SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 221: KL’s høringssvar på evalueringen af kommunalreformen

Høringssvar vedr. rapport fra udvalget om evalueringenaf kommunalreformenKL har modtaget afrapporteringen fra udvalget om evalueringen af kom-munalreformen i høring.KL ønsker indledningsvis at kvittere for et godt samarbejde i det gennem-førte udvalgsarbejde og udtrykke overordnet tilfredshed med den udarbej-dede evalueringsrapport.Overordnede bemærkningerEvalueringsrapportens hovedkonklusion er, at der med kommunalreformener skabt en ramme for en mere robust offentlig sektor, der bedre er i standtil at møde de aktuelle og kommende års udfordringer. Det er en konklusi-on, som KL fuldt ud kan genkende og tilslutte sig.Kommunalreformen har skabt større såvel faglig og økonomisk bæredyg-tighed i kommunerne, og skabt grundlaget for de mange effektiviseringer,der i disse år gennemføres i kommunerne. Kommunalreformen har samti-dig skabt mulighed for at sikre borgerne mere sammenhængende og næreforløb samt nytænke indsatsen, fx på det specialiserede socialområde.Kommunalreformen har endvidere styrket den politiske styring i kommu-nerne via større fokus på overordnede politikker og strategier.På den baggrund har kommunalreformen i høj grad levet op til de målsæt-ninger, der blev formuleret ved reformens gennemførelse, og den har skabten hensigtsmæssig arbejdsdeling i den offentlige sektor. På enkelte delom-råder kan der imidlertid være behov for at styrke indsatsen og samarbejdet,især der hvor socialsektoren møder sundhedssektoren, sådan som evalue-ringsarbejdet også har påvist.I nedenstående fremgår KL’s bemærkninger til nogle af de konkrete forslag,som indgår i evalueringsrapporten.

Understøttelse af den specialiserede sociale indsatsKL står bag evalueringsrapportens forslag om at styrke den nationale ove r-vågning af de meget specialiserede tilbud. Forslaget er i god overensste m-melse med, at de nye sociale rammeaftaler, de tværkommunale samarbejderog KKR’s centrale rolle har udviklet sig til at være et bæredygtigt funda-ment:For det første giver detsammenhæng mellem forsynings- og finansieringsan-svarFor det andet giver det enudviklingsdynamikaf indsatser og tilbud, såalle tilbud løbende udvikler deres indsatser i takt med udvikling imetoder og efterspørgselFor det tredje indeholder rammeaftalerne en tværkommunal og re-gionaludviklingsstrategipå emner, som er aktuelle og nærværende, ogenstyringsaftaleom principper for etablering og lukning af tilbud,prisstruktur, takstudvikling m.v.For det fjerde viser erfaringerne, at man i det enkelte KKR-regi er istand til at finde enløsning for enkelt-tilbud i krise.Tiden siden 2007har vist, at selv om et tilbud har behov for et stort befolkningsun-derlag, så kan forankring sagtens ske i en kommune med et fælles-kommunalt samarbejde om brug af tilbuddet.Der er imidlertid fortsat behov for en understøttende indsats til de særligtspecialiserede tilbud. KL går derfor positivt ind i evalueringsrapportensforslag til styrkelse af den nationale overvågning for at sikre de meget spec i-aliserede tilbud på lands- og landsdelsplan. Det minder om sundhedssekto-rens specialeplanlægning, og er en fornuftig overbygning på det nuværendesystem.En national overvågning vil også understøtte og tydeliggøre de vidensmiljø-er, der findes på de mest specialiserede områder, og dermed vil overvågnin-gen også være en støtte i den kommunale visitationsproces. Samtidig vilovervågningen være et vigtigt dialogredskab i forhold til de rammeaftaler,som kommunerne udarbejder. Overvågningen kan også understøtte en ud-vikling af samarbejdsfladen mellem de sociale tilbud og sundhedssektoren.Det bør efter KL’s opfattelse være en af de højst prioriterede opgaver i fo r-længelse af kommunalreformen – ikke mindst i forhold til de mest speciali-serede grupper. Styrkelse af dette samarbejde skal i øvrigt ses i sammen-hæng med forslaget om genoptræningsplanerne, som KL støtter, jævnførherom senere.KL vil imidlertid advare imod, at der på de mest specialiserede sociale om-råder gennemføres en ændring, så man igen fordeler myndighedsansvaret påflere myndigheder. Det vil nemlig igen skabe uklarhed om ansvarsfordelin-gen og dermed risiko for, at de borgere, der ligger i gråzonen, falder mellemto stole. I stedet bør der udvikles forløbsprogrammer, som kan styrke sa-2

marbejdsfladen mellem kommunernes sociale opgaver og regionernessundhedsopgaver. Samtidig bør man fastholde den klare placering af myn-digheds- og finansieringsansvar, der blev gennemført med kommunalrefor-men.KL har endvidere en bekymring i forhold til det forslag, der handler om, aten kommune kan pålægges drift af et tilbud. Det er bekymrende, hvis derkan træffes sådanne beslutninger uden, at der følger et økonomisk ansvarmed for beslutningen. Der vil under alle omstændigheder være brug forløbende at kunne justere i et sådan tilbuds antal pladser samt udvikle indsa t-ser og metoder i takt med ny viden og udviklingen i efterspørgslen. Derforbør anvendelse af en sådan bemyndigelse enten være undtagelsesvis ellerfølges af et økonomisk ansvar.Der har siden kommunalreformen været en naturlig udvikling i fordelingenaf driftsansvaret for de sociale institutioner mellem kommuner og regioner.Denne udvikling bør videreføres, men KL mener, at den i rapporten omtal-te kommunale model med det fulde drifts- og opgaveansvar for det socialeområde er den naturlige arbejdsdeling.Genoptræning efter udskrivning fra sygehusEvalueringsrapportens anbefalinger for borgere med meget komplekse be-hov på genoptræningsområdet falder godt i tråd med det arbejde, kommu-nerne allerede er i gang med, bl.a. i forlængelse af KL’s udspil på hjerneska-deområdet, som udkom i efteråret 2012.KL støtter derfor anbefalingerne om fælles visitationsretningslinjer og fællessundhedsfaglige kvalitetskriterier for den specialiserede indsats. Det er ogsåanbefalinger, som indgår i KL’s hjerneskadeudspil, og som vil være med tilat sikre kvaliteten i genoptræningsindsatsen.Sammen med en national koordinationsstruktur for de højt specialiseredetilbud vil disse tiltag skabe et solidt grundlag for den videre udvikling afrehabiliteringsindsatsen.I forhold til personer med meget komplekse genoptræningsbehov indgårder i evalueringsrapporten et forslag om, at regionerne får et skærpet myn-dighedsansvar til at beskrive patientens behov i genoptræningsplanerne. KLstøtter dette forslag, men KL skal her opfordre til, at man meget nøje over-vejer omfanget af et skærpet myndighedsansvar, ligesom det er vigtigt, atmålgruppen bliver defineret meget præcist.KL finder for det første, at der i forhold til en faglig styrkelse af genoptræ-ningsområdet primært er behov for, at kommunerne får en beskrivelse afden funktionsevne, patienten kan forvente af genoptræningen samt en be-3

skrivelse af det samlede genoptræningsbehov, herunder en neurologisk ud-redning og vurdering. Dette vil skabe et godt grundlag for, at kommunernekan udarbejde en rehabiliteringsplan og visitere til de relevante indsatser.For det andet vil KL advare imod, at en styrkelse af genoptræningsplanenbliver en hæmsko for en fleksibel tilrettelæggelse af borgernes videre rehabi-literingsforløb. Funktionsniveauet hos borgere med hjerneskade ændrer sigløbende under rehabiliteringsprocessen, og der sker typisk store ændringer,fx når borgerne bliver udskrevet fra sygehuset. Kommunernes hjerneskade-team skal i den videre tilrettelæggelse af forløbet have mulighed for løbendeat kunne justere mål, metoder og indsatser for at give borgeren den retteindsats.For det tredje finder KL det vigtigt, at en styrket genoptræningsplan ikkefører til et delt myndigheds- og finansieringsansvar. Et samlet myndigheds-og finansieringsansvar i kommunerne er en væsentlig forudsætning for enstyring af økonomien og for at sikre et omkostningseffektivt sundhedsvæ-sen.Såvel i forhold til understøttelse af den specialiserede sociale indsats ogstyrkelse af genoptræningen for borgere med meget komplekse behov vilKL derfor understrege, at det – ligesom evalueringsrapporten også langtovervejende lægger op til - er væsentligt at bygge videre på og finjustere i destrukturer, der blev skabt med kommunalreformen, og som overordnet sethar vist sig hensigtsmæssige. KL vil derfor generelt advare imod løsninger,der indebærer nye ansvarsfordelinger. Det vil blot flytte problemet, skabenye snitflade-udfordringer, og gøre det sværere for kommunerne at levereen helhedsorienteret indsats tæt på den enkelte borger.Godkendelse og tilsyn af virksomhederEvalueringsrapporten indeholder forslag om at justere i opgavefordelingenfor tilsyn og godkendelse af i-mærkede virksomheder, eventuelt specifikt iforhold til deponeringsanlæg.KL kan ikke anbefale de forslag til justeringer, som indgår i evalueringsra p-porten, men vil i stedet anbefale den nuværende opgavefordeling. Det ersåledes for en virksomhed meget vigtigt, at der er et tæt samspil mellemmiljøregulering og den fysiske planlægning. Miljøreguleringen er afhængigaf, at kommuneplanlægningen understøtter den rigtige placering af virk-somhederne, så reguleringen ikke bliver mere omfattende end nødvendigt.Planlægningen er endvidere afhængig af en løbende dialog med miljømyn-digheden for at sikre de miljømæssige rette placeringer af erhvervsområde r-ne. Dertil kommer, at kommunerne også er myndighed for tildeling af spil-4

devandstilladelser til det lokale spildevandsanlæg og tilsynsmyndighed i fo r-hold til affald.Overordnet set gælder, at jo flere myndigheder og forskellige administrativeinstanser, der skal sagsbehandle en virksomhed, jo mere koordinering kræ-ver det. Og det er ikke effektiv sagsbehandling for den enkelte virksomhedeller samfundet som helhed.RåstofferEvalueringsrapporten indeholder to modeller for placering af ansvaret forgravetilladelser på råstofområdet, dels at den nuværende opgavefordelingfastholdes, dels at ansvaret for at udstede gravetilladelser flyttes til regio-nerne.KL vil opfordre til, at den nuværende opgavefordeling fastholdes. Kommu-nerne administrerer i forvejen langt hovedparten af de lovområder, der erinvolveret i behandlingen af en råstofansøgning. Hvis en anden myndighedfår tilladelsesopgaven, vil det alligevel være kommunen, der står med ho-vedparten af sagsbehandlingen. Ud fra en effektivitetsbetragtning bør detderfor fortsat være kommunerne, der varetager såvel tilladelser og tilsyn.Udfordringen i forhold til afvejning mellem benyttelse og beskyttelse kansamtidig ikke løses strukturelt. Og efter KL’s opfattelse vil hensynet til be-skyttelsesinteresserne blive svækket, hvis ansvaret for gravetilladelsernefjernes fra den myndighed, der skal varetage hensynene til natur- og miljø-beskyttelse, vandforsyning og lokale planhensyn.I forlængelse af evalueringsrapportens anbefalinger foreslår KL derfor, atden nuværende opgavefordeling bevares – og at der samtidig tages forskelli-ge tiltag, der udvikler synergien mellem benyttelse og beskyttelse. Det kanfx være regelforenkling, der gør det enklere at forlænge råstoftilladelser ellerforbedrede procesflow mellem regioner og kommuner.Regionale udviklingsplanerEvalueringsrapporten indeholder fire modeller for fremtidens regionaleudviklingsplan. Den enten bevares, afskaffes, styrkes eller samles med denregionale erhvervsudviklingsstrategi, som formuleres af vækstfora.Det er KL’s vurdering, at den regionale udviklingsplan kun har begrænsetbetydning for den regionale strategiske udvikling af byer, landdistrikter ogudkantsområder. De regionale udviklingsplaner opfylder lovgivningensformelle rammer, men regionale strategiske initiativer, der har lokalpolitiskopbakning, opstår uden forankring i den regionale udviklingsplan. Frakommunal side stiller vi derfor spørgsmålstegn ved behovet for den regio-nale udviklingsplan, da der ikke er sammenhæng mellem de ressourcer, der5

bruges på at udarbejde den og den merværdi, den genererer. Samtidig vil enafskaffelse af den regionale udviklingsplan gør plansystemet enklere.KL kan på den baggrund ikke tilslutte sig, at den regionale udviklingsplanstyrkes eller samles med den regionale erhvervsudviklingsstrategi. Det ervæsentligt, at de parter, der udgør de regionale vækstfora, kan fokusere de-res arbejder på at skabe vækst og erhvervsudvikling, og det er vigtigt, at deoplever reel beslutningskompetence.Ovenstående bemærkninger til evalueringsrapporten er yderligere beskreveti vedlagte breve, der tidligere er blevet fremsendt til social- og integrations-ministeren, sundhedsministeren, erhvervs- og vækstministeren og miljømi-nisteren.