Socialudvalget 2012-13
SOU Alm.del Bilag 195
Offentligt
UDVALGSSEKRETARIATETNOTAT
OM FREMMØDE TIL UDVALGSMØDER
Sammenfatning:
Notatet lægger foranlediget af foreløbige drøftelser i Udvalget forForretningsordenen og Præsidiet op til en drøftelse om fremmødet tiludvalgsmøder på udvalgsformandsmødet den 10. april 2013. Notatetbeskriver en række faktorer, som kan indgå under en sådan drøftelse.1. Indledning
Udvalget for Forretningsordenen foretog på sit møde den 12. december 2012en foreløbig drøftelse af udvalgsmødedeltagelsen, og Præsidiet drøftedefremmødet til udvalgsmøder på et møde den 20. februar 2013.Det blev under møderne i Udvalg for Forretningsordenen og Præsidiet bl.a.nævnt, at et lavt fremmøde især var problematisk under udvalgenesmodtagelse af deputationer.Et lavt fremmøde kan dog også være et dårligt signal at sende i andresammenhænge f.eks. samråd med ministre og udvalgsarrangementer somhøringer, studieture og besøg til udvalget.Et evt. generelt fald i fremmødet til udvalgsmøder kan muligvis ses isammenhæng med øget arbejdsmængde og -tempo forfolketingsmedlemmerne samt medlemmernes prioritering af andre dele affolketingsarbejdet end det traditionelle udvalgsarbejde, f.eks. de dele, somrelaterer sig til medier, men andre forhold kan formentligt også spille ind.Nedenfor er beskrevet en række faktorer, som kan indgå under en drøftelsepå udvalgsformandsmødet om fremmødet til udvalgsmøder.2. Fremmødet til udvalgsmøder
Udvalgsmedlemmer har ikke mødepligt. Udvalgssekretariatet fører ikkestatistik over fremmødet til udvalgsmøder, og fremmødet bliver ikke registereti udvalgenes protokol. Det er Udvalgssekretariatet indtryk, at fremmødet tiludvalgsmøder generelt har været faldende de seneste år. Udvalgsmøder medmeget få deltagere såvel under deputationer som samråd forekommer.
6. marts 2013Ref.: 05-000758-49
1/1
Der kan efter folketingsvalget i 2011 og det dermed følgende regeringsskiftvære sket forskydninger i omfanget af de enkelte udvalgs aktiviteter, som kanhave betydning for, om fremmødet i de enkelte udvalg er steget eller faldet.Udvalgssekretariatet bekendt stammer seneste undersøgelse afmødedeltagelsen i udvalgene fra folketingsåret 1992-93, jf. Henrik Jensen,Arena eller aktører – En analyse af Folketinget stående udvalg (1995). Detfremgår heraf, at det gennemsnitlige antal mødedeltagere for næsten alleudvalg ligger omkring 8 eller derover. Antallet af udvalgspladser i udvalgene(dvs. udvalgsmedlemmer samt stedfortrædere) var på daværende tidspunkt -bortset fra 3 udvalg - 28 eller 29.3. Antallet af stående udvalg og disses størrelse
Folketinget har senest i 2011 drøftet og taget stilling til antallet af ståendeudvalg og disses størrelse.Det fremgår af Udvalget for Forretningsordenens betænkning og indstillingaf11. maj 2011 (B 135, 2011-12, 1. samling), at Folketingets Præsidiumhavde gjort sig en række overvejelser om behovet for en reform afudvalgsstrukturen. Overvejelserne fandt sted på baggrund af et oplæg fraadministrationen, som indeholdt et idekatalog om bl.a. udvalgsinddelingen,udvalgenes opgaver og antallet af udvalgsmedlemmer. Gruppeformændenehavde imidlertid givet klart udtryk for, at der ikke var ønske om en størrereform af udvalgsstrukturen.B 135 indeholdt i overensstemmelse hermed kun forslag om oprettelsen af etLigestillingsudvalg og et Udvalg for Landdistrikter og Øer samt nedlæggelseaf Det Politisk-Økonomiske Udvalg. B 135 blev enstemmigt vedtaget afFolketinget den 19. maj 2011, og Folketinget har dermed p.t. 26 ståendeudvalg.B 135 indeholdt endvidere bl.a. på baggrund af drøftelser pågruppeformandsmøder forslag om, at stedfortræderordningen for de ståendeudvalg blev ophævet samt en tilsvarende udvidelse af antallet af ordinæremedlemmer af de stående udvalg.Baggrunden herfor var, at der i det daglige udvalgsarbejde ikke blev skelnetmellem ordinære medlemmer og stedfortrædere. Stedfortrædere havde ret tilat deltage i udvalgsarbejdet på linje med udvalgsmedlemmer, dog udenstemmeret og uden ret til at fremsætte udtalelse i betænkninger. Udadtilkunne det imidlertid have betydning for de enkelte folketingsmedlemmer, omde var egentlige udvalgsmedlemmer eller alene stedfortrædere i et udvalg.
2/2
Da de stående udvalg hidtil typisk havde haft 12 stedfortrædere blev antalletaf ordinære medlemspladser med vedtagelsen af B 135 øget tilsvarende, dvs.til i alt 29 medlemmer - dog bortset fra de fire udvalg, der ikke hidtil havde haftstedfortrædere (UFO, FIU, IFU og UVP).De 26 stående udvalg har dermed i dag i alt 710 udvalgsposter til fordelingblandt Folketingets 179 medlemmer. Hertil kommer fordelingen af en rækkeposter i andre udvalg og delegationer m.m.4. Udvalgenes mødetidspunkter
De stående udvalg har et fast ugentligt mødetidspunkt, hvor der normaltafholdes udvalgsmøde i Folketingets mødeperiode. Udvalgenesmødetidspunkter er kun i begrænset omfang sammenfaldende og falder ikkesammen med de tidspunkter, hvor folketingsgrupperne normalt afholdergruppemøder. Udvalgsmøder afholdes med respekt for afstemningerne isalen, og et udvalg afholder ikke møder, når en sag vedrørende udvalgetssagsområde bliver forhandlet i salen.Udvalgsmedlemmerne har dermed et rimeligt godt grundlag for at inddrageudvalgsmøderne i kalenderplanlægningen. Det bemærkes dog, atmødeindkaldelser for udvalgsmøder normalt først udgives ugen førudvalgsmødet, og at dagordenspunkterne for de enkelte udvalgsmøder ikkekendes før da. En opgradering af dokumentsystemet pr. 1. januar 2013muliggør dog, at mødeindkaldelser kan udgives for udvalgsmøder flere ugerfrem. Nyheder om åbne samråd kan udgives, når tidspunktet for samråd erfastlagt. Mange udvalg arbejder også med forskellige former forkalenderoversigt om udvalgets kommende møder og aktiviteter.For enkelte udvalg kan det være et problem, som kan have betydning forfremmødet, at udvalgsmøder ikke kan afholdes på udvalgets fastemødetidspunkt, fordi ministeren er forhindret i at afholde samråd på dettetidspunkt.5. Udvalgenes arbejdsformer
En væsentlig del af udvalgsarbejdet består af standardiserede sagstyper somf.eks. samråd, modtagelse af deputationer og behandling af lov- ogbeslutningsforslag. Disse sager afvikles efter faste og indarbejdedeprocedurer, som er med til at sikre en effektiv afvikling, men som måske ikkealtid tilfører udvalgsmedlemmerne nyt. Det er endvidere karakteristisk, atdisse sager som udgangspunkt ikke behandles af udvalget på udvalgets egetinitiativ. Det bemærkes, at selv om samrådsspørgsmål stilles på udvalgetsvegne, sker det ofte på initiativ af et eller få udvalgsmedlemmer.
3/3
Udvalgene har dog også mulighed for på eget initiativ at afholde andre typermøder og arrangementer, som f.eks. lukkede ekspertmøder, hvilket ogsåsker, men dog i et begrænset omfang.En meget stor del af udvalgenes arbejde foregår i skriftlig form uden omudvalgsmøderne, f.eks. spørgsmål til skriftlig besvarelse og svar herpå,stillelse af samrådsspørgsmål, modtagelse af skriftlige henvendelser ogindlevering af indstillinger og betænkningsbidrag til lov- og beslutningsforslag.Der foregår kun i mindre grad en egentlig politisk drøftelse i udvalgene.6. Beslutningsprocedurer i udvalgene
Beslutningsprocedurerne i udvalgene har i praksis udviklet sig i pragmatiskretning, og fremmødet til udvalgene har - i modsætning til salen - i realiteteningen betydning for udvalgenes beslutningsevne.Et udvalg er, jf. forretningsordenens § 7, stk. 4, beslutningsdygtigt, når overhalvdelen af dets medlemmer er til stede.I praksis bliver der imidlertid meget sjældent afholdt egentlige afstemninger iudvalgene. I så fald er det almindelig praksis, at man accepterer stemmerafgivet af udvalgsmedlemmer, der ikke fysisk er til stede (stolene tæller). Detvil sige, at et medlem – oftest ordføreren i den pågældende sag – der er tilstede, kan tegne alle sin folketingsgruppes medlemmer i udvalget. Og det vilnormalt også blive accepteret, at et medlem fra et regeringspartirepræsenterer de øvrige regeringspartiers medlemmer i udvalget. Normaltaccepteres også tilkendegivelser fra fraværende medlemmer, hvis de er givettil udvalgsformanden før mødet.7. Udvalgsformandens rolle
Af Vejledning til formænd for Folketingets stående udvalg (juli 2012) fremgår,at udvalgsmanden har en væsentlig rolle i forhold til udvalgets udadvendteaktiviteter, hvor udvalget er Folketingets ansigt udadtil. Det gælder f.eks. iforbindelse med rejser og besøg og de dele af udvalgsmøderne, somoffentligheden har adgang til, eller som indebærer gæster til udvalget, f.eks.åbne samråd, deputationer og høringer.For så vidt angår udvalgenes modtagelse af deputationer, fremgår detnærmere af vejledningen, at udvalgsformanden bør tilstræbe, at deputationerfår mulighed for og tid til inden for de givne rammer at afgive deressynspunkter og informationer til udvalget og efterlades med et indtryk af atvære godt modtaget af Folketinget. Der fremgår endvidere, at der underforetræder bør være et rimeligt fremmøde i udvalget.Det fremgår om samråd af vejledningen, at det er udvalgsformandens opgaveat sørge for, at et samråd afvikles så effektivt som muligt for såvel udvalget
4/4
som ministeren, og således at spørgeren får svar på sit samrådsspørgsmål,og (ved åbne samråd) at tilhørere og seere får et godt udbytte af samrådet.
5/5