SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 276: Invitation til konferencen; ’Inklusion

Statsminister Helle Thorning-Schmidt vil åbne konferencen med sit syn på det stærke fællesskab. Formandenfor Rådet for Social Udsatte Jann Sjursen vil perspektivere Fattigdomskommissionens resultater. Og en rækkeaf SFI’s stærkeste profiler vil kridte banen op med viden om den sociale arvs betydning i familien oginstitutioner, folkeskolen og uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet, de ekstremt marginaliserede og deetniske minoriteter og udsathed. Der vil være spændende debat med politikere og meningsdannere.

KAFFEPAUSEDilemmaer i dag– Viden fra SFI og debat med salen•Social arv: Udfordringer og mekanismerv/ Mads Jæger, professorDen sociale arv bidrager til ulighed i børns livschancer. Børn, hvis forældre er lavuddannede,langt fra arbejdsmarkedet og i dårligt helbred klarer sig markant dårligere end børn hvis forældreer bedre bemidlet. Men hvilke mekanismer skaber den sociale arv? Er det genetiske eller socialefaktorer, der gør, at børn statistisk set reproducerer deres forældres relative sociale ogsocioøkonomiske position, og i hvilket omfang kan politiske indsatser udligne den sociale arv?•Ekstrem marginaliseringv/ Lars Benjaminsen, forskerHvorfor stiger antallet af hjemløse, når vi samtidig får bedre viden om, hvilke indsatser dervirker? En række samfundsmæssige forhold påvirker de socialt udsatte gruppers livsituation.Hvad kan samfundet gøre for at skabe bedre vilkår for de mest udsatte borgere?•Social mobilitet i skole og uddannelsev/ Anders Holm, professorSkolen skal være samfundets smeltedigel, hvor alle får tilbud om at lære til videre uddannelse ogarbejdsmarked. Men leverer den danske folkeskole varen? Eller er den danske grundskole ringeretil at sikre, at alle har samme muligheder efter grundskolen end andre landes skolesystemer?Mange udenlandske undersøgelser kan i dag give et fingerpeg om, hvordan undervisningen igrundskolen kan indrettes, så den både øger den sociale mobilitet og sikrer et højt fagligt niveau.•Inklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedetv/ Lisbeth Pedersen, afdelingslederAndelen af danskere på overførselsindkomster har i mange år ligget på mellem 20 og 25 pct. Enstor del af disse er på offentlig forsørgelse i lange perioder, og der er opfundet et væld afindsatser, der skal hjælpe folk tilbage i job. Men det er ikke for alvor lykkedes at reduceregruppen af marginaliserede. Hvorfor ikke? Skaber velfærdssamfundetmarginaliseringsproblemerne, er de svageste blevet svigtet, eller er det bare ikke muligt at fåflere i spil på arbejdsmarkedet?•Etniske minoriteter og udsathedv/ Anika Liversage, seniorforsker

Etniske minoriteter er statistisk overrepræsenterede blandt udsatte: Færre får uddannelse, flereer arbejdsløse, og en del bor i belastede boligområder. Der er også særligt udsatte: Afvistasylfamilier, hjemløse indvandrere har meget vanskelige levevilkår. Det samme gælderskilsmissebarnet med et alt for stort ansvar for en familiesammenført mor, der ikke taler dansk.Hvilke processer øger de etniske skel i samfundet? Og hvilke mindsker?12:45-13:3013:3014:1515:0015:15

Inklusion i konkurrencestatenv/ Ove Kaj Pedersen, professor, CBSPolitisk debatEn kort kaffepauseHvordan gjorde vi sidst?v/ Anne Knudsen, WeekendavisenVi lever i dag i et stændersamfund. De fattige og de rige kender kun hinanden fra tv. Dearbejdsløses børn kender ingen, der går på arbejde - undtagen socialrådgivere og pædagoger. Sådet er et stændersamfund igen. Men Danmark har før revolutioneret sådan et - fra 1788 til 1849.Hvordan gjorde vi? Og kan vi gøre det igen?