København den 2. oktober 2012

Skizofreniforeningens høringssvar vedr. ”aftale om en reform af førtidspension og fleksjob 30.

juni 2012”.

Skizofreniforeningen er helt enig i de overordnede mål med reformen nemlig at flere menneskerpå overførselsindkomst får mulighed for et aktivt arbejdsliv. Det er yderst positivt, at regeringenvil skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der er plads til dem, der ikke kan være påarbejdsmarkedet på fuld tid. Det gælder en stor del af de personer, som er ramt af skizofreni. Deter glimrende, at man vil forbedre livskvalitet og sikre bedre inkludering i samfundet også for dennegruppe.Problemet er imidlertid, om de foranstaltninger, som man påtænker at tage i brug, også vil føre tilde fine mål og intentioner for de ca. 25.000 personer i Danmark, som har fået diagnosenskizofreni. Skizofreniforeningen mener, at det er meget problematisk at ”behandle” personer meddiagnosen skizofreni på samme måde, som man behandler mennesker, hvis eneste problem er, atde mangler et arbejde – eller for den sags skyld personer med andre fysiske eller psykiskesygdomme, som har helt andre udtryk end skizofreni. Det er vigtigt at kende de speciellebetingelser, der gør sig gældende for personer med skizofreni. En stærkt øget sårbarhed og megetlav stresstærskel er de væsentlige faktorer. Gruppen både hører og ser med meget forstærketintensitet, hvilket bl. a. gør, at koncentrationen nedsættes til kortere varende perioder.Over for gruppen af skizofrene skal man derfor sørge for forudsigelighed, regelmæssighed, fasterammer og ro.Nedenfor vil vi se på tre hovedproblemområder og også komme med forslag til, hvordan de kunneløses for personer med skizofreni.RESSOURCEGRUPPERIdeen med ressourceforløb er helt rigtig. Men når det angår personer med skizofreni findes derallerede et rigtigt godt ressourceforløb, der hedder OPUS (Opsøgende team for unge med enskizofreni diagnose). Forløbet strækker sig over 2 år og for enkelte ”heldige” 5 år. OPUS gruppenbestår af psykologer, sygeplejersker, psykiatere, socialrådgivere og arbejdsmarkedskonsulenter.Der er udpeget en gennemgående kontaktperson. Altså nogenlunde den samme model, som mannu ønsker at indføre for alle ledige.

I OPUS grupperne ved man, at fysisk og psykisk stress for personer med skizofreni er ødelæggendefor helbred og bedring - og at det kan have katastrofale konsekvenser at presse personer medskizofreni til at arbejde mange timer.Skizofreniforeningen mener, at det er uhensigtsmæssigt at gentage dette forløb i etressourceforløb. Et rehabiliteringsteam kan spares væk, da det for personer med skizofreni vilvære endnu et behandlingssystem, som er parallelt med den eksisterende behandling.Hertil kommer, at usikkerheden i endnu et langvarigt ressourceforløb på f.eks. 5 år for personermed skizofreni, og som også omfatter personer med helt andre forudsætninger, kan være direkteskadeligt for inkludering i arbejdslivet.Derfor vil vi foreslå at man i stedet for at danne endnu en ressourcegruppe, lader alle personermed skizofreni få tilbud om et OPUS ressourceforløb på 5 år, men med større vægt påarbejdsmarkedsdelen, end tilfældet er i dag. I dette forløb vil man kunne afdække, hvor megetmennesker med skizofreni er i stand til at arbejde. Samfundet vil kunne spare mange penge vedikke at gennemføre parallelforløb, og muligheden for at personerne med skizofreni vil få bedrelivskvalitet forbedres betydelig. Alternativt kan foreslås rehabiliteringsteam specielt for personermed skizofreni og med samme sammensætning som Opus teamet, men her med størrekompetencer på den skizofrene person.ØKONOMIDet fremgår af reformforslaget, at alle skal beholde den samme ydelse, som de modtog indenressourceforløbet. Konsekvensen af dette er, at personer med skizofreni i langt de fleste tilfældevil forblive på kontanthjælp i mange år – efter al sandsynlighed til de fylder 40 år. Det erødelæggende for personer med skizofrenis trivsel og mulighed for helbredelse, hvis økonomien erså stram, at boligforhold og almindelige leveomkostninger skaber utryghed.Derfor foreslår vi, at mennesker med diagnosticeret skizofreni får en overgangs- ellerrevalideringsydelse, der svarer til førtidspension. I mange tilfælde vil det være hensigtsmæssigt atse bort fra reglen om, at førtidspension først kan udbetales når personen er 40 år.FLEXJOBIfølge reformforslaget skal Flexjob-visiterede, som alle andre ledige, selv gøre en aktiv indsats forat få et job. For personer med skizofreni viser erfaring, at disse udsættes for konstant afslaggrundet fordomme og stigmatisering. Det er derfor ødelæggende for en bedring og helbredelsesamt for inkludering i arbejdslivet, såfremt personen med skizofreni skal stå alene med kravet til

jobsøgning. Får personer med skizofreni ikke de attråede flexjob, vil de per automatik ryge påkontanthjælp altså at betragte som en straf for en uforskyldt sygdom.Derfor foreslår vi, at det er ressourcegruppen, der eventuelt samme med jobcentrene skal havehovedansvaret for at finde et passende flexjob til personer med en skizofrenidiagnose.Endelig foreslår Skizofrenforeningen, at der nedsættes en arbejdsgruppe med det formål at sikreønsket om også at få personer med skizofreni implementeret i arbejdslivet med ensartetlanddækkende procedure under den kommende lovgivning. Skizofreniforeningen deltager gerne idette arbejde.