Ældreomsorg i forandring- God vilje er en forudsætning for god omsorgVelfærd koster, og i disse tider vender og drejer kommunal- og landspolitikere hver en krone for atvurdere, om der kan prioriteres anderledes. Det store spørgsmål er, hvordan forskellige områder skalvægtes fremover for at fastholde velfærdens trygge rammer. Derfor er det vigtigt at debattere, hvad visom borgere mener, det er væsentligt at holde fast i, og hvad vi mener, kan skæres fra eller gøresanderledes i en tid med knappe ressourcer. I et kommunalt valgår er det særlig vigtigt at deltagekonstruktivt i debatten – ikke mindst som ældre-/seniorråd.Nytænkning giver mulighed for at skabe anderledes løsninger, og ikke mindst ældreomsorg og -plejeundergår i disse år forandringer: Rehabilitering og krav om digitalisering er på alles læber, andelen afældre, der får hjælp af private leverandører, er stigende og velfærdsteknologi ses som en konkretmulighed for at spare mandetimer på praktisk hjælp. Det politiske budskab er, at der skal tænkes nytfor de samme penge.På DANSKE ÆLDRERÅDs konference rejses følgende spørgsmål:Hvad mener borgere og medarbejdere er centrale værdier i fremtidens ældreomsorg?Hvilke behov og ønsker har ældre borgere til hjemmehjælp?Hvordan kan en etisk forsvarlig ældreomsorg bevares i et presset samfund?Hvad er den enkeltes ansvar, og hvad er det offentliges ansvar?Vil der være tilstrækkelige ressourcer i fremtiden – både økonomiske og menneskelige?Kan velfærdsteknologi og rehabilitering bevare et uændret velfærdsniveau på ældreområdet?

PROGRAM9.00 – 9.059.05 – 9.55VelkomstKirsten Feld,formand for DANSKE ÆLDRERÅDÆldreomsorgens udvikling - hvor er vi på vej hen?Tine Rostgaard giver et historisk rids over udviklingen i ældreomsorgen fra1980´erne til i dag. Fra den daværende ældrekommissions idéer omselvbestemmelse, kontinuitet og brug af egne ressourcer som centraleelementer i fremtidens ældrepolitik til mantraet om ”Længst muligt i eget hjem”.Flere ældre borgere end tidligere har i dag behov for hjælp, men kun få vil flytte,og hjemmehjælp er derfor en central offentlig ydelse. Oplægget kaster et blik påældreomsorgens udvikling og spørger:Er længst muligt i eget hjem fortsat målet?Hvordan har værdierne i ældreomsorgen ændret sig, og hvad ertendenserne?Hvorledes kan vi se dette afspejlet i ældrepolitik og i praksis?Hvad kan vi lære af historien og bruge i udvikling af ældreomsorgen?Tine Rostgaard,professor MSO, ph.d., Aalborg UniversitetKaffepause og besøg i udstillerområdetHjemmehjælpskommissionens arbejdeUdgangspunktet for kommissionens arbejde er den demografiske ogsamfundsmæssige udvikling, der betyder, at antallet af +75-årige fordobles fraca. 400.000 i 2012 til ca. 800.000 i 2042. En del af disse borgere vil have behovfor megen pleje og omsorg.Hvordan bliver udviklingen i henholdsvis brugere af hjemmehjælp ogbeboere i plejebolig/ældrebolig?Hvilke initiativer peger Hjemmehjælpskommissionen på som værendenødvendige?Hvordan forberedes kommunerne på udfordringen?Hvad kan borgerne forvente af fremtidens ældreomsorg?Hvilket værdigrundlag og hvilke mål skal være gældende forhjemmehjælp i fremtiden?Thomas Børner,formand for Hjemmehjælpskommissionen, formand for Fondenfor VelfærdsteknologiValgfrie seminarerFrokostValgfrie seminarerKaffepause og besøg i udstillerområdetDannelse, empati og etik under pressede samfundsvilkårDe fleste ønsker et liv med uafhængighed, autonomi, frihed, værdighed, respekt,kærlighedsliv og tætte familiebånd. Ønsker, som kan være svære at opfylde,hvis man bliver ramt af svækkelse og sygdom. Oplægget sætter fokus på deetiske overvejelser, der knytter sig til det at være afhængig af andres hjælp ihverdagen:Hvordan kan velfærdssamfundet tage hensyn til ældre borgeres ønsker?Er det sværere i en tid, hvor fokus er på løsninger, der kan dæmme opfor behovet for hjemmehjælp i fremtiden?Kjeld Holm,biskop, Aarhus StiftAfslutningKirsten Feld,formand for DANSKE ÆLDRERÅD

SEMINARER

1. Offentlig-privat samarbejde på et plejecenter

Plejecentret Christians Have i Solrød er opdelt i en kommunal og en privat del (Aleris Omsorg) med tilsammen 102plejeboliger. De to afdelinger har samme vilkår, samme økonomi og samme lovgivning. Ideen bag to udbydere er, atden enkelte borger kan få en hverdag tilpasset egne ønsker og behov. Begge steder klarer sig godt i bruger- ogtilfredshedsundersøgelser, og embedslægetilsynsrapporter er helt i top. Den kommunale og den private del brugerden naturlige kappestrid til at udveksle ideer og lære af hinanden. På seminaret forklarer lederne om samarbejde ogorganisering. Muligheder for udvikling diskuteres med deltagerne.Kirsten Bjerregaard Fridal,leder for den kommunale del, Christians Have, SolrødMiriam Elvers,HR-chef, Aleris Danmark

2. Bliver ny viden omsat til nye og bedre handlinger i praksis?

Mange projekter på ældreområdet undersøger, hvilke løsninger der bedst kan betale sig – det være sig menneskeligteller økonomisk. Spørgsmålet er, hvordan den viden bliver brugt? Hvordan kan vi bygge videre på den og lære afandres erfaringer og viden? Seminaret sætter fokus på, hvordan ældreråd kan være med til at bære viden videre tilderes samarbejdspartnere – f.eks. kommunalpolitikere, forvaltningsmedarbejdere og foreninger.Marie Louise Holstein,sygeplejerske, cand.scient.san., Uddannelseskonsulent, Videreuddannelse ogPraksisudvikling, Social og Sundhed, University College Lillebælt

3. Personcentreret omsorg – hvad betyder begrebet, og hvordan bruges det i kommunerne?

Personcentreret omsorg er et velkendt begreb inden for dansk ældreomsorg, særligt i forhold til demensramteborgere. Professor og psykolog Tom Kitwood indførte som den første personcentreret omsorg på demensområdet. Inyere tid er begrebet blevet opdateret, så det er mere direkte anvendeligt i praksis. I den personcentrerede omsorg erdet vigtigt, at medarbejdere er i stand til at aflæse den enkeltes behov og ønsker på trods af den demensramtesbegrænsede mentale og fysiske ressourcer. Seminaret viser et eksempel på en ny tilgang indenfor ældreomsorgen.Charlotte Agger,forstander, demenscentret Pilehuset

4. Palliativ indsats i den kommunale pleje – en værdig død

Med den kommunale strukturreform og udviklingen af sundhedsvæsenet er de sundheds-, omsorgs- ogstøtteopgaver, som kommunerne skal varetage, i vækst. Der er øget fokus på den lindrende indsats for borgere ramtaf livstruende sygdomme, og palliativ indsats er én af mange opgaver i kommunerne. Afsættet for basal palliativindsats er ofte eget hjem, hvad enten det er en privat bolig eller et plejecenter. Den basale palliative indsats i egethjem forestås først og fremmest af alment praktiserende læger, kommunernes hjemmesygepleje oghjemmehjælpspersonale. Mette Raunkiær giver et overblik over status på området, et bud på den fremtidige udviklingog råd om hvordan ældreråd kan sætte fokus på palliativ pleje i egen kommune.Mette Raunkiær,forsker, lektor, ph.d., cand.scient.soc. og sygeplejerske, Palliativt Videnscenter (PAVI)

5. Bedre dialog giver færre klager

Favrskov Kommune, Furesø Kommune, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler har i 2011 og 2012 arbejdet medprojekt 'Styrket Borgerkontakt'. Konklusionen er klar: Fokus på god dialog med borgeren giver langt færre klager ogkortere sagsbehandlingstid. Metoden består grundlæggende i en hurtig og tæt dialog mellem medarbejder og borger iforbindelse med en klage. Borgeren oplever at blive lyttet til og får mulighed for at høre, hvorfor sagen er afgjort, somden er. Dialogen betyder, at borgere i op til 90 % af tilfældene vælger at trække sin klage tilbage. Metoden er simpel,men alligevel ny inden for det offentlige. I Furesø Kommune har Visitationen bl.a. deltaget i projektet. På seminaretdeles erfaringer, og der gives bud på, hvordan andre kommuner kan arbejde videre med modellen.Britta Sichlau,tidl. leder af Visitationen, nu områdeleder for Social og Sundhed, Furesø Kommune

6. Udviklingen i den kommunale visitation

Borgere visiteres til ydelser indenfor rammerne af den sociale lovgivning og kommunernes kvalitetsstandarder. I envisitation bestemmer mødet og relationen mellem borger og visitator, hvilke muligheder visitator har for at træffe klogebeslutninger og dermed afgørelser, der gør en positiv forskel for borgeren. Opgaven har ændret sig de seneste årmed det store fokus på rehabilitering. Kan det ses som et eksempel på en kommende virkelighed, hvormyndighedsfunktion, rolle og opgave ændrer sig i takt med, at borgernes forventninger ændrer sig, og at politiske ogøkonomiske krav og forventninger skifter retning og karakter? Er der et modsætningsforhold – et dilemma måske -eller spiller det sammen? Seminaret belyser den kommunale visitations udvikling og giver et bud på fremtidsscenarier.Birgitte Vølund,selvstændig underviser og udviklingskonsulent, sygeplejerske, master i gerontologi

7. Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg – hvordan spiller de forskellige aktører sammen?

De forebyggende hjemmebesøg er et tilbud om besøg i eget hjem mindst én gang årligt til ældre over 75 år.Hjemmebesøget er et fristed til refleksion over en ældre borgers og hjemmebesøgerens fælles iagttagelser. Samtalenkan dreje sig om dagligdagen, trivsel, socialt netværk, bolig, sundhedstilstand, funktionsevne og interesser. Den kanogså berøre eksistentielle emner som sorg, tab, identitet, isolering og død. Forebyggende hjemmebesøg har væretlovpligtige siden 1995. Seminaret sætter fokus på forebyggende hjemmebesøg i dag, hvordan samarbejdet med

kommunal hjemmehjælp, hjemmesygeplejersker, visitatorer mv. har udviklet sig, i hvilken grad besøg er målrettetbestemte behov samt hvordan forebyggende hjemmebesøg kan bidrage til ældre borgeres livskvalitet.Vibeke Reiter,forkvinde, SUFO (Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg)og forebyggende medarbejder i Lejre Kommune

8. Rehabilitering – mellem håb og tvang

Hanne Marlene Dahl arbejder med ældreomsorg og politisk styring af ældreomsorg i en dansk sammenhæng.Rehabilitering i ældreomsorgen gennemføres ofte af økonomiske og samfundsmæssige grunde. For mange borgereer rehabilitering også et håb om et mere selvstændigt liv, men spørgsmålet er, hvorvidt det også indeholder elementeraf tvang? På seminaret diskuteres, hvorvidt rehabilitering har udviklet sig til en moralsk pligt belyst ud fra en case ogforskellige teoretiske perspektiver.Hanne Marlene Dahl,professor i velfærd, omsorg og køn på Institut for Samfund og Globalisering, RoskildeUniversitet

9. Fremtidens samarbejde med pårørende

I Danmark lever 85.000 med en demenssygdom - I 2040 forventes antallet af demente over 60 år at vokse til 155.000.Ægtefæller og nære pårørende til demensramte borgere har det svært: En undersøgelse fra 2012 viser, at pårørende iDanmark gennemsnitligt bruger knap seks timer om dagen på pleje, omsorg og tilsyn med deres demente ægtefælleeller samlever. Undersøgelser viser, at det slider på de pårørende, som oftere rammes af depressioner, bruger meremedicin og har en større risiko for selv at blive ramt af demens. Kan nye samarbejdsformer mellem kommune,demensramte og pårørende indføres, og hvordan kan de lette de pårørendes belastning? Seminaret kommer ind på,hvordan en ny samarbejdsforståelse kan lette overgangen fra hjem til plejehjem for borgere og pårørende.Marianne Engel,socialrådgiver og selvstændig konsulent, med i VISO’s leverandørgruppeHelle Thomsen,plejecenterleder på Fuglsanggården, formand for videnscenter om demens i Norddjurs Kommune

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Dato og

tidspunkt

Totalpris

Konferencen begynder torsdag d. 16. maj kl. 9.00 og slutter kl. 15.20.Der er repræsentantskabsmøde i DANSKE ÆLDRERÅD onsdag d. 15. maj fra kl. 11.00 til ca. kl. 17.00.Medlemmer af DANSKE ÆLDRERÅD:Kr. 2.995 pr. deltager i enkeltværelseKr. 2.595 pr. deltager i delt dobbeltværelseKr. 2.595 pr. deltager i meget lille enkeltværelse (kun 27 stk.)Totalprisen inkluderer deltagelse i repræsentantskabsmøde, festmiddag med dans, overnatning ogdeltagelse i konference.Konferenceafgift: Medlemmer af DANSKE ÆLDRERÅD - pr. deltager kr. 950 / øvrige deltagere kr. 1.450.Tillæg for festmiddag med dans d. 15. maj kr. 600 pr. deltager.Tillæg for overnatning fra d. 15. til d. 16. maj kr. 1.100 pr. deltager i enkeltværelse inkl. morgenmad.Deltagerne registreres og tildeles værelser efter ”først-til-mølle” princippet på Hotel Nyborg Strand og evt. påandre hoteller.

Hvis to deltagere deler et dobbeltværelse, er de garanteret værelse på Hotel Nyborg Strand.

Bedes anført ved tilmelding (kørestolebruger, diabetiker m.m.).Tilmelding via hjemmesidenwww.danske-aeldreraad.dkÉn tilmelding pr. deltager. Ved tilmelding anføres kontaktoplysninger, overnatning og seminarvalg.Tilmeldingsfrist onsdag d. 3. april 2013.Bekræftelse og faktura udsendes løbende, dog senest d. 8. maj. Bekræftelser udsendes til den mailadresse,der er oplyst ved tilmelding.Ved afmelding inden d. 8. maj, refunderes 75 % af konferenceafgiften. Ved senere afmelding betales helekonferenceafgiften. Tilmeldte kan i stedet vælge at sende en anden deltager. Afmelding skal ske skriftligt.Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg, tlf. 6531 3131.Medlemmer af ældre-/seniorråd, ældrerådenes samarbejdspartnere, medlemmer og medarbejdere iældreorganisationer, embedsmænd/fagfolk fra kommuner og regioner samt kommunal- og landspolitikere.I forbindelse med konferencen arrangeres udstillinger af forskellige firmaer, organisationer, institutioner ogstyrelser. Ældre-/seniorråd kan lægge skriftligt materiale til gensidig inspiration på opstillede borde i salen.Intet er for stort eller småt, så længe det har relevans for ældre-/seniorråd.Der er gratis bustransport fra Hotel Nyborg Strand til Nyborg Station d. 16. maj kl. 15.30.

1. Offentlig-privat samarbejde på et plejecenter

2. Bliver ny viden omsat til nye og bedre handlinger i praksis?

3. Personcentreret omsorg – hvad betyder begrebet, og hvordan bruges det i kommunerne?

4. Palliativ indsats i den kommunale pleje – en værdig død

5. Bedre dialog giver færre klager

6. Udviklingen i den kommunale visitation

7. Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg – hvordan spiller de forskellige aktører sammen?

8. Rehabilitering – mellem håb og tvang

9. Fremtidens samarbejde med pårørende

Dato og

tidspunkt

Totalpris

Hvis to deltagere deler et dobbeltværelse, er de garanteret værelse på Hotel Nyborg Strand.

Øvrige priser

Overnatning

Særlige

hensyn

Tilmelding

Betaling

Afmelding

Adresse

Målgruppe

Udstilling

og marked

Bus