Socialudvalget 2012-13
SOU Alm.del Bilag 235
Offentligt
Samrådsspørgsmål Q:
”Ministeren bedes redegøre for rettighederne tilpårørende for demente samt vurdere, om der ergrundlag for at forbedre vilkårene for både dementeog deres pårørende?”Demenssygdomme giver utrolig mange udfordringer.Ikke kun for den demente selv men også foromgivelserne. Rutineopgaver som dagligdagsgøremål bliver pludselig svære at udføre. Og derkommer flere og flere opgaver, hvor de pårørendebliver nødt til at overtage.
Hertil kommer den følelsesmæssige belastning, det erat frygte, hvordan og ikke mindst hvor hurtigtsygdommen udvikler sig.
Rigtig mange familier er på den ene eller den andenmåde berørt af demens. Der skønnes i dag at væreca. 85.000 personer, der lever med endemenssygdom. Og tallet forventes at være stigende.
Det kan være meget hårdt at have fx en demensramtægtefælle, som kræver pleje og opsyn hele døgnetrundt. Derfor er jeg meget opmærksom på, at vi skalhjælpe de berørte familier, så godt som vi nu kan.
Vi skal lytte til de pårørende. De pårørende er enmeget vigtig faktor i tilrettelæggelsen af plejen for dendemente. Derfor fremgår det også af serviceloven, atdet er vigtigt at inddrage de pårørende eller andre,som er tæt på den demente, i beslutningsprocessen.
Også mennesker med en fremadskridende demenshar en selvbestemmelsesret. Servicelovens opgaveer derfor også at beskytte denneselvbestemmelsesret. Det betyder, at det somudgangspunkt ikke er muligt at flytte en borger udendennes samtykke.
Borgere, der på grund af demens ikke evner at give etinformeret samtykke har derfor brug for at lovenbeskytter borgeren mod vilkårlige oguhensigtsmæssige flytninger, som ikke er til gavn fordet enkelte menneske med demens.
Derfor har der i Folketinget været opbakning til atfastsætte restriktive betingelser i serviceloven forflytninger uden samtykke.
Der kan dog være tilfælde, hvor flytninger erhensigtsmæssige. Folketinget valgte med et bredtflertal i 2010 at lempe lovgivningen, så der i særligetilfælde er mulighed for at træffe afgørelse om at flytteen person fra et egnet botilbud til et andet egnetbotilbud uden personens samtykke.
Lempelsen skete på baggrund af en konkret sag, hvoren ægtefælle fik afslag på at få sin hustru flyttet fra etbotilbud til et andet, for at hun kunne være inærheden af familien.
Der skal dog fortsat være tale om særlige tilfælde,hvor det skønnes at være i den dementes egeninteresse at flytte til et andet egnet botilbud. Det kanfx være på grund af mulighederne for, at dendemente og de pårørende kan have en nærtilknytning til hinanden.Folketinget har med benævnelsen ”særlige tilfælde”lagt vægt på, at det skal administreres restriktivt. Og
at begrundelsen for en flytning altid er hensynet tilden demente.
Det handler i bund og grund om, at vi skal hjælpe detenkelte menneske bedst muligt og samtidig beskyttedennes selvbestemmelsesret og retssikkerhed.
Omdrejningspunktet skal være at bidrage til en godhverdag for den demente og dennes nærmeste.------------Risikoen for at få demens stiger i takt med alderen.Og i og med at gennemsnitslevealderen stiger, må viforvente, at der også sker en stigning i antallet afdemente. Det er derfor vigtigt, at vi løbende vurderer,om vi kan gøre noget bedre eller anderledes.
Demensområdet har gennem de sidste 10 år værethøjt prioriteret såvel fagligt som økonomisk. Langt defleste kommuner har ansat demenskoordinatorer,som bl.a. har været med til at styrke fokus ogfagligheden på demensområdet.
Økonomisk set er der mellem 2003 og 2010 blevetgivet i alt ca. 140 mio. kr. til demensinitiativer.Midlerne er fx blevet brugt til efteruddannelse afmedarbejdere, øget kapacitet i demensenhederne,
nedbringelse af magtanvendelse, forbedring afboligindretning og en styrkelse af evidensen pådemensområdet.
I december 2010 udgav den daværende regering enkortlægning af demensområdet i Danmark på tværsaf sektorer og fagområder. Kortlægningen blevforetaget med henblik på at gøre status på områdetog pege på muligheder for eventuelleudviklingspotentialer.
Med finanslovsaftalen og satspuljeaftalen for 2011blev der afsat i alt ca. 30 mio. kr. til opfølgning på dendaværende regerings Nationale Handlingsplan forDemens.
Handlingsplanen udspringer af kortlægningen ogindeholder 14 konkrete anbefalinger til, på tværs afsocial- og sundhedsområdet, at udvikle og styrkedemensindsatsen.
Socialstyrelsen arbejder som led i udmøntningen medflere større projekter, heriblandt:Vidensindsamling og formidling af socialfagligemetoder
Forebyggelse af udadreagerende adfærd hosmennesker med demens ogEn oplysningsindsats om demens
Flere undersøgelser viser, at den fysiske og psykiskebelastning som flere pårørende til demente oplever,kan resultere i at de pårørendes helbredstilstandpåvirkes negativt. De viser også, at der er en øgetrisiko for udvikling af depression.
Socialstyrelsen er ved at færdiggøre en undersøgelseaf pårørendes behov for afløsning og aflastning.Undersøgelsen er endnu ikke offentliggjort, men jegforventer det sker i løbet af foråret.
Jeg vil, når undersøgelsens resultater er offentliggjortoverveje, om der skal igangsættes yderligereinitiativer, som rettes mod eventuelle behov hos depårørende.
Der findes i dag forskellige støtte- ogrådgivningsprogrammer i kommunerne. KL har i 2008gennemført en kortlægning af demensindsatsen ikommunerne. Kortlægningen viser bl.a., at 95 % afkommunerne tilbyder rådgivning og vejledning til
pårørende, 61 % tilbyder undervisning af pårørendeog 90 % tilbyder pårørendegrupper.
Der er i forbindelse med satspuljeaftalen for 2013afsat 12 mio. kr. fra 2013-2016 til en centralansøgningspulje til at understøtte det godehverdagsliv i plejeboliger, herunder også for demente.Der ydes tilskud til projekter indenfor undertemaerne:Ud i naturenAktiviteter der skaber indhold og livsglædeØget livskvalitet for demente, ogFormidling af gode erfaringer med brug affrivillige på plejehjem
Jeg synes, det er vigtigt, at vi prioriterer udviklingen afdemensområdet højt. Her er en gruppe, hvis antal erstigende, og hvis sygdom har store menneskeligeomkostninger – ikke kun for dem selv – men også forderes omgivelser.
Netop fordi livssituationen har ændret sig for dennegruppe af mennesker og deres pårørende, er detvigtigt, at der er tilbud om fysiske og socialeaktiviteter, som kan være med til at styrke kroppen ogskabe glæde i hverdagen på trods af sygdommen.
