Socialudvalget 2012-13
SOU Alm.del Bilag 225
Offentligt

Kortlægning af Sundhedsteknologi iÅrhusregionen- fra hjælpemidler til wellnessprodukter

Analyse og ErhvervsfremmeSeptember 2008

Indhold1.INTRODUKTION ................................................................................................................................. 51.1.1.2.1.3.1.4.1.5.2.FORMÅL.......................................................................................................................................... 5KONTEKST...................................................................................................................................... 5AFGRÆNSNING................................................................................................................................ 6METODE.......................................................................................................................................... 7BESKRIVELSE AF DE FORSKELLIGE DELOMRÅDER(TEKNOLOGIER OG MARKEDER) ......................... 8

UDFORDRINGER, BEHOV OG MULIGHEDER NU OG I FREMTIDEN .................................122.1.BORGERNES BEHOV FOR WELLNESS NU OG I FREMTIDEN................................................................122.2.MULIGHEDER FOR WELLNESS PRODUKTER OG YDELSER................................................................132.3.UDFORDRINGER FOR SOCIAL-OG SUNDHEDSSEKTOREN NATIONALT..............................................132.3.1. Sociostrukturelle udfordringer......................................................................................................132.2.2. Organisatoriske Udfordringer ......................................................................................................162.2.3 Økonomiske Udfordringer .............................................................................................................17

3.EKSEMPLER PÅ KONKRETE UDFORDRINGER I ÅRHUSREGIONEN INDENFORSOCIAL – OG SUNDHEDSOMRÅDET .....................................................................................................203.1.1.3.1.2.3.1.3.4.5.Socio- strukturelle udfordringer i Århusregionen ....................................................................20Organisatoriske udfordringer i Århusregionen ........................................................................22Økonomiske udfordringer i Århusregionen ..............................................................................23

SÆRLIGE BEHOV I ÅRHUSREGIONEN .......................................................................................24MULIGHEDER I ÅRHUSREGIONEN .............................................................................................25TILSTEDEVÆRELSE AF OMFATTENDE UDDANNELSES-OG FORSKNINGSINSTITUTIONER..................26STORTFOKUS PÅ SUNDHEDSOMRÅDET..........................................................................................26MULIGHEDER FOR SAMARBEJDE MELLEM ERHVERVSLIV,FORSKNINGS-OGUDDANNELSESINSTITUTIONER......................................................................................................................265.1.5.2.5.3.

SUNDHEDSTEKNOLOGISK UDVIKLING OG INNOVATION ..................................................286.1.TEKNOLOGISK KONVERGENS..........................................................................................................286.2.BRUGERDREVEN INNOVATION........................................................................................................306.3.TEKNOLOGISKE UDVIKLINGSTENDENSER.......................................................................................316.3.1. Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og sensorer................................................316.3.2. Bioteknologi og bio-elektronik .................................................................................................336.3.3. Nanoteknologi...........................................................................................................................346.3.4. Robotteknologi..........................................................................................................................346.3.5. Kognition og neuroteknologi ....................................................................................................356.4.UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER................................................................................................35

ANALYSE AF KOMPETENCER OG KAPACITET I ÅRHUS REGIONEN ..............................377.1.CASE1 PRESSALITCARE................................................................................................................397.1.1. Baggrund ..................................................................................................................................397.1.2. Myndighedernes muligheder for at understøtte virksomhedens vækst .....................................397.1.3. Eksempler på hvordan myndighederne kan understøtte den sundhedsteknologiske udvikling.407.1.4. Virksomhedens udviklingsretning og mulighederne for at understøtte denne ..........................417.1.5. Virksomhedens samarbejdspartnere.........................................................................................427.1.6. Nye sundhedsteknologiske produkttiltag ..................................................................................437.1.7. Vækstperspektiver.....................................................................................................................437.2.CASE2 LINAK DANMARKA/S .....................................................................................................457.2.1. Baggrund ..................................................................................................................................457.2.2. Myndighedernes muligheder for at påvirke virksomhedens vækst ...........................................457.2.3. Eksempler på hvorledes myndighederne kan understøtte den sundhedsteknologiske udvikling467.2.4. Virksomhedens udviklingsretning og mulighederne for at understøtte denne ..........................46

7.2.5. Virksomhedens samarbejdspartnere.........................................................................................477.2.6. Nye sundhedsteknologiske produkttiltag ..................................................................................487.2.7. Vækstperspektiver.....................................................................................................................497.3.CASE3 HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET.............................................................................................507.3.1. Baggrund ..................................................................................................................................507.3.2. Nye sundhedsteknologier ..........................................................................................................507.3.3. Myndighedernes muligheder for at understøtte videnscentrets vækst og sundhedsteknologiskeudvikling .................................................................................................................................................517.3.4. Virksomhedens udviklingsretning og mulighederne for at understøtte denne ..........................537.3.5. Virksomhedens samarbejdspartnere.........................................................................................547.3.6. Vækstperspektiver.....................................................................................................................547.4.CASE4 – STT CONDIGIA/S ...........................................................................................................567.4.1. Baggrund ..................................................................................................................................567.4.2. Myndighedernes muligheder for at påvirke virksomhedens vækst ...........................................567.4.3. Eksempler på hvordan myndighederne kan understøtte den sundhedsteknologiske udvikling.577.4.4. Virksomhedens udviklingsretning og mulighederne for at understøtte denne ..........................577.4.5. Virksomhedens samarbejdspartnere.........................................................................................577.4.6. Nye sundhedsteknologiske produkttiltag ..................................................................................587.4.7. Vækstperspektiver.....................................................................................................................587.5.CASE5 DEVELCOA/S ....................................................................................................................617.5.1. Baggrund ..................................................................................................................................617.5.2. Myndighedernes muligheder for at påvirke virksomhedens vækst ...........................................617.5.3. Eksempler på hvordan myndighederne kan understøtte den sundhedsteknologiske udvikling.617.5.4. Virksomhedens udviklingsretning og mulighederne for at understøtte denne ..........................627.5.5. Virksomhedens samarbejdspartnere.........................................................................................627.5.6. Nye sundhedsteknologiske produkttiltag ..................................................................................627.5.7. Vækstperspektiver.....................................................................................................................637.6.CASE6 CIMGRUPPEN....................................................................................................................647.6.1. Baggrund ..................................................................................................................................647.6.2. Myndighedernes muligheder for at understøtte virksomhedens vækst .....................................647.6.3. Eksempler på hvordan myndighederne kan understøtte den sundhedsteknologiske udvikling.657.6.4. Virksomhedens udviklingsretning og mulighederne for at understøtte denne ..........................657.6.5. Virksomhedens samarbejdspartnere.........................................................................................667.6.6. Nye sundhedsteknologiske produkttiltag ..................................................................................667.6.7. Vækstperspektiver.....................................................................................................................677.7.CASE7 VIDENSCENTER FOR SUNDHEDSTEKNOLOGI I HJEMMET.....................................................697.8.CASE8 ÅRHUSSOCIAL-OGSUNDHEDSSKOLE...............................................................................718.FINANSIERINGSMULIGHEDER OG ANBEFALINGER.............................................................738.1.FINANSIERINGSMULIGHEDER.........................................................................................................738.1.1. Regionale midler.......................................................................................................................738.1.2. Nationale midler .......................................................................................................................748.1.3. EU midler .................................................................................................................................768.1.4. Private midler ...........................................................................................................................778.2.ANBEFALINGER..............................................................................................................................788.2.1. Dokumentation af besparelser og gevinster .............................................................................788.2.2. Nye budgetteringsmuligheder/finansieringsmuligheder ...........................................................788.2.3. Etablering af tværgående samarbejde og vidensdeling............................................................798.2.4. Brugerinddragelse ....................................................................................................................808.2.5. Kortlægning og klassificering af sundhedsteknologiske projekter nationalt og internationalt 808.2.6. Etablering af demonstrationsprojekter.....................................................................................818.2.7. Udvikling af teknologiske standarder .......................................................................................818.2.8. Dialog om Etik..........................................................................................................................818.3.SWOT ANALYSE...........................................................................................................................839.10.KONKLUSION: SUNDHEDSTEKNOLOGI I ÅRHUSREGIONEN .............................................85REFERENCER ................................................................................................................................88

APPENDIKS NR. 1: OVERSIGT OVER RAPPORTENS BIDRAGSYDERE/RESPONDENTER......91APPENDIKS NR. 2: OVERSIGT OVER DELTAGERLISTE TIL WORKSHOP AFHOLDT DEN 14.MAJ 2008 ”SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI – MULIGHEDER I ÅRHUSREGIONEN”..........................................................................................................................................................................92APPENDIKS NR. 3: OVERSIGT OVER PROGRAM TIL WORKSHOP AFHOLDT ONSDAG DEN14. MAJ 2008 ”SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI – MULIGHEDER IÅRHUSREGIONEN” ....................................................................................................................................93

1. Introduktion1.1.Formål

Denne rapport er udarbejdet for Århus Kommune i 2008 som en del af eterhvervsudviklingsinitiativ. Det overordnede formål med projektet er at identificere ogstyrke mulighederne for at skabe erhvervsmæssig vækst indenforsundhedsteknologiområdet i Århusregionen.Inden for rammerne af projektets overordnede mål har rapporten følgende delmål:- at kortlægge væsentlige behov på social- og sundhedsområdet med fokus på deinstitutioner, der er beliggende i Århusregionen- at analysere udviklingen på centrale sundhedsteknologiske områder og kortlæggeteknologiske styrkepositioner (virksomheder, forskningsinstitutioner oginstitutioner med teknologisk knowhow) i Århusregionen- at afdække finansieringsmuligheder og komme med anbefalinger til det viderearbejde for Århus KommuneDer har i projektforløbet været afholdt en række af interviews med blandt andetvidensinstitutioner og virksomheder. En oversigt over bidragsydere til projektet kan findesi Appendiks 1.Den overordnede kortlægning indgik desuden i vidensgrundlaget for en workshop, der blevafholdt 14. maj 2008 af Århus Kommune og Teknologisk Institut. Workshoppenbehandlede anbefalinger til hvorledes lokale sundhedsteknologiske styrkepositioner bedstkunne udnyttes til at udvikle innovative tiltag indenfor området, samt hvorledessamarbejde og rammebetingelser for virksomheder og forskningsinstitutioner iÅrhusregionen kunne styrkes. En oversigt over deltagerlisten samt program kan findes iAppendiks 2 og 3.Nærmere oplysninger om metodevalg m.v. kan findes i afsnit 1.4.1.2.KontekstSocial- og sundhedsområdet har gennem mange år været i fokus, men den stigende gruppeaf ældre, manglen på arbejdskraft og den øgede anvendelse af ressourcer på social- ogsundhedsområdet har understreget behovet for at tænke i nye sundhedsteknologiskeløsninger. Udviklingen af nye sundhedsteknologier og produkter giver mulighed for atbegrænse ressourceanvendelsen i social- og sundhedssektoren og ikke mindst tilbyde bedrebehandling, styrke arbejdsmiljøet og forbedre borgernes livskvalitet. Innovativesundhedsløsninger skaber også vækstmuligheder for sundhedsteknologiske virksomhedersamt virksomheder, der tilbyder forretningsservice rettet mod dette segments særligebehov.

Interessen for området afspejler sig eksplicit på såvel internationalt som på nationalt ogregionalt niveau:•I en europæisk kontekst er der flere initiativer på det sundhedsteknologiske område(e-health1, Seventh Research Framework Programme – Health; FP7 Research forpeople with diabilities og Ambient Living Assisted Joint Programme, etc.)•Nationalt udgør udviklingen og implementeringen af nye sundhedsteknologier etcentralt element i regeringens strategi for sundhedsområdet og den offentlige sektorgenerelt2. IDA og KL har i 2008 udsendt en handlingsplan for velfærdsteknologier,hvor det blandt andet anbefales at etablere et videnscenter for velfærdsteknologi3.Social- og sundhedsområdet berøres også i flere nationale teknologiske fremsyn,blandt andet i fremsyn om kognition og robotteknologi, hygiejne samt bio- ogsundhedsteknologi.•Regionalt har Region Midtjylland lanceret en større satsning på Erhverv- ogsundhedsområdet. Sammenlagt har Regionen allokeret 70 mio. kr. over en tre-årigperiode til to udviklingsplatforme, der begge skal være bindeled mellemsundhedsverdenen og forretningsverdenen. Bag dem står henholdsvis AlexandraInstituttet (Center for Pervasive Healthcare 2.0) og MedTech Innovation Center,MTIC, i Århus.

1.3.AfgrænsningDen danske social- og sundhedssektor vil i de næste årtier komme til at stå overfor enrække udfordringer4. En aldrende befolkning og dermed flere behandlingskrævendeborgere, et mindre rekrutteringsgrundlag af medarbejdere, en anticiperet stigning ilivsstilssygdomme, nye behandlingsmuligheder og dermed større krav/forventninger frabrugerne. Alle forhold der vil være medvirkende til at lægge et yderligere pres på social-og sundhedssektoren.For at kunne indfri disse udfordringer er mange lande - heriblandt Danmark - begyndt atforske i hvorledes sundhedsteknologiske tiltag kan medvirke som løsningsmodellerindenfor området.Sundhedsteknologi bygger på en antagelse om, at der i en række sundhedsydelser kanintegreres teknologi som hjælpemiddel. Teknologien kan i nogle tilfælde helt erstatteeksisterende sundhedsydelser, men lige så ofte medvirker udnyttelsen af de teknologiskemuligheder til at forøge dækning og kvalitet af de eksisterende ydelser. Det kaneksempelvis være i forhold til løft og flytning af patienter, til rengøring, genoptræning ogmotion, til omsorg og sociale relationer, til at hente, bringe og flytte ting og til styring afkunstige legemsdele.http://ec.europa.eu/information_society/activities/health/index_en.htmPolitiken, http://politiken.dk/politik/article479162.ece3Centrets primære formål vil være at koordinere nationalt støttede projekter, sikre vidensdeling og fungere som bindeledmellem forskningsmiljøer og teknologiske eksperter, kommunale og private projekter samt medarbejdere, erhvervsliv ogpolitikere4Antallet af borgere på 65 år og derover vil vokse med 78 % indtil 2042, hvor der vil være 1,52 mio. ældre mod 853.000i dag (Danmarks Statistik: 2008)21

Der er endnu ikke etableret en fast og entydig definition af sundhedsteknologi. Oftesmelter sundhedsteknologi sammen med andre begreber indenfor området som foreksempel Pervasive Healthcare1. Sundhedsteknologi adskiller sig dog fra sidstnævntekategori ved at have et større fokus på forebyggende brugeraktiviteter og rehabilitering endudelukkende på den egentlige patientsituation.I overensstemmelse hermed vil vi definere sundhedsteknologi med reference til Dr. PeterRumns forslag og fastlægge sundhedsteknologi ud fra en substansmæssig tilgang (Rumn:2008). Sundhedsteknologi anvendes herefter som samlet betegnelse for;- Intelligente Bygningsinstallationer der kan understøtte den personlige service –Smart Homes- Teknologi der understøtter kommunikation og monitorering- Telemedicin (”digital understøttet sundhedsfaglig ydelse over afstand” (VirtueltCenter for Sundhedsinformatik 2004: 16))- Teknologier til støtte af indsatsområder indenfor hjemmepleje og omsorg,genoptræning, fitness og handicaphjælp- Teknologi og service målrettet den ældre del af befolkningenI næsten analog tilgang med ovenstående definitions substanselementer anvendesbetegnelsen velfærdsteknologi. Sidstnævnte kan derfor ses som en approksimativækvivalent til den anvendte definition.Sundhedsteknologi skal herefter først og fremmest opfattes bredt som teknologier der kanaflaste og hjælpe brugerne i deres hverdag. Herudover inkluderer sundhedsteknologi ogsåteknologier som understøtter indsatsområder indenfor sygdomsbehandling og varigfunktionsnedsættelse. Teknologierne omfatter alt lige fra teknologiskehjælpemidlerså somsensorer, alarmer, kontakter, talende pilleæsker, Global Positioning System (GPS)teknologi og intelligente boliger tilwellnessi form af automatiske robotstøvsugere,gulvvaskere, terapirobotter og fleksible højdeindstillelige toiletter med indbygget musik,varme, spul og tørrefunktion.1.4.MetodeStudiet af sundhedsteknologi er forsat et relativt nyt forskningsområde, hvilket medfører,at der kun er få data tilgængelige. Baggrunden herfor skal ses i lyset af to faktorer; For detførste, at det forsat kun er relativt få, der har beskæftiget sig med området. For det andet atdet er vanskeligt at skabe konsensus om, hvad sundhedsteknologi omfatter. Som følge afden begrænsede adgang til information vil rapporten have en induktiv og problemidentifi-cerende karakter, idet der indsamles data og oplysninger, hvorudfra der dannes forskelligemønstre og tendenser.Pervasive Healthcare (PHC) er en overordnet betegnelse, der dækker over de teknologier, der integrerer IT isundhedssektoren. PHC kan defineres som "allestedsnærværende sundhedsfremme og omsorg" (...) Udviklingen indenfor PHC hviler på teknologisk udvikling inden for især tre områder:- Sensorteknologi: Udvikling af mindre sensorer, der gør det lettere at foretage målinger af kroppens sundhedstilstand.- Sensornetværk: Gør det muligt at dække et geografisk område og flere sundhedsmæssige faktorer.- IT-infrastruktur: Gør det muligt at sende og modtage patientdata fra og til de rigtige steder (Teknologirådet: 2006)1

Rapporten er baseret på såvel sekundær research i form af blandt andet litteraturstudier ogwebsearch samt primær research i form interviews og kommentarer fra den afholdteworkshop. Der er gennemført i alt 13 kvalitative interviews med eksperter og personer medpraktisk erfaring indenfor relevante dele af social- og sundhedssektoren (se evt. oversigtover respondenter i anneks nr. 1). I maj måned blev der gennemført en workshop hvorforskningsinstitutioner, virksomheder og institutioner fra Århusregionen var inviteret til atdeltage. Formålet med workshoppen var dels at afdække behov for nye teknologier og delsafklare hvilke tiltag, der skal sættes i værk for at imødekomme disse behov. Forskere ognøgleaktører bidrog med aktuel viden om teknologiernes udviklingsniveau samt om deresmuligheder for at blive integreret i løsningskoncepter indenfor området. Dissekommentarer er indarbejdet i rapporten.Graden af generaliserbarhed i dette studie i relation til eksempelvis andre kommuner errelativt begrænset i forhold til afdækning af erhvervsmæssige styrkepositioner, idetrapporten specifikt behandler Århus Kommune som case. Derimod er det ofte de sammeudfordringer, som kommunerne står overfor ved implementering af sundhedsteknologi,hvorfor disse kan generaliseres over tid og sted.1.5.Beskrivelse af de forskellige delområder (teknologier og markeder)I dette afsnit vil de enkelte teknologier og deres relevans i relation til de forskelligeanvendelses- og markedsområder blive behandlet. Markedet defineres som den målgruppeteknologierne henvender sig til, mens teknologierne defineres som de tiltag, der skalindsættes for at opnå de tilsigtede mål. Ved at kombinere de enkelte teknologier kan deropstå nye produkter og markeder (jf. afsnittet om teknologisk konvergens).Nærværende rapport opererer med i alt 6 delområder indenfor sundhedsteknologi:intelligente bygningsinstallationer, teknologi til kommunikation og monitorering,teleteknologi til understøttelse af telemedicin, teknologi til genoptræning, teknologiindenfor wellness-området samt teknologi til understøttelse af handicaphjælp.1) Intelligente bygningsinstallationer der kan understøtte den personlige service –Smart Homesa. En Smart Home installation består af et system, hvor alle enheder iinstallationen er forbundet i et elektronisk netværk. Det “smarte” er, at denene funktion kan påvirke den anden. Hvis for eksempel et vindue står åbent,vil varmen automatisk blive skruet ned eller lyset tænder, når der kommefor lidt dagslys ind i boligen. Teknologien bidrager derved til løsningen afspecifikke opgaver i hjemmet herunder også styring af gardiner, persienner,vinduer, lys og varmereguleringb. Tidsindstillelige automatiske døråbnere til alle boligens rumMarkedet er først og fremmest private virksomheder og forbrugere af de pågældendeydelser.2) Teknologi til kommunikation og monitoreringa. Alarmerb. Videoovervågning8

c. Alarm ved utætheder i badeværelserd. Lokaliseringssystemer /GPS systemere. Madrasser med indbyggede sensorer som advarer når borgeren forlader sinseng. Gulvtæppe der advarer ved faldulykkerMarkedet for denne type af teknologi er private boliger, ældre boliger/ beskyttede boliger,plejehjem, sygehuse og hospices.3) Teknologi til understøttelse af telemedicina. Teknologi til monitorering, fjernpleje og – diagnosticering f.eks. elektroniskpulsmåling og intelligente tekstiler. Teknologien kan understøtte denambulante behandling i hjemmet (Eks: Center for Pervasive Healthcare’sprojekt: Pervasive healthcare i hjemmet – egenomsorg for diabetikere medfodsår1).b. Håndholdte registreringssystemer baseret på informations – ogkommunikationsteknologi (IKT) som f.eks. EPJ (Elektronisk patientjournal)eller PDA’er (Personal Digital Assistent).c. Kirurgiske robotter, der fjernstyret via computere og direktevideotransmission kan udføre operationer som f.eks. fjernelse afgaldeblærer over afstande2. Langt størstedelen af denne typer af operationerer laparoskopiske og bliver foretaget enten i nyrerne eller urinvejeneMarkedet for telemedicin er bredt og kan opdeles i tre kundesegmenter. Dels borgerebosiddende i private hjem, plejehjem og beskyttede boliger, dels personale ansat i denprimære sundhedssektor og dels personale ansat i den sekundære sundhedssektor.4) Teknologi til genoptræninga. Robotter og teknologi, der kan bruges til individuel træning og motion samttil genoptræning efter operationer eller skader, fitness og lign. Med dennetype af teknologi er det muligt for patienter/brugere at træne i længeretidsintervaller og i reproducerbare fysiologiske gangmønstre. Erfaringer fraHammel Neurocenter viser desuden, at det er muligt at igangsættegangtræningen af patienter tidligere i forløbet3.Markedet for denne type af teknologi er sygehuse, genoptræningsafdelinger,sundhedscentre, plejehjem evt. skoler og virksomheder.

For yderligere oplysninger se evt. http://www.isis.alexandra.dk/healthcare/projekter.htmDen 7. september 2001 blev verdens første transatlantiske teleoperation gennemført. En 68-årig kvinde fik fjernet singaldeblære af et hold kirurger, som befandt sig 7.000 kilometer derfra. Operationen foregik ved hjælp af to robotarme oget laparoskop – et kikkertrør med et lille kamera. De blev styret fra en konsol i New York med joystick-lignende håndtag,som fik enhver bevægelse til at forplante sig i kvindens bug. På begge sider af Atlanten hang der videoskærme, så allekunne følge med i, hvad der skete – både inde i bughulen via laparoskopet og i operationsstuen som under envideokonference (Teknologirådet: 2002).3For yderligere oplysninger se evt;The Rehabilitation Institute of Chicago (RIC):http://www.ric.org/conditions/pcsspecialized/lokomat/index.aspxHocoma:http://www.hocoma.ch/web/en/header/index.htmlForskningsnyt:http://www.sundhed.dk/Images/alle/amt_aarhus/billeder/HN/Forskningsnyt/forskningsnyt_6.pdf2

5) Teknologi inden for Wellness- området1a. Robotter og teknologi, som kan erstatte kæledyr og således indgå i en socialrelationb. Menneskelignende robotter der er udviklet med fokus på løsning afserviceopgaverc. Robotter og teknologi der automatiserer eller forbedrer toilet ogbadeforhold f.eks. vaskekabiner for personer som ikke selv kan stå eller gå,men som kan få bad liggende på en badebåre eller siddende i en badestoleller et højdeindstillelig toilet med varme, spul-, tørre-, og katapultfunktion.d. Nanoteknologi der kan gøre overflader selvrensende, så rengøringen kanminimerese. Automatiske græsslåningsmaskiner, støvsugere, gulvvaskere ogvinduesvaskereMarkedet for wellness produkter er forholdsvist bredt. Centrale målgrupper vil være både ioffentlig og privat regi og omfatter plejehjem, sygehuse, institutioner samt private boliger.6) Teknologi målrettet funktionsstøtte/handicaphjælpa. Robotter og teknologi, der gør det muligt at skabe intelligente ogfunktionsduelige erstatninger for tabte dele af kroppenb. Robotter og teknologi, som brugerne sætter sig i eller skruer på sig f.eks.”Exoskeletons”, som er en robot, der understøtter knogler og muskler,således at ældre og handicappede kan øge deres mobilitet og være i stand tilf.eks. bære tungere tingc. Avancerede kørestole der kan hæve/sænke sig, således at man f.eks. kan nåhylder eller køre på trapperd. Spiserobotter der giver den handicappede mulighed for at vælge hvad oghvornår vedkommende vil spisee. Ble, hvortil der er tilknyttet en pumpe, som kan suge urin op, så bleen stortset holdes tørf. Højteknologisk rollator der kan løfte sig selv op over kantsten2Markedet for teknologier og produkter målrettet funktionsstøtte/handicaphjælp vil værerettet mod repræsentative organisationer, specialsundhedsenheder til støtte forhandicappede og forbrugere med handicap og behov for funktionsstøtte.Ovenstående sondring mellem de i alt seks delområder og markeder kan anfægtes for atvirke oversimplificerende og forenklende. Eksempelvis kan kategorien ”Teknologi indenfor Wellness- området” virke overlappende i forhold til de resterende seks kategorier, idetOverordnet handler wellness om at gøre noget godt for sig selv. Selve begrebet wellness er imidlertid ikke fastdefineret, og derfor er det meget forskelligt, hvad wellness præcist skal indeholde for at tilfredsstille den enkelte. Fornogle handler wellness primært om god ansigts- og kropspleje, mens andre tænker mere på mental afslapning. Andre igenforbinder wellness med sund mad og fysisk træning. I nærværende rapport defineres wellness som en kombination afovenstående forhold men med udgangspunkt i teknologiske hjælpemidler dvs. fysisk træning ved hjælp af engenoptræningsrobot eller mental stimulering ved brug af elektroniske kæledyr.For yderligere oplysninger omkring teknologier specifikt målrettet den ældre del af befolkningen se evt. Europakommissionens ”Ambient Assisted Living” teknologi- og innovationsprogram. Formålet med programmet er atidentificere behovene hos den ældre del af Europas befolkninghttp://www.aal169.org/.21

wellness er personlig fysisk og psykisk velvære, hvorunder automatisk styring af gardiner,vinduer, lys, varme m.v. kan henføres dvs. intelligente bygningsinstallationer. Det sammegør sig også i vid udstrækning gældende i forhold til kategorierne Teknologi tilkommunikation og monitorering og genoptræning, hvor wellness også implicit optræder.Markedet for sundhedsteknologier til wellness markedet kan dermed reelt anses for at væreendnu bredere end skitseret i ovenstående gennemgang.

2. Udfordringer, behov og muligheder nu og i fremtidenI dette afsnit belyses indledningsvist borgernes behov for wellness nu og i fremtiden samtmuligheder for wellness produkter og ydelser.Herefter afdækkes udfordringer på nationalt og regionalt plan og dernæst de konkretebehov og muligheder, der eksisterer i Århus Kommune.2.1.Borgernes behov for wellness nu og i fremtidenDanskerne arbejder mere og mere. Den samlede gennemsnitlige årlige arbejdstid er stegetmed 62 timer de sidste ti år. Det svarer til en stigning i arbejdstiden på næsten halvandentime om ugen1. Samtidig bruger danskerne mere og mere tid på at købe ind, lave mad,huslige gøremål, samvær med familien og mindre tid på at sove og lave ingenting. Detskaber et stort behov for fordybelse, ro og stilhed. Her kommer wellness - produkterne indi billedet; Ved at kombinere teknologi, sundhed og wellness kan man skabe tid, rum ogplads og tryghed med fokus på afslapning, velvære og tid til sig selv, f.eks. i form afautomatiske gulvvaskere og støvsugere, som kan frigøre kostbar tid til andre gøremål.Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen sondrer mellem forskellige behov for selvforkælelse hosi alt tre forskellige befolkningsgrupper:•Seniorer: Har behov for at være afslappede, nydende og passive. De vil have tid tilkropslig forkælelse og fordybelse.•Forældre i børnefamilier: Har behov for mere tid og ro. De vil have afslapning ogafkobling.•Unge: Har behov for at være socialt orienterede i deres nydelse. De vil gerne væresammen med andre unge, hvilket hele lounge – bølgen illustrerer. Afslapning oginaktivitet bliver idealer2.Fælles for samtlige tre befolkningsgrupper er ønsket om forkælelse og mere tid. Ved atkombinere den allerede eksisterende viden fra udvikling af sundhedsteknologiskeprodukter med behovet for wellness opstår der et marked med signifikantevækstpotentialer. Et marked hvor kun fantasien sætter grænser. Kombinationen afsundhedsteknologi og behovet for wellness gør det muligt at afsætte produkterne bredt ogdermed øge såvel markedsandele som kundeporteføljen/segmentet.Eksempelvis kan automatiske toiletter og bade afsættes til både sygehuse, borgere medfunktionsnedsættelse og borgere i egne hjem, der blot ønsker ekstra velvære og forkælelse.Et andet eksempel er selvrengørende overflader som helt kan erstatte den normalerengøring. En rengøring som alle tre befolkningsgrupper ikke ønsker at bruge megen tid på- hverken nu eller i fremtiden. Der forskes derfor i nanoteknologi, som bl.a. skal føre til atoverflader ikke modtager så meget snavs. Såfremt overflader - f.eks. badeværelsesfliser,maling og bordplader - kan modificeres og funktionaliseres ved hjælp af nanoteknologi,kan det føre til selvrensende overflader, som sparer tid og derved bidrager tilselvforkælelse.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: 2006Bo Jensen: 2007

I dag forbinder man sammenfattende i stigende grad nydelse med behovet for mere tid ogselvforkælelse. Denne udvikling skal ses i modsætning til især 1990’erne, hvor nydelse varforbundet med maden, vinen og de nye køkkeners kulinariske frembringelser, Markedet forwellness produkter er endnu i sin vorden, men behovet er allerede til stede og vil med alsandsynlighed øges i fremtiden. I næste afsnit vil det blive undersøgt, hvilke mulighederder er for wellness produkter og ydelser.2.2.Muligheder for wellness produkter og ydelserDanskernes privatforbrug er på 27 år fordoblet. Befolkningen bliver rigere og merevelhavende for hvert år og øger i gennemsnit forbruget med 2,6 % i faste priser. Det giveren fremgang på 30 % på 10 år1. På grund af denne udvikling køber flere og flere danskere idag ikke efter behov, men i stigende grad efter indskydelser og lyst, og fristes i langt højeregrad af tilfældigheder, omstændigheder og iscenesættelser end tidligere. Nutidensforbrugere er blevet situationsbestemte. Forandringen i forbrugertendenser ogforbrugermønstre skyldes ændringer på en række områder som befolkningsudvikling,forbrugergenerationer, livsfaser og udviklingen i tiden. Forandringerne danner de nyeomgivelser for forbruget. Dertil kommer ændringer i teknologien.En undersøgelse fra Retail Institute Scandinavia viser, at det situationsbestemte forbrug vilstige på tværs af alle aldersklasser. De gamle livsstilssegmenter er forsvundet – man kanderfor ikke længere tale om at det er bestemte befolkningsgrupper, der køber bestemtevarer2. I dag er lukses blevet tilgængeligt for alle. Tv, digitalt udstyr, arkitekttegnedemøbler m.v. er ikke længere forbeholdt de få. Der er derfor kommet nyt indhold i begrebetluksus - luksus er i dag personlig wellness og forkælelse som en vedvarende tendens.Wellness bliver således statusskabende.Muligheden for afsætning af wellness produkter og ydelser er til stede. Alene på detamerikanske marked er omsætningen indenfor wellness industrien steget med 300milliarder dollars på tre år - fra 200 mia. dollars i 2002 til 500 mia. dollars i 20053. IEuropa forudsiges væksten i wellness ydelser at nå 1000 mia. euro inden 20104.Udfordringen består i at udforme og designe produkterne så de i dansk sammenhænghenvender sig bredt til flere forskellige segmenter. Samtidig er det centralt at kombinereviden fra udviklingen af sundhedsteknologiske produkter med viden fra det samledekonsumentmarked.2.3.Udfordringer for social- og sundhedssektoren nationaltNærværende rapport sondrer mellem i alt tre typer af udfordringer; Socio- strukturelle,organisatoriske og økonomiske udfordringer.2.3.1. Sociostrukturelle udfordringerSom det blev nævnt indledningsvist står den danske social- og sundhedssektor overforbetydelige udfordringer i de kommende år. En af de væsentligste udfordringer er dendemografiske udvikling. Velfærdskommissionen forventer, at andelen af personer over 651

Bo Jensen: 2006Retail Institute Scandinavia: 20073Ugebrevet Mandag Morgen: 20064Ibid2

år fordobles indenfor de næste 40 år. I samme tidsrum prognosticeres et fald i den danskearbejdsstyrke på 350.000 personer (Velfærdskommissionen: 2004).Udviklingen vil sætte nye rammer for velfærdssamfundet:•Befolkningsudviklingen med stadigt flere ældre vil indebære, at behovet forvelfærdsydelser øges. Der vil i 2015 være brug for 7.000 ekstra ansatte alene iældresektoren og 12.000 i år 2020. Ved at indføre teknologier kan efterspørgslenefter ansatte mindskes med 6.500 i 2020 (Rambøll Management: 2007).•Den almindelige samfundsudvikling, herunder den stigende velstand,afstedkommer en øget efterspørgsel efter offentlige serviceydelser, og skærperkravene til ydelsernes kvalitet. Det stiller øgede krav til den faglige udvikling hosudbydere af velfærdsydelser. Der er derfor behov for, at den løbende udvikling afmedarbejderes faglighed bliver tilpasset kravene fra morgendagens ældre. Det erderfor helt centralt at afklare, hvordan man anvender nye sundhedsteknologier ogværktøjer optimalt med henblik på at imødekomme udfordringerne og på sammetid sikre effektivitet og kvalitet i opgaveudførelsen.Antallet af kroniske syge vil forøges væsentligt de kommende år (Virtuelt centerfor sundhedsinformatik 2006:35). Det kræver omstrukturering afbehandlingspraksis og organisering. En gennemsnitlig dansk kommune med 30.000indbyggere har i dag; 1.400 tilfælde af diabetes 2, 1.200 tilfælde af astma, 1.100rygerlunger (KOL), 2.900 ryglidelser, 10.000 overvægtige og 3.650 storrygere(IDA m.fl.: 2008)Der bliver færre i den erhvervsaktive alder til gennem skattebetalingen at finansiereydelserne. Antallet af personer i den erhvervsaktive alder (dvs.15-64 år) vil faldemed 13 % fra 2,98 mio. i dag til 2,59 mio. i 2044 (Danmarks Statistik: 2007). Detbetyder, at der ikke vil være samme mulighed for fremgang i arbejdsstyrken somtidligere.Som følge af ovenstående bliver det vanskeligere atrekrutteremedarbejdere tilsocial- og sundhedssektoren. Udviklingen betegnes af Teknologirådet som densåkaldte ”dobbelte demografiske udfordring”, da der på samme tid kommer flereældre og færre erhvervsaktive (Teknologirådet: 2007). I 2042 vil der være 80 %flere ældre end i dag (Danmarks Statistik: 2007). Med indførelse af teknologier derunderstøtter medarbejdernes arbejde gives der mulighed for, at ansatte kan brugederes tid og faglighed på omsorg overfor de ældre. Samtidig kan medarbejderneopleve et kompetenceløft via f.eks. mere uddannelse. Herudover kanimplementeringen af teknologier være medvirkende til at give social- ogsundhedsområdet et bedre image ved at virke arbejdskraftforbedrende.Sammenfattende kan dette aktivt bidrage til at gøre omsorgsarbejdet mereattraktivt.Det bliver vanskeligere atfastholdepersonale indenfor social- og sundhedsområdet(Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: 2007). Konjunkturerne på arbejdsmarkedetbetyder, at danskere har mange jobtyper at vælge imellem. Job i social- ogsundhedssektoren opleves af mange som dårligt betalt og fysisk og psykisknedslidende. Implementering af sundhedsteknologi eller automatisering via14

•

teknologiske løsninger kan være en måde, hvorpå man kan frigøre ressourcer,udskyde plejebehov og skabe mere attraktive arbejdspladser.Ovenanførte forhold medfører et pres på de offentlige udgiftsposter, hvilket skaber et stortbehov for inddragelse af sundhedsteknologier, der kan overtage nogle af de meredriftsbetonede opgaver. Forskning og innovation i brug af teknologiske hjælpemidler kanherudover resultere i produkter og løsninger, der kan forlænge den tid et menneske kanfungere aktivt i samfundet. Dette kan være med til at begrænse den forventede mangel påarbejdskraft og forbedre brugernes livskvalitet. Desuden vil der kunne åbnes op for et storteksportpotentiale.I nedenstående tabel er udviklingen i antallet af personer fra 0-66 år, mellem 67-79 år ogpå 80 år og derover illustreret. Af tabellen fremgår det, at andelen af personer i desidstnævnte to kategorier vil stige. Det er dog væsentligt at gøre opmærksom på, at manikke heraf kan slutte, at behovet for ældreservice vil stige tilsvarende. Dette vil i høj gradafhænge af, hvorvidt de ældre forbliver aktive og selvhjulpne.

(Kilde: Dream’s Befolkningsprognose)

Foruden ovenstående socio- strukturelle udfordringer kan nævnes de teknologiskeudfordringer samt de politiske udfordringer affødt af strukturreformen:•Teknologiske udfordringer. Selvom der er flere eksempler på velfungerendesundhedsteknologier, rummer mange af teknologierne også en række uløsteteknologiske spørgsmål. En del projekter er forsat på forsøgsstadiet og behøvermodning og videreudvikling. Det gælder eksempelvis i forhold til anvendelsen afrobotstøvsugere i Århus Kommune, hvor der er problemer med støjniveau ogbatteriets levetid. Samtidig kræver implementeringen af sundhedsteknologier, at de

skal være fleksible, brugervenlige og designmæssigt let at betjene. Det er endnuikke tilfældet med mange af teknologierne, hvorfor en videreudvikling på områdetforsat er nødvendig for at få et optimalt udbytte (Interview Århus Kommune). Eteksempel er blandt andet robotrengøringsmaskiner, der er udviklet tilhjemmemarkedet, men som ikke passer til f.eks. offentlige institutioner.•Strukturreformen medfører, at flere opgaver flyttes fra sygehusene til kommunerne.Det betyder mere komplekse plejeforløb og mere komplekse behov for pleje. For atkunne møde denne udfordring er det nødvendigt at skabe flere teknologier tilmonitorering og overvågning af borgere i egne hjem, så efterbehandling ogopfølgning på behandling i stadig stigende grad kan finde sted i borgernes egnehjem (Lauridsen: 2008).

Sammenfattende er forandringer på området især styret af den demografiske udvikling,borgernes stigende behov og ønsker om behandlingstilbud og vanskeligheder med attiltrække tilstrækkeligt personale til social- og sundhedsområdet.2.2.2. Organisatoriske UdfordringerSundhedsteknologiske løsninger bygger på integration på tværs af en række fagområder ogvidenscentre i såvel offentligt som i privat regi. Men mulighederne kan ikke udnyttes udenat en lang række organisatoriske forhold er på plads. Samarbejde på tværs af faggrupper ogetablering af helt nye samarbejdsmønstre mellem videnscentre, virksomheder ogkommuner vil derfor være påkrævet. Det kræver vidensdeling og samarbejde, og i praksisskaber dette ofte problemer på grund af organisatoriske barrierer, manglendekommunikationskanaler, upræcise data og behovsafdækninger.Det er derfor nødvendigt at implementere sundhedsteknologier på en sådan måde, at de nyeteknologier ikke betragtes som en besværliggørelse af arbejdsopgaver eller som en skjultbesparelse hos personalet. Samtidig er det afgørende at brugerne af sundhedsteknologierfår en grundig indførelse i, hvorledes teknologierne virker og kan anvendes. For denenkelte borger er det afgørende, at der er en positiv accept af teknologiskeløsningsmuligheder - eksempelvis i form af overvågningsfaciliteter i hjemmet, anvendelseaf IT-understøttede funktioner, fjernbehandling i hjemmet, robotstøvsugning, systemer tilselvmedicinering etc. Den nuværende direkte sociale kontakt mellem bruger ogsundhedspersonale kan måske af nogle brugere blive opfattet som forringet. Ligeledesindgår der fra brugerside etiske overvejelser vedrørende hvad der er naturligt henholdsvisunaturligt, og hvordan sikkerhed skal prioriteres i forbindelse med øgetteknologiintegration på sundhedsområdet.Udfordringerne består således i at:•••Sikre accept af sundhedsteknologi hos personaleSikre accept af sundhedsteknologi hos brugereSikre at arbejdsgange og ansvarsfordelinger i videst muligt omfang er afdækketforud for implementeringen af den enkelte teknologi

Herudover er det ifølge Jane Clemensen, tidligere innovationschef for pervasive healthcareved Alexandra Instituttet i Århus, centralt at få skabt et koordinerende forum, hvor forsøgog erfaringer med f.eks. robotstøvsugere, smart – house teknologier, medicin kufferter oghjemmebehandlingsteknologier udveksles. Der er i dag ingen til at koordinere forsøgene.Eksempelvis tester både Århus, Odense, Roskilde og Bornholm Kommunerobotstøvsugere. Det er de færreste kommuner, som gennem et formaliseret samarbejdeindsamler erfaringerne fra forsøgene, så andre kommuner kan lære af dem (Ingeniøren:2008)1. Det er derfor nødvendigt at sikre:•Et centralt forum til udveksling og koordinering af oplysninger omkringsundhedsteknologi

Endelig skal der sikres en udstrakt grad af vidensdeling mellem brugere afsundhedsteknologiske ydelser, producenter og forskningsinstitutioner. Ændredeansvarsområder og opgavefordelinger skal desuden følges op af efteruddannelse af derelevante personalegrupper. Netop fordi sundhedsteknologi ikke kun handler om teknologi,men også måden hvorpå man samarbejder og udnytter teknologierne er det ikke nok kun atfokusere på den konkrete tekniske brug. Implementeringen af lommecomputere (PDA’er) iældreplejen viser, at der fortsat er store organisatoriske udfordringer på området.Manglende information har i nogle situationer gjort PDA’er til tidsrøvere, og adskilligemedarbejdere føler sig isoleret, fordi de møder direkte ude hos de ældre, og ikke harsamvær med resten af plejepersonalet. Det er derfor afgørende, at medarbejderne inddragesmeget tidligt i processen for at få afmystificeret teknologien. Samtidig er det også vigtigt atmedarbejderne inddrages i at formulerer nytteværdien af den teknologi som man ønsker atindføre ved eksempelvis at bidrage til udformningen af effektmål.Forandringer på området styres især af borgernes øgede behov på sundhedsområdet samtderes villighed til at acceptere og anvende teknologier som hele eller delvise substitutterfor nuværende servicetilbud.

2.2.3 Økonomiske UdfordringerEn systematisk brug af sundhedsteknologi rummer økonomiske muligheder for det danskevelfærdssystem som helhed, men disse fordele er på nuværende tidspunkt ikke systematiskdokumenteret. Det er ofte vanskeligt og arbejdskrævende at dokumentere de faktiskeøkonomiske effekter af sundhedsteknologi, hvilket kan medvirke til at vanskeliggørestrategiske beslutninger om indførelse af sundhedsteknologi. Det er derfor nødvendigt atomkostninger for teknologi og hjælpemidler bliver beregnet som den samlede omkostninginklusiv personaleomkostninger ved brugen i hele investeringens forventede levetid.Nogle sundhedsteknologier vil ikke føre til direkte besparelser, men vil give et kvalitetsløfti den sociale sundhedsydelse f.eks. i form af, at brugerne via videoovervågning kan se,Århus Kommune har, for at afhjælpe den manglende erfaringsudveksling, sammen med Ingeniørhøjskolen i Århus imarts 2008 taget initiativ til at nedsætte en styregruppe, som skal sikre erfaringsudveksling mellem Horsens, HøjeTaastrup og Næstved kommune vedrørende forsøg med robotstøvsugere (Interview Birgit Mikkelsen, Sundhed ogOmsorg, Århus Kommune).1

hvem der står udenfor døren. Det betyder, at udgifter til sundhedsteknologi i nogle tilfældeikke kan finansieres via nettobesparelsen.Endelig kan det være vanskeligt at afklare, hvem der skal betale for investeringerne isundhedsteknologi og de organisatoriske ændringer, det måtte medføre. Ofte vilimplementeringen af teknologien betyde, at den enkelte borger i højere grad kan forblive ieget hjem, og af mange af sygehusenes arbejdsfunktioner derfor kan frigøres til andrepatientkategorier. I nogle tilfælde vil der også være tale om teknologier, som den enkeltebruger kan drage fordel af, men som ikke nødvendigvis har en kausal sammenhæng medsocial- og sundhedsområdet jf. ovenstående eksempel om videoovervågning i hjemmet.Samtidig er det væsentligt at være opmærksom på, at sundhedsteknologier i vidudstrækning kan positioneres og afsættes som wellnessprodukter og dermed, som tidligerenævnt, give adgang til et langt større markedssegment end først antaget. Der består såledesen økonomisk udfordring i at markedsføre sundhedsteknologier bredt ud fra en kommercielindfaldsvinkel.Da sundhedsteknologi ofte vil befinde sig i krydsfeltet mellem sygehusvæsenets ogkommunernes tilbud, kan det være nødvendigt at udforme alternative afregningssystemerfor sundhedsydelser og nye økonomiske styringsinstrumenter (Interview ÅrhusKommune).Der vil derfor prioriteringsmæssigt skulle tilføres området betydelige ressourcer.I finanslovsaftalen for 2008 blev det besluttet at afsætte i alt 3 mia. kr. i perioden 2009-2015 til medfinansiering og investeringer i udvikling og udbredelse af nyarbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organisationsformer. Der udmøntesførste gang midler til projekter på finansloven for 2009, men allerede før sommerferienindbød Forsknings- og Innovationsstyrelsen i samarbejde med Finansministeriet offentligeinstitutioner i samarbejde med forskningsinstitutioner, GTS’er og virksomheder til atansøge om projekter.Målet med fonden er at afprøve og udbrede ny arbejdskraftbesparende teknologi og nyearbejds- og organisationsformer, der kan aflaste medarbejderne og give mere tid tilborgernær service og omsorg.Regeringen har ligeledes som en del af globaliseringsstrategien igangsat et program forbrugerdreven innovation. Programmet skal styrke anvendelsen af brugerdreven innovationi danske virksomheder og offentlige institutioner1. Der er afsat i alt 400 millioner kr. fra2007 – 2010. Midlerne anvendes til at igangsætte 2- 4 projekter årligt (Erhvervs- ogByggestyrelsen 2007) Sundhed har været et fast element i puljen under strategiskeindsatser og selvom den nuværende ansøgningsrunde har introduceret nye temaer inkl. etandet relevant tema: ”Brugeren i centrum for innovation af borgernære velfærdsydelser” såer det stadig muligt at ansøge om projekter indenfor temaet ”Folkesundhed og sygdomme”.Brugerdreven innovation handler om at udvikle nye produkter, serviceydelser, processer,organisationsformer mv. på grundlag af systematisk udforskning og inddragelse af kundernes og brugerneserkendte såvel som ikke-erkendte behov.1

De økonomiske udfordringer kan sammenfattes i følgende punkter:•Der skal foretages beregninger af besparelsen (plus merværdien) ved at indføresundhedsteknologi•Der skal foretages en økonomisk afdækning af, hvem der skal betale forimplementeringen af sundhedsteknologiTeknologien kan – implementeret rigtigt – virke arbejdskraftbesparende, øge effektivitetog dermed give bedre økonomi1. I nedenstående graf er manglen på arbejdskraft iældresektoren med og uden investering i sundhedsteknologi søgt sammenholdt. Heraffremgår det, at der er væsentlige besparelser ved at anvende sundhedsteknologi. Detteforudsætter naturligvis, at investeringerne i teknologi ikke overstiger de sparedelønudgifter.

I dag er der 106.000 ansatte i ældresektorenMed den demografiske udvikling skal der brugesendnu 7.000 ansatte i ældresektoren i år 2015 og12.000 i år 2020.For at skabe tid til omsorg og pleje i fremtidensældrepleje skal der investeres i teknologiskeløsninger. Tre kendte teknologier kan mindskeefterspørgslen efter arbejdskraft med mellem 6.500– 7.500 ansatte i 2020.Arbejdskraft uden investering i teknologiArbejdskraft med investering i teknologi

(Kilde: Rambøll Management: 2007)

For at kunne opnå den ønskede arbejdskraftreduktion skal der ifølge Ingeniørforeningen iDanmark, IDA investeres 850 millioner kroner i sundhedsteknologi og efteruddannelse afde ansatte på ældreområdet. Såfremt den offentlige sektor indfører tre kendte ogvelafprøvede teknologier i hjemmeplejen og på sundhedsområdet og samtidig uddanner deansatte i at bruge teknikkerne, så vil det kunne frigøre ca. 7.000 hænder til omsorg og plejei ældresektoren i 20202.De tre teknologier eller udviklingsprojekter, der kan frigøre tid til bedre omsorg og pleje,er:Sundhedssektoren er meget arbejdskrafttung. Omkostningerne til arbejdskraft udgør mere end 75 % af desamlede omkostninger i sektoren (Forsknings- og innovationsstyrelsen: 2007).2Beregningerne bygger på en simpel model, hvor andel af tid sparet ved hjælp af teknologien multipliceresmed andel af tid medarbejderne bruger på opgaven som multipliceres med antallet af ansatte med dennefunktion. Tilsammen giver det omfanget af frigjorte ressourcer (Rambøll Management forIngeniørforeningen i Danmark, IDA: 2007)1

•••

Caremobil – indførelse og integration af IT-teknologier til understøttelse afældreplejen og sundhedsvæsenet.Videokonsultation i forbindelse sårbehandling.ElderTech – tilbud om mere egenomsorg med blodtryksmålere og andremåleinstrumenter til ældre og personer med risiko for slagtilfælde.

I finansloven for 2008 er der afsat 3 milliarder kr. til i perioden 2009-2015 atmedfinansiere ny arbejdskraftbesparende teknologi, som vil kunne aflaste medarbejderneog give mere tid til borgernær service og omsorg blandt andet på ældreområdet. Det erendnu ikke blevet besluttet, hvordan disse midler skal udmøntes i konkrete initiativer for atsikre den danske velfærd.Sammenfattende styres forandringer på området især af afledte variable, herunderinvesteringer og prioriteringer i forskning indenfor sundhedsteknologiområdet samtforskellige aktørers motivation til tværgående forsknings- og udviklingsindsatser.På virksomheds side styres forandringer især af områdets relative indtjeningsevne iforhold til alternativer.

3. Eksempler på konkrete Udfordringer i Århusregionen indenforsocial – og sundhedsområdetÅrhusregionen har et godt udgangspunkt, når det gælder udvikling af en markant positionindenfor sundhedsteknologi på grund af regionens stærke forskningsmiljøer. Samtidigrummer regionen også en stærk og innovativ industri med både små, mellemstore og storevirksomheder. Men der er samtidig en lang række udfordringer, som Århusregionen skalforholde sig til for at kunne få en optimal udnyttelse af sundhedsteknologi.I dette afsnit sondres der, som i det foregående, mellem tre typer af udfordringer: Socio-strukturelle, organisatoriske og økonomiske udfordringer.3.1.1. Socio- strukturelle udfordringer i ÅrhusregionenBefolkningsprognoser fordelt på aldersgrupper viser at, der i Århus Kommune pr. 1. januar2008 var 36.670 personer over 65 år. Det svarer til 8,1 % af det samledebefolkningsgrundlag i kommunen (Beregninger foretaget ud fra oplysninger fra DanmarksStatistik)Nedenstående tabel viser prognose for udviklingen i antallet af personer over 65 år i ÅrhusKommune for perioden 2007-2030.

Befolkningsfremskrivning for personer på 65 år- og derover40003500Antal Personer30002500200015001000500065 år68 år71 år74 år77 år80 år83 år86 år89 år92 år95 år98 årÅr 2007År 2030

Alder

(Kilde: Teknologisk Institut, tal baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik)Som det fremgår af tabellen, vil antallet af personer på 65 år - og derover næsten blivefordoblet i løbet af de næste to årtier. Det bevirker, at der bliver brug for flere ældreboliger,plejehjem og social- og sundhedspersonale.I Århus Kommune er der på nuværende tidspunkt:••••

Mere end 10.000 borgere, der modtager hjemmehjælpCa. 4.000 pleje- og ældreboliger13 lokalcenterområder med 38 lokalcenter-enhederCa. 7.000 ansatte i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sammenholdes ovenstående tal med befolkningsfremskrivningen ses det, at der ikommunen i de kommende år vil mangle ca. 4.000 plejeboliger og ca. 7.000 ansatte alene iMagistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, hvis serviceniveauet skal være uændret. Deter vigtigt at understrege, at disse tal ikke tager højde for effektivitetsforbedringer og øgetevne til at være selvhjulpen ved hjælp af implementeringen af sundhedsteknologiske tiltag.Hertil kommer, at der i Århus Kommune på nuværende tidspunkt er:•134 registrerede arbejdsulykker pr. år iblandt social – og sundhedspersonalet•I gennemsnit 25 sygedage pr. ulykke i 2007 iblandt social – og sundhedspersonalet•Samlet udbetaling til erstatninger på i alt 13,7 mio. kr. til social – ogsundhedspersonale•Indenfor social – og sundhedssektoren er næsten dobbelt så mange somgennemsnittet, der går på førtidspension21

•

Indenfor social – og sundhedssektoren er der 20 % flere end gennemsnittet, der gårpå efterløn (Oplæg ved arbejdsmiljøkonsulent Marian Popp: 2008)

De mest hyppige arbejdsulykker indenfor social- og sundhedsområdet forekommer vedstikskader (selvinjektion), forflytninger (forflytninger i seng og forflytninger til og fraforskellige hjælpemidler) pleje og personlig hygiejne (tøj af og på, støttestrømper) og vedtransport. Desuden er 18 % af de voksne arbejdsdygtige mænd og kvinder sværtovervægtige, hvilket giver social- og sundhedspersonalet endnu større risici forbelastninger. Ved at implementere sundhedsteknologiske løsninger kan arbejdsmiljøet altandet lige forbedres og antallet af skader mindskes f.eks. ved hjælp af automatiske løfte –aggregater m.v.Sammenfattende består de største socio - strukturelle udfordringer i Århus Kommune i at:••••

Tiltrække medarbejdere til social- og sundhedssektorenFastholde medarbejdere i social- og sundhedssektorenSikre det fremtidige udbud af ældreboliger og plejehjemAfhjælpe antallet af arbejdsskader hos social- og sundhedspersonale

Herudover er det afgørende, at Århus Kommune søger at implementere desundhedsteknologier, der allerede er på markedet for at imødekomme manglen påarbejdskraft indenfor social- og sundhedsområdet samt den aldrende befolkning.

3.1.2. Organisatoriske udfordringer i ÅrhusregionenEn af de væsentligste udfordringer for Århus Kommune er for det første at få styrketkontakten mellem producenter og brugere af sundhedsteknologi. Dette kræver kortlægningaf hvilke sundhedsteknologiske virksomheder der er i området, og dels kortlægning af den”tavse” viden hos brugerne af sundhedsteknologiske ydelser dvs. brugernes konkretebehov.På nuværende tidspunkt mangler der samarbejdspartnere, der kan gå ind og ”forfine”produkter og gøre dem til attraktive designmæssige integrerbare enheder. Århus Kommunehar i forbindelse med iværksættelsen af netværket ”CareNet” søgt at løse disse problemer.Visionen bag CareNet er at etablere en national platform for udvikling og implementeringaf velfærdsrobotter for at kunne honorere fremtidens krav til omsorg for borgerne samt atblive et vækstforum i forhold til alle interessenter. Pr. 1. maj 2008 er der i alt 18medlemmer af netværket. Der mangler dog forsat en egentlig formalisering af samarbejdetmellem virksomheder beliggende i Århus området og Århus Kommune.De organisatoriske udfordringer består således i at:•Sikre vidensdeling mellem udbydere af sundhedsteknologier og brugerne af disse –herunder både personale og patienter.•Foretage en kortlægning af hvilke producenter af sundhedsteknologier der erbosiddende i Århus Kommune

•

Foretage en grundig kortlægning af arbejdsområder for at finde frem til de heltpræcise behov hos brugerne

Desuden er det afgørende, at man ved implementeringen af sundhedsteknologier tagerhøjde for de organisatoriske aspekter i forhold til personalet. Implementeringen skal væremed til at sikre et forbedret arbejdsmiljø ved at personalet i højere grad kan undgå tungeløft, statiske arbejdsstillinger m.v. Det er derfor vigtigt at man tilrettelæggerimplementeringen af teknologier på en hensigtsmæssig måde og inddrager brugere ogpersonale i processen.

3.1.3. Økonomiske udfordringer i ÅrhusregionenDer er foretaget regnetekniske skøn, der viser, at de århusianske hjemmeplejere dagligtbruger 76 timer gange 2 ( den bevillige tid er 8 minutter pr. besøg) på at tage strømper afcirka 570 borgere (Ingeniøren: Marts 2008). Hvor stor en besparelse Århus Kommune kanopnå ved at implementere elektroniske anordninger til at hjælpe med en sådan opgave erusikkert, idet der kun sjældent bliver udarbejdet konkrete økonomiskekonsekvensberegninger. Det er derfor en af de væsentligste økonomiske udfordringer forÅrhus Kommune at;•Få dokumenteret mulige besparelser ved at anvende sundhedsteknologi. Hervedbliver det samtidig lettere at konceptualisere brugernes behov i forhold til design ogpris på produktet. De manglende cost/benefit analyser påsundhedsteknologiområdet blev desuden efterlyst af udvalgsformand og medlem afÅrhus Byråd Margrethe Bogner på workshoppen 14. maj.Få etableret yderligere klyngesamarbejder mellem brugere, kommuner, regioner,stat, virksomheder, forskningsmiljøer m.fl. Zealand Care gav på workshoppenudtryk for, at virksomheden - grundet manglende kommunale initiativer - selv viludfærdige en business case for på helt privat basis at kunne tilbyde monitoreringshot line og udstyr, som private i egne hjem kan abonnere på.Få markedsført regionens sundhedsteknologiske behov overfor virksomheder på ensådan måde, at virksomhederne kan se muligheden for at afsætte produkterne til etbredere markedssegment end f.eks. kun sygehuse og borgere med nedsatfunktionsevne. Derved er der potentiale for en stigende efterspørgsel, hvorvedenhedsprisen på sundhedsteknologiske produkter kan reduceres ogmarkedssegmentet udvides til f.eks. borgere i private hjem, der vil have bedre rådtil produkterne.

•

Samtidig kunne det være interessant at undersøge hvilke teknologiske hjælpemidlerborgere bosiddende i Århus Kommune efterspørger – og i hvilken rækkefølge. Med andreord kunne det være interessant at undersøge, hvad de enkelte kommunale ydelseskategorierkoster.Generelt er der et stort økonomisk rationale i at anvende sundhedsteknologi. Foruden dendeciderede økonomiske besparelse kan man undgå nedslidning af personale og

arbejdsskader. Ofte vil brugertilfredsheden samtidig kunne øges, idet borgerne bliver mereselvhjulpne.En kortlægning af Århus Kommunes udgifter til støvsugere har vist, at kommunen årligtanvender 26 millioner kroner på støvsugning på fritvalgsområdet og til de kommunaleleverandører. Derfor har Århus Kommune nu investeret i robotstøvsugere, der selv kangøre rent. To af støvsugerne befinder sig p.t. på kommunens lokalcentre, mens deresterende fem befinder sig på Århus Ingeniørhøjskole, hvor kravspecifikationer og test erved at blive udfærdiget (Interview: Ivan Kjær Lauridsen, Sundhed og Omsorg, ÅrhusKommune). Støvsugeren har stadig vanskeligt ved at klatre over forhindringer som dørtrinog bruger en del længere tid på støvsugningen end et menneske. Til gengæld kanplejepersonalet koncentrere sig om andre ting - og så sparer det penge. Robotstøvsugerenkoster omkring 2.500 kroner og kræver kun strøm.

4. Særlige behov i ÅrhusregionenI dette afsnit sondres der mellem brugerdrevne behov og behov foranlediget af denteknologiske udvikling på social- og sundhedsområdet.Indledningsvist vil de brugerdrevne behov i Århusregionen søges belyst. En rækkefokusgruppe interviews af borgere med nedsat fysisk funktionsevne i Århus, gennemført iforåret 2007, har vist at borgerne har et stort ønske om at være selvhjulpne1. De ønsker atfå kontrollen over deres eget liv tilbage, og de ser ikke nogen forhindringer i, at det skerved hjælp af teknologi. Ønsket er frihed på trods af handicap.Formålet med interviewene var at finde ud af hvad borgerne selv mente. Undersøgelsenpeger på at borgerne ønsker;1.2.3.4.5.At være selvhjulpneAt være herre i eget husAt bevare værdighed og myndighed over eget livAt få hjælp til et liv – ikke kun til at holdes i liveAt bo i pagt med kultur og natur

At være selvhjulpneBorgerne ønsker ”smart homes” i form af intelligente bygningsinstallationer, hvor alleenheder i installationen er forbundet i et elektronisk netværk. Dermed er det muligt at styrealt ved hjælp af teknologi jf. afsnit 1.1.4. Indretningen af boligen skal sikre den størstmulige grad af selvhjulpenhed. Boligen skal være rummelig, og der skal være mulighed fornær adgang til indkøbs- og transportmuligheder samt wellnesscenter.

Der er foretaget 13 fokusgruppeinterviews og 7 individuelle interviews af Århusborgere med indgående kendskab tilplejeboliger. Fokusgruppen bestod af brugerråds-, beboerråds-, og pårørenderepræsentanter samt en frivillig. Der fandtindividuelle interviews sted af 3 beboere i plejeboliger, 3 hjemmeboende samt en leder af plejen (Undersøgelseudarbejdet af chefkonsulent Birgit Mikkelsen, Sundhed og Omsorg, Århus Kommune)

Lignende udsagn blev fremsat på workshoppen, hvor flere deltagere gav udtryk for, at deter helt centralt at bevare hjemmet som omdrejningspunkt for så mange af mennesketsmuligheder og behov som muligt.At være herre i eget husBorgerne ønsker en bolig, der skal ligne et privat hjem dvs. en bolig med egen forgang,køkken og separat soveværelse. Der skal være mulighed for at leje gæsteværelser og købemad fra nærliggende udbydere. Det er væsentligt at understøtte selvbestemmelsesretten ogborgerens valgmuligheder.At bevare værdighed og myndighed over eget livBorgerne ønsker at tage imod hjælp i det omfang, det er nødvendigt, så længe beslutningertages i samråd med den enkelte og ikke udenom den enkelte. Undersøgelsen viste, atborgerne især vil være glade for robotter i intime situationer, såsom toiletbesøg ogpåklædning.At få hjælp til et liv – ikke kun til at holdes i liveBorgerne ønsker at være ”nydende og ydende” i forhold til omgivelser, omgangskreds,familie og plejepersonale. Man ønsker at holde sig i form via den nødvendigetræning/vedligeholdelse samt via kulturelle tilbud. Behovet for træningsfaciliteter ihjemmet er dermed til stede.At bo i pagt med natur og kulturBorgerne ønsker at boligen skal ligge attraktivt og skal virke inspirerende. Det er vigtigt, atder er lyse rum med store vinduer, hvor borgeren selv har mulighed for at styre vinduer,gardiner og varme.Ud fra ovenstående ses det, at en lang række af de udsagn som borgerne i undersøgelsenfremsætter, er behov der på nuværende tidspunkt i vid udstrækning kan dækkes ved hjælpaf allerede eksisterende teknologier. Udfordringen består i at målrette og forny disseteknologier og som tidligere nævnt at gøre dem designmæssigt attraktive, således at det ermuligt at betjene flere funktioner fra samme enhed og dermed imødekomme behovforanlediget af den teknologiske udvikling på social- og sundhedsområdet. Det ervæsentligt at tænke fremtidssikrede strukturer ind i designet og arkitekturen.Chefkonsulent Birgit Mikkelsen fra Sundhed og Omsorg, Magistratens 3. afdeling i ÅrhusKommune efterlyser således ”fleksible og brugervenlige hjælpemidler, der nemt skalkunne omstilles ved ændrede behov”.

5. Muligheder i ÅrhusregionenI det følgende vil Århusregionens muligheder for at opnå en stærk position indenforsundhedsteknologiområdet bliver behandlet. Samlet råder Århusregionen over en rækkekonkurrencemæssige "trumfkort" når det gælder mulighederne for at skabeerhvervsmæssig vækst indenfor sundhedsteknologi. De vigtigste årsager sammenfattes idet følgende.

5.1.Tilstedeværelse af omfattende uddannelses- ogforskningsinstitutionerÅrhus er en af Danmarks største vidensbyer med mere end 40.000 studerende fordelt på 25forskellige uddannelsesinstitutioner. Bl.a. kan nævnes følgende uddannelsesinstitutioner:•Århus Universitet•Aarhus School of Business•Bioanalytikeruddannelsen•Danmarks Sygeplejerskehøjskole•Den Sociale Højskole i Danmark og resten af VIA•Ergoterapeut- og fysioterapeutskolen i Århus•Ingeniørhøjskolen i Århus•Social- og sundhedsskolen i Århus•Sygeplejeskolen i Århus•Videnscenter for Sundhed i hjemmet5.2.Stor fokus på sundhedsområdetMere end 900 forskere beskæftiger sig med sundhedsrelaterede discipliner og over 7.000studerende ved de sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige fakulteter. Samtidig vilÅrhus regionen om nogle år råde over nordens største universitetshospital på 400.000 m2og med 9.000 medarbejdere kunne klare 100.000 indlæggelser pr. år.Endvidere kan nævnes Ingeniørhøjskolen, som har etableret videnscentret "Sundhed ihjemmet". Formålet er at understøtte og videreudvikle teknologier som overvågning ogbehandling af ældre i hjemmet. Centret råder over specifikke kompetencer indenforbiomedicinsk teknologi/medico elektronik samt wireless og pervasive teknologier.5.3.Muligheder for samarbejde mellem erhvervsliv, forsknings- oguddannelsesinstitutionerDer er inden for de seneste år iværksat en række centrale initiativer, som skal styrkesamspillet mellem uddannelsessektoren og erhvervslivet i Århus.Som eksempler kan nævnes:•Carenet:CareNet er det nye professionelle netværk for udviklere, leverandører,aftagere, slutbrugerorganisationer og myndigheder med interesse forvelfærdsrobotter. Målet og ambitionerne med CareNet er at skabe samspil ogsynergi mellem aktørerne på området, at øge mediemæssig og politisk fokus på deteknologiske muligheder der ligger i udviklingen af den danske sundhedssektor ogigangsætte forskning, udvikling og innovation på området. Bag CareNet står ÅrhusKommune, Hjælpemiddelinstituttet, Dansk Rehab Gruppe, Robocluster ogTeknologisk Institut. Teknologisk Institut og RoboCluster har formandskabet og eransvarlige for sekretariatsfunktionen.

•

SundhedsITnet:Er et højteknologisk netværk, der vil skabe samarbejde oginnovation på tværs af universiteter, sundhedsvæsen, erhverv og patienter, igennemen helhedsorienteret tilgang til sundheds-it. Netværket har fokus på firehovedområder: Pervasive healthcare, ledelse og effektmåling, shared care ogsoftware og informationsarkitektur. Netværket har 24 virksomhedsmedlemmer ogmedlemmerne tæller i øvrigt en række regioner, sygehuse og vidensinstitutioner.Center for Pervasive Healthcare:Arbejder på tværs af sundhedsfaglig praksis oginnovationsarbejde og inddrager sundhedsfaglige, naturvidenskabelige,ingeniørmæssige, humanistiske samfundsvidenskabelige, ledelsesmæssige ogforretningsmæssige kompetencer for at udvikle det sundhedsområde der går påtværs af sektorgrænser og offentlige/private rammer. Tidligt i 2008 blev centretstyrket med yderligere 35 mio. kr. i finansiering over 3 år. Med denne indsprøjtningfølger også nye krav om mere decentrale aktiviteter i hele Midtjylland og øgetkommercialisering af forskningsresultater.MedTech Innovation Center (MTIC):Har ligeledes modtaget en samlet støtte fraRegion Midt på 35 mio. kr. over tre år og udspringer af foreningen BioMedNetbestående af regionens aktive MedTech-selskaber. MTIC har til formål at øgekommercialiseringen af ideer, opfindelser og forskningsresultater indenfor Bio- ogMedTech området i Region Midtjylland. Centeret er placeret i Skejby i nærheden afsygehuset, fordi en række medico-relaterede virksomheder også vil etablere etudviklingscenter der. Målet er at få de to ting til at spille sammen, så forskere ogforretningsmænd får optimale vilkår for samarbejde.Incuba Science Park og Science Center Skejby:Virksomhedsfællesskaberne haromfattende innovativ tilgang til det sundhedsvidenskabelige område ogsamarbejder med regionens erhvervsvirksomhederEn væsentlig styrkeposition for Århusregionen er, at majoriteten af de store danskeleverandører af EPJ systemer (elektronisk patientjournal) fysisk har deresvirksomheder beliggende i Århus. Det samme gør sig gældende for leverandører afEOJ (Elektronisk Omsorgsjournaler. Således er virksomheder på EPJ området,som Acure/IBM, Logica (tidligere WM Data,) CSC scandihealth og Systematic, allelokaliseret i Århus. Denne koncentration af viden har også i nogen gradpositioneret Århus internationalt på EPJ området. Eksempelvis er Acure blevet etcentralt udviklingscenter for IBM på EPJ området. Eksperter fra Århus hardesuden deltaget i tværgående landesamarbejder blandt andet med etudviklingscenter i Zürich i Schweiz omkring udviklingen af en 3D avatar tilvisualisering af patient journaler og forbedring af behandling.

•

Forudsætningerne for skabelse af en stærk national og international position indenforsundhedsteknologiområdet er således til stede i Århusregionen. En sidegevinst er desuden,at Århusregionen kan positionere sig på at være førende indenfor teknologiskewellnessprodukter.

6. Sundhedsteknologisk udvikling og innovationI dette afsnit fokuseres på begreber og metoder til at fremme innovation samt de centraleudviklingstendenser på en række teknologiske hovedområder.

Teknologiskehovedområder•Informations- ogkommunikations-teknologi (IKT) ogsensorer•Bioteknologi og bio-elektronik•Nanoteknologi•Robotteknologi•Kognition ogneuroteknologi

Sundhedsteknologier

•Intelligentebygningsinstallationer•Kommunikation ogmonitorering•Telemedicin•Genoptræning•Wellness•Funktionsstøtte•Ældrestøtte

(Kilde: Egen figur med bidrag fra Rumm, Peter, Is there a market for welfare technologies – an Europeanperspective, præsentation i forbindelse med Teknologi i Velfærden konference, 31. marts 2008. )

Formålet er at bidrage til Århus Kommunes fremtidige udviklingsarbejde ved at pege pårelevante metoder og fokusere innovationsindsatsen på områder med størst potentiale.Indledningsvis redegøres kort for et centralt begreb: teknologisk konvergens. Dette begrebdækker over en ny måde at tænke innovation på og er derfor relevant at indtænke iteknologi-orienterede erhvervsudviklingsindsatser. Derefter drøftes begrebet brugerdreveninnovation som metode til at udviklingen af nye sundhedsteknologiske produkter ogløsninger. Endelig redegøres for udviklingstendenser på en række centralesundhedsteknologiske områder med henblik på at identificere potentielle vækstområder.6.1.Teknologisk konvergensTeknologisk konvergens er ikke noget nyt begreb, men det er først i de seneste år at man erbegyndt at interessere sig for hvorledes man kan arbejde systematisk med konvergens i etinnovationsøjemed. Man taler om konvergens, når man ved at kombinere forskelligeteknologier kan forbedre eksisterende produkter eller ligefrem skabe helt nye typer afprodukter. En ofte anvendt definition af teknologisk konvergens er “the synergisticcombination of four major “NBIC” (nano-bio-info-cogno) provinces of science and

technology”.1I det perspektiv dækker begrebet teknologisk konvergens over konvergensenmellem de fire de såkaldte ”generiske teknologier” – bioteknologi, nanoteknologi,kognition og informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Det er dog ogsåmeningsfuldt at tale om teknologisk konvergens, når kombinationen af f.eks. bioteknologiog sensorteknologi resulterer i udviklingen af biomedicinske sensorer, eller når man vedhjælp af nanoteknologi tilfører nye funktionaliteter til overflader (eks. selvrensendetekstiler).I en europæisk kontekst er teknologisk konvergens blevet defineret som”enablingtechnologies and knowledge systems that enable each other in the pursuit of a commongoal”2.Til forskel fra den førstnævnte definition, som udelukkende fokuserer på firegeneriske teknologier, kan EU’s tilgang til teknologisk konvergens rumme andre typer afteknologier og mere branchespecifik teknologisk viden (knowledge systems).Teknologisk konvergens har i praksis eksisteret længe, men det er først i de senere årblevet et anvendt begreb. Der har indtil nu heller ikke været eksempler på, at teknologiskkonvergens er blevet indtænkt i den strategiske tilgang til teknologi- og erhvervsudvikling.For mange – og især i Europa, er konvergens primært kendt i akademiske kredse eller iforskningssammenhænge. Begrebet er dog også relevant at arbejde med i praksis – f.eks.udgør teknologisk konvergens et centralt fokusområde for Silicon Valley EconomicDevelopment Alliance (SVEDA) i kraft af det markedspotentiale, som SVEDA mener atteknologisk konvergens rummer.3Figur 1. Konvergensområder i Silicon Valley

(Kilde:http://www.siliconvalleyonline.org/nano-bio-info.html)Konkret handler teknologisk konvergens om at finde løsninger på konkrete udfordringerved enten at finde løsninger i form af teknologier, der endnu ikke har fundet vej tilsundhedssektoren eller ved at forbedre eksisterende teknologiske løsninger ved atkombinere teknologier og viden, der ikke tidligere er kombineret. Dette kan helt konkretgøres ved f.eks. at gennemføre workshops hvori forskellige virksomheder og folk medforskellig teknologisk viden mødes om en konkret problemstilling og sammen forsøger at1

Roco, Mihail C. m.fl.: 2002Nordmann, Alfred: 20043Silicon Valley Economic Development Alliance (SVEDA);http://www.siliconvalleyonline.org/nano-bio-info.html2

finde en løsning. Udfordringen består i at samle de rette virksomheder og eksperter og ikkemindst faciliterer en proces med aktører, som ikke ’taler samme sprog’. Ligeledes skal derfra starten af processen være klarhed om rettighederne til eventuelle innovative ideer, dermåtte komme frem under innovationsprocessen. Der har tidligere været en satsning påkonvergensområdet af Århusregionens IT råd. I 2004 leverede en tænketank en rapport1påkonvergens på tværs af nano, biotek og IKT. Tænketanken etablerede en rækkesamarbejdsplatforme og bl.a. et projekt omkring sikre og sunde fødevarer med deltagerefra en lang række forskellige virksomheder (dækkende de tre områder).6.2.Brugerdreven innovationBrugerdreven innovation handler om at afdække kunders og brugeres behov ved hjælp afsystematiske og videnskabeligt baserede metoder, f.eks. inden for antropologi og sociologi.Innovation handler ikke kun om teknologier, men også om at udvikle nye produkter ogkoncepter, der tager udgangspunkt i brugernes behov og eksisterende teknologiskemuligheder2.Der er igangsat en række projekter på sundhedsområdet med fokus på brugerdreveninnovation:•Udvikling af bedre og mere varieret kost til sygehuspatienter;http://www.ebst.dk/brugerdreveninnovation.dk/sundemaltidertilsygehuspatienter•Udvikling af bedre hjælpemidler til handicappede; (fire delprojekter med i alt 16aktører).http://www.ebst.dk/brugerdreveninnovation.dk/handicap•Udvikling af ny telehomecare teknologi til danskere med diagnosen kroniskobstruktiv lungesygdom (KOL);http://www.ebst.dk/brugerdreveninnovation.dk/telehomecare•Det sammenhængende patientforløb med fokus på ikke blot udviklingen af nyteknologi, men i højere grad udviklingen af nye organisatoriske processer der sikreret sammenhængende patientforløb.http://www.ebst.dk/brugerdreveninnovation.dk/etsammenhaengendepatientforlob•Projekt til at højne livskvaliteten for plejehjemsbeboere gennem innovation afserviceydelser. Målet er at udvikle løsninger, der kan gøre livet lettere for de ældre.http://www.ebst.dk/brugerdreveninnovation.dk/aeldreliv•Nedbrydning af grænser for mestring af kroniske helbredstrusler med IThttp://www.ebst.dk/brugerdreveninnovation.dk/maxi_projektDisse projekter er støttet af programmet for brugerdreven innovation under Økonomi ogErhvervsministeriet.3Brugerdreven innovation er en vigtig metode – ikke mindst når det gælder udviklingen afbrugervenlige produkter. Brugervenlighed er i sig selv et konkurrenceparameter – i særliggrad på markedet for sundhedsteknologiske produkter, hvor brugergruppen omfatter folkmed nedsat funktionsevne, begrænset kendskab til anvendelse af nye teknologier (eks.ældre) og/eller manglende kendskab til produkter hos sundhedspersonale (f.eks. hvis1

For yderligere information se evt.;http://www.it-raad.dk/rapporter/downloads/nanobioikt.pdfFORA, Brugerdreven innovation 2005;http://www.foranet.dk/upload/bi_hovedrapport.pdf3Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside for brugerdreven innovation;http://www.ebst.dk/brugerdreveninnovation.dk2

manualer ikke er til at forstå). Anvendelsen af brugerdreven innovation som metode til atsikre brugervenlighed vil derfor være særlig vigtig for regionens styrkeposition på detglobale marked for sundhedsteknologiske produkter.Alexandra Instituttet i Århus er ligeledes vært for sekretariat for det højteknologiskenetværk for forskningsbaseret brugerdrevet innovation1. Netværket samler forskere ogvirksomheder omkring brugerinvolvering på alle niveauer i innovationsprocessen for atgøre disse langt mere brugerdrevne. Netværket giver mulighed for, at virksomheder kanmødes med forskere med spidskompetencer på områder som brugerinvolvering idesignprocesser, innovationsledelse, brugerforståelse og viden om ny teknologi ibrugerperspektiv.6.3.Teknologiske udviklingstendenserDer er en lang række sundhedsteknologier, som hver især trækker på forskelligeteknologiske hovedområder2. I det følgende kortlægges udviklingen inden for de centraleteknologiområder, som har betydning for fremtidens sundhedsteknologier.6.3.1. Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og sensorerIKT bruges i mange sammenhænge og situationer. Blandt de centrale anvendelsesområderpå social- og sundhedsområdet er fjernovervågning af patienter, intern kommunikationmellem sundhedspersonale (eks. mobile devices, elektroniske patient journaler), medicinskinformatik etc. Udviklingen på dette område er pt. fokuseret på pervasive healthcare (’IT ialting’) f.eks. i form af indlejrede sensorer, der fortæller at en person er ved at få ethjerteanfald, om personen er dehydreret, er ved at blive stresset etc.Sensorer indgår som et væsentligt element i monitorering af patienter og ældre, og kanvære indlejret i væggen, tøjet eller i kroppen. Sensorer gør det muligt forsundhedspersonale og brugeren selv at monitorere helbredstilstand (eks. ved at måle pulsog hjernebølger) eller adfærd i hjemmet. Fremskridt inden for sensorteknologi baseres isærpå udviklingen inden for IKT, bioteknologi og nanoteknologi.I et nordisk fremsynsprojekt med fokus på fremtidig IKT anvendelse, blev der identificereten række applikationer der er under udvikling på sundhedsområdet:Figur 2. Emergente applikation på sundhedsområdet

Personal healthcare, “home medicine”•Gathering and analysis of information: diaries, training calendar, prevention•ICT home treatment: free self-service systems, health centre and pharmacysystems, additional services, “mobile service and competition” automata•Systems that monitor and assist elderly people living at home: controlling thechanges in health, monitoring day-to-day activities•Technology-assisted training: modular technologiesFor yderligere oplysninger se evt.;www.nfbi.dkSom følge af den teknologiske udvikling (eks. konvergens) vil mange af de teknologiske hovedområder have væsentligeoverlap. Opdelingen i teknologiske hovedområder er foretaget med henblik på at skabe struktur og overblik, og vilnaturligvis kunne diskuteres.21

••••

Vital sign data capture / collectionAdaptive, intelligent home: conditions adapt to inhabitants’ health conditions“Every home” service robotsSystems that monitor patient’s condition in real time: especially in the case ofemergency (elderly people, etc.), real-time diagnostics

Diagnostic and treatment applications•General ICT applications in health: pattern recognition, ubicomputing, mobility,hybrid media, dosing...•Nano / picosensors•ICT-based diet and nutrition systems•Chip laboratories•Virtual diagnostics, distance diagnosticsMedical information processing•eHealth & ePrevention: knowledge-based, data warehouses, data mining / drilling•National health databasesSocially activating and assisting applications•Brain interface: for the seriously disabled•Basic technology, tailored interfaces•Intelligent user-centred services for the senior housing: technologies that activateeveryday social contactsApplications for the control of allergies•Prevention•Diagnosis•Self-treatmentDocumentation applications•Documentation in the doctor’s reception: records of the doctor’s instructions onthe net, crisp instructions on the net and as a print(Kilde: Nordic Innovation Centre (2007). Nordic ICT Foresight;http://www.nordicinnovation.net/_img/nordic_ict_foresight_-_summary_report.pdf)

I Århus er der etableret et videnscenter for sundhedsteknologi i hjemmet, der har til formålat udvikle nye trådløse sundhedsteknologier til overvågning, pleje og behandling afpatienter og ældre i eget hjem. Udviklingsprojekterne gennemføres i samarbejde mellemIngeniørhøjskolen, Centre for Pervasive Healthcare i IT-byen Katrinebjerg,Sygeplejehøjskolen i Århus, Aarhus Universitets Hospital Skejby sygehus, samt relevanteerhvervsvirksomheder i regionen.Målet med videnscenteret er blandt andet at etablere en regional erhvervsklynge inden fortemaet personal healthcare teknologi samt at etablere et tæt samarbejde mellemvidenscenteret, regionens erhvervsliv, undervisningsinstitutioner, universiteter ogvidensinstitutioner. Centerets igangværende projekter omfatter:

•••••

Trådløst Fjernovervågning af Hjerte Rytme Variabilitet (HRV).Automatisk pilledispenser til hjemmet, der skal hjælpe ældre mennesker med athuske at tage deres medicin til de rigtige tidspunkter og samtidig overvåge om denu også tager deres medicin.Aktiviteter til udvikling af intelligente infrastrukturer til sundhed i hjemmetVæskebalancedetektor - et trådløst bærbar apparat der kan detektere dehydrering ikroppen. Stort problem: ældre glemmer at drikke tilstrækkeligt – væske underskud(afdeling for sundhed og omsorg i Århus).Epilepsianfalds predictor: Projektets overordnede formål er at designe og opbyggeet trådløst og bærbart udstyr der kan forudsige et epileptiskanfald før detteoptræder.

Ifølge lederen af Videnscenteret, Hans Nygaard, er der en række konkrete udfordringer,som har betydning for udviklingen af nye IKT baserede løsninger til sundhedsvæsnet.Blandt andet er der behov for at øge batteriers levetid, således at trådløse teknologier erfunktionsdygtige i længere tid. Pt. er sensorers rækkevidde også for kort og de forskelligeovervågningsteknologier skal være små og praktiske (eks. holde til at brugeren går i bad).Endelig er der også problemer med at overføre store datamængder via eksisterende trådløseteknologier.IKT baserede løsninger til sundhedsområdet (telehomecare, pervasive homecare) erligeledes et hovedområde for Institut for Sundhedsteknologi, Ålborg Universitet.1F.eks. erInstituttet involveret i KOL projekt i Ålborg og i Instituttets regi arbejdes desuden på atudvikle en teknologiplatform, så patienter kan indlægges i eget hjem. Helt overordnetindgår pervasive homecare som en del af instituttets arbejde med medicinsk informatik,som også omfatter medicinsk beslutningsstøtte og medicinsk billedbehandling. Instituttetsandre hovedområder er:- biomedicin: stamcelleforskning, immunologi og neuroanatomi,- motorisk kontrol og neuroteknologi: rehabilitering, biomekanik, brain computerinterfaces, samt- sensoriske systemer og teknologi: smerterforsknming, brainmapping, drug testingetc.6.3.2. Bioteknologi og bio-elektronikBioteknologi bruges f.eks. til at udvikle ny medicin, diagnostik, stamcelleforskning eller iforbindelse med overfladebehandling/hygiejne. Når det gælder bioteknologi kan man ogsånævne bio-elektronik, som betegner fusionen mellem biologisk materiale og elektroniskesystemer2. Bio-elektronik udgør basis for udviklingen af nano-robotter, biosensorer ogelektroniske implantater (kunstige følesanser, kunstige organer etc.).Et af de centrale teknologiske gennembrud er udviklingen af biosensorer. I et fællesnordiskfremsyn om biomedicinske sensorer konkluderes det, at “technologically there is atremendous potential, especially related to converging technologies (…). Nordic industriesare major vendors of medical sensors, and the region is leading in relation to the use of12

Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi;http://www.hst.aau.dk/Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling: 2003

medical sensors for the benefit of health care and well being. This creates greatopportunities for Nordic companies to find international markets for biomedical sensorsand take leading positions.”1Biosensorerne bruges til så forskellige ting som medicinskforskning og diagnose, kontrol af miljø og renseanlæg, og korrosionsforskning.2Der er forskellige miljøer i Århus og Ålborg, der kan danne basis for en erhvervsmæssigudvikling på bioteknologiområdet. Andre stærke miljøer i Danmark er Medicon Valley iØresundsregionen og Symbion.6.3.3. NanoteknologiNanoteknologi har mange anvendelser, blandt andet i forbindelse med udviklingen af nyematerialer eller forbedringen af eksisterende produkter. Blandt andet er nano-teknologiblevet brugt til at forbedre høreapparater, således at man minimerer problemer medørevoks og fugt.3Nano-teknologi er også blevet brugt til at udvikle nano-robotter som kanindsættes i blodbaner og udføre operationer på enkeltceller4. Et andet eksempel er Fibertex,som sammen med iNANO centeret ved Aarhus Universitet samt Ålborg Universitet erinvolveret i et samarbejde om at skabe nye praktiske anvendelser for eksisterende såvelsom ny nanoteknologiforskning indenfor kommerciel fremstilling af ’non-woven’-materialer. Konkret kan sådanne materialer finde anvendelse i sundhedssektoren,møbelindustrien og bygge- og anlægsbranchen, og samarbejdet er et godt eksempel påhvorledes lokale virksomheder sammen med forskningsinstitutioner kan udvikle nyeløsninger til sundhedssektoren.5I Århus har naturvidenskabeligt og sundhedsvidenskabeligt fakultet på Aarhus Universitetsamarbejdet om en ansøgning om støtte til udvikling af nano-medicin. Et af de konkreteindsatsområder er udviklingen af en nano-coating til katedre, som kan modvirke atblodlegemer sætter sig fast på katederet, så katederet stopper til. I første omgang er der taleom støtte til grundforskning, men på sigt forventes det, at forskningen kan tiltrækkevirksomheder eller resultere i spin-offs.6.3.4. RobotteknologiI et nationalt teknologisk fremsyn om robotter og kognition, blev personlig service ogomsorg samt sygehuse og sundhed udpeget som særligt perspektivrige anvendelsesområderfor avanceret robotteknologi.6Der bruges allerede nu robotter i mange pleje- ogbehandlingssituationer, f.eks. til at løfte patienter, udføre operationer, handikaphjælp,diagnosticering, laboratorieopgaver og til rengøring. Blandt de store problemer påsundhedsområdet er fejlmedicinering og der er nu pilottest i gang med anvendelse afrobotter til medicinering. En lang række robotteknologiske udviklingsprojekter, som påsigt vil kunne bidrage til opgaveløsningen på sundhedsområdet, er gennemført ellerundervejs. Et eksempel på et konkret udviklingsprojekt er projektet RoBlood omautomatisk blodprøvetagning på mennesker, som er blevet gennemført af Vejle Sygehus i1

Nordic Innovation Centre 2007;http://www.nordicinnovation.net/_img/fobis_final_report_web.pdfiNANO,http://www.inano.dk/sw239.asp3Teknologiportalen,http://www.teknologiportalen.dk/Branche/Sundhed/Hoereapparat_uden_fugt.htm4Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling: 20035Nanovidensbank,http://www.nanovidensbank.dk/sw24944.asp6Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling: 20062

samarbejde med Teknologisk Institut og Syddansk Universitet.1Endvidere vilinnovationskonsortiet Intellicare med deltagelse af blandt andet Teknologisk Institut ogSyddansk Universitet sammen med en lang række private virksomheder, kommuner ogbrancheforeninger i perioden 2008-2011 udvikle en teknologisk platform, der kan etablereintegration og samspil mellem intelligente hjælpemidler og deres omgivelser iplejesektoren og dermed give et bud på fremtidens intelligente plejemiljø.Herudover er der i de store internationale forsknings- og udviklingsmiljøer udvikletrobotkæledyr, som skal stimulere patienter eller ældre og give øget livskvalitet. Eteksempel er robotsælen Paro, der hjælper eksempelvis demente til et bedre liv.Blandt de centrale teknologiske udfordringer på dette område er at udvikle robotter ogteknologier, der kan indgå som en integreret del af vores dagligdag og herunder kunneafkode og tilpasse sig sine omgivelser, agere i forhold til uskrevne regler for social adfærdi en given kontekst samt bede om hjælp, når uforudsete hændelser opstår. Med andre ordbesidde social intelligens. Herudover står udvikling af avancerede griberobotter, der er istand til at finde og gribe fat om både kendte og ukendte genstande som eksempelvis enkop, en bold eller en frugt lige så let, som mennesker gør det, og som dermed vil kunneassistere i eksempelvis hjemmet, højt på dagsordenen.6.3.5. Kognition og neuroteknologiUdviklingen inden for dette område kan f.eks. bruges til at genopbygge funktioner(eksempelvis hørelse eller bevægelighed i lammede kropsdele), genoptræning af patienterog til behandling af depressioner2.Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, Ålborg Universitet, er involveret i flereprojekter på dette område. Blandt andet projekter med fokus på at få patienter til at bevægelammede kropsdele ved at fortolke signaler fra hjernen og omsætte disse i elektriskeimpulser.

6.4.Udfordringer og perspektiverDer er en række teknologiske udfordringer, der skal overvindes for at skabe nye løsninger ifremtiden. Det er dog ikke nødvendigvis de teknologiske udfordringer, der udgør denstørstebarriere for udviklingen på området. Ifølge Hans Nygaard, leder af Videnscenteret,er det derimod selve implementeringen af de nye teknologier i hjemmet og på sygehuse,der halter mest. Der er brug for folk med teknisk såvel som sundhedsfaglig baggrund bådepå institutioner, i forvaltningen og i de virksomheder, der skal udvikle løsningerne. På denbaggrund har videnscenteret i samarbejde med dets partnere netop lanceret en nyuddannelse med fokus på sundhedsteknologi.Et andet element er at skabe gode rammebetingelser for forskningen ogkommercialiseringen af forskningen. Ifølge Kim Dremstrup fra Institut forSundhedsvidenskab og Teknologi er der behov for mere finansiering eks. i form af12

RoboCluster;http://www.robocluster.dk/nyheder/robonews/20070208_sundhedsseminarRoboCluster;http://www.robocluster.dk/nyheder/robonews/20070208_sundhedsseminar

risikovillig kapital og investeringer i nye faciliteter (eks. faciliteter til dyretest). Bedrerammebetingelser og et stærkt forskningsmiljø vil kunne tiltrække udenlandskevirksomheder og dermed arbejdspladser, studerende og forskere. Et godt eksempel er dentyske medicinalkoncern Otto Bock, som i 2005 købte Neurodan – en virksomhed somudsprang af sansemotorisk center ved Aalborg Universitet. Otto Bock placeredeproduktionen af Neurodans nøgleprodukt, Actigate, til Ålborg og har efterfølgende vistinteresse for at styrke forskningssamarbejde med Aalborg Universitet om aktiviteter, derligger uden for Neurodans område1. Foruden et stærkt forskningsmiljø er højtuddannetarbejdskraft er et godt argument for internationale virksomheders lokalisering og derfor erdet afgørende at understøtte rekrutteringen og uddannelsen af nye talenter.Århusregionen og andre nærtliggende regioner rummer stærke forskningsmiljøer ogklynger af virksomheder, som kan danne basis for udvikling af nye, innovativesundhedsteknologier. Det er samtidig vigtigt, at behov og sundhedsteknologier tænkesbredt. Regionen rummer muligheder inden for wellness og livsstilstilbud, som gør brug afregionens naturressourcer samt kompetencer inden for design (eks. hjælpemidler –brugervenlige såvel som ’smarte’), der vil kunne danne afsæt for yderligereerhvervsmæssig udvikling.Et eksempel på de erhvervsmæssige potentialer på basis af design, er design afhjælpemidler til handikappede og ældre. Ifølge Børsen (2006) er der et stort urørt milliardmarked i design af hjælpemidler. Ifølge avisen mener mange brugere, at hjælpemidler erdirekte grimme og at de signalerer handicap og alderdom, og danske designere vil på denbaggrund med fordel kunne satse på design af mere æstetiske og funktionellehjælpemidler.2Fremtidens ældre vil være aktive og stille krav til de tilbud og produkter,som de køber eller anvender, hvilket tyder på at markedet for designerhjælpemidler vilvokse. Design indgår ligeledes som et væsentligt element i forbindelse med udviklingen afbrugertilpassede sundhedsteknologiske produkter, hvilket som tidligere nævnt kan udgøreet væsentligt konkurrenceparameter på det globale marked3. Der er ikke på nuværendetidspunkt analytisk grundlag for at vurdere Århusregionens potentialer inden for design ien sundhedsteknologisk sammenhæng, men de forskellige kreative miljøer i Århusregionenvil umiddelbart være et godt udgangspunkt for en regional specialisering inden for detteområde.Et eksempel som virksomheden 3part kan dog nævnes. Virksomheden har bidraget tiludviklingen af nye sundhedsteknologiske produkter. Det tæller produkter som f.eks. enbruseplejebriks for Pressalit, en badestol for Manatee, et nyt køkkenkoncept til institutionerfra Pressalit, en fleksibel kørestol til børn for R82 A/S plus mange andre wellness ogsundhedsrelevante nyskabelser.

Ålborg Universitet,http://vbn.aau.dk/research/otto_bock_viser_interesse_for_aalborg_universitet(3275151)/;Invest inDenmark;http://www.investindk.com/visCase.asp?artikelID=136682Dansk Design Center;http://www.ddc.dk/DESIGNVIDEN/setipressen/marked_for_hjaelpemidler3Dansk Design Center;http://www.ddc.dk/DESIGNVIDEN/artikler/DN_12_05_inddrage_patienten

7. Analyse af kompetencer og kapacitet i Århus regionenI det følgende vil der blive givet en overordnet beskrivelse af sundhedsteknologiskevirksomheder, institutioner og interesseorganisationer i Århusregionen. Århusregionen er idenne sammenhæng løst defineret som dækkende et geografisk areal indenfor ½-1 timeskørsel fra Århus.Der vil i afsnittet indledningsvist blive udarbejdet en matrixoversigt over eksisterendekompetencer og aktører indenfor sundhedsteknologiområder med tydeliggørelse af, hvilkekompetencer som forekommer og ikke forekommer i Århusregionen.Dernæst vil ni casebeskrivelser, udarbejdet på baggrund af kvalitative interviews medcentrale virksomheder og (forsknings)institutioner, blive præsenteret.Afdækningen af Århusregionens sundhedsteknologiske kompetencer er baseret på deskresearch suppleret med interview og internetsøgning. Vi kortlægger vidensinstitutioner,netværk og centrale virksomheder fordi de er afgørende for udviklingen indenfor detsundhedsteknologiske område i regionen. De tre typer af organisationer spiller følgenderoller:•Vidensinstitutioner er relevante for videnudvikling og videnoverførsel tilvirksomheder. Vidensinstitutioner omfatter ligeledes behandlingsinstitutioner, dadisse besidder stor viden med hensyn til behov og eksisterende løsninger. Dermeder behandlingsinstitutioner helt centrale aktører, når det gælder brugerdreveninnovationNetværk mellem virksomheder, brugere og vidensinstitutioner er centrale forvidendeling og udvikling af nye, innovative løsningerVirksomheder driver den økonomiske vækst og står for produktudvikling – enstærk base af virksomheder udgør fundamentet for etableringen af klynger ogudnyttelse af klyngesynergier

••

Figur 3. Matrix over centrale aktører i Århusregionen fordelt på sundhedsteknologiskeområderEksempler på vidensinstitutionerNetværkEksempler påvirksomheder ogprivate tilbudIntelligenteArkitektskolen; Videncenter forSundhedsITnet,Pressalit,bygningsinstallationerSundhedsteknologi i hjemmet, CentreCareNetPlanlægnings-for Pervasive Healthcare (AU)gruppen, Develco,Part 3 design, KRhospitalsudstyr,FrydkjærKommunikation ogAlexandra Instituttet; Videncenter forSundhedsITnetAscom, STT CondigimonitoreringSundhedsteknologi i hjemmet; InstitutA/S, Acure/IBM,for Sundhedsteknologi (AAU); iNANO;Systematic, CSCBioinformatics Research Centre (AU);Scandihealth, Logica,Skejby Sygehus; Det interaktive hospitalDevelco A/S, CIMi Horsens; Centre for PervasiveGruppen, Care4allHealthcare (AU), Videncenter forIntelligente tekstiler (TEKO);TelemedicinAlexandra Instituttet; Videncenter forSundhedsITnetCIM Gruppen

Genoptræning

Wellness (design,fødevarer, oplevelser)

Funktionsstøtte

Ældrestøtte

Sundhedsteknologi i hjemmet; Institutfor Sundhedsteknologi (AAU); SkejbySygehus, Centre for PervasiveHealthcare (AU)Marselisborgcentret; Center for sundhedog træning i Århus (Gigtforeningen);Hammel Neurocenter, Paraplegienhed iViborg.Arkitektskolen; Det jordbrugs-videnskabelige fakultet (AU);AgroTech; Center for Perception ogFunktionalitet (Teknologisk Institut);iNano; Center for oplevelsesøkonomi(AAU)1;Handelshøjskolen i Århus2,Sundhedscenter ÅrhusHjælpemiddelinstituttet; Institut forSundhedsteknologi (AAU), ÅrhusUniversitets Sygehus; Skejby Sygehus,Virtuelt Center for Teknologier forAldrende og Handicappede (AAU)3Hjælpemiddelinstituttet, Virtuelt Centerfor Teknologier for Aldrende ogHandicappede (AAU)4

CareNet

LINAK DanmarkA/S, GuldmannPressalit, AKPdesign; Arla Foods,Lübker Square,NimtofteZen Bath, Trige, DGIByen, Guldmann

CareNet

Unisense, LINAKDanmark A/S,GuldmannLinak Danmark A/S;Zealand Care, Part 3Design, Guldmann

CareNet;SundhedsITnet

Århusregionen fremstår som en region med stærke kompetencer inden for de forskelligesundhedsteknologiske områder (eksempelvis i kraft af vidensinstitutioner og netværk). Derer ikke umiddelbart grundlag for at vurdere om ét af de sundhedsteknologiske områder ermere egnet til en satsning end andre, men det er slående, at der i forbindelse medgenoptræning, wellness, funktionsstøtte og ældrestøtte ikke er etableret dedikeredenetværk, som kan understøtte erhvervsudviklingen på disse områder. CareNet kan på nogleområder udgøre en platform for udvikling af nye løsninger på f.eks. genoptræningsområdetog inden for funktions- og ældrestøtte. Men spørgsmålet er om ikke udviklingen på disseområder ville kunne styrkes gennem etableringen af et mere fokuseret samarbejde?En anden pointe er, at Århusregionen ikke synes at udnytte de kompetencer og muligheder,som regionen har på wellnessområdet. Går man f.eks. ind på hjemmesiden Visit Århus,dukker der kun to resultater op i en søgning på wellnesssteder5. Det kan både være etudtryk for at wellness som servicetilbud ikke har slået rod i regionen endnu, eller at der erbehov for at kortlægge og markedsføre eksisterende tiltag bedre. Når det gælder wellnesssom forbedring af produkter eller boliger (eks. gennem design eller anvendelse af nyteknologi), er mulighederne for at vurdere potentialet mere begrænsede. Der er allerede nuen række virksomheder, som leverer udstyr eller teknologier til hjemmet, men i takt med atbefolkningen ældes og i højere grad efterspørger kvalitet og individualiserede løsninger,må markedet for wellness produkter og udstyr til hjemmet antages at vokse.1

Se evt.http://www.excite.aau.dk/Se evt.http://www.asb.dk/article.aspx?pid=24573Se evt.http://www.vcentah.aau.dk/4Se evt.http://www.vcentah.aau.dk/5Se evt.http://www.visitaarhus.com/danmark/da-dk/Menu/turist/om-aarhus/aktiviteter/wellness/wellnesssteder/wellness.htm?wbc_purpose=Basic&TypeSearch=Type&query=&productarea=Aktiviteter&producttype=Wellness&City=%c3%85rhus&Region=%c3%98stjylland&CallerUrl%20()2

Wellness omfatter mange elementer – alt lige fra sunde fødevarer, design og luksusboligertil massage, ’mentalhygiejne’/stressbekæmpelse, golf, fiskeri eller kajaksejlads, ogÅrhusregionen har både vidensinstitioner, erhvervsliv og de fysiske omgivelser at trækkepå i forbindelse med en erhvervsudviklingsindsats på dette område. Af konkrete stedermed potentiale inden for dette felt er området omkring Marselisskoven og havnen, hvor derer god adgang til både skov og strand. Også nordpå – ved Risskov samt oplandet givermuligheder for både aktiviteter (eks. vandsport) og afslapning (eks. massage, spa). Slotteog herregårde samt de bynære havnearealer kan også tænkes som centrum for f.eks.oplevelsesferier og wellnessophold.Når det gælder wellness i relation til wellness produkter og udstyr til hjemmet, er det enudfordring for regionen at styrke erhvervsudviklingen blandt virksomheder, som pt. ikke erpå wellness bølgen, men som kunne komme det! Dette kunne f.eks. være boligarkitekter,designere, andelsboligforeninger, etc.I de følgende afsnit vil beskrivelser af ni sundhedsteknologiske virksomheder, beliggende iÅrhusregionen, blive fremsat.7.1.Case 1 Pressalit Care

7.1.1. BaggrundPressalit Care indgår i Presssalit Group A/S som den ene af koncernens 3 divisioner.Virksomheden beskæftiger sig med badeværelses- og køkkenløsninger til personer mednedsat funktionsevne.Produkterne understøtter såvel selvhjulpne brugere som ikke selvhjulpne brugere itilknytning til primære funktionsrum. Målet er at skabe et bedre liv for brugerne afprodukterne og et bedre arbejdsliv for sundhedspersonalet. Virksomheden er megetafhængig af offentlige myndigheders efterspørgsel, idet 99 % af salget sker til denoffentlige sektor. Området plejehjem/ældreboliger udgør hoved-segmentet (60 %), mensskoler og børnehaver tegner sig for ca. 15 %. Resten er primært til sygehuse. Kun 1 % afprodukterne afsættes til det private marked.Produktionen af Pressalit Care produkterne foregår dels på fabrikken i Ry, dels i Århus ogdels i Eastbourne (England).7.1.2. Myndighedernes muligheder for at understøtte virksomhedens vækstVirksomhedens Business Development Director Michael Bruun fremhæver, at teknologiengenerelt er til stede, men brugerne har ikke adgang til teknologiske understøttedeprodukter, da det offentlige ikke indkøber disse produkter. Kommunernesindkøbsparadigmer understøtter eksplicit prisparameteren, hvorved produkter medindbyggede teknologier som hovedregel diskvalificeres ud fra momentaneomkostningsbetragtninger. Et paradigmeskift i kommunernes opfattelse af desundhedsteknologiske produkter og deres evner til at understøtte brugerne vil værepåkrævet sammen med en revurdering af ressourceallokeringen til området.

7.1.3. Eksempler på hvordan myndighederne kan understøtte densundhedsteknologiske udviklingBusiness Development Director Michael Bruun ser en række muligheder for, atmyndighederne positivt kan påvirke de erhvervsmæssige muligheder for regionensvirksomheder i relation til sundhedsteknologiområdet:Eksempel 1: Paradigmetilgang og cost-benefit analyser.Alle indkøbsområder i Århus Kommune skal som udgangspunkt væreomfattet af indkøbsaftaler. Der er dog også indkøb, der ikke er dækket af enindkøbsaftale i Århus Kommune. Det vil typisk være en række mindreproduktområder af så ubetydelig størrelse, at der ikke laves rammeaftaler påområdet. Uanset om der er tale om rammeaftaler eller andre former for indkøbskal relevante elementer i indkøbspolitikken efterleves – herunder bl.a.principperne om ”bedst og billigst” og tilstrækkelighed.Det har ofte den konsekvens, at sundhedsteknologiske produkter fravælges,da de på kort sigt er dyrere at indkøbe sammenlignet med merekonventionelle produkter (f.eks. et almindeligt handicapvenligt toilet versus ettoilet med automatisk spule- og tørrefunktion). På lang sigt vil det, ifølgeMichael Bruun, imidlertid oftest kunne svare sig at indkøbe desundhedsteknologiske produkter, idet borgerne derved bliver mereselvhjulpne (har f.eks. ikke brug for hjælper til toilette). Dermed spares derarbejdstimer hos plejepersonalet samtidig med at antallet af arbejdsskader kanreduceres. Med andre ord indgår en lang række transaktionsomkostninger p.t.ikke i cost/benefit analyserne, fordi afledte omkostningsreduktioner holdesudenfor kalkulationerne. Som konkret eksempel på den nuværendeparadigmetilgang kan nævnes, at kommunen vælger fastmonterede produkter,selvom produkterne i gennemsnit skal remonteres hvert 3 år, når en andenbruger overtager. Dette kræver håndværkerassistance. Hvis man alternativthavde indkøbt produkter med fleksibel montage kunne en rækkehåndværkeromkostninger spares.Den nuværende kommunale indkøbspolitik hvor prisforskellen mellemhøjteknologiske produkter og konventionelle produkter medfører, at derprioriteres meget kortsigtet og traditionelt bremser virksomhedensteknologiske udvikling, fordi der ikke kommer den fornødne afsætning ogeconomy of scale i produktionen. Velegnede teknologiske løsninger, somindkøbsmæssigt ville være den bedstelangsigtedeløsning for kommunen,bliver ikke købt i tilstrækkelig mængde til produktionsmæssigt at kunnemasseproduceres og dermed udbydes til en lavere pris.Eksempel 2: Øget kommunal efterspørgsel muliggør lavereenhedsomkostningerHvis der fra myndighedernes side foretages et indkøbsmæssigtparadigmeskift vil en øget afsætning kunne åbne op for betydeligestordriftsfordele. Dette betyder så igen lavere priser og større behovsdækning.Robot sælen Paro er et eksempel på, hvorledes prisen på etsundhedsteknologisk produkt kan reduceres, hvis kundesegmentet udvides.40

Sælen PARO bliver nu fremstillet i en lignende version af legetøjsbranchen,som kan lave den for en tiendedel af prisen, fordi den nu henvender sig til etbredere markedssegment. Der er således en entydig sammenhæng mellem prisog mængde.Eksempel 3: Afklaring af beslutningskompetenceReformen af den kommunale struktur i januar 2007 - herunder en ændring afopgavefordelingen mellem stat, regioner og kommunerne - har ifølgeBusiness Development Director Michael Bruun bevirket, at der efterfølgendei kommunerne er opstået tvivl om, hvem der kan træffe beslutning omiværksættelse og indkøb til og af større byggerier. Det bevirker, at denoffentlige efterspørgsel efter sundhedsteknologiske produkter ofte ikke når udtil producenterne, selvom behovet for produkterne reelt er til stede.Det har betydet, at Pressalit Care de seneste 2 år ikke har været i stand til atgenerere nogen notabel vækst på det danske marked. Til sammenligning ervirksomhedens eksport af produkter i samme periode steget med 10 %.7.1.4. Virksomhedens udviklingsretning og mulighederne for at understøtte denneDe fleste af Pressalit Care’s produkter er udviklet med udgangspunkt i virksomhedenscentrale kerneprodukt – vægskinnen. Den vandrette vægskinne gør det muligt at indstillevirksomhedens produkter horisontalt. Ved hjælp af endnu en skinne, en lodret, kanprodukterne også indstilles i højden. Ved at kombinere vandret og lodret skinne opnåsmaksimal fleksibilitet, hvor f.eks. badestole kan rykkes op og ned af væggen og til siderne.Virksomheden har anlagt analogibetragtning til køkkenområdet og søger nu at udbredef.eks. hæve/sænke skabe til køkkenet, hvor højdeforskel hos ægtefæller eller andrebrugerbestemte karakteristika nødvendiggør højdereguleringer.Ofte er de teknologiske muligheder så omfattende, at brugerne ikke selv kan formulere enefterspørgsel, fordi de ikke kender de potentielle løsningsmuligheder – der er altså tale omet ikke – erkendt behov. I andre tilfælde er der tale om produkter, som vedmarkedsintroduktion kun henvender sig til f.eks. personer med nedsat funktionsevne, menhvor produktet senere bliver kendt og kan sælges til borgere med almindeligfunktionsevne. Dette var tilfældet med elevationssenge, som for 10 år siden var meget lidtudbredte. Det har nu ændret sig og nye brugerne er blevet opmærksom på deres eksistensog fordele, og anser elevationssengen for at være en almindelig del af et indbo.Selvom Pressalit Care’s primære marked i vid udstrækning er den offentlige sektor - somudgør 99 % af virksomhedens salg - så begynder Pressalit at kunne mærke den stigendeefterspørgsel efter sundhedsteknologiske produkter hos de private forbrugere. Forbrugerneefterspørger ”High End” teknologibaserede produkter, som er karakteriseret ved et flotdesign og stor immateriel værdi. Det selektive salg til private ligger ofte et yderligere prespå kommunen: De private brugere oplever fordelene ved de teknologisk understøttedeprodukter og blive gode "ambassadører" overfor såvel andre brugere i målgruppen somoverfor myndighederne. Implicit "tvinges" kommunerne ofte til indkøb af ny og dyrereteknologi på grundlag at dette lobbyarbejde. Erkendelse af, at dette ofte er både den bedste

og den billigste løsning vil positivt kunne underbygges ved et paradigmeskift omkringtidshorisont, behovsdækning og cost/benefit kalkulationsprincip.7.1.5. Virksomhedens samarbejdspartnerePressalit Care samarbejder med flere forskellige samarbejdspartnere bl.a. brugere,industridesignere, sygehuse og plejehjem.Pressalit Care inddrager ofte brugergrupper og forskellige patientgrupper som inputgiveretil produktudviklingen, men ikke i samme omfang som tidligere. Det skyldes, atvirksomheden internt har oparbejdet en meget omfattende viden om brugerbehov og støttersig derfor i dag i mindre udstrækning på egentlige brugergrupper. Brugerdreven innovationudgør dog et af de kerneområder, som virksomheden fremover vil søge at sætte et størrefokus på. Senest har virksomheden indledt et samarbejde med Egmont højskolen omkringtest af produkter.Indenfor designområdet anvendes designbureauer - bl.a. AKP, 3 part Design.En vigtig samarbejdspartner er Skejby sygehus, hvor der bl.a. pågår et samarbejde omkringfleksible baderumssystemer. Sygehuset kan bl.a. tilføre virksomheden øget viden omkringhygiejnespørgsmålet således at der i produkternes teknologi kan indbygges størst muligthensyn hertil.Pressalit Care anvender mange ressourcer på at tilvejebringe viden om, hvilkesundhedsteknologiske produkter virksomheden fremadrettet bør satse på, men det er oftevanskeligt at danne sig et fuldt overblik over markedet. Pressalit Care anbefaler, at etforum som dansk Rehab-gruppe skal tage ansvaret for at hjælpe med til at tilvejebringeviden om hvilke sundhedsteknologiske produkter som virksomhederne bør satse på. DanskRehab gruppe kunne blandt andet udarbejde markedsundersøgelser for forskelligeprodukttyper og i tilknytning hertil identificere relevante købscentre1. Virksomhederne vilpå denne baggrund få en større chance for at "ramme rigtigt", da en del research omkringafsætningen hermed vil være til rådighed.Ligeledes kunne Rehab eller Kommunernes Landsforening løbende analysere det årligebehov for eksempelvis kørestole, det gennemsnitlige antal byggerier etc. Disseinformationer kunne med fordel samles i databaser, som virksomhederne indenfor områdetkunne trække på. CARENET kunne også være et alternativ hertil. Dialogen parterneimellem er en afgørende forudsætning for at sundhedsteknologiske produkter kan udvikles.Grundlæggende ønsker virksomheden at få styrket samarbejdet med forsknings- ogvidenscentre indenfor sundhedsteknologiområdet. Det kræver efter virksomhedensopfattelse, at området networking bliver opprioriteret og virksomheden bliver bedre til atopsøge potentielle samarbejdspartnere. Især er virksomheden interesseret isamarbejdspartnere indenfor områder, hvor mere langsigtede partnerskaber ellersponsorater indgår.

Dansk Rehab Gruppe (DRG) er en brancheforening for producenter og leverandører af hjælpemidler og serviceydelsertil mennesker med funktionsnedsættelser. For yderligere oplysninger se evt.http://www.rehabgroup.dk/

7.1.6. Nye sundhedsteknologiske produkttiltagPressalit Care ansatte deres første arkitekt med interesse for området tilbage i 1970érne.Pågældende øvede som arkitekt/terapeut/ildsjæl og designer stor indflydelse påproduktudviklingen. I mellemtiden er det blevet for dyrt at have fastansatte medarbejdereindenfor området. Derfor dækker virksomheden i dag behovet ved hjælp af eksternedesignere og konstruktører. De økonomiske udfordringer kan anskueliggøres ved enbruse/bade briks, som netop er blevet udviklet på baggrund af en markedsundersøgelse.Produktet har modtaget stor anerkendelse i form af diverse priser, men på trods heraf er detstørste problem, at briksen ikke kommercielt er nogen god forretning for virksomheden.Den største opgave ved sundhedsteknologiske produkter er derfor ikke kun at løsebrugerbehov, anvende teknologi som understøttende variabel og finde de rettesamarbejdspartnere, men samtidig også at sikre en efterspørgsel og opnå en kommercielacceptabel indtjening.På nuværende tidspunkt er Pressalit Care i gang med en nykonfiguration af eksisterendeteknologier, hvilket gør produkterne dyrere. Funktionsmæssigt bliver der imidlertidinkorporeret en række værdiskabende elementer - f.eks., at møbler indstiller sigautomatisk, når en person entrerer et rum.Den største barriere for nye innovative tiltag er de økonomiske udfordringer. Såledesfremhæver virksomheden som eksempel, at når en kommune står overfor valget om atinvestere 5.000 kr. i et almindeligt toilet mod alternativt 30.000 kr. for et spule toiletdisponeres ud fra kort-sigtede økonomiske hensyn frem for en mere holistisk løsning, hvorbrugertilfredshed og immaterielle værdier inddrages.De teknologiske produktdimensioner og deres interface med brugerne kan udgøre en særligudfordring. Hele brugerdesignet kan fortsat optimeres betragteligt jfr. virksomheden. Imodsætning til eksempelvis Japan, hvor der på et bidet placeres et meget stort antalfunktionsknapper skal der tages mere eksplicit højde for at brugergrupper - someksempelvis spastisk lammede - ikke kan ramme knapperne og dermed ikke anvendeapplikationen.

7.1.7. VækstperspektiverVirksomheden fremhæver variable som demografi (flere ældre), målgruppenskvalitetsopfattelse (brugerne forventer at få de bedste løsninger) rekrutteringsproblemer tilsundhedsområdet (små ungdomsårgange) samt den teknologiske udvikling (nye innovativeløsninger) som eksterne determinanter, der klart burde befordre en øget vækst ianvendelsen af sundhedsteknologiske produkter.Heroverfor oplever virksomheden en virkelighed præget at stilstand på området, hvor derigangsættes få nye byggeprojekter og primært indkøbes konventionelle produkter tileksisterende boliger.Efter virksomhedens opfattelse vil dette paradoks kunne afhjælpes på forskellig vis:•••Ved iværksættelse af mere plejehjemsbyggeriVed overgang til et nyt paradigme for indkøbskalkulationerVed generelt at opprioritere sundhedsteknologiske produkter43

•

Ved at undgå små korte udbudsrunder

Århus Regionens mulighed for at blive førende indenfor sundhedsteknologiområdet iDanmark kan yderligere efter virksomhedens opfattelse styrkes ved følgende tiltag:••Etablering af demonstrationsprojekter + 1:1 miljøerFacilitering af et tættere samarbejde mellem erhvervsvirksomheder ogforskningsinstitutioner.

7.2.

Case 2 LINAK Danmark A/S

7.2.1. BaggrundLINAK Danmark er et datterselskab i den internationale LINAK koncern. Koncernen errepræsenteret i mere end 25 lande med egne datterselskaber eller distributører.Strukturmæssigt er koncernen opdelt i 4 divisioner. Den største division er Medline &Careline. Divisionen leverer produkter til brug i hospitalssenge og til forskelligeplejeapplikationer.Produktchef Peter Brøndum Jensen er ansat i Medline & Careline. De øvrige divisioner erTechline, Deskline og Homeline, der hver især har specialer indenfor ergonomiskenicheområder (akuatorsystemer, regulerings-systemer til møbler, lineærbevægelsesapplikationer til industrien m.v.). Især akuatorsystemet har en centralproduktmæssig position som hjælpeaggregat til forskellige applikationer. Produktetfungerer som en styreenhed og kan indbygges som bevægelsesstyring til en rækkeproduktområder (f.eks. til kørestole, som hæve/sænke funktion til borde m.v.). Det samledeproduktudbud fra LINAK udgør mere end 10.000 forskellige varenumre - såvel standardprodukter som specialfremstillede kombinationer.LINAKS vigtigste målgruppe er OEM (Original Equipment Manufactures).Virksomhedens fokus i værdikæden er dog ikke alene begrænset til OEM, der er også tætkontakt til brugerne. Dette medfører samtidig, at der fra brugerside kan udgå et pres til deproducenter, som LINAK er under-leverandør til. Herved skabes øget præference forvirksomhedens produkter og virksomheden får samtidig viden om brugerforhold, der eressentiel for virksomhedens løbende produktudvikling.Afsætningen af de OEM produkter, hvortil LINAK leverer teknologiskeløsningskomponenter fordeler sig ligeligt mellem sygehuse og plejemarkedet.

7.2.2. Myndighedernes muligheder for at påvirke virksomhedens vækstFra virksomhedens side fremhæves tidsvariablen som en begrænsende faktor i forbindelsemed projekter, der skal i EU udbud. Virksomheden beretter i tilknytning hertil om etkonkret projekt, hvor en nyudviklet hospitalsseng med indbygget intelligens skulleafprøves på Randers Sygehus, som har dedikeret en hel afdeling til at teste fremtidens IT-udstyr. Projektets opstart skulle have været i februar 2008. Pludselig gik der, jævnfør PeterBrøndum Jensen, ”politik” i projektet. Der viste sig at være specielle udbudsregler, derførst skulle tilgodeses. Det betød, at projektet først skulle i udbud. Sygehuset kunne ikkeblot teste udstyret for LINAK. Udbudskravet er i følge virksomheden et pseudokrav. Derer ofte ikke andre relevante aktører, idet virksomheden er den eneste med den pågældendeprodukttype. Konsekvensen er imidlertid, at hele projektet først kommer til afprøvning iefteråret 2008. Peter B. Jensen betegner dette som ”dræbende for enhver innovation ogudvikling”. I konsekvens heraf er virksomheden nu i gang med at undersøge mulighedernefor alternativt at etablere et samarbejde med Kolding Sygehus og et privathospitalbeliggende i Århus.

En anden væsentlig barriere i anvendelse og integration af nye teknologier isundhedsteknologiske produkter er forekomsten af forskelligt IT udstyr i det offentlige.Dette nødvendiggør et stort antal tilpasninger på softwaresiden. Peter Brøndum Jensenoplyser, at Siemens Healthcare har valgt ikke at fokusere på det danske marked i relationtil deres EPJ produkter. Deres standarder passer ikke til det meget fragmenterede danskemarked.Siemens nyudviklede High-MED produkt er en kommunikationsplatform, hvorsygeplejersker ved hjælp af et smartcard kan få data frem om patienten. De skal blot sætteet ID-kort ind i siden på maskinen. Problemet er imidlertid, at selv om denne teknik harværet på markedet de sidste 10 år og er implementeret på mange hospitaler verdenen over,er den endnu ikke i Danmark blandt andet på grund af den meget fragmenterede IT strukturhos de danske myndigheder. Virksomheder der leverer sundhedsteknologiske ydelserbegrænses derfor af tilpasningsomkostninger til de mange individuelle IT-platforme hos dedanske myndigheder.For at opnå konkurrenceevne er LINAK derfor tvunget til i væsentlig udstrækning at satsepå standardiserede løsninger. F.eks. hospitalssenge. Blandt andet har virksomhedenudviklet et panel, der kan få sengen til at køre op/ned. Symbolerne er blevet ens på allepaneler. Standardløsningerne bygger på brugerdreven innovation, hvor sygeplejersker hartestet de nu standardiserede panelløsninger forud for den endelige udformning.

7.2.3. Eksempler på hvorledes myndighederne kan understøtte densundhedsteknologiske udviklingUdfordringerne for sundhedsteknologiske virksomheder i Århus regionen er flersidige.Virksomhederne skal selv blive bedre til at tage initiativer og få synliggjort mulighedernefor brugerne. Men brugerne skal også selv blive bedre til at tage kontakt tilvirksomhederne for at gøre opmærksom på deres ønsker og behov.Herudover er det vigtigt, at udbudsmateriale ved offentlige licitationer udformes således, atdet eksplicit fremgår, at sundhedsteknologiske features er med i tendermaterialet. Hvis detikke er efterspurgt i materialet er det blot en fordyrende effekt, og virksomhederne kanikke afsætte de sundhedsteknologiske produkter. Ifølge Peter Brøndum Jensen skalhospitalsdirektørerne endvidere droppe kortsigtede politiske betragtninger, hvor de erbange for at skære for meget ned på omkostningerne, fordi næste års budget så automatiskfalder. I stedet skal der tænkes langsigtet, hvor investeringer i sundhedsteknologi kanmedvirke til at give besparelser. Jo større bevidsthed og fokus der i hospitalsregi er på desundhedsteknologiske muligheder jo større afsmittende effekt har dette bagud ilogistikkæden til OEM producenterne og dermed til LINAK som underleverandør.7.2.4. Virksomhedens udviklingsretning og mulighederne for at understøtte denneLINAK ser hjemmeplejen som et af de områder, hvor der er størst behov for udvikling afnye sundhedsteknologier. Den demografiske udvikling sammenholdt medrekrutteringsmuligheder af pleje-personale gør teknologiske substitutionsmulighedernødvendige. Peter Brøndum Jensen henviser til Finland, hvor udbredelsen af telemedicin ermeget langt fremme. I Danmark begrænses udviklingen af ressourcetilførslen til området.46

Samtidig er der i Finland en større velvilje overfor brugen af sundhedsteknologi end iDanmarkDet offentlige kan, jævnfør Peter Brøndum Jensen, understøtte virksomhedensteknologiske udviklingsproces på en række områder:••••••Ved at have en afdeling af HCI – kontakter, hvor man hurtigt kanfå testet ideer afVed at være fleksibel i forhold til procedurerVed ikke at kræve tests af innovative teknologiske løsninger sendti udbudVed at udvise forståelse for erhvervsvirksomheders ønske om atundgå bureaukrati og lange tidsmæssige sekvenser udenkommerciel værditilførselVed at tilsikre at der i tendermateriale medtagessundhedsteknologiske ønskerVed ikke at ”straffe” besparelser på et sygehus med lavereressourcetilførsler, når der opstår økonomiske fordele vedovergang til sundhedsteknologiske produkter. Besparelserne skalkunne reallokeresVed at systemet generelt bliver "lettere at danse med"

•

Herudover anbefaler Peter Brøndum Jensen Århus kommune, at lave enmediekommunikations-strategi, så sundhedsteknologi synliggøres for beslutningstagere ihospitals- og plejesektoren. Endvidere anbefaler virksomheden, at Århus kommune ladersig inspirere af den internationale udvikling på området, der eksempelvis i Finland erlængere fremme end i Danmark. Andre eksempler er Portugal, hvor nogle privathospitalerer langt fremme. I Norge fremhæves Trondheim og Oslo som sundhedsteknologiskedrivers.Århus kommune kan også udvise initiativ og interesse ved eksempelvis at deltage påMEDICA messe, der afholdes i november måned.Grundlæggende ersynlighednøgleordet. Få synliggjort resultater, der viser samarbejdemed offentlig og privat virksomhed som inspiration for øget satsning på området.Virksomheden har også et ønske om et tættere samarbejde med Århus kommune og medAlucluster1.

7.2.5. Virksomhedens samarbejdspartnereVirksomheden samarbejder med en række eksterne videnscentre. Parallelt hermedgennemfører virksomheden en del fokusgruppeinterviews som understøttende variable tilden løbende evaluering af de teknologiske muligheder, der drøftes med videnscentre.Eksempelvis er der gennemført fokusgruppeinterviews med fysioterapeuter, arkitekter ogdesignere, hvor temaet var fremtidens hospitalsseng.Herudover har virksomheden også et intensivt fokus på Front End undersøgelser, hvor deter slut-brugeren, der er i fokus. Der foregår en løbende dialog med portører,1

http://www.alucluster.com/et viden og teknologicenter for aluminium.

hygiejnesygeplejersker og tekniker for at opsamle ”hands on viden” og identificereløsningsmodeller til dækning af behovene.Virksomheden samarbejder desuden med Innovationlab1. Omkring udvikling af denintelligente hospitalsseng er der indgået et samarbejde med Sønderborg sygehus. PåSønderborg sygehus skal hospitalssenge rengøres minimum hver 14. dag, medmindre derkommer en ny patient. Problemet opstår, hvis en patient er indlagt f.eks. i 6 uger, så kanpersonalet ikke holde styr på, hvornår sengen sidst er rengjort. På nuværende tidspunkt ersystemet opbygget således, at der hænges en gul seddel på sengen, hvis den er blevetrengjort i en lige uge og tilsvarende en blå seddel, hvis det er en ulige uge. Men på dennemåde ved man ikke noget om, hvor lang tid sedlen har hængt på sengen - f.eks. om det erførst på ugen i den lige uge, at sengen er rengjort eller ved ugens udgang.På det seneste er virksomheden blevet kontaktet af Region Syddanmark med henblik pådialog omkring fremtidens hospitalsseng/sengeafsnit. Der er også planer om et samarbejdemed Kolding sygehus vedrørende test af den intelligente hospitalsseng.I Århus Regionen har virksomheden etableret samarbejde med et privathospital, som haren målsætning om at blive nordens førende indenfor deres område, og hvor LINAK gernevil bidrage med de tekniske løsninger.I Holland har LINAK samarbejde med Erasmus hospitalet og EMC hospitalet iAmsterdam, hvor der fokuseres på deres daglige arbejdsrutiner, og hvordan disse kanforbedres.I Tyskland og Belgien vil virksomheden søge at få nye samarbejdspartnere til de nyepaneler til sygehussenge.Afgørende faktorer for styrkelse af samarbejdet mellem virksomheden og forsknings- ogvidenscentre er tilstedeværelsen af en tovholder. Samtidig er kommunikation vigtig.Eksempelvis kunne der jævnfør Peter Brøndum Jensen være et månedligt newsletter, somuddybede medlemmernes aktiviteter, så alle kunne lave vidensdeling. Dette kunne foregåvia Internettet. Generelt er det vigtigt, at samarbejdet har en handlingsorientering tilgang.

7.2.6. Nye sundhedsteknologiske produkttiltagEn af virksomhedens nyeste teknologier er"OPENBUS Teknologien".Denne teknologimuliggør kommunikation med eksterne features. Indbyggede mikroprocesser understøtterden digitale kommunikation. Dette åbner, ifølge Peter Brøndum Jensen, op for helt uanedemuligheder for udvikling af den intelligente hospitalsseng. Sengen skalkommunikationsmæssigt forbindes med Internettet, og via dette vil der være en rækkeinteraktionsmuligheder samt overvågningsfunktioner. Eksempelvis vil hjemmeplejenkunne observere, om der er kommet urin i sengen og på grundlag heraf foretageplanlægning af tiltag.

Se evt.:http://www.innovationlab.net/

Virksomhedens innovationer og anvendelse af nye teknologier forudses at fortsætte itilknytning til hospitalssenge og plejesenge. Anvendelse af”OPENBUS teknologi”vurderer virksomheden som et vigtigt middel til at nå nye teknologiske fordele indenforvirksomhedens primære produktområde. Som en helt ny teknologi undersøgervirksomheden mulighederne i”WIFI-teknologier”(trådløse netværk) Teknologienmuliggør anvendelse som sporingsenhed, når det påsættes pleje og hospitalsudstyr ogsikrer dermed mod bortkomst. De 2 teknologier (OPENBUS – teknologien og WIFIteknologien) kunne f.eks. kombineres, således at man får en ”clean bed funktion” med en”GPS funktion”, der fortæller, hvor sengen, der skal rengøres befinder sig.

7.2.7. VækstperspektiverLINAK oplever kun et begrænset antal henvendelser fra OEM’er. Via lobbyisme og dialogmed HCI healthcluster South1i Region Sønderjylland har virksomheden udarbejdetinformationsmateriale til et ekspertpanel, der er nedsat af regeringen og som skal rådgiveregeringen om, hvordan de skal investere i sundhedsteknologi.En vigtig forudsætning for vækst er dog jævnfør Peter Brøndum Jensen, at virksomhedenogså selv bliver bedre til at tage initiativer, da virksomheden klart har indtryk af, atslutbrugerne gerne vil anvende mulighederne, når virksomheden skaber de teknologiskerammer herfor.Afgørende for virksomhedens satsning indenfor det sundhedsteknologiske områdeforbliver dog de økonomiske perspektiver for en tilfredsstillende indtjening og afsætning.Det er afgørende, at der bliver skabt en mere rationel og formålstjenlig drift af sygehuseneog plejesektoren. Det kan ifølge LINAK dog kun ske, hvis de afsatte produkter skaberværdi for kunder og slutbrugere.Et tættere samarbejde mellem erhvervsvirksomheder og offentlige myndigheder vil ogsåpositivt kunne påvirke de økonomiske muligheder på det sundhedsteknologiske område iårene fremover.

Se evt.:http://www.soenderjylland.dk/Admin/Public/Download.aspx?file=/Files/Filer/HCS/Charter_sundhedsklynge_v3.doc

7.3.

Case 3 Hjælpemiddelinstituttet

7.3.1. BaggrundHjælpemiddelinstituttet er et landsdækkende videncenter og en del af den nationale videns-og specialrådgivningsorganisation (VISO). Hjælpemiddelinstituttets primære opgave er atunderstøtte kommuner, regioner og private organisationer i at sikre en kvalificeret ogeffektiv hjælpemiddelformidling. Målgruppen er primært fagpersoner, der arbejder medformidling og anvendelse af hjælpemidler til mennesker med funktionsnedsættelser.Herudover henvender instituttet sig til beslutningstagere, forskere, forhandlere, udviklereog brugere af hjælpemidler.Hjælpemiddelinstituttet er en selvejende institution, der skal sælge ydelser for at tjenepenge gennem indtægtsdækket virksomhed. Hvor det tidligere var amterne, der gavbasistilskud til hjælpemiddelinstituttet er det i dag Servicestyrelsen underVelfærdsministeriet.Hjælpemiddelinstituttet er geografisk placeret i Tåstrup og Århus og har ca. 35-40medarbejdere.7.3.2. Nye sundhedsteknologierKonsulent Inger Kirk Jordansen vurderer potentialet for udvikling af nyesundhedsteknologiske produkter som værende meget stort. Hvorvidt potentialet kanudnyttes fuldt ud, afhænger i udstrakt grad af hvorledes de økonomiskeincitamentsstrukturer og den organisatoriske tilrettelæggelse ved implementering af nyeteknologier vil være fremover.Hertil kommer, at de teknologier der er på markedet i dag skal forbedres og udbygges. Derfindes ingen formelle fælles procedurer for godkendelse af hjælpemidler. De flestesundhedsteknologier vil være omfattet at det europæiske direktiv om medicinsk udstyr, ogher findes der en række væsentlige krav, der skal overholdes. På et antal produktområderfindes der europæiske standarder, der detaljerer disse væsentlige krav, ligesom der findesen overordnet standard for hjælpemidler til personer med funktionsnedsættelser. Da defleste sundhedsteknologier falder i den såkaldte laveste risikoklasse i forhold til direktivet,er det fabrikanten selv, der skal godtgøre, at han lever op til kravene. Som indkøber harman dog retten til at kræve, at se en uvildig prøvningsrapport, når man sammensætter sinkravspecifikation.Hjælpemiddelinstituttet har et akkrediteret prøvningslaboratorium for indstillelige senge,personløftere og ganghjælpemidler, ligesom der afprøves en række andre produkter, dogisær mobilitetshjælpemidler.Hjælpemiddelinstituttet overvejer aktuelt også at iværksætte en ny type af test, hvor man”rater” dvs. rangerer de forskellige produkter/hjælpemidler i forhold til hinanden f.eks. udfra et bruger og/eller personalemæssigt synspunkt.

7.3.3. Myndighedernes muligheder for at understøtte videnscentrets vækst ogsundhedsteknologiske udviklingKonsulent Inger Kirk Jordansen ser en række muligheder for at Århus Kommune positivtkan påvirke de erhvervsmæssige muligheder for regionens virksomheder og videns- ogforskningsinstitutioner i relation til sundhedsteknologiområdet:Eksempel nr. 1: Implementering af alternative finansieringsmuligheder/ Cost –Benefit AnalyserInden for hjælpemiddelområdet er ansvaret for støtte til hjælpemidler placeret detsted, hvor hjælpemiddelbehovet opstår. Det vil sige, at den sektor, der udbyder enydelse, en service eller et produkt, også er ansvarlig for, at den pågældende ydelseer tilgængelig for personer med nedsat funktionsevne. Indsatsen påhjælpemiddelområdet er således ikke alene en opgave for socialsektoren, menrækker ind i andre områder som for eksempel bolig-, transport-, arbejdsmarkeds-,undervisnings – og sundhedssektoren1.Med den nuværende kommunale budgetstruktur betyder det, at sagsbehandleren iden enkelte afdeling oftest bevilliger det bedste og billigste hjælpemiddel udenhensyntagen til, at det for kommunen akkumuleret kunne være mere fordelagtigt atbevillige et andet og måske på kort sigt dyrere hjælpemiddel.Et eksempel kunne være en århusiansk borger, der henvender sig for at få bevilligeten ny indstillelig plejeseng. Sagsbehandleren bevilliger den billigste og bedsteplejeseng med en skumplastmadras uden hensyntagen til, at en bedre og dyrereplejeseng med en tryksårsforebyggende madras vil kunne afhjælpe de liggesår, somborgeren er disponeret for at udvikle. På lang sigt kan skumplastmadrassen vise sigat være dyrere på grund af de ekstra personaleressourcer, der skal anvendes til atpleje tryksårene sammenlignet med indkøb af en plejeseng med en dyrere madras.Et andet eksempel kunne være en borger, der henvender sig for at få udskiftet sithandicapvenlige toilet. Sagsbehandleren foretager en sammenligning af tilsvarendetoiletter på markedet og bestiller et nyt toilet uden automatisk skylle-, spule- ogtørrefunktion, da det er væsentligt dyrere end det eksisterende toilet. Dette skeruden hensyntagen til, at borgeren ved bevilling af et toilet med skylle/tørrefunktionvil kunne være mere selvhjulpen, og at kommunen derved vil kunne sparepersonaletimer hos pleje – og sundhedspersonalet i Magistratsafdelingen forSundhed og Omsorg.Et tredje eksempel er en kommunal udbudsrunde, hvor en østjysksundhedsteknologisk virksomhed udarbejder et tilbud, som på lang sigt vil væreden mest hensigtsmæssige økonomiske løsning for kommunen, men hvor produktetikke købes, da det er for dyrt på kort sigt.For at Hjælpemiddelinstituttet kan skabe de bedst mulige vilkår for mennesker medfunktionsnedsættelser er det nødvendigt at Århus Kommune – og andre kommunerVisitation til hjælpemidler og forbrugsgoder sker efter §§ 112 og 113 i Lov om social service (serviceloven).Hjælpemidler defineres bredt som værende produkter, der er fremstillet med henblik på at afhjælpe en fysisk eller psykiskfunktionsnedsættelse. Forbrugsgoder defineres som produkter, der er fremstillet med den almindelige befolkning sommålgruppe. Det vil sige, at alle har mulighed for at købe produktet. Produktet er altså ikke fremstillet specielt medhenblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne. Støtte til forbrugsgoder ydes som et økonomisk tilskud.1

– skaber en mere helhedsorienteret og langsigtet budget – og indkøbsstruktur, hvorde økonomiske gevinster ses på tværs af afdelinger.Eksempel nr. 2 Levende demonstrationsprojekterÅrhus Kommune bør etablere nogle levende demonstrationsprojekter, som kansynliggøre og visualisere de muligheder, der er ved anvendelse afsundhedsteknologi. Med levende demonstrationsprojekter forstås projekter, hvordels ældre og dels familier med børn med specielle behov kan bo.Målet med projekterne er mangfoldige. Projekterne kan være medvirkende til, atÅrhus bliver foregangskommune inden for sundhedsteknologi. Projekterne kanogså være med til at tiltrække nye virksomheder til regionen og derigennem skabeerhvervsmæssig vækst. Inger Kirk Jordansen peger på, at tiden er ved at være indetil et tættere samarbejde mellem politikere, industri og forskere omteknologiudvikling og demonstrationsprojekter.Det er helt grundlæggende ved etablering af demonstrationsprojekter, at eksperterog brugere inddrages i selve projekteringsfasen. Dette var ikke tilfældet i bl.a.Hammel, hvor der ved opførelsen af et nyt botilbud for personer med fysiske ogkognitive funktionsnedsættelser, hvortil der var søgt om ”smarthome” teknologi,ikke var taget højde for, at døre og vinduer skulle forsynes med døråbnere, atkøleskabshåndtagene skulle sidde nederst på køleskabet osv. En stor del af deafsatte ressourcer til ”smarthome” projektet skulle dermed anvendes til at udbedredisse fejl i stedet for at udbygge ”smarthome” teknologien gennem test ogafprøvning.

Eksempel nr. 3 Bedre inddragelse af personalet ved implementering afsundhedsteknologi og en revurdering af terminologiEn af de største barrierer ved at indføre nye sundhedsteknologiske produkter erpersonalets frygt for forandring. Undersøgelser har vist, at brugerne ønsker at væremere selvhjulpne - gerne ved hjælp af ny teknologi. Det er derfor ifølge Inger KirkJordansen altafgørende, at personalet inddrages så tidligt som muligt i processenomkring integration af nye teknologier på arbejdspladsen, så det ikke betragtes somen skjult besparelse. I forlængelse heraf er det desuden nødvendigt at revurdere densundhedsteknologiske terminologi, således at man ikke længere benævner detarbejdskraftbesparende men arbejdskraftforbedrende teknologi. De færreste isocial- og sundhedssektoren vil være positivt indstillet overfor ny teknologi, hvordet bagvedliggende rationale er, at der kan spares ti stillinger. Derimod vilsandsynligheden for en positiv modtagelse hos personalet alt andet lige være langtstørre ved introduktion af teknologien som en arbejdsmiljøforbedrende teknologi.

7.3.4. Virksomhedens udviklingsretning og mulighederne for at understøtte denneHjælpemiddelinstituttet udvikler og kvalificerer viden ved at deltage i mangeforskelligartede aktiviteter: test, prøvning og standardisering af hjælpemidler, deltagelse inationale og internationale projekter, afholdelse af konferencer af kurser, distribution aftidsskrifter og udvikling af en hjælpemiddeldatabase•Test, prøvning og standardisering: Hjælpemiddelinstituttet har et akkrediteretprøvningslaboratorium, hvor der foretages test af hjælpemidlers holdbarhed,ergonomi og funktionalitet. Hjælpemiddelinstituttet deltager aktivt i udviklingen afde europæiske og internationale standarder, der danner grundlag for prøvningen.Gennem udvikling af metoder og redskaber til at teste, evaluere og sammenligneprodukter rådgiver hjælpemiddelinstituttet omkring mere optimal udnyttelse oganvendelse af hjælpemidler f.eks. om brugerfladen på et produkt skal forbedres.Århus Kommune kan i relation til disse aktiviteter søge at udbrede kendskabet tilHjælpemiddelinstituttet akkrediterede prøvningslaboratorium evt. formidlekontakten mellem sundhedsteknologiske virksomheder beliggende i kommunen ogHjælpemiddelinstituttet.•Projekter: Hjælpemiddelinstituttet deltager i en lang række forskningsaktiviteter iforhold til f.eks. kvalitetsudvikling i hjælpemiddelformidlingen, effekter afhjælpemidler m.v. Hjælpemiddelinstituttet deltager desuden i en lang rækkeprojekter, herunder:oBørn og unges brug af kommunikationshjælpemidleroForebyggelse af Tryksår i hospitalssengeoTeknologi og Demensprojekt i nordenoIntelliCare – om fremtidens intelligente plejemiljøoRobotteknologi i ældreplejen – om test af robothjælpemidleroSmarthome projekt i Hammel – om test af smarthome teknologioBrugerdreven Innovation ved udvikling af hjælpemidler – om inddragelse afbrugerne i udvikling af hjælpemidleroMAKS - om forebyggelse af nedslidning ved brug af arbejdsrelateredehjælpemidlerÅrhus Kommune kan i relation til disse aktiviteter søge at synliggøre resultaterne.•Afholdelse af Kurser og Konferencer samt distribution af tidsskrifter:Hjælpemiddel-instituttet indsamler og formidler viden bl.a. gennem konferencer,tidsskrifter og bøger. Hjælpemiddelinstituttet arrangerer adskillige kurser bl.a. HIT– messen, som er en messe specielt målrettet mindre sundhedsteknologiskevirksomheder. Herudover er der en lang række kurser specielt målrettetsagsbehandlere i det offentlige bl.a. bevillingskurser, efteruddannelseskurser ihjælpeformidling, redskabskurser m.v. Der arrangeres også årlige konferenceromkring tryksårsforebyggelse, inkontinens og på boligområdet.Århus Kommune kan drage fordel af Hjælpemiddelinstituttets geografiskeplacering i kommunen og sørge for at være synlig på de konferencer Instituttetarrangerer. Ved at være synlig på konferencer kan der skabes grobund for

erhvervsmæssig vækst ved at tiltrække flere aktører på sundheds-teknologiområdettil Århusregionen.•Netværk og Hjælpemiddeldatabase: Hjælpemiddelinstituttet tilbyder forskelligeformer for elektroniske netværk, hvor bl.a. fagpersoner kan få viden på specifikkeområder. Et nyt formidlingskoncept - lanceret medio juni måned 2008 – skal givekommunale terapeuter og sagsbehandlere, der arbejder med boligforhold tilpersoner med nedsat funktionsevne adgang til viden, erfaringsudveksling juridiskbistand samt generel information på området. Hjælpemiddelbasen indeholderoplysninger om de fleste hjælpemidler på det danske marked, og er et meget vigtigtgrundlag for både professionelles og brugeres valg af egnet hjælpemiddel1.Århus Kommune kan gennem en målrettet informationskampagne søge at gørevirksomheder beliggende i Århusregionen opmærksomme på, at der i kommunen erudviklet initiativer/databaser, hvor vidensdeling mellem brugere, fagpersoner ogpersonale fra det offentlige kan finde sted. Ofte efterlyser sundhedsteknologiskevirksomheder lignende initiativer, hvilket indikerer, at de ikke er bekendt medtiltaget.

7.3.5. Virksomhedens samarbejdspartnereHjælpemiddelinstituttet samarbejder med flere forskellige samarbejdspartnere bl.a.virksomheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner, kommuner, plejehjem, sygehusem.v.En vigtig samarbejdspartner er brugerne af hjælpemidler. Den brugerdrevne innovationudgør, jf. Inger Kirk Jordansen, et vigtigt udgangspunkt for Hjælpemiddelinstituttetsudvikling og formidling af viden om hjælpemidler og andre teknologiske løsninger.Instituttet er i forbindelse med et igangværende projekt om brugerdreven innovation i gangmed at etablere en ny service overfor virksomhederne. Denne vil bestå i, at virksomhederkan henvende sig for at få sammensat en brugergruppe, der specifikt matchervirksomhedens behov, og som kan indgå som innovatører i de forskellige faser atproduktudvikling, f.eks. til udarbejdelse af brugerkrav, test, evaluering mv. De enkeltebrugere får en generel introduktion/et kursus til, hvorledes de bedst kan vurdere og testeprodukterne. En vigtig pointe er, at det ikke er brugeren der skal designe produktet, men atdesignet skal bygges op omkring brugerens erkendte og ikke - erkendte behov. I de ikke-erkendte behov ligger nemlig de funktionaliteter, som kan gøre et produkt attraktivt for etstørre brugersegment på længere sigt.7.3.6. VækstperspektiverVækstperspektiverne i relation til Hjælpemiddelinstituttet er i en vis udstrækning styret afvækstperspektiverne på det sundhedsteknologiske marked generelt, daHjælpemiddelinstituttet ikke selv producerer produkterne, men udvikler og formidler videnInstituttet deltager desuden i det nye landsdækkende netværk – CareNet,www.carenet.nu,hvor også ÅrhusKommune deltager.1

om disse. En øget vækst på det sundhedsteknologiske marked vil alt andet lige kunnebidrage til, at Hjælpemiddelinstituttet vil få mere at lave, idet der vil være mere viden atformidle og flere produkter og services, de kan hjælpe med at udvikle og afprøve.Inger Kirk Jordansen vurderer, at vækstperspektiverne for Århus Kommune i relation tilsundhedsteknologiområdet vil kunne øges, såfremt følgende initiativer blev iværksat:•Etablering af spydspidsprojekter /demonstrationsprojekt i form af levendetestmiljøer.•Målrettet mediekommunikationsstrategi vedrørende det sundhedsteknologiskeområde.

7.4.

Case 4 – STT Condigi A/S

7.4.1. BaggrundSTT Condigi er en virksomhed, der tilbyder kaldeanlæg og hjælpemidler indenforældreplejen og sundhedsvæsenet. Virksomheden har i dag en stærk position i Danmarkmed 50 % markedsandel indenfor produktområdet i plejehjemsegmentet og 80 % ihospitalssegmentet. Målgruppen består udelukkende af den offentlige sektor (kommuner,og offentlige institutioner).Virksomheden udvikler produkter hvor fortrådede og trådløse patientkaldeanlægkombineres med andre systemer. Det vil sige alarmer i hjemmeplejen,demenssikringssystemer, personalesikrings-systemer og omgivelseskontrol forhandicappede. Virksomheden kan desuden skabe samlede løsninger til institutioner,hospitaler eller kommunerVirksomheden har bl.a. udviklet IP alarmer, som kan anvendes af borgere på plejehjemeller borgere, der hører under hjemmeplejen. Serien består af fire modeller. To afmodellerne kan bruges til at sende en alarm - med eller uden angivelse af position. Det kanvære den ældre borger, der har brug for hjælp – eller den ansatte, der har brug foren overfaldsalarm. Den tredje model sender en alarm, når den passerer et bestemtudgangssted. Så hvis f.eks. en dement forlader plejehjemmet, vil personalet modtage enalarm. Endelig er der en fjerde model, som adskiller sig fra de tre øvrige. Den kan f.eks.monteres på en kørestol eller anvendes i plejehjemmet, hvor den kan sende separatinformation ud til dect-telefonerne

7.4.2. Myndighedernes muligheder for at påvirke virksomhedens vækstChefkonsulent Peter Churchill og eksportchef Anette Stjerne giver udtryk for, at der er etgodt samarbejde med Århus kommune. Samtidig fremhæver de, at kommunesindkøbsparameter ”Bedst og Billigst” i praksis altid er ”billigst” og ikke ”bedst”. Someksempel nævnes håndholdte PDA’ere indkøbt til alle SOSU assistenter i kommunen.Disse PDA’ere kan imidlertid ikke håndtere kald fra borgere. Det betyder i praksis, at enårhusiansk sosu assistent må gå med en PDA’er i den ene hånd og en kalder i den andenhånd for at kunne modtage et opkald. Virksomheden har gjort kommunen opmærksom pådette problem, men ledelsen kunne ikke erkende problemets omfang. På brugerniveau hosde mange SOSU assistenter eksisterer problemet imidlertid fortsat jævnfør Peter Churchillvirksomheden. Mange SOSU assistenter mener at PDA’er er besværlige at bruge ogvanskelige at betjene. Efter virksomhedens opfattelse vil en ændret kommunal prioriteringi den konkrete sag medføre et væsentligt bedre produkt, hvor de 2 enheder var integreretfrem for adskilte. Samtidig vil en ændret prioritering understøtte virksomhedens innovativeprodukttiltag indenfor det sundhedsteknologiske område. En sådan kommunal tilgang vilefter virksomhedens opfattelse positivt kunne underbygges med et strategisk samarbejdemellem virksomheden og kommunen. Allerede i dag har virksomheden etableret et sådantstrategisk samarbejde med blandt Viborg og Hjørring og Brønderslev kommune.

7.4.3. Eksempler på hvordan myndighederne kan understøtte densundhedsteknologiske udviklingVirksomheden fremhæver, at Danmark adskiller sig fra en række andre lande ved at haveen ”sund etisk indstilling” til sundhedsteknologier. I Danmark har man taget stilling til,hvordan man vil bruge teknologien og hvordan manikkevil bruge teknologien. Problemet iDanmark er jævnfør eksportchef Anette Stjerne at finde ud af, hvem der skal betale forprodukterne - især i lyset af strukturreformen, hvor det er kommunernes (økonomiske)ansvar, når borgerne udskrives fra sygehusene.Som eksempel på myndighedernes økonomiske håndtering af dette ansvar nævnervirksomheden et eksempel fra Holstebro. I Holstebro havde man på forsøgsbasisintroduceret en række kufferter indeholdende teknologi til at måle blodtryk, puls ogtemperatur. Kufferterne skulle benyttes af borgere i egne hjem, så de kunne slippe for atfrekventere hospitalet for at få tjekket værdier. Problemet opstod, da data skulle indsendestil lægen. De fik ikke betaling for at tjekke værdierne. Af denne årsag stoppede projektet,da ingen ville honorere lægerne. (problemer med at betale udstyret)

7.4.4. Virksomhedens udviklingsretning og mulighederne for at understøtte denneVirksomheden arbejder med en række forskelligartede udviklingstiltag indenfor detsundheds-teknologiske område. Fælles for disse tiltag er, at de primært har plejecentre oghjemmeplejen som målgrupper. Som eksempel på produktudviklinger til disse segmenterkan nævnes kaldeanlæg til sygehuse og plejehjem. Virksomheden oplyser her at væreførende udbyder med en markedsandel på 80 %.

7.4.5. Virksomhedens samarbejdspartnereVirksomheden har et tæt samarbejde med Hjælpemiddelinstituttet. Her har virksomhedenindlagt alle produktbeskrivelser i Hjælpemiddelinstituttets database - uden at dette dog hargivet anledning til forespørgsler fra kunder.Samarbejdet med Hjælpemiddelinstituttet omfatter også gennemførelse af seminarer, hvorvirksomheden fortæller om produkter og løsningsmuligheder. Samtidig trækkervirksomheden på Hjælpemiddelinstituttets viden om brugerbehov (f.eks. hos demente), nårnye produkter skal udvikles.Herudover samarbejder virksomheden med en række plejehjem, hvor der bl.a.gennemføres field tests. I øjeblikket foregår således en produkttestning hosStefanshjemmet i Århus.En anden undersøgelse, der p.t. foregår, gennemføres i et samarbejde med et plejehjem påSyddjurs. Her undersøges plejehjemmets udstyr og arbejdsrutiner med henblik påidentifikation af løsningsforslag til forbedringer. En tilsvarende undersøgelse ergennemført på plejehjem i Århus. Det blev synligt for kommunen, hvad der skulle ændres,men intet blev foretaget. Af øvrige samarbejdspartnere kan nævnes Viborg kommune,Alexandra Instituttet, Ældresagen og Alzheimer foreningen.Virksomheden giver udtryk for, at der er et åbenlyst behov for yderligere samarbejde.Problemet består imidlertid i, at virksomheden har behov for at få konkrete resultater ogerfaringerne med forskningsinstitutionerne er, at de har vanskeligt ved at konkretisere57

deres resultater. Derfor bruger virksomheden eksempelvis kun Århus Universitet ibeskedent omfang.

7.4.6. Nye sundhedsteknologiske produkttiltagPå grund af den generelle demografiske udvikling vurderer virksomheden, at de størstebehov for nye sundhedsteknologier er at finde indenforældreområdet.Virksomhedenprioriter især teknologier, der kan integreres i den enkelte brugers hverdag - uden at denpågældende skal føle sig overvåget. Som eksempel har virksomheden til ældresegmentetudviklet alarmsystemer til centrale funktioner - f.eks. en komfurvagt. Det pågældendehjælpemiddel løser problemet for ældre hjemmeboende borgere og demente, der glemmerat slukke for komfuret. Via en lydadvarsel adviseres brugeren, hvis varmeudviklingenbliver risikabel og slukker, hvis temperaturen fortsat er for høj. I Norge afsættervirksomheden 8.000 enheder pr. år. Til sammenligning er salget i Danmark ca. 40 styk -trods det faktum, at der årligt er 270 brande hos ældre mennesker, der jævnfør eksportchefAnette Stjerne vil kunne reduceres ved anvendelse af alarm-systemet.En anden ny teknologi virksomheden anvender, er EIB. En EIB-installation er en fuldtintegreret intelligent installation. De forskellige systemer udveksler data og information idet samme ”sprog”, (EIB). Styringen af lys, varme, ventilation,persienner/solafskærmning, alarm og adgangskontrol, er integreret i et og samme system.Udfordringen for denne teknologi er, at den er relativ vanskelig at få fuld integreret på detdanske marked på grund af modsatrettede interesser blandt centrale aktører på området.7.4.7. VækstperspektiverVirksomheden giver udtryk for et eksplicit behov for sundhedsteknologiske produkter, hvisden demografiske udfordring skal løses indenfor rammerne af de kvalitetsforventningerbrugerne har, og med de begrænsninger rekruttering af personale er underlagt.Dette har dog ikke, jævnfør chefkonsulent Peter Churchill eller eksportchef Anette Stjerne,givet anledning til øget efterspørgsel da kommunernes ressourcer og budgetter er megetstramme. Sammenfattende giver virksomheden udtryk for, at interessen forsundhedsteknologi er til stede hos myndighederne, men ingen gør noget konkret.For at Århus Regionen kan blive Danmarks førende region indenforsundhedsteknologiområdet og i tilknytning hertil skabe en stærk konkurrenceposition forRegionens erhvervsvirksomheder skal der ifølge STT Condigi iværksættes følgende tiltag:

Der skal etableres nogle spydspidsprojekter.•I Viborg Kommune anlægges et stort demenscenter, som forventes at stå klarultimo 2008. Der er 60 pladser. I demenscentret vil det være muligt forsundhedsteknologiske virksom- heder at få afprøvet produkter i et levendedemonstrationshus. I Viborg har man desuden i mange år benyttet trådløsteknologi. Man bruger brandstationen til at samle produkterne (fungerer som et

•

depot/lager). Projektet bygger på spændende EDEN Alternatives1– en pleje-etiskfilosofi – der giver stor dynamik i innovationssamarbejde.Århus kommune burde etablerer 2-3 geografiske områder, hvor produkterne kanblive testet. Samtidig er det vigtigt at der er overensstemmelse mellemtilkendegivelser og handlinger, således at der ikke opstår analoge situationer til etdigitalt projekt i Nordjylland, der var slået stort op, men reelt aldrig blev til noget.

Der skal foretages ændring af indkøbsstruktur•Indkøb af sundhedsteknologiske produkter skal flyttes væk fra bygningsafdelingenog i stedet ligge i Sundhed og Omsorgs regi.

Der skal foretages ændring af indkøbsform•Sundhedsteknologiske produkter med højt innovationsindhold skal væk fralicitationerne. Virksomheden foreslår som alternativ løsningsmodel, at derudvælges 5 faste samarbejdspartnere, der kan afgive bud og fremhæver, at dette vilføre til omkostningsreduktioner. Den nuværende model analogiserer virksomhedenmed et ønske om at have 25 forskellige firma-bilmærker og samtidig forvente at fåmængderabat.

Der skal overvejes løsningsmodeller på finansieringsområdet•Virksomheden fremhæver, at der er behov for at overveje finansieringsformer.Eksempelvis er der to uafhængige budgetter i hjemmeplejen og på plejehjemmene.Det betyder, at hjemmeplejen ikke vil stille opkald videre til plejehjemmene ogomvendt i tilfælde af tekniske nedbrud. I stedet vælger man at ansætte en eksternaktør til at varetage disse kald. Virksomheden har bl.a. tilbudt Århus Kommune etsystem med kald til plejehjem. Virksomheden har foreslået at implementereteknologien på de mange nyopførte plejehjem, således at hvis der efter 1 år ikke ertilfredshed med systemet, skal der ikke betales. Kommunen har jævnførvirksomheden afvist denne model på grund af byggegarantiordninger.Der skal overvejes ændret leverandørstruktur•Ifølge chefkonsulent Peter Churchill og eksportchef Anette Stjerne anvender Århuskommune mange forskellige leverandører frem for et begrænset antal strategiskesamarbejdspartnere. Det fremhæves, at dette giver problemer i forhold tilpersonalet, som ved jobskifte skal bruge lang tid på kontinuerligt at sætte sig ind inye leverandørsystemer. Samtidig giver det problemer i forhold til det faktum, atmange af sundhedsteknologierne ikke kan kombineres og dermed mistes denmulige effektivitet ved at benytte integrerbare enheder.

Se evt.:http://www.edenalt.org/

Afslutningsvis kan anføres, at virksomhedens målsætning er at gennemføre yderligereekspansion for at blive markedsleder inden for patientkald - og tryghedsalarmsystemer forsundheds- og ældresektorerne i Norden.

7.5.

Case 5 Develco A/S

7.5.1. BaggrundDevelco A/S blev grundlagt i 1989 og har i dag 40 ansatte. Virksomhedens vision er atblive Europas mest seriøse og nyskabende udviklingspartner for industrivirksomheder.Virksomheden yder teknisk og designmæssig assistance til industrivirksomhedersudvikling af produkter baseret på elektronik og embedded software.Forretningsområdet er opdelt på 3 hovedområder:1. WirelessUdvikling og rådgivning omkring trådløse netværk. Afdelingen arbejder også meddesign og integration af forskellige teknologier såsom Bluetooth, Zigbee, GPRS,WLAN etc. De udviklede moduler gør kabler overflødige og integrererkommunikationsoptions direkte i produkterne.2. AutomotiveTeknologivalg, design og integration af elektroniske systemløsninger til alt kørendemateriel - lige fra biler, mejetærskere til entreprenørmateriel og kørestole.3.IndustrialUdvikling af elektronik og software til det industrielle segmentVirksomhedens kundekreds omfatter både kendte internationale virksomheder (Electrolux,Massey Ferguson) og større danske virksomheder (Grundfos, Dong etc.) Hovedparten afkundegruppen befinder sig på det industrielle marked. Sundhedsteknologiområdet udgørp.t. ca. 15 % af virksomhedens salg.

7.5.2. Myndighedernes muligheder for at påvirke virksomhedens vækstVirksomheden oplever ikke nogen stigende interesse for sundhedsteknologiområdet. Doghar efterspørgslen fra eksisterende kunder været svagt stigende. Derimod harvirksomheden ikke indtryk af, at Århus kommune prioriterer sundhedsteknologiområdetsærlig højt. Der efterlyses derfor en øget fokus fra myndighedernes side på produkter medsundhedsteknologiske indhold.

7.5.3. Eksempler på hvordan myndighederne kan understøtte densundhedsteknologiske udviklingVirksomheden pointerer, at der i relation til Medico området kan optræde betydeligebarrierer ved godkendelse af teknologiske enheder. Ligeledes kan det undertiden væresvært at identificere de relevante købscentre for produkter indenforsundhedsteknologiområdet. Virksomhedens deltagelse i forskellige netværk ses her som enpotentiel løsningsvariabel, der samtidig ønskes opprioriteret. I øjeblikket er virksomhedenmed i det tværfaglige og tværregionale netværk indenfor ”pervasive communication”

Komialt,der bl.a. består af Innovation Lab, IT universitetet, Handelshøjskolen i Århus,Center for Software Innovation, Alexandra Instituttet, Teknologisk Institut m.fl.1.

7.5.4. Virksomhedens udviklingsretning og mulighederne for at understøtte denneVirksomheden fremhæver støtte fra Århus kommune til demonstrationsprojekter som enessentiel determinant for skabelse af en stærk erhvervsmæssig udvikling indenforsundhedsteknologiområdet. Sådanne demonstrationsprojekter forestiller virksomheden sigskal fungere som "fyrtårne", der kan visualisere teknologiernes potentiale og samtidigfungere som testlaboratorier for nye teknologier. Samtidig kan udviklingen yderligerestyrkes ved at skabe nogle klynger af netværk mellem virksomheder ogforskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med sundhedsteknologier.7.5.5. Virksomhedens samarbejdspartnereVirksomheden har i dag et begrænset samarbejde med Ålborg Universitet, DTU ogAlexandra Instituttet. Primære samarbejdspartnere består af private virksomheder, derproducerer elektronik-kredsløb og elektronikkomponenter.Virksomheden giver udtryk for et klart ønske om et intensiveret samarbejde medforsknings- og vidensinstitutioner. På grund af manglende kendskab til hvilke institutioner,der kan være relevante at netværke med - samt manglende kendskab til hvad de enkelteinstitutioner beskæftiger sig med - har virksomheden hidtil ikke taget initiativer påområdet. Interessen for etablering af netværk skyldes ikke blot et ønske om vidensdeling,men også en formodning om, at dette vil lette adgangen til nye projekter.7.5.6. Nye sundhedsteknologiske produkttiltagVirksomheden ser en række muligheder i wireless teknologien i relation tilsundhedsteknologiområdet. Således påpeger virksomheder et stort potentiale forintegration af wireless teknologier i sygehussenge. Dette vil give mulighed for lokaliseringaf sengene via et trådløst tracking system og medføre, at der ikke skal bruges tid ogressourcer på at finde de enkelte senge.Wireless teknologien kan også anvendes til registrering og monitering af selektivepatientgrupper som eksempelvis demente. Ved at forsyne den pågældende med ensporingsenhed vil der kunne afgives signal ved passage af eksempelvis en yderdør ogafsendes advisering til personale. Wireless teknologien kan også anvendes til trådløsstyring af differentierede funktioner, såsom lys, varme, ventilation, automatisk dør-/vinduesåbning. Handicappede personer eller ældre vil via en integreret enhed kunnebetjene alle funktioner. Teknologiens universelle funktionalitet gør den også egnet til enrække generiske opgaver indenfor wellness. Eksempelvis kan beboerne i et hus fåteknologien til at indstille temperatur, lys og vinduer efter hvem, der på et givet tidspunktbefinder sig i boligen.Generelt vurderer virksomheden, at der er et stort udviklingspotentiale i mange af deeksisterende teknologier. En sådan udvikling er imidlertid afhængig af innovation.1

For yderligere information om netværket ”Komialt” se evt.http://komialt.dk/index.php?id=647

Samtidig ligger der en væsentlig udfordring i implementering af teknologierne, da mangefortsat befinder sig på et teknologisk stadie, hvor de ikke er helt modne til implementering.7.5.7. VækstperspektiverDevelco ser den geografiske placering i Århus Regionen som en positiv hjælp til attiltrække højt uddannede medarbejdere og specialister.Virksomheden vil gerne opprioritere det sundhedsteknologiske område, men ser mangelenpå netværk og samarbejdspartnere som en restriktiv faktor for realiseringen heraf.

7.6.

Case 6 CIM gruppen

7.6.1. BaggrundCIM Gruppen A/S består af 5 højt specialiserede virksomheder: CIM Industrial SystemsA/S, CIM Interconn A/S, CIM Electronics A/S, CIM Mobility Aps og Struer Net A/S.Fra sine faciliteter i Hasselager, Struer og Hørsholm udvikler CIM Gruppen A/S software-og hardwarekomponenter til blandt andet små og store softwaresystemer, PDA- enheder ogelektronikenheder. CIM Gruppen A/S er ikke på forhånd bundet til ét produktfelt, men kansom ingeniørhus arbejde inden for alle områder af sit samlede kompetencefelt.CIM Industrial Systemsudvikler software til test og måling, datafangst, intranet, SPC m.m.Indenfor test & måling baseres softwaren i løsningerne på Labview og TestStand, mens derved datafangst, intranet og SPC fortrinsvis anvendes C++, Java, C# og .Net, samtdatabaserne MSSQL, DB2 og Oracle. CIM Industrial Systems A/S er i besiddelse af en afde største ekspertiser indenfor Labview og TestStand i Danmark.CIM Electronicsstartede i 2000, og arbejder med produktudvikling af software oghardware fra idé til slutprodukt. Her arbejdes meget med web-enable apparater, hvilketkort fortalt er løsninger, hvor man via Internettet kan monitorere status og styre apparaterpå andre lokaliteter.CIM Mobilitytilbyder turn-key IT løsninger til kunderne og integrerer kundensinformationssystemer med telekommunikation. CIM Mobilitys produktprogram anvendesblandt andet til teleinformation, og disse produkter er kendt under navnet sms2go.CIM Interconn A/Sbeskæftiger sig med KVM apparater (Keyboard, Video, Mouse) ogdigital skiltning. Ved digital skiltning får butiksbestyreren mulighed for at planlægge devideospots, som vises rundt omkring i butikken fra én computer. CIM Interconn A/S, medbase i Danmark, Tyskland og Holland, leverer digitalskilte løsninger til en hel stribebutikker.Struer Neter et hostingfirma og internetudbyder med 14 centraler med eget udstyr, lokaltplaceret i det midt- og vestjyske. Struer Net dækker hele landet.CIM Gruppen A/S afsætter 99 % til industrien, 1 % til det offentlige.

7.6.2. Myndighedernes muligheder for at understøtte virksomhedens vækstIfølge Allan Henneberg, der er partner og medlem af direktionen i CIM Gruppen A/S ermyndighedernes muligheder på dette felt gode. Virksomheden har ud fra positiveforventninger til udviklingen inden for sundhedsteknologi truffet et valg om at afsøgemulighederne for forretningsudvikling indenfor det sundhedsteknologiske felt og er såledesåbne over for forskellige former for samarbejde. Som ingeniørhus optræder virksomheden iforvejen i en lang række samarbejdsprojekter som leverandør af forskellige former fordelkomponenter og vil således let kunne bidrage positivt til sundhedsteknologiskeudviklingsprojekter.

7.6.3. Eksempler på hvordan myndighederne kan understøtte densundhedsteknologiske udviklingCIM Gruppen A/S er 100 % ordreproducerende, og derfor er virksomhedens erfaring meddet sundhedsteknologiske felt indtil videre begrænset. Allan Henneberg vil derfor sepositivt på etableringen af en eller anden form for platform for udvikling på detsundhedsteknologiske felt, som kan samle både de erfarne og mindre erfarne parter påfeltet.Denne platform skal tjene flere forskellige formål. Eksempelvis skal den give parterne etoverblik over de forhåndenværende muligheder for samarbejde mellem forskere ogoffentlige/private virksomheder. Den skal give et overblik over eksisterende projekter ogkommende projektmuligheder samt relevante støttemuligheder i form af personbistand ogtildeling af midler til udviklingsarbejdet.For selv at tage initiativ på feltet har CIM Gruppen A/S for nylig meldt sig ind i CareNet,det nationale netværk for test, udvikling og implementering af velfærdsrobotter. IfølgeAllan Henneberg virker CareNet umiddelbart som et godt afsæt for samarbejde ved netopat samle de fornødne kompetencer og dermed fremme netop de ønskede effekter, både iforhold til overblikket over feltet og muligheden for tættere samarbejde med forskere ogoffentlige/ private virksomheder. Allan Henneberg ser i øvrigt ikke de store behov for, aten særlig udviklingsindsats skal være fokuseret primært på Århus-regionen, men ligeså velkan antage et mere nationalt afsæt.For at give samarbejdet omkring sundhedsteknologi et så godt afsæt som muligt skal dettage udgangspunkt i en dialog om de enkelte parters behov. Som 100 % ordreproducerendevirksomhed er CIM Gruppens muligheder for at indgå i udviklingsprojekter, der ikke fuldtud matcher virksomhedens behov, stærkt begrænsede. Derfor skal der i den indledendeafsøgningsfase være stærkt fokus på at finde de rette partnere og definere mål og behovklart og med alles accept.

7.6.4. Virksomhedens udviklingsretning og mulighederne for at understøtte denneMed udgangspunkt i CIM Gruppen A/S’ status som ordreproducerende og ny spiller påfeltet er virksomhedens kendskab til og erfaringer med sundhedsteknologifeltet somtidligere nævnt begrænset. CIM Gruppen A/S’ primære udfordringer i hverdagen ligger i atidentificere opgaver, finde løsninger og følge dem til dørs. Inden for områdetsundhedsteknologi vurderes dette at være en større udfordring – både ud fra virksomhedensbegrænsede kendskab til området, og ud fra områdets generelle karakteristika. Tilsidstnævnte hører blandt andet en stigende efterspørgsel på sundhedsteknologiskeløsninger, og løsninger der ofte bliver til efter langvarige produktudviklingsforløb.Generelt efterspørger CIM Gruppen A/S det nødvendige overblik over forhåndenværendemuligheder og værktøjer, hvormed de kan få prikket hul på feltet, og af selv samme årsaghar virksomheden meldt sig ind CareNet.

7.6.5. Virksomhedens samarbejdspartnereCIM Gruppen A/S er ikke bundet til enkelte samarbejdspartnere, men kan samarbejde fritmed alle aftagere af deres ydelser og både inden for det offentlige og private og har i et parhidtidige udviklingsprojekter - og forløb samarbejdet med både andre virksomheder ogeksterne forsknings- og videnscentre.I forbindelse med et telemedicinsk IT- korridorprojekt om blodtryksmåling har CIMGruppen arbejdet sammen med HIH - Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning, ÅrhusUniversitet, Bang & Olufsen Medicom a/s, Kolle IT Ingeniørfirma ApS, Falck DanmarkA/S, Medicinsk Afdeling Holstebro Centralsygehus og Den Regionale Udviklingsenhed iRingkøbing Amt.I forbindelse med et telemedicinsk projekt på Århus Sygehus har CIM Gruppen arbejdetsammen med TDC og Århus Sygehus.

7.6.6. Nye sundhedsteknologiske produkttiltagCIM Gruppen A/S vil i relation til sundhedsteknologi sandsynligvis – med udgangspunkt ivirksomhedens nuværende profil og kompetencer – beskæftige sig med de mere IT-baserede teknologier og her bygge videre på erfaringer fra arbejde med løsninger inden fortelemedicin, og udstyr, der skal minde patienter om at tage deres medicin, løsninger derbåde har indbefattet software og hardware.Projekt om måling af blodtryk hjemmefraDet telemedicinske it-korridorprojekt om blodtryksmåling er et projektsamarbejde mellemHIH - Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning, Århus Universitet, Bang & OlufsenMedicom a/s, Kolle IT Ingeniørfirma ApS, CIM Electronics A/S, Falck Danmark A/S,Medicinsk Afdeling Holstebro Centralsygehus og Den Regionale Udviklingsenhed iRingkøbing Amt.Målet for første fase – som nu er afsluttet - var at skabe teknikken til at måle blodtryk ihjemmet uden hjælp fra en læge og kommunikere information om det målte blodtryk m.m.til den praktiserende læge. Resultat er en løsning med en kuffert med udstyr til måling afblodtryk, som samlet set giver bedre og mere præcise måleresultater.Projektet kan få stor samfundsmæssig betydning, fordi forhøjet blodtryk er en folkesygdom20 til 30 % procent af befolkningen lider af. Sygdommen kan medføre en rækkefølgesygdomme i hjerne, hjerte og nyrer og dermed øge dødeligheden - især hvissygdommen ikke behandles. En væsentlig nyskabelse i projektet er, at systemet skal støtteden egentlige blodtryksbehandling og ikke blot overføre data. Det betyder, at den aktuellebehandlingsplan overføres sammen med eventuelle beskeder fra læge til patient.Yderligere har patienten mulighed for at sende indtalte beskeder til lægen.I forbindelse med behandling af sygdommen er det afgørende, at blodtryksmålingen giverså korrekt et billede af patientens blodtryk som muligt. Forskning har vist, at en personsom måler sit blodtryk hjemme, opnår et bedre og mere præcist måleresultat end en person66

som får målt sit blodtryk hos lægen. Sikkert fordi selve lægebesøget er en anspændtsituation for mange, hvilket påvirker blodtrykket. Telemedicinsk blodtryksmåling muliggørkommunikation mellem patient og læge - mellem hjemmet og lægekonsultationen. Bang &Olufsen Medicom a/s har udviklet et blodtryksmålesystem, som er tilsluttet en lillehåndholdt computer, der kommunikerer til patientens praktiserende læge. Udstyret ersamlet i en handy kuffert, som "flytter" hjem til patienten.

SMS2GoCIM Gruppen A/S og TDC har arbejdet sammen om teknologi og know-how til ettelemedicinsk projekt på Århus Sygehus om brug af SMS i healthcare- branchen.Systemet består af en special-udviklet håndholdt enhed som patienter får med hjem frasygehuset. Enheden består af et GSM-modul, som er i kontakt med patientdatabasen, derregistrerer, hvornår patienten skal indtage sin medicin, samt hvilken enhed de er tilsluttet.Når patienten indtager sin medicin, trykker han på en knap på enheden, hvorefterindtagelsen registreres i databasen. Glemmer patienten at indtage medicinen, giver moduletbesked til patienten via lys og lyd.CIM Gruppen A/S’ bidrag til projektet lå i udvikling, test og levering af hardware samtsoftware til hele løsningen, mens TDC leverede SIM-kort til GSM-modulerne.Ved at bruge SMS i healthcare- branchen opnår både patienter og behandlere en langrække fordele, blandt andet en direkte kommunikation mellem patienten og lægen/sundhedssystemet, medicinalarm, notifikation om konsultationer, fornyelse af recepter ogflere andre faktorer, der samlet set giver øget patienttryghed.Projekt om data log system til Neurologisk afdeling på Århus sygehusCIM Gruppen A/S har endvidere været med i et projekt om udvikling af et datalog-systemtil Neurologisk Afdeling på Århus Sygehus. Opgaven bestod i at opsamle neurologiskedata på en PC ved hjælp af softwarepakken Labview. Efterfølgende var der mulighed for atkunne analysere disse data på en standard administrativ PC.

7.6.7. VækstperspektiverCIM Gruppen A/S er overbevist om, at sundhedsteknologi udgør et stort vækstområde, ogat de som virksomhed er i besiddelse af løsninger og kompetencer, der vil kunne bidragepositivt til udviklingen i regionen. Med øje for blandt andet samfundets demografiskeudvikling og den forøgede købekraft blandt almindelige borgere hersker der ivirksomheden udbredt optimisme i forhold til udvikling af forretningen inden for detsundhedsteknologiske felt..Dog ser Allan Henneberg en udfordring i at trænge igennem i forhold til nogle af deprimære målgrupper for denne type teknologier, der typisk vil udgøres af ældre og svageligmedborgere. Denne gruppe har på grund af funktionsnedsættelser, eksempelvis skavanker i67

bevægeapparatet og nedsat syn, stærkt brug for sundhedsteknologiske løsninger, men harogså mangler i forhold til at være i stand til at acceptere og anvende nye teknologier. Dissenye sundhedsteknologier skal således være designet og udviklet med et meget væsentligtfokus på brugervenlighed.Sundhedsteknologi udgør et nyt satsningsområdet for CIM Gruppen A/S, og derfor erbehovet for at fastlægge vækstmål ikke til stede for øjeblikket. Engagementet bunder i enerkendelse af et potentiale, som ønskes bekræftet og efterprøvet.

7.7.

Case 7 Videnscenter for sundhedsteknologi i hjemmet

Yousef Jasemian, lektor og Ph.D. er projektleder i centret.Centeret ledes af professor Hans Nygaard, IHAHerudover er der fire fag søjler involveret i projektet, som samtidig danner styregruppen icenteret. De fire fagsøjler er:••••Trådløs kommunikation (HF teknik, modulation)Elektronik og signalbehandling (sensorer og signalbehandling)Pervasive computing (indlejrede og distribuerede systemer)Sundhedsteknologi (Biomedicinsk teknologi og Medicoelektronik)

Alt i alt er der 10-12 ansatte med større eller mindre involvering i centret. Hertil kommerså studerende, som deltager i de enkelte projekter.Centeret beskæftiger sig med sundhedsteknologier, der kan hjælpe syge, handicappede ogældre med at få et bedre og mere uafhængigt liv i deres hjem. Der er udviklet løsninger,som kan bidrage til monitorering, behandling og støtte for den enkelte person i hjemmet.Centeret blev etableret i 2007 og har udviklet en række prototyper, medens andre løsningerstadig er under udvikling. Der udvikles både hardware og software produkter.Viden-centret har et meget bredt samarbejdsnetværk, der tæller både offentligeinstitutioner som hospitaler, universitetet i Århus og kommunale institutioner og privatevirksomheder som Systematic og Develco, B&O Medicom, m.fl. Deltagende virksomhedergår typisk ind i projekterne, fordi de enten udvikler og producere lignende produkter iforvejen, eller fordi de har en teknologi, som de mener, kunne udnyttes på detsundhedsteknologiske område, hvor de dog endnu ikke er aktive.Nye innovative ideer kommer typisk indefra i form af forslag fra center eller IHApersonale eller ude fra i form af virksomhedsforespørgsler eller behovstilkendegivelser frapersonale på hospitaler eller kommunale institutioner. Nogle ideer kommer også fradeltagelse på konferencer og workshops eller dialog med andre forskere. En privatvirksomhed, der leverer elektroniske løsninger til demente og handicappede, har f.eks.forslået et projekt til udvikling af styring af forskellige installationer i hjemmet ved hjælpaf en PDA/mobiltelefon, hvilket har ført til formulering af et projektforslag.Ideerne bliver derefter til studenterprojekter, hvor en eller flere studenter får til opgave atarbejde med virksomheder og brugerinstitutioner om udvikling af en prototype og et nytprodukt. Det vil ofte betyde et praktikophold for den studerende hos virksomheden, menikke nødvendigvis. Et projektforløb foregår typisk over et semester, og forløbet er megetindividuelt tilrettelagt afhængig af det enkelte projekt. Sommetider foregår meget afforløbet på IHA med en virksomhedsrepræsentant som vejleder. Andre gange foregår detmeste af forløbet ude på virksomheden for at kunne benytte nødvendigt udstyr, osv.

Studenterprojekterne og den udvikling der foregår spiller også en vigtig rolle i forhold til atberige den undervisning, som foregår på IHA. Faktisk er man nået så langt på IHA, at manhar oprettet en helt ny diplomingeniøruddannelse, som decideret handler om omsorgs- ogsundhedsteknologiske produkter1.Ideerne som der udvikles på i videnscentret inkluderer:•••••System til væskebalancekontrol hos patienterSystem til kontrol og registrering af medicinforbrugSystem til hjerteovervågning – for hjerterytme variabilitetSystem til forudsigelser af anfald hos epilepsipatienterSystemer der kan monitorere demente og alarmere personale og pårørende vedutilsigtet eller farlig adfærd

IHA har modtaget finansiering til videnscentret fra EBST, og finansieringen dækkerforuden driften af videnscentret endvidere den tid, som centret bruger på de enkelteprojekter. Herudover bidrager de forskellige eksterne partnere med deres ressourcer i formaf tid og udstyr og i visse tilfælde også rede penge til udvikling af løsningerne.Nøglen til fremtidig udvikling på området er, at flere brugermiljøer får øjnene op for demuligheder, der ligger i de nye teknologiske løsninger. Der skal skabes interesse ogerkendelse af behov hos de forskellige kundemiljøer (kommuner, regionen, sygehuse,plejehjem og pleje og omsorgsinstitutionerne). Et godt eksempel på et netværk, der virkerefter hensigten, er Carenet, hvor netop virksomheder og brugerorganisationer mødes for atdrøfte behov og muligheder.

For yderligere oplysninger se evt.:http://www.iha.dk/Default.aspx?ID=4962

7.8.

Case 8 Århus Social- og Sundhedsskole

Niels Christian F. VestergaardÅrhus Social og Sundhedsskole beskæftiger sig i særdeleshed, med hvordan informations-og kommunikationsteknologi kan gøre uddannelse på social- og sundhedsområdet meresmidigt og fleksibelt. Skolen har været en af de første i Danmark til at sætte fokus på ITunderstøttet uddannelse på SOSU området. Således ansatte skolen i 2003-04 de førstemultimediedesignere med det formål at udvikle digitalt indhold og kursusmateriale tilSocial og sundhedsuddannelserne.I første omgang har skolen fokuseret på etablering af læringsløsninger til understøttelse afde faste studerende på skolen og dermed de eksisterende grunduddannelser. Der eretableret kommunikationsplatform via FirstClass og læringsplatform med digitalt indholdog programmer indenfor en række forskellige uddannelsesområder.Århus Social og Sundhedsskole kan endvidere se store muligheder for at gøreefteruddannelsestilbuddet rettet mod ansatte på social og sundhedsområdet mere fleksibeltved hjælp af IT understøttelse. Det kan betyde, at de ansatte i mindre grad vil være nødt tilat forlade arbejdspladsen over længere tid, når de skal lære nyt. Samtidig vil det betyde atde ansatte i større grad vil få lejlighed til løbende at opdatere deres viden om nyearbejdsprocesser, teknologier eller metoder, medens de er på arbejdspladsen.Skolen er f.eks. i dialog med et lokalt center i Trøjborg, hvor man overvejer at indrette etstudierum, hvor de ansatte ved hjælp af computere kan få adgang til læringsmuligheder.Udfordringen bliver at sikre, at det lærte bliver omsat til handlingskompetencer. Med andreord, det vil være nødvendigt at planlægger læring og arbejdsopgaver, så den enkelte kan fåprøvet teorien af i praksis umiddelbart efter teoretisk indlæring, evt. i samarbejde med enperson som allerede er kompetent på området.Det næste naturlige skridt vil være at tage fat på de mange relevante kurser på AMUområdet. Det kræver dog, at der midler til det. Der er allerede lavede digitale læringsforløbi forhold til områderne sorg og kriseforløb og genoptræning af hjerneskadede.En væsentlig udfordring er naturligvis at gøre de ansatte i sektoren fortrolige med dennemåde at lære på, men det har man arbejdet med i en årrække på skolen.Århus Social og Sundhedsskole har været særdeles aktiv i forhold til EU midler og har udover at være involveret i en række projekter for nylig søgt om nye midler til forskelligeprojekter med relevans for området. Det drejer sig om følgende projektansøgninger:E-hospital– et projekt som handler om at skabe digital vejledning og undervisning tilpatienten, således at patienten kan blive hurtigere selvhjulpen og selv kan indgå i eteffektivt behandlings og genoptræningsforløb. Projektet bygger på nogle gode erfaringerhos skolens Østrigske partner, hvor man har arbejdet med sådanne forløb i en årrække.Educore– et projekt som handler om de kompetencer, som personalet får brug for iovenstående situation, hvor flere patienter bliver hjemsendt på et tidligere tidspunkt i

forløbet og i større grad bliver støttet på afstand og i mindre grad ansigt til ansigt. Detstiller helt nye krav til personalet både når de vejleder elektronisk og ansigt til ansigt.Århus Social og Sundhedsskole har ligeledes søgt om midler til deninnovative patientsammen med bl.a. Herlev Sygehus, som bygger på de samme principper som beskrevet iovenstående dog uden at få godkendt projektansøgningen. Der er dog ingen tvivl hosskolen, om at det er den vej udvikling vil gå.Skolen arbejder allerede sammen med Alexandra Instituttet på dette område foruden enrække af de offentlige institutioner. Der er interesse fra skolen i at indgå i andresamarbejdsprojekter, hvor deres erfaringer kan komme i spil.

8. Finansieringsmuligheder og anbefalingerI dette afsnit fremsættes indledningsvist forslag til, hvorledes kommunale tiltag påsundhedsteknologiområdet kan finansieres. Herefter vil rapportens anbefalinger til detvidere arbejde præsenteres.8.1.FinansieringsmulighederI dette afsnit foretages der en kortlægning af, hvilke relevante pulje - og programmidler derkan søges på kort og mellemlang sigt.Som hovedregel er der tale om, at aktiviteter samfinansieres af flere kilder for at styrkesamarbejde, ejerskab, implementering og forankring af de aktiviteter, der sættes i gang.Der er krav om medfinansiering ved finansiering af initiativer ved hjælp af EU'sstrukturfondsprogrammer.

8.1.1. Regionale midlerRegeringen har i 2007 i Erhvervsfremmeloven fastsat, at hver region skal have etvækstforum, som har ansvar for at udarbejde en generel erhvervsudviklingsstrategi forregionen. Vækstforum består af 20 medlemmer fra arbejdsmarkedets parter, erhvervsliv,uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner, region og kommuner. Medlemmerneindstiller til regionsrådet, hvordan vækstforums midler skal anvendes. VækstforumMidtjylland har vedtaget en handlingsplan og en erhvervsudviklingsstrategi, som derarbejdes efter. I handlingsplanen er det vedtaget, at der skal foretages tre megasatsningerindenfor områderne:1) Fødevarer2) Energi/Miljø og3) Erhverv – Sundhedhvoraf sidstnævnte kategori er særlig relevant for nærværende sundhedsteknologiområde.Megasatsning Erhverv – Sundhed sigter mod en erhvervsmæssig nyttiggørelse afsundhedssektorens ressourcer og potentialer. Satsningen vil med udgangspunkt isundhedsområdet søge at skabe innovativ vækst og erhvervsudvikling. Det skal ske ved atøge samarbejdet mellem regionens erhvervsliv, sundheds- og videnmiljøer på tværs affagdiscipliner, brancher og geografiske grænser.Der er for årene 2008 – 2010 reserveret en økonomisk ramme på 10 mio. kr. årligt tilmegasatsningen Erhverv/Sundhed (Region Midtjylland: 2007). Meget af denneøkonomiske ramme går naturligvis til de to etablerede platforme, men det er muligt forvirksomheder og institutioner og søge platformene om støtte til innovationsprojekter.

Private virksomheder og offentlige institutioner i Århus Kommune kan søge regionalemidler til at skabe spændende og relevante sundhedsteknologiske projekter der kan styrkeÅrhus regionen som en sundhedsteknologisk erhvervsklynge bestående af virksomheder,forskningsmiljøer, videnscentre og brugere. Det vil ligge i god forlængelse af deprioriterede temaer, som vækstforum ligger vægt på ved bedømmelsen af initiativer, hvordet blandt prioriteres, ”Atinitiativet har en faglig volume og er et megaprojekt, der kanfavne bredt over brancher, fag, parter og geografi”og at ”initiativergennemføres i etprivat – offentligt samarbejde, hvor parternes viden, styrke og potentiale fusioneres til nyeløsninger, produkter og ydelser”1Regionalfondsprogram Innovation og VidenVirksomheder i Århus Kommune kan også søge at finansiere sundhedsteknologiskeaktiviteter gennem regionalfondsprogrammet. Regionalfondsprogrammets formål er atfremme iværksætteri, innovation og anvendelse af ny teknologi. Overordnet fokuseres derpå indsatsområder inden for tre områder 1) innovation, vidensdeling og vidensopbygning,2) etablering og udvikling af nye virksomheder, og 3) anvendelse af ny teknologi som ersærligt relevante i regionalfondssammenhæng.Det er de regionale vækstfora, der indstiller strukturfondsprojekter til tilsagn eller afslag tilErhvervs- og Byggestyrelsen.2Offentlig/Privat InnovationEndelig er det påtænkt at etablere en ny pulje for Offentlig Privat Innovation (OPI) påblandt andet sundhed og ældre området. Puljen er endnu i sin vorden, men offentligeinstitutioner er velkommen til at sende deres projektforslag til regionen for derigennem atstarte en dialog og Regionen er villig til at allokere en proceskonsulent som kan hjælpe denoffentlige institution med at sikre at en evt. ansøgning dækker de kriterier som Regionen erved at opstille for ansøgninger. Puljen etableres som en formålsbestemt pulje og forventesbehandlet på de kommende vækstforummøder med henblik på at allokere et budget.8.1.2. Nationale midlerPulje til arbejdskraftbesparende teknologiI finanslovsaftalen for 2008 blev det besluttet at afsætte i alt 3 mia. kr. i perioden 2009-2015 til medfinansiering og investeringer i udvikling og udbredelse af nyarbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organisationsformer.Der udmøntes første gang midler til projekter på finansloven for 2009.Målet med fonden er at afprøve og udbrede ny arbejdskraftbesparende teknologi og nyearbejds- og organisationsformer, der kan aflaste medarbejderne og give mere tid tilborgernær service og omsorg.

Nærmere oplysninger omkring ansøgningskriterier, ansøgningsskema m.v. kan findes her:http://www.ebst.dk/EUansoegning2Yderligere information kan findes her:http://www.ebst.dk/file/5467/Regionalfondsprogram_2007-2013.pdf

Der skal gives støtte til projekter, som kan give målbare effektiviseringsgevinster ved at nyteknologi enten gør arbejdsopgaver overflødige eller lettere og hurtigere for medarbejderneat løse.Fonden vil støtte både;1. Implementeringsprojekter, hvor f.eks. en velafprøvet og moden teknologiimplementeres nationalt og2. Demonstrationsprojekter, hvor ny arbejdskraftbesparende teknologi og nyearbejds- og organisationsformer udvikles og afprøves.Forslag og ideer skal bedømmes af et bedømmelsesudvalg, der i øjeblikket er ved at blivesammensat. Bedømmelsesudvalget serviceres af et sekretariat, der består af Økonomi- ogErhvervsministeriet, Velfærdsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Finansministeriet.SocialfondsmidlerDer er relativt stort antal af forskellige former for socialfondsmidler, som det er muligt forvirksomheder og offentlige institutioner i Århus Kommune at søge. I relation tilsundhedsteknologiområdet kan der aktuelt/på kort sigt søges midler fra ”Denkonkurrenceudsatte pulje 2008: Forbedrede rammevilkår for udvikling afklyngerelationer”. Puljen bevilliges til ansøgere, som kan demonstrere projekt- ideer, hvorudvikling af stærke regionale klynger er et vigtigt middel til at tiltrække og fastholdevirksomheder samt øge den regionale vækst og beskæftigelse. Århus kommune kunneeksempelvis facilitere en søgning af midler til at støtte et demonstrationsprojekt afsundhedsteknologier og dermed tiltrække og fastholde virksomheder til - og i området1.Pulje til brugerdreven innovationProgrammets formål, som tidligere beskrevet i afsnit 2.2.3 (økonomiske udfordringer) og6.2 (brugerdreven innovation), er at styrke udviklingen af nye produkter, serviceydelser,koncepter og processer i blandt andet offentlige institutioner på grundlag af et bedrekendskab til kunder og brugeres behov. I den offentlige sektor kan systematisk brug afmetoder til brugerdreven innovation være et redskab til at inddrage brugere, herundermedarbejdere, samt borgerne i udviklingen af nuværende og fremtidige offentligeserviceydelser. Programbestyrelsen under Erhvervs – og Byggestyrelsen vurderer ogprioriterer projekter på baggrund af en samlet vurdering af en række tilskudskriterier(udgangspunkt i brugerens behov, høj nyhedsværdi, målbar effekt, anvendelighed forandre, formidling af resultater til en bredere kreds, additionalitet, samarbejde).Programpuljen udbydes løbende2.Der er tilført nye temaer til puljen, men samtidig er det stadig muligt at ansøge om midlertil projekter indenfor det oprindelige strategiske sundhedstema. De relevante temaer er:•Folkesundhed og sygdomme (oprindelige tema)•Brugerne i centrum for innovation af borgernære velfærdsydelser (nyt tema)

Nærmere oplysninger findes på:http://www.rm.dk/files/Regional%20udvikling/Vækstforum/Konkurrenceudsat%20pulje%202008/klyngerelationer.pdf2Yderligere information om programmet kan hentes påwww.brugerdreveninnovation.dk

8.1.3. EU midlerPr. 1. januar 2007 begyndte en ny programperiode for EU’s strukturfonde, Regionalfondenog Socialfonden, og det betyder nye rammer og regler for projekter, der kan finansieres affondene.EU’s Socialfond og Regionalfond bidrager med tilsammen på nationalt plan med 492 mio.kr. om året til at gøre de regionale erhvervsudviklingsstrategier og programmerne undermålet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse til virkelighed. For RegionMidtjylland udgør støttebeløbet i alt 72 mio. kroner.De typiske ansøgere vil være aktører og netværk, der f.eks. omfatter offentligemyndigheder, viden- eller uddannelsesinstitutioner, fonde, brancheorganisationer ogprivate virksomheder. Projekterne skal sigte mod at forbedre virksomhedernes mulighederfor at øge vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse.90 pct. af strukturfondsmidlerne er på forhånd fordelt til de regionale vækstfora, så de haret indtryk af, hvor mange midler der årligt er til rådighed.10 pct. af strukturfondsmidlerne er konkurrenceudsatte. Danmarks Vækstråd fastlæggerårligt temaer for anvendelsen af den konkurrenceudsatte pulje.EU's 7. rammeprogramDer er allokeret 6,1 milliarder for perioden 2007-2013 til sundhedsområdet af 7.rammeprogram. Tilskud gives til forskningsemner inden for følgende tre områder:•Bioteknologi, generiske redskaber og medicinske teknologieroHigh-throughput forskning.oDetektion, diagnose og monitorering.oForudsigelse af behandlingsmetoders egnethed, sikkerhed og effektivitet.oInnovative behandlingsformer og indgreb.Translativ forskningoHjernesygdomme.oMenneskets udvikling og alderdom.oSmitsomme sygdomme.oDe store sygdomme som kræft, hjertekarsygdomme, diabetes og fedme.oSjældne sygdomme.oKroniske sygdomme.Optimering af sundhedsydelserne til europæiske borgereoOmsætning af klinisk forskning til klinisk praksis.oSundhedssystemernes kvalitet, effektivitet og solidaritet.oForbedret sygdomsforebyggelse og bedre brug af lægemidler.oNye sundhedsbehandlinger og -teknologier1.

•

MEs go Health1

Mere information kan findes på denne hjemmeside:http://cordis.europa.eu/fp7/health/home_en.html

EuroCenter1kan med sit internationale netværk SMEs go Health2yde en ekstra hjælp tilsmå og mellemstore virksomheder samt forskere, der vil være med i EU-forskningsprojekter om sundhed.EuroCenter og Danmark er en af 29 partnere. De andre partnere kommer fra forskelligeEuropæiske lande. Netværket samarbejder om at sætte fokus på mulighederne indenfor temaet Sundhed og hjælper interesserede forskere og virksomheder med i EU-projekterinden for sundhedsområdet.Netværket har tre hovedaktiviteter, som potentielle deltagere med fordel kan benytte:•Virksomheder kan få information om FP7, herunder om reglerne for deltagelseog hjælp til ansøgningsproceduren•Virksomheder kan få synliggjort deres knowhow og ekspertise, så de bliverindbudt til at være med i internationale forskningsprojekter•Virksomheder kan få støtte til at finde partnere og opbygge et internationaltkonsortium.Ambient Assisted Living (AAL)AAL er et fælles forskning og udviklingsprogram for 23 EU lande og andre Europæiskelande. Det drejer sig om et 6-årigt program med en samlet finanisering på 700 mio.Halvdelen af midlerne kommer fra AAL partner lande (ca. 210 mio.) og EU midler(maks. 150 mio.) medens den anden halvdel skal komme fra de deltagendeorganisationer.Programmet har til formål at fostre udvikling af innovative IKT produkter og services, derkan bidrage til at forbedre de ældres livskvalitet i hjemmet på arbejdet og i samfundetgenerelt. Endvidere skal programmet bidrage til at skabe en kritisk masse af research påområdet samt skabe vilkår, der vil gøre det nemmere for virksomheder og udnytteforskningsresultater. Programmet vil være underlagt nationale finansieringsregler, og hveransøgningsrunde vil være præ-defineret.Der var frist på korte beskrivelser af projektideer den 21. juli 2008, og der er frist for denførste ansøgningsrunde d. 21. august, som har fokus på IKT løsninger til forebyggelse ogstyring af kroniske sygdomme blandt ældre. Den første ansøgningsrunde har et samletbudget på 57 mio.I Danmark er det Forsknings og innovationsstyrelsen der står for koordinering afprogrammet og kontakten er Peter Holsøe, tlf.: 7226 5554, email:[email protected]8.1.4. Private midlerKommunen kan søge at indgå i flere Offentlige – Private Partnerskaber (OPP). ÅrhusKommune kan søge medfinansiering hos private virksomheder f.eks. i form af, atvirksomheder leverer sundhedsteknologiske produkter til en lavere pris mod at fåteknologierne implementeret i levende demonstrationsmiljøer på plejehjem o. lign.12

Se evt.;http://fi.dk/site/forside/internationalt/eu-samarbejde/eurocenterSe evt.:http://www.smesgohealth.org/common/home.asp

Effekten ved at anvende OPP afhænger af det enkelte projekt og dets målsætninger. OPP erisær relevant ved større og længerevarende anlægsopgaver, hvor også drifts- ogserviceopgaver indgår.Generelt må det forventes, at der fra private virksomheders side bliver investeret i områdethvis der fra myndighedernes side etableres de fornødne forudsætninger herfor.8.2.AnbefalingerI dette afsnit vil anbefalinger til det videre arbejde for Århus Kommune blive behandlet.Anbefalingerne er udarbejdet på baggrund af gruppediskussioner fra workshoppen afholdtden 14. maj og dels på baggrund af en grundig analyse af de kvalitative og kvantitativeundersøgelser. Der fremsættes i alt ti anbefalinger, som Århus Kommune kan arbejdevidere med;

8.2.1. Dokumentation af besparelser og gevinsterDet anbefales, at Århus Kommune iværksætter undersøgelser af, dels hvor meget der kanspares og dels hvilke gevinster der kan skabes ved at indføre sundhedsteknologi påudvalgte områder f.eks. ved implementering af højdeindstillelige automatiskespuletoiletter, og at Århus Kommune afdækker hvor stor en merværdi et sådant tiltag vilhave. Ved at dokumentere besparelser og gevinster vil det være langt lettere for kommunenat vurdere de økonomiske, kvalitetsmæssige og ergonomiske resultater af sådanneinitiativer og træffe hurtigere kvalificerede beslutninger om indkøb afsundhedsteknologiske produkter. Herudover vil producenter og leverandører afsundhedsteknologiske produkter tillige have en indikator for hvor mange ressourcerKommunen vil være villig til at bruge. Det er væsentligt at denne dokumentation afbesparelser og gevinster kommunikeres bredt ud i kommunen på flere niveauer.Målgrupperne for denne kommunikation er politikere, ledere, medarbejdere i kommunensamt de faglige organisationer. Det er også væsentligt at denne dokumentation bliverkommunikeret til relevante virksomheder således at dialogen om mulige videreudviklingeraf løsninger kan igangsættes.Ovenstående er en opgave, som skal løses primært af Omsorg og Pleje Magistraten isamarbejde med Erhvervsafdelingen.8.2.2. Nye budgetteringsmuligheder/finansieringsmulighederPå nuværende tidspunkt afholder Århus Kommune udgifter til sundhedsteknologiskeprodukter ved at foretage en straks- afskrivning, hvor der ikke tages højde for, hvor megetarbejdskraft en teknologi kræver i drift. Kommunens nuværende indkøbsparadigmeunderstøtter eksplicit prisparametre, hvor produkter med indbyggede teknologier somhovedregel diskvalificeres ud fra momentane omkostningsbetragtninger.Det foreslås, at Århus Kommune fremover foretager en løbende afskrivning af købs- ogvedligeholdelsesomkostninger og samtidig indregner de forventede effekter pålønomkostninger, således at omkostninger for teknologi og hjælpemidler bliver beregnetsom den samlede omkostning inklusiv personale-omkostninger ved brugen i heleinvesteringens forventede levetid. Det vil alt andet lige gøre det lettere at indførearbejdskraftbesparende teknologi, selvom det på kort sigt kan være dyrere.

Samtidig bør Århus Kommune introducere nye incitamentsstrukturer og finansierings-modeller i nye former for udbudsrunder, der giver tilbudsgivere og konsortier mulighedenfor at udvikle innovative løsninger. Det er vigtigt, at udbudsmateriale ved offentligelicitationer udformes således, at det eksplicit fremgår, at sundhedsteknologiske features ermed i udbudsmaterialet. Som anført i rapporten kræver udvikling af sundhedsteknologiskeprodukter initialinvesteringer, som der ofte ikke er kommerciel begrundelse for ativærksætte set ud fra et selektivt virksomhedssynspunkt. Grundlæggende handler detderfor om, at myndighederne fungerer som "fødselshjælpere" for potentielle nye produkterindenfor området. Dette kan ske dels via øget efterspørgsel af de sundhedsteknologiskeprodukter og dels via økonomiske arrangementer hvor virksomhedernes tilskyndelse tilinvesteringer i udviklingsprojekter stimuleres med henblik på at skabe varige økonomiskekvalitetsmæssige og arbejdsmiljømæssige forbedringer i det lange løb.På Randers Sygehus er der stadig liv i projektet beskrevet i Linak – casen, og det forventesat der også vil blive arbejdet med nye udbudsformer. Projektet på Randers Sygehus ersåledes på vej til at blive et eksperimentarium, som Århus Kommune bør være opmærksompå og evt. videreudvikle i Århusianske sammenhænge. På Randers Sygehus er meget afudstyret gammelt og slidt og der er behov for udskiftning og i den forbindelse ønskerprojektet at etablere en aftale med leverandører, som sikrer at der udvikles nyt udstyr sombygger på medarbejdernes erfaringer og som løbende kan opdateres og fornys, mensamtidig ikke skaber habilitetsproblemer og konkurrenceforvridning. Der foregår etafklaringsarbejde med konkurrencestyrelsen også i dialog med Erhvervs og Byggestyrelsenom en udbudsform som ville kunne fungere. Det er en udbudsform som bl.a. bygger på enløbende forbedrings og fornyelsesaftale. Erhvervs- og Byggestyrelsen støtter projektet daman godt kan se at de nuværende udbudsformer hæmmer innovation på området.Herudover bør Århus Kommune tænke incitamenter ind til sundhedspersonalet for atanvende effektive teknologier og løsninger. Det skal være muligt at allokereressourcebesparelser på lang sigt ved indkøb af sundhedsteknologiske produkter.Samlet set er det væsentligt, at der foretages en nytænkning af økonomistyringen, hvorrentabilitet og national økonomiske hensyn går hånd i hånd.Det betyder endvidere at Århus Kommune bør tænke kommunikationen af dissemuligheder bredere end blot Pleje og sundhedspersonale, ledere af afdelinger og relevanteeksterne samarbejdspartnere (virksomheder). Det er væsentligt at mulighederne i de nyekontraktformer, incitamentsstrukturer og mere langsigtede afskrivningsmodeller ogsåbliver kommunikeret til økonomerne i kommunen og de faglige organisationer, således atder skabes opbakning om initiativerne hele vejen rundt.8.2.3. Etablering af tværgående samarbejde og vidensdelingDet anbefales, at der etableres en brobyggerfunktion mellem offentlige og privatevirksomheder indenfor sundhedsteknologi på social- og sundhedsområdet. Som situationener p.t. mangler der vidensdeling på flere niveauer – mellem borgere, leverandører ogforsknings- og vidensinstitutioner. Det er afgørende for den fremtidige erhvervsmæssigevækst på området, at der sker en styrkelse af vidensdelingen og samspillet mellem detilstedeværende aktører på markedet. Det er nødvendigt at etablere og organisere79

samarbejder på tværs af faggrupper og sektorer. Samtidig er det væsentligt, for atbeslutningstagere kan få øje på de ”lavthængende frugter” dvs. de allerede eksisterendeteknologier, som med fordel kan implementeres.Århus Kommune kan bidrage til denne proces ved at facilitere samarbejder mellemforsknings/vidensinstitutioner/virksomheder og brugere af sundhedsteknologiskeprodukter. Det skal være lettere for forskningsinstitutioner og virksomheder at komme ikontakt med brugere på plejehjem og i ældreboliger. Århus Kommune kan også faciliterevidensdeling ved at støtte etablering af f.eks. en vidensbank (i samarbejde med andrekommuner), hvortil nye sundhedsteknologiske initiativer kunne tilmeldes og kategoriseresefter funktionalitet. Et uafhængigt forsknings- og rådgivningsinstitut kunne herefteradministrere ordningen.Det anbefales endvidere, at Århus Kommune deltager på sundhedsteknologiskekonferencer for at profilere Århus som en attraktiv kommune at drive ensundhedsteknologisk virksomhed i – blandt andet på grund af tilstedeværelsen af et stærktforsknings- og udviklingsmiljø. Denne profilering kunne også inkludere facilitering af enfælles stand for sundhedsteknologiske virksomheder fra Århus på nøglemesser ogudstillinger indenfor området. En sådan mulighed kunne f.eks. være på World of Health ITi København til november 20081.8.2.4. BrugerinddragelseDet er væsentligt at inddrage brugerne før, under og efter implementeringen afsundhedsteknologier. Brugerne skal i denne sammenhæng både forstås som de borgere ogdet personale der anvender teknologierne. Forudsætningen for at understøtte udviklingen afeffektive sundhedsteknologiske løsninger er brugerinddragelse.Det anbefales, at Århus Kommune – i et større omfang end p.t. – faciliterer inddragelsen afbrugerne på sundhedsteknologiområdet og blandt andet igennem en større repræsentativundersøgelse får afdækket hvilke krav og forventninger, der er til konkretesundhedsteknologiske produkter. Århus Kommune kunne til dette formål søge midlergennem ”Puljen til Brugerdreven Innovation” eller den nye OPI pulje fra Regionen.Brugerinddragelse kunne også komme mere i fokus i gennemførelsen af de enkelteprojekter. På sigt kunne man i Århus Kommune udvikle en fast model for design,udvikling, afprøvning, implementering og evaluering af nye teknologier påsundhedsområdet.

8.2.5. Kortlægning og klassificering af sundhedsteknologiske projekter nationaltog internationaltDet anbefales, at Århus Kommune på baggrund af nærværende rapport iværksætter eninformationskampagne om hvilke sundhedsteknologiske aktører, kompetencer og1

Se mere på hjemmesiden: http://www.worldofhealthit.org/

muligheder, der er til stede i Århusregionen. Kampagnen skal målrettes virksomheder og(forsknings/videns)institutioner i området, da mange af disse interessenter ikke er bekendtmed hinandens eksistens, produkter og kompetencer. På sigt kan dette danne grundlag foryderligere tværgående samarbejder og udvikling.Det anbefales herudover, at Århus Kommune søger at identificere nøgleprojekter ogvæsentlige internationale klynger indenfor de respektive sundhedsteknologiske områder.Kortlægningen og klassificeringen af sundhedsteknologiske projekter i ind- og udland medangivelse af modenhed fra grundforskning til implementeringsniveau ogkommercialisering inklusiv information om dokumenteret effekt og potentiale vil givevirksomheder, bruger institutioner, forskning og udviklingsinstanser i Århus Kommuneadgang til opdateret viden om produkter på markedet, de nyeste teknologier, resultater afafprøvninger og implementeringer. En sådan kortlægning specielt på det internationaleniveau kunne gennemføres i samarbejde med andre kommuner som på samme måde har enstyrkeposition på sundhedsteknologiområdet.

8.2.6. Etablering af demonstrationsprojekterDet anbefales, at Århus Kommune støtter og aktivt promovere etableringen af levendedemonstrationsprojekter, som kan synliggøre og visualisere de muligheder, der er vedanvendelse af sundhedsteknologi. Århus Kommunes mulighed for at blive en førendevisionær foregangskommune - og få skabt erhvervsmæssig vækst indenforsundhedsteknologiområdet kan styrkes ved at støtte store sundhedsteknologiskedemonstrationsprojekter i 1:1 miljøer. Demonstrationsprojekter kan være med til atudvikle en fælles infrastruktur for teknologiske løsninger samt fungerer som levendedemonstrationshuse ”proof of concepts”. Der er taget skridt i denne retning allerede afkommunen via den arbejdskraftsbesparende pulje, nu er det væsentligt at disseprojektansøgninger bliver realiseret. Der er dog andre regionale, nationale og internationalepuljer, hvor Kommunen og relevante institutioner og virksomheder ville kunne søge ommidler til lignende store demonstrationsprojekter. I den forbindelse er det væsentligt atkommunen får identificeret de ”ildsjæle” i kommunen, hos virksomhederne ogforskningsinstitutionerne, som kan være med til i samarbejde at realisere dissedemonstrationsprojekter.8.2.7. Udvikling af teknologiske standarderDet er væsentligt, at Århus Kommune via formidling og vejledning til virksomheder ogved indkøb af sundhedsteknologiske produkter støtter integration af åbne standarder isundhedsteknologiske løsninger. Det muliggør, at mindre leverandører afsundhedsteknologiske produkter kan udvikle udstyr, der kan integreres og anvendes ogsamtidig overholder sikkerheds og andre standarder.8.2.8. Dialog om EtikDet anbefales, at Århus Kommune parallelt med udvikling af sundhedsteknologier ermedvirkende til at skabe en løbende offentlig dialog om etik på sundhedsteknologiområdet.

Det er essentielt at det løbende overvejes hvilke projekter man ønsker at støtte – og ikke atstøtte.8.2.9. Århus som et vidensknudepunkt for fremtidens sundhedsbyggeriDet anbefales, at Århus Kommune arbejder for at synliggøre, koordinere og skabe synergimellem de vidensmiljøer, som beskæftiger sig med sundhedsbyggeri i Århusregionen. Derer i Århusregionen etableret et viden og kompetence center for byggeri (BABEL)1påbaggrund af en særdeles stærk erhvervsmæssig position på tværs af de forskelligebyggerelaterede brancher i regionen (arkitekter, rådgivende ingeniører, entreprenører,uddannelse og forskning). BABEL sekretariatet arbejder tæt sammen med det nye Skejbysygehus byggeriprojekt og har med dette projekt etableret et vidensudviklingsforløb.Samtidig har vi med denne kortlægning identificeret en række stærke positioner indenforsundhedsteknologi med stor relevans for fremtidens sundhedsbyggeri. I en kombination afdisse styrker har Århus regionen en mulighed for at blive toneangivende indenforsundhedsbyggeri. I den sammenhæng bør sundhedsbyggeri ikke være afgrænset til byggeriaf lægepraksisser, sygehuse, plejehjem, klinikker og beskyttede boliger, men bør indtænkehele wellness området også og dermed boligbyggeri generelt. Af konkrete tiltag kunneÅrhus Kommune overveje at gøre følgende:•Etablere en seminarrække hvor de mange interessenter indenfor sundhedsbyggerimødes for at udveksle erfaringer og viden•Organisere en national/international konference om sundhedsbyggeri og demuligheder nye teknologier og materialer giver•Facilitere etablering af et eller flere demonstrationsprojekter som handler om atbygge fremtidens sundhedsbyggeri (se også 8.2.6.)8.2.10.Århusregionen som en wellness regionRegionen kunne på baggrund af de gode muligheder for at positionere Århusregionen somførende på wellness området, overveje en målrettet indsats for at markedsføreÅrhusregionen som et ”sundheds- og wellnessmekka”, der både kan tiltrække turister(aktiv ferie) og folk, der har brug for rekreation (eks. stress reduktion) eller genoptræning.I kraft af de mange grænseflader mellem wellness, forebyggelse, rekreation, turisme,oplevelsesøkonomi, sport og kultur samt genoptræning, vil der være tale om en bredsatsning, der kan involvere både sundhedsvæsen, erhvervsliv, (sports)foreninger ogkulturlivet. Desuden kræver det også at regionen ’brandes’ som en wellnessregion. Damarkedet for sundhedsydelser i stigende grad bliver internationaliseret (’den grænseløsepatient’), vil det give god mening at Århusregionen i forbindelse med markedsføringen ogudviklingen af tilbud både henvender sig til det nationale marked, såvel som deteuropæiske marked. En sådan satsning vil også bidrage til at stadigt flere leverandører afsundhedsteknologi vil kunne udvikle deres forretning med base i Århusregionen.

http://www.babelbyg.dk/

8.3.SWOT AnalyseI det følgende vil Århus Kommunes styrke- og konkurrencesituation gennem fokus på detsinterne styrker og svagheder samt dets eksterne muligheder og trusler (SWOT) blivebelyst.S

TYRKER

(

I KOMMUNEN

):- STÆRKTLOKALKENDSKAB- STOR ANDEL AFSUNDHEDSTEKNOLOGISKEVIRKSOMHEDER BELIGGENDE INDENFORKOMMUNENS NÆROMRÅDESTORT ANTAL AF KOMMUNALE OGREGIONALE INITIATIVER INDENFORSUNDHEDSTEKNOLOGIOMRÅDET F.EKS.CARENET OGCENTER FOR PERVASIVEHEALTHCAREADSKILLIGEVIDENSCENTRE BELIGGENDEIÅRHUSKOMMUNE F.EKS. SUNDHED IHJEMMET OGHJÆLPEMIDDELINSTITUTTETTILSTEDEVÆRELSE AF ERHVERVS-VIRKSOMHEDER MED POTENTIELT STOREKOMMERCIELLEUDVIKLINGSMULIGHEDER INDENFORSUNDHEDSTEKNOLOGIKOMMENDE ETABLERING AF NORDENSSTØRSTE UNIVERSITETSHOSPITAL IÅRHUS KOMMUNE

VAGHEDER

(

I KOMMUNEN

):- UTILSTRÆKKELIG INTERN---KOORDINERING AFSUNDHEDSTEKNOLOGIOMRÅDETKOMPLEKS BUDGETSTRUKTUR IKOMMUNENS OMSORG OG PLEJEMAGISTRATMANGLENDECOST/BENEFITANALYSER AFSUNDHEDSTEKNOLOGISKE PRODUKTERFORSKELLIGTITUDSTYR I DETOFFENTLIGE DER VANSKELIGGØRIMPLEMENTERINGEN AFSUNDHEDSTEKNOLOGIMANGLENDE KOORDINERING AFSAMARBEJDE MELLEMVIRKSOMHEDER,BRUGERE OGFORSKNINGSINSTITUTIONER PÅOMRÅDET.STOR UDFORDRING I AT SIKRE ACCEPTAF-OG TILLID TILSUNDHEDSTEKNOLOGISKE PRODUKTERHOS DET SOCIAL-OGSUNDHEDSFAGLIGE PERSONALEMANGLENDE FINANSIERING AFSUNDHEDSTEKNOLOGISKE TILTAG

-M

ULIGHEDER

(

I OMGIVELSERNE

):- EN GENEREL STOR OPMÆRKSOMHED PÅ----DET SUNDHEDSTEKNOLOGISKE OMRÅDEUDNYTTELSE AF REGIONENS STÆRKEFORSKNINGSMILJØERSTORE REGIONALE,NATIONALE OGINTERNATIONALE FORSKNINGS OGUDVIKLINGSPROGRAMMEREN PARATHED BLANDT DANSKERNE TILAT INVESTERE I SUNDHEDSTEKNOLOGIMED HENBLIK PÅ HØJERE LIVSKVALITETØGET KØBEKRAFT HOS BORGERE(DANSKERNES PRIVATFORBRUG ER PÅ27ÅR FORDOBLET)

RUSLER

(

I OMGIVELSERNE

):- KONKURRENCE FRA ANDREKOMMUNER,SOM ALLEREDE ER LANGTFREMME INDENFORSUNDHEDSTEKNOLOGIOMRÅDETF.EKS. ODENSE OGÅLBORGKONKURRENCE FRA INTERNATIONALEF&UMILJØER OG KLYNGER.MODSTAND OVERFORIMPLEMENTERING AFSUNDHEDSTEKNOLOGISKE PRODUKTERBLANDT PERSONALETALDRENDE BEFOLKNING OG DERMEDFLERE BEHANDLINGSKRÆVENDEBORGERE OG FÆRRE ERHVERVSAKTIVESKISME MELLEM STØTTE TIL LOKALEVIRKSOMHEDER OG BEHOVET FOR

ADGANG TIL DE BEDSTEVIRKSOMHEDR

Af ovenstående SWOT analyse fremgår det, at en flerhed af variable påvirker udviklingenindenfor sundhedsteknologiområdet i Århus kommune. Ligeledes viser analysen, at derskal ske enaktivindsats fra kommunens side, for at der reelt kan skabes forudsætningerfor, at regionens mål om at ”styrke mulighederne for at skabe erhvervsmæssig vækstindenfor sundhedsteknologiområdet i Århusregionen” kan realiseres. Løsningsmodellernemå målrettet adressere de nævnte svagheder og trusler og tilsikre, at sundhedsteknologi-området opprioriteres betydeligt. Herved vil grundlaget for at udnytte de identificeredestyrker og muligheder til indfrielse af vækstmålet positivt blive understøttet til gavn forsåvel borgere, Århus kommune som for kommunens/regionens erhvervsvirksomheder ogøvrige aktører.

9. Konklusion: Sundhedsteknologi i ÅrhusregionenAf regeringens globaliseringsstrategi fremgår det, at ”Danmark skal være blandt de bedstelande til at omsætte forskningsresultater til nye teknologier, processer, varer og tjenester”1.Forudsætningen for at danske virksomheder kan udvikle en international styrkeposition er,at danskerne bliver bedre til at skabe ny viden og omsætte den ude i de danskevirksomheder2. I lighed med en lang række andre vestlige lande vil Danmark i dekommende år opleve, at store årgange vil forlade arbejdsmarkedet. Samtidig peger flerefremtidsforskere på, at wellness og mere tid til selvforkælelse vil blive fremherskendeelementer i danskernes hverdag. Behovet for en sundhedsteknologisk satsning melder sigderfor både som en mulighed for at skabe øget erhvervsmæssig udvikling baseret påvidensbaseret værditilvækst i produktporteføljen og samtidig som en løsningskomponenttil adressering af konsekvenser hidrørende fra den demografiske udvikling.Det er på denne overordnede holistiske baggrund, at denne rapport har analyseretperspektiverne indenfor borgernes ”wellness” muligheder og på det sundhedsteknologiskeområde i relation til Århus Regionen.Rapporten har afdækket en række udfordringer, som kan henføres til tre hovedområder:1. Socio-strukturelle udfordringer,2. Organisatoriske udfordringer og3. Økonomiske udfordringerFørstnævnte må i overvejende grad fra ÅrhusRegionens side betragtes som en eksogenvariabel, idet de demografiske udviklingsstrukturer er af generisk beskaffenhed og udeneksplicit reference til omfanget af regionens aktørstatus; Uanset om der iværksættes tiltag isundhedsteknologisk regi eller ej vil regionen jævnfør de foretagne befolknings-fremskrivninger i løbet af en kortere årrække have en befolkningssammensætning med envæsentlig forøget gennemsnitsalder.De to øvrige udfordringer rummer derimod væsentlige endogene variable i relation tilÅrhusRegionens muligheder for opnåelse af komparative konkurrencefordele på området.Således vil det øve væsentlig indflydelse på ÅrhusRegionens muligheder for overordnet atstyrke den erhvervsmæssige udvikling indenfor sundhedsteknologiområdet, at både deorganisatoriske og de økonomiske udfordringer adresseres og prioriteres tilstrækkeligt.Samtidig er der store erhvervsmæssige muligheder i ”wellness” bølgen som forventes at fåstor indflydelse på borgernes efterspørgselsmønstre i forhold til boligindretning, ferie ogfritidsaktiviteter, indkøbsvaner og kobling mellem familieliv og arbejdsliv.Analysen har vist, at der allerede er betydelige forskningskompetencer til stede i regionenog at samspillet mellem disse kompetencer, erhvervslivet og andre nøgleaktører vil væreafgørende for udviklingen af en teknologisk styrkeposition på sundhedsteknologi ogwellness-området. Den teknologiske udvikling vil bl.a. indenfor nano-teknologi,Regeringen: 2006Siden 2003 er Danmark faldet fra en tredjeplads til en femteplads på listen over de mest innovative lande, viser EU-Kommissionens European Innovation Scoreboard (UNU-MERIT:2008)21

bioteknologi, robotteknologi og neuroteknologi samt en systematisk tilgang til dels atudnytte konvergensen mellem forskellige teknologier og dels at inddrage brugere iudviklingsarbejdet åbne op for helt nye produkt features og løsningsmodeller til social- ogsundhedssektoren foruden det private forbrugermarked.Innovation inden for ’sundhedsteknologi’ skal tænkes bredt – det handler både omgrundforskning og nye anvendelser af eksisterende teknologier såvel som udvikling afwellness produkter- og tilbud. Men innovation handler også om design af brugervenlige ogæstetiske produkter.I forbindelse med prioriteringen af kommunens fremtidige indsatsområder bør derfokuseres på om der i regionen findes både stærke forskningskompetencer, stærkekompetencer, produkter og vidensressourcer i virksomheder samt avancerede brugere(såvel borgere, ansatte som organisationer). Samtidig er det i et relativt lille land somDanmark også vigtigt at se ud over regionen og opbygge relationer til relevante miljøer ogkompetenceklynger i ind- og udland.Identifikationen af regionale styrkepositioner og ikke mindst udviklingen ogimplementeringen af nye sundhedsteknologiske løsninger kan bedst ske gennem dialogmellem eksperter, interessenter og aktører på området.Mulighederne for at Århus Regionen kan blive førende på det sundhedsteknologiskeområde samt wellness området - og herved skabe grundlag for en stærk erhvervsmæssigudvikling på områderne - vil kræve en målrettet indsats.Fra de gennemførte interviews er der fra virksomhedernes side fremdraget en lang rækkekonkrete forslag. Fælles for virksomhedernes udsagn er, at initiativerne skal værehandlingsorienterede og have en betydelig konkret substans ligesom den kontekst i hvilkende gennemføres skal ske med mindst mulig administrative formaliteter (bureaukrati).Samspillet mellem erhvervsvirksomhederne på den ene side og forskningsinstitutioner ogmyndigheder på den anden side skal udbygges og systematiseres. Samtidig bør derformuleres konkrete politikker i relation til det sundhedsteknologiske område, som delskan fastholde fokus og dels kan fungere som referenceramme for involverede aktører.Med udgangspunkt i analysen, virksomhedscases og kortlægning, workshoppen afholdt imaj 2008 og SWOT analysen er der udarbejdet 10 anbefalinger til Århus Kommune:1. Udarbejde og kommunikere dokumentation af besparelser og gevinster vedimplementering af sundhedsteknologier2. Undersøge og introducere nye budgetterings og finansieringsmuligheder forderigennem at understøtte innovation på det sundhedsteknologiske område3. Etablering af tværgående samarbejde og vidensdeling på tværs af aktører4. Introducer større grad af brugerinddragelse i udvikling og implementeringaf nye sundhedsteknologier5. Århus Kommune bør bidrage til kortlægning og klassificering afsundhedsteknologiske projekter nationalt og internationalt6. Etablering af demonstrationsprojekter i 1:1 miljøer.7. Understøtte udvikling af åbne teknologiske standarder

8. Facilitere en løbende dialog om etik i forbindelse med indføring afsunhedsteknologiske løsninger9. Århus Kommune bør arbejde for at synliggøre, koordinere og skabe synergimellem de vidensmiljøer, som beskæftiger sig med sundhedsbyggeri iregionen10. positionere Århusregionen som førende på wellness og wellness-teknologiområdet

10.

Referencer

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2006): ”Arbejdstid på hovederhverv 1995 -2006”, afSigne HansenArbejderbevægelsens Erhvervsråd (2007): ”Mindre praktisk hjælp – standardudviklingen iden kommunale ældreservice 2001-2007”, af Niels GlavindBo Jensen, Jesper (2006): ”Dansk Detailhandel i fremtiden”, Institut for FremtidsforskningBo Jensen. Jesper (2007): ”Fremtidens luksus og wellness - hvad vil vi betale ekstra for?”,Institut for FremtidsforskningDanmarks Statistik (2007): ”Nyt fra Danmarks Statistik, Emnegruppe: Befolkning ogvalg”, Befolkningsfremskrivninger 2007-2050, nr. 220, 23. maj 2007Danmarks Statistik (2008): ”Nyt fra Danmarks Statistik, Emnegruppe: Befolkning ogvalg”, Befolkningsfremskrivninger 2008-2050, nr. 221, 26. maj 2008Dr. Peter Rumn (2008): ”Is there a market for welfare technologies? – an Europeanperspective”, Future Camp, München (præsentation i forbindelse med Teknologi iVelfærden konference, 31. marts 2008)Dreams Befolkningsprognose (2008) udarbejdet af Danish Research Centre on Educationand Advanced Media MaterialsErhvervs- og Byggestyrelsen (2007): ”Program for brugerdreven innovation”,http://www.ebst.dk/brugerdreveninnovation.dkFORA (2005): ”Brugerdreven innovation”,http://www.foranet.dk/upload/bi_hovedrapport.pdfForsknings- og Innovationsstyrelsen (2007): ”Sundhedsteknologi som erstatning forhænder”, Forslag stillet af: Jens Kristian Gøtrik, Direktør, på vegne af Medicoindustrienhttp://fi.dk/site/forsk-2015/samfundsudfordringer/laes-andres-bidrag/laes-bidrag-341-til-360/sundhedsteknologi-som-erstatning-for-haenderIDA & KL: ”Teknologi i velfærden Konference om velfærdsteknologi” Ingeniørforeningend. 31. marts 2008Ingeniøren (2008): ”Ingeniører – Vi skal have styr på forsøg med robotstøvsugere”, AfUlrik AndersenIngeniøren (marts 2008): ”Robotter skal tage dine strømper af”, Af Kasper Villum JensenLauridsen, Ivan Kjær (2008): ”Teknologien forandrer vores verden! – men kan teknologiogså hjælpe borgerne og give bedre arbejdsmiljø? Studietur til Japan 31. januar -10.februar 2008”, Rapport til Udvalget for Sundhed og Omsorg

Mikkelsen, Birgit (2007): ”Forventninger til plejeboliger for fysisk handicappede ogmentalt velfungerende", 13 fokusgruppeinterviews og 7 individuelle interviews afÅrhusborgereMinisteriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2003): ”Teknologisk fremsyn om bio-og sundhedsteknologi”,http://fist.dk/site/forside/publikationer/2003/teknologisk-fremsyn-om-bio-og-sundhedsteknologi/teknologisk-fremsyn-om-bio-og-sundhedsteknologi.pdfMinisteriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling(2006): ”Teknologisk Fremsyn omkognition og robotter”,http://fi.dk/site/forside/publikationer/2006/teknologisk-fremsyn-om-kognition-og-robotter/teknologisk-fremsyn-om-kognition-og-robotter.pdfNordic Innovation Centre (2007): “FOBIS - Foresight Biomedical sensors”,http://www.nordicinnovation.net/_img/fobis_final_report_web.pdfNordic Innovation Centre (2007). Nordic ICT Foresight;http://www.nordicinnovation.net/_img/nordic_ict_foresight_-_summary_report.pdf)Nordmann, Alfred (2004): “Converging technologies – Shaping the future of EuropeanSocieties, European Commission Researchhttp://ec.europa.eu/research/conferences/2004/ntw/pdf/final_report_en.pdfOplæg ved arbejdsmiljøkonsulent Marian Popp (2008): Fremtidens Udfordringer - på detfysiske arbejdsmiljø, Sundhed og Omsorg, Århus kommuneRambøll Management (2007): ”Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje iældresektoren”, Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDARegeringens Globaliseringsstrategi (2006): ”Fremgang, Fornyelse og Tryghed. Strategi forDanmark i den globale økonomi”, Schulz InformationRegion Midtjylland (2007): ”Referat til mødet i forretningsudvalget tirsdag den 20.november 2007 kl. 10.00 i Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800Viborg”, Region Midtjyllandhttp://www.regionmidtjylland.dk/files/Politik/Dagsordener/FU201107/Referat_FU_201107_aaben.pdfRetail Institute Scandinavia (2007): ”Skandinavisk dagligvarehandel 2003-2008”, RetailInstitute ScandinaviaRoco, Mihail C. and Bainbridge, William Sims (eds.) (2002): “Converging Technologiesfor Improving Human Performance. Nanotechnology, Biotechnology, InformationTechnology and Cognitive Science”, National Science Foundation, Department ofCommerceSilicon Valley Economic Development Alliance (SVEDA),http://www.siliconvalleyonline.org/nano-bio-info.html

Teknologirådet (2002): ”Ting vi har set i fremtiden…teleoperationer”, Af Anne BirkelundTeknologirådet (2006): ”Sundhedsydelser med IT – Pervasive Healthcare i den danskesundhedssektor. Vurderinger og anbefalinger fra en arbejdsgruppe under Teknologirådet”http://www.tekno.dk/pdf/projekter/p06_pervasive-healthcare.pdfTeknologirådet (2007): ”Bedre omsorg – bedre teknologi – tag medarbejdere og borgeremed på råd, debatoplæg”, TeknologirådetUgebrevet Mandag Morgen (2006): ”Wellness som milliardindustri" udfærdiget afMarianna LubanskiUNU-MERIT (2008): “European Innovation scoreboard 2007, Comparative analysis ofinnovative performance”, udarbejdet afMaastricht Economic and social Research andtraining centre on Innovation and Technology (UNU –MERIT) ogVelfærdskommissionen (2004): “Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv”,http://www.fm.dk/db/filarkiv/18673/debat.pdfVirtuelt Center for Sundhedsinformatik (2004): ”Offentlig forskning og udvikling isundhedsinformatik - status 2004”, Ålborg UniversitetÅrhusregionens IT råd (2004) Afrapportering fra IT rådets udviklingsseminar 4 November2004 af Tænketanken for Biotek, nano og IT.

Appendiks nr. 1: Oversigt over rapportens bidragsydere/respondenter••••••••••••Business Development Director Michael Bruun, Pressalit CareChefkonsulent Birgit Mikkelsen, Region Nord Sundhed og Omsorg, Århus KommuneChefkonsulent Peter Churchill og eksportchef Anette Stjerne, STT Condigi A/SInnovationschef Jane Clemensen, Alexandra Instituttet A/S,Institutleder Kim Dremstrup, Institut for Sundhedsvidenskab og TeknologiKey Account Manager Jørgen Mygind, DevelcoKonsulent Inger Kirk Jordansen, HjælpemiddelinstituttetKontorchef Ivan Kjær Lauridsen, Region Nord, Sundhed og Omsorg, Århus KommuneLeder Niels Christian Vestergaard, Århus Social- og SundhedsskolePartner/direktionsmedlem Allan Henneberg, CIM Gruppen A/SProduktchef Peter Brøndum Jensen, Medline & Careline, LinakProfessor og Ingeniørdocent Hans Nygaard, Videnscenter for sundhedsteknologi i hjemmet,Ingeniørhøjskolen i Århus•Projektleder Yousef Jasemian, Videnscenter for sundhedsteknologi i hjemmet,Ingeniørhøjskolen i Århus••Jeppe Spurre Nielsen, Alexandra InstituttetMarie Louise Thomsen, Region Midt

Appendiks nr. 2: Oversigt over deltagerliste til workshop afholdt den 14.maj 2008 ”Sundheds- og Velfærdsteknologi – Muligheder iÅrhusregionen”DeltagerPer Leth JensenJohnny PedersenMichael GramHenning Bruun SchmidtJerke Smed ChristensenMichael BruunAnette Krath PoulsenJeppe Højholt-NielsenAnders KerzelErland WinterbergBente Trier KaarHenrik Juul SørensenJette Frost LarsenKarina MammenSøren Duus ØstergaardSigne Dalgas MichaelsenHenrik Noes PiesterMorten Vestergaard-LundKnud Erik Hilding-HamannFinn Tang ThomsenHans NygaardBente BesenbacherMorten KyngTina FredstedJeppe Spure NielsenJane ClemensenJørgen RasmussenGunnar KrampMargrethe BognerKate RungeErik SejersenRuth BentsenClaus NielsenYutaka KataokaTine TikøbIvan Kjær LauridsenMarian PoppBirthe Lind JacobsenKaren U. BertelsenBirgit MikkelsenGitte LykkeLone NielsenTina FendingeMette HalkierJoan Osvang PedersenJan Beyer Schmidt-SørensenPeter RasmussenFirmaSystematic Software EngineeringLinakNovaxAcureAcurePressalit CareAKP DesignCSC ScandihealthCSC ScandihealthZealand CareCowiCowiPlanlægningsgruppenDurewall InstituttetIBMTeknologisk InstitutTeknologisk InstitutTeknologisk InstitutTeknologisk InstitutTeknologisk InstitutIngeniørhøjskolen/Aarhus Universitet/Skejby SygehusIngeniørhøjskolen i ÅrhusAarhus Universitet/Alexandra instituttetAarhus Universitet, iNANOAlexandra InstituttetAlexandra InstituttetArkitektskolenArkitektskolenÅrhus ByrådÅrhus ByrådRegion MidtjyllandRegion MidtjyllandKLEgmont HøjskolenSkribent til sundhedsITnets nyhedsbrevÅrhus Kommune, Sundhed og OmsorgÅrhus Kommune, Sundhed og OmsorgÅrhus Kommune, Sundhed og OmsorgÅrhus Kommune, Sundhed og OmsorgÅrhus Kommune, Sundhed og OmsorgÅrhus Kommune, Sundhed og OmsorgÅrhus Kommune, Sundhed og OmsorgÅrhus Kommune, Sundhed og OmsorgÅrhus Kommune, Sundhed og OmsorgÅrhus Kommune, Sundhed og OmsorgÅrhus Kommune, Borgmesterens AfdelingÅrhus Kommune, Borgmesterens Afdeling

Appendiks nr. 3: Oversigt over program til workshop afholdt onsdagden 14. maj 2008 ”Sundheds- og Velfærdsteknologi – Muligheder iÅrhusregionen”Om workshoppen:Formålet med workshoppen er at identificere de teknologiske muligheder der kan bidrage til atløse de store udfordringer som sundheds- og plejesektoren står overfor i de kommende årsamt at identificere konkrete aktiviteter, der kan fremme en udvikling indenfor området.Program:1.Velkomst og introduktion til workshoppen– v/ erhvervschef Jan Beyer Schmidt-Sørensen, kontorchef Ivan Kjær Lauridsen, Århus Kommune, og afdelingschef ErikSejersen, Region Midtjylland2. Korte inspirationsoplæg:opræsentation af en kortlægning af det sundhedsteknologiske område – v/ souschefKnud Erik Hilding-Hamann, Center for Analyse og Erhvervsfremme, TeknologiskInstitutoFremtidens teknologi på sundhedsområdet - v/ prof. Hans Nygaard, AarhusUniversitet/Skejby Sygehus/Ingeniørhøjskolen i ÅrhusoKonkrete problemstillinger i sundheds- og plejesektoren - v/ projektleder ClausNielsen, KLoForbedring af arbejdsmiljøet via ny teknologi - v/ arbejdsmiljøkonsulent MarianPopp, Afdelingen for Sundhed og Omsorg, Århus KommuneoUdfordringer og løsninger set fra erhvervslivets side - oplæg ved:a. Seniorkonsulent Erland Winterberg, Zealand Care A/Sb. RTD Project Manager Per Leth Jensen, Systematic Software EngineeringA/S3. Gruppediskussion:Deltagerne deles op i grupper for at drøfte:1. Hvilke udfordringer i sundhedssektoren der bør fokuseres på2. Hvilke indsatser der bør sættes i gang for at understøtte udviklingen af effektive løsninger,herunder:a. Hvilke markedsbehov og muligheder bør adresseres (inkl. borgernes behov forwellness)b. Hvilke services og produkter er der behov for og hvordan kan nye teknologierbidrage til udviklingen af dissec. Hvilke aktører er væsentlige (har behov, viden, produkter og/eller teknologier) oghvorledes kan samarbejde og rammebetingelser for virksomheder,forskningsinstitutioner og andre institutioner styrkes

4. Opsamling på diskussionerne og afslutning