Socialudvalget 2012-13
SOU Alm.del Bilag 185
Offentligt
1225078_0001.png
1225078_0002.png
1225078_0003.png
07-03-2013:PRESSEMEDDELELSE FRA SFI
UDSATTE BØRN OG UNGES RELATIONER STYRKES

Forebyggende indsatser for udsatte børn og unge bygger bro mellem

barnet og familien og styrker netværk og sociale relationer. Det viser

den afsluttende rapport om Dialogprojektet.

Uanset om der er tale om et barn på 1½ år med en usikker ung mor, en 8-årigdreng, der slår på alt og alle, eller en indadvendt teenager med et hash-problem,så skal kommunens indsats fokusere på to centrale elementer: At støtte familieni at få det bedst mulige fællesskab på trods af problemerne og at hjælpe bådefamilie og barn med at få opbygget et netværk og de nødvendige socialekompetencer.

Fire års samarbejde mellem forskning og praksis

I Dialogprojektet har forskere og praktikere over de sidste fire år indsamlet videnom 23 foranstaltninger til udsatte børn og unge mellem 0 og 22 år. ”Vi har haftet meget positivt samarbejde, hvor både forskere og praktikerne har lært rigtigmeget – og både kommuner og foranstaltninger over hele landet vil forhåbentligfå nytte af den nye viden,” siger seniorforsker Mette Lausten, som har ledetprojektet.

Det hjælper på forældrerelation, sundhed, skole, fritid og trivsel

Før- og eftermålingerne viser, at en række projekter lykkes med at sætte enpositiv udvikling i gang hos børn og unge. Relationen mellem forældre og børnbliver stærkere, sundheden bliver bedre, fritidslivet styrkes, og mange børn og
unge kommer ind i en positiv udvikling med bedre trivsel.

Svært med misbrug og kriminalitet

Det er ikke lykkedes nogen af indsatserne i projektet at hjælpe de unge, som harproblemer med kriminalitet eller misbrug. Det kan være et signal om, at disseproblemer har en sådan tyngde, at det kræver en tungere og mere målrettetindsats end det, en mere generel forebyggende indsats kan levere, vurdererforskerne.

Sandsynlige effekter

Der er i kommunerne stor efterspørgsel på dokumentation og viden omeffekterne af sociale indsatser. Derfor har forskerne udviklet et redskab, der kanhjælpe kommunerne til at fokusere på effekten af deres indsatser for udsattebørn og unge. Forskerne understreger, at der ikke er tale om egentligeeffektmålinger, som kræver mere. Men redskabet kan ved hjælp af før- ogeftermålinger sandsynliggøre en sammenhæng mellem indsats og effekt og påden måde hjælpe kommunerne til at dokumentere deres arbejde.
Dialogprojektet er af bestilt af Socialstyrelsen og gennemført af SFI i samarbejdemed COWI A/S. Få information påwww.forebyggelse-boernogunge.dk

Yderligere oplysninger:

Seniorforsker Mette Lausten, tlf.3369 7713, [email protected], kommunikationschef Ulla Haahr,mobil 2537 3651, [email protected]

Udgivelse:

Mette Lausten, Helle Hansen & Vibeke MyrupJensen:God praksis i forebyggende arbejde. Samletevaluering af Dialogprojektet.SFI – Det NationaleForskningscenter for Velfærd, 13:04

Udgivelsesdato:

7. marts 2013

Omfang/pris:

175 sider / kr. 170,- inkl. moms.Læs resumé »Læs mere, bestil/download rapport »