SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 172: Høringssvar og høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om regional statsforvaltning m.v. (Ændret organisering af statsforvaltningerne, regelforenklinger og omkostningsdækkende egenbetaling på det familieretlige område m.v.)

Indhold1. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ............................................................ 22. Høringssvarene....................................................................................................... 32.1. Omorganiseringen af statsforvaltningerne til en enhedsforvaltning .................... 32.2. De familieretlige dele af lovforslaget.................................................................... 62.2.1. Umiddelbar skilsmisse ved enighed og ændring af reglerne omvilkårsforhandling ........................................................................................................... 62.2.2. Klagefrist i sager om underholdsbidrag (børne- og ægtefællebidrag).............. 82.2.3. Omkostningsdækkende egenbetaling i visse familieretlige sager .................... 92.3. Varetagelse af stiftsøvrighedens opgaver ......................................................... 132.3.1. Stiftsøvrighedens organisering ....................................................................... 132.3.2. Delegation af godkendelseskompetence........................................................ 142.3.3. Forslag til ændring af § 3 a i lov om valg til menighedsråd ............................ 162.4. Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssigeområde......................................................................................................................... 182.5. Øvrige bemærkninger ........................................................................................ 18

Et udkast til lovforslagethar været sendt i høring fra den 17. december 2012 til og medden 22. januar 2013 hos nedennævnte organisationer, der er angivet i lovforslagetsbemærkninger. Lovforslaget har endvidere været optaget på høringsportalen.Lovforslaget er den del af udmøntningen af den aftale, som regeringen, Enhedslistenog Liberal Alliance har indgået om en samlet og holdbar løsning for statsforvaltninger-ne. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det udkast til lovforslag om ændring aflov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om ansvaret for ogstyringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love(Forenkling afklagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område), der samtidig harværet sendt i høring fra Social- og Integrationsministeriet.Forslaget har været sendt i høring hos: Adoptionsnævnet, Advokatrådet, Akademiker-nes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BDO Kommunernes Re-vision A/S, Biskopperne, BL, BOSAM, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse,Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Byretterne, Børne- og Kulturcheffor-eningen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark (BUP-DK), Børnerådet,Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes FællesUdvalg (CFU),Danmarks Bløderforening, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Provsteforening,Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme,Dansk Industri, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Social-rådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Transport og Logistik, Danske Advoka-ter, Danske FAMILIEadvokater, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisati-oner, Danske Regioner, Danske Udlejere, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Dan-ske Dommerforening, Den danske Præsteforening, DESA Dansk Erhvervssammen-slutning, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Det Sociale Netværk, Dommer-fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Ergotera-peutforeningen, Erhvervslejernes Landsorganisation, Et barn to forældre, FamiliensForening, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige,Foreningen af Offentlige Chefer i Statsforvaltningerne, Foreningen af Socialchefer iDanmark, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsju-rister, FSR – danske revisorer, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Funkti-onærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Galebevægelsen, GrundejernesInvesteringsfond, Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS), Husleje- og Bebo-erklagenævnsforeningen, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, Kommu-nernes Landsforening (KL), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kvinderådet, Landbrug & Fødevarer, Landdi-strikternes fællesråd, Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsforenin-gen af landsbysamfund, Landsforeningen af Menighedsråd, Landsforeningen af nu-værende og tidligere Psykiatribrugere, Landsforeningen af Patientrådgivere og Bi-standsværger, Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI, Landsforeningen Børn og Sam-vær, Landsforeningen LEV, Landsforeningen SIND, Landsforeningen Ældresagen,Landsorganisationen i Danmark (LO), Lejernes LO, Lægeforeningen, Mandekrisecent-ret, Mødrehjælpen, Offentligt Ansattes Organisationer, Patientombuddet, Psykiatri-Fonden, Red Barnet Danmark, Retslægerådet, Rigsombudsmanden på Færøerne,Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsrevisionen, Sammenslutning af Danske Småøer,Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Statens Byggeforsk-ningsinstitut/Aalborg Universitet, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfælles-skab, Stiftsøvrighederne, Sundhedskartellet, Samtlige lokale psykiatriske patientkla-genævn, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Udlændingestyrel-sen, Vestre Landsret, Østre Landsret og Ældremobiliseringen.Økonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget høringssvar fra:Adoptionsnævnet, Advokatrådet, Ankestyrelsen, Biskopperne, Byggeskadefondenvedr. Bygningsfornyelse, Byretterne, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet,Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes FællesUdvalg CFU),

Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Provsteforening, Dansk Arbejdsgiverforening,Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske FAMILIEadvokater, DanskeFysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Ældre-råd, Datatilsynet, Domstolsstyrelsen, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsfor-valtningsjurister, FSR – danske revisorer, Foreningen Far til Støtte for Børn og Foræl-dre, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Grundejernes Investe-ringsfond, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening (KL), Kom-munale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Konkurrence- og Forbrugerstyrel-sen, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Menighedsråd, Landsforeningen Æl-dresagen, Mødrehjælpen, PTU, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsrevisionen,Stiftsøvrighederne, Sundhedskartellet, Vestre Landsret og Østre Landsret.Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar samt Øko-nomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger hertil. Endvidere fremgår Social- og In-tegrationsministeriets bemærkninger til høringssvarene vedrørende de dele af lovfors-laget, der vedrører Social- og Integrationsministeriets område, samt Ministeriet for Li-gestilling og Kirkes bemærkninger, for så vidt angår de dele af lovforslaget, der vedrø-rerMinisteriet for Ligestilling og Kirkes område.2.Høringssvarene

Adoptionsnævnet, Ankestyrelsen, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byret-terne, Centralorganisationernes FællesUdvalg CFU), Danmarks Lejerforeninger,Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Fysioterapeuter, Danske Regioner, Domstolssty-relsen, FOA, Forbrugerrådet, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjeneste-mændenes Fællesråd (FTF), Grundejernes Investeringsfond, Kommunernes Lands-forening (KL), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen, Landsforeningen Ældresagen, Rigsombudsmanden på Færøerne,Sundhedskartellet, Vestre Landsret og Østre Landsrethar ingen bemærkninger til lov-forslaget.2.1. Omorganiseringen af statsforvaltningerne til en enhedsforvaltningAdvokatrådeter af den opfattelse, at forslaget om at organisere de fem statsforvalt-ninger som en enhedsforvaltning overordnet set imødekommer behovet for en mereensartet sagsbehandling i statsforvaltningerne. Omlægningen af statsforvaltningernekræver dog efter Advokatrådets opfattelse fokus på, at den samlede betjening ikke måbetyde en ringere service for borgeren.Børnerådettilslutter sig det synspunkt, at der er brug for en samlet og holdbar løsningfor statsforvaltningerne. Særligt på det familieretlige område savner rådet en løsning,der øger kvaliteten i sagsbehandlingen bl.a. for de mange børn, som involveres i for-ældrenes skilsmisse. Rådet er dog bekymret for, om der med de fremsatte forslagprimært er tale om en spareforanstaltning på et område, der i forvejen har været hårdtramt af nedskæringer.Børnesagens Fællesrådfinder det overordnet vigtigt, at sagsbehandlingen og sags-gangen i statslige organer har ensartede og kvalitetssikrede standarder, hvilket detfremsendte lovforslag er i overensstemmelse med.Fællesrådet kan derfor anbefaleden foreslåede strukturændring under forudsætning af, at de nødvendige midler er tilrådighed til varetagelse af en enhedsforvaltning, hvilket vil sige fastholdelse af bevil-linger og beskyttelse mod nedskæringer.Børns Vilkårsynes, det er positivt, at der nu er forsøgt at finde en permanent løsningpå statsforvaltningernes udfordringer.Børns Vilkår mener som udgangspunkt, at det er hensigtsmæssigt at give borgernefrihed til selv at vælge, hvilket regionalt center de ønsker at benytte. Organisationen-ser dog problemer, såfremt parterne i f.eks. en skilsmisse eller samværssag ikke er

enige om, hvor sagen mest hensigtsmæssigt behandles. Derudover vil det frie valg afcenter i nogle tilfælde besværliggøre et nødvendigt samarbejde med de sociale myn-digheder.Børns Vilkår er endvidere bekymret for udsigten til at nogle af de eksisterende afde-lingskontorer nedlægges. Det er Børns Vilkårs erfaring, at afstanden til statsforvaltnin-gen i nogle familier i forvejen er en hindring for at modtage hjælp, f.eks. i form af kon-fliktmægling eller børnesagkyndig rådgivning.Børns Vilkår tilslutter sig, at opgaver samles og specialiseres. Det er dog vigtigt, atman i forbindelse med den fysiske placering af opgaverne tager hensyn til, at vissemedarbejdere pga. f.eks. familiære forhold ikke kan flytte med opgaverne, hvorfor manmister den faglige ekspertise, de besidder.Dansk Socialrådgiverforeningfinderdet uforståeligt, hvordan man vil løse udfordrin-gerne i uens sagsbehandling og uens kvalitet i statsforvaltningerne ved at skære 100årsværk væk. Foreningen vurderer, at det vil give fastholdelses- og rekrutteringspro-blemer, at placeringen af opgaverne sker i så fjerne egne af landet, hvor det kan værevanskeligt at få tilstrækkeligt med kvalificerede nye medarbejdere. Konsekvensenheraf vil være, at sagsbehandlingstiden vil stige, og serviceniveauet falde.Foreningen opfordrer til, at lukningen af Ribe-kontoret genovervejes, sådan at borger-ne i Sydvestjylland får de samme muligheder for at benytte de tilbud, som følger afforældreansvarsloven, som i resten af landet. Det forhold, at borgeren selv kan vælgecenter, kan medføre, at ressourcerne på de enkelte centre ikke modsvarer det antalborgere, der henvender sig. Konsekvensen kan igen blive, at sagsbehandlingstidenvokser.Danske Advokater og Danske FAMILIEadvokaterforudsætter, at der sikres denfornødne borgernærhed, og påpeger behovet for hensyntagen til borgernes mobilitetog transportmuligheder.Danske Handicaporganisationerfinder ikke, at forslaget om samlingen af de femstatsforvaltninger til en enhedsforvaltning vil styrke borgernes retssikker-hed.Organisationen ønsker at udvikle kompetencerne hos de ansatte frem for at redu-cere deres antal. En reduktion på 100 medarbejdere vil ikke bidrage til hurtigere ogmere kvalificeret sagsbehandling. Organisationen undrer sig over, at der ikke er stilletensartede krav til sagsbehandlingstiden i statsforvaltningernes resultatkontrak-ter.Organisationen er enig i, at der er potentiale i at udvælge og indføre de bedstesagsgange i alle statsforvaltninger, men finder, at dette kunne være gjort uden at skæ-re i klagesystemet. Organisationen peger på, at der i stedet kunne have været givetstatsforvaltningerne adgang til at aflaste hinanden.Foreningen af Statsforvaltningsjuristerhilsersom udgangspunkt forslaget om en-hedsforvaltning velkommen, idet foreningen forventer, at dette vil medføre en øgetensartet prioritering af opgaverne. Foreningen er dog bekymret for, at centraliseringenog placeringen af ikke-borgernære opgaver rundt i landet med deraf følgende flytningaf medarbejdere vil medføre et stort videnstab. Foreningen håber, at man ved udbredtanvendelse af hjemme- eller distancearbejde kan fastholde flest mulige medarbejdere,i det mindste i en lang overgangsperiode.Foreningen Faranbefaler,at der foretages årlige og uvildige forældreundersøgelserog tilfredshedsmålinger hos forældre, som bruger statsforvaltningerne, samt at der fo-religger åben statistik for alle afgørelser fordelt på region, årstal, type, afgørelse ogkøn. Foreningen anbefaler efteruddannelse af medarbejdere og børnesagkyndige.Institut for Menneskerettighederanbefaler, at der sker en løbende opfølgning på, ihvilket omfang indførelsen af gebyrer på de familieretlige områder påvirker sagsantal-let inden for de relevante områder, herunder i hvilket omfang betaling af gebyr afhol-der en part fra at søge f.eks. børnebidrag ændret på trods af ændringer i den bidrags-betalende parts økonomi.

Landbrug & Fødevarerer positive over for alle tiltag, der har til hensigt at forenklesagsgangen og øge kvaliteten i sagsbehandlingen. På byggesagsområdet finder or-ganisationen generelt et stort behov for specialisering i sagsbehandlingen og ensret-ning i afgørelsespraksis, og en samling af afgørelseskompetencen vil uden tvivl bidra-ge til dette. Organisationen er derfor tilfreds med, at forslaget åbner mulighed for enmere hensigtsmæssig og fleksibel tilrettelæggelse af statsforvaltningens opgaver.Statsforvaltningerne bør dog bevare den regionale tilstedeværelse, så der sikres enhøj grad af borgerkontakt, hvor opgavevaretagelsen kræver dette.Mødrehjælpener positiv overfor forslaget om at organisere de fem statsforvaltningersom én enhed, idet en enhedsorganisering vil betyde et bedre grundlag for kvalitets-sikring og –udvikling af sagsbehandlingen, samt at sagsbehandlingen i de fem stats-forvaltninger bliver mere ensartet, hvilket vil forbedre retssikkerheden for bl.a. skils-missefamilier.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger1.Statsforvaltningernehar i længere tid været udfordret af stigende sagsmængder ogfaldende bevillinger. Frem mod 2016 ventes statsforvaltningernes økonomiske udfor-dring at vokse til 93 mio. kr. til trods for de effektiviseringstiltag, som statsforvaltnin-gerne allerede har gennemført.Ved at samle de fem statsforvaltninger til en enhedsforvaltning frigøres der ressourcerfra en række ikke-faglige områder, som kan anvendes til faglige områder. Hjælpefunk-tioner i form af økonomifunktioner, HR, journal, IT m.v., der i dag varetages i alle femstatsforvaltninger, vil fremover vil kunne samles ét sted.Omorganiseringen af statsforvaltningerne vil desuden skabe rammerne for en fagligspecialisering, hvor de opgaver, der ikke kræver borgerkontakt, kan samles ét sted.Dermed skabes der bedre mulighed for erfaringsudveksling, kompetenceudvikling ogspecialisering mellem medarbejderne med højere kvalitet i sagsbehandlingen og mereeffektiv opgavevaretagelse til følge.2.Somdet også fremgår af lovforslaget, skal de opgaver, der forudsætter regional til-stedeværelse, f.eks. i forbindelse med møder med borgerne, fortsat løses i statsfor-valtningens regionale centre.Statsforvaltningernes nuværende hoved- og afdelingskontorer videreføres som regio-nale centre, bortset fra det mindre afdelingskontor i Ribe, som nedlægges.Nedlæggelsen af afdelingskontoret i Ribe kan medføre, at nogle borgere får længererejsetid, end de har været vant til. Rejsetiden for borgerne i Region Syddanmark vur-deres dog at være på samme niveau som rejsetiden for borgerne i flere af de øvrigeregionerBorgerne vil få friere muligheder for selv at vælge, i hvilket center de ønsker at givefremmøde. Det kan f.eks. være det center, der ligger nærmest borgerens arbejds-plads. På det familieretlige område vedrører valgfriheden alene tilfælde, hvor parterneer enige om, hvilket center de ønsker at benytte, og at dette i sager efter forældrean-svarsloven i øvrigt ikke er i modstrid med, hvad der er bedst for barnet. I tilfælde afuenighed mellem flere sagsparter om valg af center vil statsforvaltningen som led isagsbehandlingen konkret kunne bestemme, hvilket center der skal varetage sagen.På den baggrund vurderes borgernes muligheder for personligt fremmøde samlet setikke at være forringede.3.Dennye organisation vil kunne prioritere og allokere ressourcer på tværs af lokalite-ter og fagområder i forhold til ændrede behov. Ved sagsophobning i ét center vilsagsområdet eller et antal sager f.eks. kunne overføres til et andet center, eller vakan-te stillinger vil kunne placeres i det center, hvor der er mest behov for ressourcerne.

Dette gælder f.eks., hvis et af statsforvaltningens centre modtager flere personligehenvendelser end forventet som følge af borgernes valgfrihed. Denne mulighed for atdisponere ressourcerne alt efter, hvor der er mest brug for dem, findes ikke i dag somfølge af forbuddet mod ekstern delegation af myndighedsudøvelse.I vurderingen af, hvor opgaverne mest hensigtsmæssigt løses, indgår bl.a. hensyn tilden faglige kvalitet, grundlaget for rekruttering af medarbejdere og opretholdelse af ettilstrækkeligt fagligt miljø i de enkelte centre samt den regionale fordeling af statsligearbejdspladser.For medarbejderne i enhedsforvaltningen vil der efter ledelsens nærmere beslutning isædvanligt omfang og efter konkret vurdering være mulighed for at arbejde hjemme-fra, såfremt det er foreneligt med opgaveløsningen, hensynet til den faglige enhed ogmedarbejderens kompetenceniveau.Mange af statsforvaltningens opgaver er dog borgerrettede, f.eks. mødeafvikling,hjemmebesøg, møder på psykiatriske afdelinger, rådgivningsopgaver, børnegrupper,samtaler med børn, skrankebetjening, callcenter m.v., hvor der ikke eller kun i megetbegrænset omfang er mulighed for at arbejde hjemmefra.Derudover vil der i opbygningen af enhedsforvaltningens nye faglige enheder, hvorsagsområder centraliseres, være brug for at opbygge det fælles faglige miljø, arbejdepå mere ensrettede service- og kvalitetsniveauer m.v., hvilket vil stille krav til, at deenkelte enheders medarbejdere og chefer tilbringer tid sammen. Der vil helt konkretkunne indgås aftaler mellem enkelte medarbejdere og overgangsledelsen om forskel-lige overgangsordninger, hvis disse indholds- og tidsmæssigt er afgrænsede og med-fører, at en medarbejder vil kunne følge med sin opgave, f.eks. ved at få udskudt enflytning i nogle måneder.4.Antalletaf ansøgninger og afgørelser inden for hhv. ægteskabs- og bidragsområdetvil være en del af enhedsforvaltningens almindelige statistikopfølgning, og vil kunnedanne baggrund for en sammenligning med sagsantallet forud for indførelsen af geby-rer. Det bemærkes i den forbindelse, at der forventes en nedgang i sagsantallet påbaggrund af lovforslaget, bl.a. som følge af, at parterne selv aftaler f.eks. størrelsen afet børnebidrag, og at hyppige ansøgninger om ændringer af børnebidrag, der har chi-kanøs karakter, undgås. Det kan imidlertid være vanskeligt at udlede af en statistik,hvad motivet bag en ikke-indsendt ansøgning er.Forslagene om at anvende tilfredsundersøgelser, mere tilgængelig statistik m.v. vilindgå i overvejelserne om, på hvilken mådedet kan sikres, at statsforvaltningen fården nødvendige feedback og viden fra statsforvaltningens brugere til at understøtteden vedvarende udvikling, der er brug for.Den kommende enhedsforvaltning vil endvidere arbejde på at styrke samarbejdet ogdialogen med de professionelle interessenter, der agerer inden for statsforvaltningens-fagområder, så detsikres, at organisationen udvikles i forhold til ny faglig viden ogforskning m.v.2.2. De familieretlige dele af lovforslaget2.2.1. Umiddelbar skilsmisse ved enighed og ændring af reglerne om vilkårsfor-handlingAdvokatrådetkan tilslutte sig forslaget. Det er vigtigt, at det tydeliggøres i informati-onsmateriale til parterne, at der er mulighed for at tilvælge vilkårsforhandling, og atparterne selv skal bede herom.Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)imødeser, at regelforenklinger på det fami-lieretlige område vil medføre et fald i sagsbehandlingstiden.

Børnerådethar anført, at det er vigtigt at være opmærksom på følgevirkningerne forbørn, når forældrene skilles, og at det således er vigtigt af hensyn til børnene, at for-ældre kan få rådgivning i forbindelse med skilsmisse. Rådet anbefaler derfor, at mu-ligheden for parrådgivning gøres permanent, og at der afsættes tilstrækkelige midler tilat sikre tilgængeligheden til ordningen.Børnesagens Fællesrådhar påpeget behovet for, at der tilbydes børn og unge i kon-fliktfyldte situationer samtalegrupper, og at de nødvendige midler hertil sikres.Børns Vilkårkan tilslutte sig forslaget om muligheden for fremover at kunne ansøgeom umiddelbar skilsmisse ved enighed uden forudgående separation.Danske AdvokaterogDanske FAMILIEadvokateranbefaler, at det overvejes, omstatsforvaltningen i tilfælde, hvor det på forhånd er åbenbart, at parterne ikke kan nå tilenighed, skal kunne indbringe sagen for retten uden vilkårsforhandling.Foreningen af Statsforvaltningsjuristerforeslår, at man ændrer organiseringen afbehandlingen af sager om ægteskabets opløsning sådan, at statsforvaltningen frem-over på samme måde som ved afgørelser om forældremyndighed efter dødsfald ogafgørelser om værgemål får kompetence til at træffe afgørelse i sager, hvor parterneer uenige om separation eller skilsmisse eller om vilkårene herfor. Statsforvaltningensafgørelse herom vil efterfølgende kunne indbringes for domstolene. En sådan ændretorganisering vil efter foreningens opfattelse kunne medføre en besparelse på et tocif-ret millionbeløb.Foreningen Farkan tilslutte sig forslaget om umiddelbar skilsmisse ved enighed udenforudgående separation.Institut for Menneskerettighederanbefaler, at det præciseres i lovforslagets be-mærkninger, hvorledes statsforvaltningen på bedst mulig vis kan søge at afdække desager, hvor der må formodes at være et særligt behov for at indkalde til vilkårsfor-handling på statsforvaltningens initiativ.Mødrehjælpenanbefaler, at finansieringen af børnegrupper, finansieringen af et sær-ligt sagsbehandlingsspor i de meget konfliktfyldte sager forældreansvarssager i stats-forvaltningen samt andre initiativer som følge af den seneste ændring af forældrean-svarsloven forankres permanent ved at blive en del af statsforvaltningens finanslovsfi-nansierede drift.Statsforvaltningernehar anført, at lovforslaget i forhold til vilkårsforhandling indebæ-rer, at der skal indkaldes til vilkårsforhandling efter anmodning fra en ægtefælle også ide tilfælde, hvor statsforvaltningen ikke kan meddele bevilling, f. eks. fordi meddelelseaf bevilling findes betænkelig, jf. § 43, stk. 1, i lov om ægteskabs indgåelse og opløs-ning. Det kunne overvejes, om det ville være hensigtsmæssigt, at statsforvaltningen idisse tilfælde kunne undlade at afholde vilkårsforhandling.Den ved lovforslaget foreslåede ordning indebærer endvidere, at statsforvaltningen isærlige tilfælde kan undlade at indkalde til vilkårsforhandling, selvom parterne eruenige om vilkårene. I bemærkningerne er anført eksempler på, i hvilke tilfælde be-stemmelsen kan anvendes. Det bør overvejes at tilføje, at bestemmelsen også kananvendes i tilfælde, hvor uenigheden er af en sådan karakter, at vilkårsforhandling måanses for udsigtsløs. I givet fald bør det anføres, at sager, hvor uenigheden er konsta-teret på skriftligt grundlag, også kan afsluttes og indbringes for retten. Efter gældendepraksis skal en uenighed konstateres på en vilkårsforhandling, for at en sag kan af-sluttes og indbringes for retten.På baggrund af de foreslåede ændringer af ægteskabslovens §§ 38 og 39 foreslårstatsforvaltningerne også, at kravet om to indkaldelser i § 43, stk. 2, nr. 2, ophæves.

Social- og Integrationsministeriets bemærkningerBlanketterne til ansøgning om separation og skilsmisse samt det tilknyttede informati-onsmateriale vil skulle opdateres som følge af de foreslåede lovændringer, herunderogså i forhold til muligheden for fremover at tilvælge vilkårsforhandling.For så vidt angår bemærkningerne om de initiativer m.v., der følger af den senesteændring af forældreansvarsloven, kan det oplyses, at der i dag findes en bred palet afforskellige redskaber i behandlingen af sager på forældreansvarsområdet samt for-skellige muligheder for forældre og børn for at få vejledning og rådgivning. I statsfor-valtningens regi vil der i 2013 i forhold til sagsbehandlingen blive udviklet og imple-menteret et ”særligt spor” for meget konfliktfyldte sager. Derudover er der i dag mulig-hed for at afholde tværfaglige møder med forældrene, hvor både en sagsbehandler ogen børnesagkyndig deltager, der er børnegrupper, og der er mulighed for børnesag-kyndig rådgivning og konfliktmægling. Disse redskaber i sagsbehandlingen samt tilbudom vejledning og rådgivning er permanent finansierede enten via finansloven ellersatspuljen. Udover ovennævnte er der et statsligt satspuljefinansieret tilbud om par-rådgivning hos Center for Familieudvikling, som løber frem til udgangen af 2015.De gældende regler om, at der skal afholdes vilkårsforhandling, hvis der er uenighedmellem ægtefællerne, har til hensigt at afdække mulighederne for, om ægtefællernekan blive enige gennem statsforvaltningens vejledning af ægtefællerne under et mødei statsforvaltningen, herunder med et eventuelt tilbud om konfliktmægling. Det vil der-for ikke være hensigtsmæssigt at udvide statsforvaltningens mulighed for at bestem-me, at der i særlige tilfælde ikke skal afholdes vilkårsforhandling.Når en modpart ikke møder til vilkårsforhandling, kan statsforvaltningen efter den gæl-dende bestemmelse i § 43, stk. 2, nr. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsningførst indbringe en sag om separation eller skilsmisse for retten efter anmodning fraansøgeren, når modparten forgæves har været indkaldt til vilkårsforhandling to gange.Denne bestemmelse er en del af den ovenfor nævnte ordning om, at det skal afdæk-kes, om ægtefællerne kan blive enige. Bestemmelsen foreslås derfor opretholdt.I de tilfælde, hvor en eller begge ægtefæller fremover tilvælger vilkårsforhandling,selvom der eksempelvis er enighed mellem ægtefællerne, bør statsforvaltningen ikkekunne bestemme, at der alligevel ikke skal afholdes vilkårsforhandling, jf. den foreslå-ede nye § 38, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (forslagets § 20, nr.2), da den ene eller begge ægtefæller netop i denne situation selv har vurderet, at derer behov for at få rådgivning og vejledning af statsforvaltningen.Som det fremgår af lovforslaget, foreslås den nugældende adgang for statsforvaltnin-gen til at bestemme, at der skal afholdes vilkårsforhandling trods ægtefællernes fra-valg heraf, opretholdt. Baggrunden for denne bestemmelse er, at der kan være situa-tioner, hvor det vil være betænkeligt eller uhensigtsmæssigt at gennemføre separationeller skilsmisse ved bevilling uden vilkårsforhandling. Det er bl.a. tilfældet, hvis det eruklart, om betingelserne for at meddele bevilling til separation eller skilsmisse er op-fyldt, og statsforvaltningen ønsker dette afklaret på et møde. Endvidere kan det f.eks.være tilfældet, hvis parterne har aftalt et vilkår, der indikerer, at den ene eller beggebefinder sig i en vildfarelse om deres rettigheder, eller at en af dem er udsat for et util-børligt pres. I sådanne situationer vejleder statsforvaltningen ægtefællerne om gæl-dende ret for på den måde at søge at undgå, at parterne aftaler urimelige vilkår.Det ligger ikke inden for lovforslagets rammer at lave grundlæggende om på kompe-tencedelingen på området, jf. dog nedenfor afsnit 2.5.2.2.2. Klagefrist i sager om underholdsbidrag (børne- og ægtefællebidrag)Advokatrådetkan tilslutte sig forslaget under forudsætning af, at borgerne får en ty-delig klagevejledning.

Danske AdvokaterogDanske FAMILIEadvokateranbefaler, at statsforvaltningenfremover på grund af den kortere klagefrist sender afgørelsen til sagens parter sammedag, som afgørelsen er truffet. Derudover anbefales det, at den kortere klagefrist ind-drages ved vurdering af, om der er grundlag for at behandle en klage, selvom klagefri-sten er udløbet.Foreningen Faranbefaler, at klagefristen kun forkortes til tre måneder.Social- og Integrationsministeriets bemærkningerEfter de gældende regler om klagefrist i sager om underholdsbidrag, regnes klagefri-sten først fra det tidspunkt, hvor ”klageren har fået meddelelse om afgørelsen”.Det fremgår af lovforslagets pkt. 3.2.1.1.4. at en klage efter de gældende regler i sær-lige tilfælde kan behandles, selv om den er indgivet efter udløb af klagefristen. Der erbl.a. adgang til at behandle en sådan klage, hvis en tidligere afgørelse er åbenbarturigtig, og dette skyldes, at den anden part har afgivet urigtige oplysninger eller harundladt at give relevante oplysninger til statsforvaltningen, og klageren først på et se-nere tidspunkt får kendskab dertil og straks derefter klager. Som det fremgår af lov-forslaget, vurderes det, at en 4-ugers klagefrist giver sagens parter en rimelig frist til atoverveje, om en sag ønskes påklaget, og samtidig vil parterne efter udløbet af klage-fristen i højere grad end i dag kunne indrette sig i tiltro til den trufne afgørelse. Af hen-syn til parternes mulighed for at indrette sig på den trufne afgørelse vil det ikke værehensigtsmæssigt at udvide den gældende adgang til at få behandlet en klage efter ud-løb af klagefristen.2.2.3. Omkostningsdækkende egenbetaling i visse familieretlige sagerAdvokatrådetfinder det betænkeligt, at der indføres gebyr for ansøgninger om æn-dring af børnebidrag. Det anerkendes, at der kan være et vist behov for at begrænse”chikanesager”, men indførelse af et gebyr på 1.500 kr. vil fratage økonomisk svageborgere muligheden for at få ændret et bidrag.Det er efter rådets opfattelse især betænkeligt, at en bidragsbetaler, der har flere børnmed forskellige forældre, skal betale flere gebyrer, hvis der f.eks. søges om ændringaf bidragene til alle børnene på grund af arbejdsløshed.Rådet finder det særligt betænkeligt, at der fremover skal betales et gebyr for vilkårs-forhandling, da dette vil ramme økonomisk svage borgere, da det kan afholde disseborgere fra at tilvælge vilkårsforhandling, og da disse parter ofte har det største behovfor den rådgivning, de kan få på en vilkårsforhandling, herunder særligt i forhold tilspørgsmål om ægtefællebidrag. Advokatrådet finder derfor gebyret for vilkårsforhand-ling retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt.Børns Vilkårer af den opfattelse, at fastsættelse af bidrag og vilkårsforhandling børvære gratis. Derudover udtrykkes der bekymring for, at et gebyr i sager om ændring afbidrag kan være et konfliktelement mellem forældrene. Der bør tages højde for øko-nomisk dårligt stillede familier sådan, at familien ikke bliver fastholdt i en konfliktsitua-tion, hvis der ikke er mulighed for at betale gebyret. Der bør derfor være mulighed forat blive fritaget for betaling af gebyret, hvis en parts økonomiske forhold tilsiger dette.Danske AdvokaterogDanske FAMILIEadvokaterfinder det retssikkerhedsmæssigtbetænkeligt, at der indføres gebyr for vilkårsforhandling. Det er centralt, at borgerne isager om separation og skilsmisse sikres den fornødne rådgivning og bistand, og der-for bør det overvejes, hvordan dette sikres. I forhold til gebyret for ansøgning om æn-dring af børnebidrag anbefales det, at det overvejes nærmere, hvordan økonomisksvagt stillede parter kan sikres.Foreningen af Statsforvaltningsjuristeranbefaler, at økonomisk svagt stillede par-ter sikres sådan, at de ikke stilles urimeligt på grund af forslagene om gebyrer.

Foreningen har også anført, at den foreslåede bestemmelse om, at der ikke skal beta-les gebyr for en ansøgning om ændring af et aftalt bidrag, sandsynligvis vil medføreen stigning i antallet af forældre, der selv aftaler bidrag. Da behandlingen af sager omændring af aftalte bidrag ofte er mere ressourcekrævende end behandlingen af sagerom ændring af fastsatte bidrag, kan man risikere, at der fremover vil skulle anvendesvæsentlig mere tid på disse sager.Foreningen Farkan ikke støtte forslaget om gebyr i sager om børnebidrag. Særligt isager, hvor barnet opholder sig nogenlunde lige meget hos hver forælder, bør det væ-re gratis at søge om bortfald af et bidrag. Betaling af et gebyr vil i sådanne situationervirke som en økonomisk straf for en samarbejdsvillig samværsforælder, der modar-bejdes af en ikke-samarbejdsvillig bopælsforælder.For alle de foreslåede gebyrer mener foreningen, at det bør overvejes, i hvilket om-fang gebyrerne skal fordeles ligeligt mellem forældrene, om det skal betales af ansø-geren, eller om det skal betales af den part, der ikke får medhold i afgørelsen, daspørgsmålet om gebyrer ellers kan danne grundlag for uenighed mellem forældrene.Rigsrevisionenhar henvist til, at der i udkastet til lovforslag lægges op til, at der kanske underfinansiering af gebyret som følge af, at gebyret højst kan svare til omkost-ningerne. Rigsrevisionen har anbefalet, at det i givet fald skrives ind som en undtagel-se til de generelle bevillingsbestemmelser på finansloven, at der kan ske underfinan-siering af gebyret, hvis lovforslaget vedtages i den i udkastet foreslåede form.Statsforvaltningerneanbefaler, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, omgebyret for en ansøgning om ændring af børnebidrag skal tilbagebetales, hvis ansø-geren får medhold.Statsforvaltningerne har også anført, at hvis der fremsættes anmodning om vilkårsfor-handling i en sag, hvor statsforvaltningen ikke er kompetent, må et indbetalt gebyr forvilkårsforhandlingen skulle tilbagebetales.I forlængelse af statsforvaltningernes ovennævnte forslag under pkt. 2.2.1. om, atstatsforvaltningen i tilfælde af, at der ikke kan meddeles bevilling f.eks. på grund af be-tænkelighed, skal kunne bestemme, at der ikke skal afholdes vilkårsforhandling trodsen eller begge ægtefællers tilvalg heraf, har statsforvaltningerne også foreslået, atstatsforvaltningen i de nævnte tilfælde bør have pligt til at tilbagebetale et indbetaltgebyr for vilkårsforhandling. Statsforvaltningerne har i den forbindelse anført, at stats-forvaltningen i mange tilfælde først efter betalingen af gebyret vil blive klar over, atmeddelelse af bevilling er betænkelig.Derudover har statsforvaltningerne anført, at det fremgår af lovforslagets bemærknin-ger, at statsforvaltningen kan afvise en sag om separation eller skilsmisse, hvis der ik-ke indbetales gebyr for vilkårsforhandling, selvom der er betalt gebyr for ansøgningenom separation eller skilsmisse. Statsforvaltningerneer af den opfattelse, at en sådanafvisningsadgang bør have udtrykkelig hjemmel i loven.Statsforvaltningerne finder lovforslagets forudsætninger om en nedgang i antallet afseparationssager på 10 pct. meget lavt sat, da det må forventes, at mange vil vælgeen direkte skilsmisse. Et større fald i antallet af separationer end 10 pct. vil ifølgestatsforvaltningerne medføre, at statsforvaltningen ikke vil opnå det beregnede prove-nu, der er en del af finansieringen af statsforvaltningens årlige bevilling. Det sammegælder ifølge statsforvaltningerne for sager om vilkårsforhandlinger.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkningerHvad angår beregningen af gebyrets størrelse, er det på baggrund af Rigsrevisionenshøringssvar præciseret i lovforslaget, at gebyret vil blive fastsat i overensstemmelsemed den til enhver tid gældende budgetvejledning udstedt af Finansministeriet. I med-

før af den gældende budgetvejledning indebærer dette, at der skal tilstræbes balancemellem omkostningerne og udgifterne forbundet med ydelserne, der er pålagt et ge-byr, over en 4-årig periode. Dette indebærer, at gebyret kan reguleres i opadgående-eller nedadgående retning, såfremt omkostningsniveauet forbundet med den pågæl-dende ydelse ændres.Der er således ikke lagt op til, at der kan ske underfinansiering af gebyrerne, der skalfastsættes ud fra et princip om, at de skal være omkostningsdækkende. Lovteksten erpræciseret i overensstemmelse hermed.Hvis antallet af sager på et gebyrbelagt område falder, falder statsforvaltningens ad-ministrative omkostninger til at behandle sagerne tilsvarende. Hvis gebyrindtægternebliver lavere end forventet som følge af et lavere antal sager, vil de således skulledække en lavere samlet udgift til varetagelsen af de pågældende opgaver og vil derforikke i sig selv medføre en ringere økonomisk situation for statsforvaltningen.Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at efterfølgende reguleringer af geby-rernes størrelse vil ske, når økonomi- og indenrigsministeren på baggrund af bereg-ninger af omkostningerne ved behandlingen af de sager, der er omfattet af forslaget,beder social- og integrationsministeren om regulering af gebyrerne i op- eller nedad-gående retning. Det vil med baggrund i statsforvaltningens regnskab årligt blive vurde-ret, om der er grundlag for at regulere gebyrerne.Til beregning af omkostningsniveauet, som vil ligge til grund for gebyrerne, kan der ta-ges udgangspunkt i statsforvaltningens lønomkostninger til ydelserne samt en for-holdsmæssig andel af de øvrige udgifter, som direkte og indirekte knytter sig til stats-forvaltningens ydelser, herunder husleje, administration, it m.v.Social- og Integrationsministeriets bemærkningerSom det fremgår af lovforslaget, er det bl.a. hensigten med at indføre et gebyr for an-søgning om ændring af bidrag at opnå en vis adfærdsregulerende effekt således, atså mange forældre som muligt selv aftaler, hvordan barnets forsørgelse skal tilrette-lægges, herunder om der skal betales bidrag. Dette gælder også i forhold til senereændringer af et bidrag, hvis der opstår behov herfor, f.eks. i forhold til en nedsættelseaf bidraget, hvis bidragsbetaleren bliver arbejdsløs, og i forhold til en forhøjelse af bi-draget, hvis bidragsbetalerens økonomiske forhold bliver forbedret.For så vidt angår bemærkningerne om økonomisk svagt stillede parter fremgår det af§ 81 i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundedeenkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis denpågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre denpågældendes muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Kommunen skal i den for-bindelse vurdere, om personer med lavere indkomster normalt vil kunne afholde ensådan udgift. Hvad der forstås ved rimeligt begrundede enkeltudgifter, afhænger af enkonkret vurdering, men hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået somfølge af behov, der ikke har kunnet forudses.Det vurderes ikke som hensigtsmæssigt, at ansøgninger om ændring af børnebidrag isituationer, hvor barnet opholder sig lige meget eller nogenlunde lige meget hos hverforælder, undtages fra betaling af gebyr. Uanset om forældrene i en sådan situationselv har aftalt samværets omfang, eller om statsforvaltningen har truffet afgørelseherom, vil der ved ansøgninger om ændring af et børnebidrag i disse situationer ofteskulle foretages en meget omfattende undersøgelse af omstændighederne omkringsamværets omfang og barnets forsørgelse, hvorfor disse sager er særligt ressource-krævende.Hvis statsforvaltningen efter den foreslåede bestemmelse i forslagets § 20, nr. 2(ægtskabslovens § 38, stk. 3), bestemmer, at der skal afholdes vilkårsforhandling,

selvom dette ikke er tilvalgt, og selvom ægtefællerne er enige om ansøgningen, skalder ikke betales gebyr for vilkårsforhandling, jf. forslagets § 20, nr. 3 (ægteskabslo-vens § 39, stk. 1).For så vidt angår bemærkningerne om muligheden for tilbagebetaling af gebyrer fin-des denne problemstilling allerede i dag i forhold til det nugældende gebyr på 500 kr.,som skal betales ved ansøgning om skilsmisse. De nye gebyrer vil på samme mådesom det eksisterende gebyr for ansøgninger om skilsmisse ikke kunne tilbagebetales,medmindre gebyret er betalt ved en åbenbar fejl eller lignende situationer. Statsfor-valtningens afgørelse om ikke at tilbagebetale et gebyr kan i dag påklages til social-og integrationsministeren (Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen) i medfør af § 58 a,stk. 1, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Dette vil også være tilfældet frem-over i forhold til de foreslåede nye gebyrer. Mulighederne for eventuel tilbagebetalingaf gebyr vil blive beskrevet i de relevante administrative forskrifter.På baggrund af bemærkningerne til forslaget om adgangen til at afvise en ansøgningom separation eller skilsmisse, hvis der på grund af uenighed mellem ægtefællerneskal afholdes vilkårsforhandling, og ingen af ægtefællerne vil betale gebyret herfor, vildet herefter fremgå af bemærkningerne til § 20, nr. 3, at ansøgningen i sådanne tilfæl-de ikke afvises, men at statsforvaltningen i stedet kan afslå ansøgningen med henvis-ning til, at det er en betingelse for en bevilling, at der afholdes vilkårsforhandling, og atdette ikke er muligt, da der ikke er betalt gebyr herfor. Dette afslag vil ikke være en af-slutning af sagen efter den gældende bestemmelse i § 43 i lov om ægteskabs indgå-else og opløsning og kan således ikke indbringes for retten. I stedet vil afgørelsenkunne påklages til social- og integrationsministeren (Ankestyrelsen, Familieretsafde-lingen) i medfør af § 58 a, stk. 1, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.For så vidt angår bemærkningerne om, hvem der skal betale det foreslåede gebyr vedansøgning om ændring af et børnebidrag, henvises der til lovforslagets bemærkningertil § 18, nr. 1, hvoraf det fremgår, at det forudsættes, at det er ansøgeren, der skal be-tale gebyret. I forhold til gebyrerne for ansøgning om separation og skilsmisse samtvilkårsforhandling henvises der til lovforslagets bemærkninger til § 20, nr. 3, hvoraf detfremgår, at det normalt vil være den ægtefælle, der søger om separation eller skils-misse, der skal betale gebyret. Hvis ansøgningen kommer fra begge ægtefæller, vildet være op til ægtefællerne selv at aftale den indbyrdesfordeling af gebyret.I forhold til den foreslåede bestemmelse om, at ansøgninger om ændring af aftaltebørnebidrag skal undtages fra betaling af gebyr, bemærkes, at det efter forslaget ikkeer afgørende, om der er indgået en aftale, men derimod om statsforvaltningen tidligerehar behandlet en sag om bidraget (forsørgelsessituationen). Der vil således skulle be-tales gebyr i et tilfælde, hvor bidraget f.eks. i sin tid er fastsat af statsforvaltningen, ogforældrene derefter har aftalt en ændring af bidraget, og forældrene på et senere tids-punkt bliver uenige om bidragets størrelse, og den ene forælder derfor ansøger stats-forvaltningen om ændring af det nu aftalte bidrag. Det afgørende er således ikke, omder er søgt om ændring af et fastsat eller aftalt bidrag, men derimod om statsforvalt-ningen tidligere har taget stilling til forsørgelsessituationen, jf. lovforslagets almindeligebemærkninger, afsnit 3.4.1.2. Omvendt skal der ikke betales bidrag i en situation, hvorforældrene eksempelvis fra starten har aftalt et bidrag og senere har aftalt en eller fle-re ændringer af bidraget, og hvor der efterfølgende opstår uenighed om bidragetsstørrelse. Hvis der på grund af den opståede uenighed i en sådan situation indgivesen ansøgning til statsforvaltningen om ændring af bidraget, skal der ikke betales etgebyr, da statsforvaltningen ikke tidligere har behandlet en sag om bidraget. Den fore-slåede bestemmelse om, at ansøgninger om ændring af aftalte børnebidrag skal und-tages fra betaling af gebyr, forventes derfor ikke i sig selv at medføre en stigning i an-tallet af aftalte børnebidrag.

2.3. Varetagelse af stiftsøvrighedens opgaver2.2.4. Stiftsøvrighedens organiseringBiskoppernehar bemærket, at den nuværende ordning har fungeret tilfredsstillende,og at man gerne havde set ordningen videreført. Det har for biskopperne været vigtigt,at biskopperne har haft en statslig instans ved siden af sigmed et juridisk-politisk ind-og udblik.Såfremt det ikke kan lade sig gøre at fortsætte med den nuværende ordning, og hvisder fortsat skal være det juridisk-politiske udblik,anbefaler biskopperne, at direktørenog de to vicedirektører fortsat er stiftamtmænd, og at stifterne og dermed arbejdet de-les mellem de tre personer. Hermed opretholdes det høje, kvalificerede juridiske ni-veau og en mere realistisk fordeling af opgaverne, som kan muliggøre et frugtbartsamarbejde mellem stiftamtmand og biskop på de tilbageværende stiftsøvrighedsom-råder.Biskopperne foreslår, at grupperingerne af geografiske grunde sammensættes på føl-gende måde:Københavns, Helsingør, Roskilde og Lolland-Falster stifterFyens, Ribe og Haderslev stifterViborg, Århus og Aalborg stifterBiskopperne foreslår, at lovforslaget omformuleres i overensstemmelse hermed.Danmarks Provsteforeningharanført, at muligheden for delegation af stiftamtmands-funktionen efter foreningens opfattelse er en slækkelse af de samfundsmæssige båndmellem stat og folkekirke. Det er foreningens opfattelse, at der sker en tilsvarendeslækkelse af de samfundsmæssige bånd mellem stat og folkekirke på de områder,hvor kompetencen i medfør af lovforslaget delegeres til biskoppen alene.DanmarksProvsteforening beklager derfor den ændrede organisering af statsforvaltningerne.Landsforeningen af Menighedsrådfinder det beklageligt, at det formelle samarbejdeog den juridiske sparring ikke videreføres mellem biskoppen og stiftamtmanden somjurist med stor faglig ekspertise. Det er Landsforeningens opfattelse, at den juridiskesparring mellem stiftamtmanden og biskoppen har været til stor glæde for alle i detfolkekirkelige system.Statsforvaltningernestøtterbiskoppernes forslag om fordeling af stiftamtmandskom-petencen. I forhold til lovforslagets formulering af direktørens delegationsadgang ved-rørende stiftsøvrigheden har statsforvaltningerne foreslået,at lovforslagets § 14, nr.1,(lov om folkekirkens økonomi § 9 a, stk. 2) affattes således, at det tydeliggøres, atdet er direktørens kompetence som medlem af stiftsøvrigheden, der kan delegeres, ogikke stiftsøvrighedskompetencen som sådan.Ministeriet for Ligestilling og Kirkes bemærkningerDet skal indledningsvis bemærkes, at ændringerne i stiftsøvrighedernes organiseringer foranlediget af ændringen af statsforvaltningernes organisation til en enhedsforvalt-ning.Ved lovforslaget foreslås stiftsøvrigheden sammensat af stiftets biskop og stiftamt-manden, således at direktøren for statsforvaltningen er stiftamtmanden og kan delege-re sin stiftsøvrighedskompetence til medarbejdere ved statsforvaltningen på kontor-chefsniveau eller derover.Forslaget til sammensætningen bevirker, at både staten og folkekirken fortsat er re-præsenteret som ligeværdige parter. Sammensætningen sikrer samtidig, at biskoppen

fortsat har en sparringspartner med økonomiske, juridiske og administrative kompe-tencer på højeste niveau, og at der tages de nødvendige hensyn til både statens ogfolkekirkens interesser.Det skal endvidere bemærkes, at såfremt der sker en delegation af direktørens kom-petence til medarbejdere på kontorchefsniveau eller derover, påhviler det endeligeansvar for opgavernes varetagelse fortsat direktøren i kraft af delegationen. Det frem-går endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at der på trods af delegationen vilkunne være sager af en særlig vigtig og/eller principiel karakter (f.eks. personsager),hvor det kan være nødvendigt, at dialogen foregår mellem stiftamtmanden (direktørenfor statsforvaltningen) og biskoppen.Ved forslaget foreslås endvidere en række regelforenklinger (§ 14, nr. 2-4, § 15, nr. 1,og § 16, nr. 1,), der betyder, at stiftsøvrigheden fremover skal varetage færre opgaver.Forslagene til regelforenklingen indebærer, at opgaverne fremover varetages af bi-skoppen alene. Det drejer sig om administrationen af fællesfonden, kompetencen tilat udpege bygningskonsulenter vedrørende præstegård og præstegårdskonsulenter,opgaverne vedrørende den overordnede ledelse af stiftsadministrationen og afgørelseaf sager om, at der forholdes med asken på anden sømmelig måde (i praksis urne-nedsættelse på privat grund og askedeling). I alle disse typer af sager har ministerietvurderet, at kompetencen med fordel kan ligge hos biskoppen alene, idet det bemær-kes, at biskoppen i øvrigt på en række områder er tillagt selvstændig kompetence til attræffe retlige afgørelser.Ministeriet er enigt med statsforvaltningerne i, at det i den foreslåede ændring af § 9 a,stk. 2, bør præciseres, at det er direktørens kompetence som medlem af stiftsøvrighe-den, der kan delegeres, og ikke stiftsøvrighedskompetencen som sådan.Lovforslageter justeret i overensstemmelse hermed.Det fastholdes med forslaget, at opgaven skal varetages på kontorchefsniveau ellerderover.Ministeriet kan endvidere tilslutte sig en ændring af § 9 a, stk. 2, hvorefter statsforvalt-ningsdirektøren kan bestemme, at en person, der varetager direktørens stiftsøvrig-hedskompetence efter delegation, kan oppebære titlen af stiftamtmand.Det vil således være op til statsforvaltningens direktør at bestemme, om en eller flerepersoner, der varetager denne opgave efter delegation, skal oppebære titlen af stift-amtmand. Det er ikke en betingelse, at alle de personer, der varetager opgaven, op-pebærer titlen. Direktøren vil således f.eks. kunne bestemme, at en vicedirektør, dervaretager opgaven, oppebærer titlen af stiftamtmand, mens en kontorchef, der vareta-ger opgaven, ikke skal oppebære titlen.Økonomi- og Indenrigsministeriet har oplyst, at det af hensyn til fleksibiliteten i stats-forvaltningens fremtidige organisation ikke findes hensigtsmæssigt, at den faglige ellergeografiske inddeling af stiftsøvrighedskompetencen fastlåses i loven.Ministeriet forLigestilling og Kirke kan tilslutte sig dette.2.2.5. Delegation af godkendelseskompetenceBiskopperneforeslår, at bestemmelsen i lovforslagets § 14, nr. 4, (lov om folkekir-kens økonomi § 21, stk. 3) ændres således, at den myndighed, der i forvejen admini-strerer stifternes kapitaler (stiftsrådet), indsættes som godkendelsesmyndighed.

§ 21, stk. 3, i lov om folkekirkens økonomi er to-ledet. Den omhandler både forbrug afkirkers og præsteembeders formue samt køb og salg af fast ejendom.Delegationsmuligheden i § 21, stk. 3, vedr. forbrug af kirkers og præsteembeders for-mue er udmøntet i § 5 i bekendtgørelse nr. 1367 af 5. december 2010. Det fremgårheraf, at provstiudvalget kan tillade, at et provenu, der er fremkommet ved salg elleranden afståelse af rettigheder over kirkens eller præsteembedets faste ejendom, ikkeindbetales til kirke- og præsteembedekapitalen, såfremt provenuet anvendes til finan-siering af ejendomserhvervelse eller særskilte anlægsarbejder vedrørende kirken ellerpræsteembedet eller anvendes som afdrag på kirkekassens lån. Anvendelsen af pro-venuet skal være godkendt af provstiudvalget forud for gennemførelsen af pågælden-de salg eller afståelse, og provenuet hensættes til dette anvendelsesformål. Såfremtprovenuet efterfølgende alligevel ikke kan anvendes til det ønskede formål, som følgeaf manglende godkendelse fra kirkelige tilsynsmyndigheder eller af anden årsag, skalprovenuet straks indbetales til kirke- og præsteembedekapitalen.En konsekvens af biskoppernes forslag vil være, at kompetencen til at godkende for-brug af provenu i forbindelse med salg m.v. flyttes til stiftsrådene.Forslaget vil være i modstrid med den decentralisering af kompetence til det lokale ni-veau, som er gennemført i de senere år. Der er således tale om et særdeles indgri-bende forslag i forhold til de lokale kirkelige myndigheder, ligesom forslaget ikkeumiddelbart har sammenhæng med den ændrede organisering af statsforvaltningerneog dermed stiftsøvrighederne.Forslaget bør derfor ikke gennemføres uden høring af provstiudvalg og menighedsråd.Menighedsrådets beslutning om køb og salg af fast ejendom skal godkendes af mini-steren for ligestilling og kirke eller efter dennes bemyndigelse af stiftsøvrigheden ellerprovstiudvalget.Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 411 af 3. maj 2006 om præ-steembedernes faste ejendomme, hvorefter menighedsrådets beslutning vedrørendekøb og salg af et præsteembedes faste ejendom (bortset fra tjenesteboliger) skal god-kendes af provstiudvalget.På tjenesteboligområdet fremgår det af cirkulære nr. 55 af 26. juni 2012, som blandtandet har hjemmel i økonomilovens § 21, stk. 3, at menighedsrådets beslutning omkøb, salg m.v. af tjenesteboliger skal godkendes af provstiudvalget.Endvidere er der i bekendtgørelse nr. 1238 af 22. oktober 2007 om folkekirkens kirke-bygninger og kirkegårde i § 13 fastsat regler om, at menighedsrådets køb og salg afarealer og bygninger uden for kirkegården til brug for kirken eller kirkegården skalgodkendes af provstiudvalget. Salg af arealer, som er en del af kirkegården, og afbygninger på kirkegården skal godkendes af stiftsøvrigheden.Af bekendtgørelsens § 15 fremgår, at opførelse, ombygning og nedrivning af bygnin-ger til brug for kirken eller kirkegården skal godkendes af provstiudvalget. For så vidtangår bygninger på kirkegården, skal de pågældende arbejder godkendes af stiftsøv-righeden.Bekendtgørelsens §§ 13 og 15 har blandt andet hjemmel i økonomilovens § 21, stk. 3.Bemyndigelsen til provstiudvalget på disse tre områder skal ses i sammenhæng med,at provstiudvalget må antages at være dem, der er tættest på til at vurdere, hvorvidtkøb eller salg bør ske. Dette er en følge af, at provstiudvalget i øvrigt har kompeten-cen til at godkende de fleste af menighedsrådets beslutninger vedrørende præsteem-bedes faste ejendomme, herunder opførelse, ombygning og nedrivning af bygninger

eller servitutter. Desuden har provstiudvalget indsigt i og fører tilsyn med menigheds-rådenes økonomi.Biskoppernes forslag vil betyde, at godkendelseskompetencer flyttes fra det lokale ni-veau til stiftsrådene. Forslaget er således udtryk for en centralisering af kompetence,hvilket ikke harmonerer med, at der i de senere år er gennemført en omfattende de-centralisering af kompetence i forhold til menighedsrådets køb og salg af fast ejen-dom.Der vil således være tale om en særdeles gennemgribende ændring af kompetence-forholdene i folkekirken. En sådan ændring bør ikke gennemføres uden forudgåendehøring af provstiudvalg og menighedsråd.Hertil kommer, at forslaget ikke umiddelbart har sammenhæng med ændringen afstatsforvaltningernes og dermed stiftsøvrighedernes organisering.Ministeriet kan derfor ikke støtte forslaget.2.2.6. Forslag til ændring af § 3 a i lov om valg til menighedsrådBiskopperneforeslår, at § 3 a, stk. 2, i lov om valg til menighedsråd omformuleres,således at stiftsøvrighedens kompetence til at træffe afgørelse om et menigheds-rådsmedlems fortabelse af valgbarhed overføres til biskoppen. Da der er tale om stil-lingtagen til et rent læremæssigt spørgsmål, finder biskopperne det uhensigtsmæssigt,at det er stiftsøvrigheden, der tager stilling i den slags sager. Det bør alene være bi-skoppen.Ministeriet for Ligestilling og Kirkes bemærkninger:Stiftsøvrigheden træffer afgørelse om valgbarhed, når et valgt medlem af menigheds-rådet har bragt sig i afgjort modsætning til folkekirken. Adgangen til rekurs er afskåretved lov, jf. § 3 a, stk. 2, i lov om valg til menighedsråd.Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 531 af 6. juni 2006. Af de særlige bemærkningertil lovforslagets § 2, nr. 3, fremgår blandt andet om hensynet bag bestemmelsen:”Med bestemmelsen genindføres et loyalitetskrav til de valgte medlemmer af menig-hedsrådet. I modsætning til den lignende bestemmelse fra 1992-menighedsrådsloven[…]indebærer nyformuleringen, at det understreges, at der er tale om et krav om loya-litet over for folkekirken snarere end et krav om tro.Bestemmelse vil skulle anvendes med forsigtighed, da folkekirkens tradition for en le-vende debat – om bl.a. trosspørgsmål – ikke må modvirkes af, at menighedsrådsmed-lemmerne unødigt frygter at blive genstand for sager, hvor de i sidste ende kan forta-be deres medlemskab af menighedsrådet.Det er derfor forudsat, at bestemmelsen kun finder anvendelse, når følgende betingel-ser alle er opfyldt:1. Det valgte menighedsrådsmedlem skal have givet udtryk for en trosopfattelse, derpå et eller flere afgørende punkter klart og utvetydigt er i strid med folkekirkens læ-re.2. Vedkommende skal aktivt, vedholdende og offentligt have udbredt sine synspunk-ter og dermed direkte modarbejdet folkekirken.3. Vedkommende skal vedholdende have fortsat sin offentlige udbredelse efter at ha-ve modtaget en tilkendegivelse om, at dette vil kunne medføre, at vedkommendemister sin valgbarhed.Det betyder således, at den pågældende ikke kan forblive medlem af menighedsrådet.

Derimod vil ændringen ikke medføre, at den pågældendes medlemskab af folkekirkenophører. Forslaget vedrører alene valgbarhed til menighedsrådet.Afgørelsen af sådanne sager er med bestemmelsen henlagt til stiftsøvrigheden, det vilsige til biskoppen og direktøren for den regionale statsforvaltning (stiftamtmanden) iforening. Dermed vil den endelige afgørelse blive truffet af en myndighed, der er i be-siddelse af såvel teologisk som forvaltningsretlig kompetence.Stiftsøvrigheden vil kunne rejse en sag på baggrund af forelæggelse fra f.eks. en sog-nepræst, som er medlem af menighedsrådet, et andet valgt menighedsrådsmedlemeller på stiftsøvrighedens eget initiativ. Opregningen er ikke udtømmende.Ved at give stiftsøvrigheden afgørelseskompetencen i sådanne sager løftes spørgs-målet ud af de lokale rammer. Derved forebygges, at bestemmelsen misbruges afmenighedsrådets flertal eller præsten til på usaglig vis at påvirke menighedsrådetssammensætning.Stiftsøvrighedens afgørelse i disse sager er endelig. Såfremt stiftsøvrigheden træfferafgørelse om, at et valgt menighedsrådsmedlem har mistet sin valgbarhed, idet med-lemmet har bragt sig i afgjort modsætning til folkekirken ved aktivt, vedholdende og of-fentligt at udbrede synspunkter, der er i åbenlys modstrid med folkekirkens lære, skalafgørelsen ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed.Et valgt menighedsrådsmedlem, der i henhold til stiftsøvrighedens afgørelse mister sinvalgbarhed i sådanne sager, vil dog kunne indbringe stiftsøvrighedens afgørelse fordomstolene, jf. den almindelige prøvelsesadgang i grundlovens § 63, stk. 1.”Af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1. fremgår følgende om placerin-gen af kompetencen hos stiftsøvrigheden:”Menighedsrådsmedlemmer varetager, jf. menighedsrådslovens § 1, ledelsen af sog-nets anliggender. Dette omfatter ikke kun de praktiske rammer, men også indholdet afsognets kirkelige liv. Menighedsrådet træffer også beslutning vedr. valg af præst ogindførelse af ny autoriseret liturgi og salmebøger.Det centrale element i bedømmelsen af sager om valgte menighedsrådsmedlemmersfortabelse af valgbarhed bør være en konkret vurdering af menighedsrådsmedlem-mets adfærd, set i forhold til den pågældendes samtidige medlemskab af menigheds-rådet.Med lovforslagets § 2, nr. 3, er det derfor forudsat, at et menighedsrådsmedlems afvi-gelse i forhold til folkekirkens lære skal være så markant og utvetydig, at erkendelsenheraf ikke kræver særlig teologisk fagkundskab.På den baggrund er der ikke fundet behov for at etablere særlige regler for teologiskkyndig sagsforberedelse, ligesom det ikke er fundet nødvendigt med en særlig gejstligdomstol til at afgøre sådanne sager.Afgørelsen af sådanne sager foreslås henlagt til stiftsøvrigheden, det vil sige til bi-skoppen og direktøren for den regionale statsforvaltning (stiftamtmanden) i forening.Dermed vil den endelige afgørelse blive truffet af en myndighed, der er i besiddelse afsåvel teologisk som forvaltningsretlig kompetence.”Ministeriet ønsker at fastholde, at afgørelsen i disse sager, der er særdeles indgriben-de for det menighedsrådsmedlem, som fratages sin valgbarhed, træffes af en myndig-hed, der er i besiddelse af såvel teologisk og forvaltningsretlig kompetence. Dette sik-res i høj grad ved, at kompetencen fortsat er placeret hos stiftsøvrigheden.

Ministeriet kan derfor ikke støtte biskoppernes forslag.2.4. Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssigeområdeDanske Handicaporganisationer, DANSKE ÆLDRERÅDogPTUhar udtrykt storeretssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved nedlæggelsen af de sociale nævn.Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)hilser den foreslåede forenkling af klage-strukturen på det sociale område velkommen. BKF imødeser, at forenklingen vil med-føre et fald i sagsbehandlingstiden i ankesager, som foreningen finder bekymrendelang. Lange sagsbehandlingstider er til skade for børnene, deres familier og for kom-munernes muligheder for at få udbytte af foranstaltninger efter serviceloven.Danske Handicaporganisationerfinder det naturligt for en række sager på social- ogbeskæftigelsesområdet, at behandlingen af sagerne varierer afhængigt af, hvor borge-ren bor, og organisationen frygter, at en standardiseret sagsbehandling vil ske på be-kostning af den individuelle vurdering.Organisationen finder den markante stigning i indkomne klagesager efter kommunal-reformen bekymrende og peger på, at kommunerne bevidst træffer afgørelser, der erpå kant med lovgivningen.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkningerOvenstående bemærkninger vedrører ikke nærværende lovforslag, men relaterer sigudelukkende til den del af aftalen om en ny struktur for statsforvaltningerne, som ved-rører en forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige om-råde, og som udmøntes ved social- og integrationsministerens samtidigt fremsatte lov-forslag om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskelligeandre love(Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssigeområde).Høringssvarene indgår i Social- og Integrationsministeriets høringsnotat til det nævntelovforslag, hvortil der henvises.2.5. Øvrige bemærkningerDatatilsynetforudsætter, at persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen vil bliveiagttaget i forbindelse med de behandlinger af personoplysninger, der vil ske som føl-ge af lovforslagets bestemmelser.Statsforvaltningernehar anført, at det ikke bør indskrænkes til alene at være kontor-chefer, der vil kunne udpeges som formænd for Det Psykiatriske Patientklagenævn,da andre udvalgte medarbejdere med de fornødne faglige kompetencer også børkunne udpeges. I dag anvendes også special- og chefkonsulenter eller andre betroe-de medarbejdere til opgaven.Statsforvaltningernenævner en række områder og opgaver, som ikke er omtalt i lov-forslaget, som statsforvaltningen er ansvarlig for i dag. Det drejer sig om beskikkelseaf den særlige sagkyndige til statens tjeneste- og lejeboliger, beskikkelse af forman-den for de kommunale beboerklagenævn og huslejenævn, behandling af klager overbygningsmyndighedens afgørelser i medfør af masteloven, udpegning af bistands-værger samt beskikkelse og sekretariatsbetjening af byfornyelsesnævnene.Statsforvaltningerne foreslårkompetencen til at beskikke pædagogisk-psykologisksagkyndige til de kommunale børn- og ungeudvalg overført fra statsforvaltningerne til

kommunalbestyrelserne eller Social- og Integrationsministeriet. Statsforvaltningerneforeslår endvidere, at opgaven vedrørende omkostningsdækning i medfør af hegnslo-ven overføres til Civilstyrelsen, da opgaven reelt er en afgørelse om fri proces.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkningerDet er på baggrund af statsforvaltningernes høringssvar præciseret i lovforslagetsbemærkninger til § 17 (lov om anvendelse af tvang i psykiatrien), at direktørens ud-pegning af en kontorchef som formand for Det Psykiatriske Patientklagenævn alene eret eksempel. Der er ikke med lovforslaget tilsigtet noget realitetsændring i forhold tilden personkreds, der i dag efter bemyndigelse fra direktøren kan varetage hvervetsom formand for nævnet. Det afgørende for delegationen vil fortsat være, at der er ta-le om en medarbejder med tilstrækkelig kompetence på området.Som anført i bemærkningerne til lovforslaget indebærer oprettelsen af en enhedsfor-valtning ikke i sig selv nogen indholdsmæssig ændring af statsforvaltningernes opga-ver.Statsforvaltningen skal i det væsentlige fortsat varetage de opgaver, som statsforvalt-ningerne varetager i dag, bortset fra sekretariatsbetjeningen af de sociale nævn ogbeskæftigelsesankenævnene, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lovom retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om ansvaret for og sty-ringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Forenkling afklagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område), og sekretariatsbe-tjeningen af jordbrugskommissionerne, jf. lov om ændring af lov om landbrugsejen-domme og jordfordelingsloven (Nedlæggelse af jordbrugskommissionerne og oprettel-se af nye jordfordelingskommissioner m.v.) (lov nr. 1240 af 18. december 2012).Derudover foreslås det, at sager om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efterservicelovens § 131 fremover behandles af statsforvaltningen som 1. instans. Derhenvises herom til lovforslaget om ændring af lov om retssikkerhed og administrationpå det sociale område,lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelses-indsats og forskellige andre love (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og be-skæftigelsesmæssige område).Statsforvaltningen skal således fortsat varetage de (mindre) opgaver, som statsfor-valtningerne varetager i dag, og som ikke er særskilt omtalt i lovforslaget. Det bemær-kes i den forbindelse, at en række opgaver ikke indgår eller er omtalt i lovændringer-ne, fordi ordlyden af bestemmelserne på disse områder allerede omtaler statsforvalt-ningen i ental, og ændringer som følge af omorganiseringen derfor ikke er nødvendi-ge.Det ligger uden for rammerne af lovforslaget atforeslå flytninger afopgaver mellemstatsforvaltningerne og andre myndigheder, ud over dem, der er en naturlig følge afden politiske aftale, som lovforslaget udmønter. De forslag til ændringer af kompeten-cefordelingen, der er fremkommet i forbindelse med høringen over lovforslaget, vilimidlertid indgå i ministeriernes løbende overvejelser om statsforvaltningens opgave-varetagelse.Statsforvaltningens behandling af personoplysninger, herunder den behandling af per-sonoplysninger, der finder sted som følge af lovforslagets bestemmelser, vil – som idag – blive tilrettelagt i overensstemmelse med persondataloven og sikkerhedsbe-kendtgørelsens bestemmelser.