borgerforløb og den øgede brug afdigital velfærd.Der er i dag mange dygtige og engagerede medarbejde-

tid, inden ændringens virkninger slår igennem, og der erfortsat en del uuddannede medarbejdere i sektoren.Kommunerne og de private leverandører bør derfor lø-bende have fokus på at sikre, at medarbejderne har denødvendige faglige kompetencer og relevante uddan-nelser til at udføre de nye opgaver i hjemmeplejen.Dokumentation med fokus på kvalitetFlere kommuner har på det seneste valgt at løsne opfor registreringskravene til de udførende medarbejderei hjemmeplejen. Det er positivt, fordi det giver medar-bejderne en bedre mulighed for at sikre høj faglig kvali-tet i dokumentationen af det enkelte borgerforløb, her-under at følge op på mål, indsatser og effekter. Kernen ide udførende medarbejderes dokumentationsindsatsbør være kvalitetsopfølgning og koordination frem fortidsregistrering og dokumentation af, at medarbejder-ne har været i borgerens hjem.Et fremtidigt fokuspunkt består i at sikre en mere opti-mal brug af it-systemerne på ældreområdet. Det ervigtigt, at kommunernes omsorgssystemer taler sam-men og allerhelst er integrerede på tværs af de forskel-lige fagområder, og at der er ensartede procedurer for,hvordan der dokumenteres og arbejdes med borge-rens mål. Det er også vigtigt, at der opstilles fælles na-tionale mål for den faglige kvalitet på hjemmehjælps-området, som gør det muligt at monitorere kvalitet ogmålopfyldelse i indsatsen og samtidig sætter borgernei stand til at foretage sammenligninger på tværs afkommuner og leverandører.perspektiver i digital velfærdVelfærdsteknologier og digitale løsninger, der er velaf-prøvede og som implementeres og bruges på hen-sigtsmæssig vis i dialog med borgerne, vil uden tvivlvære en central del af løsningen på de kommende årsudfordringer på ældreområdet. Det skyldes ikke mindst,at velfærdsteknologier kan give smartere og mere flek-sible muligheder for, at borgerne selv kan klare konkre-te opgaver og dermed forblive uafhængige af hjælp ilængere tid.

Digital velfærd kan ikke alene styrke kvaliteten i hjæl-pen, men også understøtte en effektiv prioritering afressourcerne. Derfor er det rimeligt at inddrage brug afteknologier i vurderingen af, hvilke opgaver en borgerer eller kan blive i stand til at løse selv. Der skal dog ydesstøtte til de ældre borgere, som har meget vanskeligtved at håndtere teknologiske løsninger. Hvis borgerneikke kan gøres trygge ved eller ikke magter at anvendeen teknologisk løsning, eller hvis teknologien ikke påfornuftig vis løser borgerens behov for hjælp, skal kom-munen finde andre løsninger.Der bør i det fremadrettede arbejde bl.a. være fokus påat sætte brugerne af teknologien i centrum, at fokuserepå borgernes parathed og skabe tryghed samt at til-passe arbejdsgange og arbejdskultur. Endelig bør kom-munernes arbejde med teknologier i hjemmeplejenunderstøttes af en systematiseret opsamling af videnom erfaringer med brug af de forskellige velfærdstek-nologiske og digitale løsninger.optimale rammer for den frivilligesociale indsatsDer er et stort potentiale for at udvikle det frivillige so-ciale arbejde over for ældre borgere i eget hjem. Det ervigtigt, at der både nationalt og kommunalt fortsat ar-bejdes for at skabe gode rammer for den frivillige so-ciale indsats på området.Rygraden i det danske velfærdssamfund er den service,som det offentlige leverer til borgerne. Hjemmeplejenskal derfor fortsat stå for de ydelser, som borgeren ervisiteret til, men de frivillige skal i højere grad ses som envigtig samarbejdspartner, der kan hjælpe de ældre bor-gere på mange forskellige måder. Det gælder ikkemindst i relation til indsatsområder som ensomhed,forebyggelse og digitalisering. Kommunerne skal derforløbende være i dialog med de frivillige om, hvordansamarbejdet skal være, og hvordan kommunerne påden bedst mulige måde skaber kontakt mellem borger-ne og de frivillige.

Kommunernes organisering bør sikre en effektiv under-støttelse af den rehabiliterende indsats. Organisatio-nen bør sætte medarbejderne i stand til at mestre en

re i hjemmeplejen, og den seneste ændring af social- ogsundhedsuddannelsen har det rigtige fokus i forhold tilde fremtidige udfordringer på området. Det tager dog

18 / sammenfatning og anbefalinger

sammenfatning og anbefalinger / 19

Liste over anbefalingerEt paradigmeskifteanbefaling 1Kommissionen anbefaler, at fremtidens hjemmehjælptager afsæt i det igangværende paradigmeskifte ikommunerne, hvor:• Borgere, der har et potentiale for at forbedre deresfunktionsevne, hjælpes til så vidt muligt selv at klaredagligdagen og dermed forblive uafhængige af hjælplængst muligt• Borgere, der har omfattende og komplekse plejebe-hov, modtager en mere kompenserende hjælp, der erkoordineret med sygeplejefaglige indsatser.

anbefaling 4Kommissionen anbefaler, at kommunerne styrkerforebyggelsesindsatsen i hjemmeplejen, herunder• implementerer eksisterende effektive værktøjer tiltidlig opsporing hos ældre borgere• sikrer kompetenceudvikling af medarbejderne in-den for forebyggelse.

anbefaling 7Kommissionen anbefaler, at målgruppen for rehabili-tering på hjemmehjælpsområdet defineres bredt,således at målgruppen både omfatter borgere, somkan profitere af et tidsafgrænset rehabiliteringsfor-løb, samt borgere med meget komplekse behov, derkan have gavn af længerevarende hjælp med et re-habiliterende sigte.

Hvis borgeren er vedvarende demotiveret og ikkemagter opgaven, indgår det i en faglig vurdering, omborgeren skal tilbydes anden hjælp.anbefaling 9Kommissionen anbefaler, at der tilvejebringes et lov-grundlag, som understøtter kommunerne i at arbej-de med rehabiliteringsforløb ud fra en fælles og bredforståelsesramme.

træning og rehabiliteringanbefaling 5Kommissionen anbefaler, at kommuner og relevantestatslige myndigheder sikrer, at der sker en systema-tisk dokumentation og tilvejebringes mere evidens-baseret viden om effekter af rehabilitering.

anbefaling 8Kommissionen anbefaler, at kommunerne løbendehar fokus på, at motivationen af og dialogen medden enkelte borger og dennes pårørende er et vigtigtomdrejningspunkt i et rehabiliteringsforløb.anbefaling 10Kommissionen anbefaler, at servicelovens sondringmellem midlertidig og varig hjælp på hjemmehjælps-området ophæves.

forebyggelseanbefaling 2Kommissionen anbefaler, at kommunerne i den fore-byggende indsats øger opmærksomheden på grup-pen af socialt udsatte ældre, og at dette arbejdeunderstøttes gennem tilvejebringelse af ny viden omeffektive indsatser på området.anbefaling 3Kommissionen anbefaler, at forebyggende hjemme-besøg tilrettelægges mere målrettet og fleksibelt,herunder:• at aldersgrænsen for obligatoriske tilbud om fore-byggende hjemmebesøg forhøjes fra 75 til 80 år• at ældre under 80 år i særlige risikogrupper skalhave tilbud om forebyggende hjemmebesøg• at der i øget omfang anvendes screeningsværktø-jer til vurdering af borgerens behov for forebyg-gende indsatser• at der åbnes op for gruppebaserede tilbud fremfor udelukkende individuelle besøg i borgerenseget hjem.anbefaling 6Kommissionen anbefaler, at kommunerne arbejdersystematisk med rehabiliteringsforløb på hjemme-hjælpsområdet ud fra en bred og fælles forståelses-ramme, hvor både den fysiske, psykiske og socialedimension indgår. Indsatsen bør baseres på følgendegrundprincipper:• Borgerens aktive deltagelse i forløbet• Individuel og fleksibel tilrettelæggelse med afsæt iborgerens behov og ressourcer• Helhedsorienteret tilgang i forhold til borgerenssamlede livssituation• Målorientering og tidsperspektiv• Tværfagligt og tværsektorielt• Koordinering• Planlægning• Vidensbasering og kvalitet.

20 / sammenfatning og anbefalinger

sammenfatning og anbefalinger / 21

Hjælp til svage borgereanbefaling 11Kommissionen anbefaler, at kompenserende hjælpmålrettes svage ældre, som efter en faglig vurderingenten ikke har potentiale til at indgå i et rehabilite-ringsforløb, eller som efter endt rehabiliteringsforløbfortsat har brug for hjælp.anbefaling 12Kommissionen anbefaler, at kommunerne i tilrette-læggelsen af indsatsen over for svage borgere medomfattende og komplekse behov arbejder ud fra føl-gende 3 kvalitetsparametre:• at skabe sammenhængende og koordinerede bor-gerforløb• at tage afsæt i borgernes egne mål og ressourcerog sikre løbende opfølgning• at sikre fagligt kompetente medarbejdere, som kanløfte de mere komplekse pleje- og behandlingsop-gaver.

anbefaling 16Kommissionen anbefaler, at kommunerne udviklerog arbejder med afregningsmodeller, der giver bådeprivate og offentlige leverandører et økonomisk in-citament til at arbejde målrettet med en rehabilite-rende indsats og forfølge øget kvalitet, målopfyldel-se og effekt for borgerne.anbefaling 17Kommissionen anbefaler, at kommunerne arbejdermed en tværfaglig visitation på ældreområdet, hvorbehovet for hjemmehjælp sammenholdes med be-hovet for fx hjælpemidler, træning og hjemmesyge-pleje.anbefaling 18Kommissionen anbefaler, at kommunerne organiserersig med henblik på at sikre tæt samarbejde og fagligsparring mellem udførende medarbejdere i hjemme-plejen og hjemmesygeplejen.anbefaling 19

Dokumentationanbefaling 21Kommissionen anbefaler, at kommunerne sikrer enhøj faglig kvalitet i dokumentationen af det enkelteborgerforløb, herunder at der arbejdes systematiskmed beskrivelse af og opfølgning på mål, indsatserog effekter.anbefaling 22Kommissionen anbefaler, at kommunerne anvenderit-løsninger, som giver mulighed for udveksling afoplysninger dels internt i kommunerne på tværs affunktioner og faggrupper, dels eksternt i forhold tilsygehuse og praktiserende læger.anbefaling 23Kommissionen anbefaler, at der udarbejdes nationalekvalitetsindikatorer på hjemmehjælpsområdet, som kan:• fungere som et monitoreringssystem for kvaliteten iindsatsen• sætte borgerne i stand til at foretage sammenlignin-ger af kvalitet på tværs af kommuner og leverandører.

anbefaling 25Kommissionen anbefaler, at brugerne sættes i centrumfor arbejdet med velfærdsteknologi på hjemmehjælps-området, herunder• at den brugeroplevede kvalitet får en central plads isåvel udvikling som implementering af teknologien• at borgere, der er utrygge ved teknologien, mødesmed forståelse og særlig opmærksomhed• hvis en borgere ikke kan gøres tryg ved eller ikke mag-ter at bruge teknologien, eller hvis teknologien ikke påfornuftig vis løser borgerens behov for hjælp, skalkommunen vurdere behovet for andre løsninger.anbefaling 26Kommissionen anbefaler, at medarbejderne i hjem-meplejen er fagligt klædt på til at håndtere teknolo-gierne og til at introducere dem over for borgerne.anbefaling 27Kommissionen anbefaler, at der sker en systematiskopsamling af viden om kommunale erfaringer medudvikling og implementering af velfærdsteknologierog digitale løsninger på hjemmehjælpsområdet.

organisering og ledelseanbefaling 13Kommissionen anbefaler, at kommunerne sikrerhyppig og relevant opfølgning og dialog mellemmyndighed og leverandør i borgerforløbet.anbefaling 14Kommissionen anbefaler, at kommunerne begrænserden detaljerede styring af tid og enkeltydelser medhenblik på at sikre større fleksibilitet og mere plads tilfaglighed i mødet mellem borger og medarbejder.anbefaling 15Kommissionen anbefaler, at kommunernes organi-sation og ledelse effektivt og tydeligt understøtteren rehabiliterende indsats med tværfaglige og sam-menhængende borgerforløb.

Kommissionen anbefaler, at kommunerne udarbej-der en samlet handleplan for indsatsen over for æl-dre borgere, der har komplekse behov og modtagerflere forskellige kommunale ydelser – fx både hjem-mepleje, hjemmesygepleje og træning.Digital velfærdanbefaling 24Kommissionen anbefaler, at de relevante myndighe-der kontinuerligt har fokus på at udnytte de perspek-tiver og potentialer, som er forbundet med brug afMedarbejdernes kompetenceranbefaling 20Kommissionen anbefaler, at det fremadrettet sik-res, at medarbejderne hos både kommunale ogprivate leverandører har de nødvendige fagligekompetencer og relevante uddannelser til at ud-føre de nye opgaver på hjemmehjælpsområdet.velfærdsteknologi og digitale løsninger på hjemme-hjælpsområdet.

Den frivillige sociale indsatsanbefaling 28Kommissionen anbefaler, at der både nationalt ogkommunalt fortsat arbejdes for at skabe gode ram-mer for den frivillige sociale indsats på ældreområdet.anbefaling 29Kommissionen anbefaler, at kommunerne løbendehar fokus på at inddrage foreninger, organisationerog øvrige frivillige i indsatsen over for ældre borgerei eget hjem.

Kapitel 3.

ÆLDrEgrUppEN- I Dag og I frEMtIDENKapitlet præsenterer fakta om ældregruppen i dag og i fremtiden.Der ses på den demografiske udvikling og på de ældres helbred,økonomi, boligsituation og sociale forhold.

24 / ÆlDregruppen – i Dag og i fremtiDen

ÆlDregruppen – i Dag og i fremtiDen / 25

taBEL 3.2

De fleste modtagere af hjemmehjælp befinder sig ide ældste aldersgrupper i befolkningen. Det er derforinteressant at se nærmere på, hvad der karakterise-rer ældregruppen, og hvilke udviklingstendenser derser ud til at være. Ældregruppen afgrænses her til atomfatte personer over 65 år, da det er den nuvæ-rende folkepensionsalder. Pensionsalderen forhøjesdog gradvist i de kommende år, og fremtidens65-årige vil derfor som udgangspunkt være på ar-bejdsmarkedet. Dertil kommer, at alder ikke i sig selvsiger noget om den enkelte borgers plejebehov, der ermange andre faktorer, som spiller ind, hvilket også vilfremgå nedenfor. Kapitlet omhandler dermed bådeældre, som er ressourcestærke på en lang rækkepunkter og ikke har brug for hjælp, og ældre, som harbrug for hjælp og støtte i større eller mindre grad.forvENtEt UDvIKLINg I aNtaL pErSoNEr ovEr 65 årMillioner indbyggere1,81,61,41,21,00,80,60,40,20,0201320182023202820332038

fIgUr 3.1

Selvvurderet helbred og funktionsevneSundheds- og sygelighedsundersøgelserne fra Sta-tens Institut for Folkesundhed belyser ældres selvvur-derede helbred. Omkring 68 pct. i aldersgruppen3

ÆLDrES fUNKtIoNSEvNE og HELBrEDStILStaND, 1987-20051987Pct.Andel med god mobilitet1Andel med langvarig sygdom2

1994

2000

2005

43,655,2-

47,359,526,7

56,259,926,0

62,653,582,5

65-84-årige vurderer, at de har et godt eller virkeliggodt helbred. 23 pct. vurderer eget helbred til at værenogenlunde, og 10 pct. vurderer, at eget helbred er dår-ligt eller meget dårligt. Omkring 86 pct. af de ældre vur-2043––85+2048

Andel med meget hæmmendelangvarig sygdom3

derer, at de er friske nok til at gøre, hvad de har lyst til,mens 14 pct. mener, at de kun af og til eller aldrig følersig friske nok.

anm:Fra 1987 til 2000 på baggrund af 67+ årige, i 2005 på baggrund af 65+ årige.1) God mobilitet er defineret ved personer der svarer, at de uden besvær kangå 400 meter uden at hvile, gå en etage op eller ned af en trappe uden at hvile ogbære 5 kg (fx svarende til en indkøbspose). 2) Sygdom af mindst 6 månedersvarighed. 3) Langvarig sygdom som opfattes som meget hæmmende.Kilde:Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 (SUSY 2005), Statens Institutfor Folkesundhed.

––65-100+

––65-74

––75-84

Kilde:Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning.

Selvvurderet funktionsevneMed alderen falder andelen, der vurderer eget helbredfor modtagere af hjemmehjælpI det følgende ses der nærmere på det fysiske funkti-onsniveau for personer, der modtager hjemmehjælp.Figur 3.2 viser, hvor stor en del af borgerne, der angiverat have brug for hjælp til en række dagligdagsaktivite-ter. Det ses, at meget få er afhængige af hjælp til spis-ning, toiletbesøg og personlig hygiejne (fx at børstetænder, rede hår, barbere sig og vaske sig i ansigtet).taBEL 3.1SELvvUrDErEt HELBrED BLaNDt65-84-årIgE MÆND og KvINDEr, 2005.65-74 årPct.Selvvurderet helbred(virkelig godt eller godt)Mænd72,691,0Kvinder68,686,275-84 årMænd65,082,1Kvinder60,582,567,686,3fIgUr 3.2MoDtagErE af HJEMMEHJÆLp MED BrUgfor HJÆLp tIL DagLIgDagSaKtIvItEtErI alt

Det er vigtigt at være opmærksom på, at plejebeho-vet ikke nødvendigvis stiger i samme omfang som an-tallet af personer med en given alder. Som det beskri-ves i de følgende afsnit, vil mange af de over 65-årigevære sunde og raske og ikke mindst være på arbejds-markedet som følge af en stigende pensionsalder, jf.afsnit om folkepensionsalderen. Der er dermed ikke endirekte sammenhæng mellem udviklingen i antallet afældre og antallet i målgruppen for hjemmehjælp, hvil-ket også bekræftes af de senere års udvikling påhjemmehjælpsområdet.

som virkeligt godt eller godt, og det samme gælder an-delen, som føler sig friske nok til at gøre, hvad de har lysttil. Det selvvurderede helbred varierer ligeledes mellemkønnene. Således har mænd en mere positiv vurderingaf eget helbred end kvinder, og en større andel af65-74-årige mænd end kvinder vurderer, at de er friskenok til at gøre, hvad de har lyst til, jf. tabel 3.1.

Demografisk udviklingDet er velkendt, at den demografiske udvikling inde-bærer, at der i fremtiden bliver flere ældre og færreyngre i befolkningen. Ifølge Danmarks Statistiks be-folkningsprognose vil antallet af ældre i Danmarkvokse markant de næste 30 år. Stigningen i ældre-andelen er dog mindre udtalt i Norden end i de flesteandre lande. Eksempelvis er ældreandelen i Japan idag nogenlunde den samme, som den forventes atvære i Danmark i 2050.2De fleste modtagere af hjemmehjælp er over 75 år.Antallet af personer over 75 år vil være mere endfordoblet i år 2050 i forhold til antallet i dag. Der vilsåledes være ca. 909.000 personer over 75 år i2050, hvor der i 2013 er ca. 406.000 personer over75 år, jf. figur 3.1.

Der er også kun en lille andel, som ikke er selvhjulpnemed hensyn til at flytte sig fra seng til stol og bevægesig rundt indendørs. En lidt større andel har brug forhjælp til påklædning. Ca. en tredjedel af borgerne harbesvær med gå på trapper uden hjælp, mens en fjerde-del har brug for hjælp til badning.

HelbredDe ældres helbred og funktionsniveau har afgørendebetydning for plejebehovet, og netop på dette punktviser udviklingen i en række indikatorer tegn på for-bedringer hos flere og flere ældre. Funktionsevnenved bestemte alderstrin vokser således i takt med, atlevetiden forlænges. Der er dog også områder, hvorder ikke ses samme positive udvikling i og med, atforekomsten af kroniske sygdomme og demens sti-ger med alderen.

Føler sig frisk nok til at gøre,hvad man har lyst til

Kilde:Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 (SUSY 2005),Statens Institut for Folkesundhed.

Andelen af personer over 65 år, der selv vurderer, atde har et godt helbred, er steget siden 1987, jf. tabel3.2. Det dækker over, at andelen af ældre med godmobilitet er steget fra knap 44 pct. i 1987 til knap 63pct. i 2005, andelen af ældre med langvarig sygdomer faldet, og andelen af ældre, der føler sig hæmmetaf langvarig sygdom, er ligeledes faldet.

PåklædningGå på trapperIndendørs mobilitetBadningToiletbesøgPersonlig hygiejneForflytning fra seng til stolSpisning05101520253035

Kilde:Rostgaard, Tine m.fl. (2013). Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp. Der skaldog tages forbehold for, at undersøgelsen ikke er fuldt repræsentativ, idet de svageste æl-dre er lidt underrepræsenteret. Desuden anføres det i undersøgelsen, at ældre godt kanhave behov for hjemmehjælp, selvom de ikke angiver nedsat funktionsevne. Dels er der entendens til, at ældre underrapporterer nedsat funktionsevne, dels er der en række faktorer,som der ikke spørges ind til i undersøgelsen, men som de ældre godt kan få hjælp til.

2 /Statistics Japan: Statistical Year Book 20123 /http://www.sifolkesundhed.dk/upload/aeldrebefolkn_sundhedstilst.pdf. Der kan være en tendens til at svare mere positivt, end helbredet måske tilsiger. Selvvurderethelbred er ikke desto mindre en god indikator og gør det muligt at differentiere mellem forskellige grupper.

26 / ÆlDregruppen – i Dag og i fremtiDen

ÆlDregruppen – i Dag og i fremtiDen / 27

restlevetid med og udenfunktionsbegrænsningDe ældres forbedrede funktionsevne og helbredstil-stand afspejler sig også i den forventede restlevetidog antallet af år, ældre forventes at leve med funkti-onsbegrænsninger. Fra 1994 til 2010 er antallet afforventede leveår for 60-årige steget for bådemænd og kvinder. Samtidig er antallet af år medfunktionsbegrænsning faldet eller uændret for hen-holdsvis kvinder og mænd, jf. figur 3.3.a og 3.3.b.fIgUr 3.3.aAntAl restleveår med og uden funktionsbegrænsningfor 60-årige mændRestleveår252015105013,414,715,516,44,44,14,34,3

Figur 3.4. Andelen af mænd og kvinder på 65 år ogderover, der vurderer deres helbred til at være frem-ragende, vældig godt eller godt fordelt på højest op-nået uddannelsesniveau, 2010.

hvornår der bliver behov for hjemmehjælp, udskudt,hvilket afspejler sig i de senere års betydelige fald i an-delen af ældre, der modtager hjemmehjælp.Den gennemsnitlige ældre modtager af hjemmehjælp

fIgUr 3.4aNDELEN af MÆND og KvINDEr på 65 år og DErovEr,DEr vUrDErEr DErES HELBrED tIL at vÆrE frEMragENDE,vÆLDIg goDt ELLEr goDt forDELt på HøJESt opNåEtUDDaNNELSESNIvEaU, 2010.Mænd8073848685

var i 2011 81 1/2 år.7Hvis antallet af restleveår medfunktionsbegrænsninger antages at forblive uændret,og det ligeledes forsimplet antages, at alderen for dengennemsnitlige ældre modtager af hjemmehjælp sti-ger i samme takt som den forventede levealder for en65-årig, så vil den gennemsnitlige ældre hjemme-hjælpsmodtager være 86 år i 2050.Det bliver en væsentlig ambition for fremtidens ind-sats på hjemmehjælpsområdet at understøtte denpositive udvikling, hvor antallet af år med funktions-begrænsninger ikke kun forbliver uændret, men falder– som der blandt kvinderne er set en tendens til siden

1009080706050403020100

I 2010 kunne en mand på 60 år således forvente atleve knap 3 år længere end i 1994, og tilsvarende erden forventede restlevetid for 60-årige kvinder i pe-rioden 1994 til 2010 steget godt 2 år. Begge køn le-ver flere år uden funktionsbegrænsning, og de ældreer dermed i stand til at klare sig selv i længere tid.Perioden med funktionsbegrænsning er desudenfaldet en smule for kvinder og stort set uændret formænd. Den længere levetid betyder således ikke, atman har flere år med plejebehov.Ulighed i sundhedDer er generelt en tendens til, at ældre med en kortuddannelse har en kortere restlevetid end ældremed en længere uddannelse.4Forskellen i restlevetid

1009080706050403020100GrundskoleKort videregåendeLang videregående6877

Kvinder778284

1994. Det bør også være ambitionen, at uligheden isundhed reduceres. Der kan således være særliggrund til at have fokus på de grupper (særligt de kort-uddannede), der ikke har oplevet den samme sund-hedsmæssige fremgang som den øvrige del af befolk-ningen.Indsatsen på bl.a. hjemmehjælpsområdet skal væremed til at understøtte og forøge den sunde aldring,

1994

2000

2005

2010

Med funktionsbegrænsning

Uden funktionsbegrænsning

Anm.:For 2010 er anvendt forventet middellevetid samt forudsatuændret antal rest-leveår med funktionsbegrænsning i forhold til2005-undersøgelsen.kilde:Ekholm et al, 2006 og Danmarks Statistik.

fIgUr 3.3.BaNtaL rEStLEvEår MED og UDEN fUNKtIoNSBEgrÆNSNINgfor 60-årIgE KvINDErRestleveår252015105019942000200520108,37,37,47,4

har været stigende de sidste 25 år, og det er isærrygning og alkohol, der kan forklare den stigendeulighed.5Blandt personer over 65 år er andelen afrygere, overvægtige og fysisk inaktive større blandtlavt uddannede sammenlignet med højt uddannede.Der er derimod en større andel, der overskrider højri-sikogrænsen for alkoholindtag blandt personer over65 år med lang uddannelse end blandt personer medkort uddannelse.6Figur 3.4 viser sammenhængen mellem uddannel-sesniveau og selvvurderet helbred for personer over65 år. Det ses, at personer over 65 år med kort ud-dannelse i mindre grad vurderer deres helbred til atvære fremragende, vældig godt eller godt sammen-lignet med personer med lang uddannelse.

Kort uddannelseMellemlang videregående

således at den enkelte ældre får flere gode leveåruden funktionsbegrænsninger og med høj livskvali-tet. Det vil yderligere reducere behovet for pleje vedet givent alderstrin og kan dermed bidrage til yderli-gere at mindske det udgiftspres, der følger af dendemografiske udvikling.

Kilde:Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2013): Ulighed i sundhed.

13,1

14,7

15,6

16,3

forsat fokus på sund aldringSamlet set har den ældre del af befolkningen i de sid-ste knap 15 år oplevet en stigende fysisk funktionsev-ne – de ældre både føler sig raskere og er blevet ra-skere. Udviklingen dækker primært over, at der er sketen væsentlig stigning i antallet af leveår uden funkti-onsbegrænsninger. Således er også tidspunktet for,forekomst af kronisk sygdomDer er også faktorer, der trækker i en anden retningend den positive tendens med sund aldring. Fore-komsten af kronisk sygdom er, som det ses af figur3.5, tiltagende med alderen. Eksempelvis er andelenaf kronisk syge godt 15 pct. for de 45-54-årige, mens

Med funktionsbegrænsning

Uden funktionsbegrænsning

anm.:For 2010 er anvendt forventet middellevetid samt forudsatuændret antal rest-leveår med funktionsbegrænsning i forhold til2005-undersøgelsen.Kilde:Ekholm et al, 2006 og Danmarks Statistik.

4 /Sundhedsstyrelsen (2011): Ulighed i sundhed – årsager og indsatser.5 /K. Juel & M. B. Kock, Statens Institut for Folkesundhed (2013): Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år..6 /Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2013): Ulighed i sundhed.

7 /Særkørsel fra Danmarks Statistik.

28 / ÆlDregruppen – i Dag og i fremtiDen

ÆlDregruppen – i Dag og i fremtiDen / 29

andelen af borgere, der lever med kronisk sygdom, er 50pct. for de 65-74-årige og ca. 66 pct. for de 75+ årige.At forekomsten af kroniske sygdomme er stigendemed alderen, peger i retning af, at antallet af kroni-kere vil stige i takt med, at vi lever længere. Det erdog vigtigt at være opmærksom på, at den forebyg-gende indsats og mulighederne for at leve godt meden kronisk sygdom har betydning for, hvordan stig-ningen i antallet af kronikere vil påvirke fremtidensplejebehov.fIgUr 3.5aNDEL pErSoNEr MED KroNISK SygDoMforDELt på aLDErSgrUppEr, år 2010.Andel , pct.1009080706050403020100År 18-3435-4445-5455-6465-7475-8485+KronikereØvrige befolkning

sådanne forbedringer må antallet af personer meddemens i grove træk forventes at følge den demo-grafiske udvikling. En simpel fremskrivning af antalletaf demente forudsiger, at antallet af personer meddemens vil være fordoblet omkring år 2035.8I 2009 vurderede kommunerne, at ca. 25 pct. af allemodtagere af hjemmehjælp havde en demenssyg-dom.9Demens udgør således allerede i dag en væ-sentlig udfordring i hjemmeplejen, og denne udfor-dring må forventes at blive større i fremtiden.taBEL 3.3frEMSKrIvNINg af pErSoNEr, DEr LIDEr af DEMENS-SygDoMME HoS 65+ årIgE I DaNMarK 2009-2040Andel dementei 2009 (pct.)Alder65-69 år70-74 år75-79 år80-84 år85-89 år90-94 år95+ årI altKilde:EuroCoDe samt Danmarks Statistik.Mænd1,83,27,014,520,929,232,4Kvinder1,43,87,616,428,544,448,820094.4677.42711.55318.52618.74911.4793.62475.825Antaldemente20205.09211.27817.29222.77721.18615.4626.45999.54620405.48912.00621.74235.31040.90439.57920.667175.697

75-84-årige er den gennemsnitlige indlæggelsestidfaldet fra 7,6 til 4,6 dage, mens den for de +85-årigeer faldet fra 8,3 til 4,9 dage.Fra 2002 til 2011 er der samtidig sket en betydeligstigning i antallet af ambulante besøg for de ældre.For de 75-84-årige og +85-årige er antallet af am-bulante besøg eksempelvis øget med henholdsvis 61pct. og 82 pct.Forandringerne i sundhedsvæsenet betyder, at æl-dre borgere i eget hjem kan have mere kompleksepleje- og behandlingsbehov end tidligere. Det stillernye krav til den pleje og behandling, som udføres påhjemmehjælpsområdet. Samtidig stiller udviklingenkrav til en tæt koordination mellem hjemmehjælpenog hjemmesygeplejen.

folkepensionsalderDen forventede længere levetid og muligheden forflere aktive år på arbejdsmarkedet afspejler sig i tilba-getrækningsreformen fra 2011, der betyder, at folke-pensionsalderen forhøjes med 1/2 år om året i perio-den 2019-2022. Folkepensionsalderen vil dermedvære 67 år i 2022. Det følger ligeledes af tilbagetræk-ningsreformen, at folkepensionsalderen fremover viløges gradvist i takt med, at danskernes levetid stiger.Med den nuværende levetidsprognose vil folkepensi-onsalderen være forhøjet til 70 år i 2040.Fremtidens ældre kan se frem til at leve længere,men den forventede øgede levetid vil ikke betyde, atman kan forvente flere leveår som folkepensionist,tværtimod. Med en folkepensionsalder på 65 år i 2012og en forventet levetid ved folkepensionsalderen påknap 83 1/2 år udgør den forventede periode med fol-kepension knap 18 1/2 år i 2012. I 2040 forventes fol-kepensionsalderen at være 70 år og den forventedelevetid godt 87 år. Dermed udgør den forventede pe-riode med folkepension godt 17 år i 2040.

taBEL 3.4gENNEMSNItLIg LIggEtID og aNtaL aMBULaNtE BESøg 2002-2011gennemsnitlig liggetid, dage65-74 år 75-84 år200220032004200520066,56,15,85,65,45,15,04,64,37,67,26,86,66,36,05,95,34,985+ år8,37,87,47,26,96,56,45,75,2antal ambulante besøg65-74 år721.712788.486826.920871.592933.9371.042.1031.072.8591.238.5401.311.32975-84 år505.776550.956577.997604.146630.505664.543670.325750.884778.76985+ år118.074129.564138.279146.967158.557169.546174.852198.855208.601

Kilde:SSI og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

fIgUr 3.6foLKEpENSIoNSaLDEr og forvENtEtLEvEtID vED foLKEpENSIoNSaLDErÅr9085807570656020122016202020242028203220362040

DemensDemenssygdomme er hyppige blandt den ældre delaf befolkningen, og medmindre der opdages en ef-fektiv behandling mod demens, kan det også forven-tes at være tilfældet i fremtiden.Det anslås i dag, at mere end en femtedel af de bor-gere, som lever til 85 års-alderen, vil få en demens-sygdom. Godt 80.000 borgere lever med en de-menssygdom i Danmark. Det vides ikke, hvor storeforbedringer der kan opnås gennem forebyggelseeller eventuelle medicinske gennembrud, men uden

Mere komplekse behovblandt ældre i eget hjemDer er i de sidste godt 10 år sket mange forandringeraf det danske sundhedsvæsen. På sygehusene ersåvel sengekapaciteten som indlæggelsestiden re-duceret, og samtidig har der været en vækst i deambulante aktiviteter. Der forventes en yderligerereduktion i sengekapaciteten på sygehusene overde næste år.Det fremgår af tabel 3.4, at indlæggelsestiden forældre er faldet i perioden 2002 til 2011. For de

2007200820092010

2011

4,1

4,6

4,9

1.395.955

814.520

214.935

Kilde:Statens Serum Institut, Sektor for National Sundhedsdokumentation ogForskning.

––FolkepensionsalderKilde:Finansministeriet.

––Forventet levetid ved folkepensionsalder

8 /Kortlægning af demensområdet i Danmark 2010.9 /KL (2009). Kvalitet i kerneydelserne. De kommende års udfordringer på demensom-rådet.

30 / ÆlDregruppen – i Dag og i fremtiDen

ÆlDregruppen – i Dag og i fremtiDen / 31

økonomiFor personer over 65 år er den primære indkomstkildepensioner. Gruppen af ældre har generelt en lavereindkomst end personer i den erhvervsaktive alder,men denne indkomstforskel mellem pensionister ogerhvervsaktive er mindsket i de seneste 8-10 år. Dekommende ældre har i højere grad end tidligere år-gange selv sparet op til alderdommen. Det skyldesikke mindst indførelsen af arbejdsmarkedspensioner-ne i 1980’erne, men også det forhold, at mange harsuppleret med private pensionsordninger. Den øge-10

taBEL 3.4ULIgHED I DISpoNIBLE INDKoMStEr 2000 og 20082000Median-indkomst,151.000 kr.I alt15-64 år65-74 år75-90 år143151116103Gini-koefficient,pct.25,324,323,720,1Median-indkomst,1.000 kr.1942051671412008Gini-koefficient,pct.29,228,428,022,3

formueUd over indkomsten er også formuerne af væsentligbetydning for de ældres økonomiske vilkår. Her ad-skiller de ældre sig fra yngre årgange ved at væreden gruppe, der har de største nettoformuer i Dan-mark.16Og mens nettoformuen17er skrumpet for per-soner under 60 år i perioden 1997-2012, har perso-ner over 60 år oplevet reale fremgange i netto-formuerne i samme periode.18Der er dog en storspredning i formuerne inden for hver aldersgruppe.Spredningen er størst blandt de over 80-årige. De25 pct. af de over 80-årige, der har de største for-muer, har en gennemsnitlig nettoformue på ca. 2,7mio. kr., mens de 25 pct. af de over 80-årige, som

fIgUr 3.8aNDELEN I EgEt HJEM forDELt på aLDErSgrUppEr 2006-2012.Andel , pct.1009080706050403020100200665-74 år20072008200980-84 år201085-89 år2011201290+ år

anm.:Tallene er beregnet ud fra ækvivalensindkomster(justeret for husstandsstørrelse og – sammensætning).Kilde:Danmarks Statistik (2011): Temaartikel Statistisk tiårsoversigt 2011.

de udbredelse af arbejdsmarkedspensioner og privatepensionsopsparinger vil betyde, at fremtidens ældre ibetydelig grad vil bidrage med skatteindtægter frapensionsudbetalingerne, mens det hidtil primært harværet den erhvervsaktive del af befolkningen, der harbidraget til skatteindtægterne.11IndkomstDe ændrede indkomstforhold for pensionister slårallerede nu igennem for de yngste årgange og bi-drager til et billede af en økonomisk mere differen-tieret ældregruppe. Den øgede pensionsopsparingbetyder, at den ulighed, der var gældende i den er-hvervsaktive alder, i højere grad videreføres til pen-sionsalderen.For befolkningen generelt er uligheden målt ved gini-koefficienten steget med 3,9 procentpoint fra 2000til 2008. Den største stigning er sket i gruppen af65-74-årige (4,3 procentpoint), mens de 15-64-åri-ge har oplevet en stigning på 4,1 procentpoint. Stig-ningen i ginikoefficienten er mindst for de 75-90-åri-ge (2,2 procentpoint). Det er dog forventningen, atuligheden blandt gruppen af ældre vil falde igen, ef-terhånden som flere og flere pensionister vil opleveat have indbetalt til arbejdsmarkedspensioner gen-nem et helt arbejdsliv.

75-79 år

Kilde:Danmarks Statistik, Statistikbanken tabel RESI01 og FOLK2.

Modtagere af hjemmehjælp har generelt en lidtlavere indkomst end ældrebefolkningen som hel-hed. Forskellen i disponibel indkomst er størst forde 65-74-årige, men udjævnes for de ældre al-dersgrupper, jf. figur 3.7.fIgUr 3.7DISpoNIBEL INDKoMSt forDELt på aLDEr250.000200.000150.000100.00050.0000

har de laveste nettoformuer, i gennemsnit har ennettoformue på knap 4.000 kr. i 2012.19

BoligDe fleste ældre bor i eget hjem,20men jo ældre maner, jo større er sandsynligheden for, at man bor i ple-jebolig. Udviklingen går i retning af, at flere ældre bli-ver boende i eget hjem i længere tid. Ændringen erstørst for de ældste aldersgrupper. Andelen af85-89-årige i eget hjem er således steget fra 80pct. til 86 pct. i perioden 2006-2012. I samme peri-ode er andelen af de over 90-årige i eget hjem ste-get fra 63 pct. til 70 pct.

familie og socialt netværkDe ældres samlivsforhold ændres med alderen. Blandtde yngre ældre er de fleste gift eller samboende, menmed alderen bliver flere enlige. Det er især kvinderne,der overlever deres ægtefælle og dermed lever alene ialderdommen, både fordi kvinder lever længere, ogfordi manden gennemsnitligt er den ældste i parforhol-det. Der er over dobbelt så mange kvinder som mændover 85 år.De ældre har generelt tætte familiebånd. Mange har

En relativt lille del (ca. 3 pct.) af de over 65-årige i eget65-7475-79Befolkningen80-8485-89Hjemmehjælpsmodtagere+90

børn og børnebørn, der bor relativt tæt på, og som deser jævnligt. Der er ikke tydelige tendenser til ændringeri familierelationerne, hverken på tværs af aldersgruppereller over tid. De ældre, der modtager hjemmehjælp, erogså ofte sammen med deres børn, men kontakten ermindre hyppig end hos ældrebefolkningen generelt.23

hjem bor i ældreboliger. Der er flest blandt de ældstealdersgrupper. 11 pct. af de over 85-årige bor såledesi ældrebolig. Andelen, der bor i ældrebolig, har liggetnogenlundestabiltoverdeseneste7år.21Blandt modtagere af hjemmehjælp i eget hjem er an-delen, der bor i ældrebolig, på ca. 20 pct. og dermedhøjere end for ældrebefolkningen som helhed.22

anm.:Ækvivaleret disponibel indkomst (bruttoindkomst inkl.nettorenteudgifter, aktieindkomst samt ’imputeret afkast afegen bolig’ fratrukket skat og pensionsfradrag).Kilde:Egne beregninger i Lovmodellen, 2010.

16 /Danmarks Statistik (2012): 65+ Et portræt af de ældres liv, arbejdsliv og sociale situation, Danmarks Statistik (2011): Temaartikel Statistisk tiårsoversigt 2011, AE v.Jonas Schytz Juul (2012): De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formue.17 /Nettoformuen er opgjort som nettoværdien af ”frie” midler i pengeinstitutter og real-kreditinstitutter samt værdien af boligen. Pensionsformuen er således ikkemedregnet, ligesom evt. værdier af andelsbolig, bil, båd, kontanter mv. ikke er med. Den samlede nettoformue for husstanden er fordelt ligeligt på voksnemedlemmer af husstanden. Det sidste tilgængelige dataår er 2010. Oplysninger herfra er fremskrevet til 2012 på indi-vidniveau med den seneste udvikling iboligpriser mv. på detaljeret niveau.18 /Udviklingen dækker dog over, at alle aldersgrupper havde kraftig fremgang i nettoformuerne frem til og med 2007, hvorefter der har været store fald for allealdersgrup-per i takt med boligprisernes fald.19 /AE v. Jonas Schytz Juul (2012): De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formue.20 /Betegnelsen eget hjem dækker over personer, der ikke bor i plejebolig, plejehjem, friplejebolig og lignende. Ældreboliger er dermed omfattet af definitionen eget hjem.10 /Danmarks Statistik (2012): 65+ Et portræt af de ældres liv, arbejdsliv og sociale situation.11 /Danmarks Statistik (2011): Temaartikel Statistisk tiårsoversigt 2011, Forsikring & Pension (2012): Pensionisterne betaler for sig selv.12 /Gini-koefficienten er et mål for den relative ulighed i indkomstfordelingen. Jo højere ginikoefficient, desto højere er indkomstuligheden.Er gini-koefficienten 0, har alle samme indkomst. Er den 100, har én person al indkomst.13 /Danmarks Statistik (2011): Temaartikel Statistisk tiårsoversigt 2011.14 /Regeringen (2005): National Strategy Report on the Danish Pension System.15 /Medianindkomsten angiver, at 50 pct. af befolkningsgruppen har lavere indkomster, og 50 pct. har højere indkomster end medianindkomsten.21 /Danmarks Statistik22 /T. Rostgaard, M. Højmose Andersen, S. L. Clement og S. Rasmussen (2013): Om-sorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp. Der skal dog tages forbehold for, atunder-søgelsen ikke er fuldt repræsentativ, idet de svageste ældre er lidt underrepræsenteret.23 /H.H. Lauritzen, R.N. Brünner, P. Thomsen og M. Wüst, SFI (2012): Ældres ressour-cer og behov, Danmarks Statistik (2012): 65+ Et portræt af de ældres liv,arbejdsliv og sociale situation, T. Rostgaard, M. Højmose Andersen, S. L. Clement og S. Rasmussen (2013): Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp. Der skaltages forbehold for, at forskelle i undersøgelsesdesign kan påvirke resultatet, når der sammenlignes mellem 2 forskellige undersøgelser.

32 / ÆlDregruppen – i Dag og i fremtiDen

ÆlDregruppen – i Dag og i fremtiDen / 33

Ud over familien består det sociale netværk også afvenner og bekendte. Mange ældre har venner, somde har kendt siden ungdomsårene, men også nyevenskaber kommer til, og der er en tendens til, atældre i dag er blevet bedre til at danne nye venska-ber end tidligere.24Med alderen oplever mange æl-dre, at styrken i det sociale netværk og antallet afaktiviteter aftager. Dels pga. tab af ægtefælle, fa-miliemedlemmer og venner. Dels pga. mindre mobi-litet, som kan gøre det vanskeligere at komme ud.Det er også en del af forklaringen på, at de ældrealdersgrupper oftere føler sig ensomme og ufrivil-ligt alene end de yngre aldersgrupper. Langt de fle-ste ældre på tværs af aldersgrupper oplever dog, atde har nogen i netværket at henvende sig til medpersonlige problemer.25Netværket er for mange også betydningsfuldt, nårdet gælder hjælp i hverdagen. Mange ældre hjæl-per især børn og svigerbørn, men også venner ogbekendte, med praktiske gøremål, og mange ældremodtager også hjælp den anden vej rundt. Når det

gælder den personlige pleje, er det typisk ægtefæl-len eller samleveren, der hjælper til. Mange blandtde kommende ældre, som nu er i 50-60’erne for-venter, at de også i fremtiden vil både yde og mod-tage hjælp i netværket af familier og venner. Deældste og de enlige er mere pessimistiske i forholdtil at kunne få hjælp via netværket, hvilket kanhænge naturligt sammen med, at ægtefælle, fami-liemedlemmer og venner falder fra med tiden. Derer da også flere blandt de ældste, der udelukkendemodtager hjælp fra kommunen.26Blandt modtagere af hjemmehjælp står de ældreog deres eventuelle ægtefælle hovedsageligt selvfor dagligdagsaktiviteter som tøjvask, indkøb, pen-gesager og at komme udendørs. 17 pct. står selv forrengøring, mens de fleste har hjemmehjælpen til atstå for rengøringen. Børn og svigerbørn hjælperisær modtagere af hjemmehjælp med pengesager/offentlige henvendelser, at komme udendørs,transport til behandling, indkøb samt ordne havenog vedligeholdelse af boligen, jf. figur 3.9.fIgUr 3.9

Det er varierende, hvem de ældre helst vil modtagehjælp fra. Når det gælder praktisk hjælp foretrækker45 pct. af de ældre den kommunale hjemmehjælp,mens 31 pct. foretrækker selvbetalt hjælp, og 29 pct.foretrækker hjælp fra familien. Når det drejer sig ompersonlig pleje, foretrækker de fleste (63 pct.) denkommunale hjemmehjælp, mens 22 pct. foretrækkerselvbetalt hjælp og 23 pct. foretrækker familien.27

fremtidens ældreDer bliver flere ældre i fremtiden, og mange af frem-tidens ældre over 65 år kan forventes at være res-sourcestærke på en lang række områder: et godthelbred, et godt arbejde, en god økonomi, et godtsocialt netværk og et aktivt fritidsliv. Fremover måstadig flere ældre borgere dermed forventes at havemere overskud og flere ressourcer til at bevare kon-trollen med og tage ansvar for deres eget liv.

fritidsaktiviteterÆldre generelt er i dag mere aktive end tidligere,hvilket bl.a. kan hænge sammen med et øget fokuspå en aktiv alderdom og en forbedret helbredstil-stand. Men det er forskelligt, hvilke aktiviteter de æl-dre dyrker, og hvor aktive de er. De yngre ældre dyr-ker oftere fysiske aktiviteter/motion end de ældsteældre, men også blandt de yngre ældre er der storforskel på aktiviteten. De er således delt i 2 grupper,hvor den ene gruppe ofte dyrker fysiske aktiviteter/motion, og den anden gruppe stort set aldrig gør.28Desuden er der blandt de nye ældre i langt højeregrad end tidligere en forventning om at bruge friti-den på rejser og oplevelser.29

Samtidig vil der være ældre, som ikke er så ressour-cestærke, og som har langvarige sygdomme. En delaf denne gruppe vil have omfattende og komplekseplejebehov og vil have få eller ingen ressourcer til atklare sig uden hjælp. Alene ud fra viden om stignin-gen i antallet af borgere med demens vil der være envoksende gruppe af svage ældre med komplekseplejebehov.Endelig hører det med til fremtidens ældrebillede, atder som følge af en tendens til stigende ulighed isundhed være ældre, som ikke i samme grad som re-sten af befolkningen oplever en positiv udvikling isundhedstilstanden.

HvEM Står fortrINSvIS for at UDførE EN rÆKKE HvErDagSaKtIvItEtEr

RengøringTøjvaskIndkøbVedligeholde boligOrdne havePengesager ogoff. henvendelseTransport til behandlingKomme udendørs0%

18074313676486620%40%Børn/svigerbørn16207

74414172262015691860%Hjemmehjælp80%Privat købt hjælpAndre12263017132 3

121

9100%

Dig selv, ægtefælle/samlever eller begge

Kilde:T. Rostgaard, M. Højmose Andersen, S. L. Clement og S. Rasmussen (2013): Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp.

24 /H.H. Lauritzen, R.N. Brünner, P. Thomsen og M. Wüst, SFI (2012): Ældres ressour-cer og behov.25 /H.H. Lauritzen, R.N. Brünner, P. Thomsen og M. Wüst, SFI (2012): Ældres ressour-cer og behov26 /Ældre Sagens Fremtidsstudie 2010 (upubliceret artikel).

27 /Ældre Sagens Fremtidsstudie 2010: http://www.aeldresagen.dk/aeldresagen-mener/fremtidsstudie/arbejdsliv/Sider/livetefter.aspx.28 /ÆH.H. Lauritzen, R.N. Brünner, P. Thomsen og M. Wüst, SFI (2012): Ældres ressour-cer og behov.29 /Ældre Sagens Fremtidsstudie 2010: http://www.aeldresagen.dk/aeldresagen-mener/fremtidsstudie/arbejdsliv/Sider/livetefter.aspx. Disse undersøgelser er dogforetaget før Velfærdsreformen 2006, hvor mange havde en forventning om at stoppe ar-bejdslivet ved 60 års alderen eller kort derefter.

Kapitel 4.

HJEMMEHJÆLp I DagKapitlet indledes med et kort tilbageblik på hjemmehjælpens historieog beskriver ellers hjemmehjælpsområdet, som det ser ud i dag.

36 / hjemmehjÆlp i Dag

hjemmehjÆlp i Dag / 37

I dette kapitel ses der nærmere på hjemmehjælpen.Kapitlet indledes med et historisk tilbageblik. Efterføl-gende beskrives de lovgivningsmæssige rammer forhjemmehjælp, og der ses på tildeling af hjemmehjælp idag. Hvem er modtagerne af hjemmehjælp, hvad eromfanget, hvad koster hjemmehjælp, hvad betyderhjælpen for borgernes livskvalitet, og hvordan er bor-gernes tilfredshed med hjemmehjælp?

vurderes, om der fortsat var behov for bistand. Hjem-mehjælpen skulle nu ses som en del af kommunernessociale og sundhedsmæssige virksomhed, og formåletmed den varige hjemmehjælp var at udføre dagligt,praktisk arbejde, som borgeren ikke længere kunne på-tage sig. Ved afgørelsen om, hvorvidt og i hvor stortomfang borgeren kunne ydes hjemmehjælp, skulle derlægges vægt på familiens samlede situation. Hvis kom-munen ikke kunne levere hjemmehjælp, blev der ydet

I de følgende år blev kommunerne forpligtet til atopstille kvalitetsstandarder, der skulle styrke den en-keltes retsstilling, højne kvaliteten samt ensarte for-delingen af ydelserne i den enkelte kommune. Des-uden blev der indført regler om fleksibel hjemmehjælp,som gav borgerne en mulighed for at bytte visitere-de ydelser.Generelt kom der i løbet af 1990’erne mere og merefokus på dokumentation og styring. Regnemaskinermed strimmel blev afløst af elektroniske omsorgssy-stemer, blandt andet ud fra et ønske om øget gen-nemsigtighed og viden om omfang og ressourcefor-brug i hjemmeplejen.I 2003 blev der indført frit valg af leverandør, hvorefteralle hjemmehjælpsmodtagere i eget hjem fik ret til atvælge mellem forskellige leverandører af hjemmehjælp.

Det betød også, at kommunerne nu skulle fastsættepris- og kvalitetskrav til leverandørerne af hjemmehjælp.Endelig ses der i de senere år en tendens til øget kom-pleksitet i opgaveløsningen i hjemmeplejen. Blandt an-det som følge af de mange forandringer af det danskesygehusvæsen, hvor indlæggelsestiden er reduceretog omfanget af ambulante aktiviteter er vokset. Der ersåledes langt fra den husmoderafløsning, som blevydet i 1950’erne til den intensive pleje, som i dag ydes iborgernes eget hjem.

Et historisk tilbageblikHjemmehjælp udspringer af loven om husmoderaf-løsning fra 1949.30Med loven fik kommunerne mulig-hed for at yde husmoderafløsning til private hjem.Husmoderafløsning kunne ydes, når der midlertidigtskønnedes at være behov herfor på grund af hus-moderens sygdom, overanstrengelse, barnefødseleller tilsvarende forhold i hjemmet.I løbet af 1950’erne begyndte en række af landetsstørre kommuner at udvikle en egentlig organiserethjemmehjælp, hvor opgaven typisk var at hjælpehjemmeboende ældre med opgaver som rengøring,vask, byærinder, madlavning, personlig hygiejnesamt af- og påklædning. Det var ikke ualmindeligt, atder eksempelvis blev ydet hjælp til at plukke bær ogsylte, hvis husmoderen var syg og sengeliggende.I 1963 blev alle kommuner, med en frist på 5 år, på-lagt at iværksætte husmoderafløsningsordninger.Samtidig blev kommunerne opmuntret til at udviklehjemmehjælpsordningerne, bl.a. med den begrun-delse, at ældre derved fik mulighed for at blive læn-gere i eget hjem. Hjælpen skulle tage udgangspunkti den enkeltes behov.Med bistandsloven blev reglerne om husmoderafløs-ning og hjemmehjælpsordningerne slået sammen. Manskelnede mellem varig og midlertidig hjemmehjælp.Ved midlertidig hjemmehjælp skulle det efter 3 uger

tilskud til dækning af udgifter til hushjælp.Ældrekommissionsrapporterne fra starten af 1980’-erne satte fokus på en mere fleksibel tilrettelæggel-se af servicen og på at skabe mere velegnede boli-ger på ældreområdet, så der også kunne tageshånd om mere omfattende omsorgsbehov i borge-rens egen bolig. Ældreboligloven blev vedtaget somopfølgning på Ældrekommissionen i 1987 og skabtegrundlag for at tilvejebringe et større og mere flek-sibelt udbud af boliger til ældre, som bedre kunneimødekomme de ældres forskellige behov. Det blevstarten på en markant nedgang i antallet af pleje-hjemspladser til fordel for ældreboliger.Fra den 1. juli 1989 blev bistandsloven ændret, så va-rig hjemmehjælp skulle ydes uden betaling, bl.a. forat fremme samarbejdet mellem hjemmehjælpen oghjemmesygeplejen og sikre større fleksibilitet i ser-viceudbuddet. Siden har den varige hjemmehjælpværet gratis bortset fra en kort periode i 1992, hvorder var betaling for den praktiske hjælp.I 1997 blev bestemmelserne om omsorg, pleje, rådgiv-ning, botilbud og behandling samlet i serviceloven. For-målet var bl.a. at styrke den forebyggende indsats, attilgodese svagtstillede grupper, at styrke den enkeltesansvar og muligheder samt sikre større sammenhæng iregelsættet. Fokus var på at styrke borgerens egneressourcer og netværk og stille krav til den enkelte omaktiv medvirken til at løse egne problemer.

De lovgivningsmæssige rammerI dag fremgår kommunernes forpligtelse til at ydehjemmehjælp af servicelovens § 83. Det følger heraf, atkommunerne skal tilbyde personlig pleje, praktisk hjælpog madservice til personer, som på grund af midlertidig

30 /Kilde til afsnittet: Jørn Henrik Petersen (2008) Hjemmehjælpens historie: Idéer, holdninger, handlinger, Syddansk Universitetsforlag samt J. Agger Nielsen og J. GoulAndersen (2006), Hjemmehjælp - Mellem myter og virkelighed, Syddansk Universitets-forlag.

38 / hjemmehjÆlp i Dag

hjemmehjÆlp i Dag / 39

eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevneeller særlige sociale problemer ikke selv kan udføredisse opgaver.Formålet med hjemmehjælpen er at bidrage til at vedli-geholde fysiske eller psykiske færdigheder samt at af-hjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne eller særlige sociale problemer. Hjem-mehjælpen skal gives som hjælp til selvhjælp og kun tilopgaver, som borgeren ikke selv kan løse. Borgerenskal i videst muligt omfang selv deltage i udførelsen afde opgaver, der gives hjælp til, og hjælpen skal løbendetilpasses borgerens behov.Hjemmehjælp ydes efter en konkret og individuel vur-dering af borgerens behov for hjælp. Serviceloven de-finerer ikke nærmere, hvilke konkrete opgaver kommu-nen er forpligtet til at tilbyde hjælp til, eller hvilketomfang hjælpen skal have. Det bliver således kommu-nernes – og i sidste ende Ankestyrelsens – praksis, derløbende definerer, hvad der konkret omfattes af denkommunale forpligtelse til at yde hjemmehjælp efter

serviceloven. Praksis kan i sidste ende til enhver tid prø-ves ved domstolene.

nemsnit fik i hjælp i 0,8 timer pr. uge.Der har generelt været et fald i antallet af hjemme-hjælpsmodtagere og i det samlede antal visiteredetimer i perioden 2008-2012. Det er især antallet afmodtagere af udelukkende praktisk hjælp og timer-ne hertil, der er faldet, men også antallet af modta-gere af både praktisk hjælp og personlig pleje er fal-det. Antallet af modtagere af udelukkende praktiskhjælp faldt med 16 pct. i perioden, og antallet afmodtagere af både praktisk hjælp og personlig plejefaldt med 15 pct. i perioden. Antallet af modtagere afudelukkende personlig pleje er omvendt steget med2 pct. fra 2008 til 2012. Et tilsvarende billede tegnersig, når det gælder timetallet, hvor det samlede antalvisiterede timer pr. uge faldt med 32 pct. inden forpraktisk hjælp, mens faldet udgjorde 12 pct. inden forpersonlig pleje i perioden.Det er ikke muligt at lave en fuldt ud sammenligneligopgørelse af tallene i en længere tidsperiode somfølge af forskellige databrud. En opgørelse af antalletaf modtagere og visiterede/leverede timer i perio-den 1999-2005 viser dog følgende udvikling: Antal-let af modtagere af udelukkende personlig pleje steg

tallet af visiterede timer, ses det, at antallet af timertil praktisk hjælp faldt med 31,7 pct., mens antallet aftimer til personlig pleje steg med 19,7 pct. i perioden1999-2005.33Der er flere forklaringer på denne udvikling i antalletaf modtagere af hjemmehjælp. En del af forklaringener, at de ældre har fået et bedre helbred. Bl.a. viser enundersøgelse fra 2012, at faldet i andelen af62-77-årige, der modtager hjemmehjælp i perioden1997-2007, kan forklares med, at levevilkårene erblevet bedre for aldersgrupperne, og behovet forhjælp dermed er blevet mindre.34Det fortsatte fald fra 2008 kan formentlig også for-klares med en generel opstramning af tilkendelseskri-terierne i kommunerne og en øget fokusering på re-habilitering og princippet om hjælp-til-selvhjælp – etprincip, som ikke tidligere har været så meget i fokus.Med det øgede fokus på rehabilitering, herundertræning, som en del af tilbuddet på hjemmehjælps-området bliver det relevant at se på udviklingen i an-tallet af modtagere af træningsydelser efter service-lovens § 86. Der er nemlig en del kommuner, somtildeler rehabilitering efter § 86 frem for efter hjem-mehjælpsbestemmelsen i § 83.taBEL 4.2

ModtagereI 2012 var der ca. 133.000 modtagere af varig hjemme-hjælp i eget hjem31over 65 år.32Hver uge blev der i gen-nemsnit ydet ca. 470.000 timers personlig pleje ogpraktisk hjælp til denne gruppe af modtagere.Der har siden 2008 været et fald i antallet af modtage-re af hjemmehjælp – både med hensyn til modtagereaf praktisk hjælp og modtagere af personlig pleje. Detsamlede antal visiterede timer har ligeledes været fal-dende i perioden fra 2008 til 2012.Det gennemsnitlige antal visiterede timer pr. uge pr.modtager har imidlertid ligget nogenlunde stabilt i peri-oden. Hjemmehjælpsmodtagere over 65 år i eget hjemfik i 2012 gennemsnitligt hjælp 3,6 timer om ugen. Igennemsnit fik modtagere af personlig pleje hjælp i 5,5timer pr. uge, mens modtagere af praktisk hjælp i gen-

taBEL 4.1aNtaL MoDtagErE af HJEMMEHJÆLp, aNtaL vISItErEDE tIMEr I aLt og vISItErEDE tIMEr pr. MoDtagEr ovEr 65 år I EgEt HJEM2008Modtagere af hjemmehjælp i altModtagere der udelukkende modtager personlig plejeModtagere der udelukkende modtager praktisk hjælpModtagere af både personlig pleje og praktisk hjælpVisiterede timer i alt pr. ugeVisiterede timer til personlig pleje, i alt pr. ugeVisiterede timer til praktisk hjælp, i alt pr. ugeVisiterede timer i alt pr. uge pr. modtagerVisiterede timer til personlig pleje pr. uge pr. modtagerVisiterede timer til praktisk hjælp pr. uge pr. modtagerKilde:Danmarks Statistik, Statistikbanken tabel AED06, AED021 og AED022.154.57114.41974.60665.547558.742430.353128.3893,75,50,92009153.66914.48574.38364.801553.260433.707119.5533,75,60,92010148.95514.47571.29763.184539.563426.914112.6493,75,60,82011140.27614.25267.07658.948487.221387.98199.2403,55,50,82012132.81014.74562.48455.582466.175378.27287.9033,65,50,8

med 10,5 pct., antallet af modtagere af både person-lig pleje og praktisk hjælp steg med 13,2 pct., mensantallet af modtagere af udelukkende praktisk hjælpfaldt med 2,9 pct. i 1999-2005. Når det gælder an-

aNtaL MoDtagErE af gENoptrÆNINg/vEDLIgEHoLDELSEStrÆNINg EftEr SErvIcELovENS § 86.2004Genoptræning/vedligeholdelses-træning efter § 8623.945200525.110200629.893200729.0802008-2009-201030.929201125.626201225.018

anm.:Der foreligger kun oplysninger for hhv. 34 og 38 kommuner i 2008 og 2009, hvorfor det ikke er muligt at oplyse antallet for hele landet.Tallene er ikke fuldt ud sammenlignelige før og efter 2008 pga. ændret indberetningsmetode. Tallene er inkl. personer under 65 år og beboere i plejeboliger.Kilde:Danmarks Statistik, Den Sociale Ressourceopgørelse for ældreområdet 2004-2007 og Statistikbanken tabel AED08.

31 /Betegnelsen eget hjem dækker over personer, der ikke bor i plejebolig, plejehjem, friplejebolig og lignende, og som dermed er omfattet af reglerne om frit valg afleve-randør af hjemmehjælp. Ældreboliger er dermed omfattet af definitionen eget hjem.32 /Der var desuden ca. 25.000 personer under 65 år, der modtog varig hjemmehjælp i eget hjem i 2012.

33 /J. Agger Nielsen & J. Goul Andersen (2006): Hjemmehjælp – Mellem myter og vir-kelighed.34 /Hansen, Eigil Boll (2012). Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år.

40 / hjemmehjÆlp i Dag

hjemmehjÆlp i Dag / 41

Man skal generelt være forsigtig med sammenligningaf tal før og efter kommunalreformen i 2007, og dermangler desværre også tal for 2008 og 2009.I tabel 4.2 ses en stigning i antal modtagere af træ-ningsydelser efter § 86 fra 2004 til 2007, mens an-tallet af modtagere af træningsydelser har væretfaldende fra 2010 til 2012. Omlægningen af indsat-sen i kommunerne med øget fokusering på rehabili-tering kan således ikke aflæses af tallene for modta-gere af træningsydelser efter § 86. Det bemærkesdog, at tallene ikke kan sammenholdes direkte medantallet af modtagere af hjemmehjælp i tabel 4.1, datallene for modtagere af træningsydelser både dæk-ker personer i eget hjem og personer, der bor i pleje-bolig mv. samt personer under 65 år.aldersfordelingDet er især den ældste del af befolkningen, der mod-tager hjemmehjælp. Blandt de 85-89-årige, der bori eget hjem, var der 50 pct., og blandt de over 90-åri-ge, der bor i eget hjem, var der 84 pct., der modtoghjemmehjælp i 2012, mens det gjaldt 15 pct. af helebefolkningen over 65 år. Andelen af de over 65-åri-ge, der modtager hjemmehjælp i eget hjem, har væ-ret faldende for alle aldersgrupper i de senere år.Der er relativt flest hjemmehjælpsmodtagere i denældste aldersgruppe over 90 år, men antalsmæs-sigt er der flest hjemmehjælpsmodtagere i alderen80-89 år.

Gennemsnitsalderen for hjemmehjælpsmodtagereover 65 år er 81,7 år. Plejebehovet stiger med alde-ren. I de yngre aldersgrupper er der således flestmodtagere af udelukkende praktisk hjælp, men i deældste aldersgrupper er der flere, der har behov forbåde praktisk hjælp og personlig pleje, jf. figur 4.1.fIgUr 4.1aNtaL MoDtagErE forDELt på aLDEr, 201235000300002500020000150001000050000År 65-6970-7475-7980-8485-8990+

Der er også forskel på, hvad mænd og kvinder mod-tager hjælp til. Kvinderne udgør størstedelen afmodtagerne af udelukkende praktisk hjælp og afbåde praktisk hjælp og personlig pleje. Der er om-vendt flere mænd end kvinder, som udelukkendemodtager personlig pleje, jf. figur 4.3.fIgUr 4.3KøNSforDELINgEN INDEN for DE forSKELLIgE forMErfor HJEMMEHJÆLp (MoDtagErE ovEr 65 år), 2012Andel, pct.1009080706050403020100Modtagere derModtagere derudelukkende modtager udelukkende modtagerpraktisk hjælppersonlig plejeMændKvinderModtagere af bådepersonlig pleje ogpraktisk hjælp16,4487,66515,14346,0357,08040,439

Hjælpens omfangDer er stor forskel på, hvor mange timers hjemme-hjælp modtagerne får. En stor del af modtagerne (63pct.) får under 2 timers hjemmehjælp om ugen, mensen lille gruppe (3 pct.) modtager over 20 timer pr.uge. En relativt stor del af de visiterede timer vedrø-rer en mindre del af modtagerne. Den gruppe, dermodtager mest hjælp (8 timer pr. uge og derover),udgør således 13 pct. af modtagerne, men de mod-tager 59 pct. af de visiterede timer til hjemmehjælp,jf. figur 4.4.

fIgUr 4.4forDELINg af MoDtagErE ogvISItErEDE tIMEr, 2012Andel, pct.70605040302010

Modtagere af både personlig pleje og praktisk hjælpModtagere der udelukkende modtager personlig plejeModtagere der udelukkende modtager praktisk hjælpKilde:Danmarks Statistik, Statistikbanken tabel AED06.

Kilde:Danmarks Statistik, Statistikbanken tabel AED06.

KønsfordelingFlere kvinder end mænd modtager hjemmehjælp. I2012 var der knap 94.000 kvinder over 65 år, der mod-tog hjælp i eget hjem mod knap 40.000 mænd. For deallerældste er det 87 pct. af kvinderne og 73 pct. afmændene i eget hjem, der modtager hjemmehjælp.fIgUr 4.2aNDELEN af MÆND og KvINDEr ovEr 65 år,DEr MoDtagEr HJEMMEHJÆLp I EgEt HJEM, 2012Andel, pct.1009080706050403020100År65-74Mænd75-79Kvinder80-8485-8990+

Samlivsforhold har betydning for behovet for hjælp,men betydningen er forskellig for mænd og kvinder.Mænd, der bor alene, har større sandsynlighed for atmodtage hjemmehjælp sammenlignet med mændmed samlever. For kvinderne gælder, at kvinder, derbor alene, fordi de har mistet samleveren, ikke har enstørre sandsynlighed for at modtage hjemmehjælpsammenlignet med samlevende kvinder. Kun kvinder,der ikke tidligere har levet i et parforhold, har størresandsynlighed for at modtage hjemmehjælp endkvinder med samlever.35

0Under 2timer2-3,9timer4-7,9timer8-11,9timer12-19,9timerMere end20 timer

Andel visiterede timer

Andel modtagere

Kilde:Særkørsel fra Danmarks Statistik og Statistikbanken tabel AED06.

Kilde:Danmarks Statistik, Statistik tabel AED06, RESI01 og FOLK2.

35 /H.H. Lauritzen, R.N. Brünner, P. Thomsen og M. Wüst, SFI (2012): Ældres ressourcer og behov.

42 / hjemmehjÆlp i Dag

hjemmehjÆlp i Dag / 43

Der er også betydelig forskel på, hvor mange timerder typisk tildeles modtagere af de forskellige typeraf hjælp. Stort set alle, der udelukkende modtagerpraktisk hjælp, får hjælp i under 2 timer om ugen,mens spredningen i omfanget af hjælp er nogetstørre, når det drejer sig om personlig pleje og mod-tagere af begge former for hjælp, jf. figur 4.5.fIgUr 4.5aNDELEN af MoDtagErE ovEr 65 årforDELt på tIMEr pr. UgE, 2012Andel , pct.1009080706050403020100Under 2timer2-3,9timer4-7,9timer8-11,9timer12-19,9timerMere end20 timer

taBEL 4.4offENtLIgE UDgIftEr tIL HJEMMEHJÆLp I EgEt HJEMMia. kr., 2013-plUdgifter200816,2200916,1201015,5201114,6201213,9

om undersøgelsenAalborg Universitets undersøgelse bygger på telefo-ninterviews med i alt 698 borgere fra 8 kommuner ialderen 65 år og derover.39Til at supplere intervie-wene er der efterfølgende også gennemført besøgs-og observationsstudier hos godt 30 borgere.Undersøgelsen bygger på ASCOT-metoden,40somDE 8 BEHov I forHoLD tIL BorgErNES LIvSKvaLItEtDe 8 behovKontrol over dagliglivetDefinition

taBEL 4.6

anm.:Tallene er inkl. modtagere under 67 år og indeholder dermed udgifter,der normalt betrag-tes som udgifter til handicappede. Udgifterne omfatter bådekommunale og private leverandører. Der er foretaget en vægtet fordeling afudgifter registreret på uautoriserede grupperinger.Kilde:De kommunale regnskaber 2008-2012.

Personen har kontrol over sin dagligdag, dvs. kanselv vælge, hvad han/hun vil foretage sig oghvornår.Personen føler sig ren og pæn og ser præsentabelud – i bedste fald er han/hun klædt på og plejet påen måde, der afspejler hans/hendes personligepræferencerPersonen føler, at han/hun får en nærende, varieretog kulturelt passende kost med tilstrækkeligt madog drikke, som han/hun nyder med regelmæssigeog rettidige intervaller.Personen føler, at hans/hendes hjem (inkl. alleværelser) er rent og komfortabelt.Personen føler sig tryg. Det betyder, at han/hun ikkefrygter misbrug, fald og anden fysisk skade, overfaldeller røveri.Personen er tilstrækkeligt beskæftiget med enrække af meningsfulde aktiviteter, som eksempelvisfrivilligt arbejde, omsorg for andre ellerfritidsaktiviteter.Personen er tilfreds med sin nuværende socialesituation. Social situation hentyder her til, at han/hun får omsorg fra meningsfulde relationer tilvenner og familie, samt at han/hun føler siginvolveret i eller som en del af et socialt fællesskab,hvis dette er vigtigt for personen.Udgør den samlede værdi af den negative ogpositive psykologiske indvirkning, somhjemmehjælpen har for personen. Opgøres kun fornuværende livskvalitet.

Personlig pleje ogvelbefindende

Mad og drikke

I faste priser37har der været en stigning i gennem-snitsprisen pr. time for både personlig pleje og prak-tisk hjælp i perioden 2008-2012. Gennemsnitspri-sen for en times praktisk hjælp er steget med 16 pct.,mens gennemsnitsprisen for en times personlig plejeer steget med 14 pct.taBEL 4.4offENtLIgE UDgIftEr tIL HJEMMEHJÆLp I EgEt HJEMMia. kr., 2013-plUdgifter200816,2200916,1201015,5201114,6201213,9

giver et mål for, hvordan hjemmehjælpen bidrager tilborgerens livskvalitet (omsorgsbetinget livskvalitet).ASCOT-metoden anvender 8 behov (domæner)med henblik på konkretisering og operationaliseringaf livskvalitet. De 8 behov, som fremgår af tabel 4.6,er: Kontrol over dagliglivet, personlig pleje og velbe-findende, mad og drikke, boligen, tryghed, aktiviteter,social kontakt og værdighed. De 8 behov forklaresnærmere i tabel 4.6.VærdighedSocial kontaktAktiviteterBoligenTryghed

Modtagere i altUdelukkende praktisk hjælpUdelukkende personlig hjælpBåde praktisk hjælp og personlig plejeKilde:Danmarks Statistik, Statistikbanken tabel RESI01 og FOLK2.

Det er de ældste hjemmehjælpsmodtagere, dermodtager mest hjælp. Hjemmehjælpsmodtagerneover 90 år modtager således i gennemsnit 4,6 ti-mers hjælp pr. uge, mens de yngre hjemmehjælps-modtagere ligger enten under eller lige omkringgennemsnittet for alle aldersgrupper på 3,6 timer.

Gennemsnitspriserne dækker over, at der er storvariation i timepriserne mellem kommunerne, hvil-ket bl.a. kan skyldes geografiske forhold, variatio-ner i serviceniveauer samt organisering og tilret-telæggelse af indsatsen.

Udgifter til hjemmehjælpDe offentlige udgifter til hjemmehjælp til personer ieget hjem udgjorde i 2012 ca. 13,9 mia. kr. Herafskønnes udgifterne til praktisk hjælp at udgøre ca. 2,1mia. kr. og udgifterne til personlig pleje ca. 11,8 mia.kr.36Udgifterne til hjemmehjælp i eget hjem er faldetmed ca. 15 pct. i perioden 2008-2012.

Livskvalitet og hjemmehjælpHar hjemmehjælpen betydning for borgernes livs-kvalitet? For at få belyst om hjemmehjælpen kan bi-drage til at bevare eller ligefrem øge modtagerneslivskvalitet, har kommissionen anmodet AalborgUniversitet om at undersøge omsorgsbetinget livs-kvalitet for modtagere af hjemmehjælp.38

36 /Egne beregninger baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik (AED022), Frit-valgsdatabasen og kommunernes særlige regnskabsoplysninger.37 /Den kommunale pl er anvendt som deflator. Priserne er for alle årene opgjort i 2013-pl. Prisstigningen ligger således ud over den almindelige inflation.38 /Rostgaard, Tine, M Højmose Andersen, S. L Clement og S. Rasmussen (2013): Analysenota-tet Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp – En ASCOTundersøgelse blandt hjemme-hjælpsmodtagere, Aalborg Universitet

39 /Respondenterne er udtrukket fra Danmarks Statistiks registre således, at gruppen er repræsentativ i forhold til køn, alder samt hvilken type hjælp, respondentenmodtager. Fordelingen i de endelige besvarelser blev ikke fuldt repræsentativ, da datasættet indeholder relativt færre besva-relser fra ældre, der både modtagerpraktisk hjælp og personlig pleje. I det følgende vil respon-denterne være opdelt efter den type af hjemmehjælp, som de modtager, hvorfor skævheden ikke vil fåbetydning.40 /ASCOT står for Adult Social Care Outcomes Toolkit. Metoden er udviklet af forskere på Kent Universitetet i England. I dag benyttes den bl.a. til den landsdækkendeundersøgelse af brugertilfredshed med pleje- og omsorgsydelser i England, og har i Danmark tidligere, bestilt af Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse iplejebolig og plejehjem, været anvendt til undersøgelsen ”Omsorg og livskvalitet i plejeboligen”.

44 / hjemmehjÆlp i Dag

hjemmehjÆlp i Dag / 45

omsorgsbetinget livskvalitetI figur 4.6, 4.7 og 4.8 ses grafiske fremstillinger afborgernes livskvalitet på 7 af de 8 behov (domæ-ner).41Der sondres mellem borgere, der kun får prak-tisk hjælp, borgere, der udelukkende modtager per-sonlig pleje og borgere, som modtager både praktiskhjælp og personlig pleje.Den brune streg i figurerne markerer det forventedelivskvalitetsniveau, det vil sige borgernes livskvalitet,hvis de ikke fik hjemmehjælp. Det grønne felt repræ-senterer borgernes nuværende livskvalitetsniveau.Forskellen mellem den brune streg og den yderstekant af det grønne felt udgør således livskvalitets-forbedringen ved at få hjemmehjælp. Endelig udgørforskellen mellem den brune streg og det yderste affiguren hjemmehjælpens mulighed for potentielt atforbedre borgerens livskvalitet, mens forskellen mel-lem den yderste kant af det grønne felt og det yder-ste af figuren viser muligheden for at forbedre bor-gerens livskvalitet, når borgeren får hjemmehjælp.praktisk hjælpFor borgere, der kun modtager praktisk hjælp, bidra-ger hjemmehjælpen til at forbedre livskvaliteten.Som det ses af figur 4.6, er det især på behovenerelateret til boligen og kontrollen over dagliglivet, atder sker en forbedring af borgerens livskvalitet. Atden største forbedring sker i forhold til boligen stem-mer fint overens med, at der udelukkende givespraktisk hjælp, men den praktiske hjælp giver altsåogså borgerne en større kontrol over deres daglig-dag. Den praktiske hjælp har næsten ingen betyd-ning for borgernes livskvalitet, når det gælder beho-vene for personlig pleje, mad og drikke, social kontaktog aktiviteter.personlig plejeNuværendeSocial kontaktForventetTryghedAktiviteterBolig

fIgUr 4.6LIvSKvaLItEt HoS MoDtagErEaf KUN praKtISK HJÆLpKontrol100,080,060,040,020,0,0Mad og drikkeAktiviteterPersonlig plejeBolig

fIgUr 4.7LIvSKvaLItEt HoS MoDtagErEaf KUN pErSoNLIg pLEJEKontrol100,080,060,040,020,0,0Mad og drikkeAktiviteterPersonlig plejeBolig

fIgUr 4.8LIvSKvaLItEt HoS MoDtagErE af BåDEpErSoNLIg pLEJE og praKtISK HJÆLpKontrol100,080,060,040,020,0,0Mad og drikkePersonlig pleje

Social kontaktNuværendeForventet

TryghedNuværende

Social kontaktForventet

Tryghed

Det er også undersøgt, hvilken betydning hjemme-hjælpen har for livskvaliteten for borgere, der mod-tager praktisk hjælp i varierende omfang. Undersø-gelsen viser, at borgere, der modtager praktisk hjælphenholdsvis ’hver tredje uge’, ’hver anden uge’ og ’eneller flere gange om ugen’, løftes til den samme livs-kvalitet på alle behov med undtagelse af aktivitets-behovet på trods af, at deres livskvalitet uden hjem-mehjælp er forskellig.

Også med hensyn til personlig pleje er det undersøgt,hvilken betydning hjemmehjælpen har for livskvali-teten for modtagere med varierende behov for per-sonlig pleje, dvs. borgere, der er visiteret til hen-holdsvis ’mindre end 3 timer pr. uge’, ’fra 3 til 6 timerpr. uge’ og ’mere end 6 timer pr. uge’. Det viser sig, athjemmehjælpen bidrager til den største forbedringaf livskvaliteten for gruppen, der modtager mesthjælp, dvs. ’mere end 6 timer pr. uge’.personlig pleje og praktisk hjælpBorgere, der både modtager personlig pleje og prak-tisk hjælp, ville have den dårligste livskvalitet, hvis deikke fik hjemmehjælp. For denne gruppe borgere bi-drager hjemmehjælpen til en betydelig forbedring aflivskvaliteten i forhold til flere behov. Det fremgår affigur 4.8, at ud over at forbedre borgernes livskvaliteti forhold til den personlige pleje og boligen, så ses derogså relativt store forbedringer, når det gælder kon-trollen over dagligdagen og trygheden. Der sker ogsåforbedringer inden for behovene mad og drikke, akti-viteter og social kontakt, men de er ikke så store.

Hvis man inddeler gruppen i dem, der får ’mindre end3 timer pr. uge’, ’mellem 3 til 6 timer pr. uge’ og ’mereend 6 timer pr. uge’, så viser det sig, at den gruppe,der får mest hjemmehjælp, løftes til et lavere niveauaf livskvalitet i sammenligning med de 2 andre grup-per. Det er samtidig også den gruppe, der har dendårligste livskvalitet uden hjemmehjælp.En væsentlig forbedring af livskvalitetenAlt i alt bidrager hjemmehjælpen til en væsentlig for-bedring af livskvaliteten for alle 3 modtagergrupper.Hjemmehjælpen forbedrer livskvaliteten mest formodtagere af udelukkende personlig pleje og af bådepersonlig pleje og praktisk hjælp, som i udgangspunk-tet har den dårligste livskvalitet. Hjemmehjælpen for-bedrer i mindre grad livskvaliteten for modtagere afudelukkende praktisk hjælp, der også i udgangspunk-tet har den bedste livskvalitet af de 3 grupper. Alle 3grupper af hjemmehjælpsmodtagere opnår såledesnogenlunde det samme nuværende livskvalitetsni-veau. Det vil sige, at hjemmehjælpen løfter dem tilsamme niveau af livskvalitet, selvom deres udgangs-punkter er forskellige, og selvom de modtager forskel-lig hjælp med hensyn til indhold og omfang.

Hjemmehjælp, der udelukkende gives som personligpleje, bidrager til en væsentlig forbedring af borge-rens livskvalitet, jf. figur 4.7. Livskvalitetsforbedrin-gen sker som ventet på behovet for personlig pleje,men det ses også, at den slår mindst ligeså megetigennem, når det gælder kontrol over eget liv ogtryghed. Derudover bidrager den personlige plejeogså til at forøge livskvaliteten i forhold til boligen,selvom borgeren ikke får hjælp til at gøre rent. Ind-virkningen på behovene aktiviteter, social kontakt ogmad og drikke er relativ begrænset.

41 /Værdighed opgøres, jf. tabel 6.1, kun for nuværende livskvalitet, hvorfor behovet ikke fremgår af figurerne

46 / hjemmehjÆlp i Dag

hjemmehjÆlp i Dag / 47

Hjemmehjælpen har især betydning for borgerneslivskvalitet i forhold til renholdelse af boligen og kon-trolfølelsen. Er den personlige pleje en del af hjem-mehjælpstilbuddet, har hjælpen desuden væsentligbetydning for borgernes livskvalitet i forhold til denpersonlige pleje og tryghedsfølelsen. Hjemmehjæl-pen har næsten ingen betydning, når det gælder so-cial kontakt og aktiviteter.

fIgUr 4.8kvaliteten af den personlige pleje. Tallene skal tages

med det forbehold, at danskerne har en tendens tilat besvare generelle tilfredshedsspørgsmål positivt.Det er dog værd at bemærke, at tilfredsheden lå en-ten på samme niveau eller højere i 2011 sammenlig-net med 2007. Det er særligt i forhold til antallet afforskellige hjælpere i hjemmet, at borgerne angiveren større tilfredshed i 2011 sammenlignet med 2007.Analysen foretaget af Aalborg Universitet har ogsåset på borgernes tilfredshed med kvaliteten af denhjælp, de modtager. 96 pct. vurderede, at kvalitetenaf personlige pleje var tilstrækkelig eller fuldt til-strækkelig, mens 80 pct. vurderede, at kvaliteten afden praktiske hjælp var tilstrækkelig eller fuldt til-strækkelig.42

BrugertilfredshedSpørger man borgerne, om de generelt er tilfredsemed den hjemmehjælp, de modtager, tegner der siget billede af en meget høj grad af tilfredshed. I 2011var 87 pct. af modtagerne således tilfredse eller me-get tilfredse med kvaliteten af den praktiske hjælp,mens 91 pct. var tilfredse eller meget tilfredse med

taBEL 4.7BrUgErtILfrEDSHED2007Brugertilfredshed på hjemmehjælpsområdet (pct.)andelen af hjemmehjælpsmodtagere i eget hjem der har svaret tilfreds eller meget tilfreds vedrørende:KvalitetenHjælpens ensartethedOverholdelse af aftalte tidspunkterAntallet af medarbejderePraktiskPersonligPraktiskPersonligPraktiskPersonligPraktiskPersonligKilde:Den nationale brugertilfredshedsundersøgelse på ældreområdet juli/august 2007, 2008, 2009 og 2011.8487717583776460829573798080626986927583848567698791758484826870200820092011

42 /Rostgaard, Tine, Morten Højmose Andersen, Sanne Lund Clement og Stine Rasmussen (2013): Analysenotatet Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp – EnASCOT undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet,

Kapitel 5.

Et paraDIgMESKIftE– oMLÆgNINg afKoMMUNErNES praKSISpå HJEMMEHJÆLpSoMråDEtKapitlet beskriver det paradigmeskifte i den kommunale praksis, somskal udgøre afsættet for fremtidens indsats på hjemmehjælpsområdet.

50 / et paraDigmesKifte – omlÆgning af Kommunernes praKsis på hjemmehjÆlpsområDet

et paraDigmesKifte – omlÆgning af Kommunernes praKsis på hjemmehjÆlpsområDet / 51

En mere differentieretældregruppeDen ældre del af befolkningen har i de sidste mangeår oplevet en generel forbedring af den fysiske funk-tionsevne. Der er flere årsager til den positive udvik-ling. Dels en langt større bevidsthed om betydningenaf at leve sundt og have fysisk aktivitet som en del afhverdagen. En bevidsthed, som fx viser sig i form afsundere kostvaner, mindre rygning, mere motionsamt et aktivt fritidsliv. Samtidig har den samfunds-mæssige og teknologiske udvikling, herunder udvik-lingen af bedre arbejdsmetoder og dermed bedrefysiske arbejdsmiljøer, medført, at færre oplever atblive fysisk nedslidte i arbejdslivet. Desuden udviklesder løbende ny sundhedsfaglig viden samt nye be-handlingsmetoder inden for sundhedsområdet, somgør, at vi lever længere og er mere raske.Kommissionen forventer, at tendensen, mod at flereældre borgere har et bedre helbred, vil fortsætte.Fremover vil stadig flere ældre borgere dermed havemere overskud og flere ressourcer til at bevare kon-trollen med og tage ansvaret for deres eget liv. Enstor del af denne gruppe af ældre vil kunne klare sigselv uden hjælp – også i de sene år af livet.Samtidig vil udviklingen i retning af flere ældre frem-over - dels grundet de store efterkrigstidsårgangeog dels grundet længere levetid - påvirke sygdoms-billedet i retning af flere borgere med langvarigesygdomme. En del af denne gruppe vil have omfat-tende og komplekse plejebehov og vil have få elleringen ressourcer til at klare sig uden hjælp. Alene udfra viden om udviklingen i antallet af borgere meddemens forventes der at være en voksende gruppeaf svage ældre med komplekse plejebehov. Endeligvil der som følge af en tendens til stigende ulighed isundhed være ældre, som ikke i samme grad som re-sten af befolkningen oplever en positiv udvikling isundhedstilstanden.

Der tegner sig dermed et mere differentieret ældre-billede, som efter kommissionen opfattelse bør væreomdrejningspunktet for en ny måde at anskue æl-dreområdet og hjemmehjælpen på.Gruppen af ældre kan overordnet set deles op i 3grupper:En formentlig stadig større andel af ældre borgere,som kan klare sig helt uden hjælp. De er raskere,økonomisk mere velstillede, bedre uddannede oghar stabile netværk. Denne ældregruppe har ikke be-hov for hjælp, men kan være genstand for en fore-byggende indsats.Den anden gruppe er ældre borgere, der opleverfunktionstab som følge af sygdom og alderdom. Devil få brug for hjælp – primært i form af hjælp til selv-hjælp og egenomsorg og bl.a. understøttet af tek-nologiske hjælperedskaber og anden teknologi.Endelig vil der være en voksende gruppe af ældremed omfattende og komplekse plejebehov i egethjem. Det skyldes dels udviklingen med flere ældremed langvarige sygdomme, herunder især demens-sygdomme. Det skyldes også, at der på sygehusene idisse år sker en bevægelse i retning af kortere ind-læggelsestider og øget ambulant behandling, somflytter en del af for- og efter-behandlingsopgavernefra sygehusene til kommunerne og dermed også tilborgernes eget hjem. Gruppen af borgere med om-fattende og komplekse plejebehov, som skal plejes ieget hjem, vil have brug for særskilt opmærksomhedi de kommende år.De 3 grupper skal naturligvis ikke opfattes som sta-tisk adskilte, men som dynamisk overlappende i denforstand, at mange ældre fra første gruppe med ti-den vil glide over i de 2 øvrige grupper og tilsvarendefra anden gruppe til tredje. Det er netop i disse over-gange, at der bør være en proaktiv tilgang, så pleje-

behovene kan opfanges tidligt og imødekommes pårette vis. Med den rette forebyggende og rehabilite-rende indsats vil det også være muligt for en del bor-gere at bevæge sig tilbage fra anden gruppe til før-ste og tilsvarende fra tredje gruppe til anden.

skal i langt højere grad, end tilfældet er i dag, havehjælp til at leve så uafhængigt et liv som muligt ogmødes med forventninger om, at alle deres ressour-cer bringes i spil.En indsats der hjælper borgerne til at forblive

fremtidens hjemmepleje– et paradigmeskifteKommissionen finder det afgørende, at der i tilrette-læggelsen af fremtidens ældrepleje tages afsæt i detmere differentierede ældrebillede, der tegner sig idisse år. Der skal tages højde for det potentiale, somden voksende gruppe af ressourcestærke ældre kanbidrage med, og samtidig skal det sikres, at der erden rette hjælp og støtte til de borgere, som er såsvage, at de har brug for omfattende hjælp. Ældre

uafhængige længst muligtHjemmehjælpens formål er at hjælpe borgere medfunktionsnedsættelse og hjælpebehov til at leve etliv i bedst mulig overensstemmelse med deres hidti-dige liv. Der har hidtil været fokus på at ”tage over”for borgeren og løse de konkrete problemer, somborgeren ikke selv har kunnet klare, fx rengøring ellerat komme i tøjet om morgenen. Derimod har der ge-nerelt været mindre fokus på, om der kan gøres no-get ved den bagvedliggende årsag til hjælpebehovet– nemlig den nedsatte funktionsevne.

52 / et paraDigmesKifte – omlÆgning af Kommunernes praKsis på hjemmehjÆlpsområDet

et paraDigmesKifte – omlÆgning af Kommunernes praKsis på hjemmehjÆlpsområDet / 53

Det er kommissionens holdning, at der er behov forgrundlæggende at gentænke måden at anskuehjemmehjælpen på, således at hjælpen bliver mere ioverensstemmelse med de oprindelige målsætnin-ger for hjemmehjælpen. Der er behov for aktivt atleve op til servicelovens formålsbestemmelse om, athjælp gives for at fremme den enkeltes mulighed forat klare sig selv. Det vil sige, at den sociale lovgiv-nings mangeårige begreb ”hjælp-til-selvhjælp” skalrevitaliseres og bruges aktivt i praksis.Kommissionen ønsker derfor at understøtte denomlægning af den kommunale praksis, som alleredeer under udvikling i kommunerne. Hvor man i stedetfor at løse opgaverne for borgeren, hjælper borge-ren til så vidt muligt selv at blive i stand til at løse op-gaverne og dermed forblive uafhængig af hjælp sålænge som muligt. De borgere, der har et potentialefor at forbedre deres funktionsevne, skal have hjælpog støtte til at forbedre denne, således at de så læn-ge som muligt kan leve et liv uafhængig af hjælp og i

overensstemmelse med deres hidtidige liv. Det kan fxske i form af fysisk træning kombineret med råd ogvejledning samt brug af teknologiske hjælpemidler.For nogle borgere kan dette betyde, at de kan forbli-ve selvhjulpne i længere tid, for andre borgere kandet mindske behovet for hjælp.En koordineret indsats til borgere medomfattende og komplekse plejebehovFor borgere, hvor det på grund af karakteren ogtyngden af deres funktionsnedsættelser ikke er rea-listisk at have som mål at skabe forbedringer i funk-tionsevnen, skal der i stedet være fokus på at yde enmere kompenserende hjælp, svarende til den hjem-mehjælp, man kender i dag. Det er dog vigtigt, at derogså i forhold til denne gruppe borgere ydes støttemed henblik på at bevare den nuværende funktions-evne samt undgå yderligere forringelser.Efter kommissionens opfattelse er der behov for athave særskilt fokus på, hvordan der for svage og sygeborgere med komplekse plejebehov kan sikres en bed-re koordination mellem hjemmehjælpen på den eneside og hjemmesygeplejen på den anden. Behovet forøget fokus på koordinering aktualiseres især af den tid-

leve et liv baseret på størst mulig selvhjulpenhed ogværdighed. Det er væsentligt, at omlægningen ikkealene begrundes i økonomiske hensyn.Omlægningen skal ske med udgangspunkt i de 4værdier, som ifølge kommissoriet for Hjemme-hjælpskommissionen skal kendetegne fremtidensældrepolitik, nemlig værdighed, selvhjulpenhed,selvbestemmelse og tryghed.værdighedVærdighed betyder respekt for den enkelte ældre ogfor det liv og de vaner, den ældres hverdag er byggetop omkring. Værdighed er at tage den ældre alvorligtog holde fast i, at behovet for at klare sig selv mestmuligt ikke forsvinder, blot fordi man bliver ældre. Deter derfor værdig ældrepleje at hjælpe en borger til atblive i stand til at genvinde evnen til at klare sig selvbedst muligt – også selvom behovet for hjælp måskekun udsættes for en periode. Værdighed kommer isærtil udtryk i mødet mellem den enkelte borger og denudførende medarbejder i hjemmeplejen.SelvhjulpenhedSelvbestemmelse er et grundlæggende ønske hosmennesket. Ingen ønsker som udgangspunkt atvære afhængig af hjælp fra andre. Selvhjulpenhedgiver øget kontrol over eget liv og giver mulighedfor at fortsætte sit hidtidige liv også i de sene år– med bedre livskvalitet til følge. Selvhjulpenhedopnås ikke alene ved en omlægning af indsatser-ne, så de understøtter borgeren i at kunne klaresig selv, men forudsætter også, at borgerne tageret medansvar og bidrager mest muligt til egenselvhjulpenhed, fx via træning.

SelvbestemmelseSelvbestemmelse er ligeledes et fundamentaltbehov for alle mennesker – uanset et eventuelthjælpebehov. Det er afgørende, at hensynet tilden enkelte borgers selvbestemmelse kommer tilat udgøre et væsentligt element i den fremtidigeindsats på hjemmehjælpsområdet, hvor fokus erpå at blive så selvhjulpen som mulig. Det er bor-gernes egne ønsker og mål for indsatsen, som skalvære styrende for, hvordan forløbet tilrettelæggesog udføres.tryghedTryghed er en værdi, der ofte nævnes i forbindelsemed svage ældre borgere, der ikke længere kan klaresig selv. Tryghed er tæt forbundet med en tillid til, atder er den nødvendige hjælp at få, hvis kræfternesvigter, og at medarbejderne er fagligt kompetentetil at løfte opgaverne. Det er vigtigt, at svage ældremed langvarige sygdomme og komplekse behov kanvære trygge ved, at de modtager en pleje og be-handling, som er sammenhængende og koordineretpå tværs af hjemmeplejen og hjemmesygeplejen.Det er ligeledes væsentligt at være opmærksompå, hvordan en omlægning af indsatserne i retningaf mere støtte til selv at kunne klare dagligdagen,kan påvirke den enkelte borgers oplevelse af tryg-hed. På den ene side må hjælp og støtte til størreselvhjulpenhed og dermed større uafhængighedformodes at bidrage til øget tryghed for den en-kelte borger. På den anden side er kommissionenogså opmærksom på, at det kan være afgørendefor den enkelte borger, der måske før har fåetkompenserende hjælp og fremover skal ”hjælpesud af hjælpen”, at der er tillid til, at man kan fåhjælp igen, hvis behovet vender tilbage.

AnbeFAling #1Kommissionen anbefaler, at fremtidens hjemmehjælptager afsæt i det igangværende paradigmeskifte i kom-munerne, hvor:• borgere, der har et potentiale for at forbedre deresfunktionsevne, hjælpes til så vidt muligt selv atklare dagligdagen og dermed forblive uafhængig afhjælp længst muligt.• borgere, der har omfattende og komplekse plejebe-hov, modtager en mere kompenserende hjælp, der erkoordineret med sygeplejefaglige indsatser.

ligere nævnte udvikling i opgavefordelingen mellemregioner og kommuner, som bl.a. betyder, at en del afde for og efterbehandlingsopgaver, som tidligere blevvaretaget i sygehusregi, er flyttet til kommunerne ogdermed også til borgerens eget hjem.

værdier for fremtidens indsatspå hjemmehjælpsområdetDet er væsentligt for kommissionen at understrege,at omlægningen af indsatserne, hvor man hjælperborgerne til så vidt muligt selv at blive i stand til atløse opgaverne, først og fremmest skal gøre en reelforskel for den enkelte borger i forhold til at kunne

Kapitel 6.

DEN frEMaDrEttEDEINDSatSKapitlet beskriver den fremadrettede indsats på hjemmehjælpsområdet.Fokus på den forebyggende indsats og hvordan rehabiliteringsindsatserkan understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne.

56 / Den fremaDretteDe inDsats

Den fremaDretteDe inDsats / 57

Den fremadrettede indsats for ældre borgere i egethjem består af 3 primære indsatsområder. Det førsteindsatsområde er forebyggelse, som skal bidrage tilat forhindre sygdom, tab af funktionsevne samt af-hængighed af hjælp. Det andet indsatsområde ertræning og rehabilitering, hvor fokus er på at hjælpeborgerne til i videst mulig omfang selv at kunne klaredagligdagen igen. Det tredje indsatsområde er hjælptil svage borgere, som ikke kan blive helt eller delvistselvhjulpne og har brug for kompenserende hjælp.De 3 indsatsområder beskrives nærmere i dette ka-pitel. Velfærdsteknologi og digitale løsninger vil lige-ledes udgøre en central del af den fremtidige indsats,men da velfærdsteknologier og digitale løsninger gårpå tværs af de 3 indsatsområder, behandles de selv-stændigt i kapitel 10 om digital velfærd.

BoKS 6.1gruppen af ældre medicinske patienter udgør i dag ca. 2 pct. af densamlede befolkning, men tegner sig for mere end 25 pct. af bådeforebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og akutte indlæggelserpå sygehusene.borgere, der modtager hjemmehjælp, udgør 3,9 pct. af den samledebefolkning, men de regionale sundhedsudgifter til somatisk behandlingaf disse borgere udgør ca. 16,3 pct.Note:Data vedr. regionale sundhedsudgifter til somatisk behandling for modtage-re af hjemmehjælp er baseret på en afdækning i 10 udvalgte kommuner.Kilde:Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2013): Effektiv kommunal fore-byggelse – med fokus på forebyggelse af indlæggelse og genindlæggelser

Forebyggelse dækker over mange forskelligetyper af indsatser. Kommissionen har især haft fo-kus på de aspekter, som handler om dels at fore-bygge, at borgere, der er i risiko for tab af funkti-onsevne, får behov for hjemmehjælp, og dels atforebygge, at de borgere, som allerede modtagerhjemmehjælp, oplever yderligere tab af funktions-evne, sociale problemer m.v.

men de skal ses i sammenhæng, idet der i praksis ikkeer tale om afgrænsede og isolerede indsatsområder.Den nedenstående figur 6.1 viser de 5 kerneproble-matikker.fIgUr 6.1KErNEproBLEMatIKKEr I forHoLD tIL forEByggELSEaf fUNKtIoNSEvNEtaB HoS ÆLDrE

Den psykiske funktionsevne

En effektiv forebyggende indsats kan være med til atsikre ældre borgere et liv med mindst mulig sygdom,tab af funktionsevne og afhængighed af hjælp.Samtidig kan en god forebyggende indsats bidragetil, at borgerne kan få en hverdag med meningsfuldegøremål og social kontakt, hvor egne ressourcerbringes i spil.Forebyggelse defineres i denne sammenhæng som

forebyggelse af behovfor hjemmehjælp – ældre irisiko for tab af funktionsevneIndsatsområder i den forebyggende indsatsRambøll har gennemført 2 kortlægninger af fore-byggelsesindsatser rettet mod ældre, der er i risikofor tab af funktionsevne.44På baggrund af en gen-nemgang af international og national litteratur påområdet identificerer Rambøll 5 kerneproblematik-ker hos ældre, der er i risiko for tab af funktionsni-veau: Fysisk inaktivitet, fald, fejlernæring, kognitivfunktionsnedsættelse og social isolation og ensom-hed. De 5 problematikker knytter sig til henholdsvisden fysiske, psykiske og sociale funktionsevne,

Den fysiske funktionsevne

fySISK INaKtIvItEtog UDforDrINgEr vEDDagLIgDagS aKtIvItEtEr

KogNItIv fUNKtIoNS-NEDSÆttELSE

faLD og rELatErEDESKaDEr og ULyKKEr

fEJLErNÆrINg

SocIaL ISoLatIoNog ENSoMHED

6.1forebyggelse– et aktivt ældrelivDe nye ældregenerationer har som beskrevet oven-for generelt et bedre helbred og er mindre nedslidteend tidligere. Der ses dog samtidig en tendens til enstigning i forekomsten af kroniske sygdomme og de-mens, ligesom forbruget af sundhedsydelser er sti-gende og størst i de ældste aldersgrupper. Endelig erder klare sociale forskelle i forekomsten og fordelin-gen af sundhed og sygelighed i befolkningen, bl.a.fordi andelen af rygere, overvægtige og fysisk inak-tive er større blandt borgere med kort uddannelseend borgere med lang uddannelse.Forebyggelse og sundhedsfremme er derfor ogsåfremadrettet et væsentligt indsatsområde, og dervurderes at være et stort potentiale i at styrke fore-byggelsesindsatsen rettet mod midaldrende og æl-dre, jf. også boks 6.1.

en aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvik-ling af sygdom, funktionsnedsættelse (både fysiskog psykisk), sociale problemer eller ulykker. En fore-byggende indsats kan også indeholde tiltag, der hartil formål at stabilisere en tilstand, undgå forværringaf en tilstand samt at imødegå tilbagefald.43Der er en tæt sammenhæng mellem forebyggelse ogrehabilitering. Rehabilitering vil typisk indeholde envæsentlig forebyggende indsats, ligesom der som op-følgning på et rehabiliteringsforløb kan være behovfor en forebyggende indsats, der skal sikre, at borge-ren fastholder et forbedret funktionsniveau, jf. ogsåafsnit 6.2 om træning og rehabilitering nedenfor.Forebyggelse går på tværs af sundheds- og social-området og involverer en række forskellige aktører.Indsatserne er typisk forankret i kommunerne, somhar hovedansvaret for at skabe rammerne for sundlevevis og etablere forebyggende tilbud til borgerne.Kommunerne er ikke i lovgivningen forpligtede til atyde specifikke forebyggende indsatser (udover fore-byggende hjemmebesøg til ældre), men står selv forprioritering og tilrettelæggelse af indsatserne.

Den sociale funktionsevne

Kilde:Rambøll (2012): Forebyggelse af funktionsevnetab hos ældre – kortlægningaf kommunale praksis-erfaringer. Rambøll (2012): Forebyggelse af funktions-evnetab hos ældre – kortlægning af viden og evidens.

43 /Sundhedsstyrelsen (2005): Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folke-sundhed.

44 /Rambøll (2012): Forebyggelse af funktionsevnetab hos ældre – kortlægning af kom-munale praksiserfaringer. Rambøll (2012):Forebyggelse af funktionsevnetab hos æl-dre – kortlægning af viden og evidens.

58 / Den fremaDretteDe inDsats

Den fremaDretteDe inDsats / 59

De 5 kerneproblematikker kan på baggrund af littera-turgennemgangen fremhæves som centrale fokus-punkter i forebyggende indsatser målrettet ældre, idetde 5 kerneproblematikker ofte vil være årsag til funkti-onsevnetab hos ældre. Det skal dog bemærkes, at derogså kan være andre områder, som det er væsentligtat adressere i et forebyggelsesperspektiv, fx medicin-håndtering og forebyggelse af alkoholmisbrug.Rambølls kortlægning af kommunal praksis viser, atkommunernes forebyggelsesindsatser i overvejendegrad er rettet mod borgerens fysiske funktionsniveauog i mindre grad mod borgerens sociale og psykiskefunktionsniveau. Det er således ofte borgerens fysiskefunktionsniveau, der er årsagen til, at der iværksættesen forebyggende indsats, men indsatsen kan ogsåhave et socialt eller psykisk aspekt. Der kan eksempel-vis være tale om motion, der tilrettelægges som grup-pebaserede aktiviteter, så der ligeledes er socialeaspekter i indsatsen.Kommissionen finder det væsentligt, at kommunernehar fokus på alle de 5 kerneproblematikker og i højeregrad får integreret indsatser målrettet det psykiske ogsociale funktionsniveau. Det skal ikke mindst ses i lysetaf, at der er en nær sammenhæng mellem psykisk ogsocialt funktionsniveau på den ene side og fysisk funk-tionsniveau på den anden side.Som eksempel på en forebyggende indsats målrettetborgernes sociale funktionsniveau kan nævnes, at flerekommuner med succes har etableret herreklubber, somer målrettet ældre mænd, der er alene. I klubberne erdet typisk mændene selv, der bestemmer aktiviteterneog står for en del af arrangementet. Der kan fx væretale om fælles madlavning, fisketur, vinsmagning,værkstedsaktiviteter mv.

Samarbejde med eksterne aktørerRambølls kortlægning viser, at kommunerne samar-bejder med en række forskellige aktører i den fore-byggende indsats på ældreområdet, jf. tabel 6.1.

derne på forebyggelsesområdet eller i ældreplejenyder rådgivning og varetager en koordinerendefunktion i forebyggelsesarbejdet. Samarbejdet medfrivillige gavner ikke alene de ældre, som deltager iaktiviteterne, men har også en forebyggende effektfor de ældre, der involverer sig i det frivillige arbejdeog ad den vej selv bliver mere aktive og får flere so-ciale kontakter. Kommissionen finder det derforogså væsentligt, at der lokalt etableres et struktu-reret samarbejde med frivillige om forebyggendeaktiviteter. Overvejelserne vedrørende dette punktuddybes i kapitel 11 om den frivillige sociale indsatspå ældreområdet.tidlig indsatsEt vigtigt element i den forebyggende indsats er at fåkontakt til de ældre borgere, som vil have gavn af til-bud om forebyggende aktiviteter eller indsatser. Forkommissionen er det afgørende, at den forebyggendeDet er ligeledes væsentligt, at borgerne fra et tidligttidspunkt har nem adgang til rådgivning om sundevaner og betydningen af kost, motion og socialt net-værk. Borgerne skal understøttes i en aktiv tilværel-se og bl.a. have let adgang til information om ogoverblik over aktivitets- og foreningstilbud i lokal-området.Kommissionen er desuden optaget af, hvordan manbedst når de socialt og økonomisk dårligst stilledeældre. Erfaringer viser, at disse grupper er vanskeligeat nå, selvom de måske har allermest gavn af fore-byggende indsatser. Det fremgår bl.a. af et danskstudie, at de socialt og økonomisk dårligst stilledeældre er mindre tilbøjelige til at tage imod forebyg-gende hjemmebesøg end andre ældre. Studiet pegeri forlængelse heraf på, at der er behov for en mereproaktiv tilgang til gruppen af udsatte ældre i deBoKS 6.2SocIaLE vIcEvÆrtEr I aLMENE BoLIgforENINgErI Greve Kommune har man ansat en social vicevært, der bl.a. arbejder medat fremme tryghed, sundhed og socialt liv i kommunens udsatte bolig-områder. Viceværten har et tæt samarbejde med de forebyggendemedarbejdere i kommunen og udbyder flere sociale aktiviteter ogmotionshold, som er målrettede ældre borgere samt borgere der erensomme og socialt stigmatiserede. Desuden samarbejder den socialenå, selvom de måske har allermest gavn afvicevært med flere frivillige foreninger i lokalområdet.

AnbeFAling #2Kommissionen anbefaler, at kommunerne i den fore-byggende indsats øger opmærksomheden på gruppenaf socialt udsatte ældre, og at dette arbejde under-støttes gennem tilvejebringelse af ny viden om effek-tive indsatser på området.

taBEL 6.1KoMMUNErNES SaMarBEJDSpartEr på forEByggELSESoMråDEtpct., SoM Har SvarEt BEKrÆftENDEPraktiserende lægeRegionen/sygehusFrivilligePårørende, netværkDiætistPrivatpraktiserende fysioterapeut og /eller ergoterapeutPrivatpraktiserende psykologAndre857473452910311

Respondenterne har kunnet svare bekræftende eller undlade at svare.Tabellen summerer ikke til 100, fordi respondenterne har haft mulighed forat sætte flere kryds. N angiver, hvor mange respondenter der har besvaretspørgsmålet. N = 80. Kilde: Rambølls spørgeskemaundersøgelse blandtkommunale ældrechefer 2012.

85 pct. af kommunerne angiver, at de har etableretet samarbejde med praktiserende læger, bl.a. medhenblik på opsporing af ældre med behov for enforebyggende indsats. Kommunerne lægger isærvægt på, at de praktiserende læger har nem adgangtil forebyggende medarbejdere og er orienterede omforskellige forebyggende tilbud og aktiviteter i kom-munen. En del kommuner (76 pct.) har derfor valgt athave en praksiskonsulent tilknyttet. Praksiskonsu-lenten er selv praktiserende læge og har til opgaveat agere bindeled mellem kommunen og de øvrigepraktiserende læger i kommunen. Ofte vil praksis-konsulenten kunne bidrage i forbindelse med hen-visning til forebyggelsesaktiviteter.

indsats starter tidligt, og helst før borgerne førstegang henvender sig om hjælp til fx rengøring eller bad.Der bør tænkes i alternative måder at nå ud til de æl-dre, som vil kunne have gavn af forebyggende indsat-ser. Udover de forebyggende hjemmebesøg og prak-tiserende læger bør der derfor også gøres brug af fxældrecaféer, seniorklubber, kirken, sociale viceværter,idrætsforeninger m.v. som indgange til at nå ud medforebyggende aktiviteter og tilbud.

forebyggende tilbud.46Flere kommuner har fx godeerfaringer med at følge isolerede ældre tæt gennemflere kontinuerlige hjemmebesøg for dermed at ska-be fortrolighed og åbne op for, at en anden forebyg-

tSamarbejdet med frivillige og pårørende spiller lige-ledes en væsentlig rolle i den forebyggende indsats.Rambølls kortlægning viser, at det i mange tilfældeer frivillige, der står for forebyggende aktiviteter somfx stolegymnastik og ældrecaféer, mens medarbej-

fore

gende indsats kan sættes i værk.47

45 /KL og PLO (2011): Kortlægning af den kommunale praksiskonsulentordning.

46 /Avlund et al (2012): Are acceptance rates of a national preventive home visit programme for older people socially imbalanced?:a cross sectional study in Denmark.47 /Ankestyrelsen (2010): Forebyggende hjemmebesøg til ældre.

60 / Den fremaDretteDe inDsats

Den fremaDretteDe inDsats / 61

forebyggende hjemmebesøgForebyggende hjemmebesøg spiller en vigtig rolle, nårdet gælder muligheden for at få kontakt til de ældre,der kan have gavn af en forebyggende indsats. Kom-munerne skal i dag tilbyde alle borgere på 75 år og der-over mindst ét årligt forebyggende hjemmebesøg. Vedforebyggende hjemmebesøg forstås uopfordrede,men ikke uanmeldte, besøg i borgerens eget hjem meddet formål at drøfte den pågældendes aktuelle livssitu-ation, fx dagligdag, trivsel, socialt netværk, bolig og hel-bredsspørgsmål. Hjemmebesøgene har bl.a. til formålat hjælpe de ældre til bedre at udnytte egne ressourcerog bevare funktionsevnen længst muligt.Det er den ældre selv, der tager stilling til, om vedkom-mende ønsker at modtage et hjemmebesøg. Det ersåledes ikke kommunen, der skal vurdere, om borgernehar behov for et tilbud om forebyggende hjemmebe-søg. Kommunerne kan dog vælge at undtage de bor-gere, som modtager både personlig og praktisk hjælp,fra ordningen.I figur 6.2 figur ses udviklingen i antal gennemførteforebyggende hjemmebesøg og antallet af perso-ner, der har modtaget et eller flere forebyggendehjemmebesøg.50.0000

fIgUr 6.2UDvIKLINgEN I aNtaL forEByggENDE HJEMMEBESøg, 2008-2012200.000150.000100.000

taBEL 6.2forEByggENDE HJEMMEBESøg I tI KoMMUNErgår kommunens tilbud omforebyggende hjemmebesøgudover minimumsstandardernefastsat i henhold til service-lovens § 79a?NejNejJaNejNejJaJaNejNejNejandel af målgruppen(75+ årige), hvor der ergennemført forebyggendehjemmebesøgCa. 33 pct. i 201128 pct. i 201040 pct. i 201015 pct. i 201020 pct. i 201150 pct. i 201175 pct. i 201115-20 pct. i 201153 pct. i 201144 pct. i 2010

KommuneFuresøHillerødHolbækHvidovreVordingborg20082009201020112012EsbjergKertemindeOdderViborgAalborg

Skal borgeren selvmelde afbud for ikkeat få besøg?NejNejJaJaNejJaNejNejJaJa

Har kommunen et fokusområdefor de forebyggendehjemmebesøg?NejNejJa (kost og motion)NejJa (demens, depression og enkemænd)NejJa (faldforebyggelse og fysisk aktivitet)NejJa (faldforebyggelse i 2011)Ja (emne ikke oplyst)

Personer der har modtaget et eller flere hjemmebesøgGennemførte besøgKilde:Danmarks Statistik.

Kilde:COWI (2012): Kvalitativ analyse af potentialet for forbedret kommunale forebyggelse af sygehuskontakt.

Figuren viser en faldende tendens i antal forebyg-gende hjemmebesøg fra 2009 til 2011. Dette skal sesi sammenhæng med, at kommunerne med virkningfra den 1. juli 2010 ikke længere er forpligtede til atgennemføre 2, men alene 1 årligt forebyggendehjemmebesøg. De samlede udgifter til forebyggendehjemmebesøg udgør 118 mio. kr. (i 2011-priser).Kommunernes praksisDet er kommunen, der beslutter, hvordan de forebyg-gende hjemmebesøg skal tilrettelægges, og praksis erderfor også varierende på tværs af kommuner.Tabel 6.2 viser, at 3 ud af 10 kommuners tilbud omforebyggende hjemmebesøg indeholder mere endde mindstekrav, der er fasttsat i serviceloven. Fx vedat kommunerne også tilbyder forebyggende hjem-mebesøg til personer, som ikke er fyldt 75 år. Des-uden ses en betydelig variation på tværs af de 10kommuner i forhold til, hvor stor en andel af mål-gruppen, der rent faktisk modtager et forebyggendehjemmebesøg.Effekt af forebyggende hjemmebesøgEffekten af forebyggende hjemmebesøg er belyst i enkortlægning af viden og evidens på forebyggelsesom-rådet. Kortlægningen peger på, at der både i interna-48

tidspunkt. Flere forhold spiller formentligt ind, herun-der viden om egne ressourcer og mulighederne forat påvirke sit eget livsforløb, kendskab til tilbud i lo-kalområdet samt øget tryghed ved at have en ind-gang til kommunen.Endelig er der evidens for, at den anvendte pædagogi-ske metode og de forebyggende medarbejderes ud-dannelse påvirker effekten af hjemmebesøgene, måltved graden af fysisk aktivitet og tab af funktionsniveau.Desuden viser det sig, at effekten af de forebyggendehjemmebesøg er større for 80-årige sammenlignetmed 75-årige.49En mere differentieret indsatsDe forebyggende hjemmebesøg spiller uden tvivl encentral rolle i forhold til at få kontakt til de ældre, somkan have gavn af en forebyggende indsats. Kommissi-onen hæfter sig ved de positive effekter af besøgene iforhold til borgernes funktionsniveau og mener også,at de forebyggende hjemmebesøg kan bidrage til atsikre en øget sammenhæng i de forskellige forebyg-gende tilbud, som findes i kommunerne.Samtidig er det dog kommissionens opfattelse, at dermed fordel kan arbejdes mere med indholdet i og tilret-

tional og national litteratur findes evidens for, at fore-byggende hjemmebesøg kan bidrage til at forbedrefunktionsevnen samt reducere funktionsevnetabblandt ældre, der har en relativ god funktionsevne ogselv kan klare en stor del af opgaverne i hverdagen.De præcise årsager til de positive effekter af fore-byggende hjemmebesøg kendes ikke på nuværende

48 /Rambøll (2013): Forebyggelse af funktionsevnetab hos ældre – kortlægning af viden og evidens.49 /Vass et al (2005): Feasible model for prevention of functional decline in older people: municipality-randomized controlled trial. J. Am. Geriatr. Soc.Og Vass et al (2009): A feasible model for prevention of functional decline in older home-dwelling people, Fam. Pract.

62 / Den fremaDretteDe inDsats

Den fremaDretteDe inDsats / 63

telæggelsen af de forebyggende hjemmebesøg, bl.a.med henblik på at sikre en mere differentieret, fleksibelog effektiv indsats. Det er fx værd at hæfte sig ved denbetydelige variation på tværs af kommuner i andelen afborgere over 75 år, som reelt modtager et forebyggen-de hjemmebesøg (fra 15 pct. til 75 pct.). Variationen kandække over flere forhold. Det afgørende er, at de fore-byggende hjemmebesøg målrettes de borgere, somhar behov for en forebyggende indsats.MålgrupperMålgruppen for de obligatoriske forebyggendehjemmebesøg er i dag borgere i alderen 75 år ogderover. Som det fremgår af kapitel 3, er der i løbetaf de seneste 15 år sket en stigning i antallet af år,som ældre mennesker forventes at leve uden funk-tionsbegrænsninger. Overordnet ser gruppen af75+ årige således væsentligt anderledes ud i dagend på tidspunktet for indførelsen af de forebyg-gende hjemmebesøg i midten af 1990’erne. Kapitel3 viser dog også, at der er klare sociale forskelle iforekomsten og fordelingen af sundhed og sygelig-hed i ældrebefolkningen.Det mere differentierede ældrebillede gør det rele-vant at se på det aldersbaserede kriterium for fore-byggende hjemmebesøg. Mange 75+ årige lever idag et aktivt liv og har hverken behov for eller lyst tilet årligt forebyggende hjemmebesøg. Samtidig erder borgere under 75 år, som vil have betydelig gavnaf et forebyggende hjemmebesøg, fx isolerede ogensomme borgere samt en del borgere af anden et-nisk herkomst end dansk.Aldersgrænsen for obligatoriske tilbud om forebyg-gende hjemmebesøg bør efter kommissionens op-fattelse hæves fra 75 til 80 år. Forebyggende hjem-mebesøg skal i højere grad målrettes de borgere,hvor der forventes at være den største effekt. Detbetyder også, at ældre borgere under 80 år skalhave tilbud om en forebyggende indsats, hvis de ud-

gør en særlig risikogruppe, fx lige har mistet deresægtefælle eller er særligt socialt isolerede.Det bør i højere grad være borgernes samlede res-sourcer og risiko for tab af funktionsevne, der er af-gørende for, om der tilbydes forebyggende hjemme-besøg. Derfor kan der med fordel arbejdes på atudvikle screeningsværktøjer eller kriterier, som kanunderstøtte kommunerne i vurderingen af, om der erbehov for et forebyggende besøg i borgerens hjem.En øget målretning af de forebyggende hjemmebe-søg er også helt i tråd med det faglige opgør, der iløbet af de seneste år har været med helbredstjekstil hele befolkningen. Undersøgelser viser, at densundhedsmæssige effekt af de generelle helbredstj-eks er meget begrænset.50Derfor er også denneforebyggende indsats i dag målrettet de borgere,hvor den forventede sundhedsmæssige effekt erstørst, og der arbejdes kontinuerligt på udvikling afegnede screeningsværktøjer.gruppebaserede indsatserEndvidere bør der ifølge kommissionen åbnes op formere differentierede forebyggelsestilbud, hvor grup-pebaserede indsatser kan fungere som alternativ tilindividuelle besøg i borgernes eget hjem. Gruppeba-serede indsatser kan fx tilbydes i regi af frivillige tilbud,herunder ældrecaféer, gymnastikforeninger, aktivi-tetscentre m.v. Der kan være tale om forskellige tem-amøder om sundhed og forebyggelse, hvor der ogsåvil være mulighed for individuel dialog og tilbud omscreening af funktionsevne m.v. Fordelen ved degruppebaserede indsatser er, at de sandsynligvis vil fånogle af de borgere, som i dag siger nej tak til et hjem-mebesøg, i tale samtidig med, at de også kan have eneffekt i forhold til netværksdannelse. Gruppebaseredeindsatser bør som udgangspunkt målrettes de mereressourcestærke borgere, mens øvrige borgere fort-sat tilbydes besøg i eget hjem.

Kommunerne har i dag mulighed for at undtage bor-gere, som modtager både personlig pleje og praktiskhjælp, fra de forebyggende hjemmebesøg. Baggrun-den er, at denne gruppe borgere er i hyppig kontaktmed hjemmeplejen, som kan vejlede borgeren omforebyggelse og sundhedsfremme samt observereændringer i borgerens situation. Kommissionen erenig i, at de forebyggende hjemmebesøg bør forbe-holdes borgere, som ikke er i hyppig kontakt medhjemmeplejen, men finder samtidig anledning til atunderstrege, at det derfor er afgørende, at medar-bejdere i hjemmeplejen understøttes i den forebyg-gende dialog og tidlig opsporing. Se det kommendeafsnit om en forebyggende indsats i hjemmeplejenom forebyggelse i hjemmeplejen.fleksibilitetForebyggende hjemmebesøg skal i henhold til servi-celoven tilrettelægges efter behov og tilbydesmindst én gang årligt. I flere kommuner arbejder manmed at styrke de forebyggende hjemmebesøg gen-nem en fleksibel tilrettelæggelse, bl.a. ved at tilbydehyppigere besøg, hvis borgeren vurderes at havebrug for det, eller ved at tilbyde et forebyggendehjemmebesøg i særlige risikosituationer, fx i forbin-delse med tab af ægtefælle.51Kommissionen finder det væsentligt, at de forebyg-gende hjemmebesøg tilrettelægges fleksibelt, bl.a. iforhold til den hyppighed, hvormed besøgene tilby-des. Det indebærer ikke alene, at der i nogle situatio-ner vil være behov for at tilbyde mere end et årligtbesøg. Det betyder også, at der i nogle situationerbør være mulighed for at springe et besøg over ogførst komme igen efter fx 2 år, hvis borgeren er res-sourcestærk og ikke vurderes at kunne drage væ-sentlig nytte af besøget.

AnbeFAling #3Kommissionen anbefaler, at forebyggende hjemmebesøgtilrettelægges mere målrettet og fleksibelt, herunder:• at aldersgrænsen for obligatoriske tilbud om forebyg-gende hjemmebesøg forhøjes fra 75 til 80 år• at ældre under 80 år i særlige risikogrupper skal havetilbud om forebyggende hjemmebesøg• at der i øget omfang anvendes screeningsværktøjer tilvurdering af borgerens behov for forebyggende indsatser• at der åbnes op for gruppebaserede tilbud frem forudelukkende individuelle besøg i borgerens eget hjem.

50 /Krogsbøll LT et. Al (2012): General health checks in adults for reducing morbidity and mortality form disease.

51 /Rambøll (2012): Forebyggelse af funktionsevnetab hos ældre – kortlægning af kom-munale praksiserfaringer.

64 / Den fremaDretteDe inDsats

Den fremaDretteDe inDsats / 65

En forebyggende indsats ihjemmeplejen – ældre mednedsat funktionsevneHjemmeplejen har en forebyggende funktion i for-hold til borgere, der modtager hjemmehjælp. Detskyldes ikke mindst, at medarbejdere i hjemmeplejenhar en hyppig og i mange tilfælde næsten dagligkontakt med borgerne.Den hyppige kontakt med borgerne giver bl.a. en godadgang til løbende at understøtte borgerne i sunde va-ner og en aktiv tilværelse. For eksempel ved at hjem-meplejen motiverer borgeren til fysisk aktivitet ellerhjælper med at finde lokale aktivitetstilbud, som passertil den enkelte borgers behov, ønsker og ressourcer.Det er desuden hjemmeplejens opgave at forebyggeforværringer af borgernes almene sundhedstilstandog funktionsniveau, bl.a. ved at være opmærksompå ændringer i borgerens tilstand og adfærd. Selvsmå ændringer i forhold til fx træthed, utilsigtetvægttab, ganghastighed, problemer med at rejse sig,

smerter, personlig hygiejne og psykisk funktionsni-veau kan være afgørende. En tidlig opsporing kansikre, at de nødvendige tiltag iværksættes i tide, bl.a.med henblik på at standse sygdomsprogression ogtab af funktionsevne samt undgå uhensigtsmæssigeindlæggelser.Det er efter kommissionens opfattelse afgørende, athjemmeplejen mestrer begge opgaver, dvs. både un-derstøtter borgerne i en aktiv tilværelse og foretagertidlig opsporing og identificering af borgere, der harbehov for særlig opmærksomhed og indsatser.forebyggelse af indlæggelser og andenkontakt til det regionale sundhedsvæsenEn analyse gennemført af Ministeriet for Sundhed ogForebyggelse viser det regionale sundhedsforbrugblandt modtagere af henholdsvis personlig pleje ogpraktisk hjælp. I tabel 6.3 er sammensætningen afdet regionale sundhedsforbrug vist for henholdsvisbeboere på plejecentre, modtagere af personlig ple-je, modtagere af praktisk hjælp og øvrige 65+ årige.

Det ses, at der blandt modtagere af hjemmehjælp erbetydeligt flere, der indlægges eller har anden kon-takt til sygehus sammenlignet med øvrige 65+ årige.Det hænger naturligt sammen med, at der i dag ermange ældre borgere i eget hjem, der har kompleksebehandlings- og plejebehov. Alligevel er det bemær-kelsesværdigt, at modtagere af personlig pleje ge-nerelt har et betydeligt større sundhedsforbrug, enddet er tilfældet for beboere på plejecentre. Fx harmodtagere af personlig pleje 2 gange flere indlæg-gelser og omkring 2 1/2 gange flere ambulante be-søg end beboere på plejecentre.Ovenstående tal fra Ministeriet for Sundhed ogForebyggelse indikerer, at der er et yderligere fore-byggelsespotentiale i hjemmeplejen. Særligt nårman sammenligner sundhedsforbruget for hen-holdsvis modtagere af personlig pleje og beboere påplejecentre. Modtagere af personlig pleje i eget hjemhar generelt et højere funktionsniveau og et brederesocialt netværk end beboere på plejecentre, hvorfordet også er bemærkelsesværdigt, at de har et sund-hedsforbrug, som er næsten dobbelt så højt.Noget tyder på, at man på plejecentrene er bedre tilopsporing og identifikation af borgere med behovfor særlig opmærksomhed og indsats. Det skal dog

byggende indsats i ældreplejen. Det gælder bl.a. iform af opkvalificering af medarbejdere, brug af red-skaber til tidlig opsporing samt bedre medicinhånd-tering og faldforebyggelse.taBEL 6.4Har KoMMUNEN MED HENBLIK på at forEByggE INDLÆggELSErKoNKrEtE pLaNEr for 2013 oM at IvÆrKSÆttE SÆrLIgEINDSatSEr I ÆLDrEpLEJEN på føLgENDE oMråDEr? (%)Opkvalifi-cering afmedarbej-derneVi har allerede ensærlig indsats pådette områdeJa, vi har planer omat etablere indsats-ten i 2013Nej, vi har ikke denneindstats nu og harheller ikke planer fordette i 2013Redskabertil tidligopsporing

Medicin-håndtering

Faldfore-byggelse

Kilde:Momentum. Undersøgelse blandt Kommuner.

Det er vigtigt, at kommunerne arbejder videre med atstyrke den forebyggende indsat i ældreplejen. Kommis-sionen hæfter sig bl.a. ved, at et embedsmandsudvalgfor effektiv kommunal forebyggelse i april 2013 har an-befalet, at kommunerne arbejder med generel kompe-tenceudvikling af udførende medarbejdere på ældre-området, bl.a. inden for udvalgte sygeplejefagligeområder, tidlig opsporing og medicinhåndtering.52tidlig opsporing involverer flere faggrupperEn undersøgelse gennemført af Dansk Sundhedsinsti-tut peger på, at få og mere specialiserede sundheds-faglige medarbejdere ikke kan løse opgaven med tidligopsporing alene. Ifølge undersøgelsen bør tidlig op-sporing involvere flere medarbejdere på ældreområdetog indbefatte et samarbejde mellem social- og sund-hedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sy-geplejersker med fokus på læring og feedback. Detfremhæves ligeledes, at det i forhold til sundhedsfrem-me og forebyggelse på ældreområdet er vigtigt at kun-ne reagere hurtigt, og at en svaghed i mange nuvæ-rende indsatser er, at handlingen enten udebliver ellerikke er effektiv.53

taBEL 6.3rEgIoNaLt SUNDHEDSforBrUg BLaNDt MoDtagErE af varIgE KoMMUNaLEpLEJE- og oMSorgSyDELSEr på 65 år ELLEr DErovEr – 10 UDvaLgtE KoMMUNErregionalesundheds-udgifter pr.person, kr.1Alle 65+ årigeBorgere på plejecentreModtagere af personlig pleje i eget hjemModtagere af praktisk pleje i eget hjemØvrige 65+ årige24.91730.76055.74034.00019.950andel medindlæggelse påsygehus, pct.2133462916andel medkontakt tilsygehus, pct.5759746654antalindlæggelserpr. 1000personer3776041.017541272antalambulantebesøg pr. 1000personer2.2581.5353.5763.0602.033antal kontakterhos almen lægepr. 1000personer12.52922.29221.64516.17310.625

også ses i lyset af, at der på plejecentrene i mangetilfælde vil være en tættere og mere løbende kon-takt til borgerne.Kommunernes fokus på forebyggelse iældreplejenEn spørgeskemaundersøgelse gennemført af Mo-mentum i 2012 viser, at kommunerne arbejder medforskellige indsatser i ældreplejen rettet mod atforebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og gen-indlæggelser. Som det fremgår af tabel 6.4, er detlangt hovedparten af kommunerne, der har – ellerplanlægger at have – fokus på at forbedre den fore-

anm.:Ydelserne er klassificeret således, at modtagerne kun tælles med i én gruppe. Modtagere med flere ydelser forsøges først henført til plejecentre, dernæstpersonlig pleje i eget hjem og endelig praktisk hjælp i eget hjem. De 10 udvalgte kommuner er: Furesø, Hillerød, Hvidovre, Holbæk, Vordingborg, Esbjerg, Kerteminde,Odder, Viborg og Aalborg kommuner.1)Opgjort som produktionsværdien ved somatisk sygehusbehandling samt bruttohonoraret ved somatisk behandling i praksissektoren.Kilde:Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2013): Effektiv kommunal forebyggelse – med fokus på forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser.

52 /Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2013): Effektiv kommunal forebyggelse – med fokus på forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser.53 /Danske Sundhedsinstitut (nu KORA) (2011): Forebyggelse af indlæggelser.

66 / Den fremaDretteDe inDsats

Den fremaDretteDe inDsats / 67

Det er efter kommissionens opfattelse afgørende, atudførende medarbejdere i hjemmeplejen er fagligtklædt på og har de rette værktøjer til at foretagehverdagsobservationer og identificere ændringer iborgernes fysiske funktionsniveau, ernæringstilstandm.v., så de nødvendige forebyggende indsatser kansættes i værk. Det er bl.a. vigtigt, at medarbejdernehar let adgang til sparring med sygeplejefagligt per-sonale og nemt kan kontakte borgerens praktiseren-de læge med henblik på videre handling. Et tæt tvær-fagligt samarbejde giver samtidig medarbejderne ihjemmeplejen et sted at aflevere de observationer, degør sig hos borgerne, således at de relevante fagper-soner kan reagere på det.54Det kan i forlængelse af ovenstående fremhæves, atSundhedsstyrelsen som led i udmøntningen af dennationale handlingsplan for den ældre medicinskepatient i februar 2013 har udgivet en rapport med enrække anbefalinger til værktøjer til tidlig opsporing afsygdomstegn, nedsat fysisk funktionsevne og unde-rernæring hos ældre borgere. Værktøjernes primæreformål er – via en tidlig indsats – at forebygge, atden ældre borger får behov for sygehusindlæggelse,jf. boks 6.3. KL og Danske Regioner har ansvaret forat udarbejde en plan for implementering af værktø-jerne til tidlig opsporing.BoKS 6.3BoKS 6.3vÆrKtøJEr tIL tIDLIg opSporINg HoS ÆLDrE BorgErEværktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegnSundhedsstyrelsen anbefaler, at der til opsporing af sygdomstegnanvendes forskellige værktøjer inden for områderne hverdagsobservatio-ner, læring og refleksion samt kvalificering af hverdagsobservationer. Detanbefales bl.a., at der i hjemmeplejen arbejdes med et Ændringsskema tildokumentation af borgerens tilstand og ændringer i denne. Derudoverforeslås det, at der anvendes en Triagemodel til at prioritere de borgere,som har størst behov for øget opmærksomhed og pleje (fx ved atkategorisere borgerne og tildele dem farvekoder, som giver allemedarbejdere et hurtigt overblik over prioriteringsrækkefølgen).værktøjer til systematisk identifikationaf nedsat fysisk funktionsniveauSundhedsstyrelsen anbefaler desuden, at en Stoletest anvendes som detprimære screeningsværktøj til vurdering af nedsat fysisk funktionsniveau.Stoletesten er et simplet redskab, som måler styrken i underkroppen ved atundersøge, hvor mange gange borgeren kan rejse og sætte sig ned på30 sekunder. Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen flere supplerendescreeningsværktøjer.værktøjer til systematisk identifikation af underernæringEndelig anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der gennemføres regelmæssigvejning af borgere i hjemmeplejen med henblik på identifikation af utilsigtetvægttab. Sundhedsstyrelsen anbefaler i forlængelse heraf, at der anvendeset Ernæringsvurderingsskema til nærmere udredning af utilsigtet vægttabpå minimum 1 kg.Kilde:Sundhedsstyrelsen (2013): Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn,nedsat funktionsniveau og underernæring.

6.2træning ogrehabilitering – fokuspå borgernes ressourcerI løbet af de seneste år er stort set alle kommunerbegyndt at arbejde ud fra en rehabiliterende tanke-gang på hjemmehjælpsområdet. Det betyder, at denkompenserende hjælp, hvor fokus er på at løse op-gaverne for borgerne, i stigende grad afløses af enrehabiliterende tilgang, hvor fokus er på borgerensressourcer og på at hjælpe borgeren til at klare dag-ligdagen igen. Omlægningen sker i forskellige tempiog med forskelligt afsæt, men der er næppe tvivl om,at den proces, som kommunerne selv har sat i gang,bliver styrende for udviklingen fremadrettet. Kom-munernes arbejde på dette område må forventesløbende at blive tilpasset og justeret i takt med, atder kommer mere viden om, hvordan indsatsernevirker, og hvad der virker bedst.Hjemmehjælpskommissionen bakker op om princip-perne bag den rehabiliterende tankegang. Kommis-sionen er især optaget af, hvordan det igangværen-de paradigmeskifte i praksis udmønter sig ikommunerne og i forhold til borgerne, samt hvordander sikres en optimal effekt af indsatserne, herunderoptimal inddragelse af og medindflydelse for de be-rørte borgere.I det følgende kapitel ser kommissionen nærmere på,hvordan træning og rehabiliterende forløb kan un-derstøtte borgeren i at forblive så uafhængig afhjælp som muligt, samt hvilke forudsætninger derMålgruppen for værktøjerne er primært hjemmeplejen,hjemmesygeplejen og personalet på plejecentrene.Det er dog samtidig vigtigt, at de praktiserende lægerkan håndtere og handle på observationer fra medar-bejdere i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen.efter kommissionens opfattelse bør være til stede,for at indsatserne kan lykkes.

Kommunernes praksis pårehabiliteringsområdetNational kortlægning af rehabiliteringpå ældreområdetEn kortlægning af rehabiliteringsindsatsen på ældre-området i alle landets kommuner viser, at 92 ud af 98kommuner har etableret et eller flere rehabiliteringstil-bud målrettet gruppen af ældre, som henvender sig omeller modtager hjemmehjælp. Kortlægningen illustrerersamtidig, at kommunerne griber opgaven meget for-skelligt an. Der er således betydelig variation i forhold tilbl.a. målgruppe, indhold, borgerinddragelse og organi-sering på tværs af kommunerne.55typiske rehabiliteringsforløbIfølge kortlægningen vil et rehabiliteringsforløb i mangekommuner bestå af følgende elementer:• Visitator besøger borgeren, laver helhedsvurdering ogvurderer, om borgeren har rehabiliteringspotentiale.• Der organiseres et opstartsmøde, hvor en eller flerefagpersoner vurderer og drøfter behovet for indsats isamarbejde med borgeren.• Terapeut og /eller borgerens kontaktperson udarbej-der en handleplan i samarbejde med borgeren, hvorafmål, delmål og handlinger fremgår.• Borgerens kontaktperson træner med borgeren ogevaluerer, fx hver uge.• Terapeut foretager eventuelt en midtvejsevaluering.• Kontaktperson sparrer eventuelt med terapeut ellerkollegaer undervejs i forløbet.Efter ca. 3 måneder afsluttes rehabiliteringsindsatsen.Efter et afsluttet rehabiliteringsforløb tages der stillingtil, om borgeren er blevet selvhjulpen og ikke længerehar brug for hjemmehjælp, eller om der (fortsat) er be-hov for hjemmehjælp.

AnbeFAling #4Kommissionen anbefaler, at kommunerne styrker fore-byggelsesindsatsen i hjemmeplejen, herunder• implementerer eksisterende effektive værktøjer tiltidlig opsporing hos ældre borgere• sikrer kompetenceudvikling af medarbejderne indenfor forebyggelse.

54 /Kjellberg, Hauge-Helgestad, Madsen og Rasmussen (2013) Kortlægning af kommunernes arbejde med rehabilitering på ældreområdet. COWI (2012) Kvalitativanalyse af potentialet for forbedret kommunal forebyggelse af sygehuskontakt

55 /Socialstyrelsen (2013). Kortlægning af kommunernes arbejde med rehabilitering på ældreområdet.

68 / Den fremaDretteDe inDsats

Den fremaDretteDe inDsats / 69

variation mellem kommunerKortlægningen viser, at målgrupperne for rehabilite-ring varierer på tværs af kommuner. I nogle kommunerer det alene nye borgere, som henvender sig til kom-munen om hjælp og støtte i hjemmet, der visiteres tilrehabiliteringsforløb, mens rehabiliteringsforløbene iandre kommuner også er målrettet borgere, der i for-vejen modtager hjemmehjælp. Med henblik på atpræcisere målgruppen har nogle kommuner opstilleten række eksklusionskriterier, fx demente, terminaleborgere eller misbrugere. Andre kommuner har fra-valgt eksklusionskriterier, fordi de mener, at der i hvertenkelt tilfælde bør ske en individuel og faglig vurderingaf borgerens rehabiliteringspotentiale.Der er også variation, når det gælder den tid, der af-sættes til rehabiliteringsforløbet. En del kommunerarbejder med tidsafgrænsede rehabiliteringsforløb.Perioden spænder ofte fra 8 til 12 uger. Der vil dogtypisk være mulighed for at forlænge indsatsen, hvisborgeren ikke har nået sit mål, og der fortsat vurde-res at være et rehabiliteringspotentiale.Rehabilitering er i varierende omfang valgfrit forborgerne. 42 kommuner angiver, at rehabilitering erkommunens standard, og 39 kommuner angiverheroverfor, at rehabilitering er et valgfrit tilbud. Lige-ledes er der forskelle på, i hvilket omfang borgerneinddrages i målfastsættelsen. I nogle kommuner erdet visitationen, der egenrådigt sætter mål for bor-geren. I andre kommuner lægges der vægt på, atmålfastsættelsen sker i samarbejde med borgeren.

Også i forhold til indholdssiden er kommunerne for-skellige. I nogle kommuner består rehabiliteringsfor-løb primært af, at der kommer en terapeut ud og gi-ver borgeren og hjemmehjælperen nogle konkretepraktiske råd om, hvordan borgeren kan blive mereselvhjulpen. Rehabiliteringen omfatter her ikkeegentlig fysiske træning eller lignende, men bestårprimært i, at hjemmehjælperen ’holder hænderne påryggen’ og guider borgeren i forhold til, hvordan haneller hun fx selv kan tage bad eller børste tænder. Iandre kommuner indeholder et rehabiliteringsforløbogså fysisk træning og støtte til fx planlægningsop-gaver, ligesom selve gennemførelsen af forløbet va-retages af flere faggrupper.Rehabiliteringsforløbene er typisk bygget op omstøtte til mindre daglige opgaver, fx opvask, sættemad frem, vasketøj, gang med rollator, bad m.v.Nogle kommuner har alene fokus på at hjælpe bor-geren til at klare opgaver, som der gives hjemme-hjælp til efter servicelovens § 83, mens andre kom-muner anvender en bredere tilgang og eksempelvisogså støtter borgeren i udendørsaktiviteter som attage bussen, gå på trapper eller købe ind.56Endelig har kommunerne organisatorisk og ledelses-mæssigt forskellige tilgange til rehabiliteringsindsat-sen. Det har bl.a. betydning for graden af tværfaglig-hed, sammenhæng og systematik i indsatsen, hvilketer nærmere beskrevet i kapitel 7 om organisering ogledelse.Borgernes syn på rehabilitering

I Rambølls kvalitative analyser af hjemmehjælpsområ-det57er der bl.a. spurgt ind til borgernes oplevelser.Analyserne viser, at de fleste borgere er glade for reha-bilitering i den forstand, at de efterspørger og sætterpris på træning og hjælp til selvhjælp. Det gælder sær-ligt i relation til den personlige pleje.Der er imidlertid også en række borgere, der er meretilbageholdende over for at deltage. Borgerne menermåske, at rehabilitering principielt kan være en god idé,men de vurderer, at det ikke nødvendigvis er hensigts-mæssigt for dem. Baggrunden kan bl.a. være en skepsisi forhold til, hvorvidt deltagelsen fører til, at borgerenmister allerede bevilget hjælp. Derudover synes mangeborgere, at de allerede gør det, som de selv kan, og atdet ikke ville være muligt for dem at klare sig med min-dre hjælp i dagligdagen.Medarbejdernes oplevelserMedarbejdernes erfaringer med rehabilitering er belyst iden nationale kortlægning af rehabilitering på ældreom-rådet. Den peger på, at medarbejderne generelt oplever

det som positivt at skulle tænke i nye løsninger for bor-gerne. Medarbejderne finder det i høj grad meningsfuldtog fagligt udfordrende at sætte fokus på borgernes målfrem for, hvor lang tid de kan bruge hos borgerne.Derudover oplever medarbejderne, at der kan værefaglige udfordringer forbundet med at motivere bor-gerne til at indgå i et rehabiliteringsforløb. Det gælderikke mindst med hensyn til borgere, der har modtagethjemmehjælp gennem flere år. For disse borgere kanden rehabiliterende tankegang opleves som et brudmed nogle kendte og trygge vaner og en forringelse afservicen.Endelig fremhæves det ofte tætte tværfaglige samar-bejde som en kilde til faglig udvikling hos medarbej-derne. Det tværfaglige samarbejde rummer dog ogsånye udfordringer. Blandt andet i form af øget behovfor koordinering og for ensartet og systematisk doku-mentation, så alle medarbejdere kan følge med i deenkelte borgerforløb og bidrage til en sammenhæn-gende indsats.

Der er dog på tværs af kommuner enighed om, athvis rehabilitering skal virke, så skal borgerne væremotiveret til at deltage. Derfor er det helt centralt, atmedarbejderne er i stand til at motivere borgerne.Det handler ifølge kommunerne først og fremmestom, at medarbejderne skal have en ændret opfattel-se af, hvad der er god pleje og omsorg.

I evalueringer af kommunernes rehabiliteringsind-sats på ældreområdet er borgernes syn på rehabili-tering hovedsageligt belyst via kvalitative interviews.Der er ikke gennemført systematiske målinger af,hvilken effekt rehabiliteringsindsatsen har i forhold tilborgerens oplevede livskvalitet.

56 /Rambøll (2013). Borgernes vej gennem systemet – fra visitation til levering af hjem mehjælp

57 /Rambøll (2013). Borgerens vej gennem systemet – fra visitation til levering af hjem-mehjælp.

70 / Den fremaDretteDe inDsats

Den fremaDretteDe inDsats / 71

aktuel viden om effekterDet er et fælles vilkår for alle kommuner, at der på na-tionalt plan kun findes begrænset viden om (evidensfor) effekterne af rehabilitering på ældreområdet. Ogdermed også kun begrænset viden om, hvad der skaltil for at høste de fulde gevinster af omlægningen –både i forhold til den enkelte ældre og i forhold tilkommunernes økonomi og ressourceprioritering.En litteratursøgning af den internationale videnska-belige litteratur kan imidlertid bidrage til mere videnom, hvad der tyder på at have en positiv effekt, nårdet gælder rehabiliterende indsatser.58De afdække-de studier omhandler indsatser rettet mod ældreover 65 år, som er vurderet til enten at risikere at få– eller allerede har – en nedsat fysisk, psykisk ellersocial funktionsevne, og hvor rehabiliteringen fore-går i primærsektoren (kommunen).Hovedkonklusioner fra litteratursøgningenDer er ret klare tegn på, at en rehabiliteringsindsats for-bedrer borgerens funktionsevne, når indsatsen er sy-stematisk, tværfaglig, helhedsorienteret og individuelttilpasset. Ifølge studierne opnår borgeren gennem dis-se indsatser en forbedring med hensyn til:

komponenter der har mest effekt, eller hvilken inten-sitet og varighed der giver størst effekt. En rækkeelementer, som studierne nogenlunde samstem-mende peger på, har dog betydning for indsatsen:tværfaglig helhedsvurderingDet har betydning for effekten, at der sker en indivi-duel, helhedsorienteret og tværfaglig vurdering afden ældres funktionsniveau og behov for rehabilite-ring forud for udmålingen af indsatsen. En tværfag-lig, individuel helhedsvurdering gør det muligt atskræddersy indsatserne og bygge videre på den æl-dres ressourcer i udmålingen og tilrettelæggelsen afindsatsen.Løbende koordinering og justeringLitteraturen peger på, at der er effekt ved brug af ”casemanagement”, hvor én fagperson er ansvarlig for atvurdere den ældres behov, planlægge aktiviteter, orga-nisere og facilitere møder i et tværfagligt team samt atfølge op på og revidere den ældres forløb. Effekten vi-ser sig i relation til den ældres funktionsniveau, korrektmedicinering samt reduktion i forbrug af kommunaleydelser og indlæggelse på sygehus.Studierne viser endvidere, at løbende evaluering og

aktivitet og deltagelseI materialet er der fundet litteratur, der fremhæver, atdeltagelse i samfundslivet er relateret til bedre over-levelse, funktionsevne, sundhedsrelateret livskvali-tet, mentalt velbefindende og kognitive funktioner.Faktorer, der fremmer deltagelse i samfundslivet, erstøtte fra nære relationer, medieforbrug, fysisk til-gængelighed samt oplevelsen af, at man evner atudføre almindelige dagligdagsaktiviteter.Enkeltstående studier viser også, at indsatser i rela-tion til ensomhed kan medføre signifikante forbed-ringer, når det gælder selvvurderet helbred, overle-velse, omkostninger til sundhedsydelser og kognitivfunktionsevne. Der er således en sammenhæng mel-lem den ældres sociale isolation og følelse af en-somhed på den ene side og funktionsniveau samtselvoplevet helbred på den anden.Målgruppen for rehabiliteringStudierne indeholder ikke dokumentation for én be-stemt metode til at identificere ældre, der har behovfor og vil kunne profitere af en rehabiliterende ind-sats. Det er heller ikke muligt på baggrund af denforeliggende litteratur at sige noget entydigt om, forhvem rehabiliteringsindsatser er mest effektive. Iforhold til den ældres ressourcer synes der dog ikkeat være dokumentation for, at der er en nedre græn-se for, hvornår man kan have effekt af rehabilitering.Behov for mere videnMed litteratursøgningen er der tilvejebragt ny og re-levant viden om gevinsterne ved rehabilitering påældreområdet, og der er på nuværende tidspunktnogle relativt klare indikationer på, at rehabiliteren-de indsatser under nogle givne forudsætninger harpositive effekter med hensyn til at forbedre ældreborgeres evne til at kunne klare sig selv helt eller del-vist uden hjælp.

Det skal samtidig bemærkes, at der er igangsat etarbejde om udvikling af en klinisk retningslinje for sy-stematisk målsætning i rehabilitering af ældre bor-gere.60Arbejdet med den kliniske retningslinje erendnu ikke afsluttet.Der er brug for en mere systematisk vidensindsam-ling samt mere evidens på rehabiliteringsområdet.Dels for yderligere at kvalificere kommunernesgrundlag for det fremadrettede arbejde med rehabi-litering på hjemmehjælpsområdet, hvor kommuner-ne forventes at overgå fra projekt- og forsøgsperio-der til at indarbejde rehabiliteringstankegangen somled i normal praksis. Dels for at sikre, at tilrettelæg-gelsen og udmøntningen af indsatserne giver detfulde udbytte for den enkelte borger og for kommu-nernes prioritering af ressourcerne til området. Derer blandt andet behov for mere viden om effekterneaf indsatserne på lidt længere sigt, ligesom der erbrug for at få belyst de afledte effekter på fx udgiftertil sundhedsydelser.

AnbeFAling #5Kommissionen anbefaler, at kommuner og relevantestatslige myndigheder sikrer, at der sker en systema-tisk dokumentation og tilvejebringes mere evidens-baseret viden om effekter af rehabilitering.

• Uafhængighed og sikkerhed• Dagligdagsaktiviteter, der sikrer uafhængighed(IADL)59• Fysisk funktionsevne• Velbefindende• Forbruget af plejeydelserDerudover er der tegn på, at sådanne indsatser kanbidrage til at reducere behovet for plejeboliger samtreducere antallet af faldulykker og hospitalsindlæg-gelser.Litteraturstudiet giver et øget indblik i, hvilke ele-menter i den rehabiliterende indsats, der har effektfor borgeren, men giver ikke sikre svar på, hvilke

justering af indsatserne har betydning for effekten.Individuelt tilpassede indsatser samtborgerens motivationStudierne påpeger, at borgerens interesser, autono-mi og personlige engagement har betydning for ef-fekten af indsatserne. Det har også stor betydning,hvorvidt rehabiliteringsindsatsen er individuelt tilret-telagt og tilpasset den enkelte borgers behov ogressourcer. Litteraturgennemgangen viser endvide-re, at indsatsen skal tilrettelægges med udgangs-punkt i borgerens behov og i opstilling af mål for atsikre den størst mulige effekt af indsatsen.

58 /Socialstyrelsen (2013) Litteratursøgning – evidens for effekter af rehabilitering for ældre med nedsat funktionsevne. Litteratursøgningen omfatter videnskabeligeartikler, der beskriver evidensen af helhedsorienterede indsatser rettet mod ældre med nedsat funktionsevne. Studiet er gennemført af Institut for Folkesundhedsviden-skab, Køben-havns Universitet i samarbejde med KORA, Implement og Socialstyrelsen. En ekspert-gruppe bestående af 9 eksperter på rehabiliteringsområdet harløbende kommenteret og kvalificeret litteratursøgningen.59 /IADL – Instrumental Activities of Daily Life.

60 /www.kliniskeretningslinjer.dk.

72 / Den fremaDretteDe inDsats

Den fremaDretteDe inDsats / 73

Hvad forstår kommis-sionen ved rehabilitering?Begrebet rehabilitering benyttes og defineres i prak-sis forskelligt afhængigt af sammenhængen og ofteogså afhængigt af, hvilke faggrupper der er omfat-tet. I praksis kan begrebet derfor have forskelligt fo-kus og indhold afhængigt af, om målet med indsat-sen fx er relateret til beskæftigelsesmæssige,sundhedsmæssige eller sociale forhold. Det er kom-missionens vurdering, at der er behov for en fællesforståelse for, hvad rehabilitering er på hjemme-hjælpsområdet.Igennem de senere år er der i forskelligt regi gjort enindsats for at få en mere entydig definition af, hvadrehabiliteringsbegrebet omfatter. Et af resultaterneerHvidbog om rehabiliteringsbegrebet,61som defi-nerer rehabiliteringsbegrebet således:”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt sam-arbejdsproces mellem en borger, pårørende og fag-folk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risikofor at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psy-kiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selv-stændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baserespå borgerens hele livssituation og beslutninger ogbestår af en koordineret, sammenhængende og vi-densbaseret indsats.”Det kan diskuteres, om rehabilitering i hvidbogens be-tydning er den rette term og det rette begreb at brugesom overordnet forståelsesramme for den hjælp-til-selvhjælps-bølge på hjemmehjælpsområdet, somkommunerne har stået i spidsen for de seneste år.Samtidig er det nok ude af proportion at bruge beteg-nelsen rehabilitering, som defineret i hvidbogen, omden indsats, der gives i de mindre komplicerede bor-gerforløb, hvor fx en simpel træningsindsats er tilstræk-kelig til at løfte den ældres funktionsniveau og dermedgøre den ældre uafhængig af hjemmehjælp.

Kommissionen har valgt at anskue rehabiliteringmed afsæt i hvidbogens definition samt ud fra eksi-sterende viden og praksiserfaring på området. Kom-missionen har særligt fokus på rehabiliteringsindsat-ser forstået som tidsafgrænsede og målrettederehabiliteringsforløb, herunder hvilke elementer iindsatserne der ud fra aktuelt bedste viden ser ud tilat gøre en positiv forskel for den enkelte ældresfunktionsevne, samt hvilke forhold der har betydningfor, at den ældre kan profitere af indsatsen.Litteraturstudiet over evidensbaserede rehabilite-ringsindsatser for ældre borgere med nedsat funkti-onsevne, jf. det forrige afsnit, har fremhævet en ræk-ke elementer, der har væsentlig eller afgørendebetydning for, om der er positive effekter af indsat-serne for borgeren. Kommissionen har bl.a. fæstnetsig ved følgende faktorer som afgørende for, at ind-satsen har effekt for borgeren:• Helhedsorienteret og tværfaglig vurdering af denældres funktionsniveau (både fysisk, psykisk og so-cialt) og behov for rehabilitering forud for udmålingaf indsatsen.• Udmåling og tilrettelæggelse af indsatserne medudgangspunkt i den tværfaglige og helhedsorien-terede vurdering og med afsæt i en individuel vur-dering af den ældres behov og ressourcer.• Tværfagligt og bredt sammensatte samt individuelttilpassede indsatser, fx specialiseret genoptræ-ning, træning i almindelige dagligdagsaktiviteter,brug af hjælpemidler mv. og indsatser over for en-somhed.• Individuel plan for indsatsforløbet med udgangs-punkt i den enkelte ældres behov og ressourcer.• Let adgang til nødvendige hjælpemidler for at træ-ne de ældre til at varetage dagligdagsfunktioner.• Borgerens motivation, dvs. personlige faktorer sombl.a. interesse, præferencer og egne mål.

En bred forståelsesrammeEfter kommissionens opfattelse understøtter littera-turstudiet den brede forståelsesramme for rehabili-teringsbegrebet, som det er defineret i hvidbogen.Det indbefatter bl.a., at rehabilitering også kan om-fatte indsatser rettet mod den psykiske og/eller densociale funktionsevnenedsættelse – og ikke kun denfysiske funktionsevnenedsættelse.

progression for borgeren. Samtidig vil grundprincip-perne understøtte en mere systematisk måde at ar-bejde med rehabilitering på, jf. også nedenfor.• Borgerens aktive deltagelse i forløbetDvs. bl.a., at borgeren er en central samarbejdspart-ner og en aktiv deltager i forløbet.• Individuel og fleksibel tilrettelæggelse med

Den brede tilgang til rehabiliteringsbegrebet påhjemmehjælpsområdet skal forstås således, at kom-munerne generelt i udredningen af den ældres situa-tion bør have fokus på borgerens samlede situationog ikke kun fokus på den fysiske funktionsnedsæt-telse. Der kan være andre forhold omkring den æl-dres situation, som er nødvendige at være opmærk-som på for at få det bedst mulige udbytte af enrehabiliteringsindsats. Det indebærer ikke en udvi-delse af den ydelsespalet, som kommunerne tilbyderpå ældreområdet, men det betyder, at et element ien rehabiliteringsindsats også kan være at facilitereen kontakt til andre hjælpemuligheder. Det kan værerelevant at skabe kontakt til frivillige organisationereller foreninger, fx hvis den ældre er ensom og harbrug for social kontakt, eller det kan være relevant atvurdere, om der er behov for fx psykologisk støtte ien periode.grundprincipper for et rehabiliteringsforløbKommissionen mener på baggrund af hvidbogensdefinition og den eksisterende viden om, hvad derhar betydning for effekten af rehabiliteringsforløb, atder kan udledes en række grundprincipper for, hvor-dan kommunerne bør arbejde med rehabiliterings-forløb på hjemmehjælpsområdet. Principperne ud-gør efter kommissionens opfattelse det fundament,som alle kommuner fremadrettet bør arbejde ud fra.Kommissionen mener, at der er behov for et ambi-tiøst afsæt for den fremtidige rehabiliteringsindsatsfor at sikre, at rehabiliteringsforløb bidrager til en reel

afsæt i borgerens behovDvs. at mål og indsatser varierer fra borger til borger.• Helhedsorienteret tilgang i forhold tilborgerens samlede livssituationDvs. at rehabilitering både har en fysisk, psykisk ogsocial dimension, at borgeren oplever processensom forståelig, meningsfuld, behovsdækkende ogsammenhængende.• Målorientering og tidsperspektivDvs. en målrettet og tidsafgrænset samarbejdspro-ces, hvor mål for forløbet defineres af borgeren isamråd med medarbejderne. At målene skal værerealistiske i forhold til borgerens ressourcer, at dersættes tidsrammer for delmål og samlede mål, at dersker en løbende opfølgning, så mål, indsatser ogtidsramme fortsat stemmer overens.• tværfagligt og tværsektorieltDvs. at forskellige faggrupper og sektorer samarbej-der, og at samarbejdet kan foregå fx i det enkeltetilbud eller den enkelte afdeling, men også gå påtværs af sektorer og forvaltninger.• KoordineringDvs. bl.a., at der skal være klarhed over, hvem der eransvarlig for processen og koordineringen.

61 /Marselisborg Centret i samarbejde med Rehabiliteringsforum Danmark (2004): Hvid-bog om rehabiliteringsbegrebet

74 / Den fremaDretteDe inDsats

Den fremaDretteDe inDsats / 75

• planlægningDvs. at den fremadrettede indsats er planlagt medborgerens mål som det styrende element, og at derudarbejdes en fælles plan med mål og handlinger,som alle medarbejdere arbejder ud fra.• vidensbasering og kvalitetDvs. at medarbejderne skal anvende de metoder, derhar den største effekt, og at medarbejderne skal ar-bejde ud fra den bedste faglige viden og praksis.Rehabilitering eller rehabiliterende indsatser i dennedefinition vil i praksis skulle ”gradbøjes”, idet rehabi-literingsindsatsen til enhver tid skal tilpasses efter,hvad der i den konkrete situation er nødvendigt forat nå de opstillede mål for borgeren. Der skal væreproportionalitet mellem mål og middel. Det afgøren-de er, at kommunerne forholder sig konkret til prin-cipperne og vurderer relevansen i forhold til den en-kelte borgers samlede situation. Grundprincippernebør fungere som en form for tjekliste for kommuner-ne i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af det en-kelte rehabiliteringsforløb.

Behov for en mere systematisk tilgangDet er kommissionens vurdering, at kommunernes ar-bejde med og tilgang til rehabilitering i nogle tilfælde erret langt fra den brede forståelsesramme for rehabilite-ring. Langt fra alle kommuner arbejder målrettet ogsystematisk med rehabiliteringsforløb over for ældre.Det gælder både med hensyn til forløbenes indhold,deres tilrettelæggelse og dokumentationen af opnåe-de effekter. Baggrunden er formentlig, at arbejdet medden rehabiliterende tankegang stadig er i sin vorden, ogat mange kommuner på nuværende tidspunkt befindersig i overgangen fra projekt til integreret praksis påhjemmehjælpsområdet. Der må derfor formodes atvære et uudnyttet potentiale, som det er vigtigt at fåudnyttet. Både af hensyn til den enkelte ældres mulig-heder for at bevare selvbestemmelse og størst muliguafhængighed, men også af hensyn til, at kommunernebruger ressourcerne der, hvor de gør mest gavn.For kommissionen er det afgørende, at der er progres-sion i udbredelsen af rehabilitering, og at det sker ud fraet fælles grundlag og en fælles forståelsesramme for,hvad rehabilitering er på hjemmehjælpsområdet. Etfælles afsæt og en mere systematisk tilgang skal sikre,at der faktisk arbejdes rehabiliterende i kommunerne.Kommissionen mener samtidig, at det kan være hen-sigtsmæssigt at arbejde i retning af en øget standardi-sering – på baggrund af de 8 grundprincipper – som etredskab til en yderligere kvalificering af den måde, somarbejdet med rehabiliterende indsatser foregår på. Detmå dog samtidig anerkendes, at en egentlig standardi-sering forudsætter mere evidensbaseret viden om ef-fekterne af indsatserne. Kommissionen understreger iden sammenhæng, at brug af standarder i fremtidenskal kunne rumme behovet for en individuel tilgang tilden enkelte borger.

Målgruppe for rehabiliteringpå hjemmehjælpsområdetKommissionen mener, at den rehabiliterende tanke-gang bør være gennemgående for kommunernestilgang til den hjælp og støtte, der gives til ældreborgere med fysiske, psykiske eller sociale funk-tionsnedsættelser. Målgruppen for rehabilitering påhjemmehjælpsområdet bør derfor også være bred.Den rehabiliterende indsats vil altid skulle tilpassesefter den enkelte borgers samlede situation, og detvil være tyngden og kompleksiteten i den ældre bor-gers funktionsnedsættelse samt borgerens egnemål, der er afgørende for, hvilken indsats det vil væremeningsfuldt at iværksætte.Overordnet set kan der sondres mellem 2 hovedtyperaf rehabiliterende indsatser, som bør målrettes forskel-lige grupper af borgere: Den første er tidsafgrænsederehabiliteringsforløb, som er udfoldet ovenfor, og denanden er hjælp med et rehabiliterende sigte.Tidsafgrænsede rehabiliteringsforløb bør efter kommis-sionens opfattelse tilbydes borgere, der vurderes athave et rehabiliteringspotentiale. Forløbet skal først ogfremmest bidrage til at gøre borgeren bedre i stand til atmestre sin hverdag, og forløbet kan fx bestå i fysisk træ-ning kombineret med råd og vejledning, eller det kanvære mere omfattende og også omhandle indsatser,der fx retter sig mod borgerens ernæringstilstand, medi-cinforbrug og sociale liv. Under forløbet kan borgerenstøttes i de ting, som borgeren (endnu) ikke evner.Hjælp med et rehabiliterende sigte bør gives til bor-gere, hvor det på grund af tyngden og kompleksiteten ifunktionsevnenedsættelsen ikke er meningsfuldtmed et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb. Formåletmed at yde hjælpen med et rehabiliterende sigte erat støtte borgeren i at blive mindre afhængig afhjælp eller at hindre et yderligere funktionstab. Ihjælp med et rehabiliterende sigte er fokus på, hvor-dan hjælpen ydes, og hvordan borgeren kan inddra-ges aktivt i udførelse af hjælpen. Se også afsnit 6.3om hjælp til svage ældre.

AnbeFAling #7Kommissionen anbefaler, at målgruppen for rehabilite-ring på hjemmehjælpsområdet defineres bredt, såledesat målgruppen både omfatter borgere, som kan profi-tere af et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb, samt bor-gere med meget komplekse behov, der kan have gavn aflængerevarende hjælp med et rehabiliterende sigte.

Borgeren som aktiv medspiller- dialog og eget ansvarFlere og flere kommuner ser i dag rehabiliteringsfor-løbet som det primære tilbud til borgerne og har enforventning om, at borgerne deltager aktivt i forlø-bet med henblik på at forbedre funktionsevnen ogblive mere uafhængig af hjælp, før der tages stillingtil det reelle hjælpebehov.Rehabiliteringsforløb handler efter kommissionensopfattelse om koordinerede, tværfaglige, skrædder-syede og individuelle forløb, der skal hjælpe borger-ne til så længe som muligt at leve et liv uafhængigt afhjælp og i overensstemmelse med deres tidligere liv.Med det afsæt finder kommissionen det derfor ogsårimeligt, at der skal ses på, om borgeren har ressour-cer og potentiale til at forbedre sin funktionsevne,før der kan tages endelig stilling til behovet for hjælp.Det ligger efter kommissionens opfattelse allerede iservicelovens nuværende og alment accepteredeprincip om hjælp til selvhjælp, og det er også i trådmed princippet om, at sociale ydelser er behovsbe-stemte ydelser. Det indebærer derfor også, at afkla-ringen af borgerens rehabiliteringspotentiale skalske på baggrund af en konkret og individuel vurde-ring af borgerens samlede situation, herunder envurdering af borgerens ressourcer og forudsætnin-ger for at indgå i et rehabiliteringsforløb. Borgerenskal – som ved øvrige afgørelser efter den socialelovgivning – kunne klage over en afgørelse om tilde-ling af et rehabiliteringsforløb.

AnbeFAling #6Kommissionen anbefaler, at kommunerne arbejdersystematisk med rehabiliteringsforløb på hjemme-hjælpsområdet ud fra en bred og fælles forståelses-ramme, hvor både den fysiske, psykiske og socialedimension indgår. indsatsen bør baseres på følgendegrundprincipper:• borgerens aktive deltagelse i forløbet• Individuel og fleksibel tilrettelæggelse med afsæt iborgerens behov og ressourcer• Helhedsorienteret tilgang i forhold til borgerenssamlede livssituation• Målorientering og tidsperspektiv• Tværfagligt og tværsektorielt• Koordinering• Planlægning• Vidensbasering og kvalitet.

76 / Den fremaDretteDe inDsats

Den fremaDretteDe inDsats / 77

Det er vigtigt for kommissionen at slå fast, at borgerensmotivation er en grundlæggende forudsætning for etgensidigt udbytte af et rehabiliteringsforløb. Det er der-for centralt, at det bliver borgernes egne mål og ønsker,som udgør omdrejningspunktet for indsatsen, og atforløbet er tilrettelagt sammen med den ældre og medborgeren selv som en aktiv medspiller, jf. også neden-stående eksempel.BoKS 6.4EKSEMpEL på HvorDaN DEr KaN arBEJDES MED BorgErENSMåL og rESSoUrcEr I Et rEHaBILItErINgSforLøBforløbet starter med, at borgeren og medarbejderen fra hjemmeplejenaftaler, hvad de hver især skal gøre; hvad skal borgeren gøre, og hvadskal de gøre i samarbejde. i starten opstiller de mål i fællesskab. mål,som de begge mener, er nødvendige for, at borgeren kan vendetilbage til sit hverdagsliv så hurtigt som mulig. De taler om, hvad derskal til for at nå målet – hvad mener borgeren, der er vigtigst at kunneførst. Det kan fx være at komme ud af sengen og kunne gå hen tilbadeværelset. De taler om, at når det mål er nået, vil borgeren havesom nyt mål selv at kunne gå i bad. Det vigtigste for borgeren er selvat kunne klare den personlige hygiejne.Der arbejdes lidt trappetrins-agtigt - et skridt ad gangen på vej mod,at borgeren kan klare sig selv igen. borgeren har lige brækket hoftenefter et fald, og er til at begynde med meget usikker på at gå i bad. Detskal borgeren derfor øve sig i, mens medarbejderen er der. for atborgeren kan føle sig tryg, er det vigtigt, at der er en medarbejder inærheden så længe borgeren ikke har genvundet sin sikkerhed. selvom borgeren synes, at det til tider er hårdt arbejde, kan borgeren sesig selv på vej tilbage til sin hverdag før faldet.

ges hånd om eventuelle forværringer af deres samledesituation. For borgerne er det afgørende, at den rehabi-literende indsats bidrager til oplevelsen af at være i po-sitiv bevægelse på vej mod sine mål. I tilrettelæggelsenaf indsatsen og den løbende opfølgning er det derfornødvendigt at lytte aktivt til borgerens oplevelse afegen situation og egne ressourcer. Der skal være ba-lance mellem borgerens egen indsats og oplevelsen afat bevæge sig mod de fastsatte mål. Er målet for enældre apopleksiramt mand eksempelvis selv at blive istand til at klare morgenbarberingen og knappe skjor-ten, og vedbliver denne opgave med at tage uforholds-mæssigt lang tid, uden at borgeren oplever fremgang,så skal der ske ændringer. Ændringerne kan bestå i atjustere indsatsen, ændre målene ligesom det bør over-vejes, om borgeren vil have større gavn af helt eller del-vist kompenserende hjælp.Der kan være grund til at være særlig opmærksom påborgere, der igennem længere tid har modtaget tra-ditionel kompenserende hjemmehjælp, og som må-ske kan være utrygge ved at skulle i gang med et re-habiliteringsforløb. Det er vigtigt, at også disseborgere kan se formålet med forløbet og den forbed-ring af livskvaliteten, der vil være forbundet med atblive mere uafhængige af hjælp. Hvis det ikke er mu-ligt at motivere borgeren til at deltage aktivt i et reha-biliteringsforløb, er sandsynligheden for, at forløbetreelt bidrager til en forbedring af funktionsevnen, for-mentlig lille. Er borgeren vedvarende demotiveret ogude af stand til at magte opgaven, skal det indgå i enfaglig vurdering, om borgeren skal tilbydes andenhjælp. Det er vigtigt at være opmærksom på at ind-drage eventuelle pårørende til den ældre i forbindelsemed tilrettelæggelse og igangsættelse af et rehabili-

Lovgivning som understøtterkommunernes arbejde medrehabiliteringfælles afsætKommissionen kan konstatere, at kommunerne ar-bejder med rehabilitering på hjemmehjælpsområdetmed meget forskellige afsæt,jf. afsnittet om kommu-nernes praksis på rehabiliteringsområdet.De forskellige afsæt for kommunernes arbejde medrehabilitering kommer bl.a. til udtryk ved, at der an-vendes forskellige bestemmelser i serviceloven somhjemmel for indsatsen. En tredjedel af de kommuner,der arbejder med rehabiliteringsforløb, anvenderservicelovens § 83 som hjemmelsgrundlag, en andentredjedel anvender § 86 som hjemmelsgrundlag. Øv-rige kommuner har på nuværende tidspunkt entenikke besluttet, hvilket hjemmelsgrundlag de vil brugefremadrettet, eller anvender flere forskellige be-stemmelser, fx både § 83 og § 86.62Serviceloven giver som rammelov et relativt stortrum for kommunal fortolkning og for at kunne ind-rette fx organisering og tilrettelæggelse af de lov-pligtige opgaver ud fra lokale behov og prioriterin-ger. Det er kommissionens opfattelse – understøttetbl.a. af Ankestyrelsens praksis – at servicelovensprincip om hjælp til selvhjælp allerede i dag hjemler,at kommunerne arbejder rehabiliterende og ikke kunmed kompenserende ydelser, hvor borgeren er pas-siv modtager af hjælpen. Dette følger dels af lovensformålsbestemmelse og til dels også af den specifik-ke lovgivning på henholdsvis hjemmehjælpsområdet(§ 83) og træningsområdet (§ 86).For kommissionen er det som nævnt ovenfor vigtigt,at kommunerne arbejder systematisk med rehabili-teringsforløb ud fra en fælles og bred forståelses-

ramme. Derfor bør der efter kommissionens opfat-telse tilvejebringes et lovgrundlag, som i højere gradunderstøtter kommunerne i dette arbejde.

AnbeFAling #9Kommissionen anbefaler, at der tilvejebringes etlovgrundlag, som understøtter kommunerne i atarbejde med rehabiliteringsforløb ud fra en fælles ogbred forståelsesramme.

afgørelse og klageDet er vigtigt, at det i lovgivningen sikres, at der i for-bindelse med et rehabiliteringsforløb er den fornød-ne retssikkerhed knyttet an til borgerens mulighedfor at se, hvilken hjælp og støtte kommunen yderundervejs i et rehabiliteringsforløb. Afsættet for ettidsafgrænset rehabiliteringsforløb er de mål for for-løbet, som er aftalt i samarbejde med borgeren –ikke de konkrete ydelser. Det kan derfor være uklartfor borgeren, hvad den konkrete indsats reelt beståraf, og dermed hvad der i givet fald vil kunne klagesover i en eventuel klagesag.frit leverandørvalgMed de nuværende regler får den enkelte kommu-nes valg af hjemmelsgrundlag for tildeling af et re-habiliteringsforløb betydning for borgerens ret tilfrit valg af leverandør. Kommunerne er således for-pligtede til at skabe grundlag for frit leverandørvalgpå ydelser efter servicelovens § 83, mens borgerenikke har ret til frit leverandørvalg på ydelser efterservicelovens § 86.

AnbeFAling #8Kommissionen anbefaler, at kommunerne løbende har fo-kus på, at motivationen af og dialogen med den enkelteborger og dennes pårørende er et vigtigt omdrejningspunkti et rehabiliteringsforløb. Hvis borgeren er vedvarende de-motiveret og ikke magter opgaven, indgår det i en fagligvurdering, om borgeren skal tilbydes anden hjælp.

Medarbejderne skal løbende prioritere dialogen medden enkelte borger. Det er i dialogen med borgeren, atmotivationen for borgerens aktive deltagelse i forløbetskal findes. Det er vigtigt, at borgerne kan se fordeleneved at kunne klare flere ting selv og af den vej opnå enstørre frihed i dagligdagen. Borgerne skal også kunnevære trygge ved, at de får den nødvendige hjælp ogstøtte undervejs, samt at der løbende følges op og ta-

teringsforløb. Mange pårørende er optaget af, hvilkenhjælp deres ældre pårørende modtager, og det kanderfor være hensigtsmæssigt at sikre en ordentligkommunikation med de pårørende omkring det for-løb, de ældre indgår i. Pårørende spiller en væsentligrolle i forhold til de ældres motivation, og de kan lige-som de ældre selv have behov for at vænne sig til, atder sker omlægninger af hjælpen.

62 /Socialstyrelsen (2013): Kortlægning af kommunernes erfaringer med rehabilitering på hjemmehjælpsområdet og Rambøll (2013): Borgerens vej gennemsystemet – fra visitation til levering af hjemmehjælp.

78 / Den fremaDretteDe inDsats

Den fremaDretteDe inDsats / 79

Det er vigtigt, at der sker en afklaring af, hvor græn-sen for borgernes frie leverandørvalg går.Kommissionens overvejelser vedrørende mulighederog barrierer for inddragelse af private aktører på re-habiliteringsområdet fremgår af kapitel 7 om organi-sering og ledelse. Det afgørende kriterium er ifølgekommissionen, at regelgrundlaget sikrer mulighedfor kontinuitet, sammenhæng og tværfaglighed i le-veringen af rehabiliteringsforløb.

Som reglerne er i dag, er den retlige betydning afsondringen mellem midlertidig og varig hjælp relaterettil, om der kan opkræves betaling for hjælpen. Der kansåledes opkræves betaling for midlertidig hjælp, menikke for varig hjælp. Sondringen har derudover ingenretlig betydning, hverken i forhold til den konkrete ogindividuelle vurdering af borgerens behov eller i for-hold til den hjælp, borgeren bliver tildelt.Det er kommissionens opfattelse, at sondringen mel-

6.3Hjælp til svageborgere – tryghed iindsatsenSelvom den rehabiliterende tankegang fremoverskal være styrende for indsatsen på området, vil deraltid være borgere, der er så svage, at en rehabilite-rende indsats hverken helt eller delvist vil gøre dem istand til selv at klare dagligdagen. Det er afgørende,at disse svage borgere også fremover kan få kom-penserende hjælp, hvad enten det er praktisk hjælp,personlig pleje eller madservice.Det må forventes, at andelen af borgere, der harbrug for kompenserende hjælp, vil blive reduceretefterhånden som rehabilitering bliver den bærendekultur og anvendes mere systematisk i kommunerne.Efter kommissionens opfattelse bør den kompense-rende hjælp målrettes svage borgere, som efter enfaglig vurdering enten ikke har potentiale til at indgåi et rehabiliteringsforløb, eller som efter endt rehabi-literingsforløb fortsat har brug for hjælp.Hjemmehjælp gør en forskelfor borgernes livskvalitetAalborg Universitets undersøgelse af omsorgsbetingetlivskvalitet og hjemmehjælp viser, at den overvejendekompenserende hjemmehjælp, som tilbydes i dag, ivæsentlig grad forbedrer modtagernes livskvalitet påflere centrale områder. Hjemmehjælpen løfter isærborgernes livskvalitet, når det gælder boligen og kon-trollen over dagligdagen. Hjemmehjælpen understøt-ter således borgerne i selv at kunne vælge, hvad man vilforetage sig og hvornår. Borgere, der får hjælp i størreomfang, oplever desuden en forbedret livskvalitet, nårdet gælder den personlige pleje, og de føler sig meretrygge i dagligdagen.Det er bemærkelsesværdigt, at praktisk hjælp har sårelativt stor betydning for borgernes livskvalitet, somundersøgelsen viser – ikke kun i forhold til boligen, menogså når det gælder kontrollen over dagligdagen. Gen-nemsnitligt leveres der ifølge undersøgelsen 1/2 timespraktisk hjælp om ugen, men alligevel gør praktiskhjælp altså en forskel for borgerens livskvalitet.Social kontakt og aktiviteterUndersøgelsen fra Aalborg Universitet viser samtidig,at hjemmehjælp stort set ikke har betydning for bor-gernes livskvalitet målt på behov som social kontakt ogaktiviteter. Ifølge undersøgelsen har borgerne gen-nemgående en god social kontaktflade og er ofte i

Sondringen mellem midlertidig ogvarig hjælpKommissionen mener, at det er afgørende for heleden rehabiliterende tankegang på hjemmehjælps-området at forholde sig til servicelovens begreberomkring varighed og midlertidighed. Den sprogligesondring mellem midlertidig og varig hjælp harmo-nerer hverken med lovens grundprincip om, at hjæl-pen løbende skal tilpasses borgerens aktuelle behoveller med den rehabiliterende tankegang. Det gælderikke mindst i et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb,der netop er kendetegnet ved, at hjælpen justeres itakt med, at borgeren oplever forbedringer i sinfunktionsevne.

lem midlertidighed og varighed sender nogle forkertesignaler i en tid med fokus på rehabilitering og mulighe-den for at hjælpe borgeren til at kunne klare flere opga-ver selv. Kommissionen mener derfor, at sondringen ilovgivningen bør ophæves. Dette skal også ses i lysetaf, at den nuværende hjemmel til at kunne opkrævebetaling for midlertidig hjælp – og dermed i princippetogså for hjælp og støtte i et rehabiliteringsforløb – eruhensigtsmæssig i forhold til at motivere borgeren til atdeltage i et rehabiliteringsforløb.Det er væsentligt for kommissionen at understrege,at en ophævelse af sondringen mellem midlertidigog varig hjælp ikke har til formål at ændre på, at bor-gere med fx betydelig varig funktionsnedsættelsefortsat skal have dækket behovet for længerevaren-de kompenserende hjælp, jf. også afsnit 6.3. En op-

AnbeFAling #10

hævelse gør det blot mere tydeligt, at al hjælp lø-bende skal tilpasses, uanset om behovet er længe-

Kommissionen anbefaler, at servicelovens sondringrevarende eller midlertidigt, og uanset om behovetmellem midlertidig og varig hjælp på hjemmehjælps-for hjælp er stigende eller faldende. Endelig er detområdet ophæves.vigtigt for kommissionen at fremhæve, at kommu-nerne har en forpligtelse til løbende at følge op på,om borgerne får den hjælp og støtte, der matcherderes behov.

AnbeFAling #11Kommissionen anbefaler, at kompenserende hjælpmålrettes svage ældre, som efter en faglig vurderingenten ikke har potentiale til at indgå i et rehabilite-ringsforløb, eller som efter endt rehabiliteringsforløbfortsat har brug for hjælp.

80 / Den fremaDretteDe inDsats

Den fremaDretteDe inDsats / 81

kontakt med familie og venner, men det viser sig også,at graden af social kontakt falder, jo ældre man er.Omfanget af ensomhed blandt ældre er belyst i en storspørgeskemaundersøgelse fra 2012.63Undersøgelsenpeger på, at ældre borgere, der modtager meget hjem-mehjælp, er betydeligt mere ensomme end andre æl-dre. Dette skyldes formentlig deres relativt dårligefunktionsniveau, der gør dem mindre mobile. Såledesviser undersøgelsen, at 50 pct. af de ældre, der modta-ger personlig pleje, oplever at føle sig uønsket alene, ogat 25 pct. oplever at føle sig alene sammen med andre.For ældregruppen generelt gælder det for henholdsvis20 pct. og 13 pct.Der er ingen tvivl om, at oplevelsen af ensomhed kanhave stor betydning for ældre borgeres generelle triv-sel. Flere undersøgelser peger desuden på, at mangelpå sociale netværk kan have lige så stærk indflydelsepå dødeligheden som andre velkendte risikofaktorersom rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og overvægt.64Det er problematisk, at manglende social kontakt ogensomhed er så udbredt blandt borgere, der modta-ger meget hjemmehjælp, og netop på dette områdeer der et betydeligt potentiale for at opnå en forbed-ret livskvalitet. Selv om det ikke er hjemmeplejensopgave at være borgernes sociale netværk, børmedarbejderne have øje for ”det hele menneske”.Gennem dialog kan medarbejderne støtte ensommeborgere og facilitere, at borgerne eksempelvis kom-mer i et dagcenter eller får kontakt til tilbud i frivilligtregi (fx en spiseven), jf. også kapitel 8 og 11.Hvad vægter borgerne?I en analyse af hjemmehjælpsområdet peges der påen række parametre, der er vigtige for en høj tilfreds-hed hos modtagere af hjemmehjælp, jf. nedenfor.65Den største tilfredshed findes hos borgere, hvorhjælpen scorer højt på disse 7 parametre.

• tryghed– at borgeren har tillid til medarbejderneog føler, at medarbejderne er fagligt kvalificeret tilat varetage opgaverne.• Sammenhæng– at borgeren oplever, at de forskel-lige dele af støtten hænger sammen, og at en beskedtil en medarbejder også kommunikeres til de øvrigemedarbejdere, der har kontakt til borgeren.• Stabilitet og struktur– at borgeren kan forudsi-ge, hvornår hjælpen leveres, samt oplever kontinu-itet i den indsats, der gives.• Hurtighed– at borgeren oplever, at der reagereshurtigt, og at man ikke skal vente længe på ydelsereller støtte.• fleksibilitet– at borgeren selv kan påvirke, hvor-dan hjælpen gives og kan få den tilpasset.• Kendskab– at borgeren kender de personer, somkommer i hjemmet.• Dialog og kommunikation– at borgeren harhørt om ændringer og har fået tydeligt forklaret,hvad man kan forvente hjælp til.Parametrene foldes ud nedenfor. Nogle vil desudenblive berørt og uddybet i de følgende kapitler.

SammenhængOplevelsen af at modtage en sammenhængende ind-sats spiller en afgørende rolle for borgeren og er ifølgekommissionen et af de mest centrale kriterier for en godindsats på hjemmehjælpsområdet. Borgerforløbene kanvære komplekse og involvere flere forskellige indsatser,faggrupper og myndigheder. Det giver udfordringer medhenblik på at sikre et sammenhængende forløb medborgeren i centrum.

modtager fra hjemmeplejen, og de ydelser, de modta-ger fra hjemmesygeplejen. I de fleste kommuner dele-geres forskellige sygeplejeydelser til hjemmeplejen –bl.a. med henblik på at sikre en større sammenhæng iindsatsen og færre forskellige medarbejdere i borge-rens hjem. Men delegation af sygeplejeydelser til med-arbejdere i hjemmeplejen kan også medvirke til at ska-be forvirring hos borgerne om, hvem der må hvad.I kapitel 7 om organisering og ledelse ses der nær-

Det er blandt andet vigtigt, at der er et velfungerendesamarbejde og en god kommunikation mellem de for-skellige medarbejdere, der kommer i borgerens hjem,så en besked til dagholdet eksempelvis når videre tilaftenholdet, jf. også nedenstående citat:

mere på snitfladerne mellem hjemmehjælp og an-dre ydelser samt behovet for en mere sammen-hængende indsats.Stabilitet og strukturFor mange borgere er det af afgørende betydning, at deved, hvornår på dagen de kan forvente at modtagehjælp, og at der ikke er for stor variation fra dag til dag.Det gælder ikke mindst for borgere med demens, dertypisk har behov for en høj grad af kontinuitet i hjælpen,hvis de skal være trygge. Mangler der struktur ogstabilitet i hjemmebesøgene, føler borgerne sig desudenbundet til hjemmet og uden mulighed for at planlæggederes hverdag. Det fremgår også af nedenstående citat:

”De skriver sammen på deres små computere. Eksem-pelvis spurgte vi, om Lindy ikke kunne få børstet tænderom aftenen, og så vidste aftenholdet det dagen efter.Lindy har også nogle gange ondt i benet, så ved alledet, og passer på. Det er rart ikke at skulle fortælle detsamme flere gange.”Derudover er et godt samarbejde og en fælles forståelse

tryghedDet er vigtigt for borgernes oplevelse af tryghed, atmedarbejderne i hjemmeplejen har de nødvendigefaglige kvalifikationer, er engagerede og har en godindlevelsesevne. Særligt i forhold til de mere kom-plekse opgaver inden for personlig pleje, samt i for-bindelse med delegation af sygeplejeydelser tilhjemmeplejen, vægter borgerne en høj grad af fag-lighed og er ikke altid trygge ved, at opgaven blivergjort godt nok.Kommissionen finder det i relation til ovenståendevigtigt at være opmærksom på, at graden af kom-pleksitet i opgaveløsningen i hjemmeplejen har væ-ret stigende i de senere år som følge af de mangeforandringer af sundhedsvæsenet. Det stiller nyekrav til medarbejdernes faglige kvalifikationer, hvilketogså berøres i kapitel 8 om medarbejdere.

mellem visitationen og de medarbejdere, der kommer iborgerens hjem, befordrende for et godt borgerforløb.Eksempelvis er det vigtigt for borgerne, at visitationen ogleverandøren har en fælles forståelse af, hvordan kom-munens serviceniveau omsættes i praksis.Kommissionen mener ligeledes, at håndteringen afsnitfladerne mellem hjemmeplejen på den ene side ogbl.a. hjemmesygeplejen og sygehusene på den andenside er helt afgørende for at kunne sikre en indsats afhøj kvalitet.Mange borgere, der modtager hjemmehjælp, har lige-ledes behov for hjemmesygepleje, fx i forbindelse medsårpleje eller medicinhåndtering. Borgeren oplever ikkealtid en klar sammenhæng mellem de ydelser, som de

”Det varierer desværre, hvornår de kommer om freda-gen. Erik ved ikke, hvornår han kan komme i bad. Derforer man også mere bundet, ikke? Men Erik går jo ingensteder, og så går jeg heller ikke.” (Erik og Ellen Mette)Kommissionen mener, at der i øget omfang bør tænkesi udvikling og anvendelse af gode digitale modeller forløbende at informere borgerne om den specifikkehjælp, borgerne modtager. Borgeren kunne eksempel-vis modtage en sms, inden medarbejderen kommer,hvori der står, hvem der kommer og hvornår. Alterna-tivt kunne borgeren have en tablet liggende i hjem-met, hvor al information, som er nødvendig for bor-geren, er tilgængelig.

63 /Marselisborg Udvikling – Kompetence – Viden (2012): Ældre og ensomhed – hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25kommuner og Særkørsel for Social- og Integrationsministeriet og Hjemmehjælpskommissionen.missionen”.64 /Dickens et al (2011): Interventions targeting social isolation in older people: a sy-stematic review65 /Rambøll (2013): Borgernes vej gennem systemet – fra visitation til levering af hjem-mehjælp.

82 / Den fremaDretteDe inDsats

Den fremaDretteDe inDsats / 83

fleksibilitet og hurtighedDet betyder også noget for borgeren, om der erfleksibilitet i hjælpen. Dvs. om borgeren har medbe-stemmelse og en oplevelse af, at hjemmeplejen hartid til at udføre sin opgave, er lydhør og reagererhurtigt på ændringer i borgerens konkrete behov.

medarbejdere er kendte ansigter og personer, somefter borgernes vurdering leverer hjemmepleje af enhøjere kvalitet. Kendte ansigter og gode relationergiver en større tryghed, hvilket ikke mindst er afgøren-de i indsatsen over for borgere med demens.Jo mere plejekrævende en borger er, jo flere forskel-

Færre forskellige medarbejdere i hjemmet har væretet fokuspunkt igennem flere år, og kommissionenanerkender, at kommunerne gør en væsentlig ind-sats for at begrænse antallet af forskellige medar-bejdere. Kommissionen mener, at der også fremad-rettet bør være fokus på denne problemstilling, menat målet om færre forskellige medarbejdere i borge-rens hjem nødvendigvis må vejes op imod ønsket omen indsats af høj faglig kvalitet.Dialog og kommunikation

borgere afgørende, at der sker en høj grad af koordi-nation mellem fx hjemmeplejen og hjemmesygeple-jen. Det er ligeledes vigtigt, at fron medarbejdernehar de nødvendige faglige kompetencer til at løftede ofte komplekse pleje- og behandlingsopgaver, seogså kapitel 8.

I flere og flere kommuner er man begyndt at tildelehjemmehjælp i ”pakker” frem for mere specifikke en-keltydelser. Kommissionen mener, at det er en positivudviklingstendens, som tillægger de udførendemedarbejdere større ansvar for i samarbejde medborgeren at tilrettelægge hjælpen efter borgerensbehov. Spørgsmålet om fleksibel tilrettelæggelse afhjælpen og ydelsespakker behandles nærmere i ka-pitel 7 om organisering og ledelse.KendskabFor borgerne er det vigtigt med kontinuitet i forholdtil de medarbejdere, som kommer i deres hjem. Mangeborgere udtrykker særlig tilfredshed med de ”faste”medarbejdere, som kender dem, deres behov, vaner,rutiner og kan finde rundt i deres hjem. De faste

lige medarbejdere vil borgeren få besøg af i løbet afen dag. I de tilfælde, hvor borgeren har behov forbåde hjemmehjælp og hjemmesygepleje flere gangedagligt, og hvor det eksempelvis er nødvendigt med2 medarbejdere til hver forflytning, kan der blive taleom rigtig mange forskellige medarbejdere i borge-rens hjem, jf. også nedenstående citat.

AnbeFAling #12

”Vi har 69 hoveder på en uge, som kommer og går. 2om morgenen, 2 om middagen, 2 om eftermiddagenog 2 om aftenen. Derudover kommer der en syge-plejerske engang imellem for at skifte Gretes topka-teter. Det er der 2 hoveder til. Fysioterapeuten kom-mer 2 gange om ugen. Og rengøringen hver andenuge” (Grethe og Henning)

Kommissionen anbefaler, at kommunerne i tilrettelæg-gelsen af indsatsen over for svage borgere med omfat-Det fremgår af Rambølls undersøgelse, at det gøren væsentlig forskel for borgerne, hvis der er en godtende og komplekse behov arbejder ud fra følgende 3kvalitetsparametre:dialog mellem borger og kommune. Det gælder fx iforbindelse med ændringer i kommunens serviceni-• at skabe sammenhængende og koordinerede bor-gerforløbveau. Undersøgelsen viser, at en del borgere erutilfredse med rengøringen – ofte bliver der gjort for• at tage afsæt i borgernes egne mål og ressourcer oglidt, og der er ikke afsat tid nok. Men der peges ogsåsikre løbende opfølgningpå, at kommunerne ved at kommunikere tydeligt• at sikre fagligt kompetente medarbejdere, som kan løf-med borgerne om serviceniveauet – så borgernete de mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver.ved, hvad man som udgangspunkt kan forvente afhjælp – kan skabe en større grad af forståelse.fremadrettede hensynKommissionen mener, at de 7 parametre tegner etgodt billede af, hvad der betyder noget for borgernei tilrettelæggelsen og leveringen af indsatser på detkompenserende hjemmehjælpsområde. I den frem-adrettede indsats er det væsentligt at være op-mærksom på, at der i løbet af de kommende år vilblive flere ældre i eget hjem, som har længerevaren-de sygdomme og omfattende behov for pleje og be-handling. Ofte vil disse borgere modtage flere for-skellige ydelser ud over hjemmehjælp.Kommissionen mener, at flere svage og syge borgeremed mere komplekse behov stiller nye krav til ind-satsen på hjemmehjælpsområdet, som først ogfremmest skal have fokus på at skabe sammenhæn-gende og koordinerede borgerforløb. Det er for disseEndelig bør også svage borgere, der modtager kom-penserende hjælp, mødes med en rehabiliterendetilgang og det værdisæt, der ligger i rehabiliterings-tankegangen, jf. også afsnit 6.2 ovenfor. Der bør lø-bende være fokus på, hvordan man kan støtte bor-geren i at blive mindre afhængig af hjælp eller hindreet yderligere funktionstab. Leveringen af hjælp børses som et kontinuerligt forløb, hvor omdrejnings-punktet er borgerens egne målsætninger og res-sourcer, og hvor borgeren i videst mulig omfang ind-drages i opgaveløsningen. Det er desuden vigtigt, atkommunerne løbende følger op i forhold til målop-fyldelsen og foretager en vurdering af, om der er be-hov for justeringer i indsatsen.

84 / Den fremaDretteDe inDsats

Den fremaDretteDe inDsats / 85

aflastning af pårørendeMange pårørende yder i det daglige en stor indsats iforhold til plejekrævende ældre i eget hjem. Det gæl-der ikke mindst med hensyn til borgere med demens.En undersøgelse viser, at de nærmeste pårørende igennemsnit bruger mellem 5 og 7 timer hver dag påforskellige former for pleje af deres demente familie-medlem.66De pårørende giver bl.a. udtryk for, at deføler, at de er ”på” døgnet rundt, og at de ofte ståralene med problemerne. Det kan således være enfysisk og psykisk belastning at varetage omsorgs-indsatsen, og det er derfor vigtigt, at de pårørendeanerkendes for deres indsats og modtager støtte ogaflastning.En kortlægning af pårørendes behov for aflastningviser, at aflastningen typisk ydes som besøg på dag-center, hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp,mens der i mindre grad gøres brug af fx demenscaféer,aflastning af de pårørende nogle timer i hjemmet ogbesøg af frivillige. Undersøgelsen peger også på, atde pårørende lægger særlig vægt på, at aflastnings-tilbuddene er fleksible og skaber mulighed for per-sonlig tid og for at opretholde et aktivt og socialt liv.Samtidig er det væsentligt for de pårørende, at de-res demente familiemedlem kan beskæftige sig medmeningsfyldte aktiviteter og være i trygge rammer.67Der er efter kommissionens opfattelse behov for, atkommunerne tænker i nye løsninger og udviser merefleksibilitet i forhold til, hvordan de pårørende bedstkan aflastes.overvejelser om brugerbetalingBrugerbetaling nævnes fra tid til anden som et in-strument, der kan bidrage til at dæmpe efterspørgs-len på social- og sundhedsydelser og af den vej ska-be finansiering til de kommende års udfordringer. Påhjemmehjælpsområdet har der især været fokus påden praktiske hjælp og spørgsmålet om, hvorvidt

brugerbetaling vil kunne dæmpe efterspørgslen pårengøring og give bedre mulighed for fx at prioritereden personlige pleje til det stigende antal plejekræ-vende ældre.Kommissionen mener, at der kan være flere veje til atbegrænse efterspørgslen efter kompenserendehjælp, og at en øget anvendelse af brugerbetalingikke er den mest oplagte.68Det skal bl.a. ses i lyset af,at brugerbetaling for de økonomisk mest velstilledeborgere vil indebære en øget marginalbeskatning ogdermed reducere borgernes incitament til at spareop til alderdommen. Ifølge kommissionen bør der istedet satses på den rehabiliterende tankegang ogmuligheden for at hjælpe borgerne til at forblive uaf-hængige af hjælp.Længst muligt i egnet boligBoligen og dens indretning har stor betydning for enældre borgers muligheder for i størst muligt omfangat klare sig selv. Siden begyndelsen af 1980’erne,hvor den første Ældrekommission afrapporterede,har muligheden for at blive boende længst muligt iegen bolig været et af de væsentligste formål medhjemmehjælpen. Mantraet har været, at ældre bor-gere ikke skal flytte hen, hvor plejen er, men at plejenskal flyttes til det sted, hvor behovet er.69Som det fremgår af kapitel 3, bliver de ældre i stigen-de grad boende i eget hjem. Andelen af 85-89-åri-ge i eget hjem er således steget fra 80 pct. til 86 pct.i perioden 2006-2012. I samme periode er andelenaf de over 90-årige, som bor i eget hjem, steget fra63 pct. til 70 pct.At blive så gammel og svag, at man bliver nødt til atflytte i plejebolig, er et markant brud med den hidti-dige tilværelse. Mange borgere tilkendegiver derfor,at de helst vil blive boende i egen bolig længst muligt.Muligheden for at blive boende i egen bolig afhæn-

ger bl.a. af boligens størrelse og indretning. Endvide-re vil den velfærdteknologiske udvikling betyde, atdet i fremtiden bliver lettere for svage borgere atblive boende i eget hjem.De ældre borgere, der modtager meget hjemme-hjælp, er typisk de borgere, der føler sig mest ensom-me. Og selvom disse borgere får mange timers hjælpom ugen, så vil de i perioder være overladt til sig selv.En flytning til en plejebolig vil kunne give mulighed forflere aktiviteter samt mulighed for daglig social kon-takt, ligesom der vil være social- og sundhedsfagligemedarbejdere til stede hele døgnet, således at borge-ren lettere kan få dækket akutte behov.En ASCOT-undersøgelse fra SFI foretaget for Ældre-kommissionen i 2012 viste, at plejeboligbeboernesomsorgsbetingede livskvalitet er høj.70Sammenlig-nesresultaternemedAalborgUniversitetsASCOT-undersøgelse af livskvalitet for modtagereaf hjemmehjælp, så fremgår det, at den omsorgsbe-tingede livskvalitet for beboere i plejeboliger er no-get højere end for de svageste borgere i eget hjem,der får mere end 6 timers praktisk hjælp og personligpleje om ugen. Især når det gælder renholdelse afboligen og deltagelse i aktiviteter ses en højere livs-kvalitet hos beboerne i plejeboliger.Ifølge KL er tommelfingerreglen, at det er billigere forkommunen at hjælpe en borger i en plejebolig frem fori eget hjem, hvis borgeren har brug for mere end 22timers hjælp om ugen. Det skyldes, at det at køre tildet enkelte hjem flere gange i døgnet er forbundetmed udgifter, og at det er vanskeligere at opnå ”stor-driftsfordele” i de dyre timer, som er sen aften, nat,weekender og helligdage.71I Jammerbugt Kommunehar man fx beregnet, at de 20 dyreste ældre borgere ieget hjem koster kommunen 14,4 mio. kr. om året, ogat det ville koste det halve at yde den samme service,hvis de ældre boede på plejecentre.72

Samtidig skal det nævnes, at forbruget af regionalesundhedsydelser er det dobbelte blandt modtagereaf personlig pleje i eget hjem i forhold til beboere iplejecentre. Det skyldes bl.a., at modtagere af per-sonlig pleje har dobbelt så mange indlæggelser ogca. 2 1/2 gange flere ambulante besøg end beboerei plejecentre, hvor personalet har en tæt løbendekontakt med borgerne.73Det er kommissionens opfattelse, at borgerne selvskal bestemme, om de ønsker at flytte i en plejebolig.Kommunerne skal ikke kunne tvinge ældre svageborgere i en plejebolig. Men det er vigtigt at væreopmærksom på at indrette boligen efter borgerensaktuelle behov, og at nogle borgere vil kunne opnåen forbedret livskvalitet, hvis de vælger at flytte i ple-jebolig. Fx vil borgere med en demenssygdom oftehave større glæde af en forholdsvis tidlig indflytningi en plejebolig, så borgeren får lettere ved at få ettilhørsforhold til den nye bolig og mulighed for at tri-ves og være tryg i de nye omgivelser.Kommissionen mener således, at der frem for atsætte fokus på længst muligt i egen bolig, bør læg-ges mere vægt på målsætningen om længst muligt iegnet bolig.

66676869

////

COWI (2011): Undersøgelse af sygdomsbyrden af Alzheimers for pårørendeSocialstyrelsen (2013): Undersøgelse af behov for afløsning og aflastning blandt pårørende til mennesker med en demenssygdom.Det bemærkes, at kommunerne i dag har mulighed for at opkræve betaling for mad-service samt midlertidig hjælp efter servicelovens § 83.Ældrekommissionens delrapporter: Aldersforandringer – ældrepolitikkens forudsæt-ninger, 1. delrapport maj 1980, De ældres vilkår, 2. delrapport april 1981 ogSammen-hæng i ældrepolitikken, 3. delrapport maj 1982 samt Jørn Henrik Petersen: Hjemme-hjælpens historie: Ideer, holdninger, handlinger, Syddansk Forlag, 2008.

70717273

////

Rostgaard, Tine, Rikke Nøhr Brünner og Torben Friberg, (2012): Omsorg og livskva-litet i plejeboligen, SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdKL’s ældrepolitiske udspil 2010: Nye ældre, nye muligheder.Nordjyske 15. marts 2013: Slut med længst muligt i eget hjem.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse m.fl. (2013).Effektiv kommunal forebyggelse – med fokus på forebyggelse af indlæggelse og genindlæggelse

Kapitel 7.

orgaNISErINg og LEDELSEorgaNISErINgog LEDELSEKapitlet ser på, hvordan organiseringen og tilrettelæggelsen afindsatsen kan understøtte et sammenhængende borgerforløb.

88 / organisering og leDelse

organisering og leDelse / 89

De organisatoriske rammer kan have stor betyd-ning for tilrettelæggelsen af indsatsen på hjemme-hjælpsområdet, og ikke mindst for, hvordan indsat-sen spiller sammen med indsatsen på tilgrænsendeområder, eksempelvis hjemmesygepleje, træningog hjælpemidler. Modtagere af hjemmehjælp harofte en række andre kontaktflader til det offentligesystem, og organiseringen af hjemmehjælpsom-rådet kan derfor have afgørende indvirkning på,hvordan der skabes kvalitet og sammenhæng iindsatsen til borgerne.

visitation og leverandør er en grundlæggende for-udsætning for at skabe gode, sammenhængendeborgerforløb på hjemmehjælpsområdet. Det gæl-der særligt i forhold til den indledende afdækningaf borgerens behov og i forbindelse med opfølg-ning, jf. også pilene i den dialogbaserede BUM-mo-del i figur 7.1.Ligeledes er det væsentligt at holde fast i, at opfølg-ningen er et fælles ansvar mellem visitator og leve-randør, og den bør ske systematisk og hyppigt. Detfremgår allerede af reglerne i dag, at hjælpen skalStart

AnbeFAling #13Kommissionen anbefaler, at kommunerne sikrer hyp-pig og relevant opfølgning og dialog mellem myndig-hed og leverandør i borgerforløbet.

fIgUr 7.1BorgErforLøB I DIaLogBaSErEt BUM-MoDEL

organisering af myndighedog leverandørreglerne om frit valgReglerne om frit valg af leverandør har været sty-rende for, hvordan kommunerne har valgt at organi-sere sig på hjemmehjælpsområdet. Kommunernehar siden 2003 haft pligt til at skabe grundlag for, atmodtagere af hjemmehjælp kan vælge mellem for-skellige leverandører af hjælpen.Serviceloven stiller ikke direkte krav til kommunernesinterne organisering på området, men af bemærk-ningerne til loven fremgår, at det er afgørende, atkommunen adskiller myndighedsopgaverne fra le-verandøropgaverne for at sikre lige konkurrencevil-kår mellem offentlige og private leverandører ogsynliggøre omkostningerne ved den kommunale le-verandørvirksomhed. Serviceloven foreskriver ikke,hvordan adskillelsen af opgaverne skal ske.BUM-modellenSiden indførelsen af frit valg af leverandør har man-ge kommuner valgt at organisere sig efter BUM-mo-dellen74på hjemmehjælpsområdet, hvor myndig-hedsfunktionen er centraliseret og organisatoriskadskilt fra leverandørleddet i overensstemmelsemed Socialministeriets vejledning herom.Kommissionen finder det imidlertid væsentligt atvære opmærksom på, at BUM-modellen ikke må re-sultere i vandtætte skodder mellem visitation og le-verandør. Løbende dialog og samarbejde mellemKommunernes erfaringer med BUM-modellen er påmange måder positive. Den klare adskillelse af myn-digheden og leverandørdelen har bidraget til at ty-deliggøre omkostningerne ved den kommunale le-verandørvirksomhed og forbedret den internestyring i kommunerne. BUM-modellen har desudenstyrket myndighedsrollen og skabt øget fokus påborgernes retssikkerhed.75Udgangspunktet i BUM-modellen er, at en centrali-seret visitation foretager en helhedsvurdering afborgerens ressourcer og behov for hjælp. Dereftertræffer visitationen en konkret afgørelse, og ydelsenbestilles hos leverandøren. Opgaven overgår efter-følgende til leverandøren, som på baggrund af visi-tationens afgørelse planlægger, leverer og doku-menterer indsatserne. Endelig er opfølgningen etdelt ansvar mellem leverandør og visitation.– –Myndighed

tilpasses borgerens aktuelle behov. Men introduktio-Udredning

Opfølgning

nen af den rehabiliterende tilgang gør det kun mereafgørende, at der systematisk og hyppigt følges oppå indsatsen og graden af målopfyldelse. Det skalvære tydeligt for både visitator, leverandør og bor-ger, hvad der er grundlaget for afgørelsen, hvad derer målet, og hvordan målet kan nås.

Resultater

Afgørelse

Planer

Bestilling

Behovet for dialog mellem visitator og leverandørfremhæves også i Rambølls analyse af hjemmehjælps-området. Undersøgelsen peger således på, at det kanvirke fremmende for gode borgerforløb, hvis visitatorindgår i et systematisk samarbejde med hjemmepleje-grupperne (både offentlige og private).76

Afdækning

––Leverandør–

Efter kommissionens opfattelse bør visitator have enrolle gennem hele borgerforløbet og ikke trække sig,når afgørelsen er truffet, og hjælpen er bestilt hos le-verandøren. I mange tilfælde vil visitator ikke kunnelave en fuldstændig udredning af borgerens behov påbaggrund af en visitationssamtale på en halv til en heltime. Ofte er det først, når leverandøren har været ihjemmet nogle gange, at fx en begyndende demenseller vanskelige relationer til familie og pårørende vi-ser sig. Det er derfor vigtigt, at der tidligt i forløbet erdialog og samarbejde mellem leverandør og visitator,så der ikke arbejdes videre ud fra en afgørelse, sommåske er truffet på et ufuldstændigt grundlag.

En yderligere udfordring ved BUM-modellen er, atder traditionelt har været et snævert fokus på visita-tion af indsatser inden for modellen, dvs. visitation afhjemmehjælp. BUM-modellen har dermed ikke i sigselv bidraget til at skabe sammenhængende og ko-ordinerede forløb for de borgere, der har behov forflere forskellige ydelser på tværs af forvaltningsom-råder i kommunen. Det er kommissionens opfattelse,at der med fordel kan arbejdes med en fælles tvær-faglig visitation af ydelser som fx hjemmehjælp,hjælpemidler og hjemmesygepleje. Denne problem-stilling behandles nærmere i afsnittet om en sam-menhængende indsats nedenfor.

74 /Bestiller-, Udfører-, Modtager-modellen75 /Ankestyrelsen (2007). Frit valg i ældreplejen – visitators betydning for det frie valg.

76 /Rambøll (2013). Analyse af borgerens vej gennem systemet – fra visitation til levering af hjemmehjælp.

90 / organisering og leDelse

organisering og leDelse / 91

En ny måde at styre på – fra enkeltydelser tilydelsespakkerHjemmeplejen har i årevis været kendetegnet ved endetaljeret styring af ydelser og tid. Borgerne er typiskblevet visiteret til specifikke enkeltydelser (fx bad,barbering, af- og påklædning, at få anrettet og ser-veret mad, støvsugning m.v.), og disse ydelser er ble-vet omsat til minutter i de kommunale omsorgssy-stemer som led i den daglige planlægning.

der er truffet på baggrund af en individuel og konkretvurdering af deres behov for hjælp. Derudover er ydel-sespakker ikke nødvendigvis en forudsætning for atkunne yde en fleksibel indsats. I Rambølls undersøgelseaf hjemmehjælpsområdet angiver flere kommuner, atde ikke visiterer i pakker, men alligevel i hverdagen ar-bejder fleksibelt for at imødekomme borgerens behovog har fokus på målene for indsatsen.77Nedenfor er Kolding Kommunes arbejde med ydel-

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at ydelses-pakker stiller store krav til ledelsen, som ved hjælp affaglig vejledning og supervision skal understøtte deudførende medarbejdere i tilrettelæggelsen af hjæl-pen. Endelig er det efter kommissionens opfattelsevigtigt, at arbejdet med ydelsespakker ikke stopperden løbende dialog mellem myndighed og leverandøreller resulterer i mindre fokus på opfølgning og løben-de tilpasning af den hjælp, der leveres.

AnbeFAling #14Kommissionen anbefaler, at kommunerne begræn-ser den detaljerede styring af tid og enkeltydelsermed henblik på at sikre større fleksibilitet og mereplads til faglighed i mødet mellem borger og med-arbejder.

Det er vigtigt, at styringen ikke bliver så detaljeret, athjælpen bliver ufleksibel, og de udførende medarbej-dere fratages rum til faglighed. Kommissionen bak-ker derfor op om den tendens, som ses i øjeblikket,hvor flere og flere kommuner går væk fra at visiteretil enkeltydelser og i højere grad arbejder med visita-tioner, der er baseret på ydelsespakker samt klaremål for forløbet.En ydelsespakke vil typisk rumme de opgaver, som enborger med en given plejetyngde almindeligvis harbrug for hjælp til, og angiver en gennemsnitlig tids-ramme for udførelsen af opgaverne. Tanken er, atydelsespakkerne så at sige ’pakkes ud’ af de udføren-de medarbejdere i samarbejde med borgeren og medafsæt i målene for indsatsen. Det er således borger-nes ønsker og behov samt medarbejdernes fagligevurdering, der bliver styrende for, hvordan indsatsenkonkret tilrettelægges inden for de overordnede ram-mer af ydelsespakken og de opstillede mål.Brugen af pakker giver bedre mulighed for fleksibleløsninger, der tilpasses den enkeltes behov, fx ved atkunne tage højde for borgerens dagsform, imøde-komme behovet i nuet og håndtere akut opståedeting. En fleksibel indsats er ikke mindst vigtig for detstigende antal borgere med demens, som bor i egethjem og har behov for omfattende hjælp og pleje.Det er dog væsentligt at holde fast i, at ydelsespak-kerne ikke ændrer ved borgernes ret til en afgørelse,

sespakker nævnt som eksempel.

BoKS 7.1yDELSESpaKKEr I KoLDINg KoMMUNEKolding Kommune har siden 2010 arbejdet med ydelsespakker i visitationenpå hjemmehjælpsområdet.Ydelsespakkerne vedr. personlig pleje er baseret på de besøg, som borgernetypisk modtager i løbet af dagen, dvs. morgen, middag, aften og nat.De enkelte ydelsespakker gradueres i forhold til borgernes funktionsniveauog behov for støtte, dvs.:• Let personassistance: Borgeren er den aktive part og kan underforudsætning af let personassistance udføre aktiviteten.• Moderat personassistance: Borgeren er den aktive part og kan underforudsætning af moderat personassistance udføre aktiviteten.• Omfattende personassistance: Borgeren deltager og kan underforudsætning af omfattende personassistance udføre aktiviteten.• Fuldstændig personassistance: Borgeren er ude af stand til at udføreaktiviteten og har brug for fuldstændig personassistance.Ydelsespakkerne kan også gives som en hjemmetræningsydelse, nårborgerne har et potentiale for at blive i stand til at klare ydelserne eller deleaf ydelserne selv.

Kilde:Kolding Kommune, ydelseskatalog for hjemmehjælpsydelser.

Kommissionen lægger vægt på, at ydelsespakkersætter borgerne i fokus for indsatsen og giver de ud-førende medarbejdere fleksibilitet i tilrettelæggelsenaf hjælpen. Fleksibilitet betyder meget for borgeren,idet den medvirker til en større grad af medbestem-melse og oplevelse af, at kommunen er lydhør oghurtigt reagerer på ændringer i borgerens behov.Samtidig kan fleksibiliteten give øget rum til faglig-hed og til at arbejde med borgernes mål. Det kan bi-drage til et mere attraktivt arbejdsmiljø for udføren-de medarbejdere i hjemmeplejen.

77 /Rambøll (2013): Analyse af borgerens vej gennem systemet – fra visitation til levering af hjemmehjælp.

92 / organisering og leDelse

organisering og leDelse / 93

frit valg af leverandørFrit valg af leverandør blev indført i 2003 og betyder, atkommunerne har pligt til at etablere rammerne for, atmodtagere af praktisk hjælp, personlig pleje og mad-service efter servicelovens § 83, kan vælge mellem for-skellige godkendte leverandører.Indtil for nylig har kommunerne haft pligt til at skabegrundlag for det frie valg ved enten at benytte den så-kaldte godkendelsesmodel, udbudsmodellen eller ud-bud inden for godkendelsesmodellen. Modellerne ogderes betingelser har været reguleret i serviceloven.Fra 1. april 2013 er reglerne i serviceloven ændret medhenblik på at give kommunerne mere fleksibilitet til attilrettelægge hjemmehjælpen på baggrund af kommu-nalpolitiske overvejelser om markedsforhold, særligelokale hensyn og borgernes behov. Borgernes ret til fritvalg af leverandør er fastholdt.Udbredelse af borgernes frie valgAndelen af kommuner, der tilbyder borgerne frit valgog dermed mere end én leverandør af hjemme-hjælpsydelser, har været stigende siden indførelsen affrit valg i 2003. Borgernes valgmuligheder er størst,når det gælder praktisk hjælp. I december 2012 varder ifølge Fritvalgsdatabasen mere end én leverandøraf praktisk hjælp i ca. 93 pct. af kommunerne, mensca. 82 pct. af kommunerne havde mere end én leve-randør af personlig pleje. Der er ca. 360 private leve-randører af praktisk hjælp og ca. 130 private leveran-dører af personlig pleje. Alle leverandører af personligpleje leverer samtidig også praktisk hjælp.Andelen af borgere, som benytter en privat leveran-dør, er stigende. I 2012 modtog knap 48 pct. afhjemmehjælpsmodtagerne praktisk hjælp og/ellermadservice fra en privat leverandør, mens godt 35pct. af hjemmehjælpsmodtagerne modtog tilsva-rende ydelser fra en privat leverandør i 2008. Ande-len af hjemmehjælpsmodtagere med en privat leve-randør af personlig pleje steg fra 3,4 pct. i 2008 til6,6 pct. i 2012, jf. tabel 7.1.Borgernes oplevelser af frit valg2008Praktisk hjælpPersonlig plejeI altKilde:Danmarks Statistik.35,33,426,1200938,33,628,7201041,74,431,4201144,85,633,9

BoKS 7.1aNDEL HJEMMEHJÆLpSMoDtagErE MED prIvat LEvEraNDør (pct.)201247,86,636,2

til at vælge en privat leverandør af personlig pleje.Det kan hænge sammen med, at det i komplekseborgerforløb, hvor borgeren modtager omfattendepersonlig pleje og eksempelvis hjemmesygepleje,kan være vanskeligere at skabe et sammenhæn-gende og tværfagligt forløb, hvis borgeren vælgeren privat leverandør.En sammenhængende indsatsVelfungerende samarbejde og løbende dialog mel-lem den kommunale myndighed og de private leve-randører af hjemmehjælp er afgørende for at levereen god og sammenhængende indsats, særligt i for-hold til borgere med komplekse behov. Ifølge Ram-bølls undersøgelse oplever kommunerne generelt, atkommunikationen med de private leverandører ervanskeligere end med den kommunale leverandør.Der er dog variation på tværs af kommuner. I mangekommuner har de private leverandører adgang tilkommunens omsorgssystem via håndholdte enhe-der, men der er også kommuner, hvor de private le-verandører ikke er koblet på. Det kan være megethæmmende for den løbende dialog.Det er kommissionens opfattelse, at de private leve-randører nødvendigvis bør være koblet op på kom-munens omsorgssystem, og at det bør tilstræbes, atprivate leverandører har mulighed for at kommuni-kere med myndigheden på lige fod med de kommu-nale leverandører. Det er desuden vigtigt, at privateleverandører ligesom offentlige leverandører har denødvendige faglige kompetencer og bl.a. arbejder udfra en rehabiliterende tankegang. Endelig bør de pri-vate leverandører også have indsigt i og arbejde udfra de mål og den indsats, der er beskrevet i borger-nes handleplaner.Kommissionen mener i forlængelse af ovenståen-de, at kommunerne kan bruge de kontrakter, somindgås med de private leverandører, mere proak-tivt. Kontrakterne kan fungere som et redskab til at

sikre en mere sammenhængende indsats for bor-gerne. For eksempel kan det af kontrakterne frem-gå, hvordan de private leverandører skal kobles påde kommunale omsorgssystemer, hvordan de pri-vate leverandører skal arbejde med borgerneshandleplaner og samarbejde med bl.a. hjemmesy-geplejen og træningsenheden om at skabe sam-menhængende borgerforløb.

Borgerne har i vidt omfang taget det frie valg til sig oger i mange tilfælde glade for muligheden for at kunnevælge mellem forskellige leverandører af hjemme-hjælp. Op mod 68 pct. af de borgere, der modtagerhjemmehjælp, angiver således, at muligheden for fritvalg af leverandør er vigtig eller meget vigtig.78Graden af tilfredshed med hjælpens kvalitet er ikke væ-sensforskellig på tværs af private og offentlige leveran-dører. Når det gælder praktisk hjælp, angav 88 pct. afborgerne med en offentlig leverandør og 90 pct. afborgerne med en privat leverandør således at være til-fredse med hjælpens kvalitet i 2011. For personlig plejevar det 91 pct. af borgerne med en kommunal leveran-dør og 86 pct. af borgerne med en privat leverandør,der angav at være tilfredse med hjælpen.79Borgernes bevæggrunde for at vælge en privat leve-randør af hjemmehjælp80er belyst i Rambølls analy-se af hjemmehjælpsområdet. Det fremgår heraf, atdet især er borgere, som sætter pris på, at den sam-me medarbejder kommer hver gang, der vælger enprivat leverandør af hjemmehjælp. Borgerne læggerderudover vægt på, at private leverandører i mod-sætning til offentlige leverandører kan tilbyde til-købsydelser som fx hovedrengøring eller vindues-pudsning. Endelig giver borgerne udtryk for, at deprivate leverandører er mere fleksible med hensyn tilarbejdstilrettelæggelsen.Det er især i forhold til praktisk hjælp, at borgereneser fordele ved at vælge en privat leverandør. Bor-gerne er som beskrevet ovenfor mindre tilbøjelige

Mulighed for at samle udbudDet er også relevant at nævne, at det indtil til 1. april2013 ikke har været muligt at samle udbuddet afhjemmehjælpsopgaverne med andre, driftsrelatere-de områder. Kommunerne har således ikke kunnetkræve af de private leverandører af hjemmehjælp, atde også skulle levere andre ydelser end hjemme-hjælp, eksempelvis hjemmesygepleje efter sund-hedsloven. De private leverandører har hele tidenkunnet varetage sygeplejeydelser og delegeredesygeplejeydelser efter sundhedsloven, men kommu-nerne har ikke haft mulighed for at stille krav om, atdet skulle gøres i kombination med hjemmehjælpen.Konsekvensen har været, at borgere, der har valgten privat leverandør af hjemmehjælp, og som ogsåmodtager hjemmesygepleje, som fx medicinhåndte-ring, har været nødt til at have 2 forskellige leveran-dører. Det har ikke været fremmende i forhold til atsikre sammenhængende borgerforløb.Ændringen af reglerne om frit valg fra 1. april 2013indebærer bl.a., at kommunerne som noget nyt harfået mulighed for at samle udbud af forskellige drifts-områder. I dag kan kommunerne således kombinereeksempelvis udbud af den hjælp, der udføres i hjem-meplejen, med udbud af hjælp i plejeboliger eller afhjemmesygepleje. Det forventes at styrke kommu-nernes muligheder for at opnå mere omkostningsef-fektive løsninger. Det kan samtidig være med til atsikre borgerne en mere sammenhængende indsats,fordi deres private leverandør nu kan få bedre mulig-hed for at tilbyde fx hjemmesygepleje.

78 /Epinion (2011): Brugerundersøgelse om hjemmehjælp.79 /Epinion (2011): Brugerundersøgelse om hjemmehjælp.80 /Rambøll (2013): Borgernes vej gennem systemet – fra visitation til levering af hjem-mehjælp

94 / organisering og leDelse

organisering og leDelse / 95

organisatoriske rammerfor rehabiliteringorganisationstyper for rehabiliteringDe organisatoriske rammer har betydning for denrehabiliterende indsats og muligheden for at skabekvalitet og sammenhæng for borgerne. Kommuner-nes organisering af indsatsen er beskrevet i en nykortlægning af kommunernes praksis for rehabilite-ring på ældreområdet. Det fremgår heraf, at kom-munerne har valgt at organisere indsatsen på for-skellige måder, jf. tabel 7.2.taBEL 7.2aNtaL EKSEMpLEr på forSKELLIgE orgaNISatIoNStypErfor rEHaBILItErINgSforLøBHjemmeplejen i samarbejde med andre enhederHjemmeplejen med ekstra ressourcerSpecialiseret tværfaglig enhedSpecialiseret terapeutenhedI alt601413895

Det mest udbredte er, at hjemmeplejen arbejdersammen med træningsenheden, men i noglekommuner indgår hjemmesygeplejen og hjælpemid-delafdelingen også i dette samarbejde.Det ses generelt, at hjemmesygeplejen spiller enmindre rolle i rehabiliteringsforløbene end terapeu-terne i træningsenheden. I få kommuner indgår sy-geplejerskerne på nogenlunde lige fod med terapeu-terne, men i de fleste kommuner er det endnu ikkelykkedes at få integreret hjemmesygeplejen i rehabi-literingsindsatsen.Hjemmeplejens samarbejde med hjælpemiddelaf-delingen er typisk forankret på ledelsesniveau oghandler primært om at skabe en fælles forståelses-ramme og forbedre kommunikationen. Der er kun imindre grad tale om praktiske samarbejder mellemde enkelte medarbejdere.rehabiliteringsforløb forankreti specialenhedenI de kommuner, hvor rehabiliteringsforløbene vare-tages af en specialenhed, er der ligeledes stor varia-tion i forhold til enhedens sammensætning. Specia-lenheden består i nogle kommuner kun af terapeuter,mens der i andre kommuner også indgår social- ogsundhedsmedarbejdere. Kun i et mindre antal kom-muner indgår der sygeplejersker og ernæringsfagligtpersonale i specialenheden.

En organisation der fremmer enrehabiliterende indsatsKommissionen finder det afgørende, at kommunernesorganisering effektivt understøtter en rehabiliterendeindsats. Et godt rehabiliteringsforløb kan efter kom-missionens opfattelse være organiseret på flere for-skellige måder, men det væsentlige er, at organisatio-nen sætter medarbejderne i stand til at mestre entværfaglig og helhedsorienteret indsats, der reelt ta-ger udgangspunkt i borgerens behov. Det forudsætter

kommunikeres tydeligt og vedholdende. Det er vig-tigt, at der er et klart politisk mandat, og at såveltopledelsen som ledelsen tættere på de udførendemedarbejdere konstant bidrager til at sætte rehabi-litering på dagsordenen og pointerer vigtigheden afet tværfagligt samarbejde.

AnbeFAling #15

Kommissionen anbefaler, at kommunernes orga-også, at man vælger en anden organisationsform endnisation og ledelse effektivt og tydeligt under-den traditionelle funktionsopdelte, som er nærmerestøtter en rehabiliterende indsats med tværfagli-beskrevet i afsnittet om en sammenhængende ind-ge og sammenhængende borgerforløb.sats nedenfor.Kommissionen finder det bl.a. væsentligt, at ikke ale-ne træningsområdet, men også hjælpemiddelområ-det, hjemmesygeplejen og den forebyggende ind-sats tænkes mere systematisk ind i tilrettelæggelsenog gennemførelsen af rehabiliteringsforløb. Endeliger det nødvendigt, at kommunerne er opmærksom-me på, hvordan der organisatorisk kan arbejdes medforretningsgange og metoder, der sikrer, at udføren-de medarbejdere opererer ud fra en fælles plan medmål og handlinger for rehabiliteringsforløbet, og atpårørende og frivillige løbende inddrages.Kontinuerligt ledelsesfokusLedelse er et andet vigtigt fokuspunkt i forhold til re-habilitering og realiseringen af det paradigmeskifte,som kommissionen mener, der er behov for på hjem-mehjælpsområdet. Et kontinuerligt ledelsesfokus eren forudsætning for at implementere og fastholderehabilitering som en bærende kultur i kommunerne.Det kræver tydelig ledelse og konstant følgeskab fratop til bund i den kommunale organisation, hvis re-habilitering skal slå igennem som en bærende kultur.Visionerne med den rehabiliterende indsats skalStyringsmæssige udfordringerFor kommunerne er der væsentlige styringsmæssigeudfordringer forbundet med omlægningen til en re-habiliterende indsats. Det er der flere grunde til. Førstog fremmest har kommunerne ikke, som praksis er idag, mulighed for at give leverandørerne et økono-misk incitament til at arbejde rehabiliterende oghjælpe borgerne til at blive så uafhængige af hjælpsom muligt.Dertil kommer, at kommunerne grundlæggende er itvivl om, hvordan de skal inddrage de private leve-randører i den rehabiliterende indsats. Dels fordi detsom nævnt i afsnit 6.2 er uklart for kommunerne, ihvilket omfang rehabilitering er omfattet af service-lovens § 83, og dermed af det frie leverandørvalg.Dels fordi rehabilitering ofte kræver samarbejdemellem flere forskellige afdelinger – fx hjemmeple-jen, træningsområdet og hjælpemiddelområdet –hvor kun hjemmeplejen er omfattet af det frie leve-randørvalg og dermed underlagt kravet omadskillelse mellem myndighed og leverandør.

Note:Kortlægningen finder 95 forskellige modeller for rehabilitering for ældreborgere i eget hjem fordelt på 92 kommuner. Der er således enkelte kommuner,som arbejder med flere forskellige modeller.Kilde:Socialstyrelsen (2013). Rehabilitering på ældreområdet – en kortlægningaf kommunernes indsatser og erfaringer.

I de fleste kommuner er rehabiliteringsforløbene for-ankret i hjemmeplejen og varetages enten af hjem-meplejen i samarbejde med andre enheder (fx træ-ningsenheden) eller af hjemmeplejen med ekstraressourcer i form af terapeuter eller medarbejdere ihjemmesygeplejen. I andre kommuner varetages re-habiliteringsforløbene af en specialenhed. Der er storvariation inden for de forskellige organisationsformer.rehabiliteringsforløb forankreti hjemmeplejenI de kommuner, hvor rehabiliteringsforløbene vare-tages af hjemmeplejen i samarbejde med andre en-heder, er der fx store forskelle på, hvilke afdelingerhjemmeplejen arbejder sammen med og hvordan.

96 / organisering og leDelse

organisering og leDelse / 97

BoKS 7.2

økonomiske incitamenter til rehabiliteringDet er efter kommissionens opfattelse væsentligt, atder etableres en økonomisk incitamentsstruktur, somunderstøtter en rehabiliterende indsats med bådesammenhængende og tværfaglige borgerforløb.I den forbindelse er det bl.a. vigtigt at være opmærk-som på, at kommuner, der anvender godkendelses-modellen, indtil regelændringen pr. 1. april 2013 harhaft pligt til at anvende afregningsmodeller på hjem-mehjælpsområdet, hvor leverandørerne afregnesmed en timepris, der beregnes på baggrund af kom-munens omkostninger til egen leverandørvirksom-hed året før. Afregningsprisen har dermed væretfastlagt på forhånd, og der har ikke været mulighedfor resultatafregning med private og offentlige leve-randører. Som resultat heraf har kommunerne ikkehaft mulighed for at forbinde prisafregning medmålopfyldelse og dermed give leverandørerne etøkonomisk incitament til at gøre borgerne selvhjulp-ne og uafhængige af hjælp.Fra 1. april 2013 står det kommunerne frit for at tilret-telægge deres afregningsmodel på hjemmehjælps-området, blot de overholder de almindelige konkur-renceretlige regler. Eksempelvis kan kommunenvælge at afregne sine leverandører med en basisprisog en bonus, der udløses, når leverandørerne har op-nået specifikke mål og eksempelvis bragt borgerne oppå et bestemt funktionsniveau, ydet en bestemt kva-litet m.v. Det giver kommunerne bedre mulighed for attilskynde både offentlige og private leverandører til atarbejde med rehabilitering og forfølge øget kvalitet,målopfyldelse og effekt for borgerne. Nye økonomi-ske incitamentsstrukturer er således ifølge kommissi-onen en afgørende forudsætning for, at der kan ar-bejdesmeresystematiskogmålrettetmedrehabilitering på ældreområdet.Effektbaseret budgettering

EN prÆStatIoNSfrEMMENDE øKoNoMIMoDELI Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning er der igangsat etprojekt, der skal understøtte og skærpe indsatsen og effektiviteten afrehabiliteringsforløbene ved hjælp af økonomiske incitamenter og ved atskabe synlighed og sammenhæng mellem indsats, effekt og bevilling.Projektet har til formål at udvikle en præstationsfremmende økonomimo-del, der skal skabe større incitamenter til at gå efter effekter og størreselvhjulpenhed i alle borgerforløb og skabe større systematik og synlighedmellem budget/bevilling og effekt. Den præstationsfremmendeøkonomimodel skal i første omgang testes på Træning Som Hjælp området(korte intensive rehabiliterende borgerforløb, der ved hjælp af en samletydelsespakke bestående af hjemmepleje, sygepleje og træning skalforbedre borgerens selvhjulpenhed).Modellen går ud på at belønne et rehabiliteringsforløb, der har haft denfornødne effekt ved en udvidet effektbevilling. Er der tale om en effekt, derligger under det forventede niveau vil det omvendt resultere i en laverebevilling. Effekten er i dette tilfælde den procentvise ændring iudgiftsniveauet pr. borger – målt før og efter et rehabiliteringsforløb. Det erikke udførerenheden selv, der vurderer borgerens udgiftsniveau, menbestillerfunktionen (myndigheden). Bevillingen, der gives til et rehabilite-ringsforløb består dels af et aktivitetsafhængigt grundbeløb, der gives forhvert igangsat forløb samt et effektafhængigt beløb, der udløser en posepenge i forhold til den opnåede effekt. Alle værdier af modellens parametreer beregnet ud fra, hvad et gennemsnitligt rehabiliteringsforløb kostedetidligere.Resultatet er et bevillingssystem, der fremmer og belønner kvalitativeresultater – og hvis størrelse er afhængig af den opnåede effekt. Deneffektafhængige budgetmodel skal på den måde understøtte de hensigter,der ligger i rehabiliteringsforløbene – at bidrage til en højere effekt afindsatsen, en lavere ressourceanvendelse samt hurtige og effektiverehabiliteringsforløb, der skal gøre borgeren mere selvhjulpen.

Kortlægningen af kommunernes erfaringer med re-habilitering peger på, at netop inddragelsen af pri-vate leverandører udgør en af de væsentligste ud-fordringerforkommunerneiarbejdetmedrehabilitering. De fleste af de kommuner, som vælgerat samarbejde med private leverandører om rehabi-literingsforløbene, oplever dog samtidig, at det gårbedre end forventet.Der peges samtidig på, at det er en central udfor-dring for kommunerne at sikre et godt tværfagligtsamarbejde med de private leverandører. Det tvær-faglige samarbejde udgør grundstenen i et rehabili-teringsforløb, men vanskeliggøres i praksis, hvis ek-sempelvis kommunens terapeuter skal samarbejdemed mange små, private leverandører i rehabilite-ringsforløbene. Efter kommunernes vurdering er detbåde besværligt og fordyrende, hvis de private leve-randører skal have samme muligheder for tværfagligsparring som den kommunale leverandør.81

Kilde:Odense Kommune

Arbejdet med at udvikle nye præstationsfremmendeøkonomimodeller kan især for mindre kommuner væreforbundet med væsentlige udfordringer både fagligt ogøkonomisk. Det er derfor vigtigt, at kommunerne kantrække på hinandens erfaringer og eventuelt gå sam-men om at udvikle og afprøve nye økonomimodeller.Der bør i det fremadrettede arbejde med præstations-fremmende økonomimodeller være fokus på at findenogle gode mål for kvalitet, som ikke alene baserer sigpå økonomiske besparelser.Inddragelse af private leverandører i denrehabiliterende indsatsKommunernes praksis for inddragelse af private le-verandører i den rehabiliterende indsats er som om-talt i afsnit 6.2 forskellig. Ca. 1/3 af kommunerne ind-drager på mere eller mindre systematisk vis deprivate leverandører i leveringen af rehabiliterings-forløb på ældreområdet.Der er efter kommissionens opfattelse behov for enstørre klarhed over, hvilken rolle private leverandørerkan spille på rehabiliteringsområdet, og hvor græn-sen går i forhold til frit valg af leverandør. Det er vig-tigt at være opmærksom på, at rehabilitering stillerkrav om tværfaglighed og koordinering, og at der idag er væsentlig forskel på de private leverandører,når det gælder størrelse, kompetencer og fagligspændvidde. En stor del af de private leverandørerhar primært erfaring med levering af praktisk hjælp,mens et mindre antal private leverandører også le-verer personlig pleje og andre mere komplekse ydel-ser. Det er formentlig kun en lille del af de private le-verandører, der i dag leverer hjemmehjælp, som vilkunne løfte komplekse, tværfaglige rehabiliterings-forløb.

AnbeFAling #16Kommissionen anbefaler, at kommunerne udviklerog arbejder med afregningsmodeller, der giver bådeprivate og offentlige leverandører et økonomisk in-citament til at arbejde målrettet med en rehabilite-rende indsats og forfølge øget kvalitet, målopfyldel-se og effekt for borgerne.

Det er desuden væsentligt at nævne, at ældreområdeti dag er kendetegnet ved ramme- eller aktivitetsbase-ret styring. Det bør efter kommissionens opfattelseovervejes, om denne styringsform i større omfang, enddet er tilfældet i dag, bør kombineres med en form foreffektstyring, så bevillingerne i højere grad korrigeresfor værdien af den kvalitet, som leveres.

81 /Socialstyrelsen (2013). Kortlægning af kommunernes erfaringer med rehabilitering på ældreområdet.

98 / organisering og leDelse

organisering og leDelse / 99

Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at deændrede regler om frit valg pr. 1. april 2013 giverkommunerne nye muligheder for at kombinere ud-bud af den hjælp, der udføres i hjemmeplejen, medeksempelvis udbud af hjemmesygepleje og træning.Det kan åbne op for andre typer af private og ikkeof-fentlige aktører med kompetence og erfaring påsundheds- og velfærdsområdet.Det er kommissionens vurdering, at der også i for-hold til rehabiliteringsforløbene er en platform forprivate leverandører, men at platformen vil variereog bl.a. afhænge af leverandørernes faglige spænd-vidde samt graden af kompleksitet og tværfaglighedi den indsats, der skal leveres.civil-samfundEgen lægeprivateleverandørerKommunenBorgErENS typISKE KoNtaKtfLaDEr

fIgUr 7.2

mæssigt er det en mere enkel og overskuelig organi-sationsform sammenlignet med en tværgående or-ganisering af områderne, men den funktionsopdelteorganisering indebærer også en risiko for, at borge-ren falder mellem 2 stole.En tværgående organisering giver en bedre mulig-hed for, at der kan tages udgangspunkt i borgeren og

pemidler, hjemmesygepleje og forebyggende ind-satser) virker fremmende for gode borgerforløb,fordi medarbejderne taler sammen, har indsigt i hin-andens arbejdsområder og søger tværfaglig spar-ring.82Gode processer handler især om en fællesit-understøttelse og en god praksis for dokumenta-tion, jf. også kapitel 9.Det er generelt set kommissionens opfattelse, at derinternt i kommunerne – på tværs af de forskellige fag-områder – er væsentlige udfordringer forbundet medat skabe sammenhængende borgerforløb for svageældre borgere. Spørger man borgerne, som det ergjort i Rambølls analyse, opleves udfordringerne somværende større internt i kommunerne end mellemkommune og sygehus. Det er tankevækkende.tværfaglig visitationDet er efter kommissionens opfattelse vigtigt, at derallerede på tidspunktet for tildeling af støtte sker enafvejning af, hvordan de forskellige indsatser bedst

• Hjemmehjælp• Træning og rehabilitering• Hjælpemidler• Hjemmesygepleje• Forebyggelse og sundhedsfremme• Hjemmehjælp• Tilkøbsydelse

Sygehus

• Behandling• Medicinering• Rehabilitering

skabes et sammenhængende borgerforløb. Dels for-di den letter den daglige sparring og videregivelse afoplysninger mellem forskellige medarbejdere ogfaggrupper. Dels fordi den giver bedre vilkår for denmere overordnede, langsigtede planlægning ogsammentænkning af opgaverne.Det er dog væsentligt at fremhæve, som det ogsåpåpeges i Rambølls analyse af hjemmehjælpsområ-det, at organisering ikke gør det hele, da megethandler om kultur, relationer og gode processer. Enfælles kultur og gode relationer på tværs af de for-

• Medicinering• Løbende kontaktvedr. borgerenstilstand ogfunktionsniveau

Det er vigtigt, at der er kontinuitet og sammenhængi, hvem der leverer rehabiliteringsindsatsen. Ligele-des er det ikke mindst i forhold til inddragelse af pri-vate leverandører afgørende, at der i kommunerneetableres en økonomisk incitamentsstruktur, somkan understøtte arbejdet med rehabilitering. De nu-værende afregningsmodeller giver leverandørerneet negativt incitament til arbejde rehabiliterende, ogfor de private leverandører betyder det reelt, at deropstår et modsætningsforhold mellem det at levereen effektiv rehabiliterende indsats og drive en godforretning.

• Aktiviteter• Socialt netværk m.v.

Kommissionen finder det afgørende, at hjemme-hjælp ikke ses isoleret, men som en del af en bredereindsats over for svage ældre mennesker. For borgeremed komplekse behov er det et væsentligt kvalitets-parameter, at de oplever et sammenhængende ogkoordineret forløb på tværs af sektorer og indsatser.Det forudsætter bl.a., at der tænkes og handles i hel-heder, at borgerens problem eller funktionstab for-stås og vægtes på samme måde, uanset hvor bor-geren er i systemet, og at nogen har et overblik.I det følgende ses der nærmere på snitfladerne bådeinternt i kommunen og mellem kommune og syge-hus. Det bemærkes, at en del af de centrale snitfla-der i forhold til rehabilitering er beskrevet ovenfor.Snitflader internt i kommunenDen funktionsopdelte organisering, med hjemme-hjælp, hjemmesygepleje og træning som adskilteenheder, er meget udbredt i kommunerne. Styrings-

skellige områder (både hjemmehjælp, træning, hjæl-

fIgUr 7.3fUNKtIoNSopDELt orgaNISErINg I KoMMUNErNE

HJEMMEHJÆLpEgen ledelseSelvstændigt budgetEgen dokumentation

trÆNINgEgen ledelseSelvstændigt budgetEgen dokumentation

HJÆLpEMIDLErEgen ledelseSelvstændigt budgetEgen dokumentation

HJEMMESygEpLEJEEgen ledelseSelvstændigt budgetEgen dokumentation

En sammenhængendeindsats på tværsModtagere af hjemmehjælp har ofte en række andrekontaktflader til det offentlige system i forbindelsemed deres støttebehov – både internt i kommunenog på tværs af sektorgrænser. I figur 7.2 ses en over-sigt over de sektorer og indsatser, som typisk kanvære i spil

DEt KoMpLEKSE BorgErforLøB

82 /Rambøll (2013): Analyse af borgerens vej gennem systemet – fra visitation til levering af hjemmehjælp.

100 / organisering og leDelse

organisering og leDelse / 101

muligt kan spille sammen og understøtte borgeren iat leve et liv så uafhængig af hjælp som muligt.Der vurderes for eksempel at være et potentiale i attænke visitationen af hjemmehjælp og hjælpemidlermere systematisk sammen. Rambølls analyse afhjemmehjælpsområdet viser, at hjemmeplejen oghjælpemiddelafdelingen ofte er organisatorisk ogledelsesmæssigt adskilt, og at der i mange kommu-ner ikke foregår en koordineret visitation, hvor mansammenholder behovet for hjælpemidler med beho-vet for pleje.Kommissionen mener, der kan være fordele ved at ar-bejde med en mere tværfaglig visitation på ældreom-rådet, hvor medarbejdere i visitationen har de nød-vendige faglige forudsætninger for at sammenholdebehovet for hjemmehjælp med behovet for ydelsersom fx træning, hjælpemidler og hjemmesygepleje.Det vil give mere sammenhængende afgørelser og enbedre mulighed for at understøtte borgerne i at væremest mulig selvhjulpne i dagligdagen.Samarbejde mellem hjemmepleje oghjemmesygeplejeSnitfladen mellem hjemmeplejen og hjemmesyge-plejen vurderes at være helt central for borgerforlø-bet, fordi op mod 60 pct. af modtagerne af hjemme-hjælp ligeledes har behov for hjemmesygepleje.Udførelsen af sygeplejeydelser delegeres ofte til ud-førende medarbejdere i hjemmeplejen. Det er typisk

de lidt lettere opgaver, som fx støttestrømper oghjælp til at indtage medicin, der delegeres, mensmedarbejderne i hjemmesygeplejen typisk selv vare-tager de mere komplekse opgaver.Rambølls analyse viser, at borgerne ikke altid opleveren klar sammenhæng mellem de ydelser, som demodtager fra hjemmeplejen, og de ydelser, som demodtager fra hjemmesygeplejen. Kommunerne orga-niserer samarbejdet mellem hjemmepleje og hjem-mesygepleje på forskellig vis. I nogle kommuner erhjemmesygeplejen en fuldt integreret del af kommu-nens hjemmeplejegruppe, mens man i andre kommu-ner har 2 helt adskilte enheder. Rambølls analyserpeger på, at det er fremmende for det gode bor-gerforløb, hvis hjemmesygeplejen og hjemmeplejentænkes som en integreret og sammenhængende ind-sats og ikke planlægges uafhængigt af hinanden.83

forebyggende fokus skal blive en integreret del afhverdagen i hjemmeplejen.84Kommissionen finderdet på den baggrund væsentligt, at kommunerneorganiserer sig med henblik på at sikre et tæt sam-arbejde og faglig sparring mellem hjemmeplejen oghjemmesygeplejen.Hvordan sikres en bedre koordination ogsammenhæng for borgerne?Kommissionen har drøftet, hvordan man – uafhæn-gigt af kommunernes valg af organisation – kan sikreen bedre koordination og sammenhæng i indsatsenfor borgere med komplekse forløb. God koordinationhandler efter kommissionens opfattelse ikke så megetom, at der er én person, der koordinerer på tværs,men mere om at indsatsen er tilrettelagt således, atborgeren sikres et sammenhængende forløb.Kommissionen har drøftet perspektiverne i den nu-En analyse af kontaktpersonordningen viser, at kom-munerne bruger kontaktpersonordningen forskelligt.I nogle kommuner fungerer ordningen ved, atborgeren i forbindelse med afgørelsen om hjemme-hjælp orienteres om, hvilken visitator der har bevilgethjælpen, og hvordan vedkommende kan kontaktes.værende kontaktpersonordning på hjemmehjælps-området (servicelovens § 89, stk. 2). Reglerne om enfast kontaktperson har til formål at sikre, at modta-gere af hjemmehjælp ved, hvem de kan kontakte påmyndighedsniveau, når der opstår spørgsmål omhjemmehjælpen. Dermed sikres, at borgerne får ennemmere adgang til en person i hjemmeplejen, derhar kendskab til den enkeltes forhold.

AnbeFAling #18Kommissionen anbefaler, at kommunerne organiserersig med henblik på at sikre tæt samarbejde og fagligsparring mellem udførende medarbejdere i hjemmeplejenog hjemmesygeplejen.

Historisk har hjemmesygeplejen og hjemmeplejenværet tæt knyttet. I de senere år, og bl.a. som følgeaf indførelsen af frit valg af leverandør, har en rækkekommuner dog ”trukket” hjemmesygeplejen ud afhjemmeplejen og samlet medarbejderne i en selv-stændig organisering med egen leder og eget bud-get. Rambølls analyse peger på, at denne udviklinger ved at vende igen, således at kommunerne nu ihøjere grad integrerer hjemmesygeplejen i hjemme-plejen. Fordelen ved en tæt organisering er, at detmuliggør et nært dagligt samarbejde, hvor delege-ring, læring og feedback samt videregivelse af oplys-ninger kan foregå smidigt. Omvendt er fordelen veden opdelt organisering, at det er lettere at få et sty-ringsmæssigt overblik, og der kan være bedre mulig-

AnbeFAling #17Kommissionen anbefaler, at kommunerne arbej-der med en tværfaglig visitation på ældreområ-det, hvor behovet for hjemmehjælp sammenhol-des med behovet for fx hjælpemidler, træning oghjemmesygepleje.

hed for faglig specialisering blandt medarbejderne.En DSI-undersøgelse peger samtidig på, at detkræver tæt (dagligt) samarbejde mellem sygeple-jersker, social- og sundhedsassistenter og social-og sundhedshjælpere, hvis det sundhedsfaglige og

83 /Rambøll (2013): Analyse af borgerens vej gennem systemet – fra visitation til levering af hjemmehjælp.

84 /DSI (nu KORA) (2011). Forebyggelse af indlæggelser.

102 / organisering og leDelse

organisering og leDelse / 103

I andre kommuner udlægges det til leverandøren attildele borgeren en kontaktperson, dvs. borgeren fåren kontaktperson på leverandørniveau. Det vurderesi analysen, at kontaktpersonordningen er overflødigfor mange af borgerne, herunder borgere, som kunmodtager en type hjælp fra kommunen, fx praktiskhjælp, og som godt ved, at de kan ringe til visitatio-nen, hvis de har spørgsmål til den visiterede hjælp.Borgere med mere komplekse behov, som typiskmodtager mange forskellige ydelser, har på den an-den side brug for en mere omfattende støtte ogtværgående koordinering, end kontaktpersonord-ningen giver.85Det er kommissionens vurdering, at reglerne om enfast kontaktperson på myndighedsniveau ikke bidra-ger væsentligt til at skabe mere sammenhængendeforløb og mere kvalitet for borgerne. Der bør i stedetvære fokus på koordinering blandt de forskellige ud-førende medarbejdere, og disse bør arbejde ud fraen fælles, overordnet plan for indsatsen.Kommunerne bør således sikre, at ældre borgere,der har komplekse behov og modtager flere forskel-lige ydelser – fx både hjemmepleje, hjemmesygeple-je og træning – får tilbud om en samlet handleplanfor den kommunale indsats. De fleste kommuner ar-bejder allerede med handleplaner, men det er ikke

ualmindeligt, at de enkelte enheder i kommunen (fxhjemmehjælp, træning og hjemmesygepleje) harhver deres handleplan for indsatsen for den sammeborger. Det væsentlige er derfor, at der udarbejdesén samlet handleplan, som går på tværs af indsats-områderne, har fokus på borgernes mål og under-støtter samarbejde mellem alle de involverede aktø-rer (herunder også praktiserende læge, sygehus ogpårørende).En samlet handleplan giver de forskellige udførendemedarbejdere et bedre grundlag for at yde en hel-hedsorienteret og sammenhængende indsats forborgere i eget hjem. Det er samtidig kommissionensvurdering, at den fælles handleplan vil kunne bidragetil en mere optimal ressourceudnyttelse i kommu-nerne. Det er vigtigt, at handleplanen tager ud-gangspunkt i borgeren – frem for en bestemtdiagnose – og omfatter alle de kommunale ydelser,borgeren modtager. Indholdet i handleplanen erogså et vigtigt redskab for kommunerne i samarbej-det med det regionale sundhedsvæsen og bør af-spejle de kommunale forpligtelser og opgaveforde-lingen, som den er beskrevet i fx forløbsprogrammerfor kronisk syge.Kommunernes arbejde med handleplanen bør un-derstøttes af processer for god tværfaglig sparringsamt digitale værktøjer, som kan sikre en sammen-hængende dokumentation, der går på tværs af ind-

Snitflader mellem hjemmeplejenog sygehuseneMange ældre borgere har kontakt til sygehusene, ogindsatsen vil for nogle borgere være kendetegnetved forløb frem og tilbage mellem sygehus og egenbolig. Kommunernes og sygehusenes koordinationer central for at sikre gode forløb for borgeren, sam-menhæng i indsatsen og for at undgå uhensigts-mæssige overgange mellem sektorerne.Rambølls analyse af borgernes vej gennem systemetpeger på, at kommunerne i meget vid udstrækninghar etableret processer, der skal sikre gode overgan-ge, og at mange forløb er velfungerende. En delkommuner oplever, at der er udfordringer med hurti-ge udskrivninger og udskrivninger op til weekenden,hvor det kan være vanskeligt for hjemmeplejen at nåat få de rigtige tilbud på plads. Men en interessanterfaring er, at borgerne ikke nødvendigvis oplever devanskelige snitflader, der kan være mellem sygehusog hjemmepleje. Mange borgere beretter om hurtighjemmehjælp, efter de vendte hjem fra sygehuset,hvilket illustrerer, at kommunerne i vidt omfang lyk-kes med at levere ydelserne til tiden, selvom koordi-nationen i visse tilfælde kan være vanskelig.86Der ses dog stadig tilfælde, hvor borgere oplever atblive udskrevet fra sygehuset, uden at hjemsendelsener tilstrækkeligt planlagt, eller at der er et passendetilbud til dem, når de kommer hjem. Der er også bor-gere, der oplever, at de nødvendige informationer omderes sygdom, ændring i medicinering eller nye symp-tomer ikke i tilstrækkelig grad bliver delt mellem syge-hus, almen praksis og kommune.87Det er derfor vig-tigt, at kommuner og sygehuse fortsat arbejder medat sikre en koordineret indsats over for svage ældreborgere. Svage ældre borgere må ikke opleve at faldemellem to stole.

For at sikre en bedre sammenhæng i forløb på tværsaf primær- og sekundærsektoren oprettes der fællesregionalekommunaleforløbskoordinatorfunktionersom led i udmøntningen af den nationale handlings-plan for den ældre medicinske patient.Koordinatorfunktionerne har fokus på de særligtsvækkede ældre medicinske patienter og er nærmerebeskrevet i boks 7.3. Det er efter kommissionens op-fattelse vigtigt, at opgaven med at udarbejde én sam-let handleplan for ældre med komplekse behov ses isammenhæng med dette arbejde.BoKS 7.3DE fÆLLES rEgIoNaLE-KoMMUNaLEforLøBSKoorDINatorfUNKtIoNEr 2012-2015

De fælles regionale-kommunale forløbskoordinatorfunktioner skal sikre, atsærligt svækkede ældre medicinske patienter får et sammenhængende ogtrygt forløb på tværs af primær- og sekundærsektoren. De nye funktionerindebærer bl.a.:• At der i hver region etableres en fælles regional/kommunal funktion forfor-løbskoordinering, der kan være såvel fysisk som virtuel.• At forløbskoordinatorerne beskæftiger sig med forløbskoordinering afsærlige komplekse forløb og støtte og support til både kommunale ogregionale sundhedspersoner ved indlæggelser og udskrivelser afmålgruppen.• At forløbskoordinatorerne bidrager med udvikling af konkrete værktøjer.• At forløbskoordinatorerne medvirker til kontinuerlig opfølgning påkvaliteten af målgruppens forløb, bl.a. ved at lave audit/evalueringer.

AnbeFAling #19Kommissionen anbefaler, at kommunerne udar-bejder en samlet handleplan for indsatsen overfor ældre borgere, der har komplekse behov ogmodtager flere forskellige kommunale ydelser, fxbåde hjemmepleje, hjemmesygepleje og træning.

satsområder og faggrupper. Se eventuelt kapitel 9for en nærmere beskrivelse af behovet for doku-mentation og it-understøttelse. Det kan endvidereovervejes, om kommunernes arbejde med en sam-let handleplan for borgerne kan understøttes gen-nem lovgivning.

85 /Rambøll (2013): Analyse af kontaktpersonordningen i hjemmeplejen.

86 /Rambøll (2013): Analyse af borgerens vej gennem systemet – fra visitation til levering af hjemmehjælp.87 /Sundhedsstyrelsen (2011). Styrket indsats for den ældre medicinske patient – fagligt oplæg til en national handlingsplan.

Kapitel 8.

MEDarBEJDErNESKoMpEtENcErKapitlet beskriver hvilke medarbejderkompetencer der ervigtige for at løfte fremtidige opgaver i hjemmeplejen.

106 / meDarbejDernes Kompetencer

meDarbejDernes Kompetencer / 107

Kompetente medarbejdere i hjemmeplejen er en af-gørende forudsætning for, at borgerne får den rettehjælp. I dette kapitel ses der på medarbejderne ogderes uddannelsesmæssige baggrund samt på med-arbejdernes kompetencer i forhold til at håndtere denye udfordringer på hjemmehjælpsområdet, herunderarbejdet med rehabilitering og de mere kompleksepleje- og behandlingsopgaver.

Figur 8.1 viser udviklingen i antallet af medarbej-dere i kommunerne inden for pleje og omsorg afældre og handicappede i perioden 2007-2012.Det ses, at antallet af medarbejdere var stigende iperioden 2007-2009, hvorefter antallet er faldet.I 2012 var der godt 4.000 færre årsværk end i2007. Det dækker særligt over en stigning i antal-let af social- og sundhedsassistenter og et fald iantallet af uuddannede, samt en afgang af ældremedarbejdere, der er uddannet som sygehjælpereog hjemmehjælpere.

sen består af 3 skoleperioder og 2 praktikperioder. Efteruddannelsen til social- og sundhedshjælper kan manvidereuddanne sig til social- og sundhedsassistent.Denne uddannelse varer 1 år og 8 måneder og består af4 skoleperioder og 3 praktikperioder. Social- og sund-hedsassistentuddannelsen er en sundhedsfaglig er-hvervsuddannelse. Social- og sundhedsassistenten eren autoriseret sundhedsperson. Begge uddannelserforegår på social- og sundhedsskoler.Social- og sundhedsuddannelsen blev revideret medvirkning fra den 1. januar 2013.89I den nye bekendt-gørelse om social- og sundhedsuddannelsen er der iforhold til tidligere mere fokus på bl.a. rehabilitering,forebyggelse, egenomsorg, kommunikation, doku-mentation, kliniske kompetencer samt velfærdstekno-logier og hjælpemidler.Bekendtgørelsen opstiller en række særlige kompe-tencemål for elever på social- og sundhedsuddannel-sen. Af særlig interesse for hjemmehjælpsområdet kannævnes, at en færdiguddannet social- og sundheds-

Medarbejdernes antalog uddannelsesmæssigebaggrundDet er ikke muligt at få præcise tal for antallet af med-arbejdere, der er beskæftiget inden for hjemmehjælps-området. Det har kun været muligt at få tal for medar-bejdere inden for pleje- og omsorg af ældre oghandicappede i kommunerne. Der er ikke fundet tal forantallet af privatansatte på området.I 2012 var der i gennemsnit knap 60.600 årsværk indenfor pleje og omsorg af ældre og handicappede i kom-munerne, jf. tabel 8.1. Social- og sundhedshjælperneudgør den største gruppe af det medtagne personaleefterfulgt af social- og sundhedsassistenterne.taBEL 8.1aNtaL årSvÆrK INDEN for pLEJE og oMSorg afÆLDrE og HaNDIcappEDE I KoMMUNErNE I 2012heltidSocial- og sundhedsassistenterSocial- og sundhedshjælpereSygehjælpereHjemmehjælpereSocial- og sundhedspersonale,ikke-uddannedeØvrige social-og sundhedspersonaleSygeplejerskerÅrsværk i alt2.7793.895471204681231.3379.389deltid11.14224.3723.6781.3121.819274.64446.994time-lønnede3971.184109472.290321234.183i alt14.31829.4514.2581.5634.789826.10460.566

fIgUr 8.1årSvÆrK INDEN for pLEJE og oMSorg af ÆLDrE og HaNDIcap-pEDE I KoMMUNErNE 2007-2012 forDELt på faggrUppEr35.00030.00025.000

Knap 80 pct. af de timer, der leveres på området,leveres af deltidsansatte medarbejdere. Deltids-ansættelser er hyppige blandt de fleste stillings-grupper, og andelen af deltidsansættelser er la-vest blandt de ikke-uddannede medarbejdere. Derer en høj andel af timelønnede medarbejdereblandt gruppen af uuddannede.Lederne og mellemlederne i hjemmeplejen er pri-mært sygeplejersker og social- og sundhedsassi-stenter med relevant efteruddannelse i ledelse.Visitatorerne i hjemmeplejen er typisk uddannedesygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeutereller social- og sundhedsassistenter. De har oftestinden ansættelsen som visitator haft en eller flereandre stillinger inden for sundheds- og omsorgs-området og har dermed erfaring fra udførelsen afde ydelser, de nu visiterer til.88Desuden er der ikommunerne en del sygeplejersker, social- ogsundhedsassister samt terapeuter ansat til bl.a. atvaretage forebyggende hjemmebesøg, træningog rehabilitering samt sygeplejeopgaver.

20.00015.00010.0005.0000200720082009201020112012

hjælper bl.a. skal kunne:• udføre pleje og omsorg selvstændigt samt reagerehensigtsmæssigt på ændringer i borgerens almenesundhedstilstand• udføre praktisk og personlig hjælp til borgere ud fraborgernes evne til egenomsorg• arbejde rehabiliterende og motiverende til egenomsorg• kende forskel på komplekse og ikke-komplekse bor-gerforløb samt derudfra reagere hensigtsmæssigt ioverensstemmelse med eget kompetenceområde iet professionelt samarbejde• arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyg-gende i udførelsen af de planlagte opgaver i samar-bejde med borgeren• anvende relevant velfærdsteknologi• understøtte borgeren i sociale, kulturelle, fysiske ogkreative aktiviteter med respekt for borgerens res-sourcer og selvbestemmelsesret.

––Sosu-hjælpere––Sosu-assistenter––Sosu, ikke uddannet––Sygehjælpere––Sygeplejersker––Hjemmehjælpere––Øvrig social- og sundhedspersonale

anm.:Tal for kommunalt ansat plejepersonale konteret på funktion 5.32.32.Kilde:KRL.

Social- og sundheds-uddannelsenHovedparten af medarbejderne i hjemmeplejen har ensocial- og sundhedsuddannelse som enten social- ogsundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent.Social- og sundhedsuddannelsen er bygget op i 2 trin.Trin 1 er social- og sundhedshjælperen, og trin 2 er so-cial- og sundhedsassistenten. Det tager 1 år og 7 må-neder at blive social- og sundhedshjælper. Uddannel-

anm.:Tal for kommunalt ansat plejepersonale konteret på funktion 5.32.32. Antalårsværk er antal ordinært ansatte, således er antallet korrigeret elever, personeri fleksjob samt ekstraordinære ansættelser. Antallet er et årsgennemsnit.Kilde:KRL.

88 /Ankestyrelsen(2007): Frit valg i ældreplejen - visitators betydning for det frie valg

89 /Bekendtgørelse nr. 816 af 20. juli 2012 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik.

108 / meDarbejDernes Kompetencer

meDarbejDernes Kompetencer / 109

En færdiguddannet social- og sundhedsassistent skalbl.a. kunne:• indgå i en tværprofessionel og tværsektoriel indsatsog medvirke til at sikre et sammenhængende pa-tient- og borgerforløb• arbejde metodisk med grundlæggende sygepleje• arbejde med borger- og patientrettet sygdomsfore-byggelse og rehabilitering i forhold til de hyppigst fore-kommende sygdomme og funktionsnedsættelser• tilrettelægge, gennemføre og evaluere sociale, kul-turelle, fysiske og kreative aktiviteter, alene og i ettværprofessionelt samarbejde, både for enkeltper-soner og grupper herunder aktivt inddrage borgere,patienter og pårørende• anvende en sundhedspædagogisk tilgang• anvende relevant velfærdsteknologi samt deltageved implementering af ny viden og teknologi.

ne i anvendelsen af ny teknologi på området, ligesomdet øgede fokus på rehabilitering stiller krav om tæt-tere og mere tværfagligt samarbejde mellem de for-skellige medarbejdergrupper på ældreområdet.Samtidig ser vi en udvikling imod, at der kommer fle-re kronikere, flere ældre medicinske patienter samtflere borgere, der bliver udskrevet tidligere fra hospi-talerne end førhen. Medarbejderne i hjemmeplejenskal derfor være fagligt klædt på til mere komplekseplejeopgaver og til håndtering af tværfaglige ogtværsektorielle borgerforløb, således at borgerensikres en god og sammenhængende indsats. Derud-over skal medarbejdere i hjemmeplejen mestre tidligopsporing af fx sygdomstegn, ensomhed, risiko forunderernæring og faldende funktionsevne.Medarbejdernes funktion

Kommissionen finder, at der er mange gode elementeri den nye bekendtgørelse om social-og sundhedsud-dannelsen, som i vidt omfang tager højde for de kom-mende års udfordringer på ældreområdet, herunder etstørre fokus på rehabilitering, velfærdsteknologi ogsundhedsfaglige opgaver.

Som udførende medarbejder i hjemmeplejen harman et relationsarbejde, hvor omdrejningspunkteter mødet mellem borger og medarbejder. AalborgUniversitets undersøgelse viser, at de nuværendemodtagere af hjemmehjælp er godt tilfredse med deudførende medarbejdere og har et godt forhold tildem. 89 pct. af borgerne tilkendegiver således, at dehar et positivt forhold til medarbejderne, ca. 9 pct.har et neutralt forhold, og kun 2 pct. har et dårligtforhold til medarbejderne.90Som det fremgår af kapitel 6, mener kommissionen,at medarbejderne i hjemmeplejen bør have øje for”det hele menneske”. Medarbejderne bør gennemdialog støtte borgerne og facilitere kontakten til til-bud i frivilligt regi, netværk m.v., så borgerens egneressourcer og potentiale til i størst muligt omfang attage hånd om sig selv og mestre sin egen tilværelseunderstøttes. Det betyder, at medarbejderne børhave adgang til information om aktiviteter og tilbud ikommunalt og frivilligt regi, jf. også kapitel 11.

Medarbejdernes opgaveri fremtidenNye krav til medarbejderneUdviklingen i hjemmeplejen betyder, at der stillesstørre krav til medarbejdernes kompetencer i forholdtil tidligere. Medarbejderne skal ikke kun yde person-lig og praktisk hjælp af høj kvalitet, de skal også kun-ne arbejde rehabiliterende, således at de gennemmotiverende og pædagogiske tiltag på bedst muligvis inddrager borgernes egne ressourcer i arbejdet.Et øget fokus på rehabilitering og indførelse af fx vi-sitationspakker giver samtidig medarbejderne merehandlefrihed til selv at vurdere, hvorledes borgerenhjælpes bedst muligt i den konkrete situation. Dertilkommer, at medarbejderne skal kunne støtte borger-

90 /Kilde: Rostgaard, Andersen, Clement og Rasmussen (2013) Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp – En ASCOTundersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere, Aalborg Universitet

110 / meDarbejDernes Kompetencer

meDarbejDernes Kompetencer / 111

rehabiliterende indsatserDe udførende medarbejdere er tættest på borgernei hverdagen. Omlægningen til rehabiliterende ind-satser kan derfor kun realiseres, hvis man i de enkeltekommuner arbejder tværfagligt og sætter fokus påat uddanne sine medarbejdere til at tænke ud fra, atborgerne først og fremmest skal støttes i at tage ud-gangspunkt i deres egne ressourcer, frem for atmedarbejderne udfører opgaverne for borgeren.I en kortlægning af kommunernes praksis på rehabi-literingsområdet peges der på, at der i kompetence-udviklingen af medarbejderne på rehabiliteringsom-rådet bl.a. bør være fokus på: 1) opstilling af mål forden rehabiliterende indsats, 2) etablering af et fællestværfagligt udgangspunkt for medarbejderne, 3)dialog og motivation af borgerne, 4) supervision påtværs af faggrupper, 5) oplæring i brug af dokumen-tation samt 6) læring i praksis.91Skiftet fra mere passiv til aktiv hjælp kræver udviklingaf medarbejdernes faglighed og tillid fra ledelsens sidetil, at medarbejderen tager udgangspunkt i den enkel-te borger og i hvert enkelt tilfælde foretager en kon-kret vurdering af, hvordan borgeren bedst muligt støt-tes og motiveres til at gøre brug af sine egneressourcer. Da medarbejderne oftest arbejder alene,er det vigtigt, at ledelsen kontinuerligt viser retning,vejleder og er til rådighed for medarbejderne. Endeliggør selve målsætningen om at gøre borgeren så selv-hjulpen som muligt det relevant at have fokus på, atrelationen mellem medarbejder og borger i et rehabi-literingsforløb skal kunne afsluttes på en tryg måde.Klædt på til fremtidenRevisionen af social og sundhedsuddannelsen pr. 1.januar 2013 vurderes at have det rigtige fokus i for-hold til udfordringerne på området. Samtidig finderkommissionen, at der er mange dygtige og engage-rede medarbejdere i hjemmeplejen, som generelt er

klædt på til at håndtere de fremtidige udfordringerpå ældreområdet. Man skal dog være opmærksompå, at det tager tid, inden revisionens virkninger slårigennem, og at der lokalt vil være behov for at stillenye uddannelsesmæssige krav til medarbejdernesamt etablere nye kompentenceudviklingstilbud.Kompetenceudviklingen af medarbejderne kan fx skeved efteruddannelse, sidemandsoplæring, works-hops, tværfagligt teamsamarbejde samt jobrotation.Hvis kompetenceudviklingen sker ved efteruddan-nelsesforløb, er det vigtigt at sikre sig, at efterud-dannelsestilbuddene lægger sig op af kompetence-målene i den nye bekendtgørelse om social- ogsundhedsuddannelsen. Den tillærte viden bør des-uden kunne anvendes direkte i arbejdsmæssigesammenhænge. Undervisningen skal indholdsmæs-sigt og metodisk forholde sig til anvendelsessituati-onen, og det er vigtigt, at nye metoder hurtigt bliverimplementeret og anvendt i praksis.En væsentlig faktor er i den sammenhæng de socia-le relationer på arbejdet. Der skal skabes et arbejds-miljø, hvor både ledelse og kolleger fremmer anven-delsen af de nye metoder i praksis.92Det er samtidig vigtigt at have for øje, at selvom an-tallet af uuddannede i sektoren har været faldende ide senere år, så er der fortsat en stor andel uden ud-dannelse på området. Kommissionen ser derfor ger-ne, at udviklingen mod, at der bliver flere uddannen-de i hjemmeplejen, fortsætterhos både dekommunale og de private leverandører, således atdet fremadrettet sikres, at medarbejderne har denødvendige faglige kompetencer og relevante ud-dannelser til at udføre de nye opgaver på hjemme-hjælpsområdet.Udviklingen kan bl.a. understøttes ved, at kommu-nerne opstiller konkrete mål for medarbejdernes ud-Det er også vigtigt, at man på arbejdspladserne fårsynliggjort læringsprocesserne og systematisk harfokus på læring på jobbet. Der skal være en høj over-førselsgrad fra læring til jobpraksis. En af de heltcentrale ting i den sammenhæng er, at medarbej-derne skal trænes i kontinuerligt at reflektere overderes egen praksis. Der skal være klar og tydelig le-delse, der understøtter medarbejderne, og som haret ledelsesmæssigt fokus på, at medarbejderne skalkunne håndtere det kulturskifte, som fx omlægnin-gen til rehabiliterende indsatser indebærer.dannelsesmæssige baggrund på hjemmehjælpsom-rådet.Endviderekankommunerneidereskvalitetskrav til leverandørerne have fokus på med-arbejdernes uddannelsesmæssige baggrund, lige-som der i leverandørkontrakterne kan stilles krav om,at medarbejderne har de nødvendige uddannelses-mæssige forudsætninger til udføre de nye og merekomplekse opgaver på området.

Endvidere er det centralt, at organisationen under-støtter, at medarbejderne bruger deres kompeten-cer og indgår i tværfaglig sparring. Erfaringer viser, atdet tværfaglige samarbejde mellem fx sygeplejer-sker, social- og sundhedsassistenter, social- ogsundhedshjælpere og terapeuter fungerer bedst, nårder skabes relationer og kendskab til hinanden i detdaglige arbejde, og der er fokus på tæt faglig spar-ring. Et tæt samarbejde øger mulighederne for kom-petenceudvikling af alle faggrupper. Tværfagligeteams mellem fx udførende medarbejdere i hjemme-plejen, hjemmesygeplejen og terapeuter kan væremed til at sikre kvalitet i opgaveløsningen, et konti-nuerligt og systematisk samarbejde og en fælles oghurtig indsats til gavn for den enkelte borger. Detskal være klart, hvilken hjælp borgeren skal tilbydes,og hvilke ændringer hos borgeren, som de udføren-de medarbejdere skal reagere på. Et tæt tværfagligtsamarbejde giver samtidig medarbejderne i hjem-meplejen et sted at aflevere de observationer, de gørsig hos borgerne, således at de relevante fagperso-ner i kommunen kan reagere på det.93Endelig er det efter kommissionens opfattelse vigtigt,at der i forbindelse med kommunernes tilsyn på hjem-mehjælpsområdet er fokus på læring og på at sikre, atde udførende medarbejdere har de nødvendige fagli-ge kompetencer og uddannelsesmæssige forudsæt-ninger til at løfte de opgaver, de varetager.

AnbeFAling #20Kommissionen anbefaler, at det fremadrettet sik-res, at medarbejderne hos både kommunale og pri-vate leverandører har de nødvendige faglige kom-petencer og relevante uddannelser til at udføre denye opgaver på hjemmehjælpsområdet.

91 /Socialstyrelsen (2013) Kortlægning af kommunernes arbejde med rehabilitering på ældreområdet.92 /Bjarne Wahlgren, Nationalt center for Kompetenceudvikling (2009) Transfer mellem uddannelse og arbejde

93 /Kjellberg, Hauge-Helgestad, Madsen og Rasmussen (2013) Kortlægning af kommu-nernes arbejde med rehabilitering på ældreområdet. Ministeriet for Sundhedog Fore-byggelse (2012) Kvalitativ analyse af potentialet for forbedret kommunal forebyggelse af sygehuskontakt

Kapitel 9.

DoKUMENtatIoN ogvIDEN oM EffEKtErKapitlet ser på dokumentationskravene i hjemmeplejenog behovet for øget fokus på resultater.

114 / DoKumentation og viDen om effeKter

DoKumentation og viDen om effeKter / 115

På hjemmehjælpsområdet har man igennem 1990’-erne og 2000’erne arbejdet målrettet med at sikre enhøj grad af dokumentation og udvikling af fælles be-greber og sagsbehandlingsmetoder. Hjemmeplejen eri dag kendetegnet ved en detaljeret dokumentations-praksis, ligesom området i stort omfang er understøt-tet af digitale løsninger, herunder elektroniske om-sorgssystemer, håndholdte enheder og vagtplan-lægningssystemer.Dokumentationen på hjemmehjælpsområdet harhidtil fortrinsvis knyttet sig til driften. Der er blevet måltpå levering af de enkelte ydelser og på tidsforbruget,og hovedfokus har været rettet mod at skabe øgetgennemsigtighed og bedre økonomiske og admini-strative styringsmuligheder.For de udførende medarbejdere har dette resulteret ien detaljeret dokumentations- og registreringspraksis,som ofte er blevet betegnet med ord som ’stregkoder’og ’minuttyranni’ samt opfattet som et udtryk for kon-trol. De udførende medarbejdere i hjemmeplejen har påderes håndholdte enheder dokumenteret de enkelty-delser, som borgeren har fået, ligesom der er registreretkomme- og gåtider, jf. også nedenstående eksempelpå en detaljeret dokumentationspraksis.BoKS 9.1EKSEMpEL på DEtaLJErEt DoKUMENtatIoNSpraKSISHjælpen til borgeren visiteres som en række enkeltydelser (fx bad, nedretoilette, anretning af morgenmad m.v.), der alle er tildelt et bestemt antalminutter i omsorgssystemet. Medarbejderne, der skal levere hjælpen, serlisten med enkeltydelser på deres håndholdte enhed og ved, hvor lang tidde i alt har hos borgeren til at gøre arbejdet. Medarbejderne skal indtaste,hvornår de påbegynder og afslutter besøget hos borgeren. Derudover skalde registrere afvigelser fra det planlagte, fx hvis en borger er sløj og derforikke ønsker at komme i bad.

og at denne timeprisberegning har forudsat en doku-mentation af både tidsforbrug og omkostninger for-bundet med leveringen af ydelserne.opgør med unødig registreringKommissionen anerkender, at den detaljerede registre-ringspraksis blandt udførende medarbejdere har skabten øget gennemsigtighed og givet mulighed for enbedre administrativ og økonomisk styring på hjemme-hjælpsområdet. Det er dog efter kommissionens op-fattelse vigtigt at holde fast i, at styringen ikke må blivefor detaljeret og rigid. En borger vil for eksempel aldrigbruge præcis den samme mængde tid på et toiletbe-søg eller på et morgenmåltid, og når det er åbenlyst, atden afsatte tid ikke afspejler virkeligheden, så oplevesden ikke meningsfuld for den udførende medarbejder,der konkret skal foretage registreringen. Er dokumen-tationen ikke meningsfuld for frontmedarbejderne, vilder ikke blive foretaget de nødvendige registreringer ogtilbagemeldinger til myndigheden, og data vil i sidsteende ikke blive valide.Kommissionen bakker derfor også op om den ten-dens, som ses i øjeblikket, hvor flere kommuner løsnerop for de dokumentationskrav, som de udførendemedarbejdere skal opfylde, og som kun handler omledelsesinformation til administrativ og økonomiskstyring. Blandt andet viser Rambølls undersøgelse afhjemmehjælpsområdet, at der i nogle kommuner ikkelængere foretages en registrering af komme- og gåti-der, ligesom der i højere grad kun dokumenteres afvi-gelser i leveringen og kun gives en tilbagemelding tilvisitator, når der er større ændringer i borgernes funk-tionsniveau.94Ifølge undersøgelsen er denne opblød-ning i dokumentationspraksis hjulpet godt på vej af, at

Det er vigtigt at holde fast i, at der også fremadrettet vilvære behov for ledelsesinformation til administrativ ogøkonomisk styring, men at denne information kan ge-nereres på baggrund af bl.a. visitationens dokumenta-tion af tildelte ydelser i omsorgssystemerne.Mere fokus på den faglige dokumentationDen omfattende tidsregistrering og dokumentation afleverede enkeltydelser har flyttet de udførende med-arbejderes fokus væk fra den indholdsmæssige op-følgning på indsatserne. Der er derfor et behov for, atder i forhold til frontmedarbejderne ikke kun løsnes opfor de dokumentationskrav, der handler om ledelses-information, men at der også kommer øget fokus påden faglige dokumentation, herunder dokumentationaf ændringer i borgerens tilstand, mål for forløbet ogde opnåede resultater. Det bør være kvalitetsopfølg-ning og koordination, der udgør kernen i de udførendemedarbejderes dokumentationsindsats, frem for tids-registrering og dokumentation af, at medarbejdernehar været i borgerens hjem.Den faglige dokumentation har den fordel, at den ermeningsfuld for de udførende medarbejdere,95og denkan bruges til at understøtte og skærpe opmærksom-heden på de overordnede mål for forløbet. Det er altidvæsentligt, at ledelsen er tydelig omkring, hvad doku-mentationen skal bruges til, så medarbejderne ikkeoplever, at dokumentationsopgaven blot tager tid frahjælpen til borgerne.Faglig dokumentation er ikke mindst vigtig i forhold tilden rehabiliterende indsats, hvor den kan skærpemedarbejdernes fokus på borgerens mål for forløbetog behovet for løbende at være opmærksom på æn-dringer og opnåede forbedringer med hensyn til funk-tionsniveau og behov for hjælp. En ensartet og syste-matisk dokumentation er afgørende for, at allemedarbejdere – på tværs af faggrupper og funktion– kan følge med i forløbet hos den enkelte borger.

Der er ligeledes behov for større opmærksomhed påden sundhedsfaglige dokumentation i hjemmeplejen.Det skyldes ikke mindst det stigende antal borgere ieget hjem med komplekse pleje- og behandlingsbe-hov, som stiller nye krav til kvaliteten og strukturerin-gen af den sundhedsfaglige dokumentation, som ud-førende medarbejdere foretager. Borgernes tilstandkan hurtigt ændre sig, og derfor er det vigtigt, at allemedarbejdere – på tværs af uddannelsesmæssigbaggrund og funktion – hurtigt og nemt kan orienteresig om udviklingen i borgerforløbet og foretage denødvendige tilpasninger i indsatsen.Det er desuden væsentligt at være opmærksom på,at hjemmehjælp og hjemmesygeplejeydelser ofteleveres samtidigt og af de samme medarbejdere,men at der er vidt forskellig praksis for dokumentati-on på de to områder. På sundhedsområdet stilles derlovmæssige krav til den faglige dokumentation,mens der ikke gælder tilsvarende krav på det socialeområde. For medarbejderne kan der være udfordrin-ger forbundet med at skulle håndtere de forskelligedokumentationskrav samtidigt i et borgerforløb.

AnbeFAling #21Kommissionen anbefaler, at kommunerne sikrer enhøj faglig kvalitet i dokumentationen af det enkelteborgerforløb, herunder at der arbejdes systematiskmed beskrivelse af og opfølgning på mål, indsatserog effekter.

Den omfattende tidsregistrering i hjemmeplejen kæ-des typisk sammen med indførelsen af frit valg af le-verandør i 2003. Det skyldes især, at kommunerneindtil for nylig har haft pligt til at beregne ydelsernestimepris til brug for afregning med deres leverandører,

hjemmehjælp i stigende grad visiteres i pakker fremfor enkeltydelser, jf. kapitel 7 om organisering og le-delse. Udviklingen skal også ses i sammenhæng med,at kravene til kommunernes timeprisberegning påområdet for frit valg er blevet lempet fra januar 2012.

94 /Rambøll (2013): Borgerens vej gennem systemet – fra visitation til levering af hjem-mehjælp.

95 /FOA (2007): Rundspørge blandt FOA-medlemmer

116 / DoKumentation og viDen om effeKter

DoKumentation og viDen om effeKter / 117

sempel viser Rambølls undersøgelse af hjemme-hjælpsområdet, at det i forbindelse med udredningaf borgeren kan forekomme, at både hjemmepleje,hjemmesygepleje og træningsenhed i løbet af korttid henvender sig med henblik på at dokumenterefunktionsevnen.96Det er vigtigt, at kommunernes omsorgssystemertaler sammen og allerhelst er integrerede på tværsaf de forskellige fagområder, og at der er ensartedeprocedurer for, hvordan der dokumenteres og ar-bejdes med borgerens mål. Som nævnt i kapitel 7bør borgere, der har komplekse behov og modtagerflere forskellige ydelser, få tilbud om én samlethandleplan for indsatsen. Det er i den forbindelseafgørende, at alle medarbejdere (herunder medar-bejdere hos private leverandører) har adgang til atarbejde med borgerens handleplan. Der bør ligele-des ses på, om der kan udvikles en fælles (national)standard for, hvilke informationer sådan en handle-plan bør indeholde.Endelig er det vigtigt, at kommunerne i højere grad ar-bejder efter et princip om fælles udredning af borgerensfunktionsevne på tværs af fagområder. De forskelligefaggrupper bør bygge oven på hinandens viden, så bor-geren kun skal fortælle sin historie én gang.I forlængelse af ovenstående er det væsentligt atBedre brug af it-systemerKommissionen er ligeledes optaget af, hvordan derkan sikres en mere optimal brug af it-systemer påældreområdet. Det er afgørende, at it-systemerneunderstøtter en sammenhængende og tværfagligindsats, dels internt i kommunen mellem forskelligefaggrupper og enheder, og dels eksternt i forhold tilpraktiserende læge og sygehus.Kommissionen har bl.a. hæftet sig ved, at det langtfra er alle private leverandører af hjemmehjælp, derer koblet på de kommunale omsorgssystemer. Det erDer er desuden fortsat tendens til silotænkning i dekommunale omsorgssystemer på ældreområdet.Det er ikke ualmindeligt, at de enkelte enheder (fxhjemmehjælp, træning og hjemmesygepleje) arbej-der med hver deres journal, mål og handleplan forindsatsen for den samme borger. Konkret indebærerdet, at en problemstilling hos en borger kan resulterei flere forskellige mål og handleplaner. Der også fort-sat problemer med dobbeltregistreringer. For ek-et problem, da det skaber udfordringer med hensyntil at sikre en god dokumentation og koordinering.nævne, at KL i øjeblikket arbejder på at udvikle Fæl-les Sprog III, som bl.a. skal understøtte og effektivi-sere dokumentationen på tværs af social- og sund-hedsområdet. Fælles Sprog III skal give rammernefor den faglige dokumentation af borgerforløbet ogdermed sikre helhed, sammenhæng og kvalitet i op-gaven. Se boks 9.2.

BoKS 9.2fÆLLES Sprog IIIFælles Sprog III er en metode, der skal understøtte og effektivisere bådeden socialfag-lige og den sundhedsfaglige dokumentation af denkommunale opgaveløsning på såvel ældre-, social- og sundhedsområdet.Fælles Sprog III skal give rammerne for: En borger – En fælles plan ogdermed sikre helhed, sammenhæng og kvalitet i opgave-løsningen.Fælles Sprog III strukturerer dokumentationen i forhold til 4 trin: 1)Udredning, 2) Planlægning, 3) Levering og 4) Opfølgning. I Fælles Sprog IIIstandardiseres data. Dokumentationen skal understøtte de kommunalemedarbejderes behov for informati-on om borgeren, opgaveløsningen,planer og koordinering. Det bliver muligt at gen-finde og genanvende datasåvel internt i kommunen som eksternt i forhold til fx syge-hus ogpraktiserende læge. Standardiseringen giver også mulighed for at opsamlevalid kvalitets- og ledelsesinformation, så det bliver muligt at få et billede af,om de levere-de indsatser virker.Det forventes, at specificeringen af Fælles Sprog III forelægger primo 2014,og at den kommunale implementering vil ske ultimo 2014/primo 2015.

Kommissionen mener, der vil være store gevinsterved, at der i forbindelse med udrulningen af FællesSprog III implementeres fælles standarder, som givermulighed for at udveksle information gennem it-sy-stemerne. Både mellem forskellige leverandører ikommunen (horisontalt) og mellem kommuner og fxsygehuse eller praktiserende læger (vertikalt).

AnbeFAling #22Kommissionen anbefaler, at kommunerne anvenderit-løsninger, som giver mulighed for udveksling afoplysninger dels internt i kommunerne på tværs affunktioner og faggrupper, dels eksternt i forhold tilsygehuse og praktiserende læger.

96 /Rambøll (2013): Borgerens vej gennem systemet – fra visitation til levering af hjem-mehjælp.

118 / DoKumentation og viDen om effeKter

DoKumentation og viDen om effeKter / 119

Systematisk måling af kvalitetPå ældreområdet har der i løbet af de seneste årværet en tendens til øget fokus på udvikling af indi-katorer for faglig kvalitet. Arbejdet har været kon-centreret omkring udvikling af faglige kvalitetsoplys-ninger (FKO) på plejeboligområdet. Som led i dettearbejde er der i 2010 udviklet 5 redskaber, der skalunderstøtte udarbejdelse og systematisering af op-lysninger om den faglige kvalitet, jf. boks 9.3. De 5redskaber er udviklet med henblik på arbejdet medkvalitet i kommunernes plejecentre, men kan ogsåvære relevante på hjemmehjælpsområdet. Det erfrivilligt for kommunerne at anvende redskaberne.BoKS 9.3rEDSKaBEr tIL MåLINg af fagLIgKvaLItEt på pLEJEBoLIgoMråDEtHverdagstræningRedskabet har til formål at måle borgernes funktionsevne, så denaktiverende træning og pleje i højere grad kan målrettes den enkelteborger. Redskabet anvendes konkret ved, at personalet udfylder et skemafor hver borger. I dette skema skal der tages stil-ling til, i hvilket omfangborgeren er i stand til at udføre 10 hverdagsaktiviteter.ErnæringstilstandRedskabet har til formål at understøtte en målrettet og systematisk indsatsfor at fore-bygge eller forbedre dårlig ernæringstilstand. Konkret indebæreranvendelsen af red-skabet en løbende vurdering af borgernes vægt og BMI.Det anbefales desuden, at kommunerne supplerer vurderingen af borgernesernæringstilstand med anvendelse af et screeningsredskab.forebyggelige indlæggelserFormålet med redskabet er at give kommunerne adgang til sundhedsdataom borgernes indlæggelseshyppighed inden for en række udvalgtesygdomsgrupper, hvor indlæggel-se kan forebygges.SårplejeFormålet med redskabet er at opnå viden om omfanget af sår og sårtyperhos borgere i plejeboliger. Målingerne baserer sig på udfyldelse af et skemafor borgere med sår og skal give et billede af, hvor mange og hvilke sår disseborgere har.trivselFormålet med redskabet er at få et dækkende billede af borgerens trivsel påen række dimensioner, der samlet set udtrykker, om borgeren har etmeningsfuldt og tilfredsstil-lende liv. Konkret indebærer anvendelsen afredskabet besvarelse af et skema, der indeholder 9 spørgsmål, der har tilformål at indfange de mest essentielle aspekter i 9 dimensioner af trivsel.

Det er vigtigt, at der også på hjemmehjælpsområdetarbejdes mere systematisk med måling af kvalitet.Kommissionen er bl.a. inspireret af, at der i fx Sverige,Norge og Holland er opbygget omfattende nationa-le indikatorsystemer og dokumentationsredskaber,som skal belyse den faglige kvalitet på bl.a. hjemme-hjælpsområdet.97Det svenske arbejde med nationa-le kvalitetsindikatorer er beskrevet i boks 9.4.BoKS 9.4NatIoNaLE KvaLItEtSINDIKatorEr I SvErIgESiden 2007 har Socialstyrelsen i Sverige haft til opgave at udvikle etnationalt system for sammenligning af kvalitet, omkostninger og effektivitetpå tværs af kommuner. Resultatet er de såkaldt åbne sammenligninger(öppna jämförelser). Som led i dette arbejde udgives der hvert år en rapportpå ældreområdet, hvor plejens kvalitet sammenlignes på 31 forskelligeindikatorer såsom modtagelse, indflydelse, tryghed, mad, aktivitet, fald,underernæring, tryksår, støtte i særlige situationer, tilgængelighed,medicinanvendelse og de ældres bedømmelse af omsorgen som helhed.Rapporten er tænkt som et værktøj for arbejdet med udvikling ogopfølgning på kvalitet i plejen på nationalt og lokalt niveau.Der er desuden oprettet et mere borgerorienteret sammenligningssystem,Äldreguiden, hvor borgerne kan sammenligne de forskellige kvalitetsindika-torer på tværs af kommuner eller på tværs af udførende enheder iældreplejen, dvs. hjemmeplejedistrikter/-leverandører, plejeboliger osv.Kilde:Deloitte (2013): Ældreområdet – Internationale perspektiver.

Kommissionen mener, at der også i Danmark bør op-stilles fælles nationale mål for den faglige kvalitet påhjemmehjælpsområdet, bl.a. for at muliggøre syste-matiske sammenligninger på tværs af kommuner ogforskellige offentlige og private leverandører. De nati-onale mål skal dels fungere som et monitoreringssy-stem for kvaliteten og målopfyldelsen i indsatsen ogdels sætte borgerne i stand til at foretage systemati-ske sammenligninger af de forskellige leverandører.Redskaberne fra projektet om faglige kvalitetsoplys-ninger på plejeboligområdet er interessante og harfokus på væsentlige aspekter af kvalitet, men der erbehov for at vurdere, om de også er dækkende forhjemmehjælpsområdet, og om de kan fungere somnationale indikatorer. Det er bl.a. afgørende, at denationale indikatorer hviler på den rehabiliterendetankegang og kan understøtte arbejdet med at opnå

størst mulig målopfyldelse og effekt for borgerne.Det bør desuden overvejes, om det fremtidige arbej-de med nationale mål for kvalitet på hjemmehjælps-området kan tænkes sammen med udviklingen afFælles Sprog III.

AnbeFAling #23Kommissionen anbefaler, at der udarbejdes natio-nale kvalitetsindikatorer på hjemmehjælpsområ-det, som kan:• fungere som et monitoreringssystem for kvalite-ten i indsatsen• sætte borgerne i stand til at foretage sammenlig-ninger af kvalitet på tværs af kommuner og leve-randører.

97 /Deloitte (2013): Ældreområdet – Internationale perspektiver.

Kapitel 10.

DIgItaL vELfÆrDKapitlet ser på mulighederne for digital velfærdpå hjemmehjælpsområdet.

122 / Digital velfÆrD

Digital velfÆrD / 123

Ældreområdet er et af de store serviceområder, hvorder er fokus på, hvordan velfærdsteknologi og digi-tale løsninger (digital velfærd) kan bidrage til bedre,billigere og mere fleksibel service og dermed blive enreel og langsigtet del af løsningen på de kommendeårs udfordringer. Kommissionen har i sine drøftelserprimært haft fokus på såvel perspektiverne som ud-fordringerne for borgerne, medarbejderne og kom-munerne ved brug af velfærdsteknologier og digitaleløsninger på hjemmehjælpsområdet.

kommunikationen og koordineringen inden for og påtværs af fagområder og sektorer samt betyde nem-mere og hurtigere opfølgning på ældre borgeres ak-tuelle situation.Der er med andre ord rigtig store perspektiver i digi-tal velfærd. Både for borgerne og medarbejderne,som kan opleve bedre løsninger, og for kommunernegenerelt, som kan opnå bedre muligheder for at pri-oritere ressourcerne.Kommissionen er opmærksom på det igangværendesamarbejde mellem stat, kommuner og regioneromkring udarbejdelse af en fælles strategi for digitalvelfærd på bl.a. det sociale område. Kommissionener meget enig i, at det er nødvendigt med en langsig-tet strategi for, hvordan vi som samfund bedst muligtudnytter potentialerne i digital velfærd.Understøtter værdierne i ældreplejen

tigt at komme i kontakt med en medarbejder i hjem-meplejen, eller hvis sensorer kan registrere, at bor-geren er faldet i hjemmet og ikke kan komme op,eller hvis der via telemedicinske løsninger kan ske entæt kontrol og opfølgning på behandlingen af kom-plicerede sår.Videoteknologier kan understøtte, at borgerne trænerhjemmefra vejledt af en fysioterapeut over videofor-bindelsen, og supplerende software med træningspro-grammer giver mulighed for at træne, når det passerden enkelte borger. Det giver mulighed for hyppigeretræning, der kan øge selvhjulpenheden, samtidig medat det giver større fleksibilitet og mere selvbestemmel-se i borgerens tilrettelæggelse af hverdagen.Endelig styrker teknologierne muligheden for bedrekoordination og samarbejde i borgerforløbene –både inden for og på tværs af afdelinger, fagområderog sektorer. Det har betydning for kvaliteten ogsammenhængen i indsatsen, og dermed også forden enkelte ældres tryghed og livskvalitet.Understøtter en effektiv prioritering afressourcer og kvalitetEt væsentligt mål med at indføre digital velfærd i æl-dreplejen er, at teknologierne understøtter en mereeffektiv prioritering af ressourcerne og samtidig sik-rer, at borgerne får afhjulpet et behov for hjælp ogdermed bevarer eller forbedrer muligheden for leveså uafhængigt et liv som muligt. På hjemmehjælps-området kan det fx ske ved, at en teknisk eller digitalløsning helt eller delvist erstatter den hjælp, der el-lers er blevet leveret af en udførende medarbejder.Teknologierne kan således bidrage til, at hjælpen kandifferentieres og rettes mod de borgere, der harmest behov.I det omfang en borger på fornuftig vis kan få af-hjulpet et konkret hjælpebehov ved brug af velfun-gerende og velafprøvede teknologier og digitale

løsninger, er det efter kommissionens opfattelserimeligt, at teknologierne erstatter den manuellehjælp til den konkrete opgave. Derfor er det ogsårimeligt at inddrage brug af velfærdsteknologiskeog digitale løsninger i vurderingen af, hvilke opga-ver en borger er eller kan blive i stand til at løse helteller delvist selv. Det er dog en forudsætning, at derydes særlig støtte til de ældre borgere, som pågrund af deres fysiske eller psykiske funktionsned-sættelse har meget vanskeligt ved at håndtere tek-nologiske eller digitale løsninger som en del af de-res dagligdag. Hvis borgerne ikke kan gøres tryggeeller ikke magter at anvende en teknologisk løsning,eller hvis teknologien ikke på fornuftig vis løser bor-gerens behov for hjælp, må kommunen finde andreløsninger, jf. også nedenfor.

perspektiverVelfærdsteknologi og digitale løsninger vil ændre heleden måde, vi traditionelt har tænkt hjemmehjælp på.For det første kan teknologiske hjælperedskaber be-tyde nye, smartere og mere fleksible muligheder for,at borgerne kan klare sig uden hjælp i længere tid.For det andet kan velfungerende teknologier få storbetydning for medarbejdernes fysiske arbejdsmiljø, idet omfang teknologierne kan aflaste på de tunge,besværlige og manuelle opgaver.Og for det tredje kan digital velfærd give større flek-sibilitet i den administrative sagsbehandling og denfaglige dokumentation, fordi mobile enheder som fxtablets muliggør ”sagsbehandling på farten” ellerude hos den enkelte borger. Det kan styrke kvalite-ten i hjælpen, lette dokumentationen, forbedre

UdfordringerSæt brugerne i centrumI arbejdet med velfærdsteknologi og digitale løsningerpå ældreområdet har der hidtil været et udbredt fokuspå afhjælpning af dårlige arbejdsstillinger, reduktion aftidsforbrug og optimering af arbejdsgange. Kommissi-onen er enig i, at det fortsat er vigtigt at fokusere påden form for gevinster ved brug af digital velfærdstek-nologi. Kommissionen anerkender også behovet for atafklare, dels hvorvidt teknologi kan bidrage til frigivelseaf kommunale ressourcer til andre opgaver, og delshvorvidt teknologier kan bidrage til bedre arbejdsmiljø.I et fremadrettet perspektiv er det imidlertid afgørende,at brugernes behov og de konkrete erfaringer medbrug af velfærdsteknologi får en mere central plads.Der bør i højere grad være fokus på, hvordan velfærds-teknologier og digitale løsninger kan bidrage til at ska-be øget kvalitet i hjælpen og til at forbedre borgernesmulighed for at leve et liv uafhængig af hjælp.

Ser man på perspektiverne fra et borgersynspunkt ogmed afsæt i de værdier, der følger af kommissoriet –værdighed, selvhjulpenhed, selvbestemmelse og tryg-hed – er der en række aspekter ved digital velfærd, sompositivt kan understøtte det ”gode ældreliv”.Det giver livskvalitet selv at kunne bestemme, hvor-dan ens hverdag skal tilrettelægges. En velfunge-rende teknologisk løsning kan betyde, at en ældreborger med behov for hjælp til konkrete opgaver, ilangt højere grad selv kan bestemme, hvornår oghvor ofte ”hjælpen” skal udføres. Det kan øge følel-sen af værdighed og selvhjulpenhed, hvis man som

AnbeFAling #24Kommissionen anbefaler, at de relevante myndighe-der kontinuerligt har fokus på at udnytte de perspek-tiver og potentialer, som er forbundet med brug afvelfærdsteknologi og digitale løsninger på hjemme-hjælpsområdet.

ældre borger med de rette teknologiske hjælpered-skaber, der er tilpasset ens behov, eksempelvis selvkan stå for den personlige hygiejne, fx ved brug afet vasketørretoilet.Det kan skabe tryghed for den enkelte ældre, hvisdet er muligt via tekniske eller digitale løsninger hur-

124 / Digital velfÆrD

Digital velfÆrD / 125

Det er i forlængelse af ovenstående væsentligt atvære opmærksom på, at ”brugerne” ikke alene om-fatter den enkelte ældre borger, men også de udfø-rende medarbejdere, som møder borgeren i det dag-lige. De udførende medarbejdere skal kunne seperspektiverne i at bruge teknologierne og væreklædt på til at introducere dem over for borgerne, jf.også nedenfor.attraktive og innovative teknologier, derløser behovIdeelt set bør et langsigtet mål på det velfærdsteknolo-giske område være, at det så vidt muligt er brugerneselv, der efterspørger teknologierne – svarende til,hvordan markedet for digitale teknologier til den øvrigedel af befolkningen også reagerer på efterspørgslen ogbrugernes ønsker og behov. På det velfærds-teknolo-giske område forudsætter det, at teknologierne blivermere ”attraktive”. Teknologierne skal med andre ordbåde være velegnet til at løse konkrete opgaver ogsamtidig opleves som brugervenlige, innovative og letanvendelige for ældre med funktionsnedsættelser.

En brugerdrevet efterspørgsel – og dermed øgedegevinster – hænger tæt sammen med, at løsninger-ne er indrettet til at møde brugeren og brugerensbehov – og ikke omvendt. Derfor skal brugervinklenog den brugeroplevede kvalitet være i fokus helt frastart, hvor teknologien udvikles, men også når dekonkrete teknologier tages i brug og implementeresude i hjemmeplejen.parathed hos borgerneI befolkningen er der generelt en positiv indstillingover for tanken om selv at skulle bruge velfærdstek-nologi eller digitale løsninger, hvis løsningerne påfornuftig vis kan hjælpe én til at klare sig selv. Dettegælder også for en stor del af den ældre befolkningog for modtagere af hjemmehjælp. Som det ses aftabel 10.1 er det ca. 65 pct. af de 65-74 årige modta-gerne af hjemmehjælp, som gerne vil benytte vel-færdsteknologier, hvis de har mulighed for det, mensdet gælder for 50 pct. af de 75-89 årige modtagereaf hjemmehjælp.

Paratheden følger naturligt af et grundlæggende øn-ske hos mennesker om at kunne klare sig selv længstmuligt. Hvis teknologierne kan bidrage til øget selv-hjulpenhed, er det for de fleste at foretrække, frem forat hjælpen udføres af en medarbejder fra hjemmeple-jen eller et privat firma.Befolkningens holdning til velfærdsteknologi modnesisær via de almindelige teknologiske og digitale løs-ninger, som med stigende hastighed bliver en selv-valgt del af flere og flere borgeres hverdag. Dermedbaner den øgede brug af sådanne teknologier i be-folkningens hverdags- og arbejdsliv løbende vejen foren generel parathed over for digital velfærd.Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på de bor-gere – heriblandt mange af de ældste ældre – som pågrund af deres fysiske eller psykiske funktionsnedsæt-telse ikke evner at håndtere teknologiske eller digitaleløsninger som en del af deres hverdag. Der vil ogsåvære borgere, for hvem det vil være forbundet meduforholdsmæssigt store vanskeligheder at skulle læreat bruge den digitale velfærd, hvis teknologien ikke har

I det omfang de teknologiske og digitale løsningerskal udgøre konkrete redskaber, som den ældre selvskal kunne håndtere for at afhjælpe et hjælpebehov,er det afgørende, at kommunerne tager højde for,om den enkelte ældre faktisk er i stand til at gørebrug af teknologien. Kommunerne skal sikre, at der itilstrækkeligt omfang gives hjælp til, at borgerne bli-ver fortrolige med at betjene teknikken. Samtidig erdet også væsentligt, at der sker en vurdering af, omder er proportionalitet mellem de tiltag, der skal til,for at hjælpe borgeren til at bruge teknologien i for-hold til den opgave, som teknologien skal løse.fokuser på tryghed og dialogDet er i den konkrete situation, hvor teknologierneskal tages i anvendelse, at den enkelte borger skalopleve, at teknologien har en reel værdi med hensyntil at afhjælpe borgerens konkrete behov (den bru-geroplevede kvalitet). Og for de teknologier, somskal anvendes af den ældre selv, er det for det førsteen væsentlig forudsætning, at den enkelte ældre kanhave tillid til og være tryg ved, at den pågældendeteknologi er egnet til at løse det konkrete hjælpebe-hov. Dernæst vil det for de fleste ældre, der har van-

taBEL 10.1BorgENES HoLDNINgEr tIL at aNvENDE vELfÆrDStEKNoLogI og DIgItaLE LøSNINgEr (pct.)65-74-årige genereltJa, det ville jeg helt sikkertJa, det ville jegDet ville jeg måskeNej, det ville jeg ikkeNej, det ville jeg helt sikkert ikkeVed ikke47,824,914,76,44,31,875-89-årige generelt34,72820,76,66,43,765-74-årige hjemme-hjælps-modtagere48,716,118,18,36,72,275-89-årige hjemme-hjælps-modtagere30,120,024,06,914,64,5

været en naturlig del af deres hidtidige liv.

Note:Stillet spørgsmål: ”Ville du generelt set selv benytte velfærdsteknologier, så du i højere gradkunne klare dig selv i hverdagen, hvis du havde behov og mulighed for det?”.Kilde:Digitaliseringsstyrelsen.

126 / Digital velfÆrD

Digital velfÆrD / 127

skeligt ved at klare sig selv, være afgørende at blivebetrygget i, at der vil være hjælp til at lære teknikken atkende og håndtere den i dagligdagen, ligesom der vilvære hjælp på anden vis, hvis det viser sig, at en giventeknologi ikke fuldt ud løser behovet for hjælp.Den gode dialog med borgeren er afgørende, når bor-geren introduceres til teknologier, som kan løse nogleaf de opgaver, som hjemmehjælpen ellers har ståetfor. Derfor er det afgørende at prioritere dialogen medden enkelte borger om, hvordan en given teknologikan afhjælpe et behov, og hvordan borgeren eventu-elt vil kunne hjælpes til at bruge teknologien på enhensigtsmæssig måde. Det er endvidere vigtigt forborgerens tryghed, at der som led i den løbende dia-log og opfølgning er fokus på, om teknologien er enreel løsning på borgerens behov, eller om der skal til-bydes anden hjælp.Nogle ældre borgere oplever deres første møde medvelfærdsteknologier og digitale løsninger som nogetfremmed og føler utryghed ved at skulle bruge teknolo-gierne. Den gode dialog indbefatter derfor også, at dis-se borgere bliver mødt med forståelse og med en flek-sibel tilgang. Det er dog samtidig vigtigt at have for øje,at der ofte vil være tale om en overgang for den enkel-te borger – en overgang, hvor borgeren med den rettehjælp og støtte kan lære at bruge teknologien. Der kanderfor i den indledende fase være behov for at udvisetålmodighed fra både kommunens og borgerens side.Hvis borgeren ikke kan gøres tryg ved eller ikke mag-ter at bruge teknologien, er sandsynligheden for, atden teknologiske løsning reelt bliver oplevet som enlettelse af den enkelte borgers hverdag, formentlig lil-le. Det er hverken i borgerens eller kommunens inte-resse. Derfor skal kommunen i sådanne situationervurdere behovet for andre løsninger. Dette gælderogså, hvis teknologien ikke på fornuftig vis løser bor-gerens behov for hjælp.

Det er endvidere vigtigt også at indtænke en dialogmed eventuelle pårørende til ældre borgere, der in-troduceres til digital velfærd i hjemmet. Dels fordi depårørende ofte vil kunne være en stor støtte medhensyn til at hjælpe den ældre i gang med brug af tek-nologien, og dels fordi det også er vigtigt for de pårø-rende, at de kan være trygge ved, at en given tekno-logi reelt kan afhjælpe den ældres behov for hjælp.Endelig er det i takt med udviklingen af de teknologi-ske og digitale muligheder vigtigt løbende at drøftegrænserne for, hvor langt vi som samfund ønsker atgå med hensyn til brug af digital velfærd, fx i forhold tilovervågning af borgeren i eget hjem. Det gælder bl.a.med hensyn til muligheder for via sensorer at kunnefølge borgeren, således at plejepersonalet kan reage-re hurtigt, hvis en borger eksempelvis er faldet og ikkeselv kan komme op. Det kan betyde større tryghed forden enkelte borger og dennes pårørende, hvilket erpositivt, men det rejser også nogle spørgsmål af etiskkarakter, som kommissionen mener, at det er vigtigt atvære opmærksom på fremadrettet.

AnbeFAling #25Kommissionen anbefaler, at brugerne sættes i centrumfor arbejdet med velfærdsteknologi på hjemmehjælps-området, herunder• at den brugeroplevede kvalitet får en central plads isåvel udvikling som implementering af teknologien• at borgere, der er utrygge ved teknologien, mødes medforståelse og særlig opmærksomhed• hvis en borgere ikke kan gøres tryg ved eller ikke mag-ter at bruge teknologien, eller hvis teknologien ikkepå fornuftig vis løser borgerens behov for hjælp, skalkommunen vurdere behovet for andre løsninger.

128 / Digital velfÆrD

Digital velfÆrD / 129

Medarbejderne – nøglepersoneri implementeringDet er samtidig væsentligt, at også de udførendemedarbejdere oplever teknologien som brugervenligog som egnet til at løse konkrete opgaver for borge-ren. Medarbejderne skal kunne se perspektiverne iteknologierne. Det er medarbejderne, der i det dagli-ge møder de ældre, og som derigennem kan vurdere,hvorvidt og på hvilken måde en given teknologi kanløse en opgave for borgeren. Ligeledes er det typiskogså medarbejderne, som konkret skal introducerevelfærdsteknologien for den enkelte borger, og somderved har en vigtig rolle med hensyn til at motivereborgeren til at bruge teknologien. Derfor skal medar-bejderne og deres faglighed inddrages mere aktivt iprocessen – både når teknologierne skal udvikles ogafprøves, og når teknologierne skal implementeres.Kommissionen mener derfor, at det er en væsentligopgave for kommuner og leverandører at sikre, atmedarbejderne er fagligt klædt på til at håndtereteknologierne og til at kunne introducere teknologi-erne over for ældre borgere.

af disse erfaringer er mange kommuner i gang medat lave strategier for, hvordan forskellige teknologierskal udrulles og implementeres som en integreret delaf hjemmeplejen.En KL-undersøgelse fra 201298viser eksempelvis, at66 pct. af kommunerne på det tidspunkt havde be-sluttet at indføre robotstøvsugere, 55 pct. havdebesluttet GPS til de demente, 53 pct. at indføre løf-teteknologi, og 47 pct. havde truffet beslutning omat indføre automatiske toiletter. Selvom disse talikke nødvendigvis er udtryk for, at teknologiernekonkret er indført på nuværende tidspunkt, giver tal-lene alligevel en pejling om, hvor langt kommunerneer i de konkrete overvejelser om investeringer og im-plementering af konkrete teknologier.Det er derfor også vigtigt, at der er en klar bevidst-hed i kommunerne om de udfordringer, som er for-bundet med en vellykket udbredelse og implemente-ring af velfærdsteknologier og digitale løsninger.Hvis digital velfærd skal udgøre en holdbar løsningpå ældreområdet i et fremadrettet perspektiv, er dernogle forudsætninger, som skal være til stede, for atdet kan lykkes. Kommissionen ser bl.a. følgende 4

skulle vælge, hvilke velfærdsteknologiske og digi-tale løsninger der skal investeres i.Erkend egne organisatoriske begrænsningerDer foregår i disse år et vigtigt pionerarbejde i kom-munerne med hensyn til at afprøve rækkevidden afmulighederne i digital velfærd. Særligt frontløberneblandt kommunerne har satset uden på forhånd atvære sikker på, hvilke gevinster der ville være at hen-te i investeringerne. Det stiller store krav bl.a. til enkommunes organisatoriske modenhed at gå forrestpå det velfærdsteknologiske og digitale felt. Det erderfor vigtigt, at den enkelte kommune er bevidst omsin egen organisatoriske modenhed og risikovillig-hed. Er der ikke den tilstrækkelige kapacitet, er detmåske mere hensigtsmæssigt at bruge ressourcernepå at afdække de velafprøvede løsninger og imple-mentere disse, frem for at bruge ressourcer på ud-vikling og afprøvning.tilpas arbejdsgange og kultur – og fastholdledelsesfokusErfaringer fra kommuner, der er i front på det digitale ogvelfærdsteknologiske område, viser, at det kræver enfokuseret og vedholdende indsats, hvis digital velfærdskal blive en integreret og velfungerende del af ældre-plejen. Den enkelte kommunes politiske og forvalt-ningsmæssige beslutninger om mål og strategier forden digitale velfærd skal omsættes i konkrete handlin-ger og integreres i den samlede organisationen.Erfaringer fra flere kommuner viser, at det især erafgørende at gentænke og ændre i de eksisterendearbejdsgange i takt med, at teknologierne indføres.Dels for at høste gevinsterne ved at bruge teknolo-gierne, og dels for at sikre, at teknologierne og må-den, de bruges på, bliver en integreret del af kultu-ren og måden at arbejde på. Hvis loftslifte fxbetyder, at det er forsvarligt og trygt for borgerenkun at blive hjulpet af én medarbejder frem for tid-ligere 2 medarbejdere, så skal arbejdsgangeneselvsagt tilpasses til disse muligheder.

Samtidig er det vigtigt med vedvarende ledelsesmæs-sigt fokus og opfølgning på de igangsatte processer.Systematiser viden og erfaringermed digital velfærdIsær for mange mindre kommuner kan det være enstor udfordring både økonomisk og fagligt at skulletræffe beslutninger om velfærdsteknologiske inve-steringer. Kommissionen mener derfor, at kommu-nernes arbejde med nuværende og kommende tek-nologier i ældreplejen bør understøttes af lettilgængelig, systematiseret opsamling af viden omevalueringsresultater baseret på kommunernes er-faringer med brug af de forskellige velfærdsteknolo-giske og digitale løsninger. En systematiseret vi-densopsamling skal bidrage til, at kommunerne kantrække på de allerede indhentede erfaringer og der-ved få et bedre overblik over, hvad der findes af af-prøvede, effektive, velfungerende – og dermed im-plementeringsmodne – teknologier på markedet.Det er dog samtidig væsentligt at understrege, atkommunerne har et selvstændigt ansvar for i højeregrad at gå sammen om at udvikle, afprøve og evalu-ere nye teknologier. Der er ofte unødigt spild af res-sourcer forbundet med, at hver enkelt kommune selvskal udvikle og afprøve de samme teknologier som fxnabokommunerne.

AnbeFAling #26

væsentlige udfordringer:

Kommissionen anbefaler, at medarbejderne i hjem-Erkend teknologiernes begrænsningermeplejen er fagligt klædt på til at håndtere teknolo-Det er først og fremmest vigtigt at erkende, hvisgierne og til at introducere dem over for borgerne.det viser sig, at de digitale og velfærdsteknologi-ske løsninger, der afprøves i disse år, ikke egner sigtil at blive brugt af alle. Eller at der ikke er de for-ventede økonomiske gevinster at hente, som op-Strategi for udvikling og implementeringaf digital velfærdSet i lyset af de mange perspektiver ved at indføredigitale teknologier er det både fornuftigt og forstå-eligt, at der er stærke ønsker om at udvikle, afprøveog implementere dem i hjemmeplejen. Der er på nu-værende tidspunkt gjort en række nyttige, men sta-dig spredte erfaringer på området, og på baggrundrindeligt forudsat – fx fordi teknologier kan væredyre i indkørings- og indlæringsfaserne. Strategi-erne må nødvendigvis tilpasses de mulige be-grænsninger, der er ved teknologiernes anvende-lighed. Det er derfor også vigtigt, at borgernes ogmedarbejdernes erfaringer indsamles og at ogsåmindre gode erfaringer udbredes, både af hensyntil borgerne og andre kommuner, som står for at

AnbeFAling #27Kommissionen anbefaler, at der sker en systema-tisk opsamling af viden om kommunale erfaringermed udvikling og implementering af velfærdstek-nologier og digitale løsninger på hjemmehjælps-området.

98 /Kilde: KL. Internetbaseret spørgeskemaundersøgelse til kommunerne, gennemført i perioden 7. november-11. december 2012. Svarprocent 82.

Kapitel 11.

DEN frIvILLIgESocIaLE INDSatSKapitlet beskriver den frivillige sociale indsatsog samspillet med kommunen.

132 / Den frivillige sociale inDsats

Den frivillige sociale inDsats / 133

Det frivillige sociale arbejde spiller en vigtig rollepå ældreområdet, og samarbejdet mellem bor-gerne, kommunen og de frivillige er under udvik-ling i disse år.Frivilligt arbejde kan betegnes som en aktivitet, enborger udfører frivilligt, den er ikke lønnet, den ud-føres over for andre end ens familie, og den skalvære til gavn for andre.99Center for frivilligt so-cialt arbejde definerer frivilligt socialt arbejde som”frivilligt arbejde, der udføres inden for det socialeog sundhedsmæssige område. Bredt kan frivilligtsocialt arbejde defineres som handlinger, der sig-ter på at give enkeltindivider eller grupper en øgetvelfærd eller omsorg eller sigter på at løse vel-færdsproblemer”.100Den frivillige sociale verden erbred og dækker både frivillige, foreninger og orga-nisationer. Det kan fx være ældreorganisationer,kirkelige organisationer, faglige organisationer,idrætsforeninger, boligorganisationer, patientfor-eninger og mange flere.Sammenlignet med andre europæiske lande pla-cerer Danmark sig i top, hvad angår andelen af be-folkningen, som deltager i frivillige og godgørendeaktiviteter. Mere end 1.800.000 danskere over 16år var således engageret i frivilligt arbejde i 2012.Det vurderes, at ca. 15 pct. af danskerne (ca.600.000) har udført frivilligt socialt arbejde.101

re sig. De frivillige kan udvise en anden form for flek-sibilitet, har en bred palet af tilbud til de ældre og harogså en anden tilgang og mere tid til den enkelteborger sammenlignet med hjemmeplejen.En undersøgelse blandt FOA’s medlemmer viser, atca. 42 pct. af medarbejderne i hjemmeplejen anslår,at der bliver udført frivilligt arbejde på deres arbejds-plads. Til sammenligning anslår 77 pct. af medarbej-derne på plejecentrene, at der bliver udført frivilligtsocialt arbejde på deres arbejdsplads.103Undersø-gelsen indikerer således, at der er yderligere poten-tiale for at udvikle det frivillige sociale arbejde i for-hold til ældre borgere i eget hjem.De frivillige kan varetage mange forskellige opgaver iforhold til ældre borgere i eget hjem. Relationernemellem borgere og frivillige kan gå fra at være et so-cialt forhold, som eksempelvis en besøgsven eller ettryghedsopkald om morgenen, til frivillige der tilby-der at følges med ældre borgere til eksempelvis ind-køb, eller frivillige der er behjælpelige med praktiskeopgaver i hjemmet, fx ophængning af billeder ellerafholdelse af sociale arrangementer.De frivillige kan også have en mere aktiv rolle somgå-venner eller motionsfrivillige, der eksempelvisarrangerer stolegymnastik og kan dermed under-støtte den forebyggende indsats. Der kan ogsåvære et samarbejde mellem kommune og idræts-foreninger om ”motionspartnerordninger”, ligesomkommunen, som led i den forebyggende indsats,eller i forlængelse af et rehabiliteringsforløb, kansætte borgerne i kontakt med foreninger, som til-byder motionsforløb, der dels understøtter en fort-sat aktiv tilværelse og dels styrker de ældre borge-

EnsomhedErfaringer viser, at en del borgeres behov for hjælp ogstøtte udspringer af ensomhed, fx kan brug af nødkaldskyldes ensomhed og utryghed. Undersøgelser pegerogså på, at hver fjerde over 65 år føler sig ensom, oghver femte ensomme borger efterspørger aktiviteter,der giver mulighed for samvær mv.104Efter kommissionens opfattelse skal kommunernevære endnu mere opmærksomme på ensomheds-problematikken og muligheden for at inddrage frivil-lige i løsningen heraf. Medarbejdere i hjemmeplejenkan hjælpe ensomme borgere ind i frivillige socialeaktiviteter, der har interesse for borgeren, og somkan lede til en større social omgangskreds. Når kon-takten er etableret, kan de frivillige, som fx besøgs-venner, være med til at forebygge, at hjemmehjæl-pen er eller bliver en af de eneste livslinjer forensomme ældre.forebyggelse og rehabiliteringForebyggelse og opfølgning på rehabiliterende ind-satser er tillige væsentlige samarbejdsområder. Fri-villige spisevenner kan fx være med til at forebyggekritiske vægttab hos ældre borgere. Ældre Sagen hari Odense Kommune været med til at afhjælpe pro-blemet med ældre borgere, der spiser så lidt, at dehar en forøget risiko for at blive syge og indlagt på ethospital. I projektet leverer kommunen et ekstramåltid til borgeren om ugen. De frivillige møder ophos de småtspisende ældre et par timer, inden ma-

Digitalisering åbner mulighederFrivillige kan også spille en vigtig rolle i forhold til, atde ældre borgere i højere grad får nytte og glæde afden øgede digitalisering og brug af velfærdsteknolo-gi. Når det gælder den øgede digitalisering, kan frivil-lige undervise ældre borgere i brug af computere,tablets og internettet. En sådan indsats kan fx hjæl-pe borgerne til at få lettere adgang til familie samt tilat skabe sig nye netværk via internettet, hvilket kanmindske ensomhed. Samtidig lærer de ældre borge-re at anvende fx offentlige tilbud via hjemmesider.Foreningsbutikken i Aarhus har bl.a. sat gang i etprojekt, hvor ældre tilbydes opkobling til internettet ideres eget hjem samt mulighed for at låne en tablet.Fordelen ved tablets er, at de er lette at bruge, da debetjenes direkte via skærmen.Frivilligindsatsen er således for mange ældre borgereen afgørende faktor i forhold til deres aktive sociale liv.Kommissionen finder derfor, at der fortsat skal arbej-des på at skabe gode rammer for den frivillige indsats.

AnbeFAling #28

Antallet af ældre borgere, der er frivillige, er stegetde sidste 25 år. I 1990 deltog 7 pct. af befolknin-gen over 70 år i frivilligt arbejde, en andel der varsteget til 27 pct. i 2008.102

Kommissionen anbefaler, at der både nationalt ogkommunalt fortsat arbejdes for at skabe gode rammerden bliver leveret, hvor de går en tur sammen. Efter-for den frivillige sociale indsats på ældreområdet.følgende dækker de et pænt bord, og når madenkommer, sørger man i fællesskab for, at maden an-rettes, og efterfølgende spiser man sammen. Erfa-ringerne er, at det hjælper til, at den ældre får mereappetit og spiser mere.

Hvad kan de frivilligebidrage med?Det er kommissionens opfattelse, at den frivilligeindsats på det sociale område er vigtig, fordi de frivil-lige yder en indsats, der kommer af lyst til at engage-

res sociale netværk.Af særlige indsatsområder for frivillige i forhold tilmodtagere af hjemmehjælp kan nævnes ensomhed,forebyggelse og digitalisering.

99 /100 /101 /102 /103 /

Bjarne Ibsen (2012): Frivilligt arbejde i idrætCenter for frivilligt socialt arbejde, hjemmesiden: frivillighed.dkCenter for frivilligt socialt arbejde (2013): Den frivillige sociale indsats: Frivillig-hedsrapportenPeter Gundelach (red) (2011): Små og store forandringer – Danskernes værdier siden 1981FOA Kampagne og Analyse, december 2012 Det siger medlemmer af FOA om fri-villigt arbejde og Fagbladet FOA, nr. 1 2013.

104 /Marselisborg - Center for Udvikling, Kompetence og Viden, Ældre og ensomhed – hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hosældre i 25 kommuner (2012)

134 / Den frivillige sociale inDsats

Den frivillige sociale inDsats / 135

Samspil mellem borgere,frivillige og kommunerTendensen i de seneste år er, at kommunerne i hø-jere grad er blevet aktive medspillere i mødet mel-lem borgeren og de frivillige. Det er i mange tilfæl-de de frivillige organisationer og foreninger, somudgør den helt centrale samarbejdspartner forkommunen.105Det er efter kommissionens opfattelse vigtigt atholde fast i, at hjemmeplejen skal løse de opgaver,som kommer af, at borgeren er visiteret til en ydel-se, eller hvor borgeren har et behov, der kræverfaglige kompetencer. Den offentlige indsats er ogskal fortsat være rygraden i velfærdssamfundetshjælp til svage ældre. Det skyldes ikke mindst, atde frivillige aktiviteter ikke baseres på en konkretog individuel vurdering af borgerens behov, og atdet ikke er muligt at klage over en ydelse udført affrivillige. Efter kommissionens opfattelse skal sva-ge borgere ikke være afhængige af, om der er fri-villige, der ønsker at hjælpe dem, hvis de er visite-ret til en ydelse.Det er dog væsentligt at fremhæve, at de frivilligekan løse opgaver i samspil med den offentlige ind-sats. Den frivillige indsats i sig selv skaber merværdibåde for den enkelte borger og for samfundet. Denfrivillige indsats bør således ikke kun ses som etsupplement til den offentlige indsats. De frivilligebør ses som en tæt samarbejdspartner. Der børderfor være en kontinuerlig og fremadrettet dialog

mellem kommunen og de frivillige om, hvorledesman udvikler og styrker det sociale område.Samspillet mellem den frivillige verden og det of-fentlige er beskrevet i ”Chartret for samspil mellemdet frivillige Danmark/Foreningsdanmark og detoffentlige” fra 2001. Kommissionen har bemærket,at regeringen har nedsat en arbejdsgruppe til atforny chartret. Der er lagt op til, at det revideredecharter danner udgangspunkt for en dialog lokaltmed henblik på fx at udarbejde retningslinjer ellerlokale charters.facilitering af mødet mellem borger og frivilligeHvis de frivillige skal fylde mere på ældreområdet,er det vigtigt at tænke frivillighedsområdet ind idet offentliges møde med borgerne. Fra førstegang kommunen møder en ældre borger, børkommunen være opmærksom på, om borgeren vilhave gavn af, at frivillige inddrages. Det er ogsåcentralt, at de udførende medarbejdere i hjemme-plejen løbende vurderer, om det vil være relevantat trække på den frivillige indsats. Kommunernebør derfor have et godt overblik over, hvad de fri-villige organisationer har at tilbyde de ældre.Eksempelvis deltager 25 kommuner i et projekt,hvor der udvikles en hjemmeside, www.aktivtael-dreliv.dk, som bl.a. den lokale hjemmepleje kananvende til at matche ældre borgeres ønsker i for-hold til aktiviteter og socialt samvær med relevan-te lokale frivillige tilbud. På hjemmesiden skal mankunne søge på bopæl og interesser.

de frivillige – sammen. Løsningerne kan findes påmange måder, og de skal skabes i tæt samarbejdemellem borgerne, de frivillige, de pårørende, medar-bejderne i ældreplejen og kommunen.I samarbejdsrelationen er det vigtigt, at kommunengiver plads til det ”lystbetonede” i det frivillige socialearbejde, herunder at nogle borgere er lettere at værefrivillige for end andre, samt at det kan være vanske-ligt for frivillige organisationer at leve op til dokumen-tationskrav m.v. De frivillige organisationer bør på denanden side blive bedre til at rekruttere og tage imod

nye medlemmer og værne om de ældre borgere, derallerede er i foreningerne.Der er således fortsat mange muligheder for at udviklesamarbejdet mellem borgerne, de frivillige, medarbej-derne og kommunen på lokalt niveau. Det er vigtigt, atsamarbejdet er baseret på åbenhed og gensidig re-spekt mellem parterne. Der skal være plads til, at defrivillige og de ældre borgere får lov til at være noget forhinanden ud fra deres egne præmisser, og at det skerinden for nogle rammer, der er med til at sikre, at livet fårmere indhold for den enkelte borger.

AnbeFAling #29Kommissionen anbefaler, at kommunerne løbendehar fokus på at inddrage foreninger, organisationerog øvrige frivillige i indsatsen over for ældre borge-re i eget hjem.

Kommissionen mener, at kommunerne lokalt bør gå idialog med foreninger, organisationer og øvrige frivil-lige om, hvordan kommunen bedst kan understøtteden frivillige indsats, og hvorledes samarbejdet bedstkan organiseres. Desuden bør kommunerne i endnuhøjere grad end hidtil bringe aktørerne – borgerne og

105 /Center for frivilligt socialt arbejde (2012): Den frivillige sociale indsats: Frivillig-hedsrapporten 2012

136 / bilag

bilag / 137

Bilag 1.Kommissorium forHjemmehjælpskommissionenIndsatsen på hjemmehjælpsområdet skal under-støtte de ældres trivsel og livskvalitet. Den skal tageudgangspunkt i de ældres ressourcer og samtidiggive de ældre mulighed for at bevare indflydelse,medbestemmelse og medansvar for eget liv.•De kommende år vil byde på store udfordringer påhjemmehjælpsområdet. Den demografiske og sam-fundsmæssige udvikling betyder flere ældre og ogsåmeget forskellige ældre. I løbet af de næste 30 årforventes antallet af +75-årige at fordobles fra ca.400.000 ældre i 2012 til 800.000 i 2042. En del afdisse ældre vil være svage og have behov for megetpleje og omsorg, men der vil også være en voksendegruppe af raske og ressourcestærke ældre, som for-venter at kunne fortsætte en aktiv og indholdsrigtilværelse.Der nedsættes derfor en kommission, som skal be-skrive udfordringerne og komme med forslag til,hvordan ressourcerne bruges bedst muligt på hjem-mehjælpsområdet. Fremtidens ældrepolitik skal hol-de hånden under gruppen af svage ældre, som ikkekan klare sig selv, og den skal give plads til den vok-sende gruppe af ressourcestærke ældre, som kanklare sig selv langt oppe i årene. Ældrepolitikken skaltage udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcerog muligheder for at klare så meget som muligt selv– med den forbedrede livskvalitet, som det indebæ-rer – og baseres på grundlæggende værdier somværdighed, selvhjulpenhed, selvbestemmelse ogtryghed.Hjemmehjælpskommissionen skal:•Beskrive de kommende års udfordringer påhjemmehjælpsområdet i forhold til ældre påbaggrund af eksisterende viden.•Pege på muligheder for at undgå unødig kontrolog bureaukrati.•Have fokus på betydningen af organisatoriskeforhold på hjemmehjælpsområdet, herunder mu-ligheden for styrket offentligprivat samarbejde.•Se på, om personalets og ledernes kvalifikatio-ner modsvarer fremtidens behov i hjemmeple-jen, herunder drøfte rekruttering på området.•Komme med anbefalinger til konkrete løsningerpå de kommende års udfordringer på hjemme-hjælpsområdet, bl.a. med henblik på-at optimere den forebyggende og rehabili-terende indsats og hjælpe ældre til at for-blive selvhjulpne og uafhængige af hjælplængst muligt-at bruge velfærdsteknologi og digitale løs-ninger hensigtsmæssigt med fokus på deældres behov og på at forbedre ældresmuligheder for at bevare selvbestemmelseover eget liv-at gøre større brug af de ressourcer, somcivilsamfundet - her-under pårørende - bi-drager med, bl.a. med henblik på at fore-bygge ensomhed og tilgodese behovet formenneskelig kontakt.Hjemmehjælpskommissionen afrapporterer primo 2013.Hjemmehjælpskommissionen sammensættes af eks-perter, praktikere og organisationer på ældreområ-det. Sekretariatsbetjeningen varetages af Social- ogIntegrationsministeriet i samarbejde med Finansmini-steriet.I arbejdet skal Hjemmehjælpskommissionen inddra-ge erfaringer fra de øvrige nordiske lande. Der kanafholdes temadrøftelser og indkaldes eksterne eks-perter m.v.Undersøge trivsel og livskvalitet for ældre i egethjem.•Analysere plejebehovet blandt fremtidens ældrei eget hjem i lyset af den generelt bedre sund-hedstilstand, længere levetid samt det forholdat flere lider af kroniske sygdomme.Hjemmehjælpskommissionen skal komme med for-slag til forbedringer af indsatsen i hjemmeplejen in-den for de eksisterende økonomiske rammer. Ud-gangspunktet for kommissionens arbejde er, athjemmehjælp også fremover skal tildeles på bag-grund af en individuel og konkret vurdering af borge-rens behov for hjælp, således at de ældres retssik-kerhed sikres.

138 / bilag

bilag / 139

Bilag 2.Hjemmehjælpskommis-sionens arbejdsformHjemmehjælpskommissionen har afholdt i alt 11 mø-der og 1 seminar.Morten Højmose Andersen fra Institut for Stats-kundskab, Aalborg Universitet,Oplæg vedrørendeRambøll,Analyse af kontaktpersonordningen i hjem-

meplejen, 2013.Tine Rostgaard, Morten Højmose Andersen, SanneLund Clement og Stine Rasmussen,Omsorgsbetin-

resultaterne af analysen ”Analyse af livskvalitet ogtrivsel blandt hjemmehjælpsmodtagere”.faglige bidragSom led i arbejdet har følgende eksperter og prakti-kere holdt oplæg for kommissionen:Per Nikolaj Bukh, professor på Institut for Økonomiog Ledelse, Aalborg Universitet,Oplæg om styringAnne Skovbro, konstitueret adm. direktør og hjem-meplejeleder Karen Sonne, Sundhed- og Omsorgs-forvaltningen, Københavns Kommune,Oplæg om

get livskvalitet og hjemmehjælp – En ASCOT under-søgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere, Analy-senotat,InstitutforStatskundskabAalborgUniversitet, 2013.Tine Rostgaard, Morten Højmose Andersen, Sanne

implementering af besøgsblokke i Københavns Kom-mune.Daniel Schwartz Bojsen, Business Manager i Rambøll,

og incitamentsmodeller på rehabiliteringsområdet.Carsten Hendriksen, lektor på Institut for Folkesund-hedsvidenskab, Københavns Universitet og overlæ-ge på Bispebjerg Hospital,Oplæg om forebyggelse

Lund Clement og Stine Rasmussen,Omsorgsbetin-

Oplæg vedrørende resultaterne af analyserne ”Ana-lyse af borgerens vej gennem systemet - fra visitati-on til levering af hjælp” og ”Analyse af fortællingerfra modtagere af hjemmehjælp”.Karen Tannebæk, uddannelseskonsulent i NationaltVidenscenter for Demens,Oplæg om indsatsen på

get livskvalitet og hjemmehjælp – En ASCOT under-søgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere, Supple-rende ASCOT-resultatet og undersøgelse blandtkommunale og privat ansatte medarbejdere hos le-verandører af hjemmehjælp, Institut for Statskund-skab Aalborg Universitet, 2013.

og forebyggende hjemmebesøg.Anette Hummelshøj, ankechef i Ankestyrelsen,Op-

læg om Ankestyrelsens praksis for anvendelse afteknologiske hjælperedskaber på hjemmehjælps-området.

hjemmehjælpsområdet for demente.SekretariatVibe Klarup Voetmann, formand for Frivilligrådet,Hjemmehjælpskommissionen er blevet sekretariats-betjent af Social- og Integrationsministeriet i sam-arbejde med Finansministeriet:Trine Toftgaard Lund, sekretariatsleder, Social-og IntegrationsministerietCharlotte Søderlund, chefkonsulent, Social- ogDeloitte,Ældreområdet – internationale perspekti-IntegrationsministerietSøren Svane Kristensen, fuldmægtig, Social-

Pia Kürstein Kjellberg, seniorprojektleder i KORA,Op-

Oplæg om perspektiver for frivillige på hjemme-hjælpsområdet.analyser

læg om evalueringer – hvad ved vi om effekter af ogmålgrupper for rehabilitering på ældreområdet.Pia Kürstein Kjellberg, seniorprojektleder i KORA ogprogramleder i Socialstyrelsen Vibeke Høy Worm,

Hjemmehjælpskommissionen har fået udarbejdetfølgende analyser:

Oplæg om foreløbige resultater fra Socialstyrelsensrehabiliteringsprojekt vedrørende kommunale prak-siserfaringer og evidens.Ivan Kjær Lauritzen, velfærdsteknologichef i AarhusKommune,Oplæg om implementering af velfærds-

ver, 2013.Rambøll,Analyse af borgernes vej gennem systemetog IntegrationsministerietLine Søndervang Christensen, specialkonsulent,Rambøll,Analyse af fortællinger fra modtagere afSocial- og IntegrationsministerietLouise Stibolt Westh, fuldmægtig, Finansministeriet

– fra visitation til levering af hjemmehjælp, 2013.

teknologi i praksis herunder borgerinddragelse.Tine Rostgaard, professor og videnskabelig assistent

hjemmehjælpen, 2013.

140 / Den fremaDretteDe inDsats

Fremtidens hjemmehjælp – ældres ressourceri centrum for en sammenhængende indsats