SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 243: SFI-rapport: Ilasiaq. Evaluering af bo-enhed for udsatte børn

ILASIAQEVALUERING AF EN BO-ENHED FOR UDSATTE BØRNAfdelingsleder: Anne-Dorthe HestbækAfdelingen for børn og familieISSN: 1396-1810ISBN: 978-87-7119-149-3e-ISBN: 978-87-7119-150-9Layout: Hedda BankForsidefoto: Nuka FleischerOplag: 400Tryk: Rosendahls – Schultz Grafisk A/S� 2013 SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 33 48 08 00[email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’spublikationer, bedes sendt til centeret.

FORORDBo-enheden Ilasiaq, som bliver evalueret i denne rapport, er oprettet iefteråret 2011. Ilasiaq er tænkt og planlagt i en periode, hvor der har væ-ret en omfattende debat om børne- og ungeområdet i Grønland, senestformuleret i Børne- og ungestrategien udarbejdet af Selvstyret, som sam-ler de nyeste erfaringer. Børne- og ungestrategien gør blandt andet op-mærksom på mange af de vanskeligheder, der er for børn og unge, der eranbragt uden for hjemmet, og de nødvendige ændringer, som bør sættesi gang, bliver beskrevet.Ilasiaq kan ses som en del af de ønskede forandringer, som nubliver realiseret. Ilasiaq er en privat institution, der indeholder et social-pædagogisk botilbud for socialt udsatte børn. Ilasiaq er oprettet som endel af Mælkebøttecenteret i Kommuneqarfik Sermersooq. Huset harplads til seks børn. Det er kommunen, der beslutter, hvilke børn der bli-ver henvist til at flytte ind i huset.SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har evalueretIlasiaq. Evalueringen blev påbegyndt i april 2012 og afsluttet med udgan-gen af november 2012. For otte af de ni børn, der bor eller har boet iIlasiaq indtil slutningen af november 2012, foreligger der skriftligt tilsagnfra forældrene om, at deres barn må indgå i undersøgelsen.Evalueringens formål er at beskrive forholdene i Ilasiaq samt atvurdere, hvilken betydning det har for børn at bo der. Evalueringen føl-

ger børn, der bor i Ilasiaq, mens evalueringen gennemføres. Der redegø-res for institutionens rammer og for, hvordan børnene har det, herunderom der kan spores nogen udvikling undervejs.Tak til børn og forældre for deres deltagelse i undersøgelsen.Tak til sagsbehandlere fra Kommuneqarfik Sermersooq for at de har del-taget i interview, tak til Mælkebøttecenterets psykolog Stinne Fleischerog tak til Ilasiaqs medarbejdere. En særlig tak til afdelingsleder NukaFleischer for et godt samarbejde.Evalueringen er foretaget af seniorforsker, mag.art. Else Chri-stensen. Cand.jur. Inger Koch-Nielsen, tidligere forskningsleder ved SFI,har været ekstern referee på rapporten.Rapporten er bestilt og finansieret af Mælkebøttecenteret i Nuuk.København, maj 2013JØRGEN SØNDERGAARD

Ilasiaq fremstår som en velfungerende nutidig institution, der bygger vi-dere på de tanker om børn og børneforsorg, som gennem de senere århar været fremherskende i Grønland.De børn, der flytter ind, har haft et svært liv. Der er en stor an-del af børnene, der har adfærdsproblemer, emotionelle problemer ogproblemer med hyperaktivitet. Under opholdet reduceres omfanget afadfærdsproblemer og til en vis grad problemer med hyperaktivitet, mensde emotionelle problemer fortsat eksisterer (børnene er dog kun fulgt imaksimalt et halvt år).Børnene er ikke ekstremt behandlingskrævende, men stiller alli-gevel krav til personalet. Indtil nu har de fleste børn været yngre end 10år, og de emotionelle problemer har da også en karakter, så de kan tolkessom små børns metoder til at beskytte sig mod et vanskeligt liv. Det er

børn, der sjældent viser følelser, de er hverken glade eller triste, lukker af,når der kræves noget af dem, og lukker af, når der sker noget ustrukture-ret og uplanlagt. Samtidig har flere børn en meget styrende og kontrolle-rende adfærd, der kan ses som et forsøg på at styre børnenes angst.Kommuneqarfik Sermersooq indstiller de børn, der kan flytteind i Ilasiaq og betaler for deres ophold, samtidig har Mælkebøttecenteretsin egen visitationsprocedure for at sikre, at børnene ikke er så ekstremtbehandlingskrævende, at Ilasiaq ikke magter opgaven.Størstedelen af personalet i Ilasiaq er ikke uddannet til at arbejdemed behandlingskrævende børn, alligevel har de lært at tackle opgaven,så opholdet bliver til gavn for børnene. Mælkebøttecenteret er specieltopmærksom på den udfordring, det er at arbejde med børn, der har detsvært. Der gives derfor undervisning på jobbet for at opkvalificere med-arbejderne til opgaven. Uanset medarbejdernes faglige baggrund tilstræ-ber man, at de lærer, hvordan de skal tackle de vanskeligheder, de møderhos børnene i Ilasiaq. Denne måde at arbejde på betyder, at Ilasiaq harnogle meget engagerede medarbejdere.PERSPEKTIVER

Ilasiaq har klaret sig godt gennem institutionens første fase, nemlig etab-leringen af en institution. Det næste, der forestår, er konsolideringen afIlasiaq som en vedvarende institution.I den proces vil det være væsentligt, at der fastholdes en god vi-sitation, så der kommer børn, der er på den ene side er behandlingskræ-vende, men på den anden side ikke børn, der er ekstremt behandlings-krævende. Dernæst er det vigtigt at fastholde at have en dygtig leder oggode medarbejdere. En institution som Ilasiaq er i vid udstrækning af-hængig af de ansatte medarbejdere og kvaliteten af deres arbejde. I denforbindelse er det væsentligt at fastholde en kontinuerlig supervision ogundervisning af medarbejderne, herunder undervisning, der tager højdefor nye beboere.Endvidere anbefales det, at Mælkebøttecenteret overvejer, omdet eventuelt kan være relevant at ændre aldersgrænserne for de børn,der kan bo i huset. Nu er det børn i alderen 3-18 år, det kunne ændres tilfx 3-14-årige for at have et hus, der kan være entydigt i sin struktur ogtilpasset børnegruppen.Her kan det så også være relevant, at Mælkebøttecenteret over-vejer, om det kan være relevant at oprette en ny institution til unge 14-

INDLEDNINGGennem de seneste år har børns forhold og levevilkår været et centralttema i den grønlandske socialpolitiske debat. Der har været et stort øn-ske om at få mere og bedre viden om børns forhold for på den måde atfå en bæredygtig baggrund for en fornyet indsats. I 2007 tog Departe-mentet for Familie og Sundhed initiativ til at få lavet en undersøgelse afbørns og familiers trivsel, hvor man ønskede en landsdækkende under-søgelse af, hvordan det stod til i byer og bygder i hele Grønland.1Under-søgelsens resultater indgik i det videre arbejde.Der har også været fokus på børns hverdagsliv, idet man gen-nem en årrække har igangsat projekter som ”den gode daginstitution” ogsenere ”den gode skole”, der begge sigter på at give børn så gode mulig-heder som muligt.2Senest er der sat kraftigt fokus på, at de unge skaltage en ungdomsuddannelse.Tilsvarende har man inden for sundhedsområdet haft en rækkeinitiativer: en generel styrkelse af jordemoderindsatsen, en styrkelse afsundhedsplejerskeindsatsen, sundhedspædagogiske indsatser og særligindsats til børn og unge med særlige behov, herunder en anonym tele-fonrådgivning for børn og unge. En stor del af indsatsen er forankret

hos PAARISA,3der i perioden 2007-2012 har haft som mål, at der skalske en tidlig indsats, at spædbørnedødeligheden falder, at indsatsen overfor omsorgssvigtede børn og deres familier styrkes, at der skabes øgetfokus på omsorg for hinanden – særligt i forhold til børn og unge – samt,at der sker en udvikling af børns og unges handlekompetence i forholdtil sund livsstil.Generelt er de grønlandske myndigheder opmærksomme påforholdene for socialt udsatte børn. Der arbejdes med tidlig indsats overfor gravide familier, med forholdene for børn anbragt uden for hjemmetsamt med styrkelse og udbygning af familiecentre og relevant rådgivningfor børnefamilier i de fire kommuner, der nu er i Grønland.4I efteråret 2009 blev Skatte- og Velfærdskommissionen nedsat afNaalakkersuisut.5Målet var at få en gennemgribende vurdering af helevelfærdsområdet, herunder forholdene for børn og unge. I marts 2011udkom Skatte- og Velfærdskommissionens anbefalinger,6hvor der ogsåer stor opmærksomhed på børn. Kommissionen skriver blandt andet:Forskellene i levestandard er store, og mange lever under fattig-dom. Økonomiske og sociale problemer giver mange familiervanskelige forhold, og en del børn og unge har en problemfyldtopvækst. Mange har en problematisk skolegang og får ikke for-udsætninger for og motivation til at tage en uddannelse.Man citerer fra den landsdækkende undersøgelse af forholdene for børn iGrønland,7at op imod en tredjedel af alle familier har svage økonomiske,sociale og/eller uddannelsesmæssige ressourcer til at støtte børnene. Derer derfor mange børn, der i en periode af deres barndom eller i hele de-res barndom har et vanskeligt liv, hvor der ikke er voksne, der kan tagetilstrækkeligt vare på dem.

I 2010 fik Departementet for Sociale Anliggender udarbejdet en strategifor en særlig indsats på børneområdet 2010.8Senest blev der i 2011 ud-arbejdet en redegørelse for børne- og ungestrategien.9I redegørelsen for børne- og ungestrategien samles de nyeste er-faringer. Strategien omfatter alle børn, men har mange initiativer, der ermålrettet børn, unge og familier, der har et særligt behov for hjælp ogstøtte. Strategiens vision er:Børne- og ungestrategien skal bidrage til udviklingen af et socialtbæredygtigt samfund, hvor alle børn og unge får mulighed for atudvikle sig, så de i deres voksenliv indgår i samfundet som hel-støbte, ansvarsbevidste og selvforsørgende borgere.Strategiens mission er:Børne- og ungestrategien skal danne grundlaget for vidensbase-rede, effektive og sammenhængende indsatser, som bidrager til,at alle børn og unge opnår deres fulde potentiale og indgår posi-tivt i samfundsudviklingen.Strategien dækker hele feltet inden for børne- og ungeområdet med seksfokusområder:1.2.3.4.5.6.Tidlig aldersorienteret indsatsTidlig problemorienteret indsatsMisbrugsbehandlingBørns læring og udviklingUddannelse af fagfolkEvaluering, monitorering og måling af indsatser.

En del af debatten har handlet om forholdene for børn, der er anbragtuden for eget hjem, enten i en plejefamilie eller på en døgninstitution.Debatten har dels handlet om, at der ikke var tilstrækkeligt mange plad-ser til de børn, der havde brug for at blive anbragt uden for familien, delsde vilkår, børnene kom til at leve under, når de voksede op uden for fa-milien. Blandt andet har der været stillet spørgsmål ved, om man kunnevære sikker på, at børnene fik et bedre liv, når de ikke boede hjemme.Som en udløber af det sidste har der været rejst en debat om det kom-munale arbejde med at rekruttere, godkende og føre tilsyn med såvel ple-jefamilier som institutioner.Senest har Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestil-ling fået udarbejdet to rapporter om plejefamilieområdet i Grønland,10hvor en del af resultaterne var, at der var et fravær af systematik i denkommunale udredning, når børn skulle anbringes uden for hjemmet, li-gesom det blev påpeget, at såvel forældres som plejeforældres egne for-hold i barndommen burde indgå som et element, når man skulle vurdere,om et barn skulle anbringes.Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling er medbørne- og ungestrategien også opmærksom på børn og unge anbragt udenfor hjemmet og har en række gode forslag til det fremtidige arbejde. Rele-vante og kvalificerede anbringelsestilbud forudsætter uddannelse og super-vision af personale på døgninstitutioner samt uddannelse af og støtte tilplejefamilier, ligesom det forudsætter uddannelse og opkvalificering afsagsbehandlere og plejefamiliekonsulenter i kommunerne. Desuden anfø-rer de to rapporter, at der bør være en bedre systematik i udredningsarbej-det, før barnet anbringes. Der tales om, at anbringelser nu skal ske efterRUGO-metoden (Rekruttering, Uddannelse, Godkendelse, Organisation).

mange måder en del af det arbejde, der sker i Ilasiaq, og evalueringen afIlasiaq kan derfor med en vis ret ses som et eksempel på, hvad der kankomme til at ske, hvis det lykkes at få realiseret de mange tanker.Ilasiaq er et socialpædagogisk botilbud for socialt udsatte børn.Ilasiaq er oprettet som en del af Mælkebøttecenteret, som er en selvejendeinstitution med en bestyrelse. Mælkebøttecenteret har en ledelse beståendeaf en direktør, en souschef, en daglig leder af Børne- og Ungehuset Mæl-kebøtten samt en afdelingsleder for bo-enheden Ilasiaq, begge med sted-fortrædere. I Mælkebøttecenteret indgår en administration, Mælkebøttenog Ilasiaq. Mælkebøttecenteret har samlet 24 fastansatte og ca. 10 vikarer.Børne- og Ungehuset Mælkebøtten er den først oprettede del afMælkebøttecenteret. Det er dels et værested for alle børn og unge i Nuuk,dels en døgnafdeling, der fungerer som et krisecenter for børn, hvorbørnene kan bo, mens kommunen undersøger deres forhold11for at fåklarhed over, om børnene skal flytte tilbage til deres forældre, eller omdet er bedre, at de bliver anbragt uden for hjemmet. I denne proces gen-nemfører Mælkebøtten en social og psykologisk udredning for det enkel-te barn og kommer med anbefalinger til velfærdsforvaltningen for bar-nets fremtid. Da der er mangel på anbringelsessteder, blev Ilasiaq opret-tet som en ny bo-enhed for børn, der skulle anbringes uden for hjemmet.Der er kontinuerlig kontakt mellem administrationen, Mælkebøt-ten og bo-enheden Ilasiaq, og der er tale om et fælles center, Mælkebøt-tecenteret, med fælles værdigrundlag.Kommuneqarfik Sermersooq betaler opholdet for de børn, derbor i Ilasiaq. Under opstarten har Ilasiaq desuden været støttet af en be-villing fra VILLUM FONDEN.

derfor fremstå som et hjem, hvor børnene er glade for at være, og hvorde kan føle sig trygge og modtage god omsorg fra de ansatte voksne.Huset har plads til seks børn.12Der er to enkeltværelser til destørste børn og to dobbeltværelser til de lidt yngre børn. Desuden er deret mindre kontor, hvor der også er en seng til den voksne, der sover ihuset om natten. Endelig er der en stor, flot stue, der går ud i ét medkøkkenet, samt en stor altan. Der er god plads, og huset virker velindret-tet og funktionsdygtigt.Bo-enheden blev oprettet i løbet af 2011 og var parat til at mod-tage de første børn i efteråret 2011, de første børn flyttede ind i decem-ber. Efterfølgende er der flyttet flere børn ind, og der er ved udgangen afnovember 2012 fuldt hus. 7 af de 9 børn, der bor eller har boet i Ilasiaq,har tidligere boet i døgnafdelingen i Børne- og Ungehuset Mælkebøtten,mens to børn kommer fra andre institutioner for børn anbragt uden forhjemmet. Alle børn i Ilasiaq kommer fra Kommuneqarfik Sermersooq.

Mælkebøttecenteret har en samlet holdning til de børn, de modtager, ogtil børnenes forældre – en holdning, der både gælder for Børne- og Un-gehuset Mælkebøtten og for Ilasiaq. Der er udførligt redegjort for Mæl-kebøttecenterets holdning i en detaljeret beskrivelse af centerets funkti-ons- og arbejdsgrundlag (kaldet Medarbejdermappen), hvor der er enredegørelse for hele centerets opstart, formålet, de overordnede mål ogvisioner, opgaven, arbejdsmetoderne, den organisatoriske struktur, huse-nes funktioner, økonomien og personalet.Mælkebøttecenterets formål er at forbedre vilkårene for om-sorgssvigtede børn og unge i Nuuk og herigennem at forebygge yderlige-re omsorgssvigt.Det fremgår desuden af funktions- og arbejdsgrundlaget, at deoverordnede mål og visioner er:•••

At der er faste retningslinjer og rammer, som sikrer, at der er pladstil både de ressourcestærke og -svage børn At de ekstremt belastedeog behandlingskrævende børn henvises til de respektive og etablere-de tilbud, som er etableret i offentligt regiAt indholdet i huset kontinuerligt skal være i udvikling og tilpassetde behov, der er for aktiviteterAt børn og unge aktivt medvirker i udviklingen og planlægningen afaktiviteter i huset gennem et Børne- og UngehusrådAt der udarbejdes husreglerAt den hjemlige hygge i fredelige omgivelser kombineres med krea-tivitet og spontanitet i et struktureret miljø.

ståelige mål til handlinger, der udføres i det daglige. Hvordan gør man fx,når man tilbyder værktøjer til problemløsning? Eller hvordan får manskabt rammer for et liv, hvor det er almindeligt at stille krav og have for-ventninger til hinanden?I praksis er det i vid udstrækning lykkedes medarbejderne at rea-lisere formålene. Dette gælder selvfølgelig ikke i den forstand, at altinglykkes, og at alle børn får en tilværelse uden problemer, men på den må-de, at medarbejderne drøfter målene og forholder sig til dem i deres ar-bejde. Målene tages op på ugentlige personalemøder, i supervision, derfinder sted hver 6. uge for hele medarbejdergruppen, samt i oplæringenaf nye medarbejdere. Hele personalet modtager desuden undervisning afpsykologen hver 8. uge i form af et 2-timers oplæg med efterfølgendediskussion af et relevant emne, som enten personalet selv har ønsket,eller som psykologen har vurderet er relevant. I alle tilfælde gøres det påen måde, så der fastholdes en proces, hvor det er tydeligt, at det er hen-sigten, at man kender målene, at der skal arbejdes efter dem, og hvordande så vidt muligt skal realiseres.

I løbet af 2012 har Mælkebøttecenteret fået ansat en psykolog på fuld tid.Psykologen arbejder både i Ilasiaq og i Børne- og Ungehuset Mælkebøt-ten. I Børne- og Ungehuset Mælkebøtten vil psykologen sædvanligvisindgå i arbejdet med udredningen af børnenes situation (som det krævesi sociallovgivningen), ligesom børn og forældre får tilbudt støttesamtalerefter behov. For børn, der flytter ind i Ilasiaq og skal bo i Ilasiaq gennemen længere periode, er der desuden mulighed for egentlige terapeutiskeforløb hos psykologen. Dette er primært forløb, hvor barnet får mulig-hed for at bearbejde traumer som følge af sine livsforhold, eller forløb,hvor barnet kan få bearbejdet en posttraumatisk reaktion.Psykologen bidrager desuden med fast supervision af personale-gruppen samt om nødvendigt med individuel supervision af enkeltperso-ner, når det er nødvendigt.

Evalueringens formål er at beskrive forholdene i Ilasiaq samt at vurdere,hvilken betydning det har for børn at bo der.Evalueringen følger børn, der bor i Ilasiaq, mens evalueringengennemføres. Det undersøges, hvordan børnene har det, når de kommer,og om der kan spores nogen udvikling undervejs.Desuden beskrives Ilasiaqs rammer for arbejdet med børnene.Både i form af de bygningsmæssige rammer, de organisatoriske og debehandlingsmæssige rammer i form af ansat personale og i form af reglerog praksis i det daglige arbejde.

Evalueringen består af to dele. En beskrivelse af, hvordan børnene hardet, når de flytter ind, og hvordan de udvikler sig, mens de bor i Ilasiaq,samt en beskrivelse af rammerne for det arbejde, der udføres (og til envis grad en beskrivelse af selve arbejdet).Første del(kapitel 3) fokuserer på børnene, på at redegøre forbørnenes trivsel og for, hvad børnene får ud af Ilasiaqs indsats. Der tagesudgangspunkt i spørgeskemaer for hvert enkelt barn, der er udarbejdet tilevalueringen. Spørgeskemaerne besvares af leder og personale. Skemaer-ne udfyldes tre gange for hvert barn henholdsvis, når barnet flytter ind iIlasiaq, når det har boet i Ilasiaq i 3 måneder, og når det flytter fra Ilasiaq(for de børn, der når at flytte, mens evalueringen gennemføres).Anden del(kapitel 4) består af en redegørelse for rammerne forarbejdet i Ilasiaq samt (til en vis grad) for selve arbejdet. Her tænkes derpå dels visitationen til at bo i huset, dels husets samarbejde med Mælke-bøttecenteret og med sagsbehandlere i Kommuneqarfik Sermersooq,dels de retningslinjer og mål, der arbejdes efter, og endelig personaletsviden og uddannelse. Informationerne om dette er indsamlet via Mælke-bøttecenterets nedskrevne funktions- og arbejdsgrundlag, via besøg iIlasiaq og via en række kvalitative interview med henholdsvis Ilasiaqsleder, Ilasiaqs ansatte, Mælkebøttecenterets psykolog, sagsbehandlere fraKommuneqarfik Sermersooq, forældre til nogle af de anbragte børn ogde større anbragte børn. Dette giver en beskrivelse af ”det, man gør” iIlasiaq og karakteriserer tilsammen Ilasiaqs bidrag til arbejdet med udsat-te børn i Kommuneqarfik Sermersooq.Med det forbehold, der må tages, når der er tale om så få børnog om en så beskeden undersøgelse, kan man derfor tale om, at evalue-ringen fokuserer på betydningen af indsatsen under opholdet i Ilasiaq,altså på, om ”det, man gør”, ser ud til at have en positiv, en negativ ellermåske slet ingen betydning for de børn, der bor i huset.

Data om indflytningen (begrundelsen for indflytningen og samarbejdet med Velfærdsfor-valtningen)Data om barnets forældre (herunder arbejde, bolig og eventuelle misbrugsproblemer)Data om barnets baggrund (herunder alder, brug af daginstitution, skolegang)Redegørelse for barnets trivsel suppleret med resultaterne fra testenThe Strengths andDifficulties Questionnaire, fremover kaldet SDQ, hvor der redegøres for barnets relationer tiljævnaldrende, adfærdsproblemer, hyperaktivitet og emotionelle problemer13Beskrivelse af barnets praktiske hverdag i IlasiaqBeskrivelse af barnets relation til andre børnBeskrivelse af barnets relation til sine forældreRedegørelse for, om barnet (uanset årsagen) har været i kontakt med politiet.

Beskrivelsen af rammerne for arbejdet i Ilasiaq er foretaget via besøg iIlasiaq og uformelt samvær med børn og personale samt en række inter-view. I den periode, hvor evalueringen har fundet sted, er der aflagt trebesøg i Ilasiaq. Ved de tre besøg er der gennemført samtaler og interviewmed lederen samt samtaler og fokusgruppeinterview med personalet.Der er desuden gennemført interview med Mælkebøttecenteretspsykolog, der har talt med de fleste børn,14og med tre sagsbehandlere fraKommuneqarfik Sermersooq, der har erfaringer med at anbringe børn iIlasiaq. Endelig er der gennemført interview med fire børn samt med tremødre og én far. Interviewene er gennemført henholdsvis i august ognovember 2012.Alle interview med voksne er foretaget på dansk i en kontakt,hvor den/de interviewede og jeg var alene sammen. Interviewene medbørnene blev gennemført på grønlandsk og dansk, hvor der var en dob-beltsproget medarbejder fra Ilasiaq, der tolkede. I alt er der gennemførtinterview med 14 voksne (heraf fire forældre) og fire børn.Første besøghos Ilasiaq var i april 2012. Der boede på det tids-punkt fire børn i huset, én stor dreng/ung mand og tre små/yngre piger.Jeg så huset og hilste på de børn, der boede der, og havde en ganske kortsnak med den ældste dreng.15Besøget blev desuden brugt til en langsamtale med lederen, hvor forløbet af evalueringen blev præsenteret ogdrøftet. Desuden deltog jeg i et udvidet personalemøde, hvor hele perso-nalet var mødt frem. Jeg fortalte om projektet og om, hvad evalueringenskulle fokusere på, og vi drøftede de ansattes viden og tanker om børnanbragt uden for hjemmet og socialt udsatte børn mere generelt samtindsatsen over for børnene i Ilasiaq. Jeg fik på den måde et indtryk af,hvad der kendetegnede Ilasiaq, og hvad jeg fremover i særlig grad skulleinteressere mig for i de efterfølgende kvalitative interview.Andet besøgvar i august 2012. Her interviewede jeg lederen omforløbet frem til nu. I august 2012 var tre af de fire børn, der havde boet14. De fleste af de børn, der er flyttet ind i Ilasiaq efter psykologens ansættelse i foråret 2012.15. Denne samtale er ikke registreret som et interview.

i Ilasiaq i april, flyttet tilbage til deres forældre. Det største barn var flyt-tet efter sin 18-års-fødselsdag, og de to mindre børn var flyttet tilbage tilderes mor, som det hele tiden havde været planen. Der var flyttet ét nytbarn ind, og ét barn var på vej til at flytte ind. Desuden forventede man,at yderligere tre børn ville flytte ind i løbet af efteråret, så alle pladser iIlasiaq ville være optaget.I august blev de første kvalitative interview gennemført. Ét af debørn, der var flyttet fra Ilasiaq, blev interviewet, og der blev gennemførtinterview med tre forældre i deres eget hjem. Interviewene foregik eftersemistrukturerede spørgeskemaer.Endelig blev der gennemført interview med tre sagsbehandlerefra Kommuneqarfik Sermersooqs Velfærdsforvaltning. De tre sagsbe-handlere havde alle været med til at anbringe børn i Ilasiaq.Tredje besøgfandt sted i slutningen af november 2012. Her blevder igen gennemført en samtale med lederen, ligesom der blev gennem-ført fokusgruppeinterview med de ansatte (inddelt i to grupper; lederenvar ikke med i nogen af grupperne). Endelig blev tre børn, som alle boe-de i Ilasiaq, interviewet, igen med hjælp fra en dobbeltsproget medarbej-der til tolkning, ligesom der blev gennemført interview med en mor, derhavde et barn boende i Ilasiaq.

Alle de kvalitative interview blev gennemført med brug af semistrukture-rede skemaer. Der blev anvendt forskellige skemaer til de forskelligegrupper, der blev interviewet (henholdsvis lederen i Ilasiaq, ansatte iIlasiaq, psykologen, sagsbehandlere, forældre og børn). Skemaerne havdeen fælles kerne suppleret af specifikke spørgsmål til den enkelte gruppeinterviewpersoner. I alle tilfælde rettede spørgsmålene sig konkret modopholdet i Ilasiaq, og det blev præciseret, at hvis der var spørgsmål, deninterviewede ikke ønskede at besvare, skulle hun/han sige det, hvorefterspørgsmålet ville blive sprunget over.Spørgeskemaet til interview medIlasiaqs lederfokuserer på Ilasi-aqs udvikling gennem det første år, herunder specielt spørgsmål om denalmindelige hverdag i huset: hvordan man klarer at holde fast i hverdageni de perioder, hvor der er få børn; eventuelle vanskeligheder for persona-

legruppen og eventuelle udskiftninger i personalegruppen. Desuden erder en række spørgsmål om visitationen til ophold i Ilasiaq.Spørgeskemaet til interview medIlasiaqs ansattefokuserer på at fåde ansattes beskrivelse af deres arbejde med børnene, herunder en be-skrivelse af en almindelig dag. Desuden stilles der spørgsmål om de an-sattes samarbejde, om en eventuel deltagelse i et samarbejde med Vel-færdsforvaltningen, om de nogen sinde har været med til at beslutte, at etbarn skal bo i Ilasiaq, om hvordan børnene trives, om børnene eventueltdanner venskaber med hinanden, om det er nogle særlige børn, der isærtrives i Ilasiaq, samt generelt om fordele og ulemper ved stedet. Desudenhar hver af de ansatte udfyldt et kort skema med oplysninger om eventu-el uddannelse og eventuelle tidligere erfaringer med at arbejde med børn,der er anbragt uden for hjemmet.Spørgeskemaet tilMælkebøttecenterets psykologfokuserer på arbejdetmed børnene, om der er kontakt med børnenes forældre, og om dersamarbejdes med Ilasiaqs ansatte, herunder undervises og udføres super-vision. Desuden spørges der til, hvordan arbejdet med børn i Børne- ogUngehuset Mælkebøtten og arbejdet med børn i Ilasiaq henholdsvis lig-ner hinanden og adskiller sig fra hinanden. Endelig spørges der til eteventuelt samarbejde med Velfærdsforvaltningen og til psykologens op-fattelse af børnenes trivsel under opholdet i Ilasiaq. Da psykologer hartavshedspligt om deres arbejde og derfor ikke taler om konkrete klienter,er der ikke nogen spørgsmål om de enkelte børn eller om det arbejde,der udføres med konkrete børn.Spørgeskemaet tilsagsbehandlerne fra Kommuneqarfik Sermersooqfo-kuserer ligesom spørgeskemaet til psykologen på sagsbehandlerens erfa-ringer med brug af Ilasiaq. Der er spørgsmål om, hvorfor Ilasiaq blivervalgt som et sted, hvor børn kan bo, når de skal bo uden for eget hjem,om sagsbehandlerne har besøgt Ilasiaq, hvordan samarbejdet har været,om børnene har en handleplan16med, når de bliver anbragt, og i hvilketomfang der har været kontakt med Ilasiaq efter anbringelsen. Af hensyntil sagsbehandlernes tavshedspligt er der ikke nogen spørgsmål om kon-krete børn.Spørgeskemaet tilbørnenes forældrefokuserer på forældrenes erfa-ringer med Ilasiaq som et sted, hvor deres barn er anbragt. Der er ikkenogen spørgsmål om, hvorfor barnet blev anbragt, eller om forælderens16. Det fremgår af sociallovgivningen, at der skal foreligge en handleplan, når et barn anbringes.

liv før anbringelsen. Forældrene er velkomne til også at tale om sådanneting, hvis de selv ønsker det, men der bliver ikke stillet spørgsmål.Spørgsmålene handler om, hvordan forælderen fik at vide, at barnet skul-le flytte til Ilasiaq, hvordan selve flytningen foregik, om forælderen harbesøgt barnet i Ilasiaq, om forælderen aktuelt har kontakt med Velfærds-forvaltningen, hvordan det er, at barnet nu ikke boede hjemme, hvordanforælderen mener, barnet trives i Ilasiaq, og til sidst et spørgsmål om,hvorvidt forælderen vil anbefale andre forældre at tage imod et tilbud om,at deres barn kan bo i Ilasiaq, hvis det skal anbringes uden for hjemmet.Endelig var der et ganske kort skema med spørgsmål tilbørn, derbor i (eventuelt netop er flyttet fra) Ilasiaq.Skemaets spørgsmål minder om despørgsmål, der stilles til forældrene. Børnene bliver spurgt om, hvordande fik at vide, at de skulle bo i Ilasiaq, hvad de syntes om beslutningen,hvordan flytningen foregik, om de havde besøgt Ilasiaq, før de flyttedeind, om de har haft besøg af deres forældre, hvordan de synes, det er atbo i Ilasiaq, om de har lært noget, mens de har boet i Ilasiaq, og om devil anbefale andre børn, der ikke skal bo hjemme, at tage imod et tilbudom at flytte til Ilasiaq.

I den følgende gennemgang af evalueringens resultater vil der blive brugtoplysninger fra såvel spørgeskemaer som kvalitative interview, herunderdirekte citater. For at sikre, at de relativt få personer, der er interviewet,forbliver anonyme, vil de anvendte citater blive anvendt uden specifikkeoplysninger om personer og konkrete hændelser, ligesom alle anførtenavne vil være fiktive.Tilsvarende vil der ikke blive gengivet detaljer fra de enkelte in-terview. Når der gennemgås temaer eller mere principielle forhold, vilder blive givet en samlet gengivelse af, hvad der er blevet sagt.

BØRNENE I ILASIAQEvalueringen har fulgt børn, der har boet i Ilasiaq fra novem-ber/december 2011 til og med november 2012. Ved det første besøg iIlasiaq i april 2012 boede der i alt fire børn: to børn, som havde boet iMælkebøtten i ganske kort tid, inden de flyttede til Ilasiaq, ét barn, derforud for placering i Ilasiaq havde boet en længere periode i Mælkebøt-ten, og ét barn, der havde boet på en anden institution.Ved besøget i august var de tre første børn flyttet hjem igen,mens der var fem nye børn, der enten lige var ved at flytte ind eller hvisindflytning var under beslutning. Af de nye børn havde fire børn boet iMælkebøtten, mens ét barn havde boet på en anden institution.Ved besøget i november 2012 boede der i alt seks børn i Ilasiaq,og alle pladser var dermed optaget. Der var ikke nogen børn, der var flyt-tet ud i perioden fra august til november, og der var heller ikke nogenaktuelle planer om fraflytning.

i puberteten, de øvrige børn har været 10 år eller yngre. De to ældstebørn har ikke boet i huset samtidig (den ene er fraflyttet), så reelt er reg-lerne for hverdagen i høj grad fælles for de fem yngste børn, mens deældste børn har lidt andre regler i kraft af deres alder. Alle børn er dogomfattet af den fælles målsætning for Ilasiaqs arbejde, ligesom der gældersamme regler for god opførsel.I hele den periode, hvor Ilasiaq er blevet fulgt, har der været fa-ste regler for visitation af nye beboere. Optaget er sket relativt langsomt,indtil alle pladser har været besat. Begrundelsen for konsekvent at sørgefor relevant visitation af alle børn har været, at børnene principielt villekunne bo i Ilasiaq, til de blev 18 år gamle, og at det derfor var vigtigt atfå børn ind, som ville kunne få hjælp af Ilasiaqs tilbud. De tre børn, derflyttede fra Ilasiaq, var også visiteret til huset. Det ene barn fyldte 18 årog måtte derfor flytte. For de to andre børn var det fra starten tanken, atbørnene skulle flytte tilbage til deres familie. Ingen ved, hvor længe deseks børn, der aktuelt bor i Ilasiaq, skal blive boende.For otte af de ni børn, der bor eller har boet i Ilasiaq, har foræl-drene givet tilladelse til, at børnene er med i evalueringen. Beskrivelsen afbørnene er derfor baseret på disse otte børn. For at børnene ikke skalkunne genkendes, vil der kun være generelle og ikke specifikke beskrivel-ser af de enkelte børn. Der vil være konkrete beskrivelser af forhold, dergælder flere børn, og der vil være en mere uddybende beskrivelse af for-hold, som Ilasiaq i særlig grad har været opmærksom på, og som har væ-ret af betydning for det arbejde, der udføres af personalet i Ilasiaq.

Før indflytningen i Ilasiaq er der for alle børn foretaget en udredning afVelfærdsforvaltningen i Kommuneqarfik Sermersooq. I alle tilfælde erudredningen foretaget før indflytningen, for to børns vedkommende iforbindelse med, at de tidligere er flyttet til en anden døgninstitution, ogfor de resterende børns vedkommende er udredningen sket, mens de harboet i døgnafdelingen i Børne- og Ungehuset Mælkebøtten. Konklusio-nen har i alle tilfælde været, at barnet – i en kortere eller længere periode– skulle bo et andet sted end hos sine forældre.Det er forskellige forhold, der begrunder barnets indflytning iIlasiaq. For nogle børn har der været tale om akutte og voldsomme van-

skeligheder for en ellers fungerende familie, hvor børnenes voksne i enperiode ikke har magtet at tage sig af børnene.Et enkelt barn har været med i kommunens projekt om tidligindsats, der skal sikre, at der bliver ydet en tidlig indsats til de børn, derhar brug for det.For flertallet af børnenes vedkommende har der været længere-varende problemer i familien, især i forbindelse med de voksnes misbrugaf alkohol og/eller af hash.17I alt tre børn har en mor, der ikke har noget misbrug af alkoholog/eller hash, mens de øvrige børns mødre har et misbrug. For de børn,der har levet sammen med deres far, er der i alle tilfælde tale om, at farhar et misbrug.Enkelte børn er – så vidt det vides – blevet slået af deres foræl-dre, ligesom enkelte børn på anden måde kan have været udsat for over-greb. Der er dog ikke præcise oplysninger om sådanne forhold.I enkelte familier er der desuden tale om, at moren er uden bolig.En hel del unge i Kommuneqarfik Sermersooq (og i det øvrige Grønland)har ikke egen bolig, når de får deres første barn (eller et senere barn). Ad-skillige – både piger og drenge – er meget unge, når de får deres førstebarn, og de har derfor hverken ungdomsuddannelse eller arbejde, når debliver en familie. Den unge/det unge par bor sammen med forælde-ren/forældrene i forælderens/forældrenes lejlighed. For barnet kan disseboligforhold give en vanskelig start i livet: Dels er der en beskeden øko-nomi, dels er der begrænset plads i lejlighederne, dels har familien ikke siteget familieliv, og endelig kan der være vanskeligheder i bedsteforældrenesliv, som kan gøre det vanskeligere for barnet at få en god opvækst. Noglebedsteforældre kan have alkoholproblemer, og det kan derfor være vanske-ligt at få et almindeligt fungerende liv under sådanne boligforhold.I andre tilfælde betyder det, at fx barnets mor ikke har egen bolig,og at mor og barn/børn derfor lever et liv, hvor de permanent flytterrundt. De kan bo fra nogle få dage til nogle uger hos forskellige af mo-rens venner eller bekendte. Igen er det forhold, som giver barnet en van-skelig start i livet.

Ud over at alle Ilasiaqs børn er henvist af Velfærdsforvaltningen,visiterer Mælkebøttecenterets visitationsudvalg også selv de børn, derskal flytte ind. Visitationsudvalget består af direktøren, souschefen, dagligleder i Mælkebøtten og afdelingslederen i Ilasiaq. Ilasiaq modtager ikkebørn med psykiatriske diagnoser eller børn, der på anden måde vurderesat være ekstremt behandlingskrævende, visitationsudvalget kan derforsige nej til at modtage et barn. Alligevel har de børn, der flytter ind, på enrække områder haft et svært liv, hvor det kan have været vanskeligt forbørnene at få kræfter til at gennemgå en almindelig, sund udvikling. Dehar derfor brug for Ilasiaqs hjælp, så de på længere sigt kan få et godt/etbedre liv.

Det er Velfærdsforvaltningen i Kommuneqarfik Sermersooq, der beslut-ter, at børnene flytter ind i Ilasiaq, ligesom det er kommunen, der betalerfor opholdet. Visitationsudvalget godkender indflytningen og kan sigenej, hvis de ikke mener, barnet hører til bo-institutionens målgruppe,men Ilasiaq kan ikke på baggrund af institutionens eget ønske bestemme,at et bestemt barn skal flytte ind.Et enkelt barn har en handleplan med fra Velfærdsforvaltningenved indflytningen, mens Ilasiaq for de øvrige børns vedkommende ikkemodtaget nogen handleplan.18For tre børn har der fra starten været taleom en begrænset periode, hvor de skulle bo i Ilasiaq. For de øvrige børnsvedkommende er der ikke nogen oplysninger om, hvor længe opholdetforventes at blive. For et enkelt barn er det dog anført, at barnet forven-tes at flytte hjem til forældrene, når forældrenes forhold er blevet bedre.Ilasiaqs leder har jævnligt møder med Velfærdsforvaltningen,dels i forbindelse med de månedlige møder, som Mælkebøttecenteretindkalder til og arrangerer, dels i forbindelse med de enkelte børn. Herkan der fx være tale om møder, hvor Velfærdsforvaltningen redegør for,hvor og hvor tit børnene skal møde deres forældre, og for eventuelle reg-ler i forbindelse med samværet. I de tilfælde, hvor børnene igen har skul-let flytte hjem til deres forældre, har der været møder, der har skullet sik-re så god en hjemflytning som muligt.18. Ifølge sociallovgivningen skal der udarbejdes en handleplan, når et barn anbringes uden forhjemmet.

Ilasiaq vil almindeligvis have haft besøg af børnene en eller to gange, in-den børnene flytter ind. De børn, der kommer fra Børne- og UngehusetMælkebøttens døgnafdeling, vil normalt have et vist kendskab til Ilasiaq,ligesom de i mange tilfælde vil kende nogle af medarbejderne og nogle afde børn, der allerede bor i Ilasiaq (eller som eventuelt har boet der). Deinterviewede børn siger, at de har glædet sig til at flytte ind i Ilasiaq, lige-som de gør opmærksom på, at det er let at flytte ind, for ”der gælder desamme regler i Ilasiaq, som der gjorde i Mælkebøtten, og det betyder, atman med det samme ved, hvad man må, og hvad man ikke må”.19Den dag, børnene kommer, fejres deres indflytning. Der er pyn-tet op, børnene bliver modtaget, og de får at vide, at de er velkomne.Ud fra Ilasiaqs viden om børnene bliver der opstillet en række målfor, hvad der gerne skal ske med/for barnet under opholdet. Der er taleom konkrete og handlingsorienterede mål, som fortæller de ansatte, hvadde især skal være opmærksomme på i forbindelse med det enkelte barn.Målbeskrivelsen kan fx se således ud:20•

Marie21skal i første omgang falde til ro i Ilasiaq. Hun skal lære sitnye hjem at kende (personale og de øvrige børn). Det sidste år harværet hårdt for Marie, og hun skal have mulighed for at kommelangsomt ind i livet i Ilasiaq.Medarbejderne skal hjælpe Marie til at acceptere, at hun bor på eninstitution, og lære at forstå, at hendes forældre ikke har kræfter til athave hende hjemme.Marie skal have støtte til at bearbejde den sorg, det giver hende, athun ikke kan bo hjemme.På sigt skal Marie begynde at gå i terapi hos Mælkebøttecenteretspsykolog.Marie er en glad og aktiv pige. Et mere langsigtet mål er, at hun skalbegynde at gå til en fritidsaktivitet i form af sport.

Judy22er en tilbageholdende og stille pige, der har svært ved at sigefra. Vi skal hjælpe hende med at udtrykke følelser og sætte ord på deting, vi gør, så Judy også kan lære noget. Vi skal fortælle hende, atdet er o.k. at græde, når man slår sig, eller når mor går fra hende.Vi skal give Judy selvværd og fortælle hende, at hun betyder noget.Vi skal lære Judy, at det er o.k. at kræve noget af de voksne.Vi skal varsomt lære Judy, at de materielle ting ikke altid er det vig-tigste (Judy giver mange små gaver, for at hun kan blive accepteret).Vi skal lære Judy, at hun godt kan dele legetøj med andre.

Børnene har det både godt og dårligt, når de flytter ind. De har det godt iden forstand, at det kan være en lettelse, at der nu er en afgørelse medhensyn til, hvor de skal bo – i hvert fald i den nærmeste fremtid. I inter-viewene giver flere børn udtryk for, at de gerne ville bo i Ilasiaq, men atde ikke vidste, om de kunne få en plads.23Det er også godt for børnene ien anden forstand, nemlig ved at de får så megen ro, at de i højere gradkan opleve deres egne vanskelige livsforhold, ligesom deres adfærd blivermere synlig. En del børn får det faktisk på den måde dårligere i den før-ste periode, efter at de flytter ind i Ilasiaq. I realiteten er der dog tale omen positiv reaktion, da den viser, at børnene nu tør slippe noget af denkontrol, de tidligere har haft, og dermed kan komme i gang med at bear-bejde deres oplevelser.Børnene har tydelige signaler på, hvilke vanskeligheder de harhaft, fx de signaler, som børn sædvanligvis har, når de lever i familier,hvor de voksne har et alkohol- eller hashmisbrug. Den første tid stiller22. Også et fiktivt navn.23. Gælder primært for børn, der tidligere boede i Børne- og Ungehuset Mælkebøttens døgnafdelingog afspejler formentlig, at personalet ikke kunne love børnene en plads, da det er Velfærdsfor-valtningen, der afgør, om de kan få en plads.

Skemaet indeholder en række spørgsmål, der for hvert enkelt barn besva-res af de ansatte i Ilasiaq, det ældste barn har desuden selv besvaretspørgsmålene.Det besvarede skema giver et billede af barnets styrker og van-skeligheder, som kan pege i retning af, hvad man bør være opmærksompå. Det er ikke noget diagnostisk skema. Hvis barnet har markante van-skeligheder, eller hvis der skal stilles en diagnose, bør der fortages en al-mindelig børnepsykologisk/børnepsykiatrisk undersøgelse.SDQ-skemaet bruges internationalt i kvantitative undersøgelser,og det er også tidligere brugt i Grønland.25Den samlede score bruges tilat angive, om barnets styrker og vanskeligheder ligger inden for det, mankalder normalområdet, altså at der er en score, der viser, at barnet stort24. TheStrengths and Difficulties Questionnaire,omtalt i kapitel 2 om undersøgelsens metode.25. Blandt andet i Christensen m.fl., 2009.

set har det, som de fleste børn har det. Det vil sige, at barnet på de flesteområder har det godt nok, samtidig med at der kan være vanskelighederpå et enkelt område, idet det statistisk set må anses for normalt i et vistomfang at have vanskeligheder.Når man måler børns SDQ-score i forskellige lande, vil mansædvanligvis finde, at omkring 10 pct. af alle børn har en score, der liggeruden for normalområdet.26Det gælder også i Grønland. I Grønland erder dog markante forskelle på scoringen for henholdsvis piger og drenge.I alt 6 pct. af pigerne og 14 pct. af drengene ligger uden for normalom-rådet i en undersøgelse baseret på et repræsentativt udtræk af børn i alde-ren 3-14 år. Hvis scoringen gøres op for begge køn samlet, bliver dentilsvarende andel 10 pct.27Når vi gør tallene op for de otte børn, der er flyttet ind i Ilasiaq,og som indgår i evalueringen, må vi – hvis børnene har det som alle andrebørn i Grønland – som udgangspunkt forvente, at 10 pct. af børnene haren score, der ligger uden for normalområdet. 10 pct. af otte børn svarer til0,8 børn, altså knap ét barn.28Da alle børn på nær ét af børnene i Ilasiaq erpiger, bør vi faktisk forvente, at der kun er omkring 6 pct. af børnene meden scoring uden for normalområdet, altså omkring et halvt barn.Tre af de børn, der er flyttet ind i Ilasiaq, har en scoring, der lig-ger uden for normalområdet. Det vil sige, at betydeligt flere af de børn,der flytter ind, er belastede end et repræsentativt udsnit af børn i Grøn-land. Vi kunne forvente, der ville være et halvt barn med en score udenfor normalområdet, men der var tre børn, dvs. seks gange så mange somforventet.

I den samlede opgørelse anvendes scoringen for de fire områder, hvorder ses efter vanskeligheder. Hvis en scoring ligger uden for normalom-rådet, vil der sædvanligvis være tale om, at barnet har vanskeligheder påmindst to af de fire områder, mens et barn, der kun har vanskelighederpå ét af de fire områder, sædvanligvis vil have en scoring, der ligger indenfor normalområdet.Alle de børn, der er flyttet ind i Ilasiaq, har vanskeligheder påmindst ét af de fire områder. Børn med vanskeligheder inden for ét om-råde har en samlet scoring, der ligger inden for normalområdet, mensbørn med vanskeligheder inden for to eller flere områder, har en samletscoring, der ligger uden for normalområdet.Samlet finder vi, at tre børn har emotionelle problemer, fembørn har adfærdsproblemer, ét barn har problemer med hyperaktivitet,og fire børn har problemer i relationer til jævnaldrende børn.Hvis tallene skal sammenlignes med, hvad der gælder i et repræ-sentativt udsnit af 3-14-årige børn i Grønland, kan de omsættes til pro-center.29I alt er der 38 pct. af de børn, der flytter ind i Ilasiaq, der haremotionelle problemer, mens 63 pct. har adfærdsproblemer, 13 pct. harproblemer med hyperaktivitet, og 50 pct. har problemer med relationertil andre børn.

Blandt et repræsentativt udsnit af piger i Grønland30finder man,at 15 pct. af pigerne har emotionelle problemer, 17 pct. har adfærdspro-blemer, 2 pct. har problemer med hyperaktivitet, og 60 pct. har proble-mer med relationer til andre børn.Disse tal tyder på, at børn, der flytter ind i Ilasiaq, i højere gradend andre børn har adfærdsproblemer, emotionelle problemer og pro-blemer med hyperaktivitet. De har også problemer i relation til jævnald-rende, men det ser ikke ud til at være mere, end hvad der findes blandtandre børn.

Kun to børn har en samlet scoring, som peger på, at de har en venlig oghjælpsom måde at være på over for andre, mens seks børn ikke har enscoring, der tyder på en venlig og hjælpsom adfærd. På dette punkt er derikke umiddelbart nogen andre undersøgelser, som kan bruges til at fore-tage en sammenligning.Generelt er det dog sådan, at jo vanskeligere børnene har det, jomindre vil de være tilbøjelige til at fremstå som venlige og hjælpsomme.Scoringen på dette område afspejler således scoringen på de øvrige om-råder og understreger dermed, at der er tale om nogle børn, som har detsvært.

Børnene har kun boet kort tid i Ilasiaq, alligevel er der nogle børn, der erfulgt op henholdsvis 3 og 6 måneder efter indflytningen, eventuelt i for-bindelse med, at de er flyttet fra Ilasiaq. Hvis man – med en vis forsigtig-hed – ser, hvad der er sket for de børn, der har boet i Ilasiaq i 3 månedereller mere, finder man, at der er sket en ændring i positiv retning, i ogmed at der bliver registreret færre adfærdsproblemer, ligesom flere børner begyndt at have bedre relationer til jævnaldrende.Ændringerne kan tolkes som udtryk for, at børnene har fået lidtmere overskud til at tage imod de voksnes anvisninger om, hvordan det

I de udfyldte spørgeskemaer er der en række eksempler på, hvad der isærlig grad er vanskeligt for det enkelte barn. Der er mange eksempler,der er i overensstemmelse med scoringerne, når besvarelsen af SDQ-skemaet gøres op. De fleste eksempler har et indhold, der med rimelig-hed kan tolkes som udtryk for emotionelle problemer.Hvis man tolker eksemplerne som udtryk for emotionelle pro-blemer, er det et centralt problem, at Ilasiaqs beboere i høj grad er børn,som ikke giver udtryk for deres følelser – heller ikke i situationer, hvorman ville betragte det som en helt naturlig reaktion hos børn, fx at græde,når man slår sig. Følgende citat fra et af skemaerne, der beskriver et af deyngste børn, er et eksempel.Ane er en meget nem pige, der ”følger med strømmen”, og deter meget sjældent, at hun siger fra over for voksne og børn. Hunviser sjældent sine følelser, selv ikke når hun slår sig. Man kannemt overse hende, fordi hun er så stille. Hun er en indadreage-rende pige.Når man læser eksemplet som et udtryk for emotionelle problemer, kanAnes reaktion tolkes som et forsøg på at beskytte sig selv mod ubehage-lige oplevelser. Hvis et barn, der har et svært liv, sørger for at ”lukke siginde” og i den situation ikke siger noget, ikke gør noget, ikke græder, såkan barnet til en vis grad være usynligt. Når et barn er usynligt, betyderdet, at barnet måske ikke får så mange negative reaktioner fra voksne,som det ellers kunne risikere at få, og barnet vil dermed i et vist omfangvære beskyttet mod negative reaktioner. Specielt når det handler om småbørn med et vanskeligt liv, vil man typisk se denne reaktion som barnetsegen metode til at beskytte sig.Med sin reaktion har barnet udviklet et forsvar mod det ubehagog den angst, det giver at være et lille barn, der ikke har nogen voksen be-

skytter. For de yngste børn kan det i den forbindelse være relevant at taleom, at barnet har udviklet sin specielle psykologiske forsvarsmekanisme.Voksne, der ikke er opmærksomme på sådanne forhold, kan re-agere med at ”lade barnet forblive usynligt”, det vil sige ikke at reagere pådet og/eller betragte barnet som et stille barn. I Ilasiaq er personalet ble-vet uddannet til at være opmærksomme på sådanne reaktioner og søgerat finde den bedste måde at reagere på over for barnet.Andre eksempler fra skemaerne viser børn, der trækker sig sådramatisk tilbage, at de ikke formulerer sig overhovedet, hvis der er noget,de er kede af eller bange for. Her et eksempel fra et af de yngste børn:Jane er hverken glad eller trist. Hun viser ikke følelser, fx nårmor går fra hende. Hun græder heller ikke, når hun slår sig. Janehar svært ved at formulere sig sprogligt, hun siger sjældent no-get. Hvis hun absolut skal snakke, mimer hun.Dette eksempel kan også tolkes som et tegn på emotionelle problemer.Set på den måde er Janes reaktion voldsommere end Judys. Jane nøjesikke med at gøre sig usynlig, hun forsvinder endnu mere. Måske brugerJane den forsvarsmekanisme, der betegnes dissociation, hvor barnet ad-skiller sin identitet fra det, der foregår. Barnet forsvinder og oplever ikkede følelser, der er knyttet til situationen.Børn, der lukker af og forsvinder, er en almindelig erfaring iIlasiaq. Der er som regel tale om børn, der enten i hele deres barndomeller i en del af deres barndom ikke har haft nogen voksne, der har væreti stand til at beskytte dem. Børn, der lever på den måde, vil ofte forsøgeselv at tage ansvar for at være beskyttet, specielt de yngste børn.Det er ikke bestemte hændelser eller bestemte forhold, der førertil, at børnene selv forsøger at tage ansvar for at beskytte sig. Som bør-nene i de to eksempler kan nogle børn forsøge at gøre sig usynlige (somJudy), mens andre kan forsøge at træde helt ud af verden (Jane). For nog-le børn virker forsvarsmekanismerne relativt godt, så længe børnene ersmå. Når børnene bliver ældre (10-12 år eller ældre), er forsvarsmeka-nismerne ikke længere lige så effektive. Børnene er ikke længere beskyt-tede ved at være usynlige eller uden for verden, ligesom de ikke trives itilstanden. Mange børn kan derfor få mere dramatiske reaktioner medraseri og vrede, når de bliver ældre. De kan dermed komme til at virkeskræmmende på andre (og for så vidt også på sig selv). Det er derforutroligt vigtigt for børnenes udvikling, at det lykkes voksne at få kontakt

Børn i familier, hvor en eller begge voksne har et alvorligt misbrug afalkohol eller hash, vil ofte have reaktioner som at gøre sig usynlig eller attrække sig fra verden. Det samme gælder for børn i familier, hvor mor erudsat for fysisk mishandling fra sin samlever, her gælder det også, at bar-net ofte gør sig usynligt eller trækker sig fra verden.Det særlige for børn fra disse familier er, at barnets eget forsvar påforskellig vis er kombineret med aktiviteter, der skal sikre barnet, at det harkontrol over verden. Der er specielt tale om, at barnet ikke længere vil væ-re med, når der bliver stillet krav til barnet, hvor det ikke føler, at det kanvide, hvad det vil føre til, hvis det lever op til kravene. Det væsentlige erher at være opmærksom på, at barnet har brug for at kunne kontrollere,hvad der sker, for at kunne føle sig sikker. Nogle børn kan formulere me-get højlydt, at de ikke vil være med længere, og reaktionen vil derfor oftekunne opfattes som et udtryk for konflikt og stædighed. Det fremgår fx affølgende eksempel, der også handler om et af de yngre børn.Når der sker noget ustruktureret og uplanlagt, lukker Ane af ogbliver ked at det. Vi har observeret, at når vi forventer noget afhende, fx at skynde sig, lukker hun af og vil ikke længere samar-bejde med os.I scoringen af svarene på SDQ-spørgeskemaet kan denne reaktion derforlet blive tolket som et adfærdsproblem. Strengt taget er det da også etadfærdsproblem, men ved kun at se barnets reaktion i denne sammen-hæng risikerer man at overse den angst over tab af kontrol, som kan gæl-de for barnet. Se det følgende citat:Lise er en meget lukket og tilbageholdende pige. Hun er generelten glad pige. Lise har dog tendens til at lukke af, når der krævesnoget fra hende, eller når nogen fx forventer, at Lise skal sige takfor mad.

Man kan tolke dette sådan, at Lise er en pige, der beskytter sig selv ved atforsvinde eller være ”uartig” og ikke vil hjælpe til (fx med at tage ud afbordet) eller med at sige tak for mad. Man kan også tolke reaktionen somet udtryk for, at Lise føler, hun er nødt til at beskytte sig selv, og at detfor hende er vigtigt at have kontrol med, hvad der sker. Hvis der stillesnogle krav, som peger ud over det univers, hun har indstillet sig på atskulle/kunne kontrollere, bliver hun angst, og hun melder sig derfor ud.For flere børn handler det om at have det fulde overblik over,hvad der foregår. Hvis de ikke har fuldstændig kontrol over en situation,forstået sådan, at de ved, hvad der kommer til at ske, og dermed kan sikre,at der ikke sker noget, der gør dem angste, bliver de vrede og aggressive.Lone leger godt med andre børn, så længe hun får lov til at be-stemme. Ofte oplever vi, at hun ikke længere vil lege, eller at hunlukker af, hvis de andre står fast ved deres beslutning om fx atlege noget andet.Jonna er meget styrende, når hun er sammen med andre børn.Annie er meget styrende og vil bestemme legene, og hvad de an-dre børn skal gøre. Hvis de ikke vil lytte til hende, bliver hun surog græder.Vi oplever dagligt, at Laila er meget kontrollerende, dette gælderbåde for børn og voksne.Signe vil meget gerne bestemme i hverdagen. Det kan være små,almene forventninger/gøremål som at sætte en tallerken på bor-det, der kan udvikle sig til konflikt.Den måde, de ansatte vælger at fortolke børnenes reaktioner på, er afgø-rende for, hvordan de handler på reaktionen. Via samtaler med de ansatteer det mit indtryk, at de er meget opmærksomme på, at vrede og arrigskabikke bare er vrede, men i lige så høj grad et udtryk for vanskeligheder medat få livet til at fungere og en form for afmagt, når det ikke lykkes.Andre børn har andre beskyttelsesmekanismer, som er med til atholde dem uden for forhold og konflikter, som kan give angst. Et barnkan holde sig meget for sig selv, formentlig for på den måde at undgåangstfremkaldende konflikter.

Lea foretrækker til tider at være alene. Hun bliver usikker i enstørre social sammenhæng.Tilsvarende er der et par børn, hvor det bemærkes, at de har svært ved athuske, og at de derfor skal have særlig hjælp til at huske. Det kan selvføl-gelig være børn, som har svært ved at holde fast i tingene og svært ved atkoncentrere sig (af forskellige grunde). Men når det handler om børn,som man vurderer bør anbringes uden for hjemmet, kan der også væretale om et forsvar, som beskytter børnene.Aviaja har svært ved at huske, hvilket gør det svært for hende atlære. Aviaja kan dog læse.Det er vores fornemmelse, at Astrid er meget glemsom, og atdette gør det problematisk for hende at følge med i skolen.

Alle børn, der bor i Ilasiaq, går i daginstitution eller skole. De yngste bli-ver fulgt i daginstitution om morgenen og bliver hentet igen sidst på ef-termiddagen. Der er ikke nogen nævneværdige problemer i forbindelsemed børnenes brug af daginstitution.I de fleste tilfælde bruger børnene den samme daginstitution,som de brugte, før de flyttede til Ilasiaq. Personalet fra Ilasiaq holderkontakt med daginstitutionerne med henblik på at være opmærksom påeventuelle problemer, herunder om barnet bliver drillet, mobbet ellerholdt uden for de andre børns fællesskab, ligesom man følger barnetsegen opførsel. Alle børn ser ud til at klare sig godt i daginstitutionen ogikke have flere vanskeligheder end, hvad der må betragtes som alminde-ligt, som fx mindre konflikter med andre børn. En enkelt daginstitutionhar bemærket, at barnet har det bedre, end det havde, før det flyttede tilIlasiaq.Skolebørnene vil almindeligvis selv tage i skole om morgenen ogselv komme hjem til Ilasiaq efter skolegangen. Også her er personalet fraIlasiaq opmærksomme på skolegangen, dels om barnet møder op i sko-len, dels om barnet kan følge med, dels om barnet er med i fællesskabet,og dels om barnet bliver drillet eller mobbet.

For de største børns vedkommende har der været problemer medfremmødet i skolen. De har ikke lyst til at gå i skole, og det er svært atfastholde dem i en stabil skolegang. I perioder fungerer skolegangen, mensder til andre tider er vanskeligheder, hvor det er nødvendigt at støtte bar-net til at komme i skole. De yngste børn kommer alle i skolen, som de skal.Enkelte børn har lidt svært ved at følge med i skolen og får sær-lig hjælp på skolen. De fleste børn klarer sig dog helt almindeligt godt iskolen.Der er ikke oplysninger om, at nogle børn er uden for de andrebørns fællesskab i skolen. Enkelte børn kan blive drillet, men angiveligtsker det ikke på en måde, så det anses for at være et særligt problem. Fordet meste bliver børnene ikke drillet. Ét enkelt barn er blevet mobbetmed, at hun bor på et børnehjem. Her blev ”mobberen” inviteret på be-søg i Ilasiaq, så hun kunne se, hvor barnet boede, og efter det besøg varder ikke mere mobning.Samlet set er der således ikke særlige problemer i forbindelsemed daginstitution eller skole, dog med det forbehold, at fremmødet iskolen i perioder kan være problematisk at overholde for de ældste børn.

De sidste spørgsmål i spørgeskemaerne handler om, hvordan børnenehar det med deres jævnaldrende, og om de har nære venner, enten ven-ner i Ilasiaq eller venner uden for Ilasiaq.Kun et enkelt barn angives ikke at have nogen venner. Alle øvri-ge børn har mindst én nær ven, som de er knyttet til og er meget sam-men med.I hverdagen i Ilasiaq kan der af og til være vanskeligheder, netopfordi der bor så mange børn, der har brug for at beskytte sig selv modden angst, det kan give ikke at kunne kontrollere situation. Det fremgårfx af følgende citat:Ellen har ikke lært at udtrykke ønsker og behov, og det var i be-gyndelsen svært for hende at omgås de andre børn. Hun har detsådan, at hun hurtigt kan skubbe de andre væk eller tage legetø-jet fra andre børn uden at sige noget. Det betyder, at hun ikke erså populær.

RAMMER FOR ARBEJDET IILASIAQI dette kapitel beskrives rammerne for arbejdet i Ilasiaq, herunder de mål,holdninger og værdier, der er for arbejdet. Data er indhentet via kvalita-tive interview med Ilasiaqs afdelingsleder og personale, Mælkebøttecen-terets psykolog, sagsbehandlere fra Kommuneqarfik Sermersooq samtforældre til børn, der bor eller har boet i Ilasiaq, og børn, der bor ellerhar boet i Ilasiaq.Der er således tale om en beskrivelse via interviewpersonernesudtalelser. Samtlige interviewede er – under hensyntagen til deres forskel-lige opgaver og relationer til Ilasiaq – blevet interviewet om de sammeemner. Ved at krydse informationerne fra de forskellige interview giverkapitlet en beskrivelse af ”det, man gør” og dermed af, hvad der kanmedføre de resultater, der er beskrevet tidligere.

Ilasiaqs leder er uddannet socialrådgiver fra Ilimmarfik (Grøn-lands Universitet), og det samme gælder for stedfortræderen (der også eruddannet socialrådgiver fra Ilimmarfik).De øvrige ansatte har forskellige uddannelsesmæssig baggrund.Nogle har en faglig uddannelse (primært inden for handels- og kontor-området), andre har en afsluttet gymnasieuddannelse som baggrund forarbejdet.Adskillige af de ansatte har tidligere haft arbejde på et børne-hjem/en døgninstitution eller har på anden måde arbejdet med børn.Flere har tidligere været ansat på Børne- og Ungehuset Mælkebøtten.Samlet set har medarbejderne således en god baggrund for deresarbejde i Ilasiaq,31især karakteriseret ved praktisk erfaring med udsattebørn og unge og vilje til at lave et godt arbejde.Samtidig er det klart, at arbejdet med børn i Ilasiaq stiller kravom en særlig viden, som flertallet af medarbejderne ikke har med sig, førde kommer. Medarbejderne har brug for mere specialviden, når de skalarbejde med børn, der har et så vanskeligt liv, at kommunen har fundetdet nødvendigt, at de skal bo et andet sted end hos deres forældre. Bør-nene har været udsat for omsorgssvigt og kan derfor være vanskeligere atstøtte, end børn almindeligvis er.Medarbejderne får hjælp til at klare de udvidede krav via korterefælles uddannelsesaktiviteter, der specifikt fokuserer på forholdene hosde små børn, der aktuelt bor i Ilasiaq. Desuden er der regelmæssig grup-pe supervision og mulighed for individuel supervision, hvis det er nød-vendigt. Det skal desuden fremhæves, at medarbejderne fremstår sommeget engagerede i deres arbejde, ligesom de virker meget engagerede iat lære noget, så de kan støtte de børn, der bor i Ilasiaq. Samtidig virkerdet som om, at medarbejderne er opmærksomme på den betydning, de-res indsats har for børnenes liv og udvikling.

gjort for visitationen, herunder eventuelle kriterier for, at visse børn ikkekan flytte ind.32Visitationsudvalget for Ilasiaq består af Mælkebøttecenterets di-rektør, Mælkebøttecenterets souschef, den daglige leder i Børne- og Unge-huset Mælkebøtten samt afdelingslederen i Ilasiaq. Inden barnet flytter ind,afholdes der et handleplanmøde med repræsentanter fra Børne- og Fami-lieafdelingen i Velfærdsforvaltningen i Kommuneqarfik Sermersooq. Herdrøftes opgaver, forventninger og eventuelle konkrete tiltag eller hensyn,der vedrører barnet, herunder retningslinjer for barnets samvær med for-ældrene (samværsaftaler), støtte i skolen eller andre foranstaltninger.Det er kommunen, der beslutter, at et barn kan anbringes i Ilasi-aq, ligesom sagsbehandleren har ansvar for udarbejdelse og justering afhandleplan, for at indgå aftaler om anbringelsen og for barnets kontaktmed sine forældre. Ilasiaq kan ikke beslutte, at et bestemt barn skal flytteind, men Ilasiaq kan sige nej til indflytning, hvis der visiteres et barn, deikke mener, de er i stand til at modtage.Ilasiaq modtager børn, der har været udsat for omsorgssvigt,overgreb og andre traumatiske hændelser, som har medført følelsesmæs-sige, udviklingsmæssige og sociale vanskeligheder. Da Ilasiaq arbejdermed relationer, skal barnet være i stand til at udvikle tilknytnings- ogkontaktmønstre. Visitationen beror på en samlet vurdering af det enkeltebarn samt en analyse af, hvor skadet barnet er. Der er derfor altid i et vistomfang tale om en glidende overgang til, hvornår et barn kan flytte ind.Det væsentlige er, at man har den opfattelse, at det socialpæda-gogiske miljø i Ilasiaq er i stand til at imødekomme barnets behov, så detkan blive et udviklende ophold for barnet.Visse børn og unge falder uden for målgruppen. Det er:•••••

Når børnene flytter ind, får de en fast kontaktperson i Ilasiaq. Desudenfår de at vide, hvordan Ilasiaq er, hvilke regler der er, og hvad de kanforvente vil komme til at ske. Blandt andet søger man at fortælle børnene,at det ikke er deres skyld, at de skal bo i Ilasiaq. Så vidt muligt sker dette isamarbejde med forældrene, som i denne sammenhæng også får at vide,at deres samarbejde med Ilasiaq under opholdet vil kunne have en posi-tiv indflydelse på barnets udvikling og trivsel under opholdet.Ved indflytningen bliver der for hvert barn opstillet konkretemål for trivsel, indlæring og social kompetence (jævnfør de to eksempleri kapitel 3 om børnenes trivsel). Efter 2-3 uger udfyldes SDQ-skemaet,33så man igen får et billede af, hvordan barnet trives. Skemaet bruges hvertredje måned, så man sikrer, at man kontinuerligt får en screening af bar-nets trivsel og udvikling.Helt konkret bliver Ilasiaqs grundbegreber formuleret som tryg-hed, fællesskab, ansvar, tillid og anerkendelse. Hvert begreb har en defi-nition, som umiddelbart vil kunne omsættes til handling:••

Trygheder at give kærlighed, tryghed, faste og forudsigelige rammer.Fællesskaber, at børnene skal opleve, at de betyder noget for nogen,og at de er nødvendige.Ansvarer, at børnene skal lære at tage ansvar for sig selv og for deresegne handlinger, at de skal yde en indsats for at deltage i fællesskabet.Tillidbetyder, at børnene skal få en grundlæggende tillid til, at de kanstole på de voksne, og at de oplever, at der er hjælp at hente.Anerkendelsebetyder, at børnene skal gives mulighed for at påvirkederes egen hverdag, ved at de giver udtryk for deres egne behov ogønsker, samt ved at de oplever en værdi i at være til og i at være sigselv.

Grundbegreberne og formuleringen af dem er karakteristisk for Mælke-bøttecenterets måde at arbejde på. Grundbegreberne er både et signaludadtil og en forventning til medarbejdernes indsats. Medarbejdere, derikke er indstillede på at arbejde ud fra sådanne grundbegreber, vil entenhelt enkelt ikke blive ansat eller vil formentlig stoppe ved udløbet af denførste prøveperiode under ansættelsen.Ilasiaq (og hele Mælkebøttecenteret) har den forventning til per-sonalet, at man kommer hver dag, hvor man har vagt, at man kommer til33. Forklaret tidligere. Se også www.sdqinfo.com.

Der blev gennemført to fokusgruppeinterview med Ilasiaqs ansatte. Beg-ge interview blev udført efter samme retningslinjer, ligesom begge inter-view blev gennemført uden lederens tilstedeværelse.I hver af de to grupper blev der foretaget en gennemgang afIlasiaqs daglige rutiner. Det var to ensartede beskrivelser.På et spørgsmål om, hvordan børnene trives, fortælles der man-ge af de samme eksempler, som var nævnt i spørgeskemaet, samt fleretilsvarende eksempler, ledsaget af en forklaring om, at børnene har detsvært. På spørgsmål om, hvad medarbejderne eventuelt forsøgte at gørefor at hjælpe børnene, var der altid et svar fx:Vi prøver at gøre hverdagen forudsigelig. Til morgenmadengennemgår vi dagens program: Hvem skal noget, hvem har vagt,og om der er andre, der kommer.Svaret refererer til de børn, der har svært ved at tackle livet, når der skernoget uforudset, og/eller når de føler, de mister kontrollen. Andre svar lød:Vi prøver at lære de børn, der har svært ved at udtrykke deresfølelser, at det er i orden at græde. Vi ved, at der er et barn, derkan græde i smug, eller som kan blive helt fastfrosset – det vil si-ge, at hun ikke rører sig.Jeg har et eksempel fra et barn, der var i bad. Hun har nogetshampoo i en beholder, som hun er meget glad for. Så var be-holderen tom, og jeg tog en anden. Så fastfrøs hun fuldstændig.Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, men så var der en, der sag-de, at jeg skulle komme noget andet shampoo i beholderen, såjeg stadig kunne bruge den, og det hjalp. Andre børn ville måske

have skreget eller skældt ud eller forlangt en ny beholder medden samme shampoo, men det gjorde hun ikke, hun stod sim-pelthen, som om hun var en statue.Det er karakteristisk, at alle de eksempler, der nævnes, er oplevet af eneller eventuelt flere medarbejdere, og at de altid er i stand til at fortælle,hvad de så har gjort for at få en løsning på problemet.Nogle gange, så lykkes det ikke. Så er jeg klar over, at jeg kunnehave gjort det bedre. Så må jeg søge hjælp til, hvad jeg skal gøre,og så kan vi tage det op igen.Medarbejderne fremhæver, at den fælles supervision af Mælkebøttecente-rets psykolog er en god ting.Hvis man har haft et problem med et barn et stykke tid, så er detgodt at kunne tage det op.Supervisionen er det sted, hvor vi mødes, så vi kan se, hvor vihver især står i forhold til problemet.I supervisionen bliver vi klar over, at der er noget at yde, nogetat forholde sig til. Så tænker man bedre.Medarbejderne mener ikke alle, de har fået egentlig undervisning.34Derer dog tale om, at enkelte medarbejdere er så nyansatte, at de ikke harnået at deltage i undervisningen.35Flere kunne godt ønske sig bedre red-skaber, fx et kursus i ”hvad er det, jeg skal gøre”? De mener, der er såmeget, de har brug for at vide, så det kan være svært hele tiden at væreopmærksom på det, når de har brug for noget nyt. Samtidig fremhæveralle supervisionen som positiv. Flere nævner, at det er planen, at der nuskal være mere undervisning i konflikter og konfliktløsning, som manskal kunne tackle, og i ”magtanvendelse”, da det er noget, man kan blivenødt til at bruge, men som de færreste har erfaringer med. Det nævnesogså, at i og med at Ilasiaq nu har alle pladser besat, er der blevet mere atlave, ligesom der er flere konflikter med børnene.

Det har været lidt af et chok for alle, at her nu er fuldt hus. Dettog næsten en måned at vænne sig til det. Det har også været dej-ligt, at her nu er meget at lave, men vi kan mærke, at nu er voresarbejde begyndt for alvor.Medarbejderne fortæller, at de faste medarbejdere hver især er kontakt-personer for ét barn, når de har været i Ilasiaq et stykke tid. Det betyder,at de sørger for de overordnede ting for barnet, fx hvis der skal tageskontakt til familien i forbindelse med samvær, eller hvis barnet skal havenyt tøj. De nævner dog, at det enkelte barn godt kan knytte sig tættere tilen anden person end sin kontaktperson.Ingen medarbejdere har været med til at beslutte, om et bestemtbarn skulle flytte ind. Den afgørelse ligger i kommunen og i visitations-udvalget. Det er også kun lederen og eventuelt stedfortræderen, der harkontakt til sagsbehandlerne i Velfærdsforvaltningen i KommuneqarfikSermersooq.Til sidst bliver medarbejderne spurgt om, hvad de ser som hen-holdsvis det mest positive og det mest negative ved Ilasiaq:Det meste positive er nok, at vi næsten er en familie. At vi skalvære professionelle og give børnene opmærksomhed og omsorg.Jeg ser ikke det at være på Ilasiaq som et ”træls” arbejde. Jeg serdet som mit andet hjem, et sted, som jeg er med til at have an-svar for.Det mest negative? Det er et svært spørgsmål. Når vi har brugfor hjælp, så får vi det.Det mest negative er børnenes problemer.Det samlede billede af Ilasiaqs medarbejdere er, at der – samtidig med atdet er meget forskelligt, hvor meget viden og hvor meget erfaring de en-kelte medarbejdere har – er tale om en meget engageret og meget positivmedarbejdergruppe. Medarbejderne føler også, at deres arbejde nytter ogpå den måde, at det er meningsfuldt at gå på arbejde.Da medarbejderne investerer så meget energi i deres arbejde, harde også brug for at føle sig værdsatte. Deres udtalelse om evalueringensbetydning kan tolkes som et signal om, hvor vigtigt det er, at medarbej-derne bliver værdsat og anerkendt.

Interviewet med psykologen finder sted i psykologens lokaler uden forIlasiaq. Psykologen fortæller, at hun for de børn, der bor i Børne- ogUngehuset Mælkebøtten, gennemfører arbejdet i forbindelse med denudredning af barnets forhold, som laves af Velfærdsforvaltningen. Detkan være i form af testning eller undersøgelse eller andre relevante opga-ver, men hun tager ikke børnene i terapeutiske forløb, mens hun er igang med deres udredning. For børn, der bor i Ilasiaq, har hun et tilbudom terapeutiske forløb.Psykologen pointerer, at børnene bor i Ilasiaq, og at det er etsted, der gør meget ud af at holde fast i rammerne. Samtidig pointererhun, at Nuuk ikke er større, end at man altid møder sine klienter ude ibyen. Det er derfor væsentligt for psykologens arbejde, at hun ikke træ-der ind i rollen som omsorgsperson, men at hun forbliver behandlendepsykolog. Det betyder blandt andet, at børnene kommer/bliver bragt tilhende, når de skal i terapi hos hende.Psykologen kan have kontakt med alle de børn, der bor i Ilasiaq.Hun kan tilbyde samtaleterapi, legeterapi og forløb, der bearbejder detraumer, børnene har. Psykologen kan så meget grønlandsk, at hun kantale med børnene på grønlandsk, men hun pointerer, at en stor del afkontakten for en del af børnenes vedkommende foregår uden ord: Bør-nene leger i terapien og får på den måde begyndt en bearbejdning aftraumerne uden ord.Helt generelt fortæller psykologen, at hun i sit terapeutiske ar-bejde altid er opmærksom på, om det barn, hun møder, er i stand til atgive udtryk for helt elementære følelser som fx sorg, vrede og glæde.Psykologen vurderer, at der for de børn, hun har haft kontakt med, erbegyndt at ske en positiv udvikling. Alene det, at barnet bliver bedre til atbruge Ilasiaqs personale, er et skridt i den rigtige retning.Psykologen kan også tale med børnenes forældre, men hun kanikke tilbyde forældrene at komme i terapi. Hvis forældrene skal i terapi,sker det via den kommunale sagsbehandler. Ilasiaq kan dog have sager,hvor det er nødvendigt at tale med forældrene (fx i forbindelse med

samvær mellem børn og forældre), og her kan psykologen tale med for-ældrene. Indtil nu har det dog kun været sjældent, at det er sket.36Ud over den terapeutiske kontakt med børnene arbejder psyko-logen også med supervision af personalet i Ilasiaq. Det sker for persona-let samlet én gang om måneden og for enkelte medarbejder, når det ernødvendigt. I forbindelse med supervisionen er det også en opgave atlære medarbejderne, hvordan de bedre kan forstå børnene, lære dembørnepsykologi og lære dem gode måder at handle på, når de møderproblemer i relation til børnene. Der er ikke noget specifikt program fordisse ting, men psykologen tager de ting op, som der aktuelt er brug for,at personalet ved mere om.Psykologen har tæt kontakt med Ilasiaqs leder og kan løbendeindgå med sin specifikke faglige viden, når det er relevant.Vi prøver at varetage barnets tarv, når tingene sker hu-hej. Menjeg kan kun formidle min psykologfaglige viden, jeg kan ikke be-stemme noget.Det er et generelt princip i psykologens arbejde i Ilasiaq (og i Mælkebøt-tecenteret), at psykologen kan (og skal) formidle sin viden, samtidig medat hun ikke har nogen beslutningskompetence med hensyn til den dagligefaglige indsats.

I august 2012 er der interviewet tre sagsbehandlere i KommuneqarfikSermersooq, der alle har erfaringer med at have kontakt med Ilasiaq, iforbindelse med at et barn skal bo i Ilasiaq. Sagsbehandlerne blev kon-takt af Ilasiaq og spurgt, om de ville deltage i et interview om, hvordandet var at samarbejde med Ilasiaq.De tre sagsbehandlere er interviewet individuelt, men da der erstor overensstemmelse mellem deres udtalelser, gengives udtalelsernesamlet.Indledningsvis gør sagsbehandlerne opmærksom på, at de, nårde har kontakt med et barn, som skal anbringes uden for hjemmet, altidførst undersøger, om der er plads i plejefamilieafsnittet. Hvis ikke der er36. Psykologen blev ansat 1. april 2012.

plads der, kan de gå videre til Børne- og Ungehuset Mælkebøtten, hvisder skal ske en udredning, og til Ilasiaq, hvis der er tale om en anbringel-se. Det kan ske, at der er tale om et barn, som er så behandlingskrævende,at Mælkebøttecenteret ikke ønsker at tage imod barnet.Alle sagsbehandlere har haft personlig kontakt med Ilasiaqs leder,ligesom de har haft kontakt med enkelte medarbejdere. De er entydigtpositive, når de blive bedt om at vurdere Ilasiaq som samarbejdspartner.Jeg er tryg ved at have et barn til at være i Ilasiaq. De har et me-get opmærksomt personale, og de har også en uddannet social-rådgiver ansat.Sagsbehandlerne mener, de har et godt samarbejde med Ilasiaq.Hvis der er noget, så ringer eller skriver de, og så mødes vi ogfinder ud af det. Det kan også lave en underretning, og så ind-kalder vi til møde for dem og forældrene og beder dem fortælle,hvad det drejer sig om.Sagsbehandlerne kan også selv tage initiativ til en kontakt, fx i forbindel-se med børn og forældres samvær. Sagsbehandlerne mener, Ilasiaq er etsted med dygtige medarbejdere og et sted, som altid stiller op, og som ertil at samarbejde med.Sagsbehandlerne har kontakt med børnenes forældre, mens bør-nene bor i Ilasiaq. De følger på den måde – via forældrene – med i, hvadder sker for børnene.Ud fra forældrenes fortællinger har der været kæmpeskridt frem-ad for børnene. Før var børnene helt lukkede. Nu åbner de sig.Sagsbehandlerne fortæller desuden, at det er dem, der fører tilsyn medbørnene i Ilasiaq. Indtil nu er det dog kun to af de tre sagsbehandlere,der har besøgt Ilasiaq. Men de har løbende kontakt med lederen, og dedeltager i møder med medarbejdere fra hele Mælkebøttecenteret og harkontakt med forældrene, ligesom de har haft personale fra Ilasiaq med tilnetværksmøder i forvaltningen.Samlet kan man sige, at så længe der er et personale, der er enga-geret og tager sig af børnene, så vil Ilasiaq være et godt sted.

Afslutningsvis bliver sagsbehandlerne hver især bedt om at fortælle, hvadde i særlig grad opfatter som henholdsvis positivt og negativt i kontaktenmed Ilasiaq.Der er mange positive udsagn. Sagsbehandlerne fortæller, at dehar følt sig velkomne, når de har anbragt et barn i Ilasiaq. De finder detogså godt for børnene, at der ikke bor så mange børn, og især, at husetligner et hjem. Det betyder, at børnene føler sig hjemme, mener de. Derer en god tone, børnene bliver mødt positivt, og der er dygtige medar-bejdere. Desuden er det altid let at samarbejde med Ilasiaq. De kommerselv med henvendelser, når det er nødvendigt, og de reagerer, hvis for-valtningen henvender sig.Der er ikke nogen negative udsagn om Ilasiaqs arbejde. De ud-sagn, der skal belyse noget eventuelt negativt, handler især om, at derer ”for lidt Ilasiaq”, forstået på den måde, at man ville ønske, der var fle-re opgaver, som Ilasiaq påtog sig. For eksempel er det et ønske, at Ilasiaqogså kunne tage sig af de helt små 0-2-årige børn. Kommunen har entidlig indsats for disse børn, men kunne godt bruge flere pladser. Desu-den bliver der udtrykt ønske om, at Ilasiaq også tager sig af de behand-lingskrævende børn, da der i høj grad mangler pladser til disse børn iGrønland. Endelig er der også et ønske om, at Ilasiaq i højere grad be-gynder at interessere sig for de ældre børn/unge, da der også manglersteder til disse børn i Grønland.

Der er gennemført interview med fire forældre. Tre forældre blev inter-viewet i august 2012, og en forælder blev interviewet i november 2012.Forældrene blev kontaktet af Ilasiaq og bedt om at deltage i et interview.De forældre, der boede i Nuuk, blev alle spurgt, men det var kun dissefire forældre, som kom til interview. Der var aftale med yderligere énforælder, som det ikke lykkedes at træffe.Forældrenes generelle holdning til at have et barn boede i Ilasiaqkan sammenfattes som følger: Når det nu ikke kan lade sig gøre, at bar-net forbliver boende hjemme, så er Ilasiaq et godt sted. De mener, atbørnene får tilbudt et godt og velfungerende liv. De mener desuden, atbørnene udvikler sig positivt under opholdet, og de føler sig godt be-handlet af personalet.

Jeg har altid følt mig velkommen, når jeg kom.Jeg mener, Ilasiaq er et godt sted for min datter. Jeg tror, det er etgodt sted for børnene. Der er trygt, og der bliver ikke drukket.Der er faste rammer, men der er et savn mellem barn og forældre.Flere nævner også, at de har talt med personalet om barnets hverdag, lige-som de har kunnet snakke mere generelt om børns udvikling og trivsel.Jeg har snakket meget med personalet om barnets hverdag. Dethar aldrig været akavet at skulle snakke med dem. De har altidfået mig til at føle, at jeg var der. De så os som en familie.Jeg har altid været enlig mor, men personalet fra Ilasiaq vidste såmeget, så vi kunne snakke om alting. Jeg følte mig ikke så alene.De første 3 måneder har jeg besøgt mit barn på Ilasiaq, og perso-nalet har været gode til at kontakte os om, hvordan barnet har det.To forældre nævner specifikt, at deres barn har fået det bedre under op-holdet i Ilasiaq:Hun er blevet gladere og mere åben. Før, hvis hun ville græde, såprøvede hun ikke at vise det.Der har dog også været uoverensstemmelser, mest i forbindelse medsamvær, enten fordi forældrene ikke er kommet til samværsaftalerne, el-ler fordi de har ønsket samvær oftere end aftalt. Alle gør dog opmærk-som på, at de godt ved, at det er sagsbehandlerne og Velfærdsforvaltnin-gen, de skal aftale eventuelle nye samværsaftaler med.Der var faste tider for samvær, og det kunne være anstrengende,hvis barnet eller jeg trængte til mere.Flere gør opmærksom på, at de savner deres barn, og at de går ud fra, atbarnet også må savne dem.Det må være ekstra hårdt for hende, når det er så hårdt for os.Men det er jo ikke dårlige ting, der sker for hende i Ilasiaq. Menhun må jo savne sin mor.

Samlet er det væsentligste indtryk fra interviewene, at forældrene føler siggodt behandlet, når de kommer til samvær på Ilasiaq, eller når de henterbarnet for at have samvær uden for Ilasiaq. Det ser således ud til, at Ilasiaqløfter opgaven på tilfredsstillende vis, og at arbejdsdelingen mellem Ilasiaqog Velfærdsforvaltningen fungerer. Dog må man her tage det forbehold, atde interviewede forældre formentlig er de forældre, der har det mest posi-tive forhold til Ilasiaq, blandt de forældre, der har børn boende i Ilasiaq.

Der var i forbindelse med evalueringen kontakt med fire børn, som borpå Ilasiaq. Det var de børn, som det var muligt at tale med, da de øvrigebørn var så små, at det ikke kunne lade sig gøre at gennemføre et inter-view. Et enkelt barn kunne så meget dansk, at vi gennemførte inter-viewet på dansk, uden at der var en grønlandsktalende medarbejder tilstede. De andre børn var grønlandsktalende, og interviewet blev derforgennemført med tolkning, hvor en ansat fra Ilasiaq fungerede som tolk.Det var vanskeligt at interviewe børnene: De sagde ikke så me-get, og det var selvfølgelig også lidt vanskeligt, at der skulle bruges tolk-ning. Men børnene kunne fortælle, at de alle havde besøgt Ilasiaq, indende flyttede ind, og to sagde, at de havde glædet sig til at flytte ind.Ja, jeg besøgte Ilasiaq før, jeg flyttede ind. Jeg syntes, her såspændende ud.Børnene mente, at Ilasiaq var et godt sted at bo:Jeg har fået det godt, mens jeg har boet her.Jeg synes, jeg har det fint her. Jeg synes, de forstår mig, og at deer flinke.Men der er dog også et enkelt barn, der har en anden opfattelse:Nogle gange forstår de mig ikke. Så ved de ikke, hvad jeg tænker.Så har jeg en veninde, der ved, hvad jeg tænker. Men når de ikkeforstår det, så er jeg alene.

Ilasiaq er etableret i et almindeligt hus. Huset er indrettet som et privathjem, så de fleste umiddelbart vil få en positiv oplevelse af huset. Der ergode farver og gedigne materialer. Selve huset og dets indretning signale-rer, at her er et hus, der tilbyder noget andet end ”bare” at være en insti-tution, hvor man kan bo, når man ikke kan bo hos sine forældre. De in-terviewede børn siger alle, at huset er et sted, hvor man gerne inviterersine venner til at komme. Man føler sig velkommen i huset.Et andet forhold, som gør, at man føler sig velkommen, er enmeget åben holdning blandt husets ansatte. Beboere og besøgende bliverset og hørt, når de er der. Specielt de interviewede forældre siger, at deføler sig velkomne, også selvom de ikke altid er enige med personalet ogmåske heller ikke er helt enige i, at det er godt, at deres barn ikke borhjemme.

Ilasiaq (og Mælkebøttecenteret) har en hierarkisk struktur med en bestyrel-se, en direktør og en souschef. Den daglige leder i Mælkebøtten og afde-lingslederen i Ilasiaq refererer til direktøren. Bag huset, hvor man føler sigvelkommen, ligger der således en meget velorganiseret organisation. Alt erorganiseret. Der er mål og visioner for huset og mål for børnenes udvik-ling under opholdet. Alle mål er formuleret så konkret, at det umiddelbarter til at begribe, hvad der skal gøres, for at målet kan realiseres.Pointen er, at mål og visioner er skrevet på en måde, så medar-bejderne har mulighed for at danne sig nogle billeder af tankerne bagmålene og på den måde få en idé om, hvad der forventes af dem.Mål og visioner samt mål for børnenes udvikling er sammenmed en lang række andre konkrete retningslinjer for arbejdet skrevet nedi ”Medarbejdermappen”, som alle medarbejdere forventes at læse.37Medarbejdermappen er konkret for så vidt, at der både står, hvad manskal gøre i så godt som alle forhold, og hvorfor man skal gøre det.Alle de nedskrevne og forklarede retningslinjer betyder, at man-ge diskussioner om, hvad der er bedst at gøre i konkrete situationer, fåren anden karakter, end de ellers ville have fået. Der er ikke nogen indivi-duelle holdninger eller erfaringer, som kommer ind i hverdagen uden atvære bearbejdet. Det er ikke nok at mene noget eller at have erfaret no-get – der skal også være tale om holdninger og handlinger, der kan fun-gere sammen med det, der er nedskrevet i medarbejdermappen.Når jeg som forsker har besøgt Ilasiaq (og tidligere Mælkebøt-ten), har jeg oplevet konsekvenserne af denne organisation. Jeg føler migogså velkommen og har lyst til at komme ind i huset. Men hvad der ermere væsentligt er, at jeg møder mennesker, som er venlige og ivrige ef-ter at debattere forholdene. I interviewene fortalte medarbejderne både37. Medarbejdermappen indeholder følgende temaer: 1. Funktions- og arbejdsgrundlag, 2. Projekt-beskrivelse, 3. Mælkebøttemodellen, 4. Struktur i hverdagen, 5. Hygiejne-tjekliste, 6. Indkøb, 7.Magtanvendelse, 8. Underretning, 9. Overenskomst, 10. Bestemmelser vedrørende frirejse vednære pårørendes alvorlige sygdom og død og Mælkebøttens regler om barselsorlov, 11. Pension,12. It-politik.

Tingene kan diskuteres og bliver diskuteret. Men de nedskrevne reglerbetyder, at det bliver mere bevidst for medarbejderne, hvad de gør, oghvorfor de gør det. Det skal ikke forstås sådan, at man diskuterer til dag-ligt, når der skal handles, men der er en kultur, hvor man kan tage tinge-ne op bagefter – ikke som bebrejdelser, men som temaer for refleksion,hvor man også kan tage fat på ikke-hensigtsmæssige handlinger og fådem ændret.Et af de steder, hvor der kan foregå debat og indlæring, er per-sonalemøderne, der holdes fast én formiddag hver uge for samtlige med-arbejdere. Én gang hver måned gennemføres der desuden supervision,hvor vanskelige sager tages op, og hvor den superviserende psykolog, nårdet er ønsket, kan undervise i nye ting.Der er med andre ord i høj grad tale om en kultur, hvor man ved,at alle laver fejl, og hvor det er i orden, forudsat – selvfølgelig – at maner indstillet på at lære nyt, så fejlene ikke gentages.

En væsentlig ting ved Ilasiaq er de meget engagerede medarbejdere.Medarbejderne mener, at deres arbejde har betydning for de børn, derflytter ind, og at det er væsentligt for børnene, at medarbejderne gør ar-bejdet så godt som muligt. Flere medarbejdere giver udtryk for, at Ilasiaqikke kun er deres arbejde, men også lidt er deres hjem. Flere fortæller, atde også tit kommer forbi og hilser på, når de har fridag. Medarbejdernesbaggrund for at arbejde i Ilasiaq er i høj grad erfaring fra tidligere arbejdepå børnehjem og børneinstitutioner, samt et ønske om at arbejde medbørn, der har et svært liv. Afdelingslederen og stedfortræderen har enfaglig uddannelse, og begge har en stor viden om udsatte børn (og ombørn i det hele taget), som de er i stand til at formidle videre til medar-

En del af baggrunden for medarbejdernes engagement er, at ledelsen eropmærksom på værdien af, at medarbejderne får mulighed for at lærenoget, så de hele tiden bliver dygtigere. Muligheden for at lære noget eren anerkendelse af medarbejderne og fortæller dem, at de er noget værd.Ilasiaq har valgt at tage vare på undervisningen via fast brug afsupervision og via hele tilrettelæggelsen af arbejdet, der lægger op til, atdet betyder noget at lære mere. Endvidere er der kortere enkeltståendetilbud i form af undervisning i bestemte emner eller temaer.38

Det er den kommunale Velfærdsforvaltning, der indstiller, hvilke børnder kan henvises til at flytte ind i Ilasiaq, samtidig med at Ilasiaq har sinegen visitation, der sørger for, at de børn, der flytter ind, lever op til be-stemte kriterier for, hvilke børn Ilasiaq kan hjælpe.Visitationen er en central ting at se på. Velfungerende institutio-ner vil normalt have en velfungerende visitation, der sørger for, at de38. Jeg blev fx overtalt til selv at undervise ud fra min specialviden første gang, jeg besøgte Ilasiaq.Det var for så vidt ikke en del af evalueringen, men det gav mig mulighed for at få et indtryk afmedarbejderne.

børn, der flytter ind, fungerer på en måde, så de kan hjælpes af instituti-onens tilbud. Det er for så vidt enkelt og logisk, at det er sådan. Samti-digt er det et af de punkter, der kan give anledning til kritik. Myndigheder,der bruger en institution, vil sædvanligvis gerne have, at institutionen –uden videre – løser de problemer, som myndighederne har brug forhjælp til at få løst. Når det drejer sig om børn, der skal anbringes udenfor hjemmet, skal institutionen (kort sagt) gerne handle i forhold til debørn (og unge), som har det så svært, at det er vanskeligt at gøre nogetfor dem – hvert fald vanskeligt i den forstand, at det kræver en særligviden, en særlig uddannelse og en særlig baggrund for at handle i forholdtil disse børn (og unge). I interviewene med de kommunale sagsbehand-lere blev der også fremsat ønsker af denne karakter.Ilasiaq tager ikke imod ekstremt behandlingskrævende børn,selvom der kan mangle institutioner til disse børn i Grønland. Begrun-delsen er, at man, hvis man skulle tage imod ekstremt behandlingskræ-vende børn, skulle have nogle andre rammer. For eksempel skulle manhave et personale, der var i stand til at udføre relevant behandling. Dethar Ilasiaq ikke. Ilasiaq har et dygtigt personale og et engageret personale,men det er ikke et personale, som er uddannet til at arbejde med eks-tremt behandlingskrævende børn. Det samme gælder for de dårligt fun-gerende unge. Her er der også tale om en opgave, som kræver specialvi-den. Man kan ikke bare flytte en dårligt fungerende ung person ind i ethus, give hende/ham omsorg og derefter gå ud fra, at det fungerer.Undersøgelsen af børnene viser dog samtidig, at Ilasiaq faktisktager imod børn, der ikke fungerer som normale børn. Børn, der flytterind i Ilasiaq, har i langt højere grad end andre børn adfærdsproblemer,emotionelle problemer og problemer med hyperaktivitet. Specielt deemotionelle problemer er fremtrædende.Under de – indtil nu – korte perioder, børnene har boet i Ilasiaq,kan man se et fald i mængden af adfærdsproblemer og i mængden afproblemer med hyperaktivitet, mens der ikke sker et fald i de emotionelleproblemer. Et resultat, der kan tolkes som udtryk for, at de emotionelleproblemer ligger dybere og er af en længerevarende karakter.De emotionelle problemer, som de fremtræder hos børnene iIlasiaq, tager form efter børnenes alder. Det er problemer, der er knyttettil små børns metoder til at beskytte sig mod konsekvenserne af et van-skeligt liv. Børnene viser ikke følelser, er hverken glade eller triste, lukkeraf, når der kræves noget af dem, og lukker af, når der sker noget ustruk-

tureret og uplanlagt. Samtidig kan nogle af børnene have en meget sty-rende og kontrollerende adfærd.Børnene er – endnu – ikke diagnosticeret som ekstremt behand-lingskrævende, men stiller dog krav om kompetence både hos Ilasiaqsansatte og hos Mælkebøttecenterets psykolog. Det er nogle reaktioner,som kendes fra arbejde med andre børn i vanskelige livssituationer,39ogsom det er vigtigt at få taget hånd om. Hvis vanskelighederne ikke tack-les, vil der være stor risiko for, at børnene, når de bliver lidt ældre, vilreagere voldsomt (skrige, slå, sparke, ødelægge ting) for på den måde atfå givet udtryk for de indefrosne følelser – reaktioner, som både Ilasiaq(og Mælkebøtten) kender fra de lidt større børn.

Indtil nu er det fortrinsvis yngre børn (yngre end 10 år), der har boet iIlasiaq. Det præger selvfølgelig værelserne, at der er tale om så små børn,og at det er små piger. Der er meget lyserødt i huset.På sigt må man selvfølgelig være opmærksom på, at der kan flyt-te ældre børn ind (både piger og drenge), ligesom de børn, der bor påstedet, nu bliver ældre. Hvis man forestiller sig, at de samme børn bor ihuset i måske 10 år, vil der blive tale om et hus beboet af teenagere.I praksis giver det anledning til en påmindelse til den interne un-dervisning. På sigt vil det være vigtigt, at medarbejderne også udviklerderes viden om ældre børn, om hvordan ældre børn kan vise deres van-skeligheder, og hvordan ældre børn bedst hjælpes.

Den relevante omverden ved, at Ilasiaq nu er etableret. Nu skalden kontinuerligt have at vide, at Ilasiaq fortsat fungerer, og at tingenegenerelt kører som planlagt.Kravene til undervisning af medarbejderne vil også ændre sig ikonsolideringsfasen. Der skal nu tages højde for, at der både kan blivetale om en udskiftning af de børn, der bor i Ilasiaq, og den mulighed, atnogle børn kan blive boende i flere år. For eksempel kan man få en bør-negruppe med tre næsten fastboende børn og fire nye – hvad skal mankunne for at tackle det? Man kunne også forestille sig, at der vil kommebørn med andre vanskeligheder end dem, man oplever nu – hvad skalman så kunne for at være parat til at hjælpe børn med andre problemer?

Fastholde en god visitation– herunder være opmærksom på, at der kankomme ældre børn, der opfylder kriterierne. Den nuværende visita-tion ser ud til at fungere godt, og det er vigtigt at sikre den fremover.Også fremover atfastholde et hus, der passer til de børn, der bor i huset.Detbetyder, at det, hvis der flytter mange drenge eller flere ældre børnind, vil være relevant at overveje, om der skal ske ændringer i husetsindretning. Det eksisterende hus virker meget imødekommendeover for de børn, der bor der nu (og over for børnenes forældre), ogdet er vigtigt at sikre fremover.Fastholde, at huset har rødder i en velorganiseret organisation, her-under at fastholde regler i en medarbejdermappe, som i fornødentomfang tilpasses og udvikles.Fastholde at have en dygtig leder og gode medarbejdere.Dette er for så vidtindlysende, men alligevel vigtigt at være opmærksom på. En institu-tion som Ilasiaq er i vid udstrækning afhængig af de ansatte medar-bejdere og kvaliteten af deres arbejde.

Sørge for fortsat at have adgang til viden om børn.Det gælder både en ud-videt viden om de børn, der bor i Ilasiaq nu, og en specifik viden,når/hvis de børn, der bor i Ilasiaq, bliver ældre, eller der kommerbørn med et andet køn. Som det er nu, har lederen, stedfortræderenog Mælkebøttecenterets psykolog en god viden, men det kan måskeogså blive aktuelt for dem med en videreuddannelse, eller at de påanden måde indgår i aktiviteter, der kan fastholde deres engagementog deres evne til at videregive relevant viden til medarbejderne.Fastholde psykolog til børnene.Fastholde psykolog til supervision af medarbejdergruppen.Sørge for, at der er kontinuerlig undervisning af medarbejderne.Være opmærksom på, at det kan blive relevant medundervisning i,hvordan man tager sig af ældre børn,hvis/når det bliver aktuelt.Overveje, om det eventuelt kan værerelevant at ændre aldersgrænserne.De børn, der bor i huset nu, er børn i alderen 3-18 år, det kunneændres til fx 3-14-årige for at have et hus, der kan være entydigt i sinstruktur og tilpasset børnegruppen.Overveje, om det kan være relevant at opretteen ny institution til unge14-18-årige.Overveje, om det kan være relevant at oprette en ny institution til deyngste børn, de 0-3-årige.

LITTERATURChristensen, E. (1994):Når mor eller far drikker … Interview med børn og for-ældre i familier med alkoholmisbrug.København: Socialforskningsin-stituttet, 94:2.Christensen, E. (1992):Børn i familier med alkohol- og stofproblemer.Køben-havn: Sundhedsstyrelsen.Christensen, E. (1988):Opvækst eller overlevelse. Psykisk forsvar mod vold ogstrategier for overlevelse hos 4-6-årige børn i familier med hustrumishandling.København: SIKON.Christensen, E. & H. Hansen (2011):Den sociale indsats for børn og unge iGrønland. Kortlægning af aktiviteterne 2011.København: SFI – DetNationale Forskningscenter for Velfærd, 11:24.Christensen, E., L.G. Kristensen & S. Baviskar (2009):Børn i Grønland.En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers udvikling.København:SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 09:01.Deloitte (2012):Analyse af plejefamilieområdet i Grønland.Nuuk: Departe-mentet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling.Deloitte (2011):Analyse og evaluering af døgninstitutionsområdet. Afrapportering.Nuuk: Departementet for Sociale Anliggender.Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, Departementetfor Uddannelse og Forskning, Departementet for Sundhed

(2011):Redegørelse om børne- og ungestrategien.Nuuk: Naalakkersui-sut.Departementet for Sociale Anliggende (2010):Tryg barndom 2010.Nuuk:Naalakkersuisut.Grønlands Hjemmestyre (2007):Folkesundhedsprogram. Landsstyrets strategierog målsætninger for folkesundheden 2007-2012.Nuuk: Inuuneritta.Hansen, B. & I. Skafte (2009):Tidlig indsats over for gravide familier. Andenrevision af projektbeskrivelse.Nuuk: Paarisa.Nathansen, K.M. (2004):Fra ”den gode skole” til ”det gode liv”: En diskussionom styrkelse af den personlige udvikling i Grønland gennem en koordineretopbygning af emotionelle og sociale kompetencer i hjem, daginstitution ogskole.København: Danmarks Pædagogiske Universitet.Skatte- og Velfærdskommissionen (2011):Vores velstand og velfærd – kræverhandling nu. Sammenfatning af Skatte- og Velfærdskommissionens anbefa-linger.Marts 2011. Nuuk: Grønlands Selvstyre.

SFI-RAPPORTER SIDEN 2012SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.12:01Lyk-Jensen, S.V., A. Glad, J. Heidemann & M. Damgaard:Soldater efter udsendelse. En spørgeskemaundersøgelse.117 sider. e-ISBN: 978-87-7119-075-5. Netpublikation.Lausten, M., H. Hansen, A.-K. Mølholt, K.S. Vammen & A.-C.Legendre:Forebyggende foranstaltninger 14-17 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 5.235 sider. ISBN:978-87-7119-078-6. e-ISBN: 978-87-7119- 079-3. Vejledendepris: 230,00 kr.Rostgaard, T., T.N. Brunner & T. Fridberg:Omsorg og livskvalitet iplejeboligen.150 sider. ISBN: 978-87-7119-080-9. e-ISBN: 978-87-7119-081-6. Vejledende pris: 150,00 kr.Mølholt, A.-K., S. Stage, J.H. Pejtersen & P. Thomsen:Efterværnfor tidligere anbragte unge. En videns- og erfaringsopsamling.222 sider.ISBN: 978-87-7119-082-3. e-ISBN: 978-87-7119-083-0. Vejle-dende pris: 220,00 kr.Ellerbæk, L.S. & A. Høst:Udlejningsredskaber i almene boliger. Enanalyse af brugen og effekterne af udlejningsredskaber i almene boligområder.

258 sider. ISBN: 978-87-7119-084-7. e-ISBN: 978-87-7119- 085-4. Vejledende pris: 250,00 kr.Høgelund, J.:Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte.En litteraturoversigt.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119-086-1. Net-publikation.Rasmussen, P.S. & P.S. Olsen:Positiv adfærd i læring og samspil(PALS). En evaluering af en skoleomfattende intervention på 11 pilotsko-ler.159 sider. ISBN: 978-87-7119-087-8. e-ISBN: 978-87-7119-088-5. Vejledende pris: 150,00 kr.Fridberg, T. & M. Damgaard:Frivillige i hjemmeværnet 2011.120sider. ISBN: 978-87-7119-089-2. e-ISBN: 978-87-7119-090-8.Vejledende pris: 120,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann & A. Glad:Soldater – før og efterudsendelse. En analyse af motivation, økonomiske forhold og kriminalitet.164 sider. e-ISBN: 978-87-7119-091-5. Netpublikation.Bengtsson, S.:Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde.120sider. ISBN: 978-87-7119-092-2. e-ISBN: 978-87-7119-093-9.Vejledende pris: 120,00 kr.Dines, A., V. Jakobsen, V.M. Jensen, S.S. Nielsen, S., K.C.Z.Pedersen, D.S. Petersen & K.M. Thorsen:Indsatser for tosprogedeelever. Kortlægning og analyse.162 sider. e-ISBN: 978-87-7119-094-6.Netpublikation.Christensen, E.:Nakuusa – vi vil og vi kan. En opfølgning på YouthForum i Ilulissat 2011.48 sider. e-ISBN: 978-87-7119-096-0. Net-publikation.Christensen, E.:Nakuusa – piumavugut saperatalu. 2011-mi ilulissaniYouth Forum pillugu nangitsineq.50 sider. e-ISBN: 978-87-7119-097-7. Netpublikation.Larsen, M. & L.S. Ellerbæk:Evaluering af jobplanen. Nuværende ogkommende pensionisters kendskab til og betydning af reglerne for at arbejde.111 sider. ISBN: 978-87-7119-100-4. e-ISBN: 978-87-7119-101-1. Vejledende pris: 110,00 kr.Larsen, M., H.B. Bach & A. Liversage:Pensionisters og efterlønsmod-tageres arbejdskraftpotentiale. Fokus på genindtræden.181 sider. ISBN:978-87-7119-102-8. e-ISBN: 978-87-7119-103-5. Vejledende pris:180,00 kr.Ottosen, M.H. & S. Stage:Delebørn i tal. En analyse af skilsmisse-børns samvær baseret på SFI’s børneforløbsundersøgelse.111 sider. ISBN:

978-87-7119-104-2. e-ISBN: 978-87-7119-105-9. Vejledende pris:110,00 kr.Nilsson, K. & H. Holt:En vurdering af arbejdsskadestyrelsens fastholdelse-scenter. Kommuners, fagforeningers, arbejdsgiveres og forsikringsselskaberserfaringer med fastholdelsescentret.89 sider. ISBN: 978-87-7119-106-6. e-ISBN: 978-87-7119- 107-3. Vejledende pris: 80,00 kr.Holt, H:Lokal løn på kommunale arbejdspladser. Forskelle i kvinders ogmænds løn.82 sider. e-ISBN: 978-87-7119-108-0. Netpublikation.Bengtsson, S. & M. Røgeskov:Et liv i egen bolig. Analyse af bostøtte tilborgere med sindslidelser.145 sider. ISBN: 978-87-7119-109-7. e-ISBN: 978-87-7119-110-3. Vejledende pris: 140,00 kr.Graversen, B:Effekter af virksomhedsrettet aktivering for udsatte ledige.En litteraturoversigt.72 sider. e-ISBN: 978-87-7119-112-7. Net-publikation.Albæk, K., H.B. Bach & S. Jensen:Effekter af mentorstøtte for udsatteledige. En litteraturoversigt.68 sider. e-ISBN: 978-87-7119-114-1.Netpublikation.Jensen, T.G., K. Weibel, M.K. Tørslev, L.L. Knudsen & S.J. Ja-cobsen:Måling af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse.134sider. ISBN: 978-87-7119-115-8, e-ISBN: 978-87-7119-116-5.Vejledende pris: 130,00 kr.Madsen, M.B. & K. Weibel:Delt viden. Aktiveringsindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.152 sider. ISBN: 978-87-7119-117-2. e-ISBN: 978-87-7119-118-9. Vejledende pris:150,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann, A. Glad & C.D. Weatherall:Danske hjemvendte soldater. Soldaternes psykiske sundhedsprofil før og ef-ter udsendelse.210 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 119-6. Netpublika-tion.Lausten, M., H. Hansen, K.S. Vammen & K. Vasegaard:Forebyg-gende foranstaltninger 18-22 år. Dialoggruppe – Om forebyggelse som al-ternativ til anbringelse. Delrapport 6.164 sider. ISBN: 978-87-7119-121-9. e-ISBN: 978-87-7119-122-6. Vejledende pris: 160,00 kr.Lauritzen, H.H., R.N. Brünner, P. Thomsen & M. Wüst:Ældresressourcer og behov. Status og udvikling på baggrund af Ældredatabasen.180 sider. ISBN: 978-87-7119-123-3. e-ISBN: 978-87-7119-124-0. Vejledende pris: 180,00 kr.

Høst, A.K, T. Fridberg, D.L. Stigaard & B. Boje-Kovacs:Nårfogeden banker på. Fogedsager og effektive udsættelser af lejere.422 sider.ISBN: 978-87-7119-125-7. e-ISBN: 978-87-7119-126-4. Vej-ledende pris 420,00 kr.Nielsen, H., A. Mølgaard & L. Dybdal:Procesevaluering af boligsocia-le indsatser. Delrapport 2. Kvalitativ kortlægning af Landsbyggefondens2006-2010-pulje med fokus på projektorganisering og samarbejde.118sider. e-ISBN: 978-87-7119-127-1. Netpublikation.Andrade, S.B.:Levevilkår i dansk landbrug. Analyse af sammenhængemellem risikofaktorer og dyrværnssager i landbruget fra 2000 til 2008.176 sider. ISBN: 978-87-7119-128-8. e-ISBN: 978-87-7119-129-5. Vejledende pris: 170,00 kr.Ottosen, M.H. (red.):15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport frafemte dataindsamling af forløbsundersøgelsen af børn født i 1995.348 si-der. ISBN: 978-87-7119-130-1. e-ISBN: 978-87-7119-131-8. Vej-ledende pris: 340,00 kr.Bach, H.B.:Arbejdsmarkedsparathed og selvforsørgelse.36 sider. e-ISBN: 978-87-7119-133-2. Netpublikation.Termansen, T. & C.S. Sonne-Schmidt:Forebyggende fysisk træningtil ældre. En undersøgelse af effekten af en kort træningsindsats på ældresfysiske funktionsevne.64 sider. ISBN: 978-87-7119-135-6. e-ISBN:978-87-7119-136-3. Vejledende pris: 60,00 kr.Hansen, H., P.R. Skov & K.M. Sørensen:Støtte til udsatte børnefa-milier. En effektmåling af familiebehandling og praktisk pædagogiske støtte.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 137-0. NetpublikationEllerbæk, L.S., V. Jakobsen, S. Jensen & H. Holt:Virksomhederssociale engagement. Årbog 2012.182 sider. ISBN: 978-87-7119-138-7. e-ISBN: 978-87-7119-139-4. Vejledende pris: 180,00 kr.Jakobsen, T.B., S.V. Lyk-Jensen & D.L. Stigaard:Lige muligheder –metodisk grundlag for en effektevaluering. Evalueringsrapport 2.82 sider.e-ISBN: 978-87-7487-140-0. Netpublikation.Kjeldsen, M.M., H.S. Houlberg & J. Høgelund:Handicap og be-skæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og 2012.176 sider. ISBN: 978-87-7119-141-7. e-ISBN: 978-87-7119-142-4. Vejledende pris:170,00 kr.Oldrup, H., A.K. Høst, A.A. Nielsen & B. Boje-Kovacs:Nårbørnefamilier sættes ud af deres lejebolig.222 sider. ISBN: 978-87-

ILASIAQEVALUERING AF EN BO-ENHED FOR UDSATTE BØRNBo-enheden Ilasiaq i Nuuk er en del af Mælkebøttecentret i Nuuk og har eksisteret som et socialpædagogiskbotilbud for socialt udsatte børn siden 2011.Denne evaluering, der er afsluttet et år efter oprettelsen, viser, at Ilasiaq er en velfungerende moderne insti-tution. Børnene, der flyttet ind på bo-enheden, har ofte adfærdsproblemer, emotionelle problemer og proble-mer med hyperaktivitet.Under opholdet bliver omfanget af adfærdsproblemerne mindre, og det samme bliver til dels også proble-mer med hyperaktivitet, mens børnenes emotionelle udfordringer stadig eksisterer. Disse handler ofte om,at børnene lukker af for følelser, og flere er også meget styrende og kontrollerende – sandsynligvis for atstyre deres angst.Størstedelen af personalet i Ilasiaq er ikke uddannet til at arbejde med behandlingskrævende børn. Alligevelviser evalueringen, at de har lært at tackle opgaven, så opholdet bliver til gavn for børnene. Samtidig er derstort fokus på, at medarbejderne får undervisning på jobbet, så de er kvalificerede til at håndtere børnenesvanskeligheder. Det anbefales i rapporten, at supervisionen og undervisningen af medarbejderne fortsættes.