SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 253: Henvendelse af 28/5-13 fra Landsforeningen LEV, vedrørende evalueringen af kommunalreformen og den kommunale myndighed

Evalueringen af kommunalreformen – hvor blev retssikkerheden af?Kære medlem af Folketingets SocialudvalgEvalueringen af kommunalreformenforholder sig stort set ikke til borgerens retssik-kerhed i den reformerede kommunale struktur. Den kommunale myndighedsfunktionpå socialområdet er nærmest omskrevet til det diffuse og tilsyneladende ansvarsfrie’efterspørgsel’. Når specialiserede tilbud er presset økonomisk i disse år, forklarerevalueringen det således som nedgang i efterspørgslen.Det er stærkt bekymrende. Ikke mindst for LEVs målgruppe (ca. 40.000 menneskermed udviklingshæmning), der trods alt må betegnes som en af de grupper, hvis heltfundamentale vilkår er blevet berørt mest af kommunalreformen.Uden fokus på den kommunale myndigheds-/visitationspraksis overser evalueringenreelt en af de vigtigste bagvedliggende årsager til afspecialisering og videns-tab påområdet. Den væsentligste årsag til afspecialiseringen er nemlig ikke nogle diffusemarkedskræfter, men derimod, at der siden kommunalreformen er sket markanteændringer i kommunernesvisitationtil den nødvendige specialiserede indsats.De forskellige løsningsmuligheder, som evalueringen af kommunalreformen skitsereri rapporten, skyder derfor i vidt omfang forbi målet. De fokuserer alene på leveran-dør-/tilbudsniveauet, fx med overvejelser om statslige pålæg til kommuner om atopretholde eller ligefrem etablere specialiserede tilbud på området.Men denne type statslig intervention (samt de øvrige leverandørrettede initiativer) vilkun løse en mindre del af problemerne. Helt basalt så hjælper det jo slet ikke nok atopretholde specialiserede tilbud, hvis kommunerne fortsat ikke vil visitere de borge-re, som har behov for indsatsen i tilbuddene. Selvom de specialiserede tilbud eksi-sterer, så vil der fortsat være masser af borgere, som nægtes den specialiseredeindsats, de har brug for. Dette udgør et grundlæggende retssikkerhedsproblem (sevedlagte henvendelse af 11. december 2012 om ulighed i retssikkerhed)Min konklusion på evalueringen er derfor, at der både er behov for enretssikker-hedsreformog enfinansieringsreform.Retssikkerhedsreformenskal styrke retssikkerheden for den enkelteborger og kvaliteten i kommunale visitationer.Det handler dels om reel

og opsøgende retssikkerhedsbistand til borgeren i forbindelse med sagsafgø-relser og dels om styrkede krav til den faglige kvalitet af de kommunale afgø-relser/visitationer (Se brev af 11. december 2012). En højere faglig kvalitet ide sociale myndighedsafgørelser er en hjørnesten i bekæmpelsen af de mar-kante tendenser til afspecialisering. Men en styrket retssikkerhed for udsatteog sårbare borgere er samtidigt helt nødvendigt, hvis vi også reelt vil opret-holde princippet om (reel) lighed for loven.Finansieringsreformenskal sikre, at udgifterne på det specialiseredesocialområde fordeles rimeligt og ikke-tilfældigt mellem kommuner-ne.De nuværende handle-/betalingskommune-regler udgør dels en helt uac-ceptabel krænkelse af de berørte borgeres lige demokratiske medborgerskab.Men det paradoksale er, at de heller ikke sikrer en rimelig byrdefordeling /udligning mellem kommunerne. Den måske vigtigste baggrund for afspeciali-seringen er således, at økonomisk trængte kommuner afstår fra at visitere tilde nødvendige tilbud med det rette og specialiserede indhold. Ofte megetsårbare borgere i disse kommuner kommer dermed i en helt urimelig situati-on, hvor det er postnummeret, der afgør, om man får den nødvendige hjælpmed den rette kvalitet og specialisering. De statslige refusionsordninger er idenne sammenhæng utilstrækkelige, og måske er det heller ikke nye statsli-ge refusioner, som er svaret. Jeg har derimod ved flere lejligheder opfordrettil, at der udvikles en model for bedre og mere retfærdig kommunal udlig-ning, som også inkluderer udgifter til indsatser for mennesker med handicap.Det kan mig bekendt lade sig gøre i andre lande, som Danmark normalt sam-menligner sig med – så hvorfor dog ikke også hos os?Afslutningsvis vil jeg gøre opmærksom på, at det ikke kun er denspecialiseredeind-sats, som er blevet ramt af kommunalreformen. Mennesker med udviklingshæmningbetaler i disse år en uforholdsvis stor del af regningen for finanskrisen. Ikke kun målti kroner og ører – men især fordi de kommunale besparelser på området rammerhårdt på de helt fundamentale muligheder for at leve en blot nogenlunde anstændigtilværelse med indhold og udvikling. Er det virkelig sådan, vi vil prioritere i Danmark?Jeg håber, at I vil finde ovenstående relevant og anvendeligt i det forestående arbej-de med opfølgningen på reformen. Jeg står naturligvis til rådighed for yderligere dia-log.Med venlig hilsenSytter KristensenLandsformand