SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 191: Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark 2007-2012, fra Rådet For Socialt Udsatte

ForordHermed foreligger rapportenDødelighed blandt socialt udsatte i Danmark 2007-2012.Rappor-ten er en del af det arbejde, Rådet for Socialt Udsatte gør for at undersøge sundhed, sygelig-hed og trivsel blandt socialt udsatte i Danmark. Resultater baseret på spørgeskemaundersøgel-ser fra 2007 og 2012 har vist, at socialt udsatte har en markant dårligere sundhed, mere syg-dom og dårligere trivsel end den generelle danske befolkning. Tilsvarende viser en rapport fra2010, at socialt udsatte har et øget forbrug af sundhedsvæsenets ydelser.Denne rapport omhandler socialt udsattes dødelighed og sammenligner den med dødelighe-den i den generelle danske befolkning. I rapporten følges de socialt udsatte personer, der del-tog ved undersøgelsen i 2007, i registre om dødelighed.Resultaterne viser, at socialt udsatte har en markant højere dødelighed end den generelle dan-ske befolkning. Endvidere viser undersøgelsen, at dødelighedsmønsteret blandt socialt udsatteer vidt forskelligt fra mønsteret i den generelle danske befolkning.RapportenDødelighed blandt socialt udsatte i Danmark 2007-2012er udarbejdet for Rådet forSocialt Udsatte og gennemført af en projektgruppe fra Statens Institut for Folkesundhed, Syd-dansk Universitet, bestående af seniorforsker Michael Davidsen, ph.d.-studerende Pia VivianPedersen, videnskabelig assistent Maria Holst og forskningsleder Knud Juel.En særlig tak skal rettes til medarbejdere på de forskellige herberger, væresteder, institutionerog øvrige sociale tilbud for deres hjælp og velvilje i forbindelse med gennemførelsen af under-søgelsen i 2007 samt til alle svarpersoner, der deltog i undersøgelsen. Uden deres hjælp vardenne undersøgelse aldrig blevet gennemført.

Indledning og formål ..................................................................................................................... 7Materiale og metode .................................................................................................................... 7Population ................................................................................................................................. 8Opgørelse af dødelighed ........................................................................................................... 9Resultater .................................................................................................................................... 11Opsamling.................................................................................................................................... 15Referencer ................................................................................................................................... 17Appendix ..................................................................................................................................... 19

Indledning og formålRådet for Socialt Udsatte og Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i2011 indgået en aftale med det formål at belyse socialt udsattes sundhedsvaner, helbred og sy-gelighed samt dødelighed. Opgaven omfatter gennemførelse af en spørgeskemaundersøgelseblandt socialt udsatte samt en dødelighedsundersøgelse baseret på registre. Denne rapport om-handler dødelighedsundersøgelsen.SIF gennemførte i 2007 en undersøgelse af sundhedstilstanden blandt socialt udsatte for Rådetfor Socialt Udsatte (1). I denne undersøgelse blev det påvist, at socialt udsatte på stort set alleområder havde en dårligere helbredstilstand end den generelle danske befolkning, et resultat,der blev genfundet i 2012 (2). Det blev endvidere påvist, at socialt udsatte havde et markantøget forbrug af sundhedsvæsenets ydelser (3).Ved undersøgelsen i 2007 oplyste flertallet af de deltagende socialt udsatte personer frivilligtderes CPR-nummer. Dette har muliggjort en kobling til CPR-registeret og Dødsårsagsregisteretmed henblik på at få oplysninger om antallet af døde blandt socialt udsatte i perioden 2007-2012 og deres dødsårsag(er). Derved er det muligt at beskrive socialt udsattes dødelighed ogsammenligne denne med den generelle danske befolknings.Formålet med denne rapport er derfor som følger:--at beskrive socialt udsattes dødelighedat sammenligne socialt udsattes dødelighed, middellevetid og dødsårsagsmønster medden generelle danske befolknings

Materiale og metodeAnalyserne i denne rapport er baseret på personer, der deltog i spørgeskemaundersøgelsenblandt socialt udsatte fra 2007 (SUSY UDSAT 2007) (1). Som sammenligningsmateriale benyttesregistre over dødeligheden i hele den voksne danske befolkning.For socialt udsatte er der foretaget en registersamkøring på individniveau med CPR-registeret ogDødsårsagsregisteret. CPR-registeret er opdateret til og med medio 2012, mens Dødsårsagsregistereter opdateret til og med 2010. Data er indhentet med tilladelse fra Datatilsynet, og der offentliggø-res kun data i anonymiseret form.Sammenligningspopulationen består af alle danskere i alderen 16-79 år pr. 1. januar 2007.Disse personer følges på individniveau i CPR-registeret og Dødsårsagsregisteret til og med 2009via DANCOS-registeret (4). Vi vil nedenfor kalde denne population den generelle danske be-folkning.

PopulationI SUSY UDSAT 2007 indgik i alt 1.290 besvarelser fra socialt udsatte personer. På 249 besvarel-ser var der angivet et ufuldkomment eller slet intet CPR-nummer, hvilket umuliggjorde en kob-ling til CPR-registeret. I denne undersøgelse indgår derfor 1.041 personer fra SUSY UDSAT 2007i alderen 16-79 år med et gyldigt CPR-nummer.I tabel 1 vises køns- og aldersfordelingen blandt de 1.041 socialt udsatte fra SUSY UDSAT 2007.Søjlen ’Andel i alt (%)’ viser, hvor stor en del af de socialt udsatte, der er i de forskellige alders-grupper – fx er 15 % af de socialt udsatte i alderen 55-79 år. Søjlen ’Andel kvinder (%)’ viserandelen af kvinder inden for hver af de angivne aldersgrupper – fx er 18 % af de udsatte i alde-ren 55-79 år kvinder. Generelt ses det, at der er færrest personer i alderen 16-34 år og 55-79år, samt at der er en mindre andel af kvinder (28 %) end mænd.Tabel 1. Køns- og aldersfordeling blandt 1.041 socialt udsatte i SUSY UDSAT 2007Mænd16-34 år35-44 år45-54 år55-79 årI alt130243248130751Kvinder89918228290I alt2193343301581.041Andel i alt(%)21323215100Andelkvinder (%)4127251828

I SUSY UDSAT 2007 blev svarpersonerne inddelt i en række grupper. Definitionen af disse ersom følger:Alkoholmisbrugere: Personer, der har angivet, at de drikker alkohol hver dag eller næ-sten hver dag, og samtidig har angivet, at de sidste gang, de drak, drak mere end femgenstande.Sindslidende: Personer, der har angivet, at de har en sindslidelse, lider af kronisk angsteller depression eller har anden psykisk lidelse eller dårlige nerver.Hjemløse: Personer, der har angivet, at de den sidste måned har boet enten på her-berg, pensionat eller forsorgshjem, eller som har boet på gaden eller ingen bolig harhaft den sidste måned.Stofmisbrugere: Personer, der har angivet, at de inden for den sidste måned har indta-get amfetamin, kokain, LSD, heroin eller andre stoffer eller illegalt har indtaget meta-don, subutex, rohypnol eller ketogan.Fattige: Personer, der har angivet, at de ofte ikke får mad nok, fordi de ikke har råd.Øvrige SUSY UDSAT: En restgruppe, som ikke opfylder nogen af ovenstående kriteriereller har afgivet så ufuldkomne oplysninger i deres besvarelse, at de ikke kan indplace-res i nogen af ovenstående grupper.

Disse grupper er ikke gensidigt udelukkende. En person kan fx godt være både sindslidende ogfattig. Som følge heraf belyses antallet af belastende livsomstændigheder dækkende over al-koholmisbrug, sindslidelse, hjemløshed, stofmisbrug og fattigdom.Blandt de 1.041 personer i SUSY UDSAT 2007 er 260 personer (25 %) alkoholmisbrugere, 513(49 %) har en sindslidelse, 302 (29 %) er hjemløse, 324 (31 %) er stofmisbrugere og 151 (14 %)er fattige. I alt 192 personer (18 %) kan ikke placeres i nogen af nævnte grupper (ingen bela-stende livsomstændigheder) svarende til gruppen Øvrige SUSY UDSAT, 385 (37 %) har én bela-stende livsomstændighed, 288 (28 %) har to, og 173 (17 %) har tre eller flere.

Opgørelse af dødelighedI denne rapport angives dødeligheden både blandt socialt udsatte og i den generelle befolk-ning som en rate pr. 10.000 personår. Denne beregnes ud fra antallet af døde (n) og den sam-lede tid personerne er observeret i (t - risikotid) som 10.000*n/t. Dødelighedsraten angiversåledes det antal døde, vi forventer at finde blandt 10.000 personer, der har levet i et år.Når socialt udsattes dødelighed skal sammenholdes med den generelle befolknings, kræverdet en køns- og aldersstandardisering, da køns- og aldersfordelingen i de to populationer somvist i tabel 1 og 2 er meget forskellig. Her udregnes en standardiseret mortalitetsratio (SMR).Denne udregnes som forholdet mellem det observerede og det forventede antal døde. Detforventede antal døde udregnes ved at opgøre dødelighedsraten i den danske befolkning in-den for køns- og aldersgrupper og gange denne med den samlede risikotid blandt de socialt

udsatte. Således er det forventede antal døde det antal, der ville være blandt de socialt udsat-te, hvis deres dødelighed var ligesom i den generelle befolkning.Da SMR er et forhold mellem det observerede (fundne) og forventede antal døde, svarer enværdi på 1 til, at disse to tal er ens, og at socialt udsatte derfor ikke har en overdødelighed.Tilsvarende betyder en SMR-værdi, der er større end 1, at de socialt udsatte har en overdøde-lighed, og SMR-værdien angiver, hvor stor denne er.Den ovenfor beskrevne udregning af SMR er det samme som at sige, at SMR er forholdet mel-lem dødelighedsraten blandt socialt udsatte og i den generelle befolkning.Den angivne metode tager højde for, at opfølgningstiden i den generelle befolkning (max 3 år)er forskellig fra opfølgningstiden i SUSY UDSAT 2007 (max 5 år). Metoden bruges både veddødeligheden af alle årsager og dødeligheden af specifikke årsager.For at vurdere, hvor mange år en socialt udsat person kan forvente at leve kortere end dentypiske dansker beregnes et skøn over middellevetiden blandt socialt udsatte. På grund af detbegrænsede antal dødsfald i gruppen af socialt udsatte, beregnes middellevetiden samlet formænd og kvinder. Til beregning af middellevetiden blandt socialt udsatte anvendes de alders-specifikke dødeligheder for hele Danmark i 2009 ganget med aldersspecifikke overdødelighe-der for socialt udsatte.For socialt udsatte, der er døde inden 1. januar 2011 foreligger deres tilgrundliggende dødsår-sag fra Dødsårsagsregisteret. Disse dødsårsager er grupperet jf. tabel 3.Tabel 3. Gruppering af tilgrundliggende dødsårsag i SUSY-UDSAT 2007DødsårsagInfektionssygdommeKræftKredsløbssygdommeSygdomme i åndedrætsorganerAlkoholrelateredeStofmisbrugsrelateredeSymptomer og dårligt definerede tilstandeØvrige naturlige årsager1

Af tabel 4 ses, at i alt 190 personer (18 %) ud af de 1.041 svarpersoner er døde i perioden2007-2012, heraf 153 mænd og 37 kvinder. Eksempelvis er der blandt alkoholmisbrugere sket72 dødsfald, heraf 66 blandt mænd. Der er flest dødsfald blandt mænd i alle grupperne.For at vurdere om antallet af døde i tabel 4 er højt eller lavt, skal de sammenholdes med dengenerelle befolknings dødelighed. Ved denne sammenligning er det nødvendigt at tage højdefor den forskellige alderssammensætning i de to populationer samt den tid, hvori vi har fulgtde enkelte personer. I tabel 5 ses dødelighedsraten fordelt på køn og alder i SUSY UDSAT 2007og i den danske befolkning samt den standardiserede mortalitetsratio (SMR – forholdet mel-lem de to rater).Tabel 5. Dødsrate pr. 10.000 personårSUSY UDSAT2007Mænd16-34 år35-44 år45-54 år55-79 årKvinder16-34 år35-44 år45-54 år55-79 år159363478642106276284495Danskebefolkning7175120731033145SMR22,020,89,43,133,527,28,73,4

Af tabel 5 fremgår, at dødeligheden i alle køns- og aldersgrupper er væsentlig større i SUSYUDSAT 2007 end i den danske befolkning. For de 16-34 årige kvinder ses fx, at dødsraten for desocialt udsatte er 106 pr. 10.000 personår, mens den i den generelle befolkning er 3, altså 33,5gange større. En måde at fortolke dette forhold på er, at når der dør en kvinde i alderen 16-34år i den generelle befolkning, dør der 33,5 socialt udsatte kvinder i en aldersgruppe af sammestørrelse. Endvidere ses af tabel 5, at stigningen i dødelighed med stigende alder er anderledesblandt de socialt udsatte end i den generelle befolkning. For mænd ses fx, at den standardise-rede mortalitetsratio (SMR) er næsten den samme for de 16-34 årige og 35-44 årige, hvorefterden falder markant. Hvis stigningen er ens i de to grupper, vil SMR ikke ændre sig. Mest mar-kant er således, at dødsraten for både mænd og kvinder omkring 45 år stiger kraftigere i dengenerelle befolkning end blandt de socialt udsatte.For yderligere at undersøge overdødeligheden i tabel 5 blandt de socialt udsatte, vises i tabel 6den standardiserede mortalitetsratio (SMR) for de forskellige grupper af socialt udsatte. Hersammenlignes de enkelte grupper af socialt udsatte med den generelle befolkning, hvor dertages højde for den forskellige køns- og aldersfordeling i populationerne.Tabel 6. Overdødeligheden (SMR) for SUSY UDSAT 2007. Dødeligheden af alle årsagerSUSY UDSAT2007TotalMændKvinder16-34 år35-44 år45-54 år55-79 år7,47,19,124,622,09,23,1Alkohol- Sindslidendemisbrugere10,510,117,342,434,813,63,510,110,010,243,025,910,33,2Hjemløse8,17,813,118,321,214,42,6Stofmis-brugere12,010,618,632,026,97,72,9Fattige9,89,015,414,825,27,92,5Øvrige SUSYUDSAT4,94,47,27,814,56,23,6

Af tabel 6 fremgår, at SMR blandt alle socialt udsatte i 2007 er 7,4. Således dør der 7,4 gangeflere socialt udsatte, end man kunne forvente ud fra den generelle befolknings dødelighed.Denne overdødelighed er meget høj, idet SMR er markant højere end 1. En SMR på 1 ville be-tyde, at dødeligheden blandt de socialt udsatte var den samme som i den generelle befolkning.Det ses generelt, at overdødeligheden er markant for alle grupper af socialt udsatte, både to-talt, for mænd og kvinder og i alle aldersgrupper. Overdødeligheden er størst blandt stofmis-brugere (12,0), alkoholmisbrugere (10,5) og sindslidende (10,1). Endvidere ses, at overdødelig-heden blandt socialt udsatte i aldersgrupperne 16-34 år og 35-44 år er meget stor, og at den ernoget mindre i aldersgrupperne over 44 år – fx er overdødeligheden blandt de 16-34 årige iSUSY UDSAT 2007 24,6, mens den er 3,1 blandt de 55-79 årige.I figur 1 vises SMR for antallet af belastende livsomstændigheder. Der ses en tendens til, atoverdødeligheden stiger med antallet af belastende livsomstændigheder, mest markant for treeller flere belastende livsomstændigheder.

Der foreligger dødsårsager for i alt 116 socialt udsatte i perioden 2007-2010. Den hyppigstedødsårsag er alkoholrelateret død – 34 personer svarende til 29,3 % har en alkoholrelateretdødsårsag. SMR for denne dødsårsag er 18,6, således at 18,6 gange flere socialt udsatte endforventet er døde af alkoholrelaterede årsager. I denne gruppe er næsten alle døde af entenskrumpelever eller akut alkoholforgiftning.Den næsthyppigste dødsårsag blandt socialt udsatte er stofmisbrugsrelateret død. SMR fordenne årsag er endog meget stor, idet 47,7 gange flere personer end forventet er døde afstofmisbrugsrelaterede årsager. I denne gruppe skyldes 60 % af dødsfaldene forgiftningsulyk-ker som følge af narkotika.Af tabel 8 fremgår, at dødsårsagsmønsteret for socialt udsatte er meget forskelligt fra mønste-ret i den danske befolkning. Der ses en voldsom overdødelighed af årsager relateret til stof-misbrug og alkohol samt af infektionssygdomme og en mere moderat overdødelighed af alleandre årsager. Inden for infektionssygdomme er tre socialt udsatte personer døde af leverbe-tændelse, tre er døde af tuberkulose, og en er død af AIDS. Blandt de døde af øvrige naturligeårsager er lidt over halvdelen døde af enten sygdomme i hjernen eller mave-tarm sygdomme.Blandt personer døde af øvrige ikke-naturlige årsager skyldes fire selvmord.Det skal understreges, at dødeligheden som følge af de mest hyppige dødsårsager i den danskebefolkning, kræft og kredsløbssygdomme, er beskeden. For kræft er der ikke tale om en signi-fikant overdødelighed (Appendix). Det vil sige, at socialt udsatte i lige så høj grad som alle an-dre dør af kræft. Dette kan skyldes, at de socialt udsatte i så høj grad dør af andre årsager.Generelt dør socialt udsatte i så ung en alder, at de ikke dør af de samme typiske årsager somden generelle befolkning.14

OpsamlingResultaterne i denne rapport viser, at socialt udsatte har en markant højere dødelighed endden generelle danske befolkning, idet deres dødelighed er 7,4 gange højere end forventet.Overdødeligheden er markant forhøjet blandt alle grupper af socialt udsatte, og det gælderbåde mænd og kvinder. Overdødeligheden er klart størst blandt personer under 45 år. Dennemeget kraftige overdødelighed svarer til, at socialt udsatte i gennemsnit lever 22 år kortereend en gennemsnitsdansker. Overdødeligheden af stofmisbrugs- og alkoholrelaterede årsagersamt infektionssygdomme er voldsomt forøget, mens overdødeligheden som følge af kræft ogkredsløbssygdomme kun er let forøget. I den generelle danske befolkning dør de fleste menne-sker af kredsløbssygdomme og kræft. Således er dødelighedsmønsteret blandt socialt udsattevidt forskelligt fra mønsteret i den generelle danske befolkning.Denne rapport beskriver dødeligheden blandt socialt udsatte som en samlet gruppe. Dervedadskiller undersøgelsen sig fra tidligere studier omhandlende socialt udsattes dødelighed, idetdisse primært er baseret på undergrupper af socialt udsatte, mest typisk hjemløse eller stof-misbrugere.I nærværende undersøgelse ses en overdødelighed på 7,8 for hjemløse mænd og 13,1 forhjemløse kvinder. En tidligere undersøgelse blandt hjemløse i København viser, at dødelighe-den i forhold til den generelle befolkning var 2,8 gange større blandt mænd og 5,6 gange størreblandt kvinder (5). I en landsdækkende register-baseret undersøgelse var dødeligheden 5,6gange større blandt mænd og 6,7 blandt kvinder blandt personer på herberger for hjemløse iDanmark (6). Internationale studier har ligeledes fundet en højere dødelighed blandt hjemløsesammenlignet med den generelle befolkning (7-10). I en oversigtsartikel fra 2005 sammenlig-nes dødeligheden blandt hjemløse i seks forskellige byer: Stockholm, Philadelphia, Boston,New York, Toronto og København. Til trods for at der er anvendt forskellige metoder til ind-samling af data i de forskellige byer, er dødeligheden blandt hjemløse generelt 3-4 gange høje-re end i den generelle befolkning (11). Den eksisterende forskning blandt hjemløse viser desu-den, at alkohol- og stofmisbrugsrelaterede årsager samt infektionssygdomme er blandt dehyppigste dødsårsager (7-9). Tidligere undersøgelser viser også en markant overdødelighedblandt stofmisbrugere (12-15). Eksempelvis har Sundhedsstyrelsen opgjort, at stofmisbrugerehar 15 gange større risiko for at dø end personer på deres egen alder, som ikke er stofmisbru-gere (11). I denne rapport ses en overdødelighed på 12,0 for gruppen af stofmisbrugere.Personer med psykiske lidelser har ifølge tidligere studier også større dødelighed sammenlig-net med den generelle befolkning (16-20). Disse studier er typisk baseret på psykiatriske pati-enter, som ikke nødvendigvis er socialt udsatte.Selvom ovennævnte studier som sagt er baseret på forskellige undergrupper af socialt udsatte,og dermed ikke én samlet gruppe som i denne rapport, og med forbehold for undersøgelser-nes metodiske forskelle, er den overordnede tendens klar i både denne og tidligere undersø-gelser: Dødeligheden blandt socialt udsatte er markant højere end i den generelle befolkning.

Referencer1. Pedersen PV, Christensen AI, Hesse U, Curtis T. SUSY UDSAT. Sundhedsprofil for socialtudsatte i Danmark 2007. København: Rådet for Socialt Udsatte, 2008.2. Pedersen PV, Holst M, Davidsen M, Juel K: SUSY UDSAT 2012. Sundhedsprofil for socialt ud-satte i Danmark 2012 og udviklingen siden 2007. København, Rådet for Socialt Udsatte. 2012.3. Juel K, Davidsen M, Pedersen PV, Curtis T: Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet. Rådetfor Socialt Udsatte. 2010.4. Davidsen M, Kjøller M, Helweg-Larsen K: The Danish National Cohort Study (DANCOS). ScandJ Pub Health, 2011; 39(suppl 7); 131-5.5. Nordentoft M, Wandall-Holm, N (2003), ‘10 year follow up study of mortality among usersof hostels for homeless people in Copenhagen’, BMJ, 327(7406): 81.6. Nielsen SF, Hjorthøj CF, Erlangsen A, Nordentoft M (2011), ‘Psychiatric disorders and mortal-ity among people in homeless shelters in Denmark: a nationwide register-based cohort study’,The Lancet, 377(9784): 2205-2214.7. Beijer U, Andreasson A, Agren G, Fugelstad A. Mortality, mental disorders and addiction: a 5-year follow-up of 82 homeless men in Stockholm. Nord J Psychiatry 2007; 61: 363–68.8. Morrison DS. Homelessness as an independent risk factor for mortality: results from a retro-spective cohort study. Int J Epidemiol 2009; 38: 877–83.9. Hwang SW, Wilkins R, Tjepkema M, O’Campo PJ, Dunn JR. Mortality among residents ofshelters, rooming houses, and hotels in Canada: 11 year follow-up study. BMJ 2009; 339:b4036.10. Barrow SM, Herman DB, Córdova P, Struening EL. Mortality among homeless shelter resi-dents in New York City. Am J Public Health 1999; 89 (4): 529-534.11. O´Connell J. Premature Mortality in Homeless Populations: A Review of the Literature.Nashville: National Health Care for the Homeless Council. 2005.12. Sundhedsstyrelsen. Webside: http://stofinfo.sst.dk/Forsiden/Statistik/Nogle_doer.aspx.København: Sundhedsstyrelsen. 2012.13. Degenhardt L, Bucello C, Mathers B, Briegleb C, Ali H, Hickman M, McLaren J. Mortalityamong regular or dependent users of heroin and other opioids: a systematic review and meta-analysis of cohort studies. Addiction 2010; 106: 32-51.

14. Larsen MV, Omland LH, Gerstoft J, Larsen CS, Jensen J, Obel N, Kronborg G. Impact of in-jecting drug use on mortality in Danish HIV-infected patients: a nation-wide population-basedcohort study. Addiction 2010; 105: 529-535.15. Københavns Kommune FoA. Evalueringsrapport for sundhedsprojektet, kontaktstedetMændenes Hjem og kontaktstedet Forchhammersvej. 2005.16. Wahlbeck K, Westman J, Nordentoft M, Gissler M, Laursen TM. Outcomes of Nordic mentalhealth systems: life expectancy of patients with mental disorders. Br J Psychiatry2011;199:453-458.17. Saha S, Chant D, McGrath J. A systematic review of mortality in schizophrenia: is the differ-ential mortality gap worsening over time? Arch Gen Psychiatry 2007;64:1123-1131.18. Laursen TM, Nordentoft M. Heart disease treatment and mortality in schizophrenia andbipolar disorder - Changes in the Danish population between 1994 and 2006. J Psychiatr Res2011;45:29-35.19. Laursen TM, Munk-Olsen T, Nordentoft M, Mortensen PB. Increased mortality among pa-tients admitted with major psychiatric disorders: a register-based study comparing mortality inunipolar depressive disorder, bipolar affective disorder, schizoaffective disorder, and schizo-phrenia. J Clin Psychiatry 2007;68:899-907.20. Nordentoft M, Krogh J, Lange P, Moltke A. Psykisk sygdom og ændringer i livsstil. Køben-havn: Vidensråd for forebyggelse. 2012.

Appendix – 95 % konfidensintervaller (95 % CI) for SMRAf tabel 4 og 8 fremgår, at antallet af dødsfald i flere undergrupper ud fra en rent statistiskbetragtning er begrænset. Dette medfører en ikke ubetydelig usikkerhed på de angivne tal foroverdødelighed, den standardiserede mortalitetsratio (SMR). For at vurdere den statistiskebetydning heraf, er der udregnet 95 % konfidensintervaller (95 % CI) for SMR.Til udregning af 95 % CI er der brugt en metode kaldet bootstrapping. Denne består i en stati-stisk efterligning af den udførte undersøgelse, idet man 1.200 gange tilfældigt og med tilbage-lægning ud fra data trækker en stikprøve på 1.041 personer. Hver af disse 1.200 stikprøvergiver anledning til at udregne SMR som i tabel 6 og 8. Konfidensintervaller for SMR beregnesud fra fordelingen af disse SMR henover de 1.200 kunstige stikprøver. I tabel A1 ses SMR med95 % konfidensintervaller tilsvarende resultaterne i tabel 6.Tabel A1. SMR med 95 % CI tilsvarende resultaterne i tabel 6SUSY UDSAT2007TotalSMR95 % CIMændSMR95 % CIKvinderSMR95 % CI16-34 årSMR95 % CI35-44 årSMR95 % CI45-54 årSMR95 % CI55-79 årSMR95 % CI7,4(6,3-8,6)7,1(5,9-8,4)9,1(6,3-12,6)24,6(13,5-39,0)22,0(16,4-28,2)9,2(7,3-11,4)3,1(2,3-4,0)Alkohol-misbrugere10,5(7,9-13,6)10,1(7,6-13,2)17,3(4,4-42,1)42,4(11,6-88,2)34,8(22,7-49,0)13,6(9,1-18,9)3,5(1,9-5,6)Sindslidende10,1(8,0-12,6)10,0(7,7-12,9)10,2(6,1-15,7)43,0(22,4-69,8)25,9(18,1-35,6)10,3(7,2-13,7)3,2(1,8-4,8)Hjemløse8,1(6,0-10,7)7,8(5,6-10,4)13,1(4,4-26,9)18,3(4,3-39,4)21,2(11,8-31,9)14,4(9,8-20,2)2,6(1,3-4,3)Stofmis-brugere12,0(8,8-16,1)10,6(7,4-14,9)18,6(9,0-31,8)32,0(14,2-56,1)26,9(17,1-38,3)7,7(4,1-12,3)2,9(0,6-6,5)Fattige9,8(5,9-15,5)9,0(5,1-15,0)15,4(3,5-31,4)14,8(0,0-41,0)25,2(11,2-41,1)7,9(2,7-14,6)2,5(0,0-7,7)Øvrige SUSYUDSAT4,9(3,3-7,0)4,4(2,7-6,3)7,2(2,8-13,2)7,8(0,0-28,5)14,5(3,0-29,8)6,2(2,5-10,4)3,6(2,1-5,4)