SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 134: Høring af forslag til lov om beskyttelse børn mod overgreb m.v., fra social- og integrationsministeren

1.I§ 19indsættes somstk. 5:”Stk. 5.Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandlingaf sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages afkommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet mindst en gang omåret.”2.§ 48, stk. 1,affattes således:”Inden der træffes afgørelse efter §§ 51, 52, 52 a, 56, 57 a, 57 b, 58, 62 og 63, § 65, stk. 2 og 3, og §§ 68-71og 75, skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge herom. Dette gælder dog ikke, hvis derumiddelbart forinden er gennemført en samtale med barnet eller den unge ved gennemførelse af børnefagligundersøgelse, jf.§ 50. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og udendennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler for det.”3.Efter § 49 a indsættes før overskriften før § 50:”§49 b.Kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge samtpolitiet og anklagemyndigheden kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende etbarns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses fornødvendig som led i forebyggelsen af overgreb mod børn og unge.”4.I§ 50indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:”Stk. 3.Som led i undersøgelsen skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Samtalen kanundlades, i det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imodsamtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skal oplysninger om barnets eller den ungessynspunkter søges tilvejebragt. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaverog uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler for det.Stk. 3-8 bliver herefter stk. 4-9.”5.Efter § 50 indsættes:”§50 a.Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, skal

kommunalbestyrelsen til brug for den børnefaglige undersøgelse efter § 50 benytte det børnehus, somkommunen er tilknyttet, jf. stk. 2.Stk. 2.Efter aftale mellem kommunalbestyrelserne i regionen oprettes et børnehus i hver region tilundersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb ellerved mistanke herom.Stk. 3.Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om børnehusenes indretning, drift,finansiering og opgaver m.v.§ 50 b.Under behandlingen af en sag, hvor et børnehus benyttes, jf. § 50 a, kan personalet i børnehuset,anklagemyndigheden og politiet samt sundhedsmyndigheder, autoriserede sundhedspersoner og kommunalemyndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, indbyrdes udveksle oplysningerom rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder,hvis udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling.”6.I§ 54, stk. 1,ændres ”§ 52, stk. 3, nr. 7” til: ” § 52, stk. 3, nr. 7, og § 58”.7.I§ 57 c, stk. 3,ændres ”§ 52, stk. 3, nr. 7” til: ”§ 52, stk. 3, nr. 6”.8.Efter § 68 b indsættes før overskriften før § 69:”§68 c.Ved anbringelse med henblik på adoption skal kommunalbestyrelsen så vidt muligt anbringe barneteller den unge i en plejefamilie, der er indstillet på at adoptere barnet eller den unge.”9.I§ 71, stk. 1, 2. pkt.,indsættes efter ”den unges bedste”: ”samt under hensyntagen til beskyttelsen afbarnets eller den unges sundhed og udvikling og beskyttelsen af barnet eller den unge mod overgreb”.10.I§ 71indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:”Stk.4.Ved viden eller mistanke om, at den person, som barnet eller den unge skal have samvær med, harbegået overgreb mod et barn eller en ung, skal børn og unge-udvalget, medmindre særlige forhold taler imoddet, for en bestemt periode træffe afgørelse om at afbryde den pågældendes forbindelse med barnet eller denunge i form af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse eller om, at samvær kun må foregå undertilstedeværelse af en repræsentant for kommunen.”Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.”11.§ 74, stk. 1, nr. 8,affattes således:”8) afgørelser efter § 71, stk. 3, 4 og 5,”12.I§ 142indsættes somstk. 12:”Stk. 12.Kommunalbestyrelsen skal tilbyde faglig støtte til plejefamilier, der har et barn eller en ung anbragtmed henblik på at adoptere barnet eller den unge. Den faglige støtte skal målrettes situationen føradoptionen.”13.§ 153, stk. 1,affattes således:”Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis deunder udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage,1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældresforhold,3) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller denunges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller4) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.”14.§ 153, stk. 3,ophæves.

15.§ 155affattes således:”§155.Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der iværksættes en rettidig og systematisk vurdering af alleunderretninger efter §§ 152-154 med henblik på at afklare, om barnet eller den unge har behov for særligstøtte. Kommunalbestyrelsen skal foretage central registrering af underretningerne med henblik på atunderstøtte tilrettelæggelsen af indsatsen.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal senest 24 timer efter modtagelsen af en underretning efter stk. 1 vurdere,om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætteakutte foranstaltninger over for barnet eller den unge.”16.Ikapitel 27indsættes efter § 155:”§155 a.Når kommunalbestyrelsen modtager en underretning om et barn eller en ung, hvor overforkommunalbestyrelsen allerede har iværksat foranstaltninger, skal kommunalbestyrelsen genvurdere sagen.En sagsbehandler, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen, skal deltage i genvurderingen.Stk. 2.Til brug for vurderingen af en underretning efter § 155, stk. 1, kan der finde en samtale sted medbarnet eller den unge. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og udendennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler for det. Ved underretning omovergreb mod et barn eller en ung skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Ved underretningom overgreb mod et barn eller ung fra barnets eller den unges forældres side, skal samtalen finde sted udensamtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse. Samtale efter dennebestemmelse kan undlades i det omfang, barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter taler imodsamtalens gennemførelse.”§ 155 b.Kommunalbestyrelsen skal senest 6 hverdage efter modtagelsen af en underretning efter §§ 153-154bekræfte modtagelsen af underretningen over for den, der foretog underretningen.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal orientere den, der har foretaget underretning efter § 153, om, hvorvidt denhar iværksat en undersøgelse eller foranstaltninger vedrørende det barn eller den unge, som underretningenvedrørte. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan ved en underretning efter § 153 orientere den, der foretog underretningen,om, hvilken type foranstaltning, den har iværksat, og om den planlagte varighed heraf, hvis oplysningenherom vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som den pågældende under udøvelse af hverveteller tjenesten kan yde barnet eller den unge. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende.”17.I §181, stk. 2,indsættes efter ”udgifter til hjælp efter”: ”§ 11, stk. 3,”.18.§ 195 aophæves.19.I§ 196, stk. 2, 3. pkt.,indsættes efter ”Grønland”: ”og mellem sociale myndigheder i Danmark og påFærøerne”.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning og baggrund1.1. Indledning1.2. Baggrund2. Lovforslagets formål3. Lovforslagets indhold3.1. Børn skal altid høres og beskyttes, når der er mistanke om overgreb3.1.1. Børnesamtale i forbindelse med § 50-undersøgelse3.1.2. Bedre beskyttelse af anbragte børn og unge i forbindelse med samvær3.1.3. Børns og unges ret til en bisidder3.2. Vurdering af alle underretninger inden for 24 timer samt styrket opfølgning3.2.2. Vurdering af underretninger inden for 24 timer3.2.3. Styrket opfølgning på underretninger3.2.4. Samtale med barnet eller den unge ved underretning om overgreb3.2.5. Underretningspligt ved skolefravær3.2.6. Styrkelse af det tværfaglige samarbejde ved underretninger3.3. Mistrivsel og overgreb skal opdages og håndteres tidligt3.3.1. Kommunale beredskaber til håndtering af sager om overgreb3.3.2. Oprettelse af børnehuse3.4 Fokus på den forebyggende og tværfaglige indsats3.4.1. Udveksling af oplysninger mellem politi og kommunale myndigheder3.4.2. Udveksling af oplysninger i børnehuse3.5. Støtte til plejefamilier, der ønsker at adoptere3.6. Underretningspligt mellem Danmark og Færøerne4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.6. Administrative konsekvenser for borgerne7. Miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten9. Hørte myndigheder og organisationer10. Sammenfattende skema

Det overordnede formål med forslaget er at styrke beskyttelsen af børn og unge mod overgreb. Dettegennemføres ved lovinitiativer, der skal sikre, at børn og unge altid høres og beskyttes ved mistanke omovergreb, at underretninger vurderes inden for 24 timer og at opfølgningen på underretninger styrkes, atmistrivsel og overgreb opdages og håndteres tidligt, samt at der sikres øget fokus på den forebyggende ogtværfaglige indsats.I dette lovforslag dækker begrebet overgreb både over seksuelle og voldelige overgreb.Lovforslaget udmønter de lovgivningsinitiativer, der følger af den politiske aftale ”Samlet indsats tilbeskyttelse af børn mod overgreb”, der blev indgået i forbindelse med satspuljeaftalen for 2013. Aftalenvedrørende børnehuse udmønter aftalen herom i satspuljeaftalen for 2012. Initiativet om børnehuse blevyderligere styrket i satspuljeaftalen for 2013.Endvidere udmønter lovforslaget initiativet fra satspuljeaftalen for 2012 om understøttelse af adoption udensamtykke ved at forbedre vilkårene for plejefamilier, der ønsker at adoptere det anbragte barn.Endelig indeholder lovforslaget et forslag om styrkelse af underretningspligten mellem Danmark ogFærøerne.1.2. BaggrundDe senere år har der været adskillige tilfælde, hvor myndighederne ikke har håndteret sager om overgrebmod børn og unge til barnets eller den unges bedste. I disse sager har børn og unge været udsat for langvarigtomsorgssvigt, herunder voldelige og seksuelle overgreb, og myndighederne har svigtet i forhold til atopdage, beskytte og hjælpe børnene og de unge.1.2.1. Overgreb mod børn og unge1.2.1.1. Aftalen ”Samlet indsats til beskyttelse af børn mod overgreb”Lov om social service, serviceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 18. juni 2012, indeholder en rækkebestemmelser, der har til hensigt at sikre, at børn og unge, der har behov herfor, får særlig støtte. Formåletmed at yde støtten, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår, så børnene og de unge på trods af deresindividuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse som deresjævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste, og støtten skal væretidlig og helhedsorienteret.Kommunerne er således forpligtet til at iværksætte hjælp og støtte til børn og unge, som harbehov herfor, herunder børn og unge, som har været udsat for overgreb. Kommunen kan eksempelvis blivebekendt med barnet eller den unge ved, at fagpersoner fra dagtilbud, skole m.v. eller pårørende til barneteller den unge, naboer eller andre underretter kommunen, fordi de har en bekymring for barnet eller denunge. Inden der iværksættes støtte til barnet eller den unge, skal kommunen blandt andet gennemføre enbørnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges forhold. Undersøgelsen skal resultere i en begrundetstillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald, af hvilken artdisse bør være. I relation til børn og unge, der har været udsat for overgreb, eller hvor der er mistanke herom,kan relevante foranstaltninger eksempelvis være behandling af barnets eller den unges problemer,anbringelse uden for hjemmet eller anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktiskog pædagogisk støtte. Hvilken støtte, kommunen iværksætter, beror på en konkret vurdering af det enkeltebarns eller den enkelte unges behov.Kommunernes behandling af en række sager har imidlertid vist, at servicelovens regler ikke fuldt ud sikrer,at kommunerne håndterer sager om overgreb mod børn og unge til barnets eller den unges bedste.Som led i satspuljeaftalen for 2013 indgik regeringen og Folketingets satspuljepartier aftale om en rækkeinitiativer, herunder lovinitiativer, som samlet har til formål styrke beskyttelsen af børn og unge mod

overgreb, herunder ved at sætte myndighederne bedre i stand til at håndtere sager om overgreb mod børn ogunge. Satspuljeaftalen for 2013 indeholder følgende herom:”Samletindsats til beskyttelse af børn mod overgrebEn række sager om overgreb og misrøgt af børn har påvist alvorlige svigt fra myndighedernes side, hvor derikke er reageret i tide, og hvor der ikke er udvist rettidig omhu i den forebyggende sociale indsats over forudsatte børn og unge. Et ekspertpanel har kulegravet området og udarbejdet en række anbefalinger, somskal forebygge overgreb mod børn og unge og sikre en styrket indsats over for de børn og unge, som harværet udsat for et overgreb. Satspuljepartierne er enige om at afsætte 268 mio. kr. over fire år tiludmøntning af ekspertpanelets anbefalinger, dermed sikres en langt bedre beskyttelse af børn mod overgreb.Initiativerne er samlet under fire hovedtemaer:1. Børn skal altid høres og beskyttes, når der er mistanke om overgreb.2. Underretninger skal vurderes inden for 24 timer, og opfølgningen på underretninger skal styrkes.3. Mistrivsel og overgreb skal opdages og håndteres tidligt.4. Fokus på den forebyggende og tværfaglige indsats.”De fire hovedtemaer indeholder følgende lovinitiativer:Ad 1) Børn skal altid høres og beskyttes, når der er mistanke om overgrebDet eksisterende krav om at afholde børnesamtale med barnet eller den unge, inden der træffes afgørelse omstøtte fremrykkes, så samtalen gennemføres som led i den børnefaglige undersøgelse, jf. servicelovens § 50.Der stilles krav om, at der altid skal gennemføres en separat samtale med barnet umiddelbart eftermodtagelsen af underretning om overgreb, medmindre særlige forhold taler imod det. Ved underretninger,hvor mistanken retter sig mod forældrene, afholdes samtalen i udgangspunktet uden forældrenestilstedeværelse.Kommunernes ansvar for at beskytte anbragte børn og unge mod overgreb i forbindelse med samvær medforældre og netværk tydeliggøres i loven.Det skal sikres, at barnets eller den unges perspektiv og holdning kommer frem under eksempelvis samtalermed sagsbehandleren og under behandlingen af sagen. Derfor permanentgøres børn og unges ret til enbisidder.Ad 2) Underretninger skal vurderes inden for 24 timer, og opfølgningen på underretninger skal styrkesAlle kommuner forpligtes til at foretage en systematisk vurdering og behandling af alle indkomneunderretninger og herunder sikre, at:----Alle indkomne underretninger vurderes i forhold til, om de skal behandles ”akut” senest 24timer efter, at de er modtaget i kommunen.Alle indkomne underretninger skal registreres centralt i kommunerne.Der iværksættes en yderligere vurdering af et barns og en ungs sag i de tilfælde, hvor derindgives en ny underretning på den pågældende sag.Kommunen skal give fagpersoner, som har underrettet, besked om, hvorvidt kommunen hariværksat foranstaltninger på baggrund af deres underretning. Kommunen kan i denforbindelse vælge at orientere fagpersonen om, hvilken type foranstaltning der er iværksat.

Der indføres krav om, at alle kommuner i en region skal indgå samarbejde om oprettelse og benyttelse af etbørnehus. Børnehusene skal være børnevenligt indrettede og egnede til formålet.Ad 4) Fokus på den forebyggende og tværfaglige indsatsDer foreslås indført udtrykkelig lovhjemmel i serviceloven til, at der kan udveksles nødvendige,personfølsomme oplysninger mellem kommunale myndigheder og politi, når der er bekymring for konkretebørn og unge.Øvrige initiativer i aftalen ”Samlet indsats til beskyttelse af børn mod overgreb”Aftalen ”Samlet indsats til beskyttelse af børn mod overgreb” indeholder derudover en række initiativer, somikke er lovinitiativer. Disse initiativer er blandt andet:-Oplysningskampagner om underretningspligt, børns rettigheder og overgreb.Der gennemføres ennational oplysningskampagne over for fagfolk og andre voksne, om deres underretningspligt ogmuligheden for at underrette Ankestyrelsen, hvis man oplever, at kommunen ikke gør tilstrækkeligt iforhold til et konkret barn. Der gennemføres desuden en national oplysningskampagne over for børnog unge om deres rettigheder. Kampagnen skal oplyse børn og unge om deres rettigheder, hvor oghvordan de kan få hjælp, hvis de selv bliver udsat for overgreb, samt hvad de skal gøre, hvis de fårkendskab til, at en ven udsættes for dette.Styrkelse af uddannelses- og efteruddannelsesindsatsen for relevante faggrupper.Der iværksættes enmålretning af indsatsen på efteruddannelsesområdet for relevante faggrupper på området for udsattebørn og unge i form af oplæg til bedre tilrettelæggelse af eksisterende efteruddannelsestilbud. Derudarbejdes forslag til, hvordan det kan implementeres, at de studerende påsocialrådgiveruddannelsen i højere grad lærer at arbejde metodisk i forbindelse medsagsbehandlingen, f.eks. med udgangspunkt i den socialfaglige metode ICS.Styrkelse af kommunernes faglige ledelse, organisering og styring af børneområdet.Social- ogIntegrationsministeriets task-force på børn- og ungeområdet, som yder kommunerne rådgivning ogvejledning om tilrettelæggelse af sagsbehandlingen på børneområdet, styrkes. Der gennemføres etudviklingsinitiativ, hvor best practise i forhold til tilrettelæggelse og organisering samt faglig ledelseaf sagsbehandlingen beskrives. Herudover udvikles modeller for ledelsesinformation, der kananvendes til orientering af kommunalbestyrelsen m.v.Vejledningsmateriale om lukkede familier.Der udarbejdes et opdateret og lettilgængeligtvejledningsmateriale vedrørende lukkede familier og mellemkommunale underretninger i sager omsåkaldte nomadefamilier, der belyser både de juridiske og de socialfaglige problemstillinger.Understøttelse af kommunernes udvikling af beredskaber og børnehuse.Der gennemføres enmarkant styrkelse af videnscentret SISO, Det nationale videnscenter for Sociale Indsatser ved Voldog Seksuelle Overgreb mod børn, med henblik på, at SISO skal understøtte kommunernes arbejdemed at udarbejde beredskaber, implementere beredskaberne m.v. Endvidere skal SISO udføreforebyggende aktiviteter på eksempelvis skoler og anbringelsessteder, understøtte kommunernesudvikling af børnehuse, sikre systematisk vidensindsamling m.v.Styrkelse af indsatsen over for børn med krænkende adfærd.Indsatsen mod børn og unge, derkrænker andre børn og unge, styrkes blandt andet med henblik på at udvikle en landsdækkendeindsats.

beskyttelse af børn og unge mod overgreb kan styrkes. Ankestyrelsen gennemførte i den forbindelse enkulegravning af enkeltsager om overgreb og misrøgt af børn og unge, og et ekspertpanel blev nedsat til, påbaggrund af resultaterne i kulegravningen, at give konkrete anbefalinger til, hvordan indsatsen kunne styrkes.Initiativerne i den politiske aftale er en udmøntning af ekspertpanelets anbefalinger.Ankestyrelsens kulegravning af sager om overgreb m.v.På baggrund af flere sager om misrøgt, voldelige og seksuelle overgreb mod børn og unge bad social- ogintegrationsministeren i februar 2012 Ankestyrelsen om at foretage en kulegravning af et udsnit af dissesager. Formålet med kulegravningen var at undersøge, om systemet havde svigtet i forhold til at opdage detomfattende og årelange misbrug og omsorgssvigt samt at afdække og dokumentere fælles problemstillinger isagerne.I kulegravningen ”Ankestyrelsens undersøgelse af kulegravning af sager om overgreb mod børn og unge”,der blev offentliggjort i marts 2012, udpegede Ankestyrelsen en række centrale problemstillinger, som gikigen i samtlige sager, herunder blandt andet:- Manglende inddragelse af børnene, herunder børnesamtaler- For meget fokus på forældresamarbejde- Manglende opfølgning ved underretninger- Manglende systematik og dokumentation i sagsbehandlingen- Manglende samarbejde mellem myndigheder- Utilstrækkeligt samarbejde med politietEkspertpanelets anbefalinger til styrkelse af indsatsenI forbindelse med Ankestyrelsens kulegravning nedsatte Social- og integrationsministeren i foråret 2012ekspertpanelet ”Ekspertpanel om kulegravning af sager om misrøgt og overgreb mod børn”. Ekspertpaneletskulle drøfte de problemstillinger, kulegravningen generelt påviste og drøftelserne skulle munde ud iegentlige anbefalinger til ministeren med det formål at styrke indsatsen. Ekspertpanelet bestod af juridiskeeksperter samt fagpersoner med relevant praksiserfaring på området.I rapporten ”Rapport fra ekspertpanel om overgreb mod børn” fra juni 2012 fremkom ekspertpanelet medanbefalinger til konkrete initiativer i forhold til:- styrkelse af, at barnets eller den unges tarv kommer i centrum for indsatsen,- styrkelse af den tidlige og forebyggende indsats,- styrkelse af sagsbehandlingen på børneområdet,- styrkelse af forebyggelsen af nye krænkelser,- styrkelse af samarbejdet mellem politi og kommunale myndigheder samt- styrkelse af kommunalbestyrelsens fokus på indsatsen over for udsatte børn og unge i kommunen.Ekspertpanelets anbefalinger udgjorde fundamentet for udformningen af ”Samlet indsats til beskyttelse afbørn mod overgreb”.Arbejdsgruppen om børnehuseEn af ekspertpanelets konkrete anbefalinger er, at kvaliteten af indsatsen over for børn, der udsættes forovergreb, bør styrkes i regi af børnehuse. Denne anbefaling er udledt af initiativet om udvikling og etableringaf børnehuse, som er en del af satspuljeaftalen for 2012.Børnehuse findes blandt andet i de øvrige skandinaviske lande og dækker over en model, hvor deinvolverede myndigheder fysisk samles i børnevenlige rammer i form af et børnehus, således atmyndighedernes indsatser koordineres.I forbindelse med satspuljeaftalen for 2012 blev det besluttet, at projektet skulle indledes med nedsættelse afen arbejdsgruppe forankret i Sundhedsstyrelsen bestående af fageksperter med viden om overgreb mod børnog unge fra alle relevante sektorer, herunder det sociale område, sundhedsvæsenet, politiet, relevante

organisationer på området og Justitsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Social- ogIntegrationsministeriet. Arbejdsgruppens opgave var at udvikle anbefalinger til en model for børnehuse iDanmark.Arbejdsgruppens rapport ”Etablering af børnehuse i Danmark – styrkede rammer for det tværfaglige ogtværsektorielle samarbejde i sager om overgreb mod børn” blev offentliggjort den 5. oktober 2012. Irapporten anbefales det, at børnehusene etableres med udgangspunkt i et tværkommunalt samarbejde.Kommunerne i hver af landets fem regioner skal i fællesskab etablere et børnevenligt indrettet børnehus, sombemandes med fast personale med de nødvendige kompetencer. Herudover inddrages fagpersoner fra desociale myndigheder samt fra politi og sundhedsvæsen efter behov. Der skal endvidere etableres fastesamarbejdsaftaler omkring drift, benyttelse og samarbejde mellem de relevante kommuner, politikredse ogsygehuse.1.2.2. Understøttelse af adoption uden samtykkeMed satspuljeaftalen for 2012 blev indgået aftale om at understøtte anvendelsen af adoption uden samtykke.Af SFI’s rapport ”Adoption som indsats – En systematisk gennemgang af udenlandske erfaringer” fra 2008fremgår det, at børn, der bortadopteres, klarer sig bedre end børn, der vokser op som anbragte. Dette dannerbaggrund for ønsket om at understøtte adoption af børn, der ellers vil være anbragt hele deres opvækst.Dette var blandt andet årsagen til, at betingelserne for adoption uden samtykke, som reguleres iadoptionsloven, i 2009 blev lempet ved lov om ændring af adoptionsloven (Adoption uden samtykke,stedbarnsadoption af registreret partners barn fra fødslen m.v.), lov nr. 494 af 12. juni 2009. Mod forventningmedførte denne lempelse umiddelbart ikke, at antallet af adoptioner uden samtykke steg. Derfor bad dendaværende socialminister Ankestyrelsen foretage en undersøgelse af kommunernes kendskab til mulighedenfor adoption uden samtykke samt, hvilke barrierer kommunerne oplevede i forhold til at anvende adoptionuden samtykke. Resultaterne af undersøgelsen ”Ankestyrelsens undersøgelse af adoption uden samtykke”blev offentliggjort i juni 2011 og viste blandt andet, at kommunerne ofte antager, at plejefamilier ikke ønskerat adoptere plejebarnet. Plejefamilien er oftest de mest oplagte adoptanter, men kommunerne vurderer, atstøttemulighederne for plejefamilier, der ønsker at adoptere, er for dårlige.På den baggrund blev der som en del af satspuljeaftalen for 2012 indgået aftale om i højere grad atunderstøtte adoption uden samtykke blandt andet ved at forbedre vilkårene for plejefamilier, der ønsker atadoptere deres plejebarn.1.2.3. Underretningspligt mellem Danmark og FærøerneDanmark og Færøerne har et særligt forhold på grund af rigsfællesskabet. Dette indebærer også, at der erfamilier, som flytter mellem Danmark og Færøerne, herunder udsatte familier. Imidlertid er der ikke kravom, at de danske kommuner underretter de færøske kommuner, når udsatte familier flytter mellem landene.På den baggrund har den danske social- og integrationsminister og den færøske socialminister indgået enaftale om at indføre en underretningspligt mellem Danmark og Færøerne, således at familier med socialeproblemer opdages så tidligt som muligt.2. Lovforslagets formålFormålet med dette lovforslag er at styrke beskyttelsen af børn mod overgreb. Dette gennemføres vedfølgende forslag:-For at sikre, at barnet eller den unge altid høres og inddrages tidligt i sin egen sag, skal der tales medbarnet eller den unge allerede ved gennemførelsen af den børnefaglige undersøgelse efterservicelovens § 50.For at beskytte anbragte børn og unge, skal børn og unge-udvalget træffe afgørelse om afbrydelse afforbindelsen eller overvåget samvær med forældre eller personer fra netværket, når der er viden ellermistanke om, at disse har begået overgreb.Barnets eller den unges ret til at lade sig bistå af andre gøres permanent for at understøtte, at barnets

eller den unges holdning kommer fyldestgørende frem under behandlingen af sagen.Kommunen skal tale med barnet eller den unge, hvis den modtager en underretning om, at barneteller den unge kan være udsat for overgreb, så barnets eller den unges situation hurtigt kan afklares.Kommunen skal altid vurdere en underretning inden for 24 timer, så der kan reageres akut vedalvorlige underretninger, herunder underretninger om, at et barn eller en ung er udsat for overgreb.Kommunen skal revurdere sagen, når kommunen modtager en underretning om et barn eller en ung,som kommunen allerede har iværksat foranstaltninger overfor.Fagpersoner skal underrette kommunen, når et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte pågrund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfyldeundervisningspligten.Når en fagperson underretter kommunen om bekymring for et barn eller en ung, skal kommunenmelde tilbage om, hvorvidt der iværksættes foranstaltninger over for barnet eller den unge, og ibekræftende fald kan kommunen oplyse, hvilken type foranstaltninger samt varigheden heraf.Kommunen skal udarbejde et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager omovergreb mod børn og unge, der blandt andet skal sikre, at fagpersoner på kommunens børne- ogungeområde ved, hvordan de skal handle, når et barn eller en ung viser tegn på at have været udsatfor overgreb.Der skal oprettes børnevenligt indrettede børnehuse, hvor børn og unge, der har været udsat forovergreb, eller hvor der er mistanke herom, kan blive undersøgt af de relevante myndigheder.Der skal gives bedre mulighed for, at myndigheder kan udveksle oplysninger om et barn eller enung, når det er nødvendigt som led i det forebyggende samarbejde om overgreb mod børn og unge.

3. Lovforslagets indhold3.1. Børn og unge skal altid høres og beskyttes, når der er mistanke om overgreb3.1.1 Børnesamtale i forbindelse med § 50-undersøgelse3.1.1.1 Gældende retDet følger af servicelovens § 1, stk. 3, at hjælp efter serviceloven skal ske i samarbejde med den enkelte.Endvidere skal barnets eller den unges synspunkter altid tillægges passende vægt i overensstemmelse medalder og modenhed i forbindelse med særlig støtte til børn og unge, jf. servicelovens § 46, stk. 3. Kommunenskal sørge for, at der bliver indhentet tilstrækkelige oplysninger til, at kommunen kan træffe en afgørelse omsærlig støtte til børn og unge, jf. retssikkerhedslovens § 10.Inden der træffes afgørelse om særlig støtte skal der efter servicelovens § 48 finde en samtale sted medbarnet eller den unge herom. Kommunen skal således tilbyde barnet eller den unge en samtale, inden dertræffes afgørelse om for eksempel iværksættelse af foranstaltninger. Samtalen kan undlades i det omfangbarnets modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Hvis samtalenikke kan gennemføres, skal barnets holdning til den påtænkte afgørelse søges tilvejebragt på anden vis.Bestemmelsen fortolkes således, at forældremyndighedens indehaver ikke kan modsætte sig, at kommunen

afholder en samtale med barnet, inden der træffes afgørelse, ligesom forældremyndighedens indehaver ikkehar ret til at være til stede under samtalen.3.1.1.2. Samtale med barnet eller den unge i forbindelse med en børnefaglig undersøgelseHvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, eksempelvis fordi barnet eller den ungehar været udsat for overgreb, skal kommunen foretage en børnefaglig undersøgelse af barnets eller den ungesforhold, jf. servicelovens § 50. Undersøgelsen skal omfatte barnets eller den unges udvikling og adfærd,familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber og andre relevante forhold.Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætteforanstaltninger, og i bekræftende fald, af hvilken art disse bør være. Undersøgelsen skal indeholdeoplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge stiller sig tilforanstaltningerne.I forbindelse med den børnefaglige undersøgelse har kommunen mulighed for, men ikke eksplicit pligt til, attale med barnet eller den unge som led i oplysningen af sagen. Undersøgelsen skal så vidt muligtgennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren, men der er ikke et krav om samtykke tilundersøgelsen. En eventuel samtale med barnet eller den unge i forbindelse med undersøgelsen kangennemføres uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver, når samtalen er nødvendig forundersøgelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at den børnefaglige undersøgelse, herunder en samtale medbarnet eller den unge i forbindelse med undersøgelsen, skal gennemføres så skånsomt som forholdendetillader.3.1.1.3. Overvejelser bag forslagetSom beskrevet under gældende ret er det muligt at afholde børnesamtale i forbindelse med den børnefagligeundersøgelse efter servicelovens § 50. Der er imidlertid ikke et eksplicit krav om, at børnesamtalen skalafholdes på dette tidlige tidspunkt i sagen. Afholdelse af børnesamtale er således først påkrævet, inden dertræffes afgørelse om foranstaltninger. Det er endvidere muligt at gennemføre samtalen udenforældremyndighedsindehaverens tilstedeværelse, men dette fremgår ligeledes ikke eksplicit af serviceloven.Dette kan medføre, at kommunen er tilbageholdende med at gennemføre samtalen udenforældremyndighedsindehaverens tilstedeværelse også i sager, hvor det er nødvendigt, atforældremyndighedsindehaveren ikke er til stede, hvis barnet eller den unge skal kunne tilkendegive sinholdning og sine synspunkter uforbeholdent.Ankestyrelsens kulegravning har vist, at børnene eller de unge i flere af de undersøgte sager ikke vartilstrækkeligt inddraget i sagsbehandlingen, idet der enten slet ikke var afholdt børnesamtaler, eller der kunvar afholdt samtaler under overværelse af forældrene. Dertil var der sager, hvor barnets eller den ungesholdning var fremkommet i sagen, men hvor denne ikke var tillagt tilstrækkeligt vægt. At dette kan væreudtryk for en mere generel problemstilling i sagsbehandlingen omkring manglende inddragelse af børnene ogde unge underbygges af Ankestyrelsens undersøgelse ”Ankestyrelsens praksisundersøgelser om inddragelseaf børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger” af april 2011. Her konkluderes, at kommunerne i88 % af sagerne har inddraget forældrene i tilstrækkeligt omfang mens dette kun er tilfældet for barnet ellerden unge i 63 % af sagerne. Der er kun afholdt børnesamtale i 61 % af sagerne.På den baggrund har ekspertpanelet anbefalet, at der gennemføres børnesamtale tidligst muligt isagsbehandlingen og som led i den børnefaglige undersøgelse.Det foreslås derfor, at der indføres lovkrav om, at der skal tales med barnet eller den unge i forbindelse medgennemførelsen af den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50.Den børnefaglige undersøgelse har til formål at belyse problemer og ressourcer hos barnet, den unge,familien og i netværket og skal i forlængelse heraf resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er behovfor foranstaltninger. Det vurderes væsentligt, at barnet eller den unge inddrages via en børnesamtale alleredeunder gennemførelsen af den børnefaglige undersøgelse. Dette vil sikre, at barnet eller den unge fårmulighed for at fortælle sine egen oplevelse af sin situation og eventuelle problemer, herunder om for

eksempel overgreb. Barnet og den unge kan endvidere bidrage til belysningen af forholdene og tilidentifikationen af relevante løsninger.Afholdelse af børnesamtale i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse kan dermed understøtte enhurtigere afdækning af eventuelle problemer, hvilket vil bidrage til en tidligere indgriben, herunder i sagerom overgreb mod børn og unge, også hvor der ikke indledningsvis er mistanke herom.Endvidere ses der behov for at tydeliggøre muligheden for at gennemføre samtalen uden samtykke fraforældremyndighedsindehaveren og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den ungesbedste taler for det. Denne mulighed er relevant i de tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaverenstilstedeværelse kan afholde barnet eller den unge fra at give sin holdning og sine synspunkter uforbeholdenttilkende. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor der er viden eller mistanke om, at en af barnets eller denunges forældre eller nære slægtninge har begået overgreb mod barnet eller den unge.En samtale med et barn eller en ung i forbindelse med en børnefaglig undersøgelse vil som oftest gøre detoverflødigt at afholde en samtale med barnet eller den unge inden en afgørelse omfattet af servicelovens §48. Af hensyn til barnet eller den unge bør det undgås, at der afholdes overflødige samtaler, og derforforeslås det, at kravet om afholdelse af en samtale med barnet eller den unge inden afgørelsen bortfalder,hvis der umiddelbart forinden er gennemført en samtale med barnet eller den unge i forbindelse medgennemførelsen af den børnefaglige undersøgelse.Kommunen vil i disse tilfælde fortsat have pligt til at oplyse barnet eller den unge om afgørelsens indhold ioverensstemmelse med de gældende forvaltningsretlige principper. Endvidere gælder det fortsat, at hjælpefter serviceloven skal ske i samarbejde med den enkelte, jf. servicelovens § 1, stk. 2, og at barnets eller denunges synspunkter altid tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed i forbindelsemed særlig støtte til børn og unge, jf. servicelovens § 46, stk. 3. Det gælder også fortsat, at den børnefagligeundersøgelse skal indeholde oplysninger om, hvordan barnet eller den unge stiller sig til foranstaltningerne,jf. servicelovens § 50, stk. 5.3.1.1.4. Den foreslåede ordningDet foreslås, at kravet om samtale med barnet eller den unge fremrykkes, således at kommunen skalgennemføre en samtale med barnet eller den unge som led i den børnefaglige undersøgelse efterservicelovens § 50. Formålet er at sikre, at der tales med barnet eller den unge tidligt i sagsforløbet. Barneteller den unge får derved mulighed for selv at beskrive sin situation og give sine synspunkter tilkende,således at eventuelle problemer om eksempelvis overgreb kan afdækkes tidligere, og barnet eller den ungekan få iværksat en hjælp, der imødekommer barnets eller den unges behov.Samtalen skal foretages med udgangspunkt i barnets eller den unges bedste. Det foreslås derfor, at samtalenkan undlades i det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter i afgørende grad talerimod en gennemførelse af samtalen.Det forslås endvidere, at det præciseres, at en samtale med barnet eller den unge i forbindelse med denbørnefaglige undersøgelse ikke forudsætter samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, og at samtalenkan gennemføres, uden at denne er til stede, når hensynet til barnet eller den unge taler for det. Dennemulighed er eksempelvis relevant i de tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaverens tilstedeværelse kanafholde barnet eller den unge fra at give sin holdning og sine synspunkter uforbeholdent tilkende.Muligheden skal alene benyttes i forhold til beskyttelsen af barnet eller den unge og med henblik på at ydebarnet eller den unge og familien den bedst mulige hjælp.Det er i den forbindelse centralt, at kommunerne er opmærksomme på deres pligt til at oplyse barnet ellerden unge om dennes ret til at lade sig bistå ved samtalen og den øvrige behandling af sagen, jf. forslagetspunkt 3.1.3 og den foreslåede § 1, nr. 18.

Når en samtale gennemføres uden forældremyndighedsindehaverens tilstedeværelse, skal kommunen sørgefor, at samtalen foregår i tryghedsskabende rammer for barnet eller den unge. Det kan være i et børnevenligtindrettet lokale eller et sted uden for forvaltningen, hvor barnet eller den unge føler sig tryg, eksempelvis ibarnets dagtilbud eller på barnets eller den unges skole.I forhold til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan der endvidere væresærlige kommunikative vanskeligheder som følge af funktionsnedsættelsen, som der bør tages højde for vedgennemførelse af samtalen.Når en samtale gennemføres uden forældremyndighedsindehaverens tilstedeværelse, skal kommunen væresærligt opmærksom på at søge at opretholde en god dialog med barnets eller den ungesforældremyndighedsindehaver. Der bør forsøges at opnå forældremyndighedsindehaverens forståelse for,hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt, at vedkommende deltager i samtalen. Endvidere bør der efter samtalenvære en god dialog med forældremyndighedsindehaveren om samtalens formål m.v.

3.1.2. Bedre beskyttelse af anbragte børn og unge i forbindelse med samvær3.1.2.1. Gældende retEfter servicelovens § 71, stk. 1, har barnet eller den unge ret til samvær og kontakt med forældre og netværk,herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner m.v., under anbringelse uden forhjemmet. Det fremgår af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen, under hensyntagen til barnets eller denunges bedste, skal sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældre samt netværket holdesved lige. Ved tilrettelæggelse af samværet, skal der lægges vægt på, at barnet eller den unge også på længeresigt har mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældre og netværket. Baggrunden forbestemmelsen er, at barnet eller den unge har brug for og interesse i at skabe og bevare nære relationer tilforældre og netværk.Kommunalbestyrelsen skal efter § 71, stk. 2, om fornødent træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen afsamværet og kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår for samværet og kontakten. Kommunalbestyrelsenskal ved afgørelsen lægge vægt på hensynet til barnet eller den unge og formålet med anbringelsen.Kommunalbestyrelsen kan ikke træffe afgørelse, som medfører, at samvær og kontakt kun må finde stedmindre end en gang om måneden. En sådan afgørelse sidestilles med en afbrydelse af forbindelsen og skaltræffes af børn og unge-udvalget efter § 71, stk. 3, jf. neden for. Kommunalbestyrelsen kan desuden medsamtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, atsamværet mellem forældre og barnet eller den unge skal støttes ved, at der er en tredje person til stede.Når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget efter § 71, stk. 3, for en bestemt periode træffe afgørelse om, at samvær kun må foregå undertilstedeværelse af en repræsentant for kommunen. Børn og unge-udvalget kan desuden under de sammebetingelser for en bestemt periode træffe afgørelse om afbrydelse af forbindelsen i form af samvær ogkontakt, og herunder brev-, mail- og telefonforbindelse mellem barnet eller den unge og forældrene ognetværket.Efter § 71, stk. 4, finder § 71, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse under gennemførelsen af en børnefagligundersøgelse efter § 50 samt under ophold på en institution eller under indlæggelse på sygehus efter § 51.Som det fremgår af bestemmelserne i § 71, er kompetencen til at træffe afgørelse i sager om samvær m.v.med anbragte børn og unge delt mellem kommunalbestyrelsen og børn og unge-udvalget. Når det drejer sigom afbrydelse eller væsentlige begrænsninger i samværet m.v. tilkommer afgørelseskompetencen børn ogunge-udvalget. Udvalget bliver dog først involveret i en sag om afbrydelse eller væsentlige begrænsninger isamværet m.v., hvis kommunalbestyrelsen indstiller til udvalget, at et samvær m.v. afbrydes eller begrænsesvæsentligt. Udvalget kan således ikke selv tage sådanne sager op. Dette indebærer, at udvalget ikke erinvolveret i situationer, hvor kommunalbestyrelsen fastsætter samvær, selvom der er viden eller mistanke

om, at et barn eller en ung er blevet udsat for overgreb fra den person, som barnet eller den unge skal havesamvær med, eller at den samværspersonen har begået overgreb mod andre børn eller unge.3.1.2.2. Overvejelser bag forslagetSom beskrevet under gældende ret er det et krav efter serviceloven, at afgørelse om samvær mellem detanbragte barn eller den unge og forældre og netværk skal træffes under hensyntagen til barnets eller denunges bedste. Der er imidlertid ingen eksplicitte krav til, at anbragte børn og unge skal have særligbeskyttelse ved samvær i sager, hvor forældre eller en person fra netværket har begået overgreb mod barneteller den unge, eller hvor der er mistanke herom.Ankestyrelsens kulegravning har vist, at kommunerne i flere af de undersøgte sager havde truffet afgørelserom samvær, som ikke var til det anbragte barns eller den anbragte unges bedste. Disse afgørelser medførteblandt andet, at de anbragte børn og unge fortsat blev udsat for overgreb, når de havde samvær med forældreog netværk.På den baggrund har ekspertpanelet anbefalet, at det i reglerne om samvær for anbragte børn og unge børfremgå tydeligt, at i sager, hvor et barn eller en ung er anbragt på grund af mistanke om overgreb, må barneteller den unge ikke have uovervåget samvær med de personer, som mistanken retter sig mod.Det foreslås derfor, at det i reglerne i serviceloven om samvær med anbragte børn og unge tydeliggøres, atkommunalbestyrelserne ved afgørelser om samvær også skal tage hensyn til beskyttelsen af barnets eller denunges sundhed og udvikling og beskyttelsen af barnet eller den unge mod overgreb.Det foreslås endvidere, at børn og unge-udvalget skal træffe afgørelse om overvåget samvær eller om atafbryde forbindelsen i tilfælde, hvor der er viden eller mistanke om, at den person, der ønsker samvær medbarnet eller den unge, har begået overgreb mod et barn eller en ung, medmindre særlige forhold taler for, atden pågældende kan have samvær med barnet eller den unge uden overvågning.3.1.2.3. Den foreslåede ordningDet foreslås, at der i servicelovens § 71, stk. 1, tilføjes, at kommunalbestyrelsen ved afgørelser om samværogså skal tage hensyn til beskyttelsen af barnets eller den unges sundhed og udvikling og beskyttelsen afbarnet eller den unge mod overgreb.Det foreslås videre, at der i servicelovens § 71 indsættes en ny bestemmelse, hvorefter børn og unge-udvalget skal træffe afgørelse om afbrydelse af forbindelsen m.v. eller om fastsættelse af samvær underovervågning, når der er viden eller mistanke om, at den person, som barnet eller den unge skal have samværmed, har begået overgreb mod et barn eller en ung.Disse bestemmelser skal sikre, at kommunalbestyrelsen og børn og unge-udvalget er opmærksomme påbeskyttelsen af anbragte børn og unge mod nye overgreb eller mod at blive konfronteret med en person, derhar begået overgreb mod barnet eller den unge.Kun hvis særlige forhold taler imod, kan børn og unge-udvalget undlade at træffe afgørelse herom. Detteforudsætter, at det skønnes bedst for barnet eller den unge, at der er samvær uden overvågning. Dette kaneksempelvis være tilfældet, hvor overgrebet var rettet mod andre end barnet eller den unge og var af enkarakter, der ikke giver anledning til en formodning om, at samværspersonen vil begå overgreb mod barneteller den unge. Det kan også være tilfældet, hvor overgrebet er begået tilbage i tiden, og samværspersonenhar været i behandling og ikke sidenhen har haft en adfærd, der giver anledning til bekymring.3.1.3. Børns og unges ret til en bisidder3.1.3.1. Gældende retDet følger af servicelovens § 48 a, stk. 1, at et barn eller en ung, hvis sag behandles efter servicelovens regler

om særlig støtte, på ethvert tidspunkt af sagens behandling har ret til at lade sig bistå af andre. Bestemmelsengiver barnet eller den unge ret til at medtage en bisidder ved møder og samtaler med kommunen.Retten til at lade sig bistå kan kun tilsidesættes, hvis kommunen træffer afgørelse om, at barnets eller denunges interesse i at kunne lade sig bistå bør vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser,eller hvor andet er fastsat ved lov. Kommunen kan endvidere træffe afgørelse om at tilsidesætte barnets ellerden unges valg af bisidder, hvis der er bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil varetage andreinteresser end barnets eller den unges, jf. § 48 a, stk. 2. Kommunen kan træffe afgørelse om at udelukke enbisidder helt eller delvis fra et møde, hvis det skønnes af betydning for at få barnets eller den ungesuforbeholdne mening belyst, jf. § 48 a, stk. 3. Det gælder endvidere, at en bisidder for et barn eller en ungskal være fyldt 15 år og er omfattet af straffelovens § 152 om tavshedspligt, jf. § 48 a, stk. 4.Bisidderordningen blev indført ved lov nr. 542 af 6. juni 2007 ved indskrivelse af § 48 a. Samtidig blev der iserviceloven indsat en revisionsbestemmelse, som efter den nuværende ordlyd indebærer, at social- ogintegrationsministeren senest i folketingsåret 2013-1014 fremsætter forslag til revision af servicelovens § 48a.3.1.3.2. Overvejelser bag forslagetVed behandlingen af sager om særlig støtte til børn og unge, er det af afgørende betydning, at barnets ellerden unges holdning og interesser bliver belyst. Der kan i disse sager være tale om udsatte og sårbare børn ogunge, for hvem det kan være belastende og utrygt at deltage i samtaler med kommunen. Endvidere kan detvære vanskeligt for barnet eller den unge at give udtryk for sin uforbeholdne mening.Derfor er det vigtigt at understøtte, at barnets eller den unges mening kommer fyldestgørende frem underbehandlingen af deres sag. Dette bidrager til at sikre, at barnet eller den unge får den støtte, som barnet ellerden unge har behov for. I den forbindelse er det vigtigt, at barnet eller den unge kan medtage en bisidder vedmøder og samtaler med kommunen. Bisidderen kan virke tryghedsskabende for barnet eller den unge og kanfungere som barnets eller den unges garant for, at barnets eller den unges meninger interesser blivertilkendegivet og belyst fyldestgørende under sagsbehandlingen.Det er vigtigt at understøtte, at barnets eller den unges perspektiv kommer tydeligt frem undersagsbehandlingen, og derfor er satspuljepartierne enige om at permanentgøre lovkravet om børns ret til enbisidder i denne folketingssamling. Satspuljepartierne finder det endvidere centralt at understregekommunernes pligt til at vejlede børn og unge, der har sin sag til behandling i kommunen, om deres ret til enbisidder.Kommunerne har pligt til at oplyse barnet eller den unge om dennes ret til at lade sig bistå ved samtalen ogden øvrige behandling af sagen. Det kan i den forbindelse oplyses, at Børns Vilkår tilbyder professionellebisiddere til børn og unge, der eksempelvis ikke har en person i sit netværk, de ønsker at lade sig bistå af.Børn og unge bør derfor oplyses om denne mulighed for at inddrage en ekstern person, der kan hjælpe ogstøtte barnet eller den unge gennem sagens behandling. Børns Vilkårs bisidderordning er under evaluering ogresultaterne heraf forventes at foreligge september 2013.3.1.3.3. Den foreslåede ordningDet foreslås at permanentgøre børn og unges ret til at lade sig bistå under behandlingen af sin sag, jf.servicelovens § 48 a. Dette gøres ved at ophæve revisionsbestemmelsen i servicelovens § 195 a.

bidrager til, at kommunen kan overholde sin generelle tilsynsforpligtelse. Således bidrager underretninger til,at kommunen bliver bekendt med eller får formodning om, at et barn eller en ung kan have behov for særligstøtte, hvorefter kommunen kan iværksætte de nødvendige undersøgelser m.v. Servicelovens regler omunderretningspligt vedrørende udsatte børn og unge findes i lovens §§ 152-154.Efter servicelovens § 153, stk. 1, skal personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, underrettekommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage,1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte,2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældresforhold eller3) at et barn eller en ung under 18 år er udsat for vold eller andre overgreb.Social- og integrationsministeren kan efter § 153, stk. 2, fastsætte regler om underretningspligt for andregrupper af personer, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til forhold eller grund til at antage, atder foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter serviceloven. Social-og integrationsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at andre grupper af personer harunderretningspligt.Efter § 153, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen, medmindre særlige forhold gør sig gældende, efteranmodning videregive oplysninger til den person, der har foretaget underretningen efter stk. 1, eller efterregler udstedt i medfør af stk. 2, 1. pkt. om, hvorvidt underretningen har givet kommunen anledning tilundersøgelser eller foranstaltninger vedrørende det barn eller den unge, underretningen vedrører.Efter § 153 a kan praktiserende læger, speciallæger og andre, der virker inden for social- ogsundhedsvæsenet, med samtykke fra forældremyndighedens indehaver videregive oplysninger om børn ogunge under 18 år med nedsat synsfunktion til Kennedy Centret. Kennedy Centret kan med samtykke fraforældremyndighedens indehaver videregive disse oplysninger til social-, sundheds- ogundervisningsmyndighederne.Endelig har enhver, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andreopdrageres side udsættes for overgreb eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling ifare, efter § 154, stk. 1, pligt til at underrette kommunen herom.Efter § 155 skal kommunalbestyrelsen senest 6 dage efter modtagelsen af en underretning sende enbekræftelse af modtagelsen til den person, der har foretaget underretningen efter § 153, stk. 1, jf. oven for.Den person, der har foretaget underretningen, er dog ikke part i sagen og har ikke krav på at blive gjortbekendt med de skridt, som kommunalbestyrelsen vælger at foretage eller vælger ikke at foretage.Endvidere skal kommunalbestyrelsen efter anmodning videregive oplysninger til den person, der harforetaget en underretning efter § 153, stk. 1 og 2, om, hvorvidt underretningen har givet kommunenanledning til undersøgelser eller foranstaltninger vedrørende det barn eller den unge, som underretningenvedrører.Serviceloven indeholder ikke regler om, hvordan kommunalbestyrelsen skal behandle en underretning om, atet barn eller en ung har behov for særlige støtte.

der almindeligvis kræves i folkeskolen. I henhold til lovens § 39 er det skolens leder, der påser, at elever, derer optaget i skolen, deltager i undervisningen.Efter bekendtgørelse nr. 822 af 26. juli 2004 om elevers deltagelse i undervisningen i folkeskolen med senereændringer, opereres der med tre forskellige former for fravær, som af skolen skal registreres i deelevadministrative systemer, som er tilgængelige for kommunalbestyrelsen:1) Fravær på grund af elevens sygdom eller lignende2) Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed)3) Ulovligt fravær.Kommunen kan således trække oplysninger om ulovligt fravær på baggrund af den elektroniske overførsel afdata fra skolens it-systemer.Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 7, at skolens leder skal underrette kommunen, hvis en elev udover fraværet fra undervisningen også har vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser, herunder skoleeller i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold eller har behov for støtte på grund af nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne. Skolens leder er herunder også forpligtet til at underrette kommunen, hvis der er taleom hyppige skoleskift, som kan skyldes bagvedliggende sociale problemer.I henhold til lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov nr. 755 af 24. juni 2010, påhviler det efter § 6,stk. 2, skolens leder at påse, at de undervisningspligtige elever deltager i undervisningen. Hvis en elev ikkeopfylder undervisningspligten, indberetter skolens leder dette til kommunalbestyrelsen i elevensbopælskommune.3.2.1.3. Udveksling af oplysninger i forbindelse med underretninger efter servicelovenVideregivelse og anden behandling af oplysninger om rent private forhold mellem offentlige myndighederm.v. er generelt reguleret i persondataloven og forvaltningsloven. Disse regelsæt er gennemgået ibemærkningerne til den foreslåede nye bestemmelse i § 49 b efter forslagets § 1, nr.3, og der henvises derfortil forslagets punkt 3.4.3.2.2. Vurdering af underretninger inden for 24 timer3.2.2.1. Overvejelser bag forslagetUnderretninger om udsatte børn og unge er et vigtigt redskab i kommunernes tidlige og forebyggende indsatsi relation til nødvendigheden af at få iværksat en given indsats over for et udsat barn eller en ung, indenproblemerne vokser sig store og vanskeligere at håndtere. Underretninger har herunder afgørende betydning iforbindelse med opsporing og indsats over for overgreb mod børn og unge.Ankestyrelsen har i undersøgelsen ”Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger” fra2011 påpeget, at kommunernes behandling af underretninger ikke altid gennemføres på systematisk og fagligforsvarlig vis. Dette har i flere tilfælde haft alvorlige konsekvenser for den indsats, der blev givet, og for debørn og unge, der, som følge heraf, ikke fik den hjælp, de havde behov for.I forlængelse heraf viser Ankestyrelsens kulegravning, at der i de undersøgte sager i flere tilfælde ikke harværet reageret rettidigt på en underretning om, at et barn eller en ung har behov for støtte og i flere tilfældeved underretninger om overgreb, har kommunerne ikke foretaget en vurdering af, om der skulle iværksættesen børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50. Der har således ikke været fulgt tilstrækkeligt op påunderretningens indhold, og der har ikke har været indsamlet tilstrækkelig information til belysning afbekymringens karakter og omfang, såvel som der heller ikke efterfølgende har været iværksat tilstrækkeligstøtte m.v.Ekspertpanelet har konkluderet, at behandlingen af sager om udsatte børns og unges behov for støtte i højeregrad bør systematiseres og baseres på socialfaglig viden og på dokumentation vedrørende sagens faktiskeforhold. Det er således vigtigt, at der er en høj kvalitet i behandlingen af underretninger, således at der sikres

en rettidig indsats, der imødekommer barnets eller den unges behov. Dette medfører blandt andet et behovfor ledelsesmæssig bevågenhed over for, hvordan indsatsen overfor børn og unge med behov for særlig støttetilrettelægges. Herunder er det en central opgave at sikre den rette organisering af indsatsen, så der sker ensystematisk og målrettet opfølgning på indkomne underretninger med henblik på at sikre kvalitet ibehandlingen af alle underretninger.Nødvendigheden af at sikre en rettidig behandling af underretninger er særligt påtrængende i de tilfælde,hvor en underretning omhandler viden eller mistanke om, at et barn eller en ung er udsat for overgreb. Detteer først og fremmest afgørende af hensynet til det pågældende barns eller den unges bedste, hvis trivsel,sundhed og udvikling kan lide alvorlig skade, hvis det udsættes for overgreb. Det er endvidere afgørende, atder reageres hurtigt af hensyn til inddragelsen af politiet, således at det kan drøftes, om der er grundlag for enefterforskning af straffelovsovertrædelser.Ekspertpanelet har på den baggrund anbefalet, at der i alle kommuner bør etableres en central systematiskbehandling af alle indkomne underretninger, og at dette bør omfatte en screeningsfunktion, som sikrer enhurtig behandling af underretninger vedrørende akutte forhold.På den baggrund er der indgået aftale om at forpligte kommunalbestyrelsen til at sikre, at der iværksættes enrettidig og systematisk vurdering af alle indkomne underretninger med henblik på at afklare, om det kanantages, at barnet eller den unge trænger til særlig støtte. I forbindelse hermed skal det sikres, at alleunderretninger vurderes inden for 24 timer med henblik på at vurdere, om barnet eller den unge har behovfor en akut indsats.Der er endvidere indgået aftale om, at alle underretninger skal registreres. Formålet hermed er at understøtteledelsens strategiske brug af data på området i den generelle tilrettelæggelse af kommunens indsats. Formåleter endvidere at styrke den kommunale ledelsesinformation blandt andet med henblik på at ansvarliggørekommunalbestyrelsen, som herved får mulighed for at følge området og iværksætte tiltag, hvis der vurderesat være et behov herfor.3.2.2.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at servicelovens § 155 ændres således, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at der iværksættes enrettidig, og systematisk vurdering af alle underretninger efter lovens §§ 152-154 med henblik på at afklare,om barnet eller den unge har behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen skal registrere underretningernemed henblik på at understøtte tilrettelæggelsen af indsatsen.Endvidere indsættes i serviceloven en ny bestemmelse, hvorefter alle underretninger skal vurderes inden for24 timer med henblik på at vurdere, om det pågældende barns eller den unges sundhed eller udvikling er ifare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge.Bestemmelsen indskrives som § 155, stk. 2.3.2.3. Styrket opfølgning på underretninger3.2.3.1. Overvejelser bag forslagetAnkestyrelsen påpeger i sin kulegravning, at der i de undersøgte sager har været overset vigtige indikatorerpå, at de pågældende børn og unge havde behov for særlig støtte. Eksempelvis blev der indgivet en rækkeenslydende underretninger fra fagfolk, uden at det medførte initiativ fra kommunens side til at revidere denindsats, der var igangsat. Sagsforløbet var endvidere i de fleste sager langvarigt, og i nogle sager blev derikke iværksat foranstaltninger på trods af et omfattende oplysningsmateriale og underretninger om massiveproblemer i familierne.Ekspertpanelet har på den baggrund konkluderet, at det er vigtigt at styrke kvaliteten af kommunernessagsbehandling, og at faglig ledelse og sparring i den forbindelse er et vigtigt led i kvalitetssikringen afindsatsen.

På den baggrund er der indgået aftale om at forpligte kommunalbestyrelsen til at overveje, om der skalforetages en genvurdering af en konkret sag i de tilfælde, hvor en underretning vedrører et barn eller en ung,hvor overfor kommunalbestyrelsen allerede har iværksat foranstaltninger. Kommunalbestyrelsen skal somled heri inddrage bistand fra andre personer i den sagsbehandlende del af forvaltningen. Dette skalunderstøtte kvaliteten af behandlingen af de sager, hvor der indkommer underretninger med bekymringer foret barn eller en ung på trods af, at kommunen har behandlet barnets eller den unges sag m.v.3.2.3.2 Den foreslåede ordningDet foreslås, at der i serviceloven indsættes en bestemmelse, hvorefter kommunalbestyrelsen skal genvurderesagen, hvis den modtager en underretning om et barn eller en ung, hvor overfor kommunalbestyrelsenallerede har iværksat foranstaltninger. Ved genvurderingen af sagen skal deltage en sagsbehandler, som ikketidligere har deltaget i behandlingen af den pågældende sag. Bestemmelsen indsættes i serviceloven som ny§ 155 a.3.2.4 Samtale med barnet eller den unge ved underretning om overgreb3.2.4.1 Overvejelser bag forslagetDet er afgørende, at børn og unge der har behov for særlig støtte, får den nødvendige hjælp så tidligt sommuligt. Derfor skal der reageres hurtigt og relevant på underretninger og om nødvendigt træffes afgørelse omiværksættelse af en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50.Den centrale person i forbindelse med vurderingen af en underretning vil ofte være det barn eller den unge,som bekymringen i underretningen vedrører. Det vil derfor ofte være relevant at tale med barnet eller denunge i forbindelse med vurderingen af underretningen.Underretninger om mistanke om overgreb mod et barn eller en ung kan være vanskelige at vurdere.Forholdene, som bekymringen vedrører, kan være strafbare. Endvidere er emnet ofte tabubelagt, og personer,der har eller skal forholde sig til mistanken, kan være tilbøjelige til at bortforklare tegnene. Mistanken kanogså rette sig mod forældrene eller andre nærtstående personer i familien eller netværket, hvorforforældrenes forklaring af de forhold, underretningen omhandler, kan lede kommunen til at træffe en forkertafgørelse om ikke at iværksætte en nærmere undersøgelse af forholdene. Med henblik på at få et mereretvisende grundlag for vurderingen af behovet for en børnefaglig undersøgelse vil det i sådanne sager værerelevant at tale med barnet eller den unge.Ekspertpanelet har derfor anbefalet, at der ved underretninger vedrørende overgreb altid bør gennemføres enbørnesamtale uden forældrenes tilstedeværelse umiddelbart efter modtagelsen af underretningen, medmindrevæsentlige forhold taler mod dette.På den baggrund er der indgået aftale om at tydeliggøre, at kommunen i forbindelse med vurderingen af enunderretning kan tale med barnet eller den unge, som underretningen vedrører. Endvidere ses der behov for,at der stilles krav om, at kommunen som udgangspunkt altid skal tale med barnet eller den unge i forbindelsemed vurderingen af en underretning, som omhandler overgreb, og at samtalen skal foregå uden forældrenessamtykke eller tilstedeværelse, såfremt der er tale om underretning om overgreb fra forældrenes side.3.2.4.2 Den foreslåede ordningDet foreslås at tydeliggøre, at kommunerne har mulighed for at tale med barnet eller den unge i forbindelsemed vurderingen af en underretning, herunder at en sådan samtale kan finde sted udenforældremyndighedsindehaverens samtykke eller dennes tilstedeværelse. Tydeliggørelsen indskrives iservicelovens § 155 a, stk. 2.Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen får pligt til at gennemføre en samtale med barnet eller denunge, når der er tale om underretninger omhandlende viden eller mistanke om overgreb. Såfremtunderretningen omhandler overgreb mod barnet eller den unge fra forældrenes side, skal samtalen

gennemføres uden forældremyndighedsindehaverens samtykke og tilstedeværelse. Forpligtelsen hertilindskrives ligeledes i servicelovens § 155 a, stk. 2.Det foreslås indskrevet, at samtaler med barnet eller den unge kan undlades i det omfang barnets eller denunges modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod en gennemførelse af samtalen.Der skal forud for en samtale med et barn eller en ung altid oplyses om barnets eller den unges ret til at haveen bisidder med ved samtalen. Bisidderen kan eksempelvis være en pædagog eller lærer eller en andenperson, barnet eller den unge er tryg ved.Kommunalbestyrelsen skal være særligt opmærksom på at afholde samtalen i tryghedsskabende rammer forbarnet eller den unge. Det kan være i et børnevenligt indrettet lokale eller et sted uden for forvaltningen, hvorbarnet eller den unge føler sig tryg, eksempelvis i barnets eller den unges dagtilbud eller på barnets eller denunges skole.I forhold til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan der endvidere væresærlige kommunikative vanskeligheder som følge af funktionsnedsættelsen, som der bør tages højde for vedgennemførelse af samtalen.Kommunalbestyrelsen skal endvidere være særligt opmærksom på at søge at opretholde en god dialog medbarnets eller den unges forældremyndighedsindehaver. Der bør forsøges at opnåforældremyndighedsindehaverens forståelse for, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt, at vedkommendedeltager i samtalen. Endvidere bør der efter samtalen være en god dialog medforældremyndighedsindehaveren om samtalens formål m.v.3.2.5. Underretningspligt ved skolefravær3.2.5.1. Overvejelser bag forslagetSFI’s undersøgelse ”Skolen og den sociale arv” af 2005 viser, at skolegang og uddannelse er en centralfaktor i forhold til, om et barn eller en ung klarer sig godt. Imidlertid kan betydningen af en stabil ogudbytterig skolegang overses i indsatsen over for udsatte børn og unge, hvilket kan have alvorligekonsekvenser for deres trivsel og udvikling og deres mulighed for at få en uddannelse og senere hen etarbejde.Ankestyrelsen har i sin kulegravning påpeget, at bekymrende skolefravær har været en central problematik ide undersøgte sager. Der er derfor grund til at rette særskilt opmærksomhed på de børn og unge, som har etulovligt skolefravær. Ulovligt skolefravær kan være et tegn på, at et barn eller en ung ikke trives og derforudebliver fra skolen. Det kan også være tegn på, at forældrene ikke formår at prioritere barnets eller denunges skolegang, herunder at de ikke formår at hjælpe barnet eller den unge til at møde op tilundervisningen.På baggrund af ovenstående er der indgået aftale om, at underretningspligten også skal omfatte ulovligtskolefravær, som kan skyldes, at barnet eller den unge har et særligt behov for støtte.3.2.5.2 Den foreslåede ordningDet foreslås, at underretningspligten i servicelovens § 153 præciseres, således at det fremgår, atunderretningspligten omfatter tilfælde, hvor et barn eller en ung har et ulovligt skolefravær eller ikkeopfylder sin undervisningspligt, som giver anledning til at formode, at der ligger væsentlige socialeproblemstillinger bag. Forslaget har til hensigt at skærpe opmærksomheden på, at bekymrende ulovligtskolefravær kan skyldes bagvedliggende sociale problemer, således at kommunen får mulighed for ativærksætte særlig støtte over for barnet eller den unge. Forslaget understøtter dermed, at kommunen tidligereog inden problemerne når at vokse sig store kan blive gjort opmærksom på et barn eller en ung med behovfor særlig støtte.

3.2.6. Styrkelse af det tværfaglige samarbejde ved underretninger3.2.6.1. Overvejelser bag forslagetDet tværfaglige samarbejde omkring et udsat barn eller en ung kan ofte have afgørende betydning for, om enindsats får den ønskede effekt. I det tidlige forebyggende samarbejde er det eksempelvis vigtigt, atfagpersoner, der arbejder med barnet eller den unge til dagligt for eksempel i dagtilbud eller skole, eropmærksom på barnets eller den unges trivsel og på eventuelle tegn på, om et konkret tilbud om særlig støtteefter serviceloven har den ønskede effekt, eller om der fortsat er grund til bekymring. Endvidere kanfagpersoner udfylde en vigtig rolle i forhold til at skabe tryghed eller tage særlige hensyn til barnet eller denunge i dets dagligdag.Ankestyrelsens kulegravning har vist, at kommunalbestyrelsen ikke altid reagerer i tilstrækkeligt omfang påen underretning om et barn eller en ung. Dette kan blandt andet medføre, at fagpersonerne ikke altid oplever,at der sker en ændring i det pågældende barn eller den unges forhold, dels har fagpersoner ikke mulighed forat få at vide, hvilken konkret indsats der er iværksat. Dette kan endvidere betyde, at fagpersoner undlader atunderrette, fordi de ikke erfarer at de kan hjælpe barnet eller den unge ved at underrette, og dels kan detbetyde, at det vigtige samarbejde om et konkret barn eller en ung stopper, inden der er iværksatforanstaltninger.Ovenstående hænger sammen med det forhold, at den kommunale forvaltning i dag er underlagt de gældenderegler i persondatalovens § 8, stk. 3, om videregivelse af personfølsomme oplysninger.Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 153, stk. 3, efter anmodning videregive oplysninger til denperson, der har foretaget underretningen, om, hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelsereller foranstaltninger. Herudover kan forvaltningen ikke uden videre videregive følsomme oplysninger om etkonkret barn eller ung til den, der har foretaget en underretning. Hvis oplysningerne således vedrørerindholdet af en indsats efter serviceloven, skal der som udgangspunkt indhentes samtykke fra forældreneeller den unge, der er fyldt 15 år, inden oplysningerne kan videregives.På den baggrund er der indgået aftale om, at kommunalbestyrelsen skal informere den fagperson, derunderretter, om, hvorvidt underretningen har medført iværksættelse af en undersøgelse eller foranstaltningm.v. I forlængelse heraf kan kommunen orientere fagpersonen om, hvilken type foranstaltning, den hariværksat, og om den planlagte varighed heraf i de tilfælde, hvor den pågældende fagperson via sit arbejdeskønnes at kunne kvalificere den pågældende indsats over for barnet eller den unge på en måde, der giverstørre sikkerhed for, at indsatsen vil få den ønskede effekt.3.2.6.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at kommunalbestyrelsen ved underretninger efter § 153 skal orientere den, der har foretagetunderretningen, om, hvorvidt den har iværksat en undersøgelse eller foranstaltninger vedrørende det barneller den unge, som underretningen vedrørte. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende.Dette foreslås indskrevet som § 155 b, stk. 2.Det foreslås videre, at kommunalbestyrelsen ved underretninger efter § 153 kan orientere den, der harforetaget underretningen, om, hvilken type foranstaltning, den har iværksat, og om den planlagte varighedheraf. Oplysningerne herom kan gives i situationer, hvor det kan have væsentlig betydning for den støtte,som den pågældende person under udøvelsen af sit hverv eller tjeneste kan yde barnet eller den unge. Detteforeslås indskrevet som § 155 b, stk. 3.

eller mistanke om overgreb mod børn. Det er således frivilligt for kommunerne, om de vil udarbejdeberedskaber til håndtering af sager om overgreb.Undersøgelsen ”Kommunernes beredskaber om seksuelle overgreb mod børn” foretaget af SISO, Detnationale videnscenter for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn, fra 2011 viser, at defleste kommuner har et beredskab til håndteringen af denne type sager, men at kommunernes beredskaber eraf meget varierende kvalitet. Eksempelvis adresserer nogle beredskaber kun afgrænsede områder ikommunen, eksempelvis dagtilbudsområdet eller myndighedsområdet og afgrænsede typer af overgreb,eksempelvis overgreb begået af en ansat i kommunen. En del beredskaber er endvidere mangelfulde i forholdtil at beskrive såvel den forebyggende indsats, den tværfaglige og tværsektorielle håndtering af sagerne, nårovergrebene er kommet til myndighedernes kendskab samt behandlingsindsatsen og den opfølgende indsats.Endvidere undlader flere kommuner at opdatere beredskabet og implementere det kontinuerligt, således atalle medarbejdere har kendskab til beredskabet og er i stand til at omsætte det i deres daglige praksis.3.3.1.2 Overvejelser bag forslagetFagpersoner, der dagligt arbejder med børn og unge, kan være de første til at opdage eller få mistanke om, atet barn eller en ung har været udsat for overgreb. Dette kan eksempelvis ske ved, at barnet eller den ungebetror sig til en fagperson, eller ved, at en fagperson bliver opmærksom på, at barnet eller den unge udvisertegn eller signaler på mistrivsel, der kan betyde, at barnet eller den unge har været udsat for overgreb. I dissetilfælde er det af afgørende betydning, at den enkelte fagperson reagerer og går videre med sin viden ellermistanke, så barnet eller den unge hurtigt kan få hjælp til at få standset overgrebene og kan få hjælp til at fåbearbejdet sine oplevelser. En fagpersons hurtige reaktion kan således betyde, at eventuelle nye overgrebmod barnet eller den unge undgås, og at skaderne hos barnet eller den unge mindskes. For at dette kan ske, erdet centralt, at den enkelte fagperson ved, hvordan der skal reageres, når fagpersonen får viden eller mistankeom overgreb.Det skriftlige beredskab skal derfor medvirke til, at alle relevante fagpersoner i kommunen er opmærksommepå børn og unge, der udviser tegn eller signaler på overgreb. Fagpersonerne skal endvidere vide, hvordan deskal handle ved viden eller mistanke om, at et barn eller en ung er udsat for overgreb, kende til kommunensprocedurer i overgrebssager samt forstå egen og andres rolle og ansvarsområder i det tværfaglige ogtværsektorielle samarbejde på børne- og ungeområdet. Dette skal sikre, at der reageres hurtigt og kvalificeretved viden eller mistanke om, at et barn eller en ung har været udsat for overgreb.Ekspertpanelet har blandt andet på den baggrund anbefalet, at alle kommuner bør have klare procedurer/beredskaber for håndteringen af sager om overgreb mod børn og unge, herunder for håndteringen afunderretninger og samarbejdet med politiet og børnehuse, samt tværfaglige guidelines om tegn på overgrebtil kommunens frontpersonale. Ekspertpanelet har endvidere anbefalet, at kommunerne bør forpligtes påopfølgning og vedligeholdelse af deres beredskaber.Det foreslås derfor, at alle kommuner skal have beredskaber til forebyggelse, tidlig opsporing og behandlingaf sager om overgreb mod børn og unge. Formålet med forslaget er at styrke beskyttelsen af børn og ungemod overgreb ved at sikre, at der reageres og handles hurtigt og kvalificeret, når en fagperson eller borger fårviden eller mistanke om, at et barn eller en ung har været udsat for overgreb.3.3.1.3. Den foreslåede ordningDet foreslås, at der i serviceloven indsættes en bestemmelse, der pålægger alle kommunalbestyrelser atudarbejde skriftlige beredskaber til sikring af forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager, hvor derer viden eller mistanke om, at et barn eller en ung har været udsat for overgreb.Beredskabet skal omfatte hele kommunens børne- og ungeområde, herunder daginstitutioner, skoler,

sundhedspleje, tandpleje m.v., og det skal være koordineret på tværs af disse sektorer samt med kommunensforvaltninger, afdelinger m.v.Beredskabet skal også understøtte, at det kommunale fagpersonale, der er beskæftiget på børne- ogungeområdet, er i stand til tidligt at opspore, hvis et barn eller en ung har en adfærd, der kan være udtryk for,at barnet eller den unge er udsat for overgreb. Endvidere skal fagpersonerne vide, hvordan de skal handle idisse situationer. Derudover skal beredskabet understøtte, at en konkret sag, hvor der er viden eller mistankeom, at et barn eller en ung har været udsat for overgreb, behandles kvalificeret i kommunens institutionerm.v. samt i kommunens forvaltning.Beredskabet skal endvidere omfatte kommunens samarbejde med andre relevante myndigheder someksempelvis politi, sundhedsvæsen, statsforvaltning, krisecentre m.v.Derudover skal beredskaberne understøtte kommunens samarbejde med det børnehus, kommunen ertilknyttet, jf. forslagets punkt 3.3.2, og beredskabet skal tage højde for, hvordan ekspertisen i børnehuset kaninddrages til afklaring af mistanker, hvilke procedurer kommunen vil have for at benytte børnehuset iundersøgelse af barnets eller den unges forhold, samt hvordan kommunen vil følge op, når et barn eller enung har haft et forløb i børnehuset og har fået afdækket sine behov for foranstaltninger.Endelig skal beredskaberne understøtte, at der inden for kommunens børne- og ungeområde arbejdes medforebyggelse af, at overgreb mod børn og unge forekommer på i kommunens institutioner m.v.Beredskaberne skal udformes skriftligt og vedtages af kommunalbestyrelsen. Efter vedtagelsen skal deoffentliggøres.Det foreslås endeligt, at kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet mindst en gang årligt. I denforbindelse bør kommunalbestyrelsen forholde sig til den udvikling, der i kommunen er på området.Kommunalbestyrelsen bør eksempelvis vurdere, om der bør iværksættes yderligere tiltag med henblik på atyde børn og unge i kommunen den bedst mulige beskyttelse mod overgreb samt sikre en kvalificeretbehandling af sager om viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge. Kommunalbestyrelsen kanligeledes forholde sig til, om kommunen har tilstrækkelige tilbud til at sikre, at børn og unge, der har væretudsat for overgreb, kan få en indsats, der imødekommer barnets eller den unges behov.

3.3.2. Børnehuse3.3.2.1. Gældende ret3.3.2.1.1. De sociale myndighederServicelovens kapitel 11 indeholder bestemmelser om kommunens forpligtelser i forhold til udsatte børn ogunge om forebyggelse, tidlig indsats, undersøgelse af barnets eller den unges forhold, iværksættelse afforanstaltninger, der imødekommer barnets eller den unges behov, samt løbende opfølgning herpå.Efter serviceloven har de sociale myndigheder pligt til at føre et generelt tilsyn med de forhold, hvorunderbørn i kommunen lever, jf. lovens § 146. Kommunen skal føre sit tilsyn på en sådan måde, at kommunen såtidligt som muligt kan få kendskab til tilfælde, hvor det må antages, at et barn eller en ung kan have behovfor særlig støtte.Når kommunen bliver bekendt med et barn eller en ung, som kan have behov for særlig støtte, eksempelvisfordi barnet eller den unge har været udsat for overgreb, skal kommunen foretage en børnefagligundersøgelse, jf. servicelovens § 50. Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der ergrundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald, af hvilken art disse bør være.

Inden der træffes afgørelse om foranstaltninger, skal kommunen udarbejde en handleplan, der skal angiveformålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, jf. servicelovens § 140.Kommunen er efter serviceloven forpligtet til at iværksætte foranstaltninger overfor børn og unge, som harsærligt behov for støtte, herunder over for børn og unge som har været udsat for overgreb. Støtten skal væretidlig og helhedsorienteret, jf. servicelovens § 46. Hvilke foranstaltninger kommunen iværksætter, beror påen konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges behov.Kommunen skal løbende følge op, når der iværksættes foranstaltninger til et barn eller en ung. Opfølgningenskal ske senest tre måneder efter, at hjælpen er iværksat, og det skal her vurderes, om indsatsen ertilstrækkelig eller skal ændres. Herefter skal samme vurdering foretages med højst seks månedersmellemrum, jf. servicelovens § 70.

3.3.2.2. Politiets og sundhedsvæsenets opgaver i sager om overgreb mod børn3.3.2.2.1. PolitietDen politimæssige indsats i sager, hvor børn har været udsat for seksuelle eller voldelige overgreb, ernavnlig koncentreret om afdækningen af, om et strafbart forhold er begået og tilvejebringelsen af beviser,herunder gennem afhøring af den eller de forurettede.Sagsbehandlingen foregår i et tæt samarbejde med blandt andet de sociale myndigheder i kommunerne, ogder er på den baggrund etableret flere lokale samarbejdsfora, hvor politiet og kommunerne mødes medhenblik på drøftelse af konkrete sager og generel erfaringsudveksling.De nærmere retningslinjer for politiets behandling af sager om seksuelt misbrug af børn er fastsat iRigsadvokatens meddelelse nr. 2/2007. Retningslinjerne er i vidt omfang fastsat på baggrund af de regler omvideoafhøring af børn, der blev indført ved lov nr. 228 af 2. april 2003 om ændring af blandt andetretsplejeloven (Børnepornografi, seksuel udnyttelse af børn, salg af børn og gennemførelse af straffesagerom seksuelt misbrug af børn).Videoafhøring af børnAnvendelse af en videoafhøring som bevis i stedet for en indenretlig forklaring er reguleret i retsplejelovens§ 872.Efter denne bestemmelse kan politiets afhøring af et barn, når afhøringen er optaget på video(videoafhøring), benyttes som bevis under hovedforhandlingen af sagen i retten. Det betyder, at barnet ikkeefterfølgende behøver at optræde i et retsmøde, hvor tiltalte vil være til stede.Udgangspunktet er, at barnet skal være 12 år eller derunder, før videoafhøringer kan anvendes som bevis.Der kan dog foreligge særlige omstændigheder, herunder barnets udvikling og psykiske tilstand, der kanbegrunde, at videoafhøring anvendes som bevis, selv om barnet er over 12 år.Kerneområdet for retningslinjerne om videoafhøring er sager, hvor et barn på 12 år eller derunder måformodes at have været udsat for seksuelle overgreb. Retningslinjerne vil dog også kunne finde anvendelse,hvis der i sædelighedssager foretages videoafhøring af lidt ældre børn, eller hvis der bliver tale om at afhørebørn, der ikke er forurettede, men som optræder som vidner i sædelighedssager. Herudover kan der også iandre sagstyper, som for eksempel drabs- eller voldssager, og hvor de samme hensyn til barnet gør siggældende, efter omstændighederne være et tilsvarende behov for, at afhøringen af et barn som vidne optagespå video med henblik på forevisning under hovedforhandlingen i retten.Når politiet modtager en anmeldelse om et seksuelt overgreb mod et barn, skal der snarest – i samråd medanklagemyndigheden – tages stilling til, om barnet skal videoafhøres. Videoafhøringer bør søges gennemførthurtigst muligt, og hvis det er praktisk muligt inden en uge fra anmeldelsen.

Videoafhøringer foregår i særligt indrettede videoafhøringslokaler og må kun foretages af særligt uddannedepolititjenestemænd.Videoafhøringslokalet er normalt placeret på politistationen. Forskellige praktiske og geografiske forholdmedfører dog, at videoafhøringslokalet kan være placeret på andre lokaliteter. I Østjyllands Politi ervideoafhøringslokalet således placeret hos Center for Børn udsat for Overgreb (CBO) på AarhusUniversitetshospital i Skejby.Til stede ved videoafhøringen er barnet og den særligt uddannede polititjenestemand. Det anbefales, at derikke er yderligere personer i afhøringslokalet, men hvis der er særlige behov for at styrke barnets tryghed,kan en ’tryghedsskabende’ person medvirke, for eksempel en pædagog fra barnets institution. Underafhøringen vil der i et andet lokale (monitorrummet) befinde sig følgende personer:•Anklageren•Forsvareren for sigtede/mistænkte•Barnets bistandsadvokat•Repræsentanten for de sociale myndigheder•Politiets sagsbehandlerRetsmedicinske undersøgelserI sager om seksuelle overgreb mod børn og unge overvejer politiet, om der er grundlag for enlægeundersøgelse af barnet eller den unge. Disse undersøgelser er ikke sammenfaldende med deundersøgelser, som foretages efter §§ 50 og 51 i serviceloven. Politiets undersøgelser udføres altid af etretsmedicinsk institut efter politiets anmodning.3.3.2.2.2. SundhedsvæsenetSundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt forebygge og behandle sygdom,lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. Regioner og kommuner er ansvarlige for, atsundhedsvæsenet tilbyder en befolkningsrettet indsats vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme samtbehandling af den enkelte patient, jf. § 3 i lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010 om sundhedsloven medsenere ændringer.I medfør af sundhedslovens § 79 yder regionsrådene sygehusbehandling til personer, der har bopæl iregionen, ved sit sygehusvæsen og ved andre regioners sygehuse. Der er i alle regioner retningslinjer ogtværfaglige tilbud, som sikrer behandling af seksuelt misbrugte børn.Det følger af sundhedslovens § 208, stk. 1, at Sundhedsstyrelsen kan fastsætte krav til specialfunktioner påregionale og private sygehuse efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning. Afsundhedslovens § 208, stk. 2, fremgår, at Sundhedsstyrelsen godkender specialfunktioner på regionale ogprivate sygehuse. Det betyder, at sådanne funktioner kun kan varetages på sygehuse godkendt dertil afSundhedsstyrelsen. Formålet med specialeplanlægning er blandt andet at øge kvaliteten i det danskesundhedsvæsen. Planlægningen fokuserer på, at der er sammenhæng mellem sundhedsfaglig erfaring,kvalitet og volumen på både individ-, enheds- og sygehusniveau. Borgerne skal gennem planlægningen af,hvor og på hvilket grundlag forskellige funktioner varetages, sikres ensartet behandling af høj kvalitet,uanset tid og sted.På det pædiatriske område er det i juni 2010 udmeldt af Sundhedsstyrelsen, at behandling af seksueltmisbrugte børn og unge og mistanke herom er en højt specialiseret funktion, der kan udføres påRigshospitalet, Odense Universitets Hospital og Århus Universitetshospital, Skejby. Det bemærkes, at de trehøjtspecialiserede pædiatriske sygehusafdelinger har et tæt samarbejde med tre retsmedicinske institutter, derinddrages til retsmedicinske undersøgelser efter rekvisition fra politiet.

Børn og unge henvises til landets pædiatriske afdelinger med mange forskellige symptomer, herunder ogsåsymptomer, der kan være foranlediget af fx overgreb eller misrøgt. De pædiatriske afdelinger foretager enindledende undersøgelse af barnet med henblik på diagnostisk afklaring og eventuel efterfølgendebehandling. På de tre højt specialiserede sygehusafdelinger er der særlige kompetencer på området, jf.Sundhedsstyrelsens specialeplan, således at der kan foretages yderligere specialiseret vurdering,undersøgelse og behandling af barnet eller den unge. Endvidere har disse afdelinger understøttendefunktioner og det rette set-up til tværfagligt, specialiseret og eventuelt tværsektorielt samarbejde.Det bemærkes i øvrigt, at der på Rigshospitalet drives Videnscenter for Seksuelt Misbrugte Børn, som blandtandet har til opgave at indsamle viden om, forske i behandling af samt rådgive myndigheder vedrørendeseksuelt misbrug af børn og unge. Formålet er at sikre den videre forskning og metode- og modeludviklingmed hensyn til blandt andet udredning og behandling af seksuelt misbrugte børn og unge og for at sikre, atder i regi af videnscentret fortsat landsdækkende sker formidling af viden og metoder og undervisning affagpersonale i kommuner og regioner samt organisationer m.v.3.3.2.3 Anbefalinger til model for børnehuseRapporten ”Etablering af børnehuse i Danmark – styrkede rammer for det tværfaglige og tværsektoriellesamarbejde i sager om overgreb mod børn” blev offentliggjort den 5. oktober 2012 og var udarbejdet af enarbejdsgruppe, som var nedsat til at komme med anbefalinger til en model for børnehuse i Danmark, jf.afsnit 1.2.1.2. I det følgende citeres rapportens anbefalinger:”1) Kommunerne i hver af landets fem regioner etablerer i fællesskab et organisatorisk børnehus, sombemandes med relevant personale med de nødvendige og hensigtsmæssige kompetencer, herundersocialfaglige og psykologiske. Herudover vil fagpersoner fra de sociale myndigheder, politiet ogsundhedsvæsenet efter behov kunne inddrages. Børnehusene etableres med udgangspunkt i ettværkommunalt samarbejde.2) Afhængig af geografi og eventuelle andre forhold kan det enkelte børnehus eventuelt råde over flerematrikler i regionen, som kan benyttes under hensyn til behov for bl.a. let tilgængelighed for barn, ung ogforældre samt samarbejdet med den relevante politikreds.3) Det vil være en forudsætning, at der etableres faste og formaliserede aftaler omkring drift, benyttelse ogsamarbejde mellem relevante kommuner, politikredse og sygehuse.4) De tre børnehuse i hhv. Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden kan med fordelplaceres tæt ved og i samfunktion med de tre højtspecialiserede sygehusfunktioner, som af Sundhedsstyrelsener godkendt til at varetage funktionen seksuelt misbrugte børn og unge i samarbejde med de retsmedicinskeinstitutter, der er beliggende de samme steder. De to øvrige børnehuse i hhv. Region Nordjylland og RegionSjælland kan med fordel placeres tæt ved et større sygehus i regionen med en pædiatrisk afdeling.5) I børnehusene håndteres sager, hvor der er behov for et samarbejde mellem kommune og politi ogsundhedsvæsenet. Indsatsen i børnehuset kan fx bestå af børnefaglig, psykosocial og/eller psykologiskundersøgelse, udredning og behandling samt krisestøtte til barnets eller den unges nære relationer. I denenkelte konkrete sag bør relevante fagpersoner fra de involverede myndigheder deltage, dvs. relevantekommunale sagsbehandlere, polititjenestemænd og sundhedsfagligt personale. Politiet kan foretagevideoafhøring af barnet i børnehuset samt vurdere behovet for retsmedicinsk undersøgelse. Sundhedsfagligtpersonale fra de højt specialiserede sygehusafdelinger kan deltage i samtaler, samråd og netværksmøder ibørnehuset samt foretage en vurdering af barnets eller den unges behov for sundhedsfaglig indsats og evt.viderevisitation.6) Alle fem børnehuse (inkl. Region Nordjylland og Region Sjælland) bør være omfattet af samarbejdsaftalermed de tre højtspecialiserede sygehusafdelinger og retsmedicinske institutter om varetagelse af visitation,undersøgelser m.v., herunder indlæggelsesmulighed i de sager, hvor en specialiseret sundhedsfaglig indsats

er påkrævet. For børnehusene placeret i Region Nordjylland og Region Sjælland skal der endvidere være ensamarbejdsaftale med et af regionens egne sygehuse, jf. ovenfor.7) Det er centralt, at der sikres tæt og forpligtende samarbejde og netværk på tværs af børnehuse oginvolverede myndigheder om den faglige udvikling på området. Det betyder, at børnehusene skal opfyldefælles minimumskrav til tværsektoriel funktionalitet i børnevenlige rammer. Herudover betyder det, atnetværksmøder, årsmøder, kurser, temadage m.m. afholdes for alle involverede i netværket, og at derudarbejdes fælles retningslinjer og kvalitetsstandarder for indsatsen i børnehusene med henblik på at sikreet ensartet tilbud af høj faglig kvalitet på tværs af landet. Der bør endvidere ske fælles registrering ogdokumentation med henblik på at kunne opsamle erfaringerne og evaluere indsatsen.”Det anbefales derudover, at børnehusene varetager sager om både seksuelle og voldelige overgreb mod børni alderen 0-17 år.

3.3.2.4. Overvejelser bag forslagetSom det fremgår af afsnit 3.3.2.1.1. om gældende ret, har de sociale myndigheder efter serviceloven bådeansvar for forebyggelse af overgreb, tidlig opsporing af børn og unge, der har været udsat for overgreb,undersøgelse af barnets eller den unges forhold med henblik på iværksættelse af foranstaltninger, derimødekommer barnets eller den unges behov for særlig støtte samt den løbende opfølgning på de iværksatteforanstaltninger.Serviceloven forpligter de sociale myndigheder til at tilbyde barnet eller den unge en helhedsorienteretindsats. Det indebærer blandt andet, at andre relevante myndigheder inddrages i den hjælp, der gives tilbarnet eller den unge. Serviceloven indeholder imidlertid ingen krav til en organisering af myndighedernessamarbejde. Ved sager om overgreb mod børn og unge ses et særligt behov for en fysisk forankring afmyndighedernes samarbejde, da børn og unge, der har oplevet overgreb, ofte er yderst sårbare, og det såledeskan være belastende for barnet eller den unge at skulle hen til de forskellige myndigheder for at få hjælp,fortælle hændelsesforløbet gentagne gange m.v. Endvidere er sager om overgreb mod børn og unge, ellermistanke herom, ofte vanskelige at håndtere for de involverede fagpersoner. Derfor ses der også behov for, atfagpersoner, der er involverede i den konkrete sag, kan få rådgivning og vejledning fra fagpersoner, som ersærligt kvalificerede til håndtering af sager om overgreb.Ekspertpanelet har anbefalet, at kvaliteten af indsatsen overfor børn og unge, der udsættes for overgreb, børstyrkes i kommunalt regi, herunder gennem bedre adgang til og overblik over relevant ekspertise i regi afbørnehuse.3.3.2.5. Den foreslåede ordningDet foreslås, at der oprettes børnehuse til børn og unge, der har været udsat for overgreb eller hvor der ermistanke herom. Forslaget skal sikre, at børn og unge, der har været udsat for overgreb, får en højtkvalificeret og koordineret indsats, og at indsatsen gives med barnet eller den unge i centrum. I børnehusenesamles de relevante myndigheder fysisk. Målet med børnehuse er at sikre en koordineret og skånsomtværfaglig indsats af høj kvalitet over for det enkelte barn og den enkelte unge ved at samle hjælpen til barnetog den unge, så barnet og den unge får bedre mulighed for at blive undersøgt skånsomt samt mulighed for atkomme sig over overgrebet. Dette indebærer, at undersøgelserne m.v. af børn og unge, der har været udsatfor overgreb, eller hvor der er mistanke herom, som udgangspunkt foretages af de relevante myndigheder i etbørnevenligt indrettet børnehus.Det foreslås, at der oprettes fysiske, børnevenligt indrettede børnehuse, hvor børn og unge, der har væretudsat for overgreb, eller hvor der er mistanke herom, kan blive undersøgt, udredt og modtage krisestøtte. Derelevante myndigheder kommer til barnet eller den unge i børnehuset, og yder så vidt muligt deres indsatsder.

Når kommunalbestyrelsen bliver bekendt med, at et barn eller en ung har eller kan have været udsat forovergreb, herunder ved underretning fra politi eller sundhedsvæsen, og derfor kan have behov for særligstøtte, forpligtes kommunalbestyrelsen til at benytte det børnehus, kommunen er tilknyttet, til undersøgelseaf barnets eller den unges forhold efter servicelovens § 50.Kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges handlekommune bevarer myndighedsansvaret i forhold tilbarnet eller den unge under hele forløbet i børnehuset. Det er således denne kommunalbestyrelse, der træfferafgørelse om iværksættelse af foranstaltninger over for barnet eller den unge under de sociale myndighedersundersøgelser i børnehuset, herunder om spørgsmål af betydning for gennemførelsen af undersøgelsen.I børnehusene håndteres som udgangspunkt sager, hvor overgrebet har en sådan karakter, at der er behov foret samarbejde mellem kommune, politi og sundhedsvæsen. Det kan for eksempel være sager, hvor der ermistanke om strafbare forhold, og hvor der derfor er behov for en tværsektoriel indsats. Det beror på enkonkret vurdering, hvorvidt kommunen skal benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet, til denbørnefaglige undersøgelse efter serviceloven. Eksempelvis vil sager om vold i nattelivet mellem tojævnaldrende som udgangspunkt ikke være omfattet af målgruppen.Aktiviteterne i et børnehus er ikke en foranstaltning i servicelovens forstand. Der er i stedet tale om, at denenkelte kommunes sagsbehandling, herunder den børnefaglige undersøgelse, fysisk finder sted i børnehusetog med rådgivning og vejledning fra børnehusets personale.

Oprettelse, drift og finansiering m.v. af børnehuseDet foreslås, at kommunalbestyrelserne i en region forpligtes til at samarbejde om at oprette et børnehus.Hver enkelt kommune skal således indgå i samarbejdet om børnehuset, og det er således ikke muligt for enkommune at stå uden for børnehussamarbejdet.Kommunalbestyrelserne i en region skal aftale, hvilken kommune der skal oprette og derefter drivebørnehuset. Det skal i den forbindelse blandt andet aftales, hvor børnehuset skal placeres, hvordan arbejdet ibørnehuset skal organiseres, og hvordan børnehuset skal samarbejde med de involverede kommuner og deinvolverede samarbejdspartnere, navnlig politiet og sundhedsvæsenet.Da børnehuset således i høj grad får en tværkommunal karakter, og da det geografiske dækningsområdefalder sammen med dækningsområdet for rammeaftalerne på det sociale område og det almeneældreboligområde, jf. servicelovens § 6, foreslås det, at det fastsættes, at kommunerne skal drøftebørnehusets aktiviteter, drift m.v. hvert år i forbindelse med drøftelserne om rammeaftalerne.Undersøgelse i et børnehus er ikke en foranstaltning eller et tilbud i servicelovens forstand, og derfor erkommunernes anvendelse af børnehuset ikke omfattet af servicelovens grundlæggende princip om, atservicelovens tilbud finansieres ved takstbetaling af de visiterende kommuner. Servicelovens § 174 omtakster for anvendelsen af kommunale tilbud finder således ikke anvendelse.Såfremt geografiske forhold m.v. tilsiger det, kan der til et børnehus tilknyttes en eller flereunderafdeling(er). Dette kan eksempelvis være hensigtsmæssigt i forhold til at sikre let tilgængelighed overfor børnene, de unge og deres familier.Det foreslås, at social- og integrationsministeren får hjemmel til at fastsætte regler for børnehusenesindretning, drift, finansiering og opgaver m.v. Denne hjemmel vil blandt andet blive benyttet til at fastsætte,at finansieringen af børnehusene skal ske primært ved objektivt finansiering suppleret med betaling efterforbrug per udredningsforløb. Den objektive finansiering indebærer, at hver enkelt kommune betaler et fastbeløb til ordningen fastsat på baggrund af objektive kriterier. Kombinationen af objektiv finansiering og

betaling efter forbrug sikrer både stabil drift af en ordning, hvor efterspørgslen kan variere, og at den enkeltekommune fortsat har incitament til forebyggelsesaktiviteter på området.Børnehusenes organiseringSager om overgreb mod børn kan være vanskelige at håndtere for de involverede fagpersoner. Derfor skalbørnehuset være bemandet med fast personale, der er særligt kvalificeret til at håndtere sager om overgreb,og som sikrer, at barnet eller den unge modtager en kvalificeret indsats. I børnehuset kan den kommunalemyndighedssagsbehandler fra barnets eller den unges handlekommune få rådgivning, vejledning og bistandtil løsningen af den konkrete sag. Personalet i børnehuset inddrager øvrige relevante fagpersoner someksempelvis politi og sundhedsvæsen efter behovet i den konkrete sag og sørger for, at myndighedernesundersøgelser m.v. koordineres, så forløbet i børnehuset tilrettelægges efter barnets eller den unges behov også skånsomt som muligt for barnet eller den unge. I tilfælde hvor barnet eller den unge har nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne, kan der inddrages fagpersoner med særlig ekspertise på dette område. De involveredemyndigheder og fagpersoner samarbejder om hjælpen til barnet eller den unge og har mulighed for at deleoplysninger fra undersøgelser og samtaler m.v., således at barnet eller den unge ikke skal fortællehændelsesforløb m.v. gentagne gange, jf. forslagets punkt 3.4.2.Det enkelte børnehus skal have faste formaliserede samarbejdsaftaler med samtlige kommuner ogpolitikredse i regionen og med et retsmedicinsk institut og en sygehusafdeling, der er højt specialiseret irelation til overgreb mod børn. Sådanne institutter og afdelinger er i dag beliggende på henholdsvis ÅrhusUniversitetshospital i Skejby, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet. For de børnehuse, der erplaceret i Region Nordjylland og Region Sjælland, skal der endvidere være en samarbejdsaftale med et afregionens egne sygehuse med pædiatrisk afdeling. Aftalerne skal sikre, at der i det enkelte børnehusopretholdes et højt fagligt niveau. Aftalerne skal endvidere understøtte en ensartethed i børnehusenes arbejdepå landsplan.Indsatsen i børnehusetIndsatsen i børnehuset består af undersøgelse af barnets eller den unges forhold med henblik på at afdækkebarnets eller den unges behov for særlig støtte foranlediget af overgrebet. Undersøgelsen foretages som endel af den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50. Endvidere kan sundhedsfagligt personaledeltage i samråd og samtaler omkring barnet eller den unge og foretage en vurdering af barnets eller denunges behov for sundhedsfaglig indsats og eventuelt viderevisitation.Derudover vil politiet i forbindelse med en konkret efterforskning kunne anvende børnehuset til at foretagevideoafhøring af barnet samt vurdere behovet for en retsmedicinsk undersøgelse. Videoafhøringer foregår ioverensstemmelse med de gældende retningslinjer i et børnevenligt videoafhøringslokale, der indgår som delaf børnehusets fysiske indretning.Sideløbende med, at de involverede myndigheder foretager de nødvendige udredninger, undersøgelser m.v.,kan barnet eller den unge modtage psykologbehandling og krisestøtte, hvor det er nødvendigt til håndteringaf situationen. Dette ydes af børnehusets faste personale.Personalet i børnehuset foretager endvidere rådgivning og vejledning til den kommunalemyndighedssagsbehandler i forhold til håndteringen af den samlede families situation. Det gældereksempelvis i forhold til forældrene, hvis den ene eller begge er mistænkt for at have begået overgrebene.Endvidere gælder det i forhold til at yde støtte til forældre, der kan befinde sig i en choktilstand, hvis deresbarn er blevet udsat for overgreb fra en udenforstående, og hvor forældrene skal sættes i stand til at kunnehåndtere deres barns situation for dermed at kunne udgøre en støtte for barnet eller den unge.I regi af børnehuset har de involverede faggrupper mulighed for at udveksle oplysninger om den konkretesag, der behandles i børnehuset jf. forslagets punkt 3.4.2.

3.4 Fokus på den forebyggende og tværfaglige indsats3.4.1 Udveksling af oplysninger mellem politi og kommunale myndigheder3.4.1.1 Gældende ret3.4.1.2 ForvaltningslovenDe almindelige regler om tavshedspligt er fastsat i forvaltningsloven. Det følger således af lovens § 27, stk.1, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, når en oplysning ved lov elleranden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholdeden for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, herunder eksempelvisenkeltpersoners interesse i at beskytte oplysninger om deres personlige forhold.Det følger videre af bestemmelsens stk. 2, at der inden for den offentlige forvaltning kun kan pålæggestavshedspligt med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetagevæsentlige hensyn til bestemte offentlige eller private interesser som nævnt i stk. 1.Efter bestemmelsens stk. 3, kan en forvaltningsmyndighed bestemme, at en person uden for den offentligeforvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som myndigheden videregiver til denpågældende uden at være forpligtet hertil.Det følger endelig af bestemmelsens stk. 4, at de almindelige regler i forvaltningsloven og straffelovens §§152 c-152 f om strafansvar for uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger fra en myndighedspersonm.v. også finder anvendelse på overtrædelse af pålæg efter stk. 3.3.4.1.3 PersondatalovenPersondataloven regulerer behandling af personoplysninger, som helt eller delvist foretages ved hjælp afelektronisk databehandling, og ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil bliveindeholdt i et register, jf. persondatalovens § 1, stk. 1. En række af lovens bestemmelser, herunder lovens §5, stk. 1-3, og §§ 6-8, gælder også for manuel videregivelse af personoplysninger til en andenforvaltningsmyndighed.Det følger af persondatalovens § 2, stk. 1, at regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning,som giver den registrerede en bedre retsstilling, går forud for reglerne i persondataloven. Bestemmelsenindebærer, at persondataloven finder anvendelse, hvis regler om behandling af personoplysninger i andenlovgivning giver den registrerede en dårligere retsstilling. Det fremgår imidlertid af forarbejderne tilpersondataloven (jf. Folketingstidende 1999-2000, Tillæg A, side 4057 (forslag nr. L 147)), at det ikkegælder, hvis den dårligere retsstilling har været tilsigtet og i øvrigt ikke strider moddatabeskyttelsesdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 ombeskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling afsådanne oplysninger).Der er således adgang til at fravige persondatalovens regulering ved lov. Det forudsætter dog som nævnt, atreguleringen ikke strider mod databeskyttelsesdirektivet. Om forholdet til databeskyttelsesdirektivet henvisestil forslagets punkt 8 om forholdet til EU-retten.

Persondatalovens behandlingsreglerDer er i persondatalovens § 5 fastsat en række grundlæggende principper for behandling afpersonoplysninger, herunder at behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med goddatabehandlingsskik, jf. § 5, stk. 1. Lovens § 5, stk. 2, fastsætter blandt andet, at indsamling af oplysningerskal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, at senere behandling ikke må være uforenelig med disseformål, og at oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, endhvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortiloplysningerne senere behandles. Det følger endvidere af bestemmelsen, at oplysninger skal ajourføres, og atindsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere denregistrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningernebehandles.Persondatalovens § 6, stk. 1, indeholder de generelle betingelser for, hvornår behandling, herundervideregivelse, af ikke-fortrolige og almindelige fortrolige personoplysninger må finde sted. Af bestemmelsenfølger, at behandling af personoplysninger kun må finde sted, hvis en af de i nr. 1-7 angivne betingelser eropfyldt, herunder at den registrerede har givet sit samtykke, at behandlingen er nødvendig af hensyn tiludførelsen af en opgave i samfundets interesse, eller at behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen afen opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, tilhvem oplysningerne videregives, har fået pålagt.Videregivelse og anden behandling af personoplysninger om rent private forhold er reguleret ipersondatalovens §§ 7 og 8. Bestemmelsen i § 7 omfatter oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund,politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold samt helbredsoplysninger(herunder oplysninger om en fysisk persons tidligere, nuværende eller fremtidige fysiske eller psykisketilstand samt oplysninger om medicinforbrug eller misbrug af narkotika, alkohol eller lignendenydelsesmidler m.v.) og seksuelle forhold.Efter persondatalovens § 7, stk. 1, må der ikke behandles oplysninger om rent private forhold, der eropregnet i bestemmelsen. Efter § 7, stk. 2, finder bestemmelsen i stk. 1 dog ikke anvendelse, hvis denregistrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til en sådan behandling, jf. § 7, stk. 2, nr. 1. Bestemmelsen i§ 7, stk. 1, finder endvidere ikke anvendelse, hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kanfastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. § 7, stk. 2, nr. 4. Det kan blandt andet være tilfældet medhensyn til offentlige myndigheders behandling af oplysninger som led i myndighedsudøvelse.For så vidt angår oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent privateforhold end dem, der er nævnt i persondatalovens § 7, fremgår det af lovens § 8, stk. 2, at sådanneoplysninger ikke må videregives. Videregivelse kan dog blandt andet finde sted, hvis den registrerede hargivet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen (nr. 1), hvis videregivelsen sker til varetagelse af privateeller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse,herunder hensynet til den, oplysningen angår (nr. 2, værdispringsreglen), eller hvis videregivelsen ernødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndighedenskal træffe (nr. 3).Efter persondatalovens § 8, stk. 3, må forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det socialeområde, kun videregive oplysninger omfattet af § 8, stk. 1, og § 7, stk. 1, hvis betingelserne i § 8, stk. 2, nr. 1eller 2 er opfyldt, eller hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller nødvendig for, at enmyndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver3.4.1.4 SundhedslovenSundhedsloven indeholder nærmere regler om tavshedspligt og om videregivelse og indhentning afhelbredsoplysninger m.v. inden for og fra sundhedsvæsenet. Reglerne har karakter af en specialregulering iforhold til persondatalovens almindelige videregivelsesregler, jf. herom i afsnittet om persondataloven.

Efter sundhedslovens § 43, stk. 1, kan sundhedspersoner som udgangspunkt kun videregive oplysninger omen patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder,organisationer, private personer med flere til andre formål end behandling, hvis patienten samtykker heri.Det følger imidlertid af sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, at en sundhedsperson, uden patientens samtykke,kan videregive helbredsoplysninger m.v., når videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af enåbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre(værdispringsreglen). Bestemmelsen forudsætter, at sundhedspersonen i det enkelte tilfælde foretager enkonkret vurdering af, om videregivelsen er nødvendig og berettiget. Bestemmelsen medfører ikke en pligt tilat videregive oplysninger. Når en sundhedsperson videregiver oplysninger efter sundhedslovens § 43, stk. 2,nr. 2, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed,medmindre orientering kan udelades efter anden lovgivning eller af hensyn til offentlige eller privateinteresser svarende til dem, der beskyttes i denne lovgivning.3.4.1.5 Overvejelser bag forslagetI sager om viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge er det afgørende, at der er et tæt samarbejdemellem kommunale myndigheder og politi. I disse sager skal de kommunale myndigheder blandt andet væreopmærksomme på at foretage en politianmeldelse i tilfælde, hvor der kan være tale om strafbare forhold.Samtidig er det vigtig, at politiet underretter kommunen i de situationer, hvor politiet i forbindelse medefterforskningen af en strafferetlig sag, bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov forsærlig støtte som følge af overgreb.I visse sager kan det imidlertid være vanskeligt for de kommunale myndigheder tidligt i en sag at vurdere,hvorvidt en sag kan omhandle strafbare forhold, og derfor kan være relevant at anmelde til politiet. Dette kaneksempelvis være tilfældet, hvor der på det givne tidspunkt alene er tale om en mistanke om overgreb, menhvor der ikke foreligger en vished herfor.Ankestyrelsens kulegravning har vist, at samarbejdet mellem kommunale myndigheder og politiet i deundersøgte sager i flere tilfælde har fungeret uhensigtsmæssigt. Et af problemerne har blandt andet været, atde kommunale myndigheder i flere tilfælde midlertidigt har indstillet behandling af den sociale sag, nårpolitiet har indledt en strafferetlig efterforskning, også selv om der var tegn på et akut behov for handling iforhold til det pågældende barn eller den unge. I flere af sagerne forelå mange underretninger fra politiet,men kulegravningen viste også eksempler på, at politiet ikke havde underrettet kommunen undervejs i etefterforskningsforløb.Kulegravningen af de pågældende sager har således vist, at det af hensyn til beskyttelsen af børn og ungemod overgreb er centralt, at kommunale myndigheder og politi har et tæt samarbejde og har mulighed for atudveksle oplysninger tidligt i en sag.Udveksling af oplysninger om enkeltpersoner mellem politiet og de kommunale myndigheder i sager, hvorder er mistanke om overgreb mod børn og unge, må antages i de fleste tilfælde at kunne ske uden samtykke ioverensstemmelse med de gældende regler i persondataloven, jf. nærmere herom ovenfor under punkt 3.4.Serviceloven indeholder imidlertid ingen udtrykkelig hjemmel til at videregive oplysninger til politiet i sagerom mistanke om overgreb mod børn og unge, når det ikke sker som led i en anmeldelse. Dette kan medvirketil, at de kommunale myndigheder og politiet ikke i alle relevante tilfælde udveksler oplysninger i dissesager.På den baggrund har ekspertpanelet anbefalet, at der sikres udtrykkelig hjemmel til, at der kan udvekslesnødvendige, personfølsomme oplysninger mellem kommunale myndigheder og politiet omkring bekymringfor et konkret barn eller en ung.Af hensyn til beskyttelsen af børn og unge mod overgreb er det centralt, at kommunale myndigheder ogpoliti har et tæt samarbejde og har mulighed for at udveksle oplysninger tidligt i en sag. På den baggrund sesder behov for, at de kommunale myndigheder og politiet får en udtrykkelig hjemmel til udveksling af

personfølsomme oplysninger i sager om viden eller mistanke om overgreb mod børn eller unge. Dette skalmedvirke til, at kommunale myndigheder og politi i højere grad orienterer hinanden og udveksleroplysninger tidligt i et sagsforløb, hvor der muligvis ikke er fuld vished for sagens karakter, men hvor det måanses for nødvendigt af hensyn til beskyttelsen af et barn eller en ung mod eventuelle overgreb. Endvidereskal hjemlen understøtte, at kommunale myndigheder og politi kan indgå dialog om en konkret sag tidligt isagsforløbet og dermed har mulighed for at tilrettelægge og koordinere begge myndigheders indsatser, udenat der opstår uklarheder eller komplikationer ved, at begge myndigheder er involverede i samme sag.Retssikkerhedsmæssige aspekterFormålet med forslaget er at styrke beskyttelsen af børn og unge mod overgreb og sikre en tidlig indsats overfor barnet eller den unge, hvis udvikling og sundhed kan lide alvorlig skade ved overgreb.Det skal bemærkes, at der med forslaget tages hensyn til barnets eller den unges og dennes families ret til atbeskytte oplysninger om rent private forhold vedrørende barnet eller den unge. Dette hensyn iagttages ved, atudveksling alene kan ske, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige og forebyggendesamarbejde om udsatte børn og unge.I kravet om nødvendighed ligger blandt andet, at bestemmelsen alene kan anvendes i de situationer, hvormyndigheden eller politiet vurderer, at det er nødvendigt på baggrund af en bekymring om, hvorvidt etkonkret barn eller en ung har behov for særlig støtte eksempelvis som følge af overgreb eller som følge afmistanke eller risiko for sådanne overgreb. Bestemmelsen indebærer endvidere, at det ikke vil være enhveroplysning om barnet eller den unge, der kan udveksles mellem myndighed og politi, men alene deoplysninger, der er nødvendige for, at myndigheden og politiet kan tage stilling til, om der skal iværksættesen indsats efter serviceloven over for barnet eller den unge eller indledes en strafferetlig efterforskning.Myndighederne og politiet vil således i hvert enkelt tilfælde skulle foretage en konkret vurdering af, hvilkeoplysninger der er behov for at udveksle.3.4.1.6. Den foreslåede ordningDet foreslås, at der i serviceloven indsættes en udtrykkelig hjemmel til, at politi og myndigheder, der løseropgaver inden for området for udsatte børn og unge, i en konkret sag kan udveksle personfølsommeoplysninger, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i arbejdet med beskyttelse af børn og ungemod overgreb. Hjemlen hertil indskrives i serviceloven som en ny bestemmelse § 49 b.Bestemmelsen er formuleret med henblik på situationer, hvor det ikke vurderes hensigtsmæssigt at indhentesamtykke fra den person, som oplysningerne omhandler.Bestemmelsen har til formål at sikre udvekslingen af oplysninger i forbindelse med de helt indledendesagsskridt, hvor myndighederne ofte ikke har fuld indsigt i den konkrete sags karakter, men hvor detvurderes nødvendigt at videregive oplysninger om en bekymring for et konkret barn eller en ung påbaggrund af mistanke om overgreb mod barnet eller den unge. For den kommunale myndighed vil detbetyde, at myndigheden kan kontakte politiet, inden der er vished for, om der er grundlag for at foretage enpolitianmeldelse. Den kommunale myndighed og politiet kan da indbyrdes drøfte sagen med henblik på atafklare, om der er behov for en anmeldelse. Politiet vil endvidere have mulighed for at notere henvendelsenfra den kommunale myndighed, således at politiet efterfølgende kan se et eventuelt mønster i flerehenvendelser vedrørende enten samme barn eller ung ,eller vedrørende samme mistænkte krænker.Justitsministeriet har i den forbindelse oplyst, at Rigspolitiet har stillet et nyt elektronisk søgningsværktøj tilrådighed, som gør det lettere for politiet at udpege de sager, som uden politiets eller kommunens indgribenvil kunne udvikle sig til sager om overgreb mod børn.Det er centralt, at den kommunale myndighed fortsætter den sociale del af sagen uanset, om politiet vurderer,at der er grundlag for en strafferetlig efterforskning. Det er således fortsat den kommunale myndighedsansvar at afdække barnets eller den unges behov for særlig støtte, herunder som følge af eventuelle overgreb.

Muligheden for at udveksle oplysninger mellem politi og de kommunale myndigheder har til formål atunderstøtte en hurtigere afklaring af barnets eller den unges situation og behov for særlig støtte, således atbarnet eller den unge kan få hjælp hurtigst muligt. Endvidere er formålet at afklare, om der er grundlag forstrafferetlig efterforskning af sager om viden eller mistanke om overgreb mod et barn eller en ung, således ateventuelle fremtidige overgreb forhindres.De oplysninger, der må udveksles, er oplysninger om rent private forhold om barnet eller den unge, herunderoplysninger om helbredsmæssige forhold og væsentlige sociale problemer. Endvidere kan der udvekslesoplysninger omkring personer, der mistænkes for at have begået overgreb mod barnet eller den unge.Bestemmelsen har navnlig til formål at sikre udvekslingen af oplysninger i de helt indledende forløb i en sag.Såfremt der vurderes at være behov for at undersøge barnets eller den unges forhold på grund af viden ellermistanke om overgreb, skal barnet eller den unge henvises til det børnehus, kommunen er tilknyttet, jf.forslagets punkt 3.3.2.Udveksling af oplysninger mellem myndighederne i sager, som falder uden for bestemmelsensanvendelsesområde, vil fortsat kunne ske i overensstemmelse med persondatalovens og forvaltningslovensalmindelige regler, jf. punkt 3.4.1.2 og 3.4.1.3 ovenfor om gældende ret.3.4.2. Udveksling af oplysninger i børnehuseDet følger af forslaget i afsnit 3.3.2 om oprettelse af børnehuse, at når et barn eller en ung har været udsat forovergreb, eller ved mistanke herom, skal kommunalbestyrelsen til brug for den børnefaglige undersøgelseefter servicelovens § 50 benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet.Når et barn eller en ung bliver undersøgt i et børnehus, vil der som hovedregel være flere myndighederinvolveret i sagen, herunder den kommunale myndighed, politiet og sundhedsvæsenet. Den kommunalemyndighed vil have fokus på at afklare barnets eller den unges behov for særlig støtte.Sundhedsmyndighederne, herunder autoriserede sundhedspersoner såsom en praktiserende læge, kan væreinvolveret i sagen eksempelvis i forbindelse med undersøgelse og behandling af fysiske skader hos barneteller den unge. Børnehusets faste personale, der er særligt kvalificeret til håndteringen af sager om overgreb,vil som hovedregel yde barnet eller den unge krisebehandling eller psykologbehandling. Politiet kan som delaf efterforskningen af en straffesag foretage videoafhøring af barnet eller den unge i det børnevenligevideoafhøringslokale, der er indrettet i børnehuset. Endelig kan der i den konkrete sag være behov for atinddrage yderligere fageksperter med henblik på at undersøge barnets eller den unges behov for hjælp.Der kan således være adskillige fagpersoner fra forskellige myndigheder involveret i en konkret sag i etbørnehus.For barnet eller den unge vil dette kunne betyde, at barnet eller den unge kan komme til at skulle formidleoplysninger til hver enkelt fagperson og eksempelvis må fortælle om hændelsesforløbet og sine oplevelsergentagne gange. Dette kan være yderst belastende for barnet eller den unge, der ofte er meget sårbart somfølge af overgrebet. Det strider desuden mod formålet med forslaget, som netop er at sikre, at børn og unge,der har været udsat for overgreb, får en koordineret og skånsom, tværfaglig indsats ved at samle hjælpen tilbarnet og den unge på ét sted.For at varetage hensynet til barnet og sikre den bedst mulige indsats på tværs af de involverede myndigheder,vurderes der derfor at være behov for, at de myndigheder, der inddrages i en konkret sag i et børnehus, harmulighed for hurtigt og smidigt at udveksle oplysninger i den konkrete sag.Udveksling af oplysninger om enkeltpersoner mellem politiet og de kommunale myndigheder i sager, hvorder er mistanke om overgreb mod børn og unge, må antages i de fleste tilfælde at kunne ske uden samtykke ioverensstemmelse med de gældende regler i persondataloven, jf. nærmere herom ovenfor under punkt 3.4.Serviceloven indeholder imidlertid ingen udtrykkelig hjemmel til at videregive oplysninger i sager ommistanke om overgreb mod børn og unge, når det ikke sker som led i en anmeldelse.

Dette kan medvirke til, at vigtige informationer ikke bliver videregivet, og at barnets eller den unges behovfor støtte dermed ikke afdækkes fyldestgørende. Det kan eksempelvis være relevant, at de oplysninger omhændelsesforløbet, barnet eller den unge er fremkommet med under politiets videoafhøring, videregives tilbørnehusets personale. Tilsvarende kan oplysninger, som barnet eller den unge fremkommer med til det fastebørnehuspersonale, der yder krisestøtte og psykologbehandling til barnet eller den unge, være relevante forbåde den kommunale myndighedssagsbehandler, sundhedsmyndighederne og politiet i forbindelse med enefterforskning.På den baggrund ses der et behov for, at der fastsættes udtrykkelig hjemmel til, at de nævnte myndigheder,der inddrages i en konkret sag i et børnehus, har mulighed for at udveksle oplysninger i den konkrete sag.Retssikkerhedsmæssige aspekterFormålet med forslaget er at beskytte og skåne barnet eller den unge og familien fra selv at skulle videregiveømtålelige og private oplysninger. Formålet er endvidere, at fagpersoner og myndigheder, der er involveret ien konkret sag i et børnehus, kan opbygge et fælles vidensgrundlag i sagen, således at alle omstændigheder isagen kan afdækkes, og barnet eller den unge kan modtage en højt kvalificeret og helhedsorienteret hjælp ogstøtte.Det skal bemærkes, at der med forslaget tages hensyn til barnets eller den unges og dennes families ret til atbeskytte oplysninger om rent private forhold vedrørende barnet eller den unge. Dette hensyn iagttages ved, atudveksling alene kan ske under behandlingen af en konkret sag i et børnehus efter den foreslåede § 50 b, nårudvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling.Bestemmelsen indebærer, at det ikke vil være enhver oplysning om barnet eller den unge, der kan udvekslesmellem de fagpersoner og myndigheder, der er involverede i en konkret sag i et børnehus, men alene deoplysninger, der er nødvendige af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling, herunder behovetfor særlig støtte efter serviceloven. Fagpersonerne og myndighederne vil således i hvert enkelt tilfælde skulleforetage en konkret vurdering af, hvilke oplysninger der er behov for at udveksle.Endvidere er bestemmelsen afgrænset til alene at omhandle sager, der behandles i et børnehus samtfagpersoner og myndigheder, der involveres i løsningen af den konkrete sag i børnehuset. Det er således kunanklagemyndigheden og politiet, sundhedsmyndigheder og kommunale myndigheder samt børnehusets fastepersonale, der kan udveksle private oplysninger om barnet eller den unge i den konkrete sag.Det er forudsat, at udveksling af oplysninger mellem myndigheder i sager om overgreb mod børn, som ikkebehandles i et børnehus, fortsat vil kunne ske i overensstemmelse med persondatalovens ogforvaltningslovens almindelige regler, jf. punkt 3.4.1.2 og 3.4.1.3 ovenfor om gældende ret.3.4.2.1 Den foreslåede ordningDet foreslås, at der i serviceloven indsættes en udtrykkelig hjemmel til, at myndigheder og fagpersoner, derinddrages i en konkret sag i et børnehus, har mulighed for at udveksle oplysninger i den konkrete sag.Bestemmelsen indsættes som ny § 50 b.Muligheden for at kunne udveksle oplysninger indbyrdes kan benyttes af hensyn til barnet eller den unge, forat beskytte og skåne barnet eller den unge fra selv at skulle videregive oplysninger og eksempelvis skulleberette om hændelsesforløb, fysiske skader, oplevelse af sin situation m.v. gentagne gange.Hjemlen kan benyttes af hensyn til at afdække barnets eller den unges situation og behov fyldestgørende medhenblik på at kunne yde barnet eller den unge en hjælp og støtte, der imødekommer barnets eller den ungesbehov samt med henblik på politiets efterforskning i en sag om overgreb mod barnet eller den unge. Hjemlenkan således benyttes til, at fagpersoner og myndigheder, der er involveret i en konkret sag i et børnehus, kanopbygge et fælles vidensgrundlag i sagen, og dermed kan samarbejde og koordinere sine indsatserhensigtsmæssigt, således at alle omstændigheder omkring sagen afdækkes, og barnet eller den unge kanmodtage en højt kvalificeret og helhedsorienteret hjælp og støtte.

De oplysninger, der efter bestemmelsen må udveksles, omfatter også oplysninger om rent private forholdvedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder, herunder oplysninger omhelbredsmæssige forhold og væsentlige sociale problemer. Derudover kan der ske udveksling af oplysningerom barnets eller den unges tilstand som eksempelvis barnets eller den unges fortælling om hændelsesforløb,psykiske traumer, fysiske skader m.v. Endvidere kan der ske udveksling af oplysninger i forhold til, hvilkeundersøgelser og sagsskridt, de involverede myndigheder og fagpersoner vurderer, er nødvendige i denkonkrete sag, således at myndighedernes indsatser kan koordineres, og der kan samarbejdes om indsatsenover for barnet eller den unge m.v.3.5 Støtte til plejefamilier, der ønsker at adoptere3.5.1 Gældende ret3.5.1.2 Adoption og adoption uden samtykkeEfter adoptionslovens § 2 må en adoption kun gennemføres, når den kan antages at være til gavn for den,som ønskes adopteret, og denne enten ønskes opfostret hos adoptanten eller har været opfostret hos denne,eller der foreligger anden særlig grund til adoptionen.Efter lovens § 7 kræver adoption af et barn eller en ung under 18 år samtykke fra forældremyndighedensindehaver.I særlige tilfælde kan adoptionen gennemføres uden samtykke, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedstfor barnet eller den unge, taler for det, jf. adoptionslovens § 9, stk. 2. Et barn under 1 år kan bortadopteres,hvis det er godtgjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet og hellerikke vil være i stand til at spille en positiv rolle for barnet i forbindelse med samvær, jf. adoptionslovens § 9,stk. 3. Endvidere kan et barn, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, bortadopteres, hvis det ergodtgjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet.Hovedformålet med bestemmelserne om adoption uden samtykke er at give børn og unge, der ellers villehave været anbragt hele deres barndom, en mulighed for kontinuitet og stabilitet i de tilfælde, hvor detvurderes, at forældrene aldrig vil kunne tage sig af dem og give dem en stabil familierelation.En sag om adoption uden samtykke starter typisk i barnets eller den unges handlekommune. Anledningen til,at kommunen påbegynder en sådan sag kan eksempelvis være, at en undersøgelse af barnets eller den ungesforhold efter servicelovens § 50 rejser tvivl om, hvorvidt barnets eller den unges forældre har evne til atvaretage omsorgen for barnet eller den unge, og om evnen kan genvindes. I disse tilfælde foretagerkommunen en undersøgelse af forældreevnen som en del af den børnefaglige undersøgelse efterservicelovens § 50.Forældres evne til at være forældre kan være fraværende af flere årsager, herunder eksempelvis på grund afsvær kronisk psykisk lidelse, mental retardering eller langvarigt misbrug. I undersøgelsen skal forældrenessituation altid vurderes individuelt, og forældrenes samlede livsforløb skal inddrages for at kunne vurdere,om det er sandsynligt, at forældreevnen kan genvindes.Hvis det gennem forældreevneundersøgelsen godtgøres, at forældrene varigt vil være ude af stand til atvaretage omsorgen for barnet eller den unge, og forældrene ikke ønsker at bortadoptere deres barn, kankommunen rejse en sag om adoption uden samtykke for børn og unge-udvalget. De øvrige betingelser foradoption uden samtykke efter adoptionslovens § 9 skal også være opfyldt. Såfremt børn og unge-udvalgettræffer afgørelse om anbefaling af adoption uden samtykke, jf. servicelovens § 74, går sagen videre tilbehandling i Ankestyrelsen, der herefter skal beslutte, om Ankestyrelsen kan give samtykke til anbefalingen.Herefter går sagen til Statsforvaltningen. Statsforvaltningen har kompetencen til at træffe afgørelse omadoption.3.5.1.3. Servicelovens bestemmelser om valg af anbringelsessted og efteruddannelse til plejefamilierServiceloven indeholder i § 68 b regler for valg af anbringelsessted til børn og unge, som skal anbringes

uden for hjemmet. Det fremgår blandt andet af bestemmelsen, at kommunen skal vælge det anbringelsessted,som bedst kan imødekomme barnets eller den unges behov. Kommunen skal lægge vægt påanbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og stabile voksenrelationer og herunder vurdere, om enanbringelse i en plejefamilie er mest hensigtsmæssig.For at blive godkendt som plejefamilie, skal familien gennemføre et kursus heri, jf. servicelovens § 142, stk.3. Derefter skal kommunen sikre sig, at plejefamilien under anbringelsen løbende gennemfører den fornødneefteruddannelse, jf. lovens § 142, stk. 4.3.5.1.4. Overvejelser bag forslagetSFI’s rapport ”Adoption som indsats – En systematisk gennemgang af udenlandske erfaringer” fra 2008viser, at børn og unge, der bortadopteres, klarer sig bedre end børn og unge, der vokser op som anbragte. Seti det lys er det relevant at understøtte adoption af børn og unge, der ellers vil være anbragt hele deresopvækst.Ankestyrelsens undersøgelse ”Ankestyrelsens undersøgelse af adoption uden samtykke” fra juni 2011 visteimidlertid, at kommunerne ofte antager, at plejefamilier ikke ønsker at adoptere deres plejebarn.Plejefamilien er oftest de mest oplagte adoptanter, men kommunerne mener, at støttemulighederne forplejefamilier, der ønsker at adoptere, er for dårlige.På den baggrund blev der som en del af satspuljen for 2012 indgået aftale om i højere grad at understøtteadoption uden samtykke blandt andet ved at forbedre vilkårene for plejefamilier, der ønsker at adoptere deresplejebarn. Formålet hermed er at fremme, at anbragte børn og unge, som eksempelvis har forældre der ervarigt uden forældreevne, oplever en barndom hos gennemgående omsorgspersoner. Anbragte børn og ungeskal således have bedre mulighed for at vokse op i stabile forhold og udvikle nære familierelationer, og detteformål søges gennemført ved at forbedre de praktiske muligheder for, at plejebørn kan blive adopteret afderes plejefamilie.Plejefamilier, der adopterer deres plejebarn kan i dag modtage rådgivning og faglig støtte efter adoptionen ergennemført. Imidlertid er der ingen støttetilbud til plejefamilierne i tiden op til en adoptions gennemførelse.Ved adoption af danske børn og unge forekommer det, at barnet eller den unge må anbringes, indenadoptionen kan gennemføres. Det gælder eksempelvis i de situationer, hvor der endnu ikke er fundet enadoptivfamilie til barnet eller den unge, når barnet fødes. Det gælder også i situationer, hvor barnet eller denunge påtænkes adopteret uden samtykke, men hvor det på anbringelsestidspunktet ikke er muligt at godtgøreat de biologiske forældre er varigt uden forældreevne. I disse tilfælde vil det ofte være til barnets eller denunges bedste, at blive anbragt i en plejefamilie, som er indstillet på at adoptere barnet eller den unge, så detundgås, at barnet eller den unge oplever brud i sin opvækst og skift i dets primære omsorgspersoner. Nårbarnet eller den unge adopteres af sin plejefamilie, kan barnet eller den unge således opretholde sintilknytning til sine nærmeste omsorgspersoner og forblive i stabile rammer.Serviceloven indeholder ingen bestemmelse om valg af anbringelsessted, der specifikt adresserer den særligesituation det er, når en anbringelse gennemføres med henblik på senere adoption. Der vurderes derfor at værebehov for at indføre bestemmelser, der kan understøtte, at anbringelse af et barn eller ung med henblik påadoption så vidt muligt sker til en plejefamilie, som er indstillet på at adoptere barnet eller den unge.Plejefamilier, som modtager et barn eller ung i anbringelse med henblik på adoption, er i en særlig situation,idet familien skal kunne håndtere den uvished, der kan være i forhold til, om adoptionen faktisk realiseres.Plejefamilies skal på den ene side være i stand til at knytte sig til barnet eller den unge og forberede sig tilden fremtidige adoption, men skal samtidig være i stand til at håndtere, at der er en mulighed for, at der medtiden viser sig ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at gennemføre en adoption af barnet eller den unge.Serviceloven indeholder ingen bestemmelser, der sikrer, at plejefamilier, der har et barn eller ung anbragtmed henblik på at adoptere barnet eller den unge, modtager støtte, der specifikt sætter plejefamilien i stand til

at håndtere denne særlige situation. Der ses derfor behov for, at plejefamilien sikres faglig støtte tilhåndteringen af den særlige situation, frem til det afklares, om familien kan adoptere barnet eller den unge.3.5.1.5. Den foreslåede ordningDet foreslås, at der i serviceloven indsættes en ny bestemmelse, hvorefter kommunalbestyrelsen i sager omanbringelse af et barn eller en ung med henblik på adoption så vidt muligt skal anbringe barnet eller den ungei en plejefamilie, der er indstillet på at adoptere barnet eller den unge. Bestemmelsen anvendes både vedadoption med samtykke og ved adoption uden samtykke. Bestemmelsen indsættes som ny § 68 c.Endvidere foreslås det, at der i servicelovens § 142 indsættes en bestemmelse, hvorefterkommunalbestyrelsen skal tilbyde faglig støtte til plejefamilier, der har børn eller unge anbragt med henblikpå at adoptere barnet eller den unge. Den faglige støtte skal målrettes situationen før adoptionen.Tilbuddetom faglig støtte skal gives til alle plejefamilier, der ønsker at adoptere deres plejebarn både ved adoptionmed samtykke og ved adoption uden samtykke.3.6 Underretningspligt mellem Danmark og Færøerne3.6.1.Gældende retEfter servicelovens § 152 gælder, at hvis en familie med et eller flere børn eller unge under 18 år ellervordende forældre flytter fra én kommune til en anden kommune og fraflytningskommunen finder, at et ellerflere børn, unge eller de vordende forældre har behov for særlig støtte efter fødslen, skalfraflytningskommunen underrette tilflytningskommunen herom. Denne bestemmelse gælder dog kun i sager,hvor familier flytter mellem danske kommuner.Endvidere blev der med lov nr. 597 af 18. juni 2012 om ændring af lov om social service (Styrkelse afindsatsen over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte) indført en bemyndigelses forsocial- og integrationsministeren til at fastsætte nærmere regler om underretningspligt mellem socialemyndigheder i Danmark og Grønland.De nærmere regler blev indført med bekendtgørelse nr. 735 af 27. juni 2012 om ændring af bekendtgørelseom besøgsrejser og ophold i Danmark eller Grønland i tilbud i boformer (Indførelse af underretningspligtmellem Danmark og Grønland).Der gælder i forvejen i den færøske sociale lovgivning en pligt til, at færøske sociale myndighederunderretter de danske kommuner, hvis udsatte familier med børn eller unge flytter fra Færøerne til Danmark.3.6.2. Overvejelser bag forslagetDanmark og Færøerne har et særligt forhold på grund af rigsfællesskabet. Dette indebærer også, at der erfamilier, som flytter mellem Danmark og Færøerne, herunder udsatte familier. Imidlertid er der ikke kravom, at de danske kommuner underretter de færøske kommuner, når udsatte familier flytter mellem landene.På den baggrund har den danske social- og integrationsminister og den færøske socialminister indgået enaftale om at indføre en underretningspligt mellem Danmark og Færøerne, således at familier med socialeproblemer opdages så tidligt som muligt.3.6.3. Den foreslåede ordningDet foreslås at udvide bemyndigelsesbestemmelsen i § 196, stk. 2, hvorefter ministeren med ansvaret for detsociale område efter nærmere aftale med Grønland og Færøerne kan fastsætte nærmere bestemmelser omsamarbejdet på det sociale område mellem landene. Det foreslås, at social- og integrationsministeren givesbemyndigelse til også at fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse om underretningspligt mellem desociale myndigheder i Danmark og Færøerne.Indførelsen af en underretningspligt mellem Danmark og Færøerne indebærer, at den danskefraflytningskommune skal underrette den færøske tilflytningskommune, hvis en familie med et eller flere

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDe samlede offentlige udgifter til forslaget forventes at blive 40,1 mio. kr. i 2013, 55,0 mio. kr. i 2014 ogfrem. Heraf udgør udgifterne til staten 16,0 mio. kr. i 2013, og 2,2 mio. kr. i 2014 og frem. Af det samledebeløb udgør udgifterne til Danske Regioner 0,3 mio. kr. i 2013 og 1,0 mio. kr. i årligt fra 2014 og frem. Afdet samlede beløb udgør udgifterne for kommunerne 23,8 mio. kr. i 2013 og 47,4 mio. kr. årligt fra 2014 ogfrem.Merudgiften er til kompensation for kommunernes udgifter i forbindelse med lovforslagets hovedpunkter:Etablering af børnehuse, styrkelse af kommunernes behandling af underretninger om børn og unge, øgetbørneinddragelse i sager om udsatte børn og unge, kommunale beredskaber i sager om overgreb mod børnsamt fokus på den forebyggende og tværfaglige indsats m.v. Merudgiften for Danske Regioner er tilkompensation for regionernes udgifter vedrørende de nye børnehuse. Merudgiften er desuden til øvrigestatslige initiativer.13-PLStaten i altDanske RegionerKommunerLovforslaget i alt201316,00,323,840,120142,21,051,855,020152,21,051,855,020162,21,051,855,0

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenI forhold til lovforslagets §§ 49 b, 50 b og 155, hvori der undtages fra de gældende regler om behandling afoplysninger om rent private forhold, jf. herom i forslagets punkt 3.4., skal påpeges, at det afdatabeskyttelsesdirektivets (direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995) artikel 8, stk. 1, følger, at behandling afoplysninger om blandt andet helbredsforhold som udgangspunkt skal forbydes af medlemsstaterne. Artikel 8,stk. 2, opregner en række undtagelser hertil, herunder hvis den pågældende udtrykkeligt har givet sitsamtykke, eller hvis behandlingen er nødvendig for at beskytte den pågældendes eller andres vitaleinteresser.Efter artikel 8, stk. 4, kan medlemsstaterne - med forbehold for, at der gives tilstrækkelige garantier - afgrunde, der vedrører hensynet til vigtige samfundsmæssige interesser, fastsætte andre undtagelser end dem,der er nævnt i stk. 2, enten ved national lovgivning eller ved en afgørelse truffet af tilsynsmyndigheden.Sådanne undtagelser skal meddeles til Kommissionen, jf. artikel 8, stk. 6.Der er ikke i artikel 8 fastsat materielle behandlingskriterier om væsentlige sociale problemer. Det spørgsmålmå derfor antages at skulle vurderes ud fra direktivets artikel 7. Artikel 7 fastsætter, at behandling afpersonoplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave isamfundets interesse eller henhørende under offentlig myndighedsudøvelse, som den registeransvarlige elleren tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt. Endvidere kan behandling afpersonoplysninger finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for, at den registeransvarlige eller dentredjemand eller de tredjemænd, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en legitim interesse. Detgælder medmindre den registreredes interesser eller de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, derskal beskyttes i henhold til direktivet, går forud herfor.Medlemsstaterne har uafhængigt af de generelle regler i direktivet mulighed for at fastsætte særligebetingelser for databehandling på specifikke områder, jf. direktivets artikel 5 og præambelbetragtning 22.Det er Social- og Integrationsministeriets opfattelse, at lovforslagets §§ 49 b, 50 b og 155 ligger inden forrammerne af databeskyttelsesdirektivet. Det vurderes i den forbindelse, at det snævre formål med udvekslingaf oplysninger om rent private forhold i forbindelse med indsatsen over for overgreb mod børn og unge samtunderretningspligten og den strafbelagte tavshedspligt for de myndigheder, der er omfattet af forslaget, jf.straffelovens § 152, må antages at udgøre tilstrækkelige specifikke garantier i databeskyttelsesdirektivetsforstand.Social- og Integrationsministeriet vil i givet fald i overensstemmelse med direktivets artikel 8, stk. 6,underrette Kommissionen om den gennemførte regulering på området.Lovforslaget indeholder ikke i øvrigt EU-retlige aspekter.

Børn og Familier, Børnesagens Fællesråd, Børne og kulturchefforeningen, Børne- og UngdomspsykiatriskSelskab, Børns Vilkår, Børnerådet, Center for ligebehandling af handicappede, Danmarks Lærerforening,Den Danske Dommerforening, Dansk Erhverv, Danske handicaporganisationer, Danske Advokater, DanskArbejdsgiverforening, Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Dansk Industri, Dansk PsykiatriskSelskab, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Psykologforening, Danske Patienter, Dansk PædiatriskSelskab, Danske Regioner, Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Psykologforening, Dansk Selskab forRetsmedicin, Dansk Sygeplejeråd, Datatilsynet, Det centrale handicapråd, Dommerfuldmægtigforeningen,Domstolsstyrelsen, Fagligt selskab for sundhedsplejersker, FOA – Fag og Arbejde, Fabu, Foreningen afoffentlige anklagere, Foreningen af speciallæger, Forening for ledere af sundhedsordninger for børn og unge,Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen afstatsforvaltningsjurister, Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn, ForældreLANDSforeningen(FBU), HK/kommunal, Institut for Menneskerettigheder, JanusCenteret, Kommunernes Landsforening,Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge, Landsforeningen Bopam,Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen afopholdssteder, boltilbud og skolebehandlingstilbud, Landsforeningen af Socialpædagoger, Landsforeningenaf ungdomsskoleledere, Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation, Plejefamiliernes Landsforening,Politiforbundet i Danmark, Praktiserendes Lægers Organisation, Red Barnet, Region Hovedstaden, RegionMidtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådetfor Socialt Udsatte, Socialchefforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund, Statsforvaltningerne,Sundhedsstyrelsen, TABUKA, Ungdommens Vel, Ungdomsringen, Kriminalforsorgen.

Til nr. 1Den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 5, pålægger kommunalbestyrelsen at udarbejde et beredskab tilforebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge.Beredskabet bør indeholde klare procedurer for, hvordan der internt i kommunen skal arbejdes, samarbejdesog handles i tilfælde af viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge. Beredskabet bør omfatte helekommunens børn og ungeområde samt eksterne samarbejdspartnere, herunder eksempelvis politi,sundhedsvæsen, statsforvaltning samt det børnehus, jf. punkt 3.3.2, kommunen er tilknyttet.Kommunens fagpersoner på børn og ungeområdet bør have kendskab til beredskabet og de procedurer,beredskabet beskriver og være i stand til at efterleve procedurerne i praksis. Begrebet fagpersoner skalforstås bredt og omfatter blandt andet frontlinjepersonale som pædagoger, skolelærere m.v., ledere afkommunens institutioner og tilbud m.v. samt ansatte i den kommunale forvaltning på børn og ungeområdetsom eksempelvis familierådgivere, sagsbehandlere m.v.Beredskabet bør omhandle kommunens initiativer omkring forebyggelse af overgreb mod børn og unge.Dette omhandler primært initiativer til at forebygge, at der ikke sker overgreb mod børn og unge, mens deopholder sig i kommunens institutioner m.v.Beredskabet bør også omhandle kommunens initiativer til tidlig opsporing. Kommunalbestyrelsen kan idenne forbindelse blandt andet tage stilling til, om de fagpersoner i kommunen, som arbejder med børn og

unge, har den fornødne viden til at opfange tegn og signaler fra børn og unge, der er eller har været udsat forovergreb. Kommunalbestyrelsen kan overveje, hvordan der blandt kommunens fagpersoner kontinuerligt erdet fornødne opmærksomheds- og vidensniveau til at sikre, at der reageres kvalificeret, når et barn eller enung viser tegn og signaler på overgreb.Beredskabet bør endvidere beskrive, hvordan sager om overgreb mod børn og unge behandles. Detteomhandler eksempelvis, at der i beredskabet beskrives klare procedurer for, at fagpersoner skal handle vedviden eller mistanke om overgreb mod et barn eller en ung, samt hvordan der skal handles afhængig af dentilgængelige viden, og hvem mistanken eventuelt retter sig mod. Eksempelvis kan beredskabet angive,hvornår og hvordan fagpersoner skal indgive underretning til den kommunale forvaltning, samt hvad enunderretning skal indeholde. Det kan også beskrives, i hvilke situationer barnets eller den unges forældreikke bør orienteres om underretningen, eksempelvis hvis mistanken retter sig mod en af barnets eller denunges forældre.Beredskabet bør ligeledes omhandle den kommunale forvaltnings behandling af sager om viden ellermistanke om overgreb mod børn eller unge. I den forbindelse kan der beskrives procedurer for kommunenshåndtering af underretninger om, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte. Der henvises tilbeskrivelsen af de foreslåede ændringer af reglerne om underretninger i forslagets punkt 3.2.Beredskabet bør adressere forvaltningens procedurer for samarbejdet med politiet, herunder muligheden forat foretage en samtale med politiet ved de indledende sagsskridt efter den foreslåede nye bestemmelse ilovens § 49 b, jf. forslagets punkt 3.4.1.En væsentlig del af kommunens behandling af sager om overgreb mod børn og unge vil foregå i samarbejdemed det børnehus, kommunen er tilknyttet, jf. forslagets § 50 a, som er beskrevet under forslagets punkt3.3.2. Beredskabet bør derfor beskrive kommunens retningslinjer for samarbejdet med børnehuset. Det børblandt andet beskrives, hvordan kommunen kan kontakte børnehuset eksempelvis for at drøfte en mistankeog få rådgivning og vejledning i forhold til, hvordan mistanken bør håndteres. Kommunen kan ligeledesbeskrive samarbejdet med børnehuset, når kommunen vil benytte børnehuset til undersøgelse at et barn elleren ung, samt under og efter forløbet i børnehuset. Endelig bør kommunens samarbejde med børnehuset iakutte sager beskrives.Beredskabet kan endvidere indeholde retningslinjer for, hvordan de lovmæssige sagsskridt gennemføressideløbende med, at et barn eller en ung undersøges i et børnehus.Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Derved har allefagpersoner i kommunen løbende mulighed for at rekvirere beredskabet, ligesom eksterne parter kan gøresbekendt med beredskabets indhold. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet mindst én gang årligt.Landets kommuner kan få gratis og løbende konsulentbistand til beredskabsarbejdet fra SISO, Det nationalevidenscenter for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn.Til nr. 2Efter servicelovens § 46, stk. 3, skal barnets eller den unges synspunkter altid tillægges passende vægt ioverensstemmelse med alder og modenhed i forbindelse med afgørelser om særlig støtte til børn og unge.Inden der træffes afgørelse om særlig støtte efter serviceloven, skal der derfor efter servicelovens § 48, stk. 1,finde en samtale sted med barnet eller den unge herom. Formålet med bestemmelsen er at give barnet ellerden unge mulighed for at give sin mening om sagen til kende inden afgørelsen.Ved forslagets § 1, nr. 4, foreslås det, at der skal afholdes en samtale med barnet eller den unge i forbindelsemed en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50. En sådan samtale vil oftest gøre det overflødigt atafholde en samtale med barnet eller den unge, inden der træffes en afgørelse i sagen. Af hensyn til barnet

eller den unge bør det undgås, at der afholdes overflødige samtaler, og derfor foreslås det, at kravet i § 48,stk. 1, om afholdelse af en samtale med barnet eller den unge inden afgørelsen bortfalder, hvis derumiddelbart forinden er gennemført en samtale med barnet eller den unge i forbindelse med gennemførelsenaf den børnefaglige undersøgelse. Da en børnefaglig undersøgelse skal afsluttes senest 4 måneder efter, atkommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte, jf.servicelovens § 50, stk. 6, betyder umiddelbart forinden, at der er talt med barnet inden for denne tidsramme.Kommunen vil i disse tilfælde i henhold til de almindelige forvaltningsretlige regler fortsat have pligt til atoplyse barnet eller den unge om afgørelsens indhold. Endvidere gælder det fortsat, at hjælp efterserviceloven skal ske i samarbejde med den enkelte, jf. servicelovens § 1, stk. 2, og at barnets eller den ungessynspunkter altid tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed i forbindelse medsærlig støtte til barnet eller den unge, jf. servicelovens § 46, stk. 3. Det gælder også fortsat, at denbørnefaglige undersøgelse skal indeholde oplysninger om, hvordan barnet eller den unge stiller sig tilforanstaltningerne, jf. servicelovens § 50, stk. 5.Det foreslås videre, at det i § 48, stk. 1, tilføjes, at en samtale med barnet eller den unge kan gennemføresuden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og uden dennes tilstedeværelse. Muligheden for atgennemføre samtalen uden forældremyndighedsindehaverens samtykke og deltagelse kan for eksempel værerelevant i sager, hvor det vurderes nødvendigt at få barnets eller den unges uforbeholdne mening tydeligtfrem, og hvor forældremyndighedsindehaverens tilstedeværelse kan udgøre en barriere for, at barnet ellerden unge fyldestgørende kan udtrykke sine synspunkter. I sådanne tilfælde kan det af hensyn til barnet ellerden unge være hensigtsmæssigt, at forældremyndighedsindehaveren ikke deltager i samtalen. I vurderingenaf, hvorvidt samtalen skal gennemføres uden forældremyndighedsindehaverens tilstedeværelse, skal derlægges afgørende vægt på barnets eller den unges bedste frem for på hensynet tilforældremyndighedsindehaveren.Når en samtale gennemføres uden forældremyndighedsindehaverens tilstedeværelse skalkommunalbestyrelsen være særligt opmærksom på at afholde samtalen i tryghedsskabende rammer forbarnet eller den unge. Det kan være i et børnevenligt indrettet lokale eller et sted uden for forvaltningen, hvorbarnet eller den unge føler sig tryg, eksempelvis i barnets dagtilbud eller på barnets eller den unges skole.I forhold til børn og unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan der endvidere være særligekommunikative vanskeligheder, som der bør tages højde for ved tilrettelæggelsen af samtalen.Endelig skal barnet eller den unge inden samtalen orienteres om retten til at have en bisidder med undersamtalen, jf. servicelovens § 48 a. Dette gælder særligt, hvis samtalen afholdes uden deltagelse afforældremyndighedens indehaver. Barnet eller den unge kan eksempelvis medtage en lærer, en pædagogeller en anden person, barnet eller den unge er tryg ved.Når en samtale gennemføres uden forældremyndighedsindehaverens tilstedeværelse skalkommunalbestyrelsen endvidere være særligt opmærksom på at søge at opretholde en god dialog medforældremyndighedsindehaveren. Kommunalbestyrelsen bør søge at opnå forældremyndighedsindehaverensforståelse for, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt, at vedkommende deltager i samtalen. Endvidere bør derefter samtalen være en god dialog med forældremyndighedsindehaveren om formålet med samtalen m.v.Til nr. 3Den foreslåede bestemmelse i § 49 b indeholder en hjemmel til, at politi og myndigheder, der løser opgaverinden for området for udsatte børn og unge, i en konkret sag kan udveksle personfølsomme oplysninger, hvisudvekslingen må anses for nødvendig for at forebygge overgreb mod et barn eller en ung. Muligheden for atudveksle oplysninger omfatter ansatte ved politiet samt myndighedssagsbehandlere i den kommunaleforvaltning.Muligheden for at udveksle oplysninger vurderes hovedsagelig relevant i den helt indledningsvisesagsbehandling, hvor der kun foreligger et sparsomt grundlag til vurderingen af sagens karakter.

Oplysningerne kan udveksles uden samtykke fra den person, oplysningerne vedrører, i de situationer, hvordet må anses for nødvendigt af hensyn til beskyttelsen af et barn eller en ung mod overgreb. Dette kaneksempelvis være tilfældet, når der foreligger en mistanke om, at barnets eller den unges forældre, næreslægtninge eller venner til familien begår overgreb mod barnet eller den unge, men hvor der endnu ikke ervished herfor.For de kommunale myndigheder kan muligheden for at udveksle oplysninger i sager om overgrebeksempelvis være relevant i de indledende sagsskridt, og hvor der alene er tale om en mistanke. Erfaringenviser, at det i disse situationer kan være vanskeligt at vurdere, hvorvidt der er grundlag for at foretage enpolitianmeldelse, og at myndighederne ikke i alle relevante tilfælde udveksler oplysninger af betydning formyndighedernes opfølgning i sagen. Det er derfor centralt, at den kommunale myndighed har en udtrykkelighjemmel til at udveksle oplysninger i en konkret sag med politiet med henblik på at afklare behovet for enanmeldelse.Politiet vil have mulighed for at notere henvendelsen fra den kommunale myndighed, således at politietefterfølgende kan se et mønster i eventuelt flere henvendelser vedrørende samme barn eller ung eller sammemistænkte krænker. Justitsministeriet har oplyst, at Rigspolitiet har stillet et nyt elektronisk søgningsværktøjtil rådighed, som gør det lettere for politiet at udpege de sager, som uden politiets eller kommunens indgribenvil kunne udvikle sig til sager om overgreb mod børn. Søgningsværktøjet har til formål på en let tilgængeligmåde at skabe et overblik over, hvilke personer politikredsen skal være særligt opmærksomme på i forholdtil problemer af mere social karakter. I tilfælde, hvor en familie er flyttet på tværs af flere politikredse, er dethensigten, at man fremover ved hjælp af søgningsværkstøjet vil kunne se samtlige sager, som de pågældendepersoner har været involveret i i de relevante politikredse. Rigspolitiet har i juni fremsendt en rundskrivelsetil politikredsene med retningslinjer for, hvordan sagerne skal registreres i politiets sagsstyringssystem.For politiet kan muligheden for at udveksle oplysninger i sager om overgreb mod børn og unge eksempelvisvære relevant i situationer, hvor der netop er påbegyndt en strafferetlig efterforskning om overgreb mod etbarn eller en ung, men hvor der endnu ikke er klarhed over sagens karakter og udfald. I disse situationer erdet afgørende af hensyn til barnet eller den unge, at politiet oplyser den kommunale myndighed om sagenmed henblik på at gøre den kommunale myndighed bekendt med, at der kan være et barn eller en ung, somkan have behov for særlig støtte. Det gælder også i sager, hvor der alene er mistanke om, at barnet eller denunge har været udsat for overgreb. Den tidlige oplysning til den kommunale myndighed kan bidrage til, atdenne hurtigere bliver opmærksom på barnet eller den unge og kan vurdere behovet for iværksættelse af enbørnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50. Endvidere kan den kommunale myndighed hurtigereiværksætte undersøgelse af barnets eller den unges forhold i det børnehus, kommunen er tilknyttet, jf.forslagets punkt 3.3.2, således at barnet eller den unge kan få afdækket sine behov for særlig støtteforanlediget af overgrebet.Muligheden for at udveksle oplysninger kan endvidere være relevant for, at politiet og den kommunalemyndighed kan koordinere deres indsatser og oplyse om påtænkte sagsskridt, således at indsatserne kantilrettelægges hensigtsmæssigt. Dette kan afhjælpe, at den kommunale myndighed fejlagtigt indstiller densociale del af sagen, fordi politiet indleder en strafferetlig efterforskning. Politiet og den kommunalemyndighed har da mulighed for at tilrettelægge, hvorledes den sociale sag kan forløbe sideløbende medpolitiets efterforskning uden at give komplikationer i forhold til efterforskningen.De oplysninger, der må udveksles, er oplysninger om rent private forhold om barnet eller den unge, herunderoplysninger om helbredsmæssige forhold og væsentlige sociale problemer. Endvidere kan der udvekslesoplysninger om personer, der mistænkes for at have begået overgreb mod barnet eller den unge.Den kommunale myndighed skal fortsætte den sociale del af sagen uafhængigt af, om politiet vurderer, at derer grundlag for en strafferetlig efterforskning. Det er således fortsat den kommunale myndigheds ansvar atafdække barnets eller den unges behov for særlig støtte, herunder som følge af eventuelle overgreb.

Bestemmelsen er målrettet til udveksling af oplysninger i de helt indledende forløb i en sag. Udveksling afoplysninger mellem myndighederne i sager, som falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde, vilfortsat kunne ske i overensstemmelse med persondatalovens og forvaltningslovens almindelige regler, jf.punkt 3.4.1.2 og 3.4.1.3 ovenfor om gældende ret. Såfremt der vurderes at være behov for at undersøgebarnets eller den unges forhold på grund af viden eller mistanke om overgreb, skal barnet eller den ungehenvises til det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. forslagets punkt 3.3.2 samt bemærkningerne til nr.5 nedenfor.Til nr. 4Efter den foreslåede bestemmelse i § 50, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen gennemføre en samtale medbarnet eller den unge i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50. Hensigtenmed dette er at sikre, at barnet eller den unge inddrages tidligere i behandlingen af sin egen sag og inddragesi undersøgelsesfasen. Ændringsforslaget bygger på en forventning om, at barnet eller den unge kan bidragetil belysningen af forholdene og til identifikationen af relevante løsninger. Kravet om en samtale med barneteller den unge skal herigennem bidrage til at opfylde undersøgelsens formål, herunder at afdække barnetseller den unges behov for særlig støtte samt ressourcer og problemer hos barnet eller den unge, familien og inetværket, jf. servicelovens § 50, stk. 3.Uanset den foreslåede bestemmelse har barnet eller den unge altid ret til at afslå at deltage i en samtale.Der er med de gældende regler mulighed for at gennemføre en samtale med barnet eller den unge iforbindelse med den børnefaglige undersøgelse, herunder uden forældremyndighedsindehaverens samtykkeog uden dennes tilstedeværelse. Serviceloven indeholder imidlertid ikke udtrykkeligt krav om en samtale,ligesom der ikke er fastsat regler om gennemførelse af en samtale uden forældremyndighedsindehaverenssamtykke og uden dennes tilstedeværelse.Forslaget om at skærpe reglerne og stille krav om samtale med barnet eller den unge begrænser således påingen måde kommunens nugældende muligheder for at inddrage barnet eller den unge.I forhold til tydeliggørelsen af muligheden for at afholde samtalen med barnet eller den unge uden samtykkefra forældremyndighedsindehaveren bemærkes det, at det overordnede princip om, at den børnefagligeundersøgelse så vidt muligt skal gennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren, fortsat vilgælde.Muligheden for at gennemføre samtalen uden forældremyndighedsindehaverens samtykke og deltagelse kanfor eksempel være relevant i sager, hvor det vurderes, at forældremyndighedsindehaverens tilstedeværelsekan udgøre en barriere for, at barnet eller den unge fyldestgørende kan udtrykke sine synspunkter. Det kaneksempelvis være tilfældet i sager, hvor der retter sig en mistanke mod den ene eller begge af barnets ellerden unges forældre eller mod andre nære slægtninge. I sådanne tilfælde kan det af hensyn til barnet eller denunge være hensigtsmæssigt, at forældrene ikke deltager i samtalen. I vurderingen lægges afgørende vægt påbarnets eller den unges tarv frem for hensynet til forældrene.Inden en samtale omfattet af den foreslåede bestemmelse skal barnet eller den unge oplyses om retten til atmedtage en bisidder, jf. servicelovens § 48 a. Dette gælder særligt, hvis samtalen afholdes uden deltagelse afforældremyndighedsindehaveren. Bisidderen kan eksempelvis være en pædagog, lærer eller en anden person,barnet eller den unge er tryg ved.Når en samtale gennemføres uden forældremyndighedsindehaverens tilstedeværelse skalkommunalbestyrelsen være særligt opmærksom på at afholde samtalen i tryghedsskabende rammer forbarnet eller den unge. Det kan være i et børnevenligt indrettet lokale eller et sted uden for forvaltningen, hvorbarnet eller den unge føler sig tryg, eksempelvis i barnets dagtilbud eller på barnets eller den unges skole.

I forhold til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan der endvidere væresærlige kommunikative vanskeligheder som følge af funktionsnedsættelsen, som der bør tages højde for vedgennemførelse af samtalen.Når en samtale gennemføres uden forældremyndighedsindehaverens tilstedeværelse skalkommunalbestyrelsen endvidere være særligt opmærksom på at søge at opretholde en god dialog medbarnets eller den unges forældremyndighedsindehaver. Der bør forsøges at opnåforældremyndighedsindehaverens forståelse for, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt, at vedkommendedeltager i samtalen. Endvidere bør der efter samtalen være en god dialog medforældremyndighedsindehaveren om samtalens formål m.v.Som led i den foreslåede ændring gives mulighed for at undlade samtalen, i det omfang barnets eller denunges modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod en gennemførelse af samtalen.Sidstnævnte kan for eksempel være tilfældet, hvis samtalen stiller barnet i en urimeligt presset situation.Det bemærkes, at de foreslåede undtagelsesmuligheder svarer til undtagelsesmulighederne i servicelovens §48, stk. 2, om samtale med barnet eller den unge forud for afgørelser om særlig støtte til børn og unge.Hvis samtalen ikke kan gennemføres enten på grund af barnets eller den unges modenhed, sagens karakter,eller fordi barnet eller den unge ikke ønsker at deltage i en samtale, skal oplysninger om barnets eller denunges synspunkt søges tilvejebragt på anden vis. Dette kan for eksempel ske ved at tale med personer ibarnets eller den unges netværk, som barnet eller den unge er fortrolig med, eller ved at se på de øvrigeoplysninger i sagen.Til nr. 5De foreslåede bestemmelser i §§ 50 a og 50 b vedrører oprettelse og benyttelse af børnehuse til undersøgelseaf børn og unge, der har været udsat for overgreb, eller hvor der er mistanke herom.Det foreslås i § 50 a, stk. 2, at kommunalbestyrelserne i en region skal samarbejde om at oprette et børnehus.Dette indebærer, at kommunalbestyrelserne skal aftale, hvilken kommune der skal oprette og derefter drivebørnehuset.Det kan i den forbindelse blandt andet aftales, hvordan samarbejdet i børnehuset skal organiseres, oghvordan børnehuset skal samarbejde med de involverede kommuner og de involverede samarbejdspartnere,navnlig politiet og sundhedsvæsenet i regionen. Disse samarbejdspartnere bør inddrages ved udarbejdelsen afaftalerne om børnehuset.Såfremt geografiske forhold m.v. tilsiger det, kan der til et børnehus tilknyttes en eller flereunderafdeling(er). Dette kan eksempelvis være hensigtsmæssigt i forhold til at sikre let tilgængelighed overfor børnene og de unge og deres familier. Det bemærkes, at der i forbindelse med forhandlingerne omSatspuljen er afsat midler til etablering af 5 børnehuse med én tilhørende underafdeling i hver region,svarende til i alt 10 lokaliteter på landsplan.Den foreslåede bestemmelse i § 50 a, stk. 1, indebærer, at kommunalbestyrelsen skal foretage enundersøgelse af barnets eller den unges forhold ved benyttelse af det børnehus, som kommunen er tilknyttet,med henblik på afklaring af barnets eller den unges behov for særlig støtte. Undersøgelsen foretages som delaf den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50.Målgruppen for børnehuse er børn og unge til og med 17 år, der har været udsat for overgreb, eller hvor derer mistanke herom, samt deres nærmeste omsorgspersoner. I børnehusene håndteres som udgangspunktsager, hvor overgrebet har en sådan karakter, at der er behov for et samarbejde mellem kommune, politi ogsundhedsvæsen. Det vil som udgangspunkt være sager, hvor der er mistanke om strafbare forhold, og hvorder derfor er behov for en tværsektoriel indsats i sagen. Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt en sagbør løses med inddragelse af børnehuset, eksempelvis vil sager om vold i nattelivet mellem to jævnaldrende

således som udgangspunkt ikke være omfattet af målgruppen. Det er underordnet, om overgrebet mod barnetnetop er sket, eller om overgrebet er begået tilbage i tiden.Når kommunalbestyrelsen vurderer, at der er behov for at benytte et børnehus til undersøgelse af barnetseller den unges forhold, bør kommunalbestyrelsen forinden kontakte børnehuset med henblik på at advisereom den forestående sag samt modtage rådgivning og vejledning i forhold til den indledningsvise håndteringaf sagen ud fra det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens konkrete situation. Vejledningen kaneksempelvis omhandle spørgsmål i forhold til, om forældrene bør følge med barnet eller den unge ibørnehuset, og om barnet eller den unge har behov for akutte foranstaltninger efter servicelovensbestemmelser. Det gælder særligt i tilfælde, hvor overgrebet er begået af forældre eller en omsorgsperson,hvor det kan være nødvendigt at foretage en akut anbringelse af barnet eller den unge.I de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt det i en konkret sag er relevant at lade barnet eller den unge bliveundersøgt i børnehuset, eksempelvis fordi der er tale om en yderst vag mistanke, kan kommunalbestyrelsenkontakte børnehuset med henblik på at vurdere sagen sammen med børnehusets faste personale og modtagerådgivning og vejledning fra personalet i forhold til, om barnet eller den unge bør undersøges i børnehuset.I børnehuset foretages de nødvendige udredninger og undersøgelser af barnets eller den unges forhold medhenblik på at afdække barnets eller den unges behov for foranstaltninger efter serviceloven. Da undersøgelserm.v. i børnehuset alene fokuserer på de forhold hos barnet eller den unge, der er relateret til overgrebet ellermistanken om overgrebet, er det fortsat påkrævet at foretage en samlet børnefaglig undersøgelse efterservicelovens § 50. Den børnefaglige undersøgelse gennemføres da parallelt med forløbet i børnehuset.Oplysninger om barnets eller den unges forhold, der fremkommer under undersøgelser i børnehuset,inddrages i den samlede vurdering af barnets eller den unges behov for særlig støtte.Da undersøgelsen i børnehuset er et led i den samlede børnefaglige undersøgelse af barnet eller den ungeefter servicelovens § 50, finder denne bestemmelses regler om gennemførelsen af børnefaglige undersøgelseranvendelse på undersøgelser, der af de sociale myndigheder foretages i et børnehus.I sager, hvor børnehuset benyttes til undersøgelse af barnets eller den unges forhold, gælder fortsat, at delovpligtige sagsskridt efter serviceloven, herunder udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse efterservicelovens § 50, udarbejdelse af handleplan for indsatsen efter servicelovens § 140 m.v.Der vil være tilfælde, hvor et barn eller en ung undersøges i et børnehus på baggrund af en mistanke, og hvormistanken aldrig bliver be- eller afkræftet, og hvor politiet eksempelvis lukker straffesagen. I disse tilfældekan barnet eller den unge fortsat have behov for særlig støtte efter servicelovens regler, og det er derforvigtigt, at den børnefaglige undersøgelse af barnets eller den unges forhold fortsættes, så der kan træffes defornødne afgørelser om behovet for støtteforanstaltninger over for barnet eller den unge.Der kan endvidere være tilfælde, hvor viden eller mistanke om overgreb mod et barn eller en ung førstfremkommer nogen tid efter, at der er truffet afgørelse om foranstaltning. Det gælder eksempelvis isituationer, hvor barnet eller den unge er blevet anbragt og først efterfølgende beretter om overgreb. I dissetilfælde skal barnet eller den unge ligeledes henvises til en indsats i et børnehus. I sådanne sager vil derallerede foreligge en børnefaglig undersøgelse efter § 50 samt handleplan efter § 140. Imidlertid vil videneller mistanke om overgreb udgøre nye oplysninger i sagen, hvorfor der skal foretages en revidering af denbørnefaglige undersøgelse samt handleplan sideløbende med indsatsen i børnehuset med henblik på atrevurdere barnets samlede behov for foranstaltninger. Se også forslagets punkt 3.2.3. om styrket opfølgningpå underretninger.Indsatsen i børnehuset er tilendebragt, når de involverede myndigheder har foretaget de nødvendigeundersøgelser m.v. samt når barnets eller den unges behov for støtte foranlediget af overgrebet er afdækket.

Den nødvendige støtte til barnet eller den unge gives efter servicelovens bestemmelser herom. Det er barnetseller den unges handlekommune, der har kompetence til at træffe afgørelse om foranstaltninger på baggrundaf de undersøgelser af barnets eller den unges forhold, der er fortaget i børnehuset. Kommunalbestyrelsen ibarnets handlekommune bevarer således myndighedsansvaret i forhold til barnet eller den unge under heleforløbet i børnehuset.En myndighedssagsbehandler fra barnets eller den unges handlekommune skal følge barnet eller den unge ibørnehuset og deltage i forløbet heri. I løsningen af den konkrete sag indgår sagsbehandleren i praksis somen del af børnehusteamet. Ved gennemførelse af undersøgelser og udredninger, som ikke henhører underandre myndigheder, har sagsbehandleren fortsat ansvar for at foretage de nødvendige vurderinger ogbeslutninger under vejledning, rådgivning og bistand fra personalet i børnehuset.Myndighedssagsbehandleren kan vælge at lade sig bistå af børnehusets personale i gennemførelsen afkonkrete sagsskridt. Det kan eksempelvis være hensigtsmæssigt i forhold til gennemførelse af samtaler medbarnet eller den unge, hvis sagsbehandleren finder det vanskeligt at tale med barnet eller den unge om selveovergrebet eller forhold der relaterer sig hertil. Myndighedssagsbehandleren bevarer dog sitmyndighedsansvar og skal derfor altid forestå de konkrete sagsskridt, således at sagsbehandlerenefterfølgende selvstændigt kan vurdere barnets eller den unges behov for støtte.Social- og integrationsministeren kan efter den foreslåede bestemmelse i § 50 a, stk. 3, fastsætte nærmereregler for indretning, drift, finansiering og opgaver m.v. for børnehusene. Denne hjemmel vil blandt andetblive benyttet til at fastsætte, at finansieringen af børnehusene skal ske primært ved objektivt finansieringsuppleret med betaling efter forbrug per udredningsforløb. Den objektive finansiering indebærer, at hverenkelt kommune betaler et fast beløb til ordningen fastsat på baggrund af objektive kriterier. Kombinationenaf objektiv finansiering og betaling efter forbrug sikrer både stabil drift af en ordning, hvor efterspørgslenkan variere, og at den enkelte kommune fortsat har incitament til forebyggelsesaktiviteter på området.Det bemærkes, at aktiviteterne i et børnehus ikke er en foranstaltning i servicelovens forstand, i modsætningtil eksempelvis foranstaltninger efter servicelovens § 52. Servicelovens § 174 om takster for anvendelsen afkommunale tilbud finder således ikke anvendelse.Bekendtgørelsen fastsætter endvidere, at børnehusene skal være børnevenligt indrettet og indrettet tilformålet, indgå faste samarbejdsaftaler med de involverede kommuner, politikredse og hospitaler samt etretsmedicinsk institut samt højt specialiserede sygehusafdelinger, som i dag er beliggende på hhv. ÅrhusUniversitetshospital i Skejby, Rigshospitalet og Odense Universitetshospital, jf. Sundhedsstyrelsensspecialeplanlægning, m.v.Bestemmelsen i den foreslåede § 50 b indeholder hjemmel til, at myndigheder, der inddrages underbehandlingen af sag, hvor et børnehus benyttes, kan udveksle oplysninger i den konkrete sag.Bestemmelsen omfatter fagpersoner og myndigheder, der er involveret i en sag, hvor et børnehus benyttes,herunder den kommunale myndighedssagsbehandler fra barnets eller den unges handlekommune, politiet ogsundhedsmyndigheder i form af lægefagligt personale, sygeplejersker m.v. Endvidere omfatter bestemmelsendet faste personale i børnehuset.Oplysningerne kan udveksles op til, at et barn eller en ung undersøges i børnehuset, under forløbet ibørnehuset og efter forløbet i børnehuset, når udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til barnets ellerden unges sundhed og udvikling.De oplysninger, der efter bestemmelsen må udveksles, omfatter oplysninger om rent private forholdvedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder, herunder oplysninger omhelbredsmæssige forhold og væsentlige sociale problemer. Derudover kan der ske udveksling af oplysningerom barnets eller den unges tilstand som eksempelvis barnets eller den unges fortælling om hændelsesforløb,

psykiske traumer, fysiske skader m.v. Endvidere kan der ske udveksling af oplysninger i forhold til, hvilkeundersøgelser og sagsskridt, de involverede myndigheder og fagpersoner vurderer, er nødvendige i denkonkrete sag, således at myndighedernes indsatser kan koordineres, og der kan samarbejdes om indsatsenover for barnet eller den unge.Oplysninger, det kan være relevant at udveksle, kan eksempelvis være oplysninger fra videoafhøring afbarnet eller den unge. Her kan der være behov for, at politiet videregiver barnets eller den unges oplevelse afhændelsesforløbet til eksempelvis børnehusets faste personale, der yder krisestøtte og psykologbehandling tilbarnet eller den unge. Der kan ligeledes være behov for, at oplysninger om resultater af undersøgelser ogbehandlinger foretaget i sundhedsvæsenet videregives til de øvrige involverede fagpersoner. Derudover kanbørnehusets faste personale i forbindelse med, at der ydes krisestøtte og psykologbehandling til barnet ellerden unge få beretninger fra barnet eller den unge, indsigt i traumer m.v., som er relevante at videregive tiløvrige fagpersoner, der er involveret i sagen.Muligheden for at udveksle oplysninger kan benyttes af hensyn til barnet eller den unge med henblik på atbeskytte barnet eller den unge og yde en skånsom indsats, der belaster barnet eller den unge mindst muligt.Det er herunder vigtigt, at barnet eller den unge skånes fra gentagne gange at skulle videregive de relevanteoplysninger.Muligheden kan endvidere benyttes af hensyn til fyldestgørende at afdække barnets eller den unges situationog behov med henblik på at kunne yde barnet eller den unge en hjælp og støtte, der imødekommer barnetseller den unges behov. Hjemlen kan således benyttes til, at fagpersoner og myndigheder, der er involveret ien konkret sag i et børnehus, kan opbygge et fælles vidensgrundlag i sagen, og dermed kan samarbejde ogkoordinere sine indsatser hensigtsmæssigt med henblik på, at barnet eller den unge kan få afdækket sinebehov og modtage en højt kvalificeret og helhedsorienteret indsats og støtte.Bestemmelsen i den foreslåede § 50 b giver børnehuset og de involverede myndigheder mulighed for atudveksle private oplysninger også i de tilfælde, hvor det ikke vurderes muligt eller hensigtsmæssigt at opnåsamtykke fra forældremyndighedsindehaveren eller den unge, der er fyldt 15 år.Det er forudsat, at udveksling af oplysninger mellem myndigheder i sager om overgreb mod børn, som ikkebehandles i et børnehus, fortsat vil kunne ske i overensstemmelse med persondatalovens ogforvaltningslovens almindelige regler, jf. forslagets punkt 3.4.1.2 og 3.4.1.3 ovenfor om gældende ret.Til nr. 6Bestemmelsen omhandler, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om støtte til forældre under barnetsanbringelse uden for hjemmet efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7. Forældrenes ret til støtte gælderimidlertid uanset, om deres barn er anbragt uden for hjemmet med eller uden forældrenes samtykke. Derforpræciseres bestemmelsen, at retten både omhandler forældre til børn og unge anbragt efter servicelovens §52, stk. 3, nr. 7, og § 58.Til nr. 7Bestemmelsen omhandler servicelovens § 57 c, stk. 3, om kriminalitetstruede børn og unge. Efter dennebestemmelse skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med løsladelse give unge under 18 år, der har afsonetfrihedsstraf, været varetægtsfængslet eller anbragt i varetægtssurrogat, et tilbud om udslusning. Det fremgåraf bestemmelsen, at tilbuddet som minimum skal have et omfang svarende til en kontaktperson efterservicelovens § 52, stk. 3, nr. 7. Da tilbud om kontaktperson ikke reguleres i § 52, stk. 3, nr. 7, men i § 52,stk. 3, nr. 6, korrigeres henvisningen ved forslaget.Til nr. 8Bestemmelsen er en tydeliggørelse af, at anbringelse med henblik på adoption så vidt muligt skal ske til enplejefamilie, som er indstillet på en adoption af barnet eller den unge, således at barnet eller den unge undgåret skift af sine primære omsorgspersoner.

Plejefamilier til disse anbringelsesformer kan rekrutteres ved, at kommunalbestyrelsen retter henvendelse tilAdoptionsnævnet, som da kan undersøge, om der findes godkendte adoptivfamilier, som igodkendelsesforløbet har tilkendegivet, at de vil være indstillet på at modtage et barn eller ung i pleje medhenblik på adoption. Hvis dette er tilfældet, foretager Adoptionsnævnet en matchning mellem barnet ellerden unge og adoptanten og vurderer herunder, om adoptanten skønnes egnet til at varetage barnets eller denunges behov og håndtere den vanskelige situation, som det kan være at have et barn eller ung i pleje medhenblik på adoption. Kommunalbestyrelsen skal i samme forbindelse vurdere familiens egnethed somplejefamilie, og familien skal godkendes til plejefamilie efter servicelovens bestemmelser herom.Plejefamilier til disse anbringelsesformer kan endvidere rekrutteres ved, at en familie, som er godkendt tilplejefamilie efter servicelovens bestemmelser herom, efterfølgende søger om godkendelse til adoptant. Deter centralt, at plejefamilierne oplyses grundigt om den særlige situation, plejefamilien vil befinde sig i i dentid, hvor familien har barnet eller den unge boende, og hvor det er uafklaret, om adoptionen realiseres.Kommunalbestyrelsen skal vurdere, om plejefamilien skønnes i stand til at håndtere de vanskeligheder, derkan være forbundet med at have et barn eller ung i pleje med henblik på adoption. En ansøgning omgodkendelse som adoptant sker efter reglerne i adoptionsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 662 af 25. juni2012. Afgørelsen om godkendelse, jf. adoptionslovens § 4 a, stk. 1, træffes af adoptionssamrådet ved denstatsforvaltning, hvor ansøgeren bor eller opholder sig.Der kan være tilfælde, hvor barnet er anbragt, og hvor det med tiden viser sig, at der er grundlag for atbortadoptere barnet. I disse tilfælde er det muligt at påbegynde en sag om adoption. Adoptionen kangennemføres uden de biologiske forældres samtykke, såfremt sagen lever op til kravene herfor beskrevetunder forslaget punkt 3.5. Muligheden for at gennemføre en adoption uden samtykke af børn og unge, somhar været anbragt uden for hjemmet i mindst tre år, jf. adoptionslovens § 9, stk. 4, er ikke betinget af, at detkan ske til den plejefamilie, hvor barnet eller den unge aktuelt er anbragt. Der vil være børn og unge, som eranbragt på et opholdssted eller en institution samt børn og unge anbragt hos plejefamilier, der ikke ønsker atadoptere barnet eller den unge, eller hvor det ikke vil være til gavn for barnet eller den unge, atplejeforældrene adopterer. I disse tilfælde kan barnet eller den unge adopteres af personer, der er godkendtefter de almindelige regler om godkendelse som adoptanter.Til nr. 9-10Det foreslås, at hensynet til beskyttelsen af anbragte børn og unge mod overgreb under samvær med forældreog netværk, tydeliggøres. Forslaget ændrer ikke på, at hovedreglen er, at barnet eller den unge har behov foren god kontakt til forældre og andre personer i barnets eller den unges netværk. Forslaget understreger, atkommunen i forbindelse med samvær skal have et særligt fokus på at beskytte barnet eller den unge mod nyeovergreb i de sager, hvor der er viden eller mistanke om overgreb.En mistanke om overgreb mod barnet eller den unge begået af forældrene eller netværket kan eksempelvisopstå i forbindelse med underretninger fra personer omkring barnet, den unge, familien, en børnesamtaleeller gennem oplysninger fra politiet. Det er ikke en forudsætning, at der er rejst eller kan rejses sigtelse modden person, mistanken er rettet mod. Kommunen skal i den forbindelse være opmærksom på, at børn ellerunge, der er udsat for overgreb, ofte ikke selv fortæller direkte om det, mens overgrebene står på.Kommunen skal derfor videre være opmærksom på, at der både kan være tale om sager, hvor barnet eller denunge er anbragt på grund af overgreb, men også sager, hvor det anbragte barn eller den unge først senerefortæller om overgreb.Inden der træffes afgørelse i sager efter § 71, er kommunalbestyrelsen forpligtet til at sikre, at der skalafholdes en samtale med barnet eller den unge, jf. § 48. Herved kan barnets eller den unges holdning til enafgørelse om samvær tilvejebringes. Kommunen må i den forbindelse være særlig opmærksom på, at barneteller den unge kan have svært ved at formulere, at det er utrygt eller angstvækkende at have samvær med enbestemt person.På den baggrund foreslås det, at det i § 71, stk. 1, præciseres, at kommunalbestyrelsen ved afgørelser omsamvær skal tage hensyn til beskyttelsen af barnets eller den unges sundhed og udvikling og beskyttelsen af

barnet eller den unge mod overgreb. Sammen med den nye bestemmelse i § 71, stk. 4, skal bestemmelsensikre, at kommunalbestyrelsen er opmærksom på, at der i situationer, hvor der er viden eller mistanke om, atden person, der ønsker samvær med barnet eller den unge, har begået overgreb mod et barn eller en ung, somudgangspunkt ikke skal træffes afgørelse om samvær eller alene skal træffes afgørelse om overvåget samvær.I sådanne situationer skal kommunalbestyrelsen indstille til børn og unge-udvalget, at forbindelsen afbrydes,eller at det besluttes, at samværet skal foregå under overvågning.I forbindelse med en vurdering af eksempelvis samvær i hjemmet, kan der desuden være behov for at væreopmærksom på, at overgrebet eller mistanken om overgreb, kan være knyttet til en person, der færdes ofte ihjemmet frem for en af forældrene. I en sådan situation kan der være behov for at træffe afgørelse omudøvelsen af samværet, jf. § 71, stk. 2, eller om overvåget samvær, jf. den foreslåede § 71, stk. 4, hvis detvurderes nødvendigt af hensyn til beskyttelsen af barnet eller den unge mod nye overgreb.Det foreslås, at den generelle bestemmelse i § 71, stk. 3, om afbrydelse af forbindelsen eller fastsættelse afsamvær under overvågning suppleres med en bestemmelse om afbrydelse af samvær eller fastsættelse afovervåget samvær i overgrebssager. Denne bestemmelse foreslås indsat i serviceloven som § 71, stk. 4.Den foreslåede bestemmelse i § 71, stk. 4, indebærer, at børn og unge-udvalget får pligt til at træffe afgørelseom overvåget samvær eller afbrydelse af forbindelsen, når der er viden eller mistanke om, at den person, derønsker samvær med barnet eller den unge, har begået overgreb mod et barn eller en ung. Afgørelse omovervåget samvær indebærer, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant forkommunen. Afbrydelse af forbindelsen indebærer afbrydelse af samvær eller brev-, mail- ellertelefonforbindelse m.v.. Bestemmelsen skal beskytte anbragte børn og unge mod at opleve overgreb, når dehar samvær med forældre og netværk.Bestemmelsen forudsætter, at det med den fornødne sikkerhed godtgøres, at samværspersonen har begåetovergreb mod et barn eller en ung, eller at der er mistanke om, at samværspersonen her begået sådanneovergreb.Ved overgreb forstås først og fremmest handlinger, der er omfattet af straffelovens bestemmelser om vold ogsædelighedsforbrydelser. Bestemmelsen finder dog også anvendelse ved handlinger, der indeholder en dybkrænkelse af offerets personlige integritet, selvom handlingen ikke er strafbar.Bestemmelsen omfatter ikke kun overgreb mod barnet eller den unge. Den omfatter også overgreb modandre børn og unge, hvor overgrebet er af en karakter, der sandsynliggør, at barnets eller den unges sundhedog udvikling vil være i fare ved samvær med den pågældende.I de omhandlede situationer skal børn og unge-udvalget nøje overveje, om samværspersonens kontakt medbarnet eller den unge i en periode skal afbrydes, eller om samværet skal foregå under overvågning. Igrundlaget for denne afgørelse indgår navnlig resultatet af den børnefaglige undersøgelse, der er foretagetefter servicelovens § 50.Ved afgørelsen skal udvalget i overensstemmelse med servicelovens § 46, stk. 1, tage udgangspunkt isikringen af barnets eller den unges bedste og ikke i samværspersonens interesse i at have kontakt medbarnet eller den unge. Det vigtigste er hensynet til at beskytte barnet eller den unge mod overgreb. Dernæstskal der tages hensyn til, om kontakten vil være skadelig for barnets eller den unges trivsel og udvikling.Samtidig skal der tages hensyn til barnets eller den unges interesse i ikke at blive konfronteret med enperson, der har begået overgreb mod barnet eller den unge selv eller andre børn og unge.Selvom samværspersonen har begået overgreb som beskrevet ovenfor, kan der forekomme situationer, hvordet må anses for at være til barnets eller den unges bedste, at der er kontakt, dog forudsat at kontaktenforegår under overvågning. Eksempelvis kan resultatet af den børnefaglige undersøgelse være, at det vil værei barnets eller den unges interesse at fastholde relationer til samværspersonen, eller barnet eller den unge kan

have givet udtryk for et velovervejet ønske om at have kontakt med samværspersonen under kontrolleredeforhold. Der kan også lægges vægt på overgrebets karakter og alvorlighed, hvem overgrebet var rettet mod,og hvor længe det er siden, at overgrebet blev begået.Kun hvis særlige forhold taler imod, at samværet skal foregå overvåget, eller at forbindelsen skal afbrydes,kan børn og unge-udvalget undlade at træffe afgørelse herom. Børn og unge-udvalget har således mulighedfor undtagelsesvist og efter en konkret vurdering at bestemme, at der skal være samvær uden overvågning,selvom samværspersoner har begået overgreb. Dette forudsætter, at det skønnes bedst for barnet eller denunge, at der er samvær uden overvågning. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor overgrebet var rettetmod andre end barnet eller den unge og var af en karakter, der ikke giver anledning til en formodning om, atsamværspersonen vil begå overgreb mod barnet eller den unge. Det kan også være tilfældet, hvor overgrebeter begået tilbage i tiden, og samværspersonen har været i behandling og ikke sidenhen har haft en adfærd,der giver anledning til bekymring.En afgørelse om at afbryde samværspersonens kontakt med barnet eller den unge eller om, at samvær skalforegå under overvågning, træffes for en bestemt periode. Der vil senere kunne træffes en tilsvarendeafgørelse for en ny periode. En afgørelse om afbrydelse af forbindelsen er ikke til hinder for, at der senerefastsættes samvær under overvågning efterfulgt på et senere tidspunkt af samvær uden overvågning.Bestemmelsen giver således blandt andet mulighed for at afbryde kontakten i en periode eller træffeafgørelse om overvåget samvær, mens det afdækkes, om der er grundlag for mistanken om overgreb.Endelig bemærkes, at afgørelser efter § 71, stk. 4, i hastesager kan træffes foreløbigt af formanden ellernæstformanden for børn og unge-udvalget, hvis det af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behovikke kan afvente, at sagen behandles i børn og unge-udvalget.Til nr. 11Ændringen er af præciserende karakter. § 74 vedrører de bestemmelser, hvor børn og unge-udvalget træfferafgørelse. Det fremgår af § 74, stk. 1, nr. 8, at børn og unge-udvalget træffer afgørelse om afbrydelse afforbindelsen efter §§ 71, stk. 3 og 4. Efter § 71, stk. 3, kan børn og unge-udvalget dog både træffe afgørelseom overvåget samvær og om afbrydelse af forbindelsen til forældre og netværk. Efter § 71, stk. 4, finder §72, stk. 3, tilsvarende anvendelse i forbindelse med gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse efter § 50under ophold på en institution eller indlæggelse på sygehus efter § 51. Med ændringen tydeliggøres detsåledes, at børn og unge-udvalget træffer afgørelse både i sager om overvåget samvær samt afbrydelse afsamværet.Efter dette forslags § 1, nr. 10 forpligtes børn og unge-udvalget til for en bestemt periode at træffe afgørelseom overvåget samvær eller afbrydelse af forbindelsen ved viden eller mistanke om, at den person, sombarnet eller den unge skal have samvær med, har begået overgreb. Bestemmelsen i § 74, stk. 1, nr. 8,konsekvensrettes herefter.Til nr. 12Efter den foreslåede bestemmelse i § 142, stk. 12, har plejefamilier, der har et barn eller en ung anbragt medhenblik på adoption, ret til faglig støtte målrettet situationen før adoptionen. Den faglige støtte skal navnligforberede plejefamilien på den fremtidige adoption og støtte plejefamilien i at håndtere den uvished, der eromkring, hvorvidt den konkrete adoption realiseres.Det foreslås, at kommunalbestyrelsen kontakter Ankestyrelsens Familieretsafdeling, som blandt andetudbyder adoptionsforberedende kurser til kommende adoptanter med henblik på at ladeFamilieretsafdelingens undervisere forestå den faglige støtte til plejefamilien. Derved sikres det, at denfaglige støtte ydes af undervisere og rådgivere med psykologfaglig baggrund og specifik viden og indsigt iforskellige adoptionsforhold.

Den faglige støtte kan iværksættes ved påbegyndelse af en sag om adoption og frem til, at der er truffetendelig afgørelse, så længe støtten vurderes nødvendig. Støtten skal tilbydes alle plejefamilier, der ønsker atadoptere deres plejebarn, uafhængigt af om adoptionen forventes gennemført med eller udenforældremyndighedsindehaverens samtykke.Til nr. 13Det foreslås, at underretningspligten efter servicelovens § 153, stk. 1, udvides til også at omfatte tilfælde,hvor et barn eller en ung undlader at opfylde undervisningspligten eller har et ulovligt skolefravær, som kangive anledning til at antage, at der ligger væsentlige sociale problemstillinger bag, og at barnet eller den ungekan have behov for særlig støtte. Forslaget har til hensigt at skærpe opmærksomheden på de tilfælde, hvor etbekymrende ulovligt skolefravær kan skyldes bagvedliggende sociale problemer.Ulovligt skolefravær betegner de tilfælde, hvor eleven har mange forsømmelser af kortere eller længerevarighed eller meget lange fraværsperioder, som ikke skyldes for eksempel sygdom eller ekstraordinærfrihed med skolelederens tilladelse. Ulovligt skolefravær kan også omfatte tilfælde, hvor eleven har megetlange fraværsperioder i forbindelse med for eksempel udlandsophold, herunder selvbestaltet feriefravær.Forslagets stk. 1, nr. 3, er møntet på de tilfælde, hvor det må antages, at et bekymrende ulovligt skolefraværkan indikere, at der er vanskeligheder i barnets eller den unges forhold, som servicelovens regler om støtte tiludsatte børn og unge og deres familier tager sigte på at løse. Langvarigt ulovligt skolefravær kan såledesvære et tegn på, at barnet eller den unge står over for mere komplekse sociale udfordringer, eksempelvis hvisfamilien er præget af psykisk sygdom, misbrug eller andre problemer, som kan forårsage, at elevens sundhedog udvikling er i fare og som betyder, at barnet eller den unge har behov for støtte efter servicelovens regler.Det bemærkes, at bestemmelsen ikke retter sig mod problemstillinger, der normalt kan løses medhjælpemidler, som findes inden for skolens regi, herunder f.eks. i det almindelige skole/hjem-samarbejde,vedrørende f.eks. større elevers skolefravær på grund at skoletræthed.Den endelige vurdering af, hvorvidt ulovligt skolefravær har et omfang, der betyder, at der skal foretages enunderretning, vil komme an på et konkret skøn af fraværets omfang og karakter. Det understreges i denforbindelse, at den, der underretter, ikke skal foretage en vurdering af, om barnet eller den unge vil kunneopnå særlig støtte, da denne vurdering alene er kommunalbestyrelsens ansvar.Underretningspligten gælder uanset at den, der underretter, har mulighed for fortsat at benytte dehjælpemidler, som findes inden for skolens regi, herunder eksempelvis støtte i regi af pædagogisk-psykologisk rådgivning eller specialundervisning. Skolen skal således fortsat varetage dialog med barnetseller den unges forældre, jf. reglerne herom i Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen, lov nr.360 af 19. maj 2004, eller for eksempel tilbyde specialundervisning, uanset at kommunen er underrettet ombarnets eller den unges eventuelle behov for særlig støtte. Det bemærkes, at det i den forbindelse vil værehensigtsmæssigt at samarbejde om og koordinere eventuelle samtidige tiltag.Foruden forslagets præcisering med hensyn til ulovligt skolefravær eller undladelse af at opfyldeundervisningspligten, foretages samtidig en mindre lovteknisk korrektion af § 153, stk. 1, med henblik på atsikre klarhed i forhold til bestemmelsens samlede betydning, og der er således ikke tale om en egentligindholdsmæssig ændring af bestemmelsen.Til nr. 14Det foreslås, at bestemmelsen i § 153, stk. 3, ophæves som konsekvens af indførelsen af § 155 b, stk. 2.Bestemmelsen i § 155 b, stk. 2, fastsætter regler for orientering af den person, der har underrettet efter § 153,om, hvorvidt underretningen har givet kommunen anledning til undersøgelser eller foranstaltningervedrørende det barn eller den unge, som underretningen vedrører.

Til nr. 15Med forslaget fastsættes nærmere krav for kommunalbestyrelsens behandling af indkomne underretningerefter loven i en nyaffattelse af § 155. Med bestemmelsens stk. 1 forpligtes kommunalbestyrelsen til at sikre,at der iværksættes en rettidig og systematisk vurdering af alle indkomne underretninger efter §§ 152- 154med henblik på at afklare, om det kan antages, at barnet eller den unge trænger til særlig støtte.Bestemmelsen indebærer således, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at organisere behandlingen afindkomne underretninger på en måde, som sikrer, at kommunen følger rettidigt og systematisk op på alleindkomne underretninger.Bestemmelsen regulerer ikke nærmere, hvordan kommunalbestyrelsen skal udarbejde og gennemføreproceduren for behandling af underretninger. Det vil dog eksempelvis være hensigtsmæssigt, at enunderretning bliver behandlet centralt og inden for en nærmere afgrænset tidsperiode, sådan at det sikres, atkommunalbestyrelsen hurtigst muligt får klarhed over, hvorvidt der er tale om et barn eller en ung, som kanhave behov for hjælp. Det er således afgørende, at kommunens procedurer for behandling af underretningerså vidt muligt underbygger en hurtig afklaring af, om en given underretning giver anledning til at iværksætteen børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50 af barnets eller den unges forhold.Det kan endvidere være hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen sørger for, at behandlingen afunderretninger gennemføres systematisk og baseres på et socialfagligt grundlag med henblik på at sikre enfyldestgørende belysning af den pågældende bekymring for barnet eller den unge. Dette kan, forudenindsamling af relevante oplysninger fra det pågældende barn eller den unge og dets familie samt fra relevantefagfolk, også omfatte måden, hvorpå en eventuel overlevering af sagen til anden sagsbehandler foregår,således at det sikres, at alle relevante oplysninger fremgår i sagen og videregives.Der er med bestemmelsen ikke tale om, at kommunalbestyrelsens behandling af en underretning skal antagesamme omfang som en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50. Kommunalbestyrelsen skalderimod i overensstemmelse med gældende ret vurdere, om der er grundlag for at iværksætte enundersøgelse på baggrund af en vurdering af konkrete relevante forhold, som kan belyse de forhold,underretningen bygger på.Med forslagets stk. 1, 3. pkt., skal kommunalbestyrelsen foretage en central registrering af alleunderretninger. Bestemmelsen indebærer, at underretningerne registreres centralt ved modtagelsen, således atder fremkommer overblik over antallet af modtagne underretninger i kommunen, hvor hurtigtunderretningerne herefter behandles m.v. Formålet hermed er at understøtte kommunernes mulighed for atanvende data vedrørende underretningerne i et strategisk øjemed for eksempel som led i den generelleledelsesinformation og øvrige tilrettelæggelse af kommunens indsats på området. Eksempelvis kan der vedregistrering af underretningerne vise sig et behov for en særlig indsats på et konkret område, for eksempelhvis kommunen registrerer en stigning i underretninger vedrørende kriminelle børn og unge eller vedrørendefor eksempel små børn af unge mødre. Formålet er endvidere at styrke den kommunale ledelsesinformationblandt andet med henblik på at ansvarliggøre kommunalbestyrelsen, som herved får mulighed for at følgeområdet og iværksætte tiltag, hvis der vurderes behov herfor. Der er med bestemmelsen ikke tale omspecifikke krav til kommunalbestyrelsens registrering af underretningerne, og registreringen kan såledestilrettelægges i overensstemmelse med kommunens øvrige procedurer på området, herunder for eksempel iforhold til om kommunen anvender DUBU eller andet tilsvarende it-system.Dette skal ses i sammenhæng med den kommende underretningsstatistik. I en kommende ændring afbekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lovbekendtgørelse nr. 656af 15. juni 2011 med senere ændringer, forpligtes kommunerne således til fremover at indberette nøgledatapå cpr. niveau om de underretninger, de modtager. På baggrund af disse data oprettes en landsdækkendestatistik over underretninger fra fagpersoner og borgere til kommunerne om konkrete børn og unge, som deer bekymrede for. Det primære formål hermed er at kunne følge udviklingen i underretninger og

underretningsmønstre på nationalt plan samt sikre, at kommunerne selv får et præcist grundlag for at følgeudviklingen.Efter stk. 2 skal kommunalbestyrelsen inden for 24 timer efter, at en underretning er modtaget, vurdere, ombarnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, således at der straks skal iværksættes en indsats.Bestemmelsen retter sig mod de tilfælde, hvor kommunen modtager en underretning med en alvorligbekymring, eksempelvis hvis et barn eller en ung har været udsat for overgreb. Sådanne bekymringer måantages at være af så alvorlig karakter, at barnet eller den unge kan risikere at lide alvorlig skade og havebehov for akut hjælp. Forslaget indebærer et krav om, at alle indkomne underretninger skal vurderes hurtigstmuligt og senest inden for 24 timer med henblik på at afgøre, om der er behov for akut indsats i forhold til athjælpe og beskytte barnet eller den unge. Hvis det vurderes, at der ikke er behov for en akut indsats, kan denpågældende underretning overgå til kommunens øvrige sagsgang for indkomne underretninger, jf.bemærkningerne til § 155, stk. 1. Der henvises endvidere til dette forslags § 1, nr. 1, omkommunalbestyrelsens forpligtelse til at udarbejde et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing ogbehandling af sager om overgreb mod børn og unge.Kravet om, at alle underretninger skal vurderes, inden der er gået 24 timer, omfatter også weekender oghelligdage m.v. Det bemærkes, at fristen gælder fra det tidspunkt, hvor underretningen er modtaget i den delaf forvaltningen, som behandler underretninger. Ved underretninger, som indkommer uden for kommunensåbningstid, kan kommunens eksisterende beredskab benyttes. Kommunen kan i den forbindelse eventueltvælge at oprette en særskilt mailadresse for akutte underretninger, som indgives uden for kommunensåbningstid. Kommunen kan endvidere vælge at oprette en autoreply på indkomne mails m.v., der angiver,hvor man skal henvende sig, hvis man ønsker at indsende en underretning, som kræver en akut indsats,således at kommunen ikke overser underretninger som sendes til mailadresser, som ikke bliver anvendt udenfor kommunens åbningstid.Til nr. 16Efter den foreslåede bestemmelse i § 155 a, stk. 1, forpligtes kommunalbestyrelsen til at overveje, om enkonkret sag skal genvurderes, hvis der indkommer underretninger vedrørende et barn eller en ung, hvoroverfor kommunalbestyrelsen allerede har iværksat foranstaltninger. Hvis underretningen derimod modtages,mens der pågår en undersøgelse efter § 50, skal den som et led i den almindelige sagsbehandling indgå somen del af undersøgelsen. I disse tilfælde skal der således ikke indgå en genvurdering efter forslaget.Genvurderingen skal afklare, hvorvidt underretningen giver anledning til at revidere indsatsen.Kommunalbestyrelsen skal som led heri inddrage en anden eller andre personer i den myndighed, der løseropgaver inden for området for udsatte børn og unge, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen.Dette har til hensigt at fremme en fælles faglige drøftelse af den konkrete sag, således at det sikres, at denenkelte ansvarlige sagsbehandler får kvalificeret sparring og opbakning, herunder i forhold til at vurdere omden igangværende indsats er tilstrækkelig, eller om underretningen giver anledning til at undersøge andreaspekter af barnets eller den unges forhold og træffe afgørelse om ny foranstaltning. Formålet er at sikre, aten bekymring vedrørende et udsat barn eller en ung ikke overses i de tilfælde, hvor der er igangsat støtte,men hvor der fortsat kan være grund til bekymring for et konkret barns eller en ungs trivsel på trods af, atkommunalbestyrelsen har iværksat foranstaltninger overfor barnet eller den unge.Kommunalbestyrelsen vælger selv, hvilken person i forvaltningen der skal inddrages i drøftelsen, herunderom drøftelsen for eksempel skal foregå i et fagligt team eller med en kollega eller en faglig leder. Det er dogafgørende, at den ansvarlige sagsbehandler sikres mulighed for at få kvalificeret sparring, således at der ermindre risiko for, at sagens forskellige aspekter overses eller fejltolkes.Som udgangspunkt bør der ske en genvurdering af en sag første gang, der indkommer en ny underretning pådet pågældende barn eller den unge. I tilfælde, hvor der allerede er foretaget en genvurdering af sagen, menhvor dette er sket for tid tilbage, bør sagen genvurderes på ny. Drøftelsens karakter må bero på et konkret

skøn og kan være af kortere eller længere varighed. Det bemærkes, at genvurderingen som udgangspunkt måantages at have karakter af et væsentligt sagsskridt, der bør noteres på sagen.Med forslagets stk. 2, skærpes kommunalbestyrelsens forpligtelse til at gennemføre en børnesamtale iforbindelse med behandlingen af underretninger. Forslagets formål er at sikre, at kommunerne eropmærksomme på muligheden for at afholde en samtale med barnet eller den unge i forbindelse medvurderingen af en underretning. Kommunen skal således altid som led i sin behandling af en underretningoverveje, om det vil være relevant at gennemføre en samtale med barnet eller den unge.Endvidere skal bestemmelsen sikre, at kommunalbestyrelsen altid gennemfører en børnesamtale i forbindelsemed underretninger om overgreb mod et barn eller en ung. Med underretninger om overgreb sigtes på detilfælde, hvor underretningen omfatter et konkret tilfælde eller en konkret mistanke om overgreb mod et barneller en ung.Såfremt underretningen omhandler bekymring for, at en eller begge forældre begår overgreb eller har begåetovergreb mod barnet eller den unge, skal samtalen gennemføres uden forældremyndighedsindehaverenssamtykke og tilstedeværelse. Formålet hermed at er blandt andet at sikre, at forældrenes tilstedeværelse ikkeudgør en barriere for, at barnet eller den unge uforbeholdent kan tilkendegive sine synspunkter.Efter forslagets stk. 2, 3. pkt., kan kravet om at afholde en børnesamtale undlades, hvis barnets eller denunges modenhed eller sagens karakter taler imod samtalens gennemførelse. For eksempel er der ikke kravom at gennemføre en børnesamtale, såfremt underretningen i sig selv fører til, at der træffes afgørelse om atigangsætte en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50. Endvidere kan en vurdering af barnets ellerden unges modenhed lægges til grund for ikke at gennemføre en samtale. Endelig kan det i tilfælde, hvor deråbenlyst er tale om chikane eller grundløse underretninger betyde, at der ikke skal gennemføres enbørnesamtale i forbindelse med kommunens behandling af en underretning. Det bemærkes, atundladelsesbestemmelsen efter stk. 2, 3. pkt. afviger fra undladelsesbestemmelsen i servicelovens § 48, stk. 2om børnesamtaler, da kriterierne for at undlade en samtale efter § 48 skal tale i mod afholdelse af samtalen iafgørende grad.Såfremt kommunen modtager en underretning om overgreb mod et barn eller en ung sideløbende med, atkommunen er i færd med at vurdere en tidligere underretning om en bekymring for barnet eller den unge,skal den nye underretning indgå i en samlet vurdering af behovet for eventuelt at igangsætte en børnefagligundersøgelse efter lovens § 50. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse gennemføre en samtale medbarnet eller den unge, således at bekymringen vedrørende et eventuelt overgreb kan belyses. Der henvises tilde særlige bemærkninger til forslagets § 1 nr. 4 om børnesamtale ved den børnefaglige undersøgelse efterservicelovens § 50 samt til forslagets § 1 nr. 16 om genvurdering af underretninger efter forslagets § 155 a,stk. 1, ovenfor.I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen eventuelt allerede har gennemført en børnesamtale med barnet ellerden unge, skal det vurderes, om endnu en samtale vil være til unødig belastning for barnet eller den unge.Det bemærkes, at der således løbende bør tages højde for, om barnet eller den unge for eksempel kan bidragetil at belyse behovet for en børnefaglig undersøgelse yderligere.Ved underretninger om overgreb kan det i nogle situationer være hensigtsmæssigt at gennemføre samtalenmed barnet eller den unge, inden forældremyndighedsindehaveren er orienteret om underretningen ogdermed uden samtykke fra denne eller disse, samt uden at forældremyndighedens indehaver deltager isamtalen. Dette vil for eksempel være relevant i forbindelse med underretninger, der medfører en mistankeom overgreb begået af barnets eller den unges forældre eller andre i den nære familie eller det nære netværk.Gennemførelsen af en samtale med barnet eller den unge uden forældrenes samtykke eller tilstedeværelsebør altid bero på en konkret vurdering af underretningen.Kommunen bør forud for gennemførelsen af en samtale med barnet eller den unge, herunder særligt hvissamtalen gennemføres uden forældrenes tilstedeværelse, altid vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt for

samtalens gennemførelse at sørge for, at barnet eller den unge kender til sin ret til at medbringe en bisiddertil samtalen, jf. servicelovens § 48 a.Kommunalbestyrelsen skal være særligt opmærksom på at afholde samtalen i tryghedsskabende rammer forbarnet eller den unge. Det kan være i et børnevenligt indrettet lokale eller et sted uden for forvaltningen, hvorbarnet eller den unge føler sig tryg, eksempelvis i barnets dagtilbud eller på barnets eller den unges skole.I forhold til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan der endvidere væresærlige kommunikative vanskeligheder som følge af funktionsnedsættelsen, som der bør tages højde for vedgennemførelse af samtalen.Kommunalbestyrelsen skal endvidere være særligt opmærksom på at søge at opretholde en god dialog medbarnets eller den unges forældremyndighedsindehaver. Der bør forsøges at opnåforældremyndighedsindehaverens forståelse for, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt, at vedkommendedeltager i samtalen. Endvidere bør der efter samtalen være en god dialog medforældremyndighedsindehaveren om samtalens formål m.v.Efter forslagets stk. 1 skal kommunalbestyrelsen senest 6 hverdage efter modtagelsen af en underretningefter §§ 153-154 sende en bekræftelse af modtagelsen. Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende §155, stk. 1, med visse redaktionelle ændringer, idet den gældende § 155, stk. 1, 2. pkt. vedrørendeunderretninger om vordende forældres forhold forekommer overflødig, da underretninger vedrørendevordende forældres forhold allerede omfattes af forslagets stk. 1.Efter forslagets stk. 2 videreføres servicelovens § 153, stk. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen skal videregiveoplysninger til den person, der har foretaget en underretning efter § 153, stk.1- 2, 1. pkt., om, hvorvidtunderretningen har givet anledning til undersøgelser eller foranstaltninger. Med forslaget ændresbestemmelsen dog således, at kommunalbestyrelsen forpligtes til på eget initiativ at videregive de nævnteoplysninger til den person, der har indgivet underretningen. Forslaget har til hensigt at sikre, at denfagperson, der underretter, får viden om ,hvorvidt kommunalbestyrelsen har fulgt op på den pågældendebekymring. Dette kan være relevant i forhold til den pågældende fagpersons eventuelle videre arbejde meddet pågældende barn eller den unge samt i de tilfælde, hvor fagpersonen overvejer at underretteAnkestyrelsen om sin bekymring vedrørende barnet eller den unge, fordi der fortsat er bekymring for barneteller den unge.Kommunalbestyrelsens forpligtelse til på eget initiativ at videregive de nævnte oplysninger til den person,der underretter efter § 153, reguleres ikke nærmere i forhold til, hvordan og på hvilket tidspunkt,videregivelsen bør ske. Af hensyn til forslagets formål bør den person, der underretter efter § 153, dog somudgangspunkt informeres inden for rimelig tid, for eksempel i forbindelse med, at der iværksættes enbørnefaglig undersøgelse efter § 50 eller gives tilbud efter § 11.Efter forslagets stk. 2, 2. pkt. er kommunalbestyrelsen undtaget fra at udveksle oplysninger efter stk. 1, 1.pkt.såfremt særlige forhold gør sig gældende, eksempelvis hvis der er særlige hensyn til det pågældende barneller en ung og familien, som betyder, at udvekslingen ikke vil kunne fremme indsatsen på trods af, atfagpersonen i øvrigt skønnes at være omfattet af bestemmelsen. Dette kan for eksempel gøre sig gældende itilfælde, hvor familiens tillidsforhold til de offentlige myndigheder er af en sådan karakter, at udvekslingenaf oplysninger vil skabe unødige barrierer for det videre samarbejde mellem parterne. Det kan endviderevære i tilfælde, hvor der eventuelt eksisterer en konflikt mellem den konkrete fagperson og familien m.v.Med stk. 3 foreslås i forlængelse af forslagets stk. 2, at kommunalbestyrelsen på baggrund af et konkret skønskal videregive oplysninger vedrørende type og varighed af en given indsats til den fagperson, derunderretter, såfremt nærmere bestemte forhold gør sig gældende. Det fremgår således af forslaget, at depågældende oplysninger kan udveksles, såfremt de skønnes at have væsentlig betydning for den støtte, somden pågældende under udøvelsen af hvervet eller tjenesten kan yde barnet eller den unge. Dette kan således

ske såfremt den, der underretter, er en fagperson som via sin ansættelse skønnes at kunne kvalificere denpågældende indsats over for barnet eller den unge på en måde, der giver større sikkerhed for, at indsatsen vilfå den ønskede effekt. Det bemærkes i den forbindelse, at det som udgangspunkt vil være fagpersoner i foreksempel dagtilbud, skole og sundhedspleje, som er omfattet af bestemmelsen. Det forudsættes dermed, atden pågældende fagperson i kraft af sit daglige arbejde varetager en opgave over for barnet eller den unge,som giver mulighed for at understøtte den indsats, der er igangsat for at afhjælpe de pågældende problemer.Eksempelvis vil en pædagog i et dagtilbud kunne bakke op om en iværksat familiebehandling, der har tilhensigt at afhjælpe udadreagerende adfærd. Den endelige vurdering af, hvorvidt den pågældende fagpersonvil kunne medvirke til at kvalificere effekten af en given indsats, vil afhænge af et konkret skøn.Efter forslagets stk. 3, 2. pkt. er kommunalbestyrelsen undtaget fra at udveksle oplysninger efter 1. pkt.såfremt særlige forhold gør sig gældende. Der henvises til bemærkningerne vedrørende dette ovenfor tilforslagets stk. 2, 2. pkt.Bestemmelsen indebærer en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3. Lovforslagets bestemmelse omvideregivelse af oplysninger vedrørende en eventuelt indsatstype samt dennes varighed giver efter Social- ogIntegrationsministeriets opfattelse ikke anledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, idet der alenekan ske videregivelse af en begrænset type af oplysninger på grundlag af et konkret skøn. Videregivelsen afoplysninger sker således alene til en begrænset kreds af modtagere, der i kraft af deres jobfunktion aleneberettiges til at modtage oplysningerne på baggrund af et konkret skøn vedrørende den konkrete behandlingaf barnets eller den unges sag. Videregivelsen af oplysningerne sker således af hensyn til det enkelte barnseller den unges bedste og med henblik på, at den person, der har foretaget underretningen, kan understøtte ogkvalificere den givne indsats, således at barnet eller den unge får bedst mulig hjælp. Det er herefter Social-og Integrationsministeriets opfattelse, at bestemmelsen i § 155, stk. 6, 2. pkt., opfylder kravene til blandtandet formålsbestemthed og proportionalitet i persondatalovens § 5.På denne baggrund finder Social- og Integrationsministeriet, at der inden for dette snævert afgrænsedeområde bør indføres en særlig bestemmelse i § 155 b, stk. 3, som giver adgang til udveksling af oplysningertil den person, der har foretaget en underretning på baggrund af et konkret skøn. Der kan alene videregivesoplysninger om type og varighed af en bestemt indsats vedrørende det barn eller den unge, somunderretningen vedrører. Derimod kan der ikke med hjemmel i § 155 b, stk. 3, ske videregivelse afoplysninger om det egentlige indhold af den iværksatte indsats samt barnets eller den unges øvrige forhold.En udveksling af sådanne oplysninger er ikke reguleret af forslagets stk. 3, men vil skulle behandles efter degældende regler i persondataloven, særligt §§ 6-8. Det vil som oftest indebære, at forældrene og den ungeover 15 år skal give samtykke til, at der videregives oplysninger om rent private forhold til en andenmyndighed, for eksempel et dagtilbud, med henblik på tværfagligt at støtte yderligere op omkring indsatsenover for barnet eller den unge.Forslagets stk. 3 giver alene mulighed for at videregive oplysninger til den fagperson, der har foretagetunderretningen. Hvis underretningen er gået igennem flere personer, for eksempel hvis en skoleleder harforetaget underretningen på vegne af en lærer, vil kommunalbestyrelsen med hjemmel i § 155 b, stk. 3, påbaggrund af et konkret skøn kunne videregive oplysninger til enhver af disse personer, som har væretinvolveret i underretningen.Bestemmelsen regulerer alene videregivelsen af de nævnte oplysninger fra kommunalbestyrelsen til denperson, der har foretaget underretningen. Øvrige behandlinger af oplysninger om rent private forhold,herunder de underrettendes videregivelse af oplysninger til andre, skal foretages i overensstemmelse med degældende regler i persondataloven. Ligeledes finder de øvrige regler i persondataloven om blandt andet deregistreredes rettigheder, den dataansvarliges anmeldelsespligt og behandlingssikkerhed anvendelse, i detomfang det er relevant, også for oplysninger, der videregives i forbindelse med tilbagemelding til denperson, der har foretaget underretningen.I forbindelse med kommunens forpligtigelse til at videregive oplysninger efter § 155 b, stk. 3, bemærkes det,at kommunen efter persondatalovens kapitel 8-10 er forpligtiget til at oplyse

forældremyndighedsindehaveren om, at de efter § 155 b, stk. 3, har videregivet de pågældende oplysningertil den person, der har foretaget underretningen. Persondataloven regulerer ikke, hvordan informationen skaludformes. Den kan således gives mundtligt, skriftligt eller elektronisk. Oplysningspligten kan for eksempelopfyldes ved, at de fornødne informationer er trykt på en ansøgning eller en blanket m.v. Dette betyder, atkommunen for eksempel kan vælge at oplyse forældrene om videregivelsen af oplysningerne i forbindelsemed, at forældrene i øvrigt bliver oplyst om underretningen, herunder også om reglerne i § 155 b, stk. 3, oghvad denne regel indebærer. Det bemærkes i øvrigt i den forbindelse, at det som udgangspunkt vil værehensigtsmæssigt så vidt muligt at inddrage forældremyndighedsindehaveren, herunder også i relation til deeventuelle samtaler, der gennemføres med den fagperson, som kommunalbestyrelsen videregiver oplysningertil.Til nr. 17Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændringerne i lov om ændring af lov om social service,lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven (Barnets Reform), lovnr. 628 af 11. juni 2010. Med loven blev reglen om kommunens iværksættelse af konsulentbistand til børn,unge og familier med hensyn til børn eller unges forhold flyttet fra § 52, stk. 3, nr. 1, til § 11, stk. 3, jf. lovnr. 628 af 11. juni 2010. Imidlertid blev der ikke gennemført en konsekvensrettelse af denne ændring iforhold til lovens § 181, stk. 2, hvorved hjemlen til at staten efter § 181, stk. 1, fuldt ud afholder udgifter tilkonsulentbistand, jf. servicelovens § 11, stk. 3, til udlændinge med opholdstilladelse utilsigtet bortfaldt. Medforslaget indføres derfor hjemmel til, at kommunerne får fuld refusion, når der ydes konsulentbistand efter §11, stk. 3, til udlændige med opholdstilladelse.Til nr. 18Bestemmelsen i servicelovens § 195 a, der omhandler revision af servicelovens § 48 a om børn og unges rettil en bisidder, foreslås ophævet. Herved bliver bisidderordningen i § 48 a permanent.Til nr. 19Det foreslås at indføre underretningspligt, når udsatte familier med børn og unge flytter fra Danmark tilFærøerne. Med forslaget om at ændre 3. pkt. i § 196, stk. 2, udvides bemyndigelsesbestemmelsen i § 196,stk. 2. Det foreslås, at ministeren med ansvaret for det sociale område efter nærmere aftale med Færøernekan fastsætte nærmere bestemmelser om samarbejdet på det sociale område mellem landene, således atsocial- og integrationsministeren gives bemyndigelse til også at fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelseom underretningspligt mellem Danmark og Færøerne.Bekendtgørelsen, som bestemmelsen hjemler, vil blive udarbejdet i forbindelse med lovforslagetsikrafttræden, og vil indeholde en pligt svarende til den, som gælder underretninger mellem danskekommuner efter servicelovens § 152, stk. 1.Således vil det i bekendtgørelsen blive fastsat, at den danske fraflytningskommune skal underrette denFærøske tilflytningskommune, hvis en familie med et eller flere børn eller unge under 18 år eller vordendeforældre flytter fra en dansk kommune til en færøsk kommune og fraflytningskommunen finder, at et ellerflere børn, ung eller de vordende forældre har behov for særlig støtte efter fødslen.

I stk. 2 foreslås det dog, at forslagene om anbringelse af børn og unge hos en plejefamilie, der er indstillet påat adoptere barnet eller den unge, forslagets § 1, nr. 8, faglig støtte til plejefamilier, der ønsker at adopterederes plejebarn, forslagets § 1, nr. 12, og om underretningspligt mellem Danmark og Færøerne, jf. forslagets§ 1, nr. 17, træder i kraft 1. juli 2013.Med bestemmelsen i stk. 3 foreslås det, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at det børnehus, somkommunen er tilknyttet efter servicelovens § 50 a, stk. 1, forslagets § 1, nr. 5, også skal benyttes til brug foren igangværende eller planlagt børnefaglig undersøgelse af et barn eller en ung, der har været udsat forovergreb, eller hvor der er mistanke herom. På den måde sikres det, at børnehusene også kan benyttes iverserende sager, når dette er hensigtsmæssigt. Henset til den ekspertise som børnehusene vil indeholde, børkommunalbestyrelsen i verserende overgrebssager som udgangspunkt lade barnet eller den unge undersøge ibørnehuset, medmindre hensynet til barnet eller den unges bedste taler mod dette.

§ 49 a.Skole, skolefritidsordning, sygeplejersker,sundhedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejereansat i den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud,fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver indenfor området for udsatte børn og unge, kan indbyrdesudveksle oplysninger om rent private forholdvedrørende et barns eller en ungs personlige ogfamiliemæssige omstændigheder, hvis udvekslingenmå anses for nødvendig som led i det tidlige ellerforebyggende samarbejde om udsatte børn og unge.Stk. 2.Udveksling af oplysninger efter stk. 1 til brugfor en eventuel sag, jf. kapitel 11 og 12, om et konkretbarn eller en ung kan ske én gang ved et møde. Isærlige tilfælde kan der ske en udveksling afoplysninger mellem de myndigheder og institutioner,der er nævnt i stk. 1, ved et opfølgende møde.Stk. 3.Selvejende eller private institutioner, privateklinikker eller friskoler, som løser opgaver for demyndigheder, der er nævnt i stk. 1, kan indbyrdes og

§ 50.Hvis det må antages, at et barn eller en ungtrænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne, skalkommunalbestyrelsen undersøge barnets eller denunges forhold. Undersøgelsen, der betegnes som enbørnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt muligti samarbejde med forældremyndighedsindehaveren ogden unge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skalgennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, ogmå ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.Stk. 2.Kommunalbestyrelsens undersøgelse, jf. stk. 1,skal anlægge en helhedsbetragtning, der medmindrekonkrete forhold betyder, at et eller flere afnedenstående numre ikke er relevante i forhold til detpågældende barn eller den unge, skal omfatte barnetseller den unges1) udvikling og adfærd,2) familieforhold,3) skoleforhold,4) sundhedsforhold,5) fritidsforhold og venskaber og6) andre relevante forhold.Stk. 3.I sin undersøgelse skal kommunalbestyrelsenafdække ressourcer og problemer hos barnet, familienog netværket. For unge, der er fyldt 15 år, skalundersøgelsen afdække de særlige forhold, der skalindgå ved valg af indsats for denne aldersgruppe, jf.§ 52 og § 76.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen skal som led iundersøgelsen inddrage de fagfolk, som allerede harviden om barnets eller den unges og familiens forhold.Dette kan ske ved at inddrage sundhedsplejersker,pædagoger, psykologer, lærere eller andre. Hvis det ernødvendigt, skal kommunen lade barnet eller denunge undersøge af en læge eller en autoriseretpsykolog.Stk. 5.Undersøgelsen skal resultere i en begrundetstillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætteforanstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken artdisse bør være. Hvis der er iværksat foranstaltningersideløbende med, at undersøgelsen gennemføres, jf.§ 52, stk. 2, skal der desuden tages stilling til, omdisse foranstaltninger skal videreføres. Der skal væreoplysninger om, hvordan

forældremyndighedsindehaveren og barnet eller denunge stiller sig til foranstaltningerne, og om deforhold i familien eller i dennes omgivelser, som kanbidrage til at klare vanskelighederne.Stk. 6.Undersøgelsen skal afsluttes senest 4 månederefter, at kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på,at et barn eller en ung kan have behov for særligstøtte. Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kanafsluttes inden 4 måneder, skal kommunalbestyrelsenudarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefterafslutte undersøgelsen.Stk. 7.I forbindelse med undersøgelsen skalkommunalbestyrelsen vurdere, om der skal foretagesen undersøgelse af eventuelle andre børn i familien.En undersøgelse kan gennemføres som én samletundersøgelse for flere børn i familien, dog således atder tages højde for børnenes individuelle forhold.Stk. 8.Hvis det må antages, at der kan opstå et behovfor særlig støtte til et barn umiddelbart efter fødslen,skal kommunen undersøge de vordende forældresforhold nærmere. Undersøgelsen gennemføres så vidtmuligt i samarbejde med de vordende forældre. Stk.3-7 finder anvendelse ved afgørelsen.

5.Efter § 50 indsættes:»§50 a.Når et barn eller en ung har været udsat forovergreb eller ved mistanke herom, skalkommunalbestyrelsen til brug for den børnefagligeundersøgelse efter § 50 benytte det børnehus, somkommunen er tilknyttet, jf. stk. 2.Stk. 2.Efter aftale mellem kommunalbestyrelserne iregionen oprettes et børnehus i hver region tilundersøgelse af et barns eller en ungs forhold, nårbarnet eller den unge har været udsat for overgrebeller ved mistanke herom.Stk. 3.Social- og integrationsministeren kanfastsætte nærmere regler om børnehusenesindretning, drift, finansiering og opgaver m.v.«»§50 b.Under behandlingen af en sag, hvor etbørnehus benyttes, jf. § 50 a, kan personalet ibørnehuset, anklagemyndigheden og politiet samtsundhedsmyndigheder, autoriseredesundhedspersoner og kommunale myndigheder, derløser opgaver inden for området for udsatte børn ogunge, indbyrdes udveksle oplysninger om rentprivate forhold vedrørende barnets eller den ungespersonlige og familiemæssige omstændigheder,hvis udvekslingen må anses for nødvendig afhensyn til barnets eller den unges sundhed og

§ 57 c.For børn og unge under 18 år, der har begåetvoldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet,skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplanfor en indsats, der kan modvirke yderligerekriminalitet og yde den nødvendige støtte til barneteller den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejdemed barnet eller den unge og dennes familie.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal udarbejde enforeløbig handleplan, jf. stk. 1, senest 7 dage efter atkommunen har modtaget dokumentation fra politietom den begåede kriminalitet. Det skal i denforbindelse overvejes, om det vil være relevant attræffe afgørelse om ungepålæg, jf. § 57 b.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse medløsladelse give unge under 18 år, der har afsonetfrihedsstraf, været varetægtsfængslet eller anbragt ivaretægtssurrogat et tilbud om udslusning. Tilbuddetom udslusning skal så vidt muligt etableres indenløsladelsen og have en varighed på mindst 6 månederefter løsladelsen. Tilbuddet skal som minimum haveet omfang svarende til en kontaktperson efter § 52,stk. 3, nr. 7.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen skal sikre, at alle børnog unge på sikrede institutioner tilbydes screeningmed henblik på at afdække psykiatriske problemer.

§ 68 b.Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelseom valg af konkret anbringelsessted ioverensstemmelse med handleplanen, jf. § 140.Samtidig med valg af anbringelsessted skal der tagesstilling til barnets eller den unges skolegang. Eranbringelsesstedet beliggende i en anden kommuneend barnets eller den unges opholdskommune, haropholdskommunen pligt til at underrette den stedligekommune forud for anbringelsen.Stk. 2.Ved valg af anbringelsessted skal kommunenvælge det anbringelsessted, som bedst kanimødekomme barnets eller den unges behov.Kommunen skal lægge vægt på anbringelsesstedetsmulighed for at tilbyde nære og stabilevoksenrelationer og herunder vurdere, om enanbringelse i en plejefamilie, jf.§ 66, nr. 1-3, er mesthensigtsmæssig.Stk. 3.Hvis barnet eller den unge har søskende, der eranbragt uden for hjemmet, skal kommunalbestyrelsenvælge samme anbringelsessted, medmindre de øvrigesøskendes eller barnets eller den unges behov ellerandre væsentlige forhold taler imod dette.Stk. 4.Forud for anbringelsen skalkommunalbestyrelsen hjælpe barnet eller den ungemed at finde en person i barnets eller den ungesfamilie eller netværk, som kan udpeges til at væredennes støtteperson under anbringelsen. Kommunenkan efter behov dække støttepersonens udgifter tiltelefon, transport og lign.

forældre og netværket. Kommunalbestyrelsen har iden forbindelse pligt til at sikre, at forældrene fårinformation om barnets hverdag, og til at bidrage til etgodt samarbejde mellem forældrene oganbringelsesstedet. En ret til samvær og kontakt, derer aftalt mellem forældrene eller er fastsat i medfør afforældreansvarsloven, opretholdes under barnets ellerden unges anbringelse uden for hjemmet, men kanreguleres eller midlertidigt ophæves efter reglerne istk. 2-4.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal om fornødenttræffe afgørelse om omfanget og udøvelsen afsamværet og kontakten og kan fastsætte nærmerevilkår for samværet og kontakten. Ved afgørelsenlægges særlig vægt på hensynet til barnet eller denunge og formålet med anbringelsen. Der kan ikkeefter 1. pkt. træffes afgørelser, som medfører, atsamvær og kontakt kun må finde sted mindre end engang om måneden. En sådan afgørelse sidestilles meden afbrydelse af forbindelsen og skal træffes af børnog unge-udvalget efter stk. 3. Kommunalbestyrelsenkan med samtykke fra forældremyndighedensindehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffeafgørelse om, at samværet mellem forældre og barneteller den unge skal støttes ved, at der er en tredjeperson til stede.Stk. 3.Når det er nødvendigt af hensyn til barnets ellerden unges sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget for en bestemt periode træffe afgørelse om,at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af enrepræsentant for kommunen. Under de sammebetingelser og ligeledes for en bestemt periode kander træffes afgørelse om at afbryde forbindelsen iform af samvær eller brev-, mail- ellertelefonforbindelse mellem forældrene eller netværketog barnet eller den unge, ligesom der kan træffesafgørelse om, at barnets eller den ungesanbringelsessted ikke må oplyses over for forældreneeller netværket.Stk. 4.Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse undergennemførelsen af en børnefaglig undersøgelse efter§ 50 under ophold på en institution eller indlæggelsepå sygehus efter § 51.Stk. 5.En afgørelse efter stk. 3 kan træffes foreløbigtefter reglerne i § 75, når betingelserne herfor eropfyldt.Stk. 6.En afgørelse om kontrol med barnets eller denunges brevveksling, telefonsamtaler eller andenkommunikation med forældrene kan alene træffesefter § 123, stk. 2.Stk. 7.Kommunalbestyrelsen i barnetsopholdskommune kan yde støtte til udgifter tilforældrenes transport i forbindelse med møder i

§ 74.Børn og unge-udvalget træffer i et mødeafgørelse om1) gennemførelse af en undersøgelse efter § 51,2) anbringelse uden for hjemmet efter § 58,3) opretholdelse af en anbringelse efter § 62,4) gennemførelse af en lægelig undersøgelse ellerbehandling efter § 63,5) videreførelse af en anbringelse efter § 68 a,6) godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 75,stk. 3,7) ændring af anbringelsessted efter § 69, stk. 3eller 4, jf. § 58,8) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3og 4,9) flytning eller hjemtagelse efter § 78, stk. 4,10) brev- og telefonkontrol efter § 123, stk. 2,11) anbringelse i delvis lukkede døgninstitutionerefter § 123 b, stk. 1,12) tilbageholdelse efter § 123 c og13) anbefaling til Ankestyrelsen af adoption udensamtykke, jf. adoptionsloven.Stk. 2.Inden der træffes afgørelse, skal indehaveren afforældremyndigheden, barnet eller den unge,advokaten og eventuel anden bisidder forforældremyndighedens indehaver eller barnet ellerden unge have lejlighed til at udtale sig over for børnog unge-udvalget. Tilbud efter 1. pkt. til barnet ellerden unge kan undlades, hvis barnet er under 12 år,eller hvis det må antages at være til skade for barneteller den unge.Stk. 3.Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på den afforældrene, der ikke har del i forældremyndigheden,inden der træffes afgørelse efter § 71, stk. 3 og 4, og§ 123, stk. 2. Stk. 2 finder ligeledes anvendelse på

§ 142.Plejefamilier og kommunale plejefamilier forbørn og unge, jf. § 66, nr. 1 og 2, skal være godkendtenten1) af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommunesom generelt egnede eller2) af kommunalbestyrelsen i den anbringendekommune som konkret egnede i forhold til et ellerflere nærmere angivne børn eller unge. En sådangodkendelse udelukker som udgangspunkt, atkommunalbestyrelser i andre kommuner kan benyttefamilien som plejefamilie.Stk. 2.Netværksplejefamilier skal være godkendt somkonkret egnede i forhold til et bestemt barn eller enbestemt ung af kommunalbestyrelsen i denanbringende kommune.Stk. 3.Den kommunalbestyrelse, der godkenderplejefamilien, jf. stk. 1 og 2, skal i forbindelse medgodkendelsen sikre, at plejefamilien gennemfører etkursus i at være plejefamilie. Medmindre særligeforhold gør sig gældende, skal kurset væregennemført, inden plejefamilien modtager et barneller en ung i pleje, og kurset skal som minimum haveen varighed svarende til 4 hele kursusdage.Stk. 4.Den kommunalbestyrelse, der har truffetafgørelse om anbringelse af et barn eller en ung i enplejefamilie, en kommunal plejefamilie eller ennetværksplejefamilie, skal sikre, at plejefamilienunder anbringelsen løbende gennemfører denfornødne efteruddannelse, herunder kurser, der samlet

set svarer til mindst 2 hele kursusdage årligt. Hvisflere kommuner træffer afgørelse om anbringelse af etbarn eller en ung i den samme plejefamilie, skal hverkommune som minimum sikre plejefamilienkommunens forholdsmæssige del af de 2 årligekursusdage. Kommunalbestyrelsen i den anbringendekommune skal endvidere sikre den fornødnesupervision i overensstemmelse med plejeopgavensomfang.Stk. 5.Den kommunalbestyrelse, der har truffetafgørelse om anbringelse af et barn eller en ung i enkommunal plejefamilie, skal sikre, at den kommunaleplejefamilie under anbringelsen løbende modtageryderligere efteruddannelse og supervision ioverensstemmelse med plejeopgavens omfang.Kommunalbestyrelsen i den anbringende kommuneskal endvidere sikre, at der er taget stilling tilspørgsmål om den kommunale plejefamiliesarbejdsvilkår i overensstemmelse med plejeopgavensomfang.Stk. 6.Egne værelser, kollegier og kollegielignendeopholdssteder, hvor den unge selv råder over sin egenbolig, jf. § 66, nr. 4, skal være godkendt som konkretegnede i forhold til den pågældende unge afkommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.Stk. 7.Ved afgørelser om optagelse af opholdsstederfor børn og unge, jf. § 66, nr. 5, på Tilbudsportalenefter § 14, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen ellerregionsrådet foretage en vurdering af, omopholdsstedets pædagogiske målsætning og metodergør opholdsstedet generelt egnet til at opfyldemålgruppens behov, herunder behov for nære, stabilerelationer til voksne, opbygning af sociale relationerog netværk, skolegang, sundhed, trivsel ogforberedelse til et selvstændigt voksenliv.Stk. 8.Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1kan indbringes for det sociale nævn, jf. § 166, stk. 1.Dog omfatter klageadgangen efter stk. 1 ikkekommunalbestyrelsens beslutning om, hvorvidtgodkendelsen kan ske som plejefamilie, jf. § 66, nr. 1,eller som kommunal plejefamilie, jf. § 66, nr. 2, ellerom, hvorvidt godkendelsen skal være konkret ellergenerel, jf. stk. 1, nr. 1 og 2. Afgørelser efter § 142,stk. 2-6, kan ikke indbringes for anden administrativmyndighed.Stk. 9.Netværksplejefamilier godkendt efter stk. 2skal have dækket deres omkostninger i forbindelsemed barnets eller den unges ophold og kan efter enkonkret vurdering få hel eller delvis hjælp til dækning

§ 153.Personer, der udøver offentlig tjeneste elleroffentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis deunder udøvelsen af tjenesten eller hvervetfår kendskab til eller grund til at antage,1) at et barn eller en ung under 18 år kan havebehov for særlig støtte efter kapitel 11,2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behovfor særlig støtte efter kapitel 11 på grund af devordende forældres forhold, eller3) at et barn eller en ung under 18 år har væretudsat for vold eller andre overgreb.Stk. 2.Social- og integrationsministeren kan fastsætteregler om underretningspligt for andre grupper afpersoner, der under udøvelsen af deres erhverv fårkendskab til forhold eller grund til at antage, at derforeligger forhold, som bevirker, at der kan væreanledning til foranstaltninger efter denne lov. Social-og integrationsministeren kan endvidere fastsætteregler om, at andre grupper af personer harunderretningspligt efter stk. 1, nr. 2, i forbindelse medaktiviteter uafhængigt af deres erhverv.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen skal, medmindre særligeforhold gør sig gældende, efter anmodning videregiveoplysninger til den person, der har foretagetunderretningen efter stk. 1 eller efter regler udstedt imedfør af stk. 2, 1. pkt., om, hvorvidt underretningenhar givet kommunen anledning til undersøgelser ellerforanstaltninger efter denne lov vedrørende det barneller den unge under 18 år, underretningen vedrører.

16.Ikapitel 27indsættes efter § 155:»§155 a.Når kommunalbestyrelsen modtager enunderretning om et barn eller en ung, hvor overforkommunalbestyrelsen allerede har iværksatforanstaltninger, skal kommunalbestyrelsengenvurdere sagen. En sagsbehandler, der ikketidligere har deltaget i behandlingen af sagen, skaldeltage i genvurderingen.Stk. 2.Til brug for vurderingen af en underretningefter § 155, stk. 1, kan der finde en samtale stedmed barnet eller den unge. Samtalen kan finde steduden samtykke fra forældremyndighedensindehaver og uden dennes tilstedeværelse, nårhensynet til barnets eller den unges bedste taler fordet. Ved underretning om overgreb mod et barneller en ung skal der finde en samtale sted medbarnet eller den unge. Ved underretning omovergreb mod et barn eller ung fra barnets eller denunges forældres side, skal samtalen finde sted udensamtykke fra forældremyndighedens indehaver oguden dennes tilstedeværelse. Samtale efter dennebestemmelse kan undlades i det omfang, barnetseller den unges modenhed eller sagens karaktertaler imod samtalens gennemførelse. «

§ 181.Staten afholder efter reglerne i stk. 2 og 3udgifter til en udlænding, der har fåetopholdstilladelse efter1) udlændingelovens §§ 7 eller 8,2) udlændingelovens § 9 b,3) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbarforlængelse af en opholdstilladelse efterudlændingelovens § 9 b,4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, somkonsekvens af tilknytning til en i Danmark fastboendeperson, når denne person selv har fåetopholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der ernævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan førestilbage til en sådan person,5) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen ergivet til en person over 18 år, hvis fader eller moderhar fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser,der er nævnt i nr. 1,6) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen ermeddelt en ægtefælle til eller et barn af en person medopholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3,7) udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelten asylsøgende udlænding,8) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen ergivet som konsekvens af en tilknytning til enmindreårig asylansøgende udlænding, som har fåetopholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9c, eller9) udlændingelovens § 9 e.Stk. 2.Staten afholder fuldt ud udgifter til hjælp efter§§ 41 og 42, § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, § 52 a, § 54,§ 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, og §§ 96, 98 og 100 i de