Socialudvalget 2012-13
SOU Alm.del Bilag 242
Offentligt
SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND
Udsatteenlige mødreEn rapport om vilkår og hverdag
Rapport om udsatte enlige mødre 2013� Susi og Peter Robinsohns FondCenter for Alternativ Samfundsanalyse, CASAOpsætning: Christina Bruun OlssonTrykkeri: Eks-Skolens Trykkeri ApsNørrebrogade 5C2200 København NISBN 978-87-996175-0-0Susi og Peter Robinsohns Fondwww.robinsohnfonden.dkc/o Advokatfirmaet Gert HalligNy Adelgade 5, 1.1104 København KTlf. 35 39 35 66
IndholdForord Af Bestyrelsen
3 4 9 10 12 16 25 30 3438 444969 87
Introduktion Af Per Schultz Jørgensen
hvem er de enlige mødre? En registerundersøgelse af Henning Hansen
Indledning Sammenligning af 2001 og 2009 Indkomster Indkomstoverførsler Forebyggende foranstaltninger hvordan er det gået de enlige mødre i 2001? Udsatte enlige mødre Sammenfatning hverdagen for unge mødre En interview undersøgelse af Lissen Jacobsen
hvad gør kommunerne? Af Finn Kenneth Hansen
hvad ved vi nu? Af Per Schultz Jørgensen
”
de udsatte enlige mødre har ansvaret for børn, derfor er de særligt udsatte
2
ForordSusi og Peter Robinsohns Fond blev stiftet i 1994. Baggrun·den for fonden er en jødisk families flugt fra Nazitysklandi 1938. Først til Danmark, senere – under besættelsen afDanmark – videre til Sverige. I 1950erne får Robinsohnfamilien sine grunde og udbombede ejendomme i Hamborgtilbage. De blev senere solgt, og det er værdierne herfra,der i dag udgør Susi og Peter Robinsohns Fond.Fondens formål er at yde støtte til familier, børn og unge,der lever under belastende og uværdige forhold. Derforuddeles der fire gange om året støtte og legater til pro·jekter og initiativer, der yder en social indsats – eller tilfamilier og enkeltpersoner, der er i social nød og har brugfor hjælp til at komme videre i deres liv.Antallet af ansøgninger til fonden har gennem en rækkeår været i permanent stigning. Det gælder ikke mindst ide sidste fem år. Blandt ansøgningerne til fonden fremståreneforsørgere og her især eneforsørgermødre som ensærlig gruppe. Det gør de antalsmæssigt. I dag udgør deomkring tre fjerdedele af ansøgerne. Det gør de også medhensyn til at fremstå som en særlig udsat gruppe, fordi derofte er tale om også at have ansvar for små børn. Det ermødre, der har været igennem en ofte barsk og hård kampfor at få en familie til at hænge sammen – og nu står de såalene, forladt af en mand og en far til børnene. Det er i densituation, de søger fonden om en håndsrækning – og fården i det fleste tilfælde.På denne baggrund besluttede bestyrelsen i 2011 at sættefokus på gruppen af udsatte eneforsørgermødre og deresbørn. Det skulle ske i en forskningsbaseret analyse, meddet formål at indkredse et svar på spørgsmålet om, hvemde udsatte eneforsørgermødre er. Det skulle også omfatteen belysning af, hvad kommunerne gør for denne gruppe.Endvidere et bidrag til en forståelse af, hvordan virkelig·heden og hverdagen kan se ud for mødrene selv – det skeri en række kvalitative interview.Analyserne er gennemført af CASA ved Henning Hansenog Finn Kenneth Hansen, de kvalitative interview af journa·list Lissen Jacobsen. Alle takkes for fornemt samarbejde.Der skal også lyde en tak til de ni mødre, der stillede sig tilrådighed for interview.Det er bestyrelsens håb, at den rapport, der hermedfremlægges, kan bidrage til at debatten om den socialeindsats for denne gruppe af udsatte familier kan få etretvisende grundlag.
Bestyrelsen for Susi og Peter Robinsohns FondKøbenhavn maj 2013Birthe GamstGert HalligNiels MichelsenPer Schultz Jørgensen
3
IntrodUktIondenne rapport handler om udsatte eneforsøgermødre og deres børn. rapporten skal give et bidrag til et svar på, hvem gruppen omfatter – og hvordan deres virkelighed er. derfor er det til en indledning vigtigt at gøre sig klart, hvad baggrunden er i det danske samfund for at tale om udsathed. hvad siger tidligere forskning om udsatte familier – og videre: hvad fortæller den om den virkelighed, udsatte eneforsørgermødre befinder sig i?Per Schultz Jørgensen
UdsathedEn udsat familie kan i hovedtræk omfatte fire typer, derhver især er karakteriseret ved en særlig form for udsathed,nemlig:¶Familier med svækket socialt og materielt grundlag,her drejer det sig om langvarig udstødelse fra arbejds·markedet, om fattigdom og om svagt og begrænsetsocialt netværkFamilier med indre sammenbrud, det kan værelangvarige konflikter, vold mellem ægtefællerne,skilsmisser, misbrug og overgrebFamilier hvor et medlem – barn eller voksen – harpsykiske problemer, det kan være en egentligpsykiatrisk lidelse, det kan være handicap, lang·varig sygdom eller dødsfaldFamilier med anden etnisk baggrund, hvor der kanvære tale om oven i sociale og materielle problemerogså at have kulturelle og sproglige vanskeligheder.
Social eksklusionEn undersøgelse af social eksklusion i Danmark fra 2004(Larsen, 2004) forsøger at give et ret præcist billede afsituationen på det område. Undersøgelsen går ud fra, at derer tale om social eksklusion, når 3 ud af følgende 4 forholder til stede:¶¶¶¶relativ økonomisk fattigdomfå eller ingen sociale relationerbegrænset eller ingen deltagelsei faglige og politiske aktiviteterdårligt helbred.
¶
¶
¶
Ofte vil der naturligvis være tale om en kompleks kom·bination af disse faktorer i den enkelte familie. Udsatteeneforsørgerfamilier vil i princippet ofte være omfattet afi hvert fald to eller tre af de ovennævnte problemer. Detbetyder, at de ofte lever et liv med fattigdom tæt inde ihverdagen. Eller en virkelighed, der snarere er omfattet af,hvad der ofte omtales som ”social eksklusion”. Det betyderumiddelbart at være udenfor i en eller anden forstand, atvære trængt og at have få ressourcer.
Hvor mange er så ekskluderede fra det danske samfundmed denne definition, og hvordan har udviklingen været pådet område? For at besvare disse spørgsmål – og mangeandre – går undersøgelsen grundigt til værks. Den byg·ger på interview med godt 5.000 personer i 1976, 1986 og2000 (og 2.335 er med i alle tre undersøgelser)og viser,at 8 procent er relativt fattige. Det vil sige, at der er taleom materielle afsavn, som fx ikke at kunne betale sineregninger eller ikke at have råd til daglige fornødenheder.Den viser også, at det især er enlige forsørgere og deresbørn, der er ramt af denne form for fattigdom. Det vigtige erogså, at det kun er en lille minoritet, der er fattige over heleperioden. De fleste er ramt af fattigdom i en begrænsettidsperiode.
4
Netop spørgsmålet om ”afsavn” belyses i en anden oggrundig undersøgelse i 2005 (Hansen, 2005). Afsavnhandler om, at en række behov ikke kan tilfredsstilles aføkonomiske grunde. Det kan være mht. daglige fornøden·heder, at foretage reparationer i hjemmet, holde ferie udenfor hjemmet eller gennemføre sociale aktiviteter (inviteregæster fx). Undersøgelsen taler her om ”afsavnsfattigdom”.Analysen viser, at blandt enlige mødre rapporterer 17pct. om afsavn inden for de fire angivne områder – mensdet gælder 11 pct. af de enlige kvinder under 60 år. Detafsavnsområde, hvor flest har rapporteret om afsavn er fe·rieområdet. 41 pct. af de enlige mødre har undladt at holdeferie uden for hjemmet det sidste år.Men hvor mange er ekskluderede, hvor der ikke kun er taleom fattigdom, men også en eller anden form for socialudstødelse? Det viser sig at være 2,3 procent i år 2000,hvilket vil sige en halvering i forhold til 1976. Den gruppe,der er ekskluderede, er hovedsagelig enlige mødre, arbejds·løse, kontanthjælpsmodtagere og etniske minoriteter, herfinder vi store grupper, der er ramt af både fattigdom ogsociale udstødelse. Der er således tale om en reducering afdenne gruppe udstødte, men til gengæld er afstanden mel·lem de ekskluderede og resten af samfundet blevet størresiden 1986.
De grupper, der på denne måde er placeret uden for eller iudkanten af samfundet, er ramt af en ophobning af dårligelevekår: de er ofte præget af en dårlig opvækst, manglendeuddannelse, handicap af en eller anden art, dårligt helbred,de er ofte ældre og magter ikke at deltage i den socialeomverden. De har et svagt eller intet familienetværk ogingen kontakter til andre mennesker. Igen er der en gruppe,der går igen, nemlig eneforsørgere, undersøgelsen udtryk·ker det sådan:”Enlige mødre er en af de grupper i det danske samfund,som er allerringest stillede levekårsmæssigt. Det gælderikke kun i forhold til økonomi og materielle forhold, menogså i forhold til sociale relationer, faglig og politisk delta·gelse og helbredsforhold” (Larsen, 2004, 20).Undersøgelsen viser også, at der hos store grupper blandtde ekskluderede er tale om en social arv, som de har sværtved at slippe ud af. Der er hos mange tale om problema·tiske opvækstvilkår i barndommen, som forfølger dem.Det sker også på den måde, at hvis de en gang i livet harværet ekskluderede, er der stærkt forøget risiko for, at dekommer i den situation igen. Undersøgelsen kalder det en”stiafhængighed”: de er kommet ind i et livsspor eller i enlivsbane, som de har svært ved at komme ud af igen.Den generelle konklusion, som undersøgelsen lægger op tilog formulerer, er, at udviklingen fra 1976 til 2000 er en posi·tiv historie for befolkningen som helhed. Men der er stadigudsatte, det er især bestemte grupper af enlige forsørgereog etniske minoriteter, her halter udviklingen langt efter.
5
EneforsøgermødreEneforsørgermødre og deres børn har stor risiko for at væreen særlig udsat familieform i Danmark, og hvis denne fa·milie også har en etnisk minoritetsbaggrund, kan der væretale om en forhøjet risiko for at leve i en længere periodei fattigdom1. De svage eller udsatte eneforsørgermødre erofte på offentlig forsørgelse, de har ofte en begrænset ud·dannelsesbaggrund, der igen forøger risikoen for at hængefast i arbejdsløshed, de har et svagere eller intet netværk,de har en begrænset støtte fra slægt og familie, og dehar oftere sygdom, både med sig selv og med deres børn.Hvordan klarer de dagen og vejen?I en undersøgelse af de udsatte enlige mødre og deres børn(Halskov, Jørgensen & Polakow, 20002) var det tydeligt,at trængslerne for disse familier langt fra alene handledeom økonomi. Det gjorde det også: økonomi var centralt –men: der var også altid tale om et forsøg på at få det til athænge sammen. Som en af mødrene siger: ”Altid, altid,altid at vende femøren … det umulige valg mellem mælkog vaskepulver …”. Så økonomi og gældsproblemer eraltid nærværende. Men det er der også meget andet derer i mange af disse familier, bl.a. voldsoplevelser, arbejds·situationen, spørgsmålet om at komme i gang med enuddannelse, den besværlige kontakt med sagsbehandleren,mistrøstige oplevelser fra egen barndom, samleverproble·mer og forskellige og ofte langvarige sygdomsforløb, medsig selv eller med barnet. Men også deres oplevelse af
isolation, både kontaktmæssigt og med hensyn til at værehægtet af (jævnfør spørgsmålet om eksklusion), som enaf mødrene siger det: ”Man er bare sådan sat helt udenfor på et sidespor”. En sammenfatning af det almindeligehverdagsliv for denne gruppe af trængte familier kan sesåledes ud:¶¶¶¶¶¶¶Den evigt anstrengte økonomi, hvor hver øreskal vendesTiggergang til socialforvaltningenNedslidning af dagligdagens mange brugstingLåne sig frem, udsætte køb, få gældAfslag på uddannelsesstøtteSygdom hos børnene og ofte stå alene med detOplevelsen af vold af samlever og efterfølgendeængstelse og ydmygelse og måske en kontakttil krisecenterFølelsen af at være set ned på, være uden for– være stigmatiseret
¶
Det er ofte en følelse af stempling, som disse grupper afmødre kan opleve. De ser sig selv som nogen, der skillersig ud. Men også som nogen, der skal slås for at få det tilat hænge sammen. Det gør de – men for nogle bliver detsvært, fordi de sidder fast i deres situation. Ikke alle, menfor dem, der gør, kan situationen opleves håbløs. Det er herspørgsmålet om hjælpen til dem kommer ind i billedet. Fårde en støtte, der kan indgå i deres egen bestræbelse for atkomme videre?
1
Adskillige undersøgelser bekræfter konklusionen fra Larsen (2004), at eneforsørgere er en højrisikogruppe med hensyn til at leve under fat·tigdomsgrænsen. Undersøgelser fra 1990´erne (Alsted, 1998; Pedersen & Smith, 1999) viser, at hvor den gennemsnitlige andel af fattige forbefolkningen som helhed ligger på omkring 4 pct., er den for enlige forsørgere 4·5 gange højere, i en af undersøgelserne opgjort til 18 pct.Undersøgelsen er gennemført i perioden 1996·1999, den omfatter 20 mødre og deres børn, heraf 5 med helt eller delvis udenlandsk baggrund,mødrene er mellem 23 og 38 år, de har fra 1·3 børn, alle under 14 år, mødre er interviewet over flere omgange, og børnene er observeret bådehjemme og i daginstitutioner.
2
6
Formål med undersøgelsenHvordan se virkeligheden ud for de udsatte eneformødrei dag – godt og vel 10 år inde i de nye årtusinde? Det erdet overordnede formål med den empiriske undersøgelse,der skal præsenteres på de følgende sider. Det er ikke enanalyse, der på basis af egne interviewoplysninger fraudvalgte eneforsørgermødre kan afdække nye sider veddenne udsatte gruppe. Der er tale om en registerbaseretundersøgelse, der må anvende de oplysninger, der nuengang findes i registrene. Til gengæld omfatter analysenalle eneforsørgere i Danmark – og kan gå tilbage til 2001og dermed belyse udviklingen siden da. Hertil lægges såni kvalitative interview med eneforsørgere, der har ansøgtFonden om støtte i 2012 – og opnået en sådan støtte. Dissemødre har accepteret at fortælle om deres liv i et interview,gennemført i efteråret 2012.Formålet med de analyser, der fremlægges i det følgende,er at indkredse og belyse situationen for de udsatte enligemødre i Danmark i dag. Hvem er de udsatte enlige mødre,hvordan er deres materielle virkelighed, og hvilken formfor hjælp har de fået til deres børn?
LitteraturAlsted Research (1998) Undersøgelse af fattig·dommen i Danmark. Udført for dagbladet Aktuelt.København: Trykt i Focus efterår 1998.Halskov, T., Jørgensen, P.S. & Polakow (2000)Tab af rettigheder. Udsatte enlige mødre og deres børn.København: Hans Reitzel.Hansen, H. (2005) Fokus på enlige mødre.København: CASA.Larsen J. Elm (2004) Fattigdom og social eksklusion.Tendenser i Danmark over et kvart århundrede.København: Socialforskningsinstituttet. Rapport 04:27Pedersen, P. & Smith, N.(1999) Undersøgelse aflavindkomstgruppper. Centeret for arbejdsmarkeds·og sociale analyser.Århus Universitet.
7
”
Men man skal selv henvende sig i kommunen, gerne flere gange. hjælpen kommer ikke af sig selv
8
hvem er de udsatte enlige mødre?Af henning hansenEnlige mødre er potentielt en socialt ud·sat gruppe i samfundet, fordi de kun harén indkomst og skal forsørge et eller flerebørn. Men det behøver ikke betyde, at deer dårligt stillede. Det afhænger af deresindkomst· og forsørgelsesmulighedersamt de støtteordninger, som samfundethar etableret. Formålet med undersøgel·sen er at give en empirisk belysning af deudsatte enlige mødres situation gennemaktuelt datamateriale.
9
hvor MAnge enlIge Med børn?I 2013 var der 146.978 familier, som bestod af en enligkvinde med hjemmeboende børn. Desuden var der 31.935familier, som bestod af en enlig mand med hjemmeboendebørn. Hjemmeboende børn vil her sige børn under 25 år.I perioden 2000·2013 steg antallet af familier med en enligkvinde med børn med knap 25 % og familier med en enligmand med børn steg 50 % – se figuren til højre (figur 1).Den markante stigning i antallet af familier, der består afenlige med børn de seneste 10·15 år, kan have mange år·sager. I denne rapport vil vi ikke komme med udtømmendeforklaringer, hvis dette overhovedet er muligt.En af årsagerne til at blive enlig med børn kan være skils·misse. Men hvis man ser på skilsmissestatistikken, har denværet stabil i de senere år. I 2001 var der 13,4 skilsmisserpr. 1.000 gifte kvinder, i 2011 var der 13,0 – altså en ganskestor stabilitet.Vielsesstatistikken viser derimod, at der har været etvæsentligt fald i vielsesfrekvensen. I 2001 var der 33,3 pr.1000 ikke·gifte kvinder (over 18 år), der blev gift, i 2011var det faldet til 22,6 – altså et fald på 33 % på kun ti år.Det tyder altså på, at ægteskab er blevet mindre populært.Antallet af samlevende (har fælles børn) og samboendepar har imidlertid været ret stabilt de seneste ti år på ca.130.000.Man kan også blive enlig forsørger uden på noget tidspunktat have været gift. Vi ved ikke, hvor mange det drejer sigom. Samliv er dog stadig en dominerende livsform i Dan·mark, især samliv med børn. Dette fastslås bl.a. i en ny bogom danskernes (og andre europæeres) værdier1. Der er dogen klar tendens til accept af nye samlivsformer, fx mellemhomoseksuelle.En anden forklaring på stigningen i enlige med børn kanvære, at kvindernes stilling i samfundet og på arbejds·markedet har gjort dem bedre i stand til at klare sig alene– både økonomisk og socialt. Men denne udvikling har gjortsig gældende i længere tid, og der er ikke sket nævnevær·dige ændringer i danske kvinders erhvervs·/beskæftigelses·frekvens de seneste ti år.Det er således svært at finde en eller flere forklaringer påden store stigning i antallet af enlige forsørgere – bådemænd og kvinder – i løbet af de seneste ti år. Spørgsmåleter derfor, om vi kan se nogle forandringer i sammen·sætningen af gruppen, fx deres alder, eller at der er blevetflere/færre med høj uddannelse.
10
1
Peter Gundelach (red): Små og store forandringer. Reitzels Forlag. 2012.
Figur 1: Udviklingen i antal enlige forsørgere. 1986-2013. Indeks 2000 = 1001601501401301201101009080198619911996200120062011MændKvinder
Kilde: Statistikbanken
11
SAMMenlIgnIng AF 2001 og 2009I dette afsnit ser vi nærmere på gruppen af enlige mødre i henholdsvis 2001 og 2009 på en række kriterier, fx alder, etnisk baggrund og uddannelse.AlderDe enlige mødre er blevet klart ældre i perioden 2001·2009.I 2001 var kun 4 % 50 år og derover, men i 2009 var dettilfældet med 10 % af de enlige mødre. Tilsvarende er derblevet relativt færre i de yngre aldersgrupper. Kun 10 %af de enlige mødre er nu under 30 år. Dette skal bl.a. ses isammenhæng med, at den gennemsnitlige alder ved førstebarns fødsel er steget generelt i Danmark – i 2010 er denpå godt 29 år mod 24 år i 1974 (figur 2).Halvdelen af de enlige mødre har kun ét barn. I perioden2001·2009 er der imidlertid sket en mindre ændring, idetde enlige mødre med børn nu gennemsnitligt har lidt flerebørn. I 2001 havde 53 % af de enlige mødre kun et barn,mens det var 50 % i 2009.
Etnisk baggrundNæsten 90 % af de enlige mødre har dansk baggrund.Der er sket en mindre forskydning, idet andelen med danskbaggrund er faldet fra 89 % i 2001 til 86 % i 2009. Umid·delbart en lille forskydning, men en klar tendens til, at derer flere enlige mødre med anden etnisk baggrund end dansk(figur 3).BoligforholdDer er en lidt større procentdel af de enlige mødre, der bori ejerbolig og i enfamiliebolig i 2009 end i 2001 (figur 4).
12
Figur 2: Enlige mødre opdelt efter alder. 2001 og 20095020012009
403020100191041047343046
Procent
18-29 år
30-39 år
40-49 år
50 år+
Kilde: Egne data
Figur 3: Enlige mødre opdelt efter etnisk baggrund. 2001 og 200910020012009
806040200Danmark11148986
Procent
Udlandet
Kilde: Egne data
Figur 4: Enlige mødre opdelt efter boligens ejerform og type. 2001 og 200910020012009
806040201921817953514749
Procent
0
Ejerbolig
Lejebolig
Etageboliger
Enfamilieboliger
Kilde: Egne data
13
Socioøkonomiske grupperDer er sket en vis forskydning af de enlige mødres so·cioøkonomiske placering i perioden 2001 til 2009. Der erisær kommet flere lønmodtagere på højeste og mellemsteniveau, mens der er færre lønmodtagere på grundniveau.Der er også kommet færre uddannelsessøgende.I de grupper, der er uden for arbejdsmarkedet, er derovervejende sket forbedringer. Der er færre arbejdsløse,kontanthjælpsmodtagere og personer i aktivering i 2009,mens der er flere på sygedagpenge og pension.I det store og hele er disse ændringer i tråd med den gene·relle udvikling i samfundet, hvor flere bliver lønmodtagerepå højere niveauer og færre bliver ikke·faglærte. Desudener de enlige mødre gennemgående blevet ældre i perioden2001·2009 og derfor er der flere på pension og på sygedag·penge (figur 5).
Samlet karakteristikaf udviklingen fra 2001 til 2009Der er sket en række forskydninger i de enlige mødres profilfra 2001 til 2009, som kort skal nævnes. Først og fremmester der sket en stigning på knap 25 % i antallet af enligemødre fra 2001 til 2009. Dernæst er gruppen af enligemødre gennemgående blevet ældre – endda en relativtmarkant ændring. Desuden er der flere, der har mere end etbarn, ligesom der også er flere, der har anden etnisk bag·grund end dansk. Gruppen af enlige mødre bor i 2009 ofterei ejerboliger og i parcelhuse, i sammenligning med 2001.Når det handler om de enlige mødres socioøkonomiske pla·cering, er der især kommet flere lønmodtagere på højesteog mellemste niveau, mens der er færre lønmodtagere pågrundniveau. Derimod er der ikke sket nævneværdige æn·dringer i den gruppe, der er uden for arbejdsmarkedet. Denprocentdel, der er selvforsørgende, har været stigende i pe·rioden 2001 til 2009, mens der til gengæld er blevet færrearbejdsløse, færre på kontanthjælp og færre i aktivering.Samlet set tegner der sig et billede af, at gruppen afenlige mødre både er blevet ældre og samtidig mere res·sourcestærk. De klarer sig tilsyneladende også bedre påarbejdsmarkedet.
14
Figur 5: Enlige mødre opdelt socioøkonoomiske grupper. 2001 & 2009Lønmodtagere - højeste niveauLønmodtagere - mellemste niveauLønmodtagere - grundniveauØvrige lønmodtagereSelvstændigeUnder uddannelseAktiveringArbejdsløseKontanthjælpSygedagpengePension/efterløn0456533247111010111928
2001
2009
9
16
30
7710
5
10
Kilde: Egne data
20Procent
30
40
15
IndkoMSter
IndkomsttyperDer findes forskellige indkomstbegreber, som kan målefamiliernes indkomster i et givet år.¶ Samlet indkomst – omfatter alle former for indkomstog overførsler plus lejeværdi af egen bolig.¶ Bruttoindkomst – omfatter de indkomster, der kommertil almindelig indkomstbeskatning.¶ Disponibel indkomst – omfatter samlet indkomstfratrukket renter og direkte skatter.¶ Ækvivaleret indkomst – omfatter den disponibleindkomst korrigeret for familiens størrelse2.I 2009 var den gennemsnitlige samlede indkomst for enligemødre på 357.000 kr. Bruttoindkomsten var imidlertid kunpå 280.000 kr. og den disponible indkomst var på 237.000kr. Når der er korrigeret for familiestørrelse og sammensæt·ning, er den ækvivalerede familieindkomst på 151.000 kr.Gennemsnitsbeløbene er illustrative for størrelsesniveauetaf indkomsterne. Det er imidlertid også relevant at se påfordelingen af indkomster. Den følgende figur 6 viser forde·lingen af samlet indkomst og disponibel indkomst.Figur 6 viser, at der er en pæn spredning af den samledeindkomst fra 200.000 kr. og opefter, og der er kun 10 % afde enlige mødre, som har mindre end 200.000 kr. i sam·let indkomst, og der er næsten 15 %, som har mere end500.000 kr.
De disponible indkomster er mere koncentrerede end densamlede indkomst. 75 % af de enlige mødre har disponibleindkomster mellem 150.000 kr. og 300.000 kr. Der er 10 %der har 100.000 kr. eller mindre i disponibel indkomst, ogder er tilsvarende næsten 10 %, som har mere end 300.000kr. i disponibel indkomst i 2009 (figur 6).I den samlede indkomststatistik kan vi sammenligne deenlige forsørgere med andre familietyper (figur 7).Ifølge Danmarks Statistiks indkomststatistik for 2011 havdeenlige kvinder med børn en gennemsnitlig årlig samlet ind·komst på 389.000 kr. og en disponibel indkomst på 269.000kr. Der er altså en forskel på 120.000 kr. som udgøres afindkomstskat. Den ækvivalerede disponible indkomst er på172.000 kr., efter at vi har korrigeret for familiesammen·sætning3.Figuren viser også gennemsnitsindkomster for andre fami·lietyper. Først viser det sig, at enlige mødre generelt har15·20 % lavere indkomster end enlige mænd med børn.Dernæst er det tydeligt, at par med børn har væsentligthøjere indkomster end enlige mødre på alle indkomsttyper.Par med børn har dobbelt så høje disponible indkomsteri sammenligning med enlige mødre, men ”kun” 50 % påhøjere ækvivaleret indkomst.
2
16
For personer der bor sammen med andre korrigeres indkomsten således: Først summeres alle indkomster for personer i familien ogderefter divideres det totale beløb med et vægtet antal personer i familien. Vægten der skal divideres findes ved at første voksne (over14 år) tæller én, øvrige voksne tæller 0,5, og hvert barn(under 15 år) tæller 0,3.
Figur 6: Fordeling af samlet og disponibel indkomst. Enlige mødre. 2009500.000 kr.+450-4999.999 kr.400-449.999 kr.350-399.999 kr.300-349.999 kr.250-299.999 kr.200-249.999 kr.150-199.999 kr.100-149.999 kr.50-99.999 kr.Under 50.000 kr.0212126141124961014171613
Samlet indkomstDisponibel indkomst
213022
7
5
10
15Procent
20
25
30
35
Kilde: Egne data
Figur 7: Gennemsnitlig samlet og disponibel indkomst i familietyper. 2011
172
Enlige kvinder med børn
269389
Ækvivaleret disponibelindkomstDisponibel indkomstSamlet indkomst
179
Enlige uden børn
179267
257
Par med børn
551903
268
Par uden børn
403624
0
200
400Tusinde kr.
600
800
1.000
Kilde: Statistikbanken
3
For personer der bor sammen med andre korrigeres indkomsten således: Først summeres alle indkomster for personer i familien ogderefter divideres det totale beløb med et vægtet antal personer i familien. Vægten der skal divideres findes ved at første voksne (over14 år) tæller én, øvrige voksne tæller 0,5, og hvert barn(under 15 år) tæller 0,3.
17
Samlet set har enlige mødre de laveste ækvivalerede ind·komster, men de ligger på samme niveau, som enlige udenbørn. Det betyder tydeligvis en hel del, at man korrigererindkomsten for familiesammensætning. Det giveren betydelig nivellering af gennemsnitsindkomsterne.Gennemsnitsindkomsten er et meget summarisk mål. Detbør suppleres med en egentlig indkomstfordeling, såledessom det fremgår af figuren til højre (figur 8).Figuren viser at familieindkomsten er betydeligt lavereblandt de enlige end blandt parfamilierne. Det skyldes pri·mært, at der kun er én indkomsttager hos de enlige, mensder som regel er to indkomsttagere i parfamilierne. Mensamtidig er det klart, at indkomstniveauet er væsentligthøjere blandt de enlige med børn, end blandt enlige udenbørn. Dette kan skyldes, at de enlige uden børn primærtbestår af pensionister og studerende, som har meget laveindkomster. Desuden modtager enlige med børn en rækkefamilieydelser, som enlige uden børn ikke modtager.Når man sammenligner de enlige med børn med parfa·milierne, og især parfamilier med børn, ser billedet heltanderledes ud, idet parfamilier med børn har meget højeredisponible indkomster end enlige med børn.
vidt familierne oplever økonomiske problemer. Som regel erder god overensstemmelse mellem de objektive og subjek·tive aspekter af økonomien, men det er ikke altid tilfældet.I dette afsnit viser vi nogle tal for, hvor mange der opleverøkonomiske problemer i forskellige familietyper med børn.Der er stillet to spørgsmål i en række spørgeskemaunder·søgelser. Det ene er generelt om familiens økonomiskesituation, mens det andet spørgsmål går mere specifikt påboligudgiften, som for mange kan være et stort problem:¶¶Føler du, at det er svært at få pengene til at slå til?Synes du at boligudgiften er en byrde?
Figuren (figur 9) viser meget klart at enlige med børn ople·ver større problemer med økonomien, end parfamilier medbørn. En tredjedel (32 %) af de enlige med børn har svaret’meget svært’ og 28 % har svaret ’lidt svært’, mens dissetal er betydeligt lavere for par med børn (figur 10).Figuren viser, at enlige med børn i højere grad end par·familier med børn synes, at boligudgiften er en (tung) byrde.20 % af de enlige forsørgere har svaret ’en tung byrde’,mens 42 % har svaret ’noget af en byrde’. Disse tal erca. 10 % og 30 % for parfamilier med børn.Det er altså tydeligt, at de enlige med børn oplever deresøkonomiske situation som klart dårligere end parfamiliermed børn. De subjektive mål understøtter således de mereobjektive mål for indkomster.
3.2 Oplevelser af økonomiske problemerDe økonomiske forhold har både en objektiv og en subjektivside. Den objektive side er de statistiske opgørelser pågrundlag af forskellige indkomstbegreber, således som de erpræsenteret ovenfor. De subjektive sider handler om, hvor·
18
Figur 8: Disponibel familieindkomst i familietyper opdelt på intervaller. 2011.1001264623
500.000 kr. og derover400.000-499.999 kr.300.000-399.999 kr.53
80
22
2119
200.000-299.999 kr.100.000 - 199.999 kr.Under 100.000 kr.
60Procent24
40
52
45
24
202117
281476
0Enlige uden børnEnlige med børn
Par uden børn
Par med børn
Kilde: StatistikbankenFigur 9: Føler det er svært at få pengene til at slå til. I forskellige familietyper.Procent. 2011100%910232016
Meget letLetNogenlunde letLidt sværtMeget svært
80%22222732
60%
28
303026
40%
20%
2132111016711
0%Enlige med børnPar med 1 barn
Par med 2 børn
Par med 3 børneller flere børn
Kilde: StatistikbankenFigur 10: Synes du at boligudgiften er en byrde? I forskellige familietyper.Procent. 2011.100%Ikke noget problem80%39606255
Noget af en byrdeEn tung byrde
60%
40%
42312034
20%
29
0%Enlige med børn
9
9
12
Par med 1 barn
Par med 2 børn
Par med 3 børn ellerflere børn
Kilde: Statistikbanken
19
FattigdomDen ækvivalerede familieindkomst er et bedre udtryk for enfamilies økonomiske råderum end den disponible indkomst,fordi der er taget hensyn til, hvor mange personer, der skalleve af familiens indkomst (figur 11).Den ækvivalerede indkomst i 2009 er koncentreret iintervallet 100.000 kr. til 200.000 kr. og er ”pænt” spredt idette interval. Der er 9 % af de enlige mødre, som har enækvivaleret indkomst under 100.000 kr., mens 12 % harmere end 200.000 kr. Til sammenligning har 10 % af allefamilier i Danmark under 100.000 kr. og 43 % har mere end200.000 kr. i ækvivaleret disponibel indkomst.
Hvis vi skal se indkomsterne i et fattigdomsperspektiv, kanman henvise til to forskellige afgrænsninger, som alminde·ligvis anvendes i den danske debat.¶¶OECD: 50 % af den ækvivalerede medianindkomst(93.000 kr. i 2009)EU: 60 % af den ækvivalerede medianindkomst(risiko for fattigdom) (112.000 kr. i 2009)
Ifølge Danmarks Statistiks Statistikbank var medianindkom·sten for ækvivaleret familieindkomst ca. 185.000 kr. i 20094.Ifølge OECDs afgrænsning (50 %) bliver fattigdomsgrænsen93.000 kr., mens den er 112.000 kr. ifølge EU’s afgrænsning.(Tabel 1)
Figur 11: Fordelingen af ækvivaleret disponibel indkomst . 2009.25
20
Procent
15
1013
20
2016
5
9
10
12
0Under 100.000 100-119.999 120-139.999 140-159.999 160-179.999 180-199.999200.000+
Kilde: Egne data
20
Det betyder at ca. 7 % af de enlige mødre har mindre endfattigdomsgrænsen. Til sammenligning har 8 % af allefamilier i Danmark en ækvivaleret indkomst under OECDsfattigdomsgrænse. Når man benytter EU’s grænse er 17 %af de enlige mødre i risiko for fattigdom, mens det er til·fældet med 16 % af alle familier. På den baggrund kan mankonstatere, at der ikke er en større andel af fattige blandtenlige mødre, end i befolkningen som helhed.En anden måde at betragte omfanget af fattigdom er ved atbetragte den ækvivalerede disponible indkomst på person·niveau. Det giver et lidt andet resultat. Dette kan gøresmed data fra Danmarks Statistiks Statistikbank. I 20094varmedianindkomsten ca. 200.000 kr. for alle personer. OECDsgrænse var ca. 100.000 kr. og EU’s grænse var ca.120.000 kr.
Tabel 1: Procentdel af familier, der er fattige eller i risiko for fattigdom. 2009.Ækvivaleret indkomst
OECDs grænse EU’s grænse(93.000 kr.)(112.000 kr.)Procentdel af alle familierProcentdel af enlige mødreKilde: Statistikbanken og egne data
8%7%
16 %17 %
4
Der er brugt lineær interpolation til at fastlægge grænserne. Der er derfor en vis usikkerhed på tallene.
21
I den følgende tabel (Tabel 2) har vi vist procentdelen påpersonniveau, der ligger under fattigdomsgrænserne. Ud·over hele befolkningen på 15 år og derover er det også vistsærskilt for aldersgruppen 30·49 år, fordi langt størstedelenaf de enlige mødre befinder sig i denne aldersgruppe.Tabellen viser, at der er lidt flere enlige mødre, der liggerunder OECDs grænse, end personer i alt, mens der til gen·gæld er færre enlige mødre, der ligger under EU’s grænse.Hvis vi begrænser os til at betragte de 30·49 årige, er derprocentvis flere enlige mødre end befolkningen, der liggerunder både OECDs og EU’s fattigdomsgrænser.På denne baggrund kan vi konkludere, at gruppen af enligemødre har mindst lige så stor andel fattige, som i befolknin·gen som helhed. Forskellene afhænger dog lidt af opgø·relsesmetoderne. I aldersgruppen 30·49 år er der dog flereenlige mødre, der er fattige end i befolkningen, som helhed.Tabel 2: Procentdel af personer, der er fattige eller i risiko for fattigdom. 2009.Ækvivaleret indkomst
Spørgsmålet er hvilke indkomstmæssige forskelle, der erpå grupper af enlige mødre. I figuren til højre (figur 12) visesforskellene på aldersgrupper med hensyn til ækvivaleretdisponibel indkomst i 2009.Figuren viser meget tydeligt, at indkomsten stiger medalderen. Det er de unge enlige mødre, som har de lavesteindkomster. Enlige mødre over 50 år har således dobbelt såstore gennemsnitsindkomster som enlige mødre under 20 år.Der er andre forhold end alder, der kan have betydning forindkomsternes størrelse, eksempelvis arbejdsstilling ogposition på arbejdsmarkedet (figur 13).
OECDs grænse EU's grænse(100.000 kr.) (120.000 kr.)Alle personer:Procentdel af alle personer (15 år+)Procentdel af enlige mødrePersoner i alderen 30·49 år:Procentdel af alle personerProcentdel af enlige mødreKilde: Statistikbanken og egne data
7%9%5%9%
18 %16 %13 %16 %
22
Figur 12: Gennemsnitlig ækvivaleret familieindkomst blandt enlige mødre iforskellige aldersgrupper. 2009200
150Tusinde kroner
100143161173
50
11781
0Under 20 år20-29 år30-39 år40-49 år50 år+
Kilde: Egne data
Figur 13: Gennemsnitlig ækvivaleret familieindkomst blandt enlige mødre.Socioøkonomisk gruppe. 2009SelvstændigLønmodtager højeste niveauLønmodtager mellemste niveauLønmodtager grundniveauAndre lønmodtagereArbejdsløsUddannelsessøgendePension/efterlønØvrige udenfor0113107139132151197171153152
50
100Tusinde kroner
150
200
Kilde: Egne data
23
Enlige mødre der er lønmodtagere på højeste niveau, dvs.ledere og lønmodtagere med akademisk uddannelse, harvæsentlig højere indkomst end andre grupper, efterfulgtaf lønmodtagere på mellemste niveau (arbejdet forudsæt·ter viden på mellemste niveau) og grundniveau (videnpå grundniveau). De selvstændige ligger på niveau medlønmodtagere på grundniveau.Pensionister og arbejdsløse ligger indkomstmæssigt lavereend lønmodtagere, men ligger højere end uddannelses·søgende og ’øvrige personer uden for arbejdsmarkedet’(fx kontanthjælpsmodtagere).Vi kan altså konstatere, at der er betydelige indkomstfor·skelle mellem de enlige mødre, når man betragter denækvivalerede, disponible familieindkomst, som er det bed·ste udtryk for familiens økonomiske formåen. Det er isærde unge enlige mødre, der har lave indkomster, ligesom dethelt klart er de enlige mødre uden for arbejdsmarkedet, derhar de laveste indkomster, specielt de uddannelsessøgendeog gruppen af ’øvrige uden for arbejdsmarkedet’, som bl.a.omfatter kontanthjælpsmodtagere. Dette afspejler i højgrad strukturen på det danske arbejdsmarked og de socialeydelsers niveau.
I sammenligning med andre familietyper har gruppen afenlige mødre betydeligt lavere indkomster end parfamiliermed børn. Der er imidlertid ikke væsentlig flere enligemødre, der falder under OECDs og EU’s fattigdomsgrænser,i sammenligning med resten af befolkningen, bortset frahvis man afgrænser sammenligningen til kun at omfatte de30·49 årige. I denne aldersgruppe, hvor langt hovedpartenaf de enlige mødre befinder sig, er der en større andel afenlige mødre, der er ”fattige” end i resten af befolkningen.
24
IndkoMStoverFørSler
Typer af overførslerEn del af indkomsterne består af overførselsindkomster.I figuren nedenfor (figur 14) sammenlignes de enligemødre med andre familietyper. De er opdelt på fire hoved·kategorier:¶ Pensioner¶ Dagpenge/kontanthjælp¶ Andre overførselsindkomster, fx SU¶ Skattefrie ydelser, fx boligstøtte ogbørnefamilieydelse og børnetilskud.
Figuren viser, at det er par uden børn, som gennemsnitligtmodtager de største ydelser fra det offentlige, men deter helt overvejende i form af pensioner. Enlige uden børnmodtager også mange penge i pensioner fra det offentlige.Blandt de øvrige familietyper er enlige mødre den gruppe,som modtager flest offentlige ydelser. I 2011 modtog enligemødre offentlige indkomstoverførsler for ca. 160.000 kr. igennemsnit, mens parfamilier med børn kun modtog ca.100.000 kr.
Figur 14: Offentlige indkomster og ydelser i forskellige familietyper. 2011.Gennemsnitsbeløb i tusinde kroner
Enlige kvinder med børn
15
42
47
55
PensionerDagpenge/kontanthjælpAndre overførselslerSkattefrie ydelser
Enlige uden børn
81
14
12
10
Par med børn
13
36
26
27
Par uden børn
161
15
65
0
50
100Tusinde kr.
150
200
Kilde: Egne data
25
De enlige mødre modtager en bred vifte af overførsler, fx¶ Familieydelser, dvs. børnefamilieydelse og børnetilskud¶ Kontanthjælp¶ Arbejdsløshedsdagpenge mv.¶ Andre midlertidige ydelser, fx barselsdagpenge¶ SU¶ Boligydelse(Figur 15)Samlet set modtog enlige mødre i gennemsnit 83.500 kr.i 2009 i forskellige overførsler. Det svarer til en fjerdedelaf deres samlede indkomster (ekskl. lejeværdi mv.). Denstørste gruppe er familieydelser, som i 2009 i gennemsnitudgjorde ca. 28.000 kr. Boligydelser udgjorde ca. 13.000kr. Kontanthjælp ca. 11.000 kr. Arbejdsløshedsdagpengevar kun knap 6.000 kr., mens andre midlertidige ydelser, fxsyge· og barselsdagpenge, udgjorde ca. 21.000 kr. i 2009.SU og arbejdsløshedsdagpenge udgjorde kun nogle fåtusinde kroner (figur 16).Figuren viser, at det mest er overførsler i form af dagpenge,kontanthjælp osv., som spiller den største rolle for deenlige mødre, efterfulgt af familieydelser, fx børnefamilie·ydelse og børnetilskud, og endelig boligstøtte.
Figuren viser også meget klart, at det er gruppen uden·for arbejdsmarkedet, fx kontanthjælpsmodtagere, sommodtager flest offentlige ydelser. Gruppen af arbejdsløsemodtager også mange offentlige ydelser. Det er isærindkomstoverførslerne, fx kontanthjælp og dagpenge,der er store for disse grupper.De øvrige socioøkonomiske grupper modtager kun retbegrænsede ydelser, og tendensen er tydelig, at jo bedrearbejdsmarkedsplacering, og dermed høje arbejdsindkom·ster, des færre offentlige ydelser modtager man. De bedrestillede modtager næsten udelukkende familieydelser iform af børnefamilieydelse og børnetilskud. Disse ydelserer ikke indtægtsreguleret og man bemærker, at næsten allegrupper modtager stort set samme beløb – ca. 28.000 kr.
26
Figur 15: Overførselsindkomster. Gennemsnitsbeløb. 2009
Boligydelser
13.222
Familieydelser
28.153
Andre midlertidige ydelser
21.444
Kontanthjælp
11.084
Arbejdsløsheds dagpenge
3.729
SU
5.833
0
5.000
10.000
15.000Kroner
20.000
25.000
30.000
Kilde: Egne data
Figur 16: Offentlige ydelser opdelt efter socioøkonomisk gruppe.Gennemsnitsbeløb. 2009
Lønmodtager højeste niveau
9 4
27
FamilieydelserBoligstøtteDagpenge, kontanthjælp mv.
Lønmodtager mellemste niveau
10
8
27
Lønmodtager grundniveau
17
13
28
Arbejdsløs
83
16
28
Uddannelsessøgende
26
21
27
Pension/efterløn
26
24
28
Kontanthjælp mv.
118
22
32
0
50
100Tusinde kroner
150
200
Kilde: Egne data
27
Modtagelse af kontanthjælpEnlige mødre er den familietype, der oftest modtager kon·tanthjælp. 15·20 % af alle enlige mødre modtager kontant·hjælp, og ca. 10 % modtager kontanthjælp hele året. I 2011modtog 23.700 enlige mødre kontanthjælp hele året, mens11.400 modtog kontanthjælp en del af året. (figur 17).Selv om procentdelen på kontanthjælp har været relativtstabil, har der imidlertid været et mindre fald i slutningenaf perioden. Efter et fald i den beskæftigelsesmæssigtgode periode 2004·2008, har niveauet været ret stabilt i desenere år. Dette skal ses på baggrund af, at der har væreten stigning i antallet af enlige mødre på næsten 25 % iperioden.
I den anden figur (figur 18) kan vi følge udviklingen nær·mere, fordi tallene er omregnet til et indeks. Her kan manfølge den procentvise udvikling i de forskellige kategorier.Figuren viser meget forskellige forløb for de forskellige ka·tegorier. Først og fremmest har der været en stabil stigningi antallet at enlige mødre, der ikke modtager kontanthjælp ihele perioden. For det andet har der været et næsten uæn·dret antal enlige mødre, der har modtaget kontanthjælp ien del af året. For det tredje har antallet, der har modtagetkontanthjælp hele året varieret med konjunkturerne. Derhar været en stigning i 2000·2004, derefter et fald i den be·skæftigelsesmæssigt gode periode 2005·2008, og endeligen stigning i den dårlige periode 2008·2011.Det interessante er således, at det tilsyneladende lyk·kes at reducere den langvarige kontanthjælp, når det gårbeskæftigelsesmæssigt godt, mens den korterevarendekontanthjælp ikke er særligt konjunkturfølsom. Det tyderaltså på, at det er muligt at reducere antallet af langvarigekontanthjælpsmodtagere, hvis beskæftigelsen generelt ergod i samfundet.
28
Figur 17: Procentdel af enlige mødre, der har modtaget kontanthjælp. 2000-201125201510502000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 20102011Alle 52 uger1-51uger91010101111
Procent
10
9
8
8
8
9
9
9
9
8
8
8
8
8
8
8
8
8
Kilde: Statistikbanken
Figur 18: Udviklingen i enlige mødre på kontanthjælp. 2000-2011. Indeks, 2000 = 100.130Ingen kontanthjælp1201-51 ugerAlle 52 ugerIndeks
110
100
902000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Kilde: Statistikbanken
29
Forebyggende ForAnStAltnIngerDer er en lang række foranstaltninger, som de socialemyndigheder kan benytte i forhold til børn og unge.Disse kan opdeles i to hovedkategorier:¶ Anbringelser¶ Forebyggende foranstaltningerDisse foranstaltninger kan igen opdeles i en lang rækkeunderkategorier, som er vist i følgende tabel. Der er tale omforanstaltninger og ikke personer eller familier. Hver personog hver familie kan godt have modtaget flere foranstaltnin·ger, og det har de typisk.Den hyppigst anvendte foranstaltning er aflastningsophold,som udgør 18 % af alle foranstaltningerne, efterfulgt af op·hold på døgninstitutioner, som udgør 17 % og familieplejemed 15 %. 10 % af foranstaltningerne er en fast kontakt·person og 7 % er en personlig rådgiver. 8 % er ophold påefterskole eller kostskole samt økonomisk støtte hertil.Tabel 3: Antal foranstaltninger for børn og unge blandt enlige mødre iperioden 2001·2009.
AntalAnbringelserDøgninstitutionFamilieplejeEfterskole/kostskole mv.Eget værelse mv.Socialpædagogisk opholdssted mv.Forebyggende foranstaltningerAflastningsopholdFast kontaktpersonØkonomisk støtte til efterskole o.l.Personlig rådgiverHenstilling om døgnplejePraktikophold hos arbejdsgiverI altKilde: Egne data
Procent1715866
29.17824.64313.42610.2089.935
30.50616.27913.11111.5764.3613.663168.192
18108732100
30
Antallet af foranstaltninger er ikke det samme som antalletaf personer og enlige mødre. Hvis man opgør foranstalt·ningerne i forhold til enlige mødre, viser det sig, at 9 % afde enlige mødre i 2009 havde modtaget mindst én foran·staltning i perioden 2001·2009. 8 % havde fået foretagetanbringelser, mens 3 % havde modtaget forebyggendeforanstaltninger. Der var 2 %, der havde modtaget bådeanbringelser og forebyggende foranstaltninger.
Der er imidlertid visse forskelle med hensyn til alder ogsocial stilling, som er vist i de følgende figurer.Figuren (figur 19) viser, at alderen spiller en stor rolle. Entredjedel af de unge enlige mødre under 20 år har modtageten eller anden foranstaltning, og næsten en fjerdedel afdem i alderen 20·29 år. Derimod er der kun nogle få af deenlige mødre over 40 år, der har modtaget en foranstalt·ning. Der er især tale om forebyggende foranstaltninger,mens der er meget mindre aldersforskelle i anbringelserne.
Figur 19: Modtagelse af foranstaltninger i perioden 2001-2009. Opdelt efter alder40353025Procent20151050Under 20 år20-29 år30-39 år40-49 år6916712
Både ogKun forebyggendeKun anbringelser
72191050
50 år+
Kilde: Egne data
31
Der er også betydelige socioøkonomiske forskelle mellemde enlige mødre, som det fremgår af følgende figur.Figuren viser (figur 20), at der er meget markante socio·økonomiske forskelle, når det handler om anbringelser ogforebyggende foranstaltninger. Det er især enlige mødreudenfor arbejdsmarkedet, der har modtaget anbringelser ogforebyggende foranstaltninger. Gruppen af kontanthjælps·modtagere mv. er den gruppe, som oftest har modtagetB&U·foranstaltninger – godt 20 %, og det gælder også,selv om kontanthjælpsmodtagerne er i aktivering ellerledige.
Samlet set kan vi konstatere, at ca. 10 % af de enligemødre i 2009 har modtaget en eller anden B&U·foranstalt·ning i perioden 2001·2009. Det er især anbringelser afbørn, der er tale om. 9 % har modtaget anbringelser, menskun 3 % har modtaget forebyggende foranstaltninger ogkun 2 % har modtaget både forebyggende foranstaltningerog anbringelser. Det er helt tydeligt de socialt svageste,som har modtaget B&U·foranstaltninger. Kontanthjælps·modtagerne ligger højest, mens enlige mødre i beskæf·tigelse ret sjældent har modtaget B&U·foranstaltninger.Mere end 20 % af kontanthjælpsmodtagerne har modtageten B&U·foranstaltning.
32
Figur 20: Procentdel af enlige mødre, der har modtaget foranstaltninger i perioden2001-2009. Opdelt på socioøkonomisk gruppe i 2009
Lønmodtagere, højeste niveau
2
01
Både ogKun forebyggendeKun anbringelser
Lønmodtagere, mellemste niveau
3
01
Lønmodtagere, grundniveau
6
1
2
Arbejdsløse
9
2
2
Uddannelsessøgende
8
3
3
Pension/efterløn
11
1
3
Kontanthjælp mv.
12
4
5
0
5
10Procent
15
20
25
Kilde: Egne data
33
hvordAn er det gået de enlIge Mødre I 2001?I vore analyser har vi også interesseret os for, hvordan det går de enlige mødre over tid, fx i løbet af perioden 2001-2009, som vi har data for. vi tager udgangspunkt i alle dem, der var enlige mødre i 2001. vi analyserer især deres samlivssituation og deres sociale situation. Samlivssituation i 2009I 2001 var alle de enlige mødre reelt enlige og boede sam·men med et barn under 25 år. Men i 2009 lever en tredjedelaf disse enlige mødre i parfamilier, mens to tredjedelestadig er enlige – 17 % lever i et ægteskab og 16 % leveri et papirløst parforhold (figur 21).Der er altså en vis samlivsmobilitet i gruppen af enligemødre. Men spørgsmålet er, om det er bestemte grupper,som forbliver enlige.Figuren (figur 22) viser, at halvdelen af de unge enligemødre (under 30 år i 2001) har indgået ægteskab ellerpapirløst samliv i 2009. Derimod er der ikke så mange afde ældre, der har skiftet deres status som enlig ud med etparforhold i 2009.Figuren (figur 23) viser, at de beskæftigede og de uddannel·sessøgende oftest lever i ægteskab eller papirløst samliv i2009. Hvorimod pensionister og kontanthjælpsmodtageremv. sjældent indgår ægteskab eller papirløst samliv. Isærpensionister forbliver enlige, hvilket kan skyldes en alders·effekt.Vi kan derfor konstatere, at alder og socioøkonomisk situa·tion har en stor betydning for, om de enlige mødre vedblivermed at være enlige.Der er altså en tredjedel af dem, der i 2001 var enligemødre, som i 2009 enten har indgået ægteskab eller leveri et papirløst forhold. Det er oftest de unge, der indgårparforhold, ligesom der er visse sociale forskelle. Isærbeskæftigede og uddannelsessøgende indgår parforhold,mens pensionister og andre udenfor arbejdsmarkedet ihøjere grad forbliver enlige.
Figur 21: Enlige mødre i 2001 opdelt samlivssituation i 2009807060Procent50403020100EnligSamboende parÆgtepar161767
Kilde: Egne data
34
Figur 22: Enlige mødre i 2001 fordelt efter deres samlivskategori i 2009.Aldersgrupper i 2001.Under 20 år20-29 år30-39 år40-49 år50 år+0%61319
20
27
53
ÆgteskabSamlevende parEnlig
25
23
52
18
63
12
75
5
89
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: Egne data
Figur 23: Enlige mødre i 2001 fordelt efter deres samlivssituation i 2009.Socioøkonomiske grupper i 2001
Lønmodtagere højeste niveauLønmodtagere mellemste niveauLønmodtagere grundniveauArbejdsløsUddannelsessøgendePensionisterKontanthjælpsmodtagere mv.0%
20
13
67
ÆgteskabSamlevende parEnlig
19
16
65
21
19
61
16
17
68
20
20
61
9
8
84
13
16
71
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: Egne data
35
ForsørgelsessituationerEt vigtigt spørgsmål er, hvordan det går de enlige mødre be·skæftigelsesmæssigt i perioden efter 2001. I den følgendefigur er vist, hvor stor en procentdel af de enlige mødre fra2001, som er i beskæftigelse i de forskellige efterfølgendeår. De er opdelt efter deres beskæftigelsesmæssige situa·tion i 2001 (figur 24).Figuren viser, at de beskæftigede i vidt omfang bliver vedmed at være selvforsørgende og i beskæftigelse, bortsetfra at der i sidste del af perioden, efter krisens start i 2008,har været faldende beskæftigelse.Figuren viser også det tydelige billede, at de der var underuddannelse i 2001 efterhånden er blevet færdige og harfået job. De har dog ikke nået samme niveau, som de, dervar beskæftiget i 2001.De aktiverede, de ledige og dem på sygedagpenge har haftnæsten ens forløb. Det er kun ca. 40 % af dem, der kommeri beskæftigelse.
Endelig er kontanthjælpsmodtagerne en meget dårligt stil·let gruppe blandt de enlige mødre. Det er kun ca. 20 % afdem, der kommer i beskæftigelse (figur 25).Figuren viser bl.a., at de helt unge enlige mødre ikke kom·mer så godt ud af det, rent beskæftigelsesmæssigt, som deandre aldersgrupper. Derimod er aldersgrupperne fra 30·49år relativt godt stillet beskæftigelsesmæssigt.Det er imidlertid interessant at de 20·29 årige enlige mødrebliver ved med at have en beskæftigelsesprocent, der erlavere end de 30·49 årige i 2009. Det kan tolkes i retningaf, at de, der er enlige mødre i en ung alder, senere klarersig lidt dårligere rent beskæftigelsesmæssigt. Det handlermåske om, at de ikke opnår en erhvervsuddannelse, fordide er blevet enlig mor.
36
Figur 24: Procentdel i beskæftigelse i forskellige år. Udgangssituation i 2001.100Beskæftigede80sygedagpengeLedige60ProcentUddannelseAktiverede40Kontanthjælp
20
02002200320042005200620072008200920102011
Kilde: Egne data
Figur 25: Procentdel i beskæftigelse i forskellige år. Opdelt på alder i 2001.7060504030201002001200220032004200520062007200820092010201140-49 år50 år +30-39 år20-29 årunder 20 år
Procent
Kilde: Egne data
37
UdSAtte enlIge MødreI det foregående har vi analyseret de enlige mødre i forhold til en række aspekter af deres levevilkår, herunder økonomi og beskæftigelse. der er en stor variation i gruppen af de enlige mødre, hvor nogle er velstillede og velfungerende, mens andre har en række problemer. Især er der en gruppe udsatte enlige mødre, som har en lav indkomst. denne gruppe kan have svært ved at klare sig, fordi de er eneforsørgere og samtidig har få økonomiske muligheder.
Karakteristik af de udsatteVi vil i dette afsnit afgrænse en gruppe af udsatte enligemødre, som dem der har en ækvivaleret disponibel ind·komst på mindre end 120.000 kr. i 2009. Denne indkomst·grænse svarer til, at den nederste tredjedel af de enligemødre karakteriseres som udsatte. I de følgende tabellerer vist tre indkomstgrupper:¶¶¶Under 120.000 kr.120.000 – 199.999 kr.200.000 kr. eller mere
De enlige mødre med de laveste indkomster er isærkarakteriseret ved at:¶¶¶¶¶¶¶være ungeat have anden etnisk baggrund end danskikke at have en erhvervsuddannelsevære udenfor arbejdsstyrkenvære arbejdsløsevære under uddannelsemodtage kontanthjælp
Disse indkomstgrupper er en ret pragmatisk opdeling, somillustrerer nogle indkomstforskelle på gruppen af enligemødre. Men det er samtidig en opdeling, som illustrererforskelle på andre områder, fx mht. uddannelse, socio·økonomisk gruppe, etnisk baggrund og alder – se følgendetabel.
De mere velstillede enlige mødre er karakteriseretved at være:¶¶¶¶ældre (mere end 40 år)have dansk baggrundhave en erhvervsuddannelsevære lønmodtager på højeste/mellemste niveau
I det følgende ser vi nærmere hvordan det er gået deudsatte enlige mødre over en længere periode, dvs.fra 2001 til 2009.
38
Tabel 4: Udsatte enlige mødre opdelt på alder, etnisk gruppe, socioøkonomisk gruppe. 2009.
Ækvivaleret indkomst:Mindre end120.000 kr. 120·199.999 kr.Alder:50 år+40·49 år30·39 år20·29 årUnder 20 årI altEtnisk baggrund:DanmarkEU·lande mv.Øvrige Europa mv.Øvrige verdenI altUddannelse:Ingen erhvervsuddannelseHar en erhvervsuddannelseI altSocioøkonomisk gruppe:SelvstændigHøjeste niveau lønmodtagereMellemste niveau lønmodtagereGrundniveau lønmodtagereAndre/uoplyst lønmodtagereArbejdsløsUddannelsessøgendePension/efterlønØvrige udenfor arbejdsstyrkenI altBeskæftigelsessituation:Ingen ydelse/beskæftigelseUddannelseLedige på dagpengeAktiveringModtager kontanthjælp mv.PensionØvrigeI altKilde: Egne data
200.000 kr. +20 %60 %20 %1%0%100 %94 %2%2%2%100 %15 %85 %100 %6%36 %29 %17 %7%2%0%2%2%100 %89 %1%2%1%1%3%6%100 %
I alt10 %46 %34 %10 %0%100 %86 %2%4%8%100 %37 %63 %100 %3%11 %19 %28 %10 %5%2%5%16 %100 %62 %4%4%7%7%8%14 %100 %
6%32 %39 %23 %1%100 %74 %3%6%16 %100 %61 %39 %100 %6%2%6%17 %8%8%7%6%41 %100 %36 %11 %5%12 %17 %10 %15 %100 %
10 %48 %35 %7%0%100 %89 %2%3%6%100 %33 %67 %100 %2%10 %22 %33 %11 %5%1%6%11 %100 %67 %3%5%6%6%8%14 %100 %
39
Hvordan gik detde udsatte enlige mødre fra 2001?Som tidligere nævnt (figur 21) er der 33 % af de enligemødre fra 2001, der ikke længere var enlige i 2009, fordi dehavde etableret sig i et parforhold – enten i ægteskab elleri papirløst forhold. Derudover var der 28 %, som stadig varenlige, men deres børn var flyttet hjemmefra. Tilbage er der35 %, som stadig har status af enlig mor i 2009.Figuren (figur 26) viser også, at der er forskel på, hvilkenfamiliemæssig status de forskellige indkomstgrupper opnåri 2009. En stor del af de enlige mødre med lav indkomst i2001 var fortsat enlige mødre i 2009, mens dem med højindkomst i højere grad var fortsat enlige, men børnene varflyttet.Til gengæld var der ca. en tredjedel i alle indkomstgrup·perne, som havde indgået parforhold i 2009.Forklaringen på dette mønster kan være en slags aldersef·fekt, idet de unge enlige mødre har lavere indkomst end deældre, og samtidig har de ældre enlige mødre større børnend de unge. Det er derfor naturligt, at en stor del af deældre enlige mødre vil have oplevet, at deres børn er flytteti 2009.
En særlig sårbar gruppe af enlige mødre er dem, derfortsat er enlige mødre i 2009 og som samtidig har en lavindkomst, dvs. mindre end 120.000 kr. pr. år i ækvivaleretindkomst. Denne gruppe er på 14 % af alle dem, der varenlige mødre i 2001. Hvis man yderligere kræver, at deogså i 2001 havde lav indkomst (under 100.000 kr.), så er10 % af alle de enlige mødre meget udsatte.Figuren (figur 27) viser, at der er meget stor forskel på ind·komstgrupperne, hvordan det går dem rent indkomstmæs·sigt. De enlige mødre, som i 2001 havde under 100.000 kr.i ækvivaleret indkomst, var 22 % i 2009 i en sårbar gruppe,der både var enlig mor og havde lav indkomst, mens detkun var tilfældet for 2 % af dem med relativt høje indkom·ster i 2001.Der er væsentlig forskel på, om man har en erhvervs·uddannelse. 20 % af dem uden erhvervsuddannelse vari en sårbar situation i 2009, mens det kun var tilfældet for9 % af dem med en erhvervsuddannelse (figur 28).
40
Figur 26: Enlige mødre i 2001 i forskellige indkomstgrupper, fordelt efterfamiliemæssig status i 2009. Procent100%523
Uoplyst80%403224
Fortsat enlig morBørnene flyttetIndgået parforhold
60%3244
40%
21
20%
34
34
29
0%Under 100.000 kr.100-139.999 kr.140.000 kr. +
Kilde: Egne data
Figur 27: Procentdel af enlige mødre i 2001, som i 2009 var enlige mødre og havdelav indkomst. Opdelt efter indkomst i 2001.25%20%15%10%5%0%Under 100.000 kr.100-139.999 kr.Indkomst i 200122%14%8%2%
140.000 kr. +
Alle
Kilde: Egne data
Figur 28: Procentdel af uddannelsesgrupper, der er i en sårbar situation i 2009.2520Procent151050Ingen uddannelseHar en erhvervsuddannelse209
Kilde: Egne data
41
Der er meget stor forskel på de socioøkonomiske grupper.Figuren viser helt tydeligt, at de enlige mødre på kontant·hjælp i 2001, havde stor risiko for at være i en udsat gruppei 2009. Det gælder for ca. 40 %, uanset om de var i aktive·ring eller ledige eller blot modtog passiv kontanthjælp.I den anden ende af spektret er der kun nogle få procent aflønmodtagerne, der var i en udsat gruppe i 2009, især hvisde var lønmodtager på højeste eller mellemste niveau.Gruppen af udsatte enlige mødre består i høj grad kon·tanthjælpsmodtagere. Hvis man tager den gruppe, som ersærligt udsatte (en indkomst under 120.000 kr. i 2009), såhar 14 % af dem været på kontanthjælp hele tiden i perio·den 2001·2009, og 23 % af dem har været på kontanthjælpi 5·8 år.
I sammenligning med de enlige mødre, som har en mel·lemindkomst eller en høj indkomst, er der meget storeforskelle, idet dem med høj indkomst næsten ikke harværet på kontanthjælp og dem med mellemindkomst harværet det i en begrænset tid. Men man kan også se, at entredjedel af de udsatte enlige mødre slet ikke har været påkontanthjælp.Kontanthjælp er altså en stor del af de udsatte enlige mød·res forsørgelsesgrundlag. Nogle af dem har endda været påkontanthjælp hele tiden i en niårig periode.
42
Figur 29: Procentdel af forskellige socioøkonomiske grupper i 2001,der var i en sårbar situation i 2009.Lønmodtager højeste niveauLønmodtager mellemste niveauLønmodtager grundniveauUddannelsessøgendeLedige på dagpengeLedige på kontanthjælpAktiverede på dagpengeAktiverede på kontanthjælpRevalideringPassiv kontanthjælpPension020261616
3
5
10
20
38
42
45
10
20Procent
30
40
50
Kilde: Egne data
Figur 30: Antal år på kontanthjælp i perioden 2001-2009 i grupper affortsat enlige mødre100%14170110
9 år5-8 år1-4 årIngen
80%23
23
60%30
40%68
88
20%
34
0%Lav indkomstMellemindkomstHøj indkomst
Kilde: Egne data
43
SAMMenFAtnIng
I 2012 var der 144.222 familier, som bestod af en enligkvinde med hjemmeboende børn, mens der var 30.782 fami·lier, som bestod af en enlig mand med hjemmeboende børn.I løbet af de sidste 10 år er der sket en markant stigning. Iperioden 2000·2012 steg antallet af familier med en enligkvinde med børn således med 23 %. I perioden inden 2000var antallet af enlige mødre relativt stabilt. Hvad er årsagentil denne markante stigning i antallet af enlige fædre ogmødre?Det er ikke muligt at forklare stigningen i antal enligemødre med befolkningsstatistikken. Der har ikke værettale om særligt store årgange af kvinder i den fødedygtigealder. Fødselstallet er ikke steget. Antallet af skilsmisserhar været konstant. Det er heller ikke væsentlige ændrin·ger i kvindernes stilling i samfundet, fordi de allerede erindtruffet for flere år siden. Muligvis er det en trend, at deter blevet mere moderne at være enlig mor, herunder at gørebrug af kunstig befrugtning. I 2010 blev 8 % af fødselsår·gangen således undfanget ved kunstig befrugtning, og derer tale om en støt stigning gennem 10 år. På den andenside viser værdiundersøgelsen, at parforholdet stadig er ihøj kurs. Indtil videre kan den markante stigning i antalletaf enlige kvinder derfor ikke uden videre forklares.Hvis man sammenligner gruppen af enlige mødre i 2001 og2009 kan man især konstatere, at gruppen af enlige mødregennemgående er blevet ældre – endda en relativt markantændring. Desuden er der flere, der har mere end et barn,ligesom der også er flere, der har anden etnisk baggrundend dansk. Gruppen af enlige mødre bor i 2009 oftere iejerboliger og i parcelhuse, i sammenligning med 2001.
Når det handler om de enlige mødres socioøkonomiskeplacering, er der især kommet flere lønmodtagere på høje·ste og mellemste niveau, mens der er færre lønmodtagerepå grundniveau. Derimod er der ikke sket nævneværdigeændringer i den gruppe, der er uden for arbejdsmarkedet.Den procentdel der er selvforsørgende har været stigendei perioden 2001 til 2009, mens der til gengæld er blevetfærre arbejdsløse, færre på kontanthjælp og færre i akti·vering. Samlet set tegner der sig et billede af, at gruppenaf enlige mødre både er blevet ældre og samtidig mereressourcestærk. De klarer sig tilsyneladende også bedre påarbejdsmarkedet.Ifølge Danmarks Statistiks indkomststatistik for 2011 havdeenlige kvinder med børn en gennemsnitlig årlig samlet ind·komst på 389.000 kr., en disponibel indkomst på 269.000 kr.og en ækvivaleret disponibel indkomst på 172.000 kr. efterat vi har korrigeret for familiesammensætning.I en sammenligning med andre familietyper viser det sig, atenlige mødre generelt har væsentligt lavere indkomster endpar med børn. Par med børn har dobbelt så høje disponibleindkomster i sammenligning med enlige mødre, men ”kun”50 % højere ækvivaleret indkomst, efter man har korrigeretfor familiesammensætning. Samlet set har enlige mødre delaveste ækvivalerede indkomster, men de ligger på sammeniveau, som enlige uden børn.Der er også undersøgelser, der viser, at enlige med børnoplever større problemer med økonomien, end parfamiliermed børn. Desuden er der flere enlige med børn der synes,at boligudgiften er en (tung) byrde. Det er altså tydeligt,
44
at de enlige med børn oplever deres økonomiske situationsom klart dårligere end parfamilier med børn. De subjektivemål understøtter demed de mere objektive mål for indkom·ster.Vores analyser viser, at der er betydelige indkomstforskellemellem de enlige mødre, når man betragter den ækvivale·rede, disponible familieindkomst, som er det bedste udtrykfor familiens økonomiske formåen. Det er især de ungeenlige mødre, der har lave indkomster, ligesom det heltklart er de enlige mødre uden for arbejdsmarkedet, der harde laveste indkomster, specielt de uddannelsessøgendeog gruppen af ’øvrige uden for arbejdsmarkedet’, som bl.a.omfatter kontanthjælpsmodtagere. Dette afspejler i højgrad strukturen på det danske arbejdsmarked og de socialeydelsers niveau.I sammenligning med andre familietyper har gruppen af en·lige mødre ret lave indkomster, og parfamilier med børn harvæsentlig højere gennemsnitsindkomster end enlige mødre.Der er imidlertid ikke væsentlig flere enlige mødre, derfalder under OECDs og EU’s fattigdomsgrænser, i sammen·ligning med resten af befolkningen, bortset fra hvis manafgrænser sammenligningen til kun at omfatte de 30·49årige. I denne aldersgruppe, hvor langt hovedparten af deenlige mødre befinder sig, er der en større andel af enligemødre, der er ”fattige” end i resten af befolkningen.Når man ser bort fra pensionister er enlige mødre dengruppe i samfundet, som modtager flest offentlige ydelser.I 2011 var det samlet set 159.000 kr. i gennemsnit. Enligefædre modtog kun 100.000 kr. og det samme modtog
parfamilier med børn. Den største gruppe er familieydelser,dernæst kommer boligydelser og kontanthjælp.Analyserne viser også, at det er de unge enlige mødre, sommodtager de største beløb i ydelser fra det offentlige, isærdet gælder dagpenge, kontanthjælp mv., men ydelserneaftager med alderen. Familieydelser og boligstøtte variererikke så meget mellem aldersgrupperne, men hænger isærsammen med antallet af børn.Enlige mødre er den familietype, der oftest modtager kon·tanthjælp. 15·20 % af alle enlige mødre modtager kontant·hjælp, og ca. 10 % modtager kontanthjælp hele året. I 2011modtog 23.700 enlige mødre kontanthjælp hele året, mens11.400 modtog kontanthjælp en del af året. Procentdelenpå kontanthjælp har været relativt stabil. Der har imidlertidværet et mindre fald i slutningen af perioden. Efter et faldi den beskæftigelsesmæssigt gode periode 2004·2008, harniveauet været meget stabilt i de senere år. Det er især denlangvarige kontanthjælp, der har varieret med konjunktu·rerne.Der er en lang række foranstaltninger, som de socialemyndigheder kan benytte i forhold til børn og unge. Dissekan opdeles i to hovedkategorier:¶¶Forebyggende foranstaltningerAnbringelser
Disse foranstaltninger kan igen opdeles i en lang rækkeunderkategorier. Den hyppigst anvendte foranstaltning eraflastningsophold, som udgør 18 % af alle foranstaltnin·
45
gerne, efterfulgt af ophold på døgninstitutioner, som udgør17 % og familiepleje med 15 %. 10 % af foranstaltningerneer en fast kontaktperson og 7 % er en personlig rådgiver. 8% er ophold på efterskole eller kostskole samt økonomiskstøtte hertil.Hvis man opgør foranstaltningerne i forhold til enligemødre, viser det sig, at 9 % af de enlige mødre i 2009havde modtaget mindst én foranstaltning i perioden 2001·2009. 8 % havde fået foretaget anbringelser, mens 3 %havde modtaget forebyggende foranstaltninger. Der var 2%, der havde modtaget både anbringelser og forebyggendeforanstaltninger.De unge enlige mødre har meget oftere modtaget en foran·staltning end de ældre, og det er især forebyggende foran·staltninger. Derimod er der mindre forskelle i anbringelser.Det er især enlige mødre udenfor arbejdsmarkedet, der harmodtaget anbringelser og forebyggende foranstaltninger.Gruppen ’øvrige udenfor’ består bl.a. af kontanthjælps·modtagere, og det er den gruppe, som oftest har modtagetB&U·foranstaltninger – ca. 20 %.Et vigtigt spørgsmål er, hvordan det går de enlige mødrei perioden mellem 2001 og 2009. Det viser sig, at debeskæftigede i vidt omfang bliver ved med at væreselvforsørgende og i beskæftigelse, bortset fra at der isidste del af perioden, efter krisens start i 2008, har væretfaldende beskæftigelse. Det er imidlertid kun ca. 40 % afde aktiverede, der kommer i beskæftigelse. Kontanthjælps·modtagerne er den dårligst stillede gruppe blandt de enligemødre, idet kun ca. 20 % af dem kommer i beskæftigelse.
Der er 33 % af de enlige mødre fra 2001, der ikke længerevar enlige i 2009, fordi de havde etableret sig i et parfor·hold – enten i ægteskab eller i papirløst forhold. Derudovervar der 28 %, som stadig var enlige, men deres børn varflyttet hjemmefra. Tilbage er der 35 %, som stadig harstatus af enlig mor i 2009.Vi kan afgrænse en gruppe af udsatte enlige mødre, somdem der har en ækvivaleret disponibel indkomst på mindreend 120.000 kr. i 2009. Denne gruppe af udsatte enligemødre er især karakteriseret ved at:¶¶¶¶¶¶¶være ungeat have anden etnisk baggrund end danskikke at have en erhvervsuddannelsevære udenfor arbejdsstyrkenvære arbejdsløsevære under uddannelsemodtage kontanthjælp
En særlig sårbar gruppe af enlige mødre er dem, der fortsater enlige mødre i 2009 og som samtidig har en lav ind·komst, dvs. mindre end 120.000 kr. pr. år i ækvivaleret ind·komst. Denne gruppe er på 14 % af alle dem, der var enligemødre i 2001. Det er især de enlige mødre på kontanthjælpi 2001, der havde stor risiko for at være i en udsat gruppei 2009. Det gælder for ca. 40 %. I den anden ende af spek·tret er der kun nogle få procent af lønmodtagerne, der vari en udsat gruppe i 2009, især hvis de var lønmodtager påhøjeste eller mellemste niveau.
46
Den udsatte gruppe af enlige mødre, som i 2009 havde enlav indkomst, består i vidt omfang af kontanthjælpsmod·tagere. 14 % af de enlige mødre, som har været enligemødre i hele perioden 2001·2009 og havde lav indkomst i2009, har således været på kontanthjælp hele den ni årigeperiode, mens 23 % har været på kontanthjælp i mindstfem år. Her er der tale om at fastholde en svag gruppe ikontanthjælpssystemet.
47
”48
vi kan ikke lave særligt mange ting sammen, for vi har ikke råd til at tage nogen steder
hverdagen for enlige mødreInterview med ni enlige mødreved lissen Jacobsen
Blandt de mange ansøgninger til Susi ogPeter Robinsohns Fond i 2012 spurgte vien gruppe enlige mødre, om de ville stilleop til et interview om deres personligesituation. Langt de fleste sagde bered·villigt ja, og gruppen endte med de ni,
der præsenteres i det følgende. De erefter fondens opfattelse rimeligt repræ·sentative for ansøgninger til fonden fraenlige mødre. De interviewede frem·træder af hensyn til anonymitet i detfølgende alene med fornavne.
49
de dårlIge tIng SIdder FASt I kroppenAnettaeAnettae er 44 år og har en søn på 11, som hun har væretalene med fra starten. Hun er uddannet pædagog og gikned med stress for godt et år siden. Men for nylig er hunstartet i sit job igen. Anettae har savnet børnene, menoplever, at der stadig er problemer i institutionen. At væretilbage i jobbet har givet lidt mere luft i økonomien, selv omdet næsten ikke kan mærkes på grund af gammel gæld.”Jeg har taget for mange forbrugslån, fordi min søn ikkeskulle mangle noget, og jeg har været nødt til at gå i terapien gang om måneden for at kunne leve som et velfunge·rende menneske. Det er ikke nok at tale med veninder, manskal meget længere ind, for det er, som om der hele tidenkommer mere frem” fortæller Anettae, hvis barndom varpræget af vold, alkohol og skilsmisse. Som 10·årig flyttedehun med sin far, for ”ellers var det jo synd for ham.”Faderen til hendes søn er palæstinenser, født i Danmark.Forholdet ledte til psykisk mishandling, og Anettae indså, athun ikke kunne leve sammen med ham på hans præmisser– bl.a. ville hun ikke konvertere til islam.”Han måtte gerne se vores søn, men han kunne ikkeoverholde sine aftaler, så det er nu ophævet. Min sønhar brug for en far. Men i de sidste tre år har han haft envoksenven, og det betyder utrolig meget. Før det prøvedejeg aflastningsfamilier for at give ham nogle relationer tilandre, men vi var uheldige med flere familier, og han blevofte såret. Nu er han heldigvis velfungerende,” fortællerhun og fortsætter:”Men selv gik jeg ned med flaget og fik en depression efternogle år alene med min søn. Jeg måtte erkende, at jegbehøvede hjælp for ikke at føre det dårlige familiemønstervidere – og jeg syntes, at jeg kunne høre min egen mor imig selv. Det er svært, når man aldrig har oplevet andetend skænderier og ballade, så det var nødvendigt medterapi og en familierådgiver, og endelig fik jeg økonomiskhjælp til det. Jeg havde klaret det længe, men det krævervirkelig styrke, for ellers tyr man til flasken eller andet. Deter en daglig kamp, og hver uge skal jeg kæmpe for at sættegrænser og sige nej. Tage mig selv alvorligt. Det blev jegaldrig som barn. Jeg har talt meget med min psykolog omdet, for selv om man godt ved noget inde i hovedet, så sid·der de dårlige ting simpelt hen i kroppen.Allerede da hun blev mor, vidste Anettae, at hun måttebryde mønstret. Hendes forældre havde ingen uddannelse,og selv havde hun aldrig rigtig vidst, hvad hun skulle, og detvar nemt i hendes ungdom bare at få bistandshjælp.”Da jeg gik ned med stress, stoppede jeg med de lykke·piller, jeg ellers fik. For jeg var nødt til at kunne mærke,om det begyndte at gå bedre. Det har været hårdt, og jegkan have svært ved at huske.”Anettae har en storesøster, som er god til at lytte ogkomme med råd, en anden storesøster, der er skrøbelig,og en psykisk syg lillesøster. Hun har sine forældre, meningen støtte derfra, tværtimod må hun tage sig af dem.Anettaehar også et par gode veninder. Hun føler sig ikkeensom, men angst og depression har ofte været en del afhverdagen.
50
”
det er en gulerod at vide, at jeg kan være færdig med min gæld om syv år, nu jeg er i arbejde igen. Men budgettet er stadig stramt
”Jeg har fået fin gældsrådgivning fra Retshjælpen, somhar hjulpet mig med breve til kreditorer og den slags.Men det er meget frustrerende at have sat sig selv i sådanen suppedas. Jeg fik jo også revalidering og fik dermedmin uddannelse, men det var først, da jeg fik min søn, atkommunen tog mig rigtig alvorligt. Da han var et år, fik jeghurtigt hjælp, da jeg søgte. Jeg kom til psykolog og fik enhjemme·hos·hjælp, for det havde været en hård proces atvære nybagt alenemor. Hjemme·hos·hjælpen har været denstørste gave, for det kræver et kæmpe overskud, som manjo ikke har, at sætte sig ind i alting selv. Hun gav mig oplys·ninger om den hjælp, jeg kunne få og har været bisidder ivuggestue, børnehave og statsamt, og i begyndelsen komhun hjem og observerede min søns og mit forhold.””Men man skal selv henvende sig i kommunen, gerne fleregange. Hjælpen kommer ikke af sig selv. Dengang, jeg førstindså, at jeg havde brug for hjælp og aflastning, gik der 15måneder, før vi fik en aflastningsfamilie, selv om min sønstod på akutliste. Den første havde vi så i halvandet år, såsprang de fra, og det gjorde de næste også. Men nu funge·rer alt fint i skolen og med voksenvennen. Det er en gulerodat vide, at jeg kan være færdig med min gæld om syv år, nujeg er i arbejde igen. Men budgettet er stadig stramt.”
51
det hænger Jo Ikke SAMMenåse
”Vi har ofte kun omkring 1000 kroner om måneden til madog andre fornødenheder, nogle gange lidt mere. Derfor harvi aldrig råd til noget ekstra, f.eks. til den computer, sommin datter på 13 år har brug for i skolen, og som alle deandre har. Skolen kan ikke stille en til rådighed, for denskal jo også spare på alt. Vi er vant til at leve langt undereksistensminimum, og nyt tøj vælter budgettet.”Åse er en af Danmarks fattige, enlige mødre. Hun er 48 årog bor i en treværelsers lejlighed i en boligblok uden foren større by. Lejligheden er på 88 kvadratmeter, og hunflyttede ind for fire år siden for at kunne bo i gadeplan pågrund af sin slidgigt. Her er ikke isoleret særlig godt, ogde store vinduer hjælper heller ikke på varmeregningen,som er på 6.000·7.000 kroner om året. Kommunen giveringen varmehjælp. Når boligsikringen er trukket, betalerÅse ca. 3.500 kr. i husleje. Førtidspensionen er på 11.200kr. udbetalt, men hun har også banklån, der koster 3.100 krom måneden. Men om godt to år regner hun med at værefærdig med at betale dem, og det glæder hun sig meget til.”Jeg bor fint her med lille have foran, og der er god pladsi to etager. Vi kunne godt nøjes med mindre, men jeg harikke råd til at flytte igen og betale depositum. På den andenside er jeg nødt til at tænke på at gøre det, fordi det bliversværere at klare trappen. Slidgigten i hofterne og ryggenbliver værre hele tiden.”Åse kom dårligt fra start med en barndom fuld af vold,misbrug og fattigdom. Det har præget hele hendes voksneliv. Selv kunne hun ikke drømme om at lægge en hånd påsin 13·årige datter og har heller aldrig slået sin 24·årige
søn. Hun har altid været opsat og opmærksom på at væreen bedre forældre end sin mor. Ikke bare en bedre mor, menen rigtig god mor. Hun er godt klar over, at dårlige mønstrehar det med at gå i arv.”Men jeg ville aldrig slå dem. Det er man nødt til at tage etbevidst valg om”, siger hun.Med fattigdommen er det noget andet. Den er ikke sådanat slippe ud af med en svær baggrund og ingen uddannelse.”Det var meget slemt med min mors vrede og vold modos. Min søster og jeg trak lod om, hvem der skulle tagebankene denne gang. Som små havde vi ingen anelse om,at andre ikke havde det på samme måde. Vi havde jo aldrigandre børn med hjemme eller kom hos dem. Det var slemt.Min søster blev smidt ud, da hun var 16, og så var jegalene med min mor i halvandet år, og så skete det sammemed mig. Jeg måtte henvende mig til Børnerådgivningeni Odense, som skaffede mig familiepleje i tre måneder.Jeg fik voldsom anoreksi og ville absolut ikke have børn.Jeg ville ikke byde dem måske at blive en dårlig mor. Manfår et forkvaklet forhold til, hvem man er, og man får ogsåmanglende selvtillid. Jeg har bearbejdet det hos en psyko·log igennem mange år, man skal jo overleve. Og jeg har detgodt nu. Men som 21·årig ville jeg slutte det hele”.En uddannelse efter 9. klasse blev det ikke til. Smidt udhjemmefra og stort set alene i verden. Åse har haft diversejobs og har arbejdet frivilligt hos Frelsens Hær, men kunneikke blive ved at klare det, så fra bistandshjælp blev detførtidspension. De mange bank har sat sine spor.
52
Hun synes, at hun tidligere har fået fin hjælp fra kommu·nen. For mere end 10 år siden havde hun et kort forholdtil en mand, som efter få måneder terroriserede hende ogbørnene. De var nødt til at bo på krisecenter langt væk,efter at han havde stjålet fra hende, truet hende og raseretlejligheden. Kommunen stillede virkelig op her og sørgedebl.a. for at flytte hendes ting fra lejligheden, hjalp hendesenere med en ny lejlighed og i lang tid taxaordning tildatterens vuggestue. Både hun og hendes søn fik psyko·loghjælp i mere end et år. Men i de senere år har hun ikkemødt stor forståelse, synes hun.
”
det har aldrig været så slemt som nu, hvor man faktisk skal overveje, om man har råd til mælk i denne uge
Hun har medicinkort og får 85 procent rabat på receptplig·tig medicin, men nogle af de smertestillende piller, huntager for sin slidgigt, er ikke på recept og derfor uden til·skud. Også en post i et stramt budget, ligesom forsikringer,buskort og fritidsklub. Det var en ulykke i forbindelse medat spille squash, som for 18 år siden ødelagde knæet. Fordihun måtte gå rundt med smadret korsbånd i halvandet år,før hun fik hjælp, fik hun ødelagt hofte og rygsøjle. Førtids·pensionen fik hun for 11 år siden.”Nu er kommunen næsten umulig at komme i kontakt med.Det tager simpelt hen otte uger bare at få et svar på hvadsom helst, og det betyder jo, at selv om jeg får mulighedfor en ny lejlighed, kan jeg ikke tage imod den. For jeg erafhængig af, om kommunen vil give mig et boligindskuds·lån, der er rente· og afdragsfrit i fem år. Men inden jeg fårsvar, er lejligheden jo væk. Min datter har brug for en bedreskole, og det er efterhånden blevet en kæmpestor udfor·dring at købe ind.””Men enten får man blod på tanden, eller også dukker mannakken. Og det er næsten lidt sjovt, men jo sværere det bli·ver, jo mere stædig bliver jeg! Jeg skal nok holde hovedetoven vande. Jeg har prøvet at have det forfærdeligt og erheldig, for jeg blev jo ikke slået ihjel. Jeg har mine børn ogmin hund, som min datter fik i forskud til sin konfirmationher i år. Så behøver vi ikke andet. Men jeg er fast overbe·vist om, at situationen må blive bedre og goderne mereligeligt fordelt. Som det er nu stiger alting, husleje, mad ogalt andet. Det hænger jo ikke sammen”.
Åse har ikke meget netværk. Begge fædre er for længstude af billedet. Moderen er helt ude af hendes liv. Udoveret par veninder og den voksne søn, som har en IT·uddan·nelse, men fornylig mistede sit job, har hun ikke nogetsærligt netværk. Naboen kører hende somme tider, for hvishun cykler til et supermarked, er hun helt ødelagt resten afdagen. Derfor vil en bolig tættere på et (billigt) supermar·ked være en hjælp.”Vi har aldrig penge til noget. Det har aldrig været så slemtsom nu, hvor man faktisk skal overveje, om man har råd tilmælk i denne uge. Var det ikke for pensionen, ved jeg sletikke, hvordan det skulle gå, for det er jo umuligt at få et job.Jeg kan heller ikke klare mere end måske tre timer to gangeom ugen. Men det ville jeg til gengæld meget gerne”.Åse er et eksempel på, at der er en hårfin balance mellemat klare sig eller ikke. Med så mange odds imod sig har hunstadig livsmod og beklager sig ikke, men siger:”Jeg kunne ikke klare det uden at få denne hjælp, altså delegater, som jeg har fået. Sidst blev det til en næsten nycykel til min pige. Vi spiser beskedent og går ingen steder.Men der skal være råd til, at min datter kan gå i klub”.
53
nU kAn Jeg tAckle lIvetJane
”Vi har kun et par tusind kroner om måneden at leve for også børnechecken hver tredje måned, som går til tøj til mindatter. Det er svært at give hende det, hun ønsker og harbrug for, og det sker da også, at vi skændes om det. Vi kanikke lave særligt mange ting sammen, for vi har ikke råd tilat tage nogen steder. Engang imellem inviterer jeg min dat·ters veninder med hjem til middag for at give noget igen.De andre piger har flere penge, og der er meget, min datterikke kan gøre og være med til.”Jane er 40 år og bor med sin teenagedatter i en trevæ·relsers lejlighed på Vesterbro. Det er svært at klare sigfor førtidspensionen. Som tidligere stofmisbruger har hunskadet sit helbred meget, men er nu stoffri og ude på denanden side. Siden januar 2012 har datteren på 14 år boethos hende efter mange år i familiepleje, hvor den lidt ældredatter stadig bor. Jane er bevilget et fleksjob, men det harværet umuligt at få et.”Jeg søger alt arbejde overhovedet, men det er svært udenuddannelse. Et fleksjob på 15 timer om ugen ville værebedst, for jeg kan nok ikke klare mere min sygdom. Det erhårdt for kroppen og psyken at være narkoman i så mangeår,” fortæller Jane, som gik i behandling i 2009 og ende·lig blev stoffri. Da tiden omsider var moden, fik hun dennødvendige hjælp til det hos NA (Anonyme Narkomaner),og hun går stadig til møder.
”Det var så skamfuldt og smertefuldt at se i øjnene, hvorlangt ude jeg var. Derfor tog det lang tid at komme i gang,men det lykkedes at blive stoffri, og nu både kan og vil jegholde mig fra det i al fremtid. Det er et spørgsmål, om jegvil leve eller dø – og jeg vil leve. Jeg bruger meget energiog terapi for at holde mig clean og på at udvikle mig.”Hun er meget glad for, at den yngste datter valgte at flyttehjem. ”Men det har også været hårdt, fordi hun har boethos andre i så mange år. Hun følte forståeligt nok en storvrede imod mig og mit svigt, og det tog tid at få regler oggrænser på plads i vores samvær. Jeg var meget hård istarten, for Vesterbro er ikke det nemmeste sted at vokseop, og det var noget af et kulturchok for hende. Jeg prøverat have meget styr på, hvor hun er, og hvad hun laver, oghun får ikke lov til bare at hænge ud på gaden om aftenen.Vi har begge været i terapi, og jeg er det stadig. Mangevoldsomme oplevelser har givet mig posttraumatisk stress(PTSD), som gør det svært at koncentrere sig og at skulleklare alt for mange ting hver dag.””Begge mine piger har naturligt nok fået en skræk i livet.Men det går godt nu, og jeg har også god kontakt til denældste. Hun taler om at flytte herover, men på den andenside har hun venner, hvor hun bor, som hun har fulgtes medsiden børnehaveklassen. Hun vil gerne i gymnasiet og såtil København bagefter. Den yngste i 8. klasse vil gerne påHandelsskole.”
54
”
det var så skamfuldt og smertefuldt at se i øjnene, hvor langt ude jeg var. derfor tog det lang tid at komme i gang, men det lykkedes at blive stoffri, og nu både kan og vil jeg holde mig fra det i al fremtid
Jane har meget lidt netværk at dele sit liv og sine proble·mer med. Kun et par venner gennem NA, en enkelt andenmor og en bror, som hun næsten ikke ser:”Men terapien har lært mig at tackle livet, og mit terapifor·løb har været godt. Jeg er nødt til at tage antidepressiver,for efter så mange stoffer, har jeg desværre brug for denkickstart. Jeg mangler serotonin i hjernen og er nødt til atfå piller resten af livet Men i forhold til, hvor jeg har været,så går det godt! Alt, hvad jeg mangler, er et job – for athave bare lidt flere penge og også for at have noget at tagemig til. Men der sker bare ikke noget, fordi der er så mangearbejdsløse.”
55
det er hårdt, Men MAn overlever JoJeanette”Jeg elsker mine børn over alt på jorden, ellers havde jegnok givet op for længst. Men jeg skal nok klare den, selvom det kan være hårdt.”Sådan siger Jeanette på 36 år. Hun blev sidste år opsagtfra sit SOSU·hjælper job efter 10 måneder som sygemeldt.Hun havde haft stress tre gange, og i december 11 måttehun igen melde sig syg. Kommunen valgte at afskedigehende i efteråret 12. Hun er vant til en lav indkomst for 32timers arbejde om ugen, men at være på dagpenge gør detikke nemmere med fire børn mellem fire og 14 år, selv ombørnechecks og bidrag fra de to fædre spæder til, men:”Det er svært alligevel, for der er masser at bruge pengepå, også selv om huslejen er rimelig billig. Vi har ca. 2000kroner om måneden til mad, og hele sidste halvdel afmåneden må jeg hver dag overveje, om der er råd til mælkeller kun vand på spisebordet. Regninger, jeg ikke kan klare,må vente, til der kommer børnepenge. Kommunen sparer jopå alt nu, og der er skåret helt ind til benet her. To af minedrenge på otte og 10 år er hhv. fysisk og psykisk handicap·pet, og den ældste på 14 er skoletræt og skal derfor påidrætsefterskole senere i år. Det skal der bare blive rådtil, for det vil gøre ham rigtig godt. Herhjemme bliver hanpålagt alt for meget ansvar. Desuden har jeg en lille pige,og der er nok at se til”, fortæller Jeanette, som for 14 årsiden blev uddannet social· og sundhedshjælper.”Det er blevet et utroligt hårdt job med mange klienterhver dag, som man ikke har tid til at gøre noget for. Jeg hararbejdet som ufaglært i børnehave og på plejehjem. Nu erjeg bange for, at A·kassen ikke vil hjælpe mig med en nyuddannelse, men jeg vil prøve at blive handicaphjælper.”Foruden et par gode veninder, der bor langt væk, har hunkun det netværk, som fædrene udgør. Pigen er hos sin ogdrengene er i princippet hos deres far hveranden weekend,men det holder ikke altid, for sønnen på otte kan bedstvære hjemme i de helt faste rammer, og det kræver nær·mest Jeanettes konstante tilstedeværelse.Hun har ikke høje tanker om sin kommune:”Nej, jeg synes ikke, at jeg kan sige noget positivt. Førstnu efter en lang kamp har kommunen til dels indset, at jegbehøver hjælp til min søn på otte. Man har ikke tidligerevillet anerkende, at han har hjerneskade, ADHD og epilepsi.Men nu er han blevet en meget stor belastning, og detgår ud over de andre børn. Jeg har i lang tid bedt om enhjemme·hos hver dag, for at kommunen skulle kunne seproblematikken og også bedt om tvangsfjernelse tre gange,for det går ikke længere. Hverken specialskole eller SFOvil have ham mere. Men endelig har hospitalet her i januartaget ham under obeservation, og kommunen har langtom længe sendt sagen til VISO (den nationale videns· ogspecialrådgivningsorganisation) under Socialstyrelsen. Jeghar været til et møde med 21 professionelle personer påén gang for at forklare og fortælle, og de håber, ”at de kanfølge mine anvisninger”.Nu regner jeg med mindst et halvt års ventetid. Jeg elskermin søn, og det er først fornylig, at jeg har besluttet, at jegikke kan magte det længere. Jeg har fået fri proces hos enadvokat, hvor jeg har lagt det hele. Det er umuligt for migat arbejde, så længe min søn har brug for mig døgnet rundt.Jeanette bor i et stort boligkompleks, hvor hun har indrettet
56
”
Foruden et par gode veninder, der bor langt væk, har hun kun det netværk, som fædrene udgør
den 108 kvadratmeter store lejlighed med to værelser udepå den lukkede altan. Her har hun selv et lille værelse, dat·teren et andet, og sådan bliver det muligt for drengene athave deres egne værelser. Hun har boet der i næsten otteår, indtil for et år siden sammen med sin datters far. Da hanflyttede, blev hverdagen rigtig svær med kun én indkomstog ingen aflasning fra en anden voksen.”De sidste fire år har jeg kke haft kontakt med mineforældre. De kan ikke ”klare” mine handicappede børn ogkunne ikke finde på at hjælpe mig. Det er nok mest min far,men min mor tør ikke trodse ham, for så slår han. På denmåde havde jeg en hård opvækst, selv om de begge hargodt arbejde, og vi boede i et godt område med fine socialemuligheder. Min lillesøster ser jeg kun lidt, hun læser i Kø·benhavn og er meget præget af mine forældre. De vil gernese min ældste søn, men det er hårdt for ham på den måde.”Jeanette er en fighter og kæmper for at have et overskud ibehold trods en daglig tilværelse, der i den grad kræver sinkvinde. ”Det er jo den eneste måde at holde modet oppe,og vi skal jo overleve”, siger hun.
57
vI køber AltIng det bIllIgSte Stedkristine”Man er bange for at vise sin svaghed, for man bliver sånemt stemplet som en dårlig mor og frygter, at kommunenfinder på at fjerne børnene! Man kan ikke tillade sig at vise,at man har det svært.”Sådan siger 31·årige Kristine, der bor alene med sine firebørn i en treværelsers lejlighed, hvor hun selv sover i stuen.Børnene er omdrejningspunkt i hendes tilværelse, hvor althandler om at få hverdagen til at hænge sammen økono·misk, når man ikke kan tjene en ordentlig løn. Hun har ikkeafsluttet en uddannelse, selv om hun har læst på forskel·lige studier.”Det er utrolig svært at få det til at løbe rundt. Tøj må vikøbe de billigste steder, og vi går tit i brugtforretninger. Jegsparer, hvor jeg overhovedet kan og er på evig tilbudsjagtog køber ekstra ind, når det er billigst. Om sommeren går vipå loppetorve og til alle de gratis ting, jeg kan finde. Minebørn sætter pris på det, de får, selv en lille slikpose, menvi har ikke råd til, at den ældste går til en fritidsaktivitet.Man kan sige, at vi lever af børnepenge og børnechecks.Regninger, jeg ikke kan betale, må jeg også gemme til, nårde penge kommer.For der er ikke noget tilbage, når man har under 10.000kroner udbetalt. Jeg skal jo skaffe fire stk. af alting, flyver·dragter, støvler, sandaler og så videre. Huslejen tager detmeste, og så er der næsten kun lige til telefon og internet,som man er nødt til at have, når alle meddelelser til og fraskole er elektroniske. Børnene har to fædre, men de hjæl·per os ikke, ” fortæller Kristine, der altid har levet alenemed børnene.Hun synes ikke, at kommunen giver ved dørene, og denfortæller ingenting af sig selv. Man skal selv spørge og fårsjældent noget ud af det:”Man får ikke noget forærende, sådan som tiderne er. Jegforstår slet ikke diskussionen om, at kontanthjælpen er forhøj. Det er jo ikke sådan, at man får udbetalt de penge, somdaginstitutionspladserne koster. Men når det stilles op imedierne og omtales af politikerne, ser det ud, som om depenge lægges oveni. Men man får jo bare mulighed for atfå sine børn i daginstitution ligesom alle andre.””I min barndom havde vi ikke økonomiske problemer, menbegge mine forældre arbejdede meget, så der var ikke tidtil mig. Jeg fik alt, bare ikke den kærlighed jeg havde brugfor. Jeg fik aldrig et kram, og det var svært for mig. Dethar givet mig dårligt selvværd og manglende selvtillid, ogmåske er det derfor, jeg har det så svært med mænd. Tilgengæld overøser jeg mine børn med kærlighed, måskenæsten for meget,” siger hun.
58
”
Min drøm er bare, at mine børn er lykkelige, og at jeg kan give dem det, de har brug for
Kristine synes afklaret om sin situation og om sine følelser,og hun er klar over, at forældrenes fravær i barndommenhar påvirket hende meget og negativt.”De er bedre til deres børnebørn og hjælper mig, men ikkeøkonomisk. Det kan de ikke nu. Noget af det sværeste eraltid at opretholde facaden om, hvor godt det går, især overfor veninder. Så jeg foretrækker være sammen med minebørn.”Kristine kæmper og har altid travlt med at få det hele til atløbe rundt:”For det er man nødt til. Det nytter ikke at være svag ogslet ikke at vise sin svaghed i socialcentret. Man må virkestærk,” siger Kristine, der trods sin mangel på selvværdog trods hårde odds magter at få en tilværelse med enstor børneflok til at gå op i en højere enhed – og uden retmange penge at gøre det for. Hun har et stort og kærligtfokus på sine børn. Hvordan ser hun fremtiden, hvad er hen·des største drøm?”Jeg tager en dag ad gangen. Andet kan jeg ikke. Min drømer bare, at mine børn er lykkelige, og at jeg kan give demdet, de har brug for. Det er ikke så kompliceret at elske sinebørn, og mine børn gør mig lykkelig.”
59
Jeg er kørt træt I det helelisbeth
Sådan siger Lisbeth på 42 år, og man kan høre, at hun erudmattet, mentalt og fysisk. Hun er kørt godt træt i fattig·dommen, men er stolt over, hvor godt hendes søn klarer sigi gymnasiet, og hun har store forhåbninger til, at han får engod uddannelse, arbejde og en bedre fremtid.Lisbeth har været på kontanthjælp siden 2004, og rådig·hedsbeløbet til familien på to er 1800 kroner om måneden.Trods boligsikring, børnepenge og børnecheck til sønnen erfattigdommen stærkt til stede. Hendes søn på 17 år går i2. G og klarer sig fint. Men f.eks. har familien endnuikke haft råd til en bærbar computer, som efterhånden ernæsten umulig at skulle undvære i gymnasiet og nærmestogså i folkeskolen. På den måde kan L virkelig mærkefattigdommen, for der er ikke råd til noget som helst ekstra.Gymnasiets studieture er endnu en bekymring.Hun kan ikke låne penge for at give sønnen det nødvendige,for hun står i RKI (Register over dårlige betalere) på grundaf gammel gæld. Hun har en svær depression, får pillerog går til speciallæge i psykoterapi, men kun en gang ommåneden, for der er ikke råd til mere. Den lille familie bori en god boligkarré med altan og udsigt. Men der er megetlarm om natten fra naboen, og ingen i opgangen tør klage.De har boet der i snart to år og har ikke råd til at flytte igen.Lisbeth er udmattet af mangel på søvn.”Der sidder et godt hoved på min søn, som må sidde i sko·len og tage notater på papir og så skrive det ind på PC’enherhjemme. Jeg har spurgt socialcentret om hjælp til enbærbar, men nej, der får jeg bare en hånlig latter. Min sønvil jo gerne gøre det godt på trods af en smule ordblindhed,
og han klarer sig fint. Min egen ordblindhed har altid væretet stort problem, og min mor sagde altid, at jeg ikke skullehave været født. Det har præget min barndom meget. Jeggik ud af 9. klasse og kom i lære i et parfumeri, men drop·pede uddannelsen for at flytte til Sverige. Da jeg kom hjem,havde jeg en kæreste, arbejde, penge i banken og en nyfødtsøn.””Men da min far døde for snart længe siden, røg jeg langtned og lod kæresten tage kontrollen. Vi lånte en massepenge i mit navn i de fem·seks år, vi var sammen. Han haraldrig betalt til gælden, selv om han tjente godt. Nu er hanarbejdsløs.”Lisbeth fortæller, at hun virkelig prøvede at klare tingene oghavde flere gode jobs, men så kom hun ud for sexchikanefra en chef, som hun kørte sag imod. Af erstatningen på51.000 kr. tog SKAT de 27.000, og hun måtte betale sinboligsikring retur.”Det kostede mig faktisk penge at få den erstatning i 2003.Jeg blev sygemeldt i et år og kom så på så kontanthjælp.Nu søger jeg førtidspension. Det virker helt umuligt for migat få et job trods en god udstråling, for alle jobs kræverjo, at man kan læse og skrive uden problemer. At væreordblind er et kæmpeproblem. Det er et usynligt handicap.Min mor har tit kaldt mig analfabet, og det har givet mig etmeget lavt selvværd. ””Som tiden går, ryger man længere og længere ned. Minsøn prøver at skåne mig, men han skal jo have tøj og cykelog den slags, og det bliver altid det billigste, man kan få.
60
”
M an kan også se, at jeg er fattig, så derfor har jeg ikke lyst til at invitere gæster hjem
Der er ikke råd til tandlæge eller noget andet. Min kom·mune giver ingenting, ikke engang julehjælp. Jeg søgteallerede for længe siden revalidering og uddannelse, mender er ikke sket noget. Lige nu kan jeg faktisk ikke rigtigklare det. Depressionen og angsten bliver bare værre. Jeghar kun en enkelt veninde, for nogle falder fra, når manhar en langvarig depression. Mænd orker jeg slet ikke, ogjeg er bange for at lukke nogen ind i mit liv. Man kan ogsåse, at jeg er fattig, så derfor har jeg ikke lyst til at inviteregæster hjem.”
61
lIvet er Ikke letnadia
”Vi har kun 1500 kroner om måneden at spise for, og derskal også være lommepenge til min yngste søn,” fortællerNadia, der egentlig synes, at han selv skal tjene penge pået fritidsjob, men ikke mener, at de er til at få.Nadia på 55 år har været enlig mor for sin tre drenge siden2005. De er 15, 18 og 19 år, og det er egentlig et problemfor hende, at to af dem er fyldt 18, fordi det så er slut medbørnechecks og, børnebidrag, som kommunen har betalt.Boligsikringen er også mindre nu, fordi den ældste ikke borhjemme. Hun er for mange år siden indvandret fra Marokkoog oprindeligt uddannet lærer, men sin uddannelse harhun ikke brugt i Danmark, kun i en kort periode som vikar.Ægteskabet med drengenes far var ikke lykkeligt. Hun fandtsig længe i det for børnenes skyld, men det var en lettelse,da de gik fra hinanden.”Han er mærkelig. Efter kort tid kom han ikke engang ogbesøgte børnene, men de ser ham nu og da. Det er megetbegrænset, hvad han har købt til dem i årenes løb. Ægte·skabet var en fejl, men jeg valgte det selv.
Hun kom fra en stor by, han fra en landsby, hvor kvinderikke ”går ud”. Selv om Nadia længe har boet i Danmark ogi de seneste otte år uden mand, ser det næsten ud, som omhun har levet som hjemme i mandens marokkanske landsby.Hun virker ikke særlig integreret i det danske samfundog begår sig ikke nemt i det, selv om hun taler udmærketdansk. Nadia får hjælp til at udfylde nødvendige papireraf sin mosters børn, en veninde og de tre sønner, som er”gode drenge”.’Det skinner igennem, at det ikke er nemt at forstå og begåsig i verden uden for lejligheden, og at hun ikke helt harstyr på, hvad drengene foretager sig, når de er ude. Deældste sønner går i gymnasiet, i hhv. 2. og 3. G. De toyngste er forholdsvis hjælpsomme hjemme og laver dereslektier. Den ene er nu gammel nok til SU.”Det ville være en stor hjælp, hvis de yngste havde et fri·tidsjob, for jeg har ikke råd til det tøj og de ting, de ønskersig. Jeg siger hver dag til dem alle, at de skal søge job.De ældste har haft jobs, indtil de fyldte 18 år, men så erdet ekstra svært at få et job. Den ældste får SU for ude·boende,” fortæller hun.
62
”
det er meget begrænset, hvad han har købt til dem i årenes løb
Nadia har boet i denne pænt store lejlighed i to år, og dener nydeligt indrettet. De to hjemmeboende sønner delerværelse, og den ældstes værelse står stadig klar, for hunhåber, at han flytter hjem igen. Nadia har sit eget lilleværelse.”Huslejen er høj. 9000 før boligsikring, som nu er omkring2000 kr., så er der forsikring, licens, telefoner og buskort tilden yngste af sønnerne i gymnasium. Vi har ikke haft råd tilen cykel til ham.”Nadia har polio i højre ben, og det er blevet værre. Hun gårmed stok hjemme i lejligheden og har desuden en eldrevetkørestol. Hun har været indlagt for psykiske problemer bådei 2003 og 2009 og får de såkaldte lykkepiller.Ensomhed og manglende evne til at gøre noget ved sinsituation præger samtalen. Det er som om, hun aldrig fikeller gav sig selv mulighed for virkelig at leve i Danmark.Nadia bor her, men er lukket inde i en anden verden. Menhun har uden tvivl gjort sit bedste for at give gode værdiertil sine sønner, men forstår ikke helt deres liv.
63
det nytter Ikke At hAve ondt AF SIg SelvShila”Det eneste, jeg ønsker, er en ganske almindelig tilvæ·relse, hvor der er råd til at betale regningerne, og man ikkebehøver at ligge søvnløs af bekymringer. Som det er nu,skal jeg hele tiden jonglere og beslutte hvilken regning, dermå vente med at blive betalt. Det er svært at klare sig fordagpenge. Jeg er i aktivering for tredje gang, denne gangheldigvis i et job, jeg er uddannet til. Men meget snart kanjeg ikke få mere fra A·kassen, ” siger Shila.Hun er uddannet klinikassistent, men sygdom har ofte sathende ud af spillet. For en hel del år siden fik hun fjernetsin galdeblære, men har stadig tilbagevendende sympto·mer. Depression har også ført til sygemeldinger. Shila på30 år bor alene med sin datter i en pæn, men lille lejlighedpå kun 53 kvadratmeter. Den er ikke særlig hensigtsmæs·sigt indrettet til situationen, som den er nu: En ung mor ogen pige på tærsklen til at blive teenager. De har boet her iomkring 10 år.Shila fik sin datter meget tidligt med en kæreste, som vistesig at være voldelig. Allerede da barnet var et år gammel,flyttede de til en anden lejlighed, og hun har den fuldeforældremyndighed. Faderen har ikke vist interesse forsamvær.”I starten turde jeg ikke gå fra ham, men som 18·årig trakjeg ham i retten for vold og dødstrusler. Jeg fortryder ikkeforholdet, for jeg fik jo min datter. Det var mit valg at fåhende, og jeg tog det meget alvorligt lige fra begyndelsen,selv om jeg var så ung.”Hendes barndomsbagage er tung:”Der er ghetto over det sted på Amager, jeg voksede op.Jeg har fem hel· og halvsøskende, som jeg næsten ikke ser,og jeg er nærmest blevet psykolog for min mor, der ikke hardet godt. Min far havde et udmærket job i min barndom,men drak for meget, og det gør han også nu. Han bor alene.Jeg holdt min ekskærestes voldelige adfærd hemmelig formine forældre, for man skammer sig og føler samtidig skyldover det.”Min datter skal ikke gå samme vej som mig. Det er mitansvar, at hun får en bedre start i livet, og jeg har lært atsætte grænser.”Netværket er ikke stort, men Shila har en meget godveninde med flere børn, som ofte tager hendes datter medpå udflugter og i sommerhus. Imens er hun bare selv alenehjemme, for hun har ikke råd til at gå ud eller nogen at gåmed, men hun siger, at det ikke gør noget.
64
”
I starten turde jeg ikke gå fra ham, men som 18-årig trak jeg ham i retten for vold og dødstrusler
”Jeg kunne dog godt tænke mig at få en større lejlighed,men en treværelsers her koster næsten 8.000 kr. Den herlejlighed koster 5.500 før boligsikring. Møblerne har jegfået, de fleste for længe siden, men de er faktisk stadigpæne. Jeg har det godt med min datter, som desværre erordblind. Hun går til fodbold og er meget glad for det. Mendet er dyrt, selv om jeg har fået medlemskabet gratis detførste år, for fodboldtøjet er ikke billigt. Men det skal dervære råd til det.”Shila er vant til at klare tilværelsen uden støtte fra hverkenforældre, søskende eller en kæreste. Målet er at fåarbejde, betale sine regninger og skabe en god tilværelsefor datteren. Ferier og fornøjelser er ikke emner, hun harhaft meget af eller i disse år har mulighed for at gå op i.Men som hun siger:”Man kommer ingen vegne med at gå og have ondt af sigselv.”
65
det kræver Styrke At SkUlle Undvære AltZakia”At være i denne situation og faktisk skulle leve underminimumsgrænsen for, hvad man egentlig kan i Danmarkog være nødt til at undvære alle mulige ting, mens mansamtidig virker velfungerende udadtil, det kræver en massestyrke. At holde lige så flotte børnefødselsdage som de an·dre børn i klassen. Gå i det samme tøj hele tiden, fordi manaldrig har råd til nyt. Ikke kunne købe kaffe på skolen, fordidet er for dyrt. Alle de ting, som de fleste andre slet ikkebehøver at forholde sig til, men bare gør fordi de kan. Atskulle acceptere at sådan er situationen, mens man ladersom ingenting, det skal man være stærk for at kunne. Detvar nemmere at opretholde facaden, da jeg var yngre. ”Ordene kommer fra Zakia på 32 år, enlig mor til en dreng på10. Hun er i gang med en uddannelse nu og håber senereat gå på universitetet og måske læse samfundsvidenskabog politik. En uddannelse blev det ikke til efter folkeskolen,selv om det var meningen. Men indtil for et år siden havdehun en god karriere som projektleder og forretningsudvikler– og betalte meget i skat, understreger hun. Hun dygtig·gjorde sig hele tiden, selv om hun bag facaden var i enmeget vanskelig forældremyndighedssag, der både kostedemange penge og var smertefuld.To gange på ét år måtte hun se en afskedigelse i øjnene,og de belastende år fik omsider bugt med hendes styrke.Det ramlede, da hun blev fyret anden gang. Da fik hun detvirkelig skidt, og hun og sønnen var hjemløse i ni månederog boede på diverse sofaer rundt omkring. Men sønnenholder Zakia oppe, selv om hun dengang følte sig som énstor falliterklæring både som mor og kvinde:”Jeg er født og vokset op i Danmark med marokkanskeforældre. Jeg har både gået i dansk folkeskole og i arabiskskole i stedet for at gå i fritidsordning – og taler beggesprog. Mine forældre har altid arbejdet og ønsket, at bådejeg og mine søskende fik en uddannelse. Min søster er ad·vokat, min bror er arkitekt. Jeg ville også gerne i gymnasieteller på HHX, men var så dum at droppe ud, fordi jeg på enferie i Marokko mødte en mand, som jeg ville giftes med,selv om jeg måtte have kongebrev. Det var ikke et arran·geret ægteskab. Uddannelsen kunne nok vente, mente jegdengang, og jeg betragter nu det hele som et oprør.”Zakia fik en søn, men faderen viste sig at være domineren·de og voldelig. Hun søgte skilsmisse og måtte leve underjorden og senere flytte konstant. Han brød ind i hendeslejlighed i Malmø og raserede den fuldstændigt. Siden flyt·tede hun hjem til sit netværk i Danmark og er sammen medsin søn flyttet 12 gange. Samtidig førte hun retssag for atfå den fulde forældreret, og den sag måtte føres i Marokko.Hun måtte låne sig til de mange penge, som det endte medat koste, og den gæld kæmper hun med nu. Hun fik ikkenogen hjælp af de danske myndigheder.”Nu bliver vi her og flytter ikke de næste mange år. Det harjeg lovet min søn”, fortæller Zakia.”Her” er en rummelig lejlighed, som hun har indrettet medmøbler fra genbrugsbutikker og Frelsens Hær. Zakia kanlide at sætte ting i stand og gøre dem til sine egne. Det kanogså betale sig at nævne for venner og naboer, hvad manmangler, for de fleste har noget, de gerne vil give væk, erhendes erfaring. Hun føler sig meget heldig over at havefået netop denne lejlighed, for:
66
”
. .. det hele lægger op til, at man skal lægge vægt på sine begrænsninger, ikke på sine kompetencer og styrke
”Er man på akutliste til en bolig, kan man risikere at endenæsten hvor som helst og har ingen indflydelse på det.””Mine forældre var imod ægteskabet. I lang tid talte viikke sammen, men vi har fået et godt forhold igen. Det varnok en form for oprør fra min side, for jeg kendte ham ikkesærlig godt. Da han viste sit sande jeg, fortalte jeg det ikketil mine forældre, for jeg skammede mig og følte, at detvar min egen skyld. Udadtil så det dårlige forhold godt nokud, men da jeg blev gravid, gik jeg fra ham, fordi han varså aggressiv og tit slog mig. Nu er han heldigvis tilbagei Marokko, er gift og har børn, og han er slet ikke inde ibilledet.”Og forældreretten – den er hendes. I det seneste år harZakia været på kontanthjælp.”Jeg kunne godt få SU nu i stedet for. Den er lidt lavereend kontanthjælpen, men jeg ville kunne optage SU·lån.Det ville på den anden side betyde en forøgelse af min iforvejen store gæld, så det er hele tiden et spørgsmål omat vælge mellem pest og kolera.”
Om kommunens indsats siger hun:”Jeg synes, at man møder meget inkompetence påsocialcentret, og det hele lægger op til, at man skal læggevægt på sine begrænsninger, ikke på sine kompetencer ogstyrke. De siger også, at man burde have garderet sig modfyring! Mange andre end jeg har mødt lukkede døre, når desøger hjælp. Nu er jeg kommet over min vrede og bitterhedover, at jeg måtte stifte så meget gæld for at kunne leve itryghed.””Men vi lever så presset, at det er helt grotesk, og jegbryder mig ikke om at bede mine forældre om hjælp. Jegføler mig heldigvis overbevist om, at jeg nok skal klaredet her og få min uddannelse på en overskuelig tid”, sigerZakia.
67
”
A t være i denne situation og faktisk skulle leve under minimumsgrænsen for, hvad man egentlig kan i danmark og være nødt til at undvære alle mulige ting, mens man samtidig virker velfungerende udadtil, det kræver en masse styrke
68
kommunerne og udsatte enlige mødreAf Finn kenneth hansenI dette kapitel belyses kommunernes ini·tiativer eller indsatser for udsatte enligemødre. Undersøgelsen omfatter ikke allekommuner, men et mindre udsnit af bådestørre og mindre kommuner, herunderkommuner som har signaleret initiativerpå området.På kommunernes hjemmesider er søgtoplysninger, om der er indsatser ellerinitiativer i forhold til enlige mødre ogunge mødre. Endvidere er der rettetkontakt til kommuner, der indgår isatspuljeprogrammer under Social·styrelsen med henblik på indsatser iforhold til enlige mødre og unge mødre.
69
Fra enlige mødre til unge mødreFor 30 år siden var der meget fokus på enlige mødre, somen gruppe der var økonomisk dårligt stillet i samfundet oghavde vanskeligheder med egen forsørgelse og opvækst afbørn. En familietype som ikke kunne leve op til idealerneom den lille kernefamilie med mor og far og barn. Der varikke tale om en ny familietype men en familietype medstigende forekomst.De samlede offentlige ydelser til enlige mødre er med tidenblevet forbedret,og socialpolitisk fik enlige mødre fx tilbudtrevalideringsydelse med henblik på at få en uddannelse ogblive selvforsørgende. Det indgik i revalideringsbestemmel·serne, at enlige mødre var en gruppe, som man skulle havefokus på ude i kommunernes socialforvaltninger og hjælpei gang med uddannelse. Der var fokus på denne udsattegruppe.Kontanthjælpsstatistikken viser imidlertid, at der sidenmidten af 1990´erne har været et betydeligt fald i antalletaf kontanthjælpsmodtagere, der modtager revalidering. Serman specifikt på forholdene for enlige mødre og revalide·ring, er der en klar tendens: Et markant fald i antallet afenlige mødre på revalidering, hvad angår både de helt ungeog de lidt ældre. En del af dette fald modsvares af andreuddannelsesfremmende aktiviteter.I de sidste 10 år er der kommet flere og flere enlige medbørn – ikke blot kvinder, men også mænd, men fortsat meden stor overvægt af enlige kvindelige forsørgere.
I samme periode er der i takt med forbedringerne af deenlige mødres vilkår i højere grad sat fokus på unge mødre.De gælder på sundhedsområdet, hvor der er kommet fokuspå unge gravide og deres muligheder, herunder med initia·tiver som fx mødregrupper for at styrke netværk og deresidentitet som mor.Men også generelt i social· og arbejdsmarkedspolitikkenhar blikket været rettet mod de unge. Hvad angår ungemødre – dvs. mødre under 25 år – viser undersøgelser,at unge mødre ofte har dårlig uddannelsesbaggrund, ogkonsekvenserne viser sig ved en stor risiko for at forblivearbejdsløse og længerevarende blive afhængig af offent·lige ydelser.Man kan sige, at inden for de seneste 15·20 år har fokusflyttet sig fra enlige mødre til unge mødre. Hvor der i for·hold til enlige mødre var fokus på selve forsørgelsen – detat kunne forsørge sig og sine og opvækstvilkårene for deresbørn, er der i forhold til de unge mødre fokus på både detat være mor og drage omsorg og varetagelse af et barn, ogdet at være selvforsørgende primært med vægt på at få enuddannelse. Et fokus som også har været påvirket af diskur·sen om forebyggelse og tidlig indsats.
70
KontanthjælpsreformenI den nuværende regerings nyeste udspil til en kontant·hjælpsreform er der opmærksomhed på både de enligemødre og de unge mødre. Når de enlige mødre på kontant·hjælp fremhæves skyldes det to forhold. Det ene er at en·lige mødre er overrepræsenteret blandt kontanthjælpsmod·tagere. De enlige kvinder med børn udgør omkring 20 % afalle kontanthjælpsmodtagere, og er derfor som familietypeklart overrepræsenteret blandt kontanthjælpsmodtagere.Det er en andel som er forskellig fra kommune til kommune– i nogle kommuner udgør de enlige kvinder med børn enendnu større andel af samtlige kontanthjælpsmodtagere.Det andet er, at der er et mindretal af de enlige mødre, somer på kontanthjælp Alt afhængig af hvordan man opgør det,er der knap en tredjedel af de enlige mødre, som i løbet afåret i kortere eller længere tid har været forsørget på kon·tanthjælp – set i forhold til en opgørelse på helårspersonerer det knap en femtedel – 20 % – som er på kontanthjælp.Der er altså tale om en gruppe af enlige mødre, som erudsat for sociale begivenheder, og dermed har behov forkontanthjælp med henblik på at forsørge sig og sine. (SeBilag 1: Enlige kvinder på kontanthjælp i udvalgte kommuner)I regeringens udspil til kontanthjælpsreform hedder detunder overskriften: Nyt fokus på enlige forsørgere og ungemødre uden uddannelse. ”For regeringen er det afgørende,at der bliver sat ind over for de særlige udfordringer, enligeforsørgere og unge mødre står med. Det er fx økonomiskeudfordringer, der kan være en barriere for at gennemføre enuddannelse, og problemer med at få en hverdag til at hængesammen med både børn og uddannelse. Det skal der tageshånd om i indsatsen til unge mødre og enlige forsørgere”.
Det generelle billede i kommunerneI denne undersøgelse har vi undersøgt et antal kommunermed henblik på at få et indtryk af, om der er fokus på udsat·te enlige mødre og deres børn. Vi har herunder henvendt ostil en række kommuner, som vi på forhånd ved har iværksatinitiativer og indsatser i forhold til enlige mødre i den hen·sigt at indhente inspiration til socialpolitiske løsninger.Det generelle billede i kommunerne er, at der ikke er spe·cielt fokus på gruppen af enlige mødre. I mange kommunerer der derimod fokus på unge mødre specielt med henblikpå sundhedsproblematikker.Der er heller ikke fokus på den problemstilling, som der pe·ges på i udspillet til en kontanthjælpsreform, at en relativstor andel af kontanthjælpsmodtagerne er enlige mødre,ogat en relativ stor andel af de enlige mødre er modtagerneaf økonomisk hjælp til forsørgelse og længerevarendeopholder sig i kontanthjælpssystemet.Det er opfattelsen, at enlige mødre ikke er en problemgrup·pe, forstået på den måde, at det at være enlig mor ikke i sigselv er et socialpolitisk problem. Derfor er der ikke generelti kommunerne fokus på enlige mødre eller enlige mødre påkontanthjælp.Ud fra betragtningen at unge mødre er en problemgruppe,er der fokus på de udsatte enlige mødre.I kommunernes sundhedsafdelinger er der i mange kom·muner oprettet mødre grupper for gravide og unge mødre
71
med vægt på forældrerollen, sundhedsundervisning ognetværksdannelse. På baggrund af centrale initiativer frasundhedsstyrelsen – blandt andet understøttet af satspul·jeinitiativer – er der i mange kommuner tilbud om mødregrupper og initiativer for unge gravide mødre – projekter forunge mødre med titler som en god start, ung og gravid m.m.Der er tale om initiativer, som omfatter alle unge mødre.I kommunernes familieafdelinger er der fokus på udsattefamilier og deres børn, og der sættes ind med de foranstalt·ninger, som serviceloven giver mulighed for (Lov om SocialService). Der skelnes ikke på civilstatus, men på behov,og det omfatter alle typer af familier. Er der enlige mødre,som har sociale problemer og behov for hjælp – hvilketer tilfældet i mange kommuner – får de samme tilbud omserviceydelser som alle andre familier.I børn og ungeafdelingerne er der fokus på børnene, og herigen skelnes der ikke på baggrund af forældrenes civilstatus.Der er fokus på, hvordan børnene trives, og det er lige megetom de kommer fra enlige forældre eller parfamilier. Der ertale om de samme råd og vejledninger og iværksættelse afde samme foranstaltninger uafhængig af familietype.I jobcentrene, som står for at give råd og vejledning omtilknytning til arbejdsmarkedet, opfattes de enkelte voksnesom er ledige og søger arbejde på lige vilkår, og der skelneseksempelvis ikke mellem enlige kvinder med børn ellerandre typer af voksne arbejdssøgende. Derimod er der i allejobcentre en opdeling i afdelinger for unge under 30 år ogvoksne 30 år og derover. Der er ikke særlig fokus på enligemødre på kontanthjælp.
Der er jobcentre, som har tilbud til unge mødre fx i Århuskommune, hvor der er aktiveringstilbud, som alene rettersig mod unge mødre og unge kvinder, der ikke er forankreti uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Tilbuddethandler bl.a. om undervisning og traditionel jobtræning icafeer.Det er den generelle opfattelse i kommunerne, at der ikkeer noget, der tilsiger, at man er dårligere stillet som enligforsøger eller at det, at man er enlig forsørger, alene erårsagen til, at man er i den pågældende sociale situation.Sandsynligheden for at blive ramt af arbejdsløshed, sygdomeller sociale begivenheder er lige så stor blandt enlige medbørn, som det er blandt andre voksne.Derimod er der som nævnt fokus på unge og unge mødre,hvor der skelnes mellem personer under eller over 25/30 år.Det gælder i sundhedsforvaltningen, familieafdelingen, ogogså i jobcentrene.Det generelle billede er, at der i kommunerne handles me·get i de enkelte forvaltninger, men med meget lidt formali·seret tværfagligt arbejde. Der peges på en manglende koor·dinering fx mellem social· og beskæftigelsesforvaltning,og manglende koordinering mellem sundhedsforvaltning ogsocialforvaltning.I jobcentrene er der fokus på de unge. I stort set allekommuner, som har opstillet indsatsområder og mål forindsatsen, peges der på en styrket indsats for at begrænseantallet på permanent offentlig forsørgelse og på styrketindsats for at få unge på offentlig forsørgelse i job eller
72
uddannelse. Men der peges ikke på gruppen af enligemødre, som det nu fremgår af Regeringens udspil til kon·tanthjælpsreform, hvor der specifikt peges på både enligemødre og unge mødre.Når man går nærmere ind i teksten i regeringens udspil tilkontanthjælpsreform er det imidlertid oplagt, at regeringenomkring problemerne med en overrepræsentation af enligemødre på kontanthjælp, peger på indsatser i forhold til deunge mødre, og der peges entydigt på uddannelse, somen faktor til at begrænse antallet af enlige forsørgere påkontanthjælp.Man får klart en opfattelse af at afsnittet om: ”Nyt fokuspå enlige forsørgere og unge mødre uden uddannelse”er påvirket af de seneste års centrale initiativer, der eriværksat i forbindelse med programmerne ”Lige mulighe·der” og ”Barnets reform”. Initiativer som har udmøntet sigi en række projekter rundt i forskellige kommuner. Projektersom er kommet i stand via satspuljemidler, og såledesprimært er iværksat på baggrund af centrale initiativer. Derer dog tale om initiativer, som for nogens vedkommendehar baggrund i ideer og tiltag, som har sit udspring i privatehjælpeorganisationer eller projekter i kommuner.I det følgende vil der blive foretaget en beskrivelse af nogleaf disse tiltag, samt de første erfaringer som har udmøntetsig i kommunerne i forhold til enlige mødre.
Initiativer i forhold til enlige og unge mødreI forbindelse med satspuljeforhandlingerne 2007·2011 blevder afsat midler til et samlet initiativ; ”Lige muligheder”.Formålet var ”at styrke de personlige ressourcer hos børnog unge, der er udsatte eller i risiko for at blive udsatte,samt deres forældre, så de bliver i stand til at udnyttesamfundets muligheder og skabe sig en god tilværelsemed ansvar for eget liv.”I den forbindelse igangsatte Socialstyrelsen seks forskel·lige projekter, hvoraf det ene projekt hed; ”Kollegier ogambulante tilbud til unge, enlige, og udsatte mødre”.I første omgang kom der ikke gang i kollegietanken, mender blev iværksat projekter i fire kommuner med fokus påunge, enlige og udsatte mødre.I forbindelse med ”Barnets reform” blev der under sats·puljeforhandlingerne 2010·2014 i Socialstyrelsen iværksatseks forskellige initiativer. Et af initiativerne var projektermed henblik på at forbedre mulighederne for udsatte ungemødre. Ud over at støtte initiativer med henblik på etable·ring af kollegier og familiehuse, blev der støttet metode·projekter med henblik på udvikling af helhedsorienteredemetoder.Der er således inden for de seneste år tale om følgendeinitiativer i forhold til unge, enlige, udsatte mødre:¶ Projekter for unge, enlige, udsatte mødre i forbindelsemed initiativet ”Lige muligheder” og¶ Projekter for udsatte unge mødre iforbindelse med ”Barnets reform”.
73
Projekter for unge, enlige, udsatte mødreDet overordnede formål med disse projekter er, at giveunge, enlige og udsatte mødre støtte i hverdagen, så dekan opbygge og anvende deres ressourcer med at opnåsamme muligheder som deres jævnaldrende og mulighedfor at blive selvforsørgende.Den primære målgruppe for projektet er: Unge enligegravide/mødre under 20 år og unge, enlige og udsattegravide/mødre under 25 år.De unge enlige mødre som deltager i projekterne, har typiskmange sociale problemer, og kommer overvejende frafamilier uden tradition for uddannelse, de har selv forladtfolkeskolen tidligt, har svag opbakning fra familie og etsvagt socialt netværk, og har en manglende selvtillid og tropå sig selv.Projekterne støtter mødrene i at komme i uddannelse ogløbende fastholde dem i uddannelse. Projekterne indehol·der både gruppeforløb samt individuelle forløb. Indsatsenbestår i at motivere for uddannelse og lægge planer foruddannelse, samt løbende at støtte og hjælpe med deunge med vanskeligheder i forhold til børnepasning ogsociale problemstillinger. Derudover indgår der støtte til atstyrke forældrerollen og det sociale netværk. Der læggessåledes vægt på, at mødrene modtager en helhedsoriente·ret indsats. Mere konkret har projekterne til formål, at deunge mødre gennemfører en uddannelse og indsluses påarbejdsmarkedet.
Projekterne for de unge enlige udsatte mødre undersatspuljeordningen er iværksat i fire kommuner – Ringsted,Odense, Randers og Vordingborg .Der er tale om forskellige tilgange og metoder i projek·terne. Men fælles er der tale om en tværfaglig tilgang meddeltagelse eller tilknytning af fagpersoner fra forskelligeforvaltninger. Der peges på vigtigheden af deltagelse afsundhedsplejerske, socialrådgiver, og uddannelses· og/eller beskæftigelsesvejleder. Projekterne melder om goderesultater med hensyn til at få de unge i uddannelser ognogle unge i job.
Projekter for unge og udsatte mødreI forbindelse med det centrale initiativ ”Målrettet indsatsover for udsatte unge mødre” er der iværksat projekter ikommuner med henblik på at udvikle og afprøve relevantevelbeskrevne metoder og indsatser over for udsatte ungegravide/mødre. Konkret består initiativet af følgende¶¶¶Helhedsorienterede metodeudviklingsprojekterfor gravide og unge mødreEtablering af kollegier til unge, udsatte gravide/mødreAfprøvning af familiehuse (Familiens hus) for ungeudsatte gravide/mødre
Projekterne har fokus på, at de udsatte unge mødre gen·nemfører en uddannelse, kommer i beskæftigelse, øgerderes forældrekompetencer og etablerer ressourcestærkenetværk.
74
Målgruppen for initiativet er unge udsatte gravide/mødre,teenagemødre, og unge mødre der som børn har væretanbragt uden for hjemmet. Den sekundære målgruppe er deunge mødres børn, fædrene og den unge mors nærmestefamilie og netværk.Med udsatte unge mødre menes unge mødre, der er udenuddannelse, uden beskæftigelse og er på kontanthjælp.Der er typisk tale om unge mødre, der har et svagt netværkog mangler familiemæssig opbakning, unge mødre, der haren børnesag på deres barn/børn samt unge mødre, der harværet anbragt udenfor hjemmet som børn, eller som påanden vis har haft en svær opvækst.Projektkommunerne har haft frihed til at definere målgrup·pen med afsæt i sammensætningen af udsatte, unge mødrei den pågældende kommune. Samtidig har projektkom·munerne mulighed for at definere en bredere målgruppesom led i en forstærket indsats over for gruppen af udsatte,unge mødre.Formål med projekterne er at nedbringe andelen af udsatteunge mødre ved at øge deres personlige, sociale og fagligeressourcer, og give dem bedre muligheder for at de selv ogderes børn kan opnå de samme muligheder for personligudfoldelse, trivsel og sundhed som andre mødre og børn.
Projekterne har ikke kørt så lang tid endnu, men det forven·tes, at de udsatte unge mødre, der modtager en målrettetindsats:¶ påbegynder og gennemfører en kompetencegivendeuddannelse¶ får stabil tilknytning til arbejdsmarkedet¶ bliver selvforsørgende¶ udvikler og fastholder stabile sociale netværk¶ udvikler og fastholder gode forældrekompetencer¶ opnår stabile boligforhold¶ oplever øget trivsel
Helhedsorienterede indsatserDer er givet støtte til tre kommuner – Fredericia, Lolland ogVesthimmerland. Det overordnede formål med projekterneer, at give unge, udsatte mødre støtte i hverdagen så dekan opbygge og anvende deres ressourcer. Der læggesvægt på at motivere de unge til uddannelse og fastholdekontakten, så de unge mødre gennemfører en uddannelseog indsluses på arbejdsmarkedet. Der lægges vægt på, atmødrene modtager en helhedsorienteret indsats.Etablering af kollegier til unge, udsatte gravide/mødre.Ideen med kollegierne er ud over at give de unge mødreen billig bolig i et miljø sammen med andre unge i sammesituation, at iværksætte en helhedsorienteret indsats.Kollegietanken udspringer af Alexandrakollegiet i Valby,som drives af Mødrehjælpen.Målgruppen er unge, udsatte og enlige mødre under 25 år,som enten bliver gravide, mens de er i uddannelse ellersom ønsker at påbegynde en uddannelse efter endt barsel.
75
For at bo på kollegiet må barnet maksimalt være to år gam·mel. Formålet med tilbuddet er at tilbyde støtte i hverdagenså de frigøres ressourcer hos den unge til at drage omsorgfor sit barn og gennemføre sin udannelse.Projekterne har fokus på at støtte mødrene i forhold derer betingelser for at gennemføre en uddannelse. Dettekan være fx praktisk støtte, forældrerollen, barnets trivsel,netværk økonomi, børnepasning og relationer til barnetsfar og det øvrige netværk.
Erfaringer fra projekterneDe nævnte initiativer i forhold til enlige mødre udmønteti projekter i kommunerne er fortsat i gang, og der forelig·ger ikke færdige evalueringer af projekterne. Projekterneudmøntet i relation til ”Barnets reform” har fungeret mindreend et år, mens projekterne fra initiativet omkring ”LigeMuligheder” dog står overfor at blive forankret i kom·munerne. Det er således ikke muligt at pege på konkreteresultater af alle projekterne, men på baggrund af kontakttil kommunerne kan der peges på nogle erfaringer.Erfaringerne knytter sig specielt til det at få de enligemødre i uddannelse, og gennemføre deres uddannelser,den helhedsorienterede indsats samt det organisatoriskeomkring tværfagligt samarbejde.
Afprøvning af familiehuse (Familiens hus) for ungeudsatte gravide/mødreFamiliens Hus er til forskel fra kollegietanken et ambulant til·bud til unge, udsatte mødre. Huset skal fungere som en sam·let indgang for mødrene til relevant hjælp og støtte. Indsatsenskal være helhedsorienteret og både omfatte forebyggendeaktiviteter og konkret hjælp og støtte til de mødre, der har etsærligt behov. Indsatsen skal være individuel og målrettethendes samlede livssituation. Familiens hus drives som etpartnerskab mellem projektkommunen og Mødrehjælpen.Familiens Hus skal konkret have fokus på, at de udsatte,unge mødre gennemfører en uddannelse, og at mødreneøger deres forældrekompetencer samt etablerer ressour·cestærke netværk.Det overordnede formål med Familiens Hus er at nedbringeandelen af udsatte, unge mødre ved at øge deres personli·ge, sociale og faglige ressourcer og dermed styrke de ungemødre og deres børns muligheder for personlig udfoldelse,trivsel og sundhed.
Motivere enlige mødre for uddannelseMange unge mødre og enlige mødre på kontanthjælp harikke en uddannelse og kommer fra familier uden uddan·nelsestraditioner. Derfor er det vigtigt at motivere og ikkemindst planlægge deres uddannelsesforløb, således atder er tale om en kontinuitet i deres livsforløb. Det vil sigeundgå for lange ventetider i forhold til de uddannelser,som er påkrævet for at komme i gang med den erhvervsud·dannelse, den enkelte unge ønsker. For mange udsatte ogudsatte unge og enlige mødre drejer det sig ungdomsud·dannelser, SOSU – uddannelsen, HF· enkeltfag og/ellerVUC med gennemførelse af 9. og 10.klaasse.Samtidig har det vist sig vigtigt at fastholde de unge i ud·dannelse, Det er erfaringen, at mange ender med at faldefra, fordi de oparbejder et stort fravær. Det er specielt her,
76
at der er behov for hjælp og støtte til de unge og enligemødre således, at de faktisk gennemfører uddannelserne.Fastholdelse i uddannelser kræver gode og trygge rammerog i perioder støtte og hjælp.
Den helhedsorienterede indsatsUdover at have fokus på at støtte mødrene i forhold til ud·dannelse og beskæftigelse er det vigtigt at fokusere på deforhold, der er en betingelse for at gennemføre og fuldføreuddannelsen. Det kan være fx praktisk støtte, forældrerol·len, barnets trivsel, netværk økonomi, børnepasning ogrelationer til barnets far og det øvrige netværk. Det ersåledes karakteristisk at projekterne har flere faggrupperind over. Det gælder sundhedsplejersker, socialrådgivere,uddannelsesvejleder eller beskæftigelsesvejleder.I forhold til at identificere målgruppen fremhæves sund·hedsplejerskens rolle og uddannelsesvejlederen i forholdtil at motivere de enlige for uddannelse. Nogle projekter ersuppleret med mentorordning, som har til formål at give enmere individuel støtte til de enlige mødre. I projekter, hvorder er særligt fokus på uddannelse og beskæftigelse er dertilstræbt et godt samarbejde til uddannelsessteder og tiljobcentre.
I alle projekterne omkring de enlige og unge mødre er derlagt vægt på en tværfaglig tilgang til de enliges problem·stillinger. I alle projekter er der tilstræbt at der er deltagel·se af fagpersoner fra forskellige forvaltninger. Alt afhængigaf opdelingen i den enkelte kommune har der været taleom deltagelse fra sundhedsforvaltningen, børn og ungeforvaltningen, familieafdelingen, socialforvaltningen ogjobcentrene.Det tværfaglige arbejde er forudsætningen for den helheds·orienterede indsats og en nødvendig forudsætning for atkunne tage hånd om de forskellige problemstillinger somkarakteriserer udsatte enlige og unge mødre. Det gælderikke mindst i forhold til dilemmaet mellem at identificerede udsatte og udsatte enlige mødre og unge og visitere tilindsatser, hvor der bliver taget hånd om problemerne medhenblik på selvforsørgelse. Det er lykkedes i projekterne pågrund af det tværfaglige arbejde og i kommuner, hvor manhar taget hul på implementeringen af tværgående teamsmed udspring i førtidspensionsreformen.
Tværfagligt samarbejde i kommunerneDet generelle billede er, at der i kommunerne handlesmeget i de enkelte forvaltninger, men med meget lidt for·maliseret tværfagligt arbejde. Der peges på en manglendekoordinering fx mellem social· og beskæftigelsesforvalt·ning, og mellem sundhedsforvaltning og socialforvaltning.
PerspektiverGenerelt er der i kommunerne i dag ikke specielt fokus påenlige mødre og heller ikke på udsatte enlige mødre. Derer mange kommuner, som har fokus på gravide og ungemødre, og det gælder specielt omkring sundhedsproblema·tikker og netværk.Der er i dag ikke særlig fokus på den problemstilling, at enrelativ stor del af kontanthjælpsmodtagerne i kommunerneer enlige mødre. I en række kommuner er der på baggrundaf centrale initiativer, sat fokus på unge, enlige udsatte
77
mødre med henblik på at styrke rammerne for at unge, en·lige mødre kommer i uddannelse og dermed forbedre deresmuligheder for selvforsørgelse. Med initiativerne kan mansige, at der er lagt vægt på indsatser med henblik på atforebygge, at unge enlige mødre kommer på kontanthjælpog mere permanent opholder sig i kontanthjælpssystemet.Erfaringerne fra disse initiativer viser, at der er behov ensærlig indsats og støtte og hjælp for at give unge, enligemødre muligheder for et liv med uddannelse og job, oget liv hvor de kan forsørge sig selv og deres børn. Det ererfaringerne fra projekterne, at enlige og unge mødresuddannelsesforløb alt for nemt knækker, hvis de ikke har enfortløbende hjælp og støtte. Er en sådan hjælp og støtte tilstede viser erfaringerne fra projekterne, at det er muligt atmotivere unge enlige mødre til at gå i gang og også gen·nemføre en uddannelse.Initiativerne peger på helhedsorienterede indsatser, derbåde tager hånd om de mange sociale problemer udsatteenlige mødre har, og motiverer dem for uddannelse, oggiver råd, vejledning og hjælp til planlægning og gennem·førelse af uddannelsesforløb.Derfor er et bærerdygtigt perspektiv investering medhenblik på at støtte unge og enlige mødre i at opnå en ud·dannelse på et niveau, således at de kan undgå forsørgelsepå kontanthjælp og i stedet blive selvforsørgende.Udfordringen er, at etablere helhedsorienterede tilbud, derkan rumme alle udsatte enlige mødre på kontanthjælp.Tilbud som er designet ud fra de enlige mødres livsvilkår
og behov, og som rummer den særlige socialfaglige ogsundheds· og uddannelsesmæssige indsats, som gruppenaf enlige mødre har behov for.Der er inspiration at hente fra de forskellige initiativer, somhar omfattet de unge enlige udsatte mødre, i forhold til deunge mødre på kontanthjælp. Den store del af de enligemødre, som i dag er på kontanthjælp, er imidlertid over 30år, og udfordringen er at etablere tilbud til denne gruppe afenlige mødreI forhold til denne større gruppe af enlige mødre påkontanthjælp kan man pege på de tværgående rehabili·teringsteams, som er og vil blive etableret i kommunernesom led i førtidspensionsreformen. Tværgående teams somkan iværksætte helhedsorienterede indsatser og konkreteforanstaltninger med henblik på afklaring af de udsatte en·lige mødres situation, og give hjælp og støtte til de enligemødre, som kan komme i uddannelse eller job med henblikpå selvforsørgelse.I forhold til udsatte enlige mødre kan man pege på revali·dering, som velegnet til at støtte især unge enlige mødregennem en uddannelse. Revalideringsparagrafferne givermulighed for en række fastholdende foranstaltninger, somer helt væsentlige for at gennemføre et uddannelsesforløb.Derudover giver revalideringsparagrafferne mulighed foren løbende kontakt med en, der kender den enlige og ungemor, som er så vigtig omkring fastholdelse og mulighedenfor at gennemfører uddannelsen. Altså en støtte til atudvikle et socialt netværk omkring den enkelte enlige ogunge mor.
78
I de enkelte kommuner skal der i højere grad satses pårevalideringsredskaberne i lovgivningen eller helhedsorien·terede og tværfaglige tiltag i forhold til de udsatte enligemødre, hvis de skal have mulighed for at gennemføre enuddannelse og finde fodfæste på arbejdsmarkedet – tilgavn for både deres egen og deres børns fremtid.
”
Mange unge mødre og enlige mødre på kontanthjælp har ikke en uddannelse og kommer fra familier uden uddannelses-traditioner. derfor er det vigtigt at motivere og ikke mindst planlægge deres uddan-nelsesforløb, således at der er tale om en kontinuitet i deres livsforløb
79
Bilag 1: Enlige kvinder med børn og modtagelse af økonomisk hjælp til forsørgelseAndelen af enlige kvinder med børn som modtager økonomisk hjælp til forsør·gelse, samt andelen af modtagere af økonomisk hjælp til forsørgelse, som erenlige kvinder med børn. 2011 I udvalgte kommuner2011Andel af enlige kvindermed børn, som modtagerøkonomisk hjælp tilforsørgelseBerørte 1)HalsnæsVordingborgVesthimmerlandOdenseRingstedRandersLollandEsbjergFredericiaHedenstedÅrhusAalborgHøje TåstrupGladsaxeIshøjVallensbækGreveKertemindeSvendborgSilkeborgViborgHele landet37314335364046384632333734254223233729343531Helårs 2)25243022253029283222242724163113152521252523Andel af modtagere aføkonomisk hjælp til for·sørgelse som er enligekvinder med børnBerørte 1)21231918211922192019191919182122212018191918Helårs 2)23252221242225222322222122212423242319222121
1) berørte vil sige, at de enlige kvinder i kortere eller længere tid i 2011 har modtaget økonomisk hjælp til forsørgelse2) antal berørte omregnet til helårspersonerKilde: Danmarks statistik, Statistikbanken
80
Bilag 2: Rådighedsbeløb og budgetter for enlige mødre
Budgetter for enlige mødre har spillet en stor rolle i debat·ten om ydelserne til de enlige mødre. Ikke mindst Carina·sagen satte gang i debatten. Der var tale om en diskussionpå baggrund af et enkelt budget, som dog langt fra levedeop til kvaliteten for anvendelse af budgetter i diskussion afenlige mødres forsørgelsessituation.Anvendelse af budgetter opgjort pr. måned kræver, at allestørrelser netop opgøres månedsvis, men en del indtægter(børne· og ungeydelse, børnetilskud, børnebidrag mv.) ogudgifter (forsikringer, tv·licens, mv.) betales kvartalsvis ellerhalvårligt. For det andet er det vigtigt, at der er en klar stil·lingstagen til, hvad der regnes som faste udgifter, og hvadder henregnes til rådighedsbeløb, så der ikke forekommerdobbelttælling. Denne klarhed var ikke til stede, hvad angårCarinas budget.Robinsohn Fonden modtager mange ansøgninger, og selvom det ikke er et krav, er mange af ansøgningerne bilagtet budget. Det kan være opstillet af ansøger selv elleraf en bank. På baggrund af en gennemgang af de mangeansøgninger fra enlige mødre, har vi opstillet budgetter,som afspejler ansøgernes situation. Der er ikke tale om etkonkret budget, altså baseret på en bestemt enlig mor, menom et ”typisk budget”, opstillet på baggrund af budgetterindsendt i 2012. Alle poster opgøres i samme år (2012).
I det følgende er der foretaget følgende forudsætninger:Budgetterne er opstillet på følgende måde:¶ Opgørelse af samlede indkomster¶ Minus faste udgifter¶ Er lig rådighedsbeløb
Samlede indkomster 2012Samlede indkomster for enlige kvindermed 1 barn 3·6 år, består typisk af:KontanthjælpEnlige børnetilskudBørnefamilieydelseBoligsikringBørnepenge/bidrag1.228 kr.10.100 kr.861 kr.1.125 kr.
Kontanthjælpen er den udbetalte kontanthjælp – altsåefter skat. Boligsikring er afhængig af huslejens størrelseog antal personer i husstanden. Børnepenge/ bidrag erpåvirket af hvilken ordning, der er aftalt. Med børnebidrager den samlede indkomst til forbrug pr måned ca.13.300kr. (alt afhængig af kommuneskat og skatteforholdene) ogdertil kommer så boligsikring
81
Faste udgifterFaste udgifter omfatter følgende poster.¶ Husleje, Varme. El/gas og Vand¶ Forsikringer, i form af familie, ulykkessamt evt. sygesikring DK¶ TV – licens, pakke/kabel, internet¶ Telefon, fast, mobil, taletidDisse poster er selvfølgelig påvirket af huslejens størrelseog fx forbrug af varme samt fx forbrug af mobiltelefon. Formange enlige løber disse poster stort set op i beløb, der ertæt på 7·8.000 kr. pr månedDerudover kan der være tale om følgende poster:¶ Gæld, afdrag på betaling af et gode, lån, boligindskud,som er vilkår for mange enlige mødre på kontanthjælp¶ SFO (afhængig af barns alder) og skolepenge(hvis privat)¶ Fagforening – afhængig af tilknytning tilarbejdsmarkedet¶ Ekstra ordinær medicin, som er ordineret af lægeDet er karakteristisk for de enlige mødre, som er ansøgere,at de har en gæld, de betaler af på, og at de har udgiftertil medicin, som for nogle kan være store udgiftsposter.Afhængig af den enkelte situation · specielt gældssitua·tion · kan det typisk løbe op i 1.500· 2.500 kr. pr. måned.Der er ansøgere, hvor både den voksne og børnene er ramtaf sygdom, hvor udgiften til medicin kan løbe op i størrebeløb og betyde, at den enlige mor har et begrænset rådig·hedsbeløb pr. måned. Det samme gælder enlige mødre medmeget stor gæld, som de betaler af på. Der er enlige, somhar afdrag på lån på over 2.000 kr. om måneden.
I de faste udgifter indgår ikke udgifter til transport og tilfritidsinteresser (kontingent til motion og idrætsforeninger)og udgifter til fx tandlæge. Disse poster indgår i rådigheds·beløbet.
RådighedsbeløbetDe samlede indkomster efter skat fratrukket de faste udgif·ter giver den enkeltes rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbetdækker således de dagligdags udgifter til mad og drikke, tøjog fodtøj, personlig hygiejne, fritid og ferie, samt dagligva·rer og transport.Der er tale om udgiftsposter som indgår i Standardbudget·tet. Standardbudgettet er det budget Forbrugerstyrelsensidst opgjorde i 2001, og som angiver et rimeligt ogalmindeligt forbrug. Det er her fremskrevet med forbru·gerpriserne til 2012 og fortæller, hvad det koster at leve idagligdagen.Der er tale om tre forskellige opstillede budgetter.Det ene er standardbudgettet, som er opgjort ud fra købtil almindelige priser. Posterne til mad og drikke, tøj ogfodtøj giver sig selv. Personlig hygiejne omfatter make·upog personlig pleje samt tandlæge og frisør, briller. Fritidomfatter udgifter til læsning, bøger, magasiner, legetøj,samt kontingent til idrætsforeninger, motion m.v. Transporter cykler og offentlig transportDiscountbudgettet omfatter samme poster, men er købt idiscount butikker.
82
Minimumsbudgettet afspejler et acceptabelt budget – tilet skrabet men nødvendigt forbrug. Budgettet medtagerikke udespisning og alkoholiske drikkevarer og omfatterikke fritidsaktiviteter som læsning, indkøb af magasiner,blade m.v. Fritid indeholder kun legetøj og kontingent til enidrætsaktivitet. Der indkøbes til discount priser. Der indgårheller ikke udgifter til ferie.For en enlig kvinde 30·49 år med et barn i alderen3·6 år er følgende udgiftsposter pr måned:StandardMadvarer ogdrikkevarerTøj, skotøjPersonlig hygiejneFritidsinteresser,motion, idrætFerieDagligvarerTransportI alt3.730950670950500360680discount minimum2.8606004009505003107603107604.8902.520600400300
Budgetterne indeholder ikke udgifter til medier, TV, internetog kommunikation, da disse er medtaget under tv, internetog telefon i faste udgifter. Det samme gælder varige for·brugsgoder, som optræder som gældsudgifter, da det ofteer betaling på komfur, tv, lån til indskud, indbo, køkkenud·styr. Der indgår heller ikke udgifter til cigaretter.Som det fremgår af de opstillede budgetter for enligemødre, som er ansøgere, er rådighedsbeløbet for den enligemed et barn på et niveau, så familien næsten kan leve optil discountbudgettet. Rådighedsbeløbet ligger over mini·mumsbudgettet, men familien kan ikke leve op til standard·budgettet. Der er taget udgangspunkt i en typisk situation.Der er imidlertid ansøgninger fra enlige mødre, som harstørre afdrag på gæld, og nogle har større udgifter tilmedicin, som kommer ud med mindre rådighedsbeløb. Derer også ansøgere, som betaler fagforeningskontingent,som kommer ud med mindre rådighedsbeløb. Det sammegælder, hvis den enlige har en bil, da det betyder størreudgifter til forsikringer.Hvad angår den enlige med to børn fremgår det, at rådig·hedsbeløbet er mindre end minimumsbudgettet.
7.840 kr. 6.480 kr.
Kilde: Egne opgørelser baseret på: Hvad koster det at leve, CASA 2004og ”At eksistere eller at leve”, CASA, 2004
83
Budgetter for enlige mødre /Beløb pr. månedEnlig med et barn 3·6 årIndkomsterKontanthjælpEnlig børnetilskudBørne· og ungeydelseBørnebidragBoligsikringI alt saml. indkomsterUdgifter, fasteHuslejeVarmeElVandForsikringTV. LicensTV·pakke, kabel, antenneInternetTelefon/taletidGæld/Lån/indskudMedicin/kosttilskudSFOFagforeningI alt faste udgifterRådighedsbeløbStandardbudgetDiscountbudgetMinimumsbudget8.5906.1247.9206.3804.89010.9755.9699.820*8.280*6.790*4.280850460250370200280200300(7. 190)1.2002005.500970500250380200350200400(8.750)1.50035037510.1008611.1251.2281.40014.71410.1001.2402.0111.2282.36516.944Enlig med to børn 3·6 og 7·14 år
Anm: 1) enlig med to børn, hvor børnene er hhv. 3·6 og 7·14 år* Standardbudgetter er for enlige med to børn beregnet på baggrund af enlige med et barn og tillagt pr. barn 1.900 kr.,hvoraf halvdelen er mad og drikkevarer.
84
85
”
S om tiden går, ryger man længere og længere ned. Min søn prøver at skåne mig, men han skal jo have tøj og cykel og den slags, og det bliver altid det billigste, man kan få
86
hvad ved vi nu?Af per Schultz Jørgensen
Når vi lægger indsigten fra en registerun·dersøgelsen sammen med de personligehverdagsberetninger og informatio·nerne fra kommunerne, har vi et rimeligtgrundlag for en konklusion om, hvordanudsatte enlige mødres situation er i dag.Perspektivet i forlængelse heraf er en
indsats, der ikke alene drejer sig om for·sørgelse, beskæftigelse og uddannelse.Den handler også om at styrke de udsatteenlige mødres forældreopgave. Her liggeransvaret for at næste generation ikke fårde samme problemer.
87
Den udsatte gruppeDen udsatte gruppe af enlige mødre er især dem, der sidderfast i deres sociale situation over en længere periode. Re·gisteranalysen viser, at det handler om 14 pct., der siddermed lav indkomst gennem perioden 2001 til 2009. Det ermødre, der ofte er på kontanthjælp og ofte har begrænsetuddannelse. De finder ikke ind i et nyt parforhold, menforbliver enlige over en lang periode. Det er denne gruppe,der også trækker på foranstaltninger til deres børn – fraforebyggende hjælp og støtte til anbringelser.Lægger vi hertil indsigten fra de ni interview med enligemødre, kan vi inddrage flere andre former for fattigdom.Det er noget, der handler om afsavn, om begrænset socialtnetværk, om sygdom og om daglig kamp for at få det heletil at hænge sammen. Ofte er der tale om mødre, der slåsmed dårlige erfaringer fra egen barndom, måske ogsåoplevelser forbundet med at være indvandrer. Vi kan ikkei denne undersøgelse dokumentere disse forhold vedr.afsavn og eksklusion kvantitativt, fordi der er tale om enregisterbaseret undersøgelse. Men vi kan indkredse denudsatte gruppe kvantitativt, vi kan se den i perspektivet frade kvalitative interview – og dermed når vi frem til en udsatgruppe af enlige mødre, der har svært ved at ændre ved de·res situation. De er fastlåst i lavindkomst, med en hverdagpræget af afsavn og ind imellem af regulær fattigdom.
IndsatsenSer vi på indsatsen for denne gruppe fra kommunerne, erder ingen tvivl om, at den udsatte gruppe af eneforsørger·mødre modtager mange sociale ydelser og er målgruppe formange indsatser. Der gøres noget for dem efter Service·lovens regler. Der sættes også særlige indsatser i gang,blandt andet som følge af overordnede politiske initiativer.Men alligevel er der tilsyneladende også tale om et vistskift i fokus, nemlig i retning af unge mødre. Her liggeruden tvivl også en relevant målgruppe med hensyn til at fåde unge mødre i gang med uddannelse og dermed få demskubbet i retning af selvforsørgelse. De langvarige enefor·sørgermødre på kontanthjælp har ikke helt samme poten·tiale hverken med hensyn til uddannelse eller beskæfti·gelse. Derfor er de måske ikke helt så oplagte for en særligsocial indsats i dag, som de var tidligere – hvad der måskeogså afspejles hos nogle af de interviewede mødre: en visfornemmelse af at være opgivet.
88
ForældreskabDer er imidlertid et forhold, som fortjener at komme merei fokus, når det handler om indsatsen for de udsatte ene·forsørgermødre. Der er deres forældreopgave og dermedomsorgen for deres børn, der jo også omfatter opdragelses·opgaven og den opbakning, som alle forældre efter bedsteevne forsøger at yde til deres børn – og som virkelig gør enforskel for børnene. Det er noget, der handler om forældre,der anstrenger sig og støtter deres børn. Her oplever deudsatte eneforsørgermødre sig klart forfordelt – her har debrug for hjælp.Derfor handler situationen for denne udsatte gruppe ikkealene om selvforsørgelse, den drejer sig om deres foræl·dreressourcer. Det er også sådan et perspektiv, den socialestøtte skal ses i. Registeranalysen viser klart og tydeligtbehovet for hjælp til denne opgave – og at mange alligevelikke klarer det. Interviewene dokumenterer, at netop denopgave fylder utrolig meget for mødrene og i familiens heleliv. Det er her, vanskelighederne tårner sig op, det er ogsåher, de lange linjer lægger op til, at mødrene kæmper for atfå det hele til at fungere godt for deres børn også fremover.
Socialt netværkHvis de udsatte mødre skal hjælpes på det punkt, er detikke kun en økonomisk indsats, der skal tænkes på. Der skalogså inddrages hele spørgsmålet om socialt netværk, ommentorer, om at have en vejledning, der giver dem psykiskstøtte til at håndtere de nedture, som mange af dem afforståelige grunde slås med.Sociale netværksstrategier er for længst dokumentereteffektive i forhold til udsatte grupper. Inden for socialpo·litisk tænkning kaldes det ”empowerment” – der betyderat styrke selvhjulpethed og give livsmod. Og mange afmødrene yder i forvejen en stor indsats i forhold til deresbørn. Den kunne forøges og blive effektfuld med en rigtighjælp udefra.Perspektivet i den her præsenterede undersøgelse under·streger vigtigheden af både at tænke helhedsmæssigt ogtværfagligt, når vi skal støtte en gruppe udsatte enligemødre. De har nemlig ikke alene ansvaret for sig selv, dehar det også for børn, der helst skulle have en bedre start,end mange af mødre selv fik.
89
