SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 215: Samlenotat vedr. Kommissionens forslag til forordning til en Europæisk Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede

SamlenotatomEuropa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til deSocialt Dårligt Stillede.COM(2012) 617 final. (Dansk version modtaget den 31. oktober 2012.)1.ResuméForslaget om den europæiske fond for bistand til de socialt dårligt stillede har til formål at støttenationale ordninger for uddeling af fødevarer og elementære forbrugsgoder til personlig brug forhjemløse eller for børn af de socialt dårligst stillede personer via partnerorganisationer, som erudvalgt af medlemsstaterne. Fonden kan støtte ledsageforanstaltninger, som supplerer uddelingenaf fødevarer og varer, som bidrager til social inklusion af de socialt dårligst stillede personer.Ifølge Kommissionen har den økonomiske krise ført til en forværring af fattigdom og socialudstødelse. I 2010 var således næsten en fjerdedel af europæerne (116 millioner) i risiko for atblive fattige eller socialt udstødte. Det er omkring 2 millioner flere end det foregående år, og deførste opgørelser for 2011 bekræfter denne tendens.Kommissionen begrunder fremsættelsen af forslaget med, at den voksende fattigdom påvirker deeuropæiske borgeres levevilkår i negativ retning, og at omkring 40 millioner europæere lider storematerielle afsavn. Selv om dette antal faldt markant i perioden mellem 2005 og 2008, begyndte detigen at stige mellem 2009 og 2010, og på bare ét år kunne det konstateres, at yderligere 342 000personer oplever store materielle afsavn.Fonden skal fremme gensidig læring, netværksarbejde og udbredelse af god praksis på området ikke-finansiel bistand til de socialt dårligst stillede personer.

Regeringen finder, at der bør satses på en styrkelse af sammenhængskraften i EU og støtter i denforbindelse strukturreformer og vækst- og beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, der styrkerEU’s konkurrencekraft og forbedrer den økonomisk-sociale udvikling.Regeringen har i forhandlingerne af fonden været skeptisk og har ikke støttet forslaget, som harkarakter af konkret naturalhjælp til socialt dårligt stillede mennesker,hvilket fra dansk side ansesfor at væreen national opgave.På mødet i Det Europæiske Råd den 8. februar om EU´s budget for perioden 2014-2020 blev detimidlertid besluttet, at støtten til de socialt dårligst stillede vil være 2 500 mio. EUR for perioden2014-2020.

Forslaget fremsættes i medfør af TEUF art. 175, stk.3.2. BaggrundI sin begrundelse for forslaget henviser Kommissionen til, at Den Europæiske Union har som mål atmindske antallet af personer, som lever i eller risikerer fattigdom eller social udstødelse, medmindst 20 millioner inden 2020.Den økonomiske krise har ført til en forværring af fattigdom og social udstødelse. I 2010 varsåledes næsten en fjerdedel af europæerne (116 millioner) i risiko for at blive fattige eller socialtudstødte. Det er omkring 2 millioner flere end det foregående år, og de første opgørelser for 2011bekræfter denne tendens.Den voksende fattigdom påvirker de europæiske borgeres levevilkår i negativ retning, og omkring40 millioner europæere lider store materielle afsavn. Selv om dette antal faldt markant i periodenmellem 2005 og 2008, begyndte det igen at stige mellem 2009 og 2010, og på ét år kunne detkonstateres, at yderligere 342 000 personer oplever store materielle afsavn.Et af de vigtigste tegn på materielt afsavn er manglende adgang til fødevarer af passende kvantitetog kvalitet. 8,7 % af EU's befolkning havde i 2010 ikke råd til et måltid mad indeholdende kød,kylling eller fisk (eller et tilsvarende vegetarisk indhold) hver anden dag – hvilket afVerdenssundhedsorganisationen betragtes som et grundlæggende behov – dvs. mere end 43millioner personer, og de første opgørelser for 2011 tyder på, at dette antal er stigende.Det vigtigste EU-instrument til fremme af beskæftigelsesevnen, bekæmpelse af fattigdom ogfremme af social inklusion er og vil fortsat være Den Europæiske Socialfond (ESF). Dettestrukturelle instrument investerer som udgangspunkt i mennesker og deres kompetencer og har tilformål at forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet. Men nogle af de mest udsatte borgere,som lever i ekstreme former for fattigdom, befinder sig så langt væk fra arbejdsmarkedet, at de ikkekan drage fordel af ESF's foranstaltninger vedrørende social inklusion.EU's program for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer har i mere end toårtier sørget for fødevarehjælp til disse mennesker. Dette program er ifølge Kommissionen medtiden blevet en vigtig forsyningskilde for organisationer, der er i direkte kontakt med de mestudsatte medlemmer af samfundet, og som uddeler fødevarer til disse personer. På grund af denforventede reduktion af interventionslagrene og deres højst usikre fremtid i perioden 2011-2020som følge af en række reformer af den fælles landbrugspolitik har programmet for uddeling affødevarer til de socialt dårligst stillede personer mistet sit oprindelige grundlag og vil blive afsluttetved udgangen af 2013.Problemerne med materielle afsavn er imidlertid ifølge Kommissionen stadig alvorlige, og der erfortsat behov for EU-støtte til de dårligst stillede i samfundet. På mødet i Det Europæiske Råd den8. februar om EU´s budget for perioden 2014-2020 blev det besluttet, at støtten til de socialt dårligststillede vil være 2 500 mio. EUR for perioden 2014-2020.På denne baggrund foreslår Kommissionen et nyt instrument for perioden 2014-2020 i form af enny fond, som skal supplere de eksisterende samhørighedsinstrumenter, herunder navnlig DenEuropæiske Socialfond ved at imødegå de værste og mest socialt belastende former for fattigdom,fødevaremangel og hjemløshed samt materielle afsavn hos børn.

Forslaget fremsættes i medfør af TEUF art. 175, stk.3. Forslaget kan vedtages med kvalificeretflertal.3. Formål og indholdFonden har til formål at støtte nationale ordninger for uddeling af fødevarer og elementæreforbrugsgoder til personlig brug for hjemløse eller for børn af de socialt dårligst stillede personervia partnerorganisationer, som er udvalgt af medlemsstaterne. Fonden kan støtteledsageforanstaltninger, som supplerer uddelingen af fødevarer og varer, som bidrager til socialinklusion af de socialt dårligst stillede personer.Fonden skal fremme gensidig læring, netværksarbejde og udbredelse af god praksis på områdetikke-finansiel bistand til de socialt dårligst stillede personer.Kommissionen og medlemsstaterne sørger for sammenhæng mellem på den ene side støtte frafonden og på den anden side Unionens øvrige politikker og prioriteter.Støtte fra fonden skal iværksættes i tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne.Kommissionen og medlemsstaterne sørger i overensstemmelse med deres respektive ansvar forkoordination mellem fonden og Den Europæiske Socialfond og med andre EU-politikker og-instrumenter.Kommissionen og medlemsstaterne sikrer en effektiv udnyttelse af fonden, bl.a. gennemovervågning, rapportering og evaluering.Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at ligestilling mellem mænd og kvinder og integrering afkønsaspektet fremmes i forbindelse med gennemførelsen af fonden.Kommissionen og medlemsstaterne tager passende skridt til at forhindre enhver forskelsbehandlingpå grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuelorientering i forbindelse med adgang til fonden.Kommissionen vedtager en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt om den årlige fordeling afde samlede midler pr. medlemsstat under hensyntagen til andelen af befolkningen, som lideralvorlige materielle afsavn og den andel af befolkningen, som lever i husstande med meget lavarbejdsintensitet.Alle medlemsstater forelægger et operationelt program for Kommissionen, som dækker perioden fraden 1. januar 2014 til den 31. december 2020, senest tre måneder efter ikrafttrædelsen afforordningen.Det operationelle program udarbejdes af medlemsstaten eller enhver anden myndighed, som erudpeget af denne, i samarbejde med kompetente regionale, lokale eller andre offentligemyndigheder og organer, som repræsenterer civilsamfundet samt organer, som er ansvarlige for atfremme ligestilling og ikke-forskelsbehandling.Medfinansieringen for hvert operationelt program må højst udgøre 85 % af de støtteberettigedeoffentlige udgifter.Støtten kan gives til dækning af udgifter i forbindelse med indkøb af fødevarer og elementæreforbrugsgoder til personligt brug for hjemløse eller børn samt udgifter til transport af fødevarer m.v.Hertil kommer visse administrationsudgifter.

Ved mødet i Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013 blev det besluttet over perioden 2014-2020at afsætte 2.5 mia. euro i 2011-priser til bistand til de dårligst stillede. Med henblik påprogrammering og efterfølgende optagelse i Unionens almindelige budget indekseres beløbet med2% årligt.Forslaget indeholder bemyndigelse til Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter vedrørendeforslagets praktiske gennemførelse.4. Europa-Parlamentets udtalelserUdtalelsen fra Europa- Parlamentet forventes at foreligge ultimo april.5. NærhedsprincippetKommissionen anfører i forslaget, at dets mål om at fremme social samhørighed i Unionen ogbidrage til bekæmpelse af fattigdom social udstødelse ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes afmedlemsstaterne og derfor bedre kan gennemføres på EU-plan. Unionen kan derfor træffeforanstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. Traktatens art. 5. Forslaget går ikkeud over, hvad der er nødvendigt for at nå dets mål og er derfor i overensstemmelse medproportionalitetsprincippet.Regeringen finder, at de sociale formål, som forslaget angiver at forfølge, som udgangspunkt bedstvaretages nationalt som en integreret del af medlemsstaternes øvrige sociale indsatser. Efterregeringens opfattelse er uddeling af konkret naturalhjælp til socialt dårligt stillede mennesker ennational opgave, hvis opfyldelse ikke nås bedre på EU-plan.Der blev på Det Europæiske Råd den 8. februar 2013 indgået en aftale, hvor manøremærkede et særligt beløb til EU-støtte til de social dårligst stillede. Fonden har til formålat administrere disse midler sagligt inden for Unionen. Regeringen vurderer på denbaggrund, at forslaget – som alene har til formål at skabe rammerne for et allerede allokeretbeløb på EU-budgettet – er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk retIkke relevant i denne sammenhæng7. KonsekvenserEn vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Forslaget har statsfinansielle konsekvenser gennem dets indvirkning på EU's budgetForslaget medfører en udgift på EU´s budget på 2,5 mia. Euro for perioden 2014-2020.Såfremt Danmark også i den kommende budgetperiode vil skulle finansiere ca. 2 % af EU´sudgifter, svarer det til en statslig udgift, , på ca. 50 mio. euro (373 millioner kr.).for perioden.Forslaget kan have administrative konsekvenser for det offentlige, herunder særligt for deneller de offentlige myndigheder, der skal varetage forvaltningsmyndighedsopgaven ogkontrolopgaven i forbindelse med fonden, herunder udarbejdelse af operationelt program

samt implementering af og opfølgning på programmet i form af udarbejdelse af fxårsrapporter, betalingsanmodninger, kontrolrapporter mv.Forslaget skønnes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.8. HøringForslaget har været i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold.AC og FAhar ingen bemærkninger.DAstøtter regeringens holdning, da der ikke er nogen fornuft i at hjælpe svagegrupper med naturalier fra EU – det er klart et nationalt anliggende. Danmarkville næppe få meget tilbage fra EU, mens andre lande ville modtage pengene –en ny omfordeling.Samtidig støtterDAikke yderligere udgifter i landbrugsfonden9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer har hidtil været et blokerende mindretal af medlemsstater, herunder Danmark, som ikkehar kunnet støtte forslaget. Der kan imidlertid foreligge en ny situation efter indgåelse afaftale om EU’s budget for perioden 2014-2020 på Det Europæiske Råd den 8. februar,hvorfor der endnu ikke tegner sig et entydigt billede af forhandlingssituationen.10. Regeringens generelle holdningRegeringen er som hidtil skeptisk over for forslaget, som har karakter af konkretnaturalhjælp til socialt dårligt stillede mennesker, hvilket anses som en national opgave.Da det imidlertid på mødet i Det Europæiske Råd den 8. februar om EU´s budget forperioden 2014-2020 blev besluttet, at støtten til de socialt dårligst stillede vil være 2 500 mio.EUR for perioden 2014-2020, kan det ikke udelukkes, at det hidtidige blokerende mindretalikke længe vil være intakt. Så længe det blokerende mindretal består, vil Danmark støtte det.I lyset af udviklingen vil man fra dansk side under alle omstændigheder arbejde for, atforslaget fremstår så administrativt proportionalt og enkelt som muligt, samt at graden afegenbetaling forsøges forhøjet med henblik på at skabe et nationalt ejerskab forforanstaltningerne under fonden.Hertil kommer, at man fra dansk side vil arbejde for, at deltagelse i fonden gøres frivillig admodum deltagelse i den nuværende fødevareordning, og at ikke anvendte midler herfratilfalder den pågældende medlemsstats nationale allokering under socialfonden.