Social- IntegrationsministerietFamilieret2012-9136 / npr13. februar 2013UDKASTForslagtilLov om ændring af børneloven og forskellige andre love(Medmoderskab mv.)§1I børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 8. november 2012, foretages følgende ændringer:1.§ 1, stk. 1,affattes således:»§1.Fødes et barn af en kvinde, der er gift med en mand, anses ægtemanden som far til barnet.Registrering af faderskabet foretages af personregisterføreren i forbindelse med registrering afbarnets fødsel.«2.§ 1, stk. 2, nr. 2,affattes således:»2)moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har haft en anden ægtefælle eller enregistreret partner uden at være separeret, eller«3.§ 1, stk. 4, nr. 2,affattes således:»2)moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har haft en anden ægtefælle eller enregistreret partner uden at være separeret, eller«4.Efter § 1 indsættes:»§ 1 a.Fødes et barn af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner,registreres sæddonor som far til barnet, når betingelserne i § 28 a, stk. 1 er opfyldt. Registrering affaderskabet foretages af statsforvaltningen i forbindelse med barnets fødsel.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis sæddonoren er død før barnetsfødsel, men efter at moderen har modtaget behandling med kunstig befrugtning.Stk. 3.Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis1) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret partnermed en anden end den kvinde, der har givet samtykke efter § 28 eller § 28 a, uden at væresepareret, eller2) en part, der er omfattet af § 28 a, anmoder om, at der rejses sag om faderskab ellermedmoderskab.«5.I§ 2, stk. 1, 2. pkt.,ændres »sker« til: »foretages af personregisterføreren«.6.§ 2, stk. 3, nr. 1,affattes således:

»1)moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har haft en anden ægtefælle eller enregistreret partner uden at være separeret, eller«7.§ 3affattes således:»§ 3.Er faderskab før barnets fødsel anerkendt efter § 14, stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller, § 14, stk. 4,nr. 1, kan det på dette grundlag registreres af personregisterføreren i forbindelse med registreringenaf barnets fødsel.«8.Efter § 3 indsættes:»Kapitel1 aRegistrering af medmoderskab i forbindelse med fødslen§ 3 a.Fødes et barn af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner,registreres ægtefællen eller partneren som medmor til barnet, når betingelserne i § 28 eller § 28 a,stk. 2, er opfyldt. Registreringen af medmoderskabet foretages af statsforvaltningen i forbindelsemed barnets fødsel.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis1) ægtefællerne eller de registrerede partnere ved barnets fødsel er separerede,2) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret partnermed en anden uden at være separeret, eller3) begge ægtefæller eller registrerede partnere anmoder om, at der rejses sag om faderskab ellermedmoderskab.Stk. 3.Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis ægtefællen eller den registreredepartner er død før barnets fødsel, men efter at moderen har modtaget behandling med kunstigbefrugtning, og betingelserne i § 28 eller § 28 a, stk. 2, er opfyldt.Stk. 4.Bestemmelsen i stk. 3, jf. stk. 1, gælder ikke, hvis1) ægtefællerne eller de registrerede partnere på dødstidspunktet var separerede,2) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret partnermed en anden uden at være separeret, eller3) moderen anmoder om, at der rejses sag om faderskab eller medmoderskab.§ 3 b.Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en kvinde som medmor til barnet, hvis hun ogmoderen skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, ogbetingelserne i § 28 eller 28 a, stk. 2, er opfyldt. Registreringen af medmoderskabet foretages afstatsforvaltningen i forbindelse med fødslen.Stk. 2.Hvis barnet er dødfødt eller dør, før registreringen af barnets fødsel finder sted, kan enkvinde i forbindelse med registreringen af barnets fødsel registreres som medmor til barnet, hvishun og moderen skriftligt erklærer, at de ønsker hende registreret som medmor, og betingelserne i §28 eller § 28 a, stk. 2, er opfyldt.Stk. 3.Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis1) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret partnermed en anden uden at være separeret, eller2) en eller begge parter på tidspunktet for erklæringen er umyndig eller under værgemål.§ 3 c.Er medmoderskab før barnets fødsel anerkendt efter § 14, stk. 1, kan det på dette grundlagregistreres af personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel.«

9.Overskriftentil kapitel 2 affattes således:»Sagom faderskab og medmoderskab ved statsforvaltningen«10.§ 5affattes således:»§ 5.Er faderskab eller medmoderskab registreret efter kapitel 1 eller 1 a eller anerkendt vedstatsforvaltningen, kan sag inden seks måneder efter barnets fødsel rejses af moderen, faderen,medmoren, eller barnets værge.Stk. 2.Er faderskab registreret efter §§ 1 eller 1 a, eller er medmoderskab registreret efter § 3 a,kan sag inden for samme frist rejses af faderens eller medmorens dødsbo, medmindre faderen ellermedmoren må anses for at have anerkendt barnet som sit.«11.§ 6affattes således:»§ 6.En mand, som har haft seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, harret til at få prøvet, om han er barnets far, jf. dog stk. 2 og § 10. Anmodningen herom skal væreskriftlig og skal fremsættes inden seks måneder efter barnets fødsel, medmindre der på tidspunktetfor anmodningen verserer en sag om faderskab eller medmoderskab.Stk. 2.Er en mand registrerer som barnets far, eller er en kvinde registreret som barnets medmor,kan der ikke rejses faderskabssag efter stk. 1. Uanset 1. pkt. kan en mand dog rejse faderskabssag,hvis han i den periode, hvor moderen blev gravid, var gift med moderen uden at være separeret ellerlevede i et fast samlivsforhold med hende.«12.Efter § 6 indsættes:»§6 a.En mand eller kvinde, der har afgivet samtykke eller erklæring efter §§ 28-28 b, kan rejsesag om faderskab eller medmoderskab. § 6, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.§ 6 b.En mand, der inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift medmoderen uden at være separeret, skal snarest muligt have skriftlig meddelelse om barnets fødselmed vejledning om sin ret til at rejse faderskabssag. Det gælder dog ikke, hvis han allerede er part isagen.Stk. 2.En kvinde, der inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift ellerregistreret partner med moderen uden at være separeret, skal snarest muligt have skriftligmeddelelse om barnets fødsel med vejledning om sin ret til at rejse medmoderskabssag. Det gælderdog ikke, hvis kvinden allerede er part i sagen.«13.§ 7affattes således:»§ 7.Er faderskab eller medmoderskab ikke registreret, og er der ikke rejst sag af andre, rejserstatsforvaltningen sag, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Er barnet død, skal faderskab eller medmoderskab kun søges fastslået, hvis moderen ellernogen, som har retlig interesse i det, anmoder om det.«14.§ 8affattes således:

»§ 8.Moderen skal oplyse, hvem der er eller kan være barnets far. Hun skal endvidere oplyse,om hun er blevet behandlet med kunstig befrugtning, hvis barnet kan være blevet til ved dennebehandling, og i givet fald hvem der har samtykket til behandlingen. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke,hvis betingelserne i stk. 2-4 er opfyldt.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ved anerkendelse af faderskab eller medmoderskabefter § 14, stk. 1.Stk. 3.Er faderskab registreret efter kapitel 1, eller er faderskab efter barnets fødsel anerkendtefter § 14, stk. 1, gælder stk. 1 kun, hvis det må anses for væsentligt bestyrket, at den mand, der erregistreret som barnets far eller har anerkendt faderskabet, ikke er barnets far, jf. dog stk. 4.Stk. 4.Er moderen blevet behandlet med kunstig befrugtning, jf. §§ 28-28 b, og er faderskab ellermedmoderskab registreret efter kapitel 1 eller 1 a, eller er faderskab eller medmoderskab anerkendtefter barnets fødsel efter § 14, stk. 1, gælder stk. 1 kun, hvis det må anses for væsentligt bestyrket,at barnet ikke er blevet til ved denne behandling.Stk. 5.Giver moderen ikke de oplysninger, der fremgår af stk. 1, skal hun vejledes om, hvilkenbetydning dette vil kunne få for hende og barnet.«15.§ 9, stk. 1, nr. 4 og 5,ophæves og i stedet indsættes:»4) en mand, der efter moderens oplysninger er eller kan være barnets far, jf. § 8, eller hans dødsbo,5) en mand, der har ret til at få prøvet, om han er barnets far, jf. §§ 6 eller 6 a, eller hans dødsbo,6) en kvinde, der er registreret som medmor eller har anerkendt medmoderskabet, eller hendesdødsbo, og7) en kvinde, der har ret til at få prøvet, om hun er barnets medmor, jf. 6 a, eller hendes dødsbo.«16.I§ 12indsættes efter»far,«: »ogat en kvinde, der utvivlsomt ikke kan anses som barnetsmedmor,«.17.Overskriftenfør § 14 affattes således:»Anerkendelse af faderskab og medmoderskab«18.§ 14affattes således:»§14.En mand kan anerkende faderskabet til et barn, hvis han og moderen erklærer, at desammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Det gælder dog ikke, hvis moderen inden forde sidste 10 måneder før barnets fødsel eller forventede fødsel har været gift eller har haft enregistreret partner uden at være separeret. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på en kvindesanerkendelse af medmoderskabet til et barn, forudsat at betingelserne i § 28 eller § 28 a, stk. 2, eropfyldt.Stk. 2.En mand, som har haft seksuelt forhold til barnets mor i den periode, hvor hun blevgravid, kan anerkende faderskabet, hvis1) moderen efter det oplyste i denne periode ikke har haft seksuelt forhold til andre mænd, og hunikke er blevet behandlet med kunstig befrugtning med donorsæd fra en anden mand, eller2) han utvivlsomt er barnets far.Stk. 3.Har moderen i den periode, hvor hun blev gravid, haft seksuelt forhold til andre mænd,eller er hun blevet behandlet med kunstig befrugtning med donorsæd fra en anden mand, kan enmand anerkende faderskabet, hvis han og moderen erklærer, at de sammen vil varetage omsorgenog ansvaret for barnet. Anerkendelsen skal tiltrædes af sagens øvrige parter.

Stk. 4.En mand, der efter §§ 28-28 b anses som barnets far, kan anerkende faderskabet, hvis1) moderen efter det oplyste i den periode, hvor hun blev gravid, ikke har haft seksuelt forhold tilandre mænd, og hun ikke er blevet behandlet med kunstig befrugtning med donorsæd fra enanden mand, eller2) han utvivlsomt er barnets far.Stk. 5.En kvinde, der efter § 28 eller § 28 a, stk. 2, anses som barnets medmor, kan anerkendemedmoderskabet, hvis moderen efter det oplyste i den periode, hvor hun blev gravid, ikke har haftseksuelt forhold til en mand, og hun ikke er blevet behandlet med kunstig befrugtning medsamtykke fra andre, jf. §§ 28-28 b.Stk. 6.Har moderen i den periode, hvor hun blev gravid, haft et seksuelt forhold til en mand, kanen kvinde, der efter § 28 eller § 28 a, stk. 2, anses som barnet medmor, anerkende medmoderskabet,hvis hun og moderen erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Dettegælder også i tilfælde, hvor moderen i den periode, hvor hun blev gravid, er blevet behandlet medkunstig befrugtning, hvor en anden har givet samtykke til behandlingen og erklæret at ville være fareller medmor til barnet, jf. §§ 28-28 b. Anerkendelsen skal tiltrædes af sagens øvrige parter.Stk. 7.Anerkendelse efter stk. 1-6 skal ske skriftligt. Anerkendelse efter stk. 3 og 6 kan kun skeunder et møde i statsforvaltningen.Stk. 8.Er en af parterne frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, kan der ikkeske anerkendelse efter stk. 1-6. Er den, der anerkender faderskabet eller medmoderskabet, umyndigsom følge af mindreårighed, skal værgen samtykke i anerkendelsen. Retsplejelovens § 257, stk. 1,2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.Stk. 9.Inden anerkendelse efter stk. 1-6 skal den mand, som anerkender faderskabet, eller denkvinde, der anerkender medmoderskabet, være gjort bekendt med retsvirkningerne af anerkendelsenog med, at sagen kan kræves afgjort ved retten.Stk. 10.Faderskab eller medmoderskab kan ikke inden barnets fødsel anerkendes efter stk. 2, nr.2, stk. 3, stk. 4, nr. 2, stk. 5 og stk. 6.«19.Overskriftentil kapitel 3 affattes således:»Sag om faderskab og medmoderskab ved retten«20.§ 16affattes således:»§16.Moderen har pligt til at møde i retten og afgive forklaring om, hvem der er eller kan værebarnets far, samt om hun er blevet behandlet med kunstig befrugtning, hvis barnet kan være blevettil ved denne behandling, og i givet fald hvem der har samtykket til behandlingen. § 8, stk. 2-5,finder tilsvarende anvendelse.«21.§17affattes således:»§ 17.Retten inddrager de mænd og de kvinder, der er nævnt i § 9, samt andre mænd ellerkvinder, der efter oplyste, kan være henholdsvis far eller medmor til barnet. §§ 6 b, 10 og 12 findertilsvarende anvendelse.«22.Overskriftenfør § 19 affattes således:»Anerkendelse af faderskab og medmoderskab«

23.§ 19affattes således:»§19.Faderskab og medmoderskab kan anerkendes over for retten. § 14 finder tilsvarendeanvendelse.«24.Overskriftenfør § 20 affattes således:»Dom til faderskab og medmoderskab«25.I§ 20indsættes som stk. 4 og 5:»Stk.4.En kvinde kan dømmes som medmor, hvis hun efter § 28 eller § 28 a, stk. 2, anses sommedmor til barnet.Stk. 5.En mand kan dømmes som far, hvis han efter §§ 27 a-28 b anses som far til barnet.«26.§ 21, stk. 1 og 2,affattes således:»§21.Er faderskabet eller medmoderskabet til et barn ikke registreret eller fastslået vedanerkendelse eller dom, genoptages sagen efter anmodning fra moderen eller hendes dødsbo, barneteller dets værge eller dødsbo, en mand, som har ret til at få prøvet, om han er barnets far efter § 6eller § 6 a, eller en kvinde, som har ret til at få prøvet, om hun er barnets medmor efter § 6 a.Stk. 2.Genoptagelse kan kun finde sted, hvis det antageliggøres, at en bestemt mand kan blivebarnets far, eller at en bestemt kvinde kan blive barnets medmor.«27.§ 22, stk. 2,ophæves, og i stedet indsættes:»Stk.2.Er medmoderskabet til et barn registreret eller fastslået ved anerkendelse eller dom,genoptages sagen, hvis moderen eller hendes dødsbo, barnet eller dets værge eller dødsbo ogmedmoren eller hendes dødsbo i enighed anmoder om det.Stk. 3.Genoptagelse efter stk. 1 eller 2 kan kun finde sted, hvis det sandsynliggøres, at en mandkan blive barnets far, eller at en kvinde kan blive barnets medmor.«28.§ 23affattes således:»§23.Er der i forbindelse med registrering af faderskabet eller medmoderskabet sket fejl, derkan have betydning for, hvem der er registreret som far eller medmor, kan moderen eller hendesdødsbo, barnets værge eller dødsbo, den registrerede far eller hans dødsbo, den registrerede medmoreller hendes dødsbo eller en mand eller kvinde, der på grund af fejlen ikke er blevet registreret somfar eller medmor til barnet, eller dennes dødsbo inden tre år efter barnets fødsel forlange sagengenoptaget.Stk. 2.Sag efter stk. 1 kan ikke rejses af faderen eller hans dødsbo eller af medmoren ellerhendes dødsbo, hvis han eller hun med kendskab til eller formodning om fejlen har anerkendt barnetved at behandle det som sit. Sag kan heller ikke rejses af moderen eller hendes dødsbo, hvis hunmed kendskab til eller formodning om fejlen, har ladet faderen eller medmoren behandle barnetsom sit.Stk. 3.En sag skal genoptages efter anmodning fra en mand eller en kvinde, som efterhenholdsvis § 6 b, skal have meddelelse om barnets fødsel, hvis meddelelsen ikke er kommet frem

til den pågældende inden fem måneder efter fødslen. Anmodningen skal fremsættes uden udgrundetophold, efter at den pågældende har fået kendskab til barnets fødsel, og senest tre år efter fødslen.«29.§ 24affattes således:»§24.Er faderskabet eller medmoderskabet til et barn registreret eller fastslået ved anerkendelseeller dom, kan moderen eller hendes dødsbo, barnets værge eller dødsbo, faderen eller hans dødsboeller medmoren eller hendes dødsbo inden tre år efter barnets fødsel anmode om, at sagengenoptages, hvis der er fremkommet oplysninger om omstændigheder, der kan antages at ville givesagen et andet udfald, eller der i øvrigt er særlig anledning til at antage, at sagen vil få et andetudfald.Stk. 2.Ved afgørelser efter stk. 1 tillægges det navnlig betydning,1) hvor lang tid der er gået siden barnets fødsel,2) om faderen med kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der rejser tvivl om,hvorvidt han er far til barnet, har anerkendt barnet ved at behandle det som sit,3) om medmoren med kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der rejser tvivl om,hvorvidt hun er medmor til barnet, har anerkendt barnet ved at behandle det som sit,4) om moderen med kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der er nævnt i nr. 2 og3, har ladet faderen eller medmoren behandle barnet som sit,5) om en part med kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der rejser tvivl om, hvemder er barnets far eller medmor, ikke inden rimelig tid har anmodet om genoptagelse, og6) om barnet kan forventes at ville få en far eller en medmor, hvis sagen genoptages.«

30.Overskriftentil kapitel 5 affattes således:»Faderskab, medmoderskab og moderskab ved kunstig befrugtning«31.Overskriftenfør § 27 affattes således:»Faderskab og medmoderskab«32.§§ 27 og 28ophæves, og i stedet indsættes:»§27.En sæddonor anses ikke som far til et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning medhans sæd af en anden kvinde end hans ægtefælle eller partner, hvis1) en anden mand eller en kvinde efter § 28 eller § 28 a, stk. 2, anses som barnets far eller medmor,2) sæden er anvendt af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, jf. dog §§ 28 a og28 b, eller3) sæden er anvendt uden hans viden eller efter hans død.§ 27 a.I sager, der ikke er omfattet af § 27, anses en sæddonor som far til et barn, der med hanssæd er blevet til ved kunstig befrugtning.§ 28.Er en kvinde blevet kunstigt befrugtet af en sundhedsperson eller under ensundhedspersons ansvar, anses hendes ægtefælle, registrerede partner eller partner som barnets fareller medmor, hvis denne har givet samtykke til behandlingen, og barnet må antages at være blevet

til ved denne, jf. dog § 28 a, stk. 1. Samtykket skal være skriftligt og indeholde en erklæring om, atmanden skal være barnets far, eller at kvinden skal være barnets medmor.§ 28 a.Er en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindeligpartner, blevet kunstigt befrugtet med en kendt mands sæd af en sundhedsperson eller under ensundhedspersons ansvar, anses manden som barnets far, hvis barnet må antages at være blevet tilved denne behandling og manden skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far, jf. dog stk. 2.Ægtefællen eller partneren til den kvinde, der skal behandles, skal have givet skriftligt samtykke tilbehandlingen.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1, gælder ikke, hvis de tre parter, der er nævnt i stk. 1, skriftligterklærer, at ægtefællen eller partneren til den kvinde, der skal behandles, skal være barnets medmor.Herefter anses ægtefællen eller partneren som barnets medmor.§ 28 b.I situationer, der ikke er omfattet af §§ 28 og 28 a, anses en sæddonor som far til et barn,der med hans sæd er blevet til ved kunstig befrugtning af en anden kvinde end hans ægtefælle ellerpartner, hvis1) den kunstige befrugtning er foretaget af en sundhedsperson eller under en sundhedspersonsansvar,2) han skriftligt har givet samtykke til, at en bestemt kvinde modtager behandlingen,3) barnet må antages at være blevet til ved denne, og4) han skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far.«33.§ 33affattes således:»§33.Social- og integrationsministeren fastsætter regler om behandling af sager efter denne lov,herunder om personregisterførernes og statsforvaltningernes registrering af faderskab ogmedmoderskab, om statsforvaltningernes behandling af sager om faderskab og medmoderskab, omberegning af den periode, hvor moderen blev gravid, og om retsgenetiske undersøgelser.Stk. 2.Blanketter til brug for registrering af faderskab og medmoderskab samt til brug foranerkendelse og afgivelse af erklæring efter §§ 14, 19, og 28-28 b skal være godkendt af social- ogintegrationsministeren. Social- og integrationsministeren kan bestemme, at underskrifter på disseblanketter skal være bekræftet af en advokat eller to vitterlighedsvidner eller på anden måde.Stk. 3.Social- og integrationsministeren kan bestemme, at en anerkendelse afgivet i udlandetskal ligestilles med en anerkendelse for statsforvaltningen.«

3.§ 8 aophæves.4.I§ 25, nr. 3,ændres »§§ 6, 8 og 8 a« til: »§§ 6 og 8«.§3I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1073 af 20. november 2012, foretages følgendeændringer:1.§ 6, stk. 2, nr. 1,affattes således:»1) den separerede mand eller medmor ifølge anerkendelse eller dom anses som henholdsvisbarnets far eller medmor, eller«.2.I§ 7, stk. 1,affattes således:»§ 7.Forældre, der ikke er gift med hinanden, har fælles forældremyndighed, hvis1) de efter børnelovens § 2, stk. 1, § 3 b, stk. 1, § 14, stk. 1, 3 eller 6, eller § 19, jf. § 14, stk. 1, 3eller 6, har afgivet erklæring om, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet,2) de har indgået aftale om fælles forældremyndighed efter § 9, eller3) manden efter børnelovens § 1 a er registreret som far til barnet.«3.I§ 7, stk.3,affattes således:»Stk. 3.Anses en mand som far eller en kvinde som medmor til barnet ifølge anerkendelse ellerdom, har forældrene fælles forældremyndighed, hvis de har eller har haft fælles folkeregisteradresseinden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel.«

3.§ 8, stk. 8,ophæves.4.I§ 9, 2. pkt.,indsættes efter »Faderen«: »eller medmoren«.5.I§ 12, stk. 2,udgår »og 8,«.6.§ 13, stk. 1,affattes således:»§ 13.Hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, harmoderen ret til fravær i 14 uger efter barnets død eller bortadoption. I tilfælde, hvor moderen lideraf en graviditetsbetinget sygdom, forlænges fraværsretten, dog højst indtil 46 uger efter fødslen. Erbarnet dødfødt, eller dør det inden den 32. uge efter fødslen, bevarer faderen eller medmoren rettentil fravær efter § 7, stk. 3.«7.I§ 14, stk. 2, 3.pkt.,udgår »og 8«.8.I§ 15, stk. 3,ændres »mandlig lønmodtager« til: »kommende fader eller medmor«.9.I§ 15, stk. 7,udgår» eller § 8, stk. 8,«.10.I§ 23, stk. 1,udgår »og 8,«.11.I§ 25, stk. 1,ændres »§ 7, stk. 1 eller 2, § 8, stk. 6, 1. pkt., eller og 8, stk. 8« til: »§ 7, stk. 1eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt.«.

Stk. 2.Sag efter anmodning fra en person, som efter børnelovens § 6 eller § 6 a har ret til at fåprøvet, om den pågældende er barnets far eller medmor, kan dog kun indbringes for retten her ilandet, hvis moderen og barnet har bopæl her.«4.§ 456 c, stk. 2,affattes således:»Stk.2.Har moderen ikke hjemting her i landet, indbringes sagen for byretten, hvor den person,som i medfør af § 456 e, stk. 1, nr. 3, er part i sagen, har hjemting. Er flere personer i medfør af §456 e, stk. 1, nr. 3, ved sagens indbringelse for retten parter i sagen, bestemmer justitsministeren,hvilken af de kompetente byretter sagen skal indbringes for.«5.I§ 456 e, stk. 1, nr. 3,ændres »mænd« til: »personer«.6.I§ 456 f, stk. 1, 2. pkt.,ændres »mand« til: »person«, og »ham« ændres til: »den pågældende«.7.I§ 456 g, 2. pkt.,ændres »mand« til: »person«, »far« ændres til: »forælder«, og »manden«ændres til: »den pågældende«.8.I§ 456 h, stk. 3,ændres »fadermuligheder« til: »fader- eller medmodermuligheder«.9.I§ 456 i, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter »far«: »eller medmor«.10.§ 456 i, stk. 2,affattes således:»Stk.2.Den eller de personer, som i medfør af § 456 e, stk. 1, nr. 3, er parter i sagen, har pligt tilat møde i retten og dér afgive forklaring om, hvorvidt de har haft seksuelt forhold til moderen i denperiode, hvor hun blev gravid, eller om de i medfør af børnelovens §§ 28-28 b har samtykket til, atmoderen blev kunstigt befrugtet. Reglerne i § 171, stk. 2, nr. 1 og §§ 177-180 finder tilsvarendeanvendelse.«11.I§ 456 k, stk. 2,ændres »mand« til: »person«.12.§ 456 k, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.Sagen hæves, nårfaderskabet eller medmoderskabet er anerkendt, jf. børnelovens § 19,ingen af de personer, der i medfør af § 456 e, stk. 1, nr. 3, er parter i sagen, bliver dømt som fareller medmor,barnet er afgået ved døden, jf. dog børnelovens § 7, stk. 2, elleringen fader- eller medmodermuligheder er oplyst, kan identificeres eller findes.«

I arveloven, jf. lov nr. 515 af 6. juni 2007 som ændret ved § 3 i lov nr. 168 af 12. marts 2008 og§ 3 i lov nr. 221 af 21. marts 2011, foretages følgende ændringer:1.I§ 3, stk. 1,ændres »fædrene« til: »den ene forælders«, og »mødrene« ændres til: »den andenforælders«.2.I§ 3, stk. 3,ændres »fædrene og mødrene« til: »forældrenes«, og »fædrene eller mødrene«ændres til: »den ene forælders«.§8Loven træder i kraft den 1. december 2013, jf. dog § 9.§9Stk. 1.Børnelovens §§ 28-28 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 32, finder kun anvendelse påbørn, der er blevet til ved kunstig befrugtning, hvis samtykke til kunstig befrugtning og erklæringom at skulle være barnets far eller medmor er afgivet efter lovens ikrafttræden.Stk. 2.Børnelovens §§ 27 og 27 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 32, finder kun anvendelsepå børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning, der er foretaget efter lovens ikrafttræden.Stk. 3.De hidtil gældende bestemmelser i børnelovens §§ 27 og 28 finder fortsat anvendelse påbørn, der er blevet til ved kunstig befrugtning, der er foretaget før lovens ikrafttræden.Stk. 4.De hidtil gældende bestemmelser i § 1, stk. 3, § 4, 3. pkt., § 8 a og § 25, nr. 3, i lov omadoption finder fortsat anvendelse på børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning, der er foretagetfør lovens ikrafttræden, hvis statsforvaltningen inden 3 måneder efter barnets fødsel har modtagetsamtykket til adoptionen.Stk. 5.Når der er sket stedbarnsadoption efter den hidtil gældende bestemmelse i § 8 a i lov omadoption, finder de hidtil gældende regler i § 7, stk. 2 og 3, § 8, stk. 8, § 9, 2. pkt., § 12, stk. 2, § 13,stk. 1, § 14, stk. 2, 3. pkt., § 15, stk. 3 og 7, § 23, stk. 1, og § 25, stk. 1, i lov om ret til orlov ogdagpenge ved barsel (barselloven) anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning og baggrund1.1. Indledning1.2. Baggrund2. Lovforslagets formål3. Lovforslagets indhold3.1. Familie- og forældrebegrebet3.1.1. Gældende ret3.1.2. Regeringens overvejelser3.1.3. Den foreslåede ordning3.2. Børneloven3.2.1. Gældende ret3.2.2. Regeringens overvejelser3.2.3. Den foreslåede ordning3.3. Adoptionsloven3.3.1. Gældende ret3.3.2. Regeringens overvejelser3.3.3. Den foreslåede ordning3.4. Forældreansvarsloven3.4.1. Gældende ret3.4.2. Regeringens overvejelser3.4.3. Den foreslåede ordning3.5. Lov om børns forsørgelse3.5.1. Gældende ret3.5.2. Regeringens overvejelser3.5.3. Den foreslåede ordning3.6. Barselloven3.6.1. Gældende ret3.6.2. Regeringens overvejelser3.6.3. Den foreslåede ordning3.7. Retsplejeloven3.7.1. Gældende ret3.7.2. Regeringens overvejelser3.7.3. Den foreslåede ordning3.8. Arveloven3.8.1. Gældende ret3.8.2. Regeringens overvejelser3.8.3. Den foreslåede ordning4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser5. Ligestillingsmæssige konsekvenser6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet8. Administrative konsekvenser for borgerne9. Miljømæssige konsekvenser10. Forholdet til EU-retten11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

1. Indledning og baggrund1.1. IndledningDet overordnede formål med lovforslaget er at sikre, at en medmor (en social mor) til et barnbliver omfattet af børneloven som forælder i de tilfælde, hvor moren til barnet er blevet behandletmed kunstig befrugtning. Dette gælder uanset, om behandlingen er foretaget af en sundhedsperson ioffentlig eller privat regi. I forhold til den gældende retstilstand får morens partner af samme kønmulighed for at blive registreret som medmor til barnet, uden at der skal gennemføres enstedbarnsadoption. Ligeledes vil der med lovforslaget blive mulighed for at en kendt donor bliverbarnets far, medmindre moren, donor og morens partner aftaler, at morens partner skal væremedmor.I sammenhæng med de foreslåede ændringer i børneloven foreslås en række ændringer af denlovgivning, der knytter sig til, at en kvinde kan registreres som medmor til barnet. Det drejer sig omændringer i adoptionslovens regler om stedbarnsadoption af en registreret partners barn fra fødslen,forældreansvarslovens regler om forældremyndighed, reglerne i lov om børns forsørgelse om bidragtil udgifterne ved fødslen og morens underhold i en periode før og efter fødslen, barsellovens (lovom ret til orlov og dagpenge ved barsel) regler om fravær i forbindelse med fødsel og forældreorlovsamt i forbindelse med stedbarnsadoption af en registreret partners barn, retsplejelovens regler ombehandling af faderskabssager og arvelovens regler om den arv, der tilfalder arveladerens forældresarvinger.1.2. BaggrundAf regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står sammen« fremgår følgende:»Regeringen vil sikre, at medmødre til børn undfanget ved kunstig befrugtning omfattes afbørneloven på lige fod med fædre«.Derfor fremsætter regeringen forslag om, at par af samme køn på samme måde som par afforskelligt køn skal kunne registreres som forældre til et barn, der er blevet til ved kunstigbefrugtning, og hvor partneren har samtykket til behandlingen. Der tages således et afgørende skridti forhold til at skabe kønsneutralitet i den familieretlige lovgivning og samtidig sikre et barn toforældre – uanset køn – i de tilfælde, hvor barnet er planlagt sammen af forældrene.Af regeringsgrundlaget fremgår også, at:»Regeringen vil give alle medlemmer af den danske folkekirke mulighed for at blive gift ikirken – uanset deres seksuelle orientering. Regeringen vil derfor fjerne forbuddet modvielser af homoseksuelle i folkekirken og i øvrigt undersøge yderligere tiltag i retningen af enkønsneutral ægteskabslovgivning.«Lovforslaget skal derfor også ses som opfølgning på lov nr. 532 af 12. juni 2012 om ændring aflov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven ogom ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn), somi det væsentlige udmøntede denne del af regeringens målsætning. Med denne lovændring fik topersoner af samme køn mulighed for at indgå ægteskab.Ægteskab for personer af samme køn er den seneste af flere ændringer på det familieretligeområde, hvor registrerede partnere har fået flere af de rettigheder inden for den familieretlige

lovgivning, som traditionelt har været forbeholdt ægtefæller af forskelligt køn. Par af samme kønfik således i 1989 mulighed for at indgå registreret partnerskab og efterfølgende har registreredepartnere fået mulighed for at have fælles forældremyndighed over et barn, stedbarnsadoptere,familieadoptere og blive godkendt som adoptanter til fremmedadoption. Lovforslaget skal ses isammenhæng med en juridisk udredning, der er udarbejdet af Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen.Lovforslaget skal også ses i lyset af retsstillingen i Norge og Sverige, hvor der er indført enfuldstændig ligestilling af ægtefæller af samme køn med ægtefæller af forskelligt køn, i forhold tilforældreskabet til det barn, som den ene ægtefælle føder, og hvor barnet er blevet til, efter at morener blevet behandlet med kunstig befrugtning. Ligestillingen gælder tillige ugifte par af samme køn.Det bemærkes, at lovforslaget ikke tager hånd om alle de ikke kønsneutrale bestemmelser i denfamilieretlige lovgivning. Dette skyldes, at der i 2009 blev nedsat et udvalg –Retsvirkningslovsudvalget – der skal foretage en samlet gennemgang af reglerne iretsvirkningsloven, herunder de ikke kønsneutrale regler i §§ 11 og 53. Udvalget forventes at afgivebetænkning med udgangen af 2013, og disse bestemmelser vil indgå i udvalgets samledeovervejelser om ændringer af retsvirkningsloven.2. Lovforslagets formålFormålet med lovforslaget er at sikre en højere grad af ligebehandling af par af samme køn ogpar af forskelligt køn i relation til reglerne om forældreskab (faderskab og medmoderskab) ogdermed også de afledte regler om forældremyndighed, barsel og arv. Lovforslaget skal samtidigsikre hensynet til barnets bedste.Det foreslås derfor, at reglerne i børneloven (lovbekendtgørelse nr. 1047 af 8. november 2012)udvides til ikke blot at gælde faderskab og moderskab, men også til at omfatte begrebetmedmoderskab. Medmoderskab dækker i forslaget de tilfælde, hvor moren er blevet kunstigtbefrugtet af en autoriseret sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar. Dette gælder,uanset om behandlingen er foregået i offentligt eller privat regi. Det er efter forslaget en betingelsefor at fastslå medmoderskab, at medmoren har givet samtykke til, at moren modtog behandling medkunstig befrugtning og hun har erklæret at ville være medmor til barnet. I forhold til den gældenderetstilstand får morens ægtefælle af samme køn eller morens registrerede partner mulighed for atblive registreret som medmor til barnet, der er blevet til ved kunstig befrugtning, uden at der skalgennemføres en stedbarnsadoption. Morens partner af samme køn får også mulighed for at blivemedmor til barnet ved at afgive en erklæring sammen med moren, hvilket efter de gældende reglerikke er muligt, da en stedbarnsadoption alene kan gennemføres af en ægtefælles eller registreretpartners barn.Lovforslaget skal dog også tage højde for situationer, hvor det mellem moren, hendes partner afsamme køn og en mand (en kendt sæddonor) aftales, at moren skal kunstigt befrugtes med mandenssæd, og at han – sammen med moren – skal være barnets retlige forældre. I sådanne situationer,anses manden som far til barnet, også selvom moren og hendes partner er gift eller registreredepartnere. De tre parter kan dog aftale, at morens partner skal være barnets medmor.Samtidig foreslås det, at lovgivning, der har nær sammenhæng med børnelovens regler omfaderskab og moderskab, konsekvensændres således, at f.eks. forældre af samme køn kan havefælles forældremyndighed over barnet, at en medmor har samme ret til barsel og orlov som en far,og at der består gensidig arveret mellem barnet og medmoren.

3. Lovforslagets indholdLovforslaget indeholder følgende hovedelementer:Børnelovens anvendelsesområde udvidet således, at loven også omfatter fastsættelse afmedmoderskab til et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning ved en sundhedsperson,når medmoren har givet samtykke til befrugtningen og erklæret at ville være medmor tilbarnet. Det gælder, uanset om medmoren og barnets mor er gift med hinanden, har indgåetregistreret partnerskab med hinanden eller er ugifte. Dette indebærer, at reglerne omfaderskab tillempes sådan, at de så vidt muligt også finder anvendelse på medmoderskab.En kvinde, hendes ægtefælle eller hendes registrerede partner eller partner af samme køn ogen mand (en kendt sæddonor) får mulighed for at aftale, at moren skal kunstigt befrugtesmed mandens sæd, og at han – sammen med moren – skal være barnets retlige forældre. Dekan dog i stedet aftale, at morens partner skal være barnets medmor.Børnelovens regler om faderskab tillempes, sådan at de så vidt muligt også finderanvendelse på faderskab til et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning, når en mandhar givet samtykke til kunstig befrugtning af en kvinde og har erklæret at ville være far tilbarnet.Retsplejelovens regler om behandling af faderskabssager ændres, så de også finderanvendelse på sager om medmoderskab.I adoptionsloven ophæves muligheden for at gennemføre en stedbarnsadoption af registreretpartners barn fra fødslen, fordi morens partner i stedet kan registreres som medmor tilbarnet.Barselloven ændres således, at en medmor får samme ret til barsel og orlov som en far.3.1. Familie- og forældrebegrebet3.1.1. Gældende retFamiliebegrebet dækker i dag over forskellige konstellationer af mennesker. En familie kan beståaf par – både par af forskelligt og af samme køn, gifte, og ugifte – alle enten med eller uden børn,egne børn eller sammenbragte børn samt enlige mænd og kvinder med børn. Hertil kommer demangeartede muligheder for familiestiftelse f.eks. ved hjælp af kunstig befrugtning i og uden for detetablerede offentlige sundhedssystem, hvor spørgsmålet om æg- og sæddonorers familiemæssigestatus også kan komme på tale.Forældrebegrebet bredt set dækker over både retlige forældre, genetiske forældre og socialeforældre, og begreberne kan være knyttet til forskellige personer eller til én og samme person.Faderskab og moderskab i retlig forstand er udtryk for en retlig relation – en retsstatus – mellemhenholdsvis far og barn samt mor og barn. De juridiske rettigheder og forpligtelser ved etforældreskab knytter sig normalt til dette retlige forældreskab. Det drejer sig især omforsørgelsespligt, forældremyndighed, samvær og arveret.Den gældende lovgivning om faderskab og moderskab er i høj grad baseret på den traditionelleopfattelse af familien som den genetisk opståede familie med en mor og en far. I konsekvens herafer den aktuelle retstilstand således, at par af forskelligt køn, ægtepar såvel som ugifte samlevende,nyder en retsstilling, hvor forældreskabet følger af børneloven og retligt beskyttes heraf, mens paraf samme køn ikke nyder samme retsbeskyttelse, fordi de ikke er medtænkt i børnelovensterminologi som forældre, der kan planlægge et barn i fællesskab. Eksempelvis kan en mand, hviskvindelige ægtefælle eller samlever behandles med kunstig befrugtning, sammen med sit samtykke

til behandlingen afgive erklæring om at ville påtage sig faderskabet til barnet, mens en kvinde, hviskvindelige ægtefælle, registrerede partner eller partner er blevet behandlet med kunstig befrugtning,kun kan opnå et retligt forældreskab til barnet gennem en stedbarnsadoption.3.1.2. Regeringens overvejelserRegeringen foreslår, at lovgivningen ændres således, at der opnås en tidssvarende oghelhedsorienteret lovgivning, der sikrer en højere grad af ligebehandling af par af samme køn og paraf forskelligt køn i relation til reglerne om faderskab og medmoderskab og dermed ogsåforældremyndighed og barsel, og som samtidig vil sikre hensynet til barnets bedste.3.1.3. Den foreslåede ordningDet foreslås, at børnelovens anvendelsesområde udvides således, at loven også omfattersituationer, hvor et par af samme køn får et barn ved hjælp af kunstig befrugtning og sammenønsker at påtage sig forældreskabet til barnet. I sådanne situationer skal den kvinde, der ikke harfødt barnet, kunne registreres som medmor til barnet, hvis barnets mor har fået behandling medkunstig befrugtning af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, og det antages, atbarnet er et resultat af denne. Kvinden (medmoren) skal ved at samtykke til behandlingen havepåtaget sig forældreskabet. Herved tillægges det afgørende vægt, at kvinden er tiltænkt en rolle sombarnets sociale forælder. Da det i børneloven er en grundlæggende forudsætning, at et barn så vidtmuligt skal have to forældre, er det en naturlig udvikling og i overensstemmelse med lovens formålat lade den sociale medmor opnå samme retlige status som en far således, at barnet sikres to retligeforældre. Retsvirkningerne af at være medmor skal efter forslaget være de samme somretsvirkningerne af at være far.Begrebet medmor er ikke tidligere anvendt i dansk ret. Det er imidlertid anvendt som begreb foren kvinde, der har adopteret sin registrerede partners barn i efter af adoptionslovens § 8 a, iforarbejderne til lov nr. 494 af 12. juni 2009 om ændring af adoptionsloven og forskellige andrelove (Adoption uden samtykke, stedbarnsadoption af registreret partners barn fra fødslen m.v.).Folketingstidende, tillæg A, 2008-09, sp. 3190.Derudover foreslås det, at der i børneloven tages højde for de familiekonstellationer, hvor detmellem moren, hendes partner af samme køn og en mand aftales, at moren skal kunstigt befrugtesmed mandens sæd, og at han – sammen med moren – skal være barnets retlige forældre. I sådannesituationer foreslås det, at manden anses som far til barnet. De tre parter kan dog aftale, at morenspartner skal være barnets medmor. Den samme mulighed foreslås ikke i forhold til ægtefæller afforskelligt køn. Baggrunden herfor er, at regeringen ønsker at anerkende, at der er forskel på desituationer, hvor par af samme køn og par af forskelligt køn vælger en kendt sæddonor. Der vil oftevære tale om forskellige bevæggrunde, og det er derfor regeringens opfattelse, at lovgivningen børrumme og afspejle dette.3.2. Børneloven3.2.1. Gældende ret3.2.1.1. IndledningBørneloven (lovbekendtgørelse nr. 1047 af 8. november 2012) regulerer faderskab ogmoderskab. Begreberne er kønsbestemte og dækker først og fremmest over den juridiske relationmellem barnet og den pågældende forælder, men ikke i alle situationer over det genetiskeforældreskab. Det retlige forældreskab, altså faderskab og moderskab efter børneloven, danner den

retlige ramme for barnet og har en lang række retsvirkninger, hvoraf de vigtigste er forældreansvar(forældremyndighed, samvær m.v.), forsørgelsespligt over for barnet og arveret.Selvom det retlige forældreskab ikke svarer til det genetiske forældreskab, er det i børneloven etgrundlæggende princip, at barnet så vidt muligt skal have to forældre – en far og en mor. Lovenregulerer derfor faderskab og moderskab til barnet. Dette gælder også i de tilfælde, hvor barnet erblevet til ved kunstig befrugtning via æg- eller sæddonation eller ved surrogatmoderskab(rugemoderskab).Den gældende børnelov trådte i kraft den 1. juli 2002. Børneloven er baseret på betænkning nr.1350/1997 om børns retsstilling. Betænkningen omhandler blandt andet faderskab og moderskabfor børn, der er født i ægteskab eller af ugifte samlevende, og for børn, der er blevet til ved kunstigbefrugtning. Indtil da var reglerne om faderskab og moderskab reguleret i lov om børns retsstilling,jf. lovbekendtgørelse nr. 293 af 2. maj 1995 med senere ændringer.Med børneloven blev reglerne om faderskab revideret således, at der blev opnået en højere gradaf ligestilling mellem gifte og ugifte samlevende forældre.3.2.1.2. FaderskabMyndighedernes kompetence i sager om faderskab følger et tostrenget system.Personregisterføreren registrerer faderskabet, når forældrene er gift med hinanden, og når forældre,der ikke er gift med hinanden, sammen erklærer at ville varetage omsorgen og ansvaret for deresbarn.I andre situationer behandles faderskabssager af statsforvaltningen og i nogle situationer afdomstolene.3.2.1.2.1. PersonregisterførerenPersonregisterføreren foretager den grundlæggende personregistrering i Danmark, herunderregistrering af oplysninger om fødsel, slægtskab, navn og dødsfald. Registreringen er sidenårsskiftet 2003/04 sket elektronisk i personregistret. Registreringerne lagres i en database, der erfælles tilgængelig for personregistret og CPR.Reglerne om personregisterførerens behandling af faderskabssager findes i børnelovens kapitel 1(§§ 1-3).Fødsler, der finder sted her i landet, skal anmeldes til personregistret og CPR, jf. § 1 i lov nr. 225af 31. maj 1968 om anmeldelse af fødsler og dødsfald. Anmeldelsen foretages af en jordemoder, derhar medvirket ved fødslen. Såfremt en jordemoder ikke har medvirket, påhviler anmeldelsespligtenden eller dem, der har forældremyndigheden.Når personregisterføreren via personregistret får meddelelse om, at et barn er født af en kvindemed bopæl i personregisterførerens sogn, eller personregisterførerens kommune i Sønderjylland,undersøger personregisterføreren, om faderskabet til barnet kan registreres umiddelbart.Fødes et barn af en gift kvinde, anses hendes ægtemand efter børnelovens § 1, stk. 1, som far tilbarnet. Denne bestemmelse om faderskab til børn født i ægteskab kaldes pater-est reglen.

Registreringen af dette faderskab foretages som udgangspunkt af personregisterføreren i forbindelsemed registreringen af barnets fødsel.Pater-est reglen gælder efter § 1, stk. 2, ikke, hvis ægtefællerne ved barnets fødsel er separerede,moren inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift med en anden mand uden atvære separeret, eller begge ægtefæller anmoder om, at der rejses faderskabssag.Pater-est reglen gælder efter § 1, stk. 3 og 4, også, hvis ægtemanden er død inden for de sidste 10måneder før barnets fødsel, medmindre ægtefællerne på dødstidspunktet var separerede, moreninden for de sidste 10 måneder før barnet fødsel har været gift med en anden mand uden at væresepareret, eller moren anmoder om, at der rejses faderskabssag.Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en mand efter § 2, stk. 1, som far til barnet, hvis han ogmoren skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Registreringaf dette faderskab foretages af personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnetsfødsel på grundlag af en ”omsorgs- og ansvarserklæring”, som begge forældre har underskrevet.Underskrivelsen af ”omsorgs- og ansvarserklæringen” medfører desuden, at forældrene får fællesforældremyndighed samtidig med registreringen af faderskabet. Det er ikke en betingelse forregistreringen af faderskab efter denne bestemmelse, at parterne erklærer, at de har haft et seksueltforhold til hinanden omkring det tidspunkt, hvor barnet blev undfanget.Faderskab kan efter § 2, stk. 3, ikke registreres på grundlag af en ”omsorgs- ogansvarserklæring”, hvis moren inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift meden anden mand uden at være separeret, eller en eller begge parter på tidspunktet for erklæringen varumyndig eller under værgemål.Endelig kan personregisterføreren efter § 3 i forbindelse med registreringen af barnets fødselregistrere et faderskab, der før barnets fødsel er anerkendt over for statsforvaltningen efter § 14, stk.1, eller efter § 14, stk. 2, nr. 1. Dette er nærmere beskrevet neden for.3.2.1.2.2. StatsforvaltningenI de situationer, hvor faderskabet ikke kan registreres af personregisterføreren, orientererpersonregisterføreren statsforvaltningen om, at der er født et barn, hvor faderskabet ikke kanregistreres af personregisterføreren, jf. § 7 i bekendtgørelse om registrering af faderskabet iforbindelse med anmeldelse af barnets fødsel. Statsforvaltningen vil herefter rejse en faderskabssag.Reglerne om faderskabssager ved statsforvaltningen findes i lovens kapitel 2 (§§ 4-14). Det erstatsforvaltningens opgave, at tilvejebringe nødvendige oplysninger således, at alle ukompliceredesager kan afsluttes hurtigt ved anerkendelse for statsforvaltningen, og at der med parternestiltrædelse kan indhentes retsgenetisk bevis med deraf følgende mulighed for anerkendelse affaderskabet.Statsforvaltningen kan ikke afgøre tvister om faderskab. Hvis faderskabet ikke kan fastslås afstatsforvaltningen, indbringer statsforvaltningen sagen for retten, jf. § 13.Er faderskab registreret af personregisterføreren eller anerkendt ved statsforvaltningen, kanfaderskabssag efter § 5 inden seks måneder efter barnets fødsel rejses af moren, faren eller barnetsværge. Er faderskab registreret efter pater-est reglen i § 1, kan sag inden for samme frist rejses affarens dødsbo, medmindre faren må anses for at have anerkendt barnet som sit.

En mand, som har haft seksuelt forhold til moren i den periode, hvor hun blev gravid, har efter §6, stk. 1 og 2, ret til at få prøvet, om han er barnets far. Anmodning herom skal være skriftlig ogskal fremsættes inden seks måneder efter barnets fødsel, medmindre der på tidspunktet foranmodningen verserer en faderskabssag. Er en mand registreret som barnets far efter § 1, § 2 eller §3, jf. § 14, stk. 1, kan en anden mand dog ikke rejse faderskabssag efter stk. 1, medmindre han i denperiode, hvor moren blev gravid, var gift med moren uden at være separeret eller levede i et fastsamlivsforhold med hende.Efter § 6, stk. 3, skal en mand, der inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har væretgift med moren uden at være separeret, snarest muligt have skriftlig meddelelse om barnets fødselmed vejledning om sin ret til at rejse faderskabssag. Det gælder dog ikke, hvis han allerede er part isagen.Er faderskab ikke registreret af personregisterføreren efter §§ 1-3, og er der ikke rejst sag afandre, rejser statsforvaltningen efter § 7 faderskabssag.Til brug for statsforvaltningens behandling af en faderskabssag skal moren efter § 8, stk. 1,oplyse, hvem der er eller kan være barnets far. Denne oplysningspligt gælder dog efter § 8, stk. 2, 1.pkt., ikke ved anerkendelse af faderskab efter § 14, stk. 1, der beskrives neden for. Hvisfaderskabssagen først er rejst efter registrering af faderskab efter §§ 1-3 eller efter anerkendelse affaderskab efter barnets fødsel, jf. § 14, stk. 1, har moren efter § 8, stk. 2, 2. pkt., kunoplysningspligt, hvis det fastslås eller må anses for væsentligt bestyrket, at den mand, der erregistreret som far eller har anerkendt faderskabet, ikke er barnets far.Efter § 9 er parterne i en faderskabssag barnet, moren, en mand, der er registreret som far ellerhar anerkendt faderskabet, en mand, der efter morens oplysning er eller kan være barnets far, og enmand, der har ret til at få prøvet, om han er barnets far efter § 6 eller disses eventuelle dødsboer.Hvis moren er død, inddrager statsforvaltningen efter anmodning fra barnets værge en mand sompart i sagen, hvis det antageliggøres, at han er eller kan være barnets far.Efter § 12 kan statsforvaltningen bestemme, at en mand, der utvivlsomt ikke er barnets far, skaludtræde af sagen.Under statsforvaltningens behandling af en faderskabssag kan en mand efter § 14, stk. 1,anerkende faderskabet til et barn, hvis han og moren erklærer, at de sammen vil varetage omsorgenog ansvaret for barnet ved afgivelse af en omsorgs- og ansvarserklæring. Det gælder dog ikke, hvismoren inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel eller forventede fødsel har været gift meden anden mand uden at være separeret. Anerkendelse af faderskab efter denne bestemmelseforudsætter ikke, at parterne erklærer, at de har haft et seksuelt forhold til hinanden. En mand, derhar givet samtykke til, at moren er blevet behandlet med kunstig befrugtning efter § 27, derbeskrives neden for, kan således anerkende faderskabet efter § 14, stk. 1.Statsforvaltningen har ifølge forarbejderne en forpligtelse til at sørge for, at et barn så vidt muligthar to forældre. Selvom der ved fastslåelse af det retlige faderskab i høj grad lægges vægt på detsociale faderskab, er myndighederne forpligtede til at sikre, at genetikken ikke helt udelades. Derkan således opstå situationer, hvor der må rejses en faderskabssag på trods af, at de involverede

parter er enige om, hvem de ønsker registreret som retlig far til barnet, f.eks. når moren oplyser, athun har haft et seksuelt forhold til flere mænd i den periode, hvor hun kunne blive gravid.Anerkendes faderskabet ikke efter § 14, stk. 1, kan en mand, som har haft seksuelt forhold tilbarnets mor i den periode, hvor hun blev gravid, efter § 14, stk. 2 og 3, anerkende faderskabet, hvismoren efter det oplyste ikke har haft seksuelt forhold til andre mænd i denne periode, eller hanutvivlsomt er barnets far. Har moren haft seksuelt forhold til andre mænd i den periode, hvor hunblev gravid, kan en mand anerkende faderskabet, hvis han og moren erklærer, at de sammen vilvaretage omsorgen og ansvaret for barnet. Anerkendelsen skal tiltrædes af andre mænd, som ifølge§ 9 er parter i sagen.Statsforvaltningen kan som nævnt ikke afgøre tvister om faderskab. Hvis faderskabet ikke kanfastslås af statsforvaltningen, indbringer statsforvaltningen sagen for retten.3.2.1.2.3. DomstoleneReglerne om domstolenes behandling af faderskabssager findes dels i børnelovens kapitel 3 (§§15- 20), der er beskrevet i det følgende, og dels i retsplejelovens kapitel 42 a, der er beskrevet ipunkt 3.7.1.Moren har efter § 16 pligt til at møde i retten under behandlingen af en faderskabssag. Hun harendvidere pligt til at afgive forklaring om, hvem der er eller kan være barnets far. Undtagelserne fraoplysningspligten i § 8, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.Efter § 17 inddrager retten de mænd, der er parter i sagen, jf. 9, samt andre mænd, der efter detoplyste kan være far til barnet.Retten kan efter § 19 afslutte en faderskabssag ved, at faderskabet anerkendes over for retten.Bestemmelserne i § 14, stk. 1-7, om anerkendelse af faderskab finder tilsvarende anvendelse.Efter § 20, stk. 1, kan en mand dømmes som far, hvis han efter udfaldet af retsgenetiskeundersøgelser utvivlsomt er barnets far.I andre tilfælde dømmes en mand efter § 20, stk. 2, som far, hvis han har haft seksuelt forhold tilmoren i den periode, hvor hun blev gravid, og der ikke foreligger omstændigheder, der gør detusandsynligt, at han er barnets far. Har moren i den periode, hvor hun blev gravid, haft seksueltforhold til andre mænd, er det endvidere en betingelse, at ingen af disse efter udfaldet afretsgenetiske undersøgelser er barnets far, eller at det er overvejende sandsynligt, at ingen af disseer barnets far.3.2.1.2.4. Genoptagelse af faderskabssagerBørneloven indeholder i kapitel 4 en række bestemmelser, der regulerer adgangen til at få enfaderskabssag genoptaget.Efter § 26, stk. 1 og 2, træffer statsforvaltningen afgørelse om, hvorvidt en sag skal genoptages.Statsforvaltningen indbringer spørgsmålet om genoptagelse for retten, hvis en part inden fire ugeranmoder om det.

Genoptages sagen, skal den ifølge § 26, stk. 3, behandles efter de regler, der er beskrevet ovenfor i punkt 3.2.1.2.2. og 3.2.1.2.3.Er faderskabet til et barn ikke registreret eller fastslået ved anerkendelse eller dom, følger det af§ 21, at sagen genoptages efter anmodning fra moren eller hendes dødsbo, fra barnet eller detsværge eller dødsbo eller fra en mand, som har ret til at få prøvet, om han er barnets far (§ 6).Genoptagelse kan dog kun finde sted, hvis det antageliggøres, at en bestemt mand kan blive barnetsfar.Er faderskabet til et barn registreret eller fastslået ved anerkendelse eller dom, følger det af § 22,at sagen genoptages, hvis moren eller hendes dødsbo, barnet eller dets værge eller dødsbo og fareneller hans dødsbo i enighed anmoder om det. Genoptagelse kan dog kun finde sted, hvis detsandsynliggøres, at en anden mand kan blive barnets far.Er der i forbindelse med registrering af faderskabet sket fejl, der kan have haft betydning for,hvem der er registreret som far til barnet, følger det af § 23, stk. 1, at moren eller hendes dødsbo,barnets værge eller dødsbo, den registrerede far eller hans dødsbo, eller en mand, der på grund affejlen ikke er blevet registreret som far til barnet eller hans dødsbo, inden tre år efter barnets fødselkan forlange sagen genoptaget.En sådan genoptagelsessag kan dog efter § 23, stk. 2, ikke rejses af faren eller hans dødsbo, hvishan med kendskab til eller formodning om fejlen har anerkendt barnet ved at behandle det som sit.Sag kan heller ikke rejses af moren eller hendes dødsbo, hvis hun med kendskab til ellerformodning om fejlen har ladet faren behandle barnet som hans.En sag skal efter § 23, stk. 3, genoptages efter anmodning fra en mand, som efter § 6, stk. 3, skalhave meddelelse om barnets fødsel, hvis meddelelsen ikke er kommet frem til ham inden femmåneder efter fødslen. Anmodning skal fremsættes uden ugrundet ophold efter, at han har fåetkendskab til barnets fødsel og senest tre år efter fødslen.Er faderskabet til et barn registreret eller fastslået ved anerkendelse eller dom, følger det af § 24,at moren eller hendes dødsbo, barnets værge eller dødsbo eller faren eller hans dødsbo inden tre årefter barnets fødsel kan anmode om, at sagen genoptages, hvis der er fremkommet oplysninger omomstændigheder, der kan antages at ville give sagen et andet udfald, eller der i øvrigt er særliganledning til at antage, at sagen vil få et andet udfald. Ved afgørelsen tillægges det navnligbetydning, hvor lang tid der er gået siden barnets fødsel, om faren med kendskab til ellerformodning om de omstændigheder, der rejser tvivl om, hvorvidt han er barnets far, har anerkendtbarnet ved at behandle det som sit, om moren med kendskab til eller formodning om deomstændigheder, der rejser tvivl om, hvorvidt han er barnets far, har ladet faren behandle barnetsom sit, om en part med kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der rejser tvivl om,hvem der er barnets far, ikke inden rimelig tid har anmodet om genoptagelse, og om barnet kanforventes at ville få en far, hvis sagen genoptages.3.2.1.3. Kunstig befrugtningLov om kunstig befrugtning, jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 4. september 2006 med senereændringer, gælder efter § 1, stk. 1, for kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostikog forskning m.v., der foretages af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, jf.

dog § 18, og hvor graviditet hos en kvinde søges etableret på anden måde end ved samleje mellemen kvinde og en mand.Loven indeholder ikke regler om, hvem der anses for mor og far til et barn, der er blevet til vedkunstig befrugtning. Reglerne herom findes i børnelovens kapitel 5 (§§ 27-30).Efter børnelovens § 30 anses den kvinde, som føder et barn, der er blevet til ved kunstigbefrugtning, som mor til barnet.Børnelovens regler om faderskab til børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning (§§ 27-29)afhænger af, om barnet er blevet til ved kunstig befrugtning med anonym eller kendt sæddonation.Ved den seneste ændring af lov om kunstig befrugtning fik en kvinde mulighed for at vælge atblive behandlet med sæd fra en anonym eller ikke-anonym, herunder kendt sæddonor, uanset ombehandlingen finder sted i eller uden for det offentlige behandlingssystem, blot behandlingenforetages af en autoriseret sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar. Lovændringenblev gennemført ved lov nr. 602 af 18. juni 2012 om ændring af lov om kunstig befrugtning iforbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., børneloven og lov om adoption(Udvidelse af lov om kunstig befrugtnings anvendelsesområde, mulighed for anonym ogikkeanonym æg- og sæddonation i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning, fastslåelseaf faderskab i forbindelse med kunstig befrugtning, adoption af registreret partners barn ogfremmøde i adoptionssager m.v.).Samtidig blev reglerne om faderskab ændret således, at der ikke kan være tvivl om, hvordan enfaderskabssag skal afgøres, når der er anvendt donorsæd, uanset om parterne har valgt, atbehandlingen skal foregå i eller uden for det offentlige behandlingssystem og med kendt elleranonym sæddonor. Hensigten er også at sikre en mere nuanceret afvejning af hensynet til barnetsmuligheder for at få oplysninger om sit ophav, øgede muligheder for valg af donationsform og atsikre de overordnede hensyn i børneloven.Det følger herefter af børnelovens § 27, at når en kvinde er blevet kunstigt befrugtet af ensundhedsperson eller under en sundhedspersonsansvar, anses hendes ægtemænd eller partner sombarnets far, hvis han har givet samtykke til behandlingen, og barnet må antages at være blevet tilved denne. Dette samtykke skal være skriftligt og indeholde en erklæring om, at manden skal værebarnets far.Efter § 28, stk. 1, kan en sæddonor ikke dømmes som far til et barn, der med hans sæd er blevettil ved kunstig befrugtning af en anden kvinde end hans ægtefælle eller partner, hvis sæden erdoneret med henblik på en sundhedspersons anvendelse ved kunstig befrugtning.En sæddonor kan dog efter § 28, stk. 2 og 5, dømmes som far til et barn, der med hans sæd erblevet til ved kunstig befrugtning af en anden kvinde end hans ægtefælle eller partner, hvis sæden erdoneret med henblik på en sundhedspersons anvendelse ved kunstig befrugtning, donoren har givetsamtykke til, at en bestemt kvinde modtager behandlingen, og barnet må antages at være blevet tilved denne. Samtykket skal være skriftligt og indeholde en erklæring om, at donoren skal værebarnets far. Denne bestemmelse gælder ikke i situationer, der er omfattet af § 27.

Er sæden ikke blevet doneret som nævnt i § 28, stk. 1 og 2, anses sæddonor efter § 28, stk. 4,som barnets far, medmindre sæden er anvendt uden hans viden eller efter hans død.Efter disse bestemmelser anses den donor, som kender identiteten på den kvinde, der skalbehandles med hans sæd, og hvor kvinden kender donorens identitet, som retlig far til barnet.Donoren skal give samtykke til behandlingen og til, at han skal være barnets far således, at detsikres, at barnet får to forældre.I tilfælde, hvor sæddonor ønsker at donere sæd til en bestemt kvinde, afgiver donor forud fordonationen en erklæring, hvor han erklærer, at han skal være barnets retlige far, dog således, at hanikke skal være barnets retlige far, hvis kvindens mandlige ægtefælle eller partner efter § 27 hargivet samtykke til behandlingen og til at påtage sig faderskabet. Han erklærer endvidere at værebekendt med, at han ikke kan fortryde sit samtykke. Kvinden, der skal behandles med hans sæd,medunderskriver erklæringen. Erklæringen afleveres til den sædbank, hvortil sæden doneres, og enkopi afleveres til den sundhedsperson, der skal behandle den kvinde, som donor donerer sin sæd til.Opstår der efterfølgende tvivl om samtykket til kunstig befrugtning, kan erklæringen fremlæggessom dokumentation.Hvis morens mandlige ægtefælle eller partner samtykker til behandlingen og i den forbindelsepåtager sig faderskabet til barnet, skal donor dog ikke anses som far, selvom f.eks. barnet på etsenere tidspunkt kan få oplysninger om donors identitet fra sædbanken med donors accept. Detbetyder, at ægtefællen eller partnerens ret til at blive forælder til barnet går forud for donors ret –den sociale far går forud for den genetiske.En kendt donor, der fortryder sit samtykke til, at en bestemt kvinde er behandlet med hans sæd,vil ikke have mulighed for at rejse en faderskabssag, jf. børnelovens §§ 5 og 6. Tilsvarende vil enkendt donor, der ønsker at være far, heller ikke have mulighed for at rejse en faderskabssag, hviskvindens ægtefælle eller partner har samtykket til behandlingen og dermed påtaget sig faderskabettil barnet. Den kendte donor vil blive behørigt vejledt om retsvirkningerne af at være kendt donor afden sundhedsperson, som modtager samtykket og sæddonationen med henblik på kunstigbefrugtning af en bestemt kvinde.Børnelovens regler om, at en kvindes ægtefælle eller partner ved sit samtykke til kvindensbehandling med kunstig befrugtning påtager sig faderskabet, jf. børnelovens § 27, gælder alenetilfælde, hvor kvindens ægtefælle eller partner er en mand. I tilfælde, hvor et par af samme kønsammen ønsker at være forældre til et barn, giver adoptionslovens § 8 a mulighed for, at morensregistrerede partner kan gennemføre en stedbarnsadoption af barnet fra fødslen, hvis det antages, atbarnet er blevet til ved kunstig befrugtning med donorsæd, hvis donor ikke udlægges som far, jf.børnelovens § 28, stk. 1, og hvis parterne boede sammen på tidspunktet for den kunstigebefrugtning.Børnelovens almindelige regler om registrering og anerkendelse af faderskab i kapitel 1-4 finderefter § 29 tilsvarende anvendelse, når barnet er blevet til ved kunstig befrugtning. Det betyderblandt andet, at en ægtefælle eller partner, der har givet sit samtykke til kvindens behandling medkunstig befrugtning, vil kunne dømmes som far til barnet på baggrund af det afgivne samtykke,uanset om befrugtningen er sket med hans sæd, eller der er anvendt donorsæd fra en anden mand.

Lov om kunstig befrugtning indeholder i kapitel 6 regler om information og samtykke, derunderstøtter børnelovens regler om faderskab til børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning.Efter §§ 23 og 24 skal der, før behandling med kunstig befrugtning indledes, indhentes skriftligtsamtykke til behandlingen fra kvinden og fra dennes eventuelle ægtefælle eller partner. Denbehandlende læge skal påse, at samtykket fortsat er gyldigt, når behandlingen påbegyndes.Samtykket kan kun afgives på baggrund af en skriftlig og mundtlig information om behandlingensvirkninger og bivirkninger, herunder risici i forbindelse med behandlingen. Informationen skalendvidere omfatte information om adoption. Den behandlende læge skal sikre, at der givesinformation om de civilretlige virkninger af, at en kvinde eller et par modtager donerede kønscelleri forbindelse med behandling med kunstig befrugtning.BB3.2.2. Regeringens overvejelserGennemgangen af reglerne om faderskab viser, at mulighederne for at fastslå et faderskab ogdermed et forældreskab til et barn hviler på den traditionelle opfattelse af og det genetiske faktum,at et barn er undfanget af en mand og en kvinde og dermed har både en far og en mor. Anvendelsenaf kunstig befrugtning gør det imidlertid muligt at danne sociale familier, der består af forældre afsamme køn. Som et led i bestræbelserne på at gøre den familieretlige lovgivning kønsneutral og såvidt muligt at give medmødre til børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning, samme retsstillingsom fædre, ønsker regeringen, at reglerne om faderskab i børneloven udvides således, at der så vidtmuligt gælder samme regler uanset de involveredes køn.Samtidig ønsker regeringen at anerkende, at der vil være par af samme køn, der ønsker at indgåen aftale med en kendt mand om, at den ene kvinde skal kunstigt befrugtes med mandens sæd, og athan sammen med moren skal være barnets retlige forældre, hvilket lovgivningen bør rumme ogafspejle.3.2.3. Den foreslåede ordningRegeringen foreslår, at børnelovens regler om faderskab generelt ændres således, at de ogsåfinder anvendelse på medmoderskab. Når et barn er blevet til ved kunstig befrugtning, skal morenskvindelige ægtefælle, registrerede partner eller partner have mulighed for at blive registreret sommedmor til barnet eller anerkende medmoderskabet til barnet. Hun skal endvidere kunne dømmessom medmor til barnet. Medmoderskab vil have samme retsvirkninger som faderskab.Regeringen foreslår desuden, at børnelovens regler om faderskab i forbindelse med kunstigbefrugtning ændres, så en kendt sæddonor som udgangspunkt anses som far til et barn, der er blevettil ved kunstig befrugtning af en kvinde, der er gift eller registreret med en kvinde eller har enkvindelige partner eller er enlig. Det skal dog være muligt for sæddonor, den kvinde, der skalbehandles, og kvindens partner, at aftale, at det i stedet er kvindens partner, der skal være medmortil barnet.3.2.3.1. Medmoderskab ved kunstig befrugtningDet foreslås, at børnelovens § 27 om faderskab til børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning,flyttes til § 28 og udvides til også at omfatte medmoderskab. Dette medfører, at medmoderskab kanetableres, når det er godtgjort, at moren er blevet kunstigt befrugtet af en sundhedsperson ellerunder en sundhedspersons ansvar, og at morens ægtefælle, registrerede partner eller partner ansessom barnets medmor, hvis hun har givet samtykke til behandlingen, og barnet må antages at være

blevet til ved denne. Hun skal endvidere skriftligt have givet samtykke til behandlingen og erklæret,at hun skal være barnets medmor.Bestemmelsens anvendelsesområde vil fortsat være afgrænset til tilfælde, hvor behandlingen erforegået i overensstemmelse med reglerne i lov om kunstig befrugtning. Bestemmelsen omfattersåledes ikke situationer, hvor et par bestående af to kvinder aftaler med en mand, at han skal havesamleje med den ene kvinde alene med henblik på at gøre hende gravid, hvorefter den anden kvindeskal være medmor til barnet. Bestemmelsen omfatter heller ikke situationer, hvor et par beståendeaf to kvinder aftaler med en mand, at han skal donerer sin sæd, som de selv - uden deltagelse af ensundhedsperson - anvender til insemination af den ene kvinde alene med henblik på at gøre hendegravid, hvorefter den anden kvinde skal være medmor til barnet. Formålet med denne afgrænsningaf bestemmelsens anvendelsesområde er at sikre, at parterne på forhånd vejledes om og kenderderes retsstilling og kan indrette sig i tillid hertil.Når betingelserne i den foreslåede § 28 er opfyldt, kan morens kvindelige ægtefælle eller partnerblive registreret som medmor til barnet, eller hun kan anerkende medmoderskabet til barnet. Hunkan endvidere dømmes som medmor til barnet. Reglerne herom gennemgås i det følgende.Registrering eller anerkendelse af medmoderskab vil træde i stedet for stedbarnsadoption efteradoptionslovens § 8 a, jf. punkt 3.3.Herudover foreslås det i § 28 a, stk. 1, at i tilfælde, hvor en kvinde, der er gift med en kvinde,eller har en registreret partner eller en kvindelig parter, behandles med kunstig befrugtning med sædfra en kendt sæddonor, vil manden anses som barnets retlige far, jf. punkt 3.2.3.6. Forud fordonationen afgiver donor skriftligt samtykke til, at kvinden modtager behandlingen, og erklærersamtidig, at han skal være barnets far. Manden skal dog ifølge den foreslåede § 28 a, stk. 2, ikkeanses som far til barnet, hvis han sammen med moren og hendes partner, skriftligt erklærer, atægtefællen eller partneren til den kvinde, der skal behandles, skal være barnets medmor.3.2.3.1.1. Registrering af medmoderskabDet foreslås, at børnelovens regler om faderskab generelt ændres således, at de også finderanvendelse på medmoderskab. Når et barn er blevet til ved kunstig befrugtning, skal morenskvindelige ægtefælle, registrerede partner eller partner have mulighed for at blive registreret sommedmor til barnet i forbindelse med barnets fødsel.Det foreslås, at der i børneloven indsættes bestemmelser, der giver den kvinde, der efter deforeslåede bestemmelser i §§ 28 og 28 a, stk. 2, anses som medmor til et barn, mulighed for at få sitmedmoderskab registreret på tilsvarende måde som registrering af faderskab i forbindelse medregistreringen af barnets fødsel efter børnelovens §§ 1-3. Bestemmelserne om registrering afmedmoderskab foreslås indsat i et nyt kapitel i børneloven (kapitel 1 a, §§ 3 a-3 c). Hvis moren ogmedmoren er gift med hinanden sker registreringen på grundlag af ægteskabet eller det registreredepartnerskab (§ 3 a), og hvis moren er ugift, sker registreringen på grundlag af en omsorgs- ogansvarserklæring (§ 3 b). I begge situationer skal parterne fremlægge dokumentation for, atbetingelserne i de foreslåede §§ 28-28 a er opfyldt.Registrering af faderskab foretages i dag af personregisterføreren, men det foreslås, atregistrering af medmoderskab foretages af statsforvaltningen. Dette skyldes, at registrering afmedmoderskab forudsætter en vis sagsbehandling, som statsforvaltningen har de bedste

forudsætninger for at håndtere. Registrering af medmoderskab forudsætter således, at detdokumenteres, at moren er blevet kunstigt befrugtet af en sundhedsperson eller under ensundhedspersons ansvar, at barnet må antages at være blevet til ved denne behandling, og atmedmoren skriftligt har givet samtykke til den kunstige befrugtning og erklæret, at hun skal værebarnets medmor.3.2.3.1.2. Statsforvaltningens behandling af sager om medmoderskabDet foreslås, at reglerne i børnelovens kapitel 2 om statsforvaltningens behandling af sager omfaderskab ligeledes skal finde anvendelse på sager om medmoderskab til et barn, der er blevet tilved kunstig befrugtning efter de foreslåede bestemmelser i § 28 og § 28 a, stk. 2.Dette indebærer navnlig, at en medmor skal kunne anerkende medmoderskabet til barnet, hvismedmoderskabet ikke er blevet registreret, jf. børnelovens § 14, stk. 1, hvis anvendelsesområdesåledes foreslås udvidet.Endvidere skal en kvinde, hvis medmoderskab er registreret eller anerkendt, kunne rejse sag ommedmoderskab efter § 5 inden seks måneder efter barnets fødsel. Ligeledes skal en kvinde, der hargivet samtykke til, at moren behandles med kunstig befrugtning og erklæret at ville være barnetsmedmor, kunne rejse sag om medmoderskabet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6 a.Samtidig foreslås morens oplysningspligt i § 8 udvidet til også at omfatte oplysning om, hvorvidthun er blevet behandlet med kunstig befrugtning, hvis barnet antages at være blevet til ved dennebehandling, jf. de foreslåede ændringer af § 28 og de nye foreslåede §§ 28 a-28 b De gældendebegrænsninger i oplysningspligten udvides til også at omfatte medmoderskab, der er registreret elleranerkendt.Bestemmelserne om genoptagelse af faderskab i kapitel 4 (§§ 21-26) foreslås ligeledes udvidetsåledes, at de finder anvendelse på medmoderskab.3.2.3.1.3. Domstolenes behandling af sager om medmoderskabBestemmelserne i børnelovens kapitel 3 (§§ 15- 20) om domstolenes behandling af sager omfaderskab vil efter forslaget finde anvendelse på sager om medmoderskab.Det foreslås i den forbindelse, at der i børnelovens § 20 om dom til faderskab indsættes enbestemmelse, hvorefter en kvinde kan dømmes som medmor, hvis hun har givet samtykke til, atmoren er blevet behandlet med kunstig befrugtning som nævnt i forslaget til §§ 28 og 28 a, ogbarnet må antages at være blevet til ved denne behandling. Dette indebærer, at en kvinde, der hargivet samtykke til, at hendes partner er blevet kunstigt befrugtet, og at hun skal være barnetsmedmor, kan dømmes som medmor til barnet, hvis hun efter fødslen ikke vil anerkendemedmoderskabet.Om ændringerne af reglerne om domstolenes behandling af faderskabssager i retsplejelovenskapitel 42 a henvises til punkt 3.7.3.3.2.3.1.4. Fælles forældremyndighedNår medmoderskabet er fastslået får moren og medmoren automatisk fælles forældremyndighedover barnet, hvis de er gift med hinanden eller har indgået registreret partnerskab.

Hvis moren og medmoren ikke er gift med hinanden, får de fælles forældremyndighed vedafgivelse af en omsorgs- og ansvarserklæring, jf. den foreslåede bestemmelse i § 3 b.Om forældremyndighed henvises til punkt 3.4.3.2.3.2.1. Faderskab når barnet er blevet til ved kunstig befrugtning, og moren er gift med en mandeller har en mandlig partnerSom nævnt i punkt 3.2.1.3 finder børnelovens almindelige regler om registrering oganerkendelse af faderskab tilsvarende anvendelse, når barnet er blevet til ved kunstig befrugtning,herunder at en ægtemand eller mandlig partner, der har givet sit samtykke til kvindens behandlingmed kunstig befrugtning, vil kunne dømmes som far til barnet.De foreslåede bestemmelser om medmoderskab til børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning,ændrer ikke ved dette. Det foreslås dog, at nogle af de foreslåede bestemmelser om medmoderskabved kunstig befrugtning også skal finde anvendelse på faderskab ved kunstig befrugtning. Det drejersig navnlig om adgangen til at rejse sag om faderskab, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6 a, ogmoderens oplysningspligt i § 8, der begge er beskrevet i punkt 3.2.3.3. Det drejer sig endvidere om§ 20 om dom til faderskab, der er beskrevet i punkt 3.2.3.4.3.2.3.6. Faderskab når barnet er blevet til ved kunstig befrugtning, og moren er gift eller registreretmed en kvinde eller har en kvindelig partnerSom nævnt oven for skal lovforslaget også tage højde for situationer, hvor en kvinde, hendesægtefælle, registrerede partner, eller partner af samme køn og en mand (en kendt sæddonor) bliverenige om, at kvinden (moren) skal kunstigt befrugtes med mandens sæd, og at han – sammen medmoren – skal være barnets retlige forældre. Dette forslag vil indebære, at det ikke vil væremedmorens, men derimod den kendte sæddonors retsstilling i forhold til faderskab,forældremyndighed, ret til barsel m.v., der er i fokus.På den baggrund foreslås det i § 28 a, at når en kvinde, der er gift med en kvinde, eller har enregistreret partner eller en kvindelig partner, er blevet kunstigt befrugtet af en sundhedsperson ellerunder en sundhedspersons ansvar med en bestemt mands sæd, anses manden som barnets far, hvisbarnet må antages at være blevet til ved den kunstige befrugtning, og manden skriftligt har erklæret,at han skal være barnets far. Endvidere skal ægtefællen, den registrerede partner eller partneren tilden kvinde, der skal føde barnet, have givet samtykke til behandlingen.Det foreslås endvidere, at de tre parter skal kunne erklære, at ægtefællen, den registrerede partnereller partneren til den kvinde, der skal føde barnet, skal anses som barnets medmor. Dettemedmoderskab skal etableres efter de foreslåede nye regler om medmoderskab i den foreslåede § 28a, stk. 2, jf. punkt 3.2.3.1.Det foreslås, at mandens faderskab i disse situationer skal kunne registreres af statsforvaltningeni forbindelse med barnets fødsel (den foreslåede § 1 a) på samme måde som registrering afmedmoderskab, jf. punkt 3.2.3.1.1.Endvidere foreslås det, at reglerne i børnelovens kapitel 2-4 om statsforvaltningens ogdomstolenes behandling af faderskabssager ligesom ved sager om medmoderskab skal findeanvendelse på disse faderskabssager, jf. punkt 3.2.3.1.2. og 3.2.3.1.3.

Endelig foreslås det, at moren og faren automatisk får fælles forældremyndighed over barnetved registreringen af faderskabet, når moren er gift med en kvinde eller har en registreret partner, jf.den foreslåede nye bestemmelse i forældreansvarslovens § 7, stk. 1, nr. 1, der er beskrevet i punkt3.4.3. Hvis moren er ugift, kan hun og faren få fælles forældremyndighed ved afgivelse af enomsorgs- og ansvarserklæring efter den gældende bestemmelse i § 2, jf. punkt 3.4.1.Det vurderes relevant at foretage konsekvensrettelser af bestemmelserne om information ogsamtykke ved kunstig befrugtning i kapitel 6 i lov om kunstig befrugtning, i relation til samtykke tilkunstig befrugtning og til erklæring om faderskab eller medmoderskab efter de her foreslåedebestemmelser. Disse ændringsforslag vil blive fremsat sammen med andre ændringer i lov omkunstig befrugtning i efteråret 2013. Der er i nærværende lovforslag taget højde for dette, da detforeslås, at dette forslag skal træde i kraft den 1. december 2013.3.3. Adoptionsloven3.3.1. Gældende retIfølge adoptionslovens § 8 a, kan der ske adoption af en registreret partners barn fra fødslen.Retten gælder for en adoptant, der har indgået registreret partnerskab med moren til et barn, der erblevet til ved kunstig befrugtning, hvis parret boede sammen på tidspunktet for behandlingen medkunstig befrugtning.I disse tilfælde etableres ved adoption et retligt medmoderskab med retsvirkning fra barnetsfødsel, hvor de retlige forpligtelser og rettigheder er de samme for medmoren som i tilfælde af etfastslået faderskab for en mand. Adoption kan bevilliges til den, der er fyldt 18 år.3.3.2. Regeringens overvejelserRegeringen er af den opfattelse, at reglerne i adoptionsloven om stedbarnsadoption af registreretpartners barn fra fødslen vil være overflødige med de foreslåede ændringer i børneloven ommuligheden for at registre et medmoderskab.3.3.3. Den foreslåede ordningAdoptionslovens § 8 a foreslås ophævet. Bestemmelsen giver en registreret partner ellerægtefælle af samme køn mulighed for at stedbarnsadoptere partnerens barn fra fødslen, når detantages, at barnet er blevet til ved kunstig befrugtning. Herudover foreslås enkeltekonsekvensændringer.3.4. Forældreansvarsloven3.4.1. Gældende retForældreansvarsloven (lovbekendtgørelse nr. 1073 af 20. november 2012) indeholder regler omforældremyndighed og samvær. Et grundlæggende princip i loven er, at alle afgørelser skal træffesefter, hvad der er bedst for barnet. Loven bygger på, at et barn har ret til to forældre.Udgangspunktet er, at forældrene har fælles forældremyndighed - også efter en samlivsophævelse.I lovens kapitel 2 reguleres det, hvem der er indehaver af forældremyndigheden ved barnetsfødsel, og hvordan placeringen af forældremyndigheden efterfølgende kan ændres.Efter forældreansvarslovens § 6 har forældre, der er gift med hinanden ved barnets fødsel,herunder har indgået registreret partnerskab, eller som senere indgår ægteskab med hinanden fællesforældremyndighed. Dette gælder dog ikke, hvis ægtefællerne ved barnets fødsel er separerede. I såfald har moren forældremyndigheden alene, medmindre den separerede mand anses som far til

barnet, enten ifølge anerkendelse eller dom, eller hvis forældrene har afgivet en erklæring om, at desammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Herudover har forældrene fællesforældremyndighed, hvis de har været gift med hinanden inden for de sidste 10 måneder før barnetsfødsel.Efter forældreansvarslovens § 7, har forældre, der ikke er gift med hinanden, fællesforældremyndighed, hvis de efter børneloven har afgivet erklæring om, at de sammen vil varetageomsorgen og ansvaret for barnet, eller de efter § 9 har indgået aftale om fælles forældremyndighed.Derudover har forældrene fælles forældremyndighed, hvis faderskabet fastsættes ved anerkendelseeller dom, og forældrene har haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder førbarnets fødsel. I øvrige tilfælde har moren forældremyndigheden alene.Forældre, der ikke har fælles forældremyndighed, kan aftale, at de skal have fællesforældremyndighed. Aftalen skal anmeldes til statsforvaltningen, jf. lovens § 9. Derudover kanforældre, der ikke lever sammen, og som har fælles forældremyndighed, aftale, at en af dem skalhave forældremyndigheden alene. Aftalen skal anmeldes til statsforvaltningen. Desuden kanforældre aftale, at forældremyndigheden overføres fra den ene forælder til den anden. Aftalen skalanmeldes til statsforvaltningen, jf. § 13, stk. 1. Endelig kan forældremyndigheden ved aftalegodkendt af statsforvaltningen overføres til andre end forældrene, f.eks. til et ægtepar i forening,herunder den ene forælder og dennes ægtefælle, jf. § 13, stk. 2.3.4.2. Regeringens overvejelserEfter regeringens opfattelse er det afgørende, at de foreslåede muligheder for etablering afmedmoderskab mv. i børneloven følges op med en udvidelse af forældreansvarslovensanvendelsesområde. Det er således regeringens opfattelse, at fastslåelse af medmoderskab skal havesamme retsvirkninger i forhold til etableringen af fælles forældremyndighed som fastslåelse affaderskab. Det samme skal gælde i forhold til det faderskab, der etableres mellem mor og en kendtdonor efter dette forslag.3.4.3. Den foreslåede ordningForældreansvarsloven foreslås ændret således, at bestemmelserne om fælles forældremyndighedudvides. Det foreslås, at en medmor ligestilles med en far i forhold til etablering af fællesforældremyndighed.Herudover foreslås forældreansvarslovens § 7 ændret således, at en mor, der er gift med enkvinde, og den sæddonor, der registreres som far til barnet efter den foreslåede bestemmelse ibørnelovens § 1 a, automatisk får fælles forældremyndighed over barnet ved registreringen affaderskabet.I de tilfælde, hvor sæddonor anses som far til et barn, der er født af en ugift kvinde, foreslåsingen ændringer. Fælles forældremyndighed vil i disse situationer kunne etableres efter degældende regler i forældreansvarsloven, herunder hvis faderskabet registreres ved en omsorgs- ogansvarserklæring efter børnelovens § 2, jf. forældreansvarslovens § 7, stk. 1, nr. 2.3.5. Lov om børns forsørgelse3.5.1. Gældende retLov om børns forsørgelse indeholder i § 19 bestemmelser om, at statsforvaltningen kan pålæggefaren at betale bidrag til moren til udgifter ved fødslen og til morens underhold 2 måneder før og 1

måned efter fødslen. Under særlige omstændigheder kan bidrag pålægges for indtil 4 måneder førog 9 måneder efter fødslen. Bidraget kan pålægges, uanset at barnet er dødfødt. Endvidere kan den,der har eller kan have besvangret en kvinde, pålægges at betale bidrag til de ved en abort forvoldtesærlige udgifter.3.5.2. Regeringens overvejelserEfter regeringens opfattelse skal de foreslåede muligheder for etablering af medmoderskab ibørneloven følges op med en udvidelse af muligheden i lov om børns forsørgelse for at pålægge enmedmor bidrag på samme måde, som en far kan pålægges bidrag.3.5.3. Den foreslåede ordningLov om børns forsørgelse foreslås udvidet således, at også medmoren kan sættes i bidrag påsamme måde som en far kan sættes i bidrag.Herudover foreslås det, at der skabes en direkte lovhjemmel i lov om børns forsørgelse til, atden mand eller kvinde, der har givet samtykke til, at en kvinde er blevet kunstigt befrugtet ioverensstemmelse med betingelserne i børnelovens §§ 27-28 b, kan pålægges at betale bidrag til deved en abort forvoldte særlige udgifter på samme måde som den mand, der har eller kan havebesvangret en kvinde.3.6. Barselloven3.6.1. Gældende retBarselloven giver en far og mor ret til fravær i forbindelse med graviditet og fødsel ogadoptanter ret til fravær i forbindelse med adoption. Herudover gives en mor og en far medtilknytning til arbejdsmarkedet ret til barseldagpenge under fravær i forbindelse med graviditet ogfødsel samt adoptanter med tilknytning til arbejdsmarkedet ret til barseldagpenge under fravær iforbindelse med adoption. Endvidere giver loven de nævnte forældre ret til fravær ogbarseldagpenge i forbindelse med forældreorlov.3.6.2. Regeringens overvejelserEfter regeringens overvejelser bør barselloven ændres således, at medmødre ikke længerebehandles efter adoptionsreglerne sådan, at medmødres ret til fravær og barseldagpenge sidestillesmed fædres rettigheder.I de tilfælde, hvor sæddonor registreres som far til et barn, der er født af en gift kvinde efter deforeslåede bestemmelser i børnelovens § 1 a, foreslås det, at den gældende retstilstand opretholdes,således at retten til fravær og barseldagpenge skal tilkomme faren. Da morens kvindelige ægtefællei disse tilfælde ikke bliver retlig forælder til barnet, er det regeringens opfattelse, at hun ikke skalopnå ret til fravær og barseldagpenge, uanset om hun fungerer som barnets sociale forælder, idetbarnet allerede har to retlige forældre.3.6.3. Den foreslåede ordningSom konsekvens af forslaget om, at medmødre kan registreres som forældre efter børnelovensregler uden at gennemføre en stedbarnsadoption, foreslås det at ophæve den bestemmelse i lov omret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven), der giver den adoptant, der harstedbarnsadopteret sin registrerede partners barn fra fødslen, ret til orlov i forbindelse med barnetsfødsel og ret til forældreorlov. Samtidig foreslås, at barsellovens regler om farens ret til orlov iforbindelse med barnets fødsel og farens ret til at opnå ret til forældreorlov udvides således, at

reglerne også omfatter kvinder, der registreres som medmødre til børn efter børnelovens regler.Dette medfører tillige, at medmoren på samme måde som fædre over for arbejdsgiveren skaliagttage varslingsreglerne i barsellovens § 15, stk. 3 og 4.3.7. Retsplejeloven3.7.1. Gældende retReglerne om behandlingen af faderskabssager ved domstolene fremgår af retsplejelovens kapitel42 a (§§ 456 a-456 o). Reglerne skal ses i sammenhæng med børnelovens regler om, hvilken mandsom kan registreres eller dømmes som far til et barn.Kapitel 42 a i retsplejeloven fik sin nuværende affattelse ved lov nr. 461 af 7. juni 2001 omændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ændringer som følge af børneloven m.v.), derblev vedtaget samtidig med børneloven, jf. punkt 3.2. Reglerne i det nye kapitel 42 a iretsplejeloven trådte i kraft den 1. juli 2002 samtidig med den nye børnelov og har virkning forsager om faderskab til børn, der fødes den 1. juli 2002 eller senere, samt for sager, der den 1. juli2002 eller senere genoptages efter børnelovens § 22.Bestemmelsen i børnelovens § 22 angår genoptagelse af faderskabssager, når moren ellerhendes dødsbo, barnet, dets værge eller dødsbo og faren eller hans dødsbo i enighed anmoder omdet. Sådanne sager skal behandles efter reglerne i det nye kapitel 42 a, uanset, hvornår barnet erfødt.Med undtagelse af sager omfattet af børnelovens § 22 skal sager om faderskab til børn, der erfødt før den 1. juli 2002, behandles efter de hidtil gældende regler i retsplejelovens kapitel 42 a,således som bestemmelserne så ud forud for nyaffattelsen af kapitlet.Efter den nuværende affattelse af retsplejelovens § 456 a finder reglerne i kapitel 42 aanvendelse på sager om faderskab til børn, herunder spørgsmål om genoptagelse af sådanne sager.Efter retsplejelovens § 456 b, stk. 1, nr. 2 og 3, kan sag om faderskab indbringes for retten her ilandet, hvis en mand, der er part i sagen, har bopæl eller ophold her, eller hans dødsbo behandleseller har været behandlet her, eller faderskabet her i landet er registreret efter børnelovens§§ 1-3, anerkendt efter børnelovens §§ 14 eller 19 eller fastslået ved dom. Rejses sagen efteranmodning fra en mand, som efter børnelovens § 6 har ret til at få prøvet, om han er barnets far, kansagen dog kun indbringes for retten her i landet, såfremt moren og barnet har bopæl her, jf.retsplejelovens § 456 b, stk. 2.Sag om faderskab indbringes efter retsplejelovens § 456 c, stk. 1, som udgangspunkt for denbyret, hvor moren har hjemting. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at har moren ikke hjemtingher i landet, indbringes sagen for byretten, hvor den mand, der er part i sagen, har hjemting. Hvisflere mænd ved sagens indbringelse for retten er parter i sagen, bestemmer justitsministeren,hvilken af de kompetente byretter sagen skal indbringes for. Sagens parter er ifølge retsplejelovens§ 456 e, stk. 1, barnet eller dets dødsbo, moren eller hendes dødsbo samt den eller de mænd, somretten efter børnelovens § 17 skal inddrage.Efter retsplejelovens § 456 f, stk. 1, giver retten meddelelse om sagens indbringelse for retten tilparterne, herunder til en mand, som under sagen inddrages som part.

Hvis en part har behov for advokatbistand, kan retten efter retsplejelovens § 456 g beskikke enadvokat for vedkommende. Beskikkelse for en inddraget mand er obligatorisk, når der efterindkaldelse ved bekendtgørelse i Statstidende eller i tilfælde, hvor den opgivne far er død, ikkegives møde af manden eller dødsboet.Det følger endvidere af retsplejelovens § 456 h, stk. 1, at retten drager omsorg for sagensoplysning. Retten træffer i den forbindelse selv bestemmelse om afhøring af parter og vidner og omtilvejebringelse af udtalelser fra sagkyndige og andre bevismidler, jf. § 456 h, stk. 2. Politiet yder imedfør af bestemmelsens stk. 3 retten bistand til sagens oplysning, herunder ved eftersøgning afopgivne fadermuligheder.Parternes pligt til at medvirke til sagens oplysning følger af retsplejelovens § 456 i, stk. 1,hvoraf det fremgår, at moren har pligt til at møde i retten og afgive forklaring om, hvem der er ellerkan være barnets far. Den eller de mænd, der er parter i sagen, har efter bestemmelsens stk. 2 pligttil at møde i retten og dér afgive forklaring om, hvorvidt de har haft seksuelt forhold til moren i denperiode, hvor hun blev gravid.Efter retsplejelovens § 456 k, stk. 2, kan kun retten træffe bestemmelse om, at en mand ikkelængere skal være inddraget som part i sagen.Endvidere hæves sagen efter retsplejelovens § 456 k, stk. 3, når faderskabet er anerkendt, ingenaf de mænd, der er parter i sagen, bliver dømt som far, barnet er afgået ved døden, eller ingenfadermuligheder er oplyst eller kan identificeres eller findes.Når faderskabet er fastslået eller sagen er hævet, påhviler det efter retsplejelovens § 456 n, stk.1, 1. pkt., retten snarest muligt at give statsforvaltningen meddelelse herom.3.7.2. Regeringens overvejelserSom nævnt oven for under punkt 2 har dette lovforslag til formål at sikre en højere grad afligebehandling af par af samme køn og par af forskelligt køn i relation til reglerne om forældreskab(faderskab og medmoderskab). Lovforslaget skal samtidig sikre hensynet til barnets bedste.Børnelovens regler om forældreskab foreslås på den baggrund ændret således, at det fremovervil være muligt for en kvinde, som har samtykket til kunstig befrugtning af sin ægtefælle,registrerede partner eller partner og har erklæret at ville været barnets medmor, at blive registreretsom barnets medmor, ligesom en mand i et sådant tilfælde i dag kan blive registreret som barnetsfar.Som en konsekvens heraf bør reglerne i retsplejeloven om domstolenes behandling af sager omfaderskab og en række andre love ændres, så de også omfatter sager om medmoderskab.3.7.3. Den foreslåede ordningDet foreslås, at en række af reglerne i retsplejelovens kapitel 42 a om behandlingen affaderskabssager ved domstolene ændres således, at reglerne fremover kommer til at gælde ikke kunfor sager om faderskab, men også for sager om medmoderskab. En mulig medmor bør således såvidt muligt ligestilles med en mulig far til et barn for så vidt angår pligter og rettigheder under ensådan sag.

Det foreslås endvidere, at retsplejelovens § 456 i, stk. 2, ændres således, at det præciseres, atvidnepligten for andre end moren i sager om faderskab og medmoderskab angår forhold, som kanhave betydning for, om den pågældende kan dømmes som far eller medmor til barnet. En mandeller en kvinde, som er part i sagen på baggrund af et samtykke eller en erklæring afgivet i medføraf de foreslåede §§ 28-28 b i børneloven, vil således være forpligtet til at møde i retten og afgiveforklaring om samtykket eller erklæringen. På denne måde sikres det, at bestemmelsen i højere gradafspejler, at et faderskab fastslås både på baggrund af såvel et genetisk faderskab som et samtykketil kunstig befrugtning.3.8. Arveloven3.8.1. Gældende retArvelovens kapitel 1 regulerer slægtninges arveret efter loven. Det følger af lovens § 1, at enarveladers nærmeste slægtsarvinger er dennes børn. Børnene arver lige. Er et barn død, træder detsbørn i dets sted og arver indbyrdes lige. På tilsvarende måder arver fjernere livsarvinger.Har arveladeren ikke efterladt sig børn eller andre livsarvinger, arver arveladerens forældre, jf. §2. Forældrene arver hver en halvdel. Er en af forældrene død, træder dennes børn i den pågældendessted og arver indbyrdes lige. På tilsvarende måder arver fjernere livsarvinger. Er der ingenlivsarvinger efter den ene af forældrene, arver den anden af forældrene eller dennes livsarvingeralene.Er der ingen arvinger efter § 1 eller § 2, arver arveladerens bedsteforældre, jf. § 3. Halvdelen afarven tilfalder bedsteforældrene på fædrene side og halvdelen bedsteforældrene på mødrene side. Eren af bedsteforældrene død, træder dennes børn, men ikke fjernere livsarvinger, i den pågældendessted. Mellem fædrene og mødrene arvinger indbyrdes deles arven som fastsat i § 2. Er der kunarvinger på fædrene eller mødrene side, arver disse alene.Bestemmelsen angiver, hvordan arven kvantitativt skal fordeles mellem bedsteforældrene, oganvender i den forbindelse de kønsspecifikke betegnelser ”fædrene” og ”mødrene”.Det følger således af § 3, at halvdelen af arven tilfalder bedsteforældrene på fædrene side,halvdelen bedsteforældrene på mødrene side. Mellem fædrene og mødrene arvinger indbyrdes delesarven som fastsat i arvelovens § 2 (stirpalgrundsætningen). Er der kun arvinger på fædrene ellermødrene side, arver disse alene.Efterlader arveladeren en ægtefælle, arver denne imidlertid alene, jf. arvelovens § 9, stk. 2.3.8.2. Regeringens overvejelserSom nævnt oven for under punkt 2 har dette lovforslag til formål at sikre en højere grad afligebehandling af par af samme køn og par af forskelligt køn i relation til reglerne om forældreskab(faderskab og medmoderskab). Lovforslaget skal samtidig sikre hensynet til barnets bedste.I den forbindelse bør arvelovens § 3, der har nær sammenhæng med de foreslåede regler ibørneloven om faderskab, medmoderskab og moderskab, ændres således, at bestemmelsen i højeregrad afspejler en ligestilling af par af samme køn og par af forskelligt køn i relation til reglerne omarv.

3.8.3. Den foreslåede ordningDet foreslås, at arvelovens § 3 gøres kønsneutral således, at bestemmelsen i højere gradafspejler en ligestilling af par af samme køn og par af forskelligt køn. Ændringen vil samtidigpræcisere, at arv efter en arvelader, som har haft forældre af samme køn, fordeles på samme mådesom arv efter en arvelader, som har haft forældre af forskelligt køn.4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelserVed udformningen af reglerne om faderskab og medmoderskab skal der tages hensyn til DenEuropæiske Menneskerettighedskonvention (Menneskerettighedskonventionen) og FN-konventionom Barnets Rettigheder (Børnekonventionen).Menneskerettighedskonventionen fastlægger borgernes grundrettigheder i forhold til staten ogandre borgere. Konventionen er rettet mod de deltagende stater, men den indeholder ogsåbestemmelser, der kan have betydning for afgørelsen af tvister mellem to borgere.Efter konventionens artikel 8, stk. 1, har enhver har ret til respekt for sit privat- og familieliv.Efter bestemmelsens stk. 2 kan indgreb i retten til privat- og familieliv dog være berettiget, hvis detsker i overensstemmelse med loven og eksempelvis er nødvendigt for at beskytte andres rettighederog friheder.Beskyttelsen forudsætter, at der foreligger et familie- eller privatliv. Efter retspraksis rækkerbegrebet ”familieliv” ud over den almindelige kernefamilie. Ved vurderingen af, om der består etfamilieliv, lægges der blandt andet vægt på genetiske og juridiske familiebånd og på socialerelationer i form af et de facto familieliv. Ugifte samlevende er således omfattet af begrebet. Et fastparforhold kan dog også være omfattet af begrebet, selvom parret ikke bor sammen. I forhold tilbørn lægges der ud over genetiske bånd også vægt på de faktiske relationer mellem barnet og denpågældende. En forælders relation til et barn kan være omfattet af bestemmelsen, selvom barnet ogden pågældende aldrig har boet sammen, hvis de på anden måde har etableret faktiske relationer.Endelig kan bestemmelsen også omfatte situationer, hvor der alene består en social relation mellembarnet og den pågældende.Det må herefter antages, at der normalt ikke består et familieliv mellem en mand, der afgiver sæd(sæddonor) til brug for kunstig befrugtning, og det barn, der bliver resultatet af behandlingen. Ensæddonors relationer til sit genetiske barn er således ikke generelt beskyttet af konventionen.Beskyttelsen af retten til familieliv efter Menneskerettighedskonventionen skal også ses isammenhæng med Børnekonventionen, der er et af de grundlæggende internationale instrumenter tilbeskyttelse af børn. Den indeholder en række principper og retningslinjer for behandlingen af børn,navnlig at barnets tarv altid skal komme i første række.Efter konventionen skal barnets ret til at bevare sin identitet, herunder blandt andet ifamilieforhold, respekteres, og princippet om, at begge forældre har fælles ansvar for barnetsopdragelse og udvikling, skal anerkendes. Den fastlægger imidlertid ikke, om det afgørende forforholdet mellem et barn og dets forældre er et genetisk, et juridisk eller et socialt forældreskab. Dakonventionen accepterer og beskytter familierelationer, der er etableret gennem adoption (artikel21), må det antages, at konventionen ligeledes accepterer og beskytter familieliv, der ikke bygger pågenetiske relationer.

Det må herefter antages, at konventionerne ikke generelt er til hinder for at afskære en sæddonorfra at få prøvet, om han er genetisk far til et barn, der kan være blevet til ved hjælp af hans sæd,ligesom de generelt ikke er til hinder for at afskære et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning,fra at få prøvet, hvem der er hans biologiske far5. Ligestillingsmæssige konsekvenserFormålet med lovforslaget er at opnå en tidssvarende og helhedsorienteret lovgivning, der sikreren højere grad af ligebehandling af par af samme køn og par af forskelligt køn, og som samtidigsikrer hensynet til barnets bedste. Med lovforslaget fastslås, at par af samme køn ligesom par afforskelligt køn kan registreres om forældre til det barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning, oghvor partneren har samtykket til behandlingen. Der tages således et yderligere skridt i retningen af,at skabe kønsneutralitet i den familieretlige lovgivning og samtidig sikre et barn to forældre –uanset køn – i de tilfælde, hvor forældrene sammen har planlagt at få barnet.Lovforslaget vurderes på denne baggrund at have positive ligestillingsmæssige konsekvenser.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget medfører samlet set ingen økonomiske eller administrative konsekvenser forkommuner og regioner. Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske og administrativekonsekvenser for staten.7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.8. Administrative konsekvenser for borgerneEfter lovforslaget vil det fremover være muligt at få registreret et medmoderskab vedstatsforvaltningen. Det vil være en administrativ lettelse for borgerne, idet der ikke som efter degældende regler først skal behandles en faderskabssag og derefter ansøges om stedbarnsadoption.9. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.10. Forholdet til EU-rettenForslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.11. Hørte myndigheder, organisationer m.v.Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationerm.v.:AC-Børnehjælp, Adoptionsnævnet, Adoption & Samfund, Advokatrådet, Ankestyrelsen, BarnetsTarv Nu, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,Centralorganisationernes Fællesudvalg, Civilstyrelsen, DanAdopt, Dansk Arbejdersgiverforening,Dansk Fertilitetsselskab, Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk selskab for Patientsikkerhed,Danske Advokater, Danske Bioanalytikere, Danske Familieadvokater, Dansk Erhverv, DanskSygeplejeråd, Dansk Psykolog Forening, Danske Patienter, Danske Regioner, Den CentraleVidenskabsetiske Komité, Den Danske Dommerforening, Dansk Socialrådgiverforening, Det EtiskeRåd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Et barn to forældre,Jordemoderforeningen, Fag og Arbejde, Fagligt Fælles Forbund, Familiens Forening, Forbundet af

Pædagoger og Klubfolk, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen afSpeciallæger, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Foreningen af offentlige chefer istatsforvaltningerne, Foreningen af socialchefer i Danmark, Foreningen afStatsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Funktionærernes ogTjenestemændenes Fællesråd, Forældre og Fødsel, Handel, Transport og Service, Handels- ogKontorfunktionærernes Forbund, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,Kommunernes Landsforening, Kvinderådet, Kristeligt Fagbevægelse, Institut forMenneskerettigheder, Københavns Byret, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle ogtranspersoner, Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, Lægeforeningen, LærernesCentralorganisation, Mandecentret, Mødrehjælpen, Organisationen af LægevidenskabeligeSelskaber, Patientforeningen i Danmark, Patientforsikringen, Patientombuddet, PraktiserendeLægers Organisation, Procesbevillingsnævnet, Red Barnet, Retten i Esbjerg, Retten i Glostrup,Retten i Helsingør, Retten i Herning, Retten i Hillerød, Retten i Hjørring, Retten i Holbæk, Retten iHolstebro, Retten i Horsens, Retten i Kolding, Retten i Lyngby, Retten i Nykøbing Falster, Retten iNæstved, Retten i Odense, Retten i Randers, Retten i Roskilde, Retten i Svendborg, Retten iSønderborg, Retten i Viborg, Retten i Aalborg, Retten i Århus, Retten på Bornholm, Retten påFrederiksberg, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening, Sundhedsstyrelsen,Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, Vestre Landsret, Østre Landsret, og Yngre Læger.12. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenserPositive konsekvenser/mindreudgifterIngenIngenIngenIngenNegativekonsekvenser/merudgifterIngenIngenIngenIngen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1BørnelovenTil nr. 1, 5 og 7 (§ 1, stk. 1, § 2, stk. 1, 2. pkt., og § 3)Bestemmelserne regulerer, hvornår faderskab kan registreres i forbindelse med barnets fødsel.De foreslåede ændringer er indsat for at præcisere, at den registrering af faderskab, der foretagesi forbindelse med registrering af barnets fødsel, jf. lovens kapitel 1, foretages afpersonregisterføreren.Herudover foreslås det i § 1, stk. 1, præciseret, at bestemmelsen alene omfatter en kvinde, der ergift med en mand, idet registrering af medmoderskab til et barn, der er født af en kvinde, der er giftmed en anden kvinde, er reguleret i den foreslåede nye bestemmelse i børnelovens § 3 a (forslagets§ 1, nr. 4).§ 3 om registrering af faderskab, der er anerkendt inden fødslen, foreslås konsekvensrettet iforhold til den foreslåede nyaffattelse af § 14 (forslagets § 1, nr. 18).Til nr. 2, 3 og 6 (§ 1, stk. 2, nr. 2, § 1, stk. 4, nr. 2 og § 2, stk. 3, nr. 1)En ægtemand anses som udgangspunkt som barnets far, jf. børnelovens § 1, stk. 1.Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, hvis ægtemanden er død inden for de sidste 10måneder før barnets fødsel, jf. børnelovens § 1, stk. 3. Ægtemanden anses dog ikke automatisk somfar i en række tilfælde, herunder hvis moren inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel harværet gift med en anden mand uden at være separeret.Hvis moren er ugift, når barnet fødes, anses en mand som far til barnet, hvis han sammen medmoren skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, jf.børnelovens § 2, stk. 1. Dette gælder dog ikke, hvis moren inden for de sidste 10 måneder førbarnets fødsel har været gift med en anden mand uden at være separeret.Med forslaget ændres undtagelserne i børnelovens § 1 og § 2 sådan, at bestemmelserne udvidestil de tilfælde, hvor moren inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har haft en andenægtefælle eller en registreret partner uden at være separeret. Baggrunden for ændringen er, at detmed forslaget bliver muligt at registrere et medmoderskab, og at morens tidligere kvindeligeægtefælle eller registrerede partner skal have samme mulighed som morens tidligere mandligeægtefælle for at gøre indsigelser mod faderskabet, jf. forslagets § 1, nr. 10.Til nr. 4 (§ 1 a)Formålet med forslaget til en ny bestemmelse i§ 1 aer at indføre en nem og enkel adgang tilregistrering af faderskab for den mand, der efter den foreslåede bestemmelse i § 28 a, stk. 1,(forslagets § 1, nr. 32) anses som far til et barn. Denne bestemmelse regulerer faderskab ogmedmoderskab i situationer, hvor en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreretpartner eller en kvindelig partner, er blevet kunstigt befrugtet af en sundhedsperson eller under ensundhedspersons ansvar med sæd fra en kendt mand. I sådanne situationer, hvor alle tre involveredeparter er enige om den kunstige befrugtning, anses manden som udgangspunkt som barnets far, hvisbarnet må antages at være blevet til ved denne behandling, og manden skriftligt har erklæret, at hanskal være barnets far. Endvidere skal ægtefællen eller partneren have givet skriftligt samtykke til, atden kvinde, der skal føde barnet, behandles med kunstig befrugtning. Manden anses dog ikke som

far til barnet, hvis alle tre parter skriftligt erklærer, at ægtefællen eller partneren skal være barnetsmedmor, jf. bestemmelsens stk. 2.Når en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, føder et barn, registreressæddonor efter den foreslåede bestemmelse i § 1 a,stk. 1,som far til barnet, når betingelserne i denforeslåede § 28 a er opfyldt. Registeringen af faderskabet foretages af statsforvaltningen iforbindelse med barnets fødsel. Dette gælder efterstk. 2også, selvom sæddonoren er død førbarnets fødsel, men efter at moren har modtaget behandling med kunstig befrugtning.Registreringen sker på baggrund af den blanket, der indeholder det samtykke til kunstigbefrugtning fra morens ægtefælle eller partner, og den erklæring om faderskab fra sæddonor, derhenvises til i § 28 a, stk. 1. Det er ikke nødvendigt, at sæddonor vedkender sig faderskabet over forstatsforvaltningen; denne vedkendelse er indeholdt i den erklæring, som han afgav forud for denkunstige befrugtning. Det er ligeledes ikke nødvendigt, at moren eller hendes ægtefælle eller partneraccepterer, at sæddonor registreres som barnets far. Se neden for om parternes mulighed for efterregistreringen at rejse sag om fader- eller medmoderskab.Efter § 1 a kan registeringen kun ske i forbindelse med barnets fødsel. Dette indebærer i praksis,at statsforvaltningen skal modtage de dokumenter mv., der er nødvendige for registreringen, indenca. 14 dage efter barnets fødsel på samme måde, som personregisterføreren i dag skal modtage enomsorgs- og ansvarserklæringen inden for ca. 14 dage efter barnets fødsel for at kunne registrere etfaderskab. Hvis erklæringen ikke er modtaget, sender personregisterføreren meddelelse tilstatsforvaltningen sådan, at statsforvaltningen kan rejse en faderskabssag efter børnelovens kapitel2. I tilfælde, hvor statsforvaltningen ikke modtager de dokumenter mv., der er nødvendige, kanregistreringen ikke ske efter § 1 a, men sagen overgår til statsforvaltningens behandling affaderskabssager efter kapitel 2. Dette regelsæt giver manden mulighed for at anerkende faderskabetefter den foreslåede nye bestemmelse i § 14, stk. 4, (forslagets § 1, nr. 18). I sager, der kan afsluttesmed en registrering, vil moren efter de gældende regler ikke have en egentlig oplysningspligt iforhold til, hvem der er eller kan være far til barnet. Ligeledes vil moren og hendes ægtefælle ellerden mand, hun sammen erklærer at ville varetage omsorgen og ansvaret for barnet med, værebeskyttet i forhold til andre mænds indsigelse over for det registrerede faderskab. Hvis sagenderimod behandles i statsforvaltningen efter børnelovens kapitel 2, vil moren have enoplysningspligt, og andre mænd vil have mulighed for at få prøvet, om de er eller kan være far tilbarnet.Efterstk. 3kan statsforvaltningen ikke registrere faderskabet, hvis 1) moderen inden for de sidste10 måneder før barnets fødsel har været gift (med en mand eller en kvinde) eller registreret partnermed en anden end den kvinde, der har givet samtykke efter den foreslåede § 28, uden at væresepareret, eller 2) en af de tre parter, der er omfattet af § 28 a, anmoder om, at der rejses sag omfaderskab eller medmoderskab.Det er ikke til hinder for registreringen af medmoderskab efter § 1 a, at en anden mand har haftseksuelt forhold til hende i den periode, hvor hun blev gravid. En sådan mand vil, når særligebetingelser er opfyldt, kunne få efterprøvet, om han er barnets far, jf. det foreslåede § 6 (forslagets §1, nr. 11). Endvidere har parterne efter § 5 (forslagets § 1, nr. 10) mulighed for at rejsefaderskabssag eller medmoderskabssag over for statsforvaltningen, jf. § 5, stk. 1.Registrering af faderskab efter § 1 a medfører, at forældrene automatisk får fællesforældremyndighed, jf. den foreslåede nye bestemmelse i forældreansvarslovens § 7, stk. 1, nr. 3(forslagets § 3, nr. 2).Der henvises til punkt 3.2.3. og 3.4.3. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8 (§§ 3 a-3 c)Det er formålet med lovforslaget at sikre, at medmødre til børn undfanget ved kunstigbefrugtning omfattes af børneloven på lige fod med fædre. Det foreslås derfor, at der i børnelovenindsættes bestemmelser, der regulerer fastslåelse af medmoderskab til et barn, der fødes af enkvinde, der er blevet gravid ved hjælp af kunstig befrugtning. De foreslåede §§ 3 a-3 c indeholdersammen med de foreslåede nye bestemmelser i børnelovens §§ 28 og 28 a, stk. 2 (forslagets § 1, nr.32), de materielle betingelser for at fastslå og registrere medmoderskab.Efter den foreslåede bestemmelse i § 28 anses den kvindelige ægtefælle, den registreredepartner eller partneren til en kvinde, der er blevet kunstigt befrugtet af en sundhedsperson ellerunder en sundhedspersons ansvar, som barnets medmor, hvis hun har givet samtykke tilbehandlingen, barnet må antages at være blevet til ved denne behandling, og hun har erklæret, athun skal være barnets medmor. Bestemmelsen gælder kun, hvis den kunstige befrugtning ergennemført med sæd fra en ikke kendt (anonym) donor. Anvendes der sæd fra en kendt donor,anses manden som far til barnet, jf. § 28 a, stk. 1, medmindre de tre parter erklærer, at den fødendekvindes ægtefælle, registrerede partner eller partner skal være barnets medmor, hvorefter hun ansessom medmor til barnet.De foreslåede bestemmelser i §§ 3 a-3 c svarer indholdsmæssigt til bestemmelserne ibørnelovens §§ 1-3 med de tillempninger, der følger af de særlige forhold omkring medmoderskab.Den foreslåede§ 3 aregulerer spørgsmålet om medmoderskab til et barn, der fødes af enkvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner.Efterstk. 1registreres morens ægtefælle eller registrerede partner som barnets medmor, nårbetingelserne i de foreslåede bestemmelser i børnelovens §§ 28 eller 28 a opfyldt. Bestemmelsenfinder kun anvendelse, hvis ægteskabet eller det registrerede partnerskab består på det tidspunkt,hvor barnet fødes. Registreringen af medmoderskabet foretages af statsforvaltningen i forbindelsemed barnets fødsel. Den nærmere fremgangsmåde ved registreringen er beskrevet oven for ibemærkningerne til § 1, nr. 4.Istk. 2opregnes en række tilfælde, hvor bestemmelsen i stk. 1 ikke gælder, dvs. hvor morensægtefælle eller registrerede partner alligevel ikke registreres som barnets medmor. De foreslåedeundtagelser svarer til de gældende undtagelser i børnelovens § 1, stk. 2, der regulerer de tilfælde,hvor morens ægtemand ikke anses som far til barnet. Der henvises til punkt. 3.2.3.1. i dealmindelige bemærkninger.Efternr. 1registreres ægtefællen eller partneren ikke som barnets medmor, hvis ægtefællerneeller de registrerede partnere på tidspunktet for barnets fødsel er separerede. Denne undtagelseomfatter ikke situationer, hvor samlivet på fødselstidspunktet er eller har været ophævet, hvorforældrene endnu ikke er separerede ved bevilling, eller hvor en bevilling er bortfaldet, idetforældrene har genoptaget samlivet.Efternr. 2registreres ægtefællen eller partneren heller ikke som barnets medmor, hvis moreninden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har haft en anden ægtefælle (mand eller kvinde)eller en anden registreret partner uden at være separeret.Endelig må registrering efternr. 3ikke finde sted, hvis begge ægtefæller eller partnere anmoderom, at der rejses sag om faderskab eller medmoderskab.Afgår ægtefællen eller den registrerede partner ved døden, efter barnet er født, kan ægtefællenseller partnerens dødsbo ikke forhindre, at medmoderskabet registreres, men boet kan i stedet rejsesag om fader- eller medmoderskab, jf. den foreslåede ændring af børnelovens § 5, stk. 2, jf.forslagets § 1, nr. 10.Forslaget tilstk. 3angår tilfælde, hvor moren har været gift, men hvor hendes ægtefælle ellerpartner er død før barnets fødsel, men efter at moren har modtaget behandling med kunstig

befrugtning. I sådanne tilfælde registreres den afdøde ægtefælle eller partner som medmor tilbarnet, når betingelserne i §§ 28 eller 28 a, stk. 2, er opfyldt.Forslaget tilstk. 4indeholder en række undtagelser til stk. 3. Undtagelserne svarer til dem, derefter stk. 2 gælder, hvor barnet fødes, mens ægtefællen eller den registrerede partner lever.Registrering kan således ikke finde sted, hvis ægtefællerne eller de registrerede partnere pådødstidspunktet var separerede, moren inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har haft enanden ægtefælle eller registreret partner uden at være separeret, eller hvis moren anmoder om, atder rejses sag om faderskab eller medmoderskab.Den foreslåede§ 3 bangår medmoderskab til børn i tilfælde, hvor moren er ugift, men hvor hunsammen med en kvinde erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet(”omsorgs- og ansvarserklæring”). I sådanne tilfælde registreres den pågældende kvinde sommedmor til barnet, når betingelserne i børnelovens §§ 28 eller 28 a, stk. 2, er opfyldt. Det er udenbetydning, om den pågældende kvinde (medmor er gift med en anden). Registreringen afmedmoderskabet foretages af statsforvaltningen i forbindelse med barnets fødsel. Den nærmerefremgangsmåde ved registreringen er beskrevet oven for i bemærkningerne til § 1, nr. 4.Det bemærkes, at moren i dag efter børnelovens § 4 kan rejse en sag om faderskab inden barnetsfødsel. Dette giver parterne mulighed for at anerkende faderskabet efter § 14, stk. 1 (forslagets § 1,nr. 18), inden barnets fødsel ved afgivelse af en ”omsorgs- og ansvarserklæring”. Med indførelsenaf medmoderskab vil denne bestemmelse også omfatte anerkendelse af medmoderskab. Dettebetyder, at der også er mulighed for at anerkende medmoderskab inden barnets fødsel.Bestemmelsen i § 3 b kan ikke anvendes, hvis moren på fødselstidspunktet er gift eller har enregistreret partner. I så fald anvendes bestemmelsen i børnelovens § 1, hvis moren er gift med enmand, eller den foreslåede bestemmelse i § 3 a, hvis moren er gift med en kvinde eller har indgåetregistreret partnerskab. Det følger endvidere af det foreslåede stk. 3, at bestemmelsen heller ikkekan anvendes i de tilfælde, hvor moren inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har haft enægtefælle (mand eller kvinde) eller en registreret partner uden at være separeret. Bestemmelsensvarer til, hvad der gælder for ægtefæller samt ugifte af forskelligt køn. Registreringen kan derimodske, selv om moren bor eller har boet sammen med andre uden at være gift.Det, parterne skal erklære, er, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Detmå antages, at parterne i almindelighed kun vil påtage sig en sådan pligt, hvis parterne har fællesbopæl eller agter at etablere en sådan bopæl. Der er imidlertid efter bestemmelsen, som det ertilfældet efter § 14, stk. 1, i dag, ikke noget til hinder for, at parterne kan have til hensigt sammen atvaretage omsorgen og ansvaret for barnet, selv om de opretholder hver deres bopæl.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 3 ckan medmoderskab, der før barnets fødsel er anerkendtefter § 14, stk. 1 (forslagets § 1, nr. 18), anvendes som grundlag for registrering af medmoderskab iforbindelse med registreringen af barnets fødsel. Det betyder, at forældrene kan bedepersonregisterføreren om at registrere medmoderskabet i umiddelbar forlængelse af barnets fødselved fremlæggelse af den omsorgs- og ansvarserklæring, som parterne har indgivet tilstatsforvaltningen inden barnets fødsel, og som statsforvaltningen har kvitteret for.Registreringen sker på baggrund af den blanket, der indeholder det samtykke til kunstigbefrugtning og den erklæring om medmoderskab fra morens ægtefælle eller partner, der henvises tili §§ 28 og § 28 a.Ligesom ved registrering af faderskab efter § 1 a (forslagets § 1, nr. 4) kan medmoderskab efter§§ 3 a-3 c i et vist omfang rejses efterfølgende, jf. §§ 5 og 6 (forslagets § 1, nr. 10 og 11).Registrering af medmoderskab efter § 3 a medfører, at forældrene automatisk får fællesforældremyndighed over barnet, jf. § 6, stk. 1, i forældreansvarsloven. Tilsvarende får forældreneogså fælles forældremyndighed over barnet, hvis de efter § 3 b eller § 3 c, jf. § 14, stk. 1, afgiver enomsorgs- og ansvarserklæring.

Der henvises til punkt 3.2.3. og 3.4.3. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 9, 17, 19, 22, 24, 30 og 31 (Overskrifterne til kapitel 2, 3 og 5 samt overskrifterne før §§ 14,18, 19, 20 og 27)Det foreslås, at overskrifterne til en række kapitler og bestemmelser ændres således, at deafspejler, at de pågældende dele af loven også finder anvendelse på medmoderskab.Til nr. 10 (§ 5)Bestemmelsen regulerer spørgsmålet om rejsning af en faderskabssag i tilfælde, hvor faderskabeter registreret af personregisterføreren, eller der er sket anerkendelse over for statsforvaltningen.Registreringer og anerkendelser, der er omfattet af bestemmelsen, er foreløbige i seks månederefter, at barnet er født. Inden for denne periode kan moren, faren eller en særlig værge for barnetrejse faderskabssag ved statsforvaltningen. Adgangen er fri og er f.eks. ikke betinget af, at detsandsynliggøres, at en anden mand er barnets far. Ifølge bestemmelsens stk. 2 har ægtemandensdødsbo tillige mulighed for at rejse en faderskabssag, medmindre faren må anses for at havebehandlet barnet som sit.Med forslaget sikres det, at der på samme måde kan rejses en sag om medmoderskab, nårmedmoderskabet er registreret, eller der er sket anerkendelse over for statsforvaltningen efterbarnets fødsel.Til nr. 11 (§ 6)§ 6 vedrører en mands ret til selvstændigt at rejse sag, til at indtræde i en verserende sag og til atfå genbehandlet en sag, der allerede har været rejst, uanset om faderskab er fastslået. En mand, somhar haft et seksuelt forhold til moren i den periode, hvor hun blev gravid, har ret til at få prøvet, omhan er barnets far. Denne ret er dog begrænset, hvis en ægtemand efter børnelovens § 1 er blevetregistreret som far til barnet, eller hvis en mand er registreret som far på baggrund af en omsorgs-og ansvarserklæring, jf. børnelovens § 6, stk. 2. I disse tilfælde kan en mand, der mener, at han kanvære far til barnet, alene komme med sine indsigelser til registreringen, hvis han har været gift medmoren uden at være separeret eller har levet i et fast samlivsforhold med hende i den periode, hvorhun blev gravid. Herudover fastsættes det i bestemmelsen, at en mand, der inden for de sidste 10måneder før barnets fødsel har været gift med moren uden at være separeret, snarest muligt skalhave skriftlig meddelelse om barnets fødsel med vejledning om sin ret til at rejse faderskabssag. Detgælder dog ikke, hvis han allerede er part i sagen.Med forslaget udvides bestemmelsensstk. 1således, at en mand også kan fremsætte anmodningom at få prøvet faderskabet i tilfælde, hvor der verserer en sag om medmoderskab.Derudover foreslås bestemmelsensstk. 2udvidet således, at søgsmålsretten tillige er begrænset ide tilfælde, hvor en kvinde er registreret som medmor efter de foreslåede §§ 3 a-3 c.Den orienteringsret, der efter det gældende stk. 3 omfatter en mand, der inden for de sidste 10måneder før barnets fødsel har været gift med moren uden at være separeret, foreslås flyttet uændrettil § 6 b, stk. 2 (forslagets § 1, nr. 12).Til nr. 12 (§ 6 a og 6 b)Den foreslåede bestemmelse i§ 6 aer ny og vedrører den mand eller den kvinde, der har givetsamtykke til, at moren behandles med kunstig befrugtning, jf. de foreslåede §§ 28-28 b. Mandeneller kvinden kan efter den foreslåede bestemmelse rejse sag om henholdsvis faderskab ellermedmoderskab. Udvidelsen skal ses som en konsekvens af den lovændring, der trådte i kraft den 1.oktober 2012, hvor børnelovens § 27 blev ændret, og som konsekvens af de foreslåedebestemmelser om, at en medmor kan registreres som forælder til et barn. Med udvidelsen får den

mand eller kvinde, der med sit samtykke efter §§ 28-28 b har en forventning om at blive forælder tilbarnet, en lovhjelmet ret til at rejse en sag, der ikke er afhængig af, om vedkommende har haft etseksuelt forhold til moren. Anmodningen skal fremsættes inden seks måneder efter barnets fødsel,medmindre der på tidspunktet for anmodningen verserer en sag om faderskab eller medmoderskab.Den foreslåede bestemmelse i§ 6 b,er delvis ny. Istk. 1,er den nuværende § 6, stk. 3, videreførtuændret. Derudover fastsættes det i det foreslåedestk. 2,at en kvinde, der inden for de sidste 10måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret med moren uden at være separeret, snarestmuligt skal have skriftlig meddelelse om barnets fødsel med vejledning om sin ret til at rejsemedmoderskabssag. Det gælder dog ikke, hvis hun allerede er part i sagen. Der fastsættes således enorienteringspligt over for kvinden på samme måde, som der er en orienteringspligt over for enmand, der har været gift med moren.Til nr. 13 (§ 7)Bestemmelsen regulerer statsforvaltningens pligt til af egen drift at rejse faderskabssag.De foreslåede ændringer udvider anvendelsesområdet istk. 1til tillige at omfatte sager ommedmoderskab. Er barnet død, foreslås istk. 2en tilsvarende udvidelse således, atstatsforvaltningen alene skal søge faderskab eller medmoderskab fastslået, såfremt moren ellernogen, som har en retlig interesse i det, anmoder om det.Til nr. 14-16 (§ 8, § 9, stk. 1, og § 12)Børneloven indeholder en række bestemmelser om statsforvaltningens behandling affaderskabssager. Disse bestemmelser foreslås ændret således, at de også finder anvendelse på børn,der er blevet til ved behandling med kunstig befrugtning efter de foreslåede §§ 28-28 b, uanset omdet er en mand eller en kvinde, der har givet samtykke til behandlingen.Efter8, stk. 1,skal moren oplyse, hvem der er eller kan være barnets far. Det foreslås, at dennepligt udvides til også at omfatte oplysninger om, hvorvidt hun efter §§ 28-28 b er blevet behandletmed kunstig befrugtning, hvis barnet er blevet til ved denne behandling.Stk. 2indeholder to undtagelser til hovedreglen om morens oplysningspligt. Efter den førsteundtagelse gælder oplysningspligten ikke i tilfælde, hvor faderskabet anerkendes ved en omsorgs-og ansvarserklæring i medfør af § 14, stk. 1. Denne undtagelse foreslås udvidet til også at omfattemedmoderskab.Efter den anden undtagelse i stk. 2 har moren kun oplysningspligt, når faderskabet er registeretefter §§ 1 eller 2 eller efter § 3, jf. § 14, stk. 1, eller der efter barnets fødsel er sket anerkendelseefter § 14, stk. 1, hvis det fastslås eller må anses for væsentligt bestyrket, at den mand, der erregistreret som barnets far eller har anerkendt faderskabet, ikke er barnets far, dvs. når sagengenoptages. Denne undtagelse foreslås videreført istk. 3,idet det dog præciseres, at den ikke finderanvendelse på sager omfattet af en ny bestemmelse om kunstig befrugtning i stk. 4.Istk. 4foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse om en undtagelse til morensoplysningspligt ved kunstig befrugtning. Efter bestemmelsen skal moren i situationer, hvor hun harmodtaget behandling med kunstig befrugtning efter §§ 28-28 b, jf. forslagets § 1, nr. 32, og hvorfaderskab er registreret efter børnelovens kapitel 1, medmoderskab er registreret kapitel 1 a,eller faderskab eller medmoderskab er anerkendt efter barnets fødsel efter § 14, stk. 1, kun haveoplysningspligt, hvis det må anses for væsentligt bestyrket, at barnet ikke er blevet til ved dennebehandling. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis tidspunktet for behandlingen ikke stemmer overensmed fødselstidspunktet og barnets udvikling ved fødslen, eller hvis den kunstige befrugtning er sketmed mandens egen sæd, og det godtgøres, at barnet ikke er blevet til ved hjælp af denne sæd.Den nugældende § 8, stk. 3, foreslås videreført uændret istk. 5.

§ 9fastlægger, hvem der er parter i en faderskabssag. Den foreslåede ændring af bestemmelsenudvider dens anvendelsesområde til også at omfatte sager om medmoderskab. Endvidere udvideskredsen af personer, der er parter i en sag om faderskab eller medmoderskab i statsforvaltningen,således, at den kvinde, der er registreret som medmor eller har anerkendt medmoderskabet, ellerhendes dødsbo, også er part i disse sager, og således, at en ægtefælle eller partner, der harsamtykket til, at moren blev behandlet med kunstig befrugtning, jf. §§ 28-28 a, eller hendes dødsbo,også er parter i disse sager.Statsforvaltningens mulighed for efter§ 12at bestemme, at en mand, der utvivlsomt ikke erbarnets far, skal udtræde af en faderskabssag, foreslås udvidet til også at omfatte en kvinde, derutvivlsomt ikke kan anses som barnets medmor.Til nr. 18 (§ 14)Børnelovens§ 14omhandler anerkendelse af faderskab over for statsforvaltningen. Efter § 19gælder den også for anerkendelse af faderskab over for retten. Det foreslås, at bestemmelsensanvendelsesområde generelt udvides til også at omfatte anerkendelse af medmoderskab.Efterstk. 1,kan en mand anerkende faderskabet til et barn, hvis han og moren erklærer, at desammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Det gælder dog, ikke hvis moren inden for desidste 10 måneder før barnets fødsel eller forventede fødsel har været gift med en anden mand udenat være separeret. Det foreslås, at bestemmelsens anvendelsesområde udvides til også at omfatteanerkendelse af medmoderskab, når det er en kvinde, der sammen med moren ønsker at varetageomsorgen og ansvaret for barnet. Dette forudsætter dog, at betingelserne i de foreslåede §§ 28 og 28a, stk. 2, (forslagets § 1, nr. 32) for at anse kvinden som barnets medmor er opfyldt.Det foreslås endvidere, at undtagelsen om tidligere ægteskab i relation til både faderskab ogmedmoderskab skal udvides til at omfatte situationer, hvor moren har haft en anden ægtefælle(mand eller kvinde) eller en registreret partner.§ 14 indeholder i stk. 2 og 3 to andre muligheder for at anerkende faderskab:Efterstk. 2kan en mand anerkende faderskabet, hvis han har haft seksuelt forhold til moren i denperiode, hvor hun blev gravid, hvis hun i denne periode efter det oplyste – herunder hendesforklaring efter § 8 (forslagets § 1, nr. 14) – ikke har haft seksuelt forhold til andre mænd. En mandkan også anerkende faderskabet, hvis han utvivlsomt er barnets far, hvilket f.eks. kan være godtgjortgennem en retsgenetisk undersøgelse.Efterstk. 3kan en mand anerkende faderskabet, selvom moren har haft seksuelt forhold til andremænd i den periode, hvor hun blev gravid, forudsat at han og moren erklærer, at de sammen vilvaretage omsorgen og ansvaret for barnet. Det er endvidere en betingelse for anerkendelsen, at dentiltrædes, af de andre mænd, der er parter i sagen, jf. § 9 (forslagets § 1, nr. 15). Det er ikke enbetingelse for anerkendelse af faderskab efter denne bestemmelse, at moren og den mand, derønsker at anerkende faderskabet, havde seksuelt forhold i den periode, hvor hun blev gravid, og deskal ikke afgive oplysninger herom. Bestemmelsen giver således barnets sociale far mulighed for atanerkende faderskabet til barnet.Begge bestemmelser foreslås opretholdt, idet ”seksuelt forhold til andre mænd” i beggebestemmelser udvides med ”kunstig befrugtning med en anden mands sæd. Endvidere foreslås det,at anerkendelse efter stk. 3 skal være betinget af tiltrædelse af alle sagens parter, jf. § 9 (forslagets §1, nr. 15), hvorefter bl.a. en registreret eller anerkendt medmor er parter i sagen.Det foreslås, at der istk. 4indsættes en bestemmelse svarende til stk. 2, hvorefter en mand, derefter de foreslåede §§ 28-28 b (forslagets § 1, nr. 32) om faderskab efter kunstig befrugtning ansessom barnets far, kan anerkende faderskabet, hvis moren ikke kan være blevet gravid med en andenmand, eller hvis den pågældende mand utvivlsomt er barnets far. Denne sidstnævnte betingelse erkun relevant, hvis den kunstige befrugtning er gennemført med mandens egen sæd.

Endelig foreslås det, at der i § 14 indsættes en bestemmelse, hvorefter en kvinde, der efter § 28eller § 28 a, stk. 2, anses som barnets medmor, kan anerkende medmoderskabet. Efterstk. 5,dersvarer til stk. 2, kan anerkendelse af medmoderskab ske, hvis moren efter det oplyste i den periode,hvor hun blev gravid, ikke har haft seksuelt forhold til en mand, og hun ikke er blevet behandletmed kunstig befrugtning med samtykke fra andre.Hvis moren i den periode, hvor hun blev gravid, har haft et seksuelt forhold til en mand, kanmedmoderskabet anerkendes, hvis den pågældende kvinde og moren erklærer, at de sammen vilvaretage omsorgen og ansvaret for barnet. Dette gælder også i tilfælde, hvor moren i den periode,hvor hun blev gravid, er blevet behandlet med kunstig befrugtning, hvor en anden har givetsamtykke til behandlingen og erklæret at ville være far eller medmor til barnet, jf. §§ 28-28 b. Detteforudsætter, at anerkendelsen tiltrædes af sagens øvrige parter.De gældende bestemmelser i § 14, stk. 4-7, om statsforvaltningens behandling af sager omanerkendelse af faderskab flyttes til stk. 7-10. I den forbindelse foreslås bestemmelserne ændretsådan, at de tager hensyn til de nye og ændrede bestemmelser om anerkendelse af fader- ogmedmoderskab i stk. 1-6. Bestemmelserne indeholder formkrav til anerkendelser. Efter stk. 7 skalanerkendelse efter stk. 1-6 ske skriftligt, og anerkendelse efter stk. 3 og 6 kan kun ske vedpersonligt fremmøde. Efter stk. 8, kan der ikke ske anerkendelse efter stk. 1-6, hvis en af parterne erfrataget den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6. Hvis den der anerkender faderskabeteller medmoderskabet er umyndig som følge af mindreårighed, skal værgen samtykke ianerkendelsen. Efter stk. 9, skal den mand, der anerkender faderskabet eller den kvinde, deranerkender medmoderskabet være gjort bekendt med retsvirkningerne af anerkendelsen og med, atsagen kan kræves afgjort ved retten. Endelig følger det af stk. 10, at faderskab eller medmoderskabikke inden barnets fødsel kan anerkendes efter stk. 2, nr. 2, stk. 3, stk. 4, nr. 2, stk. 5 og stk. 6.Som dokumentation for at betingelserne for en anerkendelse er opfyldt fremlægges den blanket,der indeholder samtykke til kunstig befrugtning og erklæring om henholdsvis faderskab ellermedmoderskab, der er henvises til i §§ 28-28 b.Endelig foreslås det, at bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende § 14, stk. 8, om social- ogintegrationsministerens adgang til at bestemme, at en anerkendelse af faderskab afgivet i udlandetskal ligestilles med en anerkendelse for statsforvaltningen, udvides til også at omfattemedmoderskab. Det foreslås videre, at bestemmelsen flyttes til § 33 (forslagets § 1, nr. 33), derindeholder de øvrige bemyndigelsesbestemmelser i børneloven.Til nr. 20 (§ 16)Bestemmelsen i§ 16om morens pligt til i en retssag om faderskab at afgive forklaring om, hvemder er eller kan være barnets far, foreslås udvidet til også at omfatte tilfælde, hvor hun er blevetbehandlet med kunstig befrugtning, hvis barnet kan være blevet til ved denne behandling, og i givetfald, hvem der har samtykket til behandlingen. Samtidig foreslås det, at undtagelserne fraoplysningspligten i § 8, stk. 2-5, jf. forslagets § 1, nr. 14, skal finder tilsvarende anvendelse.Til nr. 21 (§ 17)Med den foreslåede ændring af§ 17bliver det muligt for retten at inddrage de kvinder, der ernævnt i de foreslåede §§ 6 b og 9, jf. forslagets § 1, nr. 12 og 15.Til nr. 23 (§ 19)Med forslaget udvides bestemmelsen i§ 19således, at et medmoderskab kan anerkendes over forretten på samme måde som et faderskab.

Til nr. 25 (§ 20)Bestemmelsen i§ 20, stk. 1-3,regulerer, hvornår en mand, der ikke har anerkendt faderskabet tilet barn, kan dømmes som far til barnet. Faderskabet fastslås på grundlag af retsgenetiskeundersøgelser eller en konkret bedømmelse af den pågældende mands seksuelle forhold til moren,herunder om moren har haft seksuelt forhold til andre mænd.Det foreslås, at der i§ 20indsættes et nytstk. 4,om fastslåelse af medmoderskab til et barn, derer blevet til ved kunstig befrugtning. Efter bestemmelsen kan en kvinde dømmes som medmor, hviskvinden har givet samtykke til, at moren er blevet behandlet med kunstig befrugtning som nævnt ide foreslåede §§ 28 eller 28 a, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr. 32, og barnet må antages at være blevettil ved denne behandling.Tilsvarende foreslås, at der indsættes et nytstk. 5om fastslåelse af faderskab til et barn, der erblevet til ved kunstig befrugtning. Efter bestemmelsen kan en mand dømmes som far, hvis han efter§§ 27 a-28 b, jf. forslagets § 1, nr. 32 har givet samtykke til, at moren er blevet behandlet medkunstig befrugtning.Det vil typisk ikke være relevant at anvende retsgenetiske undersøgelser i disse situationer, fordider altid er anvendt donorsæd. Derimod er det selve samtykket til behandlingen med kunstigbefrugtning, der kan danne grundlag for dom til faderskab eller medmoderskab. Det kan dog værerelevant at anvende retsgenetiske undersøgelser i de tilfælde, hvor der er en kendt donor, der kandømmes som far til barnet.Til nr. 26 (§ 21, stk. 1 og 2)Bestemmelsen i§ 21regulerer, hvornår en faderskabssag kan genoptages, når faderskabet til etbarn ikke er registreret eller fastslået ved anerkendelse eller dom.Ændringen medfører, at bestemmelsensstk. 1udvides til også at gælde tilfælde, hvor hverkenmedmoderskab eller faderskab til et barn er registreret eller fastslået ved anerkendelse eller dom.Samtidig udvides personkredsen, der kan anmode om genoptagelse, til at omfatte henholdsvis enmand, som har ret til at få prøvet, om han er barnets far, jf. de foreslåede § 6, stk. 1-3 eller § 6 a(forslagets § 1, nr. 11 og 12), eller en kvinde, som har ret til at få prøvet, om hun er barnetsmedmor, jf. § 6 a (forslagets § 1, nr. 12).Ændringen medfører videre, at bestemmelsensstk. 2tilsvarende udvides til også at omfatte detilfælde, hvor det antageliggøres, at en bestemt kvinde kan blive barnets medmor.Til nr. 27 (§ 22, stk. 2 og 3)Bestemmelsen i§ 22regulerer, hvornår en faderskabssag kan genoptages, når det er registrereteller fastslået ved anerkendelse eller dom. Det fremgår af bestemmelsen, at faderskabssagen kangenoptages, hvis moren eller hendes dødsbo, barnet og faren eller dennes dødsbo i enighed anmoderom det.Den foreslåede ændring medfører, at genoptagelse også kan finde sted i de tilfælde, hvor det ermedmoderskab, der er registreret eller fastslået ved anerkendelse eller dom, og hvor moren ellerhendes dødsbo, barnet og medmoren eller hendes dødsbo i enighed anmoder om det.Til nr. 28 (§ 23)Bestemmelsen i§ 23regulerer spørgsmålet om genoptagelse af en faderskabssag, når der iforbindelse med registreringen af faderskabet er sket fejl mv., som kan have haft betydning for,hvem der er registreret som barnets far. Med bestemmelsen er der navnlig sigtet til tilfælde, hvorder er sket personforveksling eller skrivefejl m.v. således, at en forkert mand er blevet registreretsom barnets far.

Ændringen istk. 1medfører, at genoptagelse også kan finde sted i de tilfælde, hvor der er sketfejl i forbindelse med registrering af medmoderskab.Ændringen istk. 2udvider undtagelsesbestemmelsen til stk. 1 således, at genoptagelsessag hellerikke kan rejses af den registrerede medmor eller hendes dødsbo, hvis hun med kendskab til fejlenhar anerkendt barnet ved at behandle det som sit. Samtidig udvides bestemmelsen således, at detsamme gælder for moren og hendes dødsbo, hvis hun under tilsvarende omstændigheder har ladetmedmoren behandle barnet som sit.Ændringen istk. 3udvider personkredsen, der kan anmode om genoptagelse til også at omfatteen kvinde, som efter § 6 b, skal have meddelelse om barnets fødsel, hvis meddelelsen ikke erkommet frem til den pågældende inden fem måneder efter fødslen.Til nr. 29 (§ 24)Bestemmelsen i§ 24regulerer spørgsmålet om genoptagelse i tilfælde, hvor faderskabet alleredeer fastslået ved registrering, anerkendelse eller dom, men hvor der efterfølgende er kommet nyeoplysninger frem, der vil kunne antages at ville give sagen et andet udfald, eller hvis der i øvrigt ersærlig anledning til at antage, at sagen vil få et andet udfald. Ved afgørelse af, om en sag skalgenoptages, tillægges det navnlig betydning, hvor lang tid der er gået siden barnets fødsel, om farenmed kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der rejser tvivl om, hvorvidt han erbarnets far, har anerkendt barnet ved at behandle det som sit, om moren med kendskab til ellerformodning om de omstændigheder, der rejser tvivl om, hvem der er barnets far, har ladet farenbehandle barnet som sit, om en part med kendskab til eller formodning om de omstændigheder, derrejser tvivl om, hvem der er barnets far, ikke inden rimelig tid har anmodet om genoptagelse, og ombarnet kan forvente at ville få en far, hvis sagen genoptages.Den foreslåede ændring istk. 1medfører, at genoptagelse også kan finde sted i forhold til etmedmoderskab i de tilfælde, hvor der efterfølgende er kommet nye oplysninger frem m.v.Istk. 2er der foreslået tilføjet et nytnr. 3,der indeholder en bestemmelse for medmorensvarende til den gældende nr. 2 for faren. De foreslåedenr. 4-6er tilsvarende foreslået udvidet tilogså at omfatte tilfælde, hvor medmoderskab er fastslået.Til nr. 32 (§§ 27-28 b)De gældende bestemmelser i §§ 27 og 28 fastlægger, hvem der anses som far til et barn, der erblevet til ved kunstig befrugtning. § 27 fastlægger betingelserne for, at morens ægtemand ellermandlige partner kan anses som far til barnet, mens § 28 fastlægger, i hvilke situationer ensæddonor kan og ikke kan anses eller dømmes som far. Disse bestemmelser er beskrevet i punkt.3.2.1.3.Disse to bestemmelser foreslås ophævet og erstattet af bestemmelserne i §§ 27-28 b. Dissebestemmelser viderefører indholdet af de gældende bestemmelser i §§ 27 og 28, men supplerer demmed nye regler om medmoderskab ved kunstig befrugtning og om faderskab ved kunstigbefrugtning af en kvinde, der er i et parforhold med en anden kvinde. Samtidig er de gældendebestemmelser præciseret samt tilpasset til de nye bestemmelser om fader- og medmoderskab.Bestemmelserne i §§ 27-28 b er opbygget således: §§ 27 og 27 a fastlægger i hvilke situationeren sæddonor generelt kan og ikke kan anses som far til et barn, der er blevet til ved kunstigbefrugtning med hans sæd, mens §§ 28-28 b indeholder bestemmelser om, hvem der anses som fareller medmor til et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning. Der vil derfor være en visoverlapning mellem bestemmelserne, da §§ 27 og 27 a har fokus på sæddonors retsstilling, mens detcentrale i §§ 28-28 b er, hvem der anses som retlig forælder til barnet.

Efter den foreslåede bestemmelse i§ 27anses en sæddonor ikke som far til et barn, der er blevettil ved kunstig befrugtning med hans sæd af en anden kvinde end hans ægtefælle eller partner, ifølgende tre situationer:Efter bestemmelsen inr. 1anses sæddonor ikke som far, hvis en anden mand eller en kvindeefter den foreslåede bestemmelse i § 28, der er beskrevet neden for, anses som barnets far ellermedmor. Denne bestemmelse er en delvis videreførelse af den gældende bestemmelse i § 28, stk. 1.Efter bestemmelsen inr. 2anses sæddonor ikke som far, hvis hans sæd er anvendt af ensundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar. Dette gælder dog ikke, hvis manden efterde foreslåede bestemmelser i §§ 28 a eller 28 b, der er beskrevet neden for, anses som far til barnet.Denne bestemmelse viderefører den gældende bestemmelse i § 28, stk. 1, jf. stk. 2, men supplererden med en ny undtagelse – den nye bestemmelse om faderskab i § 28 a.Efter bestemmelsen inr. 3anses sæddonor ikke som far, hvis hans sæd er anvendt uden hansviden eller efter hans død. Denne bestemmelse viderefører sammen med den foreslåedebestemmelse i§ 27 aden gældende bestemmelse i § 28, stk. 4.Når betingelserne i nr. 1-3 er opfyldt, anses sæddonor ikke som far til barnet, og han vil hellerikke kunne dømmes som far til barnet, jf. den foreslåede nye bestemmelse i § 20, stk. 5 (forslagets §1, nr. 25).I forlængelse heraf foreslås det i § 27 a, at en sæddonor i sager, der ikke er omfattet af § 27,anses som far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved kunstig befrugtning. Dennebestemmelse viderefører sammen med den foreslåede bestemmelse i§ 27, nr. 3,den gældendebestemmelse i § 28, stk. 4. Bestemmelsen indebærer navnlig, at en mand, der donerer sæd tilkunstig befrugtning uden for sundhedssystemet, dvs. kunstig befrugtning, der ikke er foretaget af ensundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, anses som far til et barn, der med hans sæder blevet til ved kunstig befrugtning. Dette vil f.eks. være tilfældet ved såkaldtehjemmeinseminationer.Den foreslåede bestemmelse i§ 28viderefører den gældende bestemmelse i § 27, der fastlæggerden faderskabsretlige stilling for morens ægtemand eller mandlige partner, når moren er blevetkunstigt befrugtet af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar. Det er efterbestemmelsen uden betydning, om befrugtningen af kvinden er sket med ægtemandens eller denmandlige partners egen sæd, eller om hun er blevet behandlet med sæd fra en kendt eller ikke kendt(anonym) donor. Det afgørende er alene, om ægtemanden eller partneren har givet samtykke tilbehandlingen og erklæret at skulle være barnets far, og om barnet må antages at være blevet til vedden kunstige befrugtning.Bestemmelsen bygger på en formodning for, at barnet er blevet til ved den kunstige befrugtning,og at ægtemanden eller partneren derfor skal anses som far til barnet.Den foreslåede ændring af bestemmelsen i forhold til den gældende bestemmelse i § 27indebærer, at den tillige regulerer den retlige stilling for morens kvindelige ægtefælle, registreredepartner eller partner af samme køn, når moren er blevet kunstigt befrugtet af en sundhedspersoneller under en sundhedspersons ansvar. Ligesom ved faderskab efter den gældende bestemmelse,anses morens kvindelige ægtefælle, registrerede partner eller partner af samme køn som barnetsmedmor, hvis moren er blevet kunstigt befrugtet af en sundhedsperson eller under ensundhedspersons ansvar, hvis hendes partner skriftligt har givet samtykke til behandlingen ogerklæret, at hun skal være barnets medmor, og barnet må antages at være blevet til vedbehandlingen. Dette gælder dog kun situationer, hvor moren er blevet behandlet med sæd fra enikke kendt (anonym) donor. Dette skyldes, at bestemmelsen ikke omfatter situationer, hvor morenhar en kvindelig partner og er blevet behandlet med sæd fra en kendt donor.Den foreslåede bestemmelse i§ 28 aindeholder regler om faderskab og medmoderskab isituationer, hvor en kvinde, der er gift med en kvinde, har en registreret partner eller en kvindelig

partner, er blevet kunstigt befrugtet af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvarmed sæd fra en kendt mand, dvs. en mand, som har doneret sæden til netop denne bestemte kvinde.I sådanne situationer, hvor alle tre involverede parter er enige om den kunstige befrugtning, ansesmanden efterstk. 1som udgangspunkt som barnets far, hvis barnet må antages at være blevet til veddenne behandling, og manden skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far. Endvidere skalægtefællen eller partneren have givet skriftligt samtykke til, at den kvinde, der skal føde barnet,behandles med kunstig befrugtning. Dette samtykke omfatter således ikke, hvem der skal værebarnets far eller medmor. Efterstk. 2anses manden dog ikke som far til barnet, hvis alle tre parterskriftligt erklærer, at ægtefællen eller partneren skal være barnets medmor. Denne erklæringsupplerer hendes samtykke efter stk. 1 til selve behandlingen med kunstig befrugtning og omfattersåledes også spørgsmålet om forældreskabet til barnet. Ved afgivelse af denne erklæring ansesægtefællen eller partneren som barnets medmor.Endelig indeholder den foreslåede§ 28 ben bestemmelse, hvorefter en kendt sæddonor ansessom far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved kunstig befrugtning af en anden kvinde endhans ægtefælle eller partner, hvis fire følgende betingelser er opfyldt: 1) Den kunstige befrugtningskal være foretaget af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, 2) manden skalskriftligt have givet samtykke til, at en bestemt kvinde modtager behandlingen, 3) barnet måantages at være blevet til ved denne behandling, og 4) manden skal skriftligt have erklæret, at hanskal være barnets far. Bestemmelsen omfatter ikke situationer, der er omfattet af de foreslåede §§28 og 28 a. Anvendelsesområdet for bestemmelsen er typisk situationer, hvor en kvinde, der ikke ergift, som ikke har en registreret partner eller en partner, ønsker at blive gravid ved hjælp af sæd fraen bestemt mand. I sådanne situationer anses manden som far til barnet.De samtykker og erklæringer, der nævnes i §§ 28-28 b, skal afgives, inden behandlingen medkunstig befrugtning iværksættes. Dermed er parternes retlige status i forhold til barnet fastlagt, nården kunstige befrugtning foretages. Disse erklæringer kan senere danne grundlag for registrering oganerkendelse af medmoder- og faderskab efter de foreslåede nye bestemmelser i §§ 1 a, 3 a, 3 b og§ 14, stk. 4-6 (forslagets § 1, nr. 4, 8 og 18) samt medmoderskabs- eller faderskabsdom efter deforeslåede nye bestemmelser i § 20, stk. 4 eller 5 (forslagets § 1, nr. 25).Til nr. 33 (§ 33)Det foreslås, at bemyndigelsen i§ 33for social- og integrationsministeren til at udarbejdeadministrative forskrifter om behandlingen af sager om faderskab udvides til også at omfatte sagerom medmoderskab.Derudover foreslås, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 14, stk. 8, hvorefter social-og integrationsministeren kan bestemme, at en anerkendelse afgivet i udlandet skal ligestilles meden anerkendelse for statsforvaltningen flyttes til et nytstk. 3.Til nr. 34 (§ 34)Bestemmelsen i§ 34indeholder en bemyndigelse for regeringen til at indgå overenskomster medandre stater om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om fastsættelse af faderskab ogmoderskab til børn. Herudover indeholder bestemmelsen en bemyndigelse til social- ogintegrationsministeren til at fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landesregler om fastsættelse af faderskab og moderskab til børn.Bemyndigelsen foreslås udvidet til også at omfatte overenskomster om forholdet mellem danskog fremmed rets regler om fastsættelse af medmoderskab til børn samt regler om forholdet mellemdanske og andre nordiske landes regler om fastsættelse af medmoderskab til børn.

Til § 2AdoptionslovenTil nr. 1 (§ 1, stk. 3)Adoptionslovens§ 1fastsætter det tidspunkt, fra hvilket en dansk adoptionsbevilling harvirkning.Det gældendestk. 3omhandler alene adoptioner, der er omfattet af adoptionslovens § 8 a, hvoren adoption af et barn af en ægtefælle af samme køn eller af en registreret partner efteradoptionslovens § 8 a har virkning fra barnets fødsel, hvis samtykke til adoptionen modtages senest3 måneder efter barnets fødsel. Bestemmelsen blev indført med lov nr. 494 af 12. juni 2009 for atsikre, at adoptioner efter lovens § 8 a fik virkning fra barnets fødsel.Da § 8 a som nævnt neden for foreslås ophævet, foreslås det, at stk. 3 ligeledes ophæves.Til nr. 2 (§ 4, 3. pkt.)Adoptionslovens§ 4regulerer, at en bevilling til adoption som udgangspunkt kun kan meddelesden, som er fyldt 25 år. Efter bestemmelsens3. pkt.kan en adoption efter § 8 a bevilliges den, somer fyldt 18 år. Da § 8 a som nævnt neden for foreslås ophævet, foreslås det, 3. pkt. ophæves.Til nr. 3 (§ 8 a)Adoptionslovens§ 8 aregulerer stedbarnsadoption af et barn af en registreret partner ellerægtefælle af samme køn. Bestemmelsen opstiller betingelser for, hvornår et samtykke kan afgivesmed henblik på, at barnet kan adopteres af den registrerede partner eller ægtefælle af samme køn.Det er en betingelse, at barnet antages at være blevet til ved kunstig befrugtning med donorsæd, atdonor ikke udlægges som far, jf. børnelovens § 28, stk. 1, og at parterne boede sammen påtidspunktet for den kunstige befrugtning.Med de foreslåede ændringer i børneloven, jf. forslagets § 1, om muligheden for at fastslåmedmoderskab til et barn efter børnelovens regler, vil det ikke længere være relevant at gennemførestedbarnsadoptioner efter adoptionslovens § 8 a. På denne baggrund forslås § 8 a ophævet.Til nr. 4 (§ 25, stk. 1, nr. 3)Adoptionslovens§ 25indeholder en bemyndigelse for social- og integrationsministeren til atfastsætte regler om behandling af adoptionssager. Efter bestemmelsens nr. 3 kan ministeren blandtandet fastsætte regler om afgivelse af samtykke til adoption efter adoptionslovens § 8 a. Da § 8 asom nævnt oven for foreslås ophævet, foreslås det, at henvisningen til bestemmelsen i nr. 3 udgår.

forældremyndighed, hvis barnets medmor ifølge anerkendelse eller dom anses som barnetsmedmor.Til nr. 2 (§ 7, stk. 1)Bestemmelsen i§ 7, stk. 1,regulerer fælles forældremyndighed mellem forældre, der ikke er giftmed hinanden.Med den foreslåede ændring udvidesnr. 1,således, at partnere af samme køn, der har afgivet enomsorgs- og ansvarserklæring, og hvor medmoderskabet er registreret efter den foreslåedebestemmelse i børnelovens § 3 b, stk. 1 (forslagets § 1, nr. 8), eller anerkendt efter børnelovens §14, stk. 6, (forslagets § 1, nr. 18) ligeledes automatisk får fælles forældremyndighed. Efter den nyebestemmelse inr. 3får forældrene ligeledes fælles forældremyndighed, når manden efter denforeslåede bestemmelse i børnelovens § 1 a (forslagets § 1, nr. 4), er registreret som far til barnet.Til nr. 3 (§ 7, stk. 3)Bestemmelsen i§ 7, stk. 3,regulerer den fælles forældremyndighed mellem forældre, der ikkeer gift med hinanden, men som har haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 månederfør barnets fødsel.Med den foreslåede ændring udvides anvendelsesområdet forstk. 3således, at bestemmelsenogså omfatter tilfælde, hvor det er en kvinde, der anses for medmor til barnet ifølge anerkendelseeller dom. På denne måde vil forældrene automatisk få fælles forældremyndighed på samme måde,som hvis det var faderskab, der var fastslået ved anerkendelse eller dom, og forældrene har eller harhaft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel.Til § 4Lov om børns forsørgelseTil nr. 1 og 2 (§ 19, stk. 1 og 2)Efter§ 19, stk. 1,i lov om børns forsørgelse kan statsforvaltningen pålægge faren til et barn atudrede bidrag til udgifterne ved fødslen og morens underhold i en periode før og efter fødslen. Detforeslås at udvide anvendelsesområdet for bestemmelsen til også at omfatte et barns medmor.Efter bestemmelsensstk. 2,kan statsforvaltningen pålægge den, der har eller kan havebesvangret en kvinde, at udrede bidrag til de ved en abort forvoldte særlige udgifter. Det foreslås atudvide anvendelsesområdet for bestemmelsen til også at omfatte den – mand eller kvinde – der hargivet samtykke til, at en kvinde er behandlet med kunstig befrugtning, når barnet må antages atvære blevet til ved denne behandling, jf. de foreslåede bestemmelser i børnelovens §§ 28-28 b(forslagets § 1, nr. 32).Til § 5BarsellovenTil nr. 1 og 2 (§ 7, stk. 2 og 3)De gældende bestemmelser i barsellovens§ 7, stk. 2 og 3,om forældres ret til fravær i de første14 uger efter barnets fødsel tager sigte på de tilfælde, hvor barnet har en mor og en far. Det foreslås,at bestemmelsernes anvendelsesområde udvides således, at en medmor kan opnå samme ret tilfravær som en far.

Til nr. 3 (§ 8, stk. 8)Barsellovens§ 8regulerer adoptanters ret til fravær i forbindelse med en adoption. I stk. 8 er detfastsat, hvornår en adoptant, der har stedbarnsadopteret sin registrerede partners barn, har ret tilfravær.Med de foreslåede ændringer i børneloven, jf. forslagets § 1, om muligheden for at få fastslåetmedmoderskab til et barn efter børnelovens regler og de foreslåede ændringer i adoptionsloven omophævelse af § 8 a, jf. forslagets § 2, nr. 3, vil der ikke længere blive gennemførtstedbarnsadoptioner efter adoptionslovens § 8 a. På denne baggrund forslås barsellovens § 8, stk. 8ophævet. Forslaget skal ses i sammenhæng med de øvrige foreslåede ændringer i barselloven, hvormedmoren sikres samme rettigheder til fravær i forbindelse med fødsel og forældreorlov.Der henvises til punkt 3.3. og 3.6. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 4 (§ 9, 2. pkt.)De gældende bestemmelser i barsellovens§ 9, 2. pkt.om forældres ret til fravær underforældreorlov tager sigte på de tilfælde, hvor barnet har en mor og en far. Det foreslås, atbestemmelsens anvendelsesområde udvides således, at en medmor kan opnå samme ret til fraværunder forældreorlov som en far.Til nr. 5 og 7 (§ 12, stk. 2 og § 14, stk. 2, 3.pkt)Ændringerne af§ 12, stk. 2og§ 14, stk. 2, 3. pkt.,foreslås som følge af, at barsellovens § 8, stk.8, foreslås ophævet, jf. forslagets § 5, nr. 3.Til nr. 6 (§ 13, stk. 1)De gældende bestemmelser i barsellovens§ 13, stk. 1,om fraværsret i tilfælde, hvor barnet erdødfødt eller dør inden den 32. uge efter fødslen, tager sigte på de tilfælde, hvor barnet har en morog en far. Det foreslås, at bestemmelsens anvendelsesområde udvides således, at en medmor kanopnå samme ret til fravær som en far i de tilfælde, hvor barnet er dødfødt eller dør inden den 32.uge efter fødslen.Bestemmelsens4. pkt.foreslås ophævet som følge af, at barsellovens § 8, stk. 8, foreslåsophævet, jf. forslagets § 5, nr. 3.Til nr. 8 (§ 15, stk. 3)De gældende bestemmelser i barselloven § 15, stk. 3, om mandlige lønmodtageres pligt til atunderrette arbejdsgivere om udnyttelse af farens ret til fravær i 2 uger efter fødslen (barsellovens §7, stk. 3, jf. forslagets § 5, nr. 2) tager sigte på, at barnets kommende forældre er en mand og enkvinde. Det foreslås, at denne pligt også skal påhvile kvindelige lønmodtagere.Til nr. 9-11 (§ 15, stk. 7, § 23, stk. 1 og § 25, stk. 1)Ændringen af§ 15, stk. 7, § 23, stk. 1 og § 25, stk. 1,foreslås som følge af, at barsellovens § 8,stk. 8, foreslås ophævet, jf. forslagets § 5, nr. 3.

Til § 6RetsplejelovenTil nr. 1 (Overskriften til kapitel 42 a)Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om, at det fremover også skal væremuligt ved dom at fastslå et medmoderskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 25. Det foreslås, at reglerne ikapitel 42 a ikke kun skal finde anvendelse på sager om faderskab, men også på sager ommedmoderskab.Til nr. 2 (§ 456 a)Som en konsekvens af, at det fremover også skal være muligt ved dom at fastslå etmedmoderskab, foreslås det, at§ 456 aændres således, at reglerne i kapitel 42 a fremover anvendesbåde på sager om faderskab og medmoderskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 25.Til nr. 3 (§ 456 b)Den foreslåede ændring af§ 456 b, stk. 1,indebærer, at ikke kun en sag om faderskab, menfremover også om medmoderskab, vil kunne indbringes for retten her i landet, hvis en kvinde, dersom mulig medmor er part i sagen, har bopæl eller ophold her, eller hendes dødsbo behandles ellerhar været behandlet her, eller medmoderskabet her i landet er registreret efter de foreslåedebestemmelser i børnelovens §§ 3 a - 3 c, anerkendt efter børnelovens §§ 14 eller 19 eller fastslåetved dom.Den foreslåede ændring af§ 456 b, stk. 2,er en konsekvens af, at det foreslås i børneloven atindsætte en ny § 6 a om, at en mand eller en kvinde, der har givet samtykke eller erklæring efter deforeslåede bestemmelser i §§ 28-28 b (behandling med kunstig befrugtning og erklæring omfaderskab eller medmoderskab), kan rejse sag om faderskab eller medmoderskab. Det foreslås, atden begrænsning i domstolenes internationale kompetence som i dag allerede gælder for en mand,som i medfør af børnelovens § 6 har ret til at få prøvet, om han er barnets far, fremover også finderanvendelse på sager efter børnelovens § 6 a. Sådan sag kan således alene indbringes for retten her ilandet, såfremt moren og barnet har bopæl her.Til nr. 4 (§ 456 c)Nyaffattelsen af§ 456 c, stk. 2,er en konsekvens af, at en kvinde som følge af forslaget omændring af børnelovens § 9 og § 17 (lovforslagets § 1, nr. 15 og 23), som mulig medmor ligesom enmulig far kan være part i en sag om faderskab eller medmoderskab.Ændringen indebærer, at sag om faderskab eller medmoderskab, hvis moren ikke har hjemtingher i landet, kan indbringes for den byret, hvor en mulig medmor har hjemting. Ændringenindebærer endvidere, at når flere personer i medfør af § 456 e, stk. 1, nr. 3 (lovforslagets § 6, nr. 5),ved sagens indbringelse for retten er parter i sagen, er det justitsministeren, der bestemmer, hvilkenaf de kompetente byretter sagen skal indbringes for.Til nr. 5 (§ 456 e)Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om, at det fremover skal væremuligt ved domstolene at fastslå et medmoderskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 25. Med ændringen af§456 e, stk. 1,får en mulig medmor fremover partsstatus i en sag ved domstolene om faderskab ellermedmoderskab.

Til nr. 6 (§ 456 f)Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om, at det fremover skal væremuligt ved domstolene at fastslå et medmoderskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 25. En kvinde kansåledes fremover som mulig medmor være part i en sag om medmoderskab. Ændringen indebærer,at der også skal gives meddelelse om sagens indbringelse for retten til en mulig medmor, sominddrages under sagens behandling ved retten.Til nr. 7 (§ 456 g)Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om, at det fremover skal væremuligt ved domstolene at fastslå et medmoderskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 25. Det foreslås, at§456 gformuleres kønsneutralt således, at der også for en eventuel medmor skal beskikkes enadvokat, når der efter indkaldelse ved bekendtgørelse i Statstidende eller i tilfælde, hvor hun er død,ikke gives møde af hende eller hendes dødsbo.Til nr. 8 (§ 456 h)Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om, at det fremover skal væremuligt ved domstolene at fastslå et medmoderskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 25. Det foreslås, ateksemplet på politiets bistand udvides, så det også fremgår, at politiet blandt andet skal bidrage tilsagens oplysning ved i fornødent omfang at eftersøge en opgiven medmodermulighed.Til nr. 9 og 10 (§ 456 i)Den foreslåede ændring af§ 456 i, stk. 1,er en konsekvens af, at en eventuel mulig medmor imedfør af den foreslåede ændring af børnelovens § 17, jf. lovforslagets § 1, nr. 21, fremover vilskulle inddrages i en sag om faderskab eller medmoderskab. Ændringen betyder, at moren fremoverogså vil være forpligtet til at afgive forklaring om en eventuel mulig medmor.Den foreslåede ændring af§ 456 i, stk. 2,skal ses i lyset af, at en kvinde, der som muligmedmor fremover er part i sager om faderskab og medmoderskab – ligesom en mulig far – også børvære forpligtet til at afgive forklaring i retten om blandt andet sit samtykke til kunstig befrugtning.Den foreslåede kønsneutrale formulering indebærer således, at også mulige medmødre fremoverpålægges vidnepligt i sager om faderskab og medmoderskab.Bestemmelsen vil herefter i højere grad komme til at afspejle, at faderskab kan fastslås både påbaggrund af et genetisk faderskab og et samtykke til kunstig befrugtning, jf. herved den foreslåedenye bestemmelse i børnelovens § 20, stk. 5 (forslagets § 1, nr. 25).Det bemærkes i den forbindelse, at retsplejelovens § 341, som fremgår af retsplejelovens kapitel32 om almindelige bestemmelser for rettergangsmåden, også finder anvendelse i sager omfaderskab og medmoderskab. Vidnepligten for mulige fædre og mulige medmødre i medfør af §456 i, stk. 2, omfatter i overensstemmelse hermed kun det for domfældelse nødvendige. En kvinde,der som mulig medmor er part i sagen, eller en mand, som i medfør af børnelovens §§ 28-28 b harsamtykket til den kunstige befrugtning, hvorved barnet må antages at være blevet til, vil somaltovervejende hovedregel ikke have pligt til at afgive forklaring om, hvorvidt den pågældende iden periode, hvor moren blev gravid, har haft seksuelt forhold til hende.Til nr. 11 og 12 (§ 456 k)Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om, at en kvinde som muligmedmor fremover vil kunne være part i en sag om faderskab eller medmoderskab, jf. den foreslåedeændring af § 456 e, stk. 1, nr. 3 (forslagets § 6, nr. 5). Ændringen indebærer, at vedkommendekvinde ikke selv kan udtræde af sagen.

Ændringerne af§ 456 k, stk. 3,indebærer, at en sag om faderskab eller medmoderskab hæves,når et medmoderskab er anerkendt, når den kvinde, der som mulig medmor er part i sagen, ikkebliver dømt som medmor, eller når ingen medmodermuligheder er oplyst, kan identificeres ellerfindes. Det er fortsat en forudsætning at betingelserne også er opfyldt for så vidt angår muligefædre.Til nr. 13 (§ 456 n)Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om, at det fremover skal væremuligt ved domstolene at fastslå et medmoderskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 25. Forslaget tilsigtersåledes ikke en ændring af reglen i§ 456 n, stk. 1,om, at retten snarest muligt skal meddelestatsforvaltningen, at et faderskab er fastslået, eller at en sag herom er hævet, ud over, atbestemmelsen foreslås udvidet til også at omfatte sag om medmoderskab.Til nr. 14 (§ 456 o)Ændringen er en konsekvens af, at en mulig medmor fremover i medfør af børnelovens § 17 vilskulle inddrages i en sag om faderskab eller medmoderskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.Med en foreslåede ændring af§ 456 o, stk. 3,vil landsretten også kunne hjemvise en sag ommedmoderskab til fornyet behandling ved byretten, hvis der under en ankesag opstår spørgsmål ominddragelse af en mulig medmor, som ikke var inddraget under sagens behandling ved byretten.Til § 7ArvelovenTil nr. 1 og 2 (§ 3)Den foreslåede ændring, hvorved arvelovens § 3 gøres kønsneutral, er af teknisk karakter ogsikrer, at lovgivningen i højere grad afspejler en ligestilling af par af samme køn og par afforskelligt køn. Ændringen præciserer samtidig, at arv efter en arvelader, som har haft forældre afsamme køn, fordeles på samme måde som arv efter en arvelader med forældre af forskelligt køn.

Til §§ 8 og 9Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserDet foreslås i§ 8,at loven træder i kraft den 1. december 2013. Der er herved taget hensyn til, atde lovændringer, der følger af loven, medfører behov for udstedelse af administrative forskriftersamt ændringer af blanketter, hjemmesider m.v., der skal være klar på ikrafttrædelsestidspunktet.Der er endvidere taget hensyn til ændringen af lov om kunstig befrugtning, jf. punkt 3.2.3.6. i dealmindelige bemærkninger.Det foreslås videre, at loven med de undtagelser, der fremgår af§ 9,finder anvendelse fraikrafttrædelsen.Istk. 1foreslås det, at børnelovens §§ 28-28 b (forslagets § 1, nr. 32) om, hvem der anses somfar eller medmor til et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning, kun finder anvendelse, hvissamtykket til den kunstige befrugtning og erklæringen om at skulle være barnets far eller medmorer afgivet efter lovens ikrafttræden.Istk. 2foreslås det, at børnelovens §§ 27 og 27 a (§ 1, nr. 32,) om, hvornår en sæddonor ansessom far til et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning med hans sæd, kun finder anvendelse påbørn, der er blevet til ved kunstig befrugtning, der er foretaget efter lovens ikrafttræden.

Samtidig foreslås det istk. 3,at de hidtil gældende bestemmelser i børnelovens §§ 27 og 28 omfaderskab til børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning, fortsat finder anvendelse på børn, der erblevet til ved kunstig befrugtning, der er foretaget før lovens ikrafttræden. I relation til sådanne børnforeslås det istk. 4,at de hidtil gældende bestemmelser i § 1, stk. 3, § 4, 3. pkt., § 8 a og § 25, nr. 3,i adoptionen fortsat finder fortsat anvendelse. Det foreslås dog, at disse bestemmelser kun finderanvendelse, hvis statsforvaltningen inden 3 måneder efter barnets fødsel har modtaget samtykket tiladoptionen. Herved sikres det, at et registreret par, der har fået et barn ved kunstig befrugtning medanonym donorsæd, gennem stedbarnsadoption efter adoptionslovens § 8 a, der foreslås ophævet, jf.forslagets § 2, nr. 3, begge kan blive barnets retlige forældre. Sådanne børn vil således fortsat kunnefå to retlige forældre fra fødslen. Det foreslås i den forbindelse, at denne mulighed forstedbarnsadoption kun skal finde anvendelse, hvis statsforvaltningen inden 3 måneder efter barnetsfødsel modtager morens samtykke til adoptionen. De gældende regler om stedbarnsadoptionindeholder ikke et tilsvarende krav, men det fremgår af forarbejderne til adoptionslovens § 8 a (L105 – FT 2008-09), der blev indsat i adoptionsloven ved lov nr. 494 af 12. juni 2009 om ændring afadoptionsloven og forskellige andre love (Adoption uden samtykke, stedbarnsadoption af registreretpartners barn fra fødslen m.v.), at sager om stedbarnsadoption af en registreret partners barn vilblive behandlet efter de almindelige bestemmelser om stedbarnsadoption i adoptionslovens § 8, hvissamtykket modtages senere end 3 måneder efter barnets fødsel. For at klargøre retstilstandenforeslås denne ”ansøgningsfrist” indsat direkte i lovteksten.Endelig foreslås det istk. 5,at de hidtil gældende regler om ret til barsel og forældreorlov vedbarsel i barselloven fortsat finder anvendelse, når der er sket en stedbarnsadoption efteradoptionslovens § 8 a. Dette indebærer, at når der er gennemført stedbarnsadoption efteradoptionslovens § 8 a, bevarer adoptanten sin ret til barsel og forældreorlov, der følger af de hidtilgældende regler i barselloven, navnlig lovens § 8, stk. 8. Dette omfatter også stedbarnsadoption, dergennemføres efter lovens ikrafttræden.

Til § 10Territorial gyldighedBestemmelsensstk. 1vedrører lovens territoriale område. Det foreslås, at loven ikke skal gældefor Færøerne og Grønland.Istk. 2foreslås det, at loven ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft forFærøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Lovens§§ 5 og 6 skal dog ikke kunne sættes i kraft, da barselloven og retsplejeloven ikke gælder forhverken Færøerne eller Grønland.På Færøerne findes reglerne om faderskab i lov om børns retsstilling, der er sat i kraft forFærøerne ved kongelig anordning nr. 367 af 29. november 1962. I Grønland findes reglerne omfaderskab i lov nr. 197 af 16. juni 1962 om børns retsstilling i Grønland med senere ændringer.Børneloven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland, men dette erendnu ikke sket.Adoptionsloven er sat i kraft for Færøerne, jf. kongelig anordning nr. 1169 af 25. november 2006om ikrafttræden for Færøerne af lov om adoption. Adoptionsloven er sat i kraft for Grønland, jf.kongelig anordning nr. 410 af 21. april 2010 om ikrafttræden for Grønland af forskellige love omændring af adoptionsloven.Forældreansvarsloven er ikke sat i kraft for Grønland, og reglerne om forældremyndighed ogsamvær m.v. findes i anordning nr. 306 af 14. maj 1993 om ikrafttræden for Grønland af

myndighedsloven. Forældreansvarsloven er ikke sat i kraft for Færøerne, og reglerne omforældremyndighed og samvær m.v. findes i anordning nr. 228 af 15. marts 2007 om ikrafttrædenfor Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær.På Færøerne findes reglerne om børns forsørgelse i lov om børns retsstilling, der er sat i kraft forFærøerne ved kongelig anordning nr. 367 af 29. november 1962. Visse senere ændringer af loven erligeledes sat i kraft for Færøerne.I Grønland findes reglerne om børns forsørgelse i lov nr. 197 af 16. juni 1962 om børnsretsstilling i Grønland med senere ændringer. Lov om børns forsørgelse kan ved kongelig anordningsættes i kraft for Grønland.På Færøerne findes reglerne om arv i arvelov nr. 215 fra 31. maj 1963, der er sat i kraft forFærøerne ved kongelig anordning nr. 272 af 14. maj 1986, som senest ændret ved anordning nr. 582af 23. juni 2008. Arveloven fra 2007 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne.I Grønland finders reglerne om arv i lov nr. 154 af 5. maj 1964 om arvelov for Grønland medsenere ændringer. Arveloven fra 2007 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland.

Lovforslaget sammenholdt med gældende retGældende formuleringLovforslaget§1I børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af8. november 2012, foretages følgendeændringer:1.§ 1, stk. 1,affattes således:§ 1.Fødes et barn af en gift kvinde, ansesægtemanden som far til barnet. Registrering affaderskabet sker i forbindelse med registreringaf barnets fødsel.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke,hvis1) ægtefællerne ved barnets fødsel erseparerede,2) moderen inden for de sidste 10 måneder førbarnets fødsel har været gift med en andenmand uden at være separeret eller3) begge ægtefæller anmoder om, at der rejsesfaderskabssag.Stk. 3.Bestemmelsen i stk. 1 findertilsvarende anvendelse, hvis ægtemanden erdød inden for de sidste 10 måneder før barnetsfødsel.Stk. 4.Bestemmelsen i stk. 3, jf. stk. 1,gælder ikke, hvis1) ægtefællerne på dødstidspunktet varseparerede,2) moderen inden for de sidste 10 måneder førbarnets fødsel har været gift med en andenmand uden at være separeret eller3) moderen anmoder om, at der rejsesfaderskabssag.»§1.Fødes et barn af en kvinde, der er giftmed en mand, anses ægtemanden som far tilbarnet. Registrering af faderskabet foretagesaf personregisterføreren i forbindelse medregistrering af barnets fødsel.«

opfyldt. Registrering af faderskabet foretagesaf statsforvaltningen i forbindelse med barnetsfødsel.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 findertilsvarende anvendelse, hvis sæddonoren erdød før barnets fødsel, men efter at moderenhar modtaget behandling med kunstigbefrugtning.Stk. 3.Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælderikke, hvis1) moderen inden for de sidste 10 måneder førbarnets fødsel har været gift ellerregistreret partner med en anden end denkvinde, der har givet samtykke efter § 28eller § 28 a, uden at være separeret, eller2) en part, der er omfattet af § 28 a, anmoderom, at der rejses sag om faderskab ellermedmoderskab.«§ 2.Fødes et barn af en ugift kvinde, ansesen mand som far til barnet, hvis han ogmoderen skriftligt erklærer, at de sammen vilvaretage omsorgen og ansvaret for barnet.Registrering af faderskabet sker i forbindelsemed registrering af barnets fødsel.Stk. 2.Hvis et barn er dødfødt eller dør, førregistreringen af barnets fødsel finder sted, kanen mand i forbindelse med registreringen afbarnets fødsel registreres som far til barnet,hvis han og moderen sammen skriftligterklærer, at de ønsker ham registreret somfaderen.Stk. 3.Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælderikke, hvis1) moderen inden for de sidste 10 måneder førbarnets fødsel har været gift med en andenmand uden at være separeret eller2) en eller begge parter på tidspunktet forerklæringen er umyndig eller underværgemål.5.I§ 2, stk. 1, 2. pkt.,ændres »sker« til:»foretages af personregisterføreren«.

8.Efter § 3 indsættes:»Kapitel1 aRegistrering af medmoderskab i forbindelsemed fødslen§ 3 a.Fødes et barn af en kvinde, der er giftmed en kvinde eller har en registreret partner,registreres ægtefællen eller partneren sommedmor til barnet, når betingelserne i § 28eller § 28 a, stk. 2, er opfyldt. Registreringenaf medmoderskabet foretages afstatsforvaltningen i forbindelse med barnetsfødsel.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke,hvis1) ægtefællerne eller de registrerede partnereved barnets fødsel er separerede,2) moderen inden for de sidste 10 månederfør barnets fødsel har været gift ellerregistreret partner med en anden uden atvære separeret, eller3) begge ægtefæller eller registrerede partnereanmoder om, at der rejses sag omfaderskab eller medmoderskab.Stk. 3.Bestemmelsen i stk. 1 findertilsvarende anvendelse, hvis ægtefællen ellerden registrerede partner er død før barnetsfødsel, men efter at moderen har modtagetbehandling med kunstig befrugtning, ogbetingelserne i § 28 eller § 28 a, stk. 2, eropfyldt.Stk. 4.Bestemmelsen i stk. 3, jf. stk. 1,gælder ikke, hvis1) ægtefællerne eller de registrerede partnerepå dødstidspunktet var separerede,2) moderen inden for de sidste 10 måneder førbarnets fødsel har været gift ellerregistreret partner med en anden uden atvære separeret, eller3) moderen anmoder om, at der rejses sag omfaderskab eller medmoderskab.§ 3 b.Fødes et barn af en ugift kvinde,anses en kvinde som medmor til barnet, hvis

hun og moderen skriftligt erklærer, at desammen vil varetage omsorgen og ansvaret forbarnet, og betingelserne i § 28 eller 28 a, stk.2, er opfyldt. Registreringen afmedmoderskabet foretages afstatsforvaltningen i forbindelse med fødslen.Stk. 2.Hvis barnet er dødfødt eller dør, førregistreringen af barnets fødsel finder sted,kan en kvinde i forbindelse med registreringenaf barnets fødsel registreres som medmor tilbarnet, hvis hun og moderen skriftligterklærer, at de ønsker hende registreret sommedmor, og betingelserne i § 28 eller § 28 a,stk. 2, er opfyldt.Stk. 3.Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælderikke, hvis1) moderen inden for de sidste 10 månederfør barnets fødsel har været gift ellerregistreret partner med en anden uden atvære separeret, eller2) en eller begge parter på tidspunktet forerklæringen er umyndig eller underværgemål.§ 3 c.Er medmoderskab før barnets fødselanerkendt efter § 14, stk. 1, kan det på dettegrundlag registreres af personregisterføreren iforbindelse med registreringen af barnetsfødsel.«Kapitel 2Faderskabssag ved statsforvaltningen9.Overskriftentil kapitel 2 affattes således:»Sagom faderskab og medmoderskab vedstatsforvaltningen«10.§ 5affattes således:§ 5.Er faderskab registreret eller anerkendtved statsforvaltningen, kan sag inden seksmåneder efter barnets fødsel rejses af moderen,faderen eller barnets værge.Stk. 2.Er faderskab registreret efter § 1, kansag inden for samme frist rejses af faderensdødsbo, medmindre faderen må anses for athave anerkendt barnet som sit.»§ 5.Er faderskab eller medmoderskabregistreret efter kapitel 1 eller 1 a elleranerkendt ved statsforvaltningen, kan saginden seks måneder efter barnets fødsel rejsesaf moderen, faderen, medmoren, eller barnetsværge.Stk. 2.Er faderskab registreret efter §§ 1eller 1 a, eller er medmoderskab registreretefter § 3 a, kan sag inden for samme fristrejses af faderens eller medmorens dødsbo,medmindre faderen eller medmoren må anses

for at have anerkendt barnet som sit.«11.§ 6affattes således:§ 6.En mand, som har haft seksuelt forholdtil moderen i den periode, hvor hun blevgravid, har ret til at få prøvet, om han erbarnets far, jf. dog stk. 2 og § 10. Anmodningherom skal være skriftlig og skal fremsættesinden seks måneder efter barnets fødsel,medmindre der på tidspunktet foranmodningen verserer en faderskabssag.Stk. 2.Er en mand registreret som barnetsfar efter § 1, § 2 eller § 3, jf. § 14, stk. 1, kanen anden mand ikke rejse faderskabssag efterstk. 1. Uanset 1. pkt. kan en mand dog rejsefaderskabssag, hvis han i den periode, hvormoderen blev gravid, var gift med moderenuden at være separeret eller levede i et fastsamlivsforhold med hende.Stk. 3.En mand, der inden for de sidste 10måneder før barnets fødsel har været gift medmoderen uden at være separeret, skal snarestmuligt have skriftlig meddelelse om barnetsfødsel med vejledning om sin ret til at rejsefaderskabssag. Det gælder dog ikke, hvis hanallerede er part i sagen.»§ 6.En mand, som har haft seksueltforhold til moderen i den periode, hvor hunblev gravid, har ret til at få prøvet, om han erbarnets far, jf. dog stk. 2 og § 10.Anmodningen herom skal være skriftlig ogskal fremsættes inden seks måneder efterbarnets fødsel, medmindre der på tidspunktetfor anmodningen verserer en sag omfaderskab eller medmoderskab.Stk. 2.Er en mand registrerer som barnetsfar, eller er en kvinde registreret som barnetsmedmor, kan der ikke rejses faderskabssagefter stk. 1. Uanset 1. pkt. kan en mand dogrejse faderskabssag, hvis han i den periode,hvor moderen blev gravid, var gift medmoderen uden at være separeret eller levede iet fast samlivsforhold med hende.«

meddelelse om barnets fødsel med vejledningom sin ret til at rejse medmoderskabssag. Detgælder dog ikke, hvis kvinden allerede er parti sagen.«13.§ 7affattes således:§ 7.Er faderskab ikke registreret efter §§ 1-3, og er der ikke rejst sag af andre, rejserstatsforvaltningen sag, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Er barnet død, skal faderskab kunsøges fastslået, såfremt moderen eller nogen,som har retlig interesse i det, anmoder om det.»§ 7.Er faderskab eller medmoderskabikke registreret, og er der ikke rejst sag afandre, rejser statsforvaltningen sag, jf. dogstk. 2.Stk. 2.Er barnet død, skal faderskab ellermedmoderskab kun søges fastslået, hvismoderen eller nogen, som har retlig interesse idet, anmoder om det.«14.§ 8affattes således:§ 8.Moderen skal oplyse, hvem der er ellerkan være barnets far, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikkeved anerkendelse af faderskab efter § 14, stk.1. Er faderskab registreret efter §§ 1 eller 2eller efter § 3, jf. § 14, stk. 1, eller er der efterbarnets fødsel sket anerkendelse efter § 14, stk.1, gælder stk. 1 endvidere kun, hvis det fastslåseller må anses for væsentligt bestyrket, at denmand, der er registreret som far eller haranerkendt faderskabet, ikke er barnets far.Stk. 3.Oplyser moderen ikke, hvem der ereller kan være barnets far, skal hun vejledesom, hvilken betydning dette vil kunne få forhende og barnet.»§ 8.Moderen skal oplyse, hvem der er ellerkan være barnets far. Hun skal endvidereoplyse, om hun er blevet behandlet medkunstig befrugtning, hvis barnet kan væreblevet til ved denne behandling, og i givet faldhvem der har samtykket til behandlingen. 1.og 2. pkt. gælder dog ikke, hvis betingelsernei stk. 2-4 er opfyldt.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikkeved anerkendelse af faderskab ellermedmoderskab efter § 14, stk. 1.Stk. 3.Er faderskab registreret efter kapitel1, eller er faderskab efter barnets fødselanerkendt efter § 14, stk. 1, gælder stk. 1 kun,hvis det må anses for væsentligt bestyrket, atden mand, der er registreret som barnets fareller har anerkendt faderskabet, ikke erbarnets far, jf. dog stk. 4.Stk. 4.Er moderen blevet behandlet medkunstig befrugtning, jf. §§ 28-28 b, og erfaderskab eller medmoderskab registreret efterkapitel 1 eller 1 a, eller er faderskab ellermedmoderskab anerkendt efter barnets fødselefter § 14, stk. 1, gælder stk. 1 kun, hvis detmå anses for væsentligt bestyrket, at barnetikke er blevet til ved denne behandling.Stk. 5.Giver moderen ikke de oplysninger,der fremgår af stk. 1, skal hun vejledes om,hvilken betydning dette vil kunne få for hendeog barnet.«

17.Overskriftenfør § 14 affattes således:Anerkendelse af faderskab»Anerkendelse af faderskab ogmedmoderskab«18.§ 14affattes således:§ 14.En mand kan anerkende faderskabet tilet barn, hvis han og moderen erklærer, at desammen vil varetage omsorgen og ansvaret forbarnet. Det gælder dog ikke, hvis modereninden for de sidste 10 måneder før barnetsfødsel eller forventede fødsel har været giftmed en anden mand uden at være separeret.Stk. 2.En mand, som har haft seksueltforhold til barnets mor i den periode, hvor hunblev gravid, kan anerkende faderskabet, hvis1) moderen efter det oplyste ikke har haftseksuelt forhold til andre mænd i denneperiode eller2) han utvivlsomt er barnets far.Stk. 3.Har moderen haft seksuelt forhold tilandre mænd i den periode, hvor hun blev»§14.En mand kan anerkende faderskabettil et barn, hvis han og moderen erklærer, at desammen vil varetage omsorgen og ansvaret forbarnet. Det gælder dog ikke, hvis modereninden for de sidste 10 måneder før barnetsfødsel eller forventede fødsel har været gifteller har haft en registreret partner uden atvære separeret. 1. og 2. pkt. finder tilsvarendeanvendelse på en kvindes anerkendelse afmedmoderskabet til et barn, forudsat atbetingelserne i § 28 eller § 28 a, stk. 2, eropfyldt.Stk. 2.En mand, som har haft seksueltforhold til barnets mor i den periode, hvor hunblev gravid, kan anerkende faderskabet, hvis1) moderen efter det oplyste i denne periode

gravid, kan en mand anerkende faderskabet,hvis han og moderen erklærer, at de sammenvil varetage omsorgen og ansvaret for barnet.Anerkendelsen skal tiltrædes af andre mænd,som er parter i sagen.Stk. 4.Anerkendelse efter stk. 1-3 skal skeskriftligt. Anerkendelse efter stk. 3 kan kun skeunder et møde i statsforvaltningen.Stk. 5.Er en af parterne frataget den retligehandleevne efter værgemålslovens § 6, kan derikke ske anerkendelse efter stk. 1-3. Er mandenumyndig som følge af mindreårighed, skalværgen samtykke i anerkendelsen.Retsplejelovens § 257, stk. 1, 2. pkt., findertilsvarende anvendelse.Stk. 6.Inden anerkendelse efter stk. 1-3 skalden mand, som anerkender faderskabet, væregjort bekendt med retsvirkningerne afanerkendelsen og med, at han kan kræve sagenafgjort ved retten.Stk. 7.Faderskab kan ikke inden barnetsfødsel anerkendes efter stk. 2, nr. 2, og stk. 3.Stk. 8.Social- og integrationsministeren kanbestemme, at en anerkendelse afgivet iudlandet skal ligestilles med en anerkendelsefor statsforvaltningen.

ikke har haft seksuelt forhold til andremænd, og hun ikke er blevet behandlet medkunstig befrugtning med donorsæd fra enanden mand, eller2) han utvivlsomt er barnets far.Stk. 3.Har moderen i den periode, hvor hunblev gravid, haft seksuelt forhold til andremænd, eller er hun blevet behandlet medkunstig befrugtning med donorsæd fra enanden mand, kan en mand anerkendefaderskabet, hvis han og moderen erklærer, atde sammen vil varetage omsorgen og ansvaretfor barnet. Anerkendelsen skal tiltrædes afsagens øvrige parter.Stk. 4.En mand, der efter §§ 28-28 b ansessom barnets far, kan anerkende faderskabet,hvis1) moderen efter det oplyste i den periode,hvor hun blev gravid, ikke har haft seksueltforhold til andre mænd, og hun ikke erblevet behandlet med kunstig befrugtningmed donorsæd fra en anden mand, eller2) han utvivlsomt er barnets far.Stk. 5.En kvinde, der efter § 28 eller § 28a, stk. 2, anses som barnets medmor, kananerkende medmoderskabet, hvis moderenefter det oplyste i den periode, hvor hun blevgravid, ikke har haft seksuelt forhold til enmand, og hun ikke er blevet behandlet medkunstig befrugtning med samtykke fra andre,jf. §§ 28-28 b.Stk. 6.Har moderen i den periode, hvor hunblev gravid, haft et seksuelt forhold til enmand, kan en kvinde, der efter § 28 eller § 28a, stk. 2, anses som barnet medmor, anerkendemedmoderskabet, hvis hun og moderenerklærer, at de sammen vil varetage omsorgenog ansvaret for barnet. Dette gælder også itilfælde, hvor moderen i den periode, hvor hunblev gravid, er blevet behandlet med kunstigbefrugtning, hvor en anden har givet samtykketil behandlingen og erklæret at ville være fareller medmor til barnet, jf. §§ 28-28 b.Anerkendelsen skal tiltrædes af sagens øvrigeparter.Stk. 7.Anerkendelse efter stk. 1-6 skal skeskriftligt. Anerkendelse efter stk. 3 og 6 kankun ske under et møde i statsforvaltningen.

20.§ 16affattes således:§ 16.Moderen har pligt til at møde i rettenog afgive forklaring om, hvem der er eller kanvære barnets far. § 8, stk. 2 og 3, findertilsvarende anvendelse.»§16.Moderen har pligt til at møde iretten og afgive forklaring om, hvem der ereller kan være barnets far, samt om hun erblevet behandlet med kunstig befrugtning,hvis barnet kan være blevet til ved dennebehandling, og i givet fald hvem der harsamtykket til behandlingen. § 8, stk. 2-5,finder tilsvarende anvendelse.«21.§17affattes således:§ 17.Retten inddrager de mænd, der ernævnt i § 9, samt andre mænd, der efter detoplyste kan være far til barnet. § 6, stk. 3, og§§ 10 og 12 finder tilsvarende anvendelse.»§ 17.Retten inddrager de mænd og dekvinder, der er nævnt i § 9, samt andre mændeller kvinder, der efter oplyste, kan værehenholdsvis far eller medmor til barnet. §§ 6b, 10 og 12 finder tilsvarende anvendelse.«22.Overskriftenfør § 19 affattes således:»Anerkendelse af faderskab ogmedmoderskab«

26.§ 21, stk. 1 og 2,affattes således:§ 21.Er faderskabet til et barn ikkeregistreret eller fastslået ved anerkendelse ellerdom, genoptages sagen efter anmodning framoderen eller hendes dødsbo, fra barnet ellerdets værge eller dødsbo eller fra en mand, somhar ret til at få prøvet, om han er barnets far, jf.§ 6.Stk. 2.Genoptagelse kan kun finde sted, hvisdet antageliggøres, at en bestemt mand kanblive barnets far.»§21.Er faderskabet ellermedmoderskabet til et barn ikke registrereteller fastslået ved anerkendelse eller dom,genoptages sagen efter anmodning framoderen eller hendes dødsbo, barnet eller detsværge eller dødsbo, en mand, som har ret til atfå prøvet, om han er barnets far efter § 6 eller§ 6 a, eller en kvinde, som har ret til at fåprøvet, om hun er barnets medmor efter § 6 a.Stk. 2.Genoptagelse kan kun finde sted,hvis det antageliggøres, at en bestemt mandkan blive barnets far, eller at en bestemt

§ 23.Er der i forbindelse med registrering affaderskabet sket fejl, der kan have haftbetydning for, hvem der er registreret som far,kan moderen eller hendes dødsbo, barnetsværge eller dødsbo, den registrerede far ellerhans dødsbo eller en mand, der på grund affejlen ikke er blevet registreret som far tilbarnet, eller hans dødsbo inden tre år efterbarnets fødsel forlange sagen genoptaget.Stk. 2.Sag kan ikke rejses af faderen ellerhans dødsbo, hvis han med kendskab til ellerformodning om fejlen har anerkendt barnet vedat behandle det som sit. Sag kan heller ikkerejses af moderen eller hendes dødsbo, hvishun med kendskab til eller formodning omfejlen har ladet faderen behandle barnet somhans.Stk. 3.En sag skal genoptages efteranmodning fra en mand, som efter § 6, stk. 3,skal have meddelelse om barnets fødsel, hvismeddelelsen ikke er kommet frem til haminden fem måneder efter fødslen. Anmodningskal fremsættes uden ugrundet ophold, efter at

»§23.Er der i forbindelse med registreringaf faderskabet eller medmoderskabet sket fejl,der kan have betydning for, hvem der erregistreret som far eller medmor, kan modereneller hendes dødsbo, barnets værge ellerdødsbo, den registrerede far eller hans dødsbo,den registrerede medmor eller hendes dødsboeller en mand eller kvinde, der på grund affejlen ikke er blevet registreret som far ellermedmor til barnet, eller dennes dødsbo indentre år efter barnets fødsel forlange sagengenoptaget.Stk. 2.Sag efter stk. 1 kan ikke rejses affaderen eller hans dødsbo eller af medmoreneller hendes dødsbo, hvis han eller hun medkendskab til eller formodning om fejlen haranerkendt barnet ved at behandle det som sit.Sag kan heller ikke rejses af moderen ellerhendes dødsbo, hvis hun med kendskab tileller formodning om fejlen, har ladet fadereneller medmoren behandle barnet som sit.Stk. 3.En sag skal genoptages efteranmodning fra en mand eller en kvinde, som

§ 24.Er faderskabet til et barn registrereteller fastslået ved anerkendelse eller dom, kanmoderen eller hendes dødsbo, barnets værgeeller dødsbo eller faderen eller hans dødsboinden tre år efter barnets fødsel anmode om, atsagen genoptages, hvis der er fremkommetoplysninger om omstændigheder, der kanantages at ville give sagen et andet udfald, ellerder i øvrigt er særlig anledning til at antage, atsagen vil få et andet udfald.Stk. 2.Ved afgørelse efter stk. 1 tillæggesdet navnlig betydning,1) hvor lang tid der er gået siden barnetsfødsel,2) om faderen med kendskab til ellerformodning om de omstændigheder, derrejser tvivl om, hvorvidt han er barnets far,har anerkendt barnet ved at behandle detsom sit,3) om moderen med kendskab til ellerformodning om de omstændigheder, der ernævnt i nr. 2, har ladet faderen behandlebarnet som sit,4) om en part med kendskab til ellerformodning om de omstændigheder, derrejser tvivl om, hvem der er barnets far, ikkeinden rimelig tid har anmodet omgenoptagelse, og5) om barnet kan forventes at ville få en far,hvis sagen genoptages.

»§24.Er faderskabet ellermedmoderskabet til et barn registreret ellerfastslået ved anerkendelse eller dom, kanmoderen eller hendes dødsbo, barnets værgeeller dødsbo, faderen eller hans dødsbo ellermedmoren eller hendes dødsbo inden tre årefter barnets fødsel anmode om, at sagengenoptages, hvis der er fremkommetoplysninger om omstændigheder, der kanantages at ville give sagen et andet udfald,eller der i øvrigt er særlig anledning til atantage, at sagen vil få et andet udfald.Stk. 2.Ved afgørelser efter stk. 1 tillæggesdet navnlig betydning,1) hvor lang tid der er gået siden barnetsfødsel,2) om faderen med kendskab til ellerformodning om de omstændigheder, derrejser tvivl om, hvorvidt han er far tilbarnet, har anerkendt barnet ved atbehandle det som sit,3) om medmoren med kendskab til ellerformodning om de omstændigheder, derrejser tvivl om, hvorvidt hun er medmor tilbarnet, har anerkendt barnet ved atbehandle det som sit,4) om moderen med kendskab til ellerformodning om de omstændigheder, der ernævnt i nr. 2 og 3, har ladet faderen ellermedmoren behandle barnet som sit,5) om en part med kendskab til ellerformodning om de omstændigheder, derrejser tvivl om, hvem der er barnets fareller medmor, ikke inden rimelig tid haranmodet om genoptagelse, og6) om barnet kan forventes at ville få en fareller en medmor, hvis sagen genoptages.«

Stk. 3.Undtaget fra stk. 2 er tilfælde, der ernævnt i § 27, stk. 1.Stk. 4.Er sæden ikke blevet doneret somnævnt i stk. 1 og 2, anses sæddonor sombarnets far, medmindre sæden er anvendt udenhans viden eller efter hans død.Stk. 5.Samtykke som nævnt i stk. 2, nr. 2,skal være skriftligt og indeholde en erklæringom, at donoren skal være barnets far.§ 28 a.Er en kvinde, der er gift med enkvinde eller har en registreret partner eller enkvindelig partner, blevet kunstigt befrugtetmed en kendt mands sæd af ensundhedsperson eller under ensundhedspersons ansvar, anses manden sombarnets far, hvis barnet må antages at væreblevet til ved denne behandling og mandenskriftligt har erklæret, at han skal være barnetsfar, jf. dog stk. 2. Ægtefællen eller partnerentil den kvinde, der skal behandles, skal havegivet skriftligt samtykke til behandlingen.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1, gælder ikke,hvis de tre parter, der er nævnt i stk. 1,skriftligt erklærer, at ægtefællen ellerpartneren til den kvinde, der skal behandles,skal være barnets medmor. Herefter ansesægtefællen eller partneren som barnetsmedmor.§ 28 b.I situationer, der ikke er omfattet af§§ 28 og 28 a, anses en sæddonor som far tilet barn, der med hans sæd er blevet til vedkunstig befrugtning af en anden kvinde endhans ægtefælle eller partner, hvis1) den kunstige befrugtning er foretaget af ensundhedsperson eller under ensundhedspersons ansvar,2) han skriftligt har givet samtykke til, at enbestemt kvinde modtager behandlingen,3) barnet må antages at være blevet til veddenne, og4) han skriftligt har erklæret, at han skal værebarnets far.«33.§ 33affattes således:§ 33.Social- og integrationsministeren»§33.Social- og integrationsministerenfastsætter regler om behandling af sager efter

bestemmelsen i 2. pkt., hvis der foreliggersærlige omstændigheder.Stk. 3.Ved adoption af en registreretpartners barn, hvor samtykke til adoptionmodtages efter § 8 a, har bevillingen virkningfra barnets fødsel.§ 4.Bevilling til adoption kan kun meddelesden, som er fyldt 25 år. Når særlige grundetaler derfor, kan bevilling dog meddeles den,som er fyldt 18 år. Ved adoption efter § 8 a kanbevilling meddeles den, som er fyldt 18 år.§ 8 a.Samtykke efter § 7 kan uanset § 8, stk.2, modtages tidligere end 3 måneder efterbarnets fødsel, hvis adoptanten ønsker atadoptere sin registrerede partners barn, derantages at være blevet til ved kunstigbefrugtning med donorsæd, hvis donor ikkeudlægges som far, jf. børnelovens § 28, stk. 1,og hvis partnerne boede sammen påtidspunktet for den kunstige befrugtning.Stk. 2.§ 8, stk. 1, 3 og 5, finder tilsvarendeanvendelse på samtykke afgivet efter stk. 1.§ 25.Justitsministeren kan fastsætte reglerom behandling af sager efter denne lov,herunder1) om godkendelse som adoptant,2) om adoptionssagers behandling, herunderom indholdet af ansøgninger om adoptionm.v.,3) om afgivelse af samtykke til adoption, jf. §§6, 8 og 8 a, og4) om behandlingen af sager om adoption udensamtykke, jf. § 9.

2.I§ 7, stk. 1,affattes således:§ 7.Forældre, der ikke er gift med hinanden,har fælles forældremyndighed, hvis1) de efter børnelovens § 2, stk. 1, § 14, stk. 1eller 3, eller § 19, jf. § 14, stk. 1 eller 3, harafgivet erklæring om, at de sammen vilvaretage omsorgen og ansvaret for barnet,eller2) de har indgået aftale om fællesforældremyndighed efter § 9.Stk. 2.Dette gælder dog ikke, hviserklæringen i stk. 1, nr. 1, er afgivet, uden atbetingelserne i retsplejelovens § 448 f for her ilandet at behandle spørgsmålet omforældremyndighed er opfyldt.Stk. 3.Anses en mand for far til barnet ifølgeanerkendelse eller dom, har forældrene fællesforældremyndighed, hvis de har eller har haftfælles folkeregisteradresse inden for de sidste10 måneder før barnets fødsel.Stk. 4.I andre tilfælde end nævnt i stk. 1-3har moderen forældremyndigheden alene.»§ 7.Forældre, der ikke er gift med hinanden,har fælles forældremyndighed, hvis1) de efter børnelovens § 2, stk. 1, § 3 b, stk.1, § 14, stk. 1, 3 eller 6, eller § 19, jf. § 14,stk. 1, 3 eller 6, har afgivet erklæring om,at de sammen vil varetage omsorgen ogansvaret for barnet,2) de har indgået aftale om fællesforældremyndighed efter § 9, ellermanden efter børnelovens § 1 a erregistreret som far til barnet.«

Stk. 3.Bidrag efter denne paragrafs stk. 1forfalder, hvis barnet er født, straks vedbidragsfastsættelsen og ellers til de afstatsforvaltningen nærmere bestemtetidspunkter. Bidrag efter stk. 2 forfalder straks.Stk. 4.Bidrag i henhold til nærværendekapitel tilkommer moderen eller den offentligemyndighed eller institution, der har afholdt depågældende udgifter.§5I lov om ret til orlov og dagpenge vedbarsel (barselloven), jf. lovbekendtgørelse nr.1070 af 14. november 2012 som ændret ved §6 i lov nr. 1380 af 23. december 2012,foretages følgende ændringer:§ 7.En moder har ret og pligt til fravær i deførste 2 uger efter en fødsel. Herefter har hunret til fravær i yderligere 12 uger.Stk. 2.Faderen indtræder i moderens ret tilfravær efter stk. 1, hvis moderen dør eller pågrund af sygdom bliver ude af stand til at passebarnet.Stk. 3.En fader har ret til fravær i 2sammenhængende uger efter fødslen eller eftermodtagelse af barnet i hjemmet eller efteraftale med arbejdsgiveren inden for de første14 uger efter fødslen.§ 8.Kommende adoptanter, der opholder sigi udlandet for at modtage et barn, har hver rettil fravær fra arbejdet i op til 4 uger førmodtagelse af barnet. Retten til fraværforlænges i op til 4 uger, hvis opholdet i

udlandet før modtagelsen af barnet bliverlængere end 4 uger af årsager, som ikke kantilregnes de kommende adoptanter.Stk. 2.Barnet anses for modtaget, når deformelle betingelser for at rejse hjem medbarnet er opfyldt.Stk. 3.Det er en betingelse for ret til fraværefter stk. 1, at der er tale om en adoption, der erformidlet af en organisation, der er godkendtefter adoptionsloven, eller en privatfremmedadoption gennemført efter tilladelsefra Familiestyrelsen.Stk. 4.Til kommende adoptanter, der skalmodtage et adoptivbarn i Danmark, er der rettil fravær i op til 1 uge før modtagelse afbarnet, hvis barnet ikke allerede har ophold iadoptanternes hjem. Det er en forudsætning, atadoptanterne af hensyn til barnet opholder sigpå det sted, hvor barnet befinder sig, indenmodtagelsen. Retten til fravær forlænges i optil 1 uge, hvis opholdet bliver længere end 1uge af årsager, som ikke kan tilregnes dekommende adoptanter.Stk. 5.Når de adoptionsundersøgendemyndigheder har bestemt, at adoptanten ellerden ene af de adopterende ægtefæller i enperiode skal være i hjemmet, har forældrene rettil fravær efter stk. 6 og 7.Stk. 6.I de første 14 uger efter modtagelse afbarnet har en af de adopterende forældre adgangen ret til fravær bortset fra ret til samtidigtfravær i 2 sammenhængende uger. Retten tilfravær efter stk. 7 kan påbegyndes inden for deførste 14 uger efter modtagelse af barnet.Stk. 7.Efter den 14. uge efter modtagelse afbarnet har adoptanter ret til fravær fra arbejdetunder forældreorlov efter §§ 9 og 10.Stk. 8.Ved stedbarnsadoption af enregistreret partners barn har adoptanten ret tilfravær i 2 sammenhængende uger efter fødsleneller efter modtagelsen af barnet i hjemmeteller efter aftale med arbejdsgiveren inden forde første 14 uger efter fødslen, når adoptionenhar retsvirkninger fra barnets fødsel. Efter den14. uge efter fødslen eller modtagelsen afbarnet i hjemmet har adoptanten ret til fraværefter §§ 9 og 10. Hvis moderen dør eller pågrund af sygdom bliver ude af stand til at passe

barnet, indtræder adoptanten i moderens ret tilfravær efter § 7, stk. 1.§ 9.Efter den 14. uge efter fødslen ellermodtagelsen af barnet har hver af forældreneret til forældreorlov i 32 uger. Faderen har dogret til at påbegynde forældreorloven inden forde første 14 uger efter fødslen.§ 12.Efter aftale med arbejdsgiveren kan enbeskæftiget lønmodtager genoptage arbejdethelt eller delvis under fravær efter §§ 6-11, jf.dog stk. 5.Stk. 2.I forbindelse med aftale om delvisgenoptagelse af arbejdet under fravær efter § 7,§ 8, stk. 6 og 8, og § 9 kan det aftales, atfraværsretten forlænges med den tid, hvoriarbejdet har været genoptaget.Stk. 3.I forbindelse med aftale omgenoptagelse af arbejdet på fuld tid underfravær efter § 9 kan det aftales, at fraværsrettenudskydes med den tid, hvori arbejdet har væretgenoptaget.Stk. 4.Udskudt fraværsret skal væreudnyttet, inden barnet fylder 9 år. Hvis enlønmodtager fratræder, inden den udskudtefraværsret er udnyttet, er retten til fraværbetinget af, at lønmodtageren indgår aftale medden nye arbejdsgiver om den udskudtefraværsret.Stk. 5.Retten til at genoptage arbejdet efterstk. 1 omfatter ikke moderens fravær i de 2første uger efter fødslen.4.I§ 9, 2. pkt.,indsættes efter »Faderen«:»eller medmoren«.

6.§ 13, stk. 1,affattes således:§ 13.Hvis barnet er dødfødt, dør eller bliverbortadopteret inden den 32. uge efter fødslen,har moderen ret til fravær i 14 uger efterbarnets død eller bortadoption. I tilfælde, hvormoderen lider af en graviditetsbetingetsygdom, forlænges fraværsretten, dog højstindtil 46 uger efter fødslen. Er barnet dødfødt,eller dør det inden den 32. uge efter fødslen,bevarer faderen retten til fravær efter § 7,stk. 3. Tilsvarende bevarer den registrerede»§ 13.Hvis barnet er dødfødt, dør ellerbliver bortadopteret inden den 32. uge efterfødslen, har moderen ret til fravær i 14 ugerefter barnets død eller bortadoption. I tilfælde,hvor moderen lider af en graviditetsbetingetsygdom, forlænges fraværsretten, dog højstindtil 46 uger efter fødslen. Er barnet dødfødt,eller dør det inden den 32. uge efter fødslen,bevarer faderen eller medmoren retten tilfravær efter § 7, stk. 3.«

partner, der har stedbarnsadopteret barnet,retten til fravær efter § 8, stk. 8, 1. pkt., hvisbarnet er dødfødt eller dør inden den 32. ugeefter fødslen.Stk. 2.Hvis et adopteret barn dør inden den32. uge efter modtagelsen af barnet, har en afde adoptionssøgende forældre ret til fravær i 14uger efter barnets død.§ 14.Hvis barnet er indlagt på sygehus,forlænges eller udsættes den periode, hvor derer ret til fravær.Stk. 2.Såfremt arbejdet ikke genoptages vedindlæggelsen, forlænges den periode, hvor derer ret til fravær, med indlæggelsesperioden,hvis indlæggelsen finder sted under de første46 uger efter fødslen eller modtagelsen.Fraværsretten kan dog højst forlænges i 3måneder. Retten til at forlængefraværsperioden gælder ikke forældrenes ret tilfravær efter § 7, stk. 3, eller adoptanters ret tilsamtidigt fravær efter § 8, stk. 6 og 8.Stk. 3.Hvis arbejdet fortsættes ellergenoptages ved indlæggelsen, udsættes rettentil fravær for den resterende periode til efterudskrivelsen. Det er en betingelse, atudskrivelsen finder sted inden 60 uger frafødslen eller modtagelsen.§ 15.En kvindelig lønmodtager skal med 3måneders varsel underrette arbejdsgiveren omforventet fødselstidspunkt, og om hun agter atudnytte retten til fravær før fødslen, jf. § 6,stk. 1.Stk. 2.En kvindelig lønmodtager, derudnytter sin ret til fravær i de første 14 ugerefter fødslen, jf. § 7, stk. 1, skal inden 8 ugerefter fødslen underrette sin arbejdsgiver om,hvornår hun vil genoptage arbejdet.Stk. 3.En mandlig lønmodtager, der ønskerat udnytte sin ret til fravær efter fødslen, jf. § 7,stk. 3, skal senest 4 uger før fraværetsforventede begyndelse underrettearbejdsgiveren herom og om længden affraværet.Stk. 4.En lønmodtager, der ønsker atudnytte sin ret til forældreorlov, jf. §§ 9 og 10,

skal inden 8 uger efter fødslen ellermodtagelsen af barnet underrette sinarbejdsgiver om tidspunktet for fraværetsbegyndelse og om længden heraf. Såfremtfraværsretten afholdes således, atlønmodtagerens fravær falder i flere perioder,skal underretningen omfatte påbegyndelsen oglængden af senere fravær.Stk. 5.Ved fravær efter § 8 skal adoptanterså vidt muligt iagttage frister svarende til de istk. 1-4 nævnte frister.Stk. 6.En lønmodtager, der udnytter sin rettil fravær, fordi barnet er indlagt på sygehusinden for de første 46 uger efter fødslen ellermodtagelsen i hjemmet, jf. § 14, skal udenugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver omindlæggelsen. Forældrene skal uden ugrundetophold underrette deres arbejdsgivere om,hvornår barnet er modtaget i hjemmet efterindlæggelsen. Hvis barnet er modtaget, indender er afgivet varsel efter stk. 2-5, forlængesfristen herfor med den tid, barnet har væretindlagt. Hvis barnet modtages efter, at der erafgivet varsel efter stk. 2-5, bortfalder deafgivne varsler, og der skal varsles på ny inden2 uger efter modtagelsen.Stk. 7.En forælder, der indtræder i moderensret til fravær efter § 7, stk. 2, eller § 8, stk. 8,skal uden ugrundet ophold underrette sinarbejdsgiver herom og om længden af fraværet.§ 23.Ved delvis genoptagelse af arbejdetunder fravær efter § 7, § 8, stk. 6 og 8, og § 9kan retten til barseldagpenge, i det omfangdenne ikke udnyttes af den anden forælder,forlænges med den tid, hvori arbejdet har væretgenoptaget, og udbetales under senere fravær,jf. dog § 21, stk. 5.Stk. 2.Ved genoptagelse eller påbegyndelseaf arbejde under fravær efter § 9 kan retten tilbarseldagpenge, i det omfang denne ikkeudnyttes af den anden forælder, udskydes medden tid, hvor arbejdet er genoptaget, ogudbetales under senere fravær, jf. dog § 21,stk. 5.Stk. 3.Retten til barseldagpenge undersenere fravær er betinget af, at

dagpengemodtageren opfylderbeskæftigelseskravet i § 27 eller § 28, når denudskudte orlov skal holdes.Stk. 4.Retten til barseldagpenge undersenere fravær er endvidere betinget af, atansøgeren er i beskæftigelse umiddelbart forudfor fraværsperioden.Stk. 5.Retten til barseldagpenge undersenere fravær bortfalder, når barnet fylder 9 år.§ 25.Når der udbetales barseldagpengeunder fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, § 8, stk. 6,1. pkt., eller § 8, stk. 8, optjenes der ret tilferieydelse. Ferieydelsen udbetales i detefterfølgende ferieår.Stk. 2.Denne ret gælder ikke, i det omfangder i den i stk. 1 nævnte periode optjenes ret til1) løn under ferie og ferietillæg efterferieloven, kollektiv overenskomst m.v.,2) feriegodtgørelse efter ferieloven m.v., dersom minimum svarer til dagpengesatsenefter § 35, stk. 1, eller3) feriedagpenge med ret til udbetaling i detefterfølgende ferieår efter lov omarbejdsløshedsforsikring m.v.Stk. 3.Beskæftigelseskravet, jf. § 27, findertilsvarende anvendelse ved udbetaling afferieydelse efter denne bestemmelse vedpåbegyndelsen af ferien i det efterfølgendeferieår.Stk. 4.§ 33, stk. 1, og § 35 finder tilsvarendeanvendelse ved beregning af ferieydelse efterdenne bestemmelse.Stk. 5.Beskæftigelsesministeren fastsætternærmere regler om retten til optjening ogudbetaling af ferieydelse.11.I§ 25, stk. 1,ændres »§ 7, stk. 1 eller 2, §8, stk. 6, 1. pkt., eller og 8, stk. 8« til: »§ 7,stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt.«.

3.§ 456 b, stk. 1 og 2,affattes således:§ 456 b.Sag kan indbringes for retten her ilandet, hvis1) moderen eller barnet har bopæl her,2) en mand, der er part i sagen, har bopæl ellerophold her, eller hans dødsbo behandleseller har været behandlet her, eller3) faderskabet her i landet er registreret efterbørnelovens §§ 1-3, anerkendt efterbørnelovens §§ 14 eller 19 eller fastslåetved dom.Stk. 2.Sag efter anmodning fra en mand, derefter børnelovens § 6 har ret til at få prøvet, omhan er barnets far, kan dog kun indbringes forretten her i landet, hvis moderen og barnet harbopæl her.Stk. 3.Reglerne i stk. 1 og 2 kan fravigesved overenskomst med fremmed stat.»§456 b.Sag kan indbringes for retten heri landet, hvis1) moderen eller barnet har bopæl her,2) en person, som i medfør af § 456 e, stk. 1,nr. 3, er part i sagen, har bopæl ellerophold her, eller personens dødsbobehandles eller har været behandlet her,eller3) faderskabet eller medmoderskabet erregistreret efter børnelovens kapitel 1 eller1 a, anerkendt efter børnelovens §§ 14eller 19 eller fastslået ved dom.Stk. 2.Sag efter anmodning fra en person,som efter børnelovens § 6 eller § 6 a har rettil at få prøvet, om den pågældende erbarnets far eller medmor, kan dog kunindbringes for retten her i landet, hvismoderen og barnet har bopæl her.«

behandling ved en anden byret, hvis dette kanantages at forenkle eller fremskynde sagensbehandling.§ 456 e.Sagens parter er1) barnet eller dets dødsbo,2) moderen eller hendes dødsbo og3) den eller de mænd eller dødsboer, somretten efter børnelovens § 17 skal inddrage.Stk. 2.Er en part umyndig, optræder værgenpå partens vegne i sagen. Parterne kan i øvrigtoptræde på egen hånd uden hensyn tilværgemål. Finder retten det påkrævet, at derfor en part beskikkes en særlig værge, jf.værgemålslovens §§ 47-49, kan dennebeskikkes af retten.§ 456 f.Meddelelse om sagens indbringelsefor retten gives ved rettens foranstaltning tilparterne. Inddrages en mand under sagen sompart, gives meddelelse ligeledes til ham.Stk. 2.Er en part død, gives meddelelsen tildødsboet.§ 456 g.Retten kan beskikke en advokat foren part, hvis den pågældende har behov for det.Beskikkelse skal ske for en inddraget mand,når der efter indkaldelse ved bekendtgørelse iStatstidende eller i tilfælde, hvor den opgivnefar er død, ikke gives møde af manden ellerdødsboet.§ 456 h.Retten drager omsorg for sagensoplysning.Stk. 2.Retten træffer selv bestemmelse omafhøring af parter og vidner og omtilvejebringelse af udtalelser fra sagkyndige ogandre bevismidler. Retten indkalder selv parterog vidner.Stk. 3.Politiet yder retten bistand til sagensoplysning, herunder ved eftersøgning afopgivne fadermuligheder.Stk. 4.Bestemmelserne i denne lov omvirkningerne af en parts udeblivelse eller mødeuden at rejse indsigelse gælder ikke i sager

efter dette kapitel.Stk. 5.Indkaldelse af parterne til at overværeafhøring af vidner eller andre parter kanundlades, når retten finder parternes mødeuden betydning for sagen. Der skal altid givesparterne meddelelse om tid og sted for detretsmøde, i hvilket en sådan afhøring skalforegå, jf. dog stk. 6. I meddelelsen angives, atvedkommende part ikke behøver at give møde,medmindre parten selv ønsker det.Stk. 6.Retten kan undlade at indkalde enpart eller bestemme, at parten skal væreudelukket fra at overvære et retsmøde helt ellerdelvis, såfremt hensynet til en anden part ellertil sagens oplysning undtagelsesvis gør detpåkrævet. Inden sagen afgøres, skal denpågældende gøres bekendt med de fremkomneoplysninger.Stk. 7.Retten træffer bestemmelse omgennemførelse af retsgenetiske undersøgelser,jf. børnelovens § 18. Bestemmelserne i § 178finder tilsvarende anvendelse.§ 456 i.Moderen har pligt til at møde iretten og afgive forklaring om, hvem der ereller kan være barnets far, jf. børnelovens § 16.Reglerne i § 171, stk. 2, nr. 1, og §§ 177-180finder tilsvarende anvendelse.Stk. 2.Den eller de mænd, der er parter isagen, har pligt til at møde i retten og dérafgive forklaring om, hvorvidt de har haftseksuelt forhold til moderen i den periode,hvor hun blev gravid. Reglerne i § 171, stk. 2,nr. 1, og §§ 177-180 finder tilsvarendeanvendelse.Stk. 3.Der kan tillægges en partrejsegodtgørelse efter reglerne i § 188.9.I§ 456 i, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter»far«: »eller medmor«.

§8Loven træder i kraft den 1. december 2013, jf.dog § 9.§9Stk. 1.Børnelovens §§ 28-28 b, som affattetved denne lovs § 1, nr. 32, finder kunanvendelse på børn, der er blevet til vedkunstig befrugtning, hvis samtykke til kunstigbefrugtning og erklæring om at skulle værebarnets far eller medmor er afgivet efterlovens ikrafttræden.Stk. 2.Børnelovens §§ 27 og 27 a, somaffattet ved denne lovs § 1, nr. 32, finder kunanvendelse på børn, der er blevet til vedkunstig befrugtning, der er foretaget efterlovens ikrafttræden.Stk. 3.De hidtil gældende bestemmelser ibørnelovens §§ 27 og 28 finder forsatanvendelse på børn, der er blevet til vedkunstig befrugtning, der er foretaget førlovens ikrafttræden.Stk. 4.De hidtil gældende bestemmeler i §1, stk. 3, § 4, 3. pkt., § 8 a og § 25, nr. 3, i lovom adoption finder fortsat anvendelse på børn,der er blevet til ved kunstig befrugtning, der erforetaget før lovens ikrafttræden, hvisstatsforvaltningen inden 3 måneder efterbarnets fødsel har modtaget samtykket tiladoptionen.Stk. 5.Når det er sket stedbarnsadoptionefter den hidtil gældende bestemmelse i § 8 a ilov om adoption, finder de hidtil gældenderegler i § 7, stk. 2 og 3, § 8, stk. 8, § 9, 2. pkt.,§ 12, stk. 2, § 13, stk. 1, § 14, stk. 2, 3. pkt., §15, stk. 3 og 7, § 23, stk. 1, og § 25, stk. 1, ilov om ret til orlov og dagpenge ved barsel(barselloven) anvendelse.§ 10