SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 131: Frivilligt social arbejde som supplement til alkoholbehandling, fra Landsforeningen Lænken

an skal ikke køre meget over15 kilometer i timen, før manoverser Lænkens lokalafdeling iIshøj. Den røde murermestervilla ligner tilforveksling alle de andre villaer på de hyg-gelige småveje i kvarteret. Huset er ligeså velholdt som de andre, lige som havenbærer tydeligt præg af omsorgsfuld pleje.Så snart man har stillet bilen på p-plad-sen, hører lighederne dog op.Først og fremmest står døren bog-staveligt talt åben, på trods af den letteefterårskølighed i luften. Og kernefami-lien, man normalt ville møde inden for,er skiftet ud med en stor gruppe livligtsnakkende mennesker i alderen 20 til 70.Indervægge er blevet revet ned og hargjort rummene store, lyse og indbydende.Der hersker en uhøjtidelig stemning. Nog-02

le stykker snakker muntert ved et langtbord i et kæmpe spisekøkken, mens andresidder i havestuen i mindre grupper.Kassereren har taget ophold i den bagestestue for at ordne pengesager i fred og ro.Nede ad gangen i et mindre lokalesidder en alkoholbehandler udlånt fraLænke-ambulatorierne.Hun er ved at udlevere antabus til enbruger. De snakker om, hvordan det går.Humor, indføling og omsorgIshøj-Lænken er en aktiv lokalforeningmed mange medlemmer.Et af dem er John Glisberg, frivillig kon-taktmedarbejder, aktiv i Lænken på 24. årog medlem af landsforeningens besty-relse. På spørgsmålet om hvad Ishøj-Læn-

kens styrke er, svarer John, at det især erden hyggelige stemning, og den måde, demodtager folk i afdelingen, der virker.- Her gør vi meget ud af at give folken varm velkomst, også hvis de kommerind direkte fra gaden. Vi koncentrerer osom dem, lige så snart de kommer ind afdøren.Især humor, indføling og omsorg ernøgleord i Ishøj-Lænken, mener John.- Vores ’omsorgsgener’ er veludvik-lede, og vi har hver især fået meget fraforeningen, som vi gerne både vil giveigen og give videre. For ikke at overfaldeeller skræmme nye brugere væk gør vios meget umage med at finde ud af, omvi skal snakke med dem, lade dem være,eller bare spørge, om de vil have en kopkaffe.

Køkkenet er omdrejningspunktetKøkkenet er både det første rum, mankommer ind i, og rummet, hvor folk sam-les. Man kan slå sig ned med en kop kaffeeller the, snakke med nogle af de andre,læse eller bare være til.Det er helt sikkert, at hvis det langebord med den pæne, røde dug kunne tale,ville det, med alle de gode råd, der er ble-vet udvekslet her, være et opslagsværk ilivskunst.John Glisberg illustrerer det på dennemåde:- Ved det lange bord kan vi dele erfa-ringer, på en naturlig måde. Nogle gangegår vi afsides med folk, der krængermeget ud om sig selv, men vi har denteori, at ved at snakke ved bordet kom-mer tingene frem mest naturligt. På denmåde er der også flere som på én gangkan få glæde af den samme informationog høre, for eksempel, at ’nej, det er ikkehelt unormalt at få drikketrang selv efterto år med antabus’.Nye vennerJohn mener, at Ishøj-Lænken er allerbedsttil det sociale. Der er altid en god og livligstemning. Masser af grin og sjov.Nogle synes, at det er for meget, og såhenviser Ishøjforeningen til andre afde-linger, som har ry for at huse mere roligegemytter.- Det vi kan, er at støtte nye bekendt-skaber og kammeratskaber. Når du hardrukket i mange år, skal du tit skifte heledin vennekreds ud. I de lokale Lænkefor-eninger tilbyder vi at være en ny venne-kreds, som kan fylde nogle af hullerneud efter dem, du har siddet og drukketmed. Det er selvfølgelig hårdt, nye vennerkommer ikke fra den ene dag til den an-den. Men over tid kan det lade sig gøre,

Man mister ikke netværket ved tilbagefald. Vi lærerfolk, at de altid kan komme her uden at være nervøse– bare de kommer. Det er det vigtigste.og det, at vi er her, kan gøre en forskelpå, om folk bliver ensomme eller ej.Alene at komme til foreningsaftenernemandag og torsdag kan give nye venner.At sige ja til at tage med til foreningensmange fester, arrangementer, og kurserer andre måder at skabe netværk og nyekontakter i et alkoholfrit miljø.Mad gør en kæmpe forskelVi ved det godt. Det er rart at spisesammen. Mad får os til at føle os godttilpas, og det faktum tager de alvorligt iIshøj-Lænken.Derfor er der om mandagen koldt bordfor 25 kroner og om torsdagen en hjem-melavet varm middagsret for 30. Netopdet tilbud trækker medlemmer til.- Det giver en god stemning, når vimødes over mad, vi er sociale, vi hyggeros. Hygge og mad hænger sammen.Maden gør det også nemmere for nogenat sætte sig ned. Og samtalerne bliverbedre, når der er mad i mellem os, forkla-rer John.I øvrigt er måltidet også et godt sted atudveksle gensidige ’hjælpetjenester’. Der-for kommer aftensmaden tit til at dannerammen for aftaler mellem brugerne. Ogpå den måde bidrager måltidet i sig selvtil at øge antallet af alkoholfri kontakteri den enkeltes netværk – og mindskerdermed også risikoen for tilbagefald.Også bidrag til uge 40Der er naturligvis røgfrit indendørs, menrygere er absolut velkomne.Uden for i den hyggelige gårdhave, stårder borde, bænke, blomsterkrukker ogaskebægre. Der er lige så mange men-nesker ude som inde, og der bliver livligtdiskuteret lokale ’uge 40’-aktiviteter, somkører i forbindelse med Sundhedssty-relsens årlige kampagner.En af brugerne, Marianne, har bidragetbåde med et interview i B.T. og et indslagi morgen-tv. Hun og de andre er stolteaf at være med til at nedbryde tabuerneomkring alkoholproblemer ved at stå fremi offentligheden.Der bliver røget, drukket kaffe og dis-kuteret med samme intensitet, som derdiskuteres, men stemningen er let trodsde alvorlige emner.I Ishøj-Lænken hygger man sig nemlig.

ens han stille og roligt sidderder og fortæller, udstråler hanvenlighed, varme og indsigt. Deter heldigt, for netop de egenskaber ervigtige, når man vil nå ind til menneskermed alkoholproblemer.- Jeg har været kontaktmedarbejder isnart otte år, og det handler meget om atkunne være åben over for de mennesker,man møder. Man ved jo godt, at livet medalkoholproblemer nogle gange kan værerigtig svært.Som kontaktmedarbejder stiller mansig til rådighed for nye brugere. Man harblandt andet til opgave at sørge for, atnye føler sig godt tilpas og får lyst til atkomme igen.- Mange tør ikke forpligte sig for megeti starten, så det er vigtigt at fortælle, atdet er helt ok bare at komme og drikkenoget kaffe eller en sodavand. At manhverken behøver at fortælle, hvad det helehandler om eller yde noget for at værevelkommen her.En god kontaktmedarbejder lytterAt være en opmærksom og tålmodiglytter er det vigtigste for en kontaktmed-arbejder, hvis han skal opnå succes medat hjælpe andre. Ingen, der har problemer,gider at få et andet menneskes historietrukket ned over hovedet. Man har brugfor at fortælle sin egen historie for atkomme videre, mener Henning. I den sam-menhæng har foreningens kurser om aktivlytning været et godt redskab for ham.

- Det virker bedre at lytte end at sige tilfolk, hvad de skal gøre. Der findes ikkeén bestemt patentløsning, hvor man kansige til folk, at hvis de bare gør sådanog sådan, så løser deres problemer sig.Mennesker er forskellige. Det er individu-elt fra person til person, hvordan man skalfinde vejen ind. For at kunne det bliverman nødt til at være god til både at lytteog spørge.Behandlernes forlængede armNår ambulatorier og rådgivningscentrelukker, holder de lokale lænkeforeningeråbent. Hver mandag og torsdag aften stårdøren åben og kaffemaskinen brygger,lige som weekend- og feriearrangementerogså er en del af pakken.Udover samvær og netværk tilbyderlokalforeningerne også, i tæt samarbejdemed den ordinerende læge, overvågetudlevering af antabus, hvis der er behovfor det. Alle kontaktmedarbejdere iforeningen er uddannet i, hvad antabuser, lige som de er instrueret i brug afalkometer, så ingen får antabus, hvis deer alkoholpåvirkede. På den måde kanlokalforeningerne rundt om i landet værebehandlingsstedernes forlængede arm,påpeger Henning.- En del kommuner har heldigvisforstået, at hvis de sender mennesker hentil foreningen, får de både et tilbud om etreelt netværk og et tilbud, der er åbentuden for normal tid. Vi er der jul, påske ogpinse, hvor de andre holder lukket, og det

ed et medlemstal på over 800og mange flere brugere fordeltpå 27 afdelinger, har Landsfor-eningen Lænken landets største netværkaf mennesker, som har haft alkoholpro-blemer.Uge 40-kampagnen, som Sundheds-styrelsen er afsender af, giver Lands-foreningens frivillige en særlig lejlighedtil at synliggøre det daglige arbejde iforeningerne, som ellers ofte foregåri anonymitet og relativ stilhed. Medbemandede og ubemandede stande påhospitaler, biblioteker og sundhedscentreuddeler Landsforeningen både egne ogSundhedsstyrelsens informations-materi-aler.Udviklingskonsulent Lene Sørensen,der har stået for de praktiske detaljer om-kring foreningens uge 40-aktiviteter, erstolt over forløbet af denne borgerrettedeforebyggelsesindsats.- Vi har arbejdet meget for, at proble-mer med alkohol bliver synliggjort. Udover at vi har haft stande rundt omkringi landet, har det resulteret i, at flere afforeningernes brugere i løbet af ugener blevet interviewet både til lokal- oglandsdækkende TV. En bruger var i B.T.med et stort og informativt interview.Flere afdelinger har haft åbent hus, og derhar været holdt foredrag af blandt andrerusmiddeleksperten Henrik Rindom. Dethar alt i alt været en stor succes, sigerLene Sørensen.

Uforpligtende samtalerUge 40 er også ugen, hvor de frivillige gi-ver mange borgere deres første mulighedfor en uformel og uforpligtende samtaleom alkoholforbrug og -vaner. Endda medet menneske, der har forstand på, hvordandet er at have et problematisk forbrug.Det giver desuden pårørende til alko-holmisbrugere mulighed for at få nogetrelevant oplysnings-materiale, uden at debehøver at opsøge en offentlig behand-lingsenhed, hvilket kan afskrække nogle.Og det er vigtige informationer, de frivilli-ge giver videre, mener Lene Sørensen.- Pointen i uge 40-aktiviteterne erjo, at vi er med til at udbrede et godtbudskab. Nemlig, at vi i Danmark har både

Fællesskab uLandsforeningen Lænken har gennem de sidste 15 år arrangeret ferier for familier fra hele landet, som har problemer med alkohol tæt inde på livet – et Sommertræf i uge 27 og Mini efterårsferie i uge 42. Her deltager årligt omkring 200 børn og voksne. Langt de fleste familier er med år efter år, og der er stor gensynsglæde ved ankomsten. Ferierne har i de seneste år været afholdt på et kursuscenter i Vestjylland med skøn natur og rig mulighed for udendørs udfoldelse – boldspil, shelter, bål osv. og indendørs med dejlige værelser, grupperum, festlokale samt svømmehal. Som ved alle andre af Lænkeforeningernes arrangementer må der ikke drikkes alkohol på ferierne.

Endelig var der nogen, dertænkte på, hvordan jeg havde detOgså tilbud tilde pårørendeLandsforeningens frivillige har både forstået og erkendt, at et alkoholproblem ikke kun berører den, der drikker, men i høj grad også deres partnere og børn. De er derfor velkomne i lokalfor-eningernes åbningstid og til alle arrangementer. Det har også været vigtigt at få etableret målrettede tilbud til de pårørende. Med egne rum, hvor de kunne få fokus på, hvordan det har været at være tæt på en, der drikker for meget. Det har betydet, at Landsforenin-gen i dag har et pårørendeudvalg, der varetager pårørendes særlige interesser og tilbyder forskellige kurser for pårørende, par og unge.

årørende har særlige behov, lige sombrugerne har særlige behov. Medkurserne er vi ude over at slås om,hvem der har det hårdest, siger Hannemed et glimt i øjet.Til daglig tager hun i mod pårørende ogfår dem til at føle sig velkomne i Hvidov-re-Lænken, ligesom hun også er medlemaf Landsforeningens pårørendeudvalg.Befriende åbenhedDet pårørendekursus, Hanne var på iseptember 2012, var meget givende, for-tæller hun. At sidde sammen med andre isamme situation var en stor lettelse. Allevidste, hvad der blev talt om, og hvordande andre havde det. Slut med at skjulenoget. Slut med at lyve.- Kurset betød, at vi fik mulighed forat fortælle om den der knude i maven.Nervøsiteten. At man skjuler det, ikkegør noget, beskytter og tager i mod, såomverdenen ikke opdager noget. For der

bliver jo stadig set ned på menneskermed alkoholproblemer og deres pårørendemange steder, siger Hanne.Professionel undervisningBåde pårørende- og ungekurser varetagesaf en fagligt uddannet ’underviser’, somsamarbejder med en eller flere erfarnefrivillige. De støtter deltagerne undervejsog hjælper til med det praktiske.Fokus på pårørendekurset er på denene side at forstå den aktive brugershandlinger og på den anden at forstå egnefølelsesmæssige reaktioner og handle-mønstre.- Vi fik viden om, hvad det vil sige atvære drikkende. At det gør noget ved hjer-nen, så man opfører sig dumt. Ikke fordiman vil, men fordi man er styret af behov.Vejen til at opnå større indsigt i egnefølelser gik gennem historiedeling. Allefik i løbet af kurset fortalt om oplevelser,reaktioner og følelser. Fik dem vendt lidt

på hovedet, fik set på sig selv og partne-ren i et nyt lys. Der var plads til at kommeud med det hele, vrede, sorg, opgivenhed.Ind i mellem blev historierne så groteske,at der bare måtte grines.- Vi lo rigtig meget, det var så forløsen-de. Grinede af vores egen idioti. Tryghe-den var stor, også selvom nye pårørendeselvfølgelig var lidt nervøse og uvantemed sådan at sidde og fortælle. Især fordem hjalp det meget, at vi var omsluttetaf tavshedspligt over for hinanden, for vikrængede jo stort set hele vores privatlivud, forklarer Hanne.Kurset handler lige så meget om at fåfokus på de gode sider ved partneren ogægteskabet, som at tale om de dårlige.De gode har ofte været glemt i lang tid pågrund af drikkeriet, og alt det der følger ikølvandet. Men man har jo holdt sammen.Trods alt. At tale om de gode sider er fint,så man bedre kan forstå, at man er blevetså længe, og ikke er smuttet for længesiden, siger Hanne.

Man tror, at det kun eren selv, der er ked af detDet er efterhånden almenviden, at børn og unge, derer vokset op med en ellerflere voksne, der drikker,kan udvikle alvorlige følel-sesmæssige forstyrrelser.Ofte resulterer det senerei livet i depressioner, angstog selvmordstanker. Detkan Camilla og Lassebevidne.At det næsten er en selv, der drikker,når man skal fortælle til nogen, at ensforældre gør det. Og ikke at tale om detkan gøre, at følelser ophober sig og ligepludselig revner ballonen.- Jeg var den søde fyr, men lige plud-selig kunne jeg se rødt og gå helt amok,hvis nogen gjorde en lille ting forkert.Man tror, at det kun er en selv, der erked af det. At det bare kører for alle deandre. Det er da gået op for mig senerehen, at det ikke er sådan, men man eraltså alene med, at ens mor drikker. Deter tabu, det er pinligt, fortæller Lasse.Fokus på sig selvNår man som barn bor sammen meden, der drikker for meget, drejer altsig om ham eller hende. Hvordan manundgår at gøre dem vrede eller kede afdet, så de drikker, og hvordan man kanskjule drikkeriet over for andre.- Det er lige meget, hvad barnet selvhar lyst til. Livet går kun med at sørgefor den drikkende og alt foregår efterderes dagsorden, siger Lasse.Derfor giver det rigtig god meningat afholde disse kurser for unge. Fokusbliver drejet væk fra de drikkendeforældre og over på børnenes behov.De unge begynder at lære sig selv atkende, lærer at skille følelser fra tankerog at passe på sig selv, f.eks. ved attrække sig fra den drikkende/fjerne sigfra situationen – når de voksne drikker.- I ungegrupperne begynder man atmærke, hvem man egentlig er, hvordanman føler. Man modnes. Ens situation,som barn af en der drikker, er bådeunderlig og delikat. Man kan ikke findeud af sine følelser, for de har aldrig haftbetydning. Jeg har lært mig selv at ken-de i gruppen og har fundet ud af, at jeger et helt ok menneske, siger Camilla.Også for Lasse har det, at passepå sig selv, været et tema. I dag vedhan godt, at han ikke behøver at blivehjemme og passe på sin mor, når hundrikker. Det må hun selv gøre, lige somhan må passe på sig selv.Camilla og Lasse er henholdsvis 19og 20 år. De er nu frivillige mentoreri Landsforeningens ungegrupper.Camilla er også tovholder i en selv

eg var så langt nede, at jeg varparat til at tage i mod hvad somhelst, da jeg fik tilbudt ungekur-set, fortæller Camilla, som var med påLandsforeningens første ungekursusi 2011.- Jeg var aggressiv, deprimeret, skari mig selv og overvejede alvorligt atbegå selvmord. Da jeg første gang varpå kursus, og underviseren begyndteat fortælle om almindelige reaktionerhos børn af folk med alkoholproblemer,troede jeg simpelthen, at det var mig,hun talte om. Så genkendeligt var det,hun remsede op på tavlen, fortællerCamilla.Endelig blev hun bådeset og forståetFor både Camilla og Lasse var det enkæmpe lettelse at møde andre i sam-me situation.- Når jeg sad der sammen medligesindede, der lagde kortene påbordet, så slap jeg for at sidde og holdefacaden. Hvis jeg taler med venner elleren psykiater, kan de godt lytte og prøveat indleve sig. Men når jeg sidder sam-men med andre, der har en forældermed alkoholproblemer, så har de ogsåprøvet at vågne op til en mor eller far,der drikker. Det er noget helt andet,siger Lasse.Man fortæller altså ikke sine ’nor-male’ venner – hvis man overhovedethar nogen – at ens mor eller far drikkerfor meget. For man føler nærmest,at det er en selv, der har et problem.

et, at man som ny bruger i forenin-gen kan spejle sig i nogle, der harklaret skærene, betyder meget.At opleve, at nogle er kommet ud påden anden side, giver håb for en selv. Defrivillige er rollemodeller for, at det kanlykkes at rejse sig med hjælp fra andre. Defik selv hjælp, da de var nye, forklarer LeneSørensen, som er ansat af de frivillige somudviklingskonsulent.Formanden for Landsforeningen Læn-ken, Lis Isdal, tilføjer endnu en dimensiontil denne særlige måde at arbejde somfrivillig på:- Når man finder ud af, at man kanhjælpe andre, selvom man har haft alko-holproblemer, bliver det også en hjælp tilén selv. Selvværdet stiger og risikoen fortilbagefald bliver mindre, siger Lis Isdal ogforklarer måske også dermed hemmelig-heden bag det, der i gennem mere end ethalvt århundrede har tiltrukket frivillige tilLænken: At der ikke blot er tale omhjælptil selvhjælp,men i høj grad ogsåhjælp somselvhjælp.Det giver også udfordringerNår adgangsbilletten til at arbejde somfrivillig i Lænkeforeningerne er, at manogså selv har prøvet at have et alkoholmis-brug eller er pårørende, kan man godt havepsykiske nedture i en periode, hvor det såbliver svært at klare de frivillige opgaver.Det er en af udfordringerne ved forenin-gens organisering, men at der er tale omtidligere misbrugere er også en af fore-ningens væsentligste styrker. Det betyder

meget for nye brugere, at de altid mødernogen, der også har oplevet alkoholpro-blemer selv, og derfor bliver mødt åbent,fordomsfrit og forstående.Landsforeningen gør af samme årsagmeget ud af at styrke sine frivillige. Debliver tilbudt en række forskellige kurser,der alle både styrker den enkelte og giverredskaber til at blive endnu bedre til at tagesig af andre.Det er også en udfordring for forenin-gerne, at alkoholproblemer i høj grad stadiger tabuiseret. Det kan for eksempel giveproblemer, når Landsforeningen deltageri kampagner for at synliggøre sin indsats,så endnu flere kan blive klar over, at der erhjælp at hente i foreningerne.- Mange frivillige ikke ønsker at bliveeksponeret offentligt ved for eksempelat bemande en oplysningsstand på ensundhedsmesse, fordi det stadig er megettabubelagt at have haft alkoholproblemer,fortæller Lene Sørensen, som dog ogsåkan glæde sig over, at Landsforeningennåede langt ud med informationsmateria-ler under årets uge 40 kampagne.Bindeled til behandlingssystemetMange brugere, der henvender sig i en afLænkens lokalforeninger, finder nok støttedér til at komme af med misbrugsproble-mer. Men der er også en stor gruppe, somhar brug for egentlig alkoholbehandling.Her er Lænkens frivillige dygtige til atmotivere og støtte brugerne i at kommevidere til et behandlingstilbud, fortællerLis Isdal.

- De ved, hvor vigtigt det er, at der bliversat ind med kvalificeret behandling, ogde vil motivere borgeren til at opsøge etalkoholambulatorium eller andre relevantelokale behandlingstilbud. På den mådebliver Lænkens tilbud om støtte og samværofte en indgang til behandling, som kansætte en stopper for videre udvikling afmisbruget.Et vigtigt supplementBåde Lis og Lene ønsker, at behandlings-systemet mere systematisk ville opfordrebrugere til at henvende sig i Lænkeforenin-gerne for at få ekstra støtte under og efteret behandlingsforløb.- Behandling af alkoholafhængighed gørdet sjældent alene. Man får måske styr påsit alkoholproblem, men man får jo ikke enny alkoholfri omgangskreds, siger Lene. OgLis tilføjer:- Ja, vi er et godt efterværn, og så er vider om aftenen, til højtider og i weekender-ne. Man kan altså stadig få hjælp, når detoffentlige har lukket, og de ansatte er gåethjem.

Her træffes Lænkens frivillige:Amager LænkenTårnby Sundhedshus,Kamillevej 4-6, 1., 2770 KastrupTlf.: 39 45 55 44Mandag og torsdag kl. 16.30 – 19.30Bornholm LænkenØstergade 50, 3700 RønneTlf.: 56 95 16 64Mandag og torsdag kl. 18.00 – 20.30Gladsaxe LænkenSøborg Hovedgade 119, 2., 2860 SøborgTlf.: 39 45 56 55Mandag og torsdag kl. 17.00 – 19.00Glostrup LænkenHovedvejen 140-146 1. B, 2600 GlostrupTlf.: 39 45 55 00Mandag og torsdag kl. 16.30 – 19.30Greve LænkenJerismosevej 95, 2670 GreveTlf.: 43 90 00 06Mandag og torsdag kl. 17.00 – 20.00Gribskov LænkenFrivilligcenter GræstedHoltvej 8, 3230 GræstedTlf.: 22 62 28 99Mandag og torsdag kl. 17.00 – 19.00Gråsten LænkenKongevej 73. 6300 Gråsten(Stationsbygningen)Tlf.: 51 25 48 53Mandag og torsdag kl. 18.00 – 20.00Guderup LænkenNørreled 33, Guderup, 6430 NordborgTlf.: 51 25 46 36Mandag og torsdag kl. 18.00 – 20.00Helsingør LænkenRytterbakken 6, kld., 3000 HelsingørTlf.: 49 22 13 00Mandag og torsdag kl. 16.00 – 20.00Herlev/Ballerup LænkenHerlev Ringvej 2 C, 2., 2730 HerlevTlf. 39 45 57 00Mandag og torsdag kl. 16.00 – 19.00Herning LænkenHaraldsgade 2, 7400 HerningTlf.: 97 22 33 63. Fax: 97 22 30 63Mandag og torsdag kl. 18.30 – 20.30Hillerød LænkenSlotsgade 19, 1., 3400 HillerødTlf.: 29 65 64 40Mandag og torsdag kl. 16.00 – 20.00Hvidovre LænkenM. Bechs Allé 8, 2650 HvidovreTlf.: 91 19 59 46Mandag og torsdag kl. 15.00 – 19.00Tirsdag og fredag kl. 9.30 – 12.00Onsdag kl. 17.30 – 19.30Lørdag kl. 9.00 – 11.30Ishøj LænkenTranegilde Strandvej 7, 2635 IshøjTlf.: 43 73 82 24Mandag og torsdag kl. 16.00 – 20.00Køge LænkenVestergade 22 – 24, 4600 KøgeTlf.: 39 45 56 66Mandag kl. 9.30 – 12.00Torsdag kl. 9.30 – 12.00 og 18.30 – 20.00Lejre LænkenServicehuset i AmmershøjparkenAmmershøjparken 51, 1.4070 Kirke HyllingeMandag og torsdag kl. 16.30 – 19.30Lyngby LænkenJægersborgvej 66 A, 2. th., 2800 Kgs. LyngbyTlf.: 45 87 18 35Mandag kl. 9.30 – 12.00 og 16.00 – 19.00Torsdag kl. 16 – 19Maribo LænkenTelefonrådgivningTlf.: 27 47 44 01Næstved LænkenNdr. Farimagsvej 26 b, 4700 NæstvedTlf.: 20 85 41 27Mandag kl. 17.00 – 18.00Torsdag kl. 16.00 – 18.00Roskilde LænkenRingstedvej 18, 1. 4000 RoskildeTlf.: 46 32 53 42Mandag og torsdag kl. 15.00 – 19.00Onsdag og lørdag kl. 10.00 – 12.00Rødovre LænkenOvrevej 1, 2610 RødovreTlf.: 36 70 15 65Mandag og torsdag kl. 16.00 – 19.00Solrød LænkenAktivitetscenteretSolrød Center 85, 2680 Solrød StrandTlf.: 24 87 70 55Mandag og torsdag kl. 17.00 – 19.00Svendborg LænkenByparken 40, st. th., 5700 SvendborgTlf.: 29 65 56 61Mandag og torsdag kl. 18.00 – 19.30Sønderborg LænkenBjerggade 11 A, 6400 SønderborgTlf.: 74 42 10 24Mandag og torsdag kl. 18.00 – 20.00Tønder LænkenØstergade 63, 6270 TønderTlf.: 41 62 25 50Mandag og torsdag kl. 15.45 – 17.00Vesterbro LænkenSundhedshusetc/o Træningscenter VesterbroVesterbrogade 121, 2.1620 København VTlf.: 36 77 56 56Onsdag kl. 15.00 – 17.00Aabenraa LænkenBjerggade 4 Q, 6200 AabenraaTlf.: 74 62 19 19Mandag og torsdag kl. 16.00 – 18.00

Netværk betyder rigtig megetfor et vellykket forløb på sigtLone sørensen, misbrugsbehand-ler, sønderborg Misbrugscenter- Vi henviser og opfordrer folk til atsøge hjælp udover den professio-nelle, og gerne i Lænkeforeningen.Netværk betyder rigtig meget foret vellykket forløb på sigt. Sombehandlingssystem kan vi bi-drage med noget og de frivillige iLænkeforeningerne noget andet påbaggrund af egne erfaringer medalkoholproblemer. De taler et sprogmed brugerne, som vi slet ikke kan.De rammer den samme kanal.De frivillige i Lænkens lokal-foreninger i Sønderborgområdetyder en god indsats. For eksem-pel tilbyder de både at møde nyebrugere derhjemme første gang,eller på hospitalet, hvis de erindlagt. Når jeg møder menneskermed alkoholproblemer, der ikke vilI behandling, tilbyder jeg, om de vilhave nummeret til Lænken i stedet.Det siger de tit ja til og kommer adden vej i gang med at gøre nogetved problemerne.At hente dem hjemme førLænke-aftener, så det er letterefor dem at komme ind ad døren iforeningen er et andet tilbud. Heri området ser vi efter mulighederfor at udvide samarbejdet. For ek-sempel vil vi gerne køre parløb medde frivillige om tilbud til pårørende,men også invitere frivillige megetmere ind som led i behandlingen.18368 Mediegruppen

Hvis vi i behandlings-systemet tror, at vi kanklare os uden frivillige,tager vi grueligt fejlannie ettrup Clausen, vejleder,ishøj kommune- Det, der er fantastisk ved atinddrage det frivillige arbejde er,at vi i alkoholbehandlingen godtkan arbejde med afhængighed oguafhængighed, men at kommevidere fra afhængighed til frihedog gensidighed kræver et sted elleren forening, hvor man har brug forhinanden. Det er Lænken.Hvis vi i behandlingssystemettror, at vi kan klare os uden frivillige,tager vi grueligt fejl, for vi mødermodstand hos brugerne som debedrevidende eksperter, vi er. Vihar som system brug for at vide, atdet er borgerne, der er eksperter,og der kan vi lære rigtig meget afdet frivillige arbejde. For nogle årsiden var samarbejdet besværligt ogpræget af mistillid, men vi satte osfor at ændre på det, satte os fællesmål og kæmpede for dem, og nu harvi et strålende samarbejde, hvor visammen kan noget helt specielt.

Begge parter bidrager tilat hjælpe folk at tage denødvendige livtag med etproblematisk alkoholforbrugConnie Mørk, sygeplejerske,alkoholbehandler i Lænke-ambulatorierne- Samarbejdet med de frivillige iLandsforeningen Lænken er et godteksempel på, at to og to kan blivefem. Ambulatorier yder behandling,mens de frivillige tilbyder netværkog stiller personlige erfaringer tilrådighed. Begge parter bidrager tilat hjælpe folk at tage de nødvendigelivtag med et problematisk alkohol-forbrug. Når vi mikser de to ting, fårvi rigtig gode resultater. Ambulato-riet og foreningen bruger hinandenmeget. De frivillige er rigtig godetil at gelejde videre til mig, når demøder brugere, der har behov forreel alkoholbehandling.Samarbejdet er en kilde til storglæde. Det aftvinger respekt at se,hvordan nye brugere bliver mødt iLænkeforeningerne, hvor de frivilligetager i mod med varme, indsigt ogforståelse. Og de frivilliges dedika-tion og entusiasme smitter af på osprofessionelle.