SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 142: Udkast til forslag til lov om socialtilsyn, forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om forpligtende kommunale samarbejder, fra social- og integrationsministeren

Kapitel 2Ansvar og anvendelsesområdeAnsvar for socialtilsynet§ 2.Inden for hver region har kommunalbestyrelsen i en af kommunerne ansva-ret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud, jf. § 4. Kom-munalbestyrelserne, som varetager denne funktion, benævnes i denne lov social-tilsyn.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen i følgende kommuner varetager opgaven med atgodkende og føre driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud, jf. § 4, som er beliggen-de inden for regionen, jf. dog stk. 4:1) Frederiksberg Kommune i Region Hovedstaden.2) Holbæk Kommune i Region Sjælland.3) Faaborg-Midtfyn Kommune i Region Syddanmark.4) Silkeborg Kommune i Region Midtjylland.5) Hjørring Kommune i Region Nordjylland.Stk. 3.I de kommuner, som varetager opgaven som socialtilsyn, jf. stk. 2, udfø-res godkendelse af og driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud m.v., jf. § 4, af et afde andre socialtilsyn:1) Socialtilsynet i Region Syddanmark varetager opgaven i Frederiksberg Kommu-ne.2) Socialtilsynet i Region Hovedstaden varetager opgaven i Holbæk Kommune.3) Socialtilsynet i Region Sjælland varetager opgaven i Faaborg-Midtfyn Kommu-ne.4) Socialtilsynet i Region Nordjylland varetager opgaven i Silkeborg Kommune.5) Socialtilsynet i Region Midtjylland varetager opgaven i Hjørring Kommune.Stk. 4.Private tilbud, som nævnt i § 4, stk. 1, der drives af koncerner eller kon-cernlignende konstruktioner, hører under socialtilsynet i den region, hvor koncern-en har sin hovedadresse.Stk. 5.Hvert socialtilsyn kan beslutte at oprette én lokal afdeling uden for kom-munen, når særlige hensyn til geografiske forhold tilsiger det.Stk. 6.Social- og integrationsministeren kan fastsætte, at kommunerne nævnt istk. 2 og 3. skal udskiftes med andre kommuner i samme region, hvis det af særli-ge årsager skønnes nødvendigt.§ 3.Socialtilsynet kan beslutte mod betaling af et vederlag, der dækker socialtil-synets omkostninger til udførelsen af opgaven, at tilbyde:1) konsulentbistand og undervisning relateret til socialtilsynets tilsynsfaglige ellersocialfaglige viden til en kommune, en region eller et tilbud,2) udførelse af sagsforberedende opgaver til brug for en kommunalbestyrelseseller et regionsråds varetagelse af opgaver i forbindelse med godkendelse af ogdriftsorienteret tilsyn med tilbud, som ikke er omfattet af socialtilsyn efter denne lov,

Anvendelsesområde§ 4.Socialtilsynet godkender og fører driftsorienteret tilsyn med sociale tilbudefter følgende bestemmelser i lov om social service:1) plejefamilier og kommunale plejefamilier efter § 66, nr. 1 og 2 i lov om socialservice,2) døgntilbud m.v. efter § 66, nr. 5 og 6, og §§ 101, 107, 108, 109 og 110 i lov omsocial service og3) tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov om social ser-vice, nåra) hjælpen ydes til beboere i plejeboliger eller lignende boligformerefter andre love, hvor borgeren er visiteret af kommunalbestyrelsentil ophold i boligen,b) der er tilknyttet servicearealer til boligerne og hjælpen udgår her-fra og ydes af et fast ansat personale,c) hjælpen i væsentligt omfang omfatter støtte efter § 85 i lov omsocial service, ogd) tilbuddets målgruppe er personer, der har ophold i boligen pågrund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige soci-ale problemer.Stk. 2.Socialtilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt det konkrete tilbud er omfattetaf godkendelse og driftsorienteret tilsyn, jf. stk. 1, nr. 3, eller af § 151 i lov om soci-al service.

Kapitel 3Socialtilsynets opgaverGodkendelse§ 5.Socialtilsynet træffer efter ansøgning afgørelse om godkendelse som gene-relt egnet af sociale tilbud m.v., jf. § 4, på baggrund af en samlet vurdering af, omtilbuddet opfylder de faglige og økonomiske betingelser for godkendelse, jf. § 6.Stk. 2.Godkendelsen efter stk. 1 er en betingelse for, at tilbuddet kan indgå i denkommunale forsyning, jf. § 4, stk. 3, i lov om social service.Stk. 3.Socialtilsynet kan i forbindelse med godkendelsen fastsætte vilkår, hvisopfyldelse er en betingelse for godkendelsen. Socialtilsynet kan knytte frister til etvilkår.Stk. 4.Socialtilsynet kan træffe afgørelse om tilbagekaldelse af godkendelsen afet tilbud, hvis tilbuddet ikke længere opfylder betingelserne for godkendelse, jf. § 6.Stk. 5.Godkendelsen bortfalder, hvis tilbuddet ikke har været benyttet til detgodkendte formål i en sammenhængende periode på 2 år.Stk. 6.Socialtilsynet skal i forbindelse med godkendelsen af plejefamilier ogkommunale plejefamilier, jf. lov om social service § 66, stk. 1, nr. 1 og 2, tilbydeplejefamilien et kursus i at være plejefamilie.Stk. 7.Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om god-kendelsens tilrettelæggelse og om socialtilsynets forpligtelser i forbindelse medgodkendelsen.

Driftsorienteret tilsyn§ 7.Socialtilsynet udfører driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud, jf. § 4, for atsikre, at tilbuddene fortsat opfylder de faglige og økonomiske betingelser for god-kendelse, jf. § 6. Det driftsorienterede tilsyn har karakter af både kontrol med for-holdene i tilbuddet og af dialog med tilbuddet, som skal bidrage til at fastholde ogudvikle kvaliteten i tilbuddet.Stk. 2.Socialtilsynet skal ved varetagelsen af tilsynsopgaven benytte relevanteinformationskilder, herunder:1) anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i tilbuddet,2) oplysninger fra tilbuddet, herunder tilbuddets seneste årsrapport, jf. § 12, stk. 2,3) oplysninger om tilbuddet fra de kommuner, som har ansvar for de enkelte borge-res ophold i tilbuddet i henhold til lov om social service, jf. §§ 9-9 b i lov om retssik-kerhed og administration på det sociale område, og4) oplysninger fra ansatte og borgere i tilbuddet samt fra andre relevante personer.Stk. 3.Socialtilsynet skal som led i det løbende driftsorienterede tilsyn besøgealle omfattede tilbud, jf. § 4, mindst én gang om året. Socialtilsynet skal foretage enkonkret vurdering af behovet for antal tilsynsbesøg i hvert enkelt tilbud.Stk. 4.Social- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilkeforhold der skal inddrages i det driftsorienterede tilsyn.§ 8.Socialtilsynet skal tilrettelægge tilsynet efter de oplysninger, som socialtilsy-net er i besiddelse af om tilbuddet, herunder hvad socialtilsynet har fået oplyst efter§ 7, stk. 2.Stk. 2.Socialtilsynet skal træffe afgørelse om skærpet tilsyn, når forholdene i detenkelte tilbud tilsiger det.Stk. 3.Socialtilsynet kan i forbindelse med tilsynet træffe afgørelse om at udste-de påbud, hvis overholdelse kan gøres til en betingelse for fortsat godkendelse.Socialtilsynet kan knytte frister til et påbud.Stk. 4.Social- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om, hvornårskærpet tilsyn skal iværksættes, og hvornår påbud skal gives.§ 9.Socialtilsynet skal udarbejde en årsrapport om kvaliteten af tilbuddene. Rap-porten skal indgå i drøftelserne om den rammeaftale på det sociale område og detalmene ældreboligområde, som årligt indgås mellem kommunalbestyrelserne iregionen og regionsrådet, jf. § 6 i lov om social service.Stk. 2.Social- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilkeforhold der skal redegøres for i årsrapporten.§ 10.Hvis socialtilsynet bliver opmærksom på bekymrende forhold i et tilbud, skalsocialtilsynet underrette de kommuner, som har ansvar for de enkelte borgeresophold i tilbuddet i henhold til lov om social service,, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikker-hed og administration på det sociale område, når en sådan underretning er rele-vant.

Kapitel 4TilbuddeneTilbuddenes oplysningspligt§ 12.Tilbud, der søger om godkendelse efter § 5, skal til brug for vurderingen afansøgningen give socialtilsynet de faglige og økonomiske oplysninger om tilbud-det, som socialtilsynet anmoder om.Stk. 2.Tilbud, der er godkendt efter § 5, skal:1) af egen drift give socialtilsynet oplysninger om væsentlige ændringer i forhold tilgodkendelsesgrundlaget,2) efter anmodning give socialtilsynet oplysninger om, hvilke kommuner der haransvar for at yde hjælp til borgere, der har ophold i tilbuddet, jf. retssikkerhedslo-vens §§ 9-9 b, og3) efter anmodning give socialtilsynet de oplysninger, som er nødvendige for, atsocialtilsynet kan udføre det driftsorienterede tilsyn.Stk. 3.Tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2 og 3, der er godkendt efter § 5, skal ud-arbejde en årlig rapport om tilbuddets virksomhed.Stk. 4.Social- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om tilbudde-nes oplysningspligt efter stk. 1-3.

Tilbuddenes regnskaber§ 14.Tilbud, som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 2 og 3, skal have deres regnskaber revi-deret af en godkendt revisor. Revisionen af kommunernes og regionernes tilbududføres af den revision, der er godkendt af statsforvaltningen.Stk. 2.Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er retvisende, og om de dis-positioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse medmeddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sæd-vanlig praksis (finansiel revision). Ved revisionen foretages endvidere en vurderingaf, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midlerog ved driften af de tilbud, der er omfattet af regnskabet (forvaltningsrevision)Stk. 3.Tilbuddets revisor, jf. stk. 1, skal på anmodning fra socialtilsynet oplyseom forhold, som er behandlet i forbindelse med revisionen, og som er af betydningfor socialtilsynets vurdering af, om betingelserne for godkendelsen er opfyldt. Revi-sor har desuden pligt til at give socialtilsynet besked, hvis revisor ved revisionenkonstaterer forhold, der giver revisor anledning til tvivl om, hvorvidt betingelsernefor godkendelsen er opfyldt.

Finansiering af socialtilsynene§ 19.Socialtilsynenes drift finansieres af kommunerne efter objektive kriterier,jf. stk. 2, og ved opkrævning af omkostningsbaserede takster for godkendelse ogdriftsorienteret tilsyn, jf. stk. 3.Stk. 2.Opgaverne i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med generelt god-kendte plejefamilier og kommunale plejefamilier, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, finansieres afkommunerne i hver region, efter objektive kriterier.Stk. 3.For opgaverne i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med tilbud efter§ 4, stk. 1, nr. 2 og 3, fastsætter socialtilsynet takster for godkendelse og taksterfor tilsyn, som opkræves hos de omfattede tilbud. Taksterne differentieres eftertilbuddets størrelse og behovet for tilsyn.Stk. 5.Social- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om finansie-ringen, herunder om opkrævning og beregning af taksterne.

§ 22.Sociale tilbud, der er omfattet af § 4, og som var optaget på Tilbudsportalenved lovens ikrafttræden, skal godkendes efter reglerne i denne lov inden den 1.januar 2016. Tilbud som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 3, som indgik i den kommunaleforsyning ved lovens ikrafttræden, skal godkendes efter reglerne i denne lov indenden 1. januar 2016,Stk. 2.Sociale tilbud, der er omfattet af § 4, er underlagt driftsorienteret tilsyn, jf.§ 7, fra lovens ikrafttræden. Det driftsorienterede tilsyn med tilbud nævnt i § 4, stk.1, nr. 3, påhviler dog den stedlige kommune efter § 151 i lov om social service,indtil socialtilsynet har truffet afgørelse om, hvorvidt det konkrete tilbud er omfattetaf lov om socialtilsyn, jf. § 4, stk. 2. Den besigtigelse, der finder sted i forbindelsemed godkendelse af tilbud efter reglerne i denne lov, i perioden fra lovens ikraft-træden indtil den 1. januar 2016, opfylder kravet om mindst ét årligt tilsynsbesøgefter § 7, stk. 3, i det pågældende år.§ 23.Kommunerne nævnt i § 2, stk. 2, overtager pr. 1. november 2013 det per-sonale, som i regionen eller i kommunerne i regionen udelukkende eller overvejen-de er beskæftiget med varetagelse af opgaver, som overføres til kommunernenævnt i § 2, stk. 2,Stk. 2.Principperne i lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdra-gelse finder anvendelse på personale, der overtages af kommunerne nævnt i § 2,stk. 2, efter stk. 1.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning og baggrund for lovforslaget1.1. Et mere professionelt og uafhængigt tilsyn1.2. Mere systematisk inddragelse af viden1.3. Borgerne i centrum1.4. Omfattede tilbud1.5. Forbedret styring af økonomien2. Lovforslagets indhold2.1. Et mere professionelt og uafhængigt tilsyn2.1.1. Gældende ret2.1.2. Overvejelser og den foreslåede ordning2.2. Mere systematisk inddragelse af viden2.2.1. Gældende ret2.2.2. Overvejelser og den foreslåede ordning2.3. Borgerne i centrum2.3.1. Gældende ret2.3.2. Overvejelser og den foreslåede ordning2.4. Omfattede tilbud2.4.1. Gældende ret2.4.2. Overvejelser og den foreslåede ordning2.5. Forbedret styring af økonomien2.5.1. Gældende ret2.5.2. Overvejelser og den foreslåede ordning3. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet7. Administrative konsekvenser for borgerne8. Miljømæssige konsekvenser9. Forholdet til EU-retten10. Høring11. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

1. Indledning og baggrund for lovforslagetNår samfundet påtager sig et ansvar for at støtte udsatte børn og voksne eller bor-gere med handicap, har de ansvarlige myndigheder også en særlig forpligtelse tilat sikre, at disse børn, unge og voksne får en indsats af høj kvalitet, og at de trives.Botilbuddene, opholdsstederne, døgninstitutionerne, plejefamilierne og de øvrigetilbud for samfundets mest udsatte borgere skal bidrage til at skabe en reel ogpositiv forskel for de mennesker, som bor der.Det er ikke altid tilfældet i dag. Der har været for mange eksempler på socialedøgntilbud, som modtager borgere, som tilbuddene ikke har kompetencerne til athjælpe, eller som opkræver en betaling, som viser sig ikke at stå i rimeligt forhold tilden indsats, som tilbuddet kan levere. Der har også været eksempler på godetilbud, som er groet fast i en forældet pædagogik, fordi de ikke er blevet udfordretpå deres pædagogiske tilgang og dermed ikke har udviklet sig.Det har kunnet lade sig gøre, fordi godkendelsen af og tilsynet med de socialedøgntilbud ikke altid har haft det fornødne høje faglige niveau og den systematik,som er en forudsætning for, at tilsynet kan kontrollere og bidrage til at udvikle til-buddene.Det er vigtigt, at tilsynet altid kan udfordre tilbuddene på deres pædagogiske til-gang, på deres behandling af borgerne og på deres styringsmæssige forhold somf.eks. økonomien. Tilsynet skal altid være to skridt foran. Det kræver en reform, derindeholder markante ændringer.Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Kon-servative Folkeparti indgik på den baggrund i oktober 2012 aftale om ”Et Nyt Soci-altilsyn”. Partierne ønsker med aftalen, at der skal ske grundlæggende ændringeraf godkendelsen af og tilsynet med de sociale tilbud m.v. Partierne er enige om, atder skal stilles langt højere krav til den faglige kvalitet af de tilbud, som huser demest udsatte borgere. Desuden skal der sikres en større professionalisme samtuafhængighed i tilsynet.Dette lovforslag udmønter sammen med forslag til lov om ændring af lov om socialservice, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov omforpligtende kommunale samarbejder (Konsekvensændringer som følge af lov omsocialtilsyn mv.) aftalen om ”Et Nyt Socialtilsyn”.

1.1. Et mere professionelt og uafhængigt tilsynDet er en kompleks og krævende opgave – og et stort ansvar – at godkende ogføre tilsyn med de tilbud, hvor nogle af samfundets allersvageste bor. Opgavenbestår både i at kontrollere, at borgerne behandles ordentligt, og at der ikke foregårsnyd med eller misbrug af offentlige midler på stedet. Men opgaven består også iat bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene.De personer, som fører tilsyn med tilbuddene, skal derfor have en stærk fagligindsigt i blandt andet økonomi, jura, pædagogik og sociale metoder. I mangekommuner er der i dag alene få tilbud og dermed få tilsynsførende. Derfor kan detvære vanskeligt for den enkelte kommune at sørge for, at alle disse kompetencerer til stede i tilsynet. For at sikre at der bliver høj og ensartet kvalitet i godkendel-ses- og tilsynsopgaven i forhold til tilbud i hele landet, er der brug for væsentligtstørre tilsynsenheder end i dag.I dag driver kommunerne egne tilbud samtidig med, at de skal føre tilsyn med bådeegne og private tilbud. Dette kan være problematisk, da der dermed ikke er uaf-

hængighed i opgaveløsningen. Der er brug for en højere grad af uvildighed – iforhold til såvel private som kommunale og regionale tilbud.1.2. Mere systematisk inddragelse af videnSociale døgntilbud huser mange forskellige målgrupper og har meget forskelligestørrelser. Ikke desto mindre bør der for alle tilbud kunne stilles krav om, at de haren professionel tilgang, og at de formår at sikre, at borgeren trives og helst forbed-rer borgerens situation. Og alle tilbud skal også løbende opdatere deres viden ogudvikle deres kompetencer.Der findes mange gode tilbud i Danmark, som leverer fremragende socialt arbejde,og partierne ønsker at skabe de bedst mulige rammer for, at disse tilbud kan udvik-les til at blive endnu bedre. Samtidig skal det sikres, at de tilbud, som ikke er godenok, lukkes. Kvaliteten skal højnes ved at stille krav til tilbuddene og gøre det klart,hvad der forventes af dem.1.3. Borgerne i centrumKvaliteten af et tilbud er i sidste ende kendetegnet ved, i hvor høj grad tilbuddetformår at forbedre borgerens situation og bidrage til borgerens trivsel. I dag er derikke krav om, at tilsynet skal høre beboere og pårørende i forbindelse med et til-synsbesøg. Samtaler med borgerne og trivselsvurderinger kan imidlertid værevæsentlige bidrag til at afdække svigt og til at udvikle kvaliteten.Det sker desværre, at bekymrende oplysninger ikke viderebringes fra de anbrin-gende kommuner til driftstilsynet. Der har f.eks. været sager, hvor anbringendekommuner har fjernet børn fra anbringelsessteder på grund af problemer, uden atden tilsynsførende kommune er blevet underrettet.Endvidere er det problematisk, at et tilsynsbesøg kun giver et øjebliksbillede aftilbuddets situation, hvor mange udsatte borgere måske ikke tør give udtryk forkritik af det personale, som de er dybt afhængige af.Der skal derfor sikres et langt større fokus på borgeren i det driftsorienterede tilsynmed tilbuddene bl.a. ved at stille krav om, at borgerne høres og ved at skabe mu-lighed for anonym henvendelse til tilsynsmyndighederne.1.4. Omfattede tilbudI dag er der kun krav om godkendelse af nogle af døgntilbuddene til udsatte børnog voksne og til borgere med handicap. Der er for eksempel ikke krav om godken-delse af længerevarende botilbud til voksne, selvom der kan være tale om beboeremed svære og komplekse problemer. Der er desuden ikke krav om godkendelse afkommunale og regionale tilbud. Endelig er der ikke krav om godkendelse, hvis enkommune benytter samtlige pladser i et tilbud. Det bør imidlertid ikke gøre nogenforskel for borgerne, hvilket tilbud de bor i. De bør opleve, at der stilles samme højekrav til kvaliteten.1.5. Forbedret styring af økonomienDet er afgørende, at tilbud til udsatte borgere og borgere med handicap har enbæredygtig økonomi. Hvis et tilbud bukker under af økonomiske årsager, har detikke kun konsekvenser for de ansatte, men i høj grad også for de borgere som måflytte fra tilbuddet. Der er derfor behov for større gennemsigtighed omkring økono-mien i tilbuddene.Efter de eksisterende regler tager den økonomiske del af godkendelsen og tilsynetudgangspunkt i en godkendelse af tilbuddets samlede budget, fordi tilbuddets tak-ster beregnes med udgangspunkt heri. Hvis der skal opnås større gennemsigtig-hed i forhold til tilbuddenes økonomi, kan budgettet dog ikke stå alene som sty-ringsredskab.Det nuværende regelsæt er samtidig uklart i forhold til, hvilke krav der kan stilles til

tilbuddets konkrete økonomiske dispositioner, og kommunerne forvalter reglernemeget forskelligt. Det er derfor vanskeligt for de private tilbud at tilrettelægge enfornuftig økonomistyring, som muliggør opsparing til udviklingsaktiviteter og hen-læggelser til sikring af, at krav fra tredjemand altid kan indfries.Det foreslås derfor at ændre reglerne, så det i højere grad sikres, at der stilles rele-vante krav til tilbuddene, som sikrer gennemsigtighed med økonomien, økonomisksoliditet og sammenhæng mellem pris og kvalitet.2. Lovforslagets indhold2.1. Et mere professionelt og uafhængigt tilsyn2.1.1. Gældende ret2.1.1.1. Ansvaret for og indholdet af godkendelse af og driftsorienteret tilsyn medtilbud på det sociale områdeDet følger af lov om social service (serviceloven) § 4, at kommunalbestyrelsen skalsørge for, at der er de nødvendige tilbud efter loven, og at kommunalbestyrelsenkan opfylde sit forsyningsansvar ved brug af egne tilbud og ved at samarbejde medandre kommuner, regioner eller private tilbud.Det følger af servicelovens § 14, stk. 2, at alene tilbud, som er registreret på Til-budsportalen, kan indgå i kommunalbestyrelsens forsyning, jf. lovens § 4, stk. 2.Endvidere følger det af servicelovens § 14, stk. 3, at private tilbud efter lovens§ 66, nr. 5 (opholdssteder for børn og unge), § 101 (ambulante stofmisbrugsbe-handlingstilbud for voksne) og § 107 (midlertidige botilbud til voksne) alene kanregisteres på Tilbudsportalen, hvis den stedlige kommunalbestyrelse har truffetafgørelse om optagelse på Tilbudsportalen som generelt egnet. Med udtrykket”stedlig kommunalbestyrelse” henvises til den kommune, hvor tilbuddet er belig-gende.Af bekendtgørelse nr. 1580 af 16. december 2010 om Tilbudsportalen samt omgodkendelse af og tilsyn med visse private tilbud følger det, at optagelsen på Til-budsportalen som generelt egnet har karakter af en godkendelse.Det fremgår af bekendtgørelsens § 19, at kommunalbestyrelsen for private tilbudefter § 66, nr. 5 (opholdssteder for børn og unge), § 101 (ambulante stofmisbrugs-behandlingstilbud for voksne) og § 107 (midlertidige botilbud til voksne) skal god-kende tilbuddets pædagogiske metode og målsætning for det pædagogiske arbej-de i forhold til tilbuddets målgruppe, og at den pædagogiske metode og målsæt-ning skal fremgå af godkendelsen.I forhold til opholdssteder for børn og unge, jf. servicelovens § 66, nr. 5, er kravenetil det pædagogiske arbejde i servicelovens § 142, stk. 7 uddybet således, at kom-munalbestyrelsen eller regionsrådet i forbindelse med afgørelse om optagelse påTilbudsportalen af sådanne tilbud skal foretage en vurdering af, om opholdsstedetspædagogiske målsætninger og metoder gør opholdsstedet generelt egnet til atopfylde målgruppens behov, herunder behov for nære stabile relationer til voksne,opbygning af sociale relationer og netværk, skolegang, sundhed, trivsel og forbe-redelse til et selvstændigt voksenliv.Det fremgår af bekendtgørelsens § 20, at kommunalbestyrelsen godkender tilbud-dets fysiske rammer.Endelig fremgår det af bekendtgørelsens § 21, at kommunalbestyrelsen skal god-kende tilbuddets budget, herunder at det afspejler aktiviteterne på stedet og givermulighed for den fornødne kvalitet i forhold til prisen og den kreds af brugere, somstedet ønsker at modtage.

Det følger af servicelovens § 142, stk. 1, at plejefamilier og kommunale plejefamili-er, jf. § 66, nr. 1 og 2, skal være godkendt af kommunalbestyrelsen i den stedligekommune som generelt egnede eller af kommunalbestyrelsen i den anbringendekommune som konkret egnede i forhold til et eller flere nærmere angivne børn ogunge. Der er ikke i lov eller bekendtgørelse angivet nærmere om godkendelsen afplejefamilier. Det bemærkes, at bemyndigelsesbestemmelsen i servicelovens§ 142, stk. 10 og 11 og § 143 til at fastsætte nærmere regler herom ikke er udnyt-tet.En godkendelse er en afgørelse i forvaltningslovens forstand og skal derfor opfyldede almindelige forvaltningsretlige krav til afgørelser, herunder med hensyn til be-grundelse, partshøring og klagevejledning.Af bekendtgørelsens § 11 fremgår det, at godkendelsen af private tilbud efter ser-vicelovens § 66, nr. 5 (opholdssteder for børn og unge), § 101 (ambulante stofmis-brugsbehandlingstilbud for voksne) og § 107 (botilbud til midlertidige ophold tilvoksne) skal meddeles i en skriftligt begrundet afgørelse og skal angive, hvilkemålgrupper opholdsstedet, botilbuddet eller behandlingstilbuddet er egnet til ogantallet af pladser.En afgørelse om godkendelse eller afslag på godkendelse kan påklages efter dealmindelige regler i retssikkerhedslovens kapitel 10.Det følger af retssikkerhedslovens § 16, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føretilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, og at tilsynet omfatter bådeindholdet af tilbuddene og den måde, opgaven udføres på.I servicelovens § 148 a er denne tilsynsforpligtelse uddybet i forhold til, at denstedlige kommunalbestyrelse skal føre etgenerelt driftsorienteret tilsynmed tilbud-dets personale, bygninger og økonomi, herunder om grundlaget for afgørelse efterlovens § 14, stk. 2, om optagelse af visse private tilbud på Tilbudsportalen fortsatbestår. Om kravene hertil se ovenfor. Der skal ikke føres et driftsorienteret tilsynmed tilbud, hvor en kommunalbestyrelse eller et regionsråd benytter samtlige plad-ser i tilbuddet, jf. servicelovens § 148 a, stk. 3.Der er ikke i loven opstillet en definition på et tilbud, men af formuleringen af § 148a kan det udledes, at det må stilles som krav, at tilbuddet har en driftsorganisation,hvilket for eksempel kan indebære fast ansat personale, bygninger, hvor flere bor-gere med ensartede problematikker bor, et serviceareal m.v.Det følger af servicelovens § 5, stk. 7, at regionsrådet skal føre tilsyn med de til-bud, som regionsrådet har etableret.Det følger desuden af servicelovens § 148, stk. 1, at kommunalbestyrelsen i denkommune, der har pligt til at yde hjælp efter loven, jf. retssikkerhedslovens §§ 9-9b, fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i denne kommune i forholdtil den enkelte person har truffet afgørelse om. Endvidere følger det af bestemmel-sens stk. 2, at kommunen løbende skal følge de enkelte sager for at sikre sig, athjælpen fortsat opfylder sit formål – detpersonrettedetilsyn.At godkende og føre driftsorienteret og personrettet tilsyn er en myndighedsopga-ve. Dette indebærer, at opgaven ikke kan udliciteres til private eller til andre myn-digheder uden særskilt lovhjemmel. En sådan hjemmel findes ikke. Det er derforalene det sagsforberedende arbejde, der ikke har karakter af myndighedsudøvel-se, som kommunerne kan udlicitere i forbindelse med sådanne opgaver.2.1.1.2. Tilrettelæggelsen af godkendelsen og det driftsorienterede tilsynDet følger af servicelovens § 148 a, stk. 2, 2. pkt., at det driftsorienterede tilsynmed opholdssteder og døgninstitutioner, jf. lovens §§ 66, nr. 5 og 6, skal omfatte

mindst et uanmeldt tilsynsbesøg om året. Der er ikke herudover fastsat nærmereregler om, hvordan tilsynet skal tilrettelægges, herunder om hyppigheden af til-synsbesøg.Det fremgår af § 24 i bekendtgørelse nr. 1580 af 16. december 2010 om Tilbuds-portalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud, at en kommu-ne kan bringe en godkendelse af et af de tilbud, der i dag er omfattet af et godken-delseskrav til ophør, når kommunalbestyrelsen finder, at forholdene i tilbuddet ervæsentligt ændret i forhold til godkendelsesgrundlaget.2.1.1.3. Betaling for godkendelsen og tilsynetDet fremgår af servicelovens § 149, at kommunalbestyrelser og regionsråd fast-sætter en tilsynstakst på baggrund af de gennemsnitlige omkostninger ved gen-nemførelsen af tilsynet.Tilsynstaksten opkræves hos de tilbud, der er omfattet af det driftsorienterede til-syn. Tilbuddene indregner tilsynstaksten som en omkostning, når de selv beregnertakst/pris, så udgiften i sidste ende betales af de visiterende kommuner.Der betales ikke for godkendelse.2.1.1.4. Central kontrol med og understøttelse af godkendelses- og tilsynsopgavenDet følger af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (rets-sikkerhedsloven) § 76 og bekendtgørelse nr. 930 af 17. september 2012 om rets-sikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsbekendtgørel-sen) § 40, at Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser,som kan indbringes for Ankestyrelsen, de sociale nævn og beskæftigelsesanke-nævnene, træffes i overensstemmelse med lovgivningen.Ankestyrelsen følger praksis i kommunerne, jobcentrene, de sociale nævn og be-skæftigelsesankenævnene og vejleder om ankeinstansernes praksis.Endvidere følger det af retssikkerhedsbekendtgørelsens § 41, at Ankestyrelsensom led i den praksiskoordinerende opgave gennemgår en række ensartede typeraf sager i forhold til gældende ret, som fastlagt ved lov, bekendtgørelser og lands-dækkende praksis og af retssikkerhedslovens § 77, at Social- og Integrationsmini-steriet kan anmode Ankestyrelsen om at gennemgå kommunalbestyrelsernes ellernævnenes afgørelser.Endelig har Socialstyrelsen, der er en styrelse under Social- og Integrationsmini-steriet, blandt andet til opgave at understøtte, at lovgivningen implementeres ikommunerne.2.1.2. Overvejelser og forslagets indhold2.1.2.1. Ansvaret for og indholdet af godkendelse af og driftsorienteret tilsyn medtilbud på det sociale områdeSom det fremgår ovenfor under afsnit 2.1.1.1, kræver opgaven med at godkendeog føre driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud en bred vifte af specialistkompe-tencer inden for blandt andet økonomi, jura, socialfaglige metoder og målgruppe-specifik viden.Det kan derfor være vanskeligt for den enkelte kommune at oppebære den nød-vendige vifte af specialistkompetencer, som opgaven med godkendelse og drifts-orienteret tilsyn forudsætter. Manglende specialistkompetencer i de enkelte kom-muner kan være et særligt problem for tilsynet med de mere specialiserede tilbud,som der kun er få af i hver region.Der er i dag stor forskel på, hvordan opgaven tilrettelægges og udføres i de enkeltekommuner. Det betyder, at der er forskel i de krav, som stilles til tilbuddene ogdermed til den indsats, som borgerne tilbydes, alt efter hvor i landet de bor.

På den baggrund foreslås det i § 2, at opgaven med at godkende og føre driftsori-enteret tilsyn med sociale døgntilbud fremover skal samles i væsentligt større en-heder, der giver mulighed for at oppebære de nødvendige specialistkompetencer.Det foreslås, at opgaven fremover skal varetages af fem kommuner, én i hver regi-on. Kommunalbestyrelserne, som varetager denne funktion, benævnes i denne lovsocialtilsyn.Socialtilsynene får ansvaret for at godkende og føre tilsyn med tilbuddene belig-gende i regionen med undtagelse af tilbuddene beliggende i egen kommune, jf.nedenfor. Formålet er at sikre bedre kvalitet i de sociale tilbud omfattet af lovengennem en mere systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent varetagelse afgodkendelses og tilsynsopgaven.Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i de fem udpegede kommuner får ansvaretfor at godkende og føre tilsyn med de sociale tilbud og således har både myndig-hedsansvaret og det politiske ansvar for opgavernes udførelse. Det indebærerbl.a., at kommunalbestyrelsen i de udpegede kommuner får ansvaret for beslutnin-ger om budget for varetagelsen af opgaven og dermed om tilsynets serviceniveau,fastsættelse af en tilsynstakst, tilrettelæggelse af tilsynets praksis, beslutning omsærlige fokusområder og udarbejdelse af tilsynets årsrapport, jf. nedenfor.Det personrettede tilsyn, jf. servicelovens § 148, forbliver i den kommune, som haransvaret for borgerens ophold i tilbuddet, jf. retssikkerhedslovens §§ 9 – 9 b.Som det fremgår af afsnit 2.1.1.1. kan samme kommunalbestyrelse i dag haveansvaret for både at drive egne tilbud, for at godkende private tilbud, for at føre etdriftsorienteret tilsyn med egne og private tilbud og for at visitere borgere til dissetilbud.Det kan medføre en risiko for uheldig interessesammenblanding, da kommunernekan stille strengere krav til private tilbud, end de gør til egne tilbud, og da hensynettil at få placeret en borger i et tilbud kan vægtes højere end hensynet til at stillekrav til tilbuddets faglige indhold. Der bør ikke kunne sås tvivl om kommunernesmotivation i forbindelse med de kvalitetskrav, som stilles til tilbud for nogle af sam-fundets mest udsatte borgere. Samtidig er det vigtigt at få friske og uvildige øjne påkommunernes og regionernes egne tilbud, så der fortløbende stilles samme højekrav til de kommunale og regionale tilbud som til de private tilbud.Det foreslås derfor i lovforslagets § 2, stk. 3, at socialtilsynene ikke kan godkendeeller føre driftsorienteret tilsyn med tilbud beliggende i egen kommune, men at etandet af de 5 socialtilsyn skal føre tilsyn med disse tilbud.Opgaven med at godkende og føre tilsyn påhviler i dag den enkelte kommune, ogder er stor forskel på, hvordan kommunerne har organiseret arbejdet. Der er der-for ikke konkrete oplysninger om, hvor mange ressourcer og medarbejdere deenkelte kommuner bruger på opgaven i dag. Med lovens vedtagelse vil de ansatte ide enkelte kommuner blive overflyttet til de kommuner, som udpeges til at varetagegodkendelse og tilsyn. Herved kan der etableres større enheder, som vil kunnebesidde ekspertise inden for både jura, økonomi, viden om målgrupperne i tilbud-dene, pædagogik samt socialfaglig og tilsynsfaglig metode. Det skønnes, at hvertsocialtilsyn vil beskæftige ca. 50-60 medarbejdere.For at tage hensyn til, at de geografiske afstande i visse tilfælde vil være ganskestore, forslås det i lovforslagets § 2, stk. 5, at hvert socialtilsyn gives mulighed forat etablere maksimalt ét afdelingskontor i en anden kommune, når særlige geogra-fiske hensyn taler for det. Herved balanceres hensynet til dels at opretholde fagligbæredygtighed og ensartethed i opgaveløsningen med hensynet til, at de geografi-ske afstande kan være store. Afdelingskontorer vil ledelsesmæssigt og organisato-risk skulle høre under hovedkontoret, da høj faglighed ikke bare er et spørgsmålom formelle kompetencer hos de enkelte medarbejdere, men om klar og entydig

ledelse, og om at der gives både formel og praktisk mulighed for at indgå i et fagligtfællesskab.Det foreslås, at socialtilsynene mod betaling af et vederlag, der dækker deres om-kostninger, vil kunne tilbyde andre kommuner og regioner at udføre visse opgaver irelation til tilsynsopgaver. Herved kan de øvrige kommuner og regioner benytte sigaf ekspertisen i socialtilsynene efter behov. Det foreslås i lovforslagets § 3, at soci-altilsynene kan yde konsulentbistand og undervisning til kommuner, regioner ogtilbud, udføre sagsforberedende opgaver til brug for en anden kommunalbestyrel-ses eller regionsråds varetagelse af opgaver i relation til godkendelse og tilsynmed tilbud, der ikke er omfattet af denne lov, og endelig efter delegation fra andrekommuner udføre opgaver med driftsorienteret tilsyn med tilbud, som ikke er om-fattet af socialtilsyn efter denne lov.Endelig forslås det i lovforslagets § 9, at socialtilsynene årligt skal udarbejde enårsrapport om kvaliteten af tilbuddene inden for deres tilsynsområde. Årsrapportenkan bl.a. indgå i drøftelserne om en rammeaftale på det sociale område og detalmene ældreboligområde, som årligt indgås mellem kommunalbestyrelserne iregionen og regionsrådet. Kommunerne vil således med baggrund i årsrapportenkunne drøfte udviklingsbehov og tilbudskapacitet.2.1.2.2. Tilrettelæggelsen af godkendelsen og det driftsorienterede tilsynSom det fremgår ovenfor i afsnit 2.1.1.2, er der meget få krav til, hvilke hensyn derskal inddrages i forbindelse med godkendelsen af og tilsynet med tilbuddene, og tilhvordan godkendelsen og tilsynet i øvrigt skal tilrettelægges. Blandt andet af den-ne årsag findes der i dag i kommunernes en meget forskelligartet praksis bådemed hensyn til, hvilke krav der stilles til tilbuddene, og til hvilke kilder til informationog hensyn der inddrages i godkendelsen og tilsynet. Dette medfører usikkerhed forbåde kommuner, tilbud og borgere.Tilsynsopgaven består i at indsamle information og vurdere denne information medhenblik på at kunne vurdere kvaliteten i og (for visse tilbud) økonomien bag et til-bud. Det foreslås derfor i lovforslagets § 7, stk. 4, at social- og integrationsministe-ren bemyndiges til at opstille nærmere regler om, hvilke kilder til information, kom-munen skal anvende i forbindelse med en afgørelse om godkendelse og tilsyn, oghvilke hensyn, der skal indgå heri, herunder om anmeldte og uanmeldte tilsynsbe-søg, oplysninger fra tilbuddet, de anbringende kommuner og beboere, ansatte ogpårørende.Det er i den forbindelse nødvendigt, at der foretages tilsynsbesøg i tilbuddene,med henblik på at påse de faktisk forhold i tilbuddene, herunder ved at tale medbeboere, ansatte m.v. og at besigtige de fysiske rammer. Der er i dag tilbud, somikke har været underlagt et tilsynsbesøg i flere år. Det vurderes ikke muligt at føreet tilstrækkeligt tilsyn med tilbud uden at være fysisk til stede i tilbuddet mindst engang årligt. Det foreslås på den baggrund i lovforslagets § 7, stk. 3,, at der stilleskrav om mindst et årligt driftsorienteret tilsynsbesøg i alle tilbud omfattet af loven.Der er i dag i praksis tvivl om, hvorvidt der kan føres uanmeldte tilsynsbesøg medøvrige sociale døgntilbud, herunder med plejefamilier. Det foreslås derfor at indføreen klar hjemmel til at aflægge også de øvrige sociale tilbud sådanne besøg.Et tilsynsbesøg er alt andet lige alene et øjebliksbillede af forholdene i et tilbud. Tilbrug for vurdering af et tilbud er der derfor behov for flere kilder til information. Detforeslås derfor at fastsætte nærmere regler om, hvilke kilder til information der skalinddrages i forbindelse med et tilsyn, herunder skriftligt materiale fra tilbuddet, op-lysninger fra de anbringende kommuner m.v.Der er i dag i nogle kommuner og blandt tilbuddene tvivl om, hvilke reaktionsmulig-heder en kommune har, hvis den i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn bli-ver opmærksom på bekymrende forhold i et tilbud. Det foreslås på den baggrund i

lovforslagets § 8 at tydeliggøre, at en kommune, i forbindelse med godkendelsenaf et tilbud, kan fastsætte vilkår, hvis overholdelse er en betingelse for fortsat god-kendelse. Det foreslås ligeledes i lovforslagets § 8, at et tilbud i forbindelse meddet løbende driftsorienterede tilsyn kan gives et påbud, hvis overholdelse er enbetingelse for fortsat godkendelse, og at der kan knyttes frister til vilkår og påbud.Som det fremgår af afsnit 2.1.1.2, kan en godkendelse af tilbud i dag alene bringestil ophør, når kommunalbestyrelsen finder at forholdene i tilbuddet er væsentligtændrede i forhold til godkendelsesgrundlaget. Dette betyder som udgangspunkt, aten godkendelse af ældre dato ikke kan tilbagekaldes, uanset om de pædagogiskemetoder, som anvendes, må opfattes som uegnede til målgruppen efter den aktu-elle viden. Det foreslås derfor i lovforslagets § 5, stk. 4, at en godkendelse skalkunne bringes til ophør, hvis betingelserne for godkendelse ikke længere er til ste-de. Det vil f.eks. efter en konkret vurdering kunne være tilfældet, hvis ny videnbetyder, at en bestemt metode ikke længere kan anses for at være egnet til mål-gruppen.2.1.2.3. Betaling for godkendelsen og tilsynetDet fremgår af aftalen om et nyt socialtilsyn, at de nye socialtilsyn skal takstfinan-sieres som i dag. Det er forudsat, at taksten som i dag skal opkræves hos de om-fattede tilbud, som kan indregne deres udgift i den takst, som de opkræver hos devisiterende kommuner.De eksisterende tilsynstakster dækker dog kun en del af de opgaver, som i dagvaretages af de enkelte kommuner, og som fremover kommer til at ligge i socialtil-synet. Hvor tilsynstaksten i dag alene dækker kommunernes arbejde med detdriftsorienterede tilsyn, foreslås det i lovforslagets § 19, at socialtilsynet fremoverogså skal have sit arbejde med at godkende tilbud særskilt finansieret.Hertil kommer, at plejefamilier ikke på samme måde som andre døgntilbud harmulighed for at indregne tilsynstaksten i en pladspris og opkræve den hos de an-bringende kommuner, fordi plejefamilierne betales med vederlag.Det foreslås derfor, at finansieringen af socialtilsynenes opgaver fremover sker i enkombination af objektiv finansiering og takstfinansiering. Det fastsættes, at en delaf socialtilsynets funktion finansieres objektivt af de kommuner, den pågældendekommunalbestyrelse udfører socialtilsyn i, efter andel af 0-22 årige.Den objektive del skal dække opgaverne i forbindelse med godkendelse af og til-syn med plejefamilier og kommunale plejefamilier.Socialtilsynenes opgaver i forhold til de øvrige tilbud foreslås finansieret ved fast-sættelse og opkrævning af takster for henholdsvis godkendelse og driftsorienterettilsyn, som opkræves hos de omfattede tilsyn. Taksterne fastsættes af socialtilsy-nene og drøftes i forbindelse med de årlige rammeaftaler. Taksterne differentieresefter tilbuddenes karakter og størrelse samt efter tilsynets intensitet. Det vil bl.a.sige, at der skal fastsættes og opkræves en forhøjet takst, når der er truffet afgø-relse om skærpet tilsyn.2.1.2.4. Central understøttelse af godkendelses- og tilsynsopgavenDet er helt afgørende for både samfundet og den enkelte borger, at den indsats,som ydes i sociale tilbud, er af en høj kvalitet. Det er derfor vigtigt at sikre, at dekommuner, som skal godkende og føre tilsyn med tilbuddene, har de nødvendigerammer og redskaber til at varetage opgaven på bedst mulig vis.Samtidig er det vigtigt, at der sker en koordinering af opgaveløsningen i de femsocialtilsyn, så det sikres, at hver af de fem kommuner ikke alle skal opfinde deresegne tilgange til opgaven.

2.2. Mere systematisk inddragelse af viden2.2.1. Gældende retDer er i dag krav om, at de kommuner, som fører det driftsorienterede tilsyn medtilbuddene, skal indberette en række oplysninger til Tilbudsportalen om tilbuddene.Kravene findes i § 7 og i bekendtgørelse nr. 1580 af 16. december 2010 om Til-budsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud, og drejersig blandt andet om tilbuddets målgrupper, behandlingsmetoder m.v. Det følger afbekendtgørelsens § 8, at tilbuddet ikke har krav på, at andre oplysninger end de,der er nævnt af bestemmelsen, skal fremgå af Tilbudsportalen.Der er i dag teknisk mulighed for, at de tilsynsrapporter, som kommunerne udar-bejder for de enkelte tilbud i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn, kan læg-ges på Tilbudsportalen, men der er ikke krav om det.Som det fremgår af afsnittene 2.1.1. og 2.1.2 er der i dag ganske få retningslinjerfor kravene til og dermed bedømmelsen af tilbuddene.Der fremgår af servicelovens formålsbestemmelse i § 1, at formålet med loven bl.a.er:”1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer,2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggendesigte, og3)at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ellersærlige sociale problemer.”Det fremgår endvidere, at formålet med hjælpen ”er at fremme den enkeltes mulig-hed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvalite-ten.”Det følger af servicelovens § 46, der er formålsbestemmelsen for kapitel 10 omsærlig støtte til børn og unge, at ”formåletmed at yde støtte til børn og unge, derhar et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de sammemuligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som de-res jævnaldrende.”Det fremgår endvidere, at ”støttenskal ydes med henblik på atsikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære ogstabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den ungesfamiliemæssige relationer og øvrige netværk,2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygningaf kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk,3) understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføreen uddannelse,4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og5)forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv.”Det følger af servicelovens § 76, at efterværn (særlig støtte til unge fra det fyldte 18til 22 år), skal ”bidragetil en god overgang til en selvstændig tilværelse og herun-der have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samtøvrige relevante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig.”

Det følger af servicelovens § 81, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særligindsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særligesociale problemer. Det følger endvidere, at formålet med indsatsen er:1) ”at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres,2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmulig-heder,3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, til-bud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og4)at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkel-tes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boligerm.v. eller i botilbud efter denne lov.”Det fremgår af § 19 i bekendtgørelsen om Tilbudsportalen, at kommunalbestyrel-sen for private tilbud efter servicelovens § 66, nr. 5 (opholdssteder for børn ogunge), § 101 (ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud for voksne) og § 107 (mid-lertidige botilbud til voksne) skal godkende tilbuddets pædagogiske metode ogmålsætning for det pædagogiske arbejde i forhold til tilbuddets målgruppe, og atden pædagogiske metode og målsætning skal fremgå af godkendelsen.I forhold til opholdssteder for børn og unge, jf. § 66, nr. 5, er det i servicelovens§ 142, stk. 7, uddybet, at ved afgørelse om optagelse på Tilbudsportalen af sådan-ne tilbud, skal kommunalbestyrelsen eller regionsrådet foretage en vurdering af,om opholdsstedets pædagogiske målsætninger og metoder gør opholdsstedetgenerelt egnet til at opfylde målgruppens behov, herunder behov for nære stabilerelationer til voksne, opbygning af sociale relationer og netværk, skolegang, sund-hed, trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv.Derudover er der ikke fastsat nærmere regler om, hvad kravene er til tilbuddene,eller hvordan kommunen skal oplyse sagen forud for en godkendelse og i forbin-delse med udførelsen af det driftsorienterede tilsyn.Som det fremgår af afsnit 2.1.1. er en godkendelse eller et afslag på godkendelseen afgørelse i forvaltningsretlig forstand, og der kan klages over denne afgørelseefter de almindelige regler i retssikkerhedslovens kapitel 10.

2.2.2. Overvejelser og den foreslåede ordning2.2.2.1. Bedømmelsen af tilbuddeneSom det fremgår oven for, er der i dag alene helt overordnede retningslinjer i ser-viceloven for, hvad der forstås ved kvalitet på det sociale område i form af en angi-velse af formålet med hjælpen. Der er kun i begrænset omfang vejledning at hentei de bestemmelser, som specifikt handler om, hvad tilbuddene skal vurderes påbaggrund af i forbindelsen med godkendelsen og tilsynet.Det medfører uklarhed om krav og forventninger hos både kommuner, regioner,tilbud og borgere.For en del målgrupper findes både forskningsbaseret og erfaringsbaseret videnom, hvad der kendetegner et godt tilbud. Der findes endvidere forskellige kvali-tetsmodeller udviklet af både kommuner, regioner og private organisationer. Dentilgængelige viden er imidlertid fragmenteret og er ikke fuldt dækkende for denbedømmelse af tilbuddene, som foretages i forbindelse med godkendelsen ogtilsynet.Den manglende fælles forståelse af, hvad der karakteriserer kvalitet i sociale tilbud,blandt kommuner, tilbud og de forskellige faggrupper, betyder i sidste ende, at derstilles forskellige krav til den indsats, som borgerne får i tilbuddene alt efter, hvor ilandet tilbuddet er beliggende, og hvilket tilbud de benytter.

Det er samtidig svært for de kommuner, som skal visitere borgere til sociale døgn-tilbud, at skaffe sig det fornødne klare grundlag for at sammenligne de forskelligetilbud i forhold til kvaliteten og økonomien i tilbuddene.Der er ikke i dag den fornødne forskningsbaserede viden, der gør, at der kan stilleskrav om anvendelsen af bestemte metoder i forhold til bestemte målgrupper. Dermå derfor fortsat gives mulighed for en vid grad af metodefrihed i de sociale ind-satser.Men tilbud, som har borgere, der har behov for en særlig indsats boende, må kun-ne redegøre for de metoder, de anvender, og sandsynliggøre, at metoderne har enpositiv effekt for borgerne.Det foreslås derfor i lovforslagets § 6, at der indføres en kvalitetsmodel for vurde-ring af kvaliteten af tilbuddene.Tilbuddenes faglige kvalitet foreslås vurderet ud fra kriterier, som kan kategorise-res inden for følgende overordnede temaer:1) Uddannelse og beskæftigelse.2) Selvstændighed og relationer.3) Målgrupper, metoder og resultater.4) Organisation og ledelse.5) Kompetencer.6) Økonomi.7) Fysiske rammer.Kriterierne understøttes af målbare indikatorer.Der er tale om en generisk model, som skal anvendes i vurderingen af alle tilbudomfattet af loven. Ikke alle de kvalitetsaspekter, som er gengivet i temaerne oven-for, er imidlertid lige relevante for alle tilbud. For eksempel vil temaet ”organisationog ledelse” ikke være relevant for plejefamilier, ligesom der må stilles andre krav tilorganisation og ledelse i store tilbud end i små tilbud. Socialtilsynene skal såledesanlægge en samlet vurdering af kvalitet i tilbuddene, henset til tilbuddets målgrup-pe og størrelse.Det fremgår af bestemmelsen, at social- og integrationsministeren fastsætter nær-mere regler om vurderingen af tilbuddenes faglige kvalitet og økonomiske bære-dygtighed.Modellen indebærer som nævnt, at de kvalitetstemaer, som er gengivet ovenfor, vilblive brudt ned ikriterier.Kriterierne vil være normative i den forstand, at de angi-ver, hvornår der kan siges at være kvalitet i et tilbud. Kriterierne vil blive nedbrudt iindikatorer.Indikatorerne indeholder ikke en værdi i sig selv, men er en kvantitativeller kvalitativ variabel. Indikatorerne fortæller hvorvidt et kriterium er opfyldt.Der vil være forskel på, hvilken vægtning tilsynet skal tillægge de forskellige indika-torer afhængigt at tilbuddets karakter og målgruppe. Hvis et tilbud har en behand-lingskrævende målgruppe med specielle behov, vil det være svært for et tilbud atkunne opnå godkendelse uden de fornødne dokumenterede uddannelsesmæssigekompetencer. Omvendt vil en plejefamilie, der er godkendt til børn uden særligebehandlingskrævende problematikker, ikke nødvendigvis skulle have en formeluddannelse ud over den lovpligtige grund- og efteruddannelse.Der ønskes med reformen at sikre et bedre og mere ensartet grundlag at vurderekvaliteten i indsatsen over for borgerne i tilbuddene med mindst mulig administrati-on. Der skal således alene opstilles krav til dokumentation af processer i det om-fang, det har væsentlig betydning for indsatsen over for borgerne.

Når kommunen skal vurdere et tilbuds kvalitet ud fra de opstillede indikatorer, skaldet ske ud fra en samlet kvalitativ vurdering. Der er således ikke en automatik ireaktionen på manglende opfyldelse af et kriterium. Vurderingen af, hvorvidt opfyl-delsen af kriterier skal føre til skærpet tilsyn eller evt. tilbagekaldelse af en godken-delse, afhænger således af tilbuddets karakter og målgrupperne i tilbuddet. Der vilderfor, som det også er tilfældet i dag, være et stort skøn forbundet med at god-kende og føre tilsyn med tilbuddene, og det stiller krav til, at de ansvarlige kommu-ner sikrer, at der er de fornødne tilsynsfaglige kompetencer repræsenteret i social-tilsynet.Det foreslås, at de nye kriterier og indikatorer, som tilbuddene skal bedømmes pågrundlag af, skal finde anvendelse også i forhold til tilbud, som allerede var optagetpå Tilbudsportalen ved lovens ikrafttræden. Det foreslås på den baggrund i lov-forslagets § 22, at alle tilbud, som er omfattet af loven, skal nygodkendes indenden 1. januar 2016.Samtidig opstilles der kriterier for, hvornår oplysninger om et tilbud skal føre til etskærpet tilsyn med tilbuddet.Det foreslås i lovforslagets § 18, at der stilles krav om, at skriftlige tilsynsrapporterskal lægges på Tilbudsportalen, og at konklusionerne fra seneste tilsyn skal frem-hæves. Dette skal sikre større gennemskuelighed, idet tilsynets vurdering af tilbud-dets kvalitet gøres synlig og offentligt tilgængelig.Dette kan ses i sammenhæng med, at tilbuddene på Tilbudsportalen får mulighedfor at lægge materiale på portalen, som synliggør, hvordan tilbuddet arbejder. Detkan for eksempel være oplysninger om, at tilbuddet er akkrediteret eller i øvrigtfølger en kvalitetsmodel, ud over de krav, som stilles til tilbuddet som betingelse forgodkendelsen.2.2.2.2. Tilbuddenes oplysningspligterSocialtilsynene er afhængige af, at de kan få relevante oplysninger fra tilbuddetmed henblik på at kunne godkende og føre det driftsorienterede tilsyn med tilbud-det.Det foreslås derfor i lovforslagets § 12, at tilbud, der søger om godkendelse efter§ 5, skal give socialtilsynet de faglige og økonomiske oplysninger om tilbuddet,som socialtilsynet anmoder om til brug for vurdering af ansøgningen.Det foreslås, at tilbuddene:1) af egen drift skal give socialtilsynet oplysninger om væsentlige ændringer iforhold til godkendelsesgrundlaget,2) af egen drift skal give socialtilsynet oplysninger om, hvilke kommuner, derhar ansvaret for de borgere, der har ophold i tilbuddet, jf. retssikkerheds-lovens § 9-9 b,3) efter anmodning skal give socialtilsynet de oplysninger, som er nødvendigefor, at socialtilsynet kan udføre det driftsorienterede tilsyn, og4) skal udarbejde en årlig rapport om tilbuddets virksomhed.Det foreslås endelig i lovforslagets § 16, at videregivelse af oplysninger fra et tilbudtil socialtilsynet kan ske uden samtykke fra borgeren, når videregivelsen er nød-vendig for udførelses af det driftsorienterede tilsyn.I det omfang videregivelse af oplysninger indeholder oplysninger om borgeres rentprivate forhold, er videregivelsen omfattet af videregivelsesreglerne i persondatalo-vens § 8, stk. 3, idet omfang videregivelsen af oplysningerne er nødvendige for, atsocialtilsynet kan udøve det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet.Socialtilsynet har i kraft af sine forpligtelser efter serviceloven adgang til at behand-le disse oplysninger, jf. persondatalovens § 8, stk. 1, jf. § 7.

2.3. Borgerne i centrum2.3.1. Gældende ret2.3.1.1. ServicelovenDet følger af servicelovens § 148, at de kommunalbestyrelser, som har pligt til atyde hjælpe efter serviceloven, jf. retssikkerhedslovens §§ 9 – 9 b, skal føre et per-sonrettet tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i denne kommune i for-hold til den enkelte person har truffet afgørelse om. Kommunalbestyrelsen harendvidere pligt til løbende at følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fort-sat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på,om der er behov for at yde andre former for hjælp.Det følger af servicelovens § 153, at personer, der udøver offentlig tjeneste elleroffentligt hverv, skal underrette kommunen, bl.a. hvis de under udøvelsen af tjene-sten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ungunder 18 år kan have behov for særlig støtte efter kapitel 11. Både ansatte på op-holdssteder og den tilsynsførende kommune, jf. § 148 a, er således omfattet afunderretningspligten. Hvis der er forhold på anbringelsesstedet, der indikerer, atbarnets eller den unges behov ikke i tilstrækkeligt omfang bliver varetaget, er dersåledes pligt til at underrette den anbringende kommune.2.3.1.2. ForvaltningslovenReglerne om offentligt ansatte personers tavshedspligt findes i forvaltningslovens§ 27. Det fremgår heraf, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, hartavshedspligt, når en oplysning ved lov er betegnet som fortrolig, eller når det iøvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn tiloffentlige eller private. Hvis en offentlig ansat bryder sin tavshedspligt, kan ved-kommende straffes efter straffeloven, jf. § 152 og §§ 152 c-152 f.2.3.1.3. PersondatalovenDet følger af persondatalovens § 2, stk. 1, at regler om behandling af personoplys-ninger i anden lovgivning, som giver den registrerede en bedre retsstilling, gårforud for reglerne i persondataloven.Bestemmelsen indebærer, at persondataloven finder anvendelse, hvis regler ombehandling af personoplysninger i anden lovgivning giver den registrerede en dår-ligere retsstilling. Det fremgår imidlertid af forarbejderne til persondataloven (jf.Folketingstidende 1999-2000, Tillæg A, side 4057 (forslag nr. L 147)), at det ikkegælder, hvis den dårligere retsstilling har været tilsigtet og i øvrigt ikke strider moddatabeskyttelsesdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandlingaf personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger). Der er adgangtil at fravige persondatalovens regulering ved lov. Det forudsætter dog som nævnt,at reguleringen ikke strider mod databeskyttelsesdirektivet.Der er i persondatalovens § 5 fastsat en række grundlæggende principper for be-handling af personoplysninger, herunder at behandling af personoplysninger skalske i overensstemmelse med god databehandlingsskik, jf. § 5, stk. 1. Lovens § 5,stk. 2, fastsætter bl.a., at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivneog saglige formål, at senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål,og at oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikkeomfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysninger-ne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles. Det følgerendvidere af bestemmelsen, at oplysninger skal ajourføres, og at indsamlede op-lysninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere denregistrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål,hvortil oplysningerne behandles.

Persondatalovens § 6, stk. 1, indeholder de generelle betingelser for, hvornår be-handling, herunder videregivelse, af ikke-fortrolige og almindelige fortrolige per-sonoplysninger må finde sted. Af bestemmelsen følger, at behandling af personop-lysninger kun må finde sted, hvis en af de i nr. 1-7 angivne betingelser er opfyldt,herunder at den registrerede har givet sit samtykke, at behandlingen er nødvendigaf hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse, eller at behandlingener nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentligmyndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplys-ningerne videregives, har fået pålagt.Videregivelse og anden behandling af personoplysninger om rent private forhold erreguleret i persondatalovens §§ 7 og 8. Bestemmelsen i § 7 omfatter oplysningerom racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevis-ning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold samt helbredsoplysninger (herunder op-lysninger om en fysisk persons tidligere, nuværende eller fremtidige fysiske ellerpsykiske tilstand samt oplysninger om medicinforbrug eller misbrug af narkotika,alkohol eller lignende nydelsesmidler m.v.) og seksuelle forhold.Efter persondatalovens § 7, stk. 1, må der ikke behandles oplysninger om rentprivate forhold, der er opregnet i bestemmelsen. Efter § 7, stk. 2, finder bestem-melsen i stk. 1 dog ikke anvendelse, hvis den registrerede har givet sit udtrykkeligesamtykke til en sådan behandling, jf. § 7, stk. 2, nr. 1. Bestemmelsen i § 7, stk. 1,finder endvidere ikke anvendelse, hvis behandlingen er nødvendig for, at et rets-krav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. § 7, stk. 2, nr. 4. Det kanbl.a. være tilfældet med hensyn til offentlige myndigheders behandling af oplysnin-ger som led i myndighedsudøvelse.For så vidt angår oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemerog andre rent private forhold end dem, der er nævnt i persondatalovens § 7, frem-går det af lovens § 8, stk. 2, at sådanne oplysninger ikke må videregives. Videregi-velse kan dog bl.a. finde sted, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige sam-tykke til videregivelsen (nr. 1), hvis videregivelsen sker til varetagelse af privateeller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der be-grunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den oplysningen angår (nr. 2,værdispringsreglen), eller hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af enmyndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skaltræffe (nr. 3).Efter persondatalovens § 8, stk. 3, må forvaltningsmyndigheder, der udfører opga-ver inden for det sociale område, kun videregive oplysninger omfattet af § 8, stk. 1,og § 7, stk. 1, hvis betingelserne i § 8, stk. 2, nr. 1 eller 2 er opfyldt, eller hvis vide-regivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller nødvendig for, at enmyndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver.

ner, som har ansvaret for de borgere, der har ophold i tilbuddet, jf. retssikkerheds-lovens § 9 - 9 b. Det kan være helt afgørende, at opholdskommunerne for borger-ne i tilbuddet får disse oplysninger, og at disse oplysninger inddrages i det løbendepersonrettede tilsyn med borgeren med henblik på en eventuel revision af indsat-sen.Det foreslås derfor i lovforslagets § 10, at socialtilsynet skal underunderrette dekommuner, som har ansvar for de enkelte borgeres ophold i tilbuddet i henhold tillov om social service, jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, hvis socialtilsynet bliveropmærksom på bekymrende forhold i et tilbud, og når en sådan underretning errelevant. Det kan for eksempel være oplysninger om, at der er forhold i tilbuddet,som har medført, at socialtilsynet fører et skærpet tilsyn med tilbuddet.Oplysninger, som indgår i en underretning fra socialtilsynet til borgerens opholds-kommune, vil ofte omhandle generelle forhold i tilbuddet, men kan også være op-lysninger om borgerens rent private forhold.Socialtilsynets videregivelse af oplysninger til borgerens opholdskommune i forbin-delse med en underretning og opholdskommunens efterfølgende behandling afdisse oplysninger sker alene for, at kommunen kan iagttage sin opfølgning i forholdtil indsatsen over for borgerne, jf. servicelovens § 148.Videregivelse af oplysninger i forbindelse med underretningen er således i over-ensstemmelse med persondatalovens videregivelsesregler i persondatalovens § 8,stk. 3, idet socialtilsynets videregivelse af oplysninger om borgerens rent privateforhold er nødvendig for, at kommunen kan træffe den mest korrekte afgørelse omhjælp og støtte til borgeren.Det skal bemærkes, at socialtilsynets videregivelse af oplysninger til opholdskom-munen aldrig må gå ud over, hvad der i det konkrete tilfælde må anses for nød-vendigt til brug for opholdskommunens indsats over for borgeren. Der skal såledesi hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af de oplysninger, som vide-regives i forbindelse med underretninger.Opholdskommunen har i kraft af sine forpligtelser efter serviceloven adgang til atbehandle disse oplysninger, jf. persondatalovens § 8, stk. 1, jf. § 7.Både socialtilsynenes videregivelse af oplysninger i forbindelse med en underret-ning samt opholdskommunens efterfølgende behandling af disse oplysninger skal ihvert enkelt tilfælde leve op til persondatalovens grundlæggende krav til databe-handlingen, jf. persondatalovens § 5.Den databehandling, som finder sted i forbindelse med socialtilsynet videregivelseog opholdskommunens efterfølgende behandling af oplysningerne skal endvidereske under iagttagelse af persondatalovens almindelige regler om oplysningspligtefter lovens §§ 28 og 29.Der henvises samtidig til det lovforslag om konsekvensrettelser mv. som følge aflov om socialtilsyn, der fremsættes samtidig med nærværende forslag. Dette for-slag indeholder bl.a. forslag om, at indføre en pligt for opholdskommunerne til atunderrette socialtilsynet, hvis den bliver opmærksom på bekymrende oplysningerom tilbuddet.2.3.2.2. Høring af beboere, ansatte og andre relevante personerDe, der er nærmest til at vide noget om kvaliteten af et tilbud, er i første rækkebeboerne og de ansatte i et tilbud og – for visse målgrupper – de pårørende tilbeboerne i tilbuddet. Det foreslås derfor i lovforslagets § 7 at indføre en pligt forsocialtilsynet til at høre ansatte, beboere og pårørende i forbindelse med det drifts-orienterede tilsyn. I forhold til myndige personer skal de pårørende dog alene hø-res i det omfang beboerne selv ønsker det. Høringspligten skal bidrage til at sikre

socialtilsynene et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag for vurderingen af tilbuddetskvalitet.2.3.2.3. Høring af borgernes opholdskommunerEt tilsynsbesøg er alt andet lige kun et øjebliksbillede af forholdene i tilbuddet. Til-synsbesøg kan derfor aldrig stå alene med henblik på at vurdere kvaliteten i tilbud-det.Kvaliteten af et tilbud bør i sidste ende måles på, hvorvidt tilbuddet generelt formårat nå de opstillede mål for borgerne i tilbuddet. De enkelte opholdskommuner forborgerne i tilbuddene, får i kraft af deres personrettede tilsyn med borgeren, jf.servicelovens § 148, et indblik i tilbuddets evne til at opnå de opstillede mål for denenkelte borger. Kvaliteten i tilbuddene kan således måles på tilbuddets målopnåel-se for beboerne i tilbuddet som helhed.For at tilsynet bedre kan bedømme kvaliteten af et tilbud, bør der derfor være enstørre sammenhæng mellem det driftsorienterede tilsyn, som socialtilsynet udfører,og det personrettede tilsyn, som opholdskommunerne for borgerne i tilbuddet udfø-rer.Det foreslås derfor i lovforslagets § 7, stk. 2, nr. 4, at indføre en pligt for socialtilsy-nene til at høre de kommuner, som har ansvar for de enkelte borgeres ophold itilbuddet i henhold til lov om social service, jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven kom-muner, om kommunens vurdering af tilbuddets evne til at opnå de opstillede målfor borgerne.Der vil være stor forskel på de mål, som de visiterende kommuner har opstillet forborgerne i et tilbud. Både fordi der er stor forskel på borgernes problemstillinger,og fordi der er forskel på de visiterende kommuners ambitionsniveau med henblikpå at ændre borgerens situation.Samtidig findes der i dag ikke redskaber som muliggør en ensartet målopfølgningog resultatdokumentation. Det forslås derfor, at der i først omgang ikke stilles kravtil formen for socialtilsynenes høring af de visiterende kommuner.Der foregår sideløbende et arbejde i Social- og Integrationsministeriet med at ud-vikle metoder for resultatdokumentation, bl.a. med inspiration fra de kendte kom-munale modeller herfor..3.2.4. Mulighed for anonym henvendelse til socialtilsyneneSocialtilsynets tilsynsbesøg giver et øjebliksbillede af forholdene i tilbuddet. Under-søgelser viser imidlertid, at for eksempel anbragte unge ofte ikke ved, hvor de skalrette henvendelse til, hvis de oplever bekymrende forhold i et tilbud.På denne baggrund foreslås de i lovforslagets § 11, at socialtilsynet skal etablereet telefonnummer og en e-postkasse, som giver mulighed for, at et tilbuds persona-le, beboere, pårørende og andre kan henvende sig anonymt til socialtilsynet ombekymrende forhold i tilbuddet. Forslaget skal sikre socialtilsynet det bredest muli-ge oplysningsgrundlag for varetagelsen af tilsynsopgaven. Samtidig skal ordningengive borgere, pårørende, ansatte og andre, der er i daglig kontakt med tilbuddet,sikkerhed for, at de ved, hvor de kan rette henvendelse, hvis de oplever en ubeha-gelig tone eller andre uhensigtsmæssigheder i et tilbud.Den foreslåede bestemmelse er udarbejdet efter de tavshedspligtsbestemmelser,der findes i lov om arbejdsmiljø § 79, som udvider den almindelige tavshedspligtefter forvaltningsloven og straffeloven, så henvender sikres den maksimale ano-nymitet ved henvendelse om klager til Arbejdstilsynet over arbejdsmiljøforhold påvirksomheder. Lov om arbejdsmiljø § 79 sikrer således den ansatte mod, at Ar-bejdstilsynet videregiver oplysninger om klagen til arbejdsgiver eller dennes re-præsentant og sikrer således den ansattes total anonymitet ved henvendelse.

2.4. Omfattede tilbud2.4.1. Gældende retDet fremgår af servicelovens § 14, stk. 3, jf. stk. 2, at private tilbud efter lovens§ 66, nr. 5 (opholdssteder for børn og unge), § 101 (ambulante behandlingstilbud tilstofmisbrugere) og § 107 (botilbud til midlertidigt ophold voksne), der skal godken-des som generelt egnede som betingelse for, at den enkelte kommunalbestyrelsekan anvende dem. Af lovens § 142, stk. 1, fremgår det, at plejefamilier og kommu-nale plejefamilier skal være enten godkendt som enten konkret eller generelt eg-net. Der er således ikke krav om godkendelse som generelt egnet for andre døgn-tilbud efter serviceloven eller for kommunale og regionale tilbud.Samtidig fremgår det også af servicelovens § 14, stk. 3, at private tilbud, som haren generel aftale med en kommunalbestyrelse eller et regionsråd om anvendelseaf alle pladser, ikke er omfattet af kravet om tilsyn. Private tilbud med en generelaftale for eksempel i form af en driftsaftale, forudsættes at være underlagt så vidt-gående offentlig indflydelse, at de nærmest kan sammenlignes med kommunaleeller regionale tilbud.Der er ikke i serviceloven en tilsvarende klar definition af, hvilke tilbud der er omfat-tet af et krav om driftsorienteret tilsyn fra den stedlige kommunalbestyrelse, jf. lo-vens § 148 a. Bestemmelsen er derfor på grund af sin formulering blevet opfattetsådan, at tilbud efter serviceloven, der har en driftsorganisation, er omfattet – bådeprivate og kommunale. Dog er det antaget, at også plejefamilier er omfattet af etdriftsorienteret tilsyn, uanset de ikke har en driftsorganisation.Af lovens § 148 a, stk. 3, fremgår det, at kommunalbestyrelsens driftsorienteredetilsyn ikke omfatter tilbud, der har en generel aftale med en kommunalbestyrelseeller et regionsråd om anvendelse af samtlige pladser i tilbuddet og om tilsyn. Re-gionale tilbud er efter lovens § 5, stk. 7, omfattet af driftsorienteret tilsyn fra regio-nen.2.4.2. Overvejelser og den foreslåede ordningFor at opnå tilsynsreformens formål om et generelt løft af kvaliteten af de socialedøgntilbud og et mere ensartet grundlag for udførelsen af det driftsorienteredetilsyn er det vigtigt at sikre større konsistens i forhold til, hvilke typer af tilbud der eromfattet af krav om godkendelse. Det er vigtigt, at der er en veldefineret og logiskskillelinje mellem, hvilke tilbud der er omfattet af et krav om godkendelse, og hvilkeder ikke er. Både af hensyn til ensartetheden i bedømmelsen af nogenlunde enstilbud og af hensyn til retssikkerheden for tilbuddene.For at sikre en klar afgrænsning foreslås det derfor i lovforslagets § 4, at socialtil-synets godkendelse som generelt egnet og driftsorienterede tilsyn kommer til atomfatte alle døgntilbud på det specialiserede socialområde.Afgrænsningen er foretaget ud fra, at døgntilbuddene opfylder følgende kriterier:Tilbuddene har en driftsorganisation, der bør sikres kontrol med og udvik-ling af.Tilbuddene har flere borgere (evt. med forskellige opholdskommuner) sam-let på ét sted, hvor der er behov for, at én myndighed har et overblik.Tilbuddenes målgrupper er ofte så svage, at der må sikres ”ekstra øjne” påkvaliteten.Borgerne opholder sig i en stor del af deres tid i tilbuddet.Tilbuddets indsats foregår med udgangspunkt i en fysisk lokation.For at sikre samme krav til alle tilbud foreslås det, at kommunale og regionale til-bud underlægges godkendelse og driftsorienteret socialtilsyn på lige fod med priva-te tilbud.

Desuden omfattes ambulante behandlingstilbud til stofmisbrugere. Disse tilbud er idag omfattet af krav om godkendelse som generelt egnet, hvilket videreføres,selvom tilbudstypen ikke er et døgntilbud.Ordningen foreslås således afgrænset til at omfatte tilbud, som er oprettet og dri-ves efter serviceloven, og som tilbyder døgnophold til børn, unge eller voksne ellersom tilbyder ambulant stofmisbrugsbehandling. Det vil sige, at følgende typer aftilbud efter serviceloven foreslås omfattet:Plejefamilier til børn og unge (§ 66, nr. 1 og 2), som ikke alene er godkend-te til et eller flere nærmere angivne børn eller unge, og som ikke er net-værksplejefamilier.Opholdssteder til børn og unge (§ 66, nr. 5).Døgninstitutioner til børn og unge (§ 66, nr. 6)-.Ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud (§ 101).Botilbud til midlertidige ophold til voksne (§ 107), som på grund af nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har be-hov for et midlertidigt døgnophold.Botilbud til længerevarende ophold til voksne (§ 108), som på grund af be-tydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov foromfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg ellerbehandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.Kvindekrisecentre (§ 109).Forsorgshjem (§ 110).Da kommunale og regionale tilbud foreslås at skulle omfattes af socialtilsynet, føl-ger det naturligt, at tilbud, der har en generel aftale med en kommunalbestyrelseeller et regionsråd om anvendelse af samtlige pladser i tilbuddet, også skal omfat-tes af socialtilsynet. Det gælder uanset, om der i tilbuddet er flere eller alene énplads.Udviklingen går i retning af, at en del botilbud efter serviceloven afløses af boligerefter almenboliglovgivningen m.fl. med indholdsmæssig støtte efter serviceloven,herunder boligtyper, hvor der er servicearealer etc. For beboerne i længerevarendebotilbud vil der ofte ikke være indholdsmæssig forskel på, om der er tale om læn-gerevarende botilbud efter servicelovens § 108 eller om visiterede boligtyper efterandre lovgivninger for eksempel almenboliglovgivningen.Almene boliger og andre visiterede boligtyper oprettes og drives efter anden lov-givning og bygningsdriften er omfattet af almenboliglovgivningen og anden lovgiv-ning. Men når der ydes social service i disse boliger, for eksempel socialpædago-gisk bistand efter § 85, bliver denne indsats efter gældende regler ikke godkendteller underlagt et driftsorienteret tilsyn.For at sikre ensartet kvalitet i ligestillede tilbud, foreslås det derfor i lovforslagets §4 desuden, at den hjælp og støtte efter serviceloven, der ydes til beboere i boligty-per, der kan ligestilles med længerevarende eller midlertidige botilbud efter ser-viceloven, også omfattes af socialtilsynet, hvis der i disse tilbud bl.a. ydes hjælpefter servicelovens § 85.De tilbud, der ifølge ovenstående ikke foreslås omfattet af socialtilsynet, skal fort-sat være omfattet af den stedlige kommunalbestyrelses pligt til at føre driftsoriente-ret tilsyn efter § 148 a i serviceloven eller af regionsrådet tilsyn efter § 5, stk. 7, jf.forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og admini-stration på det sociale område og lov om forpligtende kommunale samarbejder(Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn). Dette gælder for eksem-pel plejehjem mv., jf. servicelovens § 192.

2.5.1. Gældende retEfter gældende regler, jf. § 21 i bekendtgørelse nr. 1580 af 16. december 2010 omTilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud, skalden kommunalbestyrelse, der godkender et privat tilbud som generelt egnet, god-kende tilbuddets samlede budget som led i godkendelsen. De gældende reglerangiver kun i begrænset omfang, hvilke krav der kan stilles til tilbuddets konkreteøkonomiske dispositioner.Samtidig skal kommunalbestyrelsen som led i det driftsorienterede tilsyn efter§ 148 a i serviceloven føre tilsyn med de omfattede tilbuds økonomi.2.5.2. Overvejelser og den foreslåede ordningDet er afgørende, at tilbud til udsatte borgere og borgere med handicap har enbæredygtig økonomi. Hvis et tilbud bukker under af økonomiske årsager, har detikke kun konsekvenser for de ansatte, men i høj grad også for de borgere, som måflytte fra tilbuddet.Det foreslås derfor i lovforslagets § 13, at der stilles krav tilbuddene af økonomiskkarakter som forudsætning for godkendelsen. Formålet hermed er at sikre:at de offentlige midler, som kommunerne betaler for tilbuddets ydelser, anven-des efter hensigten,at tilbud ikke lukker alene på grund af manglende økonomisk bæredygtighedmed den usikkerhed det medfører for køberkommuner og borgere,at de visiterende kommuner som købere, der skal afholde udgiften, gives mu-lighed for styring af deres udgifter, ogat tilbuddene får mulighed for at træffe fornuftige økonomiske dispositioner, atkunne udvikle tilbuddene og at kunne agere som de private virksomheder, defor nogles vedkommende er.Det foreslås, at det opstilles som krav til sociale døgntilbud og ambulante stofmis-brugsbehandlingstilbud for at blive godkendt:at tilbuddet er økonomisk bæredygtigt,at tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i for-hold til prisen og i forhold til tilbuddets målgruppe, ogat der er gennemsigtighed med tilbuddets økonomi.Derudover foreslås følgende:Socialtilsynet skal godkende tilbuddets samlede budget. Herudover skal social-tilsynet have adgang til tilbuddets regnskab for at have mulighed for at følgeudviklingen i økonomien.Der stilles krav om oplysning af en række økonomiske nøgletal som led i detløbende driftsorienterede tilsyn. Nøgletallene kan for eksempel være:oSoliditetsgrad (egenkapitalen divideret med de samlede aktiver)oOverskud/omsætningoLønninger og uddannelsesomkostninger/omsætning – fordelt på fastløn og indkøb af særlig ekspertiseoEjendomsudgifter/omsætningoBeboerrelaterede udgifter/omsætningFor tilbud, der er del af en koncern, skal socialtilsynet have mulighed for atfølge med i pengestrømmene mellem koncernens enkelte dele. Der skal fortsatopstilles budget for hvert tilbud.For kommunale og regionale tilbud vil der være tilsvarende krav om gennem-sigtighed i økonomien, omend der kan blive stille krav til andre typer af nøgle-tal.Det tydeliggøres, at tilbuddenes revisorer skal udføre både finansiel revision ogforvaltningsrevision (økonomisk-kritisk revision).Der opstilles kriterier for udførelsen af forvaltningsrevisionen. Et af kriterierneskal sikre, at tilbuddets honorarer til ledelse og bestyrelse står i rimeligt målmed indsatsen og kompetencerne.

Det foreslås desuden i lovforslagets § 22, at tilbud, der er omfattet af lovforslagets§ 4, og som var optaget på Tilbudsportalen ved lovens ikrafttræden, skal godken-des efter reglerne i denne lov inden den 1. januar 2016. Tilbud som nævnt i § 4,stk. 1, nr. 3, som indgik i den kommunale forsyning ved lovens ikrafttræden, skalgodkendes efter reglerne i denne lov inden den 1. januar 2016,I perioden fra lovens ikrafttræden indtil den 1. januar 2016 erstatter den besigtigel-se af tilbuddet, som finder sted i forbindelse med godkendelsen af tilbuddet, detordinære årlige tilsynsbesøg efter § 7, stk. 3, i det år, hvor godkendelsen findersted. Tilsyn ud over det ordinære årlige tilsynsbesøg skal dog finde sted, hvis for-holdene tilsiger det.Kommunerne nævnt i § 2, stk. 2, overtager pr. 1. november 2013 personale, som iregionen eller i kommunerne i regionen udelukkende eller overvejende er beskæf-tiget med varetagelse af opgaver, som overføres til kommunerne nævnt i § 2,stk. 2. Principperne i lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdra-gelse finder anvendelse på personale, der overtages af kommunerne nævnt i § 2,stk. 2, efter stk. 1.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerDer er i forbindelse med aftalen mellem regeringen og Enhedslisten om finanslo-ven for 2013 afsat en ramme på i alt 140 mio. kr. i 2013-16 til dækning af de sam-lede offentlige merudgifter til aftalen om ”Et Nyt Socialtilsyn”.Udgifterne til dette lovforslag fordeler sig med 20,9 mio. kr. i 2013, 41,6 mio. kr. i2014 og 2015 og 34,6 mio. kr. i 2016 og frem. Heraf udgør udgifterne til staten 9,5mio. kr. i 2013, der afsættes til udvikling af kvalitetsindikatorer samt uddannelse afsocialtilsynenes medarbejdere. De øvrige midler afsættes til kommunernes merud-gifter i forbindelse med socialtilsynenes opgaver, herunder godkendelse af alletilbud på det sociale område, mere systematisk inddragelse af viden i forbindelsemed driftsorienterede tilsyn, forbedret indsigt i tilbuddenes økonomi mv.De økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.6. Administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.8. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.9. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.10. Hørte myndigheder og organisationerUdkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende organisationer m.v.:3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation,Akkreditering Danmark, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, BlåKors, Brugerforeningen for aktive stofmisbrugere, BUPL - Forbundet af Pædagogerog Klubfolk, Børn og Familier, Børne- og kulturchefforeningen, Børnerådet, Børne-sagens Fællesråd, Børn og Familier, Børns Vilkår, Dansk Arbejdsgiverforening,Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Dansk Erhverv Danske Fysiotera-peuter, Danske Handicaporganisationer, Dansk Industri (DI), Danske Regioner,Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater, DanskeÆldreråd, Datatilsynet, De Samvirkende Menighedsplejer, Den Danske Dommer-forening, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Den Sociale Udviklingsfond(SUF), Den Uvildige Konsulentordning på handicapområdet - DUKH, DLO,Ergoterapeutforeningen, FBU - ForældreLANDSforeningen, FOA - Fag og Arbejde,FOLA, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Socialchefer i Dan-mark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Frederiksberg Kommune, FrelsensHær, Frie Funktionærer, FTF, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gadejuristen, HjørringKommune, Holbæk Kommune, Institut for Menneskerettigheder, KFUK’s SocialeArbejde, KFUM’s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Kristelig Arbejdsgiverfor-ening, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig forening for bistand for Børn og Unge,Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre, Landsforeningen BOPAM, Landsfor-eningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen LEV, Landsforeningen af Opholds-steder, og Skole- og Behandlingstilbud (LOS), Landsforeningen af nuværende ogtidligere psykiatribrugere LAP, Landsforeningen af væresteder for stofafhængigeog tidligere stofafhængige (LVS), Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforenin-gen for Human Narkobehandling, Landsforeningen for Pårørende til Stofmisbruge-re, Landsforeningen Sind, LO, Missionen blandt hjemløse, Organisationen af Selv-ejende Institutioner (OSI), Plejefamiliernes Landsforening, Pårørendegrupper forSvage Ældre, Retssikkerhedsfonden, Revas, Rigsrevisionen, Rådet for SocialtUdsatte, Selveje Danmark, Silkeborg Kommune, Sjældne Diagnoser, Socialt LederForum, Statsforvaltningerne, Socialt Udviklingscenter (SUF), SocialpædagogernesLandsforbund, TABUKA, Ungdommens Vel, Ungdomsringen, ULF Udviklings-hæmmedes Landsforbund, Ældreforum, Ældre Sagen og Ældremobiliseringen.11. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenserPositive konsekvenser/MindreudgifterIngenNegative konsekvenser/merudgifter20,9 mio. kr. i 2013, herafstatslige udgifter på 9,5mio. kr. og kommunaleudgifter på 11,4 mio. kr.Kommunale udgifter på41,6 mio. kr. i 2014 og2015 og 34,6 mio. kr. i2016 og frem.Samtlige økonomiskekonsekvenser af lov-forslaget er administrati-ve.

Til § 2Til stk. 1Det foreslås, at én kommunalbestyrelse inden for hver region får ansvaret for atgodkende og føre driftsorienteret tilsyn med de sociale tilbud m.v., der omfattes afordningen, jf. lovforslagets § 4. Kommunalbestyrelserne, som varetager dennefunktion, benævnes i denne lovsocialtilsyn.Det vil således være kommunalbestyrelsen i den udpegede kommune, der har detfulde ansvar for opgaven, både myndighedsansvaret og det politiske ansvar foropgavernes udførelse. Herudover vil kommunalbestyrelsen i de udpegede tilsyns-kommuner få ansvaret for sikring af tilsynets praksis, beslutning om særlige fokus-områder og udarbejdelse af tilsynets årsrapport, jf. §§ 5-11 og bemærkningernehertil samt for beslutninger om budget og takster, jf. lovforslagets § 19 og bemærk-ningerne hertil.De udpegede kommuner får ansvaret for at godkende og føre tilsyn med de omfat-tede typer af tilbud beliggende i regionen, det vil sige både kommunale, regionaleog private tilbud omfattet af loven, jf. bemærkningerne til § 4 om tilbudstyper omfat-tet af loven. Det personrettede tilsyn forbliver i den kommune, som har truffet afgø-relse om hjælp til borgeren, jf. retssikkerhedslovens § 9 – 9 b.Til stk. 2Det foreslås, at opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med socia-le døgntilbud m.v. varetages af fem navngivne kommuner, én i hver region, som erudpeget af social- og integrationsministeren:Frederiksberg Kommune varetager opgaven i Region Hovedstaden.Holbæk Kommune varetager opgaven i Region Sjælland.

Faaborg-Midtfyn Kommune varetager opgaven i Region Syddanmark.Silkeborg Kommune varetager opgaven i Region Midtjylland.Hjørring Kommune varetager opgaven i Region Nordjylland.Til stk. 3Det foreslås, at de kommuner, hvor kommunalbestyrelsen er udpeget som social-tilsyn i regionen ikke kan føre tilsyn med tilbud beliggende i egen kommune, hvor-for en anden af de udpegede socialtilsyn skal føre tilsyn med disse tilbud:Socialtilsynet i Region Syddanmark varetager opgaven i FrederiksbergKommune.Socialtilsynet i Region Hovedstaden varetager opgaven i Holbæk Kommu-ne.Socialtilsynet i Region Sjælland varetager opgaven i Faaborg-MidtfynKommune.Socialtilsynet i Region Nordjylland varetager opgaven i Silkeborg Kommu-ne.Socialtilsynet i Region Midtjylland varetager opgaven i Hjørring Kommune.Til stk. 4Det foreslås, at private, som driver flere tilbud, der er omfattet af krav om godken-delse og driftsorienteret tilsyn i koncerner eller koncernlignende konstruktioner,hører under socialtilsynet i én region, selv om de er beliggende i forskellige kom-muner. Ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med den samledekoncern og i forhold til koncernens enkelte tilbud varetages af socialtilsynet i denkommune, hvor koncernen har sin hovedadresse. Om der er tale om en koncern iselskabsretlig betydning, om en enkeltmandsejet virksomhed med afdelinger i toforskellige kommuner eller om en selvejende fond, der ejer og driver tilbud i for-skellige kommuner, er uden betydning.Forslaget skal sikre, at private driftsherrer får én indgang til godkendelse og drifts-tilsyn fra ét socialtilsyn, uanset at den pågældende driftsherre har enkelttilbud be-liggende i flere kommuner. Samtidig skal forslaget understøtte, at der er mulighedfor at kontrollere økonomien på tværs af tilbuddene i en koncern.Til stk. 5Det foreslås, at hvert socialtilsyn gives mulighed for at etablere maksimalt ét afde-lingskontor i en anden kommune, når særlige geografiske hensyn tilsiger det. Her-ved balanceres hensynet til dels at opretholde faglig bæredygtighed og ensartet-hed i opgaveløsningen med hensynet til, at de geografiske afstande kan være sto-re. Afdelingskontorer vil ledelsesmæssigt og organisatorisk skulle høre under ho-vedkontoret, da høj faglighed ikke bare er et spørgsmål om formelle kompetencerhos de enkelte medarbejdere, men om klar og entydig ledelse, og om at der givesbåde formel og praktisk mulighed for at indgå i et fagligt fællesskab.Til stk. 6Det foreslås, at social- og integrationsministeren kan fastsætte, at kommunerne,nævnt i stk. 2 og 3, skal udskiftes med andre kommuner i samme region, hvis detaf særlige årsager skønnes nødvendigt.Bemyndigelsen vil for eksempel kunne anvendes i situationer, hvor et socialtilsynanmoder om at blive fritaget for opgaven, og hvor det vurderes, at det er tungtve-jende grunde til, at opgaven skal gives til en anden kommunalbestyrelse. Bemyn-digelsen kan desuden anvendes, hvis det må konkluderes, at den kommunalbesty-relse, der har fået opgaven efter loven, efter en samlet vurdering og efter inddra-gelse af vurderinger fra Socialstyrelsen som auditenhed, jf. de almindelige be-mærkninger afsnit 2.1.2. eller fra Ankestyrelsen som klageinstans, ikke varetageropgaven efter de eksisterende retningslinjer eller tilstrækkeligt kvalificeret.Social- og Integrationsministeren kan med hjemmel i bestemmelsen beslutte, atfunktionen som socialtilsyn generelt skal flyttes til en anden kommune i regionen.

Til § 3Til stk. 1Det foreslås, at socialtilsynene mod betaling af et vederlag, der dækker deres om-kostninger, skal kunne tilbyde andre socialtilsyn, kommuner og regionsråd at udfø-re visse opgaver, som ligger i naturlig forlængelse af funktionen som socialtilsyn.Opgaverne vil kunne bestå i:At yde konsulentbistand og undervisning til kommuner, regioner og tilbudvedrørende socialtilsynets virksomhed, herunder forhold som kommuner,regioner eller tilbud efterspørger hos socialtilsynet. Der kan for eksempelvære tale om undervisning i forhold til bestemte metoder eller redskaber.En kommunalbestyrelse kan i medfør af bestemmelsen for eksempel be-slutte at udbyde den efteruddannelse og supervision af plejefamilier, somde anbringende kommuner er ansvarlige for efter den foreslåede § 66 a,stk. 4, i serviceloven, jf. Forslag til lov om ændring af lov om social service,lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov omforpligtende kommunale samarbejder (Konsekvensændringer som følge aflov om socialtilsyn). Det er dog altid den anbringende kommunes ansvar atsikre, at efteruddannelsen og supervision modsvarer plejefamiliens behov.At udføre sagsforberedende opgaver til brug for en anden kommunalbesty-relses eller et regionsråds varetagelse af opgaver i relation til godkendelseog tilsyn med tilbud, der ikke er omfattet af denne lov.At udføre sagsforberedende opgaver for et andet socialtilsyn, når det f.eks.af geografiske årsager er mest hensigtsmæssigt.Når en kommunalbestyrelse efter disse bestemmelser udfører sagsforbe-redende arbejde for en anden kommunalbestyrelse eller et regionsråd ellerfor et andet socialtilsyn, er det alene dele af det sagsforberedende og detpraktiske arbejde i forbindelse med godkendelse og tilsyn, der kan udføresaf socialtilsynet.Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at sagsforberedelse(konkrete sagsskridt, for eksempel sagsoplysning og tekniske undersøgel-ser) kan udliciteres og udføres af andre end myndigheden selv, hvis detteåbenbart er uden indflydelse på afgørelsen. Den kommune, der efter lov-givningen er ansvarlig for godkendelsen og tilsynet, skal træffe eventuelleafgørelser i forbindelse med opgaveudførslen, ligesom sagsskridt, der harkarakter af myndighedsopgaver, heller ikke kan delegeres, men skal beva-res i den kommune, der har ansvaret efter loven.Der er med de foreslåede bestemmelser i § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, ikke tilsig-tet en udvidelse af den adgang til at varetage opgaver for en anden myn-dighed, der allerede gælder efter uskrevne regler.At føre driftsorienteret tilsyn, jf. § 148 a, for kommuner, som har valgt atdelegere denne opgave til socialtilsynet, jf. de specielle bemærkninger tillovforslagets § 1 i Forslag til lov om ændring af lov om social service, lovom retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om for-pligtende kommunale samarbejder (Konsekvensændringer som følge aflov om socialtilsyn).

Som led i forslaget til lov om ændring af lov om social service, lov om rets-sikkerhed og administration på det sociale område og lov om forpligtendekommunale samarbejder (Konsekvensændringer som følge af lov om soci-altilsyn) foreslås det, at kommunalbestyrelserne skal have mulighed for atdelegere deres kompetence til at føre driftsorienteret tilsyn efter servicelo-vens § 148 a til det socialtilsyn, der varetager socialtilsynet i kommunen.Muligheden for at delegere omfatter både det sagsforberedende arbejde,der ikke har karakter af myndighedsudøvelse, og myndighedsopgaver,herunder at træffe afgørelse.Når en kommunalbestyrelse på denne måde delegerer sin kompetence tilat varetage en opgave til en anden myndighed betyder det, at udførermyn-digheden udfører den faktiske opgave og træffer afgørelse på vegne afden delegerende kommune. Ansvaret – herunder det økonomiske - beva-res i den delegerende kommune.

Til stk. 2Det forslås, at socialtilsynene mod betaling af et vederlag, der dækker omkostnin-gerne, skal tilbyde bistand til at afdække, hvorvidt en plejefamilie eller en kommu-nal plejefamilie, jf. serviceloven § 66, stk. 1, nr. 1 og 2, er egnet til at imødekommeet konkret barns eller en konkret ungs behov, jf. serviceloven § 68 b, stk. 2.Godkendelse af plejefamilier og kommunale plejefamilier adskiller sig på nogleområder fra godkendelsen af øvrige tilbud ved, at godkendelsen sker af de konkre-te personer, som udgør plejefamilien, og ikke, som for øvrige tilbud, den samledemedarbejdergruppe. Endvidere er den personlige kemi mellem plejefamilien ogbarnet oftest et vigtigt element i vurderingen af, hvorvidt den anbringende kommu-ne bør vælge en bestemt plejefamilie i forhold til et bestemt barn eller en bestemtung. Det kræver derfor, at de anbringende kommuner sikres viden om plejefamili-erne.Socialtilsynene får med lovforslaget derfor en forpligtelse til at tilbyde de anbrin-gende kommuner bistand til opgaven med at matche børn og unge med en konkretplejefamilie. Opgaven består i at sikre et mere detaljeret overblik over de enkelteplejefamiliers kompetencer og forudsætninger, end hvad der fremgår af Tilbudspor-talen. Socialtilsynene skal på denne baggrund tilbyde bistand til de anbringenderkommuner med valg af en konkret plejefamilie.Det er fortsat den anbringende kommune, der har ansvaret for, at det konkretebarn eller den konkrete unge er anbragt i et anbringelsessted, der imødekommerbarnets eller den unges behov, jf. servicelovens § 68 b, stk. 2.Til stk. 3Det foreslås, at social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler omsocialtilsynets mulighed for at udføre supplerende opgaver herunder om beregningog opkrævning af vederlag.

Det gælder også tilbud, som har driftsoverenskomst med staten som f.eks. MøltrupOptagelseshjem og Kofoeds Skole. I det omfang tilbuddene er finansieret af stats-lige midler, jf. servicelovens § 178, stk. 1 og 2, fører socialtilsynet dog ikke tilsynmed tilbuddenes økonomi, da sikringen af, at statslige budget- og bevillingsregleroverholdes, varetages af de kompetente statslige myndigheder.Til stk. 1, nr. 1Det foreslås, at plejefamilier og kommunale plejefamilier, jf. servicelovens § 66, nr.1 og 2, er omfattet af socialtilsynet. Det indebærer, at disse skal godkendes somgenerelt egnet af den kommunalbestyrelse, som er ansvarlig for socialtilsynet efterden foreslåede § 2.Ved siden af socialtilsynets generelle godkendelse efter denne lov, vil der fortsatefter serviceloven være mulighed for, at den anbringende kommune kan godkendeplejefamilier som konkret egnede, jf. Forslag til lov om ændring af lov om socialservice, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov omforpligtende kommunale samarbejder (Konsekvensændringer som følge af lov omsocialtilsyn mv.) som fremsættes samtidig med dette lovforslag.Til stk. 1, nr. 2Det foreslås, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.4.3, at følgendetyper af sociale tilbud. efter serviceloven omfattes af socialtilsynet:opholdssteder for børn og unge, jf. § 66, nr. 5,døgninstitutioner, jf. § 66, nr. 6,ambulante behandlingstilbud til stofmisbrugere, jf. § 101,botilbud til midlertidige ophold til voksne, § 107,botilbud til længerevarende ophold til voksne, jf. § 108,kvindekrisecentre, jf. § 109 ogforsorgshjem, jf. § 110.Godkendelse af og tilsyn med sociale tilbud efter serviceloven omfatter som eftergældende regler både bodelen og den øvrige indsats, der ydes i tilbuddet.Til stk. 1, nr. 3Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.4.2, foreslåsdet, at den hjælp og støtte efter serviceloven, der kan defineres som tilbud, da denydes til beboere i boligtyper, der kan ligestilles med botilbud til længerevarendeeller midlertidige ophold efter servicelovens §§ 107 og 108, også omfattes af soci-altilsynet.Da bygningsdelen af disse boliger etableres og drives efter anden lovgivning, vildet alene være den hjælp, der ydes til beboerne efter serviceloven, og som gør, atder er tale om et samlet tilbud, der kan sammenlignes med botilbud efter servicelo-vens §§ 107 og 108, der er omfattet af socialtilsynet.Den hjælp og støtte, der foreslås omfattet af socialtilsynet er hjælp efter servicelo-vens §§ 83-87, samt hjælp efter §§ 97, 98 og 102, når denne hjælp ydes som enintegreret af hjælpen i botilbuddet.For at hjælpen i tilbuddet skal være omfattet af socialtilsynet, skal følgende betin-gelser være opfyldt:Hjælpen skal ydes til beboere i plejeboliger eller lignende boligformer efterandre love, hvor der forudsættes kommunal visitation til bodelen. Der kansåledes være tale om plejehjem og beskyttede boliger, almene plejeboligerog ældreboliger med tilhørende servicearealer. Friplejeboliger er ikke om-fattet, da kommunalbestyrelsen ikke visiterer borgere til friplejeboliger mentil hjælp af et vist omfang og af en vis karakter, som borgeren selv vælgerat få leveret i en bestemt friplejebolig.Der er tilknyttet servicearealer til boligerne og hjælpen udgår herfra ogydes af et fast ansat personale. Servicearealer defineres som arealer, der

anvendes til omsorgs- og servicefunktioner, der normalt ikke vil foregå i enselvstændig bolig, og som indrettes i umiddelbar tilknytning til boligerne.Det er ikke en forudsætning, at hjælpen leveres i servicearealet.Hjælpen skal omfatte støtte efter servicelovens § 85 evt. sammen medhjælp efter de andre nævnte bestemmelser, da det som udgangspunkt erden type hjælp, der gør, at tilbuddet kan sidestilles med botilbud efter ser-vicelovens §§ 107 og 108. Omfanget af hjælp efter § 85 kan desuden væremed til at afgrænse de typer af tilbud, der er omfattet af socialtilsynet, frade tilbud - typisk på ældreområdet-, som ikke er omfattet af socialtilsynet,men som til gengæld er omfattet af kommunalbestyrelsens tilsyn efter ser-vicelovens § 151.Tilbuddets målgruppe skal være personer, der efter kommunalbestyrelsensafgørelse har ophold i boligen på grund af nedsat fysisk eller psykisk funk-tionsevne eller særlige social problemer. Målgruppen skal således genereltvære at ligestille med målgruppen for botilbud efter servicelovens §§ 107og 108, lige som målgruppebeskrivelsen for det konkrete tilbud skal være ioverensstemmelse med dette.Leverandøren af den hjælp, der ydes til beboerne, og som er omfattet af socialtil-synet, kan være den samme som den, der er ansvarlige for bygningsdelen, mendet behøver ikke være tilfældet, og det er under alle omstændigheder vigtigt at sede to dele hver for sig i relation til godkendelse og tilsyn.Den hjælp, der skal omfattes af tilsynet, er således karakteriseret ved, at den ydesefter de nævnte bestemmelser i serviceloven, at den leveres af et fast personaleinden for en defineret bygningsramme (hvad enten det er i beboerens egen bolig, ifællesarealer eller i servicearealer) og til en nærmere defineret gruppe af beboere.Godkendelsen og det løbende tilsyn kan og skal derfor i lighed med andre tilbudvurderes i forhold til de temaer, som oplistes i forslagets § 6, stk. 2.De faglige krav til kvaliteten af hjælpen vil være den samme som til den tilsvarendehjælp, der ydes til beboere i botilbud efter serviceloven. Personalet vil typisk væreunderlagt fælles ledelse i et eller andet omfang, der vil være afsat midler til at løseopgaven og socialtilsynet vil kunne vurdere, om de fysiske rammer, hjælpen ydes i,er egnede. Alt efter den konkrete organisering af hjælpen vil vurderingen i forholdtil de enkelte temaer skulle vægtes forskelligt.Til stk. 2.For at sikre, at de boligtyper, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, ikke underlægges tilsynbåde af socialtilsynet og af den kommunalbestyrelse, der har en tilsynsforpligtelseefter servicelovens § 151, forslås det, at socialtilsynet får kompetence til at afgøre,om socialtilsynet eller kommunalbestyrelsen, jf. servicelovens § 151, har tilsynsfor-pligtelsen i forhold til det konkrete tilbud. Som grundlag for afgørelsen skal social-tilsynet vurdere, om den hjælp, der ydes i tilbuddet, har så stor andel af hjælp efter§ 85, at tilbuddet med hensyn til målgruppe og indsats kan sammenlignes medbotilbud efter servicelovens §§ 107 og 108.Socialtilsynets afgørelser efter denne bestemmelse kan, ligesom socialtilsynetsøvrige afgørelser efter denne lov, påklages efter reglerne i retssikkerhedslovenskapitel 10, jf. forslagets § 15.

nede. Godkendelsen som generelt egnet indebærer en vurdering af, om tilbuddeter generelt egnet til at modtage borgere i tilbuddets målgruppe inden for rammerneaf godkendelsen i overensstemmelse med de krav, der følger af den foreslåede§ 6.Godkendelse af tilbuddene skerefter ansøgning.Dette indebærer, at det er tilbud-det selv, der skal søge om godkendelse hos det socialtilsyn, der efter lovens § 2 eransvarlig for godkendelsen af det pågældende tilbud.Bestemmelsen er ikke til hinder for, at et en kommune søger om godkendelse påvegne af tilbuddet. Dette kan for eksempel være relevant for kommuner, som haregne procedurer for at rekruttere plejefamilier med henblik på at opfylde kommu-nens forsyningsforpligtelse efter servicelovens § 4. Et tilbud kan dog altid vælgeselv at ansøge om godkendelse direkte hos socialtilsynet.Det følger endvidere af bestemmelsen, at socialtilsynenes godkendelse af tilbud-dene foretages på baggrund af en samlet vurdering af, hvorvidt tilbuddet opfylderde faglige og økonomiske betingelser for godkendelse, som er angivet i lovens § 6.Bestemmelsen ændrer ikke ved, at det er de enkelte kommuner, som har forsy-ningsforpligtelsen, jf. servicelovens § 4. Det er således også de enkelte kommu-ners ansvar at sikre, at der er det fornødne antal plejefamilier, herunder at foretagedet opsøgende arbejde, der er forbundet hermed.Til stk. 2Det følger af den foreslåede bestemmelses stk. 2, at godkendelsen af et tilbud eren betingelse for, at tilbuddet kan indgå i den kommunale forsyning, jf. servicelo-vens § 4. Dette indebærer, at en kommune ikke må visitere borgere til tilbuddet,medmindre det er godkendt af socialtilsynet.Til stk. 3Det følger af den foreslåede bestemmelses stk. 3, at socialtilsynet i forbindelsemed godkendelse kan fastsætte vilkår, hvis opfyldelse er en betingelse for god-kendelsen.En betinget godkendelse kan være særligt relevant for nye tilbud, som ikke har eneksisterende godkendelse. Således er det ikke altid, at nye tilbud har alle ansæt-telser på plads eller der kan være andre uafklarede faktorer, som kan have enbetingelse for, at tilbuddet kan blive godkendt. Et eksempel kan være tilfælde, hvoret tilbud har en klar målgruppebeskrivelse, men hvor endelige aftaler med dekommende medarbejdere endnu ikke er på plads. Da tilsynet skal forholde sig tilpersonalegruppens sammensætning for at sikre, at tilbuddet samlet set har derette kompetencer ift. målgruppen, kan der ikke gives en endelig godkendelse pået tidspunkt, hvor medarbejderne ikke er ansat. Socialtilsynet kan da betinge god-kendelse af, at der ansættes medarbejdere, som har de fornødne kompetencer tilat håndtere tilbuddets påtænkte målgruppe.For, at et socialtilsyn kan give en betinget godkendelse, må det dog skulle ansesfor overvejende sandsynligt, at tilbuddet efterfølgende vil kunne opfylde betingel-sen. Muligheden er således reserveret til de tilfælde, hvor der alene udestår forma-lia, eller hvor der er andre forhold, som er væsentlige nok til at være en betingelsefor godkendelse, men som omvendt trods alt alene udgør en mindre del af detsamlede godkendelsesgrundlag.Da manglende opfyldelse af den betingelse, som er opstillet for godkendelsen, vilmedføre, at der gives afslag på ansøgning om godkendelse, er der tale om enafgørelse, som kan påklages, jf. den foreslåede § 15.Til stk. 4

Af den foreslåede bestemmelses stk. 4 fremgår det, at socialtilsynene kan træffeafgørelse om tilbagekaldelse af godkendelsen af et tilbud, hvis tilbuddet ikke læn-gere opfylder betingelserne for godkendelse. Det kan for eksempel være i tilfælde,hvor et tilbud ikke har efterkommet et påbud om at sikre ansatte med de rettekompetencer i tilbuddet,Dette indebærer, at tilbuddet ikke alene skal vurderes på baggrund af den eksiste-rende godkendelse, men at kommunen i forbindelse med det driftsorienterede til-syn, jf. den foreslåede § 7, fortløbende skal vurdere, hvorvidt kravene i forslagets§ 6 er opfyldt.Tilbagekaldelse af en godkendelse er en afgørelse og kan derfor påklages efterreglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10, jf. den foreslåede § 15.Til stk. 5Der foreslås, at godkendelsen af et tilbud bortfalder, hvis der ikke har været an-bragt borgere i tilbuddet i en sammenhængende periode på 2 år. Begrundelsenherfor er, at der kan ske store ændringer i et tilbud, som kan betyde, at det grund-lag, den generelle godkendelse oprindeligt blev givet på baggrund af, er bortfaldet.Desuden er det den mest hensigtsmæssige brug af ressourcerne, at der aleneføres tilsyn med tilbud, som er i brug.Hvis tilbuddet ønsker at indgå i den kommunale forsyning igen, skal tilbuddet på nyansøge om godkendelse.Bestemmelsen skal ses i sammenhænge med den foreslåede § 12, stk. 2, nr. 2,hvorefter tilbuddene af egen drift skal give det socialtilsyn, som har godkendt til-buddet, oplysninger om, hvilke kommuner der har ansvaret for de borgere, der harophold i tilbuddet, jf. retssikkerhedslovens §§ 9 – 9 b.Hvis plejefamiliens godkendelse bortfalder i medfør af denne bestemmelse, skalsocialtilsynet meddele plejefamilien dette.Til stk. 6Bestemmelsen er en delvis videreførelse af den nuværende § 142, stk. 3, i service-loven, hvorefter den kommunalbestyrelse, der godkender en plejefamilie eller enkommunal plejefamilie, jf. servicelovens § 66, nr. 1 og 2, i forbindelse med god-kendelsen skal sikre, at plejefamilien gennemfører et kursus i at være plejefamilie.Bestemmelsen indebærer, at det socialtilsyn, som er ansvarlig for at godkende enplejefamilie eller en kommunal plejefamilie som generelt egnet, skal tilbyde pleje-familien et introduktionskursus i at være plejefamilie. Hvis plejefamilien ikke ønskerat modtage kurset, kan socialtilsynet undlade at godkende plejefamilien. Af dennegrund er ordlyden af bestemmelsen ændret, således at socialtilsynet skal ”tilbyde”familien kurset, og ikke ”sikre” at plejefamilien gennemfører det.Det bemærkes, at ansvaret for at tilbyde konkret godkendte plejefamilier, kommu-nale plejefamilier og netværksplejefamilier, et introduktionskursus, fortsat påhvilerden anbringende kommune, jf. herom den foreslåede affattelse af servicelovens §66 a i det samtidigt fremsatte forslag om konsekvensændringer som følge af lovom socialtilsyn mv.I den nuværende servicelovs § 142, stk. 3, var desuden et krav om, at”medmindresærlige forhold gør sig gældende, skal kurset være gennemført, indenplejefamilien modtager et barn eller en ung i pleje”og at kurset ”somminimum[skal]have en varighed svarende til 4 hele kursusdage”.Som det fremgår af det samtidigt fremsatte forslag om konsekvensændringer somfølge af lov om socialtilsyn mv., foreslås det at udarbejde arbejde en bemyndigelsetil, at social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om bl.a. pleje-

familier. Ovenstående krav påtænkes således videreført i en ny bekendtgørelserom plejefamilier.Til stk. 7Det foreslås i stk. 7, at social- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsættenærmere regler om godkendelsens tilrettelæggelse og om socialtilsynets forpligtel-ser i forbindelse med godkendelsen.Bemyndigelses påtænkes anvendt til at kunne fastsætte nærmere regler om, hvor-dan godkendelsesproceduren skal foretages af socialtilsynene.Til § 6Bestemmelsen indeholder de overordnede betingelser for, at et tilbud omfattet afloven, jf. den foreslåede § 4, kan godkendes.Til stk. 1-3Af den foreslåede bestemmelses stk. 1 fremgår det, at det er en betingelse forgodkendelse, jf. § 5, af sociale døgntilbud m.v., jf. § 4, at tilbuddet efter en samletvurdering har den fornødne faglige kvalitet og økonomiske bæredygtighed.Sammenholdt med den foreslåede § 5, stk. 4, hvoraf det foreslås, at socialtilsyne-ne skal træffe afgørelse om tilbagekaldelse af en godkendelse, hvis tilbuddet ikkelængere opfylder betingelserne for godkendelse, følger det, at tilbuddene fortlø-bende skal opfylde kravene i bestemmelsen.Det fremgår endvidere af den foreslåede bestemmelses stk. 2,bestemmelsen, attilbuddenes faglige kvalitet skal vurderes inden for følgende overordnede temaer:1)2)3)4)5)6)7)Uddannelse og beskæftigelse.Selvstændighed og relationer.Målgrupper, metoder og resultater.Organisation og ledelse.Kompetencer.Økonomi.Fysiske rammer.

Med forslaget indføres en kvalitetsmodel for vurderingen af kvaliteten i tilbuddene.Der er tale om en generisk model, som skal anvendes i vurderingen af alle tilbudomfattet af loven. Ikke alle kvalitetsaspekter, som er gengivet i temaerne oven for,er lige relevante for alle tilbud. For eksempel vil temaet ”organisation og ledelse”ikke være relevant for plejefamilier, ligesom det er andre krav, som må stilles tilorganisation og ledelse i store tilbud, end i små tilbud. Socialtilsynene skal såledesanlægge en helhedsvurdering af kvalitet i tilbuddene, henset til tilbuddets målgrup-pe.Det fremgår af den foreslåede bestemmelses stk. 3, at social- og integrationsmini-steren fastsætter nærmere regler om vurderingen af tilbuddenes faglige kvalitet ogøkonomiske bæredygtighed, herunder i form af opstilling af kvalitetskriterier ogmåleindikatorer. Denne hjemmel vil blive anvendt til i bekendtgørelsesform at be-skrive kriterierne og indikatorerne og deres indbyrdes sammenhænge. Kvalitets-modellen udarbejdes af Socialstyrelsen med tæt inddragelse af KL, kommunerneog eksperter og interessenter på området.Modellen vil indebære, at de aspekter af kvalitet, som er gengivet i temaerne ovenfor, vil blive brudt ned ikriterier.Kriterierne vil være normative i den forstand, at deangiver, hvornår der kan siges at være kvalitet i et tilbud.

Kriterierne vil blive nedbrudt iindikatorer.Indikatorerne indeholder ikke en værdi isig selv, men er en kvantitativ eller kvalitativ variabel. Indikatorerne fortæller hvor-vidt et kriterium er opfyldt.Et eksempel på etkriteriuminden for temaet ”organisation og ledelse” kan være, attilbuddets ledelse sikrer en fortløbende faglig udvikling i tilbuddet. Et eksempel påenindikatorfor dette kriterium kan være, at tilbuddet benytter ekstern supervision.Et eksempel på et kriterium inden for temaet ”målgrupper, metoder og resultater” ertilbuddets evne til at få beboerne i uddannelse eller beskæftigelse. Her kan enindikator for tilbud for børn og unge i målgruppen være, hvor mange børn og unge,som afslutter folkeskolens afgangseksamen. Under temaet kan desuden fokuserespå inddragelse af beboerne i forholdene i tilbuddene samt på beboernes trivsel ogsundhed.Et kriterium inden for temaet ”kompetencer” kan være medarbejdergruppens for-melle (uddannelsesmæssige) kompetencer. En indikator kan her være, at persona-let har formel uddannelse i at håndtere magtanvendelser.Der vil være forskel på, hvilken vægtning tilsynet skal tillægge de forskellige indika-torer afhængigt af tilbuddets karakter og målgruppe. Hvis et tilbud har en behand-lingskrævende målgruppe med specielle behov, vil det være svært for et tilbud atkunne opnå godkendelse uden de fornødne dokumenterede uddannelsesmæssigekompetencer. Omvendt vil en plejefamilie, der er godkendt til børn uden særligeproblematikker, ikke nødvendigvis skulle have en formel uddannelse ud over denlovpligtige grund- og efteruddannelse.Der ønskes med reformen at sikre et bedre og mere ensartet grundlag at vurderekvaliteten i indsatsen over for borgerne i tilbuddene. Der skal således alene opstil-les krav til processer i det omfang, det har betydning for borgerne.Når socialtilsynet skal vurdere et tilbuds kvalitet ud fra de opstillede indikatorer,skal det ske ud fra en samlet kvalitativ vurdering. Der er således ikke en automatiki manglende opfyldelse af en indikator. Vurderingen af, hvorvidt opfyldelsen af indi-katorer skal føre til skærpet tilsyn eller evt. tilbagekaldelse af en godkendelse, af-hænger af tilbuddets karakter og målgrupperne i tilbuddet. Der vil således, som detogså er tilfældet i dag, være et stort skøn forbundet med at godkende og føre tilsynmed tilbuddene, og det stiller krav til, at de ansvarlige kommuner sikrer, at der erde fornødne tilsynsfaglige kompetencer repræsenteret i socialtilsynet.

Til § 7Med bestemmelsen præciseres opgaven med at føre driftsorienteret tilsyn med desociale døgntilbud.Til stk. 1Af den foreslåede bestemmelses stk.1 fremgår det, at socialtilsynene varetageropgaven med at føre driftsorienteret tilsyn med de tilbud, som er omfattet af denforeslåede § 4. Det fremgår endvidere, at socialtilsynene som led i det driftsoriente-rede tilsyn skal påse, at tilbuddene fortsat opfylder de faglige og økonomiske be-tingelser for godkendelse, som følger af den foreslåede § 6.Til stk. 2I bestemmelsens stk. 2 foreslås det, at socialtilsynene ved varetagelsen af tilsyns-opgaven skal benytte relevante informationskilder, herunder:1) anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i tilbuddet,2) oplysninger fra tilbuddet, herunder tilbuddets seneste årsrapport, jf. lov-forslagets § 16, stk. 2, nr. 4.

3) oplysninger om tilbuddet fra de kommuner, som har ansvar for de enkelteborgeres ophold i tilbuddet i henhold til lov om social service, jf. §§ 9-9 b iretssikkerhedsloven, og4) oplysninger fra ansatte og borgere i tilbuddet og andre relevante personer.Bestemmelsen har til formål at tydeliggøre, at tilsynsopgaven skal varetages vedinddragelsen af flere forskellige relevante kilder til information.For det første er det angivet, at tilsynet skal føres ved besøg i tilbuddet. Denneinformationskilde kan sikre et indblik i de fysiske forhold i tilbuddet, ligesom det – tilen vis grad – giver mulighed for at få et indblik i tilbuddets dagligdag og de ansat-tes håndtering af beboerne.I bestemmelsen foreslås det at give socialtilsynet klar hjemmel til at foretage bådeanmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg. Samtidig præciseres det, at tilsynet skalgennemføres ved anvendelsen af både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg.I forbindelse med tilrettelæggelse af et tilsynsbesøg skal der overvejes fordele ogulemper ved fremgangsmåden. Ved anmeldte tilsynsbesøg vil der være mulighedfor at anmode tilbuddet om at fremskaffe relevante oplysninger, som den ansvarli-ge kommune og tilbuddet kan benytte sig af til at forberede tilsynsbesøget. Dettekan særligt være relevant i et udviklingsøjemed, fordi tilbuddet kan få lejlighed til atreflektere over egen praksis.Ved vurderingen af, om der skal foretages uanmeldte tilsynsbesøg bør der ogsåtages højde for tilbuddets målgruppe. Nogle beboere kan have behov for stabilitetog forudsigelighed, og i disse tilfælde kan det virke direkte skadeligt at henvendesig til beboeren uden forudgående at give tilbuddet lejlighed til at forberede beboe-ren på dette. Socialtilsynet bør i disse situationer overveje, hvordan inddragelsenaf beboerne kan tilrettelægges mest skånsomt.Der kan også være den ulempe ved et uanmeldt tilsynsbesøg, at der kan værearrangeret ture ud af huset, så beboere og ansatte ikke er til stede i tilbuddet.Omvendt kan et uanmeldt tilsynsbesøg have den fordel, at socialtilsynet kan fåbedre indblik i tilbuddets dagligdag og umiddelbare omgang med beboerne.Tilsynet skal altid tilrettelægges så det på den denne side tager udgangspunkt i, atder er tale om tilbud, hvor udsatte borgere og borgere med handicap – oftest påsamfundets foranledning og for samfundets midler – bor. Der må på den baggrundkunne kræves, at der er gennemsigtighed med, hvad der foregår i tilbuddet.Og på den anden side skal tilsynet tage højde for, at der er tale om beboernesbolig og – for plejefamilier – tillige plejefamiliens bolig. Der må derfor udvises hen-syntagen til de, som bor i tilbuddet.Det skal i den forbindelse understreges, at hjemlen ikke giver adgang for socialtil-synet til uden retskendelse at tiltvinge sig adgang til private hjem. Hvis et tilbud, foreksempel en plejefamilie, ikke ønsker at lukke de tilsynsførende ind, hvis de duk-ker op uanmeldt, må socialtilsynet overveje, om tilbuddet har acceptable grunde tildet.Hvis socialtilsynet ikke mener, at de af tilbuddet anførte grunde har en tilstrækkeligvægt, må socialtilsynet overveje, om det skal have konsekvenser for tilbuddet,enten i form af et mere intensivt og hyppigt tilsyn eller i sidste ende i en inddragel-se af godkendelsen. Det kan med fordel drøftes med tilbuddene, herunder plejefa-milier, allerede i forbindelse med godkendelse, at der vil blive ført uanmeldt tilsynmed tilbuddet.

For det andet foreslås det, at der i forbindelse med et tilsyn skal indgå oplysningerfra tilbuddet selv. Det er for eksempel oplysninger om tilbuddets aktuelle medar-bejdersammensætning, økonomiske nøgletal fra årsrapporten, jf. forslagets§ 16,stk. 2, mv.For det tredje foreslås det, at tilsynet skal indhente oplysninger om tilbuddet fra dekommuner, som har visiteret borgere til tilbuddet. Oplysningerne skal give socialtiil-synet bedre grundlag for at vurdere, i hvilket omfang tilbuddet er i stand til at opnåde opstillede mål for borgerne i de konkrete sager. Det er den anbringende kom-mune nærmest til at vurdere.Der opstilles ikke formkrav til de oplysninger, som socialtilsynet skal indhente frade kommuner, som har visiteret borgere til tilbuddet. Socialtilsynene kan derforvælge, at høringen skal ske på en bestemt måde, for eksempel ved anvendelsenaf et bestemt redskab til vurdering af målopfyldelse, en mere åben kvalitativ vurde-ring eller andet. socialtilsynet kan dog ikke træffe beslutning om anvendelsen afredskaber for høringen, som er unødigt tidskrævende for den hørte kommune.Der stilles ligeledes heller ikke krav om, at socialtilsynet skal indhente oplysningerfra alle kommuner, der har visiteret borgere til tilbuddet. Antallet af kommuner, somhøres, skal dog være tilstrækkeligt til at give et retvisende billede af tilbuddet, hen-set til tilbuddets størrelse.Endelige angiver bestemmelsen som det fjerde, at socialtilsynet skal inddrage op-lysninger fra ansatte og borgere i tilbuddet og andre relevante personer.Bestemmelsen skal sikre, at de, som hver dag oplever tilbuddet fra nærmeste holdfår lejlighed til at give deres syn på tilbuddet – og også uden lederen af stedet er tilstede. I forbindelse med høringen af borgere skal der tages hensyn til deres even-tuelle særlige behov. For visse målgrupper vil det ikke være hensigtsmæssigt athøre dem, for andre beboere er det vigtigt, at de varsles først, så de kan forberedesig på det, og for endnu andre vil det være mest hensigtsmæssigt at tilrettelæggehøringen i grupper fremfor enkeltvist.”Andre relevante personer” kan eksempelvis være pårørende. For myndige beboe-re bør pårørende dog alene høres, i tilfælde, hvor beboeren selv ønsker det. Til-buddets eksterne samarbejdspartnere kan også være relevante at høre.Til stk. 3I bestemmelsens stk. 3 foreslås indført krav om, at skal aflægge mindst et årligttilsynsbesøg i alle tilbud. Kravet er understregning af, at tilsynsbesøget er en vigtigkilde til information, og at hensigtsmæssigt tilrettelagt tilsyn ikke kan føres uden ataflægge besøg i tilbuddet mindst en gang årligt.Krav om det årlige tilsynsbesøg gælder fra tilbuddet godkendes. Det vil sige, athvis et tilbud godkendes i april 2014, skal der være mindst et ordinært tilsynsbesøgi tilbuddet frem til mart 2015.Det skal dog understreges, at der er tale om et minimumskrav, og at der skal af-lægges flere tilsynsbesøg i et tilbud, hvis forholdene tilsiger det, for eksempel hvisder er tale om et nyt tilbud, som ikke anvender velbeskrevne og dokumenteredemetoder, hvis der er forhold, som nødvendiggør, at der føres skærpet tilsyn medtilbuddet eller andre forhold som giver anledning til at holde ekstra øje med stedetenten med henblik på kontrol med eller udvikling af tilbuddet.Som det fremgår af den foreslåede § 2, overtager socialtilsynene fuldt ud ansvaretfor opgaven. Det betyder også, at socialtilsynene kan vælge at aflægge mere endet årligt besøg i alle tilbud.Til stk. 4

Til § 8Den foreslåede bestemmelse omhandler socialtilsynenes tilrettelæggelse af ogopfølgning på tilsynet.Til stk. 1Med den foreslåede bestemmelse fastslås det, at tilrettelæggelsen af tilsynet altidskal tage udgangspunkt i de oplysninger, som socialtilsynet er i besiddelse af omtilbuddet, herunder på baggrund af tilsynsbesøg, oplysninger fra tilbuddet selv elleroplysninger fra borgere eller andre. Oplysningerne kan for eksempel begrunde, atder aflægges flere tilsynsbesøg i tilbuddet end det lovpligtige årlige besøg efter denforeslåede § 7, stk. 3, at socialtilsynet anmoder tilbuddet om yderligere oplysningereller, at socialtilsynet indhenter oplysninger fra andre.Oplysningerne kan give anledning både til at føre et mere intensivt tilsyn eller etmindre intensivt tilsyn. Der kan for eksempel være anledning til at føre et mereintensivt tilsyn med tilbud, hvor flere nøglemedarbejdere er fratrådt, eller hvor derpå et tilsynsbesøg er observeret en dårlig tone i personalets omgang med beboer-ne.Et mindre intensivt tilsyn kan være relevant i forhold til en plejefamilie, som ikke harbørn anbragt i familien. I den periode bør tilsynsintensiteten tilpasses det forhold,at der ikke er et barn anbragt i familien, hvorfor man ikke kan se, hvordan plejefa-milien udfylder rollen som plejefamilie. Tilsynet skal dog altid tilrettelægges, så detfølger op på godkendelsesgrundlaget. I og med at plejefamilien er godkendt, stårsocialtilsynet inde for, at plejefamilien er generelt egnet til at modtage børn i over-ensstemmelse med godkendelsesgrundlaget. Det henvises i øvrigt til den foreslåe-de § 5, stk. 5, hvorefter godkendelsen af tilbuddene bortfalder, hvis der ikke harværet anbragt borgere i tilbuddet i en sammenhængende periode på 2 år.Til stk. 2I den foreslåede bestemmelses stk. 2 fremgår det, at socialtilsynet i forbindelsemed tilsynet skal træffe afgørelse om skærpet tilsyn, når forholdene i det enkeltetilbud tilsiger det.Afgørelser om skærpet tilsyn er reserveret til de tilfælde, hvor socialtilsynet, somfører det driftsorienterede tilsyn med et tilbud, er så bekymret for indsatsen i tilbud-det, at der holdes ekstra øje med indsatsen. Det kan for eksempel være ved mis-tanke om strafbare forhold begået af personale, for eksempel vold eller seksuelleovergreb, det kan være at det eneste uddannede personale i forhold til målgruppener fratrådt, eller det kan være ved uforholdsmæssigt mange magtanvendelser in-den for en kort periode.Bestemmelsen skal ses i sammenhænge med den foreslåede § 19, hvorefter til-buddene kan afkræves en højere tilsynstakst, hvis socialtilsynet træffer afgørelseom skærpet tilsyn.Da der er tale om en afgørelse, kan den påklages efter den foreslåede § 15.Til stk. 3I bestemmelsens stk. 3 foreslås det, at et socialtilsyn kan træffe afgørelse om atudstede påbud til et tilbud, hvis overholdelse kan gøres til en betingelse for fortsatgodkendelse, og at tilsynet kan knytte frister til et påbud.Muligheden for at givet et tilbud et påbud er reserveret til de tilfælde, hvor forhol-dene i et tilbud ikke er så grelle, at tilbuddets godkendelse bør inddrages akut, men

hvor der alligevel er behov for tiltag i tilbuddet, for at tilbuddet fortsat kan godken-des til målgruppen. Det kan for eksempel være i tilfælde, hvor en væsentlig andelaf medarbejderne er fratrådt, og hvor de tilbageværende medarbejdere ikke kanforventes at løse opgaven alene, enten fordi de er for få, eller fordi tilbuddet ikkelængere besidder de fornødne kompetencer til at håndtere den målgruppe, somtilbuddet er godkendt til. Påbuddet kan da gå på at få ansat de relevante medar-bejdere. Et andet eksempel være, at et tilbud har uforholdsmæssig mange magt-anvendelser. Socialtilsynet kan da gives tilbuddet et påbud om at tilvejebringe enhandlingsplan for at undgå unødig magtanvendelse i fremtiden og om relevantefteruddannelse af medarbejderne.Da det vil blive offentliggjort på Tilbudsportalen, at tilbuddet har fået et påbud, oghvad dette består i, og da det kan have stor betydning for tilbuddets mulighed for atsælge pladser, indtil påbuddet ikke længere er gældende, bør tilbuddet som ud-gangspunkt have haft mulighed for at rettet op på forholdene, før der træffes afgø-relse om påbud. Der kan dog være tilfælde, hvor de underliggende forhold er til-strækkeligt alvorlige, eller hvor tilbuddet ikke har vist vilje til at rette op, at en afgø-relse må træffes straks.Det må forudsættes, at et påbud er af en karakter, som giver tilbuddet mulighedeller vilje til at efterkomme det. Hvis ikke det er tilfældet, bør det i stedet overvejes,om der skal træffe afgørelse om at trække godkendelsen tilbage.Længden af en evt. frist for at efterleve et påbud skal fastsættes ud fra de konkreteforhold, som har givet anledning til påbuddet. Hvis der for eksempel er tale om, aten medarbejder har begået seksuelle overgreb mod beboere i tilbuddet kan på-buddet gå på, at denne medarbejder ikke må være i tilbuddet. Et sådant påbud kanefterleves straks, og fristen kan sættes herefter. Et påbud om ansættelse af med-arbejdere med bestemte kompetencer kan – afhængigt hvor alvorligt fraværet af defornødne kompetencer er – fastsættes med en længere frist.Manglende overholdelse af et påbud kan enten føre til, at godkendelse af tilbuddettilbagekaldes, eller at godkendelsen af tilbuddet, for eksempel mht. målgruppe,ændres i overensstemmelse med, hvad de faktiske forhold i tilbuddet tilsiger. Etpåbud er en afgørelse og kan derfor påklages efter de almindelige regler i retssik-kerhedslovens kapitel 10. Jf. herom også de særlige bemærkninger til den foreslå-ede § 14.Til stk. 4Det foreslås, at social- og integrationsministeriet får hjemmel til at fastsætte nær-mere regler om, hvornår skærpet tilsyn skal iværksættes, og hvornår påbud skalgives. Vurderingen af, hvornår der skal iværksættes skærpet tilsyn med et tilbud,og i hvilke tilfælde, der skal gives et påbud, skal ses i tæt sammenhænge med denkvalitetsmodel, som Socialstyrelsen skal udarbejde til vurderingen af tilbuddene.

Til § 10Til stk. 1Det foreslås i bestemmelsens stk. 1 at indføre en pligt for socialtilsynene til at un-derrette de kommuner, som har ansvar for de enkelte borgeres ophold i tilbuddet ihenhold til lov om social service, jf. §§ 9-9bi retssikkerhedsloven , hvis socialtilsy-net oplever bekymrende forhold i et tilbud, og når en sådan underretning vurderesat være relevant. Det kan for eksempel være ved oplysninger om, at der er forholdi tilbuddet, som har medført, at socialtilsynet fører et skærpet tilsyn med tilbuddet.Oplysninger, som indgår i en underretning fra socialtilsynet til borgerens opholds-kommune, vil ofte omhandle generelle forhold i tilbuddet, men kan også være op-lysninger om borgerens rent private forhold.Kravet om, at en oplysning skal være relevant betyder, at socialtilsynet alene skalunderrette de opholdskommuner for borgere i tilbuddet, som oplysningerne er rele-vante for. Der kan være tale om generelle oplysninger – som for eksempel at til-buddet er sat under skærpet tilsyn – som kan være relevant for alle kommuner, deranvender tilbuddet. Men det kan også være oplysninger, som alene er relevantefor bestemte kommuner, for eksempel om problemer i en bestemt afdeling af ettilbud.Det overordnede formål med bestemmelsen er således at sikre, at den viden, somsocialtilsynet har om et tilbud, tilgår borgerens opholdskommuner, så denne kom-mune kan tage højde for disse forhold i forbindelse med det personrettede tilsyn.Oplysninger kan kommunen anvende til at vurdere, hvorvidt borgeren er placeret idet rette tilbud.Hvis den anbringende kommune måtte modtage personfølsomme oplysninger frasocialtilsynet efter bestemmelsen, skal den anbringende kommune vurdere, omder er grundlag for at orientere borgeren herom efter de almindelige regler omoplysningspligt i persondatalovens §§ 28-31.

Til § 11Til stk. 1Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at socialtilsynet skal etablere mulighed for, atet tilbuds personale, beboere, pårørende og andre kan henvende sig anonymt tilsocialtilsynet om bekymrende forhold i tilbuddet.Efter bestemmelsen skal socialtilsynet som minimum have et telefonnummer og ene-postadresse særskilt hertil. Socialtilsynet bør som led i tilsynsbesøgene medtilbuddene oplyse om muligheden for at rette henvendelse til socialtilsynet.Forslaget skal sikre tilsynet det bredest mulige oplysningsgrundlag for varetagel-sen af tilsynsopgaven. Samtidig skal ordningen give borgere, pårørende, ansatteog andre, der er i daglig kontakt med tilbuddet, sikkerhed for, at de ved, hvor dekan rette henvendelse, hvis de oplever en ubehagelig tone eller andre uhensigts-mæssigheder i et tilbud.Samtidig foreslås det, at socialtilsynet skal oplyse beboere og ansatte om mulighe-den for at rette henvendelse til socialtilsynet.

Til stk. 2Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at myndigheder og personer, der udøver op-gaver efter stk. 1, samt enhver der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet reg-lerne om tavshedspligt efter straffelovens §§ 152-152 f. Bestemmelsen skal sikre,at tavshedspligt efter straffeloven gælder for kommunalbestyrelsen, socialtilsynetsmedarbejder og personer der udøver bistand til de nævnte. Som for øvrige offent-ligt ansatte, må de nævnte personer ikke videregive eller udnytte fortrolige oplys-ninger, som de som led i deres arbejde er eller bliver bekendt med. Der er vedovertrædelse af straffelovens §§ 152-152 f fastsat straf for overtrædelse af be-stemmelserne. Der undtages dog for oplysninger, som myndigheden er forpligtet tilat videre efter lovforslagets § 12, jf. nærmere herom nedenfor under bemærkningertil § 12.Til stk. 3Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at socialtilsynet ikke over for opholdsstedeteller botilbuddet eller andre må oplyse, at socialtilsynet har modtaget en klage, jf.stk. 1, jf. dog § 12 om videregivelse af oplysninger. Bestemmelsen udvider denalmindelige tavshedspligt efter forvaltningsloven og straffeloven og følger såledesde gældende bestemmelser for Arbejdstilsynet efter lov om arbejdsmiljø § 79.Bestemmelsen skal sikre en ansat, en beboer eller andre, som klager til socialtilsy-net over forhold på et botilbud eller et opholdssted m.v., mod, at socialtilsynet vide-regiver oplysninger om klagen til f.eks. botilbuddet eller opholdsstedets leder m.v.Bestemmelsen giver således henvenderen total anonymitet. Socialtilsynet må så-ledes som følge af den særlige tavshedspligtsregel ikke over for ledere m.v. afbotilbuddet eller opholdsstedet m.v. oplyse, at tilsynet har modtaget en klage, jf.stk. 1.Den foreslåede bestemmelse er udarbejdet efter de tavshedspligtsbestemmelser,der findes i lov om arbejdsmiljø § 79, som udvider den almindelige tavshedspligtefter forvaltningsloven og straffeloven, så henvender sikres den maksimale ano-nymitet ved henvendelse om klager til Arbejdstilsynet over arbejdsmiljøforhold påvirksomheder. Lov om arbejdsmiljø § 79 sikrer således den ansatte mod, at Ar-bejdstilsynet videregiver oplysninger om klagen til arbejdsgiver eller dennes re-præsentant og sikrer således den ansattes total anonymitet ved henvendelse.Beskyttelsen mod videregivelse af oplysninger omfatter klager, som kommer fraden i stk. 1 nævnte personkreds. Bestemmelsen omfatter oplysninger om klagensindhold, oplysninger som identificerer klageren, oplysninger om, at der er klaget,og oplysninger om, at et tilsynsbesøg foretages som følge af en klage.I relation til almindelige tilsynsopgaver betyder bestemmelsen, at socialtilsynetsmedarbejdere ikke må oplyse, om et tilsynsbesøg foretages som følge af en klage,eller at socialtilsynet har modtaget en klage. En anmodning om sådanne oplysnin-ger behandles i givet fald efter reglerne i forvaltningsloven, offentlighedsloven ogpersondataloven.Hvis et opholdssted eller et botilbud m.v. anmoder om aktindsigt i en klagesag,afgøres sagen normalt efter forvaltningslovens §§ 9 og 15, idet et opholdssted elleret botilbud m.v. i tilfælde, hvor der er klaget over forhold på stedet, må være part ien evt. klagesag. Efter § 9, stk. 2, begrænser bestemmelser om tavshedspligt forpersoner, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, ikke pligt til at give aktindsigtefter forvaltningsloven. I lighed med arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, må den fore-slåede bestemmelses betydning ved en parts ønske om aktindsigt imidlertid tillæg-ges betydning ved afgørelsen efter forvaltningslovens § 15, stk. 1, således at botil-buddet eller opholdsstedet m.v. kan nægtes aktindsigt i den pågældende tilsyns-sag med hensyn til en klage.En anmodning om aktindsigt fra andre end parter kan med forslaget afvises umid-

delbart af socialtilsynet på grundlag af offentlighedslovens § 14, med henvisning tillov om social tilsyn § 10, stk. 3.Ved klage over socialtilsynets afgørelser, jf. § 14, sendes hele sagen inklusiv enevt. anonym henvendelse til klageindsatsen. I forbindelse med oversendelsen skalsocialtilsynet dog gøre klageinstansen opmærksom på, at socialtilsynet har tavs-hedspligt om oplysninger indkommet på baggrund af § 10 og de særlige tavsheds-pligtsregler, hvilke klageindsatsen ligeledes skal respektere.Endelig finder persondatalovens regler om oplysningspligt efter § 29, stk. 1, ogindsigtsret efter § 31, stk. 1, anvendelse, når kommunen har registreret en klageover en personligt ejet virksomhed eller et mindre ejet interessentskab, hvor inte-ressenterne er fysiske personer. Persondatalovens § 30, stk. 1 og 2, giver dogmulighed for at fravige §§ 19, stk. 1, og 31, stk. 1, når den registreredes interesse iat få kendskab til oplysninger efter en konkret vurdering findes at burde vige forafgørende hensyn til private interesser eller kontrol-, tilsyns-, eller reguleringsop-gaver. Det skal i den forbindelse vurderes, om oplysningspligten og indsigtsrettenviger helt eller alene udskydes, indtil sagen er nærmere undersøgt. Det vurderes iden forbindelse, at beskyttelsen af klagers anonymitet ofte er vanskelig at afgræn-se tidsmæssig. Ved afgørelse efter § 30, stk. 1 og 2, må den foreslåede § 10, stk.3, ligeledes tillægges betydning.

Til § 12Til stk. 1Den foreslåede bestemmelses stk. 1 fastslår, at de tilbud, som søger om godken-delse efter den foreslåede § 5, skal give socialtilsynet de faglige og økonomiskeoplysninger om tilbuddet, som socialtilsynet anmoder om til brug for vurdering afansøgningen.Tilbuddet skal udlevere al information til tilbuddet, som er relevant for tilsynets vur-dering af tilbuddet ud fra de opstillede kvalitetsindikatorer. Det er ikke muligt at laveen udtømmende liste, da der kan være tale om mange og forskelligartede oplys-ninger. Det kan for eksempel være indhentelse af de ansattes straffeattester, do-kumentation for medarbejdernes kompetencer, dokumentation for, at tilbuddetsbygninger er godkendt til beboelse m.v.Hvis et tilbud ikke ønsker at udlevere de oplysninger, som en socialtilsynet anmo-der dem om, kan socialtilsynet tillægge det processuel skadevirkning og overveje,hvorvidt undladelsen af at udlevere oplysningerne skal få betydning for tilsynsin-tensiteten eller for godkendelsen af tilbuddet.Til stk. 2, nr. 1Det forslås, at tilbud, som er godkendt efter § 5, har pligt til af egen drift at givetilsynet oplysninger om væsentlige ændringer i forhold til godkendelsesgrundlaget.Det kan for eksempel være oplysninger om uventede ændringer i økonomien, fra-gangen af nøglemedarbejdere eller flere medarbejdere eller andet, som kan værerelevant i forhold til socialtilsynets vurdering af tilbuddet.Til stk. 2, nr. 2Det forslås, at tilbud, som er godkendt efter § 5, efter anmodning skal give det so-cialtilsyn, som har godkendt tilbuddet, oplysninger om, hvilke kommuner, hvilkekommuner der har ansvar for at yde hjælp til borgere, der har ophold i tilbuddet, jf.retssikkerhedslovens §§ 9-9 b. Oplysningerne skal bl.a. anvendes til, at socialtilsy-net kan udføre sin pligt efter den foreslåede § 8, stk. 1, nr. 3, om underretning af deanbringende kommuner i særlige tilfælde og til, at socialtilsynet kan indhente op-lysninger fra de anbringende kommuner efter den foreslåede § 7, stk. 2, nr. 3.Til stk. 2, nr. 3

Det forslås, at tilbud, som er godkendt efter § 5, efter anmodning skal give socialtil-synene de oplysninger, som er nødvendige for, at socialtilsynet kan udføre detløbende driftsorienterede tilsyn. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkningertil § 12.Til stk. 3Det forslås i bestemmelsens stk. 3, at tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2-3, som ergodkendt efter § 5 – dvs. alle omfattede tilbud undtaget plejefamilier og kommuna-le plejefamilier - får pligt til årligt at afgive nærmere bestemte oplysninger om til-buddets virksomhed i en årsrapport. Der kan dels være tale om oplysninger, somtilsynet skal anvende som en del af deres grundlag for løbende at vurdere, om detenkelte tilbud opfylder betingelserne for at være godkendt, jf. forslagets § 7, delsoplysninger, som kan indgå på Tilbudsportalen og dermed blive en del af grundla-get for køberkommunernes beslutning om valg af konkret tilbud.Der vil både være tale om oplysninger i form af økonomiske nøgletal, samt omoplysninger, der illustrerer den faglige udvikling, personaleudskiftning m.v.Kravene til tilbuddenes årsrapport vil variere efter tilbuddenes karakter, så der foreksempel ikke vil blive stillet samme krav til plejefamiliers afrapportering som tildøgntilbuds.Formålet med årsrapporterne er dels, at socialtilsynene kan anvende oplysninger-ne i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn til vurdering af, om tilbuddet opfyl-der de opstillede krav dels, at kommuner, der overvejer at indgå aftaler med detenkelte tilbud får relevante oplysninger om økonomi, personaleforhold mv, somkan styrke deres beslutningsgrundlag.Til stk. 4Med forslaget får social- og integrationsministeren hjemmel til at fastsætte nærme-re regler om kravene til tilbuddenes oplysningspligt efter forslagets § 12, stk. 1-3,herunder om indholdet i og øvrige krav til årsrapporten. Med denne hjemmel vilsocial- og integrationsministeren kunne udnytte de erfaringer, som socialtilsyneneløbende får, til at målrette oplysningskraven med henblik på at minimere ressour-ceforbruget i forbindelse med tilbuddenes opfyldelse af kravene og øge værdien afoplysningerne for socialtilsynet og for kommunerne.

Til § 13Til stk. 1Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at tilbud, der skal godkendes som genereltegnede, skal udarbejde et budget, som skal godkendes af socialtilsynet. Budgettetdanner grundlag for bl.a. beregningen af taksterne, og har dermed betydning forden pris, som de visiterende kommuner skal betale, når de visiterer borgere tiltilbuddet. Det er derfor vigtigt, at der fortsat som led i socialtilsynet foretages god-kendelse af tilbuddets samlede budget, så det sikres, at tilbuddet fortsat er økono-misk bæredygtigt og at tilbuddets midler anvendes efter hensigten.Bestemmelsen svarer til gældende regler i forhold til private tilbud, der skal god-kendes som generelt egnede.Til stk. 2.Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at der for tilbud, der indgår i koncerner ellerkoncernlignede konstruktioner, skal udarbejdes dels budget for det enkelte tilbuddels for den samlede koncern. Koncernregnskabet skal sikre overblik over penge-strømmene mellem koncernens enkelte dele.Til stk. 3Det foreslås, at social- og integrationsministeren får hjemmel til at fastsætte nær-mere regler om tilbuddenes udarbejdelse og godkendelse af budget og regnskab.

Til § 14Til stk. 1Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at alle tilbud skal have deres regnskaber revi-deret af en godkendt revisor, samt at det understreges i loven, at revisor skal fore-tage både økonomisk og forvaltningsrevision i overensstemmelse med god offent-lig revisionsskik.Kommunalbestyrelsen antager kommunens revision, der skal godkendes af ved-kommende statsforvaltning, jf. kommunestyrelseslovens § 42.Regionsrådet antager regionens revision, der skal godkendes af vedkommendestatsforvaltning, jf. regionslovens § 28.Bestemmelsen svarer til gældende regler i forhold til revision af årsregnskaber forprivate tilbud, der skal godkendes som generelt egnede.Til stk. 2Der foreslås at præcisere i bestemmelsens stk. 2, at revisors revision skal omfattebåde finansiel revision og forvaltningsrevision. Dette svarer til reglerne, som de ergældende i dag.Til stk. 3Som nyt foreslås det i bestemmelsens stk. 3, at revisor får en lovfæstet pligt til atoplyse socialtilsynet om forhold, revisionen er blevet opmærksomme på, som kanhave betydning for tilsynets vurdering af, om tilbuddet fortsat opfylder betingelser-ne for at være godkendt.Til stk. 4Det foreslås i bestemmelsens stk. 4, at social- og integrationsministeren får hjem-mel til at fastsætte nærmere regler om revisors rolle og opgaver evt. i en revisions-instruks.

Til § 15Det foreslås, at alle socialtilsynenes afgørelser efter loven omfattes af de alminde-lige klageregler på det sociale område i retssikkerhedslovens kapitel 10.Efter § 28 i bekendtgørelse om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsynmed visse private tilbud har det hidtil kun været afgørelser om godkendelse af til-bud som generelt egnede, der kan indbringes for det sociale nævn. Der er såledestale om en udvidelse af tilbuddenes muligheder for at påklage afgørelser på detteområde. F.eks. kan et tilbud nu også påklage en afgørelse om godkendelse aftilbuddets budget.Udover muligheden for klage over de konkrete afgørelser er socialtilsynenes vare-tagelse af godkendelses- og tilsynsopgaven underlagt de almindelige kommunal-retlige regler. Det indebærer blandt andet, at statsforvaltningerne fører tilsyn medde ansvarlige kommunalbestyrelsers overholdelse af de regler, der særligt gælderfor offentlige myndigheder, i det omfang der ikke er en anden klage- eller tilsyns-myndighed, der kan tage stilling til den pågældende sag.Det bemærkes i den forbindelse, at klager over socialtilsynets afgørelser som ud-gangspunkt ikke har opsættende virkning.Til § 16

Til § 17I § 17 foreslås det, at social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmereregler om kommunikationen mellem socialtilsynene, tilbuddene, kommunerne,regionerne og Socialstyrelsen. Ministeren kan i denne forbindelse fastsætte reglerom, at kommunikationen skal foregå digitalt og om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende. Ministeren kanendvidere fastsætte regler om at undtage tilbud helt eller delvis fra digital kommu-nikation, når særlige omstændigheder taler for det.Formålet med bestemmelsen er at rationalisere og effektivisere kommunikationenmellem socialtilsynet og tilbuddene, kommunerne og regionerne. Den digitalekommunikation i forbindelse med samarbejdet på området vil blive søgt integreretmed indberetningen og udnyttelsen af oplysningerne i Tilbudsportalen.

Til § 18Stk. 1Efter servicelovens § 14 samler og formidler social- og integrationsministeren op-lysninger om kommunale, regionale og private dag- og døgntilbud i en landsdæk-kende oversigt, Tilbudsportalen. Kun tilbud, som er registreret i Tilbudsportalen,kan indgå i kommunalbestyrelsens forsyning. Efter §§ 7-8 i serviceloven skal kom-munalbestyrelsen og regionsrådet give oplysninger om tilbuddene til Tilbudsporta-len.Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at socialtilsynet skal indberette oplysningertil Tilbudsportalen om de tilbud, som er omfattet af socialtilsynet, jf. forslagets § 4,stk. 1, herunder om godkendelse af tilbuddet om tilbuddets aktuelle status i forholdtil godkendelsen, herunder oplysning om eventuelle vilkår og påbud, og om resulta-terne af udført tilsyn med et tilbud, herunder skriftlige tilsynsrapporter.Indberetningen af de faktiske oplysninger om tilbuddene udføres i praksis i vidtomfang på den måde, at det enkelte tilbud selv indtaster oplysningerne om tilbud-det direkte i Tilbudsportalen, hvorefter den ansvarlige myndighed har ansvaret forat godkende det indberettede.Til stk. 2Det foreslås, at social- og integrationsministerens bemyndiges til at fastsættenærmere regler om indberetningerne efter stk. 1. Det er tanken at udbygge infor-mationerne i Tilbudsportalen for at understøtte arbejdet med at fremme en høj ogensartet kvalitet i sociale tilbud.

Takster og objektiv finansiering fastsættes af socialtilsynet for et år ad gangen påbaggrund af budgettet for varetagelse af funktionen som socialtilsyn. Finansierin-gen drøftes hvert år i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen som led i ram-meaftalerne på det sociale område og det almene ældreboligområde, jf. servicelo-ven § 6. Tilsynstaksterne er dog ikke en del af styringsaftalen, som er aftalebase-ret.Til stk. 2Det foreslås i stk. 2, at den del af socialtilsynets opgaver, der vedrører godkendel-se af og tilsyn med generelt godkendte plejefamilier og kommunale plejefamilierfinansieres objektivt af de kommuner, hvor det pågældende socialtilsyn har ansva-ret for godkendelse og tilsyn, på baggrund af andel af 0-22 årige i kommunen.Til stk. 3Det foreslås i stk. 3, at der for sociale tilbud, som nævnt i forslagets § 4, stk. 1, nr.2, og for hjælp og støtte efter servicelovens §§ 83-87, 97, 98 og 102 som nævnt iforslagets § 4, stk. 1, nr. 3, fastsættes separate takster for henholdsvis godkendel-se og tilsyn.Taksterne skal differentieres efter tilbuddenes størrelse, hvilket betyder, at det fracentralt hold vil blive fastsat, at der skal fastsættes takster for hver af et antal stør-relseskategorier defineret ud fra antallet af pladser i tilbuddet.Derudover skal taksterne differentieres efter tilsynet intensitet, hvilket blandt andetvil sige, at der skal fastsættes en særlig, forhøjet takst, når der er truffet afgørelseom skærpet tilsyn.Til stk. 4Det foreslås i stk. 4, at social- og integrationsministeren får bemyndigelse til atfastsætte nærmere regler om beregning og opkrævning af takster mv. Bemyndi-gelsen vil bl.a. blive anvendt til at uddybe reglerne som beskrevet ovenfor understk. 1-4.

Til § 20Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 oplyser om Socialstyrelsens særlige rolle iforhold til kommunerne i forbindelse med opgaver omfattet af denne lov. Det fore-slås således, at Socialstyrelsen løbende skal følge praksis i socialtilsynene, herun-der ved at foretage stikprøver. Socialstyrelsen skal desuden understøtte udførel-sen af godkendelses- og tilsynsopgaven med relevant vejledning og materiale m.v.Socialstyrelsen udarbejder en årlig rapport om udførelsen af socialtilsynet i kom-munerne.Socialstyrelsen har ikke beføjelser i forhold til socialtilsynene. Hvis styrelsen somled i sit virke bliver opmærksom på uhensigtsmæssigheder i udførslen af godken-delses- og tilsynsopgaven, kan styrelsen rette henvendelse til det pågældendesocailtil, social- og integrationsministeriet, der har det overordnede ressortansvarfor området eller underrette det kommunale tilsyn i statsforvaltninger.Til stk. 2Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at socialtilsynene på anmodning fra Socialsty-relsen skal tilvejebringe og indsende de oplysninger, som Socialstyrelsen anmoderom. Socialstyrelsen har ikke adgang til oplysninger om enkeltpersoner rent privateforhold i videre omfang, end hvad der følger de almindelige persondataretlige reg-ler. I det omfang personfølsomme oplysninger indgår i materiale, som styrelsenmåtte anmode et socialtilsyn om, skal socialtilsynet derfor som udgangspunktoverstrege disse oplysninger.

Til § 22Til stk. 1Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, at tilbud, som er omfattet aflovens § 4, og som var optaget på Tilbudsportalen ved lovens ikrafttræden, skalgodkendes efter reglerne i denne lov inden 1. januar 2016. Det samme gælder fortilbud som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 3, som indgik i den kommunale forsyning vedlovens ikrafttræden.Bestemmelsen indeholder således både en frist for, hvornår socialtilsynene, skalhave gennemgået alle de eksisterende tilbud, for hvornår godkendelser foretagetfør lovens ikrafttræden bortfalder og for, hvornår tilbud skal have en godkendelseefter de nye regler som betingelse for at indgå i den kommunale forsyning.Eksisterende tilbud, der er omfattet af et krav om godkendelse efter gældendereglerBestemmelsen indebærer for det første, at tilbud, som var godkendt før lovensikrafttræden 1. november 2013, skal nygodkendes efter de foreslåede regler.Godkendelsen skal – for de fleste tilbud – foretages af en anden myndighed endtidligere og ud fra et ændret bedømmelsesgrundlag. Det betyder, at der vil væretilbud, som tidligere er blevet godkendt, men som ikke kan godkendes efter de nyeregler.Der kan være eksempler på plejefamilier, som for år tilbage har fået en godkendel-se som generelt egnede, og på den baggrund har børn anbragt hos sig. Der kanvære tale om familier, som i dag på grund af udviklingen på området ikke ville væregodkendt, men hvor kommunen har valgt at videreføre godkendelsen alligevel,fordi der måske er anbragt et barn i familien gennem en længere periode, og hvorkommunen vurderer, at barnets tilknytning til familien i det konkrete tilfælde vejertungere end plejefamiliens generelle kompetencer.Det er derfor vigtigt, at de anbringende kommuner foretager en vurdering af, omder er plejefamilier, som skal godkendes som konkret egnende på grund af pleje-barnets særlige tilknytning til dem. Den anbringende kommune skal altid foretageen afvejning af, om barnets tilknytning til plejefamilien vejer tungere end plejefami-liens mangel på generelle kompetencer som plejefamilie. Der henvises i øvrigt tilden foreslåede § 66 a, stk. 2 og 3, i i det samtidigt fremsatte forslag om konse-kvensændringer som følge af lov om socialtilsyn mv.Tilbud omfattet af bestemmelsen, som ikke efter 1. januar 2016, er blevet godkendti medfør af den foreslåede § 6, må ikke indgå i den kommunale forsyningsforplig-telse.Formålet med det driftsorienterede tilsyn med tilbuddene er at foretage en vurde-ring af, hvorvidt tilbuddet fortsat opfylder de faglige og økonomiske betingelser forgodkendelse, jf. den foreslåede § 8, stk. 1. I perioden frem til 1. januar 2016, kander således være tilbud, som der skal føres tilsyn med, men som ikke er godkendtefter de nye regler.

Tilsynet med disse tilbud skal derfor have fokus på at følge op på, at tilbuddet op-fylder de betingelser for godkendelsen, som er opstillet i tilbuddets eksisterendegodkendelse. Tilsynet svarer til det tilsyn, som kommunerne i dag skal foretageefter den gældende § 148 a i serviceloven. Tilsynet bør desuden have fokus på atforberede tilbuddet til at kunne leve op til de nye krav til godkendelse, som tilbud-det skal opfylde ved nygodkendelse inden 1. januar 2016.Eksisterende tilbud, der ikke er omfattet af et krav om godkendelse efter gældendereglerDe tilbud, som er omfattet af loven, jf. § 4, og som der ikke før 1. november 2013,var krav om skulle godkendes (dvs. alle de kommunale og regionale tilbud, herun-der døgninstitutioner for børn og unge, jf. servicelovens §§ 66, nr. 6, samt længe-revarende botilbud til voksne, jf. servicelovens § 108, kvindekrisecentre mv., jf.servicelovens § 109 og forsorgshjem, jf. servicelovens § 110, og støtte i almeneboliger) skal godkendes inden 1. januar 2016. Efter denne dato vil disse tilbud ikkekunne indgå i den kommunale forsyning, og dermed modtage borgere, uden engodkendelse.Tilsynet med eksisterende tilbud i perioden 1. november 2013 til 1. januar 2016Fra reformens ikrafttræden 1. november 2013 skal socialtilsynene have godkendttilbud omfattet af reformen inden 1. januar 2016. Godkendelserne vil ske løbende idenne periode, og der vil derfor være tilbud, som indgår i den kommunale forsy-ning, og som der derfor skal føre tilsyn med, men som endnu ikke er godkendtefter de nye regler. For tilbud omfattet af lovens § 4 vil det være socialtilsynene,som skal føre dette tilsyn.Tilsynet med disse tilbud svarer frem til godkendelse efter de nye regler til detdriftsorienterede tilsyn med tilbuddene, som kommunerne i dag skal foretage medalle tilbud efter servicelovens § 148 a. For tilbud, der tidligere var krav om en god-kendelse af, er der en gammel godkendelse, som der kan tages udgangspunkt i.Tilsynet bør desuden have fokus på at forberede tilbuddet til at kunne leve op til denye krav til godkendelse, som tilbuddet skal opfylde ved nygodkendelse inden 1.januar 2016.Til stk. 2Det fremgår af den foreslåede bestemmelses stk. 2, at socialtilsynets forpligtelse tilat føre driftsorienteret tilsyn og tilbuddenes tilsvarende forpligtelse træder i kraftved lovens ikrafttræden uanset, om det enkelte tilbud har været igennem en god-kendelse efter stk. 1. det gælder dog ikke for tilbud efter forslagets § 4, stk. 1, nr. 3,hvor socialtilsynets pligt til at føre driftsorienteret tilsyn først træder i kraft, når soci-altilsynet efter forslagets § 4, stk. 2, har truffet afgørelse om, at det konkrete tilbuder omfattet af lov om socialtilsyn. Indtil da, er det konkrete tilbud underlagt denstedlige kommunalbestyreles driftsorienterede tilsyn, i det omfang, det tidligere harværet tilfældet.Det foreslås desuden, at i perioden fra lovens ikrafttræden 1. november 2013, tilalle tilbud skal være godkendt efter de nye regler 1. januar 2016, erstatter denbesigtigelse, som må foretages i forbindelse med godkendelsen det ordinære årli-ge tilsynsbesøg med tilbuddet, jf. forslagets § 7, stk. 3, i det år, hvor godkendelsenfinder sted. Dette betyder, at hvis et tilbud godkendes i april 2014, er der ikke kravom et ordinært tilsynsbesøg i perioden maj 2014 til april 2015.Begrundelsen herfor er, at der ved godkendelsen foretages en indgående under-søgelse og vurdering af tilbuddet. Der er dog alene tale om en undtagelse fra detordinære tilsyn. Hvis der i løbet af perioden indgår oplysninger til kommunen ombekymrende forhold i tilbuddet, skal tilsynet altid tilrettelægge tilsynet herefter, her-under ved besøg i tilbuddet.

Til § 23Til stk. 1Det foreslås i stk. 1, at ansatte i den enkelte region eller i de enkelte kommuner iregionen, hvis de udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelseaf de opgaver i relation til godkendelse og driftsorienteret tilsyn med sociale døgn-tilbud m.v., overføres til de kommuner, som efter forslagets § 2, stk. 2, får ansvaretfor socialtilsyn. Det er i den forbindelse ikke afgørende, på hvilket grundlag, f.eks. ihenhold til kollektiv overenskomst, individuel aftale m.v., medarbejderens ansæt-telsesforhold hviler på.Bestemmelsen indebærer, at medarbejdere, der varetager andre arbejdsfunktionermed indirekte tilknytning til de opgaver, der med forslaget overføres til de kommu-ner der får ansvaret for socialtilsyn, ikke uden særskilt aftale mellem den enkeltekommune og den kommune der efter forslaget får ansvaret for socialtilsyn er blandtde medarbejdere, der skal overføres. Andre arbejdsfunktioner kan i den sammen-hæng f.eks. være økonomi, IT, HR, posthåndtering, skanning og rengøring.Med henblik på en afklaring af, hvilke medarbejdere der konkret skal overgå til dekommuner som med forslaget for ansvaret for socialtilsyn, jf. forslagets § 2, stk. 2,forudsættes dette afklaret i kommunerne så tidligt som muligt fra lovforslagets ved-tagelse. Et eventuelt opsigelsesvarsel fra kommunens side – som følge af væsent-lige vilkårsændringer – skal træde i kraft over for en medarbejder, der overgår tilden kommune, som efter forslaget får ansvaret for socialtilsyn, efter lov om virk-somhedsoverdragelse. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede be-stemmelses stk. 2.Til stk. 2Det foreslås i stk. 2, at principperne i lov om virksomhedsoverdragelse finder an-vendelse ved overdragelse af medarbejdere fra de enkelte kommuner til socialtil-synet.Ved at anvende principperne i virksomhedsoverdragelsesloven sikres alle over-enskomstansatte flere ensartede rettigheder efter loven, herunder blandt andet atde pågældendes ansættelsesvilkår skal videreføres uændret af den nye ansættel-sesmyndighed, i dette tilfælde socialtilsynet som ny part. Ved at anvende princip-perne virksomhedsoverdragelsesloven bliver pågældende medarbejdere endvidereomfattet af lovens særlige bevisbyrderegler, der beskytter de ansatte mod usagligeafskedigelser som følge af opgaveoverførslen.Bestemmelsen præciserer på den anden side, at de overenskomstansatte m.fl. i dekommuner, der efter forslagets § 2, stk. 2, får ansvaret for socialtilsyn, i det om-fang, at der ikke i øvrigt foreligger så væsentlige vilkårsændringer for den enkelteansatte, at denne efter gældende ansættelsesretlig praksis ikke skal tåle at ladesig overføre til den kommune, der i regionen i følge forslagets § 2, stk. 2, får ansva-ret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med sociale døgntilbud m.v.Efter almindelige ansættelsesretlige regler beror det på en konkret vurdering, ihvilket omfang en stillingsændring, herunder en stillingsændring der indebærer engeografisk flytning, indebærer en sådan væsentlig ændring i ansættelsesforholdetfor den ansatte, at denne ikke skal acceptere dette. Hvis dette er tilfældet, og hvisden pågældende tilkendegiver, at vedkommende ikke vil acceptere overflytningen,må kommunen enten flytte pågældende til en anden passende stilling eller opsige