SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 237: Præsentation fra Startskuddets foretræde for udvalget den 25/4-13

Endelig redegørelse, Guldborgsund Kommune,22. marts 2013:"Der erikke fundet belægfor at tro, at derbenyttes clairvoyance eller andre alternativemetoder på opholdsstedet Venus.""...vurderes det, at opholdsstedetingenindﬂydelse har på de klagepunkteromkring ordination af medicin. Tilsynet harendvidereikke fundet problemeromkringmedicinhåndtering."

De sårbare unge betaler prisen for “den gode historie”:• De oplever angst, når journalister lader dem forstå, at de ikke kan stole på de voksne, dertager sig af dem.• De oplever angst, når pressen udråber nødvendig medicin til et livsfarligt medikament.• De bliver splittede, når journalister eller andre unge opfordrer dem til at tale dårligt omderes hjem.• De bliver usikre på deres tilværelse og voksen-netværk, når deres opholdssted skandaliseresi offentligheden.• De påvirkes negativt, når deres forældre bliver skeptiske over for de støttepersoner, somomgiver dem.• De risikerer at blive ﬂyttet rundt i systemet uden grund, hvis deres forældre lader sig lokkeaf de 15 minutters berømmelse eller af muligheden for at bruge medierne til at understregeen frustration.• De risikerer, at fagligheden og kompetencen omkring dem bliver svagere, når færre får lysttil at arbejde i den “pædagogiske ekstremzone” grundet den overhængende fare for dårligpresse. I forvejen er det svært at ﬁnde faguddannet personale i dette område afsocialpædagogikken.• De risikerer, at det bliver sværere at ﬁnde et opholdssted, som matcher deres behov, fordifærre socialpædagogiske virksomheder har mod på faglig udvikling, idet det indebærer risikofor misforståelser og/eller fejl og eksponering af disse i pressen.• De særligt belastede unge risikerer at måtte tage til takke med ungdomsfængsel eller lukketafdeling, fordi færre opholdssteder tør tage disse unge, som til enhver tid kan omsættes tilen skandalehistorie i medierne alene i kraft af den unges spektakulære adfærd ellersygdomsforløb.

Konsekvenser, vi kender til:• Angst for fremtiden hos ﬂere af de unge i tiden op til udsendelsen. Rygterne ergået som en løbeild blandt de unge (bl.a via sociale medier), og unge har forsøgt“rekruttering” af andre unge i “kampen mod Startskuddet”.• Invaderinger af sårbare unges privatsfære af journalister fra Operation X. Seksunge fortæller, de uopfordret er blevet ringet op. To fortæller, de blev tilbudtpenge.• Tvivl og uro omkring medicin hos ﬂere unge efter udsendelsen, der bl.a.advarede om, at Truxal kan give hjertestop.• Forældrepar blev “engageret” af Operation X til at medvirke til skjult optagelse(som mislykkedes). Deres datter reagerede voldsomt og blev fjendtlig og yderstusamarbejdsvillig.• Tidligere anbragt har fundet bekræftelse i sit virkelighedsbillede hos journalisterog fået ny energi til sin “kamp” mod Startskuddet.• Anbragt ung er blevet klemt i forløbet og udsat for svigt.• Splid og skænderier blandt ﬂere anbragte unge.• Generel øget skepsis overfor Startskuddet fra forældre, unge og kommuner.• Startskuddet har haft ﬂere sygemeldinger blandt personalet end nogensinde før.Siden begyndelsen af Operation X’s research har to ansatte indgivetlangtidssygemelding.• Trusler mod Startskuddet efter udsendelsen.• Startskuddets ledergruppe og administration har været under ekstremt pres,dels i kraft af mistænkeliggørelse, dels i kraft af ekstra arbejdsbyrder foranledigetaf tilsynsmyndigheders krav om ekstra dokumentation og diverse redegørelsersamt begæringer om aktindsigt fra Operation X og en tidligere anbragt og enudmarvende dialog med Operation X.10

FortrolighedskontraktUdsendelsen og dens konsekvenser kunne måske have været undgået, hvisStartskuddet kunne have indgået en“Fortrolighedskontrakt”medjournalisterne om at dele personfølsomme oplysninger i et lukket rum - evt. meden repræsentant for tilsynsenheden som “opmand”.Herved sikres, at journalisten tidligt i processen kan blive indført i væsentligeforhold, som vedkommende ikke selv er opmærksom på relevansen af ellereksistensen af.En sådan juridisk konstruktion kan sikre journalistens research ved, at den - medopmandens hjælp og tilskyndelse - pålægger den pågældende virksomhed atfremlægge alle relevante informationer og ikke blot de der efterspørges vedbegæring om aktindsigt.Samtidig sikres mod, at journalisten følger et skævt spor, som fører til en artikel/indslag, som tegner et forkert eller forvrænget billede af ikke blot virksomheden,men også den samfundsfunktion, som virksomheden er en del af.I en medlemsundersøgelse fra LOS svarer 92 %, at det er nemt for journalister ogandre at misforstå de forhold og vilkår, der gælder for det socialpædagogiskeområde. 78 % svarer desuden, at tavshedspligten gør det svært at forsvare sig,

AfklaringsrapportNogle gange vælger journalister at se bort fra fakta. Dette må også formodes atkunne forekomme selv ved indførelse af en “fortrolighedskontrakt”. I så fald harvirksomheden ingen mulighed for at tage til genmæle.Det vil i nogle tilfælde være yderst formålstjenstligt ikke blot for den angrebnevirksomhed, men for alle med relationer til denne (brugere, pårørende, ansatte,samarbejdspartnere), at tilsynsenheden udarbejder en “Afklaringsrapport”,som punkt for punkt gennemgår beskyldninger i højt proﬁlerede medieomtaler.Man kan under de gældende vilkår fremvise positive tilsynsrapporter ogredegørelser, men de gennemgår sjældent en offentlig presseanklage punkt forpunkt og har derfor i offentlighedens/pressens øjne ingen bevismæssig værdi.Beskyldinger fremført i pressen, som får lov at stå uimodsagte, kan i år fremoverhave skadelig effekt på en virksomhed og påvirke den branche, som virksomhedener en del af. En medlemsundersøgelse fra LOS viser, at hver anden medarbejderpå området er påvirket af risikoen for negativ presseomtale. Blandt desocialpædagogiske medlemsvirksomheder, der har oplevet negativ presseomtale,har en fjerdedel efterfølgende fået konstateret tab af erhvervsevne.68 % af deltagerne i den omtalte undersøgelse fra LOS vurderer, at der inden forde seneste få år er kommet et stigende negativt pressefokus på deresarbejdsområde. Mere end hver femte ser pressen som en potentiel trussel modderes virksomhed.

Særlige medie-hensynDet kan have alvorlige følelsesmæssige og sociale konsekvenser for sårbare ungeat blive kontaktet af en fremmed/journalist, der præsenterer dem for en kritiskholdning til institutioner og personer, som er afgørende for deres tryghedsfølelse,og beder dem forholde sig til dette. Særligt hvis de ovenikøbet stilles en form forbelønning eller anerkendelse i udsigt i forhold til at give det svar, journalistentydeligvis søger.Vi mener, der er behov for at indskærpe vigtigheden af, at pressen viser hensyn tildisse borgeres særlige situation. Dette er til en vis grad slået fast i de presseetiskeretningslinjer, afsnit B3 omkring hensyn til personer med svigtende herredømme.Servicelovens § 137 a. er mere præcis i sin formulering i forhold til den konkreteproblematik:“Personer, som bor i plejeboliger, plejehjem eller andre boligformer med tilknyttetpersonale og fællesboligarealer, bestemmer selv, hvem vedkommende vil havebesøg af.”Vores opfordring er, at der tagesen politisk drøftelseaf, hvorvidt enuopfordret telefonisk kontakt fra et medie kan betragtes som et uønsket besøg,og hvorvidt der skal kunne sanktioneres/straffes for dette.

Brugeres aktindsigtTidligere anbragt har parallelt med journalisterne på Operation X på egen håndsendt lignende begæringer om generel og omfattende aktindsigt. Startskuddet harindskærpet overfor pågældende kommune, at denne tidligere anbragte med sinemere end ti års ophold på Startskuddet kan genkende mange unge ogmedarbejdere, medmindre materialet anonymiseres i væsentlig grad.I ﬂere tilfælde har den tidligere anbragte fået udleveret dokumenter, hvoraf navnepå andre anbragte og medarbejdere fremgår. Men selv med omfattendeanonymisering vil han med sit kendskab være i stand til at genkende mangepersoner og hændelser. Der er ﬂere eksempler på, at han har konfronteretanbragte og medarbejdere på Startskuddet (på Operation X’s facebook-væg) medpersonfølsom viden om dem eller deres omgangskreds.Han har ved ﬂere lejligheder på facebook opfordret andre til at søge aktindsigt oghar demonstreret, at han ikke er i stand til at vise hensyn overfor afdøde ogdennes pårørende, anbragte unge, deres forældre og medarbejdere. Han er yderstaktiv i onlinedebatter og effektiv til at sprede sine informationer og beskyldninger.Vi mener, der er behov for enpolitisk drøftelseaf, hvorvidt anbragte ogtidligere anbragte skal kunne tildeles generel aktindsigt i deres opholdssted uansetgraden af anonymisering, idet risikoen for videregivelse af personfølsommeoplysninger i høj grad er til stede.

Efterspil:• Klage til Operation X/TV2 og TV2 Øst samt Pressenævnet for usande/udokumenterede beskyldninger samt brud på presseetiske retningslinjer.• Sag indbragt for retten inden udsendelsen for ulovlig skjult optagelse.• Anmeldelse til YouTube om falsk proﬁl i Startskuddets navn.• Overvejelse om politianmeldelse af tidligere anbragt for viderebringelse afpersonfølsomme oplysninger.• Forventet klage til Ombudsmanden over en tilsynsmyndigheds utilstrækkeligeanonymisering ved udlevering af akter i forbindelse med begæret aktindsigt.• Politianmeldelse af trusler mod Startskuddet efter udsendelsen• Overvejelse af injuriesag mod tidligere medarbejder• Overvejelse af anmeldelse af tidligere ansatte om brud på tavshedspligten.• Afventer endelig redegørelse fra Faxe Kommune, Startskuddets andentilsynsmyndighed.