SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 154: Henvendelse af 1/2-13 fra Familieplejen i Rødovre, vedr. Regeringens udspil om at lægge tilsynet med anbragte børn ud i regionale enheder

Regeringens udspil om at lægge tilsynet med anbragte børn ud i regionale enheder kan blive en forbedringaf kvaliteten for anbringelser på opholdssteder og institutioner, men kan samtidig ende med at blive en for-ringelse for de børn der bor i plejefamilie.Regeringens forslag har skabt meget fokus på det kontrol-tilsyn, som i fagsproget hedder det generelle drif-torienterede tilsyn. Altså det tilsyn, som alle kommuner skal føre med de plejefamilier, der bor i deres kom-mune. Det skal nu ifølge lovforslaget lægges ud i regionskontorer og ske minimum en gang årligt.Ingen som har arbejdet med plejebørn gennem mange år, kan have noget imod, at det generelledriftoriente-rede tilsyn skærpes, og at inhabilitets problematikken bliver løst, men vi kan bekymre os over, at det kun erdet generelle tilsyn, som er i fokus for debatten.Det specifikke, personrettede tilsyn, som kommunerne er forpligtet til at føre i forhold til de børn, som de selvanbringer, burde have en meget større vægt i debatten, da det er vores erfaring, at det er via dette tilsyn, derer størst mulighed for at forebygge overgreb på børn anbragt i plejefamilier.Det generelle,driftorienterede tilsyn bygger hovedsaglig på kontrol, mens det specifikke, personrettede tilsynmed plejefamilie bygger på tæt samarbejde og tager udgangspunkt i det enkelte barns trivsel og udvikling.På de personrettede tilsyn er kommunen forpligtet til at yde vejledning, rådgivning og supervision til de pleje-familier, som har plejebørn fra deres kommune. Det betyder at der løbende og kontinuerligt skal være en fa-milieplejekonsulent eller anden fag person, som besøger plejefamilien.Som familieplejekonsulenter gennem mange år ved vi, at det er meget mere sandsynligt at undgå overgrebpå børn, ved at sørge for at det personrettede tilsyn bliver udført ordenligt. Det kræver nemlig, at vi er i tætdialog med plejefamilien og de børn,det hele handler om. Jo tættere vi som familieplejekonsulenter kan ar-bejde sammen med plejefamilierne om at få plejebørnene i trivsel, jo større sandsynlighed er der for, at viopdager, hvis noget går galt i plejefamilien, og jo større chance er der for, at plejebarnet får den nødvendigestøtte. Derfor savner vi fokus på den del af tilsynet i forbindelse med lovforslaget.I den kommune hvor vi arbejder, har viet kontinuerligt samarbejde med vores plejefamilier og ser børnenesammen med plejeforældrene, når vi er på besøg. Vi laver børnegrupper for plejebørn og arrangerer tema-aftner m.m. for plejeforældre. Før børnene bliver anbragt er vi på 2 besøg hos plejefamilierne, ligesom vi selvstår for undervisningen på det 4 dages lovpligtige grundkursus. Det betyder, at vi allerede inden ansættelsenhar et grundigt kendskab til plejefamilien og kan lave et kompetent match mellem barn og familie. Vi vedgodt, at sådan ser det ikke ud i alle kommuner, men vi er overbevist om, at det er denne del af arbejdet, derskal styrkes, for at undgå de forfærdelige historier, vi har kunnet læse om i medierne gennem de sidste parår.Ingen kan garantere at der ikke sker overgreb i plejefamilier, men vi tro ikke på at kontrol ikke er vejen frem.Kun ved et tæt samarbejde med plejefamilierne og deres plejebørn kan vi stoppe, at de børn, vi ønsker athjælpe, ikke risikere at blive udsat for "offentligt omsorgssvigt". Derfor bekymrer det os, at mange kommunerallerede nu snakker om, at skære ned på antallet af de familieplejekonsulenter, som udfører det personrette-de tilsyn, for at kunne afse de ressourcer, som de skal afgive til de nye regionscentre.Hvis lovforslaget ender med at blive en opkvalificering af det generelle driftorientrede tilsyn på bekostning afdet specifikke personrettede tilsyn, må vi som fagpersoner sige, at lovforslaget ikke kommer til at virke efterhensigten, når vi kigger på familieplejeområdet.

Kontrol alene kan ikke stoppe overgreb på anbragte børn i plejefamilier