SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 260: Samlenotat til EPSCO rådsmøde (sociale anliggender) den 20. juni 2013, fra social- og integrationsministeren

1. BaggrundSom altid er der på EPSCO-rådsmødet i juni en drøftelse af de landespecifikke henstillinger, sombidrag til DER-mødet i juni.Den politiske drøftelse på mødet forventes at tage udgangspunkt i spørgsmål eller oplæg fraFormandskabet. Der er endnu ikke modtaget oplysninger herom.Hovedemnet under dagsordenspunktet vil være Rådets indstilling vedrørende de landespecifikkehenstillinger for 2013.Rådet kan i henhold til art. 148 på forslag af Kommissionen give landespecifikke henstillinger tilmedlemslandene, der udarbejdes på baggrund af blandt andet medlemsstaternes nationalereformprogrammer, der er afleveret ultimo april.På basis af Kommissionens udkast skal de landespecifikke henstillinger vedtages af EPSCO, for såvidt angår de anbefalinger, der vedrører arbejdsmarkedet.De landespecifikke henstillinger for 2013 er endnu ikke fremlagt. Kommissionens forslag til disseforventes fremlagt den 29. maj 2013.Under dette dagsordenspunkt godkendes desuden fælles udtalelser fra Beskæftigelseskomiteen ogKomiteen for Social Beskyttelse om eksamination af de nationale reformprogrammer og afgennemførelsen af de landespecifikke henstillinger fra 2012.2. Formål og indholdFormålet med fremlæggelsen af forslag til landespecifikke henstillinger efter art. 148 er atidentificere de primære udfordringer, som det enkelte medlemsland står overfor, og hvis løsning -gennem nationale reformer - vil gøre en positiv forskel med hensyn til udviklingen på landetsarbejdsmarked mv.Kommissionen fremlægger hvert år en pakke for hvert medlemsland, der omfatter delandespecifikke henstillinger, indikatorer for udviklingen i beskæftigelsen i medlemslandet samtKommissionens analysepapir, der ligger til grund for de landespecifikke henstillinger.Beskæftigelseskomiteen og Komitéen for Social Beskyttelse forventes i en fælles udtalelse til Rådetat fremlægge komiteernes overordnede konklusioner vedrørende eksaminationerne af landenesreformprogrammer og den multilaterale/tematiske overvågning af medlemslandenes politikker, derer foregået i løbet af året samt vedrørende Kommissionens forslag til landespecifikke henstillingertil medlemslandene.

3. Europa-Parlamentets udtalelseEuropa-Parlamentet skal ikke høres.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsnærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk retSpørgsmålet er ikke relevant.6. KonsekvenserSagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiskekonsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser forbeskyttelsesniveauet.7. HøringDe landespecifikke henstillinger samt udtalelserne fra Beskæftigelseskomitéen og Komitéen forSocial Beskyttelse vil blive sendt til EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold tilorientering.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerMedlemslandene forventes at tage konstruktivt imod komitéernes udtalelser.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt positiv overfor brug af henstillinger efter art. 148 som led i EU2020-strategiens gennemførelse og forventer at have en positiv holdning til komitéernes udtalelser.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Revideret notat1.ResuméForslaget om den europæiske fond for bistand til de socialt dårligt stillede har til formål at støttenationale ordninger for uddeling af fødevarer og elementære forbrugsgoder til personlig brug forhjemløse eller for børn af de socialt dårligst stillede personer via partnerorganisationer, som erudvalgt af medlemsstaterne. Fonden kan støtte ledsageforanstaltninger, som supplerer uddelingenaf fødevarer og varer, som bidrager til social inklusion af de socialt dårligst stillede personer.Ifølge Kommissionen har den økonomiske krise ført til en forværring af fattigdom og socialudstødelse. I 2010 var således næsten en fjerdedel af europæerne (116 millioner) i risiko for atblive fattige eller socialt udstødte. Det er omkring 2 millioner flere end det foregående år, og deførste opgørelser for 2011 bekræfter denne tendens.Kommissionen begrunder fremsættelsen af forslaget med, at den voksende fattigdom påvirker deeuropæiske borgeres levevilkår i negativ retning, og at omkring 40 millioner europæere lider storematerielle afsavn. Selv om dette antal faldt markant i perioden mellem 2005 og 2008, begyndte detigen at stige mellem 2009 og 2010, og på bare ét år kunne det konstateres, at yderligere 342 000personer oplever store materielle afsavn.Fonden skal fremme gensidig læring, netværksarbejde og udbredelse af god praksis på områdetikke-finansiel bistand til de socialt dårligst stillede personer.Regeringen finder, at der bør satses på en styrkelse af sammenhængskraften i EU og støtter i denforbindelse strukturreformer og vækst- og beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, der styrkerEU’s konkurrencekraft og forbedrer den økonomisk-sociale udvikling.Regeringen har i forhandlingerne af fonden været skeptisk og har ikke støttet forslaget, som harkarakter af konkret naturalhjælp til socialt dårligt stillede mennesker, hvilket fra dansk side ansesfor at være en national opgave.På mødet i Det Europæiske Råd den 8. februar om EU´s budget for perioden 2014-2020 blev detimidlertid besluttet, at støtten til de socialt dårligst stillede vil være 2 500 mio. EUR for perioden2014-2020.Forslaget fremsættes i medfør af TEUF art. 175, stk.3.2. Baggrund

I sin begrundelse for forslaget henviser Kommissionen til, at Den Europæiske Union har som mål atmindske antallet af personer, som lever i eller risikerer fattigdom eller social udstødelse, medmindst 20 millioner inden 2020.Den økonomiske krise har ført til en forværring af fattigdom og social udstødelse. I 2010 varsåledes næsten en fjerdedel af europæerne (116 millioner) i risiko for at blive fattige eller socialtudstødte. Det er omkring 2 millioner flere end det foregående år, og de første opgørelser for 2011bekræfter denne tendens.Den voksende fattigdom påvirker de europæiske borgeres levevilkår i negativ retning, og omkring40 millioner europæere lider store materielle afsavn. Selv om dette antal faldt markant i periodenmellem 2005 og 2008, begyndte det igen at stige mellem 2009 og 2010, og på ét år kunne detkonstateres, at yderligere 342 000 personer oplever store materielle afsavn.Et af de vigtigste tegn på materielt afsavn er manglende adgang til fødevarer af passende kvantitetog kvalitet. 8,7 % af EU's befolkning havde i 2010 ikke råd til et måltid mad indeholdende kød,kylling eller fisk (eller et tilsvarende vegetarisk indhold) hver anden dag – hvilket afVerdenssundhedsorganisationen betragtes som et grundlæggende behov – dvs. mere end 43millioner personer, og de første opgørelser for 2011 tyder på, at dette antal er stigende.Det vigtigste EU-instrument til fremme af beskæftigelsesevnen, bekæmpelse af fattigdom ogfremme af social inklusion er og vil fortsat være Den Europæiske Socialfond (ESF). Dettestrukturelle instrument investerer som udgangspunkt i mennesker og deres kompetencer og har tilformål at forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet. Men nogle af de mest udsatte borgere,som lever i ekstreme former for fattigdom, befinder sig så langt væk fra arbejdsmarkedet, at de ikkekan drage fordel af ESF's foranstaltninger vedrørende social inklusion.EU's program for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer har i mere end toårtier sørget for fødevarehjælp til disse mennesker. Dette program er ifølge Kommissionen medtiden blevet en vigtig forsyningskilde for organisationer, der er i direkte kontakt med de mestudsatte medlemmer af samfundet, og som uddeler fødevarer til disse personer. På grund af denforventede reduktion af interventionslagrene og deres højst usikre fremtid i perioden 2011-2020som følge af en række reformer af den fælles landbrugspolitik har programmet for uddeling affødevarer til de socialt dårligst stillede personer mistet sit oprindelige grundlag og vil blive afsluttetved udgangen af 2013.Problemerne med materielle afsavn er imidlertid ifølge Kommissionen stadig alvorlige, og der erfortsat behov for EU-støtte til de dårligst stillede i samfundet. På mødet i Det Europæiske Råd den8. februar om EU´s budget for perioden 2014-2020 blev det besluttet, at støtten til de socialt dårligststillede vil være 2 500 mio. EUR for perioden 2014-2020.På denne baggrund foreslår Kommissionen et nyt instrument for perioden 2014-2020 i form af enny fond, som skal supplere de eksisterende samhørighedsinstrumenter, herunder navnlig Den

Europæiske Socialfond ved at imødegå de værste og mest socialt belastende former for fattigdom,fødevaremangel og hjemløshed samt materielle afsavn hos børn.Forslaget fremsættes i medfør af TEUF art. 175, stk.3. Forslaget kan vedtages med kvalificeretflertal.3. Formål og indholdFonden har til formål at støtte nationale ordninger for uddeling af fødevarer og elementæreforbrugsgoder til personlig brug for hjemløse eller for børn af de socialt dårligst stillede personervia partnerorganisationer, som er udvalgt af medlemsstaterne. Fonden kan støtteledsageforanstaltninger, som supplerer uddelingen af fødevarer og varer, som bidrager til socialinklusion af de socialt dårligst stillede personer.Fonden skal fremme gensidig læring, netværksarbejde og udbredelse af god praksis på områdetikke-finansiel bistand til de socialt dårligst stillede personer.Kommissionen og medlemsstaterne sørger for sammenhæng mellem på den ene side støtte frafonden og på den anden side Unionens øvrige politikker og prioriteter.Støtte fra fonden skal iværksættes i tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne.Kommissionen og medlemsstaterne sørger i overensstemmelse med deres respektive ansvar forkoordination mellem fonden og Den Europæiske Socialfond og med andre EU-politikkerog -instrumenter.Kommissionen og medlemsstaterne sikrer en effektiv udnyttelse af fonden, bl.a. gennemovervågning, rapportering og evaluering.Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at ligestilling mellem mænd og kvinder og integrering afkønsaspektet fremmes i forbindelse med gennemførelsen af fonden.Kommissionen og medlemsstaterne tager passende skridt til at forhindre enhver forskelsbehandlingpå grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuelorientering i forbindelse med adgang til fonden.Kommissionen vedtager en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt om den årlige fordeling afde samlede midler pr. medlemsstat under hensyntagen til andelen af befolkningen, som lideralvorlige materielle afsavn og den andel af befolkningen, som lever i husstande med meget lavarbejdsintensitet.

Alle medlemsstater forelægger et operationelt program for Kommissionen, som dækker perioden fraden 1. januar 2014 til den 31. december 2020, senest tre måneder efter ikrafttrædelsen afforordningen.Det operationelle program udarbejdes af medlemsstaten eller enhver anden myndighed, som erudpeget af denne, i samarbejde med kompetente regionale, lokale eller andre offentligemyndigheder og organer, som repræsenterer civilsamfundet samt organer, som er ansvarlige for atfremme ligestilling og ikke-forskelsbehandling.Medfinansieringen for hvert operationelt program må højst udgøre 85 % af de støtteberettigedeoffentlige udgifter.Støtten kan gives til dækning af udgifter i forbindelse med indkøb af fødevarer og elementæreforbrugsgoder til personligt brug for hjemløse eller børn samt udgifter til transport af fødevarer m.v.Hertil kommer visse administrationsudgifter.Ved mødet i Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013 blev det besluttet over perioden 2014-2020at afsætte 2.5 mia. euro i 2011-priser til bistand til de dårligst stillede. Med henblik påprogrammering og efterfølgende optagelse i Unionens almindelige budget indekseres beløbet med2% årligt.Forslaget indeholder bemyndigelse til Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter vedrørendeforslagets praktiske gennemførelse.4. Europa-Parlamentets udtalelserUdtalelsen fra Europa- Parlamentet forventes at foreligge ultimo april.5. NærhedsprincippetKommissionen anfører i forslaget, at dets mål om at fremme social samhørighed i Unionen ogbidrage til bekæmpelse af fattigdom social udstødelse ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes afmedlemsstaterne og derfor bedre kan gennemføres på EU-plan. Unionen kan derfor træffeforanstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. Traktatens art. 5. Forslaget går ikkeud over, hvad der er nødvendigt for at nå dets mål og er derfor i overensstemmelse medproportionalitetsprincippet.Regeringen finder, at de sociale formål, som forslaget angiver at forfølge, som udgangspunkt bedstvaretages nationalt som en integreret del af medlemsstaternes øvrige sociale indsatser. Efterregeringens opfattelse er uddeling af konkret naturalhjælp til socialt dårligt stillede mennesker ennational opgave, hvis opfyldelse ikke nås bedre på EU-plan.

6. Gældende dansk retIkke relevant i denne sammenhæng7. KonsekvenserEn vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Forslaget har statsfinansielle konsekvenser gennem dets indvirkning på EU's budgetForslaget medfører en udgift på EU´s budget på 2,5 mia. Euro for perioden 2014-2020.Såfremt Danmark også i den kommende budgetperiode vil skulle finansiere ca. 2 % af EU´sudgifter, svarer det til en statslig udgift, , på ca. 50 mio. euro (373 millioner kr.).for perioden.Forslaget kan have administrative konsekvenser for det offentlige, herunder særligt for den eller deoffentlige myndigheder, der skal varetage forvaltningsmyndighedsopgaven og kontrolopgaven iforbindelse med fonden, herunder udarbejdelse af operationelt program samt implementering af ogopfølgning på programmet i form af udarbejdelse af fx årsrapporter, betalingsanmodninger,kontrolrapporter mv.Forslaget skønnes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.8. HøringForslaget har været i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold.AC og FAhar ingen bemærkninger.DAstøtter regeringens holdning, da der ikke er nogen fornuft i at hjælpe svagegrupper med naturalier fra EU – det er klart et nationalt anliggende. Danmarkville næppe få meget tilbage fra EU, mens andre lande ville modtage pengene –en ny omfordeling.Samtidig støtterDAikke yderligere udgifter i landbrugsfonden

9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer har hidtil været et blokerende mindretal af medlemsstater, herunder Danmark, som ikke harkunnet støtte forslaget. Der kan imidlertid foreligge en ny situation efter indgåelse af aftale omEU’s budget for perioden 2014-2020 på Det Europæiske Råd den 8. februar, hvorfor der endnu ikketegner sig et entydigt billede af forhandlingssituationen.10. Regeringens generelle holdningRegeringen er som hidtil skeptisk over for forslaget, som har karakter af konkret naturalhjælp tilsocialt dårligt stillede mennesker, hvilket anses som en national opgave.Fra dansk side anerkendes forpligtelsen fra DER i februar til at afsætte 2 500 mio. EUR til desocialt dårligst stillede, men den konkrete udmøntning af forslaget i form af en fond tiluddeling af fødevarestøtte kan ikke støttes.I lyset af udviklingen vil man fra dansk side under alle omstændigheder arbejde for, at forslagetfremstår så administrativt proportionalt og enkelt som muligt, samt at graden af egenbetalingforsøges forhøjet med henblik på at skabe et nationalt ejerskab for foranstaltningerne under fonden.Hertil kommer, at man fra dansk side vil arbejde for, at deltagelse i fonden gøres frivillig ad modumdeltagelse i den nuværende fødevareordning, og at ikke anvendte midler herfra tilfalder denpågældende medlemsstats nationale allokering under socialfonden.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgFolketingets Europaudvalg har modtaget grund- og nærhedsnotat om sagen den 29.november 2012,og sagen blev forelagt den 19. april med henblik på forhandlingsoplæg.

-FremskridtsrapportRevideret notat.1. ResuméKommissionen har den 2. juli 2008 for Rådet fremsat et forslag til direktiv om ligebehandling udenfor arbejdsmarkedet af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Derer nedsat en tværministeriel følgegruppe med henblik på at analysere forslagets juridiske ogøkonomiske konsekvenser. Regeringen er som udgangspunkt positiv over for en styrket indsats moddiskrimination og bakker op om håndhævelsen af menneskerettighederne. Forslaget til direktiv, somdet er fremlagt, giver dog anledning til en række betænkeligheder, idet forslaget indeholder enrække vagt afgrænsede bestemmelser og ligeledes vagt udformede undtagelser fra direktivetsanvendelsesområde. Det er derfor nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørendeforslagets nærmere juridiske og økonomiske konsekvenser - herunder rækkevidden af flere meregenerelle afgrænsede bestemmelser, inden en nærmere holdning fastlægges. Regeringen vil arbejdefor en afklaring af de afgrænsnings- og fortolkningsspørgsmål, der knytter sig til direktivforslaget,navnlig i relation til beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap.Siden forelæggelsen af forslaget i juli 2008 har forslaget været behandlet under det franske,tjekkiske, svenske, spanske, belgiske, ungarske, polske, danskeog cypriotiske formandskab.Sagen har ligeledes været drøftet under irsk formandskab. Der forventes en fremskridtsrapportinden rådsmødet.2. BaggrundBaggrunden for forslaget er at gennemføre princippet om ligebehandling mellem mennesker udenfor arbejdsmarkedet uanset deres religion eller tro, handicap, alder eller seksuelle orientering. Derfastsættes regler om forbud mod diskrimination af de nævnte årsager, og der etableres en ensartetminimumsbeskyttelse inden for EU af mennesker, som har været udsat for en sådan diskrimination.Forslaget supplerer eksisterende EU-lovgivningsrammer, under hvilke der er forbud imoddiskrimination på grundlag af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering alene ihenseende til beskæftigelse, ansættelse og erhvervsuddannelse.Forslaget bygger på de strategier, der er udviklet siden Amsterdam Traktaten, om at bekæmpediskrimination og er konsistent med EU’s tværgående mål, herunder især Lissabon-strategien forvækst og beskæftigelse(og efterfølgende Europa 2020-strategien)og målene for processenvedrørende social beskyttelse og social inklusion.Lignende diskriminationsforbud findes bl.a. i artikel 26 i FN’s konvention om borgerlige ogpolitiske rettigheder, hvoraf det fremgår, at alle mennesker er lige for loven og er berettiget tillovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbehandling. I denne henseende skal loven forbydeenhver forskelsbehandling og sikre alle ligelig og effektiv beskyttelse imod forskelsbehandling afnogen grund, herunder race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, nationaleller social herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling. Tilsvarende indeholder artikel 14 iDen Europæiske Menneskerettighedskonvention et generelt diskriminationsforbud, men imodsætning til artikel 26 i FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder finder

diskriminationsforbuddet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention alene anvendelse iforhold til de rettigheder, der omfattes af denne konvention med tilhørende protokoller.EU’s Charter om grundlæggende rettigheder indeholder også et generelt diskriminationsforbud iartikel 21.3. Formål og indholdDer tages i det følgende udgangspunkt i den oprindelige direktivtekst af juli 2008, da der ikke sidener fremlagt en ny version af teksten.Formålet med direktivet er ifølge forslagets art. 1 at bekæmpe forskelsbehandling på grund afreligion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og at gennemføre princippet omligebehandling uden for arbejdsmarkedet. Direktivet forbyder ikke ulige behandling på grund afkøn, som er omfattet af EUF-traktatens artikel 19 og 157 og dertil knyttet afledt ret.De øvrige artikler:Artikel 2: Begrebet forskelsbehandlingDefinitionen af princippet om ligebehandling er baseret på den definition, der fremgår af detidligere direktiver, der er vedtaget i henhold til den tidligere EF-traktats art. 13, stk. 1.Direkte forskelsbehandling består i at behandle nogen anderledes udelukkende på grund afvedkommendes alder, handicap, religion eller tro eller seksuelle orientering. Indirekteforskelsbehandling foreligger, hvor en bestemmelse eller praksis, som forekommer neutral, reeltkan have en særlig ufordelagtig konsekvens for en person eller en gruppe af personer, for hvemsærlige forhold gør sig gældende.Som i direktiv 2000/43/EF, 2000/78/EF og 2002/73/EF er det muligt at retfærdiggøre indirekteforskelsbehandling, hvis den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivtbegrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde det hensigtsmæssige og nødvendige.Chikane er forskelsbehandling, hvis en persons optræden har til formål at krænke en anden personsværdighed og skabe et truende, nedværdigende eller ubehageligt klima m.v. Denne definition eridentisk med definitionerne i de andre direktiver vedtaget med den tidligere EF-traktats art. 13, stk.1, som retsgrundlag.Manglende "tilpasninger i rimeligt omfang" i relation til mennesker med handicap anses for at væreforskelsbehandling. Dette er ifølge forslaget i overensstemmelse med FN-konventionen omrettigheder for mennesker med handicap og med direktiv 2000/78/EF.Ulige behandling på grund af alder kan være lovlig, hvis den er begrundet i et legitimt formål, oghvis midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige(proportionalitetsprincippet). Forslaget er således ikke til hinder for, at der fastsættes en bestemtaldersgrænse for adgang til sociale goder, til uddannelse og til visse varer og tjenester, i det omfangovenstående betingelser opfyldes.De allerede vedtagne direktiver giver mulighed for undtagelser fra forbuddet mod direkteforskelsbehandling i tilfælde af "regulære og afgørende erhvervsmæssige krav", hvad angår

forskelsbehandling på grund af alder og i forbindelse med forskelsbehandling på grund af køn, medhensyn til adgang til varer og tjenester.Der er indsat en særlig bestemmelse om finansiel virksomhed, idet alder og handicap kan være enafgørende faktor for risikovurderingen i forbindelse med bestemte produkter og dermed for prisen.Anvendelsen af alder og handicap ved risikovurderingen skal være baseret på nøjagtige data ogstatistikker.Direktivet berører ikke nationale foranstaltninger, der er nødvendige af hensyn til den offentligesikkerhed, den offentlige orden, for at forebygge forbrydelser, for at beskytte sundheden eller for atbeskytte andres rettigheder og friheder.Artikel 3: AnvendelsesområdeForskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering foreslåsforbudt i både den offentlige og den private sektor med hensyn til social beskyttelse, herunder socialsikring, sundhedsydelser, sociale goder, uddannelse, adgang til varer og tjenester, herunder boliger,som er tilgængelige for offentligheden.Med hensyn til adgang til varer og tjenester er kun faglig eller erhvervsmæssig virksomhedomfattet.De forskellige områder er kun omfattet i det omfang, spørgsmålet falder ind underUnionenskompetence. Således henhører f.eks. tilrettelæggelsen af skolesystemet og indholdet afundervisningen og aktiviteter i forbindelse hermed, herunder tilrettelæggelsen af undervisning forhandicappede, under medlemsstaternes kompetence, og de kan have bestemmelser om uligebehandling i forbindelse med adgang til uddannelsesinstitutioner og indholdet af og aktiviteter iundervisningen, herunder undervisning af personer med særligt behov. Medlemsstaterne kanendvidere give mulighed for ulige behandling ved adgang til uddannelsesinstitutioner baseret påreligion eller tro.Teksten gør det klart, at spørgsmål i forbindelse med civilstand og familiemæssig status, herunderadoption, falder uden for direktivets anvendelsesområde. Dette indbefatter reproduktive rettigheder.Medlemsstaterne kan frit beslutte, om de ønsker at indføre og anerkenderetligtregistreredepartnerskaber. Hvis imidlertid sådanne forhold i national ret anerkendes som ligestillet medægteskaber, finder princippet om ligebehandling anvendelse.Det foreslås, at direktivet ikke finder anvendelse på national lovgivning om statens og densinstitutioners sekulære status eller om religiøse organisationers status.Direktivet omfatter ikke forskelsbehandling på grund af nationalitet og berører ikke bestemmelserog betingelser vedrørende tredjelandsstatsborgeres og statsløse personers indrejse og ophold imedlemsstaterne og heller ikke nogen form for behandling, der skyldes de pågældendes retsstilling.Artikel 4: Ligebehandling af mennesker med handicapDet forudsættes i forslaget, at der indføres reel og lige adgang for mennesker med handicap tilsocial beskyttelse, sociale goder, sundhedsydelser og uddannelse samt adgang til varer og tjenester,herunder boliger og transport, som er tilgængelige for offentligheden. Denne forpligtelse erbegrænset i det omfang, den ville medføre en uforholdsmæssig stor byrde eller ville kræve

grundlæggende ændringer inden for de pågældende områder. I bestemte tilfælde kan individuelletilpasninger i rimeligt omfang være nødvendige for at sikre, at en bestemt handicappet har reeladgang. Dette er dog kun tilfældet, hvis det ikke indebærer en uforholdsmæssig stor byrde.Artiklen indeholder en ikke-udtømmende liste over, hvilke faktorer der kan tages i betragtning vedvurderingen af, om byrden er uforholdsmæssig stor, herunder organisationens størrelse ogressourcer, de skønnede omkostninger og de mulige fordele ved forbedret adgang for menneskermed handicap.Artikel 5: Positiv særbehandling og særforanstaltningerBestemmelsen er identisk med andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 somretsgrundlag. Der gives mulighed for at opretholde eller vedtage særforanstaltninger med henblik påat forebygge eller opveje ulemper knyttet til religion eller tro, handicap, alder eller seksuelorientering.Artikel 6: MindstekravBestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 somretsgrundlag. Den giver medlemsstaterne mulighed for at fastlægge et højere beskyttelsesniveau endgaranteret ved direktivet og forbyder omvendt, at medlemsstaternes niveau for beskyttelse modforskelsbehandling bør sænkes ved gennemførelsen af direktivet.Artikel 7: KlageadgangDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13som retsgrundlag. Det foreslås, at borgere, der mener, at de har været udsat for forskelsbehandling,bør kunne anvende administrative eller retlige procedurer, også efter at det forhold, under hvilketforskelsbehandlingen angiveligt har fundet sted, er ophørt.Organisationer, der har en legitim interesse i at bekæmpe forskelsbehandling, gives mulighed for athjælpe ofre for forskelsbehandling i retslige eller administrative procedurer. Nationale regler omsøgsmålsfrister berøres ikke af denne bestemmelse.Artikel 8: BevisbyrdeBestemmelsen er identisk med tilsvarende bestemmelser i direktiver med den tidligere EF-traktatsartikel 13 som retsgrundlag samt med bevisbyrdedirektivet, jf. direktiv 97/80/EF om bevisbyrden iforbindelse med forskelsbehandling på grundlag af køn.I alle sager, hvor princippet om ligebehandling hævdes krænket, foreslås det, at princippet om deltbevisbyrde skal finde anvendelse. Som i de tidligere direktiver finder delt bevisbyrde ikkeanvendelse i tilfælde, hvor den påståede forskelsbehandling forfølges strafferetligt.Artikel 9: Beskyttelse mod repressalier (victimisering)Bestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 somretsgrundlag. Der foreslås indført foranstaltninger til beskyttelse af enkeltpersoner mod repressaliersom følge af, at de har gjort deres rettigheder i henhold til direktivet gældende.Artikel 10: Formidling af oplysninger

I denne bestemmelse, der er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktatsartikel 13 som retsgrundlag, foreslås det, at medlemsstaterne skal informere om direktivet ognationale bestemmelser.Artikel 11: Dialog med relevante interessenterDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13som retsgrundlag. Den har til formål at fremme dialogen mellem de relevante offentligemyndigheder og organer som f.eks. ngo'er, der har en legitim interesse i at bidrage til bekæmpelsenaf forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.Artikel 12: Organer til fremme af ligebehandlingDenne bestemmelse er den samme som i to andre direktiver vedtaget i henhold til den tidligere EF-traktats artikel 13. I henhold til denne artikel skal medlemsstaterne have et eller flere organer("ligebehandlingsorgan") på nationalt plan til fremme af ligebehandling af alle uden forskel pågrund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.Bestemmelsen er en gengivelse af bestemmelsen i direktiv 2000/43/EF vedrørende adgang til varerog tjenester og bygger på tilsvarende bestemmelser i direktiv 2002/73/EF25 og 2004/113/EF. Denfastsætter minimumskompetencen for organer på nationalt plan, der bør handle uafhængigt for atfremme princippet om ligebehandling. Medlemsstaterne kan beslutte, at disse organer skal være desamme som dem, der allerede er oprettet i henhold til de tidligere direktiver.En af ligebehandlingsorganernes opgaver er at give uafhængig bistand til ofre forforskelsbehandling. De skal også kunne foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandlingog offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger på ligebehandlingsområdet.Artikel 13: OverholdelseDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13som retsgrundlag. Medlemsstaterne forpligtes til at ophæve alle love og administrativebestemmelser, der strider mod princippet om ligebehandling. Endvidere kan alle aftaleretligebestemmelser, virksomheders interne regler og vedtægter for foreninger, der strider modligebehandlingsprincippet, erklæres ugyldige eller ændres.Artikel 14: SanktionerDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13som retsgrundlag. I overensstemmelse med EF-Domstolens praksis fastsættes det, at der ikke børvære nogen øvre grænse for den godtgørelse, der skal betales i tilfælde af krænkelser af princippetom ligebehandling. Godtgørelsen skal være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og haveen præventiv effekt.Artikel 15: GennemførelseDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne en frist på to år til at inkorporere direktivet i nationalret og at meddele Kommissionen teksten til de nationale bestemmelser. Medlemsstaterne kanbestemme, at forpligtelsen til at sikre reel adgang for mennesker med handicap først skal gælde fireår efter vedtagelsen af direktivet.Artikel 16: Rapport

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13som retsgrundlag. Kommissionen skal i henhold til denne artikel aflægge rapport over for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af direktivet på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne.Der skal i rapporten tages hensyn til de synspunkter, der fremsættes af arbejdsmarkedets parter, derelevante ngo'er og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.Artikel 17: IkrafttrædenDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13som retsgrundlag. Direktivet træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske UnionsTidende.Artikel 18: AdressaterDenne bestemmelse, hvoraf det fremgår, at direktivet er rettet til medlemsstaterne, er den sammesom i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet afgav en udtalelse om forslaget den 2. april 2009.5. NærhedsprincippetKommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet således:”Subsidiaritetsprincippetfinder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke er omfattet afFællesskabets ene kompetence. Målene for forslaget kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes afmedlemsstaterne alene, fordi kun foranstaltninger på fællesskabsplan kan sikre, at der er etminimumsniveau for beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap,alder eller seksuel orientering i alle medlemsstaterne. En fællesskabsretsakt giver retssikkerhedmed hensyn til borgernes og de økonomiske aktørers rettigheder og forpligtelser, også hvis debevæger sig mellem medlemsstaterne. Erfaringerne med de tidligere direktiver, der er blevetvedtaget i henhold til EF-traktatens artikel 13, stk. 1 (EUF-traktatens artikel 19, stk. 1), viser, at dehar haft en positiv virkning med hensyn til at opnå en bedre beskyttelse mod forskelsbehandling. Ioverensstemmelse med proportionalitetsprincippet går det foreslåede direktiv ikke ud over, hvadder er nødvendigt for at nå de fastlagte mål.Nationale traditioner og tilgange på områder som f.eks. sundhedsydelser, social beskyttelse oguddannelse er desuden generelt mere forskellige end på beskæftigelsesområdet. Disse områder erkendetegnet ved legitime samfundsmæssige valg på områder, hvor medlemsstaterne harkompetencen.De europæiske samfunds forskelligartethed er en af Europas styrker og skal respekteres i henholdtil subsidiaritetsprincippet. Spørgsmål som tilrettelæggelse af uddannelsessystemet ogundervisningens indhold, anerkendelse af civilstand eller familiemæssig status, adoption,reproduktive rettigheder og andre lignende spørgsmål afgøres bedst på nationalt plan. Ingenmedlemsstat skal derfor som følge af direktivet ændre sin gældende lovgivning eller praksis medhensyn til disse spørgsmål. Det berører heller ikke nationale bestemmelser om kirkers eller andrereligiøse organisationers aktiviteter eller deres forhold til staten. Det vil således f.eks. fortsat væremedlemsstaterne alene, der træffer afgørelse om spørgsmål som tilladelse til selektiv adgang tilskoler, forbud mod eller accept af at bære eller bruge religiøse symboler i skolen, anerkendelse af

ægteskab mellem personer af samme køn og eventuel regulering af forholdet mellem organiseretreligion og staten.”Regeringen kan tilslutte sig denne vurdering.6. Gældende dansk retI den danske lovgivning opereres der i vidt omfang med aldersgrænser i forskellige sammenhænge.Bestemmelsen i direktivforslaget er i sin nuværende form så elastiske, at det ikke kan udelukkes, atDanmark vil kunne komme i en situation, hvor Kommissionens og EU-Domstolens opfattelse af,hvornår en aldersgrænse er fastsat efter objektive og rimeligt begrundede kriterier, og hvad der er etlegitimt formål, ikke nødvendigvis vil være sammenfaldende med den danske opfattelse.På den baggrund vurderes det, at i det omfang alder skal være omfattet af direktivet, skaldirektivforslaget være mere præcist i form af angivelser af områder, der kan undtages helt fradirektivet.Direktivforslaget indeholder desuden en særlig bestemmelse om ligebehandling af mennesker medhandicap. Artiklen skal sikre reel og lige adgang for mennesker med handicap til social beskyttelse,sociale goder, sundhedsydelser og uddannelse samt adgang til varer og tjenesteydelser, herunderboliger og transport, som er tilgængelige for offentligheden. Denne forpligtelse er begrænset, i detomfang den ville medføre en uforholdsmæssig stor byrde eller vil kræve grundlæggende ændringerinden for de pågældende områder. Artiklen er uklar, hvilket gør det vanskeligt at afgrænsebestemmelsens omfang. Eksempelvis fremgår det af artiklen, at medlemsstaterne kan foretage”rimelig tilpasning” for at sikre gennemførelsen af rettighederne, så længe disse ikke medfører”uforholdsmæssig stor byrde”.Der er taget udgangspunkt i det oprindelige fremsatte direktivforslag som grundlag for de juridiskeovervejelser på de enkelte ressortministeriets område, som beskrives nærmere nedenfor, daforhandlingerne fortsat ikke har ført til nye konkrete tekstforslag, som alle medlemmer er enige om.Social- og Integrationsministeriets områdeDet må overordnet antages, at aldersbestemmelser i forhold til Social- og Integrationsministerietsområde er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål og derfor ikke udgørforskelsbehandling i direktivets forstand. Når en endelig direktivtekst foreligger, vil regeringen påbaggrund af denne vurdere, hvorvidt der måtte være behov for ændringer som følge af vedtagelse afdirektivforslaget. Det gælder for eksempel serviceydelser efter serviceloven.HandicapServiceloven indeholder en del bestemmelser om tilbud til personer med handicap, herunderbestemmelser om positiv særbehandling i form af kompensation for at sikre reel ligestilling.Følgende bestemmelsers relation til direktivforslaget vurderes at skulle undersøges nærmere.Kompensation for merudgifter§§ 41 og 100 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at yde dækning afnødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer under folkepensionsalderen medvarigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen affolkepensionen.

Ledsageordning§ 97 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at tilbyde 15 timers ledsagelse ommåneden til personer under folkepensionsalderen, dog således at aldersgrænsen ikke kan blivemindre end 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne. Stk. 2 foreskriver, at personer, der er visiteret til 15 timers ledsagelse ommåneden ved det fyldte 67. år bevarer denne ret efter det fyldte 67. år.Beskyttet beskæftigelse§ 103 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelsen at tilbyde beskyttet beskæftigelse tilpersoner under folkepensionsalderen, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse pånormale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.Beskyttet beskæftigelse adskiller sig fra beskæftigelse efter reglerne på Beskæftigelsesministerietsområde ved at blive betragtet som en social foranstaltning. Dette indebærer bl.a., at personer ibeskyttet beskæftigelse ikke har krav på at modtage feriepenge og sygedagpenge mv. i lighed medpersoner på det ordinære arbejdsmarked.BotilbudFor botilbud til længerevarende ophold for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne efter servicelovens § 108 er der ikke fastsat regler om specifikkeindretningskrav i lovgivningen, men botilbuddet skal være tilpasset formålet.For almene ældreboliger, herunder boliger der udlejes til mennesker med handicap, er der derimodfastsat specifikke indretningskrav i lovgivningen, f.eks. at hver bolig skal være forsynet medselvstændigt toilet og bad. Det generelle billede er, at almene ældreboliger har en højereboligstandard end de længerevarende botilbud efter servicelovens § 108.Handleplaner§ 141 i lov om social service forpligter kommunalbestyrelsen til at skønne, om det erhensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, når der ydes hjælp til personerunder folkepensionsalderen efter lovens afsnit 5.ÆldreGenerelt gives hjælp til ældre borgere i Danmark på baggrund af en behovsvurdering og dermedikke på baggrund af aldersafgrænsning eller anden afgrænsning, såsom køn, etnisk oprindelse ellerøkonomisk formåen. Kommunalbestyrelsen skal eksempelvis tilbyde personlig pleje og praktiskhjælp i hjemmet til borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse træffe afgørelse om tildeling af hjælpen på baggrundaf en konkret, individuel vurdering.Forebyggende hjemmebesøgServiceloven forpligter kommunerne til at tilbyde forebyggende hjemmebesøg mindst 1 gang omåret til alle over 75 år. Kommunalbestyrelsen kan vælge at undtage de borgere, som modtager bådepersonlig pleje og praktisk hjælp, fra ordningen om forebyggende hjemmebesøg.Indhentelse af samtykke fra børn over 15 år

Af § 52, stk. 3, nr.7,fremgår det, at kommunerne i forbindelse med anbringelse uden for hjemmetskal indhente samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og fra den unge, hvis denne er over 15år. Er der tale om børn under 15 år, vil der således ikke være krav om, at den pågældende har givetsamtykke til den iværksatte foranstaltning.KlagereglerneMed Barnets Reform, somtrådtei kraft den 1. januar 2011,blevaldersgrænsen for partsstatus ogklageadgangfastsat til12 år for samtlige afgørelser om foranstaltninger efter serviceloven, dervedrører børn og unge.Et af hensynene bag aldersgrænsen er ikke at pålægge børn og unge et for stort ansvar, da det ersamfundet, der har ansvaret for, at børn og unge får den nødvendige hjælp.EfterværnEfter serviceloven § 76 kan kommunalbestyrelsen tilbyde støtte til unge mellem 18-22 år, når detmå anses for af væsentlig betydning for unges behov. Der er på nuværende tidspunkt tale om, at derbliver foretaget en vurdering af barnets behov for yderligere støtte fra det fyldte 18. år i hvert enkelttilfælde. Med Barnets Reform, som trådte i kraft den 1. januar 2011, vil alle børn og unge, der ertvangsanbragt frem til det 18. år, have ret til at få efterværn.Tilbuddene efter § 76 ophører ved det fyldte 23. år. I flere situationer vil der imidlertid væremulighed for, at der kan iværksættes en foranstaltning efter voksenreglerne i serviceloven someksempelvis § 85, der bl.a. vedrører hjælp, omsorg og støtte i tilfælde af psykiske, fysiske ellersociale problemer.

Folkepension, førtidspension mv.Kontantydelser er:Lov om højeste, mellem, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.Lov om social pensionLov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidragLov om en børnefamilieydelseFor disse ydelser gælder, at retten til ydelser er afhængig af, at den enkelte har opnåetmyndighedsalderen på 18 år eller pensionsalderen på 65 år. Det må antages, at aldersbestemmelser iforhold til disse ydelser er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål og derfor ikke udgørforskelsbehandling i direktivets forstand.RepatrieringslovenI repatrieringsloven er størrelsen af den støtte til repatriering, der kan udbetales til en udlænding,der ønsker at vende tilbage til sit hjemland eller tidligere opholdsland, knyttet til en aldersgrænse på18 år.Repatrieringsloven indeholder endvidere aldersgrænser for så vidt angår muligheden for at opnåreintegrationsbistand, som er knyttet til en antagelse om manglende muligheder for at skaffe sig etforsørgelsesgrundlag i hjemlandet på grund af alder og f.eks. helbredsforhold. Disse aldersgrænserer således udtryk for positiv særbehandling.

Lov om etnisk ligebehandlingLov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling indeholder et forbud mod direkte og indirekteforskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet. Loven baserersig bl.a. på EU-direktiv 2000/43/EF.Loven indeholder forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling. Lovens forbud modforskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse,herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering afvarer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden. Forbuddet modforskelsbehandling gælder endvidere for medlemskab af og deltagelse i en organisation, hvismedlemmer udøver et bestemt erhverv, samt de fordele, sådanne organisationer givermedlemmerne. Loven gælder ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af raceLov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 626 af 29.september 1987, som ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000, indeholder et forbud modforskelsbehandling på grund af race mv. inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed.Det er ifølge denne lov forbudt på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniskeoprindelse, tro eller seksuelle orientering at nægte at betjene den pågældende på samme vilkår somandre eller at give en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling,sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden. Overtrædelse af denne lov straffes medbøde eller fængsel indtil 6 måneder. Den nævnte lov omfatter ikke forskelsbehandling på grund afhandicap eller alder, og loven omfatter endvidere ikke uagtsomme forhold.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters områdeAlmene boligerAlmene familieboliger er åbne for alle befolkningsgrupper.Man skal være fyldt 15 år for at kunne blive opnoteret på venteliste til en ledig bolig. Dennealdersgrænse er objektiv og rimeligt begrundet i et legitimt formål. Bestemmelsen udgør derfor ikkeforskelsbehandling i direktivets forstand.Herudover er der fastsat regler om boliger specielt for unge og ældre samt handicappede (almeneungdomsboliger og almene ældreboliger). Der er her tale om at stille boliger til rådighed for gruppermed et særligt boligbehov - dvs. positiv særbehandling.Der findes ikke regler, der udgør diskrimination eller forskelsbehandling i direktivets forstand.Privat udlejningsbyggeriDer er ikke i lejelovgivningen fastsat bestemmelser om udlejningskriterier og ventelister. I privatudlejningsbyggeri bestemmer ejeren derfor i kraft af ejendomsretten, hvem boligerne skal udlejestil, idet dog loven om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. sætter bestemte grænserherfor.Der findes ikke regler for udlejning af private boliger, der udgør diskrimination ellerforskelsbehandling i direktivets forstand.Beskæftigelsesministeriets område

Arbejdsløshedsforsikringslovgivningen, sygedagpengeloven og kontanthjælps-lovgivningenindeholder aldersgrænser på en lang række områder i relation til erhvervelse af ret til f.eks.arbejdsløshedsdagpenge,sygedagpengem.v.F.eks.ophørerrettentilarbejdsløshedsdagpenge/efterløn, når en person når folkepensionsalderen.Ligeledes findes der aldersbestemmelser i efterlønsordningen,i fleksydelsesreglerne,delpensionsreglerne, fleksjobreglerne,i de særlige ungeregler og i reglerne ommedlemskab/optagelse i en arbejdsløshedsforsikringsordning.Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.Forskelsbehandlingsloven indeholder et forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling pågrund af en række kriterier, bl.a. race og etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder ellerseksuel orientering på arbejdsmarkedet. Loven baserer sig bl.a. på EU-direktiv 2000/43/EF og EU-direktiv 2000/78/EF.Lønmodtagere og ansøgere til ledige stillinger er beskyttet mod forskelshandling i forbindelse medansættelse, under ansættelsen, i forbindelse med afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse og medhensyn til løn og arbejdsvilkår. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle ansatte med hensyn tiladgang til erhvervsmæssig videreuddannelse, omskoling, m.v. Loven gælder for både arbejdsgivere,for enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed og for enhver, der anviserbeskæftigelse.Loven indeholder en pligt for arbejdsgiveren til at foretage hensigtsmæssige tilpasninger ibetragtning af de konkrete behov for at give personen med handicap adgang til beskæftigelse.Pligten til at foretage tilpasninger må imidlertid ikke være urimelig byrdefuld for arbejdsgiveren.Hvis byrden lettes i tilstrækkeligt omfang gennem offentlige foranstaltninger, anses byrden ikke forat være uforholdsmæssig stor.ArbejdsløshedsforsikringArbejdsmarkedsstyrelsen har vurderet, at aldersgrænserne i arbejdsløshedsforsikringsloven ikkeumiddelbart udgør et problem i forhold til direktivet. Det forudsætter, at de aldersbestemte regler iarbejdsløshedsforsikringsloven kan undtages fra begrebet forskelsbehandling efter artikel 2, stk. 6,og ikke er omfattet af anvendelsesområdet som beskrevet i artikel 3, stk. 1, litra a-b).For at blive optaget som medlem i en dansk i a-kasse er det en betingelse, at man er fyldt 18 år ogikke er mindre end 2 år fra folkepensionsalderen. Hvis man har gennemført en uddannelse, dergiver grundlag for optagelse i en a-kasse, kan man optages som medlem, selv om man ikke er fyldt18 år. Medlemskabet af en a-kasse ophører ved udgangen af den måned, hvor man nårfolkepensionsalderen.Det er en betingelse for ret til arbejdsløshedsdagpenge, at man er medlem af en a-kasse. Hvis manikke opfylder aldersbetingelserne for ret til medlemskab, kan man derfor heller ikke fåarbejdsløshedsdagpenge.

Erstatning samt godtgørelse efter lov om Arbejdsskadesikring fastsættes på grundlag afarbejdsskadens følger. Dette betyder, at erstatningen kan nedsættes eller efter omstændighedernebortfalde, hvis tilskadekomnes aktuelle lægelige og sociale situation ikke udelukkende kan henførestil arbejdsskaden. Der ydes således ikke fuld erstatning, når tilskadekomnes helbredsmæssigeog/eller erhvervsevne allerede var nedsat før skaden. Der ydes heller ikke fuld erstatning, når denforudbestående sygdom med sikkerhed på et senere tidspunkt ville have medført i det væsentlige desamme følger, selvom skaden ikke var sket.Følgerne af forudbestående skader eller handicap kan have betydning for erstatningsudmålingen, ogder kan ske fratræk i erstatningen, såfremt det er dokumenteret, at hele eller dele af det varigemén/tab af erhvervsevne skyldes andre forhold end arbejdsskadens følger. Det bemærkes, athandicappede kompenseres økonomisk efter anden social lovgivning.Bestemmelser, der relaterer sig til alderskriterietI relation til ménerstatningen, som er en økonomisk kompensation for en tilskadekomnes varigeikke-økonomiske følger, nedsættes godtgørelsen med en procent for hvert år, tilskadekomne erældre end 39 år ved arbejdsskadens indtræden (tilskadekomne er fyldt 40 år ved arbejdsskadensindtræden). Godtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år. Baggrunden, for atdet er valgt at lade godtgørelsen nedsætte for ældre personer, er, at ældre personer ikke skal leve sålænge med det varige mén som yngre personer. Reglen om nedsættelse af godtgørelse er baseret påstatistiske oplysninger om den normale forventede restlevetid for en person med en given alder.I relation til erstatning for tab af erhvervsevne er hovedreglen, at erstatning for tab af erhvervsevneer en løbende erstatning. Den løbende erstatning skal i nogle sager (tab af erhvervsevne på mindreend 50 procent) og kan i andre sager omsættes til et engangsbeløb (kapitalbeløb).Kapitaliseringsfaktorerne fastsættes efter aktuarmæssige principper. Dette betyder, atkapitaliseringsbeløbet er forskelligt i forhold til alder, således at det udbetalte kapitalbeløb ermindre jo ældre tilskadekomne er.BeskæftigelsesindsatsenAdskillige ordninger under beskæftigelseslovgivningen har snæver sammenhæng medfolkepensionsalderen.Det gælder fx efterløn, fleksydelse og delpension,som ertilbagetrækningsordninger før folkepensionsalderen.

Væsentlig begrænsning i arbejdsevnen medmulighed for selvforsørgelse ved f.eks. skift aferhvervsområde. Revalideringsydelse er subsidiærift. alle andre former for forsørgelse.Varigogbetydeligpsykisk/fysiskfunk-tionsnedsættelse.Dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere over55 år med mindst et års ledighed kan blive ansat medet særligt højt løntilskud, såfremt de selv finderarbejde i en privat virksomhed. Ordningen bygger påobjektive kriterier, og løntilskuddet kan gives i max6 måneder.Ordningen er ophævet med virkningfra 1. januar 2013. Der er stadig nogen påordningen.Forsikrede ledige, hvis ret til dagpenge, udløbertidligst 5 år før efterlønsalderen, har ret tilansættelse i et seniorjob, når dagpengeretten erudløbet og indtil efterlønsalderen. Det er enbetingelse,atpersonenbetalertilefterlønsordningen, og at personen vil kunneopfylde anciennitetskravet for efterløn, nårvedkommende når efterlønsalderen.Personer med omfattende psykiske, fysiske ellersociale problemer, der kun kan yde en megetbegrænset arbejdsindsats.

FleksjobHvis alderskriteriet i direktivforslaget skal forstås således, at man kan fastsætte en aldersgrænse udfra objektive kriterier - f.eks. at folkepensionsalderen er 65 år for alle - og at forskellige ydelserophører (for alle), når de opnår folkepensionsalderen (fordi pensionen så træder i stedet), så er detArbejdsmarkedsstyrelsens vurdering, at der ikke er udgifter ift. fleksjobordningen veddirektivforslaget. Dog skal det nævnes, at der er det særlige forhold knyttet til fleksjobordningen, atfleksjob ophører ved 65 år, selvom man i øvrigt kan fortsætte på det ordinære arbejdsmarked efter65 år. Umiddelbart er det vurderingen, at heller ikke dette har betydning i forhold tildirektivforslaget, da man ikke mister retten til at arbejde, og derfor stadig er ansat hosarbejdsgiveren, indtil man bliver afskediget. Når et fleksjob ophører, er det således kunarbejdsgiveren, der mister retten til en ydelse/tilskud.Mht. handicapkriteriet i fleksjobordningen er det endvidere umiddelbart vurderingen, at direktivetsbestemmelser om handicap ikke giver problemer, da det fortsat må være muligt at afgrænse enordning til nogle bestemte handicap/et væsentlighedskriterium, som så omfatter alle borgere. Ogsåud fra den betragtning er det opfattelsen, at der ikke er udgifter til fleksjobordningen veddirektivforslaget.Reglerne om kompensation til mennesker med handicap i erhvervI relation til reglerne om kompensation til mennesker med handicap i erhverv m.v. gælder, atpersoner med handicap som udgangspunkt er omfattet af den ordinære beskæftigelsesindsats. Er der

behov for kompensation for den nedsatte arbejdsevne, er der regler i lov om kompensation tilmennesker med handicap m.v. om fortrinsadgang, personlig assistance til handicappede i erhvervog om isbryderordningen. Her er de væsentligste regler reglerne om personlige assistance, der kanydes til ledige, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, som på grund af en varigog betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand.Formålet med reglerne om kompensation til mennesker med handicap i erhverv er at give personermed handicap kompensation for handicappet, således at disse personer bliver ligestillet medpersoner uden handicap og dermed får samme muligheder for erhvervsudøvelse.Umiddelbart er det vurderingen, at det også i denne sammenhæng ikke er i stridmed direktivforslaget at afgrænse en ordning ud fra et væsentlighedskriterium, som omfatter alleborgere. Det er derfor vurderingen, at der ikke er udgifter ift. ordningen om kompensation tilmennesker med handicap i erhverv ved direktivforslaget.KontanthjælpPå kontanthjælpsområdet sondres i dag imellem personer under 25 år og personer på 25 år ogderover. Kontanthjælpsmodtagere under 25 år modtager en særlig ungesats, der tager udgangspunkti SU-satserne, hvorimod personer på 25 år og derover modtager en højere sats, der oprindelig var enfunktion af dagpengemaksimum. Grænsen på 25 år er politisk bestemt og begrundes i ”densædvanlige uddannelsesalder”. Grænsen for ungesatserne har tidligere været lavere.Bestemmelsen i art. 6, 1. pkt., i direktivet angiver, at forskelsbehandlingen kan retfærdiggøres udfra tre kriterier 1) den skal være objektivt retfærdiggjort ud fra et legitimt mål, 2) den skal værepassende og 3) den skal være nødvendig. Indholdet af disse tre kriterier vil i sidste ende bero på enfortolkning hos EU-domstolen. Dette er ikke uproblematisk, da EU-domstolen i andresammenhænge har pålagt en meget snæver fortolkning af lignende proportionalitetshensyn. Der ersåledes en vis risiko for, at den aldersafgrænsning, der politisk er fastsat i kontanthjælpssystemet,vil blive underkendt, fordi de ikke lever op til de tre kriterier, der er opregnet i bestemmelsen, ogderfor vil blive betragtet som udtryk for diskrimination.SygedagpengePå sygedagpengeområdet er der som udgangspunkt ikke nogen aldersbegrænsning for udbetalingenaf sygedagpenge. Der er dog en aldersbegrænsning mht. varighedsbegrænsningen, dvs. spørgsmåletom, i hvor lang tid, der kan udbetales sygedagpenge. Mens udbetaling af sygedagpenge somudgangspunkt ophører, når der er udbetalt sygedagpenge i 52 uger i de 18 forudgåendekalendermåneder, ophører sygedagpengene for personer, der har nået folkepensionsalderen, når derer udbetalt sygedagpenge i mere end 26 af de forudgående 12 kalendermåneder. Der er desudenikke de samme forlængelsesmuligheder som for den øvrige personkreds.Begrundelsen herfor er, at der er adgang til en anden forsørgelsesydelse, nemlig folkepensionen.Det ville være uhensigtsmæssigt, hvis man ved at sygemelde sig før folkepensionen kunne sikre sigen langt højere ydelse i en årrække.IntegrationslovenIntegrationsloven indeholder aldersgrænser for så vidt angår tilbud om introduktionsprogram, somretter sig mod voksne mennesker og iværksættes med henblik på at skabe mulighed forselvforsørgelse. Aldersgrænsen knytter sig til myndighedsalderen, men introduktionsprogrammet

kan også efter en konkret vurdering tilbydes til uledsagede mindreårige asylansøgere. Dissealdersgrænser findes objektivt og rimeligt begrundet.Integrationsloven indeholder endvidere enkelte bestemmelser om særlige tilbud ogtilskudsordninger, som kan iværksættes i forhold til bestemte aldersgrupper. Disse bestemmelser erbegrundet i behovet for en særlig indsats i forhold til disse aldersgrupper med henblik på at hjælpede pågældende i uddannelse eller beskæftigelse. Bestemmelserne er således udtryk for positivsærbehandling.Kulturministeriets områdeDer findes ikke på Kulturministeriets område love, der indebærer direkte diskrimination afmennesker som følge af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.OphavsretslovenDer er foreskrevet positiv særbehandling af blinde,svagtseende, døve og talelidende samtpersoner i øvrigt, der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst, fxordblinde,i ophavsretsloven, jf. § 17. Ifølge bestemmelsen er det tilladt at gengive og sprede eksemplarer afudgivne værker til brug forde ovennævnte, når gengivelsen og de spredte eksemplarer ersærligt til bestemt til brug for disse personer.Sundhed og Forebyggelsesministeriets områdeSpørgsmål om især alder er reguleret i en række sammenhænge i sundhedslovgivningen. Someksempler kan nævnes bestemmelserne vedr. mindreåriges adgang til at samtykke til behandling ogaktindsigt (Sundhedslovens § 17), adgangen til at oprette livstestamenter (Sundhedslovens § 26),transplantation fra levende og afdøde personer (Sundhedslovens §§ 52 og 53), reglerne vedr. valg afsikringsgruppe og praktiserende læge (Sundhedslovens §§ 58 og 59), gratis tandpleje til børn ogunge under 18 år, en række alderskrav i forbindelse med vaccinations- og screeningsprogrammer(f.eks. i forbindelse med influenzavaccine, HPV-vaccine og screening for brystkræft oglivmoderhalskræft) og tilskud til psykologhjælp for visse aldersgrupper i forbindelse med angst ogdepression.Det er overordnet vurderingen, at aldersbestemmelserne i sundhedslovgivningen er objektivt ogsagligt begrundet i legitime og faglige hensyn. Det kan dog ikke på nuværende tidspunkt udelukkes,at der vil kunne blive behov for ændringer heri som følge af en vedtagelse af direktivforslaget.I forhold til direktivudkastets forbud mod diskrimination på grund af seksuel orienteringbemærkes, at ifølge Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 768 af 10. juli 2008 om sikkerhed vedbloddonation skal blodbankerne forud for tapning af humant blod undersøge, om donor er egnet tildonation efter kriterier nævnt i bilag 2 til bekendtgørelsen. Et af disse kriterier er seksuel adfærd, ogdette kan indebære udelukkelse af donorer "som på grund af deres seksuelle adfærd er udsat for storrisiko for at påføre sig alvorlige smitsomme sygdomme, der kan overføres med blodet".Begrundelsen for kravene i bekendtgørelsen er dels at sikre bloddonorer bedst muligt modkomplikationer ved tapning, dels at opnå bedst mulig sikkerhed ved anvendelse af lægemidler, derer fremstillet af humant blod. For at opnå dette udelukkes personer, hvor der er en potentiel risikofor overførsel af infektion med blodet.Bekendtgørelsen er gennemførelse af direktiv 2004/33/EF.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriets områdeIndenfor Klima- , Energi- og Bygningsministeriets ressort vil direktivet kunne indebære et øget kravom tilgængeliggørelse af byggeriet. Det er dog på nuværende tidspunkt ikke klart i hvilket omfangog for hvilke dele af byggeriet, direktivet vil være gældende. Efter Klima-, Energi- ogBygningsministeriets opfattelse kan der både være tale om tiltag i forhold til nybyggeri og i deteksisterende byggeri.Klima-, Energi- og Bygningsministeriet vurderer, at de gældende regler for nybyggeri ogombygninger i form af byggeloven og bygningsreglementets bestemmelser lever fuldt op tildirektivforslagets målsætninger for tilgængelighed for mennesker med handicap. Såfremt direktivetindebærer, at der skal ske væsentlige tilpasninger i forhold til tilgængelighed i den eksisterendebygningsmasse, viser beregninger, at det vil kunne blive forholdsvis omkostningsfuldt set i relationtil omfanget af de krævede tiltag.Direktivets konsekvenser for ministeriets ressortområde vil således være afhængige af de endeligeformuleringer af direktivteksten, især i forbindelse med krav om tilgængelighed til den eksisterendebygningsmasse. Dette indebærer, at direktivets virkefelt i forhold til bygningsmassen, samtomfanget og tidshorisonten for tilgængeliggørelse af det eksisterende byggeri, vil have storbetydning for omkostningsniveauet for såvel offentlige som private bygningsejere.Erhvervs- og Vækstministeriets områdeFinanstilsynet har oplyst, at det fremgår af nr. 15 i præambel teksten, at "Inden for bank- ogforsikringsvirksomhed og i forbindelse med andre finansielle tjenester anvendes der aktuarmæssigefaktorer og risikofaktorer i tilknytning til handicap og alder. Dette bør ikke betragtes somforskelsbehandling, hvis de pågældende faktorer må anses for at være afgørende forrisikovurderingen".Faktorerne baseret på handicap og alder er her baseret på faglige vurderinger og er ikke udtryk forforskelsbehandling. Hvis det ønskes, at Finanstilsynet skal have ansvaret for og derved føre tilsynmed, at der alene anvendes aktuarmæssige faktorer og risikofaktorer i tilknytning til handicap ogalder, som anses for afgørende for risikovurderingen, således at usaglig forskelsbehandling undgås,skal der indarbejdes en lovhjemmel hertil i den finansielle lovgivningFrekvenslovenFrekvensloven fastsætter regler om adgangen til at anvende frekvenser. Loven har ikke forskelligeregler for anvendelse af frekvenser afhængig af brugeren - reglernes forskellighed beror i stedet på

den konkrete frekvensanvendelse. Det betyder, at nogle former for frekvensanvendelse er fritagetfor krav om tilladelse - det gælder så i givet fald alle brugere, der anvender de pågældendefrekvenser. På nogle områder forudsætter anvendelsen af frekvenser, at man har bestået en prøve -det gælder på det maritime område, luftfartsområdet og radioamatørområdet. Da der er tale omskriftlige prøver, kan det være vanskeligt for f.eks. en svært synshandicappet radioamatør at gå tilprøve.Derfor giver loven mulighed for at fastsætte regler om afholdelse af særlige prøver for brugere medet handicap. Hjemlen er udnyttet, ligesom muligheden for afholdelse af sådanne specialprøver medjævne mellemrum udnyttes.Bekendtgørelse om digitale radio- og tv-tjenester (hjemmel i teleloven og tv-standardloven)Bekendtgørelsen fastsætter en række regler, der sikrer modtagelsen af digitale radio- og tv-tjenester.I forbindelse med den nye teledirektivpakke fra 2009 er reglerne blevet revurderet, herunder iforhold til handicappede lyttere og seere. Vurderingen er, at reglerne i deres nuværende form ertilstrækkeligt rummelige også i forhold til denne seergruppe. Der vurderes derfor ikke umiddelbartat være behov for ændringer i forbindelse med implementeringen af ligebehandlingsdirektivet.R&TTE-loven (lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold)R&TTE-loven fastsætter regler til markedsføring og brug af udstyr, der indeholder elektriske ogelektroniske komponenter. Loven skelner således alene på baggrund af brugerens funktion i denkonkrete situation - det vil sige brugeren som fabrikant, ansvarlig for markedsføring, almindeligbruger etc. Der vurderes derfor ikke umiddelbart at være behov for ændringer i forbindelse medimplementeringen af ligebehandlingsdirektivet.Regler om forsyningspligt eller slutbrugerforholdForslaget til ligebehandlingsdirektiv synes ikke at give anledning til ændring af regler omforsyningspligt eller slutbrugerforhold.Der er både i den gældende lov om konkurrence og forbrugerforhold på telemarkedet og ibekendtgørelse nr. 701 af 26. juni 2008 om forsyningspligtydelser (forsyningspligtbekendtgørelsen)særregler om adgang til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester for personer med handicap.Eksempelvis er der i forsyningspligtbekendtgørelsen regler om etablering af en teksttelefonitjenestemed tilhørende formidlingscentral samt nummeroplysning og automatisk gennemstilling tilreduceret pris for nærmere afgrænsede grupper af handicappede. Disse forsyningspligtreglerer baseret på direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse medelektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Særreglerne for personer med handicapudgør "særforanstaltninger" og er derfor i overensstemmelse med ligebehandlingsdirektivets forslagtil artikel 5, der tillader "Positiv særbehandling og særforanstaltninger".Det bemærkes i øvrigt, at der er vedtaget en ny lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (lov nr. 169 af 3. marts 2011), der bl.a. implementerer en række særbestemmelser vedr.personer med handicap, jf. direktiv 2009/136/EF om ændring af bl.a. direktiv 2002/22/EF omforsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester mv.Justitsministeriets områdeForslaget ses umiddelbart at berøre følgende regler inden for Justitsministeriets område:

De i straffeloven og retsplejeloven (vedrørende behandlingen af straffesager) indeholdtebestemmelser med aldersgrænser mv. omfattes ikke af direktivforslagets anvendelsesområde, jf.forslaget til artikel 3, stk. 1.For så vidt angår udlændingeområdet lægges til grund, at det fremgår af direktivforslaget, at detikke omfatter udlændingeområdet, jf. artikel 3, stk. 5. I sin nuværende form kan bestemmelsen dogforstås således, at det kun er reglerne ommulighedenfor at indrejse og opholde sig i medlemsstaten,der falder uden for direktivet. Formuleringen bør derfor præciseres, så det klart fremgår, at også debetingelser, som tredjelandsstatsborgere og statsløse personeropholder sig på i medlemsstaten,falder uden for direktivet. Det bør ligeledes sikres, at "betingelser vedrørende ophold" også omfatterudvisning, afvisning og udrejse.Samlet set vurderes forslaget ikke at have konsekvenser indenfor Justitsministeriets område.Ministeriet for Børn- og Undervisnings områdeForbud mod diskrimination for alderFor så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination pga. alder skalMinisteriet for Børn-og Undervisninggøre opmærksom på, at der i love og bekendtgørelser findes alderskrav ogaldersbegrænsninger. Som eksempler kan især nævnes bestemmelser, der udgør kriterier forudløsning af statstilskud for eleverne på skoler:§ 13, stk. 1, Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (friekostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr.689 af 22. juni 2011,indeholder krav til minimums- ogmaksimumsalder for elever på folkehøjskoler, ungdomshøjskoler, efterskoler oghusholdningsskoler.§ 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 702 af 30. juni 2008, om tilskud til friskoler og privategrundskoler m.v., indeholder minimums- og maksimumsalder for, at elever kan indgå iopgørelsen af skolens elevtal og dermed få statstilskud.Ved lov nr. 1570 af 21. december 2010 blev det vedtaget, at Undervisningsministeren (nuBørne- og Undervisningsministeren) fastsætter regler om, at kursister, der modtagerefterløn eller en aldersbetinget pension, og som ikke eller kun i mindre omfang har enarbejdsmarkedstilknytning, skal yde en deltagerbetaling, der er højere end denalmindelige deltagerbetaling. Loven vedrører AVU og gymnasiale uddannelser tilrettelagtsom enkeltfag. Kursister, der modtager efterløn eller en aldersbetinget pension, og somhar en videregående uddannelse, skal ikke betale den forhøjede deltagerbetaling, men denfulde deltagerbetaling som alle andre kursister med videregående uddannelse.Forbud mod diskrimination for religion eller troFor så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination p. g. a. religion eller tro skalMinisteriet for Børn- og Undervisninggøre opmærksom på, at de frie grundskoler somudgangspunkt selv beslutter, hvilke elever skolen vil optage. Det fremgår dog af bemærkningerne tilL 105, folketingssamling 2004-05 (2. samling), at: "De frie grundskoler er omfattet af lov om etniskligebehandling og lov om inkorporering af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.Skolerne må således ikke forskelsbehandle på grund af race eller etnisk oprindelse, herunder iforbindelse med beslutningen om, hvem de vil have som elever. I øvrigt henvises til

bemærkningerne til forslag 3 nedenfor." Og af bemærkningerne til nr. 3 fremgår det: "Det vil somfølge heraf være i strid med bestemmelsen, hvis skolen i sin optagelsespraksis udøverdiskrimination på baggrund af køn eller etnisk oprindelse. Bestemmelsen vil derimod ikke afskæreskoler, der bygger på en bestemt religiøs overbevisning, fra kun at have elever med den sammereligiøse overbevisning som skolen eller kun at have elever, hvis forældre har den sammeoverbevisning som skolen." Tilsvarende principper gælder for de frie kostskoler.Forbud mod diskrimination af mennesker med handicapFor så vidt angår direktivforslagets forbud mod diskrimination af mennesker med handicap, findespå ministeriets område en del regelsæt om tilskud til specialundervisning og lignende, der foregårpå de selvejende uddannelsesinstitutioner.Det er umiddelbart vanskeligt at vurdere forslagets konsekvenser på området, herunder med hensyntil eventuelle merudgifter i form af krav om større tilskud til mennesker med handicap.På det frie skoleområde findes følgende tilskudsmuligheder til specialundervisning:Efterfriskolelovens § 3, stk. 1, nr. 1, skal en fri grundskole give specialundervisning og andenspecialpædagogisk bistand til elever efter samme retningslinjer, som følger af folkeskolelovens§ 3, stk. 2, 2. pkt. Ifølge friskolelovens § 11, stk. 1, nr. 1, litra a og c, fastsættes der påfinansloven af driftstilskudsbevillingen et særligt tilskud til specialundervisning og tildækning af ekstraudgifter til lærertimer, pædagogisk medhjælp, praktisk medhjælp,hjælpemidler og befordring af elever med svære handicap.I henhold til § 25, stk. 1, i lov omfrie kostskoler yder staten tilskud efter en fastsat takst til specialundervisning og andenspecialpædagogisk bistand for elever med særlige behov, herunder til skoler med et samlet særligtundervisningstilbud. Endvidere afsættes der på de frie kostskolers område på de årlige finanslovesærlige tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af undervisningsministeren, tillærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til elever med svære handicap, jf. § 25, stk. 2, i lovom frie kostskoler.I det institutionelle lovgrundlag for ungdomsuddannelsesområdet findes der hjemler tilspecialpædagogisk støtte.Ligeledes findes der en støtteordning på de videregående uddannelser, jf. lov nr. 210 af 1.marts 2007 med senere ændringer.Forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksneLov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne(380 af 19/4/2011)indeholder ikke regler om specialpædagogisk støtte. Der er heller ikke mulighed for at ydespecialpædagogisk støtte hertil i henhold til lov om specialpædagogisk støtte ved videregåendeuddannelser (lovbekendtgørelse nr. 210 af 1. marts 2007). Det må imidlertid forventes, at engennemførelse af forslaget vil kunne medføre krav om en tilsvarende ordning, som er gældende forde videregående uddannelser. Det vil især kunne blive aktuelt for den forberedendevoksenundervisning. For ordblindeundervisningen vil yderligere specialpædagogisk støtte kun bliveaktuelt i helt særlige tilfælde, f.eks. blinde ordblinde. Det fremgår af forslagets artikel 14 omsanktioner, at sanktionerne blandt andet kan bestå af betaling af kompensation.Ministeriet forBørn- og Undervisninggår ud fra, at sanktionerne i artikel 14's forstand er indeholdt i dansk retsalmindelige erstatningsregler.Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

For så vidt angår Åben Uddannelse, hvor der ikke er nogen eksplicit hjemmel til specialpædagogiskstøtte, må en nærmere vurdering af problemstillingen imidlertid bero på en nærmere redegørelse fordirektivets rækkevidde i forhold til eksempelvis den af Danmark undertegnede FN-konvention omrettigheder for personer med handicap og en nærmere udredning af Åben Uddannelseslovenssammenhæng med handicapkompenserende foranstaltninger i anden lovgivning.SU-lovenLov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelsenr. 661 af 29. juni 2009 med senereændringer,indeholder to aldersgrænser vedrørende den studerende selv, en 18 års grænse og en 20års grænse.Det er efter § 2, stk. 1, nr. 3, i SU-loven en betingelse for at få SU til ungdomsuddannelse, at denuddannelsessøgende er fyldt 18 år. Indtil dette tidspunkt er den uddannelsessøgende omfattet afforældrenes forsørgelsespligt. Der kan tidligst gives SU fra begyndelsen af det kvartal, der følgerefter den dato, hvor den uddannelsessøgende er fyldt 18 år.For uddannelsessøgende, der søgerSU til videregående uddannelser, gælder 18 års grænsen ikke, jf. SU-lovens § 2, stk. 3.For uddannelsessøgende under 20 år i ungdomsuddannelser er satsen for SU afhængig afforældrenes indkomst, og støtten udbetales som udgangspunkt med satsen for hjemmeboende.Uddannelsessøgende over 20 år, samt alleuddannelsessøgende i videregående uddannelse fårtildelt SU uafhængigt af forældrenes indkomst, og de får SU med satsen for hjemmeboende, hvis deer hjemmeboende,ogsatsen for udeboende, hvis de er udeboende. Se § 8 i SU-loven.Efter §66stk. 1, nr. 4, i SU-bekendtgørelsen, bekendtgørelsenr. 455 af 8. juni 2009,fårudenlandske statsborgere, der sammen med deres forældre har taget fast ophold i Danmark og vedindrejsen i landet ikke var fyldt 20 år, SU på samme betingelser som danske statsborgere tiluddannelser i Danmark. Man har ikke ønsket at afskære personer, der i en så ung alder bosætter sigher i landet sammen med deres forældre, fra at få SU.Handicaptillæg er et tillægsstipendium,der gives sammen med SU-stipendium og studielån ellersammen med slutlåntil uddannelsessøgende i videregående uddannelse med varigfunktionsnedsættelse. Tillægget blev indførtmed virkning fra den1. august 2004.Handicaptillægget gives tilstuderendepåvideregående uddannelser, der på grund af varigefysiske eller psykiske funktionsnedsættelser har meget betydelige begrænsninger i evnen til atpåtage erhvervsarbejde.Der gives endvidere tillægsstipendium og/eller supplerende lån til uddannelsessøgende, der erforsørgere, det vil sige, at de har deres eget barn under 18 år boende hos sig. Enligeforsørgere får det højeste tillægsstipendium mens forsørgere, der bor sammen med en andenSU-modtager, får et lavere tillægsstipendium. Alle forsørgere har dog ret til supplerende lån.Ordningernemed handicaptillægog forsørgertillæggiver ikke anledning til andre bemærkningerend de allerede fremførte om SU vedr. aldersaspektet.SVU-lovenI lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse nr.554 af 8. juni 2009,findes der både øvre og nedre aldersgrænser. Baggrunden for SVU-loven er at skabe rammer for deoffentlige uddannelser på voksen- og efteruddannelsesområdet, som sikrer, at voksne har adgang til

at lære og udvikle kompetencer gennem hele livet. Sigtet er at give voksne et økonomisk grundlagfor at deltage i undervisning på folkeskoleniveau, i gymnasial uddannelse og i videregåendeuddannelse.Det fremgår af § 2, stk.1,nr. 1, i SVU-loven, at der gives SVU til uddannelsessøgende, der er ialderen fra 25 årog indtil nået folkepensionsalder efter § 1 a i lov om folkepension,jf. dog stk.2, hvorefter uddannelsessøgende, der er i alderen 20 og op til 25 år kan få SVU til forberedendevoksenundervisning (FVU) og specialundervisning for voksne. Endelig er der med hjemmel i § 2,stk. 6, fastsat regler om, at aldersbetingelsen kan fraviges i forbindelse med jobrotation.Skatteministeriets områdeSkatteministeriets lovgivning indeholder ikke bestemmelser med det sigte at diskriminere. Forslageter imidlertid så bredt formuleret, at det umiddelbart kan medføre en del fortolkningsspørgsmål. Detoplyses, at skattelovgivningen indeholder en række afgrænsninger i forhold til alder. Dette gælderbåde mht. forholdet børn/voksne og ældre/pensionister, men også inden for disse kategorier, jf.børnefamilieydelsens tre satser (afhængig af alder), og det i sidste samling gennemførte lovforslagom skattenedslag for seniorer, der fylder 64 år i 2010-16. Sidstnævnte omfatter således ikke andrealdersgrupper, herunder personer, der allerede er fyldt 64 år.Transportministeriets områdeIndividuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmedeOrdningen om individuel handicapkørsel i § 11 i lov om trafikselskaber gælder kørsel tilfritidsformål for svært bevægelseshæmmede. Hvis borgeren er svært bevægelseshæmmet, har manret til at benytte ordningen. Personer med andet handicap er ikke omfattet af denne ordning, men vilofte være omfattet af andre ordninger. Den individuelle handicapkørsel kan kun benyttes tilfritidsformål og ikke til fx læge- eller tandlægebesøg. Der er en risiko for, at direktivets § 4 vil blivefortolket således, at der er tale om forskelsbehandling, når ét handicap giver adgang til denindividuelle kørselsordning, mens et andet ikke gør.Rabatordninger afhængige af alderskriterierDirektivets artikel 13 indeholder bestemmelse om, at ikke kun love men også administrativebestemmelser og virksomheders aftaleretlige bestemmelser vil kunne rammes af direktivetsdiskriminationsforbud. På denne baggrund må det bemærkes, at der overalt i den kollektivetransport findes eksempler på rabatordninger, som enten direkte eller indirekte er afhængige afalder. Som eksempler kan nævnes, at børn under 12 år de fleste steder rejser gratis med bus og tog,når de ledsages af en voksen, og at personer, som er fyldt 65 år eller som modtager social pension,kan få 50 % rabat på billetprisen. Endvidere findes der eksempler på studierabatter, lejrskolerabatterog familierabatter. I de fleste tilfælde fastsættes rabatterne af de offentlige transportudbydere, f.eks.DSB og trafikselskaberne. I andre tilfælde er der indgået særlige aftaler mellemTransportministeriet og enkelte private transportvirksomheder om at yde visse rabatter tilpensionister og studerende. Det må antages, at disse rabatordninger kan være i strid med direktivetsforbud mod aldersdiskrimination.Forbedringer af adgangen til den kollektive transportTilgængelighedsforbedringer med ”tilbagevirkende kraft”, hvor transportsektoren qua direktivetpålægges inden for en aftalt årrække, jf. artikel 15, at udføre f.eks. tilgængelighedsforbedringer afeksisterende infrastruktur, der ikke er planlagt som led i det almindelige renoveringsarbejde ellerudbygning af infrastrukturen, vil imidlertid kunne indebære en ganske betydelig økonomisk byrde.

På denne baggrund er det vigtigt, at der fastsættes klare definitioner af, hvilke forbedringer der kankræves, som en direkte følge af direktivet.Ministeriet for Ligestilling og Kirkes områdeDirektivet vurderes ikke at have konsekvenser for folkekirkens virksomhed, idet dens forhold tilstaten er undtaget fra direktivets anvendelsesområde.Finansministeriets områdeTilgængelige it-løsninger i den offentlige sektorFor så vidt angår tilgængelige it-løsninger i den offentlige sektor er der på IT- og Telestyrelsensressortområde ingen egentlig lovgivning på området. Dog er offentlige myndigheder, som følge afaftalen om de obligatoriske, åbne standarder, forpligtet til at overholde WCAG retningslinjerne fortilgængeligt indhold på internettet i forbindelse med nye eller relancerede hjemmesider. Denneaftale giver mulighed for afvigelse gennem "Følg eller forklar"-modellen, som til dels vurderes atkunne adressere spørgsmål ang. "rimelige tilpasninger".Afhængig af den endelige udformning og fortolkning af direktivet kan der opstå behov forregulering i forhold til private udbydere af varer og serviceydelser.Det bemærkes, at der, som det er tilfældet på en række andre områder, som berøres afdirektivet, allerede i dag stilles krav om tilgængelig digital information og tjenesteydelser fra bådeoffentlige og private informations- og tjenesteudbydere i artikler i FN's handicapkonvention.7. KonsekvenserSocial- og Integrationsministeriet har nedsat en følgegruppe, som bl.a. har til opgave at foretage enanalyse af forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ogbeskyttelsesniveauet, herunder tilgængeligheden til offentlige bygninger. Når resultatet herafforeligger, vil det tilgå Folketingets Europaudvalg.8. HøringForslaget er sendt i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold og har væretdrøftet på flere møder i udvalget.KL finder det problematisk, at alder indgår på lige fod med de resterende rettigheder. KL anmodedei forbindelse med høringen om EU traktatens artikel 13 om at alderskriteriet udgik. En tilsvarendeanmodning fremsatte KL i forbindelse med høringen vedrørende direktiv 2000/78.Løsningen med at indsætte en undtagelsesbestemmelse om at ulige behandling på grund af alderikke er forskelsbehandling, såfremt der er et objektivt og rimeligt begrundet legitimt formål (artikel6 i direktiv 200/78 og artikel 2 stk. 6 i det nye direktivforslag) – er ikke en god løsning. Belært aferfaringerne fra EU retssagerne C-411/05, C-361/07, C-555/07, C88/08 og C-299/08 finder KL detnødvendigt, at der tages et klart forbehold for alder, og at det inddrages somdiskriminationskriterium i direktivforslaget.Alder bliver ofte brugt som et objektivt kriterium dels i forhold til lovgivning dels i forhold tiladministration for eksempel: erhvervelse af kørekort, ret til stemmeafgivning ved demokratiske valgog meget mere. Det er alle disse lovmæssige og administrative bestemmelser som efter direktivetsvedtagelse pludselig er potentiel EF-stridige og ulovlige.

Artikel 3 litra c) siger, at uddannelse er et af de områder, hvor direktivet finder anvendelse. KLfinder at uddannelse er et nationalt anliggende at artikel 3 litra c) derfor bør udgå – uanset artikel 3stk. 3. Derved er artikel 3 stk. 3 redundant og bør ligeledes udgå.I artikel 7 indføres bestemmelser om klageadgang. KL finder at dette er et nationalt anliggende somallerede er reguleret via EF domstolens afgørelser. Artiklen bør udgå.Artikel 8 omhandler i realiteten krav om omvendt bevisbyrde. KL finder, at dette selv om detkendes fra andre direktiver, at det er meget kritisabelt i forhold til retssikkerheden. KL skal anmodeom at bestemmelsen udgår. KL skal erindre om de meget store betænkeligheder der fra dommersside kom til udtryk efter gennemførelsen af omvendt bevisbyrde i ligestillingssagerne.Efter artikel 11 tilføjes: ”Medlemsstaterne tilskyndes at inddrage arbejdsmarkedets parter, i detomfang arbejdsmarkedet berøres”.Artikel 13 om overholdelse er en nyskabelse. Dette er et nationalt anliggende og KL skal anmodeom, at det udgår.Artikel 14 om sanktioner har vi set flere forslag. Sanktionsbestemmelser er et nationalt anliggende iEF retten. Der er en eksisterende EF domstolspraksis der på en balanceret måde varetager detværnationale hensyn. Bestemmelsen bør derfor udgå.KL skal afslutningsvis takke for fremsendelsen af høringen og anmode om, at sagen efterfølgendebehandles i Specialudvalget således, at der kan gives et klart mandat i de forestående europæiskeforhandlinger til de danske forhandlere.Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har forstået direktivforslaget således, at det skal regulerebeskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet, og at det skal supplere deeksisterende direktiver for så vidt angår diskriminationskriterierne, religion eller tro, handicap, aldereller seksuel orientering. Det vil sige, at nærværende direktivforslag vedrører området socialbeskyttelse, sociale goder, uddannelse og adgang til varer og tjenesteydelser.DA skal oplyse, at DA på den baggrund vil koncentrere sig om en række principielle væsentligedimensioner af forslaget og vedrørende forskelsbehandlingsområdet, der rækker ud overdirektivforslagets direkte og umiddelbare reguleringssigte, og som efter DA’s opfattelse skal indgå iden danske samt europæiske politiske proces vedrørende direktivforslaget.Der er efter DA’s vurdering tale om, at man med forslaget bekræfter og forstærker en udvikling –herunder via EF-Domstolen – der ligger langt ud over den ramme for regulering, der umiddelbartkan læses af direktivet.DA skal på det kraftigste understrege, at DA finder, atallemennesker har ret til en retfærdig, fairog saglig behandling, og atingenskal diskrimineres – det vil sige uden saglig grundforskelsbehandles. DA tager således afstand fra diskrimination af mennesker på baggrund afreligion, tro, handicap, alder eller seksuel orientering.Det er derimod efter DA’s opfattelse en forudsætning for civilisation og demokrati, at menneskerlegitimt kan behandles forskelligt i varierende retlige og civile sammenhænge. Efter DA’s

opfattelse er det helt nødvendigt, at man fra dansk politisk side fra regeringen til Folketinget gør sigforslaget og dets generelle implikationer på forskelsbehandlingsområdet helt klart. Forslaget kanefter DA’s opfattelse også få implikationer for arbejdsmarkedet og det almindelige kernestof iarbejds-og ansættelsesretten. Det er herunder vigtigt, at man tager EF-Domstolensfortolkningsmetode med i betragtning allerede nu, når direktivet skrives og dermed i den politiskeproces om vedtagelsen af et direktiv. Direktiverne på navnlig diskriminationsområdet skaber enretsusikkerhed med hensyn til forhold, der i øvrigt i samfundet må betragtes som legitime. Medhensyn til alderskriteriet vil forslaget f.eks. medføre, at sådanne forhold fremover skal bedømmesud fra et juridisk perspektiv, om de (undtagelsesvis) kan opretholdes og dermed genstand for tvivlog klagemål hos myndigheder, retsinstanser m.v.Ophøjes til absolut beskyttelseDirektivforslaget henviser bl.a. til Traktatens art. 6 samt forskellige internationale instrumenter,herunder i FN samt i den Europæiske Menneskerettighedskonvention, EU's charter m.v. særligt medhensyn til de i direktivet nævnte beskyttelseskriterier. Disse henvisninger er isoleret set korrekte,men det er vigtigt at erkende, at disse henvisninger ikke alene er ”henvisninger i snæver forstand”.Henvisningerne skal derimod ses som et element, der i sig selv ikke alene bekræfter, men også giverjuridisk samt politisk rum for, at man via direktivforslaget bidrager til at regulere diskriminations-og forskelsbehandlingsområdet mere vidtgående og intenst end direktivforslaget selv.DA skal bemærke, at disse internationale instrumenter er af mangeartet forskellig karakter og uensfor de forskellige diskriminationskriterier. Dette medfører, at man f.eks. via nærværendedirektivforslag giver alle de nævnte kriterier en juridisk absolut beskyttelse på allerhøjeste juridiskeniveau via den højeste fællesnævner. DA kan konstatere, at man på diskriminationsområdet genereltog fejlagtigt opererer med en teori om, at beskyttelsesniveauer fra grunden må betragtes som et”retstomt rum”, såfremt et område ikke er eller belægges med eksplicit lovgivning. Et eksempel pådenne fejlslutning kan f.eks. henvise til almindelige forvaltningsretlige regler – herunderlighedsgrundsætningen og saglighedskravet i dansk offentlig ret, som jo vil være dækkende uansetnærværende direktivforslag!TrædestensprincippetDirektivforslaget vil som nævnt løfte beskyttelse op på det allerhøjeste niveau i den retligetrinfølge. Dette medfører dels den nævnte absolutte karakter af beskyttelsen, men også at det måformodes, at de bagvedliggende instrumenter, som er baggrund for direktivforslaget samt det nyedirektiv, gensidigt anvendes til generelt at fortolkes gensidigt udvidende, da de jo bekræfterhinanden netop via direktivforslaget. Det medfører f.eks., at beskyttelseselementer, som er eller kanindfortolkes i det ene instrument, men ikke i et andet via retspraksis vil blive fortolket ind i detandet instrument alene ud fra en formålsfortolkning. Det ene instrument anvendes således somtrædesten for en beskyttelse på et andet område, og omvendt således at beskyttelsen alt andet ligekonstant fremmes på et stadigt højere niveau.Ingen lukket liste af beskyttelseskriterierDer ligger i selve den nævnte henvisning i direktivforslaget og dermed den angivne baggrund fordirektivforslaget i andre retsinstrumenter en principiel stillingtagen og virkning, som man alleredenu bør gøre sig klart: Der er ikke tale om en lukket liste af diskriminationskriterier heller ikke medvedtagelsen af dette direktivforslag. Det må vurderes, at man med tiden tillige på EU-niveau vilregulere andre af de ikke-forskelsbehandlingskriterier, som også ligger i de nævnte internationaleinstrumenter, hvor man i alt opregner mindst ca. 25 ikke forskelsbehandlingskriterier. Der må

således på relativt kortere sigt imødeses et yderligere pres fra EU-niveau for at indsætte andrediskrimineringskriterier uden for og på arbejdsmarkedet.Hertil kommer, at man som nævnt neden for ikke kan udelukke, at EF Domstolen på egen hånd – ikraft af bl.a. dette direktiv – lægger nye diskrimineringskriterier ind i sin praksis. Dette kan værekriterier, der er opregnet i de internationale instrumenter, eller det kan være helt nye kriterier, somEF Domstolen måtte finde frem til som forhold, der kan findes af en eller anden art i europæisk ret– herunder i national ret. Se bl.a. herom nedenfor.Yderligere diskriminationsbeskyttelseMan skal også gøre sig klart, at der heller ikke med dette direktivforslag er tale om en slutreguleringaf diskriminationsområdet. Det må tillige vurderes, at der på relativt kortere sigt må imødeses etyderligere pres fra EU-niveau for at indsætte nye og strammere diskrimineringsredskaber idirektiverne m.v. uden for og på arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at man som nævnt nedenfor ikkekan udelukke, at EF Domstolen på egen hånd – i kraft af bl.a. dette direktiv – strammerbeskyttelsesniveauet via sin praksis. Dette kan være stramninger, f.eks. forbud, der er opregnet iandre internationale instrumenter, visse medlemsstater, eller det kan være helt nye krav ellerudvidende fortolkninger, som EF-Domstolen måtte kunne finde frem til.Tage højde for EF-Domstolens fortolkningsmetode allerede nuDA skal anbefale, at alle de indledende betragtninger, der skal indskrænke direktivets område,flyttesfra direktivets såkaldte betragtninger ogindsættesi selve direktivteksten, da man kan frygte,at de ellers ikke tillægges vægt af EF-Domstolen eller fortolkes indskrænkende. Omvendt skal mantage højde for, at begreber i øvrigt i direktivet, hvis de ikke er meget skarpt formuleret i selvedirektivets egentlige normerende tekst, vil blive fortolket udvidende henholdsvis indskrænkendeafhængig af sagens karakter. DA skal i den forbindelse f.eks. henvise til EF-Domstolens afgørelser idels den såkaldte Mangold-sag (C 144/04) fra 2006 og Coleman-sagen (C 303/06) fra 2008. Ogsåandre afgørelser fra EF-Domstolen i og uden for arbejdsmarkedet kan dokumentere dette.I Mangold-sagen kom EF-Domstolen frem til, at fællesskabsretten som sådan – som navnligudviklet via praksis af EF-Domstolen selv – og ikke direktivet om forskelsbehandling indeholderdet egentlig princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder. Den fællesskabsretligenorm udfyldes nok af direktivet, men normen gælder uanset direktivet. I Coleman-sagen kom EF-Domstolen frem til, at da direktivet om forskelsbehandling skal bekæmpe alle former forforskelsbehandling, vil den gælde alle, således også en pårørende til en handicappet, hvor denpårørende påstod sig forskelsbehandlet på grund af sin tilknytning til en handicappet. Man kan påbaggrund af bl.a. ovennævnte vurdere, at direktiverne og deres udsagn som sådan ikke er afgørendefor EF-Domstolens vurdering af de enkelte sager, og hvor langt beskyttelsesniveauet moddiskrimination reelt kan siges at være i EU.Direktiverne bruges derimod af EF-Domstolen som en bekræftelse af, at den bagvedliggende ret eren del af EU-retten uanset dens juridiske styrke. Dette er jo bl.a. dette, som bekræftes i f.eks. dettedirektivforslag, hvor man fra medlemsstaternes side direkte erklærer, at en række internationaleinstrumenter og EU-ret uanset forskellig juridisk styrke i forvejen er og fremover skal og kananvendes af EF-Domstolen.Det følger heraf, at EF-Domstolen formentlig vil kunne antage den fortolkning, at beskyttelse medhensyn til de ovennævnte forskelsbehandlingskriterier allerede eksisterer, jf. ræsonnementet i

Mangold-dommen eller med henvisning til de principper i EU-retten, internationale instrumenterm.v., som direktivforslaget selv henviser afhængigt og absolut allerede er gældende i EU-retten ogmed en styrke, der ligger langt ud over f.eks. direktivets direkte udsagn og begrænsninger samtpræciseringer. Allerede nu må man således på grundlag af afgørelsen i ovennævnte Coleman- sagvurdere, at begrebet ”ingen” i direktivforslaget art. 2 (”1.I dette direktiv betyder princippet omligebehandling, at ingen må udsættes for direkte eller indirekte forskelsbehandling af nogen af de iartikel 1 anførte grunde”) mindstskal fortolkes i overensstemmelse med denne, således at ”ingen”gælder enhver med nogen som helst tilknytning af nogen art til de pågældendediskriminationskriterier. I samme retning kan formentlig begrebet ”nogen” i pågældendebestemmelse fortolkes.På den baggrund må man f.eks. også vurdere, at det forhold, at direktivet betegner sig i art. 1 somgivende (alene) en ”ramme for bekæmpelse” af forskelsbehandling som værende af megetbegrænset juridisk værdi. Som eksempel kan tilsvarende nævnes betragtning 16) hvorefter:”Enhverhar frihed til at indgå aftaler, herunder frihed til at vælge en aftalepartner til en given transaktion.Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på økonomiske transaktioner foretaget af private, for hvemdisse transaktioner ikke udgør en faglig eller erhvervsmæssig virksomhed.”Dette er en klartstærkere bestemmelse end den tilhørende artikeltekst, hvorefter: ”Litrad) finder kun anvendelse påprivatpersoner i det omfang, de udøver faglig eller erhvervsmæssig virksomhed.”Her må man f.eks. nødvendigvis forholde sig til spørgsmål om tilfælde, hvor den private aktivitetkun udgør eller kan siges at udgøre en mindre eller alene accessorisk ”faglig eller erhvervsmæssigvirksomhed”, ligesom begreberne ”private” og ”økonomiske transaktioner” samt ”faglig ellererhvervsmæssig virksomhed” levner stort rum for fortolkninger.Også andre dele af direktivet må man vurdere vil blive tillagt en udvidende fortolkning af EF-Domstolen henset til direktivets baggrund og formål. Det gælder f.eks. art. 3, stk. 1 ”socialbeskyttelse”, ”sociale goder” og ”uddannelse”. Særligt vedrørende alder kan påpeges, at art. 2, stk.6 tilsvarende indeholder et relativt stort fortolkningsrum.DA har også noteret sig, at direktivforslaget på en række områder i foranledning godt nok bygger påelementer i eksisterende direktiver, men der er også nye formuleringer, der kan haveindholdsmæssige betydninger. DA skal heller ikke undlade at bemærke, at man generelt udenrefleksion i øvrigt og således også i almindelige privatretlige retsforhold overfører princippet omdelt bevisbyrde, der er en undtagelse af det almindelige bevisbyrdeprincip.Danske Handicaporganisationer (DH) takker for muligheden for at fremkomme med bemærkningertil Europa-kommissionens nyligt fremsatte forslag til direktiv om ligebehandling udenforarbejdsmarkedsområdet. DH skal dog fremhæve, at en uges frist for at indkomme medbemærkninger til så omfattende et forslag, er meget uhensigtsmæssig. Det giver os ringemuligheder for at inddrage vores medlemsorganisationer, hvilket selvsagt er dybt problematisk. Deter ikke befordrende for den demokratiske proces, der skal sikre den organisatoriske opbakning tildirektivet specifikt og EU’s initiativer på handicapområdet generelt.Når dette er sagt, vil vi gerne understrege, at vi betragter det som et positivt skridt, atKommissionen endelig har fremsat et forslag til direktiv på dette område. Vi forventer, at dendanske regering vil arbejde aktivt for vedtagelsen af direktivet, men samtidig vil vi ogsåunderstrege, at der er et fundamentalt behov for at styrke visse bestemmelser i direktivforslaget med

henblik på en effektiv diskriminationsbeskyttelse for personer med handicap samt de øvrigegrupper, som direktivforslaget dækker.Det er vigtigt at fremhæve, at vores bemærkninger naturligt primært tager udgangspunkt i de behov,der er for at sikre personer med handicap imod diskrimination. Det er det område, der interessereros mest – og det er her, vi har vores særlige ekspertise.DH betragter det som et helt nødvendigt skridt at sikre sammenlignelig beskyttelse imoddiskrimination for alle grupper, der er dækket af Amsterdam-traktatens artikel 13. Det er ikkerimeligt, at man i øjeblikket har et de facto hierarki mellem de forskellige diskriminationsgrunde.Det er positivt, at personer med handicap i fremtiden klart sikres imod de typer af diskrimination,som er dækket af parallelle direktiver gældende for andre grupper, dvs. direkte og indirekteforskelsbehandling, chikane samt tilskyndelse til forskelsbehandling. Desuden må det betragtes sompositivt, at manglende rimelig tilpasning, som i arbejdsmarkedsdirektivet (2000/78/EF), nu genereltdefineres som forskelsbehandling.Yderligere er der så i direktivforslagets artikel 4 fastsat en forpligtelse til i rimeligt omfang at sikrelige adgang og tilgængelighed til varer, tjenester etc., hvilket set fra DH’s synspunkt er etkonstruktivt element.Vi er dog dybt bekymrede i forhold til fortolkningen af og konsekvenserne ved disse bestemmelser,ikke mindst undtagelserne fra dem, mere herom nedenfor.DH mener, at dansk støtte til direktivforslaget vil være i overensstemmelse med den øgedevægtning af rettigheder og beskyttelse imod diskrimination, der er blevet en integreret del af danskhandicappolitik, særligt i lyset af Danmarks tilslutning til FN’s konvention om rettigheder forpersoner med handicap.DH deler Kommissionens opfattelse, som den er fremsat i dennes konsekvensvurdering afdirektivforslaget, nemlig at direktivforslaget på nær meget få detaljer ikke pålæggermedlemsstaterne forpligtelser, som ikke er indeholdt i konventionen. Samtidig må det dogunderstreges, at en gennemførelse af direktivforslaget i dansk ret, som det fremstår på nuværendetidspunkt, ikke i sig selv vil kunne udgøre en fyldestgørende efterlevelse af FN-konventionen.Områder som eksempelvis adgang til retsvæsenet, familierettigheder, deltagelse i det politiske liv,adgang til kulturlivet, tilgængelighed til det offentlige rum samt adgangen til information ogkommunikation, herunder eksempelvis tilgængelige informationsformater og tegnsprog, er ikkedækket af direktivforslaget, men i FN-konventionen findes vægtige bestemmelser om disse forhold.Derudover er en hel række af de forpligtelser for offentlige instanser til aktivt at fremme deltagelsenfor personer med handicap i samfundet, som er indeholdt i konventionen, ikke dækket afdirektivforslaget. Vi mener ikke, at det er tilfredsstillende, at direktivforslaget på så mange områderhar en lavere overligger end konventionen, når det gælder forebyggelse og bekæmpelse afdiskrimination af personer med handicap. Konventionen og direktivet må kunne ses sominstrumenter, der supplerer hinanden og må som sådan ses som retskilder, der til sammen kan væremed til at sætte rammer for dansk lovgivning vedrørende ligebehandling af personer med handicap.Således er der brug for en højere grad af overensstemmelse mellem konventionens principper ogdirektivteksten.

Nedenfor følger specifikke bemærkninger til de enkelte bestemmelser i direktivforslaget.Artikel 1Det skal bemærkes, at direktivet kun kan dække de områder, der er omfattet af EU’s kompetence,hvilket også anføres i de indledende betragtninger til direktivforslaget. Dette er ligeledes illustreretovenfor under bemærkningerne om sammenhængen med FN’s konvention om rettigheder forpersoner med handicap.Det skal således tages med betydelige forbehold, når det i artikel 1 hedder, at hele spektret udenforarbejdsmarkedet er dækket. En yderligere klargøring af anvendelsesområdet er som følge herafnødvendig med henblik på en gennemskuelig og effektiv gennemførelse af direktivet imedlemsstaternes lovgivning.Derudover skal kommende dansk diskriminationslovgivning i forhold til handicap tage højde for, atdirektivforslaget ikke dækker alle relevante aspekter af FN’s konvention om rettigheder forpersoner med handicap. I den sammenhæng ville det være naturligt, og i overensstemmelse medEU’s tilslutning til FN-konventionen, ikke at lade selve direktivteksten anlægge en så indsnævretfortolkning af, hvor langt EU-kompetencen går, når det gælder vigtige områder for personer medhandicap, se eksempelvis bemærkningerne vedr. uddannelsesområdet til artikel 3 nedenfor.Artikel 2, stk. 2, litra b)DH foreslår, at bestemmelsen præciseres med henblik på at sikre, at den udtrykkeligt omfatterdiskrimination på baggrund af handicap ved associering. Som bestemmelsen er formuleret nu, kanden læses sådan, at diskrimination kun kan knytte sig til en bestemt person med et bestemthandicap. Således vil f.eks. forældre, der diskrimineres som følge af tilknytningen til et barn medhandicap ikke være eksplicit dækket af bestemmelsen om indirekte diskrimination. Dette eråbenlyst urimeligt, jf. den nyligt afsagte kendelse i den såkaldte Coleman-sag, og derfor skal tekstenformuleres, så der ikke opstår tvivl om dette.Artikel 2, stk. 5Det skal bemærkes, at det, som ovenfor anført, er positivt, at manglende rimelig tilpasning, jf.forslagets artikel 4, stk. 1, litra b), er defineret som forskelsbehandling. Det er imidlertid vigtigt atforstå, at manglende adgang og tilgængelighed for personer med handicap kan afhjælpes gennemgenerelle bestræbelser og andre foranstaltninger (universelt design mv.) på at gøre ligebehandlingog tilgængelighed til en del af de tilbud, der udbydes offentligt. Dette er der taget delvis højde for iartikel 4, stk. 1, litra a), men det er for DH uklart, hvilken retlig status overtrædelser af dissebestemmelser har. Vil sådanne overtrædelser skulle forstås som forskelsbehandling, eller er detnoget andet?Det er helt centralt at holde sig for øje, at den diskrimination af personer med handicap, som ligger iikke at tilpasse samfundet til alle mennesker, i lige så høj grad som andre typer af diskriminationudgør betydelige hindringer for fuld deltagelse i samfundslivet for personer med handicap. Det kantydeligt ses af de barrierer, der er skabt inden for f.eks. byggeri, transport og kommunikationgennem de seneste mange årtier. Det er den type diskrimination, som artikel 4, stk. 1, litra a) tagerdelvist fat få. Det må derfor sikres, at manglende efterlevelse af denne bestemmelse i lige så højgrad som direktivets øvrige anti-diskriminationsbestemmelser har bindende retsvirkning, samt atder er knyttet effektive sanktioner til manglende efterlevelse.Artikel 2, stk. 6

DH ser det som en risiko, at muligheden for at forskelsbehandle på baggrund af alder kan benyttestil indirekte at diskriminere personer med handicap. Frekvensen af personer med handicap blandtældre borgere er højere end frekvensen blandt yngre borgere. Der er personer, der først bliverhandicappede, efter at de er blevet ”gamle”. Særligt derfor vil en beskyttelse mod indirektediskrimination af denne gruppe på grund af handicap være væsentlig.Det skal derfor præciseres, at det udelukkende er kravet om et forbud mod diskrimination påbaggrund af biologisk alder, som der kan gøres undtagelser fra. Det skal også præciseres, at der ikkeer mulighed for at diskriminere på baggrund af sammenhængen mellem alder og handicap. Dette vilvære i overensstemmelse med den generelle målsætning fra EU's side om at bekæmpe multipeldiskrimination.Artikel 2, stk. 7Indskrænkningerne af direktivets gyldighed i forhold til aktuarmæssige og statistiske beregningerudgør et væsentligt problem, da sådanne beregninger må forventes at blive benyttet i forbindelsemed f.eks. pensionsordninger, sundhedsforsikringer og kriterier for långivning.Der synes dermed at opstå en modsigelse af artikel 12 i FN’s konvention om rettigheder forpersoner med handicap vedr. retlig handleevne, som også berører den lige ret til at opnå lån ogejendomsret, artikel 25 om lige ret til sundhed samt samme konventions artikel 28, stk. 2, litra e)om pensionsordninger.Den tilsvarende bestemmelse i det parallelle direktiv, om ligebehandling i forhold til køn fra 2004,indeholder snævrere muligheder for medlemsstaterne i henseende til at tillade forskelsbehandling pådette punkt. DH er derfor meget forundret over valget af et større råderum i forhold til handicap.DH foreslår, at der som minimum specificeres meget klare kriterier for, hvornår handicap kan indgåsom en faktor i aktuarmæssige og statistiske beregninger. Som bestemmelsen er formuleret nu, erdet ikke klart, hvornår handicap kan indgå og under hvilke betingelser.Derudover mener DH, at det er relevant at rejse spørgsmålet om, hvorvidt lige adgang tilforsikringslignende ordninger ikke er en opgave, der bør løses solidarisk enten af forsikringstagernei fællesskab eller af samfundet som sådan. Dette er eksempelvis i overensstemmelse med dennuværende tilgang, når det gælder gruppelivsforsikringer og øvrige lignende kollektive forsikringer.Artikel 2, stk. 8Det skal bemærkes, at en tilsvarende bestemmelse ikke er fastsat i de parallelle direktiver omhenholdsvis ligebehandling i forhold til køn og race. For DH er den praktiske betydning af en sådanbestemmelse uklar i forhold til gruppen af personer med handicap. DH savner en konkretbegrundelse for bestemmelsens optræden i forslaget, ikke mindst i forhold til dets konsekvenser forgruppen af personer med handicap.Artikel 3, stk. 1, litra a)Bestemmelserne vedr. aktuarmæssige og statistiske data i artikel 2, stk. 7, kan tænkes at haveindflydelse på rækkevidden i forhold til visse sociale sikringsordninger og sundhedsordninger. DHfinder en afklaring af dette spørgsmål helt nødvendig. Det er vigtigt, at der ikke kan findediskrimination sted. Der skal være fuld og lige adgang for alle til sociale sikrings- ogsundhedsordninger.

Artikel 3, stk. 1, litra d)En indskrænkning, der ligner den i litra d), findes ikke i de parallelle direktiver vedr. henholdsvisrace og køn. Indskrænkningen rejser nogle spørgsmål i forhold til, hvilken status tilbud, somudbydes af eksempelvis private foreninger og andre typer af non-profit foretagender, har i forholdtil direktivets anvendelsesområde. I Danmark kunne dette f.eks. være andelsboligforeninger. DHefterlyser en afklaring af dette spørgsmål. DH savner en konkret begrundelse for, atindskrænkningen skulle være særligt relevant i dette direktivforslag.Artikel 3, stk. 2Det skal bemærkes, at dette er et område, hvor FN’s konvention om rettigheder for personer medhandicap indeholder væsentlige bindende bestemmelser.Artikel 3, stk. 3En lignende indskrænkning i forhold til uddannelse findes ikke i det parallelle direktiv vedr. race.Det skal bemærkes, at indskrænkningen tilsyneladende åbner for, at hensyn til organisering,herunder formentlig også økonomiske hensyn, kan gå forud for eksempelvis hensynet til en elevmed et handicap, f.eks. i forhold til at sikre inklusion i mainstream skolesystemet. Dette finder DHfuldstændig uacceptabelt. Som minimum må dette tages i betragtning ved en dansk implementeringaf direktivet. Det må ikke være sådan, at man kan diskriminere personer med handicap på nogenmåde eller noget sted i undervisningssystemet. Organiseringen af undervisningen kan i sig selvvære diskriminerende.Der er fastlagt vigtige bindende rettigheder på uddannelsesområdet i FN’s konvention omrettigheder for personer med handicap, og eftersom EU har tilsluttet sig konventionen, er man i ligeså høj grad som medlemsstaterne bundet af denne. DH er opmærksom på, at EU har en begrænsetkompetence i forhold til uddannelsesområdet. Men der er intet i traktaten, der tilsiger, at dennebegrænsning lige nøjagtig er relevant i forhold til specialundervisning og organisationen omkringdenne. Det synes på den baggrund at være en fuldstændig uhensigtsmæssigt og arbitrær dispositionat lade en indskrænkning af direktivets rækkevidde gå på dette og på den måde sættespørgsmålstegn ved den fulde og hele tilslutning til FN-konventionens principper om etinkluderende skole system – disse principper har været den internationalt anerkendte politiske linjesiden først i halvfemserne.I forhold til artikel 3 generelt skal det konkluderes, der må forventes betydeligefortolkningsproblemer i henseende til afgrænsningen af de politikområder, hvor direktivet hargyldighed. Så meget desto vigtigere vil det være at sikre en bred lovgivning i Danmark, der gårvidere end direktivet, sådan at afgrænsningsproblemer ikke kommer til at stå i vejen for en effektivog gennemskuelig beskyttelse mod diskrimination af personer med handicap i Danmark.Artikel 4, stk. 1, litra a)Det skal bemærkes, at noget synes at være faldet ud af den danske oversættelse af Kommissionensforslag. Af den engelsksprogede version af forslaget fremgår det, at tilpasningerne skal ske ”inanticipation”, dvs. under en generel forudsætning om, at personer med handicap benytter tjenesterosv. Dette lille begreb er yderst centralt, idet det introducerer en proaktiv forpligtelse til at sikreligebehandling af personer med handicap. Der må derfor foretages en ændring af den danskeoversættelse!

Indskrænkningerne af litra a), der går på tilvejebringelsen af alternativer eller grundlæggendeforandringer, er dybt problematiske. Som eksempel kan nævnes tilgængelighed til hjemmesider. Detkan i nogle tilfælde kræve grundlæggende forandringer at sikre en hjemmesides tilgængelighed.Men tilgængeligheden vil i mange tilfælde jo være en forudsætning for, at man kan benytte sig af enoffentlig eller privat ydelse. DH savner som minimum en klarlæggelse af, hvad disseindskrænkninger indebærer.DH står uforstående overfor, at det mere velkendte kriterium om uforholdsmæssigt store byrderikke er tilstrækkeligt i denne sammenhæng, særligt i lyset af at relevante tilpasninger langt fra altidkoster ekstra ressourcer.Indskrænkningerne af bestemmelsen kan komme til at stå i vejen for, at strukturelforskelsbehandling kan bekæmpes ved hjælp af direktivet. Det er således yderst centralt, at deresrækkevidde begrænses så meget som overhovedet muligt.DH efterlyser, at bestemmelsen refererer til begrebet universelt design, som er gennemgående i FN-konventionen. En sådan tilgang vil kraftigt nedsætte behovet for tilpasninger i konkrete tilfælde. Entilgang gående på realisering af universelt design i forhold til nye varer og tjenesteydelser ville væreet særdeles nødvendigt skridt. Særligt vil det være relevant at koble en sådan tilgang til eksisterendeog kommende europæiske standarder, sådan at tilgængelighed ville være klart defineret i hele EU.Dette ville også øge gennemskueligheden af bestemmelsen for aktører på markedet. DH foreslårderfor, at manglende efterlevelse af europæiske standarder vedr. tilgængelighed for personer medhandicap indskrives i artikel 4 som en form for diskrimination.DH ser desuden et behov for at præcisere, at bestemmelsen ikke kun drejer sig om fysisktilgængelighed for eksempelvis kørestolsbrugere. Personlig assistance, tilvejebringelsen afinformation i alternative formater og tolkebistand, herunder tegnsprogstolkning, er eksempler pårelevante tilpasninger, som efter DH’s opfattelse ikke må kunne fortolkes ud af direktivet. Derforbør artikel 4 reformuleres med henblik på også at inkorporere disse aspekter af adgangen forpersoner med handicap.Artikel 4 stk. 2Det skal bemærkes, at der åbnes for en hel række muligheder for at begrunde undtagelser fra artikel4, stk. 1. DH foreslår derfor, at der som en yderligere afbalancering af disse mulige begrundelserogså indføres et kriterium, der går på de mulige fordele for andre borgere og samfundet generelt,som tilpasninger til fordel for personer med handicap i rigtig mange tilfælde indebærer. Someksempel kan blot nævnes, at øget tilgængelighed for kørestolsbrugere og gangbesværede ioffentlige transportmidler også kan give betydelige fordele for personer i følgeskab med småbørn,med barnevogne, cykler eller bagage. Hertil kommer den ikke ubetydelige effekt i form afforbedring af arbejdsmiljøet i bred forstand.Yderligere står DH i overensstemmelse med bemærkningen ovenfor til litra a) i nærværende artikeluforstående overfor, at det er nødvendigt at indføre en række undtagelser udover den velkendte omuforholdsmæssigt store byrder. Vi efterlyser derfor en begrundelse af denne disposition. Mankommer let i tvivl om, hvorvidt man reelt vil afskaffe diskrimination af personer med handicap.Artikel 5 og 6

Disse artikler sikrer muligheden for en effektiv dansk lovgivning til fremme af reelt lige mulighederfor personer med handicap. Dette betragter DH som meget positivt og opfordrer samtidigindtrængende den danske regering til at følge dette spor i overensstemmelse med FN’s konventionom rettigheder for personer med handicap.Artikel 7, stk. 1Multipel diskrimination skal indgå som et element i klagebehandlingen. Dette skal præciseres idirektivet.Artikel 7, stk. 2Handicapfaglig ekspertise skal indgå i vurderingen af sager om handicap. Direktivforslaget skalåbne for denne mulighed, sådan at vurderingen ikke udelukkende baseres på juridisk ekspertise.Behovet kan ikke opfyldes fuldt ud ved at lade f.eks. organisationer af personer med handicapindtræde på klagerens side i en sag. Også selve vurderingen af sagen bør være baseret påhandicapfaglig viden. Det er et faktum, at kun ganske få juridiske eksperter har viden omhandicapområdet, der kan sikre, at de særlige forhold/oplevelser ved at have et handicap kommer tilvurdering i forbindelse med afgørelse af sager om diskrimination.Artikel 10Omfanget af informationsindsatsen skal præciseres yderligere. Det er vigtigt at få fastslået, atindsatsen ikke kun skal rette sig imod de grupper, som kan komme til at stå over for diskrimination.Også udbydere af varer og tjenesteydelser skal modtage fyldestgørende information om deresproaktive pligter i henhold til direktivet. Desuden foreslår DH, at det overvejes at pålæggemedlemsstaterne en forpligtelse til at udvikle redskaber, der kan støtte offentlige og private vare- ogtjenesteudbydere i at leve op til direktivets bestemmelser.Derudover skal det fremgå klart af direktivet, at informationsindsatsen som helhed skaltilrettelægges på en måde, der sikrer tilgængelighed for personer med handicap af alle typer,herunder eksempelvis information i tilgængelige formater, på tegnsprog og forfattet i klar og letforståelig tekst.Artikel 11DH vil opfordre til, at man allerede nu efterlever artiklens ånd, og med baggrund i denne, indlederen formel og substantiel involveringsproces af organisationer, af personer med handicap og andrerelevante grupper, både på europæisk og nationalt plan med henblik på at sikre en tæt dialog omdirektivets udformning og implementering.Artikel 13DH vil opfordre til, at den gennemgang af dansk lovgivning, som bestemmelsen indebærer,sammentænkes med den gennemgang af dansk lovgivning, som gennemføres med henblik påratifikation af FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap. En sådan sammentænktgennemgang bør bestå i en tæt konsultation af handicapbevægelsen og involvere direkte inddragelseaf denne.Artikel 15, stk. 2DH savner i høj grad en begrundelse for, at der kan gives forlængelse af fristen for implementering,for så vidt angår direktivforslagets artikel 4. Det har ikke været muligt at finde en sådan iKommissionens lovforberedende arbejder. Hvis begrundelsen er, at det skønnes at være vanskeligt

at leve op til artikel 4, er der så meget desto større grund til at give dens bestemmelser retligvirkning så hurtigt som muligt. Den reelle forskelsbehandling af personer med handicap, sommanglende efterlevelse af principperne i artikel 4 indebærer, er nemlig ensbetydende med stærkebegrænsninger for lige samfundsdeltagelse.Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) bemærker, at direktivforslaget regulerer beskyttelsemod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet og således supplerer de eksisterende direktiver,for så vidt angår diskriminationskriterierne, religion, tro, handikap, alder eller seksuel orientering.Som konsekvens heraf vil direktivforslaget vedrøre området om socialbeskyttelse, sociale goder,uddannelse og adgang til service- og tjenesteydelser.Indledningsvis skal FA henlede opmærksomheden på, at vi finder det problematisk, at alder indgårpå lige fod med de resterende rettigheder. Alder bliver ofte anvendt som et objektivt kriterium dels iforhold til lovgivning dels i forhold til administration f.eks. af erhvervelse af kørekort, ret tilstemmeafgivning ved demokratiske valg og m.m. Det er alle disse lovmæssige og administrativebestemmelser, som efter direktivets vedtagelse pludselig er potentielt EF stridige og ulovlige.Det betyder også, at forslaget bekræfter og forstærker en udvikling, herunder via EF domstolen derligger langt ud over den ramme for regulering, som umiddelbart kan læses af direktivet. Denforslåede løsning med at indsætte en undtagelsesbestemmelse om at ulige behandling pga. af alderikke er forskelsbehandling såfremt der er et objektivt og rimelig begrundet legitimt formål (art. 2stk. 6 i direktivforslaget) er ikke en god løsning. FA finder det derfor nødvendigt, at der tages etklart forbehold for, at alder inddrages som diskriminationskriterium i direktivforslaget.Om uddannelse siger direktivforslagets artikel 3 litra C, at uddannelse er et af de områder, hvordirektivet finder anvendelse. FA finder, at uddannelse er et nationalt anliggende, og at artikel 3 litraC derfor bør udgå.Vedrørende spørgsmålet om klageadgang anføres i artikel 7 en bestemmelse herom. FA finder, atdette er et nationalt anliggende, som allerede er reguleret via EF domstolens afgørelser og må derforanbefale, at artikel 7 udgår af direktivforslaget.Hvad angår artikel 8 om bevisbyrde, er det FAs opfattelse, at der i realiteten her indføres enomvendt bevisbyrde. FA skal anføre, at vi finder dette kritisabelt, uanset at det kendes fra andredirektiver, men finder ikke, at det bør anvendes i forbindelse med dette direktivforslag, og skalderfor bede om at bestemmelsen om bevisbyrde udgår.I artikel 11, der omhandler dialog med relevante berørte parter, skal vi anmode om, at der tilføjesfølgende formulering ”medlemsstaterne tilskyndes til at inddrage arbejdsmarkedets parter i detomfang arbejdsmarkedet berøres”. Dette harmonerer også med artikel 16 i direktivforslaget, deromhandler arbejdsmarkedets parter i forbindelse med en udarbejdelse af en rapport om anvendelsenaf direktivet. Vi ser derfor gerne, arbejdsmarkedets parter rykket frem også til artikel 11.Artikel 13 om overholdelse er en ny bestemmelse, og FA er af den opfattelse, at der her er tale omet nationalt anliggende, og at artikel 13 derfor bør udgå.

Artikel 14 der handler om sanktioner, skal FA anføre, at dette er et nationalt anliggende i EF retten,og bestemmelsen bør derfor udgå, idet EF domstolspraksis varetager de tværnationale hensyn, og atder derfor ikke specifikt, som der anføres i forslaget, bør anføres typer af sanktioner.Afslutningsvis anfører FA, at der i direktivforslaget henvises til Traktatens artikel 6 samt forskelligeinternationale instrumenter i FN samt i den Europæiske menneskerettighedskonvention EU’scharter mv. særligt med hensyn til de i direktivet nævnte beskyttelseskriterier. Uanset at dissehenvisninger er korrekte, er det væsentligt, at der ikke er tale om henvisninger i snæver forstand,men at de skal ses som et element, der giver juridisk mulighed for, at man via direktivforslagetbidrager til at regulere diskrimination og forskelsbehandlingsområdet mere vidtgående og intensend selve direktivforslagetFA finder det uheldigt, idet direktivforslaget får en meget bredere anvendelse, end det fremgår afselve direktivforslaget.9. Generelle forventninger til andre landes holdninger.Visse delegationer har opretholdt et generelt forbehold og anfægtet nødvendigheden afKommissionens forslag. Andre delegationer har anmodet om yderligere præcisering afdirektivforslaget og givet udtryk for bekymring navnlig i relation til mangel på juridisk klarhed,kompetencefordeling, samt de praktiske og økonomiske konsekvenser ved forslaget. Alledelegationer har generelle undersøgelsesforbehold.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter overordnet målet om bekæmpelse af diskrimination og accepterer idéen om etdirektiv på området.På arbejdsmarkedet er der i dag i dansk lovgivning forbud mod forskelsbehandling på grund afalder, handicap, køn, race og etnisk oprindelse, religion og tro samt seksuel orientering. Uden forarbejdsmarkedet er der forbud mod forskelsbehandling på grund af køn, race og etnisk oprindelse.Der er således ikke i dag forbud mod diskrimination udenfor arbejdsmarkedet i forhold til alder,handicap, religion eller tro og seksuel orientering.Forslaget til direktiv, som det er fremlagt, giver dog anledning til en række betænkeligheder, særligtaf juridisk karakter, idet forslaget indeholder en række vagt afgrænsede bestemmelser og ligeledesvagt udformede undtagelser for direktivets anvendelsesområde. Dette kan medføre, atrettighedernes omfang reelt vil skulle fastlægges ved domstolskontrol. Regeringen kan derfor ikkestøtte forslaget i den fremsatte form.Der må ske en betydelig præcisering af forslagets tekst med henblik på især at sikre, at Danmarkogså i fremtiden kan anvende alder som styringsinstrument, og at dansk handicappolitik, som bl.a erbaseret på kompensationsprincippet, kan fastholdes.Endelig er det nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørende forslagets nærmere juridiskeog økonomiske konsekvenser, herunder rækkevidden af flere mere generelle afgrænsedebestemmelser, inden en nærmere holdning fastlægges.

8. Kommissionens meddelelse om Sociale Investeringer, KOM(2013) 83-Politisk drøftelse-Vedtagelse af rådskonklusioner1. ResuméInvestering i socialpolitik er en investering både i den enkelte borger og samfundet og harbetydning for afhjælpning af den økonomiske krise, herunder ved aktiv konklusion og forebyggelseaf negativ social arv. Der foreslås opbygningen af en vidensbank med henblik på udveksling aferfaringer mellem medlemsstaterne.2. BaggrundKommissionen fremlagde den 20. februar 2013 en meddelelse om social investering med henblik påvækst og social sammenhæng, herunder anvendelse af Den Europæiske Socialfond for perioden2014-2020. KOM(2013) 083Kommissionen tog heri udgangspunkt i den aktuelle krise sammenholdt med strukturelleudfordringer, som forventes at føre til øget ulighed internt i og mellem medlemsstaterne samt øgetrisiko for fattigdom og social udelukkelse.Disse strukturelle ændringer gjorde det ifølge Kommissionen nødvendigt at reformere ogmodernisere de sociale systemer med henblik på at forbedre konkurrenceevnen og at opretholde etretfærdigt og inklusivt samfund.Som følge heraf lagde Kommissionen vægt på, at aktiverende foranstaltninger bør tillægges størrevægt i socialpolitikken med henblik på at give borgeren bedre mulighed for at deltage i og bidragetil samfundet i overensstemmelse med deres muligheder. Der burde derfor ifølge Kommissionenlægges øget vægt på effektivitet og resultater, således at social investering anses som en investeringbåde i den enkelte borger og samfundet som helhed.Formandskabet har på denne baggrund fremsat et forslag til rådskonklusioner om social investering.3. Formål og indholdDet fremgår af formandskabets udkast til rådskonklusioner, at socialpolitiske instrumenter børkunne afhjælpe den økonomiske krise og give incitamenter til aktiv deltagelse på arbejdsmarkedetog i samfundet. Hvor det er muligt bør de sociale systemer reformeres med henblik på at fremmederes effektivitet og fremme adgang, dækning og benyttelse af dem. Disse reformer burde ogsåtage hensyn til principperne om aktiv social inklusion med henblik på at de mest udsatte grupperkan deltage i samfundet og på arbejdsmarkedet.Sociale investeringer foretages bedst ved en hensigtsmæssigtilpasning af tjenester og ydelser til debehov, der opstår gennem en persons livsforløb. Det er vigtigt, at sådanne sociale investeringerpåbegyndes tidligt, da social eksklusion, i det omfang det ikke bliver forebygget i en tidlig alder,

kan have virkninger gennem hele livet og overføres gennem generationer. Politikker, som er rettetimod uddannelse og omsorg for unge, har potentiale til at få virkning på indkomst, helbred ogsenere uddannelse.Medlemsstaterne inviteres bl.a. til,at anerkende, at velindrettede politikker om social investering supplerer denmakroøkonomiske stabilisering;at erkende det potentiale, der ligger i social investering med henblik på at få flere påarbejdsmarkedet;at investere i børn og bryde den negative sociale arv;ar at adressere kønsforskelle, herunder øget risiko for fattigdom blandt ældre kvinder,løngabet samt barrierer for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Dette vil som sideeffektforbedre levevilkårene for de børn, som lever i husholdninger med lav beskæftigelse;at fremme aktiv arbejdsmarkedspolitik;at anerkende, at en sund befolkning kan have en gunstig virkning på økonomien, herunderarbejdsudbuddet og produktiviteten. Medlemsstaterne bør derfor sikre universel adgang tilsundhedspleje af høj kvalitet samt modernisere sundhedssystemerne med henblik på atforbedre deres effektivitet og bæredygtighed;at bekæmpe hjemløshed ved forskellige strategier, herunder forebyggelse og tildeling afboliger;at lægge vægt på social innovation.

Kommissionen inviteres bl.a. til,at videreudvikle analyser om social investering som et vigtigt element i socialpolitikken;at overvåge virkningerne af social investering med henblik på effektiviteten og virkningerneheraf;at give god rådgivning til medlemsstaterne med henblik på anvendelse af strukturfondeneinden for området social innovation;at udvikle en vidensbank vedrørende social innovation med henblik på at medlemsstaternekan dele erfaringer. Denne vidensbank kan bygge på eksisterende kilder til viden ogkonstrueres således, at dens eventuelle administrative byrde på medlemsstaterne minimeresKommissionen, medlemsstaterne og Komitéen for Social Beskyttelse inviteres blandt andet til, attage social investering i betragtning inden for rammerne af det europæiske semester og denåbne koordinationsmetode;udvikle metoder til, at idéen om social investering kan gennemføres via strukturfondene,herunder navnlig socialfonden.

4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa- Parlamentet skal ikke høres5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserRådskonklusionerne har i sig selv hverken statsfinansielle konsekvenser, konsekvenser for detoffentlige eller for EU’s budget. Konklusionerne har heller ingen samfundsmæssige konsekvenser.I det omfang, der sker en konkret udmøntning af de enkelte initiativer, vil disse særskilt blivevurderet med henblik på konsekvenserne.8. HøringForslaget til rådskonklusioner er sendt til Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold.9. Generelle forventninger til andre landes holdningAlle medlemsstater forventes at have en generel positiv holdning til formandskabets forslag tilrådskonklusioner.10. Regeringens generelle holdningRegeringen har en generel positiv holdning til de foreslåede konklusioner.Det er i lyset af den økonomiske krise i dansk interesse, at medlemsstaterne bestræber sig på atanvende budgetmidlerne så effektivt som muligt og samtidig sikrer bedst mulige betingelser for densociale sammenhængskraft. Sidstnævnte er centralt med henblik på at undgå eksport af fattigdomover grænserne.Den åbne koordinationsmetode har hidtil haft effekt på flere områder i debatten om dedemografiske udfordringer, ikke mindst med henblik på pensionernes tilstrækkelighed ogøkonomiske bæredygtighed samt ældre menneskers tilknytning til arbejdsmarkedet. Også på detteområde er Danmark foregangsland, og det kan støttes, at dette arbejde fortsættes.Regeringen er helt enig i, at instrumenterne til udveksling af god viden og praksis på det socialeområde mellem medlemslandene skal forbedres. Det er vigtigt, at få en bedre kortlægning af, hvilkemetoder der virker bedst i forhold til borgerne og til at udnytte ressourcerne bedre.Fra dansk side er man også enig i, at medlemsstaterne skal blive bedre til at håndtere hjemløshedsåledes, at eksport af fattigdomsproblemer her over grænserne forhindres.