SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 175: Invitation fra Efterskoleforeningen og Københavns Kommune til lanceringen af publikationen omkring samarbejdet mellem kommuner og efterskoler onsdag d. 20. marts 2013

“Kulturmøde” er nok det enkeltstående ord, sombedst beskriver, hvad der sker, når en efterskole ogen kommunal forvaltning indleder et samarbejde.Man behøver ikke rejse langt for at møde en frem-med kultur – en rejse til den lokale forvaltning ellertil den nærliggende efterskole kan være nok for atmøde en helt anden organisationsmåde og arbejds-kultur!Hver i sær har vi forestillinger om og forventningertil hinanden.Efterskolerne mistænker til tider kommunerne forat foretage “skjulte anbringelser”, hvor unge sendespå efterskole på bevilling fra kommunen, men hvorkommunen med vilje undlader at oplyse skolen omden unges situation i øvrigt. Skolerne giver udtrykfor, at dette er tegn på kommunernes manglendeprioritering af de unges tarv i forhold til økonomi,at devisen er “går den, så går den”, og at sagsbe-handleren i øvrigt ikke er til at få fat på, hvis derer behov for at kommunikere omkring den unge.Omvendt er man i de sociale forvaltninger rundtomkring tilbøjelige til at tro, at efterskolerne hånd-plukker deres elever, at de slet ikke ønsker atmodtage sårbare og udsatte unge eller brugerundskyldninger om fyldte skoler, hvis man hen-vender sig. Hvis skolerne så siger ja, fører snævreog rigide regelsæt ofte til udsmidning og til, at deunge alt for hurtigt er tilbage i kommunen igen.Virkeligheden er som altid langt mere nuanceret,end vores stereotypificeringer tillader det. Hvoromalting er, har vi – Efterskoleforeningen og Børne-

familieenheden Brønshøj, Husum, Vanløse –konstateret blandede erfaringer hos både eftersko-lerne og forvaltningerne med samarbejdet om sår-bare og udsatte unge. Nogle erfaringer indeholderfrustrationer – mens andre består af succeshistorierog fortællinger om unge, der har brudt med nega-tive mønstre og oplevet at få en ny chance i livet.Vi mener, at kuren for frustrationerne og nøglen tilgodt samarbejde er: Kommunikation, tillid og for-ståelse for hinandens væsensforskellige forudsæt-ninger!Efterskolen er en privat dannelses- og uddannel-sesinstitution med et forholdsvis frit lovgrundlag,mens den kommunale forvaltning er en hierarkiskopbygget og sagsbehandlende myndighed, derskal beskytte borgeren og kunne henføre alle deresbeslutninger og aktiviteter til et meget specifiktlovgrundlag. Vi har dog det til fælles: Vi vil alle deunge det bedste!Netop fordi vi har forskellige tilgange til de unge,har vi et godt udgangspunkt for at skabe et tætsamspil, hvor vi sørger for, at de unge ikke faldermellem flere stole. Vi kan i fællesskab og sammenmed de unge opnå positive resultater. Forandringer,der skabes for en ung på en efterskole, kan intetmindre end ændre hans eller hendes liv for altid.Det giver genlyd i vennekredsen, når den ungekommer hjem fra et vellykket efterskoleophold,og “mønsterbrydere” kan, som ringe i vandet,kanalisere forandringer i deres nærmiljø.

Denne publikation er ment som en håndsrækningtil et samarbejde, hvor det er de unge og ikke voresindbyrdes forskelligheder, der er i fokus. Med andreord: Vi skal arbejde med fokus på bolden og holdeos til vores egen banehalvdel, når der er behov fordet! Vi skal kende vores styrker og begrænsningerog vi skal formulere dem tydeligt for hinanden. Viskal ikke overkomme forskellighederne, men deri-mod forholde os til dem, gøre nytte af dem, og gørehvad vi kan indenfor de rammer, vi hver især har.Guiden er opdelt i 10 “trin”, som skal signalere enrækkefølge i de skridt, vi tager, når vi samarbejderomkring sårbare og udsatte unge på efterskole.Den er et forsøg på at skitsere et ideelt forløb.Vi har derimod ingen forestilling om, at den skalfølges til punkt og prikke, eller at den er fyldest-gørende i forhold til, hvordan virkeligheden ser ud.Intentionen er, at den skal tjene som inspiration tildet vigtige arbejde, der foregår i praksis på efter-skolerne og i forvaltningerne. Støder du på pas-sager, som du har kommentarer til, forslag ellergode råd, modtager vi dem med taknemmelighed.Med ønske om god arbejds- og læselyst!Maria Knudstrup Trolle, Socialrådgiver,Brønshøj-Husum-Vanløse KommuneMette Sanggaard Schultz, næstformand,Efterskoleforeningen

Udsatte UngeUnge hvis “opvækstoftest er karakteriseret ved (massive) omsorgssvigt og mislykke-de skole-/fritidsforløb – bl.a. fordi deres netværk ofte er sårbart og ressourcesvagt.”Det vil sige unge, som oplever en kombination af personlige, sociale og faglige pro-blemer, og som samtidig ikke har ressourcer i deres netværk til at overkomme disse.Årsagerne til vedvarende forstyrrelser i de unges udvikling skal altså findesbåde hos den unge samt i det sociale miljø omkring den unge. Typiskinkluderer denne gruppe: Unge fra socialt svage familier, til tider flygtninge-og indvandrerunge, unge med en social sag i kommunen, kriminalitets-truede unge m. flere.

kan begynde i skolebestyrelsen• Politikken skal behandles i alle medarbejder-grupper• Politikken indeholder vision, værdier oghensigt med konkrete tiltagØnsker man på efterskolen at tage imod sårbareog udsatte unge, er det en god idé at sikre med-ejerskab til beslutningen på alle planer. Det stillerden enkelte medarbejder bedre, hvis der opstårproblemer, og det skaber en øget bevidsthed om,hvorfor vi gør, hvad vi gør – også når hverdagenbyder på udfordringer. Initiativet kan i praksis opståflere steder. Men da det på en efterskole er besty-relsen, der udstikker og godkender de overordnedelinjer og retninger på skolens arbejde, vil det værenaturligt at begynde processen med, at skolensbestyrelse formulerer en “inklusionspolitik”2, derbeskriver visioner, værdier og hensigten med eninkluderende efterskole.Visionener et kig ud i fremtiden, drømmen om,hvordan man kunne tænke sig, at det var. Hvilkenskole vil man gerne være om 10 år?Værdierne,der beskrives, er de værdier, sominklusionspolitikken bygges på. Hvilke værdier erdet – og spiller de i øvrigt sammen med skolensværdigrundlag som sådan?Hensigten med de konkrete tiltager beskrivelsenaf konkrete indsatser, og hvordan de skal spillesammen med visionen. Drejer det sig f.eks. omsocialt ansvar – hvad betyder det så for rekrutte-ringen? Hvordan vil man virkeliggøre et inkluderendemiljø på skolen?

indgå som en del af kommunensinklusionspolitik• Politikken indeholder formål, målgruppeog konkrete indsatser• Inddrag gerne UU og PPR i formuleringenØnsker man i kommunen at gøre brug af eftersko-lernes tilbud i forhold til sårbare og udsatte unge,er det, ligesom på efterskolen, en god idé at skabebevidsthed om formålet med indsatsen på alle pla-ner i forvaltningen. Da efterskoler ikke er kommunaltforankrede, er det ikke givet, at kommunalt ansattesagsbehandlere og afdelingsledere har noget ind-gående kendskab til efterskoleformen i forhold tildens muligheder og begrænsninger. Hvis manønsker at gøre brug af efterskolen i forhold til sår-bare og udsatte unge, er det derfor vigtigt, at manpå ledelses- og/eller politisk plan definerer, hvemde unge er og formulerer formålet med at benytteefterskoletilbuddet til disse grupper. Hvilke udsatteunge vil kunne profitere af et efterskoleophold?Hvad kan en efterskole, som kommunens øvrigetilbud ikke kan? Hvilke overordnede rammer tænkerman omkring samarbejdet med efterskolerne?Hvilke problematikker eksisterer hos den unge-gruppe, man har i kommunen? Hvilke problematik-ker vurderer man, at efterskolen vil kunne arbejdemed? Inddrag gerne UU og PPR i formuleringen afen sådan politik. Få overblik over efterskolerne påwww.efterskole.dk– her findes beskrivelser af deenkelte skoler og deres profil.

sårbare UngeUnge med mere afgrænsede og veldefinerede problemstillingerog/eller udviklingsforstyrrelser. Det er typisk enten hos den ungeeller i miljøet omkring den unge, at forstyrrelser opstår.De unge er karakteriserede ved manglende trivsel. Vi anvender herdefinitionen fra publikationen “Sårbare unge – en vejledning tilefterskolerne”. Her fremgår det, at sårbare unge “somfølge af deresproblemer ikke trives i hverdagen. Deres vanskeligheder har storindvirkning på deres humør, adfærd, sociale engagement og med-virken i aktiviteter. De kan have svært ved at gennemføre deresefterskoleophold og dermed også at komme i gang med, ellergennemføre, en ungdomsuddannelse efterfølgende.”Typisk består denne gruppe af unge med diagnoser, psykisk ellerfysisk handicap, unge med erkendt eller uerkendt sårbarhed ellerunge, der oplever periodevise kriser i hjemmet (såsom skilsmisseeller dødsfald).

02med. At afgrænse det felt, man kan arbejde inden-for som skole, er en del af en ansvarlig, professionelog bæredygtig måde at udvikle sig på. Får man enhenvendelse om optagelse, som man på den bag-grund ikke kan imødekomme, kan man henvise tilen anden efterskole, man har kendskab til, somarbejder med netop den type unge.I arbejdet med udsatte unge er det værd at over-veje, hvilke regler, der er på skolen, hvad kulturener omkring reglerne, og hvilke konsekvenser even-tuelle regelbrud får for eleverne. Reglerne må ikkespænde ben for rummeligheden, hvis det er enrummelig skole, man ønsker at skabe. Medførerregelbrud som f.eks. rygning eller indtagelse afalkohol automatisk bortvisning – eller går der enproces i gang, hvor relevante parter inddrages iat adressere årsagen til regelbruddet?Er der andre rammer på skolen – f.eks. de fysiske– der gør det svært at modtage bestemte elev-grupper? Er der behov for udstyr til fysisk handi-cappede? Er der brug for et rum, hvor unge medADHD eller social fobi kan koble af og få stilhedomkring sig? Har de hørehæmmede mulighed forat høre godt nok i fællessalen etc.?Eller – er der undervisningsformer, der bør over-vejes? Kan alle unge f.eks. navigere i projekt-arbejdsformen? Hvordan gøres det tydeligt, hvadforventningerne til lektielæsning er? Hvordan kanf.eks. tosprogede unge og/eller andre unge medsvage sproglige forudsætninger få det optimaleudbytte af undervisningen, forstå kollektive beske-der etc.?

efterskolengør jer klart, hvad I kan og vIl– I forhold tIl hvemmed en kompetenceafklaring• Indkreds målgruppen• Overvej regler, rammer og undervisnings-formerFør I melder ud, at I ønsker at modtage udsatteunge, er det en god idé at gøre jer meget klart,hvad I kan og vil og i forhold til hvem. Det er afgø-rende at bruge god tid på forberedelsesfasen ogdermed skabe den platform, I skal bygge videre påi det kommende arbejde. Hvilke problemstillingervurderer I, at I på skolen kan arbejde med? F.eks.angstproblematikker, småkriminalitet, psykosoma-tiske tilstande, diagnoser som ADHD, Aspergeretc.? Og hvor mange kan I rumme? I skal ikke ståalene i dette arbejde! Her er kommunale medarbej-dere og fagpersoner vigtige medspillere. Men deter afgørende, at I tager stilling til, hvordan I kan ogvil håndtere den bagage, som de unge har med.I den forbindelse kan I f.eks. udarbejde en kompe-tenceplan. Hvilke kompetencer findes der blandtmedarbejderne på skolen? Er der nogen, der har ensærlig viden eller erfaring med bestemte grupper afunge? Kan det være en idé at tage udgangspunkti at modtage unge fra denne specifikke gruppe?Når man vurderer, hvad man kan, skal man samtidigvurdere, hvad man ikke kan. Eller med andre ord:Er der problematikker, som I ikke kan rumme?Hvilke? Efterskoler er og skal være “åbne for alle”,men ved enindividuel vurderingaf den enkelteunge, kan man støde på problematikker, som mansom efterskole ikke ser sig kompetent til at arbejde8• Begynd

forvaltnIngenhvem skal hvorhen?unge vælger selv efterskole• Få forældrene på banen• Orientér jer om skolernes kompetencerEt efterskoleophold stiller store krav til den enkelteom selvstændighed og sociale kompetencer.Hvordan vil man i forvaltningen sikre, at de unge,der kommer på efterskole, er dem, der har enegen motivation for efterskoleophold? Med mindreder er tale om en anbringelse, er det den ungeseget frie valg at gå på efterskole samt at vælge,hvilken efterskole han eller hun foretrækker. Sørgfor at den unge og dennes forældre er med i heleforløbet omkring valget af efterskole.• Den

Når man som kommune er inde med økonomiskstøtte eller anbefaling af et efterskoleophold, børman overveje hvilke anbefalinger, man giver. Hviskommunen mangler tilbud til en specifik gruppeunge, f.eks. unge diagnosticeret med ADHD, erdet vigtigt, at man ikke blot anbefaler de unge enefterskole, som har givet udtryk for, at de vil mod-tage unge med ADHD. Det er heller ikke nok, atman tidligere har haft et godt samarbejde mednogle specifikke efterskoler og slår sig til tåls med,at de “nok kan klare opgaven”. Det er vigtigt, atforvaltningen får indhentet konkret information, derkan tydeliggøre, hvorvidt den pågældende skolefaktisk har ekspertisen til at arbejde med netopdenne ungegruppe. Orientér jer løbende om hvilkeefterskoler, der kan arbejde med hvilke typer afproblemstillinger. Sørg for at inddrage relevanteparter, som f.eks. PPR, UU vejleder, sagsbehandleretc. i dette arbejde.

03Hvis ikke kommunen har forældrenes samtykke,kan man som efterskole opfordre til, at forvaltningenindhenter det. Det er dog ikke alle forældre, derønsker at give samtykke, og i de tilfælde er sags-behandlerne bundet af deres tavshedspligt. Enanden løsning kan derfor være, at man på efter-skolen udfærdiger en samtykkeerklæring sammenmed optagelsespapirerne og indhenter forældrenesunderskrift i den forbindelse. Så sikrer man sig, atman altid kan vende tilbage for mere information,hvis behovet opstår. Hvis man på efterskolen kanse, at der er kommunal finansiering af egenbeta-lingen for en elev, så undersøg muligheden for atetablere et samarbejde med den pågældendekommune. Som regel betyder det, at der er flereproblemstillinger i hjemmet hos den unge end blotde økonomiske.På efterskolen bør man overveje hvilken informa-tion, man har brug for på den enkelte unge for atkunne arbejde med ham eller hende. Indhenterman dokumenter som f.eks. børnefaglig undersø-gelse, PPR-udtalelse etc., er det vigtigt, at der ertale om opdateret information, og at man eventueltfår sagsbehandlernes hjælp til at tolke indholdet iden indhentede information. Det er ikke tilrådeligt

efterskolenhvIlken InformatIon er nødvendIg?aktivt information• Kommunen må ikke udlevere alt• Udvælg typen af informationFor nogle af de udsatte unge vil der kunne findesen del dokumentation i form af redegørelser, bør-nefaglige undersøgelser, handleplaner m.m. i for-valtningen – samt den unges uddannelsesplanhos Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU).Uddannelsesplanen, der vedrører det uddannelses-relevante, er udarbejdet af den unge sammenmed UU. Den kan og skal stilles til rådighed forefterskolen og er at finde påwww.optagelse.dkØnsker efterskolen yderligere information om f.eks.sociale og personlige forhold, forhold i hjemmet etc.,forudsætter det forældrenes samtykke til overleve-ringen til efterskolen! Husk at sagsbehandlerne altidarbejder indenfor – og dermed også begrænset af– rammerne, som sættes af Lov om social serviceog forvaltningsloven. Det er et vilkår, som de somenkeltpersoner ikke selv har indflydelse på, uansetat både efterskole og forvaltning nogle gange kanopleve, at det ind imellem besværliggør et sam-arbejde.• Søg

at lade en udsat ung begynde på efterskolen somet helt “ubeskrevet blad”, da en sådan ung har enbaggrund, der oftest kommer til udtryk på den eneeller anden måde i løbet af et efterskoleophold.Man kan på skolen overveje:1) Hvilken information har vi brug for? F.eks. skole-forhold, fagligt niveau, sociale kompetencer,familieforhold etc.2) Hvem på skolen sørger for, at denne informationkommer i hus? Det kan f.eks. være den ungesmentor på skolen (Se Trin 7).3) Hvem skal denne viden i øvrigt deles med?4) Hvordan anvender vi den i forhold til det dagligearbejde med den unge? Det er en god idé idenne forbindelse at læse op på reglerne omhhv. underretningspligt og tavshedspligt.Sewww.efterskoleforeningen.dk/underret-ningspligtDet kan være en idé at etablere egentlige samar-bejdsaftaler med konkrete kommuner, hvori manindskriver hvilken type af information, efterskolenhar krav på at få på de unge.En anden mulighed er at kontakte den unges tid-ligere skole, som formodentligt kender den ungesmønstre rigtigt godt i forhold til fravær, arbejdsind-sats, relationer til lærere etc.Forældrene er, som udgangspunkt, den bedste ogvigtigste informationskilde i forhold til den nødven-dige baggrundsviden om den unge. Inddrag såvidt muligt forældrene i optagelsesprocessen,selvom de ikke selv har opsøgt jer. Hvis forældreneikke er til stede, eller hvis de ikke har overskudeller overblik til at formulere til skolen, hvad der erbehov for at sætte ind med pædagogisk, kan mantil dels kompensere med et tæt samarbejde medkommunen.

En sidste mulighed er opstået i forbindelse medvedtagelsen af Barnets Reform. Her i ligger en ind-skærpet indberetningspligt for skoler, og det er nuindskrevet i § 49 a i Serviceloven, at en “skole” ogen “myndighed” kan “udveksle oplysninger om rentprivate forhold vedrørende et barns eller en ungspersonlige og familiemæssige omstændigheder,hvis udvekslingen må anses for nødvendig som ledi det tidlige eller forebyggende samarbejde omudsatte børn og unge”. Det betyder, at efterskolenhar en initiativret, hvis de har bekymringer om enung, i forhold til at henvende sig til en myndighed,f.eks. en socialforvaltning, og her kan de bede omet møde,uden forældrene.Forvaltningen kan altidsige nej, hvis de f.eks. vurderer, at det vil skadesamarbejdet med forældrene, og forvaltningen harheller ikke initiativretten til et sådan møde. Men detvil altså sige, at efterskolen har en særlig mulighedher for at rette henvendelse udenom forældrene,hvis de skønner det nødvendigt.

Skal skolen have de bedste forudsætninger forat fastholde den unge i skoleforløbet og støtte opom hendes/hans personlige og sociale udvikling,er det afgørende, at der ikke er alvorlige problem-stillinger, der “kommer bag” på skolen, efter at denunge er påbegyndt opholdet. Åbenheden om denunges behov er central. Hvis information, som harafgørende betydning for den unges trivsel, ikkenår frem til skolen, risikerer man, at skolen ikke hardet rette “beredskab” klar. Er der særlige fagligeeller personlige behov hos den unge? Er der f.eks.behov for specialundervisning? Er der forhold om-kring hjemmesituationen, der er værd at vide? Harden unge voldsomme oplevelser med i bagagen?Har den unge tidligere været dømt eller venter påen dom? Er det f.eks. en ung, der, som udgangs-punkt, evner at indgå i et socialt fællesskab– eller kan der gives den fornødne støtte, så hankan overkomme opgaven? Det kunne være, at entilkobling af personlig mentorstøtte på efterskolenvar nok.Hvis forældrene ikke umiddelbart ønsker at givesamtykke til overlevering af information til efter-skolen, er det vigtigt, at sagsbehandleren gør enindsats for at forklare forældrene, hvorfor denneinformation er vigtig for efterskolen at have. Det ertil den unges bedste, og for at efterskolen kan giveden unge det bedst mulige forløb. Er der usikker-hed, omkring hvor informationen kommer hen ogtil hvem, kan det f.eks. aftales med efterskolen, atdet kun er forstanderen og/eller kontaktlærer ellermentor, der ved dette.

forvaltnIngenInformér efterskolenom forældrenes samtykke• Giv nødvendig information videre tilefterskolen• Vær åben om elevens behovDet er vigtigt, at man fra forvaltningens side sikrersig, at efterskolen har den relevante informationi forhold til at kunne arbejde med den unge ogdennes udvikling i løbet af efterskoleåret. Detteer et helt afgørende punkt i samarbejdet mellemefterskolen og forvaltningen. Da videregivelse afinformation kræver forældrenes samtykke, vil vianbefale, at sagsbehandleren indhenter en sam-tykkeerklæring, som det første i processen omkringden unges efterskoleophold.• Anmod

04Informér tydeligt den unge om regler og rammer ogde konkrete praktiske konsekvenser af regelbrud.Det er vigtigt, at den unge får et så realistisk ogtroværdigt indtryk af livet på efterskolen som muligt.Et alternativ til dagsbesøg kan være, at efterskolenarrangerer et praktikophold for den unge af f.eks.et par dages eller en uges varighed. Praktikopholdetkan være med til at sikre, at alle parter ved, omdette er det rigtige match af elev og skole. Enrække efterskoler har allerede erfaring med dette.Spørg evt. til erfaringerne i Efterskoleforeningen.

efterskolentænk over hvordan I møder den ungeunge er “fint-tunede”• Signalér tillid og respekt• Overvej et praktikopholdSårbare og udsatte unge er ofte unge, som igen-nem det meste af deres liv har oplevet svigt fravoksne og/eller konfliktfulde sociale relationer. Deter derfor særligt vigtigt i forhold til denne gruppe,at man på skolen nøje overvejer, hvordan manmøder den unge ved et første besøg. Man kangodt forvente, at hun eller han har alle antennerude – antenner som er særdeles fint-tunede over-for afvisning eller signaler om mistillid. Selvom noglekan virke “ligeglade” og distancerede, er det ikkenødvendigvis tilfældet. Lige under overfladen regi-strerer de ofte alt, hvad der foregår. Man behøverikke at give udtryk for omsorg som sådan med detsamme, men det er vigtigt, at den unge kan mærke,at han/hun er velkommen og bliver mødt i øjen-højde, med tillid og respekt.Sørg f.eks. for at de besøgende bliver mødt veddøren og ikke skal lede for længe efter den, somskal vise rundt. Overvej også om rundviseren skalvære en lærer, forstanderen eller en elev. Det kanvære et tegn på respekt og få den unge og evt.dennes forældre til at føle sig betydningsfulde, hvisdet er forstanderen. I andre tilfælde kan det væreen god isbryder, at det er en ung, der viser rundtog viser, at det er “cool nok” at gå på efterskole.Hvis der er bestemte medarbejdere, typisk kontakt-lærere og/eller mentorer for udsatte unge på skolen,så kan de(n) være til stede og allerede her få etab-leret den første kontakt til den unge.• De

forvaltnIngentag på besøg på efterskolerne– ikke kun som tilsyn• Få et personligt indtryk• Inddrag evt. UU og PPRStil jer ikke tilfreds med at det er forældrene ogden unge, som besøger efterskolerne. Er der efter-skoler I ønsker samarbejde med omkring de ud-satte unge i kommunen, er det en rigtig god idé,at I fra forvaltningen får et godt kendskab til ogpersonligt indtryk af de pågældende skoler. Drejerdet sig om en decideret anbringelse, har kommu-nen tilsynsforpligtelsen, så hér giver det sig selv,at sagsbehandlere eller andre kommunale medar-bejdere kommer på besøg. Men også i forhold tilde unge, som har fået anbefalet eller betalt et op-hold, er det en god idé. Det vil lette kommunika-tionen mellem skolen og forvaltningen fremover,at I har set hinanden i øjnene. Det vil også værenyttigt at inddrage UU og PPR her, så alle parterer involverede fra starten i udvælgelsen af samar-bejdsskoler. Det vil skabe tillid, og det vil betyde,at I har en bedre fornemmelse af hvilke skoler, derkan matches med hvilke unge.15• Besøg

05så der bliver tale om overtidsbetaling. Forsøg idette tilfælde så vidt muligt at udvide fleksibilitetfra alle sider. Er der tale om en flygtning eller ind-vandrerelev, kan mentorordningen evt. finansieresmed midler fra tillægstakst til flygtninge, indvandrereog efterkommere – sewww.efterskoleforeningen.dk/integrationDet er skolens ledelse, der har ansvar for, at orga-niseringen er på plads. Det kan være forstanderen,der selv sørger for det, eller opgaven kan uddele-geres.Hvis der er tale om en elev, der optages så sent,at efterskolen allerede har fastlagt skema og der-med arbejdstid for de enkelte lærere, så kan detbetyde, at mentortimer går ud over efterskole-medarbejderens/mentorens årsnorm, og at derdermed bliver tale om overtidsbetaling. Forsøg idette tilfælde så vidt muligt at udvise fleksibilitetfra alle sider.Det kan anbefales, at forvaltningen har en persontilstede ved den unges optagelsessamtale medefterskolen. Det er godt at overveje, hvem denneperson er og så vidt muligt tilstræbe, at vedkom-mende bliver den gennemgående kontakt for denunge og for efterskolen under opholdet. Skal detvære UU-vejleder, sagsbehandler, støttekontakt-person eller en anden? Det sikrer kontinuitet ogtillid i relationerne mellem de centrale aktører:Den unge, forældrene, efterskolen og kommunen.I kommunikationen med kommunen om dette,er det vigtigt, at skolen holder sig for øje hvilkemuligheder og begrænsninger, forvaltninger ogsagsbehandlere har i forhold til bevillinger. Igenopererer sagsbehandlerne ud fra de muligheder,Serviceloven giver, (det, der budgetmæssigt kanlade sig gøre indenfor den enkelte kommune) ogendelig ud fra en samlet vurdering af den enkelteunges sag og situation. Det betyder, at det f.eks.ikke altid kan lade sig gøre at give tilskud til sådannoget som lommepenge.Få en klar aftale med den enkelte kommune om,hvad de giver tilskud til og hvor meget. Skal derstøttetimer på i forhold til mentor, så har de for-skellige kommuner typisk fastlagte satser i forholdtil timer og timeløn. Hvis der er tale om en elev,der optages så sent, at indholdsplanen alleredeer på plads, kan det give nogle udfordringer, dadet kan betyde, at timerne i så fald går ud overefterskolemedarbejderens/mentors årsnorm,

organiseringen omkring opholdet på plads• Afklar de økonomiske rammer• Planlæg særlige indsatserDet kan være en stor udfordring at tage imodudsatte unge på efterskolen. Netop derfor er detogså vigtigt, at der ikke er andre udenomsting,der forstyrrer, som f.eks. usikkerhed om økonomiog forløbet som sådan.Sørg derfor for, at der ikke er tvivl om, hvem derbetaler ophold og for evt. mentor, støttetimer,ekstraundervisning, lommepenge, transport ogandet. Kom gerne som efterskole med udspil tilkommunen med beløb på konkrete udgifter, f.eks.til mentor og oplys f.eks. om hvor meget, det ernormalt, at en ung har i lommepenge på jeresskole. Sørg for at tiltag er indarbejdet i skolensindholdsplan.

rammerne omkring finansiering på plads• Afdæk behov for mentor• Overvej deltagelse i optagelsessamtaleDet er vigtigt, at man i forvaltningen gør sit til,at rammerne er helt på plads, før den unge på-begynder et efterskoleophold. Er der bevilgetskolepenge, eller betaler forældrene? Skal dertilknyttes mentor – og i så fald – er det skoleneller kommunen, der sørger for dette? Hvor mangetimer og ressourcer er der afsat til evt. ekstrastøtte? Er der behov for bevilling til lommepengeog transport? Etc. Sørg for at dette er på pladsog afstemt med efterskolen.

06sig gøre, f.eks. af geografiske årsager, kan kommu-nikationen foregå f.eks. på telefon, via Skype ellervia en mailgruppe. Hør netværkets parter om,hvad der bedst kan lade sig gøre for dem i en travlhverdag. Overvej også hvem der er mødeleder,og hvorvidt det kan være en fordel med en neutralmødeleder – dvs. én, der udelukkende skal ledemødet og ikke har andre kasketter på i den sam-menhæng. Mødelederens opgave er at skabe ro,plads til refleksion og en gensidig nysgerrighed oglyst til samarbejde med fokus på, hvad der gavnerden unge bedst.Fokus for et første møde i netværket vil være atklargøre, hvad målet med efterskoleopholdet erfor den unge og afstemme forventninger til, hvor-dan man i netværket skal samarbejde, for at dettelykkes. Hvilke konkrete personlige, sociale oguddannelsesmæssige mål kan formuleres på kort– og på langt sigt? Er det f.eks. realistisk, at denunge vurderes parat til en ungdomsuddannelsehen mod endt efterskoleophold?Til netværksmødet er det vigtigt at være megetkonkrete på rollefordelingen i netværket. Hvemskal inddrages, hvornår? Hvordan sikrer vi, at denunge ikke falder fra? Hvad sker der f.eks., når denunge oplever hjemve? Hvem har hvilken relation tilden unge, og hvad betyder dette for samarbejdet?Hvem har hvilken myndighed i forhold til den unge?Hvem har brug for hvilken information? Hvor skalhvilke typer af spørgsmål rettes? Hvis spørgsmåletdrejer sig om selve undervisningen, den personligeeller sociale situation for den unge, er det typiskmest relevant for efterskolen at gå til PPR. Er detuddannelsesplanen, der er omdrejningspunktet,skal UU eller evt. den afgivende grundskole på

efterskolen og forvaltnIngentag InItIatIv tIl etablerIng af netværki netværk er vejen til etsuccesfuldt forløb• Tag initiativet før forvaltningen/efterskolengør det• Overvej deltagere, mødeledelse ogkommunikationsvejeDet kan være guld værd at etablere et fast netværkomkring den unge så tidligt som muligt i forholdtil efterskoleopholdets begyndelse. En sådan plat-form kan minimere misforståelser og sikre tillid isamarbejdet. Netværkets fornemmeste opgave erførst og fremmest at sikre, at den unge får et godtforløb på efterskolen, og at opholdet ikke ender ifrafald. Et netværk vil typisk bestå i den unge ogen kreds af mennesker omkring den unge, somkan være fagpersoner og andre vigtige nære rela-tioner i en given periode.I etableringen af et netværk er det vigtigt at over-veje: Hvem skal inddrages? Forældrene er, somfør nævnt, de primære kilder til viden om og støtteaf den unge og er dermed selvskrevne. Har foræl-drene ikke mulighed for eller overskud til at deltage,kan man overveje, om der skal indkaldes en værge,støttekontaktperson eller lignende. Af øvrige delta-gere kan det være kontaktlærer, mentor, forstander,sagsbehandler, afgivende skole, PPR og UU-vej-leder etc. Sørg for at alle relevante parter er tænktmed og har etableret kontakt til hinanden, og atdette ikke sker hen over hovedet på den unge.Det er fordelagtigt med et fysisk møde i netværketinden opholdets start. Det kan f.eks. være på efter-skolen eller i forvaltningen. Hvis dette ikke kan lade• Samarbejde

banen. Hvis der er tvivl angående finansiering afophold, videregivelse af personlige oplysningerog lignende, vil det typisk være sagsbehandleren.Hvor ofte skal der kommunikeres i netværket, oghvem tager initiativ til det? Serviceloven tilskriverat opfølgning foregår efter hhv. 3 måneder og ½ år.Men det kan være, at netværket finder en andenfrekvens hensigtsmæssig. Sørg for at lægge fasteaftaler ind i kalenderen – og samtidig at sikre enfleksibilitet til, at relevante parter i netværket kanmobiliseres, når der er behov for det.Sørg også for at det for alle er helt klart,hvemder erdeprimære kontaktpersonerpå hhv. efterskolen ogi forvaltningen, oghvordanman kommer i kontaktmed hinanden. Der må ikke herske tvivl om konkreteting som kontaktinfo – mobilnumre, e-mail adressero.l. på de enkelte, da det kan være banale ting,der kan forhindre et vigtigt, godt og gnidningsløstsamarbejde. Er der behov for, at man i bestemtesituationer trækker på yderligere ressourcepersoner,såsom psykologer, skal man i netværket aftale,hvem det skal være, og hvordan det skal finansieres.

Om muligt er det en god idé at arrangere et mødemellem den unge og mentor før opholdets start– f.eks. i form af et hjemmebesøg. Det kan giveden unge en yderligere oplevelse af at føle sigvelkommen og en tryg fornemmelse af, hvad derventer på efterskolen.Bemærk!Socialstyrelsen har udarbejdet en rækkeguidelines og et inspirationsmateriale til, hvordanman etablerer, anvender og organiserer tværfagligenetværk, netværksmøder og familierådslagningomkring sårbare og udsatte unge. Læs bl.a. mereom “Det inddragende netværksmøde” påwww.inddrag.nu

07kontaktgruppen også har andre indgange til denunge. Men det kan også have fordele at adskillementorfunktionen og kontaktlærer-funktionen. Detkan betyde, at den unge får et mere eksklusivt rummed den pågældende, samtidig med at der ikkeer nogen i kontaktgruppen, der oplever et stærkerebånd mellem kontaktlærer og én bestemt elev.Nogle efterskolefolk anbefaler, at man nøje over-vejer matchningen af mentor og mentee ud frapersonlig kemi, evt. fælles interesser og det indivi-duelle behov hos den unge. Eller skal den ungeselv vælge? Tag snakken på skolen om, hvordanI har det bedst med at organisere arbejdet, oghvad I mener, der vil virke bedst for den unge.Det er afgørende, at mentor oplever opbakningog ro omkring sin rolle fra skolens ledelse og deøvrige medarbejdere. Det er ledelsens ansvar atorganisere ordningen ved at afsætte de fornødneressourcer samt at sørge for, at mentors rolle, iforhold til de øvrige voksne, som er tæt på denunge i dagligdagen på efterskolen, bliver klartformuleret. Før mentorordningen går i gang, kandet derfor anbefales at et team, som f.eks. beståraf forstander, faglærere, kontaktlærere, vejledereog mentor, sætter sig sammen og får sat ord påindbyrdes roller og ansvar, og hvordan kommuni-kationen og samarbejdet skal fungere omkringden unge på skolen. Hvornår agerer mentor f.eks.ambassadør for den unge, og hvor går grænsernefor tavshedspligten og fortroligheden mellem denunge og mentor, og hvornår skal ledelse og kollegerinddrages?

drastisk miljøskifte for den unge• Mentor/mentee kan være relationen,der bærer• Ledelsen sørger for organiseringFor en sårbar eller udsat ung betyder valg af efter-skoleophold ofte et drastisk miljøskifte, og efter-skolen udgør en ny verden, som den unge skallære at navigere i. Samtidig er det ikke alle deleaf efterskolelivet, som den unge vil opleve sigkompetent til at mestre. Derfor er det for de flesteudsatte unge en god idé at få tilknyttet en mentor.Vi vil anbefale, at en mentor er en voksen, en med-arbejder på skolen. Mentor er “mere end” en lærereller kontaktlærer men “mindre end” en psykologeller forælder. Mentor er støtte og coach uden attage ansvaret fra den unge. Mentor kan konkretvære kontaktlæreren, der får ekstra tid til at mødesén-til-én med den unge. Det betyder, at kontaktenallerede er etableret, og at mentor igennem

Overvej også om mentor skal have andre opgaver,relateret til den unge. Er det f.eks. mest effektivt,hvis det er mentor, der står for kontakten til forvalt-ningen – og ham eller hende, der indhenter dennødvendige information om den unge? Og når detgælder udslusningen senere på året – er det såmentor, der kan stå for en kontakt til UU, denmodtagende uddannelsesinstitution eller hvem,der i øvrigt skal overtage stafetten? Der kan væreen vis synergi i at lægge nogle af disse administra-tive opgaver over til mentor.En mentor skal præsenteres som et tilbud til denunge i en personlig samtale. At få en mentor givereleven en særlig mulighed for at arbejde medhans/hendes personlige udvikling i et ligeværdigtforhold og på de punkter, som han/hun ønsker iforhold til at “komme videre med sit liv”. Hvis denunge oplever tvang, stigmatisering eller umyndig-gørelse i forbindelse med en mentorordning, kandet forhindre et godt forløb. Mentor skal derfortilknyttes den unge, i konsensus med den unge.Det betyder, at mentor og mentee skal være enige

om, hvorfor de mødes og hvad mentee skal brugementor til. I afsættet for mentorforløbet skal mentorog mentee sætte ord på formålet med efterskole-opholdet, forventninger til hinanden, indbyrdesroller og ansvar, grænser for tavshedspligt og for-trolighed i forholdet og der skal opstilles konkretemål og delmål for den unges personlige, socialeog faglige udvikling. Såvel mentor som mentee skalhave en klar fornemmelse af, hvad de går ind til.Konkrete spørgsmål til overvejelse kan være:Hvad skal der konkret arbejdes med? Er det atkomme op om morgenen? At knytte venskaber?At blive motiveret for det faglige? Eller andet?Hvordan mødes man? Hvor ofte? Er det mentor,der altid opsøger mentee? Og den anden vej:Kan mentee opsøge mentor når som helst?Er der et bestemt, sted man går hen? Skal manforetage sig noget konkret sammen, mens mansnakker? Etc.

Mentor skal sørge for at organisere et struktureretforløb, hvor mentor og mentee mødes medbestemte intervaller henover skoleåret. Mentorfor-løbet kan, ofte med fordel, være mere intensivt ibegyndelsen af skoleåret og udfases henover året.Det er i den første fase, at tilliden mellem mentorog mentee skal opbygges, og det er afgørende,at mentorforløbet får et positivt afsæt, for det erden “platform” og den relation, der skal være medtil at bære, når mentee møder vanskeligheder i for-hold til f.eks. venskaber, fællesskabet, undervisnin-gen og/eller turene hjem til familien i weekenderne.Når det angår flygtninge- og indvandrerunge kanmentorordningen finansieres via tillægstakst tilflygtninge, indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande – se herwww.efterskoleforeningen.dk/integration.For øvrige unge skal midlerne hen-tes hos hjemkommunen.Som et supplement til selve mentorordningen,kan skolen evt. gøre brug af metoder til at støttede sårbare og udsatte unge i grupper. Arbejdeti grupper kan afsløre nye ressourcer og handle-muligheder hos de unge, og de får mulighed forat spejle sig og identificere sig med andre ungepå skolen. Det kan styrke fællesskabet blandteleverne og give mentor nye vinkler på arbejdetmed de unge. Se f.eks. et materiale om systemiskvejledning herhttp://trineharck.dk/data/gruppe-vejledningguide.pdfeller få hjælp til at udviklemetoderne på skolen via private udbydere somdennewww.ungkurs.dk

Fra forvaltningens side er det vigtigt at huske på,at selvom den unge er af sted, er han eller hun sta-dig tilknyttet hjemkommunen. Den unge opholdersig på efterskolen størstedelen af tiden i de kom-mende ti måneder, men han eller hun bor stadighjemme hos forældrene. Hvis der er ting, der ikkebliver fulgt op på, mens den unge er på efterskolen,eksporteres problemet blot, til den unge står påhjemadressen igen – det være sig i weekenden– eller efter endt ophold.I forvaltningen og i UU har man mulighed for atagere brobyggere mellem efterskole og forældre.Særligt for forældre til udsatte unge kan efterskolenvære en relativt ukendt skoleform. Dette kan betydestor usikkerhed hos forældrene om deres roller ogansvar, mens den unge er af sted. Det er en fordel,hvis sagsbehandler, socialarbejdere, UU-vejledereller andre i kommunen kan være med til at vejledeforældrene i, hvordan de kan støtte op om det for-løb, som deres barn er i gang med. Ser forældrenesig slet ikke i stand til det, er det værd at overveje,om kommunen har mulighed for at stille en støtte-kontaktperson til rådighed for at varetage opgaven.Tænk også på, om der er behov for at arbejdesammen på tværs af forvaltninger og faglige ressort-områder i kommunen – f.eks. ved at inddrage UU,PPR etc. Det kan muliggøre, at man får adgang tilviden og ekspertise, man ikke selv sidder med oggiver mulighed for at sammentænke tiltag i forholdtil familien.

forvaltnIngenagér brobyggerkommunikation med efterskolen• Familien er borgere i kommunen – før, underog efter opholdet• Støt forældrene i at være“efterskoleforældre”Kommunikationen mellem parterne i netværket ercentral. Vær sikker på at “linjen” til efterskolen eråben og tilgængelig. Der skal ikke for mangetelefonsvarere, omstillinger, syge-, barsels- ellerferiemeldinger eller lignende til, før det kan hindrekommunikation om vigtige her-og-nu forhold.Sørg for at der er en back-up til den primærekontaktperson, så efterskolen ikke går forgæves formange gange ved en sagsbehandlers eventuellefravær.• Prioritér

08både skjulte ressourcer såvel som skjulte sårbar-heder, fremprovokeret af de nye omgivelser. Kom-munikér observationerne ud i netværket, gernespecifikt til forældrene, så I har mulighed for attage en dialog om den unges reaktionsmønstre,og om hvordan I kan handle på det. Det er enfordel at gå til forældrene som en ressource iarbejdet med den unge. Forældrene kender denunge bedst og besidder derfor en værdifuld viden.Se f.eks.www.dettevirker.dkunder “Forældresam-arbejde”. Hvis forældrene ikke er på banen, erdet f.eks. en god idé at overveje, hvordan man påskolen håndterer arrangementer, hvor forældrenenormalt ville deltage. Hvem er ved den unges side– er det f.eks. mentor, kontaktlærer, en støttekon-taktperson fra kommunen, storebror eller andre?I netværket holder man sig til den plan for opfølg-ning, som man har lagt ved netværkets dannelse.Sørg for stringent at følge op på de aftalte tids-punkter for dels kommunikation i netværket ogdels deciderede meldinger/afrapporteringer tilforvaltningen. Det gør, at de enkelte parter har engod fornemmelse af, hvordan opholdet skrider

frem for den unge, og de har mulighed for at gribeind og støtte op, hvis behovet opstår. Man undgårderved, at samarbejdet omkring den unge ender iren “brandslukning”.Det er forstanderens ansvar at placere opgavenomkring opfølgning, og det kan evt. være en delaf mentor-funktionen. Organisér opfølgningen somdet passer bedst i en travl hverdag på efterskolen,f. eks. i den skemafrie tid fredag morgen e.l. Det erafgørende, at organiseringen omkring opfølgningener på plads, og at der er afsat ressourcer til det.I opfølgningen mellem efterskole og forvaltning erdet en fordel, at der er en vis grad af skriftlighed.Det kan f.eks. være statusopdateringer af en enkeltsides omfang på følgende punkter:• Hvad er status for den unge fagligt og socialt?• Hvordan er den unges kontakt til familien oghans/hendes sociale netværk i øvrigt?• Er der behov for, at forvaltningen reagerer pånoget her og nu?• Hvad er overvejelserne om den unges forløbfremover?Fordelene ved skriftlig dokumentation er flere.For forvaltningen giver det en indsigt og et overblikover den unges forløb, og på efterskolen kan detlette samarbejdet omkring den unge. I en travlhverdag kan det være vanskeligt for f.eks. mentorog kontaktlærer at få mulighed for at informere deøvrige medarbejdere på skolen om, hvordan denunge klarer hverdagen. En skriftlig dokumentation,der er tilgængelig for de medarbejdere, der er iberøring med den unge, f.eks. via skolens intranet,betyder at alle kan være opmærksomme på denunges situation og dermed have mulighed for attrække på den indsigt i det pædagogiske arbejde.

indeholde. Er der i forvaltningen allerede bestemtedokumentations metoder i anvendelse, er det engod idé, at man sikrer en sammenhæng mellemdet, efterskolen afleverer og den form, man i for-vejen bruger.Det er en god investering, hvis forvaltningen afsæt-ter ressourcer til personlig opfølgning på den ungepå selve efterskolen. Det kan være i form af aftaltebesøg et par gange i løbet af skoleåret af den ungesgennemgående kontaktperson i kommunen – dvs.gerne den samme person, som var til stede vedoptagelsessamtalen.Er der tegn på, at den unge er ved at falde fraefterskolen, er det afgørende, at forvaltningen kanreagere hurtigt, gerne i form af deltagelse i etnetværksmøde. En anden vej at gå kan være atbenytte sig af metoder i forhold til familierådslag-ning, som kommuner rundt omkring i landet alleredegør det. Her er der mulighed for i højere grad at fådefineret hvilke ressourcer, de enkelte familiemed-lemmer har i forhold til at støtte op om barnet/denunge. Se evt.www.inddrag.nuI tilfælde af at den unge mistrives på efterskolen,bør alle relevante parter blive inddraget med detsamme. Hurtig hjælp er dobbelt hjælp – når detgælder udsatte unge. Inddragelsen kan foregå viaet netværksmøde. Formålet med et sådant mødeer at nå ind til kernen af den konkrete problemstil-ling for den unge og afdække, hvordan man i net-værket kan samarbejde omkring løsningsmodellermed øjeblikkelig virkning. Parternes tilstedeværelsebetyder, at flest mulige aspekter af den ungessituation kan vendes. Dette muliggør, at man fårøje på “blinde vinkler” i en ellers låst situation, ogat der herudfra kan justeres på den unges forløb.Resultatet af mødet kan også være, at man finderdet mest hensigtsmæssigt, at den unge afbryderopholdet. Det afgørende er, at udgangspunktet erden unges situation og fokus på hans/hendespersonlige, sociale og faglige udvikling. Det er dogvigtigt at holde sig for øje, at et afbrudt ophold kanbetyde et stort personligt nederlag for den unge.Derfor vil fastholdelse i de fleste tilfælde være detforetrukne mål for netværksmødet.

efterskolenfølg op, kommunIkér og dokumentérop på signaler fra den unge• Giv plads til samarbejde med forældreeller værger• Overvej skriftlig dokumentationNår skoleåret er godt i gang – typisk fra efterårs-feriens afslutning og frem – er den centrale opgavepå efterskolen selve opfølgningen. Opfølgningeni relation til den unge og i forhold til netværket– herunder forvaltningen.I relationen mentor/mentee er mentors opgave atvære opmærksom på, om den unge bliver en delaf fællesskabet, som opholdet skrider frem, ellerom den unge udtrykker og opfatter sig selv somuden for eller i decideret opposition til omgivelserne.Vær opmærksom på signaler fra den unge, somf.eks. udeblivelse fra undervisningen, jævnligekonflikter med værelseskammeraten, manglendedeltagelse i det sociale samvær eller andet. Hosden unge kan der dukke reaktioner og adfærd op,som ingen har set eller kendt før. Der kan vise sig• Følg

09UU er i hele denne periode en central samarbejds-partner. Det kan være en god idé tidligt i forløbet,at mentor og/eller skolens vejleder tager personligkontakt til den konkrete UU-vejleder, som skalovertage vejledningen af den unge efter endt efter-skoleophold. Dette giver UU mulighed for at væresærligt opmærksom på den unge og dennes behovfor vejledning, når han/hun skal videre i ungdoms-uddannelse eller andet. Husk at I på efterskolenbesidder en helt særlig viden om den unge, efter Ihar været så tæt på hende eller ham i de forløbnemåneder. En viden som kan være af stor værdi forde parter, der skal tage over omkring den unge.Se også Efterskoleforeningens anbefalinger tilsamarbejde med UU i øvrigt:www.efterskolefor-eningen.dk/vejledningssamarbejdetUndersøg hvem der i øvrigt er i den unges netværkefter efterskoleopholdet. Er der nogen, der børtage over på nogle af de roller og funktioner, somf.eks. mentor eller andre på efterskolen har haft?Er der evt. mulighed for, at efterskolementorenfortsætter en opfølgning på den unge ind på ung-domsuddannelsen? Hvem skal stafetten ellersgives videre til? Er der en vejleder eller kontakt-person på den modtagende ungdomsuddannelse,der skal kontaktes? Hvad sker der i sommerferien?Etc. – Spørgsmålene kan tages op i netværket,f.eks. ved et reelt udslusningsmøde.Vær opmærksom på at hvis den unge fylder ellerer over 18, kan der ske et skift i forhold til, hvilkenforvaltning han/hun hører til i kommunen samt enrække andre forhold. Læs mere herwww.eftersko-leforeningen.dk/eleverover18Der kan være tale om, at der skal hentes en udta-lelse fra PPR eller UU, for at den unge kan fortsæt-te som almindelig elev på en efterskole, og/ellerder kan være nye kontaktpersoner, der skal retteshenvendelse til i en anden forvaltning i kommunen.

efterskolentag fat på udslusnIngen I samarbejdemed uuog/eller informationer føres videre• UU er central samarbejdspartner i overgangen• Tag personlig kontakt til dem, der skal tagestafettenEfter jul er det tid til at kigge frem mod, hvad derskal ske efter efterskoleopholdet. Skal efterskole-opholdet fortsætte og eleven være 2. års elev forat bevare den gode udvikling, den unge er i? Hvisja – skal dette så ske på hos jer eller på den andenefterskole? Hvis ikke – er det afgørende at have enplan for udslusningen af den unge. Skal mentorfor-holdet fortsætte, udfases eller afsluttes? Overvejnøje hvad der er mest hensigtsmæssigt for denunge i forhold til, om det errelationerneellerinfor-mationerne,der videreføres? Eller er det måskebåde/og? Mod afslutningen af opholdet er detvigtigt at tilstræbe, at den unge efterhånden bliveri stand til at tage helt over i forhold til sig eget livog gøre sig uafhængig af mentor og de øvrigevoksne på skolen. At den unge føler sig klar tilat give slip på de trygge rammer på efterskolen.Efterskoleopholdets succes skal i høj grad målespå, hvorvidt den unge har mod på at mestre siteget livudenfor.Lad ikke blot mentor/mentee for-holdet løbe ud i sandet – men overvej, hvordan Ikan markere afslutningen f.eks. med en samtale,hvor I foretager jer noget sammen og taler om,hvordan forløbet har været og hvad der skal skei fremtiden.I forhold til videre skolegang og uddannelse be-gynder udslusningen af den unge allerede vedtilmeldingen til ungdomsuddannelserne. Vær op-mærksom på processen og de forskellige frister idenne forbindelse. Læs detaljeret om hvad der for-ventes af efterskolen her:www.efterskoleforenin-gen.dk/uddannelsesplanen26• Relationer

forvaltnIngentænk på tværs af uu, forvaltnIngerog efterskolensamarbejde med UU• Arbejd på tværs af forvaltninger• Den unge er i centrum – mellem efterskole,UU og forvaltningerI udslusningsperioden er det helt afgørende, at for-valtningen går i tæt samarbejde med UU. Det erUU, der skal have stafetten i forhold til den ungesvidere forløb i uddannelse og beskæftigelse.Overvej nøje og aftal hvordan I sikrer fokus påden unge. Sørg for at organiseringen omkring evt.fremtidige indsatser er fleksibel nok, til at den ungefortsat er i centrum. Hvis det f.eks. kræver, at flereforvaltninger taler sammen, er det vigtigt, at manpå tværs af forvaltningerne udarbejder en plan for,hvad der skal ske. Lad ikke “kassetænkning”komme i vejen for at sikre et fremtidigt godt forløbfor den unge. Er den unge inde i en god og stabiludviklingsproces, er det ærgerligt, hvis denne for-styrres, fordi den unge fylder 18 og bliver placereti en anden forvaltning, uden at erfaringer og anbe-falinger overføres. Vær opmærksom på at hvis denunge sættes på kontanthjælp og dermed kommerunder Beskæftigelseslovgivningen, er han eller hunikke længere berettiget til statslig elevstøtte til at• Søg

gå på efterskole. Er den unge under Serviceloven,har kommunen dog mulighed for at lave et efter-værn og dermed fortsat finansiere efterskoleop-holdet samtidig med, at eleven modtager statsligelevstøtte.Når det handler om at finde frem til hvilken form foruddannelse og støtte, den unge har brug for, er deten god idé at inddrage den unges mentor fra efter-skolen, da mentor har opbygget en tæt relation ogpersonligt kendskab til den unge. Vurderer efter-skolen og UU nu den unge som “selvkørende”, ellerhar han/hun fortsat brug for f.eks. social støtte?Er der behov for at fortsætte mentorordningen?Hvis ja kan det være en overvejelse værd, om deter efterskolementoren, der fortsat kan varetagedenne rolle? Dette kan gøres efter aftale med UU.

10Hvordan har samarbejdet forløbet omkring indsat-sen? Har man haft de nødvendige ressourcer ogkompetencer? – Og fremadrettet: Hvad kan gøresbedre? Har vi brug for mere viden på bestemteområder? Er der medarbejdere, der konkret meldersig på banen i forhold til opkvalificering af kompe-tencer? Ønsker vi at udvide optaget af sårbare ogudsatte unge? Er der bestemte typer af unge,som vi, på baggrund af vores erfaringer og kom-petencer, ønsker at gå målrettet efter at rekruttere?Er der samarbejdspartnere, vi skal kontakte i denforbindelse – f.eks. Efterskoleforeningen?Se til at erfaringerne fra det hidtidige arbejde samtplanen for den videre udvikling af indsatsen forank-res på skolen. Det er ledelsens ansvar, at det sker– hvad enten det skal ske i et team eller i medar-bejdergruppen bredt. Her kan en vis skriftlighedvære nyttig til at give et fælles sprog og til at giveden enkelte medarbejder en god og varig fornem-melse af, hvordan tilgangen til arbejdet med deudsatte unge er på skolen. Overvej f.eks. at anvendeskolens intranet til formålet, så det gøres tilgænge-ligt for alle.Skal alt dette munde ud i en konkret skitseretsamarbejdsmodel, hvori tilbud, krav og forventnin-ger i samarbejdet med kommunale forvaltninger erskitseret? Det kan være et stykke papir, man bruger,hver gang en kommune henvender sig, som kanagere en form for “kontrakt” mellem forvaltningenog efterskolen.

efterskolentag tId tIl refleksIon og evaluerIngi netværket• Intern evaluering på efterskolen• Forankring og plan for fremtidig indsatsNu er opholdet afsluttet for den unge, og det er tidtil at følge op og reflektere over forløbet.Efterskolementoren fortsætter muligvis i en periodeefter opholdet, hvis dette er aftalen med UU.Forholdet mentor/mentee skal nu omdefineres, dakonteksten er en anden. Er der store geografiskeafstande, kan telefon, mail, sms, sociale medierog chat være udmærkede kanaler for kontaktenmellem mentor og mentee. Det vigtigste er, atmentee har en fornemmelse af, at der er nogen,der “ser” ham/hende og holder fast i relationen.Samtidig skal der, som før, være en plan for, hvor-dan mentorskabet skal forløbe. Sådan at mentorog mentee”s forventninger stemmer overens, ogat mentors rolle gradvist udfases.Netværket er et centralt forum for refleksion. Herkan parterne give udtryk for, hvordan de hver isærvurderer efterskoleopholdets forløb for den unge?Har netværkets parter oplevet, at de har kunnetudfylde deres roller, og har det været tydeligthvem, der gjorde hvad? Hvordan har kommunika-tionen forløbet? Er alle de relevante personer blevetinddraget i netværket? Hvad skal der ske fremover– og skal netværket fortsat have en funktion her?Vil der i så fald være behov for at inddrage flereeller andre parter?På efterskolen kan man overveje, hvordan maninternt evaluerer på inklusionsindsatsen i det for-løbne år. Hvordan er det gået med den/de konkreteudsatte unge, der har været på skolen? Hvordanhar skolen organiseret sig omkring indsatsen?• Evaluering

Forvaltningen kan nu træde et skridt tilbage ogkaste et blik på forløbene for de sårbare og udsatteunge på efterskole. Er formålene med efterskole-opholdene opfyldt for de enkelte unge? Hvordanhar de unge udviklet sig personligt, socialt og fag-ligt? Har der været koblet den nødvendige fagligeog/eller personlige støtte til de unge under ophol-det? Nogle kommuner har gode erfaringer medsystemet “Signs of Safety” til at vurdere den ungessituation og udvikling. Se evt.www.signsofsafety.dkEr der sket det bedste match af unge og eftersko-ler? Synes nogle efterskoler at være mere kvalifice-rede til bestemte typer af unge end andre? Er derandre efterskoler på radaren, som man ønsker atopbygge et samarbejde med?Selve samarbejdet mellem efterskolen og forvalt-ningen skal primært evalueres i det etablerede net-værk omkring den unge, hvor alle relevante parterer til stede. Har efterskolerne udfyldt deres roller?Har forvaltningen udfyldt sin? Er der noget, derkunne være gjort bedre? Har alle parter følt sigvelinformerede igennem hele forløbet? Hvordankan netværkets samarbejde eventuelt forbedresi fremtiden? (Se også Trin 10 under efterskolens del).Det kan være en god idé, at man i forvaltningengenoptager evalueringen af efterskolernes arbejdemed de unge på et senere tidspunkt. Dvs. at man

f.eks. ét år efter går tilbage til de unge og under-søger, hvilken betydning efterskoleopholdet harhaft for deres faglige og personlige udvikling. Haråret på efterskolen sat sig og forberedt dem påde udfordringer, der ventede dem på ungdoms-uddannelsen? Har den unge selv bud på, hvadder var godt, og hvad der kunne være bedre?Har overgangen fra efterskole til ungdomsuddan-nelse eller andet fungeret? Har den unge kunnetoverføre de erfaringer, han/hun fik på efterskolentil det videre liv?Er der andre typer af samarbejdspartnere, derkunne bruge jeres erfaringer, og som I kunne haveglæde af at samarbejde med? Det kunne f.eks.være andre kommuner, der har lignende samarbej-der med efterskolerne, KL eller Efterskoleforeningen.Og endelig – med dette in mente – hvilket perspek-tiv giver det på indsatsen for sårbare og udsatteunge i kommunen generelt? Har det vist sig atvære en investering, der kan være gavnlig at satsemere på i fremtiden?

“Det gode forløb – en pjece om resultater og god praksis fra en undersøgelseaf unges ophold på kost- og efterskoler”,udgivet af Styrelsen for Social Servicei 2006.http://shop.servicestyrelsen.dk/products/det-gode-forloeb-en-pjece-om-resul-tater-og-god-praksis-fra-en-undersoegelse-af-unges-ophold-paa-kost-og-efter-skoler“Arbejdet med udsatte unge på kost- og efterskoler – en undersøgelse af dekommunale myndigheders brug af kost- og efterskoler, som social foranstalt-ning efter Servicelovens § 40, stk. 2, pkt. 10 og pkt. 11”,udgivet af Styrelsenfor Social Service, Februar 2006.www.sm.dk/data/Lists/Publikationer/Attachments/117/arbejdet%20med%20ud-satte%20unge%20på%20kost-%20og%20efterskoler.pdf“Sårbare unge – en vejledning til efterskolerne”,udarbejdet af AnnetteVilhelmsen for Efterskoleforeningen i 2009.www.efterskoleforeningen.dk/Publikationer/saarbare_unge_vejledning_pub.aspx“Flyv fugl! Flyv! – Gode råd til nye mentorer”af Helene Valgreen ogLone Nordskov Nielsen, Forlaget Studie og Erhverv, 2009.“Den inkluderende skole – en grundbog”af Rasmus Alenkær,Forlaget Frydenlund 2010.“Blik for ressourcer – inspiration til lærere i 7. – 10. klasse”,udgivet afFastholdelseskaravanen, Tosprogstaskforcen og UddannelsesstyrelsensVejledningskontor, 2011.“Specialundervisning på hovedet – almene pædagogiske synspunkter”,Leo Komischke-Konnerup og Niels Buur Hansen (red.), Forlaget Klim 2010.Efterskolernes Sekretariats hjemmeside:www.efterskole.dkEfterskoleforeningens hjemmeside:www.efterskoleforeningen.dkTosprogede unge på efterskole:www.efterskoleforeningen.dk/integrationVejledning på efterskoler:www.efterskoleforeningen.dk/vejledning