SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 258: Evaluering af projekt samspil - En udvidet mødregruppe til unge udsatte mødre, fra SFI

EVALUERING AF PROJEKT SAMSPILEN UDVIDET MØDREGRUPPE TIL UNGE UDSATTE MØDREAfdelingsleder: Anne-Dorthe HestbækAfdelingen for børn og familieISSN: 1396-1810e-ISBN: 978-87-7119- 163-9Layout: Hedda BankForsidefoto: Michael DaugaardNetpublikationTryk: Rosendahls – Schultz Grafisk A/S� 2013 SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 33 48 08 00[email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’spublikationer, bedes sendt til centret.

FORORDLolland Kommune er et af de områder i Danmark, hvor gennemsnitsal-deren for førstegangsfødende er ekstraordinær lav. Med en gennemsnits-alder på 24,4 år er kvinderne således hurtigere til at stifte familie end i detøvrige Danmark, hvor gennemsnitsalderen er 29,6 år. I 2008 udvikledeLolland Kommune en særlig indsats over for unge mødre, det såkaldteprojekt SAMSPIL, og modtog økonomisk støtte fra Helsefonden. Dennerapport er en evaluering af dette projekt, ligeledes støttet af Helsefonden.Evalueringen er udarbejdet af videnskabelig assistent Alva AlbækNielsen og professor (mso) Vibeke Lehmann Nielsen.Post.doc. Pia Vedel Ankersen, Institut for Folkesundhed, Aar-hus Universitet, har som ekstern referee givet en række konstruktivekommentarer til rapporten.København, maj 2013JØRGEN SØNDERGAARD

RESUMÉLolland Kommune formulerede i 2008 projektet SAMSPIL og fik øko-nomisk støtte fra Helsefonden til at gennemføre projektet. Udviklings-projektet er blevet gennemført i Lolland Kommune i perioden 2008-2012. Projektet er et voksenpædagogisk tilbud til unge mødre uden ar-bejde eller ungdomsuddannelse og har fungeret som en udvidet mødre-gruppe. I stedet for en standard-mødregruppe blev mødrene henvist tilprojekt SAMSPIL, som blev varetaget af et team på to personer: ensundhedsplejerske og en familiekonsulent.Formålet med projektet var at forhindre, at kvinderne underbarsel mister deres psykiske overskud, netværk og personlige ambitionom uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis disse ting mistes,risikerer man, at den unge familie kommer ind i en negativ spiral, somkan medføre negativ social arv.Formålet med denne evaluering er at dokumentere projektets re-sultater med særlig fokus på at afdække, i hvilken grad projekt SAMSPILpåvirker dels mødrenes evne til at se og reagere hensigtsmæssigt på bar-nets behov, dels deres overskud i forhold til at fastholde sociale netværkog gå i gang med en uddannelse eller et job efter endt barsel. Mere speci-fikt ønsker vi at afdække:•

Det har imidlertid ikke været let hverken at etablere og fastholde de en-kelte grupper af unge mødre i projekt SAMSPIL, at få mødre til at delta-ge i en såkaldt kontrolgruppe eller at foretage den efterfølgende dataind-samling. Datamaterialet bag denne rapport er derformeget lille,og det erikke muligt at sige noget statistisk sikkert på basis deraf. Evalueringensresultater skal derfor tages med dette forbehold.Noget tyder dog på, at de mødre, som har deltaget i og gennem-ført en SAMSPIL-gruppe og udfyldt udgangsspørgeskemaet, overordneter tilfredse med projektet og har fundet det relevant – mens der dogsamtidig er andre, som er faldet fra.Sammenligner vi livssituationen for mødre i SAMSPIL-grupperne med mødrene i sammenligningsgruppen, er der ikke markanteforskelle mellem de to grupper. Dog synes der at være en tendens til, atmødrene i SAMSPIL-gruppen i højere grad end kvinderne i sammenlig-ningsgruppen ser vigtigheden af at skabe sig en identitet som andet endmor – fx at holde fast i venner, at bruge tid på andet end at være mor ogat have et fritidsliv. Ligeledes er relativt flere af mødrene i SAMSPIL-grupperne under uddannelse eller i arbejde end mødrene fra sammenlig-ningsgruppen. En positiv opfattelse af vigtigheden af arbejde og uddan-nelse samt troen på, at barn og uddannelse/arbejde kan kombineres,tenderer også til at være højere hos mødrene i SAMSPIL-grupperne endblandt mødrene i sammenligningsgruppen. Men som nævnt er dette kuntendenser, som bygger på et meget svagt datamateriale.Endelig skal de ovenstående tendenser vedrørende udbyttet afprojekt SAMSPIL ses i lyset af vanskelighederne med at rekruttere ogfastholde mødre til projektet. Lolland Kommune har med projekt SAM-SPIL brugt en del ressourcer både i forhold til rekrutteringen og ”driften”af selve SAMSPIL-grupperne. Vi ved ikke, hvad meromkostningerne vedprojekt SAMSPIL er i forhold til omkostningerne ved almindelige mød-regrupper, men vanskelighederne med at rekruttere og fastholde samt desvage tendenser vedrørende gevinster bør selvfølgelig ses i lyset heraf.

Anbefalingen må derfor være, at man – dersom man, enten iLolland Kommune eller andre steder i landet, ønsker at arbejde videremed ideen om særlige mødregrupper for unge mødre – fortsat arbejderpå forsøgsbasis og herigennem især videreudvikler konceptet med hen-blik på de problemstillinger, der knytter sig til rekruttering og fastholdel-se af deltagere. Endvidere er det væsentligt, at man i sådanne eventuellenye forsøgsprojekter bruger kræfter og ressourcer på at sikre et datama-teriale af en størrelse og kvalitet, der muliggør en valid evaluering.

Lolland Kommune er et af de områder i Danmark, hvor gennemsnitsal-deren for førstegangsfødende er ekstraordinær lav. Med en gennemsnits-alder på 24,4 år er kvinderne således hurtigere til at stifte familie end iDanmark som helhed, hvor gennemsnitsalderen er 29,6 år (LollandKommune, 2008).Fra undersøgelser ved vi, at der er sammenhæng mellem, hvortidligt kvinder føder første gang, og hvilken uddannelsesmæssig bag-grund de har (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2005; Hansen, 1995).Det er kontant udtrykt ved, at børn af ufaglærte forældre tidligt stifterfamilie. Denne sammenhæng er særlig relevant at være opmærksom påmed hensyn til Lolland Kommune, idet 42 pct. af befolkningen har fol-keskolens grunduddannelse som højeste uddannelse (til sammenligningligger landsgennemsnittet på 33 pct.) (Lolland Kommune, 2008).Risikoen for at blive tabt på arbejdsmarkedet på grund af mang-lende uddannelse er i disse år et vilkår for mange unge og en situation,som der nationalt er fokus på at gøre noget ved. Risikoen for ikke atkomme i gang med en uddannelse er dog særlig stor for unge mødre.I Lolland Kommune er der i perioden 2006-2008 hvert år regi-streret 16-23 kvinder, der i alderen 15-21 år har født deres første barn

(Lolland Kommune, 2008). Lolland Kommune lærer de unge kvinder atkende i forbindelse med deres graviditet, fødselsforberedelse og kontakttil sundhedsplejersken. De fleste af mødrene har ingen erfaringer attrække på i forhold til at skabe en god hverdagskultur omkring børnenemed stabile rammer præget af rutiner, hygge og fællesskab. Mange gangemangler de også et netværk at læne sig op ad – dvs. personer, de kan delederes bekymringer om barnets udvikling og trivsel med, og personer, derkan opmuntre dem til efter graviditeten at komme videre med uddannel-se eller job (Lolland Kommune, 2008).Graviditeten og det efterfølgende ansvar for et barn ændrer de-res livssituation væsentligt. Nu skal de til at lære at håndtere et ungdoms-liv, uddannelsesliv eller jobliv med et barn på armen. Dette er ofte megetsvært at magte. Erfaringerne fra arbejds- og uddannelsesmarkedet er, atnogle af disse unge mødre har behov for at få et tilbud, inden barslenudløber. Et tilbud, der er designet ud fra mødrenes livsvilkår og behovfor: at lære at takle et liv som mor, at skabe struktur i tilværelsen, at fåstyr på økonomien, at få skabt mening i og motivation for at skabe enselvstændig tilværelse som mor i uddannelse og job (Lolland Kommune,2011). Derfor udviklede Lolland Kommune i 2008 projekt SAMSPIL.

Formålet med denne evaluering er at dokumentere projektets resultatermed særlig fokus på ovenstående tre hovedområder.For at kunne vurdere resultaterne af et projekt som SAMSPIL erdet nødvendigt at spørge sig selv, om man ville have opnået de sammeresultater uden den særlige indsats, som projekt SAMSPIL udgør. Derforblev projektet fra begyndelsen tilrettelagt som et eksperiment med entilhørende sammenligningsgruppe (kontrolgruppe): For hver ung mor,der deltog i projektet, skulle der således udpeges en ung mor, der ikkedeltog i projekt SAMSPIL, men blot deltog i en almindelig mødregruppe.Derefter skulle der indhentes opfølgende data gennem både spørgeske-maer og kommunale oplysninger om:••••••

Lolland Kommune havde ansvaret for selve dataindsamlingen, mens SFIhar haft ansvaret for at udarbejde spørgeguide og definere, hvilke datader var relevante at inddrage i evalueringen. Disse data skulle såledesbruges til at give en valid vurdering af de mere langsigtede resultater afprojekt SAMSPIL.Foruden vurderingen af de langsigtede resultater blev der ogsåvia et spørgeskema, der blev uddelt til mødrene i SAMSPIL-gruppernelige efter gruppernes ophør (udgangsspørgeskema), samlet oplysningerind om de mere umiddelbare vurderinger og resultater af projektet.Som vi vil uddybe i kapitel 3, har det været vanskeligt at etablereog fastholde de enkelte grupper af unge mødre i projekt SAMSPIL, at fåmødre til at deltage i kontrolgruppe og at foretage den efterfølgende data-indsamling. Datamaterialet bag denne rapport er derformeget lille(der er 13,der har deltaget i projekt SAMSPIL, og 7, der ikke har (sammenlignings-gruppen)), og det er derfor ikke muligt at sige noget statistisk sikkert påbasis deraf. Evalueringens resultater skal derfor tages med dette forbehold.

I kapitel 2 redegør vi for indholdet i projekt SAMSPIL og i kapitel 3 forevalueringens data. Blandt andet sammenligner vi kvinderne i SAMSPIL-grupperne med kvinderne i sammenligningsgruppen med hensyn til enrække baggrundsfaktorer. I kapitel 4 undersøger vi SAMSPIL-deltagernesoplevelser, ønsker og tilfredshed med SAMSPIL. Endelig ser vi i kapitel5 på, hvordan SAMSPIL-deltagerne klarer sig på længere sigt sammen-lignet med sammenligningsgruppen. Det skal dog understreges, at vi somnævnt ikke statistisk set kan sige, om forskellene skyldes SAMSPIL ellerej. Hvor procentsatser indgår, skal det holdes in mente, at umiddelbarestore forskelle kan skyldes en enkelt kvindes placering, idet hver personvejer tungt, når der er tale om så få deltagere, som der er her.

SAMSPIL er navnet på et udviklingsprojekt, som forløb i LollandKommune i perioden 2008-2012. SAMSPIL er et voksenpædagogisk til-bud til unge mødre uden arbejde eller ungdomsuddannelse. Tilbuddetfungerer som en udvidet mødregruppe, hvor kvinderne derfor også harderes barn med. I stedet for en standard-mødregruppe henvises mødrenetil SAMSPIL, som varetages af et team på to personer: en sundhedsple-jerske og en familiekonsulent (Lolland Kommune, 2011, 2008). En stan-dard-mødregruppe er ikke altid så homogen i forhold til alder, uddannel-sesniveau og arbejdsmarkedstilknytning. I en standard-mødregruppe erder heller ikke en fagperson til at styre gruppens aktiviteter og initierefaste mødetidspunkter. I SAMSPIL-grupperne, derimod, planlæggerteamets to medlemmer indholdet til hver mødegang og er overordnettovholdere på dagen. En gang om ugen i ca. 3-4 timer, indtil barslen slut-ter, mødes mødrene i SAMSPIL-grupperne. Til møderne får de desudenbesøg udefra, fx af en diætist eller en boligrådgiver, hvis der er et specielttema for dagen, eller der er opstået et bestemt behov (Lolland Kommu-ne, 2011, 2008).

Formålet med at mødes oftere og i længere tid end i standard-mødregrupper er at støtte mødrene i at få et psykisk overskud og en am-bition om at være på uddannelses- og arbejdsmarkedet. Derudover un-derstøttes barnets sundhedsmæssige udvikling og trivsel, ligesom relatio-nen mellem mor og barn stimuleres. Ved at styrke relationen mellemmor og barn og støtte mødrene i at føle tryghed i moderrollen er håbet,at mødrene får mod på at prøve udfordringer ud over moderskabet (Lol-land Kommune, 2008).SAMSPILs fokus er således på tre hovedpunkter:•••

Udgangspunktet for kommunikationen mellem den unge mor og teameter en anerkendende tilgang, hvor det ene teammedlem er NLP-uddannet,og det andet teammedlem har en coachuddannelse, som lægger vægt påsystematisk anerkendelse. Det teoretiske udgangspunkt for styrkelsen afrelationen mellem mor og barn tager udgangspunkt i idéerne bag Inter-national Child Development Programme ICDP (se litteraturliste: ICDP).ICDP er et psykosocialt forebyggelsesprogram med otte samspilstemaer,som forældre eller professionelle, som arbejder med børn, kan tage ud-gangspunkt i:•••••

Tema 1: Vis positive følelser – at du er glad for barnetTema 2: Tal med barnet om de ting, det er optaget afTema 3: Juster dig i forhold til barnet, og følg dets udspil og initiativTema 4: Vis anerkendelse, og giv ros for det, barnet kanTema 5: Hjælp barnet med at fange dets opmærksomhed, således atI får en fælles oplevelse af ting i omgivelserneTema 6: Giv mening til barnets oplevelse af omverdenen ved at be-skrive jeres fælles oplevelser og ved at vise følelser og entusiasmeTema 7: Uddyb og giv forklaringer, når du oplever noget sammenmed barnet

Alt i alt principper, som spiller godt op ad en moderne forståelse af detgode forældreskab, sådan som vi også ser det i en række forældrepro-grammer. Ambitionen med ICDP-programmet er at styrke kommunika-tionen mellem barn og omsorgsperson samt at tage udgangspunkt i bar-nets egne ressourcer.Der er i løbet af projektperioden blevet startet tre SAMSPIL-grupper. Gruppe 1 startede i april 2010 og sluttede september 2010.Denne gruppe bestod af otte mødre, hvoraf seks har svaret på udgangs-skemaet. Gruppe 2 startede i oktober 2010 og sluttede april 2011. Dennegruppe bestod af fem mødre, hvoraf tre svarede på udgangsskemaet.Gruppe 3 blev tænkt som et kortere forløb for mødre, som allerede varet stykke inde i deres barsel (Lolland Kommune, 2011). Gruppen starte-de april 2011 og sluttede juli 2011. Denne gruppe bestod af 12 mødre,hvoraf fire svarede på det nævnte udgangsspørgeskema. Af de resterendeotte deltagere i gruppe 3 var tre desuden gengangere fra gruppe 2.

Bilag 1 viser detaljeret, hvad der foregik hver uge i SAMSPIL-gruppernesamt logikkerne bag. Oplysningerne stammer fra logbøger, som teametudfyldte efter hvert SAMSPIL-møde. Som det ses, er det ikke nøjagtigdet samme, som er foregået i hver gruppe, idet der også er taget højdefor de problematikker og behov, som mødrene individuelt kom med. Igruppe 1 blev der således diskuteret anbringelser af børn, idet to af mød-rene selv havde været i plejefamilie under opvæksten, og en af mødreneaktuelt havde fået fjernet et barn. I gruppe 2 blev der diskuteret proble-matikker omkring alkohol, idet en af mødrene havde en kæreste medmisbrugsproblemer. I gruppe 3 havde en af mødrene boet fem steder på8 måneder, og gruppen fik derfor besøg af en boligrådgiver. Gennemgå-ende temaer for grupperne har dog været:•

For gruppe 3, som var designet til at være et kortere forløb for mødre,der allerede var et stykke inde i barslen, var der dog ikke en kreativ opga-ve. Desuden viste tidligere erfaring, at det var bedre at tale med den en-kelte mor om hendes kommunikation med barnet i de situationer, hvorsådan en snak var relevant – i stedet for at skemalægge det som et tema,som hele mødregruppen skulle debattere. For hold 3 blev der derfor ikkeskemalagt et sådant tema.Indsatsen i SAMSPIL kan således overordnet beskrives som enmødregruppe, hvor unge kvinder mødes med andre i samme situationsom dem selv: De er unge, uden for arbejdsmarkedet og uden en ung-domsuddannelse. Mødregruppen er desuden organiseret og initieret afprofessionelle og mødes oftere og i en længere periode end almindeligemødregrupper. Undervejs tages både temaer op, som de professionellevurderer er vigtige, og temaer, som de unge selv bringer på banen (Lol-land Kommune, 2008).

SPIL, valgt ud. Enkelte kvinder, som havde afsluttet en ungdomsuddan-nelse, men som ikke var i gang med videreuddannelse, var tilmeldt job-centeret og havde en historie med ingen eller kortere ansættelser, blevogså medtaget i SAMSPIL, selvom projektet som udgangspunkt var ret-tet mod kvinder uden ungdomsuddannelse.SAMSPIL blev startet med et pilotprojekt i Nakskov i 2008 og2009 (altså ikke en af de tre grupper, der indgår i denne evaluering). Herblev der inden for 40 uger henvist 19 mødre. Mødrene stoppede i pro-jektet, når deres barsel sluttede. Dette betød, at fire mødre deltog i 8 må-neder, fire mødre deltog i 3-7 måneder, og syv mødre deltog i 2 måneder.For de mødre, som deltog i 3-8 måneder, gik tre i gang med en uddan-nelse, én søgte job, én fik en praktikplads, én fik et job, én kom i aktive-ring, og én kom på højskole (Lolland Kommune, 2011).På baggrund af pilotprojektet startede selve projekt SAMSPIL.Tanken var, at der skulle køre fire grupper med ca. otte deltagere i hver.Erfaringer gjorde det midlertidig klart, at visitationen til projektet skulleforbedres. Flere af de mødre, som blev henvist til projekt SAMSPIL,overholdt således ikke inklusionskriterierne. For flere var det desudennødvendigt at lave en underretning, da deres evne til at takle rollen sommor var bekymrende (Lolland Kommune, 2011). Den første gruppe luk-kede derfor, og tre nye grupper startede. I denne rapport kaldes disse trenye grupper for gruppe 1, 2 og 3.Det skulle vise sig at blive vanskeligt at motivere mødrene til fri-villigt at deltage i projekt SAMSPIL – og hver gang ca. 25 mødre blevvisiteret til SAMSPIL, var der således kun ca. otte, som tog imod tilbud-det – og af disse faldt yderligere nogle stykker fra undervejs (LollandKommune, 2011). Der er flere forklaringer på, at det har været svært atskaffe mødre til projektet. Nogle af mødrene havde en sundhedsplejer-ske, som kunne opfordre og motivere dem til at deltage, mens andre blotblev ringet op af en af SAMSPILs undervisere, som de ikke havde nogenpersonlig relation til. Det har givetvis været en medvirkende årsag til, atså mange mødre ikke ønskede at deltage i projektet. En anden forklaringer, at deltagelsen i SAMSPIL tager tid, og at transporten til SAMSPILkan koste penge, hvis man bor et stykke væk fra, hvor SAMSPIL afhol-des (Lolland Kommune, 2011). Endelig kan en forklaring være, at én afkvinderne i gruppe 1 fik fjernet det barn, hun var på barsel med, menshun deltog i SAMSPIL. På trods af at aftalen i kommunen var, at de toprofessionelle fra teamet, som stod for at arrangere og afholde SAMSPIL,

ikke kunne bruges af kommunen i sociale sager, blev teamet alligevelkontaktet af socialrådgiveren i det givne tilfælde. Selvom teamet valgte atholde på sin tavshedspligt, rygtedes det gennem de unges kvinders net-værk og ud i Nakskov by og opland, hvor kvinderne primært blev visite-ret fra, at man risikerede at få fjernet sit barn ved at deltage i SAMSPIL.Af denne grund blev opstarten af gruppe 2 forsinket, da det var svært atfå kvinder til at deltage i projektet.For de, som blev i SAMSPIL-gruppen, indtil forløbet sluttede,og udfyldte et spørgeskema direkte herefter, har det ydermere været van-skeligt at få udfyldt et opfølgningsskema 1-1½ år efter samt at få trukketdata fra kommunens registre vedrørende dem. Flere havde således skiftettelefonnummer til taletidskort, og 4 ud af 13 havde ydermere flyttetkommune, hvilket vanskeliggjorde opsporingen yderligere.Alt i alt har projekt SAMSPIL efter projektets udløb haft treSAMSPIL-grupper med i alt 13 deltagere, som har udfyldt mindst et spør-geskema. Desuden identificerede Lolland Kommune syv unge mødre, somikke deltog i SAMSPIL, men fungerede som en sammenligningsgruppe.

Den oprindelige evalueringsmetode gik, som nævnt i kapitel 2, ud på atsammenligne indsatsgruppen (dvs. deltagerne i projekt SAMSPIL) meden sammenligningsgruppe. Sammenligningsgruppen skulle bestå af ungemødre, som opfyldte inklusionskriterierne, men som ikke havde deltageti projekt SAMSPIL. Ud fra kommunens registre og sundhedsplejer-skernes data skulle der for hver SAMSPIL-gruppe findes nogle tilsvaren-de mødre, som var sammenlignelige på en række baggrundsfaktorer, så-som alder, hvorvidt de havde haft en social sag, hvor mange børn dehavde, hvorvidt de boede i byen eller i udkanten af byen, længste gen-nemførte uddannelse, antal års joberfaring samt hvorvidt de ønskede atamme. Det er tilnærmelsesvis lykkes at generere en sådan sammenlig-ningsgruppe.Desuden har vi fået adgang til de data, som sundheds-plejerskerne og jordmødrene noterer efter fødslen og ved de efter-følgende hjemmebesøg. Dataene dækker, om mor ønskede at amme, ogom barnets spisning gik godt, hvordan samspillet mellem forældre ogbarn var, om barn og mor mentalt og fysisk havde det godt, samt hvilken

type hjem barnet kom til – var moren enlig, samboende med den biolo-giske far eller en anden mand, var der misbrugsproblemer osv. Ved at sepå disse data, især de mere kvalitative, kan det med hensyn til samspil ogtrivsel konkluderes, at sammenligningsgruppen og SAMSPIL-grupperneumiddelbart minder nok om hinanden til, at en sammenligning mellemde to grupper er meningsfuld.Når grupperne sammenlignes, skal man dog være opmærksompå, at udvælgelsen af mødre til SAMSPIL ikke har været fuldstændig til-fældig blandt mødre med ens baggrundskarakteristika. Eftersom udvæl-gelsen til projektet ikke er tilfældig, idet der skal ske en visitation, og de,som visiteres, skal acceptere tilbuddet om at deltage i projektet, ville denbedste forskningsmæssige løsning være at ”kontrollere” for mødrenesforskellige karakteristika ved en såkaldt ”matching”. I en matching villeder for hver enkelt SAMSPIL-deltager findes en kontrolperson til sam-menligningsgruppen, som på matchingkriterierne var ens – dvs. havdesamme alder, samme antal års uddannelse, samme antal års arbejdsmar-kedserfaring, samme familiestruktur osv.På grund af det lille antal kvinder har det ikke været muligt at la-ve så præcis en sammenligningsgruppe. I stedet sammenligner vi SAM-SPIL-deltagerne med en gruppe kvinder, som overordnet set minder nokom SAMSPIL-deltagerne til, at en sammenligning er meningsfuld.Matching giver desuden også kun mening, hvis antallet af kvinder er såstort, at forskelle i outcomes (fx arbejdsmarkedsdeltagelse) mellem pro-jektdeltagere og sammenligningsgruppe kan siges ikke blot at være et re-sultat af tilfældigheder, men derimod et resultat af projekt SAMSPIL. Forat man skal kunne sige noget om det, bliver man dog nødt til at havelangt flere deltagere, end der endte med at være i SAMSPIL-grupperneog i sammenligningsgruppen. Med det antal deltagere, som vi har til rå-dighed i denne evaluering, kan vi derfor udelukkende pege på tendenser– uden statistisk at kunne vurdere, om forskelle skyldes projekt SAM-SPIL eller tilfældigheder.

geskemaer skulle således måle deltagernes umiddelbare tilfredshed ogoplevelse af SAMSPIL-grupperne samt de mere langsigtede konsekven-ser af SAMSPIL-projektet – herunder om deltagerne kom i uddannelseeller i arbejde. For at se om deltagelsen i SAMSPIL har haft en positivindvirkning, skal deltagernes udvikling dog som nævnt holdes op imod,hvordan udviklingen ville have været uden den ekstra indsats i form afprojekt SAMSPIL. Derfor har sammenligningsgruppen også fået et spør-geskema magen til opfølgningsspørgeskemaet, således at SAMSPIL-gruppens og sammenligningsgruppens udvikling kan sammenlignes.Ud over spørgeskemaerne samt de data, der som nævnt ovenforblev brugt til at generere sammenligningsgruppen, har vi haft adgang tilkommunale data på såvel SAMSPIL- som sammenligningsgruppen for atvurdere nogle af langsigtsmålene. Vi har blandt andet haft adgang til op-lysninger om omfanget af indberetninger og sociale sager samt årsager tilog foranstaltninger i forbindelse med disse sager, hvorvidt mødrene komtilbage på kontanthjælp, og om de fik en revalideringssag.Tabel 3.1 giver en oversigt over, hvornår de forskellige SAM-SPIL-grupper og sammenligningsgruppen er blevet undersøgt.TABEL 3.1Oversigt over, hvornår de forskellige SAMSPIL-grupper og sammenligningsgrup-pen er blevet undersøgt.SAMSPIL-periodeapril 2010 -september 2010oktober 2010 -april 2011april 2011 -juli 2011Udgangsskema Opfølgningsskemaseptember 2010januar 2012januar 2012april 2011maj 2012maj 2012juli 2011august 2012august 2012Opfølgning, kom-munale datanovember 2012november 2012november 2012november 2012november 2012november 2012

Tabel 3.3 giver en oversigt over de forskellige baggrundsvariable for attydeliggøre, at SAMSPIL og sammenligningsgruppen minder nok omhinanden til, at en sammenligning er meningsfuld. Det skal bemærkes, atder ikke har været alle oplysninger på alle kvinderne, hvilket dog primærter slået igennem i oplysningerne om uddannelse. Når der regnes i pro-cent her – og alle andre steder i rapporten – udregnes procenterne såle-des ud fra det samlede antal kvinder, som der er oplysninger på for detkonkrete spørgsmål. Hvor mange kvinder det er, fremgår løbende i rap-porten, når svarene på de enkelte spørgsmål gennemgås.Mens gennemsnitsalderen for SAMSPIL-deltagerne er 21 år, ergennemsnitsalderen for sammenligningsgruppen 22 år – her ligger de togrupper således tæt på hinanden.

For de mødre, hvor det har været muligt for os at finde højeste gennem-førte uddannelsestrin (otte fra SAMSPIL-grupperne og fem fra sammen-ligningsgruppen), har omkring halvdelen taget 10. klasse eller derunder.Langt de fleste var førstegangsmødre, men to fra hhv. SAM-SPIL-grupperne (15 pct.) og sammenligningsgruppen (29 pct.) havde etbarn i forvejen.Ud fra sundhedsplejerskernes data kan vi følge det første år ibarnets udvikling. Sundhedsplejerskernes data stammer fra etablerings-besøget, første gang familien får besøg efter fødslen, samt fra hjemmebe-søg, når barnet er hhv. 2-3 måneder, 4-6 måneder og 8-10 månedergammelt. Dataene dækker emner som morens psykiske tilstand, foræl-dre-barn-kontakt samt barnets signaler og reaktioner. Idet ikke alle mød-re startede i SAMSPIL, lige efter at deres barsel var begyndt, ser vi kunpå familiens situationefterde 3 måneder som en mulig konsekvens afSAMSPIL. For deførste3 måneder i barnets levetid opfatter vi familienssituation som en del af familiens baggrundskarakteristika. Det vil sigekarakteristika, vi kan sammenligne for at se, om familierne i SAMSPIL-

grupperne og sammenligningsgruppen mindede om hinanden,førprojektSAMSPIL gik i gang.Ud fra sundhedsplejerskens data kan vi se, at 54 pct. af SAM-SPIL-deltagerene (syv mødre) boede med den biologiske far ved etable-ringsbesøget. 86 pct. (seks mødre) i sammenligningsgruppen boede lige-ledes med den biologiske far, og sammenligningsgruppen boede således ihøjere grad i kernefamilier lige efter barnets fødsel, mens mødrene iSAMSPIL i højere grad var enlige allerede meget tidligt.Alle SAMSPIL-deltagerne ønskede desuden at amme, om end detikke lykkedes at komme rigtigt i gang for fire af dem. I sammenlignings-gruppen ønskede 14 pct. (en mor) ikke at amme, og en gjorde det kunkortvarigt.Sundhedsplejerskernes papirer er bygget op sådan, at sundheds-plejerskerne for hvert emne (fx ”morens psykiske tilstand”) kan vælge atafkrydse ”intet at bemærke”. Hvis der er noget bekymrende at bemærke,kan de vælge en række faste punkter (for ”morens psykiske tilstand” erdisse fx ”ked af det/trist”, ”angst” osv.). For alle emner er kategori-en ”andet” desuden en mulighed, og det er den kategori, som oftest be-nyttes. For 38 pct. af SAMSPIL-deltagere (fem mødre) er der noget atbemærke om morens psykiske tilstand, ligesom der for 38 pct. er nogetat bemærke om forældre-barn-sammenspillet. Endelig er der for 23 pct.(tre mødre) noget at bemærke om barnets signaler og reaktioner. Forsammenligningsgruppen er der tilsvarende noget at bemærke for 29 pct.(to kvinder) om morens psykiske tilstand, noget at bemærke for 14 pct.af kvinderne (en mor) om forældre-barn-sammenspillet og intet at be-mærke om barnets signaler og reaktioner.Rent geografisk var der både folk i SAMSPIL-grupperne ogsammenligningsgruppen, som kom fra byen – og uden for byen. Dettegeografiske aspekt er undersøgt, da det kan opfattes som en barriere atskulle møde op i SAMSPIL-grupperne en gang om ugen, hvis man borpå landet uden god adgang til offentlig transport, og fordi det ses som enbarriere for uddannelse/arbejde efter endt barsel.Som det ses af det foregående, minder de to grupper langt henad vejen om hinanden. Når det kommer til morens psykiske tilstand,forældre-barn-sammenspil samt barnets signaler og reaktioner har deroftere været noget at bemærke for SAMSPIL-deltagerne – hvilket dogogså kan være en af årsagerne til, at de blev og lod sig blive visiteret tilprojekt SAMSPIL til at begynde med. Dette skal derfor holdes in mente,

når man senere sammenligner SAMSPIL-grupperne med sammenlig-ningsgruppen. Overordnet set er der dog grund til at tro, at de to grup-per minder tilstrækkeligt om hinanden til, at en fornuftig sammenligningkan finde sted.I kapitel 4 gennemgår vi resultaterne fra kvindernes besvarelseraf spørgeskemaerne og de kommunale data, hvor disse giver nye oplys-ninger. Vi begynder med en slags ”brugerundersøgelse” og undersøgerkvindernes tilfredshed og oplevelse af at deltage i SAMSPIL. Dernæst servi på, hvordan kvinderne klarer sig langsigtet med særligt fokus på de treoverordnede hovedpunkter, som SAMSPIL skulle påvirke:•••

DELTAGERNES TILFREDSHEDMED PROJEKT SAMSPILI dette kapitel gennemgår vi de udgangsspørgeskemaer, som mødreneudfyldte, umiddelbart efter at deres SAMSPIL-gruppe sluttede. 13 kvin-der har svaret, og det er disse besvarelser, dette kapitel bygger på. Når viundersøger kvindernes egne oplevelser af projekt SAMSPIL, skyldes det,at SAMSPIL bygger på frivillig mødedeltagelse samt aktiv deltagelse iforhold til at skabe netværk med hinanden og dele erfaringer med hinan-den. Ydermere er idéen med SAMSPIL, at det skal være et rum, hvorkvinderne kan få sparring i forhold til problemer og bekymringer. For atSAMSPIL skal have en gavnlig virkning for deltagerne, er det såledesvigtigt, at projektet møder kvindernes behov, og at de føler sig velkomneog trygge nok til at deltage i diskussionerne. Endelig er det vigtigt, at derikke er barrierer for deltagelse, såsom oplevelsen af for lang afstand,mangel på tid osv.Som det fremgår af tabel 4.1, har langt de fleste deltagere (85pct., dvs. 11 mødre) ifølge eget udsagn været til SAMSPIL-møderne fleregange om måneden, mens 15 pct., dvs. to mødre, var der hver gang.

Mens én deltager ikke mente, at hun havde haft gavn af SAMSPIL-grupperne (8 pct.), følte otte mødre, at de havde fået ”meget gavn” afSAMSPIL (62 pct.), og fire mødre, at de havde fået ”lidt gavn” (31 pct.)(se tabel 4.2). Næsten alle deltagere i SAMSPIL, som har svaret på spør-geskemaet, deltog således ofte og følte nytte af projektet.TABEL 4.2Mødrene fordelt efter, hvor meget gavn de mener, de har haft af SAMSPIL-grupperne. Procent.Ja, meget gavnJa, lidt gavnNej, ingen gavnAntal (procentgrundlag)Kilde: Udgangsspørgeskema besvaret af deltagere i SAMSPIL. Egne beregninger.

Anm.: I figuren indgår de mødre, som har svaret ”enig” eller ”helt enig” til spørgsmålene. Bemærk, at antal besvarelseromhandlende, hvad det er vigtigt, at SAMSPIL kan, er 13, mens der kun er 12, som har svaret på, hvad SAMSPILrent faktisk kunne bruges til. Hver besvarelse vejer således tungere, når det drejer sig om, hvad SAMSPIL kunnebruges til. For eksempel er der lige mange (10), som mener, at det er vigtigt at kunne få praktiske råd i forbindelsemed barselens slutning, og som også mener, at SAMSPIL kunne bruges til dette.Kilde: Udgangsspørgeskema besvaret af deltagere i SAMSPIL. Egne beregninger.

Overordnet set er deltagerne tilfredse med SAMSPIL-projektet. 11 deltage-re ville således anbefale et projekt som SAMSPIL til andre unge mødre isamme situation, mens to mødre, fra to forskellige hold, ikke ville. Ingen afde to har dog givet en forklaring. Her skal det også bemærkes, at flere erfaldet fra SAMSPIL-grupperne undervejs – og at de mødre, som er fortsat iSAMSPIL og har besvaret spørgeskemaer, således må antages at væreblandt de mere tilfredse deltagere, som har følt sig mødt og ikke har oplevetbarrierer for deltagelse, som var så voldsomme, at de stoppede i projektet.

og i givet fald hvornår. 7 ud af de 9 mødre (78 pct.), som har svaret påopfølgningsskemaet, vil gerne have et barn til, mens én er i tvivl, og énikke vil. Dette billede afviger ikke fra billedet hos sammenligningsgrup-pen, hvor 5 ud af 7 (71 pct.) gerne vil have endnu et barn. Af tabel 5.1fremgår det, hvornår mødrene planlægger at få endnu et barn. Mens tofra sammenligningsgruppen allerede har fået et barn til eller er gravide, erdette ikke tilfældet for nogen af deltagerne i indsatsgruppen. Denne ten-dens kan være et udtryk for, at SAMSPIL-deltagerne er trygge nok i rol-len som mor til gerne at ville have flere børn på et tidspunkt – men ikkeudelukkende er fokuseret på at skabe sig en familie med flere børn.TABEL 5.1Mødrene, som gerne vil have flere børn, fordelt efter, hvornår de gerne vil have etbarn mere. Særskilt for SAMSPIL-grupperne og sammenligningsgruppen. Antal.Har fået et barn tilEr gravid igenInden for de næste 2 årVed ikkeAndetAntal (procentgrundlag)SAMSPIL-grupperne003227Sammenligningsgruppe111205

På spørgsmålet om, hvorvidt det har givet problemer at få et barn pådette tidspunkt i deres liv, svarer 7 ud af de 9 (78 pct.) i SAMSPIL-grupperne ”ja, visse”. Tilsvarende mener 4 ud af 7 (57 pct.) af sammen-ligningsgruppen, at det har skabt visse problemer. De fleste mener såle-des, at det har skabt visse problemer at blive mor på det tidspunkt, somde gjorde. Som det ses af figur 5.1, spænder problemerne fra penge ogøkonomi (44 pct. fra SAMSPIL-grupperne, dvs. fire mødre, oplever det-te), job og arbejde (33 pct. fra SAMSPIL-grupperne, dvs. tre mødre),uddannelse og skole (67 pct. fra SAMSPIL-grupperne, dvs. seks mødre),boligforhold (22 pct. fra SAMSPIL-grupperne, dvs. to mødre), parfor-hold (11 pct. fra SAMSPIL-grupperne, dvs. én kvinde) eller ”andet” (33pct., dvs. tre mødre). Ud af de ni SAMSPIL-deltagere er uddannelse så-ledes det område, flest (to tredjedele) peger på, hvor det at blive tidligmor har givet visse problemer. I sammenligningsgruppen er det ligeledesuddannelse, som flest vurderer til at være det punkt, hvor det at blivemor har givet visse problemer. Resultaterne peger således på, at isærSAMSPIL-deltagerne, men også sammenligningsgruppen, er opmærk-

Ser vi på de observationer, som sundhedsplejerskerne har gjort, når dehar været på besøg hos familierne i barnets 4.-10. levemåned (tabel 5.2),ses det, at der er bemærkninger om forældre-barn-samspil for 17 pct.(dvs. hos 2 mødre ud af 12) af SAMSPIL-mødrene, mens der intet er atbemærke i sammenligningsgruppen. Med hensyn til barnets signaler ogreaktioner er der noget at bemærke ved 25 pct. af SAMSPIL-børnene (3børn ud af 12) og 17 pct. af sammenligningsgruppens børn (1 ud af 6børn). Sammenligningsgruppen synes således ifølge sundhedsplejersker-ne at klare situationen og udfordringerne lidt bedre end mødrene i pro-jekt SAMSPIL.Ser man på udviklingen over tid – fra barnets første 3 levemåne-der (tabel 3.3) til deres 4.-10. levemåned (tabel 5.2) – falder problem-tyngden hos SAMSPIL-mødrene, både med hensyn til morens psykisketilstand og forældre-barn-samspil. For sammenligningsgruppen faldt

problemtyngden både i forhold til morens psykiske tilstand og forældre-barn-samspil, mens den til gengæld steg med hensyn til barnets signalerog reaktioner. Ved 4.-10. levemåned er der således noget at bemærke for1 ud af de 6 mødre i sammenligningsgruppen, som vi har data på, medhensyn til barnets signaler og reaktioner, hvor der intet var at bemærkefor nogen i sammenligningsgruppen i barnets første 3 levemåneder. Pågrund af det lille datamateriale, kan vi dog ikke sige, om dette ene tilfældeer en tilfældighed.TABEL 5.2Andelen af mødre, hvor sundhedsplejerskerne har noteret, at der er noget at be-mærke i perioden, hvor barnet er 4-10 måneder. Særskilt for SAMSPIL- og sam-menligningsgruppen. Procent.SAMSPIL-grupperne SammenligningsgruppenNoget at bemærke om morens psykiske tilstandefter 3 månederNoget at bemærke om forældre-barn-samspilefter 3 månederNoget at bemærke om barnets signaler/reaktioner efter 3 månederAntal (procentgrundlag)017251200176

For flere af mødrene kan vi også bruge de kommunale data til at se, hvor-dan de klarer sig efter at have deltaget i projekt SAMSPIL. Af de kommu-nale data fremgår det, at 4 ud af de 10 SAMSPIL-kvinder, vi har kommu-nale data på, fik en social sag (dvs. 40 pct.), hvilket i et enkelt tilfælde endtemed en anbringelse af barnet. Tilsvarende fik 2 ud af 7 (29 pct.) i sammen-ligningsgruppen en social sag. For SAMSPIL-deltagerne handlede sagerneom misbrug hos barnets far eller bekymring for barnets trivsel. For én isammenligningsgruppen handlede det om misbrug hos faren, mens det i ettilfælde handlede om, at dagplejen var bekymret. Denne mor flyttede sene-re fra kommunen, da hun var bange for barnets far.

hvis kvinderne isolerer sig i moderrollen. Et stærkt netværk kan desudenvære en støtte i hverdagen, hvor kvinderne både skal til at finde sig til rettesom mor og komme i gang med enten uddannelse eller arbejde.I det følgende undersøger vi derfor, om mødrene dannede net-værk med de andre fra SAMSPIL-grupperne. Vi ser også nærmere påderes kontakt til deres øvrige netværk og deres vurdering af dette net-værk. Vi undersøger, hvilke prioriteter kvinderne har i forhold til deresnetværk og ungdomsliv – og så ser vi på, hvor mange mødre der føler sigensomme og ikke har nogen sociale relationer at trække på.4 ud af 9 (44 pct.) af SAMSPIL-deltagere mødes stadig med an-dre fra SAMSPIL-gruppen, efter at SAMSPIL sluttede (se tabel 5.3). Tilsammenligning mødes 4 ud af 7 i sammenligningsgruppen stadig medpersoner fra deres mødregruppe (57 pct.). SAMSPIL-deltagerne mødessåledes ikke markant mere end deltagerne i almindelige mødregrupper.TABEL 5.3Andelen af mødre, som stadig ses med de andre deltagere i hhv. SAMSPIL-gruppeog traditionel mødregruppe 1-1,5 år efter gruppens afslutning. Særskilt for SAM-SPIL-grupperne og sammenligningsgruppen. Procent.Mødes stadig med andre fra mødregruppenAntal (procentgrundlag)SAMSPIL-grupperne Sammenligningsgruppen445797

Ser man på, hvem mødrene kan trække på i deres netværk (tabel 5.4), erdet en tredjedel (tre mødre eller 33 pct.) fra SAMSPIL-grupperne, somstadig er sammen med barnets biologiske far. Til sammenligning er 5 udaf 7 (71 pct.) i sammenligningsgruppen stadig sammen med barnets bio-logiske far. Mens der således i begge grupper er par, som er gået fra hin-anden efter barnets fødsel (dvs. efter starten af projektet, se tabel 3.3), erder stadig færre SAMSPIL-deltagere, som er sammen med barnets biolo-giske far, end i sammenligningsgruppen.

Vi har spurgt mødrene om deres kontakt til deres netværk, herunder eg-ne forældre, søskende, venner, barnets biologiske far og barnets biologi-ske fars familie. Kontakt defineres i denne sammenhæng som, at mandagligt eller flere gange ugentlig ses eller holder kontakt via fx telefon,sms, chat eller Facebook. Resultatet fremgår af tabel 5.5. Mens der hol-des hyppig kontakt med de unge kvinders egen mor, søskende og venner(og barnets far for sammenligningsgruppen), spiller mødrenes egen farog resterende familie ikke en stor rolle. Alle mødre har desuden kontaktmed én fra deres netværk minimum en gang om ugen.TABEL 5.5Andelen af mødre, som har kontakt med forskellige personer i deres netværk dag-ligt eller flere gange ugentligt. Særskilt for SAMSPIL-grupperne og sammenlig-ningsgruppen. Procent.Deres morDeres farDeres søskendeBarnets farBarnets fars forældreBarnets fars søskendeAnden familieVenner/bekendteNy kæreste/mandNy kæreste/mands familieAntal (procentgrundlag)SAMSPIL-grupperne89336744222211671109Sammenligningsgruppen71294386432929711407

Langt de fleste af mødrene både i SAMSPIL-grupperne og isammenligningsgruppen synes, at de har en god kontakt til deres mor,hvorimod halvdelen synes, at de har en dårlig kontakt til deres far. Defleste i SAMSPIL-grupperne synes ligeledes, at de har en god kontakt tilderes søskende – dette gør sig til gengæld ikke gældende for sammenlig-ningsgruppen. Endelig mener næsten alle i sammenligningsgruppen, atde har en god kontakt til barnets far. Dette gør sig tilsvarende gældendefor fire mødre i SAMSPIL-grupperne, mens tre mener, at de har en neu-tral kontakt, og en mener, at de har en dårlig kontakt. I figur 5.2 ses gen-nemsnittet af besvarelserne for de kvinder, hvor en besvarelse har væretrelevant – kender man således ikke sin far, er ens besvarelse ikke med her.Den venstre akse går fra 1 = meget god kontakt til 5 = meget dårlig kon-takt. Jo højere søjle, jo dårligere kontakt.Figuren illustrerer ovenstående gennemgang, men fortællerydermere den historie, at flest i SAMSPIL synes, at de har en god kon-takt til deres søskende – derefter i faldende rækkefølge deres mor, såbarnets far og endelig deres egen far. For sammenligningsgruppen erkontakten bedst til deres mor, dernæst barnets far, herefter søskende ogigen til sidst deres egen far. Mens mødrene i SAMSPIL-grupperne ogsammenligningsgruppen således ligner hinanden i forhold til at have engod kontakt til deres mor og dårlig kontakt til deres far, kan man ud frafigur 5.2 overveje, om søskende spiller den støttende rolle i SAMSPIL-kvindernes liv, som barnets biologiske far spiller for kvinderne i sam-menligningsgruppen. For at vi kan udtale os håndfast om denne tendens,kræves der dog flere data.Vi har spurgt mødrene om, hvorvidt det – selvom de er blevetmor – er vigtigt for dem at holde fast i vennerne, at have tid til at væreung, at have mulighed for ikke altid at skulle være sammen med deresbarn, at få et job, de er glade for, at lave andet end at være mor og at ha-ve et fritidsliv.

En af deltagerne fra SAMSPIL-grupperne føler sig ”meget ofte” ensom(11 pct. ud af dem, som har svaret), mens en ”ofte” føler sig ensom (11pct.). To føler sig ”af og til” ensom (22 pct.), mens de fleste, nemlig femmødre eller 56 pct., ikke føler sig ensomme. I sammenligningsgruppenføler fire sig ikke ensomme (57 pct.), og tre føler sig ensomme af og til (43pct.). Der er således lidt flere i SAMSPIL-grupperne, som ofte eller megetofte føler sig ensomme. Og det væsentlige resultat er måske, at der i beggegrupper er mødre, som har en oplevelse af at være ensomme i perioder.Adspurgt om, hvor ofte de er ude og lave ting med barnet, hvorder er andre voksne til stede (fx legestue) er det da også 5 ud af 7 (71 pct.)i sammenligningsgruppen, som gør dette flere gange om ugen, mens fler-tallet af SAMSPIL-mødrene kun gør dette et par gange om måneden el-ler sjældnere (se tabel 5.7). Om dette er statistiske tilfældigheder, kan visom tidligere understreget ikke afgøre.TABEL 5.7Mødrene fordelt efter, hvor ofte de er ude og lave ting med deres barn, hvor der erandre voksne til stede (fx legestue). Særskilt for SAMSPIL-grupperne og sam-menligningsgruppen. Procent.DagligtFlere gange om ugen1-3 gange om ugenMindre end én gang om månedenAldrigAntal (procentgrundlag)SAMSPIL-grupperne Sammenligningsgruppen002571502913013087

En af målsætningerne for projekt SAMSPIL har været at motivere deunge til at gå i gang med en uddannelse – og det må derfor ses som ensucces, at 78 pct. (eller 7 ud af 9) af SAMSPIL-deltagerne var i gang meden uddannelse, da de udfyldte opfølgningsspørgeskemaet (se figur 5.4).Selvom man – på grund af det lave antal mødre, som deltager i undersø-gelsen – skal passe på med at lægge alt for meget i forskellene i procentermellem SAMSPIL-grupperne og sammenligningsgruppen, er det værd atbemærke, at 78 pct. eller 7 ud af 9 fra SAMSPIL-grupperne er i uddan-nelse, mens det kun gælder 29 pct. eller 2 ud af 7 mødre fra sammenlig-

Set i lyset af det foregående resultat er det ikke så overraskende, at 8 udaf 9 (89 pct.) af SAMSPIL-deltagerne svarer, at de er ”helt enige” i, atman får et mere indholdsrigt liv, hvis man arbejder eller går i skole. Tilsammenligning er kun 3 ud af 7 (43 pct.) i sammenligningsgruppen ”heltenige” i dette udsagn. Og på samme vis er 7 ud af 9 fra SAMSPIL-grupperne ”helt uenige”’ eller ”uenige” i, at man har for travlt til at passesit barn ordentligt, hvis man skal arbejde eller gå i skole. Her er det 6 udaf 7 i sammenligningsgruppen, som er ”helt uenige”.En anden måde at illustrere fordelingerne på, er ved figur 5.5,hvor gennemsnittet af svarfordelingerne vises – jo højere søjle, jo mereuenig er gruppen i udsagnet. Det ses, at SAMSPIL-mødrene er mere eni-ge i første udsagn om, at ”man får et mere indholdsrigt liv, hvis man ar-

I forhold til uddannelsesforventninger ved et par stykker af SAMSPIL-deltagerne ikke, hvor lang en uddannelse de regner med at få. De flesteregner dog med at færdiggøre mere end 9. og 10. klasse – og mens 3 udaf 9 (33 pct.) regner med en erhvervsuddannelse, regner 3 ud af 9 (33pct.) med en kort videregående uddannelse. Kvinderne har således ud-dannelsesforventninger (se tabel 5.8). Det har deres sammenlignings-gruppe også – tre mødre regner med at få en erhvervsuddannelse (43pct.), og tre mødre regner med at få en mellemlang videregående uddan-nelse (igen 43 pct.).

Til gengæld bekymrer de fleste sig også over deres fremtid med hensyntil arbejde eller uddannelse. 7 ud af 9 (78 pct.) af SAMSPIL-deltagernebekymrer sig således ”ofte” eller ”af og til” (modsat ”sjældent” eller ”al-drig”). Her afviger de to grupper af mødre ikke fra hinanden.Til sidst er mødrene blevet bedt om at vurdere, hvor enige de er ien række udsagn. Eftersom et af formålene med projekt SAMSPIL harværet at motivere mødrene til at komme tættere på uddannelses- og ar-bejdsmarkedet, omhandler udsagnene dels nogle af de barrierer, der kanvære i forbindelse med uddannelse og job, dels mødrenes lyst til at engage-re sig i arbejdsmarkedet. I figur 5.6 ses gennemsnittet af mødrenes besva-relser. Jo højere en søjle, jo mere uenig i udsagnet er mødrene som gruppebetragtet. Mens udsagnet ”arbejde/skole vil tage enormt meget energi vækfra mit barn” deler SAMSPIL-deltagerne, hælder de fleste dog til at væreuenige. De fleste (7 ud af 9) af SAMSPIL-deltagerne er ”helt uenige” el-ler ”uenige” i udsagnet ”jeg tror, det vil være enormt vanskeligt at skullemøde på arbejde/i skole til et bestemt tidspunkt, når jeg samtidig har etbarn”. Alle fra SAMSPIL-grupperne er desuden ”helt uenige” i udsag-net ”jeg kan ikke forstå, at folk gider arbejde, når de kan få understøttelsefra kommunen og samtidig gå hjemme og passe deres barn”. SAMSPIL-mødrene opfatter således ikke skole og arbejde som noget, der i voldsomgrad vil være svært at engagere sig i, samtidig med at barnet skal passes.Alle er desuden uenige i, at de hellere vil gå derhjemme på understøttelsemed deres barn end at være i arbejde. Det ses, at sammenligningsgruppensbesvarelser fordeler sig på nogenlunde samme måde.

Igen har vi haft mulighed for også at bruge kommunale data for at se,hvordan mødrene klarer sig på længere sigt – efter SAMSPIL-projektetsafslutning. Her skal huskes på, at der har været i alt tre SAMSPIL-grupper, som er blevet afviklet efter hinanden. Så tidsintervallet fra denenkelte SAMSPIL-gruppes afslutning til vores gennemgang af de kom-munale data varierer derfor – alt efter om man har deltaget i gruppe 1, 2eller 3. Data for gruppe 1, som kan følges 2 år efter deres SAMSPIL-gruppes afslutning, viser, at 2 ud af 4 er tilbage på kontanthjælp – og atdet tilsvarende gør sig gældende for 2 ud af 3 i sammenligningsgruppen.Ingen øvrige mødre fra projekt SAMSPIL, det vil sige de fem mødre fragruppe 2 og gruppe 3, som vi har kommunale data på ca. 1½ år efter, atderes SAMSPIL-gruppe sluttede, er tilbage på kontanthjælp. For sam-menligningsgruppen er 2 ud af de 3, vi har kommunale data på, på kon-tanthjælp. For de kommunale data er der dog så få mødre, hvor deresoplysninger er tilgængelige (jf. tabel 3.1), at man skal være varsom med attolke for meget på disse resultater.

KONKLUSIONProjekt SAMSPIL havde til formål at styrke relationen mellem mor ogbarn, at udvikle stærke sociale netværk omkring den unge mor og athjælpe den unge mor nærmere en uddannelse eller et arbejde. Da data-materialet – som nævnt – er meget lille og ikke tillader analyser med sta-tistisk sikkerhed, er det meget vanskeligt at konkludere noget håndfastom gevinsterne ved projekt SAMSPIL sammenlignet med almindeligemødregrupper. Hvis man ønsker, at der skal kunne siges noget med stør-re sikkerhed, bør man således gentage projekt SAMSPIL i større skala ogmed større systematik i dataindsamlingen.De mødre, som har deltaget i og gennemført en SAMSPIL-gruppe og udfyldt udgangsspørgeskemaet, er overordnet tilfredse medprojektet og har fundet det relevant – men samtidig er der dog også del-tagere, som er faldet fra undervejs, eller som ikke har svaret på spørge-skemaerne.Sammenligner vi livssituationen for mødrene i SAMSPIL-grupperne med mødrene i sammenligningsgruppen, er der ikke markanteforskelle mellem de to grupper. Dog synes der at være en tendens til, atmødrene i SAMSPIL-grupperne i højere grad end kvinderne i sammen-ligningsgruppen ser vigtigheden af at skabe sig en identitet som andetend mor – fx at holde fast i venner, at bruge tid på andet end at væremor og at have et fritidsliv. Ligeledes er relativt flere af mødrene fra

SAMSPIL-grupperne under uddannelse eller i arbejde end mødrene frasammenligningsgruppen. En positiv opfattelse af vigtigheden af arbejdeog uddannelse samt troen på, at et barn og uddannelse/arbejde kankombineres, tenderer også til at være højere hos mødrene i SAMSPIL-grupperne end blandt mødrene i sammenligningsgruppen.Men samtidig kan det ikke pointeres for meget, at datamaterialeter meget lille, og at især datamaterialet vedrørende de mere faktiske for-hold omkring mødrenes nuværende arbejdsmæssige og sociale situationer for ringe til at kunne konkludere noget sikkert og substantielt.Som det fremgik af kapitel 2, har indholdet i aktiviteterne iSAMSPIL-grupperne ændret sig lidt fra gruppe til gruppe. Det er ikkemuligt på det foreliggende datagrundlag at vurdere, hvorvidt nogle aktivi-teter eller nogle af gruppernes samlede aktivitetsprofiler enten har funge-ret bedre end andre eller i højere grad end andre har bidraget til de oven-for nævnte tendenser.Endelig skal de ovenstående tendenser vedrørende udbyttet afprojekt SAMSPIL ses i lyset af vanskelighederne ved dels at rekruttere,dels at fastholde mødre i projektet. Lolland Kommune har med projektSAMSPIL brugt en del ressourcer både i forhold til rekrutteringenog ”driften” af selve SAMSPIL-grupperne. Vi ved ikke, hvad merom-kostningerne ved projekt SAMSPIL har været i forhold til omkostnin-gerne ved almindelige mødregrupper, men vanskelighederne med at re-kruttere og fastholde samt de svage tendenser vedrørende gevinster børselvfølgelig ses i lyset heraf.

Uge 1: Velkomst.Uge 2: Intro af projektet og hinanden.Formål:At skabe tryghed i gruppen.Uge 3: Kun en deltager til stede. I stedet for det planlagte gik man ud ogkøbte ind til lokalet og fik en lang snak om barnet, som moren hav-de brug for.Formål:At skabe ejerskab over lokalet.Uge 4: Mødrene laver stamtræ.Formål:At gøre mødrene opmærksomme på deres netværk, hvem dekan bruge til forskellige ting i deres netværk – og at netværk skal ple-jes.Uge 5: Færdiggørelse af stamtræ og snak om disse.Formål:At mødrene får indsigt i egne relationer, at kunne tale åbentom sin forhistorie og barndom, at give gruppen en ”fælles historie”’– og at træne mødrene i at kunne tale foran flere mennesker.

Uge 6: En af mødrene havde et akut problem i sit parforhold og med sinøkonomi. Uge 6 kom derfor primært til at handle om det. Mødrenefortalte om deres egne problematikker og erfaringer.Formål:At hjælpe mødrene til at løse deres problematikker, at givedem en oplevelse af at kunne trække på hinandens erfaringer og atstå til rådighed for hinanden i problematiske situationer.Uge 7: Laver netværksskema. Snak om plejefamilier, idet to af mødrenehar været i plejefamilie.Formål:At snakke om, hvem i netværket man kan bruge til hvad –finde ud af, hvor man kan få støtte. At kunne sætte ord på en sværsituation. At få en forståelse, selvindsigt og refleksion over egen si-tuation og fortid.Uge 8: Snak om arv og miljø – hvad arver man, og hvilket miljø er manvokset op i? Hvad kan man ændre? Snak om, hvad man gerne vil ta-ge med fra sin opvækst, og hvad man gerne vil ændre.Formål:Bevidstgørelse.Uge 9: Kreativ måned: farvelære og maling.Formål:Fordybelse med ro på. Prøve, at andre passer ens barn.Uge 10: Starte med at male.Formål:Fordybelse med ro på. At producere noget nyt.Uge 11: Male færdig. Snak om fremtiden.Formål:At få lavet uddannelsesplaner eller ”fremtidsaftaler”, og atmødrene kan inspirere hinanden.Uge 12: Udflugt til Nykøbing F’s zoo. Mødrene skal medbringe alt tilderes børn.Formål:At mødrene lærer at planlægge, hvad de skal tage med til de-res børn, og hvad børnene får brug for.Uge 13: På baggrund af en af mødrenes måde at tale hårdt til sit barn på,når hun gerne ville opdrage, har ugens fokus været på opdragelse.Der tales om, hvordan man siger nej, og der kommes med eksem-pler både fra teamet og fra deltagerne. Snak om opdragelse og hold-ninger vil opdragelse i dialog med mødrene. Videre snak om uddan-nelse.Formål:Bevidstgørelse af kommunikation med børnene, og hvadhensigtsmæssig kommunikation kan være.Uge 14: Samspilsteorier 1-2 fra ICDP (se Hvad foregår der til SAMSPIL– temaer og tiltag).Formål:At lære hensigtsmæssig kommunikation med barnet.

Uge 15: Samspilsteorier 3-7 fra ICDP.Formål:At lære hensigtsmæssig kommunikation med barnet.Uge 16: Snak om tvangsfjernelse af ens barn, og hvordan man lever meddette. En af mødrene har nemlig fået fjernet det barn, hun var påbarsel med.Formål:At få hjælp til at bearbejde det skete.Uge 17: Besøg af diætist, som laver mad med mødrene.Formål:At give viden om madlavning og idéer til sund mad. Be-vidstgørelse om priser på indkøb.Uge 18: Flere af mødrenes barsel er slut. Snak om videre plan og uddan-nelse. Snak om deres liv nu.Formål:At være sikre på, at alle har en plan – og har fået sagt det, deville.Uge 19: Evaluering. Dernæst på restaurant og spise uden børn.Formål:At give mødrene en oplevelse og lave en hyggelig afslutning.

Uge 1: Velkomst + diætist. Alle får en lille opgave i køkkenet.Uge 2: Intro af projektet og hinanden.Formål:At skabe tryghed i gruppen.Uge 3: Mødrene laver deres barns stamtræ.Formål:At gøre mødrene opmærksomme på deres netværk, hvem dekan bruge til forskellige ting i deres netværk. Hvem vil man gernetrække nærmere, og hvem skal skubbes lidt ud? Især en af mødrenebliver opmærksom på, at hendes barns stamtræ er meget tomt.Uge 4: Mødrene arbejder videre med stamtræet. Kvinden med tomtstamtræ er begyndt at arbejde med evt. at komme tættere på bedste-forældrene og overvejer, hvordan et stamtræ kan udbygges.Formål:Som uge 3.Uge 5: Drøfter kommunikation med børnene og samspilstemaer (ICDP– se Hvad foregår der til SAMSPIL – temaer og tiltag for uddyb-ning). Hvordan siger man kærligt nej? Hvad er vigtigt i kommunika-tion?Formål:At få øget opmærksomhed på barnets behov og viden omudviklende kommunikation.

Uge 6: Diætist laver mad med mødrene. Snak om sund kost. En over-vægtig kvinde snakker alene med diætisten, og de udveksler mail-adresser.Formål:At få viden om sund kost.Uge 7: Den ene af mødrene har problem med bolig og kæresten. Dagengik med at tale om det. Børnerådgiver kontaktes.Formål:At kvinden bliver mødt og forsøgt hjulpet til en for hendegod løsning.Uge 8: Drøfter traditioner – hvordan holder man jul? Hvordan dyrkerman andre traditioner? Desuden: Børnerådgiver kom og snakkedemed den ene kvinde, som havde problemer med bolig og kæreste –en fra teamet deltog i samtalen. Videre kontakt aftaltes.Formål(med snak om traditioner): Bevidstgørelse om familiens tradi-tioner: Er man sammen med sin familie? Hvordan er man sammen?Kan man ændre på noget? Hvad betyder alkohol? Muligheden forselv at indføre nye traditioner, nu hvor man selv har sin egen familie.Uge 9: Diætist laver mad med mødrene. Snak om kalorier ved julefroko-ster.Formål:At få viden om sund kost.Uge 10: Kun en kvinde. Snak om, hvordan juleferien gik, og alkoholsbetydning i familien (kæresten).Formål:Bevidstgørelse om, hvad alkohol gør, når man er sammenmed barnet. Teamet håber, at moren vil nægte far kontakt med bar-net, når han er påvirket.Uge 11: Deltagerne får materiale, som de skal udfylde omkring personli-ge styrker. Drøfter, hvordan disse styrker kan bruges som kvinde ogpå arbejdsmarkedet.Formål:Bevidstgørelse af personlige styrker, og at alle er gode til no-get. Desuden: At tale om uddannelse.Uge 12: Drøfter hygiejne (inkl. håndhygiejne). Snakker også om forebyg-gelse af ulykker og førstehjælp.Formål:Bevidstgørelse af, at man selv kan gøre noget for at reducerebørnenes sygedage. Viden om hygiejne og forebyggelse af børne-ulykker.Uge 13: Diætist laver mad med mødrene.Formål:At få viden om sund kost.Uge 14: Børnemotorik. Lærer om stimulerende lege med børnene.

Formål:At udvikle barnets motorik og arbejde med kontakten medbarnet.Uge 15: Drøfter parforhold og kærester. Snakker om, hvad man kan for-vente af hinanden, og hvordan man kommunikerer.Formål:Bevidstgørelse om, hvad man kan forvente af andre (en afpigerne er ofte meget utilfreds med sin kæreste).Uge 16: Diætist laver mad med mødrene.Formål:At få viden om sund kost.Uge 17: Besøg af UU-vejleder, da to af mødrene er usikre på, hvad deskal efter barslen. Giver først generel viden og derefter individuelvejledning.Formål:At få hjælp til afklaring omkring uddannelse.Uge 18: Kreativ måned. Introducerer mødrene til alle de ting, man kan sy.Formål:At få hjælp til at finde ”nye” evner – giver selvværd.Uge 19: Syning.Uge 20: Syning. Starter med oplæsning af novelle om venindeforhold ogfastholdelse af dette. En af mødrene siger, at hun aldrig har fået læsthøjt.Formål:At få fokus på venindeforhold.Uge 21: Diætist laver mad med mødrene.Formål:At få viden om sund kost.Uge 22: Afslutter sy-projektet.Formål:At få lavet en afslutning på deres aktivitet.Uge 23: Afslutning.

Formål:At få overblik over, hvem som skal have hjælp til en videreplan, og hvem som er afklarede. Hver enkelt plan, og hvordan dekommer videre, drøftes.Uge 4: Tema: Overblik og ansvarlighed. Hvordan strukturerer man hver-dagen med et lille barn, og hvad skal gøres hver dag? Hvad gør man,når man skal tidligt af sted om morgenen?Formål:At give gode idéer til hinanden. Barnets behov i fokus.Kommer ind på ”svigt af barnet”.Uge 5: Diætist laver mad med fisk med pigerne. Mange vil gerne haveopskriften med hjem.Formål:Mange spiser alt for lidt fisk – fokus på dette.Uge 6: Udflugt til Knuthenborg.Formål:At prøve nye oplevelser og en ny måde at være sammen på.Lære at strukturere og pakke til en udflugtsdag.Uge 7: Besøg af boligrådgiver fra kommunen. Snak om gode og dårligeboliger, og hvad man skal være opmærksom på, når man lejer en bo-lig.Formål:Viden. At forebygge, at mødrene er nødt til at flytte mangegange. En af mødrene har fx boet 5-6 steder på 8 måneder. En afmødrene lavede en aftale med boligrådgiveren om videre hjælp.Uge 8: Besøg af en underviser med viden om sex, seksuelt overførte syg-domme og prævention. Undervisning, dialog og fremvisning af for-skellige præventionsformer.Formål:Viden.Uge 9: Afslutning: Besøg hos diætisten som gæster. Snak om, hvordanman er gæst.Uge 10: Evaluering samt farvel til hinanden.

SFI-RAPPORTER SIDEN 2012SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.12:01Lyk-Jensen, S.V., A. Glad, J. Heidemann & M. Damgaard:Soldater efter udsendelse. En spørgeskemaundersøgelse.117 sider. e-ISBN: 978-87-7119-075-5. Netpublikation.Lausten, M., H. Hansen, A.-K. Mølholt, K.S. Vammen & A.-C.Legendre:Forebyggende foranstaltninger 14-17 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 5.235 sider. ISBN:978-87-7119-078-6. e-ISBN: 978-87-7119- 079-3. Vejledendepris: 230,00 kr.Rostgaard, T., T.N. Brunner & T. Fridberg:Omsorg og livskvalitet iplejeboligen.150 sider. ISBN: 978-87-7119-080-9. e-ISBN: 978-87-7119-081-6. Vejledende pris: 150,00 kr.Mølholt, A.-K., S. Stage, J.H. Pejtersen & P. Thomsen:Efterværnfor tidligere anbragte unge. En videns- og erfaringsopsamling.222 sider.ISBN: 978-87-7119-082-3. e-ISBN: 978-87-7119-083-0. Vejle-dende pris: 220,00 kr.Ellerbæk, L.S. & A. Høst:Udlejningsredskaber i almene boliger. Enanalyse af brugen og effekterne af udlejningsredskaber i almene boligområder.

258 sider. ISBN: 978-87-7119-084-7. e-ISBN: 978-87-7119- 085-4. Vejledende pris: 250,00 kr.Høgelund, J.:Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte.En litteraturoversigt.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119-086-1. Net-publikation.Rasmussen, P.S. & P.S. Olsen:Positiv adfærd i læring og samspil(PALS). En evaluering af en skoleomfattende intervention på 11 pilotsko-ler.159 sider. ISBN: 978-87-7119-087-8. e-ISBN: 978-87-7119-088-5. Vejledende pris: 150,00 kr.Fridberg, T. & M. Damgaard:Frivillige i hjemmeværnet 2011.120sider. ISBN: 978-87-7119-089-2. e-ISBN: 978-87-7119-090-8.Vejledende pris: 120,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann & A. Glad:Soldater – før og efterudsendelse. En analyse af motivation, økonomiske forhold og kriminalitet.164 sider. e-ISBN: 978-87-7119-091-5. Netpublikation.Bengtsson, S.:Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde.120sider. ISBN: 978-87-7119-092-2. e-ISBN: 978-87-7119-093-9.Vejledende pris: 120,00 kr.Dines, A., V. Jakobsen, V.M. Jensen, S.S. Nielsen, S., K.C.Z.Pedersen, D.S. Petersen & K.M. Thorsen:Indsatser for tosprogedeelever. Kortlægning og analyse.162 sider. e-ISBN: 978-87-7119-094-6.Netpublikation.Christensen, E.:Nakuusa – vi vil og vi kan. En opfølgning på YouthForum i Ilulissat 2011.48 sider. e-ISBN: 978-87-7119-096-0. Net-publikation.Christensen, E.:Nakuusa – piumavugut saperatalu. 2011-mi ilulissaniYouth Forum pillugu nangitsineq.50 sider. e-ISBN: 978-87-7119-097-7. Netpublikation.Larsen, M. & L.S. Ellerbæk:Evaluering af jobplanen. Nuværende ogkommende pensionisters kendskab til og betydning af reglerne for at arbejde.111 sider. ISBN: 978-87-7119-100-4. e-ISBN: 978-87-7119-101-1. Vejledende pris: 110,00 kr.Larsen, M., H.B. Bach & A. Liversage:Pensionisters og efterlønsmod-tageres arbejdskraftpotentiale. Fokus på genindtræden.181 sider. ISBN:978-87-7119-102-8. e-ISBN: 978-87-7119-103-5. Vejledende pris:180,00 kr.Ottosen, M.H. & S. Stage:Delebørn i tal. En analyse af skilsmisse-børns samvær baseret på SFI’s børneforløbsundersøgelse.111 sider. ISBN:

978-87-7119-104-2. e-ISBN: 978-87-7119-105-9. Vejledende pris:110,00 kr.Nilsson, K. & H. Holt:En vurdering af arbejdsskadestyrelsens fastholdelse-scenter. Kommuners, fagforeningers, arbejdsgiveres og forsikringsselskaberserfaringer med fastholdelsescentret.89 sider. ISBN: 978-87-7119-106-6. e-ISBN: 978-87-7119- 107-3. Vejledende pris: 80,00 kr.Holt, H:Lokal løn på kommunale arbejdspladser. Forskelle i kvinders ogmænds løn.82 sider. e-ISBN: 978-87-7119-108-0. Netpublikation.Bengtsson, S. & M. Røgeskov:Et liv i egen bolig. Analyse af bostøtte tilborgere med sindslidelser.145 sider. ISBN: 978-87-7119-109-7. e-ISBN: 978-87-7119-110-3. Vejledende pris: 140,00 kr.Graversen, B:Effekter af virksomhedsrettet aktivering for udsatte ledige.En litteraturoversigt.72 sider. e-ISBN: 978-87-7119-112-7. Net-publikation.Albæk, K., H.B. Bach & S. Jensen:Effekter af mentorstøtte for udsatteledige. En litteraturoversigt.68 sider. e-ISBN: 978-87-7119-114-1.Netpublikation.Jensen, T.G., K. Weibel, M.K. Tørslev, L.L. Knudsen & S.J. Ja-cobsen:Måling af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse.134sider. ISBN: 978-87-7119-115-8, e-ISBN: 978-87-7119-116-5.Vejledende pris: 130,00 kr.Madsen, M.B. & K. Weibel:Delt viden. Aktiveringsindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.152 sider. ISBN: 978-87-7119-117-2. e-ISBN: 978-87-7119-118-9. Vejledende pris:150,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann, A. Glad & C.D. Weatherall:Danske hjemvendte soldater. Soldaternes psykiske sundhedsprofil før og ef-ter udsendelse.210 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 119-6. Netpublika-tion.Lausten, M., H. Hansen, K.S. Vammen & K. Vasegaard:Forebyg-gende foranstaltninger 18-22 år. Dialoggruppe – Om forebyggelse som al-ternativ til anbringelse. Delrapport 6.164 sider. ISBN: 978-87-7119-121-9. e-ISBN: 978-87-7119-122-6. Vejledende pris: 160,00 kr.Lauritzen, H.H., R.N. Brünner, P. Thomsen & M. Wüst:Ældresressourcer og behov. Status og udvikling på baggrund af Ældredatabasen.180 sider. ISBN: 978-87-7119-123-3. e-ISBN: 978-87-7119-124-0. Vejledende pris: 180,00 kr.

Høst, A.K, T. Fridberg, D.L. Stigaard & B. Boje-Kovacs:Nårfogeden banker på. Fogedsager og effektive udsættelser af lejere.422 sider.ISBN: 978-87-7119-125-7. e-ISBN: 978-87-7119-126-4. Vej-ledende pris 420,00 kr.Nielsen, H., A. Mølgaard & L. Dybdal:Procesevaluering af boligsocia-le indsatser. Delrapport 2. Kvalitativ kortlægning af Landsbyggefondens2006-2010-pulje med fokus på projektorganisering og samarbejde.118sider. e-ISBN: 978-87-7119-127-1. Netpublikation.Andrade, S.B.:Levekår i dansk landbrug. Analyse af sammenhængemellem risikofaktorer og dyrværnssager i landbruget fra 2000 til 2008.176 sider. ISBN: 978-87-7119-128-8. e-ISBN: 978-87-7119-129-5. Vejledende pris: 170,00 kr.Ottosen, M.H. (red.):15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport frafemte dataindsamling af forløbsundersøgelsen af børn født i 1995.348 si-der. ISBN: 978-87-7119-130-1. e-ISBN: 978-87-7119-131-8. Vej-ledende pris: 340,00 kr.Bach, H.B.:Arbejdsmarkedsparathed og selvforsørgelse.36 sider. e-ISBN: 978-87-7119-133-2. Netpublikation.Christensen, E. & A.P. Langhede:Evaluering af psykologhjælp tilbørn på krisecentre.61 sider. ISBN: 978-87-7811-197-5. Netpubli-kation. Udgivet af Ankestyrelsen og SFI.Termansen, T. & C.S. Sonne-Schmidt:Forebyggende fysisk træningtil ældre. En undersøgelse af effekten af en kort træningsindsats på ældresfysiske funktionsevne.64 sider. ISBN: 978-87-7119-135-6. e-ISBN:978-87-7119-136-3. Vejledende pris: 60,00 kr.Hansen, H., P.R. Skov & K.M. Sørensen:Støtte til udsatte børnefa-milier. En effektmåling af familiebehandling og praktisk pædagogiske støtte.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 137-0. NetpublikationEllerbæk, L.S., V. Jakobsen, S. Jensen & H. Holt:Virksomhederssociale engagement. Årbog 2012.182 sider. ISBN: 978-87-7119-138-7. e-ISBN: 978-87-7119-139-4. Vejledende pris: 180,00 kr.Jakobsen, T.B., S.V. Lyk-Jensen & D.L. Stigaard:Lige muligheder –metodisk grundlag for en effektevaluering. Evalueringsrapport 2.82 sider.e-ISBN: 978-87-7487-140-0. Netpublikation.Kjeldsen, M.M., H.S. Houlberg & J. Høgelund:Handicap og be-skæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og 2012.176 sider. ISBN: 978-87-7119-141-7. e-ISBN: 978-87-7119-142-4. Vejledende pris:170,00 kr.

Liversage, A, R. Bille & V. Jakobsen: Den danske au pair-ordning. 281 sider. ISBN: ISBN 978-87-7119-143-1. e-ISBN:978-87-7119-144-8. Vejledende pris 280,00 kr.Oldrup, H., A.K. Høst, A.A. Nielsen & B. Boje-Kovacs:Nårbørnefamilier sættes ud af deres lejebolig.222 sider. ISBN: 978-87-7119-145-5. e-ISBN: 978-87-7119-146-2. Vejledende pris: 220,00kr.Lausten, M., H. Hansen & V. M. Jensen:God praksis i forebyggendearbejde – samlet evaulering af dialogprojektet. Dialoggruppe – om forebyggelsesom alternativ til anbringelse.173 sider. ISBN: 978-87-7119-147-9. e-ISBN: 978-87-7119-148-6. Vejledende pris: 170,00 kr.Christensen, E.:Ilasiaq. Evaluering af en bo-enhed for udsatte børn.75sider. ISBN: 978-87-7119-149-3. e-ISBN: 978-87-7119-150-9.Vejledende pris: 70,00 kr.Christensen,E.:Ilasiaq.Meeqqanutaarlerinartorsiortunutnajugaqatigiiffimmik nalilersuineq.88 sider. ISBN: 978-87-7119-151-6.e-ISBN: 978-87-7119-152-3. Vejledende pris: 70,00 kr.Lausten, M., D. Andersen, P.R. Skov & A.A. Nielsen:Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport fra tredje dataindsamling afforløbsundersøgeslen af anbragte børn født i 1995.153 sider. ISBN: 978-87-7119-153-0. e-ISBN: 978-87-7119-154-7. Vejledende pris: 150,00 kr.Luckow, S.T. & V.L. Nielsen:Evaluering af ressource- og risikoskema.Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge.90 sider. e-ISBN:978-87-7119-156-1. Netpublikation.Winter, S.C. & V.L. Nielsen (red.):Lærere, undervisning ogelevpræstationer i folkeskolen.265 sider. e-ISBN: 978-87-7119-158-5.Netpublikation.Kjeldsen, M.M., & J. Høgelund:Handicap og beskæftigelse i 2012.Regionale forskelle.59 sider. ISBN: 978-87-7119-159-2. e-ISBN: 978-87-7119-160-8. Vejledende pris: 60,00 kr.Manuel, C. & A. K. Jørgensen:Systematic review of youth crime preventionintervention – published 2008-2012.309 sider. e-ISBN: 978-87-7119-161-5. Netpublikation.Nilsson, K. & H. Holt:Halvering af dagpengeperioden og akutpakken.Erfaringer i jobcentre og A-kasser.80 sider. e-ISBN: 978-87-7119-162-2.Netpublikation.

EVALUERING AF PROJEKT SAMSPILEN UDVIDET MØDREGRUPPE TIL UNGE UDSATTE MØDREDenne rapport er en evaluering af udviklingsprojektet SAMSPIL for socialt udsatte mødre på Lolland. Her er gennem-snitsalderen for førstegangsfødende langt under landsgennemsnittet, og færre får en ungdomsuddannelse end i resten aflandet. Unge mødre risikerer at isolere sig, at stå uden uddannelse og dermed uden adgang til arbejdsmarkedet.Projektet er en udvidet form for mødregruppe med en sundhedsplejerske og en familiekonsulent tilknyttet. Formålet er atforhindre, at de unge mødre mister deres psykiske overskud, netværk og personlige ambition om uddannelse og arbejdeunder barslen.Evalueringen bygger på 13 deltagere, der vurderede, at aktiviteterne i mødregruppen var relevante for dem. Men projektethavde svært ved at tiltrække og fastholde unge mødre. Og der kunne kun spores en marginal forskel på deltagerne i mød-regruppen og en kontrolgruppe af unge mødre i samme situation. Derfor er der behov for at udvikle projektet og at gøre detmere attraktivt for alle mødre i målgruppen, hvis kommuner vil tilbyde særlige mødregrupper til unge mødre. Desuden erder behov for et større og bedre datamateriale for at kunne vurdere gevinsterne ved særlige mødregrupper til unge mødre.Projektet SAMSPIL er gennemført mellem 2008 og 2012 af Lollands Kommune og støttet af Helsefonden.