Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til børn og unge ogderes familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven)

(Rådgivning om familieplanlægning m.v., æresrelaterede konflikter og lukkede familier)

I vejledning nr. 11 af 15. februar 2011 om særlig støtte til børn, unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven),som ændret ved vejledning nr. 57 af 8. august 2011, foretages følgende ændringer:

1.

Vejledningens punkt 35 affattes således:

35.

Efter servicelovens § 11, stk. 3, nr. 2, kan kommunalbestyrelsen give rådgivning om familieplanlægning. Rådgivning omfamilieplanlægning er en relevant del af rådgiverens eller sagsbehandlerens rolle, og kan f.eks. være aktuel i forbindelsemed eventuel anden rådgivning af enlige og sårbare unge kvinder eller mødre, eller rådgivning af forældre, hvis børn eranbragt uden for hjemmet. Det kan også være relevant i de tilfælde, hvor familiens/eller den enlige forælders situation eraf en sådan karakter, at vedkommende med fordel kan overveje at vente med at få endnu et barn, indtil familien eller denenlige forælder har tilstrækkeligt overskud til at kunne tage tilstrækkeligt vare på sig selv og barnet. Dette kan f.eks. værerelevant, hvis forældrene har et alkohol- eller stofmisbrug, eller hvis der er vold i familien. Da der i disse tilfælde kan væreen risiko for, at et nyt barn også vil skulle anbringes uden for hjemmet, kan det være nødvendigt at gå i dialog medfamilien om, hvordan dette kan håndteres og eventuelt undgås. Der vil ofte være tale om rådgivning til personer, som iforvejen har et barn, der har behov for særlig støtte, eller hvor der på anden vis er formodning om, at et yderligere barn vilbetyde, at et kommende barn eller det/de eksisterende børn ikke vil få tilstrækkelig omsorg. Formålet er at forebyggerisikoen for, at en familie får flere børn, hvis sundhed og udvikling vil være i alvorlig risiko for at lide alvorlig skade, og somderfor kan komme i fare for at blive anbragt uden for hjemmet. Dette indebærer således, at samtalen omfamilieplanlægning vil omfatte en drøftelse af moderens eller forældrenes situation såvel som mulighederne for at kunnesikre et evt. kommende barns trivsel og udvikling.Rådgivning om familieplanlægning bør foregå så tidligt som muligt med henblik på, at man så vidt muligt kan hjælpekvinden til at tage hånd om sin egen situation og eventuelle ønske om at forebygge en uønsket graviditet. Rådgivning omfamilieplanlægning kan bl.a. være hensigtsmæssigt i forbindelse med, at en kvinde har gennemført en graviditet eller harfået foretaget en abort, da der i tiden efter sådanne begivenheder ofte vil være større risiko for uønsket graviditet.Det kan være en svær balancegang at skulle drøfte et emne, som vedrører private og etisk svære overvejelser, og herundersamtidig sikre, at der gives en saglig og neutral rådgivning om familieplanlægning. Det er i den forbindelse meget vigtigt, atden pågældende rådgiver/sagsbehandler sikrer sig, at kvinden ikke oplever, at hun bliver presset til at træffe beslutningervedrørende f.eks. valg af prævention eller abort, men at hun derimod oplever samtalen som en ligeværdig dialog.Serviceloven giver således alene hjemmel til at tilbyde rådgivning og dialog med familien eller den enlige mor omfamilieplanlægning. Det er derfor vigtigt, at den pågældende familie eller enlige forælder er indforstået hermed.I forbindelse med afholdelse af samtaler om familieplanlægning kan det være hensigtsmæssigt at lade kvinden tage enperson med til samtalen, som hun har tillid til. Denne person vil kunne støtte kvinden under samtalen og samtidig betryggekvinden i, at der er tale om en drøftelse, som alene har til formål at give kvinden et grundlag for selv at træffe beslutningom, hvorvidt hun ønsker at få et barn. Det kan endvidere være hensigtsmæssigt, at rådgiveren er opmærksom på at skabetrygge og neutrale rammer for selve drøftelsen. I nogle tilfælde kan det f.eks. være en fordel at lade drøftelsen foregåhjemme hos kvinden selv eller et tilsvarende sted, hvor rådgiveren vurderer, at kvinden vil føle sig tryg, f.eks. i et familiehuseller andet tilbud, hvor kvinden føler sig hjemme.I forbindelse med en drøftelse af familieplanlægning kan det være hensigtsmæssigt, at rådgiveren foretager enopsummering af samtalen sammen med kvinden, således at det sikres, at kvinden og rådgiveren efterfølgende har sammeforståelse af drøftelsens indhold. Det er således afgørende, at kvinden har vished om sine rettigheder og muligheder iforhold til familieplanlægning. Det skal eksempelvis understreges, at en eventuel beslutning vedrørende prævention ellerabort er kvindens eget valg. Endvidere kan det være vigtigt at understrege de muligheder, kvinden har for at få støtte efter

bl.a. serviceloven, hvis hun ønsker at gennemføre en graviditet. Det kan f.eks. være i forhold til at få støtte i hjemmet ellermodtage familiebehandling efter servicelovens § 52, stk. 3, på baggrund af en børnefaglig undersøgelse. I den forbindelseer det også vigtigt, at rådgiveren sikrer, at kvinden forstår de eventuelle konsekvenser, der kan være forbundet ved, at hunvælger at få et barn. F.eks. kan det være nødvendigt, at kvinden bliver gjort bekendt med eventuelle overvejelser omanbringelse af barnet, hvis dette vurderes at være til barnets bedste.Hvis der i forbindelse med rådgivning om familieplanlægning gives rådgivning om prævention, bør der lægges vægt på, atkvinden bliver opmærksom på, at hun kan vælge forskellige præventionsformer, som passer til hendes præferencer oglivsstil. Der er alene tale om rådgivning og dialog om muligheden for prævention generelt. Specifik rådgivning om valg afkonkrete præventionsformer, herunder også helbredsundersøgelse, vejledning i anvendelse af præventionsmidlet ogudskrivning af recepter foretages fortsat af sundhedspersonale som f.eks. den praktiserende læge. Hvis den pågældendedrøftelse om familieplanlægning berører spørgsmålet om muligheden for en eventuel abort, er det vigtigt, atsagsbehandleren henviser kvinden til egen læge (eller til et andet lignende tilbud), som efter sundhedsloven er forpligtigettil at tilbyde støttesamtaler vedr. abort. Jf. nærmere herom nedenfor i punkt 36.Der kan efter servicelovens § 52 a ydes støtte til udgifter, som følger af den vejledning, forældre får som led ikonsulentbistanden efter § 11, stk. 3. Der er således også hjemmel til, at kommunen kan yde økonomisk støtte til udgiftertil prævention, hvis der er behov herfor. Almindeligvis skal der, inden der træffes en afgørelse efter § 52 a, afholdes ensamtale med barnet eller den unge, jf. servicelovens § 48. I de tilfælde, hvor der er tale om familier med anbragte børn, vilder som udgangspunkt allerede være gennemført børnesamtaler med disse børn. Da støtten til prævention i en vis forstandgives med henvisning til et endnu ikke undfanget barn, vil det naturligt nok ikke være relevant med en børnesamtale i dettetilfælde.Efter punkt 35 indsættes:

”Rådgivning om abort m. v. (Støttesamtaler, rådgivning om indgrebet m.v.)

35 a.

Det følger af sundhedslovens § 100, at anmodning om svangerskabsafbrydelse skal fremsættes over for en læge ellerover for et regionsråd. Når anmodningen er fremsat, skal kvinden gøres opmærksom på, at hun ved henvendelse tilregionsrådet kan få vejledning om de foreliggende muligheder for støtte til gennemførelse af svangerskabet og for støtteefter barnets fødsel.Det følger desuden af sundhedslovens § 100, stk. 3, at kvinden af en læge skal vejledes om indgrebets beskaffenhed ogdirekte følger samt om den risiko, der må antages at være forbundet med indgrebet.Herudover skal kvinden forud for og efter indgrebet tilbydes en støttesamtale. Samtalen tilbydes typisk i regi af denpraktiserende læge. Formålet med samtalerne før indgrebet er at give kvinden den nødvendige støtte til selv at træffebeslutning, om hun ønsker abort eller at gennemføre svangerskabet. Støttesamtalen må hverken presse kvinden i retning afat gennemføre eller afbryde svangerskabet. Støttesamtalen efter et indgreb har til formål at give kvinden støtte til atkomme igennem eventuelle psykiske gener som følge af aborten. P.t. er der desuden mulighed for at modtagestøttesamtaler i regi af Mødrehjælpen.Der henvises i øvrigt til Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 25 af 4. april 2006 om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktionfor nærmere beskrivelse af reglerne fastsat i og i medfør af sundhedsloven.Yderligere oplysninger kan findes her:http://www.sst.dk/Nyhedscenter/Nyheder/2011/Aborter2010. aspxhttps://www.borger.dk/Sider/Abort.aspxhttp://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Seksualitet/Abort/Handlingsplaner/Samtaler.aspx

51 a.

Kommunerne yder efter serviceloven særlig støtte til udsatte børn og unge og deres familier bl.a. med henblik på atforebygge sociale problemer. Behovet for støtte kan også udspringe af æresrelaterede konflikter. Det kan f.eks. være isager om trusler eller vold, der udspringer af en æresrelateret konflikt, sager om tvangsægteskab eller tvungne religiøsevielser uden borgerlig gyldighed, trusler om tvangsægteskab, genopdragelsesrejse eller trusler om genopdragelsesrejse,social kontrol m.v.

51 b.

Behandlingen af sager, der udspringer af æresrelaterede konflikter, kan udgøre en særlig udfordring forkommunerne, bl.a. fordi de fleste kommuner ikke har mange af denne type sager, og fordi fænomenet er ukendt formange.Ved en æresrelateret konflikt forstås en konflikt, som knytter sig til opfattelsen i en familie af, at et familiemedlem harkrænket familiens ære. Æren er tæt knyttet til den unges (kvindes) seksualitet, som skal kontrolleres, så den unge bevarersin ærbarhed. En krænkelse af familiens ære kan f.eks. opstå i tilfælde, hvor et familiemedlem har en kæreste, har sexuden for ægteskab eller har valgt en ægtefælle mod familiens ønske m.v. Æreskodekset gælder kun i nogle familier, og deter ikke knyttet til bestemte religioner eller kulturer.Familiens ære er knyttet til en opfattelse af familien som en samlet enhed, hvor den enkeltes handlinger kan påvirke helefamiliens ære positivt eller negativt. Familien kan både omfatte den nære familie og den udvidede familie – ogsåtransnationalt. Familiens ære skal således opretholdes både over for den etniske gruppe lokalt og transnationalt. F.eks. kanet fjernt, men indflydelsesrigt familiemedlem, der opholder sig i udlandet, have indflydelse på, hvordan en ung skal leve sitliv i Danmark, ligesom den justits, der i nogle tilfælde udøves i lokalmiljøet, har betydning for familiens ære. Hvis en unghandler på en måde, som i familiens øjne krænker æren, kan familien reagere på forskellig vis for at forhindre den ungeshandlinger. Det betyder, at familien f.eks. kan opstille restriktioner i forhold til den unges skolegang, fritidsliv, valg afvenner m.v. Der kan også være tale om isolering af den unge, indespærring, trusler, vold, genopdragelsesrejse, tvungenforlovelse, tvungen religiøs vielse uden borgerlig gyldighed, tvangsægteskab og i værste fald drab. I de sager, dereskalerer, vil der ofte være tale om, at familien i første omgang har forsøgt at korrigere den unges adfærd på en mindreindgribende måde.

51. c.

Kommunalbestyrelsens pligt til at yde rådgivning og støtte efter serviceloven omfatter også rådgivning og støtte tilbørn og unge med henblik på at løse vanskeligheder i familien, som udspringer af æresrelaterede konflikter.Ofrene for æresrelaterede konflikter er ofte unge piger og kvinder, idet det æreskodeks, der udløser konflikterne, primærthandler om kontrol med kvindens seksualitet og ærbarhed. Unge mænd kan imidlertid også være ofre. Det kan f.eks. værei tilfælde, hvor den unge mand har en kæreste imod familiens ønske, ved valg af ægtefælle, ved homoseksualitet eller itilfælde, hvor en ung mand ikke kan eller vil leve op til familiens krav om at kontrollere et andet familiemedlem eller har enuhensigtsmæssig eller kriminel adfærd.

51. d.

Hvis en ung henvender sig til kommunen vedrørende en æresrelateret konflikt, er det vigtigt, at kommunen tagerden unge seriøst og sørger for at reagere første gang, den unge henvender sig. Hvis der er tale om en alvorlig konflikt, kandet være den eneste gang, den unge har mulighed for at henvende sig, idet konflikten kan eskalere, så den unge herefterikke har mulighed for at henvende sig. Det kan f.eks. ske, hvis den unge overvåges konstant, spærres inde, sendes tiludlandet eller i værste fald slås ihjel. Kommunen skal derfor også overveje, om der er behov for at inddrage politiet medhenblik på, at der foretages en risikovurdering af den unges situation.Kommunen kan ligeledes få kendskab til en æresrelateret konflikt gennem en underretning, f.eks. fra den unges skole ellerklubtilbud. Kommunen skal i den forbindelse være særligt opmærksom på, at det kan indebære en risiko for at konflikteneskalerer, hvis kommunen orienterer forældremyndighedsindehaveren om underretningen. Kommunerne bør derforoverveje denne risiko før eventuel orientering af forældremyndighedsindehaveren. Reglerne om fagpersonersunderretningspligt fremgår af servicelovens § 153. Det skal understreges, at underretningspligten går forud for reglerne foroffentligt ansattes tavshedspligt.Det kan ofte være en meget stor overvindelse for den unge at henvende sig til kommunen, da en æresrelateret konfliktsom regel vil være tabubelagt og omhandle meget personlige forhold. Derfor er det afgørende, at den unge mødes medforståelse og accept, så den unge føler tillid til, at kommunen og den unge sammen kan beslutte, hvad der skal gøres.Når en ung henvender sig vedrørende en æresrelateret konflikt, skal kommunen således f.eks. overveje, om der er behovfor rådgivning efter servicelovens § 11, eller om der er behov for at iværksætte en børnefaglig undersøgelse efterservicelovens § 50 af barnets eller den unges forhold og i forlængelse heraf, om der skal udarbejdes en handleplan ogiværksættes foranstaltninger, herunder f.eks. anbringelse uden for hjemmet. For en beskrivelse af reglerne om den

børnefaglige undersøgelse henvises til vejledningens punkt 270 ff. Reglerne om handleplaner og foranstaltninger efterservicelovens § 52 er nærmere beskrevet i vejledningens punkt 291 ff.

51 e.

Hvis et barn eller en ung kommer tilbage til Danmark efter at have været sendt på genopdragelsesrejse eller andetufrivilligt udlandsophold f.eks. med henblik på at blive tvangsgift eller tvangsforlovet, skal kommunen ved modtagelsen afbarnet eller den unge være opmærksom på, om barnet eller den unge har behov for særlig støtte efter serviceloven, f.eks.tilbud om psykologhjælp, kontaktperson eller en familierådgiver.

51 f.

Hvis kommunen har fået kendskab til, at en ung i en familie er udsat for en æresrelateret konflikt, som f.eks. trusler,tvangsægteskab eller genopdragelsesrejse, er det vigtigt, at kommunen er opmærksom på eventuelle søskende i familien,således at der kan sættes ind med hjælp i forhold til disse børn og unge, hvis de vurderes også at være i risiko for enæresrelateret konflikt. I nogle tilfælde vil familiens æreskodeks betyde, at flere søskende er i risiko for at lide overlast, meni andre familier kan det ske, at kun et enkelt barn lider overlast, f.eks. fordi kun dette barn bryder familiens normer.

51 g.

Når kommunalbestyrelsen handler efter serviceloven i forhold til en æresrelateret konflikt, er det vigtigt, atkommunen er særlig opmærksom på familiens æreskodeks, som kan øge behovet for beskyttelse af et barn eller en ungmod repressalier fra familiens side. Det er således vigtigt, at kommunen sørger for, at der er den rette faglige ekspertise tilstede ved vurderingen af den unges situation, og at der er foretaget en risikovurdering evt. med inddragelse af politiet,således at der ydes beskyttelse af barnet eller den unge, hvis der er behov for det. Kommunen skal her også væreopmærksom på, at den unge kan have behov for beskyttelse mod andre end den nære familie, f.eks. netværket i denetniske gruppe.

51 h.

Kommunalbestyrelsen kan søge bistand hos VISO (Den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation) både iforhold til behandling af enkeltsager omhandlende æresrelaterede konflikter og i forhold til tilrettelæggelsen af kommunensindsats vedrørende æresrelaterede konflikter. Kommunen skal i forbindelse med bistand i enkeltsager være opmærksom på,at kommunen, jf. servicelovens § 13, stk. 4 og 5, har adgang til at videregive nødvendige oplysninger til VISO med henblikpå at sikre den mest optimale og fyldestgørende udredning af sagen. VISO kan desuden yde rådgivning i forhold tiludarbejdelse af beredskabsplaner, etablering af tværfagligt samarbejde, etablering af netværk m.v. Kommunen kandesuden få rådgivning hos LOKK (Landsorganisationen af Kvindekrisecentre), som bl.a. tilbyder rådgivning samtkonfliktmægling i konkrete sager.Kommunen kan desuden søge bistand hos politikredsen f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af risikovurderinger iæresrelaterede konflikter. Hver politikreds har en særlig kontaktperson vedrørende æresrelaterede konflikter, somkommunen kan henvende sig til i disse sager. Politiet kan også medvirke proaktivt ved tilrettelæggelse af forebyggende ogbeskyttende foranstaltninger, herunder foretage præventive samtaler med familierne samt udleverealarmtelefoner/overfaldsalarmer. Såfremt det er relevant, kan politiet endvidere gøre brug af lov om tilhold, opholdsforbudog bortvisning.I medfør af den Nationale strategi mod æresrelaterede konflikter fra 6. juli 2012 er yderligere en række tiltag modæresrelaterede konflikter ved at blive udmøntet. Der kan findes oplysninger om disse initiativer på Social- ogIntegrationsministeriets hjemmeside. www.sm.dk under ”Æresrelaterede konflikter”. Bl.a. kan nævnes retningslinjer omhåndtering af æresrelaterede sager for bl.a. sagsbehandlere, lærere og pædagoger, et informationsbrev til kommunerneom håndtering af genopdragelsessager samt særlige bosteder for unge under 18 år udsat for æresrelaterede konflikter.

51 i.

For så vidt angår anbringelse uden for hjemmet efter servicelovens § 58, stk. 3, hvor børne- og ungeudvalget har ensærlig adgang til at anbringe unge over 15 år uden for hjemmet, selv om forældremyndighedsindehaveren protesterer, hvisden unge erklærer sig enig i anbringelsen, er det vigtigt, at kommunen er opmærksom på, at unge, der er blevet anbragtefter § 58, stk. 3, kan opleve et stort pres fra familie og omgangskreds med henblik på at få den unge til at skifte holdning,og dette pres må antages i særlig grad at kunne være tilfældet i sager om æresrelaterede konflikter. Desuden kan de unge,der anbringes i forbindelse med en æresrelateret konflikt, opleve en ekstra stor isolation og ensomhed, fordi de ofte vilopleve, at hele familien og deres netværk ikke vil have kontakt med dem. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på atyde de unge støtte, så de ikke vender hjem til de samme problemer i familien igen på grund af pres og ensomhed.Kommunen skal i den forbindelse være opmærksom på, at børn og ungeudvalget, hvis det er nødvendigt af hensyn til denunges sundhed eller udvikling, kan træffe afgørelse om at afbryde kontakt og samvær med familie og netværk, jf.servicelovens § 71, stk. 3. Endvidere giver serviceloven § 71, stk. 3 mulighed for, at der træffes afgørelse om, at barneteller den unges anbringelsessted ikke må oplyses overfor forældrene (anonymisering af anbringelsesstedet). Der henvisestil denne vejlednings punkt 552 ff.Det er ligeledes vigtigt, at kommunen er opmærksom på, at nogle unge, der er, eller har været, en del af en æresrelateret

konflikt også efter at de er blevet anbragt, kan være udsat for et massivt pres fra deres familie eller føle en så voldsomensomhed, at de vælger at tage tilbage til familien. Mange af dem vender dog tilbage til den samme hverdag som før deblev anbragt. Hvis den unge igen henvender sig til kommunen for at få hjælp, er det vigtigt, at kommunen tager den ungealvorligt, selvom den unge i første omgang ’frivilligt’ valgte at tage tilbage til familien. Det er vigtigt, at tage udgangspunkt i,at dette mønster ud fra et psykologisk perspektiv er normalt, da det kan være svært at løsrive sig fra sin familie fra den enedag til den anden - på trods af konflikter og svigt. Det er derfor et indbygget dilemma i de unges livsvilkår og ikkenødvendigvis et udtryk for utroværdighed hos den unge.

52 j.

Kommunalbestyrelsen skal også i æresrelaterede sager være opmærksom på den mellemkommunaleunderretningspligt efter servicelovens § 152, når en familie med et eller flere børn under 18 år flytter fra en kommune til enanden, og fraflytningskommunen finder, at et eller flere børn har behov for særlig støtte. Fraflytningskommunen har iforbindelse med den mellemkommunale underretning pligt til af egen drift at oversende nødvendigt sagsmateriale ogherunder en opsummering af relevante vurderinger, som fraflytningskommunen har foretaget i sagen. Denmellemkommunale underretningspligt kan f.eks. være relevant i sager om eller mistanke om tvangsægteskab,genopdragelsesrejse, æresrelateret vold m.v.”

3.

Efter punkt 271 indsættes:

”Lukkede familier”

271 a.

Efter servicelovens § 50 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at træffe afgørelse om iværksættelse af enbørnefaglig undersøgelse, hvis det må antages at et barn eller en ung trænger til særlig støtte. I helt særlige tilfælde kander opstå situationer, hvor der ikke er vished om, hvorvidt der befinder sig et barn, der kan have behov for særlig støtte, ifamilien.Det forudsættes i denne situation ikke, at der er fuldstændig vished om, at der findes et barn eller en ung i hjemmet, derkan have behov for særlig støtte, for at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at iværksætte en børnefagligundersøgelse. En børnefaglig undersøgelse kan dermed iværksættes med henblik på at undersøge, om der findes et barn ihjemmet. I denne situation vil kommunalbestyrelsen skulle foretage en konkret vurdering af, hvorvidt der er kvalificeretmistanke om, at der befinder sig et barn i hjemmet, der kan have behov for støtte. Det er muligt at få rådgivning fra VISO isærligt svære enkeltsager f.eks. om, hvordan kommunen etablerer samarbejde med en lukket familie.Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med lukkede familier være opmærksom på, at der efter servicelovens § 64, stk. 3,er mulighed for at få politiets bistand til at komme ind i et hjem uden retskendelse, hvis kommunen har truffet afgørelse omen børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, atadgangen til hjemmet er nødvendig for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungssundhed eller udvikling, ligesom det er en forudsætning, at forældrene har modarbejdet, at der kan foretages en vurderingaf barnets eller den unges støttebehov med andre, mere lempelige foranstaltninger.Der henvises desuden til Social- og Integrationsministeriets pjece om handlemuligheder over for lukkede familier, fra juni2011, der kan findes på: http://www.sm.dk/data/Lists/Publikationer/Attachments/524/Pjece_om_lukkede_familier. pdf