SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 152: Henvendelse af 29/1-13 fra Jens Mose Nielsen, Brønderslev, vedr. handicapkørsel for selvstændige erhvervsdrivende

og Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter serviceloven § 3 og ikke mindst ”Vejledning omhjælpemidler, biler, boligindretning mv.” afsnit 155. Problemet kan i høj grad medføre forringedebeskæftigelsesmuligheder for handicappede stik imod intentionen i Servicelovens § 114.Problemet:I bekendtgørelsen og vejledningen udtrykkes det klart, at bevilling af invalidebil i forhold tilerhvervsarbejde kun sker i forhold til om den handicappede har brug for bilen til og fra arbejde,men ikke i selve arbejdet, og det mener jeg er i direkte modstrid med intentionen i servicelovens §114 stk. 1, fordi adgang til effektiv transport indenfor arbejdstiden er et vigtigt kriterium foroverhovedet at kunne have et arbejde som handicappet. Herudover kan rådighed over bil væresærdeles vigtigt for at den handicappede overhovedet kan komme i betragtning til et job fra startenaf.Hvis en invalidebil skal hjælpe handicappede til at opnår eller fastholde et arbejde, så er det alt forsnæver en definition af behovet. Jeg vil give mit eget eksempel for at belyse problematikken, menogså efterfølgende nævne andre problematiske situationer.Konsekvenser ved reglerne:Mit eget eksempel: Jeg har tidligere fået bevilliget støtte til køb af en invalidebil til brug fortransport mellem hjem og arbejde/uddannelse. Efter en periode som ledig og efter et ønske ombedre at kunne tilrettelægge arbejdet i forhold til mine personlige behov, herunder hensyn tilhandicappet, valgte jeg at prøve at drive selvstændig virksomhed, hvor jeg selv kunne tilrettelæggearbejdet. I dag driver jeg en lille virksomhed som gør mig selvforsørgende, uden dog at have nogenstor indtægt. Jeg vil jeg gerne ansøge en ny bil, fordi den gamle efterhånden er 13 år gammel ogmeget slidt og ikke kan gå igennem næste syn, men det er ikke muligt, fordi jeg af økonomiskeårsager driver min virksomhed fra min egen bopæl. Efter vejledningens tolkning har jeg ingenarbejdsmæssig kørselsbehov, da jeg ikke skal køre til og fra arbejde, fordi mit kørselsbehov iarbejdet ikke kan tages i betragtning. Det groteske er, at hvis jeg flytter min virksomhed væk frabopælen, kan jeg sandsynligvis opnå at blive berettiget til en ny bevilling, fordi jeg så får etkørselsbehov til og fra arbejde. Dette vil bare betyde øgede omkostninger i virksomheden ogdermed et mindre indkomstgrundlag uden at omsætningen vil øges, hvilket vil gøre det vanskeligere

at være selvforsørgende, med en i forvejen begrænset indtægt, der i dag ligger under enførtidspension.Selvstændig virksomhed er ofte adgangen til arbejdsmarkedet: Det er i denne forbindelse vigtigt atpointere at selvstændig virksomhed ofte er den bedste og mest effektive måde for en handicappet atfå adgang til arbejdsmarkedet på. Den handicappede er selv 100% herre over arbejdestilrettelæggelse og prioriteringer, så der kan tages størst mulig hensyn til handicappetsbegrænsninger. Her ud over sænker den selvstændige virksomhed markant barrieren for at fåopgaver og jobs hos almindelige virksomheder. Da mange virksomheder er tilbageholdende overforat ansætte en handicappet medarbejder, er de til gengæld langt mere åbne for at købe enhandicappets tjenesteydelser som underleverandør på fakturabasis. Det kan f.eks. betyde, at enhandicappet, der ikke kan få et lønmodtagerjob kan være selvforsørgende ved f.eks., at drivebogholderiet for 5 små virksomheder eller som IT-konsulent, men det kan også være i form afhandelsvirksomhed som f.eks. internethandel via en netbutik. Der findes mange muligehandicapjobs som selvstændige erhvervsdrivende, men hvis virksomheden eksempelvis drives frabopæl eller nært lokale, som forretningsmæssigt set er rationelt og måske endda et økonomisk kraveller nødvendighed især i opstartsfasen, så spærrer lovgivningen for et nødvendigt hjælpemiddelsom en bil, der er nødvendig for at jobbet kan udføres i praksis.Bil som hjælpemiddel i jobbet: Problemet i reglerne er, at de glemmer at bilen ofte også er ethjælpemiddel i jobbet, der er helt basalt for at den handicappede kan udføre jobbet. Hvis ikke jeghar en specialindrettet bil til rådighed til at transportere mig selv i jobbet, så kan jeg ikke varetagejobbet, selvom jeg ikke arbejder som hverken chauffør eller kørende sælger. I yderste konsekvensbetyder det for mig, at jeg må lukke virksomheden og opgive min selvforsørgelse, hvis ikke jeg kanfinde en anden arbejdsgiver, hvilket fra starten af reelt var årsag til at jeg startede min egenvirksomhed.I min situation som alene selvstændig erhvervsdrivende, hvilket vil være typisk for de flesteselvstændige handicappede betyder det, at jeg selv skal stå for alle dagligdagens praktiske gøremålog der kan bilen være uundværlig i alt fra at køre til postkassen med breve eller varekørsel til kørseltil et kundemøde eller kundeopgave. En handicappet kan sagtens have behov for en bil uden atjobfunktionen under normale omstændigheder, vil udløse fri bil eller tilsvarende fra arbejdsgiversside. En selvstændig handicappet har i øvrigt langt fra nogen garanti for at have hverken kræftereller muligheder for at opnå en høj eller normal løn, men er måske godt tilfredst med at have tjenthvad der svarer til en førtidspension selv, og har derfor måske ikke ressourcerne til selv atfinansiere en bil på normale vilkår. I denne forbindelse er det vigtigt at huske på at det er vigtigt atbilen generelt er stabil og driftsikker, så jobbets udførsel ikke generes unødvendigt af bilenstekniske nedbrud.Reglernes nuværende snævre fokus: Den nuværende bekendtgørelse forudsætter tydeligvis at ethandicapjob er et lønjob, der foregår på en fast plads på en stol hver dag, og ikke f.eks. enhandicappet der driver en virksom som de tidligere nævnte eksempler. Ingen af disse typerhandicapvenlige job kan dækkes af de nuværende regler, da det ikke er kørsel specifikt til og fraarbejdsplads.Adgang til egen specialindrettet bil kan være krav fra arbejdsgiver: Helt generelt finders der mangesituationer, hvor den handicappede er afhængig af sin bil i arbejdssammenhæng, og det er ikkeensbetydende med at det er arbejdsgiverens pligt at stille bil til rådighed specielt for den

handicappede ansatte. For mange arbejdsgivere er det et kriterium at medarbejderen har mulighedfor at transportere sig selv i sin egen bil - især hvis en specialindrettet bil er nødvendig. Her taler viikke om stillinger der decideret handler om kørsel, som f.eks. kørende sælgere, eller taxichauffører,hvor bilen er et væsentligt arbejdsredskab, men derimod øvrige løbende situationer hvormedarbejderen har brug for transport i arbejdstiden. F.eks. kan almindelige medarbejdere køre ifirmaets standardbiler hvis de skal et ærinde, hvorimod en medarbejder med særlige behov villeskulle transporteres af enten en kollega eller på anden og som regel dyrere måde (f.eks. Taxi). Deter ikke ualmindeligt at arbejdsgivere har et ønske om at medarbejdere kan benytte egen bil i jobbet,mod betaling af kørselspenge. Hvis kørslen kun omfatter et mindre omfang vil en virksomhed ikkestille en bil til rådighed for medarbejderen, og en handicappet medarbejder med krav omspecialindretning af køretøjet vil være afskåret fra jobbet.Jeg har selv oplevet at min invalidebil og derved muligheden for at kunne transporter mig selveffektivt i arbejdstiden, har været et vigtigt argument, for overhovedet at kunne komme ibetragtning til et lønnet job hos en virksomhed.Bil kan være nødvendigt for overhovedet at komme ind på arbejdsmarkedet ved f.eks. endtuddannelse eller arbejdsløshed: En ledig handicappet uden en bil til rådighed kan i øvrigt havesærdeles svært ved overhovedet at komme i betragtning til et job, for ingen arbejdsgiver kan vente 1år på at en ny medarbejder måske får bevilliget en bil, hvis den er nødvendig.Konklusion:Derfor mener jeg at BEK 1123 af 2. dec. 2011 og tilhørende vejledning er helt utilstrækkelig til atopfylde servicelovens intention om at sikre handicappede tilknytning til arbejdsmarkedet.Bekendtgørelsen skal omskrives, så1) der tages hensyn til små selvstændige, så det samlede kørselsbehov inkl. i arbejdstidenbliver taget i betragtning,2) der tages hensyn til, at den personlige mobilitet er vigtig for mange arbejdsgivere, så kravfra arbejdsgivere om at invalidebil skal stå til rådighed for medarbejderen (mod betaling afkørselspenge fra arbejdsgiveren ved erhvervsmæssigt brug af bilen) fordi virksomhederneikke kan påtage sig ansvaret for mulighederne for transport af medarbejdere der kræversærlige forhold, når bilen ikke er det primære arbejdsredskab,3) og sidst men ikke mindst skal handicapbilerne anvendes aktivt som mulighed for atarbejdsmarkedsparate handicappede overhovedet kan komme i betragtning til job, f.eks. vedat nyuddannede uden bil kan få en bevilling, hvis deres uddannelse og generelle jobmæssigeegnethed og aktiv jobsøgning sigter på jobfunktioner, hvor bilrådighed kan være etansættelseskriterium.Hvis disse regler forbedres vil det kunne øge beskæftigelsen og selvforsørgelsen blandthandicappede, og det vil være penge, der er godt givet ud for det offentlige, fordi det gørhandicappede til selvforsørgende skatteydere i stedet for overførselsindkomstmodtagere.Med venlig hilsenJens Mose Nielsen