Socialudvalget 2012-13
SOU Alm.del Bilag 287
Offentligt

DEN FRIVILLIGESOCIALE INDSATSFrivilligrapport 2012Udarbejdet af Center for frivilligt socialt arbejde

Den frivillige sociale inDsatsfrivilligrapport 2012Udgivet afSocial- og Integrationsministeriet,maj 2013Udarbejdet afCenter for frivilligt socialt arbejde

Layout og tryk: Silkeborg Bogtryk A/SOplag: 1000ISBN 978-87-7546-414-2 (trykt udgave)ISBN 978-87-7546-415-9 (online udgave)Publikationen kan bestilles hos:Social- og IntegrationsministerietLovekspeditionenHolmens Kanal 221060 København KE-post: [email protected]

FrivilligraPPort 2012

Den frivilligesociale inDsatsUDarbejDet af center for frivilligt socialt arbejDe

inDholDKaPiteL 1KaPiteL 2indledning og sammendrag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5Danskernes frivillige arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8frivillige i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9Hvor foregår det frivillige arbejde? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12tidsforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12De frivilliges opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13Hvorfor bliver vi frivillige? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14Hvorfor er vi ikke frivillige (mere)? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15er de ikke-frivillige fremtidens frivillige? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16frivillige i det frivillige sociale arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18Hvem er de frivillige på det sociale område? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19motiver og anledninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23Opgaver på det frivillige sociale område . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25De frivillige sociale organisationer og foreninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26foreningsprofiler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27Hovedsigte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27indtægter – hvor store og hvorfra? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28Persongalleriet i foreningerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30foreningernes samarbejdspartnere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32Værdier og virkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34Kommunerne og de frivillige sociale foreninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36Samarbejdet med foreningerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .37Kommunernes ”interne” tiltag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .40Kommunal frivillighed og aktivt medborgerskab . . . . . . . . . . . . . . . .42Bibliografi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .44Danske publikationer 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .45Danske publikationer 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .48 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .52foreningsprofiler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .53metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .55

KaPiteL 3

KaPiteL 4

KaPiteL 5

KaPiteL 6

Bilag

Sammenfatning

inDleDning ogsammenDrag

Sammenfatning

inDleDningFrivilligrapport 2012, er som dens forgænger Årsrapport 2010,et forsøg på at give et billede af det frivillige Danmark ogden udvikling som foregår, med specielt fokus på det frivil-lige sociale område. Frivilligt arbejde har fået et øget fokus iden danske debat de seneste år, og der er mange debattørersom ytrer sig om det frivillige område og om hvilken vej detskal gå.Frivilligrapporten 2012 er ikke et forsøg på at blande sig i de-batten, men har gennem fem undersøgelser forsøgt at giveen faktuel status på foreningernes, de frivilliges, danskernesog kommunernes engagement i det frivillige (sociale) ar-bejde og hvordan udviklingen er gået siden Årsrapport 2010.I tillæg hertil præsenterer bibliografien danske publikationerudgivet i 2011 og 2012.Frivilligrapport 2012 er iværksat af Social- og Integrationsmi-nisteriet og udarbejdet af Center for frivilligt socialt arbejde.En stor tak skal gå til de flere tusinde frivillige, der harbidraget med fakta og holdninger om det frivillige arbejde.Nogle af de mange stemmer gengives i citatform i rapporten;desværre kan vi ikke have alle med, men de vil i stedet indgåsom inspiration til regeringens arbejde med Charter forsamspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark ogdet offentlige.

Det lyder lidt klichéagtigt,men det er virkelig følelsenaf at gøre en forskel oghjælpe andre!

Sammenfatning

sammenDragDanskerne er nogle af verdens mest engagerede borgere, nårdet gælder om at hjælpe hinanden. Med omkring 40 procentaf den danske befolkning involveret i frivilligt arbejde i 2012,ligger Danmark stadig blandt de lande i verden, hvor der erforholdsvis flest engagerede borgere.I 2012 har den danske befolkning ”givet” 350.000.000 timer tilfrivilligt arbejde: Som træner i en fodboldklub, som besøgs-ven, som frivillig i bestyrelser, som bloddonor, som arrangøraf kulturelle begivenheder, som indsamler til et godt formålog meget mere. Hver eneste frivillig i Danmark har deresegen historie, deres egen motivation og grunde til at deltage.Vi har i Frivilligrapport 2012 spurgt ind til nogle af disse for-hold, og fra de mange tusinde frivillige lyder det meget klart,at de ønsker ”at gøre en forskel” – og at det bedste ved frivil-ligt arbejde er, at man kan se, at man er med til at hjælpe.4000 frivillige har således fortalt om det bedste ved det frivil-ligt arbejde og en del af besvarelserne kan læses rundt omi denne rapport. Samtidig har de svaret på, hvordan det of-fentlige eller andre kan bidrage til at gøre det endnu bedre atvære frivillig; her er der mange forskellige svar – fra anerken-delse, betalt forsikring, mindre administration, ”send flerepenge” til mere uddannelse og hjælp, men også ønsker om atskabe rammer, som letter deltagelsen, eksempelvis i forholdtil regler om frivilligt arbejde på overførelsesindkomst.Disse udfordringer, som de frivillige peger på, er vigtige i for-ståelsen af, hvordan man kan skabe endnu bedre rammer forde omkring 1.800.000 danskere, som var engageret i frivilligtarbejde i 2012, og de omkring 1.000.000 danskere, som ikkevar engageret i 2012, men som muligvis fremover ville underde rette rammer, opgaver og forudsætninger.Generelt er der dog stor tilfredshed med at være frivillig – ogogså stor tilfredshed blandt kommunerne med de frivilligeog med samarbejdet. Frivilligrapporten viser, at der i disseår netop skabes mere samarbejde mellem foreningerne ogkommunerne – hvilket bekræftes af begge parter.Samtidig arbejdes der også overordnet med samarbejdet, ognetop i år fornyes Chartret for samspil mellem det frivilligeDanmark og det offentlige i dialog med en masse aktører pådet frivillige område. Chartret sætter den grundlæggendeværdimæssige ramme for den frivillige sektor. Det er ensektor, som har det godt i Danmark, og det er samtidig ogsåen sektor under udvikling og forandring. Frivillige brugerflere timer på deres frivillige arbejde, særligt dem, der erengageret på det sociale område, og foreningerne opruster– men der er også kommet flere brugere, hvilket kan være enaf årsagerne til det øgede engagement.Overordnet kan vi se, at den frivillige sektor tilpasser sig deforandringer, der sker i samfundet, og denne tilpasningsevnesammen med evnen til at reagere hurtigt og innovativt påde udfordringer, samfundet står overfor, er en af dens storestyrker. Så måske vil vi fremover se frivilligheden trædeind på nye arenaer og være med til at løse udfordringer oggenerere flere idéer til mere innovative måder at indrettesamfundet på.Potentialet er der ifølge Frivilligrapporten 2012 – god fornø-jelse …

Sammenfatning

2Danskernesfrivillige arbejDegodt 1,8 millioner danskere (40 %) hardet seneste år været engageret i fri-villigt arbejde . flertallet er frivilligeinden for idræt, kultur og fritid, menmange er også engageret i det frivil-lige sociale arbejde . tilsammen harfrivillige givet omkring 350 millionertimer i 2012 . Størstedelen af de dan-skere, der ikke er frivillige, ville sand-synligvis engagere sig, hvis de blevbedt om det .

Hvor mange danskere er engageret i frivilligt arbejde? Hvadlaver de og hvorfor er de engageret? Dette er nogle af despørgsmål, vi prøver at besvare i dette kapitel.Baggrunden for kapitlet er en undersøgelse blandt 8.878danskere1om deres engagement i frivilligt arbejde. Under-søgelsen dækker i udgangspunktet alle frivillige områder– det sociale, idræt, politik, bolig og lokalsamfund m.m., mender er også (i kapitel 3) sat særskilt fokus på frivilligt socialtarbejde og hvad der kendetegner frivillige her indenfor. Iundersøgelsen er frivilligt arbejde blevet præsenteret som”ulønnet frivilligt arbejde” med eksempler på, hvad detkunne være, og på at det er afgrænset fra den hjælp, mangiver til sin familie og nære venner.

køn og alDerMange undersøgelser har vist, at der er flere mænd end kvin-der i den frivillige verden. Dette gælder også Frivilligrapport2012, hvor vi finder, at 42 procent af alle mænd i undersøgel-sen er frivillige, mens 38 procent af alle kvinder i undersøgel-sen er frivillige.Aldersmæssigt er det stadig blandt de 40 til 49 årige, at flestudfører frivilligt arbejde. Allerede i Årsrapport 2010 så vi,at både gruppen af unge og gruppen af ældre nærmede siggennemsnittet af danskernes frivillige engagement – dvs. deforskellige aldersgrupper efterhånden har den samme andelaf frivillige.Med Frivilligrapport 2012 kan vi bekræfte, at der stort setikke er nogen aldersgrupper, der skiller sig ud. Dog er deri aldersgruppen over 70 år færre end gennemsnittet, derer aktive i frivilligt arbejde, hvilket kan have den naturligeforklaring, at helbredet oftere kan holde den enkelte væk frafrivilligt arbejde. At der i dag er flere frivillige blandt ungemennesker end tidligere indikerer, at specielt det fokus ogde forskellige tiltag, der har været for at få unge engageret ifrivilligt arbejde, også har resulteret i flere unge frivillige.

frivillige i DanmarkLidt over 1,8 millioner danskere har ifølge undersøgelseninden for de seneste 12 måneder udført ulønnet frivilligtarbejde. Det svarer til omkring 40 procent af befolkningenog ligger på samme niveau som undersøgelsen i Årsrapport2010 (43 %)2. Den stigning i andelen af frivillige, der dengangkunne konstateres, er derved stadig gyldig. Der er dog ikkegenfundet den fremgang, andre undersøgelser har vist, hvorandelen af danskere, der er aktive i frivilligt arbejde, har lig-get over 50 procent.3

UDDannelse og beskæftigelseDanskere med en lang universitetsuddannelse (minimum 5år) er de mest hyppige til at være frivillige, mens danskere

tabel 1.Danskernes frivillige arbejde fordelt på alder

vægt: køn, alder og område.1007 resp.

alder16-29 år40%60%0%100%30-39 år44%56%0%100%40-49 år46%54%0%100%50-59 år41%59%0%100%60-69 år36%63%1%100%70 år ellerderover27%73%0%100%

total

janejved ikke/ønsker ikke at svaretotal

40%60%0%100%

1 Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med MEGAFON, som en repræ-sentativ, anonym telefonundersøgelse blandt danskere over 16 år, samten panelundersøgelse blandt Megafons faste panel. 1007 har deltaget itelefoninterview og 7871har deltaget i panelinterview. For nærmere metode-beskrivelse se bilag 1.2 Medregnet det statiske udsving, som denne type af undersøgelser har.3 Se fx ”Danskernes Kulturvaner 2012”. Udarbejdet af Epinion A/S og PlussLeadership A/S for Kulturministeriet.

Sammenfatning

tabel 2.Danskernes frivillige arbejde fordelt på uddannelse

vægt:køn, alder og område.1007 resp.

højest gennemførte uddannelsefolkeskole(til og med10 klasse/real)studenter-eksamen(hf/hh/htX m.v.)erhvervsud-dannelser(hg/efg/mesterlærem.v.)37%63%100%videre-gåendeuddannelse(2-4 årsvarighed)43%57%100%Universi-tetsuddan-nelse el.tilsvarende(min. 5 årsvarighed)52%48%100%andenuddannelse

total

janejtotal

29%71%100%

42%58%100%

23%77%100%

40%60%100%

tabel 3.Danskernes frivillige arbejde fordelt på beskæftigelse

vægt:køn, alder,område og parti7871 resp.janejved ikke/ønskerikke at svaretotal

beskæftigelsefaglærtmedarbejder36%62%2%100%Ufaglærtmedarbejder40%59%1%100%funktionær/tjenestemand42%57%1%100%selvstændig/medhjælpendeægtefælle55%44%1%100%på barsel/forældreorlov25%75%0%100%studerende/lærling/elev51%48%1%100%

vægt:køn, alder,område og parti7871 resp.janejved ikke/ønskerikke at svaretotal

beskæftigelsealders-pensionist45%54%1%100%førtids-pensionist38%61%1%100%efterløns-modtager37%61%2%100%hjemmegåendehusmor/far32%68%0%100%arbejds-søgende pådagpenge44%54%2%100%arbejdssøgen-de på kontant-hjælp19%77%4%100%

Sammenfatning

med folkeskolen som højeste uddannelse er de mindsthyppige. Tager vi alle i undersøgelsen med en videregåendeeller universitetsuddannelse, er omkring 50 procent af demfrivillige, og tager vi alle med folkeskolen som højeste ud-dannelse er omkring 30 procent frivillige. Den lavere andel affrivillige i gruppen med folkeskolen som højeste uddannelsekan muligvis forklares med, at den allerældste del af befolk-ningen generelt ikke har så lange uddannelser og er mindreengageret i frivilligt arbejde af helbredsårsager.Generelt er der ikke så stor forskel på, hvad frivillige beskæf-tiger sig med, når de ikke udfører frivilligt arbejde. Dog erstuderende og lærlinge (51 %) sammen med selvstændige(55 %) dem, som oftest er frivillige, mens folk på barsel ellerorlov (25 %) sammen med kontanthjælpsmodtagere (19 %) erdem, som er mindst aktive.At mennesker på forældreorlov eller barsel ikke er så aktive idet frivillige arbejde virker naturlig. Forklaringen på at underen femtedel af kontanthjælpsmodtagere er frivillige, er formo-dentlig dels, at det ofte kræver et overskud og ro om sin livssi-tuation at deltage i det frivillige arbejde og dels, at der i dag ervisse begrænsninger for udførsel af frivilligt arbejde, når manmodtager overførselsydelser. Dagpenge- og efterlønsreglerneoptræder jævnligt både i danskernes begrundelser for ikke atvære frivillig og i frivilliges mange bud på, hvordan det frivil-lige engagement i Danmark kan støttes og udvikles.

i frivilligt arbejde vest for Storebælt. Samtidig viser undersø-gelsen, at de danskere, som bor i mindre provinsbyer, i en by-mæssig bebyggelse eller i et landdistrikt, oftere er frivilligeend dem, som bor i en større by eller en af dens forstæder.Ser man bag om tallene, er den del som bor i mindre lokalsam-fund oftere frivillig i idrætsforeninger, mens det sociale områdeer mere udbredt i de større byer i Danmark (se også kapitel 3).Om man er enlig eller samboende har ingen betydning for,hvorvidt man er engageret i frivilligt arbejde. Derimod er for-ældre med hjemmeboende børn over 5 år oftere frivillige enddem med børn under skolealderen samt folk helt uden børn.Ser man nærmere på denne forskel, er der en klar tendens tilat forældre med hjemmeboende børn, uanset barnets alder,er frivilligt engageret i idrætten og ikke overraskende, ogsåer mere frivillig på uddannelsesområdet, herunder i daginsti-tutioner. Samtidig er personer uden børn eller med udebo-ende børn klart mere aktive i det frivillige sociale arbejde.Denne tendens bekræfter også frivillighedens såkaldte ”livs-cyklus” – eller dét at frivilligheden følger den livssituationog de arenaer, man befinder sig inden for: Hvor man som unglidt forenklet sagt ofte gerne vil forandre verdenen gennemsocialt, politisk eller humanitært arbejde, flyttes det frivilli-ge engagement senere i livet, hvis man får børn, til børnenesfritidsinteresser og forældreforeninger, bestyrelser m.m. Nårman bliver ældre og børnene er flyttet hjemmefra, vælgerman så typisk at engagere sig i det frivillige sociale arbejde.Denne cyklus er langtfra gældende for alle, men undersøgel-sen viser, at det gælder for en del – og er især markant forkvinder. Se også kapitel 3 om det frivillige sociale arbejde.

hvor bor De frivillige – og meD hvem?Regionerne Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland harprocentvis flest frivillige, og Region Sjælland og Hovedsta-den har færrest. Der er altså flere danskere, der er engageret

tabel 4.Danskernes frivillige arbejde fordelt på regionalle interviewsvægt: køn, alder, område ogparti7871 resp.janejved ikke/ønsker ikke at svaretotaltotalregionregionhovedstadenn3.3654.414927.87143%56%1%100%9981.434212.453%41%58%1%100%regionsjællandn46268591.156%40%59%1%100%region syd-danmarkn761917191.697%45%54%1%100%region midt-jyllandn783921341.738%45%53%2%100%region nord-jyllandn36145710827%44%55%1%100%

Sammenfatning

hvor foregår Det frivilligearbejDe?Der er stadig flest frivillige inden for kultur, idræt og fritid,men den fremgang på det social- humanitære område ogsundheds- og forebyggelsesområdet, som Årsrapport 2010viste, er stadig gældende. Således viser Frivilligrapport 2012,at 33 procent af dem, som er engageret i frivilligt arbejde,er frivillige på netop dette område. Selvom der er tale omet fald i forhold til 2010, ligger det inden for det statistiskeudsving, denne type undersøgelse altid har.Ser man på de forskellige frivilligområder og på, om frivilligeher har særlige kendetegn, er der som tidligere beskrevet entendens til, at unge og ældre oftere er aktive i det frivilligesociale arbejde, og forældre med hjemmeboende børn oftereer aktive på idrætsområdet og i forældrebestyrelser.Inden for kultur, idræt og fritid er der lidt færre frivilligemed en lang videregående uddannelse, hvorimod der er entendens til, at denne gruppe er overrepræsenteret på det so-ciale område, i det politiske/ interesseorganiserede frivilligearbejde samt på uddannelsesområdet. Ligeledes er mæn-dene overrepræsenteret på idrætsområdet og kvinderne pådet sociale område.

at det forbedrer mit CV,Det bedste er umiddelbart,det rigtigt meget for mig,men når det er sagt betyderr gjort en forskel – at denår jeg kan mærke, at jeg haakket med mig.har det bedre efter at have sn

tiDsforbrUgI forhold til Årsrapport 2010 er tidsforbruget for den enkeltefrivillige steget. 2012-undersøgelsen viser således en stig-ning i gruppen, som bruger mere end 15 timer om ugen påfrivilligt arbejde, samt i den gruppe som bruger mellem 10og 15 timer om ugen. Omvendt er der et fald i gruppen, sombruger mindst tid på frivilligt arbejde.Da både 2012 og 2010 undersøgelserne er målt på intervalni-veau, er der en usikkerhed i at omregne det til samlede antaltimer, men et forsigtigt skøn i forhold til undersøgelsenviser, at det svarer til, at der i hele 2012 blev givet omkring350.000.000 frivillige timer – omregnet giver det cirka 180.000fuldtidsstillinger i 2012.44 En fuldtidsstilling er lig med 1924 timer.

tabel 5.Danskernes frivillige arbejde fordelt på områder i hhv. 2011 og 2013

område (flere kryds)alle telefoninterviewsvægt: bloddonor og baggrundsvariable3.027 resp.kultur, idræt og fritidsocial, humanitær, velfærd, sundhed og forebyggelsebolig og lokalsamfundpolitik, religion, interesseorganisationer (herundermiljø og natur, brancheforeninger, erhvervsorganisa-tioner, forbrugerorganisationer, hjemmeværnet mv)Uddannelsesområdet, herunder også daginstitutionerog forskningsområdetandetved ikkesvar i alttotal

Undersøgelsesperiodejanuar - 2013n1871365758%46%33%14%14%marts - 2011n1861707053%44%40%16%13%

total

372305127111

45%37%15%13%

54122505407

13%3%1%124%100%

4490531425

10%2%0%125%100%

982121.037832

12%3%0%125%100%

Sammenfatning

De frivilliges opgaverSer vi på, hvad de 350 millioner timer givet i 2012 blev brugtpå, viser undersøgelsen, at bestyrelses-, råds- og udvalgs-arbejde er de opgaver, flest frivillige har været engageret i.Således svarer næsten halvdelen af alle frivillige, at de harhaft denne type opgave de seneste 12 måneder.Godt hver fjerde af alle frivillige har haft sekretariatsarbejdeeller administrativt arbejde. Samme andel har varetaget an-det praktisk arbejde, så som rengøring, kridte baner, caféar-bejde, kørsel eller lignende. Lidt under en fjerdedel har væretengageret i undervisnings- eller træningsaktiviteter, ogpolitik og kampagneaktiviteter har over hver tiende frivilligværet involveret i – det samme antal frivillige, som har væretmed til at skaffe midler (fundraising).Godt hver tiende af de frivillige har været engageret i opga-ver med personlig omsorg og/eller har fungeret som kon-taktperson.

Selv om vi ikke kan se, hvor mange timer der bruges på deenkelte opgaver, tyder det på, at flere frivillige er engageretmed at klare mere administrative opgaver end mere bruger-rettede (omsorgs)opgaver.Fordelingen mellem ”drift og omsorg” er ikke uvæsentlig,blandt andet set i lyset af, at langt de fleste frivillige er mo-tiveret af at gøre og se en forskel i det frivillige arbejde, deer engageret i. Problematikken genfindes også i et rekrutte-ringsspørgsmål, hvor foreningerne peger på, at det er langtsværere at rekruttere frivillige til bestyrelses- og driftsopga-ver end til de mere aktivitets- og brugerrettede opgaver (sekapitel 4).

tabel 7.Frivilliges arbejdsopgaver

flere krydsvægt:køn, alder, område og parti - 7871 resp.Udvalgs-bestyrelsesarbejde og råds-arbejdebloddonorsekretariatsarbejde og administrativtarbejde (fx e-mail korrespondance,telefonpasning, vedligeholde hjem-meside, bogføring, registrering afmedlemmer/frivillige o.l.)andet praktisk arbejde (fx rengøring,kridte baner, indkøb, køkken- eller ca-féarbejde, vedligeholdelse, kørsel o.l.)

1.666413861

49%12%26%

tabel 6.Frivilliges skøn over antal timer på frivilligt arbejde i 2012

915

27%

alle interviewsvægt: køn, alder, område ogparti7871 resp.mere end 15 timer om ugen10-14 timer om ugen5-9 timer om ugen3-4 timer om ugen1-2 timer om ugen2-3 timer om måneden1 time om måneden1-5 timer halvårligtmindreved ikke/ønsker ikke at svaretotal

oplysning og informationsvirksomhedpolitisk arbejde eller kampagneakti-vitet

563418790158377445

17%12%23%5%11%13%

16216143257675174319327537353.365

5%5%13%17%22%22%6%8%1%1%100%

Uddannelse, træner, undervisning,holdleder, instruktørrådgivning, retshjælppersonlig omsorg, kontaktpersonskaffe midler ved ansøgninger, penge-og tøjindsamlinger, salg i genbrugsbu-tikker, basarer o.l.hjemmeværnet, vagttjeneste (brand-slukning, redningsaktioner o.l.)andetved ikkesvar i alttotal

54255286.9433.365

2%8%1%206%100%

Sammenfatning

hvorfor bliver vi frivillig?Hvad får mennesker til at engagere sig og påtage sig etarbejde, de ikke får løn for? Dette er et spørgsmål, der til sta-dighed er stor interessere for at finde svaret på – og som gårigen i Frivilligrapport 2012-undersøgelsen. Som i alle andresektorer er motivation en vigtig faktor i den frivillige ver-den, men da indsatsen er ulønnet, skal motivationen derforfindes et andet sted. Denne og andre undersøgelser pegerpå, at der er stor forskel på, hvad der motiverer mennesker,samtidigt med at det kan være et vanskeligt spørgsmål atsvare på – der kan være mange årsager, og de kan ændre sigundervejs. Hvad der i første omgang får mennesker engage-ret i frivilligt arbejde kan være forskelligt fra de motiver, derfår mennesker til at blive i det frivillige arbejde.I panelundersøgelsen har deltagerne haft mulighed for atvælge flere begrundelser – både anledninger og motiver– dog uden at kunne vægte betydningen af disse faktorer.Dette er der til gengæld givet mulighed for i vores andendelundersøgelse af frivillige i det frivillige sociale arbejde (sekapitel 3).Generelt er frivillige motiveret af at være med til at gøre enforskel, og knap halvdelen af de over 3.000 frivillige, som hardeltaget i panelundersøgelsen, siger, at de blev frivillige forat ”ville hjælpe andre”. Samtidig har 42 procent svaret, atde er frivillige, fordi de har interesse i en bestemt sag elleraktivitet eller at det udspringer af egen eller pårørendessituation.Det sociale spiller også en stor rolle for mange – såledeshar 40 procent svaret, at de også er frivillige for at indgå i etfællesskab. Knap hver fjerde har påtaget sig frivilligt arbejde,fordi de havde tid til overs. Ligeledes er hver fjerde frivillige,fordi de blev valgt, mens hele 35 procent svarer, at de blevengageret i det frivillige arbejde, fordi de blev personligtopfordret.Dette bekræfter, at en af de stærkeste rekrutteringsværktø-jer stadig er at spørge den enkelte – enten direkte eller vedat vælge dem!

tabel 8.Frivilliges grunde til at udføre frivilligt arbejde

vægt: køn, alder, område ogparti7871 resp.blev personligt opfordretblev valgtreagerede på uretfærdighed/urimelighed - ville gøre enforskelhavde interesse i det elleri forbindelse med egen eller på-rørendes personlige situationi forbindelse med arbejde elleruddannelsehavde tid til oversgerne ville indgå i et fælles-skabsynes det var det eneste rig-tige at gøreville hjælpe andreandetved ikkesvar i alttotal

1.182848578

35%25%17%

1.428

42%

4767981.3389371.54732209.1823.365

14%24%40%28%46%1%1%273%100%

Sammenfatning

hvorfor er vi ikke frivillige(mere)?Lidt over halvdelen af den danske befolkning har ikke udførtfrivilligt arbejde i 2012. Af dem har halvdelen dog tidligereværet frivillige, hvilket vil sige, at tre ud af fire danskere over15 år udfører eller har udført frivilligt arbejde.De tidligere frivillige forklarer hyppigst deres fravalg affrivilligt arbejde med mangel på tid – enten fordi de har formeget andet at se til i deres fritid, eller fordi de har for travltpå arbejdet. Forestillingen om, at man skal brænde for enbestemt sag, afholder godt hver tiende af de ikke-frivillige iat engagere sig, mens hver femte mener, at de er blevet forgamle og syge til at deltage i det frivillige arbejde.I en supplerende undersøgelse (linkundersøgelsen, se kapitel3) har vi også haft fokus på grunden til, at frivillige stopper

– dog med et lidt andet perspektiv, og denne bekræfter, atmanglende interesse og tid er de hyppigste begrundelserfor at stoppe med det frivillige arbejde. Men også det, at detfrivillige engagement ikke længere er aktuelt (børns ophør afsport, skole m.m.) giver 29 procent som begrundelse. Des-uden angiver 3 procent, at de blev dårligt behandlet som fri-villige, og 4 procent angiver, at det frivillige arbejde ikke blevpåskønnet nok og at de derfor stoppede. 24 procent angav,at den primære årsag til ophør var, at de flyttede.Omkring 2 - 3 procent udfører ikke frivilligt arbejde mere pågrund af de gældende regler for frivilligt arbejde i forbin-delse med modtagelsen af overførselsindkomst. Selv om derikke er så mange deltagere i undersøgelsen, der er på dag-penge eller kontanthjælp, forklarer over halvdelen af dennegruppe, at de ikke udfører frivilligt arbejde netop på grund afdisse regler.

tabel 9.Frivilligt arbejde fordelt på områder blandt de tidligerefrivillige

tabel 10.Begrundelser for ikke at udføre frivilligt arbejde blandttidligere frivillige

flere krydsvægt: køn, alder, område ogparti - 7871 resp.kultur, idræt og fritidsocial, humanitær, velfærd,sundhed og forebyggelsebolig og lokalsamfundpolitik, religion, interesseor-ganisationer (herunder miljøog natur, brancheforeninger,erhvervsorganisationer,forbrugerorganisationer, hjem-meværnet mv)Uddannelsesområdet, herun-der også daginstitutioner ogforskningsområdetandetved ikkesvar i alttotal

%vægt: køn, alder, område ogparti - 7871 resp.

1.318749337462

59%33%15%21%

har for mange ting i mitprivatlivhar for travlt på arbejdetsynes ikke der er en bestemtting jeg brænder nok for til atengagere mig på den mådesynes ikke det bliver påskøn-net nokregler for modtagelse af of-fentlige ydelser (dagpenge,efterløn, kontanthjælp mv.)er blevet for gammel

660575270

29%26%12%

4172

2%3%

344

15%

27321155882.244

12%9%2%4%100%

2263.2392.244

1%0%144%100%

sygdomandetved ikketotal

Sammenfatning

er De ikke-frivilligefremtiDens frivillige?Fra Årsrapport 2010 ved vi, at det at blive spurgt, om man vilengagere sig i frivilligt arbejde er meget motiverende, hvilketvi også så i afsnittet om motiver. Derfor har de personer, deraldrig har deltaget i frivilligt arbejde eller ikke har deltaget i2012, fået spørgsmålet om, hvorvidt det er sandsynligt ellerusandsynligt, at de ville deltage, hvis de blev spurgt.Som det var tilfældet i 2010 er der en stor andel i 2012, dermener, at det vil være sandsynligt eller meget sandsynligt,at de ville engagere sig, hvis de blev spurgt – og andelener endda steget. I 2012 er det således 77 procent af de ikke-frivillige, der vil deltage, mens knap hver femte vurderer, atdet vil være usandsynligt.

Tallene indikerer, at der er en velvilje i den danske befolkningtil at udføre frivilligt arbejde – selv om ”kun” omkring 4 udaf 10 danskere faktisk har deltaget i det frivillige arbejde i2012, vil 9 ud af 10 (dvs. både dem, der er frivillige, og dem,der sandsynligvis gerne ville) efter deres eget udsagn godtkunne se sig i det frivillige arbejde. Det tyder på, at dansker-nes interesse i frivilligt arbejde er betydelig, og at der stadigunder de rigtige forudsætninger, rammer og opgaver er etpotentiale for at rekruttere nye frivillige.

tabel 11.Sandsynlighed for frivilligt arbejde blandt de ikke-frivillige

alle interviewsvægt: bloddonor ogbaggrundsvariable -3.027 resp.meget sandsynligtsandsynligthverken/ellerUsandsynligtmeget usandsynligtved ikketotal

Undersøgelsesperiode2012%27%50%4%12%7%1%100%2010%24%44%7%11%14%1%100%

total

25%47%5%12%10%1%100%

Sammenfatning

mit frivillige ar-Jeg er altid glad når jeg går til og frade og latter, godebejde, fordi der er så megen livsglægiver også godoplevelser og søde mennesker. Detfor organisations-erfaring, hvis man interesserer sigmuligheder for atarbejde, og det åbner nogle helt nyepå en ny måde.møde og interagere med menneskerhvis man som jegTil sidst er det også godt for CV’et,uddannelser.skal søge kvote 2 på videregående

Sammenfatning

3Frivillige i detFrivillige socialearbejdeomkring 600.000 danskere (15 %)er engageret i det frivillige socia-le arbejde. Flertallet er kvinder,og en større andel af de frivilligeer unge og ældre. Uddannelses-mæssigt ligner de andre frivil-lige, men i det frivillige socialearbejde finder vi beskæftigel-sesgrupper, der ikke er så højtrepræsenteret på andre frivilligeområder. de frivillige bruger fle-re timer end gennemsnittet, ogdet har meget stor betydning fordem at være med til at hjælpeandre og gøre en forskel.

I Frivilligrapport 2012 har vi sat fokus på dem, som er enga-geret i det frivillige sociale arbejde, dvs. dem, som arbejderfrivilligt med sociale, humanitære eller velfærdsopgaversamt med sundhed og forebyggelsesopgaver. Vi har i dennedel prøvet at undersøge, hvem der engagerer sig frivilligtherindenfor, og hvad der adskiller dem fra frivillige på andreområder.Data er samlet fra to undersøgelser: Dels en panelunder-søgelse fra Megafons panel designet af Center for frivilligtsocialt arbejde (med 7.871 deltager); dels en undersøgelsemed et åbent link, hvor frivillige kunne svare på, ”hvordandet er at være frivillig i Danmark” (4089 deltagere). Undersø-gelserne har som sagt fokus på det frivillige sociale arbejde,men alle frivillige har deltaget for at kunne sammenlignefrivillige på det sociale område med alle andre frivillige.

For så vidt angår

alder,

er der på det sociale område i forholdtil gennemsnittet flere unge og ældre, mens der er færre ialdersgruppen mellem 30 og 60 år. Denne tendens understøt-ter den føromtalte ’frivillighedscyklus’, hvor det frivilligesociale arbejde tiltrækker de unge og ældre, mens de midald-rende generelt set bruger deres frivillige kræfter på børne-nes fritidsinteresser. Samtidig viser undersøgelsen også,at der er større sandsynlighed for, at man er i det frivilligesociale område, hvis man har udeboende børn eller ingenbørn, end hvis man har hjemmeboende børn. Dette kan igenforklares med ’frivillighedscyklusen’.I forhold til

geografien

giver undersøgelsen ikke mulighedfor at se på kommunale forskelle, men dog på regionale for-skelle. Her viser tallene, at der generelt, dvs. på alle frivilligeområder, er lidt flere frivillige vest for Storebælt, men ser vinærmere på det frivillige sociale område, er der ingen forskelregionerne imellem.Der er lidt flere frivillige i de større byer end i mindre byerog landdistrikter. En forklaring kan være, at fx herberg forhjemløse, væresteder for prostituerede, misbrug, selvhjælps-grupper eller voldsramte kvinder ofte i højere grad ligger istørre byer, og da der er en tendens til, at man er frivillig i sitnærmiljø, kan det forklare de lidt flere frivillige i det socialearbejde i de større byer.For så vidt angår

uddannelse og beskæftigelse,

er der blandtde frivillige på det sociale område, en lille overvægt af folkmed længerevarende uddannelse, men ellers er der ikke destore uddannelsesmæssige forskelle.En anden, mere markant tendens i det sociale område, er

beskæftigelse.

På det sociale område finder vi således grup-per, som ellers ikke er så højt repræsenteret på andre frivil-lige områder – det gælder især førtidspensionister, men ogsåalderspensionister, ufaglærte og kontanthjælpsmodtagereer mere repræsenteret i det frivillige sociale arbejde end påandre områder.De faglærte er som den eneste beskæftigelsesgruppe under-repræsenteret i det frivillige sociale arbejde. Ellers er deøvrige som gennemsnittet – til gengæld er de faglærte over-repræsenteret på idrætsområdet.Samtidig viser undersøgelsen, at personer, som i deres ar-bejdsliv er eller har været ansat inden for social-, sundheds-og undervisningsområdet, er mere tilbøjelige til at værefrivillige på det sociale område. Tillige har mange frivillige er-

hvem er De frivillige på Detsociale områDe?Omkring 600.000 danskere fra 16 år har i 2012 været enga-geret i frivilligt socialt arbejde, hvilket svarer til omkring 15procent af danskerne (16 år+). Selv om antallet af frivilligeligger lidt under, hvad undersøgelsen i Årsrapport 2010 viste,er forskellen ikke så stor, at der kan påvises et fald. Antalletligger således nogenlunde på samme niveau som i 2010.Selvom der er mange ligheder mellem frivillige på det so-ciale område og andre frivillige, er det, som vi vil præsenterei dette kapitel, muligt at pege på nogle statistiske forskelle.En markant forskel er

køn.

På det frivillige sociale områdeer knap 60 procent af de frivillige kvinder, og omkring 40procent er således mænd. Dette tal er lige modsat indenfor idræt, kultur og fritid, hvor 60 procent af de frivillige ermænd.

tabel 12.Frivillige i det frivillige sociale arbejde fordelt på køn

vægt: køn, alder, område og parti -7871 resp.kvindemandtotal

n6134661.079

%57%43%100%

Sammenfatning

tabel 13.Frivillige fordelt på område og alder

flere krydsalle interviewsvægt: køn, alder,område og parti7871 resp.kultur, idræt ogfritidsocial, humanitær,velfærd, sundhed ogforebyggelsebolig og lokalsam-fundpolitik, religion,interesseorganisa-tioner (herundermiljø og natur,brancheforeninger,erhvervsorganisatio-ner, forbrugerorga-nisationer, hjemme-værnet mv)Uddannelsesområ-det, herunder ogsådaginstitutioner ogforskningsområdetandetved ikkesvar i alttotal

total

alder18-29 årn%43%33%30-39 årn281147%56%29%40-49 årn391151%62%24%50-59 årn256166%49%32%60-69 årn233206%43%38%70 år ellerderovern209193%41%38%

1.6541.079

49%32%

285216

550761

16%23%

56207

9%31%

85104

17%21%

9595

15%15%

107112

20%21%

110129

20%24%

97114

19%23%

432

13%

133

20%

100

20%

15%

24514.7233.365

7%0%140%100%

480945659

7%0%143%100%

240740504

5%0%147%100%

441873631

7%0%138%100%

350714525

7%0%136%100%

480755538

9%0%140%100%

460695507

9%0%137%100%

Sammenfatning

tabel 14.Frivillige fordelt på område og børn

total

børnja, hjemmebo-ja, hjemmebo-ja, hjemmebo-ja, udeboendeende barn/børn ende barn/børn ende barn/børn børn0-5 år6-17 år18+ årn%51%27%n480156%67%22%n15378%58%30%n529413%46%36%nej

n565442

%44%34%

1.6541.079

49%32%

18495

550761

16%23%

6673

18%20%

120128

17%18%

4654

18%21%

211250

18%22%

179348

14%27%

432

13%

27%

146

20%

171

13%

24514.7233.365

7%0%140%100%

140526357

4%0%147%100%

3811.069720

5%0%149%100%

210377262

8%0%144%100%

9801.5791.148

9%0%138%100%

10201.8081.285

8%0%141%100%

Sammenfatning

faringer med og kompetencer inden for det sociale område.Således har 60 procent en eller anden form for uddannelse,som bruges i det frivillige sociale arbejde og 62 procent hargennem nuværende eller tidligere beskæftigelse erhvervetsig kompetencer eller viden, som de har taget med sig i deresfrivillige sociale arbejde. Desuden har 34 procent erfaringereller kompetencer fra andet frivilligt arbejde, som bruges ideres nuværende frivillige sociale arbejde.Samlet viser undersøgelserne således, at mange frivillige pådet sociale område lægger deres frivillige engagement dér,hvor de har beskæftigelsesmæssige erfaringer og/eller andrekompetencer.I forhold til

tidsforbruget

i det frivillige sociale arbejde bru-ges her flere timer end det er tilfældet for frivillige engageretpå andre områder. Det gælder for både kvinder og mænd,men specielt for mænd, som ellers er underrepræsenteret idet frivillige sociale arbejde.Undersøgelsen viser også, at det er den gruppe, som ude-lukkende er frivillig på det sociale område, der bruger flesttimer og er med til at trække hele gennemsnittet op. En for-holdsvis stor del af denne gruppe bruger mere end 15 timerom ugen på det frivillige sociale område.Hvorfor frivillige på det sociale område bruger relativt fleretimer end andre frivillige, er der ikke et entydigt svar på iundersøgelsen – det kan skyldes karakteren af opgaven, atde (ofte) har med udsatte grupper at gøre og i høj grad kan

se, at de er med til at gøre en forskel – som er dét flest frivil-lige er motiveret af.Trods de mange timer er langt hovedparten af de frivillige(80 %) godt tilfredse med den tid, de bruger på deres frivilligesociale arbejde. Under hver tiende (8 %) giver udtryk for, atde gerne ville bruge mindre tid, mens 12 procent gerne villebruge mere tid på deres frivillige sociale arbejde.Halvdelen af de frivillige på det sociale område har været fri-villige i mere end 5 år, og som andre undersøgelser også harvist, forsætter mange frivillige således med at være frivillige,når de først er begyndt.Overordnet set er frivillige på det sociale område megetengagerede og kompetente. Et skøn på den samlede indsats

tabel 16.Frivilliges skøn over antal timer på frivilligt socialt arbejde

antal / procentmere end 15 timer om ugen

total9%210

10-14 timer om ugen

10%213

5-9 timer om ugen

22%490

3-4 timer om ugen

25%555

tabel 15.Frivilliges særlige viden eller specifikke faglige kompetencer,som anvendes i det frivillige sociale arbejde (flere kryds)

1-2 timer om ugen

20%436

2-3 timer om måneden

10%226

antal / procentfra uddannelse

ja60%1330

nej37%83335%77860%133444%2945

vedikke3%703%716%1294%270

total100%2233100%2233100%2233100%6699

1 time om måneden

1%30

1-5 timer halvårligt

2%37

fra nuværendeeller tidligerebeskæfigelsefra tidligere frivil-ligt arbejdetotal

62%138434%77052%3484

mindre

1%12

ved ikke/ønsker ikke at svare

1%24

total

100%2233

Sammenfatning

ifølge undersøgelsen er, at de cirka 600.000 danskere, somvar engageret i frivilligt socialt arbejde i 2012, brugte om-kring 140.000.000 timer på frivilligt arbejde – heraf er mereend 100.000.000 timer udført på det sociale område. Detsvarer til over 50.000 fuldtidsstillinger i hele 2012.Det skal dog understreges, at tallet er forbundet med nogen

usikkerhed. Dels er der målt på intervalniveau, dels skulle dedeltagere, som er frivillige på flere områder, give et skøn overderes tidsfordeling på de forskellige områder.

motiver og anleDningerNår man i første omgang bliver frivillig på det sociale om-råde (anledning), er det ofte af interesse for en bestemt sageller aktivitet – men også på grund af egen situation ellerfordi man vil være med til at gøre en forskel. Det sker ogsåofte ved, at de direkte eller indirekte bliver spurgt - entenbliver de valgt ind (typisk i bestyrelser eller andet) og/ellerde bliver personligt opfordret til at engagere sig (48 %).Der er også en stor del (33 %) af de frivillige på det socialeområde, som i første omgang blev engageret for at væremed i et socialt fællesskab. Dette gælder især de unge og deældre.Hvis man så ser på, hvorfor de frivillige ”stadig” er frivilligeog hvad der har betydning for deres motivation, er det nogleaf de samme faktorer, som fik dem engageret i det frivilligearbejde i første omgang – det peger på at deres forventnin-ger blev indfriet!

tabel 17.Frivilliges vurdering af tid anvendt på frivilligt socialt arbejde

antal / procentjeg vil gerne bruge mindre tid på mitfrivillige sociale arbejdejeg bruger en passende mængde tid påmit frivillige sociale arbejdejeg vil gerne bruge mere tid på mit frivi-lige sociale arbejdetotal

total8%17880%177612%279100%2233

tabel 18.Frivilliges motivationer for at engagere sig i frivilligt socialtarbejde efter betydningantal / procentat du er med til athjælpe andre og gøreen forskel?at du indgår i etsocialt fællesskab/netværk?at du lærer mereom det samfund dulever i?at det styrker dit cvog jobmuligheder?at det er med til atgive dig en personligudvikling?at det hjælper min„dårlige samvittig-hed“?totalstorbetydning81%181937%81828%6218%17533%7342%4031%4207nogenbetydning13%28331%69628%6369%19226%5704%8718%2464betydning5%10422%49126%5708%18021%4708%16915%1984lillebetydning1%157%15511%25415%32410%22814%31610%1292ingenbetydning0%43%564%9234%7596%14547%103916%2095ikke relevant/ved ikke0%81%173%6027%6034%8626%58210%1356total100%2233100%2233100%2233100%2233100%2233100%2233100%13398

Sammenfatning

et barn i Afrikahar ikke råd tilJeg, men jeg hardde regnskoveneller repar timer omtil at undvære etråder,e unge menneskugen til at hjælpet er min mådehar det svært. Dderharstra til dem, derat give noget ekbrug for det.

nde mennesker og såMan møder mange spænden viden og erfaringsyntes jeg, at det er rart, at dedig til dels kan bru-jeg har fået gennem livet, statidspensionist. Detges, selvom jeg er blevet førrk, som jeg mistedegiver mig også et socialt netvæsamtidig med mit arbejde.

Det som motiverer frivillige i det sociale arbejde mest, er atde er med til at gøre en forskel – 81 procent siger, at det harstor betydning og 13 procent, at det har nogen betydning.Samlet er det klart det, som deltagerne i undersøgelsenfremhæver som det mest motiverende og betydende for, atde engagerer sig i frivilligt socialt arbejde.En anden faktor, som også har betydning for frivilliges enga-gement, er at man lærer mere om det samfund, man lever iog at det giver en personlig udvikling at deltage i det frivil-lige sociale arbejde. Dette kan tolkes som en ”modreaktion”på den tendens, at man i vores samfund i højere grad endtidligere omgås mennesker, som ligner én selv i forhold tiluddannelse, arbejde m.m.Et forhold, som omvendt ikke tillægges den samme storebetydning er muligheden for, at det styrker ens CV og jobmu-ligheder. Dette hænger naturligt sammen med, hvor man er ilivet – og ikke overraskende er det mest de unge, som tillæg-ger det betydning.Motivationen til at deltage i det frivillige arbejde kan værenøglen til rekruttering af nye frivillige for organisationerneog i høj grad til at fastholde frivillige. Dét at gøre en forskeler som beskrevet meget betydningsfuldt for den enkelte fri-

villige. Derfor gælder det i høj grad om, at den enkelte frivil-lige bliver tildelt de opgaver, som giver mest mening.Som skrevet tidligere har mange af de frivillige kompetencerfra deres arbejde og andre områder, men samtidig har detbetydning, at den enkelte frivillige bliver ”klædt på” til atgøre en forskel på deres frivillige område. Undersøgelsen pe-ger på, at for en stor dels vedkommende bliver de det også.Således har 68 procent svaret, at de har modtaget introduk-tionskurser, efteruddannelse (49 %) eller anden supervision(56 %) i forbindelse med deres frivillige sociale arbejde.Ud over det har mange som sagt også erfaringer med indi det frivillige område: Mange har arbejdet inden for detsociale område (33 %), sundhedsområdet (28 %) eller un-dervisningsområdet (29 %). Samlet peger det på, at mangefrivillige derved enten vælger områder, hvor de kan brugederes kompetencer på en hensigtsmæssig måde og/eller vedat de tilegner sig kompetencer i forbindelse med deres frivil-lige engagement, så de dermed kan være med til at gøre enendnu større forskel.

Sammenfatning

opgaver på Det frivilligesociale områDeI forlængelse af motivation til det frivillige sociale engage-ment er der i undersøgelsen set på, hvilke opgaver de frivilligevaretager. Her viser det sig, at de fleste frivillige på det socialeområde – knap halvdelen (42 %) – i 2012 har været engagereti udvalgs-, bestyrelses- og rådsarbejde. 27 procent har væretmed til at skaffe midler gennem ansøgninger, indsamlinger,salg o.l. Lidt færre (26 %) har været involveret i personligomsorg og eller har været kontaktperson – samme antal harudført sekretariatsarbejde og administrativt arbejde.Hvis man sammenligner det frivillige sociale arbejde medandet frivilligt arbejde, ser man, at opgaver som personlig om-sorg, rådgivning og kontaktperson ikke overraskende oftereforekommer på det frivillige sociale område. Samtidig er lidtfærre engageret i udvalgs-, bestyrelses- og rådsarbejde på detfrivillige sociale område. Derimod har 27 ud af 100 frivilligeværet med til at skaffe midler på det sociale område, hvor deter omkring 5 ud af 100 frivillige på de andre frivillige områder.Med hensyn til fordelingen af arbejdsopgaver på det frivilligesociale område er det bestyrelsesarbejde, sekretariatsarbejde og

andet praktisk arbejde, som fylder i de frivilliges arbejdsopgaver,mens personlig omsorg, dét at være kontaktperson, yde rådgiv-ning, retshjælp og nødhjælp eller udføre vagttjenester fylder enlangt mindre andel af arbejdsopgaverne. Disse tal kan tyde på, atadministration bredt fortolket fylder mere i forhold til de merebrugerorienterede opgaver på det frivillige sociale område.Denne opgavefordeling kan være uhensigtsmæssig set i lysetaf, hvad der fastholder og dermed motiverer den enkelte frivil-lige – nemlig det at gøre en forskel. De nødvendige administra-tive, råds- og bestyrelsesopgaver opleves måske ikke umiddel-bart som opgaver, der gør en direkte forskel på samme måde,som personlig omsorg og pleje kan gøre det. Samtidig kandet også være en udfordring i et rekrutteringsøjemed, sombeskrevet i kapitel 2 – altså at foreningerne oplever, at netoprekruttering af faste frivillige (som typisk sidder med disseopgaver) og frivillige til bestyrelsen, er sværere end at rekrut-tere frivillige til opgaver, som mere direkte har at gøre medbrugerne/målgruppen.Selv om både foreninger og frivillige nævner disse udfordringer,overvejer ”kun” 8 procent af de frivillige at stoppe med det frivil-lige sociale arbejde – de flest på grund af en fremskreden alder.

tabel 19.Frivilliges opgaver inden for det frivillige sociale område

flere krydsvægt: køn, alder, område og parti - 7871 resp.Udvalgs-bestyrelsesarbejde og rådsarbejdebloddonorsekretariatsarbejde og administrativt arbejde (fx e-mail korrespondance, telefonpasning, vedligeholdehjemmeside, bogføring, registrering af medlemmer/frivillige o.l.)andet praktisk arbejde (fx rengøring, kridte baner, indkøb, køkken- eller caféarbejde, vedligeholdelse, kørsel o.l.)oplysning og informationsvirksomhedpolitisk arbejde eller kampagneaktivitetUddannelse, træner, undervisning, holdleder, instruktørrådgivning, retshjælppersonlig omsorg, kontaktpersonskaffe midler ved ansøgninger, penge- og tøjindsamlinger, salg i genbrugsbutikker, basarer o.l.hjemmeværnet, vagttjeneste (brandslukning, redningsaktioner o.l.)andetved ikkesvar i alttotal

n44914628025123714921496279288248952.5061.079

%42%13%26%23%22%14%20%9%26%27%2%8%0%232%100%

Sammenfatning

4De frivillige socialeorganisationer ogforeningerDe frivillige sociale organisatio-ner og foreninger har samlet setfået flere ressourcer. økonomiskser det ud til, at der er kommetlidt flere midler til foreningerneblandt andet fra statslige puljer,og menneskeligt set er der flereansatte og flere frivillige – samti-dig er der kommet markant flerebrugere. foreningerne har man-ge samarbejdspartnere både in-den for eget område og på tværsaf frivilligsektoren, men isærsamarbejdet med kommunernehar bredt sig.

Sammenfatning

foreningsprofiler289 frivillige sociale organisationer og foreninger5har delta-get i undersøgelsen til Frivilligrapport 2012. Tre ud af fire erlandsdækkende foreninger eller lokalafdelinger heraf, mensde resterende er foreninger, der har et lokalt eller regionaltsigte6. Langt de fleste er juridisk set organiseret som en for-ening, men i undersøgelsen indgår også selvejende institu-tioner og fonde. Foreningerne dækker bredt aldersmæssigt– fra de nyoprettede til de helt gamle – dog er den størstegruppe oprettet omkring 1990’erne.Foreningerne i undersøgelsen har tilsammen godt 157.000frivillige. Det frivillige sociale arbejde finder langt overvejen-de sted i Danmark (80 %), men en mindre del har også aktivi-teter i udlandet. Opgaverne spænder bredt fra oplysnings-og rådgivningsarbejde, etablering af selvhjælpsgrupper ogpolitisk interessevaretagelse til lektiehjælp, fondsuddelingog diverse kulturelle aktiviteter. Aktiviteterne retter sig modmennesker, der er ramt af sygdomme eller andre lidelserog udsatte og sårbare grupper i samfundet. Tabellerne bagforeningsprofilerne findes i bilagsmaterialet.Selv om foreningsundersøgelsen i Frivilligrapport 2012 ikkeer en repræsentativ undersøgelse, giver den alligevel et godtsammenligningsgrundlag med Årsrapport 2010, da forenings-profilerne for de to undersøgelser ligner hinanden. Samtidigrepræsenterer foreningerne 157.000 frivillige, dvs. godt enfjerdedel af alle frivillige på det sociale område.

I 2012 er der flere foreninger, der mener, at deres primærehovedsigte er at være serviceyder, dvs. at tilbyde sundheds-ydelser, rådgivning eller generelt at levere socialt hjælpear-bejde. Konkret var en fjerdedel af foreningerne (25 %) i 2010af den holdning, og mere end en tredjedel i 2012 (36 %). Hvorkategorien i 2010 var den ”næstmindste”, er den i 2012 rykketop som den største, og umiddelbart ser det ud til, at det erblandt lokalforeningerne og de andre lokale og regionaleforeninger, at stigningen findes. Dette skift ligger godt itråd med den lokale praksis og kommunerne, der oplever etstørre samarbejde med foreningslivet (se kapitel 5).Mellem 2010 og 2012 er der inden for de tre andre kategoriersket så små forskydninger, at der mest er tale om en statusquo, men overordnet set fortæller tabellen, at de socialeforeninger repræsenterer en bred vifte af formål og roller.

hoveDsigteEn måde at beskrive en forenings formål på kan være gen-nem spørgsmål om, hvordan foreningerne umiddelbart serderes rolle, og både i 2010 og 2012 har vi har spurgt ind til fireforskellige roller: Serviceyder, fortaler, aktivitetsforening oglokalsamfundsplatform.7I spørgeskemaet kunne forenin-gerne sætte kryds ved ét af de fire hovedsigter, men i praksisvil der ofte være tale om flere overlappende sigter.

tabel 20.Foreningernes hovedsigte i 2010 og 2012. I procent

2010at være serviceyder (fx at leveresocialt hjælpearbejde, sundheds-ydelser, rådgivning)at være fortalere (fx gøre opmærk-som på og varetage bestemtegruppers interesser)at organisere aktiviteter for egnemedlemmer/brugereat være platform for dannelse,demokrati og et levende lokalsam-fundandettotal (%)antal25

201236

297

288

5 For nemhedens skyld vil vi fremover blot benævne de frivillige socialeorganisationer og foreninger som ’foreninger’.6 Inspiration til kategorierne blev hentet fra danske frivillighedsforskere. Seblandt andet Frivillighedsundersøgelsen fra 2006: Boje, Fridberg og Ibsen:”Den frivillige sektor i Danmark – omfang og betydning”. Socialforsknings-instituttet, København. Rapport 06:19 side 87.7 Kategorien ’Andet’ i 2010 dækker en bred vifte af formål, hvoraf mange eroverlappende med de fire svarmuligheder.

147100288

-100275

Sammenfatning

inDtægter – hvor store oghvorfra?Overordnet set indikerer Frivilligrapport 2012, at der er kom-met flere midler til foreningerne i undersøgelsen, ligesomdet offentlige spiller en væsentlig rolle i finansieringen afdet frivillige sociale arbejde. Nedenfor ser vi nærmere påforeningernes indtægtskilder og ændringer heri.I tabel 21 kan vi se, at i 2012 havde den største andel afforeningerne indtægter på mellem 1 og 5 millioner kroner.Det samme var også tilfældet i 2010. Endvidere er andelen,der har indtægter mellem ½ og 5 millioner steget fra godt enfemtedel til næsten en tredjedel i løbet af de to år.Jo højere op i indtægtsniveauet man kommer, des højere er(den positive) ændring i andelen af foreninger. Det er isærpå indkomsten mellem ½ og 1 million kroner, at den størsteforskydning er sket, men også indkomster mellem 1 og 5 mil-lioner og over 10 millioner, er der en større andel af forenin-ger der har i 2012 end 2010.De positive forskydninger i indtægterne, og at der er færreforeninger i den lave indkomstende og flere i den høje kanindikere, at der er kommet flere midler til frivilligsektoren– eller i hvert fald til foreningerne i undersøgelsen. For delandsdækkende foreninger gælder, at hvor den største andeli 2010 havde mellem 1 og 5 millioner kroner i indtægter, harden største andel i 2012 en indkomst over 10 millioner kro-ner, svarende til 22 procent.

Indtægterne kommer fra mange forskellige kilder, og enrelativ stor andel kommer fra det offentlige – det kan væregennem driftsaftaler med kommuner, § 18 midler, Tips-ogLotto puljerne, PUF-puljen m.fl.I 2010 fik 51 procent af de foreninger, der deltog i undersø-gelsen, over halvdelen af deres midler fra det offentlige og35 procent fik mere end tre-fjerdedele. I 2012-undersøgelsenangiver 58 procent af foreningerne, at over halvdelen afindtægterne kommer fra det offentlige, mens 44 procent harmere end tre-fjerdedele af midlerne herfra. Den offentligestøtte spiller således også i 2012 en stor rolle for finansie-ringsmulighederne i det frivillige sociale arbejde.Hvor indtægterne i 2012 mere specifikt kommer fra, og hvor-ledes de har ændret sig, er præsenteret i tabel 22.Der tegner sig en lille stigning i andelen af foreninger, derhar indtægter fra private fonde og statslige puljer, men ellerser det generelle billede i 2012 i forhold til 2010 en status quoinden for de forskellige indtægtskilder.De offentlige indtægter er som nævnt væsentlige for mangeforeninger. Den indtægtskilde de fleste foreninger i 2012således har angivet, er statslige puljer så som PUF-puljen,Tips- og Lottopuljerne mv. Konkret er det 66 procent, og forover halvdelen af disse foreninger ligger indtægterne påsamme niveau som året før, men for cirka hver femte, er dertale om en indtægtsfremgang. Også kommunale tilskud ervæsentlige indtægtskilder, som godt halvdelen af forenin-gerne angiver – samme andel som i 2010.Medlemskontingenter og lignende er i 2012, som det var til-fældet 2010, også en væsentlig indtægtskilde – angivet af 64procent af foreningerne. Indtægter fra foreningernes egnearrangementer eller aktiviteter og fra diverse salg ligger påsamme niveau som 2010 og er en indtægtskilde, som godthalvdelen af foreningerne har.Private fonde er blevet en mere betydningsfuld indtægts-kilde, og siden 2010 er der sket en stigning i andelen afforeninger, der har indtægter herfra, så det nu drejer sig omnæsten halvdelen (49 %). Flere foreninger har tillige opleveten stigning end et uændret eller faldende indtægtsniveau.Støtte fra private virksomheder og EU har ikke ændret sig fra2010 til 2012 – stort set samme andel har indtægter herfra.

tabel 21.Foreningernes samlede indtægter i 2010 og 2012kroner0 – 10.000.10.001 – 50.00050.001 – 100.000100.001 – 500.000500.001 – 1.000.0001.000.001 – 5.000.0005.000.001 – 10.000.000over 10.000.000ved ikketotal (%)antal (n)2010(%)1113616418711131002792012(%)9851711217148100273ændring(%-point)¶2¶5¶1+1+7+30+3---

Sammenfatning

tabel 22.Foreningers indtægter på områder inden for det seneste år(2012). Flere kryds. I procent. Svar fra 261 foreninger

ja, stigende ift.året førmedlemskontingent mv.indtægter fra arrangementer, aktiviteter, salg mv.kommunale tilskud (§ 18 mv.)regionale tilskudtilskud fra hovedforeninggaver, arv og indsamlingertilskud fra statslige puljer (pUf, tips og lotto mv.)støtte fra private virksomhederstøtte fra private fonde mv.tilskud fra eUrenter, udleje af lokale, reklameindtægter19121103101492025

ja, menfaldende ift.året før1113803111661209

ja, det sammesom året før3427347817361617211

nej, ingenindtægt3342408579552762449067

Sammenfatning

persongalleriet iforeningernePersongalleriet i foreningerne tæller i Frivilligrapport 2012foreningernes frivillige, medlemmer, ansatte og brugere –præcis som i Årsrapport 2010. Overordnet set indikerer resul-taterne fra både 2010 og 2012, at der er kommet flere men-neskelige ressourcer i foreningerne. Vi ved dog ikke præcist,hvor mange der er tale om, men der er tale om en stigning,især i brugere og frivillige.Samme billede viser sig også, når foreningerne bliver spurgttil ændringer inden for de forskellige grupper, dvs. om dehar ’flere’, ’færre’ eller ’det samme’ antal frivillige, ansatte,

brugere og medlemmer. Inden for alle grupper er der flereforeninger, der oplever en stigning end et fald.I afsnittene nedenfor ser vi lidt nærmere på de forskelligegrupper.

frivilligeDe frivillige sociale foreninger, der deltager i Frivilligrapport2012, har tilsammen 157.881 frivillige.89Variationen i antallet er stort og svinger fra 2 til 40.000 frivil-lige, dog har langt hovedparten (90 %) mindre end 1000 frivil-lige. De foreninger, der indgik i 2010-undersøgelsen, havdetilsammen 132.200 frivillige.

tabel 23.Ændringer i persongalleriet det seneste år. Andel foreninger iprocent. Svar fra 247 foreninger

flerefrivilligemedlemmerbrugereordinært ansatteansatte på særlige vilkårtotal363845141028

færre11166728

Det samme493031443438

har ingen/ved ikke41619365326

total100100100100100100

tabel 24.Foreningernes vurdering af ændringer i rekruttering og fastholdelse af frivillige.Andel foreninger i procent.Svar fra 253 foreninger

lettereat få nye frivillige (faste)at få nye frivillige til enkelt opgaverat få frivillige til bestyrelsenat fastholde de frivillige foreningen hartotal17256914

sværere2717341724

Det samme4845526953

ved ikke/ikkerelevant813859

total100100100100100

9 For at være sikker på, at der ikke er overlap i svarerne fra de landsdækkendeorganisationer og deres lokalafdelinger, dækker dette tal ikke lokalafdelin-gers frivillige.

Sammenfatning

Vi har spurgt foreningerne, om det igennem det seneste år erblevet lettere eller sværere at rekruttere og fastholde frivil-lige i forskellige slags opgaver. Svarerne for 2012 er præsen-teret i tabel 24.Omkring halvdelen af foreningerne mener ikke, at det at re-kruttere frivillige til faste opgaver, til enkeltopgaver eller tilbestyrelsen har ændret sig de seneste år. Ser man på det ind-byrdes forhold mellem ”lettere” og ”sværere”, er det letterefor foreningerne at rekruttere frivillige til enkeltopgaver, ogsværere at rekruttere til faste opgaver.Foreningernes svar i 2012 er stort set identiske med de svar,foreningerne i 2010-undersøgelsen gav. Det er således stadigsværest at rekruttere frivillige til bestyrelsen og lettest atfinde frivillige til enkeltopgaver. Det bestyrker, at den ten-dens vi så i 2010, nu er blevet endnu tydeligere.

Dette kan tillægges flere betydninger, men en tendens i deleaf foreningslivet er, at det lægger sig op ad den kultur ogde ledelsesprincipper, der anvendes på det ordinære ar-bejdsmarked, med kontrakter, ansættelsessamtaler, kompe-tence- og udviklingsplaner osv. Omvendt kan det også væreet udtryk for, at foreningerne på bedst mulige vis ønsker atstøtte de frivillige i at gøre den forskel, som mange netopfremhæver som det afgørende motiv for at blive frivillige,som vi så i kapitel 2 og 3.

tabel 25.Andel foreninger med læringstilbud i 2010 og 2012(flere kryds). I procent

2010netværkfrivilligudviklingssamtalergruppeudviklingssamtaleropfølgningssamtalervidensdeling når nogle har væretpå kursus mv.følordning/sidemandsoplæring6114132740377454919420

201263291633404373549114456

rammer og læringstilbUDDe strategier og tanker, der ligger bag en forenings rekrut-teringsarbejde, er ofte formuleret i en frivillighedspolitik. I2010 havde 30 procent af foreningerne en frivillighedspolitik,og i 2012 er det 39 procent.”Vi oplever, at hvis man skaber rammerne, så den enkeltefrivilliges ønsker for udvikling, oplevelser, udfordringer, ud-dannelse, socialt samvær mv. kan imødekommes – så opstårder en større tilfredshed blandt de frivillige. Dette giver enhøjere grad af fastholdelse og er ligeledes fordrende for re-kruttering. Kort sagt – giv dine frivillige en god oplevelse… ogdu kan være sikker på at de vil tale din sag blandt venner ogfamilie, og derved øge interessen for at blive frivillig i netopdin organisation”.Frivillige understøttes også gennem tiltag, der på forskelligvis kan være med til at kvalificere og udvikle det frivilligesociale arbejde. I 2012 har 67 procent af de deltagende for-eninger tiltag for kompetenceudvikling og kvalificering (61 %i 2010), og i tabel 25 præsenteres de forskellige former.Kurser, erfaringsudveksling og netværk er de lærings- ogkompetenceudviklingstilbud, flest organisationer angiver i2012. Overordnet set er andelene af foreninger inden for deforskellige kategorier de samme i henholdsvis 2010 og 2012,men i 2012 er der næsten dobbelt så mange foreninger, derangiver frivilligudviklingssamtaler91010som i 2010.

erfaringsudvekslingfrivilligtræfkurserandettotal

At hjælpe andre og se denglæde man bringer. Efter envellykket hjerteoperation athjælpe i Hjerteforeningen såjeg kan give lidt tilbage formit nye liv.

10 Pendant til medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

Sammenfatning

meDlemmer82 procent af de frivillige sociale organisationer og forenin-ger, der deltog i 2012 undersøgelsen, har medlemmer101111.Deter samme andel som i 2010. Den største andel har mellem100 og 300 medlemmer, hvilket angives af en fjerdedel. Deresterende andele fordeler sig som vist i tabel 26.Fordelingen af medlemmer inden for de forskellige katego-rier i 2012 ligner fordelingen i 2010.

er dog ikke alle, der registrerer og tæller, hvor mange der be-nytter sig af deres tilbud, dvs. hvor mange brugere de har,1 212men blandt de 102 foreninger, der i 2012-undersøgelsenopgav antallet af brugere, er der tilsammen 514.196 brugere.I 2010 opgav 86 foreninger antallet af brugere til 332.004.

foreningernes samarbejDs-partnereHvor de foregående afsnit mest har set på foreningernesinterne forhold, vender vi nu blikket udad mod foreninger-nes eksterne relationer og samarbejdspartnere. Som detogså var tilfældet i 2010, har foreningerne en bred vifte afsamarbejdspartnere, og generelt tegner der sig et billede af,at flere i dag samarbejder end for to år siden.Kigger vi nærmere på, hvem der samarbejdes med, som detpræsenteres i tabel 27, er det oftest andre frivillige socialeforeninger, men der samarbejdes også på tværs af frivillig-hedssektoren - her er det især kultur- og fritidsforeninger,idrætsforeninger samt bolig- og lokalsamfundsforeninger,der samarbejdes med. I 2010 var andelen af foreninger meddisse samarbejdspartnere, dvs. både inden for og uden for desociale foreninger, cirka ti procentpoint lavere.

ansatteKnap to ud af tre organisationer (62 %) i Frivilligrapport 2012har lønnede ansatte. I 2010-undersøgelsen var det godt fireud af ti (45 %).Ansatte kan være på enten fuldtid eller deltid, og blandt deforeninger, der har opgivet antallet af ansatte, er der tilsam-men 6300 lønnede fuldtidsmedarbejdere og 2076 lønnededeltidsmedarbejdere. Der er dog stor variation i antallet afansatte – fra 0,8 deltidsmedarbejder til 2200 fuldtidsmedar-bejdere.Tidligere undersøgelser har vist, at en stor del af den løn-nede arbejdskraft i den frivillige sociale sektor findes blandtde selvejende institutioner, og derfor har vi set nærmerepå, hvor de ansatte befinder sig inden for de tre ”gængse”organisationsformer: foreninger, selvejende institutionerog fonde. Selv om der er få selvejende institutioner og fondemed i denne undersøgelse, tegner de sig markant for en stordel af de lønnede ansatte. Hvor foreningerne i gennemsnithar 33 ansatte, har de selvejende institutioner 196 ansatteog fondene 221 ansatte. Det er også en fond, der har 2200ansatte.Ud over medarbejdere på ordinære vilkår ansætter de frivil-lige sociale organisationer medarbejdere på særlige vilkår såsom fleksjob, løntilskud, arbejdsprøvning mv. Næsten halv-delen af foreningerne (45 %) havde i 2012 ansatte på særligevilkår – i 2010 var andelen 37 procent. Det er overvejendeforeninger, der i forvejen har ansatte på ordinære vilkår, somogså har ansatte på særlige vilkår. De 110 foreninger, dersåledes har opgivet antallet, har tilsammen 1.158 ansatte. I2010 opgav 78 foreninger antallet af ansatte på særlige vilkårtil 605, så der er tale om en klar stigning fra 2010 til 2012.

tabel 26.Antal medlemmer i 2010 og 2012. Andel foreninger i procent

20101 - 50 medlemmer51 - 100 medlemmer101 - 300 medlemmer301 - 600 medlemmer601 - 1.000 medlemmer1.001 - 5.000 medlemmer5.001 - 10.000 medlemmerover 10.000 medlemmertotal (%)antal (n)1611211481578100219

20121812251381356100206

brUgereEn væsentlig stigning finder vi også i antallet af brugere. Det12 Hvor det i 2012 var 53 procent, der registrerede antal brugere, var det 41procent i 2010.

11 Svar fra 253 organisationer

Sammenfatning

Godt fire ud af ti foreninger samarbejdede i 2012 med privatevirksomheder. I 2010 blev foreningerne spurgt nærmere indtil netop dette samarbejdsforhold, og blandt de foreninger,der ikke havde et samarbejde med virksomheder, ønskede entredjedel at få det fremover. Måske er det lykkedes, i hvertfald er der i dag en større andel af foreningerne, der har etsamarbejde med de private virksomheder end tidligere.

Når foreningerne skal beskrive de største styrker ved sam-arbejdet med kommuner, er det i høj grad synergien, detkomplementære og den helhedsorienterede indsats formålgruppen, der fremhæves.”At vi skaber social merværdi for borgerne, bidrager til styr-kelse af civilsamfundet og at vi gennem gensidig henvisningkan give borgerne endnu bedre hjælpetilbud og rådgivning”.”Samarbejdet er en stor styrke. Når kommunen vil noget, erdet en supertanker. Det udvider vores netværk, ressourcer ogviden. Det giver større synlighed for os og borgerne”.Udfordringerne peger i højere grad mod de bagvedliggendestrukturer og kulturer. En gennemgående udfordring er dekommunale arbejdsgange og logikker, der synes svært for-enelig med de frivilliges:”Deres institutionstænkning, regelrytteri og begrænsninger iforståelsen for hvad frivillighed er…””De er myndighed for en lang række basale velfærdsordninger,som er under konstant forandring i disse år. Dette udgør den heltafgørende forskel i tilgangen mellem os og kommunerne. Og alt –alt – handler om økonomi. Ikke længere om værdier og indhold…”Andre udfordringer, der beskrives af flere foreninger, har påsin vis et positivt afsæt, nemlig at kommunerne vil det frivil-lige rigtig meget – men at de i deres iver, kører for stærkt ogbliver for styrende:

kommUnen som samarbejDspartnerI Frivilligrapport 2012 har vi spurgt nærmere ind til samar-bejdet med kommunerne – dvs. de mange forskellige forvalt-ninger og institutioner, der findes herindenfor. Kommunener en samarbejdspartner, der angives af 141 af foreningerne,svarende til 58 procent. De mest udbredte samarbejdsaktivi-teter er vidensdeling/løbende dialog og gensidige henvisnin-ger, som henholdsvis 60 og 58 procent af foreningerne har.Der er ikke tidligere spurgt ind til, hvilken type samarbejdeforeningerne har med kommunerne, men kommunerne erogså stillet samme spørgsmål – og her er der god overens-stemmelse i svarene (se kapitel 5).Et forhold, som kommuner og foreninger også er enige om,er at der samarbejdes mere. 62 procent af foreningerneangiver, at samarbejdet har udviklet sig gennem de senesteår i netop den retning. For godt en fjerdedel af foreningerne(27 %) er samarbejdet uændret, mens under hver tiende (8 %)vurderer, at de samarbejder mindre med kommunerne.

tabel 27.Foreningers samarbejdspartnere (flere kryds).Svar fra 244 foreninger

tabel 28.procent

Foreningernes samarbejdsaktiviteter med kommuner(flere kryds)

andre foreninger inden for samme område(dvs. andre sociale foreninger) i Danmarkforeninger inden for andre områder (fx idræts-foreninger, miljøforeninger, boligforeningermv.) i DanmarkUdenlandske foreninger, netværk mv.kommunale forvaltninger/institutioner (fx for-valtninger, plejehjem, skole-/fritidsordninger)regionale forvaltninger/institutioner (fxsygehuse)statslige forvaltninger/institutioner (fx folke-kirke, gymnasier, universiteter)private virksomhedertotal

7535gensidige henvisningerfælles arrangementer375826394144vidensdeling og løbende dialogfælles projekterbidrag til den kommunale politikudviklingopgavebaserede partnerskaberDriftsoverenskomsterandretotalprocent584560433638259315

Sammenfatning

”At de har ressourcerne til at udvikle tilbud hurtigere endden frivillige verden kan nå at følge med – hvilket kræverstor ledelsesmæssig fokus på begge sider, så man undgårdesillusionerede fagpersoner og ditto frivillige”.”At sætte hælene i, når kommunen kører for hurtigt frem el-ler har urealistiske forventninger til den frivillige indsats”.

At man sammen kan skabe etsted for folk i lokalsamfundet,hvor vi kan skabe et sted, hvorder er plads og rummelighedfor alle. Og at man får glædenfra brugerne som løn.

værDier og virkningerI Årsrapport 2010 så vi nærmere på, hvordan foreningernearbejder med at dokumentere, evaluere eller reflektere overderes frivillige sociale arbejde. Den overordnede intentionvar at komme tættere på en afdækning af, hvilken værdi –eller virkning/effekt – det frivillige sociale arbejde har. Ogsåi 2012 har dette fokus høj aktualitet, da viden om effektefterspørges på hele det sociale felt, og dokumentationskravstadig og i stigende omfang følger med mange puljer ogfonde.Frivilligrapport 2012 giver ikke svaret på, om det frivilligesociale arbejde ”virker”, men vi har igen set på foreningerneseget dokumentationsarbejde.”Vi forsøger efter bedste evne at indarbejde evaluering somet fast element i alle aktiviteter, både centralt og lokalt.Derudover ”tvinges” vi jo også til det i de hastigt stigendekrav, der er, hvis vi søger puljemidler mv. Endelig bruger vidokumentation som en fast indarbejdet del af vores interes-sepolitiske arbejde”.En stor del af foreningerne arbejder systematisk med atundersøge og beskrive betydningen af det frivillige socialearbejde. Først og fremmest er foreningerne blevet spurgt,om de konkret arbejder hermed, og i 2012 svarer 45 procentbekræftende herpå. I 2010 var andelen 40 procent. Vi harogså spurgt, hvilken metode eller tilgang foreningerne an-vender, og i boks 1 er de forskellige dokumentationsformeropsummeret.Umiddelbart viser svarene, at foreningerne har tilpasset sigde forventninger, der er i omverdenen til, at man kan doku-mentere sit arbejde, og at det ikke kun sker for andres skyld,men også af egeninteresse. Variationen i tilgangene visertillige, at dokumentationen kan tilvejebringes på mangeforskellige måder.

Sammenfatning

boks 1.DokUmentationsformer anvenDt blanDt De frivillige sociale organisationer ogforeninger

intern/ekstern evaluering. lokalskemaer. tilbagemelding fra besøgstjeneste. registrering.optælling af antal brugere. spørgeskemaundersøgelse. fokusgruppeinterview. internetba-serede analyser. Deskresearch over sammenlignelige undersøgelser. evalueringsskemaer.årsrapporter, statistikker. eU rapporter. optælling af brugere/henvendelser. brugerundersø-gelse. Uddannelsesforløbsstatistikker. artikelskrivning. åbne evalueringer. information ogoplysning gennem hjemmesider. skriftlige referater. socialministeriets rapporteringsskemaer.projektevalueringer. metodeudvikling. forandringsteori. smart-mål. logbog. historiefortæl-ling. medlemsinterviews. årsrapport om § 18. kvantitative og kvalitative analyser. optællingaf aktiviteter. regnskab. resultatmålinger. løbende dialog. fUs samtaler. Dialogmøder. kpi’er.registreringsdatabase. fotos. effekt light med fokus på det narrative. audiovisuel dokumenta-tion. code of conduct. kvalitetssikring. løbende dataindsamling. bikva-analyse. retrospektivanalyse. brugerundersøgelse. kora-analyse. nøgletal. pUf-rapporter. statusrapporter. mundt-lig refleksion. stået i gågaden og oplyst befolkning om vores frivillige arbejde.

Sammenfatning

5kommUnerne ogDe frivillige socialeforeningerkommunerne oplever ligesomforeningerne, at samarbejdetbreder sig, og især er partnerska-ber og det tværsektorielle sam-arbejde under udvikling. kom-munerne tænker ’samskabelse’ iudførslen af sociale velfærdsop-gaver, men organiserer også selvfrivillige – eksempelvis på dekommunale ældreinstitutionereller i andre mere kortvarige lo-kalsamfundsopgaver. at kommu-nerne satser på frivilligheden,kan vi se på medarbejderstaben,som er blevet næsten fordobletde senere år.

Sammenfatning

samarbejDet meD forenin-gerneI dette afsnit ser vi nærmere på kommunernes samarbejdemed foreningerne, vel og mærket det samarbejde, der lig-ger uden for en ren økonomisk tilskudsrelation som fx vedtildeling af § 18 midler mv.78 kommuner har deltaget i Frivilligrapport 2012 undersø-gelsen. Af dem har langt de fleste formaliserede samarbejds-aktiviteter med frivillige sociale foreninger, og størstedelenvurderer, at samarbejdet mellem de to parter er steget indenfor det seneste år. Reelt svarer 60 kommuner (78 %), at desamarbejder mere, mens 11 kommuner (14 %) vurderer, atsamarbejdet er uændret. Én kommune samarbejder mindre.At samarbejdet har bredt sig, kan man også se af samar-bejdsaktiviteterne, som er vist i tabel 29. Fra 2010 til 2012 erder sket en stigning i andelen af kommuner på næsten alleområder, og især fælles projekter, driftsoverenskomster ogvidensudveksling/dialog er aktiviteter, flere og flere kommu-ner samarbejder med foreningerne om.Mest markant er dog andelen af kommuner, der indgår part-nerskaber med frivillige sociale foreninger – her er andelenaf kommuner næsten fordoblet, fra 24 procent i 2010 til 45procent i 2012. Det tyder på, at den megen tale om og inte-

resse for partnerskabet som en særegen samarbejdsform erbegyndt at slå igennem i praksis.Mens samarbejdet er steget, er tilfredsheden tilsyneladendestagneret en smule. Overordnet set er næsten alle dogtilfredse, men ser vi på de særdeles tilfredse, er andelen herhalveret fra 2010 til 2012 – fra 43 procent til 22 procent. Derer dog flere kommuner i 2012, der er ’overvejende tilfreds’med samarbejdet end i 2010, mens andelen af kommunerne,der hverken mener, at samarbejdet er godt eller dårligt, eruændret – og udtrykkes af meget få.En mulig forklaring på denne mere moderede tilfredshedmed samarbejdet kan være, at et øget samarbejde også førertil potentielt flere faldgruber eller uoverensstemmelser. Jomere der samarbejdes om, des mere er der at være uenigom. Tillige er partnerskaber og andre mere formaliseredeog større samarbejdsopgaver – som vi netop så var i vækst –mere omfattende og kræver flere kompromisser.En anden forklaring kan være det forventningspres, derligger på kommunerne i forhold til at levere mere velfærdmed færre ressourcer – et forventningspres, der kanaliseresvidere til ”leverandørerne”.Det kan også være et udtryk for, at der i kommunerne istigende grad er ansat konsulenter, hvis primære opgave erat støtte og udvikle det frivillige sociale arbejde. Den energiog de ressourcer, de kommer med, matcher måske ikke heltforeningers praksis og deres muligheder for at byde ind.

tabel 29.Kommunernes formaliserede samarbejdsaktiviteter med frivil-lige sociale foreninger i 2010 og 2012 (flere kryds). I procent.

2010gensidige henvisningerfælles arrangementervidensudveksling og løbendedialogfælles projekterinddragelse i kommunens poli-tikudviklingopgavebaserede partnerskaberDriftsoverenskomstervi har ingen formaliserede sam-arbejdsaktiviteterandettotal56705841382421-17325

2012626673

tabel 30.Kommunernes tilfredshed med samarbejdet.Andel kommuner i procent

201056404527913382særdeles tilfredsovervejende tilfredshverken/ellerovervejende utilfredssærdeles utilfredsved ikketotal (%)antal4352400110075

20122266410710077

Sammenfatning

I forlængelse af spørgsmålene om samarbejdet og tilfredshe-den, har Frivilligrapport 2012 spurgt ind til, hvilke styrker ogudfordringer kommunerne ser i samarbejdet med forenin-gerne. I forhold til styrker er ’synergi’, ’mangfoldighed’, ’sup-plement’ og ’sammenhængskraft’ gennemgående begreber,der på forskellig vis folder sig ud i beskrivelserne, fx:”Muligheden for at samskabe gennem synergier i samarbej-det mellem offentlig og frivillig… I en lille kommune medmange lokalområder har det meget stor betydning for kom-munen, at alle ”hjørner” er aktive på det organiserede frivil-lighedsområde samt i forhold til det aktive medborgerskab”.”Foreninger kan være et alternativt og supplerende tilbud tildet offentliges tilbud, og foreningerne kan tage over, når de of-fentlige tilbud/aktiviteter stopper. De frivillige initiativer skabersociale relationer, som har værdi for både brugere og frivillige”.I forhold udfordringerne i samarbejdet kan beskrivelsernelidt groft opdeles i to grupper: En gruppe udfordringer hand-ler om at forene to forskellige kulturer eller ”verdener” – omat skabe en gensidig forståelse for, hvad det vil sige at værehenholdsvis en kommunal institution og en forening baseretpå frivillighed:”Manglende forståelse for hinandens udgangspunkter. Defrivillige kan have svært ved at forstå betingelserne for denkommunale opgaveløsning, og vi kan have svært ved athåndtere en gruppe frivillige, som vi ikke bare kan bestemmeover, som man kan i et normalt ansættelsesforhold”.”Der eksisterer stadig fordomme mellem frivillige og kom-munen, som skal afmystificeres. Dilemmaet mellem tillid ogkontrol”.Dette var også udfordringer foreningerne oplevede (sekapitel 4).Den anden gruppe udfordringer hænger ifølge flere udsagnsammen med et dilemma, flere kommuner kan stå i: 1) derskal spares penge og 2) der skal mere frivillighed ind i kom-munen.”… at den kommunale organisation ikke er gearet til at ind-drage frivillige, og at der fra politisk side ikke afsættes midlertil det frivillige samarbejde”.”Det er en udfordring for den kommunale organisation atforstå, at frivillige primært agerer af lyst ikke af pligt og at

man ikke kan pålægge frivillige opgaver – de tager dem, somdet giver mening at tage. Det er en proces at få den kommu-nale organisation til at forstå, at vi alene kan prøve at skabenogle rammer for de frivillige – og så håbe på, at der er nogle,der synes, at mulighederne inden for rammerne er interes-sant nok til at tage de bolde, der måtte ligger dér”.

Det fremtiDige samarbejDeBåde i 2010 og 2012 er kommunerne blevet spurgt om deresmålsætninger i forhold til at styrke samarbejdet med frivilli-ge sociale foreninger. 58 kommuner, svarende til 75 procent,har i 2012-undersøgelsen tilkendegivet, at de har en overord-net målsætning om at styrke og udvikle samarbejdet, og itabel 31 er de forskellige målsætninger præsenteret.Siden 2010 er der især sket en stigning på to områder: 1)Inddragelse af foreningerne i udførslen af sociale opgaverog 2) indgåelse af partnerskaber mellem foreninger, privatevirksomheder og kommunen. Igen ser vi en stigende inte-resse for partnerskaber.Der er også sket en stigning i målsætningerne om strategifor socialt iværksætteri og i samarbejde med ”udenbys”landsdækkende foreninger, men den samlede andel af kom-muner med disse målsætninger er her noget lavere.I forhold til 2010 har færre kommuner i 2012 målsætninger,der handler om at udvikle foreningernes organisatoriskeforankring og inddragelse af foreningerne i kommunens po-litikudvikling. En nedgang kan skyldes, at kommunerne ikkeer optaget af eller ikke ser det som deres opgave at styrkeforeningernes organisatoriske og politiske kapacitet. Mendet kan også skyldes, at kommunen allerede har opfyldt ensådan målsætning. Der er desuden en nedgang i kommuner,der har en målsætning om at overdrage kommunale opgavertil foreninger. Hvad dette er udtryk for, er ikke entydigt, menkan måske hænge sammen med, at flere og flere kommunerhjemtager opgaver fra de selvejende institutioner.Overordnet set indikerer tallene i tabel 31 dog, at kommuner-ne tænker ’samskabelse’ i udførslen af sociale velfærdsopga-ver, det være sig både med foreninger og virksomheder.

frivilligcentreEn særlig lokal samarbejdspartner er frivilligcentre. IfølgeFrivilligcentre og Selvhjælp Danmark er der i dag 61 frivillig-centre. Blandt denne undersøgelses kommuner har lidt overhalvdelen frivilligcentre – 52 procent, svarende til 40 kommu-

Sammenfatning

ner, og dertil kommer 6 kommuner, hvor der er ved at bliveetableret et frivilligcenter.Hvilken relation kommunerne har til frivilligcentrene ergengivet i tabel 32.Samlet set er andelen af kommuner, der samarbejder medde lokale frivilligcentre og benytter sig af deres tilbud ste-get. Fra 2010 til 2012 er der således flere kommuner, derigangsætter aktiviteter sammen med frivilligcentret ellerbeder om dette. Flere kommuner henviser samtidig borgeretil frivilligcentret, og et stigende antal kommuner bruger

frivilligcentret til at hverve frivillige til kommunens institu-tioner. Undersøgelsen giver dog ikke et entydigt svar på, omfremgangen skyldes en tilvækst af frivilligcentre eller omder reelt er tale om et øget samarbejde. Men da samarbejdetmellem kommuner og foreninger generelt er steget, er detmeget sandsynligt, at det også er tilfældet med hensyn tilfrivilligcentrene.Der er sket en nedgang i andelen af kommuner, der er repræ-senteret i frivilligcentrenes bestyrelse fra 23 procent i 2010til 18 procent i 2012. Nedgangen kan hænge sammen medden ændring, der indtraf i forbindelse med satspuljeforliget

tabel 31.Målsætninger om former for samarbejde (flere kryds). Andel kommuner i procent

2010inddragelse af foreningerne i udførelsen af sociale opgaver (fx i daginstitutioner, på plejecentre o.l.)Udvikling af den organisatoriske forankring af det frivillige sociale arbejde (fx gennem frivilligcen-tre, foreningssammenslutninger)inddragelse af foreningerne i udvikling af kommunens overordnede politikker (fx ældreområdet,handicapområdet)Udvikling af strategi for socialt iværksætteri (som omfatter foreninger)Udvikling af samarbejde/partnerskaber mellem foreninger, private virksomheder og kommunenoverdragelse af kommunale opgaver til foreningersamarbejde med landsdækkende foreninger, der ikke er repræsenteret i kommunenandettotal (%)645555164715715274

2012745053266951224314

tabel 32.Kommunensrelation til frivilligcentret, 2010 og 2012 (flere kryds). I procent.

2010kommunen har en repræsentant i frivilligcentrets bestyrelsekommunen bruger frivilligcentret som indgang til foreningernekommunen og frivilligcentret igangsætter fælles aktiviteterkommunen henviser borgere til frivilligcentretkommunen beder frivilligcentret om at igangsætte aktiviteterfrivilligcentret fungerer som brobygger mellem foreningerne og kommunenfrivilligcentret hverver frivillige for kommunens institutionerandettotal i %2377415928-1538310

20121873587038783515383

Sammenfatning

i 2009, og de dermed ændrede økonomiske og strukturellebetingelser for et frivilligcenter. Et frivilligcenter skal i dagvære organiseret som en forening eller selvejende institutio-nen – det kan ikke være kommunalt, og en eventuel kommu-nal repræsentant i bestyrelsen kan ikke være formand.

i frivilligrådet, om end andelen er faldet siden 2010. Tilsva-rende er ’andre foreninger’ steget – og de to ændringertilsammen kan indikere, at kommunerne søger efter brederesammensatte råd.Kommunerne vurderer frivilligrådets funktion forskelligt ihhv. 2010 og 2012. Den mest markante ændring er frivilligrå-det som interessevaretager eller foreningernes ”vagthund” –hvor 60 procent af kommunerne i 2010 så det som en funk-tion, er det 35 procent af kommunerne i 2012.Frivilligrådet som henholdsvis projektudvikler og klagein-stans er de områder, som flere kommuner i 2012 end 2010vurderer, at rådet har som funktion. Under ’andet’ nævnesofte frivilligrådet som medarrangør af frivilligmesser oglignende arrangementer.

kommUnernes ”interne” tiltagUd over de mere direkte samarbejdsaktiviteter med forenin-gerne har kommunerne en lang række andre tiltag, der hardet fælles formål, at de er med til at understøtte og udvikledet frivillige sociale arbejde lokalt. Kommunerne har poli-tikker og strategier, hjemmesider og vejvisere, eksterne oginterne samarbejdsfora m.m.

frivilligheDspolitikI 2012 har 54 ud af de deltagende 77 kommuner en frivillig-hedspolitik på det frivillige sociale område. Dette svarer til70 procent.

kommUnale hjemmesiDer om frivilligtsocialt arbejDe91 procent af kommunerne i 2012-undersøgelsen har enhjemmeside, der beskriver det frivillige sociale arbejde.Dette er en lille stigning fra 2010, hvor andelen var 84 pro-cent. Som i 2010 er det hovedsagligt ansatte i kommunen,der driver og vedligeholder hjemmesiden.

frivilligråDAndelen af kommuner med frivilligråd har været svagtstigende de seneste år fra omkring 35 kommuner i 2009,12131342kommuner i 2010 til 43 kommuner i 2012.Rådene udgøres af repræsentanter for både foreningslivetog kommunen. Foreninger på det sociale og humanitæreområde er i 2012 stadig den mest repræsenterede gruppe

kommUnale foreningsoversigterHvor andelen i 2010 var 63 procent, er det 72 procent af kom-munerne i 2012, der har en offentlig tilgængelig oversigt

tabel 33.Repræsentanter i Frivilligrådet 2010 og 2012 (flere kryds).Andel kommuner i procent.2010foreninger på det sociale/sund-hedsmæssige områdeandre foreningerkommunalt ansattekommunalpolitikere/udvalgsmed-lemmerrådsmedlemmer (fx ældreråd)private aktørerandretotal (%)100294533-21922920128642513530721272

tabel 34.Frivilligrådets funktion 2010 og 2012 (flere kryds). I procent.

2010indstillings/høringspart ifm. § 18ansøgningerhøringspartner genereltbrobygger mellem kommunen ogde frivilligeforeningsservice (fx giver råd,vejledning, kurser mv.)interessevaretager/”vagthund”for foreningerneklageinstans for afgørelser vedr.det frivillige arbejdeprojektudviklerandet605786486022412348

2012565177193572821293

13 ”Det kommunale samarbejde med frivillige sociale foreninger. En kvanti-tativ analyse af kommunernes fordeling af § 18-midlerne”. Udarbejdet afAnkestyrelsen for Socialministeriet.

total

Sammenfatning

(social vejviser, foreningsvejviser, foreningsoversigt mv.) overforeningerne i kommunen. Opgaven varetages hovedsagligtaf ansatte i kommunen (55 %), men i godt hver tredje deltager-kommune (38 %) ligger opgaven hos det lokale frivilligcenter.

Samarbejdet med eksterne parter omfatter typisk privatevirksomheder, boligselskaber og andre aktører inden for detboligsociale område eller andre offentlige institutioner.

meDarbejDerressoUrcer og opgaversamarbejDet inDen for og mellem kommUnerKommunerne samarbejder ikke kun med foreninger ogorganisationer om det frivillige sociale arbejde. De samar-bejder også med andre kommuner og eksterne parter – ogmed hinanden internt i forvaltningerne om det frivillige. Detinterne forvaltningssamarbejde om det frivillige områdehar ofte været kritiseret, og foreninger har efterlyst en meresammenhængende politik og en fælles indgang til kommu-nen. Fra 2010 til 2012 ser vi, at der er sket en stigning i dettesamarbejde – også formaliseret gennem arbejds- og koordi-nationsgrupper mv.Selv om det meste af samarbejdet formodentligt foregårinden for egen kommunegrænse, bliver der også samarbej-det på tværs af kommuner. Samarbejdet og relationernetilvejebringes hovedsagligt gennem regionale netværk forfrivillighedskonsulenter,131414men der er også kommuner, der haret slags arbejdsfællesskab, som fx i Nordsjælland, hvor kom-munerne har indgået aftale om udmøntning af en fælles § 18pulje.På to år er antallet af kommunale medarbejdere, der vareta-ger opgaver på det frivillige sociale område næsten fordob-let. I 2010 var der 100 fuldtidsstillinger i de deltagende 72kommuner. Siden er der tilført flere ressourcer, og i 2012 varder i alt 175 fuldtidsstillinger fordelt på 72 kommuner.De kommunale frivilligkonsulenter eller medarbejdere medkontakt til det frivillige sociale arbejde varetager alt frahåndtering af § 18 ansøgninger til strategiudvikling, og i for-hold til de lokale foreninger tilbyder de bl.a. rådgivning (fx iforbindelse med ansøgninger), kurser, hjælp til at opstart afforeninger, udarbejdelse af PR-materialer og meget andet.

tabel 36.Antal fuldtidsstillinger i kommunerne, 2010 og 2012. Andelkommuner i procent2010Under 11–23–45–657297431001,42012264319110992,4

tabel 35.Andel af kommuner med diverse samarbejdsparter 2010 og2012. I procent2010samarbejder med andre forvaltningeri kommunen om det frivillige socialearbejdehar arbejdsgruppe o.l. på tværs af forvalt-ninger, der koordinerer eller drøfterspørgsmål om det frivillige socialearbejdehar samarbejde med andre kommunerom det frivillige sociale arbejdehar samarbejde med andre eksterne par-ter om det frivillige sociale arbejde67201271

over 7total (%)gennemsnitlige antal fuldtidsstillingerpr. kommune

tabel 37.4049

Kommunalt ansattes tilbud til foreninger/frivillige i 2010 og2012. Andel kommuner i procent2010rådgivning/ vejledning70297333205201272448027222

3329

4039kurserhjælp til at synliggøre/oplyse om detfrivillige sociale arbejdeandettotal (%)

14 Udbudt af Center for frivilligt socialt arbejde, der facilliterer tre netværk ihhv. Midt- og Nordjylland, Syddanmark og Hovedstaden og Sjælland.

Sammenfatning

kommUnal frivilligheD ogaktivt meDborgerskabSom det også er tilfældet og beskrevet i Årsrapport 2010findes frivilligheden i andre sammenhænge end inden forde traditionelle frivillige organisationer og foreninger.Erhvervsvirksomheder, socialøkonomiske virksomheder ogkommuner er nogle af de aktører, der igennem længere tidhar vist stor interesse for på forskellig vis at inkorporerefrivilligheden.Fokus her er på kommunerne og på den såkaldte kommunalefrivillighed, dvs. hvor det er kommunen selv, der koordinererog organiserer det frivillige arbejde.I 2010 inddrog en god del under halvdelen af kommunerne(41 %)frivillige på forskellige kommunale institutioner – og i2012 er det en god del over halvdelen (57 %). Ser vi på de kom-muner, der selv organiserer frivillige til at varetage forskel-lige opgaver, har de fleste det som et fast løbende tiltag. I etfærre antal kommuner har inddragelse et mere begrænsetomfang, fx i forbindelse med et enkelt dagsarrangement,hvor borgerne renser de lokale strande for skrald, afholderloppemarkeder, kulturarrangementer og events mv.Som det var tilfældet i 2010, er det i langt overvejende gradpå ældreområdet – på plejehjem, dagcentre o.l. – at densåkaldte kommunale frivillighed finder sted. En større andelaf kommuner inddrager i 2012 egne frivillige på handicapin-stitutioner, på museer o.l. samt på forskellige børneinstitu-tioner, end det var tilfældet i 2010.

Blandt de kommuner, der ikke inddrager frivillige eller ikkeer bekendt hermed, overvejer en del (39 %) i fremtiden athverve frivillige til kommunale aktiviteter. De fleste (61 %)er dog i tvivl om hvorvidt kommunen i fremtiden vil tage etsådant skridt. Omvendt er der således ingen kommuner (0 %),der afviser, at det vil ske i fremtiden.En tydelig tendens i landets kommuner generelt er, at deer optaget af at debattere og udforske mulighederne i atinddrage civilsamfundet i løsningen af kommunale velfærds-opgaver. Det kan antage mange former, og ovenståendehar allerede vist et stigende kommunalt engagement bådei forhold til samarbejdet med de frivillige organisationer ogforeninger og i kommunernes eget frivilligarbejde.I Frivilligrapport 2012 er kommunerne blevet spurgt, om dehar en strategi for ’aktivt medborgerskab’. 17 kommuner(22 %) svarer bekræftende herpå, 38 svarer nej (49 %), mensde resterende 22 ikke er bekendt hermed (29 %). I 10 af ’nej’og ’ved ikke’ kommunerne, er en aktiv medborger-strategiimidlertid under udarbejdelse eller planlægning.

tabel 39.Områder hvor kommunen inddrager egne frivillige i 2010 og2012 (flere kryds). I procent2010ældreinstitutioner (plejehjem,dagcentre ol.)handicapinstitutioner (bosteder,plejehjem ol.)903252-234519196193062012935225523553023034339

tabel 38.Kommunens inddragelse af egne frivillige i kommunaleaktiviteter i 2010 og 2012. I procent2010ja, løbendeja, men kun af begrænset omfangnejved ikketotal (%)29124117100201238191429100

bosteder, krisecentre o.l. for ud-satte menneskeri administrationeninstitutioner, klubber o.l. for ud-satte børn og ungekulturelle institutioner (bibliote-ker, museer o.l.)skolerbørnehaver/vuggestuerved ikkeandretotal (%)

Sammenfatning

Det er min hund som er frivillig. Ham jegbesøger, ønskede ikke en besøgsven, men enbesøgshund. Jeg er selvfølgelig med hver gang.Men glæden over at se ham, når min hundkommer på besøg, er det hele værd.

Sammenfatning

6bibliografi.Danske pUblikationer2011 og 2012Dette kapitel præsenterer dan-ske publikationer udgivet i 2011og 2012. i bibliografien indgårpubliceret litteratur om frivilligtarbejde: forskning og undersø-gelser, frivilligt socialt arbejde,frivilligt arbejde, frivilligt/offent-ligt samarbejde, frivilligt/virk-somhedssamarbejde, corporatevolunteering, civilsamfundet vs.velfærdssamfundet, forenings-arbejde med flere. Derudover ermedtaget udvalgte artikler omdansk forskning i frivillighedenog civilsamfundet.

Sammenfatning

Danske pUblikationer 2011Bay, Dorte og Louise Dülch Kristiansen.

Hermeneutisk analyse af samspillet mellem den frivillige

og offentlige sektor.

Kandidatafhandling. Socialt Arbejde, Aalborg Universitet,2011.Specialet beskæftiger sig med frivilligt socialt arbejdeinden for børn og ungeområdet. Det undersøger, hvordanden offentlige og frivillige sektor kan samarbejde om atløse sociale problemer for udsatte borgere på en måde,hvor det bedste fra begge sektorer forenes.

enkelte kommuner: 1. Kommunalt samarbejde med de fri-villige foreninger med specielt sigte på frivilligpolitikkenog frivilligkonsulenternes roller, 2. Frivilligcentre somsamarbejdsinstanser for frivillige foreninger og kom-munen, 3. De frivillige foreningers indsats i det frivilligesociale arbejde, 4. Kommunalt organiseret frivillighed, 5.De uformelle netværks indsats i forhold til det frivilligearbejde på området, 6. Virksomhedernes rolle i forhold tildet frivillige arbejde.

Blicher Jensen, Tanja.

”vi gider godt, hvis vi selv må bestemme!” – Et speciale om

Mellemfolkeligt Samvirkes seniorfrivillige.

Kandidatafhandling. Kommunikation, Roskilde Universitet,2011.Specialet undersøger, hvad der motiverer Mellemfolke-ligt Samvirkes (MS) seniorfrivillige til at deltage i orga-nisationens frivillige arbejde, og hvilken betydning dethar for organisationens samarbejde med seniorfrivillige,at MS hidtil har underkommunikeret til denne gruppe,og hvordan MS kan forbedre kommunikationsprocessenmed de seniorfrivillig.

Bundesen, Peter og Lars Skov Henriksen.

Frivilligt socialt arbejde.

I: Socialpolitik. Redigeret af Ivar Hornemann Møller ogJørgen Elm Larsen. (Social Pædagogisk bibliotek. 3. udgave.Hans Reitzels Forlag, 2011. ISBN: 978-87-4125-416-6.

De virkelige ting sker ude i samfundet. to historier om vort

samfund og menneskerne i det.

Kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde i KøbenhavnsKommune, 2011. Hæfte + DVD (DVD’en har titlen: Ildsjæle– De virkelige ting sker ude i samfundet.) En film af NikolaiØstergaard).To eksempler på hvordan det offentlige og civilsam-fundet spiller sammen om løsningen af opgaver medforebyggelse af ensomhed blandt ældre og integration afunge på Vesterbro.

Brink Lund, Anker og Gitte Meyer.

Civilsamfundets aBC - Fonde og foreninger i krydsfeltet

mellem stat og marked.

Forlaget Møller, 2011. ISBN: 978-87-994043-5-3.Gennem 32 essays giver Anker Brink Lund og Gitte Meyeren analyse af ”civilsamfundets DNA”. Forfatterne stillerblandt andet spørgsmålene: Hvad kan civilsamfundet ogsærligt almennytten gøre for Danmark, og hvordan børdet foregå, så det reelt bliver til gavn for almenvellet?

Den frivillige sociale indsats. Årsrapport 2010.

Socialministeriet, 2011. ISBN: 978-87-7546-229-2 (trykt ud-gave), ISBN: 978-87-7546-230-8 (online udgave).Formålet med rapporten er at synliggøre sektoren og denfrivillige sociale indsats, at følge udviklingstendensernepå området, at tydeliggøre værdien af den frivillige ind-sats på det sociale område og bidrage til udvikling af denfrivillige sociale sektor. Årsrapporten indeholder fire un-dersøgelser, som omfatter en undersøgelse af: De frivil-lige sociale organisationer, danskernes frivillige arbejde,frivillige i det frivillige sociale arbejde og kommunerneog de frivillige sociale organisationer. Derudover indehol-der rapporten en bibliografi.

Det kommunale samarbejde med frivillige sociale forenin-

ger. En kvantitativ analyse af kommunernes fordeling af §

18-midler.

Bundesen, Peter.

gennemgang af samarbejdsformer i det

frivillige arbejde på det sociale område inden for kommu-

nerne.

Den Sociale Højskole, University College Lillebælt, 2011.Oversigten fokuserer på en række samarbejdsområderi forhold til det frivillige sociale arbejde inden for de

Sammenfatning

§ 18-redegørelsen 2010. Ankestyrelsen, 2011. ISBN: 978-87-7546-233-9 [online-udgave]

Folkelige bevægelser i Danmark – Selvmyndiggørelse og

samfundsengagement.

Redigeret af Harry Haue og Michael Tolstrup. Syddansk Uni-versitetsforlag, 2011. ISBN 978-87-7674-299-7.

Frivillighedsmodellen. Håndbog til bedre projekter for

frivillige og professionelle.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2011. ISBN 978-87-71340273 (trykt udgave)ISBN 978-87-71340280 (online udgave).Denne håndbog giver et konkret værktøj til, hvordanfrivillige lokale kræfter i samarbejde med professionelle,der arbejder med områdefornyelse, kan komme fra idé tilprojekt og skabe varige forbedringer i deres lokalområde.

Frederiksen, Peter R. og Marianne Saxtoft.

Jobcentrenes samarbejde med frivillige - Notat fra kvantita-

tiv undersøgelse med landets jobcentre.

CABI, 2011 (hæfte).40 pct. af jobcentrene samarbejder med frivillige orga-nisationer eller foreninger om den aktive beskæftigel-sesindsats. Dette notat er opsamlingen på en spørge-skemaundersøgelse med landets jobcentre om deressamarbejde med frivillige.

Fuglsang Joensen, Gurli.

Når den offentlige og frivillige sektor samarbejder – en

undersøgelse med fokus på De Frivilliges Hus og Brobygger-

selskabet i aalborg Kommune.

Kandidatafhandling. Politik og Administration, AalborgUniversitet, 2011Specialet undersøger, hvilken betydning hybridorganisa-tioner har i et intensiveret samarbejde på det socialpoli-tiske felt mellem den offentlige og den frivillige sektor pålokalt plan.

Friis Laneth, Pia.

respekt – historier fra Settlementet på vesterbro.

Kristeligt Studenter Settlement, 2011. ISBN: 978-87-994731-0-6.Udgivet i forbindelse med Kristeligt Studenter Settle-ments 100 års jubilæum.

Gade Jensen, Henrik.

Menneskekærlighedens værk: Det danske civilsamfund før

velfærdsstaten.

CEPOS. 2011.Om Danmark før velfærdsstaten med eksempler på sam-arbejde og hjælp fra borgere til borgere: private under-støttelsesforeninger, et omfattende privat-filantropiskmarked inden for sygdomsbekæmpelse, [...]og de monu-mentale københavnske kirker på brokvartererne.

Frivillighed og aktivt medborgerskab.

Næstved Kommune, 2011. RapportRapporten giver et samlet overblik over kommunens ar-bejde med frivillighed og aktivt medborgerskab. Rappor-ten viser, at der er behov for at samle kræfterne i forholdtil at understøtte borgernes frivillige engagement og lysttil at gøre en forskel som aktive medborgere. Bilaget tilrapporten indeholder konkrete eksempler på NæstvedKommunes samarbejde med frivillige og andre aktivemedborgere.

guide til fremtidens velfærdsalliancer – gode råd til samar-

bejde om social forebyggelse.

Mandag Morgen Innovation ApS, 2011. ISBN: 978-87-90275-98-3.Formålet med guiden er at facilitere vidensdeling og ska-be netværk, der kan fremme samarbejde på tværs af denoffentlige, den private og den frivillige sektor om socialforebyggelse. Guiden bygger på analyser, diskussioner,vurderinger, cases og ideer fra en task force bestående af50 nøgleaktører fra stat, regioner, kommuner, uddannel-sesinstitutioner, foreninger, fonde og virksomheder.

Frivillighed og aktivt medborgerskab. Konkrete eksempler

på Næstved Kommunes samarbejde med frivillige og andre

aktive medborgere.

Næstved Kommune, 2011. Bilag

Sammenfatning

Ibsen, Bjarne og Karsten Østerlund.

Frivilligt arbejde i idrætsforeninger. Forskelle og ligheder

mellem specialforbund og idrætsgrene.

Idrættens Analyseinstitut, 2011.Notat, der sætter fokus på forskellene i det frivilligearbejde i de enkelte specialforbund/idrætsgrene.

Projekt kommunen og civilsamfundet. En erfaringsopsam-

ling fra 19 kommunale projekter.

Udarbejdet af Lundgaard Konsulenterne. Socialministeriet,2011. ISBN: 978-87-7546-221-6.Erfaringerne fra fire kommuners forsøg med at inddragefrivillige på kommunale arbejdspladser. Rapporten for-tæller om erfaringerne fra 19 delprojekter i henholdsvisHorsens, Lejre, Lyngby Taarbæk og Varde Kommuner, somhar involveret frivillige på blandt andet skoler, daginsti-tutioner, ældrecentre og en lokal sejlklub.

Ibsen, Bjarne og Karsten Østerlund.

Frivilligt arbejde i idrætsforeninger. Forskelle og ligheder

mellem kommunerne.

Idrættens Analyseinstitut, 2011.

Jacobsen, Joannes og Maia Lindstrøm.

lokal integration af førtidspensionister.

SFI, 2011. ISBN: 978-87-7119-003-8.Knap hver fjerde førtidspensionist vil gerne deltage ifrivilligt arbejde, kurser eller andre aktiviteter i deresnærområde– hvis nogen hjælper dem lidt i gang. Detviser denne undersøgelse, som SFI har foretaget for Pen-sionsstyrelsen.

Roe Eriksen, Gitte.

Brug hinanden – 11 historier om frivillighed.

Ældre Sagen, 2011.I dette hæfte præsenterer Ældre Sagen i en række korteartikler om frivilligaktiviteter i 11 lokalafdelinger.

Skov Henriksen, Lars.

Frivilligt socialt arbejde i nye (politiske) omgivelser..

I: Social Politik, Nr. 5, side 10-17. Socialpolitisk Forening, 2011.

Lund, Majbritt.

god kommunikation i foreningen. vejen til flere medlemmer.

Frydenlund, 2011. ISBN: 978-87-7887-957-8.Håndbog til foreninger om kommunikation med medlem-mer, presse og omverden.

Skårhøj, Rie Frilund & Dorte Kappelgaard.

ledelse af frivillige – en håndbog. ankerhus forlag,

2011. ISBN: 978-87-89303-46-8.Bogen giver et bud på, hvordan lederen (såvel som ledel-sesteamet) håndterer de udfordringer, det giver både atvære et ledelsesteam (en bestyrelse) og at arbejde medfrivillige. Bogen mikser teori med erfaringer fra praksis.

O’Bróin, Jette Friis.

rum’lighed – om at gør en forskel i det byggede miljø.

Realdania, 2011.I bogen præsenterer Realdania en række støttede byg-gemiljøer som f.eks. Dannerhuset, de skæve boliger ”PåSporet”, Kirkens Korshærs varmestue og natcafe forhjemløse, Medborgercentret Sydhavnen med flere. Bogenfokuserer ikke på bygningerne, men på medarbejdere,frivillige og brugere, der beretter om, hvordan de fysiskerammer skaber nye rummelige muligheder for dem, derhar brug for mere fleksibilitet end andre.

Stenstrup, Torben.

tak for donationen, Hr. Fond – ram plet når du søger om

penge til dine projekter.

Foreningsforlaget. 2011. ISBN: 978-87-9283-300-6.Bogen henvender sig til aktive inden for det frivillige for-eningsliv og giver eksempler og guider læseren gennemopskriften på den gode fondsansøgning.

Sammenfatning

Torpe, Lars. (2011).

Foreningsdanmark.

I: Små og store forandringer – Danskernes værdier siden1981. Redigeret af Peter Gundelach. Hans Reizels Forlag,2011. ISBN: 978-87-412-5396-1.Bogen beskriver og analyserer i en række forskelligeindlæg værdiudviklingen inden for en række sektorer:religion, politik, familie, foreningsliv og frivilligt arbejdemv.

Danske pUblikationer 2012

21 fortællinger: Frivillighed gør en forskel.

Redigeret af Majken Nielsen. Frivilligcenter Odense, 2012.Korte indlæg fra en række brugere i frivillige sociale orga-nisationer.

Uden for nummer.

(Tema om frivillighed). Årg. 12, nr. 23. Dansk Socialrådgiverfor-ening, 2011.2011 var europæisk frivillighedsår. I den anledningbrin-ger Dansk Socialrådgiverforening et tema om det frivil-lige sociale arbejde set indefra og udefra. Indlæggeneveksler mellem personligt reflekterende og erfaringsba-serede essays, empiribaseret diskussion og analyse afdet frivillige sociale arbejde.

Bak, Lene et al.

Danskernes Kulturvaner 2012.

Kulturministeriet. ISBN 978-87-7960-140-6.Undersøgelsen kortlægger danskernes kulturvaner, me-dieforbrug og fritidsaktiviteter – herunder danskernesdeltagelse i frivilligt arbejde.

Barriere og løsningskatalog for frivilligområdet.

Udarbejdet af Deloitte for Social- og Integrationsministeriet,2012.Et katalog der giver oversigt over oplevede barrierer ogløsningsforslag fra aktørerne på frivilligområdet.

vel fair? Et debatoplæg om velfærd og frivillige.

Ældre Sagen, 2011. ISBN-13: 978-87-89084-25-1. 134-028-0 (on-line udgave)

Boll, Frederik C, Nana Gerstrøm Alsted og Jakob M Hald.

Frivilligkoordinering – hvorfor og hvordan? En grundbog til

udvikling af bæredygtige frivilligmiljøer.

Ankerhus, 2012. ISBN: 978-87-89303-49-9.Bogen giver et indblik i frivilligkoordinering som ensærlig faglighed og rummer blandt andet metoder ogværktøjer til at lede og koordinere frivillige.

Boserup, Caroline og Illa Westrup Stephensen.

om at gøre en forskel: Sociale iværksættere fra vejle til

vestetiopien.

Gyldendal Business, 2012. ISBN: 978-87-02-13158-1.Om socialt entreprenørskab, et nyere begreb der dækkerbevægelser og initiativer, der befinder sig i et krydsfeltmellem virksomhed og NGO-arbejde. Der tages udgangs-punkt i 5 projekter startet af sociale iværksættere: Nat-teravnene, Maternity Worldwide, Team Succes, Baglandetog Refugees United.

Sammenfatning

Buch Laub, Trygve.

Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten.

Idrættens Analyseinstitut. 2012. ISBN: 978-87-92120-44-1; ISBN(elektronisk udgave): 978-87-92120-45-8Rapporten analyserer frivilligheden i idrætsforeningerunder Danmarks IdrætsForbund (DIF). Mere end 5.000foreninger har deltaget i undersøgelsen.

gode borger” der fremsættes i aktuelle politiske tiltag,der vedrører den frivillige sociale sektor.Hald, Astrid og Liv Reiter Thorsen.

Det frivillige potentiale – velfærdsstatens redningskrans?

En analyse og diskussion af frivillige foreningers potentiale

for øget tilvejebringelse af velfærdsydelser.

Kandidatspeciale. Institut for Statskundskab, KøbenhavnsUniversitet, 2012.Hovedformålet med specialet er at kaste lys over mulig-heder og barrierer for i øget omfang at inddrage frivilligei tilvejebringelsen af velfærdsydelser og se på hvilke de-mokratiske konsekvenser dette indebærer for velfærds-samfundet?

Ertmann Krammer, Karina, Jacob Bøgesvang og Sanne Kok.

Frivillig Fredag – slip frivilligheden løs – opsamling på afvik-

lingen af den første nationale frivillighedsdag i Danmark.

Frivilligrådet, 2012. ISBN: 978-87-99309-54-2.

Ertmann Krammer, Karina, Jacob Bøgesvang og Sanne Kok.

Første forrygende Frivillig Fredag – inspirationshæfte med

ideer fra 2011.

Frivilligrådet, 2012. ISBN: 978-87-99309-56-6.

Det kommunale samarbejde med frivillige sociale forenin-

ger. En kvantitativ analyse af kommunernes fordeling af §

18-midler.

§ 18-redegørelsen 2011. Ankestyrelsen, 2012. ISBN.: 978-87-7546-405-0 [online-udgave].

Fonde kan forny Danmark. En opskrift på moderne filan-

tropi.

Mandag Morgen (Tillæg, 21.maj 2012), 2012.Mandag Morgen har samlet en række analyser af dedanske fonde og giver med rapporten ”en opskrift” på enmoderne filantropi.Frederiksen, Morten og Lars Skov Henriksen.

Qualitative changes masked by stable rates? trends in

Danish volunteering over the last decade.

Paper prepared for the panel session: How shall we go aboutstudying active citizenship in late modernity? The Scandina-vian tradition in an international context. ISTR, Siena, 2012.

ledelse på et frivilligt fundament – en antologi om ledelse i

frivillige sociale organisationer.

Redigeret af Vibeke Bundgård. Center for frivilligt socialtarbejde, 2012. ISBN: 978-87-90440-31-5.I bogen, som er et pædagogisk inspirationskatalog, præ-senterer undervisere og praktikere i det frivillige arbejdeotte forskellige artikler, der ud fra hver deres indfalds-vinkel beskriver dilemmaer og forhold, som er relevantefor ledelse og koordinering af frivilligt arbejde i frivilligesociale organisationer.

Guinot, Diane.

Hvis frivillighed er svaret – hvad er så spørgsmålet? Et spe-

ciale om styringsrelationer i det frivillige sociale arbejde.

Kandidatafhandling. Kultur og Sprogmødestudier, RoskildeUniversitet, 2012.Med udgangspunkt i blandt andet den Nationale Ci-vilsamfundsstrategi undersøger specialet, hvilke sty-ringsrelationer der skabes mellem stat og frivilligt socialtarbejde, og hvilke forhold mellem frivilligheden og ”Den

Lundgaard Andersen, Linda.

Frivillige og social innovation i sundhedsfremmeaktivite-

ter.

I: Sundhedsfremme: et kritisk perspektiv. Redigeret af BetinaDybbroe et.al. Samfundslitteratur, 2012.

Sammenfatning

læring Unplugged – en case om arbejdet med kvalitet og

dokumentation i en ngo.

Frydenlund, 2012. ISBN: 978-87-7118-081-7.Frivillige organisationer, der udfører socialt arbejde,mødes i stigende grad med krav om udvikling, kvali-tetssikring og dokumentation. Denne bog giver nogleperspektiver på erfaringerne fra Blå Kors Danmark, somkan inspirere andre organisationer, der møder de sammekrav.

social services and related health care. To further focusthe analysis, special attention is devoted to the changingrole played by the third sector in delivering services.

Sørensen, Eva og Jacob Torfing.

offentlig ledelse af frivilliges samproduktion af velfærds-

service.

Roskilde Universitet, 2012.Rapporten belyser, hvordan ledere i kommuner ogregioner kan lede frivillige, der indgår i den offentligevelfærdsproduktion. Samtidig udpeger den fire udfor-dringer, som ledelse af frivillige rummer: Rammesætning,styring, håndtering og evaluering

Mørk Hansen, Hanne.

De ufrivilligt frivillige – en undersøgelse af den sociale kon-

struktion af kategorien frivillig på et værested for socialt

udsatte.

Kandidatspeciale. Institut for uddannelse og pædagogik,Aarhus Universitet, 2012.Specialet undersøger, hvordan samfundets forestillingerog praktisering af frivilligheden er under forandring idisse år. Det bidrager til en overordnet diskussion af,hvad der kendetegner den frivillige sektor i forhold tilmarkedet og den offentlige sektor, og hvad der sker, nårsektorernes forskellige arbejdsformer og værdier blan-des på tværs af sektorgrænserne.

tæt på døden – tæt på livet.

Redigeret af Marianne Harboe og Hans Dal. Foreningen afFrivillige ved Hospice og Forlaget Harbodal, 2012. ISBN: 978-87-991059-2-2.En antologi med 70 frivilliges beretninger om hverdagenmed opgaver, udfordringer, overvejelser, holdninger ogoplevelser på danske hospice.

Pedersen, Marianne.

Nordisk frivilligprojekt. Frivillige på hospice – anbefalinger

for god praksis vedrørende rekruttering, kvalificering og

rådgivning m.m. af de frivillige til inspiration for frivilligko-

ordinatorer i det daglige arbejde i hospiceregi og det øvrige

palliative felt.

Hospice Forum Danmark, 2012. ISBN: 978-87-995412-0-1.Skov Henriksen, Lars, Steven Rathgeb Smith og Annette Zim-mer.

at the eve of convergence? transformation of social service

provision in Denmark, germany and the United States.

I: Voluntas: International Journal of Voluntary and NonprofitOrganizations. Vol. 23, nr. 2, June 2012.This article investigates whether trends of convergencecan be identified by comparing three different countrieseach traditionally looked upon as belonging to diffe-rent welfare state regimes: Denmark, Germany, and theUnited States. More specifically the article looks at oneimportant segment of welfare state activity, namely

Tøgersen, Malene.

institutionelle omgivelser og foreningslivet. Kommunal-

reformens betydning for samspillet mellem kommuner og

frivillige foreninger.

Ph.D.-afhandling. Syddansk Universitet og Syddansk Univer-sitetsforlag, 2012. ISBN: 978- 87-7674-699-5Afhandlingen afdækker forskellige aspekter af kommu-nalreformens betydning for såvel det politisk/admini-strative og økonomiske samspil mellem kommunerne ogdet frivillige foreningsliv.

Würtz, Benny og Peter Wagner.

teenagechefen – håndbog for unge ledere.

Gyldendal Business, 2012. ISBN: 978-87-02-12961-8.En bog, der præsenterer unge, der skal fungere som frivilligetrænere eller ledere i sports- og idrætsklubber, for de forskel-lige lederroller, man kan have samt ledelsesværktøjer, derkan bruges i arbejdet som frivillig leder.

Sammenfatning

ingsfyldt oge er, at det er menDet bedstdgår at blive ende. Og at jeg ungivengermand, der beklavrissen gammelrfald, simpelthenover tidernes fomigassentakt med en mfordi jeg har kovor mange leverge mennesker, hdejlienmig. At give er danderledes endfå!bedste måde at

er om ugen ellerAt man ved at bruge et par timmindske uligheden imindre, kan være med til atunge som ikke kan fåsamfundet – hjælpe børn ogme, som jeg selv fik isamme hjælp og støtte hjemmin opvækst.

Sammenfatning

Bilag

Sammenfatning

bilag 1.foreningsprofiler289 frivillige sociale organisationer og foreninger har deltageti undersøgelsen til Frivilligrapport 2012. 55 procent er lands-dækkende, 20 procent er lokalafdelinger af landsorganisatio-ner og 18 procent er lokale eller regionale foreninger.79 procent er organiseret som en forening, 12 procent som enselvejende institution og 4 procent som en fond.

foreningernes alDerSvar fra 289 foreninger100%90%80%70%60%50%40%30%20%2%10%0%0-2 år3 - 5 år6 - 10 år11-25 år26 - 50 år50 år +Ved ikke7%12%37%21%20%1%

Sammenfatning

foreningernes primære målgrUppe(flere kryds)

foreningernes opgaver(flere kryds)

procentensommefysisk/psykisk handicappedesygdomsramte eller mennesker med ensærlig diagnosepsykisk syge/sindslidendeflygtninge eller indvandrerenuværende eller tidligere misbrugereUdsatte familier/kvinder/mændUdsatte børn og ungehjemløse/udsattepårørendeofre for vold/overgrebUdsatte i andre landeandretotal202530168131820122610323224Drift af væresteder, sociale cafeer,genbrugsbutikker mv.formidling af frivilligt arbejdebesøgstjeneste/kontaktordninger/aflastning mv.patientstøtteoplysnings- og rådgivningsarbejdemotion og fritidsaktiviteterDag- eller døgninstitutionsdriftetablering af selvhjælpsgrupperkulturelle aktiviteter (fx musik, dans,madlavning, mv.)fondsuddeling (drift af almennyttige fonde)politisk interessevaretagelsekurser/undervisning for andre foreningerog frivilligelektiehjælpandettotal

procent1927182762167331842925624313

Sammenfatning

bilag 2.metoDeFor Social- og Integrationsministeriet står Center for frivilligtsocialt arbejde bag udarbejdelsen af Frivilligrapport 2012.Rapportens data er indhentet gennem fem undersøgelser,som er gennemført i perioden september 2012 – januar 2013og består af:• En repræsentativ telefon undersøgelse af den danskebefolkning om danskernes engagement i det frivilligeområde (udført af Megafon)• En panelundersøgelse om frivilligt engagement (udførtaf Megafon)• En individundersøgelse blandt frivillige• En organisationsundersøgelse• En kommuneundersøgelse.

Befolkningsundersøgelsen er designet af Center for frivilligtsocialt arbejde og gennemført af Megafon.Undersøgelsen er delt op i en telefon- og en panelundersø-gelse, og begge undersøgelser er foretaget i januar 2013. Itelefonundersøgelsen er der udtaget en bruttostikprøvepå 4000, og der er gennemført 1.014 interview. Der er blevetvægtet i forhold til køn, alder, område, parti og bloddonor.

absolutte antal og procent - panelbruttostikprøveikke brugbare e-mailadressernettostikprøvenægtereikke besvaret

n15.0009814.90237.0287.871

100%0%47%53%

befolkningsUnDersøgelsen ogfrivilligUnDersøgelsenBaggrundsdata for kapitel 2 og 3 er taget fra tre undersø-gelser: En repræsentativ telefonundersøgelse, en panelun-dersøgelse og en linkundersøgelse på internettet. Alle treundersøgelser er brugt i både kapitel 2 og 3, men hvor tele-fonundersøgelsen hovedsagelig er brugt til at sandsynliggørerepræsentative udsagn fra hele befolkningen, er panelunder-søgelsen og linkundersøgelsen brugt til at styrke data om defrivillige og specielt data om det frivillige sociale arbejde.

gennemførte interview

Panelundersøgelsen er taget ud fra en bruttostikprøve på15.000 personer, og der er gennemført 7.871 interview og derer blevet vægtet i forhold til køn, område, alder og parti.4.089 personer har deltaget i frivilligundersøgelsen, somer designet og gennemført af Center for frivilligt socialtarbejde. Frivilligundersøgelsen er en ikke-repræsentativindividundersøgelse gennemført via et link-baseret onlinespørgeskema. Link til spørgeskemaet blev udsendt gennemhjemmesider og nyhedsbreve hos en lang række samarbejds-partnere og kontakter: Lokale frivilligcentre, kommuner,store og mindre foreninger både på det sociale område ogkulturområdet og gennem Center for frivilligt socialt arbej-des nyhedsmail.

absolutte tal og procent - telefonbruttostikprøveUbrugtefravalgte, udgåetfravalgte, andetnettostikprøvenægtereikke truffetgennemførte interview

antal4.0009151853612.5397437821014

procent

organisationsUnDersøgelsen100%29%31%40%

Organisationsundersøgelsens formål har været at afdækkefrivillige sociale organisationer med fokus på realia, ten-denser og udvikling. Undersøgelsen er gennemført som enanonym, elektronisk spørgeskemaundersøgelse og blevudsendt via e-mail til alle frivillige organisationer, der erregistreret i Center for frivilligt socialt arbejdes database.Databasen omfatter landsdækkende frivillige organisationerpå det sociale/humanitære område samt sundhedsområdet– og tæller godt 300 organisationer. Dertil kommer 90 frivil-ligcentre og selvhjælpsprojekter. Databasen opdateres en

Sammenfatning

gang årligt, men tilrettes løbende. Spørgeskemaet er endvi-dere blevet udsendt til de samme lokale/regionale organisa-tioner, der deltog i 2010 undersøgelsen. De lokale foreningerblev tilfældigt selekteret ud fra geografiske og befolknings-mæssige parametre.Fratrukket foreninger uden en e-mail kontaktadresse samtugyldige adresser er der således udsendt spørgeskema til ialt 625 frivillige sociale organisationer og foreninger. Blandtdisse har 289 svaret, hvilket giver en svarprocent på 46.Organisationsundersøgelsen er ikke en repræsentativ under-søgelse i den forstand, at den kan give et samlet kvantitativtbillede af alle frivillige sociale organisationer i Danmark,men den repræsenterer godt halvdelen af landsorganisatio-nerne og giver derfor et validt databillede af denne gruppe.

kommUneUnDersøgelsenKommuneundersøgelsen i Frivilligrapport 2012 er gen-nemført blandt alle landets kommuner som en spørgeske-maundersøgelse udsendt via e-mail til den medarbejder ikommunen, der har kontakten til foreningerne på det socialeområde – typisk en frivillighedskonsulent eller kontaktper-son til det frivillige. Formålet med undersøgelsen har væretat indsamle data til at kunne beskrive kommunernes enga-gement i relation til det frivillige sociale arbejde – både medfokus på selve samarbejdet med foreningerne og på kom-munernes egne tiltag på området. Kommuneundersøgelsenblev sendt ud til alle 98 kommuner og 78 deltog, hvilket giveren svarprocent på 80.

Sammenfatning

social- og integrationsministerietHolmens kanal 221060 København KTel 33 92 93 00Fax 33 93 25 18[email protected]www.sm.dk60

Sammenfatning