Socialudvalget 2012-13
SOU Alm.del Bilag 280
Offentligt
NOTATTitelOpfølgning på magtanvendelsesreglerne i forbindelse meden revision af reglerne i 2010Fra:Til:Voksenenheden, Team Ældre & Demens, SocialstyrelsenDepartementet, Frode Svendsen, Kontoret for Udsatte,
Resumé:
Notatet beskriver de fund, som fremkom i en kvalitativopfølgning af magtanvendelsesreglerne siden den senesterevision med fokus på §§ 125 (GPS, alarm- ogpejlesystemer) og 129 stk. 3 (flytning) i serviceloven.Opfølgningen fokuserer på borgere med demens iplejeboliger.
Opfølgning på magtanvendelsesreglerne som følge af lov nr. 408,af 21. april 2010.1. Baggrund og metode
Dette notat indeholder resultater af en opfølgning på magtanvendelsesreglerne i lovom social service (§124-130), siden de er blevet revideret i 2010.Lovændringen i 2010 indeholdt to væsentlige hovedpunkter:
a. Indførelse af § 125, stk. 2 om anvendelsen af alarm- og pejlesystemer iforhold til mennesker med en nedsat psykisk funktionsevne som følge af enerhvervet, fremadskridende lidelse, ogb. Indførelse af § 129, stk. 3 om muligheden for, af hensyn til andre endhovedpersonen, at træffe afgørelse om flytning uden samtykke.
1
Omdrejningspunktet i opfølgningen er derfor primært lovgivning vedr. GPS og alarm-og pejlesystemer (efter Lov om Social Service § 125), hvor fokus er på borgere meddemens i plejeboliger samt flytning (efter § 129 stk.3).
Følgende kommuner har været involveret i opfølgningsundersøgelsen: Odense,Skanderborg, Gladsaxe, Sorø, Svendborg, Albertslund, Syddjurs og Aalborg.Kriterierne for udvælgelsen af kommuner har dels været: geografisk beliggenhed,kommunestørrelse og desuden visse kommuners medvirken i en tidligereundersøgelse om alarm- og pejlesystemer , som Socialstyrelsen har gennemført iforbindelse med den på det tidspunkt forestående ændring af reglerne i 2010.Dermed dækker de udvalgte kommuner alle regioner og er samtidig forholdsvisrepræsentative i forhold til landets øvrige kommuner.1
Opfølgningen baserer sig på en række telefoninterviews, som blev gennemført påbaggrund af en semi-struktureret interviewguide samt indhentning af skriftlige svar (ialt kontakt til 9 kommuner).For at få en uddybning af nogle af de aspekter, der kom frem i denne førstespørgerunde, blev der afholdt et fokusgruppeinterview med en mindre kredsrelevantekommunalemedarbejdere.fokuseretpåIforholdom,ogtilGPSmv.,hari
undersøgelsesspørgsmålene
hvordan,
ændringerne
magtanvendelsesreglerne, har givet borgerne en mere tryg hverdag, og om det erblevet nemmere for plejepersonalet at anvende GPS eller alarm- og pejlesystemerover for demente. Spørgsmålene til § 129,stk. 3, har især drejet sig om hvilkekonsekvenser regelændringen har haft, både for det faglige og for procedurerne.Opfølgningen gennemførtes i maj 2013.
2.1. GPS og alarm- og pejlesystemer
Deltagerne i opfølgningen blev spurgt om, hvordan ændringer og lempelser afreglerne i forhold til brug af GPS og andre teknologier har påvirket mulighederne for atgive borgere en mere tryg hverdag, herunder om det nu opleves som værende letterei praksis at hjælpe borgerne til at få en GPS eller at anvende alarm- og pejlesystemer,når borgerne bor i plejeboliger.1
Socialstyrelsen, 2009; Rapport om GPS og andre alarm- og pejlessystemer
2
Tryghed for borgerne og mindre bureaukrati for plejepersonaletStørstedelen af de adspurgte påpeger, at de nye regler skaber mere tryghed forborgere med en demenssygdom og deres pårørende. Derudover er det blevet langtnemmere for personalet at håndtere alarm- og pejlesystemer. Lempelserne oplevesgenerelt blandt de adspurgte som mindre bureaukratisk og ressourcebesparende, dader ikke længere skal udarbejdes ansøgninger og godkendelser af fornyelser.Plejepersonalet har fået et større råderum og dermed mere indflydelse i forbindelsemed at anvende alarm- og pejlesystemer. En enkelt informant pegede på, at detstadig er svært i praksis at se, hvornår der er reel modstand. Nogle borgere er sådårlige, at kommunikation med dem er svær, og at tolkning af deres adfærd derfor eren stor faglig udfordring.
De fleste adspurgte understreger også, at den socialpædagogiske opfølgningstadigvæk er meget vigtig, og de nævner, at teknologien ikke kan erstatte denpersonlige kontakt og omsorg. Flere nævner ligeledes, at man fortsat skal have fokuspå at arbejde forebyggende og gøre en indsats for at undersøge nærmere, hvorforen borger med demens går fra plejeboligen.Begrebet ”pejlesystemer” ikke længere aktuelEndelig påpeges det i forhold til sprogbrug i lovgivningen, at der stort set ikke findespejlesystemer længere.I dag bruger man GPS til borgere tidligt i demensforløbet og til borgere, der stadigkan færdes i trafikken. Til andre borgere bruger man chip og alarmbrikker. Det ertypisk borgere, som har demens i mere svær grad. Disse systemer reagerer, nårborgeren forlader sin bolig på et plejecenter eller bevæger sig ud af centeretsudgangsdøre eller uden for en prædefineret radius i lokalområdet eller byen, hvorman ved, at borgeren kan finde vej.
2.2. Flytning
Deltagerne i opfølgningen blev spurgt ind til, om ændringerne angående flytning(§ 129, stk. 3) har givet en oplevet forbedring af kommunernes tilbud til borgerne idenne sammenhæng.Det viser sig, at det er vanskeligt at få dette område belyst, da størstedelen af deinvolverede kommuner ikke har foretaget en flytning efter § 129, stk. 3. Der er dogenkelte respondenter, der har gjort sig nogle overvejelser. Der nævnes eksempelvis,at konsekvensen af lempelsen anses som meget begrænset, da det Sociale Nævnkræver den samme dokumentation som hidtil.
3
Overordnet set er det relativt sjældent, at der er sager, hvor alle forhold er til stede, oghvor man derfor vil have behov for at anvende den fulde mulighed, som lempelsengiver. De situationer, hvor det er aktuelt at bruge § 129 er i forvejen ikke hyppigtforekommende. De særlige forhold, der vil gælde i forhold til anvendelse af stk. 3, erderfor endnu sjældnere, og derfor er det ikke usædvanligt at kun få af de adspurgtehar nogen særlig erfaring med denne paragraf.
2.3. Sagsbehandling og forslag til fokusområder vedr. sagsbehandlingsregler
Deltagerne skulle forholde sig til spørgsmålet om, hvorvidt ændringerne har givetanledning til, at man har overvejet mere generelt, hvordan sagsbehandlingen skalvære. Generelt kan det siges, at ændringer af reglerne ikke har givet den storeanledning til at lave om i forhold til sagsbehandlingen på magtanvendelsesområdet.Hovedparten af de adspurgte nævner dog, at instrukserne til plejepersonalet er blevetajourført, og at procedurerne i forhold til GPS eksempelvis er blevet forenklede.3. Afrunding
De fleste informanter vurderer, at magtanvendelsesreglerne fungerer hensigts-mæssigt, og at de både tager højde for borgernes retssikkerhed og formedarbejdernes faglighed. Dette gælder såvel de paragraffer, som primært har væreti fokus i undersøgelsen, som de øvrige bestemmelser. Dette er i tråd med tidligereevaluering af bestemmelserne.Undersøgelsen er baseret på data fra otte kommuner, der repræsenterer alle landetsfem regioner. Data viser, at der blandt de interviewede kommunale nøglepersonergenerelt var en meget stor enighed om både de positive sider ved regelændringerneog de udfordringer, som arbejdet med reglerne giver. Samtidig var det også tydeligt, atdet ofte er eksterne faktorer, der i dag giver udfordringer omkring regelsættet, ikkeselve reglerne.
Fokusgruppeinterviewet underbyggede og nuancerede de temaer, som var rejst itelefoninterviewene, men tilføjede ikke væsentlig ny information.Det er derfor overvejende sandsynligt, at undersøgelsen repræsenterer et rimeligtdækkende billede af, hvordan regelændringerne indtil nu har fungeret, og hvilkeområder de især har gavnet.
4
