SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 231: Orientering om udsendelse af ændringsvejledning i ekstern høring, fra social- og integrationsministeren

1I vejledning nr. 11 af 15. februar 2011 om særlig støtte til børn, unge og deres familier (Vejledningnr. 3 til serviceloven), som ændret ved vejledning nr. 57 af 8. august 2011, foretages følgendeændringer:1.Vejledningens punkt 35 affattes således:35.Efter servicelovens § 11, stk. 3, nr. 2, kan kommunalbestyrelsen give rådgivning omfamilieplanlægning. Rådgivning om familieplanlægning er en relevant del af rådgiverens ellersagsbehandlerens rolle, og kan f.eks. være aktuel i forbindelse med eventuel anden rådgivning afenlige og sårbare unge mødre, eller rådgivning af forældre, hvis børn er anbragt uden for hjemmet.Det kan også være relevant i de tilfælde, hvor familiens/eller den enlige forælders situation er af ensådan karakter, at vedkommende med fordel kan overveje at vente med at få endnu et barn, indtilfamilien eller den enlige forælder har tilstrækkeligt overskud til at kunne tage tilstrækkeligt vare påsig selv og barnet. Dette kan f.eks. være relevant, hvis forældrene har et alkohol- eller stofmisbrug,eller hvis der er vold i familien. Da der i disse tilfælde kan være en risiko for, at et nyt barn også vilskulle anbringes uden for hjemmet, kan det være nødvendigt at gå i dialog med familien om,hvordan dette kan håndteres og eventuelt undgås. Der vil ofte være tale om rådgivning til personer,som i forvejen har et barn, der har behov for særlig støtte, eller hvor der på anden vis er formodningom, at et yderligere barn vil betyde, at et kommende barn eller det/de eksisterende børn ikke vil fåtilstrækkelig omsorg. Formålet er at forebygge risikoen for, at en familie får flere børn, hvissundhed og udvikling vil være i alvorlig risiko for at komme til skade, og som derfor kan komme ifare for at blive anbragt uden for hjemmet. Dette indebærer således, at samtalen omfamilieplanlægning vil omfatte en drøftelse af moderens eller forældrenes situation såvel sommulighederne for at kunne sikre et evt. kommende barns trivsel og udvikling.Rådgivning om familieplanlægning bør foregå så tidligt som muligt med henblik på, at man så vidtmuligt kan hjælpe kvinden til at tage hånd om sin egen situation og eventuelle ønske om atforebygge en uønsket graviditet. Rådgivning om familieplanlægning kan bl.a. være hensigtsmæssigti forbindelse med, at en kvinde har gennemført en graviditet eller har fået foretaget en abort, da der itiden efter sådanne begivenheder ofte vil være større risiko for uønsket graviditet.Det kan være en svær balancegang at skulle drøfte et emne, som vedrører private og etisk sværeovervejelser, og herunder samtidig sikre, at der gives en saglig og neutral rådgivning omfamilieplanlægning. Det er i den forbindelse meget vigtigt, at den pågældenderådgiver/sagsbehandler sikrer sig, at kvinden ikke oplever, at hun bliver presset til at træffebeslutninger vedrørende f.eks. valg af prævention eller abort, men at hun derimod oplever samtalensom en ligeværdig dialog. Serviceloven giver således alene hjemmel til at tilbyde rådgivning ogdialog med familien eller den enlige mor om familieplanlægning. Det er derfor vigtigt, at denpågældende familie eller enlige forælder er indforstået hermed.

I forbindelse med afholdelse af samtaler om familieplanlægning kan det være hensigtsmæssigt atlade kvinden tage en person med til samtalen, som hun har tillid til. Denne person vil kunne støttekvinden under samtalen og samtidig betrygge kvinden i, at der er tale om en drøftelse, som alenehar til formål at give kvinden et grundlag for selv at træffe beslutning om, hvorvidt hun ønsker at fået barn. Det kan endvidere være hensigtsmæssigt, at rådgiveren er opmærksom på at skabe tryggeog neutrale rammer for selve drøftelsen. I nogle tilfælde kan det f.eks. være en fordel at ladedrøftelsen foregå hjemme hos kvinden selv eller et tilsvarende sted, hvor rådgiveren vurderer, atkvinden vil føle sig tryg, f.eks. i et familiehus eller andet tilbud, hvor kvinden føler sig hjemme.I forbindelse med en drøftelse af familieplanlægning kan det være hensigtsmæssigt, at rådgiverenforetager en opsummering af samtalen sammen med kvinden, således at det sikres, at kvinden ogrådgiveren efterfølgende har samme forståelse af drøftelsens indhold. Det er således afgørende, atkvinden har vished om sine rettigheder og muligheder i forhold til familieplanlægning. Det skaleksempelvis understreges, at en eventuel beslutning vedrørende prævention eller abort er kvindenseget valg. Endvidere kan det være vigtigt at understrege de muligheder, kvinden har for at få støtteefter bl.a. serviceloven, hvis hun ønsker at gennemføre en graviditet. Det kan f.eks. være i forholdtil at få støtte i hjemmet eller modtage familiebehandling efter servicelovens § 52, stk. 3, påbaggrund af en børnefaglig undersøgelse. I den forbindelse er det også vigtigt, at rådgiveren sikrer,at kvinden forstår de eventuelle konsekvenser, der kan være forbundet ved, at hun vælger at få etbarn. F.eks. kan det være nødvendigt, at kvinden bliver gjort bekendt med eventuelle overvejelserom anbringelse af barnet, hvis dette vurderes at være til barnets bedste.Hvis der i forbindelse med rådgivning om familieplanlægning gives rådgivning om prævention, børder lægges vægt på, at kvinden bliver opmærksom på, at hun kan vælge forskelligepræventionsformer, som passer til hendes præferencer og livsstil. Der er alene tale om rådgivningog dialog om muligheden for prævention generelt. Specifik rådgivning om valg af konkretepræventionsformer, herunder også helbredsundersøgelse, vejledning i anvendelse afpræventionsmidlet og udskrivning af recepter foretages fortsat af sundhedspersonale som f.eks. denpraktiserende læge. Hvis den pågældende drøftelse om familieplanlægning berører spørgsmålet ommuligheden for en eventuel abort, er det vigtigt, at sagsbehandleren henviser kvinden til egen læge(eller til et andet lignende tilbud), som efter sundhedsloven er forpligtiget til at tilbydestøttesamtaler vedr. abort. Jf. nærmere herom nedenfor i punkt 36.Der kan efter servicelovens § 52 a ydes støtte til udgifter, som følger af den vejledning, forældre fårsom led i konsulentbistanden efter § 11, stk. 3. Der er således også hjemmel til, at kommunen kanyde økonomisk støtte til udgifter til prævention, hvis der er behov herfor.I de tilfælde, hvor der er tale om familier med anbragte børn, vil der som udgangspunkt alleredevære gennemført børnesamtaler med disse børn. Da støtten i en vis forstand gives med henvisningtil et endnu ikke undfanget barn, vil det naturligt nok ikke være relevant med en børnesamtale idette tilfælde.Efter punkt 35 indsættes:”Rådgivning om abort m. v. (Støttesamtaler, rådgivning om indgrebet m.v.)35 a.Det følger af sundhedslovens § 100, at anmodning om svangerskabsafbrydelse skal fremsættesover for en læge eller over for et regionsråd. Når anmodningen er fremsat, skal kvinden gøres

opmærksom på, at hun ved henvendelse til regionsrådet kan få vejledning om de foreliggendemuligheder for støtte til gennemførelse af svangerskabet og for støtte efter barnets fødsel.Det følger desuden af sundhedslovens § 100, stk. 3, at kvinden af en læge skal vejledes omindgrebets beskaffenhed og direkte følger samt om den risiko, der må antages at være forbundetmed indgrebet.Herudover skal kvinden forud for og efter indgrebet tilbydes en støttesamtale. Samtalen tilbydestypisk i regi af den praktiserende læge. Formålet med samtalerne før indgrebet er at give kvindenden nødvendige støtte til selv at træffe beslutning, om hun ønsker abort eller at gennemføresvangerskabet. Støttesamtalen må hverken presse kvinden i retning af at gennemføre eller afbrydesvangerskabet. Støttesamtalen efter et indgreb har til formål at give kvinden støtte til at kommeigennem eventuelle psykiske gener som følge af aborten. P.t. er der desuden mulighed for atmodtage støttesamtaler i regi af Mødrehjælpen.Der henvises i øvrigt til Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 25 af 4. april 2006 omsvangerskabsafbrydelse og fosterreduktion for nærmere beskrivelse af reglerne fastsat i og i medføraf sundhedsloven.Yderligere oplysninger kan findes her:http://www.sst.dk/Nyhedscenter/Nyheder/2011/Aborter2010.aspxhttps://www.borger.dk/Sider/Abort.aspxhttp://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Seksualitet/Abort/Handlingsplaner/Samtaler.aspx”

2.Efter kapitel12 indsættes:”Kapitel 1 aÆresrelaterede konflikter51 a.Kommunerne yder efter serviceloven særlig støtte til udsatte børn og unge og deres familierbl.a. med henblik på at forebygge sociale problemer. Behovet for støtte kan også udspringe afæresrelaterede konflikter. Det kan f.eks. være i sager om trusler eller vold, der udspringer af enæresrelateret konflikt, sager om tvangsægteskab eller trusler om tvangsægteskab, genopdragelses-rejse eller trusler om genopdragelsesrejse, social kontrol m.v.51 b.Behandlingen af sager, der udspringer af æresrelaterede konflikter, kan udgøre en særligudfordring for kommunerne, bl.a. fordi de fleste kommuner ikke har mange af denne type sager, ogfordi fænomenet er ukendt for mange.Ved en æresrelateret konflikt forstås en konflikt, som knytter sig til opfattelsen i en familie af, at etfamiliemedlem har krænket familiens ære. Æren er tæt knyttet til den unges (kvindes) seksualitet,som skal kontrolleres, så den unge bevarer sin ærbarhed. En krænkelse af familiens ære kan f.eks.opstå i tilfælde, hvor et familiemedlem har en kæreste, har sex uden for ægteskab eller har valgt en

ægtefælle mod familiens ønske m.v. Æreskodekset gælder kun i nogle familier, og det er ikkeknyttet til bestemte religioner eller kulturer.Familiens ære er knyttet til en opfattelse af familien som en samlet enhed, hvor den enkelteshandlinger kan påvirke hele familiens ære positivt eller negativt. Familien kan både omfatte dennære familie og den udvidede familie – også transnationalt. Familiens ære skal således opretholdesbåde over for den etniske gruppe lokalt og transnationalt. F.eks. kan et fjernt, men indflydelsesrigtfamiliemedlem, der opholder sig i udlandet, have indflydelse på, hvordan en ung skal leve sit liv iDanmark, ligesom den justits, der i nogle tilfælde udøves i lokalmiljøet, har betydning for familiensære. Hvis en ung handler på en måde, som i familiens øjne krænker æren, kan familien reagere påforskellig vis for at forhindre den unges handlinger. Det betyder, at familien f.eks. kan opstillerestriktioner i forhold til den unges skolegang, fritidsliv, valg af venner m.v. Der kan også være taleom isolering af den unge, indespærring, trusler, vold, genopdragelsesrejse, tvungen forlovelse,tvangsægteskab og i værste fald drab. I de sager, der eskalerer, vil der ofte være tale om, at familieni første omgang har forsøgt at korrigere den unges adfærd på en mindre indgribende måde.51. c.Kommunalbestyrelsens pligt til at yde rådgivning og støtte efter serviceloven omfatter ogsårådgivning og støtte til børn og unge med henblik på at løse vanskeligheder i familien, somudspringer af æresrelaterede konflikter.Ofrene for æresrelaterede konflikter er ofte unge piger og kvinder, idet det æreskodeks, der udløserkonflikterne, primært handler om kontrol med kvindens seksualitet og ærbarhed. Unge mænd kanimidlertid også være ofre. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor den unge mand har en kæreste imodfamiliens ønske, ved valg af ægtefælle, ved homoseksualitet eller i tilfælde, hvor en ung mand ikkekan eller vil leve op til familiens krav om at kontrollere et andet familiemedlem eller har enuhensigtsmæssig eller kriminel adfærd.51. d.Hvis en ung henvender sig til kommunen vedrørende en æresrelateret konflikt, er det vigtigt,at kommunen tager den unge seriøst og sørger for at reagere første gang, den unge henvender sig.Hvis der er tale om en alvorlig konflikt, kan det være den eneste gang, den unge har mulighed for athenvende sig, idet konflikten kan eskalere, så den unge herefter ikke har mulighed for at henvendesig. Det kan f.eks. ske, hvis den unge overvåges konstant, spærres inde, sendes til udlandet eller iværste fald slås ihjel. Kommunen skal derfor også overveje, om der er behov for at inddrage politietmed henblik på, at der foretages en risikovurdering af den unges situation.Kommunen kan ligeledes få kendskab til en æresrelateret konflikt gennem en underretning, f.eks.fra den unges skole eller klubtilbud. Kommunen skal i den forbindelse være særligt opmærksom på,at det kan indebære en risiko for at konflikten eskalerer, hvis kommunen orientererforældremyndighedsindehaveren om underretningen. Kommunerne bør derfor overveje denne risikofør eventuel orientering af forældremyndighedsindehaveren. Reglerne om fagpersonersunderretningspligt fremgår af servicelovens § 153. Det skal understreges, at underretningspligtengår forud for reglerne for offentligt ansattes tavshedspligt.Det kan ofte være en meget stor overvindelse for den unge at henvende sig til kommunen, da enæresrelateret konflikt som regel vil være tabubelagt og omhandle meget personlige forhold. Derforer det afgørende, at den unge mødes med forståelse og accept, så den unge føler tillid til, atkommunen og den unge sammen kan beslutte, hvad der skal gøres.

Når en ung henvender sig vedrørende en æresrelateret konflikt, skal kommunen således f.eks.overveje, om der er behov for rådgivning efter servicelovens § 11, eller om der er behov for ativærksætte en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50 af barnets eller den unges forholdog i forlængelse heraf, om der skal udarbejdes en handleplan og iværksættes foranstaltninger,herunder f.eks. anbringelse uden for hjemmet. For en beskrivelse af reglerne om den børnefagligeundersøgelse henvises til vejledningens punkt 270 ff. Reglerne om handleplaner og foranstaltningerefter servicelovens § 52 er nærmere beskrevet i vejledningens punkt 291 ff.51 e.Hvis et barn eller en ung kommer tilbage til Danmark efter at have været sendt pågenopdragelsesrejse eller andet ufrivilligt udlandsophold f.eks. med henblik på at blive tvangsgifteller tvangsforlovet, skal kommunen ved modtagelsen af barnet eller den unge være opmærksompå, om barnet eller den unge har behov for særlig støtte efter serviceloven, f.eks. tilbud ompsykologhjælp, kontaktperson eller en familierådgiver.51 f.Hvis kommunen har fået kendskab til, at en ung i en familie er udsat for en æresrelateretkonflikt, som f.eks. trusler, tvangsægteskab eller genopdragelsesrejse, er det vigtigt, at kommunener opmærksom på eventuelle søskende i familien, således at der kan sættes ind med hjælp i forholdtil disse børn og unge, hvis de vurderes også at være i risiko for en æresrelateret konflikt. I nogletilfælde vil familiens æreskodeks betyde, at flere søskende er i risiko for at lide overlast, men iandre familier kan det ske, at kun et enkelt barn lider overlast, f.eks. fordi kun dette barn bryderfamiliens normer.51 g.Når kommunalbestyrelsen handler efter serviceloven i forhold til en æresrelateret konflikt, erdet vigtigt, at kommunen er særlig opmærksom på familiens æreskodeks, som kan øge behovet forbeskyttelse af et barn eller en ung mod repressalier fra familiens side. Det er således vigtigt, atkommunen sørger for, at der er den rette faglige ekspertise til stede ved vurderingen af den ungessituation, og at der er foretaget en risikovurdering evt. med inddragelse af politiet, således at derydes beskyttelse af barnet eller den unge, hvis der er behov for det. Kommunen skal her også væreopmærksom på, at den unge kan have behov for beskyttelse mod andre end den nære familie, f.eks.netværket i den etniske gruppe.51 h.Kommunalbestyrelsen kan søge bistand hos VISO (Den nationale Videns- ogSpecialrådgivningsorganisation) både i forhold til behandling af enkeltsager omhandlendeæresrelaterede konflikter og i forhold til tilrettelæggelsen af kommunens indsats vedrørendeæresrelaterede konflikter. Kommunen skal i forbindelse med bistand i enkeltsager være opmærksompå, at kommunen, jf. servicelovens § 13, stk. 4 og 5, har adgang til at videregive nødvendigeoplysninger til VISO med henblik på at sikre den mest optimale og fyldestgørende udredning afsagen. VISO kan desuden yde rådgivning i forhold til udarbejdelse af beredskabsplaner, etableringaf tværfagligt samarbejde, etablering af netværk m.v. Kommunen kan desuden få rådgivning hosLOKK (Landsorganisationen af Kvindekrisecentre), som bl.a. tilbyder rådgivning samtkonfliktmægling i konkrete sager.Kommunen kan desuden søge bistand hos politikredsen f.eks. i forbindelse med udarbejdelse afrisikovurderinger i æresrelaterede konflikter. Hver politikreds har en særlig kontaktpersonvedrørende æresrelaterede konflikter, som kommunen kan henvende sig til i disse sager.I medfør af den Nationale strategi mod æresrelaterede konflikter fra 6. juli 2012 er yderligere enrække tiltag mod æresrelaterede konflikter ved at blive udmøntet. Der kan findes oplysninger omdisse initiativer på Social- og Integrationsministeriets hjemmeside. www.sm.dk under

”Æresrelaterede konflikter”. Bl.a. kan nævnes retningslinjer om håndtering af æresrelaterede sagerfor bl.a. sagsbehandlere, lærere og pædagoger, et informationsbrev til kommunerne om håndteringaf genopdragelsessager samt særlige bosteder for unge under 18 år udsat for æresrelateredekonflikter.51 i.For så vidt angår anbringelse uden for hjemmet efter servicelovens § 58, stk. 3, hvor børne- ogungeudvalget har en særlig adgang til at anbringe unge over 15 år uden for hjemmet, selv omforældremyndighedsindehaveren protesterer, hvis den unge erklærer sig enig i anbringelsen, er detvigtigt, at kommunen er opmærksom på, at unge, der er blevet anbragt efter § 58, stk. 3, kan opleveet stort pres fra familie og omgangskreds med henblik på at få den unge til at skifte holdning, ogdette pres må antages i særlig grad at kunne være tilfældet i sager om æresrelaterede konflikter.Desuden kan de unge, der anbringes i forbindelse med en æresrelateret konflikt, opleve en ekstrastor isolation og ensomhed, fordi de ofte vil opleve, at hele familien og deres netværk ikke vil havekontakt med dem. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på at yde de unge støtte, så de ikkevender hjem til de samme problemer i familien igen på grund af pres og ensomhed. Kommunen skali den forbindelse være opmærksom på, at børn og ungeudvalget, hvis det er nødvendigt af hensyn tilden unges sundhed eller udvikling, kan træffe afgørelse om at afbryde kontakt og samvær medfamilie og netværk, jf. servicelovens § 71, stk. 3. Der henvises til denne vejlednings punkt 552 ff.52 j.Kommunalbestyrelsen skal også i æresrelaterede sager være opmærksom på denmellemkommunale underretningspligt efter servicelovens § 152, når en familie med et eller flerebørn under 18 år flytter fra en kommune til en anden, og fraflytningskommunen finder, at et ellerflere børn har behov for særlig støtte. Fraflytningskommunen har i forbindelse med denmellemkommunale underretning pligt til af egen drift at oversende nødvendigt sagsmateriale ogherunder en opsummering af relevante vurderinger, som fraflytningskommunen har foretaget isagen. Den mellemkommunale underretningspligt kan f.eks. være relevant i sager om eller mistankeom tvangsægteskab, genopdragelsesrejse, æresrelateret vold m.v.”3.Efter punkt 271 indsættes:”Lukkede familier271 a.Efter servicelovens § 50 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at træffe afgørelse omiværksættelse af en børnefaglig undersøgelse, hvis det må antages at et barn eller en ung trænger tilsærlig støtte. I helt særlige tilfælde kan der opstå situationer, hvor der ikke er vished om, hvorvidtder befinder sig et barn, der kan have behov for særlig støtte, i familien.Det forudsættes i denne situation ikke, at der er fuldstændig vished om, at der findes et barn eller enung i hjemmet, der kan have behov for særlig støtte, for at kommunalbestyrelsen kan træffeafgørelse om at iværksætte en børnefaglig undersøgelse. En børnefaglig undersøgelse kan dermediværksættes med henblik på at undersøge, om der findes et barn i hjemmet. I denne situation vilkommunalbestyrelsen skulle foretage en konkret vurdering af, hvorvidt der er kvalificeret mistankeom, at der befinder sig et barn i hjemmet, der kan have behov for støtte. Det er muligt at fårådgivning fra VISO i særligt svære enkeltsager f.eks. om, hvordan kommunen etablerersamarbejde med en lukket familie.Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med lukkede familier være opmærksom på, at der efterservicelovens § 64, stk. 3, er mulighed for at få politiets bistand til at komme ind i et hjem udenretskendelse, hvis kommunen har truffet afgørelse om en børnefaglig undersøgelse efter