SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 138: Henvendelse af 9/1-13 fra TABUKA - Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte, vedrørende socialreformen

Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge?TABUKA, Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte børn og unge, og De4 Årstider har taget initiativ til konferencen, fordi udsatte unges stemme også skalhøres i debatten om reformer på det sociale område.Oplægget er holdt på vegne af TABUKA og er et udtryk for TABUKAs ønsker til denkommende reform. Det er meget vigtigt, at mennesker, der selv har haft behov forhjælp fra det sociale system i deres opvækst – herunder nuværende og tidligereanbragte - får mulighed for at være med i debatten. Den må ikke bare køre mellempolitikere og embedsmænd, og den skal ikke styres af de enkeltsager, der hele tidendukker op. Den viden og de erfaringer, som udsatte unge har fra mødet med detsociale system, skal have en tydelig placering i diskussionen.Folketingets partier er blevet enige om en ’Overgrebspakke’ og en ’Tilsynsreform’. Hvisjeg skal samle vores forslag under én overskrift, så må det være i en ’Omsorgspakke’.Det er rigtig, rigtig godt, at der sættes ind mod de uacceptable overgreb, der sker inogle familier og også i nogle anbringelser. Især det sidste er helt uacceptabelt –selvom vi i denne sal desværre ved, at det sker, og faktisk ikke så sjældent, som manhar ønsket at tro – så det er vigtigt, at politikerne handler for at forhindre det. Vi kankun bakke op om intentionerne i de skridt, der er taget, og de konkrete indhold serfaktisk også ud til at være i orden, så vidt vi kender dem endnu.Men der er i høj grad også brug for en ’Omsorgspakke’. En pakke, der tager afsæt i deerfaringer, som mennesker, der selv har mødt det sociale system har.Vi vedrigtigmeget, fordi vi har prøvet det på vores egen krop, og den viden skal manselvfølgelig bygge på. Vi ved, hvad der sker helt ude i institutioner, plejefamilier osv,hvor de udsatte børn og unge faktisk lever deres liv. Det ved politikerne,embedsmændene og sagsbehandlerne ikke. Derfor skal vores viden med. Vores ideerog forslag. Vi er jo også – det er der måske grund til at understrege –hovedpersonerne i det hele. Det er os, der skal have en ordentlig opvækst, selvomvores forældre ikke kunne finde ud af det. Derfor må man også høre på det, vi har atsige. Som børn i systemet, og bagefter som voksne.Hvad skal der være i en ’Omsorgspakke’ ? Vi vil primært fokusere på, hvad der skal tilfor at give unge en bedre overgang fra at være ung og måske anbragt til at værevoksen med alt det, det indebærer – at bo selv, forsørge sig selv, uddanne sig, stiftefamilie, styre sit privatliv osv. Vi vil godt understrege, at der selvfølgelig skal være enskræddersyet indsats til den enkelte. Vi foreslår ikke ’standard-modeller’ til alle.Omsorgspakken skal indeholde tilbud, der netop kan gøres individuelle.Vores forslag spænder vidt, fordi man skal længere ud, end det man normalt tænker,når man skal støtte unge i overgangen fra ung til voksen.Set fra helikopterperspektiv er der faktisk behov for så store ændringer af indsatsenover for de udsatte unge, og der bør ny- og især samtænkes på så mange områder, atvi vil foreslå, at der laves en grundig overvejelse af, hvordan hele systemet kan justeresog omorganiseres, så man kan hjælpe de unge bedre. Der er brug for det – udsatte

unge fylder forfærdeligt op i køen af dem, der får en utilstrækkelig (eller ingen)uddannelse, blandt de ledige, blandt dem med dårligt helbred, blandt dem medsociale problemer osv. Vi kræver faktisk ikke store udvidelser og heller ikke store poserpenge - men vi foreslår, at systemet alt i alt kommer til at arbejde helt anderledes.Inddragende, sammenhængende, relationsbaseret og netværksorienteret. Så altså:vores ’omsorgspakke’ rummer en stærk opfordring til at tænke densamledeindsatsigennem. Og vi vil understrege, at det kræver en koordineret indsats fra mindst treministerier: Socialministeriet, beskæftigelsesministeriet og undervisningsministeriet.Vores konkrete forslag er:Alt, hvad man foretager sig, må bygge på, at de unge er hovedpersonerne. De eraktive, reflekterende og handlende mennesker, så al hjælp må bygge på en reel dialogmed dem. Og man må se deres liv i sin helhed med problemer, ressourcer, udviklingog muligheder – og med den enkeltes egen indsats for at få det til at fungere. Detmenneskesyn må være en ledetråd i alle initiativer. De unge skal ikke være objekter forsystemets handlinger, de skal være medskabere af deres eget liv. Det er banalt – menslet ikke indlysende i praksis! Det ved vi desværre.Tilsvarende er det alfa og omega, at man skal tale mere og bedre med de unge. Det erdesværre stadig et problem, nogle gange et stort problem, så de unge ikke ved, hvadder sker, og ikke inddrages og spørges om deres mening. Det er uacceptabelt ogskadeligt. Derfor er kravet om, at der skal tales med de unge, stadig meget relevant.Det opsplittede system, som skal hjælpe de unge, skaber et særligt problem, fordi derer mange instanser og mange voksne, der taler med de unge. Det gør det endnusværere for dem at forstå det hele. Det skal jeg vende tilbage til, for det er et centraltproblem. Det forvirrede, opsplittede system understreger også, at de unge skal haveadgang til en bisidder. Det kræver loven allerede, men det er alt for sjældent, detbruges. Så det skal sagsbehandleren sikre.De unge skal have en permanent bolig og en økonomi, som de kan leve af, så de ikkehavner i fattigdom og i værste fald hjemløshed. Alt for mange unge kommer ud i enelendig og uoverskuelig økonomi eller ender på gaden, fordi ungeydelsen påkontanthjælp er alt for lav, og de ikke kan styre deres økonomi. Derfor skal udsatteunge have en rimelig forsørgelse, når de ikke kan få et arbejde, eller SU og lån underen uddannelse.Vi vil i den forbindelse advare meget mod, at der kommer forringelser ikontanthjælpen til unge, som nogle har talt for i forbindelse med den kommendekontanthjælpsreform. Det vil give udsatte unge yderligere problemer. Vi er helt enigei, at de skal hjælpes hen imod uddannelse, men vi tager afstand fra, at hjælpenbeskæres i den forbindelse.Derimod mener vi, at de skal have rådgivning og hjælp til at klare at administrerederes økonomi. Kurser eller træning i økonomi mv. er tiltrængt i den sammenhæng.Og en mentor, som jeg skal vende tilbage til.Rigtig mange børn og unge oplever under en anbringelse brud og flytninger, fordider er konflikter eller problemer med anbringelsen. Det er alvorligt, fordi det slårbenene væk under dem igen og giver dem endnu mere ustabile relationer til depersoner, de lever sammen med. Det er derfor afgørende at forbedre kontinuiteten ibørnenes/de unges liv under anbringelsen. Det er en forudsætning for et ordentligtvoksenliv.Det har to sider: Man må for det første respektere og styrke barnets egne netværk ifamilien, fordi det for de fleste unge er det eneste netværk, når de ikke længere er

anbragt. For det andet må man styrke stabiliteten i den enkelte anbringelse, især iungdomsårene hvor der er særligt mange brud. De brud kan have den særlige effekt,at de også afbryder forberedelsen til efterværn og en god overgang til voksenlivet –det ryger let på gulvet, hvis anbringelsen pludselig afbrydes. En del anbragte får endårlig afrejse fra deres anbringelse. Det kan medføre, at der ikke er nogen gennem-gående voksne i deres liv i de vigtige ungdomsår.Vi foreslår, at der etableres en ubrudt og sammenhængende indsats fra 15 til 25 år.Det har været TABUKAs krav nu i 8 år! Alt for mange udsatte unge får en kaotisk hjælpfra de offentlige systemer i årene før og efter de fylder 18. Dels fordi der hele tiden erflere instanser inde i billedet, dels fordi lovgivningen skaber et martkant brud, når defylder 18. Derfor hænger indsatsen ikke sammen. En række forvaltninger oginstitutioner skal støtte den unge, men de arbejder slet ikke godt nok sammen. Faktisker det sådan, at jo mere udsat, en ung er, des flere instanser, flere planer, fleresagsbehandlere - og mindre sammenhæng er der. Børne- og ungeafdelingen (medadskillige personer), Ungdommens Uddannelsesrådgivning, jobcentret,socialforvaltningen, ydelseskontoret, psykiatrien, misbrugscentret, praktiserende læge,uddannelsesinstitutioner osv. er nogle af de instanser, der kan være involveret. Der erstor risiko for, at den unge får en forvirrende og usammenhængende hjælp. Derformå systemet lægges om, så støtten samles og koordineres i én instans med ét budget.Fra 15 til 25 skal de unge ikke kastes rundt mellem et utal af kontorer ogsagsbehandlere – de skal have en sammenhængende og ubrudt støtte i hele forløbetfra deres tidlige ungdom, til de er godt placeret i voksenlivet.Den unge bør kun have én sagsbehandler eller tovholder i det system. Tovholderenskal fremskaffe og koordinere hjælpen fra de instanser og specialister, der ernødvendige i den enkelte sag. Det er fint, at der er et team af de relevantefagpersoner, der støtter den unge, men de unge skal vide, at tovholderen koordinererdet, og er den, de kan trække på. Der skal også være mulighed for, at en ung kanopbygge en relation til sin tovholder med den tryghed, det giver. En fast tovholder vilogså kunne løse meget af problemet med de konstante sagsbehandlerskift.Kommunen skal simpelthen sikre, at der er ro omkring det, og når det sker, at ensagsbehandler siger op, så må den unge informeres og introduceres ordentligt til dennye.Men systemet må blive langt bedre til i det daglige at imødekomme de unges behovfor voksne, der kan give dem en sikker relation og løbende hjælp og støtte. Det kanvære voksne fra de tidligere anbringelsessteder, der fortsætter kontakten, det kanvære en anden kontaktperson eller en mentor. Det er afgørende, at der kan etableresen relation mellem den unge og den voksne, og den unge må derfor i høj grad haveindflydelse på, hvem det er. Det skal være stabile ordninger i længere tid, så der er enubrudt støtte i de afgørende år. Det er en vældig god ide at rekruttere mentorerblandt tidligere anbragte, sådan som det sker i De 4 Årstider. Den uddannelse, de får,forbereder dem godt til opgaven, og forankringen i De 4 Årstider betyder også, at deikke er alene med opgaven. De får opbakning og støtte til den. Dermed blivermentorordningen både en gevinst for de unge, der får en mentor, og for mentorerneselv. Erfaringerne fra De 4 Årstiders mentoruddannelse er rigtig gode!Det formelle efterværn efter serviceloven skal være i orden. Trods flere forbedringer afordningen bør der stadig ske forbedringer af det. De unge skal i højere grad have rettil det, og man skal sikre, at de ikke afskæres fra det, fordi kommunen stopperanbringelsen nogen tid før, den unge bliver 18. Kendte voksne fra anbringelsesstedereller socialforvaltning bør inddrages, hvis de unge selv oplever, at det er en god ide.

Anbringelsessteder bør generelt indrettes, så de kan være sikkerhedsnet for de unge,hvis de får brug for det i den første tid efter anbringelsen. Men tilrettelæggelsen afefterværnet må indgå i den samlede overvejelse om, hvordan man kan sikre en bedre,mere sammenhængende og relationsbaseret støtte til de unge fra tidlig ungdom til deer 25. F.eks. skal efterværn, tovholder og mentorordninger samtænkes. Tingeneskalhænge sammen!En særlig måde at støtte de unge på, er at etablere netværk og støttecentre som De 4Årstider1. Det er en særdeles god måde at støtte udsatte børn og unge på, og det erisær ideelt for dem, der er i plejefamilie og dermed har større behov for netværk medandre børn i samme situation. De 4 Årstider giver også en velfungerende mulighed forstøtte i den første tid efter anbringelsen, og det kan blive et vigtigt gennemgåendenetværk, der strækker sig langt ud over anbringelsesperioden, og som i bedste faldkan blive en del af et selvbårent netværk i voksenlivet. Ydermere har De 4 Årstideraltså integreret mentorerne på en særdeles god måde både for mentorerne og deunge. Der er således tungtvejende grunde til at etablere flere netværk som De 4Årstider.Ligesom der er behov for steder som De 4 Årstider, er der behov for organisationersom Baglandet2. De giver muligheder for netværk for voksne, der har været anbragt,men som ikke har mulighed for at tale med andre, der har været det om dereserfaringer og om udfordringerne i deres liv. Baglandet er en oplagt mulighed for atstøtte brugerne med de mange problemer, de kan have ift. uddannelse, arbejde,myndigheder, egne børn osv., og det er da også nogle opgaver, som de prioritererhøjt i det daglige.Når tidligere anbragte og andre udsatte unge, der har haft problemer medkriminalitet osv., skal i gang med voksenlivet, så er det vigtigt, at de ikke blokeres afden grund. Systemet må hjælpe de unge og deres omgivelser med at se fremad, og vimå undgå, at de stemples og afskæres fra at komme ind i et normalt voksenliv.Stigmatisering skal imødegås, og de unge skal have mulighed for at vende et blad ogkomme ud af den skygge, deres fortid kan kaste over deres start i voksenlivet.Afslutningsvis vil vi nævne et ønske, som TABUKA har fremsat fra sin start. Mangetidligere anbragte har behov for hjælp fra en psykolog til at rydde op i deres bagagefra barndommen og anbringelsen. De kan ikke få det på plads uden. De skal derforhave mulighed for at få psykologsamtaler, når de selv finder det nødvendigt.Umiddelbart efter en anbringelse eller for de fleste nok snarere nogle år senere, nårtingene er kommet på afstand – og man begynder at forstå, hvor meget de stadigfylder uhensigtsmæssigt i ens liv. F.eks. når man selv får børn. Det er en god ogrelevant forebyggende indsats at hjælpe anbragte og andre udsatte med at rydde op ien fortid, der kan være meget svær at bære på.Det er det, vi i TABUKA mener der bør indgå i ’Omsorgspakken’. En pakke der altsåskal åbne for en individuelt tilrettelagt og sammenhængende indsats.Bente Nielsen,formand for TABUKA, Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragteTelefon: 2446 0028www.tabuka.dk12