SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 227: Resumé af høringssvar over evalueringen af kommunalreformen, fra økonomi- og indenrigsministeren

HøringsparterIndledningsvist resumeres høringssvarene fra KL og Danske Regioner – herefter føl-ger resumeerne af de øvrige høringssvar i alfabetisk rækkefølge.1. KLKL tilslutter sig evalueringens hovedkonklusion om, at der med kommunalreformen erskabt en ramme for en mere robust offentlig sektor, der bedre er i standtil at møde deaktuelle og kommende års udfordringer. Der er skabt større såvel faglig og økonomiskbæredygtighedi kommunerne, og samtidig mulighed for at sikre borgerne mere sam-menhængende og næreforløb samt nytænke indsatsen, fx på det specialiserede soci-alområde. KL finder endvidere, at kommunalreformen har styrket den politiske styring ikommunernevia større fokus på overordnede politikker og strategier.KL vurderer således overordnet, at kommunalreformen i høj grad har levet op til mål-sætningerne og har skabten hensigtsmæssig arbejdsdeling i den offentlige sektor. KLbemærker imidlertid også, at der på enkelte delområderkan være behov for at styrkeindsatsen og samarbejdet,især der hvor socialsektoren møder sundhedssektoren.På socialområdet støtter KL forslaget om at styrke den nationale overvågning for atsikre de meget specialiserede tilbud på lands- og landsdelsplan. KL finder, at detteminder om sundhedssektorens specialeplanlægning og er en fornuftig overbygning pådet nuværende system med de nye sociale rammeaftaler, de tværkommunale samar-bejder og KKRs centrale rolle. Dette bør efter KLs opfattelse være en af de højst prio-riterede opgaver i forlængelse af kommunalreformen. KL vil imidlertid advare imod, atder gennemføres en ændring på de mest specialiserede sociale områder, der igenfordeler myndighedsansvaret på flere myndigheder, da dette vil skabe uklarhed omansvarsfordelingen. KL foreslår i stedet, at der udvikles forløbsprogrammer, som kanstyrke samarbejdsfladen mellem kommunernes sociale opgaver og regionernes sund-hedsopgaver. Samtidig finder KL, at den klare placering af myndigheds- og finansie-ringsansvar, der blev gennemført med kommunalreformen bør fastholdes.

KL udtrykker endvidere bekymring i forhold til forslaget om at kunne pålægge enkommune drift af et tilbud. KL finder derfor, at anvendelse af en sådan bemyndigelseenten bør være undtagelsesvis eller følges af et økonomisk ansvar. KL vurderer op-samlende, at der siden kommunalreformen har været en naturlig udvikling i fordelin-gen af driftsansvaret for de sociale institutioner mellem kommuner og regioner, og atden i evalueringen omtalte kommunale model med det fulde drifts- og opgaveansvarfor det sociale område er den naturlige arbejdsdeling.På sundhedsområdet vurderer KL, at evalueringens anbefalinger for borgere medmeget komplekse behov på genoptræningsområdet falder godt i tråd med det arbejde,kommunerne allerede er i gang med bl.a. på hjerneskadeområdet. KL støtter derforanbefalingerne om fælles visitationsretningslinjer og fælles sundhedsfaglige kvalitets-kriterier for den specialiserede indsats, som sammen med en national koordinations-struktur for de højt specialiserede tilbud vil skabe et solidt grundlag for den videreudvikling af rehabiliteringsindsatsen. I forhold til forslaget om et skærpet myndigheds-ansvar til regionerne i forhold til personer med meget komplekse genoptræningsbe-hov, støtter KL forslaget, men opfordrer samtidig til, at man meget nøje overvejer om-fanget af et skærpet myndighedsansvar og definerer målgruppen meget præcist. KLfremhæver generelt, at en styrket genoptræningsplan ikke må føre til et delt myndig-heds- og finansieringsansvar.På miljøområdet kan KL ikke tilslutte sig forslaget om at justere i opgavefordelingenfor tilsyn og godkendelse af i-mærkede virksomheder, da dette vurderes at give enmindre effektiv sagsbehandling. KL vil i stedet anbefale den nuværende opgaveforde-ling. Også i forhold til placering af ansvaret for gravetilladelser på råstofområdet, vil KLopfordre til at den nuværende opgavefordeling fastholdes. Dette begrundes med, atkommunerne i forvejen administrerer langt hovedparten af de lovområder, der er in-volveret i behandlingen af en råstofansøgning. Ud fra en effektivitetsbetragtning finderKL således, at det fortsat bør være kommunerne, der varetager såvel tilladelser ogtilsyn. Endvidere finder KL, at hensynet til beskyttelsesinteresserne vil blive svækket,hvis ansvaret for gravetilladelserne fjernes fra den myndighed, der skal varetage hen-synene til natur - og miljøbeskyttelse, vandforsyning og lokale planhensyn.I forhold til området for regional udvikling stiller KL spørgsmålstegn ved behovet forden regionale udviklingsplan, da KL ikke finder, at der er sammenhæng mellem deressourcer der anvendes på planen og den merværdi den genererer. KL kan derforikke tilslutte sig, at planen styrkes eller samles med den regionale erhvervsudviklings-strategi. KL kan slutteligt ikke tilslutte sig forslaget om, at regionernes nuværendeindstillingsret på ungdomsuddannelsesområdet udvides.2. Danske RegionerDanske Regioner er enig i de overordnede konklusioner omkring strukturreformen,som vurderes at have skabt rammerne for en robust offentlig sektor, som både erfaglig og økonomisk bæredygtig.Danske Regioner anfører, at evalueringen generelttegner et positivt billedeaf den regionale opgaveløsning.For så vidt angår udviklingen i den politiske styring, støtter Danske Regioner forslagetom at give de enkelte regionsråd mulighed for at nedsætte stående udvalg. DanskeRegioner finder principielt, at regionerne bør have en fuldmagt svarende til kommu-nernes, men er positive overfor, at de anbefalede justeringer af adgang til at indgå isamarbejder og udføre opgaver for andre offentlige myndigheder gennemføres. Deropfordres dog til, at tærskelværdien i lov 548 enten hæves eller ophæves.

I forhold til udviklingen i det administrative ressourceforbrug bemærker Danske Regi-oner, at stigningen i antallet af administrative medarbejdere skyldes en prioriteret ind-sats omkring sundhedsplanlægning, kvalitetsudvikling, fælles indkøb og professionellebyggeorganisationer.Danske Regioner udtrykker tilfredshed med, at evalueringen på sundhedsområdetoverordnet konkluderer, at sundhedsområdet er velfungerende. Danske Regioner erdesuden enig i, at sundhedsaftalerne i endnu højere grad kan bruges til at styrke detsammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen, og at det er nødvendigt atopstille målsætninger og sikre opfølgning af sundhedsaftalerne. Danske Regionerfinder endvidere, at forslaget om at styrke regionernes mulighed for at definere ogstyre almenpraksis er et helt nødvendigt skridt for at sikre et sammenhængendesundhedsvæsen. Danske Regioner bemærker i forhold til sundhed-it-området, at sta-ten er bagud med mange af de leverancer, som regionerne er afhængige af og øgetfremdrift forudsætter en styrket indsats i staten.For såvidt angår den patientrettede forebyggelse og opfølgende indsats er DanskeRegioner enig i, atregionernes rådgivningsforpligtigelse skal systematiseres og målret-tes kommunernes behov. Genoptræningsområdet skal styrkes ved at udvikle et værk-tøj til stratificering af patienter med genoptræningsbehov, som kan anvendes på etbredt område. Samtidig skal indsatsen for patienter med meget komplekse genoptræ-ningsbehov styrkes. Danske Regioner anfører, at de er tilfredse med, at der læggesop til, at regionerne får mulighed for at fastsætte en frist for påbegyndelse af denkommunale genoptræningfor patienter med komplekse genoptræningsbehov. DanskeRegioner er endvidere enige i anbefalingen om, at monitoreringen af hele genoptræ-ningsområdetskal styrkes. Danske Regioner bemærker i forhold til indsatsen for pati-enter med misbrug og samtidig alvorlig psykisk sygdom, at ansvaret bør ligge i psykia-trien og opfordrer til, at psykiatrien fortsat indgår som et indsatsområde i sundhedsaf-talerne.Danske Regioner finder, at evalueringen på socialområdet bekræfter bekymringen for,at der er nedlagten række specialiserede tilbud, at der ikke eksisterer dokumentation-for, at disse er erstattet af tilbud med samme kvalitet, samt at rammeaftalesystemetikke har værettilstrækkeligt.Danske Regioner finder imidlertid ikke, at den foreslåedemodel for en national koordinationsstrukturvil være tilstrækkelig til at sikre faglighedenog udbuddetaf indsatser på det højt specialiserede socialområde. Danske Regioneropfordrer i stedet til, at der satses på en egentlig planlægning af de specialiseredeind-satser. Danske Regioner ønsker, at ansvaret for det højt specialiserede socialområdeplaceres i regionerne (model 3) og påpeger endvidere, at det er vigtigt, at den regiona-le forsyningspligt opretholdes. Danske Regioner advarer mod en kommunalisering(model 2), da dette vurderes at bidrage til yderligere afspecialisering. Danske Regio-ner bemærker endelig, at kun en fortsat regional drift af de specialiserede undervis-ningstilbud kan sikre opretholdelse af højt specialiserede faglige videnmiljøer.For så vidt angår natur- og miljøområdet finder Danske Regioner, at vedligeholdelseaf grundvandskortlægningen bør udføres af regionerne. Danske Regioner anbefalerendvidere, at råstofområdet samles i regionerne, da det vurderes uhensigtsmæssigt athave området fordelt på to niveauer.På området for regional udvikling finder Danske Regioner, at aftalerne om vækstpart-nerskaber mellem de regionale vækstfora og regeringen er et godt redskab til at styrkesammenhængen mellem den statslige og regionale indsats for vækst og erhvervsud-vikling. Danske Regioner vil endvidere sætte fortsat fokus på videndeling, erfaringsud-veksling og mulige samarbejdsfelter i politiske og administrative fora på området.

Danske Regioner støtter forslaget om at udvide regionernes nuværende indstillingsrettil også at omfatte nedlæggelse af udbud af ungdomsuddannelser. Det anføres dog, atdet samtidigt bør overvejes at giveregionerne mulighed for at afgive indstilling omlængerevarende eller gentagnekapacitetslofter på de enkelte uddannelsesinstitutioner.I forhold til Vækstforas indsats er Danske Regioner enig i, at effektmålingen kan for-bedres. For så vidt angår de regionale udviklingsplaner finder Danske Regioner, at deter vigtigt med en styrkelseaf planerne, fx ved at etablere tættere sammenhæng tilerhvervsudviklingsstrategierne og ændre navnet til den regionale vækst- og udvik-lingsstrategi, at etablere en tættere kobling til nationale målsætninger samt at de regi-onale vækst- og udviklingsstrategier i endnu højere grad bliveret forpligtende udtrykfor den fælles udviklingsindsats, som region ogkommuner er enige om.Danske Regio-ner advarer imod at afskaffe den regionale udviklingsplan (model 2), da dette vurderesat medføre, at landsdelene vil stå uden en forankret plan,der samler visioner og mål-sætninger.3. AdvokatrådetAdvokatrådet savner generelt inddragelse af kommunalreformens betydning for natur-beskyttelseslovens regler om fredning, beskyttelseslinjer mv.4. Akademikernes Centralorganisation (AC)AC vil på området for regional udvikling fremhævebehovet for at styrke samarbejde påtværs mellem kommuner ogregioner for at sikre større sammenhæng og dermed enbedre og størreeffekt af konkrete initiativer. AC bemærker desuden, at indsatsen iforhold til ledige akademikere kan blive væsentligt forbedretvia øget strategisk samar-bejde mellem jobcentrene. AC foreslår derfor, at alle ledige akademikerevisiteres tilfire-fem nye tværkommunale samarbejder.5. AlzheimerforeningenAlzheimerforeningen bemærker, at der i dag er alt for store forskelle i kvaliteten afden kommunale behandling, pleje og omsorg til mennesker med en demenssygdom,hvad enten de bor hjemme eller på plejehjem.Det vurderes således nødvendigt medtiltag, der kan styrke kvalitetsudviklingen af især den kommunale sygdomsbehandlin-goverfor demenspatienter. Alzheimerforeningenforeslår på den baggrund, at syg-domsbehandlingen af kroniske patienter, der bor på plejehjem, gøres til et særskilt ogobligatorisk indsatsområde i de 5 sundhedsaftaler.Alzheimerforeningenvil desuden opfordre til, at det tilstræbes, at genoptræningspla-nerne forkroniske patienter med komplekse sygdomsforløb herunder især demenspa-tienter baserer sig på fagligt input fra alle relevante sygdomsspecia-ler.Alzheimerforeningenønsker endvidere, at der i tilknytning tilLEON princippet følgerstærkere og mere forpligtende garantier,der sikrer, at den fagligt bæredygtige kvalitetikke bare fastholdes,men stiger som følge af kommende behandlingsmetoder og tek-nologiskeudviklinger til gavn for patienterne.Endelig støtterAlzheimerforeningenop omet mere forløbsbaseretfokus i afregningen mellem regioner og kommuner.6. AOFAOF anbefaler, at FVU (Forberedende voksenundervisning) og ordblindeundervisninggives til regionerne i stedet for VUC (Voksenuddannelsescentrene).AOF anbefaler, atregionerne får myndighedsopgaven med driftsoverenskomstindgåelser på FVU ogordblindeundervisning for voksne samt også myndighed til at føre det retlige tilsynmed såvel driftsoverenskomsthaverne som VUCs FVU- og ordblindeundervisning.

7. ArbejdstilsynetIngen bemærkninger8. Blå Kors DanmarkBlå Kors opfordrer til, at der bliver foretaget mere dybdegående analyser af udviklin-gen i forhold til bl.a. socialt udsatte og misbrugsområdet, da dette ikke er omfattet afevalueringens snævre kommissorium. Blå Kors vurderer endvidere, at det er væsent-ligt at opretholde den fornødne kapacitet i forhold til såvel bo- og behandlingsindsat-sen for dobbelt-diagnosticerede med psykiatri og misbrug, hvor den enkelte kommuneikke altid har den fornødne efterspørgsel eller interesse i at oprette et tilbud.Blå Kors påpeger endvidere, at det efter kommunalreformen har været uklart, hvemder har ansvaret for behandlingen af de 14-35 årige unge, der er vokset op i misbrugs-familier. De efterlyser derfor en klar udmelding i forhold til opgaveplaceringen.9. Bornholms RegionskommuneBornholms Regionskommune vurderer, at det har været en fordel for Bornholm athave et ”lokalt” vækstforum, som derfor ønskes bevaret. Derudover er BornholmsRegionskommune enig i de identificerede udfordringer, der er nævnt i evalueringen påområdet for regional udvikling, dels omkring effekten af indsatsen og dels omkring detadministrative arbejde i forhold til vækstfora.10. By & HavnIngen bemærkninger11. BørnerådetGenerelt beklager Børnerådet, at kommunalreformens konsekvenser for sundheds-indsatsen i forhold til børn og unge kun er belyst i sporadiske sætninger i evaluerin-gen. Konkret kan Børnerådet tilslutte sig, at der er behov for et styrket samarbejde-mellem region, kommuner og almen praksis.I forhold til det sociale område er det generelt rådets synspunkt, at de tilbud kommu-nerne har overtaget, bør forblive der, og at alle tilbud på sigt og i den takt som en re-gion og en overtagende kommune kan blive enige om det, bør overgå tilkommunerne,så myndighedsansvaret derved samles på ét nationalt defineretniveau.Det betyder, atmodelovervejelserne om at frede placeringer i fire år efter Børnerådets mening ikke eroptimal. Børnerådet tilslutter sig endvidere, at der ses påmere fleksible modeller fortakstafregningen, som kan fremme tværkommunale samarbejder.Rådet finder desuden, at der er behov for forbedringer i forhold til den nationale koor-dination på området. Rådet anbefaler enmodel, hvor VISO, regionerne og kommuner-ne sammen indgår fælles oggensidigt forpligtende aftaler om, hvordan forbedringskra-vene indfries, og at detafrapporteres til ministeriet.12. Børnesagens FællesrådI overensstemmelse med evalueringen anbefaler Børnesagens Fællesråd, at der tilve-jebringes et nationalt overblik over udbuddet af specialiserede tilbud og indsatser.Børnesagens Fællesråd anbefaler endvidere, at specialiserede tilbud gøres til et regi-onalt ansvar af hensyn til de udsatte børn og unge og deres mulighed for at få et indi-viduelt tilpasset og fagligt tilrettelagt tilbud. Endelig tilslutter rådet sig en revision af deeksisterende takstregler med henblik på at sikre gennemsigtighed og sammenlignelig-hed på tværs af private, kommuner og regionale tilbud.13. Danmarks Apotekerforening

Apotekerforeningen støtter forslaget om at videreudvikle de obligatoriske indsatsom-råder i sundhedsaftalerne. Foreningen er desuden enig i, at der er behov for en oppri-oritering af indsatsen i primærsektoren for at få det Fælles Medicinkort fuldt udrullet ogibrugtaget, og at der indtænkes en integration med apoteksystemerne.Apotekerforeningen fremhæver desuden, at det er væsentligt at tænke medicinhånd-tering ind i arbejdet med den patientrettede forebyggelse og opfølgende indsats. Apo-tekerne kan medvirke til at øge kvaliteten af lægemiddelbehandlingen i det næresundhedsvæsen, og det foreslås, at plejehjem, hjemmeplejeenheder og bostedermodtager undervisning om medicin, medicinanvendelse, bivirkninger mv.14. Danmarks LejerforeningerIngen bemærkninger15. Danmarks LærerforeningDanmarks lærerforening finder, at der er lagt for lidt vægt på sikring af borgernesydelser af høj faglig kvalitet, hvorfor det anbefales, at evalueringen suppleres med enanalyse af kvalitetsudviklingen inden for de specialiserede undervisningsområder.Derudover finder Danmarks Lærerforening det beklageligt, at man har valgt ikke atforetage en samlet vurdering i rapporten af de specialiserede undervisningstilbud,hvorfor foreningen foreslår, at alle specialiserede undervisningsopgaver bliver objek-tivt finansieret eller omfattet af abonnementsordninger, og at der skabes mulighederfor langsigtet planlægning.16. Danmarks Naturfredningsforening (DN)DN mener ikke, at der er tale om en egentlig evaluering af vand- og naturindsatsen.DN finder desuden ikke, at der er tvivl om behovet for kortlægning af grundvandsdataefter 2015. DN fremfører, at der mangler en klar ansvarsplacering for kortlægningen afgrundvandsressourcerne og deres naturlige beskyttelser.DN bakker op om, at tilsyn af i-mærkede virksomheder samles og tilrettes i forhold tilEU lovgivning. DN bakker imidlertid ikke op om at godkendelse og tilsyn adskilles. DNmener ikke, at regionerne i tilstrækkelig grad har varetaget rekreative, kulturhistoriskeog landskabelige hensyn. DN bakker op om anbefalingerne om, at kommuneplanernefremover skal være i overensstemmelse med de regionale udviklingsplaner.DN anfører, at evalueringen mangler en evaluering af konsekvenserne af opgave-overdragelsen fra amter til kommuner samt af sammenhængen mellem behovet forarealudlæg til byvækst og de faktiske udlæg, når kommunerne konkurrerer om detbedste og bredeste udvalg af bolig- og erhvervsområder.17. Dansk ByggeriDansk Byggeri bemærker, at den brede selvbestemmelsesramme, der er indbygget idet kommunale selvstyre, ikke ubetinget vurderes som hensigtsmæssigt på de områ-der, hvor kommunen har berøring med erhvervslivet, som i højere grad efterspørgerensartet og høj kvalitet i opgaveløsningerne frem for en særlig ”lokal” kvalitet, der va-rierer mellem kommunerne.Dansk Byggeri finder endvidere, at den offentlige sektor bør koncentrere sig om atvære professionelle indkøbere og bestiller/bygherrer, mens selve driften i større ud-strækning bør udføres af private virksomheder. Dansk Byggeri anfører derfor, at manbåde bør se på organiseringen af udbudsområdet og vareindkøbsområdet.

For så vidt angår organiseringen af råstofområdet anbefaler Dansk Byggeri, at tilladel-sesgivningen flyttes til regionerne.Dansk Byggeri er overordnet set tilfreds med arbejdet i de regionale vækstfora, menpåpeger at der er potentiale for yderligere videndeling og samarbejde mellem de en-kelte vækstfora. Dansk Byggeri støtter derfor anbefalingen om at styrke indsatsen forevidensbaserede evalueringer, og at denne indsats forankres i DanmarksVækstråd.Dansk Byggeri støtter endvidere forslaget om, at den regionale udviklings-plan og den regionale erhvervsudviklingsstrategi lægges sammen.Endeligt støtter Dansk Byggeri forslaget om, at den kommunale virksomhedsrettedesagsbehandling indgår i det arbejde, der skal se nærmere på kommunernes bidrag tilvækst og erhvervsudvikling.18. Dansk ErhvervDansk Erhverv finder det bemærkelsesværdigt, at brugen af private leverandører pådet regionale område er gået tilbage. Dansk Erhverv fremhæver derudover, at densamlet set positive udvikling i konkurrenceudsættelsen på det kommunale område børhenføres til den nu udløbne politiske aftale mellem regeringen og KL om at øge kon-kurrenceudsættelsen med 5 pct.Dansk Erhverv fremfører endvidere, at der er sket engenerel professionalisering på området for offentlig indkøbspolitik, men efterlyser klarepolitiske mål herfor.Dansk Erhverv deler udvalgets opfattelse af, at det danske sundhedsvæsen grund-læggende set leverer behandling af høj kvalitet, og at sundhedsvæsenet efter kom-munalreformen har udviklet sig positivt. Dansk Erhverv bemærker i den forbindelse, atman er enig i den nuværende opgavefordeling mellem kommuner og regioner.DanskErhverv støtter tillige evalueringens mange anbefalinger inden for de 5 fokusområderogat finansieringen og honoreringen af sundhedsvæsenet fremover tilrettelæggessåledes, at finansieringen understøtter fokus på kvalitet, sammenhængende patient-forløb samt forebyggelse og rettidig genoptræning.På det sociale område anfører Dansk Erhverv, at kommunerne i høj grad hjemtageropgaver til egne tilbud ud fra en antagelse om, at dette er en besparelse. Derudoverfinder Dansk Erhverv, at der er en tendens til at gå mod mere afspecialiserede tilbududelukkende af kortsigtede budgethensyn, hvorfor det risikeres at højtspecialiseretviden mistes.Det er desuden Dansk Erhvervs opfattelse, at kommunerne er for dårligetil at tænke private aktører ind som en naturlig og mere økonomisk effektiv medspil-ler.Såfremt der etableres en ny koordinationsstruktur er det helt afgørende, at de pri-vate tilbud også indtænkes i denne.Dansk Erhverv støtter endvidereen styrket rolle for Socialstyrelsen, men advarer modalle tiltag, der giver kunstig finansiering af offentlige tilbud og opfordrer ligeledes til, atde mange private og selvejende aktører indtænkes i eventuelt samlede vurderinger afudbud på området.En lettelse af etableringsomkostningerne ser Dansk Erhverv som en gunstig situationfor kommunerne og en forringelse af konkurrencevilkårene for de ikke-offentlige aktø-rer.Dansk Erhverv er enig i, at der har været væsentlige begrænsninger i markedsme-kanismerne, men at dette hovedsagligt skyldes manglende prisgennemsigtighed samtforkert kommunal implementering af serviceloven. Dansk Erhverv er desuden megetuenig i, at ikke-offentlige tilbud ikke har incitamenter til at reducere udgifter.DanskErhverv støtter ensartede krav og fælles regelsæt for budget og regnskab til alle typeraf aktører på området.

For så vidt angår området for regional udvikling tilslutter Dansk Erhverv sig evaluerin-gens vurdering af, at langt flere kommuner har professionaliseret sin erhvervsservice,arbejder med strategier for erhvervsudviklingen samt at flere kommuner i forskelliggrad afstemmer de kommunale erhvervsstrategier med de regionale erhvervsudvik-lingsstrategier. Dansk Erhverv finder desuden, at der er sket en professionalisering afden kommunale erhvervsservice,samtat de regionale vækstfora har over tid udvikletsig til et konstruktivt forum.Dansk Erhverv vurderer ikke, at en mere central rolle for Danmarks Vækstråd i forholdtil de regionale vækstfora vil fremme effektiviteten og resultatopnåelsen i arbejdet medregional erhvervsudvikling. Slutteligt finder Dansk Erhverv, at arbejdet med den regio-nale udviklingsplan bør fremmes til en model, der rummer både forslag 3 og 4 såle-des, at der udarbejdes et solidt grundlag for udviklingen i den respektive region under-støttet af og i overensstemmelse med lokale initiativer.19. Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)DFS havde gerne set en evaluering af opgavefordelingen mellem kommuner, regionerog stat mere bredt, således at flere områder havde været inkluderet og således, at detstatslige forvaltningsniveau havde fået mere plads.20. Dansk Industri (DI)DI kan overordnet set tilslutte sig evalueringens vurdering af, at kommunalreformenhar bidraget til en mere robust offentlig sektor med større administrative enheder.DI finder, at offentlige myndigheders primære opgave er myndighedsudøvelse, mensdriftsopgaver bør konkurrenceudsættes. På den baggrund finder DI det også uhen-sigtsmæssigt, hvis regionerne får udvidet adgang til at deltage i selskaber og løseopgaver for andre offentlige myndigheder uden forudgående annoncering. DI menerendvidere ikke, at der er behov for at indføre en regionsfuldmagt på lige fod medkommunalfuldmagten.I forbindelse med den fremtidige organisering af og samarbejdet omkring almen prak-sis anfører DI, at det vil være hensigtsmæssigt, at private leverandører i højere gradbliver inddraget i leveringen af ydelser i almen praksis.DI støtter desuden evalueringens vurdering af, at der er behov for, at regioner ogkommuner fastsætter indikatorer og målsætninger for brugen af relevante it-systemer iden daglige opgaveløsning, samt at der skal igangsættes regionale initiativer, derbidrager til at øge anvendelsen af it-løsninger på tværs af organisationerne.På det sociale område tilslutter DI sig endvidere evalueringens forslag om at ændretakstfastsættelsen for de sociale tilbud til fremover at ske på baggrund af grundydel-sen og ydelsesenheder.For så vidt angår tilsyns- og godkendelseskompetencen på virksomhedsområdet fin-der DI ikke, at der er et udtalt behov for at ændre på fordelingen mellem stat og kom-mune. For så vidt angår råstofområdet vurderer DI, at de lokale problemer, der erforbundet med råstofindvindingen, ikke vil blive løst ved at flytte kompetencen frakommunerne til en anden offentlig instans, da der under alle omstændigheder er brugfor en lokal accept af aktiviteterne. Videre vil en flytning af kompetencen til en andenmyndighed, betyde at flere myndighedsniveauer kommer ind over samme sag, hvilketvil kunne forlænge sagsbehandlingstiden.

DI finder, at arbejdet med at styrke udviklingen af de lokale og regionale vækstbetin-gelser i hele landet generelt fungerer bedre end før kommunalreformen. Der er dog påvisse områder, fx miljø- og byggesagsområdet, problemer med hurtig og effektivsagsbehandling for virksomhederne.I forhold til den vertikale sammenhæng på erhvervsudviklingsområdet anbefaler DIat styrke denne yderligere via Danmarks Vækstråd, så der sikres bedre koordinering,og suboptimering undgås. I forhold til vækstfora anbefaler DI desuden, at DanmarksVækstråds rolle styrkes med henblik på at spille en mere central rolle i forhold til over-vågning af fordelingen af projektmidler samt effektvurderingen af disse. DI finder end-videre, at erhvervsrepræsentationen i vækstfora bør øges, så denne fremover udgørover halvdelen af repræsentanterne. Sluttelig foreslår DI, at der årligt offentliggøres enkomplet redegørelse over støttede projekter, så interesserede kan få et overblik overde igangværende projekter.DI støtter ikke udvalgets forslag om, at regionernes indstillingsret udvides til også atomfatte kapacitetsplanlægningen på ungdomsuddannelsesområdet i forbindelse mednedlægning af kapacitet.For så vidt angår den regionale udviklingsplan, tilslutter DI sig forslaget om at bevareden form for regional udviklingsplan, som kendes i dag. Det er dog vigtigt, at den regi-onale udviklingsplan i højere grad sammentænkes med den øvrige planlægning - ek-sempelvis i forhold til kommuneplaner og kommunale kontaktråd.21. Dansk Ortopædisk SelskabDansk Ortopædisk Selskab er enig i, at kommunalreformen grundlæggende har givetbedre muligheder for at samle specialer, og dermed grundlag forøget kvalitet i be-handlingen i sundhedsvæsnet. Der er dog fortsat behov for bedringer, især i forhold tilsamarbejde og kommunikation mellem sektorer vedr. ansvarsplacering i patientforløb,grundig vurdering af genoptræningsområdet samt ens behandling af borgere på hjæl-pemiddelområdet. Endelig fremhæves den manglende IT-funktionalitet som en dagligbelastende faktor, der kan give nedsat kvalitet og produktivitet.22. Dansk Psykolog ForeningDansk Psykolog Forening bemærker, at der som følge af kommunalreformen er op-stået betydelige problemer med snitflader og opgavefordeling mellem regioner ogkommuner, hvilket betyder at patienter tabes i overgangen mellem regioner og kom-muner. Dansk Psykolog Forening mener derfor, at der er behov for en justering afsamarbejdsstrukturerne sektorerne i mellem, en klar opgavefordeling og at der skabestilstrækkelige incitamenter til kvalitet og sammenhængende forløb.Dansk Psykolog Foreningen fremfører desuden, at der er behov for en styrket specia-lisering i kommunerne, da der er sket en alvorlig afspecialisering, som mange borgererammes af. Foreningen mener derfor, at det bør være et krav, at kommunerne benyt-ter særligt specialiserede fagpersoner. Endelig finder Dansk Psykolog Forening, at deter afgørende for at modvirke den manglende specialisering på psykiatriområdet ikommunerne, at de i langt højere grad end i dag får mulighed for at trække på videnog rådgivning fra voksen-og børne- og ungdomspsykiatrien.

Dansk Socialrådgiverforening bemærker generelt, at kommunalreformen på mangemåder har medført en positiv udvikling på socialområdet i forhold til forebyggelse,inklusion og udvikling af nyetilbud, der i højere grad er integreret i de lokale samfund.Det fremhæves dog også, at foreningen siden 2010 har konstateret markante udgifts-fald på flere sociale områder, størst på børne- og familieområdet. Dansk Socialrådgi-verforening henviser til en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, som viser, atder er kommet en meget stærkere styring af visitationen til sociale tilbud, at visitatio-nen i højere grad skal tage økonomiske hensyn, og at sagsbehandlerne i stigendegrad bliver pålagt at benytte kommunens egne tilbud, fordi de typisk er billigere, menofte også mindre specialiseret. Dansk Socialrådgiverforening problematiserer, at dettehar medført, at en række specialiserede tilbud er blevet ændret, reduceret eller lukket,hvilket på enkelte områder har ført til en alvorlig afspecialisering f.eks. i forhold til be-handlingen af senhjerneskader, indsatsen over for mennesker med vidtgående kom-munikationshandicap samt skadede spæd- og småbørn.Foreningen vurderer, at nogle små kommuner mangler viden om det specialiseredesocialområde, samt at kommunerne stadig trækker for lidt på VISO i krævende sager.Foreningen vurderer endvidere, at det overordnede ansvar for at sikre og udvikle despecialiserede tilbud til særlige målgrupper forsvinder, da ingen enkeltkommuner harincitament til at påtage sig opgaven med at drive institutioner for andre kommuner.Foreningen fremhæver, at der bør være fokus på løsninger, som kan fremme dettværsektorielle samarbejde, ikke på, om et område skal ”erobres” af den ene eller denanden part. Systemet skal tilrettelægges, så der kan skabes samarbejde mellemkommuner og regioner om borgere med sociale problemer. Revisionen af kommunal-reformen bør også fremme en udvidet brug af forløbsprogrammer.Foreningen mener derfor generelt, at det vil være nødvendigt at styrke VISOs og So-cialstyrelsensrolle som videnscentre og –koordinatorer. Derudover er det nødvendigt,at der findes regionale eller nationale løsninger pådrift og udvikling af de mest specia-liserede tilbud. Foreningen bemærker i denne forbindelse, at de mest specialiseredetilbud til små målgrupper vanskeligt vil kunne ligge i kommunalt regi. Nogle af dissetilbud vil i stedet kunne ligge i regionerne, men ikke i deres sundhedsforvaltning, datilbuddene primært er sociale og dermed ikke hører hjemme i en sundhedsfaglig ram-me.Foreningen nævner 10 målgrupper, for hvilke foreningen anbefaler, at ansvaretplaceres i regionernes socialforvaltninger.Foreningen foreslår endvidere, at tilrettelæggelsen af tilbud sker i en formfor ’socialspecialeplanlægning’, der indtænker målgrupper, indsatser og det vidensgrundlag, derskal arbejdes på. Det foreslås desuden, at en specialeplanlægning laves som en delaf rammeaftalerne evt. med et 4- års interval. Den nationale overvågning og ansvaretfor et dækkende vidensoverblik foreslås placeret i Socialstyrelsen. Socialstyrelsen børhave mulighed for call-in og kompetence til at pålægge enkeltkommuner eller en regi-on initiativpligt og driftsansvar ift. konkrete, sociale tilbud. Der kan også være behovfor nye, forpligtende samarbejdsmodeller for leverandører af specialiserede socialetilbud, og for mellemkommunale løsninger m.v.Dansk Socialrådgiverforening foreslår slutteligt, at der også foretages en revision affinansieringenpå det sociale område, og at der tages skridt til atudvikle abonnements-ordninger eller andre forpligtende købsaftaler for kommunaletilbud, modeller for objek-tiv finansiering, fælleskommunale fonde osv.24. Dansk Standard (DS)

DS advarermod at ophæve kvalitetsstyringsloven på natur- og miljøområdet på trodsaf de gode intentioner om afbureaukratisering og regelforenkling, da man risikerer atofre kvaliteten og de effektivitetsgevinster, som kvalitetsledelse indebærer. DS bakkerop om anbefalingen om udbredelse af den fælles offentlige it-struktur i staten.25. Dansk Sygeplejeråd (DSR)DSR konstaterer generelt, at det fagligt set giver god mening med større enheder –både regionalt og kommunalt – men at reformen ikke har afhjulpet de problemer, deropstår i overgangen mellem sektorerne, og at kvaliteten i sundhedsvæsenet er megetafhængig af den enkelte region og kommune og samarbejdet herimellem. DSR pointe-rer generelt, at der er uudnyttede økonomiske og effektivitetsmæssige potentialer athente ved at sikre gode overgange for patienterne samt sikre kapacitets- og kompe-tenceopbygning i kommunerne, der i højere grad kan understøtte den nye opgavefor-deling.DSR bakker op om evalueringens anbefalinger om, at der ingen generelle ændringerskal ske i kompetenceforholdet/myndighedsansvaret mellem regioner og kommuner,den foreslåede reduktion fra 98 til 5 sundhedsaftaler, flere tværgående funktioner,øget relevant dokumentation og registrering, at regionerne får bedre mulighed for atpålægge almen praksis opgaver, en faglig styrkelse af den specialiserede genoptræ-ning samt en opprioritering af arbejdet med implementering af det fælles medicinkort.DSR foreslår dog, at der indføres et nyt obligatorisk afsnit i sundhedsaftalerne vedr.patientrettet forebyggelse. DSR finder, at der behov for større fleksibilitet på tværs afsektorer og foreslår på den baggrund, at der oprettes tværgående funktioner, som ikketilhører én sektor. Desuden anbefales det, at der i langt højere grad udvikles og an-vendes kliniske retningslinjer i kommunerne, som et redskab til at styrke kvaliteten iindsatsen.26. Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA)DANVA fremhæver styrken ved, at myndighedskompetencen ligger på overordnetniveau eller er baseret på stærkt, fagligt tværkommunalt samarbejde. DANVA anførerendvidere, at idet forsyningerne skal spille en meget aktiv rolle og finansiere omfat-tende aktiviteter for at virkeliggøre vandplanerne, er det DANVAs klare ønske, at for-syningsinteresser bliver integreret tidligere og i større grad fra statens side i forbindel-se med vandplanarbejdet. Det er desuden DANVAs holdning, at der er behov for enstatslig kortlægning af grundvandet efter 2015 til at supplere den løbende indsatsplan-lægning i kommunerne. Det er vigtigt, at dette arbejde løbende ajourføres, idet datapå området hurtigt forældes.DANVA bemærker endvidere, at indsatsplanerne med deres klare fokus på grund-vandsbeskyttelse har en selvstændig berettigelse fremover – og at opgaven ikke kanhåndteres via vandplanarbejdet i staten.Slutteligt vurderer DANVA, at kommunalreformens fordeling af amternes grundvands-opgaver på tre myndigheder har den konsekvens, at der ikke er én myndighed, derreelt sikrer et løbende, opdateret overblik over og vurdering af grundvandskvaliteten iforsyningernes indvindingsoplande. DANVA vurderer derfor, at det er vigtigt, at myn-digheder arbejder sammen om opgaven for at sikre den nødvendige kvalitet. DANVAvil desuden opfordre til, at der sker et efterfølgende evalueringsarbejde i forhold tilindvindingstilladelser.For så vidt angår råstofområdet er det DANVAs ønske, at der allerede i forbindelsemed regionernes udpegning af områder tages hensyn til grundvandsressourcerne og

beskyttelsesmulighederne heraf ved at inddrage de involverende forsyninger og kom-muner.27. Danske Døves Landsforbund (DDL)DDL bemærker, at ansvaret for undervisningen af døve børn og døvblinde børn ikkebør ligge hoskommunerne. Forbundet bemærker desuden, at det er dybt bekymrende,at tegn- ogtegnsprogstilbuddene svinder ind eller helt forsvinder, førend det er under-søgttilstrækkeligt, hvilken betydning de forskellige tilbud har for døvfødte børn medelleruden cochlearimplant(CI). DDL anbefaler derfor, at der etableres en nationalmyndighed for alle børn med høretab, der skal haveansvar for specialundervisningenaf døve og døve med tillægshandicap og døvblinde. Landsforbundet opfordrer på detkraftigste til, at man ikke ændrer på finansieringsformen afdøvekonsulentordningen.28. Danske ErhvervsskolerIngen bemærkninger29. Danske FysioterapeuterDanske Fysioterapeuter foreslår, at det lovfæstes, at der alene skal være en ugesventetid til genoptræning efter såvel service- som sundhedslov. Grundlæggende finderDanske Fysioterapeuter, at der i dag er mere og bedre genoptræning end før kommu-nalreformen, og at opgaven er rigtigt placeret i kommunerne.I forhold til den speciali-serede genoptræning foreslås det dog, at der sker en centralt koordineret specialise-ring af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen, som kommunerne forplig-tes til at følge for at skabe de rette forudsætninger for høj og ensartet faglig kvalitet.Det foreslås desuden, at der stilles krav om ensartet dokumentation og dataindsam-ling vedr. de kommunale genoptræning- og rehabiliteringsindsatser. Danske Fysiote-rapeuter støtter endvidere forslaget om én sundhedsaftale pr. region.30. Danske Handicaporganisationer (DH)DH mener generelt, at hverken evalueringen eller dens anbefalinger er tilstrækkeligtambitiøse og forpligtende til at sikre de nødvendige forbedringer. Evalueringen er efterDHs opfattelse foretaget indenfor for snævre kommissorier og giver derfor kun mereeller mindre tilfældige nedslagspunkter i forhold til de ændringer, kommunalreformenhar medført.På socialområdet finder DH, at det er helt afgørende for planlægningen og udviklingenaf indsatsen på det specialiserede socialområde, at der skabes overblik over eksiste-rende viden og opbygges en systematisk dokumentation og viden på det specialisere-de social- og specialundervisningsområde. DH foreslår i den forbindelse, at Socialsty-relsen får pligt til at skabe overblik over den specialiserede viden, indsamle dokumen-tation og opbygge systematisk viden om bl.a. målgruppers størrelse og brugen afydelser.DH finder, at den foreslåede model med en National Koordinationsstruktur ikke ertilstrækkelig forpligtende og anbefaler i stedet en egentlig national specialeplanlæg-ning på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.DH anbefaler, at sagsbehandlingen/visitationen styrkes gennem øgede krav til inddra-gelse af relevant viden – bl.a. gennem retningslinjer for, hvornår der skal indhentesspecialiseret viden.For så vidt angår spørgsmålet om placering af opgaver tilkendegiver DH, at ingen afde opstillede modeller giver den optimale fleksibilitet. Ud af de tre modeller vil DH dog

foretrække model 3, hvor kommunerne som udgangspunkt – og inden for speciale-planlægningens rammer – får hovedansvaret for de fleste indsatser. Samtidig finderDH det nødvendigt, at regionerne får ansvaret for nogle målgrupper, hvor behovenekræver en tæt tilknytning til sundhedsvæsnet. DH mener generelt, at det vigtigste er,at opgaverne placeres der, hvor de løses bedst – det være sig kommunalt, i tvær-kommunale samarbejder, regionalt, statsligt eller i selvejende institutioner eller fore-ningsejede hospitaler/specialtilbud.DH anbefaler en finansieringsmodel, hvor byrden for de særligt dyre og specialiseredetilbud fordeles mere jævnt mellem kommunerne, ligesom DH anbefaler en række tiltagmed henblik på at sikre efterspørgslen efter og brugen af de specialiserede tilbud.På specialundervisningsområdet advarer DH på det kraftigste mod at lade kommu-nerne overtage det fulde ansvar for de lands- og landsdelsdækkende tilbud. DH be-klager, at evalueringen ikke indeholder anbefalinger i relation til den kompenserendespecialundervisning.På sundhedsområdet støtter DH op om flere af udvalgets forslag, der bl.a. omfatter enstyrkelse af sundhedsaftalerne, mere forpligtende samarbejde mellem almen praksisog et skærpet regionalt myndighedsansvar samt forpligtende visitationsretningslinjerpå genoptræningsområdet. DH mener dog samtidig, at forslagene på flere områderburde være mere ambitiøse, og at de overser en række væsentlige aspekter for per-soner med handicap. DH foreslår bl.a. en ret til en samlet rehabiliteringsplan og enmaksimal ventetid på 1 uge til genoptræning.31. Danske PatienterDanske Patienter finder generelt, at evalueringen på sundhedsområdet er et rigtiggodt grundlag til at styrke kvalitet og sammenhæng i patientforløb.Danske Patienter er enig i, at der er et potentiale i at målrette indholdet af sundhedsaf-talerne mod de områder, hvor der er særlige tværgående udfordringer. Danske Pati-enter foreslår i forlængelse heraf, at rehabilitering får en langt mere tydelig placeringsom en vigtig og samlet opgave, som skal løses mellem sundhedsvæsenets aktører.Danske Patienter er principielt enig i anbefalingerne om genoptræning og patientrettetforebyggelse, hvad angår skærpede kvalitetskrav og monitorering, men ser gerne, atder etableres en ret til en samlet rehabiliteringsplan.Danske Patienter finder det helt rigtigt, at der lægges op til en styrkelse af almen prak-sis’ forpligtelser således, at almen praksis kan blive en aktiv og forpligtet part af deaftaler og kvalitetsmål, som etableres i regi af sundhedsaftalerne. Danske Patienterstøtter også udvalgets forslag om, at der i relation til Incitamentsudvalgets arbejdeovervejes afregning med afsæt i samlede forløb på tværs af sektorer.Danske Patienter anbefaler, at brugernes perspektiv får en formel plads i udvikling afsundhedsaftalerne gennem brugerrepræsentation i sundhedskoordinationsudvalgene.Desuden mener Danske Patienter, at klageadgangen til Patientombuddet bør udvidestil også at omfatte kommunale ydelser, som indgår som del af et samlet behandlings-og rehabiliteringsforløb.32. Danske RåstofferDanske Råstoffer støtter i høj grad op om, at kommunernes nuværende opgave medat give tilladelse til råstofudvinding flyttes til regionerne, da man vil få en langt mereeffektiv og fornuftig forvaltning af råstofområdet fra myndighedernes side.

33. Danske ÆldrerådDansk Ældreråd finder det positivt, at evalueringen viser, at kommunalbestyrelsensmedlemmer nu har fokus på politik- og strategiudvikling snarere end beslutninger omenkeltsager. Dansk Ældreråd finder imidlertid ikke, at forventningen om at kommunal-reformen kunne skabe en sammenhængende og effektiv patientbehandling er blevetopfyldt, og vil igen påpege at patientens behov må og skal stå i centrum for helesundhedsvæsenets indsats. Danske Ældreråd ser endvidere gerne, at der kommerkonkrete forslag, der muliggør iværksættelse af medicinkortet inden årets udgang.34. DatatilsynetIngen bemærkninger35. DiabetesforeningenDiabetesforeningen finder overordnet, at evalueringen er et godt grundlag til at styrkekvalitet og sammenhæng i patientforløb. Diabetesforeningen er desuden positiv overfor rapportens anbefalinger om stramninger af samarbejdet mellem almen praksis,kommuner og regioner, som foreningen finder absolut nødvendige. Diabetesforenin-gen udtrykker dog overordnet kritik af, at evalueringen kun i begrænset omfang harinddraget brugerne direkte.I forhold til sundhedsaftalerne er Diabetesforeningen enig i at færre sundhedsaftalervil kunne give mulighed for at opnå større ensartethed i tilbud, men finder også, atsundhedsaftalerne bør pålægge kommuner og regioner større forpligtigelser vedr.ensartet højere kvalitet. Diabetesforeningen er glad for, at der lægges op til en styrkel-se af almen praksis’ forpligtigelse, således at almen praksis kan blive en aktiv og for-pligtet part af de aftaler og kvalitetsmål, som etableres i regi af sundhedsaftalerne.For så vidt angår socialområdet og de specialiserede undervisningstilbud er menne-sker med diabetes i begrænset omfang berørt af strukturreformen, idet det ligesom førreformen er opholdskommunen, der har ansvar for hjælpemidler, merudgiftsydelserosv. Det er ikke Diabetesforeningens opfattelse, at reformen har ført til øget faglighed,retssikkerhed og serviceniveau for deres medlemmer på dette område.36. ErgoterapeutforeningenErgoterapeutforeningen finder det positivt, at udvalget anbefaler at styrke sundhedsaf-talerne. Særligt hæfter foreningen sig ved anbefalingen om at fastsætte nye indsat-sområdermed fokus på den stigende kronikerudfordring, patientrettet forebyggelsesamt sundheds-it samt forslaget om nationale indikatorer for sundhedsaftalernes obli-gatoriske indsatsområder.I forhold til genoptræning undrer foreningen sig over, at evalueringen ikke indeholderen konkret anbefaling om en ventetidsgaranti på f.eks. en uge. Ergoterapeutforenin-gen støtter anbefalingen om en styrket indsats over for patienter med særligt kom-plekse genoptræningsbehov. Ergoterapeutforeningen vil gerne understrege, at denfinansiering, som blev indført med kommunalreformen, har givet anledning til en delproblemer fx skelnen mellem genoptrænings- og behandlingstakster. For så vidt angårsocialområdet mener foreningen, at det er en god ide med en national koordinations-struktur og vidensopsamling.37. Esbjerg Kommune, Aarhus Kommune, Randers Kommune, Aalborg Kommune,Odense Kommune og Københavns KommuneEsbjerg Kommune, Aarhus Kommune, Randers Kommune, Aalborg Kommune,Odense Kommune og Københavns Kommune anbefaler, at kompetencefordelingen

mellem stat og kommune med hensyn til tilsyn og godkendelse med bilag 1 virksom-heder forbliver uændret. Samtidig anbefales det, at godkendelseskompetencen medhensyn til deponeringsanlæg ikke flyttes til staten samt at tilsyn med deponering flyttestil kommunerne, således at både godkendelse og tilsyn ligger hos kommunen. Bag-grunden herfor er, at det er vigtigt med et tæt samspil mellem miljøplanlægningen ogden fysiske planlægning.38. Fag og Arbejde (FOA)FOA finder det generelt kritisabelt, at der ikke har været medarbejderinddragelse ievaluering af kommunalreformen og fokus på reformens betydning for medarbejderne.Desuden finder FOA det kritisabelt, at der ikke er blevet evalueret på kvalitetsudviklin-gen i forbindelse med kommunalreformen. FOA ser positivt på forslaget om en æn-dring af lov 548, så regionerne får samme mulighed for at udføre opgaver for andreoffentlige myndigheder.FOA mener, at det er svært at se, hvilke konsekvenser det har haft for udviklingen, atder er kommet flere opgaver til kommunerne samtidig med, at der har været en udvik-ling med proportionalt set færre medarbejdere til opgaverne. FOA er bekymret vedden tendens, som de vurderer, er skabt efter kommunalreformen, hvor opgaver cen-traliseres og efterfølgende sendes i udbud. FOA udtrykker derudover bekymring ved,hvad der beskrives som en stærkt stigende tendens til brug af private leverandører.FOA er bekymret for udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen i kommunerne,hvor der ses problemer i overgangen mellem sygehus og kommuner. FOA er desudenbekymret for den afspecialiseringstendens, der vurderes at have præget det speciali-serede socialområde. FOA finder det positivt, at evalueringen peger på en mulighedfor at give Socialstyrelsen supplerende beføjelser i forhold til at pålægge kommunereller regioner at oprette konkrete tilbud på områder.Derudover påpeger FOA, at der bør indføres en finansieringsmodel, der sikrer, at byr-den for de særligt dyre og specialiserede tilbud fordeles mere jævnt mellem kommu-nerne.39. FinansrådetFinansrådet er enig i, at vækstforaene stadig har en udfordring med at kvantificerederes resultatskabelse. Finansrådet bakker op om en fælles evalueringspraksis og erenig i, at Danmarks Vækstråd bliver tillagt den koordinerende rolle. Finansrådet finder,at det bør tilstræbes at finde den rigtige balance mellem regional specialisering ognationalt samarbejde. Derudover mener Finansrådet, at koordinering og videnspred-ning mellem de seks vækstfora bør styrkes.Endeligt bemærker Finansrådet, at det er en forudsætning for fremadrettet at fasthol-de erhvervsrepræsentanternes engagement i vækstforaene, at disse primært skalforholde sig til erhvervsudvikling.40. Finanssektoren ArbejdsgiverforeningIngen bemærkninger41. FinanstilsynetIngen bemærkninger42. Foreningen af Danske Døgninstitutioner og børn og unge (FADD)

FADD udtrykker tilfredshed med, at evalueringen motiverer til, at kommunerne i højeregrad koordinerer opgaveløsningen med udsatte børn og unge, da det angiveligt harvist sig vanskeligt for kommunerne at indgå partnerskaber på området.FADD problematiserer, at specialiseret viden og institutioner synes at forsvinde ellerblive spredt. Foreningen forventer imidlertid, at det nye socialtilsyn får agt og magt tilat kunne påvirke de faglige håndtag på såvel det enkelte anbringelsestilbud som påområdet generelt. FADD fremhæver, at evalueringsrapportens fokus på økonomisktransparens også bør gælde for det overhead, som de fleste kommuner opkræver afdøgninstitutionerne. FADD støtter en uændret opgavefordeling, og at regionernes rollesom aktører på det sociale område bør fastholdes og styrkes. FADD påpeger, at for-slaget om at frede tilbud i et antal år eller give regionen ansvar for at drive tilbud tilsærlige målgrupper, ikke spiller sammen med en finansieringsmodel, der bygger påkøb og salg af pladser, og hvor regionen ikke har selvstændigt budget. Det er vurde-ringen, at modellen risikerer at gå ud over områdets dynamik og evne til tilpasning ogomstilling. FADD understreger, at en højere grad af forsyningssikkerhed og deraf føl-gende mulighed for langsigtet planlægning og opbygning af robuste faglige miljøerdog er påkrævet, uanset om tilbuddene er drevet kommunalt, regionalt eller privat. Deter FADDs anbefaling, at kommunerne forpligtes til at indgå i langsigtede samarbejds-eller partnerskabsaftaler med andre kommuner og regionale tilbud. FADD ønskerdesuden flerårlige samarbejdsaftaler i stedet for driftsoverenskomster.43. Foreningen for Vandværker i DanmarkForeningen for Vandværker i Danmark kan tilslutte sig, at der er behov for et opdateretog detaljeret kendskab til grundvandsressourcens størrelse, kvalitet og udnyttelse.Foreningen bemærker i denne sammenhæng, at det ikke er besluttet, hvem der skalvedligeholde kortlægningen, når miljøcentrene har afsluttet denne i 2015. Foreningenstøtter, at der nedsættes en arbejdsgruppe om de hensyn, der skal tilgodeses ved eneventuel vedligeholdelse af kortlægningen efter2015. Desuden bemærker foreningen,at det ikke er hensigtsmæssigt, hvis kortlægningen vil blive varetaget af regionerneefter 2015.44. Fritid og SamfundFritid og Samfund er meget tilfredse med, at udvalget anbefaler, at der etableres ennational koordineringsstruktur i forhold til udbuddet af specialundervisning med enbegrænset deltagerkreds. Fritid og Samfund havde dog gerne set, at Socialstyrelsenhavde overtaget hele opgaven.Samfund og Fritid havde desuden gerne set en mere indgående behandling af pro-blemfeltet om, hvorvidt de større kommuner ville betyde et tab for nærdemokratiet ogkommunernes sammenhængskraft.45. FTFFTF finder ikke, at den faglige bæredygtighed er tilstrækkeligt belyst. Derudover be-mærker FTF, at anbefalingerne om regional udvikling er for vage. FTF mener, at eva-lueringen blandt andet burde have indeholdt klarere anbefalinger vedrørende kommu-nernes indsats på erhvervsområdet.FTF finder, at forslagene om bedre national overvågning, koordination og samarbejdepå tværs af sektorerne på socialområdet er gode og fornuftige.Endeligt bemærker FTF, at det er fornuftigt at evaluere og koordinere it indenfor sund-hedsområdet, men bemærker samtidig, at det kræver helhedstænkning og medarbej-derinvolvering.

46. Gymnasiernes BestyrelsesforeningGymnasiernes Bestyrelsesforening påpeger, at man på tværs af kommunegrænsernebør sikre et bredt udbud af ungdomsuddannelser i regionen og koordinerede offentligetransportmuligheder.47. Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)GL støtter forslaget om, at regionernes nuværende indstillingsret i forbindelse medoprettelse af nye udbud af ungdomsuddannelser udvides til også at omfatte nedlæg-gelse af eksisterende udbud.48. HjernesagenHjernesagen tilkendegiver, at foreningen ikke har samme tro som udvalget på, atkommunerne kan løfte opgaverne for hjerneskadede på sundhedsområdet, det spe-cialiserede socialområde og inden for den kompenserende specialundervisning forvoksne. Foreningen er således bekymret for indførelsen af en ren kommunal model oganfører, at en sådan efter foreningens opfattelse kun kan fungere, hvis det som mini-mum bliver lovpligtigt for kommunerne at samarbejde og i fællesskab finansiere despecialiserede sociale tilbud på hjerneskadeområdet. Hjernesagen mener, at regio-nerne qua deres geografiske udbredelse og størrelse har det nødvendige befolk-ningsgrundlag for at kunne tilbyde døgn- og dagtilbud til personer med moderate tilsvære følger efter hjerneskader.Hjernesagen mener ikke, at en national koordinationsstruktur uden reaktionsmulighe-der for Socialstyrelsen vil have nogen effekt.Hjernesagen er enig i, at der er behov for mere ensartethed i sundhedsaftalerne op-bygning og finder det yderst relevant at få udviklet og indført nationale indikatorer forsundhedsaftalerne obligatoriske indsatsområder, særligt på de tværsektorielle patient-/borgerforløb.Hjernesagen støtter udvalgets forslag om en skærpet regional myndighedskompeten-ce, men finder dog, at der på hjerneskadeområdet er behov for en rehabiliteringsplanfremfor den nuværende genoptræningsplan.Hjernesagen støtter generelt, at der opstilles klare retningslinjer for visitering til genop-træning, men mener dog ikke, at sådanne kliniske retningslinjer kun skal gælde i demeget komplekse sager.Hjernesagen mener, at fælles sundhedsfaglige kvalitetskriterier for den specialiseredeindsats er yderst relevant og vigtig for gennemsigtigheden. Samtidig er Hjernesagenskeptisk overfor brugen af Tilbudsportalen som et redskab til at finde relevante tilbudtil borgerne.49. Hjerneskadecentret BOMIHjerneskadecentret-BOMI finder ikke, at de foreslåede tiltag i form af skærpede kravtil sygehusenes genoptræningsplaner med udfoldede beskrivelser, vejledende ret-ningslinjer for kommunal visitation og videreudvikling af den kommunale hjerneskade-koordinator er tilstrækkeligt til at håndtere de eksisterende problemstillinger i forhold tilmennesker med komplekse rehabiliteringsbehov efter hjerneskade.Hjerneskadecentret-BOMI foreslår, at hjerneskadecentrene får en central placeringsom brobyggere i den kommende organisering af rehabilitering af mennesker medkomplekse følger af en hjerneskade.

50. HjerneskadeforeningenHjerneskadeforeningen henviser generelt til høringssvaret fra DH.Hjerneskadeforeningen mener, at løsningen på hjerneskadeområdet ikke er at flyttehjerneskaderehabilitering til regionerne, men at give kommunerne de nødvendigeorganisatoriske og økonomiske rammer for løsning af opgaven.Hjerneskadeforeningen har udarbejdet forslag til organisering, udvikling og finansie-ring af den fremtidige hjerneskaderehabilitering bygget op omkring 1 evt. 2 udviklings-og kompetencecentre placeret udenfor sygehusregi samt 5-6 decentrale inter-kommunale hjerneskadecentre.51. HK/KommunalHK/Kommunal bemærker indledningsvist, at rapportens evaluering af kommunalre-formen er mangelfuld, og at det præger rapporten og dens konklusioner.HK/Kommunal bemærker generelt, at kommunalreformen har medført en positiv ud-vikling på en del områder bl.a. i forhold til forebyggelse, inklusion og nye lokale til-bud.Samtidig bemærker forbundet dog, at omlægningen som følge af reformen ogsåmedført bl.a. nedskæringer og discountprægede tilbud. Dette har betydet, at en rækkespecialiserede tilbud er ændret, reduceret eller lukket, hvilket har medført en afspecia-lisering, som HK/Kommunal finder meget bekymrende.HK/Kommunal anfører derfor,at der skal sættes fokuspå det overordnede ansvar for at sikre og udvikle de speciali-serede tilbud til særlige målgrupper.HK/Kommunal vurderer endvidere, at det er nødvendigt at styrke VISOs og Socialsty-relsens rolle som videncentre og koordinatorer, og forbundet er positiv i forhold til atindføre en national koordinationsstruktur med supplerende beføjelser for Socialstyrel-sen. Forbundet finder det endvidere nødvendigt, at der findes regionale eller nationaleløsninger på drift og udvikling af de mest specialiserede tilbud. Forbundet er med det-te udgangspunkt enig i, at der skal være uændret opgavefordeling mellem kommuner-neog regionerne (model 1). Endelig bemærker HK/Kommunal, at der generelt skalforetages en revision af finansieringen på det sociale område.52. HøreforeningenHøreforeningen vil gøre opmærksom på, at der med kommunalreformen skete enuhensigtsmæssig opsplitning af funktionerne for mennesker med høretab. Det er efter-følgende indført ved lov, at den tekniske del med udlevering af høreapparater nu erovergået til regionerne, således at det er samlet med den medicinske del. Hørefor-eningen finder det hensigtsmæssigt, såfremt specialundervisningen for voksne påhøreområdet samt tinnitus og menière bliver koordineret på de audiologiske afdelin-ger, således at høreomsorgen igen er samlet i ét regi til gavn for patienterne.

Håndværksrådet er enig i, at vækstforaene overordnet har levet op til deres overord-nede opgave ved at bidrage til et samlet regionalt strategisk fundament for den regio-nale udvikling.Håndværksrådet finder ikke, at evalueringen giver belæg for at afskaffe de regionaleudviklingsplaner, ligesom der heller ikke er belæg for at styrke dem. Håndværksrådetkan ikke anbefale, at den regionale udviklingsplan og den regionale erhvervsudvik-lingsplan samles i én strategi.Håndværksrådet anbefaler, at der stilles krav om servicemål på sagsbehandlingstider,gennemsigtighed i forhold til sagsbehandlingsprocessen på den enkelte sag samt atder bliver en større gennemsigtighed i forhold til, hvordan gebyrer bliver fastsat.54. Institut for MenneskerettighederInstitut for Menneskerettigheder noterer sig, at evalueringen af kommunalreformenhovedsalig har et strukturelt fokus med begrænset inddragelse af hensynet til særligegruppers behov. Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at der i fremtidigeevalueringer i højere grad inddrages en vurdering af ligebehandlingsmæssige konse-kvenser, en vurdering af konsekvenser for udsatte grupper samt Danmarks forpligtel-ser i forhold til FNs konvention om rettigheder for personer med handicap. Endeliganbefaler Institut for Menneskerettigheder, at personer med handicap i højere gradinddrages i beslutninger og tiltag, som vedrører dem.55. JordemoderforeningenJordmoderforeningen noterer sig, at udvalget ikke har fundet anledning til at behandlesvangreomsorgen i udvalgsarbejdet, hvilket foreningen tager til udtryk for, at udvalgetfinder den nuværende organisering af tidlig udskrivning og tilsyn i barselperioden forhensigtsmæssigt. Denne vurdering er Jordmoderforeningen enig i, fsva. arbejdsdelin-gen mellem stat, region og kommune.Med hensyn til opdelingen mellem den patient- og borgerrettede forebyggelse be-mærker Jordmoderforeningen, at det er af stor betydning at arbejde med at sikre fagligkvalitet i tilbuddene til vordende gravide, gravide, fødende og barslende familier i formaf en understregning af vigtigheden af et sammenhængende forløb.56. Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO)KTO har ikke bemærkninger til rapporten om ”Evaluering af kommunalreformen”, daudvalgets afrapportering ikke indeholder en evaluering af erfaringerne med overførselaf personale i forbindelse med kommunalreformen.57. Kommunalteknisk Chefforening (KTC)KTC finder det beklageligt, at statens løsning af opgaver, som blev overført medkommunalreformen, ikke er indgået i evalueringen.KCT anbefaler, at kompetencefordelingen mellem stat og kommune mht. tilsyn oggodkendelse med bilag 1 virksomheder (IED) forbliver uændret, at godkendelseskom-petencen mht. deponeringsanlæg ikke flyttes til staten og at tilsyn med deponerings-anlæg flyttes til kommunerne, således at både godkendelse og tilsyn ligger hos kom-munerne.KTC vurderer, at behovet for grundvandskortlægning er til stede. KTC foreslår, at op-gaven fortsat kan blive i staten med god koordination med kommunerne.

KTC anbefaler vedrørende råstofområdet, at tilladelsesdelen fastholdes som en kom-munal opgave, at kortlægning og planlægning fremover skal foregå på et nationalteller overregionalt niveau, og at ansvaret for tilførsel af jord til råstofgrave overgår tilkommunerne, såfremt kortlægning og planlægning flyttes fra regionerne.58. Konkurrence- og ForbrugerstyrelsenIngen bemærkninger59. Kost- og ErnæringsforbundetKost- og Ernæringsforbundet er enig i evalueringens konklusion om, at der er behovfor øget samarbejde på tværs af kommuner og regioner, et mere sammenhængendesundhedsforløb, klargøring af snitflader mellem kommuner og regioner samt et behovfor bedre informationsudveksling. Det er Kost- og Ernæringsforbundets vurdering, aten effektiv informationsudveksling i forhold til ernæringsspørgsmål vil hjælpe i fore-byggelsesarbejdet, skabe en mere sammenhængende ernæringsindsats og mindsketilfældene med fejlernæring. Forbundet foreslår derfor også, at ernæring tænkes indsom et nyt indsatsområde i sundhedsaftalerne.For så vidt angår konkurrenceudsættelse og OPP er det forbundets vurdering, at uan-set hvordan kommunerne har valgt at organisere deres madservice, er det vigtigt, atkvalitet i opgaveløsningen sikres.60. Landbrug og FødevarerLandbrug og Fødevarer mener, at det er utilstrækkeligt at indføre servicemål for atunderstøtte en hurtigere og effektiv behandling i alle kommuner og foreslår derfor, atder fastsættes maksimale sagsbehandlingstider på de erhvervsrettede områder.Landbrug og Fødevarer finder endvidere ikke, at det er hensigtsmæssigt at udvideregionernes opgaver på natur- og miljøområdet. Landbrug og Fødevarer mener desu-den ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at ændre på opgavefordelin-gen for de i-mærkede virksomheder, men anbefaler i stedet, at der sker et kompeten-celøft af miljøsagsbehandlerne hos myndighederne.Landbrug og Fødevarer tilslutter sig evalueringens betragtninger om et meget udfor-drende forløb i forhold til miljøgodkendelser. Landbrug og Fødevarer er enig i, at eneventuel ændring af myndighedskompetencen bør afvente udformningen af en even-tuel ny regulering på området.Landbrug og Fødevarer bakker endvidere op om udvalgets anbefaling om at ”revitali-sere” Danmarks Vækstråd. Slutteligt finder Landbrug og Fødevarer, at der ligger etuforløst potentiale for konkurrenceudsættelse af både regionale og kommunale opga-ver.61. Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte (TABUKA)TABUKA mener, at konsekvensen af kommunalreformen er mindre sammenhæng ogkvalitet i hjælpen til udsatte unge.TABUKA bemærker, at den finansieringsændring, som kommunalreformen medførtepå det kommunale område, er alt for krævende for kommunerne. Derfor anbefalerTABUKA, at den statslige refusion til kommunerne i de dyre enkeltsager sættes op,samtidig med at grænsen for, hvornår der ydes refusion, sættes ned. Det er TABUKAsopfattelse, at kommunernes indsats ikke altid er i orden på børne- og ungeområdet,da der også er en ren besparelsesdagsorden i en del af omlægningen.

TABUKA finder, at kommunerne må pålægges et forpligtende samarbejde om de spe-cialiserede døgntilbud samtidig med etableringen af en national koordinering for demest specialiserede institutioner - en form for national specialeplanlægning, som So-cialstyrelsen står for. TABUKA opfordrer kraftigt til, at en sådan koordinering ogsåomfatter, at styrelsen får mulighed for at gribe direkte ind i kommunerne med tætovervågning af udviklingen og med ret til at pålægge kommuner enkeltvis eller i sam-arbejde at drive bestemte institutioner eller at udvikle nye, specialiserede tilbud.62. Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS)LMS har også bidraget til høringssvaret fra Danske Patienter.LMS finder, at udvalgets anbefaling i relation til rehabiliteringen af patienter med spi-seforstyrrelser er for firkantet. Løsningen er ifølge LMS, at der er både regionale ogkommunale rehabiliteringstilbud til mennesker med spiseforstyrrelser, gerne med enklar opgavedeling. LMS mener, at der er nogle meget hårdt ramte patienter som kun-ne have stor glæde af et højt specialiseret regionalt tilbud. Efter et højt specialiseretregionalt tilbud bør der være en overgang til en kommunal opfølgning.63. Landssamrådet for PPR cheferLandssamrådet mener, at det fulde myndigheds-, finansierings- og forsyningsansvarplaceres bedst i kommunerne, da det vil sikre incitamentet for udvikling af de enkeltetilbud og sikre borgeren et koordineret sagsforløb. Dette forudsætter en styrkelse afVISOs ydelser, som skal finansieres efter forbrug og tilrettelægges i et mellemkom-munalt samarbejde.Derudover mener Landssamrådet, at en eventuel etablering af en overbygning tilrammeaftalerne, skal etableres som en dialogbaseret model, således at en entydigplacering af ansvaret i kommunerne sikres. Landssamrådet stiller sig skeptisk overformuligheden for, at man fra statslig side kan pålægge kommunerne driftsansvar foretablering af tilbud, der potentielt er udgiftsgivende.64. LOLO er enig i en styrket implementering af sundhedsaftaler, såfremt der fokuseres på athøjne kvaliteten i behandlingerne på tværs af myndigheds- og sektorgrænser. LO erendvidere enig i, at velfungerende it-løsninger på sundhedsområdet bør understøttekvaliteten i sundhedsvæsenet, og bidrage til at sikre sammenhængende og god pati-entbehandling på tværs af sundhedsvæsenets sektorer.LO tilslutter sig desuden, at der er brug for en bedre organisering af den patientrettedeforebyggelsesindsats. LO er også enig i, at genoptræning af patienter efter udskriv-ning fra sygehuse ikke er god nok, hvilket tilskrives, at den aktuelle organisering ikke itilstrækkelig grad understøtter kvaliteten i genoptræningen.LO finder desuden, at det nuværende rammeaftalesystem ikke sikrer den nødvendigekvalitet og faglighed i den særlige sociale indsats. LO mener, at det er vigtigt, at derbliver opbygget en model for den sociale indsats, som formår at tage hånd om allemennesker med behov for en særlig social indsats, uanset hvor specialiseret behoveter. Her vil en national koordinering af den særlige sociale indsats være et væsentligtskridt i den rigtige retning, da den kan sikre sammenhængskraft og faglighed i densærlige sociale indsats i hele landet. LO mener yderligere, at det er vigtigt, at der ska-bes nogle forpligtigende samarbejdsmodeller for leverandører af den sociale indsats,og at samarbejdet mellem den nationale koordinering, kommuner og regioner blivertæt og forpligtende.

På miljøområdet anfører LO, at det er vigtigt, at den faglige bæredygtighed sikres. Iforhold til godkendelse og tilsyn af virksomheder finder LO det vigtigt, at der sker enensartet behandling i hele landet, hvorfor tilsyn og godkendelse af i-mærkede virk-somheder bør samles i staten.LO mener endvidere, at det er vigtigt, at de regionale udviklingsplaner bevares, menbakker samtidig op om forslaget om, at de regionale udviklingsplaner styrkes således,at kommuneplanerne fremover skal være i overensstemmelse med den regionaleudviklingsplan.Slutteligt bakker LO op om forslaget om, at vækstpartnerskaberne mellem vækstforaog regeringen skal have større fokus på effekt og på de regionale styrkepositioner. LOtilslutter sig desuden et øget fokus på evidensbaserede evalueringer af vækstforasindsats, da dette område i dag er mangelfuldt.65. LægeforeningenLægeforeningen støtter udvalgets anbefaling om, at Incitamentsudvalget skal frem-komme med anbefalinger til et mere forløbsbaseret fokus i afregningen med regioner-ne. Lægeforeningen bakker op om, at regioner og kommuner fremover indgår énsundhedsaftale pr. region, og at de obligatoriske indsatsområder bliver fokuseret ogsuppleret med mål. I relation til udvalgets anbefalinger om sundheds-it foreslår Læge-foreningen konkret, at regionerne bliver forpligtet til at have det fælles medicinkort(FMK) fuldt implementeret i 2013, og at kommunerne skal have gang i FMK i 2014.Angående udvalgets anbefaling om at vurdere de eventuelle lovgivningsmæssigebarrierer for informationsudveksling finder Lægeforeningen det afgørende, at reglernefor udveksling af informationer på tværs af myndigheder til hver en tid opretholderbalancen mellem på den ene side hensynet til patienternes retssikkerhed og krav påfortrolighed og på den anden side myndighedernes mulighed for at løse opgaverne.Lægeforeningen støtter forslagene til initiativer om at styrke og udvikle den patientret-tede forebyggelse og peger i den forbindelse på, at nationale kliniske retningslinjer børvære grundlaget for samarbejdet mellemalmen praksis, kommuner og sygehusafde-linger.Endvidere støtter Lægeforeningen udvalgets forslag på genoptræningsområdet, her-under stratificeringsværktøj, skærpede beføjelser til regionerne for bl.a. patienter medhjerneskade samt udvikling af faglige kvalitetskriterier for den komplekse almene gen-optræning.Lægeforeningen savner, at udvalget forholder sig til kommunernes misbrugsbehand-ling.66. Nymølle Stenindustrier A/SNymølle Stenindustrier A/S mener, at man ved at flytte den overordnede råstofplan-lægning ind til Naturstyrelsen og ved at flytte administrationen af råstofloven fra kom-munerne til enten regionerne eller miljøcentrene, vil opnå en mere ensartet og objektivsagsbehandling landet over.67. Offentligt Ansattes Organisationer (OAO)OAO mener, at rapporten savner en vurdering af konsekvenserne for medarbejdernesamt mere fokus på inddragelse af medarbejderne i udformningen af løsninger påtværs af sektorerne.

OAO bemærker videre, at der i rapporten burde inddrages større samfundsmæssigehensyn end omkostningseffektivitet og ydelseskvalitet i mere snæver forstand. OAOfremhæver behovet for at udvikle den offentlige sektor gennem styrings- og ledelses-reformer, der bygger på kvalitet, faglighed, afbureaukratisering, ledelse og medindfly-delse.OAO tilslutter sig behovet for at lempe på mulighederne for, at regionerne løser opga-ver for andre myndigheder. OAO er desuden enig i, at der er behov for at se kritisk påde nuværende styrings- og finansieringsmodeller på sundheds- og socialområdet for ihøjere grad at sikre et bredere hensyn til kvalitet mv.68.Praktiserende Lægers Organisation (PLO)PLO finder ikke, at der er behov for at give regionerne øgede styringsmuligheder iforhold til almen praksis. I den forbindelse anfører PLO, at det paritetiske styringssy-stem, hvor læger og regioner i fællesskab finder fælles løsninger, giver fælles ejerskabtil beslutningerne, hvilket er en vigtig forudsætning for effektiv implementering.PLO bifalder forslaget om at basere sundhedsaftalerne på 5 regionale hovedaftaler,idet det nævnes, at PLO i flere sammenhænge har foreslået en mere forpligtende rollefor almen praksis i forhold til sundhedsaftalerne.PLO bakker generelt op om øget brug af digitale løsninger på sundhedsområdet, lige-som PLO ønsker at indgå i forpligtende samarbejde med de regionale og kommunalesundhedsvæsener i forbindelse med den patientrettede forebyggelse.PLO efterlyser klarere retningslinjer for visitation. Der er efter PLOs opfattelse brug foren mere entydig og klar ansvarsfordeling på genoptræningsområdet.Endelig kan PLO tilslutte sig, at der er brug for en forbedring af samarbejdet mellemde kommunale og regionale psykiatriske tilbud.69. Rådet for de Gymnasiale UddannelserIngen bemærkninger70. Rådet for socialt udsatteRådet for Socialt Udsatte anbefaler ingen generel ændring i den nuværende ansvars-fordeling. Ansvaret for de socialt udsatte med komplekse sociale problemer bør forbli-ve i kommunerne. Kommunerne bør dog hjælpes og støttes til at løfte ansvaret for desjældne eller komplekse sociale problemer, hvor der ikke er tilstrækkelig viden ellererfaring til at håndtere det tilstrækkeligt godt i mindre kommunale enheder. Rådet forSocialt Udsatte er enig i ambitionen om at styrke den faglige koordination på nationaltplan og behovet for at styrke Socialstyrelsens overordnede ansvar og tilsyn med detsocialfaglige niveau i kommunerne. Rådet finder endvidere, at det socialfaglige niveauskal styrkes ved at pålægge kommunerne at bruge VISO i et større omfang i de kom-plicerede sager.Rådet for Socialt Udsatte bakker op om ønsket om en effektiv drift af tilbud, men øn-sker ikke, at man går i retning af mere markedsgørelse. Rådet vil også stærkt frarådeen yderligere udbredelse af et system med ydelsespakker. Endelig gør Rådet op-mærksom på, at mennesker ramt af en psykisk lidelse kombineret med et misbrugfortsat har vanskeligt ved at få en integreret eller som minimum koordineret behand-ling. Rådet nævner, at løsninger herpå måske ikke kan findes i strukturreformen, menkræver en anden tilgang.

71. Sammenslutningen af Danske Tale-, Høre-, Synsinstitutioner (DTHS)DTHS konstaterer med tilfredshed, at det i evalueringen overvejes om takstfinansie-ringen på området bør udgøre en mindre andel, og at abonnementsaftaler kan være atforetrække, og at evalueringen forholder sig til allerede kendte vanskeligheder omfaglig bæredygtighed.DTHS beklager dog, at evalueringen ikke direkte behandler de stærkt ændrede vilkårfor kommunikationscentrene og for de lands- og landsdelsdækkende institutioner, daoplevelsen er, at reformens målsætning om faglig bæredygtighed ikke er blevet påopfyldt på deres område. Det er DTHS’ opfattelse, at en fremtidig organisering af ind-satsen er uafhængig af statslig, regional eller kommunal opgavevaretagelse, men atdet afgørende er, at aktivitetsniveau og opgaveomfang sikrer grundlaget for, at denfornødne viden og erfaring er til rådighed for opgaveløsningen. DTHS vil derfor stærktanbefale, at finansierings- og afregningsmodellerne på området aftales som abonne-mentsaftaler.72. Samrådet af specialskoleledere i DanmarkSamrådet af specialeskoleledere fremhæver, at regionerne har sikret de lands- oglandsdelsdækkende specialiserede undervisningstilbud og udviklet dem, så de kanimødekomme de ændrede behov. Samrådet problematiserer, at kommunerne hjemta-ger til mindre specialiserede og billigere tilbud eller ønsker at inkludere eleverne i al-menskolen, hvorfor de specialiserede tilbud oplever en elevtilbagegang. Rådet vurde-rer, at fagligheden ikke er til stede hos de kommunale medarbejdere, der har fåetoverdraget ansvaret. Samrådet foreslår, at man fastholder den objektive finansiering,etablerer et nationalt koordinationsudvalg samt foretager centrale analyser og statik-ker af udviklingen på det kommunale specialeskoleområde.73. SF NordjyllandSF Nordjylland er betænkelig ved den kommunale overtagelse af store dele af opga-verne for det regionalt drevne taleinstitut i Aalborg.SF Nordjylland støtter op om social- og integrationsministerens mulighed for at på-lægge et driftsansvar og dermed at fastlægge, at tilbudsstrukturen på kommunikati-onsområdet og hjerneskadeområdet fortsat forbliver regionalt drevet.74. Sjældne DiagnoserGenerelt er foreningens oplevelse, at borgere med sjældne diagnoser har udækkedebehov for såvel højt specialiseret social støtte som specialundervisning, da borgerneikke i nødvendigt omfang visiteres til bedste specialiserede tilbud, men i stedet hjem-tages til mindre specialiserede tilbud i kommunen. Dette betyder samtidigt, at det ervanskeligt at opretholde de specialiserede tilbud.Sjældne Diagnoser anbefaler på den baggrund bl.a., at der udarbejdes retningslinjerfor visitation af borgere med behov for højt specialiseret social service og specialun-dervisning og sikres strukturer og finansiering, som understøtter brugen af de speciali-serede tilbud, også på tværs af kommunegrænser.Sjældne Diagnoser anerkender, at intentionen om at samle ”viden om viden” i VISOvar rigtig, men konstaterer, at det ikke er lykkedes, dels da VISO ikke besidder til-strækkeligt med viden og overblik, og dels da ikke alle kommuner anvender VISO somtiltænkt.Foreningen vurderer, at både kommunale sagsbehandlere og andre fagfolk ikke harden nødvendige viden om sjældne behov, når den sociale støtte tilrettelægges og

tildeles. Der skal derfor skabes et nationalt overblik over specialiseret viden og ud-buddet af højt specialiserede indsatser bl.a. ved at kortlægge og fagligt vurdere denuværende tilbud og støttemuligheder samt etablere den foreslåede nationale koordi-nationsstruktur som et første skridt hen imod en forpligtende specialeplanlægning forhøjt specialiserede tilbud/indsatser. Sjældne Diagnoser finder endvidere, at myndig-hederne bør forpligtes til at indhente viden fra fx VISO inden en konkret afgørelsetræffes.På sundhedsområdet bifalder foreningen evalueringens forslag om at udvikle nationa-le indikatorer, konkrete målsætninger og reducereantallet af sundhedsaftaler.Foreningen anbefaler, at der sikres en entydig ansvarsfordeling ved at samle ansvaretfor udvikling, etablering og drift af tilbuddene i regionerne.75. Socialpædagogernes LandsforbundSocialpædagogernes helt grundlæggende opfattelse er, at der efter kommunalrefor-men er sket en positiv udvikling på det sociale område, dog undtaget den særligesociale indsats for mennesker, som har helt særlige behov.Socialpædagogerne er enig i, at der er et stort behov for et nationalt overblik overkoordination af det specialiserede sociale områdeog mener, at koordinationen somudgangspunkt bør dække hele det specialiserede sociale område, blandt andet fordidet vil være en vanskelig opgave konkret at skelne præcist og lave en definition af denhøjt specialiserede indsats i forhold til den øvrige specialiserede indsats.Socialpædagogernes finder, at der klart er behov for en national overvågning – ensocial specialeplanlægning – af målgrupper samt den indsats, faglighed og viden, derer til stedeeller bør udvikles. Socialpædagogerne mener, at det er helt centralt, at denkvalificering og forberedelse af de centrale udmeldinger, der skal ske via det fagligeråd, inddrager relevante brugerorganisationer, faglige organisationer og andreaktørerfra praksisfeltet.Socialpædagogerne finder desuden, at den dialogbaserede tilgang til planlægning ogudvikling af det specialiserede sociale område er den mest hensigtsmæssige, men atden skal suppleres med en call in funktion og en beføjelse til at pålægge et driftsan-svar.Socialpædagogerne mener, at drift og udvikling af den højt specialiserede socialeindsats kræver en faglig bæredygtighed, som hverken er eller kan være til stede i 98kommuner. Socialpædagogerne mener, at ansvaret for den højt specialiserede ind-sats skal placeres entydigt – og gerne med et politisk ansvar. Den kan enten være iregionerne eller i forpligtende kommunale samarbejder. Socialpædagogerne pegerovervejende på den foreslåede model med et styrket regionalt ansvar.Dog vil Social-pædagogerne advare imod en sygehusmodel for borgere, der har brug for specialise-ret social indsats. Efter Socialpædagogernes opfattelse bør den regionale model væreen regionalsocialmodel, der tilgodeser de borgere, der har brug for et højt specialise-ret indsats, og hvor antallet i hver målgruppe er så lille, at der ikke er fagligt bæredyg-tigt for en kommune at etablere og drive et kvalificeret tilbud. Socialpædagogernenævner ni målgrupper, hvor ansvaret efter deres mening bør ligge hos regionerne.Socialpædagogerne bemærker, at forbundet savner et større fokus på og en analyseaf mere fleksible finansieringsformer, som nogle kommuner bruger i dag.

Slutteligt finder Socialpædagogerne, at de specialiserede undervisningstilbud medtilhørende specialrådgivningsfunktioner bør have en national koordination af de på-gældende opgaver svarende til den foreslåede nationale koordination på det socialeområde. Efter Socialpædagogernes opfattelse må det være model 1(uændret regio-nalt ansvar med øget koordination og samarbejde), der vælges, ud fra den betragt-ning, at de pågældende målgrupper er så små, at en kommune som udgangspunktikke har bæredygtighed til eller en interesse i at drive tilbuddene.76. StatsforvaltningerneIngen bemærkninger77. SundhedskartelletSundhedskartellet henholder sig i det hele til Dansk Sygeplejeråds høringssvar.78. Syddansk UniversitetIngen bemærkninger79. TandlægeforeningenTandlægeforeningen bemærker helt overordnet, at det er meget begrænset, hvor me-get tandlæger i privat og kommunalt regi bliver omtalt i rapporten. Tandlægeforenin-gen undrer sig i denne forbindelse over, at det ikke er medtaget i rapporten, at desamlede offentlige udgifter til tandplejeområdet er steget markant mindre end offentli-ge udgifter til andre dele af sundhedsvæsenet. Tandlægeforeningen vurderer i øvrigt,at praksissektoren i dag er kendetegnet ved et godt samarbejde mellem regioner ogydere, hvorfor foreningen ikke foreslår ændringer heraf.80. Vækstforum SjællandVækstforum Sjælland konstaterer med tilfredshed, at vækstforaernes arbejde aner-kendes i evalueringen. Vækstforum Sjælland vurderer, at en stadig mere fokuseretVækstpartnerskabsaftale er et godt redskab – om end det kunne være enklere ogmindre bureaukratisk – til at styrke sammenhængen mellem den statslige, regionaleog kommunale indsats. Vækstforum Sjælland er også enig i, at der behov for at styrkeeffektmålingen af indsatserne yderligere, også på tværs af vækstfora.81. ÆldresagenÆldresagen er enig i, at der er behov for en styrket implementering af sundhedsafta-lerne og tilslutter sig endvidere, at de i højere grad end i dag kommer til at omfattealmen praksis. Ældresagen bakker desuden op om, at basis er 5 sundhedsaftaler, atder udvikles nationale indikatorer med fokus på tværsektorielle patientforløb, samt atregioner og kommuner forpligtes at opstille konkrete målsætninger for arbejdet påsundhedsområdet. Ældre Sagen foreslår endvidere en national monitorering i forholdtil disse indikatorer, der kan sikre, at kommuner og regioner lever op til de fastlagtemålsætninger og indikatorer.I forhold til den patientrettede forebyggelse og opfølgende indsats kan Ældresagentilslutte sig evalueringens ønske om, at det tværgående samarbejde mellem regioner,kommuner og almen praksis styrkes og foreslår forsøg med fælles kommunal/regionalledelse af indsatsen i forhold til sammenhængende patientforløb. Ældresagen er end-videre helt enig i behovet for en bedre og mere systematisk registrering og dokumen-tation af den patientrettede forebyggelse.Ældresagen opfordrer kraftigt til, at der snarest – via sundhedsloven eller evt. via afta-le med kommunerne – i hele landet indføres en maksimal ventetid på en uge/5 hver-dage på genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Ældresagen støtter endvidere

evalueringens forslag om forbedret monitorering af genoptræningsområdet samt ud-vikling af visitationsretningslinjer til borgere med komplekse genoptræningsbehov.82. ÆldremobiliseringenÆldremobiliseringenbemærker, at rapporten er glimrende, men samtidig at den ikkebelyser borgernes oplevelse af, hvordan det offentlige fungerer.Ældremobiliseringentilslutter sig, at der skal ske en større grad af standardisering af sundhedsaftaler og enstørre grad af opfølgning på sundhedsområdet.Ældremobiliseringen opfordrer til, at der ved fremtidig overenskomstaftaler med isærPLO skabes mulighed for en større grad af frihed til aftaler inden for de enkelte regio-ner.Derudover er Ældremobiliseringen enig i, at det er yderst vigtigt, at sundheds-it ogudveksling af sundhedsoplysninger mellem aktørerne udvikles og tages i brug hurtigstmuligt.Endelig lægger Ældremobiliseringen ligesom udvalget stor vægt på, at denforebyggende indsats er så god som mulig af hensyn til såvel omkostninger som triv-sel.83. Aalborg UniversitetAalborg Universitet henviser til, at rapporten med fordel kunne have beskæftiget sigmed vej- og trafikområdet.84. Aarhus Universitet, HealthHealth ønsker at opfordre til et fortsat tæt samarbejde med universiteterne i forhold tilnye tiltag og justeringer af sundhedsvæsnets ydelser og organisation. Health støtterevalueringens forslag om, at kommunerne i højere grad skal registrere og dokumente-re indsatser på sundhedsområdet, da valide data er forudsætningen for at kunne ud-vikle både kvalitet og evidens i de kommunale sundhedsydelser. Health påpeger idenne forbindelse, at vidensniveauet styrkes bedst og mest effektivt gennem uddan-nelse af medarbejderne. Health finder endvidere forslaget om at styrke regionernesrådgivningsforpligtigelse overfor kommunerne positivt og ser generelt gerne, at struk-turerne i sundhedsvæsenet i endnu højere grad understøtter samarbejde mellemkommuner, regioner og universiteter.